SPO ORGAN

Nr. 11. Il 1. November 1933.

122 SPORTS-FISKEREN 1933

e ·ftg1: Rggnbugø1:1:gd 1 Rio (rvand~L

- Findes der Foreller h er? raabte jeg til en Karl , der stod paa den anden Side Rio Grandefloden i det nordlige New Mexico. Den ensmnme Figur aftegnede sig skarpt mod en rød Vestenhimmel.

- Ah, senor, seguramenle! raabte Mexikaner,2n til Svar og gjorde en Bevægelse med Hænderne, der slmldc ud trykke - Saa lange i det mindste!

Det var en lille .Mand og Armene var korte, men han strakte dem ud, saa langt han kunde, saa jeg forstod , at Forellerne her maatte være nogle rigtig·e Karle.

Ganske vist forstod han iklm engelsk, saa:lidt som jeg forstod mexikansk, men at han var Fisker af d el rette Blod, det anede jeg straks, og d erfo1~ vandt han mit Hjerte.

Rio Grande er en langsomt fly dende Flod. Den kan være en kvart .Mil br ~d; hvor dyb den er, ved jeg ikke, men i h~r,ert Fald saa dyb, at den har den s:uggerende grønne Farve, som kun et Faatal af Vestens Floder kan opvise. Og den flyder som nævnt saa langsomt, saa man n æst.:~n kunde tro, man stod ved en Indsøstrand.

Min Fiskekammerat var \Ves Curtis. H ele Da5en havde vi kørt fremad paa daarlige Vej·e, ja Veje er maaske lidt overdrevet, Stier passer bedr e. Vi havde: tilbagelagt ca. 100 .Mil, og da vi naaede Flod­bredden, var Solen ved at gaa n ed. Vesterhiml·en "ar karmo s:im~d, og e t blaat Natlys begyndte a:t lægge sig; over Højderne og udviske Detaillern•e. Det var for sent at begive sig paa Fiskeri.

Ved en gammel faldefærdig Bro stod en gammel Mand og fiskede, han var bevæbnet med en lang Stang, Korkstang og Ormekrog. Og han tog Fisk. Just som ·vi stod og kiggede derpaa, glitrede det som Sølv fra en sprællende Forel. .Men den var lille.

- Det syne'& ikke at være af den Slags, som du og Niggeren stod og talte om paa jert fantastiske Tegnsprog, bemærkede W·es lidt spydigt. Niggeren var Mexikaneren.

- Nej, store er de ikke, svarede jeg, - men Gu'b'ben her fornøjer sig med Børnebørnene, kan jeg forstaa. Vi skal have fat i Forfædrene.

- Ikke her min Gut, ikke her, sagde W es syr­ligt - her findes absolut ikke Foreller af Betydning. Vandet ·er alt for stilleflydende her.

vVes er Bjergbo. Hvis ikke Strømmen bruser og skummer paa sin Vej , er det aldeles ikke værd a t

væde en Snøre i den. Og dette her er ingen Strøm, del er en Sø·, m ener han.

Da vi kom tilbage til Bilen, var Solen borte, og Dagen slut. Vi spiste vor Aftensmad i Skæret af en Lommelygte og ordnede vort provisovisoriske Natteleje.

- I i\Iorgen, sagde \V es, - vil vi drage videre. Del nytter ikke at prø,ve her. Hvor kan du være saa fjoll e t, at du tror, der er Fisk i Vandet her, - Du forstaar vel, at Niggeren holdt dig for Trekant. - Nonsens. -

Og det var egentlig slet ikke vor .Mening at prøve her , vi agtede os høj ere op til Pladser, vi kendte .fr a tidligere Ture. I Sjæl og Hjerte var jeg enig med W es. Floden var altfor rolig. Og Gubbens Fang~,t ved Broen, gjorde det sandsynligt, at her k'w1 var "Babyfisk", selvfølgelig vilde det være Daarskab at gøre Ophold her.

.Men Vejrg'.uderne vilde det anderledes. Vi blev lvnngne til at vente. En Styrtregn, hvis. Mage jeg aldrig har set, begyndte næste Morgen.

I to Timer varede Uvejret, Regnen fossede i Strømme omkring Teltet og Bilen.

- Ja, nu sidder vi godt, sagde W es, - det vil var:e mindst 3 Dage, inden vi kan give os ud med Bilen i d enne Lervælling.

Om Eftermiddagen skinnede Solen a tter, men Skaden Yar jo sket. Vej ene lignede F loder med ler­gult Vand.

\V es tog sil). S tang. - .Man kan jo lig·~saa godt gaa ned til Floden,

som al sidde her, mente han. - Hvad Slags Fluer bruger du?

Flue1·. - E,r du forrykt. Spinner er det eneste, der duer.

Jeg fæstned.e en stor Spinner paa Kastelinen, lod den glide et Stykke fra Stangspids,en, kastede ud og begyndte at vinde ind. Ingenting hændte. Jeg havde faktisk ventet Hug. Thi en indre Røst saigde mig, at hier skulde vi trods alt fang,e Stor­forellerne. Dog, ,efter endnu nogle Kast, blegyndte jeg virkelig at tr,o, at W·e'!J havde Forstand paa Fiskeri, - det haV'de jeg nemlig aldrig troet før. -We~ har det liges:aa hvad mig angaar. Og da vi havde kastet ·en Ti1ne, var jeg r ede til a t foreslaa W es, at vi skulde rejse videre, om saa Lervællingen paa Vejene var meterdy)).

1933 SPORTS-FISKEREN 123

Men ,V es· har mere Taalmodighed end jeg, naar det gælder Fiskeri. Har han engang sin Line blødt, saa bliver han Vled hele Dagen, hvad enten det saa: bider eller ikke. Fiskeri er for Wes en alvorlig Sag. Han ansm- det for en personlig Fornærmelse, om han ingenting faar. Har han først sat sig for, at deT i det eller det Hul staar en Fisk og forer, gaar han ikke d erfra, lwormeget jeg end foreslaar, at vi skal videre.

- Vi skal vel af Stedl i Morgen tidlig? spørger jeg, da vi sidder i Bilen om Eftermiddagen.

- I det Ælte. - Gaar ikke, Gut. -Altsaa ventede vi. Vi lagde os uden at have

fanget Fisk til Aftensmaden. Den følgende Morgen skinnede Solen varm og

skøn. Vi kunde næsten høre, hvor Fugtigheden for­dampede.

-· Ved 12-Tiden tænker jeg, Vejene er tø,rre nok, henkastede jeg ; jeg tænkte, at \V;es maatte være mere oplagt nu, da Solen skinnede saa vakkert.

- N aa ! Paa Tonen forstod jeg, at det ikke lønnede sig at spinde videl'e paa den Traad.

Vi gik ned til Floden, hvor vi skiltes. Wes gik opacl Strømmen, jeg nedad. Jeg saa, hvor vVes balan­ce:redc frem o-vier Stenene, selv skyndte jeg mig ned paa Engen, hvor de grønne Vandmasser rørte sig i et stille, fredfyldt Tempo.

Jeg kastede hid og did ,efter alle Kunstens Regler, der s·kete intet, hvad j·eg dai for Resten heller ikke ventede; jeg var oviertydet om, at der ikke fandtes en ,enes:tc Fin111e i det store, vide Vand, der var værd at møde.

Dagen forud havde jeg prøvet alt, fra Tørflue til Orm, fandtes der Foreller- her, maatte det være nogle rigtig kræsne Hunde.

Endnu havde jeg dog et uprøvet Hedskab1, en Spinner med Propelbllade. - Maasfoe den duer, tænkte jeg.

Nu hørte jeg Wes komme, lidt efter saa jeg ham iogS:aa. At han ikke var 1:::esværet af nogen tung Byrde var let at se.

H vord'an gaar det? ~purgte han. Daarligt - usselt - !

Og for liges1om at vise, at jeg ta:lte1 sandt, kastede jeg Spinneren ud, saa langt jeg kunde, og vandt ind paa en Maade, ingen Fisk skulde kunde modstaa:, om deT fandtes nogen.

Pang!!! Del var nær, jeg havde tabt Stangen, men jeg

reddede dog Situationen og fik givet Modhug. Rullen sang ved den he~tige RØ!f'else.

Jeg hø1ie, at vVes raa:ote noget. Hvad det var, ved jeg ikke. Jeg mindes: blare et grønt Vand, en blaa Himmel og ,en Line, der s1kar Vandet ud i

lange smalle Skiver. Jeg var saa overrasket, at jeg ikke kunde sige et fornuftigt Ord.

Delte her var en Forel, der forstod sine Sager. Den holdl sig dyblt i Vandet i Modsætning til, hvad RegnbueørredeT ,ellers gør. Det var tydeligt, at den agtede sig ind blandt Klipperne for at sønderslide Linen. Jeg fors:tod Faren.

We"::. sprang frem og tilbage paa Stranden. Han var endnu 1nere ophids1et end jeg. Jeg fik det ene Raad efter det andet.

- Tag du Stangen, skreg jeg til ham. Jeg Lror be~teml, han tænkte, at jeg mente det, thi han kom skyndsomsl springende.

I samme Nu tog Forellen fat paa Langdistancen. Den tog i V ej, og Linen mind~kedes betænkeligt paa Hjule L. •

Saa sprang den for førs te Gang. Herre Gud, hvilken Fisk. Den største Regnbueforel, jeg nogen­sinde saa. den største, jeg nogensinde havde fanget.

- Det er en Laks, det ,er en Laks, skreg Wes entusiastiskt.

J eg vilde ønske, jeg kunde beskrive hvert Se­kund · af Striden, og havde jeg blot Udtryk nok, saa kunde jeg, thi hver Detail er ristet ind i Mindet. En drabeligePe Kamp end med denne Regnbueforel i Rio Grande har aldrig fundet Sted.

Jeg stred med Omsorg og Beregning, holdt dens Hoved over Vandet, at den snarere kunde mattes, og det saa ud, som lykkedes det.

- Hurra! skreg jeg - nu har jeg ham straks. Men Wes, den Pessimist, svarede blot - Skryd

nu ikke for voldsomt, just som man har den, saa har man den ikke.

Wes har kanske Ret heri, men hvordan det var, saa fik jeg Fisken nærmer e og n~ rmere. Til Slul saa vi den ligge i det klare grønne Vand. Det er muligt, Vandet her forstøneir - Wes's Øjne stod som paa Stilke. 1 ,

Dog endnu havde vi den ikke blj-erget, Ketcher havde vi ild~e, og Bredden var stejl, og Vandet dybt. Forellen laa dernede og ])are kippede lidt med den ene Finne. - Det var mig næsten imod at dræb1e saa tapper en Fjende. -

Saa bøjede jeg mig ned og fik forslvarlig fat med to Fingre under Gællerne, løftede den op og dødede den med e t Knivlrng i Hjernen.

- Saa stor etn Florel til findes ikke i hele New Mexico, ucl1b'rød Wes i overvældende Beun­dring. - Den vejer da vist mindst de 20 Pund. -

- Ja allermindst, om ikke m e11e. -Lykkeligvis havde vi ingen Vægt og heller intet

Baandmaal, i saa Fald var vi blevet grumt skuf­fede. Nu, det er længe siden, kan jeg tale om Sagen med roligt Hjerte, og berette nøgternt, at den ikke

124 SPORTS-FISKEREN 1933

vejede de 20 Pund, men i hvert Fald ikke under 5 og warere lidt mere.

Na.a ja, en fempunclig Regnbueforel er heUefJ: ikke nogen Unge, det ved hver og een, smn har haft saadan en Fisk paa Stangen. Den giver Fiske r en ad­skilligt Møje, før han har den paa Landet.

Og det er klart, at man fø.rsrt taget ,en saaclan Fisk i et vist Vand, saa, har dette Vand for Tid og Evighed Rygtet paa sig om. at være et fortrinligt Fiskevand. Intet i den hele vide Verden skulde nu kunne have ,draget os fra denne lille Flække af Ria Grande. Naar jeg for Spøg foreslog Wes, at vi sl(ulde fare videre, svarede han med en Haandb:evægelse:

Du sagde, vi skulde have Forfædrene, nu har du tagel Stampapa'en, men jeg vil ogsaa have en.

Og han fik d en. Det var paa Trediedagen, at han pludselig fik

Hug. - Jeg har en, der e r større, skreg han. Og Wes stred med sin Jætteforel. De behø,vede

næsten hele Ria Grande til Slagrelt. Men i selve det afgørende Øjeblik 1,ejrede Fisken. Kastelinen gik itu. -

Det Ivar den største Fortrædigelse, der kunde mødt; Wes. Han svor paa bllodig Hævn.

- Den næ~te , sagde han, - kaster jeg uden videre op paa Land.

Og samme Eftermiddag forsøgte han, men Fisken var for tung, han opnaaede kun at faa Krogene fæ&tnede yderligere i Kæften paa den, og saa be­gyndte. Kampen.

Del var ·en ren Akrobat, Forellen her, den holdt sig i Vandfladen og hoppede og sprang, saa det var en Lyst. Jeg satte mig paa ·en Sten, mens W es ar­oejdede. Det var •et kongeligt Slag, det varede en Halvtime eller saa. Et Storslag var det, men Wes gik af med Sejren.

W es's Sitolthed kendte ingen Grænser, han talte ustandseligt.

- Den ·er to Pund tungere ·end din. Ja, kig du bare paa ham. - Din var bare en Unge mod denne her. - Saa du, lwor han hoppede og forsøgte at slaa sig løs. - J e,g haab:er det var ham, der sled Kai'ltelinen ,over i Morges.

Endnu en Uge blev vi der og fangede hver Dag .Fisk ·og alle lige s'tore. Som nævnt havde vi intet Vejeredskab, men ingen af dem vejede under 4 Pund. Og en vejede mindst 8.

Jeg har aldrig fisket noget Sted, hvor man som her udelukkende f'a:ngede store Fisk. Det sædvanlige er jo, at man i Vand, der ·er kendt for ·store' Fisk, faar Masser af smaa paa Krogen. Her fandtes tydeligt nok kun Jætter.

To af Fiskene tog vi med hjem, de vejede 51/2

og 5 Pund. De havde da ligget indpakket i Græs i 3 Dage.

Og baade Wes og jeg ,er ·enige om, at størr2 Regnbueforeller skal man lede længe om. Det .er for Resten første Gang mider vort lange Bekendtskab, vi er enige om en Ting uden at trættes.

C h a r 1 es B. R o t h. (F. og .S.)

Flugsæsongn Qt: indg_ Som saa mange Gange før vil jeg ogsaa dette

Efteraar lægge et godt Ord ind for vort Saltvands­Sports'fiskeri her omkring "Sydhavsøernes Perl,3", \1øn. Gedderne er det ganske vist smaat med, omend det tegner godt for de kommende Aar, da der paa Steder er en Mængde Smaagedder, men netop nu, omkring November, er der her en Lejlighed til at faa rørl Fluestangen, og det paa en Tid, hvor der i Ferskvandet ikke e r meg,et at gøre med Fluen -det er Torskene, der er kommet - og de fø,rste er allerede taget paa Flue - op til 4 Pd. paa En­haandsstang over dybt Vand.

Det er meningsløs t, at samtidig med, at de forslZe Vandes stadige Fon·ingelse afskærer en stor Del Sportskammerater fra at faa en virkelig Fiskedag med Fluen eller Spinneren, gaar vi ganske ·enkelt•3 Fiskere her og har fri Adgang til et Fiskeri, d·3r i sin Arl ·er ganske enestaaende.

Jeg skal ikke ved denne Lejlighed komme ind paa Torskenes sportslige og andre Kvalifikationer, del ·er tidligere til Overflødighed omtalt, men nøjes: med at sige: ,,Ærede Sportskollega, trænger De til 'en virkelig Fiskedag for Mandfolk oven paa Som­merens Skuffelser , saa tag Fluestangen og nogle Havørredfluer eller hellere den i et tidligere Nr. omtalte Torskeflue og aflæg Grønsund et Besøg en Dag med roligt Vejrforhold - tag Spinnestangen m,ed som: Reserve, for det kunde jo hænde, at Torsken ikke "sprang" den Dag - og jeg kan ga­rantere Dem en Fiskedag af dem med rødt i Dag­bogen."

V.ed Henvendelse til Fiskerne J. P. Petersen eller Hans P. Petersen, begge Honbølle pr. Askeby, kan De sikre Dem Motorbaacl med l,:yndig Fører og med god Plads til 3-4 Fiskere - og til en rime­Hg Betaling.

Men gør Alvor af det, inden Vinteren kommer, og De vil ikke fortryde det.

Med Fiskerhilsen 202.

1933 SPORTS-FISKEREN 125

Stang. (Från Skag og Sj6)

Her under skal berettes nogle Ord om H aj er og Hajfangst, samt ,et mærkeligt Hajfiskeri m ed Stang ved Floridas Kyst.

Hajen tilhører de fuglefrie. Ingen Jagt- eller Fi:;.keribestemmelser gælder for Hajfangsten, som stadig tiltager, thi man har nemlig nu begyndt at regne med Hajens Værdi. Af Hajens Hoved frem­stilles for Eksempel en udmærket Line. Kødet · ani'Jes af mang1e fa.i, en udmærk,et Spise, det ,er ogsaa, om det ikke bruges til Føde, er udmærket Gødningsemne. Kineserne anser Hajfinner for væ­rende en særlig, udsøgt Delikatesse ·og betaler end­ogsaa en Pris af op til 30 Kr. pr. Kilogram for disse. Levei,en giver ca. 60- 70 pCt. god, vitaminrig Tran, dertil ca. 10 pCt. . Glycerin, og Haj tænder findes der god Afsætning for til Prydartikler. Men dyrest ·er dog Huden, der varierer i Tykkelse fra 2,5 cm til 0,5 mm beroende paa Hajens Størrelse og Alder. Skindet er næsten uopslideligt og usæd­usædvanligt haardt. I Forbigaaende kan nævnes, at forhen anvendte man Hajskind paa Diskene i en­gelske Vexelererkontorer. Skindet var stærkt, men Hovedsagen var, al: hver Gang en Guldmønt skub­bedes over Skindet filedes faktisk en 'Smuie af Guldet af. Dette opsamlede Stof udgjorde en ikke helt foragtelig Indkomst paa 'Statens Bekostning. Nu er dette Forhold forandret, idet Hajskindet paa Dis­kene blev forbudt.

Eftersom Efterspørgselen paa de forskellige Pro­dukter, Hajen giver, steg, haabede man fra visse Sider, at Tilgangen af disse farlige Fisk skulde af­tage, men dette skete ikke. Stadig optræder den i vældige Stimer ud for Havnene, og Rigdommen af dh,se Fisk synes uudtømmelig.

Nu begynder imidlertid fl,ere og fleTe af Erhvervs­fiskel'e at slaa ind paa dette indbringende Fiskeri, i særlig Grad, fo·l'di Hvalierne forsvinder. Erhviervs­fiskeri,et foregaar paa mange forskellige Maader, en al' de originale ste Metoder anvendes ved Gunnamat­ta Bay i Australien, hvor man anvender badende ·Mennesker som Lokkemad for Hajerne. Omkring Badepladsen er spændt et Net af grovt galvaniseret Staaltraad. Under Badningen trænger Hajerne sig 'frem og forsøger a t trænge gennem Nettet. Foran dette er anbr agt F1aader fra hvis Sider hænger Fe­stoner af Tr aade, der staar i Forbindelse med en Kraftstation paa Land. H øjspændt Strøm sættes paa,

og naar en Haj kommer i Berø,ring mød en Traad, faar den et bedøvende Stød og flyder op med Bugen i Vejret. Strømmen afbrydes, og Hajerne føres i Land og aflives.

Hajernes Størrelse varier er fra de ganske smaa til den store panserklædte men ufarlige H valhaj (Brugden). som kan opnaa ·en Længde af mange Meter. Den farligste af dem er Menneskehajen, der opnaar en Længde af op til 10 Meter. En anden farlig Ari er Tigerhajen eller Leopardhajen , lumsk som sin firføddede Navne. Denne optræder i store Mængder udfor Floridas Kyster , og det er den even­tyrlige F angst af ,en saadan Haj , der nu skal be­rettes om.

Vi overlader Ordet til Kaptain Geo E . Andrews, en af F1oridakys:tens Vete~anfiskere.

I Juli 1931 gik Kaptain Andrews til Søs med sin lille Yacht "Lady May" for at drivie Sportsfiskeri paa ,,Barracoutas" (Fisk tilhørende Pilgedd.efamili­en) ved Florida Key. Besætningen bestod af en kraftig Neger, Uriah, samt en lille Japaner som Kok Til Hovedkvarter valgtes Pigeon Key, der ikke besvæl'es saa meget af Moskitoer. Omraadet ved Florida Keys ·er et udmærket Fiskevand. Her føder hele det atlantiske Ocean de utallige Vige og Sunde, og lidt udenfor flyder den underfulde, varme Ocean­flod, Golfstrømmen, som bogstavelig er levende af Fisk, der tumler i dens varme Vand.

Vejret var dejligt. En let Brise rørte sig, og Søen var rolig, beretter Kaptainen. I Begyndelsen fiskedo vi med Haandliner, men senere gik vi over til Stang og Hjul. Den øvrige Udrustning udgjordes af en Harpun med Line, beregnet for de store Bar­racoutas , en Fis~, der ikke blot eir svær at haand­teve, men ogsaa farlig baade over og un·der Vandet, idet den hugger og slaar omkring sig som vild. (Barracoutasfiskeri kan være en meget ncrve~pirren­de Sport, i V,estindien hørte undertegnede megen Tale om dette Fiskeri, men havde for dette Til­fælde ikke haft Lejlighed til at deltage deri).

Vi havde aUerede paa vor første Plads fanget ca. 40 Barracoutas, og lettede derfor vort Anker for at sejle ca. 50 i nordvestlig Retning, ind midt imelJ.em de to smaa Sisteir Key. J ust som Uriah og jeg efter Ankringen her skulde tage af Sted i vor lille Baad for at prøv1e Fis·keriet, kom Kokken lø­bende og bad saa mindelig om at maatte sla:a Følge.

126 SPORTS-FISKEREN 1933

- All right, svarede jeg - hop i. Havd·~ de tt•c ikke sket, var Ulykken ikke kommet over os.

Længere ude saa jeg en Del Barracoutas tumle sig. Selv stod jeg i Baadens Agterende og iagttog de lange Dønninger , s,om kom rullende ind fra Have!. Paa 'foppen af en af disse opdagede jeg den største I3arracoutas, jeg endnu havde set. Pluds,clig saa jeg den vende og gribe efter Bytte og kunde ikkø lade væl'e at gøre et Kast 5 til 6 m fremfori d,2n. Alle 3 saa vi ,efter Barracoutaens Manøvrer , saa ingen af os opdagede ckm store Leopardha.j , d·2r sagte sneg sig frem imod os. Ogsaa den var paa Udkig ener Mad. Havde j,::g set den, havd,2 jeg ikke kastel, thi ·en Leopardhaj er noget af d,2 t ub2hage­ligste, man kan faa paa sin Krog i disse Farvand·c. H2jen havde set min Agn og lurede. HasLigt rul­lede jeg Snør en ind og gjorde ,2 t nyt Kast. I en stor Bue fløj Krogen frem fo ran Barracouta,~n, og jeg troede nu, jeg skulde faa d ,211.

Dr. opstod der øj eblikkelig en vældi3 H virv,21 i Vandet, et kraftigt og spidst Hov,2d skød op af Vandet, og Krogen forsvandt i Hajens Gab. Da først opdagede jeg, d,:: t var en Haj , der var cl·::r. Der var ingen Tvivl om, at Krogen sad ordentlig fast, thi da Fisken mærl~ede d,21n tunge, haandsme­dede Ha,rpunkrog. i sig, skød den som: en Flyvefisk op i L:ufben, gjorde et Kai:;,t og satte saa: som en1 Pil til Søs. Linen fl øj syngende af Hjulet, men d,2r fandtes: jo adskilligt at tage, hele 60 1n Nr. 21, bedste Sort, som jeg risik,2•r ede at miste, om noget hændte.

Jeg var arrig paa mig s,elv, der ikke i Tide havde opdaget Hajen, og jeg besluttede at sfaas. Omkring Livet havde jeg et Bælte til Støtte for Stangen, og det behøvedes·. Under de første urolige; Sekunder lod jeg Linen løbe, men senere bremsrede jeg og lod Haj,en kende, hvad jeg orkede.· Mit Hjul var indstillet for 10 kg, det plus Baaden havde Hajen nu at trække. ,

En Gang blev Haj-en vilden~ end nogensinde, men saa begyndte den at sløje af, og kilede rundt om Baaden i ·en Cirkel. Ogsaa jeg begyndte at trættes, dette her var virkeligt Arbejde. Gang paa Gang skød Hajen op i Luften. For hver Ganz lyste de hvide Tænder s,om Diamanter i Solen, og jeg tænkte med Gru paa, hvad de var velegnede til. Hajen kunde ikke slide den haarde Pianotraad, jeg brugte som Forfang, over, ciet havde glædet mig, om den kunde, saa jeg kunde have beholdt min Line, det hø·rer til Sjældenhederne, at en Leo­pardhaj fanges med Line og Stang. Saa satt,2 Udy­ret atter i Gang, og Baaden susede ef'ter. Da vendte den pludselig fbg kom lige imod, mens jeg rull ,::de ind, saa hurtigt jeg kunde. Atter en Tur i modsat R etning med Linen efter sig. J eg bremsede og Far-

t en sagtnede, men besluttede, at næste Gang jeg fik del meste af Linen ind, vilde jeg kappe denne og lade Haj-en gaa.

Da foreslog Kokken, at han skulde hairpunere Hajen, næste Gang den kom nær til Baaden. I og for sig var det sJ.et ingen gal Ide, om Fyren forstod at haandtel'e Harpunen, j,::g tænkte naturligvis, at han , som de fl este andre Sømænd i dette Farvand, kendte til Harpunens Brug og raabte: - En god Ide - færdig! I dette Øjeblik havde jeg nok at gøro med at faa Hajen hen langs Baadens Side, jeg havde derfor ikke Tid til at se efter Kokken, dfir af all e claarlige SLilling,2r n etop indtog d ,211 da.,r­ligste. I Stedet for at ligge paa Knæ i Bunden a f Baaden stod han m ed den ene Fod paa Ræling,:;n med Harpunen i højre Haand. Endelig fik jeg Hajen til at v·ende. Den cirklede nogle Gange og kom saa nærmere og nærmere. Over Skulcl,2ren raabte jeg til Kokken: - Pas paa nu. Hug til, saa snarl du kan! Nu var Udyret kommet saa nær, ·aL jeg kunde se dens grimme, smaa Øjne, der var kun et Par Favne til den, og. jeg vidste, at d,2n snarL vilde vende og att,::r gaa til Havs. - Nu giv dien Harpunen, m en 'hurtigt, raabte jeg. - Nej, , ,enl ·el Par Fod til ! - Nu var Hajen indenfor Rækkevidde, men i næs,te Øjeblik begyndt·2 den langsomt at glide fra mig, trods mine fortvivled e Am.tl'engelser for at holde den inde.

Nu eller aldrig, tænkte jeg, og }eg raabte vildt: - - Stød til - Stød til! Haj,en holdt sig endnu et Øj,eblik paa Siden af Baaden, da Kokken, i Stedet

for at k:as:te, stødte Ha,rp,unen dybt i Haj ens Sid·~. mem. han stadigt holdt fast i Harpunskaftet. I samme Øjeblik slingrede han og faldt over Bord næsten lige i Gabet paa det ophidsede Uhyre. Et vil dl Plask fulgte og saa ·et fortvivlet Raab: - Den hm· bidl mig ! Jeg følte Rædselen risle mig n edad Ryggen, og da jeg vendte mig, saa jeg Kokkens 'ene Arm rag,2 op af Vandet og famle efter Rælin­gen, mens Hajen forsøgte at drage ham under: -'Grih ham, Uriah, raabte jeg - og drag for Livet!

Uriah greb Kammeratens Haandled og k:istede sig bagover, mens Baaden fik Slagside af Hajen~ Dragning. Selv kas.tede j,eg mig øjeblikkelig mod den anden S.ide for at holde Baaden paa r et KøT, mens jeg skreg til Uriaih om at holde fast. J eg vilde naturligvis hjælpe til, r~1en vidste ikke, hvad jeg skulde gøre. Ombord i 'Baaden havde vi h2gge Linerne, ved Siden hængte Kokken i sin Arm, og Hajen holdt sig under Baade1is Bund. Mig forekom det som ·en Evighed, mens denne Dragkamp holdt paa Uri.ah drog m ed aaben Mund, siaai Aarerne sprang frem paa hans askegraa Pande. Sluttelig tumledf: den sto1,e Neg,2r bagover, og i samme Øj,,3-blik skød den lille Kok op i Luften som et Kork-

1933 'SPORTS-FISKEREN 127

slykke. Hajen havde sluppet ham. Uriah faldt om i Baadens Bund med Kammeraten over sigi.

J eg var næsten ræd for at se paa den lille Ja­paner, men maatte jo undersøge det klagende Væ­·sen. Karlens Ben fra Hoften til Knæet var skuret i dybe Rifter , hvorfra Blodet strømmede. ' Hans .Ansigl havde et fortvivlet graat Udseende og han gi::.pede efter Luft, næsten druknet var han jo efter det lange Ophold under V andet.

Situationen var ikk·e morsom, intet havde vi at forbinde ham med, vi var alle kun ifø,rt Badedragt, og der var 4 km til Yachten. Der var imidl·~tid ikke andet at izøJ:e end hurticrst mulicrt at ro til

~ "' "' ,,Lady .May", hvor jeg havde godt m?d Forbindings-artikler. Hier behandlede jeg Kokkens Saar med Jod og Vaselin og forbandt ham, saa godt jeg kunde. M.ed højeste F art gik det saa mod Key West, hvor han indlagdes paa Hospitalet. I et halvt Aar hørte jeg int-et fra ham, saa stod han en Dag i mit Kon­tor og berettede, at nu var han frisk ocr stærk igen. Han ruHede det ene "Bukseben op :g viste mig stoll et noge't kortere Ben med underlige Ar. Altid vilde han komme til at halte, fortalte han, men han var glad, at han i det hele taget fik Lov at beholde Livet.

L. Stackell.

Sognd :Gaugsgaard, ,,I Dgjr og Dind". 5assglbalcbs Forlag.

Man kan blive helt sur i "Masken" af Misun­delse, naar man læser Svend Lauesgaards Bo3: ,,I Vejr og Vind. "

De! er den ene ~pændende Fiske- eller J acrltur efter den anden. - '"

Marenstine er beundringsværdig - og Doktor ,2ns fine og fornøjelige Beskrivelser og Iagttagelser af Naturen og Landskaber er mesterlige.

Del ·er en Bog, man læser med stor Spænding fra først til sidst, og Misundelsen bliver vendt til Glæde over de herlige Ture.

Alle - ikke alene Jagt-, Fiske- og Natur,?lskere - anbefales denne Bog.

Sørensens Eftf.

Kging [)Q:X:Q17Qi, nur Bgbgndigkgit_

En skøn Julidag i den aarl-e .Morcrenstund staar en Fisker ved Frederiksdals Sluse t den Hensigt at fange Dyppeskaller til Dagens Geddefiskeri . Han sætter det æltede Brød paa Krog Nr. 13 og kaster Snøren ud mod Lyngbysiden. Skallerne er ikke særlig lystne til at bide, men langt om læng,e faar han dog en, tager den forsigtigt af Krogen og lader den glide ned i d,:n ved Siden af ham ~taaende Fisk~spand. Laaget paa Spanden glider lydløst i, og Fiskeren sætter nyt Brød paa Krogen og kaster atter ud. Det varer noget, inden Skalle Nr. 2 bliver fange!; den bliver ogsaa forsigtigt befriet for Krocre~

• b

og anbragt 1 Spanden, men det viser sig da til v01; brave Fiskers Forbavselse, at Skalle Nr. 1 er spor­løst forsvundet. Fiskeren river sig i de graanende Lokker og bander fælt over sit Tab, d en Skalle h.avdc sikkert givet en Gedde. Han spejder omkring s1 g, men finder intet Spor af den formodede Tyv og kaster saa ud igen, idet han dog nu holder et vaagent Øj-e med Fiskespanden. Pludselig opdager han Møllehusets Kat, der kommer listende me°1et 'forsigligt. Da den har n aaet Spanden, lukker den Laagel op, stikker en Pote ned i Spanden , fisker i et Nu Skalle Nr. 2 op og fjerner sig stille med den sprællende Skalle i Munden. Laaget er smækket lydl øst i, m en lydløs er vor Fisk2r ikke ; han sætter Slangen fra sig, klapper i Hænderne og kyser ad Katten, der, stadig uden at slippe Skallen, entrer det lige ved staaende Stakit. . Efter at have faaet Katten jaget paa F lugt fik Fiskeren endelig Fred og Ro til at fange .den halve . Snes Skaller, som ansaas for lil­slrækk.eligl til Dagens Fiskeri.

Vor Fisker og hans Kammerat havde aftalt med et andet Baadelag, at de skulde spise Frokost sam. men v·ed Kollekolle, og under Frokosten der for­talte han om sin l\forgenoplevelse, og han fortsatte:

"Jeg havde en Gang tidligere en anden Oplevelse med ·en Kat, m ens vi spiste Frokost i Skovløber­huset hos "Laagelars" . Min Dyppestang havde jecr &tillet. i ·en Sveje, saaledes at Dyppeskallen han: lige ned til Jorden. Efter endt .Maaltid gik jeg he~ for at hente min Stang, men Skallen med Krog var væk, og Linen var løbet helt af Hjulet; ved at følge Linen lidt ind i Skoven kom jeg til et Træ, derop viste Linen, og oppe paa en Gren sad en Kat med Linen ud af Munden , mens Dyppekrogen havde &at sig fast i denne. Skovløber en blev hentet, og han fik m ed en Del Besvær Krogen fjernet fra den stakkels Kats Mund."

Da Fiskeriet sener e genoptoges, mistede yor

128 SPORTS-FISKEREN 1933

Fisker ·en stor Gedde, som sprang og rystede Krogen ud af Munden, og atter viste det sig, at det ikke er helt med Urette, at Fiskere ikke holder af at møde Katte paa Vej til Fiskeriet.

C. S. J. (Lystfiskeri-Tidende).

Snogg i l)yttgfa.dgt_ Det hænder stundom at den, der færdes ude i

Nat uren, staar OV'erfor de ubegribeligste Hændelser. Saadan skebe det for N otitsmeddelere'll! ea.1 Da:g i Juli i den forløbne Sommer.

Min Families samtlige Medlemmer er ivrige Lyst­fiskere. Omtalte Dag om Eftermiddagen skulde min Hustru og Datter lægge Aalekrog,e ud. De gik ned til Søbredden for at agne Krogene, Agnen - i dette Tilfælde Løjer - stod i et Hyttefad der. Min Hustru aabnede for dette og stod i næste Øj,eblik i Rærd med at række Haanden ned for at fange nogle af Smaafiskene. Ved en Hændelse kom hun imidlertid til at kaste ,et flygtigt Blik i Hyttefadet. Døm om hendes Forskrækkelse, da: hun saa en Orm bugte sig dernede. Familiens: mandlige Medlemmer, som befandt sig i Nærheden, tilkaldtes. Hyttefadet tøm­tes for sit Indh:old, og ud k·om 2 Snoge i Selska!b med de sprællende Løjer, den ene sort med de 2 kendte gulhvide Pletter paa Hovedet, den anden mørk, arggrøn og uden synlige Nakkepletter. ·Sno- . gene var ca. en halv Meter lange og maalte 2 cm i Gennemsnit. Hvordan det er lykkedes disse at kom­me ind i Hyttefadet, der flød paa Va:ndet, er og blivier ·en ulø,st Gaade, thi Laaget sluttede tæt, og Lufthullerne i Hyttefadet er ikke større, end at en ~­grov Blyant netop lige kan stikkes gennem dem. -Hyttefadet undersøgtes nøje, og vi konstaterede, at der ikke fandtes andre Huller. Snogene havde ganske vist under Opholdet derinde slugt et Par Løjer hver, - · og Bugene var selvsagt paa Grund af dette Maaltid udspilet •en Del, dog ikke saa meget, at man kunde tænke sig, de med Mavesækken tom har kunnet trænge sig ind. At nogen for Morskabs Skyld har puttet Snogene i Hyttefadet er udelukket.

Forklaring paa Spøcrgsmaalet var giv•et, om Snogen i Lighed med Regnormen formaaede at gøre sig smal, hvorvidt den evner dette, ved Jeg ikke.

W-r S-m. (Finlands Jagt- og Fisketidsskrift).

l\mgrika.nsk Spo1:tsfiskg1: pa.a. Bgsøg i Oslo_

Oslo havde for}eden Besøg af en k'endt ameri­kam,k Sportsfisker og Konkurriencekaster, Mr. Alex Olsen, fortæUer Norsk Aftenposten.

Alex Olsien har været med i Konkurrencekastning i Amerika i mere end 20 Aar, og ha:n har erobret sig en pæn Samling af Præmi·er; saaledes fik han 1. Præmie i Præcisionskast V'ed Olympiaden i Los Angel·es.

Efter Indbydelse fra Oslo Sportsfiskerklub af­holdt Mr. Olsen i Oslo ,em Demonstration i Kaste­teknik - Flue- og Kastestang - der overværedes af en Mængde kendte norske Sportsfiskere.

Mr. Olsen var ikke rigtig fornøjet med de Kaste­TE(d$kaber, der bruges her i den gamle Verdfilll. Amerikanerne bruger gennemgaaende meget lettere og spinklere Grejer i Sammenligning med vore gro­vere og stivere, men ikke desto mindre var det forbløffende at se, hvad denne amerikanske Cham­pion kunde præstere med de uvante Redskaber, og de norske Eksperter, som jo heller -ikke er Nybe­gyndel'e, var ganske imponerede. Særlig Beundring vakte Mr. Olsens Præcisionskast med Flue og hans elegante Manøvrering af Kastes.tangen.

Mr. Olsen gav ogsaa •en Orientering i de æneri­kanske Konkurrenceregler, der paahørtes med me­gen Interess·e.

Efter Demonstrationen vekslede Aftenposten Ord med Mr. Ol&en, som fortalte om det glimrende Fiskeri i de rige Fiskev:ande Rougue River og Cala:moit River i California. Her faar man paa Flue Ørred fra fi og op til 14 Pund. Og Mr. Olsen fremstiller &elv sine Fluer, ikke af' Fjer, som er almindeligt; men af Dyrehaar.

- Sportsfiskerne er meget godt organiserede i Amerika, fortæller han. - Der er en Række af Or­ganisationer, som har Underafdelinger i alle Stater. Den største Organisation er "Isaac Walton Leagu", som omfatter hele Amerika. Denne Organisation, hvor Hoover er Ære8IJræsident, har over 800000 Medlemmer. Dens Formaal er fø.rst og fremmest at bevare Fiskebestanden. Ved Siden hera:f har ma:n de saakaldte ,,Scientif'ic Angling Clubs", der ai:rbejder mel.'e for den rent sportsmæssige Side af Sagen, og som arrangerer Kastekonkurrencer. Der ,er over 60 saadanne Klubber rundt i Staterne, og der kommer stadig f1 ere til.

Redskaber som Vaad, Odder og Lyster er banlyst, og der er et meget effektivt Fiskeriopsyn. Særlig ,,Is:aalc Walton League" har nedlagt et meget ener­gi5k Arbejde for en rationel Plej e af Fiskebestanden.

1933 SPORTS-FISKEREN 129

Fiskeriet er overalt frit for amerikanske Borgel'e -mod Lø:;.ning af et Fiskekort, somj i Calif.ornia koster -2 Dollar pr. Aar.

I California og særlig omkring Sierra Nevada __ er der vældige Mængder af Fisk. Der er imidlertid truffet Forhold&regler mod for haard Beskatning, ingen maa fiske mere end 10 Pund om Dagen . .. Desuden er der selvfølgelig Mindstemaal, og Fiskeriet er forbudt fra Udgangen af Oktober til 1. Maj. Fiskeri­opsynet kontrollerer, at disse Bestemmelser over­holdes.

En Fiskeart, der er meget udbredt, og som skat­tes højt, ,er den saak:aildte "Bass", der ligner Aborren og som er en udmærket Sportsfisk.

- - Hvad mener De om Fiskeriet herhjemme? spørger vi.

--· Garnfiskeriet og Rovfiskeriet maa stoppes, om man vil have noget uå af Sportsfiskeriet her.

Og vort Fiskeudstyr? -- Del ,er gennemgaaende for tungt. I Amerika

fisker vi ofte La.k's: paa Eenh:aandsstængeir. Det gfver nedre Sport, naar Redskaberne er lette.

Mr. Olsen fortæller til Slut, at der ikke er mindre end 25 000 Fisk·eri i U. S. A., der driver Sporten ,,Scientific", d. v. s. driver systematiske Øvelser og del tager i Konkurrencerne.

U. S. A. har sine ·egne Regler for Kastekonkur­rencer, men der arbejdes for Tiden for at faa ud­færdiget internationale Bestemmelser paa delle Om­raadE·. Man ha.aber dette gaar i Orden snarest, saa de, kan blive afholdt en international Kastek'.:>n­kurrence paa Olympiaden i Berlin 1936.

Om ForboldQnQ DQd SkjQ1:D Aa._

Der har tidligere i Bladet ved Slutningen af Fiskesæsonen været en kort Oversigt over Sæsonens Udbytte i det forløbne Aar, og hvi:;,' der igen frem­kommer noget lignende, kan jeg meddele, at for Skjern Aaaens Vedkommende har Sæsonen været ualmindelig sløj , grundet paa de fortvivlede For­hold ved Hvide Sande - Sluærne var lukkede i f1e1,e Uger eller Maaneder i den Tid, La.Imens Op­gang skulde finde Sted - er der saa at sige ingen 'Lak~ kommef op i Aaen. Der eT i hve1·t Fald ikke i mange Aar fanget saa faa Laks som i Aar.

I Fjorden ,er der h eller ingen fanget. Det siges, at Fiskeriet der vist aldrig har været saa daarligt nogen Sinde, men forhaabentlig er det kun et Tids­s·pørgsmaal, naar disse fortvivl-ede Forhold bliver

ændrede, og Fiskene igen faar fri Adgang til Fjorden og dem Vandløb. Sommer- og Efteraarsmaanederne har heUer ikke væriet ;aode. Selvom der eir fancr,et t:, ,::,,

-en Del Ørreder i .Fjonden, har Fisk'eTiet i Aaen ikke kaste~ meget af sig, hvilket antagelig skyldes den lange P.e1iode med stille og klart Solskinsvejr.

].\fon efter en daarliQ; Periode kommer i Rectlein ~ t,

·en god. - Nu har Fis:kestangen for nogle Maaneder faaet Ferie - saa haaber vi igen. - -

Med Fiskierhilsen c.

NB. Lad os ogsaa høre lidt fra de andre Fiske­pladser.

Red.

"Från J aktmarker och Fiskevatten" beretter om følgende Hændelse:

,V ed Långaresjbn i det nordlige Halland indtraf f01~ korl Tid siden -et Tilfælde, der let kunde harve faacl alvorlige Følger. En i Nærheden af Søen boende Kvinde og hendes Datter samt dennes min­dreaarige Søn fik sig et ufrivilligt Bad under ret særegne Omstændigheder.

De var ·en Dag gaaet ned til Søen for at vaSike. Under dette var den yngre Kvinde i Færd med at skylle et Beklædningsstykke, hvori et blankt Spænde var fastsyet. Pludseligt følte hun e t stærkt Ryk i dette, hvilket havde til Følge, at hun mistede Ba­lancen og gik tilbunds i Søens flere Meter dybe Vand. Under Forsøg paa at r edde Datter en faldt den ældre Kvinde med Drengen paa Armen ogsaa Vandet.

Nogle Personer, der befandt sig i Nærheden Færd med Høslarbejde hørte imidlertid der es for­tvivlede Raab om Hjælp og ilede skyndsomst til, og det lykkedes under uhyre Anstrængelser, under hYilket de flere Gange selv var i Fare for at for­svinde i Dybet, at faa de nødstedte bjergede. Den unge Kvinde havde da været i Vandet i 5 Minutter og var bevidstløs, men det lykkedes dog at kalde hende tillive igen.

Nogle Dage derefter fiskede en Mand i Søen og fangede paa Stedet en større Gedde, et Pragtexem­plar paa godt 5 kg. Og ved OpSiprætningen fandtes i dens Indre e t forniklet Spænde fastgjort til Stum­pen af ,en Barneklædning.

130 SPORTS-FISKEREN 1933

Et og andet.

Afstemningen om Fiskekortene. Afstemningen foregaar lidt trægt. Endnu er ikke

t/3 af Kortene vendt tilbage. Selv om de indløbne · Kort vis·er ·en mægtig Majoritet for Ja-Stemmerne, er desværre Antallet endnu altfor ringe, til at af­gøre Spørgsmaal-et om den herskende Stemning. Jeg maa derfor indtrængende bede de Medlemmer, der endnu ikke har afgivet deres Stemme, være s:aai venlige at indsende Kortet. Skulde det være gaa:eU tabt, er et Postkort (eller Brev) af samme Gyldig­hed. Skulde der ikke indløbe flere Stemmekort, synes Afst·emningen at maatte betragtes som værdi­løs.

Chr. Lottrup Anders ,en.

* * •

Emblemet. De af Foreningens Medlemmer, der kunde ø;nske

at give Tilbud paa Fremstillingen af det nye Em­blem, bedes venligst sende mig et Par Ord og de skal faa et Fotografi af Tegningen tilsendt.

Chr. Lottrup Anders1en.

* • •

Katten som Fisker. Jyllands-Posten fortæUer, at Smedemester Niel­

sen i T,erndrup er den heldige Indehaver af en ikke helt almindelig Kat. Det foruden, at den jager Mus og Rotter, forsøger den sig ogsaa med Held som Fisl.:er, og ofte kommer den hjem med en Ørred ·eUer en Aal - forleden mødte den frem med ·et Eksemplar af sidstnævnte paa ikke mindre end 2 Pund.

Fangsten tages, naar Vandet i et af de to Aaløh bag VandlllPI.Uen starur ganske l~vt.

* *

Fra Fishing Gazette ved L. A.

*

En Mand i Indien stod 24 Timer med begge Arme udstrakt og kunde derefter ikke faa• .dem ned igen. Lad dette være en Advarsel til altfor fa;ntasi­rige Fiskere.

• A. ,,Min Kone siger, hun vil forlade mig, , hvis

j,eg ikke lægger mit Fiskeri paa Hylden." B. ,,Det er da kedeligt for Dig." A. ,,Ja-a, jeg vil jo nok k:omme til at ·savne

hende.

I denne usædvanlige Sommer, hvor mangen mindre Ørredaa blev reduceret til en Perleræk­ke af stillestaaende Vandpytter, kan man give ,,Fishing Gazette" Ret i, at "I Aar synes det sæd­vanlige usædvanlige Vejr, at have været mere usæd­vanligt end sædvanlig".

* * • Allehaande Smaanotitser -og Oplevelser vedrø­

rende vor Sport og af Interesse for Bladet modtages mect Tak af Redaklionen.

Tilgængeligt Fiskevand. Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand, Laks,

Havørred og Stalling). Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

I Borris: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr . Ret til Fiskeri paa begge Bredc:lier fra Albæk til Sdr. Felding Sogneskel (ogsaa paa Lejrens Grund). Kort kan faaes i Kiosken i Skjern, Kluvers Hotel i Borris, Ahler Østergaard og paa Hotel Troldhøj, Troldhede.

Sdr. Felding: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr., Kort kan faaes paa Sdr. Felding Afholdshotel.

Varde Aa: Laks og Ørred. Ca. 15 km. Kort 2,50 Kr. pr. Dag. Aarskort 22-,50 Kr. Fiskeri for­budt i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

Varde Aa: Ca. 4 km. Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejer Søren Christensen.) -Kort faas paa Centralhotellet.

Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr. Dag faas i Elektricit·etsværket ved Søen.

Fiil Sø: Dagkort 1 Kr. faas hos Andreas Thom­sen, Fiilsø Ø, Knud Nielsen, Kirkeby, Henne og i Kirkeby Kro.

Baad staar til Afbienyttelse for 25 Øre i Timen, højst Kr. 1,50 pr. Dag.

1933 SPORTS-FISKEREN 131

Karup Aa: (Skive Lystfiskerforening for Skiv·e og Omegn). Kort faaes i Hagebro Kro. Nærmere Oplysninger faas hos Formanden, Postassistent 0 . B. Hansen, Skive.

Hadsten Aa (LiUeaaen). Sportsfiskere kan købe Daglwrt a 2,00 Kr. paa

Afholdshotellet, hos H. A. Hansen, Hadsten, Køb­mand Schjeldahl, Selling og Sportsforretningen ,,Aquila", Aarhus.

Flskeriet fredet fra 15. Maj til 1. August.

Stallerupgaard Sø: - Geddefiskeri. Kort kan kun løses paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort 2 Kr., Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskort 30 Kr., og for særlig at støtte Sportsfiskersa­gen har Værket (Dir. Buemanl:}) tilbudt at udstede Kort til , ,Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises.

Kongeaaen: Dagkort 3 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra J edsted Mølle til Havet. Kort løses paa Afholdshotellet i Gredstedbro.

I ' I - - - I ' , . I

Holtum Aa. Stalling, Bæk- og Regnbueørred. Aarskort 12 Kr. Dagskort 2 Kr. paa Fasterholt Af­holdshotel og hos N. Nissen-Jøker.

I Sportsfiskerforeningen "Vidaa" for Tønder og Omegns Fiskevande: Vidaa, fra Rudbølbro til Staou­værket ved Bimpel (Jejsing) ca. 20 km. (Laks, Gedde, Aaland og Aborre m. m.), samt Vandløbet i Nolde Kommune (særlig Bæk- og Havørred samt Laks). Dags- og Ugekort til henholdsvis 2 og 5 Kr. hos Isen­kræmmer J\i. Andresen, Storegade Tønder, ·værten paa Hotel "'lønderlms", ~pilrnrgade, eller S. Harck, Uffenthge Slagtehus, 1 ønder.

Eventuelle Rettelser eller Tilføjelser til oven­staaende Fortegnelser bedes tilsendt Redaktionen.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks .................. .- .................. 37 cm Hav-, Regnbue- og Søørred .. . ............. 37 Bækørred ................... .... .......... 25 - c1· Helt, Snæbel og andre Heltarter ...... . ..... 30 Stalling. . . . . . . . . ........ ... .. . .......... 30 Gedde og Sandart ......................... 40 Aal ..... ........ . ..... .. .. . .............. 34 Krebs.... . ............................... 9 cm.

Fredede Fisk. Undermaalsfisk eller Undermaals­krebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

Indholdsfortegnelse: Efter Regnbueør:ried i Rio Grande. - Fluesæso­

nen er inde. - Hajfis:keri med Stang. - Anmeldelse. Keinc Hexerei; nur Behendigkeit. - Snoge i Hytte­fadel. - Amerikansk Sportsfisker paa Bes01g i Oslo.

Om Forholdene ved Sk'jern Aa. - Glubsk Gedde. - Et og andet. - Tilgængeligt Fisikevand.

( ! ' I

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. I--Iee, Telf. I--Iee 39.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Foreningens Medkmsorgan »Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hver

Maaned. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62,

København F. Næstformand: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Ka.rurer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. K"ntingent og Indmeldelse samt e'ventuelle Klager over Bladets For-

sendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Sk jern.

AnnonC,e,,li-vzs· e"i er 121/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. j/' ' 1 Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m.

Annoncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltHfllllllllllllllllllllllll

Grønlunds Hotel, Skjern

''

,.- anbefales. ~ Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen. 6 Telefon 19. I III I I li llll III I I III I I li lllll III I I li li I I li I I I li I I I I I I 111111111111111111111111111

•••o. .... 1111111111111 III 1 ·1.-11111•1111811111111111 III III 111111111111111111111111111

Hotel Schaumburg, Holstebro. Te!!. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bil garage.

5 Westy Hald.

LYSTFISKERE --I der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil for-søge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, 7 Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137. - HOLST E B R 0. - Telefon 137.

Trykt i S. Sørensens Boi;trykkeri, Holstebro

132 SPORTS-FISKEREN 1.933

::.i 111111111111111 IH I I IH I IHI 111111 ti IIHII HIIIIIIIIUIII I I I 1111111111111111111111111111! I li I I I 111111111111111 U I I I I I I I I 11111111111111111111111111111111111111111111 !.! - -- -- -- -- -- -= -A L L C O C K fabrikerer

=

:t~.::::~-~N;'4~.,:~~if:t4.iAA;,P li iM+i-Mf4ifi@ftM#fl~WMiti~Fl1·Ei#fl±Wi···j·ptj,åt M ~r;~~ = ~-:tifi=i=l--1*1%1-i##e:t-1w,æ:=1# El>t ±W-- ·-El 1, ''F'e*""" æt1-1=1-1-1-'#"""™~ 1 .. ·~

-----~-.IICB· ... #§*ISIS""zj~Z.40S · l><COI-J:fel- "' ~ ·"G™""" w=·==w 'il' ~ ~iP!l1l%k#A#:t>=&=• B\JFl=i =~ ~ ~ 'w ~ ~ ~))

- ct;m~~~*"~'w~~~,:h.lt~.if~-4i#Bt:&;~ftemfc --, *1!4-G

----- Verdens bedste Split-cane Stang -- ·------ ALLCOCK'S s Fold-over Bly Genera lrepræsentant:

--- BRITAGENT = =

§ Bredgade 25 C Mezz. København K. :: Telf. C 3714 og 14.280 = § I M. TH. MARTE N s

S beregnet til Spinning. Forhindrer Kink paa linen. ' -

f.11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 ~

•+••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••m••••••••~+• • • • • • • • • • • : lndmgld Dgm i : • •

: Dansk Spor>tsfiskgrf 01:gning ~ •

og Dg fa.ar nærtJærC2ndg Blad gratis tilsgndt bDQt' illaarn?d.

• • • • • • III

• • Kontinggnfot, 8 Kr_ aarlirr_ :

• l1 •

• • • • • • • • : Samtidig fa.ar DQ gratis Fiskgrgt paa : • • : Forgninggns 'Ggrræn trnd Skjgrn Aa. : • • • • • • • • : lndmgldglsg til Kassgrgrgn, I5r_ Post~ : • • : Dirk for 'Gilgang. assisfont C br. G au rids Q n, Skjgrn_ : • • • • . ~ • • ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••