tema: inklusion og arbejdsliv - region midtjylland...tema: inklusion & arbejdsliv psykiatri og...

Psykiatri og Social – midt i din hverdag

Tema: Inklusion og arbejdsliv

Side 7-15

Når krigen kommer til Aarhus

Side 18

Samarbejde har styrket sundheden på Tangkær

Side 4

¨

nr. 03 | september 2015 | årgang 06

PS – midt i din hverdag

PS-bladet er et fagligt medarbejderblad for alle ansatte i Psykiatri og Social. Redaktionen ønsker gennem bladet at skabe inspiration til læsernes faglige hverdag. Det gør vi bl.a. ved at lade kolleger over hele regionen fortælle om deres arbejde og nogle af de mange spændende projekter, de deltager i. Har du selv idéer til artikler i bladet, hører redaktionen gerne fra dig.

Via PS-bladet vil du også kunne følge med i PS-ledelsens planer og visioner for psykiatri- og socialområdet.

Du kan kontakte bladet på e-mail: [email protected]

Om bladet

PS - midt i din hverdag uddeles til alle ansatte i Psykiatri og Social i Region Midtjylland.

Bladet sendes desuden til pressen, regionspolitikere, uddannelsesinstitutioner, samarbejdspartnere m.fl.

Oplag: 4750

Næste blad udkommer omkring 18. decemberDer er deadline til bladet 16. november

Grafisk tilrettelæggelse: Pia Jensen

Illustration: Claus RiisTryk: GP-Tryk

Claus Graversen Sygeplejefaglig

direktør, Psykiatri og Social

Psykiatri og Social i Region Midtjylland har ansvaret for behandlingspsykiatrien og regionens højtspecialiserede sociale dagog døgntilbud til børn og voksne med betydeligt nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne.

Behandlingspsykiatrien består af ni voksenpsykiatriske afdelinger, fordelt over hele regionen. Alle afdelinger rummer flere sengeafsnit, distriktsteams, faglige teams, lokalpsykiatrier m.m.

Behandlingspsykiatrien for børn og unge varetages af Børne- og Ungdoms- psykiatrisk Center, der har regionscentre i Risskov, Herning og Viborg.

Det regionale socialområdeRegion Midtjylland driver otte specialområder for børn, unge og voksne med særlige behov.

Med PS-bladet i hånden har du mulighed for at lære hele området at kende.Du kan læse tidligere numre af PS-bladet på: www.ps.rm.dk

Psykiatri og Social – midt i din hverdag | september 201502

Om Psykiatri og Social

Redaktion

AnsvarshavendeClaus Graversen sygeplejefaglig direktør - [email protected] Telefon 7847 0006

RedaktørRikke Jungberg Pedersen kommunikationsmedarbejder (DJ)Kommunikation og Formidling – [email protected]

Gudrun Haller kommunikationsmedarbejder (DJ)Kommunikation og Formidling – [email protected]

Jan Hallin kommunikationsmedarbejder (DJ)Kommunikation og Formidling – [email protected]

Redaktionsgruppen:

Gudrun Haller Kommunikations-

medarbejder, Psykiatri og Social

Rikke Jungberg Pedersen

Kommunikations-medarbejder,

Psykiatri og Social

Jan Hallin Kommunikations-

medarbejder,Psykiatri og Social

Tema: Inklusion & arbejdsliv

Psykiatri og Social arbejder med inklusion på mange måder.

Indsatsen dækker over at hjælpe sygemeldte medarbejdere

i organisationen, patienter i psykiatrien og borgere i

socialområdet tilbage til arbejdsmarkedet/uddannelsen og

samfundet.

I Specialområde SVO arbejder de aktivt for at fastholde syge

medarbejdere, i Regionspsykiatrien Silkeborg har de god

erfaring med at ansætte tidligere patienter, på Kildegade i

Horsens er en partnerskabsaftale med til at inkludere unge

med autisme, og hos Klinik for OCD og Angstlidelser holder

de åbent uden tidsbestilling, så patienterne kan komme

forbi, når det passer dem bedst i forhold til fx uddannelse og

arbejde.

Se temaartiklerne ............................................................ 07-15


Beboerne på det socialpsykiatriske bosted Tangkær på

Djursland sidder med ved bordet, når der en gang om

året indkaldes til sundhedssamtale ...................................... 04

Når Krigen kommer til Aarhus

Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri behandler blandt

andre patienter med krigstraumer fra Syrien, der er flygtet

til Danmark ................................................................................... 18

Patienter med mani følges tæt

Rammeforløb for behandling af patienter med mani har

gjort behandlingen mere klar og overskuelig for både

patienter, pårørende og personale ........................................ 20

Fælles indgang til hospitalet – uanset hvad du fejler

Regionshospitalet Randers bliver 1. oktober det første

sted i Region Midtjylland, der skal have fælles

akutmodtagelser for somatik og psykiatri .......................... 22

Intranettet er genfødt ............................................................. 26

Har du en IT-udfordring? Så løser Frank den ...................... 28

I dette nummer


Tema: Inklusion og arbejdsliv

Side 7-15

Når krigen kommer til Aarhus

Side 18


Side 4

¨


Som 23-årig blev Mathilde Svenningsen indlagt i Regionspsykiatrien Silkeborg med hallucinationer og stemmehøring. En måned efter modtog hun diagnosen ’paranoid skizofren’, og hun troede, at livet var slut.I dag er hun rask og ansat som terapeut i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Hun har sine egne terapigrupper og kan som noget helt unikt bidrage til behandlingen med erfaringer fra sin egen tid som patient.



07

28

18

26

04

03Psykiatri og Social – midt i din hverdag | september 2015

04 Psykiatri og Social – midt i din hverdag | september 2015

Beboerne på det socialpsykiatriske bosted sidder med ved bordet, når der en gang om året indkalses til sundhedssamtale med deres praktiserende læge og medarbejdere fra bostedet, lokalpsykiatrien og behandlingspsykiatrien

E t tæt samarbejde mellem fagper-soner har betydet et sundere liv for beboerne på det socialpsykiatriske

bosted Tangkær. Bostedet gik i 2011 sam-men med Lokalpsykiatrien Djursland, regi-onspsykiatrien og syv praktiserende læger om at tilbyde beboerne et årligt sundheds-tjek. Siden er omfanget af indlæggelser til psykiatrien faldet fra 373 til 123 dage. Samti-dig er forbruget af sovepiller og antidepres-siver faldet markant som følge en bedre koordinering mellem de involverede fagfolk.

Sundhedstjekket fokuserer ikke kun på medicin, men også på mad, motion og mis-brug. Desuden hjælper det med at opdage fysiske sygdomme i tide.

- Ved at vi nu mødes og deler viden med hinanden, får vi et mere fuldkom-ment billede af den enkelte, siger Charlotte Rose Svendsen, der er 1. reservelæge på Regionspsykiatrien Viborg-Skive og skriver speciale om initiativet.

- Ved at vi også inddrager borgeren, kan vi målrette indsatsen meget tidligere i for-løbet, siger hun.

Praksislæger bakker opBaggrunden for projektet er den kends-gerning, at mennesker med en psykiatrisk diagnose typisk lever 15-20 år kortere end

på Tangkær, der kan hjælpe beboerne med at tilrettelægge medicin og madvaner.

På beboernes præmisserTil at begynde med blev tilbuddet mødt med skepsis blandt beboerne på Tangkær.

- Vi gider ikke jeres eksperimenter, var den typiske holdning. De følte, at det var vores behov og ikke deres, fortæller Anna Marie Frey Laursen, der er kvalitetsfacilita-tor på Tangkær.

- Siden har holdningen ændret sig. Bor-gerne har oplevet, at det er dem, det handler om, og at de selv har indflydelse på, hvad der bliver talt om på møderne, fortæller hun.

Ud af 40 beboere på Tangkær er det nu stort set alle, som siger ja til det årlige sundhedstjek.

- Nogle har været hæmmet af autori-tetsangst, når de sad alene med lægen. Nu oplever de, at de kan få hjælp til at frem-

gennemsnits danskeren. Blandt årsagerne nævnes manglede opmærksomhed på somatiske sygdomme, usund livsstil og forkert medicin.

- Tidligere oplevede vi, at vores borgere fik medicin fra både deres egen læge og hospitalet. Det betød, at de somme tider fik for meget medicin og somme tider også den forkerte medicin, fortæller Janne Marti-nussen, faglig områdeleder i Specialområde Socialpsykiatri Voksne.

Bostedet holdt derfor et møde med de syv praktiserende læger, som på det tidspunkt havde patienter på Tangkær. Det blev startskuddet til et étårigt projekt, der senere blev gjort til et permanent tilbud. Konceptet er, at hver beboer på Tangkær får tilbudt et årligt sundhedstjek og en samtale med de fagpersoner, der til dagligt har med beboeren at gøre. Siden er der ble-vet ansat både en farmaceut og en diætist

Tangkær er et bosted for mennesker med svære psykiatriske lidelser.

Tangkær hører under Specialområde Socialpsykiatri voksne

Tangkær ligger på det nordlige Djursland cirka 25 km fra Randers.

FAKTA OM TANGKæR

¨

Sundhedsprojektet på Tangkær involverer både beboere og en stor gruppe fagpersoner. På billedet ses privatpraktiserende læge Johannes Brocksted, overlæge i lokalpsykiatrien Tove Mathiesen, faglig områdeleder Janne Martinussen, beboer Hans Sørensen, distriktssygeple-jerske Simon Hedegaard og sygeplejerske Anne Grete Birkbak samt beboer Katrine Wilkens, kvalitetsfacilitator Anna Marie Frey Laursen og beboer Hans Peter Gonge Svendsen.

har styrket sundheden på Tangkær

Samarbejde

føre deres spørgsmål. Efter mødet kan de så gå tilbage og snakke med os om, hvad det var, lægen sagde, siger hun.

Anna Marie Frey Laursen oplever, at beboerne er blevet mere fokuserede på deres sundhed. Flere af beboerne spiser nu sundere og flere af dem dyrker nu også motion.

Udbredes til andre bostederSelvom det psykiske velvære er forbedret hos beboerne på Tangkær, er der stadig nogle, der

05Psykiatri og Social – midt i din hverdag | juni 2015

- en årlig helbredsundersøgelse af egen læge

- et efterfølgende møde med beboeren og to

medarbejdere fra Tangkær

- gennemgang af beboerens medicin

- et koordinerende statusmøde med beboeren,

den praktiserende læge, den psykiatriske

overlæge, distriktssygeplejersken og personale

fra Tangkær

- et årligt samarbejdsmøde med alle implicerede

fagpersoner

SuNDHEDSTJEK OMFATTER

¨

Af: Jan Hallin

Foto: Hanne Engelstoft Lund¨

Samlet antal indlæggelsesdage, psykiatrisk sygehusOmfanget af indlæggelser til psykiatrien er faldet markant siden sundhedstjek blev indført.

kæmper med vægten. Men det er en lang-strakt proces. Ikke mindst fordi overvægt ofte er et af de mindste problemer, som påvirker beboerne på Tangkær. Og det ændrer ikke ved, at tilbuddet nu bliver udbredt til hele Special-område Socialpsykiatri Voksne.

- Vi er ved at få tilpasset konceptet, så det passer til de enkelte bosteder. Det er nemlig ikke bare lige sådan at overføre modellen fra et bosted som Tangkær til for eksempel Blå-kærgård, forklarer faglig områdeleder Janne Martinussen.

- Den sammenhængende og koordine-rende indsats er ikke raketvidenskab, men det er sund fornuft ud fra mange perspek-tiver. Det vigtigste er, at borgerne får til-budt et sundhedstjek, og at de dermed får større indflydelse på deres eget liv, siger hun.

2011 2012 2013 2014

400

350

300

250

200

150

100

50

0

373

208

188

123

06

-

I en tid hvor vi både skal spare og blive mere effektive, har

vi som ledere og medarbejdere fået nogle ganske særlige

udfordringer. Det er ikke længere nok at løbe hurtigere

– og vi kan heller ikke ansætte flere, selvom det nok kunne

lette noget af presset.

Et redskab til at løse de udfordringer kan være, at vi giver

medarbejderne gode muligheder for at udvikle sig fagligt.

Derfor har vi i Psykiatri og Social arbejdet på to nye strate-

gier for kompetenceudvikling.

Formålet med strategierne er at sætte en retning for kom-

petenceudviklingen. Det er vigtigt. Ikke kun for at sikre til-

strækkelig viden til at medarbejderne kan udføre opgaverne

godt, men også for at styrke trivslen på arbejdspladsen og

lette rekrutteringen af nye medarbejdere.

Strategierne for kompetenceudvikling tager afsæt i vores to

overordnede strategier: Psykiatriplanen og Social Strategi.

I psykiatrien skal vi kunne tilbyde bedre behandling og læn-

gere liv til flere med psykisk sygdom. Det skal ske samtidig

med, at vi skaber en ligeværdig psykiatri ved at inddrage

patienter og pårørende, nedbringe tvang samt sikre, at vores

patienter kan blive udredt og behandlet inden for de fast-

satte frister.

På socialområdet skal vi kunne levere nødvendig viden, mål-

rettet indsats og bedre liv til flere. Det handler blandt andet

om, at vores specialområder skal kunne udvikle og tilpasse

ydelserne, så de modsvarer kommunernes behov.

Målene i begge strategier indfries bedst, hvis medarbejderne

er klædt fagligt på til opgaven.

De to strategier opererer med kompetenceudvikling på flere

niveauer. For det første, ved at nye medarbejdere bliver

introduceret bedre til arbejdspladsen. For det andet ved, at

erfarne medarbejdere får tilført ny viden. For det tredje ved

at styrke ledernes kompetencer, så de bedre kan skabe gode

rammer for deres medarbejdere.

Med andre ord handler det om, at vi bruger øgede kompe-

tencer som en hjælp til at nå målene.

LEDER

- en hjælp til at nå målene

Øgede kompetencer

Af: Gert Pilgaard Christensen, direktør



I Psykiatri og Social bliver der arbejdet med inklusion på mange måder. Indsatsen dækker bredt over at hjælpe sygemeldte med-arbejdere i organisationen, patienter i psykiatrien og borgere i socialområdet tilbage til arbejdsmarkedet, uddannelsen og samfundet.

I Specialområde SVO arbejdes der aktivt for at fastholde langtids-sygemeldte medarbejdere.

I Psykiatriens Hus i Silkeborg er der god erfaring med at ansætte tid-ligere patienter.

I Kildegade i Horsens er en partnerskabsaftale med til at inkludere unge med autisme, og målet er, at de på sigt vil være i stand til at bo i egen bolig.

På Klinik for OCD og Angstlidelser holder medicinlaboratoriet åbent uden tidsbestilling hver tirsdag, så patienterne kan komme forbi, når det passer dem bedst i forhold til fx uddannelse og arbejde. Læs temaet og få et indblik i, hvordan psykiatrien og det speciali-serede socialområde i Region Midtjylland arbejder med inklusion og arbejdsliv.

Illus

trat

ion:

Cla

us R

iis

Inklusion & arbejdsliv



Pilebakken, som hører til Special-område Socialpsykiatri Voksne, har ry for at være gode til at fastholde

sygemeldte medarbejdere. Og det er der en god forklaring på, fortæller faglig områ-deleder Jytte Jacobsen, der henviser til, at Pilebakken gennem årene har haft mange langtidssygemeldinger. Sidste år var fem ud af 70 langtidssygemeldte. Heraf var en af sygemeldingerne arbejdsrelateret.

- Vi er meget optaget af at fastholde den viden og erfaring, vores sygemeldte medarbejdere har. Målet er at få medarbej-deren tilbage i det gamle job på normale vilkår, og det lykkes heldigvis langt hen ad vejen. Vi kan jo ikke undvære en god med-arbejder. Det gælder både for de borgere som er her, for kollegerne og den syge selv, siger Jytte Jacobsen.

Holder tæt kontaktPå Pilebakken er proceduren, at man ringer til afdelingslederen, når man er syg. Så kan afdelingslederen fra starten danne sig et indtryk af, om det er noget, der kan blive længerevarende.

Afdelingslederen er så løbende i kontakt med den syge og inviterer vedkommende på besøg på Pilebakken, eller tager selv ud og snakker med den syge i hjemmet.

Trækker sygemeldingen ud, bliver den syge medarbejder på et tidspunkt indkaldt til møde af kommunen, og også af Pilebak-ken. De møder slås som regel sammen, så den syge, kommunen og vi i fællesskab kan finde ud af, hvad der videre skal ske, oply-ser Jytte Jacobsen.

Virksomhedspraktik - en god mulighed- En af de rigtig gode muligheder, vi har fået, er at den syge kan komme i virksom-hedspraktik på sin egen arbejdsplads. Det vil sige arbejde det antal timer, man nu formår og, med nogle opgaver, som ligger uden for det, medarbejderen ellers er ansat til. I den periode fortsætter kommunen med at betale sygedagpenge. Med virksom-hedspraktikken undgår vi, at medarbejde-ren oplever sig presset, fordi der er tale om et andet jobindhold, og der er klarhed om, hvad han eller hun skal lave, fortæller Jytte Jacobsen.

- Herudover kan den syge følge med i, hvad der sker på arbejdspladsen, og det gør det meget lettere at komme tilbage, poin-terer afdelingsleder Kristian Sandersen, der oplyser, at samarbejdet med for eksempel Silkeborg kommune er rigtig godt, når det gælder virksomhedspraktik.

Efter virksomhedspraktikken kan der laves en aftale, hvor den sygemeldte mel-des delvis syg/delvis rask og arbejder i sit sædvanlige job i det omfang, han eller hun formår. Pilebakken har i årevis brugt mulig-heden for delvis syg/delvis rask.

- Jeg synes, der er gode muligheder for at hjælpe en langtidssyg medarbejder til-bage på arbejdspladsen, siger Kristian San-dersen. Men jeg må også sige, at det nok er nemmere, når det drejer sig om sygdomme, vi kender prognoserne for. Er der tale om arbejdsrelateret sygdom, er det mere kom-plekst. For eksempel kan stress være mere uforudsigeligt.

for at fastholde syge medarbejderePilebakken arbejder aktivt


På Pilebakken har det gennem mange år været en kultur at holde tæt kontakt til syge medarbejdere


I sit job som social- og sund-hedsassistent arbejder Poul Sørensen i en gruppe med seks/

syv beboere, der er frontalskadede og personlighedsforstyrrede og kan være udadreagerende.

Han har arbejdet på Pilebakken i ni år som aftenvagt og er kon-taktperson for nogle af beboerne.

Poul Sørensen har stor ros til både Pilebakken og Silkeborg kom-mune for den måde, de agerede, da han blev langtidssyg på grund af kræft.

- Jeg er blevet båret frem. Det har været meget positivt, siger Poul Sørensen om den måde, Pilebakken og Silkeborg Kommune har ageret på i den periode, han var syg.

Undervejs blev Poul langtids-sygemeldt, og han mente selv, at han da godt kunne begynde at arbejde igen i december. Men hans praktiserende læge sagde: Vent til januar. Og så startede Poul i virksomhedspraktik på Pilebakken to timer tre dage om ugen, hvor han havde administra-tive opgaver og stille og roligt kunne finde ud af, hvad der var sket af nyt på arbejdspladsen.

- Det var godt at komme til-bage og mærke stemningen igen, og det var dejligt, at der ikke fra starten var pres på. At jeg stille og roligt kunne få arbejdet ind under huden igen. Jeg ville jo rigtig gerne i gang, men alle sagde: ro på nu, bare tag det roligt. Det gjorde, at jeg kunne slappe af, fortæller Poul Sørensen.

Under virksomhedspraktikken deltog Poul også i kræftrehabili-tering i Silkeborg. Han var med i projektet Naturkræfter til mænd, som han ikke kan rose nok, og nu selv er frivillig i.

Naturkræfter er et frilufts- og træningstilbud til mænd, der har - eller har haft - kræft. Det er et tre måneders udendørs træningsforløb i skoven, hvor størstedelen af træ-ningen opnås gennem skovarbejde.

- Takket være optræningen kom jeg hurtigt i god form og var parat til at tage fat i mit gamle job igen, da jeg fik fjernet stomien, fortæller Poul Sørensen og fortsætter:

- Det var dejligt og nemt at komme tilbage, fordi jeg havde været i virksomhedspraktik på Pilebakken og havde kunnet følge med i livet på arbejdspladsen.

men vendte stærkt tilbage Poul fik kræft, blev langtidssyg,

Af: Gudrun Haller


Afdelingsleder Kristian Sandersen (til venstre) og social- og sundhedsassistent Poul Sørensen er helt enige om, at tæt kontakt til arbejdspladsen er alfa og omega, når en medarbejder er sygemeldt.

Poul Sørensen fik konstateret endetarmskræft i september sidste år, blev opereret og havde stomi i et halvt år. I begyndelsen af maj i år vendte han i fuldt omfang tilbage til sit job som social- og sundhedsassistent på Pilebakken


Jeg er så heldig, at jeg har fundet en arbejdsplads, der ikke bare accepterer min baggrund, men som også ser den som en

ressource. Jeg er enormt glad og stolt af mit arbejde. Jeg fik hjælp. Nu hjælper jeg andre.

Ordene er Mathilde Svenningsens. For få år siden var hun selv patient i Regionspsyki-atrien Silkeborg. Nu er hun ansat som tera-peut og kollega til flere af de behandlere, som engang hjalp hende med at blive rask.

Som terapeut er Mathilde Svenningsen en del af den gruppeterapeutiske behand-ling, der tilbydes psykisk sårbare patienter i Region Midtjylland. Gruppeterapien er et tværfagligt samarbejde mellem kommune og region. Mathilde Svenningsen er tilknyt-

ner. Sammen med Anders kunne hun tale om alt. De forstod hinandens inderste følel-ser. Først efter adskillige måneder gik den chokerende sandhed op for Mathilde Sven-ningsen. At Anders, hendes bedste ven, kun eksisterede i hendes fantasi.

- Den dag i dag forstår jeg ikke helt, hvordan jeg var i stand til at skabe en per-son og en fantasiverden, der var så stærk. Anders var så virkelig. Jeg kunne lugte ham. Røre ved ham. Jeg ved ikke, hvad jeg reelt lavede, når jeg var sammen med Anders. Det er lidt skræmmende at tænke på, siger hun.

Anders var en god stemme. En tryg, kærlig og varm ven. Det var de stemmer, der siden overtog styringen af Mathilde Svenningsens liv, ikke. De hånede, ydmy-gede og nedgjorde hende.

For at holde livet ud selvmedicinerede Mathilde Svenningsen sig med alkohol og hash. Da hun var 23 år, blev hun indlagt på psykiatrisk hospital i Silkeborg. En måned efter indlæggelsen marcherede en overlæge og et følge af læger og sygeplejersker ind på hendes enestue og gav Mathilde Sven-ningsen diagnosen – paranoid skizofren.

tet fire forskellige grupper. Den ene gruppe hedder Mestringsgruppen, hvor fokus er, at gruppens deltagere skal arbejde med at mestre de udfordringer, de møder som psykisk sårbare. Mathilde Svenningsen er også ansat som terapeut i gruppen På vej videre. Her er terapiens formål, at gruppens medlemmer skal rustes til at blive udskre-vet. Desuden er Mathilde Svenningsen ansat som terapeut i to Stemmehørergrupper, hvor der bliver talt om stemmerne, om hvordan de påvirker deltagerne, og hvorfor de er der. Stemmerne er også velkomne i gruppen.

- Gruppen er ikke til for at få stemmerne til at forsvinde, men for at man som patient kan få en bedre stemmehøreroplevelse, så det bliver mindre invaliderende, forklarer Mathilde Svenningsen.

Som at få en dødsdomMathilde Svenningsen var 12-13 år, da hun første gang oplevede det, der siden udvik-lede sig til diagnosen paranoid skizofreni. Hun følte sig ensom og forkert og gik ofte rundt i et naturområde for sig selv. Her mødte hun en jævnaldrende dreng – Anders. Hun og Anders blev de bedste ven-

”Min historie kan give andre håb”

Gruppeterapi er et effektivt redskab i behandlingen af psykisk sårbare. Mathilde Svenningsen fik en skizofreni-diagnose og troede, at livet var slut. I dag er hun rask – og ansat som terapeut i Region Midtjylland



- Det var som at få en dødsdom. Da de var gået, græd jeg bare. I timevis. Mit liv var slut.

Mathilde Svenningsen blev tilkendt en førtidspension og fik en plads på en social-psykiatrisk institution.

- I begyndelsen troede jeg, at jeg bare skulle sidde og rådne op på den institution, men lige så langsomt kom jeg jo tilbage til livet. Jeg besluttede mig for at stoppe med medicinen og fik det hurtig bedre, forklarer hun.

Stemmerne er mestring af livetDen del af behandlingen, som Mathilde Svenningsen fik mest ud af, var grup-peterapien og mødet med både dygtige behandlere og andre psykisk sårbare. I gruppeterapien blev der talt åbent om og med stemmerne. Det var også i gruppen, at Mathilde Svenningsen fik redskaberne til at finde ind til en stemme, der ikke ville hende ondt. En stemme, der kunne give de andre stemmer modstand. I dag er hun 34 år, rask og har ikke hørt stemmer i flere år.

- Stemmerne forsvandt, da jeg ikke længere havde brug for dem. Da jeg havde

Mathilde Svenningsen samarbejder med distriktssygeplejersker, psykologer, læger og en socialpædagog om grupperne. Samarbej-det er hundrede procent ligeværdigt.

- Lige så vel som at jeg kan komme til mine kollegaer med spørgsmål og ting, som jeg har brug for hjælp, sparring eller støtte til, så kommer de også til mig. Jeg mærker ingen forskelsbehandling. Lige bort set fra, at det er mig, der skal i PS-bladet. Jeg glæder mig til at ”min rolle” i behandlingen bliver lige så almindelig som eksempelvis en sygeplejerskes, så det ikke længere er interessant at skrive om, siger hun.

arbejdet meget med mig selv, fandt jeg andre metoder at klare mig på. Stemmerne er en form for mestring af livet. Også selv-om de er negative og ondskabsfulde. De kan være enormt svære at forstå, men de hjælper på en meget indirekte måde, siger hun.

Hundrede procent ligeværdigtI dag møder Mathilde Svenningsen adskil-lige psykiatriske patienter, der er ligeså skeptiske og bange for at åbne sig, som hun selv var engang. Hendes egen rolle som terapeut med egen erfaring har stor betyd-ning for deltagerne.

- Jeg kan nogle gange stille de spørgs-mål, der er med til at åbne op for nye vinkler og perspektiver, og jeg drager mine personlige erfaringer ind i gruppen. Det kan give et håb om, at det måske alligevel kan lade sig gøre, siger hun og fortsætter.

- Jeg har selv oplevet de reaktioner, man kan have under et forløb. Den usikkerhed og frygt man kan mærke, når man pludselig bliver konfronteret med følelser, som man i årevis har forsøgt at bedøve eller skjule, siger hun.

Mathilde Svenningsen glæder sig til at hendes ”rolle” i behandlingen bliver lige så almindelig som eksempelvis en sygeplejerskes.

Af: Jane Gisselmann


Ud over arbejdet som terapeut holder Mathilde Svenningsen jævnligt foredrag om sine oplevelser. Kontakt Mathilde Svenningsen og hør mere om mulighed for foredrag på [email protected]

¨

12

Egentlig vil Specialområde Autismes områdeleder, Lars Aarup Jensen, helst ikke tale om det. Eller i hvert fald ikke

kalde det ved navn: inklusion. Han smager lidt på begrebet og siger:

- Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi snart var færdige med at tale om inklusion. For jeg synes basalt set, at der skal være plads til alle i vores samfund. Det ligger jo i inklusionsbegrebet, at vi der-med siger, at der er nogle, som spiller inde på banen, og andre der netop ikke gør. I stedet skulle vi tale om, at mennesker har forskellige forudsætninger for at være med på banen, mener områdeleder Lars Aarup Jensen.

En tankegang der i høj grad præger den tilgang til mennesker med autisme, som Specialområde Autismes medarbejdere har.

Region og kommune har fælles tankesætDet er netop denne tankegang, som Hor-sens Kommunes direktør for velfærd og sundhed, Karin Holland, godt kan lide, og som ligger i tråd med kommunens strategi på området.

- Det giver rigtig god mening for Hor-sens Kommune at have indgået dette part-nerskab med regionen og Specialområde Autisme, fordi vi har det samme tankesæt i forhold til inklusion. For det handler om at se på, hvad der er vigtigt for de unge men-

nesker med autisme i stedet for at tage udgangspunkt i en sygdom eller et handi-cap, forklarer Karin Holland.

Fasemodellen giver mening for kommunenPartnerskabsaftalens mest synlige resultat indtil videre er etableringen af botilbuddet Kildegade i Horsens midtby, hvor en nyud-viklet Fasemodel er taget i brug. En model, der er udviklet af Specialområde Autisme i samarbejde med autismeeksperter og Landsforeningen Autisme.

Fasemodellen tager udgangspunkt i et borger- og ressourceperspektiv og har fokus på medborgerskab, øget selvbestemmelse, ansvar for eget liv og respekt for forskel-

fremmer inklusion af unge med autismePartnerskabsaftale


Banebrydende. Sådan betegner autismeekspert partnerskabsaftalen på autismeområdet mellem Region Midtjylland og Horsens Kommune. Læs her, hvorfor og hvordan samarbejdet mellem region og kommune er med til at fremme inklusion af unge med autisme i Horsens


lighed. Formålet med Fasemodellen er at tilbyde rammer, hvor unge mennesker med autisme udvikler kompetencer, så de på sigt kan flytte i egen bolig med kommunal bostøtte i stedet for regional.

- Fasemodellen, som netop bliver brugt på det nye tilbud i Kildegade, har det sigtepunkt, at regionens medarbejdere igennem faserne ligeså stille gør den unge med autisme i stand til at leve et mere selvstændigt liv, og hvor vi tager over i den sidste fase i samarbejde med Specialom-råde Autisme. Det giver rigtig god mening for os i kommunen, siger Karin Holland. Hun særligt fremhæver Fasemodellens fokus på metodik, systematik og resultatdokumen-tation som en vigtig ekspertise for kom-munen at få tæt på, og som understøtter udviklingen for de unge Horsens-borgere med autisme.

Partnerskab og fasemodel sikrer inklusionHvad har partnerskabsaftale og fasemodel så med inklusion af de unge med autisme at gøre?

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi med vores partnerskab er med til at fremme inklusio-nen for netop denne gruppe af Horsens-borgere. Regionens tilgang har fokus på metodik og systematik i arbejdet med de unge med autisme, og det er med til at sikre en udvikling for de unge, som er vig-tig for os, fordi de unge på den måde kan bidrage og deltage i fællesskabet i kommu-nen, siger Karin Holland.

Autismeekspert Jannik Beyer betegner partnerskabet mellem Region Midtjylland og Horsens Kommune som banebrydende på det sociale område i Danmark og ser det som den eneste rigtige vej at gå, hvis man virkelig vil inklusion af mennesker med særlige forudsætninger.

- Partnerskabet er noget helt særligt, fordi man har forpligtet hinanden på at samarbejde, så inklusion af unge menne-sker med autisme går hånd i hånd med den specialviden om autisme, der skal til, for at det kan lykkes, mener Jannik Beyer, der er

selvstændig konsulent med 40 års autis-meerfaring blandt andet som specialsko-leleder, leder af Videnscentret for Autisme og ADHD og senest som seniorkonsulent i Socialstyrelsen.

Mere viden skaber inklusionDet er ikke blot botilbuddet Kildegade, som kommunen og regionen samarbejder om. Der er også tale om uddannelse og vidende-ling, hvor kommunens medarbejdere bliver dygtiggjort af Specialområde Autismes medarbejdere, forklarer Karin Holland.

- I det hele taget giver partnerskabet os stor værdi, fordi regionens mange specialer bliver lettere tilgængelige. Det betyder, at vores medarbejdere opnår en større viden og indsigt, der kommer vores unge med autisme til gode. På den måde kan vi måske helt undgå, at nogle fra denne gruppe unge ender i et døgntilbud, hvilket jo også er med til at fremme inklusionen, siger velfærds- og sundhedsdirektør Karin Holland.

Autismeekspert Jannik Beyer er enig: - Paradoksalt nok er det sådan, at psykia-trien og det specialiserede socialområde først kommer på banen, når en gruppe han-

dicappede borgere er blevet ekskluderet. Men med partnerskabet kobles regionens specialviden om autisme tæt til kommu-nens borgere tidligere i forløbet, og det er det fantastiske ved det.

Hvis inklusion skal lykkes, kræver det to elementer – nærhed og viden – mener Jan-nik Beyer og uddyber:

- I lovgivningen findes et nærhedsprin-cip. Men når man koncentrerer sig om at opfylde det, så sættes fagligheden oftest over styr. I dag er det nemlig sådan de fle-ste steder i landet, at specialviden om fx autisme findes i ét system - regionerne, og borgerne lever i et andet system – kommu-nerne. Spørgsmålet er, hvordan den rigtige viden kan blive bragt i spil samtidig med, at nærhedsprincippet for borgerne bliver opfyldt. Svaret kan være et partnerskab som det mellem Region Midtjylland og Horsens Kommune. Jeg mener ikke, at man kan lave inklusion, der lykkes, uden at have den specialviden, der skal til, vurderer Jannik Beyer.

fremmer inklusion af unge med autisme

Psykiatri og Social – midt i din hverdag | september 2015 13

Af: Louise Kastrup Scheibel¨

Partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og Horsens Kommune trådte i kraft 1. januar 2015. Her ses regionsrådsformand Bent Hansen sammen med Horsens borgmester

Peter Sørensen ved indvielsen af Kildegade i juni.


Medicin er ofte bare noget lægen ordinerer, og så tager man det. Men sådan er det ikke længere på

Klinik for OCD og Angstlidelser på Aarhus Universitetshospital, Risskov. I snart ét år har klinikken tilbudt sine patienter at møde op i medicinambulatoriet hver tirsdag, når det passer dem bedst for at få en samtale om medicin. Det tilbud benytter omkring 20 patienter hver uge.

- Størstedelen af de patienter, der bliver henvist til et forløb hos os, får medicin i for-vejen via egen læge. Mange trænger til at få revurderet deres medicin, og i medicinambu-latoriet kan vi hjælpe dem til at tage stilling til egen medicin på et informeret grundlag, siger overlæge Birgit Egedal Bennedsen.

I ambulatoriet bliver patienterne infor-meret og rådgivet om de forskellige mulig-heder, og personalet kommer med anbefa-linger om ændring, opstart eller udtrapning af medicin. Men den endelige beslutning ligger hos patienterne, der ofte har brug for flere samtaler, før de beslutter sig.

- Mennesker, der lider af angst, er ofte bange for at tage medicin og også bange for ændringer i deres medicin. Derfor er det nødvendigt, at de får støtte undervejs, for-klarer overlægen.

Patienterne introduceres til åben medici-nambulatorium allerede ved første forsam-tale, for det er vigtigt at komme i gang med eventuelle ændringer i medicinen så tidligt i forløbet, at de kan nå at blive medicinsk sta-biliseret, inden forløbet på klinikken afsluttes.

Reel information giver tryghedMedicinambulatoriet består af en overlæge og to sygeplejersker – også kaldet den

udgangspunkt i sundhedspædagogi-ske principper, såsom samarbejde om medindflydelse på og medansvar for medicinsk behandling. Der lægges vægt på at finde frem til den mest effektive behandling i den rigtige dosis og med ingen eller færrest mulige bivirkninger. Nogle patienter er for nøjsomme. De har taget den samme medicin i mange år og accepterer bivirkninger uden at stille spørgsmål, forklarer Gitte Helle og Lillian Kaag Thomsen.

- Klinikkens patienter har ofte mange ressourcer og er i stand til at tage ansvar selv, og vi håber, de fremadrettet vil fort-sætte dialogen om medicinen med den praktiserende læge.

Tæt samarbejdeFor at få størst mulig udbytte af den psyko-terapeutiske behandling, er det vigtigt, at patienten er rigtigt medicineret.

Med etablering af medicinambulatoriet er der skabt større opmærksomhed på, hvordan den medicinske og den psykotera-peutiske del af behandlingen komplimente-rer hinanden.

- Nu kan psykologerne holde sig til deres faglighed og henvise al information om medicin til medicinambulatoriet. Psyko-logerne kan også anbefale en patient at få set på sin medicin, for bedre at kunne arbejde med patientens angst, for de ved, at patienten har mulighed for at tale med en specialist på området i løbet af meget kort, forklarer Lillian Kaag Thomsen.

De tre behandlere er enige om, at etable-ring af medicinambulatoriet har betydet en opkvalificering af den samlede behandling,

biomedicinske enhed. Med etableringen af ambulatoriet er der skabt større opmærk-somhed om, at behandlingen har to fokus-områder. Den psykoterapeutiske og den medicinske. Ambulatoriet har også skabt større opmærksomhed om den medicinske behandling hos patienterne.

- Patienterne er meget positive, når de kommer til en medicinsamtale. Vi giver dem talerum, og de bliver lyttet til. Den seriøsi-tet og øget opmærksomhed på medicinen tror jeg giver dem stor tryghed og tillid til, at vi finder den rigtige løsning, forklarer sygeplejerske Gitte Helle.

Via psykoedukation lærer patienter om deres sygdom, men det er også vigtigt at kende både den medicin, de allerede får, og hvilke andre muligheder, der er, forklarer hun.

- Det er en vigtig opgave at give reel information om både virkning og bivirkning af medicinen. Flere kommer med nogle lidt forvrængede forestillinger om forskellig medi-cin, fordi de har læst skræmmende historier i pressen eller på nettet. Det hjælper vi dem med at nuancere og sortere i. Ellers kunne de let komme til at fraskrive sig selv den medi-cin, der måske var bedst for dem, fortsætter sygeplejerske Lillian Kaag Thomsen.

- Vi er specialister på området. Og vi er meget opmærksomme på, at patienterne får den medicin, de har brug for. Men vi er også opmærksomme på, at de ikke får mere, end de har brug for forklarer, overlæge Birgit Bennedsen.

Ansvar for egen medicinI medicinambulatoriet tager personalet i samarbejde med den enkelte patient

og få faglig rådgivning om din medicin Kom forbi

Hver tirsdag kan patienter på Klinik for OCD og Angstlidelser komme i medicinambulatoriet uden at bestille tid. Her kan de få information, råd og vejledning om alt vedrørende medicin



I medicinambulatoriet hos Klinik for OCD og Angstlidelser kan patienterne

hver tirsdag møde op uden tidsbestilling og få en samtale om medicin med

sygeplejerskerne Gitte Helle, og Lillian Kaag Thomsen eller overlæge

Birgit Egedal Bennedsen.

Af: Mette Kristensen


og patienterne har generelt fået større opmærksomhed på ansvarlighed for egen behandling.

Somatisk sygdom En del patienter tager også medicin mod somatisk sygdom. Ambulatoriet ser derfor ikke kun på den medicin, patienterne tager mod den psykiske lidelse. Al medicin gennemgås af enheden, som også ser på, hvordan de forskellige præparater indvirker på hinanden.

- Finder vi sammensætninger, der er komplicerede, samarbejder vi med hospitalets farmaceuter og patientens praktiserende læge for at finde en løs-ning, forklarer Birgit Bennedsen.

Enheden har endvidere fokus på patienternes søvn og KRAM – kost, rygning, alkohol og motion.

Korte historier og nyt – midt i din hverdag

‘t

Hverdagens opgaver var glemt for en stund, da 625 medarbejdere fra Psykiatri og Social en tirsdag aften i august mødtes i Mindepar-ken i Aarhus til DHL-stafet og folkefest. Psykiatri og Social stillede for tredje år i træk med fælles telt og grill, der aftenen igennem trak fuldt hus af folk i de karakteristiske neonrøde løbetrøjer.

- Det var imponerende at opleve så mange medarbejdere fra Psykiatri og Social, der bakkede op om arrangementet. Alle fortjener de en stor tak for deres bidrag med enten at løbe eller gå de fem kilometer, siger sygeplejefaglig direktør Claus Graversen, der repræsenterede psykiatri- og socialledelsen i Mindeparken.

- Samtidig vil jeg gerne takke de medarbejdere, der var med at skabe de hyggelige rammer om arrangementet, fortsætter han.

Der blev hygget igennem - både nærmeste kolleger imellem og på tværs af afdelinger og enheder. Flere benyttede lejligheden til at defilere igennem koncern-administrationens telt, der lå lige ved siden af. Andre brugte tiden til at udveksle resultater med kollegaen eller chefen, hvis de da ikke lige var ude på ruten.

Teltkapaciteten var i år udvidet til to telte. Det gav god plads til de mange løbere og walkere. Det milde vejr fik dog især først på afte-nen mange til at trække udenfor i den fri luft. Her kunne man også bedre opsnappe duften af de grillede pølser, der aftenen igennem blev serveret for deltagerne. Grillen blev også i år passet af kyndige medarbejdere fra Centralkøkkenet i Risskov, assisteret af frivillige fra administrationen.

STegTe PølSeR OG KOLLEGAHyGGE FULDENDTE FOLKEFESTEN


17

Efter eget ønske fratrådte Hans Jørgen Søgaard pr. 1. september sin stilling som leder af Psykiatrisk Forsk-ningsenhed Vest.

Hans Jørgen Søgaard vil fortsat være tilknyttet forsknings-enheden med vejledning, og ud over arbejdet for Psykia-trisk Forskningsenhed Vest, vil Hans Jørgen Søgaard frem-over varetage klinisk undervisning af medicinstuderende og klinisk arbejde hver anden uge fra 1. september.

Sekretariatsledelsen vil være konstitueret ledelse af Psykiatrisk Forskningsenhed Vest fra 1. september og (foreløbigt) indtil 30. juni 2016.

25. august var der kickstart på psykiatriens proces med brugerinddragelse i byggeriet af DNV-Gødstrup. Det skete på et møde mellem rådgivere, nøglepersoner fra DNVs pro-jektsekretariat og de specielt udpegede repræsentanter fra psykiatrien i Auditoriet på Regionshospitalet Herning.

Processen med brugerinddragelse forventes afsluttet i oktober og endelig aflevering af byggeprogram og dispo-sitionsforslag er sat til 14. januar 2016.

Læs mere på www.dnv.rm.dk

Voksenpsykiatrien i Risskov, Centralkøkkenet og Serviceafdelingen har fået en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Under et to dages besøg – et såkaldt risikobaseret tilsyn – i Risskov har Arbejdstilsynet blandt andet set nærmere på det psykiske arbejdsmiljø i den ambulante psykoseenhed i Afdeling P og et i sengeafsnit i Afdeling Q, hvor der også var fokus på forflytninger. Tilsynet kiggede også nærmere på arbejdsmiljøet i Centralkøkkenet.

På sengeafsnittene i Afdeling Q oplevede Arbejdstilsynet et højt forebyggelsesniveau over hele linjen og noterede, at der i Afdeling P er stor overensstemmelse mellem topledelse og personale.

Arbejdstilsynet havde under tilsynet fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet, både det fysiske og det psykiske.

Ny ledelSe AF PSyKIATRISK FORSKNINGSENHED VEST

PSykiaTRieN iNddRageR bRugeRNe I DNV-GØDSTRUP

gRøN Smiley TIL ARBEJDSMILJØET I VOKSENPSyKIATRIEN I RISSKOV


Mandag den 7. september indgik politikerne i Region Midtjylland forlig om regionens budget for næste år. Linjerne var dog allerede lagt med spareplanen for 2015 – 2019. Med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance står alle partier i regionsrådet bag forliget.

Som led i forliget er det besluttet at nedlægge Friklinikken og overføre aktiviteterne til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

RegiONSRådeT haR iNdgåeTFORLIG OM BUDGET 2016


Hos Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri er personalet specialister i at behandle flygtninge og andre mennesker med krigstraumer. For tiden modtager klinikken en del patienter fra Syrien, der for manges vedkommende har meget ubehagelige oplevelser med i bagagen

Traumer og dybe sår på sjælen er ofte resultatet for mennesker, der oplever krig på nærmeste hånd. Det kræver

derfor speciel viden og færdigheder hos de behandlere, der skal tage sig af netop denne type af patienter.

Derfor er det vigtigt at samle ressour-cerne på et sted, og det er tilfældet på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus, hvor de ansatte i den senere tid har fået en ny gruppe af patienter at arbejde med.

Det er de mange syriske flygtninge, der er endt i Danmark efter at have oplevet borgerkrigens rædsler på nærmeste hold i hjemlandet.

Flere har set venner eller familie-medlemmer blive skudt, og mange af de patienter, der henvises til klinikken, har også været udsat for tortur, vold eller andre overgreb.

- De fleste bliver henvist til os fra egen læge. Patienterne er hårdt pressede og viser ofte symptomer på posttrauma-tisk stress syndrom (PTSD). Samtidig er de ofte pressede af de sociale og økono-miske omstændigheder, der er forbundet med flugten til et helt fremmed land og en fremmed kultur. De skal lære dansk og at begå sig i et nyt samfund. Meget ofte samtidig med, at deres nærmeste familie er efterladt i et krigshærget hjemland, hvilket selvfølgelig også skaber frygt og

efter de er kommet til Danmark og indser, hvor svært det er at etablere sig. Deres socia-le status fra hjemlandet er væk, de mangler netværk og bliver derfor nemt ensomme.

Samarbejde er vigtigtNetop risikoen for at problemerne forværres, på grund af ensomhed og manglende socialt netværk gør, at godt samarbejde med kom-munerne er afgørende for at sikre gode resul-tater af behandlingen. Dette prioriteres højt af klinikkens to erfarne socialrådgivere.

- Vi er meget afhængige af kommunernes integrationsindsats, fordi den også spiller en meget stor rolle i forhold, til at skabe tryghed for traumatiserede flygtninge. Samtidig er det utrolig vigtigt med et tæt samarbejde

bekymring, forklarer klinikleder Annema-rie Gottlieb.

Tidlig indsats er alfa og omegaOg netop fordi traumatiserede flygtninge ofte er ofre for en række meget ubehagelige oplevelser og stressfaktorer, er den tidlige indsats meget vigtig.

Nogle af de patienter, der kommer til Klinik for Transkulturel Psykiatri, har været i Danmark i under et år, før de bliver henvist. Efter så kort tid i landet er patienterne dog stadig stærkt prægede af deres oplevelser, hvilket gør det svært at stille en sikker diagnose.

Til gengæld er den langsigtede prognose for patienterne langt bedre ved tidlig indsats, forklarer Janus Ravn, som er reservelæge ved Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri. Han er en af dem, der tager imod og er med til at behandle de traumatiserede flygtninge.

- Mange af patienterne kan tro, at de er alvorligt fysisk syge på grund af angstsymp-tomer som hjertebanken, vejrtrækningsbe-svær og lignende, når de kommer her. Derfor er det vigtigt at forklare dem symptomerne på PTSD og give dem en forståelse for syg-dommen og en accept af, hvad de fejler. Det er en forudsætning for, at vi overhovedet kan behandle dem, siger Janus Ravn.

Han fortæller desuden, at patienterne typisk mærker en begyndende depressionen,

Et forløb hos Klinik for PTSD og Trans-

kulturel Psykiatri varer normalt 2-9

måneder, hvor patienten typisk møder

i klinikken op til tre gange om ugen.

Behandlingen består af:

- Samtale med læge og sygeplejerske

- Fysioterapi

- Psykoterapi

- Gruppebehandling

PAKKEFORLøB

¨

Af: Rikke Jungberg Pedersen

Foto: Hanne Engelstoft Lund¨(Fra venstre:) Janus Ravn, Annemarie Gottlieb og Lise Jensen fortæller om, hvordan tidlig indsats i behandlingen af traumatiserede flygtninge er alfa og omega for et godt behandlingsforløb for patien-terne fra blandt andet Syrien, som alle har ubeha-gelige oplevelser med i bagagen.

kommer til AarhusNår krigen


med kommunerne, så vi deler vores viden om den enkelte patient, og sikrer at vi sammen skaber optimale rammer for at hjælpe patien-ten, siger Annemarie Gottlieb.

Troen på håb og forandringDer er således en lang række indsatser, der skal koordineres, hvis traumatiserede flygt-ninge skal hjælpes godt videre. Det skyldes også, at de enkelte patienters lidelser ofte er resultatet af et samspil mellem fysiske og psykiske overgreb.

Lise Jensen er fysioterapeut på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri og har arbejdet med behandling af traumatiserede flygtninge gennem de sidste 13 år. Hun har dermed indgående kendskab til de fysiske lidelser, der oftest forekommer hos de traumatiserede flygtninge, der kommer på klinikken.

- Som eksempel kan de ikke huske, hvordan det er at slappe af og trække vejret dybt. De skal lære forfra, hvordan det er at slappe af og give efter. Ellers lukker krop-pen og systemet stille og roligt ned. Det er meget uhensigtsmæssigt og giver på sigt helt andre og meget store problemer for patienterne, fordi det kan resultere i en række somatiske sygdomme, forklarer hun.

Lise Jensen fortæller, at mange af patien-terne kommer til klinikken med smerter i hjerte og bryst.

Hukommelses- og koncentrationsbesværMareridtFlashbacksSøvnproblemerSocial isolationIrritabilitetMistillid til andreFysisk og psykisk anspændthedAngstTristhed

SyMPTOMER På POSTTRAuMATISK STRESSSyNDROM ¨

Gennem fysioterapi og samtaler med læger og psykologer hjælper klinikken så patienterne med at forstå sygdommen og symptomerne, hvilket er første skridt på vejen til helbredelse.

Den opgave er imidlertid langt vanskeli-gere, når patienterne er traumatiserede flygt-ninge fra en kultur, som er meget anderledes end den danske.

- Med netop denne patientgruppe er kultur- og sygdomsforståelse væsentlig. Psykisk sygdom er et stort tabu mange ste-der, og patienterne har ofte en manglende vilje til at erkende psykisk sygdom, fortæller Lise Jensen.

Forstå patientenTrods en række fællestræk hos de flygtninge, der ender på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykologi, understreger klinikleder Annemarie Gottlieb, at der også er store forskelle, og at det er afgørende for et godt resultat at forstå den enkelte patient.

- Fælles for dem er, at de har været udsat for nogle traumatiserende oplevelser så som tortur, overgreb og vold, ligesom mange har været tilbageholdt ved grænsen eller har set familiemedlemmer blive skudt. Men samtidig er de jo også individer med vidt forskellig bag-grund. Vores patienter tæller både analfabeter og universitetsuddannede, og de kommer fra alle samfundslag i det land, de er flygtet fra, siger Annemarie Gottlieb.

Og fordi patienterne er meget forskellige og reagerer meget forskelligt på de oplevel-ser, de har været udsat for, er det også en stor udfordring at vurdere, om de ’bare’ gen-nemgår en livskrise, eller om de rent faktisk er psykiatriske patienter.

- Alle der flygter fra krig har en stress-belastning, og mange vil have en grad af PTSD, når de flygter fra et krigshærget land. Men ikke alle er psykisk syge og har brug for hjælp, og det skal vi være meget dygtige til at udrede tidligt i forløbet, understreger Anne-marie Gottlieb.


følges tætPatienter med mani

Rammeforløb for behandling af patienter med mani har gjort behandlingen mere klar og overskuelig for både patienter, pårørende og personale


Maniske patienter er en udfordrende patientgruppe, forklarer overlæge Sune Straszek, afsnit Q2, Aarhus

Universitetshospital, Risskov. De har nemlig mange idéer og mange ønsker om aktiviteter både i og uden for afdelingen. Derfor er der ofte stor ubalance mellem behandlingen, der består af ro og reduktion af stimuli, og det patienten selv ønsker.

På Q2 er patienter med mani involveret i cirka 90 procent af alle arbejdsskader, og det er også den gruppe patienter, der står for næsten alle bæltefikseringer. Det valgte afdelingen at tage op på en temadag for snart et år siden. Resultatet blev udarbejdelse af et rammefor-løb for behandling af maniske patienter.

- Vi har ikke ændret i selve behandlingen, men det skitserede rammeforløb har givet mere struktur, og vi er blevet hurtigere til at observere ændringer i patientens tilstand og til at reagere på ændringerne ud fra de tilknyttede handleplaner, siger social- og sundhedsassistent Karina Bjørn.

MAS-M score Kort fortalt bygger rammeforløbet i behandlingen på patientens MAS-M score, som bliver målt i hver vagt. Scoren viser, hvilken sværhedsgrad sygdommen befinder sig i: Svær- moderat- eller let mani. Til hver sværhedsgrad hører en handleplan, som personalet arbejder ud fra. Planen gen-nemgås og rettes til i et samarbejde med patienten og eventuelt også de pårørende. De maniske symptomer svinger meget, så indplaceringen i forløbet og dermed hand-leplanen justeres cirka hver anden dag. Planen skaber overblik og klarhed i behand-lingen for både patienter og pårørende. Ikke mindst ved genindlæggelse.

- Det er blevet lettere at forklare de pårørende og ofte også patienten, hvorfor vi gør, som vi gør. At det fx ikke er en straf, at patienten ikke må gå ud for at ryge hele tiden, men derimod en del af behandlingen på det stadie af sygdommen, som patien-ten befinder sig i. Patienter med svær mani har oftest brug for ro og færrest mulige sti-muli og skal derfor opholde sig mest muligt på værelset, forklarer Karina Bjørn.

- Men rammeforløbet bruges ikke kun til at sætte begrænsninger for patienten. Det hjælper også til at kunne reagere hurtigere på bedring i sygdomsforløbet og dermed

løsne op i begrænsningerne, tilføjer afde-lingslæge Anne Bastholm.

Planen har flere benRammeforløbet beskriver, hvordan sygdom-men som udgangspunkt håndteres alt efter maniens sværhedsgrad. Behandlingen byg-ger på forskellige ben. Første ben omhandler medicinering, og det andet ben beskriver mil-jøterapien. Her ligger en handleplan for hver af de tre sværhedsgrader, som personalet juste-rer til den enkelte patient. Som supplement til handleplanen findes et katalog med forslag til aktiviteter, der per erfaring er gode for patien-ter i maniens forskellige sværhedsgrader. Fx hvilke aktiviteter, der hjælper patienter, som er skærmet til eget værelse, for at finde ro.

Endelig har rammeforløbet også ben om information og samarbejde med pårørende og kommune.

- Vi arbejder også på at indføre et ben om psykoedukation. Tanken er, at alle før-stegangsdiagnosticerede tilbydes et ganske kort forløb, hvor de lærer lidt om deres sygdom, inden de følges op i ambulatoriet efter udskrivelse. I øjeblikket kører forløbet som en prøvehandling på afdelingen, forkla-rer overlæge Sune Straszek.

Dynamisk arbejdsredskabSelv om behandlingen er blevet mere struk-tureret, understreger de tre behandlere, at

rammeforløbet er et dynamisk arbejdsred-skab, som tilpasses den enkelte patient. Der er stadig brug for, at personalet obser-verer patienterne i hverdagen og bruger deres faglige viden og erfaring til at justere handleplanen til den enkelte patient. Men det frigiver tid, at personalet ikke skal begynde fra bunden, hver gang de laver en handleplan, og det giver større sikkerhed at arbejde ud fra en allerede skitseret plan.

- Rammeforløbet er også et godt arbejdsredskab til at videregive erfaring til nyansatte, studerende og yngre læger, for-klarer afdelingslæge Anne Bastholm.

- Rammeforløbet er skitseret let overskue-ligt, og alle kan klikke sig ind under de forskel-lige ben og læse vejledninger, idékataloger m.m., der alt sammen er udarbejdet ud fra afdelingens samlede faglige viden og erfaring.

Det er endnu for tidligt at konkludere på effekten af rammeforløbet, men Sune Stras-zek håber efter et års tid at kunne påvise en gavnlig effekt på tvang i behandlingen, behandlingstider og brugertilfredshed.

Af: Mette Kristensen

Foto: Bo Amstrup¨Overlæge Sune Straszek fra afsnit Q2 forklarer, at maniske patienter kan være en udfordrende patientgruppe, da de har mange idéer og ønsker om aktiviteter, men i virkeligheden mest af alt har brug for ro og reduktion af stimuli.

Rammeforløbet i behandlingen er inddelt efter sværhedsgraden af manien, der bliver målt ved MAS-M score i hver vagt. Behandlingen består af forskellige ben: Medicin, miljøterapi, information og samarbejde med pårørende og kommune.

Afdeling Q 28‐01‐2015

Indlæggelse påsengeafsnit m

ed m

ani

Tidslinje

Rammeforløb for behandling af mani under indlæggelse i Afdeling Q

Vejledning for medicinsk behandling af mani i e‐dok

Ugentlig revurdering iht. vejledning

Vejledning for akut beroligende medicin ved mani i e‐dok

Seponere unødvendig PN‐medicin, recepter, dosering ved hjemmepleje eller sundhedsklinik?

Justere til vedligeholdelsesbehandling

Indlæggelse Udskrivelse

MAS‐M og Brøset i hver vagt

Fase 1 handlingsplanSvær mani (MAS‐M over 9)

Fase 2 handlingsplanModerat mani (5 til 9)

Fase 3 handlingsplanLet mani (under 5)

Vurdering ved fysioterapeut: Se ”tilbud fra fysioterapi”

Hjemmebesøg og overnatning tilbudt mindst én gang inden udskrivelse

Højeste MAS‐M inden for seneste 48 timer bestemmer skærmningsfase

Handlingsplaner (i EPJ) udarbejdes med patient (se ”idekatalog ved skærmning”

og ”Aktivitetstilbud ved mani”)

Evt. deltage i fælles psyko‐edukationsgruppe(1. session + 2. session + 3. session)

Patientfolder vedr. behandling udleveres

Amb. fysioterapi?Bostøtte? Yderligere sociale støttebehov?

Pårørende ringes op af fagperson inden for 24 timerSe ”samarbejde med pårørende”

Afsluttende samtaler, evt. eftersamtale, forebyggelsesplaner, skema til stemningsregistrering mv.

MAS‐M og Brøset kan seponeres når score = 0 i tre døgn

Pårørende samtale tilbydes 1. uge, men kan foreslås udskudt til senere

Indlæggelsestid oftest 3‐5 uger

Motivere for ambulant børnesamtale?

Påbegynd plan for efter‐forløb (bolig, medicinadm,

socialrådgiver?)

Overvej evt. tvangsmedicin og start af motiveringsfase inden for første uge

Ambu

lant opfølgning

Medicinsk beh. Rating Miljøterapi Information


Psykiatriske og somatiske hospitaler har indtil nu fungeret som to adskilte systemer med hver deres visitation

og akutmodtagelse. Det er Region Midtjylland, som den før-

ste af regionerne, ved at ændre på. De fem regionshospitaler skal have fælles visitation og akutmodtagelse for psykiatriske og somatiske patienter, og Regionshospitalet Randers er første sted.

Psykisk syge har ofte også somatiske problemstillinger, fx diabetes eller hjerte-karsygdomme, og de dør derfor tidligere. En stor nordisk undersøgelse viste for et par år siden, at psykisk syge dør 15-20 år tidligere end gennemsnits danskeren, og ca. halvde-len skyldes fysiske sygdomme.

Omvendt kan somatiske patienter også have brug for psykiatrisk behandling. Derfor giver det god mening at koble behandlingen af krop og sind tættere sammen, så alle patientens symptomer bliver vurderet, og der lægges planer for både det somatiske og det psykiatriske forløb, mener psykiatrisk overlæge i Randers, Alina Wenda Sørensen.

- Hos psykiatriske patienter kan det være sværere at spotte symptomer på somatisk sygdom, både fordi deres symptomer kan stamme fra den psykiatriske lidelse, og fordi kommunikationen kan være vanskeligere. En skizofren kan fx have vrangforestillinger om kropslige symptomer, forklarer hun.

Ny patientgruppe er en udfordring Den fælles telefonvisitation i Randers har fungeret siden februar 2015, og 1. oktober bliver akutmodtagelserne lagt sammen. Visitationssygeplejerske Lotte Hybertz Lau-ritzen fortæller:

- I starten var det en stor udfordring for os at visitere psykisk syge patienter. Grup-pen er ny for os. Men det er gået rigtig godt.

af læger og sygeplejersker fra psykiatrien stå klar til at hjælpe. Det tager 5-10 minut-ter at forlade Regionspsykiatriens røde bygninger, krydse Dronningborg Boulevard og gå ind ad bagdøren til akutmodtagelsen. Den vej har projektsygeplejerske Hanne-Lone Gerdes gået mange gange, mens hun har arbejdet med sammenlægningen.

- Teamet skal hjælpe med at vurdere, hvilke patienter der hurtigst skal have behandling, sparring, supervision og debrie-fing. Psykisk syge er en anderledes gruppe end de fleste andre patienter. De har andre behov, siger hun.

Medarbejderne skal vænne sig til at spørge lidt bredere ind til patientens situa-tion, end de er vant til. For en kronisk skizo-fren kan det fx give utryghed, at bostøtten er på ferie. Men indlæggelse er måske ikke den bedste løsning.

- Præcis visitation er virkelig vigtigt. Ellers får patienten ikke den rigtige behand-ling og bliver måske sendt hjem for tidligt. Der bliver frustration over forløbet, og der kan ske genindlæggelser. Så det giver for meget spild og for dårlige patientforløb, hvis visitationen ikke er præcis, siger Han-ne-Lone Gerdes.

I psykiatrien forsøger man at give den fælles visitation optimale muligheder for at visitere rigtigt ved at opdatere koordi-nationsplaner og tværsektorielle samar-bejdsaftaler i journalerne. Alle involverede behandlere kan orientere sig via oversigter i EPJ. Der bliver også en fælles elektronisk oversigt i kommunikationssystemet Klinisk Logistik, som psykiatrien kommer til at bruge sidst i 2015.

Nogle patienter skal stadig direkte til Regionspsykiatrien Randers uden om den fælles akutmodtagelse:

Patienterne har jo været her altid. En del af de patienter, vi får indlagt, har også psyki-ske problemstillinger, men tidligere blev det måske set som en bi-diagnose til det soma-tiske. Når vi får fælles akutmodtagelse, skal der lægges behandlingsplan for begge dele.

Medarbejderne i akutmodtagelsen har været på kursus om de mest gængse psy-kiatriske sygdomme og om konflikthånd-tering. Er visitationssygeplejersken i tvivl, kan hun lave en telefonkonference med vagthavende læge på Psykiatrisk Afdeling og den henvisende læge, så de i fællesskab afklarer, hvor personen skal indlægges.

- Det er ikke nær så kompliceret at visite-re psykiatriske patienter, som vi forestillede os, og vi får god hjælp fra de vagthavende læger, siger Lotte Hybertz Lauritzen. Jeg tror, at medarbejderne i akutmodtagelsen vil få samme oplevelse, når de kommer i gang.

Fra oktober bliver der også et udbygget samarbejde med de psykiatriske sygeple-jersker.

Fra Risskov til RandersPå Regionshospitalet Randers er der den særlige udfordring, at den psykiatriske akutmodtagelse indtil nu har ligget i Ris-skov, og ca. 10 procent af Randers’ psykia-triske patienter er indlagt dér.

Det betyder, at personalet på den ny, fæl-les akutmodtagelse overvejende kommer fra den somatiske akutmodtagelse. De har gen-nemgået en akutuddannelse med psykiatri og fået undervisning i psykiatrisk sygepleje.

Den fælles akutmodtagelse vil forment-lig skulle modtage 600-1.000 psykiatriske patienter årligt.

Vagtteam vil hjælpeNår akutmodtagelsen begynder at modtage patienter med psykisk sygdom, vil et team

Af: Jonna Toft


- uanset hvad du fejlerFælles indgang til hospitalet

Regionshospitalet Randers har gode erfaringer med fælles telefonvisitation for psykiatriske og somatiske patienter, og 1. oktober åbner en fælles akutmodtagelse. Den skal sikre, at alle akut syge patienter møder rutinerede eksperter i både psykiatriske og somatiske sygdomme


- Patienter, der tvangsindlægges, fordi de er i akut fare for sig selv og andre (rød tvang),

- patienter, der er akut behandlingskrævende (gul tvang),- patienter, der er dømt til behandling.

Vil nedbryde fordommeEt af målene med sammenlægningen er at nedbryde fordomme om psykisk sygdom og sikre, at psykiatriske patienter får samme gode behandling som alle andre – både af psykiske og fysiske problemstillinger.

- Det er en stor fordel, at patienterne får en somatisk udredning med blodprøver, hjertediagram og medicingen-nemgang, siger psykiatrisk overlæge Alina Wenda Søren-sen. Vi har et stort fokus på fysisk sygdom og livsstilsfak-torer, men den fælles akutmodtagelse kan forhåbentlig skubbe til udviklingen, så vi kommer ud over, at psykisk syge får en dårligere livskvalitet og dør tidligere af soma-tiske lidelser.

Lær hinanden at kendeI Randers er medarbejderne klar til den fælles akutmodta-gelse. Hanne-Lone Gerdes har følgende gode råd til andre, der skal indføre fælles telefonvisitation og akutmodta-gelse:

- Sæt tid af til at lære hinanden at kende. Der er kul-turforskelle mellem det somatiske sygehus og det psykia-triske, og man forstår hinanden bedre, hvis man snakker om, hvorfor man agerer forskelligt, smiler hun.

- Jeg oplever fx, at det somatiske sygehus er meget fokuseret på det, der traditionelt kan måles og vejes, og man skrider hurtigt til handling. I psykiatrien ser vi patien-tens situation i et bredere perspektiv. Forskellene skyldes patienternes behov. Men vi kan sikkert godt lære af hinan-den. Vi kan måske lære at skride lidt hurtigere til handling. Og i de somatiske behandlingsforløb skal man måske kigge lidt bredere på patientens forhold, siger hun.

- Lær hinanden at kende. Vi har øvet os i samarbejdet via den fælles telefonvisitation, og det går godt. Visitati-onssygeplejerskerne er dygtige, og de kan sagtens visitere patienterne selv nu.

Projektsygeplejerske Hanne-Lone Gerdes fra psykiatrien har ofte besøgt telefonvisitationen for at opleve, hvad det er for nogle valg,

visitationssygeplejerskerne skal træffe. Hun står til rådighed med gode råd om de psykiatriske patienter. Personligt kendskab til de nye kolleger er

afgørende for, at sammenlægningen er gået godt.

- Man kan godt blive overrasket over, hvor krævende en lille, stille dame med en depression egentlig kan være, forklarer overlæge Alina Wenda

Sørensen. Derfor er supervision og debriefing vigtigt, og det skal det nye vagtteam i Regionspsykiatrien hjælpe den fælles akutmodtagelse med.

”Den fælles akutmodtagelse kan forhåbentlig skubbe til udviklingen, så vi kommer ud over, at psykisk syge får en dårligere livskvalitet og kan dø tidligere af somatiske lidelser.

Psykiatrisk overlæge Alina Wenda Sørensen

24

Korte historier og nyt – midt i din hverdag

‘t

Det blev i december 2014 besluttet at støtte kompetenceudvikling inden for deeskalering i psykiatrien, og der er reserveret satspuljemidler til kurser i årene 2015-2018.

Kurserne er et led i den samlede indsats for at nedbringe tvang i psy-kiatrien, og alle medarbejdere i behandlingspsykiatrien er omfattet af kurserne.

Kurserne skal ses som et supplement til konflikthåndteringskurserne, og hensigten er at kurserne i deeskalering efter 2018 indarbejdes i de allerede etablerede konflikthåndteringskurser.

aktiviteter i efteråret 2015 • Indledende kursusdag for ledere med oplæg af blandt andet Anna

Björkdal fra Karolinska Instituttet, Stockholm• Kursusdag for medarbejdere. Hver afdeling afholder minimum én

dags kursus for én enhed i 2015. En enhed kan variere fra 20-60 medarbejdere – hvis det ønskes, kan de deles på to dage.

aktiviteter fra januar 2016 til ultimo 2018• Alle afdelinger afholder kursusdag for de resterende afsnit• Alle sengeafdelinger afholder en kursusdag, hvor de arbejder med

forståelse af egen husorden. Dagen kan integreres som en del af afdelingens temadage/møder

• Uddannelse af procesledere, en fra hvert sengeafsnit

Regionsrådsformand Bent Hansen satte ikke spaden i jorden, men lagde i stedet en facadesten, da Specialområde Autisme den 27. august inviterede til første spadestik på byggeriet af nye autismevenlige boliger på Bækketoften i Hedensted.

Det nye Bækketoften står klar til indflytning i sommeren 2016. Der bliver i alt opført 22 visionære og moderne boliger, som i højere grad imødekommer behovene, hos mennesker med svær autisme.

kuRSeR fOR medaRbejdeRe I BEHANDLINGSPSyKIATRIEN

føRSTe facadeSTeN lagT TIL NyT BæKKETOFTEN



Under ledelse af Team KPC tog regionrådsformand Bent Hansen første spadestik til det nyt Psykiatriske Center i DNU sammen med dekan Allan Flyvbjerg, direktør for Psykiatri og Social Gert Pilgaard og direktør i KPC Peter Christophersen. Spadestikket markerer ikke blot begyndelsen på byggeriet, det er også et symbolsk hul, der er et fint billede på det vigtige hul, der nu skal skabes mellem psykiatrien og den øvrige sygehusbehandling, som Bent Hansen nævnte i sin tale.

Efter planen flytter psykiatrien fra de smukke historiske, men forældede bygninger i Risskov til moderne faciliteter i Skejby om tre år. Her vil god plads, fleksible muligheder for afskærmning, udearealer, plads til bevægelse og det helt rigtige lysindfald være med til at understøtte og sikre en bedre behandling og et længere liv til flere med psykisk sygdom.

PSykiaTRieN RykkeR eT SPadeSTik NæRMERE SOMATIKKEN I DNU

Projektforslaget for OPP-projektet ”Nyt Psykiatrisk Center” er for nylig blevet præsenteret for politikerne i regionsrådet.

Projektforslaget er udarbejdet af vinderen af OPP-konkurrencen, TEAM KPC, og efterfølgende udviklet i et samarbejde med udvalgte repræsentanter fra Aarhus Universitetshospital Risskov, Rådgivergruppen DNU og Projektafdelingen på DNU.

På nuværende tidspunkt tyder det på, at OPP-leverandøren vil være i stand til at aflevere Nyt Psykiatrisk Center tidligere end planlagt og derfor også kan overtage ejendommen i Risskov tidligere end forudset.

Tidspunktet for aflevering samt flytning og ibrugtagning forventes derfor at blive før januar-april 2019, som tidsplanen egentlig lyder på.

Den 18. september blev spaden stukket i jorden til det 50.000 kvadratmeter store byggeri.

NyT PSykiaTRiSk ceNTeR I DNU ER FORAN TIDSPLANEN

Fotos: Michael Harder

Efter en proces, der føles som en ørkenvandring med flere fata-morganaer end egentlige oaser, er

regionen endelig overgået til et nyt system til at styre hjemmesider og intranet. Det nye Content Management System (CMS) hedder Episerver og har erstattet det for-ældede Synkron Via.

Webredaktørerne vil opdage, at Episerver er mere intuitivt at arbejde med, og det er mere gennemsigtigt i forhold til de ændrin-ger, der foretages. I Psykiatri og Social overgik vi til Episerver med hjemmesiderne i marts 2015 og med intranettene i maj 2015.

Det nye PS intra - hvad betyder det for dig?Samtidig med udskiftningen af det bag-vedliggende system har webredaktørerne arbejdet hårdt på at forbedre strukturen og indholdet på intranettene. På PS intra, som er det fælles intranet for hele Psykiatri og Social, er der foretaget en større forårsren-gøring:

• Forældet indhold er blevet slettet• Placering af indhold er gjort mere logisk• Fanerne i toppen af siden er blevet

omdøbt• Forsiden er gjort mere overskuelig end

dens tidligere labyrintagtige udseende

Herudover er der fastlagt nogle tydeligere retningslinjer for webredaktørerne. Blandt andet skal der være kontaktoplysninger på alle sider på intranettet.

Under løbende udviklingI PS Administrationens webafdeling gør vi opmærksom på, at udviklingen af intranet-tet er en løbende udvikling. Vi revurderer hele tiden opbygningen ud fra en evidens-baseret proces i form af spørgeskemaer, statistik, indmeldinger fra medarbejderne i organisationen og meget mere.

Der kan dog forekomme døde links på intranettene, på trods af, at redaktørerne har gjort en ekstraordinær indsats for at komme disse til livs.

Samtidig er Episerver af og til præget af stabilitetsproblemer, hvilket højst sand-synligt skyldes regionens server-setup. Folkene bag teknikken arbejder på at for-bedre dette, så webredaktørerne ikke bliver begrænset i deres arbejde.

WebIntraDet seneste initiativ på intranettet er WebIntra - et lokalt intranet for webredak-tører samt andre interesserede i Psykiatri og Social. Her kan du bl.a. finde retnings-linjer for webredigering, hjælpsomme tips til it/web generelt og seneste nyt fra webfronten, herunder udviklingen af intra-nettet. Den korteste vej ind til WebIntra er ps.intra.rm.dk/webintra.

Se en præsentationsvideo af det nye intra-net på http://link.rm.dk/nytintra.Se en liste over de lokale webredaktører i PS på http://link.rm.dk/ps-webredaktoer.

Intranettet er genfødt


Af: Anders Zimmer, webkoordinator i PS og Tobias Iskov Thomsen, webmedarbejder¨

Finder du et dødt link eller har du anden feedback, kan du sende en mail til webkoordinator Anders Zimmer (til højre): [email protected] eller

webmedarbejder Tobias Iskov Thomsen: [email protected].

25 å

RS

jUb

ILæ

UM

1. s

epte

mbe

rSu

sann

e D

am je

nsen

Læge

sekr

etæ

rA

fdel

ing

Q, A

UH

Ris

skov

1. n

ovem

ber

jens

Kra

gPl

ejer

Afd

elin

g R

, AU

H R

issk

ov

12. n

ovem

ber

bri

tt Ø

stru

pEr

gote

rape

utSp

ecia

lom

råde

SKU

40 å

RS

jUb

ILæ

UM

27. o

ktob

erH

anne

Em

ilie

Kild

evan

gPs

ykol

ogSp

ecia

lom

råde

SKU

1. n

ovem

ber

bol

ette

Chr

iste

nsen

Syge

plej

ersk

e R

egio

nsps

ykia

trie

n H

orse

ns

Nyt

om

nav

ne

Nav

nes

iden

bri

ng

er n

yhe

der

om

ny

ansæ

ttel

ser

på l

eder

niv

eau

,

25

og

40

års

jubi

læer

og

an

dre

stor

e n

avn

eny

hed

er. D

et e

r en

stor

org

anis

atio

n, s

å d

et e

r ik

ke

sik

ker

t, v

i hø

rer

alt.

Sen

d o

s

der

for

en m

ail,

hvi

s I h

ar e

n

ny

hed

til

nav

nes

iden

.

midt i min hverdag

¨

har du en iT-udfordring? Så løser Frank den

Er der en der har fingeren på Region Midtjyllands IT-hovedpulsåre på psykiatri- og social-området, så er det Frank Gjerning Petersen.

Frank Gjerning Petersen sidder på et lyst kontor på 1. sal i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Herfra er han praktisk gris på alt, hvad der handler om IT. Frank Gjerning Petersen sørger for, at de ansattes computerudstyr virker, han indstiller det rigtige software på alle tekni-ske enheder, han udtænker kreative løsninger, så regionens dyrt indkøbte tekniske udstyr også kan kommunikere med det øvrige tekniske udstyr, og han løser gladelig alle tekni-ske ad hoc opgaver, der lander på hans skrivebord.

- Det at blive ansat her, er det bedste, der er sket for mig i næsten 10 år. Mit arbejde bliver virkelig værdsat, siger han.

Tage sit eget livFrank Gjerning Petersens vej til skrivebordet og IT-jobbet i Regionspsykiatrien Silkeborg har været snørklet. I dag er han 40 år. Han var i fuld gang med en uddannelse til dyrlæge, da han for omkring 10 år siden fik en psykose. Frank Gjerning Petersen blev indlagt, og lægernes vurdering var klar – skizofreni.

- Jeg tænkte – nu er jeg skizofreni-patient, så kan jeg lige så godt tage mit eget liv. Jeg kan ikke se, at jeg kan bruges til noget som helst, siger han.

Frank Gjerning Petersen opgav dyrlægeuddannelsen. Fordi han altid havde haft flair for IT, opfordrede jobcenteret ham til at tage uddannelsen som multimediedesigner. Frank Gjerning Petersen gennemførte, men han havde meget vanskeligt ved at finde et fleksjob. Han husker med gru flere jobsamtaler, hvor han med svedige håndflader og tør hals følte sig forpligtet til at lyve om de store huller i sit CV, som skizofreni-diagnosen havde været årsag til.

- Jeg sagde, at jeg havde haft stress, og jeg havde det rigtig dårligt med ikke at for-tælle hele sandheden, forklarer han.

åbenhed blev vejen til jobEfter flere år som jobsøgende var Frank Gjerning Petersen på nippet til at opgive håbet om et fleksjob. I stedet meldte han sig som frivillig i kampagnen En Af Os. Han var død-træt af tabuer og tavshed. Nu ville han åbent fortælle om sin psykiske sygdom.

Og åbenheden blev den direkte vej til jobbet i Regionspsykiatrien Silkeborg. Til en messe mødte han en af lederne i Region Midtjylland, der spurgte interesseret ind til hans baggrund og uddannelse. Få måneder efter blev Frank Gjerning Petersen kontaktet og tilbudt en stilling. I dag stortrives han i fleksjobbet på 22 timer. På papiret har han i åre-vis været rask, men jobbet i regionen har givet ham ekstra livskvalitet og ikke mindst et selvværds-løft.

- Det betyder meget for alle mennesker, at de kan bruges til noget på arbejdsmar-kedet. Jeg er ansat med brugerbaggrund, men først og fremmest på grund af mine kvalifikationer, og jeg føler mig helt ligeværdigt behandlet. Der burde være mange flere arbejdspladser som den her, fastslår han.

Frank Gjerning Petersen

Af: Jane Gisselmann

Foto: Hanne Engelstoft Lund

Udsigten til en førtidspension blev afløst af drømmejobbet som IT-medarbejder i Regionspsykiatrien Silkeborg

tema: inklusion og arbejdsliv - region midtjylland...tema: inklusion & arbejdsliv psykiatri og...

Documents