sygeplejerskeuddannelsen i via · o sår på crus (ulcus cruris) relateret til arterielle og...

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester

Hud- og Kønssygdomme Aarhus Universitetshospital

Februar 2018

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

2/13

1 Klinisk studieplan

Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine

læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske

uddannelse.

2 Organisatoriske forhold

Organisatorisk placering

Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme (Dermato- venerologi), hører organisatorisk under Aarhus

Universitetshospital (AUH) og er fysisk beliggende på to matrikler.

Sengeafsnittet er beliggende på Skejby Sygehus, Palle Juhl Jensens Boulevard 99, indgang E

eller D plan 3, (1. sal).

Ambulatoriet er beliggende på P. P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus C indtil august 2018, hvor hele

afdelingen samles på DNU, Skejby.

Afdeling for Hud- og Kønssygdommes afdelingsledelse består af oversygeplejerske Susanne

Konnerup og af ledende overlæge Mette Deleuran.

Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme foretager udredning og behandling af patienter med hud-

og kønssygedomme. Afdelingen varetager lands- og landsdelsfunktion, hvilket betyder at vi

modtager patienter fra hele landet dog overvejende fra RegionMidt og Nord.

Afdelingen består af:

Sengeafsnittet med plads til 10 patienter.

Den ambulante del af afdelingen består af flere forskellige afsnit beliggende i 4 bygninger blandt

andet lysafdeling, badeafdeling, veneriaklinik, lasercenter, atopi-klinik, psoriasis-klinik, lymfom-

klinik, organtransplantations klinik og sårcenter. I det ambulante regi er der ca. 37.000 patienter om

året, hvilket svarer til ca. 800 ambulante konsultationer om ugen.

Den daglige sygeplejefaglige ledelse i sengeafsnittet varetages af afdelingssygeplejerske Karina

Lokjær Jensen, og i ambulatoriet af afdelingssygeplejerske Mette Rosa Bysted Møller.

Af uddannelsessøgende modtager afdelingen social- og sundhedsassistentelever,

sygeplejestuderende og sekretærelever. Der uddannes kontinuerligt speciallæger i afdelingen.

Samarbejdsrelationer i afdelingen:

Det tværprofessionelle samarbejder, omfatter læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent,

sekretærer, bioanalytikere og serviceassistenter. I varierende omfang samarbejdes der også med

diætist, fysioterapeut og i begrænset omfang med ergoterapeuter.

Afdelingen samarbejder med mange andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger på Aarhus

Universitetshospital, med Regionshospitaler og med praktiserende speciallæger og læger samt

sygeplejersker i patientens hjemkommune.

Februar 2018


3/13

Ressource – og nøglepersoner i afdelingen:

Klinisk sygeplejespecialist Gitte Susanne Rasmussen, sygeplejerske, SD, Cand, Cur og er ved at

færdiggøre sin Ph. d. i sygepleje.

Oversygeplejerske Susanne Konnerup er sygeplejerske, SD og MPH. Er derudover instruktør i

mindfulness og er sygeplejefaglig supervisor.

Udviklings- og kvalitets ansvarlig sygeplejerske Mette Faartoft, SD og Master i læreprocesser.

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kirsten Gabriel, SD og Master i læreprocesser.

Afdelingssygeplejerske i sengeafsnittet Karina Lokjær Jensen, som er ved at tage en

Diplomuddannelse i ledelse.

Afdelingssygeplejerske i ambulatoriet Mette Rosa Bysted Møller, som har 5 moduler i

Diplomuddannelse i ledelse.

Klinisk vejleder, sygeplejerske Camilla Bak Nielsen, som er i gang med en Sundhedsfaglig

diplomuddannelse.

Klinisk vejleder, sygeplejerske og SD Ellen Wittrup fungerer i sengeafsnittet.

Speciale ansvarlig sygeplejerske og SD Grethe Bjerre fungerer i sengeafsnittet.

Speciale ansvarlig sygeplejerske Sofie Vestergaard fungerer i sengeafsnittet.

Speciale ansvarlig sygeplejerske Wilja Dam fungerer i ambulatoriet.

Speciale ansvarlig sygeplejerske Hanne Nielsen fungerer i ambulatoriet.

Af uddannelsessøgende modtager afdelingen social- og sundhedsassistentelever,

sygeplejestuderende og sekretærelever.

Der er til afdeling for Hud- og kønssygdomme tilknyttet et forskningslaboratorium, hvor læger og

sygeplejersker på P.hd. niveau udfører grundforskning.

.

Yderligere beskrivelse af afdelingen kan findes på www.auh.dk

3 Sygeplejefaglige forhold

Alle afsnit i afdelingen for Hud- og kønssygdomme modtager patienter i alle aldre til undersøgelse,

udredning og diagnosticering, samt behandling og pleje. Da de fleste af patienterne er kronisk syge

af deres hudlidelse, har de ofte gentagne indlæggelsesforløb bag sig og/ eller et ofte årelangt

forløb i afdelingens ambulatorium. Derudover kan de have flere forskellige sygdomme akutte som

kroniske.

Patienter vurderes i ambulatoriet og/ eller indlægges med akutte hudlidelser i form af

slimhindeløsning, hudskridninger, infektioner i huden, urticaria samt akut opståede

ulcerationer. Autoimmune eller immunologiske sygdomme i huden kan også være akutte, idet

progressionen i sygdommen kræver intensiveret behandling og patienten kan også i denne

forbindelse have svære smerter eller andre gener, der gør deres liv uudholdeligt.

Patienter indlægges elektivt på grund opblussen i deres psoriasis, atopiske eksem,

bindevævssygdom eller til behandling lokalt givet til huden i form af medicinske cremer og

salver eller opstart / justering af systemisk terapi i form ag tabletter eller iv behandling.

Patienter kommer endvidere også til udredning og diagnosticering af uspecifikke gener fra

http://www.auh.dk/

Februar 2018


4/13

huden, hvor årsagen kan skyldes intern sygdom eksempelvis cancer, diabetes eller

fejlernæring.

Patienter med venerologiske sygdomme (kønssygdomme) udredes og behandles ambulant og

indlægges meget sjældent.

Udover den dermatologiske lidelse har en del af patienterne desuden medicinske sygdomme

eksempelvis hjerte-kredsløbsproblemer, diabetes eller sygdomme i bevægeapparatet.

Patienter med ulcerationer (Sårdannelse) så som:

o sår på crus (ulcus cruris) relateret til arterielle og venøse karsygdomme

o med venøse stase/hud-forandringer på crus

o med ødematøse ben venøst og/ eller arterielt betinget.

o sår efter traumer som ikke vil hele

o med sår efter kirurgi

o sår efter infektion i huden, erysipilas.

o med sår på grund af immunologiske tilstande

o med sår på grund af diabetes, hvis sårene er lokaliseret til crus.

o med sår på grund af neuropati

o med sår på grund af celleforandringer – tumorer

o med sår relateret til trykudsatte steder på kroppen, hvis det drejer sig om hudproblemer

Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger

Den kliniske uddannelse for 3. semester afvikles vekslende i afdelingens sengeafsnit og

afdelingens ambulatorium. Som studerende vil du opleve at udbygge dine færdigheder, din viden

og dine kompetencer fra 2. semester. Din evne til klinisk beslutningstagen vil blive udbygget med

klinisk lederskab af plejen til patienter i stabile forløb.

Begrebet klinisk lederskab indebærer fokus på viden, færdigheder og kompetencer. Lederskabet

kræver evne til samarbejde, hvor nøgleordene er situationsbestemt kommunikation og støtte til

hinanden til at yde den bedste pleje til patienten. I klinisk lederskab er der også et fokus på

organisationen og dennes værdier og kultur. Som studerende er du medlem af et

praksisfællesskab og på den måde er du deltager i den kultur, som eksisterer i dette.

I ambulatoriet vil du som studerende møde patienter, som kommer til ambulante behandlinger og

konsultationer. Patienten kommer enten som nyhenvist fra alment praktiserende læger,

praktiserende hudlæger eller fra et andet sygehusafsnit/ sygehus. For patienter, der er i et

behandlingsforløb i ambulatoriet, kan der i enkelte tilfælde være en hjemmesygeplejerske, som

kontakter ambulatoriet for at få patienten vurderet og dermed kan patienten få en tid til vurdering af

sin hud og/ eller sår.

I ambulatoriet er der forskellige muligheder for behandling, hvorfor ambulatoriet er delt op i

forskellige behandlingsafsnit. Der er i ambulatoriet:

et badeafsnit, hvor patienten modtager medicinske bade

et lysafsnit, hvor patienten modtager lysbehandling af sin hud

et sårafsnit, hvor patientens sår vurderes og behandles

et laserafsnit, hvor patienten kan modtage laserbehandling af forandringer i huden

et dagafsnit, hvor patienten kan få iv behandling og konsultationer

Februar 2018


5/13

et behandlingsafsnit, hvor patienten kan modtage forskellige former for dermatologisk

behandling.

I Sengeafsnittet for Hud – og Kønssygdomme behandler vi hudlidelsens tilgrundliggende årsag

eller symptombehandler hudlidelsens gener for patienten. Som tidligere beskrevet kommer

patienten enten til en planlagt indlæggelse eller de henvises til en akut indlæggelse. Både sygdom

og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger.

Uanset om du møder patienten i ambulatoriet eller i sengeafsnittet, vil sygeplejen være som

beskrevet i det følgende, men betingelserne for at identificere og handle på patientens

sundhedsudfordringer vil være forskellige. Den reelle klokketid for mødet med patienten er

eksempelvis forskellig fra at have et indlæggelsesforløb i sengeafsnit til at have en ambulant

konsultation.

Sygeplejen til patienter med Hud- og Kønssygdomme involverer hele patienten, idet effekt af

behandlingen bedst nås ved et tæt samarbejde med patienten med udgangspunkt i dennes

livssituation. En typisk klinisk sygeplejeopgave er daglig observation af hudens tilstand, vurdering

af behandling, pleje af huden og evaluering af tiltagene. Det kan også være vurderingen af

patientens sår og/ eller ødem af underekstremiteterne.

Sygeplejen i afdelingen har et sundhedsfremmende, rehabiliterende og/ eller lindrende sigte. Det

er vigtigt, at behovet for pleje og behandling er afstemt med den enkelte patient og dennes

egenomsorgskapacitet med henblik på vurdering af om der skal udøves støttende, delvis

kompenserende eller fuld kompenserende sygeplejesystem. Sygeplejen planlægges derfor altid i

samarbejdet med patienten og med udgangspunkt i den enkeltes behov for sygepleje, hvor dialog

er med til at afdække behovet for sygepleje med udgangspunkt i patientens ressourcer,

begrænsninger og ønske om at modtage sygepleje. Derfor er vurderingen og argumentationen for

de valgte plejetiltag vigtig, så den ydede sygepleje gøres synlig og relevant ud fra en viden, der

baserer sig på praksis-, videnskabelig- og/ eller forskningsbaseret viden. Inddragelse af pårørende

sker i det omfang patienten ønsker det.

Da pleje og behandling til patienter ramt af hudsygdomme strækker sig over tid, etableres der som

regel kontakt til primær sektor, således at de kan varetage pleje og behandling efter konsultationen

og / eller udskrivelsen. Det kan også være relevant at etablere kontakt til andre sygehusafdelinger

eller afsnit internt i afdeling S.

At udføre sygepleje

Respiration og Cirkulation

Mange patienterne har problemer med ødemer i huden som konsekvens af inflammation, venøs

insufficiens, bindevævslidelser, dårlig ernæringstilstand mv. En af kerneydelserne er behandling af

ødemet med forskellige former for kompression. Patienterne har desuden ofte komobiditeter som

Astma, KOL og hjerteinsufficiens, hvilket gør kompressionen kompliceret, da ophobning af ødem i

kroppen kan give kredsløbsproblemer.

Forklare lungernes anatomi og fysiologi

Forklare hjertets anatomi og fysiologi

Februar 2018


6/13

Beskrive, argumentere og reflektere ud fra monitorerede værdier målt med manuel eller

elektronisk apparatur, herunder:

Forklare årsager til og symptomer ved hypertension og hypotension samt reflektere over

hvilken betydning tilstandene har for patienten samt relevante tiltag.

Forklare årsager til og symptomer ved febrilia og kende begreberne afebril, subfebril, febril og

højfebril samt reflektere over hvilken betydning febrilia har for patienten samt relevante tiltag

Forklare infektionstegn.

Beskrive årsager til hospitalserhvervede infektioner.

Forklare årsager og symptomer ved bradycardi og tachycardi og hvilken betydning tilstanden

har for patienten samt relevante tiltag.

Deltage i Ekg måling.

Forklare årsager og symptomer herunder respirationens lyde ved forhøjet/ for lav

respirationsfrekvens samt lav satuaration. Reflektere over, hvilken betydning, det kan have for

patienten at have påvirket respiration.

Forklare årsager til og symptomer påvirket respiration herunder KOL og pneumoni

Indføre TOKS resultater i Epj samt forklare og følge op på brugen af algoritmen

Kan beskrive SIRS kriterierne

Forklare de mest almindelige årsager til påvirkning af respirationen hos den medicinske

lungepatient.

Udføre og reflektere over sygepleje til patienter som har respirationsproblemer og argumentere

for tiltag.

Observere og argumentere for plejen til patienter i iltbehandling

Argumentere for og samarbejde med relevante tværfaglig samarbejdspartner, som

fysioterapeut om brug af Peep fløjte

Observere og argumentere for pleje og behandling af ødemer, venøs staseeksem samt

reflektere over hvilken betydning, det har for patienten at have ødemer

Udføre og argumentere for anlæggelse af kompressionsbehandling (Kort- og langstræksbind

og Intermitterende Pneumatisk Kompression)

Forklare årsager og symptomer til DVT

Deltage i plejen af patienter med hjerteinsufficiens, betændelsestilstande i i karrene og

arteriosklerose

Observere PVK, beskrive infektionstegn samt seponere PVK

Farmakologi: Inhalationsmedicin, Steroidcremer, Diuretika, kaliumtilskud, Paracetamol og

Fragmin/ Innohep.

Ernæring

Mange patienter i Hudafdelingen får immundæmpende behandling som Prednisolon, hvilket kan

øge appetitten. Andre patienter har lavt kostindtag/optag pga slimhindeløsning, mal-absorption på

grund af sygdom, synkeproblemer, kvalme opkastning og madlede.

Udføre og argumentere for ernæringsscreening og beregning af ernæringsbehov.

Opstarte ernæringsplan

Kan hjælpe patienten til at indtage væske og/ eller kost.

Anvende kostregistreringsskema og væskeskema i samarbejde med patienten

Kan reflektere og vurdere om patientens kostindtag er sufficient i forhold til alder og sygdom

Februar 2018


7/13

Anvende afdelingens sortiment af ernæringstilskud

Udføre og argumentere for anretning og servering af mad og drikke

Udviser kliniske beslutningstagen i forhold til at iværksætte handlinger i forhold til patientens

ernæringsscore

Udvise klinisk lederskab i forhold til patientens indtag af væske og kost per oralt.

Vurdere patientens behov for hjælpemidler til at spise og drikke

Anvender og argumentere for forskellige spørgsmålstyper og aktiv lytning i dialogen med

patienten om ernæring.

Assistere ved i.v. væskeindgift med isotone væsker

Observere og argumentere blodsukker målinger hos en diabetespatient samt forslå og

reflektere over, hvorfor der skal måles blodsukker hos patienter, der ikke har diabetes

Farmakologi: Kosttilskud i form af mineraler, vitaminer og proteiner. Diabetesmedicin (insulin)

Prednisolon

Udskillelse

Mange patienter har ødem, hvorfor observation af vægt, i forbindelse med kompression i forhold til

eventuel væskeophobning og derved en eventuel belastning af kredsløbet, er en vigtig observation

(kerneopgave). Desuden kan den indlagte patient have gener som obstipation og/eller diarre på

grund af den primære sygdom eller som bivirkning til den medicinske behandling.

Udføre og argumentere for mobilisering af patienten til og fra seng til eksempelvis

toilet/bækkenstol/bækken.

Observere og argumentere for, hvordan patientens tarmfunktion er

Identificere og argumentere for tiltag til forebyggelse og behandling af obstipation og diarré

Forklare nyrernes anatomi og fysiologi

Observere og argumentere for, hvordan patientens udskillelse af urin er

Identificere og argumentere for forebyggelse og behandling af urinvejsinfektion

Foretage og Identificere og argumentere for urinstix og sende urinprøver til diverse

undersøgelser

Beskrive retningslinje for pleje til patienter med katheter og argumentere for tiltag.

Observere og argumentere for pleje i forbindelse med brug af ble (afførings- og

urininkontinens)

Kan reflektere over, hvordan det er for patienten at have et katheter

Kan reflektere over patientens oplevelse af at være inkontinent og hvilken betydning det har for

patientens livskvalitet

Farmakologi: Diuretika, laksantia, steroidcremer og hudplejemidler

Hud/slimhinder

Alle patienter har brug for pleje og behandling af huden.

Forklare hudens opbygning.

Forklare og vurdere inflammationstegn og/ eller infektionstegn i huden

Forklare hvordan eksem beskrives.

Beskrive retningslinje til god hudpleje og argumentere for den valgte hudplejebehandling.

Beskrive og følge retningslinje til behandling af huden med steroidcremer

Februar 2018


8/13

Observere huden i forhold til tryk, rødme, tørhed, farve og argumentere for den valgte pleje og

behandling.

Kan reflektere over, hvordan det er at leve med en hudsygdom og hvilken betydning, det har

for patienten.

Udviser kliniske beslutningstagen i forhold til at iværksætte handlinger i forhold til smøring med

fugtpleje.

Anvender og argumenterer for forskellige spørgsmålstyper og aktiv lytning i dialogen med

patienten smøring med fugtighedscremer af huden.

Kan redegøre for sårhelingsfaserne

Observere, forklare og deltage ved forbindsskift af sår samt reflektere over, hvilken betydning

det har for patienten at have sår.

Observere, justere og argumentere for behov for hudpleje, okklussionbehandling,

hårbundsbehandlng, lokale bade, lapisforbindinger, wet-wrap og gradvist at kunne varetage

observation, pleje og behandling patienter med huderosioner af forskellig årsag, patienter med

svær impetigo og til patienter med erythrodermi

Observere, justere og argumenterer i forhold forebyggelse af decubitus v. ex lejringsændring,

hudpleje, vekseltryks-madras

Farmakologi: Steroidcremer

Aktivitet

Mange patienter oplever en indre uro som konsekvens af behandling med Prednisolon, men også

på grund af aktivitet i huden som klør eller smerter. Desuden kan patienter opleve funktionsstab i

bevægeapparater relateret til sår, ødemer, revnet hud på fødder, almen svækkelse, sygdoms

udbredelse og konsekvenserne af immobilisation.

Beskrive, forklare og reflektere over konsekvenser af immobilisation

Reflektere over, hvordan nedsat mobilisation har indflydelse på patientens hverdag efter

udskrivelsen

Anvende klinisk lederskab i forhold til at øge patientens egenomsorgskapacitet i et stabilt

forløb.

Udvise klinisk beslutningstagen i forhold til at iværksætte handlinger som medinddrager

patienten i fysiske aktiviteter.

Anvende og argumentere for forskellige spørgsmålstyper og aktiv lytning i dialogen og

inddragelse af patienten i en mobiliseringsplan, under hensyn til patientens ressourcer og

egenomsorgs kapacitet.

Påtage sig klinisk lederskab i forhold til at motivere patienten til øget mobilisering i et stabilt

forløb

Vurdere og reflektere over patientens behov for fysioterapi

Anvende diverse hjælpemidler og forflytningsteknikker ved forflytninger

Identificere og argumentere for patienten behov for hjælpemidler

Personlig pleje

Der er stor forskel på hvor meget hjælp patienterne skal have til personlig pleje. Det er vigtigt at

støtte patienterne til god hygiejne, da de ofte har ulcerationer på huden, som er indgangsport for

infektioner.

Februar 2018


9/13

Beskriv, argumenter og reflekter over patientens behov for hjælp til varetagelse af personlig

hygiejne

Udføre og tilrettelægge plejen til den delvis selvhjulpne patient ift. etagevask ved seng eller

siddende ved vasken, i samarbejde med patienten.

Udføre og tilrettelægge et brusebad i samarbejde patienten

Udføre, tilrettelægge og hjælpe den sengeliggende patient ved sengebad i samarbejde med

patienten.

Udføre og tilrettelægge mundhygiejne, barbering og hårvask i samarbejde med patienten

Søvn/hvile

Mange patienter sover dårligt om natten på grund af inflammation, kløe eller smerter i huden.

Identificere og argumentere for plejen ud fra kendskab til søvnens og hvilens betydning for

patientens fysiske og psykiske velvære

Lejre patienten hensigtsmæssigt, så patienten føler velvære

Forklare, vurdere og reflektere over årsagerne til den afbrudte søvn som fænomen som ofte

forekommer hos hudpatienter

Beskrive, argumentere og reflektere over nonfarmakologiske tiltag til forbedring af søvnen

Smerter og sanseindtryk

Forklare og identificere de forskellige former for smerter og smertens fysiologi

Beskrive og observere akutte og kroniske smerter

Udføre smerteanamnese, vurdere patientens behov for nonfarmakologiske tiltag samt kan

redegøre for, hvornår der er behov for farmakologiske midler.

Argumentere for plejen til patienten under hensyntagen til smerter med fokus på de

nonfarmakologiske tiltag.

Kan reflektere over, hvilken betydning, det har for patienten at have smerter.

Forklare og reflektere over, hvilken betydning det har for patientens velvære og livskvalitet at

huden klør

Farmakologi: Beskrive tablet Paracetamols virkning og bivirkning og har viden om, at det

samme præparat kan have mange forskellige navne.

Hygiejne

Der er i afdelingen stort fokus på hygiejne. De fleste patienter har åbninger i huden i form af

ulcerationer, erosioner og/ eller excoriationer og derved er der risiko for, at patienten kan erhverve

sig en infektion. Samtidig er mange af patienterne i behandling med immundæmpede medicin.

Udføre og argumentere for korrekt håndhygiejne og forebygge kontaktsmitte.

Følge retningslinje for de hygiejniske principper ved pleje af en patient

Følge retningslinje og argumentere for anvendelse af principperne bag smittekæden og

medvirke til at denne brydes

Følge retningslinje og argumentere de hygiejniske principper i skyllerum og køkken

Integrere den hygiejniske retningslinje ved at adskille urent og rent i arbejdssituationer

Udføre sengeredning med og uden patient i sengen

Følge de hygiejniske principper for håndtering af rent og urent sengelinned

Følge retningslinje for isolation ved patienter med MRSA og reflektere over, hvilken betydning,

det har for patienten at have MRSA og hvad det betyder for patienten at opholde sig i isolation.

Februar 2018


10/13

Følge retningslinje og argumentere for hvordan utensilier (fx termometre, stålborde, IPC-

pumper mv.) desinficeres.

Psykosocialt og eksistentielt

Den dermatologiske patient har ofte en kronisk hudsygdom, som er synlig på huden og ofte

voldsom generende for patientens hverdagsliv. Der er derfor en stor sygeplejefaglig opgave i at

støtte patienterne og de pårørende i forhold til at mestre at leve hverdagslivet med den ofte

forandrede hud og ændret body image. Mange patienter lider ofte af ændret personlighed på grund

af for lidt søvn.

Involvering af patient og pårørende, herunder deres erfaringer med sygdommen, pleje og

behandling

Forklar hvilken betydning ændret body image kan have for patientens velvære.

At formidle sygepleje

Vejledning og information til patienter indenfor afgrænsede områder, som ernæring,

anvendelse af fugtighedscremer, anvendelse af steroidcremer, forflytning og håndhygiejne

Redegøre for valgte plejetiltag i et sprog som patienten forstår

Fremlægge en patientcase ved den tværprofessionelle konference

Kan udføre og videregive informationer til relevante samarbejdspartnere tværsektorielt, så

patientens pleje og behandling videreføres

At lede sygepleje

Dokumentere data om patient og ydede sygepleje i EPJ

Klinisk beslutningstagen i forhold til patientens tilstand på tværs af sygehus afsnit og sektorer.

I samarbejde med patienten og dennes pårørende at påtage sig klinisk lederskab i planlægning

og udførelse af sygeplejen, hvor patientens vurderes til at være i et stabilt sygdomsforløb.

Vurdere og reflektere over, hvornår og hvordan du som studerende arbejde på klinisk

beslutningstagen og klinisk lederskab i et stabilt patientforløb på tværs af sektorer.

Kan redegøre for, hvordan og hvornår du som studerende uddelegerer plejeopgaver.

Dokumentere og planlægge relevant sygepleje i EPJ

Planlægge udskrivelse af patient herunder sende plejeforløbsplan og skrive udskrivelsesstatus

At udvikle sygeplejen

Medvirke til udvikling af afdelingens sygepleje ved at argumentere for handlinger ud fra

praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og relaterer handlinger til afdelingens

instrukser og kliniske retningslinjer

Medvirke til udvikling af sygeplejen i afdelingen ved at mod til at undre dig over den måde

plejen udføres på og fremlægge dine overvejelser til dine kolleger.

AUH har i disse år et projekt om patientinvolvering: ” Det brugerinddragende Hospital”

Sengeafsnittet for Hud- og Kønssygdomme er som afsnit ikke med i dette projekt, men der er

øget fokus på at inddrage patienten i pleje- og behandling i sengeafsnittet. Konkret er der en

sygeplejerske, som er nøgleperson i forhold til patientinvolvering. Derudover vil

bachelorstuderende i foråret 2017 med deres bachelor projekt afprøve en mulig metode til i

højere grad at involvere patienten i egen pleje. Du vil som studerende have mulighed for at

Februar 2018


11/13

være opmærksom på at inddrage begreber og teorier i forhold til patientinvolvering i kraft af, at

du som studerende bibringer praksisfællesskabet ny viden.

Medicinhåndtering

Der vil i den kliniske undervisning være forskellige former for undervisning op oplæring i

dispensering og administration af lægemidler både i ambulatoriet og i sengeafsnittet. Som

studerende får du lov til under vejledning at dispensere administrere de præparater, som er nævnt

under de enkelte områder. I sengeafsnittet er der siden efteråret 2016 arbejdet med robotpakket

medicin.

Der er i afdelingen for Hud- og Kønssygdomme endnu ingen rammeordinationer.

Metoder i klinisk praksis

TOKS

ABCDE (se- føl- lyt)

ISBAR

Den kliniske beslutningstagen (POMI-modellen) skal foregå i et samspil med patienten og

pårørende med en opmærksomhed på patientens forståelse og vurdering af sin egen situation.

Som en del af den daglige kliniske praksis arbejdes der med at indsamle relevante, valide og

nødvendige data for at træffe gode kliniske beslutninger.

Observationer gjort ved og i et samspil med patienten er væsentlig.

Sygeplejeprocessen anvendes som en del af den kliniske beslutningstagen i forhold til at

planlægge, udføre og evaluere sygeplejen.

Sygeplejeprocessen anvendes også til at forudsige behovet for sygepleje.

TOKS. Måling af værdier og vurdering af de målte værdier og brug af en algoritme

Ernæringsscreening. Beregne ernæringsbehov, kostregistrering, udarbejde ernæringsplan

Smertescreening fx ved brug af samarbejdsredskabet ” Har du smerter”, brug af VAS/ NRS

Trykskadescreening

Forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler til forflytning

Dokumentation af sygeplejen i den elektroniske patientjournal

Udarbejde udskrivelsesrapport

Afdelingens retningslinjer og instrukser ligger i E-dok

4 Uddannelsesmæssige forhold

Uddannelsesteamet for sygeplejestuderende og Social- og Sundhedsassistentuddannelserne

består af en Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kirsten Nørup Gabriel, en klinisk vejleder i

ambulatoriet Camilla Bak Nielsen og en klinisk vejleder i sengeafsnittet Ellen Wittrup.

De kliniske vejledere støtter den studerendes læringsproces ved at hjælpe med at udvælge

relevante patienter i forhold til studerendes fokusområde. Dette giver mulighed for en kontinuerlig

sygeplejefaglig udvikling og understøtter, at den studerende kan opnå læringsmål beskrevet i den

individuelle og generelle kliniske studieplan og i studieordningen. Den kliniske vejleder deltager

Februar 2018


12/13

sammen med studerende i udvalgte sygeplejefaglige opgaver.

Mange dage samarbejder den studerende med afsnittets øvrige sygeplejepersonale/ad hoc

vejledere omkring den direkte patientpleje. I denne sammenhæng vil vejledning og evaluering

foregå i fællesskab med den sygeplejerske, der deltager i plejen sammen med den studerende.

Det kan være en god ide dagligt at skrive sine refleksioner over dagen ned, så de kan vendes med

den kliniske vejleder til refleksionssamtaler eller skriftligt i Praktikportalen.

Den Uddannelsesansvarlig sygeplejerske støtter op om og sikrer de studerendes

uddannelsesforløb i afsnittet/afdelingen i samråd og med klinisk vejleder, ledere og

sygeplejerskeuddannelsen. Der arbejdes kontinuerligt på, at udvikle forløbene så de studerende

får mulighed for den bedste læring i afdelingen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske deltager ved

introduktion i afdelingen og ved samtaler løbende i perioden, såfremt der er behov herfor.

Pædagogiske modeller som der er særligt fokus på

SOLO-taksonomien som planlægnings-, vurderings- og evalueringsredskab.

Praktikportalen

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Peer-learning

Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb

Planlægnings- og evalueringssamtaler

Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de

første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske

studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende

Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den

studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen

Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den

kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et

print af det udfyldte evalueringsskema

Vejledning og refleksion

Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan

for sygepleje og evaluering af udført sygepleje

Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før,

under og efter handlinger

Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet

Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner

Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra

sygeplejerskeuddannelsen

I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som

andre daglige vejledere

Februar 2018


13/13

Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og

udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser

Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske

studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en

time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal

foregå.

Krav vedrørende klinisk pensum

Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte

litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point.

På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede

litteratur.

Forudsætningskrav

At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven.

At være studieaktiv vil sige, at den studerende

Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv

svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge

Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som

planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet

Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske

vejleder og kommenteres af UC underviseren

Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan

Deltager aktivt i sygeplejeopgaver

Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskravet af klinisk vejleder og UC underviser

Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov

Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder

sygeplejerskeuddannelsen i via · o sår på crus (ulcus cruris) relateret til arterielle og...

Documents