turismens økonomiske betydning i nordfyns kommune 2011
DESCRIPTION
Turismens økonomiske betydning i Nordfyns kommune 2011TRANSCRIPT
2011 Turismens økonomiske betydning i Nordfyns kommune 2008
Teglgaardsparken 101, DK-5500 Nordfyns Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk
Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region.
1
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Turismens økonomiske betydning for Nordfyn Udarbejdet af:
Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk
Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen 2. udgave: September 2011
2
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Forord
Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og
tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst – både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge
EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til
forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder
trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder.
De syddanske turister omsætter for 16, 5 milliarder kroner og er med til at skabe mere end
20.000 arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne
og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser,
værditilvækst og skatteprovenu.
Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad
de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som
skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den
værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de
turismespecifikke erhverv.
Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle
turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og
museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for
eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m.
Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse,
internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de
syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere
også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi.
Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud,
efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk
Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum.
God læselyst.
3
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Indholdsfortegnelse 1. Tabeller og figurer ....................................................................................................................................... 4
2. Sammenfatning ............................................................................................................................................. 5
3. Indledning ....................................................................................................................................................... 7
4. Metode .............................................................................................................................................................. 8
5. Turismeforbrug ......................................................................................................................................... 11
6. Beskæftigelse .............................................................................................................................................. 14
7. Bruttoværditilvækst ................................................................................................................................ 17
8. Skatter og afgifter ..................................................................................................................................... 19
9. Litteraturliste ............................................................................................................................................. 20
4
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
1. Tabeller og figurer
Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme
Kilde: Opsummering af tabel 2-12
Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Nordfyns kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
- Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008
Kilde: VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011
Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk), Nordfyns Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt for Nordfyns kommune
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 8: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Nordfyns kommune
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Figur 1: Turisme-effektflow Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark
5
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
2. Sammenfatning
Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk
aktivitet for både Danmark, Region Syddanmark og Nordfyns kommune. I den forbindelse er
det vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere at have det bedst mulige
grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at:
Det samlede turismeforbrug i Nordfyns kommune er på 306,50 millioner kroner,
hvilket svarer til 1,28 % af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i
kommunen.
De tyske og norske markeder er de vigtigste udenlandske marked for Nordfyns, med
henholdsvis 35 % og 21 % af den udenlandske omsætning. Hele 67 % af det samlede
forbrug stammer fra danske gæster.
Der bliver skabt 331,58 årsværk som følge af turismeforbruget i kommunen og at
292,30 af disse forbliver i Nordfyns kommune.
44 % af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, oprettes i de
turismekarakteristiske erhverv, især hos overnatningssteder.
3,18 % af den værditilvækst, der skabes i Nordfyns kommune, skabes som følge af
turisme.
De offentlige instanser inkasserer 127,51 millioner kroner om året i skatteprovenu
som følge af turismen i kommunen, hvoraf de 22,46 millioner er kommuneskatter.
6
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen i Nordfyn kommune er
illustreret i nedenstående tabel.
Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Nordfyns kommune Turismeforbrug i Nordfyns kommune 306,50 mio. Kr. Andel af kommunens samlede udbud 1,28%
Kommunens største markeder Danmark 206,09 mio. Kr.
Tyskland 34,96 mio. Kr. Norge 20,65 mio. Kr.
Turismeskabt bruttoværditilvækst i kommunen* 166,47 mio. Kr Andel af kommunens samlede bruttoværditilvækst 3,18%
Turismeskabt skatteprovenu i kommunen* 127,51 mio. Kr. Andel af kommunens samlede skatteprovenu 4,26%
Turismeskabt beskæftigelse 331,58 årsværk Andel af alle kommunens beskæftigede 3,06% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
7
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
3. Indledning
Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som for private
beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om
nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget
helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag at placere sine vurderinger på
baggrund af. Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit
omfang og sin sammensætning kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst,
beskæftigelse, skatter m.m.
Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Nordfyns kommune. Rapporten
indeholder følgende grunddele:
Turismeforbrug – Hvad er forbruget fra turismen i området, og hvordan er
fordelingen mellem brancher?
Beskæftigelse – Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i
Nordfyns?
Værditilvækst – Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning,
og hvad får vi ud af turisme?
Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen kommunens økonomi?
Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af
turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det
seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet.
Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der bruges i denne rapport1. På
trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse
indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de
løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen
medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne
skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det
mest aktuelle bud på den effekt turismen har på omsætning, beskæftigelse og
skatteprovenu i kommunen.
1 Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring.
8
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
4. Metode
I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher,
eksempelvis detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten, forbruges ofte også
af lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er
genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af
lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret
økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et
regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet.
Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne
afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder at f.eks.
forbrug på hoteller, ikke kan overstige hotellernes ”totale omsætning i nationalregnskabet”.
Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet.
I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det
giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de
relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i figur 1.
Figur 1: Turisme-effektflow
Note: “Udland” er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet
Kilde: VDK 2011a s 11
9
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import
effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at
turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er
mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom
tekstilindustrien.
De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af
turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også
mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne,
der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne
løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en
induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender
produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen
forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet.
Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret.
Turisme:
Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med
ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som
turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes
dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er
fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til
såkaldt ”kultur", har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre
timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet
udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af
samme dag.
Turismeomsætning:
Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden
for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på
destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således
ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode,
dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug
er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks
nationalregnskab.
Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer:
De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede
feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt
ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt
feriehus og endagsrejsende.
10
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Afledte effekter:
Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse,
værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem,
som optræder i første ’led’ i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte
effekter optræder i andet ’led’, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de
inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og
andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc.
Intra- og inter-effekter:
De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra-
og inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som
forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I
herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat
gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der
”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-
effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at
virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller
beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere
på s. 15).
Turismeovernatninger og endagsrejser:
De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål,
svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede
turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi
de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt
inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af
turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på
afstemning i turismesatellitregnskabet.
11
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
5. Turismeforbrug
Turisternes samlede forbrug på opholdet i Nordfyns Kommune er på i alt 306,50 millioner
kroner. Dette svarer til 1,28 procent af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i
kommunen, hvilket er under landsgennemsnittet på 1,6 procent. Af de 306,50 millioner
kroner stammer de 154,10 millioner kroner fra turister, der overnatter på de kommercielle
overnatningsformer2, mens 152,40 millioner kroner stammer fra turister på ikke
kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme.
En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede direkte omsætning er
placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på
grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del
af omsætningen i en anden kommune, indgår den direkte omsætning heraf i den respektive
nabokommune.
Af det samlede forbrug på 306,50 millioner kroner, skabes de 206,09 af danske gæster, mens
100,39 millioner kroner stammer fra udenlandske turister. Det svarer således til at 67% af
forbruget stammer fra danske turister, hvilket er omtrent som regionsgennemsnittet på
68%. Nordfyns kommune har således en gennemsnitlig andel af forbruget fra udenlandske
gæster.
De udenlandske gæster er væsentlige i et
nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i
Danmark er at sidestille med eksport til udlandet3,
hvilket vil sige at eksportindtægten af turismen i
Nordfyn er på 100,39 millioner kroner.
Tyskland og Norge udgør de vigtigste udenlandske
markeder, og står for henholdsvis 35% og 21% af
omsætningen fra de udenlandske gæster.
2 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, festivaller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 3 Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, des tomindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.
Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Nordfyns kommune
Nordfyns
I alt 306,49 Danmark 206,09 Tyskland 34,96 Norge 20,65 Sverige 2,85 Holland 9,91 Storbritannien 3,00 USA 4,10 Frankrig 3,68 Italien 0,64 Schweiz 2,71 Polen 2,21 Belgien og Luxemburg 0,24 Finland 0,11 Spanien 0,29 Canada 0,00 Østrig 0,10 Japan 0,00 Øvrige Europa 9,56 Øvrige Lande 2,24 Øvrige Amerika 1,96 Øvrige Østeuropa 1,18 Øvrige Asien 0,00 Kilde: Visitdenmark RTSA 2008
12
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Nedenstående tabel 3 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og
ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er desuden medtaget
som sammenligningsgrundlag.
Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform
Nordfyns kommune
Danmark
mio. kr. Pct. Pct.
I alt 306,50
Kommercielle i alt: 154,10 50% 48%
Hotel – ferierelateret 10,02 3% 7%
Hotel – forretningsrelateret 13,67 4% 21%
Camping 59,06 19% 1%
Vandrerhjem 0,00 0% 5%
Lejet feriehus 64,10 21% 1%
Feriecentre 0,00 0% 10%
Festival 0,00 0% 1%
Lystbåde 6,96 2% 1%
Bondegårde 0,29 0% 0%
Krydstogt 0,00 0% 1%
Ikke-kommercielle i alt: 152,40 50% 52%
Eget/Lånt feriehus samt familie & venner 142,17 46% 25%
Endagsturister – ferie 4,67 2% 14%
Endagsturister – forretning 5,56 2% 13%
Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) 50%
Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) 94%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Som det fremgår ovenfor, har Nordfyns kommune omtrent samme andel af
turismeomsætningen fra kommercielle overnatninger som landsgennemsnittet. Nordfyn har
en lavere andel omsætning fra hotelovernatninger og feriecenterovernatninger end
landsgennemsnittet, men til gengæld er der en høj andel fra camping og lejede feriehuse.
Fra omsætningen af de ikke-kommercielle overnatninger og endagsturismen, er det især
omsætningen fra endagsturismen, der ligger under landsgennemsnittet, mens omsætningen
fra eget/lånt feriehus samt overnatning ved venner og familie trækker op.
13
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper.
Nedenfor viser tabel 4, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der
gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter,
turismeforbundene produkter og ikke turismespecifikke produkter. Fordelingen for hele den
syddanske region er medtaget som sammenligningsgrundlag
Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe
Nordfyns kommune
Region Syddanmark
mio. kr. pct. pct.
I alt 306,49
Turismekarakteristiske produkter 138,06 45% 69%
Heraf:
Overnatningssteder 37,18 12% 23%
Restaurant 32,52 11% 8%
Transport 17,64 6% 24%
Rejseservice 46,82 15% 13%
Forlystelsesparker, museer 3,90 1% 1%
Turismeforbundne brancher 116,77 38% 20%
Heraf:
Fødevare,drikkevarer og tobak 61,41 20% 8%
Benzin og brændstof 29,28 10% 6%
Anden detailhandel 26,08 9% 6%
Ikke-turismespecifikke produkter 51,66 17% 11%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Note: Afrundingsforskel I omsætning I alt.
Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter, er lavere end
regionsgennemsnittet på 69% og landsgennemsnittet på 68%. Der er 55% af forbruget, der
går til sektorer, der ikke traditionelt ser sig selv som turismevirksomheder. En højere andel
af omsætningen genereres ved fødevarer, drikkevarer og tobak end i
gennemsnitskommunen.
14
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
6. Beskæftigelse
Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der
skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter såsom
overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af
turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til
turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun fordi turisten køber en vare, men også de
indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser.
De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv skal
købe deres produkter et sted, hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter
opstår, når de, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse, får løn og
derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder, at den er omregnet til
fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i udpræget
grad er kendetegnet ved udsving henover året.
Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008
Turismeskabte
årsværk Andel af landets turismeskabte
årsværk Turismeandel af samlet
beskæftigelse
Årsværk (1.000) pct. pct.
Hele landet 102 100 3,5
Syddanmark 21 20 3,4
Hovedstaden 44 43 4,5
Sjælland 11 11 3,4
Midtjylland 15 15 2,2
Nordjylland 11 11 3,6 Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (2011b)
Som det fremgår ovenfor i tabel 5, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt
næstflest årsværk med baggrund i turisme. Samtidigt er beskæftigelse som følge af turisme
0,1 procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje
beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj
udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj grad
beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning mere beskæftigelsesskabende end andre
typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.
15
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Tabel 6 viser beskæftigelseseffekten af turisme i Nordfyns kommune.
Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) Nordfyns
Turismeskabte
årsværk Samlet antal beskæftigede
i kommunen
Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.)
(a) (b) (a/b) Nordfyns 331,58 10.827,00 3,06 Danmark i alt 101.531 2.901.692 3,5 Region Syddanmark 20.824 605.125 3,4 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
I tabel 6 ovenfor fremgår det, at der skabes 331,58 årsværk i Nordfyns kommune som følge
af turismen. Nordfyns samlede antal turismeskabte årsværk ligger lidt under gennemsnittet
for både regionen og landsgennemsnittet med 3,06% af den samlede beskæftigelse i
kommunen.
De samlede beskæftigelseseffekter kan brydes ned i hhv. intra- og inter-effekter.
Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det
samme område, som turisten har sit direkte forbrug.
Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der ”spilder” over til
naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk.
Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af,
at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller
beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres. Det er
derfor interessant at undersøge, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt der
forbliver i egen kommune, og hvor stor en del der spilder over i andre kommuner og
områder. Bemærk, at en forudsætning i indeværende rapport er, at turistens direkte forbrug
placeres i overnatningskommunen. Intra-effekten for Nordfyns kommune er nedenfor vist
som andel og årsværk.
Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse Intra-effekt for Nordfyns kommune.
Andel af beskæftigelse
fra egen turismeomsætning 88,15%
Intra skabte årsværk 292,30
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Set ud fra et kommunalt synspunkt er det en relevant parameter, om den indsats, der gøres,
også bærer frugt i det område, den direkte omsætning er placeret i. Set i forhold til andre
kommuner i Syddanmark har Nordfyn den højeste andel af Intra-effekter på beskæftigelsen i
regionen.
16
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i
modellen, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger
usikkerheden, desto mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet
mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer.
Tabel 8 nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de
forskellige branchegrupper.
Som det fremgår ovenfor, er cirka 44% af de turismeskabte årsværk placeret i de
turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især restauranter og værtshuse, der skaber
beskæftigelse.
De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer 27% af
beskæftigelseseffekten, mens 30% af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden
for de turismekarakteristiske og turismeforbundne brancher. Det er således 57% af de
turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et
tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen i
kommunen har konsekvenser, der rækker langt udover de brancher, der har turister som
deres primære kunder.
Tabel 8:Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Nordfyns
I alt 331,58
Turismekarakteristiske branchegrupper 144,31
Heraf:
Overnatningssteder 46,47
Restauranter og værtshuse 62,03
Transportvirksomheder 8,38
Rejseservice 16,34
Forlystelsesparker, museer, mv. 11,09
Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 89,24
Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 98,03
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
17
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
7. Bruttoværditilvækst
Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor meget værdi, der skabes, når man fratrækker de
omkostninger, der er forbundet med at producere den pågældende vare.4 Der er ikke en
entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da
denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er
gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i kommunen, der
stammer fra egen turismeomsætning.
Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Nordfyns Kommune
Turismeskabt bruttoværdi-
tilvækst
Samlet bruttoværdi-
tilvækst i kommunen
Turismeandel af samlet bruttoværdi-
tilvækst
INTRA-effekt: Andel af BVT (a.) fra egen
turismeomsætning INTRA-skabt
BVT
(mio. kr.) (a)
(mio. kr.) (b) (a/b)
(pct)
(mio. kr.)
Nordfyns 166,47 5232,90 3,18 26,58 44,25
Danmark i alt 46.826 1.481.103 3,2 100 46.826 Region Syddanmark 9.440 288.935 3,3 n.a. n.a. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Af det samlede turismeforbrug på i alt 306,50 millioner kroner er der 166,47 millioner kroner
tilbage i ren bruttoværditilvækst i kommunen5, hvilket svarer til 3,18% af den samlede
værditilvækst i kommunen. Da gennemsnittet for region Syddanmark er 3,3% og
landsgennemsnittet 3,2%, har Nordfyns kommune en gennemsnitlig andel af
værditilvæksten fra turisme. Tilmed stammer 26,58% af BVT fra kommunens eget
turismeforbrug.
4Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). 5 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre kommuner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.
18
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Tabel 10 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er 42% af
værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 18% på de turismeforbundne
grupper mens hele 40% er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper.
Over halvdelen af den værdi, der er skabt af turisme, tilfalder branchegrupper uden for de
turismekarakteristiske erhverv, og disse branchegrupper vil således opleve gevinster og tab
ved en ændring i turismeomsætningen i Nordfyns kommune og resten af regionen. På trods
af at rejseservice bidrager forholdsvis begrænset til beskæftigelsen, bidrager denne med
hele 22,97 millioner BVT, og er som i andre kommuner den faktor med størst bidrag.
Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe
Nordfyns kommune
I alt 166,47
Turismekarakteristiske branchegrupper 70,02
Heraf:
Overnatningssteder 17,50
Restauranter og værtshuse 12,31
Transportvirksomheder 11,47
Rejseservice 22,97
Forlystelsesparker, museer, mv. 5,77
Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 29,22
Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 67,23
Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) 42%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
19
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
8. Skatter og afgifter Turismen i Nordfyns kommune skaber offentlige indtægter på 127,51 millioner kroner. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør størstedelen af provenuet.
Turismeafledte provenuer udgør 4,26% af de samlede provenuer skabt i kommunen. Set i
forhold til resten af regionen ligger Nordfyn over gennemsnittet, da det turismeafledte
provenu udgør 2,9% af det samlede provenu skabt i region Syddanmark. En del af denne
tilfalder selvsagt Nordfyns kommune6 og regionen, mens den overvejende del af
skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største
skatteprovenu skabes af momsafgiften. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen
med nærmarkederne i udlandet, hvor sammensætningen af moms og selskabsskatter er
markant anderledes (Horesta 2011, s 26). Andelen af de kommunale turismeskabte
provenuer i Nordfyns kommune, som stammer fra 'egen' turisme (INTRA effekt vs. total
effekt på kommuneprovenuet), er 28%, hvilket er under regionsgennemsnittet på 37%.
Resten af provenuet er dermed effekter fra andre kommuners turisme (INTER-effekt), hvor
personer med bopæl og skattepligt i én kommune således er beskæftiget i kraft af
turismeforbruget i en anden kommune.
6 Medregner ikke den mellemkommunale udligning, grundskyld og ejendomsskatter
Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type
Nordfyns Kommune
I alt skatter og afgifter 127,51
Personskatter i alt 44,96
Heraf: Kommuneskatter* 22,46
Kirkeskatter 0,81
Amts-/Regionskommuneskatter 4,06
Statsskatter 17,63
Vare- og selskabsskatter 82,55
Heraf:
Vareskatter/Punktafgifter/Selskabsskatter 29,80
Moms/Merværdiafgift 52,75
Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter. 28%
Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen 4,26%
* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
20
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
9. Litteraturliste
H Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta, udgivet 2011.
V VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, indhentet januar 2011. VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar 2011.