2011særberetning nr. 14/2011 – har eu’s bistand forbedret kroatiens kapacitet til at forvalte...

ISSN

183

1-07

96

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

DA

2011

Særb

eret

ning

nr.

14

HAR EU’S bISTAND fORbEDRET KROATIENS KAPAcITET TIl AT fORVAlTE EfTERTIlTRÆDElSESSTøTTE?

HAR EU’S bISTAND fORbEDRET KROATIENS KAPAcITET TIl AT fORVAlTE EfTERTIlTRÆDElSESSTøT TE?

Særberetning nr. 14 2011

(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUf)


Særberetning nr. 14/2011 – Har EU’s bistand forbedret Kroatiens kapacitet til at forvalte eftertiltrædelsesstøtte?

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET12, rue Alcide De Gasperi1615 luxembourglUXEMbOURG

Tlf. +352 4398-1fax +352 4398-46410E-post: [email protected]: http://www.eca.europa.eu

Særberetning nr. 14 2011

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation

luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2011

ISbN 978-92-9237-396-2

doi: 10.2865/32216

© Den Europæiske Union, 2011

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Printed in Luxembourg

3


INDHOlD

Punkt

Akronymerogforkortelser

I–V resumé

1–7 IndlednIng

1–3 BAggrund

4–7 eu’sførtIltrædelsesBIstAndsomforBeredelsetIlmedlemskAB

8–10 reVIsIonensomfAngogreVIsIonsmetoden

11–47 BemærknInger

11–19 konsekVentogVelgennemtænktPlAnlægnIng

11–13 DER ER INDføRT NYE RAMMER fOR føRTIlTRÆDElSESbISTAND, SOM bYGGER På ERfARINGERNE fRA TIDlIGERE UDVIDElSER

14–16 IPA-PROGRAMMERINGSPROcEDURERNE ER VElUDfORMEDE OG HAR PRIORITERET STYRKElSEN Af KROATIENS ADMINISTRATIVE KAPAcITET, DOG ER OffENTlIGE INDKøb ET OMRåDE, DER STADIG KRÆVER OPMÆRKSOMHED

17–19 MED HENSYN TIl KAPAcITETSOPbYGNING HAR DE REVIDEREDE PROjEKTER IMøDEKOMMET PRIORITETERNE, MEN bISTANDEN HAR INDTIl NU I VID UDSTRÆKNING VÆRET RET TET MOD DE cENTRAlE MYNDIGHEDER OG IKKE MOD DET REGIONAlE NIVEAU

20–47 etVIgtIgtBIdrAgtIloPBygnIngAfkroAtIenskAPAcItettIlAtforVAlteeftertIltrædelsesstøtte,mendererBetydelIgeforsInkelserogområder,hVordererBehoVforyderlIgerefremskrIdt

20–25 føRTIlTRÆDElSESSTøT TEN ER I MANGE TIlfÆlDE IKKE blEVET IMPlEMENTERET I OVERENSSTEMMElSE MED DEN OPRINDElIGE TIDSPlAN

26–35 PROjEKTER Af STRUKTURfONDSTYPEN: VARIERENDE RESUlTATER, MEN GODT UDbYT TE Af AKTIV lÆRING

36–44 fORbEREDElSE TIl EU’S lANDbRUGSPOlITIK: blANDEDE RESUlTATER

45–47 føRTIlTRÆDElSESbISTANDEN HAR bIDRAGET TIl AT STYRKE KROATIENS ADMINISTRATIVE KAPAcITET MED HENSYN TIl AT bEKÆMPE KORRUPTION OG ORGANISERET KRIMINAlITET, MEN MAN STåR fORTSAT OVER fOR STORE UDfORDRINGER

4

Særberetning nr. 14/2011 – Har EU’s bistand forbedret Kroatiens kapacitet til at forvalte eftertiltrædelsesstøtte? Særberetning nr. 14/2011 – Har EU’s bistand forbedret Kroatiens kapacitet til at forvalte eftertiltrædelsesstøtte?

48–53 konklusIonerogAnBefAlInger

48–51 konklusIoner

52–53 AnBefAlInger

BIlAgI – de35kAPItlerI regelVærket(30.junI2011)

BIlAgII – kommIssIonensoVerdrAgelseAfforVAltnIngentIldekroAtIskemyndIgheder,dererAnsVArlIgeforeu-mIdlerne(15.junI2011)

BIlAgIII – lIsteoVerdereVIderedeProjekter

kommIssIonenssVAr


55


cArds: fællesskabsbistand til genopbygning, udvikling og stabilisering

gdforlandbrugogudviklingaflanddistrikter: Generaldirektoratet for landbrug og Udvikling af landdistrikter

gdforudvidelse: Generaldirektoratet for Udvidelse

gdforBeskæftigelse,socialeAnliggender,ArbejdsmarkedsforholdogInklusion: Generaldirektora-tet for beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

gdforregionalpolitik: Generaldirektoratet for Regionalpolitik

elful: Den Europæiske landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne

esf: Den Europæiske Socialfond

IPA: Instrument til førtrædelsesbistand

IPArd: Instrument til førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikter

IsPA: Strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument

obnova: Det kroatiske ord for »genopbygning«

oP: Operationelt program

Phare: EU’s vigtigste førtiltrædelsesinstrument i perioden 1989-2006

sAP: Stabiliserings- og associeringsprocessen

sapard: Det særlige tiltrædelsesprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter

uskok: Kontoret for forebyggelse af Korruption og Organiseret Kriminalitet

AKRONYMER OG fORKORTElSER

6


RESUMÉ

IV.U d t r y k t i r e s u l t a t e r h a r E U - b i s t a n d e n yd e t e t v i g t i g t b i d r a g t i l o p b yg n i n g e n a f K roat iens k apaci tet t i l at for va l te ef ter t i l -t r æ d e l s e s s t ø t t e , o g s å v e d h j æ l p a f a k t i v l æ r i n g ( l e a r n i n g b y d o i n g ) . I m p l e m e n t e -r i n g e n a f b i s t a n d e n e r i m i d l e r t i d b l e v e t fo r s i n k e t , o g n o g l e a f d e t i l s i g te d e re s u l -t a t e r a f p ro j e k t e r n e e r e n d n u i k k e s i k re t . Akt iv lær ing har været sær l igt nytt ig i for-b indelse med st ruktur fondene og S amhø -r i g h e d s f o n d e n , s e l v o m d e n o m f a t t e n d e u d v i k l i n g a f s t o r e i n f r a s t r u k t u r p r o j e k t e r e r s k e t p å b e k o s t n i n g a f a n d re p ro j e k t e r, særl ig på regionalt og lok alt niveau. foran-s t a l t n i n g e r n e t i l u d v i k l i n g a f l a n d d i s t r i k-terne var præget af lav absorpt ion, og der var kun sket beskedne fremsk r idt med hen-syn t i l k apacitetsopbygning. Der er t ruf fet e n r æ k k e v i g t i g e s k r i d t t i l a t s t y r k e a n t i -kor rupt ionsorganet , men man står for tsat over for bet ydel ige udfordr inger.

V.beretningen konk luderer, at EU’s før t i l t ræ -delsesbistand yder et væsent l igt b idrag t i l a t s tø t te K ro a t i e n i a t fo r b e re d e s i g t i l a t for val te EU-midler ef ter t i l t rædelsen, men at d e t te i n d t i l n u k u n d e l v i s t e r l y k k e d e s. beretningen f remsætter anbefal inger, som p å p e g e r, hvo r d e r i s æ r e r b e h ov fo r m e re bistand, hv is der sk a l ske yder l igere f rem-sk r idt med hensyn t i l at opbygge k apacitet t i l at for valte før- og ef ter t i l t rædelsesmid -l e r, o g s o m fo r m e nt l i g o g s å v i l væ re re l e -vante for EU’s før t i l t rædelsesstøtte i andre lande.

I .Et a f de centra le mål for EU’s før t i l t rædel-sesbistand t i l K roat ien (150 mi l l ioner euro pr. år f ra 2007) er at bidrage t i l at opbygge l a n d e t s a d m i n i s t r a t i v e k a p a c i t e t , s å d e t bl iver i s tand t i l at for valte de meget bet y-d e l i g e m i d l e r, s o m K r o a t i e n v i l m o d t a g e f r a E U e f t e r t i l t r æ d e l s e n , s æ r l i g f r a d e e u ro p æ i s k e l a n d b r u g s fo n d e, s t r u k t u r fo n-dene og Samhør ighedsfonden.

I I .M å l e t fo r r e v i s i o n e n v a r a t v u r d e r e , hv o r e f fekt iv EU’s b is tand har været , både med h e n s y n t i l b i s t a n d e n s r e l e v a n s o g t i l d e resultater, der er opnået .

I I I .S i d e n u d v i d e l s e r n e i 2 0 0 4 o g 2 0 0 7 h a r K o m m i s s i o n e n u d v i k l e t n y e m e t o d e r f o r at fo r b e d re ra m m e r n e fo r b i s t a n d e n . Pro -grammer ingsprocedurer ne er ve lgennem -t æ n k t e . D e e g n e r s i g g o d t t i l a t s i k r e , a t k a p a c i t e t s o p b y g n i n g s p r i o r i t e t e r n e t i l -g o d e s e s , o g R e t t e n k o n s t a t e r e d e , a t d e p ro j e k t e r, d e n u n d e r s ø g t e i K ro a t i e n , v a r m e g e t re l e v a n t e . D e r b ø r i m i d l e r t i d l æ g -g e s m e r e v æ g t p å a t o p b y g g e l a n d e t s k a p a c i t e t t i l i n d g å e l s e a f o f f e n t l i g e i n d -k ø b s a f t a l e r o g p å d e r e g i o n a l e o g l o k a l e myndigheders k apacitet .


7


INDlEDNING

B Ag g r u n d

1. I j u n i 2 0 0 0 b e s l u t t e d e D e t Eu ro p æ i s k e R å d i fe i r a i n d e n fo r rammerne af Den Europæiske Unions stabi l i ser ings- og asso-c i e r i n g s p ro c e s ( S A P ) , a t a l l e d e ve s t l i g e b a l k a n l a n d e s k u l l e h ave m u l i g h e d fo r at t i l s l u t te s i g E U. K ro at i e n fo re l a g d e s i n a n s ø gn i n g o m E U - m e d l e m s k a b i 2 0 0 3 o g f i k a f R å d e t s t a t u s som k andidatland i juni 2004. I 2006 og 2008 blev der indgået t i ltrædelsespar tnerskaber, som definerede de prioriterede om-r å d e r, hvo r Eu ro p a - K o m m i s s i o n e n m e n t e, a t K ro a t i e n s k u l l e gøre f remsk r idt inden t i l t rædelsen.

2. for at kunne bl ive medlem af EU sk al K roat ien l igesom de an-dre k andidat lande opfylde Københavnsk r i ter ierne 1, og landet s k a l a cce p te re E U ’s s a m l e d e re g e l v æ r k , » a cq u i s co m m u n a u -t a i re « 2, o g g ø re E U - l o vg i v n i n g e n t i l s i n e g e n n a t i o n a l e l o v -givning. for at gøre t i l t rædelsesforhandl ingerne nemmere er regelvær ket inddelt i k apit ler om EU-pol i t ik ( j f. b i l a g I ) . for-handl ingerne om de forskel l ige k apit ler handler ik ke kun om forordnings- og lovgivningsmæssige aspekter, de dækker også oprettelsen af de nødvendige administrat ive strukturer og de f remsk r idt , der er g jor t med hensyn t i l at opbygge landenes for valtningsk apacitet .

3. Ti l t rædelsesfor handl inger ne star tede for melt den 3 . oktober 2005. forhandl ingerne om de enkelte k apit ler med Det Euro -pæiske R åd star tede i juni 2006 og blev afs luttet med en t i l -t rædelseskonference på ministerplan den 30. juni 2011. S om f a s t s a t a f D e t E u ro p æ i s k e R å d i j u n i 2 0 1 1 s k a l t i l t r æ d e l s e s-traktaten under tegnes ved udgangen af 2011 3. Målt idspunktet fo r K ro at i e n s t i l t ræ d e l s e a f E U e r e f te r a f t a l e m e d m e d l e m s -staterne fastsat t i l 1 . ju l i 2013.

1 Københavnskriterierne, som

Det Europæiske Råd fastlagde

i juni 1993, består af:

a) Det politiske kriterium:

landet skal have institutionel

stabilitet, som garanterer

demokrati, retsstatsforhold,

menneskerettigheder samt

respekt for og beskyttelse af

mindretal.

b) Det økonomiske kriterium:

landet skal have en fungerende

markedsøkonomi samt evne til

at klare konkurrencepresset og

markedskræfterne i Unionen.

c) landet må være i stand til at

påtage sig forpligtelserne ved

et medlemskab, herunder være

i stand til at tilslutte sig målet

om en politisk, økonomisk og

monetær union.

2 »Acquis communautaire« er

alle de principper, politikker,

love, praksis, forpligtelser og mål,

som er blevet aftalt eller udviklet

inden for Den Europæiske Union.

3 Det Europæiske Råds møde

i bruxelles 24.6.2011, EUcO

23/11.

8


e u ’s f ø r t I lt r æ d e l s e s B I s tA n d s o mf o r B e r e d e l s e t I l m e d l e m s k A B

4. formålet med EU’s før t i l t rædelsesbistand er at støtte k andidat-l a n d e n e i a t ve d t a g e o g g e n n e m fø re » a cq u i s co m m u n a u t a i re « o g h j æ l p e d e m m e d a t s t y r k e d e r e s a d m i n i s t r a t i v e k a p a c i t e t som forberedelse t i l at for valte de større beløb i EU-midler, som d e v i l f å s t i l l e t t i l r å d i g h e d , n å r d e b l i v e r m e d l e m s s t a t e r. T i l s t yrkelse af den administrat ive k apacitet bruger Kommiss ionen to metoder, som supplerer h inanden. for det første f inansierer d e n a k t i v i t e t e r s o m i n s t i t u t i o n s o p b yg n i n g, o p re t t e l s e a f fo r -valtningssystemer og uddannelse direkte. for det andet støtter den også k apacitetsopbygning v ia f inansier ingsprogrammer af samme t ype som dem, der ivær ksættes under D en Europæiske landbrugsfond for Udvik l ing af landdist r ikter ne (E lf Ul) samt st ruktur fondene og S amhør ighedsfonden, så k andidat landene ved at gennemføre sådanne programmer k an høste de nødven-dige er far inger før t i l t rædelsen (» learning by doing«) .

5. Siden 2001 har Kommiss ionen ydet før t i l t rædelsesbistand t i l Kroatien ved hjælp af f lere instrumenter ( j f. f igur 1 ) 4. Oprinde -l igt blev bistanden ydet gennem programmet for fæl lessk abs -bistand t i l genopbygning, udvik l ing og stabi l i ser ing (cARDS-p r o g r a m m e t ) . P h a r e p r o g r a m m e t , K o m m i s s i o n e n s v i g t i g s t e før t i l t rædelses instrument, b lev taget i brug i K roat ien i 2005. D e t b l e v s u p p l e r e t m e d d e t s t r u k t u r p o l i t i s k e f ø r t i l t r æ d e l -ses instrument ( ISPA) , der f inansierede infrastrukturprojekter i transpor t- og mil jøsektoren, og som i Kroatien var for løberen fo r E U ’s s a m h ø r i g h e d s fo n d, o g d e t s æ r l i g e t i l t r æ d e l s e s p ro -gram for landbrug og udvik l ing af landdistr ikter (Sapard) , der også var ment som en for løber for Den Europæiske landbrugs-fo n d fo r U d v i k l i n g a f l a n d d i s t r i k t e r n e ( E l f U l ) . fr a o g m e d 2 0 0 7 e r d i s s e i n s t r u m e n t e r b l e ve t e r s t a t t e t a f i n s t r u m e n t e t t i l før t i l trædelsesbistand ( IPA) , som via s ine fem komponenter å r l i g t s t i l l e r c a . 1 5 0 m i l l i o n e r e u ro t i l rå d i g h e d ( j f . t a b e l 1 ) . E f ter t i l t rædelsen v i l EU’s støtte t i l K roat ien st ige væsent l igt .

4 EU begyndte at yde

bistand til Kroaten i 1991,

umiddelbart efter udbruddet

af den væbnede konflikt i det

tidligere jugoslavien. I perioden

1991-2000 blev der stillet

382 millioner euro til rådighed

gennem Europa-Kommissionens

kontor for humanitær bistand

(1991-1998) og gennem

Obnova- (det kroatiske ord for

»genopbygning«) programmet

for 1998-2000, som havde

fokus på tilbagesendelse og

reintegrering af flygtninge

og fordrevne, genopbygning

af infrastruktur, økonomisk

genopretning af krigsramte

områder og minerydning.

Komponent

I. Omstillings-støtte og

institutions-opbygning

II. Grænse-overskridende

samarbejde

III. Regional-udvikling

IV. Udvikling af menneskelige

ressourcer

V. Udvikling af landdistrikter I alt

I alt (2007-2013) 299 105 379 104 184 1 071

Kilde: KOM(2009) 543 endelig af 14. oktober 2009 – Instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) – Den flerårige vejledende finansieringsplan for 2011-2013.

tA B e l 1I PA - B I s tA n d t I l k r o At I e n 2007 - 2013 ( m I l l I o n e r e u r o )


9


f I g u r 1e u ’s u d g I f t e r I k r o At I e n f ø r o g e f t e r t I lt r æ d e l s e n

CARDSRådets forordning (EF) nr. 2666/2000

Phare(Rådets forordning (EØF) nr. 3906/1989)

ISPA(Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999)

Sapard(Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999)

2001-2004

2005-2006

2005-2006

2006

65

IPA(Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006)

2007-2013 150

75

30

25

Fordelingen af EU's eftertiltrædelsesstøtte2013 (6 måneder)

20142015

Foreløbige bevillinger baseret på udkastet til tiltrædelsestraktat med Kroatien, heri er ikke medregnet direkte betalinger til landbruget og udvikling af landdistrikter (Rådet for Den Europæiske Union 14509/1/11 REV 1.22, september 2011).

Det beløb, Kroatien reelt kommer til at modtage, vil afhænge af udfaldet af forhandlingerne om EU's finansielle rammer for 2014-2020.

2013-2015 6021 1761 374

Periode Finansielt instrumentEU’s budget

(årligt gennemsnit i millioner euro)

Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

10


6. K o m m i s s i o n e n p l a n l æ g g e r E U’s b i s t a n d t i l K ro at i e n s a m m e n med de k roat iske myndigheder. Ti l t rædelsespar tnersk aberne o g d e t n a t i o n a l e p r o g r a m f o r K r o a t i e n s i n t e g r a t i o n i E U e r h ove d e l e m e n te r n e i d e p o l i t i s k e r a m m e r fo r b i s t a n d e n . E U -m i d l e r n e f o r d e l e s p å d e b i s t a n d s p r i o r i t e t e r, d e r e r d e f i n e -re t i d e f l e r å r i g e ve j l e d e n d e p l a n l æ gn i n g s d o k u m e n te r, s o m Kommissionen udarbejder i snæver t samråd med de nat ionale my n d i g h e d e r. D e k ro a t i s k e my n d i g h e d e r o p s t i l l e r re l e v a n te p ro j e k t fo r s l a g, o g s a m m e n m e d K o m m i s s i o n e n u d væ l g e r o g g e n n e m a r b e j d e r d e fo r s l a g e n e o g fo r m u l e re r d e m i m o d n e projekter, der er parat t i l at bl ive gennemfør t. Projekterne sk al normalt være gennemfør t inden for en t idsramme på tre t i l f i re å r. D e i m p l e m e nte re s g e n n e m t i l s k u d s o rd n i n g e r, k o nt ra k te r (om t jenesteydelser, lever inger el ler offentl ige arbejder) e l ler t winningkontrakter 5. M ed hensyn t i l b istanden under instru -mentet t i l før t i l trædelsesbistand t i l udvik l ing af landdistr ikter ( IPARD) , er det a lene det ansvar l ige organ i K roat ien, der ud-vælger projekterne.

7. EU’s bistand ti l Kroatien er blevet for valtet på tre måder. Under cARDS-programmet blev den hovedsagel igt for valtet d i rekte af Kommiss ionen. Men i forbindelse med de nyere instrumen -ter har Kommiss ionen overdraget for valtningsbeføjelserne t i l de k roatiske myndigheder, som er godkendt t i l at for valte EU-midler 6. EU’s de legat ion i K roat ien udfører dog forudgående kontrol af udbud og indgåelse af kontrakter (decentral for valt -n ing med forudgående kontrol ) . D en t redje og mest avance -rede for valtningsmåde består i , at de nat ionale myndigheder fo r va l te r E U - b i s t a n d e n u d e n E U - d e l e g at i o n e n s fo r u d g å e n d e kontrol (decentral for valtning uden forudgående kontrol ) , og tages i anvendelse, når Kommiss ionen vurderer, at de har t i l -st ræk kel ig for valtningsk apacitet t i l at kunne gøre det . Det er den for valtningsmåde, som kommer tættest på den måde, EU-bistanden v i l b l ive for valtet på ef ter t i l t rædelsen, men på de f leste områder har Kommissionen endnu ikke godkendt, at den anvendes7. I bilag II beskrives de forskell ige for valtningsmåder for hver t instrument og for hver komponent .

5 Twinning er et instrument,

som Kommissionen har

udformet for at gøre det

nemmere at overføre knowhow

fra medlemsstaternes

administrationer til

administrationerne

i modtagerlandene. De supplerer

overførslen af knowhow

gennem tjenesteydelsesaftaler

om teknisk bistand med

konsulentfirmaer.

6 før Kommissionen overdrager

forvaltningsbeføjelser, skal

myndighederne godkendes af

den kroatiske regering.

7 I den henseende er

udvikling af landdistrikter

en undtagelse. Decentral

forvaltning med forudgående

kontrol gælder ikke for det

særlige tiltrædelsesprogram

for landbrug og udvikling

af landdistrikter (Sapard)

og for instrumentet til

førtiltrædelsesbistand til

udvikling af landdistrikter

(IPARD). Kandidatlandet

skal have fået overdraget

forvaltningsbeføjelserne til

decentral forvaltning uden

forudgående kontrol, før det

kan begynde at gennemføre

foranstaltninger under disse to

programmer.


11


8. Revis ionen blev udfør t mel lem juni 2010 og juni 2011. M ålet var at få besvaret fø lgende overordnede spørgsmål :

» H a r E U ’s fø r t i l t r æ d e l s e s b i s t a n d v æ re t e f fe k t i v m e d h e n s y n t i l at h jælpe K roat ien med at forberede s ig på at for valte EU-midler ef ter t i l t rædelsen?«

Revis ionen havde fokus på to nøgleområder :

a) Har Kommiss ionen planlagt EU-bistanden på en måde, så den på t i l f redsst i l lende vis hjælper Kroatien med at forbe -rede s ig på at for valte EU-midler ef ter t i l t rædelsen?

b) Har de EU-f inansierede projekter opnået de t i l s igtede re -sultater med hensyn t i l at st yrke K roat iens k apacitet t i l at for valte EU-midler?

9. D e t i n d gi k i k k e i re v i s i o n e n at v u rd e re E U - b i s t a n d e n s e f fe k -t i v i t e t m e d h e n s y n t i l a t s t ø t t e K ro a t i e n i a t f å ve d t a g e t o g i m p l e m e nte re t E U ' s re g e l væ r k . R e v i s i o n e n h avd e h e l l e r i k k e som formål at foretage en samlet vurder ing af, om Kroatien er parat t i l at b l ive medlem af EU.

10. Revis ionsresultaterne er baseret på :

a) e n a n a l ys e a f d o k u m e nte r n e ve d rø re n d e p ro gra m m e r i n g og implementer ing af før t i l t rædelsesbistanden

b) revis ion af en st ik prøve på 16 projekter, som var f inansie -r e t v i a I PA - k o m p o n e n t e r n e I , I I I o g I V o g a f d e t i d l i g e r e f inansie l le instrumenter cARDS, Phare, ISPA og Sapard ( j f. b i l a g I I I ) . Den samlede værdi af EU’s b istand t i l d isse pro -jekter beløb s ig t i l 96,6 mil l ioner euro, hvi lket svarer t i l ca. 11 % af den samlede f inansier ing i den per iode, revis ionen omfattede 8. Projekterne blev vurderet på grundlag af do-kumenter og samtaler, og otte af projekterne blev besøgt på stedet i oktober 2010

c) samtaler med kommiss ionsansatte i bruxel les og i Zagreb

d) samtaler med kroatiske minister ier, agenturer og regionale o g l o k a l e my n d i g h e d e r i nvo l ve re t i fo r v a l t n i n g e n a f E U -midler i S lavonsk i brod, Spl i t , Tovarnik , Vinkovci , Zadar og Zagreb.

8 Den samlede EU-bistand

til Kroatien fra 2001 til 2009

beløb sig til 860 millioner euro

(jf. tabel 3).

REVISIONENS OMfANG OG REVISIONSMETODEN

12


k o r td e r e V I d e r e d e P r o j e k t e r s P l Ac e r I n g

Slavonski Brod

Split

Zadar

Zagreb

CROATIA(HRVATSKA)

BOSNIA AND HERZEGOVINA

ITALY

SLOVENIA

HUNGARY

SERBIA

MONTENEGRO

ADRIATIC SEA

TovarnikVinkovci

Kilde: Eurostat.


13


ko n s e k V e n t o g V e lg e n n e m tæ n k tP l A n l æ g n I n g

d e r e r I n d f ø r t n y e r A m m e r f o rf ø r t I lt r æ d e l s e s B I s tA n d, s o m Byg g e r Påe r fA r I n g e r n e f r A t I d l I g e r e u d V I d e l s e r

11. Under udformningen af rammerne for for valtning af før t i l t ræ -d e l s e s m i d l e r t o g K o m m i s s i o n e n h e n s y n t i l e r f a r i n g e r n e f r a t i d l i g e re u d v i d e l s e r. M e d i n d fø re l s e n a f I PA i 2 0 0 7 b l e v h e l e den f inansiel le før t i l t rædelsesbistand således samlet under ét instrument, så den ik ke længere var spredt ud på t re forskel -l i g e i n s t r u m e nte r ( Ph a re, I S PA o g S a p a rd ) , s o m d e t t i d l i g e re havde været t i l fældet . Det har gjor t det væsent l igt nemmere at planlægge EU-bistanden.

12. før IPA skete samordningen af de forskel l ige instrumenter v ia adsk i l te mek anismer, men under IPA er der nu indfør t et mere k o h æ re nt s ys te m t i l s a m o rd n i n g a f p l a n l æ gn i n g e n a f d e k a -p a c i te t s o p bygn i n g s a k t i v i te te r, d e r f i n a n s i e re s a f E U. I K o m -m i s s i o n e n e r d e t G e n e r a l d i r e k t o r a t e t fo r U d v i d e l s e (G D fo r Udvidelse) , som har fået den ledende rol le i samordningen af IPA-bistanden sammen med tre andre generaldirektorater : Ge-neraldirektoratet for Regionalpol i t ik (GD for Regionalpol i t ik ) for så v idt angår komponent I I I ( regionaludvik l ing) , General -di rektoratet for besk æf t igelse, Socia le Anl iggender og I nk lu-s i o n (G D fo r b e s k æ f t i g e l s e ) fo r s å v i d t a n g å r k o m p o n e n t I V (udvik l ing af menneskel ige ressourcer) og Generaldirektoratet for landbrug og Udvik l ing af landdistr ikter (GD for landbrug o g u d v i k l i n g a f l a n d d i s t r i k te r ) fo r s å v i d t a n g å r k o m p o n e nt V ( u d v i k l i n g a f l a n d d i s t r i k t e r ) . D e f i r e g e n e r a l d i r e k t o r a t e r s a m o rd n e r d e re s a k t i v i te te r i re l at i o n t i l p ro gra m m e r i n g o g implementering af bistanden og i forbindelse med forhandlin-gen om k apit ler, både uformelt og dernæst gennem formel le hør inger på t værs af t jenestegrenene.

bEMÆRKNINGER

14


13. Kommissionen har også styrket forbindelsen mellem planlæg-ningen og implementeringen af EU’s før t i l trædelsesbistand og fø r t i l t ræ d e l s e s fo r h a n d l i n g e r n e. D e t e r s k e t ve d, at d e r i fo r -handlingsprocessen er opsti l let benchmark mål, som sk al være opfyldt, før k apit lerne k an luk kes. Denne nye t i lgang er blevet a nve n d t p å d e k a p i t l e r, hvo r d e r e r t a l e o m fø r t i l t r æ d e l s e s-b i s t a n d f r a E U, s æ r l i g k a p i t e l 1 1 ( l a n d b r u g o g u d v i k l i n g a f landdistr ikter) og k apitel 22 (Regionalpol i t ik og koordinat ion af st ruktur instrumenter) , og har medfør t , at der er b levet sat mere fokus på Kroatiens fremsk ridt med hensyn t i l at opbygge k a p a c i te t i n d e n fo r d i s s e o m rå d e r ve d h j æ l p a f fø r t i l t ræ d e l -sesbistanden fra EU. benchmark målene for k apitel 11 omfatter så ledes for eksempel betal ingskontorets k apacitet , og denne har også været et af de centrale mål for EU-bistanden ( j f. også punkt 37) . Denne benchmarkti lgang kunne dog have været an-vendt bredere i Kroatien, end det rent fakt isk har været t i l fæl-det. Ti lvejebringelse af t i lstrækkelig kapacitet hos de kroatiske myndigheder t i l , at de v i l kunne bl ive godkendt t i l at for valte fø r t i l t r æ d e l s e s b i s t a n d u d e n E U - d e l e g a t i o n e n s fo r u d g å e n d e k o n t r o l , e r f o r e k s e m p e l i k k e b l e v e t b r u g t s o m b e n c h m a r k i forbindelse med k apite l 22 .

I PA - P r o g r A m m e r I n g s P r o c e d u r e r n e e rV e lu d f o r m e d e o g h A r P r I o r I t e r e t s t y r k e l s e nA f k r o At I e n s A d m I n I s t r At I V e k A PAc I t e t, d o g e ro f f e n t l I g e I n d kø B e t o m r å d e , d e r s tA d I g k r æ V e ro P m æ r k s o m h e d

14. Det var en væsent l ig svaghed ved den EU-bistand, der skul le fo r b e re d e k a n d i d a t l a n d e n e t i l u d v i d e l s e r n e i 2 0 0 4 o g 2 0 0 7 , at programmerne for økonomisk og socia l samhør ighed, som blev f inansieret over Phare, kun var etår ige9. Kroatien har nydt godt af den t i lgang, der blev introduceret under IPA, og som o p e re re r m e d f l e rå r i g e o p e rat i o n e l l e p ro gra m m e r s o m d e m , der iværksættes under struktur fondene. Denne t i lgang har for-b e d re t m u l i g h e d e r n e fo r a k t i v l æ r i n g ( » l e a r n i n g by d o i n g « ) , fo r d i p l a n l æ g n i n g s p r o c e d u r e r n e n u e r t æ t t e re p å d e m , d e r v i l b l ive anvendt ef ter t i l t rædelsen, og har også gjor t det mu-l igt at s ik re en bedre planlægning af speci f ik ke k apacitetsop -bygningsforanstaltninger. Den f lerår ige t i lgang under IPA har også gjor t det nemmere for GD for Regionalpol i t ik og GD for b e s k æ f t i g e l s e , S o c i a l e A n l i g g e n d e r, A r b e j d s m a r k e d s fo r h o l d og Ink lusion at yde de nat ionale myndigheder eksper tbistand under planlægningsprocessen, end det var t i l fældet i forbin -delse med de to foregående t i l t rædelser.

9 jf. Den Europæiske

Revisionsrets særberetning

nr. 5/2004 om Phare-

programmet anvendt som støtte

til at forberede kandidatlandene

på at forvalte strukturfondene

(EUT c 15 af 20.1.2005, s. 1).


15


10 forud for de foregående

udvidelser var decentral

forvaltning med forudgående

kontrol blevet anvendt

som forvaltningsmåde

i kandidatlandene, uden at

Kommissionen først vurderede,

om kandidatlandet rent faktisk

havde kapacitet til at forvalte

midlerne gennem denne

ordning.

11 jf. for eksempel

punkt 4.18-4.20 i Rettens

årsberetning for regnskabsåret

2009 (EUT c 303 af 9.11.2010,

s. 1). En af de to største kilder til

fejl var »alvorlige overtrædelser

af reglerne for indgåelse af

offentlige indkøbsaftaler«.

12 GD for Udvidelses årlige

aktivitetsrapport for 2010, s. 20.

15. E t v i g t i g t s k r i d t p å K ro at i e n s ve j t i l b e d re at k u n n e fo r va l te e f t e r t i l t r æ d e l s e s s t ø t t e n h a r v æ r e t , a t K o m m i s s i o n e n f o r a t s i k re s i g , a t l a n d e t h avd e k a p a c i t e t t i l a t fo r v a l t e s i n fø r t i l -t rædelsesstøtte, begyndte at anvende en mere håndfast me -tode end den, der var blevet anvendt over for de foregående kandidatlande 10. Et centralt led i denne ti lgang er det planlæg-ningssystem, den har udvik let for at kunne vurdere K roat iens behov med hensyn t i l k apaci tetsopbygning og f inde f rem t i l d e n b i s t a n d, d e r e r n ø d ve n d i g fo r a t f å o p f y l d t d i s s e b e h ov m e d h e n b l i k p å a t i n d fø r e d e c e n t r a l fo r v a l t n i n g, fø r s t m e d delegationens forudgående kontrol og senere uden denne for -udgående kontrol ( j f. punkt 7) .

16. D e r e r i m i d l e r t i d fo r t s a t e t s æ r l i g t b e h o v fo r, a t b i s t a n d e n koncentreres om at hjælpe K roat ien med at opbygge s in ind-købsk apacitet . Under Rettens f inansie l le revis ioner inden for r a m m e r n e a f d e n å r l i g e r e v i s i o n s e r k l æ r i n g o m E U ’s b u d g e t konstateres det konsek vent , at indkøb er en af de største k i l -der t i l uregelmæssigheder i EU-medlemsstaterne på samhørig-hedsområdet 11. Som det f remgår af t a b e l 2 , har EU- delegat io -nen i Kroatien inden for rammerne af s in forudgående kontrol i fo r b i n d e l s e m e d d e n d e c e n t r a l e fo r v a l t n i n g re g e l m æ s s i g t været nødt t i l at afvise de forelagte dokumenter, fordi de ik ke fu ldt ud overholdt EU’s procedurer. S e lv om procenten af a f -v iste dok umenter fa ldt i per ioden 2007-2010, anfør te GD for Udvidelse i s in år l ige aktivitetsrappor t for 2010, at den for tsat var relativt høj, når der var tale om mere komplekse kontrakter, særl ig i t i lknytning t i l offentl ige arbejder, og at dette skyldtes, at kontroleksper t isen tek nisk set var ut i ls t ræk kel ig 12 ( j f. også punkt 23) .

2007 2008 2009 2010

EvalueringsrapporterAfvist ved første forelæggelse 60 22 20 14

Afvist ved senere forelæggelser 34 35 67 20

KontrakterAfvist ved første forelæggelse 60 20 21 20

Afvist ved senere forelæggelser 34 37,5 33 10

Kilde: GD for Udvidelses årlige aktivitetsrapport for 2010.

tA B e l 2e VA lu e r I n g s r A P P o r t e r o g ko n t r A k t e r f r A d e k r o At I s k em y n d I g h e d e r , s o m B l e V A f V I s t A f e u - d e l e g At I o n e n I k r o At I e n ( % )

16


m e d h e n s y n t I l k A PAc I t e t s o P Byg n I n g h A rd e r e V I d e r e d e P r o j e k t e r I m ø d e ko m m e tP r I o r I t e t e r n e , m e n B I s tA n d e n h A r I n dt I l n u I V I du d s t r æ k n I n g Væ r e t r e t t e t m o d d e c e n t r A l em y n d I g h e d e r o g I k k e m o d d e t r e g I o n A l e n I V e Au

17. Generelt har Kommissionen i samråd med de kroatiske myndig -heder sørget for at få def ineret de centra le k apacitetsbehov. D e r e r e n s ys te m at i s k t i l g a n g t i l v u rd e r i n g o g o p d ate r i n g a f K roat iens behov for f inansier ing f ra Kommiss ionen: topst yret f ra t i l t rædelsespar tnersk abet og bottom-up i forbindelse med fors lagene f ra de potent ie l le modtagere, hovedsagel igt k roa-t iske minister ier.

18. E U ’s b i s t a n d i fo r m a f s p e c i f i k k e p ro j e k t e r h a r s u p p l e re t d e k roat iske myndigheders egne bestræbelser på at st yrke mini -ster iernes k apacitet og har betydet, at der er oprettet organer t i l spec i f ikt at for va l te de f remtid ige midler f ra EU. G enere l t var de specif ik ke mål for de 16 reviderede projekter i høj grad i overensstemmelse med pr ior i teter ne i t i l t rædelsespar tner -sk abet. Selv i de projekter, som ik ke direkte omfattede k apaci -tetsopbygning i form af teknisk bistand og twinningkontrakter, var der en bet ydel ig » learning by doing«- dimension, som gav mul ighed for at indhøste værdi fuld prakt isk er far ing i at for -valte EU-midler før t i l t rædelsen.

19. I næsten alle t i l fældene var støtten fra Kommissionen målrettet de k roat iske organer, som vi l få ansvaret for at implementere EU-bistanden ef ter t i l t rædelsen. bistanden var imidler t id især re t te t m o d d e ce n t r a l e o rg a n e r, s o m v i l b l i ve a n s v a r l i g e fo r at for valte ef ter t i l t rædelsesstøtten, og langt mindre mod det regionale niveau, se lv om de regionale organer v i l komme t i l at sp i l le en v igt ig ro l le i for bindelse med implementer ingen af efter t i l trædelsesstøtten. Som følge heraf er der r is iko for, at de regionale organer ik ke v i l have fået t i l s t ræk kel ig er far ing i at implementere EU-bistand, når t i l t rædelsen f inder sted 13.

13 I forbindelse med en

undersøgelse i 2009 af Phare-

bistanden som forberedelse til

strukturfondene i Kroatien, som

blev udført af konsulenter og

finansieret af Kommissionen,

konstateredes det, at det

ikke blev prioriteret højt nok

at opbygge kapacitet i de

lokale og regionale organer.

Undersøgelsen anbefalede,

at der blev lagt mere vægt på

at give de nye medlemsstater

erfaring, og at man ikke skulle

vente med at udvikle den

fornødne kapacitet, til det var for

sent til, at disse organer kunne

deltage effektivt.


17


14 Ifølge finansforordningens

artikel 166, stk. 3, skal

Kommissionen i henhold til

»n+3«-reglen automatisk frigøre

den del af en budgetmæssig

forpligtelse til et program,

som ikke er blevet udbetalt

pr. 31. december i det tredje

år efter år n, idet n er det år,

hvor den budgetmæssige

forpligtelse er indgået (Rådets

forordning (Ef, Euratom)

nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om

finansforordningen vedrørende

De Europæiske fællesskabers

almindelige budget (EfT l 248 af

16.9.2002, s. 1)).

e t V I g t I g t B I d r Ag t I l o P Byg n I n g A fk r o At I e n s k A PAc I t e t t I l At f o r VA lt ee f t e r t I lt r æ d e l s e s s tøt t e , m e n d e r e rB e t y d e l I g e f o r s I n k e l s e r o g o m r å d e r ,h V o r d e r e r B e h o V f o r y d e r l I g e r ef r e m s k r I dt

f ø r t I lt r æ d e l s e s s tøt t e n e r I m A n g e t I l fæ l d e I k k eB l e V e t I m P l e m e n t e r e t I o V e r e n s s t e m m e l s e m e dd e n o P r I n d e l I g e t I d s P l A n

20. Ta b e l 3 v iser, hvor mange af de planlagte udgif ter der er ind-gået forpl igtelser og afholdt betal inger for. både Phare - , ISPA- og Sapard-programmet havde problemer med at implementere midlerne i henhold t i l de opr indel ige t idsplaner. langsom im-plementer ing er stadig et problem under IPA, sær l ig i forbin-delse med de operationelle programmer for transpor t og mil jø ( IPA I I I ) og IPARD -programmet ( IPA V ) , og der er r i s iko for, at fors inkelserne v i l bet yde, at midlerne sk al f r igøres 14.

21. E f te r i n d fø re l s e n a f d e nye i n s t r u m e n te r h a r i m p l e m e n te r i n-gen af EU’s b istand i K roat ien oplevet f lere s tar t vanskel ighe -der. K roat ien b lev berett iget t i l før t i l t rædelsesbistand under Phare - , ISPA- og Sapard-instrumenterne fra 1. januar 2005. Men for ISPA- og Sapard-programmerne tog det deref ter ca . 12 må -neder og for Phareprogrammet 18 måneder, før f inansieringsaf-talerne kunne færdiggøres, fordi der skul le opsti l les sektormål, s o m s v a r e d e t i l d e s t r a t e g i s k e p r i o r i t e t e r. fo r s å v i d t a n g å r 2 0 0 7 - p r o g r a m m e r n e u n d e r d e f o r s k e l l i g e I PA - k o m p o n e n t e r b l e v f i n a n s i e r i n g s a f t a l e r n e fø r s t i n d g å e t c a . 1 6 m å n e d e r e f-te r, a t I PA - g e n n e m fø re l s e s fo ro rd n i n g e n va r t rå d t i k ra f t . D e t skyldtes pr imær t den t id, det tog at få overdraget for valtnings-beføjelserne, før implementer ingen kunne begynde, en ny be -t ingelse i henhold t i l IPA-forordningen ( j f. punkt 7) .

18


22. flere af de projekter for IPA, som Retten reviderede, var endnu i k k e p a r a t e t i l a t b l i ve g e n n e m fø r t , d a f i n a n s i e r i n g s a f t a l e n blev undersk revet . Det sk yldtes, at de k roat iske myndigheder e n d n u i k k e h avd e f a s t l a g t d e m a n d ate r e l l e r te k n i s k e s p e c i -f ik at ioner, som var nødvendige for, at der kunne iværksættes udbud. for de kontrakter, der indgik i Rettens revis ion, havde det så ledes i gennemsnit taget 12 måneder, f ra f inansier ings -af ta len var undersk revet , og t i l udbuddet b lev ivær ksat . D et var blevet noget bedre under IPA, eftersom det nu kun tog otte m å n e d e r, m e n d e t e r s t a d i g m u l i g t at o p n å b e d re re s u l t ate r på dette område.

Programmer i Kroatien Budget Indgåede forpligtelser Betalinger1

CARDS 260 97 % 92 %

Phare 147 86 % 78 %

ISPA 59 96 % 63 %

Sapard 25 62 % 48 %

IPA I 2007 45 90 % 57 %

IPA I 2008 42 27 % 20 %

IPA I 2009 42 11 % 11 %

IPA II 2007-2009 8 64 % 36 %

IPA III 2007-2009 (heraf) 143 29 % 7 %

– OP Transport 54 20 % 4 %

– OP Miljø 54 25 % 2 %

– OP Regional konkurrenceevne 35 48 % 20 %

IPA IV 2007-2009 – OP Udvikling af menneskelige ressourcer 38 71 % 9 %

IPA V 2007-2009 (IPARD) – Foranstaltning 101 og 103 51 12 % 0 %

I alt 860 68 % 55 %

1 Heri er ikke medregnet forskudsbetalinger på 30 % til komponent III, IV og V.

Kilde: EU’s delegation i Kroatien.

tA B e l 3I m P l e m e n t e r I n g e n A f e u ’s B I s tA n d t I l k r o At I e n ( m I l l I o n e r e u r o,m A r t s 2011 )


19


23. I mange t i l fælde opstod der også fors inkelser, når udbuddene var iværksat , fordi de k roat iske myndigheder stadig kun havde begrænset k apacitet med hensyn t i l at for valte EU’s procedurer for of fent l ige indkøb ( j f. punkt 16) . D et har bet ydet , at EU- de -legationen i mange t i l fælde har været nødt t i l at afvise udbuds- o g k o nt ra k td o k u m e nte r n e o g s e n d e d e m t i l b a g e t i l d e k ro at i -ske myndigheder, så de nødvendige ændr inger kunne indføres ( j f . t a b e l 2 ) . D e t h a r m e d fø r t fo r s i n k e l s e r, s o m i k k e v i l l e væ re o p s t å e t , hv i s d o k u m e n t a t i o n e n h a v d e o v e r h o l d t d e f a s t s a t t e standarder. Retten gennemgik en st ik prøve på 18 kontrakter og konstaterede, at kontrakterne i gennemsnit var b levet indgået t i m å n e d e r s e n e re e n d d e n o p r i n d e l i g e t i d s p l a n , hv i l k e t e r e n ret bet ydel ig oversk r idelse, når det tages i betragtning, at den normale t idsramme for et projekt kun er t re t i l f i re år.

24. På grund af de k roat iske myndigheders problemer med at im-plementere EU-bistanden i henhold t i l den opr indel ige t ids -plan for længede Kommissionen fr isterne med et år for projek-ter, som f ik støtte under Phare 2005, Phare 2006 og Sapard, og med enten et e l ler to år for ISPA-projekter ne. På grundlag af denne er far ing indfør te Kommissionen længere fr ister for IPA-komponent I . for IPA-komponenterne I I I , IV og V er det imid-l e r t i d e n s t o r u d fo rd r i n g a t o ve r h o l d e u d b e t a l i n g s f r i s t e r n e i henhold t i l »n+3«-reglen ( j f. fodnote 14) .

25. I forbindelse med specif ik ke projekter viser de følgende afsnit (punkt 26-47) , at fors inkelser, som hovedsagel igt sk yldes k a -paci tetsproblemer i de k roat iske myndigheder, har mindsket de f remsk r idt , der var gjor t v ia før t i l t rædelsesbistanden med hensyn t i l at opbygge K roat iens administ rat ive k apaci tet før t i l t rædelsen. Det tyder på, at der er r is iko for, at Kroat ien ik ke v i l h ave k a p a c i t e t t i l f u l d t u d a t a b s o r b e re d e e n d n u s t ø r re bevi l l inger, der v i l b l ive st i l let t i l rådighed ef ter t i l t rædelsen, inden for de forsk r i f tsmæssige t idsrammer.

P r o j e k t e r A f s t r u k t u r f o n d s t y P e n : VA r I e r e n d er e s u ltAt e r , m e n g o dt u d By t t e A f A k t I V l æ r I n g

26. Revisorerne gennemgik otte projekter af s t ruktur fondst ypen inden for f i re centra le områder ( j f. f i g u r 2 ) . Opfyldelsen af de t i ls igtede resultater af projekterne varierede, delvist som følge af fors inkelser, og det samme gjorde projekternes potent ie l le b æ re d yg t i g h e d. D e t v a r k l a r t , a t d e k ro a t i s k e my n d i g h e d e r u d ny t te d e m u l i g h e d e r n e fo r a k t i v l æ r i n g, m e n d e r e r s t a d i g k apacitetsproblemer, som k ræver opmærksomhed.

20


f I g u r 2f o r B e r e d e l s e t I l s t r u k t u r f o n d e n e o gs A m h ø r I g h e d s f o n d e n I k r o At I e n

Fælles sektormålProjekter før IPA IPA- projekter

Transport

Udvikling af menneskelige

ressourcer

Regional konkurrenceevne

IPA 2007 Hovedbanegården i Zagreb. Signal- og

sikringssystem (IPA Rail)

ISPA 2005 Vinkovci til Tovarnik til

statsgrænsen Istandsættelse af jernbaneanlæg

(ISPA)

Opgradere og rehabilitere Kroatiens jernbaneinfrastruktur

og forbedre sikkerheden og produktiviteten i jernbanedriften

Phareprogrammets ordning for økonomisk og social samhørighed 2005

Tilskudsordningen om erhvervsrelateret

infrastruktur (Phare BRI)

Cards 2004Lokalt partnerskab for beskæftigelse fase II

(CARDS LPE)

Phare 2006 Udvikling af

institutionel kapacitet og en pipeline af

projekter til strukturfondene(Phare 2006)

IPA 2008 Støtte til forvaltning,

overvågning og evaluering af

strukturinstrumen-terne i Kroatien

(IPA 2008)

Udvikle den institutionelle og menneskelige kapacitet i

Kroatiens centrale og regionale/lokale administration, som er nødvendig for at kunne forvalte og absorbere midlerne

fra EU’s strukturfonde

IPA 2007 Lokalt partnerskab for beskæftigelse fase III

(IPA LPE)

Mindske arbejdsløsheden ved at styrke de lokale aktørers

kapacitet inden for rammerne af et lokalt partnerskab, som anvender Den Europæiske

Socialfonds procedurer

IPA 2007 Erhvervsrelateret

infrastruktur(IPA BRI)

Mindske de regionale forskelle internt og eksternt og forberede

Kroatien til e�ektivt at forvalte og absorbere IPA-midler og anvende

strukturinstrumenter ved tiltrædelsen

Institutions-opbygning med

henblik på strukturfondene



21


15 Specifikke, målbare,

accepterede, realistiske,

tidsafgrænsede.

16 Yderligere fire amter var

omfattet af det tidligere cARDS

2002-projekt.

i f o r b i n d e l s e m e d e n r æ k k e a s p e k t e r v e d o v e r v å g n i n g e n o g e v a l u e r i n g e n a f b i s t a n d e n v a r d e r s t a d i g b e h o v f o r f o r b e d r i n g

27. S æ r l i g i fo r b i n d e l s e m e d t i l s k u d s o rd n i n g e r n e va r d e t i m a n g e t i l fælde vanskel igt at vurdere projekternes resultater, fordi der ik ke i t i lstræk kel ig grad var anvendt »SMART«-mål 15. Selv om op -følgningsprojekterne under IPA i den henseende var bedre end de t idl igere projekter, kunne den måde, projekternes effektivitet b lev vurderet på , s tadig forbedres. Kommiss ionen har et velud-formet over vågningssystem, som de k roat iske myndigheder im -plementerer, men revisorerne konstaterede, at der var tendens t i l , at over vågningsrappor terne under t iden under vurderede de p ro b l e m e r, p ro j e k te r n e s to d ove r fo r. N av n l i g i re l a t i o n t i l d e f inansierede t i lskudsordninger var der i nogle t i l fælde ik ke ble -vet foretaget en ekster n vurder ing af projekter ne. D et sk y ldes t i l dels , at Kommiss ionen ønsker at kombinere en midt vejseva-luer ing af IPA-programmerne med en forhåndsevaluer ing af de operat ionel le programmer under s t ruktur fondene, men denne ti lgang forsinker t i lbagemeldingen om mulige forbedringer i for -bindelse med projektbistanden under IPA.

d e t e r u s i k k e r t , o m r e s u l t a t e r n e a f d e r e v i d e r e d e p r o j e k t e r o m u d v i k l i n g a f m e n n e s k e l i g e r e s s o u r c e r v i l v æ r e b æ r e d y g t i g e

28. cARDS 2004-projektet omfattede den første ESf-l ignende ord-n i n g i K ro at i e n o g g av væ rd i f u l d e e r f a r i n g e r m e d h e n s y n t i l k apacitetsopbygning i de f ire amter, som projektet dæk kede 16. I hver t amt blev der oprettet et lok alt par tnersk ab for besk æf-t igelse, som iværksatte en lang ræk ke akt iv i teter t i l udvik l ing af menneskelige ressourcer. Men da EU-finansieringen ophør te i 2008, blev disse lok ale par tnersk aber i v id udstræk ning inak-t ive, hvi lket sætter spørgsmålstegn ved deres bæredygtighed.

29. Manglen på f inansiel og anden støtte t i l de eksisterende lokale p a r t n e r s k a b e r fo r b e s k æ f t i g e l s e l ove d e i k k e g o d t fo r u d v i k-l i n g e n a f s å d a n n e p a r t n e r s k a b e r i d e 1 3 a n d re a mte r i K ro a -t i e n , hv i l k e t va r e t a f m å l e n e fo r d e t o p fø l g e n d e p ro j e k t o m sådanne lok ale par tnersk aber under IPA. Den sene indgåelse af t jenesteydelseskontrakten, som blev f inansieret som en del af IPA-projektet , betød, at der ik ke var t id nok t i l , at de konsu -lenter, som var ansat under kontrakten, kunne hjælpe med at oprette par tnersk aberne i d isse amter, før støtteordningerne blev iværksat . Kommiss ionen har imidler t id erkendt, at bære -d yg t i g h e d e r e t ce n t r a l t s p ø rg s m å l o g e r ve d a t u n d e r s ø g e, hvi lken model der bedst v i l kunne give projekterne større ud-s igter t i l bæredygt ighed.

22


17 Ad hoc-midtvejsevalueringen

i 2009 af Pharebistand som

forberedelse til strukturfondene

i Kroatien konkluderede også, at

der lægges for stor vægt på de

mindst udviklede regioner, og

at alle andre regioner i Kroatien

også står over for betydelige

udfordringer med hensyn til

konkurrenceevnen i EU.

18 Denne korridor følger ruten

Salzburg – ljubljana – Zagreb –

beograd – Niš – Skopje – Veles –

Thessaloniki.

d e f i n a n s i e r e d e p r o j e k t e r o m r e g i o n a l k o n k u r r e n c e e v n e h a r s t a d i g v æ s e n t l i g e k a p a c i t e t s p r o b l e m e r

30. Projekterne om erhver vsrelateret infrastruktur under Phare 2005 gav var ierende resultater. Gennemførelsesorganerne var i stand t i l at udnytte hele budgettet , om end med forsinkelser, og s ik re, at infrastrukturen for hver t enkelt af de udvalgte t i lskudsprojek-ter blev etableret . Men revis ionen af t i l skudsprojektet i benco -vac (et af de sy v t i l skud under ordningen om erhver vsrelateret infrastruktur under Phare) v iste, at de lok ale myndigheder ik ke i t i l s t r æ k k e l i g gr a d s ø rg e d e fo r, a t d e n E U - f i n a n s i e re d e i n f r a -struktur var bæredygt ig. Der var mangler i vedl igeholdelsen af infrastrukturen og ingen strategi for at t i l t ræk ke v i rksomheder, og udnyttelsen af infrastrukturen var r inge.

31. Opfølgningsprojektet under IPA 2007 var udformet, så det tog hen-syn ti l og byggede på er faringerne fra projektet om erhver vsrela -teret infrastruktur fra 2005. Men, som det også var t i l fældet med 2005-projektet, opstod der forsinkelser i proceduren for evaluering af tilskudsordningen, og tilskudsmodtagerne havde i mange tilfæl-de ikke den fornødne kapacitet til at udarbejde en komplet teknisk dok ument at ion . D et p otent i e l le u dbytte i for m a f akt i v lær i ng blev reduceret , fordi projektet ik ke var direkte målrettet de or-ganer, som var udpeget t i l at være ansvar l ige for det f remtidige program om regional konkurrenceevne. Her t i l kommer, at pro -grammet ved at fokusere på de t i mindst udvik lede amter i Kroa-t ien ik ke gav de lok ale myndigheder i andre amter mulighed for at benytte le j l igheden t i l at drage ved lære af gennemførelsen af støtteordninger vedrørende erhver vsrelateret infrastruktur før t i l t rædelsen, selv om de også v i l være berett iget t i l s tøtte 17.

i t r a n s p o r t s e k t o r e n v a r p r o j e k t e r n e s o u t p u t s o m f o r v e n t e t , m e n d e r v a r l a n g e f o r s i n k e l s e r m e d h e n s y n t i l f o r b e r e d e l s e n a f p r o j e k t e r n e o g i n d g å e l s e a f o f f e n t l i g e i n d k ø b s a f t a l e r

32. R e h a b i l i t e r i n g s p r o j e k t e t u n d e r I S PA 2 0 0 5 o m o p g r a d e r i n g a f 3 3 k m j e r n b a n e s p o r p å d e n v i g t i g s t e s t r æ k n i n g i d e n t r a n s -europæiske korr idor nr. 10 18 var det første t ranspor t infrastruk-t u r p r o j e k t i K r o a t i e n , s o m v a r fo r b e r e d t o g b l e v g e n n e m fø r t i ove re n s s te m m e l s e m e d E U’s re g l e r. D e t g av d e r fo r e t v i g t i g t u d by t te i fo r m a f a k t i v l æ r i n g. Pro j e k te t s t a r te d e to å r s e n e re e n d d e n o p r i n d e l i g e t i d s p l a n , fo rd i d e t i k k e va r t i l s t ræ k k e l i g t modent, da gennemførelsen ef ter planerne skul le begynde. Der opstod senere fors inkelser i udbudsprocessen, fordi der mang-l e d e i n d k ø b s k a p a c i t e t . j e r n b a n e p ro j e k t e t u n d e r I PA 2 0 0 7 o m anlægsarbejder på hovedbanegården i Zagreb var også præget a f fors inkelser i for bindelse med udbudsprocedurer ne, hoved-s a g e l i g t fo rd i u d b u d s m ate r i a l e t i k k e va r k o m p l e t , m e n fo r s i n-kelserne var mindre end under det t id l igere ISPA-projekt .


23


19 Ifølge

strukturfondsforordningen

definerer Kommissionen

et »stort« projekt som et

projekt, der er større end

50 millioner euro. Projekter

under denne grænse klassificeres

som andre (»non-major«)

projekter. Rådets forordning (Ef)

nr. 1083/2006 af 11. juli 2006

om generelle bestemmelser

for Den Europæiske fond

for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond og

Samhørighedsfonden og

ophævelse af forordning (Ef)

nr. 1260/1999 (EUT l 210 af

31.7.2006, s. 25). forordningen er

ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU)

nr. 539/2010 af 16. juni 2010

(EUT l 158 af 24.6.2010, s. 1).

33. D a R e t t e n s s t e d l i g e r e v i s i o n f a n d t s t e d i o k t o b e r 2 0 1 0 , v a r ISPA-projektet stadig under gennemførelse på grund af de op -ståede fors inkelser. De planlagte output skul le være færdige ve d u d g a n g e n a f 2 0 1 1 , s e l v o m d e n e n d e l i g e e f fe k t a f d e m v i l a f h æ n g e a f, at d e r g e n n e m fø re s a n d re j e r n b a n e p ro j e k te r i korr idor nr. 10 i K roat ien og i de omk r ingl iggende lande.

b i s t a n d e n t i l f o r b e r e d e l s e a f e n » p i p e l i n e « a f p r o j e k t e r m e d h e n b l i k p å s t r u k t u r f o n d e n e o g s a m h ø r i g h e d s f o n d e n o g p å a t ø g e k a p a c i t e t e n h a r k u n g i v e t d e l v i s t v e l l y k k e d e r e s u l t a t e r

34. S e l v o m e t a f d e v i g t i g s t e a f d e o p r i n d e l i g e m å l f o r P h a r e 2 0 0 6 - p ro j e k t e t v a r a t e t a b l e re e t s y s t e m t i l u d v i k l i n g a f e n »pipeline« af modne projekter med henblik på struktur fondene og Samhør ighedsfonden, besluttede Kommiss ionen senere at koncentrere s ig om at udvik le et mindre antal store infrastruk-turprojekter 19. Resultatet var, at færre k roat iske myndigheder modtog bistand t i l k apacitetsopbygning, end det opr indel igt va r p l ane n, o g at anta l l et a f p ers on er, s om s k u l l e udd an ne s, faldt fra 1 000 t i l 90. Det er r igtigt, at et sådant fokus på forbe -redelsen af store projekter formentl ig vi l medføre, at der i be -gyndelsen v i l k unne absor beres f lere midler f ra s t ruktur fon -dene og S amhør ighedsfonden, men det er også nødvendigt , a t d e r fo r b e re d e s a n d re m o d n e p r o j e k t e r, d a d i s s e h a r s t o r b e t yd n i n g fo r re gi o n a l u d v i k l i n g e n . M e re g e n e re l t : K o m m i s -s ionen gjorde ik ke nok for at motivere de regionale og lok ale in i t iat ivtagere og hjælpe dem med at for berede projekter t i l de f remtidige operat ionel le programmer ved at yde støtte på dette niveau. Der blev kun forberedt ni store infrastrukturpro-jekter, og for nogle af d isses vedkommende var den tek niske d o k u m e nt at i o n i k k e k o m p l e t . D e r b l e v u d a r b e j d e t re t n i n g s -l injer t i l næsten 50 t i lskudsordninger, selv om der ik ke var t id nok t i l at få over før t v iden om disse ordninger f ra centra l t t i l r e g i o n a l t n i v e a u . E k s p e r t b i s t a n d f i n a n s i e r e t a f E U h a r y d e t e t v æ s e n t l i g t b i d r a g t i l p r o g r a m m e r i n g e n a f d e n n a t i o n a l e strategiske referenceramme og de operat ionel le programmer om bistand under s t ruktur fondene og S amhør ighedsfonden. På den anden s ide var der kun gjor t få f remsk r idt med hensyn t i l at udvik le et ledelses informationssystem for d isse fonde.

24


35. D e b e t yd e l i g e fo r s i n k e l s e r, d e r e r o p s t å e t u n d e r fo r b e re d e l -s e n a f d e t a r b e j d e , d e r b l e v u d fø r t p å d e t t e o m r å d e u n d e r I PA - p ro g r a m m e t fo r 2 0 0 8 o g i fo r b i n d e l s e m e d u d b u d d e n e, v i l fo r m e nt l i g b e t yd e, at d y n a m i k k e n g å r t a b t . I fo r b i n d e l s e m e d s t r u k t u r fo n d e n e o g S a m h ø r i g h e d s fo n d e n s t å r d e k ro a -t iske myndigheder også over for store personaleudfordr inger både med hensyn t i l antal og omsætning.

f o r B e r e d e l s e t I l e u ’s l A n d B r u g s P o l I t I k : B l A n d e d er e s u ltAt e r

36. for at vurdere ef fekt iv i teten af EU’s før t i l t rædelsesbistand t i l l a n d b r u g s s e k t o re n g e n n e m g i k re v i s o re r n e t o k a p a c i t e t s o p -bygningsprojekter, som blev f inansieret under Phare 2005 og IPA 2007, komponent I , og Sapard- og IPARD -programmer ne, h e r u n d e r f i re m e d f i n a n s i e re d e i nve s t e r i n g s p ro j e k t e r u n d e r Sapard ( j f. f i g u r 3 ) .

f I g u r 3f o r B e r e d e l s e t I l e u ’s l A n d B r u g s f o n d e I k r o At I e n

Fælles sektormålProjekter før IPA IPA-projekter

Udvikling af landdistrikterne

Sapard(�re projekter)

IPARD

At give de nationale myndigheder og

støttemodtagerne erfaring gennem "learning-by-doing" med henblik på at kunne gennemføre lignende foranstaltninger efter

tiltrædelsen

Phare 2005 Institutionsopbygning

og støtte til gennemførelsen af

Sapard/IPARD-programmet

NPP 2007 Etablering af et eektivt og �nansielt forsvarligt forvaltningssystem og

kontrol med anvendelsen af landbrugsmidler

At styrke Kroatiens administrative kapacitet med

henblik på at sikre gennemførelsen af den fælles

landbrugspolitik efter tiltrædelsen

Institutions-opbygning

Landbrugsmidler



25


d e r e r g j o r t v i s s e f r e m s k r i d t m e d h e n s y n t i l o v e r d r a g e l s e a f f o r v a l t n i n g s b e f ø j e l s e r t i l g e n n e m f ø r e l s e a f f o r a n s t a l t n i n g e r t i l u d v i k l i n g a f l a n d d i s t r i k t e r n e

37. Opbygningen af det k roat iske betal ingsorgans k apacitet t i l at a nve n d e fø r - o g e f te r t i l t ræ d e l s e s m i d l e r n e k o r re k t h a r g i ve t blandede resultater. før K roat ien kunne begynde at gennem-fø r e fø r t i l t r æ d e l s e s fo r a n s t a l t n i n g e r t i l u d v i k l i n g a f l a n d d i -s t r i k te r n e, s k u l l e l a n d e t o p byg g e t i l s t ræ k k e l i g fo r va l t n i n g s-k apacitet t i l , at Kommiss ionen kunne overdrage de fornødne for valtningsbeføjelser t i l decentral for valtning uden forudgå-ende kontrol . for så v idt angår Sapard blev der kun overdra -get for valtningsbeføje lser t i l to foranstal tninger i september 2 0 0 6 2 0 i s t e d e t fo r d e f i re , s o m d e t o p r i n d e l i g t h avd e v æ re t planen.

38. for så vidt angår opbygning af k apacitet t i l at modtage IPARD-s tø t te va r f re m s k r i d te n e b e s k e d n e, s æ r l i g fo rd i m å l e n e m e d hensyn t i l de k roat iske myndigheders godkendelse 21 og over-dragelsen af for valtningsbeføjelser ik ke var sær l ig ambit iøse. På den ene s ide søgte programmet kun at opnå godkendelse for de to IPARD -foranstaltninger, som al lerede var blevet god -kendt under Sapard, og på den anden side var målet for de nye IPARD -foranstaltninger ik ke at opnå godkendelse, men kun at udar bejde dok umentat ionen for en mul ig f remtid ig godken -delse. På EU’s budget for 2007 var der st i l let bistand t i l rådig-hed under IPARD, men Phare 2005-projektet indeholdt ingen præcise mål for Kommissionens overdragelse af beføjelser med henbl ik på så hur t igt som mul igt at give K roat ien adgang t i l IPARD -støtte.

f ø r t i l t r æ d e l s e s b i s t a n d e n t i l u d v i k l i n g a f l a n d d i s t r i k t e r n e a f s p e j l e d e i k k e f u l d t u d a r b e j d s v i l k å r e n e e f t e r t i l t r æ d e l s e n

39. Sapard var det første learning by doing-program under ElfUl, og a l le de implementerede projekter var et led i den proces, der skul le hjælpe de administrat ive myndigheder med at op -rette den administrat ive ramme for gennemførelsen af medfi-nansierede projekter ef ter t i l t rædelsen. Denne omfattede for -va l tn ing af ansøgninger ( fu ldstændighedskontrol , analyse af forretningsplanen), stedlig kontrol før godkendelsen af projek-tet , beslutning om at yde Sapard-støtte, indgåelse af kontrak-ter, kontrol af udgif ternes støtteberett igelse og betal ing samt rappor ter ing t i l over vågningsudvalget og t i l Kommiss ionen.

20 Kommissionens

afgørelse 2006/658/Ef af

29. september 2006 om

overdragelse af støtteforvaltningen

til kontorer med ansvar

for gennemførelsen af

førtiltrædelsesforanstaltninger

inden for landbrug og udvikling

af landdistrikter i Kroatien

i førtiltrædelsesperioden

(EUT l 271 af 30.9.2006, s. 83).

21 jf. punkt 7, fodnote 7, om

godkendelse.

26


40. I d e t i l f æ l d e, hvo r d e k ro a t i s k e my n d i g h e d e r h a r f å e t o ve r -d ra g e t fo r v a l t n i n g s b e fø j e l s e r, s å d e k a n fo r v a l te fo ra n s t a l t -ningerne decentralt uden forudgående kontrol , k an før t i l t ræ -delsesprogrammerne i pr incippet gennemføres på de samme bet ingelser som dem, der v i l komme t i l at gælde ef ter t i l t ræ -delsen. I praks is a fspej lede Sapard- og IPARD -programmerne imidler t id ik ke fuldt ud de vi lk år, EU-støtten vi l bl ive for valtet under ef ter t i l t rædelsen:

a) Sapard-programmet er udeluk kende blevet for valtet af be -ta l ingsorganet på centra l t n iveau, og da revis ionen fandt s te d, b l e v I PA R D o g s å fo r va l te t ce nt ra l t . fø l g e l i g h a r b e -tal ingsorganets regionale kontorer endnu ik ke haft mulig -hed for at få prakt isk er far ing i at for valte før t i l t rædelses-programmer om udvik l ing af landdistr ikter, se lv om de v i l komme t i l at spi l le en centra l ro l le ef ter t i l t rædelsen 22.

b) betal ingsorganet anvendte udeluk kende manuel le proce -durer t i l for valtning af Sapard- og IPARD -projekter.

c ) b e t a l i n g s o r g a n e t h a v d e i k k e u d v i k l e t o g a n v e n d t e i k k e n o g e t s ys te m t i l p r i o r i te r i n g a f p ro j e k t a n s ø gn i n g e r. Pro -j e k t a n s ø gn i n g e r n e b l e v i s te d e t b e h a n d l e t e f te r fø r s t t i l møl le -pr incippet .

l a v a b s o r p t i o n a f s a p a r d - o g i p a r d - m i d l e r v æ k k e r b e k y m r i n g m e d h e n s y n t i l d e n f r e m t i d i g e a b s o r b t i o n a f m i d l e r f r a e l f u l

41. K ro at i e n s a b s o r p t i o n a f S a p a rd - m i d l e r h a r væ re t l av, o g ve d afs lutningen af programmet var der kun anmeldt udgif ter for 48 % af de t i ldelte midler. I fø lge resultat indik atorerne for Sa-p a rd - p ro gra m m e t fo r ve nte d e m a n , at 1 6 1 s tø t te b e re t t i g e d e p ro j e k te r v i l l e b l i ve f i n a n s i e re t i n d e n fo r ra m m e r n e a f d e to foransta l tn inger, men i rea l i teten b lev der k un undersk revet k o n t ra k te r fo r 4 9 p ro j e k te r, o g h e ra f v a r k u n 3 7 b l e ve t g e n -nemfør t ( j f. t a b e l 4 ) . I fem af de 21 amter var der ik ke blevet antaget én eneste Sapard-ansøgning. Nogle sektorer var i sær-l ig grad underrepræsenteret i forbindelse med gennemførelsen af foransta l tn ing 1 ( invester inger i landbrugsbedr i f ter ) , i sær mælkesektoren, dr ivhussektoren og frugt- og grøntsagssekto-ren. Det t yder på a lvor l ige svagheder ved k apaciteten i d isse sektorer og ved deres parathed t i l at absorbere EU-midler 23.

22 De kroatiske myndigheder

har besluttet, at de regionale

kontorer skal kontrollere, om

ansøgningerne kan behandles,

og udføre administrativ og

stedlig kontrol.

23 I mælkesektoren var to

projekter sammenlignet

med de 16 forventede

blevet gennemført (12,5 %),

i drivhussektoren var to

projekter sammenlignet

med de 14 forventede blevet

gennemført (14,3 %), og

i frugt- og grøntsagssektoren

var syv projekter sammenlignet

med de 42 forventede blevet

gennemført (16,7 %).


27


42. De beløb, der er indgået kontrakter om under IPARD, bek ræf-ter, at der stadig er problemer med at absorbere EU-midlerne t i l programmerne om udvik l ing af landdistr ikter. På budgettet for 2008 var der opfør t f inansiel le forpl igtelser t i l både IPARD 2007 (25,5 mil l ioner euro) og IPARD 2008 (25,6 mil l ioner euro) , som Kroatien ifølge EU’s budgetprocedurer ( j f. punkt 20) skulle have brugt ved udgangen af 2011. Men i maj 2011 var der efter f i re indk aldelser a f ansøgninger k un godkendt invester inger fo r c a . 1 6 , 9 m i l l i o n e r e u r o ( E U ’s d e l a f m i d l e r n e o g 3 3 % a f IPARD -budgettet for 2007 og 2008) 24. I betragtning af den t id, d e t v i l t a g e at i væ r k s æ t te yd e r l i g e re i n d k a l d e l s e r, b e h a n d l e ansøgningerne og gennemføre de godkendte projekter, er der en k lar r i s iko for, at en stor del a f midler ne på budgettet for 2007-2008 v i l skul le f r igøres.

43. Sapard- og IPARD-programmerne skul le t jene som aktiv læring (» learning by doing«) , men som følge af den lave absorpt ion e r d e k ro at i s k e l a n d b r u g e re o g fo ra r b e j d n i n g s v i r k s o m h e d e r endnu ikke blevet så for trolige med EU’s f inansieringsprocedu-rer, som man havde regnet med. Det v i l gøre det vanskel igere at absor bere den store s t igning i EU-støtten , som for ventes, når foransta l tn ingerne t i l udvik l ing af landdistr ikterne grad-vist indføres i fu ldt omfang i K roat ien ef ter t i l t rædelsen.

tA B e l 4s A PA r d - P r o j e k t e r I k r o At I e n

24 Rapport fra det kroatiske

betalingsorgan for strukturstøtte

til sektorerne landbrug, fiskeri

og udvikling af landdistrikter

om gennemførelsen af IPARD-

programmet, 24.5.2011.

ForanstaltningAntal

Gennemførte/forventede Forventede

projekter Ansøgninger Indgåede projekter

Gennemførte projekter

1. Investeringer i landbrugsbedrifter 110 84 26 19 17 %

2. Forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter og fiskerivarer

51 53 23 18 35 %

I alt 161 137 49 37 23 %

Kilde: Annual and final Report on the implementation of the Sapard Programme in the Republic of croatia (2006-2009), maj 2010.

28


44. først i 2009 fasts log Kommiss ionen endel igt , at en af nøgle -å r s a g e r n e t i l d e n l ave a b s o r p t i o n i fo r b i n d e l s e m e d S a p a rd -programmet var, at der fandtes en nat ional ordning, som for d e s a m m e fo ra n s t a l t n i n g e r s o m d e m , d e r b l e v f i n a n s i e re t a f Sapard, t i lbød mere fordelagt ige bet ingelser med fær re pro -cedurer og mindre kontrol. Efter Kommissionens indgriben be -s luttede K roat ien at nedlægge den konk ur rerende nat ionale ordning i november 2009, da den periode, hvor der kunne ind-gås kontrakter under Sapard, var udløbet. IPARD-programmets langsomme star t v iser imidler t id, at man stadig ik ke fuldt ud h a r b e h a n d l e t å r s a g e r n e t i l d e n l ave e f te r s p ø rg s e l f ra l a n d-bruger ne i for bindelse med ordningen for udvik l ing af land -distr ikter i K roat ien.

f ø r t I lt r æ d e l s e s B I s tA n d e n h A r B I d r Ag e t t I lAt s t y r k e k r o At I e n s A d m I n I s t r At I V e k A PAc I t e tm e d h e n s y n t I l At B e k æ m P e ko r r u P t I o n o go r g A n I s e r e t k r I m I n A l I t e t, m e n m A n s tå r f o r t s Ato V e r f o r s to r e u d f o r d r I n g e r

45. bek æmpelse af korruption og organiseret k r iminal i tet er et af de meget fø lsomme spørgsmål og et centra l t led i opbygnin-gen af Kroatiens k apacitet t i l at s ikre, at EU’s efter t i ltrædelses-støtte og de nationale midler vi l bl ive anvendt efter hensigten. før ti ltrædelsesstøtten fra EU er blevet brugt t i l at f inansiere to projekter om opbygning af inst i tut ionel k apacitet f inansieret over cARDS-programmet for 2002 og IPA-programmet for 2008 ( j f. f i g u r 4 ) .

f I g u r 4s t y r k e k A PAc I t e t e n t I l At B e k æ m P e ko r r u P t I o n o g o r g A n I s e r e tk r I m I n A l I t e t

Fælles sektormålProjekter før IPA IPA-projekter

Institutions-opbygning

med henblik på bekæmpelse af

korruption

CARDS 2002 Opbygning af kapacitet i Kontoret for Forebyg-gelse af Korruption og

Organiseret Kriminalitet (USKOK)

IPA 2007 Styrkelse af USKOK’s

kapacitet

Opbygning og styrkelse af USKOK’s kapacitet med henblik på at

bidrage til en mere produktiv bekæmpelse og forebyggelse af

korruption og organiseret kriminalitet



29


46. cARDS-projektet blev iværksat for at forbedre arbejdsgangen i Kontoret for forebyggelse af Korrupt ion og Organiseret K r i -minal i tet (USKOK ) , som var blevet oprettet i 2001. På t rods af s tore fors inkelser i pro jektets for beredelsesfase, som betød, a t d e t f ø r s t k o m i g a n g i 2 0 0 5 , v a r p r o j e k t a k t i v i t e t e r n e a f -s luttet ved udgangen af 2006. Opdagelse og for følgelse af et st igende antal t i l fælde af a lvor l ig organiseret k r iminal i tet og korrupt ion var en af indik atorerne for projektets ef fekt iv i tet , og her begyndte de første resultater af de undersøgelsesakt i-v i teter, som projektet støttede, at b l ive synl ige i 2009 i form af et s tor t anta l indberettede kor rupt ionssager. M ed hensyn t i l en anden indik ator – en bedre plads på det internat ionale korruptionsindeks Transparenc y International corruption Per-cept ion I ndex – gik K roat ien f ra at have været nr. 70 i 2005 t i l a t væ re n r. 6 2 i 2 0 1 0 , o g l a n d e t s p o i nt s te g f ra 3 , 4 i 2 0 0 5 t i l 4 ,1 i de f leste af årene ef ter projektets afs lutning.

47. Aktiviteterne under IPA 2007-projektet, som ifølge planen sk al være afsluttet i 2012, er udformet hensigtsmæssigt, så de byg-ger på det foregående projekt . I mel lemtiden er det samlede a nt a l s a g e r, s o m U S KO K b e h a n d l e r, b l e ve t ve d m e d at s t i g e. Højtstående pol i t ikere er b levet t i l ta l t og dømt, og det v iser, at USKOK er på rette spor med hensyn t i l at tack le korrupt ion på højeste niveau. Men, som Kommiss ionen understeger i s in statusrappor t for 2010 om K roat ien, er de nyl igt opgraderede ret l ige og administrat ive strukturer endnu ik ke i fuldt omfang blevet a fprøvet i praks is , samtid ig med at USKOK ’s k apaci tet t i l a t b e h a n d l e a v a n c e r e t ø k o n o m i s k k r i m i n a l i t e t u d g ø r e n sær l igt stor udfordr ing.

30


ko n k lu s I o n e r

48. E U’s fø r t i l t ræ d e l s e s b i s t a n d t i l K ro at i e n yd e r g e n e re l t e t væ -sent l igt b idrag t i l K roat iens f remsk r idt med hensyn t i l at op -bygge landets administrative kapacitet t i l at for valte de øgede midler f ra EU, der v i l b l ive st i l let t i l rådighed ef ter t i l t rædel -sen. Dog har bistanden indti l nu kun delvist været i stand t i l at opfylde sine mål, og på en række centrale områder vi l der være behov for s tøtte t i l yder l igere k apacitetsopbygning både før og efter t i l trædelsen. På de f leste af de områder, hvor der ydes før ti ltrædelsesbistand, har Kommissionen endnu ikke vurderet, o m K ro a t i e n s k a p a c i t e t e r t i l s t r æ k k e l i g t i l , a t l a n d e t k a n f å t i l ladelse t i l at implementere bistanden uden Kommiss ionens fo r u d g å e n d e k o nt ro l . M e d h e n s y n t i l i n d g å e l s e a f o f fe nt l i g e indkøbsaf ta ler og bek æmpelse af korrupt ion var der på t rods af de seneste f remsk r idt stadig et sær l igt behov for at st yrke støtten t i l de k roat iske myndigheder.

49. Kommissionens og de k roatiske myndigheders planlægning af b i s t a n d e n t i l a f h j æ l p n i n g a f K ro at i e n s b e h ov fo r k a p a c i te t s-opbygning har generelt været fornuf t ig. Man har lær t af er fa -r ingerne f ra t id l igere udvidelser, og der er b levet indfør t nye metoder t i l p lanlægning af b istanden og t i l at k nytte den t i l forhandl ingsprocessen. Programmeringsordningerne var vel -gennemtænkte og pr ior iterede k apacitetsopbygning, men der er for tsat behov for særl ig opmærksomhed på indkøbsk apaci -teten. D e rev iderede projekter var meget re levante i for hold t i l k apacitetsopbygningsaktiviteterne, men havde fokus på de centrale myndigheder, og indti l nu er der kun ydet begrænset støtte t i l de regionale organer, se lv om disse også v i l komme t i l a t s p i l l e e n v i g t i g ro l l e , n å r e f t e r t i l t r æ d e l s e s s t ø t t e n s k a l implementeres.

KONKlUSIONER OG ANbEfAlINGER


31


50. U d t r y k t i re s u l t ate r h a r E U - b i s t a n d e n , o g s å ve d h j æ l p a f a k -t i v l æ r i n g, yd e t e t v i g t i g t b i d r a g t i l o p bygn i n g a f K ro a t i e n s k apacitet t i l at for valte ef ter t i l t rædelsesstøtte. Dog er de t i l -s i g te d e re s u l t ate r a f n o g l e a f p ro j e k te r n e s t a d i g i k k e s i k re t , og rev isorer ne påpegede en ræk ke centra le problemer i den henseende. I mplementer ingen af projektbistanden i K roat ien h a r o f t e v æ re t b a g u d fo r d e n o p r i n d e l i g e t i d s p l a n , n a v n l i g på grund af fors inkelser som sk yldtes, at projekterne ik ke var t i l s t ræk kel igt modne, og fordi der manglede indkøbsk apaci-tet . Over vågningen og evalueringen af struktur fondsprojekter k an bl ive bedre. Der er b levet lagt stor vægt på at forberede s t o re i n f r a s t r u k t u r p ro j e k t e r p å c e n t r a l t n i ve a u, m e n s a n d re t y p e r p ro j e k t e r k u n h a r f å e t b e g r æ n s e t o p m æ r k s o m h e d, o g d e r e r e n d n u i k k e f u l d t u d e t a b l e re t e t s ys te m fo r u d v i k l i n g af fors lag t i l projekter f ra regionalt e l ler lok alt hold. Inden for udvik l ing af landdistr ikter har implementeringen været præget af lav absorpt ion, og udbyttet i form af akt iv lær ing regionalt o g p å s t ø t t e m o d t a g e r n i ve a u h a r v æ re t b e g r æ n s e t . S e l v o m der v ia EU-projekterne er sket en del f remsk r idt med hensyn t i l at bek æmpe korrupt ion og organiseret k r iminal i tet , er der for tsat store udfordr inger på dette område.

51. S e lv om der for tsat er mul igheder for yder l igere for bedr ing, er det k lar t , at Kommiss ionen har draget en v igt ig lære af de foregående udvidelser, og at dette har g jor t dens bistand t i l K roat ien mere ef fekt iv.

32


1. G ive s tørre pr ior i tet t i l opbygning af indk øbsk ap aciteten ved at planlægge og gennemføre uddannelseskurser både p å o g uden for arb ejdsp ladsen m e d s ær l igt fokus p å:

a) udarbejdelse af udbudsmater ia le, som fuldt ud overhol -der EU-standarderne

b) for valtning af udbud og indgåelse af kontrakter om kom-plekse projekter om offent l ige arbejder.

2 . Tage større skridt til at imødekomme behovene for kapacitets-opbygning på re gionalt o g lok alt niveau, navnl ig ve d at :

a) s ø rg e fo r, at a l l e re l e va nte o rg a n e r p å d e t te n i ve a u f å r mul ighed for at deltage i » learning by doing«-projekter

b) g i v e b e d r e m o t i v a t i o n o g s t ø t t e t i l u d v i k l i n g a f projekt idéer.

3 . V i d e re u d v ik l e v u rd e r in g e n a f p roj e k te r n e s e f f e k t i v i te t ve d at :

a) st yrke anvendelsen af SMAR T-mål

b) hjælpe de k roat iske myndigheder med at højne k val i te -ten af deres over vågningsrappor ter

c) sørge for, at der udføres midt vejsevaluer inger og ef ter-følgende evaluer inger.

4 . Opbygge en por tefølje af modne projek ter, som vi l være i s t and t i l f u ldt ud at absorb ere de ø ge de midler, der v i l være t i l rådighe d e f ter udvidelsen, s ær l ig ve d:

a) at sørge for, at den nødvendige tek niske dokumentation er fu ldstændig, når der er ta le om store projekter, som indsatsen indt i l nu har været koncentreret om

b) at sørge for, at der lægges mere vægt på at få oprettet en supplerende por tefølje af andre projekter t i l perioden ef ter t i l t rædelsen.

A n B e f A l I n g e r V e d r ø r e n d ee u ’ s B I s tA n d t I l k r o At I e n

A n B e fA l I n g e r

52. Kommiss ionen og de k roat iske myndigheder bør arbejde tæt sammen for at imødekomme følgende anbefal inger :


33


5. I forbindelse m e d pro gramm erne om udvik l ing af land -dis tr ik terne t ræ f fe forans t al tninger t i l at :

a) s ik re, at de nat ionale myndigheder opbygger deres k a-paci tet , så for val tn ingsbeføje lser ne vedrørende a l le de planlagte foranstal tninger k an overdrages

b) f i n d e u d a f , h v o r d a n d e r k a n u d v i k l e s f l e r e p r o j e k -t e r i m æ l k e s e k t o r e n , d r i v h u s s e k t o r e n o g f r u g t - o g grøntsagssektoren.

6 . St y rke forans t al tningerne t i l b ek æmp else af korruption ve d:

a) løbende at yde støtte t i l de opgraderede ret l ige og ad -minist rat ive s t rukturer ved h jælp af t winning og andre fo r m e r fo r rå d gi v n i n g o g m e d s æ r l i g t fo k u s p å b i s t a n d t i l at tack le avanceret økonomisk k r iminal i tet

b) a t f o r t s æ t t e m e d a t s ø r g e f o r, a t k o r r u p t i o n s n i v e a u e t o g a n d r e k o r r u p t i o n s r e l a t e r e d e s p ø r g s m å l o v e r v å g e s s t r e n g t i f ø r t i l t r æ d e l s e s p e r i o d e n o g i r e l a t i o n t i l E U ’s ef ter t i l t rædelsesstøtte.

53. fo r s å v i d t a n g å r fø r t i l t r æ d e l s e s b i s t a n d t i l a n d re k a n d i d a t-lande og potent ie l le k andidat lande bør Kommiss ionen:

7. Når det er re levant tage er far ingerne f ra før t i l trædelses-bis tanden t i l K roatien i b etragtning, når den yder før t i l -t ræ delsesbis t and t i l andre lande, o g nav nl ig

a) s ø r g e fo r, a t d e r i n d e n t i l t r æ d e l s e s d a t o e n e r t i l s t r æ k -kel ig dokumentat ion for gode resultater med decentra l for valtning uden forudgående kontrol

b) lægge større vægt på at s ik re, at fors lagene t i l projekter om før t i l t rædelsesbistand er t i l stræk kel igt modne t i l , at de k an gennemføres inden for den fastsatte t idsplan.

A n B e f A l I n g e r V e d r ø r e n d e e u ' sf ø r t I lt r æ d e l s e s B I s tA n d t I l A n d r e l A n d e

34


Vedtaget af Afdel ing I I I , der ledes af K arel PINXTEN, medlem af Revisionsretten, i luxembourg på mødet den 25. oktober 2011.

På R e v i s i o n s r e t t e n s v e g n e

Ví tor Manuel da S I lVA c A l D E I R A

Fo r m a n d


35


d e 35 k A P I t l e r I r e g e lVæ r k e t ( 30. j u n I 2011 )B I l A g I

Nr. Kapitler Forhandlingernes start Midlertidig afslutning af forhandlingerne

1 Fri bevægelighed for varer 25.7.2008 19.4.2010

2 Arbejdskraftens frie bevægelighed 17.6.2008 2.10.2009

3 Retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser 26.6.2007 21.12.2009

4 Fri kapitalbevægelighed 2.10.2009 5.11.2010

5 Offentlige indkøb 19.12.2008 30.6.2010

6 Selskabsret 26.6.2007 2.10.2009

7 Immaterialret 29.3.2007 19.12.2008

8 Konkurrencepolitik 30.6.2010 30.6.2011

9 Finansielle tjenesteydelser 26.6.2007 27.11.2009

10 Informationssamfundet og medier 26.6.2007 19.12.2008

11 Landbrug og udvikling af landdistrikter 2.10.2009 19.4.2011

12 Fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik 2.10.2009 27.7.2010

13 Fiskeri 19.2.2010 6.6.2011

14 Transportpolitik 21.4.2008 5.11.2010

15 Energi 21.4.2008 27.11.2009

16 Skatter og afgifter 2.10.2009 30.6.2010

17 Økonomisk og monetær politik 21.12.2006 19.12.2008

18 Statistik 26.6.2007 2.10.2009

19 Social- og arbejdsmarkedspolitik 17.6.2008 21.12.2009

20 Erhvervs- og industripolitik 21.12.2006 25.7.2008

21 Transeuropæiske net 19.12.2007 2.10.2009

22 Regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenter 2.10.2009 19.4.2011

23 Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder 30.6.2010 30.6.2011

24 Retfærdighed, frihed og sikkerhed 2.10.2009 22.12.2010

25 Videnskab og forskning 12.6.2006 12.6.2006

26 Uddannelse og kultur 11.12.2006 11.12.2006

27 Miljø 19.2.2010 22.12.2010

28 Forbruger- og sundhedsbeskyttelse 12.10.2007 27.11.2009

29 Toldunion 21.12.2006 2.10.2009

30 Forbindelser med tredjelande 12.10.2007 30.10.2008

31 Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik 30.6.2010 22.12.2010

32 Finansiel kontrol 26.6.2007 27.7.2010

33 Finansielle bestemmelser og budgetbestemmelser 19.12.2007 30.6.2011

34 Institutioner 5.11.2010 5.11.2010

35 Andre spørgsmål I/R 30.6.2011

36


ProgramOverdragelse med henblik på decentral forvaltning

Med forudgående kontrol Uden forudgående kontrol

Phare 7.2.2006 Ikke indført

ISPA 13.2.2006 Ikke indført

IPA I 28.10.2008 Endnu ikke indført

IPA II 14.11.2008 Endnu ikke indført

IPA III

– Transport 3.11.2008 Endnu ikke indført

– Miljø 29.10.2008 Endnu ikke indført

– Regional konkurrenceevne 29.10.2008 Endnu ikke indført

IPA IV 1.12.2008 Endnu ikke indført

Sapard

– Foranstaltning 1, investeringer i landbrugsbedrifter I/R1 29.9.2006

– Foranstaltning 2, forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter og fiskerivarer

I/R 29.9.2006

IPA V (IPARD)

– Foranstaltning 101, investeringer i landbrugsbedrifter I/R 30.11.2009

– Foranstaltning 103, investering i forarbejdning og markedsføring af landbrugs- og fiskeriprodukter

I/R 30.11.2009

– Foranstaltning 201, forberedende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af miljøforanstaltninger i landbruget

I/R Endnu ikke indført

– Foranstaltning 202, udarbejdelse og gennemførelse af lokale strategier for udvikling af landdistrikter

I/R Endnu ikke indført

– Foranstaltning 301, forbedring og udvikling af land-distrikternes infrastruktur

I/R 17.3.2011

– Foranstaltning 302, diversificering og udvikling af økonomisk virksomhed i landdistrikterne

I/R 17.3.2011

– Foranstaltning 505, teknisk bistand I/R Endnu ikke indført

1 I/R: ikke relevant. Sapard og IPARD kan kun gennemføres ved decentral forvaltning uden forudgående kontrol.

B I l A g I Iko m m I s s I o n e n s o V e r d r Ag e l s e A f f o r VA lt n I n g e n t I ld e k r o At I s k e m y n d I g h e d e r , d e r e r A n s VA r l I g e f o re u - m I d l e r n e ( 15. j u n I 2011 )


37


Projekter før IPABeløb, der er indgået kontrakter for, i millioner euro

EU-bidrag Nationalt bidrag EU-bidrag + nationalt bidrag

1 Sapard foranstaltning 2 – GLAZIR 1,019 0,339 1,358

2 Sapard foranstaltning 2 – CONEX Handel 1,033 0,344 1,377

3 Sapard foranstaltning 1 – AGROMEDIMURJE 0,251 0,083 0,334

4 Sapard foranstaltning 1 – MURKOVIČ 0,256 0,086 0,342

5Phare 2005, støtteordningen for erhvervsrelateret infrastruktur

5,280 4,264 9,544

6ISPA 2005, Vincovci til Tovarnik til statsgrænsen: istandsættelse af jernbaneanlæg

28,789 31,394 60,183

7CARDS 2004, lokalt partnerskab for beskæftigelse Fase II

1,488 – 1,488

8 CARDS 2002, kapacitetsopbygning til USKOK 0,650 – 0,650

9Phare 2005, opbygning af institutionel kapacitet og støtte til gennemførelsen af SAPARD/IPARD

3,822 – 3,822

10Phare 2006, udvikling af institutionel kapacitet og en pipeline af projekter til strukturfondene

6,200 – 6,200

Projekter før IPA i alt 48,788 36,510 85,298

IPA-projekterBudgetterede beløb i millioner euro

EU-bidrag Nationalt bidrag EU-bidrag + nationalt bidrag

11IPA komponent IIIc, regional konkurrenceevne Operationelt Program 2007-2009

19,823 6,608 26,431

12IPA 2007 komponent III, hovedbanegården i Zagreb Signal- & sikringssystem

14,025 4,675 18,700

13.aIPA 2007-2009 komponent IV, lokalt partnerskab for beskæftigelse fase III

2,210 0,390 2,600

13.bIPA 2007-2009 komponent IV, lokalt partnerskab for beskæftigelse fase III

1,615 0,285 1,900

14IPA 2007 komponent I, styrkelse af USKOK’s kapacitet

1,000 – 1,000

15IPA 2007 komponent I, etablering af et effektivt og finansielt forsvarligt forvaltningssystem og kontrol med anvendelsen af landbrugsmidler

5,114 0,375 5,489

16IPA 2008 komponent I, støtte til forvaltning, overvågning og evaluering af strukturinstrumenter

4,000 0,288 4,288

IPA-projekter i alt 47,787 12,621 60,408

B I l A g I I Il I s t e o V e r d e r e V I d e r e d e P r o j e k t e r

38


sAmmenfAtnIng

III .Kommiss ionen hi lser Revis ionsrettens vur-d e r i n g v e l k o m m e n . K r o a t i e n h a r u n d e r t i l t rædelsesfor handl inger ne k lar t for pl ig-tet s ig t i l at opbygge s in indkøbsk apacitet o g d e re g i o n a l e o g l o k a l e my n d i g h e d e r s k a p a c i t e t . K o m m i s s i o n e n o ve r v å g e r n ø j e K roat iens overholdelse af disse forpl igtel -ser og de videre forberedelser helt frem ti l t i ltrædelsen.

IV.K o m m i s s i o n e n m e n e r, a t fø r t i l t r æ d e l s e s -bistand med stor succes har bidraget t i l at opbygge Kroatiens administrative kapacitet.

forsinkelser i gennemførelsen skyldtes for-t r insv is den kompl icerede ak k rediter ings-procedure og er e f ter hånden ved at være overvundet.

Der blev indledningsvis fokuseret på store projekter, hvilket afspejler de er faringer der er gjor t i nye medlemsstater, hvor svaghe -der i udarbejdelsen og gennemførelsen af store projekter var skyld i de fleste af forsin-kelserne i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken.

S a m m e n l i g n e t m e d S a p a r d , s o m v a r d e t første program for udvik l ing af landdistr ik-ter, der blev gennemfør t i Kroatien, har det n u v æ r e n d e I PA R D - p r o g r a m t i l t r u k k e t s i g større interesse fra potentiel le støttemod-t a g e re , hv i l k e t ø g e r s a n d s y n l i g h e d e n fo r e n m e r e v e l l y k k e t g e n n e m f ø r e l s e . K o m -m i s s i o n e n h a r u n d e r d e n n e k o m p o n e n t a l l e r e d e o v e r d r a g e t f o r v a l t n i n g s b e f ø j e l -s e r u d e n f o r u d g å e n d e k o n t r o l f o r f l e r e fo ra n s t a l t n i n g e r. S o m n æ v nt u n d e r p u n k t 7 i d e n n e b e r e t n i n g e r d e t d e n n e f o r m f o r f o r v a l t n i n g , s o m s v a r e r b e d s t t i l d e n m å d e , h v o r p å E U ' s s t ø t t e f o r v a l t e s e f t e r t i l t rædelsen.

KOMMISSIONENS SVAR


3939


V.K o m m i s s i o n e n h i l s e r R e v i s i o n s re t te n s v u r -dering velkommen. Anbefalingerne stemmer overens med er faringerne fra Kommissionens egne vurderinger og følges al lerede op el ler integreres i udvik l ingen af f inans ie l s tøtte, navnlig de reviderede flerårige planlægnings-dokumenter for 2011-2013.

BemærknInger

5.Med hensyn til f igur 1 (ti ldeling af EU's efter-tiltrædelsesstøtte) er de tildelinger, der henvi-ses t i l i tabellen for 2013, de t i ldelinger, der fremgår af udk astet t i l t i l trædelsestraktaten med Kroatien, eksklusive udgifter ti l den fæl-les landbrugspolitik. for 2014 og fremefter vil det faktiske beløb, som Kroatien vil modtage, afhænge af udfaldet af forhandl ingerne om EU's f inansiel le ramme for 2014-2020. Kom-missionen mener derfor, at data for 2014-2015 i figur 1 bør behandles som estimater.

13.Kommissionen mener, at benchmarktilgangen blev anvendt bredt og omfattende på Kroa -tien ved at inddrage aspekter af institutionel for valtning og gennemførelse. forhandlings-rammerne for K roat ien gav mul ighed for at anvende benchmarkmål for åbning og lukning af forhandlingskapitler. benchmarkmålene og o p n å e l s e n h e r a f f a s t l æ g g e s a f R å d e t e f t e r henstil l ing fra Kommissionen. benchmarkmål fremmer kvaliteten af forhandlingsprocessen ve d at s i k re, at k a n d i d at l a n d e t e r t i l s t ræ k -kel igt forberedt t i l at gå ind i meningsfulde forhandl inger og påtage s ig forpl igtelserne i forbindelse med medlemsk ab. benchmark-mål er individuelle og afhænger af de enkelte for handl ingsk apit ler ( f.eks . k api te l 11 e l ler k a p i te l 2 2 ) s a mt a f d e e n k e l te o m rå d e r o g det system, som skal oprettes. benchmarkmål tager højde for behovet for at opbygge kapa-citet gradvist og have den relevante kapacitet og de relevante strukturer på plads inden ti l -trædelsesdatoen samt for at måle udviklingen i forbindelse med oprettelsen af disse struk-turer. Kommissionen overvåger nøje udviklin-gen i forhold t i l benchmarkmål ved hjælp af al le t i lgængelige værktøjer, som f.eks. år l ige statusrapporter og møder i henhold ti l stabi-l iserings- og associeringsaftalen (SAA).

16.S y s t e m a t i s k f e e d b a c k f r a K o m m i s s i o n e n om skete fe j l og nødvendige for bedr inger h a r h j u l p e t K r o a t i e n m e d a t o p b y g g e o g f o r b e d r e s i n i n d k ø b s k a p a c i t e t . fø r K o m -m i s s i o n e n k a n i nd dra ge s in foru dgå ende kontrol, sk al den kontrol lere, at modtager-l a n d e t o p f y l d e r m i n i m u m s k r a v e n e i a r t i -kel 18 , s tk . 2 , i IPA- gennemførelsesforord-n i n g e n , d v s . h a r e t e f f e k t i v t f u n g e r e n d e for valtnings- og kontrolsystem. Der afhol-des regelmæssige møder med Kroat ien for at drøfte afhjælpning på grundlag af køre -planer. Endvidere vi l EU for tsat støtte pro -cessen med at opbygge indkøbskapaciteten med økonomisk støtte samt workshopper og seminarer.

I t i l f æ l d e a f k o m p l i c e r e d e i n f r a s t r u k t u r -projekter, som k ræver særl ige færdigheder o g s æ r l i g v i d e n , a r ra n g e re d e K o m m i s s i o -nen støtte fra jaspers ( joint Assistance for Suppor t ing Projec ts in European Regions) m e d h e n b l i k p å a t o p b y g g e k a p a c i t e t e n for a l le interessenter i Kroatien og udvik le en por tefø l je a f fu ldt udvik lede projekter for bedre at være i stand ti l fremadrettet at absorbere midlerne fra struktur fondene og Samhørighedsfonden.

19.Kroatiens institutionelle rammer for samhø -r ighedspol i t ik ken/pol i t ik ken for udvik l ing a f l a n d d i s t r i k t e r b y g g e r p å e k s i s t e r e n d e strukturer for gennemførelsen af IPA-kom-ponenterne I I , I I I , IV og V (pr imær t på cen-tra l t p lan) . Dette valg blev foretaget sam-m e n m e d d e k ro at i s k e my n d i g h e d e r, d e l s for at s ik re inst i tut ionel kontinuitet på t i l -trædelsestidspunktet og dels for at undgå at miste invester inger i k apacitetsopbygning. K ro at i e n h a r fo r p l i g te t s i g t i l a t o p byg g e r e l e v a n t e l o k a l e o g r e g i o n a l e o r g a n e r s k a p a c i te t , o g d e t te v i l b l i ve ove r vå g e t a f Kommissionen frem til t i ltrædelsen.

KOMMISSIONENS SVAR

40


20.Der forekommer fortsat forsinkelser i forbin-delse med gennemførelsen, navnl ig for de operationelle programmer for transpor t og mil jø, som følge af sene ak k rediter inger af for valtningssystemer på nat ionalt plan og dermed overdragelse af forvaltning fra Kom-missionens side. Gennemførelsen kunne ikke indledes, før forvaltningen blev overdraget. Endvidere er de infrastrukturprojekter, som f i n a n s i e re s u n d e r d e to o p e rat i o n e l l e I PA I I I - p r o g r a m m e r, k o m p l i c e r e d e o g k r æ v e r e n d v i d e re, at p l a n l æ gn i n g s - , i n d k ø b s - o g gennemførelsesakt iv iteter sk al gennemfø -res i overensstemmelse med EU's regler. Der indførtes afhjælpningsforanstaltninger, som vil blive intensiveret, som f.eks. løbende tek-nisk bistand, tæt samarbejde med EU's dele-gation, øget vejledning, specif ikke semina-rer og workshopper. forslag om at strømline og effektivisere IPA på grundlag af er far in-ger vil også blive drøftet inden for de næste finansielle rammer (se punkt 51).

Med hensyn t i l komponent V underrettede Kommissionen i april 2011 de kroatiske myn-digheder om r is ikoen for fr igørelse af mid-lerne ti l udvik ling af landdistr ikter for 2007 og 2008 og opfordrede dem til at træffe pas-sende afhjælpningsforanstaltninger, herun-der at gennemføre en detal jeret analyse af hindringerne for, at mulige støttemodtagere kan anvende midlerne, og en handlingsplan, der skal f jerne sådanne hindringer hur tigst muligt. Kroatien blev endvidere anmodet om hver anden måned at underrette Kommissio -nen om udvik lingen i forbindelse med afta-ler indgået under komponent V.

21.D e t e r v i g t i g t at s k e l n e m e l l e m I S PA- p ro -j e k t e r o g I PA - p r o g r a m m e r. I f o r b i n d e l s e med ISPA kunne f inansier ingsaf ta len (dvs. f inansieringsmemorandummet) ikke under-tegnes, før Kommiss ionen havde vedtaget beslutningen om godkendelse af projektet. I forbindelse med IPA kunne finansieringsaf-talen imidler tid ikke under tegnes umiddel -bart efter, at Kommissionen havde vedtaget beslutningen om det operationelle program. Den ekstra betingelse for under tegnelse af f inansieringsaftalen var overdragelse af for-valtningsbeføjelser. Denne forskel gør det vanskeligt at sammenligne ISPA direkte med IPA.

Se også svaret under punkt 20.

22.fre m s k y n d e l s e a f i n d k ø b s p ro ce s s e n e r e t område, som over våges intens ivt , idet de k ro at i s k e my n d i g h e d e r o g K o m m i s s i o n e n konstant undersøger nye måder, hvorpå de kan offentl iggøre udbud og indgå kontrak-ter tidligere. Der er indarbejdet benchmark-mål i denne henseende i køreplanerne med henblik på at undgå forudgående kontrol.

23.K o m m i s s i o n e n h j æ l p e r m e d a t o p b y g g e indkøbsk apacitet gennem systematisk vej-ledning, møder om indkøbsspørgsmål med d e n a t i o n a l e m y n d i g h e d e r o g f e e d b a c k på skete fe j l og nødvendige forbedr inger. S e lv om dette indimel lem bet yder fors in -k e l s e r, e r d e t e t v i g t i g t a s p e k t m e d h e n -s y n t i l f o r n u f t i g f i n a n s i e l f o r v a l t n i n g a f efterti ltrædelsesstøtten.

fors inkelser sk yldes pr imær t den lær ings-kurve, som myndighederne fulgte og fortsat fø l g e r, n av n l i g m e d h e n s y n t i l i n f ra s t r u k-turprojekter, som er komplicerede og tager lang tid at udarbejde (se punkt 16). Spørgs-m å l e t o m a t o p b y g g e i n d k ø b s k a p a c i t e t og reducere fors inkelser i gennemførelsen rejses regelmæssigt i re levante fora ( f.eks. overvågningsudvalg).

KOMMISSIONENS SVAR


4141


24.»N+3«-reglen er en udfordr ing, navnl ig for d e p ro gr a m m e r, d e r k r æ ve r ove rd r a g e l s e af for valtningsbeføjelser og mere specif ikt overdragelse uden forudgående kontrol fra Kommissionens s ide. Med hensyn t i l udbe -tal ingsfr isterne har et land i pr incippet tre år ti l at bruge støtten (N+3-reglen). I praksis er denne periode imidlertid meget kortere – gennemførelsen starter først, når forvaltnin-gen er blevet overdraget.

Kommissionen henviser endvidere ti l sit svar ti l punkt 20.

25.Er faringer som følge af IPA-komponenterne I I I-V bør lette den nationale akkrediterings-proces og dermed give mulighed for en let-tere og hurtigere opstart.

Den inst itut ionel le kontinuitet mel lem IPA o g e f t e r t i l t r æ d e l s e s i n s t r u m e n t e r n e b ø r hjælpe med at reducere r is ikoen for lang -s o m a b s o r p t i o n a f e f t e r t i l t r æ d e l s e s s t ø t -ten. Dette k an gøre det lettere at vurdere overholdelsen.

Teknisk bistand, herunder jaspers (se svaret t i l punkt 16) , st i l les t i l rådighed under IPA for at støtte nationale myndigheder i udar-bejdelsen af indkøbsdokumenterne, så de er k lar ti l at blive offentliggjort, så snart efter-ti ltrædelsestildelingerne er ti l rådighed.

H v a d a n g å r p ro g r a m m e t fo r u d v i k l i n g a f landdist r ikter e f ter t i l t rædelsen, v i l dette p ro gra m o m f at te f l e re p o te nt i e l l e s tø t te -modtagere/foranstaltninger end IPARD og v i l d e r m e d g ø re d e t m u l i g t a t a b s o r b e re e n d n u f l e r e a f m i d l e r n e t i l u d v i k l i n g a f landdistrikter.

27.K o m m i s s i o n e n p l a n l æ g g e r a t a n v e n d e SMART-mål og dermed forbundne indikato-rer mere systematisk i sine programmerings- og planlægningsaktiviteter.

M i d t v e j s e v a l u e r i n g e r n e f o r k a n d i d a t l a n -dene under IPA I I I er planlagt t i l s lutningen a f 2 0 1 1 / b e g y n d e l s e n a f 2 0 1 2 . I K ro a t i e n s t i l fælde falder t idspunktet for midtvejseva-l u e r i n g e r n e s a m m e n m e d t i d s p u n k te t fo r den forudgående evaluering af struktur fon-denes operationel le programmer (Kroatien forpligtede sig t i l at forelægge de endelige operat ionel le programmer for struktur fon-dene inden udgangen af 2012). Struktur fon-denes fremtidige operationelle programmer vil være tidligere operationelle programmer under IPA, som udvides for at tage højde for det supplerende budget.

28.E t p r o j e k t , s o m a f s p e j l e d e m o d e l l e n f o r lokale partnerskaber for beskæftigelse i al le 2 1 l a n d e , b l e v s t ø t t e t u n d e r I PA - k o m p o -nent IV. Dette projekt reaktiverede struktu-rerne i de lok ale par tnersk aber s iden 2009 o g b l e v i v i d u d s t r æ k n i n g i n d d r a g e t i a t f o r m u l e r e l a n d e n e s u d v i k l i n g s s t r a t e g i e r for menneskel ige ressourcer og handlings-planer og banede der med vejen for deres fremtidige inddragelse i ESf-projekter. Gen-n e m l ø b e n d e te k n i s k e b i s t a n d s o rd n i n g e r undersøges i øjeblikket mulighederne for at gøre lokale partnerskaber for beskæftigelse bæredygtige.

29.I den anden fase af IPA IV (2010-2011) blev der foreslået et projekt t i l opbygning af de lok ale par tnersk abers administrat ive k apa-citet. Indkaldelsen af forslag ventes offent-l iggjor t ved udgangen af 2011 og vi l foku-s e re p å at s tø t te d e l o k a l e p a r t n e r s k a b e r for beskæftigelse i udvik lingen af en politik for amterne, forbedre handlingsplanerne og udarbejde og evaluere projekter.

KOMMISSIONENS SVAR

42


30.Inden et eventuelt byggeri kan indledes, og området tages i brug, skal de virksomheder, som købte grundene, have de relevante til la-delser. I Kroatien varer denne administrative del a f proceduren normalt to år. E f tersom der for tsat arbejdes på at skaffe t i l ladelser, er det for t idligt at sige, om projektet er en s u cce s e l l e r e j . fo r s i n k e l s e n a nt yd e r b l o t længden af den administrat ive procedure, som går forud for enhver byggeaktivitet.

31.fo r s i n k e l s e r n e i p r o c e d u r e n f o r e v a l u e -r ing af t i lskudsordningen skyldtes pr imær t d e t s t o re a n t a l a n s ø g n i n g e r s o m s v a r p å indkaldelsen.

Projektets potent ie l le t i l skudsmodtageres kapacitet opbygges med støtte fra eksterne eksperter (aftalen om teknisk bistand i hen-hold ti l t i lskudsordningen) og er farne med-arbejdere i det relevante ministerium.

M e d h e n s y n t i l d e o rg a n e r, s o m e r u d p e -get ti l at være ansvarl ige for det fremtidige operationelle program for regional konkur-renceevne, har K roat ien endel ig bestemt, at programmet også efter t i l trædelsen sk al g e n n e m fø r e s a f d e t c e n t r a l e a g e n t u r fo r f inansier ing og af taler (cfcA). De organer, som blev udpeget på tidspunktet for Revisi-onsrettens revision (bIcRO, HAMAG og ARD), vil ikke længere være involveret.

D a K o m m i s s i o n e n b e s l u t te d e a t fo k u s e re på de ti mindst udvik lede amter, indgik den et kompromis mel lem behovet for på den ene side at koncentrere bistanden og redu-cere de regionale forskelle og på den anden side de øvrige amters r isiko for at gå glip af muligheder.

E f te r K o m m i s s i o n e n s o p f at te l s e e r d e n n e gradvise ti lgang den mest hensigtsmæssige metode t i l at s ik re de bedste resultater og den største virkning af de begrænsede IPA-midler ( for det operat ionel le program for regional konkurrenceevne omk ring 12 mil-l ioner euro pr. år i perioden 2007-2011).

32.jernbanerehabiliteringsprojektet under ISPA 2 0 0 5 v a r d e n fø r s t e j e r n b a n e i nve s t e r i n g, som K roat ien gennemfør te med støtte f ra EU. På det t idspunkt var der en generel og natur l ig mangel på er far ing med og k apa -c i te t t i l u d a r b e j d e l s e a f u d b u d s m ate r i a l e i K ro a t i e n , hv i l k e t m e d fø r t e fo r s i n k e l s e r. Ikke desto mindre er disse forsinkelser del-vist indhentet, og projektet ventes at være gennemført inden udgangen af 2011.

j er nbaneprojektet under IPA for 2007 om arbejde på Zagrebs hovedbanegård bekræf-ter, at der er gjort visse er faringer som følge a f I S PA - p ro j e k te t . D e k o r te re fo r s i n k e l s e r i anden runde af jernbaneprojekterne synes a t b e k r æ f t e , a t a k t i v l æ r i n g h a r h a f t e n virkning.

33.D e n re l e va nte I S PA- k o nt ra k t e r l a n g t d e n største kontrakt, som er f inansieret via EU-budgettet i Kroatien, og all igevel kunne der k un gennemføres en rekonstrukt ion af en l i l le del af jernbanenettet i forhold t i l hele korr idorens længde. Der er imidler t id al le -rede planlagt andre sektioner af den samme korr idor, og midlerne er s ik ret . Korr idoren opgraderes i faser, i takt med at midlerne bliver ti lgængelige.

Se også svaret under punkt 32.

KOMMISSIONENS SVAR


4343


34.fo k u s p å s t ø r re p ro j e k t e r a fs p e j l e r K ro a -t i e n s p r i o r i t e t e r i f o r h o l d t i l r e g e l v æ r -k e t ( k rav o g k o r te ove rg a n g s p e r i o d e r fo r regelvær ket på mi l jøområdet og fok us på TEN-T-infrastruktur).

K o m m i s s i o n e n h a r t r u f fe t yd e r l i g e re fo r -anstaltninger for at motivere regionale og lokale initiativtagere ti l at udvik le projekter ti l de fremtidige operationelle programmer, fra oplysningsworkshopper i de regioner, de er rettet mod, t i l målrettet teknisk bistand, d e r s k a l s tø t te i n i t i a t i v t a g e r n e i a t u d a r-bejde vel lyk kede ansøgninger i den anden og tredje indkaldelse. Udarbejdelsen af hele d e n n ø d ve n d i g e te k n i s k e d o k u m e nt at i o n følges nøje op af Kommissionen og de kroa-tiske myndigheder.

H vad angår ledelses infor mat ionssystemet for disse midler er der rapporteret om frem-skridt efter Revisionsrettens revision. GD for Regionalpolitik konkluderede for nylig efter en revision, at:

»Der er sket ti lfredsstil lende fremskridt ved-rørende den praktiske anvendelse af ledel-sesinformationssystemet (MIS). Visse modu-ler bør afsluttes for at lette gennemførelsen og overvågningen af projekterne.«

Som følge af støttemodtagernes ar t og type b e s t å r I PA - k o m p o n e n t I V u d e l u k k e n d e a f mindre projekter inden for udvikling af men-neskelige ressourcer.

35.K o m m i s s i o n e n a n e r k e n d e r, a t r e k r u t t e -r i n g o g f a s t h o l d e l s e a f k v a l i f i c e r e t p e r -s o n a l e i o f f e n t l i g e f o r v a l t n i n g e r e r o g f o r t s a t v i l v æ r e e n u d f o r d r i n g , i k k e k u n i Kroatien eller i kandidatlandene, men også i medlemsstaterne.

K o m m i s s i o n e n fo r h o l d e r s i g k o n s t a n t t i l dette spørgsmål og v i l for tsætte over våg-ningen på dette område, b l .a . under rev i -s ionsbesøg, over vågningsaktiviteter og på bilaterale møder.

Med hensyn ti l den udfordring, som de kroa-tiske myndigheder står over for, er det vig-t igt at anerkende det arbejde, de udfører, som det k an ses i EU's fælles holdningsdo -kument om kapitel 22 af 15. april 2011.

37.Kommissionen mener, at opbygningen af de o rg a n e r, d e r s k a l g e n n e m fø re S A PA R D o g IPA-komponent V samt overdragelsen af for-valtningsbeføjelser uden forudgående kon-trol f ra Kommissionens s ide, er væsentl ige resultater navnlig i lyset af den store udfor-dring med at opbygge et helt nyt system ti l gennemførelse af SAPARD, som de kroatiske myndigheder har s tået over for uden den store er faring på området.

E n d v i d e re h a r b e n c h m a r k t i l g a n g e n t i l a t o p b y g g e d e t k r o a t i s k e b e t a l i n g s o r g a n s kapacitet med henblik på efter ti ltrædelses-støtte givet betydelige resultater. Kroatien har optrappet s i t arbejde og v ist t i l s t ræk-kelige fremskridt med hensyn t i l at oprette betalingsorganet, således at landet opfylder bet ingelsen for at luk ke k apit let om land -brug og udvikling af landdistrikter.

Kommiss ionens personale over våger nøje udvik l ingen i det k roatiske betal ingsorgan og yder intensiv rådgivning om oprettelse af ledelses- og kontrolsystemer t i l den fæl -l e s l a n d b r u g s p o l i t i k , s o m o p f y l d e r E U ' s k rav. IPA 2007 t i lbyder yderl igere støtte t i l betalingsorganet.

KOMMISSIONENS SVAR

44


38.Der er overdraget forvaltningsbeføjelser for f i re I PA R D - fo r a n s t a l t n i n g e r i h e n h o l d s v i s november 2009 og mar ts 2011, og yder l i -gere to er p lanlagt . Det var hensigtsmæs-sigt , at projektet med tek nisk bistand ik ke indeholdt præcise mål for overdragelsen af for valtningsbeføjelser, således at systemet og k alenderen stadig t i lhør te de nationale myndigheder, hv i lket er a fgørende for, at systemet kan fungere, og det let kan over fø-res efter ti ltrædelsen.

Se svaret ti l punkt 37.

40. a)både Sapard- og IPARD -programmerne var konstrueret , så de kunne for valtes på cen-t r a l t n i v e a u , d a b e t a l i n g s o r g a n e t p å d e t t i d s p u n k t , hvo r d e b l e v g o d k e n d t , e n d n u ikke havde nogen regionale kontorer.

betal ingsorganet (herunder regionale kon-t o r e r ) b l e v o f f i c i e l t o p r e t t e t v e d l o v o m b e t a l i n g s o rg a n e t fo r l a n d b r u g, f i s k e r i o g u d v i k l i n g a f l a n d d i s t r i k te r ( fe b r u a r 2 0 0 9 , S t a t s t i d e n d e 3 0 / 2 0 0 9 ) . R e g i o n a l e k o n t o -rer og deres medarbejdere indgår for t iden i løbende projekter/kontrakter under IPA-komponent I med henbl ik på at forberede betalingsorganet på gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik efter ti ltrædelsen.

E n d v i d e r e h a r K o m m i s s i o n e n s r e v i s i o n s -b e s ø g o m o v e r v å g n i n g a f o p r e t t e l s e n a f d e t f r e m t i d i g e b e t a l i n g s o r g a n f o r E G f l /ElfUl omfattet såvel centrale som regionale k o nto re r. b å d e h ove d k o nto re t o g e n k e l te regionale kontorer blev besøgt. I de ef ter-følgende anbefal inger var der fokus på de nødvendige forbedr inger/foranstaltninger med hensyn t i l at opfy lde ak k rediter ings -k r i ter ierne og de relaterede k apacitetsop -byggende aspekter på begge niveauer (dvs. uddannelse, mere personale, konsolidering a f 8 6 r e g i o n a l e k o n t o r e r t i l 2 1 m e d d e n deraf følgende f lytning af kontorudstyr og sikkerhed).

40. b)D e t b l e v a f h e n s y n t i l o m k o s t n i n g s e f fe k -t iv itet anset for at være ude af propor t ion at vælge et computerst yret system under Sapard og IPA-komponent V. Endvidere er d e r fo r t s a t n æ s t e n t o å r t i l t i l t r æ d e l s e n , hvor betalingsorganet kan sætte sig ind i de forretningsprocedurer, som nu fast lægges i det integrerede system for for valtning og kontrol med hjælp fra projektet under IPA-komponent I 2007, som er udtaget ti l denne revis ion. I følge projektplanerne går syste -met ind i testfasen i star ten af 2012. Modu-lerne for udvik ling af landdistrikter vil blive testet på de eksisterende Sapard- og IPARD-foranstaltninger, og modulerne for direkte b e t a l i n g v i l b l i v e t e s t e t p å d e n a t i o n a l e ordninger.

40. c)På grund af den meget korte tid, som Sapard blev gennemført for, blev det aftalt, at Kroa-t ien ik ke skul le anvende k r i ter ier for pr io -r iter ing. Der f indes imidler t id et system t i l prioritering for IPARD.

41.Situat ionen er forbedret bet ydel igt under IPARD-programmet. Den seneste ændring af programmet, som blev godkendt i november 2010, havde ti l formål at generere flere pro-jekter under IPARD inden for sektorer som m æ l k , o k s e k ø d, s v i n , f j e r k r æ, k o r n , f r u g t og grøntsager samt dr ivhuse. Resultatet af denne rev is ion k an ses i en ræk ke ansøg-n i n g e r f r a p o t e n t i e l l e s t ø t t e m o d t a g e r e . Den 30. juni 2011 havde Kroatien modtaget 1 9 3 p ro j e k te r u n d e r I PA R D, hvo r a f d e r e r indgået kontrakter med 46 for de første to foranstaltninger. Under foranstaltning 1 er de enkelte sektorer repræsenteret forholds-mæssigt, f.eks. mælkesektoren med 17 pro-j e k t e r, k ø d s e k t o r e n m e d 1 8 p r o j e k t e r o g f r u g t- o g grø n t s a g s s e k to re n m e d 2 8 . D e r indgås fortsat kontrakter.

KOMMISSIONENS SVAR


4545


42.D e r e r r i s i k o f o r f r i g ø r e l s e a f e n d e l a f IPARD -t i ldel ingerne for 2007 og 2008, pr i-mært som følge af de store krav ti l overdra-gelse af for valtningsbeføjelser uden forud-gående kontrol. Kommissionen opfordrede de kroatiske myndigheder t i l at træffe pas-sende afhjælpningsforanstaltninger, herun-der en detaljeret analyse af hindringerne for p o te nt i e l l e s tø t te m o d t a g e re s a nve n d e l s e af midlerne og en handlingsplan for så vidt m u l i g t at f j e r n e s å d a n n e h i n d r i n g e r. D e n a n m o d e d e l i g e l e d e s o m e n r a p p o r t hv e r anden måned om indgåelsen af kontrakter for at kunne overvåge udviklingen inden for kontrahering af og udbetalinger vedrørende IPARD-projekter.

Umiddelbar t efter at resultaterne af de før-s te indk aldelser a f fors lag t i l midler ne t i l udvik l ing af landdistr ikter forelå , b lev der indledt drøftelser med de kroatiske myndig-heder om, hvordan det lave absorptionsni-veau kunne afhjælpes. Kroatien vedtog kor-rigerende foranstaltninger, såsom adgang til favorable kreditter og garantier el ler bedre s t ø t t e t i l m o d t a g e r n e t i l u d a r b e j d e l s e a f projektdokumentat ion. Ændr inger t i l pro -g r a m m e t , s o m K o m m i s s i o n e n g o d k e n d t e i november 2010, medførte en ny type støt-teberett igede invester inger/sektorer, som gjorde det muligt for nye grupper af poten-tielle støttemodtagere at ansøge om midler og dermed forbedre absorptionen.

43.K o m m i s s i o n e n f o r v e n t e r, a t s i t u a t i o n e n bedres i de kommende år. Det stigende antal ansøgninger under IPARD viser, at der er en voksende interesse, for tr insvis fra landbru-gere og små iværksættere i landdistrikterne. En fortsættelse af indkaldelser af ansøgnin-ger vil give de kroatiske støttemodtagere en mulighed for at sætte sig ind i EU's f inansie-ringsprocedurer inden ti ltrædelsen.

P r o g r a m m e r i n g e n f o r m e d l e m s s t a t e r n e ef ter t i l t rædelsen vi l give adgang t i l langt flere potentielle støttemodtagere som følge af den større oversigt over foranstaltninger foreslået i programmet for udvikling af land-distrikter end i IPARD. Kroatien vil have flere muligheder for at vælge de mest hensigts-mæssige foranstaltninger og dermed ti ldele og fordele EU's midler på den bedste måde.

44.både Sapard- og IPARD-programmer er ble -vet udvik let , så de supplerer og ik ke over-lapper nationale foranstaltninger. Kommis-s ionen havde imidler t id opr indel igt ingen viden om de potentiel le r is ic i ved konkur-rerende foranstaltninger. Det var først i den anden udgave af S apard- gennemførelses -rappor ten for 2008, at Kroatien første gang underrettede Kommissionen om den poten-tielle overlapning med en national ordning 1. K o m m i s s i o n e n r e j s t e s t r a k s s p ø r g s m å l e t over for de k roat iske myndigheder. Under det forberedende møde i over vågningsud -v a l g e t i n o ve m b e r 2 0 0 9 u n d e r re t t e d e d e K o m m i s s i o n e n o m , at d e re l e va nte fo ra n-staltninger var blevet afskaffet.

H v a d a n g å r I PA R D, v i s e r K o m m i s s i o n e n s oplysninger en større interesse f ra poten -tielle støttemodtagere, hvilket øger forvent-ningerne t i l en mere vel lyk ket gennemfø -relse end i Sapard’s t i l fælde. Se også svaret ti l punkt 41.

1 »Det er klart, at der er mulighed for overlapninger med Sapard-

programmet, men de tilladte beløb i modellen er betydeligt lavere

end i Sapard« (2008 Sapard Implementation Report, s. 10).

KOMMISSIONENS SVAR

46


45.Kommissionen vil fortsat yde støtte ti l Kroa-t ien t i l bek æmpelse af korruption og orga-n i s e re t k r i m i n a l i te t . D e t te a fs p e j l e s i d e n f lerår ige vej ledende plan (MIPD) for 2011-2013 for Kroatien. I henhold til det nationale program under IPA for 2011 skal støtte f.eks. styrke det nationale kontor for forebyggelse a f kor rupt ion og organiseret k r iminal i tet . I det første år ef ter t i l t rædelsen vi l EU yde midlertidig finansiel støtte (»overgangsfaci-l iteten«) ti l Kroatien, så landet kan opbygge sin for valtningsmæssige og ret l ige k apaci -tet , gennemføre og håndhæve EU's lovgiv-ning og fremme udveksling af bedste praksis mellem ligestil lede.

46.Trods vanskel ighederne i projektets indle -dende fase har Kroatien nu opnået betyde-l ige resultater inden for ef ter forsk ning og fo r fø l g e l s e a f o rg a n i s e re t k r i m i n a l i te t o g k o r r u p t i o n s s a g e r p å a l l e p l a n e r. D e re t s-håndhævende myndigheder, navnl ig Kon -t o r e t f o r fo r e b y g g e l s e a f K o r r u p t i o n o g Organiseret Kriminalitet (USKOK ), er blevet s t y r k e t o g h a r v i s t s i g at k u n n e h å n d te re korruption i Kroatien effektivt. Dette projekt har bidraget t i l at opnå fremskridt på dette vigtige område.

Historikken med effektiv håndtering af kor-ruptionssager skal udbygges yderligere.

47.USKOK er for tsat akt ivt og har re jst t i l ta le i v isse store sager. I en ræk ke korruptions-sager på mel lemhøjt e l ler højt p lan pågår e f te r fo r s k n i n g e n s t a d i g, e l l e r d e r e r re j s t t i ltale, ofte omfattende statsejede virksom-heder el ler store pol i t iske personl igheder. D er er også afsagt afgørelser og endel ige domme i sådanne sager, herunder sager, der involverede en tidligere vicepremierminister og en tidligere forsvarsminister.

konklusIonerogAnBefAlInger

48.Kommiss ionen glæder s ig over R evis ions -rettens vurder ing af bidraget fra før t i l t ræ -delsesbistanden t i l opbygning af Kroatiens k apacitet t i l gennemførelse af ef ter t i l t ræ -delsesmidlerne. Ef ter overdragelsen af for-valtningsbeføjelserne har Kroat ien indfør t e t f o r n u f t i g t f i n a n s i e l t f o r v a l t n i n g s - o g kontrolsystem. Men på et bestemt område – offentlige indkøb – overvåger Kommissionen fo r t s at u d v i k l i n g e n g e n n e m fo r u d g å e n d e kontrol. Er faringerne fra alle IPA-komponen-terne ventes at lette absorptionen af efter-ti ltrædelsesmidler (herunder vurderinger af overholdelsen).

Kommissionen vil fortsat støtte de kroatiske myndigheders k apacitetsopbygning inden fo r i n d k ø b o g b e k æ m p e l s e a f k o r r u p t i o n . D e t t e o m f a t t e r s y s t e m a t i s k f e e d b a c k f r a Kommissionen om skete fejl og nødvendige forbedringer i indkøbsprocessen. I overens-s t e m m e l s e m e d a r t i k e l 1 8 i I PA - g e n n e m -f ø r e l s e s f o r o r d n i n g e n o g p å g r u n d l a g a f k ø re p l a n e r i n d s e n d t a f K ro at i e n v u rd e re r Kommiss ionen konstant modtager landets fremskridt med hensyn ti l at opnå en even-tuel inddragelse af den forudgående kon -trol . S e lv om K roat ien sk al arbejde yder l i-gere på at opnå en sådan inddragelse, er der gjor t gode fremsk ridt på dette punkt i a l le IPA-komponenter.

49.Kommiss ionen glæder s ig over R evis ions -rettens vurder ing. D e inst i tut ionel le ram -mer i Kroatien for samhørighedspolit ikken/polit ikken for udvik l ing af landdistr ikter er integreret i de eksisterende mekanismer for IPA-komponenterne I I -V, som for tr insvis er gennemført på centralt plan. Denne retning blev fastlagt sammen med de kroatiske myn-digheder. K roat ien har forpl igtet s ig t i l at opbygge relevante lokale og regionale orga-ners kapacitet, og dette over våges af Kom-missionen frem til t i ltrædelsen.

KOMMISSIONENS SVAR


4747


50.Kommissionen glæder sig over Revisionsret-tens vurdering. De vigtigste årsager t i l for-s inkelser i gennemførelsen af programmet var den sene akkrediter ing af for valtnings-systemet på nat ionalt plan og af de ef ter-følgende overdragelser af for valtningsbe -fø je lser f ra Kommiss ionens s ide, da dette va r e n fo r u d s æ t n i n g fo r g e n n e m fø re l s e n . Da a l le dr i f tsst rukturer nu er på p lads og f u n g e re r f u l d t u d, i n d h e n t e r K ro a t i e n n u gennemførelsen.

Med hensyn ti l infrastruktur er en af de vig-tigste årsager t i l , at projekter ikke overhol-der den opr indel ige t idsplan , at de inf ra -s t r u k t u r p r o j e k t e r, s o m f i n a n s i e r e s u n d e r IPA-komponent II I , skal overholde EU's regler om indkøb, planlægning og gennemførelse, som har krævet en længere læringskurve.

fo k u s p å s t ø r re p ro j e k t e r a fs p e j l e r K ro a -t i e n s p r i o r i t e t e r i f o r h o l d t i l r e g e l v æ r -k e t ( k rav o g k o r te ove rg a n g s p e r i o d e r fo r d e t m i l j ø m æ s s i g e re g e l v æ r k o g fo k u s p å TEN-T-infrastruktur).

I denne t i lgang er der blevet fokuseret på nationale inst itut ioner og organer, som vi l være ansvarl ige for at for valte struktur- og samhørighedsfondene efter ti ltrædelsen (se også svaret ti l bemærkning 19).

Selv om der blev noteret en lav absorption under Sapard, er dette blevet bedre under e f te r fø l g e re n , I PA - k o m p o n e n t V. R e s u l t a -tet af fem indk aldelser af ansøgninger har vist en større interesse fra potentiel le støt-temodtagere f ra forskel l ige landbrugssek-torer. Den handl ingsplan, som i øjebl ik ket g e n n e m fø re s m e d h e n b l i k p å at fo r b e d re absorptionen af midler under IPARD, drøftes løbende af Kommiss ionen og de k roat iske my n d i g h e d e r. D e r fo k u s e re s p å at h j æ l p e potentiel le støttemodtagere med at forbe -rede sig på indkaldelser af ansøgninger. Der er l igeledes truffet f lere foranstaltninger for at i n d d ra g e re gi o n a l e l a n d b r u g s t j e n e s te r i a t h j æ l p e l a n d b r u g e re o g i v æ r k s æ t t e re i landdistrikterne.

Anb efal ing1Kommissionen anerkender betydningen af at opbygge indkøbskapacitet i Kroatien. Der er truffet praktiske foranstaltninger for at øge interessenternes kapacitet inden for indkøb, herunder de nedenfor nævnte.

Anb efal ing1 a)Denne anbefal ing er ved at bl ive gennem-fø r t . D e n 1 5 . j u l i 2 0 1 1 ve d t o g d e t k ro a t i -ske par lament en ny lov om offentl ige ind-køb, som sk al opnå fuld overensstemmelse m e d r e g e l v æ r k e t , o g s o m t r æ d e r i k r a f t i januar 2012. En arbejdsgruppe, som blev nedsat med det formål at definere nærmere bestemmelser for gennemførelsen af den nye lov om offentl ige indkøb, sk al definere den standarddokumentation, som skal anvendes v e d a n s ø g n i n g e r o m E U - s a m f i n a n s i e r i n g, l igesom den sk al udarbejde udk ast t i l stan-darddokumentation i s idste kvar tal af 2011. Kommissionen overvåger udviklingen nøje.

Anb efal ing1 b)G e n n e m f ø r e l s e n a f d e n n e a n b e f a l i n g e r i g a n g. E r f a r i n g e r n e s k a l d a n n e gr u n d l a g for jaspers' ( joint Assistance for Supporting Pro j e c t s i n Eu ro p e a n R e g i o n s ) m å l o m a t opbygge k apaciteten for al le interessenter i Kroatien og udvik le en por teføl je af fuldt udviklede projekter for bedre at være i stand t i l at a b s o r b e re m i d l e r n e f ra s t r u k t u r fo n -dene og Samhørighedsfonden i fremtiden.

Anb efal ing2 a)H vad angår struktur fondene, har Kommis-s ionen pr imær t fokuseret på det nationale p l a n , hvo r a n s v a re t fo r d e n o ve ro rd n e d e p r o c e s l i g g e r. S e l v o m s t ø t t e n t i l l o k a l e organer således er Kroatiens centrale myn-digheders ansvar, vil Kommissionen gradvist ø g e s i n b i s t a n d g e n n e m ø g e t ve j l e d n i n g, workshopper og seminarer for at opbygge i n d k ø b s k a p a c i t e t p å r e g i o n a l t o g l o k a l t plan.

KOMMISSIONENS SVAR

48


Med hensyn t i l landbrug har for valtnings-m y n d i g h e d e n s i d e n 2 0 1 0 p r i o r i t e r e t a t inddrage de regionale landbrugst jenester i bistanden ti l IPARD-støttemodtagerne.

E n d v i d e r e i n d g å r r e g i o n a l e k o n t o r e r o g d e r e s m e d a r b e j d e r e f o r t i d e n i l ø b e n d e projekter/kontrakter under IPA-komponent I med henblik på at forberede betal ingsor-ganet på gennemførelsen af den fælles land-brugspolitik efter ti ltrædelsen.

Anb efal ing2 b)K o m m i s s i o n e n v i l fo r t s a t y d e b i s t a n d t i l udvik l ing af projektidéer. Denne bistand er givet under Phare 2006 og forskel l ige ope -rationelle programmer. Ved at yde løbende tek nisk bistand kombineret med øget vej-ledning, workshopper og seminarer vil Kom-m i s s i o n e n t i l b y d e y d e r l i g e r e b i s t a n d t i l gradvist at forbedre mekanismerne til stimu-lering af udvikling af projektidéer.

Anb efal ing3 a)fra 2011 omfatter Kommissionens strategi-ske p lanlægning et sk i f t f ra en projektt i l -gang ti l en sektortilgang: Der gøres bestræ-belser på at fokusere på at opsti l le tydelige SMAR T-mål i udar bejdelsen af s t rategiske p l a n l æ g n i n g s d o k u m e n t e r o g i p r o g r a m -meringen. Kommissionen vi l optrappe den systematiske brug af SMART-mål og dermed forbundne indikatorer i næste generation af IPA-programmerne.

Anb efal ing3 b)Kommissionen vil se på, hvordan kvaliteten af overvågningsrapporterne forbedres.

Anb efal ing3 c)D e r e r p l a n l a g t m i d t v e j s e v a l u e r i n g e r o g efter følgende evalueringer, som snart påbe-gyndes, og som bl .a . v i l være t i l fordel for revisionen af de operationelle programmer.

Anb efal ing4 a)Kommissionen er begyndt at behandle dette spørgsmål. I 2010 blev der indledt drøftelser mel lem Kommissionen/EIb og de k roatiske myndigheder om at gøre jaspers t i lgænge -lig i Kroatien. jaspers vil blive anvendt ti l at udarbejde en portefølje af modne projekter og øge kvaliteten af indkøbsdokumenterne fra og med 2011.

Anb efal ing4 b)Kommissionen vi l for tsat være opmærksom på at sørge for, at der findes en supplerende portefølje af andre projekter og andre typer projekter t i l ef ter t i l t rædelsesper ioden. De operationelle programmer for transpor t og mil jø omfatter imidler t id pr. natur pr imær t projekter af EU-interesse og national inter-esse og dermed store projekter.

Anb efal ing5 a)Kommiss ionen v i l for tsat h jælpe K roat ien m e d k a p a c i t e t s o p b y g n i n g . I e t f u l d t u d d e c e n t r a l i s e r e t s y s t e m l i g g e r b e s l u t n i n -gen om at vælge en el ler f lere overdragel -ser a f » for val tn ingsbølger« imidler t id hos de nat ionale myndigheder. Kommiss ionen har, hvor det har været re levant , løbende ydet vej ledning t i l Kroatien for at reducere f laskehalse og r is ic i i procedurerne og har e n d v i d e re a r b e j d e t m e d K ro a t i e n s i d e l ø -bende med udarbejdelsen af de f inansiel le og operationelle gennemførelsesordninger for at h jælpe landet med for beredelser ne t i l at oprette de nødvendige inst i tut ioner og procedurer. Dette har taget form af såvel omfattende bistand (twinningprojekter, tek-nisk bistand osv. ) og for tsat udveksl ing af oplysninger i seminarer og undersøgelses- og rådgivningsmissioner.

KOMMISSIONENS SVAR


4949


Anb efal ing5 b)Kommiss ionen forholder s ig t i l dette pro -blem. Den seneste ændring af programmet, som blev godkendt i november 2010, havde t i l formål at generere f lere projekter under I PA R D v e d 1 ) a t h æ v e d e t ø v r e k v a n t i t a -t ive loft for størrelsen af støtteberettigede bedrifter inden for sektorer som mælk, okse -kød, svin, f jerkræ, korn, frugt og grøntsager og drivhuse og 2) at indføre en ny type støt-teberett igede invester inger i mælkesekto -ren (bedr i f ter med malkefår og - geder) og nye støtteberettigede investeringer i frugt- og grøntsagssektoren (herunder dr ivhuse) . Resultatet kan ses i det øgede antal ansøg-ninger fra potentielle støttemodtagere.

E n d v i d e re e va l u e re r K o m m i s s i o n e n i ø j e -bl ik ket det nye forslag om ændring af pro -grammet. En af ændringerne har ti l formål at udvide anvendelsesområdet for potentiel le støttemodtagere under foranstaltning 101, »Investeringer i landbrugsbedrifter«, så det også omfatter ovennævnte sektorer.

Anb efal ing6 a)Denne anbefaling gennemføres allerede som vist i den f lerår ige vej ledende plan (MIPD) for 2011-2013 for K roat ien. I det første år e f t e r t i l t r æ d e l s e n v i l E U y d e m i d l e r t i d i g f inansiel støtte (»overgangsfaci l i teten«) t i l K ro a t i e n , s å l a n d e t k a n o p b yg g e s i n fo r -valtningsmæssige og retlige kapacitet, gen-nemføre og håndhæve EU's lovgivning og fremme udveksling af bedste praksis mellem ligestil lede.

Anb efal ing6 b)Kommissionen vil fortsat følge dette spørgs-mål nøje i tæt samarbejde med OlAf.

Anb efal ing7 a)K o m m i s s i o n e n k a n t i l s l u t t e s i g d e n n e anbefaling.

Anb efal ing7 b)Kommissionen tager anbefal ingen ti l efter-retning og vil tage ved lære af er faringerne fra Kroatien.

KOMMISSIONENS SVAR

51

Den Europæiske Revisionsret

særberetningnr. 14/2011hareu’sbistandforbedretkroatienskapacitettilatforvalteeftertiltrædelsesstøtte?

luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor

2011 — 49 s. — 21 × 29,7 cm

ISbN 978-92-9237-396-2

doi:10.2865/32216

sådAnfårmAnfAtI PuBlIkAtIonerfrAeu

gratispublikationer:

• Via EU bookshop (http://bookshop.europa.eu).

• Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer. Kontaktoplysninger kan findes på: http://ec.europa.eu eller fås ved at sende en fax til +352 2929-42758.

Betalingspublikationer:

• Via EU bookshop (http://bookshop.europa.eu).

Betalingsabonnementer(f.eks.Den Europæiske Unions Tidendeogsamlingerafafgørelserfra deneuropæiskeunionsdomstol):

• Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer (http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

Qj-A

b-11-013-D

A-c

RETTEN KONKlUDERER, AT EU’S føRTIlTRÆDElSESbISTAND TIl KROATIEN

HAR YDET ET VÆSENTlIGT bIDRAG TIl KROATIENS fREMSKRIDT MED HEN-

SYN TIl AT OPbYGGE lANDETS KAPAcITET TIl AT fORVAlTE DE øGEDE

MIDlER, DET VIl få STIllET TIl RåDIGHED Af EU, NåR DET ER blEVET EN

MEDlEMSSTAT. bISTANDEN VAR PlANlAGT HENSIGTSMÆSSIGT UNDER

HENSYNTAGEN TIl ERfARINGERNE fRA TIDlIGERE UDVIDElSER. MålENE

fOR bISTANDEN ER IMIDlERTID ENDNU IKKE fUlDSTÆNDIGT OPfYlDT, OG

DER SKAl ARbEjDES MERE På KAPAcITETSOPbYGNING. RETTEN ANbEfAlER,

AT bISTANDEN I RElATION TIl lANDETS INDKøbSKAPAcITET, DE REGIONAlE

ORGANER, fORbEREDElSEN Af PROjEKTER, PROGRAMMERNE TIl UDVIK-

lING Af lANDDISTRIKTERNE OG ANTIKORRUPTIONSfORANSTAlTNINGER-

NE STYRKES, OG AT KOMMISSIONEN UDNYTTER DE ERfARINGER, DER ER

INDHøSTET I KROATIEN, I SIN fORVAlTNING Af føRTIlTRÆDElSESbISTAND

TIl ANDRE lANDE.


2011særberetning nr. 14/2011 – har eu’s bistand forbedret kroatiens kapacitet til at forvalte...

Documents