sådan genvinder danmark sin digitale stjernestatus · det er muligt, at de digitale...

IIoT: Industrial Internet of Things

Se

side

23

-leading in industry 4.0 and digitalization

Kunstig intelligens båret af diversitetMed 250 nye ansatte satser IBM på at opbyg-ge et center for kunstig intelligens, der skal hjælpe danske virksomheder til hurtigere innovation. Men hvis det skal lykkes, er det afgørende med en høj grad af diversitet blandt medarbejderne, understreger IBM.

For få kvinder i itDanmark mister både talent og digitale kompetencer, når vi ikke er bedre til at få kvinder ind på IT-uddannelser. ”Det er i den grad et problem for landets fremtid.De digitale kompetencer bliver afgørende for, hvordan vi skal klare os i den verden, der ligger foran os,” siger direktør for IT- Brancheforeningen (ITB) Birgitte Hass.

2000 børn i kø til it-kurser50 steder i landet har forældre skabt klubber, hvor børn lærer at skabe fremtiden med digitale værktøjer. Flere tusinde står i kø, for folkeskolen har ikke meget at byde på i forhold til at lære eleverne færdigheder i det digitale univers, siger forældre.

Vi har sat vækst og penge tilFire danske HR-chefer beretter: Vi må hyre udenlandsk arbejdskraft, sende opgaver ud af landet – og er blevet sat flere år tilbage, fordi der mangler IT-folk. Manglen på IT-spe-cialister koster allerede på bundlinjen, og fremover vil det koste Danmark vækst.

Side 8 Side 16Side 20Side 10

Tirsdag 6. december 2016 Annoncetillæg til Børsen

Sådan genvinderDanmark sin digitalestjernestatusEn it-revolution skyller ind over os, og vi har brug for at forny fortællingen om, hvem der arbejder med it. ”Vi skal have flere heltefortællinger”, siger it-direktørSide 04

PRO

DU

CER

ET A

F BØ

RSEN

S KO

MM

ERCI

ELLE

AFD

ELIN

G

En regn af gode priser

Fordi vi kan, og fordi vi vil!Fra levering af hardware over datacenterløsninger til kompe-tent rådgivning: Kompetera har viljen og erfaringen til at ud-vikle løsninger med effekt. Det har ikke alene handlekraftige kunder, men også branchen, fagpressen og producenterne bemærket, og derfor har vi modtaget et væld af priser de se-nere år.

Vi siger tak for opmærksomheden ved at fortsætte med alt det, vi er gode til: at være din foretrukne partner, når det gæl-der server, storage, hybridløsninger, pc/tablets og hosting samt konsulentarbejde på højt niveau. Den bedste præmie er altid tilfredse kunder.

Se mere på kompetera.dk/pris-pris-priseller ring til Carsten Weis på 39 48 48 01 og book en præsentation af, hvorfor vi både afgiver og får en hel

stribe priser.

Kompetera A/S | Gladsaxe Møllevej 67-69 | DK-2860 Søborg

Danmarks digitale fremtidVi står på tærsklen til fagre digitale verden, hvor vi i Danmark, ifølge eksperternes udsagn, har et kæmpe potentiale til at være blandt de absolut bedste på verdensplan.

Alligevel har vi massive problemer med at uddanne arbejdskraft nok, få flere kvinder til at blive en del af den digitale revolution samtidig med, at vi i skolen ikke løfter vores børn ud over stadiet med at være erfarne smartphonebrugere.

Børsen vil italesætte de vækst- udfordringer, Danmark har.

Udgiver:Børsens kommercielle afdeling

Projektansvarlig: Adnan Mahmood

Kommerciel Redaktør: Christian Bartels

Distribution: Dagbladet Børsen

Oplag: 40.500

Layout: BordingPro/HEP

Børn af it-revolutionenAf Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen

Børn har knapt lært at gå, inden de rutine-ret navigerer rundt på iPads og mobiler. De er blevet superbrugere i en digital tidsalder allerede inden de starter i skole. Impone-rende vil nogen sige.

Tjae, siger jeg. Og slet ikke nok. Faktisk er det skræmmende, hvis vi kun lærer børne-ne at blive passive superbrugere af andres løsninger.

Vi befinder os ved midt i en revolution som markerer indgangen til den digitale tidsalder. En tidsalder der vil betyde, at vo-res hverdag, arbejdsopgaver og kultur æn-dres ganske markant, og på måder som vi slet ikke kan forestille os i dag.

Derfor har vi som voksne også en bun-den opgave i at uddannede de kommen-de generationer til at mestre det digitale univers, så de kan være med til at forme fremtiden. Vi skal ikke bare lære dem at bli-ve superbrugere, men skal vise dem, hvad der ligger bag teknologien, og hvordan man rent faktisk bliver innovativ i et digitalt samfund.

Skal vi vokse som videnssamfund og bevare vores velfærd, bliver vi nødt til at undervise vores børn i fremtidens sprog, så de ikke bare kan navigere trygt og hjem-mevandt i en digital hverdag, men også kan forstå og udvikle fremtidens løsninger.

Forståelsen for, hvad man kan skabe i den digitale verden, er vigtigere end no-gensinde før. Det er dét, der bestemmer, om man kan skyde de digitale kanoner af, og stå som vindere af revolutionen – eller om man gennemhullet og blødende må er-kende sit nederlag til den digitale fremtid.

Vores tilgang til undervisning er altafgø-rende. For det er her, vi støber fremtidens

Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen

generaler og bestemmer, om vores børn skal stå som vindere af revolutionen eller blive passive brugere af andres væksteventyr.

Undervisning i digital skaberevne skal starte allerede i folkeskolen og fortsætte gennem ungdomsuddannelserne og i de videregående uddannelser. Vi skal have digital innovation på skoleskemaet – og det kan kun gå for langsomt.

Danmarks digitale fremtid

Glædelig JulVi spares ved i det nye år

Cardlay er en samlet software platform til at udstede, aktivere, loade og administrere Mastercard® firmakort og udgifter globalt for fuldstændig gennemsigtighed. Fysiske og virtuelle kort udstedes i løbet af få sekunder.

Kvitteringer og udgifter kan loades via app og administreres, godkendes og udlignes centralt. Med real time notifikationer og virtuel konto funktionalitet kan transaktioner spores omgående, enkelt og hurtigt. Få mere information og bliv

inspireret på cardlay.com eller skriv til [email protected]

cardlay.com

Kort udstedes af Transact Payments Limited med licens fra Mastercard® International Inc. Cardlay prepaid kort kan bruges millioner af steder over hele verden og overalt hvor der skiltes med Mastercard Acceptance Mark. Cardlay App kan downloades via App Store og Google Play Store.

”Digitalisering har meget større indvirk-ning på vores samfundsstruktur end den industrialisering og globalisering, vi har kendt i 200 år.”

Ordene kommer fra André Rogaczew-ski, der er adm. direktør i Netcompany, et it-selskab, han selv har været med til at stifte. Fra femte sal i Netcompanys ho-vedkontor med udsigt over Københavns spir og kupler kan han se, hvordan digita-

Sådan genvinder Danmark sin digitale stjernestatusEn it-revolution skyller ind over os, og vi har brug for at opdatere opfattelsen af it fra noget, der blot foregår i en afdeling. Vi skal have flere til at være med til at skabe det nye digitale samfund omkring os, siger direktør i Netcompany André Rogaczewski, der leder 1000 it-ansatte i Nordeuropa.Af Christian Bartels, Kommerciel Redaktør

liseringen ruller hen over landet.Ordet ”digital” optræder da også 33 gan-

ge i det netop fremlagte regeringsgrundlag, og de afspejler nogle ambitioner, som gør André Rogaczewski tilfreds. De er et tegn på, at politikerne endelig begynder at sætte en nødvendig digital dagsorden. Men der er stadig lang vej til, at vi alle begynder at forstå, hvor stor en betydning digitaliserin-gen får for det samfund, vi overgiver til vo-

res børn. Hvis Danmark formår at blive en af vindernationerne i kampen om at udvik-le de succesfulde løsninger og tiltrække og skabe de rigtige mennesker til at drive ud-viklingen, kan vi forlænge og forstærke vo-res unikke position som velfærdssamfund. Men det er ikke givet, at det går sådan.

”Alt, hvad der kan digitaliseres, bliver di-gitaliseret” siger André Rogaczewski.

En enorm innovation over kort tid vil

være konsekvensen. De, som innoverer først og bedst, vil kunne sætte sig på vigtige markedsandele i den nye digitale verden, og der vil uundgåeligt opstå stor efterspørg-sel på de folk, som kan skabe og bygge de nye digitale verdener. Det er ikke nødven-digvis selvlærte it-folk fra 1990’erne eller 2000’erne, men ambitiøse, hurtiglærende, kreative mennesker, som kombinerer dyb teknisk indsigt og forståelse med passion

”København skal være Smart City nr. 1 i verdenen, og vores energiselskaber skal være verdens mest digitale.”

4


for, og evne til, at levere til tiden, på budget og i rette kvalitet. It-branchen er udsat for et generationsskifte, hvor det ikke længere er acceptabelt at kategorisere it som den sikre vej til forsinkelser og manglende kvalitet.

30.000 ledige stole er blot toppen af isbjergetDen kommende omstilling skaber allere-de nu mangel på arbejdskraft inden for it. Det er muligt, at de digitale vækstscenarier forudser helt op til 30.000 par manglende hænder i Danmark over den næste årræk-ke, men André vælger at betragte manglen på en lidt anden måde.

”Vi kan ansætte lige så mange, som der bliver produceret fra universiteterne, så længe de har den rigtige kaliber. For it bliver til forretning, og forretning bliver til it. En superdygtig ingeniør, som i en år-række arbejder med fintech, vil også med tiden blive en stor kompetence i for-hold til de finansielle produkter og ser-vices, han/hun digi-taliserer. Det er uund-gåeligt,” siger han.

Det er muligvis 30.000 hardcore it-med-arbejdere, der mangler. Men i fremtiden vil der blive krav om, at alle på arbejdsmarke-det har kompetencer og forståelse i forhold til digital transformation, bemærker han.

En ny fortælling om it-helte I Danmark har vi ikke umiddelbart en kul-tur, der leverer rigeligt med it-talenter, og det skyldes blandt andet, at narrativen om-kring it ikke er særlig flatterende.

”Vi har brug for en fortælling, der gør it-medarbejdere til helte, og som inklude-rer kvinder, hvis der skal være medarbejde-re nok til den fjerde industrielle revolution,” som Rogaczewski kalder den digitale trans-formation. Han giver et eksempel:

”Hvis it-folk for ti år siden blev spurgt om, hvad de lavede, ville de svare ”Java”. I dag skal de svare, at de gør Danmark dygtigere og til et bedre land at leve i. At de redder liv – måske flere liv end lægen. Når vi laver et system, der sender en ambulance retti-digt, så redder det liv. Når vi laver det nye EFI (Skats inddrivelsessystem, red.), skal vi lave et system med høj troværdighed, så folk har fornemmelsen af at bo i et velfun-gerende og retfærdigt samfund,” siger han.

Flere folk med høj iq skal ind i faget, og derfor skal der tales op mod den kultur i blandt andet gymnasiet, hvor man betrag-ter de naturvidenskabelige fag som nørde-de og støvede.

”Jeg har den holdning, at kloge folk kan blive, hvad de vil. Og mange af de unge ved ikke, hvad de vil – ligesom jeg ikke vidste det, da jeg var 19. Folk skal vejledes og gui-des til, at de kan hjælpe med at bygge et nyt samfund med it. Folk, der har talentet, har næsten forpligtelsen til at bygge vores nye samfund,” siger han.

Danmarks stjerne falmerDet er ikke sådan, at Danmark har tabt et udskillelsesløb og nu har kurs mod afgrun-den. Vores umiddelbare nabolande står med lignende udfordringer og gør det må-ske kun ”en smule bedre”. Men Danmarks internationale niveau og fremtid som rigt samfund afgøres i det vindue, vi befinder os i nu, påpeger André Rogaczewski.

”Danmarks vækst er ikke prangende. Vi har ikke sat noget til, men vi er i et ræs, hvor det er vigtigt at være iblandt de føre-nde ti lande for at tiltrække folk. Vi skal op i top-tre”, siger han og bemærker, at vi nogle steder bliver kaldt en falmet stjerne, fordi vi har sat den massive førerposition, som vi

havde for ti år siden, over styr. Dengang de første spæde skridt til eksempel-vis NemID blev taget af den danske stat.

Og det er det top-niveau, vi skal tilba-ge til, hvis vi i frem-tiden skal tiltrække yngre udenlandske it-talenter. For dem, vi tiltrækker i dag, er ofte etablerede spe-cialister, som tager hjem til familien, når kontrakten på seks

måneder udløber. For at tiltrække kom-mende it-specialister og skabe varig vækst, skal vi tiltrække folk, mens de er unge nok til at etablere sig her. Derfor skal vi have et niveau og en kultur, der inspirer de dyg-tigste af dem til at bosætte sig her, mener Rogaczewski.

Matematikere og fysikere erstatter it-folkNetcompany kan i dag lige netop få dækket deres behov for arbejdskraft til den vækst på ca. 20 procent om året, som virksom-heden oplever. I år har Netcompany med Andrés ord ansat ”en medarbejder for hver af årets arbejdsdage” – cirka 200 – nogle af dem med rene naturvidenskabelige uddannelser i eksempelvis fysik og mate-matik, som er blevet efteruddannet i it hos Netcompany. Det har kunnet lade sig gøre, fordi man tidligt i virksomhedens liv indså, at der ville blive kamp om hjernerne.

Netcompany har haft succes med at re-kruttere, fordi de aktivt opsøger de stude-rende på studierne ved hjælp af et særligt talentprogram, holder foredrag om den seneste udvikling inden for eksempelvis kunstig intelligens, og arrangerer faglige oplæg på institutionerne.

Men skal fødekæden af talent dimensi-oneres til den kommende revolution, skal der politisk handling til.

”Fortsat vækst kræver, at vi blandt andet tilpasser uddannelsessystemet. Problemet er, at der går lang tid, fra vi gør noget, til det har en effekt. Man burde for længst have indført informatik i folkeskolen og gymna-siet,” siger han og giver til kende, at han ge-nerelt savner en politisk bevidsthed om, at vi er ved at gennemgå en digital revolution.

”Forhåbentligt ser vi et markant skift i forbindelse med det nye regeringsgrund-lag. Alle partier burde have it-ordførere, som vidste noget om it, og digitalisering burde være det vigtigste tema i forhold til både at skabe mere effektivitet og bedre service i forhold til borgerne – men også i forhold til at skabe øget eksport og vækst i Danmark,” siger han.

København skal være fintech- hovedstadOg netop i forhold til vækst og eksport af it er direktøren meget optimistisk.

”I Netcompany arbejder vi med mange spændende anvendelser af teknologi. Vi

ser store muligheder for i samarbejde med vores kunder at promovere og eksportere løsningerne til udlandet. Vi skal alle være bedre til at brande Danmark som digitalt foregangsland med digitale løsninger til hele verden,” siger han og opremser løs.

”København skal have ambitioner om at være Smart City nr. 1 i verden, vores ener-giselskaber skal være verdens mest digitale (de er allerede godt på vej), vi skal være fin-tech-centrum for Nordeuropa, vi skal være først med de mest anvendelige løsninger inden for kunstig intelligens osv., osv. Per-spektiverne er store, vi skal bare i gang og tro på det. Vi har alle forudsætninger og muligheder for succes” afslutter han.

”Vi har brug for en fortælling, der gør it-medarbejdere til helte, og som inkluderer kvinder, hvis der skal være medarbejdere nok til den fjerde industrielle revolution”

UDOVER AT VÆRE DIREKTØR OG MEDEJER i Netcompany, er André Rogaczew-ski netop i november i år blevet formand for DI Digital. Her er han engageret i bl.a. digital transformation af hele erhvervslivet, digital nytænkning i det offentlige og generelt digitale kompetencer i Danmark.

ANDRÉ ROGACZEWSKI indgår i DI Digitals formandskab sammen med næstfor-mand Toke Foss, der er adm. direktør for elektronikproducenten DEIF.DI Digital er et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation. Organisationen repræsenterer mere end 300 teknologivirksomheder – fra iværksættere til nogle af verdens største virksomheder.

DI DIGITAL HAR IFØLGE SIN HJEMMESIDE som mission at sikre, at Danmark bliver det foretrukne land at drive teknologivirksomhed i og ud fra.

Kilde: Digital.di.dk

FORMAND FOR DI DIGITAL


5

Produceret af Børsens kommercielle afdeling i samarbejde med Dustin

Sponsoreret af Dustin

Af Boris Gullev, Kommerciel Redaktør

Ansøgeren med den forsølvede næse-ring hiver ned i sin tørretumbler-krøllede t-shirt, kører klør fem gennem sit udslåede, heavy-hår og understeger uden den mind-ste mine, at lønnen jo skal være 72.500 kr. plus pension. ”Og hvad med jeres frokost-ordning, er den 100 pct. økologisk? Hvad kan I ellers gøre for mig? Og forresten jeg går kl 15.00 i denne uge, for der har jeg mine børn.”

Sådan kunne en tænkt rekrutterings-ses-sion med en ”farverig” ansøger opleves af en flue på væggen hos Dustins HR-direktør Morten Jakobi. Han møder ofte ansøgere, der nærmest ikke motiveres af penge, men derimod ”det fuldgode arbejdsliv”.

IT-mantra: ”Plejer er ikke død – hun blev aldrig født”

Det halvfemser-grynede billede af et IT-team som en flok duknakkede fyre med fedtet hår, der i tavshed nørder igennem på hvert sit snævre særområde er nemlig et fortegnet image, som den danske IT-re-krutteringsbranche gerne se uddø. For fak-tum er nemlig, at IT-branchen skriger på de bløde værdier, diversitet - herunder flere kvinder, flere modne mennesker og frem for alt personligheder, der stikker ud fra en norm, som man i IT-branchen ser som den største trussel for rekrutteringen.

Dustins Morten Jakobi er 41 år, har været i branchen i 13 år og selv arbejdet som både sælger, leder, direktionssekretær og står nu med HR-kasketten i hånden og ansvaret for at hapse de bedste talenter i markedet før alle de andre HR-direktører out there.

Han ser fem altafgørende fokuspunkter for IT-virksomheder, der vil sikre den bed-ste hjernemasse i markedet.

1: Plejer blev aldrig født”Det er jo som om at denne branche er udsat for én lang disruption, og de markante skift går hurtigere og hurtigere. Jeg husker et bil-lede fra Paveindsættelsen i 2005 hvor der blot er én mobiltelefon fremme blandt de tusinder af tilhørere. På den anden Paveind-sættelse i 2013 har stort set samtlige tilskuere deres mobilkameraer i gang. Hvis man synes, det er spændende at arbejde med et område i konstant vækst uanset konjunkturerne, så er it-området det rigtige. Her er indlærings-kurven altid stejl. Man ved aldrig, hvor man er henne om et år, fortæller HR-direktøren.”

”Plejer er død, hører man folk sige. I vores branche er Plejer dog aldrig blevet født. Det er en ubetinget styrke at understrege det konstant omskiftelige især ift. rekrutterin-gen af mennesker, der både vil lære noget nyt hver eneste dag, men som også har et liv uden for jobbet så at sige. Og de to ting kendetegner den moderne IT-kandidat,” konstaterer Morten Jakobi.

2: Det er ikke bare brok”Vi har vores hovedkvarter i Stockholm, men Dustin har aktiviteter i hele Norden nu, og det er så sjovt at se de små forskelle i ar-bejdskulturen. At kalde den danske tilgang anarkistisk er måske lidt groft, men engang i mellem føles det som om, hierarkiet er vendt om her i landet. Der er noget rebelsk

6


Produceret af Børsens kommercielle afdeling i samarbejde med Dustin

Sponsoreret af Dustin

over manifestationen af den flade struktur. Det kræver, at ledelsen involverer medarbej-derne, og man spiser så at sige frokost med alle. Vi skal jo vinde sammen. Den filosofi er blevet afgørende for rekrutteringen for os.”

Danske IT-ansatte er ofte meget selv-stændige og knapt så autoritetstro. Derfor kan det tage længere tid at implementere nye strategier i Danmark, men man får ofte en bredere tilgang fra de ansatte. Og her nævner Morten Jakobi et tænkt eksempel med en tunnel, som en hel afdeling skal igennem for at nå sit mål. På den danske side af sundet vil lederen nok opleve, at flere af de ansatte tænker autonomt og be-tvivler lederens kommando.

”Skal jeg ikke grave en anden og kortere tunnel, chef?”

”Der er altid en nød-tunnel. Den tager jeg altså, så ses vi for enden, chef.”

”Jeg lunter altså i starten, for du ved jo at jeg altid spurter i mål, chef?”

”Er du overhovedet sikker på det er den rigtige tunnel, chef?”

”I dansk IT-kontekst er en ordre ikke en ordre. Det ses ofte som et forhandlingsop-læg, og det skal man som leder kunne ven-de til en styrke. Hvis du implementerer et IT-system i en virksomhed i Danmark, vil du opleve at medarbejderne selv optime-rer på processen og kommer med uforud-sete forbedringsforslag. Men man skal altså som leder være god til at tage imod feed-backen – for det er ikke bare brok, selv om det måske er camoufleret som sådan,” lyder rådet fra HR-chefen.

3: Its the culture, stupid.Som i alle IT-firmaer vil Dustin gerne an-sætte flere kvinder og få et bredere alders-spektrum. Det noget slidte mantra om ”blø-de værdier” er ikke nok. Folk af alle afarter skal føle sig velkomne.

”At man afspejler samfundet giver en po-sitiv kultur, og en heterogen medarbejder-stab er langt mere dynamisk. Når vi snak-ker IT-kompetencer, så skal man huske på, at vi har brug for totalløsninger. Selvsagt skal man kunne sine IT-skills, men man skal også kunne det kommercielle og det menneskelige. Mit yndlingscitat er Peter Druckers ”Culture eats strategy for break-fast”. Hvis du ikke har det kulturelle funda-ment på plads, så har du intet at udbygge din strategi på.”

Ifølge HR-chefen er det de helt små marginer, man vinder på i IT-branchen på grund af den ekstreme konkurrence. Ikke mindst om kulturen og kvinderne. Og sidstnævnte tager hos Dustin selv aktion.

”Jeg er en ret heldig HR-mand, for alle vores kvindelige kolleger har lavet en task force, der mødes med det formål at finde ud af, hvad det er, vi skal gøre for at beholde og tiltrække flere kvinder. Jeg har ikke engang bedt dem om det. Det er ikke mange år siden, vi blot havde få procent kvindelige ansatte, men nu har vi over 25 pct. på nordisk plan. Det er en rejse, vi har været på og den fortsætter. ”

Mens IT-disciplinerne vokser sammen, handler det rigtig meget om budskaber og kommunikation og personlighed i dag. Mor-ten Jakobi kan eksempelvis finde på at tjek-ke en ansøgers Facebook profil, men det er for at lære mere om personen – mennesket bag – ikke for at finde ”fejl og mangler”.

”Vi ansætter jo ikke bare en maskine – men et menneske, der skal kunne inspire-re både kollegerne og kunderne. Når man bruger så mange timer på et job, så skal man også kunne være sig selv, synes jeg. Også lederne. Lederudvikling er personlig udvikling. Sådan er verden. Konsensus fin-des ikke mere – det unormale findes ikke mere. Vores primære værdi er ”win as a team”, og der er ingen konkret opskrift på at nå det mål, andet end at mange ingredi-enser og masser af krydderi er en god ting,” lyder det fra Dustin-chefen. 4: IT-folk skal kunne … altEt velfungerende IT-miljø er i dag ofte det grundlæggende for al aktivitet i enhver virksomhed. Man bidrager til et større hele og man skal have et udtalt servicegen, så tanken er på brugeren og kunden mens man konstant er klar til at modtage og be-arbejde input.

”Jeg leder efter en palette af kompeten-cer forstået som faglig viden kombineret med de rette kommercielle og menneskeli-ge kompetencer. En initiativrig kandidat får det alt andet lige sjovere, når han eller hun oplever, at den karakteregenskab værdsæt-tes og respekteres. Det smitter af på ople-velsen hos både kunder og ansatte.”

”Vi leder ikke blot efter ”Human Resour-ces” – vi har brug for IT-folk, der udvikler sig konstant i takt med omverdenen. Der sker jo altså ting ude i den store verden. Brexit. Trump. Pludselige danske minister-roka-der eller dugfriske regeringsdannelser, der gør omskiftelighed til den vigtigste dyd. ”

5: Løn er blot en formalitetLønnen er ofte den allermindste forhin-dring imellem HR-chefen og en IT-kandi-dat for der er ofte ret klarlagte niveauer i branchen.

”Man skal selvsagt tilbyde en god pakke med løn, godt udstyr osv. så den nyansatte kan gøre sit arbejde hver dag. Men løn er nu kun en snæver tiltrækningsfaktor, og ikke som sådan en motivationsfaktor på den længere bane og det er oftest kollegerne og den fælles anerkendelse, der skaber lo-yalitet over for arbejdspladsen, ” forklarer Morten Jakobi.

”Ofte er dette folk der kender deres værdi og vi kan ikke lokke på belønning i et væk. Husk på at disse folk ofte reelt set arbejder med noget der har været deres hobby i fle-re årtier og de brænder ekstremt meget for deres metier. Så vi skal bevise på allerførste møde, at vi kan udvikle dem yderligere inden for deres interessefelt. Dustin skal som arbejdsgiver også være en art ”betroet rådgiver”. Vi skal derfor både kunne kom-munikere og vi skal have opbygget en tillid. Det kræver personlige relationer, og det be-tyder langt mere for ansøgeren end lønni-veauet, isoleret set.”

”Vi har ikke noget valg. I IT-branchen, og der mener jeg ikke bare i Danmark, men i hele Norden, har vi nogle top-down krav fra ejere og investorer som lederne må gå til deres medarbejdere med. Og så starter den ekstremt vigtige bottom-up proces, hvor det bliver gjort klart hvordan ledelsen faciliterer medarbejdernes arbejde. Ledel-sen er i højere grad blevet et redskab for de ansatte – engang var det omvendt.”

Og har IT-medarbejderen nogensinde væ-ret så vigtig?, spørger hr-direktøren retorisk.

”IT er jo for længst blevet et spørgsmål om liv og død – og ikke bare om Windows på pc’en er opdateret. IT-systemer er nu rygraden i alt fra ambulance-udrykninger og kræft-analy-ser. IT, der fejler, er så at sige værre end noget andet, der fejler. Når vi snakker kompetencer, så skal man huske på at vi har brug for to-talløsninger. Selv sagt skal man kunne sit it, men man skal også kunne det kommercielle og ikke mindst: det menneskelige.

Morten Jakobi Nielsen er koncernan-svarlig for People Development hos den nordiske it-forhandler Dustin. Han har mere end 12 års erfaring fra IT branchen og haft roller inden for salg, ledelse og HR. Han er Cand. Mag i historie og samfundsfag fra Aarhus Universitet i 2002.

Ifølge HR-direktør Morten Jakobi er der fem vigtige fokuspunkter, som enhver it-chef bør have for øje, hvis man vil tiltrække de mest attraktive it-kandidater. Fotograf: Mattias Hamre


7

”To ud af tre danskere er faktisk klar til at tale med en digital læge, og halvdelen er klar til en digital advokat,” fortæller Henrik Bodskov, der er adm. direktør for IBM Danmark. Foto: Henrik Petit.

T.J. Watson Jr. var søn af IBM’s stifter og overtog rollen som direktør i 1952. Året efter rundsendte han et dekret, som cemente-rede, at firmaet bygger på medarbejdernes talent – ikke deres race eller religion. De værdier er blevet centrale i en meget international virksomhed. (Illustration: IBM)

Det hører til sjældenhederne, at menne-sker er glade for at afgive magt.

Men det er gradvist det, der er ved at ske, efterhånden som computere kommer til at tage styringen og levere beslutningsgrund-lag i en masse situationer. Og vi er glade, fordi det redder menneskeliv, sparer tid, og gør mange ting nemmere.

”Vi kommer til at opleve, at læger og advokater får mulighed for at træffe deres beslutninger om vores behandling på et langt bedre grundlag leveret fra compute-ren,” fortæller Henrik Bodskov, der er adm. direktør i IBM Danmark.

Nogle kalder det for artificial intelligence. Hos IBM foretrækker man udtrykket cogni-tive computing: it-løsninger, der både hjæl-per mennesker med at forstå og overskue kompliceret viden og ikke mindst træffe beslutninger.

”Jeg ser det som et værktøj, der får lige så stor betydning, som flintøksen fik i sin tid. Det er teknologi som dette, at Danmark skal basere sin teknologiske vækst på,” ly-der Henrik Bodskovs kontante vurdering.

IBM har i et par år arbejdet fokuseret på at udnytte mulighederne inden for kognitiv computing og er ved at åbne en stribe centre – blandt andet et i Danmark med 250 ansat-te – der skal hjælpe danske virksomheder med at se og udnytte potentialet. For IBM er de mange nyansættelser en reel kovending efter ti år med stribevis af fyringsrunder og næsten konstante underskud.

Verden består af ustruktureret dataIBM-direktøren fremhæver, at der er meget stor for forskel på at analysere strukturerede data, som vi kender det fra databaser, hvor hver felt er præcist beskrevet – og ustruktu-rerede data, som vi kender det fra næsten alt andet: røntgenbilleder, video, tale. Her skal

Danmark har masser af it-vækstpotentiale inden for finans, sundhed og transport, vurderer IBM’s adm. Direktør, Henrik Bodskov. Den afgørende fordel kan blive vores evne til at arbejde sammen på tværs af forskelligheder.Af Ernst Poulsen

Kunstig intelligens er vor tids flinteøkse

dataen først afkodes og siden sættes ind i en relevant sammenhæng. Det er det, compu-terteknologien nu er i stand til.

”Watson er for mig at se starten på rig-tig kunstig intelligens, bl.a. fordi den kan håndtere ustruktureret data. Samtidigt er det et afgørende skridt, at Watson ikke skal programmeres til at give et specifikt svar. Du kan fodre den med en masse data, og den vil selv blive klogere og klogere.”

”Det betyder, at den får evnen til at diag-nosticere patienter – samtidigt med at den fortæller lægerne, hvad den baserer sine svar på. Nok så væsentligt skal patienten ikke vente en uge på at få svaret. Det tager få sekunder, og præcisionen bliver langt bedre,” forklarer Henrik Bodskov.

IBM og Region Hovedstaden har startet et pilotprojekt, hvor man afprøver Wat-son-teknologiens evner til at bedømme be-handlingsmuligheder inden for lungekræft, brystkræft og kræft i mave-tarm-regionen.

I et andet projekt arbejder IBM sammen med Novo, hvor man ved hjælp af analyse af meget store mængder patientdata skal accelerere researchen og behandlingen af diabetes. Og Henrik Bodskov vurderer, at dette blot er begyndelsen.

Opkøber store mængder data”Danmark har nogle helt utroligt velkvalifi-cerede sundhedsdata, som kunne give os en utrolig konkurrencefordel. Der ligger en mu-lighed for at bringe Danmark i en unik positi-on – ikke bare inden for sundhedsområdet.”

”Finanssektoren står for foran en enorm disruption, og hele transportsektoren har masser af muligheder for effektivisering og innovation.”

”Vi er begyndt at investere meget i opkøb af data. Vi har f.eks. købt 300 mio. anony-me patientdata, og IBM driver The Weather

Channel,” fortæller Henrik Bodskov. ”Det er utroligt så stor effekt vejret kan have på tværs af geografi og fagområder. En sne-storm i Chicago kan ikke bare aflyse fly i den lokale lufthavn, men påvirker også flytra-fikken og dermed hele transportsektoren i Europa. Med de rette data kan du analysere, hvordan du bedst klarer den situation.”

Diversitet en kerneværdiFor at kunne udnytte mulighederne er det afgørende, at der er adgang til velkva-lificerede medarbejdere. Her mener Henrik Bodskov, at det godt kunne være nemmere at hente kvalificerede folk til landet.

Samtidigt er det afgørende, at erhvervsli-vet forstår vigtigheden af digital innovation.

”Tre ud af fire chefer i Danmark har en vi-sion for virksomhedens digitale omstilling, men de ved måske ikke altid, hvordan de skal gribe det an.”

En af de egenskaber, som Henrik Bod-skov lægger mest vægt på blandt medar-bejderne, er evnen til at arbejde sammen i team på tværs af forskellige kompetencer. ”Det er afgørende i en forretning, hvor vi bruger milliarder på innovation, at vi brin-ger forskellige kompetencer sammen.”

”Det vi er mest stolte af, er vores evne til diversitet. IBM havde ikke været det firma, vi er i dag, uden den kerneværdi,” understre-ger Henrik Bodskov og citerer direkte fra et meget håndfast dekret, som IBM’s direktør T.J. Watson Jr. rundsendte i 1953: ”Det er det-te firmas politik at ansatte folk, der har den nødvendige personlighed, talent og bag-grund til at udfylde et job, uanset deres race, farve eller religiøse overbevisning.”

”Det er f.eks. derfor, vi har brugt kræf-ter på at hjælpe syriske flygtninge. Det, at nogle af vore medarbejdere er mentees for flygtninge, er med til at udvikle os alle sam-men,” understreger Henrik Bodskov.

8


Lad dig inspirere af virksomheder verden over på en ledelsesworkshop, hvor vi sammen sætter fokus på dine digitale muligheder og strategier.

Experience the commitment®

workshop #RenewYourBusiness

Derfor er workshoppen interessant for dig:

• Du får indsigt i, hvordan andre ledere i din branche ser på fremtiden og deres priorite-ringer, når det gælder digital transformation. Vi præsenterer dette års resultater fra 1000 personlige lederinterviews, CGI Global 1000, og drøfter konklusionerne med dig.

• Du får sparring om digital transformation med udgangspunkt i dine strategiske mål.

• Du får konkret rådgivning med afsæt i netop din virksomheds udfordringer og muligheder.

Workshoppen tager ca. 3 timer og er målrettet din virksomheds ledelse.

Læs mere og book din workshop på cgi.dk/managementworkshop

D i g i ta L t r a n s f o r m at i o n

sådan ser din virksomhed ud i 2020

It-folk med de rette kompetencer kan være svære at rekruttere. Sværhedsgraden kan variere voldsomt, alt efter geografi og hvem virksomheden er.

Mens en verdenskendt koncern som Mi-crosoft naturligt får ansøgernes opmærk-somhed, kan APureBase som start-up-virk-

Hvis nød lærer nøgen kvinde at spinde, læ-rer den nye iværksætter at bygge virksom-heder efter de forhåndenværende søms princip.

”Når man ikke kan få fat i de rigtige men-nesker, må man lave nogle løsninger med de mennesker, man nu en gang kan få,” siger Ca-roline Erup Widriksen, stifter af start-up-virk-somheden aPureBase. Selskabet opbygger og vedligeholder databaser over læger og andet sundhedspersonale til brug for medici-nalindustriens markedsføring.

Men denne nødløsning har også kostet virksomheden dyrt, mener hun. I realite-ten blev aPureBase sat år tilbage i konkur-rencen, fordi man var nødt til at foretage et teknologisk oprydningsarbejde, inden man kunne komme videre, understreger Caroli-ne Erup Widricksen.

”I dag, hvor det er lykkedes at få de rigtige mennesker, så er tingene bare rykket med mileskridt ind i fremtiden,” siger hun.

I dag er en moderne bank mest at sam-menligne med en it-virksomhed. Et væld af it-systemer er afgørende for forretningen. Og dette gælder også Syd-bank, der gennem de seneste år har re-krutteret flere og flere it-medarbejdere til driftsopgaver og udviklingsopgaver.

Og mens banken ikke har problemer med at rekruttere for eksempel datama-tikere til at udvikle og vedligeholde de mange systemer, kan specialister som it-projektledere og it-proceskonsulenter til tværorganisatoriske projekter være svære at finde.

”Det er svært – men ikke umuligt – at finde de medarbejdere, der har de rig-tige kompetencer inden for processty-ring. Men vi er nok kommet frem til, at hvis vi skal længere ned ad den vej, skal vi finde talenterne internt og give dem de rigtige kompetencer,” siger Anne Uld-bjerg, HR-chef i den sønderjyske bank, der i dag er landets fjerdestørste bank.

Ofte har Sydbank måttet hyre as-sistance udefra for at kunne hente den type medarbejdere, der kan have svært ved at forestille sig, at de kan få de rigti-ge faglige udfordringer i en bank.

Ifølge hende er det generelt vanskeligt at hente medarbejdere med meget spe-cialiserede kompetencer som for eksem-pel it-test-manager. Og årsagen er netop,

Mangel på it-medarbejdere koster dyrtFire meget forskellige virksomheder har på hver deres måde mærket, hvor svært det kan være at finde it-folk med de rigtige kompetencer. Ubesatte stillinger kan koste dyrt for virksomhedens fremtidige muligheder. Så også udenlandske medarbejdere er i høj kurs.Opslag af Peder Bjerge

somhed have det sværere. Microsoft Development Center Copenhagen har til gengæld behov for at rekruttere software-ingeniører, dataloger og andre, der i Dan-mark er en særdeles knap ressource. I Søn-derjylland oplever Sydbank ikke mangel på datamatikere, men it-projektledere er til

gengæld sværere at få.Overalt er it-folk eftertragtede, så virk-

somheder som Tradeshift og Microsoft rekrutterer medarbejdere i udlandet. I Mi-crosoft Development Center Copenhagen er der 43 forskellige nationaliteter ansat.

Det kan koste særdeles dyrt ikke at have de

”Når man ikke kan få fat i de rigtige menne-sker, må man lave nogle løsninger med de mennesker, man nu en gang kan få,” siger Caroline Erup Widriksen.

rigtige kompetencer i virksomheden. Enten skal man betale dyre honorarer til eksterne konsulenter. Eller som aPureBase oplevede, at it-folk med de forkerte kompetencer ikke er i stand til at levere de rigtige løsninger.

”Helt seriøst har jeg overvejet at søge medarbejdere på Island” Start-up-virksomheden aPureBase blev sat år tilbage, fordi man i begyndelsen ikke kunne få it-folk med de rigtige kompetencer. I dag er det lykkedes virksomheden at hyre de rigtige folk, og aPureBase vokser hurtigt. Men det var utrolig svært at tiltrække de rigtige folk til en ukendt iværksætter-virksomhed.

Men det var utroligt svært. Caroline Erup Widriksens HR-ansvarlige fik direkte at vide af sit netværk, at det kunne hun godt glem-me. Virksomheden var for lille og ukendt til at kunne hente medarbejdere med de rigti-ge kompetencer.

”Men så gik vi til universiteterne for at re-kruttere studerende. Og det har vi haft held med. Vi fik fat i de tre folk, vi havde brug for,” siger hun.

Virksomheden har samtidig sørget for at tilbyde de nye medarbejdere nogle gode for-hold. For eksempel er en af medarbejderne flyttet tilbage til Færøerne.

”Og det kan lade sig gøre, fordi al vores tek-nologi er online, så det er lige meget, hvor i verden han befinder sig. Så helt seriøst har jeg da overvejet at søge medarbejdere på Island, hvor der ligesom på Færøerne er nogle rigtigt dygtige mennesker. De taler vores sprog. Og de taler også engelsk på højt niveau,” siger Caroline Erup Widriksen.

at der simpelthen ikke er et tilstrækkeligt udbud af folk med den type kompetencer.

”Så bliver feltet af ansøgere bare mere tynd-benet i modsætning til for eksempel datamati-kere. Her i det sønderjyske er udbuddet af da-tamatikere ganske pænt,” siger Anne Uldbjerg.

Tidligere har det været svært for banken at finde medarbejdere til at analysere data og opbygge modeller til brug for forretnin-gen. På det seneste har banken derfor re-krutteret nye medarbejdere med baggrund som ingeniører, økonomer og fysikere til at holde styr på bankens data og systemer.

”Og den type medarbejdere er meget efter-spurgte. Indtil nu har vi dog ikke oplevet, at det har været svært at rekruttere dem. Vi har blandt andet ansat nyuddannede software-ingeniører, som kan begynde med mindre komplekse opgaver,” siger Anne Uldbjerg.

Sydbank: It-projektledere svære at findeMens Sydbank ikke har vanskeligheder med at rekruttere it-medarbejdere generelt, er der dog en gruppe af medarbejdere, som kan være svære at få fat i. Erfarne it-projektledere er for eksempel vanskelige at rekruttere, lyder det fra Anne Uldbjerg, bankens HR-chef.

FØRST PÅ ÅRET ansatte Sydbank den 40-årige Jacob Fiohr Kristiansen som ny direktør på IT-området for at kunne stå stærkere digitalt. Ifølge koncernchefen Karen Frøsig er IT et klart fokus for banken. Jacob er hentet inden for egne rækker, og han kommer fra en stilling som ansvarlig for blandt andet bankens erhvervskunder.

FOKUS PÅ IT

10


”Vi vokser som ukrudt”It-virksomheden Tradeshift har fuld fart

frem i USA og Kina. Og væksten øger be-hovet for nye medarbejdere med de rigtige kompetencer. Men det kræver en stor ind-sats at rekruttere dem, understreger Gert Sylvest, medstifter af virksomheden og SVP of Global Network.

”Vi kan få de medarbejdere, vi har brug

”Vi kan få de medarbejdere, vi har brug for. Men også kun til en vis grad,” siger Gert Sylvest, medstifter af Tradeshift.

”I dag har godt 50 pct. af medarbejderne på udviklingscenteret en anden nationalitet end dansk,” siger Charlotte Mark, Microsoft Development Center Copenhagen.

Tradeshift: Svært at finde de rigtige folk i DanmarkI Danmark er der for få folk med de rigtige kvalifikationer, så it-virksomheden Tradeshift rekrutterer sine medarbejdere fra hele verden.

for. Men også kun til en vis grad. Når det er svært, er det, fordi vi har brug for folk med indsigt i den branche, vi bevæger os inden-for. Vi har svært ved at finde folk på senior-positioner og folk med erfaring inden for cloud computing,” siger han.

Efter 11 år beskæftiger Tradeshift mere end 300 medarbejdere i ni lande i et marked, der henvender sig til erhvervs-

virksomheder. Virksomheden driver en cloud-baseret platform – en markedsplads i skyen – hvor leverandører og kunder kan gennemføre deres transaktioner.

”Vi har den udfordring, at i Danmark er der ikke så frygteligt mange virksomheder, der ligner vores. Så hvis vi kun havde Dan-mark at rekruttere fra, havde vi haft store udfordringer med at finde kvalificeret ar-

bejdskraft,” siger Gert Sylvest.Allerede efter et år beskæftigede virk-

somheden 25 forskellige nationaliteter, og koncernsproget var engelsk.

”Og det internationale miljø gør det mu-ligt for nye folk at bidrage med det samme. Men det koster selvfølgelig at rekruttere uden for Danmark, men det er indtil videre lykkedes for os. Også selv om vores udvik-ling primært foregår i København,” siger Gert Sylvest.

Og det europæiske udgangspunkt er en fordel, fordi det gør det muligt at hente folk fra hele verden uden at skulle betale de samme lønninger som for eksempel i ame-rikanske Silicon Valley.

”Men vi vil meget gerne rekruttere folk fra Danmark. Generelt har folk en rigtig god uddannelsesprofil. De er kreative og har en mening om alting. Det er fine kvaliteter i et start-up-miljø som vores,” siger Gert Sylvest.

Udenlandsk arbejdskraft afgørende nødvendigI Microsoft Development Center Copenhagen udgør udenlandske medarbejdere godt halvdelen af staben. Det er simpelthen ikke muligt at rekruttere nok danske medarbejdere med tilstrækkeligt dybe it-kompetencer, mener den administrerende direktør.

Selvom Microsoft er et af de bedst kendte varemærker i it-verdenen – og udenfor – er det svært at rekruttere de rigtige medarbej-dere.

”Det er en udfordring. Selvom det hjalp under finanskrisen, hvor arbejdsmarkedet så anderledes ud, er situationen i dag, at der simpelthen ikke er nok danske unge, der har de rette kompetencer,” siger Charlotte Mark, adm. direktør for Microsoft Develop-ment Center Copenhagen.

Hun henviser til, at tilbage i 2005 havde Microsoft Development Center Copenha-gen hele 80 ubesatte stillinger. Man sav-nede det, som Charlotte Mark karakterise-rer som ”de dybe tekniske kompetencer”,

hvilket indebærer en forståelse af, hvordan man bygger et softwareprodukt. De mest eftertragtede kandidater har typisk en ud-dannelse som softwareingeniører, data-loger eller matematikere med den rigtige overbygning inden for softwareudvikling.

”Så vi gik i gang med at definere en strate-gi for at kunne få den nødvendige arbejds-kraft. På den ene side vil vi rigtig gerne ansætte dygtige danskere, når vi kan finde dem. Og på den anden side vil vi gerne til-trække udenlandsk arbejdskraft, fordi vi udvikler produkter til det globale marked, siger Charlotte Mark.

Så hendes organisation må se ud over Kongeåen for at finde de rigtige medar-

bejdere. Strategien indebar, at man i første omgang satsede på Danmark, Sverige, Po-len og Ukraine.

”I dag har godt 50 pct. af medarbejderne på vores udviklingscenter en anden na-tionalitet end dansk. Vi har 43 forskellige nationaliteter ansat. Og vi fortsætter vores strategi med at rekruttere fra hele verden,” siger Charlotte Mark.

I en eftersætning tilføjer hun:”Vi har øvet os på det længe. Vi har op-

bygget de rigtige netværk og kontakter til universiteterne i de forskellige lande. Vi kan godt finde de rigtige talenter – men ikke i Danmark alene.”

11


RISMA Systems er et dansk softwareselskab etableret i 2014. Vi leverer til flere internationale koncerner med hovedsæder i b.la. Danmark, Sverige og UK, samt til den danske stat og til offentlige ejede danske virksomheder. Vores kunder spænder fra virksomheder med 100 ansatte til selskaber i C20-størrelsen.

Sammenhængskraft Styrk forbindelsen mellem strategi, risikohåndtering, controlling og projektporteføljeEnhver organisation står over for en lang række udfordringer på alle ledelsesniveauer. Nogle involverer afgørende forretningsmæssige beslutninger og andre vedrører små dag-til-dag opgaver. Derfor har vi udvilklet RISMAbusiness. RISMAbusiness giver dig de rigtige løsninger til at håndtere og løse de mange projekter, initiativer, risici og interne kontroller, der er en integreret del af enhver organisation, både private virksomheder, offentlige organisationer samt ngo’er.

Enkelhed skaber fokus Har du brug for at planlægge en produktintroduktion? En udvidelse til et nyt marked? Hvad med at koordinere et tværfagligt projekt i et tredjeverdens land? Projekter og initiativer med forskellige grader af kompleksitet oprettes let og deres fremskridt overvåges i RISMAbusi-ness. Den klare og intuitive brugerflade gør det muligt for din organisa-tion at fokusere på opgaverne fremfor systemet.

Fokus på vidensdelingVærdien af ethvert system er afhængigt af kvaliteten af indholdet. Hvis oplysningerne ikke er opdaterede og korrekte, vil de forkerte beslutninger blive taget på grundlag af de forkerte præmisser. Det kan selvsagt føre til tab og mistede muligheder. Dette er grunden til,

at RISMAbusiness fokuserer på, at det er nemt at tilføje, opdatere og administrere oplysningerne i systemet. Dette giver alle niveauer i orga-nisationen hurtig og nem adgang til pålidelige og rettidige oplysninger til beslutningstagning.

Styrke gennem integrationIngen kæde er stærkere end det svageste led. Det er årsagen til, at RISMAbusiness integrerer alle systemer, der er nødvendige for at styre projekter og initiativer i virksomhederne, herunder interne kontroller og risikostyring - alle inden for samme enkle brugerflade. Et ægte multi-værktøj til vidensdeling.

Når et projekt er iværksat for at imødekomme en potentiel risiko, vil risikoen og projektet være forbundne, og hvis en relevant tilbageven-dende kontrol oprettes, kan denne tilknyttes. Alle informationer og handlingsplaner kan opdateres af brugere, projektejere og er tilgænge-lig for alle relevante medarbejdere.

Se mere og prøv helt uforpligtende på rismasystems.dk

Hvis vi ikke snart får flere it-folk i Danmark, kan det skade hele nationen. Og det er ikke noget lille problem, vi står med.

Når vi når frem til 2025, vil der mangle hele 19.000 it-specialister. Det viser rap-porten ”Virksomheders behov for digitale kompetencer,” der var bestilt af bl.a. Er-hvervs- og Vækstministeriet.

Adgang til veluddannede it-folk er essen-tiel af en hel stribe grunde. Blandt andet er den løbende digitalisering en forudsæt-ning for effektivisering af den offentlige sektor. Her kræves viden på et højt niveau for at skabe succesfulde systemer, der gør, at skatteopkrævning, sygdomsbehandling eller alm. sagsbehandling kan foregå effek-tivt.

I den private sektor er alt fra finanssekto-ren til logistik- og transportsektoren afhæn-gig af løbende udvikling, som udnytter nye muligheder.

Samtidigt er en meget stor del af moder-ne innovation bundet op på teknologiske fremskridt. Big Data-analyser, Internet of Things og kunstig intelligens er alle me-ga-trends, der forudsætter velkvalificerede folk, som kan udnytte mulighederne og skabe nye og bedre løsninger.

Desværre viser rapporten, at alle disse fremskridt er truet på grund af mangel på det vigtigste råstof i branchen: veluddan-nede it-folk.

Behov for lange uddannelserRapporten viser, at det specielt er folk med længerevarende uddannelser, der bliver mangel på.

Hvis man fremskriver den nuværende udvikling, vil vi om mindre end 15 år mang-le hele 6.500 med en mellemlang it-uddan-nelse og intet mindre end 13.000 med en længerevarende it-uddannelse.

Det er især programmører og testspe-cialister, som man regner med en alvorlig mangel på, men også it-arkitekter og folk med en overordnet indsigt i forretnings-processer vil det være svært at finde dan-ske ansøgere til.

Men det at have en it-uddannelse er ikke garanti for et solidt job. Der er reelt en ledig-hed på over 10 pct. på en del uddannelser,

Nødråb: Skaf 19.000 nye it-folkMange virksomheder har allerede svært ved at få de rette it-folk, men problemet vil vokse til ekstrem størrelse, og det kan potentielt underminere en stribe sektorer, der er båret af it.Af Ernst Poulsen

som rækker ud over de tekniske/faglige eller naturvidenskabelige områder – f.eks. e-designer, medialogi og digital konceptud-vikling. Her viser rapporten, at der er brug for løbende justeringer, så de studerende får de kompetencer, der reelt efterspørges på arbejdsmarkedet.

It bliver stadigt vigtigereRapporten viser også, at it som fagområde får stadigt større betydning på arbejdsmar-kedet, næsten uanset hvordan man måler det.

Finanskrisen gav ganske vist en halve-ring af antallet af jobopslag, der var målret-tet mod it-folk, men siden da har der været en konstant stigende søgning efter it-folk, så niveauet nu er tæt på den høje efter-spørgsel fra 2008.

I rapporten har man gennemgået 130.000 jobopslag, og efterspørgslen er næsten rødglødende. It-stillingernes andel steget fra markant – fra 3,5 % til 5,5 % af alle job - inden for en femårs periode.

It-branchen kan derfor også bryste sig af at være en af de brancher, der skaber reel-le job i Danmark. Efter finanskrisen er der kommet 10.000 nye stillinger i branchen, så der nu er 77.000 it-specialister på det danske arbejdsmarked.

Virksomheder mister produktionSelvom antallet af folk, der har fået en it-ud-dannelse, er steget betydeligt i løbet af de seneste år, har stigningen slet ikke været stor nok til, at virksomhederne kan få de rette folk.

Folkene bag rapporten har lavet en spør-geskemaundersøgelse hos 700 virksom-heder, og hele 30 pct. af de virksomheder, der har forsøgt at rekruttere it-specialister, har måttet opgive at få den rette person til jobbet – og hvad værre er: Halvdelen af dis-se virksomheder vurderer, at de har måttet opgive ordrer af den grund.

Det betyder reelt, at danske virksomhe-der går glip af indtjening, at der kommer færre skattekroner i de offentlige kasser, og at Danmark sandsynligvis lader vækst inden for it-sektoren glide videre til andre nationer.

EUD KVU BACH MVU LVU

2.200 1.900 -3.500 -6.500 -13.000

I 2030 vil der være et mindre overskud af it-folk med korte uddannelser, men en stor mangel på folk med længerevarende it-uddannelser

PROGNOSE: STOR MANGEL PÅ IT-SPECIALISTER

2009 2014

6%

5%

4%

3%

2%

1%

0%

IT-STILLINGERNES ANDEL AF ALLE JOBOPSLAG

2010 2011 2012 2013

78.000

68.000

76.000

66.000

74.000

64.000

72.000

62.000

70.000

UDVIKLING I ANTALLET AF IT-BESKÆFTIGEDE

2008 2009 2010 2011 2012 2013 20140

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

UDVIKLING I IT-JOBOPSLAG

FAKTA


13

Universiteter: Vi skal uddanne big data-eksperter

Hvert universitet har sit eget speciale og en særlig tro på, hvilken type af it-specialister der skal redde Danmark. Her er visionerne fra DTU, CBS og ITU.Af Ernst Poulsen

Alle er enige om, at der mangler flere it-folk, og at manglen bliver et mere og mere akut problem.

Men hvilke typer af it-folk er det, Dan-mark skal satse på, og hvordan skaffer vi dem? Både ITU, CBS og DTU uddanner højt specialiserede it-folk, men de har hver deres formel for at uddanne fremtidens it-specialister.

En ting er de dog enige om: Der er en strålede fremtid forude for alle, der kan lave dataanalyse i stor skala. Big data er det mest sexede emne i byen.

Vore kandidater bliver revet væk”Fremtiden ligger i big data, statistik og machine learning”, mener professor Helle Rootzén fra DTU Compute, hvor it-uddan-nelserne generelt har stort fokus på netop de områder.

”Der er brug for folk, som kan analysere data samt lave modeller, algoritmer og for-udsigelser baseret på data. Der ligger rigtigt mange opgaver i at kigge på big data, både analysemæssigt og matematisk.”

På DTU oplever man også, at det er de lan-ge uddannelser, der er efterspurgt – også af de studerende.

”Det er ret indviklet stof, og man skal øve sig ret meget for at være kvalificeret. Derfor tager stort set alle vore studerende hele den femårige uddannelse,” siger Helle Rootzén.

Programmørerne opfinder ikke den nye verdenPå CBS er institutleder og professor Jan Dams-gaard mere end enig i, at big data er fremtiden.

”Vi har oprettet en specialisering i big data, og de studerende må have læst i Har-vard Business Review, at business analy-tics er det mest sexede emne. I hvert fald er antallet af studerende på linjen steget fra 80 til 300 på blot to år.”

Som en del af kurset får de studerende lov til at arbejde med store mængder ano-nymiserede bankdata fra Danske Bank. Det samarbejde vil man i fremtiden udvide med bl.a. Coop for at give de studerende hands-on-erfaringer med big data.

Jan Damsgaard mener imidlertid ikke, at de rene programmøruddannelser kan stå alene.

”Det er ikke programmøren, der redder 3x34 fra Uber. Der skal nogle folk til, som kan vende det hele på hovedet og tænke digitali-seringen sammen med forretningsudviklin-gen. Det er det, vi forsøger at levere.”

Han mener, at det er afgørende at ud-danne folk, der forstår forskellen på it og digitalisering:

”Virksomhederne har tilføjet mere og mere it de sidste årtier for at effektivisere en masse processer. Men nu er vi nået til et niveau, hvor digitaliseringen gennemsyrer alle lag – og hvor alting derfor pludselig kan ændres. Stort set som vand, der er ved 100 grader og bliver til en helt anden form.”

Som eksempler på firmaer, der bygger på de totale markedsændringer, nævner han Uber, Go More og Spotify. De bygger alle på disruption – altså et marked, der er bygget helt anderledes op.

”Det er ikke længere interessant at eje en butik med nogle varer. I dag handler det om at facilitere en markedsplads. Inden for f.eks. finans og forsikring kan det betyde, at nogle af de centrale aktører helt falder væk. Vi går også fra at være passive modtagere af information til, at alle kan deltage med deres viden – f.eks. på Tripadvisor, Trustpi-lot og Facebook. Derfor handler en masse markedsføring i fremtiden om at lytte.”

”Samlet set er ændringerne større end selv industrialiseringen. Og derfor er der ikke brug for halvstuderede folk. Der skal dyb merkantil forståelse til, hvis man skal få en virksomhed til at overleve i en ny digi-tal økonomi,” mener Jan Damsgaard.

ITU: Kvinderne skal redde osEn væsentlig del af de manglende it-folk kan måske komme fra ITU, hvor man den-ne sommer har øget optaget af bachelorer i softwareudvikling med 50 pct.

Prorektor Jens Chr. Godskesen under-streger vigtigheden af big data.

”Det med at forstå data og lave dataanalyse bliver utroligt efterspurgt. Hele den finansiel-le sektor venter på, at der kommer nogle folk ud herfra, som ved noget om dataanalyse.”

”De hårde fag som matematik og programmering er vigtige, men vi gør også meget ud af at få de studerende ud i virkeligheden, så de kan arbejde på tværs af faggrupper,” fortæller institutleder Helle Rootzén fra DTU. Foto: Mikael Schlosser.

Hvis vi skal skaffe 19.000 nye it-specialister, så skal vi have flere kvinder til at blive soft-wareudviklere, mener Jens Chr. Godskesen, prorektor, ITU.

Det er ikke kun programmører, der er brug for. Vores Cand.merc.it har en dimittend- ledighed på blot 2 pct., fortæller institutleder og professor Jan Damsgaard fra CBS.

Men ITU mener, der skal et særligt fokus til for at løse problemet med de manglende it-folk.

”Hvis Danmark skal løse problemet med de manglende 19.000 it-specialister, så handler det om at få fat i gode talenter, og for at holde niveauet er det vigtigt, at vi får flere kvinder ind,” siger Jens Chr. Godskesen.

Selvom ITU generelt tiltrækker en hel del kvinder, er kvindeandelen på pro-grammeringsfagene stadig under 20 pct. Jens Chr. Godskesen erkender da også, at kvinderne ikke kommer af sig selv.

”Vi skal være mere synlige på gymna-sieområdet, og så skal vi vise, at vi har et studentermiljø med mange kvinder. Vi gør meget ud af, at man ikke behøver have pro-grammeret i forvejen. Hvis man blot er god til matematik – og det er kvinder lige så ofte som mænd – så skal vi nok lære dem resten.”

14


Måske tænker du på Apple og Steve Jobs. Måske på Bill Gates og Microsoft, eller endda på Mark Zuckerberg

og Facebook?

Alle var de studerende, da de skabte det, der senere skulle ændre alt for os alle. For sådan er det med IT. De

største nyskabelser og de bedste idéer kommer ofte fra de helt unge. Så måske var det en idé, næste gang du skal re-kruttere nye IT-medarbejdere, at søge blandt studerende

og nyuddannede i stedet for blandt erfarne IT-folk?

Læs mere om vores Young Digitals-netværk på www.moment.dk/young-digitals.

Apple. Microsoft. Facebook. Stiftet af unge IT-studerende.

Kan du se mønstret?

Job til studerende, fuldtidsansatte, specialister og ledere.

Charlotte Mark er en af de få kvindelige topchefer i den danske it-branche, hvor der i forvejen er meget få kvinder.

”Især på de meget tekniske uddannelser er der ikke så mange piger. Til trods for at vi har forsøgt mange gange at få kvinderne til at interessere sig for disse uddannelser,” siger den administrerende direktør for Mi-crosoft Development Center Copenhagen.

Tallene taler deres klare sprog ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Ud af 1000 kvinder med en bachelorgrad har kun 29 taget uddannelsen inden for it, og kun 4 promille arbejder i it-branchen, viser en analyse foretaget for EU-Kommissionen i 2013. Og danske tal fra Københavns Uni-versitet viser, at efter Finanskrisen – perio-den 2008-2013 – forlod langt flere kvinder-ne end mænd it-branchen. Og endelig som den sidste talrække kan man i Danmarks Statistik se, at kvinder udgør under 30 pct. af medarbejderne i den danske it-branche.

Beder man Birgitte Hass, direktør for it-brancheforeningen, ITB, om at karakte-risere situationen, er hendes første ord et ”desværre.” Situationen er ikke god, mener hun.

”Vi får slet ikke pigerne til at søge ind på de rigtige uddannelser. Det betyder, at branchen går glip af talentmassen. Og det er i den grad et problem for landets fremtid. De digitale kompetencer bliver afgørende for, hvordan vi skal klare os i den verden, der ligger foran os,” siger Birgitte Hass.

På trods af flere års indsats søger alt for få kvinder ind på it-uddannelserne. Og færdiggør de deres uddannelse, forsvinder de ofte ud af it-branchen, viser tallene. Tre topchefer i den danske IT-branche peger på problemer og mulige løsninger. Alle tre mener, at det bliver et langt sejt træk, men de kan fornemme en voksende interesse blandt de helt unge.Af Peder Bjerge

Mange muligheder for jobUdviklingen i Danmark står i skærende kon-trast til andre dele af verden, hvor det er lykke-des at få flere kvinder til at søge ind på it-ud-dannelserne. Det gælder blandt andet i USA og Canada, hvor en række anerkendte univer-siteter har fået succes med at gøre ”computer science” til et attraktivt fag også for kvinder.

Ifølge Charlotte Mark handler det om at få fanget pigernes – og drengenes for den sags skyld – interesse tidligt i deres skoleforløb.

”Det gælder jo om at få dem til at forstå, hvad man kan med it. I dag er it jo meget mere end software. It er jo i termostater, køle-skabe, biler og mange andre produkter. Uan-set hvilken branche man kommer ind i, vil man jo have muligheder, hvis man forstår at arbejde med de teknologier,” siger hun.

Sammen med partnere arbejder Microsoft ligesom mange andre i erhvervslivet med at få skabt interesse tidligt blandt de unge.

”Vi ved i dag, at de unge måske ikke beslut-ter sig for at læse et fag, men interessen skal skabes tidligt. Vi har tidligere forsøgt at skabe interesse blandt de unge i gymnasiet, men vi fandt ud af, at det er alt for sent. I dag har vi pi-ger og drenge helt ned til seks år med på for-løb som Coding Pirates,” siger Charlotte Mark.

Også Birgitte Hass fra ITB mener, at den tidlige indsats er afgørende for at få piger ind på de rigtige uddannelser. Hun kan konstatere en voksende interesse, når hun kommer ud på skolerne blandt de helt unge. Pigerne er mindst lige så kreative

som drengene, lyder det fra direktøren for it-brancheforeningen.

”Vi skal have grebet dem, før alt muligt andet kommer ind og sætter dem i hver sin rolle. Og det, tror jeg, er vigtigt, for at det digitale ikke bliver noget nørdet. I dag har alt for mange piger et forkert billede af, hvad it-uddannelserne kan føre til. Det er noget trist med en nørd i gamle bukser på et mørkt kontor,” siger Birgitte Hass.

Frem med begejstringenBåde hun og Charlotte Mark erkender, at problemet langt fra er nyt. Både politikere, er-hvervsfolk og fagforeninger har længe disku-teret manglen på kvinder på it-fagene rundt om på landets uddannelsesinstitutioner.

”Men vi er jo i gang med det. Og vi må alt-så ikke slappe af. Vi har jo brug for dem. Det tager immervæk nogle år for dem at kom-me igennem uddannelserne. Vi er nødt til at blive ved med at tale om problemet, selvom der gennem tiden er skrevet rigtigt mange artikler om det. Kun på den måde kan vi blive ved med at holde fokus på det,” siger Microsoft-chefen.

Også Rikke Hvilshøj, direktør i forenin-gen Dansk IT, fremhæver vigtigheden af at blive ved med at fremhæve mulighederne i den digitale verden. Det lange seje træk vil være afgørende for at få vendt udviklingen.

”Vi skal have gjort de unge begejstrede for de muligheder, som it har for at gøre en positiv forskel for vores verden. Vi skal

have skabt en positiv fortælling om mulig-hederne inden for it,” siger hun.

Netop derfor har Dansk IT skabt et am-bassadørkorps af unge studerende – piger som drenge – fra mange forskellige studier, hvor it spiller en rolle.

”Her er der virkelig nogle unge kvinder, der virkelig vil noget med it. De holder sig i hvert fald ikke tilbage. Og det var fantastisk at se, da vi havde dem samlet i sidste uge,” siger Rikke Hvilshøj.

Ifølge Charlotte Mark, administrerende direktør i Microsoft Development Center Copenhagen, handler det om at få fanget pigernes – og drengenes for den sags skyld – interesse tidligt i deres skoleforløb.

Rikke Hvilshøj, direktør i foreningen Dansk IT, fremhæver vigtigheden af at blive ved med at fremhæve mulighederne i den digitale verden. Det lange seje træk vil være afgørende for at få vendt udviklingen.

Stadig for få kvinder søger it-uddannelserne

”Især på de meget tekniske uddannelser er der ikke så

mange piger. Til trods for at vi har forsøgt mange gange at få

kvinderne til at interessere sig for disse uddannelser”

16


Preben Mejer peger på udviklingen af kunstig intelligens som et afgørende paradigmeskifte inden for informationsteknologi.

Selvom Danmark vil mangle tusinde og at-ter tusinde af it-folk i fremtiden, skal man ikke tro, at alle uddannelser inden for it er en gylden adgangsbillet til et fast job indtil pensionsalderen.

Langt fra.Ifølge Preben Mejer, stifter af Innovati-

on Lab, et videnscenter om ny teknologi, og tænketanken RdrLab, vil den vigtigste kompetence i fremtiden være evnen til at skifte spor – eller det, der på politikerdansk kaldes omstillingsparat.

”Hvis man tror, at den teknologiske ud-vikling er gået hurtigt i de forgangne år, så kommer det til at gå endnu hurtigere. Så man er nødt til at være klar til at gribe det nye,” siger den hvidskæggede århusianer, der, siden han i 1983 gik ind i it-branchen, har fulgt informationsteknologiens udvik-ling på nærmeste hold.

It-antropologer er fremtidenAt man har den fornødne tekniske ud-dannelse er en selvfølgelighed, men dette vil ikke i sig selv være nok. Preben Mejer fremhæver brugergrænseflader – kunder-ne, medarbejderne og andres indgang til de elektroniske systemer – som et eksempel.

”Her vil vi se en række nye behov. For det første vil tale komme til at spille en stadig større rolle. Så de mennesker, der arbejder med brugergrænseflader, skal også forstå alt, hvad der har med tale at gøre. For det andet vil antropologi, altså viden om men-neskers adfærd, være afgørende,” siger han.

I det hele taget vil tværfaglige kompeten-cer være eftertragtede i fremtiden. Ikke ale-ne forretningsforståelse kombineret med kendskab til it, men også det, man i dag betegner som humaniora – antropologi, lingvistik og andre fag – vil være eftertrag-tede kompetencer. Særligt hvis de kombi-neres med viden om, hvordan it-systemer fungerer.

Er fremtidens it-uddannelser antropologi og lingvistik?Kunstig intelligens vil overflødiggøre et væld af job, hvoraf mange ikke vil komme igen. Skal man sikre sig en plads på arbejdsmarkedet, skal man indstille sig på konstant at efteruddanne sig. Ingen it-uddannelse er fremtidssikret. Dertil går den teknologiske udvikling for hurtigt, mener Preben Mejer, stifter af Innovation Lab, center for viden om ny teknologi.Af Peder Bjerge

Den etiske TeslaNoget af det, der forstærker efterspørgslen efter denne type kompetencer, er kunstig intelligens. Preben Mejer peger på udviklin-gen af kunstig intelligens som et afgørende paradigmeskifte inden for informations-teknologi. Kunstig intelligens vil overtage en lang række funktioner, som i dag bliver udført af mennesker.

”Den udvikling er både fascinerende og foruroligende. Analyser peger på, at i Danmark vil 33 pct. af alle job i dag enten være forsvundet eller være ugenkendelige i 2030. Så vil der komme nye – men færre – job. Alle funktioner, der kan automatiseres, vil blive automatiseret. Lige fra bankassi-stenter til lægesekretærer. Det vil stille sto-re krav til vores arbejdsmarked som helhed og til den enkelte it-medarbejders kompe-tencer,” siger han.

Preben Mejer fortsætter:”Arbejdet med kunstig intelligens svarer

til at træne almindelige dødelige i adfærd til at håndtere forskellige problemstillin-ger som for eksempel etik og moral. Tag nu den bil, jeg kører rundt i, en Tesla, som på alle måder er en intelligent bil. Er den programmeret til at redde mig eller den skoleklasse, der vader ud foran mig? Hvad vil det rigtige være at gøre? Disse systemer skal kunne håndtere komplekse problem-stillinger, der på overfladen ikke har meget med teknologi at gøre” siger han.

Brug begge hjernehalvdeleSom et tredje felt inden for it fremhæver Preben Mejer Big Data som fremtidens rå-stof i erhvervslivet.

”Man begynder at arbejde med de store datamængder i realtime. Og man begynder at arbejde med et begreb som ”process mi-ning”, hvor man analyserer snapshots af, hvad der sker i for eksempel en virksom-hed,” siger han.

Preben Mejers pointe er, at nogle af de bedst lønnede it-folk er de såkaldte ”data scientists”, der arbejder med at analysere og anvende de store datamængder på nye måder.

”De er gode til at bruge begge hjernehalv-dele. De er både dybt analytiske og kreative, fordi de er i stand til at se nye muligheder i data. Så igen: Kreativitet vil være en særde-les eftertragtet vare i fremtiden,” siger han.

EGENTLIG ER PREBEN MEJER uddannet boghandler. Faktisk ville han læse psy-kologi, men i 1983 stiftede han i stedet Danmarks første og største leverandør af pc’er, DanaData, der i 1998 blev købt af TeleDanmark. Preben Mejer fulgte med i handlen, hvor han var med til at grundlægge Danmarks dengang største internet-virksomhed, TDC Internet.

PREBEN MEJER HAR VÆRET MED TIL at grundlægge Alexandra Instituttet, der fungerer som bindeled mellem forskning og erhvervsliv. I 2001 startede Preben Mejer desuden Innovation Lab, der er et videnscenter omkring den nyeste tek-nologi. I 2012 stiftede han tænketanken og konsulentvirksomheden RadrLab, der fanger trends og muligheder, der opstår ud af it.

PREBEN MEJER ER BESTYRELSESMEDLEM i bl.a. Gyldendal, Northcap Partners, Nrgi El:Con og Kunsthal Aarhus.

KORT OM PREBEN MEJER


17

Sponsoreret af Netcompany

Af Jens Kisker

Samtidig skal din virksomhed hele tiden være relevant og yde god proaktiv service på de rette tidspunkter. Uden den rette tekno-logiunderstøttelse bliver det meget persona-letungt at sikre dette, og det gør det svært at være konkurrencedygtig på pris og kvalitet.

Hidtil har B2C-markedet haft stor glæ-de af modeller og algoritmer, der forudser forbrugermønstre, men ved at benytte kunstig intelligens kan også B2B-virksom-heder have stor gavn af de nye IT-løsninger, og virksomhederne skabe endnu stærkere værdi for deres kunder - uden behov for at øge bemandingen.

Hvilken virksomhed vil ikke gerne vide, hvad der er ved at ske hos deres kunder? Forsvinder deres kunder eller medlemmer? Rammer de deres kunder eller medlemmer med forkerte services eller produkter? I flere år har B2C-markedet benyttet sig af viden om kundernes handelsmønstre- og vaner m.m. til at sende relevante tilbud til dem, men det har B2B-markdet ikke rigtigt udnyttet i sam-me omfang. Det er de ved at få øjnene op for, og der et stort potentiale for virksomhederne.

Nyskabende værdi med nye redskaberDe fleste B2B-virksomheder har faktisk alle-rede meget information om deres kunder i forvejen og opsamler store mængder af data omkring hele deres forretning, og resten kan man ofte købe sig til, siger Thomas Cordth, Partner hos Netcompany, som tilbyder de nye IT-redskaber med kunstig intelligens.

”Det nye er, at computere kan se møn-stre og sammenhænge, som vi mennesker ikke nødvendigvis ser – og som vi ikke kan opsætte regler og logik for. Konventionelle it-løsninger baserer sig typisk på faste ma-tematiske regler og logik, hvis hovedformål er at levere matematisk præcise svar. Med disse modeller får man kun svar på det, man spørger specifikt om, og de er ikke selvlærende så de retter sig ind efter nye mønstre i data. De traditionelle tilgange kommer således til kort, når det kommer til udnyttelsen af Big Data. Mange virksomhe-der formår ikke at udnytte den værdi, der findes dybt nede i disse data. Med kunstige intelligens er det nu muligt at skabe funda-mentalt nyskabende typer af værdi ved at levere svar og faglig indsigt. ” forklarer Tho-mas Cordth.

Stor værdi for kundenDet er ikke længere blot fremtidssnak, men tjenester der kan tilgås let og enkelt fra mange udbydere. Ovenikøbet med en be-grænset indsats og økonomi i forhold til at prøve hypoteser af, inden der igangsættes større implementeringsinitiativer.

En af de danske virksomheder, som har fået lavet forudsigelse af kundeafgang ba-seret på kunstig intelligens, er Brødrene A&O Johansen A/S - en danskejet grossist-virksomhed i byggebranchen med omkring 20.000 unikke aktive kunder og 630 med-arbejdere. Hver uge gentrænes deres kun-stige intelligens, og hver dag opdaterer den risikoen for kundeafgang på hver af deres kunder – viden som deres sælgere bruger til kundefastholdelse gennem aktivitetssty-ring på kunderne og dynamisk, automatise-ret kommunikation og marketing.

”I forbindelse med implementeringen blev forudsigelserne af kundeafgang, ba-seret på den kunstige intelligens, holdt op mod almindelige anerkendte statistiske modeller inden for området. Førstnævnte producerede fem gange bedre resultater baseret på de historiske data, som trænin-

Kunstig intelligens skaber forbløffende resultater i danske virksomhederAt skabe stærke og personlige kundeoplevelser bliver et af de største teknologi- understøttede investeringsområder i de kommende år. Kunderne forventer, at selve produktet og servicen virksomhederne tilbyder er i orden, men lægger i stigende grad også vægt på en personlig og nærværende behandling.

gen blev gennemført på. Med andre ord en markant højere præcision i evnen til at for-udsige, hvilke kunder der potentielt kunne være ved at ændre deres engagement i en nedadgående retning,” fortæller Thomas Cordth og tilføjer, at firmaets anvendelse af de nye IT-redskaber med kunstig intel-ligens har været en stærkt medvirkende årsag til, at Brødrene A&O Johansen i 2016 vandt priserne hos FDIH E-handelsprisen som bedste omni-channel og bedste B2B virksomhed.

Et af de vigtigste IT-vækstområderOmrådet er virkelig på vej op ad ”hype-kur-ven, og der er en generel enighed i bran-chen om, at anvendelsen af disse teknik-ker er et af de vigtigste IT-vækstområder i fremtiden. Hos Netcompany oplever de en stor interesse og har fået mange nye kun-der inden for kunstig intelligens på kort tid. ”Vi arbejder med et klart fokus på konkrete forretningsanvendelser og at skabe værdi for kunderne inden for flere områder,” siger Thomas Cordth og nævner: forudsigelse af kundeafgang eller reduceret engagement, afsløring af snyd og svindel, intelligente produkt- eller serviceforslag, automatiseret sagsbehandling, procesoptimering ved at afdække mønstre i optimeringspotentiale osv.

Kun fantasien sætter grænserAnvendelserne er mange, og det er pri-mært fantasien, som sætter grænserne.

”Men vigtigst af alt er det at omsætte den indsigt, man opnår med kunstig intelligens til forretningsmæssige og operationelle handlinger. Man reagerer på den indsigt, man får ved at oprette konkrete aktiviteter til sælgere eller servicepersonale i et CRM system, målrette produktanbefalinger i en e-handelsløsning, proaktivitet i forhold til reparationer og udskiftninger osv. Uden dette har man blot en glimrende ind-sigts-motor, som ikke omsættes til konkret værdi for dine kunder og din virksomhed”, slutter Thomas Cordth af.

Produceret af Børsens kommercielle afdeling i samarbejde med Netcompany

18


Via en række initiativer for børn og unge skaber virksomheder rum for udforskning af teknologiens muligheder. Helt konkret i IBM med programmer som ’Teknologi og Piger’, hvor en gruppe piger in-spireres og får ’hands-on’ på teknologiudvikling og ’Hello Watson’, hvor det handler om kognitiv intelli-gens og en snak om fremtidens uddannelser og ar-bejdsmarked – i børnehøjde. Andre konkrete initia-tiver såsom kodeworkshops med mikrocomputere udgør tilsammen en målrettet indsats for at skabe interesse for kodning og it, mens eleverne endnu ikke har valgt endelig uddannelsesretning.

Indsatsen har til formål at sikre kvalifi ceret ar-bejdskraft til Danmarks fremtidige it-branche. Fremskrivninger fra DI viser nemlig, at der vil mangle 19.000 danske it-specialister i 2030. Der er derfor brug for at få afmystifi ceret kodning i grund-skolen og på gymnasiet, hvis it-branchen fortsat skal blomstre på dansk jord.

DET STORE UFORLØSTE POTENTIALENøglen til at skaff e mere opmærksomhed, og vel-uddannet arbejdskraft er bl.a. at vække især piger-nes interesse. Alt for få kvinder uddanner sig inden for de kvalifi cerende fag til it-branchen, og konse-kvensen er, at den teknologi og de it-løsninger der udvikles, primært bliver skabt ud fra en mandlig synsvinkel. Det er et problem, fordi løsningerne anvendes af begge køn. Skole-virksomheds-samar-bejder skaber interesse for både drenge og piger til fremtidens digitale arbejdsmarked. Dermed sikres en mere mangfoldig fremtidig arbejdsstyrke, der ikke bare er fagligt kvalifi ceret, men som også ska-ber grundlaget for nye innovative løsninger.

IBM INDGÅR I EN VIGTIG ALLIANCE IBM vil gerne være med til at skabe øget interes-se for ingeniøruddannelserne i Danmark. Det gør IBM sammen med alliancen Engineer the future og en række andre partnervirksomheder. Alle under-søgelser viser nemlig, at der ligesom i it-branchen bliver mangel på ingeniører i Danmark. Her er det ikke kun kvinder, vi mangler, men kvalifi ceret ar-bejdskraft helt generelt. Det er en tilstand, der kan og skal vendes. Engineer the future står derfor bag relevante initiativer, der har til formål netop at imø-dekomme denne mangel. Et eksempel er initiativet ”book en ekspert”, hvor en medarbejder bookes af en skolelærer. ”Eksperterne” er ingeniører, naturvi-denskabelige kandidater eller andre med teknisk el-ler naturvidenskabelig baggrund. De stiller op i sko-leklasser med interessante fortællinger om deres daglige arbejde, og deler dermed begejstringen for ingeniørfaget med deres tilhørere. IBM stiller også disse eksperter til rådighed, og medarbejderen får dertil en formidlingsuddannelse, således at han el-ler hun er rustet til at videreformidle til eleverne.

IBM: Vores børn kan knække koden

ERHVERVSLIVET SOM RESSOURCEIBM har en lang og stærk tradition for at involvere sig og bidrage til relevante og aktuelle samfunds-udfordringer på mange planer. Herunder støtte til udviklingen af børns og unges uddannelse og in-teresse og kompetencer indenfor STEM (Science, Technology, Engineering & Math), så det giver rigtig stor mening, at IBM som privat aktør og virksom-hed i Danmark involverer sig.

At tænke og handle i samfundsudvikling på tværs af traditionelle roller og sektorer, og ved at lade in-dustrien fremvise rollemodeller i it-branchen, er en oplagt måde virksomhederne kan bidrage på.

Der er noget til alle, og såfremt alle virksomheder udvælger deres eget fokus og bidrag, kan virksom-hederne tilsammen favne bredt og komme meget langt ud på denne dagsorden.

IT ER FREMTIDENS STORE SPROGAntallet af daglige møder og interaktioner med tek-nologi er stigende, og vi er som samfund afhæn-gige af mennesker, der kan udtænke bæredygtige it-løsninger.

Kodeworkshop-events er specielt designet til børn. Her giver IBM børn og forældre mulighed for sammen at få en hands-on oplevelse med at kode mikrocomputere. Til disse events kan børnene hur-tigt se deres fremskridt med kode-sproget, og med egne øjne erfarer de, hvorledes kodning kan hjælpe til en smartere hverdag, hvor kakaoen ikke bliver for kold og hvor loftslampen automatisk slukker, når lokalet er tomt osv. Kodeworkshops drives af frivillige IBM’ere, der brænder for udbredelsen og forståelsen af kodning blandt børn og unge.

En af de største forudsætninger og fundamentet for investeringer og bæredygtig vækst i Danmark afhænger af, at vi får udnyttet det kæmpe potentia-le vi har blandt vores børn og unge på uddannelses-området. Og IBM tager meget gerne et medansvar.

Sanne Urbak, CSR Manager IBM Danmark.

Hvordan imødekommer vi kravene fra fremtidens arbejdsmarked? Blandt andet ved at skabe interesse for naturfag i grundskolen.

ANNONCE

Tusindvis af børn i kø til privat it-undervisningDet er næsten en regulær borgerbevægelse. Spredt over hele landet er 1000 børn begyndt at gå til ”Coding Pirates” for at lære at lave kreative it-løsninger. Men behovet er tæt på umætteligt, og yderligere 2000 børn står på venteliste. Opslag af Ernst Poulsen

Der er noget, der mangler i folkeskolen. Det synes 3000 børn og deres forældre i hvert fald, for de har tilmeldt deres børn til it-klub-ben Coding Pirates for at lære at bruge com-putere til andet end bare at spille spil.

Reelt er behovet så stort, at Coding Pi-rates slet ikke kan følge med. ”Lige nu har vi har plads til 1000 børn i 50 forskellige klubber rundt om i landet. Resten står på venteliste,” forklarer Martin Exner, der er formand for Coding Pirates i Danmark.

Han understreger, at selvom Coding Pirates har fokus på, at børn skal lære at beherske teknologi, så er formålet ikke, at børnene skal lære et bestemt programme-ringssprog.

”Vi forsøger at vise børnene, hvordan de kan gå fra at have en idé til reelt at skabe noget. Når de får en idé eller laver en opfin-delse, skal de hjælpes med it-værktøjer og procesforståelse, så de selv kan føre idéen ud i livet,” siger Martin Exner.

Brætspil med sæler, riddere og vulkanerEn af Coding Pirates’ afdelinger holder til på Ballerup Bibliotek, hvor børnene mødes et par timer hver torsdag aften.

Selvom der er en enkelt pige med på hol-det, er det denne aften kun drenge i alderen ni-14 år, der er mødt op. Dette efterår har de

fået til opgave at opfinde et brætspil helt fra bunden.

Her sidst på dagen kan man godt mærke på drengene, at de har været igennem en lang dag, og der er ikke en masse overflødig energi, der skal brændes af. Efter navneop-råbet deler drengene sig stille og roligt op i fem forskellige arbejdsgrupper, der arbej-der med hver sit brætspil.

”Vi gør en del ud af at undgå almindelig tavleundervisning,” fortæller Martin Exner. ”I stedet arbejder vi i workshops, hvor de hjælper hinanden med at lave ting og løse problemer.”

Hovedparten af de brætspil, børnene har opfundet, inkluderer en form for com-puterstyring. En gruppe går i gang med at lime elementer sammen til deres selvop-fundne ”Vulkanspil.” Her drejer det sig om at tabe, for de spillere, der kommer længst frem på banen og havner på toppen af vul-kanen, ryger lukt ned i den flydende lava. Undervejs skal spillerne passere forskelli-ge trappetrin, hvor en computer afgør, om de skal gå frem, tilbage eller styrte ned fra bjergsiderne.

Coding Pirates bruger samme lokaler som 3D-værkstedet på biblioteket, og den mulighed har alle grupperne udnyttet til at skabe deres egne spilbrikker, som de først har designet i CAD-programmer og siden

printet på stedets 3D-printere. Rundt om på bordene ligger de små heste, sværd, sæ-ler, terninger og modeller af ridderborge, der alle skal indgå i spillene.

Også den del af processen kræver en del af drengene, der både skal mestre 3D-pro-grammerne og finde ud af, hvad der kan gå galt, når de forskellige dele skal printes og sættes sammen. På et af bordene ligger en mindre bunke takkede plastikstumper, der i princippet skulle ligne fisk. Det kræ-ver dog lidt fantasi at genkende fiskene, for selvom de ligner fisk på skærmen, er noget åbenbart gået galt i printningen.

Underviserne er en blanding af børnenes egne fædre og et par frivillige. Når drenge-ne går i stå, kan de hente hjælp både hos kammeraterne og hos nogle af de voksne. Karakteristisk for forældrene er, at de ikke synes, folkeskolen lever op til tidens krav.

Det går for langsomt i skolerne”Det er vigtigt, at vi har en folkeskole, der uddanner børnene til det samfund, vi har, og nu om dage skaber man ting med it i næ-sten alle fag,” siger Martin Exner. Selvom han efterlyser mere fokus på it i folkesko-len, så er der også en misopfattelse af, hvad det vil kræve af lærerne.

”Rigtigt mange lærere har ikke de store kompetencer, når det kommer til program-

CODING PIRATES er en dansk forening, der har til formål at fremme børn og unges kreative it-kompetencer.

FORENINGEN BLEV STIFTET I 2013 og har allerede fået ca. 50 afdelinger med 1000 medlemmer spredt ud over hele landet. Der-udover står godt 2000 børn på venteliste.

CODING PIRATES har netop modtaget 4 mio. kr. i støtte fra Tuborg Fondet. Pengene kommer blandt andet til at gå til udvikling af en digital platform, så flere kan komme til at lære de forskellige værktøjer, som man bruger til at give børnene indsigt i it-mulighe-derne, at kende.

Læs merewww.codingpirates.dk

CODING PIRATES

mering, men det behøver de måske heller ikke have. Det er for snævert, hvis vi ud-danner børn til at lære C# (et programme-ringssprog, red.), for der er sikkert brug for nogle andre sprog og andre kompetencer om ti år.”

”I stedet er der helt sikkert brug for pro-ceskompetencer, når man skal styre digi-tale udviklingsforløb, og for indsigt i kom-munikation, når man skal forstå, hvordan et computerinterface bliver modtaget. Men det er der alt for lidt fokus på, og den smule, der står om it i bekendtgørelserne, er både uforpligtende og for uambitiøst.”

”Politikerne skal holde op med at tro, at det her går over. It-bølgen er ikke noget, der forsvinder, men er selve grundlaget for vækst i alle andre brancher. Derfor skal den næste generation også lære at skabe ting ved hjælp af it,” understreger Martin Exner.

Coding Pirates er der næsten ingen tavleundervisning. I stedet arbejdes der i små workshops. Her får Carl Jørgensen Binderup, Alexander Grønlund Dideriksen (bagerst) og Jakob Lowe hjælp af Johnny Fladstrand til deres computerstyrede brætspil. (Foto: Ernst Poulsen)

”Det er vigtigt, at vi har en folkeskole, der uddanner børnene til det samfund vi har, og nu om dage skaber man ting med it.”

Martin Exner, Fmd. Coding Pirates

20


”Han var solgt fra dag et”, fortæller Rune Fick Hansen, der havde ganske let ved at lokke sønnen Rasmus med til Coding Pira-tes, hvor børn lærer at være kreative med it.

”Han sad tit og spillede Minecraft, og da jeg spurgte, om det ville være sjovt at lave sine egne spil, så spurgte han straks to ven-ner fra klassen. Det endte med, at de alle tre tog med.”

Hos Coding Pirates bestemmer hver klub selv, hvad de vil stille af udfordringer. I for-rige sæson lærte Rasmus at bruge Scratch til at lave små mobilspil. Det blev til et laby-rintspil, et spil i stil med Space Invaders og et racerspil. I denne sæson er han som alle andre med til at lave et brætspil, og hans gruppe har kastet sig over at konstruere et spil med ridderborge, heste og sværd.

Rasmus er kun ni år, men har fuldstæn-dig styr på det komplicerede regelsæt, der inkluderer flere forskellige faser og et spille-bræt, der er bygget, så en bærbar computer kan påvirke spillets gang, når spilbrikkerne når frem til bestemte felter.

Forstår matematik bedreRune Fick Pedersen arbejder til hverdag som kommunikationschef i it-Branchen, og han skæver misundeligt til Estland, hvor man har indført programmering som fag i skolen fra 1. klasse.

”Jeg synes, Coding Pirates er genialt. Det rammer tidsånden, og stod det til mig, så var faget en fast del af skoleskemaet. Jeg kan se, at når ungerne forstår kodning, så forstår de mekanikkerne bag andre ting. Min søn havde hørt noget om hackere i ny-hederne og var i stand til at stille spørgsmål på et helt andet niveau.”

”Han har fået ændret sin verdensopfat-telse. Når børnene lærer kodning, så lærer de hele den algoritmiske tænkning og kan genkende mønstre. Han er meget bedre til at forstå regler i matematik og finde egne løsninger, efter at vi er begyndt her.

”Kodning handler ikke om at kunne nog-le bestemte programmeringsudtryk, lige-som dansk ikke handler om at kunne 120 ord. De lærer at genkende rytmer og logi-ske hændelser, og det giver dem mulighed for at skabe nye ting.”

”Jeg tror, at både forældre og politikere er enige om, at it er et område i vækst, og at det er drønhamrende nødvendigt, at vi bli-ver bedre til det her. Vi har ikke noget valg. Hvis vi vil bibeholde det velfærdssamfund, vi har, så er det it-viden, vi skal investere i,” understreger Rune Fick Hansen.

Rune Fick Hansen havde let ved at få lokket sin niårige søn Rasmus med til Coding Pirates. Lige for tiden arbejder de blandt andet med at designe og skabe ting i 3D-programmer. (Foto: Ernst Poulsen)

Lars Toft har sin tiårige søn Rasmus med til Coding Pirates. Rasmus er i gang med at designe en spilbrik – en sæl – i et 3D-program, så den senere kan blive printet. (Foto: Ernst Poulsen)

Lars Toft har haft sin søn Rasmus på ven-teliste til Coding Pirates i flere år, og det er ikke et tilfælde, at det lige blev denne fri-tidsaktivitet. Lars Toft har nemlig selv en fortid som softwareingeniør, men arbejder i dag som porteføljemanager i ATP.

”Jeg ville gerne have, at Rasmus fik øjne-ne op for, hvordan man kan skabe ting med computeren, når man kan programmere den. Hvis det stod til mig, så skulle faget på skoleskemaet.”

”Det er fint, at de i skolen lærer at bruge computeren som skrivemaskine eller til at regne med, men det er efter min mening

ikke nok. Jeg synes, det er vigtigt, at man lærer, hvordan man kan bruge compute-re til at styre andre ting – ligesom de gør her til Coding Pirates. En computer virker intelligent, men det er den jo ikke, før vi mennesker får den til noget,” understreger Lars Toft.

Hos Coding Pirates i Ballerup har bør-nene fået til opgave at lave et spil helt fra bunden af. De har selv skullet finde på en original idé, lave reglerne og skabe banen – inklusive evt. computerstyrede dele. I Rasmus’ gruppe har spillet fået titlen ”Sæl-mord, og der indgår ikke blot sæler og fisk,

men også forhindringer som hajer og olie-boreplatforme.

”Jeg har tegnet min egen sæl i 3D, men den er ikke blevet printet endnu,” forklarer Rasmus, der til hverdag går i 4. klasse. I for-året prøvede han kræfter med at lave små spil i Scratch, der er et simpelt program, som gør det nemt at lære nogle grundele-menter i programmering.

Selvom Rasmus synes, at det er sjovt at lave brætspil, så er der enighed blandt far og søn: Coding Pirates må gerne tage program-mering på skemaet igen i næste sæson.

Programmering burde på skoleskemaet

Når børn styrer computeren, kan de styre verdenDet handler ikke kun om at lære programmering, men om mønster- genkendelse, matematik og kreativitet, fortæller en begejstret far.


21

Sponsoreret af MySupply

Dansk erfaring med digitalisering indtager hele EUDanmark er kommet langt med den elektroniske udveksling af fakturaer (E-fakturering), ordrer og andre dokumenter i Danmark. Nu er digitaliseringen også begyndt i resten af Europa, og Danmark kan udnytte sit forspring.Af Jens Kisker

Produceret af Børsens kommercielle afdeling i samarbejde med MySupply

I 2005 var der politisk opbakning til, at Danmark skulle påbegynde den digitale integrering af udvekslingen af fakturaer og andre elektroniske dokumenter mellem forskellige parter – også offentlige og pri-vate virksomheder. Det krævede et større arbejde at finde de rette løsninger og den digitale infrastruktur til dette.

”Målet var, at det skulle være lige så let at udveksle forretningsdokumenter, som det er at sende en e-mail. Der var en del udfor-dringer med mindre kunder og leverandø-rers adgang til computere og it-systemer og omdannelsen af dokumenter fra skannin-ger til PDF-udgaver, så de overholdt lovkra-vene. I 2010 var en ny digital infrastruktur på plads, og digitaliseringsstyrelsen udbød supporten af den nye løsning,” fortæller Flemming Beltoft, stifter af virksomheden MySupply, der primært beskæftiger sig med levering af konsulentydelser og im-plementering af SAP eCommerce-løsnin-ger og NemHandel-løsninger i forbindelse med elektronisk handel.

Ansvarlig for support og udviklingOffentlige virksomheder har i dag omkring 1,8 millioner elektroniske fakturaer pr. måned, og hele digitaliseringssystemet kører stabilt.

”Når man sender til modparten, skal man have en elektronisk kvittering retur, ligesom fremtidige forretningsbehov, for eksempel nye typer fakturaer og formu-larer, skal indarbejdes i softwaren. Mange hidtidige dokumenter skal også kunne konverteres til de nye typer i virksomhe-dernes økonomisystemer. Det kræver ny software, som også sikrer, at når en dansk virksomhed sender en faktura til eksem-pelvis Norge, der har et andet format, end vi bruger i Danmark, så omdannes faktura-en automatisk til den norske version, som lever op til kravene der – og er på norsk,” forklarer Flemming Beltoft.

EU skal igennem samme proces som DanmarkEU har besluttet, at alle medlemslande skal udveksle offentlige dokumenter og fakturaer elektronisk inden 2018. Mange lande er endnu ikke så langt med digitali-seringen, som vi er i Danmark, og de skal, ifølge Flemming Beltoft, igennem en del af den samme udvikling, som vi har været i Danmark.

”De vil opleve nogle af de samme udfor-dringer, som vi havde i Danmark, med om-stilling til nye formater og typer af fakturaer

og dokumenter i den digitaliserede verden. Vores erfaringer i Danmark vil være til stor gavn for en stor del af Europa, som kan trække på disse og få en mere gnidningsfri overgang til digitaliseringen,” siger han og tilføjer, at allerede i dag har eksempelvis MySupply mange større udenlandske kun-der, som de for eksempel sikrer den rette faktureringsstandard, når de handler med danske virksomheder. Hvert land har deres egne krav til dokumenterne eller fakturaer-nes standard og sprog.

Kæmpe potentiale i EuropaDet store marked i Europa for elektronisk fakturering er et kæmpe potentiale for danske virksomheder med erfaring fra den danske digitalisering, men de danske løs-ninger kan også bruges af danske virksom-heder til at komme ud i verden og handle.

”Med ti års erfaring på det her område er vi godt forberedte til udbudsprocessen, også selvom der kommer nye og anderle-des krav til digitaliseringen. For eksempel er der større behov for digital signering i visse Sydeuropæiske lande, som har mere fokus på ting, der ikke er helt lovlige,” un-derstreger Flemming Beltoft, der nævner EU-standarden PEPPOL (Pan-European

Public Procurement Online) – den fælles-europæiske standard og infrastruktur til elektronisk dokumentudveksling i Europa – som er en slags pendant til den danske NemHandel. Den danner grundlaget frem-over på europæisk plan og binder de nati-onale standarder og regelsæt sammen. Det er temmelig enkelt for de danske virksom-heder at integrere den løsning hos dem, så det bør gøre det let at omstille sig til den europæiske digitalisering.

Udviklingen i Europa er altså både en fordel for virksomheder, der udvikler og tilbyder support på området, men også for de danske virksomheder, som allerede i dag benytter sig af elektronisk fakturering i Danmark og på de udenlandske markeder, hvor det er indført.

”Det er et kæmpe marked for virksomhe-der, der udbyder den software og support, der skal til. Mange europæiske markeder er meget større end Danmark, så det er med at byde ind med vores erfaringer, så vi kan få del i markederne,” siger Flemming Beltoft.

22


”Industrial IoT, Industri 4.0 og Smart Production dækker over, at virksomhederne kan binde proceskæ-der sammen og skabe stabilitet i helheden. Derved er det muligt at reducere omkostninger og leveringstider, øge kvaliteten og produktiviteten og at skabe nye for-retningsmuligheder gennem øget fleksibilitet”, forklarer Christina Nissen Kristensen, som er konceptingeniør i forretningsenheden Industrial Innovation hos Eltronic A/S.Eltronic har igennem de sidste 16 år rådgivet om og le-veret automatiserede systemer og styringer til danske produktionsvirksomheder. Virksomheden består i dag af 230 medarbejdere indenfor forskellige ingeniørdisci-pliner.

Simplificering af den komplekse helhed Der ligger et stort uforløst potentiale i at ændre den måde, vi anskuer en produktionsproces på. Fra at se på de enkelte funktioner hver for sig, skal vi nu i stedet se produktionsprocessen som en kontinuerlig proces, som bindes sammen til en helhed. Hele værdikæden, som omfatter produktets vej fra råvare til færdigvare, skal bindes sammen både fysisk og digitalt.Virksomheder, som har kortlagt værdikæden, bliver ofte overraskede over, hvor komplekse både produkter og procesgange i virkeligheden er. ”Kompleksiteten af en virksomheds produktionspro-ces er proportional med dens omkostninger til frembrin-gelse og vedligeholdelse heraf. Måske skal man stille sig selv spørgsmålet om, hvordan alt det komplekse kan simplificeres”, udtaler Christina Nissen Kristensen.Hvis vi prøver at se produktionsprocessen ud fra denne synvinkel, så kan potentialet afdækkes ved at: • Simplificere og integrere processer både horison-

talt og vertikalt i værdikæden

• Automatisere og digitalisere dataopsamling, rap-portering og visualisering

Det er denne helhedstænkning, som giver de omkost-ningsbesparelser, der gør en investering i IIoT-løsninger til en god idé.

Stabilitet i helhedenMange virksomheder oplever en konstant OEE, som ligger langt fra det optimale, og de spørger sig selv, hvorfor de ikke kan forbedre deres performance yder-ligere ved fortsat at lave løbende forbedringer. Svaret findes i IIoT og digitaliseringsteknologier. ”En lav OEE dækker i virkeligheden over ”den skjul-te fabrik”, som genererer omkostninger på den enkelte maskine og begrænser flowet i produktionssystemet som helhed. Den lever af manuelle registreringer, og den træffer beslutninger på baggrund af forældede data”, udtaler Christina Nissen Kristensen.

Hvis vi prøver at se potentialet ud fra ”den skjulte fa-brik”, så kan vi forbedre OEE ved at: • Optimere informationsflowet ved at sende ordrer

og modtage data direkte til et MES-system og vi-dere til et ERP-system

• Forbedre beslutningsgrundlaget og optimere for-retningsgangene på alle niveauer ved at opsamle, analysere og anvende ”Big Data”

• Anvende sensorteknologi til at reducere nedetid på grund af havari og fejl på maskineri, fordi vi kan forudsige maskinnedbrud og opnå proaktivt vedli-gehold

• Anvende visionssystemer og intelligente sensorer, som forbedrer kvaliteten og gør nulfejlsfilosofien anvendelig

Vejen til en øget bundlinje og konkurrenceevneIndustrial IoT, Industri 4.0, Digitalisering og Smart Production er alle begreber og visioner for fremtidens pro-duktion. Disse begreber er dog ikke bare nye ”buzz-words” og ”nice-to-have”-teknologier. Det er den brændende platform, som ifølge ingeniørvirksomheden Eltronic skaber øget bundlinje og konkurrenceevne i et hastigt om-skifteligt og globalt marked.

Realisering af potentialetDer er ikke to virksomheder, der er ens. Behov og ind-satsområder er forskellige fra virksomhed til virksom-hed, og der er derfor ingen entydige løsninger. Den en-kelte virksomhed må i en Business Case selv definere sit syn på IIoT og det heraf afledte potentiale i samarbejde med systemleverandøren. Potentialet skal afdækkes i en både teknisk, digital, operationel, økonomisk og kon-kurrencemæssig kontekst. ”Teknologierne er tilstede og potentialet kan realise-res via IIoT og digitalisering, hvor vi skaber konkrete og forretningsorienterede Business Cases med fokus på at simplificere og stabilisere værdikæden”, afslutter Christina Nissen Kristensen.

-leading in industry 4.0 and digitalization

For yderligere information:www.eltronic.dk

IIoT enheder som DIAP (Data Intelligence Analysis Platform) gør virksomheder i stand til at opsamle og anvende ”BIG DATA”.

2 13

Reduceret tids- og ressourceforbrug

Reducerede omkostninger og potentielt ”mersalg”

Øgetbundlinje

Øgetkonkurrenceevne

Potentialet ved IIoT & Digitalisering

RESULTATET AF IIoT &

DIGITALISERING

Øget produktivitet •Øget kundetilpasningsevne •

Kortere leveringstid •Øget kvalitet og sporbarhed •

Reducerede omkostninger •Reduceret Time To Market •

= DIAP

Få dine ansatte til at arbejde en uge ekstra om året

*Baseret på rapporten “The Total Economic Impact™ of Windows 10”, der bygger på interviews med virksomheder, der har opgraderet til Windows 10. Rapporten er udarbejdet af Forrester Consulting for Microsoft i juni 2016.

“Windows 10 enables productivity and increased business performance.”*—

Opgradér til Windows 10 og gør livet lettere for dine medarbejdere. Ifølge en Forrester-rapport* kan de spare op til halvanden uge om året i daglig opstartstid – ligesom dine medarbejdere bliver mere produktive, når de arbejder on-the-go. Kort sagt får de mere tid til det, der giver værdi. Samtidig kan du spare 15% på IT-budgettet til administration af jeres computere og blive betydeligt bedre beskyttet mod ransomware og anden cyberkriminalitet.

sådan genvinder danmark sin digitale stjernestatus · det er muligt, at de digitale...

Documents