SPO s- KEREN ORGAN DANSK s PO R~S JtISKERE

(j: "0 ,- .

-::,.--~----. ,.- .. . . ' ~

-~~....-= .. ... , ... - ... , ... .... ,

# ;);,.~::-:: .-" ~::.>

Nr. 4. 1. April 1928. 3. Aarg.

Den nye, vaade "Behm-Flue". Lidt om dens Fremkomst og dens Benyttelse.

Oversættelse efter Otto F. Geissler.

over 2 Aar er gaaet, siden jeg havde Lejlighed til at overvære det smukke Forsøg, som den ikke alene

i Sportskredse, men ogsaa indenfor Videnskaben be­kendte Physiker A. Behm anstillede over, hvorvidt den tidligere haardt forfægtede Ide, at det med alle Fluer kommer an paa Farve, Form og Størrelse, var rigtig.

Det kan straks anses for givet, at denne Anskuelse kun ved Fiskeri med tørre Fluer, og da ogsaa kun' betingelsesvis, er holdbar.

Ogsaa ved andre Fisk gjorde man ved Tilfældig­heder de Erfaringer, at naar man brugte rigelig store Fluer, greb Fiskene pludselig Fluen, saasnart et Ryk eller Træk satte den i større Bevægelse end Drivstrøm­men i Vandet før havde gjort, og paa dette Grundlag, nemlig Fluer til saakaldt Lokkemad, hvilket Spinnere

og Blinkere !. Eks. er lavet til, op­byggedes Forsøget til Skabelsen af de nye, vaade Behm-Fluer.

Det er forbavsende, hvorledes Fiskene ogsaa synes at reagere over­for Nyheder af Lokkemad. Der blev nemlig fanget en Mængde Fisk, hvor­af ellers kun smaa Eksemplarer og som kun i Undtagelsestilfælde gaar paa Fluer, navnlig Aborrer og Ged­der, og endog i Størrelser og Mæng­de, der udelukker enhver Tvivl om Tilfældigheder.

En stor Ulempe har alle tidligere Fluedannelser, hvis Tal findes i Le­gioner desværre, nemlig for ringe Egenbevægelighed. Det er bekendt, at den bedste Madding, den smuk­keste Blinker ingen Nytte gør, naar den hænger ubevægelig i Vandet. (Naturligvis er Talen her kun om kunstig Madding). Først ved Fiske­rens større eller mindre Bevægelse af Kunstmaddingen, afgøres dens Værdi og dermed Resultatet. »Behm-Fluen" .

Da baade Bæk- og Havørreder er fanget i et meget stort Antal Eks­emplarer i alle Størrelser, vil Fluen

sine fremragende Egenskaber til Fordel for Sikkert kender man hist og her de saakaldte "truk­ne Fluer", som!. Eks. næsten udelukkende anvendes til Flugtfiskeri efter Laks under Overfladen. Fluen kastes ud, og ved stødvis Hæven og Sænkning af Fiske­stangens Spids samtidig med, at der rulles lidt ind paa Snøren, trækkes den gennem Vandet. Den derved opstaaende Bevægelse forlener denne Flue med et vist Liv, der uden Tvivl lokker Fisken til at bide paa, og­saa naar Farve og Form ikke i mindste Maade ligner et levende Væsen,

hurtig vise Brugeren.

De samme Erfaringer har jeg ogsaa tilvisse, men ikke let gjort, og en sydtysk Sportsven, hvem jeg sendte et eneste Eksemplar til Prøve, fangede dermed til sin store Forundring i Isarfloden, som af Sportsfiskere el­lers var forsmaaet, flerpundige Stallinger.

Med andre Ord: Erfaringerne under den mere end 2-aarige Prøvetid med det nye Lokkemad virkelig­gør ikke alene Rigtigheden i Teorien, men overtræf-

30 SPORTS-FISKEREN 1928

fer i Praksis alle . Det vil ikke være uinteressant nær­mere at undersøge Aarsagen til den store Virksomhed, so m gav Resultat gennem mangfoldige Forsøg.

Grundideen var som sagt at give det nye Agn det størst mulige Liv gennem Opnaaelse af stor Egenbe­vægelighed .

Paa selve Førelsen af Fluen var, naar man tager den vaade Flue i Betragtning, intet at fo randre.

De tidligere bekendte Flueformer viser sig lor den Slags Fluefiskeri som fuldstændig uegnet i Konstruk­tionen, idet Fjerene og Haarene ved Træk under Van­det slutter sig tæt til Kroppen og forringer derved Volumen og' viser saaledes ikke Spor mere af Egen­bevægelighed, hvorved alle Anstrengelser i den Retning gøres virkningsløse.

Det gjaldt a:ltsaa om fuldstæ ndig at bryde med den hidtil kendte frem stillede Art af disse Fluer, hvilket i den nu færdige, foreliggende Slags kan betegnes so m fuldstændig gjort.

Som allerede et flygtigt Blik paa den i denne Ar­tikel fremstillede Afbildning viser, er den Bevægelse, Haarene tilfører Fluen, lige modsat til de hidtil kendte Former. En vanskelig Opgave var det at fremstilIIe de bevægelige Haar som støttes og forstærkes saaledes, at Fluens Varighed blev sikret.

Denne Opgave blev løst paa en genial Maade af Herr Behm ved Anbringelse af to særlige Gummikap­per, som ikke blot forlener Fluens Hovedkrans med den skivedannede opefterstaaende Form, men ogsaa tjener til at at livliggøre Bevægelserne, der er af en forbavsende Flothed.

Fluerne fremstilles i Krogstørrelser fra 1-6, og de store lader sig ved Anbringelse af lidt Synk paa For­fanget ogsaa kaste direkte fra Stangens Rulle, saa man ogsaa kan drive et smukt og indbringende Spinnefiskeri . Men den største Nytte byder dog Førelsen med en stiv Fluestang.

De nye, vaade "Behm-Fluer" er den Slags Kunst­madding, der vil blive omtalt og virke omvæltende og i en Række forud for andre Synspunkter frembringe det rigtige Sportsfiskeri i de forskellige Vande.

Det er ikke Lokkemad, der kun i Teori ser glim­rende ud - jeg nævner blot det amerikanske Lokke­mad - og saa ikke dur i Praksis, fordi man havde lovet sig mere, end Maddingen formaaede at holde.

De nye, vaade "Behm-Fluer" er af stor Varighed og forholdsvis billige. De til Dato fastslaaede 12 for­skellige Farvefremstillinger er beregnet paa de forskel­lige Egne og de forskellige Vandes Ejendommelighe­der, men fremstiller ikke Hovedsagen, thi Alfa og Ome­ga for dette nye Lokkemad er den indtil nu aldrig op­naaede store Egenbevægelighed, som her paa en saa glimrende Maade er bleven løst.

Efter nDeutsche Angler-Zeitung" .

Om at fange Ørreder med Hænderne. Og hVOJ'Il'dt' ~ dett r. FiRkHi kan drive!'.

At denne gamle Maade har s ine Modstandere, de r med haanligt Smil fors øger at hæve sig et værdigt Stykke over Fiske rnes Rækker er kun naturligt, cia de fleste jo vil finde Maaclen umulig.

Men Tiden har jo ogsaa skabt Sporten, der i Mod­sætning til gamle Skikke, hæver Intelligensen hos Fi­skeren, der nu ikke længere kravler langs Aaerne og "mærker", om der staar en fed Ørred under Brinken, men Hot og sikkett svinger s in Flue, der i mange Tilfælde i Forhold til Fiskens Størrelse kun er fæstet ved en Sytraad.

En gammel Fisker bemærkede en sol hed, liskel øs Dag: "Ja, men du ska' bare kilde dem paa Maven til de bliver skel øjede, og du kan tage dem med Fingrene."

Ord, som sikkert stammer fra den gamle Fis ke­maade at "klø" Ørreder, hvorom Fyns Tidenele skriver følgende:

Paa Foranledning af "Den danske Ordbog" er Spørgs­maalet om "at klø Ørreder" blevet fremdraget, og en Række kendte Ferskvandseksperter har givet en Slags Besvarelse ; sidst her i "Fyns Tidende".

Ingen af dem har, saa vidt man kan forstaa, selv dyrket denne Sport, og da Sagen i Øjeblikket synes at være af en vis Aktualitet, skal jeg i det følgende fortælle lidt om, hvorledes jeg "klør Ørreder" - en Fangstmetode, jeg har dyrket i 25 Aar, og som jeg den Dag i Dag regner for en af mine kæreste Fritids­beskæftigeIser.

Det Fangststed jeg omtaler er en lille Aa, der løber et Par Mil Nord for Aarhus, et Sted, hvor der stadig findes en god Bestand af Ørreder. Med mit Kendskab til denne Fiskeart er Forholdet det, at der her findes i hvert Tilfælde fire Slags Ørreder, nemlig Laksørreder, Bæk-, Kilde- og Stenørreder.

Hvad Fangsttiden angaar, da har jeg altid holdt mig til den egentlige Sommertid fra Slutningen af Maj til Slutningen af August.

Og nu den egentlige Fangst! Det er rigtigt, som Magister Otterstrøm oplyser, at man kan lægge sig paa Jorden, hvor Aavandet har dannet Brinker, og stikke sine Arme ind for at prøve, om Fisken staar der. Da Brinkerne er saa dybe, at man vilde faa Over­balance og styrte i Vandet, hvis Forsøget blev udført til Bunds, fordrer det, at man har en Hjælper til at holde sig paa tørt Land, eller ogsaa - som jeg næ sten altid gør det - forsyner mig med noget gammelt Tøj og gaar ud i Aaen og derfra paa en langt lettere og mere eHektiv Maade beføler de Brinker eller "Banker", der findes langs Kanterne.

1921S SPORTS-FISKER EN 31

Hvis der det hele taget er Ørreder i Aaen, vil man ikke gaa mange Skridt paa den Undersøgelses­rejse, før man faar Føling med Fisken. Og den, der driver denne Sport, vil hurtigt opdage, at han næppe en Gang af 100 faar sin Fisk i første Omgang, d. v. s. første Gang, han rører ved den. Ørreden skyder som en Pil ud i det aabne Vand og fortsætter et lille Stykke op mod Strømmen. Hvad man nu har at gøre, er kun at undersøge BeskaHenheden al det Sted, hvor man fandt Fisken staaende. Man mærker sig alle Ujævnhe­der i det, undersøger om der er en særlig Udgang fremefter eller opefter - det er der nemlig ofte, og jeg har ved at være lidt overfladisk i mine Undersø­gelser ofte mistet en god Fisk, som jeg var aldeles vis paa at faa.

Naar jeg har endt denne Undersøgelse, gaar jeg lidt tilbage med Strømmen, retter Ryggen lidt og udser mig ny Chancer, men vender derefter tilbage til Stedet, jeg nu kender ud og ind. Det slaar saa at sige aldrig fejl, at nu staar Ørreden der igen, ja, det er endog hændt mig ikke saa faa Gange, at den er vendt tilbage, inden jeg var færdig med at undersøge dens Skjul, og da Vandet bliver stærkt plumret af min Roden i den sandede eller dyndede Brink, er det end­og hændet af og til, at Fisken er tørnet imod mine Ben.

Men nu ved jeg altsaa, hvor Kammeraten er, og med stor Varsomhed lader jeg min Haandglide ind under Brinken, saaledes at Haandens Overside stadig berører Bunden, medens min Haandflade med let spi­lede Fingre vender op mod Fisken, der altid staar lidt oppe i Vandet. Der følger nu de mest spændende Øjeblikke, som tænkes kan; jeg skal gaa frem med den mest pinagtige Laugsomhed og ligesom forsøge at gøre Ørreden fortrolig med, at den er i godt Selskab.

Og langsomt, meget langsomt'begynder jeg at lukke min Haand om helst lige bag dens Nakke, samtidig med at jeg, alt efter som Brinken er beskaHen, skubber Fisken ind mod Brinkens inderste Væg eIler op mod dens Loft.

jeg tager nu rolig min Fangst ud, giver den et kraftigt Slag i Nakken, og jeg har sikret mig det de­likateste Maaltid, et Menneske kan ønske sig; thi det er vel overflødidt at bemærke, at ingen Fisk i denne Verden kan maale sig med en kogt eIler stegt Ørred, som er tilberedt straks efter Fangsten.

Ved den skildrede Fangstmaade opnaar man i hvert Fald den Fordel, at man kan sortere Fisken, d. v. s. fange Fisk af en passende Størrelse. Man undgaar det kedelige, som ofte hænder ved at fiske Ørreder med Orm og Krog, at man faar en ganske liIle Fisk op, som, hvis den ikke er altfor ødelagt af Krogen, maa kastes ud igen. Derfor har jeg altid sat Fangsten med Hænder som absolut Nr. I, naar Talen var om den smukke og vævre Ørred - foruden at det giver en

efter min Mening uforlignelig Sport. Men der skal Øvelse og Taalmodighed til; jeg har

Dag efter Dag kunnet gaa efter en særlig god Fisk, som det ikke var mig muligt at "bringe til Fornuft". jeg kendte dens Smuthuller indtil de mindste Enkeltheder; jeg anvendte al min Snedighed, og naar det saa endelig lykkedes at faa Fyren, var det en Triumf uden Lige.

Det er som Regel de største Ørreder, fra 1/ 2 til et helt Pund, der giver de største Besværligheder. Hvad de kan faa indrettet af Labyrinter i nedhængende Plante­rødder og Vandrottehuller, er næsten ubegribeligt; men her gives der Opgaver, som er morsomme at faa et Resultat ud al.

* * * Jeg har ofte mødt - og møder det stadigt - en

afgjort Skepsis hos Folk, hvis man fortæller dem, at det er muligt at fange Ørreder med Hænderne, og jeg er altid gaaet ' den Vej at resignere i Stedet for at udsætte mig for Beskyldningen om at fare med Usand­hed.

Det har været mig en Glæde at nedskrive oven­staaende Linjer, ligesom det i sin Tid var mig en Glæde at omvende nu afdøde Redaktør K. Hansen, Aarhus, der var en passioneret Ørredfisker, men som stillede sig noget tvivlende overfor dette Fiskeri med de bare Næver.

Han kom jævnlig til Aaen derhjemme for at mede, og en skøn Foraarsdag gik vi ud sammen. I Løbet af et Par Timer halede je'g seks dejlige Ørreder op til ham, medens han overhovedet ikke havde haft Bid, og jeg mærkede siden ikke noget til Skepsis hos ham, naar vi fortalte hinanden om vore muntre Oplevelser langs Aaens Bredder.

* * * Fangstmaaden kræver, som jeg har bemærket, be-

tydelig Øvelse og en veltrænet Taalmodighed. Men desuden skal Nerverne være i Orden. Mit første Forsøg faldt plat til jorden. Da jeg nemlig fik Føling med den slimede Fiskekrop derinde under Brinken, trak jeg med et Vræl Haanden til mig og sprang op paa Land­jorden.

Siden gik det bedre, og de eneste Ubehageligheder, jeg kan sætte i Forbindelse med "at klø Ørreder", er de uundgaaelige Tilfælde, hvor man kommer i lidt for intim Berøring med Vandrotter, som gerne paa en varm Sommerdag kan finde paa at sidde og svale sig inde i en lavvandet Brink.

- Men Sport er der i det. God Sport efter min Mening. Og jeg opgiver den ikke, saa længe jeg har Adgang til en Aa med Ørreder.

Hau.

32 SPORTS-FISKEREN 1928

Præmiekonkurrencen. Allerførst vil jeg gerne pointere, at jeg med min

Kritik ikke i nogen Henseende har tilsigtet at kritisere, at Landsforeningens Bestyrelse har bestræbt sig for at finde en Form, hvorunder den dygtige og erfarne Sportsfisker kunde hædres; jeg tvivler ikke i mindste Maade om, at der ligger de bedste Hensigter til Grund herfor. -

Som det Iremgaar al mit Indlæg af 19. !. M. har jeg imidlertid blot ønsket at give Udtryk for min For­mening om, at mdn burde have undladt at udskrive Præmiekonkurrencen.

De af Herr Oberstløjtnant Wegener i hans Imøde­gaaelse al mit Indlæg anførte Eksem pier paa Sports­konkurrencer - Skydning og Væddeløb - kan absolut ikke jævnføres med Sportsfiskerkonkurrencen, de maa tværtimod modstilles. I Oberstløjtnantens Eksem pier præmieres jo netop Udøveren af den paagældende Sportsart, d. v. s. den dygtigste og i det hele bedst kvalificerede, medens Præmien i Sportsfiskerkonkurren­cen i Virkeligheden tildeles Fangeren uden Hensyn til og uden nærmere Prøvelse af hans Kvalifikationer.

At de tre Præmier for 1927 tildeltes dygtige og erfarne Sportsfiskere, finder jeg overordentligt glæde­ligt - den ene af Præmietagerne kender jeg person­lig som en særdeles dygtig Sportsfisker -; men jeg kan ikke indse, at der af denne Omstændighed kan udledes nogetsomhelst Bevis mod min Paastand om, at Tilfældet bliver afgørende for den fangede Fisks Størrelse, og denned altsaa ogsaa min Paastand pm, at Præmien tilfalder Tilfældigheden og ikke Dygtigheden.

Naar O berstløjtnanten i sin Imødegaaelse taler om matematisk Nøjagtighed, Dommere og Vidner, · synes jeg, at han "skyder langt over Maalet", i saa Hense­ende har jeg jo ikke stillet noget somhelst Krav. Tvært­imod, mit Indlæg konkluderede alene deri, at Præmie­konkurrencen overhovedet ikke bu rde have været ud­skrevet.

Min Modstand mod Præmieringen finder, synes jeg, yderligere Støtte og Berettigelse i det af Herr Ingeniør Sigurd Hansen fremsatte Forslag til en ændret Form for Konkurrencen. Af dette Forslag ser man, hvad Kon­kurrence og Præmiering kan udarte til. Herr Hansen er ikke engang tilfreds med, at der skal gives Præmier for de Fisk, der fremtidig fanges. Nej, han vil have Præmie "med tilbagevirkende" Kraft, endog helt tilbage til den Tid, da vor Forening ikke eksisterede. Jeg sy­nes ærlig talt, at vi paa den Maade ender " i det Blaa", og at vi, naar Trangen til Præmier i en saadan Grad kan udarte, bør afholde os fra alt, hvad der hedder Præmiering.

Varde, den 19. Marts 1928. H. Grønholm.

Storfangermærket. Først vil jeg udtale min største Anerkendelse for

Sportsfiskerforeningens Bestyrelse, der saa energisk varetager Medlemmernes sportslige Tarv samt forsøger at forøge Medlemmernes Interesse lor Sporten.

Naar jeg umiddelbart derefter vil fremkomme med nogen Kritik, haaber jeg, Bestyrelsen vil tage det som et Bevis for Interesse.

Storlangermærket er godt; men Betingelserne for at tilkæmpe sig det - den største Lax, Ørred og Gedde o. s. v. - er for planløst.

Herr Sigurd Hansens Forslag kan jeg langt mindre give min Tilslutning, thi bliver det først saadan, at alle, der kan bevise at have langet en Fisk af den angivne Størrelse, har Ret til at købe et Storfangermærke, da tror jeg ikke, Mærket vil faa noget som hels t Værd. Storfarigermærket skal ikke kunne købes, men tilkæmpes. Igennem Foreningen skal der bl. a. arbejdes paa at højne Sporten, og dertil kan Storfangermærket være til god Nytte.

Enhver Sport har sine Inddelinger og Regler for Sportens Udøvelse, og det er der ganske naturligt og­saa indenfor Fiskesporten.

Nybegyndere, begynder som Regel med O r 111 , og siden afvekslende med Agnfisk; det som i tidligere Numre af "Sports-Fiskeren" benævnes "Slugdyp". Det næste Stadie er Kunstfisk, og det tredie Stadie er Flue.

Disse tre Stadier, Dyp, Kunstfisk og Flue, nøjagtig i den Rækkefølge, er en ganske naturlig Inddeling lor Udøvelse af Sportsfiskeri i vore Aaer. Igennem vor Forening bør der arbejdes hen til at give ethvert Med­lem Lejlighed til at faa Underretning om, hvorledes de forskellige Metoder bør udføres; thi enhver af disse tre Fiskemetoder kan udføres let, elegant og med største Muligheder for at faa det bedste Resultat for Udøveren som for de mulig medfiskende.

I samme Forbindelse bør nævnes, at jeg anser det for mere fornødent, om den ærede Bestyrelse, ved Paaskestævnet i Varde, ikke i Aar havde indbudt til Konkurrence, men derimod havde foranstaltet en Fi­skeopvisning, saa de interesserede Medlemmer kunde faa Lejlighed til at se, hvorledes man bør færdes ved Aaen og udøver de forskellige Fiskemetoder, mulig i Forbindelse med samtidig at demonstrere, hvorledes man ikke bør fiske og færdes.

Jeg kunde tænke mig, at der til Stævllel kOlllmer Repræsentanter fra mange Foreninger, som saa senere hjemme i deres Foreninger kunde demonstrere, hvad de ved Stævnet har set og hørt. Næste Aar holdes der mulig igen Stævne, og det kunde være paa sin Plads at afholde en Konkurrence, thi da vidste man Reglerne, hvorefter Bedømmelsen vil foregaa.

Storfangermærket vil jeg foreslaa skulde tildeles i H en hold til de nævnte Fiskernetoder, Dyp, Kunstfisk

1928 SPORTS-FISKEREN 33

og Flue med henholdsvis Storfangermærket af Bronze, Sølv og Guld. Hvert Storfangermærke skal være præget det Aarstal, i hvilket det udsættes.

Storlangermærket i Guld for den største Lax, (mindst 20 Pd.) fanget med Flue.

Storfangermærket i Guld for den største Havørred, (mindst 12 Pd.) fanget med Flue.

Storfangermærket i Sølv for den største Lax, (milldst 20 Pd.) fanget med Kunstfisk.

Storlangermærket i Sølv for den største Havørred, (mindst 12 Pd.) fanget med Kunstfisk.

Storfangermærket i Sølv for den største Gedde, (mindst 12 Pd.) fanget med Kunstfisk.

Storlangermærket i Bronze for den største Lax, (mindst 20 Pd.) langet med Dyp.

Storlangermærket i Bronze lal' den største Havørred, (mindst 12 Pd.) langet med Dyp.

Storlangermærket i Bronze for den største GedCle, (mindst 12 Pd.) fanget med Dyp.

Ønskes der flere Storfangermærker udsat, ja da kan disse jo let lorøges efter samme Forhold.

Fangst af Udgangsfisk kan ikke komme i Betragt­ning, thi det er ikke Sport at fange denne afmagrede, udlegede Fisk imod den kraftige Opgangsfisk.

Jeg har nu her kun løseligt skitseret en enkelt Ret­ningslinie, hvorelter jeg mener, der bør arbejdes, og i den Forbindelse vil Storfangermærket være til stor Nytte, da det vil blive eltertragtet og bevare sit Værd.

Lystfiskeriet udlørt efter de sportslige Regler er en sund, smuk og fornøjelig Sport, som tilmed kan give et godt Udbytte. Derfor frem med Sportsreglerne, saa de flest mulige, der vil og kan, kan faa Lejlighed til at arbejde derefter til Glæde for dem selv og til Høj­nelse af Sporten.

Aalborg, den 16. Marts 1928.

Elimar Schmidt.

~s:J0 '----"

Dar du lært at 1JQntQ - --1 Den tredie Storfanger, Fru Dr. Lauesgaard,

Aalborg, beretter 0111 den Fisk, der hjembragte hende "Storiangermærket."

IS ar du lært at vente, kan du blive - Storfisker.

Det er en Skæbnens Ironi, at det blev mig, der Iik Storfangermærket, jeg skammer mig næsten over at bære Prydelsen; den bu rde,

hvis der var Retfærdighed til, have siddet i min Mands Bryst. Min Mand har med stor Grundighed sat sig ind i alle Arter af Fiskeri, læst store Værker paa en­gelsk, fransk og dansk om Fiskeri, Alten efter Alten har Fiskelekture larsødet ham de lørste Nattetimer, naar han forlængst burde have sovet. Hvis han havde studeret· sin Bibel med en lignende Grund ighed, kunde ha n være bleven Præst.

AI denne Fiskerviden . har jeg paa sædvanlig Kvinde­vis snyltet paa, saa godt jeg har kunnet og derved har jeg l'aaet en letkøbt Teori, som jeg efter bedste Evne har ført ud i det praktiske.

Af Naturen er jeg et hidsigt og utaalmodigt Gemyt, men Livet har opdraget mig, saa jeg er bleven lamme­from og englelig taalmodig. Denne sidste smukke Egen­skab kom mig til Gode, da den 131 /~ Pd. Laxørred sidste Elteraar vilde prøve Kræfter med mig.

Det var ved Lindenborg Aa lørst i Oktober, jeg brugte som sædvanlig min lille 5 Fods Kastestang -det har i Parantes bemærket engang været en velskabt 6 Fods Stang, men lor liere Aar siden, da jeg endnu

I

var noget ophidse t, naar jeg havde en stor Fisk paa, var jeg saa uheldig at knække den, da jeg skulde hugge en 9 Pd.s Ørred.

Jeg blev haanet meget af min Mand og afkrævet nøje Forklaring om Tildragelsen, skø nt han saa, det var pinligt for mig at forklare; jeg pyntede jo paa det, saa godt, jeg kunde, og min Mand lavede Stangen fint i Stand for mig; men siden har jeg altsaa til min Skændsel maatte gaa med en noget forkrøblet Stang. Jeg kastede et langt Baghaandskast, det eneste Kast jeg behersker, og mærkede et kraftigt dybt Tag af Fi­sken, som derelter tog et Par ciybtgaaende Ture frem og tilbage.

Men pludselig stak den med Lynets Fart ned i Dybet ved nogle Siv og borede sig last, jeg kunde ikke andet end holde igen, og her var det, jeg fik Brug lor min store Taalmodighed. I B/ 4 Time stod jeg taalmodig og holdt igen, uden et Øjeblik at mærke,' at Fisken var ' paJ. Mange Gange tænkte jeg, at jeg stod tllGrin liied '(H I

Bundbid, men hellere det, end ødelægge en god Chan 'c~. · I

Ga ng paa . Gang maatte jeg skilte Stangen over i den anden Haand, da jeg blev ganske træt og lamm'e't al at hulde igen, jeg bankede paa Stangen ' for at faa Fisken tIl at røre paa s ig - intet Livstegn - saa en­delig elter 3 Kvarters Forløb begyndte den ganske stille at f:::aa udefter. "t-Jopla, vi lever", tænkte 'jeg, den korn op i Over!laden og bevægede sig S0111 en Delfin ,

34 SPORTS-FISKEREN 1928

duvede op og ned og med en stor Dusk Siv, .som var revet op med Rod og sad i Kunstfisken, det be­virkede sikkert, at den næsten ikke kunde bevæge sig, og den var derfor meget let at hugge. Men havde jeg været hidsig og ikke ventet, til Sivbusken havde løsnet sig, saa var jeg ikke bleven Storfanger den Gang.

Helga Lauesgaard.

Sjældne "Fisk".

jagtforeningen havde Møde, og man var kommet til at tale om Sport i Almindelighed og hvilken Slags Sport, der var den dyreste. Nogle mente jagt, andre Tennis. "Fiskeri er den dyreste Sport", mente Nr. 167, "naar man f. Eks. begynder med en Stang til 90 Kr. og saa Resten i Forhold dertil".

"Fiskeri koster ikke en Øre," paastod Tømrer­mesteren; "man behøver ingen Grejer". jeg var ude hos en Proprietær forleden, og Sønnen inviterede mig paa Ørredfiskeri i en Vandrende ude i Marken.

"jeg har hverken Stang eller Snøre", indvendte jeg. "Behøves ikke". lød Svaret "kom bare med". Vi

maatte jo af med Sko og Strømper, og saa viste han mig, hvordan man kan tage Ørreder med Hænderne ved at kildre dem under Maven, til man faar fat om Gællerne. Den første smut' jo fra mig, men saa fik jeg to smaa og en paa to Pund. Den femte var en Vand­rotte, den Slags "Bid" kan det være det samme med.

Selv har jeg oplevet at Isfugl og Vildand har nappet efter min Orm, naar jeg fiskede med lang Line ved buskkranset Bæk, men jeg har aldrig faaet slige "Fisk" til at hænge paa. Nr. 167. ... ~ ... .....•

Laksefiskeri i Norge.

Sportsfiskere i København og i mange andre Egne af Landet er jo henvist til Gedde- og Aborrefiskeri. Har man Lyst til at forsøge sig i den ædlere Laksefi­skesport, ligger Landets eneste Chance i 3 vestjydske Aaer. Dem kan man dog risikere at frekventere flere Gan­ge uden at se en Laks. Ser man sig da om efter lakse­rige Vande, ligger Chancerne i Norge, Island og Grøn­land.

De to sidste Steder er dog for de Heste lidt for fjærne. Der bliver da kun Norge tilbage, der er fjærn nok og samtidig, takket være Englænderne, ret dyr.

~ I Sverrig kan man vel opnaa billig Adgang til Laksefiskeri, men Chancerne er da næppe større end herhjemme. jeg har i Vinter undersøgt Betingelserne for Laksefiskeri i norske Elve, og jeg kunde tænke mig, at de Oplysninger, jeg derved har indhentet, kunde

Interessere Læserne . . De fleste gode Pladser er lejet ud til rige Englændere eller Amerikanere og ligger ofte fast i Aarevis.

Alle Elve, der byder nogen rimelig Chance for Fangst, lejes ud for ret anselige Summer. Resten er næppe værd at dyppe en Line i. Derimod kan man vist faa let og billig Adgang til Ørredfiskeri. jeg skal nævne nogle Tilbud paa Laksefiskepladser

I det sydlige Norge: Bommested ved Laagens Udløb. (2 km.) Der kan

fiskes baade fra Baad og Bred. Bedst i juni, Lejen er 1200 Kr. for juni Maaned.

Rien og Stubben ved Laagen (nærmest Larvik) I km. Bedst i Juni. Leje 1200 Kr. Fiskes fra Baad og Bred.

I det nordlige Norge: Ranum ved Namsen (nærmest Trondhjem) 1,3 km.

Bedst i Juni. Der fiskes fra Baad. Lejen er 1200 Kr. for Juni. Renaa og Nus/ad i Sjørdalselven. Bedst i Juni .

6375 Kr. for Juni og 9000 Kr. for hele Sæsonen. Stenkjærselven, 4 km. af denne er udlejet for hele

Sæsonen til 5000 Kr. Moum i Namsen, er bortlejet for Juni til 2400 Kr.

Kan lejes for juli og August til 1500 Kr. Skal være rig paa Fisk.

Søraaen i Højlandet (en specifik Kasteelv (fra Bred) 400 m. Bedst i Juni, ikke saa rig paa Laks som Ørred. Dog Udsigt til 20'-40 Laks. Leje ca. 1100 Kr. for Maj og juni ca. 1650 for hele Sæsonen.

Kroppa og Dammen i Nidelven ved Trondhjem. (3 Høler og 3 Fosser) kan lejes ugevis, for 14 Dage, I Maaned eller hele Sæsonen. Bedst i juni . Leje for juni-Juli ca. 1300 Kr. Hele Sæsonen ca. 1800 Kr. Man kan bo i Trondhjem. Til disse Udgifter kommer da Logi, der i Regelen er 2-3 Kr. pr. Person, saa maa man enten selv lave Mad eller have en Kok med. Sidste er 5 Kr. pr. Dag. Endelig skal man i de tidligere, bedste Maaneder have en Mand til at ro (hvis Strømmen er stærk to). Det er 8-10 Kr. pr. Roer. Endelig har man i Regelen kun Ret til Spisefisk. Jeg har flere Tilbud endnu, men disse giver vist et godt Gennemsnitsindtryk af Forholdene . .

Som man ser, er det væsentligst kun en Sport for mere velhavende. Nordmændene indrømmer, det er dyrt, men undskylder det med, at Laksefiskeri er en "kon­gelig Sport". Der er ikke mange af os, der har Raad til at betale de høje Priser eller Tid til at ofre en hel Maaned.

Skal man leje for kortere Tid, bliver det om over­hovedet mulig~ forholdsvis meget dyrere. Der findes dog maaske enkelte, som kunde tænke sig at fiske en Uge for en Leje af 100-150 Kr. for en Elvstrækning. Dette kunde man opnaa, hvis flere sluttede sig sammen og delte en Maaned eller to imellem sig.

Chr. Lottrup Andersen.

1928 SPORTS-FISKE~EN 35

Sportsstævne i Varde. 1. og 2. Paaskedag, den 8. og 9. April, afholder

Dansk Sportsfiskerforening et Stævne i Varde, hvo rtil Medlemmerne indbydes.

Mødested Søndag: K\. 81/ 2 paa Torvet i Varde for­an Centralhotellet. Paaklædning Fiskedragt med for­nødne Grejer. Derefter udrykkes til et Sted nær Varde By ved Vardeaa, hvor der afholdes Øvelse og Konkur­ren ce.

\ . Kast med Laxeflue. 2. Kast med , Laxes pinner (Devon). 3. Kast med Ørredstang og Flue. 4. Kast med Ørredstang og lille Spinner. (Dev.)

Ved Bedømmelse, so m udføres af Foreningens For­retnings Udvalg, tages Hensyn till) Stilen i og Læng­den al Kastet og 2) Præcision .

Der uddeles 8 Præmier bestaaende af Præmienaale, samme Form som Storfangermærket, men af Sølv.

Kl /2,30 Frokost paa Cen tralh otellet. Derefter Eftermiddagen til fri Raadig hed til Fiske­

ture.

K\. 6,JO Middag paa Centralhotellet. KJ. 8,00 Møde sammesteds til Diskution af Foran­

dringer i Fiskeriloven . Eventuelt et Foredrag af For­manden .

Mandag anvendes efter Behag til Udflugter e ll e r efter Aftale som træffes Søndag Aften .

Deltagerne bedes sende Meddelelse til Herr Post­mester Christensen, Varde, om, hvornaar de ønsker at komme, og om Hotelværelse skal bestilles.

Som alle ved, er første Halvdel af April den fine­ste Laksetid i Varde Aa, saa et Par indholdsrige og forn øjelige Dage vil kunne ventes.

Bestyrelsell.

Fredningstiderne.

Tiden Ira \ . April ·til 30. April, begge Dage tn­

clusive, er Gedder, Aborre r og Stallinger freded e.

Mindstemaal for :

Lax (fra Halespids til Snudespids) Havørred Bækørred Stalling Gedde Aal

... ~ ... ......

370 mm. 370 250 300 400 340

1111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere der dyrker Lakse-, 0rred- og Stal­

lingfiske ri og vi l forsøge

Storeaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiske­

riet og' Fiskepladser hos os.

Vi fører alt j

Lystfiskeriadikler. Fiskestænger udJ ej es!

Martin ~chlDi~t & ~øn, Cigarfabrik, Nørregade 10, Tlf. 137 - Holstebro. - TI!. 137

Lystfiskere køber. deres

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro

SønderJandsgade 3. - Tel efon 211

~I eget stort Udvalg j

Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere, Dypkroge

m. m. Fiskestænger til all e Priser.

1111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111 tIlIllilI

[ Tilknytning til " Dansk Sportsfi­skerforenings" Stævne i Varde af­

holder jeg en

UDSTILLING, som kan beses l. Paaskedag fra Kl. 10- 12 og 15-18. 2. Paa­skedag fra 7- 11. (Il Flue- og Spinnestænger. - Stort Udvalg i Hjul. - Stalling-, Ørred og Laxe­fluer. - Gut, Voblere, Spinnere, Krogsæt og Ørredkroge. - Le-

vende Agnfisk haves.

Søren Graversen, Varde. Til. 425 - Isenkramforretning. - Tlf. 425.

(1 Minuts Gang fra Centrathotellet.)

• •••••• 11 •• 111 ••••••••• 1 ••••• 11 •••• 11 ••••••••••••••••• 1 ••••••• 1 •••••••••••••••••••

De respektive Sportsfiskerforeninger, der udsteder Fiskekort til Foreningernes Terræn,

bedes venligst meddele Redaktionen nærmere herom til Oplysning for Landsfo~eningens Medlemmer.

Formand : OberstJøjtn:tnt C. \Vegene r, Østerbrogade 74, København.

jYo·sifurlllau.d: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg,

J,asscrer: Postmester Chri stensen, Varde .

KOlltillg'en t og' I lIdllle/delst sker til Postmester Christensen, Varde.

Post konto 111 .. 0.

KOllting'ent er 5 I~r. :larlig.

Foreui"g~lls lIfedlemsorgall .Sportsfisl<eren" udkommer den 1. i hver

.\Iaancd.

Artilder til Bladet bedes ind selI dt inden den 20, i I"'er Maaned til

Gladets Redak t ion .

Redakti"" &~ 7'ryHai: Bogtrykker S. Søren sen, llolstebro, Tlf. 626 .

36 SPORTS-FISKEREN 1928

Interessenter til Anlæg og Drift af Damkultur til Ørreder paa et af Landets dertil bedst egnede Arealer søges.

Axel Castenchiold, Harildgaard, Ejstrupholm.

~ 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111': - -= Vort store Udvalg i

= . FiskeS3~er Ji hoo~\Jt,....-._» \~\\~

= =

anbefales til den

kommende Sæson:

-= =

- Nye, billige Anti-Back-Lash Hjul m. Line!. fra Kr. 24,00 _ Amerikanske Hjul med Linefører - 14,00 ' -

= Silkeliner. Spliteane Stænger. Spinnere. = Devons. Kunstfisk. Bambusstænger. =

_ Import af alle Varer tilOriginalpriser fra Hardy .Bros.

= = =

Ordrer over Kr. 10,00 sendes portofrit, og Medlemmer af Sportsfiskerforeningen erholder 10 pCt. Rabat.

Forlang vort illustrerede Katalog for Sportsfiskere. =

= = Jagt= og Fiskerimagasinet = AARHUS:

Sønder Alle 5. = Telefon 3600.

KØBENHAVN: Studiestr. 48, TI!. 12648

Hj. af V. Boulevard. = - -~III1\1IIIIIIIIII!!!!! IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII~

FISKERI ARTIKLER i stort Udvalg!

Forlang Katalog!

I Har~t~!e~or~ I

I 1111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening

Lystfisl<ere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred 0R Staning samt Gedder

Dagskort ;l 2,00 Ugekort a 5,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. ~raalleds- og Aarskort kun hos ~Iartin Schmidt.

1111111111111111111111111111111111111111

Massø Min Jagt- og Fi­. • skehytte er til

Salg. Fiske- samt Jagtret kan faaes for en Aarrække.

Niels Christensen) Fredetiksgade I9, Aarlms.

Husk Sportsfiskerstævnet i Varde l. og 2. Paaskedag.

Den rigtige Dyppekrog! Efter mangeaarig Erfaring har det vist sig, at mine afbalancerede

Dyppekroge er de bedste.

Johs . . Madsen, Skolegade 6, Holstebro.

Fiskeri til Leje for en længere Aarrække i hele Søby Sø, ca. 150 Tdr. Land, lige ved Kjølkjær St., god Bilyej. Store Gjedder, Aborrer og Skaller. Godt Aalefiskeri i Aalekiste ved Søens Udløb. Over-

tagelse I. Maj. Henvendelse til Ejeren,

Sagfører Holger Jespersen, vejle --

Dispensation fra Fredningsbest. haves.

Hotel Schaumburg. Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Missionshotellet, Holstebro. Telefon 125. M. Jespersen. Telefon 125.

24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kaffe. Billige, varme Retter hele, Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

F i s k e r i a r t i k I e r! Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Største Udvalg i Byen.

Telefon 68. Hans Fogh, Skjern. Telefon 68. ,

Fiskeriartikler i stort Udvalg! (Specielt engelske.)

Nyt Lager nu til Saisonen.

V. Okholm, Tarm.

Lystfiskere. . Se vor mægtige Udvalg af FISKERIARTIKLER.

Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland. Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Telefon 256. P. J. STJERNHOLM. Telefon 256.

Adelgade - - - Skive.

Fiskegrejer til Lystfiskere! De bedste Kvaliteter til nye, nedsatte Priser.

Udvalg sendes!

TIl. 225. A. S U m b o r g, V i b o r g, Tlf. 225.

(Isenkra;" - Porcellæn - Glas)