”Hej, har I åbent?” Spørgsmålet kommer fra en ældre herre, der har fundet vej ind på GASmuseet på denne solskinsklare, men kolde, dag i januar på et ellers lukket museum. ”Ja, ja, du kan bare gå ind,” lyder det fra museumsleder Hanne Thom-sen.

”Han har været her før,” forklarer hun. ”Jeg tror, han gerne lige ville op og se på vores mødefaciliteter.”

For GASmuseet er mere end mu-seum og videncenter. På GASmuseet, med en placering på den yderste del af havnen i Hobro og ned til den smukke Mariager Fjord, er der også mulighed for at leje lokaler til møder, konferencer og private fester. De forskellige lokaler ligger alle højt i bygningen, og de store vinduer giver deltagerne rig mulighed for at

nyde den storslåede udsigt over van-det, naturen og husene på den fine skråning overfor, hvis vinduer i dag blinker i strålerne fra den danske vinters sjældne sol.

I august 2018 var det præcis 20 år siden, at GASmuseet slog dørene op de første besøgende. Det var også 20 år siden, at Hanne Thomsen satte sig i lederstolen. Endnu længere tilbage i tiden, da de første indledende snakke om at etablere et museum for gas fandt sted, var Hanne Thom-sen ikke blevet en del af branchen. På det tidspunkt slog hun stadig sine folder i Grønland, hvor hun med en baggrund som cand.mag. i historie og etnologi arbejdede som adjunkt på Grønlands Universitet og som museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk.

Med gassen på museum

I starten var der Gashistorisk SelskabI 1995 blev Gashistorisk Selskab dan-net for at få arbejdet med at skabe et museum op at køre. Der blev arbejdet på at finde en bygning, og i Hobro var der en bygning, som kom-munen godt ville give, og den blev overdraget til Gashistorisk Selskab. Kommunen syntes, at projektet var så spændende, at den aktivt gik ind og begyndte at søge penge til mu-seumsprojektet. Gassektoren gav en portion penge, og det lykkedes også at få en donation fra Mærsk-fonden til renovering af bygningen. Der blev også søgt og bevilliget penge fra EU. I alt 9 millioner kroner til renoveringen.

Når Hanne Thomsen fortæller om processen, lyder det, som om det var

Museumsleder Hanne Thomsen i Gasmuseets udstilling om danskernes energiforbrug og levevilkår i begyndelsen af 1800-tallet og ind i fremtiden. Foto: Matilde Fenger Flindt

PORTRÆT

GASenergi • Nr. 1 • 2019 15

Tekst Matilde Fenger Flindt

Dansk Gas Forening

maf@dgc.dk

For 20 år siden slog GASmuseet i

Hobro for første gang dørene op.

Forud var gået et mangeårigt arbejde

med at træffe beslutningen om at lave

et museum, at finde en beliggenhed,

en bygning og ikke mindst midler til at

realisere visionen om et gasmuseum.

Siden har tusindvis af mennesker lagt

vejen forbi Gasmuseet. Et museum,

som Hanne Thomsen i alle årene har

stået i spidsen for.

Find vejen fremVIA University College

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk

EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE styrker dit lederskab, dit økonomiske overblik og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver inden for energiteknologi, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

VI TILBYDER TO DIPLOMUDDANNELSER i henholdsvis vedligehold og energi. Desuden tilbyder vi en række kompetencegivende moduler, som kan stå alene eller indgå i diplomuddannelsen – eksempelvis Miljø og energiledelse.

VORES POPULÆRE VALGFAG ASSET MANAGEMENT giver dig forståelse for den nye ISO 55001-standard. Bliv fortrolig med forskellige vedligeholdssystemer og lær at foretage risikoanalyse og audit samt planlægge drift og vedligehold over livstid. Asset Management er værdiskabende og efterspørges i stigende grad af både offentlige og private virksomheder inden for energisektoren.

Styrk din karriere med en ledelses- uddannelse

Bliv en mere værdifuld medarbejder med kompetencegivende tekniske uddannelser.

16 GASenergi • Nr. 1 • 2019

PORTRÆT

legende let, men hun gør det klart, at det var et meget stort arbejde, som de involverede med Bent Korn-bek i spidsen stod for. Der var selv-følgelig diskussioner om, hvorvidt der var behov for et gasmuseum, men det er ikke tilfældigt, at museet blev etableret på det tidspunkt og ca. 15 år efter naturgassens indfø-relse i Danmark, naturgassen stod udbygget og stærkt i tiden. Renove-ringsarbejdet gik i gang i 1997, og fra 1998 blev der også rejst penge til drift af museet.

”Det var ikke noget stort budget, men det var et budget. Og i den forbindelse blev der slået en stilling op som museumsleder. Og jeg var en af dem, der søgte,” fortæller Hanne Thomsen.

Museet var på daværende tids-punkt stadig i en opbygningsfase, og Hanne blev ansat med henblik på at bygge op og udvide driftsgrund-laget.

På museet var det meningen, at der, i samarbejde med bestyrelsen, skulle arbejdes på at få udvidet og stabiliseret driftsgrundlaget. Det lykkedes, og en omorganisering af museet fandt sted i 2001. Den betød, at det rent faktisk blev direktørerne for de forskellige selskaber, der blev repræsentanter for sponsorerne. ”På den måde blev det meget lettere at afklare, hvilken retning vi skulle gå i, fordi det var direktørerne, der bestemte over pengekassen, der sad der, og kunne sige, om de ville støtte en idé eller ej,” fortæller Hanne.

Tilbage i de år var gassektoren mere spredt, end den er i dag. Derfor blev Gasmuseet også et sted, hvor mange fra branchen kunne mødes.

Flere penge og nye projekterI 2010 fik museet penge fra EU, den danske stat og fra nogle fonde til et samlet projekt om udstillinger om gassen, gasenergien og energi i det hele taget.

Det er blevet til udstillinger, der både viser tiden, før man begyndte

at bruge fossile brændsler, dengang der kom energikrise på energikrise, og til at man begyndte at bruge fos-sile brændsler – kul, olie og gas, og der blev energi nok, og alle kunne få del i den. Og hele historien om den fossile energi og videre til fremtiden med brint, biogas, sol og vind.

”Jeg synes, der er en fin sammen-hæng i de historiske udstillinger. Her kommer der ikke så meget nyt ind. Og det er heller ikke dem, jeg fokuserer mest på. Det er nutiden og fremtiden, og hvad vi kan dér. Og så vil vi gerne finde nogle andre at lege sammen med i forhold til det,” fortæller Hanne Thomsen.

Hanne vil gerne arbejde mere med museets undervisningsdel. Mu-seet laver allerede undervisningsma-teriale og arbejder meget målrettet på, at det skal passe til skolens målbeskrivelser. Og det bliver også brugt flittigt af en del skoler.

”Vi vil bare gerne endnu læn-gere ud. Helst vil vi ud og besøge kommune for kommune og samle naturfagslærerne og gøre dem opmærksomme på, hvad GASmuse-et kan. Men det kræver noget tid til markedsføring, som vi ikke har i øjeblikket,” lyder det fra Hanne.

Indvendigt er museet blevet rigtig godt, og næste projekt er at få lavet nogle udendørs gårdrum, som kan spille sammen med det indvendige.

”Vi arbejder på at få museets gårdrum ude til at fungere og på at få det til at spille godt sammen inde og ude. Ved at få nogle lege og læ-ringsaktiviteter ude er der flere, der kan bruges os. Det er jo tilgængeligt hele døgnet. Måske vil det i sig selv trække nogle til, som så også vil komme ind og se resten af museet,” forklarer Hanne.

I det hele taget har Hanne Thom-sen meget øje for at skabe synlighed omkring museet.

Fremtidens GasmuseumMuseets skønne beliggenhed, de smukke bygninger og gennemførte udstillinger taler helt for sig selv.

Hanne Thomsen er også tilfreds med den måde, GASmuseet har udviklet sig på.

”Jeg håber, at man synes, at det, der er her, og det, der er sket her, er nok til, at man fortsat vil støtte det. Man skal måske til at kigge på, hvilke opgaver vi også kan være med på. Derfor synes jeg også, det er vældig interessant at tænke i nutid og fremtid og tænke, hvordan fx Power-2-Gas og dermed gassens bærende rolle i fremtidens energisy-stem formidles”.

Hanne ser i det hele taget gode muligheder for samarbejdsmulighe-der for museet.

”Brintbranchen og biogasbran-chen kan også komme meget mere ind på museet. For vi har en byg-ning, hvor man egentlig bare kan føje til og føje til. Der kan sagtens være mere her, og man kan jo også tænke mobilt, for der kan også pro-duceres noget her, som kan flyttes rundt og stilles op andre steder. Det tror jeg kan være interessant,” siger Hanne Thomsen.

FAKTA

• 12 personer arbejder på museet enten fast eller på tilkaldebasis. Personer, som kan hives ind, når møde- og festlokaler bliver boo-ket, eller når der bliver booket rundvisninger.

• I vinterhalvåret har museet åbent efter aftale. Fra 1. april er der åbent torsdag-søndag og ellers efter aftale.

• Åbent alle dage fra juni til august.

• Åbent i vinterferie og efterårsferie.

• 15.000 besøgende om året.• GASmuseet samarbejder med

bl.a. Industrimuseet i Horsens, Fi-skeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Viborg Museum og Harteværket i Kolding.

GASenergi • Nr. 1 • 2019 17

To museumsgæster i udstillingen om bygas, flaskegas og naturgas og gassens betydning for livet på land og i by. Foto: Nikolai Perjesi

Gasmuseets møde-og festlokaler har smuk udsigt ud til Mariager Fjord. Foto: Matilde Fenger Flindt

Indgangen til Gasmuseet i Hobro. Foto: Matilde Fenger Flindt