status over revisionsforskningen i danmark (1)

Status over revisionsforskningen i Danmark (1)

Af ph.d.-studerende, cand.merc.aud. Jesper Seehausen, Aal-borg Universitet, og lektor, ph.d. Claus Holm, Handelshøjsko-len i Århus

Denne artikel udgør første del af en artikel om revisionsforskningen i Danmark. På universiteter og handelshøjskoler landet over bliver der blandt andet forsket inden for revisionsområdet, ligesom der bliver forsket inden for en række fagområder, som på forskellig måde har betydning for revisors virke. I artiklen gør ph.d.-studerende, cand.merc.aud. Jesper Seehausen fra Aalborg Universitet og lektor, ph.d. Claus Holm fra Handelshøjskolen i Århus status over revisionsforskningen i Danmark. Der fokuseres på den forskning, som gennemføres og publiceres i form af ph.d.-afhandlinger. I nær-værende første del af artiklen tages der afsæt i en artikel om samspillet mellem revisi-onsforskning, undervisning og praksis, som tidligere er bragt i Revision & Regnskabs-væsen. Dernæst redegøres der kort for det danske forskningsmiljø inden for revisions-området. Herefter gives der en kort beskrivelse af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden, hvilket efterfølges af en redegørelse for de muligheder og pligter, man har som ph.d.-studerende inden for revisionsområdet. I anden og sidste del af artiklen, som bringes i næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen, gives der på baggrund af beskrivelsen af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden en oversigt over indholdet i de hidtidige danske ph.d.-afhandlinger inden for revisionsområdet.

IndledningDenne artikel udgør første del af en artikel om revisions-forskningen i Danmark. På universiteter og handelshøj-skoler landet over bliver der blandt andet forsket inden for revisionsområdet, ligesom der bliver forsket inden for en række andre fagområder, som på forskellig måde har betydning for revisors virke. En del af denne forskning omhandler revisorlovgivningen og revisionsreguleringen i øvrigt. I denne del af forskningen fokuseres der ofte på analyse af den gældende revisionsregulering med henblik på at afdække betydningen af denne regulering for revisor og revisionsfunktionens interessegrupper. En anden del af forskningen omhandler revisorers adfærd i praksis. I denne del af forskningen fokuseres der ofte på analyse af denne adfærd med henblik på at afdække hen-sigtsmæssigheden af den gældende revisionsregulering og på denne baggrund fremkomme med anbefalinger til ændringer heraf. Andre dele af forskningen omhandler eksempelvis revisors ansvar (revisionsfagligt, disciplinær-retligt, erstatningsretligt eller strafferetligt), revisors rolle i relation til corporate governance, revisionsmarkedet eller forholdet mellem revisor og klient, men mange andre forskningsområder kunne nævnes. Formålet med artiklen er at gøre status over revisionsforskningen i Danmark. I artiklen fokuseres der på den forskning, som gennemfø-res og publiceres i form af ph.d.-afhandlinger.

Nærværende første del af artiklen er struktureret på følgende måde. I første afsnit om revisionsforskning i

Status over revisionsforskningen i Danmark (1)6 R&R nr. 7 · 2005

7R&R nr. 7 · 2005

samspil med undervisning og praksis tages der afsæt i en artikel om samspillet mellem revisionsforskning, un-dervisning og praksis, som tidligere er bragt i Revision & Regnskabsvæsen (Holm, 1999). I denne artikel redegør den ene af forfatterne til nærværende artikel for de gen-sidige relationer mellem revisionsforskningen, revisions-undervisningen og revisionspraksis. Artiklen kan derfor anvendes til at indplacere revisionsforskningen dels i forhold til revisionspraksis, dels i forhold til de under-visningssituationer, som foregår både på universiteter og handelshøjskoler og i revisionsvirksomheder. Formålet med afsnittet er ikke at referere artiklen men at frem-hæve nogle af de centrale budskaber i artiklen. Interes-serede læsere henvises derfor til selve artiklen. Dernæst redegøres der kort for det danske forskningsmiljø inden for revisionsområdet, og der gives en kort beskrivelse af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden. Afslutningsvist re-degøres der for de muligheder og pligter, man har som ph.d.-studerende inden for revisionsområdet. Formålet med afsnittet er ikke at foretage en udtømmende redegø-relse for ph.d.-studerendes muligheder og pligter inden for dette fagområde men at skitsere nogle af de centrale muligheder og pligter på et overordnet niveau.

I anden og sidste del af artiklen, som bringes i næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen, gives der på baggrund af beskrivelsen af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden en oversigt over indholdet i de hidtidige danske ph.d.-afhandlinger inden for revisionsområdet. Det er valgt at placere denne oversigt i en særskilt artikel, da oversigten er ganske omfattende, desuagtet at revisions-området efter en dansk betragtning må betegnes som et forskningsmæssigt snævert område.

Det er vores forhåbning, at artiklen kan medvirke til at øge kendskabet til ph.d.-uddannelsen og ph.d.-gra-den i revisorbranchen – i det mindste blandt læserne af nærværende tidsskrift. Dette vil forhåbentligt kunne

virke befordrende for et frugtbart samspil mellem revisorbranchen og nuværende og fremtidige

ph.d.-studerende inden for revisionsområdet og andre fagområder, som har betydning for revisors virke. Det er også vores forhåbning, at artiklen kan medvirke til at øge kendska-bet hertil blandt cand.merc.aud.-studerende og andre. Dette vil forhåbentligt kunne virke befordrende for en forøgelse af antal-let af studerende, som får øjnene op for, at man som færdiguddannet ikke kun har

mulighed for at søge ansættelse i en re-visionsvirksomhed eller en anden type

Foto: image100 7

Ph.d.-uddannelsen er præget af et forskningsmiljø med et snævert sam-spil mellem forskning, undervisning og praksis.

8 R&R nr. 7 · 2005

virksomhed. Såfremt interessen er til stede, har man også mulighed for at søge ansættelse som ph.d.-stude-rende på et universitet eller en han-delshøjskole.

Revisionsforskning i samspil med undervisning og praksisI en artikel med titlen ’Revisions-forskning i samspil mellem under-visning og praksis’, som blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen nr. 5 fra 1999, redegør den ene af forfatterne til nærværende artikel for de gensidi-ge relationer mellem revisionsforsk-ningen, revisionsundervisningen og revisionspraksis (Holm, 1999).1 Forfatterens overordnede budskab er, at revisionsforskningen som følge af gensidige relationer til revisionsun-dervisningen og revisionspraksis ikke kan fungere uden et samspil med denne undervisning og praksis.2

Forfatteren tager afsæt i statsautori-seret revisor Viggo Gunni Pedersens leder fra Revision & Regnskabsvæsen nr. 3 fra 1989 med titlen ’Grund-forskning i revision’ (Pedersen, 1989).3 I denne leder anfører den daværende ansvarshavende redaktør for tidsskriftet blandt andet følgende om revisionsforskning:

’Revision er et pragmatisk fag præget af, at

fagets udøvere i vid udstrækning er uddan-

net gennem en praktisk uddannelse supple-

ret med teoretisk viden. Der er sikkert en del

af fagets udøvere, som mener, at man ikke

kan forske i noget, der er praktisk orienteret

som revision, men det kan man selvfølgelig.

Der er ingen tvivl om, at samfundsudviklin-

gen og den teknologiske udvikling kræver,

at både de grundlæggende principper og de

mere praktisk orienterede metoder udfor-

skes.’

Forfatteren præsenterer herefter omstående figur, som netop viser de gensidige relationer mellem revisionsforskningen, revisionsun-dervisningen og revisionspraksis. Figuren er hentet fra indledningen til en antologi med titlen ’Auditing practice, research, and education. A productive collaboration’, som blev udgivet i 1995 af den amerikanske revisororganisation American Insti-tute of Certified Public Accountants (AICPA) i samarbejde med American Accounting Association (AAA) (Bell & Wright (red.), 1995). Antologien er selv et produkt af et samarbejde mellem en række bidragydere un-der redaktion af Timothy B. Bell fra KPMG Peat Marwick og Arnold M. Wright fra Boston College. I antolo-gien præsenteres figuren under be-tegnelsen ’[t]he collaborative process of research, practice, and education’. En tilsvarende figur præsenteres og diskuteres hos Kaplan (1989) under betegnelsen ’the Research-Teaching-Practice triangle’.4 Denne figur inde-holder tilsvarende elementer og rela-tioner, som den figur der præsenteres hos Bell & Wright (red.) (1995).

Forfatteren anfører, at relationerne

mellem revisionsforskningen, revisi-onsundervisningen og revisionsprak-sis ikke er ensidige.6 For det første udføres revisionsforskning, revisions-undervisning og revisionspraksis af to hovedgrupper – forskere og prakti-serende revisorer – men ingen af dis-se grupper har monopol på nogen af disse funktioner. Dette komplicerer samspillet mellem de tre elementer. For det andet fremgår det af figuren, at relationerne mellem revisions-forskningen, revisionsundervisnin-gen og revisionspraksis går begge ve-je og derfor er gensidige. Forfatteren anfører, at det overordnede budskab, som kan udledes af figuren, er, at ’[d]e indbyrdes forbindelser mellem forskning, praksis og undervisning skal opfattes som et forsimplet bil-lede af en samarbejdsproces’, som ’… omfatter en fælles og indbyrdes afhængig indsats mellem dem som arbejder i revisorbranchen (praktise-rende revisorer) og dem som arbejder med professionens problemstillinger fra en akademisk angrebsvinkel’. Her skal kort redegøres for de enkelte relationer i figuren. Redegørelsen er baseret på Holms (1999) kommenta-rer til figuren.

Figuren viser for det første en gensidig relation mellem revisions-forskningen og revisionspraksis. I nudansk ordbog beskrives forskning som ’en grundig undersøgelse af et bestemt emne for at finde frem til ny viden om det …’.7 Det vil sige, at formålet med forskning er at opnå ny viden. Forskning kan være ret-tet mod udvikling af nye teorier, empirisk afprøvning af eksisterende teorier eller undersøgelse af teoriers anvendelighed i praksis. En anden sondring går mellem grundforskning og anvendt forskning. Ved grund-forskning fokuseres der på at opnå ny viden, mens der kun i mindre grad skeles til, hvorvidt og hvordan denne viden er anvendelig i praksis. Ved anvendt forskning er den prak-tiske anvendelighed derimod i fokus. Revisionsforskning kan udføres af såvel forskere som praktiserende revisorer, både hver for sig og i fæl-lesskab. I sin leder påpeger Pedersen (1989) imidlertid, at det er nødven-digt at skelne mellem det udviklings-

Figur 1: Samspillet mellem revisionsforskning, revisionsundervisning og revisionspraksis5

Reseach

educationPRactice

Development of skills/values of those entering the profession; continuing education of practitioners

Orientation of curriculum towards pre-sent and future needs of practice

Introduc-tion of new knowledge;

identification of emerging

practice issues

Introduction of new know-ledge and orien-tation; talented faculty attracted to field

Identifikation of research oppor-tunities through

teaching and stu-dent discussion

Identifikation of research ideas: support-collaboration

Status over revisionsforskningen i Danmark (1)

9R&R nr. 7 · 2005

arbejde, som foregår i revisionsvirk-somheder, og egentlig forskning:

’Mange af de revisionsfirmaer, der er knyttet

til de udenlandske store revisionsfirmaer,

får selvfølgelig meget materiale, som kan

anvendes i Danmark. Dette materiale bear-

bejdes og implementeres i de danske revi-

sionsfirmaer, og indgår som en integreret

del af firmaernes udviklingsarbejde. Dette

udviklingsarbejde må ikke forveksles med

forskning.

Grundforskning kan kun foregå på insti-

tutioner, der er uafhængige af merkantile

interesser, idet forskning ikke må være base-

ret på kortsigtede forretningsmæssige mål,

men tage udgangspunkt i at udforske det

ukendte, uden skelen til relationer mellem

eventuelle forskningsresultater og økonomi-

ske gevinster.’

Relationen mellem revisionsforsk-ningen og revisionspraksis viser på den ene side, at forskningen kan bidrage til praksis med introduktion af ny viden og identifikation af nye problemstillinger for praksis. Det føl-ger heraf, at en væsentlig opgave for forskere inden for revisionsområdet består i at formidle deres forsknings-resultater til praksis på en hensigts-mæssig måde. Med henblik på at sikre at formidlingen af forsknings-resultaterne i størst muligt omfang når de praktiserende revisorer, bør formidlingen til praksis foregå gen-nem revisorbranchens egne faglige tidsskrifter. I Danmark omfatter disse tidsskrifter primært nærværende Re-

vision & Regnskabsvæsen, som har en tæt tilknytning til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Re-visorBladet, som udgives af Forenin-gen af Registrerede Revisorer (FRR), samt Inspi, som udgives af Revifora – foreningen for revision, økonomi og ledelse. Realiteten er imidlertid, at langt de fleste forskningsresultater udelukkende formidles i fora, som reelt kun er tilgængelige for andre forskere. Det følger også af relatio-nen mellem revisionsforskningen og revisionspraksis, at en anden væsentlig opgave for forskere inden for revisionsområdet består i hele tiden at have kendskab til de pro-blemer og udfordringer, som praksis for indeværende står over for. Dette kan eksempelvis ske ved at holde sig orienteret om de emner, som aktuelt debatteres i de faglige tidsskrifter.

På den anden sider viser relationen mellem revisionsforskningen og re-visionspraksis, at praksis kan bidrage til forskningen med identifikation af nye forskningsområder og -ideer samt gennem støtte og samarbejde. Støtten kan være af økonomisk karakter, men velvillig deltagelse i forskningsprojekter og andre former for samarbejde mellem forskere og praktiserende revisorer er mindst lige så vigtigt.

Sondringen mellem grundforsk-ning og anvendt forskning, som er præsenteret ovenfor, har ikke alene betydning for forskningens karakter men også for forskningens umid-

delbare interesse for praktiserende revisorer. I sin leder anfører Pedersen (1989) således følgende:

’For mig at se bliver det største problem

tålmodighed. Det er svært at få forskere og

praktikere til at forstå hinanden. Ofte vil

praktikerne opfatte forskernes arbejde som

unyttigt, fordi sammenhængen til det prak-

tiske ikke er umiddelbar.

Jeg vil derfor appellere til alle praktikere,

der kommer i forbindelse med forskerne i

de kommende år om at have tålmodighed.

Forskning kan give store resultater og forsk-

ning kan være resultatløs, men al forskning

danner på en eller anden måde grundlag for

noget, som bringer os videre.’

Det er imidlertid vigtigt at have for øje, at ikke alene anvendt forskning men også (det meste) grundforsk-ning er anvendelig forskning. Dette er vigtigt at have for øje for prakti-serende revisorer i forbindelse med fortolkningen af forskningsresultater. Det er imidlertid mindst lige så vig-tigt at have for øje for forskere i for-bindelse med formidlingen af deres forskningsresultater til praksis, idet denne formidling kræver fokus på re-sultaternes praktiske anvendelighed og konsekvenser.For det andet viser figuren en gensi-dig relation mellem revisionsforsk-ningen og revisionsundervisningen. Denne relation viser på den ene side, at forskningen ikke alene kan bidrage til praksis men også til un-dervisningen med introduktion af


Med Stellar Hosting kan klienten når som helst trække sine data ud, hvis det bliver nødvendigt.

Som revisor betaler du ingenting for at bruge Stellar Hosting, da det er din klient, som har lejeaftalen på systemet.

Komplet system med finans, debitor, kreditor, varekartotek, fakturering og rapportdesigner

Vest: Søren Frichs Vej 52 8230 ÅbyhøjTlf. 86 15 49 00 [email protected]

Øst: Københavnsvej 170 4000 RoskildeTlf. 46 75 71 22 [email protected]

10 R&R nr. 7 · 2005

ny viden. Dette er udtryk for det, der inden for universitetsverdenen betegnes som forskningsbaseret un-dervisning. Holm (1999) påpeger, at formidling af forskningsresultater til praksis sker både direkte (forskning – praksis) og indirekte (forskning – undervisning – praksis), og at ’… meget tyder på, at den direkte for-bindelse fra forskning til praksis … ikke står så stærkt, som den indi-rekte forbindelse til praksis gennem forskningsbaseret undervisning …’.8 Herudover kan forskningen bidrage til undervisningen med tiltrækning af lærerkræfter.

På den anden side viser relationen mellem revisionsforskningen og re-visionsundervisningen, at undervis-ningen kan bidrage til forskningen med identifikation af nye forsknings-områder og -ideer gennem under-

visning og andre former for samspil mellem forskere

og studerende. Heri ligger ikke så meget,

at en forsker får nye ideer direkte fra de studerende men snarere, at

forberedelsen til og afviklingen af undervis-ningen tvinger forskeren til at sætte til grundigt ind i stoffet og forholde sig kri-tisk hertil. Kaplan (1989) formulerer det på følgende underfundige måde: ’Apart from imminent hanging,

nothing focuses the mind more than preparing to

teach large numbers of stu-dents …’.9 Dette kan betegnes

som undervis-ningsbase-ret forsk-ning og er udtryk for et

samspil mel-

lem

forskning og undervisning, hvor undervisningen ikke alene tilstræbes at være forskningsbaseret, men hvor forskningen også styrkes gennem undervisning.

For det tredje viser figuren en gensidig relation mellem revisions-praksis og revisionsundervisningen. Denne relation er af mindre betyd-ning i denne sammenhæng, hvor fokus er på revisionsforskningen. Relationen viser på den ene side, at undervisningen bidrager til praksis gennem udvikling af færdigheder og værdier hos kommende revisorer samt gennem efteruddannelse. Un-dervisningen finder sted både som den teoretiske kvalifikation til reviso-rerhvervet og som efteruddannelse, eksempelvis som en del af forbere-delsen til eksamen som statsautori-seret revisor. På den anden side viser relationen, at praksis kan bidrage til undervisningen gennem orientering af undervisningen mod nuværende og fremtidige behov i revisorbran-chen. Dette har til formål at sikre, at undervisningen opfylder de ud-dannelsesbehov, som praksis har for kvalificeret arbejdskraft.

Forfatterens overordnede budskab er som nævnt, at revisionsforsknin-gen ikke kan fungere uden et samspil med revisionsundervisningen og revisionspraksis. Dette skyldes de gensidige relationer mellem de tre elementer.

Forskningsmiljøet inden for re-visionsområdetDet må indledningsvist erkendes, at der er relativt få danske forskere inden for revisionsområdet sammen-lignet med andre samfundsviden-skabelige fagområder, eksempelvis regnskabsområdet. Dette sætter na-turligvis en grænse for omfanget af forskning inden for dette fagområde og dermed omfanget af publicerede forskningsresultater af betydning for

revisors virke.I slutningen af 1980’erne

blev der iværksat en egentlig indsats for at styrke revisions-

forskningen. Med udgangs-punkt i et interessefællesskab

mellem en række forskere blev

der i 1988 etableret et forsknings-center med det formål at fremme forskningen inden for økonomiske fagområder, herunder særligt revi-sion, controlling, regnskabsvæsen og økonomistyring. Disse forskere, som indtil da havde samarbejdet i et uformelt netværk, blev enige om nogle fælles værdier og målsætnin-ger samt en fælles ledelse. Ideen bag dette forskningscenter var at etablere et forskningsmiljø, som kunne virke appellerende i en anstrengt rekrut-teringssituation samt at formalisere interessefællesskabet mellem delta-gerne. I regi af forskningscenteret blev der afviklet forskellige forsk-ningsaktiviteter. Blandt andet blev der afviklet metodeundervisning for ph.d.-studerende og interesserede se-niorforskere, ligesom der blev afholdt en række konferencer. Herudover blev der taget initiativ til udarbej-delse af en oversigt over aktuelle forskningsprojekter inden for revisi-onsområdet. Dette initiativ udmøn-tede sig i Faglige Artikler nr. 23 fra 1989, som er et temanummer med titlen ’Aktuelle forskningsprojekter i og omkring revision’ under redak-tion af Bent Warming-Rasmussen fra den daværende Handelshøjskole Syd (nu Syddansk Universitet) og Lennart Nørreklit, som dengang var ansat på Handelshøjskolen i Århus.10 Ved at betragte dette temanummer er det muligt at danne sig et indtryk af de forskelligartede interesser, som del-tagerne i forskningscenteret havde. Temanummeret indeholder således tretten artikler, som falder inden for tre emneområder: (1) ’Revisionsfagets funktion’, (2) ’Revisionsmetodologi, metodelære og teknik’ og (3) ’Revi-sionens genstandsfelt, metodernes anvendelsesfelt’. I forordet til tema-nummeret redegøres der for forsk-ningscenteret og dets formål. I den forbindelse anføres der følgende om samspillet mellem revisionsforskning og revisionspraksis:11

’Centeret er af den opfattelse at forskning

i revision og controlling ikke udelukkende

bør være et spørgsmål om at nå til ny erken-

delse. Det bør tillige på sigt komme praksis

til gode.

Centeret har tillige den opfattelse at prak-


11R&R nr. 7 · 2005

tikerne gennem deres produktudvikling

har en del viden, som centeret kan have

glæde af – centeret tillægger således gensidig

respekt og interesse mellem teoretikere og

praktikere stor værdi, hvorfor dialogen mel-

lem disse søges fremmet.’

Dette er i god overensstemmelse med, hvad der i foregående afsnit blev anført om dette samspil. I for-ordet til temanummeret anføres det desuden, at det var intentionen, at temanummeret skulle efterfølges af et nummer om revision som en samfundsmæssig institution, og at dette nummer skulle udgøre et kom-pendium i revisionsfilosofi.12 Denne intention blev imidlertid aldrig reali-seret, idet Faglige Artikler nr. 23 blev den sidste i rækken af disse artikel-samlinger.

I 1989 iværksatte det daværende Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF) (nu Forsknings-rådet for Samfund og Erhverv – FSE) et såkaldt miniinitiativ om revision og revisorer. Derved kom der en ny partner – en finansieringskilde – på banen. I Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 fra 1989 redegør statsautorise-ret revisor Andreas Nicolaisen som repræsentant for Forskningsrådet for formålet med dette initiativ (Ni-colaisen, 1989). Forfatteren anfører, at initiativet ’… sigter på at styrke forskningen og forskningsmiljøerne indenfor området, som i flere år har stået svagt’.13 Denne karakteristik af revisionsområdet som et forsknings-mæssigt svagt fagområde understøt-tes af Dahlgaard (1989). I en artikel om udviklingen i revisionsforsknin-gen anfører forfatteren således, at ’[r]evisionsfaget er et fagområde, der i en lang årrække forskningsmæssigt har sakket bag efter andre økono-miske fagområder’.14 Derpå anfører Nicolaisen (1989) følgende om bag-grunden for initiativet:15

’Den samfundsmæssige udvikling har skabt

et voksende behov for at analysere reviso-

rernes rolle og ansvar som både rådgivere og

kontrollanter for virksomhederne.

Den hidtidige forskning har været præget af

fagets meget tætte forbindelse med praksis

og har derfor været meget anvendelsesori-

enteret.

Forskningsrådets initiativ har som hoved-

formål at fremme grundforskningen, dels

i fagets grundlæggende metode, dels i den

tværfaglighed der udspringer af den nære

tilknytning til regnskabsvæsen, skatteret og

erhvervsret.’

Forskningsrådets initiativer er altid tidsbegrænsede, som regel femårige. Da initiativet om revision og revi-sorer var et såkaldt miniinitiativ, blev det imidlertid nedlagt allerede ved udgangen af 1991. I denne relativt korte periode i begyndel-sen af 1990’erne blev der i regi af Forskningsrådet afholdt en række forskningsseminarer og forskerkurser, ligesom der blev ydet tilskud til en række forskningsprojekter, herun-der nogle af de ph.d.-afhandlinger inden for revisionsområdet, som præsenteres i næste afsnit. Det stod imidlertid klart, at man blev nødt til at involvere revisionsområdets be-røringsflader med andre fagområder såsom regnskabsvæsen, skatteret og erhvervsret for at tiltrække personer nok til en hensigtsmæssig afvikling af forskningsaktiviteterne. Dette medførte naturligt en udvanding af interessefællesskabet mellem for-skerne. Da initiativet blev nedlagt, ophørte derfor interessen i at afvikle fælles aktiviteter.I dag bliver der forsket inden for revisionsområdet på de samme ud-dannelsesinstitutioner, som udbyder cand.merc.aud.-uddannelsen. Der ses her bort fra det udviklingsarbejde, som foregår i revisionsvirksomheder, da dette udviklingsarbejde – som påpeget af Pedersen (1989) i sin leder om grundforskning i revision – ikke kan sammenlignes med egentlig forskning. På Handelshøjskolen i Kø-benhavn, som er den uddannelses-institution, som hvert år uddanner flest cand.merc.aud.’ere, bliver der forsket inden for revisionsområdet ved Institut for Regnskab og Revi-sion.16 På Handelshøjskolen i Århus er revisionsforskningen henlagt under Institut for Regnskab, Finan-siering og Logistik.17 På dette institut er der etableret en forskningsgruppe, som bærer navnet Financial Re-porting Research Group.18 Denne forskningsgruppe omfatter en række

forskere med interesse for finansiel rapportering, herunder revision. På Syddansk Universitet bliver der for-sket inden for revisionsområdet ved Institut for Regnskab og Finansiering og Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse.19 Endeligt udføres der revisionsforskning ved Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Uni-versitet.20

Denne karakteristik af det danske forskningsmiljø inden for revisions-området er naturligvis ikke udtryk for, at revisionsforskningen foregår på de enkelte uddannelsesinstitu-tioner isoleret fra forskningen på de andre uddannelsesinstitutioner. Tværtimod gennemføres mange forskningsprojekter i samarbejde mellem forskere fra to eller flere ud-dannelsesinstitutioner. Herudover er der etableret en uformel sammen-slutning af danske forskere inden for revisionsområdet og personer fra erhvervslivet med forskningsmæssig interesse for dette fagområde. Denne sammenslutning, som bærer navnet Netværket for Revisionsforskning, afholder med jævne mellemrum forskningsseminarer, hvor deltagerne mødes for at præsentere og diskutere igangværende og afsluttede forsk-ningsprojekter. Et sådant forsknings-seminar er senest blevet afholdt i sommeren 2004. Endeligt skal det nævnes, at danske forskere inden for revisionsområdet også mødes med udenlandske forskere i forbindelse med de forskellige konferencer, som er af interesse i relation til dette fag-område. Disse konferencer er kort skitseret neden for i afsnittet om de muligheder og pligter, man har som ph.d.-studerende inden for revisions-området.

Ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden En ph.d.-uddannelse er – firkantet sagt – en forskningsbaseret over-bygning på en kandidatuddannelse. Ph.d.-graden er således en akademisk grad, som rangerer mellem en kan-didatgrad (cand.) og en doktorgrad (dr.). Af samme grund betegnes ph.d.-graden undertiden som ”den lavere doktorgrad” og doktorgraden


12 R&R nr. 7 · 2005

som ”den højere” ditto. Erhvervelse af ph.d.-graden giver ret til at an-vende betegnelsen ph.d., som er en forkortelse for det latinske philoso-phiae doctor eller på engelsk doctor of philosophy. Ph.d.-graden blev tid-ligere betegnet som licentiatgraden (lic.), men denne betegnelse blev i 1988 erstattet af den nuværende betegnelse, som svarer til den inter-nationale betegnelse PhD. I dag er en ph.d.-grad som hovedregel en betingelse for at opnå fastansættelse ved en højere læreranstalt. På denne måde har disse uddannelsesinstitu-tioner medvirket til at formalisere en generel forskningsinteresse, herunder en forskningsinteresse inden for revi-sionsområdet.

En beskrivelse af ph.d.-uddannel-sen kan tage afsæt i kronikken med titlen ’Ph.D’er – hvem er de og har vi brug for flere?’, som blev bragt i Jyl-lands-Posten den 9. juli 1998 (Fejer-skov, 1998). Kronikken er skrevet af Ole Fejerskov, som var rektor for det daværende Forskerakademi (senere Forskeruddannelsesrådet). I kronik-ken giver forfatteren følgende beskri-velse af ph.d.-uddannelsen:

’Bag betegnelsen Ph.D. skjuler sig en fælles

betegnelse for forskere, som har gennemført

en formaliseret forskeruddannelse af mindst

tre års varighed. Forskeruddannelsen er en

eliteuddannelse med det primære formål at

starte unge i en forskerkarriere ved, under

vejledning, at planlægge, gennemføre og

analysere resultaterne af et forskningspro-

jekt. Arbejdet afsluttes med en afhandling,

hvis resultater skal have et sådant niveau,

at den som regel kan offentliggøres i inter-

nationale videnskabelige tidsskrifter i form

af et eller flere enkeltarbejder. Afhandlingen

forsvares ved en offentlig eksamination.’

En uddybende beskrivelse af ph.d.-uddannelsens formål og indhold kan gives på baggrund af ph.d.-be-kendtgørelsen, som indeholder den overordnede regulering af ph.d.-ud-dannelsen.21 22 Det fremgår af denne bekendtgørelse, at ’[p]h.d.-uddannel-sen er en forskeruddannelse, der har til formål i samspil med den interna-tionale forskningsverden at uddanne forskere på internationalt niveau’, og at uddannelsen ’… tager sigte på

at opfylde nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft til forsknings-, udviklings- og under-visningsopgaver i relation til uni-versiteter, andre institutioner, virk-somheder og organisationer samt til offentlige og private funktioner, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning’.23 Ph.d.-uddannelsen er normeret til tre helårsstudier.24 Om ph.d.-graden hedder det, at denne tildeles ’… som anerkendelse af, at den, der får graden tildelt, tilfreds-stillende har gennemført en ph.d.-uddannelse, og ved en afhandling, som er forsvaret ved en offentlig for-svarshandling, har dokumenteret at være i stand til at gennemføre et vi-denskabeligt projekt ved selvstændig anvendelse af fagets videnskabelige metoder og derved har ydet en forsk-ningsindsats svarende til internatio-nal standard for ph.d.-grader inden for fagområdet’.25 Disse beskrivelser af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-gra-den antyder nogle af elementerne i en ph.d.-uddannelse. For det første består uddannelsen af gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning – det såkaldte ph.d.-projekt – og udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag heraf.26 For det andet består uddannelsen af deltagelse i forskerkurser – de så-kaldte ph.d.-kurser.27 For det tredje består uddannelsen af deltagelse i forskningsmiljøer, herunder et mil-jøskift.28 For det fjerde – og endeligt – består uddannelsen af opnåelse af erfaring med undervisning og anden form for vidensformidling.29 Efter indlevering af ph.d.-afhandlingen bedømmes afhandlingen af et sag-kyndigt bedømmelsesudvalg.30 Des-uden skal afhandlingen forsvares ved et offentligt forsvar.31

En ph.d.-uddannelse kan gennem-føres og finansieres på flere forskel-lige måder. For det første kan uddan-nelsen gennemføres i kombination med et ph.d.-stipendium. Dette er grundmodellen for en ph.d.-uddan-nelse, og i dette tilfælde er uddan-nelsen som nævnt normeret til tre helårsstudier. En ph.d.-studerende, som gennemfører uddannelsen efter denne grundmodel, betegnes som en ph.d.-stipendiat. Et ph.d.-stipendium

kan være fuldt ud finansieret af det universitet eller den handelshøj-skole, hvor man er indskrevet som ph.d.-studerende. Stipendiet kan dog også være delvist finansieret af denne uddannelsesinstitution og del-vist finansieret af en ekstern partner, eksempelvis Statens Samfundsviden-skabelige Forskningsråd/Forsknings-rådet for Samfund og Erhverv, pri-vate fonde, legater eller lignende.32 For det andet kan en ph.d.-uddan-nelse gennemføres i kombination med et såkaldt kandidatstipendium. I dette tilfælde er uddannelsen ikke normeret til tre men til to et halvt års studier. En ph.d.-studerende, som gennemfører uddannelsen efter denne model, betegnes ikke over-raskende som en kandidatstipendiat. Det er en betingelse for indskrivning som kandidatstipendiat, at man har mindst to års relevant erhvervserfa-ring efter opnåelse af sin kandidat-grad. For det tredje kan en ph.d.-ud-dannelse gennemføres under den såkaldte erhvervsforskerordning.33 I dette tilfælde gennemføres uddan-nelsen i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, som oftest en privat virksomhed. Erhvervsforske-rens forskningsprojekt vil da normalt indgå i den pågældende virksomheds forsknings- og udviklingsstrategi. For det fjerde kan en ph.d.-uddannelse gennemføres på privatistvilkår. I det-te tilfælde gennemføres uddannelsen uden finansiering fra det universitet eller den handelshøjskole, hvor man er indskrevet som ph.d.-studerende, eksempelvis fordi ph.d.-stipendiet er fuldt ud finansieret af en ekstern partner. Kravene til en privatist er de samme som kravene til en ph.d.-sti-pendiat og – når der bortses fra den nedsatte studietid – kravene til en kandidatstipendiat. Endeligt skal det nævnes, at det på nogle universiteter og handelshøjskoler men kun inden for nogle ganske få fagområder er muligt at blive indskrevet som ph.d.-studerende forud for opnåelse af sin kandidatgrad mod en tilsvarende for-længelse af ph.d.-uddannelsen. Dette er den såkaldte 4+4 ordning, hvor kandidatuddannelsen – firkantet sagt – forkortes til fire år, mens ph.d.-ud-dannelsen omvendt forlænges til fire


14 R&R nr. 7 · 2005

år. Denne ordning udbydes (endnu) ikke inden for hverken regnskabs- el-ler revisionsområdet.

Et er imidlertid, at en ph.d.-grad i dag er en betingelse for at opnå fastansættelse ved en højere læreran-stalt. Noget ganske andet er, i hvilket omfang man i revisorbranchen har kendskab til ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden. Dette kendskab må an-tages at være relativt begrænset, så-fremt kendskabet i revisorbranchen blot nogenlunde svarer til kendska-bet i det øvrige erhvervsliv. I 1998 udsendte det daværende Forskera-kademi en rapport med titlen ’Ph.d.-uddannede. Udbud og efterspørg-sel 1998-2006’ (Forskerakademiet, 1998). I denne rapport påpegede For-skerakademiet, at der ’[s]elv blandt det erhvervsliv som forhåbentligt fremover vil være en væsentlig af-

tager af ph.d.-uddannede, … endnu [er] et manglende

kendskab til ph.d.-uddannelsernes

indhold’, og at ’… en række aftagere i det omgivende samfund langtfra

endnu [har] klarhed over, hvilke funktioner man bedst kan styrke ved at ansætte personer med en ph.d.-grad’.34 Intet synes umiddelbart at skulle have øget erhvervslivets kend-skab til ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden nævne-

værdigt siden offentliggø-relsen af Forskerakademiets

rapport. Akademiets budskab gælder derfor formentlig

stadig. Der er som nævnt

vores for-håbning, at nær-værende

artikel kan

medvirke til at øge kendskabet til ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden i revisorbranchen og derved medvirke til at råde bod på denne lakune.

Ph.d.-studerendes muligheder og pligterSom ph.d.-studerende inden for revi-sionsområdet er man – ligesom alle andre ph.d.-studerende – underlagt den overordnede regulering af ph.d.-uddannelsen i ph.d.-bekendtgørel-sen.35 Denne bekendtgørelse regule-rer blandt andet, hvilke pligter man har som ph.d.-studerende. Derved afstikker bekendtgørelsen samtidig de overordnede rammer for, hvilke muligheder man har. Herudover afhænger mulighederne som ph.d.-studerende i høj grad af, hvilket fag-område man arbejder inden for.

Med hensyn til mulighederne kan man overordnet sige, at en ph.d.-ud-dannelse er en enestående mulighed for at fordybe sig i et givet emne. Valget om at søge ansættelse som ph.d.-studerende bør derfor primært være motiveret af et ønske om at få mulighed for og ikke mindst tid til at fordybe sig i et emne og derigen-nem opnå en større viden om det pågældende fagområde. Derimod bør valget ikke være motiveret af, at andre ansættelsesmuligheder ikke har vist sig. Ej heller bør valget være begrundet i en overbevisning om, at en ansættelse som ph.d.-studerende er mindre krævende end en ansæt-telse i – eksempelvis – en revisions-virksomhed. Man vælger principielt selv, hvilket emne og hvilken pro-blemstilling inden for dette emne, som man ønsker at beskæftige sig med. Dog skal der naturligvis tages hensyn til emnets og problemstil-lingens faglige relevans, ligesom der skal tages hensyn til, hvorvidt behandlingen af den valgte pro-blemstilling må forventes at kunne danne grundlag for udarbejdelse af

en ph.d.-afhandling. En an-den vigtig overvejelse går på, hvorvidt der vil kunne

ydes kvalificeret vejledning inden for det valgte emne,

enten på det universitet eller den handelshøjskole, hvor man

er indskrevet som ph.d.-studerende, eller andetsteds.

Med hensyn til pligterne erindres det, at en ph.d.-uddannelse – med-mindre man er ansat som kandi-datstipendiat – er normeret til tre helårsstudier. I løbet af disse tre år skal man for det første gennemføre et selvstændigt forskningsarbejde un-der vejledning – det såkaldte ph.d.-projekt – og udarbejde en ph.d.-af-handling på grundlag heraf.36 Som ph.d.-studerende får man tilknyttet en eller flere vejledere; dels tilknyt-tes man en hovedvejleder, som har ansvaret for den samlede ph.d.-ud-dannelse, dels tilknyttes man en eller flere projektvejledere, som har ansvaret for den faglige vejledning.37 Hoved- og projektvejlederen kan være men er altså ikke nødvendigvis identiske.38

For det andet skal man deltage i forskerkurser – de såkaldte ph.d.-kurser.39 Disse kurser skal have et samlet omfang svarende til omkring 30 European Credit Transfer System (ECTS) point.40 Der findes i Danmark ikke nogen etableret forskerskole el-ler noget integreret ph.d.-program inden for revisionsområdet.41 Som ph.d.-studerende inden for dette fagområde er der derfor nødvendigt at sammensætte et individuelt kur-susprogram bestående af forskellige danske og udenlandske kurser.42 Overordnet kan kurserne inddeles i (1) projektspecifikke kurser og (2) metodekurser og andre generelle kurser. Med hensyn til de projekt-specifikke kurser er det naturligvis ønskeligt, at kurserne er så relevante som muligt i forhold til det valgte emne og den valgte problemstilling. Omvendt er det vigtigt at have for øje, at formålet med en ph.d.-ud-dannelse ikke blot er at gennemføre et ph.d.-projekt og udarbejde en ph.d.-afhandling inden for det valgte emne men tillige at opnå en større generel viden om det pågældende fagområde. Med hensyn til metode-kurserne og andre generelle kurser afhænger valget af disse kurser i høj grad af, hvilken metode man ønsker at anvende, og hvordan man i øvrigt vælger at gennemføre ph.d.-projek-tet.


15R&R nr. 7 · 2005

For det tredje skal man deltage i forskningsmiljøer, herunder gen-nemføre et miljøskift.43 Med hensyn til deltagelsen i forskningsmiljøer sker dette blandt i form af samarbej-det med sin(e) vejleder(e). Herudover afhænger mulighederne for at del-tage i forskningsmiljøer i høj grad af, hvilket fagområde man arbejder inden for. Der er som nævnt relativt få danske forskere inden for revisi-onsområdet. Dette sætter naturligvis en grænse for omfanget af forskning inden for dette fagområde, ligesom det sætter visse begrænsninger for deltagelsen i forskningsmiljøer. Dog er der som også nævnt etableret en uformel sammenslutning af danske forskere inden for revisionsområdet og personer fra erhvervslivet med forskningsmæssig interesse for dette fagområde. Sammenslutningen af-holder med jævne mellemrum forsk-ningsseminarer om igangværende og afsluttede forskningsprojekter. Med hensyn til miljøskiftet er det ikke et krav, at dette gennemføres ved et udenlandsk universitet, idet der også er mulighed for at gennemføre mil-jøskiftet ved et andet dansk univer-sitet eller en anden dansk handels-højskole. Omvendt vil et ophold ved et udenlandsk universitet ofte være mest befordrende for den faglige og personlige udvikling. Dette gælder ikke mindst, når der henses til det re-lativt få antal danske forskere inden for revisionsområdet og internatio-naliseringen af revisionsforskningen og revisionsreguleringen. Miljøskiftet vil normalt være af tre til seks måne-ders varighed og eventuelt foregå ad flere omgange.

For det fjerde skal man opnå er-faring med undervisning og anden form for vidensformidling. Ligesom de ovennævnte elementer er dette efter ph.d.-bekendtgørelsen et påkræ-vet element i en ph.d.-uddannelse.44 Forskelligt fra kravet i bekendtgørel-sen er den arbejdsforpligtelse, som er knyttet til et ph.d.-stipendium. Det fremgår af et cirkulære fra Personale-styrelsen, at en ph.d.-studerende har pligt til at udføre arbejdsopgaver for ansættelsesinstitutionen efter denne anvisning i et omfang, som svarer til 840 timer, det vil sige et halvt års-

værk.45 I bemærkningerne til cirku-læret anføres det, at arbejdsopgaver-ne kan bestå i ’… formidling, forsk-ning, undervisning, biblioteksarbejde eller andre faglige opgaver bortset fra opgaver af administrativ karakter, som kan aflaste det øvrige viden-skabelige personale’. Arbejdsforplig-telsen vil normalt blive afviklet i form af undervisning, vejledning, eksamination og lignende. Afviklin-gen af arbejdsforpligtelsen vil derfor normalt indebære, at man samtidig opnår erfaring med undervisning og anden form for vidensformidling og derved opfylder bekendtgørelsens krav herom.

Herudover er der mulighed for at deltage i forskellige konferencer, seminarer, workshops, kollokvier og lignende. I det følgende omtales disse aktiviteter alle som konfe-rencer, uanset at der – selvom lig-hederne dog er dominerende – er visse forskelle mellem de forskellige typer af aktiviteter. Det er ikke et krav, at man som ph.d.-studerende deltager i konferencer. Dette vil dog normalt være en naturlig del af en ph.d.-uddannelse, dels fordi delta-gelse i sådanne konferencer er en nærliggende mulighed for at sup-plere ph.d.-kurserne med den nyeste forskning og de aktuelle nationale og internationale tendenser inden for det pågældende fagområde, dels fordi der senere i ph.d.-forløbet eller efterfølgende vil være mulighed for at opnå erfaring med vidensformid-ling i form af præsentationer på kon-ferencerne. Nedenfor opregnes nogle af de konferencer, som er af interesse i relation til revisionsområdet. De tre førstnævnte konferencer er europæi-ske, den fjerde er amerikansk, mens den femte og sidste er international. Uanset konferencernes nationale ba-se kan der på alle konferencerne for-ventes at være deltagere fra mange forskellige lande.

(1) European Institute for Advanced Studies in Management (EIASM):

EIASM er en paraplyorganisation for en række organisationer, herunder EAA, jf. punkt 2 ne-denfor. Det fremgår af EIASM’s

hjemmeside, at organisationen har til formål ’… to contribute to the development of manage-ment researchers and teachers in Europe’. EIASM afholder blandt andet konferencer inden for et bredt udsnit af økonomiske og erhvervsøkonomiske fagområder. Blandt andet afholdes der med omkring to års mellemrum en workshop inden for revisionsom-rådet. Denne workshop er senest blevet afholdt i efteråret 2004 ved Handelshøjskolen i Køben-havn.46

(2) European Accounting Associa-tion (EAA):

Det fremgår af EAA’s hjem-meside, at organisationen har til formål ‘… to link together the Europe-wide community of accounting scholars and re-searchers, to provide a platform for the wider dissemination of European accounting standards and to foster and improve re-search’. EAA udgiver blandt andet det videnskabelige tids-skrift The European Accounting Review. Herudover afholder EAA en årlig kongres, som omfatter både regnskabs- og revisions-området. Umiddelbart foruden for kongressen afholdes der et kollokvium for ph.d.-studerende inden for de relevante fagområ-der. Kongressen er senest blevet afholdt i maj ved Göteborgs Uni-versitet og afholdes næste gang i marts 2006 ved University Col-lege Dublin.47

(3) European Auditing Research Net-work (EARNet):

EARNet er en sammenslutning af europæiske forskere inden for revisionsområdet. Det fremgår af EARNet’s hjemmeside, at sam-menslutningen har til formål ’… to foster research and exchange ideas among auditing scholars and researchers on a European level’. Med henblik på at opfylde dette formål har sammenslut-ningen følgende to overordnede


16 R&R nr. 7 · 2005

målsætninger: (1) ’Promotion of European Auditing Research (primary objective)’ og (2) ’Con-tribution to European Policy Making (secondary objective)’. EARNet afholder et symposium hvert andet år. Umiddelbart for-uden for symposiet afholdes der et kollokvium for ph.d.-studeren-de inden for revisionsområdet. Symposiet afholdes næste gang i oktober ved Universiteit van Am-sterdam.48

(4) American Accounting Associa-tion (AAA):

AAA er en sammenslutning af personer med en forsknings- el-ler uddannelsesmæssig interesse for regnskabsområdet, herunder revisionsområdet. Det fremgår af AAA’s hjemmeside, at sammen-slutningen har til formål ’[t]o foster worldwide excellence in the creation, dissemination and application of accounting know-ledge and skills’. AAA udgiver blandt andet en lang række vi-denskabelige tidsskrifter, eksem-pelvis Accounting Horizons, The Accounting Review, Auditing: A Journal of Practice & Theory og Journal of International Ac-counting Research.49 Herudover afholder AAA blandt andet en år-lig kongres. Kongressen afholdes næste gang i august i San Fran-cisco. AAA består af en række forskellige sektioner, herunder en revisionssektion. Denne sek-tion afholder blandt andet en årlig kongres, som er halvårligt forskudt i forhold til AAA’s årlige kongres. Denne kongres er senest blevet afholdt i januar i New Or-leans. Det fremgår endnu ikke af revisionssektionens hjemmeside, hvor og hvornår kongressen af-holdes næste gang.50

(5) International Symposium on Audit Research (ISAR):

ISAR er etableret som et samar-bejde mellem fire universiteter, nemlig University of Southern California, Universiteit Ma-

astricht, Nanyang Technological University i Singapore og Univer-sity of New South Wales i Austra-lien. Symposiet afholdes næste gang i juni og juni ved Nanyang Technological University.51

Selvom der er relativt få danske for-skere inden for revisionsområdet, som derfor efter en dansk betragt-ning må betegnes som et forsknings-mæssigt snævert fagområde, er der således rig mulighed for at deltage i konferencer i udlandet.

AfslutningSom nævnt indledningsvist er det overordnede budskab i Holms (1999) artikel om revisionsforskning i sam-spil mellem undervisning og praksis, at revisionsforskningen som følge af gensidige relationer til revisions-undervisningen og revisionspraksis ikke kan fungere uden et samspil med denne undervisning og praksis. Dette budskab gælder stadig. Tilsva-rende anfører Pedersen (1989) i sin leder om grundforskning i revision, at ’[d]en fremtidige forskning … ikke kun [kræver] økonomiske ressourcer, men også at branchen stiller sig til rådighed, i det omfang forskerne har brug for det’. Samtidig påpeger forfatteren, at ’[d]et er svært at få forskere og praktikere til at forstå hinanden’, idet praktikerne ’… [o]fte vil … opfatte forskernes arbejde som unyttigt, fordi sammenhængen til det praktiske ikke er umiddelbar’. Også dette budskab gælder stadig. Der er derfor vigtigt, at man i revi-sorbranchen er imødekommende over for ph.d.-studerende og andre forskere, som ønsker at samarbejde med en eller flere revisionsvirk-somheder om et forskningsprojekt. Omvendt er det også vigtigt, at for-skere inden for revisionsområdet er opmærksomme på at udnytte den ekspertise, som er til rådighed i bran-chen. Herudover er det vigtigt, at forskningsresultater ikke udelukken-de formidles i fora, som reelt kun er tilgængelige for andre forskere, men også til praksis gennem branchens egne faglige tidsskrifter.

Som også nævnt indledningsvist


er det vores forhåbning, at nærvæ-rende artikel kan medvirke til at øge kendskabet til ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden i revisorbranchen og derved virke befordrende for et frugt-bart samspil mellem revisorbranchen og nuværende og fremtidige ph.d.-studerende inden for revisionsom-rådet og andre fagområder, som har betydning for revisors virke. Et frugt-bart samspil mellem revisorbranchen og disse ph.d.-studerende er ikke kun til fordel for de ph.d.-studerende, som derigennem vil få mulighed for at forbedre kvaliteten af deres ph.d.-projekt og dermed slutproduktet af dette projekt – ph.d.-afhandlingen. Et sådant samspil er også til fordel for revisorbranchen, idet en ph.d.-grad ikke kun er en betingelse for at opnå fastansættelse ved en højere læreranstalt. Ph.d.-uddannelsen gi-ver også nogle kvalifikationer, som revisionsvirksomhederne vil kunne drage fordel af, eksempelvis – men ikke kun – i deres faglige afdelinger.

Det er også vores forhåbning, at artiklen kan medvirke til at øge kendskabet til ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden blandt cand.merc.aud.-studerende og andre og derved virke befordrende for en forøgelse af antal-let af studerende, som får øjnene op for dette alternativ til en ansættelse i en revisionsvirksomhed eller en an-den type virksomhed. En ph.d.-ud-dannelse er ganske enkelt en enestå-ende mulighed for at fordybe sig i et givet emne. I forordet til den seneste danske ph.d.-afhandling inden for revisionsområdet formulerer Agge-stam-Pontoppidan (2005) det såle-des, at en ph.d.-uddannelse i hendes tilfælde har været ’… a three and a half year journey, through which I have been allowed to start climbing a mountain of knowledge’.52

I 2002 udsendte Videnskabsmini-steriet en rapport med titlen ’Næ-sten-kandidat og ph.d.-uddannelse’ (Videnskabsministeriet, 2002).53 I rapporten præsenteredes resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse af opfattelsen af ph.d.-uddannelsen blandt femteårsstuderende på en række universiteter og handelshøj-skoler.54 Formålet med undersøgelsen var at afdække årsagerne til disse

17R&R nr. 7 · 2005 Status over revisionsforskningen i Danmark (1)

”næsten-kandidaters” valg eller fra-valg af ph.d.-uddannelsen. I forordet til rapporten anfører Ministeren føl-gende om det nuværende og fremti-dige behov for ph.d.-studerende:55

’Der er en stor og stigende efterspørgsel efter

forskere i hele det danske samfund. Det gæl-

der på universiteterne, på sektorforsknings-

institutioner og i store dele af erhvervslivet

… . …

Det er nu flere unge skal vælge forskervejen.

Dansk forskning står nemlig om 5-6 år over

for et omfattende generationsskifte på de

danske universiteter. De bedste unge talen-

ter skal tilskyndes til at gå i gang med en

forskeruddannelse, ellers vil der om 5-6 år

være en stor risiko for et fald i forskningens

kvalitet, og der kan blive forskningsområder,

hvor Danmark ikke længere kan være med

i front.’

Overordnet viste undersøgelsen blandt andet, at ”næsten-kandidater-ne” kan inddeles i tre grupper efter deres forhold til ph.d.-uddannelsen. Omkring en femtedel af de stude-rende var sikre på, at de ville søge ansættelse som ph.d.-studerende. Omkring halvdelen af de studerende syntes at afvise ph.d.-uddannelsen af den grund, at de ikke havde interesse i at forske og trængte til at forlade universitetet. Endeligt havde om-kring en tredjedel af de studerende overvejet muligheden men havde ikke tænkt sig at søge ansættelse som ph.d.-studerende.56 Særligt med hen-syn til de erhvervsøkonomiske ”næ-sten-kandidater” viste undersøgelsen imidlertid, at mere end to tredjedele af disse studerende hverken havde overvejet eller tænkt sig at søge ansættelse som ph.d.-studerende. Dette var den højeste andel blandt de uddannelsesretninger, som indgik i undersøgelsen.57 Dette antyder, at der særligt inden for dette fagområde er behov for at øge kendskabet til ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden. Der er som nævnt vores forhåbning, at nærværende artikel kan yde et be-skedent bidrag hertil.

Studerende eller andre, som gen-nem artiklen eller på anden måde har fattet interesse for ph.d.-ud-dannelsen, kan henvises til ph.d.-bekendtgørelsen, Videnskabsmini-

steriets kommentarer hertil samt de beskrivelser af uddannelsen, som findes i forskellige udformninger på universiteternes og handelshøjsko-lernes hjemmesider. Der kan også henvises til Phillips & Pugh (2000), som på en særdeles læseværdig måde redegør for de overvejelser, som man bør gøre sig, før man søger ansæt-telse som ph.d.-studerende, og for de udfordringer og faldgruber, som man støder på undervejs i et ph.d.-forløb. En mindre omfattende – men dansk – fremstilling af disse emner gives af Andersson & Hein (2002). Der kan endvidere henvises til Loft (2004), som redegør for sine personlige erfa-ringer med et gennemføre en ph.d.-uddannelse – i forfatterens tilfælde dog inden for regnskabsområdet. Anne Loft udarbejdede sin ph.d.-afhandling ved London Business School (Loft, 1988). Hun har indtil for nylig været ansat som professor ved Institut for Regnskab og Revision på Handelshøjskolen i København men er i dag ansat som professor ved Institutet för Ekonomisk Forskning på Lunds Universitet.

Det er vist passende at slutte nær-værende første del af artiklen af med statsautoriseret revisor Viggo Gunni Pedersens (1989) tidligere citerede ord:

’Forskning kan give store resultater og forsk-

ning kan være resultatløs, men al forskning

danner på en eller anden måde grundlag for

noget, som bringer os videre.’

I anden og sidste del af artiklen, som bringes i næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen, gives der på baggrund af beskrivelsen af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden en oversigt over indholdet i de hidtidige danske ph.d.-afhandlinger inden for revisionsområdet.

Litteratur Aggestam-Pontoppidan, Caroline (2005):

From an idea to a standard: The UN and the global governance of ac-countants’ competence, ph.d.-afhand-ling, Handelshøjskolen i København, Ph.D.serie 8.2005, 2005

Andersson, John Eli & Helle Hedegaard Hein (2002): Ph.d.-processen – kom godt i gang, København: Forlaget Sam-fundslitteratur, 2002

Bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002 om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen)

Bell, Timothy B. & Arnold M. Wright (red.) (1995): Auditing practice, research, and education. A productive collaboration, New York: American Institute of Cer-tified Public Accountant og American Accounting Association Auditing Sec-tion, 1995

Dahlgaard, Jens Jørn (1989): Om udvik-lingen i revisionsforskningen. I: Han-delshøjskolen i Århus 50 år. Festskrift i anledning af Handelshøjskolens 50-års jubilæum 31. august 1989, Århus: Han-delshøjskolen i Århus, 1989, pp. 184 ff

Faglige Artikler, nr. 23, 1989 (temanummer med titlen ’Aktuelle forskningsprojek-ter i og omkring revision’)

Fejerskov, Ole (1998): Ph.D.er – hvem er de og har vi brug for flere?, kronik i Jyl-lands-Posten, 9. juli 1998, 1. sektion, p. 11

Forskerakademiet (1998): Ph.d.-uddannede. Udbud og efterspørgsel 1998-2006, 1998

Holm, Claus (1999): Revisionsforskning i samspil med undervisning og praksis. I: Revision & Regnskabsvæsen, vol. 68, nr. 5, 1999, pp. 29 ff

Kaplan, Robert S. (1989): Connecting the research-teaching-practice triangle. I: Accounting Horizons, vol. 3, nr. 1, 1989, pp. 129 ff

Loft, Anne (1988): Understanding ac-counting in its social and historical context: The case of cost accounting in Britain 1914-25, New York: Garland Press, 1988

Loft, Anne (2004): ’Nice work’: Writing a Ph.D. thesis in accounting. I: Christo-pher Humphrey & Bill Lee (red.): The real life guide to accounting research. A behind-the-scenes view of using qua-litative research methods, Amsterdam: Elsevier, 2004, kapitel 6, pp. 95 ff

Nicolaisen, Andreas (1989): Revisionsforsk-ning. I: Revision & Regnskabsvæsen, vol. 58, nr. 6, 1989, pp. 49 ff

Pedersen, Viggo Gunni (1989): Grundforsk-ning i revision. Leder i: Revision & Regnskabsvæsen, vol. 58, nr. 3, 1989, p. 9

Personalestyrelsens cirkulære nr. 31 af 4. april 2003 om protokollat til overens-komst for akademikere i staten om ph.d.-stipendiater samt aftale om afløn-ning af ph.d.-studerende for arbejdsop-gaver i forbindelse med forskeruddan-nelsen (perst.nr. 031-03)

Phillips, Estelle M. & Derek S. Pugh (2000): How to get a PhD. A handbook for stu-dents and their supervisors, 3. udgave, Maidenhead: Open University Press, 2000

Politikens nudansk ordbog (2003), 18. udgave, København: Politikens Forlag, 2003

Videnskabsministeriet (2002): Næsten-kan-didat og ph.d.-uddannelse, 2002

18 R&R nr. 7 · 2005

Noter1. Det bemærkes, at Holms ph.d.-afhandling er en af de afhandlin-

ger, som er medtaget i oversigten i anden del af artiklen.2. Holm (1999, p. 35).3. Holm (1999, pp. 29 f).4. Kaplan (1989, p. 129).5. Bell & Wright (red.) (1995, figur 1, p. 5). Figuren findes i oversat

form hos Holm (1999, figur 1, p. 30).6. Holm (1999, p. 30).7. Politikens nudansk ordbog, 18. udgave, København: Politikens

Forlag, 2003, p. 348.8. Holm (1999, p. 34).9. Kaplan (1989, pp. 131 f).10. Det bemærkes, at også Warming-Rasmussens ph.d.-afhandling

er en af de afhandlinger, som er medtaget i oversigten i anden del af artiklen.

11. Faglige Artikler, nr. 23, 1989, p. 6.12. Faglige Artikler, nr. 23, 1989, op.cit.13. Nicolaisen (1989, p. 49).14. Dahlgaard (1989, p. 184).15. Nicolaisen (1989, pp. 49 f).16. Der kan henvises til instituttets hjemmeside (www.cbs.dk/forsk-

ning_viden/fakulteter_institutter_centre/institutter/oekonomi/rr).

17. Der kan henvises til instituttets hjemmeside (www.asb.dk/de-partments/afl.aspx?lang=da). Instituttet blev oprettet i 2004 ved en sammenlægning af Institut for Regnskab, Institut for Finan-siering og Institut for Driftsøkonomi og Logistik.

18. Der kan henvises til forskningsgruppens hjemmeside (www.asb.dk/departments/afl/research/frrg.aspx).

19. Der kan henvises til hjemmesiden for Institut for Regnskab og Finansiering (www.sam.sdu.dk/depts/accfin/index.shtml). Insti-tut for Entreprenørskab og Relationsledelse blev oprettet tidli-gere på året. Instituttet omfatter de medarbejdere, som tidligere var ansat i Kolding på Institut for Regnskab og Finansiering, Institut for Organisation og Ledelse samt Institut for Marketing. Institut for Regnskab omfatter herefter de medarbejdere, som er ansat i Odense eller Sønderborg. Der er endnu ikke oprettet nogen hjemmeside for Institut for Entreprenørskab og Relati-onsledelse.

20. Der kan henvises til instituttets hjemmeside (www.business.aau.dk).

21. Bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002 om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 989 af 11. december 1992 om Ph.D.-graden. Fejerskovs (1998) beskrivelse af ph.d.-uddannelsen er i sagens natur baseret på denne bekendtgørelse og ikke den nugældende.

22. Videnskabsministeriets (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) kommentarer til bekendtgørelsen findes på Mi-nisteriets hjemmeside (www.videnskabsministeriet.dk) under menupunktet ’Lovstof’, ’Retningslinier’, 2002, ’Kommentarer til ph.d.-bekendtg[ø]relsen’. I forbindelse med kommentarerne er selve bekendtgørelsen også optrykt.

23. §1, stk. 1 f.24. §4, stk. 1.25. §3, stk. 1.26. §8, stk. 1, nr. 1 f.27. §8, stk. 1, nr. 3.28. §8, stk. 1, nr. 4.29. §8, stk. 1, nr. 5.30. Kapitel 6 f, §§16 f.31. Kapitel 8, §§21 ff.32. Til eksempel kan det nævnes, at den ene af forfatterne til nær-

værende artikel er indskrevet som ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, og at forfatterens stipendium for halvdelens ved-kommende er finansieret af universitet, mens den anden halv-del velvilligt er finansieret af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Studie- og Understøttelsesfond.

33. Der kan henvises til hjemmesiden www.erhvervsphd.dk, som er etableret af Videnskabsministeriet.

34. Citeret efter Fejerskov (1998).35. Jf. note 21.36. Jf. note 26.37. §9.38. Til eksempel kan det nævnes, at den ene af forfatterne til nær-

værende artikel som nævnt er indskrevet som ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, og at forfatterens hovedvejleder er professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet, hvorimod forfatterens projektvejleder er lektor Claus Holm fra Handels-højskolen i Århus – den anden af artiklens forfattere.

39. Jf. note 27.40. 60 ECTS point svarer til den gennemsnitlige arbejdsbelastning i

et år og 30 ECTS point dermed til den gennemsnitlige arbejds-belastning i et halvt år.

41. På Handelshøjskolen i København er der dog etableret en erhvervsøkonomisk forskerskole. Her udbydes der imidlertid ikke ph.d.-kurser inden for revisionsområdet. Der kan henvises til forskerskolens hjemmeside (www.cbs.dk/forskning_viden/forskeruddannelser/forskerskoler/oekonomi/erhvervs_kono-misk_forskerskole). På Syddansk Universitet er der etableret et erhvervsøkonomisk ph.d.-program, herunder et ph.d.-program inden for regnskabsområdet. Her udbydes der dog heller ikke ph.d.-kurser inden for revisionsområdet. Der kan henvises til hjemmesiden for det erhvervsøkonomiske ph.d.-program (www.sam.sdu.dk/phd/eoek.shtml).

42. På Forskningsstyrelsens hjemmeside (www.forsk.dk) findes der under menupunktet ’Forskeruddannelsesudvalget’, ’Forskerud-dannelse’, ’Forskeruddannelseskurser i Danmark’ en oversigt over danske ph.d.-kurser.

43. Jf. note 28.44. Jf. note 29. Efter sin ordlyd går bestemmelsen i henvisningen

på opnåelse af erfaring med undervisning eller anden form for videnskabsformidling. Ofte vil der dog være tale om et både og, hvor man som ph.d.-studerende både underviser, vejleder, eksa-minerer, foretager præsentationer og så videre.

45. §7, stk. 2, i Personalestyrelsens cirkulære nr. 31 af 4. april 2003 om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om ph.d.-stipendiater samt aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen (perst.nr. 031-03).

46. Der kan henvises til EIASM’s hjemmeside (www.eiasm.org).47. Der kan henvises til EAA’s hjemmeside (www.eaa-online.org).48. Der kan henvises til EARNet’s hjemmeside (www.ear-net.de).49. Tidsskriftet Accounting Horizons repræsenterer et forsøg på

at kombinere et fagligt og et videnskabeligt perspektiv. Holm (1999) anfører således, at tidsskriftet ’… til en vis grad [er] ori-enteret mod praktikere …’ men – understreger forfatteren – ’… mere i princip end i realiteten’ (Holm, 1999, p. 31).

50. Der kan henvises til AAA’s hjemmeside (aaahq.org) og særligt revisionssektionens hjemmeside (aaahq.org/audit/index.htm).

51. Der kan henvises til symposiets hjemmeside (www.isarhq.org).52. Aggestam-Pontoppidan (2005, p. 1).53. Rapporten findes på Ministeriets hjemmeside under menupunk-

tet ’Rapporter’, 2002, ’Undersøgelse af næsten-kandidaters op-fattelse af ph.d.-uddannelsen’.

54. Undersøgelsen omfattede studerende fra Syddansk, Københavns, Århus og Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitetscenter samt Handelshøjskolerne i Køben-havn og Århus. De uddannelsesretninger, som indgik i undersø-gelsen, var datalogi, matematik, fysik, kemi, civilingeniør, jura, statskundskab, økonomi, erhvervsøkonomi, dansk/nordisk og historie (Videnskabsministeriet, 2002, p. 4 og bilag 2, pp. 42 f).

55. Videnskabsministeriet (2002, p. 3).56. Videnskabsministeriet (2002, p. 4).57. Videnskabsministeriet (2002, p. 7).
