'

!)'i l5u~i 3 0·..1 l '!V '.1 .rd t? . ,. n, I

SPO ORGAN

Nr. 11. li

s- SKEREN DANSKE S PO R~S FISKERg

(!',

1. November 1931. li 6. Aarg .. "

I

T u nfiskefa ngst.

118 SPOBTS-fISKECTEN 1931

En ·af dgm, jQg buskQr. '' ,,,,,,,,, ,,,,, ,, ,,,,, ,,, ,,111111 1111111111111111111111111111111 11111 111111 1111111111111111111111111111 11111111111111 11111111111 111111111 1111111111111 111,, ,,,,,,, ,,,,,, ,, ,,,,,,,

(fortsat.)

Næppe havde jeg tænkt den Tanke, at dette Hegn var umuligt at forcere med en Fiskestang i Raanden, før Laksen stak af ned forbi Regnet. Al den var saa elskværdig at gøre Holdt lidt nedenfor saalænge, at Kæmneren paa en -eUer anden mærke­lig Maade fik sig manøvreret over Hegnet for at tage imod Stangen, var i og for sig mærkeligt At den ikke gik fuldstændig Amok og foi-tsatte ned 'gennem Stemmeværket for at male rundt mdl·~m deltes Pæle, var derimod ikke saa mærkeligt, for saa vilde Historien allerede nu være forbi; og deU,2 er en 1 ang Historie. Til Gengæld har den den for en . Fiskehistorie mærkelige Egenskab, at d·:m er fuldstændig sandfærdig, hvad jeg dog natur;igl'is ikke venter, al nogen tror paa.

•. At Laksen, saa snart jeg gjorde Mine Lil at r ække Kæmneren Stangen over 'Hegnet, ig·~n løb op mod Str'ømmen til sin Standplads ·og gav sig til at '' bore", vil 'næppe forbavse nogen ; ej heller at den, saa saar·~ Kæmneren, ked af Ventetiden, var kravlet tilbage, atter løb ned bag Hegnet. I Løbet af den næst,2 halve Time passerede den det famøse He6n s1.a oLe, al Kæmneren efterhaanden bevæg·2d·2 sig over de'.t·~ med en for hans Alder forbavsende Adræthed. Til­sidst bevægede han sig op og ned ad Hegnet gamke so111 en Flue paa en Væg ; dog skylder jeg Sandhe­den at erkende, at han ikke havde Hoved-et forrest, naar han kravlede nedad.

9msider tog Kæmneren det fornuLige Parti al anbringe sig paa Toppen af Hegnet og her afvente Begivenhedernes Gang. Laksen har sikkert kum1·~L se ham der, thi hver Gang den herefter nærm,2d-e sig Hegnet, vendte den om, og efter nogle Jaa Forsøg kom den overhovedet ikke mere i Nærheden af Regnet. Sidste Gang, den forsøgte, fik den aabenbart en slem Forskrækkelse. Jeg stod paa en fremsprin­gende Pynt, hvor der var dybt Vand lige ind under Brinken, og holdt stramt paa Laksen, mens den løb nedad Aaen. Denne Gang kom den meget tæt ind paa Kæmneren, inden den saa ham, og som Følge deraf vendte den saa brat, at den kom paa fuldstændig slap Line. Jeg vandt ind paa Hjulet af alle Kræfter, men havde ingen Anels·e om, hvor Laksen befandt sig, eller om den overhon~det var paa Krogen mere, da den pludselig skød op af Vandet lige ved mine Fødder. I et fuldstændigt lodret Spring slod den et Øjeblik stille i Luften lige foran mig, saa tæ t ved, at jeg sikkert kunde have rørt. den, -og sank saa tilbage paa "Halen og forsvandt i en kogende Skumhvirvel.

'Straks efter mærkede jeg til min usigelig·J L·~l~ Leise Linen strammes igen, og før jeg var kommet rigtigt til mig selv, slod Laksen igen og borede paa: sin gam'le Plads.

Efter nogen Tids Forløb sleg Kæmneren ned fra sit ubekvemme Sæde og kom hen til mig.

- Del er et vældigt Dyr - sagde han andagts­fuldt - før, da den et Øjeblik stod stille i Luften lige foran Dem, kunde jeg først rigtig se dens Stør­relse; jeg tror ikke, at de 40 Pund slaar til. -

Længe stod Laksen denne Gang og borede, Vi forsøgle alle de kendte Kneb : smed Jord og Sten ud, bankede paa Stangen, ,,telegraferede" o. s. v., alt uden Resultat. Tilsidst forsøgte jeg følgende: jeg s tillede mig nøjagtig paa Højde med Laksen og vandt Line ind til min Stangspids var lige over Flisken og ca. en Meler fra Vandfladen, og nu pressede jeg nøjagtig lodret opefter saa kraftigt, som jeg paa nogen Maade turde. Det viste sig at være en fortrinlig Methode. Efter faa Øjeblikkes Forløb blev Fisken urolig, slog et par ubeslutsomme Slag til Siderne og skød derefter som en Pil tværs over Aaen og "sprang" ved den modsatte Bred, hvorefter den log cl langt lige Løb op mod Strømmen. Det var el af den Slags Løb, Sportsfiskeren med saa stor Virkning kan udnylle til at trætte Fisken; thi en Laks, der stædigt løber mod Strømmen, bliver hur­tig mat, naar man bremser den af al Kraft.

Desværre var denne Laks mere desperat end stæ­dig, og næppe var jeg kommet godt i Gang med at holde igen, før den tre Gange i Træk lige ofter hinanden satte udaf Vandet i lange, flade Spring hvorpaa den standsede med et Ryk og paany gav sig til al bore. Jeg prøvede Methoden fra rør moo udmærket Resultat, (jeg har for Resten aldr'ig set cten svfgle) og nu gik det alter nedad Aaen.

Den første Time var nu gaaet, udenat der var rin­geste Tegn til Træthed hos Laksen at spore. Jeg overlod Kæmneren Stangen lidt og fik Ild paa en Cigar, som jeg dog kastede bort e t Øjeblik efter, da jeg opdagede, at jeg havde røget den ydersl·e Fjer­dedel og spist den nederste Halvdel af den.

Omkring Kl. 5,30 begyndte det saa smaat at mørkne, hvorfor Kæmneren overlod mig Stangen igen, da han havde svært ved at se Linen. Endnu gik det ganske godl for mine yngre Øjne ; men længe vilde dette jo ikke vare, og jeg begyndte derfor al tage betydeligt haardere paa Laksen, for snarest al fremtvinge en Afgørelse. Nu var mine Grejer ikke beregnet for saa stor Fisk : en simpel

1931 SPORTS-FISKEREN 119

Bambusstang, et lille billigt Hjul med tilsvarende Line og tynd Havørredgut, der oven i Købet var temmelig slidt; men det er utroligt, hvaci' selv spinkle Grejer kan holde til, naar blot Stangspidsen holdes godt i Vejret.

Den følgende halve Time var yderst anstren­gende saavel for mig som for Laksen, der nu ende­lig begyndte at vise de første svage Tegn paa Træt-1 hed: den bevægede sig nu jævnligt i Nærheden af Overfladen, og dens før saa hyppige Spring blev sjældnere og sjældnere og endte undertiden med1 at den kun fik Forkroppen udaf Vandet, før den sank tilbage. Alligevel var vi klar over, at vi maatte be­nytte ethvert Hjælpemiddel, om det skulde lykkes os at faa Fisken landet, før det blev helt mørkt, hvol"­for Kæmneren gik op til Fiskeparken for at laane en stor Ketser. Fangstkrog benyttede vi den Gang aldrig; vi havde ru (sikkert i de flestes Øjne mætr• kelig) Forestilling om, at det var et usportsmæssig Redskab, og jeg maa tilstaa, at jeg den Dag i ( Dag ikke har min Samvittighed helt i Orden, naar jeg har benyttet Fangstkrog til at lande en Laks. 'Nlær­keligl for Resten, at man aldrig har set vore hjem­lige Spods-Enthusiaster tage Afstand fra dette i Grun:­den modbydelige Fangstredskab. I Udlandet findes som bekendt Floder, hvor Brugen af Fangstkrog er forbudt, udelukkende af sportslige Grunde.

Efter en rum Tid, (der naturligvis forekom mig uendelig) vendte Kæmneren tilbage sammen med Be­styreren, og Laksen var saa venlig straks at springe lige for Næsen af denne, ret som vilde den vise ·ham hele sin imponerende Længde, og han bemærkede da ogsaa straks, at "den havde han s'gu ingen Ket­ser, der passede til" , hvorpaa han forøvrigt gik sin Vej tilsyneladende ganske uinteresserd, men maa­ske nok en lille Smule misundelig.

Vi var nu henvist til at køre Laksen saa træt, al vi kunde faa den ind paa grundt Vand, og dette lykkedes lmig endelig, da Klokken var halv syv. Paa det Tidspunkt fik jeg Laksen tvunget ind, saa den stod en Meler fra Bredden m:'!d Bugen paa Bun­den og Ryggen ovenfor Vandet (lige til at nappe med en Fangstkrog.)

Selv stod jeg et godt Stykke inde paa Engen og holdt stramt paa Fisken· for at afværge dens For­søg paa at komme ud paa dybt Vand igen. Da den et Øjeblik var helt rolig, bad jeg Kæmneren gaa ud og slaa en Klo i Gællerne paa den. Det viste sig nu at Bunden var meget blød, hvorfor Kæmneren bad mig hale Fisken lidt længere ind. Da dette var umuligt, bad jeg Kæmneren holde Stangen, medens jeg selv søgte at tage Fisken. Nu er de t ingen let Sag at aflevere en Stang, der skal holdes fuldt Pres, og Resultatet blev da ogsaa, at Laksen under vort Forsøg paa at skifte saa sit Snit lil at stikke til Søs, hvor den i de følgende tre Kvarter udfoldede en Kraft, der intet var at stille op imod.

Disse sidste tre Kvarter var yderst deprimeren­de. Det var efterlrnanden bleve t saa mørkt, at jeg kun kunde se den nederste Halvdel af min Stang, medens Toppen og Linen var fuldstandig opslugt af Mørket. Til Bedømmelse af, hvor Fisken befandt sig, havde jeg kun Fø·lelsen: at støtte mig til, og :da det efterhaanden var blæst op til en Storm, der tog ;voldsomt i Stangen, var jeg i Virkeligheden meget af Tiden uden Anelse om, hvor Fisken be­fandt sig.

At der med korte Mellemrum faldt iskolde By­ger, der gennemblødte os til Skindet, gjorde ikke Siluationen mere hyggelig, ·ej heller at Kæmneren -- den gamle erfarne Laksefisker - tilsidst var ved at tabe Taalmodighe1den og ytrede Tvivl om, at saa stor en Fisk overhovedet lod sig fange paa saa spink-le Grejer. .

Endelig, da Klokken var et Kvarter over syv, syntes Laksen at have udslridt. Jeg kunde intet se, men havde en tydelig Fornemmelse af, at den laa paa Siden i Overfladen og uden Modstand lod sig bugsere. Paa dette Tidspunkt befandt den sig netop udfor en dejlig Landingsplads, en lille Vig med grundt Vand. Indløbet til Vigen var ca. 3 Meter bredt og var ved begge Ender afg~·ænset af en tæt Sivbræmme.

Saasnart j eg mærkede, at Laks·en gav efter, sprang jeg tilbage og trak den ind mod Vigen, idet jeg søgte aL styre den midt i IndJøbet. Formodentlig har jeg ikke taget tilstrækkelig Hensyn til Afdriften 1 den stærke Strøm, thi i næste Øjeblik hørte jeg Linen &kære i Sivene. Straks jeg hørte denne faretruende Lyd, sprang jeg frem igen ; men da jeg intet kunde se, var det mig ikke muligt at faa Linen klar, og

til alt Uheld livede Fisken nu op paany. I et kort Nu hørte jeg den nervepirrende Lyd af Siv, der flænses, og i 1næste Øjeblik stod jeg med den tom­me Line ynkeligt blafrende for Vinden, 'idet Gutten var bristet lige ·over Krogen.

Jeg skal ikke forsøge at bes-krive den Følelse af bundløs Skuffelse, åer betog mig ved pludselig efter 31/4 Times Kamp at lide et saa uopretteligt Ne­derlag. netop som jeg mente, at Sejren var mig vis.

Jeg skal ogsaa gaa let henover den Række af Selvbebr ejdelser, jeg i den følgende Tid gjorde mig og de frygtelige Mareridt, jeg i mange Nætter der­efter var ,udsat for, og skal i Stedet søge at følge min Laks: i dens videre Skæbne.

Naturligvis bredte Rygtet om vor spændende Kamp sig hurtigt i id en lille By, og dette var mere, end en uforbederlig Garnfisker P. kunde staa for. Der gik ikke mange Dage, før jeg hørte, at P . havde væ­ret ude at ,trække Garn efter Laksen, og da jeg ·no­gen Tid senere 1erfarede, at han havde solgt en Han­laks paa 38 ,Pm1d, var jeg ret sikker paa, at )dette var "min" Laks.

For at blive helt sikker i min Sag tog jeg ,Tyren

120 SPORTS-FISKEREN 1931

ved Hornene og henvend~e mig til P. Nu var der den Vanskelighed, at µl Garntrækning var forbudt i Aaen, og ydermere havde Kæmneren l·2jet Fiskeret­ten paa den Strækning, hvor Laksen stod. Skønt jeg paa Forhaand Jovede P. Amnesti for enhver Forbrydelse, svor han da ogsaa paa, at det · umuligt kunde yære "min" Laks: den havde ingen Flue i Munden, den var slet ikke fanget paa det Sted o. s. V., O. S. V.

Naturligvis troede jeg ·ham ikke ; men da der det følgende Foraar 'blev fanget en Nedfaldslaks paa 35 Pund, overvejede ,jeg saa smaat Muligheden af, a:l delte var "min" Laks ; men nogen "Rede herpaa fik Jeg 11drn.

Naa, Tiden gik. Faa Aar efter forlod jeg min Barndomsby og Aa 1og søgte ud paa nye Græsgange. Naturligvis endte jeg 1med at slaa mig ned paa en, der var beliggende .ved en god Lakseaa, og h·2r havde je~ i 1926 ,en ualmindelig fin Saison med mange og store Laks. Beruset 1af delte mit Held, fik jeg Lyst til ogsaa at forsøge min Barndoms Aa, og en smuk Aprildag tog jeg da sammen med min digre Ven og Fiskekammerat "Bogtrykkeren" ud til de gammel­kendte Fiskepladser.

Ogsaa her tilsmilede Lykken mig i Skikkelse af en 10-punds Laks, .og efter heldig Landing sad vi net­op paa el .solbeskinnet Dige og nød en Pibe i stille Fred og Fiskerlykke, da jeg saa min gamle Bekendt Garntrækkeren 'P. dukke frem bag en 'Bakke mi d Fiskestang i Haanden. Nu havde P. i forbigaaende bemærket fuldstændig lagt Garntrækkeriet paa Hyl­den og var (paastod han da) blevet en lw~w Sports­fisker som Du og jeg, og jeg øjnede derfor straks en Chance for endelig at faa Sandheden at vide om min uforglemmelige Laks.

- N aa P. , sagde jeg, nu maa De vist hellere indrømme, at den Laks paa 38 Pund De solgte det Aar, De nok husker, var den samme, som den, jeg havde haft paa Krogen.

- Nej , H.,det var nu ikke'Deres Laks;·den var nemlig meget større! Jeg turde s'gu ikke for-tælle Dem det den Gang; men nu skal De faa Sand­heden at vide.

Og nu beretter han da, hvorledes han ved al høre om min Dyst ikke havde kunnet modslaa

Fristelsen til at tage derud og forsøge med sit Garn Natten efter (det var naturligvis det eneste Tilfælde ,i mange, mange Aar, hvor han havde begaaet en saadan Brøde.)

Første Nat fik han straks, da han kom over Stedet, Laksen) i Garnet ; men da dette var gammelt og mørt, rev den et vældigt Hul i det og ødelagde det næsten. Møjsommeligt fik han Dagen efter Gar­net repareret og forstærket, og næste Nat fik han igen Laksen1 i paa samme Plads, men da slog den sig af Garnet under Indtagningen.

Endelig tredie Nat fik han Laksen sikkert i Garnet og trak den ind til Baaden; men netop som han havde lagt Haanden fast om den vældige, kro­gede Underkæbe, slog den et frygteligt Slag, for i en Bue tværs over Baaden og forsvandt i Aaen for aldrig mere at vise sig.

- Nu har jeg trukket Garn fra jeg var Dreng - sluttede han sin Beretning - og jeg har set mange store Laks, men saadan et Dyr som den har jeg s'gu aldrig set. Jeg tror s'gu den vejede over 50 Pund!

Farvel Fred og Fiskerlykke! Atter endeløse Ræk­ker af Spekulationer og Selvbebrejdelser med · ,,hvis du havde haft en Fangst-Krog'· og "hvorfor fik du ikke falJ i en kraftig Cyklelygte'· o. s. v.

Alter frygtelige natlige Mareridt med haabløse Kampe: jeg har haft ham liggende ved Bredden med min Fangstkrog sikkert plantet i hans Nakke, jeg har staaet i Vand Lil midt paa Livet og holdt ham

i Halen, jeg har haft ham liggende paa ·Engen med hele min Vægt hvilende paa ham; men altid har 'han i sidste Øjeblik paa en eller anden vidunder­lig Maade snoet sig fra mig.

· Som alle Mandfolk hævder jeg nalurligvis, at jeg hverken snorker eller taler i Søvne; men niin Kone paastaar, at naar jeg drømmer om denne Laks, gør jeg begge Dele. Maaske har hun Ret; ib..-ert Tilfælde ender disse Mareridt altid med, at

· jeg bliver vækket med et brutalt Rusk og et "Vaagn op S. ! Drømmer du nu igen om den fordømte Laks?

Naa Tiden læger alle Saar, og i flere Aar har jeg nu ikke drømt om min store Hanlaks. Mer:. i Nat drømmer jeg sikkert om ham, og da skal han komme til at bide i Græsset, om jeg saa skal hugge ham med Lyster.

S. H.

~3)0 ._,

Tunfisk i 1931. Skagen melder om de første fangede Fisk i Juli

Maaned, og omtrent samtidig blev der fanget enkelte ved Sjællands Odde. Alle i Bundgarn. Hen i .;.u­gust kom der Makrel i det sydlige Kattegat, og der blev fanget mange Tunfisk, men smaa paa 100 til 200 Pund og i Bundgarn.

Der var stadig ingen Sild, og Fiskerne ventede paa Storm fra Vest eller Nordvest, som sæller Sil­den ind fra Nordsøen.

Der blev skudt nogle enkelte Tunfisk med Har­pungevær, og Direktør Iversen mistede en god Fisk paa Krog og Line, da denne knækkede i Udløbet. Linen havde været i for nær Berøring med et Ak-

1931 SPORTS-FISKEREN 121

kumolator Batteri i Baaden, hvor Syren var løbet ud.

I sidste Halvdel af August fangedes mange Tun­fisk i Garnene og en Dag meldes om 24 Stykker.

Fra Anholt kom samtidig Meddelelse, at 7 Fisk var fanget paa een Dag paa Krog og Line af professio­nelle Fiskere.

N n maatte de komme, og vi tog Turen til Odden den 30. August. Der var hverken Sild eller Tunfisk.

Lørdagen den 5. September blev det Storm og daarligt Vejr, og nu kom der Sild .ned, men der var kun ganske enkelte Tunfisk. Nu' er det snart Slut i September, og der kan ikke ventes særlig mange Tunfisk paa de sædvanlige Fiskepladser.

De fleste Sild er fanget i Drivnæringer i Mod­sætning til tidligere Aar, hvor de er fanget i bund­satte Næringer ,og Garn. Maaske dette er en Aarsag til de færre Tunfisk.

Den 15. September kom der Meddelelse, at der var set mange Tunfisk i den nordlige Del af Øre­·sund. Vi riggede hurtig klar, og paa faa Timer var vi paa Stedet, den dybe Rende fra Kronborg ned mod Hveen, hvor der er ca. 20 Meters Dybde.

Der var ogsaa en Del jagende Tunfisk, som sprang ud af Vandet med 2 a 3 Meter Skumsprøjt, men saa temmelig umulige at komme i Nærheden af. Naar vi kom til det Sted, hvor en Fisk havde sprunget, sprang den atter 500 Merer derfra. Del var Spring som Granatnedslag, saa det var Fisk med Fart i. Det nærmeste vi var nogle Tunfisk var 200 Meter, og med vore døde Makrel kunde vi hverken vende eller lokke dem.

De jagede Hornfisk og Makrel, . og en spøgefuld Snekkersten Fisker fortalte os, at Hornfiskene om Natten stod saa tæt under Fiskerbaade med Driv­.garn, at de kunde pilkes op lige under Køien. De søgte Skjul under Baaden af Angst for Tunfiskene, men det er ikke alt, man skal tro paa. -

Der er ogsaa fanget 2 Tunfisk i Bundgarn ved Espergærde, saa Tunfiskere skal have deres Opmærk­somhed paa denne nye Fiskeplads.

Der har hvert Aar været nogle Tunfisk i det nordlige Øresund, men i Aar ganske mange.

Det er muligt, de jagende Fisk kan fanges paa store Blink eller store Spindere med en Makrel paa et svært Krogsæt, men den skal nok gaa med 6/8 Knobs Fart.

Ved Scarbor,ough har Englændere igen i Aar fanget flere Tunfisk, og Mr. Mitchel-Henry har fan­get en paa 500 Pund.

'Fra Doggerbank er indbragt flere Tunfisk til Skagen og Esbjerg.

Der er fanget nogle Sværdfisk inde i Sejrø Bugten i Bundgarn. De lader sig ogsaa fange paa Krog og Line.

L'. Sv.

Oh! Lellinge Aa!

Hidtil har der kun været ført Diskussioner om den vidunderlige lille Lellingt::,aai, saa nu synes jeg virkelig, det er lpaai T1de, at Jyci'eFne faar en lille Mening om og Syn for, at der er en lille Smule Ørred hos de "trevne Sjmllænd~te".

Jeg har nu i 4 Aar haft en Strækning paa ca.

3- 4 km. af Lellingeaa og har i den Tid udsat ca. 15000 Stk. Bækørredyngel. Strækningen er fra Skul­kerupskov til ca. GOO m. øst for Spanager, selve Spanager Børnehjems Fiskeri var ikke til at faa, fordi Forstanderen noget taaget forklarede, at selve Statsministeren vædede sin Line der; det var altsaa hellig Jord. Men det er nu kedeligt, at man ikke kan

forhindre ·et . Utal af disse Børnehjemsdrenge i at tage en hel Del smaa Ørreder, som nok kunde .taale et Par Aa.r til paa Bagen. Jeg har tit 1diskuteret

122 SPORTS-FISKEREN 1931

med andre Fiskere, hvorvidt det er Havørred de store 3-4 Pd.s Ørreder, jeg til Tider · tager, eller Bækørred.

Jeg mener som professionel Ørreddambruger og i det hele taget fiskerikyndig, at det er Havørred. Som f. Eks. i Aar var der jo den 8- 9 Juli en stærk Storm ,og megen Regn, og jeg saa, at Lel­lingeaaen 1 de Dage var helt oversvømmet. Før den Tid fik jeg mest 1(2 Pd.s Bækørreder med Fluen, men i August og Septbr. faldt der vel i alt 18 store

Ørreder paa over 2 Pd. af til mig. Jeg vil her for­tælle om en særlig heldig Dag, den 10. September.

Jeg drog af Sted Kl. 11 Fmd. og var paa Plad­sen Kl. 111/2; det øsregnede, straks jeg ankom; men Kl. 12 'blev det helt godt Vejr. Af Spinnere havde jeg :Hardys Devon 11/4", ,;Swallovtail" og saa ei'n hjem­melavet, som jeg kalder "Lunten". I det første Høl var der en lille Gedde, som var temmelig sulten, og den maatte bøde med Livet. Det m aa for Re­sten alle Gedder .i Lellingeaaen, de er for slemme at have gaaeITT.de mellem Smaaørred. Jeg havd·3 ikke gaaet 10 mtr. ned ad Aaen, før Nr. 2 Gedde nap­pede, et kraftigt Ryk og Gutten var bidt over, men heldigvis var Gedden saa dum at spytte "Lunten" ud øjeblikkeligt, og jeg var saa heldig at kunne naa denne med Stangspidsen og redde den i Land. Ho ! Ho ! saa du vilde narre mig, tænkte jeg og satte en Fod treslaaet Gut foran "Lw1ten". Ned i Knæ! Et forsigtigt Sving ud over Aaen bragte en halvpunds Gedde i Land ; den Slags Fyre bliver altid omhyg­geligt undersøgt, om de skulde have forsyndet sig mod mine Love; og denne havde! En Ørred paa an­tagelig 4 Tommer stak Halen op i Svælget ; godt at jeg fik dig, din Røver. Omkring KL 1 fik jeg den første Ørred, en Han paa ca. 2 Pd. Den tog "Lunten"; i samme Øjeblik, den rørte Vandet, og den gav en 5 'Minutters god Sport paa en tynd split-cane Stang og med en 6 Punds lynd Silkeline. Det eneste, jeg har imod mit Decantellehjul, er, at det er lyd­løst, vel nok ellers en Fordel, men det er nu en

dejlig Lyd at høre en Ørred gaa ahead, saa Hju­let skratter af Henrykkelse. Nu kommer vi til det, der for alle danske er uundværligt i en Jæger- eller F iskerhistorie: nemlig Frokost med Snaps og Øl, den vil jeg 13.f Hensyn til Læsernes Mundvand gaa tyst over. Kl. 2 paa den igen og inden KL 5 havde jeg 2 Gedder paa ca. 1 Pd. Stk., 1 Ørred paa 2 P ., en paa 1 Pd. og en paa 3/4 Pd. Alle taget paa Lun­ten" . Jeg havde lavet den Aftenen i Forvejen, saa Læseren forstaar, al jeg var stolt over dens Til-

trækningskraft, men det beror maaske paa, at min vordende bedre Halvdel sad og, ja ærlig talt, tør jeg nok sige, at hun haanend·e henkastede en Bemærkning om den kommende Dags vældige Fangst Vent du! Dagen er · ikke Slut KL 5. Jeg er nem1ig ikke i Fagforening. Og stadig brændende "Lunten" af i alle tænkelige Kroge og ·sving naaede jeg KL 6 til ,et dejligt Høl , hvor jeg for Resten kun 11ar taget 2 Ørreder, men ogsaa til Gengæld de store. Mon ikke her i Aften skulde staa en pæn Fisk? Jeg stod lidt og fumlede med Lunten, og saa røg den ud i en flot Bue over til den anden Side imod del gamle Fundament fra en Vandmølle; dernæst spinner jeg den 1 angsomt og i smaa forføreriske Ryk tilbage til Indløbet ; Nej , intet Bid. Ja, ja, en Gang til da, og da Lunten kom helt hjem, og jeg løftede den af Vandet til et tredie Kast, da røg en 3- 4 Pd.s Ørred en Alen i Luften ikke 2 Meter fra, hvor jeg stod, men den fik ikke fat i "Lunttm". Saa tredie Gang da for Pokker ! Jo, nu er den der for Alvor, og saa ef~er 5 Minutters rasende Forsøg paa at rive sig løs havnede dellj i et flot Luftspring i min Ket­cher og lod Livet med tungp Bask i G11æssraL

- N aa, min Ven ! lød en honningsød Røst, da jeg kom hj em Kl. 8, du har vel husket at bestille Fisk hos Fiskemanden.

- Nej , Tak, min Skat! ,,Lunten " har gjort sin Pligt!

Og saa laa de der paa lit de parade foran hen­des hulde Aasyn. Hvad jeg fik et Sekund efter,

1931 SPORTS-FISKEREN 123

hører ikke hjemme i et Fiskerblad, skønt det var noget i Retning af Bid!

H. Ibsen.

En herlig Fisketur ved Tissø Sommeren 1930.

Tør eller vaad Flue. l Hr. S. Sørensens Artikel i "Sporls-Fiskeren"

for 1. Septbr. d. A. omtales en særlig Føring af Tør­fluen , som vel ikke er ortodoks men efter For­fatterens Erfaring giver de bedste Resultater. Det er den ene Side af Spørgsmaalet: Tør eller vaad Flue ; den anden Side er en ren sportslig, som det muligvis ogsaa kan have nogen Interesse at se lidt paa.

Blandt engelske Sportsfiskere findes en Klasse Fluefiskere, som anser sig selv for staaende paa Sportens Parnas, højt hævet over alle andre Sports­fiskere; det er de saakaldte dry-fly-purists, frit over­sat "Kun-Tørfluefiskere", der til Ørredfiskeri kun anvender en Tørflue, den nøjagtigst mulige Imita­tation af det i det givne Øjeblik paa Vandet fore­kommende Insekt, kaslet opstrøms og kun efter fou­ragerende Fisk. Disse i egne Øjne særlig fine Fi­skere foragter enhYer anden Form for Ørredfiskeri

og betragter IO ftest med Ringeagt og_saa den, der fisker med vaad Flue. - Det var selvfølgelig kun ment som en Morsomhed, da Formanden for The Fly Fishers Club i 'London ved en eller anden Fest­middag i Klubben udtalte, at der blandt Medlem­merrne fandtes Tørfluefiskere saa fine og fornemme, at de paa ingen Maade vilde beholde en Ørred fanget paa en Hunflue, naar den rettelig burde have været fanget paa en Hanflue, og til Tørfluehysteriet maa det henføres, at et Fiskeredskabsfirma rekla­merede med et "dry fly landing net". Men der findes mange andre Vidnesbyrd, først og fremmest de stadig fremkommende Diskussioner i Fiskeri­blade om, at S,pøirgsma..aiheib i højeste Grad optager en­gelske Fluefiskeres Sind. Vi danske Sportsfiskere holder os jo mere ved Jorden; vi kan diskutere Fluefiskeri ctr. Dyp og Ormefiskeri, og nogle af os er kommet til det Resultat, at Fluefiskeri efter Ør­red er det eneste, der tiltaler os, men mon der findes danske Fluefiskere, som af sportslige Grun­de kun anvender Tørflue? Næppe, og det med Rette:

Naar man betænker, Ul hvilket hø,jt sportsligt Punkt man er naaet allerede som Fluefisker, -lænk paa de fine Grejer og de deraf følgende store Krav · til Fiskerens Haandelag samt paa den Ele­gance, der er over Fluefiskeriet, - synes det for en overfladisk Betragtning ikke at kunne forhøje eller nedsætte Sportsmæssigheden ·i betydende Grad, om man fisker henholdsvis med tør eller vaad Flue. Og gaar man nærmere ind paa Emnet, Tøler man sig yderligere ·overbevist om, at ingen Fluefisker, han være " vaad,; eller "tør", kan hævde saadanne sportslige Fordele ved sin Favoritmetode, der sæt­ter denne i en Klasse for sig.

,,Dry fly purist"en nævner som det, der væ­sentligst hæver Tørfluen over den vaade do. , at der kun kastes efter en bestemt, i ·overfladen fou­ragerende Fisk. Tørfluefiskeren fisker mere maal­bevidst end Fiskeren, der bruger vaad Flue; denne sidste sejler efter Tørfluefiskerens Mening en Slags Chancesejlads. Nægtes kan det ikke, at der er noget fint over Fiskeriet efter en enkelt bestemt Fisk; der skal kastes akkurat og elegant for ikke at skræm­me Fisken fra stadig at komme til Overfladen, og Valget af Flue er i høj Grad bestemmende for et godl Resultat. Men bortset fra , at Fiskeren, der fisker med yaad Flue, jo ogsaa . kan kaste efter en be­stemt Fisk, er der det at indvende, at den kyndige Fisker slet ikke kasler sin Flue helt paa Maa og Faa men naturligvis kun saadanne Steder, hvor Er­faringen siger ham, der staar en Fisk; Fiskeri med vaatl Flue kræver altsaa større Kendskab til Aaen. Hertil kommer , at medens Tør fluefiskeren paa F'or­haancl er indstillet paa et Slag åf den Ørred, han nelop er ude efter, og derfor er forberedt paa at give Tilslag, kommer et Slag efter den vaade Flue

124 SPORTS-FISKEREN 1931

anderledes uventet og pludseligt, hvorfor Tilslaget er meget vanskeligere at faa anbragt rettidigt. Tør-fluefiskeren ser og hører Slaget, mens Ørredens An­

greb paa den under Vandet førte Flue ofte kun gi­ver sig Udslag i en næsten umærkelig Standsning af Linen eller Ændring af dennes Kurs. Tørflue­fiskeren har altsaa en stor Fordel paa dette Punkt. og da Tilslaget, naar alt kommer til alt, er meget nær ved ,a; t være den vanskeligste Akt af Flue­fiskeriet, og da en Metodes Sportsmæssighed ial­fald til en vis Grad afhænger af de Krav, den stil­ler til Udøverens Haandelag, kan man trøstigt hævde, at den paastaaecte - og indrømmede - større Maal­bevidsthed ved Tørfluefiskeriet er udlignet ved det her om Tilslaget anførte. - Det ortodokse Tør­fluefiskeri foregaar som nævrit opstrøms, medens Fiskeri med vaad Flue hovedsagelig foregaar med Strømmen, - selvom der intet er i Vejen for at fiske en tør Flue med og en vaad Flue mod Strøm­men. Men heraf følger atter, at Tørfluefiskeren ikke saa let ses som sin "vaade Kollega", mod hvem Ørreden vender Hovedet. Fiskeren, der fisker ned­strøms, vil derfor, hvis han ikke kan finde en pas­sende Dækning, være itvunget til at kaste en for­holdsvis længere Line end Fiskeren, der kaster Fluen opstrøms, og at Vanskeligheden ved Kastet stiger med Linens Længde, er noget, som der sik­kert er almindelig Enighed om. - Da Tilslaget ved opstrøms Fiskeri fører Fluen mod Fiskens Mund men ved nedstrøms Fiskeri væk fra Fiskegabet, si­ger det sig selv, at Tørfluefiskeren vil have langt større Chance for at kroge Fisken end Fiskeren med vaad Flue; i mange Tilfælde kroger Ørreden sig selv paa Tørfluen, medens det hører til Undtagelserne, al den gør det paa en vaad Flue. - Tørfluens Til­hængere hævder endelig som en sporlsmæssig Ovu­legenhed, at der skal bruges en Flue, der svarer til de levende Insekter, som Ørrederne i Fiskeriets Øjeblik interesserer sig for, men det er nu da for det første ikke saa svært at finde ud af, og for det andet er det, omend maaske ikke helt af samme Betydning som ved Tørfluefiskeriet, da heller ikke helt ligegyldigt, hvilken Flue man anvender som ,,vaad".

Alt i alt synes der saaledes ikke at være noget som helst Grundlag for den renlivede Tørfluefiskers Følen sig andre Fluefo;kere overlegen, og skulde der - mod Forventning - findes danske "Over­klassefluefiskere", saa ved de altsaa nu, at vi andre slet ikke ser ,op til dem. - Men en anden Ting er, al ·den "tørre" og "vaade" Flue begge bør anven­des efter Forholdene og allsaa være paa eiihver Flue­fiskers Repertoire.

···~··· ...... En Fluefisker.

KR~B8a L angt fra min Gades Sporvognsklokker

og Natexpressens Hyl og Start, -· med Maaneskin paa Padderokker staar Krebsekæret dybt og klart.

Og ved en stille, sodet Lygte, omsvævet tæt af lodne Møl, kan jeg nu Krebsefangsten røgte, men~ Hoppen sover med sit Føl.

Sivsangerhanners Harpen lyder evindeligt paa samme Streng, og kun de blomstrende Skarntyder kan skimtes paa den røggraa Eng.

Fra Græsset, smaat kokasseklægt, bær Nattevinden lun og sløv den søde Lugt af Malkekvæget og uldent, solet Hjulsporstøv.

Ved hvert et sagte Sug oplivet kan Snadden brænde trygt i Fred, som havde Himlen selv mig givet en Stjerneglød at tænde ved. - -

Og saa derhjem med Morgentoget igen til Gadespurv og Plebs, hvor hun med Ilden og Spilkoget staar glad og napper min . Kurv Krebs.

Saa det graa Djævelskab paa Ilden! og Krebsen stiger rød - omklædt -som blev jeg sølle Kristen Nilen rød Livkusk hos Hans Majestæt. ·

Jul. Hein.

~

/· .. .~· . '· > .

',,..:, .. ·"'

Præparering af Agnfisk til Spinning.

Efterhaanden er vel nok de fleste Spinnefiskere gaael bort fra de gammeldags ' 'Krogsæt" og bruger Spinnere med Propel, og det er da ganske naturligt, at Spørgsmaalet om en virkelig god Præpareringsme­tode for Agnfisken melder sig; ganske vist kan man købe præpareret Fisk, men rent bortset fra den høje Pris, der maa betales for disse, kan det ,være vanske­ligt at tilfredsstille den enkelte Fiskers ind!ivliduelle Ønsker ·om Fiskens Art og navnlig Størrelse. Præpa­rerer man derimod selv sine Spinnfisk, er man straks ude over Vanskeligheden - og det endda paa en baade simpel og billig Maade, og det kan ikke være særlig vanskeligt, hvis man er lidt ''om sig" at

1931 SPORTS-FISKEREN 125

skaffe dertil egnet Smaafisk: Løjer, Smaaskaller og særlig de to Saltvandsfisk Brisling og Tobis; de t01 sidstnævnte er glimrende Spinnfisk og holder sig mange Aar fuldt brugbare og med naturlig Farve og Glans. For de Spinnfiskere, der sætter Pris paa:, at Spinneren skal rotere meget hurtigt og g,aa: ' 'ret" gennem V andet, kan ingen bedre Agn tænkes end Tobis.

N edenstaaende Opskrift, som forøvrigt tidligere har staaet her i Bladet, har jeg anvendt med særde­les urlmærket Resultat gennem mange Aar.

Da det er af stor Vigtighed, at Fisken ikke krummes, lægges de først til ''Tørring" paa et Bræt ca. 1 Time, derefter i 5- 8 Timer (efter Fiskens Størrelse; i en Opløsning af:

Kaliumnitrat (Salpetersur Kali) 3 g. Kaliumacetat (Eddikesur Kali) 9 g. Formalin (40 o;o) 225 g. Destilleret Vand (eller Regnvand) 300 g.

Derefter 3 Timer i Sprit og opbevares i lukkede Glas (Syltetø,jsglas) i:

Glycerin 24'l g. Kaliumacetat 2 g. Destilleret Vand 200 g.

Selv 4-5 Aar gammel Fisk holder udmærket paa Spinneroo, langt bedre end frisk Agnfisk, der jo som bekendt hurtig er ''færdig('.

202.

,,Fra Ege Tved til Egtved". Af Axel Holm.

Med Bøsse og Medestang, hvor Al møder Muld og Jyder slog Bo i Aartusinder.

Den meget lovende Undertitel er Lokkemad, Bo­gen er hovedsagelig en Amatørs og Naturelskers ornithologiske Skitser af Egtvedsagnets Fugleverden.

Forfatteren, der er Apoteker, har aabenbart næ­rel Tvivl, om Emnet var tilstrækkelig tiltrækkende, thi han har paa Apoteke:rvis tilsat forskellige In­gredienser til Pirring og Velsmag, mest banale Sldl 0

dringer og Oplevelser fra Egtved Jagtklub. Resul­tatet har været det sædvanlige, at Miksturen i Ste­det for bedre er bleven værre.

Det virker anstrængt, at Fasanen beskrives ret udførligt, selv om den for Egtved er en sjælden F ugl , endnu meTe forbløffende er det dog, at den 3000 aarige Pige fra Egtved - om end saa vist en rar a avis - er manet op til ornithologisk Pryd for Sognet. Selve Omslagsbilledet viser hend·~ k t-

klædt i Maaneskinsflirt, medens en Rudel Krondyr ser undrende til.

De ornithologiske Iagttagelser, der er Bogens Kærne, eT vel noget almindelige, men vi havde dog gerne set, at de var uddybet noget mere - paa Staf­fagem, Bekostning.

De fleste Jægere og Fiskere er uanstændigt uvi­dende med Hensyn til den danske Faunas Fugle og Kryb, og det er en fortjenstfuld Opgave at aabne deres Øjne for ldie Glæder og Livsværdier, Natu­rens levende Væsner skænker den opmærksomme Iagttager. Forfatteren har følt Trang til at gøre

-andre delagtig i sin Glæde og vidner højt om s~ store Kærlighed til Naturen; at han, født Øbo og bosat "hvor Al møder Muld", e:r bukket under for det jydske Lands Trylleri, forstaar vi saa godt.

Bogen oplives af nogle Natur- og Havef'ofogra:­fier og af en Del nette Tegninger fra Forfatterens egen Haand.

e••~••• . ..... Ahasverus.

Fredningsbæltet ved Skjernaa.

Som meddelt i Bladets Nr. 10, er der nedsat et Nævn til F astsættelse af Aamunding og Frednings­bælte ved Skjernaaen.

Foruden de nævnte Repræsentanter for Fersk­vandsfiskerne (Fiskeriejer J . Thomsen Jensen, Borris og Bødkermester Carl Christensen, Skjern) har Næv­net faael følgende Sammensætning:

Formanden for Dansk Fiskeriforening, Hr. Lands;­tingsmand C. M. J ensein.

Bestyrelsesmedlem i Dansk Fiskeriforening, Hr. Fisker Ole Christiansen, Esbjerg.

Hr. Fiskerikontrolør Jørgensen, Aalborg (valgt af Ministeriet).

Mærkeligt nok har Dansk Fiskeriforening ikke fundet Anledning til at lade Ringkøbing Fjords Fiske­riforening repræsentere i Nævnet.

Efter Indbydelse fra Skjern Lystfiskeriforening deltog D. S.'s Formand den 8. ds. i et forberedende Møde i Sagen. Efter en Sejltur til Aamundingen drøftedes de Krav, vore Repræsentanter i Nævnet skulde stille og den Fremgangsmaade, der iøvrigt skulde anvendes. Herunder .vedtoges navnlig at søge Samarbejde med Ringkøbing Fjords Fiskeriforening.

Den 15. Oktober afholdt Nævnet sit første Møde i Ringkøbing. Da Dansk Fiskeriforenings Repræsen­tanter stillede sig g.anske afvisende, udsattes Sagen, og vore Repræsentanter vil nu optage Forhandiinger nwd Ringkøbing Fjords Fiskeriforening.

126 SPORTS-FISKEREN 1931

Som Ækvivalent for et større Fredningsbælte vil der eventuelt blive tilbudt en længere! Frednings­lid for Fisken i Skjeirnaaen.

~

Fiskeritegn. 1 den senere Tid har der flere Gange været

Forslag fremme om Indførelse af Fiskeritegn i Lig­hed med Jagtk'ortene (sidst i Bladets Nr. 10 d. A~ under "Spredte Tanker.")

At Indførelse af Fiskeritegn vilde være til n1egen Gavn for Fiskeriet, kan ingen betvivle. For det første kunde der udrettes en Del med de Penge, der kom1 ind ved Salg af Tegnene, og for :ctet andet ( og (delte tillægger jeg endnu større Betydning) vilde Indfø­relse af Fiskeritegn sikkert bevirke, at en hel Del Personer, der nu snylter paa: Vandløbene med Sæt­tekroge, Lyster m. m., forsvandt. Endelig vilde det blive betydelig lettere at leje samlet Fiskeivand. Enhver, der har forsøgt dette, er sikkert stødt paa den Hindring, at enkelte Parceller er ganske umul~ge at leje, fordi ''Børnene" skal have Lov al fiske, 'eit

Forhold der vilde forandre sig betydeligt, hvis der skulde betales Afgift for hvert Barn, der skulde fiske.

Til Trods for, at der endnu ikke har hævet sig nogen Røst imod Indfør else af Fiskeritegn, er jeg ikke ganske sikker paa, at der ikke indenfor Dansk Sportsfiskerforooings Medlemmer findes en Del, der kan være Modstarndeire af Fiskeritegn og eventuelt kan fremføre Grunde, der ta:ler for ikke at søge Tegnen e indført.

Da Sagen er saa vigtig, at den bør belyses fra alle Sider , bedes eventuelle Modstandere af Fiskeri­tegn fremsætte Deres Mening her i Bladet.

Varde, cl. 15. Oktober 1931. Sigurd Hansen .

···~···

Vodfiskernes Mulkter. Som det maaske vil erindres, blev der sidste

Aar taget 5 Vodfiskeire i Trend Aa, der alle idøm­tes ,Bøder. Alle Lyslfiskere glædede sig over , at Loven for en Gangs Skyld kunde bringes i Anven­delse og Tyvene afklapses; Sports-Fiskeribladet' ' havde ogsaa en lille Notits desangaaen'de, der sikkert var indsat for at glæde Meldlemmerne som Bevis paa, at der dog sta:dig var Lov og Ret i gamle 'Danmark. Lidt afsvalet bliver Begejstringen jo rig­tignok, naar, som Tilfældet er det, Kommunen har betalt ,Bøderne til Politiet. Er det ikke et Nummer

for grovt; Skatteyderne (Lodsejerne incl.) skal altsaa betale Bøden selv. Hvis det er Skik og Brug andre Steder med, saa forstaar man bedre, at Lodsejerne er mindre tilbøjelige til at anmelde :cfen Slags Lov­overtrædelser. 1- Sagen synes mig værdig til at bringes frem i vort Blad.

~~

L. Høeg. Tandlæge.

Sjældne Fangstmaader. Følgende sjældne, om end ikke enestaa:oode

Fangstmaader kan maaslrn interessere: Forleden fangede jeg i Gudenaa paa en meget

lille Ørredflue ·og ret tynd Gut en Gedde paa; 3 .(Pd. Den havde taget Fluen regulært ; men denne sa'd saa yderligt i Overmunden, at Gutten ikke kunde slides over. Til en Begyndelse var jeg lidt æirgerli:g over at se en Gedde paa Snøren, men da Tilfæl­dets Sjældenhed gik op for mig, passede jeg godt paa den, og fik den ogsaa landet.

For 2 Aar siden tog jeg i Skjern Aai ved Albæk Bro en stor Skrubbe paai Kunstfisk. Denne havde dog ikke "bidt", men var, formodentlig paa Grund af Nysgerrighed, bleven pilket i Hovedet.

Skanderborg, September 1931. J. Alb. Andersen.

Tilgængeligt Fiskevand.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, (Laks, Havørred og Stalling.) Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terræn fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

I Borris: Dagkort 2,50 .Kr., Aarskort 25,00 Kr. Ret til Fiskeri paa 1begge Bredder fra, Albæk til Seir. Fel· ding Sogneskel (ogsaa paa Lejrens. Grund). Kort

kan faas i Kioskeni i ;Skjern, Kluvers Rolf.el i Borris, Ahler Østergaard og paa Hotel Troldhøj, Troldhede.

Sdr. Felding: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Kort kan faas paa Sdr. Felding Afholdshotel.

Varde Aa: Laks og Ørred. Ca. 15 km. Kort 2,50 Kr. pr. Dag. Aarskort 22,50 Kr. Fiskeri forbudt i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

Varde Aa: Ca. 4 km. Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejer Søren Christensen). - Kort

1931 SPOilTS-FISKEREt.f . 127

faas paa Centralliotellet. . Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr.

Dag faas i Elektricitetsværk~t ved Søen.

Fiil Sø: Dagkort a 1 Kr. faas hos Andreas Thomsen, Fiilsø Ø, . Knud Nielsen, Kirkeby, Henne og i Kirkeby Kro.

Baad staar til Afbenyttelse for 25 Øre i Timen, højst Kr. 1,50 pr. Dag.

Karup Aa: (Skive Lystfiskerforening for Skive og Omegn) ca. 15 km. dels nord og dels syd for Hagebro. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr. og Aarskort 15 Kr. Kortene faas i Hagebro Kro. Nærme­re Oplysninger hos Forrnanden Postassisfent 0. -B. Hansen, Skive.

Kolding Aa: Kort købes hos Opsynsmændene Klaus Dahl, ,,Ora:", ny Vejlevej, Søegaard, Kejtbjerg Alle 2, Grdr. Jahriis, Ejstrup, Afholdshjemmet ved Ejstrup St. og paa Hvilested Kro. Dagkort 2 Kr., Maanedskort 15 Kr., 3 Maarieders Kort 20 Kr. og Aarskort 30 Kr.

Stallerupgaard Sø. _ - Geddefiskeri. Kort kan kun løses paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort 2 Kr., Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskort 30 Kr., og for særlig at sløtte Sportsfiskerrsa­gen har Værket (Dir. BuemannJ tilbudt at -·udstede Kort til "Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises.

Kongeaaen: Dagkort 3 Kr. Ret til Fiskeri _ paa begge Bredder fra Jedsted Mølle til Havet. Kort løses paa Afholdshotellet i .Gredstedbro.

Eventuelle Rettelser eller Tilføjelser til oven­staaende Fortegnelser bedes tilsendt Redaktionen.

Fra alle Egne.

Fiskesæsoneri er nu for de vestjydske Ørred- og Lakseaaers vedkommende Slut, da Vejret i de sidsle

· 14 Dage har skiftet med forrygende Snestorm og N atlefrost, en Afslutning, vi ikke er vant rn i Oklober Maaned. Fra en god Dag med mange store Stallin-

• ger og en enkelt Ørred paa Flue stoppede det hele -og det blev Vinter.

Sloreaaen har i Aar haft en god og konslanl Vandstand, der har gjort sit til de mange gode Fang­sler baade hjemlige og tilrejsende Fiskere har haft, og stille haaber vi nu baade ved Skjern Aa og Slore Aa, at de nu færdige Sluseanlæg til Havet ved Thors­minde og Hvide Sande maa bidrage til bedre og større Opgang end tidligere, hvor gode Aar altid var Til­fækligheder.

Sluserne ved Thorsminde vil blive sat i Virksom­hed en af de første Dage.

Isenkræmmer Preisle~ (ti~igere Ringkøbing) fan­~edc for 14 Dage siden 1 SkJern Aa paa stor Stal­lmgflue en Laks paa ca. 15 Pund. Laksen fangedes paa Foreningens Teræn ved Albæk.

I Storeaaen fangede Former Westerblaa og Søn en Dag paa Flue ikke mindre end to Laks og tø Havøneder. Alle gode, store Fisk.

S1. S.

:.:e-:,,,••••••• I I li 111I1111111111111III1111111111II11111111111111111111111 ..... , .... :·:;

I ~

~ '

.

Indmeld Dem

Dansk ~portsfiskerlorenin~ og De faar nærværende Blad

gratis tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 8,00 aarllg.

Samtidig har De gratis Fiskeret paa

Foreningens Terræn ved · Skjernaa.

Indmeldelse ske'r til Kassereren,

Hr. Postmester Christensen, Varde.

~ / :·:.=~\\fl•. •. • • • .. S 111 I I I I I I I I li I a I 11111 I I I I I I I I I I I 1111·1111111 I I 1111·· 11811 .... .-,:: ..

Indholdsfortegnelse:

En af dem, jeg husker. - Tunfisk i 1931. - Oh! Lel­linge Aa! - Tør eller vaad Flue. - Krebs. - ·,Præ­parering af Agnfisk til Spinning. - Fra Ege Tved til Egtved. - Fredningsbæltet ved Skjernaa. - Fiske­ritegn. - Vodfiskernes Mulkter. - Sjældne Fangst­rirnader. - Tilgængeligt Fiskevand. - Fra alle Eg!ne.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den lo. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Foreninc-ens Medlemsorgan •Sjorts/iskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

.Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

ll'æsiformand: Dr. mecl Chr. Lottrup Anclersen, Dalgas Boulevard 62 Kobe11ha\'11 F .

Sekretær : Førsteiærer S. Bork-Andersen, Askeby.

li.asserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og Indmelde/se sencles til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140. An11011cer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

128 SPORTS-FISKEREN

Kvaliteten skaber Renommeet har en Vare derfor Renomme, er der ingen Tvivl om Kvaliteten;

Forlang

REDDITCH

OLDEST AND LARGEST MANUFACTURERS

ENGLAND

naar De skal Købe Fiskeri-artikler. · Allcocks Artikler · føres i alle Specialfor_retninger Landet over.

Enerepræsentant for Danmark

BRITAGE·NT (The British Industries Agencies).

St. Kongensgade 40 H. M. Th. Martens. ·· København K.

1931

de~ Laks~ ~r!! ~! ~t~i~gi~k~~ og ~gE . I Storaaen, kan ' faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiske­pladser hos mig.

Holstebro··Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade l O, ·

. Tlf. 137. "" HOLSTEBRO. = Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 ..: 172. - - - Statstelefon 16.

- Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

-.~k:~nder:borg sø~ Gedder, Sandart, Aborrer og Helt.

Dagkort pr. Dag 1 Kr. - Ugekort 2 Kr. - Aarskort 5 Kr. Kan løses paa Hotellerne eller hos Formanden.

Nørregade 48, Telefon 436.

Skanderborg Fiskeriforening.

Gæstgivergaarden

"TROLD HØJ'' Tele[ 1 - Troldhede _: Telef. 1

Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen S/4 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

Chr. Christensen.

Stalling samt Gedder. D<!-gskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aatskort kun hos Martin Schmidt.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn.

[ 11111r r

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

. f J s K. ER E -d~r besøger Skjern Aa, bør se mit store Udvalg af 1. Kl. Fi-

', .... , - ske rekvisitter til -rimelige Priser.

I

Af Udvalget fremhæves: Eneforhandling af "Thom·sens Spiµder", specielt frem­

stillet for Skjern Aa.

Liner og Gut, nye, franske Varer. Svirvler m/ Kugleleje. Mægtigt · Udvalg i Fluer. - Hjul," 4" fra 9 Kr.

Splitcane Kastestænger · med 2 Spidser fra Kr. 42,00. Meisner Rygsække med Metalstel.

- Udvalg sendes. -c- .

E·inar o :1e·sen, Skjern. Tele!. 68. ~ Hans Fogh's Eftf. - Teief. 68.