S. ALLCOCK & CO. ØNSKER

ALLE DANSKE SPORTSFISKERE ET GLÆDELIGT

NYT AAR MED MANGE STORE FISK OG TUNGE

RYGSÆKKE

ALLCOCK & co. FABRIKERER:

LINER

HJUL

..

FISKESTÆNGER

Gl.mlliliiiii-lJlll~~aaat;;;;~f.%)=1-i=#lø~ ll]fil21!1Jil!\1,BI~ ALLCOCKS.

4illiø'R==~

t,Ø @ IF--i "fl ~~la;;l=JF'==t:=;r.:E~

FANGSTNET

KORT SAGT -

HELE DERES UDSTYR ALLCOCKS NAVN BORGER FOR KVALITETEN

Repræsentant

BRIT AGENT (The British Industries Agencies)

M. TH. MARTENS

'i!P

i

• J

Medlemsblad for "Danmarks Sportsfiskerforbund"

14. Aarg. li 1. Januar 1939

19ed Aarskifld Af Chr. Lottrup-Andersen

Atter gaar vi et nyt Aar og en ny Vinter i Møde med en vis Fond af herlige, friske Minder fra vore

skønne, men forsømte Vandløb. Minder, der skal lyse op i den kommende mø:rike, sportsfattige Tid og forjættende skabe nyt Ha.ab til den gryende Vaar. Vi er jo en optimistisk Race, der venter den store Oplevelse .ved hvert Kast, skønt vi ved, at de sportslige Oplevelser er »few and. far between« . Uden denne Opti­misme var det vel overhov1edet umuligt at dyrke vor Sport, i hvert Fald i vore Vande. Skønt stadi.g skuffede, haaber vi. sa.aledes ogsa.a ved hvert Aarskifte, at det kommende Aar skal bedre Forholde­ne, og vi klynger os tillidsfuldt til hvert lille Halmstraa, der synes at kunne bære os frem til lykkeligere Egne og Tider.

De to Redningsplanker, vi i Fjor ved denne Tid greb efter, viste sig undtagel­sesvist af en vis Bæreevne. Som De hu­sker drejede det sig om de to Program­punkter: 1. Forøgelsen aL vore Midler, 2. Udbygningen af vor Sammenslutning.

·Med Hensyn til det første Punkt, er dels v;or disponible Fond vokset, omend ikke nok, dels lykkedes det os at skabe Mid­ler til Appellering af den mod Fersk­vandsfisker iloven stridende Kendelse i

Dybvadsagen. Det gunstige Udfald af denne, saavel som af Karupsagen, om­fattes af vort opUmismsike Ha.ab til 19·39.

Med Hensyn til det andet Punkt, Udbygningen af vor Sammenslutning, blev Virkeligheden næsten bedr:e end vort mest forfængelige Haab. Det er med Glæde og Tilfredshed, at vi i Aar kan sende Landets '.Sportsfiskere vor Nyt­aarshilsen gennem første Nummer af et dansk Sportsfiskerforbunds. Medlems­blad. Det er med Glæde og lyse Forhaab­ninger, vi hilser og lykønsker vort nye >>Danmarks SportsfiSik,erforbund«. Gid det værdigt maa træde ind i Kredsen af de allerede bes:taaende Nordiske Sports­fiskerforbund. Gid det levedygtigt. maa vokse sig stort og stær!k:t, til Glæde og Gavn for os alle og vor kære Sport. Vi takker alle Sportsfæller, der har virket til Forbundets Dannelse, men samtidig beder vi Dem ogsaa stadig arbejde vide­re for dets Vækst. Vel har vi allerede en glædelig stor Tilslutning, men Maalet maa ikke alene være Tilknytningen af alle Landets Sportsfiskerforeninger, men ogsaa hver enkelt Sportsfiskerforenings Vækst, sa.a Forbl,Uldet klan omfatte alle Landets Sportsfiskere. Alle, der af Man­gel paa lokale . tilsluttede·-' ·· Foreninger, ikke ad denne Vej kan støtte Forbundet, bedes indmelde sig i »Dansk Sportsfi­skerforening«. Kontingentet er her fra Nytaar nedsat til 6 Kr. og for Med.lem­mer af Forening,er med en vis Tilslut­ning til 41/2 Kr.

2 SPORTS-FlSKEREN 1939

Forbundets Vækst maa foreløbig væ­re vort Hovedforhlaa1, og i saa HehSeen­tle beder vi, som s.agt, ihdtrængende alle Foreninger, som disses enkelte Medlem­met, støtte os af al deres Evne. Søg at oprette Foreninger i Byer hvor saadanne ikke findes. For Forbundets Trivsel og Vækst spiller Medlemsbladet en afgøren­de Rolle. Hjælp os da alle og enhver med at gøre det til et levende Organ for For­bundet, et kraftigt Bindeled mellem For­eninger og dissies Medlemmer, og et virk­somt Propagandamiddel udadtil. Lad oo faa alt muligt Stof af sportslig Interes­se, alle lokale sportslige Nyheder, Fore­ningsmeddelelser, Udklip af lokale Bla­de, Fiskeopevelser, Problemer til Dis­kussion, Meddelelser om Redskaber og Fiskemetoder o. s. v., kort sagt alt mu­ligt af selv mindste Interesse for Sports­fiskere. Sidst og ikke mindst, skaf Bladet Annoncer, jo mere Bladets Læsekreds voksier, jo lettere vil det være.

Næst efter Forbundets Vækst vil vi arbejde for Dannelsen af en stor Fersk-

vandsfiskerifond til Understøttelse af alt, der kan tjene til Fel'skvandsfiskebe­standens Ophjælpning. Vi gaar nemlig ud fra som givet, at Forbundet fortsæt­ter Dansk Sportsfiskerforenings Arbejde mod dette MaaL

Endelig vil vi varetage alle de Opga­ver, der slumrer i Forbundslovenes For­maalsparagraf. Saaledes vil vi ikke mindst arbejde for sportslige Konkur­rencer, ligesom for alt, der kan bringe os i. Kontakt og Samarbejde med vore Skandinaviske Brødreforbund og Fore­ninger.

Med de bedste Ønsker for vor Sport, vort Forbund og vore Foreninger, sender jeg· til Slut Læserne mine bedste Nyt­aarsønsker.

December 1938. Chr. Lottrup Andersen.

Danmarks Sportsfiskerforbunds For­mand har modtaget Lykønskningsskri­v;elser fra Turistforeningen, Biologisk

. Station og Norges Sportsfiskerforbund, der alle haaber paa godt Samarbejde.

Aller +lavørred i Odense Aa Af C . V. Otterstrøm

I et Brev til mig skriver Redaktøren af ».Sportsfiskeren« bl. a. følgende:

»For en Snes Aar siden var her en rigelig Opgang af Havørred i Odense Aa. Dalum Papirfabrikkers Affald og Byens Kloa;k:er forvandlede den til en stinken­de Kloak, og saa1edes var den, da jeg kom hertil i 1933. Der var dog stadig Opgang af Aal, men de kom næppe over Dæmningen ved , Papirfabrikken. Her har man ny, bygget et Renseanlæg, som har nedsat Aaens Forurening bety" deligt. Nu i Aar, især naar Regnskyl har bortfjernet en Del af Kloakvandet, gaar her store Havørreder op. De standses ganske vist af Dæmningen ved Papirfa­brikken . Men hvor kommer den Hav­ørred fra? Det er jo ellers god Latin _paa

Bjerget, at Laksen og vel ogsaa Havør­reden søger op i den Aa, hvor den er født. Ganske vist er der hele Tiden nu og da taget Havørred i Stavis Aa, som løber ud i Odense Aa ( egentlig i Kana­len) nær Mundingen, og der findes en lille Ørredbestand i Aaen oven for By­en. Er det Yngel af denne, som maa tæn:k:es at være sluppet ud under heldi­ge Forhold og nu efter nogle Aars Op~ hold ·i Havet vender tilbage? Er det Sta­visaa-Ørreden, som skifter Opgangsret­ning? Eller er det Ørred, som ikke er født i Odense Aa? Er (Laksens og) Hav­ørredens Tilbagevenden til Fødeaaen en Regel med Undtagelser? I Øjeblikket naar Opgængerne ikke . videre end til Slusen ved Dalum, hvor de, efter fo11gæ-

1939 SPORTS-FISKEREN 3

ves at have søgt at komme op, til sidst gaar til og driver nedad med Bugen i Vej riet. «

Denne, paa de sidste Linier nær, glæ­delige Ørred-Nyhed supplerer Redaktø­ren med, »at Vejle Aa i et endnu længe­re Tidsrum har været spærret for Op­gang af en Sluse ved Haraldskær Fabrik. Jeg har haft Lejlighed til at se Slusen, og det er ganske umuligt, at nogen Hav­ørred kan komme op. Aaen ovenfor, som jeg har kendt i en Aarrække, huser kun smaa Bækøræder samt Regnbuer .og Bastarder, der skyldes de mange Daman­læg. Alligevel tages der hvert Aar for ca. 300 Kr. Havørred-Opgængere ved Haraldskær Dæmningen, foruden de, der tages ved Mundingen og i Aaens nedre Dele. Hvor kommer de fra? Naar Opgangen til Legepladserne er spærret.

Skal man formode, at det er Yngel af de smaa Bækørreder, som driver ned gennem Slusefaldet og i Havet udvikler sig til store Havørreder, der aldrig faar . Lov at lege«?

Jeg kunde her have Lyst at citere Forfatteren Bertel Budtz Muller, · der i »Berlin,gske Søndags Magasin« (27. No­vember 1938) skrev: »store, rødplettede Foreller, som Boganis vil kalde dem, Laks, som Egnens Folk kalder dem, Laksørred, som Fiskerne kalder dem, og Bækørred eller kort Ørred, som de hed­der og derfor af mig kaldes«. Der er det rigtige heri, at Navnet ikke betyder saa farligt meget. Jeg kan derfor ogsaa sige Ja til de fleste af de Spørgsmaal, Redak­tøren ovenfor har stillet, og som han har bedt mig tage Stilling til. Jeg maa mene, 1) at en Bækørredbestand oven for Stemmeværkerne ved Dalum og Ha­raldskær vil levere adskillige nedtræk­kende Ungfisk, der bliver til Havørreder, 2) at der er en ikke ubetydelig Bestand af Havørred i Tilknytning til Stavis Aa, og at det er højst rimeligt, at en Del af de Opgangsørreder, der søger til Stavis

Aa, na.ar Odense Aa er for slem, vil tage Hovedvandløbet, naar dette er fremkom­meligt (tilmed er Stavis Aa saamænd ikke for ren! ) , og 3) at der altid vil være nogle Individer, der gaar op i helt andre Vandløb end det, i hvilkiet de er barne­født. Hvor stor en Rolle dette sidste spiller, er næppe til at afgøre foreløbig; .,. jeg har i øvrigt netop forsøgt det over for de vestjydske Laks, men noget klart Resultat kun.de ikke opnaas endnu; for­haabentlig bliver vi klogere ad Aare, og hertil skulde bl. a. Mærkninger af ud­satte Lak~,e- og Ørl"edsættefisk kunne bidrage. - Jeg maa tilføje, at jeg ikke kender Vejle Aas nedre Del tilstrækk-elig godt til at vide, om det er udelukket, at Havørrederne kan lege neden for Ha­raldskær, men at jeg i hvert Fald ved, at der er udsat Havørredyngel i Tilløb til Aaen; ved Vejle Aa er der altsaa sik­kert Mulighed for, at Opgangsørrederne har tilbragt deres Ungdomsaar i samme Aa, og at deres Forældre var Havørreder.

Til Slut kun den Bemærkning, at jeg ikk:e kan tro, at Aalenes Opgang skulde blive standset ved Dalum. Her maa sikkert være et Aalepa.s, og det plejer ikke at volde . Vanskeli.gheder at faa, Aalene til at benytte et saadant. Der er da vist heller intet, der tyder paa, at der ikke kommer Aal nok op til de sto,re Søer, som afvandes af Odense Aa.

Odense Aa Ved Aarsfesten i Odense og Omegns

Sp.ortsfiskerforening blev der sunget en Sang, hvis første og sidste Vers karakte­riserer Aaen saaledes:

Ovenfor Byen: Hist hvor Aaen slaar en Bugt Er et Fiskehøl saa smukt, Pilene lidt skæve staa Spejler sig i Bølgen blaa N økkernsens Blomsterflor Mellem Siv og Tagrør gror Nattergal fra Buske k,vidre Solen synker og saa videre.

4 SPORTS-FISKEREN 1939

Nedenfor Byen: Hist hvor Aaen slaar en Bugt Er der en forbistret Lugt Pilene lidt skæve staa Strømmen her er slddengraa Slusefaldet drøner hult Vandet der er mørkegult Hø,jt i Luften Svaler kvidre Kommissionen slumrer. videre.

Man kan ikke fortænke Forfatteren og Odense Sportsfiskere i, at der næres nogen Utaalmodighed over, at den Kom­mission, som nu har siddet i flere Aar, ikke har naaet noget endeligt Resultat, men helt uden Betydning har den ilkke været. Kommissionen har vel sin Andel i, at Dalum Papirfabrik, som straks ovenfor Byen leverede den første alvor­lige Forurening, i de senere Aar har

bygget et Rensningsanlæg. Naar da en Regnperiode renser Aaen for det Kloak­vand, som Dalum By og flere Villaer ved Aaen lader flyde ud, er der atter Opgang af Havørred. Desværre standses den af Dæmningen ved Papirfabriken, men her har man nu under Overvejelse at bygge en F'isketrappe. Det forlyder, at man vil E"Øge Biologisk Stations Assistance for at faa bygget den rigtigt.

Kommissionen har iøvrigt sidst i 1938 faaet udarbejdet Forslag til For­hindring af, at urenset Kloakvand ledes i. Aaen, saa om nogle Aar vil Odense Aa maaske atter blive en af vore bedste Op­gan.gsaaer, hvor Havørred og de berømte Ejbygedder (Rimter) paany vil vrimle.

tunfiskeri 1?ed Snekkerslen

Knap 3 km syd for Helsingør og 43 km nord for København ligger det lille Badested Snekkersten, en af de 5 »Per­ler« i den danske Revtera. Efter at Bade­sæsonen med den 31. August er sluttet, ligger det i Tome:msesøvn - indtil Vandkanten. Men her sker der noget; her er post festum Højsæson i - Tun­fiskeri. Utroligt, men sandt. Paa den næppe 800 Qm (? Red.) store SØ flade mellem Snekkersten og Helsingør, faa hundrede Meter udenfor Sjællands idyl­liske Kyst, har det nu behaget de vævre Tunfisk at holde Stævnemøde. Hver Dag, næsten tankeløst, naar man ser hen til den svære Tribut, Stammen maa betale til det tobehede Rovdyr Nr. 1. Og kun der, ikke andre .Steder i Sundet el­ler tilgrænsende Vande.

I Tredserne beærede de ogsaa Snek­kersten med deres Nærværelse, men for­svandt saa ligesaa pludseligt, som de .atter dukkede op her for 4 Aar siden.

set med tyske Briller

Altid i Slutningen af Sommeren, naar · Hornfisken fra Østersøen søger ud mod det aa.bne Hav, og her saaledes paa Tærskelen faar en ublid Modtagelse. Den gamle Tumle- og Fangstplads var ved Gniben og Sjællandsodde.

Løbende Pressemeddelelser, baade her og hist (i Sverig) om heldige Fang­ster krydret med muntre Episoder, hid­lokkede snart Set. Petri Menighed af alle Kategorier, især Sportsfisk\erne fra København. Der kom almindelige Ro­baade, almindelige Fiske~baade med Motor, slanke Racere, elegante Sejl­yachter (med Hjælpemotor naturligvis) , hu1ter til bulter mellem hinanden fær-

. - -

dedes de paa denne lille Fangstplads, ane med deres 'ca. 5 Meter lange Bam­busstænger paa begge Sider, ofte paa for og agter, ragende ud som kæmpe­mæss.ige Følehorn, alle i spændt For­ventning efter det , oh, saa varmt vente­de, Nap. Smaafolk og Fattigfolk, Prinser

1939 SPORTS-FISKEREN 5

af det kongelige Hus, Diplomater, andre Sportsfiskere og Folk, der gerne vilde være det, Erhvervsfiskere, rene Fiske­slagtere - alle . mellem hverandre i skøn Samdrægtighed - et Billede paa den dybeste Fred i Udkanten af et uroligt Kontinent.

Hvordan fanger man nu disse Vand­krabater paa 150 til 350 Kilo? Ikke med Garn og Net, det er de herværende Er­hvervsfiskerie ikke indstillet paa, dertil er Forekomsten endnu ikke konstant nok. Den højere angelsachsiske Skole (Stang, Hjul osv.) drives fra Snekkersten kun af saare faa, blandt dem Prins Axel af Danmark. Ellers bliver der fisket sa.adan halvt sportsmæssigt, halvt er­hvervsmæssigt. Fra den stilleliggende Baad udstikkes to eller flere lange Bam­busstænger, Vled hvis Spids og videre nedefter den grove Fangline er fæstet med ganske tyndt Sejlgarn, bare saa­dan, at Linen ikke slæber i Vandet. Ud fra Stangspidsen rager saa Linen, der er forsynet med et to Meter langt dob­belt Forfang af Metaltraa.d og 1,5 mm Gennemsnit og endelig den svære Sme­dejernskrog, som holdes 1/,:,--1 Fod un­der Vandfladen. Madding: Hornfisk el­ler Makrel. Den anden Ende af den ca. 75 Meter lange Line forbliver ombord og er tilsidst fastgjort i en tom Benzindunk paa 30-40 Liter. Denne har et dobbelt Formaal, dels skal den udmatte Fisken, naar den er kroget og farer afsted, dels skal den muliggøre, at man atter finder den. Til Fanglinen og nødvendigvis ef­ter dens nederste Fæstepun:kt paa stan­gen er bundet en stor Glaskugle som et Slags Flod. Hvorfor alt dette? Jo, hvis en Tunfisk bider, saa river den i et Nu Snøren fra Stangen og farer i rasen­de Tempo afst,ed med Kuglen og tilsidst Benzindunken, idet den søger ud paa Dybet. I Stedet for Stang, kan man og­saa bruge ca,. 30 Meter Line, som forsy­net med flere Glaskugler eller maaske en Fodbold, driver med Strømmen agter

ud for Baaden. I Enden er der altid en Benzindunk. Ved den sidste Methode hænger Maddingen dybere, indtil to Meter, hvilket ofte viser sig fordelagtigt.

Sa.adan et eftersommerligt Fiskeri :~paa. Anstand« - i Grunden et Lotte.ri - i den »for Tilfallet« stærkt befærde­de Indsnævring af Sundet, hvor man .,,, oplever en Blanding af taalmodi.g Ven­ten, haabefuld Spænding, en Smule Mis­undelse, naar en anden er heldig, Feri-e­driveri og Tobakspulsen, det er en Ny­del.se, selv om man intet fanger.

Den første LØ1rdag Eftermiddag i September var man højt oppe i og uden­for Snekkers.ten. Allerede om Formidda­gen var tre stæflkie Tunfisk, deraf en paa 2,34 m i Længde og 250 kg i Vægt indbragt til den pæne lille F'iskerhavn. Om Eftermiddagen bestod Fan.gstflotil­len. af 16 Fartøjer. En frisk sydøstlig Brise krusede den solbelyste Havflade og fik Baaden til at sling·re herligt, især naar de lg,a tværs af Strømmen. Hel­singørs slanke Taamspir, især det skøn­ne Kronborg Slot, straalede med en ej­endommelig Salamander-Patina, min­dende om Dresdens gamle Tage, men lysere. Husene i Helsingbotg traadte re­liefagtig frem, som om de var belyst af Straaleka.stere. I den dybe Sejlrende langs den svenske Kyst kom og gik den ene Damper efter den anden, mange tungt lastede med Træ fra Rusland og Finland. Længere nede under Hveen Silhuetterne af tre s:tore Sejlere, som ventede paa gunstig Vind. Nu og da kom en splitterfunklende ny, hvid Passager­damper - Be.ssarabia,, bygiget i Køben­havn til Rumænien. Den var paa Prøve­fart, med højeste Ha.s1tighed tralk: den dybe Furer gennem Voverne og forøgede Fordringerne til F'iskemes Balance­kunst. Af og til plaskede Tunfiskene larmende mellem Baadene, nu og d'.l. gjorde de vældige Spring, men paa en anden Maade end Tumlerne, og efterlod det typiske glatte, · ligesom o1ieag'tige

6 SPORTS-FISKEREN 1939

Sted paa Vandet, som et Visitkort; de jagede Hornfisk. Eller ogsaa viste der sig hist og her en trekantet, hajlignende Rygfinne over Havfladen. Saa fløj Horn­fisk og Makrel i store Buer til højre og venstre ud fra de nærmeste Baade som Lokkeagn, længe forgæves, indtil de en­delig fik Bid i den Baad, som var nær­mest Forf. og som førtes af Prins Rene af Bourbon med Prinsesse Margarete og Prins Erik af Danmark ombord. Ud røg Benzindunken, der tog Kurs mod Sve­rig, Ba.aden fulgte eft,er, men kom snart tilbage med uforrettet Sag; Fisken hav­de kæmpet sig fri. Det sker nemlig og­saa, ret hyppigt endda. Set. Petrus bli­ver efterhaanden venligere - tæt ved os plasker en Flok af de muntre Fyre -ret store - i vore Øjne endnu større, nu er de mellem en adelig Motoryacht og en lille Jolle med to Mand ombord; nær­mer sig denne, leger lige under Bambus­stangen - saa der bed en! I Løbet af to Sekunder ramler den graa Tank -Prinsens havde været rødmalet - nu er ·

· den allerede 500 Meter borte, men for­gæves søger Fisken at trække den med sig i Dybet, takkJet være Tanken maa den bestandig op igen, indtil den bliver træt. Baaden ror mageligt efter. De to Mand trak den svære Kæmpe nærmere, fik den forsigtigt bugseret langs Siden, jog i Mangel af ,en Gaff, en Baadshage i Byttet og skar med en Kniv hurtigt Gællerne over, sa.a Fisken forblødte, trak endelig en Slæbetrosse gennem Un­derkæben, og alt det fra en stærkt kræn­gende Jolle. Det blev gjort saa behæn­digt, at det begejstr,ede alle de mange Tilskuere, som for en Stund opsatte de­res eget Fiskeri.

Det er ellers paafaldende, at den kraftige Tunfisk, som kan gøre meter­høje Luftspring, forholder sig saa roligt i det afgø:riende Øjeblik, naar den faar Baaden og Menneskene indenfor Syns­vidde, og ov-ergiver sig i sin Skæbne næ­sten uden Modstand. Lige paa det sid­ste kan den en sjælden Gang fare afsted

og da Ve den, som har faaet en Fod i en Løkke af den allerede indtrukne Li­ne, for denne suser da ud paany. Men E,ædvanlig er Fiskens Kæmpekræfter udtømte, og den bløder stærkt ud af Munden. Fiskerne fonklarer, at dens in­dre Organer er bristede som Følge af Overanstrængelse v;ed Fiskens voldsom­me Forsøg paa at '!trække Benzindunken i Dybet.

Snart smiler Heldet et andet Sted paa Fangstpladsen, men naar kommer Raden til os? Vups - der rasler allige­vel den agter svømmende Kugleline ud - alts.aa en Dybgænger - Benzindun­ken farer mod Rælingen og væk over den, lige forbi vor brave Ba.adførers Ben - Naada! Nu gælder det at faa bjerget de andre Grejer, op med Ankeret og af­sted. Lettere sagt end gjort, naar man har en halvcyUnderet Tsung Tang Mo­tor fra den mellemste Broncealdertid. Der gaar nogle betænkelige Minutter i sportslig Spænding. En flot, blændende hvid privat Yawl med Hans Majestæt Kongen ombord følger vort Forehavende lige i Nærheden og ra.aber opmuntrende til os. Vorr Tank opfører sig akkurat, som den s1kal, dukker under og op i.gen, pløjer Vandfladen osv. - Tegn paa, at Fisken har bidt, og at Byttet er s.ikkert. - eller saa godt som. Thi - Fiskeren skal aldrig glæde sig for tidligt - .Set. Petrus kan ogsaa drille. Efter at vor Motor har præsteret nogJe Fejltændin­ger og har haft et Par kighostelignende Anfald, kom vi endelig til vor nu inder­ligt elskede Benzindunk. Der beærede en hel Flotille af Interesserede os med deres Nærværelse, blandt dem Landsfa­deren. Det kunde maaske være interes­sant at se, hvordan en ».Sportsfisker« bjerger en Tun - tænkte de maaske. Vi. lod os ikke distrahere, fik Dunken ombord med søma.ndsmæssig Gratie; alt syntes at gaa efter Ønske, et godt .Stykke af Fangstlinen laa allerede paa Dækket, det store Øjeblik nærmede sig, men med det det fatale Uheld. En næs-

1939 SPORTS-FISKEREN 7

vis, alt for nysgerrig Motorbaad af Fi­slæslagterkategorien kom ved en lige­saa usportsmæssig som usømandsmæs­sig Manøvre lige over vor Line, som prompte viklede sig i Skruen, hvorved Krogen blev revet voldsomt ud af Fi­skens Mund.. Færdig med Fangsten! Al­mindelig Skuffelse. Med blødende Sports­hjerte indtog vi atter vor Position, efter et Kvarters Forløb bed en anden, igen paa Agterlinen, men blev desværre ikke.

Nu havde vi nok. Med Flaget paa halv Stang tøffede vi tilbage til Havnen. Om Aftenen var Prins Axel af Danmark saa elskværdig at udtale sin Beklagelse af vort Uheld overfor min svenske Sportskammerat, som var ham person­lig bekendt. Misdæderen fandt derimod intet Ord til Unds1kyld.nihg - saa per­pleks syntes han at være blevet over sin egen Manøvrekunst. Den følgende Dag - en Søndag - var der mellem 30 og 40 Fangstbaade i Ta.agedis og ingen Vind ud for Snekkersten og det halve København paa Kysten. Men Petrus var . blevet .gnaven og paa en Baad nær kom alle tomme i Havn.

De Tunfisk, som fanges her, afsæt­tes enten for 20 Øre Brutto i Helsingør eller København, eller udskæres paa Stedet for 80 Øre Netto. Efterspørgselen er stor. Den bruges mest kogt med Car­rysauce og skal smage glimrende. Vel­bekomme!

F. C. Grumme i »Der Angelsport«.

Torsk i September · (Skipper Bølge i .Sportsfiskaren "")

Det røde Lys fra Utklippan er sluk­ket, men endnu kommer Glimtene fra Klotets Lys- og Fløjtetønde, dens hæse, klagende Toner stiger og falder i Takt med Dønningerne, som langsomt ruller ind mod Utliingan. Solen kigger just op over Horizonten i Øst, og de første Straaler bringer Uorden i Taagesløret, som end.nu prøver at skjule Prikkerne

udfor Langør. Bøjen skinner rødt som det nymalede Lanternebrædt paa Lods­kutteren, der har Kursen hjem efter vel forrettet Hverv. Røgen fra dens kraftige Petroleumsmotor stiger i elegante Ringe mod en lyseblaa Himmel.

Nu er Klotet overet med Utklippans Fyr. Jeg stopper Motoren og letter paa ./ Oliekappen. Skuden lægger sig tværs af Vinden og begynder at drive nordefter . To Stykker grønne amerikanske Bly­synk er allerede koplede til min paali­delige Spinner, Trix Oreno, hvis Kobber­sider lyser i Solskinnet. Klog af Erfaring har jeg 50 Meter ny Spinneline paa Rul­len, og desuden en omtrent halvt saa lang Bagline. Et blødt Sidekast sender Spinneren i en Bue langs Skudens brede Kølvand. Hjulet surrer sagte, mens Trixen synker i Dybet. Stangspidsen bØjer sig lidt, da Spinneren tager Bun­den; jeg· vinder en Meter ind og venter, mens stangen dirrer svagt· som Følge af Modstanden i Snøren. -Et kort, brat Hug faar mig til at rykke til! Nej , denne Gang var det kun en nysgerrig Krabat dernede paa Bunden. Jeg hensynker i Tanker og konstaterer med Tilfredshed, at Dugdraaberne paa Toften er ved at tørre bort.

Min Trix Oreno er kommet paa grun­dere Vand og jeg vinder end.nu en Meter ind. Nu var der i hvert Fald en! Hug og Modhug følger efter hinanden og en pæn Bue paa Spinnestangen fortæller, at han er paa Vej med op. En Gang imellem stopper det pludselig og stan­gens Kurvatur øges. Den venstre Tom­mel bremser, mens Snøren faar en ube­hagelig Tendens til at gaa under · Baa­den. Nu ga.ar det opad igen. Je.g kigger over Rælingen og faar i det klare Vand Øje paa en brun Torskeryg. Samtidig kommer det sidste Rush mod Bunden og et kraftigt Slag med den brede Hale. Men Mod.standen mindskes og snart ligger Torsken i Overfladen med Bugen i Vejret, og den morsomme Skægtraad st ikker op over Vandet. Jeg hl.iver ivrig

8 SPORTS-FISKEREN 1939

og vil løfte Fisken ind, men Snøren lø­ber over Pegefingren og skærer gennem Huden. Efter et nyt Forsøg, denne Gang med Geddesaksen, kommer Torskien in­denbords og behandles paa vanlig Vis.

Brogede Aarsunger af Havmaagen slaas med Hættemaagerne om Indvolde­ne. Naa,r Maden er slugt lægger de sig forventningsfuldt paa Overfladen i Nær­heden af Baaden, mens jeg fortsætter Fiskeriet. Heldet veksler, men lidt efter lidt bliver dog Fiskekurven fyldt, og om­sider sætter jeg Motoren i Gang igen med en taknemlig Tanke paa den som opfandt Selvstarteren.

Karup Aa Nordjydske Blade bringer spaltelan­

g·e Artikler om et Kommissionsmøde i Sagen om Karup Aa, hvor Bølgerne har gaaet højt, men Resultatet er blevet -Udsættelse. Det synes næsten umuligt at faa Parterne nærmet til hinanden. Et af Hedeselskabets Ingeniører udarbejdet Projekt til et Rensningsanlæg, støder i første Omgang paa Modstand fra de Grundejere, paa hvis Areal Rensnings­dammene tænkes anlagt; de vil ikke sælge; mener de vil faa de tilgrænsende Jorder ødelagte. Fabrikken er ogsaa ret uvillig, mener Anlægget bliver for dyrt. Beboere af Karup er bange for, at Van­det fra de projekterede Rensningsd.am­.me vil sive ned i Byens Brønde og for­gifte dem. En Erhvervsfisker ved Skive forlanger ca. 4000 Kr. i Erstatning for Ødelagt Forretning, hvad Fabrikken hel­ler ikke er tilbøjelig til at gaa ind paa.

Mest bemærkelsesværdig er en Udta­lelse af Form.anden for Fabrikken, Gdr. J ens Hagelsikj ær:

»Da vi anlagde Fabrikken i Karup, s.k,ete det bl. a., fordi vi regnede med, at vi kunde brug'e Vandet fra Aa.en til at vaske Kartofler i, men det vis.te sig at være umuligt, og vi ma,atte bore efter Vand. Havde vi anet, at der vilde kom-

me al denne Staahej ud af det hele, kunde vi lige saa godt have lagt Fa­brikken midt ude paa Heden, hvor vi kunde have haft det saa dejligt for os selv« - - -

Det er saa sandt, saa sandt - lad os faa alle den Slags Fabrikker, som øde­lægger Naturen og store Værdier med deres Affaldsprodukter, flyttet ud paa de golde Hedearealer, hvor de kan have det for dem selv.

Fiskeriet i Viborgsøerne Det var i Aaret 1913, da Fiskeriet i

Viborgsøerne, som tilhørte Byen, skulde have en ny Forpagter. Et Konsortium fra Aarhus og KØb~nhavn, som allerede havde erhvervet Fiskeretten i Tjelesøer­ne, vilde nu ogsaa have Fingre i Viborg­søerne, men da de fordrede, at Aalestan­geriet om Vinteren, som i mange Slægt-

. led var drevet af Byens Smaafolk, skul­de ophøre, rejstes der en Storm, som førte til, at der dannedes en lokal Fiske­riforening.

Denne kunde dog ikke byde tilstræk­keligt, og saa overtog Kommunen det hele. Der blev baaret nyt Ved til det evi­ge Baal, som hedder Kampen mellem København og Provins-en, og Lokalp:::ttri­oternes Anfører var Sagfører Carl Hand­berg, nuværende Æresmedlem af Fersk· vandsfiskieriforeningen, selv en ivrig

· Sportsfisker. Saa kom Krigsaaæne, og Kommunen tjente store Penge paa Søer­nes Fisk. Senere dukkede Spørgsmaa­let om søernes Forurening op, Magister Otterstrøms Undersøgelser resulterede i, at man lavede kostbare Rensningsanlæg, som er tra.adt i Funktion i Aar - og na­turligvis har kostet store Penge.

Fiskeriforeningen, som i første Om­gang ikke var kommet i Betragtning, fik i 1931 omsider Lov at forpagte Fiske­riet for 2 Aar, men i -33 fik de en 10-aa­rig Kontrakt, som begge Parter er godt fornøjede med. Der udsættes hvert Aar ..

l 1939 SPORTS-FISKEREN 9

en Del Yngel, saaledes i -34 50,000 Stk. Geddeyngel, senere er der to Gange ud­sat 30,000. I en Aarrække er der hvert Aar udsat 1000 Stk. Karpeyngel, samt 30,000 Stk. Aaleyngel, og det har givet godt Resultat, mens 100,000 Stk. Helt­yngel er ganske forsvundne, formentlig ædt af Søernes andre Fisk, men det har været lidt dyrt Foder. Fra et Dambrug paa Egnen udsættes hvert Aar en Del Ørredyngel og i de seneste Aar har man opelsket en lille Bestand af Sandart, som skulde være Menuens Clou ved Stiftelsesfesten i December 1938.

Den Lystfisker, som faar Lejlighed til at dyppe sin Snøre i en af Viborgsø­erne, kan saaledes ikke klage over Man­gel paa Variation i Fiskeriet.

(Efter Viborg Stifts Folkeblad.)

Et Etikettespørgsmaal Laxlorell

Vort svenske Broderorgan, »Sports­fiskaren«, harcellerer over Glosen Lax­forell . >>De fleste Mennesker«, skriver Store Bror, »skelner godt nok mellem Laxørred og Forell. Forellen er saa lille, og Laksørreden er altid rød i Kødet -men Restaurationsfolkene har forenklet Begrebet. Hvad er en Lak;sforell? Den er løs i Kødet og »Servitricen« siger, at det er det fine ved den - men ved nærmere Eftersyn viser den sig at være: Regn­bueørred fra skaanske og danske Dam­brug.« - Og saa følger en lang Forkla­ring om, at Foren er et tysk Navn, og at ingen svensk Fisk hedder Laksforell osv.

Herregud, Storebror, naar nu vi dan­ske - og Skaaninger - kan sælge vore Damfisk paa svenske og danske Restau­ranter under den Etik:ette, saa lad os bare gøre det. Som mangeaarig Apoteker kan jeg forsikre, at Signaturen er den halve Medicin. Der bliver spist en Mængde Havkat som henkogt Laks og Taskekrabber som Daasehummer. Man­ge Mænd har Aversion mod Hesltekød,

men deres snilde Fruer serverer det som fin Oksebøf - og Manden tror det og er lykkelig, da Hestekød nu engang er let­tere fordøjeligt end Oksekød.

Hvis saa endda .Storebror havde kun­net foreslaa et mere lækkert klingende Navn til Regnbuerne fra Dambrugene, saa vilde vi have taget ham paa Raad med til at finde et godt Navn til Maage-.,., steg, som vi hernede, delvis i Ønsket om at blive af med vore alt for mange Maager, for Tiden forsøger at faa F'olk til at spise. Det gaar bare ikke, og Maa­gerne er ved at blive en Landeplage -indtil en smart Restauratør finder paa at kalde dem »Nyslagtede Laruskyllin­ger« og »Servitricen« forklarer, at de er . saa dejligt se~ge i Kødet, og det er det fine ved dem.

Multus vult decipi - - men hvis en Sportsfisker siger, at han har fanget >>Laksforeller«, saa sik:al han allermindst druknes: det kan Storebror og vi nemt blive enige om. Red.

Dybvadsagen Vi har modtaget følgende ,Skæivelse

og Udskrift af Forhandlingsprotokol for Naturfredningsnævnet for Hjørring Amtsra.adskreds og de dermed i Forbin­delse staaende Købstæder:

Aar 1938 den 19. Marts KL 10,30 Fm. holdt Frednjngsnævnet for Hjørring Amt Møde paa Raad-

0

og Domhuset i Fre­derikshavn.

Til Stede var Formanden, Dommer Sthyr, Frederikshavn, og Medlemmerne, Amtsra.ad~medlem Chr. Pedersen, Sdr. Hanitslev, og Skovrider Jens,en, Flaun­skjold.

Der fremlagdes: a) Skrivels,e fra Dansik Sportsfisker­

forening af 15. December f. A.

b) Skrivelse fra Naturfredningsraa­det af 7. ds. med en Beretning om Raadets Unders,øgese af Forure-

10 SPORTS-FISKEREN 1939

'ningen af Bredmose Bæk, Siver­slet Bæk og Voeraa.

c) Udskrift af Hjørring Amts Land­væsenskommissionsprotokol.

Det fremlagte Materiale blev gennem­gaaet.

Da den i Sagen omhandlede Kartof­felmelsfabrik, hvis Spildevand forurener de af Naturfredningsraadet undersøgte Vandløb, har Kampagne fra Midten af September til Udgangen af Januar, me­dens den i den øvrige Del af Aaret er ude af Virksomhed, vil Nævnet ikke paa nærværende Tidspunkt ved en Besigti­gelse paa Aastedet kunne danne .sig no­get Skøn over, hvorvidt det af frednings­mæssige Grunde er paakrævet at skride ind mod Forureningen af de omhandlede Vandløb. Det vil derfor være nødvendigt for Nævnet allerede af denne Grund at udsætte .Sagens Behandling til Efteraa­ret.

Det er Nævnet bekendt, at den af den ved Hjørring Amts Udmeldelse af 14. Au­gust 1934 nedsatte Landvæsenskommis­sion under 23. Oktober 1937 afsagte Kendelse, hvorved den nedlagte Paa­stand om, at det paalægges Andelsselska­bet Kartoffelmelsfabriken » Vendsyssel« i Dybvad at træffe Foranstaltninger til Afhjælpning af Voer Aas Forurening, ik­ke blev taget til Følge, er indanket for en Overlandvæsenskommission, som dog endnu ikke er udmeldt af Landbrugsmi­nisteriet. Da en saadan Overlandvæsens­kommission formentlig i det væsentlige vil faa til Opgave at træffe Bestemmelse netop om de Forhold, angaaende hvilk8, der overfor Nævnet er fremsat Krav om en Henvendelse til Vandløbsretterne, vil Nævnet ogsaa af denne Grund ikkle for Tiden kunne foretage videre i Sagen.

I Henhold til det anførte vedtog Næv­net derefter at udsætte Sagen.

Mødet hævet.

Sthyr. Chr. Petersen. S. Jensen.

Aar 1938 den 14_. Oktober Kl. 16,30 holdt Hjørring Amts Fredningsnævn Mø­de i Flauenskjold.

Til Stede var Formanden, Dommer Sthyr og Medlemmerne Chr. Pedersen og Skovrider S. Jensen.

Der fremlagdes: d) Skrivelse af 6. August d. A. fra

Hjørring Amt.

Da den i forrige Møde omhandlede Overlandvæsenskommission er udmeldt af Landbrugsministeriet og har paabe­gyndt Behandlingen af Sagen, fandt Nævnet ikke Anledning til at foretage vi­dere.

Sagen sluttet. (Mødet hævet). Sthyr. Chr. Pedersen. S. Jensen.

Udskriftens Rigtighed bekræftes.

Dommerkontoret i Frederikshavn, 26. Oktober 1938.

Sthyr.

Betragtninger ved Starten

Ved Dannelsen af Danmarks Sports­fiskerforbund, er vor Sport gl~det ind i e~ ny Fase; selvfølgelig vil der vel næp­pe kunde mærkes nogen Forandring straks, men det turde vel være en Selv­følge , at en Sammenslutning, der ved Starten allerede kan tælle et Medlems­tal paa ca. 1400, med de rette Mænd i Spidsen, maa kunde opnaa meget i Ret­ning af bedre Forhold for vor Sport, og det trænges der i Sandhed til, men der maa mange flere slutte sig op bag dem, der gik i Spidsen for denne Sammen­slutning, og vi maa agitere for at faa de Foreninger med, som endnu ikke har til­meldt slig.

Tiden kræver Organisation, alle or­ganiserer sig, alt skal være organiseret, uden dette er der ingen Betingelser for Eksistens.

Vi, der dyrker Lyst.fiskeriet, har vel alle fælles Interesser i den Retning, mø­des vi paa Aabredden med en ubeklendt,

1939 SPORTS-FISKEREN 11

er der jo ingen Skranker, Samtalen er i Gang med det samme, og man drøfter som Re:gel det man oplevede engang for nogle Aar siden, da var der helt ander­ledes at fiske baade her og andre Steder, og man slutter gerne Samtalen med at beklage sig over de daarlige Forhold, der er i Øjeblikket for os Lystfiskere.

Nu har vi altsaa faaet det, hv:ormed vi ved fælles Hjælp kan opnaa de Goder, vi paa vor Vandring langs Aaen og Bæk­ken har gaaet og drØmt om og sukket efter; der skal selvfølgelig lidt Taalmo­d'ighed til, men er det ikke en Lystfi­skers Dyd?

Foreløbig har vi kun et at gøre: vi maa slutte op, og blive een stor Enhed og saa - Giv Agt - Lystfisker, snart vil din store Drøm gaa i Opfyldelse, i det næste Høl du naar, staar den Fisk, du saa ofte saa i Fantasien.

Aarhus i December 1938. P. Møller Sørensen.

Formand for Foreningen >>Sportsfiskeren«.

Bæveren og Naturens Ligevægt

(Efter »Der Angelsport«).

Ethvert Lands Natur danner en orga­nisk Helhed, og Indgreb fra Menneskets Side plejer altid før eller senere at hæv­ne sig, især naar Mennesket ikke viser sig i stand til at udligne de opstaaende F'Orandringer. Det af Oversvømmelser hærgede og af Flodernes Erosioner true­de Amerika tænker nu med Vemod paa en af de Urbeboere, som det engang skaan.selsløst udryddede - Bæveren.

Først nu er man blevet klar over, hvilke Tjenester dette vilde Dyr ydede Landet, dengang det endnu i Flokkevis beboede Damme og Vandløb. Nu for­staar man, at Bæverdæmningerne, som disse Dyrerigets Ingeniører havde bygget i Tus.indvis i de smaa Floder og Bække,

var den bedste Beskyttelse mod de efter deres Ødelæggelse hyppigt indtrædende Oversv,ømmelseskatastrofer, fordi de dæmmede Vandet op, og de utallige Smaadæmninger forhindrede en alt for pludselig Opsvulmen af Floderne efter Skybrud og Tøbrud. Ja, de r,egulerede Vandstanden hele Aaret i.gennem, da de forhøjede og sænkede deres Diger efter' den. De forhindrede de Tørreperioder, som nu hører til Dagens Orden.

Derfor ønsker Amerika nu Bæveren tilbage, og Zoologerne mener heldigvis, at Ønsket kan opfyldes. Man henviser til, at Canada allerede i stor Maalestok a.rbejder paa Bæverens Genindførelse, nemlig oppe ved Hudson Bay, hvor et Distrikt paa 7000 Kvadratmile er blevet fredet som Bæverpark, hvor disse Gna­vere nu trives udmærket under Overop­syn af den bekendte Dyrebogsforfatter, Indianeren »Graa Ugle«, som ogs,aa ha,r Bæverkolonierne i den kanadiske Natio­nalpark under sig. Nu foreslaas det at anbringe Bævere igen i Statsskovene og frede dem strengt, saa at de kan brede sig. I Følge amerikanske Blade, udtalte Naturforskeren George A. Cromie, for­nyligt ordret:

Indførelse af Bæveren i afsides Egne vilde paa en billigere og v:ari.gere Maade muliggøre Kontro:J. med Oversvømmelser­ne end det nu sker ved Civil Conserva­tion Corp's Arbejde. (En Slags tvungen Nødhjælps Arbejde).

Fiskehistorier. En Bonde fra den lille By Giethoorn

i. Holland var en Dag ude at fiske paa en lille .Sø. Hans Hund stod agter i Ba.aden og logrede med Halen. Nu og da dyppedes Halen i Vandet, og pludselig begyndte Hunden at hyle. Den prøvede at springe hen til sin Herre, men kunde ikke. Bonden fo'r da frem til Hunden og opdagede, at en kraftig Gedde havde

12 SPORTS-FISKEREN 1939

bidt sig fast i dens Hale. Bonden trak Hundens Hale op, og Gedden fulgte med. - Den vejede 6 kilo.

En Mand stod i Tyskland anklaget for at have fisket paa Naboens Grund. Nabo­en kunde imidlertid ikke helt bevise sin Paastanc,l, saa Dommeren omsider erklæ­rede: »Anklagede, De er frikendt, men vov ikke at gøre det igen«!

······························································i:. Fra alle Egne . ...............................................................

I Estland er flere forhen lakserige Floder ødelagte for stedse, fordi man har fundet olieholdig Skifer og ladet Affalds­produkterne fra de herved opstaaede Oliefa.bri:kker løbe ud i Floderne. Det drejer sig særlig om Floden Purtse, som forhen præsterede for l1/2 Mill. Kroner Laks. Nu er der ingen, og Esternes Glæde over Olieskiferen er saaledes ikke ublan­det.

!,

·······················:. . Fra Redaktørens Lænestol . . . •••••••••••••••••••••••• ,1,, , •••••••••••••••••••••••••••••••••••

»Sportsfiskeren«s Oplag er blevet fordoblet, idet Bladet fra i Dag frem­træder som fælles Organ for de til Dan­marks Sportsfiskerforbund sluttede Lyst­fisker- og Sportsfiskerforeninger og ud­siendes til samtlige disse Foreningers Medlemmer. Fra Trykkeriets Side · har man anstrængt sig for at gøre Bladet dobbelt saa smukt, hvad Udstyret an­gaa.r og Redaktøren vilde gerne fordoble sine Anstrengelser, for at gøre vort Blad til et værdigt og underholdende Binde­led mellem danske Lystfiskere.

Dette Maa.l kan imidlertid kun op­naas, hvis vore Læsere i forøget Omfang vil hjælpe os, og vi tager os derfor den Frihed at efterlyse:

Meddelelser fra Lokalforeningerne om Møder og lokale Fiskeranliggender,

Rapporter fra Sportsfiskere om deres Fangster,

Beskrivelser fra alle Landets Egne om Fiskevande og deres Omgivelser, (helst med Fotografier),

Sagkyndige Beskrivelser af alle til en vellykket Fisketur nødviendigie Remedi­er, incl.: Lejrsportsudstyr, Baade, Paa­hængsmotorer o. s. fr .

Det er Redaktionens Haab, at For­doblingen af Oplaget vil betyde en For­dobling af frivillige Medarbejdere og i dette Haab ønsker vi alle Landets Lyst­og Sportsfiskere

GLÆDELIGT NY'TAAR! ..............................................................

Et og andet .............................................................. Ved De:

at Forholdet mellem Hjærnens og Lege-mets Vægt er hos

Mennesket . . . . . . 1 - 36 Katten . . . . . . . . . . 1 - 182 Hunden . . . . . . . . 1 - 250 Karpen . . . . . . . . . . 1 - 250 Ferskvands,kvabbe 1 - 700 Gedden . ..... , . . . 1 - 1300 Mallen Hajen

1 - 1800 1 - 2500

T'unen . . . . . . . . . . 1 - 3700 Herefter skulde Katten være klogere end

Hunden, der staar paa lige Linie med Karpen, mens Tunfiskern er dum s:0m en Sild. Der er imidlertid noget som hedder Hjærnevindin:g1er, som i no,gen Grad modificerer dette Regne­stykke.

At hurtige Fisk, som f. E:ks. Tun har flere Graider hØjere Temperatur end det omgivende Vand, saa de er ikke helt koldblodige_

At Fiskene smager med Næsen og hører med Sidelinien.

At nogle Fiskearter, f. Eks. Karper har tve­delt SvømmeblæTe, saa de vilkaarligt kan flytte deres Tyngdepunkt i Længderetnin1~n og holde Balance med Hovedet mod Bunden. Andre Fisk kan kun indtag,e denne Stilling i kort Tid ved Bevægelser med de parrede Fin­ner.

Ved De, at mens nogle Fiskearter som Hun­destejler, Sildearter og Tandkarper i Løbet af

1939 SPORTS-FISKEREN 13

faa Aar bliver voik.sne, opnaar deres fulde størrelse og saa ikke vioikser mer.e, er der an­dre, som vedbliver at vokse hele Livet igen­nem. De fø,rste har kun faa Aars Levetid, de sidste kaJn blive meget gamle. Karper oig1 Ged­der saaledes 50 Aar.

Ved De, at mens Ørred, Gedder,. Aborrer og mange and!re Fislk kan flyttes fra det ene Vand til det andet og befinde sig udmærket, selv om Vandene ligger langt fra hverandre, saa dØr saiavel Stalling som Donaulaksen (Hu­chen) hvis de flyttes o·ver i et andet Vand­løb, selv om Videnskaben ikke kan konstan­tere nog.en Forskel i Vandets fysioLogiske Sam­mensætninigi.

De mange Forslag om Indplantning af StaJling i østjydske Aaer fØrer saaledes næppe til Succes.

At mange Fisk har Giftorganer, der min­der om Slangetænder, men sidder udvendig. I danske Farvande saaledes Fjæsingen og fle­re Rokker.

Ved De, at Fiskens Hjerte kun slaar 20-30 Slag i Minuttet. Det lanigsomme BlodlØb er Skyld i, at Fisk kun blØder sva(g;t, naar de saares, men ogsaa, at Fisk udmattes hurtigere end varmiblodige Dyr. Man kan ikke »ud­kæmpe« en Odder i samme Tid, som en Laks af samme Vægt.

Ved De, at Fiskeforgiftning er en misvisen­de Glo8e. Folk bliver aldrig syge af Fisk, man lmn blive syg a.f enhver Slags fordærvede Fødemidler. I 1938 dØde en hel Familie paa Fyen af Sild, men det viste sig, at Sildene var nedsaltede i et snavset Kar, der indeholdt For­raadnelæsbakterier. Derimod findes der i Troperne flere Arter Fisk, hvis KØd altid er gift~g:t - og Rognen af Gedde, Ferskvands­kvabbe og flere Slags Ka!rp,er giver MaveW­fælde .

Ved De, at Bastardering er et hyppigt Fæ­nomen blandt Flynder, Karpearter, Sild og Salmoniderr. D.e,rforr kniber det for ZooLoger­ne at holde Riede paa Afarterne.

Ny Verdensrekord for Tunfisk

fanget med Stang og Krog, menes at være sat af Mr. Alfred Kenny af Shel­burne, Ny Skotland. Fislk,en Viejede 864 (engl.) Pund og det tog 41;~ Time at ud­matte den. Det mærkeligste e,r, at den

unge Herre aldrig fø,r havde prøvet at tage Tun, men var blevet inviteret med ud af en Ven, Ch. Nickerson, som er en velkendt Baadfører blandt Amerikas Tunfiskere. Rekorden er endnu ikke offidelt anerkendt.

En Lystfiskerfilm -som er optaget af Ski ve Lystfiskeriforenin{,

og hvor et jævnt og muntert Liv ved den skønne Karurp Aa bliver gengivet, kan faaes til Laan af Foreningerne ved Henvendelse til C. Høgh-Petersen, Skive.

Filmen eo: en 16 m/m Smalfilm med en Spilletid a,f ca. 20 Minutter.

................................................................... . . : Fangstrapporter ~ I • ................................................................

København. I Følge Lystfiskeritidende er der i Oktober Maained fanget fØ~gende i denne Forrenings søer: 191 Gedder, samlet Vægt 693 Pund. Gennemsnit ca. 31/2 Pd. , 56 Aborrer, 36 Aal, 1 Brasen paa 3112 Pd.

Odense: Snedkermester Voldsgaard tog en Dag i November 4 store GeddeT i Søby SØ. Samlet Vægt 23 Pund.

Denne SØ er bedst i Vintertiden, om Som­meren gør Grøn.alger Vandet u~gennemsigtigt. Orkanen voldte en Del Skade paa Baadehu­set, det er imidlertid nu udbedret.

Vi henstiller til de Forbundet tils~uttede Forening/er at føre Bog over, hvad der fanges i Foreningens Vande og meddele Redaktionen dette. Kun paa den Maade kaJn vi naa at do­kumentere, hvad Lystfiskeriet betyder i det hele ta,get.

:······························································i:i . . : Foreningsmeddelelser : . . •.·································••!i••························· Odense og Omegns Sportsfiskerforening.

»Odense qg Omegns 1Sportsfiskerfo,r,ening« holdt ekstraordinær Generalforsamling d. 8. December.

Ingeniør Hallin dirigerede. Eneste Sag paa Dagsordenen var en Lov­

ændring, der præciserede Foreningens Tilslut­ning til »:Oanmarks Spo,rtsfi.ske·rforbund«.

Formanden, Trafikassistent Juul-Han.sen, gjorde Rede for Spørgsmaalet, og Tilslutnin­gen vedtoges eenste•mmigt.

Derefter forevistes en udmærket Smailfilm, udlaant fra Foreningen i Skive.

14 SPORTS-FISKEREN 1939

Danmarks Sportsfiskerforbunds .. Medlemmer pr. 1. Jan. 1939 Aalborg Lystfiskerforening . . . . . . . . . . . . 125 Aarhus : »1Sportsfi.skeren«. .. . .... . .. .. . 54 Aarhus: Sprnrtsfiskerf0Tenin1gen f . Aar-

hus og Omegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Dalum Lystfiskerforening . . . . . . . . . . . . 29 Ha.dslten Lystfis,k\erforening. . . . . . . . . . . . 25 Holstebro og Omegns Fiskeriforening . . 42 Odense Sportsfiskerforening . . . . . . . . . . 123 Nykøbing F. Lystfiskerforenilllgi . . . . . . . . 30 Svendborg Spotl."tsfiskerforening . . . . . . 35 Skjern Ly,Sltfiskerfoirening . . . . . . . . . . . . 61 Nibe : Halkjær Aas Ly:stfislærforening . . . · 6 KØibenha vn: Lystfiskerf'OTeningen . . . . 283 Skive Lystfiskeriforening . . . . . . . . . . . . . . 75 »Dansk Sportsfiskerforening« . . . . . . . . . . 572 Kolding Sportsfiskerforening .. . . . , . . . . . 44 Vejle Sportsfiskerforening . . . . . . . . . . . . 43

lait. . .... 1657

Kolding, Vejle, Aarhus, Skjern og Holste­bro henhører, indtil de respektive Foreninger har truffet nærmere Bestemmelse, under »Dansk Sportsfisker:lioæening«.

skive, den 28. Decbr. 1938.

C. HØgh-Petersen.

Mistet Hukommelsen I Sportsfiskeren for 1. November om­

tales nogle Forsøg, der skulde bekræfte Teorien om Laksens Hukommelse og Evne til at finde op i sin Fødeelv, naar Gydetiden nærmer si.g. At den samme Teori kan overføres paa Havørreder sy­nes foreløbig ikke at være Tilfældet.

I Ferskvandsfiskeribladet for 1. Juni omtales 12 Havørreder, som d. 25. Marts i Aar blev fanget i en Engvandingska­nal ca. 4 km Nord for Bramminge ved Sneum Aa, i hvilken de blev udsat, efter at være mærket med en Sølvnaal. Af disse Ørreder er 2, Da 123 qg Da 167, der ved Udsætningen maalte 17 og 18 cm, nu i Oktober d. 10. og 11. fanget i Aaleredskaber i Ringkøbing Fjord, og maalte nu 40 e>g 44 cm. En anselig Vækst i de faa Maaneder. Erindringen om Sneum Aa har aabenbart ikke været af de bedste eller ogsaa har disse 2 Ør­reder mistet Hukommelsen.

c. c.

Mærkning af Havørreder Den 12. Oktober blev godt 200 Ørre­

der mærket og udsat i Skjern Aa. Rog­nen stammer fra Skive Aa og er udklæk­ket paa Frøjk Fiskepark ved Holstebro i Foraaret 1937. I September -37 blev en Del af forannævnte som 1/2-Aars Sætte­fisk sat i en Dam ved Ahler Østergaard i. Borris til videre Opdræt og blev nu ef­ter 1 Aars Forløb udfisket og mærket. 143 Ørreder blev mærket med en Sølv­Dobbeltknap i Gællelaaget, 1 Ørred mærkedes med en Sølvplade i en Sølv­traad, der paa sædvanlig Maade blev anbragt under Rygfinnens Forkant.. 81 Ørreder blev mærket med Sølv-Sikker­hedsnaal og desuden mærkedes en Regnbueørred med Sølvnaal.

Den 24. November opholdt Magister Otterstrøm sig i Skjern og der mærke­des 110 Havørreder, 2- og 3-aarige Ørre­der, der maalte fra 20 til 32 cm. i Læng­de. Ca. Halvdelen blev mærket med en lille rund Sølvplade, som i en Sølvtraad blev sat i Fisken foran Rygfinnen. Re­sten blev mæ~ket med Sølvsikkerheds­naal.

Den 15. Oktober blev i Skjern Aa fra Arnborg Stemmeværk og nedefter, og i Vorgod Aa fra Thorvig Stemmeværk og nedefter udsat 13,000 Stk. Sættefisk, Havørred.

System og Orden Nu er »Danmarks Sportsfiskerfor­

bund« dannet og blandt alle Lystfiskere næres et oprigti.gt Haab om bedre Krav for Sportsfis~eriet herhjemme;

En naturlig Betingelse for Forbun­dets Trivsel og Værdi for de tilsluttede Foreninger, maa værie god Orden i alle Forbundets Anliggender, herunder navn­lig i den Korr1espondance, som udveks­les mellem Foreninger og Forbund. .~

1939 SPORTS-FISKEREN 15

Det henstilles venligst til Foreninger­ne at besvare Forbundets Henvendelser indenfor en rimelig Tidsfrist, og til Gen: gæld vil Forbundet altid besvare Fore­ningernes Henvendelser omgaaende.

Det oplyses., at de nu opgivne Med­lemmer alle vil faa »Sportsfiskeren« til­sendt.

I denne Maaned (December 1938) ud­sendes Opkrævning til de respektive For­eninger a conto forskudsvis Indbetaling af 1,00 Kr. pr. opgivet Medlem af For­bundskontingentet for 1939-40.

Den endelige Regulering af Medlems­tallene sker pr. 15. Marts 1939 iflg. Love­ne.

Ved Lejlighed bedes to Ekspl. af hver Forenings Love tilsendt Kassereren.

Vi lover hinanden: System og Orden! Kassereren.

Danmarks Sportsfiskerforbund har ved sin Oprettelse faaet en me.,­

get stor Tilslutning og fra alle Sider vil man nu spejde efter forskellige Opga­vers LØsning. - Vi er saa lykkelige at have faaet en saare elskværdig og meget sportsfiskerkyndig Formand, den bedste, deli fandtes: blandt danske ,Sportsfiskere.

Men Formanden kan, trods sin uhyre Flid, Indsigt, Orden og prompte Ekspe­dition af alle Henvendelser, ikke alene trække hele Læsset. - Alle, alle Sports­fiskere maa nu tage Del i det Arbejde, som Forbundet bliver Formidler af.

Det maa forventes, at Forbundsledel­sen inden længe fremsætter en Udtalelse om hvilke Opgaver, der skal tages fat paa, og med det man.geaarige Kendskab, som vi Sportsfiskere har til vor For­mand, nærer vi ingen Tvivl om, at saa­fremt LØsninger iøvrigt er mulige, vil det ske, thi nu er der, ved Dannelsen af »Danmarks Sportsfiskerforbund« skabt et Instrument, som rigtigt anvendt, vil kunne bringe gode Resultate~. - - Men alt staar og falder med Forbundets Med-

lemmer, thi der bliver Brug for alle gode Kræfter blandt vol'e Sportsfiskere. En­hver, der har Evner og Lyst, Evner har vi alle, maa deltage i Arbejdet, enten gennem de tilsluttede Foreninger, ved Agitation for Tilgang af flere Medlem­mer, eller ved aktiv Støtte i Foreninger­ne. .,,

Hver Sportsfiskers Forening og »Dan­marks Sportsfiskerforbund« er knyttet sammen. Forbundet er Foreningernes Sammenslutning, en Enhed, som vi vil søge udviklet t.il et harmonis~ He;Le ved Hjælp af danske Sportsfiskeres gode Sportsaand.

:······························································~ Tilgængeligt Fiskevand . . . ................................................................

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiske­vand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aa,rs­kort a 25,00 faas i Østergades Kiosk, Skjern, Kllivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Voirgod Aa faas hos Gdr. Th. Ros­bj erg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Allinggaard. Dagkort a 2 Kr. oig· Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fi­skeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsxestauration, samt hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg PedeTSen, Kildegaarden, Sminge St.

Paa Strækningen Tange-Bjerringbro: Fi­skekort a 1 Kr. :l:io·r Dagkort og 6 Kr. for Aars-· kort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. Sørensen, Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søn­dersø og StalleruipsØ). Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4,' Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St" Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maa­nedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfisker-

. forening« faar udstedt Kort til halv Pris mod Forevisning af Medlemskort. (Geddefiskeri).

Hadsten Lystfiskeriforening sæ1ger Dag­kort fra 1. Januar for 2 Kr. - Kort faas paa AfholdshotelLet, Oentralho:teUet og hos H. A. Hans:en, samt i Jagt- og Fisk.edmagasinet, Aairhus og hos Lorpdrup, »Aquila«, Aarhus. I Selling hos KØbm. Thomsen. Fiskeriet ecr:- fre­det fra 15. Maj til 1. Augu~.

16 SPORTS-FISKEREN 1939

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende : Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding, SØnderbro's Kiosk, Sønderbro, Kol­ding, Hvilested Kro pr. Ejstrup, Afholdshotel­let i Ejstrup, Gaardejer M. Nissen Jøker, »Hvi­lestedgaard« ved »Trudsbro«. - Paa Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæ1der. Prisien paa Kort er : Aa:rskort Kr. 22,00, 3 Ma.aneders Kort Kr. 13,00, 1 Maaneds Kort Kr. 8,00, Dagkort 2,00 .

Kongeaaen fra Jedsted MØUe til Havet. Ca. 14 km. Fiskestræknjng. Fredninigstider 1. No­vember til 31. December incl. og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Spoll'tsfiskerforening«: Dag kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmaga,sdnet »Lil­levang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Ebsjerg.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har g1ratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegatard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hen­syn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1. Juni til Engene er bjerget.

Sneum Aa fra Endrup MØlle til Havet (En­kelte Pa,rceller undtaget) . !alt 60 km samlet Aabred. Fredningstider 1. Novbr. - 31. De.­cember incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kort­pris f1oir Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening«: Dagkort 3,00 Kr.

Fiskekort faas i Sportsma;g1asinet, Esbjerg, Aalbæk Telefoncentral, Endrup Kro og »Vest­kysten«s Kiosk, Esbjer1g.

Aarskort til Kongeaaen og Sneum Aa faas kun hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dagkort a 3,00 Kr. faas i Udsa[gs­stede:rne.

Sdr, Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faas paa Hotellet i Sdr. Felding agi hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Skive og Omegns Lystfiskerforening : Ca. 15 km. Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagko:rt ai 2,00 Kr., Ugekort 5,00 Kr., faas i Hagebro Kro og ved Albech, »Perfekt«, Tor­vet, Skive. F1rnreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger oig er villig til at yde Bist,and ved Tilret,telæggelse af Fisketure. .

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskeva.n&' Laks, Havørred, Stalling, Gedde. Prisen paa Fiskekort er fØl.gende : Da,gkort 2,00, Ferie­kort 5,00.

Kortene giver Ret til hele Terrainet, alle · Oplysninger faas hos Martin Schmidt, Nørre­gade, Holstebro. Dagkort kan løses i FrØjk Fiskepark, hos Bager Andersen, Bur og

Vemb Gæstf?;ivergaard. Øvrige Kort kun hos Martin Schmidt, der 01gsaa udsteder Daglwrt.

Fiskeriforeningen for Grindst~d Aa. En Strækning pa1a. ca. 6 km langs Aaen, begyn­dende hos Niels Eskildsen i Plagborg og en­dende ca. 1 km vest for Eg. (Ørred og Aal) . Dagkort 2,00 Kr., Aarskort a 15,00. (10 Da,:?;·­kort i et Kalenderaar ombyttes med et Aars­kort) . K,o·rtene købes paa Grand Hotel, Grind­sted og hos Bestyrelsen. (Formand Jørgen N> elsen, Modvig.)

Alt i

'Jagt- og (ysl!iskeriarlikler Rud. Lauth,

Struer

Allcocks, Hardys og Ziegenspecks

I Fiskeri !-Artikler i stort Udvalg.

Medlemmer af "Danmarks Sportsfiskerforbund'; IO pCt.

Tlf. 1011 "Aquila" St.Tov JO

J. Lopdrup , Aarhus.

:······························································-. ~ ............ ~~-~~~~-~~!~.~~-~-~~-~~~~ ............ :

Ved Aa:rskiftet. - Atter Havørred i Oden­se Aa. - Tunfiskeri ved Snekkersten. - Torsk i September. - Karu,p Aa. - Fiskeriet i Vi­borgsøerne. - Et Etikettespørgsmaal. - Dyb­vads3lgien ----' Betragtninger ved Starten. -Bæveren og Naturens Ligevægt. - Fiskehisto­rier - Fra alle Egne. - Fra Red. Lænestol. -Et og andet. - Fangstrapporter. - Fore­ningsmeddelelser. - Tilgængel~grt Fiskevand.

»Danmarks Sportsfiskerforbund«s Bestyrelse: Formand : Dr. med. Chr. Lottrup Andersen,

Bemstorffsvej · 91 a,, København , Hellerup. Næstformand og Sekretær : Ingeniør Hal­

lin, Dalum. Kassereren: Elektricitetsværksbest. HØegh­

P~tersen, Skive. Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Øvrfge Bestyrelsesmedlemmer : Lamdsrets­

sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holl!tebro

I

SBOR'I1S-FLS.KEREN

li). A\., . ~l.s FISKERIARTIKLER

Bedste Kvalitet.

Faas overalt.

Forlang D. A. M.s Lommekatalog over Fiskeriartikler hos Deres Forhandler.

Husk, at det er

>>':J-larritz,, der har de mange smukke Ting for

Lystfiskere og Jægere

"Loch~Ness" Hjulet 24,50 (Eget Arbejde, mønsterbeskyttet)

J. il ! l

rl u

Et Gavekort

med Katalog

anbefales!

Forcromet Wobler til Geddefiskeri Kr, 2,50 - H. Andersen, Ørredblink 3,00. - Smukke Woblere Kr. 3,85-4,25, og med bevæ­gelige Led Kr. 5,50. - Flueliner, engl. 350 -6,85 - 9,50-10,50 pr. 20 Yards. -Eng!. Fluer fra 0,25-2,50 pr. Stk. Split-Cane-Stænger, Tonkin- og Bambus­stænger til ethvert Formaal. Et mægtigt Lager af Montagedele og Rekvisitter. Køb, hvor der er Udvalg. - ,,Harritz'" Motto er stor Omsætning og lille Avance. Salg direkte fra Fabrik og Lager. Varene sendes over hele Landet. Varer for over Kr. 10,00 fragtfrit. Husk, Forretningen er lukket Lørdage.

Fabriken

»':J-l arrilz" Banegaardsgade 34 ~ Telf, 71·96

Aarhus

1938

lo~··

~