Torsdagskoncert

Dirigent: Thomas SøndergårdSolist: Andreas Brantelid

08 09 KoncerhusetKlassisk Sæson

11. september kl. 20Musikkonservatoriets Koncertsal

Koncerthuset 2008/09 2

TORSDAGSKONCERT Torsdag 11. september 2008 kl. 20Musikkonservatoriets Koncertsal

• DR SymfoniOrkestret

Dirigent: Thomas Søndergård

Solist: Andreas Brantelid, cello

Koncertmester: Soo-Jin Hong

NATKONCERT Torsdag 11. september 2008 kl. 22.30Musikkonservatoriets Koncertsal

• DR UngdomsEnsemblet

Dirigent: Morten Ryelund

Mozart: Serenade, G-dur, KV 525, Eine kleine Nacht-musik (1787)

Dvořák: Nocturne, H-dur, opus 40 (1875)

Elgar: Serenade, e-mol, opus 20 (1892)

Torsdags- og Natkoncerten sendes direkte i P2.

Torsdagskoncerten genud-sendes:13. sep. kl. 21 (DR Klassisk)14. sep. kl. 9.30 (DR Klassisk)14. sep. kl. 13 (P2)

Peter Tjajkovskij (1840-1893)Romeo og Julie, Fantasi-ouverture (1869-70)Varighed: ca. 20’

Niels Rosing-Schow (f. 1954)Black Virgin, for symfoniorkester (2004-5)1. opførelse i DanmarkVarighed: ca. 11’

Max Bruch (1838-1920)Kol Nidrei, for cello og orkester, opus 47 (1881)Varighed ca. 10’

Pause: ca. 20.45

Peter TjajkovskijRokoko-variationer, for cello og orkester, opus 33 (1876)Varighed: ca. 18’

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)Symfoni nr. 1, f-mol, opus 10 (1924-25)AllegrettoAllegro ma non troppoLentoFinale : Allegro molto

Varighed: ca. 31’

Torsdagskoncert – NatkoncertProgram

Redaktion: Line BreuningKorrektur: Magna BlankeTryk: Rek-ArtDesign: e-Types A/S

Forsidefoto: Per Morten AbrahamsenProducent: Meta AlmProducer: John Frandsen

Teknik: OldrupRegissør: Jakob Helmer Mørck

Første halvdel af sæsonen vil bære afskedens præg. Vi forla-der Radiohusets Koncertsal efter 63 år. Og uanset om man kniber en vemodens tåre over at flytte eller jubler over at skulle indtage en ny verden, så skal afskeden markeres med maner. Det sker med et festfyrværkeri af solister og dirigen-ter, som De kan læse om i vort sæsonkatalog eller på www.dr.dk/symfoniorkestret.

I september er det 75 år siden, DR sendte sin første Torsdagskoncert. Torsdagskoncerterne blev hurtigt en af Statsradiofoniens allermest populære udsendelser og er derfor et af de ældste radioprogrammer, der stadig sendes. Vi fejrer Torsdagskoncerternes 75-års jubilæum 25. september. Og det sker naturligvis med Prokofjevs Symphonie classique. Akkurat som ved den første Torsdagskoncert i september 1933.

Og så er der jo – ud over jubilæet – også den aller-allersid-ste Torsdagskoncert i Radiohusets Koncertsal. Den finder sted 27. november med orkestrets chefdirigent Thomas Dausgaard på podiet, og Mahler og Haydn på pultene.

Derefter rykker vi til Koncerthuset. Den første Torsdags-koncert i Koncerthuset finder sted 29. januar 2009, meget symbolsk med Mahlers gigantiske 2. Symfoni, også kendt som Opstandelsessymfonien.

Vi ønsker Dem en god sæson, både i det tidligere Radiohus og i Jean Nouvels prægtige koncertsal i DR Byen.

Internationale koncertoplevelser

Koncertsæsonen 2008/09 er historisk – af flere grunde. I efteråret tager vi afsked med det gamle Radiohus, og til januar indvier vi Koncerthuset i DR Byen i Ørestad.

Torsdagskoncert Velkommen

Koncerthuset 2008/09 �

Af Leif Lønsmann Musikchef, DR

Foto: Bjarne Bergius Hermansen

TorsdagskoncertIntroduktion

Koncerthuset 2008/09 �Torsdagskoncert Dirigent Koncerthuset 2008/09 �

Thomas Søndergårds dirigentdebut fandt sted ved den berømte musikfestival i Aix-en-Provence, men hans danske gennembrud kom, da han i 2005 blev udvalgt til at uropføre Poul Ruders’ seneste opera, Proces Kafka, på Det Kgl. Teater. Senere blev operaen indspillet på cd (udgivet af Dacapo) og har fået ros verden rundt. Året efter modtog Thomas Søndergård Musikanmelderringens Kunstnerpris for sin uropførelse.

Succesen har gjort, at Thomas Søndergård på kort tid har dirigeret flere udenlandske orkestre, bl.a. Monte Carlo Filharmonikerne, Birmingham Symfoniorkester, Bamberger Symfonikerne, Saarbrücken Radiosymfoniorkester og Helsingborgs Symfoniorkester. Han har samarbejdet med ver-densberømte solister som tenoren Roberto Alagna, violinisten Christian Tetzlaff og pianisten Leif Ove Andsnes.

I forrige sæson dirigerede Thomas Søndergård Puccinis La bohème og børneoperaen Brødrene Løvehjerte af Joachim Holbek på Det Kgl. Teater, han var på scenen med landsdel-orkestrene, ligesom han ledede flere opførelser på Den Anden Opera.

I aften er det anden gang, Thomas Søndergård dirigerer DR SymfoniOrkestret ved en Torsdagskoncert – og opgaverne kommer forstsat strømmende til Thomas Søndergård. 2008 byder bl.a. på debut med Northern Sinfonia, NACO, Deutsche Kammerphilharmonie og Orchestre Métropolitain.

Dirigent Thomas Søndergård

Født i Danmark

Af Jens Cornelius Journalist

Koncerthuset 2008/09 �Torsdagskoncert Solist

Cellisten Andreas Brantelid betragtes som et af Danmarks største strygertalenter nogensinde. I 2006 vandt han som den første skandinaviske musiker nogensinde førstepræmien ved Eurovisionens konkurrence for unge solister, en af Europas vigtigste solistkonkurrencer.

I 2007 var Andreas Brantelid udvalgt som Årets DR Kunstner. Året begyndte med en præsentationskoncert i januar, hvor man kunne opleve Andreas Brantelids imponerende bredde som solist, duo-musiker og kvartetmusiker. Han har givet kammerkoncerter, optrådt med DR Underholdnings-Orkestret, Sjællands Symfoniorkester og Det Kgl. Kapel, og han har indspillet en cd med DR SymfoniOrkestret og Michael Schønwandt (cellokoncerter af Haydn, Saint-Saëns og Tjajkovskij).

Andreas Brantelid er elev af Henrik Brendstrup, Mats Rondin, Torleif Thedéen samt Frans Helmersson. Han har spillet cello, siden han var tre år, men havde allerede da siddet et par år op og ned af sin fars cello, når der blev øvet derhjemme. Han var seks år, da han bestemte sig for at blive musiker. Som 11-årig optråde han som solist for første gang. I 12-13 års alderen vandt han flere priser, bl.a. guldmedalje i Berlingske Tidendes Musikkonkurrence, Jacob Gades Legat og Victor Borges Musikpris. Som 15-årig vandt han konkur-rencen Øresundssolist, og som 17 -årig vandt han Den Danske Stryger-konkurrence som den yngste af samtlige deltagere, og ved den lejlighed vandt han også konkurrencens publikums-pris og DR UnderholdningsOrkestrets Pris. Samme år modtog han et stort stipendium fra Léonie Sonnings Musikfond.

Solist Andreas Brantelid

Født i Danmark

Af Jens Cornelius Journalist

Den cello, Andreas Brantelid spiller på, er fra 1690 og stillet til rådighed af Augustinus Fonden.

•

Peter Tjajkovskij (1840-1893)Romeo og Julie, Fantasi-ouverture (1869-70)

Ouverturen blev skrevet på opfordring fra den ældre kom-ponist Balakirev, der var en slags supervisor for Tjajkovskij. Balakirev holdt sig ikke tilbage fra at komme med meget heftig kritik af det unge talent, men Tjajkovskij tog gerne imod rådene. Tjajkovskijs ouverture varer hele 20 minutter og kan nærmest sammenlignes med førstesatsen af en meget lang symfoni. Samtidig er den formet over læsten fra Shakespeares berømte teaterstykke og indeholder konkrete beskrivelser af handlingen.

Den langsomme, dystre indledning er et portræt af munken broder Lorenzo. Han velsigner de unges kærlighed, men er i sidste ende medvirkende til deres død ved at forsyne dem med den gift, der skal gøre Julie skindød for en stund. Som symbol på munken er indledningens tema inspireret af kirkesang. Orkestreringen er dyster og skæbnesvanger. Derefter stiger ouverturen i tempo. Det hurtige motiv, man hører nu, refere-rer til striden mellem de to familier, Montague og Capulet.

Romeo og Julie er børn af de to stridende familier, og kærlig-heden mellem dem er fra starten dømt til at mislykkes. Deres stormende forelskelse beskrives i det gysende smukke kær-lighedstema, der er ouverturens tredje fikspunkt. En langsom og smeltende melodi af den slags, Tjajkovskij skrev bedre end nogen anden. ”Jeg spiller temaet tit og har lyst til at omfavne dig for det,” skrev Balakirev til Tjajkovskij.

En traditionel behandling af de tre temaer ville føre til, at ’stridstemaet’ og ’kærlighedstemaet’ stødte sammen i ouver-

TorsdagskoncertVærker

Koncerthuset 2008/09 �

Torsdagskoncert med

Andreas BrantelidAf Jens Cornelius Journalist

Verdens mest berømte love story, Romeo og Julie, har natur-ligvis inspireret komponister. Der er bl.a. Prokofjevs fantastiske ballet, der er en stor symfoni af Berlioz – og der er Tjajkovskijs ouverture Romeo og Julie.

•

turens efterfølgende hoveddel. Men sådan vælger Tjajkovskij ikke at gøre det. Efter præsentationen af de tre temaer lader han kærlighedstemaet være i fred som symbol på den himmel-ske isolation, de to forelskede opholder sig i. Først i ouver-turens slutning dukker kærlighedstemaet op igen, hvor det bukker under for ’stridstemaet’. På den måde har ouverturen sit tragiske klimaks til sidst, ligesom det sker i skuespillet.

Niels Rosing-Schow (f. 1954)Black Virgin, for symfoniorkester (2004-5)

I adskillige kirker og klostre rundt omkring i Europa findes madonnafigurer, hvor Jomfru Maria er umiskendelig mørk. Undertiden har hun ligefrem negroide træk. Hvadenten mørkfarvningen skyldes sværtning af århundreders afbræn-ding af vokslys, brandskader, eller at figuren faktisk forestiller en sort kvinde, har disse ‘sorte jomfruer’ siden middelalderen været tillagt særlige, undergørende egenskaber.

Der findes mange teorier om de ‘ægte’ sorte jomfuer. Bl.a. er de blevet sat i forbindelse med Højsangens sorte skønhed (”nigra sum sed formosa”), eller de er blevet forklaret ved en afsmitning i kristendommens første århundreder fra den egyptiske mytologis Isis-dyrkelse; Isis, nattens gudinde, blev ofte fremstillet som en sort kvinde.

Ekkoer af disse mulige kultiske tolkninger, såvel som kristen-dommens mysterier, klinger med i det digt af den franske digter Gilles Gourdon, som ligger til grund for værket Black Virgin.

Max Bruch (1838-1920)Kol Nidrei, for cello og orkester, opus 47 (1881)

Kol Nidrei er den jødiske bøn, der indleder helligdagen Yom Kippur. Det er forsoningsdagen, hvor man på baggrund af det forgangne år mindes de døde og beder Gud og mennesker om forladelse for de fejl, man har begået. Melodien, som Kol

Torsdagskoncert Værker

Koncerthuset 2008/09 �

Af Niels Rosing-Schow Komponist

VIERGE NOIRENuit,Rose éteinteExhalant son parfumDans l’obscur(Où les damnés crientLe silence s’obstine.)Mais le secret perleA tes yeux purs, Vierge Très-Haute,Et la mort fraîcheEtend ses paumesSur ma bouche.

SORTE JOMFRUNat,falmede rosesom udånder sin dufti mørket(Hvor de fordømte skrigerer stilheden vedholdende.)Men hemmeligheden danner perleri dine klare øjne, Ophøjede Jomfru,og den svale dødudbreder sine håndfladerover min mund.

Af Jens Cornelius Journalist

Nidrei-bønnen synges på, har betaget utallige komponister og lyttere, ikke kun jødiske. Komponisten Max Bruch var ikke selv jøde, men konservativ protestant fra Köln. Han var en god bekendt af en jødisk kantor i Berlin og lærte ad den vej mange jødiske musiktraditioner at kende.

Hans Kol Nidrei for cello og orkester er ikke et forsøg på at skrive jødisk musik. Det er simpelthen et værk bygget på jødiske temaer, på samme måde som andre komponister i tiden anvendte fx ungarske eller norske temaer og rytmer for at give musikken en særlig farvning. For Bruch var synagoge-sangen en slags folkemusik. Han noterede sig: ”Allerede som ung mand studerede jeg med interesse de forskellige nationers folkesange, for folkesange er kilden til alle sande melodier, en kilde, hvoraf man må blive ved med at forfriske sig. Derfor lå studierne af den jødiske musik på min vej, og selv om jeg er protestant, følte jeg dybt skønheden i disse melodier.”

Bruch bruger Kol Nidrei-temaet i begyndelsen af det elskede cellostykke. Lidt senere følger et afsnit i dur, hvor han bruger en bid fra endnu en jødisk melodi.

Peter TjajkovskijRokoko-variationer, for cello og orkester, opus 33 (1876)

Tjajkovskij skrev store koncerter for klaver og for violin, men ingen egentlig cellokoncert. Det nærmeste, han kom, var Rokoko-variationer, et af de mest elskede værker for cello og orkester selv om det ikke er en ’rigtig’ cellokoncert.

Den fulde titel er ”Variationer over et rokokotema”. Rokoko-temaet er ikke fra 1700-tallet, men er skrevet af Tjajkovskij selv i det, man dengang opfattede som ’gammel stil’. Inden variationerne går i gang, hører man en kort introduktion fra orkestret. Derefter følger rokokotemaet og i alt syv variationer. Der er ingen satspauser, og hele værket skal spilles med en nonchalance, der helt tilslører, hvor vanskelig solostemmen er.

I de to første variationer bliver melodien brugt til en liflig leg mellem celloen og de andre instrumenter. I den tredje varia-tion bliver tempoet rykket ned i andante, og tonearten flytter

Torsdagskoncert Værker

Koncerthuset 2008/09 8

Mange jødiske lyttere har bemærket, at Kol Nidrei-melo-dien hos Bruch ikke har samme karakter som det kendes fra synagogen. Men alligevel – som Bruch bemærkede i et brev ganske nøgternt: ”Stykkets succes er garanteret på forhånd, fordi alle verdens jøder holder af melodien lige meget hvad.”

•

Koncerthuset 2008/09 9

markant fra A-dur til C-dur. Med fjerde variation vender man tilbage til udgangspunktet A-dur og til værkets lette udgangs-karakter. Med en lang trille i celloen fortsætter musikken direkte over i femte variation, hvor rokokotemaet spilles af en fløjte, mens celloen bevæger sig højere og højere op.

I denne variation nr. 5 spiller celloen for første gang en soloka-dence. Orkestret genoptager temaet, men så følger en endnu større solokadence for celloen, denne gang i mol. Her river Tjajkovskij for alvor rokoko-masken af musikken. Næstsidste variation fortsætter i mol, hvor solokadencen slap. Som for-løsning kommer sidste variation, der går i dur og er den mest udadvendte og brillante af dem alle. En fantastisk finale.

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)Symfoni nr. 1, f-mol, opus 10 (1924-25)

Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af de mest overlegne debut-værker fra det 20. århundrede. Det er skrevet af et teenage-vidundertalent, der havde ufattelig nemt ved alt. Endnu var Sjostakovitj ikke det neurotiske offer for Stalin-tiden, man gerne opfatter ham som i dag. 1. Symfoni er skrevet af en frisk ung mand i de brølende 1920’ere, hvor der i Sovjetunionen kunstnerisk var højere til loftet end de fleste andre steder på jorden.

”Han bevarede en drenget charme i mange år og var meget nysgerrig efter alt i tilværelsen. Han havde en overdådig humoristisk sans og bemærkede ofte det latterlige og absurde, som ingen andre så.” Sådan huskede en af Sjostakovitjs ung-domsvenner, pianisten Mikhail Druskin, ham. Men tilføjede: ”Der var også en helt anden side af ham. Han mistede i en tidlig alder sin far, han havde dårligt helbred, var forarmet og måtte tage dårlige job for at understøtte sin familie. De pinsler bliver afspejlet i 1. Symfonis dramatiske sammenstød.”

TorsdagskoncertVærker

1. Symfoni blev uropført en forårsdag i 1926, og resten af livet fejrede Sjostakovitj dagen som sin ’anden fødselsdag’. Det kunne han gøre med god ret, for symfonien tog på et sandt triumf-tog rundt i verden. Den første opførelse i Vesten fandt sted i København, hvor Malko såmænd dirigerede DR SymfoniOrkestret. Kort efter blev symfonien opført af Bruno Walter i Berlin og af Leopold Stokowski og Arturo Toscanini i USA.

•

Torsdagskoncert Orkesterliste

Koncerthuset 2008/09 10

DR SymfoniOrkestret1.violinChristina Åstrand, 1. koncertmester Johannes Søe Hansen, 1. koncertmesterSoo-Jin Hong , 1. koncertmesterJan Rohard Anders Fog-Nielsen Steen Bach-Vilhelmsen Ilia Bilet Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Jacobsen Tine Rudloff Tue Lautrup Ulrike Joanna Dumpert Camilla Nobusawa Sophia Bæk

2.violinStaffan Rejle Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Els Grond Julie Meile Jacob Soelberg Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Sabine Bretschneider Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Luciano di Renzo Vibeke Larsen

BratschClaus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard

Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen

Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison

Kontrabas Michal Stadnicki Joël González (orlov) Henrik Schou Kristensen Michael Dabelsteen Ditlev Damkjær Gerrit Hamacher Mads Lundahl Kristensen Jan Mathiasson

Fløjte Ulla Miilmann Jørgensen Toke Lund Christiansen Mikael Beier Jens Boje Hansen

Obo Max Artved Ulrich Ortmann Gert Herzberg

Klarinet Jørgen Jensen Klaus Tönshoff Søren Elbo

Fagot Audun Halvorsen Jens Tofte-Hansen Dorte Bennike Aksel Kaae Trige

Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Thorbjørn Gram Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz

Trompet Michael Frank Møller Christer Nilsson Karl Husum

BasunJesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt

Brian Bindner Thomas Dahlkvist

Tuba Karl Johan Elf

PaukeRené Mathiesen Christian Utke Schiøler

SlagtøjGert Sørensen Tom Nybye

HarpeCaitríona Yeats

Piano/orgelPer Salo

DR UngdomsEnsembletViolinAdam Willum Lendorf Caspar PræstegaardErik Theodor Danciu Florence TanIsabelle BaniaJohanna QvammeLiv Vester Larsen Morten LyngsNiels Thorkild LevinsenPeter Steensgaard Sidsel Most Sofie Qvamme Kasper Hedegaard

BratschElisabeth DichmannEva Tandrup KockMette Vendelbo Thomas FrøsigMorten Lyngs Niels Thorkild Levinsen

CelloGerda Holmquist Irmelin Aagaard Jansen Johanne Varmløse AnderssonLea Brøndal Petersen

KontrabasAnders BjerregaardMarie Kølle

Vores rejser er som skabt til samvær og glæde!

OperarejserKoncertrejserBalletrejser

Katalogrejser med bus, fl y og skib.

Ring efter katalogeller fi n din rejse på

www.riisrejser

Specialrejser for foreninger og fi rmaer. Vi er

6 specialrejsekonsulenter, der glæder os tiljeres henvenselse

www.riisrejser.dkLemvig: Vestergade 18,1 · 7620 Lemvig · Tlf. 96 64 00 46Lyngby: Lyngby Hovedgade 47,1 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 45 28 02 80

148 5x210 sort-hvid annonce indd 1 21/08/08 11:18:27

www.dr.dk/koncerthusetDR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

MusikchefLeif Lønsmann

Orkesterchef Ole Bækhøj

ChefdirigentThomas Dausgaard

ÆresdirigentHerbert Blomstedt

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens FondNordea Danmark