Side 1 af 16

Undervisningsbeskrivelse

Termin Juni 2020

Institution Thy-Mors HF & VUC

Uddannelse HF

Fag og niveau HFe Historie B

Lærer Kirstine Aasbjerg Andersen (KAA)

Hold t361hi-b

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Kriminalitet og straf

Titel 2 Det Gode Samfund

Titel 3 Den Kolde Krig

Titel 4 Vikingetiden

Titel 5 Indiens historie

Titel 6 USA's historie – med fokus på amerikansk identitet

Titel 7 Historieopgaven

Side 2 af 16

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 1

Kriminalitet og straf

Indhold Strafferet

Leksikonartikel, ”Straf ”, www.denstoredanske.dk

”Den enkeltes sikkerhed”, Middelalderliv af Mogens Carstensen, Gyldendal 1999, s.

106-113.

”Forbrydelse og straf i 1500-tallet”, Fattigdom og forbrydelse af Johnny Thiedecke,

GAD 1982, s. 54-58, 68-73. (tekst 31-32)

Kirkens indflydelse på strafferetten: Reformationen ‘Reformationerne’, Johnny Thiedecke, Kristendommen forkyndt og fortolket, Pan-

theon 1991. (1 side).

3 film om reformationen:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/at-skabe-et-luthersk-

samfund-betydningen-af-luthers-lille-katekismus-og-de-ti-bud-i-danmark-

efter/?no_cache=1&cHash=07cd4f6c23147e2191fc8f3a478c2641

Luthers lille katekismus:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/luthers-lille-

katekismus-1529-1953-

udgave/?no_cache=1&cHash=7ca2a1e5a190bbf94fac249b82286b33

”Kriminalideologien i 1500-tallet”, i Fattigdom og forbrydelse af Johnny Thiedecke,

GAD 1982, (tekst 39-41)

Kirkens indflydelse på strafferetten: Trolddom, tugt og utugt, sodomi osv.

”Tidens forestillingsverden”, Magt og mentalitet – livet i Danmark fra 1500-1750, af Morten

Lund, Saxo 1990, s. 45-52.

”De sidste trolddomssager i Danmark 1683-99”, Oplysningstiden og det magiske-

henrettelser og korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel af Tyge Krogh, Saxo

2000, s. 120-124øv ”Tugt og utugt” Magt og mentalitet – livet i Danmark fra 1500-1750, af Morten Lund, Saxo 1990, 66-68, 70, 75-76.

”Lejermål”og ”Hor og bigami”, Oplysningstiden og det magiske- henrettelser og

korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel af Tyge Krogh, Saxo 2000, s. 152-

154øv

”Sodomi” + ”Domme for sodomi”, Oplysningstiden og det magiske- henrettelser

og korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel af Tyge Krogh, Saxo 2000, s.159-

161.

Henrettelser som offentlig afskrækkelse Dødsstraf var en udbredt straf efter reformationen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/den-danske-stat-har-henrettet-flest-ved-haengning-og-halshugning

De melankolske mordere: Video med Tyge Krogh: At myrde for at blive henrettet -

Selvmordsmord i 1700-tallet (8 min.)

https://www.youtube.com/watch?v=pNMLub-zs_4&feature=youtu.be

Dokumentarfilm: Danske mord: ‘‘Bødlen der huggede forkert’ CFU (40 min.).

Side 3 af 16

”På retterstedet” + ”Træsnit af henrettelser” Oplysningstiden og det magiske- hen-

rettelser og korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel af Tyge Krogh, Saxo 2000,

291-296.

Skamstraf

Dokumentarfilm: Straffens rædsler (30 min.) CFU, afs. 3. skamstraf

Beth Grothe Nielsen, Letfærdige qvindfolk, Aarhus Universitetsforlag 1999, s. 116-

118.

Artikel om Straffeloven 1866,

https://da.wikipedia.org/wiki/Straffeloven_af_1866#Referencer Film: https://www.forbrydelseogstraf.dk/straffens-udvikling (14 min.)

Tema: Straffearbejde i Danmark. Kilde 2:

https://www.forbrydelseogstraf.dk/straffearbejde-i-danmark

Fængsler 1500-1900

Dokumentarfilm: Straffens rædsler afs. 1-3. (30 min.) CFU, afs. 2. Fængsel

”Beskrivelse af Københavns fængsler 1788”, www.danmarkshistorien.dk

”Fængsler før det moderne fængsel”, For fangernes elementære opdragelse af Peter

Scharff Smith, artikel i Historisk Tidsskrift Bd. 101

Panopticon: https://www.youtube.com/watch?v=vVTKHI5ovyc (5 min.) (Diskus-

sion om overvågning som straf/opdragelse)

Hvem er de kriminelle?

”Atavisme: Forbrydermennesket” (uddrag), Weekendavisen 27-11-2009.

Billeder af hjerner med punkter (tavle 1 og 2) Læreroplæg: https://psychlite.wordpress.com/2015/04/09/origins-of-criminology-cesare-lombroso-and-the-face-of-crime/ https://www.slideshare.net/umairaslam547389/biological-theory-of-crime (slide 11-17) Quiz: Can you tell a serial killer just by looking at them? https://vole.wtf/coder-serial-killer-quiz/ Forbrydelsens ansigt, Poul Duedahl, Peter Wodskou Christensen og Gitte Bergen-dorff Høstbo, Gad 2016: Forbryderbilleder + udvalgte historier (s. Forsiden, s. 202-204, 216-218, 220-222, 224-226, 244-246, 256-258).

Dokumentar CFU: Ludere, lommetyve og lirekassemænd. afs. 1 ‘Med ondt skal ondt

fordrives 1800-1840’.

Case: Barnemord + kvindefængslet 1900-1925

Dokumentarfilm:‘Englemagersken’ (40 min.)

”Engelines historie” + ”Kvindefængslet på Christianshavn”, Et barnelig i en kuffert

af Agnete Birger Madsen, Kvindemuseet i Danmark 2014, s. 10-14, 17-31.

Case: Retsopgøret efter anden verdenskrig, dødsstraffen genindføres Dokumentarfilm: Århundredets vidner: ‘I statens tjeneste’ (42 min.) CFU (Øjenvid-neberetning fra politibetjent, der deltog i henrettelserne) Artikel: Retsopgøret http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoeret/

Kilde: Retsopgørets love - straffelovstillægget 1945 til 1946.

Side 4 af 16

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-

straffelovstillaegget-1945-til-

1946/?no_cache=1&cHash=7ced7944f240469b8a72e1c8a41ed98c

Ekskursion til ’Fængslet’. Fængselsmuseet i Horsens.

Omfang

33 lektioner af 45 min. (24,75)

Særlige fokus-

punkter

Forløbsbeskrivelse

Forløbet undersøger forholdet mellem kriminalitet og straf i perioden 1500-1900,

med særligt fokus på kirkens indflydelse på strafferetten, strafformer, fængselssyste-

met og synet på den kriminelle.

Faglige mål

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie

opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk per-

spektiv

anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale,

herunder eksempler på brug af historie

opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i

nutiden

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

hovedlinjer i Danmarks historie

forandringer i levevilkår, (teknologi) og produktion

historiebrug og -formidling

historiefaglige begreber.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppefremlæggelser, individuelt arbejde, ekskursion

Titel 2

Det gode samfund

Indhold Oplysningstiden og naturretten

Thomas Bredsdorff: Oplysningen – alt hvad De bør vide for at bluffe Dem gennem en mid-

dagskonversation (Gyldendal 2004) s. ?

Demokratikanon (Undervisningsministeriet 2008)

Nina Koefoed, Ligeretten, i ’1700-tallet sort på hvidt’, Aarhus Universitetsforlag 2012.

Oplysningsfilosof-rollespil

Kildetekster til Locke, Hobbes og Montesquieu

CFU: Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid (7)

Revolutioner. Den amerikanske og franske revolution (kort fortalt)

Den Amerikanske Revolution 1776,

https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p421 (2,4 ns)

Side 5 af 16

“Protest mod den engelske beskatning”, https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p105

Den Amerikanske Uafhængighedserklæring (miniud-

drag), https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=c947 (0,5 ns)

Den Franske Revolution,

Stændersamfund, https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p460 (2,4 ns)

Billede (stænderbyrden), https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=c573

Stænderforsamlingen bliver nationalforsamling,

https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p461

Den Franske menneskerettighedserklæring, (uddrag)

https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p96

Revolutioner:

Nationale Revolutioner 1848, https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p475

Den Danske Revolution, https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p476 (0,9 ns)

Grundloven

Demokratiets etablering: Den grundlovgivende forsamling.

http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/demokratiets-

etablering-den-grundlovgivende-forsamling/

Grundloven 1849 (kilde)

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-

5-juni-1849-junigrundloven/

CFU:Historien om Danmark del. 8 fra 0-24:00 minut.

Industrialisering og arbejderbevægelse

Video på Restudy: https://restudy.dk/undervisning/historie-den-industrielle-

revolution/lektion/video-den-industrielle-revolution/?restudy-enroll-course=14501

CFU: Historien om Danmark del 8 fra 24-60 min.

Arbejdernes vilkår, https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p452 (2,7 ns)

Arbejderbevægelsen, https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p441 (2,1 ns)

Karl Marx og Socialismen, https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p453 (2,1 ns)

Kvinders valgret

Systemskifte og grundlovsændring (læreroplæg)

http://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-systemskifte-til-besaettelse-1901-

1940/systemskifte-og-grundlovsaendring/

Artikel: Kampen for kvinders valgret 1871-1915 (lektie)

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-

1871-1915/?no_cache=1&cHash=77929d241a8ae9c0fa9e8dd3122e25d1

Historien om Danmark (9) - Det svære demokrati (CFU)

Video: De syv F’er. (8 min.)

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-

historien-om-de-syv-fer/?no_cache=1&cHash=fb1a6a563448bf7ab0a2f16227a27658

Kilde: Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-

Side 6 af 16

kommunal-valgret-til-kvinder-

1888/?no_cache=1&cHash=b464b916b6b62ba7bc2a75cae5c587fd

Kilde: "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed" - tale af Johanne Meyer, 1888 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-

valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-

1888/?no_cache=1&cHash=1f36b984ecc02c8d283e18e4da2bf45e

Dokumentar: Kvinderne får valgret. CFU (10 min.)Den sorte skole

Kilde: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 (kort uddrag)

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-

5-juni-1915/#indhold4 §30, §35

Stemmeprocenter

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/stemmeprocenter-ved-

kommunal-og-rigsdagsvalg-1909-

1921/?no_cache=1&cHash=ad66ab2eecfe0a180f3f8105996b74d6

Fattigforsorg og Steinckes socialreform 1933

Løsgængere, fattighjælp og kravet om arbejde efter reformationen i 1536 (læreroplæg)

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/loesgaengere-fattighjaelp-og-

kravet-om-arbejde-efter-reformationen-i-

1536/?no_cache=1&cHash=a9aca131364ccee7236f7b6d9f648d5c

Dokumentar: Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880 CFU (30 min.) Ludere, lommetyve og

lirekassemænd (2)

Lov om det offentlige Fattigvæsen, 9. april 1891 (kun kildeintroduktionen, blå rubrik)

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-det-offentlige-

fattigvaesen-9-april-1891/#_indn4

Socialreformen af 1933

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialreformen-af-1933/

Rollespil om fattigkommissionen spilleark

Økonomisk krise efter 1. Verdenskrig:

https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=p582 (0,7 ns)

Erstatningsproblemet:

https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=595 (0,6 ns)

Verdenskrisen, 1929:

https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=p596 (0,7 ns)

Kanslergadeforliget, 1933:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-

1933/ (2,2 sider)

CFU – historien om Danmark (9) klip om kanslergadeforliget

Velfærdsstaten folder sig ud

CFU – historien om Danmark (10) :

Efterkrigstidens store beslutninger. (ca. 3,4 sider) https://danmark.systime.dk/?id=p658

Økonomien i slæbesporet 1945-1957 (ca. 2,8 sider)

https://danmark.systime.dk/index.php?id=668#c1596

Lektie: Velfærdsstaten folder sig ud (ca. 2,6 sider) https://danmark.systime.dk/?id=p675

Kilde: Vi tjener mere (1958) https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=p197

Dokumentar: Danskernes Akademi. ‘Velfærd’ Part 1-2 (evt. 3) (hver del ca. 10 min.) OBS! 3 dele

Side 7 af 16

https://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0&list=PL7HlnEPrsIozyzx1QiHuWPI31mr7jomZI

De glade 60’ere/Velfærdsstaten i krise

Ungdomsoprør og kulturliv i 1960'erne

http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-

1973/ungdomsoproer-og-kulturliv-i-1960erne/

Det brogede ungdomsoprør https://danmark.systime.dk/?id=p721

CFU: Uddrag af dokumentarfilmen om Thy lejren fra 1974.

Skildring af livet i lejren i 1970

http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/thy-lejren-1970/?uniuser=pete303

Efterløn og fremtidens velfærdsstat - en tikkende pensionsbombe? (20. Århundrede Dan-

markshistorie), s. 183-84 (inkl. Demografiske model)

Dan Jørgensen til Venstre: “I skal ikke gå og tage æren for velfærdsstaten”

https://fyens.dk/artikel/dan-j%C3%B8rgensen-til-venstre-i-skal-ikke-g%C3%A5-og-tage-

%C3%A6ren-for-velf%C3%A6rdsstaten-2018-9-26(8)

Hvorfor vandt velfærdsstaten frem?

https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=p708&L=0

Tre modeller: https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=p709&L=0

Kritik af velfærdsstaten: https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=p711&L=0

Joachim B. Olsen “Jeg brækker mig over systemet” (1,6 side)

http://politiken.dk/indland/politik/art5395430/Joachim-B.-Olsen-Jeg-br%C3%A6kker-

mig-over-systemet

Mogens Glistrup sammenligner skattesnydere med jernbanesabotører under besættelsen (1,6

side) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/mogens-glistrup-

sammenligner-skattesnydere-med-jernbanesabotoerer-under-

besaettelsen/?no_cache=1&cHash=02d366e5eeb1e70850b8ff0e8cc3da36

Omfang

33 lektioner af 45 min. (24,75 timer)

Særlige fo-

kuspunkter

Forløbsbeskrivelse

Forløbet gennemgår med udgangspunkt i oplysningstidens naturretstanker folkets opnåelse af forskel-

lige rettigheder, lige fra revolutioner til demokrati og herunder kvinders stemmeret samt den danske

velfærdsstats udvikling, herunder fattiges rettigheder gennem tiden.

Faglige mål

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv

anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser

politiske ideologier

Side 8 af 16

historiefaglige begreber.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppearbejde, rollespil, individuelt arbejde

Titel 3

Den Kolde Krig

Indhold Film: Oliver Stones USA-historie (4) Dem kolde krig 1945-1950 (59 min.)

Optakten til den kolde krig

Den Kolde krig, Den kolde krig – kamp uden krudt og kugler:

https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=263

Verden efter 1914, De store blokdannelser:

https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=199&L=0&q=p199

PP-intro: Sikkerhedspolitik efter 1945.

Verden efter 1914, Fra samarbejde til konfrontation,

https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=632&L=0&q=p63

Verden efter 1914, Modsætninger mellem de tidligere allierede,

https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=642&L=0&q=p642

Atombomben: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=262

Tyskland. Krigsskadeerstatninger: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=261

Sovjetisk sikkerhedszone i Østeuropa: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=260

Sovjetisk strategi i de østeuropæiske lande:

https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=259

Verden deles i to: Truman-doktrinen: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=257

Marshallplanen: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=256

Tekst 5 - Ambassadør Novikovs analyse af USA’s udenrigspolitik

https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=1875&L=0

CFU: Den røde fare 1947-1953, (47 min.)

Berlinmuren

Berlinblokaden: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=249

Tysklands deling: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=248

Tyskland i NATO. Warszawapagten: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=236

Ny krise i Berlin. DDR opfører muren: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=208

Khrustsjov fremsætter ultimatum: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=223

Igen Berlinkrise: DDR tager initiativet: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=217

Berlinmuren: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=215

Krisen skærpes - parterne søger en udvej: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=214

DDR provokerer: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=213

De to alliancesystemer:

https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p634&L=0&q=p634&redirected=1

Styrkeforholdet mellem øst og vest

https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p637&L=0&q=p637&redirected=1 Dokumentarfilm: Berlinmuren 1958-63 (CFU) 47 min.

Side 9 af 16

Cubakrisen

Opsamling på lektien om Cubakrisen (opgaver, video og spil).

https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=654

CFU: Cuba 1959-63 (47 min.)

Vietnamkrigen

Vietnamkrigen: https://ideologi.systime.dk/index.php?id=227

Guerillakrig: https://ideologi.systime.dk/index.php?id=228

Dominoteorien: https://ideologi.systime.dk/index.php?id=229

Dominoteorien (kildetekst) + opgaver: https://ideologi.systime.dk/?id=c527

Nord- og Sydvietnam https://ideologi.systime.dk/index.php?id=230

Den Nationale Befrielsesfront (FNL) https://ideologi.systime.dk/index.php?id=231

USA øger sit engagement https://ideologi.systime.dk/index.php?id=232

De amerikanske soldater i Vietnam https://ideologi.systime.dk/index.php?id=233

Sovjetunionen og Kinas støtte til Nordvietnam:

https://ideologi.systime.dk/index.php?id=234

Krigens vendepunkt: Tet-offensiven: https://ideologi.systime.dk/index.php?id=235

Læreroplæg: Tonkinbugten 1964, https://ideologi.systime.dk/index.php?id=232&L=0 +

https://ideologi.systime.dk/index.php?id=310&L=0#c533

Kampen mod Vietnamkrigen: https://ideologi.systime.dk/index.php?id=237&L=0

Det kommunistiske Vietnam: https://ideologi.systime.dk/index.php?id=238&L=0

De amerikanske soldater i Vietnam

Soldaterbreve fra amerikanske soldater

Film: Vietnamkrigen (5) CFU

Film: Platoon.

Film som historisk kilde: https://ideologi.systime.dk/index.php?id=313&L=0

Film som historieformidling: https://ideologi.systime.dk/index.php?id=290&L=0

Protestsange:

Country joe and the fish - Vietnam Song:

https://www.youtube.com/watch?v=8qPUJhy0Dz4

Tekst: http://www.lyricsdepot.com/country-joe-and-the-fish/vietnam-song.html

David Rovics - Song for Hugh Thompson: (My Lai-massakren)

https://www.antiwarsongs.org/canzone.php?id=4515&lang=en (sang + tekst)

Atomtruslen:

Luftalarm: https://www.youtube.com/watch?v=3PVT0BcK-2I

Sirener, borger.dk: https://www.borger.dk/politi-retsvaesen-forsvar/Forsvar-og-

beredskab/Sirener-og-beskyttelsesrum

Hvis krigen kommer-folder: https://www.reganvest.dk/hvis_krigen_kommer.pdf

Duck and cover: https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60 (10 min.)

Våbenkapløb og terrorbalance:

https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=639

Sovjetunionen må opgive våbenkapløbet:

https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=659

Ekskursion til Kommandobunkeren i Thisted.

Side 10 af 16

Omfang

33 lektioner af 45 min. (24,75 timer)

Særlige fo-

kuspunkter

Forløbsbeskrivelse

Forløbet beskæftiger sig med optakten til den kolde krig og afslutningen af den. Undervejs er

der nedslag på begivenheder som bygningen af Berlinmuren og Cubakrisen, men forløbet har

særligt fokus på Vietnamkrigen.

Faglige mål

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen ti

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

hovedlinjer verdens historie

forandringer i levevilkår, teknologi

styreformer

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer

historiefaglige begreber.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, ekskursion

Titel 4

Indiens historie

Indhold Niels Brimnes, Indiens historie efter 1739, Systime 2007, 1. udg., s. 7-18, 29-38, 44-59, 61-

62, 66-71, 103-108, 132-133, 169, 171-174. CFU: Indiens historie (6) Frihed og uafhængighed (55 min.)

CFU: A History of Britain (14) (59 min.) De gode hensigters imperium.

Kilde: Overvejelser om kvaliteterne ved ikke-europæiske sprog, 1835.

http://homepages.knord.dk/br/Imperialisme_Indien/Kilder%20imp.pdf

CFU: ’Opstigning til berømmelse’ Mahatma Gandhi (2) (52 min.).

CFU: ’Vejen til frihed’ Mahatma Gandhi (3) (53 min.)

CFU: ’Telefon fra Indien’ (29 min)

Omfang

24 lektioner af 45 min. (18 timer)

Særlige fokus-

punkter

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet tager udgangspunkt i Indiens historie fra den britiske kolonisering af Indi-

en til selvstændigheden i 1947 og afsluttes med et blik på det globaliserede Indien i

Side 11 af 16

dag.

Faglige mål: – dokumentere viden om forskellige samfundsformer

– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Euro-

pas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regi-

onale, europæiske og globale udvikling

- analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne

- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til

eksempler på brug af historien

Kernestof

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

globalisering

historiefaglige begreber.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, Individuelt arbejde på skolen og virtuelt, Gruppearbejde, skrift-

lige afleveringer

Titel 5

Vikingetiden

Indhold Det mest af materialet findes på Gyldendals Historieportal. Log ind med Uni Login.

En særskilt periode?

Hvornår og hvad var vikingetiden?

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

1/kapitler/hvornaar_og_hvad_var_vikingetiden

Vikingetiden bliver til i 1800-tallet

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

1/kapitler/vikingetiden_bliver_til_i_1800_tallet

Studiet af vikingetiden – i krydsfelt mellem arkæologi og historie

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

1/kapitler/studiet_af_vikingetiden_i_krydsfelt_mellem_arkaeologi_og_historie

En fælles kultur i vikingetiden

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

1/kapitler/en_faelles_kultur_i_vikingetiden

CFU: Historien om Danmark (3)

Vikingernes samfund

Samfundets orden:

Side 12 af 16

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

2/kapitler/samfundets_orden

Om de nederste samfundslag og slaver i Vikingetid: Rimberts Vita Ansgarii:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

2/kapitler/samfundets_orden?resource=1ef3c098-eb4c-4592-9016-36be4b0bcb88

Livet på gården: https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

2/kapitler/livet_paa_gaarden

Fra subsistensøkonomi til storproduktion:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

2/kapitler/fra_subsistensoekonomi_til_storproduktion

Handel og globalisering Nye transportformer:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

3/kapitler/nye_transportformer

En global verden: https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

3/kapitler/en_global_verden

En økonomisk revolution:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

3/kapitler/en_oekonomisk_revolution

Handelsbyerne Hedeby og Ribe:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

3/kapitler/handelsbyerne_hedeby_og_ribe

Kilde: Vikingerne ved Volga:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

3/kapitler/handelsbyerne_hedeby_og_ribe?resource=de48ff5f-23f2-42c8-8367-

78c0273a0367

Gamle og nye guder

De gamle guder:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

4/kapitler/de_gamle_guder

Thietmars beskrivelse af offerfesten i Lejre:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

4/kapitler/thietmars_beskrivelse_af_offerfesten_i_lejre

Præstekonger:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

4/kapitler/praestekonger

De hellige kvinder – vølverne:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

4/kapitler/de_hellige_kvinder_voelverne

Kristendommen kommer til Danmark:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

4/kapitler/kristendommen_kommer_til_danmark

Kilde: Widukinds beretning om Poppo og Harald: www.natmus.dk

Side 13 af 16

Krigerliv:

Krigernes våben og organisation:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

5/kapitler/krigernes_vaaben_og_organisation

Plyndringstogterne begynder:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

5/kapitler/plyndringstogterne_begynder

Impulser til Danmark og Skandinavien:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

5/kapitler/impulser_til_danmark_og_skandinavien

Hvorfor plyndrede de?:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

5/kapitler/hvorfor_plyndrede_de Den angelsaksiske krønike: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-

kilder/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954/ (uddrag fra år: 789, 793,

851,865, 866, 867,868, 870).

Fra høvdingesamfund til centralisering:

Kongemagt og politik:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

6/kapitler/kongemagt_og_politik

Dannevirke – et kongeligt forsvarsværk?

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

6/kapitler/dannevirke_et_kongeligt_forsvarsvaerk

Harald Blåtands stat:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

6/kapitler/harald_blaatands_stat

Ringborgene og ryttergravene:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

6/kapitler/ringborgene_og_ryttergravene

Én gud - én konge:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

6/kapitler/en_gud_en_konge

Nye mønter og nye byer:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

6/kapitler/nye_moenter_og_nye_byer

Det nye og det gamle samfund:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

6/kapitler/det_nye_og_det_gamle_samfund

Internationale alliancer og fremmede soldater:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

6/kapitler/internationale_alliancer_og_fremmede_lejesoldater

Det fremmede gjorde kongen stærkere:

https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-

6/kapitler/det_fremmede_gjorde_kongen_staerkere Video om Jelling: https://www.youtube.com/watch?v=_A6wD8woKvQ

Historiebrug ’Vinkler på vikingetiden’, s. 104-109, https://natmus.dk/museer-og-

Side 14 af 16

slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-

nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/

Video om brug af vikingerne: https://www.youtube.com/watch?v=dWb0Dsq5ezQ

Skema til historiebrug:

https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/index.php?id=186&L=0

Eksempler på historiebrug Sang: Rasmussen – Higher ground: https://www.youtube.com/watch?v=XmboaW4N56A

Vikings trailer sæson 6: https://www.youtube.com/watch?v=Y7d0A5re7-0

Plakat: ’For Danmark! Mod bolchevismen!' Gyldendals Historieportal

Omfang

18 lektioner af 45 min. (13,5 timer).

Særlige fo-

kuspunkter

Forløbsbeskrivelse

Forløbet beskriver vikingetidens samfundsudvikling fra høvdingesamfund til centrali-

sering. Herunder krigerkultur og togter, handel og religionsskiftet. Desuden er der

særligt fokus på ’skabelsen’ af vikingetiden i 1800-tallet og eftertidens historiebrug.

Faglige mål

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og

globale udvikling

opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk per-

spektiv

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som

historieskabt og historieskabende

anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale,

herunder eksempler på brug af historie

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og

begrunde de formidlingsmæssige valg

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:

hovedlinjer i Danmarks historie

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

styreformer

kulturer og kulturmøder i Europas historie

globalisering

historiebrug og -formidling

historiefaglige begreber.

Væsentligste

arbejdsformer

Virtuel undervisning med individuelt arbejde med skriftlige afleveringer.

Side 15 af 16

Titel 6

USA's historie – med fokus på amerikansk identitet

Indhold Niels Bjerre-Poulsen, USA – historie og identitet, Systime 2010-2011, 2. udg., s. 9-18

(læreroplæg), 19-25, 34-45, 59-58, 93-115.

Slavesalgsplakat https://digital.tcl.sc.edu/digital/collection/bro/id/250/ CFU: De sorte amerikaneres historie (5) 54 min.

Civilisationernes sammenstød, Huntington (uddrag): https://ibog-

verdenefter1914.systime.dk/?id=86&L=0

Skema til historiebrug:

https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/index.php?id=186&L=0

Omfang

24 lektioner af 45 min. (18 timer).

Særlige fokus-

punkter

Forløbsbeskrivelse

Forløbet beskæftiger sig med udvalgte områder af USA's historie med særligt fokus

på amerikansk identitet. Herunder særligt koloniseringen, afroamerikansk historie og

krigen mod terror, som alle repræsenterer forskellige dele eller forandringer af den

amerikanske identitet og selvopfattelse.

Faglige mål

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og

globale udvikling

opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk per-

spektiv

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket

som historieskabt og historieskabende

anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale,

herunder eksempler på brug af historie

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:

hovedlinjer i verdens historie

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser

kulturer og kulturmøder i verdens historie

nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer

historiebrug og -formidling

historiefaglige begreber.

Væsentligste

arbejdsformer

Virtuel undervisning (klasseundervisning), individuelt arbejde

Side 16 af 16

Titel 7

Historieopgaven

Indhold Opgavemateriale udarbejdet af Kirstine Andersen og Else Vestergaard

Omfang

12 lektioner af 45 min. (9 timer)

Særlige fokuspunkter Forløbsbeskrivelse

Udarbejde den obligatoriske historieopgave på 5-8 sider.

Faglige mål

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas

og verdens historie

anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk ma-

teriale

formulere historiske problemstillinger

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger skriftligt, og begrun-

de de formidlingsmæssige valg

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Væsentligste arbejds-

former

Individuelt skriftligt arbejde