3745 rentegning helse 01 2015 epaper

Udgave 01 / janaur 2015

helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Jeg tør ikke stoppe med medicinen


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Jeg tør ikke stoppe med medicinenJeg tør ikke stoppe med medicinenJeg tør ikke stoppe

ER DU KLAR TIL OPERATION?

10GODE RÅD:FÅ MERE UD AF LÆGEBESØGET

FOKUS PÅ:ondt i ryggen Danmarks mest laest e sundheds-magasin

2 helse / januar 20152 helse / januar 2015

Trænger dine hænder Til eksTra pleje?

Cosborg håndplejeserie er baseret på aktive plante-stoffer kombineret med vitaminer og kosmetiske

ingredienser. Effektive behandlingsformer, som giver synlige resultater – på kort tid!

Cosborg HandCarEBlødgør og beskytter dine hænder. Cremen trænger hurtigt

ind i huden uden at fedte og plejer ru og tørre hænder, så huden bliver blød og smidig. De aktive indholdsstoffer

tilfører dybdevirkende fugt- og plejestoffer, samtidig opnås en bedre beskyttelse mod påvirkninger gennem tilførsel af

næring til de små blodkar i huden.

nYhed

CosborgBIOHEALTHCARE

se mere på www.cosborg.comCosborg håndplejeserie er uden parabener, parfume og farvestoffer. Forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger.

Cosborg FingErCarEDanmarks mest solgte creme til tørre, sprukne og ru fingre. Virker på få dage. De fugtgivende plejestoffer tilfører huden en naturlig fugtighed, som trænger dybt ind i den tørre hud, og de aktive plejende ind-holdsstoffer fremmer hudens naturlige helingsproces.

B I O H E A LT H C A R E

helse / januar 2015 3

Tager du din medicin

hver gang?

Side 16

Når lægens medicin

ikke virker

Side 26

nummerHelse / Udgave 01 / janaur 2015

Jeg gik lykkeligt rundt og troede, jeg levede evigt.Sanne Salomonsen

Tema om

medicin

Opskrift er

helse: indhold

Syg afmedicinen24

Ondt i ryggen plager danskerne42

Q10 giver energi til hjertet28

Få mere ud af besøget hos lægen38

Sund hver dag34

10

nummernummerKlar til operation?

Side 32

Discus prolaps er ikke

en endestation

Side 46

Når lægens medicin

ikke virker

Side 26

nummernummernummernummernummerHelse / Udgave 01 / janaur 2015

Klar til operation?

Side 32

nummernummerKlar til operation?

Side 32

4 helse / januar 2015

Stort tema om medicin:

10 Sanne Salomonsen:Jeg tør ikke stoppe med medicinen

16 Tager du din medicin hver gang?

24 Syg af medicin

26 Når lægens medicin ikke hjælper

Kost & ernæring

28 Q10 giver energi til hjertet

Værd at vide:

32 Er du klar til en operation?

38 Få mere ud af dit besøg hos lægen

Fokus på ondt i ryggen:

42 Ondt i ryggen plager danskerne

46 Diskusprolaps er ikke en endestation

50 Behandl dig selv

52 Øvelser til ryggen

54 Et det iskias

56 Mange går på arbejde med rygsmerter

58 Kontorstolen kan slå dig ihjel

Hver gang i helse Konsultation 23 Konkurrence 31 Opskrifter 34 Synspunkt 62 Hjernegymnastik 63 Brevkasse 64 Nyt fra Danske Regioner 65 Næste nummer 66



Helse: motion familieliv konsultation forebyggelsenyheder

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Jeg tør ikke stoppe med medicinen


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: motion familieliv konsultation forebyggelsenyheder

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Jeg tør ikke stoppe med medicinenJeg tør ikke stoppe med medicinenJeg tør ikke stoppe

ER DU KLAR TIL OPERATION?

10GODE RÅD:FÅ MERE UD AF LÆGEBESØGET

FOKUS PÅ:ondt i ryggen Danmarks mest laeste sundheds-magasin

helse Nr. 01 / 201561. årgangISSN 0018-0149

ForsidefotoElona Sjøgren

Design og produktionMediegruppen as 2380

TrykStibo Graphic

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHELSE distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal ifl g. Gallup: 406.000

AbonnementFå HELSE direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

HELSE årsabonnementkoster 289,- for 10 numre.

Fokus på

ryg-smerter

Er det iskias-smerter?

Side 54

nummerhelse: indhold

Når lægens medicin ikke hjælper

Q10 giver energi til hjertet

Er du klar til en operation?

Få mere ud af dit besøg hos lægen

Fokus på ondt i ryggen:

Ondt i ryggen plager danskerne

Diskusprolaps er ikke en endestation

Mange går på arbejde med rygsmerter

Kontorstolen kan slå dig ihjel

Er det iskias-smerter?

Side 54

+

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

nyhed

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

med valleprotein

Se om dit lokale apotek forhandler Arla Protino® på arla.dk/protino


nyhed




med valleprotein



nyhed




med valleprotein




nyhed




med valleprotein



nyhed




med valleprotein



nyhed




med valleprotein



nyhed




med valleprotein



nyhed




med valleprotein


Arla Smager som koldskål og cremet yoghurt!

nyhed




med valleprotein



Umulige patienter

I efteråret havde jeg fornøjelsen af at deltage på en konference om ”patientinddragelse”. Det var på en gang en tragikomisk og opmun-trende oplevelse. Opmuntrende, fordi det var tydeligt, at der er en

stor vilje blandt behandlere i sundhedsvæsnet til at ville patienterne. Tragisk, fordi det ikke allerede fi nder sted. Komisk, fordi det er en underlig kunstig situation, at vi har skabt et sundhedsvæsen, der har svært ved at rumme hele det menneske, som alle patienter er.

Vi har tal og skemaer og oversigter, der kan sammenligne eff ek-ten af forskellige behandlinger, men mangler vi forståelse for, at skemaer ikke alene kan afgøre, hvilken behandling der er den rigtige til patienten?

I denne udgave af HELSE, bringer vi en artikel om, hvordan pa-tienter tager deres medicin. For det gør de nemlig sjældent helt, som lægen har foreskrevet. Er det så fordi, patienterne er umulige? Eller er det fordi, at medicinen er svær at få til at passe ind i det levede liv? Jeg tror det sidste. For heldigvis er de fl este af os meget mere end patienter. Men det stiller krav til, at vi ikke alene ser på, hvordan en behandling fungerer i en test – vi bliver også nødt til at se på, hvordan erfaringerne er hos patien-terne.

Velkommen til HELSE 2015!

Lene Jæger Thomsen, redaktør

Vi har tal og skemaer og oversigter, der kan sammenligne eff ekten af forskellige behandlinger, men mangler vi forståelse for, at skemaer ikke alene kan afgøre, hvilken behandling der er den rigtige til patienten?Lene Jæger Thomsen, redaktør

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Redaktion

Lene Jæger Thomsen, redaktør

Morten GrønbækProfessor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Susanne LunnPsykolog og lektor vedKøbenhavns Universitet

Lene AgersnapPraktiserende læge

Vibeke PilmarkFysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt AndersenLektor ved institut for idræt og ernæring vedKøbenhavns Universitet

Lotte Stig NørgaardLektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet

[email protected]

HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

helse: leder

helse

tienter tager deres medicin. For det gør de nemlig sjældent helt, som lægen har foreskrevet. Er det så fordi, patienterne er umulige? Eller er det fordi, at medicinen er svær at få til at passe ind i det levede liv? Jeg tror det sidste. For heldigvis er de fl este af os meget mere end patienter. Men det stiller krav til, at vi ikke alene ser på, hvordan en behandling fungerer i en test – vi bliver også nødt til at se på, hvordan erfaringerne er hos patien-

Lene Jæger Thomsen, redaktørLene Jæger Thomsen, redaktør

[email protected]

HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

helse: xxxxxx


Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

Prøv det originale Q10 produktHvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv den originale Q10 blanding, som er brugt i det epokegørende Q-Symbio studie – og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning. God hygiejne.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

DK_

Q10

_AD_H

else_2

10x275

_111

4


helse: nyt

Skån ryg og knæ

Når du skal lege med børnebørn, arbejde i haven, tage tøj ind og ud af vaskemaski-nen, børste hunden eller tænde op i brændeovnen uden at belaste knæ og ryg. Arbejder du på en OneLeg skammel, holder du ryggen strakt og har ingen be-lastning på knæ og fødder. OneLeg tager de vrid og belastninger, som kroppen el-lers skulle lide under, når man sidder på hug, ligger på knæ eller står foroverbøjet.Få mere at vide på hjemmesiden www.oneleg.dk eller telefon 26 60 88 28.

Afl ast ryggen om nattenSover du dårligt, kan det være med til at forlænge dine smerter. SAFE Med sælger trykfordelende topmadrasser, der er smertelindrende og i mange tilfælde helbredende i forhold til rygsmerter. Topmadrasserne fordeler din vægt, så kroppen afl astes, mens du sover.

Få mere at vide på hjemmesiden www.safemed.dk eller telefon 86 62 14 00.

DEN PERFEKTE VINTER-HÅNDCREMECosborg lancerer HandCare – en eff ektiv håndcreme, der på en gang blødgør fortykket hud og fremmer helingsprocessen, så hæn-derne hurtigt bliver bløde og huden mod-standsdygtig mod vinterens udtørrende kul-de. Cosborg HandCare har en let konsistens, der hurtigt absorberes af huden og efterlader den fugtet, beskyttet og på ingen måde fed-tet. Det gør den ikke bare perfekt til vinter-månedernes kulde, men også til en helårs- favorit, når hænderne skal være bløde, vel-plejede og veltilpasse. Forhandles på A-apo-teket, hos Matas samt i helsekostforretninger. Læs mere på www.cosborg.com.

Styr på pillerneThrive er en serie af moderne pillebeholdere, som du ikke behøver at skamme dig over at have liggende på cafe-bordet i sportshallen. Thrive-linjen består af 11 forskellige produkter, som alle appellerer til en række forskellige behov for at op-bevare, bruge og medbringe piller. De er et frisk pust og et moderne alternativ til personer, der indtager tabletter, vitaminer eller kosttilskud dagligt. Pillebeholder-ne er lette at bruge og tilgængelige også fra bunden af en håndtaske. Alle Thrive- produkter er ergonomiske, fremstillet af materialer af høj kvalitet, og fri for Bisphenol-A (BPA).Se forhandlere af Thrive linien på importørens website Nobaloney.dk

Masser de ømme punkterMassage direkte på det ømme punkt er det mange drømmer om, når de har ondt. Med en Marola massage roller kan du give dig selv behandlingen og afhjælpe skader og smerter. Rul på det ømme punkt og behandl dig selv med det samme. De faste, men bløde knopper er eff ektive til dybvævsmassage og giver et hurtigt resultat. Med presset fra din egen kropsvægt vil du nemt kunne behandle det ømme punkt. Og så er den ikke større, end den kan pakkes i kuff erten på rejsen. For yderligere in-formation besøg www.sportspharma.dk eller ring på telefon 75 84 05 33.helsenyt

Skån ryg og knæ

Når du skal lege med børnebørn, arbejde i haven, tage tøj ind og ud af vaskemaski-nen, børste hunden eller tænde op i brændeovnen uden at belaste knæ og ryg. Arbejder du på en OneLeg skammel, holder du ryggen strakt og har ingen be-lastning på knæ og fødder. OneLeg tager de vrid og belastninger, som kroppen el-lers skulle lide under, når man sidder på hug, ligger på knæ eller står foroverbøjet.Få mere at vide på hjemmesiden www.oneleg.dk eller telefon 26 60 88 28.

NYHED


Naturligtil din hverdag

Jerntilskud uden mavegener

Scan koden og læs mere om produktet

www.fl oradix.dk

Træthed og manglende energi er et velkendt tegn på, at kroppen er i underskud af jern. Men føler du dig bleg eller svimmel, kan det også være et � ngerpeg om, at kroppen mangler jern.Floradix® Kräuterblut® er et velsmagende urte – jerntilskud, der med sit indhold af syrlige naturlige ekstrakter fra blomster, frugter og bær, optages særligt godt. Floradix® Kräuterblut® er mild ved maven og er ikke tilsat konserveringsmidler.

Købes i helsekostforretninger, hos Matas,på apoteket, Føtex og Bilka.

Læs mere på www.mezina.dk

… at du kan ”like” HELSE på Facebook?

Vidste du …

HELSEHELSE på Facebook?Facebook?Facebook?


helse: interview


helse: interview

Jeg tør ikke stoppe med medicinenFor otte år siden fik Sanne Salomonsen en blodprop i hjernen efter-fulgt af et epileptisk anfald og ti måneder med depression. I dag tager hun medicin, hun tør ikke andet, for hun vil ikke opleve sådan en omgang en gang til. Til gengæld vil hun gerne være med til at bryde tabuerne omkring hjerneskader. Mød den cd-aktuelle "rock-mama", der nu også er "ballade-mama" og i øvrigt er blevet farmor.

Af: Lotte Dalgaard, www.lottedalgaard.com / Foto: Elona Sjøgren

Det er godt otte år siden, Sanne Salo-monsen blev ramt af en blodprop i hjernen, og siden har hun talt åbent

om sygdommen, de følger hun blev ramt af, genoptræningen og den lange vej tilbage til sit gamle jeg. Men hun tager gerne snakken en gang til.

– Jeg føler, jeg skal snakke om det. Jeg ved, at netop det at tale om blodpropper i hjernen er så tabubelagt, og hvis jeg skal være hjertens ær-lig, er jeg i lidt af et dilemma. Jeg er ambassa-dør for Hjerteforeningen, men blodpropper i hjertet taler vi åbent om, og foreningen får masser af donationer og omtale. Hjerneskade-foreningen ligger lige under Hjerteforeningen, og den får ikke lige så megen opmærksomhed, hvilket er synd. Hvis du overlever en blodprop i hjertet, har du ikke nogen deciderede fysiske mén. Overlever du en blodprop i hjernen, skal du minimum bruge to et halvt år på at få din krop til at fungere igen.

Sanne Salomonsen fortæller, hun var usige-ligt heldig, at hun fik sin blodprop på ”det rigtige tidspunkt på dagen.”

– Det betød, jeg fik trombolyse-behandlingen, der kun er tilgængelig på hverdage mellem klok-ken 9 og 15. Vi, der har fået den, kommer hurti-gere hjem end de, der har været uheldige ikke at få den, og de kan se frem til rigtig lang tids gen-optræning, muligvis uden de samme gode resul-tater. Det er jo meningsløst, at det kun er nogle få forundt at få den rigtige behandling.

Sanne var så berørt af de absurde kendsger-ninger, at hun kontaktede tv-programmet Go’

Morgen Danmark og spurgte, om hun måtte komme ind og tale om emnet.

– Jeg kan ikke holde ud, at der næsten ikke er nogen, der vil tale om det. En blodprop i hjertet kan også give hjerneskader, men det er der ikke mange, der ved, for det taler vi ikke om. Det gør så ondt i mig, at det skal være så-dan, siger Sanne, der har forsøgt at få velstil-


helse: interview

lede mennesker til at donere penge til at for-ske i hjerneskader, men uden det store held. Hun er træt af, at det er sparehensyn, der gør, at alle ikke får den rette behandling.

– Det er desværre ved at blive normalt igen, at folk kommer ind på skadestuen med symp-tomer på en blodprop i hjernen og bliver sendt hjem igen med besked om at tage en Panodil. Jeg kan ikke holde det ud. Hvis vi skal tale om at spare de rigtige steder, er det i hvert fald ikke ved at undlade at behandle blodpropper i hjer-nen. Foreningens slogan hedder ”Et liv, der er reddet, er et liv, der skal leves.” Men livet kan ikke leves optimalt efter en blodprop i hjernen, hvis patienten ikke får den rette behandling i tide. Så skal man have hjemmehjælp, langvarig genoptræning, hjælpemidler, der er ikke noget sparet ved det på den lange bane, og det går hårdt ud over patientens livskvalitet. Vi sparer de forkerte steder i Danmark.

Sanne Salomonsens egen blodprop be-gyndte som en blodkarsprængning i halspuls-åren, der udviklede sig til en blodprop i hjer-nen. Derfor kalder hun den en arbejdsrelateret blodprop, fordi hun bruger sin stemme så meget, og det er det, blodproppen er opstået af. Blodpropper i hjernen, der ikke kommer af forkalkning i blodårerne, kan også udløses af for eksempel et fald, hvor man får et slag på halspulsåren.

Efter trombolyse-behandlingen, der umid-delbart reddede hendes liv og førlighed, sør-gede Sanne selv for sin genoptræning, blandt andet med Body SDS, som hun har gået til, siden hun var 24 år. Hun havde lammelser i venstre side af krop og ansigt, i dag er der kun en nedsat førlighed i venstre hånd tilbage sammen med andre små, skjulte handikap, som hun kalder dem.

– Hovedtingen for mig var at få mit liv til-bage, at kunne følge min søns liv og få min identitet igen, siger Sanne og forklarer, at arvævet i hjernen efter en blodprop gør, at der ikke dannes nok serotonin i hjernen, og det kan udløse depression, hvilket det også gjorde i Sannes tilfælde.

– Jeg fik en langvarig depression, fordi jeg ikke ville have lykkepiller. Jeg vil ikke tage medicin, der gør, at jeg ikke kan mærke, hvordan jeg har det. Hvis jeg ikke kan det, kan jeg ikke tage ansvar for mit liv. Jeg har en livsfilosofi og nogle redskaber, jeg bruger,

men pludselig kunne jeg ikke huske dem! Jeg var helt blank! Da var det, jeg tænkte, ”jeg har seriøst brug for hjælp.”

Sanne Salomonsen gik til psykiater i næsten et år, og så var hun med egne ord ude af depressionen.

– Lige pludselig var jeg ikke ked af det hver dag. Pludselig skinnede solen igen. Jeg var mig selv igen og kunne huske … Og sikke en respekt, jeg har fået for folk, der har en depression. Jeg forstår dem, jeg ved, hvad de har været igennem. Jeg var selv igennem nogle hårde år, fastslår hun.

– Jeg havde en kort periode på ho-spitalet efter blodproppen, hvor jeg tænkte: ”Hvad, hvis jeg ikke kan synge mere?” Jeg kunne mærke, at musklerne i venstre side ikke kunne arbejde sam-men med stemmelæberne, fordi jeg var lam i den ene side. Og jeg vidste, at nu skulle jeg på arbejde. Med mig selv.

Sanne begyndte blandt andet at ride igen, en disciplin hvor man træner de samme muskler, som når man synger, ifølge Sanne.

– Pludselig kunne jeg synge lige som i mine unge dage. Men jeg har måttet blotte mig, fordi jeg måtte syn-ge på et tidspunkt, hvor jeg ikke sang så godt. Jeg har måttet acceptere folks spekulationer og tanker om, at jeg ikke kunne synge så godt længere. Men jeg var ligeglad og tænkte: ”I er nødt til at se mine svagheder, jeg kommer ikke tilba-ge til mit “gamle jeg” uden at stå her”. Nu lyder min stemme bedre, end den har gjort i mange år. Men jeg kan stadig ikke bevidst sende beskeder fra venstre hjernehalvdel. Det er et af mine skjulte handikap. Jeg kan ikke lide at gå ned ad trapper uden at holde fast i noget. Jeg har to tæer, der er mærkelige, jeg kan ikke skille dem ad, og så er der den ned-satte følsomhed i venstre håndflade. Men det er små ting. Jeg takker Gud hver dag, fordi jeg slap så nådigt.

Ingen garantierSanne fik i forbindelse med blodproppen et voldsomt epileptisk anfald, og i dag tager hun epilepsimedicin for at mindske risiko-

om Sanne

Susanne Salomonsen blev

født den 30. decem-

ber 1955 på Frederiksberg.

Som 11-årig flyttede familien

til den københavnske for-

stad Holte. Som seksårig

medvirkede hun i en tv-ind-

spilning af balletten Elverhøj,

hvor hun spillede elverpige

og blev efterfølgende tilbudt

optagelse på Den Kongelige

Balletskole, men forældrene

afslog.

Hun har udgivet 17 studie-

albums siden 1973, og siden

2006 er der kommet fem op-

samlingsalbums med Sannes

største hits. Derudover har

hun været med i blandt andet

Sneakers samt Anne Linnet

Band og sunget kor for et utal

af andre kunstnere.

I september 2011 indviede

hun Børnecenter for Rehabili-

tering i Virum nord for Kø-

benhavn, hvor hjerneskade-

de børn og unge fra hele

Sjælland kan komme i rehabi-

litering.

!

Jeg har en livsfilosofi og nogle redskaber, jeg bruger, men plud-selig kunne jeg ikke huske dem! Jeg var helt blank! Da var det, jeg taenkte, ”jeg har seriøst brug for hjaelp.”


helse: interview

en for et nyt anfald samt blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin.

– Når man er sådan en som mig, kan man i bund og grund ikke lide at tage medicin, men jeg har valgt at gøre det alligevel, for den oplevelse, jeg havde med blodproppen og det epileptiske an-fald, vil jeg ikke have igen. Jeg var til tjek på Rigshospitalet fem år efter blodprop-pen, hvor vi snakkede om, at jeg godt kunne stoppe med epilepsimedicinen. Når de fem år er gået uden et anfald, og man ikke er epileptiker, er risikoen for at få et nyt anfald kraftigt minimeret. Jeg spurgte lægen, om hun kunne garante-re, jeg ikke fik et nyt anfald? Det turde hun ikke, så jeg tager stadig medicinen for at blive fri for at leve med angst og usikkerhed. For sådan gider jeg ikke have det.

Sanne har været ryger i mange år, men de sidste knap to år har hun været røgfri, primært for at forebygge blod-

propper og andre sygdomme. Men det har ikke været en nem kamp. Første gang, hun lagde smøgerne på hylden, var efter sin blodprop.

– Jeg røg ikke i næsten tre år, så blev rygetrangen for stor. Jeg var på afvæn-ning i et år, men så døde min mor, og hurtigt hang der 20 Prince i munden igen. Nu ryger jeg ind i mellem til fest, selv om jeg godt kan se på mig selv som en taber, der sidder der med en smøg i kæften. Jeg synes da, det er øv. Jeg har det som om, jeg har sagt farvel til en af mine bedste venner, og jeg har

Var jeg kommet på hospitalet efter klokken 15, havde jeg ikke siddet her med min førlighed i behold, og jeg havde nok heller ikke sunget.

ikke noget at sætte i stedet, så det har skabt et stort tomrum at holde op med at ryge. Men jeg gider ikke blive gam-mel med KOL. Jeg vil kunne bevæge mig, til jeg dør, og hvis jeg vil det, må jeg gøre en indsats. Så jeg holder mig fra smøgerne, jeg rider stadig, og så går jeg lange ture med mine to hunde.

En livserfaren kvindeI oktober udkom Sanne Salomonsens album ”Hjem”, efterfulgt af en række vel-besøgte koncerter.

– Normalt lader jeg musikken sidde i kroppen, når jeg optræder; denne gang lod jeg den sidde i sindet, og derfor var jeg ikke fysisk træt, men mentalt træt ef-ter koncerterne, siger Sanne og tilføjer:

– Jeg er ikke længere bare rock-ma-ma, nu er jeg også ballade-mama.

Og ”Hjem” byder således på et bredt udsnit af sange fra karrieren fra Snea-kers til i dag.

I er nødt til at se mine svagheder, jeg kommer ikke tilbage til mit “gam-le jeg” uden at stå her.Sanne Salomonsen


helse: xxxxxx

– Det har været spændende at spille de gamle Sneakers-numre ”Den sidste nat” og ”Efter festen” i den her ramme. Og det har været interessant at tage ”Det er ikke det, du siger” op som en voksen og mere livserfaren kvinde.

Begrebet ”hjem” har i privatlivet væ-ret forbundet med både sorg og uro de seneste par år, siden Sanne var nødt til at sælge sit hus i Charlottenlund.

– Mit liv har været i limbo siden for-året 2013. Efter at være flyttet fra huset har nogle af mine ting stået på et lager, og jeg har selv boet i en lille lejlighed på Østerbro og i et sommerhus i Hornbæk,

hvor der ikke har været plads til mine ting. Så jeg har ikke følt mig hjemme no-gen steder. Nu har jeg fået en ny, stor lej-lighed på Østerbro, og selv om jeg er ked af at flytte fra huset, skal det nok blive godt. Jeg har i hvert fald familien tæt på.

Sanne Salomonsen havde ellers op-rindeligt slået sig ned i Nordjylland med heste og sin dengang lille søn, Victor, men Victors kammerater i bør-nehaven drillede ham med hans kend-te mor, og Sanne tog konsekvensen.

– Jeg oplevede flere gange, han var ked af det, så jeg var tvunget til at flyt-te. Jeg ville have ham ind på Bernadot-teskolen i Hellerup, og for at få ham ind så hurtigt, måtte jeg finde et hus i kom-munen. Jeg blev så glad for at være der og endte med at bo i huset i 23 år.

Victor er i mellemtiden blevet 26 år, og for knap tre år siden fik han sønnen Mingus sammen med sin kæreste, Maria.

– Maria og Victor er fantastiske foræl-dre. Jeg bukker og skraber! Både Marias mor og jeg får skældud, når vi siger ja til

Mingus, hvis forældrene lige har sagt nej. Men vi vil jo så gerne forkæle ham.

Sanne smiler og viser baggrunden på sin iPhone, et skønt billede af barne-barnet, som man kan mærke, er et stort lys i Sannes liv.

– Jeg er blevet gode venner med Marias forældre, og det er enormt hyg-geligt. Mine forældre er døde, så der er kun min bror, hans kone og datter og min kusine og fætter tilbage, men fa-milien er blevet større igen, og sam-lingspunktet er lille Mingus.

Lige nu holder Sanne fri. For første gang i hele sin karriere har hun beslut-tet at rive to måneder ud af kalenderen og ikke arbejde.

– Min familie arbejder i hverdagene, og jeg arbejder i weekenderne, men nu kan jeg være sammen med familien så meget, jeg vil. Det glæder jeg mig til, si-ger Sanne Salomonsen, der efter mere end 40 år i showbizz på det nye, af-dæmpede album med sine gamle sange på en måde har fundet ”Hjem.”

Sannes sundhedstips

– Jeg ved, jeg skal have 600 gram grønt-

sager om dagen, men det er ikke altid,

jeg har tid eller lyst til at stå og lave et

stort måltid. Så jeg blander de røde med

de grønne, flest grønne, og presser dem i

en saftpresser. Bland broccoli, ingefær,

bladselleri, gulerødder og så videre og

pres en appelsin med. Så smager det

som friskpresset appelsinjuice, og du

kan bælle det i dig. Sørg for at investere i

en god maskine, der er nem at rense.

Sund mad smager ikke kedeligt, vi skal

bare have den sunde mad til at smage

af slik! Brug masser af krydderier til

madlavningen og brug gerne frosne

grøntsager. Jeg spiser masser af fisk,

og jeg vil hellere spise æg end middel-

mådigt kød. Jeg spiser meget lidt fedt.

Skraber smørret og steger i rapsolie.

Og så rører jeg stort set ikke mælke-

produkter, jeg bryder mig ikke om det.

+

helse: interview

Sanne Salomonsen arbejder på at få folk til at blive medlem af Hjerneskadeforeningen for

et beskedent beløb, og hun søger fonde til forskning i hjerneskader, som hun oplever, er et

tabuiseret emne.

Få dit eget Helse i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected] eller på telefon 9644 4542

Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Hel

se 0

2 - 2

013

Navn:

Adresse:

Postnummer:

By:

Telefon:

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Ja tak

Forlaget Mediegruppen+ + + 17746 + + +7993 Sydjylland – Fyn USF B

Pors

chev

ej 1

2, 7

100

Vej

le

Du kan best ille på:

Helse– et helt år

kr. 289,-Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr

i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks

Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected]

Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr.

kr. 289,-289,-289Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr


helse: tema


Har du valgt ikke at tage den sidste tablet i antibiotikapakken, fordi halsbetændelsen alligevel var væk? Eller ligger tabletterne mod det høje kolesterol glemt i skuffen? Det er helt almindeligt, og der er mange gode grunde til det – ligesom der er mange gode grunde til at tage medicinen efter din læges anvisninger.

Af: Lotte Stig Nørgaard / Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

Tager du dinmedicin

Tema om

MEDICIN


helse: tema

Sygdomme, symptomer og skavanker får os med mellemrum til at gå til læge. Er det, du kommer med, muligt at behandle medicinsk, udskriver lægen

en recept, hvis indhold gerne skal løse eller dæmpe pro-blemet. Herefter er det meningen, at man går på apoteket og henter den foreskrevne medicin og tager den efter an-visningerne. Her sker der dog meget ofte noget ganske andet. Nogle kalder det ”sjusk” eller “glemsomhed”, men kigger vi på forskningsresultaterne, er det meget andet end ”sjusk”, der falder os i øjnene. Cirka halvdelen af al

Grundprincippet jeg er fl asket op med er at man skal lade være med at tage medicin, hvis det ikke er absolut nødvendigt ... det er jo giftigt.

Grundprincippet jeg er fl asket op med



helse: tema

den medicin, som sælges fra apoteket, tages ikke som lægen og apotekspersonalet har anbefalet – folk er det, fagpersonale kalder “non-compliante”.

5 gode grunde til ikke at tage sin medicinNår man taler med patienter, der får medicin, er der man-ge forskellige grunde til, at de ikke tager medicinen, som foreskrevet. Det kan være, folk oplever bivirkninger, det kan være, de er bekymrede for, hvordan medicinen kan påvirke dem på lang sigt. Måske er medicinen så dyr, at det er svært at overskue udgiften. Mange mennesker har en holdning til, hvor meget og hvilke typer af medicin de vil indtage. Der er nogle, som ikke oplever, at medicinen ændrer noget, og derfor vælger den fra, ligesom nogle har svært ved at forene medicinindtaget med alle de an-dre ting, der sker i deres liv. Overordnet kan man dele år-sagerne til, at folk fravælger deres medicin, op i fem over-ordnede kategorier, som i alt indeholder næsten 100 forskellige årsager til, at folk ikke tager deres medicin som anbefalet fra lægens/apotekets side: (1) sociale og økono-miske årsager, (2) årsager, der hænger sammen med den konkrete sygdom, (3) patienternes holdninger og oplevel-ser, (4) årsager, der hænger sammen med selve behand-lingen samt (5) årsager, der knytter sig til forholdet mel-lem patienten og lægen eller sundhedsvæsnet generelt.

Er der lang vej til apoteket?Blandt de sociale og økonomiske årsager er blandt andet muligheden for at hente den medicin, man har behov for.

Afstand til apoteket og manglende muligheder for transport kan betyde, at man ikke får hentet sin medicin på apoteket. I dag er der mulighed for, at man kan købe medicinen på nettet og få leveret med posten, men det er ikke alt medicin, der kan sendes på denne måde.

Nogle typer af medicin er så dyre, at det kan blive en økonomisk belastning. Ikke mindst fordi mange menne-sker, som har et stort behov for medicin, ikke er på ar-bejdsmarkedet og ofte har et lavt rådighedsbeløb.

Syg uden medicin – eller med andres medicin?Mange af de infektionssyg-domme, der florerer på den-ne årstid, får både folk til at gå til læge og tage den anti-biotika-medicin, som lægen udskriver, for symptomerne fra lungebetændelsen eller halsbetændelsen fylder så meget, at det er næsten uli-deligt. Men der er mange andre sygdomme, der ikke “larmer” så meget i krop-

Trives du ikke med din medicin?

Farmaceuter og farmako-

nomer er to faggrupper,

der ved rigtig meget om

medicin og de forskellige

muligheder, som findes. Tri-

ves du ikke med din medi-

cin, så tag en liste med alt

din medicin, naturmedicin

og kosttilskud med på apo-

teket, og fortæl dem, hvad

der ikke fungerer for dig.

Her kan de lave en såkaldt

medicingennemgang for

dig, og de kan fortælle, om

der er nogle alternativer til

de lægemidler, du tager.

Det er lægen, der skal lave

en recept på eventuelt re-

ceptpligtig medicin, men

apotekerne har oftest et

bedre overblik over, hvad

der findes af muligheder på

lægemiddelmarkedet, end

din læge har.

Jeg var oppe på at få 31 piller om dagen. Da jeg fik det bedre, trappede jeg selv ned. Når man så har det godt, og skal ud at lave noget, så glemmer du faktisk at tage den pille. På den måde ebber det helt ud.

Jamen Lotte, de piller kan ikke være så farlige. Se lige hvor små de er.

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN®

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?


Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?


Nu kan du også læse helse på iPadlæse helse

Gratis

JANNE JAAKS & TOMMY ROSENKILDETERAPI VED VESTERHAVET

INTENSIV PARTERAPI - et unikt koncept!

Ét par - én weekend. Eff ektiv terapi. Hurtig tryghed, dybde og positive forandringer.

Maksimalt udbytte hos to erfarne terapeuter i Blokhus, hvor terapi og natur går hånd i hånd. Forny parfor-holdet med glæde og nærvær.

Begynd rejsen på vores hjemmesider

jannejaaks.dk tommyrosenkilde.dk

• parterapeut• sexolog• kognitiv terapeut

Janne Jaaks

Tommy Rosenkilde• hypnoterapeut• hypnotisør• PD i psykologi


helse: tema

pen, og så kan det være svært at se me-ningen med at tage medicinen. Det kan for eksempel være knogleskørhed, forhø-jet blodtryk eller kolesteroltal. Selv om disse sygdomme er velkendte og mulige at diagnosticere, ja, vi kan endda påvise risikoen for, at de udvikler sig til noget mere alvorligt, så har man ofte ingen eller få symptomer og gener af sygdommene – og så kan det være svært at fastholde motivationen til at bruge penge på medi-cinen og tage den med faste intervaller.

I andre tilfælde er problemet, at man ikke har den medicin hjemme, man har brug for, når man skal bruge den. Det kan være, at migrænen overmander en enkelt gang eller to om året. Den recept, som lægen har udskrevet, er udløbet eller tab-letterne er blevet for gamle i skuffen. Det rette vil naturligvis være, at man kontakter sin læge og beder om en ny recept, tager på apoteket og henter tabletterne. Men man skal ikke spørge ret mange med migræne for at finde nogle, som synes, det er helt uoverskueligt, når hovedet er fyldt med smerter, lyset skærer og lyde slår. I den situation kan det være meget mere overskueligt at ringe til ens faster, som også har migræne, og få et par af hendes tabletter. Set med sundhedsfagli-ge briller, er det sådan set forkert, men for det enkelte menneske kan det være det

helt rigtige at gøre.Depression er en sygdom, som i sig

selv nedsætter sandsynligheden for, at man tager sin medicin som an-

befalet – både eventuelle antidepressiva, men også

andre typer af medicin. Når man har det psykisk

dårligt, er det endnu vigtige-re at passe på sin krop, så man

ikke ender i en ond cirkel, hvor

Vil du gerne blive bedre til at tage din medicin?

Der findes flere forskellige

hjælpemidler til at huske

sin medicin. Fra tabletæ-

sker, der bipper, til sms-

tjenester og apps til smart-

phones.

+ Og så lige inden, så tænkte jeg bare, sådan: ”Åh, nej. Nu skal det her ikke have lov til at blive ødelagt … Nu tager jeg noget, og så slipper jeg for hovedpine hele dagen. Hvis jeg bare tager fem Panodiler nu, så kommer der ikke noget.

både det fysiske og det psykiske ikke fungerer. Men det kan være rigtig, rigtig svært, og det kan være en god idé at bede om hjælp til at håndtere det. Der findes forskellige hjælpemidler, som kan minde dig om, at det er tid til din medicin, og det kan også være, at nog-le af dine pårørende gerne vil hjælpe dig. På apoteket kan de for eksempel pakke din medicin i doseringsposer, så du ikke selv skal holde styr på flere for-skellige slags medicin – eller du kan vælge at få tilsendt en sms, som fortæl-ler dig, at nu er tid til at tage en tablet.

Hvem har lyst til at tage medicin?Rigtig mange mennesker har grund-læggende ikke lyst til at tage medicin. Mange har bekymringer over, hvad me-dicinen gør ved kroppen, det kan være en påmindelse om, at vi en dag skal dø, det kan være en holdning om, at medi-cin i bund og grund er en form for gift. Som farmaceut kan man på den ene side synes, at det bunder i manglende viden hos patienterne – men omvendt, så er der mange lægemidler, der har bi-virkninger eller kan give anledning til andre problemer. Det kan vi se i histori-en, men vi kan også høre det, når vi ta-ler med patienterne. Et eksempel på et ellers lovende lægemiddel, der er ble-vet fjernet fra verdensmarkedet, er det smertestillende lægemiddel Vioxx. Det var ellers udviklet som alternativer til de gængse smertestillende lægemidler, der jo godt kan være lidt hårde ved maven. Men produktet viste sig at medføre øget risiko for hjerte-kar-dø-delighed for patienterne.

Mange oplever også en god fornem-melse af kontrol og selvbestemmelse ved selv at regulere deres indtag af

Gør din hverdag bedre med velvære for hele kroppen

N A T U R L I G L I N D R I N G A F F Y S I S K E S M E R T E R

YourCare Body puden Anbefales som afslapnings- og afl astningspude.For gravide og ammende, urolige personer, og vedlængerevarende sengeleje

For yderligere information:YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · [email protected] · www.yourcare.dk

Biofreeze®

-eff ekti v smertelindring for akti ve i alle aldre

CE-mærket Medical Device

Knas med nakken?Veludhvilet?Sover du godt?▪ Fås i 6 varianter▪ Minder om en alm. hovedpude▪ Kan bruges af hele familien▪ Åndbare, allergivenlige fi bre▪ Vaskbar og anti -støvmidebehandlet betræk/Microstop

· www.yourcare.dk

Vaskbar og anti -støvmidebehandlet

www.yourcare.dk

2013-85_YC_RASK_180X135mm_3pro.indd 1 19/12/13 15.16

Tilpasset mænd og kvinder Tilpasset forskellige livsfaser

Skræddersyede vitamin- og mineraltabletter

Skræddersyede vitaminer til digwww.multi-tabs.dk

Det er vigtigt at få en varieret og afbalanceret kost og føre en sund livstil. Kosttiskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

Nyhed på apoteket!


helse: tema

medicin. Det kan være, at du skyder dine vandrivende piller et par timer, så det ikke kolliderer med et aftenarrange-ment, eller at du af og til tager lidt eks-tra smertestillende tabletter, når du skal ud at spise om aftenen, så du føler dig mere klar i hovedet til samtalerne. I en ideel verden skal medicinen selvfølgelig tages, som din læge foreskriver den, men vi skal huske på, at der er meget godt og sundhedsfremmende ved at holde fast i et aktivt liv, der ikke udeluk-kende drejer sig om sygdom.

Mange doser giver mange forglemmelser”Life is what happens to you, while you’re busy making other plans” er der engang en, der har sagt, og det er me-get rammende, når det drejer sig om at få struktureret vores medicinforbrug. Består behandlingen af én daglig tablet, så er der rimelig stor sandsynlighed for, at vi kan fi nde en måde at få medicinen til at passe ind i vores liv på. Men allere-

de ved to daglige doser er der mange, som begynder at glemme medicinen og ved fi re eller fl ere daglige doser, går det helt galt: ikke mange er i stand til eller ønsker at tage deres medicin helt som foreskrevet. Hertil kommer, at me-dicinen kan skifte form, farve og mængde fra gang til gang, fordi recep-terne ofte lyder på det billigste præpa-rat, og det skifter ofte. Mange kommer derfor til at tage en dobbeltdosis, fordi

de tror, det er to forskellige tabletter, lægen har udskrevet. Og det bliver man altså ikke dobbelt så hurtig rask af. Blot er der større risiko for, at man oplever bivirkninger.

I meget af denne tekst har jeg for en nemheds skyld omtalt medicin som tabletter, men der er meget medicin, som ikke kommer i tabletform, hvilket også kan være med til at nedsætte sandsynligheden for, at medicinen bli-ver taget som anbefalet fra lægens/apotekets side. Hvis man skal smøre sig med cremer, kan det være svært at gennemføre det, mens man også shop-per på januar-udsalget. Noget medicin kræver, at man giver sig selv en ind-sprøjtning, hvilket kan være så ubeha-geligt, at det er svært at gennemføre. Ligeledes er det ret almindeligt, at in-halatormedicin tages forkert, så man ender med at få en forkert dosis.

Stoler du på din læge?I en travl hverdag i lægehuset har din læge måske 10 til 15 minutter til at stille en diagnose og anbefale en behand-ling. Ved du i forvejen en masse om sygdommen, mulighederne og medici-nen, er det måske fi nt, men ellers kan dette være et problem. Ved du ikke, hvordan medicinen virker, hvor vigtig den er, eller hvad der er af alternativer, kan det være, at du ikke synes, at det er den rigtige løsning for dig. Og det kan være med god rette. Men det kan også

føre til, at dit liv slet ikke har den kvali-tet, som det kunne have haft. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvorvidt din læge eller andre har en økonomisk gevinst ved, at du får medicinen, og så er sandsynligheden for, at du har lyst til at tage medicinen, endnu mindre. Du behøver nu ikke være urolig for, at apo-teket tjener fl ere penge ved at sælge dig dyr medicin frem for billig. Apote-kerne betales nemlig af det off entlige samme beløb for hvert stykke recept-pligtig medicin, de sælger.

Har du dine helt egne grunde?Var der kun én årsag til, at mange ikke tager deres medicin efter anvisninger-ne, skulle vi sundhedsfaglige nok hur-tigt kunne fi nde ud af at løse det. Men sandheden er, at der ofte er mange år-sager til, at folk tager deres medicin på en anden måde end anbefalet. Måske smager medicinen grimt, har en hæslig farve, og så falder det også sammen med, at man skal på ferie – og må man så overhovedet medbringe medicinen? Området er komplekst. For mig er det dog vigtigt, at du kigger på dit eget for-brug af medicin eller mangel på sam-me og vurderer, om det passer til dit liv. Trives du ikke, så er det godt at tage det op med din læge eller spørge på apoteket og fi nde en løsning. Har du det på alle måder godt og er ikke be-kymret om fremtiden, så nyd dit gode liv.

Lotte Stig Nørgaard er uddan-

net farmakonom og farma-

ceut – og er nu ansat som

underviser og forsker på Københavns

Universitet, hvor hun i mere end 20 år

har forsket i blandt andet “lægemid-

del-compliance”, som er den faglige

term for, om patienter tager deres me-

dicin som foreskrevet. Citaterne er fra

forskellige patienter, som hun og hen-

des kolleger har talt med i forbindelse

med forskellige forskningsprojekter.

Jeg føler mig tryg, når jeg tager medicin, fordi det som regel hjælper ... Jeg tror ikke, jeg ville have den livskvalitet, jeg har nu, hvis jeg ikke tog medicin mere.


helse: konsultation

Da vi har hilst på hinanden, ser jeg i hans medicinskema, at han får to sovetabletter dagligt, og at grunden

til, at han er kommet, er, at han tager fl ere tabletter, end der er aftalt med hans tidlige-re læge. Desuden får han binyrebarktablet-ter til behandling af eksem. Jeg undrer mig over begge ordinationer. Sovemedicin er afhængighedsskabende, og fast indtag af denne type medicin giver tilvænning, der betyder, at eff ekten aftager over tid, mens bivirkningerne fortsætter. Fast indtag af binyrebarkhormon er reserveret til ganske særlige patientgrupper, idet denne medicin giver risiko for knogleskørhed og andre bi-virkninger ved længerevarende brug. Jeg kigger hurtigt i hans journal for at se hvilke sygdomme, der eventuelt kan være årsag til denne behandling, men fi nder ikke diag-noser, der giver anledning til den ordinere-de medicin.

Jeg siger til ham, at jeg er overrasket over, at han får den medicin. Jeg forklarer ham, hvorfor det ikke er anbefalet og spør-ger ham, om han selv er klar over, hvorfor han får medicinen. Han fortæller, at han er taxachauff ør, og at han bruger sovemedi-cin, så han kan sove mellem vagterne, og at han bruger binyrebarktabletter til eksem og hudirritation, der opstår efter at sidde mange timer i bilen som taxa chauff ør.

Jeg bliver igen overrasket: Sovemedicin er trafi kfarlig medicin og må ikke anven-des i kombination med bilkørsel. Jeg tæn-

Medicin og misbrug

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

”Jeg mener, at medicinerin-gen er helt forkert, og at jeg ikke kan fortsaett e ordinati o-nen fr a hans ti dligere laege”

ker, at jeg på ingen måde er enig i den ordinerede medicin, og at jeg ikke kan overtage et ordinationsmønster, som jeg ikke kan stå inde for. Jeg fortæller ham det, som det er: At jeg mener, at medicineringen er helt forkert, og at jeg ikke kan fortsætte ordinationen fra hans tidligere læge.

Han bliver vred og siger, at han er nødt til at få medicinen for at kunne passe sit arbejde, og at han har prøvet alt andet. Mens han taler, når jeg at refl ektere lidt over situationen. Han har en god grund til at gøre, som han gør, og der er ingen grund til at blive irriteret på ham. Der er en anden læge, der har ordineret medicinen, og det er nu mit ansvar at fi nde en løsning sammen med ham, som jeg kan stå inde for, og som han kan leve med.

Jeg fortæller ham, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe ham med hans udfordringer, men at det samtidig er nødvendigt, at han trapper ud af begge typer af behandling. Det er ikke no-gen sygdom, at han ikke kan sove efter en vagt, og den me-dicin, han har fået, bidrager ikke til at løse, men snarere til at forværre hans problemer. Jeg tilbyder derfor at undersøge alternative løsninger sammen med ham.

Han er stille og kigger ned i bordet. Jeg fornemmer lige dele frustration og usikkerhed. Da han kigger op og bryder tavsheden, siger han, at han håber, at jeg vil være der for ham, hvis det går galt. Jeg siger til ham, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe ham ud af det medicinmisbrug, han er havnet i, men må også fastholde, at det er et misbrug, som han skal ud af. Han siger farvel på en måde, der får mig til at tænke, at han er utryg ved situationen, og jeg siger til ham, at jeg gerne vil have, at han ringer i løbet af et par dage og fortæller, hvordan han har det.

Det er først gang, jeg ser ham i praksis. Han er ny patient og har bestilt tid, fordi han ikke har fl ere sovepiller.


helse: xxxxxx


helse: xxxxxx

Ifølge tal fra Apotekerforeningen er der om-kring 700.000 danskere, som får mere end fem forskellige slags medicin om dagen. Men

det bliver man ikke nødvendigvis rask af. Lider du af fl ere forskellige sygdomme og tilstande, som alle bør behandles, kan det hurtigt føre til, at du er nødt til at tage mange typer af medicin.

Hvert år skønnes det, at knap en million danskere oplever det, man med fagsprog kal-der ”utilsigtede lægemiddelhændelser”. Det begreb dækker ifølge Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Apotekerforenin-

gen, over alt det, der kan gå galt i forbindelse med medicinering.

– Det kan både være helt regulære fejl med for-kert dosis eller præparat – enten fordi medicinen er

forkert udskrevet, eller patienten tager den forkert. Hvis man er indlagt eller bor på plejehjem, kan det være en hjælper, som ikke får givet medicinen. Det kan også være, at medicinen simpelthen ikke har den eff ekt, som man havde forventet, og endelig kan det være bivirkninger.

Alt sammen hændelser omkring medicinforbruget, som betyder, at man ikke opnår det ønskede resultat af behandlingen.

Tal om din medicinÅrsagerne og symptomerne på medicinproblemer kan være mange. Selv om det kan være forventeligt med bi-virkninger af medicinen, så kan man i mange tilfælde gøre noget ved det.

– Hvis du får kvalme af dine tabletter, kan det være, det hjælper at tage dem sammen med et måltid, eller det kan være, at der er et andet præparat, som du ikke får lige så mange bivirkninger af. Men hvis du ikke siger

Tema om

MEDICIN

Syg af medicinen?Du går til lægen, fordi du har det dårligt. Det kan heldigvis afhjælpes med medicin. Men hvad gør medicinen ved dig? Formentlig mere gavn end skade, men hvert år bliver mange tusinde så syge af deres medicin, at de må indlægges.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

Få gennemgået din medicin hos lægen eller af apoteket

I en del kommuner samarbejder plejehjem og bosteder med

apoteket om en systematisk gennemgang af beboernes medi-

cin, men alle vi andre har også muligheden. En medicingennem-

gang kan bestilles hos lægen eller på apoteket, hvor du kan få

gennemgået, hvilke præparater du får, og hvordan de skal hjæl-

pe dig. Apoteket fastsætter selv prisen for medicingennemgang.

+

helse: tema



helse: tema

Syg af medicinen?

noget, er der ikke nogen, der kan hjælpe med at finde løs-ninger, siger Birthe Søndergaard, som dog erkender, at ikke alle bivirkninger kan afhjælpes, og man nogle gange er nødt til at vurdere, om man trives bedre med sygdommen end medicinen.

Op mod halvdelen af dem, der får udskrevet en medi-cinsk behandling, kommer aldrig i gang med den eller drop-per ud. Det kan betyde, at man bliver nødt til at leve med symptomer og nedsat livskvalitet. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad medicinen kan gøre i stedet for at droppe en be-handling.

– Mange sygdomme udvikler sig over tid. Derfor er det vigtigt, at man hele tiden revurderer, om man har det godt med sin medicin og taler med sin læge eller apoteket, hvis man oplever bivirkninger, eller at sygdommen giver nye gener. Selv om de fleste bivirkninger aftager med tiden, så kan der også kommer flere og nye til.

Forkert brug af medicin fører til indlæggelserI dag er det sådan, at en patient bliver behandlet for sin dia-betes på én hospitalsafdeling, sin hjertelidelse på en anden og sin gigt på en tredje. Hver hospitalsafdeling har deres specialis-ter, som udskriver den korrekte medicin i forhold til den lidel-se, som specialisten behandler, men hvem har overblikket over det samlede medicinforbrug? Det er egentlig den ordi-nerende læges ansvar, men der er ikke altid tid til at lave en grundig gennemgang, hver gang der laves en justering.

– Lægemiddelanvendelsen er meget kompleks. Det kan både skyldes, at patienten ikke altid tager sin medicin, som foreskrevet, men det kan også skyldes, at de forskellige ty-per af medicin påvirker hinanden. Vi skal huske på, at me-dicinforbruget ændrer sig, hver gang sygdommen ændrer sig, så det er ikke noget, der kan gøres en gang for alle, men noget som skal gøres med mellemrum.

Hvert år indlægges omkring 75.000 mennesker på de danske hospitaler på grund af problemer med deres medi-cin. Det er langt fra alle indlæggelserne, der kan undgås, men Apotekerforeningen vurderer, at lidt mere end halvde-len kunne forebygges ved, at patienterne blev bedre ud-dannede i deres medicin og sygdomme, og at medicinen blev gennemgået oftere.

– Der er lavet studier, som viser, at det i cirka halvdelen af tilfældene skyldes, at patienter ikke tager medicinen som foreskrevet, eller at medicinen virker anderledes end for-ventet. Alle de tilfælde kan forebygges med uddannelse af patienterne, så de ved hvordan og hvorfor, de skal tage de-res medicin. Samtidig kan eventuelle problemer med me-dicinen blive ryddet af vejen. Hvis patienterne lærer at undgå flere bivirkninger og ved hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på, kan meget undgås, siger Birthe Søndergaard. Andre problemer med medicinen er sværere

at undgå. Det kan være allergiske reaktioner, eller at medicinen virker radikalt anderledes på nogle mennesker end andre.

Ældre patienter er særlig udsatteJo ældre vi bliver, jo større er sandsynligheden for, at vi får flere forskellige slags medicin. Det giver særlige udfordringer, fordi kroppen samtidig får sværere og sværere ved at udskille de stoffer, der skal gennem for eksempel lever og nyrer. Der-for ophobes stofferne nemt i kroppen og giver kraftigere bi-virkninger end hos yngre patienter.

– Ofte kan det være diffuse symptomer som træthed og forvirring, som nemt kan forveksles med, at man bare er ved at blive gammel. Det kan eksempelvis være en ubehandlet blærebetændelse, der kan gøre den ældre konfus eller brugen af stærk smertestillende medicin, der gør, at den ældre er træt, svimmel og måske falder, forklarer Birthe Søndergaard.

– Det er meget komplekst. Derfor er det også vigtigt, at alle omkring patienterne fra læge over apoteket til plejeper-sonale er opmærksomme på, om der er tegn på problemer med medicinen, slutter Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen.

THRIVE opbevaringsserien er 11 prisvindende produkter, som forbedrer hverdagen for dig, som ønsker et alternativ til opbevaring og organisering af piller, vitaminer eller kosttil-skud. Produkterne er af høj kvalitet, lette at anvende, også for personer med svage håndled, og i et design, som tåler at stå fremme og blive anvendt på offentlige steder. THRIVE produkter er designet ergonomiske korrekt og Bisphenol-A (BPA) fri.

Nobaloney ApS, tlf. 2812 1383 anviser forhandler, eller køb direkte på www.nobaloney.dk


Når lægens medicin ikke hjælper

Tema om

MEDICIN

Jack Mikkelsen medicinerer sig selv med cannabis. Det hjælper ham bedre end den medicin, som lægerne kan tilbyde, så han i dag lever et værdifuldt liv på trods af fremskreden sklerose.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Ebbe Forup

Sklerose rammer uforudsige-ligt, og ofte går det ud over yngre mennesker. Sådan var

det også for Jack Mikkelsen, som kun var 25 år, da han blev ramt at et voldsomt attak (sygdomsud-brud, red.). Desværre gik der fire år, inden han fik stillet den rigtige diagnose, og i den periode gik han glip af den forebyggende me-dicin, som ellers kunne have bremset udviklingen af sygdom-men. I dag sidder han i kørestol og lider af spasmer, problemer med appetitten, vandladningen og søvnen.

– Fremtiden er meget usikker. Det kommer helt an på, hvilke områder af centralnervesystemet, der bliver angrebet. I princippet kan det angribe centeret for min vejrtrækning, og jeg kan være død om 15 minutter.

Men Jack Mikkelsen er heldig-vis ikke død og sammen med sin kæreste lever han et indholdsrigt og aktivt liv, hvor de i store træk klarer sig selv. Han er medicineret med et muskelafslappende præ-parat, Baklofen, men det har ikke den ønskede effekt på hans spas-mer.

Smertefulde spasmerSpasmerne giver ham smerter, når de bliver ved – og de kan blive

ved og ved. De kan holde ham vågen hele natten og forhindre ham i at kom-me nogen steder.

– Der er nogle medicinske behandlin-ger, men de er ikke ret effektive. Jeg har været gennem mange forskellige be-handlinger, uden det har gjort en væ-sentlig forskel. Til sidst sagde lægerne til mig, at det eneste, de kunne gøre, var at indoperere en pumpe i min mave med en lille slange til centralnervesystemet. Så skulle jeg trykke på den, når spasmerne kom, så den kunne udløse Baklofen i fly-dende form.

Den løsning var Jack ikke interesse-ret i. Dels var tanken om at skulle have en pumpe opereret ind i kroppen fra-stødende, dels havde de andre medi-cinske behandlinger skuffet, så Jack havde ikke tillid til, at dette skulle være en løsning.

Cannabis virker bedre end medicinen på JackSå var der kun én uprøvet mulighed til-bage. Jack Mikkelsen tog på Christiania og købte noget cannabis.

Den effekt, som Jack Mikkelsen ikke opnåede med sin medicin, har han til gengæld opnået med cannabis.

– Nu ryger jeg et par hiv af en joint, hvis jeg kan mærke, at der er spasmer på vej.

Udover at hashen får hans muskler til at slappe af, så hjælper den ham også med andre symptomer.

helse: tema

Hvad er sklerose?

Multipel sklerose (MS) er en kronisk syg-

dom, som angriber centralnervesystemet.

Der opstår betændelse omkring nervetrå-

dene og med tiden efterfølgende ar, så med-

delelser fra hjernen til forskellige dele af

kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem.

Multipel sklerose betyder ”flere hårdheder”

og henviser til de plaks, man kan finde i hjer-

nen hos mennesker med sklerose.

Sygdommen viser sig i form af sygdoms-

angreb, kaldet attakker, hvor den sklerose-

ramte oplever symptomer som for eksem-

pel føleforstyrrelser, synsproblemer,

lammelser eller såkaldte kognitive symp-

tomer som hukommelsesbesvær og kon-

centrationsbesvær. Træthed ledsager

stort set alle attakker.

Sygdommens forløb og symptomer er for-

skellige fra person til person, afhængigt af

hvilke dele af centralnervesystemet, der

er berørt. Nogle oplever kun enkelte attak-

ker og vil derfor kunne leve et stort set al-

mindeligt liv, mens andre kan blive stærkt

invaliderede i løbet af en årrække. På det

tidspunkt, hvor diagnosen stilles, er det

umuligt at forudsige sygdomsforløbet. Af

den grund er usikkerheden om fremtiden

et af de største problemer for mange

mennesker med sklerose.

Kilde: Scleroseforeningen

+


helse: tema

– Jeg ryger, fordi jeg har spasmer, men cannabis giver mig også lyst til at spise, og den hjælper, så jeg kan sove om natten. Jeg får også bedre blærekontrol.

Hvad siger din læge til, at du medicinerer

dig selv på denne måde?

– Ingenting. Min læge har hjulpet mig med at søge om dispensation, så jeg kan få ud-skrevet medicinsk cannabis, det venter vi svar på. Min neurolog siger også, at jeg bare skal fortsætte. De har ikke nogen muligheder for at hjælpe patienter som mig, og jeg kommer heller ikke til regelmæssige kontroller. Jeg er ”afsluttet”, som de siger.

Tænker du over, hvilke konsekvenser dit

forbrug kan have på lang sigt?

– Overhovedet ikke. Min nutid er problematisk nok. Mit liv er ikke blevet nemt af min sygdom. Jeg er nødt til at leve nu. Min sygdom kan gøre alt. Det kan være, den slår mig ihjel om et kvar-ter. Selvfølgelig tænker jeg, og nogle gange prøver jeg også at drømme om fremtiden, men min hverdag vil være et sandt helvede, hvis jeg ikke havde cannabis. Det er på en eller anden måde omsonst at tænke over fremti-den, når nutiden ser sådan her ud. Hvis jeg ikke havde cannabis, havde jeg kørt mig selv i havnen.

Hvordan har din mor det med, at

du siger sådan?

Det kan hun godt forstå. Det kan min kæreste også.



helse: ny forskning

Vi danner alle sammen stoff et Q10, som dels er en antioxidant og dels gør kroppens celler i stand til at pro-

ducere energi. Det sker blot ikke i samme grad hos personer med hjertesvigt. En ny undersøgelse viser, at de kan have glæde af Q10 som kosttilskud, hvilket også er tilfæl-det for andre patientgrupper.

Kroppens eget kraftværkTænker vi på hjertet som en pumpe, der sikrer, at vores blod konstant cirkulerer rundt i kredsløbet, er det åbenlyst, at her er en arbejdsopgave, der har brug for energi.

En energi kroppen selv er i stand til at pro-ducere i cellernes mitokondrier, som vi kan betragte som kroppens små kraftværker.

– Q10 er livsnødvendigt, og uden Q10 kan vi ikke danne energi i mitokondrierne. Skal hjertet pumpe, har det konstant brug for energi. Når hjertepatienter danner for lidt Q10, går det ud over hjertets evne til at pumpe. Tager man Q10 som kosttilskud, kan man hjælpe cellerne til at danne den manglende energi, siger Svend Aage Mor-tensen, dr. med. og forskende overlæge på Rigshospitalets Hjertecenter. Han har ledet Q-SYMBIO undersøgelsen.

Hvad indeholder kosttilskuddet Q10?

Kosttilskuddet Q10 i kapsel-

form indeholder Q10 opløst

i vegetabilsk olie. Q10 frem-

stilles i Japan ved fermente-

ring af gær, hvor man får et

stof, der er identisk med det

Q10, vi danner i kroppen.

helse: ny forskning

VHvad indeholder

Q10 giver energi

til hjertetEn dansk-ledet international undersøgelse ”Q-SYMBIO” viser, at kosttilskuddet

coenzym Q10 kan øge livskvaliteten og forlænge livet hos mennesker med hjertesvigt. Og muligvis kan vi andre også have glæde at det.

Af: Mette Bernt / Foto: Colourbox

helse: ny forskning

Han peger på, at fl ere forhold kan have betydning for, at hjertepatienter mangler Q10. Ved hjertesvigt er kredsløbet påvirket af øget stress, og hormoner i kroppen, som eksempelvis adrenalin, er øget. Det belaster hjertets pumpefunktion og skaber behov for Q10 til at skabe energi og som antioxidant.

Færre dødsfald og øget livskvalitetI Q-SYMBIO deltog 420 personer, der i for-vejen fi k den anbefalede hjertemedicin. Halvdelen fi k tre gange om dagen 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie (kapslerne Bio-Qinon). Den anden halvdel fi k placebo-behandling, hvor kapslerne udelukkende indeholdt vegetabilsk olie. Hverken delta-gere eller forskere vidste, hvem der fi k hvad.

– Resultatet efter to år var, at der hos de Q10 behandlede var 43 procent færre hjer-tekar-relaterede dødsfald, og at der også var 43 procent færre alvorlige komplikatio-ner som eksempelvis hospitalsindlæggel-ser på grund af forværring af hjertesvigt. Patienterne oplevede en bedre livskvalitet, de blev mindre trætte og fi k mindre ån-denød, siger Svend Aage Mortensen, der har forsket i Q10 og hjertesvigt siden 1983. Resultaterne er off entliggjort i det aner-kendte tidsskrift: Journal of the American College of Cardiology: Heart Failure.

Hvor meget og hvor lidt?

• Der er flere gode kilder til

Q10 heriblandt oksekød,

sardiner, broccoli og nødder.

• Man optager bedst Q10, når

man indtager det i forbindel-

se med måltider.

• Man kan måle Q10 i blod- og

vævsprøver.

• Det er ikke muligt at få sam-

me mængder Q10 som i

Q-SYMBIO undersøgelsen

gennem kosten.

• Intet tyder på, at man kan

tage for meget Q10, og ingen

af deltagerne i Q-SYMBIO un-

dersøgelsen eller andre un-

dersøgelser med Q10 har

haft alvorlige bivirkninger.

Han fremhæver, at man blandt andet i Australien har lavet undersøgelser, der vi-ser, at mennesker som bliver forbehandlet med Q10 op til en bypass- eller hjerteklap-operation, har en styrket hjertepumpe-funktion omkring operationen i forhold til mennesker, som ikke har fået stoff et.

– Så i den henseende kan Q10 også virke forebyggende hos hjertepatienter, der ikke har hjertesvigt, siger Svend Aage Mortensen.

Hvis du ikke er hjertepatientMan ved mest om Q10’s eff ekt hos hjerte-patienter, fordi der er lavet fl est undersøg-elser på denne patientgruppe, men andre personer kan også have glæde af Q10. Som kroppens egen antioxidant har Q10 en særlig eff ekt og kan eksempel beskytte over for iltning af det dårlige kolesterol LDL, der kan skade blodkar-væggene.

– Undersøgelser viser også, at nogle personer har Q10-mangel, når de får sta-tiner mod for højt kolesterol. Andre får muskelsmerter, når de tager statiner, og her kan man også forsøge om Q10 kan hjælpe på generne, siger Svend Aage Mortensen og understreger, at det er om-råder, der ikke er færdigundersøgt.

Endelig er der undersøgelser, som vi-ser, at Q10 kan have en vis blodtrykssæn-kende eff ekt hos patienter med forhøjet blodtryk.

Rådfør dig med egen lægeSvend Aage Mortensen opfordrer til, at man taler med sin egen læge, før man ta-ger Q10. Tager man i forvejen medicin, er det vanskeligt vurdere, hvor meget Q10 man har behov for. Derudover er det vig-tigt at have for øje, at Q10 ikke kan hjælpe i løbet af få dage.

– Man skal regne med mindst fi re og op til 12 uger, før man eventuelt kan vur-dere virkningen på for eksempel sympto-mer eller blodtrykket. Tager man Q10 forebyggende mod en mangeltilstand, som følge af statin-behandling, er der tale om en langtidsbehandling, siger Svend Aage Mortensen.

!

Vi danner mindre Q10, jo ældre vi bliver

Forskere ved Linköpings Universitet har

undersøgt virkningen af en kombination

af selen og Q10 hos ældre, raske menne-

sker (KiSel studiet). Hos mennesker, der

fik behandling i forhold til placebo var der

en forbedret hjertefunktion og en halve-

ret hjertekar-relateret risiko for død.

Kilde: Svend Aage Mortensen

+Det vigti gt at have for øje, at Q10 ikke kan hjaelpe i løbet af få dage.

helse: nyt


NYSELVUDVIKLINGS

BOGSERIE

Slut med tørre, sprukne og ru fi ngre

Cosborg FingerCare er en eff ektiv behand-lingsform til pleje af tørre, sprukne og ru fi ng-re. Den tørre vinterluft og hverdagens mange gøremål kan udtørre fi ngre og forårsage rev-ner i huden. De fl este tilfælde er ubehagelige og betragtes som et kosmetisk problem. Men hvis huden ikke behandles, kan der komme sprækker, som kan gå helt ned i hudens bløde og smerteførende lag. Dybe revner kan til sidst forårsage infektion, som kan føre til al-vorlige problemer. Cosborg FingerCare inde-holder urea, allantoin, sheasmør og kæm-penatlysolie i en særlig formulering. Forhandles på A-apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger. Læs mere på www.cosborg.com.

Vil du vide mere om din medicin?På hjemmesiden min.medicin.dk kan du fi nde information om al medi-cin på det danske marked, dog ikke naturmedicin og medicin til dyr. Hvert lægemiddel (præparat) har sin egen beskrivelse, så du kan læse om, hvad præparatet gør. Her kan du også læse om mange sygdomme og behandlinger.

VITAMINPILLE FEJRER 40-ÅRS JUBILÆUMKombinationen af vitaminer og seks unikke urter har banet vejen for ét af Dan-marks bedst dokumenterede kosttilskud. Uvant for sin tid tog professor og læge, Flemming Nørgaard, udgangspunkt i naturmedicin og opdagede tilbage i 70’erne, at kosttilskud hjælper med til at styrke immunforsvaret samt give mere energi i hverdagen. Nu 40 år efter fortsætter LongoVital stadig med at tilbyde kosttilskud, der dækker brugernes behov på bedst mulig måde.

Der er netop udkommet fi re små, lettilgængelige selvudviklingsbøger, der er ba-seret på kognitiv psykologi. Tanken bag serien er, at vi skal passe på vores menta-

le sundhed, ligesom vi passer på vores fysiske sundhed. Bøgerne tager hånd om hver sit ”problem”. På dansk hedder bøgerne: BLIV LYKKELIG, SOV GODT, FÅ SELVTILLID og FIND RO. Det er psykologfagligt gedigne bøger i kort, praktisk og handlingsorienteret form. Bø-gerne er udkommet på Informations Forlag.

Ondt i lænden?Årsagerne til lændesmerter kan være mange, men oftest er fællesnævneren fastlåst muskulatur, som skyldes mangel-fuld afspænding. Smerterne benævnes ofte som ischias-smerter, men der er fl ere kilder til disse smerter. De mest almindeli-ge ud over den ”ægte ischias-smerte" er smerter i Sacroiliaca leddet, Quadratus Lumborum musklen (Hekseskud) samt i ballemusklerne. Henning Mørkeberg har udviklet et system til behandling af musk-ler og organer. Du kan læse mere derom på www.morkeberg-mt.dk .helsenyt

Bliv mere glad

Ondt i lænden?

helse: xxxxxx


helse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 6. februar 2015.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind Basishudplejeserie fra MBRMBR, Medical Beauty Research er resultatet af intensiv research og udvikling af førende dermatologer, plastikkirurger og andre æstetiske læger i Tyskland. Med fokus på de konstante ydre påvirkninger og hudens aldring er målet, at udvikle produkter med den højest mulige koncentration af aktive ingredienser, der giver et hurtigt og synligt resultat. I den forbindelse er 3-trins plejeprincippet, Open Treat & Close opstået. Du kan vinde de tre produkter: Beta-Enzyme, en eff ektiv gel, der fj erner sebum og lipidafl ejringer, Cell Power Vital Serum, et stærkt koncentreret højteknologisk serum, der fornyer hudceller og forbed-rer hudens struktur og smidighed samt Skin Sealer Protection Shield, en drøj ansigtscreme, som bevarer fugt og beskytter huden.

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

HVAD STÅR MBR FOR?

Mere/Bedre/Rigere

Multipel Biologisk Regenerering

Medical Beauty Research

HVILKET LAND KOMMER MBR FRA?

Tyskland

Danmark

Frankrig

HVAD HEDDER DERES 3-TRINS PLEJEPRINCIP?

Step by step

Open Treat & Close

Magic

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. helse / januar 2015 31

HVAD HEDDER DERES 3-TRINS PLEJEPRINCIP?HVAD HEDDER DERES 3-TRINS PLEJEPRINCIP?HVAD HEDDER DERES 3-TRINS PLEJEPRINCIP?

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 6. februar 2015:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

HELSE, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Vaerdi 995,-

www.diff erenz.dk, tlf. 33 25 14 14.

I samarbejde med Dahl PR


helse: værd at vide

operation?De fleste ved godt, at alkohol skader kroppen, men der er ikke ret mange, der ved, at mere end to daglige genstande er nok til at fordoble risikoen for operationskomplikationer.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

Blindtarmsbetændelse, galdesten, en ulykke eller et uheldigt fald kan bety-de, at du kommer på operationsbor-

det fra det ene øjeblik til det andet. Dygtige læger og sygeplejersker vil gøre deres bed-ste for, at du bliver rask igen, men sand-synligheden for, at du kommer dig, afhæn-ger også af din generelle helbredstilstand. Drikker du mere end to genstande om da-gen i de sidste uger lige op til en operati-on, så er din risiko for komplikationer efter operationen i form af infektioner, blødning eller dårlig heling næsten fordoblet.

For få ved detDet er ikke ny viden, men der er desværre alt for mange, som stadig ikke ved det. Det betyder, at selv de patienter, der skal have foretaget planlagte operationer, ikke altid får besked om at holde alkoholfor-bruget minimalt inden en operation.

– På de kirurgiske afdelinger er det mest almindelige i dag, at lægerne spørger pa-

tienterne, om de drikker alkohol og hvor meget, og vi kan se i journalerne, at

mange svarer noget i retningen af ”Ja, ved festlige lejligheder”. Dette

er slet ikke et præcist nok svar i forhold til at forebygge kompli-

kationer. Vi ved ikke, hvor mange genstande det

dækker over eller hvor

mange festlige lejligheder, der har været for nylig. Kirurgiske patienter, der drikker over to genstande dagligt i de sidste uger lige op til en operation, løber en reel risiko for operationskomplikationer, siger Kristine Marie Jarden, medicinstuderende og ansat i forskerstilling hos WHO-CC.

– Der findes en anden kendt metode til at undersøge alkoholforbruget hos pa-tienterne, men den ser på alkoholforbru-get over et år, og det er ikke hensigts-mæssigt i forhold til de patienter, der skal opereres, da det er det nuværende alko-holforbrug, der har den største betydning, siger Kristine Marie Jarden. Årsagen til, at man ønsker at kende alkoholforbruget, er, at man så kan lave forebyggende tiltag, der kan minimere risikoen.

Sig det selv!

Skal du opereres, og har du drukket

mere end to genstande om dagen inden

for de seneste uger op til operationen,

så sig det selv. Når læger og sygeplejer-

sker ved, at der kan være en forhøjet ri-

siko for komplikationer, kan de tidligt

tage deres forholdsregler. Det gælder

også, hvis operationen foregår akut.

+

Vand eller vodka? Der

skal ikke så meget alkohol

til at øge dine risici ved en operation.




Hjælpen er på vejKristine Marie Jarden arbejder derfor på at udvikle et nemt og hurtigt screeningsværktøj, som kan bruges i hverdagen på de kirurgiske afdelinger.

– Vi vil udvikle et kort spørgeskema, som specifikt omhand-ler alkoholforbruget i ugerne lige op til en operation. For at sikre kvaliteten, vil vi sammenholde resultaterne fra det nye spørge-skema med resultaterne fra de andre metoder og se, om det nye spørgeskema giver et mere præcist billede af patienternes alkoholforbrug, forklarer Kristine Marie Jarden og henviser til, at tidligere undersøgelser har vist, at nogle mennesker underdri-ver alkoholforbruget, men at patienter generelt godt kan for-ventes at være ærlige omkring deres alkoholforbrug, hvis de er tilstrækkeligt oplyst omkring problemstillingen, samt at ram-merne for fortrolighed er til stede under interviewet.

I vores højteknologiske verden er det fristende at tænke, om der ikke er en hurtig, nem og sikker test som politiets alko-me-ter, men den mangler desværre stadig at blive opfundet.

– Der forskes stadig i, hvilke blodprøver der bedst kan for-udsige hvilke patienter, der er i øget risiko for at få operati-onskomplikationer på grund af deres alkoholforbrug. Men det, vi arbejder på, er, at finde en nem og effektiv alko-holscreening i form af et spørgeskema, der er målrettet de kirurgiske patienter, og som forhåbentlig kan blive del af ruti-nen inden operation, slutter Kristine Marie Jarden.

Sådan spørger lægerne i dag

I dag findes der en række spørgemetoder til at få indblik i en pa-

tients alkoholforbrug:

Klinisk rutine i medicinske journaler:

Læge eller sygeplejerske spørger direkte om antal genstande og

anfører svaret i journalen. Ikke særlig præcis eller målbar. I man-

ge journaler kan man eksempelvis læse ”til festlige lejligheder”,

men det siger ikke noget om, hvor mange "festlige lejeligheder",

der har været den seneste tid, eller hvor meget alkohohol, der

blev drukket til dem. En periode med mange ”festlige lejligheder”

kan for føre til et forbrug, der øger risikoen for komplikationer.

AUDIT-C:

Spørger ind til patienters alkoholforbrug det seneste år. Standar-

den er meget udbredt og let at anvende, men giver ikke brugbar

information til operationslægerne. I forhold til operationerne er

det ikke relevant, om man har drukket meget i perioder. Det af-

gørende er de seneste fire uger op til operationen.

Time Line Follow Back:

Spørger ind til den seneste 4-ugers periode, dag for dag med en

kalender og giver et meget præcist billede af patientens alkohol-

forbrug. Denne er dog tidskrævende og kan derfor sjældent an-

vendes i praksis.

+

Bidrager til en normal

psykologisk funktion

Bidrager til en normal muskelfunktion

Bidrager til at mindske

træthed og udmattelse

Magnesium– det nye supermineral

Magnesium er et livsvigtigt mineralMagnesium har betydning for en lang række af kroppens funktioner. Det anvendes ved træthed og udmattelse og er effektivt for koncentrationsevnen og hukommelsen. Magnesium er essentielt for nervetransmissionen og bl.a. derfor også for den korrekte funktion af musklerne. Så det er ret simpelt at afprøve, om der er en effekt, hvis man oplever gener fra musklerne – f.eks. om natten.

Salus Magnesium - naturligt og letoptageligt Salus Magnesium er et naturligt, velsmagende magnesium-tilskud baseret på ekstrakter fra blomster, frugter og bær. Salus Magnesium er flydende, og alene af den grund optages det bedre end tabletter, der først skal opløses nede i maven. Desuden indeholder produktet en kombination af to organisk bundne og letoptagelige magnesium typer. Sidst men ikke mindst indeholder produktet syrlige frugt-safter, der også medvirker til at fremme optagelsen.

Salus Magnesium forhandles i helsekostforretninger, hos Matas og på apoteket.

Spørg din forhandler om en smagsprøve

Læs mere om Magnesium på www.mezina.dk


Sund Ambitionerne om at leve sundt kan nå uanede højder 1. januar, men ofte daler motivationen hur-tigt. Heldigvis behøver det ikke at være så svært. Sænk ambitioner-ne og lev sundt på en måde, som kan holde hele året – ikke kun i januar. Vi har fundet seks opskrif-ter til en sund hverdag.

Foto: Iben Kaufmann og Line Falck

Det skal du bruge:

• 1 kg kartofler

• 1 tsk. groft salt

• 500 g laksefilet skåret i 4 stykker

• ½ tsk. groft salt

• Peber

• 20 g frisk dild

• 5 spsk. friskost maksimalt 11 % fedt

Spidskål i tomatsalsa:

• ½ spidskål, ca. 300 g renset vægt

• 4 tomater eller 16 cherrytomater

• 4 forårsløg

• 1 tsk. hakket jalapeno-chili fra glas


• Saften af 1 lime

• 1 tsk. olie, eksempelvis olivenolie

Sådan gør du:

Kog kartoflerne møre i rigeligt

vand med 1 tsk. salt. Læg fisken

på bagepapir og krydr med salt

og peber. Stil fisken i ovnen 10-15

minutter ved 225 grader på anden

øverste ovnribbe. Hak dilden fint

og vend med flødeost og peber.

Brug flødeostedip til kartoflerne.

Snit spidskålen fint. Kom spidskå-

len i koldt vand for at trække

sprødhed. Skær tomaterne i min-

dre stykker. Snit forårsløgene. Hak

chili. Bland tomatstykker, forårs-

løg, chili, ½ tsk. salt, limesaft og

olivenolie. Afdryp kålen og vend

den i. Lad gerne grøntsagerne

trække 5-10 minutter.

Laks med spidskål og kartofler

helse: opskrifter


Ti p Er du til stærk mad, så hak fl ere chili i salaten. Du kan erstatte laks med frisk eller røget makrel. En hel frisk makrel skal have 20 minutter i ovnen ved 225 grader. Røget makrel kan spises kold eller lunet i ovn i 10 minutter.


helse: opskrifter

Sådan gør du:

Hak løgene. Skær skrællede kartofler i mindre stykker. Skyl peberfrugten og

skær den i mindre stykker. Svits løg, kartofler og peberfrugt i olien i en gryde 3-4

minutter. Tilsæt flåede tomater, finthakket hvidløg, bouillon og kikærter. Kog

suppen under låg i cirka 20 minutter. Mix suppen jævn i en blender eller food-

processor eller brug en stavblender. Krydr med ½ tsk. salt samt lidt peber og giv

suppen endnu et opkog. Pynt med skyllet, afdryppet og hakket basilikum og

yoghurt ved servering. Pestoen smøres på fuldkornsbrød, som spises til suppen.

Undgå madspild

Hvis du har en rest af suppen tilovers, kan du sætte den i køleskabet, lige så

snart I er færdige med at spise. Retten kan opbevares tildækket i køleskabet

et par dage. Varm retten godt igennem inden servering.

Du kan bruge tørrede kikærter eller hvide bønner. Udblød 100 gram tørrede

kikærter eller hvide bønner 10-12 timer i koldt vand tildækket. Hæld vandet

fra. Kog dem i friskt og usaltet vand 45-60 minutter. Afdryp dem i en sigte.

Du kan krydre retten med ½ tsk. ekstra salt, hvis du bruger de hjemmekogte,

da kikærter fra dåse indeholder salt.

Du kan udbløde og koge en stor portion kikærter eller hvide bønner og fryse

dem. De kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader.

Sådan gør du:

Kog pastaen efter anvisningen, men uden salt, da resten af retten

giver smagen. Skær løg, gulerødder og bladselleri i fine tern. Hak

det eventuelt i en foodprocessor. Svits kødet i en gryde i olie til

det har skiftet farve. Tilsæt løg, gulerødder, bladselleri, flåede to-

mater, tomatkoncentrat og bouillon. Krydr med oregano, timian, 1

tsk. salt og peber. Lad kødsovsen småkoge uden låg i cirka 20 mi-

nutter. Rør jævnligt i gryden. Smag til med ½ tsk. salt og peber.

Kog de frosne ærter cirka 1 minut i usaltet vand. Lad dem dryppe

af i en sigte.

Undgå madspild

Gulerødder, pastinakker og persillerødder kan holde sig 2-3

uger i køleskabets grønsagsskuffe. Pak dem i plastposer.

Hvis du har en rest af kødsovsen tilovers, kan du sætte den i

køleskabet, lige så snart I er færdige med at spise. Retten kan

opbevares tildækket i køleskabet et par dage. Varm retten

godt igennem inden servering.

Tomatsuppe med kartofler og kikærter

Det skal du bruge:

Suppe

• 2 løg

• 5 kartofler

• 1 rød peberfrugt

• 1 tsk. olie

• 2 dåser flåede tomater, 800 g

• 1 fed hvidløg

• 7½ dl grønsagsbouillon

• 1 dåse kikærter, ca. 230 g

afdryppet vægt


• Peber

Topping

• Basilikumblade til pynt

• 100 g græsk yoghurt 0,2 % eller

andet surmælksprodukt med

maksimalt 0,7 % fedt

Tilbehør

• 4 tsk. grøn pesto

• 300 g fuldkornsbrød med

fuldkornslogo eller

nøglehulsmærket

Pasta med kødsovsDet skal du bruge:

• 400 g fuldkornspasta,

eksempelvis spaghetti

• 2 løg eller 1 porre

• 3 gulerødder eller

2 persillerødder

• 2 stænger bladselleri

• 400 g hakket okse-, svine-,

lamme- eller kyllingekød,

maksimalt 10 % fedt

• 1 spsk. olie, eksempelvis

olivenolie eller koldpresset

rapsolie

• 1 dåse flåede, hakkede

tomater, 400 g

• 70 g tomatkoncentrat

• 2 dl bouillon

• 1 spsk. tørret oregano

• 1 tsk. frisk eller tørret timian

• 1 ½ tsk. groft salt

• Peber

Tilbehør

200 g fine ærter fra frost


helse: opskrifter

Sådan gør du:

Kog risene efter anvisningen på emballagen. Koges uden salt, da resten af retten gi-

ver smagen. Læg kyllingebrystfileter i et ovnfast fad smurt med ½ spsk. af olien. Hæld

sojasovs pisket med 1 spsk. olie, sød chilisovs og ingefær over. Stil fadet i en forvarmet

ovn ved 200 grader på midterste ovnribbe i cirka 25-30 minutter til kødet er gennem-

stegt. Vend gerne kødet en gang under stegningen. Skær selleri og gulerødder i tyn-

de stave. Rens porren grundigt og skær den i tynde strimler. Varm 1 spsk. olie op i en

wok eller på en dyb stegepande. Kom grøntsagerne i wokken. Steg grøntsagerne,

mens der vendes rundt i dem hele tiden, cirka 3-4 minutter. Kom sojasovsen ved og

steg yderligere 1-2 minutter. Vend sesamfrøene i. Server grøntsagerne til kyllingekø-

det sammen med risene. Pynt retten med limebåde og friske korianderblade.

Undgå madspild

Gulerødder, persillerødder og rødbeder kan holde sig 2-3 uger i køleskabets grønt-

sagsskuffe. Pak dem i plastposer. Har du porrer tilovers, kan du rense dem. Opbevar

dem i køleskabets grønsagsskuffe i en plastpose. Her kan de holde sig en uges tid.

Den øverste grønne, grove del af porretoppen, kan du skylle godt og fryse ned ved

minus 18 grader. Toppen kan holde sig et halvt års tid i fryseren. Du kan koge porre-

toppen sammen med en kylling, hvor den vil give god smag til kogelagen (suppen).

Hvis du har et køligt og tørt sted, kan du også sagtens gemme de urensede porre fle-

re uger.

Sådan gør du:

Udrør gæren i vandet. Tag ½ dl mel fra og gem det til udrul-

ning senere. Tilsæt mel og de øvrige ingredienser til dejen.

Rør dejen godt sammen, den skal være klistret og fugtig.

Lad den hæve ca. 1 time et lunt sted tildækket. Rul dejen ud

på et meldrysset bord til 4 portionspizzaer eller en stor piz-

za cirka ½ cm tyk. Hak løget. Rens champignoner og skær

dem i skiver. Kog tomatpuré og bouillon op og tilsæt løg.

Kog det sammen i cirka 5 minutter uden låg. Tomatsovsen

skal være tyktflydende. Smør tomatsovs på pizzabunden.

Fordel skinke i skiver, champignon og ost ovenpå. Drys med

oregano og dryp med olie. Stil pizzaerne i en opvarmet ovn

ved 225 grader på midterste ovnribbe i cirka 20 minutter.

Server pizza med gulerødder og agurk i stænger.

Undgå madspild

Overskud af pizza kan bruges dagen efter i madkassen.

Ingefærkylling i fad med wok-grøntsager

Pizza med skinke og champignon

Det skal du bruge:

• 500 g kyllingebrystfilet

• 1½ spsk. olie

• 3 spsk. sojasovs

• 3 spsk. sød chilisovs eller

flydende honning

• 3 spsk. reven ingefær

• ½ rodselleri eller 2-3 persille-

rødder, ca. 350 g renset vægt

Wok-grøntsager:

• 5 gulerødder

• 1 porre

• 1 spsk. olie

• 2 spsk. sojasovs

• 2 tsk. sesamfrø

• Pynt: 1 lime og frisk koriander

Tilbehør

300 g (rå vægt) fuldkornsris, eksempelvis

natur- eller brune ris

Tip Vil du gerne have lidt mere saltsmag, kan du tilsætte ½ tsk. groft salt til ri-sens kogevand.Det skal du bruge:• 25 g gær• 2 ¾ dl lunken vand• 150 g hvedemel, 2 ½ dl• ¾ tsk groft salt• 250 g hvidhvede-,

grahams- eller speltmel, cirka 4 dl

Fyld• 1 løg• 2 dl tomatpuré• 1 dl bouillon

• 200 g kogt, røget skinke, maksimalt 10 % fedt

• 200 g champignon• 100 g revet mild ost,

maksimalt 17 % fedt• 1 spsk. oregano• 2 spsk. olie, eksempelvis

olivenolie eller koldpres-set rapsolie

Tilbehør• ½ kg gulerødder i stænger• ½ agurk i stænger

Dejen kan koldhæves i køleskabet 10-12 timer. I så fald kan

du nøjes med at komme 10 g gær i. Lad dejen stå cirka 30

minutter ved køkkentemperatur, inden du ruller den ud.

Det skal du bruge:

• 1 kg kartofler

• 1 spsk. olie


Remoulade

• 150 g pickles

• 2 dl skyr 0,2 % eller andet

surmælksprodukt med

maksimalt 0,7 % fedt

• 1 tsk. karry

• ¼ tsk. groft salt

• Peber


Ugeplan – sådan lever du sundere med kostrådenePå hjemmesiden altomkost.dk har Fødevarestyrelsen offentliggjort en lang

række opskrifter og publikationer, som kan inspirere til en sundere hverdag.

Opskrifterne her passer til en familie på fire og er alle fra publikationen Uge-

plan – sådan lever du sundere med kostrådene, som kan hentes gratis på

hjemmesiden. Og alle opskrifter er selvfølgelig nøglehulsmærkede.

+

Panerede rødspættefileter med remoulade

Rødspættefileter

• 2 dl rasp


• Peber

• 600 g rødspættefileter,

skrubbefileter eller

rødtungefileter

• 1 æg

• 3 spsk. olie til stegning

Tilbehør

• 4 gulerødder

• 1 agurk i stave

• 4 æbler

Sådan gør du:

Skræl kartoflerne og skær dem i ½ cm tykke skiver. Kom

skiverne i en skål. Vend dem med olie og 1 tsk. salt. For-

del kartoffelskiverne på bagepapir. Bag dem sprøde i ov-

nen ved 200 grader på midterste ovnribbe i cirka 50 mi-

nutter. Kom pickles i en blender og miks det jævnt. Rør

det sammen med skyr i en skål. Smag til med karry, ¼

tsk. salt og peber. Stil det i køleskab, til det skal serveres.

Bland rasp, 1 tsk. salt og peber sammen. Skyl og aftør fi-

skefileterne i køkkenrulle. Vend fiskefileterne først i sam-

menpisket æg og herefter i raspblandingen. Steg dem i

olie på en slip-let pande. Serveres med gulerødder og

agurk skåret i stave samt æbler.

Du kan udskifte 1 spsk. af stegeolien med 15

g smør, det giver smørsmag til fiskefileterne.

Kom stegte fiskefileter i en lunet fuldkorns-

burgerbolle sammen med coleslawsalat.

Læg en friskstegt fiskefilet på et stykke fuld-

kornsrugbrød. Pynt med dild, 1 tsk. remoula-

de og citronbåd. Spis grøntsager og frugt til.

helse: opskrifter



Få mere ud af dit besøg hos lægenNår du kommer til din læge, har du typisk 15 minutter af lægens tid. I det tids-rum skal du både nå at fortælle om årsagen til besøget, dine symptomer, lægen skal lave de relevante undersøgelser, og I skal tale om mulige behandlinger. Med lidt forberedelse kan det dog sagtens blive en god oplevelse.

Af: Lene Jæger Thomsen og praktiserende læge Lene Agersnap / Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

Fortæl om årsagen til din henvendelseDin læge ved i udgangspunktet

ikke, hvorfor du kommer – i nogle lægehuse er der kutyme for, at man skal oplyse en år-sag ved bestilling af en tid, men det er langt fra alle, der er ærlige, når de taler med sekre-tæren – og det er heller ikke usædvanligt, at årsagen til besøget ændres fra bestillingen til fremmødet. Så når din læge spørger igen ved konsultationens begyndelse, er det ikke fordi, han eller hun ikke er engageret. Se det som en mulighed for, at du lige nu og her kan for-tælle om din sundhedsmæssige situation.

Vær ærligDin læge har tavshedspligt – også om hvor meget slik

du spiser, hvor meget alkohol du drikker, hvor mange cigaretter du ryger, eller at du synes, sex er kedeligt og har rod i økonomien. Der er meget vide rammer for ”det normale”, så din læge kommer til at høre om det meste før eller siden. Hvis du fortæller ærligt om dit forbrug af spiritus, alternative behandlinger og manglende motion, får lægen den bedste mulighed for at hjælpe dig med dine sund-hedsmæssige udfordringer. Medicin og andre behandlinger kan blive påvirket af din livsstil, så det er væsentlige informationer for lægen.

Din læge er ikke dommerDet er ikke læ-gens opgave at være dommer.

Uanset, hvordan du lever dit liv, kan din læge hjælpe dig med dine sundhedsmæssige problemer, og det er ikke afgø-rende, om du selv er ”skyld” i din tilstand. Gå til læge, når du er syg – også selv om det er en følge af dine egne handlin-ger.

Skriv symptomer nedHar du en fodvorte, et mær-keligt udslæt eller feber, er

det måske ikke så svært at gøre rede for dine symptomer, men i mange tilfælde er symptomerne mere diffuse og opstår kun i særlige situationer. Her kan det være en god hjælp, hvis du noterer ned, hvilke symptomer du oplever og i hvil-ken sammenhæng. Langt de fleste diagnoser stilles ud fra de symptomer, som patienterne beskriver, og undersø-gelser bruges oftere til at bekræfte eller afkræfte den formodede diagnose end til at stille den.

Føler du at din læge negligérer dine symptomer?

Synes du, at din læge er afvisende over for din beskrivelse af sympto-mer? Det kan skyldes, at sympto-merne ikke har relevans i forhold til hinanden – altså at der muligvis er tale om, at nogle af dine observatio-ner er nogle almindelige ufarlige ge-ner, som typisk er forbigående og under alle omstændigheder ikke be-handlingskrævende. Spørg direkte, hvis du oplever, din læge afviser no-get af det, du fortæller.


Din læge har tavshedspligt


Beslut dig for en prioritering af problemerneNogle gange kan problemerne i ens liv

samle sig sammen, og så kan det være fristende at forsøge at finde en løsning på dem samlet, men i det system, hvor den praktiserende læge arbejder, er rammerne med 15 mi-nutters konsultationer ikke befordrende for den frem-gangsmåde. Det kan også være forvirrende at skulle til mange forskellige undersøgelser hos specialister sidelø-bende. Har du flere konkurrerende problemstillinger, så tag dem alle med til læge og lav sammen en køreplan for, hvordan I får dem løst en efter en. Fortæl gerne din læge, hvad der er det største problem for dig – det kan jo pas-sende være det, I begynder med at løse.



Læger er (også) kun menneskerSynes du, på trods af alle

de gode råd, at din læge ikke kan hjælpe dig med dine problemer? Så overvej, om du ikke skulle skifte læge. I forholdet mellem patient og læge er det nødvendigt, at der er tillid og helst også sympati – især fra patien-ten til lægen. Lægen har nemmere ved at forholde sig professionelt til en patient, så han eller hun vil sjældent bede dig om at finde en ny læge, men det kan forekomme. Har du ikke den nødvendige tillid, så find en læge, du har det bedre med.

Kom igen og igenAlt for mange patienter kommer til deres læge med et problem én gang, og hvis de

ikke fik løst deres problem, så oplever de, at lægen ikke kan løse det. Men i rigtig mange tilfælde er der flere mulige behandlinger på den samme lidelse, og hvis én ikke virker for dig, er det meget muligt, at en anden gør. Din læge får heller ikke tilbagemeldinger fra andre end dig, så hvis du ikke fortæller, at proble-met ikke er løst, så ved han eller hun det ikke. Så kom igen og igen til din læge, til dine problemer er løst, el-ler du har fundet en fornuftig måde at leve med dem på. Hvis det ikke er et enkelt problem, men en depres-sion, ukontrolleret blodsukker eller lignende, kan det også være en idé at aftale konsultationer med faste intervaller i en periode, så du og lægen kan tale om, hvordan behandlingen skrider frem.

Behandlinger virker kun, hvis man følger demHos lægen er det dig, der skal træf-fe beslutningerne om, hvad du vil og ikke vil i forhold til din sundhed.

Lægen sidder inde med en masse viden om, hvilke konsekvenser dine valg kan medføre og har også mulighed for at ordinere behandlinger og lave hen-visninger til specialister, men der er ikke meget for-mål i, at lægen laver en recept, hvis du ikke vil tage medicinen eller følge behandlingen. Det er alene dit valg – din læge kan kun tilbyde dig hjælp til at løse problemerne, men kan ikke gøre det for dig. Derimod kan det være svært at finde frem til en anden be-handling, hvis lægen ikke ved, hvorfor du ikke ville føl-ge den først anbefalede. I nogle tilfælde må man også som patient gøre op med sig selv, om man helst vil have løst sine sundhedsproblemer, eller om man helst vil have frihed til at leve sit liv, som man plejer.

Den svære kommunikation Når du kommer ind i kon-sultationen, er der meget

kort tid til at tale sammen, og da det, I skal tale om, samtidig kan være meget personligt og grænseoverskridende, kommer man nemt til at sidde med en klump i maven. Nogle får nemt til tårer, andre til skæld ud, og mange bliver også ydmyge og får svært ved at stille krav både til lægen og behandlingen. Vis tillid til din læge. Uden for konsultationsrummet er det ganske vist ikke almindeligt at fortælle om problemer med hård afføring eller hæ-morider i løbet af en samtale på 15 minutter, men det er det hos lægen. Så når du også sy-nes, det er svært, kan det være godt at vide, at det er helt normalt at være flov – og din læge er vant til at håndtere det.

Det er helt

normalt at

være flov

Det er alene dit valg

Det er nødvendigt, at der er tillid og helst også sympati


Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Elmedistrål-apparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger

ion-vandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen.

Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og kan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken samt Kernefysikken. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg

samt Universitetsklinikken i Birmingham.Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har

effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og harderved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrerblodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppensfunktioner.Herud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden haren rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrøm-ningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser). Elmedistrål-metoden er smertefri og uden bivirkninger. Apparateter enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efteren kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan brugesi hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene

[email protected]. 28928404 / 21723911

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der gi-

ver øget livskvalitet og bedre velvære.

Elmedistrål-apparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske

impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to

påvirkninger øger ion-vandringen i blodets molekyler hvilket

tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen.

Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og

kan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken

samt Kernefysikken.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommu-

nehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år

sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göte-

borg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har

derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer

blodcirkulationen der er forudsætningen for de fl este af krop-

pens funktioner.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har

en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennem-

strømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer

dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri og uden bivirkninger. Ap-

paratet er enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efter

en kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan bruges

i hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og

produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller

du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os på tlf.

28928404 / 21723911, så vil vi sende en medarbejder hjem til

dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger

• Skinnebenssår der ikke vil heles• Knogleskørhed (osteoporo´s)

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles• Knogleskørhed (osteoporo´s)

[email protected] - Tlf. 28 92 84 04

Best i l grat is vareprøver på SylliFlor.dk · Tl f . : 75 555 777

K ø b p å a p o t e k e t , i h e l s e k o s t e l l e r p å w w w . b i o d a n e p h a r m a . c o m

Staushedevej 10 · 6621 GESTEN · Danmark

BESVÆR MED MAVEN?TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS

NYHEDSylliFlor® Æble og kanel

Smager i munden - virker i maven.SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

75 555 777

BESVÆR MED MAVEN?TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS



helse: fokus



helse: fokus

Ondt i ryggen og konsekvenser af ondt i ryggen er ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen et af de største sundhedsproblemer i den danske be-folkning. Omkring 30 procent af os har haft ondt i ryggen inden for de seneste 14 dage.

Af: Jeppe Thue Andersen, fysioterapeut , adjunkt / Foto: Scanpix/Iris

Ryggen låser, og det gør ondt. Det er svært at bevæge sig, og du er stiv og træt over lænden. Samtidig

fyger tankerne gennem hovedet: Gad vide hvad der er i vejen? Er en af discus-skiverne ”hoppet ud”? Er der en nerve i klemme? Er det noget alvorligt? Det kan være en både modbydelig og skræm-mende oplevelse pludselig at få ryg-smerter, og de fl este vil opleve et stærkt behov for at få forklaret årsagen til smerterne. Det er dog sjældent et nemt spørgsmål at besvare. Selv for de dygtig-ste fagpersoner, som har specialiseret sig i rygsmerter (læger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv.), er det vanskeligt at fastslå, hvilken struktur der er skadet. Faktisk er det så komplekst, at man i op til 80-90 procent af tilfældene må er-kende, at det ikke er muligt at stille en specifi k rygdiagnose.

Selvom man inddrager den nyeste teknologi og tager diverse scannings- eller røntgenbilleder, bliver man ikke nødvendigvis klogere, for der er meget ofte en vis usikkerhed ved de ting, man kan se på billederne. På fagsprog taler man om, at der ved sådanne billed-diagnostiske undersøgelser er en høj grad af ”falsk negative” og ”falsk positi-ve” fund.

Et falsk negativt svar betyder, at der ikke på billederne kan ses tegn på ska-


Fokus på ryg-

smerter


helse: fokus

de i ryggen. Men det betyder ikke, at dine symptomer er opdigtede eller fal-ske. Rygsmerterne er reelle nok, men skaden er ikke af en sådan art, at den kan ses på et billede. Det sidste er en vigtig information, for det kan nemt for-værre situationen, hvis man føler sig un-der mistanke for at simulere en skade.

Falsk positivt svar vil, modsat, sige, at billederne antyder, at din skade er vær-re, end den reelt er. Et billede kan for eksempel vise udtalt slid af rygsøjlen – og det kan skabe bekymring. Men hos alle mennesker vil ryggen fra 30-40-års- alderen begynde at vise tegn på dege-nerative (slidmæssige) forandringer. Det er en helt naturlig proces, som er en følge af den belastning, vi udsættes for i vores dagligdag, og i de fl este til-fælde er disse processer smertefri, og noget vi ikke mærker til. Så selvom det er en naturlig reaktion at blive nervøs og måske bange for at bevæge sig eller belaste kroppen, er det i langt de fl este

tilfælde ikke bare unødvendigt, men også yderst uhensigtsmæssigt. De fl e-ste forløb med rygsmerter er nemlig forbigående – de vil aftage og forsvin-de – og det sker bedst og hurtigst, hvis netop du holder dig så aktiv som mu-ligt og i videst muligt omfang oprethol-der din dagligdag, viser forskning.

Hvad gør jeg?Selv om man i ni ud af ti tilfælde af rygsmerter ikke kan fi nde den nøj-agtige årsag, så er man til gengæld ret sikker på, hvad der hjælper, uan -set årsagen.

Rygsmerter kan i store træk sam-menlignes med andre skader, for ek-sempel en forstuvet ankel: I den akutte fase er det en fornuftig strategi at afl a-ste ryggen for at undgå at forværre skaden og give de skadede strukturer mulighed for at komme sig. Efter den første afl astningsperiode kan du lang-somt begynde at belaste ryggen og

genvinde din fulde bevægelighed og funktion.

I det akutte forløb – når det gør al-lermest ondt – kan der ud over afl ast-ning også være brug for behandling for at mindske smerterne, hjælpe helingen på vej og sikre, at der ikke dannes ar-væv omkring skaden. Arvæv kan nem-lig føre til, at området på sigt bliver mindre bevægeligt – vævet bliver stift. Men overordnet set er den væsentligste behandling dog at få korrigeret sit be-vægemønster, så belastningen på de skadede strukturer mindskes. På kort sigt vil det virke smertelindrende, og på langt sigt vil det fj erne årsagen til, at strukturerne blev skadet. Rygsmerter har det med at vende tilbage, og derfor skal årsagen fi ndes – og elimineres.

Det er en stor fordel at få hjælp til processen. For eksempel af en fysiote-rapeut, som kan hjælpe med at lindre symptomerne og forhindre, at de kom-mer igen.

Vil du støtte en god forening at have i ryggen: www.rygforeningen.dk eller kontakt os på 6038 8420. På hjemmesiden findes der bla. et debatforum, hvor man kan finde hjælp i andres sygeforløb. Du kan også møde os på facebook.Vi findes i de 5 lokalområder (Vejle, Horsens, Fredericia, Esbjerg og Kolding) og arbejder på at etablere en lokalafdeling på Falster.

HVOR GÅR MAN HEN EFTER ET RYGFORLØB I DEN KOMUNALE VERDEN?Rygforeningen er en landsdækkende forening, der blev stiftet i 1995 af en gruppe tidligere patienter fra Rigshospitalets Rygcenter. Foreningen drives udelukkende af frivillige ildsjæle.

Rygforeningens formål er:

• At være samlingssted for personer med rygskader og -lidelser af enhver art, som er opstået i såvel fritid som arbejdsliv

• At give medlemmerne mulighed for relevant viden og indsigt omkring rygskader og ryglidelser

• At vejlede og henvise medlemmerne til rådgivning ydet af frivillige faglige ressourcepersoner som f.eks. advokater, socialrådgivere m.v.

• At give medlemmerne mulighed for via dialogforum, at udveksle viden og erfaring om bla. behandlingssystemet.

• At følge udviklingen i de love og bestemmelser på arbejdsmarkedet og pensionsområdet, der har betydning for medlemmerne

• At skabe mulighed for at medlemmerne kan komme i dialog med offentlige og politiske myndigheder.

• At være en hjælp til selvhjælp for forebyggelse af rygskader og ryglidelser

• At gennemfører aktiviteter med relevante fagpersoner med oplysning om rygskader og ryglidelser, samt om forebyggelse heraf.


helse: fokus

Når smerterne varer vedDet kan føles foruroligende og frustrerende, hvis symptomerne ikke hurtigt forsvinder. I nogle tilfælde skyldes det, at skaden i ryggen er permanent (kro-nisk); det kan sammenlignes med eksempelvis slid-gigt i hofte eller knæ: Du kan sagtens gøre noget for at holde symptomerne nede og bevare et så højt funktionsniveau som muligt, men skaden er perma-nent, og det er derfor urealistisk at blive fuldstændig symptomfri.

Det er dog langt de færreste rygskader, der er per-manente, så hvorfor forsvinder symptomerne ikke? Blandt andet, fordi skader påvirker vores måde at be-væge os på: Når det gør ondt, bliver vi mindre fysisk aktive eller bevæger os anderledes for at afl aste om-rådet. Begge dele er uhensigtsmæssigt og kan vedli-geholde rygproblemerne.

I mange tilfælde kan det, omvendt, være måden, vi bevæger os på, som fører til, at vi udvikler skader eller problematikker. Uhensigtsmæssige bevægemønstre kan føre til gentagne små ”mini-skader” i ryggens struk-turer, som ikke nødvendigvis er smertefulde, eller som blot føles som lidt træthed eller stivhed over lænden. Men de små mini-skader kan føre til en ”stor-skade” – og så gør det pludseligt ondt. MEGET ondt.

Bevægelser påvirker – og påvirkesVarer smerterne ved, eller vender de tilbage hyppigt, bør du undersøges for at få afklaret årsagen og deri-gennem hjælp til at forebygge problemet. Gennem en grundig undersøgelse og observation af dig samt en analyse af din måde at bevæge dig på (din bevæ-ge-strategi) kan sammenhængen til rygsmerterne ofte afdækkes. En stor del af både behandling og forebyggelse vil være træning. Ikke alle skal træne ens, og en fysioterapeut kan udvælge øvelser, der passer til netop din rygproblematik.

Mange, der døjer med rygsmerter, har for lidt kon-trol og stabilitet i ryggen – der er populært sagt ikke styr nok på ryggens led. Behandlingen vil derfor fo-kusere på at optimere ryggens stabilitet gennem at træne de muskler, der holder ryggen stabil i forskelli-ge dagligdags aktiviteter. Det kræver specifi k træning, optimalt med individuel vejledning af en fysiotera-peut, og denne type træning skal forklares grundigt, så bliver det nemmere at motivere sig selv til at gøre en indsats.

Andre, der har rygsmerter, har ændret deres be-vægemønster, så de er for stabile. De er konstant fo-kuserede på at ”passe på” deres ryg – tror måske, at ryggen er alvorligt skadet, og at de kan beskytte den ved at skabe sig et ”muskel-panser”. Det paradoksale

Ondt i ryggen – hvad kan jeg gøre?

• Brug eventuelt håndkøbs-

medicin til at dæmpe smer-

terne: Det kan både være

piller og salver.

• Tag den eventuelt med ro

et par dage, men hold dig i

bevægelse.

• Sengeleje ud over et par

dage kan gøre mere skade

end gavn.

• Ispakning på det smertende

sted kan lindre (10-15 minut-

ter ad gangen).

• Det samme kan varme

(men undgå varmepakning

og lignende det første døgn).

• Bøj dig bagover hver time,

hvis det lindrer smerterne.

• Undgå at sidde mere end

højst nødvendigt, og bøj dig

altid bagover bagefter.

• Få eventuelt råd og vejled-

ning hos fysioterapeuten om,

hvordan du skal forholde dig.

• Varer smerterne ved, eller

vender de tilbage hyppigt,

bør du undersøges for at få

afklaret årsagen og derigen-

nem hjælp til at forebygge

problemet.

+

er bare, at symptomerne på den måde vedligeholdes, fordi muskelpanseret medfører en øget belastning på både musk-ler, led og knogler i ryggen og begrænser dine muligheder for at bevæge dig hensigtsmæs-sigt. I disse tilfælde bør infor-mation være i højsædet, så du lærer at slappe af og ”give slip” på kontrollen og langsomt be-gynder at bevæge dig normalt igen.

Om forfatteren

Jeppe Thue Andersen

blev uddannet fysiotera-

peut i 2003 og har siden

videreuddannet sig i

blandt andet Muskuloske-

letal terapi og idrætsfysi-

oterapi. I 2007 gennem-

førte han en master-

uddannelse i ”Musculo-

skeletal Physiotherapy”,

på University of Queens-

land i Australien. Jeppe

Thue Andersen har kli-

nisk erfaring fra privat

klinik og har siden 2010

være ansat som adjunkt/

lektor på grunduddannel-

sen i fysioterapi (Professi-

onshøjskolen, Metro-

pol). Derudover er han

tilknyttet DSMF (Dansk

Selskab for Muskuloskele-

tal Fysioterapi) som re-

daktør, medlem af besty-

relsen og underviser på

selskabets efteruddannel-

sesforløb.

Når det gør ondt, bliver vi mindre fy sisk akti ve eller bevaeger os ander-ledes for at afl ast e området. Begge dele er uhensigts-maessigt og kan vedligeholde ryg-problemerne.

helse / januar 2015 45VA RMER SMERTEN VÆK

Varm smerten vækHar du ondt i nakken, skuldrene eller ryggen? ThermaCare er et klinisk dokumenteret** varmeomslag, der virker lindrende på muskelsmerter og anspændthed.

ThermaCare arbejder dybdegående med din anspændthed og smerte ved at øge blodtilførslen og dermed løsne op og få dine muskler til at slappe af.

Du bærer ThermaCare direkte på kroppen og får op til 16 timers effektiv smertelindring – helt uden brug af medicin.

ThermaCare fås på Apoteket, i Matas og www.thermacare.dk/prov

*ThermaCare rygvariant tilfører 8 timers vedvarende varme + 8 timers efterfølgende effekt. Der opnåes op til 16 timers langvarig smertelindring af anspændte muskler. **Studie udført på ThermaCare rygvariant.

WWW.THERMACARE.DK

TIMERS EFFEKT*

OP TIL

16

PRØV NU GRATIS!(betal kun porto)

Send TC1 til 1245

Send TC3 til 1245

BESTIL PÅ SMS:

RYG:

NAKKE:

BESTIL PÅ www.thermacare.dk/prov

ME

DIC

INS

K U

DS

TY

R

Thermacare HELSE 210x275.indd 1 10/12/14 09.11


helse: fokus

En diskusprolaps rammer oftest folk i deres ar-bejdsdygtige alder.

Bruskskiverne (diskis), som findes mellem hvert af ryg-søjlens led, er meget vand-holdige, når vi bliver født. Jo ældre vi bliver, des mere tørre og stive bliver bruskskiverne. Derfor er det helt naturligt, at der med alderen kommer sprækker i bruskskiverne. Omkring en tredjedel af alle mennesker går rundt med sprækker i diskus uden at have smerter. Omkring fire procent af befolkningen – det svarer til over 200.000 danskere – får på et tidspunkt en eller to diskusprolapser,

Discus prolapsEn diskusprolaps kan være helt symptomfri. Men når smerterne fra en diskusprolaps rammer, frygter mange, at der er noget alvorligt galt med deres ryg. Det kan være skræmmende og frustrerende at have ondt i ryggen, uanset om du har haft det i kortere eller længere tid.

Af: Gigtforeningen, Morten Linnemann / Foto: Scanpix/Iris

der medfører smerte. Fysioterapeut, ph.d. og seniorforsker Tom Petersen fra Ryg- og Genoptræningscenter København fortæller, hvordan en diskusprolaps opstår:

– Den våde, geleagtige masse inde i dis-kusskiven er begyndt at presse sig ud gen-nem mikroskopiske sprækker. Trænger den igennem diskusskivens beskyttende hinde, kan den trykke på nerverne. Og så gør det ondt. Sådan opstår en diskusprolaps. For-skrækkelsen kan være stor, når smerterne rammer, men generelt har man gode ud-sigter, siger Tom Petersen.

– Vi ved, at udsigten til at komme sig over diskusprolaps er god. Kroppen går selv i gang med at bekæmpe diskusprolap-sen dels ved at sende æde-celler ned, som prøver at æde prolapsen, dels ved at sende nogle enzymer ned, som trækker væsken ud af diskus. Med tiden skrumper den ind

Fokus på ryg-

smerter


helse: fokus

og kommer til at minde om en rynket rosin, som ikke irriterer vævet. Hos nogle mennesker går den proces hurtigt, og hos andre går den langsomt, si-

ger Tom Petersen.Har du smerter fra en diskusprolaps, varer de

sjældent længere end cirka tre måneder, og du oplever en bedring undervejs. Symptomerne

kan løbende komme og gå og veksle i styrke. Mange klarer sig med smertestillende læge-midler i kombination med øvelser i be-stemte retninger. Smertestillende medicin kan også hjælpe til, at du har lettere ved at bevæge dig.

Hold dig i gangLangt de fl este af os ved, at det er vigtigt, at vi holder os i gang, og at vi er fysisk aktive. Men når vi har ondt, har vi naturligt en tendens til at ville skåne os selv for smer-terne. Derfor er det vigtigt, at du, både på arbejdet og i fritiden, bevæger dig

og styrker ryggen med træning, sør-ger for variation og undgår uhen-

sigtsmæssig overbelastning, for ek-sempel ved løft, når du har akutte smerter fra en diskusprolaps. På den måde vil du hurtigere ople-ve en bedring. Når symptomer-ne stilner af, kan du stille og ro-ligt – og med hjælp fra en fysioterapeut – begynde at træne ryggen.

– For at hjælpe kroppen med at komme sig, er det vig-tigt at holde sig i gang og for-søge at bevæge sig så naturligt

som muligt. Altså er det vigtigt, at du ikke har stive og hæmme-

de bevæger, fortæller Tom Peter-sen og uddyber:

– Det værste, du kan gøre, er at tænke: ”Nu er jeg syg, så nu lægger

jeg mig her og venter på, at smerten går over”. Aktivitet og bevægelse

Akti vitet og bevaegelse fr emmer heling en og danner smertelindrende st off er i kroppen.

Nye muligheder ved rygoperationer

Har du discusprolaps i lænden og skal opereres? Vi tilbyder nu at foretage operationen

Mere skånsomt og med endnu mindre operationsar

Privathospitalet Mølholms rygsektion implementerer nu den endo-

skopiske (kikkert) teknik ved operation for discusprolaps i lænden.

Mange danske patienter har gennem årene søgt til udlandet for at

blive opereret med denne teknik. Det er vores vurdering, at den

teknologiske udvikling og de kirurgiske teknikker nu er så udviklede,

at vi også ønsker at tilbyde denne mulighed.

Forud er gået mere end et års research på området. Vi har valgt at

indkøbe udstyr fra Karl Storz, der er førende på området og har ti års

erfaring i Tyskland med dette udstyr. Vores rygteam, neurokirurger og

operationssygeplejersker har deltaget i kurser og studiebesøg gennem

det sidste år, og de første operationer er gennemført med godt resultat

på Privathospitalet Mølholm.

Patienter med discusprolaps i lænderyggen vil fortsat blive nøje vurderet,

om der er operationsindikation eller om et non-kirurgisk forløb er den

bedste mulighed. Såfremt der er operationsindikation, vil lægerne

tilbyde den endoskopiske teknik, hvis prolapsens type og lokalisation

egner sig til dette. Vi vil derfor fortsat anvende den mikroskopiske

teknik, som vi indførte i 2005 hos en stor gruppe af patienterne.

Rygsygeplejerskerne vil som vanligt følge vores opererede patienter

tæt i det postoperative forløb, og fortsat tilbyde samtale med opererende

læge eller fysioterapeut ved behov herfor.

patieNteN i ceNtruM

RygCenter Mølholm . Brummersvej 1 . 7100 Vejle Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

NYHeD

Nye muligheder ved rygoperationer

Har du discusprolaps i lænden og skal opereres? Vi tilbyder nu at foretage operationen

Mere skånsomt og med endnu mindre operationsar

Privathospitalet Mølholms rygsektion implementerer nu den endo-

skopiske (kikkert) teknik ved operation for discusprolaps i lænden.

Mange danske patienter har gennem årene søgt til udlandet for at

blive opereret med denne teknik. Det er vores vurdering, at den

teknologiske udvikling og de kirurgiske teknikker nu er så udviklede,

at vi også ønsker at tilbyde denne mulighed.

Forud er gået mere end et års research på området. Vi har valgt at

indkøbe udstyr fra Karl Storz, der er førende på området og har ti års

erfaring i Tyskland med dette udstyr. Vores rygteam, neurokirurger og

operationssygeplejersker har deltaget i kurser og studiebesøg gennem

det sidste år, og de første operationer er gennemført med godt resultat

på Privathospitalet Mølholm.

Patienter med discusprolaps i lænderyggen vil fortsat blive nøje vurderet,

om der er operationsindikation eller om et non-kirurgisk forløb er den

bedste mulighed. Såfremt der er operationsindikation, vil lægerne

tilbyde den endoskopiske teknik, hvis prolapsens type og lokalisation

egner sig til dette. Vi vil derfor fortsat anvende den mikroskopiske

teknik, som vi indførte i 2005 hos en stor gruppe af patienterne.

Rygsygeplejerskerne vil som vanligt følge vores opererede patienter

tæt i det postoperative forløb, og fortsat tilbyde samtale med opererende

læge eller fysioterapeut ved behov herfor.

patieNteN i ceNtruM

RygCenter Mølholm . Brummersvej 1 . 7100 Vejle Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

NYHeD

Privathospitalet Mølholm P/SBrummervej 1 . DK-7100 Vejle

Tlf. +45 87 20 30 40 . Fax +45 75 83 53 50www.molholm.dk

DXA-skanning

En undersøgelse for knogleskørhed (osteoporose)

Ring og hør nærmere:Lægesekretær Jette Magni tlf. 76 43 71 57 Sygeplejerske Hanne Nørgaard

Privathospitalet Mølholm A/SBrummersvej 1, 7 og 10 . 7100 Vejle . (Postadresse: Brummersvej 1) . www.molholm.dk

281839_MH_brevpapir.indd 1 22-09-2008 12:43:35

Tlf +45 7 8 3 2 0 . Fax +45 75 83 53 50 . A/S-reg.nr. 203.771 . CVR-nr. 15 64 53 850 40

MØLHOLM P/S



DXA-skanning


Ring og hør nærmere:Lægesekretær Jette Magni tlf. 76 43 71 57

Sygeplejerske Hanne Nørgaard




MØLHOLM P/S



DXA-skanning


Kontakt rygteamet påtlf. 87 20 30 32




MØLHOLM P/S

ZONETERAPI KAN HJÆLPE DIG

– en RAB-godkendt brancheforening under tilsyn af Sundhedsstyrelsen.

Er du én ud af de 700.000 danskere som har ondt i led, ryg og muskler?

Forringes din livskvalitet og giver det dig sygedage?

Bliver du begrænset i dine sportsaktiviteter?

�Gør�som�flere�andre�danskere� - gå til en zoneterapeut se�mere�på�www.fdz.dk/find�en�terapeut

44% af klienterne hos en zoneterapeut har problemer med bevægeapparatet

Kilde: Zoneterapeuters Klienter,

FDZ, 2006

FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter · Torvegade 1 5000 Odense C · Tlf. 70 27 88 50 · www.fdz.dk






�Gør�som�flere�andre�danskere�-�gå�til�en�zoneterapeut se�mere�på�www.fdz.dk/find�en�terapeut

44%�af�klienterne�hos�en�zoneterapeut�har�problemer�med�bevægeapparatetKilde: Zoneterapeuters Klienter, FDZ, 2006

FDZ�Forenede�Danske�Zoneterapeuter�·�Torvegade�1�·�5000�Odense�C�·�Tlf.�70�27�88�50�·�www.fdz.dk









FDZ, 2006










FDZ, 2006



helse: fokus

fremmer helingen og danner smertelindrende stoff er i kroppen. Målrettede øvelser kan hjælpe mange, siger ryg-forskeren, der anbefaler, at behandlingen begynder hos egen læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Tænker du posi-tivt om dine muligheder, hol-der dig i gang og holder kon-takten til dit arbejde – om nødvendigt på nedsat tid i en periode – kan du komme dig over diskusprolapsen, og det ramte led kan genvinde stør-stedelen af sin styrke.

Hvem skal opereres?I nogle tilfælde er diskus-prolapsen imidlertid mere alvorlig og medfører et stort tryk på nerverne, der kan give voldsomme smerter, lammelser og problemer med at styre urin og aff ø-ring. Omkring 10 procent af diskusprolaps i lænden en-der med en operation. Tom Petersen står bag studier, med støtte fra Gigtforenin-gen, af, hvordan det går mennesker med diskuspro-laps, der bliver opereret.

– Ikke alle har et godt re-sultat af operation, og vi un-dersøger i øjeblikket, hvor-dan gruppen af opererede har det to år efter operation sammenlignet med de ik-ke-opererede. Vi leder også efter faktorer, der kan forud-sige, hvem der vil få et godt eller mindre godt resultat af operation, forklarer han.

Hvad er en diskusprolaps?

En diskusprolaps opstår, når den bløde gelemas-

se midt inde i bruskskiven (diskus) buler helt

frem gennem en sprække i den omgivende bin-

devævsring. Hvis prolapsen sidder uheldigt, kan

den trykke på nerven. Det kan give iskias-smer-

ter fra lænden og videre ned i ballen og i benet.

Men i mange tilfælde vil en diskusprolaps faktisk

ikke give smerter. Kun cirka fire procent af den

danske befolkning får diskusprolaps med symp-

tomer på nervetryk/irritation en gang eller to i lø-

bet af livet.

Typiske symptomer på diskusprolaps

Der sker løbende forandringer i ryggen, når vi bli-

ver ældre. Disse forandringer kan føre til en diskus-

prolaps. Men hverken slidforandringerne i ryggen

eller en egentlig diskusprolaps giver nødvendigvis

smerter. Hvis prolapsen trykker på en nerverod i

lænden, vil det give smerter ned i benet. Nogle vil

også få føleforstyrrelser og nedsat kraft i benene.

Hvis man får en diskusprolaps i den øverste del af

rygsøjlen vil man få smerter, der stråler ud i armen.

Symptomerne kan løbende komme og gå og veks-

le i styrke.

Hvad er prognosen?

Størstedelen, cirka 90 procent af patienter med

diskusprolaps, får det bedre af sig selv efter

halvanden til to måneder, og det er kun et fåtal,

som har behov for operation. Behandling af dis-

kusprolaps indebærer, at du – når symptomerne

er på sit højeste – skal aflaste lænden mest mu-

ligt. Men det er vigtigt, at du stadig sørger for at

holde ryggen i bevægelse og søger behandling.

Operation

Såfremt der ikke er akut behov for operation

(på grund af eksempelvis nervetryk med lam-

melse i ben eller vandladningsforstyrrelser), vil

kun de færreste have brug for at blive opereret

for deres diskusprolaps. Det anbefales som ud-

gangspunkt at se tiden an – efter en individuel

vurdering venter man ofte mindst fire til seks

uger, inden det overvejes, om det kan blive nød-

vendigt med en operation. Omkring 10 procent

med diskusprolaps i lænden bliver opereret. En

operation kan blive nødvendig, hvis du ikke får

det bedre trods behandling. Cirka 80 procent af

de patienter, der bliver opereret for en diskus-

prolaps, har det godt et år efter operationen.

Hvis du får følgende alvorlige symptomer, skal

du søge akut lægehjælp:

• Problemer med at styre vandladning

og/eller aff øring

• Føleforstyrrelser i skridtet

• Lammelser

• Voldsomme smerter.

Kilde: Gigtforeningen

Normal Protrusion

RygmarvskanalenNerve (3)

Udposning

Diskus(2)

(1)

Prolaps

Rygsøjlen består af 24 knogler, ryghvirvlerne. Mellem hver hvirvel er der en bruskskive, diskus,

som har en ydre stabil brusk-ring, der beskytter (1), og en indre bevægelig gelemasse som forde-

ler trykket (2). Diskus absorberer de stød, der opstår, når man går, løber, hopper og springer. Med

alderen opstår der sprækker i brusk-ringen i diskus, og hvis det yderste lag brydes, kan en del af

gelemassen glide helt eller delvist ud, hvor rygnerverne ligger (3).

?Omkring 10 procent af diskusprolaps i laenden ender med en operati on

helse: xxxxxx


Scan koden, og få fem gode råd, som kan hjælpe

jer i gang.

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt. Det viser forskningen.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk og se,hvad I kan gøre på arbejdspladsen.

ONDT IRYGGEN?


helse: fokus

Første gang man oplever et hold i ryggen, vil smerten typisk være placeret midt i ryggen, muligvis lidt

til den ene eller anden side, eller måske hen over hele lænden. Det går ofte over af sig selv, men ved efterfølgende anfald kan smerten brede sig ned i den ene

Behandl dig selvHar du først haft ét anfald af rygsmerter, vil du sandsynligvis få flere tilbagevendende anfald eller vedvarende rygsmerter. Det viser forskningen. Ingen behandlingsformer har til dato vist sig at være rigtig effektive, og eftersom rygsmerter er et livslangt problem for mange, er det vigtigt at lære, hvordan du selv kan styre dine smerter – og dermed behandle dig selv.

Af: Kasper Østerø, fysioterapeut, cert. MDT., Klinik for Rygsygdomme, Gentofte hospital / Foto: Scanpix/Iris

balde, og måske videre ned i lå-ret. I værste fald kan smerterne strække sig helt ned i underben, fod og tæer; ofte ledsaget af prikken, stikken og føleforstyrrel-ser.

Smerterne og forstyrrelserne skyldes ofte en langsom for-strækning af vævet omkring ryg-gens led, typisk forårsaget af en uhensigtsmæssig kropsholdning og belastning af ryggen. I nogle tilfælde kan der være tale om ska-de på en diskus (bruskskive) i form af rifter og buler. som irriterer eller tryk-ker på de nerverødder, der udspringer fra ryggen.

Ryggens foretrukne retningSmertens placering og intensitet vil variere, alt efter hvordan man bevæger

Fokus på ryg-

smerter

Centralisering

Når smerter i fødder, underben, lår og

balder gradvist trækker sig tilbage

mod ryggen, hvor de stammer fra, si-

ger man, at smerten centraliseres.

Centralisering er et positivt tegn, der

tyder på en god prognose.

+


helse: fokus

Selvhjælp

Bogen ”Behandl din egen ryg” er oversat til 18

sprog og solgt i flere millioner eksemplarer, og det

siger meget om omfanget af rygproblemer. I den-

ne artikel kan du få en forsmag på McKenzie-me-

toden, der ligger bag bogen, og lære, hvordan du

selv kan styre dine rygsmerter.

Har du brug for yderligere hjælp, eller er du i tvivl

om noget? Find en specialuddannet fysioterapeut

på www.mckenzie.dk

sig, eller hvilke stillinger man befi nder sig i. Visse stillinger og bevægelser vil medføre, at smerterne stråler ud i balde og ben, for eksempel at sidde ned eller bøje sig forover, mens andre vil fj erne smerter fra ben og balde, så de mærkes i ryggen i stedet (centralisering), det kunne være at stå, gå eller bøje sig bagover.

De fl este mennesker, som oplever ryg- og bensmerter, ved instinktivt, hvilke bevægelser og stillinger de skal undgå og hvilke bevægelser og stillin-ger, der lindrer. Med andre ord er der noget, ryggen foretrækker frem for no-get andet. Dette kaldes retningspræfe-rence eller ryggens foretrukne retning, og det kan man udnytte til at behandle sig selv.

Find din behandlingBestemte bevægelser, ud-viklet af den new zealand-ske fysioterapeut Robin McKenzie, grundlæggeren af Mekanisk diagnostik og terapi, bedre kendt som McKenzie-metoden, giver mulighed for, at du kan fi n-de frem til de øvelser, som hjælper dig bedst. Metoden nyder i dag stor faglig aner-kendelse og udbredelse. Blandt andet anbefaler Sundhedsstyrelsen McKen-zie-teknikken til diagnosti-cering af rygproblemer.

sports pharma

sportspharma.dk tel. 7584 0533

EFFEKTIV & MEDICINFRI BEHANDLING

TERAPI TIL BEHANDLING AF LÆNDESMERTER & REHABILITERING

LINDRING AF AKUTTE & KRONISKE RYGSMERTER

FORØGER MUSKELSTYRKE & STABILITET

NEM HJEMMEBASERET BEHANDLING

KOM HURTIGT TILBAGE TIL NORMALE AKTIVITETER

Recovery Back er et behageligt ryg- og mavebælte med elektroder, der giver neuromuskulær el-stimulati-on (NMES), til styrkelse og rehabilitering af muskler. In-deholder transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) til smertelindring og frigørelse af endorfiner.Kan købes eller lejes ved sports pharma.


helse: fokus

Registrer din smerte

Placering: Hvor gør det ondt?

Lænd: Hen over lænd, i højre side, i venstre side?

Balder: Højre/venstre?

Højre ben: Lår, underben, fod?

Venstre ben: Lår, underben, fod?

Intensitet: Hvor ondt gør det?

Vurder din smerte på en skala fra 0-10,

hvor 0 er ingen smerte og 10 er den

værst tænkelige smerte.

Undersøg dig selv og find din rygs foretrukne retning

Hvilke stillinger og bevægelser forværrer/lindrer dine smerter?(sæt ring)

Foroverbøjning, sidde, rejse sig fra siddende stilling,

stå, gå, ligge (på mave, ryg, siderne)

Ryggens bevægelighed

Stå med en hoftebreddes afstand mellem

fødderne, og placer hænderne på:

Gentagne bevægelser – vælg bagoverbøjning eller foroverbøjning:

Bagoverbøjning (extensions-princippet):

Ledetråde til hvem, der har behov for extensions-øvelser:

• Du har smerter og vanskeligt ved at bøje dig forover, og

bag efter har du svært ved at rette dig op igen.

• Du oplever forværring af smerterne, når du sidder. Bagefter kan du

kan have smerter og svært ved at rejse dig op igen.

• Du kan opleve smerter, når du står let foroverbøjet, fx ved køkkenbord.

• Du oplever lindring af smerter, når du står, går, ligger på

maven, eller i det hele taget, når du retter ryggen eller bøjer

ryggen bagover.

Foroverbøjning (flexions-princippet):

Ledetråde:

• Du oplever forværring af smerter, når du står, går og ligger på maven.

• Du oplever lindring af smerter, når du bøjer dig forover, sidder sam-

menfalden, sidder på hug, ligger på siden krummet sammen, eller i det

hele taget, når du foroverbøjer ryggen.

Forsiden af lårene:

Bøj dig forover, og lad hænderne glide ned ad benene:

Læg mærke til, hvor langt dine fingerspidser kan nå:

Tæer = fuld bevægelighed, ankel = 25 % tab, under knæ

= 50 % tab, over knæ = 75-100 % tab.

Registrer, hvor langt du når ned, og hvor det gør ondt

(se trin 1).

Du skal bruge papir, blyant og madras, liggeunderlag eller lignende.

Foto: SUWO.dk

Trin 1 Trin 4

Trin 2

Trin 3

A









B

Lænderyggen:

Bøj dig bagover, og

se op i loftet:

Registrer, hvor det

gør ondt (se trin 1).


helse: fokus

Undersøg dig selv og find din rygs foretrukne retning Behandl dig selv

Extensionsprincippet

Udgangsstilling:

Lig på maven, placer hænderne under skuldrene med

håndfladerne nedad.

Udførelse:

Skub dig langsomt op vha. armene – resten af kroppen skal

være helt afslappet. Kom så langt op, som du kan, eller som

smerterne tillader.

Forsøg med tiden at komme længere og længere op.

Du kan bruge vejrtrækningen til at optimere øvelsen:

Træk vejret ind og hold vejret, indtil du er så dybt inde i

bevægelsen som muligt, hold stillingen der og pust ud.

Gentag 10-15 gange i træk = ét sæt. Gentag op til 5 sæt.

Registrer nu placering og intensitet af smerterne:

1. Har din smerte flyttet sig opad?

2. Er dit smerteniveau (0-10) mindre nu?

3. Kan du nemmere bøje dig forover/bagover?

Hvis du kan svare ja til 2 ud af 3 spørgsmål, er du på rette vej:

Gentag øvelsen hver time den første dag, hver 2. time den an-

den dag og hver 3. time den tredje dag og fremefter.

Flexionsprincippet

Udgangsstilling:

Lig på ryggen med benene bøjet og fødderne fladt i underlaget.

Udførelse:

Træk knæene op til brystet, så langt du kan, eller som smerter-

ne tillader. Med tiden skal du forsøge at få knæene tættere og

tættere på brystet.

Du kan optimere øvelsen ved at gribe fat i benene og

trække knæene til dig vha. armene, og derefter holde

stillingen og puste ud.









Trin 5

A

B



Lig på maven, placer hænderne under skuldrene med

Skub dig langsomt op vha. armene – resten af kroppen skal

være helt afslappet. Kom så langt op, som du kan, eller som

Forsøg med tiden at komme længere og længere op.

Udgangsstilling:

Lig på ryggen med benene bøjet og fødderne fladt i underlaget.

Udførelse:

Træk knæene op til brystet, så langt du kan, eller som smerter-

ne tillader. Med tiden skal du forsøge at få knæene tættere og

tættere på brystet.

Du kan optimere øvelsen ved at gribe fat i benene og

trække knæene til dig vha. armene, og derefter holde

stillingen og puste ud.









B

NB: Du kan indledningsvis opleve, at smerten bliver lidt værre, men hav tålmodighed og læg mærke til smertens placering og intensitet 1-2

min. efter sidste sæt.

NB: Du kan indledningsvis opleve, at smerten bliver lidt værre, men hav tålmodighed og læg mærke til smertens placering og intensitet 1-2

min. efter sidste sæt.


helse: fokus

Betegnelsen “iskias” bru-ges ofte om smerter, der stammer fra den

store iskiasnerve, som løber fra hver side af rygsøjlen og helt ned til fødderne. Iskias-nerven er kroppens største nerve, og ved dens udspring i lænden er den på tykkelse med en lillefi nger. Nerverne kan betragtes som et led-ningssystem, som forgrener sig hele vejen fra lænd, baller, ben, fødder og tæer. Derfor kan man have smerter og an-dre symptomer vidt forskelli-ge steder, når man lider af symptomer fra iskiasnerven. Oftest vil der være smerter, men man kan også have så-kaldte føleforstyrrelser i benet eller tæerne.

Hvorfor får man iskias-smerter?Helt overordnet kan årsager-ne opdeles i fi re kategorier:

• Pladsmangel i lænden, som klemmer på iskias-nerven. Pladsmanglen kan skyldes diskusprolaps, udbulning på diskus, aldersforandringer (slidgigt) i lænden eller overbelastning af ryggen.

Er det iskias?Fokus på ryg-

smerter

Begrebet ”iskias” dækker over smerter i benet, som stammer fra iskias-nerven. Iskias-nerven er den største nerve i kroppen, og der kan være fl ere årsager til, at den gør ondt. Iskias-smerter kan være meget kraftige og invali-derende, mens symptomerne i andre tilfælde blot er ømhed og ændring af følesansen i benet.

Af: Martin Melbye, Fysioterapeut Dip MDT, Aalborg Rygklinik / Foto: Scanpix/Iris

• Stivhed eller arvæv i selve iskiasnerven eller det bin-devæv, som nerven løber igennem undervejs ned i benet. Stivhed og arvæv kan skyldes slidgigt-foran-dringer, følger efter en skade eller en ryg-operation, samt følger efter diskusprolaps.

• Betændelsestilstand i nerven.• Endelig kan der være tale om en medicinsk sygdom,

som påvirker nervevævet.

Når du opsøger behandling for iskias smerter, er det første, der skal ske, derfor at fi nde frem til årsagen til dine smerter. De forskellige årsager skal alle behandles forskelligt.

Pladsmangel omkring nervenHvis årsagen til dine iskiassmerter er, at nerven sidder i klemme, vil behandlingen sigte mod at skabe plads til nerven. Det gør man ved hjælp af såkaldte ret-ningsbestemte øvelser eller McKenzie-øvelser. Ved mere genstridige smerter kan en fysioterapeut supplere med manuelle håndgreb, som har en direkte smertelindrende virkning på dit problem. Det løser naturligvis ikke proble-met alene at behandle symptomer. For at skabe en hold-bar bedring, skal du også lære at bruge din ryg på en fornuftig måde, og det kan være nødvendigt med op-træning af stabiliteten i din ryg. I nogle tilfælde kan det være en hjælp at lægge en plan for medicinsk smerte-behandling i samråd med din praktiserende læge.

Stivhed i nerven og bindevævetNår årsagen til iskias er stivhed eller arvæv i selve ner-ven, er behandlingen først og fremmest optræning med øvelser, som styrker og smidiggør det stive væv. Udfordringen ved denne type iskiassmerter er, at det indimellem tager fi re til seks uger med

Er det iskias?Fokus påryg-

smerter

Begrebet ”iskias” dækker over smerter i benet, som stammer fra iskias-nerven. Iskias-nerven er den største nerve i kroppen, og der kan være fl ere årsager til, at den gør ondt. Iskias-smerter kan være meget kraftige og invali-derende, mens symptomerne i andre tilfælde blot er ømhed

Martin Melbye, Fysioterapeut Dip MDT, Aalborg Rygklinik / Foto: Scanpix/Iris

• Stivhed eller arvæv i selve iskiasnerven eller det bin-devæv, som nerven løber igennem undervejs ned i benet. Stivhed og arvæv kan skyldes slidgigt-foran-dringer, følger efter en skade eller en ryg-operation, samt følger efter diskusprolaps.

• Betændelsestilstand i nerven.• Endelig kan der være tale om en medicinsk sygdom,

som påvirker nervevævet.

Når du opsøger behandling for iskias smerter, er det første, der skal ske, derfor at fi nde frem til årsagen til dine smerter. De forskellige årsager skal alle behandles forskelligt.

Pladsmangel omkring nervenHvis årsagen til dine iskiassmerter er, at nerven sidder i klemme, vil behandlingen sigte mod at skabe plads til nerven. Det gør man ved hjælp af såkaldte ret-ningsbestemte øvelser eller McKenzie-øvelser. Ved mere genstridige smerter kan en fysioterapeut supplere med manuelle håndgreb, som har en direkte smertelindrende virkning på dit problem. Det løser naturligvis ikke proble-met alene at behandle symptomer. For at skabe en hold-bar bedring, skal du også lære at bruge din ryg på en fornuftig måde, og det kan være nødvendigt med op-træning af stabiliteten i din ryg. I nogle tilfælde kan det være en hjælp at lægge en plan for medicinsk smerte-behandling i samråd med din praktiserende læge.

Stivhed i nerven og bindevævetNår årsagen til iskias er stivhed eller arvæv i selve ner-ven, er behandlingen først og fremmest optræning med øvelser, som styrker og smidiggør det stive væv. Udfordringen ved denne type iskiassmerter er, at det indimellem tager fi re til seks uger med


helse: fokus

træning, før der sker en bed-ring. Arvæv giver sig en lille smule hver gang, man strækker det ud, men den lil-le smule mere smidighed, man vinder, bliver først ved-varende efter fl ere ugers træning.

Betændelse i nervenSmerter på grund af en be-tændt iskias-nerve skyldes gudskelov sjældent en infek-tion med bakterier eller lig-nende. Oftest er der tale om betændelse, fordi nerven på-virkes af kemiske stoff er fra en diskusprolaps. Det rigtige fag-ord for denne slags be-tændelse er “infl ammation”. Infl ammationen medfører smerter fra nerven, og ind-imellem kan der opstå hæ-velse i nerven.

Når nerven bliver be-tændt, vil den, i en periode, blive mere følsom over de helt almindelige påvirkninger den udsættes for i dagligda-gen. Derfor vil helt almindeli-ge og harmløse bevægelser og dagligdags aktiviteter være særdeles smertefulde. Når vi bevæger os i dagligda-gen, udsættes iskiasnerven for både tryk- og strækpå-virkninger, og det er den byg-get til at kunne klare.

Behandlingen er, at pa-tienten ændrer sine aktivi-tetsmønstre, så nerven får noget ro i en periode. Man anvender ofte smertestillen-de gigttabletter (NSAID, Ibuprofen, Ipren, Ibumetin, Bonyl) til at behandle denne slags smerter. Øvelser, der letter trykket på nerven, kan ligeledes have en gavnlig ef-fekt på smerterne.

Medicinske sygdommeI sjældne tilfælde kan iskias-

smerter skyldes medicinske sygdomme som betændel-seslidelse, kræftsygdom, knuder i underlivet med mere. Den slags lidelser skal identifi ceres hurtigst muligt og sendes videre til lægelig udredning og behandling.

Smerter laver kuk i systemetHvis kroppen udsættes for meget kraftige eller meget langvarige smerter, kan der ske en ændring i den måde centralnervesystemet tolker nervesignaler på. Kraftige el-ler langvarige smerter ændrer den måde nervesignaler tolkes på i rygmarven og oppe i hjernen.

Denne ændring kaldes for central sensitivisering – øget følsomhed i hjerne og rygmarv. Ændringen er helt normal og tjener til at gøre os lidt mere forsigtige med vores krop, når vi har ondt. Hos nogle mennesker falder denne øgede følsomhed ikke til ro igen, og det medfører, at de ikke kan klare helt den samme mængde aktivitet som tidligere.

Almindelige og uskadelige påvirkninger vil gøre ondt. Eksempelvis kan det være smertefuldt bare at have buk-ser, strømper og sko til at røre ved benet. Flere af de mennesker, der lider af denne tilstand, oplever også en kraftig smerte-opblussen i timerne eller dagen efter, at de har udført helt almindelige dagligdags opgaver.

Der fi ndes optræningsmetoder, der kan forbedre til-standen for nogle af disse mennesker, og visse typer af smertestillende medicin kan også lindre smerterne. Op-træningsprincipperne, der virker på denne tilstand, kaldes “pacing” eller “graded activity”.

Iskias-smerter stammer ikke altid fra iskiasNogle af de skader, der rammer rygsøjlens bevægelige dele (led, muskler, sener), kan også medføre iskias-smerter. For eksempel kan diskussmerter medføre iskias-smerter, uden at selve iskias-nerven er i klemme eller direkte påvirket på anden måde.

Den slags smerter kaldes ”refererede smerter” og opstår, fordi de nerver, der mærker, hvordan diskus-skiven har det, samtidigt registrerer impulser fra iskias-nerven. Derfor vil centralnervesystemet opfatte diskus-smerten, som om den også kom fra iskias-nerven. Som tommelfi nger-regel vil det være sådan, at et lille problem i diskus gør ondt i ryggen, og hvis der er tale om et større problem, vil smer-terne også ”refereres” ned i iskiasnervens område. For at kunne behandle sådan et problem, skal man naturligvis først undersøge patienten grundigt og analysere sig frem til, hvad der er den egentlige årsag til smerterne.

Bliv undersøgt for dine smerterSom det gerne skulle fremgå af denne artikel, kan der være fl ere forskellige årsager til iskias-smerter; der kan være betændelse i nerven, nervesystemets følsomhed kan være forhøjet, iskiasnerven kan sidde i klemme på

grund af diskusprolaps eller slid-gigt, og smerterne kan skyldes diskussmerter. Alle disse proble-mer skal behandles forskelligt, og derfor skal man undersøge en patient grundigt, før man kan lave en målrettet behandlings-plan. Flere af de nævnte årsager til iskias-smerter kan behandles med øvelser og træning. Som regel vil jeg bede patienten om at lave en enkelt eller måske to forskellige øvelser, for at få ska-den til at hele og afhjælpe smerterne så præcist og eff ek-tivt som muligt.

smule hver gang, man strækker det ud, men den lil-le smule mere smidighed, man vinder, bliver først ved-varende efter fl ere ugers træning.

Betændelse i nervenSmerter på grund af en be-tændt iskias-nerve skyldes gudskelov sjældent en infek-tion med bakterier eller lig-nende. Oftest er der tale om betændelse, fordi nerven på-virkes af kemiske stoff er fra en diskusprolaps. Det rigtige fag-ord for denne slags be-tændelse er “infl ammation”. Infl ammationen medfører smerter fra nerven, og ind-imellem kan der opstå hæ-velse i nerven.

Når nerven bliver be-tændt, vil den, i en periode, blive mere følsom over de helt almindelige påvirkninger den udsættes for i dagligda-gen. Derfor vil helt almindeli-ge og harmløse bevægelser og dagligdags aktiviteter være særdeles smertefulde. Når vi bevæger os i dagligda-gen, udsættes iskiasnerven for både tryk- og strækpå-virkninger, og det er den byg-get til at kunne klare.

Behandlingen er, at pa-tienten ændrer sine aktivi-tetsmønstre, så nerven får noget ro i en periode. Man anvender ofte smertestillen-de gigttabletter (NSAID, Ibuprofen, Ipren, Ibumetin, Bonyl) til at behandle denne slags smerter. Øvelser, der letter trykket på nerven, kan ligeledes have en gavnlig ef-fekt på smerterne.

Medicinske sygdommeI sjældne tilfælde kan iskias-

Om forfatteren

Martin Melbye er uddannet fy-

sioterapeut og fik sin autorisa-

tion fra Sundhedsstyrelsen i ja-

nuar 1999. Efterfølgende har

han videreuddannet sig ved

blandt andet University of

Otago, New Zealand og Sct.

Davids Spine Center (Rygcen-

ter) i Texas, USA. Martin Mel-

bye har hovedsageligt beskæf-

tiget sig med problemstillinger

i ryg og nakke, dels i privat

praksis, i det tværfaglige

Diskusambulatorie på Aalborg

Sygehus samt på Skagen

Gigt- og Rygcenter. I dag

driver han Aalborg Rygklinik –

www.aalborgrygklinik.dk

+


helse: fokus

Mange går på arbejde med rygsmerterDet er en gammel myte, at man skal ligge på sofaen, når man har ondt i ryggen. Tværtimod anbefaler forskerne i dag, at man skal tage på arbejde. Men det er også en myte, at folk ”bare” sygemelder sig, når de har ondt i ryggen.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

Der var en gang, hvor lægen anbefalede, at man lagde sig forsigtigt på sofaen og ventede på, at rygsmerterne gik over. Sådan er det ikke mere. Kan du bevæge dig for

smerter i ryggen, er det bedst at gøre det. Derfor anbefaler for-skerne også, at man rejser sig fra sygesengen og passer sit arbejde, selv om man har smerter. Det var blandt an-det et af de budskaber, som kom frem sidste år, da forskning viser, at det generelt ikke hjælper at skåne ryggen med en sygemelding, når den værker og gør ondt uden nogen kendt grund. Men forskningen sagde ikke noget om, hvor mange, der sygemelder sig på grund af rygsmerter fra et arbejde, som de ellers godt kunne passe. Ifølge overlæ-ge og ph. d. Ole Kudsk Jensen fra Region Midts rygcenter, Forskningsenheden for Sygemeldte, Diagnostisk Center, Regionsho-spitalet Silkeborg, så er der nemlig allerede rigtig mange, som går på arbejde, selv om de har ondt i ryggen:

– Jeg synes, debatten har været noget unuanceret. I 10 år har jeg rekrutteret patienter med rygproblemer til forsk-ningsundersøgelser, og det er min erfaring, at langt de fleste passer deres arbejde, selv om de har ondt i ryggen. Det er en lille del – måske 10 eller 20 procent, som sygemel-der sig langvarigt, og blandt dem er der mange, som har haft ondt i ryggen i flere måneder.

Han henviser til, at mange af de patienter, som han ser, oplever, at de har ét problem, fordi de har

Fokus på ryg-

smerter


helse: fokus

ondt i ryggen, men hvis de sygemelder sig, så har de to problemer. Derfor foretrækker de ikke at sygemelde sig.

– Der er sikkert nogle, der sygemelder sig en dag el-ler to, fordi de har ondt i ryggen – ligesom hvis man har mavepine eller hovedpine, men de langvarige sy-gemeldinger på mere end fire uger, kommer helt ge-nerelt fra mennesker, der har så ondt, at de ikke kan passe deres arbejde på grund af smerterne.

Smerterne er sjældent farligeI mange tilfælde lærer vi, at smerter er et faresignal fra kroppen, som betyder, at vi skal passe på eller stoppe med en aktivitet, men når det kommer til de langvari-ge, uspecifikke rygsmerter, er det ikke altid så enkelt.

– Smerter i ryggen er sjældent farlige, og de kræver sjældent, at man tager særlige hensyn, med mindre man løfter mange tons i løbet af dagen. Man kan sammenligne det med hovedpine, som kan være plagsom, men som regel ikke betyder, at der er noget farligt på færde, forklarer Ole Kudsk Jensen, som også understreger, at det lige så ofte er det, man IKKE gør, som kan give grobund for smerter.

– Ryggen er stærk og kan holde til meget. Men den har brug for motion og træning. Så i stedet for at se på, hvad du har gjort galt, som har forårsaget ryg-smerter, så kan det være, at du i stedet skal se på, hvad du ikke har gjort. Har du ikke motioneret så me-get på det sidste? Har du ikke sovet godt på grund af stress og bekymringer? Det kan også være, at du har spændt i musklerne, hvis du har for meget at tænke på?

I langt de fleste tilfælde går rygsmerter over af sig selv, hvis man venter længe nok og bliver ved med at bevæge sig, men det kan alligevel være en god idé at se sin læge, hvis man ikke har nogen forklaring på smerterne, så det kan blive udelukket, at der er tale om alvorlig ryglidelse, for eksempel kræft eller betæn-delse.

Gå på arbejde, hvis du kanOle Kudsk Jensen kan godt tilslutte sig den generelle anbefaling om, at man skal gå på arbejde, hvis man kan, men han gør samtidig opmærksom på, at smer-terne kan være så stærke, at det kan være nødvendigt med en sygemelding.

– Når vi får patienter ind på vores afdeling, kan vi se, at de ofte har så mange smerter, at de har svært ved at fungere i deres almindelige liv. Alene det, ikke at kunne sove ordentligt om natten på grund af smer-ter, kan påvirke ens liv og velbefindende så meget, at det kan blive nødvendigt med en sygemelding.

Udredning af ryg- ognakkelidelser· Rygkirurgi (ortopæd- / neurokirurgi)· Neurologi· Reumatologi· Genoptræning· Fysioterapi· MR-skanning af hoved, ryg, led, muskler og indre organer· Røntgen

HellerupHans Bekkevold Allé 2B2900 HellerupTel: 3977 7070

OdensePantheonsgade 255000 Odense CTel: 6548 7070

[email protected]

Vi sikrer kvalitet gennem specialisering

Danmarks førende Ryghospital

cfrhospitaler.dk


helse: fokus

Mange danskere er parkeret på en kontorstol på arbejdet syv-otte timer hver dag – kun

afbrudt af møder, hvor de også sidder ned, en frokostpause, toiletbesøg eller når kaffetørsten kalder. En del fra denne gruppe motionerer flittigt i fritiden, men det er ikke nok. I hvert fald ikke, hvis man vil optimere sin mulighed for at holde sig sund og rask langt ind i pensionsalderen.

Sidde stille-fældenStillesiddende arbejde er nemlig meget usundt. Både for den enkelte medar-bejder og for virksomheden. Thomas Møller Madsen er fysioterapeut hos PFA Pension, og han peger på, at fysisk akti-vitet på arbejdet er en af nøglerne til at holde sig sund hele livet.

Stillesiddende arbejde kan være roden til alvorlige livsstilssygdomme, også selvom du dyrker motion i fritiden. Men ny forskning viser, at man med enkle og lette øvelser på arbejdspladsen kan undgå ”sidde stille-fælden”.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: PFA, Scanpix/Iris

– Det er vigtigt, at man får holdt nogle ”aktive pauser” i løbet af dagen med nogle øvelser. Det er ikke sundt at sidde stille. En medarbejder, der bevæ-ger sig rigtigt i løbet af arbejdsdagen, får mere energi og højere arbejdsglæde samt færre fysiske gener. Det beretter de selv, når vi spørger medarbejderne i de virksomheder, som vi samarbejder med. Det er godt for medarbejderen og for arbejdspladsen, forklarer Thomas Møller Madsen, og han bakkes op af Mads Andreasen, der er cand.scient. i Idræt og Sundhed og sundhedsfaglig direktør i virksomheden SUND.dk:

– Der skal ikke ret meget til. Hvis man skal undgå den sundhedsrisiko, der er ved det, vi i fagsprog kalder ”sedentaris-me”. Det hjælper faktisk at gå hen til ko-pimaskinen eller kaffemaskinen. Det, der er vigtigt, er, at man gør det ofte. Man skal have kredsløbet til at rulle.

Blot et par minutters bevægelse for hver halvanden time foran skrivebordet kan mindske risikoen for livsstilssyg-domme markant.

– Når vi sidder stille, så hæmmer vi kredsløbet, og det afgørende er derfor, at vi kommer op og får gang i kredslø-bet mange gange i løbet af dagen, for-klarer Mads Andreasen, som også på-peger, at den stillesiddende adfærd ofte er én ingrediens i en farlig cocktail, som også består af for meget mavefedt, dårlig kost, for lidt søvn og forhøjet

blodtryk og kolesteroltal, der alle er vel-kendte markører for øget risiko for mange af de store livsstilssygdomme.

Motion i fritiden er ikke nokBevægelse i arbejdstiden er vigtig. Med et stillesiddende arbejde er det ikke nok bare at dyrke motion i fritiden, hvis livs-stilssygdomme som for eksempel hjer-tekarsygdomme, overvægt, åreforkalk-ning og diabetes skal forebygges.

Og livsstilssygdomme er ikke den eneste risiko. Smerter i led og muskler er ligeså almindeligt som forkølelse og ho-vedpine, men i stedet for at lade sig fri-ste af to piller, så er bevægelse løsnin-gen. Helt konkret viser en undersøgelse fra PFA, at elastikøvelser i et kvarter tre gange om ugen kan sænke smerterne hos kontoransatte med over 60 procent.

– Når man alligevel skal op og have gang i kredsløbet, så kan man ligeså godt lave noget bevægelse, som også modvir-ker smerter, siger Mads Andreasen, og det kan han have ret i for smerter i ryg, nakke og skuldre er desværre meget al-mindelige blandt kontoransatte.

I dagligdagen kan træning med for-del føjes ind i de daglige rutiner – for eksempel mellem møder, forklarer Thomas Møller Madsen, der selv træner med elastikker i løbet af arbejdsdagen.

– Det skal være nemt og lige så na-turligt som at børste tænder, at lave ryg- eller elastikøvelser i pausen, siger han.

Gode tip

Her er fire tip til at holde dig i gang

på arbejdet.

• Et par minutters frikvarter hvert 90.

minut holder dig ude af ”sidde stille-

fælden”.

• Hold gående eller stående møder, når

det kan lade sig gøre.

• Tag trappen i stedet for elevatoren.

• Lav elastikøvelser tre gange om ugen i

et kvarter.

+

Fokus på ryg-

smerterKontorstolen kan slå dig ihjel


Videncenter for Arbejdsmiljø

har off entliggjort en række

øvelser på deres hjemmesi-

de, som er gode for kontoran-

satte. Du finder dem nemt på

www.jobogkrop.dk

Men hvorfor er det så svært at få det indført på arbejdspladserne?

– Overordnet taler man om, at der er fi re barrierer: Prioritering, rele-vans, praktiske forhold og kropslige. Det handler om, at det skal prioriteres lige så højt som andre opgaver af både ledelsen, kolleger og medarbej-dere. Man skal opleve det som rele-vant, eksempelvis til at forebygge eller undgå smerter. Der skal være praktisk mulighed for at gøre det, og endelig skal mange overvinde sig selv, hvis de skal være ”kropslige” på denne måde sammen med andre, siger Mads Andreasen, som har gode erfarin-ger med at uddanne ”kaptajner” på arbejdspladserne, som motiverer og vedligeholder de gode intentioner.

Så farlig er din kontorstol

I de senere år har man forsket i ”sedentarisme”,

som er stillesiddende adfærd.

• Den nye forskning viser, at mennesker slet ikke

kan tåle at sidde stille i syv timer om dagen –

heller ikke selv om de er aktive efter arbejde.

• Derfor mener forskerne nu, at man bør fordele

de 30 minutters bevægelse, som Sundheds-

styrelsen anbefaler, regelmæssigt udover

dagen.

+

Hos PFA har de taget deres egen medicin.

Her er det en fl ok medarbejdere, der er

gået ud på parkeringspladsen for at

bevæge sig i frisk luft.



helse: nyt

Omslag til smerterMuskelsmerter, ledsmerter, skader eller bare som afslapning? Elastogel er et kompres, som kan anvendes både til varm og kold terapi. Elasto-

gel bliver ved med at være fleksibelt og blødt, selv ved tempera-turer ned til -20 grader C. Elastogel tørrer ikke ud, bliver

ikke hårdt eller ændrer facon og kan bruges igen og igen.

Elastogel fås i 40 forskellige størrelser og former, så de kan

tilpasses den enkeltes behov. Få yderligere information hos Uniqform ApS på www.uniqform.dk eller

Telefon 56 63 39 42.

Rygproblemer skal behandles i tideMange danskere med ondt i ryggen er sygemeldt i lang tid uden at blive under-søgt til bunds, og flere af dem ender med at miste deres arbejde. Privathospitalet CFR Hospitaler tilbyder alle patienter hurtig og effektiv behandling på højeste faglige niveau uden ventetid – uanset om du kommer som privatperson, gennem en sundhedsforsikring eller er henvist til privathospital via det offentlige sundheds-væsen. Læs mere på cfrhospitaler.dk

TRÆN DINE LUNGERPOWERbreathe er en lungetræner, som er nem at bruge og hurtigt viser resultater. Oprindeligt er POWERbreathe udviklet til atleter, men i dag be-nyttes træneren lige så meget af mennesker med KOL eller andre luftvejslidelser. POWERbreathe styr-ker og forbedrer lungemuskulaturen ved at sætte modstand på indåndingen. Modstanden kan tilpas-ses dit niveau, og ved 2 x 30 indåndinger hver dag vil du kunne forbedre dine lunger på bare 14 dage.

POWERbreathe er et anerkendt og valideret produkt, som også benyttes i sundhedssektoren. Produktet forhandles af Maribo Medico, og priserne begynder ved 312,25 kroner. Læs mere på www.maribomedico.dk

Kvinder er gode til at huske familien på vitaminpillen, men 41 procent glemmer selv at tage den. Det viser en ny befolk-ningsundersøgelse fra Epinion foretaget for Dailycare. Undersøgelsen viser også, at tæt på hver tredje kvinde oplever at være i underskud af enten vitaminer eller mineraler. Dailycare Multivitamin fås på apoteket til en vejledende pris på 99,95 kroner for 200 styk.

En trøje med god holdningHoldningstrøjen fra Fysio Equipment er inspireret af det kinesiotape, som sports-folk bruger til at styrke deres præstationer. Gennem otte år har Fysio Equipment ar-bejdet på at fremstille en trøje, som ved hjælp af de samme teknikker kan aktivere muskulaturen i ryggen, så din holdning forbedres, og kroppen styrkes.

Holdningstrøjen er en tætsiddende trøje, der med et let mekanisk træk, aktiverer muskulaturen i ryggen. Bag på holdnings-trøjen er der placeret de patenterede bånd, som efterligner kinesiotape. Læs mere om holdningstrøjen på www.fysioequipment.dk.

helsenytNYHED

41 %

Udredning af ryg- ognakkelidelser· Rygkirurgi (ortopæd- / neurokirurgi)· Neurologi· Reumatologi· Genoptræning· Fysioterapi· MR-skanning af hoved, ryg, led, muskler og indre organer· Røntgen

HellerupHans Bekkevold Allé 2B2900 HellerupTel: 3977 7070

OdensePantheonsgade 255000 Odense CTel: 6548 7070

[email protected]

Vi sikrer kvalitet gennem specialisering

Danmarks førende Ryghospital

cfrhospitaler.dk

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Tilb

ud

gæ

lder

til 8

. feb

ruar

20

15 e

ller

så læ

ng

e la

ger

hav

es

Pris 199,-

Mælkefri chokoladeMælkefri chokolade er en opskriftsbog for dig, som ønsker laktosefri, mælkefri og glutenfri chokolade - uden at gå på kompromis med den gode smag og det lækre fyld.Chokoladebogen kan bruges året rundt bl.a. til jul, påske, forår, sommer osv...

BESTILLINGSNR: 1511 H

Sådan bli’r du (måske) 100

Ny bog fra læge Carsten Vagn-Hansen, der sætter fokus på, at det i høj grad er op til det enkelte menneske selv at opnå en høj levealder og samtidig bevare en god livskvalitet. Han mener, at det er en kombination af fortidens medicin og fremtidens (energi- og bevidsthedsmedicin) sammen med vores egen livslyst, der kan hæve vores levealder, endda betragteligt.Letlæst og fuld af gode råd til læseren.


Kun 100,- Kun 49,-

Når det gør rigtig ondt

Carsten Vagn-Hansens grundige gennemgang af smerter og smerte-behandling er et must for alle, der gerne vil gøre noget godt mod smerterne uden alt for mange bivirkninger. Du får også viden om konventionelle midler og metoder, så du ved, hvad mulighederne er.

Spar 99,- Normalpris 199,-


Pris 229,-

STOP stofskiftevanviddet

Bogen, der er skrevet af Janie Bowtorpe, indeholder opdateret viden om stofskifte-sygdomme, binyreproblemer og hormoner. Janie Bowtorpe er selv mangeårig stofskifte-patient, og har samlet viden fra div. specialister, men også erfaringer fra andre stofskifteramte fra hele verden. Bl.a. om behandling med naturligt ekstrakt af skjoldbruskkirtler med naturlige stofskifte-hormoner, der bedrer eller fjerner symptomer.


Carsten Vagn-Hansen

forlaget mediegruppenforlaget mediegruppen

tegneren og humoristen robert storm petersen skrev engang: »Hvis

du vågner en morgen, og ikke har ondt nogen steder, så er du død!«.

smerter er en del af alle menneskers liv, ingen undgår at få ondt

indimellem – i kroppen, sindet eller sjælen. men smerten må ikke

dominere vores liv og forhindre, at vi kan være aktive og have det

godt. alligevel er der i dag op mod 1,3 millioner mennesker med

kroniske smerter i danmark og kun meget få smertecentre, der

derfor har lang ventetid – på op til tre år.

der er heldigvis rigtig meget, man selv kan gøre mod smerter, og

derved undgå at skulle have lægemidler med alle de bivirkninger,

de kan have. der findes også mange metoder til naturlig smerte-

behandling, som i dag udøves af ikke-lægelige behandlere, men

som lægerne nu også er ved at blive opmærksomme på og bruge.

denne bog giver et indblik i de forskellige muligheder, der findes for

smertebehandling – både kemisk og naturligt – og giver dig dermed

mulighed for at finde frem til den behandling, der virker bedst for dig!

Carsten

Vagn

-Ha

nsen

nå

r det g

ør rigtig

on

dt fo

rlag

et med

iegru

ppen

om smerter og naturlig smertebeHandling

når det gør rigtig

ondtSmertebehandling_omslag.indd 1 18/02/09 12.39

Tilbud Tilbud Hvad er det du spiser?

Hvor mange kender du, som har fået kræft? Dårligt hjerte? Er overvægtige? Forfatterne til ‘Hvad er det du spiser’ viser, hvilken rolle vores kostvaner og den moderne livsstil spiller i denne udvikling. Samtidig peger de på, at økologiske eller biodynamiske fødevarer er en af de nødvendige veje til en sundere og mere bæredygtig livsstil. Det er de små valg og ikke nødvendigvis en kæmpe omlægning.

Spar 110,- Normalpris 159,-


Pris 249,-

Mælkefri chokoladeMælkefri chokoladeMælkefri chokoladeMælkefri chokoladeMælkefri chokoladeMælkefri chokoladeMælkefri chokolade

Nyhed


helse: klumme

SynspunktHoldningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2015. I denne måned er det fysioterapeut og ph.d. Lotte Nygaard Andersen, Institut for psykologi på Syddansk Universitet.

Fy sioterapeut

og ph.d.

Lott e Nygaard

Andersen

Det er en udfordring, at mange af os lever med smerter, der stammer fra bevægeapparatet. For nogle af

dem, der lever med kroniske smerter på grund af lidelser i muskler og led, kan det resultere i, at de ikke længere kan fungere i deres arbejdsliv, og derfor må de sygemel-de sig. Faktisk er lidelser i muskler og led årsag til 25 procent af alle langtidssyge-meldinger i Danmark, og det ser ud til at være et stigende problem.

Men hvordan er det at leve med smerte og sygemelding? Og hvad kan den enkel-te gøre for at få det bedre med smertesi-tuationen og igen blive raskmeldt?

Et nyligt afsluttet ph.d.-projekt peger på, at når man er sygemeldt med smerter relateret til ryg, nakke, skuldre eller arme, så kan specielt dét at være ledig, altså fø-lelsen af ikke at være til nytte og ikke at udrette noget, fylde rigtig meget for de sygemeldte. Det, at være sygemeldt, kan føre til, at man kan opleve identitetskon-fl ikter, man kan føle sig nedtrykt og opleve konfl ikter i relation til sine nærmeste for eksempel familien.

I projektet blev sygemeldte borgere i Sønderborg Kommune i en periode til-budt at deltage i et forsøg, hvor virkninger af ”Tilpasset fysisk aktivitet” eller kurset ’”Lær at tackle kroniske smerter” blev un-dersøgt. Det viste sig, at når vi efter tre måneder talte op i den gruppe borgere, der deltog i ”Tilpasset fysisk aktivitet”, ledet

Når smerter i bevægeapparatet bliver til sygemelding

”Specielt kan dét at vaere ledig, altså følelsen af ikke at vaere ti l nytt e og ikke at udrett e noget, fy lde rigti g meget for de sygemeldte. ”

af fysioterapeuter, var der fl ere raskmeldte, og deltager-ne i denne gruppe oplevede også en betydelig nedgang i smerte i forhold til en referencegruppe, som ikke var blevet tilbudt noget. Fra deltagernes perspektiv havde det stor betydning, at de kunne få faglig vejledning og individuel tilpasning af træningen. Samtidig opnåede deltagerne også en oplevelse af, at fysisk aktivitet er et middel, som har positive virkninger med hensyn til vel-være og med hensyn til at vise den enkelte, hvor meget og hvor lidt ens krop kan klare i den aktuelle situation med smerter. I den gruppe, der fi k kurset ”Lær at tackle kroniske smerter” var der en tendens til, at fl ere borgere var raskmeldte, men det var ikke tydeligt på samme måde som i træningsgrup-pen. I projektet oplevede vi, at motivationen for at delta-ge i forskellige tilbud blandt andet var påvirket af delta-gernes accept af situationen, og hvor afklaret deltagerne var i forhold til, om smerten kunne forventes at gå væk over tid.

Når smerter i bevægeapparatet bliver til sygemelding, så vil det være ideelt, at fysiske aktiviteter ledet af sund-hedsprofessionelle indgår i et forløb mod raskmelding. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at syge-meldte borgere er meget forskellige, og de mestrer svæ-re livssituationer forskelligt. Forskelligheder kan der ta-ges højde for med individuel tilrettelæggelse af forløb. For nogle borgere vil det også være et vigtigt skridt på vejen mod raskmelding, at de kan få undervisning i, hvordan de bedst muligt kan mestre situationen med sygemelding og smerter i bevægeapparatet.

helse: xxxxxx

Hjerne-

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs, og send det til os, så deltager du i lodtræknin-

gen om Cosborg Fodbadeolie og Cosborg Fodcreme til en samlet værdi af 368 kroner.

Send svaret til HELSE, Porschevej 12, 7100 Vejle eller udfyld formularen på

www.helse.dk/krydsord. Mærk din henvendelse “januar”. Vinderen trækkes den 6. febru-

ar. Vinderen får direkte besked og off entliggøres på HELSEs Facebook side. Husk, at oply-

se navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

gymnastik

helse: udfordring

Kryds

Den svære

Vind

Sudoku







se navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.






Synspunkt




helse: brevkasse

brev kassen

Hej vinterblegeD-vitamin viser sig at have rigtig gode eff ekter på mange kropsfunktioner, både knog-ler, muskler og immunsystem. Endvidere tyder noget på, at mangel på D-vitamin må-ske kan øge risikoen for cancer og andre ubehagelige sygdomme. Der er derfor for-slag fra en del forskere om, at tilsætte D-vitamin til fødevarer på samme måde som fl uor nogle steder tilsættes drikkevandet for at gavne tændernes sundhed, men det sker ikke i dag i Danmark.

D-vitamin får vi primært ved at danne det i huden, når den udsættes for sol. Jo mørkere hud, jo mindre D-vitamin-dannelse. Den anden hovedkilde er fødevarer, især fed fi sk. Meget taler for at tage D-vitamin tilskud i vinterhalvåret, hvis man ikke får det gennem sine fødevarer. Det er næppe afgørende, om det indtages i pilleform eller som fi skeolie. Det er dosis, der er afgørende, og den varierer desværre meget fra præparat til præparat. Den er også varierende i samme type af fødevare. Du kan altså ikke forvente, at der er lige meget D-vitamin i laks, hver gang du spiser det.

Man kan ikke erstatte solens bidrag med hverken fi sk, fi skeolie eller an-dre tilskud. Man kan således ikke opnå normale niveauer af D-vitamin ved at putte det i munden, men man kan komme tættere på det ønskede indhold i kroppen.

Ingen ved, hvad en passende dosis er for alle. Der er store forskelle fra person til person, men regn med 50 mikrogram dagligt i vinterhalvåret, så er det nok ikke helt galt.

Det korte svar er således: Se på indholdet i mikrogram. Fed fi sk indeholder i størrelsesordenen 100-500 mikrogram per 100 gram fødevare. Mager fi sk og nogle andre fødevarer er på omkring 10 mikrogram per 100 gram mad, og det almindelig-ste indhold i fødevarer er under 1 mikrogram per 100 gram.

Du får hurtigt et indtryk af størrelsesordenen, hvis du ser på indholdet af de præparater, der udbydes, hvor du køber ind.

Jens

Spørg HELSE

især fed fi sk. Meget taler for at tage D-vitamin tilskud i vinterhalvåret, hvis man ikke får det gennem sine fødevarer. Det er næppe afgørende, om det indtages i pilleform eller som fi skeolie. Det er dosis, der er afgørende, og den varierer desværre meget fra præparat til præparat. Den er også varierende i samme type af fødevare. Du kan altså ikke forvente, at der er lige meget D-vitamin i laks, hver gang du

Man kan ikke erstatte solens bidrag med hverken fi sk, fi skeolie eller an-dre tilskud. Man kan således ikke opnå normale niveauer af D-vitamin ved at putte det i munden, men man kan komme tættere på det

Ingen ved, hvad en passende dosis er for alle. Der er store forskelle fra person til person, men regn med 50 mikrogram dagligt i vinterhalvåret, så er det nok ikke helt

Det korte svar er således: Se på indholdet i mikrogram. Fed fi sk indeholder i størrelsesordenen 100-500 mikrogram per 100 gram fødevare. Mager fi sk og nogle andre fødevarer er på omkring 10 mikrogram per 100 gram mad, og det almindelig-ste indhold i fødevarer er under 1 mikrogram per 100 gram.

Du får hurtigt et indtryk af størrelsesordenen, hvis du ser på indholdet af de præparater, der udbydes, hvor du køber ind.

Hej HELSEMan skal ikke læse meget i medierne om sundhed, før man støder på forsk-ning om D-vitamins mange gavnlige virknin-ger. Her i det vintermørke Danmark, er det jo ikke nemt at få dækket beho-vet gennem solen, og jeg kan ikke lide fi sk – er det lige så fi nt, hvis jeg tager D-vitamin som kosttil-skud? Og hvad er bedst: kapsler med fi skeolie eller vitaminpiller?

Mange hilsner

”Den vinterblege”

Lotte Stig NørgaardFarmaceut og lektor ved Institut for Farmaci

Susanne LunnPsykolog og lektor

Vibeke PilmarkFysioterapeut

Lene AgersnapPraktiserende læge

Jens Rikardt AndersenOverlæge og lektor ved institut for idræt og ernæring

Morten GrønbækProfessor i folkesundhed


Jens Rikardt Andersen er uddannet speciallæge i mave-tarm-

sygdommen. I dag arbejder han som overlæge på Rigshospitalet

og lektor ved Københavns Universitet, hvor han forsker og

under viser i kostens betydning for vores helbred – særligt i

forbindelse med sygdomme og medicinske behandlinger.

Hvad vil du gerne vide?

Hvad vil du gerne vide om sundhed,

forebyggelse, behandling og syg-

domme? I HELSEs redaktionsgruppe

sidder sundhedsfaglige eksperter,

som gerne deler ud af deres viden.

Har du et spørgsmål, så send det til

[email protected], så kan det være,

at det bliver dit spørgsmål, som vi

besvarer i næste udgave af HELSE.

?


helse: nyt fra Danske Regioner

Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Nye scanninger skal hjælpe knoglepatienterMed 4 millioner kroner i ryggen fra Det Obelske Familie-fond vil en forskergruppe fra Aalborg Universitetshospital udvikle nye scanneteknikker, der skal kortlægge knogle-strukturerne hos patienter med diabetes, knogleskørhed, svulster i knogler og kronisk bugspytkirtelbetændelse. Det skal gøre det muligt at opdage for eksempel svulster i knogler, knogleskørhed og risiko for knoglebrud hos de mange patientgrupper langt tidligere, end man kan i dag, så deres behandling og livskvalitet kan forbedres. Projektet er et samarbejde på tværs af tre afdelinger på hospitalet, og målet er, at de nye scanningsmetoder helt skal erstatte dem, der bruges i dag.

Kilde: Aalborg Universitetshospital

Fordobling i knæoperationer de sidste 10 årPatienter med dårlige knæ kommer oftere og oftere under kirurgens kniv. I 2011 fi k 17.000 danskere en kik-kertoperation i knæet, mens det i år 2000 kun var halvt så mange, viser ny undersøgelse fra Syddansk Univer-sitet. Kikkertoperatio-nerne retter op på skader på menisken, men de mange ope-rationer bekym-rer forskerne, fordi træning i de fl este tilfælde ville have lige så god eff ekt som operation.

Kilde: Region Syddanmark

NYT CENTER BETYDER MERE SKÅNSOMME BRYSTKRÆFT-OPERATIONERProfessorer i plastikkirurgi og brystkirurgi er netop gået sam-men med andre faggrupper om at åbne Center for Skånsom

Brystkirurgi på Rigshospitalet. Tre ud af fi re kvinder overlever i dag brystkræft,

og målet med centret er at udvikle mere skånsomme operationer, fordi rekonstruktionen af det opererede bryst også har stor betydning for, om

kvinderne psykisk kommer sig godt over sygdommen. De kirurgiske

ledere af centret vil arbejde tæt sammen med blandt an-dre stamcelleafdelingen på Rigshospitalet. I øjeblikket er der omkring 60.000 danske kvinder, som har været i be-handling for brystkræft. De nye metoder vil kunne kom-me brystkræftpatienter til gode om to-tre år.

Kilde: Rigshospitalet

Patienterne er med til at forbedre sygehusetTryk på en glad, grøn smiley, hvis du er tilfreds og på en sur, rød smiley, hvis du er utilfreds. Det enkle system gi-ver patienterne mulighed for omgående at vurdere op-levelsen på sygehuset på standere ved udgangen og bliver nu afprøvet på to nordjyske sygehuse. Standeren beder patienterne om at tage stilling til et konkret spørgsmål om for eksempel ventetid, de fysiske rammer eller kvaliteten af personalet. De kan hurtigt give en idé om patienternes og de pårørendes oplevelser, og kom-bineret med spørgeskemaer og interviews kan de bru-ges til at indrette hospitalssystemerne mere efter bor-gernes ønsker. Smiley-standerne er en del af projekt Sikkert Patientfl ow.

Kilde: Region Nordjylland

men med andre faggrupper om at åbne Center for Skånsom men med andre faggrupper om at åbne Center for Skånsom Brystkirurgi på Rigshospitalet. Tre ud af

fi re kvinder overlever i dag brystkræft, og målet med centret er at udvikle mere skånsomme operationer, fordi rekonstruktionen af det opererede bryst også har stor betydning for, om

kvinderne psykisk kommer sig godt over sygdommen. De kirurgiske

ledere af centret vil arbejde tæt sammen med blandt an-dre stamcelleafdelingen på Rigshospitalet. I øjeblikket er der omkring 60.000 danske kvinder, som har været i be-handling for brystkræft. De nye metoder vil kunne kom-nye metoder vil kunne kom-me brystkræftpatienter til gode om to-tre år.

Kilde: Rigshospitalet



helse: næste nummer

næste nummerHELSE / Udgave 02 / februar 2015

Får du stress af din sygdom?Mange med sukkersyge, eller diabetes 1 eller 2 som

det retteligt hedder, lider af såkaldt diabetes-stress.

Alligevel er det svært at få hjælp til at leve bedre

med sin sygdom. Man har diabetes-stress, når man

for eksempel føler, at diabetes tager al for meget

af ens energi. Når man synes, diabetes styrer ens

liv, og man bekymrer sig voldsomt om følge syg-

domme og om at ”passe” sin diabetes godt nok.

Ny serie om allergiAntallet af danskere med allergi stiger og

stiger. Har du først en gang udviklet en al-

lergi, kan du ikke komme af med den igen,

men med rette forholdsregler og behand-

ling kan du ofte slippe for symptomerne. I

første del af vores nye artikelserie om al-

lergi ser vi nærmere på kontaktallergi.

Krimiforfatter Sara Blædel har udgivet ni bøger på ti år i serien om efterforskeren Louise Rick og journalisten Camilla Lind, og serien slutter i denne ombæring med ”Kvinden de meldte savnet”. Hun udkommer i 23 lande, og den 3. februar udkommer ”De glemte piger” i USA som led i en ny storstilet USA-satsning.

Til en snak om blandt andet jetlag, hovedpine, nye bogideer og hvordan hun lader op mellem de travle perioder.

HELSE har mødt Sara

Blaedel

95 procent af os lider af hovedpine med mellemrum. Hovedpine kan komme af mange årsager, og det er heldigvis sjældent farligt, men det kan være så generende, at det er svært at passe sit arbejde og nyde livet. Få hovedpineeksperternes god råd.

Ud-kommer 9. februar

2015

Gummi kan give

kontaktallergi

Hvor meget D-vitamin har du brug for?Forskerne har diskuteret det i årevis, og medierne har lavet mange hurtige overskrifter – men hvad ved vi egentligt?

Av, mit hoved

- hovedpine lammer

og trykker, men

hvordan slipper vi

af med den?

helse: xxxxxx


Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

70 20 34 48

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.549,-Pris uden rejsekode 1.849,-

• 5overnatninger• 5xmorgenbuffet• 2x2-rettersmiddag• 1xvinsmagning• 1flaskevinpåværelset

Hotel & Restaurant Schimmelreiter HHHDet hyggelige Landhotel Schimmelreiter er det perfekte udgangspunkt, hvis I ønsker en miniferie i spændende omgivelser, og hvor det er let at kom-me til. Det tager blot en halv time fra den danske grænse at køre til hotellet, som ligger i den lille landsby Silberstedt. Samtidig ligger Schleswig kun 16 kilo-meter fra hotellet, og her kan I blandt andet se domkirken Sankt Petri med det enestående og smukke træalter. Også Gottorp Slot er et besøg værd, her fin-der man flere museer med arkæologi-ske fund, kunst, møbler og ikke mindst den berømte Nydam-båd.

Aquamaris Strandresidenz Rügen HHHHRügen er ikke bare Tysklands største ø; det er også Tysklands smukkeste. Tæt ved den danske grænse, Østersøens sandstrande, de karakteristiske hvide klinter og de idylliske fiskerlandsbyer ligger jeres hotel med direkte adgang til alt det, der gør Rügen til den per-fekte feriedestination. Her finder I alt, hvad I har brug for; wellnesscenter med indendørs swimmingpool, tapas-bar, steakhouse og kun 200 meter til den pragtfulde strand. I kan også leje cykler eller elcykler på hotellet og tage turen ad den smalle kysttange til naturparken Jasmund (22 km).

Kurafgift fra EUR 1,- pr. person over 10 år pr. døgn.

4 dage på 3-stjernet hotel i Schleswig-Holstein, Tyskland 5dagepå4-stjernetsuperiorhoteliBreege

Idylliske Mosel6 dage på 3-stjernet hotel i Zeltingen-Rachtig, Tyskland

Det gamle danske land Rügen – Tysklands smukkeste ferieø

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Valgfri frem til 29.5. samt perioderne 1.10.-20.12. Fredage i perioden 5.6.-25.9. 2015.

• 3 overnatninger• 3xmorgenbuffet• 3x3-rettersmiddag/buffet• Fremtil31.5.2015 erstattes en 3-retters middag/buffetafen 4-retters middag



• 4 overnatninger• 4xmorgenbuffet• 2xstortemabuffet• 1 velkomstdrink• 10%rabatpåwellness- behandlinger



REJSEKODE:HELSE

Ankomst Valgfri i perioden 2.1.-24.5.2015.

3overnatninger1.249,-2overnatninger949,-

Ankomst Søndage i perioden 29.3.-18.10.2015.

Wein- und Gästehaus Ames HHHMidt i glansbilledeidyllen, hvor Mosel bug-ter sig gennem et fantastisk landskab af stejle vinmarker, slotsruiner og små, male-riske landsbyer, ligger Wein- & Gästehaus Ames. Området har stolte vintraditioner, og det mærkes også her på det hyggelige, familieejede hotel, der hviler på en 150 år gammel vinkælder. I bor i gåafstand fra flere gode restauranter i centrum af Zel-tingen, og hvis I får smag for de gyldne dråber, er der rig mulighed for at besøge mange af de seværdige vingårde langs Mosel. En udflugt kan desuden gå til nogle af de større, spændende byer i området. I Trier (48 km) kan I blandt andet opleve de velbevarede minder fra romertiden som ek-sempelvis Porta Nigra.

Wein- und Gästehaus A

mes

Hotel & Restaurant Schimmelreiter Aquamaris Strandresidenz Rügen


helse: xxxxxx

Verisure har nogle af alarmbranchens gladeste og mest loyale kunder. Det er nok også derfor, at over 80% har anbefalet os til familie og venner inden for det seneste år.

Find den alarmpakke, der passer bedst til dine behov med vores beregner på www.verisure.dk

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Vidste du, at over 80% af vores kunder har anbefalet os til familie og venner inden for det sidste år?

3745 rentegning helse 01 2015 epaper

Documents