den europÆiske revisionsret eu-revision … · den anslåede fejlforekomst steg på alle...

EU-REVISION 2012 – ET OVERBLIK

DA

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Meddelelse om

2012-årsberetningerne

Den Europæiske Revisionsret

1EU-rEvision 2012 – Et ovErblik. mEddElElsE om 2012-årsbErEtningErnE

FORMANDENS FORORD

Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger – én om EU-budgettet og én om de europæiske udviklingsfon-de – hjælper Europa-Parlamentet, Rådet og Europas borgere med at vurdere forvaltningen af EU’s offentli-ge finanser.

Gennemførelsen af budgettet i 2012 stillede EU over for en række forvaltningsudfordringer. Blandt andet skulle der i stigende grad foretages endelige betalinger, fordi den nuværende finansielle ramme nærmer sig sin afslut-ning, og der skulle tages hensyn til effekten af presset på de nationale finanser. I alt blev der udbetalt 138,6 milli-arder euro fra EU-budgettet.

Retten anslår, at fejlforekomsten i udgifterne fra EU-budgettet som helhed var 4,8 % i 2012 (3,9 % i 2011) med stigninger på næsten alle udgiftsområder. Samtlige udgiftsområder omfattende akti-onsudgifter var væsentlig fejlbehæftede i 2012.

Rettens skøn vedrørende fejlforekomsten er ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild i forbin-delse med udgifterne. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne der ikke burde være udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med den relevante lovgivning. Typiske fejl er betalin-ger vedrørende udgifter, der ikke er støtteberettigede, eller indkøb, der ikke er foretaget i overens-stemmelse med reglerne for offentlige indkøb.

EU er i færd med at forberede udgiftsprogrammerne for den finansielle ramme 2014-2020, men be-tydelige finansielle forpligtelser fra de foregående år er endnu ikke indfriet. Dette vil lægge yderli-gere pres på EU’s pengestrømme og kan øge risikoen for fejl i de nærmeste år.

Lige nu har EU-institutionerne og medlemsstaterne en vigtig mulighed for at bruge erfaringerne fra den nuværende finansielle ramme til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning i den næste periode, navnlig ved at følge op på revisionsresultaterne og anbefalingerne i Rettens revisionsberetninger.

På grundlag af robust dokumentation afgiver Revisionsretten erklæringer om EU’s økonomiske for-valtning, advarer om risici og giver råd om forbedringer. På denne måde bidrager vi til at styrke EU’s ansvarlighed over for borgerne.

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA

Formand for Den Europæiske Revisionsret


INDHOLDSFORTEGNELSE

4–15 SAMLEDE RESULTATER

5 NØGLEBUDSKABER

6–12 ANVENDELSE AF EU-MIDLERNE I OVERENSSTEMMELSE MED REGLERNE

13–15 OPNÅELSE AF RESULTATER VED HJÆLP AF EU-BUDGETTET

16–34 NÆRMERE OPLYSNINGER OM REVISION AF UDGIFTER OG INDTÆGTER

17–18 INDTÆGTER

19–20 LANDBRUG: MARKEDSSTØTTE OG DIREKTE STØTTE

21–22 UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER, MILJØ, FISKERI OG SUNDHED

23–25 REGIONALPOLITIK, ENERGI OG TRANSPORT

26–27 BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER

28–29 EKSTERNE FORBINDELSER, BISTAND OG UDVIDELSE

30–31 FORSKNING OG ANDRE INTERNE POLITIKKER

32 ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER

33–34 DE EUROPÆISKE UDVIKLINGSFONDE (EUF)

35–41 FORKLARENDE OPLYSNINGER OG BAGGRUND

36–37 EU-BUDGETTET FOR 2012

38–39 DAS-METODEN I ÉT BLIK

40–41 REVISIONSRETTEN OG DENS ARBEJDE


SAMLEDE RESULTATER


NØGLEBUDSKABER

SAMMENDRAG AF REVISIONSERKLÆRINGEN

Det er Revisionsrettens opfattelse, at Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab i alt væsent-ligt giver et retvisende billede af Unionens finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultaterne af transaktioner, pengestrømme og ændringer i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår.

De EU‑indtægter, der ligger til grund for 2012-regnskabet, er i alt væsentligt lovlige og for‑melt rigtige.

De forpligtelser, der ligger til grund for 2012-regnskabet, er i alt væsentligt lovlige og for‑melt rigtige.

De undersøgte overvågnings‑ og kontrolsystemer er delvis effektive med hensyn til at sik-re lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet. Samtlige grupper af politikområder omfattende aktionsudgifter er væsentlig fejlbehæftede. Re-visionsretten anslår, at den mest sandsynlige fejlforekomst i de udgiftsførte betalinger , der ligger til grund for regnskabet, er 4,8 %.

På dette grundlag er det Revisionsrettens opfattelse, at de betalinger, der ligger til grund for regn-skabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2012, er væsentlig fejlbehæftede.

Revisionserklæringen i sin helhed findes i kapitel 1 i årsberetningen for 2012.

v Den anslåede fejlforekomst i udgifterne fra EU‑budgettet som helhed steg igen i 2012, fra 3,9 % til 4,8 %. En del af denne stigning (0,3 procentpoint) skyldes en ændring af Revisionsret-tens stikprøvemetode. Den anslåede fejlforekomst er steget hvert år siden 2009, efter at være faldet de tre foregående år.

v Med en anslået fejlforekomst på 7,9 % var udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed fortsat det udgiftsområde, hvor der var størst tendens til fejl, efterfulgt af regionalpolitik, energi og transport, hvor den anslåede fejlforekomst var 6,8 %.

v Stigningerne i den anslåede fejlforekomst var størst på udgiftsområderne beskæftigelse og sociale anliggender, landbrug: markedsstøtte og direkte støtte og regionalpolitik, energi og transport.

v For hovedparten af de fejlbehæftede transaktioner på områder med delt forvaltning (f.eks. landbrug og samhørighed) gælder det, at myndighederne i medlemsstaterne havde tilstræk‑kelige oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene.

v Den betragtelige kløft mellem bevillingerne til forpligtelser og bevillingerne til betalinger samt den meget lave bevillingsudnyttelse i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode har skabt en pukkel af udnyttede forpligtelser, som svarer til 2 år og 3 måneders betalinger (217 milliarder euro ved udgangen af 2012). Det lægger pres på betalingsbudgettet. For at løse dette problem er det afgørende, at Kommissionen lægger planer for, hvordan betalingsbehovet på mellemlang og lang sigt kan dækkes.

v På mange af EU-budgettets områder gælder det, at retsgrundlaget er komplekst, og at der ikke er tilstrækkelig fokus på resultater . Forslagene vedrørende landbrug og samhørighed i pro-grammeringsperioden 2014-2020 er fortsat grundlæggende inputbaserede (udgiftsorienterede) og derfor mere orienteret mod regeloverholdelse end mod performance.


ANVENDELSE AF EU-MIDLERNE I OVERENSSTEMMELSE MED REGLERNE

I det følgende redegøres der for nøgleresultaterne af Rettens finansielle og juridisk-kritiske revision vedrørende regnskabsåret 2012.

Transaktionernes formelle rigtighed

Revisionsretten tester stikprøver af transaktioner for at give statistisk baserede skøn over, i hvilken udstrækning indtægterne og de forskellige udgiftsområder (grupper af politikområder) er behæftet med fejl. Diagram 1 viser resultaterne af disse test for EU-budgettet som helhed. Diagrammet viser hyppigheden af fejl i transaktionerne og indvirkningen af de fejl, hvis effekt kan kvantificeres (Revi-sionsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlforekomst). Mere information om Revisions-rettens revisionsmetode findes på side 38.

Diagram 1 – Test af transaktioner – Resultaterne for EU’s 2012-budget som helhed

Med hensyn til 2012 konkluderer Revisionsretten, at forpligtelserne på samtlige udgiftsområder samt indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst. For budgettet som helhed fører den anslåede fejlfore-komst på 4,8 % til en afkræftende erklæring om betalingernes formelle rigtighed.

Væsentligfejlbehæftede

4,8 %

Revisions-konklusion

Uden væsentligfejlforekomst

Fejlfrekvens

€20 mia. €40 mia. €60 mia.0

0,0 %

€80 mia. €100 mia. €120 mia. €140 mia.

Det reviderede beløb og den mest sandsynlige fejlforekomst

Y %X % Fejlfrekvens (den andel af de reviderede transaktioner,som er behæftet med en eller flere kvantificerbare ellerikke-kvantificerbare fejl)

Den mest sandsynlige fejlforekomst (Revisionsrettens skønvedrørende fejlforekomsten baseret på de kvantificerbare fejli den reviderede stikprøve af transaktioner)

Indtægter

Udgifter38 %

0 %

Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen).


Testene giver også resultater for de enkelte udgiftsområder som vist i diagram 2. Der gives mere in-formation om udgiftsområderne på side 19-32 og udtømmende oplysninger i de relevante kapitler i årsberetningen for 2012.

Diagram 2 – Test af transaktioner – Resultaterne for EU’s udgiftsområder i 2012

€10 mia.

Væsentligfejlbehæftede

3,8 %

Udgiftsområde

6,8 %

7,9 %

3,2 %

3,9 %

Revisions-konklusion

Uden væsentligfejlforekomst

Fejlfrekvens

€20 mia. €30 mia. €40 mia.0 €50 mia.

Y %X % Fejlfrekvens (den andel af de reviderede transaktioner,som er behæftet med en eller flere kvantificerbare ellerikke-kvantificerbare fejl)

Den mest sandsynlige fejlforekomst (Revisionsrettens skøn vedrørendefejlforekomsten baseret på de kvantificerbare fejl i den reviderede stikprøveaf transaktioner)

3,3 %

0,0 %

Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen).

Det reviderede beløb og den mest sandsynlige fejlforekomst

49 %

63 %

35 %

49 %

41 %

23 %

1 %

Landbrug:markedsstøtte ogdirekte støtte

Regionalpolitik,energi og transport

Udvikling aflanddistrikter, miljø,fiskeri og sundhed

Forskning og andreinterne politikker

Beskæftigelse ogsociale anliggender

Administra-tionsudgifter ogandre udgifter

Eksterne forbindelser,bistand og udvidelse


Analyse af revisionsresultaterne

Den anslåede fejlforekomst i udgifterne fra EU-budgettet som helhed steg igen i 2012, fra 3,9 % i 2011 til 4,8 % ( jf. diagram 3). En del af denne stigning (0,3 procentpoint) skyldes en ændring af Re-visionsrettens stikprøvemetode. Den anslåede fejlforekomst er steget hvert år siden 2009, efter at være faldet de tre foregående år.

Diagram 3 – Revisionsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed: 2006 til 2012

0 %

2 %

4 %

6 %

8 %

10 %

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

* Ændringen af Revisionsrettens stikprøvemetode førte til væsentlig højere fejlforekomster på to udgiftsområder (jf. tekstboksen nedenfor). Uden denne ændring ville den samlede fejlforekomst have været 0,3 procentpoint lavere.

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst – tidligere metode*

Mest sandsynlige fejlforekomst – aktuel metode*

Nedre fejlgrænse

6,9 %

EU-udgifterne

5,2 %

7,3 %

3,3 %3,7 %

3,9 %

4,5 %4,8 %

Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå den mestsandsynlige fejlforekomst. Retten har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsteni populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse.Flere oplysninger kan findes i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen.


Diagram 4 – Revisionsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlforekomst på EU’s udgiftsområder – Sammenligning mellem 2011 og 2012

Den anslåede fejlforekomst steg på alle udgiftsområder omfattende aktionsudgifter ( jf. diagram 4). Stigningerne var størst på udgiftsområderne beskæftigelse og sociale anliggender , landbrug: markeds-støtte og direkte støtte og regionalpolitik, energi og transport. Med en anslået fejlforekomst på 7,9 % var udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed fortsat det udgiftsområde, hvor der var størst ten-dens til fejl, efterfulgt af regionalpolitik, energi og transport, hvor den anslåede fejlforekomst var 6,8 %.

2011 2012

* Ændringen af Revisionsrettens stikprøvemetode førte til væsentlig højere fejlforekomster på udgiftsområderne Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse samt Forskning og andre interne politikker (jf. tekstboksen nedenfor og afsnittene om disse udgiftsområder).

3,0 % 3,9 %Forskning og andreinterne politikker

Forskning og andreinterne politikker *

3,3 %Eksterne forbindelser,bistand og udvidelse

Eksterne forbindelser,bistand og udvidelse *

1,1 %

0,1 % 0,0 %Administrationsudgifterog andre udgifter

Administrationsudgifterog andre udgifter



2,2 %

3,2 %

Udvikling af landdistrikter,miljø, fiskeri og sundhed

Udvikling af landdistrikter,miljø, fiskeri og sundhed7,7 %

7,9 %

6,0 %

Regionalpolitik, energiog transport

6,8 % Regionalpolitik, energiog transport

2,9 %

3,8 %Landbrug:Markedsstøtte ogdirekte støtte

Landbrug:Markedsstøtte ogdirekte støtte


Revisionsrettens stikprøvemetode: Hvad er ændret, hvorfor er det bedre, og hvad er effekten heraf?

Metoden til udtagning af stikprøver af transaktioner er blevet ajourført. På alle udgiftsområder undersøges transaktionerne nu på samme grundlag – på det stade, hvor Kommissionen har godkendt og registreret udgifterne og dermed bekræftet, at den anser betalingen fra EU-bud-gettet for at være berettiget.

Revisionsrettens stikprøve af transaktioner omfatter nu mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud (udgiftsførte betalinger). Denne ændring betyder, at alle områder nu undersøges på et sammenligneligt grundlag. Endvidere vil de reviderede popula-tioner være mere stabile fra år til år, fordi effekten af forskuddenes svingende omfang og deres indvirkning på fejlforekomsten vil blive elimineret.

Ændringen har kun en lille effekt på den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed ( jf. diagram 3), men fører til en væsentlig stigning i den mest sandsynlige fejlforekomst på udgiftsområderne eksterne forbindelser, bistand og udvidelse og forskning og andre interne po-litikker ( jf. de relevante afsnit på side 28-31).

Korrekt anvendelse af reglerne for offentlige indkøb giver sikkerhed for, at EU’s skatteborgere får va-luta for pengene. Fordelingen af den samlede anslåede fejlforekomst på fejltyper viser, at alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb er et væsentligt overholdelsesproblem på samtli-ge udgiftsområder ( jf. diagram 5). Det betyder, at formålene med disse regler – at sikre fair konkur-rence og tildeling af kontrakten til den bedst kvalificerede bydende – ikke er blevet opfyldt.

Diagram 5 – De forskellige fejltypers andel i den samlede anslåede fejlforekomst

29 %

22 %21 %

17 %

11 %

Alvorlige overtrædelser af reglerne foroffentlige indkøb

Ikke-støtteberettigede projekter/aktivitetereller støttemodtagere

Ikke-støtteberettigede omkostningeri omkostningsanmeldelser

Ukorrekte angivelser af landbrugsarealer

Andre fejltyper


Finansielle korrektioner og inddrivelser

De finansielle korrektioner, der ifølge rapporterne blev implementeret i 2012, beløb sig til 3,7 milliar-der euro, over tre gange så meget som beløbet for 2011 (1,1 milliard euro). Ca. 50 % (1,8 milliarder euro) af de finansielle korrektioner for 2012 vedrører anvendelsen af samhørighedsmidler i Spanien i perioden 2000-2006. Inddrivelsernes omfang var stort set uændret: 678 millioner euro (2011: 733 millioner euro).

Stiller EU krav om tilbagebetaling?

Når betalingerne fra EU-budgettet er gennemført, kan Kommissionen (og i forbindelse med ud-gifter under delt forvaltning også medlemsstaterne) foretage efterfølgende kontrol af kontrol-systemernes funktion og de anmeldte udgifter. Dette kan føre til finansielle korrektioner og/eller inddrivelser.

Finansielle korrektioner vedrører primært svagheder i forvaltningssystemerne. På landbrugs-området indebærer en korrektion, at EU-finansieringen til den pågældende medlemsstat redu-ceres. På samhørighedsområdet afhænger effekten af en finansiel korrektion af, om medlems-staten accepterer den korrektion, som Kommissionen foreslår:

- Normalt accepterer medlemsstaten den foreslåede finansielle korrektion og justerer det anmeld-te beløb med en fast sats og/eller foretager detaljerede korrektioner på projektniveau. I dette tilfælde kan medlemsstaten genanvende de pågældende EU-midler på andre udgiftsområder.

- Når medlemsstaten ikke accepterer den foreslåede finansielle korrektion, kan Kommissionen træffe en formel beslutning om at gennemføre korrektionen. Dette medfører en nettoreduk-tion af EU-finansieringen til den pågældende medlemsstat.

Om en finansiel korrektion fører til inddrivelse af midler fra støttemodtagerne, afhænger af, hvilket problem der førte til den finansielle korrektion, og hvilke foranstaltninger der træffes af medlemsstatens myndigheder.

Inddrivelser korrigerer regelstridige udgifter på projektniveau: Støttemodtageren betaler alle eller en del af de uretmæssigt modtagne midler tilbage til det organ, der gennemførte den op-rindelige betaling. Disse midler kan efterfølgende udbetales til andre støttemodtagere.

Ved beregningen af fejlforekomsten tager Revisionsretten hensyn til finansielle korrektioner og ind-drivelser, hvis de retter op på fejlagtige betalinger i løbet af året, dvs. hvis medlemsstaten efter at have opdaget regelstridige udgifter har fjernet dem fra anmeldelsen til Kommissionen og/eller ind-drevet midlerne fra støttemodtagerne i løbet af året. Disse betingelser er kun somme tider opfyldt. På landbrugsområdet fører de fleste finansielle korrektioner ikke til, at der inddrives midler fra støt-temodtagerne. På samhørighedsområdet er de fleste korrektioner faste korrektioner, der som regel ikke fører til detaljerede korrektioner på projektniveau.

Kommissionen gør en stor indsats for at identificere og forbedre ineffektive overvågnings- og kon-trolsystemer som fastsat i EU-lovgivningen. Med henblik på programmeringsperioden 2014-2020 har Kommissionen foreslået, at uregelmæssigheder, der opdages efter forelæggelsen af de natio-nale myndigheders årsregnskab, automatisk skal føre til en nettoreduktion af EU-finansieringen og dermed øge medlemsstaternes incitament til at foretage effektiv kontrol.


Pres på betalingsbudgettet

I 2012 kunne Kommissionen ikke imødekomme alle betalingsanmodninger med de midler, der var til rådighed. Blandt årsagerne til denne situation kan nævnes udvidelsen af kløften mellem de årli-ge bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalinger samt kumuleringen af uindfriede forplig-telser fra tidligere år.

Hvad er forpligtelser og betalinger?

Budgettet har hvert år to komponenter: forpligtelser (løfter om betaling i det pågældende år eller senere år) og betalinger (som dækker udbetaling af midler i det pågældende år). De årlige lofter for forpligtelser og betalinger fastsættes i de flerårige finansielle rammer, der vedtages af Rådet og Parlamentet. Der kan kun afholdes en betaling, hvis der foreligger en gyldig forpligtelse.

Under den nuværende flerårige finansielle ramme (2007-2013) har de årlige forpligtelsesbudgetter ligget tæt på de oprindeligt fastsatte lofter, mens betalingsbudgetterne har ligget langt under lof-terne. Denne strukturelle ubalance samt den meget lave bevillingsudnyttelse i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode har skabt en pukkel af uudnyttede forpligtelser, som svarer til 2 år og 3 måneders betalinger (217 milliarder euro ved udgangen af 2012). Disse løfter om betaling skal indfris i de kommende år.

Afholdelse af en betaling vedrørende en forpligtelse fører ikke altid til en endelig udgift. Kommis-sionen afholder ofte betalinger med henblik på at forfinansiere aktiviteter og godkender dokumen-tation for den senere anvendelse af midlerne. I de seneste år er der sket en væsentlig stigning i de uafviklede forfinansieringer. I 2012 var bruttobeløbet for forfinansieringer 80 milliarder euro. Lange forfinansieringsperioder kan medføre en øget risiko for fejl og tab for EU-budgettet.

På grund af presset på betalingsbudgettet er det afgørende, at Kommissionen lægger planer for, hvordan betalingsbehovet på mellemlang og lang sigt kan dækkes. Revisionsretten mener, at Kom-missionen bør udarbejde og offentliggøre et langsigtet likviditetsoverslag med prognoser over de fremtidige betalingsbehov, som kan anvendes i forbindelse med identifikationen af fremtidige be-hov og planlægningen af budgetprioriteringer, og som kan sikre, at de godkendte årlige budgetter kan dække de nødvendige betalinger.

Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater fås i kapitel 1 »Revisionserklæring med underbyggende oplysninger« i 2012‑årsberetningen om EU’s budget.


OPNÅELSE AF RESULTATER VED HJÆLP AF EU-BUDGETTET

Performance i forbindelse med EU-budgettet vurderes på grundlag af principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet). Det er en central opgave at måle performance gennem hele processen i de offentlige interventioner og dække input (de finan-sielle, menneskelige, materielle og organisatoriske ressourcer samt de reguleringstiltag, som kræ-ves til gennemførelsen af programmet), output (programmets produkter), resultater (programmets umiddelbare indvirkning på de direkte adressater eller modtagere) og effekt (de langsigtede æn-dringer i samfundet, som kan tilskrives EU-foranstaltningen).

Der mangler fokus på performance

På mange af EU-budgettets områder gælder det, at retsgrundlaget er komplekst, og at der er for lidt fokus på performance. Forslagene til de nye forordninger om Samhørighedsfonden og den fælles land-brugspolitik i programmeringsperioden 2014-2020 er fortsat grundlæggende inputbaserede (udgifts-orienterede) og derfor mere orienteret mod regeloverholdelse end mod performance. De nye forord-ninger om udvikling af landdistrikterne fastsætter f.eks. en række uensartede og vidtrækkende mål, men de indeholder hverken beskrivelser af forventede resultater og virkninger eller relevante indikatorer.

For store dele af EU-budgettet gælder det, at de maksimale udgifter under udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme fordeles på medlemsstaterne i årlige tildelinger. Det er en udfordring at opnå gode kvalitative resultater fra ordninger, hvor midlerne forhåndstildeles blandt medlemssta-terne, og hvor fuld absorption af disse midler er et implicit mål.

Oplysningerne om politiske resultater er under udvikling, men stadig af be‑grænset anvendelighed

Kommissionens generaldirektører opstiller resultatmål for deres politiske ansvarsområder i forvaltnings-planer og rapporterer om de opnåede resultater i årlige aktivitetsrapporter. Revisionsretten gennemgik forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter fra en stikprøve af Kommissionens generaldirekto-rater (GD for Konkurrence,GD for Mobilitet og Transport og GD for Maritime Anliggender og Fiskeri) og konstaterede følgende væsentlige forhold, der indvirker på den årlige rapportering om politiske resultater:

ο Målsætninger, der er taget direkte fra politikdokumenter på højt plan eller lovtekster, er ofte ikke fokuserede nok

Eksempel: De politiske mål er for brede til at kunne anvendes som målsætninger for generaldirektoraterne

Generaldirektoratet for Konkurrence angiver det som sin generelle målsætning at støtte vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og måler sin opfyldelse af denne målsætning med henvis-ning til realvæksten i BNP, beskæftigelsesfrekvensen blandt de 20-64-årige og den andel af EU’s BNP, der investeres i forskning og udvikling. Fordi generaldirektoratet anvender en politisk mål-sætning på højt plan og bruger Kommissionens overordnede mål som effektindikatorer, kan det ikke dokumentere, i hvor høj grad det selv bidrager til at opfylde politikmålene.


ο Kun otte ud af 52 målsætninger var specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tids‑bestemte (SMART)

Eksempel: SMART‑målsætninger:

En SMART-målsætning: Én af Generaldirektoratet for Mobilitet og Transports målsætninger er, at der skal etableres et hovedtransportnet senest i 2030. Denne målsætning er specifik, tids-bestemt og relevant. Den kvantitative målbarhed af målsætningen er præciseret (med mål om f.eks. at fjerne fem flaskehalse på hovedtransportruter senest i 2017).

En målsætning, der ikke er SMART: En anden af Generaldirektoratet for Mobilitet og Transports målsætninger er at fremme moderne mobilitet i byerne. Den er ikke specifik, da den ikke giver oplysninger om, hvad der skal ændres, og den er heller ikke målbar eller tidsbestemt.

ο Indikatorerne til overvågning af performance bør forbedres

Eksempel: Indikatorer, der ligger uden for generaldirektoratets kontrol

Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri har opstillet indikatorer vedrørende in-ternationale handelsforhandlinger. Disse ligger uden for generaldirektoratets indflydelse og er derfor ikke hensigtsmæssige.

Den performancebaserede forvaltning og rapportering er under udvikling, og der er truffet nogle korri-gerende foranstaltninger, men det er for tidligt at vurdere resultaterne af dem. I forbindelse med forhand-lingerne om den flerårige finansielle ramme har Kommissionen foreslået en fælles performanceramme for Kommissionen og de nationale myndigheder, som bygger på aftalte output- og resultatindikatorer.

Evalueringsrapporterne er endnu ikke velegnede til brug i forbindelse med dechargeproceduren

Ifølge traktaten skal Kommissionen udarbejde en samlet evalueringsrapport om EU’s finanser, og rap-porten skal være en del af den dokumentation, der danner grundlag for den decharge, som Parlamen-tet hvert år meddeler Kommissionen for gennemførelsen af EU-budgettet. Revisionsretten vurderede den anden og den tredje evalueringsrapport og konkluderede, at selv om rapporterne er blevet bed-re, giver de endnu ikke tilstrækkeligt, relevant og troværdigt bevis for, hvad der er opnået ved hjælp af EU-politikkerne, og de er derfor ikke velegnede til brug i forbindelse med dechargeproceduren.

Svagheder i rapporterings‑ og ansvarlighedssystemerne vedrørende de resul‑tater og den effekt, der opnås ved hjælp af EU‑midler

I 2012 vedtog Revisionsretten 25 særberetninger om en bred vifte af emner. I beretningerne under-søges det, om EU’s intervention blev forvaltet i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet).


Med henblik på årsberetningen for 2012 undersøgte Revisionsretten, hvilken lære der kan uddra-ges af dens særberetninger fra 2012 med hensyn til udarbejdelse af nye programmer og projekter til programmeringsperioden 2014-2020, og konstaterede følgende:

ο Der var mangler med hensyn til resultatoplysningernes relevans, pålidelighed og rettidighed

Eksempel: Svag rapportering betød, at målopfyldelsen ikke kunne kontrolleres

I forbindelse med en revision vedrørende finansiering af infrastrukturer til håndtering af kom-munalt affald konstaterede Retten, at der var væsentlige svagheder i medlemsstaternes rappor-tering om opfyldelsen af EU’s affaldsmål, og at Kommissionen derfor ikke i alle tilfælde kunne vurdere, om medlemsstaternes resultater opfyldte EU-målene. Kommissionen undersøgte, om de modtagne tal var overensstemmende, men den vurderede ikke deres pålidelighed.

ο I flere tilfælde var EU‑projekternes bæredygtighed i fare

Eksempel: De fleste projektresultater og opnåede fordele er i fare på mellemlang og lang sigt

I forbindelse med sin revision vedrørende udviklingsbistand til drikkevandsforsyning og basal sani-tet i lande syd for Sahara konstaterede Revisionsretten, at de reviderede projekter var bæredygtige teknisk set, idet de fremmede anvendelsen af standardteknologi og lokalt tilgængelige materia-ler. For de fleste projekters vedkommende vil resultaterne og de opnåede fordele imidlertid ikke vare ved på mellemlang og lang sigt, medmindre der kan sikres ikke-afgiftsbaserede indtægter.

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen:

v sammen med lovgiver sikrer, at der er fokus på performance i den kommende programmerings-periode (2014-2020). Dette forudsætter, at der i de sektorspecifikke forordninger eller på en anden bindende måde opstilles et begrænset antal tilstrækkelig specifikke målsætninger med relevante indikatorer, forventede resultater og forventet effekt

v sikrer, at der er en klar sammenhæng mellem generaldirektoraternes årlige aktiviteter og de op-stillede målsætninger. Ved opstillingen af målsætninger bør hvert enkelt generaldirektorat tage hensyn til den relevante forvaltningsmetode, hvis det er relevant, samt til sin rolle og sit ansvar.

Alle oplysninger om Revisionsrettens vurdering af performance fås i kapitel 10 »Opnåelse af resultater ved hjælp af EU‑budgettet« i 2012‑årsberetningen om EU’s budget. Samtlige sær‑beretninger kan findes på Revisionsrettens websted. http://www.eca.europa.eu/en/Pages/ecadefault.aspx


NÆRMERE OPLYSNINGER OM REVISION

AF UDGIFTER OG INDTÆGTER


INDTÆGTER 139,5 MILLIARDER EURO

Vores revision

Revisionen dækkede de indtægter, som EU finansierer sit budget med. Bidrag beregnet på grund-lag af medlemsstaternes BNI og moms opkrævet af medlemsstaterne udgjorde henholdsvis 70,1 % og 10,5 % af EU’s indtægter i 2012. I 2012 vurderede Revisionsretten også Kommissionens verifice-ring af de BNI-data, der anvendes i disse beregninger. Told på importerede varer og produktionsaf-gift for sukker, som medlemsstaternes nationale myndigheder opkræver på vegne af EU, tegnede sig for 11,8 % af indtægterne.

Revisionen af EU’s indtægter

De fleste af EU’s indtægter beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne. Revisionsrettens revision med hensyn til den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for de BNI- og moms-baserede egne indtægter, dækker Kom-missionens behandling af dataene fra medlemsstaterne, men ikke fremskaffelsen af disse data. Med den mest sandsynlige fejlforekomst vurderer Revisionsretten derfor effekten af Kommis-sionens fejl på de samlede indtægter.

Vores konstateringer

o Var indtægterne væsentlig fejlbehæftede? Nej

o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 0 % (2011: 0,8 %)

o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 0 % (2011: 2 %)

o De undersøgte kontrolsystemer var: Effektive


Revisionsretten undersøgte, hvor godt Kommissionen havde gennemført sit kontrolarbejde i 2012 vedrørende BNI-dataene for 2002-2007 til beregning af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag. Kom‑missionens verificering blev vurderet som delvis effektiv, fordi Eurostat ikke havde planlagt og prioriteret sit arbejde på en hensigtsmæssig måde, da risiciene ved medlemsstaternes udarbejdel-se af BNI-data ikke var blevet vurderet tilfredsstillende. Eurostat anvendte endvidere ikke en konse-kvent kontrolmetode medlemsstaterne imellem.

Revisionsrettens revision viste også, at der var mangler i det nationale toldtilsyn. Revisionsretten konkluderer, at medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer i lighed med tidligere år kun er delvis effektive med hensyn til at sikre, at told regnskabsføres korrekt og med det fulde beløb.

Vores anbefalinger


v tager sit kontrolsystem med hensyn til verificeringen af BNI-data op til fornyet overvejelse og herunder gennemfører en struktureret og formaliseret cost-benefit-analyse og en dybtgående verificering af væsentlige og risikobehæftede BNI-komponenter, begrænser brugen af generelle forbehold og fastsætter væsentlighedskriterier for, hvornår der skal tages forbehold

v opfordrer medlemsstaterne til at styrke toldkontrollen for at opkræve det størst mulige beløb i traditionelle egne indtægter.

Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU’s indtægter fås i kapitel 2 i 2012‑årsbe‑retningen om EU’s budget.


LANDBRUG: MARKEDSSTØTTE OG DIREKTE STØTTE 44,5 MILLIARDER EURO

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), som er det ene af de to vigtigste instrumenter under EU’s fælles landbrugspolitik. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne.


o Var området væsentlig fejlbehæftet? Ja

o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 3,8 % (2011: 2,9 %)


o De undersøgte kontrolsystemer var: Delvis effektive

Hovedparten af udgifterne under dette udgiftsområde beregnes på grundlag af landbrugsarealet. Mange kvantificerbare fejl skyldes, at modtagerne indgiver unøjagtige anmeldelser - oftest har mod-tagerne anmeldt et for stort areal ( jf. eksempel).

Eksempel: Overanmeldelser ‑ anmodning om udbetaling af støtte for ikke‑støtteberet‑tigede arealer

I Spanien, Østrig og Portugal* blev en række arealer anmeldt som permanente græsarealer og gav anledning til støttebetalinger, selv om arealerne i virkeligheden var helt eller delvist dæk-ket af klippestykker, tæt skov eller buske, hvilket burde udelukke dem fra EU-støtte. I nogle til-fælde havde arealerne måske været brugt til en landbrugsaktivitet tidligere, men det viste sig, at de var taget ud af drift for flere år siden.

* NB.: Når medlemsstater anføres i eksempler, sker det på følgende grundlag: Revisionsretten anvender en stikprøvemetode og reviderer ikke transaktioner i alle medlemsstater, modtagerstater og/eller regioner hvert år. Eksemplerne på fejl gives for at vise de hyppigst forekommende fejltyper. De danner ikke grundlag for, at der kan drages konklusioner om de berørte medlemsstater, modtagerstater og/eller regioner.

For en stor del af de fejlbehæftede transaktioners vedkommende rådede myndighederne i medlems‑staterne over tilstrækkelig mange oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene.

I forbindelse med alle de direkte støtteordninger under EGFL er modtagerne af EU-støtte retligt for-pligtede til at opfylde en række krydsoverensstemmelseskrav. Disse krav har relation til miljøbe-skyttelse, folkesundhed og dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd og til bevarelse af landbrugs-jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand. Hvis landbrugerne ikke overholder disse betingelser, nedsættes deres støtte. Revisionsretten konstaterede overtrædelser i 16 % af de transaktioner, som var underlagt bestemmelserne om krydsoverensstemmelse.


Revisionsretten udvalgte tre integrerede forvaltnings‑ og kontrolsystemer til nærmere undersø-gelse. To blev vurderet til at være ikke effektive (England og Nordirland, jf. eksemplet), og det tredje blev vurderet til at være delvist effektivt (Luxembourg). To andre overvågnings- og kontrolsystemer vedrørende fordelingen af fødevarer til de socialt dårligst stillede i EU, som blev undersøgt i Italien og Spanien, blev vurderet til at være effektive.

Eksempel: Ukorrekte data som grundlag for beregningen af betalinger

Landbrugsarealerne (som giver modtagerne ret til støtte) beregnes ved hjælp af markidentifi-kationssystemet (LPIS) og det geografiske informationssystem (GIS).

I Det Forenede Kongerige (England) vurderer betalingsorganet ikke støtteberettigelsen af fælles arealer (329 000 ha) og gør kun i begrænset omfang brug af luftfotos til at vurdere, om andre arealer, som landbrugere har anmodet om betalinger for, er støtteberettigede. Revisionsretten konstaterede, at der var blevet afholdt støttebetalinger for skovarealer, som ikke var berettige-de til de pågældende betalinger.

I Det Forenede Kongerige (Nordirland) er elementer, som ville have gjort, at arealerne ikke var be-rettigede til støtte, ikke registreret som ikke-støtteberettigede arealer i GIS. Revisionsretten fandt flere tilfælde, hvor skovarealer (som ikke er berettigede til betalinger) var registreret som perma-nente græsarealer (som er støtteberettigede). Der var andre tilfælde, hvor der i LPIS var registre-ret et betydeligt større støtteberettiget areal end det, der i virkeligheden var støtteberettiget.

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne øger og fremskynder deres be-stræbelser på at sikre, at:

v arealernes og navnlig de permanente græsarealers støtteberettigelse registreres korrekt i LPIS, navnlig i tilfælde hvor arealerne er helt eller delvist dækket af klippestykker, buske eller tæt skov, eller hvor jorden har været opgivet i flere år, og hvor alle landbrugsarealerne er medtaget i LPIS

v der øjeblikkeligt træffes afhjælpende foranstaltninger, hvis de administrative systemer og kon-trolsystemer og/eller IFKS-databaserne viser sig at være mangelfulde eller forældede

v betalingerne baseres på kontrolresultater, og at kvaliteten af den stedlige kontrol er tilstrækkelig til, at det støtteberettigede areal kan fastlægges på pålidelig vis.

Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU‑udgifterne til markedsstøtte og direkte støtte på landbrugsområdet fås i kapitel 3 i 2012‑årsberetningen om EU’s budget.


UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER, MILJØ, FISKERI OG SUNDHED 15,0 MILLIARDER EURO

Vores revision

D ette udgi f t sområde omfat ter udv ik l ing a f landdistr ikter, mi l jø og k l imaindsats , mar i t i -me anl iggender og f isker i samt sundhed og forbrugerbeskyttelse.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) tegner sig for 90 % af be-talingerne. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne. ELFUL medfinansierer udgifter-ne til udvikling af landdistrikterne gennem med-lemsstaternes landdistriktsprogrammer. Udgifterne dækker arealrelaterede foranstaltninger (som for

eksempel betalinger for miljøvenligt landbrug og godtgørelser til landbrugere i områder med naturbe-tingede ulemper) og foranstaltninger, som ikke er arealrelaterede (for eksempel modernisering af land-brugsbedrifter og oprettelse af basale tjenester for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne).





o De undersøgte kontrolsystemer var: Delvist effektive

De fleste fejl skyldtes, at modtagerne ikke havde overholdt støtteberettigelseskravene , især dem, som vedrører investeringsprojekter og regler for offentlige indkøb.

Eksempel: Støtteberettigelsesfejl: manglende overholdelse af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug

En modtager i Polen havde forpligtet sig til at overholde særlige forpligtelser vedrørende bevarelse af ekstensivt dyrkede vedvarende græsarealer og beskyttelse af truede fuglearter og deres leveste-der. Hovedforpligtelsen, som modtageren fik 270 euro pr. hektar for at overholde, bestod i, at han hvert år på et område, som var forskelligt fra år til år, skulle undlade at slå fra 5 til 10 % af græsset. Revisionsretten konstaterede, at kravene ikke var opfyldt: Enten var alt græsset på markerne blevet slået, eller det areal, som ikke var blevet slået, var det samme som i de foregående år, eller det lå et andet sted end det, som ornitologen havde udpeget. Kun på ca.15 % af arealet var alle krav opfyldt.

Lignende eksempler på manglende overholdelse af kravene vedrørende miljøvenligt landbrug blev konstateret i Den Tjekkiske Republik, Tyskland, (Schleswig-Holstein), Grækenland, Frankrig og Det Forenede Kongerige (England).


For de fleste af de fejlbehæftede transaktioner gælder det, at myndighederne i medlemsstaterne havde tiltrækkelig mange oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlen.

For så vidt angår systemerne i de seks medlemsstater, hvis systemer blev udvalgt med henblik på en detaljeret vurdering, var ét ikke effektivt (Rumænien), og de øvrige fem delvist effektive (Bulgarien, Tyskland (Brandenburg og Berlin), Frankrig, Polen og Sverige). De væsentligste af de svagheder, som Revisionsretten konstaterede, vedrørte ineffektiv kontrol med hensyn til regler for offentlige ind‑køb ( jf. eksemplet). Samlet set blev der under revisionen konstateret ikke-støtteberettigede udgifter på mere end 9 millioner euro som følge af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb.

Eksempel på, at medlemsstatens administrative kontrol ikke er god nok

I en sag vedrørende offentlige indkøb kontrolleret i Tyskland (Brandenburg og Berlin) havde betalingsorganet selv mellem 2008 og 2012 modtaget mere end 2,2 millioner euro i støtte fra ELFUL under foranstaltningen »teknisk bistand« i forbindelse med organets udliciterede it-system.

Revisionsretten konstaterede, at kontrakten om it-systemet og den efterfølgende vedligeholdelses-ordre var blevet givet til et firma efter en procedure med forhandling uden udbudsbekendtgørelse og ikke, som det skal ifølge bestemmelserne, et offentligt eller begrænset udbud. Når de nødven-dige procedurer ikke er fulgt, er udgifterne ikke berettigede til EU-finansiering. Samme situation med hensyn til tildeling af kontrakter om it-systemer gjorde sig gældende i 11 andre tyske delstater.

Vores anbefalinger

På området udvikling af landdistrikter anbefaler Revisionsretten, at:

v medlemsstaterne udfører deres administrative kontrol bedre og udnytter alle de relevante op-lysninger, betalingsorganerne har adgang til, da de dermed vil få mulighed for at opdage og korrigere de fleste fejl

v Kommissionen sørger for, at alle de sager, hvor Revisionsretten konstaterede fejl, bliver fulgt passende op

og for så vidt angår den fælles landbrugspolitik samlet set, at:

v Kommissionen sørger for, at dens overensstemmelsesrevisioner dækker et tilstrækkeligt stort område

v Kommissionen afhjælper de påpegede svagheder i sine overensstemmelsesrevisioner og løser det vedvarende problem med lange forsinkelser i proceduren samlet set

v Kommissionen forbedrer sin metode til beregning af finansielle korrektioner yderligere, så der tages bedre hensyn til arten af de konstaterede overtrædelser og deres grovhed.

Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU‑udgifterne til udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed fås i kapitel 4 i 2012‑årsberetningen om EU’s budget.


REGIONALPOLITIK, ENERGI OG TRANSPORT 40,7 MILLIARDER EURO

Vores revision

Revisionen omfattede regionalpolitik (95 % af de samlede udgifter på dette udgiftsområde), som for hovedpartens vedkommende finansieres over Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Formålet med regionalpolitikken er at styrke den økonomiske og socia-le samhørighed i Den Europæiske Union ved at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem forskellige regioner. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne, og der medfinansie -res projekter under godkendte udgiftsprogrammer.

Energi og transport tegner sig for de resterende 5 % af dette udgiftsområde. Formålet med energiog transportpolitikken er at forsyne de europæiske borgere og erhvervslivet med sikre, bæredygtige og kon-kurrencedygtige energiog transportsystemer og -ydelser. Udgifterne forvaltes direkte af Kommissionen.







Revisionsretten konstaterede alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb. Sådanne fejl teg-nede sig for 52 % af den fejlforekomst, Revisionsretten har anslået. Den samlede anslåede værdi af de 247 undersøgte offentlige indkøbsaftaler var 6,3 milliarder euro.

Eksempel: Et alvorligt brud på reglerne for offentlige indkøb

I forbindelse med anlæggelse af en højhastighedsjernbane i Frankrig blev to bygge- og anlægs-kontrakter tildelt direkte til den samme virksomhed, der tidligere havde leveret lignende ydel-ser. En sådan direkte tildeling er ikke i overensstemmelse med de gældende indkøbsregler, og kontrakten skulle have været sendt i udbud.

Lignende tilfælde af uberettigede direkte kontrakttildelinger blev konstateret i regionalpoliti-ske projekter i Polen.

Den næsthyppigst forekommende fejltype var betalinger, som ikke var støtteberettigede, og hvor projekterne ikke opfyldte de nødvendige betingelser, der var knyttet enten til en del af betalin-gen eller til hele projektet. Sådanne fejl tegnede sig for 28 % af den anslåede fejlforekomst.

Eksempel: Udgifter anmeldt uden for den støtteberettigede periode:

I et projekt i Finland vedrørende udarbejdelse af en plan for bygning af en omfartsvej til en mo-torvej omfattede udgiftsanmeldelsen seks fakturaer, hvor udgifterne var afholdt, før den støt-teberettigede periode startede. Disse udgifter var fejlagtigt blevet attesteret som støtteberet-tigede over for Kommissionen.

Lignende eksempler på udgifter, der ikke var støtteberettigede, fordi den støtteberettigede pe-riode ikke var overholdt, blev konstateret i EFRU-projekter i Frankrig og Østrig.

For så vidt angår 56 % af de fejlbehæftede transaktioner havde myndighederne i medlemsstater‑ne tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlen.

De revisionsmyndigheder, som medlemsstaterne opretter med henblik på gennemførelsen af sam-hørighedspolitikken, spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at de udgifter, der godtgøres un-der EFRU, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond (ESF), er i overensstemmelse med reglerne. Revisionsretten udvalgte en stikprøve på fire revisionsmyndigheder og vurderede, hvordan de fungerede. Den konstaterede, at de tre var »delvis effektive«, og at én var »effektiv«.


Vores anbefalinger


v afhjælper svaghederne i kontrollen »på første niveau«, som foretages af forvaltningsmyndig-hederne og de formidlende organer, ved hjælp af specifikt vejledningsmateriale og, hvor det er relevant, uddannelsesforanstaltninger

v på grundlag af de erfaringer, den har høstet i programmeringsperioden 2007-2013, foretager en vurdering af anvendelsen af nationale støtteberettigelsesregler med henblik på at kortlægge områder, hvor der er mulighed for yderligere forenkling, og afskaffe unødigt komplekse regler (overregulering)

v specificerer klare regler og giver solid vejledning i, hvordan man skal vurdere projekters støt-teberettigelse og beregne medfinansieringen af indtægtsskabende projekter for programme-ringsperioden 2014-2020

v søger at opnå forbedringer af det arbejde, revisionsmyndighederne udfører, og af kvaliteten og pålideligheden af de oplysninger, der gives i årlige kontrolrapporter og revisionsudtalelser.

Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU‑udgifterne til regionalpolitik, energi og transport fås i kapitel 5 i 2012‑årsberetningen om EU’s budget.


BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER 13,4 MILLIARDER EURO

Vores revision

Revisionen omfattede udgiftsområdet beskæftigelse og sociale anliggender , som er en del af EU’s samhørigheds-politik. De vigtigste mål på dette udgiftsområde er at be-kæmpe arbejdsløshed, udvikle menneskelige ressourcer og fremme integration på arbejdsmarkedet. Den Euro-pæiske Socialfond (ESF) er det væsentligste redskab til gennemførelse af politikken for beskæftigelse og sociale anliggender, og den tegnede sig for 96 % af udgifterne på dette politikområde i 2012. ESF finansierer investe-ringer i menneskelig kapital gennem uddannelses- og andre beskæftigelsesforanstaltninger. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne.






Hovedparten af de konstaterede fejl – 74 % af den anslåede fejlforekomst – vedrørte godtgørelse af ikke‑støtteberettigede omkostninger eller ikke‑støtteberettigede projekter, modtagere el‑ler deltagere.

Eksempel: Uberettigede deltagere

Der blev ydet støtte til spanske virksomheder, der ansatte ledige arbejdstagere. Det var en betin-gelse for deltagelse, at arbejdsgiverne beholdt deres nye ansatte i mindst tre år og i nogle tilfælde i op til fem år. For 12 personers vedkommende var denne betingelse ikke overholdt. De anmeld-te omkostninger, der vedrørte uberettigede deltagere, udgjorde 39,2 % af det reviderede beløb.

Lignende forhold blev også konstateret i et projekt i Italien.


Med hensyn til 67 % af de fejlbehæftede transaktioner havde myndighederne i medlemsstaterne tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene.

På Revisionsrettens anbefaling blev anvendelsen af faste beløb og faste satser i stedet for godt-gørelse af »faktiske omkostninger« udvidet i 2009 med det formål at reducere sandsynligheden for, at der opstår fejl, og mindske projektledernes administrative byrde. Ved sin 2012-revision fandt Re-visionsretten ingen kvantificerbare fejl vedrørende den specifikke anvendelse af faste beløb og fa-ste satser. Dette indikerer en lavere tendens til fejl i projekter, hvor disse betalingsmuligheder an-vendes. Det må således forventes, at en mere udbredt anvendelse af faste beløb og faste satser vil indvirke positivt på fejlniveauet.

Vores anbefalinger


v afhjælper svaghederne i kontrollen på første niveau, som foretages af forvaltningsmyndighe-derne og de formidlende organer, ved hjælp af specifikt vejledningsmateriale og, hvor det er relevant, uddannelsesforanstaltninger

v på grundlag af erfaringerne i programmeringsperioden 2007-2013 foretager en vurdering af anvendelsen af de nationale støtteberettigelsesregler med henblik på at identificere mulige områder, hvor reglerne kan forenkles yderligere, og eliminere unødigt komplekse regler

v fremmer udbredt anvendelse af faste beløb og faste satser med henblik på at reducere risikoen for fejl i omkostningsanmeldelserne og mindske projektledernes administrative byrde.

Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU’s udgifter vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender fås i kapitel 6 i 2012‑årsberetningen om EU’s budget.


EKSTERNE FORBINDELSER, BISTAND OG UDVIDELSE 6,6 MILLIARDER EURO

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker udgifter inden for om-råderne eksterne forbindelser, udvik lingsbistand og humanitær bistand samt foranstaltninger til for-del for EU’s kandidat- og tiltrædelseslande. Udvik-lingsprojekter er spredt over mere end 150 lande, og gennemførelsesorganerne varierer meget både i størrelse og med hensyn til erfaring. For at være be-rettigede til EU-bistand skal projekterne opfylde de betingelser, der er fastsat i særlige finansieringsafta-ler, samt andre regler, der f.eks. vedrører udbuds- og kontrakttildelingsprocedurer. Udgifterne implemen-teres direkte af Kommissionens generaldirektorater, enten centralt i Bruxelles eller af EU-delegationerne i modtagerlandene eller i fællesskab med internati-onale organisationer.



o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 3,3 %*

o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 23 %


* Afregning af forskud - et nyt element i stikprøven for 2012, der i værdi udgjorde 68% af den reviderede population - bidrog med 3,2 procentpoint til den samlede skønnede fejlprocent for udgiftsområdet.

Størstedelen af fejlene vedrører ikke-støtteberettigede udgifter hos den endelige støttemodtager, f.eks. udgifter afholdt uden for den støtteberettigede periode, medtagelse af ikke-støtteberettigede udgifter (f.eks. moms, personaleudgifter og uberettigede indirekte omkostninger) i udgiftsanmeldel-serne for projekterne og udgifter, der ikke er underbygget af dækkende dokumentation.

Eksempel: Ikke‑støtteberettigede udgifter

Kommissionen afholdt betalinger på 90 000 euro til en ikke-statslig organisation i Guatemala. Kommissionen godtgjorde moms, der ikke var støtteberettiget, og lønninger til ansatte, der ar-bejdede uden for den periode, hvor der kunne ydes støtte. Ca. 18 % af de godtgjorte udgifter var ikke støtteberettigede.


EKSTERNE UDGIFTER FOR EU-BUDGETTET OG EUF

Kommissionens generaldirektorat EuropeAid forvalter de fleste eksterne udgifter under EU-budget-tet og næsten alle udgifterne under EUF (Revisionsrettens vurdering af EUF er sammenfattet på side 33 og 34). Fejlforekomsten i de reviderede transaktioner tyder på svagheder ved EuropeAids kon-trol før betalingen, og forsinket afregning af forskud og afslutning af kontrakter øgede risikoen for, at vigtige bilag ikke var til rådighed, når betalingerne skulle dokumenteres. Der er stadig mangler i EuropeAids forvaltningsinformationssystemer og opfølgning på eksterne revisioner, udgiftskontrol og overvågningsbesøg.

I 2012 udførte EuropeAid sin første undersøgelse af restfejlfrekvensen for at vurdere det fejlniveau, som forvaltningens kontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af fejl ikke har kunnet forhin-dre. I undersøgelsen anslås restfejlfrekvensen til at være 3,63 %. Udformningen af metoden til be-regning af restfejlfrekvensen var generelt velvalgt, og undersøgelsen har givet interessante og po-tentielt nyttige resultater, men der er mulighed for yderligere forbedringer.

Revisionsretten vurderede derfor EuropeAids overvågnings- og kontrolsystemer som delvis effektive.

Revisionsretten vurderede Generaldirektoratet for Udvidelses overvågnings- og kontrolsystemer som effektive.

Vores anbefalinger


v sikrer en rettidig afregning af udgifterne

v tilskynder gennemførelsespartnerne og støttemodtagerne til at styre dokumenterne bedre

v forbedrer forvaltningen af kontrakttildelingsprocedurerne ved at fastsætte klare udvælgelses-kriterier og dokumentere evalueringsprocessen bedre

v træffer effektive foranstaltninger for at forbedre kvaliteten af udgiftskontroller udført af eksterne revisorer

v anvender en konsekvent og solid metodologi for generaldirektoraterne for forbindelserne ud-adtil med henblik på beregning af restfejlforekomsterne.

Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU‑udgifterne til eksterne forbindelser, bi‑stand og udvidelse fra EU’s budget fås i kapitel 7 i 2012‑årsberetningen om EU’s budget.


FORSKNING OG ANDRE INTERNE POLITIKKER 10,7 MILLIARDER EURO

Vores revision

De væsentligste komponenter på dette udgiftsområde er rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling (RP), som tegner sig for 68 % af de samlede aktionsudgifter. Andre interne politikker omfatter programmet for livslang læring, som tegner sig for 13 %, indre anliggender, økono-miske og finansielle anliggender samt de EU-satellitbasere-de navigationsprogrammer. Størstedelen af udgifterne for-valtes direkte af Kommissionen.



o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 3,9 %*

o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 49 %


* Afregning af forskud - et nyt element i stikprøven for 2012, der i værdi udgjorde 62 % af den reviderede population - bidrog med 2,1 procentpoint til den samlede skønnede fejlprocent for udgiftsområdet.

Den vigtigste kilde til fejl er fortsat, at modtagerne medtager ikke‑støtteberettigede omkostnin‑ger i deres anmeldelser af projektomkostninger vedrørende forskningsrammeprogrammer ( jf. ek-semplet), og at de anvender ukorrekte metoder til beregning af personaleomkostninger og indirek-te omkostninger.

Eksempel: Ikke‑støtteberettigede omkostninger

Revisionsretten konstaterede flere fejl i de omkostninger, som en modtager, der deltog i et forsk-ningsprojekt, anmeldte til Kommissionen: ukorrekt beregnede personaleomkostninger, der var baseret på budgetterede i stedet for faktiske omkostninger, ikke-dokumenterede rejseomkost-ninger og indirekte omkostninger, som var baseret på ukorrekt beregnede timesatser for gene-ralomkostninger, og hvor der var medtaget ikke-støtteberettigede omkostningskategorier, som ikke var knyttet til projektet. De ikke-støtteberettigede omkostninger anmeldt af modtageren beløb sig til ca. 60 000 euro. Eftersom EU’s medfinansieringssats for dette projekt var 70 %, har Kommissionen uretmæssigt godtgjort ca. 42 000 euro.


Kommissionen har i de seneste år væsentligt reduceret den tid, som det tager at afholde forsknings-tilskudsbetalinger. Revisionsretten konstaterede imidlertid flere tilfælde i 2012, hvor der gik lang tid, før de modtagere, der fungerede som projektkoordinatorer, overførte midlerne til de an-dre projektpartnere. Sådanne forsinkelser kan have alvorlige finansielle konsekvenser, navnlig for små og mellemstore virksomheder eller andre modtagere, som er meget afhængige af EU-finansiering.

RP-modtagerne skal fremlægge en revisionsattest udstedt af en uafhængig revisor, hvis EU-bidra-get overstiger 375 000 euro. Den uafhængige revisor skal attestere, at de anmeldte omkostninger er i overensstemmelse med de støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i tilskudsaftalen. I ca. en tred-jedel af de tilfælde, som Revisionsretten reviderede, og hvor der var udstedt en revisionsattest, kon-staterede Revisionsretten imidlertid en betydelig fejlforekomst.

De årlige aktivitetsrapporter fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender samt fra Forvaltningsorganet for Forskning giver en rimelig vurdering af den økonomiske forvaltning med hensyn til de underliggende transaktioners formelle rigtighed, og de fremlagte oplysninger bekræf-ter i de fleste henseender Revisionsrettens revisionsresultater og konklusioner. Generaldirektoratet for Forskning og Innovations årlige aktivitetsrapport er et eksempel på god praksis, idet den giver en klar og sammenhængende analyse af de faktorer, der indvirker på udgifternes formelle rigtighed.

Vores anbefalinger


v gør en endnu større indsats for at korrigere de fejl, der konstateres, navnlig ved at minde mod-tagere og uafhængige revisorer om støtteberettigelsesreglerne og kravet om, at modtageren skal dokumentere alle anmeldte omkostninger

v minder projektkoordinatorer for forskningsrammeprogrammer om, at de er ansvarlige for at fordele de modtagne midler til de andre projektpartnere uden unødig forsinkelse

v gennemgår de tilfælde af svagheder i den forudgående kontrol, som Revisionsretten konstate-rede, med henblik på at vurdere, om disse kontroller bør ændres

v reducerer forsinkelser i gennemførelsen af efterfølgende revisioner og øger gennemførelses-satsen for ekstrapolerede korrektioner

Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU‑udgifterne til forskning og andre interne politikker fås i kapitel 8 i 2012‑årsberetningen om EU’s budget.


ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER 10,0 MILLIARDER EURO

Vores revision

Administrationsudgifter og andre udgifter omfatter udgifter til EU-institutioner og andre organer. Men-neskelige ressourcer (løn, godtgørelser og pensio-ner) tegner sig for 60 % af udgifterne på dette om-råde, og bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi tegner sig for resten.

Revisionsretten vurderer på skift effektiviteten af de forskellige EU-institutioners administrative kon-trolsystemer. I år var det Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og EU-Rådet, som var genstand for revisionen.

Resultaterne af Revisionsrettens revision af EU-agen-turerne og de andre decentrale organer beskrives i særlige årsberetninger, som offentliggøres særskilt.


o Var området væsentlig fejlbehæftet? Nej

o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 0 % (2011: 0,1 %)


o De undersøgte kontrolsystemer var: Effektive

Vores anbefalinger

Revisionsretten anbefaler, at Parlamentet og Det Europæiske Råd og EU-Rådet sørger for, at de an-visningsberettigede forbedrer indkøbsprocedurernes udformning, samordning og gennemførelse ved hjælp af passende kontrol og bedre vejledning.

Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU’s administrationsudgifter og andre ud‑gifter fås i kapitel 9 i 2012‑årsberetningen om EU’s budget.


DE EUROPÆISKE UDVIKLINGSFONDE (EUF) 2,9 MILLIARDER EURO

Vores revision

EUF yder bistand fra Den Europæiske Union til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindi-en og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT ). Udgifterne har som mål at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen, at fremme en bæredygtig udvikling samt at inte-grere AVS-landene og OLT i verdensøkonomien.

EUF finansieres af medlemsstaterne, er underlagt fondenes egne finansforordninger og forvaltes af Europa-Kommissionen uden for EU’s almindelige budget. Den bistand til tredjelande, som finansie-res af EUF, gennemføres i et højrisikomiljø, især på grund af aktiviteternes geografiske spredning og svag institutionel og administrativ kapacitet i partnerlandene.


o Rigtigheden af EUF’s regnskaber: 2012‑regnskabet giver et retvisende billede af EUF’s finansielle stilling, resultaterne af deres transaktioner og pengestrømme samt bevægelserne i egenkapitalen

o Var EUF’s indtægter væsentlig fejlbehæftede? Nej

o Var EUF’s forpligtelser væsentlig fejlbehæftede? Nej

o Var EUF’s betalinger væsentlig fejlbehæftede? Ja





Typiske fejl i EUF’s projekttransaktioner var fejl med hensyn til støtteberettigelse , f.eks. udgifter vedrørende aktiviteter, som ikke var omfattet af kontrakten, støttemodtagerens manglende overhol-delse af procedurerne for offentlige indkøb og udgifter, der var påløbet uden for gennemførelses-perioden, eller som overskred det fastlagte budget.

EUF anvendes også til at yde budgetstøtte, dvs. direkte betalinger, som er underlagt bestemte be-tingelser, til et udviklingslands statsbudget. Revisionsretten konstaterede fejl i budgetstøttetrans-aktioner, hvor Kommissionen ikke havde fastsat specifikke betalingsbetingelser, eller hvor den ikke håndhævede de fastsatte betingelser korrekt. (Jf. eksemplet).

Eksempel: Manglende fastsættelse af en specifik betalingsbetingelse for budgetstøtte

Revisionsretten undersøgte en betaling på 600 000 euro vedrørende støtte til det økonomiske reformprogram i Vanuatu i perioden 2007-2010, hvori indgik en resultatbaseret variabel tranche på 200 000 euro. Ifølge finansieringsaftalen skulle Kommissionen opstille specifikke resultat-indikatorer med hensyn til forvaltningen af de offentlige finanser, men det gjorde den ikke.

Revisionsrettens vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne i EuropeAid, det generaldirekto-rat i Kommissionen, der implementerer hovedparten af udgifterne under EUF, vises i oversigtsform på side 28 og 29.

Vores anbefalinger


v sørger for, at udgifterne afregnes rettidigt

v tilskynder gennemførelsespartnerne og støttemodtagerne til at styre dokumenterne bedre

v træffer effektive foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af den udgiftskontrol, der udføres af eksterne revisorer

v sikrer, at de specifikke betingelser for budgetstøtte anvendes korrekt

v sørger for, at der hver t år udstedes indtægtsordrer for renter af for f inansier ing på over 750 000 euro.

Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af de europæiske udvik lingsfonde fås i 2012‑årsberetningen om 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfonds (EUF’s) aktiviteter.


FORKLARENDE OPLYSNINGER

OG BAGGRUND


EU‑BUDGETTET FOR 2012

I 2012 beløb betalingerne fra EU-budgettet sig til i alt 138,6 milliarder euro , svarende til ca. 1 % af Unionens bruttonationalindkomst (BNI). Til sammenligning kan det nævnes, at medlemsstater-nes offentlige budgetter ofte udgør ca. halvdelen af deres samlede BNI. Europa-Parlamentet og Rå-det vedtager budgettet for ét år ad gangen inden for de syvårige finansielle rammer. Det er primært Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre, at midlerne anvendes korrekt. Med hensyn til ca. 80 % af udgifterne – til landbrug og samhørighed – er ansvaret for budgetgennemførelsen delt med EU’s medlemsstater.

HVOR KOMMER PENGENE FRA?

EU’s indtægter udgøres hovedsagelig af såkaldt »egne indtægter« i form af bidrag fra medlemssta-terne beregnet på grundlag af deres bruttonationalindkomst (BNI) og den merværdiafgift (moms), de har opkrævet, samt told og landbrugsafgifter (traditionelle egne indtægter).

INDTÆGTERNE I 2012

Andet8 %

BNI-baseredeegne indtægter

70 %

Momsbaseredeegne indtægter

10 %

Traditionelle egneindtægter

12 %

Indtægter i alt 2012139,5 milliarder euro


HVAD BRUGES PENGENE PÅ?

Den største udgiftspost på EU-budgettet er landbrug og naturressourcer (udgiftsområderne land-brug: markedsstøtte og direkte støtte samt udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed), hvor midlerne primært udbetales til landbrugere. Udgifterne hertil udgør ca. halvdelen af budgettet. En anden væsentlig del er udgifterne til regionalpolitik, energi og transport samt beskæftigelse og sociale anliggender. De medfinansierer en lang række projekter fra renovering af bygninger til anlæggelse af jernbanenet over hele Europa og tegner sig for ca. en tredjedel af budgettet.

UDGIFTERNE I 2012

Udvikling aflanddistrikter, miljø,fiskeri og sundhed

11 %

Landbrug:markedsstøtte og

direkte støtte 32 %

Administrations-udgifterog andre udgifter

7 %

Regionalpolitik,energi og transport

29 %


8 %

Eksterne forbindelser,bistand og udvidelse

4 %

Forskning og andreinterne politikker

9 %

Udgifter i alt 2012138,6 milliarder euro


DAS‑METODEN I ÉT BLIK

Revisionsrettens revisionserklæring – déclaration d’assurance (DAS) – bygger på objektivt bevisma-teriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test. Det gøres på følgende måde.

REGNSKABERNES RIGTIGHED

ER OPLYSNINGERNE I EU’S ÅRSREGNSKAB FULDSTÆNDIGE OG NØJAGTIGE?

EU-budgettet er en kompleks størrelse. Kommissionens generaldirektorater initierer hvert år mange hundrede tusinde posteringer, som sammenfatter oplysninger fra mange forskellige kil-der (herunder medlemsstaterne). Revisionsretten kontrollerer, at regnskabsprocedurerne fun-gerer korrekt, og at regnskabsdataene er fuldstændige, at de er korrekt registreret, og at de præsenteres hensigtsmæssigt.

v Regnskabssystemet evalueres med henblik på at opnå sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige (fuldstændige og nøjagtige) data.

v De centrale regnskabsprocedurer efterprøves med henblik på at opnå sikkerhed for, at de fungerer korrekt.

v Regnskabsdataene underkastes analytisk kontrol med henblik på at opnå sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.

v Der udtages en stikprøve af regnskabsposteringer, som kontrolleres direkte med henblik på at opnå sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.

v Årsregnskabet kontrolleres med henblik på at opnå sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.


TRANSAKTIONERNES FORMELLE RIGTIGHED

ER DE TRANSAKTIONER VEDRØRENDE EU’S INDTÆGTER OG UDGIFTSFØRTE BETALINGER1, DER LIGGER TIL GRUND FOR EU-REGNSKABERNE, GENNEMFØRT I OVERENSSTEMMELSE MED DE REGLER, DER GÆLDER FOR DEM?

Der foretages millioner af betalinger over EU-budgettet til modtagere både i EU og i resten af verden. De fleste af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. For at opnå det nødvendige be-vismateriale tester Revisionsretten indtægterne og de udgiftsførte betalinger direkte og vurderer de systemer, der anvendes i forbindelse med administrationen og kontrollen af disse udgifter.

v For at give Revisionsrettens revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test udtages der ved hjælp af statistiske teknikker stikprøver af transaktioner fra alle områder af EU-budgettet.

v De udtagne transaktioner undersøges i detaljer, normalt hos de endelige støttemodtagere (f.eks. en landbruger, et forskningsinstitut eller en virksomhed, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser) med henblik på at opnå direkte bevis for, at de underliggende begivenheder »eksisterer«, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende betalinger.

v Fejl analyseres og klassificeres som enten kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare.

v Fejlenes indvirkning beregnes ved at ekstrapolere de kvantificerbare fejl og fastlægge »den mest sandsynlige fejlforekomst«.

v Et antal kontrolsystemer vurderes for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at de transaktioner, der gennemføres, er lovlige og formelt rigtige.

v Der tages også hensyn til andre relevante oplysninger , f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.

v Alle revisionsresultater drøftes både med de nationale myndigheder og med Kommissionen, så det sikres, at de faktuelle forhold er beskrevet korrekt.

v Revisionsretten vedtager sin erklæring på grundlag af det udførte arbejde og de opnåede resultater.

1 Udgiftsførte betalinger: mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud.

Flere oplysninger om revisionsprocessen bag erklæringen fås i bilag 1.1 til 2012‑årsberetnin‑gen om EU’s budget.


REVISIONSRETTEN OG DENS ARBEJDE

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige revisionsinstitution. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU’s medlemsstater. Si-den oprettelsen i 1977 har vi skabt øget opmærksomhed om betydningen af EU’s økonomiske for-valtning og bidraget til at forbedre den.

Revisionsrettens beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde. Vores resultater an-vendes – navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure – til at stille de ansvarlige for forvalt-ningen af EU’s budget til regnskab. Det er primært Kommissionen, men også de andre EU-institutioner og -organer. Medlemsstaterne spiller også en stor rolle i forbindelse med delt forvaltning.

Vores vigtigste opgaver er:

v finansiel og juridisk‑kritisk revision, primært i form af revisionserklæringen (DAS)

v forvaltningsrevision vedrørende emner, som udvælges med henblik på at maksimere effekten af vores arbejde, og

v udtalelser om forordninger med relation til den budgetmæssige forvaltning og andre vigtige spørgsmål.

Vi sigter mod at forvalte vores ressourcer på en måde, der sikrer en hensigtsmæssig balance mel-lem vores forskellige aktiviteter og bidrager til, at vi kan opnå solide resultater og en god dækning af EU-budgettets forskellige områder.

VORES OUTPUT

Vi udgiver:

ο årsberetninger om EU’s almindelige budget og de europæiske udviklingsfonde. Årsbe-retningerne indeholder primært DAS-erklæringerne og resultaterne af DAS-revisionen og offentliggøres hvert år i november

ο særlige årsberetninger om EU’s forskellige agenturer og organer med Revisionsrettens erklæringer baseret på finansiel revision. Der offentliggøres 50 vedrørende 2012

ο særberetninger om udvalgte emner. Disse beretninger offentliggøres i årets løb og ved-rører hovedsagelig forvaltningsrevision. Der blev offentliggjort 25 i 2012

ο udtalelser , som Europa-Parlamentet og Rådet bruger i forbindelse med godkendelse af EU-lovgivning og andre afgørelser med væsentlig betydning for den finansielle forvaltning. Der blev offentliggjort 10 i 2012

ο den årlige aktivitetsrapport, som giver oplysninger om og indsigt i vores aktiviteter i det pågældende år.


Med vores arbejde bidrager vi til at skabe større bevidsthed og åbenhed om EU’s økonomiske forvaltning og give sikkerhed med hensyn til denne forvaltnings tilstand, og vi fremsætter anbefalinger til, hvordan den kan blive endnu bedre. Vi udfører dette arbejde af hensyn til borgerne i Den Europæiske Union.

Information om Revisionsrettens revision af Den Europæiske Unions agenturer og andre de‑centrale organer kan findes i de særlige årsberetninger for 2012, som er tilgængelige på Revisionsrettens websted.

Få flere oplysninger om vores rolle og arbejde på vores websted http://eca.europa.eu og ved at følge os på Twitter @EUAuditorsECA. Vi kan også kontaktes pr. e‑mail på adressen eca‑[email protected]

UDGIFTSOMRÅDER

LISTE OVER DE TILSVARENDE SEKTIONER (S), AFSNIT (A) OG KAPITLER (K) I BUDGETTET FOR 2012

LANDBRUG: MARKEDSSTØTTE OG DIREKTE STØTTE

A.05 K01-03, 06-08 Landbrugsudgifter finansieret af EGFL

UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER, MILJØ, FISKERI OG SUNDHED

A.05 K04-05 Udvikling af landdistrikter A.07 Miljø og klimaindsatsA.11 Maritime anliggender og fiskeriA.17 Sundhed og forbrugere

REGIONALPOLITIK, ENERGI OG TRANSPORT

A.06 Mobilitet og transportA.13 RegionalpolitikA.32 Energi

BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER

A.04 Beskæftigelse og sociale anliggender

EKSTERNE FORBINDELSER, BISTAND OG UDVIDELSE

A.19 Eksterne forbindelserA.21 Udvikling og forbindelser med AVS-landeA.22 UdvidelseA.23 Humanitær bistand

FORSKNING OG ANDRE INTERNE POLITIKKER

A.01 Økonomiske og finansielle anliggenderA.02 ErhvervspolitikA.03 KonkurrenceA.08 ForskningA.09 Informationssamfundet og medierA.10 Direkte forskningA.12 Det indre markedA.15 Uddannelse og kulturA.16 KommunikationA.18 Indre anliggenderA.20 HandelA.33 Retlige anliggender

ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER

S. I ParlamentetS. II RådetS. III KommissionenS. IV DomstolenS. V RevisionsrettenS. VI Det Europæiske Økonomiske og Sociale UdvalgS. VII Regionsudvalget S. VIII Den Europæiske OmbudsmandS. IX Den Europæiske Tilsynsførende for DatabeskyttelseS. X Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013

© Den Europæiske Union, 2013Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Luxembourg

http://europa.eu

QJ-A

E-13-001-DA

-C

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

For flere oplysninger

Den Europæiske Revisionsret12, rue Alcide De Gasperi

1615 LuxembourgLUXEMBOURG

E-mail: [email protected]://eca.europa.eu

@EUauditorsECA EUAuditorsECA

D E N E U R O PÆ I S K E R E V I S I O N S R E T E R E U ' S U A F H Æ N G I G E E K S T E R N E REVISIONSINSTITUTION - BESKYTTERNE AF EU'S FINANSER

I sine årsberetninger om EU’s budget og de europæiske udviklingsfonde

afgiver Revisionsretten en erklæring - revisionserklæringen - om

regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners

lovlighed og formelle rigtighed. Formålet med denne meddelelse

er at give et resumé af de vigtigste revisionsresultater og konklusioner.

Beretningerne kan fås i deres helhed på Revisionsrettens websted,

og de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

den europÆiske revisionsret eu-revision … · den anslåede fejlforekomst steg på alle...

Documents