tema stress - skanderborg leder stress og forebyggelse behandling af stress med osteopati stress i...
TRANSCRIPT
Videnscenter Sølund Skanderborg- viden i fællesskab
Stress og forebyggelseBrugen af musik som en terapeutisk og pæ-dagogisk indfaldsvinkel til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
S. 4-7
Nummer 30 februar 2018 12. årgang
UDDANNELSE I 2018Tegn-Til-Tale Klangmassage Musik som meningsfulde fællesskaber Efteruddannelser
Grundlæggende medicinkursus
TEMA STRESS
S. 26-29
Stress i et borgerperspektivMusikalsk talent hos mennesker med nedsat funktionsevne er en ofte overset ressource, mener Yossi Karutchi.
SanseintegrationKommunikationNeuropædagogisk introduktion
Behandling af stress med osteopati Hvilke muligheder findes der for unge men- nesker med funktionsnedsættelser, når skoletiden ender?
S. 8-11
Minikonference
Nummer 30 februar 2018 12. årgang
INDHOLDSFORTEGNELSELeder
Stress og forebyggelse
Behandling af stress med osteopati
Stress i et borgerperspektiv
UDDANNELSER 2018VISS tilbyder
Indhold
Arbejdspladskurser
Aktuelle uddannelser
Kommunikation
Neuropædagogik
Pædagogiske tilgange og metoder
Professionskompetencer
Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser
Efteruddannelser
Minikonference: Musik som pædagogisk invitation
Konsulentydelser hos VISS
Udbud forår-sommer 2018
03
04
08
26
13
13
14
18
20
21
22
23
23
24
25
30
Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff NielsenSpecialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne DalsgaardSpecialpædagogisk konsulent, Marlene Theager
Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Christian Christensen Tryk CS Grafisk A/S
Deadline næste nr.: Den 23-03-2018 / Nr. 31 2018 Årgang 12Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 SkanderborgTelefon 8794 8030 / [email protected] / www.viss.dk
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 3
Årsagerne til stress kan være mange, og stress kan ramme os alle uanset so-cioøkonomisk status, fysisk eller psy-kisk tilstand. Ligeledes kommer stress til udtryk på forskellig måde. Forebyg-gelse er væsentlig, men er skaden sket, er behandlingen vigtig for, at man som menneske kommer godt igennem.
Det er vanskeligt at sige noget generelt om, hvad årsagen er til den stigende tendens til stress, da stress opstår i et komplekst samspil mellem krop–psyke og individ–samfund. Hermed er der lagt op til første artikel af Marianne Kirk Jepsen, som i artiklen ’Stress og forebyggelse’ dels anskuer stress ud fra forskellige synsvinkler, dels anlæg-ger en forebyggelsessynsvinkel. Hun tager bl.a. udgangspunkt i American Psychological Association’ definition, som peger på fire væsentlige forhold til forebyggelse af resiliens (robusthed). Hvis vi skal problemet til livs, er det ikke kun det enkelte individs ansvar, men et organisatorisk og måske også et samfundsmæssigt ansvar – er artiklens pointe.
Dette peger i retning af den efterføl-gende artikel af Anne Sophie N. Chri-stensen, nemlig ’Behandling af stress med osteopati’, som ud fra en sund-hedsfaglig tilgang beskæftiger sig med, hvordan stress over en længere perio-de kommer til fysisk udtryk i form af muskelspændinger, hovedpine og fx søvnbesvær.
Det er her Anne Sophie finder osteopa-ti som en mulig behandlingsform, der ikke involverer brug af medicin.
Det er dog ikke kun medarbejdere, der kan rammes at stress, også de borge-re, som vi arbejder professionelt med, kan opleve symptomer på stress, der påvirker såvel fysisk som psykisk syg-dom. I artiklen ’Stress i et borgerper-spektiv’ har Trine Lilliendahl intervie-wet Frank Laursen, der arbejder som pædagog med bostøtte til voksne med ADHD i Aarhus Kommune. Mennesker med ADHD oplever kaos og stress trods lav belastning, hvorfor det ifølge Frank er vigtigt at kortlægge de forskellige belastningsfaktorer og finde frem til de pædagogiske redskaber, som bidrager til, at mennesker med ADHD i højere grad mestrer eget liv.
Under alle omstændigheder er det for den professionelle vigtigt, at menne-sker mødes med en tro på, at de gør det bedste, de kan. Artiklerne inspirerer forhåbentlig også til at undersøge, hvordan man i egen praksis kan forstå og håndtere stress. Jeg anbefaler at se nærmere på VISS’ kursusudbud s. 13 og mulighederne for et arbejdspladskursus s. 14-17.
Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS
I dette blad har vi valgt at sætte fokus på stress, som ifølge WHO har karakter af en folkesyg-dom. Samtidig forudsiges det, at stress vil være den væsentligste årsag til sygdom i 2020.
FOKUS PÅ STRESS
Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk – her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab
Læg særligt mærke til kurserne Opdag potentialet i Stress, som udbydes i april i Skanderborg og kurset Selvregulering og eksekutive funktioner, som udbydes i efteråret i Skanderborg eller som ar-bejdspladskursus. Se mere på hjemme-siden.
God læselyst!
Læs mere om VISS’ tilbud s. 13
Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på
www.viss.dk - her kan du bl.a. også til-
melde dig nyhedsmailen VISS – viden i
fællesskab.
Følg os på LinkedIn
www.linkedin.com/company/viss
Følg os på Facebook
www.facebook.com/viss.dk
STRESS OG FOREBYGGELSE
Stress er blevet kaldt den nye folkesygdom, og særligt inden for det pædagogiske område er medarbejderne i risiko for at blive ramt af stress og udbrændthed. Heldigvis kan der gøres meget både på individ- og orga-nisationsniveau for at fremme den mentale sundhed og undgå, at travlhed på arbejdspladsen udvikler sig til sundhedstruende stress. Denne artikel diskuterer, hvordan stress kan defineres ud fra forskellige videnskabe-lige discipliners forståelse, og hvordan der konkret kan arbejdes med at forebygge stress på arbejdspladsen.
[ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 5
Disse tre definitioner kan siges at af-
spejle forskellige videnskabelige disci-
pliners forståelse:
Den fysiologiske, der beskæftiger sig
med legemet, hjernen og de hormonale
neurotransmittere.
Sociologien og kulturantropologien,
der beskæftiger sig med samfundet el-
ler det sociokulturelle system.
Og psykologien, der interesserer sig for
den individuelle adfærd.
I Danmark har der tidligere været tra-
dition for at anvende den første defini-
tion på stress, altså en individtilstand,
karakteriseret ved kombinationen af
anspændthed og ulyst (ibid).
Kritikere har dog peget på, at det er for
ensidigt kun at beskæftige sig med ét af
disse niveauer, idet disse spiller sam-
men og påvirker hinanden i et kom-
plekst system.
Et eksempel på dette er, hvordan fysio-
logisk stress kan medføre udskillelse
af binyrebarkhormoner i hypofysen
bestående af adrenalin og kortikosste-
roider, og hvorledes dette i højere grad
aktiveres af opmærksomheden på en
psykologisk trussel end af en reel fysisk
overbelastning (Lazarus 2006). Et ek-
sempel på en sådan psykologisk trussel
i en pædagogisk sammenhæng kunne
fx være kommende besparelser.
Stress kan derfor siges at opstå på bag-
grund af et komplekst samspil mellem
krop og psyke, mellem den enkelte og
samfundet, og der er derfor heller ikke
nogen enkel og hurtig løsning på stress-
problematikken.
Hvordan kan der arbejdes med fore-
byggelse af stress
I forebyggelsessammenhæng tales der
ofte om resiliens eller robusthed som
en modpol til stress. Robusthed beskri-
ves i Den Danske Ordbog som psykisk
modstandsdygtighed over for stress,
forandringer og mentale udfordringer.
APA (American Psychological Associa-
tion) peger på følgende områder som
væsentlige i forhold til opbygning af
resiliens (robusthed):
Tiltro til egen evne til at håndtere en
given udfordring (self-efficacy).
Relationer, herunder støttende relatio-
ner og god kommunikation.
Selvregulering, herunder evnen til rea-
listisk planlægning samt regulering af
stærke følelser og impulser.
Bevidsthed og fokus på værdier og det
meningsfulde arbejdsliv.
Det vil i denne sammenhæng føre for
vidt at gå i dybden med, hvordan det
er muligt at arbejde med forebyggelse
på alle 4 områder. Derfor vil jeg i det
følgende nøjes med at uddybe et af
områderne til opbygning af resiliens,
nemlig: Self-efficacy – altså tiltro til
egen evne til at håndtere en given ud-
fordring.
Er du interesseret i at lære mere om,
hvordan du kan arbejde med at fore-
bygge og håndtere stress, henvises til
kurserne Robusthed og sensitivitet og
Opdag potentialet i stress, som udbydes
her i foråret. fortsættes...
Af cand.pæd. i pædagogisk psykologi og konsulent på VISS, Marianne Kirk Jepsen
Stress er et stigende folkesundheds-
problem og forudsiges af WHO til at
blive den væsentligste kilde til sygdom
i år 2020. Nogle få tal fra Det Nationale
Forskningscenter for arbejdsmiljø 2014
underbygger omfanget af problemet:
35.000 danskere er sygemeldt pga.
stress. 430.000 danskere - svarende til
10 - 12 %, har stort set symptomer på
alvorlig stress hver dag.
Hver femte, der bliver syg af stress, ri-
sikerer at miste sit job, 1400 danskere
dør hvert år af stress, 14 mia. kr. koster
stress Danmark om året i form af syge-
fravær, tidlig død og udgifter til sund-
hedsvæsnet.
Forskning har ydermere påvist, at pæ-
dagoger har den højeste erhvervsrisiko
for at blive indlagt med stress og de-
pression (Wieclav 2006), hvilket indike-
rer, at stress og udbrændthed i høj grad
er et problem, der bør tages (og heldig-
vis også bliver taget) seriøst på alle ni-
veauer inden for det pædagogiske felt.
Hvad er stress?
Der er ikke enighed om definitionen
af stress! Traditionelt har man inden
for stresslitteraturen opereret med 3
hovedtyper af stressdefinitioner (Vi-
denscenter for arbejdsmiljø 2007):
Stress defineret som en tilstand i indi-
videt – fx anspændthed, ængstelse, irri-
tabilitet eller ophidselse
Stress defineret som forhold i omgivel-
serne – fx høje krav, tidspres, trusler
eller tab
Stress defineret som relationen mellem
forhold i omgivelserne og individet – fx
at kravene fra omgivelserne overstiger
individets ressourcer.
Forskning har påvist, at pædagoger har den højeste erhvervsrisiko for at blive indlagt med stress og depression (Wieclav 2006), hvilket indikerer, at stress og udbrændthed i høj grad er et problem, der bør
tages (og heldigvis også bliver taget) seriøst på alle niveauer inden for det pædagogiske felt.
Stress og forebyggelse fortsat
Self-efficacy
Albert Bandura er ophavsmand til be-
grebet self-efficacy, der vedrører men-
neskers tiltro til deres evner til at ud-
øve kontrol over egne muligheder for
at mestre opgaver samt over begiven-
heder, der påvirker deres liv (Bandura,
A. 1994).
Self-efficacy begrebet forklarer, hvor-
for det kan være svært at mestre en
opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi
ikke tror på os selv. Ifølge den ameri-
kanske stressforsker Richard Lazarus
kan lav tiltro til egne evner og handle-
kompetence være én af de afgørende
faktorer for, hvorvidt en person udvik-
ler stressrelaterede symptomer eller ej
(Lazarus, 2006). Et kritisk perspektiv
på Lazarus teori kunne dog være, at
den er meget individorienteret og i høj
grad placerer ansvaret for stress hos
den enkelte. At blive mødt med pas-
sende krav, der er afstemt ens forud-
sætninger, må dog i høj grad også have
betydning for, hvorvidt der udvikles
stress eller ej.
Self-efficacy afhænger af den konkre-
te situation eller opgave og er ikke en
generel egenskab som fx selvtillid. Den
samme person kan sagtens have høj
self-efficacy på nogle områder og lav
på andre, og man kan ikke tale om ge-
nerel self-efficacy.
Troen på sig selv i den specifikke situ-
ation har indflydelse på handlingen,
fordi den er bestemmende for, om ens
tankemønstre er nedbrydende eller
opbyggende, fx om man er usikker på,
om man kan løse opgaven, eller om
man har troen på, at man kan. Det har
bl.a. betydning for motivationen, hvor
store anstrengelser man gør sig, hvor
lang tid man holder ud, og hvor me-
gen modgang man kan kapere, samt
hvordan man oplever resultatet af ens
handling.
Self-efficacy er ikke et arveligt, stabilt
personlighedstræk, men noget, der
udvikles over tid gennem vores erfa-
ringer. Af samme grund vil det aldrig
være for sent at arbejde på at øge ens
self-efficacy, og der er ikke bare én
måde at gøre det på.
Den vigtigste kilde til self-efficacy er
det, man kalder ’mastery-oplevelser’,
dvs. tidligere succesoplevelser. Hvis jeg
har fx har oplevet at håndtere en ud-
fordring med succes, øges min tiltro til,
at jeg også vil kunne det i fremtiden.
En anden vigtig kilde er ’modelindlæ-
ring’, dvs. at vi kan lære af andre, der
fortæller, hvordan de håndterede en
given situation. I en pædagogisk kon-
tekst kan dette overføres til mester-
lærebegrebet eller til det at blive side-
mandsoplært af en mere kompetent
kollega.
En tredje kilde kan være at blive super-
viseret af nogen, der på professionel
vis kan hjælpe ved at påpege tidligere
succeserfaringer, og som gennem gode
spørgsmål kan hjælpe personen til at
udforske, hvordan det ville være en
god måde at gribe en udfordring an på.
Afrunding
Som det fremgår af ovenstående, er
stress et stigende folkesundhedspro-
blem, som inden for få år forventes at
blive den væsentligste kilde til sygdom
i vores samfund. Det er derfor tvin-
gende nødvendigt at forholde sig til
forebyggelse i denne sammenhæng, da
stress har store konsekvenser ikke blot
på individniveau, men også i et sam-
fundsøkonomisk perspektiv.
Stress kan dog ikke defineres ud fra en
simpel årsag-virkning-tilgang, men op-
står på baggrund af et komplekst sam-
spil mellem krop og psyke samt individ
og samfund.
Der findes derfor heller ikke et ”quick
fix” i form af en enkel og hurtig løsning
af stressproblematikken.
Der kan gøres meget både på individ-
og organisationsniveau for at forebyg-
ge stress, og i denne artikel er der peget
på nogle muligheder for intervention.
Det er dog helt centralt at slå fast, at
forebyggelse ikke kun er individets
eget ansvar, heller ikke kun ledel-
sens ansvar, men at det er et fælles
anlæggende i form af et samarbejde i
organisationen om at skabe robuste
arbejdskulturer, der virker sundheds-
fremmende. n
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 7
Self-efficacy begrebet forklarer, hvorfor det kan være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv.
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 9
Hvad kroppen fortæller
Folk, der kommer til klinik for Manuel
Behandling for at få behandlet forskel-
lige stressrelaterede lidelser, beretter
ofte, at de samtidig oplever skyldfølelse
eller irritabilitet og er uforstående over
for den måde, kroppen reagerer på.
Dette især, hvis de oplever, at stress-
symptomerne fortsætter, selv om de
har gjort en stor indsats for at ændre
på flere af de forhold, som de var op-
mærksomme på kunne føre til stress.
Det kroppen fortæller er, at den har
brug for støtte til at kunne ændre sin
tilstand.
Kroppens evne til at genvinde balance
Det er ikke nødvendigvis den stress, du
er udsat for, men din krops evne til at
regulere og dæmpe nervesystemet, ef-
ter at det har været på intenst arbejde,
som er årsagen til, at du kan opleve en
reaktion på stress, selvom din situati-
on er ændret. Når kroppens selvregu-
lerende systemer tænder og slukker
korrekt og ikke alt for ofte, kan krop-
pen genvinde sin balance efter udfor-
drende og livstruende situationer. Det
er først, hvis kroppen over en længere
periode bliver udsat for gentagne stres-
sorer, at selvreguleringen kan blive
tionelle medicin. Ved at diagnostice-
re og behandle det muskuloskeletale
system blev det muligt at behandle et
bredt udvalg af sygdomme uden brug
af medicin. Osteopati er en videnskab
baseret på traditionelle medicinske fag
som anatomi, neurologi, fysiologi, em-
bryologi, biomekanik og sygdomslære.
Osteopati omtales ofte som manuel
medicin, da osteopaten udelukkende
med manuelle teknikker benytter sig
af kroppens egne remedier ved enten
at støtte op om, aktivere eller dæmpe
det arbejde, kroppen allerede udfører.
Det første amerikanske universitet
for osteopati, A.T. Still University, blev
grundlagt i 1892.
En osteopatisk tilgang
En osteopatisk tilgang er erkendelsen
af, at selv små forandringer i struktur
og funktion, kan påvirke hele kroppen.
Kroppen er en enhed, den er intelligent
og besidder selvregulerende kræfter.
Det handler ikke kun om teknik eller
en bestemt protokol. Det handler om
patienterne og deres krops tilstand,
den dag de træder ind på klinikken.
overstimuleret, hvilket på længere sigt
kan lede til sygdomme. Mekanismer-
ne udtrættes og har svært ved igen at
normalisere sig. Samtidig kan nervesy-
stemet blive så sensitivt, at vi reagerer
på situationer, som egentligt ikke er
faretruende. Ved et lavere stressniveau
evner kroppen bedre at opretholde ho-
meostasis i alle systemer.
Kort- og langvarig stress
Kortvarig stress kan være gavnligt
for kroppen, idet dette aktiverer både
energimobilisering, vores immunfor-
svar og hormonsystemet. Kortvarig
stress skærper vores opmærksomhed
og hjælper os igennem udfordrende si-
tuationer. Alvorlig langvarig stress kan
bl.a. påvirke vores hjerte og kar og der-
med blodtryk, det kan påvirke vores
hormonelle balance, hjernen og ner-
vesystemet, samt vores immunforsvar
og fordøjelse. I svære tilfælde kan lang-
varig stress føre til angst og depression.
I 2015 led mellem 250.000-300.000 dan-
skere af alvorlig stress.
Hvad er osteopati?
Den amerikanske læge Andrew Taylor
Still udviklede osteopati i 1874 som et
alternativ til den daværende konven-
BEHANDLING AF STRESS MED OSTEOPATI
Af Anne Sophie N. Christensen, osteopat DO ved Klinik for Manuel Behandling, Aarhus
Du starter i et nyt job, oplever perioder med omstrukturering på arbejdspladsen eller skal håndtere særligt van-skelige problemstillinger i privatlivet! Vi oplever alle kortere eller længere perioder, hvor vi behøver at præstere mere og måske på en ny måde. Dette forårsager ikke de store fysiske symptomer, hvis forløbet er af kortere varighed, og du herefter vender tilbage til en mere forudsigelig hverdag. Det er, når vi bliver såvel fysisk som mentalt udfordret over en længere periode, og der ikke er udsigt til forandring, at mange mennesker oplever fysiske signaler, som muskelspændinger, hovedpine, fordøjelse og søvnbesvær. Disse signaler er som regel tegn på, at en forandring af omstændighederne nu er påkrævet! Og her har osteopati sin berettigelse!
En afklemt vagusnerve kan forårsage
nakkespændinger, ændret fordøjel-
se, spiserørskatar (reflux) og hæshed.
Osteopaten kan desuden arbejde med
lymfesystemet, så det lymfatiske flow
forbedres og restprodukter lettere
transporteres væk. Behandlingen kan
dermed støtte op om immunforsvaret
samt om nyrernes og binyrernes arbej-
de. Hvad osteopaten vælger at arbejde
med, kommer an på din krops tilstand,
den dag du træder ind på klinikken.
Hvad kan du selv gøre?
Du kan give din vejrtrækning mere op-
mærksomhed. Hvis du kun bruger de
øverste ribben, når du trækker vejret,
spænder du automatisk op i nakken,
hvilket kan forårsage spændingsho-
vedpine. Involverer du derimod både
for- og bagside af bugen, vil du automa-
tisk fordybe vejrtrækningen og dermed
masserer dine organer og øge den ge-
nerelle ilt udveksling. Når du trækker
vejret overfladisk, bruger du kun den
øverste del af dine lunger. Dermed mi-
nimerer du den ilt, som er til rådighed
for dine muskler. Dine muskler bliver
hurtigt trætte og dermed også dig.
Derudover kan du forsøge at skabe
omstændighederne for en god søvn.
Du kan minimere dit indtag af hurtige
kulhydrater og sukker, samt moderere
indtag af stimulanser som mørk choko-
lade, kaffe, alkohol og røg.
Endelig kan du sørge for at få små pau-
ser i løbet af dagen, masser af frisk luft,
dagslys og bevægelse i din hverdag. n
Behandling af stress med osteopati fortsat
Tidligere osteopat og rektor ved Suther-
land Cranial College, Rollin Becker
(1910-1996), mente, at der er tre vigtige
forhold ved et hvert møde imellem pa-
tient og osteopat, nemlig: Hvad patien-
ten tænker, der er galt, hvad osteopaten
tænker, der er galt, og hvad der egent-
ligt er på spil. Derfor øver osteopaten
sig på at lytte til patienten, men især at
lytte til kroppen og vævet. Osteopati er
manuel medicin, hvilket betyder, at be-
handleren arbejder med og motiverer
din krops egne mekanismer igennem
blide mobiliseringer af led og organer
samt bindevævs- og kraniel behand-
ling. Et symptom fra en bestemt del af
kroppen skyldes ikke nødvendigvis et
problem i det pågældende område.
Hvordan kan osteopati være til
nytte?
Typisk vil osteopaten i forbindelse med
behandlingen af stressrelaterede pro-
blematikker arbejde med områder som
vejrtrækning og mellemgulvets mobili-
tet. Osteopaten kan forsøge at dæmpe
den del af nervesystemet, der står for
kamp og flugt, så kroppen kan opnå en
større afspænding og dermed en bedre
fordøjelse. I mange tilfælde kan kranie-
nerve nr. 10, vagusnerven, være af-
klemt. Denne længste kranienerve fra
den parasympatiske del af nervesyste-
met er forbundet med skjoldbruskkirt-
len, hjertet, lungerne og mave-/tarmsy-
stemet. Vagusnerven er derfor med til
at regulerer bl.a. fordøjelsen, hjertet og
lungerne.
Osteopati er en videnskab baseret på traditionelle medicinske
fag som anatomi, neurologi, fysiologi, embryologi, biomekanik
og sygdomslære. Osteopati er en behandlingsform, der også er
kendt som manuel medicin, da osteopaten udelukkende med
manuelle teknikker benytter sig af kroppens egne remedier ved
enten at støtte op om, aktivere eller dæmpe kroppens egne pro-
cesser. Osteopatisk behandling kan med fordel benyttes under
en periode med stress, men også som en stabiliserende faktor ef-
ter et længere stressforløb, for at give bedre forhold til kroppens
ressourcer, såsom led og bindevæv, nervesystem, fordøjelse og
immunsystem.
Anne Sophie N. Christensen er osteo-
pat DO ved Klinik for Manuel Be-
handling i Aarhus, hvor hun arbej-
der til dagligt sammen med 4 andre
osteopater. Hun har 7 års praktisk
erfaring med behandling til bl.a.
personer med symptomer på stress.
Hendes vinkel tager udgangspunkt
i den fysiologiske årsag til stress-
symptomer.
FAKTA OM OSTEOPATI
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 11
På www.danskeosteopater.dk finder du frem til den osteopat, som er tættest på dig.
INDHOLDSFORTEGNELSEVISS tilbyder
Arbejdspladskurser
AKTUELLE UDDANNELSER 2018Kommunikation
Neuropædagogik
Pædagogiske tilgange og metoder
Professionskompetencer
Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser
Efteruddannelser
Minikonference
Konsulentydelser
13
14
18
20
21
22
23
23
24
25
VISS TILBYDER
Har du ønsker eller idéer, hører vi me-
get gerne fra dig.
Er du blevet nysgerrig, og vil du have
mere at vide om, hvem VISS er?
Klik dig ind på www.viss.dk - her kan
du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen:
VISS – viden i fællesskab
Arbejdspladskurser
VISS kommer gerne ud og afholder
kurser på din arbejdsplads, det kalder
vi et arbejdspladskursus. Vi skrædder-
syer kurset eller fyraftensmødet, så det
passer til jeres behov både i vore eller
jeres egne lokaler.
Bliv inspireret s. 14-17.
Supervision, faglig sparring
eller rådgivning
Har I mere behov for supervision, fag-
lig sparring eller rådgivning, så ring
eller send en mail. Vi har konsulenter,
der kan hjælpe, se mere s. 25.
Vi tilbyder efteruddannelse inden for
6 temaer:
Udviklingsforstyrrelser
Kommunikation
Pædagogiske tilgange og metoder
Problemskabende adfærd
Neuropædagogik
Professionskompetencer
Når du deltager på VISS’ kurser, tema-
dage og efteruddannelser, inkluderer
prisen altid morgenkaffe med brød,
frokost og eftermiddagskaffe med kage.
I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2018 i form af kurser, efteruddannelser og en minikonference. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig.
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 13
ARBEJDSPLADSKURSER
Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen
Fælles fagligt fodslag
Bedre muligheder for implementering
Mulighed for sparring mellem kollegaer
Unik kobling mellem teori og praksis
Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads
Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på
jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op
til 25 deltagere er 15.500,- kr. pr. dag, plus transport og køretid.
Har I spørgsmål, eller ønsker I at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på
[email protected] eller på tlf. 8794 8030.
Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk
Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til jerVi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov.
Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fæl-les forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 15
Se hvilke temaer vi tilbyder
NeuropædagogikI neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejel-
ser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens
funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses
som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions-
psykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang
bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte spe-
cialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og
relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udvik-
lingshæmning eller demens.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Neuropædagogisk introduktion eller
Sanseintegration
UdviklingsforstyrrelserUdviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde,
vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle men-
nesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere
af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professio-
nelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med
disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå,
hvorfor borgerne agerer, som de gør.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige ud-
fordringer hos mennesker med autisme (ASF)
Pædagogiske tilgange og metoderI den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pæda-
goger med børn, unge og voksne med komplekse problem-
stillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være
mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussio-
nen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgs-
mål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er
derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktfore-
byggelse
KommunikationI arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættel-
ser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde,
vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad
som udad for at finde en kommunikationsmåde, der frem-
mer et frugtbart samvær med borgerne.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Musik som
meningsfulde fællesskaber
Problemskabende adfærdMennesker med funktionsnedsættelser har et andet ud-
gangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omver-
denen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan
være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig
hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår bag-
grunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter
udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvik-
le egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som
indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktfore-
byggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning
ProfessionskompetencerKvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale
udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets
kompetencer. Det kan være mere praktiske kompetencer,
såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumen-
tation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer,
som gør den professionelle robust i forhold til at rumme
de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med
funktionsnedsættelser byder på.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende
medicin, Forflytningskursus
ARBEJDSPLADSKURSER:HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I?
”Jeg bød ind på kurset, da vores leder lagde det op, og
fik lov at komme afsted. Konsulenterne havde helt
styr på det der med hjernen. Det første modul var
meget teoretisk og faktaorienteret, men efterfølgen-
de fik vi via spørgeskemaer koblet det til vores egne
borgere og vores hverdag, og det var super godt. Vi
fik noget, vi kunne tage med hjem og bruge direkte i
dagligdagen. Alt i alt et rigtig godt kursus”.
(Mariager)
”Der er begyndt at dukke borgere op hist og pist med
demens, og vi manglede simpelthen viden om områ-
det. Vi kontaktede derfor VISS og bestilte et arbejds-
pladskursus. Kurset var super godt bygget op, med
en tydelig kobling til praksis.
Ved selv at være med til at designe kurset får man et
langt større udbytte og slipper for alt det irrelevante.
Alt i alt var det et hammer godt kursus!”
(Aktivitetscentret Bøgeskovgård)
”Vi ringede til VISS for at få en opfølgning på et tid-
ligere kursus i Neuropædagogik. Vi snakkede med
VISS’ konsulenter og fik skræddersyet kurset, så det
fik det helt rigtige fokus for os. Vi fik et meget inspi-
rerende kursus, som blev formidlet på en god måde”.
(Skærvebo)
Vi anbefaler VISS
17
Eksempler på arbejdspladskurserNedenfor finder du eksempler på arbejdspladskurser.
Søger du noget andet, kan du finde flere på www.viss.dk
Demens og udviklingshæmning
Når mennesker, der i udgangspunkt har nedsatte kognitive
funktioner, udvikler en demenssygdom, stilles krav til en lø-
bende justering af den pædagogiske indsats.
På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt
på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder
og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og
trivsel på trods af demensens regredierende karakter.
Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS
Introduktion til Gentle Teaching
Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad Gent-
le Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan be-
nytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de
mennesker, du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi,
hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder.
Gentle Teaching er især velegnet i forhold til beboere, som
skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op.
Ved Anna Marie Langhoff Nielsen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse
Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet ud-
gangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omver-
denen, hvilket fører til reaktioner og handlinger, som kan
være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde
sig hensigtsmæssigt til. Formålet med kurset er ud fra en
neuropædagogisk synsvinkel at give dig en mulighed for at
forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der
kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens
udfordringer.
Ved Marianne Kirk Jepsen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Tegn-Til-Tale, begynder
På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuro-
pædagogisk perspektiv.
Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere ta-
lesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og
forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel
læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte
til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøt-
tes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger
kernen i informationen.
Kurset kan tilrettelægges efter arbejdspladsens behov for
hverdagstegn. Praksiscases fra arbejdspladsens hverdag
kobles dermed på læringen af Tegn-Til-Tale som led i træ-
ning af tegnene. Arbejder du med borgere med nedsat
sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre
afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet
for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle ele-
menter fra Tegn-Til-Tale.
Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser
KOMMUNIKATIONAktuelle uddannelser 2018
Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuro-
pædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt
om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er
let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af
tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som
kommunikationsstøtte til borgere med kommunikations-
vanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn,
hvormed vi understreger kernen i informationen.
Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hu-
kommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige
udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte
kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale.
18-17-HHvidovre 17. april 2018
Frist 13. marts 2018
Kr. 1.780,- Hvidovre
Kr. 1.550,- Skanderborg
Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS
18-15-SSkanderborg 28. august 2018
Frist 24. juli 2018
Klangmassage 1På dette kursus får du indblik i, hvad klangmassage er, og
lærer reglerne for, hvordan man placerer de tre basisskå-
le på kroppens forskellige områder. Efter bare to intensive
grundkursusdage har du lært, hvordan de forskellige tera-
piskåle anvendes, hvordan vibrationerne fra skålene for-
planter sig i kroppen, hvordan forskellige anslag påvirker
klang og vibrationer – og vil således være i stand til at give
en fuld grundlæggende klangmassagebehandling.
18-24-SSkanderborg 8. - 9. maj 2018
Frist 3. april 2018
Kr. 2.995,-
Ved Anne Neess, leder af Nordlys Centret og instruk-
tør i klangmassage og massage på Nordlys.
Tegn-Til-Tale, øvedePå dette kursus bygger du videre på de færdigheder, du al-
lerede har i brugen af Tegn-Til-Tale. Denne viderebygning
foregår i et neuropædagogisk perspektiv.
Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere ta-
lesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og
forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel
læres.
Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til bor-
gere med kommunikationsvanskeligheder understøttes be-
tydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen
i informationen.
Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hu-
kommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige
udfordringer, giver en udvidet og mere præcis brug af Tegn-
Til-Tale klarere kommunikation og mere nuanceret samvær
– og dermed øget livskvalitet for borgeren.
Kr. 1.780,-
Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS
18-18-HHvidovre 25. september 2018
Frist 21. august 2018
KOMMUNIKATION[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19
Musik som meningsfulde fællesskaberPå dette kursus får du en indføring i musik som et redskab til
at skabe meningsfulde fællesskaber i arbejdet med menne-
sker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Gennem
forskellige praktiske øvelser får deltagerne afprøvet, hvor-
dan man kan opbygge forløb, der er tilpasset brugernes ud-
viklingstrin og ressourcer.
Med musikken som redskab får vi meget forærende. Musik
giver mening for alle. Musik udvisker forskelle og fremhæ-
ver det, som gælder for os alle: lysten til at være sammen og
gøre noget sammen. Musikken giver os begge muligheder.
Vi kan bruge lyttemusik som en behagelig og kravløs sanse-
oplevelse, og vi kan udfolde os aktivt i musikken med sang
og instrumenter, bevægelse og leg.
18-19-SSkanderborg 10. april 2018
Frist 6. marts 2018
Kr. 1.550,-
Ved Anne Steen, musikterapeut,
Landsbyen Sølund
NEUROPÆDAGOGIKAktuelle uddannelser 2018
Introduktion til neuropædagogikPå dette kursus får du en overordnet introduktion til neu-
ropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelses-
ramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi.
Kognitionspsykologien belyser mentale processer som per-
ception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neu-
ropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse
mentale eller kognitive processer.
Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i
pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være
en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pæ-
dagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med
mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Demens og udviklingshæmningPå dette kursus får du indsigt i, hvad demens er – både ge-
nerelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at ob-
servere og opdage symptomer hos mennesker med udvik-
lingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse
mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsni-
veau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og
ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der
er tale om demens.
Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neurops-
ykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder
samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan
justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde
borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen.
18-33-SSkanderborg 12. april 2018
Frist 8. marts 2018
Kr. 1.550,-
Ved Marlene Theager,
specialpædagogisk konsulent, VISS
18-12-SSkanderborg 6.-7. november 2018
Frist 2. oktober 2018
Ved Trine Lilliendahl Hansen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Ved Trine Lilliendahl Hansen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 2.995,- Kr. 3.200,-
Skanderborg
Hvidovre
18-11-HHvidovre 4.-5. september 2018
Frist 31. juli 2018
NEUROPÆDAGOGIK[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21
Introduktion til sanseintegrationPå dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder
og integrerer sanseindtryk fra vores forskellige sanser, og
hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikati-
oner på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser
sammenhænge mellem sansning og perception, den kogniti-
ve proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske
påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler
og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan
problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres
og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til
sensoriske profiler og snoezelen.
PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODERSommerskole- musikterapi, leg og massage På sommerskolen ligger fokus på at styrke relationen mel-
lem beboeren og medarbejderen, der får mulighed for at
fordybe sig i deres indbyrdes samvær. Som deltager får
du en indføring i musik, leg og massage som pædagogiske
redskaber til at opbygge kommunikation og samspil, og du
bliver præsenteret for afspænding gennem sanseoplevelser
som et redskab til nærvær og for klangmassage som en dy-
bere kropslig påvirkning.
Hver dag afsluttes med undervisning og feedback til dig og
de øvrige pædagoger. Bemærk! Første kursusdag er uden
beboere.
18-37-SSkanderborg 25.-29. juni 2018
Frist 23. april 2018
Ved Anne Steen Møller, musikterapeut og GT-mentor
Paul Misfeldt, fysioterapeut og GT-mentor
Vivi S. Skou, boenhedsleder og GT-mentor
Kr. 5.500,- pr. deltagende beboer inkl. ledsager.
Prisen er ekskl. overnatning, morgen- og aftensmad.
18-21-HHvidovre 10.-11. april 2018
Frist 6. marts 2018
Ved Lilli Hansen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Ved Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 3.200,- Kr. 2.995,-
Hvidovre
Skanderborg
18-20-SSkanderborg 28.-29. august 2018
Frist 24. juli 2018
PROFESSIONSKOMPETENCERAktuelle uddannelser 2018
Grundlæggende medicinkursus På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede
uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i
medicindispensering og medicinadministration. På kurset
gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker
kroppens funktioner samt vigtigheden af og ansvarligheden
i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirk-
ninger.
Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål
til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem be-
svaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe me-
dicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er
med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgan-
gen på kurset.
18-22-SSkanderborg 16.-17. april 2018
Frist 12. marts 2018
Kr. 3.410,-
Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske
Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri,
Landsbyen Sølund
18-23-SSkanderborg 12.-13. november 2018
Frist 8. oktober 2018
Opdag potentialet i stress På dette kursus får du indsigt i, hvad stress er, og i årsagerne
til symptomerne på stress. Du lærer du at forstå og håndtere
stress ud fra to forskellige tilgange, nemlig den fysiologiske
tilgang og den neuro- og kognitivpsykologiske tilgang. Der
vil være fokus, på hvordan stress påvirker vores krop og
sind, tanker og følelser, samt hvordan stress kan influere på
vores relationer. Derudover får du indsigt i det potentiale
for forandring, der ligger i stress, når vi begynder at forstå
kroppens signaler og reagerer hensigtsmæssigt på dem.
Ved Anne Sophie N. Christensen, osteopat DO ved
Klinik for Manuel Behandling i Aarhus, og Marianne
Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent i VISS
Kr. 1.550,-
18-35-SSkanderborg 11. april 2018
Frist 7. marts 2018
Robusthed og sensitivitetPå dette kursus får du redskaber til at arbejde med robust-
hed og sensitivitet. Robusthed skal ikke betragtes som det
modsatte af sensitivitet eller kontakt til egen skrøbelighed.
Sensitiv kontakt og nærvær i relationen er derimod en for-
udsætning for psykisk robusthed og godt pædagogisk relati-
onsarbejde. På kurset lærer du om, hvordan sensitivitet og
robusthed bevidst kan opøves og trænes.
18-29-HHvidovre 10. oktober 2018
Frist 6. september 2018
Kr. 1.550,-Kr. 1.780,-
Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk kon-
sulent, VISS og Marianne Dalsgaard, specialpædago-
gisk konsulent, VISS
18-28-SSkanderborg 18. april 2018
Frist 14. marts 2018
Skanderborg
Hvidovre
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23
Efteruddannelse i neuropædagogikUddannelsen giver dig en grundlæggende viden om ner-
vesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i
neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionel-
le systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres
du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gen-
nem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik
analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til
en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne,
sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den
måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situ-
ation.
Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt,
hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.
Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed.
EFTERUDDANNELSER
Kr. 17.900,- Skanderborg
Ved Neuroteamet, VISS
Opstart: 21. august 2018 kl. 9.00 – 15.00
Moduler i uge: 34, 36, 38, 40, 43, 45, 49 i 2018
Frist 22. juni 2018
Opstart: 15. januar 2019 kl. 9.00 – 15.00
Moduler i uge: 3 - se øvrige moduler på viss.dk
Frist 1. december 2018
18-03-S
EFTERÅR 2018, HOLD 3 SKANDERBORG
FORÅR 2019, HOLD 2 HVIDOVRE
19-02-H
Kr. 20.550,- Inkl. grundbog – Hvidovre
Epilepsi og udviklingshæmning På dette kursus får du en indføring i, hvordan epilepsi kom-
mer til udtryk og behandles i forhold til mennesker med ud-
viklingshæmning. Når du som pædagog arbejder med men-
nesker med udviklingshæmning, vil du ofte møde borgere,
som har epilepsi. Det kan være svært at vide, hvordan du
skal takle borgeren, når denne har anfald, hvad du skal gøre,
når anfaldet er overstået - og ikke mindst hvad du skal være
opmærksom på for at forebygge anfald. Ofte oplever man, at
borgere med epilepsi bliver fejlvurderet, fordi man ikke er
opmærksom på, at det kan være epilepsi.
PROBLEMSKABENDE ADFÆRD
Ved Lilli Hansen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 1.550,-
18-38-SSkanderborg 15. maj 2018
Frist 10. april 2018
Vi har altid haft musik. Musikken er en del af vores iden-
titet – og en vej til at påvirke og harmonere vores følelser.
Men hvad er det egentlig, musik giver os, siden det er så
vigtigt for os? Hvordan påvirker musikken vores hjerner?
Hvorfor har vi opfundet musik? Meget tyder på, at vi sim-
pelthen ikke ville kunne overleve uden musik!
Opmærksomheden på musik som pædagogisk og terapeu-
tisk tilgang og effektivt redskab er kommet i fokus de se-
nere år. Men hvordan kan musik anvendes som redskab
og metode i forhold til mennesker med nedsat fysisk og
psykisk funktionsevne?
For mennesker med demens, (sen)hjerneskade eller vidt-
gående funktionsnedsættelser spiller musik både en pæ-
dagogisk og terapeutisk rolle og kan i samspil med andre
metoder medvirke til at forbedre vilkårene samt øge livs-
kvalitet og trivsel hos disse mennesker. Musik handler
bl.a. om minder, sammenhold og sociale relationer. Som
terapiform skaber musik et trygt rum, hvor aktiviteterne
opleves som meningsfulde. Dette gælder også klangmassa-
ge, en terapiform med rødder i musikken, som er en sær-
deles virksom, sansestimulerende behandlingsform med
stor afspændende effekt.
MINIKONFERENCE
Endelig er musik en metode til facilitering af læring ved
at blande indlæringsstoffet med musik og humor i en
balance, hvor tonen er let, men uden at emnet bliver be-
handlet overfladisk.
Glæd dig til oplæg ved Peter Vuust, musiker og hjernefor-
sker ved Aarhus Universitet, Aase Marie Ottesen, Postdoc
ved Aalborg Universitet og Sigurd Barret, pianist, enter-
tainer, komponist og forfatter. Du vil også få mulighed for
at vælge workshops ved bl.a. Birgitte Christensen Gam-
meltoft, ergoterapeut, Anne Steen, musikpædagog, Tove
Stenderup, lektor, ph.d.-studerende ved VIA, Lone Engsig
Hvam og Mick Mandal, lærere ved STU.
MUSIK SOM PÆDAGOGISK INVITATIONMinikonferencen sætter musikken ind i et videnskabeligt perspektiv med fokus på musik som pædagogisk og terapeutisk tilgang i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.Konferencen tager afsæt i følgende områder: Musik som overlevelsesmekanismeMusik som etnografisk tilgangMusik som læringsfacilitator
Musik som drivkraftMusik som sansestimulerende vibrationerMusik som terapeutisk redskab
Skanderborg 20. september 2018
Frist 16. august 2018
18-30-S
Til og med den 18. juni 2018:
kr. 2.095,- – derefter: kr. 2.295,-
[ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25
KONSULENTYDELSERHOS VISSVISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuro- psykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på [email protected], tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS.
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25
Præsentation af VISS konsulent
Mit navn er Marianne Dalsgaard. Jeg er uddannet pæda-
gog og cand. pæd. i pædagogisk sociologi fra DPU og er cer-
tificeret coach. Jeg har arbejdet som specialpædagogisk
konsulent i VISS siden 1. marts 2015.
Hvad er din faglige baggrund?
Som pædagog arbejdede jeg først på et botilbud for men-
nesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, her-
under mennesker med autismespektrum forstyrrelser.
Dernæst fik jeg arbejde på et psykiatrisk botilbud for men-
nesker med psykiatriske lidelser, hvor jeg efter en tid som
pædagog på stedet blev afdelingsleder. Jeg har også i en
treårig periode været misbrugsbehandler.
Efter at have afsluttet min cand. pæd. i pædagogisk socio-
logi var jeg i to år ansat i et metodeudviklingsprojekt i Blå
Kors, som blev finansieret af midler fra Socialstyrelsen.
Herefter var jeg konsulent i en stabsfunktion for psykiatri-
og handicapchefen i to kommuner. Det var stillinger med
mange funktioner, såsom projektansvarlig for opstart
af STU for unge med ADHD, administrator af utilsigtede
hændelser og ledsageordning samt konsulent i forhold til
indkomne sager om magtanvendelser, afholdelse af tema-
dage, rådgivning, supervision, redegørelser til socialud-
valget m.m. De sidste to år, inden jeg kom til VISS, var jeg
konstitueret leder af et botilbud i Hedensted Kommune.
Alle disse forskellige funktioner har givet mig et rigtig godt
afsæt til de opgaver, jeg nu løser i VISS.
Hvilke opgaver løser du i VISS?
I VISS løser jeg mange forskellige typer af opgaver. Det at
være specialpædagogisk konsulent i VISS er et alsidigt og
meget spændende job. Der er imidlertid 2 store områder,
som fylder en del, nemlig undervisning og VISO-sager, idet
Landbyen Sølund er leverandør til VISO.
Som VISO-specialist yder jeg neuropædagogisk udredning
og rådgivning i VISO-sager. VISS udbyder kurser, efterud-
dannelser, temadage og arbejdspladskurser, og her er jeg
en af underviserne. Derudover varetager jeg opgaver som
supervision, coach- og konfliktløsningsopgaver, er med i
redaktionen af vores blad, skriver artikler m.m.
Hvad er din specialer og kernekompetencer?
Gennem min uddannelse og erfaring som konsulent har
jeg opnået en række kompetencer, der gør mig i stand at
bringe de medarbejdere, jeg underviser, rådgiver eller su-
perviserer, lidt op i ”helikopteren” og give dem nye per-
spektiver på borgeren og på dem selv i forhold til deres
egen kommunikation og metoder.
Hvad er det mest interessante ved dit job som
konsulent i VISS?
Det er et svært spørgsmål at skulle udpege det mest in-
teressante, da netop alsidigheden og mødet med mange
spændende mennesker er det, der gør mit arbejde som
konsulent i VISS interessant. Oplevelsen af – gennem un-
dervisning, udredning og rådgivning – at kunne facilitere
viden til medarbejderne og dermed være medskaber af
positiv forandring for borgeren og medarbejderne giver
stor meningsfuldhed og arbejdsglæde for mig. n
Af Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent i VISS
Stress i et borgerperspektiv
Mennesker med ADHD oplever at have funktionsvanskeligheder, der giver anledning til en mængde svært håndterbare situationer i dagligdagen, hvilket er en stor belastning både for dem selv og for mennesker omkring dem. Mange har en grundfølelse af stress, der både påvirker fysisk og psykisk sygdom, og som øger risikoen for nedsat livskvalitet. Arbejdshu-kommelsen er hos de fleste forringet, og for mange betyder dette vanskeligheder med at skabe struktur og overblik samt dårlig tidsfornemmelse, hvilket samlet set gør det svært at planlægge gøremål og dagligdagsaktiviteter.
Frank Laursen, der er pædagog og yder
bostøtte hos voksne med ADHD mellem
18-66 år i Aarhus kommune, byder mig
på kaffe. I de næste timer skal vi tale
om, dels hvordan han oplever, at stress
kommer til udtryk i borgerens hver-
dag, dels hvordan han arbejder med
at skabe overblik og sammenhæng i
borgerens liv, så det bliver nemmere
for denne at modstå stress i hverdagen.
Frank, der har været ansat som bo-
støttemedarbejder i fem et halvt år,
indleder med at fortælle, hvordan en
arbejdsdag kan se ud. Nogle dage star-
ter arbejdsdagen på kontoret og andre
gange hjemme hos borgeren. Antal-
let af besøg kan variere, alt efter hvor
mange timers bostøtte den enkelte bor-
ger er bevilget.
Frank fortæller videre, at det er et kri-
terie, at man som udgangspunkt skal
have diagnosen ADHD for at kunne
modtage bostøtte fra det team, hvor
han arbejder. En diagnose, som man-
ge har fået stillet i barndommen, mens
andre først får diagnosen i voksenlivet
i forbindelse med, at deres børn diag-
nosticeres, og hvor de pludselig kan
genkende sig selv i billedet.
Den første kontakt med borgeren er
yderst vigtig: ”Jeg prøver som det før-
ste at lave faste aftaler med borgeren,
når de starter med at modtage bostøtte
hos os. Jeg prøver at holde fast i de her
aftaler for at skabe en fast struktur”,
forklarer Frank.
Et liv i kaos
For mennesker med ADHD betyder ker-
nesymptomerne, at man i voksenlivet
fortsat vil have koncentrationsvanske-
ligheder. Hyperaktiviteten er mindre
udtalt, men i stedet forplantes det som
en indre uro og rastløshed, hvor nogle
ligefrem beskriver det, som om de har
en tikkende bombe indeni. Impulsivi-
teten viser sig ved vanskeligheder med
at vente på tur, tendens til opfarenhed,
og det kan være svært at udsætte egne
behov. Følelsesmæssigt kan der fore-
komme svingninger og ustabilitet, og
stemningen kan svinge fra tristhed til
en løftet og nærmest manisk tilstand
(Damm og Thomsen, 2007).
Om det fortæller Frank, at der i hand-
leplanen fra Myndigheden står beskre-
vet, hvad bostøtten skal lave. Det kan
fx være postsortering, ledsagelse, sam-
taler og hjælp til økonomi. ”Men oftest
kommer jeg ind til kaos. Jeg oplever en
kaostilstand hos borgerne, og de virker
stressede. Det hele vælter, og de kan
ikke prioritere. Det bliver min opgave
at sortere i kaos”.
Rod, uåbnede breve, elendig økonomi,
triste livsomstændigheder, kontroltab
og manglende overblik er blot nogle af
de mange faktorer, der gør, at borger-
ne oplever at befinde sig i en stresstil-
stand, og denne stress har store konse-
kvenser for den pågældende borger.
Det kan være oplevelse af kaos i situa-
tioner, andre uden videre ville have
klaret. Som Frank udtrykker det, så
kunne man jo lige hurtigt rydde op i
stuen eller fjerne bunken med det be-
skidte tøj. Det sker bare ikke. Det vir-
ker som om, at alt hober sig op, at der
vokser lag på lag af belastninger – og
pludselig rammes kaospunktet, hvor
det hele kan være lige meget. Bægeret
flyder over, og borgeren lukker men-
talt ned. Smider breve ud, aflyser bo-
støtten eller råber op.
Hvordan kommer stress til udtryk?
Ved stress udsendes to stresshormo-
ner, adrenalin og kortisol, i kroppen.
Når kortisol udsendes over tid, påvir-
kes hippocampus, der netop har en
vigtig funktion i forhold til vores hu-
kommelse. ”Der er en konstant følelse
af at have travlt. De har travlt. Det er
jeg slet ikke i tvivl om. De gør en mas-
se, men når ingen vegne. Der er hele
tiden en følelse af at være bagud. Det
stresser, og pulsen ryger op. Angst og
dårlig hukommelse er mere reglen end
undtagelsen”.
Når man ligger højt med hensyn til
stress, er det ikke ualmindeligt, at man
kan blive styret af sine følelser og svin-
gende i sin affektlabilitet. Hvis affektre-
guleringstilstanden er nedsat, hvilket
ofte ses hos mennesker med ADHD, vil
der være flere situationer, hvor man
oplever tab af selvkontrol.
Frank forklarer, at han ofte oplever
følelsesladede udbrud, og at udtrykket
kan variere hos mænd og kvinder: ”Jeg
oplever, at kvinderne græder meget.
De glemmer og slår sig selv i hovedet
over det, og de bærer rundt på en fø-
lelse af ikke at slå til. Skyld og skam.
De skammer sig. Mændene kan blive
mere aggressive. Men fælles for dem
begge er isolation og ensomhed”.
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27
ADHD opstår i barndomsårene og er kendetegnet ved tre kernesymptomer: Hyperaktivitet,opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet.
Jeg prøver som det første at lave faste aftaler med borgeren, når de starter med at modtage bostøtte hos os. Jeg prøver at holde fast i de her aftaler for at skabe en fast struktur, forklarer Frank.
tydningsfuld for indsatsen: ”Den skal
kunne flytte lidt, og jeg skal se en snert
af motivation”.
Det er nødvendigt at basere indsatser
på viden om borgerens samlede til-
stand og dennes behov for og ønsker
om forandring. Men lige så vigtigt er
den grundlæggende tilgang, der får
en værdifuld betydning i samarbej-
det. Om dette siger Frank: ”Borgerne
vil gerne gøre deres bedste, men til en
start kan mange ikke, selvom de gerne
vil. Her viser jeg min hjælpsomhed, og
jeg går gerne forrest, hvis der er behov
for det”.
Med disse ord, der knytter sig til grund-
filosofien om, at mennesker mødes ud
fra en tro på, at de gør det bedste de
kan, takker jeg Frank for kaffen. n
Frank indleder her med at fastslå,
at respekt og ordentlighed er vigtige
egenskaber. ”Jeg kommer ind og vej-
rer situationen. Jeg sætter mig ned og
signalerer ro. Det har en god effekt. Jeg
kan sadle om, og vi kan starte et andet
sted end planlagt, hvis det er nødven-
digt”.
Grundstenene i pædagogisk arbejde
er ofte beskrevet med, at det først og
fremmest handler om at forholde sig
til det menneske, man sidder overfor,
og dernæst til de udfordringer og den
funktionsnedsættelse, som borgeren
har. Den pædagogiske viden og de
praktiske metoder bliver således vigti-
ge redskaber i den daglige praksis.
Om det fortæller Frank: ”Min ro smit-
ter. Jeg kan udstråle ro i kaos. Der kan
opstå en tro på, at vi nok skal finde ud
af det sammen”. Frank fortæller vide-
re, at relationen og motivationen er be-
Stress i et borgerperspektiv fortsat
Frank forklarer videre, at det dårlige
selvværd også kan skyldes, at der kan
være manglende forståelse fra syste-
mets side. Hvis man fx kommer for
sent til et møde i børnehaven, kan det
påpeges negativt over for kvinderne.
”Det er svært for kvinderne at planlæg-
ge og at komme ud ad døren til tiden,
og det stresser at blive mødt med rul-
lende øjne af systemet, fordi man kom-
mer for sent. På den måde tilføres en
masse stress fra omgivelserne”.
ADHD og stress
Samtalen med Frank understreger, at
der er risiko for, at mennesker med
ADHD oplever kaos trods lave belast-
ninger. Det er vigtigt at kortlægge de
forskellige belastningsfaktorer, men
det interessante er ligeledes, hvilke pæ-
dagogiske redskaber Frank bruger til
at arbejde med stressen, således at de
mennesker, han yder bostøtte hos, får
en oplevelse af i højere grad at mestre
eget liv.
Vil du vide mere
Skulle denne artikel have gjort dig interesseret i at lære mere om ADHD,
anbefales kurset Selvregulering og eksekutive funktioner i efteråret i Skander-
borg eller som arbejdspladskursus.
[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29
Litteratu
r: Dam
m, D
orte & T
hom
sen, P
er Hove (2007): E
t liv i kaos – Om
voksne m
ed A
DH
D. H
ans R
eitzels Forlag.
ADHD OPSTÅR I BARNDOMSÅRENE OG ER KENDETEGNET VED TRE KERNESYMPTOMER: • Opmærksomhedsforstyrrelse • Hyperaktivitet • Impulsivitet
Kernesymptomerne betyder, at man har svært ved at fungere i sin dagligdag. Vanskelighederne stiger i takt med krav fra om-givelserne. Vanskelighederne kan forårsage lav selvværdsfølelse og lav selvtillid, og op til 80 % af voksne med ADHD udvikler andre psykiske lidelser. Stress og belastningstilstande forværrer ofte symptomerne og funktionsniveauet. Psykinfomidt.dk
Musik som meningsfulde fællesskaber Anne Steen 10-04-2018 06-03-2018 18-19-S
Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen 10-04-201811-04-2018
06-03-2018 18-21-H
Opdag potentialet i stress Anne Sofie N. Christensen Marianne Kirk Jepsen
11-04-2018 07-03-2018 18-35-S
Demens og udviklingshæmning Marlene Theager 12-04-2018 08-03-2018 18-33-S
Grundlæggende medicinkursus Annette Frederiksen ogGrethe Nim
16-04-201817-04-2018
12-03-2018 18-22-S
Tegn-Til-Tale – begynder Birte Norlyk 17-04-2018 13-03-2018 18-17-H
Robusthed og sensitivitet Marianne Kirk JepsenMarianne Dalsgaard
18-04-2018 14-03-2018 18-28-S
Efteruddannelse i neuropædagogik- Skanderborg
Neuroteam 1.gang21-08-2018
22-06-2018 18-03-S
Klangmassage Anne Ness 08-05-201809-05-2018
03-04-2018 18-24-S
Epilepsi og udviklingshæmning Lilli Hansen 15-05-2018 10-04-2018 18-38-S
Sommerskole Anne SteenVivi StormPaul Misfeldt
25-06-2018til29-06-2018
23-04-2018 18-37-S
Tegn-Til-Tale - begynder Birte Norlyk 28-08-2018 24-07-2018 18-15-S
Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen 28-08-201829-08-2018
24-07-2018 18-20-S
Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen 04-09-201805-09-2018
31-07-2018 18-11-H
Minikonference: Musik som pædagogisk invitation
Se invitation s. 24 20-09-2018 16-08-2018 18-30-S
Tegn-Til-Tale - øvede Birte Norlyk 25-09-2018 21-08-2018 18-18-H
Efteruddannelse i neuropædagogik- Hvidovre
Neuroteam 1.gang15-01-2019
01-12-2018 19-02-H
UDBUD 2018Kursustitel Underviser Dato Frist Kursusnr.
RESERVÉR VISS’ BOG Integrativ Neuropædagogik
– Udkommer i 2018 –
Bestil via mail: [email protected] eller på viss.dk > Viden > Nye fagbøger
Protac Kugledynen™ CalmProtac SenSit®
n Få et gratis konsulentbesøg af vores terapeutern Se mere på protac.dk eller ring på 86 19 41 03
Sansestimulerende hjælpemidlerSkab ro og tryghed – og få en bedre søvn
Tilmeld digvores nyhedsmail
på protac.dk
Læs faglige indlæg og hør
mere om vores gratis
temadageStress belaster både krop, hjerne og tanker
med symptomer som søvnbesvær, fysisk uro
og angst. Sansestimulerende hjælpemidler
kan dæmpe symptomerne gennem dybe
tryk fra de kugler, som er i alle Protacs pro-
dukter. Kuglernes tyngde og tryk stimulerer
kroppens følesans og muskel-led-sans og
virker tryghedsskabende og beroligende.
SPÆNDENDE FREMTIDI maj 2018 udkommer næste blad; glæd dig til temaet
Naturen som pædagogisk rum.
Modtag VISS gratis med posten fire gange om året, send din
adresse til [email protected]. Du kan som sædvanlig
downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få over-
blik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejds-
plads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.
Tjek og tilmeld dig VISS’ efteruddannelsestilbud på
www.viss.dk
VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg
Telefon 8794 8030 [email protected]
Følg os på LinkedInwww.linkedin.com/company/viss
Annoncér i VISS bladet
VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller
produkter, der er målrettet VISS’ målgruppe. Interesserede
kan rette henvendelse til VISS.
VISS – viden i fællesskab
Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med
mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så
tilmeld dig VISS’ nyhedsmail på www.viss.dk.
Følg os på Facebookwww.facebook.com/viss.dk