understøttende undervisning - Øget holddeling - Åben skole...

Suldrup Skole Afrapportering 2014-15 kommunale projekter

Afrapportering projekter Rebild Kommune 2014-15 reformmidler – Suldrup Skole Side 1

Understøttende undervisning - Øget holddeling - Åben Skole

Afrapporteringen er udformet som følger

1. projektets navn 2. uddrag af beskrivelse3. metode til afdækning og analyse

4. afdækning og analyse

5. konklusion6. vurdering

Projektets navn: Understøttende Undervisning

Projektets navn på Suldrup Skole: Mål og udvikling i elevhøjde – evalueringskultur ind i en ny kontekst. Synlig læring.

Understøttende undervisning, målarbejde især de nye mål for danskfaget OG skole-hjem-samarbejde – implementering af nyt princip for samarbejde mellem skole og hjem på Suldrup Skole, april 2014.

Uddrag fra projektbeskrivelse: Evalueringskultur i den nye kontekst med mere fokus på personlige mål for faglig, personlig og social udvikling fordrer løbende og jævnlige dialoger mellem elev og professionel voksen – og i nogle tilfælde sammen med forældrene.

Vi har valgt at inddrage forældrene i den nye skolebestyrelse i evalueringen. De står som garanter for princip for samarbejde mellem skole og hjem – som er vedtaget i den forrige skolebestyrelse.

FORÆLDRE – skolebestyrelsen

Ang. implementering af nyt princip for samarbejde skole-hjem

Vi vil bede jer svare på nogle spørgsmål ang. det kommunale projekt i forbindelse med skolereform.

Som skolebestyrelsesmedlem har du deltaget i skole-hjem-samtaler i forskellige årgange.

Hvilke årgange har du deltaget i skole-hjem-samtaler og med hvilke lærere?

Ifølge princip vedtaget i SB april 2014 foregår samarbejdet omkring den enkelte elevs udvikling løbende og efter behov.

Har du haft brug for at bede om løbende samtaler?

Har skolen inviteret til løbende samtaler?



Princippet siger også – det kan foregå som møder i større fora, som gruppesnakke, som individuelle dialoger. … Alt efter behov foregår det hvert kvartal/hvert halve år/en gang om året.

Hvor mange møder har du deltaget i – større fora?

Hvor mange møder har du deltaget i – gruppesnakke?

Hvor mange møder har du deltaget i – individuelt for eget barn – dialog?

Princippet: Dialogerne ud fra status og ønsker for mål og forventninger om succes fører til afklaring om, hvem der løser hvilke opgaver, hvem hjælper hvem hvordan – for at eleven kan blive motiveret, for at målene nås og forventningerne indfries.

På en skala fra 1 til 10: I hvor høj grad har du oplevet, at du er gået fra mødet med en afklaring i forhold til, hvem der løser hvilke opgaver omkring barnets motivation og mål? (skala 1-10 hvor 10 er udtryk for højest værdi)

Fra projektbeskrivelse: Den understøttende undervisning kan understøtte målopfyldelse og succes, idet det er tydeliggjort – via ovenstående arbejdsindsats – for elever og voksne, hvad der arbejdes specifikt i forhold til i en veldefineret periode. Det kan være alle former for læring og aktiviteter i forhold til at opnå denne, der anvendes.

På en skala fra 1 til 10: I hvor høj grad har du som forældre taget del i dit barns læring?

På en skala fra 1 til 10: I hvor høj grad har du som forældre taget del i dit barns læring ud fra opstillede mål aftalt mellem skole og hjem?

Deadline for besvarelse: søndag den 17. maj.

TAK FOR HJÆLPEN

Konklusion:

Af besvarelserne fremgår, at forældrene

a.

Har deltaget i almindelige forældremøder for deres barns årgange/klasser såvel det primære møde ved start i august som i senere indkaldt møde på en årgang

b.

Har deltaget i skole-hjem-samtaler på individuelt niveau (dialog), men ingen har selv bedt om en samtale/et møde, der har ikke været behov for det

c.



Har deltaget i større fora – temaaften afholdt af skolebestyrelsen til oplysning af alle interesserede forældre, til kvalificering af arbejde med princip for digitale læremidler

d.

Ikke har deltaget i skole-hjem-samarbejde på gruppeniveau – det har endnu ikke været anvendt af skolens lærere og pædagoger

e.

At man er gået fra samtaler mellem skole og hjem med klarhed omkring hvem der har hvilke opgaver i forhold til barnets motivation og læring – bedømmelse mellem 3 og 10, dog flest på 9 og 10, en enkelt på 3.

f.

At man som forældre selv har bidraget til sit barns læring mellem 8 og 10

Vurdering:

Vi har et potentiale nogle steder i forhold til at alle (elev-forældre-fagprofessionnelle) kender målene og opgavefordelingen. Vi er i gang med målarbejde, men vil næste år komme meget længere med dette, da FFM kommer på plads fra ministeriet. Desuden får vi opstillet målgraduering fra 0.-9. årgang internt på skolen inden sommerferien, hvilket gør at den enkelte lærer/pædagog kan arbejde helt konkret med udvælgelse af forløb i forhold til de mål, man skal honorere. Desuden får vi to nye værktøjer MeeBook og UgeskemaRevolutionen, som folk har snuset til og inden planlægning af nye årsplaner får kompetenceudvikling i. UgeskemaRevolutionen skulle gerne dels give klarhed i dagligdagen for elev og fagprofessionel OG MeeBook det samme samt give forældrene en god mulighed for at følge mere med og være aktive. Det er både et planlægnings-, et arbejds- og et evalueringsværktøj, der generer årsplaner, periodeplaner og elevplaner. På den måde er det vores forventning, at der via mere klarhed kan ydes mere målrettet indsats og dermed skabes bedre resultater.

Vi kunne have ønsket os en højere svarprocent.



Vi har en række tilbud i team 1, som vi tænker understøtter den enkeltes udvikling, fagligt, socialt. Vores tilbud i denne afdeling sigter også mod at skabe nysgerrighed og interesse for områder, der kunne komme til at udgøre en særlig interesse i deres fritid og være med til at ’minimere betydningen af den sociale baggrund’ samtidig med, at aktiviteterne også er fagligt funderede. Musiktilbud er for os vigtige, da man ved, at når mennesker beskæftiger sig aktivt med musik og sang, så er der en masse afledte bieffekter, som bidrager til at eleverne bliver så dygtige som de kan og de trives.

Eksempler fra team 1: Kreativt værksted, spirekor (Åben Skole, samarbejde med menighedsrådet og organist), Kulturskole holdundervisning og individuel undervisning (Åben Skole), fodbold for små fødder, it-hold, ude-liv (hvor der blandt andet indrettes ude-skole-område), skak, praktisk gris (et lille drengehold, der arbejder med praktiske opgaver, fx bygge fuglehuse), bevægelse og fag.

Vi arbejder for at kvalificere den understøttende undervisning yderligere i reform år 2.

Vi har også valgt at inddrage forældre, elever, lærere og undervisningsassistenter i forhold til projektet ’Understøttende undervisning’ kombineret med et andet projekt ’Øget holddeling’

Elever, pædagogisk personale og forældre

Ang. oplevelse af synliggørelse af læring ved holddeling i dansk 5.6.7. årgang.

Kære forældre

Jeres barn arbejder i øjeblikket med dansk – stavning – på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet ’Øget holddeling’, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj.

Det er anonymt.

Spørgsmål og tekst til FORÆLDRE 7. årgang ( i forældreintra)

Jeg oplever, at jeg og mit barn er klar over, hvilke mål, der arbejdes mod i dansk i de lektioner, hvor der er holddeling med stavning som fokus

Jeg oplever, at mit barn får succes med de opgaver, der stilles i dansk i de lektioner, hvor der er holddeling med stavning som fokusTak for hjælpen

Faste svarmuligheder – meget enig – enig – hverken enig eller uenig – uenig – meget uenig

Konklusion og vurdering forældre



Der er ikke indkommet så mange svar fra forældre og vi har derfor valgt ikke at tage det konkret med i vores konklusion og opsamling.

Spørgsmål til UNDERVISERE

I arbejder sammen med jeres elever i øjeblikket med dansk – stavning – på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet ’Øget holddeling’, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj.

Jeg oplever i de dansktimer, hvor vi arbejder med holddeling og fokus på stavning, at eleverne er klar over, hvilke mål, der arbejdes mod

Jeg oplever, at eleverne får succes med de opgaver, der stilles i holddeling i dansk


Deadline 17. maj.

Tak for hjælpen

Konklusion lærere og undervisningsassistent

De tre lærere og undervisningsassistenten, der har været de voksne på opgaven 50 % oplever, at eleverne er klar over, hvilke mål, der arbejdes med, når de arbejder på holdene og 50 % er hverken enige eller uenige i dette. 50 % oplever, at eleverne får succes med de opgaver, der stilles i holddelingen i dansk og 50 % er hverken enige eller uenige i dette.

Spørgsmål og tekst til ELEVER 5.6.7. årgang

Kære elever i 5.6.7.

I arbejder i øjeblikket med dansk – stavning – på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet ’Øget holddeling’, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj.

Det er anonymt.

Jeg er klar over, hvilke mål, der arbejdes ud fra i dansk, når du arbejder på holdet, hvor I arbejdet med stavning

Jeg føler, at jeg får succes med de opgaver, der stilles til dig i holddelingen i dansk, hvor I arbejder med stavning


Tak for hjælpen

Konklusion elever holddeling

Af besvarelserne fremgår det:



5. årgangs elever for 70 %’s vedkommende føler, at de kender målene, når de arbejder med stavning på deres hold 20 % er hverken enige eller uenige, resten er uenige eller meget uenige. 70 % føler at de har succes, 25 % er hverken enige eller uenige, 5 % er uenig.

6. årgangs elever for 90 %’s vedkommende føler, at de kender målene, når de arbejder med stavning på deres hold, 10 % er hverken enige eller uenige. 80 % føler at de har succes, 17 % er hverken enige eller uenige, 2 % er uenige .

7. årgangs elever for 48 %’s vedkommende føler, at de kender målene, når de arbejder med stavning på deres hold, 39 % er hverken enige eller uenige, 13 % er uenige eller meget uenige. 57 % føler at de har succes, 35 % mener hverken enige eller uenig. 9 % er uenige eller meget uenige.

Spørgsmål til lærere og pædagoger generelt ang. brug af portfolio

Ang. de kommunale projekter

Vi evaluerer i øjeblikket det kommunale projekt med navnet ’Øget holddeling’ inden afrapportering til politisk niveau senere på måneden. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj. Projektbeskrivelsen indeholder målsætninger omkring portfoliometoden, som vi på skolen har lagt vægt på i forhold til dokumentation og udvikling for den enkelte elev samt i elevplansarbejdet dette skoleår.

Eleven skal udvikle sig fagligt, socialt og personligt.


Jeg er kommet godt i gang med at bruge portfolio som dokumentationsmetode

Alle mine elever har i alle fag portfolioblade, der viser faglig progression for eleven selv, for mig som professionel og for elevens forældre?

Svarmulighed – et antal

Hvor mange forældremøder har der været i den/de elevgrupper, som du er primær medansvarlig for? Første forældremøde, fyraftensmøder, andet…

Hvor ofte har du haft konkrete samtaler afholdt på skolen med forældrene til dine elever i perioden august 2014 – maj 2015?

Svarmulighed – tal som prioritering

Hvordan har du læringssamtaler med eleverne? Skriv 1, 2, 3 hvor 1 angiver den praksis, du oftest anvender.

a. I undervisningssituationerneb. I fysisk nærhed af undervisningen for klassen/årgangec. I samtalerum væk fra undervisningen



Konklusion de fagprofessionelle

88 % er kommet godt eller nogenlunde i gang med brug af portfolio som dokumentationsmetode

12 % er ikke kommet godt i gang

70 % er kommet godt eller nogenlunde i gang med at have portfolioblade til eget fag, der viser faglig progression for eleven selv, for en som professionel og for elevens forældre.

Folk angiver, at de fortrinsvis har deltaget i 2 eller 1 forældremøde, for enkeltes vedkommende i 3 (nogle fyraftensmøder af 1-1½ times varighed). Dette matcher skolebestyrelsens nye princip meget godt. Det stemmer også godt med ledelsesforventningerne om at der holdes de møder der er brug for, og at der indkaldes til fyraftensmøder, hvis noget trænger til at blive drøftet.

Folk angiver, at de fortrinsvis har deltaget i 2 eller 1 skole-hjem-samtale med deres elever i de store fag. For enkeltes vedkommende 3-7 gange, formodentlig netværksmøder, møder med sårbare elever og deres forældre. Dette passer godt med at der over en årrække har udviklet sig en praksis i forhold til at alle skal tales med, men da vi også kommunikerer meget via intra og derved holder hinanden opdateret med informationer og kommunikation ang. særlige ting, så skulle der måske ikke være nødvendigt med flere samtaler for alle elever. Ledelsen forventer også, at alle tager fat i forældre, hvis noget bør drøftes og derfor vil nogle forældre være kaldt ind flere gange eller de har måske kaldt på os.

Folk angiver, at læringssamtaler med eleverne for 80%’s vedkommende foregår i læringssituationerne eller i umiddelbar nærhed af undervisningen/klassen/gruppen af elever. For 21 %’s vedkommende foregår samtalerne i samtalerum væk fra undervisningen. Dette understøtter vores målsætning om at få etableret samtalestationer i umiddelbar nærhed af undervisningssituationer og læringsaktiviteter. Vores to indrettede samtalerum er der fortsat brug for, idet samtaler af særlig karakter ikke nødvendigvis foregår bedst i forholdsvis åbne rum. Ledelsen ønsker fortsat arbejde med åbenhed omkring mål og forestiller sig på sigt, at der foregår en del af dette i grupper af elever og eventuelt også i grupper af forældre.



Vurdering ud fra konklusioner for elever og fagprofessionelle

Vi vurderer, at eleverne får noget ud af samarbejdet mellem lærere og undervisningsassistent og den holddeling, der er arbejdet med. Det har været og er fortsat en ledelsesopgave at profilere den nye fagprofessionelle i team 2, hvor der tidligere kun var lærere. De to medarbejdere har selv været med til at skabe deres job, da vi aldrig har haft den slags ansættelser før. Deres kollegaer er med til at skabe deres muligheder for at kunne arbejde via deres positionering. Ledelsen har valgt at give opgaver af forskellig karakter til undervisningsassistenterne, der begge er uddannede pædagoger. De har opgaver i forhold til undervisning, KC forskellige trivselsgrupper (skilsmisse, pigegruppe mm efter behov), aktivitetsmedarbejdere i børnenes pausetid, klubmedarbejdere i sfo 2. Dette er valgt for at give især vores sårbare elever relationer til personer, der kan medvirke til deres trivsel og faglige udvikling bredt set. Samlet skal det gerne medvirke til, at vi arbejder optimalt for at nå de tre mål i reformen og målsætningen om at minimere betydningen af den sociale baggrund er vigtig for os. Vi tænker dogmet ’helhed’ som et vigtigt styringsfokus her.Se yderligere i vurderingsboks tidligere.

Projektets navn: Øget holddeling.

En gruppe voksne + en gruppe elever = muligheder.

Mål: Forbedring af elevernes resultater i læsning ved hjælp af tæt samarbejde mellem lærere og undervisningsassistenter, hvilket muliggør dokumenterede og kvalificerede holddelinger.

På 5., 6. og 7. årgang arbejder teamet fleksibelt med en ekstra ressource i forhold til undervisningen i dansk.

Del af projektbeskrivelsen:

De voksne professionelle, der har det samlede ansvar for gruppen af elever, planlægger ud fra konkret viden, hvordan holddeling mest sandsynligt vil give succes for den enkelte elev og for hele gruppen af elever i forhold til forbedrede læseresultater.



At kunne komme til at arbejde derfra hvor man befinder sig fagligt skal befordre elevens motivation i forhold til den arbejdsindsats, der skal til for at komme videre.

Øget holddeling og implementering af dele af sprogstrategien for Rebild Kommune samt igangsætning af målarbejde ud fra de nye mål for danskfaget

Forsøget bliver evalueret i teamet, der har arbejdet med forsøget, i skolens kompetencecenterteam og af lederteamet.

Undervisningsbeskrivelse fra lærere og undervisningsassistent:

Vi har valgt beskrivelse ud på forløb fra januar 2015. Vi tog udgangspunkt i behov for eleverne på de tre årgange og valgte derudfra vores forløb. Vi endte med at arbejde ud fra denne beskrivelse gående på skriftligt arbejde i dansk på 5.6.7. årgang:

Konkret beskrivelse af forløbFormål5.-7. klasse har siden jul været niveauopdelt på stavehold på tværs af klassetrin i 4 lektioner om ugen (2 timer). Niveauopdelingen er sket på baggrund af elevernes ST-prøver samt lærernes kendskab til de enkelte elever. I overvejelserne omkring, hvad holddelingen skulle indeholde, har det været meget vigtigt, at der blev taget hensyn til aldersspredningen samt klassernes individuelle målsætninger for danskfaget.

Formålet for holddelingen er, at alle elever får mulighed for at arbejde konkret med individuelle problemstillinger i forhold til fagligt niveau i stavning. Dette gælder både de meget svage stavere, hvor det blandt andet er nødvendigt at arbejde med fonologisk opmærksomhed samt de meget dygtige stavere, der har fuldstændig styr på stavereglerne, men som har brug for at arbejde med forskellige grammatiske regler.

Eleverne er inddelt på følgende måde: Stavning for begyndere Stavning for svage stavere (staveregler) Stavning for dygtigere stavere (staveregler) Stavning for dygtige stavere

Hold 1:Stavning for begyndere, LTEleverne på dette hold arbejder med stavning på et begynderniveau.De er blevet vurderet ud fra Mette Zieglers staveudviklingsmodel “Staveraketten.” De var i januar placeret på 1. trin: Sproglig opmærksomhed og lydret stavning. Den enkelte elev er så blevet undervist ud fra denne vurdering. I slutningen af april måned er de fleste elever rykket et trin, så de nu arbejder med lydret stavning og lydfølgeregler.Eleverne har formuleret læringsmål i januar måned. I slutningen af april har de evalueret disse mål. Undervisningen har vekslet mellem gennemgang for enkelte elever/små grupper og individuel træning.

Hold 2:Stavning for svage stavere (staveregler), AP

Hold 2 er et hold for svage stavere, som oplever sværere vanskeligheder ved stavningen. Formålet med holdet er konkret at gennemgå de staveregler, som relaterer sig til ST-prøverne, idet eleverne på holdet ikke udelukkende profiterer af forskellige stavetræningsøvelser. På holdet undervises der primært ud fra en trinvis stavepædagogik, hvor der arbejdes dybdegående med de problemstillinger, som eleverne er fælles om. Eksempelvis har holdet arbejdet med vokalforveksling og konsonantfordobling. Undervisningen er desuden praksisorienteret, og den bygger på principper fra Cooperative Learning-strukturer. Selve arbejdet er tænkt i tre faser: målsætning, træning og evaluering,



og der er fokus på niveaudelt samarbejde på tværs af klassetrin. Ydermere får eleverne et uddybende indblik i egne staveproblematikker, idet der er stor fokus på indholdet af egne ST-prøver, som eleverne arbejder med løbende. Dette giver eleverne en forforståelse og forståelse for egne udfordringer, der betyder, at de bedre kan forstå de faglige begreber, som knytter sig til deres individuelle stavevanskeligheder. Dermed får eleverne en bedre mulighed for at sammenkoble og forstå forbindelsen mellem teori og praksis.

Hold 3:Stavning for dygtigere stavere (staveregler), ME

Eleverne på hold 3 er dygtigere stavere, der har brug for at få styr på konkrete staveproblematikker. Eleverne oplever generelt ikke vanskeligheder omkring deres stavning, men de har hver især brug for at træne de områder, som udfordrer dem individuelt.

Hold 4:Eleverne på dette hold er dygtige stavere. Eleverne arbejder med systematisk med 10 ordklasser og de specifikke stavemæssige problemer som måtte være knyttet til den enkelte ordklasse. Eleverne tilegner sig de latinske benævnelser for de pågældende ordklasser. Læringen understøttes af træningsopgaver.Efterfølgende arbejdes med problemer, som erfaringsmæssigt er en udfordring for selv dygtige stavere ved fx FP9: ligge/lægge, nogle/nogen, sin/hans, synes/syntes, i/I, af/af, sammensatte ord, et eller to ord, at læse korrektur.

Skolens afrapportering: Vi har også valgt at inddrage elever, lærere og undervisningsassistenter i forhold til projektet ’Understøttende undervisning’ kombineret med et andet projekt ’Øget holddeling’

Ang. oplevelse af synliggørelse af læring ved holddeling i dansk 5.6.7. årgang.

Spørgsmål til UNDERVISERE

I arbejder sammen med jeres elever i øjeblikket med dansk – stavning – på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet ’Øget holddeling’, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj.

Jeg oplever i de dansktimer, hvor vi arbejder med holddeling og fokus på stavning, at eleverne er klar over, hvilke mål, der arbejdes mod

Jeg oplever, at eleverne får succes med de opgaver, der stilles i holddeling i dansk


Deadline 17. maj.

Tak for hjælpen

SE KONKLUSION OG VURDERING TIDLIGERE I DOKUMENT PÅ SIDE 3,4,8

Spørgsmål og tekst til ELEVER 7. årgang

Kære elever i 7.

I arbejder i øjeblikket med dansk – stavning – på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet ’Øget holddeling’, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj.

Det er anonymt.



Jeg er klar over, hvilke mål, der arbejdes ud fra i dansk, når du arbejder på holdet, hvor I arbejdet med stavning

Jeg føler, at jeg får succes med de opgaver, der stilles til dig i holddelingen i dansk, hvor I arbejder med stavning


Tak for hjælpen

SE KONKLUSION OG VURDERING TIDLIGERE I DOKUMENT PÅ SIDE 3,4,8

Projektets navn: Åben SkoleHer evaluering af to af vores mange projekter fra skoleåret 2014-15

1) Åben Skole – firma, RU, UU, Suldrup Skole matematikundervisning mm.2) Åben Skole – Suldrup Skoles Venner, Kunstner, billedkunstundervisning

Ad 1)

Beskrivelse af projekt fra afklarende møde: Ungdomsklubben vil gerne bygge en ”ny klub”, møbler, indretning eller noget helt andet. Vigtigst er, at det er de unge, der sætter projektets karakter, da det skal være et led i at skabe tilknytningsforhold og ejerskab til klubben.

Til det projekt bliver skolen, UU-vejledning (ved interesse) og lokal virksomhed (Lars Pedersen & søn) koblet sammen til et forløb, hvor de unge får byggeprocessen koblet på deres matematikundervisning. Virksomhedsbesøg hos Kim i Lars Pedersen & søn, og en tømrer fra Ungdomsskolen står for, at de unge bygger det, de er kommet frem til.

Kobling af teori og praksis.

Evaluering fra Kim Mathiesen fra privat firma:

1. Mit formål med projektet:a. At vise eleverne, hvad matematikken mm. bruges til i praksis.b. At vise hvilke faggrupper og muligheder, der er i vores virksomhed / i byggebranchen (Ufaglært

Specialarbejder, Mekaniker, Smed, Lastbilchauffør, Struktør, Murer, Teknisk Assistent, Bygningskonstruktør, Ingeniør, Kontor assistent og Revisor.)

c. At vise en moderne lokal byggevirksomhed frem.d. Skabe interesse for branchen, og eventuelt rekruttere fremtidige lærlinge / arbejdskraft fra

lokalområdet.e. At give elever, lære og mig selv et sundt, og lærerigt afbræk i hverdagen.f. At fortætte de unge mennesker om, at man også bliver vurderet på andre værdier end karakterer, så

som samarbejdsegenskaber, mødestabilitet og andre menneskelige værdier, og at mange af vores bedste håndværkere faktisk er ordblinde.

2. Alle projekter kræver ildsjæle, og det er vigtigt af alle brænder for opgaven, så de ikke løber ud i sandet.3. Jeg har fået følgende ud af arbejdet:

a. En stor personlig tilfredsstillelse, med at yde en indsats for samfundet / lokalsamfundet.b. Kunder der ringer for at få tilbud på arbejder, der fortætter at deres søn har haft en rigtig positiv

oplevelse af virksomhedsbesøget.c. Herligt med motiverede elever, og deres spørgsmål, lige fra om der er mulighed for fritidsjob som

fejedreng eller rengøring, til hvorfor vi ikke bruger østeuropæisk arbejdskraft.



Evaluering fra Kristine Thillemann fra Rebild Ungdomsskole:

Hvad tænker du der har været godt ved projektet?

En stor styrke i samarbejde på tværs af skole, fritid og erhverv er helt klart

- at der arbejdes med de unges individuelle udvikling og læring fra forskellige vinkler.

- at der gives viden indenfor ”det virkelige liv” til både de boglige og praktisk stærke elever.

- at skabe sammenhæng, sammenhold og mening

Generelt har jeg flere grupper af unge i klubben. De sports ivrige, de dygtige i skolen, de praktisk begavet, og dem der ikke lige ved hvad de er. Og klubbens udfordring og samtidig styrke er at forene disse grupper.

Ofte oplever jeg som ungdomsskole at de unge der kan være en udfordring i skolens daglige undervisning, er nogen af de unge der giver rigtig meget til ungdomsklubben. Dem der tager initiativ til nye aktiviteter og dem der møder op når der skal males i klubben eller laves andre former for arbejde.

Dette projekt helt perfekt for at opnå denne sammenhæng mellem alder, interesser og evner. Projektet kan have så mange vinkler og facetter at alle kan byde ind med noget. Alle har også mulighed for at prøve noget nyt, finde en ny evne eller ”bare” være med til at sætte sit eget præg på sit fritidssted.

Hvad kunne gøres anderledes og bedre i sådan et projekt?

Det er altid en udfordring at forene 3 enheder der arbejder på vidt forskellige tidspunkter, måder og med forskellige mål og fokus. Men med vilje fra hver enhed er vi kommet rigtig langt.

Hvis noget skulle gøres anderledes kunne det måske være at man havde den 4. enhed med, som jeg pt ikke ved hvem eller hvad. Men en enhed der er helikopter på projektet. En der udefra kun har som fokus at projektet skal flyde selvom der i en af enhederne er travlhed. Projektet er sårbart hvis et af leddene halter eller mister overblik.

Hvad har du fået ud af at være med i projektet?

Sammenhæng mellem ungdomsskole, skole og byen / erhvervslivet.

En tæt kontakt til skolen.

En ide platform til andre projekter eller ideer.

- Vi har fundet noget ved hinanden, vi alle kan bruge.Og så får jeg forhåbentlig en klub der er unge indbydende

Ad 2)

Åben Skole – Suldrup Skoles Venner, Kunstner, billedkunstundervisning

Suldrup Skoles Venner havde bedt en gammel elev om et samarbejde i forhold til at markere skolereformen med et billedligt udtryk, der skulle ophænges på skolen. Det blev til en stor collage lavet af elever på 5. årgang med afsløring til skolefesten i oktober 2014. Billedet hænger nu i skolens læringscenter.

Fokusgruppeinterview med eleverne i 5. årgang – lærer lytter



Hvad var godt ved projektet?

Det var meget sjovt – i stedet for at arbejde i klassen, fik man lov til at være kreativ

Det var sjovt – det hele

Sjovt fordi det var anderledes, godt at lave noget andet

Sjovt at vi fik lov til at slippe fantasien løs

Sjovt at lære noget om, hvad man kan lave af forskellige ting i billedkunst

Sjovt at klippe i bøgerne

Hvad har du lært?

I stedet for papir kan man bruge bøger

Hvordan man er kunstner

Hvordan man kan bruge noget andet end almindeligt papir

Hvordan man kan genbruge gamle ting - bøger

Hvad følte du ved fernisering til skolefesten, hvor collagen blev vist og der var taler – og I kom i avisen?

At alle har lavet noget til billedet

Fællesskab

At vi repræsenterer skolen, alle var med

Man kan vise sine tanker – vise det til hele skolen

Hvad man egentlig har lavet i den tid – udtrykke sig – det var meget vi kunne nå

Avisartiklerne hænger på klassens opslagstavle endnu her i maj, artiklen er fra oktober.

Evaluering fra lærer i billedkunst på 5. årgang

Interview med billedkunstlærer – eleverne lytter

Hvad var godt ved projektet?

Alle fik lov til at lave noget til det store billede

Delt op i små dele som blev sat sammen til sidst til noget stort

Dejligt at se hvor dygtige og aktive alle eleverne var

Der var stor arbejdslyst og glæde

Hvad har du lært?



Fik inspiration fra kunstneren til at tænke anderledes om proces og produkt. Ville normalt have faste forestillinger om produktet.

Her lavede alle dele – som blev sat sammen til sidst. Hvad kunne det blive til

Konklusion dette projekt

Eleverne

har fået meget ud af processen og er blevet positive overraskede over, hvad de kunne nå

har haft en fællesskabsfølelse og en stolthed over at repræsentere klassen og hele skolen

har nydt læringsprocessen

Lærer

Har fået indsigt i en anden arbejdsgang og tænkning, måske vil vedkommende være mindre bundet af fast tænkning omkring dette og have valgmuligheder, og turde bruge disse, da det viste sig at lykkes – at arbejde mere frit

Har kunnet iagttage eleverne på en anden måde i processen, idet der har været en anden primær tovholder – har set at de er dygtige og aktive og at der var stor arbejdslyst og glæde.

Samlet vurdering på de to evaluerede projekter under Åben Skole

Det er godt for eleverne at møde ’rigtige’ fagfolk ind i mellem, det inspirerer dem og giver dem indsigt i emner, de ellers ikke vil møde så autentisk som her.

Via kontakter til erhvervsliv kan vi måske tilgodese målet med at ’minimere betydningen af den sociale baggrund, da det er vores erfaring, at de familier, der ikke har så tæt tilknytning til arbejdsmarkedet og som måske ikke har så stort et netværk, kan have brug for at deres børn stifter bekendtskab med arbejdspladser og får reelle muligheder for praktik, lærlingestatus mm. Skolen kan evt. nemmere gøre brug af firmaet til periodevis praktik for de ældste elever, når der er brug for dette. Eleverne møder en arbejdsplads og hører fra andre end lærere og forældre, hvor vigtigt det er, at man har de rigtige prioriteringer og vaner i dagligdagen, fx møde til tiden.

Kobling af teori og praksis og et konkret produkt i begge tilfælde – som faktisk skal bruges til noget for dele af eller alle skolens elever. Dette tilgodeser reformens



intentioner og vi mener at kunne se, at det har virket motiverende og har givet læring for eleverne. Vi tilgodeser de fire dogmer.

Det er følsomt med samarbejde over længere tid med erhvervsliv og andre, idet det nemt kan blive personafhængigt. Og da der er 3-4 arbejdspladser (UU, RU, Firma og skole) involveret, så er der en ret stor risiko for udskiftning. Det kræver lidt træning at få effektiv drift på sådanne projekter og det skal vi bruge lidt tid på.

Vi finder det ærgerligt, at netop dette projekt ikke længere figurerer på projektlisten, da det er et projekt der tager temmelig lang tid at få til at køre. Aktørerne er ikke alle ansat i huset og der skal opbygges relationer, laves særlige driftsaftaler mm for at få det til at køre. 1 år er ikke lang tid!

For vores distrikt ser vi et potentiale i at have tætte relationer og partnerskaber til samfundet omkring os. Vi mener, at alle udgør en ressource, som kan bidrage til kvalificering af skolens opgave og resultater.

understøttende undervisning - Øget holddeling - Åben skole...

Documents