Medlemsblad for »Danmarks Sportsiiskeriorbund «

16. Aarg. [[ 1.. Oktober 1941

KAMPEN FOR VORE FISKE VANDE

Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse

København den 18. Juli 41.

Hr. Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 A.

Tak for Deres Brev af 2. ds. vedrø­rende Arbejdet for Rensningsanlæg ved Søer og Vandløb. Jeg har givet dette :Spørgsmaal videre til en af vore Med­arbejdere og bedt ham om at undersø­ge, paa hvilke Maader, vi kan virke der­for.

Deres ærbødige Vald. Hvidt.

Under Statsministerens Meddelelse om Regeringens Beskæftigelsesforanstaltnin­ger hedder det under Punkt 13:

Landbrugsministeriet overvejer endelig Spørgsmaalene om Rensningsanlæg ved Vandløb m. v.

Silkeborg Fiskeriforening. Silkeborg, den 3. Septbr. 1941.

Tak for Deres Brev af 27. f. M. og for den Interesse, De ved Deres Fore­spørgsel viser vore Sager. Jeg synes egentlig ikke, den omhandlede Sag kan

være af større Interesse uden for Silke­borg By, men nu kan De faa Hoved­punkterne, saa kan De selv afgøre, om De vil ofre den Plads i Deres Tidsskrift.

Lyngsø er en lille Sø, som ligger i den sydlige Udkant af Silkeborg vest for Horsens-Vejen. Den har saavidt mig be­kendt intet naturligt Tilløb (højst Smaa­kilder i Bunden). Silkeborg By har i Ti­dens Løb ført tre Kloaker ud i den, saa den nu er stærkt forurenet. Under nor­male Forhold gaar det dog, men i Is­vintre som de to sidste er lltsvind~t un­der Isen saa stærkt, at Fiskebestanden kvæles.

Lyngsø har Afløb mod Vest gennem Pøtsøgrøften, som kun er en lille V and­rende, gennem det lille Vandhul, Pøtsø, til Ørnsø, der ligger Vest for Silkeborg By. Imellem Lyngsø og Pøtsø udmun­der en stor Kloak, Pøtsøkloaken, i Pøt­søgrøften. Denne Kloak har efterhaan­den forurenet den nederste Del af Pøt­søgrøften og Pøtsø i den Grad, at der ikke kan passere Fisk gennem Pøtsø­grøften og Pøtsø.

Yderligere Tilførsel af Kloakvand til Lyngsø er forhindret ved en Lanpvæ­senskommissionskendelse, og Spørgs-

150 SPORTS•FISKEREN 19il

maalet om en bedre Rensning af det Kloakvand, der udledes i Søen, er ude­lukkende et Spørgsmaal om Anvisning af de fornødne Pengemidler. I sidste ln­stat?-S er det jo Skatteyderne, der maa bløde, og Skatterne er høje i Silkeborg.

Med Hensyn til Pøtsøkloaken hen­vendte Foreningen sig i sin Tid til Stads­ingeniør Gunder Hansen, og det viste sig, at Stadsingeniøren allerede paa eget Initiativ havde udarbejdet et Projekt, der i Hovedsagen dækkede vore Ønsker, men at det ikke dengang havde været muligt at fremskaffe de fornødne Pen­gemidler til Realisering af Projektet. Nu er det imidlertid lykkedes at gennem­føre Sagen som Nødhjælpsarbejde med Statstilskud.

Projektet, som det vil koste Kr. 65,000 at gennemføre, gaar ud paa at anlægge et Sianlæg med efterfølgende Sedimen­teringsbassiner og dertil knyttede Raad­netanke. En væsentlig Del af Kloakvan­dets Indhold af iltforbrugende Stoffer vil blive fjernet, og det delvist rensede Vand vil derefter for Størstedelen blive ledt direkte ud i Ørnsø, som skulde væ­re i Stand til at optage det. Projektet udføres iøvrigt saaledes, at der senere kan tilknyttes et biologisk Rensnings­anlæg.

John B. Hahn.

Kaptajn Hjorth contra Dybvad Kartoiielmelsiabrik.

Efter Overlandvæsenskommisionsdom­stolens Kendelse i Dybvadssagen sag­søgte Kaptajn Hjorth Kartoffelmelsfa­briken til Erstatning for de ham ved Ødelæggelsen af Aaens Fiskebestand (og øvrige Fauna og Flora) paaførte Tab. Denne Sag har for nogen Tid siden fundet sin Afslutning ved et baade for Kaptajn Hjorth og Aaen gunstigt For­lig. Ifølge dette blev der tilkendt Kap­tajnen en Godtgørelse . paa · 6500 Kr., hvoraf dog Sagsøgeren skal afholde si-

ne egne ret store Udgifter (privat e og til Sagfører). Endvidere skal Fabriken aarligt udrede 200 Kr. til Udsætning af Yngel i Aaen (med biologisk Stations Bistand). Endelig skal Kampagnen m od Lystfiskerne straks ophøre.

Rensningsanlæget, der fungerede til­fredsstillende hele Efteraaret, var dog ikke saa solidt bygget, at det kunde modstaa Frosten i Vinter. Det frøs itu, og en ny Ødelæggelse af Fiskebestan­den blev Følgen. Direktør Dr. Blegvad var i Foraaret derovre for at inspicere Istandsættelsen, og han har fornylig faaet en ny Indberetning fra Kaptajn Hjorth, der ikke mener, at Anlæget end­nu er tilfredsstillende.

Chr. Lottrup-Andersen.

Skal Lindenborg A.a systematisk ødelægges?

I sidste Nummer omtalte vi Planlæg­gelsen af en Uddybning af Lindenborg Aa fra Gravlev til Gudumholm Sluse. Medens dette kunde være slemt nok, mente man dog, at den farlige Uddyb­ning af Tørvekanalen fra Mosen forelø­big var skrinlagt, idet Pramdrift af Tørv som Motiv ikke længere kunde spille nogen Rolle. Nu synes imidlertid dette giftige Tørvevandsuhyre atter at skulle true Landets bedste Aa.

Paa Foranlenning af Sogneraadsfor­mand Carl Andersen fra Sdr. Kongslev har nemlig de i Sagen interresserede Sogneraad og Ingeniører fra Hedesel­skabet været samlede til et Møde paa Støvring Kro for at drøfte en Plan om Uddybning af Nørreaa og Tørvekanalen. Resultatet blev, at Hedeselskabet saa hurtigt som muligt vil gaa i Gang med at udarbejde Projekter og Overslag. Naar disse er færdige, vil Lodsejerne blive indbudt til Møde og Forhandling før Arbejdet paabegyndes.

Chr. Lottrup-Andersen.

19·U SPORTS• FISKEREN 151

Det kan nytte. Alt for ofte hører man om en Aa,

stræknings Forurening ledsaget af et Fi, skersuk om, at Fiskebestanden er stærkt paa retur og snart helt er borte, uden at der samtidig fortælles om, hvilke Modtræk Fiskerne har gjort for at søge Forureningen hindret, antagelig fordi man har opgivet al Modstand.

Bekæmpelse af Forureninger fra Klo, akudløb stiller sig dog nu bedre end for faa Aar siden. Myndighederne vil gerne hjælpe i Kampen mod Forure, ningerne og der kan i visse Tilfælde faas Tilskud til Bygning af Renseanlæg.

Her skal foreløbig fortælles om hvor, ledes Lystfiskeres Indgriben medvirkede til, at et Kloakprojekt, der truede med yderligere at forurene en Aa, bevirkede at hele Forureningen toges op paa me, get bred Basis, saaledes at der er de bedste Udsigter til, at Aaen vil blive helt ren.

Fiskeretten i Haarby Aa i Sydfyn er paa Størstedelen af Strækningen fra H aarby By til Helnæs Bugt lejet af Fa, brikant Petersen, Odense, Medlem af Dalum Lystfiskerforening. Haarby vestre Bydel er kloakeret og sender sit Spilde, vand urenset i Aaen, hvortil ogsaa ledes urenset Spildevand fra Haarby Fjerkræ, slagteri og Mejeriet, idet sidstnævntes Renseanlæg ikke er i Drift. Der var nu udarbejdet et Kloakprojekt for østre By, del til en Sum af ca. 22,000 Kr., der helt enkelt ogsaa vilde lade Spildevandet gaa urenset i Aaen. Sagen var forelagt Vandsynsmændene, men da der ikke var fuld Enighed om Projektet, blev der nedsat en Landvæsenskommission paa 3 Medlemmer. Dette kom den fiskeribe, rettigede for Øre, og han drøftede da med sin Forening, hvorledes denne yder, ligere Forurening kunde undgaas.

Et nyt Afvandingsanlæg, som det om, handlede, skal foruden efter Vandløbs, loven behandles efter Ferskvandsfiskeri,

lovens § 14, 2. Stk., der kræver, at den paagældende Land væsenskommission skal tiltrædes af en af Ministeren for Landbrug og Fiskeri udpeget fiskerikyn, dig og af et Medlem af vedkommende Kommunes Kommunalbestyrelse. Der blev sat ind paa dette Punkt, idet føl, gende Skrivelse sendtes:

Dalum Lystfiskerforening Fruens Bøge, den 25. April 1941.

Til Landvæsenskommissionen vedr. Kloakering af Haarby østre Bydel,

Hr. Dommer Moritz R. af D. Assens.

Da vi har bragt i Erfaring, at der ag, tes udført et Kloakanlæg for Haarby østre Bydel, tillader vi undertegnede Dalum Lystfiskerforening, ved Forman, den Civilingeniør Hallin, Dalum, for et Medlem, Skotøjsfabrikant Petersen, Odense, der er fiskeriberettiget i en Del af Haarby Aa, og Lodsejere ved nævnte Aa, os herved at anmode den ærede · Landvæsenskommission om, at der i Henhold til Lov om Ferskvandsfiskeri Nr. 94 af 31. Marts 1931 § 14, 2. Stk. maa blive tilkaldt en af Ministeren for Landbrug og Fiskeri udpeget fiskerikyn, dig, der sammen med de i Lovbestem, mels en iøvrigt anførte Myndigheder kan foreskrive, hvilke Foranstaltninger der vil være at foretage til Sikring for Fi, skeribestanden i Aaen.

Angaaende Aaens Fiskebestand skal vi tillade os at oplyse, at der i den fin, des en Bestand af Bækørred, samt at der til Aaen hører en Stamme Havør, red, som her har sine Ynglepladser. Til Ophjælpning af Fiskeriet vil den oven, nævnte fiskeriberettigede den 26. April d. A. som en foreløbig Indsats udsætte 500 Stk. Ørredsættefisk i Aaen samt 3000 Stk. Ørredyngel.

En Udledning i Aaen af utilstrække, ligt renset Spildevand vil bevirke, at Aaens Fiskebestand vil gaa til Grunde,

152 SPORTS• FISKER EN 1941

hvilket vil være til Skade, ikke blot for den fiskeriberettigede og Lodsejerne ved Aaen, men tillige for Erhvervsfiskerne ved Helnæs Bugt, hvis Indtægt for en Dels Vedkommende hidrører fra Fangst af Havørred, fra Bestanden i Aaen.

Man tillader sig i samme Forbindelse at henlede Kommissionens Opmærksom­hed paa, at Haarby Fjerkræslagteri, der er anlagt efter 1917, i en Aarrække, og formentlig uden Hjemmel, har udledt sit Spildevand urenset i Aaen, hvilket allerede har bevirket nogen Skade for Fiskebestanden, hvorfor vi tillader os at henstille, om dette Forhold ikke bør ta­ges under Behandling af Kommissionen.

Vi skal sluttelig tillade os at henvise til den Kendelse, som Overlandvæsens­kommissionen vedr. Dybvad Kartoffel­melsfabriks Forurening af Voer Aa har afsagt den 2. December 1939, efter hvil­ken Kendelse Fabrikken blev tilpligtet at rense sit Spildevand forinden dets Udledning i Aaen.

Med Ærbødighed

Odense, den 25/4 1941.

For Dalum Lystfiskerforening

Olaf Hallin, Formand, Civilingeniør.

Som fiskeriberettiget Haarby, den 25/4 1941.

L. Petersen.

Som Lodsejere

M. H. Dinesen - V. Petersen »Lindegaard« »Højsgaard«

Chr. Mose Petersen

A. P. Christensen - Hans L. Storm

Niels Hansen - Karl Madsen

Desuden indsendtes følgende Skrivelse underskrevet af Bestyrelsen for Fiskeri­foreningen for Helnæs Bugt.

Til Landvæsenskommissionen vedr. Kloakering af Haarby østre Byde).

Hr. Dommer J. J. Moritz R. af D . Assens.

Undertegnede Fiskere ved Helnæs Bugt anmoder den ærede Landvæsens­kammission om, at der ved Behandlin­gen af det paatænkte Kloakanlæg for Haarby By, maa blive taget behørigt Hensyn til Ørredbestanden i Haarby Aa, idet en Udledning af utilstrækkeligt ren­set Spildevand vil skade Yngleforholde­ne for Havørred, hvorved Antallet af udvandrende Havørredunger nedsættes, og dermed formindskes vor Fangst af Havørred i Helnæs Bugt og tilstødende Farvande.

Helnæs, den 27/4 1941.

Skrivelserne gik til Landbrugsministe­riet og Fiskeridirektoratet, hvorefter Di­rektøren for Biologisk Station, Dr. phil Blegvad tiltraadte Kommissionen som fiskerikyndig. Paa et senere Møde i Landvæsenskammissionen er det vedta­get at antage Mag. scient C. V. Otter­strøm som fiskerisagkyndig Medhjælp for Kommissionen, saaledes at vi Fiske~ re kan glæde os over, at vore Interes­ser, ved at varetages af disse 2 Mænd; nu er i de allerbedste Hænder.

Der er i Kommissionen Enighed om at søge gennemført et Projekt gaaende ud paa at samle samtlige Kloaker i Haarby til en fælles Ledning, lede Spil­devandet et Stykke langs Aaen sydpaa og her bygge et Renseanlæg, som dog foreløbig kun tænkes udført som et Bundfældningsanlæg.

Den samlede Anlægssum er anslaaet til ca. 140,000 Kr. og der søges nu om Tilskud i Henhold til Beskæftigelseslo­vene til Anlægets Udførelse.

Endvidere er der Enighed om, at Me­jeriets Renseanlæg atter sættes i Drift. og om at Fjerkræslagteriet skal rense sit Spildevand.

1941 SPO RTS•FISKEREN 153

Der er saaledes nu det allerbedste Haab om, at Aaen bliver reddet fra ef­terhaanden at blive til en fisketorn Ren­de for Spildevand og i Stedet atter kommer til at huse en god Bestand af Bæk- og Havørred til Glæde for Lyst­fiskerne og til Gavn for Bugtens Er­hvervsfiskere.

Til Slut blot en Opfordring til de Lystfiskere, som har lignende Problemer. Prøv at forelægge Sagen for Danmarks Sportsfiskerforbunds Bestyrelse, der sik­kert vil kunne hjælpe Dem at gribe Sa­gen an paa bedste Maade.

Olaf Hallin.

OJJerLeLæmpelsen. Vort til Landbrugsministeriet indsend­

te Andragende om Foranstaltninger til Odderbekæmpelsen var ledsaget af Ma­teriale fra følgende 23 Foreninger:

Lystfiskerifoteningen, København. Sportsfiskerforeningen for Aarhus og

Omegn. Nykøbing F. Sportsfiskerforening. Ly~tfiskeriforeningen for Frederikshavn

og Omegn. Skjern Lystfiskerforening. Vejle Lystfiskeriforening. Sportsfiskerforeningen for Grenaa og

Omegn. Holstebro og Omegns Fiskeriforening. Skanderborg Sportsfiskerforening. Brønderslev Lystfiskeriforening. Foreningen • Sportsfiskeren", Aarhus. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening. Sportsfiskerforeningen for Odense og

Omegn. Kolding Sportsfiskerforening. Aarhus Lystfiskeriforening. Morsø Sportsfiskerforening. Varde Sportsfiskerforening. Hadsten Lystfiskerforening. Skive Lystfiskeriforening. Dalum Lystfiskerforening. Svendborg Sportsfiskerforening. Lystfiskeriforeningen for Ringsted og

Omegn. Struer Lystfiskerforening.

Dette maa siges at være en glædelig stor Tilslutning.

Chr. Lottrup-Andersen.

Odder­Spørgsma a let

Af Dr. A. Bergmann, Hamburg (I Der deutche Sportsangler.

I de sidste Aaringer har der været en paafaldende og stadig tiltagende For­ringelse af vore Fiskevande, især Ørred og lignende mindre Sportsvande. End ikke regelmæssig og stærk Udsættelse af Yngel, høje Mindstemaal og skaan­som Befiskning har kunnet ændre dette Forhold, saa at enkelte Fiskeriforeninger har været tvungne til at indskrænke Fiskesæsonen saavelsom visse sports­mæssige Fiskemethoder (Spinner), og det selv i Fiskevande, der kun for faa Aar siden regnedes for udmærkede. Særligt klages der over, at selv om der ligesom forhen er mange Smaafisk, saa bliver de store bestandig sjældnere.

Efter indgaaende Undersøgelser er man blevet klar over, at Ødelæggelsen af Bestanden i vore Fiskevande skyldes Fiskeodderen. At denne Kendsgerning er alt for lidet kendt, skyldes forskellige Aarsager: Odderen er yderst sky, udsty­ret med skarpe Sanser og jager næsten kun om Natten, saa Folk faar den me­get sjælden at se. De mindre Fisk ior­tærer Odderen direkte i Vandet, de stør­re paa Bredden. Naar der bliver Rester fra dens Maaltider, fortæres de snart af Krager og Ræve, saa at den af sin Sport optagne Fisker næppe ser Sporene, især naar Græsset er højt.

Den bedste Tid til at danne sig et Skøn over Antal og Størrelse af muligt tilstedeværende Oddere er lige efter Sne­smeltningen, altsaa om Foraaret, f. Ex.

154 SPORTS•FISKEREN 1941

ved Slutningen af Februar eller Begyn­delsen af Marts, naar det rigelige Smelte­vand har aflejret frisk Sand langs Bæk­kens Bredder, og denne endnu ikke er betraadt af Fiskere og Bønder, saa at Odderens Spor let kan følges i det blø­de Sand; bedst efter en stærk Regn, der vasker de ældre Spor bort og lader de nye træde tydeligt frem. I Begyndel­af Marts 1940 undersøgtes Bredden paa denne Vis langs et 18 km langt Ørred­vand tilhørende • Pachtverein •, og det viste sig, at der næppe fandtes en Stræk­ning' paa 100 Meter uden Odderspor. Sporenes forskellige Størrelser tydede paa, at der fandtes talrige Oddere. De største Fodspor var 9-10 ctm.

Med andre Ord, hele Strækningen blev stadig afpatrullieret og gennemja­get af Oddere. Lad os engang opstille et lille Regnestykke.

Efter § 28 af den preussiske Jagtlov er Odderen siden 18/1 34 ub~tinget fre­det i hele Tyskland. Da Odderen hos os (Mennesket fraregnet) ingen naturlige F jender har, og dens natlige Liv skær­mer den mod Ulykkestilfælde, kan den uden Indskrænkning forplante sig. Den kaster i Reglen sine Unger om Foraaret, som Regel 2-4, altsaa i Gennemsnit 3 om Aaret. Ungerne bliver forplantnings­dygtige i Løbet af 2 Aar. Lad os antage, at der i Januar 34, da Fredningen traad­te i Kraft, var to Oddere (et Par) ved en Ørred bæk paa 10 km Længde ; disse Oddere har siden da ikke maattet jages og de unge Oddere har regelmæssig parret sig i det 3. Aar, saa faar vi fra Begyndelsen af 34 til Slutningen af 40 følgende Udvikling af Odderfamilien: 1934 2 Stk ( 1 Par) + 3 Unger = 5 Stk 1935 5 , ( 1 , ) + 3 = 8 1936 8 - ( 2 - ) + 6 = 14 1937 14 - ( 4 - ) + 12 = 26 1938 26 - ( 7 - ) + 21 = 47 1939 47 , (13 - ) + 39 = 86 1940 86 - (23 - ) -+ 69 = 155 -

Af et Par Fiskeoddere i Begyndelsen af 1934 er der altsaa ved Slutningen af

1940 blevet en Bestand paa 155 Stk. Det var lige som om, man i et bestemt Jagtdistrikt lod et Par Losser eller Ulve uhindret formere sig i 7 Aar, · saa at i Løbet af denne korte Tid hvert Jagtdi­strikt Landet over husede ca 150 Ulve eller Losser. En slig Udvikling af Jagten kan man slet ikke tænke sig. Men en ligesaa utænkelig Udvikling for Fiskeriet, som ender med, at vor Fiskebestand gaar til.

Men lad os fortsætte vort Regnestyk­ke, og lad os ikke være smaalige, m en regne med, at det theoretiske Tal i Praxis bliver noget formindsket. Lad os antage, at af de Oddere, som theoretisk skulde være 155, er ca . . 4h paa forskellig Vis gaaet til Grunde, saa faar vi dog 30 Oddere ved den lO Km. lange Bæk. Lad os saa se, hvad disse Dyr skal bru­ge af Fisk til deres Ernæring. De færre­ste Mennesker har noget rigtigt Begreb om, hvor stor vor Fiskemaar egentlig er, den vejer 14 - 26 Pund, større Exem­plarer er ingen Sjældenhed. Nu er Od­deren som alle til Maarslægten hørende Dyr ikke blot en graadig Lækkermund ; den spiser stærkt og kun de bedste Stykker af Fisken, men som alle Maar­arter dræber den af ren Mordlyst mere end den kan fortære. Lad os nu antage, at Odderen paa denne Vis bruger to Pund (Anm. andre Forfattere angiver 5 Pund) daglig, og lad os være flotte og antage, at kun 10 Oddere er forblevet ved vor Aa, saa vil disse 10 Oddere dagligt bruge 20 Pund Fisk eller 7300 Pund, 7,3 Centner om Aaret. Lad os an­tage, at det drejer sig om en Salmoni­debæk, dvs. at Bestanden er Ørred og Stalling, og regner vi, de koster 1 Mark Pundet, saa er den Skade, Odderen for­volder paa en Aastrækning af 10 Km 7300 Mark om Aaret. Selv om vi saale­des reducerer det oprindelige, teoretisk udregnede Antal af Oddere meget stærkt, kommer vi op paa fantastiske Tal.

1941 SPORTS•FISKEREN 155

Og selv om vi stryger nok saa meget af disse ærligt udregnede Talstørrelser, saa kommer vi ikke uden om det Fak, tum, at hvis Odderens Beskyttelse skal fortsættes i samme Stil, maa det faa katastrofale Følger for Fiskeriet. Det er øjensynligt, at de mindre Vande, altsaa navnlig Sportsvandene, bliver der man først lægger Mærke til Ødelæggelsen af Fiskeriet. I Floder og større Søer er Skaden i Begyndelsen ikke saa paafal, dende. men derfor ikke mindre, idet Od, deren, naar den har tømt et V and, dra, ger videre og udbytter de endnu nogen, lunde fiskerige Vande, til der heller ikke er mere at hente. Man vil ogsaa i disse større Vande mærke Fiskenes Aftagen. Først vil man tilskrive det Faktorer, som ellers fremkalder Ændringer i den aarli, ge Afkastning. Man vil imidlertid snart blive klar over, at det ikke gaar op og ned, men at Gennemsnitsudbyttet gaar ustandseligt nedad, og maa ogsaa her blive klar over, at Hovedfaktoren er Odderens utaalelige Tiltagen, og maa, ske griber man først til Modforholds, regler, naar der er sket ubodelig Skade. Erhvervsfiskeren bør derfor ogsaa passe godt paa Odderen. Betegnende for Od, derens Optræden ogsaa i Søer er det f. Ex., at der forrige Sommer fangedes flere voksne Oddere i Aaleruser i en mindre Sø, hvor man aldrig forhen havde mær, ket Odderen.

Det er indlysende, at Odderspørgs, maalet er blevet en ret vigtig Del af S pørgsmaalet om Folkeernæringen. Spørgsmaalet er ikke mere, om man skal lade Odderen beholde sin gamle Hjemstedsret i tyske Vande - denne naturlige Fordring er forlængst til Over, maal imødekommet - Spørgsmaalet er, om vi i den nuværende vanskelige Tid skal overlade en væsentlig Del af vore lndvandes Afkast til et overhaandtagen, de Antal Oddere. Her er det, der skal sættes ind.

Dr. Bergmann kommer derefter med en Række praktiske Forslag. 1. Samarbejde mellem Erhversfiskere og

Sportsfiskere. 2. Da de Myndigheder, som skal afgøre

Sagen, ikke kan forudsættes at ken, de Spørgsmaalet, maa Fiskerne give dem tydelig Besked.

3. Oplysninger maa samles, særlig af Sportsfiskerforeningerne, og det frem, skaffede Materiale bearbejdes af sta, tistisk Sagkyndige.

4. Dernæst maa man henstille til Rege, ringen at gribe til Forholdsregler.

5. Bekæmpelsen skal være systematisk. Der maa uddannes Odderjægere og gives Pengepræmier for Drab af Od, der. Som Bevis bør Hovedskallen af, leveres.

Artiklen slutter saaledes: For Sports, fiskeren er Odderspørgsmaalet et Spørgs, maal om selve Sportens Existens. Saa, dan som det staar til i Dag, bliver 90 pCt. af fangbare Fisk og især de store og værdifulde tilintetgjorte af Odderen.

Da Distriktet Hamburg omtrent har samme Naturforhold som Danmark, kan alle Dr. Bergmanns Betragtninger umid, delbart overføres paa vore Fiskevande. Kun er der den Forskel, at i Tyskland er Odderen juridisk fredet, i Danmark er den praktisk fredet, da Jagtloven for, byder al Jagt paa den Tid af Døgnet, da Odderen færdes ude. Ved Fælder og Opsporing af Odderens Bo tillader Lo, ven os dog at dræbe vor værste Fjende.

A.H.

Ogsaa Svenskerne er kede af, at Lo, ven deroppe freder Odderen. Gavleborg Lens Jagtforening har saaledes ansøgt om Tilladelse til at skyde højst 10 Od, dere i Sognet. Man anfører, at de tak, ket være Fredningen er blevet saa tal, rige, at man engang forrige Vinter ob, serverede 7 Oddere paa en Gang paa en Isflage, og mener, at de gør megen Skade paa Ørredbestanden.

156 SPORTS,FISKEREN 1941

Spinning-E EN OG TO v. Befragter Ernst Pepke

Københavns Sports Fisker Klub, der som bekendt blev startet i April Maaned d. A., har paa sine Medlemsmøder lanceret en ny og god Ide.

I Foraars- og Efteraarsmaanederne, hvor Klubben afholder sine Kasteøvelser Søndag Formiddag, samles Medlemmerne efter Øvel­serne og spiser deres medbragte Lommemad. Ved Kaffen holdes efter Tur blandt Medlem­merne et kort Foredrag af et Medlem om Fiskeri. Redskaber eller lignende, der har Relation til Sporten.

Klubben har venligst overladt os Manu­skriptet fra et af disse Møder, hvor Herr Be­fragter Ernst Pepke holdt et lille historisk Foredrag om Spinning og Een-Haands- og To-Haands-Stangen, og hvoraf vi citerer;

Jeg vil begynde med en løst skitseret, historisk Oversigt - Ting, som muligt er kendt af en Del, men som jeg ikke troer er almen kendt, og jeg gaar ud fra, at enhver, der har en "hobby", maa være interesseret i at kende Udviklingen i denne.

De bedes behandle mit Forsøg skaan­somt, og jeg vil være glad for Oplysnin, ger og Rettelser.

Det vi nu forstaar ved Spinning, er en relativ ung Fiskemetode, paabegyndt omkring 1860/70 - idet den i W altons "Complete Angler" nævnte Maade at fiske efter Ørred, med en Agnfisk krum­met paa Krogen kun var uegentlig Spin, idet den udførtes med fast Stang i strømmende Vand, hvor Agnen blev svinget mod modsat Bred og saa blev ført mod egen, medens Agnen roterede. Paa tilsvarende Maade fiskes -'---- i hvert Fald fiskedes - i Amerika, hvor det kaldes • Skimming", og benyttes i Sverige i modificeret Form - blinkagtigt fra roende Baad "Stimlapfiske" efter Aborre, og her er det benyttet paa Furesø til saakaldt Stangtræk efter Aborrer, ganske vist med levende Agn.

Virkelig Spin var betinget af, at der kom imprægnerede Silkeliner i Handelen, tilstrækkeligt smidige og dog stive nok til at kunne skydes op i Bugter og ka­stes gennem Stangringene, uden alt for

HAANDSSTANGEN

hyppigt at danne de - for de fleste vel, kendte og ikke velsete - saakaldte Fugle, reder, som jo nutildags ogsaa følger Ka, steren fra Hjulet.

Paa Grund af Datidens Hjuls store mekaniske Mangler - træg Gang etc. -var det ugørligt at kaste fra disse. Frem, gangsmaaden var derfor følgende: Pas, sende Længde Line blev først trukket af Hjulet, derefter skudt op i løse Bugter paa Bred eller i Baad; Fiskeren kastede saa ud med Stangsving, med Stangen støttet mod Hoften, og · lod Linen løbe gennem venstre Haand, som regulerede Kastet. Indhalingen skete ved vekselvis Bevægelse af venstre Arm og Stang, som støttedes mod Hoften eller i Lysken og holdtes i højre Haand (eller omvendt). En betydelig Nøjagtighed, omend ikke saa lange Kast som nutildags, kunde opnaaes.

For at undgaa Ulemperne ved, at den løse Line hængte fast i Græs og alle mulige andre Steder - bl. a Fiskerens Knapper - kom man ind paa at lægge Linen paa - jeg kan næsten sige en Præsenterbakke. I England var Philip Geen Forkæmper for Metoden .en flad Blikskaal spændt om Livet med en Rem•, og i Tyskland konstruerede Ehmant et sammenfoldeligt Net til samme Formaal. I Sydtyskland og Østrig brugte de lokale Fiskere ligeledes lignende Metoder til Fangst af .Huchen", den store Laksefisk hjemmehørende i Donaubækkenet.

I Storbritannien er Metoden brugt langt op i vore Dage og benyttes vel endnu til Ørredspin med let Agn. Fiske, ren holder saa nogle Linebugter i venstre Haand. Personlig har jeg set den benyttet i Skotland saavel til Laks, som Ørred, fangst. Afdøde Kammersanger Helge Nis, sen benyttede den, og jeg har selv i sin Tid anvendt den. Den kaldes populært • Thamesmetoden".

Stangen til denne Type Kastning for Gedde maatte nødvendigvis være ander, ledes konstrueret end den nu benyttede

1941 SPORTS• FISKEREN 157

- der skulde til en vis Grad svippes med den. Konstruktionen var derfor: Meget stift Bundstykke, relativt svært Mellemstykke med stort Fald i Diame, teren og elastisk Spids. Bevægelsen laa væsent i den øverste Halvdel, maaske endda Trediedel. Længden var mellem 10 Fod og 13 Fod. Stangen var tung og klodset, svarende til de svære Gre, jer, der brugtes. Liner, Blink og Krog, sæt fra den Tid var af pantomimeagtige Dimensioner. Tidligere Stænger var blan, det Gods, d. v. s. Ask, Gran og Hickory i samme Stang, senere noget mere menne, skelige af Greenheart eller Bambus med Greenheart eller Lancewood Top - men Læssetræer var de. ·

Foranstaaende drejer sig væsentlig om Geddespin, for Laks blev kun fanget med Flue. Der blev nu gjort en Dyd af Nødvendigheden, thi Liner lavet af Heste, haar, flettet eller knudet, og den senere Kombination af Hestehaar og Silke, med alle Haarspidserne strittende, de egnede sig nu ikke til Længdekast. Alle Vande egner sig nu ikke til Fluefiske, og da de efter Datidens Forhold gode Resultater, som Spinnefiskeren opnaaede efter Gedde med olierede Silkeliner, saa blev Metoden ogsaa anvendt efter Laks; men den meget løse Line, Fiskeren skulde trække rundt med, var just ikke en Behagelighed, og i Beretninger fra Fiskeriet paa den Tid ser man hyppigt Bemærkningen: .Jeg drog et Lettelsens Suk, da Kastelinen løb helt ud, saa Fisken var direkte paa Hjul og Stang", thi det var en af de største Ulemper, at man maatte kæmpe med Fisken ved at trække ind og fire af paa Linen uden at kunne bruge Hjulet. Skot, ten Mallock konstruerede, for at undgaa førnævnte Ulemper og for at kunne bruge den til Laksefiske nødvendige mindre og lettere Agn, sin bekendte Venderulle. Ved Kast stilledes Tromlens Akse para, lelt til Stangen, og Linen løb ud paa samme Maade som paa det moderne Altex, eller lllingworth,Hjul, men med den fundamentale Forskel, at der ingen automatisk Linefører fandtes, som kunde rette Kinkerne tilbage. Trods denne me, get store Skavank blev Hjulet brugt uhyre meget til Laksefiske, fordi man straks rullede ind paa Hjulet og ikke havde nogen løs Line at slaaes med. Hjulet er stort, tungt og klodset, men

bruges stadig, navnlig efter at det er blevet forbedret og moderniseret. Her hjemme er det kun lidt kendt og benyt, tet; jeg nævner det kun for at vise, hvad man fandt sig i for at undgaa Ulemperne ved Thamesmetoden.

Den anden europæiske Spindemetode er Trent, eller Nottinghammetoden, d. v. s. Kast direkte fra Hjulet, som gennem Aarene er udbygget og efterhaanden prak, tisk talt eneraadende. Den er af noget senere Dato, men havde ogsaa store Fød, selsveer at gennemgaa. Hjulene var gan, ske vist nogenlunde og blev senere for, trinligt letløbende, men da Tromlen og forresten hele Hjulet var lavet af Træ, havde Tromlen en betydelig Egenvægt. Der skulde relativ betydelig Kraft til at sætte den i Gang, og naar den saa snur, rede, blev den ved som et Svinghjul, og den mindste Kink i Linen eller Ufor, sigtighed ved Bremsningen medførte Overløb med rædsomme Resultater i Form af indfiltrede Liner. Mit første Spindehjul var i Parentes bemærket et saadant, og jeg tænker endnu med Gysen paa mine første Forsøg og de Timer jeg tilbragte • hyggeligt" med at klare op.

Det var svært - meget svært ~ at kaste godt og nøjagtigt med dem.

Efterhaanden gik det op for Fiskerne, og derigennem vel ogsaa for Fabrikan, terne, at Tromlens V ægt skulde være ringe, saa at den startede let og fik lille Accelerationsevne, saa den ikke blev ved med at snurre, efterat Impulsen ved Ka stet var hørt op og Agnen havde naaet Maalet.

I de senere og seneste Aar er der frembragt fortrinlige Konstruktioner af den moderniserede Nottingham,Type, del, vis med halv, eller helautomatisk Brems, ning, f. Eks. Hardys velkendte Silextype, Allcock Easycast, eller helt fritløbende, fingerbremsede Hjul som f. Eks. Ariel med ganske lette Tromler og mange andre delvis udmærkede Konstruktioner.

Til Kastning direkte fra Hjul behøvedes og blev en anden Stangkonstruktion fun, det formaalstjenligt, en Stang med Bevæ, gelse helt ned til eller i Haandtaget, og da Spin efter Laks blev moderne - tid, ligere havde Fluen været eneraadende -og da Laksefiskerne med de velspækkede Tegnebø;ger var de bedste Kunder - , for, moder jeg - blev Spindestængerne byg,

I

158 SP ORTS•FISKEREN 1941

get med Laks for Øje, og saa svaje, at deres Brugbarhed til Gedde, med dens store m~re knoglede og tandstruttende Gab og deraf betingede større Kroge samt større og tungere Agn , forringedes gan, ske væsentlig, ligesom de ikke holdt til Laksefangst i stridt V and. Dr. Heintz, den bekendte tyske Sportsfisker og For, fatter til en af de bedste kontinentale Sportsfiskebøger, kritiserer i sin Bog de engelske (Hardys) Stænger for deres for store Blødhed - jeg troer fuldt beret, tiget. De førende Fiskestangsfabriker har derfor i de seneste Aar gjort en Dyd af Nødvendigheden og bygget kraftigere Modeller med sværere Bund, og Mellem, stykke (hvis 3 leddede). Det er nemlig hyppigst der, at en Spindestang brister eller revner i Modsætning til Fluestangen. ­hvor Spidserne i Reglen ryger. Som Ek, sempler kan nævnes: Hardys Murdock, sværere Model: Norsk Murdock og De, cantelle,Stangen, til hvilken senere kom Super,Decantelle og lignende Typer. Alt, sammen tydelige Tegn paa, at Stængerne til haardt Brug var kommet under det forsvarlige.

De særlig kraftige Stænger vil maaske ikke normalt være nødvendige for de Fisk, vi møder i danske Søer og Strøm, me, men en mellemkraftig Stang vil dog være at foretrække, navnlig hvis der væ, sentlig spindes efter Gedde med naturlig eller anden tung Agn samt i grødefyldte Vande, thi saavel Kast som Agnens Fri, gørelse af Grøden med Stangen (noget der naturligvis ikke bør finde Sted, men vi falder alle for det) anstrenger Stangen langt mere end selv en meget haard Kamp med Storfisk.

Jeg maa tilføje, at Stanglængden for moderne 2 Haands Stænger ligger mel, lem 9 og 12 Fod 6 Tommer, og formo, dentlig til all round Brug bedst omkring 9' 6" -10' 6". Der er i de senere Aar frem, kommet nye Modeller - jeg fristes til at kalde dem 1 1/ 2 Haands Stænger -i lettere Type, mellem 7' og 8', som del, vis bruges med Multiplikatorhjul og i Kastet føres med een Haand. For Fiske, ren med den nænsomme Haand er de fornøjelige, men betinger stor Øvelse ved Kamp med Storfisk.

At Udviklingen i Europa har været med 2 Haands Stangen som Basis, skyl, des vel utvivlsomt de Fisketyper, der

særlig efterstræbes: Laksen, kampkraftig og gennerngaaende af stor V ægt, og saa Gedden, som jo ogsaa kan veje til, og som efterstræbes med tung Agn. ~Min Konklusion om2 Haands Stangen er følgende, Ulemperne nævnet først: En god Kvalitet er dyr, i hvert Fald ikke billig, i lige Maade tilsvarende Hjul. Den fordrer en Del Øvelse, er vanskelig at bruge til fine Præcisionskast og fordrer Rum ogsaa til Bagkast. Den vejer en Del og er noget mere ubekvem ved Trans, port. Nogle af Fordelene er : Man kan kaste med stort Hjul, bruge lang og kraftig Line, tung og stor Agn, kan give kraftigt Tilslag ved Hug. Ved Føring af Agnen kan man ved at hæve og sænke Stangspidsen føre Agnen højere eller dybere uden at behøve at forcere Ind, rulningstempoet. Ved stærk Bredbevoks, ning under Fiske fra Land, kan man løfte Agnen over denne og saaledes ikke alene komme frem, men hvad der hyppigst er vanskeligst - ogsaa tilbage! I strøm, mende Vand kan man føre sin Agn og holde den ud fra Bredden, ligesom Fi, skeren bedre kan dække sig ved at holde sig et Stykke inde (dette har navnlig Betydning i smalle Strømme). Ved Ud, trætning af Fisk kan Stangenden støttes mod Kroppen, og den Arm, der holder Stangen gribe saa højt oppe, at den kan holdes strakt - noget man nok skal lære at vurdere ved en langstrakt Kamp. Et langt Forfang kan anvendes og der, ved bringe Blyet væk fra Spinneren, noget der selvfølgelig har væsenligst Betydning i strømmende Vand, hvor man efter Kastet uden, eller med langsom lndrul, ning, lader Spinneren svinge i et Cirkel, segment fra modsat mod egen Bred, og paa den Maade kun præsenterer Agnen for nedenfor staaende Fisk. Fra Baad kan der endvidere kastes fra venstre, hvilket er en stor Behagelighed, naar man er to.

Vi kommer saa til 1 Haands Stangen, som er opstaaet i U. S. A. og har gen, nerngaaet sin Udvikling der paa ondt og godt. Dr. Henshall var vel dens største og første Forkæmper, der bragte Kend, skabet til Typen ud i videre Kredse ved Bogen • The Sporting Black Bass ", skre, vet omkring 1880.

Stangen er udviklet til Brug ved Fang, sten af denne specielle amerikanske

l

·~· SPORTS,FISKERE!N 159

Sportsfisk, hvis Gennemsnitsvægt lig, ger meget væsentlig under Laks og Ged ders, men som til Gengæld skal være usandsynligt graadig og kæmpe vold­somt, hvad Størrelse af Agn og Krog, montering ogsaa tyder paa. Stangen blev egentlig konstrueret til Kast med levende Agn, der efter Kastet førtes ind mod Fiskeren - uden Anvendelse af Flod. Brugen af 1 Haands Stangen er baseret baseret paa, og betinget af Multiplikator, hjulet, som forresten vist snart kan fejre 100 Aars Fødselsdag og har gen, nemgaaet en sideløbende Udvikling, og nu dominerer alt i U. S. A. Her i Skandinavien er det sikkert den mest brugte Type til Geddefiskeriet.

Man kan ikke tale om 1 Haands Stang og Multiplikatorhjul uden at nævne Wob, bleren (den ikke roterende Agntype), som affødtes af Stangform og Kasteteknik, og som nu findes i saa forskelligartede Typer og Farver som Hindugudernes, hvis Tal ogsaa er legio.

Selv det konservative England var be, gyndt at benytte 1 Haands Stangen med Tilbehør, og i Tyskland var .Multirollen •, som den kaldtes, knæsat allerede adskil, lige Aar tilbage. Amerikanernes Forkær, lighed for Typen skyldes sikkert lokale Forhold: Fiskevandenes Art, f. Eks. over, groede, lave Vande, hvor der gøres korte Præcisionskast, samt at Fiskeriet, naar det ikke drives fra LanØ eller vadende, sker fra Kano, fra hvilken 2 Haands Stangens Sving er vanskeligt og farligt at udføre, bortset fra at en kraftig 2 Haands Stang er lige saa lidt paa sin Plads der, som en Elefantbøsse paa Agerhønsejagt. Det drejer sig jo om paa sportslig Maade at fange Fisk, hvis Vægt ligger fra 3/ 4 Pund op til nogle faa Pund (3-4).

Stangen begyndte i 80erne 7' 6" -8' 6" og er efterhaanden ændret, saa de mest an, vendte Typer ligger mellem 6' 6" og 4' 6".

De første 1 Haands Stænger, der for snart mange Aar siden kom her til Lan, det, var noget usandsynligt Skidt, i lige Maade de dermed følgende Multiplikator, hjul - begge Dele af gode Grunde ano, nyme. Enkelte gode Hjul var dog fremme men uden Linefører etc. Noget efter den sidste store Krig kom de første Kvalitets, varer hertil, og 1 Haands Stang,Epide, mien bredte sig her og navnlig i Nabo, landene værre end Influenzaen. Grundene

hertil var ikke saa faa: Relativ billig Anskaffelse, nem Behandling - det læres meget, meget hurtigere at kaste med 1 end med 2 Haands Stang - Stangens bekvemme Transport, ringe V ægt, Hjulets lokkende Mekanik og ubestridelige Kaste, evne + Opspoling med Linefører. Der, til kom, at det væsentligt anvendtes fra Baad efter Gedde, hvo·rtil det er en fortrinlig Kombination, naar der anvendes ,,. Wobbler eller langsomt roterende Spin, ner. Bruges derimod Devon eller anden eenvejs hurtigt roterende Spinner, saa kinker Linen, hænger fast · i Lineføreren - og saa har man Fuglereden, af andre Ulemper kan nævnes ringe Linekapacitet hvis der · bruges over 18 lbs. Brudstyrke. Fiskes fra Land er det svært at faa Spinne, ren hjem over Bredbevoksningen, endvi­dere er det svært at holde større Fisk ud fra Baad, Grøde, Ankertoug og lignende, bruges der spinnende (roterende) Agn giver det nødvendigvis meget korte For, fang ringe Afstand mellem Bly og Spin, ner. Hvis Stangen er blød, som de fleste moderne Staalstænger, er Krogningen mere usikker. Den korte Stang forsynet med Wobbler og store 3 Kroge er ogsaa et forbandet farligt Vaaben mod Fiske, kammeraten i Baaden, personlig har jeg den dybeste Respekt for det.

De helt moderne 1 Haandsstænger i splitcane eller Staal er jo saa velkendte, at det er overflødigt at komme nærmere ind derpaa. Hvilken Type der er bedst -ja, det er der vel næsten lige saa mange Meninger om, som der er Fiskere, jeg vil derfor overlade andre at stikke Haan, den i denne Hvepserede.

Kun en enkelt Bemærkning om Liner, paa dem er Multiplikatorhjulet stærkt slidende - men Forhandlerne skal jo ogsaa leve.

Saa vil jeg slutte med at sige, at i mine Øjne er 1 Haandsstangen det nem, meste Kasteredskab, men 2 Haandsstan, gen det bedste allround Fiskeredskab i vore Vande.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­

tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen.

Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­

havende Redaktør).

,i

I! ,1

il

160 SPORTS• FISK KREN 1941

.~ Fra Redaktørens Lænestol

De vigtige Spørgsmaal om Forure, ninger og Odderen har taget saa megen Plads i dette Nummer, at meget indsendt Stof har maattet udskydes, ligesom vi har maattet give Afkald paa Illustrationer. Læserne vil faa Revance i næste Num, mer, da Resultaterne af Fotokonkurren, cen vil blive offentliggjort. Ved Redak, tionens Slutning var der indsendt 38 Fotos, af hvilke flere er saa udmærkede, at Dommerne vil faa et haardt Job.

Foreningsmeddelelser

Ministeriet for Landbrug og Fiskeri.

(Landbrugsministeriet).

I Skrivelse af 24. Marts d. A. til Ministeriets Departementschef har Sportsfiskerforbundet frem­sat Forslag om, at der i Kavalerboligerne i Hørs­holm i Tilslutning til Jagt, og Skovbrugsmuseet indrettes et Museum for Ferskvandsfisk.

Saaledes foranlediget skal man efter om · Sagen at have . brevvekslet med Jagtraadet og Fiskeri­direktoratet meddele, at Ministeriet ikke finder det paakrævet at indrette et Museum for Fersk­vandsfisk i Hørsholm, idet der i Øjeblikket arbej­des med Indretning af en fiskeribiologisk Samling i Udstillingsbygningen i Charlottenlund, hvilken Samling vil komme til at omfatte saavel Fersk­vands- som Saltvandsfisk.

P.M.V. J. Miltke.

IS. Kinch.

Danmarks Sportsfiskerforbund

v/ Formanden, Dr. med. Chr. Lottrup Andersen.

Hermed Resultatet af Kaste-Konkurrencen af­holdt ~f Ringsted Lystfiskerne:

Nr. 1. G. Panduro - Nr. 2. Koch - Nr. 3. Jep­sen - Nr. 4. Rasmussen - Nr. 5. Pandurn.

Det længste Kast med S/ 4 unce 4,5 m. · - Efter stedlig Pointberegning opnaaede Rasmuss~n 98 Points som bedste Resultat.

Efter samme Beregning opnaaedes i sammen­lagt Points:

Nr. 1. Panduro, 268 Points - Nr. 2. Koch, 239 Points - Nr. '3. Rasmnssen 208 Points.

Meq. Fiskerhilsen I. Knudsen, Baktrup.

»Sportsfiskerklubben 1939«, Aarhus, af­holder Klubaften Fredag den 3. Oktober og ordi­nær Generalforsamling Fredag den 17. Okto­ber paa , Grand'. - Medlemmerne anmo<;ies om at møde .op til Generalforsamlingen. - Eventuelle Forslag skal indsendes til Fon~anden, Harald W. Lauritsen, Valdemarsg. 26, senest 8 Dage før Generalforsamlingens Aflloldelse.

Dalum Sportsfiskerforening holdt Søndag 24/8 Præmiefiskning i Odense Aa. Resultatet var noget bedre end i Fjor, da man ikke fik andet end Frokosten. I Aar fangedes 5 Gedder, den største 4 Pund, samt nogle Aborrer. En 4 Punds Aal var desværre taget inden Startsignalet. En Snes Sportsfiskere og Lodsejere fejrede Frokosten under Kronen af en gammel Eg. Dagen sluttedes med en lille Konkurrence i Præcisionskast.

· Sportsfiskerforeningen for 6renaa og Omegn afholdt sin aarlige Fællesfisketur Søndag d. 24. Aug. Der deltog 22 aktive og 3 Gæster. Turen blev overmaade vellykket, begunstiget af det mest ~traalende Sommervejr. Man 'tog fra Greriaa Kl. 820 med Toget til Kolind, fiskede fra Kolind mod Sivested Odde, spiste Frokost i det grønne Kl. 12 ved Vedø, medbragt Madpakke, Foreningen gav gratis Øl og Snaps. Der var den bedste Stem­ning ved Frokosten. Fiskeresultaterne var derimod ringe: 1 Gedde . 5 Pd. og 3·· mindre Gedder. A Ile Deltagerne var dog enige om, at det havde været en aldeles giimrende Tur.

Oscar Larsen;" . p . t .. Formand.

Vi skal dog bemærke, det er ikke altid lige sløjt med Fiskeriet. Søndag den 31. Aug. fangede et af vore Medlemmer 1 Gedde 41/2 kg og 1 Gedde 7 kg.

l9il SPORTS,FISKEREN 161

Følgende er udsendt til de Forbundet tilslutte­de Foreninger:

Til Meddelelse i Sportsfiskeren bedes De ven­ligst sende mig Navnene paa Deres samlede Be­styrelse. Hvis det har nogen Interesse for .Dem, vil vi ogsaa gerne bringe Deres Forenin!ls histo­riske Data og Oplysninger om Fiskevande etc.

Deres ærbødige

Chr. Lottrup-Andersen.

Vi kan som Følge heraf meddele: Om Lystfiskeriforeningen, København, se Septem,

bernumret. Om Helsingør Sportsfiskerforening, se Septem,

bernumret.

Nykøbing, Falster. Formand: Læge Chr. Vemming, Langgade 5. Næstformand: Købmand F. Kryger, Stubbekø­

bingvej. Kasserer: Forretningsfører P. Nielsen, Jernbane­

gade 15.

Dalum Lystfiskerforening. Bestyrelse :

Formand: Civilingeniør Olaf Hallin, Skovalle 17, Fruens Bøge.

Kasserer: Kontrolsorterer E. Benthien Larsen, Østergaards Alle 4.

Sekretær: Lærer H. Broeng, Skovalle 21, Fruens Bøi1e.

Papirarbejder Hans Hansen, Jernbanealle 24, Fruens Bøge.

Bogholder F. Saxgaard, Rugaardsvej 60, Odense. Inspektør for Odense Aa: Maskinmester Sv. Pe­

tersen, Gartneralle 42, Hjallese. Inspektør for Vindinge Aa: Mekaniker Anton

Larsen, Hans Rasmussensvej 21, Odense. Inspektør for Sarup Sø: Fabrikant L. Petersen,

Munkebjergvej 14, Odense.

Svendborg Sportsfiskerforening, Bestyrelse:

Formand: Statsaut. Revisor Th. J. Sandorff, Niels Juelsvej 29.

Næstformand, Poul Georg Moses, Lundevej 46. Kasserer: Lærer Johs. Sørensen, Lundevej 13. Sekretær: Fabrikant P. Andersen, Gyldenbergv. 35. Ølhandler J. Chr. Rasmussen, Thinggaardsvej 19.

Dansk Sportsfiskeriorening. Se Augustnumret.

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn blev stiftet d. 4. Nov. 1926 og fik straks ca. 30 Medlemmer. Foreningen har nu ca. 150 Medlemmer, hvoraf Hovedparten tillige er Med­lemmer af Dansk Sportsfiskerforening.

Bestyrelsen bestaar af 7 Medlemmer, nemlig: Formand: Landsretssagfører, A. M. Nørager. Kasserer: Murermester Harald Andersen. Sekretær: Sagfører Olaf Holmark. Samt Vaabenhandler Jens Lapdrup, Handelsgart­ner Yde og Afdelingsleder C. Berthelsen.

Foreningen har Fiskevande ved Lyngbygaards Aa, Gem Aa og i Tvingstrup Mose. Afholder hvert Aar 2 fælles Fisketure - som Regel til vestjyske Aaer - maanedlige Klub-Aftener om Vinteren m.v.

Foreningen »Sportsfiskeren« · Aarhus blev stiftet den 20. Novem, ber 1933, af 15 Sportsfiskere, der i Fællesskab ønskede at dyrke Lystfi­

skeri paa tilgængeligt Fiskevand, efterhaanden ønskede flere at tilslutte sig Foreningen, saa man blev nødsaget til at søge lejet Fiskevande. Trods ret dyre Lejemaal har man kunnet holde Kontin­!lentet saa lavt, at enhver der opfylder bestemte Krav som Foreningens Love byder, kan blive Medlem. Indskuddet er 10 Kr. Oll Kontingent 10 Kr. aarligt. og dog har Foreningens Medlemmer Adgang til rigeligt Fiskevand, da man nu har fleraarige Kontrakter paa Lejemaal ved Aarhus Aa, Lyngbygaard Aa og Gem Bækken.

I Aarhus og Lyngbygaard Aa, er trods alt end­nu en ret god Opgilng af Havørred, og om Som­meren er der et godt Geddefiskeri. Paa visse Stræk­ninger, der synes egnede, forsøger Foreningen med Udsætning af Bækørred.

Gernbækken, der slynger sig gennem de natur­skønne Gem Bakker, byder paa Bækørred, og vilde uden Tvivl, saafremt Laksetrappen ved Tan­ge var som den burde være, ogsaa byde paa Havørred, da den gennem Sminge Sø har Tilløb til Gudenaaen.

Foreningens Bestyrelse er: Formand: Salgschauffør P. Møller Sørensen. Kasserer: Købmand J. C. Petersen. Næstformand: Skolebetjent A. Petersen. Sekretær: Pakmester N. Kiær. Sportsdommer H. Rasmussen.

Pr. 1. Juli 1941 var Medlemsantallet 90.

Herning og Omegns Sportsfiskerfore­ning. Stiftet 8. Marts 1933. Bestyrelse:

Formand: Repræsentant J. Østergaard.

./

!11

' I,

'jl

i

' ,1

--

162 SPORTS• FISKEREN 19-tl

Næstformand: Barbermester G. Rasmussen. Kasserer: Ingeniør N. C. Christensen. Sekretær: Fabrikant V. Fischer. Fabrikant J. Johansen.

Fiskevande: 4 Km ved Karup Aa. To Stræk­ninger ved Vorgod Aa, den ene, paa 20 Km sam­men med Borris østre Fiskeriforening. 6 Km ved Arnborg. Ved Sønder Felding fra Skavbjerg til Sd. Felding paa Sydsiden og fra Jernbanebroen paa Nordsiden.

Ikke-Medlemmer kan løse Dagkort a 1 Kr. og 14 Dages Kort a 5 Kr.

Skanderborg Sportsfiskerforening. Bestyrelse :

Formand: Overdyrlæge J. Alb. Andesen. Næstformand: Købmand Laursen, Ring pr. Bræd-

strup. Kasserer: Bankbestyrer Jensen, Ry St. Sekretær: Repræsentant Rudolf Christensen. Uddeler Chr. Pedersen, Haarup.

Der sælges ikke Kort til Fiskevandene.

Kolding Sportsfiskerforening. Bestyrelse:

Formand: Bankfuldm. C. Jensen, Runddelen 16. Næstformand : Fotograf Peter Nissen, Mariegade 8 .. Kasserer : Kæmnerass. Svend From. Kongebro-

gade 31. Gasværksarbejder P. Søgaard, Bjerggade 32. Brødkusk Godtfred Hansen. Marcus Alle 26.

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening. Bestyrelse :

Formand: Ejner Jørgensen, Torvet 5. Tlf. 1599 &

2041. Næstformand: H. C. Larsen, Hestedam 22. Tlf. 2435. Kasserer : E. Lyse Hansen, Tordenskjoldsgade 13.

Tlf. 1112. Sekretær: Georg Zeuner. Søndergade 27, Tlf. 2165. Ejner Petersen, Søndergade 1, Tlf. 462. E. Vestberg Rasmussen, Havnealle 14, Tlf. 1922. Jens Mikkelsen, Gammelstrup Teglværk, Tlf. Tøn-

ning 21.

Struer Sportsfiskerforening. Fiskevand : Lilleaa ved Raasted.

Formand: Lokomotivf. K. Nørgaard, Fyensgade 1. Kasserer: Lokomotivf. M. Jensen, Vestergade 9. Sekretær: Lokomotivf. V. Givskov, Nygade 6.

Sløf 'l'Ore Annom~ører ]

Skive Lystiiskeriiorening.

Søndag den 14. Septbr. havde Skive Lystfiskeri­forening sin traditionelle aarlige Udflugnil Hage­bro Kro.

Trods Regnvejr om Formiddagen var Turen meget vellykket og ved den ypperlige Frokost var 45 Deltagere bænket omkring Bordene.

Formanden bød velkommen og Skiv!!-Lystfisker­nes Slagsang blev sunget.

Præmietageren ved Formiddagens Kastekonkur­rence, Holger Jensen, Skive, fik tildelt Sølvplade og Præmie.

Kassereren takkede Fru Mørck, Hagebro Kro, for hendes Godhed overfor saavel Foreningen som dens enkelte Medlemmer, og for den gode Mad, vi altid fik hos hende. En deltagende Sportsfisker fra Fredericia talte i smukke Vendinger for den gode og djærve Tone, som herskede blandt Skives Lystfiskere.

Kassereren for Danmarks Sportsfiskerforbund talte om de Farer, der tril.er Fiskeriet i Karup Aa. nemlig Kartoffelmelsfabriken. Kloakerne, Garn­fiskeriet og ikke mindst de nye Afvandingsplaner omkring Skive. Han manede til Sammenhold og virkelig Sportsfiskeraand blandt Skive Lystfiskere.

Lystfiskernes ældste

/

Montør A. Jepsen, Skive,

1941 SPORTS•FISKEREN 163

der fylder 70 Aar Mandag d. 6. Oktober, blev af Lystfiskeriforeningens Medlemmer hyldet i hjerte­lige Vendinger, ligesom Foreningen overrakte ham en smuk Erindringsgave.

En Lystfisker havde begaaet følgende Vers:

Jepsen - bliver snart halvfjerds jeg vil ikke skrive Vers ... førend Dagen først oprinder, derimod jeg Tiden finder inde - til at huske paa -han tog fat da vi var smaa. Altid her - ved Karup Aa -.. gamle Jepsen" saa man gaa, altid i den "bedste Form· med en lækker Madding Orm. Gamle Jepsen tidt fik Bid -thi - han havde altid Tid til at travle "Hullet" efter, som en Bjørn har Jepsen Kræfter, "gamle Jepsen " kan jo let gaa de fleste Unge træt. Fiskene - de Jepsen kender, han har mange gode Venner i det vaade Element - -de - har ikke Jepsen glemt. Derfor lader de sig fange, de ham glæder mange Gange naar jeg undta'r blot en styg een, som kun viser J epsen Ryggen, den er stor og fed og lasket, Jepsen hører altid Smasket, naar den vender sig i Strømmen, den forstyrrer ham i Drømmen . .. . Naar han hviler sig ved Aaen vil den bide ham i Taaen - -og - saa snart det bliver Sommer op til Hagebro den kommer, -han er daarlig til at lyve, men - den vejer To og Tyve -altsaa Pund - og ikke Kilo, skøn som Venus - hun fra Milo, naar en Dag. han faar den paa tænker jeg I kan forstaa. J epsen kalder den en "Styver", som har sagt - at Jepsen lyver.

Jeg vil gerne alle samle i en Hyldest - til den Gamle han er selv Beviset paa ved den sagnomspundne Aa er der ingen mer som falder for den Grænse som er Alder.

A. Jepsen har i henved 45 Aar dyrket Lyst­fiskeriet i Karup Aa og han dyrker det stadig med Lyst og store Forventninger. Som oftest tager han Turen fra Skive til Hagebro og hjem igen pr. Cykle og udfolder iøvrigt en Energi, som mange unge Lystfiskere maa misunde ham. -Gid han i mange Aar endnu maa tælles blandt vore Lystfiskere.

C. Høgh-Pedersen.

Om en god Fangst i Grindsted A.a meldes:

Den 82~aarige Spinder Jepsen, Grind~ sted, fangede d. 27/ 8~41 en Bækørred paa 5 1

/ 2 Pund. Jepsen er trods sin høje Alder endnu ivrig Lystfisker, og naturlig~ vis ældste Medlem af Grindsted Sports~ fiskerforening. Frank Nielsen.

Vi takker Grindsted Sportsfiskerfor~ ening for dens Interesse for vort Blad og haaber snart at se Grindsted Sports~ fiskerforening indmeldt i Forbund med øvrige danske Sportsfiskere.

C. H.P.

Sportsfiskerrim Fire af » Versene«, frit efter Norsk.

Skal retlig som Sportsfisker man Dig vurdere. maa aldrig Du Fangsten i Penge taksere.

Vor Sport kun med sportslig Methode kan drives. Med Selvfiske-Redskaber Sport ikke gives.

Din Færden skal præges af værdig Kultur, af Sans for at nyde Guds frie Natur

Din Indsigt og Evne at føre en Stang vil røbe Din Kunst - bestemme Din Ran!,!.

Ved lejede Vande glem ej Du er Gæst. I godt Kammeratskab bli'r Samvær til Fest.

Du Fisken, som fristes , gir Chance til Flugt, naar Ske eller Flue tilsidst den har slugt.

Sin Fisk man behandler saa nænsomt, man kan , og dræber den straks, man har bragt den i Land.

En Undermaalsfisk jo tilbage maa vandre. Den vokser sig større til Glæde for andre.

En Fangst ej begrænset til eget Behov, Hr. Hauton vil stemple som odderligt Rov.

Naar saadan Du skaaner Din Fiskebestand, paa Yngelindplantning spares der kan.

Som god Kammerat maa en Sportsfisker være af Forbundet Medlem og gøre det Ære.

Dr.

I• .:,

/'

164 SPORTS,FISKEREN 1941

lndholdsiortegnelse

Kampen for vore Fiskevande. - Odderbekæm­pelsen. - Odder-Spørgsmaalet. - Spinning. een og to Haandstangen. - Fra Redaktørens Læne­stol. - Foreningsmeddelelser. - Sportsfiskerrim,

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh. Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund er en For­ening af danske Sportsfiskerforeninger med et samlet Medlemsantal af 2130. Bestyrelse: Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen. Næstformand og Sekretær: Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge. Forretningsfører og Kasserer; Elektricitetsværks­bestyrer C. Høegh Petersen, Skive. Øvrige Besty­relsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aar­hus. Landsretssagfører P. Thorball, København.

Lystfiskeriforeningen, København. Stiftet den 15/4 1886. Bestyrelse: Kammerherre, Etatsraad Gotthold Krag, Formand, Æresmedlem. Older­mand, Snedkermester Rudolf Rasmussen, Næst­formand, Æresmedlem. Ingeniør Chr. Richter, Sekretær. Direktør Knud Birch, Overinspektør. Landsretssagfører P . Thorball, Kasserer. Stats­arkitekt Poul H olsøe. Vicedirektør Carl Larsen. Professor C. Glindemann Nielsen. -- Forenin­gen udgiver Lystfiskeritidende, Redaktør: cand. pharm. Ove Blumenhagen. - Bladet udkom før­ste Gang lfo 1889.

Sæsonen staar for Døren! Efterse Grejerne. - Vi har faaet en Mængde Nyt Indenfor Fiskeriartikler.

Nyegaard Jagt- og Sportsmagasinet Kolding

Axel Jensen . Isenkramhandel - Herning

Lystsfikeri-Artikler

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S . Jacobsen Struer Telefon 100

Industricafeen Kolding - Telefon 173

Bedste Madsted. - Mødested for Sportsfiskerne I

Alle Sportsiiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMAGASINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

VARDE AA Tilgængeligt Fiskevand for alle. Dagkort 2,50 Kr. hos Kassereren, Cigarh. Max Petersen, Storeg. 14, Hotel Varde samt Sig Afholdshotel.

Sæsonen 39-40 bevisligt fanget af store Fisk: 25-26 Laks fra 5-18 kg I

E I i m ar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

,,LimliorJ" Hummer - Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk

Makrelfile etc.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Moseboc, Bjerringbro

Alt i Sportsfiskerartikler

Max Petersen Varde