Nr. 10

1

t I I

• • • •

• • • • • • • • • • • •

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

1. Oktober 1934.

,,Vallervattnet" Morgensol. • • • • • • • • • • • •

9. Aarg.

106 SPORTS-FISKEREN 1934

Vallervattnet og *Bjurelven.

»Nubben« tog Tolden i Malmø. Om det er klogt - turistmæssigt set - i Stedet for at virke vejledende at lade Love:µ - der ikke kan forudsæt­tes bekendt af udenlandske Tilrejsende - virke ef­ter strengeste Bogstav, er en Sag for sig. ·

Toldei_·en per:~onlig rammes haardt nok ; : l':.l som min gamle Ven Bengt siger : :>er der st reng Straf for alt det, som ondt er, naar Regnebrædtet en Gang gøre:;, op.« Og ogsaa i dette Liv rammes Manden. En Kvæn af de skrappeste i Nordlandet har faaet sin Betaling for at foretage dg det for·· nødne.

- Ogsaa i det nordlige Jamtlanc1 har 'I'Ørkepe­rioden været langvarig og haard . Vandet snegler sig af Sted i Elvene, og enkelte er helt u-:tt'.3rrede. Terrainet er behageligt at færdes i. Selv i Myren slipper Foden let og hurtigt. Bærrene er sparsom­me og daarligt udviklede. Man kan gaa lange Strækninger uden at Øjet fristes af de ellers sa1:t almindelige Blaa- og Multebær.

Fuglelivet er derimod rigt i Aar. Rypekuldene stærke med 12-14 Stk. i Flokkene. Tjuren lover ligeledes godt. Bengt har ob2erveret flere Kuld i Nærheden af hans Bolig, og flere Gange hænder det, at vi rejser den stolte Fugl paa vore Vandrin­ger. En enkelt Gang gaar et Sneppekuld paa V::;:1-gerne.

- Og i Aar gælder det nye Fiskepladser. Bengt kender dem i Miles Omkreds. 10 km Nordvest for Mittilia, ca. 3 km ind over den norske Grænse lig­ger det første Maal for vor Vandring - Valler­vattnet.

r-·-·

Vallervattnet. Stedet er bekendt for sin Fiskerigdom. Mæng­

der af Fjeldørred holder til i den langstrakte s ø, <ler overalt omgives af højt, mange Steder sne-

dækket Fjeld med Orrklumpen og Gjøomafjeldet, som de mest fremherskende.

Søen er - i Modsætning til de fleste Fjeld­søer - udstyret med et ret anseligt Dyndlag, der tillader en frodig Vækst af Siv og Halvgræsser. Bratte skovklædte Brinker kranser den rundt om; kun mod Nord er Brinken græsklædt, og her har Søens Ejer opført sine Træhuse med Bolig til Folk og Fæ og Oplagsrum til Hø og Mælkeriprodukter.

Bengt ror Baaden,

Midt i det vildeste Fjeld ligger Boligen; ingen Vej fører derop. Nærmeste beboede Sted er Esvik i Norge, ca. 20 km borte, og Bengts Bolig, der er fjærnet ca. 10 km.

Men nu i Sommertiden er alt Idyl heroppe. Kobjælderne klemter i Skoven. Kalve springer rundt paa Myren. Høet dufter og bringes i Hus paa Slæder. Insekterne summer og Ørreden laver Rin­p;t paa søen.

Om Dagen kan det ikke betale sig at fiske. Da staar Ørreden fed og lad og gider ikke røre sig. hvad der saa end bydes paa. - * Bæverelven.

1934 . SPORTS-FISKEREN 107

Men naar Solen begynder at forsvinde bag Fjeldtinderne, er Tiden inde. Da lægger vi ud.

Halcyonspinnerne gøres klar, og saa krydses søen igennem, idet vi stadig søger hen, hvor Ilin­ger kruser Vandets Overflade. Og nu er det Nap efter Nap. Fisken er meget · medgørlig, saa længe den ikke har opdaget Baaden, men er den først ble-· vet denne var, begynder Kampen for Friheiden. Lynsnart krydser den frem og tilbage og ud tll Siderne, saa et Hop over Vandfladen eller pilsnart rnod Søens Bund, saa under Kølen, et Slag · mod Baadsideri; men tilsidst trættes den ud. Bugen vendes opad. Stille lader den sig føre til Baadsiden; ganske kort Line og saa inden Bords.

Der er hele Tiden nok at gøre. De 3 første Fisk sprællede sig 1øse. Jeg forsøgte at tage dem inden Bords, inden de var rigtig udkørte; men senere gik det »bra«. 27 Ørred paa 21/ 2 Time. Pæne Fisk fra 112 op til 1 kg. ·

Vi skærer dem straks op og renser dem om­hyggeligt. Det er let fordærvelig Vare i Sommerti­den; men Gaarden har det fineste Køierum; en iskold Kilde bryder frem fra Fjeldet og skaber de bedst mulige Betingelser for Opbevaring af Føde­midler.

Aftenens Udbytte.

Og Maden venter os i Martins Stue. Der er Myreost, frisk Mælk, blødt Brød, Smør, kogt og stegt Ørred, »Sup« og Smørgås og Bokøl fra Trond-

heim. Glæde og Velvilje over Besøget lyser · af An­sigterne.

Og som Timerne rinder og Flaskerne bliver til ),Lig« stiger Stemningen. Der bliver Fest i Fjeld­bondens Stue. Bengt fører an. Han er sine 65 Aar til Trods stadig den uforbederlige Boheme. Anek­doter om sære Mennesker, han som Turistfører har lært at kende gennem Aarene, afløses at jamt­landske Folkeviser fulde af Humør, men aldrig for grove i Viddet. Eet Eksempel skal jeg gengive efter Bengts Citat.

Den omhandler et Bondebryllup i Flænga i Jamtland.

Herr Jonson uti Flanga skull gifta bort si tøns de va ett flyg å flangende, som *håken skull vatt Ions,

te brolloppet var bjudna alla Grannarne i byn

båd Gubbor å Karringar å tenk hvilken syn, først kom Per frå Sand med en hund i band, sen kom Karringa i våstgårn med Galoscherne i hand, så kom Johans Knut med en 16ng syrtut ock for brudeparret skot han en vældigen Salut.

Att bØrja så fick de sig en stor å redig bask, å sen så feck di bita i ett stycke grisaflesk der va sup å smorgåsbord med skinka, karv å ost

Gubborne de skålade med socknens prost enkål aa blomkål å mycke alkohål; der va dunder-dit, der va Lunder-Sprit man hvor de hadde fattet från de hor ja inte hitt.

Der va kalvkottelet å lingonmos å arter sen å dill · å gadda, skinka, ansjovis å rakt å inlagt sill

der va unnerthe å tuppfile å kycklingfricase

å Anna Karlsans hona på ett fat bredvit å det åts å draks, der va inkokt lax, der var lamstek, som trotsa både gaffel, knif å sax

der var uniche, der va blamache å glassen va så kall att alle munner drogs på sne.

Men då de hadde sluta, så begynna de på nytt. å øste i sig sillsalad, rabarberkream å pytt. Brud,gommen han skrålade, men Bruden han var *noid,

hon tenkta blåt paa Æktenskapets ljØsa froid, han hadde bra aptit, bar en sloija så hvit,

en sidenkledning skinande å ren som Astracit han hadde lingonkrans med en silkesfrans som gjuppada å slengde påna baktill som en svans.

Då fick Østermann från vågga ner en Strake med fivol

å genast blef de flyg å flång med byxor å me kjol der va hambo, pålka, gammelvals, chottis, Spaderkatt,

de va Løgn att Karrin,garne stilla satt,

108 1934

SPORTS-FISKEREN

de sjøng her å håpp, de gick i fuldt galopp,

så hissa di på Bruden, så man sågna aanda opp;

men på sin brollopsnatt uti hvit kravatt

lå Brudgommen å snorka med Galocher ock med Hatt.

- Stearinlysene kaster sit blege gule Skær over blussende Ansigter, grove hjemmegjorte Bir­kemøbler, Kogekomfuret og Filmsprimadonnaen, der næsten er alene om at danne Udsmykningen af de uhøvlede og umalede Trævægge. Et fint Mo­tiv for en Maler. Og saa bliver det Opbrud. I nogen Tid giver det Genlyd i Huset af tunge Trin, der bringer Træværket til at knage og knirke. Saa bli­ver alt stille og roligt paa den lille Udflyttergaard; kun en .Ugle tuder i den nærliggende Grantykning, og Søvnen lægger sig tungt over Folk og Fæ.

Men pludselig bliver jeg vækket ved et Brag. En stor, ludende Gubbe har aabnet Døren til mit Kammer. Er der Ugerningsmænd her i Fjeldet? Nej, det er kun Bengt, der skulde »titta paa Maa­nen« og gik forkert.

Folk er sikkert ærlige nok her i Fjeldene. Bengt fortæller med stor Indignation om en Eng­lænder, han var Fører for under Rypejagten. Hver Aften forlangte Englænderen sig snurret ind i sin Sovepose og drej et om paa venstre Side, saaledes at han kunde overskue sine Ejendele, der laa ud· bredt paa et Tæppe ved Siden af Soveposen.

Det blev til endnu et Par Dages Ophold ved Vallervattnet. Vi faar Besøg. Et Telt rejser sig ved Søen. Det er et ungt Ægtepar, der er paa Fjeldtur. Al deres Hab und Gut fører de med sig 1 svære RygEække. De er ikke Sportsfiskere, men vil blot nyde Naturen og Glæden ved Strabadserne sam­men. Næste Morgen er de allerede brudt op. Fruens stærkt røde Overalls kan længe skimtes, som Kon­trast til al det grønne paa Fjeldsiden; men plud­selig er de forsvundne i Skovtykningen. - En Mand med sin Mage paa Vandring som i Jæger­folkets Periode.

72 Ørred i Løbet af 3 Aftener blev Udbyttet ved Vallervattnet" Ingen Fisk over 1 kg, men heller ingen helt smaa Fisk. Alle blev taget paa Hardys Halcyonspinner.

Og nu gaar Færden videre Nord paa til Bjur­elven, som Bengt omfatter med ganske ,speciel Interesse og glæder sig til at gøre mig bekendt med.

Den gamle spurter i Aar, som havde han Mo­tor bag i. Det er ikke til at mærke paa ham, at han

1) håken : Fanden. 2) Grannarne : Naboerne. 3) syr­

tut : Diplomatfrakke 4) båsk: Snaps. 5) korv : Pølse . 6)

dunder-dit: Dynamitsprit. 7) lingonmos : Tyttebærmos.

8) noid: tilfreds.

bærer langt den tungeste Del af Oppakningen. Vi bevæger os frem gennem Leibikda:len, sandsynlig­vis et gammel udtørret Elvleje. - Det er som at gaa paa Karl Johan i Oslo, paastaar Bengt. Vel knapt det samme; en enkelt Gang synker han i Myren til Skridtet. Men fremad gaar det med for­bavsende Hurtighed og paa smaa to Timer har vi tilbagelagt den . ca. 10 km lange Strækning og be­finder os i Bjurelvens Grotteomraade. Et Land­skab af saa betagende Vildhed og Skønhed, som man kun ser, hvor mægtige Naturkræfter samler

• sig i Frembringelsen af Mesterværker, overfor hvil­ke al menneskelig Kunnen giver blankt op. En Natur lige fængslende for Naturelskeren som for den geologisk interesserede.

Fra den lille Fjeldsø Hinrikervattnet i Norge tager Bjurelven sin Begyndelse og styrter sig gen­nem mange Meter høje Vandfald ned ad den skov­klædte Fjeldside paa dens Vej ind i Sverrige.

Bæverelvens Fald .

Skinnende hvide som Snestriber tegner Falde­ne sig mod det mørke Fjeld, den dybblaa Himmel, de mørkegrønne Naaletræer og Hængebirkenes lysegrønne Løv. Perlende og brusende baner den . sig Vej mellem Klippestykkerne for saa pludselig at forsvinde i Jordens Indre og fortsætte her ca. 2 km, før den atter viser sig paa Jordoverfalden, dannende en lille Sø af ca. 100 Meters Diameter. Søen er rig paa Ørred og ideel for Fiskeri ved Kast med Spinner. -

Aarsagen til at Elven tager et underjordisk Forløb, skyldes Jordbundens rige Indhold af Kalk-

1934 SPORTS-FISKEREN 109

skiffer, der efterhaanden er blevet opløst af det kulsyreholdige Vand.

Mægtige Jordtragte 50-60 m i Diameter og Dybde markerer Forløbet af den underjordiske Flod.

I Tragtens nedadvend.te Spids kan man se Grusmasser males rundt af Strømmen; andre Ste­der er Forbindelsen til Elvlejet tilstoppet af sam­mensunkne Snernasser.

Jordtragten opstaar ved at Elven »gnaver« i Loftet, og Skifferlaget efterhaanden synker sam­men.

I Foraarstiden, hvor ofte enorme Vandmæng­der styrter ned fra Fjeldene, er Kapaciteten af den underjordiske Kanal for ringe, og der danner sig da et Elvleje paa Jordoverfladen. Tid efter anden har Vandets opløsendeVirksomhed her og der for­enet de 2 Elvlejer ved dybe Huler eller Grotter , hvor Drypsten danner fantastiske Formationer.

Hvor Elven kommer til Jordoverfladen, hober d~ bortførte Jordmasser sig op som vældige Grus­banker, repræsenterende Tusinder af Tons og en Virksomhed, der kan tælles i Aarhundreder.

Her træffer vi paa de første Vidnesbyrd om de Dyrs Færden, der har givet Elven Navn. Bæverspor i Grus og Sandlaget omkring den lille sø og Birke­stammer overgnavede ca. 0,5 m over Jordoverna­den beretter om deres Virksomhed. Vi følger Elven endnu et Stykke og beundrer den marmorlignende Kalkskiffer i Lejets Bund med talrige Furer og i Hundredvis af smaa runde Gryder, der sædvanlig indeholder en lille kugleformet Sten, som af Vand­strømmen sættes i en roterende Bevægelse og h ~­ler Kalkklippen Aar ud og Aar ind.

Ved Udløbet i Leipigervattnet danner Elven Delta, og Terrainet bliver sumpet og moselignenae et Stykke ud mod Søen. Her har Bæverne bygget deres Boliger, men et nærmere Studium er ikke tll­ladt. Vi befind~·r os paa fredet Omraade. Elven med Omgivelser er svensk Statsejendom og henhø­rer under Nationalparken.

Den nuværende ret store Bæverbestand skyl­des Indførsel fra Norge og Kanada Aar 1916. Tid­ligere - før 1856, da den sidste Bæver blev tyv­skudt af en Jordbruger fra Sorsele - var der en naturlig og stor Bestand.

- Og saa slutter vi af for i Aar med en Fiske­tur til Ullersjøn, der er helt kendt Fiskevand fra tidligere Besøg.

Jeg hører igen Lommens klagende Skrig og Fjeldvågens Piben højt oppe i Fjeldet. Taagen staar som Røgskyer ud fra Fjeldtoppene. Regnen er ikke langt borte, og Ekkoet af fjern Torden ka­ptes fra Fjeld til Fjeld. Ørreden bider kun trægt.

Vi søger Søen omhyggeligt igennem. Vender flere Gange tilbage til de Steder, hvor Lykken nar tilsmilet os; men hele Udbyttet er 10 Ørred. Gan­ske vist pæne Fisk, som man oftest faar dem paa Spinner, men sammenlignet med forudgaaende Dages Fangst kun fattigt.

...

Bengt viser Bæverens Spor.

Regnen tvinger os til Opbrud, og vi naar hel­digvis inden Dørs, før den rigtig tager fat; men saa skylregner det hele Natten og Dagen derpaa, og man faar Stunder til at tænke paa det lille Danmark, hvor der sikkert er mere hyggeligt. Fjel­det i Sol og Sne er herligt, men i Regnvejr - »ta' mi fan inte bra« - .

Chr. Vemming.

Nedgange re. Endelig fik vi ved Berøring af dette, altsaa no­

get prekære Spørgsmaal, atter en Diskussion i Gang i Bladet. Jeg haaber, at Summen af de for­skellige Indlæg i nogen Grad maa have klaret Sa­gen for hver enkelt Læser, hvilket standpunkt han herefter monne indtage. Jeg for mit Vedkommende kan naturligvis kun med Glæde notere, at de fle­ste Indlæg har sluttet sig til :min Opfattel~e . .Je7, skal dog være den første til at indrømme Spørgs­maalets ikke alt for overvældende Betydning, og som jeg allerede i det første Indlæg· anførte, ser jeg med Forstaaelse paa de fleste Modargumenter, selv om jeg stadig, i Forhold til mine, an~er dem for mindre betydende. Fordi Erhvervsfiskere og an­dre fanger Nedfaldslaks, kan jeg dog h1ri ikke se nogen Grund til, at vi, der pryder os med Navnet Sportsfiskere, skal gøre det samme. Vi bør dog fo­regaa de andre med et godt Eksempel. Er f. Eks. ikke vi Sportsfiskere enige om en længere Fred­ningstid for Stalling, uanset hvad andre Fiskere mener - fastsætter ikke vi Sportsfiskere i vore

110 SPORTS-FISKEREN 1934

private Vande ofte større Mindstemaal end de lov­befalede, - eller enes vi ikke ofte om her at fast­sætte en eller anden Fiskemaade som eneste til­ladte, uden Hensyn til de Regler og Methoder, Fi­skere ved Aaens øvrige Del praktiserer?

Iøvrigt skal jeg henholde mig til den Afvejen af Argumenterne for og imod, som mit første Ind­læg bragte. Hvad Hr. C. A. Christensens Indlæg i Augustnumeret angaar, saa synes Konklusionen, stillet lidt paa Spidsen, at være den, at man helst skal udsætte Fangsten af Laks med Stang, til de er aflegede, dels fordi man derved opnaar mest mulig at afkorte Sporten, der er Dyrpineri, og dels fordi man saaledes gør mindst Skade paa Bestanden. Dette er naturligvis baade for en Dyrebeskytters og Erhvervsfiskers Betragtningsmaade højst prisvær­digt Standpunkt, selv om det ikke levner Sporten megen Plads. Forøvrigt er det ikke rigtigt, at Ned­gangere særlig fanges af Smaafolk og Arbejdsløse. Nej, vi har saamænd alle hidtil været lige gode om den Sag. Jeg misunder saa langfra Smaafolk denne Indtægt, og det er der heller næppe nogen af mine Meningsfæller, der gør, men et er, hvad man lukker Øjnene for, naar det gælder en mindre heldig stillet Sportskammerat, noget helt andet, hvad man ellers skal anse for god Sportsfiskerkul­tur.

Chr. Lottrup-Andersen.

Paa Aborrefiskeri i Smaaland. Man mindes den afdøde Egtvedbane, da Toget

fra Helsingborg starter med 20 Minutters Forsin­kelse. Det var netop saadaime Kapricer, som gjorde den salig »Egtved-Gris« berygtet i hele Sydjylland. Saa længe Farten gaar gennem Skaanes om Dan­mark mindende Landskab, har Banen heller ikke noget at prale af, men efterhaanden sættes Farten op. Time efter Time iler Toget gennem Smaalands uendelige Skove, og man faar Respekt for denne Statsbane, der har bragt de forhen isolerede Byg­der i Forbindelse med hverandre og med Kulturen.

søerne i . Smaaland tælles i Hundreder, og vi havde valgt Vidøstern, en af de største - paa Størrelse med hele Roskildefjord, til Skueplads for Ferien\ Bedrifter. Søen havde Ry for Aborrer, Ged­der, Aal og Brasen, samt for Ørred i udmundende Aaer, Torpa-aa og Lagan, og vort Feriehjem averterede med Baade og Fiskegrejer, saa Forvent­ningerne var høje.

Stolende paa de stedlige Grejer havde vi ladet de paa længere Rejser saa ubekvemme Fiskestæn-

ger blive hjemme og kun medtaget vore Hjul, Flu­er samt diverse Spinnere. Ved vor Ankomst fand­tes de stedlige Grejer at bestaa af et enligt »Met­spø« et Par Geddedrag og - oh Hæased! - en flot udstyret »Odder«. Que faire? Odder er Tabu i dan­ske Søer, og der er somme, som mener, den burde være det i dette Blads Spalter. Men nu er vi i Sverig. Vi sluger Kamelen, og _sammen med en fi­skeinteresseret Svensker, Kungliga Telegrafkom­missarie R., farer vi ud paa den naturskønne, skov­omkransede sø. En Times haard Roning med alle Odderens seks Blinker spillende i Vandfladen skaf-

fer tre Aborrer i Konfirmationsalderen. Der gaar Sagn om en dansk Sportsfisker, som laa heroppe paa Fiskeri og smed Aborrer af den Størrelse ud igen - til svenskernes Forargelse. R. beretter, at han har haft indtil 5 Aborrer løbende efter Odde­ren paa een Gang, og om Recordaborrer paa 9 Hec~ togram, men i Dag synes de ikke at være hjemme.

»Vi. maa ud paa Naten«, mener R. Jeg indvender, at jeg ikke er nogen Hund efter

Natfiskeri, men vi forstaar vist ikke hinanden. Fær­den gaar ud paa Søen.

»Nu er vi straks ved Naten«, melder R. »Naah - Naten er en Fiskegrund.« »Potamotegon Natans«, oplyser R. Kan man

ikke klare sig paa Dansk og Svensk, er Latin ikke ilde. Mellem de svømmende vandaks lykkes det R. at bjerge endnu en Aborre, men ellers er Naten en Fare for Drag og Spinner; vi satte vor Devon til derude et Par Dage senere. Siden lægger vi ind til Sivkanten, der giver to til R., mens vi sværger til vor forgyldte Devon, som vi har rigget til paa det lokale Metspø. Vi tager da ogsaa hermed Dagens størnte Aborre, men da vi ikke uden Hjul kan ka­ste ret langt, faar vi ikke Føling med de store Ged­der, som nu og da slaar fra Sivkanten. Her skal være Gedder paa indtil 16 Kilo, men vi har øjen­synlig »Otur«.

R. tager endnu et Par Aborrer paa sin Bergmann og mener, det er en herlig Ferie, dette.

... __ ---·--··,

Bergmanns Pilk, som ovenfor afbildes er en ca. 5 ctm. lang, trekantet, forgyldt Blink, der af­slutter med en temmelig lille Krog skjult af røde Fjer. Snøren er grøn Gutsilke og viklet op om et Par opstaaende Pinde paa det kolbelignende Skaft,

1934 SPORTS-:FISKEREN 111

der har en med Drejelaag forsynet Hulning til Pilken. Dagen efter, da Medd. var ude paa Biltur, melder R., at han og hans Søn ude paa »Naten« har haft to Kæmpeaborrer og en stor Gedde paa Pilken, men den viser sig for spinkel til saa stort Bytte ; de slog af.

I 10 Dage roede vi rundt paa Vidøstern med kendte Folk ved Aarerne, og førtes til alle de »rig­tige« Fiskegrunde, men Udbyttet var magert, lige daarligt paa Odder og Skedrag; et Behms Dyb­va.ndsdrag gav slet intet, og lokale Folk mente og­saa, at Fisken skulde søges i Overfladen. Vor Vært­inde maatte tilsidst bile til nærmeste Køping, skaffe Aborrer fra en »Fiskaffar« for at vi kunde faa smage de rigtige lokale Aborrer. Vi skød Skyl­den paa Blæsten, Tordenluft og egen Uduelighed, men da lokale Sportsfiskere heller ikke havde no­get videre at prale med, blev vi enige om at den usædvanlig lave Vandstand i Aar havde faaet. Fi­skene til at forlade de kendte Grunde. Selv en Ti­mes haard Roning ud til nogle Skær midt i søen, hvor man plejer at · tage Aborrer i Dusinvis, gav kun to Stk. søen gennemstrømmes af Aaen Lagan, som ved sit Udløb af søen driver et lokalt Elektri­citetsværk og der, hvor den falder ud i Havet et an­det, der leverer Elektricitet til sydsvenske Elektri­citetsværker, der i normale Aar bl. a. sender Elek­tricitet til København - i Aar forsyner København Sydsver ig. Disse Turbiner har imidlertid · spærret for Laks og Havørred.

Den store Tørke i Sommer og Vinter har sæn­ket Vandstanden i de smaalandske Søer. Mellem Skovkante.n og Sivene er et 100 m tørt, bredt Bælte af Sand og Stene, og et Stykke ud fra Land staar en Muddermaskine paa Grund. Forhen an­vendtes den til at hente Myremalm op fra Bunden, men nu staar den huslignende Konstruktion der­ude og bliver Ru in. 'Tanken ledes hen paa. de Blok­huse, som i Følge Indianerromanerne byggedes ude 1 søerne for at undgaa 'Rødhuderne. Romantisk stemt bliver man nemt ude paa den vide Søflade mellem stenede Strande. kronede af Smaalands blandede Løv- og Naaletræsskov, - men Fisk! »inte als. «

Næste Gang, vi kommer herop, haaber vi paa mere Vand. I hvert Fald tager vi da vore Kaste­stænger og Spinnere med og haaber, Gedderne bli­ver til at faa i Tale.

Axel Holm.

Forbedring af Flodernes Laxebestand.

Den hyppigste og til en vis Grad enkleste Maa­de at forbedre en Flods Laksebestand, er at ud­sætte ny Yngel.

Afstrygning af de fra Dammen optagne Yngle­fisk frembyder ingen større Vanskelighed, men den paafølgende Pleje af Yngelen paa Udklæk­ningsbakkerne fordrer Rutine og stadig Opmærk­somhed som altid, naar det drejer sig om Udklæk­ning af Fisk - og det koster naturligvis Penge. Paa den anden Side kan man ogsaa skaffe ny Yn­gel af »parrs« (Unglaks paa 2-3 Aar), som man sætter ud paa det Tidspunkt, da de netop er i de­res sølvglinsende Legedragt (smolt), og det kunde, synes den bedste Fremgangsmaade, naar man ser paa det øjeblikkelige Resultat - men Enderesul­tatet vil dog i høj Grad komme til at afhænge af andre Faktorer.

Udsætning af ny Yngel ·kan ikke forbedre en Flods Bestand, hvis Ungfiskene bliver decimerede, naar de gaar ned, eller hvis der ikke er fri Adgang til Ferskvandet, naar de vender tilbage.

Selve den Kendsgerning, at man er nødt til at forsyne en Flod med nye Fisk, siger os, at der er noget galt, og at man bør søge at bortskaffe On­det, før man begynder at sætte Yngel ud. Forsøm­mer man dette, vil den ny Fiskebestand blive deci­meret paa samme Vis som den gamle, idet der. vil være prisgivet de samme Onder.

Det vil altsaa ikke være klogt at give sig til at forbedre Bestanden i en Flod ved Udplantning, førend man har skaffet de bedst . mulige Livsbetin­gelser for en Laksebestand.

Allerførst maa man sikre sig, at et tilstrække­lig stort Antal Opgangere kan komme ind i Floden. Anbringelse af Net i Æstuariet og Flodmundingen bør reguleres. I England har dette Spørgsmaal al­tid været ret vanskeligt, fordi det hyppigt medfø­rer en direkte Konflikt mellem Sportfiskere og de, der har store økonomiske Interesser i Netfiskeriet. I nogle Tilfælde har enkelte private Lodsejere til­købt sig ubegrænset Ret til at anbringe Net, og saaledes opnaaet Kontrol over Floden - men vore Dage er dette sjældent muligt.

Sædvanligvis opnaar man mest ved en venskabe­lig Overenskomst mellem Lystfiskere og Netfiskere, gaaende ud paa, at Nettene ikke staar ude til Sta­dighed, eller Indførelse af en Afgift som varierer efter Fiskenes Alder og Størrelse.

*) En saadan er herhjemme bl. a. optaget i Regu­

lativet for Kolding-Nebel Aa .

)

112 SPORTS-FISKEREN 1934

De engelske Floder frembyder to klqssiske Eksempler paa Virkningerne af Netfiskeri: Inten­sivt Netfiskeri i Wye, Englands bedste Lakseflod, bevirkede, at Fangsten her omkring 1900 var da­let til en Fjerdedel. Siden da har Sportsfiskerfor­eningen lidt efter lidt erhvervet Retten til alt Net­fiskeri, saa at den i Øjeblikket har Konrol med det samlede Fiskeri, og Floden giver paany 10-12000 Laks aarlig. Retten til Netfiskeri udnyttes kun me­get skaansomt.

Den kendte skotske Flod, Tweed, er ogsaa et sørgeligt Offer for Netfiskeri. 24 Timer om Ugen giver man Laksen fri Adgang til de øvre Dele af Floden, men Nettene er anbragt med saa store Mel­lemrum, at den Laks, der i Begyndelsen af de 24 Timer passerer de nederste Net ikke kan naa forbi de øverste, før de 24 Timer er gaaet. Medens Fang­sten for Øjeblikket er ret konstant, omend ikke ret stor, er der langt fra tilstrækkeligt af unge Fisk, og de gaar senere og senere op. De sagkyndige me­ner, at dette skyldes Misbrug af Fangstnet, og at den bedste Slags Laks er de, der gaar op om Vaa­ren. Følgen er en Forringelse baade af Fiskens Handelsværdi og af selve Floden som Fiskevand, eftersom Høstlaksene, der næsten er de eneste, som undgaar Nettene, er mindre værd end Vaarlaksen. I de bedste Aar gav Floden forhe,'n ca. 170,000 Laks, unge og gamle, nu kun ca. 20,000.

Sædvanligvis er Følgen af N etfiskeriet en For­mindskelse i Antal af Opgangere i I<'oraaret og Be­gyndelsen af Sommeren. For Sportsfiskere vilde det i Øjeblikket være bedre, hvis Netfiskeriet blev mere rettet mod Høstlaksen. Denne har sjældent sportslig Interesse, og laver desuden adskillig Ra­vage paa de tidlige Laks' Gydepladser.

I Storbritannien har vi i stigende Grad Op­mærksomheden henvendt paa dette Forhold.

Vil man forbedre en Flods Laksebestand, maa man næstefter Netspørgsmaalet beskæftige sig med Flodens Natur og søge ophævet eller ændret de naturlige eller kunstige Forhindringer, der helt el­ler delvis kan lukke Fiskene ude fra Gydepladser­ne. Hvor Forhindringen bestaar af Dæmninger el­ler kunstige Diger, byggede for at stemme Vandet op til industrielle Formaal, maa man sørge for, at der i Dæmningen er en eller anden Aabning, som tillader Laksen at passere. Naar Dæmningen er ret høj, bør Aabningen være dyb og Hældningen ret svag, for at den opgaaende Fisk ikke skal have for stærk en Strøm at kæmpe imod. I nogle Tilfælde kan man under Bygningen af Dæmningen sørge for en forholdsvis nem Passage ved at lade Aab­ningen hælde mod en af Flodbredderne.

Vandfald, der hindrer Fisken i at gaa op, kan undertiden ændres ved en mindre, fornuftig ud­ført Sprængning. Dette er blevet gjort i flere skot­ske Floder med ualmindelig godt Resultat, og over­alt, hvor dette Middel kan bringes i Anvendelse, vil en Formindskelse af den klippefulde Barriere være baade virkningsfuld og billig. I mange Til­fælde vil det imidlertid være nødvendigt at ken­struere særlige Laksetrapper, og dette kan kun ud­føres af en Ekspert.

For at være virkningsfuld maa en Passage have en god Begyndelse !>: og paa det Sted, der tiltræk­ker Laksen, skal den have en god Strøm af friskt Vand i det indre Fald. Den bør ogsaa have en pas­sende Vandmængde og ikke en strid Strøm, lige­som den maa have et Antal Kamre eller Tilflugt­steder anbragt praktisk for de Fisk, der vil hvile sig. I den højere liggende Del maa der laves en Mole af Beton eller Murværk for at tilbageholde det Grus, etc., som Vandet fører med sig, og som kunde blokkere Indgangen til Passagen. Selv om der ikke findes nogen Hindring i Hovedfloden, kan saadanne ofte findes i de fra Kilderne kommende Tilløb. Man bør søge at formindske saadanne Hindringer saa vidt gørligt, saa at Laksene kan faa Adgang til nye værdifulde Gydepladser. Det hænder undertiden, at Laksen pden paaviseltig Grund ikke vil gaa op i en Biflod, men søger til Pladser, der er meget daarligere for den. I saa Fald kan man prøve at forandre Biflodens Ret­ning eller Strømstyrke der, hvor den munder ud i Hovedfloden.

Paa selve Gydepladserne er der ikke meget at gøre; det skulde da lige være at overvaage, at den legende Fisk ikke bliver Offer for en Lyster, men det er kun en af det faste Mandskabs aarligt til­bagevendende Pligter.

Derimod maa der gøres et mere virknings­fuldt Arbejde for de unge Fisk i de 3 første Aar af deres Levetid. Fiskeædende Fugle som Skav og Skallesluger (Fiskeand) kan, især paa lavvande­ck Steder, volde stor Ravage blandt de unge Laks. De bør jages haardt. Man bør desuden opfiske Gedderne med Net,alle som en, dersom det kan la­de sig gøre. Aalene burde lide samme Skæbne, men det er næsten umuligt at faa dem til helt at for­svinde, og i mange Tilfælde er Aalefangsten i sig selv værdifuld og indbringende. Aalene æder imid­lertid en Masse Laks og Ørredyngel.

Naar omsider den unge Laks er parat til at gaa ned, er den meget uegnet til at klare sig og er prisgivet Mennesket og daarlige Vandforhold. I nogle engelske Floder fandt der hvert Aar et stort

1934 .. SPORTS-FIS*EREN,: 1q

Blodbad Sted paa de toaars Laks som let lader sig fange - indtil dette blev forbudt ved Lov. Fiskel'i efter disse Laks bør være strængt forbudt; Laksen skelnes nemt fra Ørreden, og den Sportsfisker, som forveksler dem og ødelægger de unge Laks, kan ikke undskyldes.

Forurening af Vandet i Flodens nedre Del eller ved Kysten er en hyppig Aarsag til Ødelæggelse af 2-aars Laks, og er meget vanskelig at faa Bugt med uden Hjælp fra de lokale Myndigheder, der er i stand til at føre Kontrol med de Fabrikker, som forurener ;· Floaen. , Heldi~i~ fal!'.ler . Nedgang~n af de unge Laks i Reglen sammen med Strømfor­hold, der tillader de unge Laks at passere den for­urenede Del af Floden uden at tage Skade. **)

En Ting til burde ;nævnes i enhver SJ;>ortsfi-. skerforenings Love. Brug af Fangskrog burde for­bydes hvert Aar indtil den Tid, da baade de gamle Nedgangere og de unge Laks er kommet ud i Ha­vet. De store Laks, som har været oppe at lege, dræber ganske vist med stor Graadighed de helt unge Laks, men det er ikke tilstrækkelig Grund til at se bort fra deres store Værdi som Ynglefisk, og de bør sættes uskadte ud i Vandet igen saaledes, at de kan fortsætte deres Rejse mod det Hav, hvor de henter ny Styrke.

Metoderne til at lette Laksens Vandring i en Flod, maa bestemmes ud fra dens særlige Forhold. Hvilke Metoder der saa bruges, bør de prøves i en Aarrække; man maa gaa frem efter en eller anden Kombination af flere af nedenstaaende Metoder. 1) Udsættelse af Yngel. . 2) Regulering af Netfiskeri i nedre Løb og Æstua-

rium. 3) Ophævelse eller Omordning af Forhindringer. 4) Opsyn for at forhindre Fiskeri med Lyster. 5) Udryddelse af Gedder og fiskeædende Fugle. 6) Forholdsregler mod Sportsfiskeri af Nedgange­

re og unge Laks. 7) Forholdsregler mod Forurening af Vandet.

(Sidney Spencer i »La Peche illustree.«)

Fra Redaktørens Lænestol.

Hjemkommen fra en ikke særlig vellykket Fi­sketur i Sverige, sidder vi og funderer over Afstan­den mellem Theori og Praxis. Skulde man tro sven­ske Sportsblade, kan man deroppe ikke kalde sig Sportsmand, hvis man bruger andet end tør Flue - og saa er Faktum, at Odder er et meget anvendt Redskab for Lystfiskere og forefindes i særdeles

*) Danske Kartoffelmelsfabrikker?

flot Udstyrelse. England staar i alm. Bevidsthed som Forbillede for al ægte Sport, men engelske Sportsblade undser sig ikke for at omtale saa tar­velig Sport, som at tage Hvillinger paa Muslµig.

Det er for Resten ganske morsomt; Redaktø­ren har drevet den Slags Lysrtfiskeri i den norske Skærgaard i sin grØ,nn~ Ungdom - men allerede dengang havde vi saa megen »Sportsfølelse«, at vi overlod Dages Udbytte til den Fisker, som havde sejlet for os. Badepensionatet trakterede nemlig med stegte Hvillinger to Gange daglig - og hvor­for bringe Ugler til Athen?

Kommer vi imidlertid over paa den anden Side Kanalen, saa faar vi alle vore danske Sportsfisker­begreber rystede. La peche illustree - Organet for de fine franske Fiskeklubber, undser sig ikke for at give Anvisning paa den bedste Methode til at tage Gedder i Legetiden, ja, gaar endnu videre, idet der findes Anvisning for Landliggere ved Stranden til at tage Smaaflyn:der, Krabber og søanemoner med Ketchen ved Ebbetid.

Hvis man imidlertid ved Sportsfiskeri forstaar den Form for Lystfiskeri, der giver Fisken de stør­ste Chancer, kan vi godt anbefale Fiskeri i Strand­kanten ved Ebbetid. Vi har set Børnene fra Fisker­lejet drive den Sport. Man tager et Par gamle Buk­ser paa - for man bliver vaad til Livet - udruster sig med en Pose og en Pigkj æp og vader ud imel­lem Revlerne. Kunsten bestaar i at føle de Smaa­flynder, som ligger halvt nedgravede i Sandet, træ­de haardt til og jage Piggen i dem. Prøv det, der er 80 pct. Chance for, at man jager Piggen i sine egne Tæer, mens Flynderen stikker af med et Grin. Tilskuerne keder sig heller ikke - og der er som oftest nogle Amatørfotografer imellem dem.

Laksefiskeri i Grønland. Det var Redaktøren af Bladet »Atuargaktutlit«

i Godthaab, en herlig Jagtfælle og glimrende Brid­gespiller forøvrigt, som gav mig disse Oplysninger:

»Orm? Nej, vi har ikke Regnorme i Grønland. - Kunstfluer? Nej, Laksene ved godt, at der ikke 'staar rigtige Fluer over de brusende Elve, og det er der, vi tager dem og ikke i Indlandssøerne, hvor der er flere Myg, end selv mine Landsmænd holder af. Det Billede der med Børnene i Pilekrattet? Den Stang er ingen Medestang, der bærer en Snor med en Løkke, forhen af Sæltarme, nu af Staaltraad, den lister man om Laksen bagfra, naar den staar stille foran en Fos ---,- men det er nærmest Børneleg. Nej, rigtig Laksyfangst foregaar ved de .store Fos-

114 . S.PORTS-FISKEREN 193·4

ser paa det lave Vi:ind nedenfor Faldet. Fiskene. staar paa · Bredden og paa de store Sten ude i Van­det væbnet med lange Stænger med stærke Kroge i Spidsen - ja, rigtigt! som en Baadshage uden Spids og saa er det bare ud med stangen og hale i Land. Oftest faar man en Laks, undertiden ingen Ting, og-nu og da griber Krogen i en Sten, og Fi­skeren gaar paa Næsen i Vandet under stor Jubel fra alle Kammeraterne. Saadan tager vi Laks i Grønland, og det er mere Arbejde end Sport«.

Nu til Dags er iØvrigt Netfiskeriet indført, men der er ikke noget at gøre for Sportsfiskere.

................................................. ·······························: Et og andet

. . . . ················································································ Uhyret fra I:..och Ness er i Følge Dagspressen

blevet studeret af en udsendt Ekspedition, der har faaet Fotografier af Hovedet - der er temmelig lille - og Kølvandet, der er meget kraftigt. Des­værre er Fotografierne ikke særlig skarpe. For Ho­tellerne i den skønne Bjergegn er Uhyret natur­ligvis en Akkvisition, men Lystfiskerne ærgrer sig. Lock Ness var tidligere kendt for sine Laks, men dels siges disse at forsvinde, . fordi Uhyret æder dem, dels er det saa sin Sag at tage ud med en lille Fiskejolle, naar selve Leviathan er i Farvandet.

. Det mærkelige SØdyr fra Buresø paa Sjælland, som et Par Lystfiskere iagttog, menes af nogle at være en Graasæl. Vore Sæler gaar ellers ikke op i Ferskvand. For nogle Aar siden gik derimod en Delfin saa højt op i Varde Aa, at den vakte Panik paa Badeanstalten der.

»Politiken.« for den 12. August bringer en læ­seværdig Artikel om en Lystfiskers Tur til Karup Aa - blandet med Veklager over Kartoffelmelsfa­

. brikkens Ødelæggelser af Vandløb og Engene. Disse Kartoffelmelsfabrikker er vist en af de største stats­understøttede Fejlgreb, der længe er begaaet her­hjemme.

En engelsk Lystfisker, som fiskede tæt ved et Kreaturvænge, oplevede den Tort, at en iland­svunget Ørred fløj af Krogen og ind paa Marken, hvor en Pony med Velbehag fortærede den. Fishing Gazette indestaar for Sandheden.

Maagerne dør. I Følge Dagspressen er der i Aar saa stor Døde­

. lighed mellem Maagerne, at man sine Steder har

fundet Maagelig i Hundreder. Grunden angives at være Tørken, der forhindrer dem i at finde Føde paa Markerne. Der er Fiskere, navnlig Erhvervs­fiskere, som beskylder Maagerne for at gøre Skade paa Fiskeriet. Hvorfor er Maagerne da ikke søgt til Havs for at fange Sild i Stedet for at dø af Man­gel paa Regnorme?

Den største Fisk. Det var en Dame fra Norrland i Sverige, der

fortalte: »Jeg var dengang oppe hos min Broder paa

hans Gaard ved Gelefteå. ' Han havde forbudt min Svigerinde og mig at gåa' alene ud paa Vandet med Jollen, thi Vandet løber ud i en stor Fos, og kom­mer 'man først ind i den stride Strøm, kan man ikke redde sig.

En Dag var min Broder-imidlertid draget alene til Staden, · og saa blev Fristelsen os for stærk. Vi skulde ud at prøve Draget. Min Svigerinde roede først, men omsider blev hun træt, og vi skulde skifte; med Snøren i Haand rejste hun sig, og i det samme blev der et vældigt Hug, der nær havde rykket hende u®nbords. Jeg maatte kaste mig over hendes Ben i det Øjeblik, hun var ved at vippe over Rælingen, og da vi omsider fik os ord­net, opdagede vi, at vi var inde i Strømmen.

Der var ikke andet at gøre end at kappe Fiske­;linen og ro for bare Livet .

Som jeg sled, og i lang Tid kom vi ikke ud af Stedet. Bredden var stadig lige nær og lige fjern, og vi var ud for de samme Træer. Tomme for Tom­me kom vi fremad, ellers sad jeg ikke her nu, men vi · turde ikke fortælle rriin Broder det, før lang Tid efter.

Gad vide, om det var en Laks eller en Gedde; det var den største Fisk, jeg nogensinde har kro­get, og den fik jeg saaledes ikke«.

A.H .

Fra Holstebro Storaa meddeles der, at den sidste Uges Regnskyl har

foraarsaget store Oversvømmelser, der har lagt Fi­skeriet stille. Vandstanden er nu faldende, og for­haabentlig vil Sportsfiskerne atter faa nogle fornøjelige Ture langs den skønne Aa, der i dette Efteraar har budt paa mange store Sommerlaks og Havørreder.

Blandt de heldige Fiskere opnaaedes paa een Dag af en Mand 1 Laks paa 14 Pd. og 2 Havørreder paa 31/2 og 4 Pd.

Mellem Lodsejere ved Storaaen og Erhvervs­fiskerne fra Nissum Fjord har der været forhand-

1934 SPORTS-FISKEREN 115

let om en Forbedring af Laksebestanden i nævnte Vande.

Som Repræsentant for Storaaen var det Bog­trykker S. Sørensen, Holstebro, der forhandlede, og Hr. Sørensen henledede Opmærksomheden paa, at Aarsagen til den stadig mindre blivende Lakse­bestand maatte findes andre Steder end i Aaen.

Hr. Sørensen hævdede, at Storaaens Regulativ var et af de bedste i Landet, og Fjordfiskernes Re­præsentanter saa da ogsaa med stor Interesse paa det Arbejde, der her var lagt o gstillede sig yderst imødekommende for, at der i Fjorden ogsaa maat­te gøres noget til Ophjælpning af Laksebestanden.

Det blev vedtaget, at der til det endelige af­sluttende Møde i Sagen blev tilføjet nye Lovfor­slag, gaaende ud paa, at der i fem Aar - en 5-aars Plan - skulde udsættes Lakseyngel i stort Tal i storaaen, strøget af Moderfisk fra Storaaen, og at N edgangere totalfredes.

Laksen, som Nedganger, kan altsaa herefter forventes totalfredet i baade storaaen og Nissum Fjord i en Aarræke paa fem Aar, til hvilken Tid Forbedringerne da maa kunne spores.

S. S.

.••••••••••••••••••I 11,1I111 I 1, 1, e111, ••••••••••••••••••••••••••••• I SS1a,,,1,11•:

.. Tilgængeligt Fiskevand . . ................................................................................

Stor a a,e n, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand, Laks, Havørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00 Kr. Kort faas ho-:; Mar­tin Schmidt, Kiosken qg Frøjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

S k j e r n A a: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Har t h e"v ær k et s Reservoirer: (Nør­resø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dyb­vadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maa­nedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskeriforening« faar udstedt Kort til halv Pris mod Forevisning af Medlemskort. ' ·

Ko 1 ding A a: Ørredfiskeri. Kort hos følgen­de: Fr. ·Rudes · Sport~magasin, Jernbanegade 21, Kolding. - Sønderbros Kiosk, Sønderbro, Koldtng. ~ Hvilest_ed · Kro pr. Ej~trup. - Afholdshotellet i. Estrup. - Gaardejer M. Nissen Jøker, »Hvilested-

gaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er angivne de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er i 1934: Aarskort Kr. 22,00. - 3 Mdr.s Kort Kr. 15,00, 1 Mdr.s Kort ,Kr. 10,00 og Dagkort Kroner 2,00.

Indholdsfortegnelse: 1. Vallervattnet og Bjurelven. - 2. Nedgangere.

3. Paa Aborrefiskeri i Smaaland. - 4. Forbedring af Flo­

dernes Laksebestand. - 5. Fra Redaktørens Lænestol. -

6. Laksefiskeri i Grønland. - 7. Et og andet.

Etui for Kunstfisk! Praktisk Etui, udv. Maal 25,2 X 15 X 4

cm. med Ruminddeling til 7 Kunstfisk

samt Lomme i Laaget til Kroge, Gut

og Agnnaal. Overtrukket med farvet ·

Skind, meget stærke, kan passende

ligge i Rygsækken.

Pris pr. enk. Stk. . . . . . . . . . . . 6,So flere, pr. Stk. . . . . . . . . . . . . . . . 6,oo

Heinrich Meyer, Svendborg. I Lædervarefabrik, Telf. 1290.

I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1111111111111111 H

Til Vejle Aa faas Dag kort a 2 Kr.

Hverdage: Theophil Petersen , Sønderbro­gade 1, Vejle. Søn- og Helligdage: Grand

Hotel, Vejle.

Vejle Lystfiskeriforening. 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62, København F.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern. ·

Kontingent er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med mindst 40 :'Vledlemmer og med mindst 25 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen er Kontingentet kun 5 Kr.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Mg,aned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19', Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom-: mer d. 1. i hver Maaned.

116 SPORTS-FISKEREN 193"4

4 AF ALLCOCKS ELITEMÆRKER .................................................... 1 ....................................... .

EASICAST Spindehjul med automatisk Bremse i ny forbedret Model.

A E R I A L Det populæreste Spindehjul.

D U P L E X Det bedste Hjul til Light casting.

STANLEY Det billigste Hjul til Light Casting.

FAAS OVERALT

Easicast Aerial Duplex Stanle

·--------------------------------------1 ........................... -.................................................... . Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Sted.:r over 3 km til førstnævnte - Ved 3 Dages Ophold 5 r. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. .................................................................................. LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i line engelske Fluer,

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

. findes hos undertegnede til billigste Priser.

··~

A. DAMGAARD,_ HOLSTEBRO. TELEFON 211,

At=.iill:::lll~Xlll~Xlll::Jiil:~~~~~~~~~~:l!!!!ltli~

Hotel S.chaumburg, Holstebro. Telt. .f.2 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

y N G E L 11111111111111111111111111111111 IIIUIII

Havørred, Bækørred FRØJK FISKEP ARK Helt og Gedder faas j Ved Holstebro

1111111111111111111111111111111111111111 Th. Thomasen. Tlf. 148. ..........................................

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ~

Holstebro Turistforening Lystli.skere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, AarskorUt 15,00. Dagskort løses. i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmdt Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt .

• ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ................................................................................ Indmeld Dem i

Dansk Sportsfiskerforening · og De faar nærv:æ.rende Blad ·gratis tilsendt h\net Maaned.

· Samtidig ha:r De gratis • Fiskeret paa Forenin­gens Terræn v: Sketn::(a. ' ··

Indmeldelse til . Kasse-reren, Hr. Postassistent

Chr. Lauridsen, Sk!ern. :

. V i r k f o r T i l g an g. ~

. . ............................................................................... Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro .