Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Att. Juddi Madsen Sendes på e-mail til: jd@skanderborgforsyning.dk epost@skanderborgforsyning.dk Dato: 29. august 2016

Sagsnr.: 06.11.01-P19-31242-15

Udledningstilladelse for renset spildevand fra Hørning Renseanlæg til Århus Å

Hermed meddeles der udledningstilladelse for udløb RA1.14 i medfør af § 28 i miljøbeskyttelseslo-ven (LBK nr. 1317 af 19/11/2015) til udledning af renset spildevand til Århus Å fra renseanlægget i Hørning Renseanlægget er beliggende på matr. nr. 4a Hørning By, Hørning. Adressen er Brogårdsvej 6, 8362 Hørning. Den nye udledningstilladelse meddeles i forbindelse med, at der etableres en ny og større efterkla-ringstank, og den interne ledningskapacitet øges. Tilladelsen er meddelt på grundlag af de oplysninger og på de betingelser, som fremgår af de føl-gende afsnit.

Skanderborg Kommune

Adelgade 44

8660 Skanderborg

Tlf. 8794 7000

www.skanderborg.dk

Natur og Miljøafdelingen

Knudsvej 34

8680 Ry

Sagsbehandler:

Kaare Jensen

Dir. tlf.: 87 94 77 47

e-mail: kaare.jensen@skanderborg.dk

2

Indhold 1. Ansøgning .................................................................................. 3

2. Udledningstilladelse ................................................................... 3

3. Vilkår .......................................................................................... 3

Udlederkrav ................................................................................ 3

Egenkontrol mm på renseanlæg ................................................. 3

Kontrolfaciliteter .......................................................................... 4

Driftskontrol ................................................................................ 4

Myndighedesforhold ....................................................................... 4

5. Henstillinger ............................................................................... 4

6. Baggrund ................................................................................... 5

7.Beskrivelse af oplandet ............................................................... 5

8. Overløb fra Hørning renseanlæg ................................................ 6

8.1 Nuværende forhold ............................................................... 6

8.2 Fremtidige forhold................................................................. 7

8.3 Bedre målinger på renseanlægget ........................................ 8

9. Nuværende proces i renseanlægget .......................................... 8

10. Kapacitetsfastsættelse ........................................................... 10

10.1 Indløb og dimensionering ................................................. 11

11. Efterklaringstanke .................................................................. 11

11.1 Eksisterende efterklaringstank .......................................... 11

11.2 Ny efterklaringstank .......................................................... 11

11.3 Konsekvens for proces ..................................................... 11

11.4 Nyt udløbssted ................................................................. 12

12. Efterpolering .......................................................................... 12

12.1 Båndfilteranlæg ................................................................ 12

12.2 Udløb ................................................................................ 12

13. Recipientoplysninger .............................................................. 12

14. Natur- og Miljø´s bemærkninger ............................................. 13

15. Forhold til anden lovgivning .................................................... 13

16. Klagevejledning ...................................................................... 14

17. Underretning om afgørelsen ................................................... 15

U-skema for Hørning renseanlæg ................................................ 17

Oversigtsplan ............................................................................... 18

Kontrolprogram ............................................................................ 19

Luftfoto 2106 ................................................................................ 19

Oversigtskort over kloakoplande .................................................. 20

3

1: Ansøgning

Cowi har på vegne af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S den 16. december 2015 indsendt en ansøgning om ny udledningstilladelse fra renseanlægget til Århus Å. Renseanlægget har en udledningstilladelse, men blot i form af et U skema. Skanderborg Kommune er ikke i besiddelse af en egentlig udledningstilladelse.

2: Udledningstilladelse

Tilladelsen meddeles i henhold til § 28 i miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr.1317 af 19. november 2015 af lov om miljøbeskyttelse), samt Bek. nr. 153 af 25/02/2016 om spildevandstilla-delser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

3: Vilkår

Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Udlederkrav

3.1: Udledningen fra Hørning Renseanlæg skal overholde de i bilag 1 (U-skema), pkt. B2 anførte udlederkrav.

3.2: Kravværdiernes overholdelse skal kontrolleres efter de kontrolregler, der er specificeret under kolonnen ”kontroltype”, jf. bilag 1 under punkt B2. Statistisk kontrol skal foretages efter

reglerne i den til enhver tid gældende danske standard for afløbskontrol, pt. ”Dansk Standard, DS 2399, Afløbskontrol, 2006”.

3.3: Hørning Renseanlæg skal drives således, at alle grænseværdier overholdes. Ved overskridel-

se af en vejledende/gældende grænseværdi skal Skanderborg Forsyningsvirksomhed under-søge forholdet og redegøre for de nærmere omstændigheder til Styrelsen for Vand- og Natur-forvaltning i forbindelse med de årlige tilsyn.

Egenkontrol m.m. på renseanlæg

3.4: Skanderborg Forsyningsvirksomhed skal ud over den almindelige driftskontrol på rensean- læggene lade udføre målinger og analyser i tilløb og afløb som angivet i bilag 3: "Kontrolprogram for renseanlæg". Det bemærkes at feltmålinger af pH og ilt accepteres. 3.5: Prøveudtagning og analyse skal overholde Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, Bek. nr. 914 af 27/06/2016. 3.6: Udtagning af egenkontrolprøver skal ske efter en forudbestemt prøvetagningsplan, der an- giver på hvilke dage prøverne skal udtages. Prøvetagningsdagene skal være jævnt fordelt over året. Prøvetagningsplanen skal hvert år inden 1. januar sendes til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 3.7: Hvis prøvetagningsplanen fraviges, skal årsagen og datoen for den oprindeligt planlagte prøvetagning angives på analyserapporten. 3.8: Personale, der står for drift af renseanlæggene, må ikke gøres bekendt med, hvornår der vil blive udtaget egenkontrolprøver. 3.9: Kvalitetssikringen af prøveudtagningen skal ske efter retningslinjerne i Naturstyrelsens “Teknisk Anvisning for Punktkilder”. 3.10: Ved mistanke om at prøveudtagning eller flowmåling ikke er repræsentativ, eller hvis der

4

er usædvanlige forhold på renseanlægget, der har betydning for stofudledningen, skal det bemærkes. Alle bemærkninger skal fremgå af laboratoriets analyseattest. 3.11: Analyseattesten skal fremsendes til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 3.12: Resultater fra egenkontrollen skal indføres i den fællesoffentlige database PULS. Overfør- selsfrekvens og eventuelle andre forhold om indberetning skal aftales direkte mellem Skanderborg Forsyning og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Kontrolfaciliteter

3.13: På rensningsanlægget skal der, med mindre andet er specielt godkendt, være måle- og prøveudtagningsbygværker på tilløb og afløb. Bygværkerne skal være udformede, så det er muligt at foretage repræsentativ vandmængdemåling og prøveudtagning. Ved krav om flowproportional prøveudtagning, skal der være signal for styring af prøvetagningsudstyr. 3.14: Det aktuelle flow og akkumuleret vandføring på Hørning Renseanlæg skal kunne aflæses på det centrale SRO-anlæg. (Anlæg til automatisk Styring, Regulering og Overvågning af renseanlægget). 3.15: Udstyr til kontinuert flowmåling skal kontrolleres af en ekstern fagmand (f.eks. leverandør- ren) én gang om året. Tidspunkt for kontrol skal noteres i renseanlæggets driftsjournal eller flowmålerens logbog, og servicerapporten fra kontrollen skal gemmes i 5 år. 3.16: Driftsjournal, logbog og servicerapport skal på forlangende fremsendes i kopi til tilsyns- myndigheden. Driftskontrol

3.17: Der skal føres en journal over anlæggets drift. Journalen skal omfatte alle de normale driftsparametre, der anvendes ved styring af anlægget, samt oplysninger om unormale be- lastningsforhold, driftsuheld og lignende. Driftsdata opsamles/indtastes centralt i SRO- anlægget og er tilgængeligt på renseanlægget. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning tilsynspersonale skal på anmodning kunne få forevist journalen. 4: Myndighedsforhold

Skanderborg Kommune er godkendelsesmyndighed for udledning af spildevand, herunder overfla-devand. Miljøministeriet ved Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er tilsynsmyndighed for spil-devandsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og kontrollerer derfor at udleder krav overholdes. 5: Henstillinger

For flowmålere med ultralyd til måling af vanddybde henstilles det, at der mindst én gang om må-neden foretages en egenkontrol ved at måle den aktuelle afstand mellem ultralydssensoren og vandoverfladen med hjælp af en målestok, og sammenligne måleresultatet med signalomsætte-rens visning. Resultatet bør noteres i en logbog for flowmåleren, der i øvrigt bør indeholde oplysninger om: dato for montering, kapacitet, dimensioner, eventuel kalibrering, resultater fra ekstern kontrol, rengøring, reparation, uregelmæssigheder m.v.

5

6: Baggrund

Hørning renseanlæg blev udbygget i 2005 og modtager spildevand fra Hørning by, samt fra nogle mindre bysamfund. Oplandet er på 515 ha heraf 193 ha befæstet areal. Af det befæstede areal er 25,87 ha i fælleskloakeret område. Af dette areal er eller bliver yderligere 9,22 ha separatkloakeret efter spildevandsplanens vedtagelse. Anlægstypen er MBNDK. Anlægget har en udledningstilladelse fra Århus Amt, dateret 1. januar 2001 til udledning af renset spildevand til Århus Å som primær recipient, og Brabrand sø som sekundær recipient, men tilladel-sen foreligger i dag udelukkende i form af et U-skema. Den egentlige udledningstilladelse er gået tabt på et tidspunkt i forbindelse med nedlæggelse af amterne og kommunesammenlægningen, eller ved etablering af forsyningsselskabet. Renseanlægget er oprindeligt dimensioneret for 18.000 PE og har en godkendt kapacitet på 13.518 PE. Belastningen er i dag på omkring 11.360 PE. Anlæggets godkendte hydrauliske kapa-citet er på 540 m3/time (150 l/s). Den hydrauliske belastning af anlægget kan i perioder være meget større end den dimensionerede belastning, og det betyder at der sker overløb til Århus Å flere gange om året. Hydraulisk er der problemer med en ledningsdimension på en tilløbsledning og med kapaciteten på den eksisteren-de efterklaringstank. Den er for lille til at håndtere en belastning på 150 l/s. Skanderborg Forsyning ønsker at etablere en ny og større efterklaringstank og forbedre lednings-kapaciteten før ristene. Dermed forventes det, at antal overløb kan reduceres væsentligt. På Hørning renseanlæg er der kun et begrænset areal til rådighed. Den nye efterklaringstank pla-ceres derfor bedst i udkanten af det eksisterende renseanlæg, men vil på grund af størrelsen dæk-ke en del af et naturområde, der ligger øst for renseanlægget. Skanderborg Kommune har meddelt tilladelse til at opføre efterklaringstanken i dette område.

7: Beskrivelse af oplandet

Hørning renseanlæg modtager spildevand fra Hørning midtby og en række mindre områder uden for Hørning; Adslev, Bjertrup, Blegind, Dørup og Jeksen. Spildevandet fra oplandet pumpes ind til kloaksystemet i byen, hvilket fremgår af Spildevandspla-nen 2009-2018 for Skanderborg kommune. Spildevandet samles i byen og løber det sidste stykke i en gravitationsledning frem til renseanlægget. Af tabel 1 fremgår det hvor stort areal der er kloakeret i oplandet til Hørning renseanlæg. Opgørel-sen er en del af Spildevandsplanen 2009-2018, og dermed opgjort i 2008/09. En del af projekterne vedrørende de planlagte områder, kan på nuværende tidspunkt allerede være gennemført, eller oprindeligt planlagte projekter kan være udskudt. Dette fremgår ikke at nedenstående tabel. Ud over Hørning by pumpes spildevand fra fem oplandsbyer til renseanlægget: Adslev, Bjertrup, Blegind, Dørup og Jeksen.

6

Kloake-ret, om-råde, ha

Befæstet, ha fælleskloakeret (F) Separatkoakeret (S)

Total, bolig + erhverv, PE

Indløb, tørvejr, l/s

Nuværende plan, uændret 332 18,86 ha F 101,89 ha S

7.345 19,6

Nuværende plan, ændring 24 9,22 ha fra F til S 1.222 2,5 Nye områder 119 48,91 ha S 1.928 5,9 Fra oplandsbyer (status) 40 7,01 ha F, 7,21 S 866 2,4

Ialt 515 25,87 ha F 167,23 ha S

11.360 27,9

Tabel 1. Opgørelse over kloakeret areal, PE og spildevandsmængder til Hørning renseanlæg

I forhold til vandmængder, at det især de befæstede arealer i fælleskloakerede områder der bidra-ger. Her er 18,86 ha i Hørning by, hvoraf 9,22 ha i projekteringsfasen til separatkloakering. I op-landsbyerne er 7,01 ha befæstet areal i de fælleskloakerede områder. Der er p.t. ikke planlagt se-paratkloakering i disse områder.

8: Overløb fra Hørning renseanlæg

8.1 Nuværende forhold

Der er årligt mange overløb fra renseanlægget. Det skyldes dels, at den hydrauliske belastning overstiger anlæggets hydrauliske kapacitet under kraftig regn eller under afsmeltning. Men det skyldes også, at der er et par meter af indløbsledningen, hvor dimensionen på ledningen er mindre end i resten af tilløbsledningen. Men størst betydning har det, at den eksisterende efterklaringstank har for lille kapacitet til at håndtere den hydrauliske belastning, to indløbspumper kan give under regn. For at undgå slamflugt stoppes den ene indløbspumpe i den situation og anlæggets hydrauli-ske kapacitet nedsættes væsentligt. Det medfører flere overløb. I det Grønne Regnskaber for 2014 fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed er det opgjort, at der i perioden 2010-2014 har været omkring 30 overløb årligt i gennemsnit, og at varigheden af overløb indenfor 1 år har været omkring 10.113 minutter i gennemsnit (ca. 169 timer). Antal overløb og varighed er vist på nedenstående figur.

2010 2011 2012 2013 2014

Antal, stk. 20 33 33 22 41

varighed,

min. 4319 7060 4330 8286 26570

Figur 2: Hørning renseanlæg, antal og varighed af overløb

Overløb registreres med en kapacitativ stav, der blot fortæller, om der er overløb, og varigheden af dette. Der er ingen måling af mængden, der går i overløb. Det er derfor vanskeligt at bestemme hvor meget vand, der er gået i overløb hver gang, der registreres overløb. Da overløbsmængden ikke måles er det vanskeligt at forudsige hvor meget vand, der løber ud i hver overløbssituation. Det vil derfor være behæftet med meget stor usikkerhed at gætte på hvor meget spildevand, der løber ud under overløb. Worst Case er en situation, hvor indløbsledningen er fuldtløbende, og hvor udligningstanken er fuld, og hvor kun én indløbspumpe pumper spildevand ind på anlægget. I den situation tilføres der

7

1080 m³/time til renseanlægget, og der pumpes blot 270 m³/time (75 l/s) ind på renseanlægget. De resterende 810 m³/time vil i den situation gå i overløb. Det estimeres derfor, at den mængde spildevand, der kan gå i overløb med 30 overløb om året, er omkring 137.000 m³/år i gennemsnit (169 timer á 810 m³/time). Det skal dog pointeres, at det er et skøn med meget stor usikkerhed. Ud fra driftsdata er der foretaget en sortering således, at regnvejrsdata defineres som data hvor der har været mere end 5 hhv. 10 mm nedbør. Tabel 2 viser resultatet af denne sortering. Nedbør COD BOD Tot-N Tot-P

mm mg/l mg/l mg/l mg/l

Alle dage, gnms. 7,3 527 274 50,2 8,1

Alle regnvejrsdage, gnms. 7,3 509 267 47,6 7,9

Dage m. over 5 mm nedbør, gnms. 18,7 320 190 30,5 5,2

Dage m. over 10 mm nedbør, gnms. 30,7 265 190 27,0 4,0 Tabel 2. Stofkoncentrationer i indløb til renseanlægget under regn

Ved at regne med et maksimalt årligt overløb forventes overløbet at belaste recipienten som anført i tabel 3. Flow Nedbør COD BOD Tot-N Tot-P

m3/år mm Kg/år kg/år kg/år kg/år

Alle dage, gnms. 137.000 7,3 72199 37538 6877 1109

Alle regnvejrsdage, gnms. 137.000 7,3 69733 36579 6521 1082

Dage m. over 5 mm nedbør, gnms. 137.000 18,7 43840 26030 4179 712

Dage m. over 10 mm nedbør, gnms. 137.000 30,7 36305 26030 3699 548 Tabel 3. Stofbelastning i forbindelse med overløb til recipient Fosforbelastningen af Brabrand sø, hvoraf en stor andel kommer fra Århus Å, skal i henhold til ”Vandområdeplan 2016-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn” reduceres med ca. 4.800 kg. Ifølge ovenstående estimat vil fosforbelastningen til Aarhus Å i forbindelse med overløb være om-kring 500-700 kg P/år i gennemsnit. Det er et meget usikkert estimat, da der mangler et godt data-grundlag at vurdere ud fra.

8:2 Fremtidige forhold

Det største problem på Hørning Renseanlæg er, at efterklaringstanken har for lille kapacitet, så det er nødvendigt at begrænse tilledningen til anlægget og derved skabe overløb til recipient. Skanderborg Forsyningsvirksomhed har derfor besluttet at bygge en ny og større efterklaringstank med tilstrækkelig kapacitet og samtidig skifte den ledningsstump, der har for lille kapacitet. Det betyder, at anlægget vil kunne drives med to indløbspumper i drift, også under regn. Antal overløb vil herved reduceres væsentligt. På basis af en hydraulisk model, der er opsat for oplandet til Hørning renseanlæg, er der foretaget en modelberegning, der på basis af de seneste 30 års regnhændelser, viser hvordan tilledning til Hørning renseanlæg forventes at være. Modellen er udbygget med et modul, der modellerer forholdene på renseanlægget. Modelberegningerne viser, at der kan forventes en overløbsmængde på ca. 1.000 m³/år, altså væsentligt mindre end i de foregående år. Det er det bedste estimat, der kan præsenteres for en fremtidig overløbsmæng-de. Ved at sammenholde denne overløbsmængde med de regnvandsdata, der er præsenteret i tabel 2 kan følgende fremtidige recipientbelastning estimeres

8

Flow Nedbør COD BOD Tot-N Tot-P m³/år Mm kg/år kg/år kg/år kg/år Alle udvalgte dage, gnms. 1000 7,3 527 274 50 8 Alle regnvejrsdage, gnms. 1000 7,3 509 267 48 8 Dage m. over 5 mm nedbør, gnms. 1000 18,7 320 190 31 5 Dage m. over 10 mm nedbør, gnms. 1000 30,7 265 190 27 4

Tabel 4. Estimeret fremtidig recipientbelastning gennem overløb.

Som det ses af tabel 4 forventes recipientbelastningen at blive reduceret væsentligt efter etablering af en ny efterklaringstank.

8.3: Bedre målinger på renseanlægget

I forbindelse med ombygningen på Hørning renseanlæg etableres en ny flowmåler på udløb fra efterklaringstanken. Anlægget vil blive ombygget således, at alt overløb passerer udligningstanken og båndfiltrene in-den overløb tilledes recipient. Den nuværende flowmåler bibeholdes og vil fremover måle den samlede overløbsmængde. Det bliver således muligt at eftervise om modelresultatet på 1.000 m³/år i overløbsmængde er kor-rekt.

9: Nuværende proces i renseanlægget

Oplandet til Hørning renseanlæg er sammensat af områder med fælleskloakering og områder, der er separatkloakerede. Det betyder, at der kan forekomme relativt store variationer i tilløbet til ren-seanlægget. Der er to ledninger, der leder til renseanlægget. Den største ledning er en Ø600 ledning der fører spildevandet fra det meste af byen og den mindste er en Ø160 ledning, der dækker et område nord for renseanlægget. Ø600 gravitations ledningen har en kapacitet på ca. 300 l/s En oversigt over de hydrauliske forhold i anlægget er vist i nedenstående figur:

9

Udligningstank

1300 m3Procestank

3500 m3

Gammel

efterklaringstank

Filter

Flow-

måling

Ø600

300 l/s

1080 m³ /t

200 l/s

720 m³ /t

Pumper

Ø800

400 l/s

1440 m³ /t

Overløb

Ø560

150 l/s

540 m³ /t

Ø300

Ø700

300 l/s

1080 m³ /t

Pumper

1) 360 m³ /t –

Frekvensstyret

2) 150 m³ /t

Udløb

Recipient

Ø600Indløbsbrønd

Reserve

Rist/Sandfang

Figur 3: Oversigtsplan Hørning renseanlæg

Spildevandet graviterer til en indløbsbrønd, hvor spildevandet drejer 90 ° ind til rist og sandfang. Den oprindelige ledning, der fører til rist og sandfang var en Ø560 gravitations ledning, den kunne føre ca. 810 m3/time (225 l/s), altså mindre end der kan blive tilledt renseanlægget. Begrænsnin-gen i ledningskapacitet har medført overløb fra anlægget under regn. Denne ledning bliver i 2016 udskiftet med en ny gravitations ledning så alt vand, der tilføres rense-anlægget, blive ledt frem til rist og sand/fedtfang. Efter rist og sand/fedtfang er der 3 pumper; to pumper, hver med en kapacitet på 75 l/s, pumper spildevand ind til videre behandling på renseanlægget. Der kan således pumpes 150 l/s ind på renseanlægget. Det svarer til 540 m3/time. Der er yderligere en pumpe med en kapacitet på 75 l/s i reserve. Hvis tilledningen er større end 150 l/s vil vandstanden før risten stige og urenset spildevand vil løbe over en overfaldskant, hvor to pumper, hver med en kapacitet på 100 l/s (i alt 720 m3/time), pumper spildevand op i en udligningstank på 1.300 m3. Når udligningstanken er fuld stopper op-pumpning til tanken, og vandstanden i indløbsbrønden vil stige og gå i overløb direkte til udløbet og i recipienten. Spildevand, der løber i overløb, er i den nuværende situation ubehandlet. Når der igen er hydraulisk kapacitet i renseanlægget tømmes indholdet af udligningstanken ud i indløbsbrønden og spildevandet pumpes ind på renseanlægget. Samlet set er der pumpekapacitet til at håndtere 350 l/s svarende til 1.260 m3/time. Efter pumpning i to timer er udligningstanken fuld og spildevandet går i overløb. Når udligningstanken er fuld er kapaciteten på anlægget reduceret til 150 l/s svarende til 540 m³/time. Hvis tilledningen er større end 540 m³/time går overskydende spildevand i overløb. Fra indløbspumperne pumpes spildevandet i en Ø560 pumpeledning frem til procestankene. Den-ne ledning har en kapacitet på 150 l/s, men kan presses til en kapacitet på godt 200 l/s svarende til ca. 720 m³/time. Dette kunne blive aktuelt hvis den 3. indløbspumpe benyttes kortvarigt. I dette tilfælde blive procestanken og især efterklaringstanken presset hårdt, så der kan kun kortvarigt køres med 3 indløbspumper.

10

Fra procestanken graviterer spildevand og aktiv slam til efterklaringstanken gennem en Ø700 gra-vitations ledning. Denne ledning har kapacitet til ca. 300 l/s. Det betyder, at ledningen har kapacitet til at føre en spildevandsmængde på 150 l/s sammen med en returslammængde på 150 l/s (100% returslamføring). Den nuværende efterklaringstank er for lille, og under stor hydraulisk belastning løber der slampar-tikler ud af tanken. Der er derfor etableret en båndfilterløsning for at polere spildevandet inden det udledes til Aarhus Å. I forbindelse med filtrene er der etableret en flowmåler. For at undgå slamflugt slukkes der for den ene indløbspumpe ved stor hydraulisk belastning. Det holder slammet inde i efterklaringstanken, men giver anledning til forøgelse af overløb i indløbs-brønden. Returslam ledes fra efterklaringstanken til en slambrønd gennem en Ø300 ledning. Der er to retur-slampumper, der fører returslam tilbage til procestanken. Den ene pumpe har en kapacitet på 360 m3/time. Den er frekvensstyret. Den anden pumpe har en kapacitet på 150 m3/time og er ikke fre-kvensstyret. Overskudsslam pumpes til slamkoncentreringstank, hvorfra det afvandes. På anlægget er der etableret en udløbs flow-måler. Indløbs flow beregnes på baggrund af udløbet og overløb måles ikke med denne flowmåler. Udløbsprøver tages i udløb fra efterklaringstank efter båndfiltrene, men omfatter ikke overløbene.

10: Kapacitetsfastsættelse

Der foreligger en udledningstilladelse i form af et U skema fra det tidligere Aarhus Amt, som er dateret 1. januar 2002. Hørning renseanlæg er i henhold til dette godkendt til at håndtere spildevand fra følgende kloakop-lande i ht. Spildevandsplanen: A1.1, A1.10, A1.11.1, A1.11.2, A1.12, A1.13, A1.13.1, A1.14, A1.15, A1.16, A1.17, A1.18, A1.19, A1.2, A1.2.1, A1.2.2, A1.2.3, A1.20, A1.21, A1.22, A1.23, A1.23A, A1.23B, A1.24, A1.25, A1.26, A1.26.1, A1.27, A1.27.1,A1.28, A1.3, A1.3.1, A1.3.2, A1.4.1, A1.4.2, A1.4.3, A1.5.1, A1.5.2, A1.5.3, A1.5.4, A1.6, A1.6.1, A1.7, A1.7.1, A1.7.2, A1.7.3, A1.7.4, A1.7.5, A1.7B, A1.7C, A1.7D, A1.8, A1.9, A1.9.1, A2, A2.1, A3, A3.1, A3.2, A4.1, A4.2, A5.1, A5.2, A5.3, A5.4, A5.5, A5.6, A6, A6.1, SK012, SK016, SK059, SK059A, SK060, SK061, SK089, SK102 Renseanlægget har en godkendt kapacitet på 13.558 PE. Renseanlægget er godkendt til at mod-tage de mængder, der er anført i tabel 5:

Qt+i (middel) 53,5 l/s 4.622 m3/døgn 1.687.176 m3/år Maks tilledning under regn 150 l/s 540 m3/time Bi5 787,5 kg/døgn COD 1.653,8 kg/døgn Total-N 157,5 kg/d Total-P 35,4 kg/døgn

Tabel 5. Godkendte vand- og stofmængder i indløb til Hørning Renseanlæg

11

10.1: Indløb og dimensionering

Anlægget er i perioden 2012-2014 belastet som anført i tabel 6: Parameter Enhed april 2012/ marts

2013 april 2013/ marts 2014

april 2014/ dec 2014

Flow m3/d 1.899 1.948 2.497 Max inflow m3/d 3.437 3.895 4.241 COD. middel kg/døgn 974 1.305 749 BOD, middel kg/døgn 469 680 461 Total-P, middel kg/døgn 15 19,5 12,5 Total N, middel kg/døgn 95 123 72

Tabel 6. Belastning af Hørning renseanlæg 2012-2014 baseret på akkrediterede målinger i tilløb til rensean-

lægget. Som det ses af tabel 6 er anlæggets belastning i perioden 2012-2015 lavere end den tilladte be-lastning. Udtrykt i PE er anlægget belastet med 11.350 PE. Der er således endnu omkring 16 % reservekapacitet på anlægget. Resultaterne viser, at kravene til tilledning i den tidligere udledningstilladelse er overholdt. Der planlægges separatkloakering i dele af oplandet, som vil betyde, at der tilledes mindre vand til anlægget. Da mængden af overløb, vil blive reduceret og mere spildevand blive renset på rense-anlægget, vil forureningen af Aarhus Å blive reduceret.

11: Efterklaringstanke

11.1: Eksisterende efterklaringstank

Den eksisterende efterklaringstank har en diameter på 24 meter og et volumen på ca. 1150 m3. Efterklaringstanken er underdimensioneret og ved en hydraulisk belastning på 150 l/s stiger den hydrauliske overfladebelastning til 1,2 m3/m2/time, hvilket er den absolut øverste grænse af, hvad en efterklaringstank kan håndtere. Dette sammenholdt med at tanken kun er 2,5 meter dyb gør, at tanken kan have vanskeligt ved at skille slam fra det rensede spildevand tilstrækkeligt effektivt. Skanderborg Forsyning ønsker at løse dette problem og har besluttet at etablere en ny efterkla-ringstank som erstatning for den gamle, der både er for lille og nedslidt.

11.2: Ny efterklaringstank

Den nye efterklaringstank får en diameter på godt 29 meter med en dybde på 3,75 meter og et volumen på ca. 2.350 m3. Den hydrauliske overfladebelastning ved fuld belastning (150 l/s) bliver 0,8 m3/m2/time, hvilket vil sikre en god udskillelse af slam og renset spildevand. Tanken placeres nord for det eksisterende renseanlæg. Se oversigtstegning i bilag 2.

11.3: Konsekvens for proces

Den nye efterklaringstank vil medføre at begge pumper efter sand/fedt-fang (75 l/s hver, i alt 150 l/s) kan holdes i drift under alle forhold i fremtiden og at antal overløb dermed bliver reduceret i forhold til i dag.

12

Det betyder, at der ledes mindre urenset spildevand til Aarhus Å, og forholdene i Århus og Bra-brand Sø potentielt kan forberedes.

11.4 Nyt udløbssted

Den nye efterklaringstank er væsentlig større end den nuværende, og kan derfor ikke placeres inde på anlæggets nuværende areal. Hørning renseanlæg ligger mellem en skrænt, Aarhus Å og bymæssig bebyggelse. Det er således kun realistisk at placering den nye efterklarings tank nord for det eksisterende anlæg. Det medfører, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at flytte udløbet til Århus Å til neden for den nye efterklaringstank. I det nye udløb skal vandet løbe over sten inden udløb til Aarhus Å for at ilte vandet inden udløb til recipient. Dermed bliver der to udløb til Aarhus Å; et med det rensede spildevand fra den nye efterklarings-tank, og det eksisterende, som vil blive bevaret til overløb i tilfælde af ekstrem regn.

12: Efterpolering

12.1: Båndfilteranlæg

Ved den nuværende drift måles mængden af renset spildevand gennem en udløbs flowmåler og det rensede spildevand efterpoleres gennem et båndfilteranlæg. Båndfilteret er etableret som en kompensation for den til tider dårlige kvalitet af renset spildevand, der udledes fra den eksisteren-de efterklaringstank Med etablering af den nye efterklaringstank forventes det ikke nødvendigt med et båndfilteranlæg, da effektiviteten af den nye efterklaringstank er betydeligt bedre end den gamle tank kunne præ-stere. Båndfilteret vil i stedet blive brugt til polering af overløbsvand fra anlægget.

12.2: Udløb

Det nuværende udløb fra Hørning renseanlæg har nr. RA1, som løber ud i Aarhus Å. Udløbet sam-ler det rensede spildevand fra båndfilteret. Det nye udløb lidt længere mod nord har nr. RA1.19. Flowmåleren måler i dag kun det rensede spildevand, der har passeret efterklaringstanken. Even-tuelt overløb bliver ikke målt ved den nuværende drift. Som tidligere nævnt etableres der en ny flowmåler på udløbet fra den nye efterklaringstank. Den nuværende flowmåler bibeholdes og vil fremover måle den samlede overløbsmængde. Udløb er vist på situationsplan, bilag 2. 13: Recipientoplysninger

Hørning Renseanlæg har udløb til Århus Å som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Vand-løbet er på vandløbsstrækningen med udløbet fra Hørning Renseanlæg målsat til god økologisk tilstand, med krav om en DVFI på 5 eller derover. Ifølge de seneste målinger opstrøms udløbet (st.nr.: NST110088) fra 2011, er der fundet en DVFI på 5. På en målestation ca. 2,3 kilometer nedstrøms (st.nr.: NST110011) opstrøms Dørup Mølle er der fundet en DVFI på 4 ved de seneste målinger i hhv. 2008, 2009 og 2010. DVFI undersøgelser-ne er fra WinBio databasen, som er tilgængelige fra Miljøportalen.

13

Det rensede spildevand ledes sekundært og i følgende rækkefølge til Årslev Engsø, Brabrand Sø og Århus Bugt. Årslev Engsø og Brabrand Sø ligger i Natura 2000-område nr. 233, ”Brabrand Sø og omgivelser”. Brabrand Sø har en målsætning om ”God økologisk tilstand”. Brabrand Søs nuværende tilstand er dårlig og der er behov for en reduktion af den eksterne fosforbelastning jf. vandområdeplanen med 4.248 kg. Årslev Engsø er ikke målsat, fordi søen delvist er anlagt med det formål at medvirke til reduktion af næringsstofbelastningen til Århus Bugt. Århus Bugt har en målsætning om ”God økologisk tilstand”, og har jf. Vandplan 2010-2015 for År-hus Bugt på nuværende tidspunkt en ringe tilstand. I Århus Bugt varierer tilstandskravene for ”God økologisk tilstand” med dybdegrænse for ålegræs fra minimum 7m til 9m. Der findes flere Natura 2000-områder i bugten, men ikke i nærheden af udløbet fra Århus Å. Nærmeste Natura 2000 område på udløbet af Århus Å er Begtrup Vig og kystområder ved Helge-næs (nr. 47) og Mejl Flak (nr. 170) som begge befinder sig ca. 16 km fra Århus Ås udløb.

14: Natur- og Miljø´s bemærkninger

Ombygningen af Hørning renseanlæg vil mindske udledningen med næringsstoffer, organisk stof og andre forurenende stoffer til Århus Å, samt de fjernere liggende vandområder Brabrand Sø og Århus Bugt. Ifølge beregningerne, vil der ske en reduktion i udledningen af fosfor på op til 500-700 kg/år og 2500-3000 kg N/år. Projektet medvirker derfor til at mindske belastningen på Brabrand Sø betydeligt. Mængden af organisk stof (COD) nedbringes teoretisk set med 25.000-30.000 kg, hvil-ket kan være med til at forbedre levevilkårene for smådyr i Århus Å. Det vurderes således, at projektet vil medvirke til at vandområdeplanens målsætninger kan opfyl-des, da udledningen af næringsstoffer og organisk stof nedbringes væsentligt. Vandføring Der er opgivet en middelvandføring på 720 l/s i Århus Å ved Bering Bro (umiddelbart opstrøms renseanlægget). Medianmaximum er opgivet til 3.812 l/s samme sted. Længere nedstrøms ved Skibby er middelvandføringen opgivet til 1058 l/s og medianmaximum 4783 l/s. Hydraulisk kapacitet Det vurderes samlet, at Århus Å har den fornødne hydrauliske kapacitet til at modtage de rensede spildevandsmængder, der er omfattet af tilladelsen, uden at der opstår problemer med erosion til skade for dyr, planter og de fysiske forhold i vandløbet, eller væsentlige opstuvninger til gene for driften af de vandløbsnære arealer. Antallet af kraftige overløb vil blive væsentligt begrænset, og projektet vil dermed medvirke til at mindske den hydrauliske belastning i Århus Å nedstrøms udlø-bet.

15: Forhold til anden lovgivning

Denne tilladelse omfatter alene tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Det er ansøgers eget ansvar at indhente tilladelser/godkendelser/udtalelser efter anden lovgivning. Projektet er VVM screenet, og det er 26. juni 2015 truffet afgørelse om at det ikke er VVM-pligtigt, og derfor kan gennemføres uden udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Naturbeskyttelsesloven

14

Udledning af spildevand til vandløb og søer er ikke omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, men er alene reguleret i miljøbeskyttelsesloven. Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Projektet er omfattet af §§ 7 og 8 i habitatbekendtgørelsen (Bek. nr.926 af 27. juni 2016). Der skal derfor foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Hørning Renseanlæg udleder ikke direkte til et Natura 2000-område, men udledningen sker i op-landet til Habitatområde 233, Brabrand Sø med omgivelser. Udpegningsgrundlaget for habitatom-rådet er følgende: 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Det vurderes at naturtype 3150 er den eneste naturtype på udpegningsgrundlaget, der potentielt kan blive påvirket væsentligt med en ny udledningstilladelse fra Hørning Renseanlæg. Siden pro-jektet medfører en reduktion i fosfor- og kvælstofudledningen i forhold til nuværende situation, vur-deres projektet at have en positiv effekt på habitatområde 233, herunder naturtype 3150.

Nedstrøms Brabrand Sø, i Århus Bugt, er nærmeste habitatområder H47 og H170. På grund af afstanden, fortyndingen og projektets karakter vurderes projektet ikke at vil påvirke tilstanden i Na-tura 2000 områder i Århus Bugt. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge § 11 stk. 1 jf. §§ 8-9 i habitatbekendtgørelsen (Bek. nr.926 af 27. juni 2016) kan kommunen ikke meddele dispensation fra miljøbeskyttelseslovens § 28, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på direktivets bilag IV. Bilag IV arten Odder er registreret i Århus Å systemet. Arten anvender kantzoner langs vandløb til ophold og søger føde i vandløb. Der foreligger ikke oplysninger om forekomst af øvrige bilag IV-arter. Det må imidlertid formodes ud fra den eksisterende viden, at følgende bilag IV-arter kan fo-rekomme i området: Damflagermus, Vandflagermus, Dværgflagermus, Langøret flagermus, Syd-flagermus, Brunflagermus, Markfirben, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø og Bæklampret. Nærværende projekt medfører at udledningen af næringsstoffer og miljøforurenende stoffer redu-ceres. Det er derfor vurderet ikke at have en negativ påvirkning på bilag IV arternes yngle- og ra-steområder. På baggrund af ovenstående er det Skanderborg Kommunes opfattelse, at der bør gives udled-ningstilladelse til det ansøgte.

16: Klagevejledning

Miljøbeskyttelsesloven Der kan i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 91 og 98 klages over udledningstilladelsen til Natur- og Miljøklagenævnet af:

• ansøgeren • sundhedsstyrelsen,

15

• enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, • samt af klageberettigede foreninger og organisationer i overensstemmelse med lovens § 99

og § 100. I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 96 har en klage over en tilladelse, godkendelse eller dispen-sation ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og miljøklagenævnet bestemmer andet. Dette giver dog ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. En eventuel klage over afgørelsen indsendes til Natur- og Miljøklagenævnet via ”Klageportalen”. På forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk findes et link til klageporta-len. Man logger på portalen via enten www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes gennem Kla-geportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Ved indgivelse af en klage, betales et gebyr på kr. 500. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som kan kontaktes på e-mail nmkn@nmkn.dk eller på telefon 72541101. Natur- og Miljøklagenævnet afviser som udgangspunkt klager, der kommer uden om Klageporta-len, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klagepor-talen, skal man sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sa-gen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagen skal være modtaget i Natur- og Miljøklagenævnet senest den 26. september 2016. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Natur og Miljø, sagsbehandler Kaare Jensen, tlf. 87947747. Hvis tilladelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter at afgørel-sen er meddelt.

17: Underretning om afgørelsen

Følgende underrettes om afgørelsen: Skanderborg Forsyningsvirksomhed, epost@skanderborgforsyning.dk og jd@skanderborgforsyning.dk Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, svana@svana.dk Embedslægeinstitutionen, senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, DNSkanderborg-sager@dn.dk Friluftsrådet soehoejlandet@friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jka@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk

16

Med venlig hilsen

Hans Brok-Brandi Funktionsleder

Kaare Jensen Biolog

Bilag til afgørelsen

Bilag 1: U-skema for Renseanlæg Bilag 2: Oversigtsplan over Hørning renseanlæg Bilag 3: Kontrolprogram for Renseanlæg Bilag 4: Luftfoto 2016 Bilag 5: Oversigtskort over kloakoplande

17

Bilag 1: U- skema for Høring renseanlæg Anlæg Hørning

Adresse Brogårdsvej 6, 8362 Hørning

Id 715-0039

Ejerforhold Skanderborg Forsy-ningsvirksomhed a/s

A. Udledningssted UTM koordinater ud-løb

Øst: 565289 Nord: 6217522

Udløbsnummer RA1.14 Recipient Århus Å B. Udledningstilladelse Anlægstype MBNDK: Mek. Biol. Nitrif. Denitrif. B1. Kapacitet Godkendt kapacitet, PE: 13.558 Godkendte kloakoplande iht. Spildevandsplan A1.1, A1.10, A1.11.1, A1.11.2, A1.12, A1.13, A1.13.1, A1.14, A1.15, A1.16, A1.17, A1.18, A1.19, A1.2, A1.2.1, A1.2.2, A1.2.3, A1.20, A1.21, A1.22, A1.23, A1.23A, A1.23B, A1.24, A1.25, A1.26, A1.26.1, A1.27, A1.27.1,A1.28, A1.3, A1.3.1, A1.3.2, A1.4.1, A1.4.2, A1.4.3, A1.5.1, A1.5.2, A1.5.3, A1.5.4, A1.6, A1.6.1, A1.7, A1.7.1, A1.7.2, A1.7.3, A1.7.4, A1.7.5, A1.7B, A1.7C, A1.7D, A1.8, A1.9, A1.9.1, A2, A2.1, A3, A3.1, A3.2, A4.1, A4.2, A5.1, A5.2, A5.3, A5.4, A5.5, A5.6, A6, A6.1, SK012, SK016, SK059, SK059A, SK060, SK061, SK089, SK102

Vandmængder til renseanlæg

l/s M3/døgn M3/år Stofmængder til renseanlæg

Kg/døgn

Qt+1 (middel) 53,5 4622 1.687.176 BI5 787,5 Qt+1 (maks) COD 1653,8 Qi Total-N 157,5 Maks. tilledning under regn

150 Total-P 35,4

B2. Kravværdier Parameter Udlederkrav V=vejledende Kontroltype

COD 75 mg/l Transportkontrol (kontrol af udledte stofmængder)

BI-5 (modificeret) 20 mg/l V Maks (hvert enkelt analyseresultat skal overholde kravværdien)

BI-5 (modificeret) 10 mg/l Tilstandskontrol (kontrol af stofkon-centrationer)

Total-N 8 mg/l Transportkontrol Total-P 0,4 mg/l Transportkontrol Ammonium-N, hele året* 8 mg/l Maks Ammonium N, hele året* 2 mg/l Tilstandskontrol Suspenderet stof 15 mg/l V Tilstandskontrol Suspenderet stof 30 mg/l Tilstandskontrol pH 8,5 V Maks pH 6,5 V Min Iltmætning 40 % V Min Kontroltype: Statistisk metode til kontrol af kravene - der anvendes enten tilstands eller transportkontrol. Foretages efter den til enhver tid gældende danske standard. *Ved vurderingen af kravoverholdelse (kontrolberegning) for Ammonium-N kan der ses bort fra analyseresultater større end kravværdien, hvis den gennemsnitlige vandtemperatur i anlæggets nitrifikationsdel eller anlæggets afløb har været under 7 grader C i en periode på mindst 14 dage forud for prøvetagningen. En forudsætning herfor er dog, at anlægget har været drevet optimalt med henblik på opnåelse af bedst mulig nitrifikation. Dette skal normalt kunne dokumenteres ved hjælp af kontinuerlig registrering af vandtemperatur, iltindhold og ph i anlægget, samt mindst 2 ugentlige registrerin-ger af slamvolumen i anlæggets nitrifikationsdel

18

Bilag 2: Oversigtsplan over Hørning renseanlæg efter etablering af ny efterklaringstank

19

Bilag 3: Kontrol program for Hørning Renseanlæg Parameter Antal indløbsprøver Antal udløbsprøver 0041 pH 12 0091 Suspenderet stof 12 0252 Oxygenmætning 12 0501 BI5 6 12 0503 BI5 mod. 12 0551 COD 6 12 1012 NHx-N 12 1211 Total-N 6 12 1376 Total-P 6 12 9901 Nedbør 12 9902 Temperatur 6 12 9903 Vandføring 12 9907 Max. timevandføring 12 Bilag 4: Luftfoto 2016

Bilag 5: Oversigtskort over kloakoplande