tårnby kommune tosprogsvejleder
DESCRIPTION
Tårnby Kommune Tosprogsvejleder. 5. oktober. Program. Sprog i skolens fag – den sproglige dimension i fagene Arbejde med egne fagtekster Arbejde med ”sproglege”, som kan understøtte skolesproget og den faglige forståelse. Sprog i skolens fag. Fag består af sprog - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Tårnby Kommune Tosprogsvejleder
5. oktober
Program
• Sprog i skolens fag – den sproglige dimension i fagene
• Arbejde med egne fagtekster• Arbejde med ”sproglege”, som kan understøtte
skolesproget og den faglige forståelse
Sprog i skolens fag
Fag består af sprog
Sprog bliver sværere og sværere i løbet af skolen
Eleverne kan ikke lære dette sprog uden massiv undervisning
Kontinuumfra hverdagssprog til skolesprog
HverdagssprogMundtligt KonkretKontekstbundet----------------------------------------------------------------
Skole- og fagsprogSkriftsprogAbstraktKontekstreduceret
Sprogbrugssituationer
1. Se – den rører på sig. De der satte sig ikke fast, men de der gjorde
2. Vi opdagede, at nålene satte sig fast på magneten3. Vores eksperiment viste, at magneterne tiltrækker
visse metaller4. Magnetens tiltrækning findes kun mellem
jernmetaller
Genrepædagogik som et kvalificeret bud på faglig læsning
• Skolesprog – hverdagssprog• System/mønstre i teksterne – genrerne• Særlig måde at læse på• Særlig måde at skrive på• Vide i hvilke sammenhænge forskellige tekster indgår• At berette – at instruere – at argumentere – at
forklare – at beskrive informerende (Kilde: Halliday 2004 – An introduction to Functional
Grammer)
Beretningens tekststruktur
1. Trin – emne – overskrift2. Trin – orientering – hvem , hvad, hvor, evt.
hvordan og hvorfor3. Trin – begivenhederne: skridt for skridt i
rækkefølge 1. fase: begivenhed 1
2. fase: begivenhed 2Osv.4. Trin – kommentar
At instruere
1. trin: målet/resultatet 2. trin: ingredienser 3. trin: fremgangsmåde
1. fase: Handling 12. fase: Handling 2
osv. 4. trin: evt. kommentar
At beskrive informerende
• 1. trin: Fænomenet• 2. trin: Klassifikation i relation til overbegreb• 3. trin: Beskrivelse af dele i logisk orden –
underordning – klassifikation 1. fase: Beskrivelse 1 (indledning – eksempel –
definition) 2. fase: Beskrivelse 2 (indledning – eksempel –
definition)Osv.
At forklare
• 1. trin: Fænomenet• 2. trin: Klassifikation OBLIGATORISK
(rammen/baggrunden fx perioder, teser osv.)• 3. Begivenheder og forklaringer OBLIGATORISK
1. fase: Begivenhed 12. fase: Begivenhed 2
Osv.• 4. konklusion og konsekvenser
At argumentere
• 1. trin: Emnet• 2. trin: Standpunkt
1. fase: Status2. fase: Forudgribelse
• 3. trin: Argument1. fase: Argument 1 pointe – uddybning2. fase. Argument 2 pointe – uddybning
Osv.• 4. trin. Konklusion
Sprogligt fokus
• Processer – ”verber får ting til at ske”• Deltagere – ”fx personer”• Omstændigheder – hvornår, hvor, hvordan osv. • Forbindere – hvilke ord i en tekst forbinder
oplysninger, som er til gavn for forståelsen?
Et eksempel på lærebogstekstChe Guevara
• Han voksede op i Buernos Aires i Argentina. Han studerede medicin ved universitetet der og var politiske aktiv, før han på en rejse rundt i Latinamerika mødte en gruppe eksilcubanere i Guatemala. De var flygtet fra et oprørsforsøg mod landets styre, der blev ledet af den korrupte præsident Batista.
• Kilde: Ries, Olaf: I skyggen af terror side 9 – Ruth Mulvad 2009.
Processer
• Han voksede op i Buernos Aires i Argentina. Han studerede medicin ved universitetet der og var ikke politiske aktiv, før han på en rejse rundt i Latinamerika mødte en gruppe eksilcubanere i Guatemala. De var flygtet efter et oprørsforsøg mod landets styre, der blev ledet af den korrupte præsident Batista.
Deltagere
• Han voksede op i Buernos Aires i Argentina. Han studerede medicin ved universitetet der og var ikke politiske aktiv, før han på en rejse rundt i Latinamerika mødte en gruppe eksilcubanere i Guatemala. De var flygtet efter et oprørsforsøg mod landets styre, der blev ledet af den korrupte præsident Batista.
• (substantiver kan ”klædes på”)
Omstændigheder
• Han voksede op i Buernos Aires i Argentina. Han studerede medicin ved universitetet der og var ikke politiske aktiv, før han på en rejse rundt i Latinamerika mødte en gruppe eksilcubanere i Guatemala. De var flygtet efter et oprørsforsøg mod landets styre, der blev ledet af den korrupte præsident Batista.
Nominaliseringer
• Nominaliseringer(substantiver og adjektiver dannet af verber)Nominalgrupper:”Castros tanker om en revolutionær kamp i Cuba.”Tanker – tænkte (proces)Revolutionær – lave revolution (proces)Kamp – kæmpe (proces)”Castro tænkte på hvilken måde han ville lave revolution i Cuba
og på hvilken måde han ville kæmpe.”
At læse og forstå en fagtekst
• Et grammatisk fænomen kan få sætninger til at forsvinde vel at mærke uden at stryge sætningens indhold (pakke informationer). Det gør man ved at fjerne processerne det der holder sætningerne live. Afledningsendelserne –ing, -skab, -som, -else
• At skrive bliver til skrivning• At more sig bliver til morskab • ”Journalisten skriver en artikel” bliver til
”journalistens artikelskrivning”
Arbejde med egne fagtekster
Før-under-efter læseforståelsesstrategier
Før-strategierV-Ø-L Dette ved jeg… Dette ønsker jeg at
lære mere om…..Dette har jeg lært…
Rammenotatmens jeg læser - strategier
Fx udseende
FxLevevis/levested
Fx fjender
To-kolonne-notatermens jeg læser - strategier
Fx dyrets navn
Hvordan ser dyret ud?Hvad fortæller teksten?
Hvad fortæller billedet?
Hvad fortæller graferne?
Osv.
Osv.
Spørgehorisontefter jeg har læst - strategier
• Hvad har jeg fået ud af at læse teksten?• Hvad har jeg lært?• Har jeg en fornemmelse af at have forstået
teksten?• Har jeg fået det ud af læsningen, som jeg
burde?
Læsestrategier som kan understøtte læsningen for to-sprogede elever
• Forberede sin læsning• Foregribe• Overvåge• Stille spørgsmål• Finde sammenhænge• Drage konklusioner• Afklare• Visualisere• Tænke højt• Læse selektivt• Udvælge rigtig information• Fokusere på sprog• Fokusere på tekststruktur• Vurdere• Opsummere
Reciprokke læseundervisning – egnet til tosprogede elever
• Grundlæggende læsestrategier der får eleverne til i gruppe at reflektere over deres egen læseforståelse – hvor målet er, at eleverne får et metaperspektiv på læsningen og egen læring
• I forhold til læsestrategierne er det specielt ”at foregribe, at stille spørgsmål, at afklare og at opsummere”, der egner sig til den reciprokke læseundervisning.
Læseundervisningen
1. Læreren beskriver og forklarer for eleverne2. Læreren demonstrerer strategien for
eleverne3. Læreren og eleverne samarbejder om at
praktisere strategien4. Eleverne øver sig grupper under vejledning5. Selvstændig brug af strategien
At arbejde med egne fagtekster og undervisning
• Fremlæg, hvordan du havde tænkt dig at læse teksten + organisere undervisningen i din klasse for de andre i gruppen.
• Gruppens medlemmer kommer med ideer til, hvordan undervisningen yderligere kan understøttes ved hjælp af læsestrategier, modeller, ”sproglege” med mere. Ideerne kan også komme fra dvd´en den 20. september.
Hvordan arbejder I med:
• Forforståelse• Begrebsdannelse• Læsestrategier• Konkrete aktiviteter – (fx snorene i mat. 1.kl.)• Anskuelighedsaktiviteter• Undervisningens strukturering
Øvelser - sproglege
• Forskellige øvelser og lege, der understøtte det faglige og førfaglige beredskab
• Sprogleg er en form for leg, der består i at konstruere og eksperimentere med nye og uventede kombinationer og sproglyde, betydninger og bogstavkombinationer end de gængse muligheder i konventionel sprogbrug
Matematisk problemløsningHvordan arbejde med sprog?
Tak for i dag