39 TRAFIK & VEJE • 2012 SEPTEMBER TRAFIK & VEJE • 2012 SEPTEMBER 39

VEJAFMÆRKNING

TRAFIK & VEJE • 2012 SEPTEMBER 39

UdfordringenHovedlandevejen igennem Struer er den vestligste landfaste forbindelse til Thy. Det er en betydningsfuld strækning, og vil no-gen måske sige, til tider flaskehals, særligt om sommeren, hvor den sædvanlige trafik suppleres godt op af ekstra ferietrafik. Års-døgntrafikken er omkring 11.000 med en lastbilprocent på omkring 12%.

Trafiksaneringen af Holstebrovej ind-gik blandt andre strækninger i landet, som en strækning med fremkommeligheds- og sikkerhedsproblemer, som Vejdirektora-tet ønskede at trafiksanere. Strækningen tog oprindelig udgangspunkt i en eksiste-rende rundkørsel mod syd ved Gimsingvej/Drøwten og indtil fjorddæmningen ved Ki-len/Struer Bugt mod nord – en strækning på 2,7 km.

Udgangspunktet for trafiksaneringen var en vejstrækning karakteriseret af mere el-ler mindre klassiske problemstillinger med:• Et bredt vejprofil• Høj hastighed• Uhensigtsmæssig langsgående parkering• Strækninger med manglende cykelsti• Utidssvarende signalanlæg og et ensidigt

belysningsanlæg af ældre dato• Slidt og kedelig vejstrækning.

I nogen tilfælde indgår overvejelser om en vejstrækning skal trafiksaneres, eller om der i stedet skal en bygges en ny omfarts-

Projektleder, ingeniør

Peter Sveistrup Kristensen,

Vejdirektoratet

pks@vd.dk

Farverige forbedringer af Holstebrovej i Struer

Trafikanter på Holstebrovej i Struer møder knaldrøde og gule felter på kørebanen, som matcher tilsvarende røde og gule belysningsmaster i begge sider af vejen. Det er, sammen med en række andre tiltag, et resultat af en utraditionel måde at trafiksanere en vejstrækning på.

Figur 1. Rød og gul zone på Holstebrovej i Struer.

40 TRAFIK & VEJE • 2012 SEPTEMBER

vej, fordi strækningen måske ikke er egnet til trafiksanering, eller måske fordi det trafi-kalt og økonomisk er mere hensigtsmæssigt at bygge en ny vej. Dette forhold har dog ikke været aktuelt for Holstebrovej i Struer, simpelthen på grund af geografien, hvor et alternativ til Holstebrovej ikke vil være en realistisk mulighed.

Borgerinddragelse som FremtidsværkstedVejdirektoratet har været optaget af tidligt at inddrage borgerne og andre interessenter i processen forud for selve projekteringen og valgte at afprøve en procesorienteret og veldokumenteret metode, kaldet ”Frem-tidsværkstedet”. Fremtidsværkstedet er or-

ganiseret omkring et emne, i dette tilfælde et trafiksaneringsprojekt, hvor deltagernes erfaringer og drømme kan være med til at skabe forandringer. Det er et idéudviklings-værkøj, hvor der er fokus på proces og sy-stematik med henblik på at udvikle kreative løsninger og forsøge at se ud over vanetænk-ning. Metoden rummer tre faser: kritik-, vi-sions- og realiseringsfasen. Gennem fremtids-værkstedet får deltagerne lov til at fremføre kritik af eksisterende forhold, komme med idéer og drømme og lægge konkrete planer for fremtiden.

Skal man beskæftige sig med metodens egnethed i forbindelse med et trafiksane-ringsprojekt, kan kort nævnes, at man skal gøre sig klart, at et Fremtidsværksted i sin

tænkte form kan være ”et stort brød at slå op”. Derfor kan man overveje at bruge ele-menter fra værkstedet, hvor særligt kritik-fasen er meget central. Typisk er formålet med en trafiksanering jo ofte at forsøge at rette op på, hvad borgere opfatter som problemer, hvorfor en vægtet og kvalifice-ret oversigt over problemer/kritik vil være et rigtig godt udgangspunkt for den videre projektering. En anden central overskrift er, som i så mange andre sammenhænge, at afstemme forventninger. Ligeledes bør der ikke lægges skjul på, at det selvfølgelig er myndighederne og økonomien, som i sidste ende bestemmer, hvad der skal laves. Dette bør dog ikke afholde myndighederne fra i

et eller andet omfang til at invitere borgere og andre interesserede til at ”lege med” og drømme.

For interesserede kan nævnes, at jeg tid-ligere i januar 2009 har skrevet en artikel i Trafik & Veje: borgerinddragelse i trafiksa-neringsprojekt – Et Fremtidsværksted, hvor der mere detaljeret er redegjort for den an-vendte form.

ProjektetForuden de aktive borgere i Struer, som del-tog i Fremtidsværkstedet, er projektets til-blivelse sket i samarbejde med COWI, Pre-ben Skaarup Landskabsarkitekter og Struer Kommune. Der har her været tale om et fint samarbejde frem mod udførelsen, hvor føl-

Figur 4. Rød zone. Bystrækning med ”lyn-låsafmærkning” og wireophængte belys-ningsarmaturer.

Figur 2. Gul zone. Princip for ”lynlåsaf-mærkning” med midterhelle og skift til svingbane.

Figur 3. Gul zone med lyslåsafmærkning og gule belysningsmaster med lysspyd i top.

TRAFIK & VEJE • 2012 SEPTEMBER 41

gende entreprenører efterfølgende har taget over og har bidraget med:• Jord- og belægning: Entreprenør Ivan Ja-

cobsen• Belysning: Energi Midt• Signalanlæg: SWARCO • Slidlag: COLAS.

Afmærkning: Guide-linesI mere traditionel sammenhæng rummer projektet i overskriftsform følgende over-ordnede tiltag:• Etablering af i alt fire nye tidssvarende og

trafikstyrede signalanlæg på Holstebrovej i krydsene ved Bredgade øst/Bredgade, Ringgade/Vester Ringgade, Smedegade/Ølbyvej og Havne Allé/Voldgade, hvor de tre nordligste anlæg er samordnede, med mulighed for ”grøn bølge”

• Etablering af cykelsti på hele strækningen indtil Kilen/Struer Bugt mod nord

• Etablering af et midterareal på stræknin-gen, som dels visuelt mindsker det brede vejprofil, dels kan fungere hjælpeareal i forbindelse med venstresving. På midter-arealet er der på udvalgte steder etableret midterheller, som kan virke som støtte-punkter for fodgængere og cyklister

• Etablering af en ny flot rød teglstens-belægning på fortovsstrækningerne, af-grænset mod kørebanen med en bred granitkantsten

• Etablering af skråparkering ind af kom-munevejen, Korsgade samt forbud mod udkørsel fra Korsgade til Holstebrovej

• Etablering af nyt belysningsanlæg i begge vejens sider

• Etablering af nyt slidlag.

De mere farverige og nytænkende tiltag har afsæt i den bærende idé, at strækningen igennem Struer fra rundkørslen mod syd til Kilen (Sundet) mod nord er opdelt forskel-lige farvezoner – nemlig grøn, gul og rød – svarende til strækningernes karakteristika, med:

• Grøn zone fra rundkørslen mod syd til Bredgade øst/Bredgade, hvor vejens om-givelser er grønne. Her ligger virksom-heder trukket tilbage fra vejen med en græsflade foran

• Gul zone fra Bredgade øst/Bredgade til Ringgade/Vester Ringgade. På østsiden flankeret af en delvis beplantet støjvold med bl.a. påskeliljer. På vest siden er vejen præget af detailhandel (bl.a. Lidl, Fakta og Mc. Donalds), som reklamerer med gule skilte ud mod vejen

• Rød zone fra Ringgade/Vester Ringgade til Sundet, hvor strækningen er karak-teriseret af røde teglstensgadehuse med røde tage, som næsten har byrumskarak-ter.

I stedet for den traditionelle hvide midteraf-mærkning med spærreflader er der i gul og rød zone, som noget helt nyt, etableret en ny tilsvarende farvet ”lynlåsafmærkning” – dvs. i gul og rød. ”Lynlåsafmærkningen” adskil-ler sig fra den traditionelle midterafmærk-ning ved, at ”spærrefladerne” er etableret vinkelret på spærrelinjerne og ved, at ”den farvede del” og ”mellemrum” kun udgør 0,3 m i bredden. Desuden er fladerne udført i mere holdbare materialer end traditionelle termoplastiske materialer.

Figur 5. Rød zone med ”lynlåsafmærkning” med støttehelle og fortov i rød tegl.

42 TRAFIK & VEJE • 2012 SEPTEMBER

projekter. Ofte vil midlerne her være be-grænsede og dermed reducere mulighederne for mere vidtgående tiltag. Muligheden for at lade sig inspirere af projektet i Struer, og eventuelt at bruge elementer derfra, er dog til stede.

<

følgelig vil et sådant, utraditionelt projekt, give anledning om diskussioner om form, indhold, økonomi og efterfølgende drift. Der har dog trods alt været en forståelse for, i dette tilfælde, at acceptere en gennemfø-relse af projektet stort set, som det er tænkt.

Projektet i Struer står nu som et ”udstil-lingsvindue” for et lidt anderledes projekt. Dermed ikke være sagt, at projektet afspejler en ny standard for, hvorledes Vejdirektora-tet fremadrettet vil udføre trafiksanerings-

Farverne fra midterafmærkningen i gul og rød zone går igen i de nye belysningsma-ster og amaturer, som foruden det traditio-nelle belysningsamatur er forsynet med en overbygning i form af transparente ”lyslan-ser”, som oplyses af et indvendigt diodelys. På en delstrækning omkring Smedegade/Ølbyvej er belysningsamaturerne i stedet etableret wireophængte over kørebanen.

Overordnet set er tanken med far-verne, at de er i samspil med omgivelserne (strækningens karakteristika), og at farverne samt farveskiftene skærper trafikanternes opmærksomhed. Samtidig gør farverne, at strækningen har ”løftet sig” fra at være en kedelig og slidt strækning til en farverig og anderledes spændende strækning.

Arbejdet har stået på i godt to år og slut-tede omkring årsskiftet 2011/2012. Sam-tidig med vejprojektet er der, som en helt naturlig del, også blevet udført meget om-fattende ledningsomlægning og -fornyelse af forsyningsledninger på strækningen. Nu er det hele overstået, og beboerne på stræk-ningen, ikke mindst de mange som deltog i Fremtidsværkstedet, kan glæde sig over at bo på en strækning, som byder på lidt ud over det sædvanlige – de har noget i Struer, som ingen andre har!

Som projektleder for projektet kan jeg med en vis tilfredshed notere mig, at inten-sionerne fra projektets ”fødsel” og formgiv-ning, med solide aftryk fra involverede bor-gere, i stor udstrækning er blevet implemen-teret i det nu færdigudførte projekt. Det har ikke været helt uden udfordringer, for selv-

Figur 7. Parti fra rød zone med mindre ”plads” med parkudstyr, som også anvendes i Struer kommunes regi.

Figur 6. Rød zone. Detail af støttehelle i brede granitkantsten og belægning i rød tegl.