timegeeks e-mag, nov. 2011

25
TIMEGEEKS URTOSSER – fordi frimærker er for nørder NOVEMBER 2011 ENDNU ET GRATIS NUMMER AF TIMEGEEKS eMAGASINET VERDENS FØRSTE & ENESTE MÅNEDLIGE GRATIS E-MAGASIN OM URE! O’CLOCK UDSTILLING PANERAI LÆS OGSÅ OM: GEAR ETC. AP ROYAL OAK LINDE WERDELIN MÅNEDENS VINTAGEUR FREDERIQUE CONSTANT BESØG FRA BANKBOKSEN ANONIMO MARLIN BRONZE

Upload: kristian-haagen

Post on 01-Mar-2016

221 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Free, monthly, first ever and full of watches. Another issue of TIMEGEEKS e-mag.

TRANSCRIPT

Page 1: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

TIMEGEEKSURTOSSER– fordi frimærker er for nørder

NOVEMBER 2011 ENDNU ET GRATIS NUMMER AF TIMEGEEKS eMAGASINETVERDENS FØRSTE & ENESTE MÅNEDLIGE GRATIS E-MAGASIN OM URE!

O’CLOCKUDSTILLING

PANERAI

LÆS OGSÅ OM:GEAR ETC.AP ROYAL OAKLINDE WERDELINMÅNEDENS VINTAGEURFREDERIQUE CONSTANTBESØG FRA BANKBOKSENANONIMO MARLIN BRONZE

Page 2: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

URTOSSENHAR DU BESTILT URBOGEN ENDNU? Hvis ikke, så fortvivl ej. ”Armbåndsure – facts og fortællinger fra den tikkende verden” kan nu købes hos en boghandler nær dig til 399 kroner. Hvis ikke din lokale bogpusher har bogen, så kontakter du bare mig på [email protected], så henviser jeg til en web-forhandler.

Oktober måned var rig på rejser til tikkende events i både Holland, Italien og Spanien og sørme om der ikke også blev holdt et par foredrag om de skønne ure på dansk grund. I dette nummer af TIMEGEEKS e-magasinet kan du blandt andet læse om min tur til Milano, hvor jeg oplevede en eventyrlig udstilling på Milano’s design museum. Temaet var tid, og Panerai var hovedsponsor. Med andre ord blev mine største interesser (ure og kunst) forenet i én og samme udstilling. Det var jo ren mental masturbation og i sandhed et skue, jeg sent vil glemme.

Dette nummer af TIMEGEEKS e-magasinet indeholder desuden et ekstra opslag, GEAR ETC, med ting og sager, som jeg synes fortjener opmærksomhed, selvom de ikke har noget med ure at gøre. Det er ting, der er præget af kvalitet og godt design, og ikke af mode, der jo som bekendt blot forgår. Håber I vil tage godt imod dette nye tiltag.

Husk i øvrigt at dele TIMEGEEKS e-magasinet med dine ligesindede venner, og få dem til at skrive til mig, hvis de vil på mailinglisten til verdens første og eneste månedlige e-magasin om ure.

Med tikkende hilsner,

Kristian HaagenPassioneret indehaver af TIMEGEEKS.DK

Urtossen har sørme også børn. Det er ikke kun de tikkende vidundere, der fylder mit liv, på trods af, at bog-udgivelse, månedlige urmagasiner, foredrag, nyheder på Timegeeks.dk, jobbet som vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen og utallige artikler til inden- og udenlandske medier sy-nes at tage al min vågne tid.

De skønne unger fik lidt ekstra fader-lig opmærksomhed, da de stillede op til en serie billeder, der blev bragt i Euroman under titlen ”Fædreland”. Nedenstående foto af Bjarke Johan-sen er ét af de skud, der ikke blev brugt, men som hører til én af mine personlige favoritter fra den omtalte billedeserie.

TIMEGEEKS.DK

TIMEGEEKS

Page 3: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

skeletteretap royal oak

KAN MAN FÅ URE NOK? Det spørgsmål stilles jeg ofte – ikke kun af min egen indre horologiske drillepind. Og selv om jeg er mere end bare almindeligt tilfreds med min personlige ursamling, så kan jeg ikke modstå visse fristelser.

Jeg har savlet over dette ref. 15305 Royal Oak af stål med skeletteret værk, siden jeg prøvede det om armen under et besøg hos Audemars Piguet i sommeren 2010. Jeg har altid været fascineret af skeletterede værker, og eftersom Audemars Piguet er ét af mine

yndlings-urmærker, så rammer denne model lige i solar plexus af min umættelige tikkende passion, der er kraftigt til stede både i vågen og sovende tilstand.

Ref. 15305 findes også af pinkguld, men eftersom jeg allerede er beriget med et Royal Oak af pinkguld, så er det stålversionen, der resulterer i let savlen og fugtige øjne, når jeg falder over et billede af denne tikkende skønhed.

audemarspiguet.com

NOVEMBER 2011

Page 4: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

TIMEGEEKS.DK

Page 5: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

ARMBÅNDSUREHALVANDET KILO HOROLOGISK LITTERATUR

Så kom den endelig ”på gaden”! Min tredje bog om ure ”Armbåndsure – facts og fortællinger fra den tikkende verden”. Halvandet kilo blandede horologiske tanker, tal, auktionsrekorder, fortællinger og et væld af flotte billeder af skønne ure. Der er sammenligninger af biler og ure, billeder af ure fra min egen samling, historien om Swatch og mange andre fortællinger fra den verden, der optager mig allermest. Alt sammen fordelt over 252 sider (inkl. cover).

”Armbåndsure – facts og fortællinger fra den tikkende verden” sælges hos landets boghandlere samt Magasin og Illum.

Prisen er 399 kroner plus eventuel porto.

I anledning af udgivelsen er der mulighed for at købe bogen og få den signeret hos:

Profil Optik, Strandvejen 104, 2900 Hellerup Torsdag d. 3/11 fra 18-20.00

Bindesbøl, Kongens Nytorv 20, 1134 Kbh. KLørdag d. 5/11 fra 12-16.00

NOVEMBER 2011

Page 6: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

TIMEGEEKS.DK

Page 7: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

LINDE WERDELINSPIDOLITE II

Jeg er stor fan af Linde Werdelin. Det tror jeg ikke, at nogle trofaste læsere af hverken min hjemmeside Timegeeks.dk eller dette e-magasin er i tvivl om. Jeg har fulgt det dan-ske urfirma siden de absolut spæde dage, og begejstres på nærmest barnlig vis, hvergang d’herrer Morten Linde og Jørn Werdelins ure nævnes i medier rundt om i verden.

Nu er det atter tid at trutte i nyhedshornet, idet Linde Werdelin er introduceret SpidoLite II. Rent designmæssigt skiller kassen sig ikke fra andre modeller i den udfræsede SpidoLite-kollektion. Rent funktionsmæssigt adskiller SpidoLite II sig fra den første model, toeren har små sekunder ved ”9”, modsat etteren, der tilbyder centrale sekunder.

Dette nye element påvirker naturligvis skive-designet, men vanen tro har designeren bag urene, Morten Linde, løst dette til topkarakter. Desuden tilbyder SpidoLite II datovisning gen-nem den perforerede skive ved ”3”.

SpidoLite II tilbydes i titanium og titanium med sort DLC-behandling, hver i 100 styk. Prisen bliver omkring 70-75.000 kr.

Franz Jaeger & Me i København og Hingelberg i Århus er de eneste autoriserede forhandlere af Linde Werdelin. SpidoLite II forventes hos forhandlerne primo november, og jeg glæder mig til at vise nogle ”live” billeder til den tid.

lindewerdelin.com

NOVEMBER 2011

Page 8: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

TIMEGEEKS.DK

PANERAI SPONSORERER

O’CLOCK. TIME DESIGN, DESIGN TIMEUDSTILLINGEN I MILANO

Page 9: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

”Mit insekt er dismessi. Hun virker ikke, men det ved hun ikke” fortalte designer Patricia Urquiola Urtossen, da jeg interviewede hende på Triennale Design Museet i Milano d. 10. oktober. Urquiola er én af de tre kuratorer og arrangører bag udstil-lingen ”O’clock. time design, design time” i byen, hvor Panerai har sit hovedkvarter. Hun udstiller desuden to kunstværker, der i blandt en insektlig-nende ”tidsmaskine”. Men ikke nok med, at Pa-nerai’s top dogs hører til i denne smukke by, så er det italienske urmærke også hovedspon-sor af den spektakulære udstilling.

UDOVER URQUIOLA så viste de to andre kuratorer Silvana Annicchiarico og tyskeren Jan van Rossem ver-denspressen rundt og forklarede de forskellige udstillede værker, der hver i sær tilbød poetiske, praktiske og pragmatiske tilgange til begrebet tid. Men fællesnævner for samtlige værker var kreativitet.Panerai’s CEO, Angelo Bonati, gav udtryk for oprigtig interesse i projek-

tet og fortalte, at han ser teknik og design som to ting, der går hånd i hånd. ”Design og funktio-nalitet er essentielle i den horologiske verden,” udtalte han før han bød de indbudte kunst- og urjournalister indenfor i det milanesisk design museum.

UDSTILLINGENS STORE TRÆKPLASTER var den engelekse enfant terrible, Damien Hirst, der er bedst kendt for dyr i formaldehyd og hans 100

millioner dollar diamantbesatte kranie ”for the love of God”. Hans to udstillede værker på ”O’clock. time design, design

time” var dog hverken morbide eller kvalmende. Der var i stedet tale om

to farvestrålende værker, ”Sunflo-wer” og det mindre ”Fractional

Sunflower”, der begge var udsmykket af utallige Pane-rai urskiver uden visere.

”Mr. Hirst har længe været stor fan af Panerai,” fortalte

Bonati mig, da vi senere spiste

NOVEMBER 2011

”Time o Time” af Joe Velluto kombinerer fortid med fremtid, idet den digitale del af kunstværket viser urets alder og samtidig konstant stigende værdi.

På modsat side et af Damien Hirsts værker, ”Sunflower” prydet af utallige Panerai urski-ver uden visere. Prisen på værket er ukendt, men utvivlsomt hundedyrt.

Herunder PAM422 med P’3001 inhouse-værk. Denne nye model er ”blot” PAM372 med små sekunder. Modellen blev vist frem på udstillingen, men præsenteres først offi-cielt under SIHH urmessen til januar 2012.

Page 10: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

TIMEGEEKS.DK

”The Clock Clock” var ét af mine favorit værker på udstillin-gen. Hver kvadrat er et ur med to visere. Hvert minut drøner disse visere rundt som modebloggere omkring en goodie-bag for derefter at (gen)skabe den aktuelle tid. Det betyder naturligvis, at det primært er det sidste ciffer, der ændrer sig

i dette værk. Herunder er det Maarten Baas’ ”Grandfather’s Clock”. Oprindeligt stod han selv bag glasset og tegnede tiden minut for minut. Nu er kunstværket dog udskiftet med en video, men ideeen er stadig fascinerende. Dette værk var i øvrigt hovedinspirationen til udstillingen.

middag på museets førstesal. ”Men hans malerier er for dyre, jeg har ikke råd til at købe dem,” var hans svar, da jeg spurgte, om de skulle hjem at hænge i privaten. Bonati nævnte ikke prisen, men når man tænker på, at Hirst solgte kunst hos Sotheby’s for 200 millioner dollars i september 2008, så ved man, at hans billeder ikke er for hvem som helst. ”De bliver nok en del af hans private samling,” gættede Bonati.

HIRST’S FARVERIGE MALERIER VAR DOG, efter min mening, langt fra de mest interessante værker på udstillingen. Der var mange andre langt mere kreative, interaktive og ikke mindst aktive værker, der efterlod iagttageren med både forundring, eftertænksomhed og fascination. Men Hirst vil helt sikkert tiltrække opmærksomhed og få flere besøgende til at lægge vejen forbi Triennale Design Museum i Milano. Og Panerai’s involvering vil desuden tiltrække en del urtos-ser, der lige skal se, hvad det italienske urfirma nu har gang i. Jeg tillader mig at slutte af med et citat fra Damien Hirst, der egentlig passer meget godt til udstillingen: “We are here for a good time, not a long time”.

”O’clock. time design, design time” er åben fra 11. oktober 2011 til den 8. januar 2012.

Page 11: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

NOVEMBER 2011

UDOVER AT FREDERIQUE CONSTANT la-ver nogle flotte ure, og visse endda med in-houseværk (siden 2004) til fornuftige priser, så ejes firmaet også af et særdeles tiltalende hol-landsk ægtepar, Peter og Aletta Stas. Sam-men har de skabt en horologisk succes på ganske få år, der i dag ikke kunne tæller et, men hele tre urfirmaer. Stas og hans kone ejer nemlig også Alpina og har senest lanceret de-res moderat succesrige, men dog særdeles innovative DeMonaco urmærke, der tager ud-gangspunkt i miniputstaten Monaco.

ÆGTEPARRET INTRODUCEREDE deres Heart Beat kollektion i 1994, og deres ide var meget simpel: de ville vise urets tikkende hjer-te, balancehjulet. På den måde adskilte ure-

ne fra denne kollektion fra de quartz-drevne af slagsen, der også er at finde i Frederique Constant nuværende kollektion, ved at tilbyde et kig til det mekaniske værk.

SENESTE SKUD PÅ INHOUSE-stammen er deres Heart Beat Manufacture GMT Automa-tic caliber FC-938, der (som navnet antyder) tilbyder inhouseproduceret automatisk værk med sekundær tidvisning aka GMT.

Heart Beat Manufacture GMT Automatic er li-miteret, hvoraf stålversionerne tilbydes i 1888 styk og guldversionerne i 188 styk.

frederique-constant.com

FREDERIQUE CONSTANTINHOUSE GMT AUTOMATIC

Page 12: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

TIMEGEEKS.DK

CLOSE-UP FRA SAMLINGEN

Page 13: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

NOVEMBER 2011

Fotograf Mads Dreier tog dette labre close-up af mit Patek Philippe Nautilus ref. 5980, da han skød en række billeder til min bog ”Armbåndsure – facts og fortællinger fra den tikkende verden”. Man fornemmer ikke den fascinerende blå skive, men ikke desto min-dre begejstres jeg, hver gang jeg ser dette billede, idet man virkelig fornemmer den sans for detaljer, som det feinschmecker-appellerende urfirma tilbyder.

Page 14: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

MÅNEDENS VINTAGEUR

TIMEGEEKS.DK

Da jeg for nyligt besøgte en god ven i London faldt jeg over dette lidt usædvanlige ref. 1601 Rolex Oyster Perpetual fra 1966. Modellen er for så vidt ikke noget specielt, men det var den cremefarvede skive, der fangede min fulde opmærksom-hed. Jeg er aldrig tidligere faldet over denne specielle farve på et ref. 1601, og måtte derfor eje dette smukke ur. Desværre var jeg ikke ene om at være vild med denne tikkende skønhed. Da jeg returnerede til DK blev en anden ven ligeså fascineret, at han spurgte om ikke han måtte købe uret af mig.

Man vil jo helst ikke skuffe sine gode venner, og uret skiftede at-ter håndled. Til min store fortrydelse. Jeg har nemlig ikke været i stand til at finde et ref. 1601 med lignende skive. Det positive er, at jeg ofte ser den nuværende ejer og derfor kan nyde synet af det specielle ur.

rolex.com

ROLEX OYSTER PERPETUAL REF. 1601

Page 15: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

ROLEX OYSTER PERPETUAL REF. 1601

NOVEMBER 2011

URET-JEG-RIGTIG-GODT-KAN-LIDE MEN-NOK-ALDRIG-KOMMER-TIL-AT-EJE

Det var Michael Woollhead, der introducerede mig til Jaeger-LeCoultre’s legendariske Memovox i sin tid. Han kunne ikke få nok af disse ure, og brugte mange penge på at renovere adskillige af dem. Han fik sjældent sine udgifter hjem igen, når han solgte disse renoverede ure, men hans kærlighed for denne mdoel var smittende, og jeg er i dag stor fan af Memovox. Ikke mindst dette International, der blev re-lanceret i 2010. Både den originale version fra 1958 og den relancerede version tilbyder den velkendte mekaniske alarmfunktion samt verdenstid indikator via den drejbare krans på på urskiven.

Desværre er dette ur lige spædt nok. Det mangler lige en sporty kant, før jeg falder bagover, og det er grunden til, at dette ellers så eventyrligt flotte ur kommer ind under kategorien ”Uret-Jeg-Rigtig-Godt-Kan-Lide-Men-Nok-Aldrig-Kommer-Til-At-Eje”

jaeger-lecoultre.com

Page 16: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

WINDOW SHOPPING

Japanske Seiko bad den kompetente specialist Isshu Tamura, om at stå for håndlakeringen af den kulsorte skive på dette fascinerende 44-millimeter Seiko Ananta Automatic Diver’s Chronograph. Modellen er lanceret i anled-ningen af Seiko’s 130 års jubilæum, og er limiteret til 700 styk.

seiko-ananta.com

WWW.TIMEGEEKS.DKTIMEGEEKS.DK

Page 17: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

Som I kan læse på de første sider af dette e-magasin, så hører dette skeletterede Royal Oak til ét af mine he-deste ønsker i disse dage. Dog er det stålversionen, der står øverst på ønskelisten, idet jeg allerede ejer et Royal Oak af pinkguld på krokorem. Det gør dog ikke denne version mindre smuk. Og hvis jeg var rig, ville jeg købe begge skeletterede versioner. Men rig, det er jeg ikke. På andet end oplevelser.

audemarspiguet.com

APRIL 2011NOVEMBER 2011

Page 18: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

WINDOW SHOPPING

Det er svært, hvis ikke umuligt, at ignorere IWC’s ikoniske Portugese-kollektion, hvis man holder af klassisk design med mekaniske funktioner i haute horlogerie-klassementet. Her ses tre modeller med henholdsvis tourbil-lon, evighedskalender og minut repetitioner. Der er dømt savl!

iwc.com

WWW.TIMEGEEKS.DKTIMEGEEKS.DK

Page 19: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

Denne såkaldte Shadow-version af det flotte Girard-Perregaux ww.tc blev introduceret for et par år siden, men det gør ikke modellen mindre flot at skue. Kassen er lavet af sort keramik, emn funktionerne er som vi kender dem fra de andre ww.tc modeller: kronograf og verdenstid, ”pakket ind” i et eventyrligt flot design.

girard-perregaux.com

APRIL 2011NOVEMBER 2011

Page 20: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

IWC BIG PILOTPERPETUAL CALENDAR

BESØG FRA BANKBOKSEN

TIMEGEEKS.DK

Page 21: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

NOVEMBER 2011

Dette ur var belønningen til mig selv, efter jeg havde skrevet ”Armbåndsure – facts og fortæl-linger fra den tikkende verden” færdig i august. De mange måneder foran laptoppen, der var med mig overalt, syntes endelig at ligge bag mig, og derfor skulle det ikke bare være hvilket som helst ur, der skulle være min tikkende belønning for det enorme arbejde.

Jeg har altid godt kunne lide Big Pilot designet og ejer i forvejen ref. 5002 ”slow beat”. Desuden har jeg altid været fascineret af værker med evig-hedskalender, ikke mindst IWC’s, der tilbyder

regulering af samtlige funktioner via kronen. En mikromekanisk konstruktion, der stammer til-bage fra 1985, hvor master watchmaker Kurt Klaus præsenterede denne ide til IWC’s ledelse. Et værk han vel at mærke havde udtænkt i sin fritid, der var længere end normalt på grund af, at quartz-krisen i firserne tvang ham til at nøjes med en fire dages arbejdsuge.

Denne version af IWC Big Pilot Perpetual Ca-lendar er kun lavet i 70 styk til en forhandler i Dubai, Seddiqi. Udover at være et flot ur, så ud-mærker denne ”Middle East” version sig yderli-gere ved at have diskrete blå detaljer og ”One of 70” graveret på rotoren, og ikke på siden af ur-kassen som andre version af Big Pilot Perpetual Calendar har.

Månefasen skal ikke reguleres før om 522 år, og det er en næsten svimlende tanke, at eje noget, der tydeligvis er konstrueret til at blive givet vi-dere til de næste generationer. Man føler sig på samme tid meget ung, når man erfarer dette, men også dødelig. Værket er forprogrammeret til at skifte datoen automatisk de næste 2-300 år, også selvom der er tale om skudår.

iwc.com

Page 22: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

WWW.TIMEGEEKS.DKTIMEGEEKS.DK

Page 23: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

PANERAI ER IKKE DET ENESTE ITALIEN-SKE URFIRMA, der tilbyder et stort og råt ur af bronze. Det gør deres italienske ”fætter” Ano-nimo også. Det 46.5-millimeter store Anonimo Marlin Bronze blev introduceret i 2011, men det er nu ikke det første ur af dette materiale, der kommer fra det florentinske urfirma. Allerede i 2006 lancerede Anonimo modellen Bronze Pollu-ce, der – ligesom Panerai Submersible Bronzo – er inspireret af de propeller, der sidder på mange af havets fartøjer.

Bronze Polluce var limiteret til 50 styk. Det lyder måske ikke af meget, men når man tænker på, at Anonimo kun producerer cirka 3.000 ure om året, så synes dette antal pludselig meget højt. I 2008 introducerede Anonimo endnu en limiteret produktion af Bronze Polluce for at fejre firmaets 10 års jubilæum. Disse limiterede Bronze Polluce blev tilbudt med sort eller orange skive.

ANONIMO BLEV GRUNDLAGT AF FEDERI-CO MASSACESI I 1997. Massacesi havde en fortid hos det anerkendte tøjfirma Salvatore Fer-ragamo, og havde derfor en god forståelse for det den italienske mand ønskede at klæde sig med – blandt andet store, maskuline ure. De første ure blev lanceret i 1998 med modellen ”Millemetri” som introduktionsmodel og siden har Anonimo

produceret spektakulære ure med et udpræget maritimt tema som udgangspunkt.

DER ER INGEN TVIVL OM, at Anonimo lever en tilværelse i skyggen af Panerai, men selv om Anonimo ikke laver egne værker, som Panerai i stigende grad gør i dag, så skal man ikke kimse af Anonimo’s ure. De er af særdeles høj kvalitet og fortjener fuld opmærksomhed. Ikke mindst fordi, man køber et ur, man ikke ser hver dag.

Desuden er Anonimo stadig ejet af den oprinde-lige grundlægger bag firmaet, hvilket jeg synes er meget sympatisk i en tid, hvor flere og flere urfir-maer enten allerede ejes eller i stor stil opkøbes af aktionærstyrede firmaer som Swatch Group, Richemont, LVMH og Gucci Group/Sowind.

Anonimo Marlin Bronze er udstyret med en så-kaldt Kodiak-behandlet kalveskindsrem, der kan tåle saltvand. Prisen på uret er 43.600 kroner.

Priserne på Anonimo-urene ligger fra 13-68.000 kroner i følge den danske distributør, Asigna Nor-dic. Anonimo forhandles hos blandt andet Paul Halse i Horsens og Magnus Enna i Charlottenlund.

anonimo.com

NOVEMBER 2011

ANONIMOMARLIN BRONZE

Page 24: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

GEAR ETC.

1 2

5

TIMEGEEKS.DK

Page 25: TIMEGEEKS e-mag, Nov. 2011

3 4

1: Jeg fandt denne voksbehandlede Hackett Rally jakke i Sevilla for nyligt. På trods af, at det hverken er en Barbour eller Belstaff (der er mine favoritmærker indenfor voks-behandlede jakker), så er den lynhurtigt blevet min yndlingsjakke. hackett.com

2: Disse engelske Grenson Fred brogue støvler købte jeg i London sidste år, og var overrasket over, hvor behageligt mine fødder havde det i disse fra første skridt. Minus vabler, plus komfort! grenson.co.uk

3: Tom Ford er ikke blot en dygtig designer med tøjfirma i eget navn. Han er også en dygtig film-instruktør, og inspireret af hans debutfilm ”A single man” (og Kasper Winding), købte jeg disse ref. 5040. Har dog for nyligt lavet dem til solbriller i stedetfor normale hverdagsbriller. tomford.com

4: Indtil for ganske nylig brugte jeg B&O ”In Ear” hovedtelefoner, men er blevet forført af hiphop pro-duceren Dr. Dre’s ”Beats By Dr. Dre” hovedtelefoner. Jeg har købt Studio modellen og har meget svært ved at lytte til musik fra højttalerne efter dette indkøb. Lyden er simpelthen...erhm...unbeatable! Beats By Dr. Dre forhandles bl.a. hos STRØM i Hellerup.beatsbydre.com

5: Jeg er kæmpe fan af danske Biomega, ikke mindst den Marc Newson designede MN1. Det er en cykel, der ikke bare er flot, men også letgenkendelig på flere meters afstand. Denne model er utvivl-som et kommende ikon i cykelindustrien. biomega.dk

NOVEMBER 2011