N R . 4 . 1 9 6 0 . 9 . A A R G A N G

I N D H O L D :

Lønvalsning............................................. 3Jernets vej................................................ 5Fra sikkerhedsfronten .............................. 11Fra 2. danske sikkerhedstjenestekongres. 13Laboratoriesnak....................................... 14Valsesnak ................................................ 16Bedriftslægens beretning ......................... 19To spørgsmaal ......................................... 19Olsen ....................................................... 20Fra afdelingerne....................................... 22Udsalg ..................................................... 24

F O R S I D E B I L L E D E :

»Fra pladevalseværket«.Foto: Bror Bernild.

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri,

Frederiksværk

EN EP OK E ER F OR BI .Fra gammel tid har det været en smuk

skik at sende sine venner og forretnings-forbindelser en personlig hilsen ved aars-skiftet. Man havde her en anledning til atafsende og modtage livstegn, idet samkvemofte kun foregik med spredte og lange mel-lemrum, og tilmed ad usikre kanaler.

Nu om stunder er der anderledes fartover tingene. Vi er kommet saa vidt, at enmaskine i det ene firma meddeler sig tilen maskine i det andet. Kommunikationener blevet lynhurtig — men saa upersonlig.

Dette forhold har smittet af paa nytaars-kortene. Efterhaanden foregaar udsendelsenmekanisk i mere end én henseende, og saaer der ingen ærlig mening med dem tilbage.

I erkendelse af at tiden er løbet fra dengamle skik, siger flere og flere virksomhederfra, og nu ogsaa DDS. Udsendelsen ved dettilstundende nytaar bliver saaledes den sidste.

En epoke er forbi. JB

Ikke saa faa af DDS' medarbejdere hari tidens løb faaet del i K. A. Larssens ogHustrus rejselegat.

Vor virksomhed har ingen direkte ind-flydelse paa, hvem legatportionerne tildeles,men vi støtter gerne de efter vor meningkvalificerede ansøgere med anbefaling, lige-som vi foranlediger, at stipendiaten faarlejlighed til at besøge de fabrikker, somkan have den paagældendes interesse.

De fleste ansøgninger drejer sig imidler-tid om rejser til udlandet. Men da det velmaa betragtes som en forudsætning at havenoget kendskab til det paagældende landssprog for at faa et fagligt udbytte af rejsen,vil vor anbefaling og støtte for fremtidenogsaa være afhængig af, i hvilken grad an-søgeren kan dokumentere sit kendskab tildet paagældende lands sprog.

For de ikke sprogkyndige staar mulig-hederne jo aabne for rejser i Skandinavien- ogsaa her er der noget at lære.

PERSONALEBLAD udgivet af

DET DANSKE ST AALV ALS EVÆ RK A/SFRE DERI KSVÆ RK

RedaktørKNUD NIELSEN

2

A/S Norsk Jernverk, Mo i Rana.

iden i Holland, hvorefter dette værk udval-ser det norske staal til bredbaand, somderefter færdigvalses til tyndplader paa A/SNorsk Jernverks afdeling i Bergen.

Jernverket ligger i Mo i Rana lidt sydfor polarcirklen, men skønt det er saa højtmod nord, er det dog ikke længere endomtrent midtvejs mellem Oslo og det nord-ligste Norge. Værkets beliggenhed er bl. a.bestemt af de gode muligheder i nærhedenfor udbygning af vandkraftstationer, ogderved at have tilstrækkelig og billig elek-trisk strøm til raadighed saavel til ovnenesom til valseværkerne nu og i fremtiden.Men ogsaa beskæftigelsesmæssige grundehar været medvirkende.

Som raastof anvendes fortrinsvis jern-malme, der kommer langt oppe fra nord- fra Sydvaranger, som ligger tæt ved Nor-ges grænse til Rusland og fra Fosdalen iTrindelag noget nord for Trondheim.

Jernmalmen behandles i elektriske raa-jernsovne ved blanding med cinders m. m.Aarsproduktionen var 1959 ca. 281.000

ENNEM DAGSPRESSEN er det sikkertStaalbaandets læsere bekendt, at der

er sluttet kontrakt mellem A/S Norsk Jern-verk og Det Danske Staalvalseværk A/Som lønvalsning af forvalsede emner (slabs)fra Jernverket. Emnerne skal af os udval-ses til færdige plader - fortrinsvis skibs-plader - som sendes tilbage til Norge.

Grundlaget for denne kontrakt er, at viefter det nye pladevalseværks igangsætningforeløbigt har et betydeligt overskud i val-sekapacitet i forhold til staalværkets kapa-citet, og omvendt har A/S Norsk Jernverket stort overskud af udstøbt og forvalsetstaal i forhold til dets færdigvalsningska-pacitet. Hertil kommer, at Norge ikke end-nu har noget valseværk for udvalsning aftykkere plader - men kun profil- og tynd-pladeværker. Da Norge imidlertid har enomfattende skibsbygningsindustri, er detforstaaeligt, at man gerne ser norsk staalanvendt hertil.

A/S Norsk Jernverk har i forvejen enoverenskomst med staalvalseværket i Ijmu-

tør

3

A/S Norsk Jernverk beskæftiger ialt ca. 2400 ansatte i Mo og Bergen.

Aftalen, som er resultatet af længere tids

forhandlinger blev undertegnet i Oslo den 29. august. A/S Norsk Jernverk var re- præsenteret ved bestyrelsens formand, høje- steretsadvokat Sven Arntzen og generaldi- rektor D. Efjestad og Det Danske Staal- valseværk A/S ved direktørerne K. Ugger- løse og B. Christiansen.

Aftalen, som omfatter max. 40.000 tons plader pr. aar, regnes at træde i kraft i lpbet af næste aar, idet A/S Norsk Jern- verk til den tid yderligere har forøget sin kapacitet.

Endvidere er det nødvendigt for os at anskaffe en slabsovn, hvilket ogsaa tager sin tid.

Aftalen maa hilses med tilfredshed af alle, der i rationalisering ser industriens fortsatte fremgang til gavn for nationen. Men aftalen har et endnu videre perspektiv ved sine rationaliseringsbestræbelser ud over landets grænser.

tons raajern, hvoraf ca. 62.000 tons blev eksporteret og resten forædlet i værkets eget staalværk, hvor der er installeret Bes- semer-konvertere og elektro-smelteovne. Medens Bessemer-konverterne behandler det flydende raajern, indsættes der skrot i elektro-smelteovnene — til tider med en passende blanding af forblæst flydende Bessemerstaal.

Den samlede blokproduktion var i 1959 ca. 291.000 tons, nemlig 168.000 tons Bessemerstaal og 123.000 tons elektrostaal.

Valseværksanlægget bestaar af: 1) et blokværk med en Duo-reversibel stol

med 1070 mm valsediameter og en 3600 HK motor paa hver valse,

2) et grovvalseværk for profiler med 3 Duo-reversible stole staaende side om side og med fælles motor paa 6700 HK. Værket kan valse profiler op til 450 mm samt rundstaal, platiner og knipler,

3) et finvalseværk, som er et kontinuerligt, kombineret baand-, traad- og stangval- seværk med 23 valsestole.

Jernverkets samlede produktion af fær- digjern var ca. 200.000 tons i 1959.

Jern er et grundstof, hvis kemiske be- tegnelse er Fe. Men det forekommer prak- tisk taget ikke i ren tilstand i naturen. Det er graahvidt og ikke nær saa stærkt, som det man i almindeligt sprogbrug kalder jern, idet det sidstnævnte er en legering, som ganske vist i hovedsagen bestaar af jern, men iøvrigt er kemisk forbundet med andre stoffer som mangan, chrom, wol- fram, kulstof, silicium, fosfor, svovl m. fl. i større eller mindre mængder.

Nogle af stofferne kan være ønskede, andre uønskede, men alle har de afgørende indflydelse paa færdigproduktets egenska- ber.

Af væsentligst betydning er kulstofind- holdet, som er afgørende for, om jernet er smedebart eller ikke. Smedebart jern har et kulstofindhold mellem 0,01 og ca. 2'% og benævnes staal, medens jern med et kulstofindhold mellem ca. 2 og 7,5 % ikke kan formes ved smedning og valsning, men lader sig smelte ved en forholdsvis lav temperatur. Det benævnes raajern eller støbejern.

„Staalˮ i sin oprindelige betydning var smedebart jern med en forholdsvis høj brudstyrke, og som kunne hærdes, men idag benævnes alt smedebart jern som staal, ofte med en tilføjelse efter fremstil- lingsmaaden - f. eks. Siemens-Martin staal, Thomasstaal, Elektrostaal - eller efter dets sammensætning - f. eks. nikkel-, krom-, mangan-, eller wolframstaal o.s.v.

Endelig findes der staalstøbegods, som faktisk er smedebart staal, som er udstøbt direkte til maskingods. Jernmalm.

Som nævnt kan forøgelsen af jern- og staalmængderne kun komme fra jorden. Her findes jernet i sammenblanding med forskellige stoffer, og blandingen kaldes malm eller ertz.

E MATERIELLE goder, som i saa rigtmaal staar til vor raadighed i dag, er

betinget af staalet. En nations staalforbruger ligefrem et maal for folkets velstand.Saaledes blev der i 1956 brugt 625 kgstaal pr. indbygger i USA, 430 kg iVesttyskland, men kun 4 til 6 kg i Ægyp-ten og Indien. Med den stigende velstander jern- og staalproduktionen da ogsaafortsat stigende, og da jernforekomsterne ernogenlunde spredt over hele jorden, er no-get af det første man gør i de store omraa-der af jorden, som tidligere af den ene el-ler anden grund har været ladt tilbage iden tekniske udvikling, at grundlægge enstaalindustri. Det gælder i saa høj gradKina, hvor man inden endnu flere storestaal værker kommer i gang, fremstiller jernpaa husmandsvis i tusindvis af smaa ovne,og i Indien, hvor der i de seneste aar errejst 3 store moderne staalværker, hvertmed en kapacitet paa 1 million tons staalpr. aar. Den totale raajernsproduktion iverden var i 1959 210 millioner tons, hvor-af U S A fremstillede godt 26 %, U S S R20,5 %, Vesttyskland 8,8 %, England 6 %,Frankrig 5,9 %, Kina og Japan hver 4,8 %.

Naar vi paa DDS tænker paa staal,er vi naturligvis tilbøjelige til at sættefremstillingen heraf i forbindelse medskrot, og skrot er et særdeles velkommentudgangsmateriale overalt i verden for frem-stilling af staal, men det medfører ikke enforøgelse i kredsløbet. Forøgelsen kan kunkomme fra jorden.

5

tør

6

Malmens værdi er ikke alene afhængig af dens indhold af jern, men ogsaa af i hvilke kemiske forbindelser jernet frem- kommer og sammensætningen af de slagge- dannende jordarter, der findes i malmen. I nogle malme er tilslaget „basisk", d.v.s., at det indeholder meget kalk, andre er „sure", d.v.s., at de indeholder meget kisel- syre. En vigtig rolle spiller indholdet af fosfor, idet dette stof ved behandlingen af malmen i højovnen (se senere) indgaar en inderlig forbindelse med jernet, hvorved raajernet kan blive uanvendeligt til frem- stilling af Bessemerstaal, men er ubetinget nodvendigt for fremstilling af Thomasstaal (se Staalbaandet nr. 2 og 3/1956).

Svovlindholdet i malmen er skadelig og maa ved særlige foranstaltninger fjernes i størst mulig udstrækning.

Malmen forekommer ret jævnt fordelt over jorden i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika, Afrika og paa mange øer. De vigtigste arter af malmen som anvendes til jernfremstilling er:

Magnetjernsten med 60-70 % jernind- hold.

Rødjernssten eller Hæmatit med 40-60 % jernindhold. Jernspat med 30-40 % jernindhold. Denne malm har kun et ringe fosfor- indhold og er værdifuld paa grund af manganindholdet. Malmen brydes enten i aabne brud eller

i gruber, afhængig af de geologiske for- hold.

Fig. 1 viser et aabent brud udbygget i terrasser 15 til 30 m høje hver. Der bores sprænghuller ned fra oven ved kanten af hver terrasse, og efter hver sprængning, som for hele bruddet løsner 10.000 tons malm eller mere, lastes malmen i kipbare vogne, som fører den til en elevator, hvor malmen løftes op til jordens overflade, hvor den falder ned i store knuseværker og derfra ned i siloer, hvorfra malmen for Nordsveriges vedkommende pr. jern- bane føres til udskibningshavne i Luleå eller Narvik.

Imidlertid er det ikke alle steder som i Nordsverige, at malmen er saa ren, at den er klar til forsendelse direkte efter knus- ningen, idet malmen ofte indeholder store

Fig. 1.

7

mængder af urenheder af sten og jord, hvorfor malmen inden forsendelsen først maa gennemgaa en rensning og sortering ved udvaskning og magnetisk separering. Tillige kan der være tale om en sammen- sintring af smaastykkerne.

Andre steder, hvor malmen ligger dy- bere i jorden, brydes den i gruber. Fig. 2 viser, hvorledes grubegangene kan være udbygget. Fra en midtergang, hvori der findes spor for malmvognene, udgaar side- gange, fra hvis vægge malmen sprænges løs og ved slæbeskovle føres til slidske, fra hvilke den falder ned i vognene. Man maa altsaa tænke sig, at sidegangene ligger no- get højere end midtergangen. Vognene kø- res hen til en elevator, som fører dem op til jordens overflade.

En anden og mere moderne maade for udbygning af malmgruber er vist i fig. 3, hvor den løssprængte malm styrtes ned i spande, der hænger i staaltove. Billedet vi- ser et dobbeltanlæg med 2 sæt spande, hver med sit maskineri. Naar den ene spand gaar tom ned, gaar den anden op i fyldt tilstand. Selve skakten er her et rør 6-7 m i diameter, over hvilket selve ele-

vatortaarnet er anbragt med tømmeanord- ning for spandene. Elevatortaarnet er iøv- rigt et typisk bygningsværk i grubedistrik- ter, saavel hvor der brydes malm som kul. Man ser en høj opbygning med et stort hjul øverst oppe. Snart drejer hjulet den ene vej, snart den anden, alt efter om elevato- ren er paa vej op eller ned.

Tidligere var arbejdet i gruberne et sær- deles ubehageligt og strengt arbejde. Men ogsaa her er der især i aarene efter sidste krig sket store mekaniske forbedringer til lettelse af arbejdet og forøgelse af produk- tionen.

Malmens videre vej til staalværkerne kan foregaa direkte pr. jernbane, men hvor det drejer sig om udenlandske mal- me, maa der ofte finde omladninger sted til søgaaende skibe og igen fra disse skibe til flodbaade eller jernbanevogne i ankomst- havnen. Da det drejer sig om meget store kvantiteter af malm, vil det forstaas, at der i havnene findes meget store anlæg for oplagring og omladning. Over Narvik og Luleå udføres der henholdsvis ca. 10,5 og 4 mill. tons pr. aar.

Malmene til Mellemeuropa sejles for en stor del til Antwerpen og Rotterdam, hvor den omlades i flodbaade, der ad floder og et udstrakt net af kanaler sejler direkte til de store staalværkers flodhavne. Tilslag.

Malmens behandling finder sted i høj- ovne, hvis indretning og virkemaade senere vil blive beskrevet. Imidlertid kan det ikke undgaas, at der med malmen indføres en del urenheder: jordarter og kiselagtige be- standdele, og da disse ikke umiddelbart la- der sig smelte i ovnen, ville de forstoppe denne i løbet af kort tid, hvorfor man til- fører ovnen tilsatsstoffer „tilslag", som ned- sætter urenhedernes smeltepunkt og danner en flydende slagge, der kan aftappes. Som

Fig. 2.

a Bortkørsel. d Slidsker. b Ventilationskanal. e Skrabere. c Spil for skrabere. f Spil for malmvogne.

8

tilslag anvendes som regel kalksten, men denne maa ikke indeholde gips, idet svovlen i gipsen gaar i forbindelse med jernet.

Kalken, hvoraf der anvendes overordent- lige mængder, brydes i store kalkstensbrud og føres paa lignende vis som malmen pr. jernbane eller skib til staalværkernes lagre. Koks, f jerngas og biprodukter.

For at faa jernet i malmen udskilt fra malmens andre bestanddele maa det gøres flydende, hvilket dog ikke umiddelbart la- der sig gøre, idet jernets smeltepunkt ligger betydeligt højere end den temperatur, der kan opnaas i en højovn. Imidlertid er det saa heldigt, at jernet i glødende tilstand meget gerne optager kulstof, og at jernets smeltepunkt falder, naar kulstofindholdet stiger.

Der skal saaledes tilføres kulstof til høj- ovnen af 2 grunde, nemlig forst for at ska- be varme i den og dernæst som kemisk til- sats til jernet. Kulstoffet tilføres i form af cinders, idet kul let vil bage sammen i ovnen og berede vanskeligheder. Dertil kommer, at kullene ogsaa ville tilføre ovnen

Fig. 3.

Fig. 4.

9

beholderens bund, falder kullene ned i kamret D. Kamrene opvarmes fra bund og sider med gas. Afgasningen af kullene varer ca. 20-24 timer, og der kan saa- ledes tømmes og fyldes 3 kamre pr. time, hvis batteriet bestaar af 70 kamre. Naar afgasningen er tilendebragt, stødes de glø- dende cinders ud af kammeret ved en udstødsmaskine E, der kører langs den ene side af batteriet. Cindersen fra det paa- gældende kammer falder herved ud paa batteriets anden side, hvor døren imidlertid er blevet aabnet, og ned i en forholdsvis lang vogn G, der langsomt kører forbi kammeret, hvorved cindersen bliver spredt over et stort areal i vognen. Denne køres herefter hen til afkølingsstedet H, hvor de glødende cinders bliver overspulet med mængder af vand. Dampene fra afkølingen forsvinder gennem et højt taarn. Fra vog- nen tømmes de nu afkølede cinders ned paa et transportbaand, der fører dem til lager.

(Fortsættes i næste nummer).

en del urenheder, og endelig indeholder kullene foruden kulstof andre værdifulde stoffer, der ville gaa tabt i højovnen.

Iøvrigt kan man ved fyring med cinders opnaa en højere temperatur end med kul.

Cinders eller koks fremstilles af kul i kammerovne. Princippet er det samme, som kendes fra hjemlige gasværker. Kullene op- varmes ved varme udefra i et lukket rum, og da der ikke tilføres luft til dette rum, kan kullene ikke brænde. Men derimod af- giver de under opvarmningen gas. Hoved- formaalet med kammerovne ved højovns- værkerne er at producere cinders, og gassen er et biprodukt i modsætning til bygasvær- kerne, hvor gassen er hovedproduktet. Høj- ovnenes kammerovne (se fig. 4) er som regel sammenbygget i batterier paa 50 til 70 kamre. Fig. 4 viser et snit i et kammer. Kullene kommer fra en over midten eller for enden af batteriet anbragt silo B, hvor- fra de fyldes ned i nogle beholdere an- bragt paa en fordelervogn C kørende paa skinner paa batteriets top. Ved at aabne

10

Fra sikkerhedsfronten Sikkerhedsingeniør C. E. L A N G

Rapport over personskader.

Oversigten omfatter alle indgaaede rapporter bortset fra tilfælde vedrørende ituslaaede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigt ingen personskade er sket.

I maanederne juni,juli og august er sket en personskade for hver 112, 126 og lo3 beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsvis o,89 %, o,79 % og o,97 % af samtlige ansatte er kommet til skade.

Sikkerhedsfodtøj og straalevarme.gene, er der af prøveanstalten udført enrække forsøg, hvor forskellige træskotypersvarmeisoleringsevne er undersøgt, dels i al-mindelig udførelse (sorte), dels efter be-maling med aluminiumsfarve.

Som straalingskilde er anvendt en Philipsvarmelampe anbragt 350 mm over træsko-

Som en indvending mod at anvende staal-næsetræsko paa visse arbejdssteder er an-ført, at straalevarmens indvirkning paa staal-næserne gør dette fodtøj meget generendeat have paa fremfor andet fodtøj.

For at faa et indtryk af dette forholdog for om muligt at kunne afhjælpe denne

11

tør

næsen og til registrering af varmegennem- trængningen blev anbragt et termoelement paa tæernes plads.

Alle forsøgene er udført som sammenlig- ningsforsøg, idet en almindelig sort træsko blev brugt som standard.

Der er undersøgt følgende træsko: 1. sort standard træsko 2. aluminiumsfarvet standard træsko 3. sort staalnæsetræsko

sort staalnæsetræsko med isolerende lag mellem næse og overlæder

4. sort staalnæsetræsko med isolerende lag mellem næse og overlæder, samt læder- kappe over næsen.

5. sort murertræsko 6. umalet murertræsko

aluminiumsfarvet staalnæsetræsko aluminiumsfarvet staalnæsetræsko med isolerende lag mellem næse og overlæder

7. aluminiumsfarvet staalnæsetræsko med isolerende lag mellem næse og overlæder samt læderkappe over næsen.

8. aluminiumsfarvet murertræsko. I diagrammet er vist temperaturændrin-

gens forløb inde i træskoen over et tidsrum af 40 min., hvor starttemperaturen for alle forsøgene er henført til 0° C. Efter de 40 min. var temperaturændringerne meget smaa og derfor uden større interesse.

Hvor flere forsøg er nævnt under samme nr. har kurverne været sammenfaldende.

Den anførte rækkefølge af forsøgene sva- rer til kurvernes nummerering, og det frem- gaar tydeligt, at den daarligste beskyttelse mod straalevarme (ogsaa solvarme) er en- hver form for sortmalede træsko og i sær- deleshed almindelige træsko uden taabeskyt- telse, hvad enten de er sorte eller alumi- niumsfarvede.

Det isolerende lag mellem staalnæse og overlæder er uden betydning, medens en læderkappe over staalnæsen har nogen be- tydning.

En aluminiumsfarvet murertræsko er det bedste, man kan anvende, hvor der er straa- levarme og dernæst aluminiumsfarvede staalnæsetræsko med eller uden læderkappe over næsen.

Nu er det jo ikke alle vegne, det er hen- sigtsmæssigt at anvende murertræsko, men der kan vel ogsaa ofres lidt paa sikkerhe- dens alter, saa man i stedet anvender staal- næsetræskoene og tager en ringe ulempe med.

Konklusionen maa blive: Benyt alumi- niumsfarvede træsko, hvor der er tale om straalevarme i nogen grad og hold træ- skoene rene, ellers er det nytteløst at an- vende aluminiumsfarve.

CEL

12

Fra 2. danske sikkerhedstjeneste-kongres 22.-24. september 1960

Der er nu 500 sikkerhedstjenester i Danmark, fordelt paa store og mellemstore virksomheder over hele landet med ialt 130.000 arbejdere. Alle- rede for to aar siden, da socialministeriets be- kendtgørelse om sikkerhedstjeneste traadte i kraft, afholdtes der er en kongres specielt om sikker- hedstjenesteproblemer, og der var fra alle sider saa stor tilfredshed med at faa disse ofte vanske- lige problemer belyst og diskuteret, at Arbejder- beskyttelsesf ondet med Dansk Arbejdsgiverfor- ening og Landsorganisationen i Danmark, De samvirkende Fagforbund, som medindbydere fandt det opportunt paany at indkalde til kongres i aar. Den 2. danske sikkerhedstjenestekongres fandt sted i dagene 22.—24. september i Falkonercentret i København, og medens kongressen i Aarhus i 1958 havde 250 deltagere, var der denne gang samlet ikke mindre end 625, hvoraf de 500 var sikkerhedstjenestemedlemmer fra jern- og metal- industrielle virksomheder, bryggerier, den kemi- ske industri, træindustri, slagterier og konserves- fabrikker samt fra bakelit-, plastic- og gummi- industrien. Endvidere deltog en del bedriftslæger og -sygeplejersker samt repræsentanter for arbejds- tilsynet, arbejdsraadet, socialministeriet og for- skellige faglige organisationer.

Kongressen indledtes af indbyderne, idet Arbej- derbeskyttelsesfondets formand, direktør G. Drach- mann, bød velkommen, hvorefter formanden for arbejdsgiverforeningen, fabrikant Svend Heineke, og forbundsformand Eiler Jensen, LO, udtalte haabet om, at kongressen, hvis afholdelse de to organisationer med interesse støttede, maatte bi- drage til en bedre sikkerhedsstandard paa vore arbejdspladser. Fabrikant Heineke udtrykte det saaledes, at kongressen burde være, om ikke en milepæl, saa dog en kilometersten paa vejen frem mod dette maal, og forbundsformand Eiler Jensen fremhævede, hvor vigtigt det med den rivende tekniske udvikling, som ofte medfører en stigning i arbejdsrisikoen, er med en stadig omstillings- proces, saaledes at produktion og sikkerhed gaar haand i haand. Sikkerhedstjenesten er i denne forbindelse et nyttigt og naturligt samarbejds- organ.

Hovedtemaet ved kongressen var analyse af ulykkestilfælde, om hvilket emne direktør G. Drachmann holdt et indledende foredrag. Heri fremhævedes betydningen af, at sikkerhedstjene- sten foretager en grundig undersøgelse af alle ulykkestilfælde for at finde frem til ulykkesaarsa- gerne og dermed faa mulighed for at forebygge lignende ulykker i fremtiden. Analysen af ulyk- kestilfældets aarsager maa bygges paa denne un- dersøgelse, og man bør gaa til undersøgelsen og analysen med aabent sind og vilje til at gennem- føre den til bunds. Enhver analyse maa afsluttes med en konklusion, der fastslaar, hvilke forholds- regler der bør iværksættes for at forhindre gen- tagelse.

Den efterfølgende diskussion viste, hvor værdi- fuldt det var at faa disse spørgsmaal sat paa dagsordenen. Det var tydeligt, at man paa mange virksomheder ikke hidtil har gjort tilstrækkeligt ud af saadanne undersøgelser, og fra forskellig side efterlystes retningslinjer ikke alene for ana- lysen, men ogsaa for en ensartet ulykkesstatistik, saaledes at der kan foretages en sammenligning imellem virksomheder i beslægtede brancher. Di- rektør Drachmann oplyste, at et udvalg under arbejdsgiverforeningen har arbejdet med dette spørgsmaal, og at der snart vil fremkomme for- slag til dets løsning.

Kongressen var delt op i sektioner, svarende til de deltagende virksomhedsgrupper, og sektionerne samledes den anden mødedag i særlige lokaler, hvor man dels diskuterede analyseproblemet og dels gennemgik nogle specialemner af interesse for den paagældende gruppe. Fra vor virksomhed deltog følgende i sikkerhedstjenestekongressen:

Bedriftslæge Erik Steenberger, sikkerhedsinge- niør C. E. Lang, fællestillidsmand E. A. M. Ambus, tillidsmand P. Dressler, tillidsmand H. Jørgensen, tillidsmand K. Madsen, tillids- mand, elektriker R. M. Mouritzen.

I sektion 1 b, almindelige jernindustrielle spørgsmaal, drøftedes de nedennævnte special- emner, efter at en indleder kort havde redegjort for det paagældende emne:

1. Orden paa arbejdspladsen. Indleder: Under- mester E. Grove, leder af sikkerhedstjenesten i Scandinavian Airlines System.

2. Midler til forebyggelse af ulykkestilfælde. Indleder: Sekretær E. Høiland Andersen, Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund.

3. Transportarbejde inden for en virksomhed. Indleder: Sikkerhedsingeniør C. E. Lang, Det Danske Staalvalseværk.

4. Monteringsarbejde. Indleder: Inspektør Niels Hansen, Nakskov Skibsværft.

5. Haandværktøj. Indleder: Fællestillidsmand Henning Prisskov, A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker, Valseværket.

6. Værktøjsmaskiner. Indleder: Fællestillids- mand Holger Rasmussen, A/S Glud & Mar- strands Fabriker.

Ordstyrer for sektionen var ingeniør S. A. Knud- sen, Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyg- geri A/S, og som repræsentant for arbejdstilsynet deltog fabrikinspektør C. Wagner.

Ordstyrernes konklusioner ved sidstedagens ple- narforsamling gav udtryk for, at der i sektionerne havde været stor interesse for de opstillede special- emner, og alle gav tilslutning til den af direktør Drachmann fremsatte tanke om det formaalstjen- lige i at afholde branchekonferencer om sikker- hedsspørgsmaal foruden de større sikkerhedstjene- stekongresser, som det er hensigten at fortsætte med passende mellemrum.

13

tør

NGANG gav en højlærd professor sig til at regne ud, hvilken styrke staal

egentligt burde have. Han regnede og han regnede . . . og regnede saa om igen, for han kom til det mærkelige resultat, at staal egentligt burde være ca. 100 gange stær- kere, end man til dagligt plejede at finde.

Resultatet var ikke forkert, for i virke- ligheden havde han regnet sig frem til den styrke, man ville faa i et materiale opbygget med 100 % ideel struktur uden korngrænser og uden selv den mindste lille fejl i atomernes indbyrdes placering.

Et stykke valset staal er en samling af milliarder af smaa korn af højst variabel sammensætning, og da alle disse mikrosko- piske korn er kommet til verden dels i et staalværk og dels i et valseværk, er der ikke noget at sige til, at de ikke helt har den teoretisk rigtige opbygning. Tvært- imod er de vinde og skæve og fyldt med huller og fejl i opbygningen - noget man ganske vist ikke kan se i et stærkt mikro- skop - men derimod noget man i uhygge-

lig grad kan mærke paa styrkeegenska-berne.

Skævhederne og de mange andre smaa-fejl der findes, fordi atomerne ikke harsamlet sig paa den teoretisk helt rigtigemaade nedsætter nemlig styrken, fordi fej-lene letter smaa forskydninger under be-lastning, og saaledes faar krystallerne tilat give efter langt, langt tidligere, end deville have gjort, hvis de havde været fejlfri.

Ligesom fejl i de enkelte krystalkornsænker styrken, betyder de utallige korn-grænser tillige en yderligere kraftig sænk-ning af den teoretiske styrke. I korngræn-serne findes en del af staalets urenheder,og det giver naturligvis en væsentligsvækkelse.

Alle tekniske materialer er paa dennemaade behæftet med ufuldkommenheder,som man faktisk ikke er i stand til at øveindflydelse paa, da de paa sin vis er enfølge af de almindelige naturlove fremstil-ling af staal er underkastet.

Var man imidlertid i stand til at omgaadisse love og lave perfekte krystaller ogfaa dem til at vokse op til teknisk anven-delig størrelse, ville man have et mate-riale med helt utrolige styrkeegenskaber.Mere end hundrede gange det rene jernsbrudstyrke kunne man faa, fordi sammen-hængen mellem de enkelte atomlag bliversaa mange gange bedre i en 100 % fejlfriopbygning.

Faktisk var det forkert at sige, at frem-stilling af et saadant materiale var ude-lukket af naturlovene. Mere korrekt villedet være at sammenligne chancerne for atfaa denne struktur med muligheden for at

14

tør

gelser kunne opnaa det samme resultat ved jern.

Faktisk er det lykkedes, men der er det men ved sagen, at traadene ikke ligefrem er overvældende store. De længste, man har kunnet faa til at gro, har været 5 cm lange og ikke tykkere end 0,025 mm, men saa til gengæld med en styrke paa ca. 700 kg/mm2. At frygte en konkurrence er saaledes næppe realistisk de første par aar.

Blandt videnskabsmænd kaldes disse traade whiskers, og indtil videre er de et morsomt kuriosum, hvis praktiske betyd- ning med garanti ligger langt ude i frem- tiden. Men alligevel - tænk, hvordan en kran vil kunne komme til at se ud, naar man kan fremstille tove af jernwhiskers med helt op til 100 gange den almindelige jernstyrke.

begavelsen af samtlige danskere født i et helt aarhundrede ville svare til en Einsteins begavelse.

Imidlertid kan saadanne supermaterialer forekomme i visse tilfælde som et spil af naturens luner. I krigens tid stødte man saaledes paa vanskeligheder med elektriske kontakter, der kortsluttedes, fordi der udfra metallagenes fortinnede eller cadmierede overtræk voksede fine traade frem af tin eller cadmium. Disse traade viste sig efter nærmere undersøgelse at have netop denne perfekte metalopbygning uden en eneste lille fejl i atomernes sammenvoksnings- mønster og uden korngrænser i det hele taget.

Ogsaa den fantastisk høje styrke fandt man i disse krystaller, og spørgsmaalet var nu kun, om man med passende vækstbetin-

15

ET HÆNDER, at en valse knækker eller lider skade paa anden maade, og da

saadanne skader er særdeles kostbare ikke alene ved anskaffelse af nye valser, men ogsaa ved det stop i produktionen, saadan- ne skader medfører, vil der i det følgende blive givet oplysning om nogle af aarsa- gerne til skader og brud, samt hvad der skal gøres for at undgaa disse foreteelser.

Ethvert brud har sin aarsag i spændin- gerne og disses udvikling i materialet.

Fejlene kan opdeles i 4 grupper:

1. Valser knækket i selve valsens legeme. 2. Valsetap knækket af. 3. Afskalning. Større eller mindre styk-

ker gaaet ud af valsens overflade. 4. Revner i valsens overflade. 1. Valser knækket i valsens legeme.

Disse brud foraarsages oftest af tempe- raturspændinger, men kan ogsaa ske paa grund af bøjespændinger eller en kombi- nation af begge.

ValsesnakValseværksingeniør J. Skov

* * * Termiske spændinger.

Naar en kold valse bliver varmet forhurtigt op under valsningen, opstaar enstor temperaturforskel mellem valseoverfla-den og valsens indre, og dette resulterer ihøje temperaturspændinger, som kan for-aarsage brud.

Termiske brud kan undgaas ved en om-hyggelig opvarmning af kolde valser, idetdet skal tilstræbes at faa varmen til at be-væge sig langsomt og regelmæssigt ind tilvalsernes midte. Denne opvarmning fore-tages saavel i varmebox til 25-30° C somunder valsningen.

De væsentligste betingelser ved opvarm-ningsprocessen under valsningen er:a) at kølevandets mængde og tryk er af-

passet efter forholdene, bl. a. ogsaaefter kølevandets tilgangstemperatur.

b) at de bredere plader valses først, hvor-ved valserne opvarmes ensartet i helelængden.

c) at arbejde med moderate reduktioner ogvalsehastigheder, og i det hele tagetvære noget tilbageholdende med valse-tempoet.

Det er meget vigtigt, at kølevandet kom-mer igennem alle dysehuller. Mangler vandgennem 2—3 dyser ved siden af hinanden,stiger varmen her, og varmespændingeropstaar, som kan føre til brud.

Den kritiske tid for valserne er ved paa-begyndelsen af valsninger, efter at værkethar været stoppet i nogen tid. Valserne erblevet afkølet, og blokkene staar i ovnenog bliver varmere end normalt. Naar vals-ningen igen begynder, vil valsefolkene søgeat indhente den tabte tonnage ved stoppet

Valsebrud i pladeværket.

16

tør

valsning, for stor reduktion, for stor ac- celeration eller for hurtig vending af om- drejningsretningen under valsning. 2 . Brud af valsetappe.

Disse brud opstaar som oftest kun paa grund af for stor mekanisk paavirkning. Det kan ske, at en valse under udskiftnin- gen faar en grov behandling, som giver den det første saar - synligt eller usynligt og dette kan senere være anledningen til brud under valsningen. Fejlen kan ogsaa være, at arbejdsvalsen og støttevalsen ikke er rigtig i kontakt med hinanden, paa grund af at de ikke ligger parallelle. Chocket fra en blok, der rammer arbejds- valsen ude i den ene side, kan foraarsage brud af en tap.

Glatte valser, og endnu værre, naar de ogsaa er fedtede, kan vanskeligt gribe blokken, og resultatet er, at den staar og hugger imod valserne. Ogsaa af den grund skal der tages smaa reduktioner og køres langsommere straks efter starten med nye valser i stolen, til det glatte er taget no- get af.

En for stor reduktion eller dobbeltvals- ning kan let foraarsage, at tappen knækker med stor risiko for, at støttevalsen gaar med i købet.

Et stort slid af koblingerne kan give ryk i valsetappen og føre til brud. 3 . Afskalning.

Denne fejl stammer oftest fra for stort lokalt tryk eller ved en lokal høj eller lav temperatur.

Stort lokalt tryk opstaar, naar der valses plade med kolde pletter eller kolde ender, eller ved den dobbeltvalsning, der kan op- staa, naar pladen rammer stolen og derved foldes.

og starter maaske for hurtigt uden at tænke paa, at valserne er afkølet, og den da for hastige opvarmning af overfladen kan med- føre spændinger og deraf brud.

Lige før valsningen igen begynder, maa der føles paa valserne, og efter skøn tages hensyn til opvarmningen af valserne.

Bøjnings spændinger.

Teoretisk skal støttevalserne i en valse- stol optage bøjespændingerne fra valsnin- gen, og arbejdsvalserne har kun til opgave at forme staalet. Men er støttevalsen og arbejdsvalsen ikke rigtig formet til hinan- den, vil arbejdsvalsen bøje, eller hvis ar- bejdsvalsen ikke ligger fuldstændig parallel med sin støttevalse og derved ikke ligger helt mod denne, vil der opstaa meget store bøjespændinger i arbejdsvalsen under vals- ning.

For at kunne forme konturen af valserne, naar de slibes i kold tilstand, maa der ta- ges hensyn til, hvor meget arbejdsvalserne bliver større over midten, naar de har val- setemperaturen, hvor meget og hvordan de slides under valsningen og desuden selve valsningen.

Materialet i arbejdsvalsen har tilstrække- lig styrke til at modstaa nogen bøjning, men materialet er skørt i kold tilstand, og en eventuel daarlig temperaturfordeling gennem valsen giver indre spændinger og gør ikke forholdet bedre. Selv en tilsyne- ladende lille overfladefejl som f. eks. en varmerevne kan foraarsage en koncentra- tion af spændinger, saa valsen kan knække selv ved en mindre bøjning.

For at mindske bøjespændingen og re- ducere brud foraarsaget heraf, er det vig- tigt at have den rigtige kontur af valserne, at valserne ligger parallelle, og at lejerne passer tæt om tappene.

I en valse, der har indre varmespændin- ger, opstaar der let brud ved ydre meka- nisk paavirkning som f. eks. ved dobbelt-

17

En afskalning behøver ikke at forekom- me straks, efter at det lokale tryk opstaar. Der bliver maaske en revne, som ikke er iøjnefaldende, men ved en senere lejlighed giver denne revne anledning til, at en af- skalning sker.

Naar arbejdsvalsen paa grund af varme svulmer op over midten, eller overfladen slides, opstaar ogsaa lokale tryk enten i valsens midte eller ved valsens ender, der hvor valserne ligger mod hinanden.

Temperaturchock eller lokal høj tempe- ratur opstaar, naar en blok/plade sidder fast mellem to stillestaaende valser, eller naar vandet svigter i enkelte dyser. Lokal køling af valser kan f. eks. foranlediges ved, at vandet løber over stillestaaende varme valser.

Dersom vandet af en eller anden aarsag ikke har været paa, og derved medført me- get varme valseoverflader, kan der ved pludselig at aabne for vandet opstaa spæn- dinger med afskalning eller brud til følge. 4. Revner i valsens overflade.

Revner kan stamme fra indre spændin- ger, højt tryk, eller pludselig køling eller opvarmning af overfladen. Aarsagerne her- til er nævnt i det foregaaende.

Summa summarum. En stor støbt valse er ikke saa robust

som mange tror. Den skal behandles med stor omhyggelighed. Hvornaar en fejl ak- kurat har ført til brud eller skade paa en valse kan til tider være vanskeligt at kon- statere.

Rigtig køling af valser er meget vigtig og meget diskuteret, men en ting er sik- ker, at vandet skal naa ind til valsens over- flade. Er overfladen meget varm, vil der opstaa en dampkappe omkring valserne, og denne vil holde vandet fra valserne, hvis vandtrykket ikke er stort nok til at forcere damptæppet. Er valserne ikke saa varme, skal der tilføres en passende mindre mængde vand til at fjerne varmen fra valserne.

For at undgaa for store varmespændin- ger skal der ved opvarmningen af kolde valser tilstræbes at faa varmen fra valsnin- gen til at bevæge sig langsomt ind mod val- semidten, og dette tilpasses ved regulering af kølevandet.

Det kan ikke siges kraftigt nok, hvor vigtigt det er at holde alle dyser aabne og rene, at vand ikke maa løbe paa stille- staaende varme valser, at der altid skal være vand paa valsende valser, aldrig dob- beltvalse, og at meget varme valser ikke maa staa stille. Undgaa at accelerere eller vende omdrejningsretningen under stikket.

JS

18

en baare med en pude under hovedet. Gang paa gang er det sket, at opkast og blod har forringet helbredelsesmuligheden foren saa- dan patient, hvis der indtraadte bevidst- løshed.

Paa den fornylig afholdte store sikker- hedskongres i København blev denne sag trukket frem af en deltager, som var saa oprørt over, hvad han i tidens løb havde været vidne til, at han ønskede alle baarer afskaffet paa den virksomhed, hvor han var ansat.

Erik Steenberger.

Bedrif ts lægens beretning. Arbejdet paa klinikken har i juli kvartal

været meget generet af de vekslende som- merferier, men er forøvrigt foregaaet som sædvanligt.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden paa nedenstaaende artikel, hvori den rigtige lejring af tilskadekomne er beskrevet. Alt- for ofte syndes der paa dette punkt af folk, som gerne vil gøre deres bedste for at hjælpe en ulykkesramt kammerat, idet de for eksempel anbringer ham paa ryggen paa

* * * * * * *

Fra »Esso P O S T E N « :

T O S P Ø R G S M A A L

1) Skal en bilist som vidne til et trafik-uheld selv bringe de kvæstede til nærme-ste hospital med størst mulig hastighed isin egen vogn, eller skal han begrænse sinaktivitet til at tilkalde hjælp?

2) Hvad skal man foretage sig somforstehjælp?

To svar:1) Den tilskadekomne maa ikke flyttes

fra ulykkesstedet, og ambulance tilkaldesfra nærmeste hospital eller station (idetman dog ikke selv maa forlade den kvæ-stede). Hvis den tilskadekomne sidder fast-klemt i bilen, skal man ikke gøre forsøgpaa at flytte vedkommende, med mindreder er fare for brand.

2) Man skal sikre sig, at luftvejene hosden tilskadekomne er aabne, og saa vidtmuligt beskytte patienten mod chock, bl. a.ved tildækning. Endvidere yde den fornød-ne førstehjælp, bl. a. ved at anbringe pa-tienten i NATO-stilling og eventuelt an-vende mund til næsemetoden.

NATO-stillingen er specielt beregnet tiltilfælde af bevidstløshed og/eller anven-delse i forbindelse med kæbebrud.

Den tilskadekomne lægges paa siden ihalvvejs foroverbøjet stilling med hovedetlavere end brystkassen, som vist paa bille-det. Blod og lignende kan derefter løbe udaf munden.

mener det med at faa lærerkræfter nok. Husk paa, vi har formeret os, hurtigere end skolen kan følge med. —

- Ja, selvfølgelig - siger Olsen, det er vel en ærlig sag! Men børnene bliver saa vidt jeg ved, ikke født 6-7 aar gamle, saa der har været tid nok til at forberede den sag med lærerkræfterne.

Ja, men der er ogsaa en anden grund, Olsen, til at forlænge skolegangen. Saah! siger han, hvad da?

Har De i grunden tænkt paa - siger jeg - hvor samfundet skal gøre af alle disse 14-aarige, som forlader skolen. Indu- strien vil ikke ha' dem, der er i forvejen knapt med lærepladser, og de der er, for- beholder man de noget ældre. Saa i stedet for at lade børnene løbe for lud og koldt vand fra de har forladt skolen til de even- tuelt kan komme ind i et fag, tror jeg, det er bedre for dem at blive i skolen.

Naah! siger Olsen. Ja, det kan maaske være meget rigtigt, men saa skal det i hvert fald være tvungent og ikke det her pjat med et frivilligt 8. skoleaar. Selv kom jeg ud af skolen som 14-aarig og har fak- tisk arbejdet haardt siden, og jeg har da klaret mig meget godt. -

Ja, den har vi hørt før, Olsen, men det kan jo ikke tages som bevis for, at det ikke burde være anderledes idag - vel? Olsen mumlede noget uforstaaeligt, og jeg fortsatte. Ved De iøvrigt, at vi her hjem- me ligger mellem de lande i Europa, der har den korteste tvungne skolegang. I Tysk- land har de 8 aar - ja i visse omraader 9, og der arbejdes i øjeblikket for at faa det 9. tvungne skoleaar gjort obligatorisk over hele landet. I de andre store lande, Eng- land, Frankrig, USSR o.s.v. er forholdet nogenlunde det samme.

Ja, det er altsammen meget godt - si- ger Olsen. Men jeg har paa fornemmelsen, at skolen ligesom ikke rigtig er i kontakt med det praktiske liv, den lever i sin egen

- Hov-hov, afbryder jeg. Hids Dem nuikke op, Olsen. Ganske vist kan man somudenforstaaende synes, at arbejdet paa sko-lerne kunne være mere effektivt, men manhar jo et stort problem at slaas med, jeg

LSEN OG JEG var inde i en diskussionom ungdommens uddannelse, og da

jeg selv for nogen tid siden havde deltageti en møderække om emnet, fortalte jegOlsen om problemerne, der var blevetdrøftet. Da jeg kom til at nævne noget omdet 8. skoleaar, vaagnede Olsen.

- 8 aars skolegang! - siger han. Jegsynes minsandten, man faar lidt nok ud afde 7. De kunne jo passende holde noglefærre ferier. Ikke saa snart er sommerferienforbi, før der skal være skoleudflugter medpaafølgende fridag for lærermøde, ellerhvad ved jeg. Og saa kommer efteraars-ferien - børnene kan daarligt naa at faaudhvilet mellem de forskellige ferier. Næh,paa med vanten og se at faa proppet noglekundskaber i ungerne, og læg det her pa-pirklippen, tegneri og andet tidsfordrivpaa hylden, det hører hjemme i børneha-ven. 7 aar er saamænd mere end rigeligtunder de forhold. -

20

tør

lukkede verden og sætter pyramiderne oggræske templer højere end nutidens tekni-ske problemer og resultater. Var det ikkeen god idé at fordre, at alle som er beskæf-tiget med undervisning i perioder kommerud at arbejde i det praktiske liv.

Det tror jeg ville være udmærket,Olsen - svarer jeg. Lærerens gerning fore-gaar jo inden for skolens beskyttende mure,og de har kun elevernes mere eller mindrebeundrende kreds til at lodde dybden afderes værd. I det praktiske liv vil det bli-ve maalt med en anden maalestok, og man-ge ville sikkert ved nogen tids praktiskgerning faa et dybere indblik i - om jegsaa maa sige - det fornødne.

Ja, siger Olsen. Det er i hvert faldnødvendigt, at skolen er i kontakt med detpraktiske liv - den er da ikke til for sinegen skyld. Men De talte før om de 14-aarige, der forlader skolen, og der tænkteDe vist især paa dem, der skal i lære.Men hvad med de andre?

Ja, hvad med dem, Olsen! Det var for-øvrigt om dem de møder, jeg talte omfør, handlede, og den almindelige meningvar vel, at saa mange arbejdsomraadersom muligt bør etableres som fag, altsaamed længere eller kortere læretid og fag-skole. Herved mener man at kunne enga-gere de unges interesse, og det er klart, atdet vil være til gavn for samfundet, omhver paa sit omraade - det være sig lilleeller stort - har et dybere kendskab til dedele, der arbejdes med. Læretiden skullenaturligvis paa samme maade som for an-dre fag afsluttes med en fagprøve og ud-stedelse af svendebrev.

Det lyder meget fornuftigt - sigerOlsen. Men hvilke fag kunne De tænkeDem?

Jo, ser De - svarer jeg. Jeg har ligelæst referatet af et foredrag holdt af enarbejdsdirektør ved en stor staalværkskon-cern i Tyskland. Foredraget omhandlede

netop uddannelsesproblemerne - ogsaa omde ufaglærte - og det fremgik, at man iøjeblikket der arbejder for en faguddan-nelse af staalværksarbejderne. Man regnermed 3 fag: højovnsfag, staalværksfag ogvalsefaget med en læretid paa 3 aar, hvorafde første halvandet aar skal være en fæl-les grunduddannelse. Lærlingeaspiranterneskal naturligvis have naaet en vis legem-lig udvikling, og han ønsker skolegangenfortsat op til læretidens begyndelse. Oven-paa lærlingeuddannelsen skal der saa op-bygges faste rammer for voksenundervis-ningen og videreuddannelsen for formændog mestre.

Vel, siger Olsen, men det er vi da vistfor smaa til paa DDS. De faglærte villeikke have andre steder at anvende deresviden herhjemme end hos os.

Næ, det er rigtigt nok, Olsen, men lados sige, vi beskæftiger 800 mand i pro-duktionen, og disse i gennemsnit har 30arbejdsaar, saa betyder det dog en nød-vendig tilgang af nogle og tyve pr. aar.løvrigt har jeg ikke tænkt dybere oversagen, og man kan naturligvis sige, at detgaar meget godt, som det gaar hos os i dag.Men udviklingen vil nok kræve endnumere af vore efterfølgere, og det er os,der har ansvaret for, at deres kundskaberog kunnen strækker til i konkurrencen.Olsen og jeg var næsten enige.

KH

21

P R O F I L V Æ R K E TValseværksingeniør P. W. Mortensen.

Blokværket.Produktionen har gaaet normalt, og paa

trods af 14 dages sommerferie blev der op-naaet samme produktion af emner og knip-ler som i 2. kvartal. I ferien er værket ble-vet efterset. Paa grund af reparation af el-ovne og ændring af en rullebane blev igang-koringen forsinket en uge. I det forløbnekvartal har der været eksperimenteret meden automatisk bloktang for afhugning afblokkene fra støbebordene, men det vistesig, at belastningen paa tangen og kran varsaa stor, at en fortsat udnyttelse af dettesystem ikke lader sig gøre, uden risiko forhavari paa kranen. Aftagning af materialerfra blokværket er stadig et stort problem,specielt for knipler og en bedre løsning vilhurtigst muligt blive udarbejdet.

GrovværketValsningen i grovværket har gaaet ual-

mindelig godt, og paa trods af 5 ugers stopfor henholdsvis ferie og ovnreparationer istaalværket blev produktionen større end inoget tidligere kvartal.

For dette værks vedkommende er flaske-halsen, kølingen, retningen og efterbehand-lingen af færdigjernet. En god teknisk løs-ning af dette problem er endnu ikke fundet,men der arbejdes stadig med sagen.

S T A AL V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

I juli kvartal opnaaedes en produktion af65.133 tons.

Sammenlignet med sidste aars sammekvartal er det faktisk 1200 tons mindre.Aarsagen hertil er den ganske enkle, atvore ovne stod for reparation midt i ferie-perioden, hvor det ikke var muligt at frem-skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. De slidteovnes ydelse blev paa grund af hyppigevarmreparationer stærkt nedsat, saaledes atvi efter reparationstidens udløb stod med etunderskud paa det projekterede paa 9.694tons staal. Dette er imidlertid i dag ned-bragt til 7.700 tons, og der er al grund tilat tro, at dette vil blive yderligere nedbragt.

Ovn 1 er nu „oven vande", og de kom-mende uger skulle gerne være afslutningen.

Vort siloanlæg arbejder stadig ikke helttilfredsstillende, men sagen er under løs-ning.

22

gamle værk kan nyde sit velfortjente otium og kun - som andre ældre - af og til stille et langt livs erfaringer til de unges dispo- sition, og begge er glade derfor.

Det er lige tidligt nok at tale om erfa- ringer med det nye værk, men en ny flaske- hals i produktionen har straks meldt sig, og det er sakslinien i valsehal 5 eller nær- mere - endesaksen, og derfor er der bestilt en saks yderligere med tilhørende skrot- saks, der stilles op mellem den nye og den gamle bedding til leveringen i slutningen af 1961.

I august blev underskrevet en kontrakt med Norsk Jernverk, efter hvilken DDS skal udvalse indtil 40.000 t norske slabs (for- valsede blokke) pr. aar til plader, til norske forbrugere. Denne valsning begynder i slut- ningen af 1961, og til opvarmning af om- talte slabs bliver snart bestilt en gennem- skydningsovn.

Tonnagen af grovplader i juli kvartal var 81.600 t mod 65.960 t i 1959 eller 24 % bedre. Mellempladeværket.

Her valses stødt og sejt den ene ton mellemplader efter den anden uden at for- volde større besværligheder. Retning er dog stadig et problem. Der maa foretages en omretning efter genopvarmning i normali- seringsovnen, men naar kølebeddingen i forbindelse med mellempladeværket en gang er færdig undgaas denne ekstra retning, og desuden opnaas, at pladerne klippes lige efter beddingen, hvorved vi spares for ar- bejdet med de varme slæng.

Tonnagen i juli kvartal var 5.880 tons mod 4.170 tons eller 41 % bedre.

Finværket.

Finværket har ogsaa været præget af sommerferien og af den gamle knippelovns daarlige produktion i den sidste maaned før ferien.

I ferien blev den gamle ovn ombygget og forbedret fra en ydelse af 16 tons pr. time til 25-30 tons pr. time.

Ovnen har nu kørt i ca. 1½ maaned, og det ser ud til, at den svarer til forventnin- gerne.

Desværre har kvartalet været præget af en hel del mekaniske og elektriske stop, specielt kan nævnes afbrændingen af haspel- motoren og havari paa gear til rullebanerne.

En hel del af disse stop skyldes uden tvivl stor overbelastning af anlægget, for at holde de stipulerede produktioner.

P r o d u k t i o n e n i 3. k v a r t a l : Færdigjern t. Knipler og

emner t.Blokværk.................... 24.632Grovværk ................... 8.217 44

11.62319.840

P L AD E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Grovpladeværket.Siden ferien, der sluttede midt i juli, har

det nye værk valset paa de to første skift ogdet gamle værk paa tredje skift, og saaledesfortsættes indtil slutningen af oktober, hvor-efter der valses alle skift i det nye værk,og kun ved større stop vil der blive valseti det gamle. I den forløbne tid har vi noglegange maattet ty til valsning i det gamleværk, naar det nye meldte pas, og dokto-

23

vist ikke rigtig passe den størrelse, menlige til at lege i haven med, kunne detgodt gaa an. I nødstilfælde kunne manrulle ærmerne op og flytte knapperne lidt.

Og saa dette fordelagtige tilbud paagryder, dem kunne man da simpelt henikke lade gaa fra sig! Tænk! 3 gryder forden samme pris som 2. Og saa ovenikøbeten glimrende kvalitet. Egentlig havde vislet ikke brug for dem. Gryder nok! Mendet var maaske noget for Marie (nu 12 aargammel), naar hun nu en dag ville giftes.Man kan trods alt alligevel aldrig begyndefor tidligt med udstyret. Det her var virke-lig fornuftig købt!

En skruetrækker til saadan en latterligpris kunne far sikkert ogsaa bruge. Ganskevist sagde han forleden, at nu var hansredskabskasse fyldt op med alt, hvad hanhavde brug for, men en skruetrækker leverjo ikke evigt, saa . . . ! Paa skiltet stod der,at det var de sidste!

Og se dog her . . . et par søde, smaa,røde sko. Dem kunne mor egentlig godtselv bruge. Man skulle da ogsaa forkælesig selv lidt engang imellem! Og saa vardet da i familiens interesse, at mor varvelklædt. Klemte de lidt? Det gaar over i

Snart er det atter udsalgstid!Kan De endnu huske den forrige? Først

var der, for at tiltrække opmærksomheden,store gule og røde skilte med kæmpebog-staver ved varerne i vinduerne, som gjordeén klart, at det nok kunne lønne sig atkigge indenfor.

Og da saa endelig forventningens storedag kom, prangede store plakater og raabtetil os, at det umuligt kunne betale sig atla' være med at benytte sig af alle disseekstra billige og fantastiske tilbud!

Hundredevis af damer, piger og . . .mænd sværmede ud, pungen fyldt medpenge og glade hop i hjertet, drømmendeom smaa yndige bluser, sommerkjoler, pi-kante trusser, elegante sko og praktisketing til køkkenet. I deres fantasi saa desig selv og familien i nyt tøj, huset fyldtmed smaa bedaarende fiksfakserier. Manfik bekræftet synet ved gennemstregedestore priser, som erstattedes af de lavesttænkelige tilbud!

Det var næsten ikke til at tro paa: endrengetrøje for kun kr. 20,-, som før hav-de kostet 22,75, og købte man 2 af dem,fik man dem endda for kun 37,95 - beggeto! Sikken en chance! Peter kunne ganske

24

tør

regnvejr. Farven passer ganske vist ikke til noget i garderoben, men for saa lav en pris kan man jo heller ikke forlange alverden, vel?

Og hvordan ser familien saa ud efter saadan et udsalg? Almindelig, lige som før. Alle indkøbene ligger nemlig godt gemt væk i skabe og skure.

Trøjerne til Peter var virkelig for smaa, saa ikke engang flytning af knapperne kunne hjælpe paa det. Gryderne til Marie staar paa loftet og staar der - sandsynligvis - endnu i 10 aar.

Skruetrækkeren har far, som ubrugelig, foreløbig lagt i cykelskuret, og de røde sko staar gennemregnet og glemt i et hjørne.

Ak ja, . . . overtræksgardinerne i stuen har stadig den kæmperevne, som ikke mere kan lappes, saa man kunne egentlig godt have forsvaret at købe et sæt nye. Men udsalget er forbi, og pengene er brugt.

Forstaar De „moralen" i denne historie (som er temmelig overdrevet)?? Ja?

Saa ser vi med godt humør frem til næ- ste udsalg!

Anita Aagaard.

25

»Har du set den lille,« hviskede hun mat efternedkomsten.

»Ja«, hviskede han rørt tilbage, »men jeg elskerdig alligevel.«

Deres højhed maa have absolut ro og hvile. —Jeg tror, De skal holde Dem oven senge nogen tid.

E V I G T R E N D E R IChefen saa vredt paa Jensen, der

rødmende flyttede fødderne.— Det er en hel mani hos Dem, Jensen. De

kommer rendende her hvert tiende aar og forlanger mere i løn!

Jeg klager ikke over Deres arbejde, Olsen —den smule De præsterer er ikke nok at klage over.

Der skal moralsk styrke til at kunne se enkvinde lige i øjnene i disse udringede kjolerstidsalder.

Kvinder bliver aldrig afvæbnet af komplimenter,mænd bliver det altid.

26

N Y U D L Æ R T E :

Niels Jepsen,udlært som maskinarbejder,

1. juli 1960.

Rydich Nielsen,udlært som maskinarbejder,

31. marts 1960.

Anneli Nielsen,udlært som kontorassistent,

1. oktober 1960.

Bjarne Marcussen,udlært som maskinarbejder,

30. september 1960.

Erik Lund,udlært som maskinarbejder,

31. august 1960.

F O R F R E M M E L S E R

Arnold Thomsen, prøve-assistent, 15. august.

Thorkild Christensen,prøveassistent, 15. august.

Peter Danekilde, prøve-assistent, 15. august. 27

Anders Thuesen, 60 aar,24. dec, staalværk.

Tolver Rasmussen, 65 aar,18. dec, lager og eksp.

Bernhardt Andersen, 60aar, 24. dec, staalværk.

Ole Petersen, 70 aar,3. dec, lager og eksp.

Harry Jepsen, 50 aar,9. februar, staalværk.

Helge Andersen, 50 aar,15. november, reservehold.

Poul Kjeldsen, 50 aar,29. november, staalværk.

Jørgen Jacobsen, 60 aar,4. januar, reservehold.

Henrik Larsen, 65 aar, 17. februar, budstuen.

Martin Andersen, 60 aar, 11. febr., reservehold.

Viggo Hansen, 50 aar,-1 3. decbr., staalværk.

N Y A N S A T T E :

Palle Hansen, ass.,1. juli.

Karen Loulund, ass.,1. juli.

Bro Brunsholt, ass.,1. oktober.

Hent Vagn Olsen, elev,18. juli.

Bent Scheibel Andreasen,elev, 16. august.

Viggo Brun, maskinm.1. oktober.

tør