1

JULI 201567

tema

2

Vi står midt i et paradigmeskifte i forhold til publikum. Aldrig har der været så stor adgang til vores film, og aldrig har det været nemmere for en film at forsvinde i mængden. Udfordringen er, hvor-dan en film gøres skarp nok til at række markant op i mængden af film og andre kulturtilbud, publi-kum bombarderes af. Hvordan gør man en film unik for publikum på en mere skarp og radikal måde end tidligere? Ja, udover ganske enkelt at tænke og skabe sin film mere skarpt fra start af, så har vi en ny opgave i forhold til filmens møde med publikum.

Når en ny filmaftale skal implementeres i støttevil-kårene, er det kutyme at branchens organisationer byder ind med forslag til hvordan. Men denne gang har vi valgt at hæve os op i helikopteren, da der er brug for at tænke grundlæggende nyt i forhold til lancering.

Danske Filminstruktører afleverede derfor i april en an-befaling til DFI angående lancering. Anbefalingen koster ikke flere penge, men foreslår tidligere udbetalt støtte, og fleksibilitet i støtteanvendelsen. Vi har i anbefalingen foreslået to ting:

1: Tidlig udviklingsstøtte til lanceringsstøtte Udviklingsstøtte til lancering skal kunne ansøges sammen med manuskriptudviklingsansøgning, og ikke først ved produktionsansøgning som nu. Den tidlige støtte skal være et redskab for instruktør, forfatter og producer til at bevidstgøre filmens potentiale på et tidligt stadie. Formålet

LANCERINGSSTØTTE OG KVALITETAf Christina Rosendal, Formand Danske Filminstruktører

”Deliver relationships and experiences! Not products”

Ted Hope, producer af The Ice Storm, Happiness, 21 grams og In the Bedroom.

DANSKE FILMINSTRUKTØRERNørre Voldgade 12, 2th 1358 • Kbh K. Tlf: 33 33 08 88 • Fax: 33 33 08 80mail@filmdir.dk • www.filmdir.dk

Ansvarshavende redaktørerMartin Strange-Hansen, Klaus Kjeldsen

RedaktionsgruppeMartin Strange-Hansen, Klaus Kjeldsen & Karen Bernheim

Design e-types & Sandra Odgaard

Tryk Glumsø bogtrykkeri A/S • Oplag / 800

Take udkommer 3 gange årligt.Take er både et informationsblad og et debat-forum for aktuelle filmpolitiske diskussioner Alle indlæg er velkomne

Næste deadline: 14. september

3

er, at styrke den strategiske tænkning omkring filmen, identificere filmens kraft, tematikker og publikum/communities. Der skal ikke være krav om medfinansiering udefra.

Hvad kan man søge støtte til? Man kan tilknytte en social media og marketing person. I samarbej-det mellem manusforfatter, instruktør og pro-ducer identificeres filmens hovedtematikker og man kan med udgangspunkt i disse udforme et idéoplæg til en kommunikationsstrategi og ska-be en tidlig brug af de sociale medier. Man kan finde nye samarbejdspartnere i forhold til at skabe dialog med publikum (mediepartnere, forskningsverden, undervisere mm.) og under-søge muligheden for at skabe lancerende under-visningsmateriale. Da Jagten (instr. Th. Vinterberg) skulle lanceres, udgav Aarhus Universitets forsker-gruppe Paradox et forskningsmateriale om børn og mandlige pædagoger i forbindelse med premieren.

Forslag 2: Lanceringsstøtte skal have et kvali-tetskriterium.I lanceringsstøtten skal der skabes incitament til at arbejde med at skabe kvalitet i filmens møde med publikum. Kvalitet kan være at skabe engagement og merværdi rundt om filmen. En produ-cent og en instruktør, der aktivt arbejder for at igangsætte en dialog med publikum og skabe mer-værdi rundt om filmen, skal have bedre vilkår end nu for at opnå yderligere lanceringsstøtte. På denne måde slipper vi af med en automatiseret støtte og tankegang. DR havde stor succes med brede temaet arv ud på alle deres platforme da ’Arvingerne’ kørte over skærmene. En film skaber mere værdi, hvis man styrker dens dagsorden-sættende, æstetiske eller tematiske princip i stedet for at man som nu ofte kun vinkler alle film efter modellen ’en god historie’ med ’kendte skuespillere’.

Danske Filminstruktører mener derfor ikke, at der skal tilføres flere penge til lancering. Vi mener, at de penge, der allerede findes skal omfordeles efter

en ny fleksibel struktur, der gavner filmen bedre. En ny lanceringsmodel skal øge risikovilligheden i den tidlige fase af en films tilblivelse, og den skal skabe incitament hos alle, der har noget på spil, også instruktør og producent, til at tage et større ansvar for kommunikationen af filmen. Det helt afgørende er, at vi får udvidet det nuværende kommercielle succeskriterie til at inkludere et nyt succeskriterie, der handler om kvaliteten af mødet mellem film og publikum.

Desuden mener vi, at muligheden for strategisk tænkning omkring filmen, som ikke er dikteret af et kommercielt succeskriterium, kan virke skærpende og inspirerende for instruktør og forfatters arbejde med at give en film kant. Alle film har ikke nødvendigvis gavn af denne nye tilgang til lan-cering, og ikke alle producenter og instruktører vil nødvendigvis kunne finde inspiration i det nye tankesæt, og dem skal der også være plads til. Andre film igen vil være båret af tydelige brands, og de har brug for at udnytte dette i deres lanceringskampagner. Der skal være plads til alle, til de mest forskellige muligheder.

Danske Filminstruktørers højeste prioritet er, at der skabes mulighed for alle slags film, og som distributionslandskabet ser ud nu, især dem, der ønsker at favne den nye digitale æra. Vi mener ikke, denne nye tankegang skal stå i modsætning til distributørens hårde arbejde med at få filmen til at sælge.

Mens DFI tygger videre på vores forslag, vil vi meget gerne høre fra alle medlemmer, som gør sig tanker om, eller har erfaringer med lancering. Henvend jer endelig til os i den kommende tid. På den måde kan vi tage jeres erfaringer med ind i vores dialog med DFI og de andre organisationer. Og helt sikkert er det, at den stak lowbudgetfilm, som er på vej, vil kunne gøre brug af en helt an-derledes og ny form for lancering.

Christina Rosendahl, formand.

4

LEDERaf Martin Strange-Hansen og Klaus Kjeldsen, redaktører

HOW LOW CAN YOU GO?På den nyligt overståede CPH Pix deltog 3 nye danske spillefilm i kam-pen om hovedprisen New Talent Grand Prix: ”Bridgend” af Jeppe Rønde, ”Limbo” af Anne Sofie Hartmann og ”Eliten” af Thomas Daneskov, hvoraf den sidstnævnte vandt hovedprisen.

5

Indholdsmæssigt er det tre meget forskellige film: Fra selvmords-epidemier i Wales, over dubi-øse lærer-elev forhold i Nakskov til en mani-pulerende emotionelt tom kunstner i et kunstner-kollektiv. Finansieringsmæssigt er de næsten lige så forskellige: Fra no-budget udenfor støtte-systemet, over spillefilm lavet i skoleregi til New Danish Screen’s blåstempling og professionelle regelsæt. Men en ting har de dog til fælles: Det er alle film indenfor low-budget kategorien.

Det nye filmforlig har som bekendt givet plads til en low budget satsning, på mellem 12-24 spil-lefilm i DFI-regi over de næste 4 år. Med budget-ter på max hhv 3 og 6 milioner er der tale om film med stramme økonomiske tøjler. Men begræns-ninger er gode kreative værktøjer. Så forhåbent-ligt vil de stramme tøjler, skabe produktionel nytænkning, stærke fortællinger og være kunst-nerisk frisættende.

HOW LOW CAN YOU GO?Vi har derfor i dette nummer af TAKE valgt at se på aspekter af lowbudget disciplinen. På erfarin-ger, råd, koncepter og medejerskabs-modeller.

Af tidsnød har vi desværre måttet udelade en artikel, om et aktuelt low-budget samarbejde mellem unge talenter, men forhåbentlig kommer dette ikke til at føles som en mangel.

Har du efter læsningen tørst på mere er nettet fyldt af blogs med do’s and dont’s når det kommer til low-budget film. I den henseende kan Linda Wendels blogindlæg ”Når mainstream bliver for smalt” på Ekkos hjemmeside også anbefales. Her gennemgår hun hands on sine overvejelser og de produktionelle vilkår ved tilblivelsen af sin spil-lefilm ”One-Shot”.

GOD FORNØJELSE, LAD BEGRÆNSNINGERNE INSPIRERE.

6

It is a one-sentence description of your story and it must contain the hero, villain, conflict and goal, and be universal and unique all at the same time. Low-budget films absolutely depend on great story concepts.

7

TIGHT FILMS

OG HIGH CONCEPTS

af Martin Strange-Hansen

Still fra Foca la casa muda, 2010

8

Det er ikke en kvalitet i sig selv at være billig. At gøre noget billigere, handler i det store og hele om at beskære og begrænse. Det er en øvelse i besparelser. Betragter man en filmproduktion i en regnemaskine- optik, er der de oplagte poster, der altid kan beskæres for at billiggøre produktionen: Holdstørrelse, optagetid, antal af locations, antal medvirkende, udstyr, nat/dag, postproduktion osv.En vellykket lowbudget film er ikke bare en almindelig film optaget billigt;

I 1992 afholdte Den Danske Filmskole et low budget seminar, hvor Mogens Rukov formulerede følgende: ”Which term should we use for this kind

of films? ”Tight Films” might be a good word, as

it suggests three elements: A tight budget, a tight

story and strict adherence to a fixed schedule. I

can’t find a better term. Cheap film or low-price

films would convey the wrong associations, as

our goal is to observe the strictures of economy in

making films of high production value –not cheap

films” (Filmskolens Low budget seminar, 1992)

Det ovennævnte er fra ”La Casa Muda” en Low budget gyserfilm fra Urugay. Med tre skuespillere, en location og kort optagetid er den et klassisk eksempel på en low budget film. -Og dog! Filmen er som nævnt angiveligt skudt i et langt kontinuerligt take. (At der er enkelte skjulte klip undervejs, skal ikke ligge den til last).

Dette filmiske koncept eller artistiske vision, skaber en komprimeret uhygge, som forstærker historiens enkle elementer: Et langt take, en ukendt ondskab og en pige med en lommelygte i et mørkt hus, hvor også vores udsyn i mange scener er begrænset af lommelygtens flakken. Som en usynlig skygge er vi, kameraet, tvunget til, sammen med den unge pige, at opleve de rædsler hun gennemgår over de næste 86 minutter.

Her vil jeg tillade mig at forlade ”La Casa Muda” for en stund, og gengive Wikipedias definition af en Low Budget film:

A low-budget film is a motion picture shot with

little or no funding from a major film studio or

private investor. (-Wikipedia)

LOW BUDGET ER IKKE BILLIGTDet er tankevækkende, at de økonomiske rammer er det fremmeste kendetegn, der benyttes til at beskrive low budget film. Det ligger ligefrem i selve navnet. Udelukkende at anskue en filmtype ud fra budget er en produktionel tilgang, som intet siger om filmenes indhold eller kunstneriske ambitioner.

Det er tankevækkende, at de økonomiske rammer er det fremmeste kendetegn, der benyttes til at beskrive low budget film. Det ligger ligefrem i selve navnet. Udelukkende at anskue en filmtype ud fra budget er en produktionel tilgang, som intet siger om filmenes indhold eller kunstneriske ambitioner.

En pige går hen over en mark med sin far. De styrer mod et forladt hus med brædder slået for vinduerne. En bil ankommer, det er husets ejer, som har hyret far og datter til at renovere det mørke hus. Han viser dem rundt i huset og har kun én formaning: ”I må ikke gå op på første sal”. Ejeren går og snart begynder det at pusle fra første sal. Gennem hele forløbet, har kameraet fulgt pigen i et langt sammenhængende take. Et take som (næsten) ubrudt fortsætter resten af filmen.

9

Rukov flytter fokus fra budgettet og laver i stedet begrebet ”Tight Film”. Det er en definition, som favner sammenhængen imellem præcision i historie, optagelsesform og production value. Som Mogens Rukov udtrykker ovenfor, så er målet at skabe film med høj production value – med andre ord - filmens koncept.

HIGH CONCEPTRidley Scott’s ”Alien” blev oprindeligt pitchet som high-concept: ”Jaws in space”.

Når vi taler om koncept og film, handler det oftest om high concept i Hollywood-termen, hvor en film kan forklares i én linje.

At high koncept-tankegangen ikke kun gælder forkromede Hollywood- produktioner, men kan være et uomgængeligt værktøj, når vi har at gøre med en Tight Film, beskriver manuskriptforfatter David Santos i sit indlæg på Zedfest.org ”8 secrets to writing a low budget screenplay”: ”Everybody has heard of high-concept. It is a one-

sentence description of your story and it must

contain the hero, villain, conflict and goal, and

be universal and unique all at the same time.

Low-budget films absolutely depend on great story

concepts. ….. (High concepts) convey the story in a

very clear fashion even before we get to the actual

story”. (Zedfest.org)

At et velfungerende koncept for lowbudget ikke kun handler om historie og manus, uddyber filmblogger og producer Duane Anderson på sin blog lowultralowandno:

“For no budget movies, “high concept” means

we can easily see the film’s tone AND how it can

be made for a small budget.” (lowultralowandno.

blogspot.dk)

Som eksempel fremhæver han filmen “Turkey Bowl”, hvis pitch lyder:“It’s about a bunch of friends who get together for

an annual football game. The film starts when they

walk onto the field, and it ends when they leave.”

(USA, 2011, ins: Kyle Smith)

Location, tidsrum og historie-arena, i én sam-menhængende sætning. Det er tight tænkt. Det er nemt at se, hvordan denne tæt tænkte arena, kan give brændstof til dramaet mellem karaktererne og samtidigt være filmisk tilfredsstillende.

Lad os vende tilbage til pigen i det mørke hus: Hun har hørt lyde ovenpå, og hendes far går derop for at undersøge dem. Hans skridt forsvinder op ad trappen. Skrig og tummel henover trægulvet kan høres, hvorpå der bliver stille. Hun kalder, men far svarer ikke. Med sin arbejdslampe holdt

Still fra Alien, 1979

10

prøvende frem for sig, begynder pigen at gå op af trapperne.

Kameraet er under hele forløbet blevet hos hende, så vi som tilskuere er lige så uvidende om, hvad der er sket ovenpå, som pigen. Efterhånden som hun langsomt når op til trappens top, indser vi, at heroppe henligger alt i mørke. Vi ser kun, hvad hendes flakkende lys falder på. Det - og pigens skræmte ansigt. Resten er skjult for os. Men vi er sikre på, at der er noget et sted i mørket, og det lange kontinuerlige take gør, at vi instinktivt mærker, at vi ikke kan slippe væk. Vi er bundet til at følge hende.

Filmens optagekoncept er en integreret del af filmens historie, samtidig med, at det giver filmen en distinkt stil, som ikke føles billig. Tværtimod, så opleves den verden, vi befinder os i, rig på detaljer, netop fordi kamera og lys lader store områder fremstå halvskjult, mens de detaljer, der træder frem for os er mangfoldige. Formen fremtvinger konstant kreative løsninger på at løse scenernes intensiverende dynamik visuelt.

FANTASI I STRAMME TØJLERDogme95 var et optagekoncept som havde den fordel, at de skabte begrænsninger, som fremtvang kreative og kunstneriske løsninger. Hvor dogme-reglerne kun i ringe grad beskæftigede sig med indhold, så affødte reglerne historier, som var båret af det, som Rukov allerede i ’92, beskriver som ”Fantasi i stramme tøjler”:

“Fantasy must be kept on a tight rein. That’s the

most important single factor. Before considering

the story, the sequence of events, peoples actions.

Even before the ideas. Nor is it enough to get an

idea, which can be slimmed down or made lean.

You have to sense the innate tightness which might

give birth to an idea.”

(Filmskolens low budget seminar, 1992)

Ifølge Rukov er det evnen til at ”tænke tæt”, som kan give kunstnerisk næring, og skabe et vellykket low-budget koncept. Og jo tættere vi tænker, jo mere nøgent, desto vigtigere bliver karaktererne og deres relationer som dramatisk drivkraft:“Fantasy thus always applies the simple rule

“Absence”. Whenever you omit something instead

of including it, you have achieved tightness. And

whenever any “greater” presence can be replaced by

a “lesser” presence, you also achieve tightness. This

applies to the number of actors, of days, the units of

technology, materials etc..” (Filmskolens Low budget

seminar, 1992)

Synopsen er (selvfølgelig) fra Quentin Tarantinos ”Reservoir Dogs”, en film hvor koncept og historie hænger uløseligt sammen. En på alle måder tight film –men det er Mister Blonde, Mister Pink, Mister White og Mister Orange som skaber en uforglemmelig film.

Still fra Festen, 1998

Still fra Resevoir Dogs, 1992

11

GREAT CHARACTERSSynops: ”Seks forbrydere som ikke kender hin-

anden på forhånd, har lige udført et juvelerkup

sammen. Men politiet var tippet og ikke alle er

sluppet helskindet væk. I en forladt lagerbygning

samles de seks en efter en, og efterhånden breder

mistanken sig om, at en af dem er politistikkeren,

som er skyld i, at alt er gået galt. ”

Synopsen er (selvfølgelig) fra Quentin Tarantinos ”Reservoir Dogs”, en film hvor koncept og historie hænger uløseligt sammen. En på alle måder tight film –men det er Mister Blonde, Mister Pink, Mister White og Mister Orange som skaber en uforglemmelig film.

Manuskriptforfatter Duane Anderson skriver i sit indlæg “8 secrets to writing a low budget screenplay”: ”If you are forced to write low-budget scripts you

are forced to write insanely great characters. If

you don’t? Nothing can save you. No CGI or slick

marketing campaigns will help.” (zedfest.org)Med andre ord: Når vi ikke har råd til effekter, så har vi altid menneskets drifter –verdens farligste våben.

Santos fortsætter:”In the low-budget world, the

characters, especially the lead, must be crazy good.

I have a huge checklist of things I go through, when

I create characters to insure they’re up to the task.

So believe it or not, writing low-budget scripts

actually forces you to become a better writer.”

Interessante karakterer bliver i os lang tid efter, at adrenalinsuset fra big budgets eksplosioner er døet ud. Det er karaktererne og deres handlinger, vi husker.

A QUESTION OF ATTITUDELad os til slut vende tilbage til vores pige i det mørke hus. Efter 86 minutter har kameraet fulgt hende tæt. Hun er gradvist blevet mere og mere skræmt og har opdaget en mørk hemmelighed på første sal. Oversmurt af blod går hun i morgenlyset væk fra huset.

Til trods for det gennemtænkte filmiske koncept, har vi ikke lært hende at kende som en egentlig karakter. Hun er ”en filmkarakter”, altså en karakter hvis skæbne det er at drive historien, men som ikke udstyres med facetter, som ligger ud over den dramaturgiske opgave. Derfor bliver filmen, (i undertegnedes optik), trods sine store kvaliteter, ikke for alvor mindeværdig.

Så lad os summe op: En ”tight film” med et gen-nemtænkt koncept, som indbefatter historie, optageform og location, kan anspore til kreativt og filmisk overskud, da det flytter focus fra budget til indhold og kunstnerisk vision. Samtidig kræver en ”tight film” fantasi i stramme tøjler, hvilket skærper vigtigheden af interessante karakterer og dynamik i deres indbyrdes relationer.

Men først og fremmest handler det, som Mogens Rukov skriver, om kunstens og branchens evne til at tænke nyt: “The low budget concept is not just a matter of

technique –neither narrative techniques nor pro-

duction techniques. Essentially, it is a question of

attitude, an approach towards the art or science

of telling a story. In some cases, it will require a

reassessment of the ways of tackling film work.

Possibly in all cases.”

(Filmskolens low budget seminar, 1992)

Still fra Rukov på sporet af den tabte tid, 2004

12

TAKE har samlet nogle erfaringer fra den hjemlige filmscene, hvor der gennem tiderne er gjort mange og forskellige erfaringer. Det er nedslag i historien, ikke alle er low budget, ikke alle er med, men der er eksempler på, hvad der kan gøres, når man ikke kan få enderne til at nå sammen på den film, man står med.

TIDENS NAIVITETPå intet tidspunkt har det været let, at få skaffet finansiering til sin film, det ved Anders Refn alt om. Han fortæller om nogle af de film, som han var med på fra dengang i 70erne og fremefter.

I 1976 instruerede Anders sin første spillefilm, 'Strømer'. Han havde med egne ord: “Øvet sig ret meget før sin første spillefilm og var klar til at styre maskineriet.” Ligesom på andre film var det heller ikke til at skaffe hele finansieringen til den, DFI var inde med noget af finansieringen, resten skulle findes. Og da der ikke var andre, som ville gå ind, måtte de selv. Sammen med Erik Crone, filmens producent, lavede han et konsortium, hvor de delte rettigheder og risici. De gik i banken efter det, de manglede til filmen og fik et lån. Filmen blev som bekendt en succes, så der var ikke problemer med at indfri de lån, som de havde optaget for at kunne lave filmen. Så det var god karma.

Et par år før havde Anders været med som en af manus forfatterne på Flemming Quist Møllers "Prins Piwi". Den havde premiere i 1974. Det var en af de erfaringer, han havde med sig til Strømer. Heller ikke Prins Piwi havde penge nok til at blive filmet. Derfor slog man sig sammen og dannede i tidens ånd en kollektiv fond, hvor alle der arbejdede på filmen havde aktier i, den i forhold til det arbejde, som man lagde på filmen. Modellen var, at man fik lige løn i forhold til den tid, man arbejdede på produktionen. “Det førte til en masse skænderier”, som Andres husker det.

I de knap en million sider, Google foreslår på søgningen Low Budget Film Forum, er der med garanti ingen begrænsninger i kreativiteten på modeller til at få finansieret den film, man står med. Ingen mangel på gode ideer på forretningsmodeller. Blot er der ikke en enkelt gennemprøvet model, som bare virker. Der er mange erfaringer, men ikke noget enkelt svar.

EN MODEL?af Klaus kjeldsen

13

Still fra Udenrigskorrespondenten, 1983

14

Ligesom på mange andre af de film, som blev lavet dengang, krævede Nordisk Films laboratorie, at der var en personlig hæftelse for deres arbejde. Det var derfor tvingende nødvendigt, at der skulle mennesker i biografen for at indfri den slags lån. På Prins Piwi havde man ikke fået tænkt modellen godt nok igennem, men kun på, at filmen ville blive en succes ikke på, at den gik dårligt. Og det gjorde den, så alle hang på deres fælles selskabs underskud og kunne tænke tilbage på optagelserne, hver gang, de skulle i banken med et afdrag. “Det var den naivitet, som 70erne var fyldt med. Man var ung og usårlig.” fortæller Anders og fortsætter” Det var også en tid der var fyldt med stor af generøsitet og kærlighed til projekterne man var med i. ”

SAMSON OG SALLYJannik Hastrup var sammen med en masse engagerede og dygtige filmfolk godt i gang og ret tæt på afslutningen af Samson og Sally, da de løb tør for penge, så det sidste arbejde på filmen ikke kunne gennemføres. Hverken DFI eller Nordisk, der var med i kraft af deres laboratorie, ville gå ind med flere penge. Der manglede lidt for, at man kunne få lavet det sidste grafiske arbejde på filmen og kun. På holdet var der enighed om få gjort Samson og Sally færdig og klar til det lange liv, som den har haft og stadig har. Derfor besluttede alle at arbejde gratis det sidste stykke tid.

For ikke hele tiden at skulle diskutere og skændes om hvem, der gjorde hvad og hvorfor, så blev der lavet et point system, hvor alle der arbejde gratis på filmen var med. Man fik point efter en fordelingsnøgle, som tog hensyn til tidsforbrug og som afspejlede den forskellighed i funktionerne, der er på en filmproduktion. Dog lå vægtningen på tidsforbruget mere end funktionen. Der blev dannet et interessentskab, hvor værdien af de point man optjente, blev lagt ind i. I hele processen var der en gennemsigtighed i alt, hvad man gjorde og hvad man gik med til.

Hvert år siden da, har man kunnet tage fordelingsnøglen frem, når rettighedspengene fra Samson og Sally går ind på kontoen, og så udbetale efter den. Da filmen gik og stadig går godt, bliver der stadig udbetalt penge til dem, der var med tilbage i begyndelsen af firserne.

Efterfølgende på Strit og Stumme, Jannik Hastrups næste spillefilm, var der fra begyndelsen simpelthen ikke penge nok. Derfor blev det foreslået, at hver i sær kunne investere i filmen med et kontant beløb. Det slog dog ikke an på samme måde, som på Samson og Sally. Man kan lettere indskyde sin arbejdskraft i et projekt, men at hente pengene op fra lommen, kan være svært for de fleste.

BABYFILMLinda Wendel var langt i udviklingen af BABY i starten af 0erne. DFI havde givet manus støtte og filmen havde været gennem en udvikling, da stikket blev trukket fra DFI. Næste skridt så ud til at være, at lægge filmen med, og alligevel besluttede Linda Wendel og holdet, at de ville lave filmen på trods af afslaget.

I sin bog "Film Noter" fortæller Linda Wendel om den dag, hvor hun sammen med Jesper Christensen og Ulrich Thomsen startede Baby Film. “En dag hvor Jesper, Ulrich og jeg var samlet, foreslår jeg kækt:

“Det var den naivitet, som 70erne var fyldt med. Man var ung og usårlig.” fortæller Anders og fortsætter” Det var også en tid, der var fyldt med stor af generøsitet og kærlighed til projekterne, man var med i.”

15

Vi kan da bare producere den film selv, det kan da ikke være så svært.” Hver især lagde de ti tusind kroner og deres arbejdskraft i filmen. Det var selvfølgelig ikke nok, men det lykkedes for dem at få lavet et ApS, så de kunne komme videre og få lavet filmen i lowbudget budget, måske endda No budget.

I sin bog advokerer Linda Wendel for vigtigheden af, at der i det produktionslandskab findes selskaber, som ikke er underlagt en benhård markedsøkonomi, at der er så mange indgange som muligt for at skabe sin film lige. Hvor skulle de skæve og underlige film ellers finde steder at blive? Film der kan realiseres for små budgetter, som alligevel tilgodeser at alle involverede kan få en rimelig løn.

HUSHOLDNINGSØKONOMIDet er en anderledes model, som Jørgen Leth arbejder med. En af grundtankerne er det, som han ofte kalder "filmens husholdningsøkonomi". “Jeg er meget optaget af det, man kalder husholdningsøkonomi. Det betyder at instruktøren hele tiden er informeret om forbruget af penge. Ligeså informerede som producenten, eller også selv er producent,” forklarer han. Man har et begrænset budget til sin rådighed og sørger for at passe filmen til efter dette, og sørger for at alle kan følge med i forbruget af penge.

Han har som oftest selv væretproducent på sine film, ligesom han har arbejdet med produktions-selskaber. Det sidste har ikke altid været et let samarbejde. “For de er ikke altid interesseret i, at man sigter på en billig produktion, få udgifter og at man reducerer udgifterne. Det er de ikke altid interesserede i. Det er jo polemisk det her. Det er kedeligt, at producenten vil have, at det skal være dyrere end, man selv synes, det skal være. Det er et problem, hvis der er en modstilling mellem instruktørens lyst til at lave noget, der er enkelt og så producentens ønske om, at man kan få et budget, der er stort nok til at man kan få ekstra støtte.” Løsningen kan være at lave sit eget selskab for, som han siger: “Det er jo noget pjat det der med at instruktøren ikke selv kan lave et selskab og styre sin film. Det kan jo tit være den rigtige løsning. Det er naturligt at have sit eget selskab.”

Så er vi tilbage ved ideen om husholdningsregnskabet, som han anser for at være meget bedre. At man helt primitivt har et regnskab, som man kan arbejde med og hvor alle er indviede i moralen i at spare penge. Og at instruktøren føler sig så ansvarlig, at instruktøren skal vide, at han får noget for pengene, at han ikke bare slipper grebet om at filmen skal være, som han vil have det, og ikke som producenten helst vil bruge pengene. Deri ligger meget af mulighederne for at arbejde med lowbudget: “Man får en klump penge. Det er det, man har og det skal man prøve at få noget ud af. Det er en udfordring. Der er for meget klynkeri, så er der ikke råd til det og det. Men det er da en fordel.”

Deri ligger der selvfølgelig en begrænsning, men det er blot en anden og udfordrende spilleregel for Leth: “Jeg kan godt lide, at nægte mig selv noget, at sige det vil jeg ikke. Jeg vil ikke have alle de muligheder til rådighed, jeg vil hellere begrænse mig. Det handler om at strække pengene. Her kan jeg strække det uden at miste visionen af syne, ikke at give køb på det vigtige så at sige. Det er vigtigt, at instruktøren går forrest, han må jo gå forrest, det er hans projekt, der skal realiseres.”

“Man får en klump penge. Det er det man har og det skal man prøve at få noget ud af. Det er en udfordring. Der er for meget klynkeri, så er der ikke råd til det og det. Men det er da en fordel.”

16

Still fra Samson og Sally, 1984Still fra Strømer, 1974Still fra Prins Piwi, 1974Still fra Baby, 2003

17

EN GRUNDMODEL?Malene Vilstrup har overvejet muligheden af at lave en form for grundmodel, som man kunne bruge, når man vil gå ind i de lowbudget film, som sikkert er kommet for at blive. En model som kan videreudvikles alt efter, hvilken film det er.” Så man ikke skal starte forfra hver gang, så man ikke lige pludselig opdager et eller andet, der ikke er taget højde for, noget som er gået galt, hvor det blot viser sig at være misforståelser, uvidenhed eller en juridisk klemme, man er kommet i. Alt muligt som gør folk nervøse, når de skal investere deres arbejde i en film. En model som kan udveksles og som kan udvikles med de erfaringer, som kommer, hvad enten de er gode eller dårlige. Hvis man kan hjælpe det på vej nu, hvor det er blevet etableret, at der skal laves en hel bunke lowbudget film,” siger Malene.

Det er noget, som bliver gjort på kortfilm hele tiden og nu når man går i gang med spillefilm, og når folk går med på et projekt, så er det instruktørens projekt. Det er ham, der skal undfange den, mens andre går med på den. Det er vigtigt at finde nogle rammer, så man undgår misforståelser og uvidenhed. “Man må sørge for at gøre det ordentligt. Det er jo ikke deres projekt, men de vil godt være med på de vilkår, der er opstillet. Der skal være en logik som er klar for dem, der er med på at lægge deres arbejdskraft ind i filmen. Frivilligheden er en goodwill, så hvis der spilles med lukkede kort, er der helt klart ballade forude. Så det skal gøres ordentligt. En gennemsigtighed i måden man går ind i et sådant projekt på,” siger Malene. Det er det en model kan være med til at finde ud af for alle, der godt vil lægge deres arbejde ind i en film.

I det mindste kan man snakke med nogle folk, måske jurister, som kan være med til at lokalisere faldgruberne. “Vi er jo nogle kvajpander os instruktører, vi går efter den store passion og det med småt, det gider vi ikke læse. Hvis man får den slags hjælp, så bliver det mindre skræmmende for alle at gå ind i den slags projekter. Så kan det lade sig gøre at tænke, og skrive sådanne film” fortsætter hun og fortæller, at hun selv er i gang med at omformulere en tidligere ide til et lowbudget projekt på en opfordring af sin producer. Det har givet ny energi til projektet at se det ind i en ramme, hvor en begrænsning i budgettet tænkes ind fra start af. “Det tager jeg som en gave, og så må vi se om det bliver til noget,” slutter Malene Vilstrup.

CREDONu er alle film, og den måde de bliver skabt på helt forskellig, så man er nødt til at opfinde den dybe tallerken hver eneste gang for, at få noget som passer netop til dén produktion. Men man kunne måske skele til hinandens tallerkner og se hvordan det kan gøres, og så måske ud fra det få en model af den slags, som Malene Vilstrup efterlyser, som man kan tænke over, før man tager vejen hen til banken, slider ens dankort op eller overtaler kolleger, venner og familie til at give et nap med eller lægge nogle penge i ens næste film.

Frivilligheden er en goodwill, så hvis der spilles med lukkede kort er der helt klart ballade forude. Så det skal gøres ordentligt. En gennemsigtighed i måden man går ind i et sådant projekt på.

18

IF OUR AIM IS THE FAR MORE EXTENSIVE PRODUCTION OF MORE SUCCESSFUL, BETTER FILMS WITH BROAD PUBLIC APPEAL, WE WILL HAVE TO EXAMINE THE FOLLOWING ASPECT:

THE FILM INDUSTRY MUST PROVIDE ITS OWN SOLUTIONSArne Bro fra Low Budget,

The National Film School of Denmark 1992

1Do low budget films require more sex? Do their leading characters have to amoral?

2What is the script work for a Low Budget Film like? Are

there rules governing the num-ber scenes, actors, locations?

3 Which working methods

should a director employ if he is to establish unbroken contact with his audience? Stubble on

his chin, or a dinner jacket?

4Is there more "psychology" in Low Budget Films or merely a

more economical use of camera angels?

5 Do Low Budget Films have a

different type of ethics and aes-thetics than expensive movies?

Are there different kinds of production values?

6 Does the marketing of the

classic low budget film involve different mechanisms from

those in more expensive type of film? Are scandals a 'necessary

ingredient?

7Should backers be present

during shooting? Do we have producers with the "right" pub-

lish-ing flair for these film types?

8Can a production company im-plement a strategy for a greater

range of genres, and what means exist for measuring

audience responses - PIORO TO the of the box office?

9Would Low Budget Films have

different ways of making an impact if the major production

companies began using this form of production?

10 If Low Budget Films - with

exceptions, naturally - turn out to be the right way forwards,

how do we coordinate the new strategy so the "successes" will

not stand alone?

11Is it possible to build up a far closer dialogue between the

production and dis¬tribution functions?

12Can we build up a new produc-tion structure without regard

for the cumbersome state subsidy system?

19

Arne Bro

I foråret 1992 blev der afholdt et seminar på Den Danske Filmskole Low Budget. I den anledning blev der lavet et kompendium, som indeholdt en række tekster, der for-søgte at undersøge og definere, hvilke rammer eller betingelser der kan skabes low budget film under. Seminarets pitch var: Hvordan kan man reducere omkostningerne uden af ofre filmskaberens æstetiske og kunstneriske ambitioner.TAKE har af Arne Bro fået lov til at genoptrykke noget af hans tekst fra kompendiet A New Production and Distribution Structure.

20

ERFARINGER FRA

af Nanna Mailand

Før det nye filmforlig, var New Danish Screen Go-To støtteord-ningen, hvis man ville lave en low-budget film inden for støtte-systemet. Med 12 år på bagen har New Danish Screen derfor op-samlet en del erfaringer med produktioner på smalle budgetter.I 2011 bad Danske Filminstruktører New Danish Screen om, at samle nogle af de erfaringer. NDS-producer Nanna Mailand sendte en beskrivelse til os af de erfaringer, som de havde gjort sig om arbejdet med film med lave budgetter. Vi takker Nanna for de gode tanker, som fortsat er relevante i dag, og viderebringer dem her.

21

PRODUKTION SET-UPDer udarbejdes ofte regler for de enkelte film, her nogle eksempler:

◊ Prelight af locations, hvor lyset ikke skal ændres undervejs.

◊ Lejrskole tankegang = lille hold, hvor hver i sær varetager flere funktioner

◊ De kreative kræfter på holdet er ofte engagerede og medtænkende i produktionen fra starten. Det

være sig fotograf og scenograf til komponist og visuelle effekt supervisor.

◊ Hvis der optages væk fra Kbh. gøres der brug af lokale både som medvirkende og på holdet.

◊ Casting bliver brugt som forberedende readings og manus bliver rettet til i forhold til hvad der virker.

◊ Der tænkes i ’gaver’. Får man noget gratis til filmen i form af f.eks. location, dér kan udnyttes og blive

en integreret del i filmen.

◊ Production value bliver nedprioriteret for at kunne fokusere og opprioritere historien og skuespillet.

◊ At finde de(n) rigtige location er ligeså vigtigt som at finde de rigtige spillere.

Dér, hvor reglerne er lykkedes, har instruktøren været meget aktiv i prioriteringen af de kreative valg og

deltaget aktivt i produktions- og budgetlægningen.

BUDGET OG FINANSIERING◊ Budgettet lægges ud fra filmens behov i stedet for tidligere filmskabeloner.

◊ Der fokuseres på at optimere de midler man har (og er sikret) i stedet for at søge yderligere finansiering.

◊ Der forhandles ofte omkring udstyr og post faciliteter

HUSKERÅD◊ Producer og instruktør skal være involveret sammen fra starten af projektet.

◊ Små budgetter kræver stor forberedelse – det giver fleksibilitet på optagelserne.

◊ Lave budgetter giver ofte større kunstnerisk frihed.

◊ Fokuser og prioriter hvad der er vigtigt for at filmen lykkes og historien forløst.

◊ Fokuser ikke på markedet og dets krav, men på at lave den bedst mulige film.

◊ Ikke alle film egner sig til at være lowbudget. Hvis der ikke er en følelse af overskud ved produk-

tionstart, bør man genoverveje konditionerne filmen bliver lavet under.

◊ Prioriter klipningen højt.

Der er ikke tale om et regelsæt eller det der kunne ligne, men et koncentrat af erfaringer, som

måske kan inspirere.

22

Er du skingrende skør, far? Det var pitchen, Kathrine Ravn Kruse havde, da hun for tre år siden startede på sin debutfilm Mig og Min Far – Hvem fanden gider klappe? Nu står hun med den færdige film og en

lang række erfaringer med at finde penge til den.

EN SLAT ER OSSE ET SKUB af Klaus Kjeldsen

–

Still fra Mig og min far - hvem fanden gider klappe?, 2014

23

Penge til at lave film for er ikke lette at komme i nærheden af. Især når det er den første, man er i gang med. Sådan var det også for Kathrine Ravn Kruse, da hun startede Mig og min far - hvem fanden gider at klappe?.

Siden hun blev færdig på Film- og medievidenskab i 2010, har det været hendes mål at arbejde med dokumentarfilm. Dog var det ikke nok, så den uddannelse blev efterfulgt af et semester på Directing the Documentary på New York School of Visual Art. Det var her, hun udviklede ideen til filmen.

I efteråret 2011 vender Kathrine kameraet mod sin alkoholiserede far Palle. Ikke for at redde ham eller bebrejde ham, men som et forsøg på at finde en ny måde at rumme ham på, og være sammen med ham på, før det er for sent. "Jeg begyndte at lave filmen kort efter, jeg kom hjem fra New York, hvor ideen var blevet udviklet efter jeg vandt DR og CPH DOX talentpris, og så var det lige for at fortsætte med den."

Derefter søgte Kathrine legatudvalget ved første uddeling i 2012. Hun kendte ikke noget til det, men hendes producere Mille Haynes og Mathilde Hvid Lippmann, gjorde hende opmærksom på, at der muligvis kunne hentes en støtte til at komme videre med her. Det blev i første omgang til et afslag: "Det er jo ikke sjovt at få et afslag, og dem får man jo rigtig mange af. Det første er ikke særligt rart. Jeg tog det selvfølgeligt meget nært i starten." Hun sad tilbage med en følelse af, at det hun kom med, var vildt dårligt og var ret så drænet ovenpå afslaget.

"Man skal ikke tage det for personligt. Det positive ved et afslag er, at man revurderer sit projekt, se om det man er i gang med, er i orden, om det skal i en anden retning. Der er selvfølgelig også en grænse for, hvor lang tid, man kan det. Men jeg ville lave den her film, den er meget personlig, som jeg havde tænkt på i mange år. Der er dog ingen grund til ikke at blive ved og prøve igen og igen."

Senere i 2012 søgte hun igen blankbåndmidlerne. Denne gang med mere held. "Det var sådan set første gang, vi fik noget til projektet, ud over den pris jeg selv havde vundet på CPH DOX. Så det var rigtigt fedt at få et legat anden gang. Vi søgte 18.500 og fik 13.000 kr. Og det var de første penge, der kom, og det be-tyder, at man kan komme videre, få lavet noget ordentligt til at vise til andre, der skal financiere filmen."

At få nogle penge herfra er en opbakning fra kollegerne fortæller Kathrine. " Det gode er at det mentalt er rigtigt fedt at få, fordi når man har fået afslag, er det så fordi projektet ikke er godt nok, eller fordi man er ny i branchen? Så når man får støtte, så er det en det også en støtte til at kæmpe videre, for der er noget andre end én selv tror på. At andre kan se det og det gav helt klart et skub videre. Det er klart, at man skal have flere penge for at lave filmen, men så har man den slat, der gør, at man har noget at vise til andre." Og det er vigtigt, at det falder på et tidligt tidspunkt, så man har noget at kunne gå videre med.

Det fik Kathrine i gang med nogle optagelser, så hun kunne komme videre. Det blev til støtte fra DR, mens ingen af DFIs konsulenter kunne se noget i projektet. Først da filmen var optaget, fik Mig og min far - hvem gider at klappe færdiggørelsesstøtte fra Filmværkstedet.

".. Der er dog ingen grund til ikke at blive

ved og prøve igen og igen."

24

Filmen har nu fået sit eget liv, gode anmeldelser, vundet en Robert og sidst har den fået Billedbladets TV pris. "Dèt der er fedt, når man har fået lov til at lave en film, at se hvor svært, det kan være at få støtte og så opleve på den anden side, at den opnår at få god støtte. Og det ender med at blive en film der kan klare sig." fortæller Kathrine. Så slatten fra blankbåndmidlerne har gjort deres til at få en god film frem og på lærredet.

Nu er den næste film i tankerne, og "Presset ligger på én selv og øvelsen er ikke at tænke på den svære toer Ikke at den skal slå den første, men i bund og grund, at det endnu engang, er en vigtig fortælling for én selv, noget som man brænder for. Så det er der, jeg skal hen med den næste film." fortæller Kathrine til sidst i vores samtale.

Kathrine Ravn Kruse er uddannet på institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet i 2010 med speciale i dokumentarisme på nettet, samt på School of Visual Arts i New York, 2011. Hun har arbejdet som tilrettelægger på det danske produktionsselskab MONDAY.

Instruktør: Kathrine Ravn KruseProducere: Mille Haynes og Mathilde Hvid LippmannProducent: Made in CopenhagenFotograf: Kathrine Ravn KruseKlipper: Nanna Frank MøllerLyd: Sune KaarsbergMusik: ColleenGrafik: Aga Paulina MlynczakProduceret i samarbejde med:DR, DFI / Filmværkstedet, Undervisningsministeriets udlodningsmidler og Danske Filminstruktører

I dette nummer af TAKE og i fremtidige vil der være en række korte præsentationer af nogle af de mange instruktører, der har nydt godt af Blankbåndsmidlerne, som legatudvalget strør om sig med tre gange årligt. Den første instruktør vi taler med er Kathrine Ravn Kruse, hvis første film er Mig og min far - hvem fanden gider at klappe?

"Det der er fedt, når man har fået lov til at lave en film,

at se hvor svært, det kan være at få støtte og så opleve

på den anden side, at den opnår at få god støtte. Og det

ender med at blive en film der kan klare sig."

25

Stills fra Mig og min far - hvem fanden gider klappe?, 2014

26

I dette TAKE starter vi en række præsentationer af Danske Filminstruktørers nye medlemmer. Vi ønsker, at skabe bedre kendskab blandt medlemmerne og starter med en præsentation i TAKE af de medlemmer, der er blevet medlem i 2014 og 2015. Senere vil vi udvide kendskabet i medlemskredsen og vi arbejder derfor på en præsentationsrunde af alle vores instruktører bl.a. på vores hjemmeside og på Instagram under titlen ’Ugens medlem’. Det kommer I til at høre mere om. I denne omgang er det blevet til en samling meget forskellige præsentationer. Vi har stillet de samme fire spørgsmål til alle:

◊ Hvad er din baggrund for at lave film – er du uddannet, autodidakt eller noget helt tredje?◊ Hvorfor er det vigtigt for dig at lave film; hvad driver dig og hvilke historier vil du gerne fortælle? ◊ Arbejder du på noget lige nu, og hvad har du tidligere lavet? ◊ Hvad vil du bruge Danske Filminstruktører til?

Hvert medlem har grebet spørgsmålene forskelligt an og det er blevet til nogle interessante og kreative besvarelser, som er et godt billede på den mangfoldige medlemsskare, som vi i Danske Filminstruktø-rer repræsenterer.

MØD DE NYE MEDLEMMER

27

Christian Tafdrup Jeanette Nørgaard

Joshua OppenheimerMarie Grathø SørensenKaren Stokkedal Poulsen

Rune RybergKim Lysgaard Andersen

Lea Hjorth MathiesenMichael Graversen

28

Rune Ryberg - medlem siden 5/11 2014Rune Ryberg beskæftiger sig både med tegneserier og animationsfilm. I september 2014 debuterede han med den anmelderroste tegneserie Gigant udgivet på forlaget Forlæns. Et år efter, udgives den nu i USA på AdHouse Books. Gigant er desuden nomineret til Ping prisen 2015 i to kategorier: Bedste danske debut & Bedste Børne/Ungdomstegneserie.

Når han ikke laver tegneserier, skriver og udvikler Rune animationsfilm. Rune er uddannet anima-tor fra The Animation Workshop, Viborg og har arbejdet på adskillige danske kortfilm og tv-serier, blandt andet Robert-pris vinderen Sort Kaffe & Vinyl af Jesper Bernt og Våbenbrødre instrueret af Cav. Bøgelund.

Marie Grahtø Sørensen - medlem siden 7/4 2014Min baggrund for at lave film? - Jeg har gået på Super16.Det, der driver mig er vrede og unge kvinder. Jeg elsker at skabe farverige universer, som regel med en coming of age-fortælling med teenagepiger.Jeg har lavet tre kortfilm på Super16: DAIMI, Lækre til vi dør og TEENLAND. Lige pt sidder jeg og skriver på TEENLAND som spillefilm, støttet af Nordisk film og TV fonds initiativ Nordic Genre Boost.Jeg vil bruge foreningen til at få hjælp til de praktiske ting, jeg ikke forstår.

Michael Graversen - medlem siden 5/11 2014Michael er uddannet dokumentarfilminstruktør fra National Film and TV School i England. Hans afgangsfilm, og portræt af et dansk børneasylcenter, Ingenmandsland, blev udtaget til IDFA og 25+ internationale filmfestivaler, hvoraf den vandt priser i Hamborg, Tehran og Beograd.

Han er blevet nomineret til Liv&Død Prisen for filmen "Den sidste nattevagt" og har lavet den po-etisk eksperimentale "An Anxious Mind", der blev udtaget til Australien International Experimental Film Festival. Tidligere har han instrueret ”Jorden er giftig”, som blev vist på bl.a. CPH:DOX.

Michael arbejder for øjeblikket med sin feature doc "Drømmen om Danmark", som har fået udvik-lingsstøtte fra DR1 og DFI. I filmen følger han en ung uledsaget flygtning fra Afghanistan over flere år - fra afslag i Danmark, under jorden i København og videre til Italien."

Karen Stokkedal Poulsen - medlem siden 5/5 2014Jeg ville lave film, siden jeg så Lars von Triers film som ung teenager. På underlig vis hang det uløse-ligt sammen med at lære om politik. For mig var film politiske. Derfor startede jeg på statskundskab i København efter et år på EFC i Ebeltoft. Et splittet sind mellem film og politik (statskundskab viste sig at have relativt lidt med film at gøre) fik mig til at prøve at lave dokumentarfilm. Jeg startede på

29

MA in Screen Documentary i London og kastede al min kærlighed på feltet og har siden lavet mine egne dokumentarfilm. Min første film var et karakterportræt af Villy Søvndal i en proces, hvor han gjorde sig klar til at komme i regering. I 2013 havde jeg release på min første internationale doku-mentar The Agreement (Forhandleren), som er en observerende og karakternær film om en freds-forhandlingsproces. Lige nu arbejder jeg i Burma på en film om Aung San Suu Kyi og det kommende valg og forhåbentligt det magtskifte, som landet står foran.

Jeg synes, det er vigtigt med en instruktørforening, hvor vi på tværs kan dele erfaringer og bakke hinanden op i det arbejde, vi laver og de udfordringer, vi kæmper med. En stærk organisation facili-terer gode forhold for alle og et mentalt fællesskab, som jeg synes er vigtigt at støtte op om.

Jeanette Nørgaard - medlem siden 7/9 2014Uafhængig filminstruktør og ejer af Viborg baseredede OnBird studio, www.onbird.com, www.tant-ratic.com

Jeg er autodidakt instruktør med en baggrund som karakteranimator. Jeg er uddannet fra The Ani-mation Workshop i Viborg i 2009, hvor jeg instruerede afgangsfilmen Leitmotif. Siden har jeg lavet kortfilmen Hund i Himlen, og udvikler i øjeblikket på et mørkt urbant fantasy projekt, Tantratic, som skal realiseres som tegneserier, kortfilm og på sigt som animeret spillefilm.

Jeg arbejder for tiden med historier om hvordan ambition og magt kan forrykke et individs moralske standpunkter. Omkring dette ligger en fortælling om et samfund, hvor folks evne til at respektere og tage sig af sig selv undertrykkes af en ældgammel naturkraft, så de ukritisk arbejder sig selv ihjel, for et formål de for længst har glemt.Animationsmediet har en lang tradition for at blive brugt til børneunderholdning, men jeg ser et kæmpe potentiale i mediet som udtryksform for fortællinger til alle aldre. Mystik og fantasi kan for alvor udforskes og udtrykkes i tegnede universer, hvor naturlovene let kan ophæves, og drøm-meagtige sekvenser smelte sammen med mere hverdagsbaserede scener. Et af mine mål, er at lave animerede film til voksne, hvor mørke fortællinger om eksistentielle temaer udfoldes i fantastiske og syrede universer.

Jeg blev medlem af Danske Filminstruktører for godt et halvt år siden, og har indtil nu haft fornø-jelse af den juridiske bistand, der tilbydes samt indblik i de politiske debatter, der har kørt her i ef-teråret og vinteren. Jeg glæder mig til at møde andre medlemmer, og er spændt på at se, hvad Danske Filminstruktører er for en størrelse, når det kommer til community.

Joshua Oppenheimer - medlem siden 28/4 2014I went to university to study theoretical physics, but soon switched to filmmaking. My mentor was the Yugoslav master Dusan Makavejev (Sweet Movie, WR: Mysteries of the Organism, Innocence

30

Unprotected). Dusan did not teach me craft. He only taught me to respect my own wildness. For a time, I was angry that I did not learn concrete skills. But now I am grateful, for one can always learn a craft, but one must learn, early on, to commit uncompromisingly to a path of freedom. Above all, Dusan encouraged me to see cinema as a kind of fever dream for the audience, one that awakens us with a flash of understanding so intense that we recognise a deep truth about life for the first time. We wake up to a world illuminated by the dream.

Filmmaking for me is my means to explore the most deep, mysterious and painful aspects of our wor-ld. I want to inhabit those spaces, and translate that mystery for an audience. This is not something you can learn how to do, so I am always learning and, to an extent, learning a new craft with each project I make. I think I would not be satisfied settling comfortably into a particular way of making films. I see myself as an explorer, not a storyteller, and there is no road map for uncharted territory. The experience of journeying into the unknown is why I make films.

My most recent film is The Look of Silence (2014). Together with the 159-min director’s cut of The Act of Killing (2012), it forms a single work, hopefully greater than the sum of its parts. I am now taking the methods I explored in these two films and re-inventing them to explore completely new contexts.

My mother and stepfather are both union organisers. As a child, they would say, again and again, that the trade union movement is the only bulwark we have against fascism. It sounds a bit extreme, perhaps, but I think it’s probably true. Why? Because the trade union movement, however threa-tened it may be, is the only mass movement in today’s world where we acknowledge the weakness of the lone individual, and rectify that through solidarity and making ourselves strong collectively. (This is in contrast with fascism, in which the weak are encouraged to identify with and idolize the strongest.) So something strikes me as odd in the question “how will you use the union?” The union is us. And we, together, must look after each other, and create together a community of care and solida-rity through which we struggle for a more supportive space for film directors - economically secure, artistically free.

Lea Hjort Mathiesen - medlem siden 31/1 2014Jeg tager afgang fra Dokumentarinstruktør-linjen på Den Danske Filmskole til juni. At lave film for mig betyder endeløs personlig og kunstnerisk udfordring. Jeg vil gerne lave film, der rører, berører og skurrer mod de vante forestillinger om hvad film bør, må og skal. Den må også gerne sende mig på dybt vand, som den film, jeg er i gang med at lave lige nu. Jeg søger gerne udfordringen - også dér, hvor det føles utrygt. En film, for mig, starter altid med en person og mit forhold til denne person. Hvis jeg ikke bliver berørt i en persons nærvær, kan jeg ikke lave filmen. Jeg arbejder intui-tivt og ser på kropsprog som en koreografi, der leder vejen for, hvor en historie skal hen.

31

Lige nu er jeg ved at færdiggøre min afgangsfilm "Øde Ø", der er et personligt portræt af Ayse Dudu Tepe. Jeg vil bruge Danske Filminstruktører til at orientere mig udadtil, være med til at forme det felt, vi arbejder i og møde og dele erfaringer med andre instruktører.

Kim Lysgaard Andersen - medlem siden 8/12 2014Jeg skriver ikke særlig godt. Er ikke specielt musikalsk. Kan ikke digte eller male. Mine evner som den store forsamlingstaler kan ligge et meget lille sted.I det hele taget kommunikerer jeg ikke godt. Så da jeg i 30’erne instruerede min første film, var det noget af en åbenbaring.Og min første tanke var, at jeg havde spildt mit liv med at lave alt muligt andet (VVS montør, blom-sterhandler og software udvikler – bare for at nævne et par stykker).Men nu tror jeg, at der er ganske få instruktører, der kan lave film uden at have levet. Vi skal have noget at byde på, tanker at lufte og meninger at udveksle.Så selv om jeg er 43 år, er jeg kun lige startet. Og jeg glæder mig til de næste mange år som filmin-struktør.Heldigvis lever vi længere, og pensionsalderen kan man jo selv bestemme.

Christian Tafdrup - medlem siden 17/09 2014Jeg er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole, men har altid holdt af at lave film.

Jeg har ofte været i tvivl om, hvad jeg helst ville. Nu gør jeg begge dele, og det fungerer fint. Det er svært at sige, hvorfor det er vigtigt at lave film. Jeg synes, det er sjovt først og fremmest. Jeg kan lide at få ideer og hvis de er gode, vil jeg gerne føre dem ud i livet. For mig er film den fortælleform, jeg befinder mig bedst med.

Tre novellefilm er det blevet til siden 1999 - Kopisten (1999), Debutanten(2001), En Forelskelse (2008). I år debuterer jeg med ’Forældre’, min første spillefilm.

Jeg meldte mig ind i Danske Filminstruktører dels, fordi jeg altid har rod i mine papirer, og dels fordi jeg kan lide at være en del af et fællesskab. Jeg håber meget, vi kan være nysgerrige over for hinan-dens arbejde og udveksle erfaringer. Jeg synes, det er vanskeligt at lave film, men også inspirerende. Jeg føler mig meget heldig at få lov.

32

POPCORN TIME- INFO FRA RETTIGHEDSALLIANCEN En piratside ved navn ’Popcorn Time’, som man kan streame film fra, har set dagens lys. Ifølge Rettighedsalliancen er Popcorn Time en meget brugervenlig og teknisk vel-fungerende piratside, hvor man kan streame film og serier gratis. Problemet er bare, at

den er ulovlig, og den har ikke indgået aftaler med rettighedshaverne. Dermed betaler Popcorn Time ikke til rettighedshaverne, når de stiller deres film til rådighed for brugerne. Rettighedshaverne - vores medlemmer har både royalties til gode og investeringsandele i filmene. Det er medlemmernes pensioner, som forsvinder op i den blå luft.

HVEM ER RETTIGHEDSALLIANCEN? Rettigheds Alliancen er en sammenslutning af film-, musik-, tekst- og designbranchen og repræsenterer mere end 85.000 danske rettighedshavere. Vi arbejder for en bæredygtig forretning for professionelle kul-turbærere, og for at sikre et varieret kunst- og kulturliv nu og i fremtiden.

Ifølge Rettighedsalliancen har skaberne af de film, der kan streames på Popcorn Time, aldrig givet tilladelse til, at deres film findes på tjenesten. Der er heller ikke nogen, der modtager betaling for brugen af deres film, og annonceindtægter med mere fra tjenesten går udelukkende til de mennesker, der har etableret og driver

Popcorn Time.Rettighedsalliancen holdt d. 20. april i den forbindelse et seminar, som Danske Filminstruktørers sekreta-riatschef Sandra Piras og juridisk konsulent Christine Vestergård deltog i. Her så de nærmere på tjenesten; på dens funktionalitet, hvem der står bag, muligheder for blokering og hvilken strategi Rettighedsalliancen lægger i forhold til Popcorn Time.

FUNKTIONALITETPopcorn Time er ikke en egentlig streamingtjeneste med en eller flere hjemmesider, men en kombination af flere applikationer, der henter indhold fra en række piratsider. For brugeren ligner Popcorn Time en almindelig streamingtjeneste i stil med Netflix. Når man vælger en film, aktivereres den ved, at applikationen ”ringer op” til andre piratsider, som henter filerne i den kvalitet,

BRANCHENYT

HVORFOR ER POPCORN TIME ULOVLIG?• Fordi der ikke er indgået aftaler med rettighedshaverne, og Popcorn Time ikke betaler til rettigheds haverne, når de stiller film til rådighed for brugere af tjenesten. • Det, modsat Netflix, som netop har indgået aftaler med samtlige rettighedshavere til filmene på deres tjeneste. (Kilde Rettighedsalliancen).

FEATURES• Opløsning op til HD kvalitet.• Undertekster på alle sprog. • Brugerne mener, at interfacet er mindst ligeså godt som Netflix.

33

som brugeren har valgt. Filmen bliver på den måde ”stykket sammen” ud fra alle de bagvedliggende filer. Herudover tracker den de andre brugere, som også er ved at se filmen, og anvender den del af filen, som de andre brugere allerede har set og midlertidigt downloadet. Som bruger fornemmer man ikke umiddelbart, at filmen downloades, mens man ser filmen eller, at man deler med andre brugere. Med Popcorn Time bliver man, uden at vide det, en del af fildelingssystemet, for jo flere der har set en film, jo nemmere bliver det for systemet at hente den ned.

HVEM STÅR BAG?Det er svært at finde de ansvarlige bag Popcorntime, da de er en del af et større piratnetværk, som bl.a. består af:◊ Upload-grupperne: Pirater som optager film i biografer, hacker servere og hacker forhandlere, som figure rer i små lukkede netværk. ◊ Release-grupperne. ”Hardcore” piratgrupper som går mere detaljeret til værks og som bl.a. specialiserer sig i at uploade bestemte genrer. De uploader til piratsider, som Popcorn Time henter filmene fra.

Popcorntime tjener bl.a. sine penge gennem annonceindtægter, men erfaring viser, at annoncørerne ofte bliver snydt, fordi deres annoncer aldrig bliver vist på siden. Men Popcorn Time er hovedsageligt ikke drevet af økonomiske motiver, men nærmere ud fra en pirat-tankegang, om at film skal kunne ses kvit og frit.

KAN POPCORN TIME BLOKERES?Så længe brugerne tilgår tjenesten via danske hjemmesider, kan de blokeres. Problemet er, at der hele tiden opstår nye applikationer, som deles via nye sider, og fordi Popcorn Time suger indhold fra mange forskellige sider, er det praktisk talt umuligt at få lukket dem alle ned.

Det bliver sværere og sværere at finde frem til brugerne, fordi man kan let bruge tjenesten anonymt ved hjælp af en VPN-forbindelse, og på den måde ryger uden for Rettighedsalliancens og andres søgelys. HVAD GØR RETTIGHEDSALLIANCEN VED POPCORN TIME?Rettighedsalliancen vil forsøge at få sitet lukket, som en del af en bred indsats mod pirateri, som omfatter: ◊ at få lukket de mest populære piratsider, hvorfra Popcorn Time henter sit indhold◊ at blokere de sider, der har applikationen liggende, og dermed gør det muligt at se Popcorn time◊at forsøge at få mere politisk opmærksomhed på piratsider generelt

Alt imens man forsøger at begrænse brugen af Popcorn Time og lignende piratsider mest muligt, ønsker Rettighedsalliancen at opgradere de lovlige tjenester i bl.a. Google søgninger og derved i højere grad guide brugerne til de lovlige sites.

BRANCHENYT

POPCORN TIME - STREAMING ELLER DOWNLOAD?Popcorn Time fungerer umiddelbart som streaming, men filmene downloades midlertidigt på enheden, mens man ser dem.

34

FOLKEMØDE 2015Danske Filminstruktører blev år repræsenteret på Folkemødet af vores bestyrelsesmedlem Mette-Ann Schepelern, som deltager i en paneldebat om diversitet/køn i film og medier.

OPLÆGGET LØD: ”Hvordan kan vi – uden kvoter - sikre at der skabes lighed og mangfoldighed? Og hvad er egentlig diversitet i kultur? Er det kun køn, hudfarve, alder, religion, seksuelle præferencer og mobilitet – eller kan diversitet også være andet og/eller en ide? Altså noget lidt mere abstrakt.”

Vi er rigtigt glade for at Mette-Ann ville deltage i Folkemødet og debatten!

’PITCH ME BABY 2015’Må den bedste idé vindePitch Me Baby er Odense Filmfestivals live idékonkurrence, som laves i samarbejde med Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere. Igen i år udlodder vi 50.000 kroner til den bedste idé til en kortfilm.

I år afholdes Pitch Me Baby d. 27. august under Odense Filmfestival, som løber fra d. 24. – 30. august 2015.

Dygtige og håbefulde instruktører får fem minutter på en scene foran et publikum og en jury til at pitche de-res bedste idé til en kortfilm. Herefter vil juryen have et kvarter til at krydsforhøre deltagerne om deres idé.Sidste år vandt manuselev på Filmskolen, Anna Emma Haudal og vi kan med glæde meddele, at optagelserne til hendes vinderpitch går i gang i starten af august 2015.

JURYEN BESTÅR I ÅR AF:1. Anders Morgenthaler – Filminstruktør2. Jenny Lund Madsen -Dramatiker3. Ulrich Breuning - Odense Filmfestival4. Anne Emma Haudal - Sidste års vinder, manuselev fra Filmskolen5. Kim Magnusson - Producent

Der bliver åbnet for tilmelding i midten af juni 2015, og vi sørger for at sende info ud på mail til alle vores medlemmer med vejledning og frister.

KOM OG VÆR MEDSom Odense Filmfestival beskriver det på www.filmfestival.dk, er det intenst og nervepirrende, og du kan få lov til at sidde med i salen, når konkurrencedeltagerne på scenen kæmper for at få pengene til at realisere deres idé.Som publikum overværer du hele seancen, og du har selvfølgelig mulighed for selv at stikke til deltagerne med skarpe spørgsmål.

BRANCHENYT

35

BRANCHENYT

NYT FRA SEKRETERIATET

SAMARBEJDE MED CPH PIXCopenhagen PIX blev i år holdt fra d. 9. til d. 22. april, med filmvisninger over hele byen. Danske Filminstruktørers medlemmer fik igen i år mulighed for at få akkre-ditering til festivalens visninger, og det var der i alt 112 medlemmer, der benyttede

sig af i år. Vi er rigtigt glade for, at CPH PIX tilbyder akkreditering til vores medlemmer og vi opfordrer jer alle til at benytte jer af tilbuddet igen næste år.

Til gengæld inviterede Danske Filminstruktørers bestyrelse, traditionen tro, de instruktører, der var i byen i forbindelse med PIX på middag. Det var hyggelig aften, hvor både danske og udenlandske filminstruktører fik mulighed for at netværke og dele erfaringer.

LEGATUDVALGET UDDELER MIDLER FRA DEN KOLLEKTIVE 1/3 AF BLANKBÅNDSMIDLERNE FRA COPY-DAN.De kollektive båndmidler kan søges af ophavsmænd og kunstnere indenfor alle genrer, herunder navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed.

Næste ansøgningsfrist er fredag d. 2. oktober 2015 inden kl. 12.00.

Bemærk at vi fra oktober 2015 går over til digital ansøgning. Mere om det på www.filmdir.dk efter sommerferien. Der skal udfyldes et ansøgningsskema. Ansøgningen må højst fylde 4 A-4 sider inkl. budget. Skemaet kan downloades fra vores hjemmeside www.filmdir.dk eller rekvireres hos sekretariatet.

NEDSAT ÅBNINGSTID I JULISekretariatet holder nedsat telefontid i juli måned. Åbningstiden vil således være fra kl. 10.00-15.00 hver dag.

36

Lars Kragh er juridisk konsulent, og har været ansat i foreningen siden 2012. Han er Cand. jur. fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i immaterialret, kon-traktret samt markedsføringsret. Han har en fortid som advokat, og har ansvar for at forhandle instruktørkon-trakter samt for at hjælpe medlemmerne i tilfælde af arbejdsgiveres konkurs mv. Herudover vejleder Lars medlemmerne i generelle juridiske spørgsmål og nu også artikelforfatter på ’Gode råd fra juristen’.

GODE RÅD FRA JURISTEN

I dette TAKE introducerer vi en ny artikelrække; ’Gode råd fra juristen’, hvor vi beder vores jurist Lars Kragh om gode råd til kontrakten og brug af juridisk assistance til kontraktforhandlingen. Så læs med, hvis du vil have et par gode fif til din kontrakt og vil høre lidt om, hvad du kan forvente af den juridiske assistance, som Danske Filminstruktører tilbyder.

37

Har du nogle gode råd til vores medlemmer, når de skal til at involvere en producer i deres projekt?”Overordnet set er det naturligvis meget vigtigt at finde en producer, som man er tryg ved, og som ret hurtigt vil kunne dele de visioner for projektet, som instruktøren selv har. Min erfaring er, at dette ikke blot giver det bedste indbyrdes kreative forhold, men også gør det meget nemmere at blive enige om det juridiske, herunder fastsættelse af løn, fordeling af rettigheder, eventuelt med-ejerskab osv.

Man kan sige, at forventningsafstemning er meget vigtig, og forventningsafstemningen bør finde sted så tidligt i forløbet som muligt. Hvis man er tilfreds med en standard instruktørkontrakt, som følger branchesædvane inden for det givne område, så kan man godt vælge blot at aftale løn med sin producer, og så vil vi jurister i sekretariatet, som regel uden de store problemer, kunne få kontrakten forhandlet på plads inden for disse rammer. Men hvis man som instruktør har nogle specielle forventninger, ønsker eller direkte krav, som har et juridisk eller økonomisk aspekt, så vil jeg kraftigt anbefale, at man italesætter det tidligt i forløbet – også selvom det kan være lidt ubehageligt. Gør man ikke det, vil produceren normalt gå ud fra, at det er ”business as usual”, og så kan det være meget svært at få forhandlet særlige vilkår igennem, når udkastet til kontrakt først er kommet på bordet. Så vælg din producer med omhu og forventningsafstem tidligt”.

Hvad så, når man bliver enige om at indlede et samarbejde?”Her vil mit råd være, at bede producenten om en udviklingsaftale. Og hvis producenten ikke har en på hylden, så kontakt os, og så kan vi komme med et udkast. Vi har også en standard udviklingsaftale liggende på vores hjemmeside www.filmdir.dk. En udviklingsaftale kan være ret kort og behøver ikke at gå ud på meget andet end at fastlægge instruktørens honorering og dækning af udgifter i udviklingsfasen, samt fastlægge hvor lang tid producenten får option på projektet, dvs. hvor lang tid, at producenten har til at søge finansiering til en igangsættelse af selve produktionen. Uden en udviklingsaftale risikerer man senere i forløbet at blive uenige om begge dele, og så kan det blive svært at flytte projektet videre til en ny producent, hvis det bliver nødvendigt”.

Hvad så når vores medlem har fået et udkast til kontrakt?”Uanset hvilken type kontrakt, der er tale om, så vil jeg altid råde vore medlemmer til at sende ud-kastet forbi os jurister i sekretariatet. Gerne med en følgemail, hvor status på projektet og eventuelle forudgående aftaler beskrives ganske kort. Jo før vi kommer på banen, jo bedre har vi mulighed for at sikre gode rettigheder til vore medlemmer. Og selv hvis instruktøren har aftalt løn og royalties, inden vi kommer på banen, så kan vi næsten altid optimere et eller andet i kontrakten. Om ikke an-det, så kan vi sikre, at kontrakten indeholder de korrekte Copydan-forbehold mv. Der er ikke noget værre, end at se et medlem gå glip af f.eks. kabelpenge, bare fordi nogle klausuler ikke er kommet med i instruktøraftalen”.

38

NAVNE

Efteruddannelse/seminar:Cæcilia Holbeck Trier Camilla RamonFly,Madsen, Scherfig, Boe/Nikolaj Vibe MichelsenMads Kamp ThulstrupTommy T. Ipsen

Rejser:Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard (øko)Thor Hampus Bank/Emil Johnsen (øko)Mira Jargil/Mira Jargil Moving Documentary APS (øko)Anita M. Hopland, Larm Film v/ Søren S. JespersenMerete BorkerSuper16 årgang 8Hind Bensari/Bullitt Fillm v/ Vibeke Vogel (øko)

Research/treatment/manus/bøger:Jeanette Nørgaard/JN + OnBirdSascha Altschuler/ØKO: Sascha A. + Stefan MichelSara Nanna Jørgensen/Pelle Folmer(øko)Michael SchmidtEmil FalkeVibeke BryldKassandra Wellendorf og Niels Grønlykke/KW (øko)Anja K. Marott/Magma Film v/ M-A Schepelern (øko)Dagur Kari/ Dagur Kari/NyFundnalandFrigge Fri V. HimmelstrupVibeke Muasya Kirstine BarfodChristian S. Jepsen/Moving Documentary (øko)Karsten Mungo Madsen/Tiny Film ApsMette Korsgaard / Kragefilm v/ Mette Korsgaard

Produktion:Mads Damsbo og Johan Knattrup J./Makropol (øko)Kasia Køhler Larsen / Penelope ProductionsWiebe van der VlietAnahi T. Pedersen og Henrik B. Jessen

Efterarbejde:Cathrine M. AsmussenLinda Wendell

Diverse:Det danske FilminstitutAarhus Independent PixelsReel TalentBodil prisuddelingDanmarks FilmakademiPitch-Me-Baby

I alt

FORMÅL

Kunst, poesi og perfektion - seminar med Roy AnderssonMasterclass med Adrienne WeissInternat for udvikling af ny serie af instruktørdrevne lowbudget film

Werner Herzog/Joshua Oppenheimer seminar på FilmskolenEfterudd. På Den Danske Filmskole (Erocroma)

Rejse til Los Angelse ifm bog om danske filmfolk i Hollywood

Research-rejse til Zambbia for 2 pers: udvikle dokumentarprojektResearch-rejse til Filipinerne ifm The invisible Hands

Research-rejse til Karachi ifm dokumentar-projekt Moosa Lane

Research-rejse til Tanzania ifm dokumentar-projektStudietur til Kina ifm dansk, kulturpolitisk initiativ …Research-rejse til Safi ifm dokumentar

Søger midler til at skrive synops for film 2 + 3 i 2d animations-trilogi Projektstøtte til udvikling af interaktiv børnebog

Støtte til udvikling af animationsfilm

Research- og manuskriptstøtteStøtte til udvikling af spillefilm og treatment til sammeResearch-støtte til film om unge i forsvaretResearch og pilotproduktion

Støtte til research og arbejdsro ifm dokumentarfilm

Udviklingsstøtte af ny intellignt tv-sit com serie - Ib DolbyResearch- og udviklingsstøtte til dokumentar - Livet starter ved 200Research, film- og lydoptagelser - Den Store HarmoniStøtte til udvikling af pilot på dokumentaren - Like MeResearch og en fonder til dokumentar - Muren omkring os

Udviklingsstøtte til pilot, design, produktionsform og - budget m.m. Udviklingsstøtte til dokumentar - Lisa

Produktionsstøtte til virtual-reality værk - Stilleben

Produktionsstøtte til dokumentar - Frank Corsaro and the Meethod

Produktionsstøtte til dokumentar - IngenmandslandProduktionsstøtte til dokumentar - a Danish Doctor

Oversættelse af dokumentariske scener skudt i Burma maj 2014Digitalisering af filmen - Lykken er en Underlig Fisk

New Danish ScreenBestyrelses-støtte, mentor, transport

Støtte til DK Filmakademi og Robert-prisen

Bev. Kr.

1.095,006.500,00

15.000,00

895,005.000,00

28.490,00

7.000,00

13.000,0015.000,00

10.000,00

8.500,0030.000,0010.000,0093.500,00

7.000,0010.000,00

10.000,00

10.000,005.000,008.000,00

10.000,00

10.000,00

25.000,0010.000,0010.000,0010.000,0010.000,00

10.000,0015.000,00

160.000,00

8.000,00

11.900,00

10.000,0012.000,0041.900,00

16.000,0010.000,0026.000,00

15.000,002.106,00

25.000,006.000,00

25.000,0050.000,00

123.106,00

472.996,00

LEGATUDDELINGER FEBRUAR 2015

39

FOTOKREDITERING:

Portrætter af Klaus Kjeldsen og Martin Strange-Hansen: fotograf Tobisch & Guzzmann photographers

Stills fra Thight films on high concepts: Foca la casa muda, fotograf Pedro Luque /Alien, fotograf Derek

Vanklint / Festen, fotograf Lars Høgsted / Reservoir dogs, fotograf Andrzej Sekula / Mogens Rukov,

fotograf Flemmimg Lyngse og Boje Lomholdt

Stills fra En model?: Udenrigskorrespondenten, fotograf Alexander Gruszynski / Samson og Sally,

fotograf Jannik Hastrup / Strømer, fotograf Vibeke Winding /Prins Piwi, fotograf Teit Jørgensen /

Baby, fotograf Henrik Ipsen

Stills fra Mig og min far - hvem fanden gider klappe? fotograf Anders Nydam

Fotos fra Mød de nye medlemmer: Christian Tafdrup, fotograf Morten Lundrup / Joshua Oppenheimer,

fotograf Daniel Bergeron / Michael Graversen fotograf Annika Boem / resten - medlemmerne selv

RÅD OG UDVALG

Danske Filminstruktørers Legatudvalg:Peter Hausner, Kristoffer Nyholm, Klaus Kjeldsen,

Gert Fredholm, Claus Ørsted og Katrine Philip

DFI Rådet for kort- og dokumentarfilm:Klaus Kjeldsen

DFI Rådet for Spillefilm:Birgitte Stærmose (formand), Lone Scherfig

(midlertidigt)

DFI Festivaludvalget for kort- og dokumentarfilm:Oliver Ussing

COPY-DAN:Fællesbestyrelsen – Martin Strange-Hansen

AVU-medier – Martin Strange-Hansen

Verdens TV – Sandra Piras

Blankbånd – Sandra Piras

Dansk Kunstnerråd:Martin Strange-Hansen (FU)

Dansk Kunstnerråds post i DFI’s kontaktudvalg:Franz Ernst

Filmkontakt NORD/Nordisk Panorama:Cæcilia Holbek Trier (suppleant til bestyrelsen)

FERA:Birgitte Stærmose

SNF:Sandra Piras

Statens Kunstfonds repræsentantskab:Klaus Kjeldsen

Nye medlemmer:Alexander Lind

Rasmus Olsen

Daniel Kragh-Jacobsen

Fenar Ahmad

Doug Aubrey

Marie Limkilde

Maja Friis

Berte Fischer-Hansen

Danish Film Directors www.filmdir.dk ISSN 1601-5843