Teknologi, skriftkultur og

skriveridentitet – et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter

i lyset af et igangværende

Plenarforelæsning ved Skriv! Les! 2013

Nikolaj Frydensbjerg Elf

Forskningsspørgsmål og overblik

Hvordan skal vi forstå forholdet mellem teknologi, skriftkultur

og skriveridentitet?

Disposition

Formål, tese og relevans

En literacytilgang

Præsentation af tre projekter: Faglighed og Skriftlighed

(FoS), M-læring i gymnasiet og Visuel hf + analysestrategi

Teori og analysebegreber i FoS

Analyser af M-læring i gymnasiet og Visuel hf

Konklusion og implikationer

2

Formål, tese og relevans

Formål

Problematisering af den it-boostende samfundsdiskurs

Tese

Forskningen gør nok bedst i, som udgangspunkt, at interessere sig for

hvordan undervisningens sociale praksis – med dens iboende

veletablerede skriftpraktikker og skriftkultur – skaber teknologien. På

den anden side må man også være skeptisk overfor en naivistisk

socialdeterminisme hvor man tror at undervisningen som den har

været praktiseret hidtil, hersker over de nye teknologier og måden den

bruges på.

Relevans

Behov for at udvikle forskningen interdisciplinært: Hvordan kan

skrivepædagogikken befrugte it/medie-pædagogikken og omvendt?

3

En literacytilgang

New Literacy Studies

sociokulturel og semiotisk forståelse af literacy

fokus på handlende forandring gennem sprogbrug

børn skaber betydning gennem en overflod af semiotiske

ressourcer (Kress 1997)

sprogbrug må forstås som et aspekt af betydningsskabende

praksis i mere generel forstand

mennesker ’oversætter’ konstant mellem modaliteter i

deres interesse for at skabe mening i verden

… som vi også bør være kritiske overfor, in casu Literacy in the

new media age (Kress 2003)

4

Tre projekter og en analysestrategi

Igangværende projekt

Faglighed og Skriftlighed (FoS)

Afsluttede projekter

M-læring i gymnasiet

Visuel hf

Analysestrategi: en hermeneutisk spiral, hvor afsluttede

projekter analyseres i lyset af det igangværende

5

Faglighed og Skriftlighed (FoS)

Folkeskoleundersøgelse af

skriftkulturer i tre 9. klasser 2009-

2010

Større projekt støttet af Det Frie

Forskningsråd (FKK) 2010-2014

Tværfaglig og tværinstitutionel

forskergruppe

Eksplorativt, etnografisk design

Læs mere på www.sdu.dk/fos og i

Hobel og Krogh 2012

To typer studier

Longitudinale studier af elevers

skriverbaner i de gymnasiale

uddannelser

Tematiske studier af skrivning i

fag

Mål: at undersøge hvordan elever

lærer fag gennem skrivning og

skrivning gennem fag

udvikler skrivekompetencer og

skriveridentiteter gennem deres

gymnasieuddannelse

Baggrund: Interesse, vilje og økonomi på lokalt gymnasium

(videregående skole)

Forsøgs- og Udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet

Forskningsprojekt

Mellem intervention og etnodidaktik (Beck & Paulsen 2011)

Et studie af en ”kritisk” case (Flyvbjerg 2010)

Hvilke muligheder og umuligheder ser lærerne for mobillæringen

i gymnasiesammenhæng – i det enkeltfag de underviser i, på

tværs af fag og mere bredt i forhold til gymnasieundervisningen?

Forskningsrapport: Mobilens (u)muligheder (Elf 2011, online)

M-læring i gymnasiet

Visuel hf i Viborg

Baggrund: Samarbejde om ny uddannelse mellem Viborg Gymnasium og HF og The Animation Workshop i Viborg

Mål: ‘Integration af det visuelle i undervisningen’

Følgeforskning: Hvad menes med integration af det visuelle? (Ebbensgaard et al.,

2010; Ebbensgaard & Elf 2012; online)

Design: Intervention og etnodidaktik; kritisk case

Teori og analysebegreber I / III udledt af Faglighed og Skriftlighed-projektet

Tre perspektiver

1. Skrivning

2. Skriftkultur

3. Skriveridentitet

1. Skrivning som teknologi, dvs. skrivning som

medierende redskab (Vygotsky 1978, 1986)

social praksis (Street 1984; Barton 1994)

semiotisk multimodal praksis (Kress 1997, 2003, 2010; Jewitt 2011)

9

Teori og analysebegreber II / III

2. Skriftkultur

Begreb for normer og grundlæggende antagelser for

literacies som formes lokalt og situeret (Barton & Hamilton 2000)

Kan udledes gennem analyser af skrifthændelser,

skrivehændelser og skriftpraktikker

Tre typer skriftkultur i skolens kontekst

Lokal skoleskriftkultur

Lærerfaglig skriftkultur

Elevskriftkultur

10

Modellering af genstandsfelt i FoS

11

Teori og analysebegreber III / III

3. Skriveridentitet

Skrivning, læring og identificering hænger uløseligt sammen (Ivanič 2006)

‘Wrighting’ – skriveridentitet i multimodalt perspektiv

Identificering som socialt mulige selvheder (Ivanič, 1998)

Selvbiografisk skriverselv

Diskursivt selv

Autoritativt forfatterselv (self-as-author)

Flertydig og tvetydig opfattelse blandt lærerne af hvilken

betydning mobilteknologien havde for den lærerfaglige

skriftkultur

Megen spekulativ tale, lidt systematisk gøren og refleksion

Generelt opfattedes mobilskrivning som et instrumentelt

supplement til lærerfaglig skriftkultur, ikke en komplementær og

potentielt nyskabende skriveteknologi

Positionering af eleverne relaterede sig til skrivningens

funktion, indhold og form, bl.a. elever som mobilt lærende og

potentielt mere deltagende multimodale skrivere

Fund fra M-læring i gymnasiet

Flashcard-eksperimentet

Matematik: ”Matematik for oven”.

Flashcard brugt til kollaborativ udvikling af

formelsamling i klassen

Engelsk: ”Business Communication” med

Podcasts, Flashcard og ”Updates”.

Samfundsfag: ”Velfærdsstaten”. Flashcard

brugt til begrebstræning kombineret med

lærerproducerede diskussionsskabende

podcasts og produktkrav: video lavet på

iPhone

Fund fra Visuel hf

Lokale skoleskriftkulturer

I udgangspunktet store forskelle på skoleskriftpraktikker på de to skoler, fx ved projektarbejde

To forskellige sprog (Ebbensgaard 2011) som forvirrede lærere og elever

Lærerfaglige skriftkulturer

Indledende kritiske spørgsmål til visuel integration blandt gymnasielærere

Nye skrifthændelser i fag begyndte efterhånden at blive iværksat – med et ændret syn på faglige skriftpraktikker og skriftkulturer til følge: fra verbalisering til visualisering og multimodalisering

Læreres refleksion over Visuel hf-

undervisningen efter 3. år

KS/Samfundsfagslærers refleksion

”Der er jo ingen tvivl om at det rykker. De kan jo

faktisk med en tegning vise fordomme på en måde du

næsten ikke kan forklare. (…) Det bliver et meget

mere universelt redskab i virkeligheden. Jeg er faktisk

begrænset af det sprog jeg har.

(…)

Jeg har nogen gange bedt dem tegne en

karikaturtegning af den politiske situation lige nu. For

det kan man faktisk få meget analyse med i. Det der

så er monsterspændende det er så at de skal

beskrive den tegning bagefter. (…) En forklaring på

tegningen; så kommer analyserne helt automatisk.

Det kunne være i politik for eksempel, der opererer

vi med mange faktorer der kan forklare et politisk

partis adfærd. Og de faktorer kan faktisk tegnes.”

KS/Religionslærers refleksion

”Jamen jeg har jo prøvet; jeg skal være så kreativ

her. Så jeg har virkelig fundet på og gjort ved: ’Så

skal I tegne den her lignelse’, eller noget andet,

det kan man jo godt; og så kan det jo godt

komme nede fra krogen: ’Altså Bente, nu skal vi

jo ikke gøre det bare fordi du synes vi skal lave

en tegning.’ Den kan godt komme, ikke. Men i

visse tilfælde så er de jo virkelig… Sådan en eller

anden meget kompliceret artikel om det

senmodernes samfund, der er de jo gode, så

tegner de en eller anden fantastisk tegning og

kan få det hele med. Så prøvede vi i

kultur/samfundsfag til et af de projekter de

skulle lave, at de godt måtte tegne konklusionen.

Det var der ét hold der gjorde. Og de andre

havde verdens bedste forklaring: ’Det må vi jo

ikke til eksamen’.”

Didaktisering over

det verbale og det

visuelles forskellige

faglige muligheder

og over faglige

skrivehandlinger i et

multimodalt

perspektiv

Didaktisering over

faglige skrive-

handlinger i et

multimodalt

perspektiv – og over

evalueringsregimers

magt

Fund fra Visuel hf

Elevskriftkultur og elevskriveridentitet

Indledende elevmodstande mod visuel integration i

gymnasiefag

Nye multimodalt transformerende og reflekterende

skrivehændelser med mulige konsekvenser for faglig

skriftkultur

Eksemplet med elevskriveren Toivo

Hvordan tænker Toivo?

Toivo

tænker visuelt – eller

rettere multimodalt

transformerende – i

og med sin skrivning.

Konklusion

Hvordan forstå forholdet mellem teknologi, skriftkultur og

skriveridentitet i uddannelsespraksis?

Understøttelse af tesen

I udgangspunktet må man nok interessere sig for hvordan

undervisningens sociale praksis knyttet til iboende skriftpraktikker og

skriftkulturer skaber teknologien

Omvendt må man være skeptisk overfor den forestilling at den

eksisterende norm for undervisningen skulle herske entydigt over de

nye teknologier og måden den bruges på

Skriveteknologier i bred semiotisk forstand rummer et uforudsigeligt

og ukontrollabelt overskud af nye muligheder og umuligheder for at

skabe viden og lære – som elever og lærere realiserer

19

Implikationer

Kvalitativ forskning med et literacyudgangspunkt og med brug

af etnografiske og/eller interventionsorienterede

forskningsdesign kan være nyttig til at få et dybdegående

indblik i den komplekse dynamik der finder sted i praksis

imellem teknologi, skriftkultur og skriveridentitet.

Dynamikken hviler på alt andet end den teknodeterministiske

logik man finder i den it-boostende diskurs

Noget tilsvarende kan forventes i analyser af FoS-empiri

20

Tak!

21

Referencer

Barton, D. (1994). Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Oxford: Blackwell.

Barton, D., & Hamilton, M. (2000 ). Literacy practices. In D. Barton, M. Hamilton & R. Ivanič (Eds.), Situated Literacies: Reading and writing in context. London: Routledge.

Buckingham, D. (2007). Beyond Technology: Children's Learning in the Age of Digital Culture. Cambridge: Polity.

Ebbensgaard, A. H. B. (2011). Elever og læringssyn på de to skoleformer. In A. H. B. Ebbensgaard, N. F. Elf & S. Søndergaard (Eds.), At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg

(Vol. 81). Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.

Ebbensgaard, A. H. B., Elf, N. F., & Søndergaard, S. (Eds.). (2011). At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg (Vol. 81). Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.

Elf, N. F. (2011). Mobilens (u)muligheder. Forskningsafrapportering af forsøgs- og udviklingsprojektet M-læring i gymnasiet ved IBC Kolding. Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og

Religionsstudier.

Elf, N. F., & Ebbensgaard, A. H. B. (Eds.). (2012). Visuel hf – vision og virkelighed. Viborg: Systime.

Elf, N. F., & Paulsen, M. (under udgivelse). Brug af it i gymnasiet - muligheder og umuligheder. In P. Kaspersen, G. H. Ingerslev, J. Dolin & E. Damberg (Eds.), Gymnasiepædagogik (2 ed.).

København: Hans Reitzel.

Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.), Kvalitative metoder – en grundbog (pp. 463-488). København: Hans Reitzel.

Hobel, P., & Krogh, E. (2012). Skriveridentifikationer i religionsfaget. Et delstudie forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed. In S. Matre & A. Skaftun (Eds.), Skriv! Les! 1. Trondheim:

Akademika forlag.

Ivanic, R. (2006). Language, learning and identification. In R. Kiely, P. Rea-Dickens, H. Woodfield & G. Clibbon (Eds.), Language, Culture and Identity in Applied Linguistics (pp. 7 - 29):

Equinox.

Ivanič, R. (1998). Writing and Identity. The Discoursal Construction of Identity in Academic Writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.

Jewitt, C. (2006). Technology, Literacy, Learning: A Multimodal Approach. London: Routledge.

Jewitt, C. (2008). The visual in learning and creativity: a review of the literature. London: Arts Council England.

Jewitt, C. (2011a). An introduction to multimodality. In C. Jewitt (Ed.), The Routledge Handbook of Multimodal Analysis. London: Routledge.

Jewitt, C. (Ed.). (2011b). The Routledge Handbook of Multimodal Analysis. London: Routledge.

Kress, G. (2003). Literacy in the New Media Age. London: Routledge.

Kress, G., & Selander, S. (2010). Design för lärande - et multimodalt perspektiv: Norstedts.

Kronholm-Cederberg, A. (2009). Skolans responskultur som skriftpraktik: Gymnasisters berättelser om lärarens skriftliga respons på uppsatsen. Åbo: Åbo Akademis Förlag.

Vygotsky, L. (1978). Tool and Symbol in Child Development. In M. Cole & S. Scribner (Eds.), Mind in Society: The Development of Higher Psychological Processes. Cambridge, Mass.: Harvard

University Press.

Vygotsky, L. (1986). Thought and Language Cambridge, MA.: MIT Press.

22