tilbageblik: vejret og klimaet i 2017 - dmi...side 6 • vejret, 155, maj 2018frostdøgn under...

Vejret, 155, maj 2018 • side 5

•Ozonlagets tykkelse lå nær gen-nemsnittet.

Året var varmere end gennemsnittetSet som en helhed blev Danmarks årsmiddeltemperatur for 2017 op-gjort til 8,9°C. Det er 0,6°C over gennemsnittet (8,3°C) beregnet over perioden 1981-2010 (gen-nemsnitsperiode der bruges i res-ten af dokumentet, medmindre andet er nævnt). Året var varmere

var tørrere, mens foråret var nær gennemsnittet. Året blev det ti-ende vådeste siden 1874.•Vinter og forår var lidt solrigere end gennemsnittet, mens som-meren, efteråret og året var sol-fattigere. •Der var tre blæsevejr, der kom på den danske stormliste i 2017: “unavngiven” (3-4. januar 2017), “unavngiven” (13. september 2017) og “Ingolf” (29. oktober 2017).

Vejråret 2017 i Danmark i stikord•Landstal for Danmark viser, at det var varmere i alle sæsoner og for året 2017 undtagen for sommeren, der var lidt køligere, set ift. gennemsnittet 1981-2010. Årets (26,8°C) samt sommerens (26,6°C) højeste temperatur var de laveste registeret siden 1874.•Sommer, efterår og året var vå-dere end gennemsnittet og der var mange nedbørdøgn. Vinteren

Tilbageblik:

Vejret og klimaet i 2017Af John Cappelen, DMI

Denne artikel fokuserer på vejret og klimaet i 2017 i det danske rigsfælleskab og i den store verden. Læs om varme, kulde, nedbør, tørke, storme, ozon, isforhold og vandstand med fokus på markante eller ekstreme vejrforhold.

Måned temperatur gns°C max°C min°C nedbør mm soltimerDecember 4,9 (2,1/3,0) 12,4 -8,6 41 (67/83) 49 (43/44) Januar 1,4 (1,1/1,4) 8,9 -14,1 34 (65/67) 65 (50/50) Februar 1,9 (1,0/1,1) 10,2 -9,8 54 (48/43) 55 (70/61) Vinter 2,8 (1,5/1,7) 12,4 -14,1 129 (181/186) 169 (162/157)Marts 4,7 (2,9/3,5) 21,5 -7,4 56 (52/40) 113 (116/146) April 6,3 (6,7/7,7) 17,8 -6,0 48 (37/30) 165 (171/211) Maj 12,0 (11,2/11,3) 26,8 -3,3 31 (49/59) 240 (224/237) Forår 7,7 (6,9/7,5) 26,8 -7,4 134 (137/129) 519 (511/593) Juni 14,8 (14,1/14,3) 26,1 4,2 95 (62/64) 196 (208/240) Juli 15,5 (16,6/17,4) 26,4 2,6 78 (63/73) 196 (217/242) August 16,0 (16,5/16,7) 26,6 4,3 96 (76/99) 175 (189/187) Sommer 15,4 (15,7/16,1) 26,6 2,6 268 (201/236) 567 (614/669) September 13,3 (13,1/13,7) 22,1 1,9 109 (74/73) 119 (134/151) Oktober 11,1 (9,2/9,8) 19,7 -2,0 106 (85/83) 80 (96/102) November 5,6 (5,1/6,3) 13,5 -4,7 76 (70/77) 64 (56/52) Efterår 10,0 (9,1/9,9) 22,1 -4,7 290 (228/234) 263 (286/305) December 3,7 (2,1/3,0) 11,5 -6,8 68 (67/83) 44 (43/44) Året 8,9 (8,3/8,9) 26,8 -14,1 849 (746/792) 1.512 (1.574/1.722)

Tabel 1. Landstal Danmark december 2016 – december 2017. Tal i parentes er gennemsnit for perioderne 1981-2010/2006-2015. Rekorder er angivet med rødt. Kvalitetssikring af data er pr. 15. marts 2018. Der kan forekomme ændringer efter denne dato, der hænger sammen med en fortsat kvalitetssikring af data.

side 6 • Vejret, 155, maj 2018

Frostdøgn under gennemsnittetDen laveste temperatur i Danmark i 2017 blev -14,1°C, målt den 16. januar ved Isenvad i Midtjylland. Årets samlede antal frostdøgn blev 57,5 for landet som helhed. Det er under gennemsnittet, der er 75 døgn. De landsdækkende

Jylland. Det er den laveste højeste temperatur på årsbasis målt siden de landsdækkende målinger star-tede i 1874. Antal sommerdøgn for hele året blev kun 1,0 døgn (foråret 0,5 døgn, sommer 0,5 døgn og ingen i efteråret). Det er langt under normalen for 1961-90, der er 7,2 døgn.

end gennemsnittet, følgende ten-densen i temperaturens udvikling i Danmark set i de sidste årtier. (se figur 1). De landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1873.

At året 2017 var varmere end gennemsnittet, vidner også mid-let af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer om. Hvad angår midlet af de daglige mini-mumtemperaturer indtager året 2017 en niendeplads (sammen med 2011), siden disse målinger blev landsdækkende i 1953. Hvad angår midlet af de daglige maksi-mumtemperaturer faldt året 2017 lige uden for top 10.

Den laveste højeste temperatur siden 1874 og få sommerdøgnÅrets højeste temperatur på beskedne 26,8°C blev målt i for-året den 27. maj nær Holstebro i

Figur 1. De årlige temperaturanomalier for Danmark 1873-2017, i forhold til perioden 1981-2010. Lige som for den globale temperatur (figur 12) ser vi her på det seneste en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Grafik: John Cappelen.

Figur 2. Fordelingen af Danmarks årsnedbør i 2017. Der var store forskelle henover landet. Grafik: John Cappelen.

Vejret, 154, februar 2018 • side 7

nedbør på landsplan i Danmark er steget omkring 100 mm siden 1870’erne, se figur 3.

Solskin lidt under gennemsnittetDer blev registreret 1.512 sol-skinstimer over Danmark i 2017, hvilket er 62 timer eller 4% under gennemsnittet (1.574 timer).

Udviklingen i solskin siden 1920 i DanmarkGennemsnitligt årlig akkumule-rede solskinstimer udviser selv-følgelig også variation fra år til år og fra sted til sted. Den midterste af del Jylland har det laveste antal timer, mens Kattegat regionen og Bornholm har det højeste. Det solrigeste år var 1947 med 1.878 timer, mens det solfattigste var 1987 med 1.287 soltimer.

De landsdækkende soltimemålin-ger startede i 1920. I 2002 gik

Det tiende vådeste år siden 1874 Nedbørmæssigt fik landet i gen-nemsnit 849 millimeter i 2017, hvilket er 103 millimeter eller 14% over gennemsnittet (746 mm). Året endte nedbørmæssigt som det tiende vådeste år siden må-lingerne startede i 1874 og der var mange nedbørdøgn. Der var store forskelle i nedbøren henover landet, se figur 2.

Nedbørens udvikling siden 1874 i DanmarkDen gennemsnitlige årlige landsnedbør varierer ligesom temperaturen meget fra år til år og fra sted til sted. Gennemsnitlig regner det mest i Midtjylland med over 900 mm og mindst i Kattegat regionen og ved Bornholm, ca. 500 mm. Den mindste årsned-bør for landet som helhed var 466 mm i 1947, og den højeste var 905 mm i 1999. Den årlige

temperaturmålinger startede i 1873. Det laveste antal forekom i 2014 med 30,9 i alt.

Temperaturens udvikling siden 1873 i Danmark Den gennemsnitlige årlige tem-peratur varierer fra sted til sted og fra år til år. Fra sted til sted er den gennemsnitlige årstempera-tur omkring 1 grad lavere i mid-ten af Jylland end i de kystnære områder. Fra år til år kan der være store spring (se figur 1).

Det hidtil koldeste år er 1879, det eneste år under 6 grader. Det hid-til varmeste år registreret var 2014 med hele 10,0°C. De ti varmeste år er spredt fra 1930’erne og frem til nu, men de fleste ligger i de sidste årtier, hvor landstempera-turen også har vist en kraftigt sti-gende tendens. Siden 1870’erne er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5°C.

Figur 3. De årlige nedbøranomalier for Danmark 1874-2017, i forhold til perioden 1981-2010. Grafik: John Cappelen.


Tre blæsevejr på den danske stormliste i 2017Det var blæsende ved flere lejlig-heder henover sæsonen decem-ber 2016 – december 2017. Fire blæsevejr kom på den danske stormliste, hvoraf tre af dem var

opnå tilpasning til det nye ni-veau. Solskinstimerne har siden 1980 udvist en stigende tendens i Danmark (også fraset perioden 2002-2017, hvor ny instrumente-ring kan have en rolle på trods af korrigering).

DMI over til en ny, automatisk og mere præcis målemetode, som dog samtidig betyder, at nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes. Alle værdier er af den grund korrige-ret bagud på bedste vis for at

December

2016

Meget mild, tør og lidt solrigere ift. gns. 6. varmeste siden 1874 (med dec 1951). Dec varmere end nov. Det er ikke sket siden 1988. Middel

minT/maxT hhv. 5. og 4. højeste siden 1953. Ingen snedækkedg. Ingen landsdækkende hvid jul, der var mild med både vind, regn og lidt

solskin. Blæsevejr ”Urd” d. 26-27. på den danske stormliste. Dec-rekorder for lufttryk.

Januar Tørrere, solrigere ift. gns; lidt over gns. mht. temperatur. Få snedækkedg. Blæsevejr 3-4. på den danske stormliste.

Februar Varmere, solfattigere og lidt vådere ift. gns. Blæsevejr 22-23. og 28.

Vinter Varmere, tørrere ift. gns; nær gns. mht. solskin. Dec 2016-rekorder for lufttryk. Få snedækkedøgn.

Marts Varm ift. gns; nær gns. mht. nedbør og solskin. Den næsthøjeste maxT i en marts siden 1874. Middel maxT/minT begge 8. højeste (middel

minT med mar 1991, 2015) siden 1953.

April Vådere, lidt koldere og lidt solfattigere ift. gns. MaxT i en april måned har ikke været lavere siden apr. 1997. April havde lavere maxT end

marts, ikke sket siden 1973. Mange nedbørdg i sidste 2/3. Blæsende 21-24. Påsken (13-17.) fik blandet køligt vejr med indslag af regn, sol

og blæst ved kysterne. Nattefrost flere steder og gns. døgntemp. 2,5-8°C.

Maj Tørrere, varmere og solrigere ift. gns. Middel minT 8. højeste (med maj 1998, 2003, 2006) siden 1953. Første sommerdg den 18. Ingen

skybrud. Blæsende den 31.

Forår Varmere ift. gns.; nær gns. mht. nedbør og solskin. Få snedækkedøgn. Første sommerdg 18. maj. Ingen skybrud.

Juni Meget våd, solfattigere og varmere ift. gns. Vådeste og solfattigste jun siden 2012. Middel minT 9. højeste (med jun 1970) siden 1953.

Mange nedbørdg. Lejlighedsvis meget nedbør med kraftig regn og skybrud. Sankthans aften var temp 13-18°C, vinden var let til hård.

Aftenen bød på enkelte solstrejf og regnbyger nogle steder.

Juli Koldere, solfattigere og vådere ift. gns.. MaxT 8. laveste siden 1874. Sommerdg tre steder 30-31. Middel minT 10. laveste (med jul

1963,1998,2015) siden 1953. Mange nedbørdg. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud specielt d. 30. Lidt blæsende,

specielt 2-3. og 12-13.

August Koldere, solfattigere og vådere ift. gns. Solfattigste aug siden 2011 og vådeste aug siden 2014. Få sommerdg. Mange nedbørdg. Lejlighedsvis

meget nedbør, indimellem med skybrud. Vindstød af stormstyrke et enkelt sted i Kattegatregionen den 4.

Sommer Meget vådere, solfattigere og lidt koldere ift. gns.. Solfattigste sommer siden 2000 og vådeste siden 2011. Få sommerdg, ingen tropedg.

MinT næsthøjeste (med somre 1970 og 2011) og maxT laveste siden 1874. Mange nedbørsdg. Indimellem kraftig regn/skybrud. Indimel-

lem blæsende.

September Meget vådere og solfattigere ift. gns.; nær gns. mht. temperatur. Vådeste sep siden 2001, solfattigste sep siden 2012. MinT 7. højeste (med

sep 1923, 1946, 2004, 2016) siden 1874. Ingen registreret frost. Mange nedbørdg, indimellem med skybrud, specielt d. 6. og 17. Den 6.

højeste døgnnedbør siden 1874. Blæsevejr d. 13. på den danske stormliste.

Oktober Varmere, vådere og solfattigere ift. gns. Den 6. varmeste okt (med okt 1949, 1961, 2005) siden 1874. Middel minT/maxT hhv. 4. og 8.

højeste (middel maxT med okt 2013) siden 1953. Første frost d. 9. Mange nedbørdg. Blæsevejr ”Ingolf” d. 29. på den danske stormliste.

November Varmere, vådere og solrigere ift. gns.. Mange nedbørdg. Første sne i efteråret d. 20. Blæsevejr den 9-10.

Efterår Vådere, varmere og solfattigere ift. gns. Det 9. vådeste siden 1874 og vådeste siden efterår 1984. Solfattigste efterår siden 2012. Første

frost; 9. okt. Under normalt antal frostdg, de fleste i nov. Mange nedbørdg med indimellem kraftig regn/skybrud. Første sne 20. nov.

December Varmere ift. gns.; nær gns. mht. nedbør og solskin. Mange nedbørdg. Ingen landsdækkende hvid jul, der var meget mild 7-9°C.

Året Vådere, varmere og solfattigere ift. gns. MaxT laveste siden 1874. Middel minT 9. højeste (med 2011) siden 1953. Få sommerdg., ingen

tropedg. 10. vådeste år siden 1874. Mange nedbørddg. Få snedækkedg. Tre blæsevejr 3-4. jan 2017, 13. sep 2017, “Ingolf” 29. okt 2017

på den danske stormliste. Se detaljer under de enkelte måneder/sæsoner.

Tabel 2. Vejret 2017 i Danmark - måned for måned, sæsoner og året - i stikord. Gns. er gennemsnit for perioden 1981-2010. Rekorder er angivet med rødt.


i 2017. ”Urd” huserede 26-27. december 2016, ”unavngiven” 3-4. januar 2017, ”unavngiven” 13-14. september 2017 og ”In-golf” 29. oktober 2017.

To temperaturrekorder i 2017 som de eneste rekorder!Den ene af dem var som nævnt allerede årets højeste temperatur på 26,8°C, der var den laveste højeste temperatur på årsbasis målt siden 1874. Sommerens højeste temperatur på 26,6°C blev også rekordlav, nemlig den laveste højeste temperatur målt i en sommer siden de landsdæk-kende målinger startede i 1874.

Vinter blev varmere og tørrere end gennemsnittet Kalendervinteren 2016-2017 (DJF) var som helhed varmere og tørrere end gennemsnittet. Sol-

skin var nær gennemsnittet. Der var få snedækkedøgn. Blæsevejr ”Urd” 26-27. december 2016 og 3-4. januar 2017 kom på den dan-ske stormliste.

Forår med varme over gennemsnittet og ingen skybrudKalenderforåret 2017 (MAM) var som helhed varmere end gen-nemsnittet. Solskin og nedbør lå nær gennemsnittet. Der var få snedækkedøgn. Første som-merdøgn blev registeret 18. maj. Der var ingen skybrud. Det var blæsende 21.-24. april og 31. maj.

Solfattigste sommer siden 2000 og vådeste siden 2011 med få sommerdøgnKalendersommeren 2017 (JJA) var som helhed meget vådere, solfattigere og en anelse koldere end gennemsnittet og det var ind-

imellem blæsende. Det var den solfattigste sommer siden 2000 og vådeste siden 2011. Der var få sommerdøgn og ingen trope-døgn. Sommerens højeste tem-peratur (26,6 ºC) blev rekordlav, men samtidig blev den laveste temperatur (2,6 ºC) med en an-denplads (sammen med somre 1970 og 2011) næsten rekordhøj. Der var mange nedbørdøgn. Ved en del lejligheder i alle tre som-mermåneder var der kraftig regn og skybrud.

Niende vådeste efterår Kalenderefteråret 2017 (SON) var som helhed vådere, solfattigere og varmere end gennemsnittet. Det blev det niende vådeste ef-terår siden 1874, og ikke siden efteråret 1984 har der været et vådere efterår. Første frost blev registreret 9. oktober og antal frostdøgn var under gennemsnit-

Figur 4. De årlige temperaturanomalier for København 1768-2017, i forhold til perioden 1981-2010. Der er manglende værdier for årene 1777-1781 and 1789-1797. Se mere i [3]. Grafik: John Cappelen.


gistreret kraftig regn og skybrud. Sidstnævnte blev registreret den

regn og der var mange døgn med nedbør. Der blev indimellem re-

tet, de fleste i november. I en del situationer faldt der meget

Figur 5. De årlige nedbøranomalier for København 1821-2017, i forhold til perioden 1981-2010. Der er manglende værdier for årene 1825-1826. Se mere i [3]. Grafik: John Cappelen.

Figur 6. De årlige soltimeanomalier for København 1876-2017, i forhold til perioden 1981-2010. DMI har siden 2002 observeret antallet af solskinstimer ved hjælp af globalstrålingsmåling i stedet for ved hjælp af solautograf. Den nye metode er mere præcis, men betyder samtidig at nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes: De nye værdier er typisk lavere om sommeren og højere om vinteren end de gamle. Forskellen i solskinstimer målt med gammel og ny metode er beskrevet i [1]. Alle soltime-værdier i denne rapport er korrigerede, så de er sammenlignelige på det nye niveau. Tallene før 2002 er derfor ikke de samme som oprindelig publiceret. Se mere i [3]. Grafik: John Cappelen.


6-7., 16-18. og den 27. septem-ber. Specielt den 6. og den 17. september blev der registreret en del skybrud. Første sne i efteråret faldt den 20. november. Det var blæsevejr 13. september, 29. ok-tober og 9-10. november. De to førstnævnte kom på den danske stormliste.

Starten på en ny vinter blev mildVinteren 2017-2018 (DJF) star-tede med en december, der var varmere end gennemsnittet. Nedbør og solskin lå nær gen-nemsnittet. Der var dog mange nedbørdøgn. Det blev ikke lands-dækkende hvid jul.

Lange danske stationsserierFem lange stationsserier af tem-peratur og nedbør og en lang med solskinstimer viser for 2017 generelt det samme billede som landstallene med temperaturre-korder for september. Figur 4, 5 og 6 viser de længste stations-serier fra Danmark (København).

Ozonlaget over Danmark 2017Ozonlaget over Danmark var i perioden 1979-1993 (der eksi-sterer data fra 1979) udsat for en markant udtynding, som var karakteristisk for mellembredde-grader (se figur 7). I den periode var ozonlaget også påvirket mar-kant i 1-2 år efter store vulkan-udbrud (El Chichon 1982, Mt. Pinatubo 1991). Siden midten af 1990’erne har ozonlaget over Danmark imidlertid ikke ændret sig signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 330 DU (gennemsnit for 1994-2016).

Tallet for 2017 er 332 DU. Det var især starten af året og november,

der havde høje værdier. Det ses bl.a. i de daglige ozonmålingerne

Figur 7. Ozonlaget over Danmark 1979-2017. I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2017 over Danmark 332 DU. Det er 1% højere end gennemsnittet for årene 1994-2016 (330 DU). Grafik: Nis Jepsen. DMI.

Figur 8. Ozonlaget over København 2017. Ozonlagets tykkelse over Danmark svin-ger mellem 200 og 500 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne ”flyttes” ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indfly-delse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis ”tyndt” i højtryksvejr, og forholdsvis ”tykt” i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København i 2017. Grøn kurve=middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden 1979-1988. Blå og rød kurve=hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Helge Jønch-Sørensen, DMI.


i København (figur 8). Hvis vi ser bort fra 1992 og 1993 (efter Pinatubo) har vi ingen reel ten-dens/trend de seneste over 20 år. Men i den store sammenhæng er det ikke nok at se isoleret på Danmark/København. Kurven viser i øvrigt store udsving alt efter temperaturen i den arktiske stratosfære i vinter/forår, hvor en forholdsvis høj temperatur i fx 1998, 1999 og 2004 ikke gav anledning til synderlig ozonned-brydning, mens en forholdsvis lav temperatur i fx 1995, 1996, 1997 og 2000 gav markant ozon-nedbrydning.

Der findes endnu ingen væsent-lige tegn på genopretning af ozon-laget. Beregninger af ozonhullet (værdi <220 DU) over Antarktis har vist, at det nu dannes senere, hvilket tages som en indikator på en begyndende genopretning.

Til gengæld har det vist sig, at ozonlaget over ækvator er blevet tyndere de senere år. Desuden har de erstatningsstoffer (HFC-gasser), som blev taget i brug i stedet for de ozonnedbrydende CFC-gasser, vist sig at være me-get kraftige drivhusgasser. Dette blev der forsøgt taget hånd om ved ’Kigali amendments’ i 2016 i Montreal-aftalen. Der er imid-lertid en generel forventning til, at de næste 10-20 år vil vise en tendens til et tykkere ozonlag.

Figur 8 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København for 2017. På grund af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages som mål for ozonlaget over Danmark som helhed. De natur-lige variationer er størst i vinter- og forårsmånederne og mindst i efteråret.

Tórshavn; Færøerne i 2017 •Året 2017 i Tórshavn havde en gennemsnitstemperatur over gennemsnittet. •Vinter, forår, sommer og efterår var varmere eller nær gennem-snittet. •Vinter 2016-2017 og december 2016 i Tórshavn var rekordvarme. •Året i Tórshavn var tørrere og solfattigere end gennemsnittet. •August satte ny rekord for den højeste 24-timers nedbør i en august siden 1890.

Året 2017 fik i hovedstaden Tórshavn en gennemsnitstempe-ratur på 7,6°C. Det er over gen-nemsnittet på 6,8°C. Tendensen i temperaturens udvikling set i de sidste årtier er dermed fortsat (se figur 9). Set tilbage i historien var det varmeste år 2014 med 8,1°C og det koldeste år var 1892 med 4,9°C. Den højeste temperatur

Figur 9. De årlige temperaturanomalier for Tórshavn 1873-2017, i forhold til perioden 1981-2010. Grafik: John Cappelen. Se mere i [5].


i 2017 i Tórshavn blev 16,8°C registreret i august, mens den laveste temperatur var -3,8°C i december. Vinter, forår, sommer og efterår var varmere eller nær gennemsnittet. December 2016 og vinter 2016-2017 i Tórshavn var rekordvarme (anomalier hhv. +2,6°C og +2,2°C). De regel-mæssige temperaturmålinger startede i 1873.

Året var med 1.174 mm nedbør tørrere end gennemsnittet (1.321 mm). Vinter, forår og efterår var tørrere end gennemsnittet, som-mer vådere. De regelmæssige nedbørmålinger startede i 1890. I august blev der sat rekord for den højeste 24-timers nedbør i en august siden 1890.

Solen skinnede i 955 timer, min-dre end gennemsnittet (989 sol-

timer; 2006-2015 (10 års periode med strålingsmålinger fra nyt in-strument). Foråret var solfattigere end gennemsnittet. Sommer var solrigere. Vinter og efterår nær gennemsnittet. Som sædvanlig var der til tider blæsende vejr med stormstyrke i forbindelse med lav-trykspassager.

Grønland 2017•Målinger fra 20 DMI vejrstatio-ner viser, at gennemsnitstempe-ratur-anomalier for alle sæsoner/året 2017 undtagen foråret i Nordøstgrønland, generelt var positive i det kystnære Grønland og ved Summit på Indlandsisen set ift. gennemsnittet. Der var nogle varmerekorder for vintersæ-sonen 2016-2017 samt for nogle enkelte måneder. Ved Summit blev der sat ny juli-kulderekord den 4. juli og ny juli-varmerekord

den 28. juli.•Målinger fra 11 DMI nedbørsta-tioner viser et ret varierende bil-lede for 2017 fra sæson til sæson og region til region med enkelte nedbørrekorder sat både for sæ-soner og enkeltmåneder.

Grønlandske varmerekorder Året 2017 var varmere end gennemsnittet i det kystnære Østgrønland og ved Summit på Indlandsisen følgende tendensen i temperaturens udvikling set i de seneste årtier (se eksempel på den længste instrumentelle sammensatte temperaturserie i Grønland i figur 10).

Vintersæsonen 2016-2017 og fe-bruar 2017 (hhv. +4,4 °C og +6,7 °C anomali) var rekordvarme i Aputiteeq på Østkysten. Decem-

Figur 10. De årlige temperaturanomalier for en sammensat SW-Grønland temperaturserie 1784-2017, i forhold til perioden 1981-2010. Det er den længste instrumentelle temperaturserie, der er oparbejdet i Grønland. 2001-2010 var det varmeste årti i alle grønlandske serier, og 2010 havde rekordhøje årstemperaturer flere steder i Grønland. Der er manglende værdier for nogle af de tidlige år 1784, 1787-1789, 1792-1796, 1799, 1802-1807, 1814-1815, 1821-1839 og 1851. Grafik: John Cap-pelen. Se mere i [4].

side 14 • Vejret, 154, februar 2018

snittet (-1,4°C). Den højeste temperatur 20,2°C forekom i juli og den laveste temperatur; -19,2°C i februar.

Året var med 1.158 mm nedbør meget vådere end gennemsnittet (782 mm). Det blev det tredje vådeste år, siden de regelmæssige målinger startede i 1890. Se figur 11, hvor nedbør fra Nuuk, den længste nedbørserie fra Grøn-land, er vist. Både vinter, forår, sommer og efterår var her vådere end gennemsnittet.

Årsrapport – Danmarks Klima 2017I DMI rapporten “Danmarks Klima 2017” [2] kan der læses om vejrets udvikling henover året i Danmark. Rapporten er tilgæn-gelig på DMI’s Internetsider.

mali). August og december 2017 var rekordvåde (hhv. +85,8 mm og +72,4 mm anomali). Efteråret og november 2017 var derimod rekordtørre (hhv. -10,1 mm og -27,9 mm anomali). Der faldt slet ingen nedbør i november.

I Danmarkshavn og Ittoqqorto-ormiit var august rekordtør (hhv. -16,1 mm og -39,0 mm anomali). I Ittoqqortoormiit blev september og efteråret så efterfølgende su-perrekordvåde (hhv. +170,4 mm og +286,5 mm anomali). Næ-sten 400 mm nedbør kom der i efteråret 2017 i Ittoqqortoormiit. Til sammenligning kom der bare 12,6 mm i alt i efteråret 1983.

NuukI hovedstaden Nuuk var 2017 med en årsmiddeltemperatur på +0,8°C varmere end gennem-

ber 2016 var rekordvarm ved Kap Morris Jesup (+5,4ºC anomali; sammen med december 2009).

Ved Summit på Indlandsisen blev der sat ny juli-kulderekord (-33,0°C) den 4. juli og senere på måneden ny juli-varmerekord (+1,9°C) den 28. juli.

Daneborg og Ittoqqortoormiit satte nye varmerekorder for sep-tember 2017 (hhv. +2,8°C og +2,0°C anomali) og Danmarks-havn satte ny varmerekord for oktober 2017 (hhv. +6,3°C ano-mali).

...og også nogle nedbørrekorderI Pituffik/ThuleAB i Nordvest-grønland var året 2017 og som-meren 2017 rekordvåde (hhv. +150,2 mm og +86,3 mm ano-

Figur 11. De årlige nedbøranomalier for Nuuk 1890-2017, i forhold til perioden 1981-2010. Der er manglende værdier for årene 1893-1894, 1896-1901, 1903-1904, 1914, 1918-1921, 1923-1924, 1928, 1945, 1947, 1952-1953, 1955, 1992 og 1999. Grafik: John Cappelen. Se mere i [4].


Det globale klima 2017 i få stikord•Året 2017 blev det varmeste ikke El Niño år registreret og sammen med 2016 og 2015 et af de tre varmeste år i den globale tempe-raturserie.•Oceanernes varmeindhold nå-ede rekordhøjder.•Den globale vandstand fortsatte med at stige.•Havisens omfang var et godt stykke under gennemsnittet på både den norlige og sydlige halv-kugle.•Det antarktiske ozonhul var re-lativt lille ift. standarden de fore-gående år.•Antallet af tropiske cykloner i 2017 lå meget tæt på gennem-snittet. Tre voldsomme hurrica-nes, Harvey, Irma og Maria på stribe i Nordatlanten, var med til at give den dyreste hurricanesæ-son nogensinde i USA.

2017 blev globalt set et af de tre varmeste år og det varmeste ikke El Niño årDen globale kombinerede land- og havoverfladetemperatur (i det følgende blot omtalt som den globale temperatur) for 2017 blev ud fra en kombination af fem datasæt (se figur 12) ca. 1,1°C over 1850-1900 gennemsnittet (det førindustrielle niveau). Det er et cirka tal, da usikkerhederne er større og sværere at estimere i den tidligere periode ift. den lange periode 1850-1990. Året 2017 blev et af de tre varmeste år, siden optegnelserne begyndte i 1850. Det blev 0,46 ± 0,1°C varmere end 1981-2010 normalen. 2017 og 2015 blev indiskutabelt de to varmeste år efter det varmeste år i 2016 (tabel 3) og alle tre år var

klart varmere end alle foregående. De ni varmeste år globalt er alle forekommet siden 2005 og selv det koldeste år i det nye årtusinde, nemlig 2008 var 0,09°C over nor-malen for 1981-2010 .

Året 2017 blev også klart det varmeste år registreret uden det opvarmende vejrfænomen El Niño påvirkede temperaturerne. Varmende El Niño’er og kølende La Niña’er vigtige drivkræfter bag naturlig variation i klimasystemet. El Niño er typisk associeret med højere globale temperaturer både ved overfladen og i troposfæren. Der er typisk en forsinkelse mel-lem opvarmningen af det tropiske Stillehav under en El Niño og effekten på de globale tempe-raturer. Den kraftige El Niño i 2015/2016 forstærkede opvarm-ningen forårsaget af udledningen af drivhusgasser. Temperaturer i stærke El Niño år, såsom 1973, 1983 og 1998, er typisk 0,1 -

0,2°C varmere end sædvanligt, og 2016’s meget høje tempera-turer var i overensstemmelse med dette mønster.

Temperaturer set regionaltI 2017 (jan –dec) blev der re-gistreret en del varme over det meste af Verden (Figur 13). Temperaturerne var over 1981-2010 normalen de fleste steder. Undtagelserne af en vis størrelse uden for Antarktis var det vest-

5

TEMPERATURE

The year 2017 was one of the world’s three warmest years on record. A combination of f ive datasets, three of them using conventional surface observations and two of them reanalyses,2 shows that global mean temperatures were 0.46 °C ± 0.1 °C above the 1981–2010 average,3 and about 1.1 °C ± 0.1 °C above pre-industrial levels.4 By this measure, 2017 and 2015 were effectively indistinguishable as the world’s second and third warmest years on record, ranking only behind 2016, which was 0.56 °C above the 1981−2010 average. The years 2015, 2016 and 2017 were clearly warmer than any year prior to 2015, with all pre-2015 years being at least 0.15 °C cooler than 2015, 2016 or 2017.

The world’s nine warmest years have all occurred since 2005, and the five warmest since 2010, whilst even the coolest year of the 21st century – 2008, 0.09 °C above the 1981−2010 average – would have ranked as the second-warmest year of the 20th century.

The five-year mean temperature for 2013–2017, 0.4 °C above the 1981–2010 average (and 1.0 °C above pre-industrial values), is also the highest on record. A five-year average gives a longer-term perspective on recent global temperatures whilst being less influenced than annual temperatures by year-to-year fluctuations such as those associated with the El Niño/Southern Oscillation (ENSO).

2 The conventional datasets used are those produced by the US National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA); the US National Aeronautics and Space Administration (NASA); and the Met Office, Hadley Centre/Climatic Research Unit (CRU), University of East Anglia (United Kingdom). The two reanalysis datasets used are the ERA-Interim dataset, produced by the European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF), and the JRA-55 dataset, produced by the Japan Meteorological Agency (JMA).

3 For purposes other than comparison of temperatures with pre-industrial levels, this report uses 1981–2010 as a standard baseline period, as this is the period for which the widest range of datasets (especially satellite-based datasets) is available.

4 For the purposes of this report, 1850–1900 is used as the baseline for pre-industrial temperatures. There is no appre-ciable difference between the temperature change derived from this baseline and that derived from other baselines used historically, such as 1880–1900.

In the individual datasets, 2017 was second-warmest in the two reanalysis datasets (ERA-Interim and JRA-55) and in the dataset from the US National Aeronautics and Space Administration (NASA), and third-warmest in the datasets from the US National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) and the UK Met Office Hadley Centre/Climatic Research Unit (CRU). Differences between individual datasets primarily relate to different ways in which they analyse data-sparse areas, especially in the Arctic which has experienced some of the world’s strongest warming in recent years.

Global temperatures were well above average throughout the year. The strongest anomalies were early in the year, with each of the months from January to March being at least 0.5 °C above the 1981–2010 average, and March 0.64 °C above. For the remainder of the

Key climate indicatorsJRA-55ERA-InterimHadCRUT.4.6.0.0GISTEMPNOAAGlobalTemp

1.25

1.00

0.75

0.50

0.25

0.00

‒0.25

1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020Year

Glo

bal a

vera

ge te

mpe

ratu

re a

nom

aly

(°C

)

Figure 1. Global mean temperature anomalies, with respect to the 1850–1900 baseline, for the five global datasets (Source: UK Met Office Hadley Centre)

The world’s warmest years on record

Year Anomaly in respect of the 1981–2010 average (°C)

2016 +0.56

2017 +0.46

2015 +0.45

2014 +0.30

2010 +0.28

2005 +0.27

2013 +0.24

2006 +0.22

2009 +0.21

1998 +0.21

Figur 12. De årlige temperaturanomalier 1850-2017, i forhold til perioden 1850-1900. Der vises fem datasæt: 1) HadCRUT fra Hadley Centre/Climate Research Unit (HadCRU) 2) GISTEMP fra National Climatic Data Center (NOAA/NCDC) og 3) NOAAGlobalTemp fra NASA Goddard Institute for Space Studies (NASA/GISS), 4) ERA-Interim reanalyse-data fra Det Europæiske Center for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) og 5) JRA 55 reanalyse-data fra Japan Meteorological Agency (JMA). Kilde: [6]: UK Met Office Hadley Centre.


lige Canada og dele af Nord- og Sydafrika. De største positive af-vigelser indfandt sig på de høje nordlige breddegrader.

Flere detaljer kan ses af kortet fi-gur 20 på side 20-21, hvor mange signifikante klima-afvigelser og episoder i 2017 er beskrevet for de enkelte verdensdele.

Den globale nedbørDen globale nedbør i 2017 var ikke ligesom i 2015 og 2016 påvir-ket af El Niño, og de meget store afvigelser fra normalen set i de foregående år var ikke tilfældet i 2017. Den globale nedbør i 2017 fremgår af figur 14, der taler sit eget tydelige sprog. Det er for meget at gå i detaljer her, men de tørre tilstande omkring Middel-havet rækkende over til Iran kan nævnes, ligesom det nordøstlige Europa, dele af Grønland og det nordlige Canada og Alaska havde våde tilstande.

Oceanernes varmeindhold og vandstandMeget af den energi, som akku-

muleres i klimasystemet, ender i oceanerne. Havoverfladetempe-raturer (SST) viste, at 2017 var under det niveau man så i 2015 og 2016, men stadig det tredje varmeste registreret. I 2017 nåede varmeindholdet globalt set for oceanerne for det øvre 0-700 m og 0-2000 m vandlag rekordhøj-der, da den tidligere rekord fra 2015 blev slået (se figur 15).

Vandstanden er en vigtig indi-kator i klimasystemet. Den er re-lateret til oceanernes varme, da oceanernes volumen øges ved termisk ekspansion. Vand fra smeltende iskapper og gletsjere bidrager også. Lokale variationer i havniveauet hænger også sam-men med tidevand, storme og store klimamønstre som ENSO (El Niño Southern Oscillation). Vandstanden måles med satellit-ter samt med traditionelle vand-standsmålere.

Globalt set er havoverfladen ste-get med ca. 20 cm siden starten af det 20. århundrede, hovedsagelig på grund af termisk udvidelse af

oceanerne og smeltende gletsjere og iskapper. Den globale vand-stand steg i løbet af 2015/2016 El Niño’en omkring 15 mm mellem november 2014 til en ny rekord i februar 2016 (se figur 16). Siden stabiliserede vandstanden sig nogenlunde efterhånden som indflydelse fra El Niño blev sva-gere. Siden midten af 2017 er stigningsraten øget igen.

Den arktiske/antarktiske havisHavisens omfang i 2017 var et godt stykke under 1981-2010 gennemsnittet på både den norlige og sydlige halvkugle. På den nordlige halvkugle topper den sæsonmæssige cyklus af ark-tisk havis normalt i marts og når et minimum i september. Siden regelmæssige satellitmålinger be-gyndte i slutningen af 1970›erne, har der været et generelt fald i om-fanget af arktisk havis igennem hele den sæsonmæssige cyklus.

I 2017 nåede omfanget af ark-tisk havis sit årlige maksimum 7. marts (14,42 mill. km2). Det

6

year, monthly global temperature anomalies were between 0.3 °C and 0.5 °C, the smallest monthly anomaly being 0.34 °C in June.

The year 2017 was clearly the warmest on record not influenced by an El Niño. Strong El Niño events, such as the one that occurred in 2015/2016, typically increase global mean temperatures by 0.1 °C to 0.2 °C in the year in which the event finishes, with a smaller increase in the event’s first year. In the case of the 2015/2016 event, global temperatures were strongly boosted from October 2015 to April 2016, having a substantial influence on both the 2015 and 2016 annual values. Neutral ENSO conditions prevailed for most of 2017, with a weak La Niña developing late in the year.

Warmth in 2017 was notable for its spatial extent. The only land area of any size outside Antarctica that had annual mean temperatures in 2017 below the 1981–2010 average in conventional surface analyses was a section of western Canada centred on the interior of British Columbia. Reanalysis

data also indicated some areas of below-average temperatures in parts of Africa where conventional data are sparse, including Libya and parts of the interior of southern Africa. Temperatures were 1 °C or more above average over most of the higher latitudes of Asia, including the Asian part of Russia, Mongolia and northern China. Other regions where 2017 temperatures were at least 1 °C above average included north-west Canada and Alaska, the southern half of the United States and parts of northern Mexico, and parts of eastern Australia. The largest anomalies, above 2 °C, were found at high northern latitudes, particularly in eastern Russia and north-west North America. Some coastal locations experiencing feedback from reduced sea-ice presence (such as Svalbard) were as much as 4 °C above average.

Despite the widespread high temperatures, only limited regions had their warmest year on record in 2017. Of 47 countries reporting mean temperatures at the national scale, only Argentina, Mauritius, Mexico, Spain and

‒10 ‒5 ‒3 ‒2 ‒1 ‒0.5 0 0.5 1 2 3 5 10

Figure 2. Surface-air temperature anomaly for 2017, with respect to the 1981-2010 average (Source: ERA-Interim data, European Centre for Medium-range Weather Forecasts (ECMWF) Copernicus Climate Change Service)

Continental temperature anomalies

Region Anomaly in respect of the 1981–2010 average (°C) 2017 rank Existing record

North America +0.84 6 +1.32 (2016)

South America +0.54 2 +0.69 (2015)

Europe +0.73 5 +1.18 (2014)

Africa +0.54 4 +0.83 (2010)

Asia +0.88 3 +0.92 (2015)

Oceania +0.51 6 +0.73 (2013)

Figur 13. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) for 2017 i forhold til perioden 1981-2010, baseret på ECMWF datasæt-tet ERA-Interim. Kilde [6]: Copernicus Climate Change Service.


var det det laveste maksimum-omfang registreret i satellitmå-lingerne (1979-2017). Det årlige minimum blev nået 13. septem-ber (4,46 mill. km2), det ottende laveste registreret (se figur 17). På den sydlige halvkugle topper den sæsonmæssige cyklus af havis i Antarktis typisk omkring september eller oktober, og når et minimum i februar eller marts. Det årlige minimum-omfang af havisdækket i 2017 på 2,11 mill. km2 blev nået den 3. marts og den 12. oktober blev det årlige maksimum-omfang på 18,03 mill. km2 nået. Igennem året lå omfanget af havisdækket her på og nær et rekordlavt niveau.

SnedækketDet årlige gennemsnitlige sne-dække på den nordlige halvkugle i 2017 var nær eller en smule over 1981-2010 gennemsnittet. Der er ingen tilsvarende snedækkedata fra den sydlige halvkugle, hvor sne bortset fra Antarktis generelt er sjældnere end på den nord-lige halvkugle, hvis man ikke er i bjerg-regioner. Der var dog meget sne fra den 14-21. juni i det syd-lige Sydamerika, hvor snedækket nåede 750.000 km2, det største siden målingerne startede i 2005. I bjerg-regioner i det sydøstlige Australien blev snedækket det dybeste siden 2000.

Gletsjere og indlandsisen på GrønlandData fra World Glacier Monitoring Service er i skrivende stund endnu ikke klar for 2017, men bjerg-glet-sjerne smeltede i 2016. Et antal ”reference- gletsjere” (i alt 26) bliver nøje fulgt, og disse gletsjere har under ét haft en negativ mas-

sebalance siden 1988. Grønlands indlandsis’ massebalance i 12 må-neder fra september 2016 – august 2017 var over 1981-2010 gennem-snittet, hovedsaglig pga. meget nedbør henover efteråret 2016.

Fra september 2017 og året lå mas-sebalancen tæt på gennemsnittet. Selvom massen således øgedes, var det kun en lille afvigelse fra den ellers nedadgående trend i de sidste to årtier, da Grønlands

Figur 14. Global årlig (jan-dec) nedbør for landområder 2017 udtrykt som procent ift. perioden 1951-2000. Kilde: Global Precipitation Climatology Center (GPCC), Deutscher WetterDienst (DWD).

11

THE OCEANS IN 2017

TEMPERATURE

Global sea-surface temperatures in 2017 were somewhat below the levels of 2015 and 2016, but still ranked as the third warmest on record. The most significant sea-surface temperature anomalies were in the western tropical Pacific and the western and central subtropical South Indian Ocean. In both regions, sea-surface temperatures were widely 0.5 °C to 1.0 °C above the 1981–2010 average, locally exceeding 1.0 °C above average in the Indian Ocean, and were generally at record-high levels. In contrast, temperatures were slightly below average over most of the eastern Indian Ocean and over the central and eastern equatorial Pacific, the latter being consistent with weak La Niña conditions which developed late in the year. They were also slightly below average in parts of the far southern Atlantic. The area of cool waters in the north-east Atlantic south of Iceland was less prominent than in most recent years.

For the second successive year, above-average sea-surface temperatures off the east coast of Australia resulted in significant coral bleaching in the Great Barrier Reef, this time focused on central areas of the Reef rather than the northern areas affected in 2016.6 Significant bleaching was also reported in other parts of the western tropical Pacific,7 including Micronesia and Guam, although global bleaching was less extensive than it had been in 2016. Later in the year, exceptionally warm sea-surface temperatures (generally 2 °C or more above average, and 0.5 °C or more above previous records for the time of year) affected the southern Tasman Sea, coinciding with record high monthly temperatures in New Zealand (especially the South Island) and Tasmania. Whilst marine impacts of this event are still becoming apparent, there has already been a shift in the distribution of fish species, with snapper being caught off Fiordland (far south-west New Zealand) for the first time.

6 Australian Research Council (ARC) Centre of Excellence, Coral Reef Studies, https:// www .coralcoe .org .au/ .

7 NOAA Coral Reef Watch, coralreefwatch.noaa.gov.

Ocean heat content, a measure of the heat in the oceans through their upper layers, reached new record highs in 2017. Mean ocean heat content for 2017 for the 0–700 metre layer was 158.1 ZJ,8 6.9 ZJ higher than the previous annual mean record set in 2015. The mean for the October–December 2017 quarter, 163.4 ZJ, was also the highest quarterly value on record. The ocean heat content for the 0–2000 metre layer (233.5 ZJ) was also the highest on record, although records for this layer only extend back to 2005. Annual records for the 0–700 metre layer were also set for the northern hemisphere and for the Atlantic and Pacific Oceans, although the Indian Ocean had its lowest value since 2009.

8 Data sourced from NOAA; 1 ZJ (zetajoule) = 1021 J, a standard unit of energy.

Figure 5. 5 December 2017 monthly sea-surface temperature anomalies (°C), showing temperatures 2.5°C or more above average in the southern Tasman Sea. (Source: Australian Bureau of Meteorology)

2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 ‒0.5 ‒1.0 ‒1.5 ‒2.0 ‒2.5

Figure 6. Global ocean heat content change (x 1022 J) for the 0–700 metre layer: three-monthly means (red), and annual (black) and 5-year (blue) running means, from the US National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) dataset. (Source: prepared by WMO using data from NOAA National Centers for Environmental Information)

‒10

‒5

0

5

10

15

20

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020

Yearly average to end of 20175-year average 2012–2017

3-month average October–December 2017

Year

Hea

t con

tent

(1022

Jou

les)

Figur 15. Varmeindhold (enhed 1022 J) globalt set for oceanerne 1955-2017 (vist som anomalier relativt til 1955-2006) for det øvre 0-700 m. 3-måneders gennem-snitter i rød, 1-års gennemsnitter i sort og 5-års gennemsnitter i blå. Kilde [6]: NOAA National Centers for Environmental Information.


indlandsis har mistet ca. 3.600 milliarder tons is siden 2002.

Stratosfærens ozonlag Sejlivede CFC gasser, haloner og andre skadelige kemikalier ned-bryder stratosfærens ozonlag, der beskytter livet på Jorden. Det antarktiske ozonhul, der bl.a. er et resultat af dette, var i 2017 relativt

lille sammenlignet med det der generelt har været standarden et stykke tid tilbage. Det nåede et maksimum på 19,6 mill. km2 den 11. september ifølge NASA (figur 18). Den gennemsnitlige størrelse i ”højsæsonen” fra 7. september - 13. oktober var 17,4 mill. km2 , hvilket er den mindste værdi siden 2002 (12,0 mill. km2).

Tropiske cyklonerGlobalt set blev der registreret 84 tropiske cykloner i 2017. Det er meget tæt på 1981-2010 gen-nemsnittet på 85 storme (se figur 19). Tropiske cykloner er define-ret ved, at 10 min. middelvind-hastigheder er lig med eller større end 63 km/t (17,5 m/s), hvilket svarer til en storm og opefter på vindskalaen. De tropiske cykloner bliver kaldt cykloner, tyfoner eller hurricanes alt efter hvor man be-finder sig, men de er alle tropiske storme eller orkaner.

Der kan nævnes mange cykloner i forskellige dele af Verden i 2017, men her skal blot nævnes tre be-mærkelsesværdige voldsomme orkaner på stribe i Nordatlanten fra sidst i august og til midten af september, nemlig Harvey, Irma og Maria. De kom ind på top 5 listen over de hurricanes, der har givet de største økonomiske tab i USA, kun overgået af Katrina i 2005 og Sandy i 2012.

Ekstremer i 2017Detaljer kan ses på kortet side 20-21, hvor mange signifikante

12

Figure 7. Global mean sea-level time series (with seasonal cycle removed), January 1993–January 2018, from satellite altimetry multi-missions. Data from AVISO (Source: Collecte-Localisation-Satellite (CLS) – Laboratoire d’Etudes en Géophysique et Océanographie Spatiales (LEGOS))

SEA LEVEL

The global mean sea level (GMSL) was relatively stable in 2016 and early 2017. This is because the temporary influence of the 2015/2016 El Niño (during which the GMSL

peaked in early 2016 at around 10 millimetres above the 2004–2015 trend) continued to diminish and the GMSL reverted to values closer to the long-term trend. However, most recent sea-level data indicate that the GMSL has been rising again since mid-2017.

The pie charts show the contributions of individual components of the sea-level budget (expressed in percentage of the observed global mean sea level) for two periods, 1993–2004 and 2004–2015.9 It clearly shows that the magnitude of almost all components has increased in recent years, particularly melting of the polar ice sheets, mostly in Greenland and to a lesser extent in Antarctica. Accelerated ice-mass loss from the ice sheets is the main cause of acceleration of the global mean sea-level rise, as revealed by satellite altimetry. This is even clearer when year-to-year fluctuations due to El Niño and La Niña as well as temporary cooling from the 1991 Mt Pinatubo eruption are removed.10

The bar chart (bottom) shows annual mean altimetry-based sea level (blue bars) and sum of thermal expansion and ocean mass component (red bars) for the years 2005 to 2016. Black vertical bars are associated uncertainties. Thermal expansion is based on Argo data11 and ocean mass is derived from the Gravity Recovery and Climate Experiment (GRACE) (updates from Johnson and Chambers, 2013,12 Lutchke et al., 2013,13

9 Dieng, H. et al., 2017: New estimate of the current rate of sea level rise from a sea level budget approach. Geophysical Research Letters, 44, doi: 10 .1002/ 2017GL073308.

10 Nerem, R.S. et al., 2018: Climate-change-driven accelerated sea-level rise detected in the altimeter era. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, published on line on 13 February 2018.

11 Ibid.12 Johnson, G. C. and D. P. Chambers, 2013: Ocean bottom

pressure seasonal cycles and decadal trends from GRACE Release-05: Ocean circulation implications. Journal of Geophysical Research, Oceans, Vol.118, 9:4228–4240, doi: 10 .1002/ jgrc .20307.

13 Luthcke, S. B. et al., 2013: Antarctica, Greenland and Gulf of Alaska land-ice evolution from an iterated GRACE global mascon solution. Journal of Glaciology, 59:613–631, doi: 10 .3189/ 2013JoG12J147.

–10

100

201920191993 1995 1997 1999 2003 20072001 2005 2009 2013 2015 20172011Time (year)

20

30

40

0

10

50

60

70

80

Sea

leve

l (m

m)

ESA Climate Change Initiative (SL_cci) dataAVISO+ near-real-time Jason-3 data

Total land ice: 47%

Glaciers(0.78 mm/yr)

Greenland(0.82 mm/yr)

Antarctica(0.33 mm/yr)

Land waters(0.23 mm/yr)

Water vapour(–0.03 mm/yr)

Thermalexpansion

(1.14 mm/yr)

2004–2015 Sea-level rise3.5 mm/yr

Total land ice: 55%

Glaciers(0.71 mm/yr)

Greenland(0.3 mm/yr)

Antarctica(0.29 mm/yr)

Land waters(0.25 mm/yr)

Water vapour(–0.03 mm/yr)

Thermalexpansion

(0.94 mm/yr)

1993–2004Sea-level rise2.7 mm/yr

Observed global mean sea levelSum on thermal expansion and ocean mass

Sea

leve

l (m

m)

50

45

40

35

30

0

25

20

15

10

5

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013 20

1420

1520

16

Time (year)

Figure 8. Percentage of individual contributions to global mean sea-level rise in 1993–2004 and 2004–2015 (top); annual sea-level budget (2005–2016) (bottom) (Source: Dieng, H. et al., 2017: New estimate of the current rate of sea level rise from a sea level budget approach. Geophysical Research Letters, 44)

Figur 16. Ændring i global middelvandstand i perioden Januar 1993 til januar 2018. Den årlige cyklus er blevet fjernet fra data. Kilde [6]: Collecte-Localisation-Satellite (CLS) - Laboratorie d’etudes en Géophysique et Océanographie Spatiales (LEGOS).

freeze-up during the autumn saw Arctic sea-ice extent once again at near record low levels for the time of year by the end of December.

Antarctic sea-ice extent was at or near record low levels throughout the year. The summer minimum of 2.11 million square kilometres, recorded on 3 March, was 0.18 million square kilometres below the previous record set in 1997, whilst the winter maximum of 18.03 million square kilometres, recorded on 12 October (the equal-latest maximum date on record), was second behind 1986.

The mass balance change (the estimated change of the mass of ice from one year to the next) of the Greenland ice sheet in the year from September 2016 to August 2017 was well above the 1981–2010 average, due mainly to unusually heavy precipitation during autumn 2016. The mass balance change from September to December 2017 was close to average. Although the overall ice mass increased, this was only a small departure from the trend over the past two decades, with the Greenland ice sheet having lost approximately 3 600 billion tons of ice mass since 2002.

Mass balance change data for 2017 for glaciers outside major continental ice sheets are not yet available. For 2016, mass balance change, averaged across a set of 26 reference glaciers with data available at the time of writing, was approximately −900 mm water equivalent. This was a smaller decrease than in 2015, but close to the 2011–2016 mean.

The glacial mass balance change has been negative in every year since 1988.

The northern hemisphere snow cover extent was near or slightly above the 1981–2010 average for most of the year, most significantly in May (9% above average, 12th highest on record). May snow cover extent was the highest since 1996, and the highest in Eurasia since 1985, with particularly strong anomalies in north-western Russia and northern Scandinavia, where May temperatures were well below average. Summer snow cover extent, which has been showing a strong downward trend, was close to the long-term average in 2017 for the first time in more than a decade, giving June, July and August the highest values since 2004, 2006 and 1998 respectively. Similar to most recent years, autumn snow cover extent was above average, although not to the same extent as in 2016, with October and November both ranking 9th highest. Snow cover extent returned to slightly below average in December. Contrasting precipitation anomalies during the 2016/2017 winter saw alpine snow cover well below average in most of the European Alps, but at or near record high levels in Corsica.

In the southern hemisphere, an extensive snow event in southern South America from 14 to 21 June saw continental snow cover extent reach 750 000 square kilometres, the highest since satellite monitoring began in 2005, whilst the alpine snowpack at high elevations in south-eastern Australia was the deepest since 2000.

14

2017 –45

–35

–25

–15

–5

5

15

25

1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014

Year

Perc

enta

ge

–45

–35

–25

–15

–5

5

15

25

1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017

Year

Perc

enta

ge

Figure 10. (left) September sea-ice extent for the Arctic, and (right) September sea-ice extent for the Antarctic. Percentage of long-term average of the reference period 1981–2010 (Source: prepared by WMO using data from the US National Snow and Ice Data Center)

Figur 17. Omfanget af havis (mill. km2) 1979-2017; % relativ til perioden 1981-2010. Venstre: September/Nordlige halvkugle. Højre: September/ Sydlige halvkugle. Kilde: [6]: National Snow and Ice Data Center NSIDC; NOAA.


[6] WMO Statement on the Sta-tus of the Global Climate in 2017.WMO no. 1212.

roe Islands - DMI Historical Climate Data Collection 1873-2017. DMI Report No. 18-05. Copenhagen.

klima-afvigelser og episoder i 2017 er beskrevet for de enkelte verdensdele.

Beskrivelsen af det globale klima i 2017 er delvist baseret på en WMO rapport [6], hvor mange flere detaljer er beskrevet.

Kilder[1] Ellen Vaarby Laursen and Stig Rosenørn (2002): New Hours of Bright Sunshine Normals for Den-mark, 1961-1990. DMI Technical Report 02-25.

[2] Cappelen, J. (2018): Danmarks klima 2017 - with english summary. DMI Rapport No. 18-01. Køben-havn.

[3] Cappelen, J. (ed) (2018): Den-mark – DMI Historical Climate Data Collection 1768-2017. DMI Report 18-02. Copenhagen.

[4] Cappelen, J. (ed) (2018): Green-land - DMI Historical Climate Data Collection 1873-2017. DMI Report No. 18-04. Copenhagen.

[5] Cappelen, J. (ed) (2018): The Fa-

9

For CH4, the increase from 2015 to 2016 was slightly smaller than that observed from 2014 to 2015 but larger than the average over the past decade. For N2O, the increase from 2015 to 2016 was also slightly smaller than that observed from 2014 to 2015 and lower than the average growth rate over the past 10 years.

OZONE

The 2017 Antarctic ozone hole was relatively small by the standards of recent decades. This largely reflects local atmospheric conditions in 2017 and is not, in itself, indicative of a more sustained downward trend. Most ozone hole indicators show weak, non-significant downward trends over the last 20 years.

The daily ozone hole area reached a maximum for the season of 19.6 million km2 on 11 September. The first part of the season,

up to the second week of September, saw the size of the Antarctic ozone hole at levels close to the 1979–2016 average. However, the polar vortex became unstable and elliptical in the third week of September, with temperatures at the polar cap (60–90°S) rising 5–7 °C above the long-term mean. This resulted in a rapid decrease in the size of the ozone hole before a small increase around the end of September.

The average area of the ozone hole through the peak of the season (from 7 September to 13 October) was 17.4 million km2. This is the smallest value since 2002 (12.0 million km2) and also smaller than in 2012, the lowest value in the 2003–2016 period (17.8 million km2). The average ozone hole area over the 30 worst consecutive days was 17.5 million km2. This is also the lowest value observed since 2002 (15.5 million km2) and again somewhat smaller than in 2012 (18.9 million km2).

Jul Aug Sep Oct Nov Dec0

5

10

15

20

25

30

Ozone hole area1979‒201620132014201520162017

Are

a [1

06 km

2 ]

Month

Figure 4. Area (millions of km2) where the total ozone column is less than 220 Dobson units. The year 2017 is shown in red. The most recent years are shown for comparison as indicated by the legend. The smooth, thick grey line is the 1979–2016 average. The dark green-blue shaded area represents the 30th to 70th percentiles and the light green-blue shaded area represents the 10th and 90th percentiles for the time period 1979–2016. The thin black lines show the maximum and minimum values for each day during the 1979–2016 period. The plot is made at WMO on the basis of data downloaded from the Ozone Watch website at the US National Aeronautics and Space Administration (NASA). The NASA data are based on satellite observations from the Ozone Mapping and Profiler Suite (OMPS), Ozone Monitoring Instruments (OMI) and the Total Ozone Mapping Spectrometer (TOMS).

Figur 18. Daglig størrelse af det antarktiske ozonhul for 2017 (rød kurve) i mill. km2 (hvor den totale mængde ozon var mindre end 220 DU), sammenlignet med 2013, 2014 og 2015 og 2017, samt gennemsnittet for 1979-2016 (tyk grå kurve). Det mørke grøn-blå skraverede område repræsenterer den 30. til den 70. percentil, og det lyse grøn-blå skraverede område repræsenterer den 10. til 90. percentil for tidsrummet 1979-2016. De tynde sorte linjer viser de maksimale og minimale værdier for hver dag i løbet af 1979-2016 tidsperioden. Kilde: [6]. WMO, baseret på data fra NASA’s Ozonewatch website http://ozonewatch.gsfc.nasa.gov. Disse NASA data er baseret på satellitobservationer fra OMI og TOMS instrumenter.

17

prominent in southern Europe, from Italy westwards to Portugal, in north-western Africa and in south-west Asia, from eastern Turkey and the western Islamic Republic of Iran south to Israel. A small but significant area with rainfall below the 10th percentile affected the far south-west of South Africa. Other major areas with rainfall below the 10th percentile in 2017 included parts of central India and eastern Brazil, and the North American Prairies on both sides of the United States-Canada border.

Monsoon season rainfall was generally fairly close to average in the Indian subcontinent (where all-India rainfall for June to September was 5% below average), although with local variations, including significantly above-average totals in much of Bangladesh and parts of far eastern India. Monsoon season rainfall was also fairly close to average in the Sahel of west and central Africa, although flooding in late August from local heavy rains caused significant losses in Niger. Rainfall in 2017 was also close to average over most of the more heavily populated parts of western and central Indonesia, in Singapore, in most of Japan (where an exceptionally wet October offset a dry first half of the year) and in north-western South America.

EXTREME EVENTS

Extreme events have many significant impacts in terms of casualties, other health effects, economic losses and population displacement.15 They are also a major driver of interannual variability in agricultural production.

A DESTRUCTIVE NORTH ATLANTIC HURRICANE SEASON, BUT NEAR AVERAGE GLOBALLY

There were 84 tropical cyclones around the globe in 2017,16 very close to the long-

15 World Bank, 2017: A 360 degree look at Dominica post Hurricane Maria, 28 November, www .worldbank .org/ en/ news/ feature/ 2017/ 11/ 28/ a -360 -degree -look -at -dominica -post -hurricane -maria

16 Consistent with standard practice, the 2017 value quoted here is the sum of the values from January to December 2017 for northern hemisphere basins, and July 2016–June 2017 for southern hemisphere basins.

term average. A very active North Atlantic season was offset by near- or below-average seasons elsewhere. The North Atlantic had 17 named storms, and the seventh-highest value of Accumulated Cyclone Energy (ACE) on record, including a record monthly value for September. The Northeast and Northwest Pacific basins both had a near-average number of cyclones but relatively few severe cyclones, leading to below-average ACE values in both basins.

The 2016/2017 southern hemisphere season was below average on all measures, particularly in the first half of the season. Whilst the Australian region had a near-average number of cyclones, the south-west Indian Ocean and south-west Pacific (east of 160°E) were both well below average. The total hemispheric ACE was the lowest recorded since regular satellite coverage began in 1970.

Three exceptionally destructive hurricanes occurred in rapid succession in the North Atlantic in late August and September. Harvey made landfall in south Texas as a category 4 system, then remained near-stationary in the Houston area for several days, producing exceptionally prolonged extreme rainfall and severe flooding. An exceptional 1 539 mm of rain fell from 25 August to 1 September at a gauge near Nederland, Texas — the largest amount of rain ever recorded in a tropical cyclone in the United States — whilst the storm total rainfall was in the 900–1 200 mm range in much of metropolitan Houston.17 One

17 National Hurricane Center, 2018: National Hurricane Center Tropical Cyclone Report –Hurricane Harvey, https:// www .nhc .noaa .gov/ data/ tcr/ AL092017 _Harvey .pdf.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 20202015Year

80

40

60

120

100

Num

ber o

f glo

bal t

ropi

cal c

yclo

nes

Figure 14. Total number of tropical cyclones globally, by year (Source: WMO)

Figur 19. Totalt antal tropiske cykloner pr. år siden 1981. Kilde:[6]: WMO.


Figur 20. Ekstremer globalt i 2017. Kilde: NOAA.

tilbageblik: vejret og klimaet i 2017 - dmi...side 6 • vejret, 155, maj 2018frostdøgn under...

Documents