Dias nummer 1

Navn p enhed (Indst --> Diasnummer)

Vil de prve at sige A?- fladt a i radioavisen 1950-2010Jacob ThgersenLARM/DGCSSKbenhavns Universitet

Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.Navn p enhed (Indst --> Diasnummer)De danske aers fonologiDansk har to a-fonemer /a/ og /a:/Traditionelt svarede disse til to udtaler [] og [], han og ham, hane og harme udtaltes alts med samme vokallyd Ca. 18./19. rh skete der en fremskydning af /a:/ fr alveolrer sdan at vi fik to udtaler af /a:/: [a] fr alveolrer og [] fr velrer og labialer: hane/harme.Ca. 19./tidligt 20. rh. skete en lignende fremskydning af /a/ fr alveolrer s vi fik [a] fr alveolrer og [] fr velrer og labialer: han/ham.Samtidig sker en gradvis hvning af [a] mod [a]

Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.Den danske StatsradiofoniEtableret 1925, frst som monopol, siden 1980erne stadig med de facto monopollignende statusStiftet med fokus p nationsbygning og folkelig dannelseFokus p korrekt sprog, isr i serise programmer som (Pressens) Radioavis(en)Ser (iflge sprogredaktr Martin Kristiansen) korrekt sprog som et tegn p trovrdighedGenerelt accepteret som mere sprogligt korrekt end andet talesprog, og mdt med et krav om at vre mere korrektNavn p enhed (Indst --> Diasnummer) jeg [mener ikke] at vi skal have et meget rent sprog. Det synes jeg ikke vi skal. Men tilsvarende s synes jeg at det skal vre mere rent nr det er officielt, og nr det er Radioavisen og TV-avisen. Og begynder det at blive alt for popsmart dr, s rejser nakkehrene sig p mig (Thgersen 2007: 237). Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.Hvad er fladt a?Georg Forchhammers Udkast til en dansk artikulationslre (1895-1898) siger at a-vokalen har flere udtaler: Dels den Udtale, den faar efter r og dels den mere -agtige, vi sdvanlig har paa Dansk, og som navnlig er udprget i det Kbenhvnske. Den er karakteriseret ved [dens] ufuldstndig tilbagetrukne Tungerodsstilling som str i modstning til den noget renere Udtale, som vi har i ordet Krat. Forskellen p [a()] og [()] er fremskydning af [a()] som gr den -agtig.

Gregersen (2009) giver to arbejdsdefinitioner p fladt a, dels at det er -agtigt og dels at det minder om det lange a, [a].Fladt a er hvet (kort) [a] (som bliver mere -agtigt).

Navn p enhed (Indst --> Diasnummer)Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.Det udskldte flade a

Vi maa inderligt nske, at Tidens skandinaviske Strmning kunde hjlpe til at udrydde den uhyggeligt tiltagende -udtale (i Gade og glade...), en ildelugtende Svamp i sproget (Lserbrev i Berlingske Aftenpost 24.10.40, citeret fra Jacobsen 1973: 176). A br holdes i tilbrlig Afstand fra ; der skal vre hrlig Forskel mellem glade og glde, Hale og Hle, Palle og Pelle, kalder og klder, Stald og Stel, Land og Lnd, Tante og tndte (Albeck 1942: 4). Der hersker desvrre, isr blandt yngre danskere, en skrmmende ustabilitet i vokalbrugen. Mange vokaler kommer ud, som betyder det ikke spor, om man rammer rigtigt eller aldeles ved siden af. [] en /a/-lyd bliver udtalt som et //. S hrer vi om -kassens formand, grevinde lexndra [], golfspilleren Sren /hnsn/ [], /m:lsyndrom/ [], /sd:dig/ (Skyum-Nielsen 2008: 356).[Modersml-Selskabet] fandt at det var ndvendigt [at stifte selskabet], for man var begyndt at tale, ikke alene ungdommen, men mske isr ungdommen, begyndt at tale meget fladt, man kunne ikke hre forskel p vokalerne, og man sagde i stedet for a.(Gerda Thastum Leffers i Sproglaboratoriet 26.8.2010)

Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.SprgsmletI mere end et rhundrede (1895-2008) har man ppeget at der var noget p frde med udtalen af [a]/[a] isr blandt unge og kbenhvnereFladt a har lidt forskellige betydninger (kort/langt, fremskudt/hvet), men definitionerne kredser omkring [a()]er der nrmer sig [()]erI hele radioens levetid har man foreskrevet radiooplsere ikke at bruge de udskldte flade aer

Hvordan har radioavisoplserne hndteret disse krav? Er deres [a()]er hvet eller ej?Og hvad med normeringen? Er det de samme trk der kritiseres i dag som for 120 r siden? Er tilstanden stabil variation eller konstant udvikling?Navn p enhed (Indst --> Diasnummer)Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.MetodeNavn p enhed (Indst --> Diasnummer)Radioaviser (1956-2010) 7 timer 43 programmer 54 talereKontrollerede kontekster: Kun nyhedsoplsninger, ikke interviews, reportager mm.

Semi-automatisk formantmlingOrd der indeholdt de undersgte vokaler (eller andre vokaler der anvendtes som referencer) blev fundet automatisk baseret p normaludtalerVokalens placering blev estimeret ud fra tid og akustisk intensitetAlle vokalplaceringer ( 7.000) blev manuelt verificeret og korrigeretFormant 1, 2 og 3 blev mlt automatisk med standardindstillignerFormantmlene blev normaliseret og plottet med hjlp af NORM-programmet (http://ncslaap.lib.ncsu.edu/tools/norm/)Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.ResultaterNavn p enhed (Indst --> Diasnummer)

Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.

Resultater: ForandringerNavn p enhed (Indst --> Diasnummer)

Oplsere 1950erne og 1960erneOplsere 1970erne og 1980erneOplsere 1990erne og 2000erneSted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.KonklusionRadioavisens standard [a] og [a] bliver artikuleret markant hjere over en 50-rig periodeBliver aet fladere?Nrmer sig ? ja(Kort) [a] nrmer sig (langt) [a]? (ja)Bedmmes af prskriptivister som fladt (nej)?Den prskriptive litteratur kritiserer det samme fnomen, men det er usandsynligt at de beskriver de samme udtalerUlla Albecks (1942) flade a, er formentlig Skyum-Nielsens (2008) standard (eller mske endog konservative) a, mens Albeck mske ville hre Skyum-Nielsens flade aer som er

Hvordan lyder Radioavisernes aer sammenlignet med hverdags-aer?Navn p enhed (Indst --> Diasnummer)Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.Sammenlignet med kbenhavnskNavn p enhed (Indst --> Diasnummer)Radioavisens mandlige talere 1956-2010 sml. med 5 + 5 mandlige middelklassekbenhavnere (BySoc 1980erne og 2000erne)Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.Sammenlignet med kbenhavnskNavn p enhed (Indst --> Diasnummer)Radioavisens mandlige talere 1956-2010 sml. med 5 + 5 mandlige middelklassekbenhavnere (BySoc 1980erne og 2000erne)Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.Har det flade a sejret (Jrgensen 1980)?Kbenhavnere i 1980erne havde et [a] som var markant hjere end det man kunne hre i samtidens radioavis, og som nsten var sammenfaldende (i artikulationssted) med [a] i samtidens radioavisKbenhavnere i 2000erne har [a]er der ikke skiller sig ud fra samtidens radioavisEnten har det flade a sejret fordi det er blevet accepteret i standardnormen, eller det flade a er ddt fordi der ikke lngere er forskel p [a] udtalt af kbenhavnere og i standardnormenUanset hvilken fortolkning man vlger, er det tydeligt hvorfor unge danskere ikke lngere kan hre flade aerKonsekvenser for sprogholdninger: Enten vil kritikken af det flade a udd, eller mrkaten vil blive tilskrevet til nye trk (som det er sket fr), fx det lavere fremskudte [a] som tidligere var standard-aet Mrkaten er s veletableret at den nsten ikke kan udd.

Navn p enhed (Indst --> Diasnummer)Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.

Forandringer: Alle oplsere (M/K) per rtiOplsere: 1950erneOplsere: 1970erneOplsere: 1990erneSted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.Relative forskelle i formantvrdier (Pillai)Navn p enhed (Indst --> Diasnummer)Sted og dato (Indst --> Diasnummer)Dias nr.