Me.dlemsblad for ttDanmar ks . Sportsqskerf orbund"

15. Aarg. li 1. Januar li 1940

Ve·d Aarsskiftet.

F ra mit Arbejde paa UniversitetsØjenkli­niken i Freiburg a. Br. for saa mange

Aar siden, klinger endnu for mine Øren en daglig ofte gentagen Læseprøve, der be­gyndte saaledes: ,,Was nennt man grosz, was hebt die Seele schaudernd gen die HØhe u, s. w.''.

Ja, hvad kalder man stort og hvad smaat? Det er jo ikke alene relative Be­greber, me"n ogsaa afhængige af den Jv\aa­lestok, man anlægger, materiel eller aande­lig.

I Forhold til en Myre er en Mus en mæg­tig Kolos, mens denne paa den · anden Side el' forsvindende lille i Forhold til · et Bjerg. Og dog er, ifØlge Myten, Musen det ganske vist paure Resultat af Bjerges gigantiske Kraftudfoldelse under Barselfærd, Billedet (aa det enor'me Kraftspild.

Fordyber man sig derimod i det biolo­giske Vidunders. svimlende Uendelighed, som skjuler sig i selv et saa lille Væsen som en Mus , saa oplever 'man noget saa stort, at det bringer det himmelstræbende Bjerg ned paa Myrens Plads og gØr den lille Organismes Opstaaen til det fuldt vær­dige Resultat af langt større eller i hvert Fald vidunderligere Kræfte"r, end dem, Bjer­ge vilde kunne præstere. Desværre aner­ke11der Bjerge ikke denne Vui-deringsmaa-

de. Fjeldskred, Laviner og Vulkaner tager intet Hensyn til organisk Liv.

Noget gysende stort og mægtigt, om just, ikke sjælsoplØftende, er ogsaa de sid­ste Tiders Verdensbegivenheder og deres Ødslen mecl uhyre . og Ødelæggende Kræf­ter. Paa denne mørke og vældige Bag­grund synes vort daglige Arbejde for Sport

· og Forbund smaat og ligegyldigt, en FØiel­se, der udbredt, som den vel er, gØr Arbej­det vanskeligere og besværligere. At søge Trøst i en anden Betragtningsmaade af Krig og Fred, der, i Lighed med ovennævn­te Billede, vender Størrelsesforholdet om, er i Øjeblikket til ingen Nytte; thi saa sandt freden er at ligne ved organisk Liv, er Kri­gens Billede de kolde, ufØlsomme Bjerggi­ganter. Vi elsker alle freden, som vi elsker vor Sport, og haaber alle paa det Øjeblik, hvor vort fredelige Vaaben "Stangen" lige­som andre fredens Symboler vurderes hØj­ere end Krigens Ødelæggende Skyts. Er der da til den Tid, naar disse voldsomme Kræf­ter, forhaabentlig for .sidste Gang, har ud­tømt sig, paa en eller anden Maade skabt hidt\l ukendte og varige Betingelser for

fredens Sysler og lykkelig livsudfoldelse, har maaske heller ikke deres Rasen været heft spildt? Indtil da maa vi, trods _ alie Vanskeligheder, arbejde for at holde vor

--------------------~~

I

2 SPORTS-F.LSKEREN 1940

Sport, vore Foreninger og vort Forbund oven Vande. Skulde dette, ved alle gode Kræfters Hjælp lykkes os, og navnlig, hvis samtidig et nok saa lille Fremskridt naac­des, vilde heller ikke vore forenede, omend beskedne Kræfter være spildte.

Heldigvis fik vort Forbund et Forspring og voksede sig allerede i sit fØrste Leveaar saa stort og fast, at det skulde have de bed­ste· Betingelser for at staa Krisen igennem. Vi beder dog alle hjælpe os i Arbejdet for dets stadige Vækst, selv om vi ikke i den kommende Tid saa ofte skulde kunne pege paa nye og opmuntrende Resultater.

I det mellem "Ferskvandsfiskeriforenin­gen for Danmark" og "Danmarks Sportsfi­skerforbund" nedsatte Fællesudvalg opnaa­ede vi saaledes ganske vist Enighed om et Lovudkast om Fisketegn for vore Vandløb. Naar dette er vedtaget af "Ferskvandsfiske­riforeningen"s Bestyrelse, er det maaske et SpØrgsrnaal, naar der under disse Forhold vil blive Plads paa Rigsdagens Bord for '= t Lovforslag af denne Klasse.

Vj enedes ligeledes med "Ferskvandsfi­skeriforeningen "s Medlemmer i Udvalget om et Samarbejde for Revision af Fersk­vandsfiskeriloven. Ogsaa dette SpØrgsmaal kan vel næppe i Øjeblikket paaregne Rigs­dagens Interesse.

Med Hensyn til Kartoffelmelsfabrikern~ kom jo Karupsagen til en Afslutning, selv om man kunde have Ønsket den bedre. I D ybvadsagen fandt det afsluttende Proce­duremøde Sted den 6. Septbr., hvorefter S;i­gen blev optaget til Kendelse. Denne imø­deses dog endnu med Spænding.

Vor planlagte fØrste Landskastekonkur­rence, som vi havde ofret saa stort et For­arbejde, maatte jo desværre paå Grund af Krigen forelØbig aflyses. De mange Fir­maer, som vi er Tak skyldige for smukke Præmiegaver, har elskværdigt ladet disse staa til Konkurrencen, forhaabentlig inden alt for længe, kan afholdes.

Bladet fremtræder med et nyt Omslag, som jeg haaber, De vil synes om. Hvis ikke, har jeg noget af Ansvaret for det, idet det efter min Ide er udfØrt af Maleren lsbrand. Bladet har, under vor Redaktørs dygtige Le­delse, haft et godt Aar, baade med rigeligt Stof og rigelige Annoncer. Jeg haaber, at vi i begge Henseender maa kunne prise os lige saa lykkelige i det kommende Aar. Vort Blad er jo af fundamental Betydning for vor Sag, som jeg haaber, maa komme lykkelig igennem denne vanskelige Tid. Udenfor­staaende kan maaske betragte det ringe og ligegyldigt. Men "was nennt man grosz"? Selv i Skyggen af de mægtige Begivenhe­der vil vi holde dets Fane hØjt.

Med Tak til mine Medarbejdere, som jeg ikke kan paaskØnne nok, og med de bedste Ønsker for vor Sport, vort Forbund og vore Foreninger, sender jeg Læserne mine bedste NytaarsØnsker!

December, 1939. Chr. Lottrup Andersen.

Dybvadssagen. Endelig den 2. December, paa et MØde

Overlandvæsenskommissionen paa Ting­huset i HjØrring, faldt Kendelsen i Dyb­vadssagen. Som de fleste allerede ved, blev det heldigvis en Sejr for os, selv om vi kun­de have Ønsket den noget eftertrykkeligere. Spildevandet er nemlig endnu iltfattigt og raaddent, naar det, efter gennemsnitligt 9 Dages Ophold i det projekterede Rens­ningsanlæg, forlader dette. Man maa haabe, at der nogenlunde raades Bod herpaa, ved at F abrikens Virksomhed efter Kendelsen begrænses til Aarets kolde Tid, hvor samti­dig Aaens VandfØring er størst. Glædeligt er det, at Slagteriet, skulde det komme i Gang igen, ogsaa blev paalagt et Rens­ningsanlæg. Utilfredsstillende og kortsynet er det derimod, at Byens Kloak, ligeso,~1 ved Karup, blev fritaget for denne Pligt.

1940 3 SPOltTS-FISKEREN

Med den tiltagende Installation af W. C.­Anlæg vokser der her en Fare frem for vo­re VandlØb. Naar alt kommer til alt, maa vi dog være glade ved denne AfgØrelse, der sejrrigt for os bragte en AfgØrelse paa den­ne langvarige Sag. I Kampen mod Forure­ningen af vore Vandløb er baade denne Kendelse og Karupsagens Udfald af mægtig principiel Betydning. For Kaptajn Hjorth maa denne Afslutning paa hans aarelange og utrættelige Kamp være en stor Tilfreds­stillelse, ligesom for hans dygtige juridiske Hjælper, Overretssagfører Michelsen . Vi skylder alle Kaptajn Hjorth den varmeste Tak for hans modige Initiativ og energiske Arbejde. Skulde Modparten søge Højeste­rets Afgørelse af Kom petencespØrgsmaal , kan vi vist med forholdsvis Ro imØdese en saadan. Chr. Lottrup Andersen.

Kendelsen.

Efter en Gennemgang af Sagens Forhi­storie fØlger:

Overlandvæsenskommissionen har dels befaret de paagældende VandlØbsstræknin­ger og dels modtaget og tilvejebragt en Række _ Oplysninger om Forureningen i Vandløbene, og endelig har det sagkyndige 1\1edlem af Kon1111issionen, Kommuneinge-

niØr Rastrup, skitseret nogle Forslag, hvor­ved Forureningen kunde nedbringes paa tilbØriig Maade. Det bemærkes, at Natur­fredningsraadet har givet MØde under Sagen og har nedlagt F:aastand paa, at naturfred­ningsmæssige Hensyn i fornødent Omfang tages i Betragtning ved Overlandvæsens-kommissionens Afgørelse af Sagen. ..,,

forinden Fabrikens Opførelse i 1933 blev det ved Møder i Handelsministeriet. hvorfra Statstilskud blev ydet til Fabrikens Oprettelse, drØftet, hvilke Foranstaltninger der burde foretages, for at de VandlØb, hvortil Spildevandet fra Fabriken skulde af­ledes, ikke utilbØrligt forurenedes. Fra Fa­brikens Side blev der til Rensning af Spil­devandet anlagt nogle Bassiner til Bund­fældning af forskellige Stoffer, men da man ikke havde tilvejebragt nærmere Oplysnin­

ger om, hvorledes man tilbØrligt kunde rense Spildevandet fra en Kartoffelmelsfa­brik, nØjedes man med Indretteisen af disse Bassiner og foretog sig intet med Hensyn til Sagens Forelæggelse for VandlØbsmyn­dighederne i Henhold til Ferskvandsfiskeri­lovens § 14. Overlandvæsenskommissionen siqfoner nu ikke rettere, end at de omtalte

Bassiner er utilstrækkelige til Rensning af Fabrikens Spildevand, og da Af!Øbet fra

Slagteriet i Dybvad og denne Bys Kloak i sig selv fuldstændig har forurenet Bredmo­

se og Siverslet Bække, har det været sær­ligt uheldigt, at en yderligere forurening rra Kartoffelmelsfabriken tilfØrtes Bækkene og derigennem Voer Aa.

Dybvad Slagteri har standset Driften 1.

Juli 1939, saaledes at Kartoffelmelsfabriken "Vendsyssel" og Dybvad By nu er ene om Forureningen af VandlØbene. - Skønt Overlandvæsenskommissionen maa anse

Standsningen af Slagteriet for at være af væsentlig Betydning for Forbedring af For­holdene, maa Kommissionen finde det nød­

vendigt til behØrig Rensning af Vandet, der ledes til Voer Aa gennem Bredmose Bæk

4 SPORTS-FISKEREN 1940

og Siverslet Bæk, at det paalægges Fabri­ken at foretage forskellige Forbedringer og Udvidelser af det eksisterende Rensnings­anlæg. Sættes Slagteriet paany i Drift, maa der forinden bygges et selvstændigt Rens­ningsanlæg for Afløbet fra Slagteriet. Hvad angaar Afløbet fra Kloaken for Dybvad By, maa det formodes, at Forureningen herfra er saa forholdsvis ringe, at særlige Foran­staltninger i den'ne Anledning ikke for Ti­den vil være paakrævede.

Andelskartoffelmelsf abriken "Vendsys-sel" maa tilvejebringe Forslag til Udbyg­ning af Rensningsanlæget for Fabriken og forelægge dette Forslag for Overlandvæ­senskommissionen til Godkendelse og der­efter foranstalte Forslaget gennemført.

Forbedringen af Rensningsanlæget skai mindst bestaa af fØlgende Ændringer:

De to store Bassiner, der benævnes Bassin I og Bassin Il, ombygges, saaledes at der udfØres bedre lndl Øbskamre og Ud­lØbskamrc fra Bassinerne, saaledes at mau kan sikre sig tilfredsst,illende Ro i disse Bun dfældni n gsbassi n er.

Bassin I gØres saa meget større, at de.­her kan være et Døgns Frugtvand, ca . 500 1113, og Bassin Il saa meget større, at der her kan være to Døgns Frugtvand, ca. l 000 rn3.

Bund og Sider i Bassinerne skal belæg­ges med fast Materiale, sa_aledes at Optag­ning af det bundfældede Stof efter Fabriks­

sæsonens OphØr kan ske uden Beskadigel­se af Bassinernes Bund og Sider.

Efter Bassin li indrettes i en Del af det nuværende Vaskevandsbassin et Bassin III, stort 3000 1113 Vandindhold, til yderligere Rensning ved Gæring og Forraadning af Frugtvandet, som fØrst har passeret de smaa Bassiner ved Fabriken og derefter Bassin I og Il.

Bassin lil forsynes med hensigtsmæssi­ge lndlØbskamre og UdlØbskarrire. 1 Bassi­net bygges nogle Ledevægge for at regulere

Vandets Passage gennem Bassinet. Bassi­nets Bund og Sider belægges med et Lag Lerjord. Fra UdlØbskammeret lægges en AflØbsledning til Bredmose Bæk.

Foran Bassin I indrettes f. Eks. i Ind­lØbskammeret Anordning for Tilsætning af brændt Kalk, saaledes at dette kan tilsættes i saa store Mængder, at Vandet, efter at ha­ve passeret alle Bassinerne inden UdlØbet i Bækkene, ikke er surt. Imellem Bassin I og Bassin li udfØres et mindre Kammer til Ud-­trækning af Slam fra Bassin I og eventuelt fra Bassin II.

UdlØbskammeret fra Bassin III indret­tes paa saadan Maade, at der her kan fore­tages Kontrol med, om Vandet er surt.

Forsaavidt Fabriken maatte foretrække at udfØre denne Ombygning og Udvidelse af I<e nsningsanlæget eller eventuelt Neutrali­seringen af AflØbsvandet paa anden Maade,

staar det Fabriken frit for at lade udarbejde Projekt hertil til Forelæggelse for Over­fanclvæsenskomniissionen, der dog kun vil kunne godkende saadant Projekt, hvis Rensningsgraden i' det foreslaaede Anlæg skØnnes at blive mindst ,lige saa stor som i foran skitserede Anlæg, og AflØbsvandct efter at have passeret Rensningsanlæget skønnes ikke at være skadeligere for Livd i Bække og Aaer.

Naar Rensningsanlæget er ombygget, skal Afløbsvandet fra Kartoffelmelsfabrike11 ledes kontinuei'ligt gennem Rensningsanlæ­get og ud i Bredmose Bæk.

Detailprojektet til Rensningsanlæget udføres ved Kartoffelmelsfabrikens Foran­staltning og forelægges Overlandvæsens­kommissionen til Godkendelse inden UdfØ­relsen. Forslaget skal være Overlandvæ­senskommissonens Formand i Hænde se­nest den 1. Februar 1940.

Da det foran skitserede Rensningsanlæg ikke vil kunne rense AflØbsvandet fuldstæn­cligt, idet Vandet ved Udledningen fra Bas­

sin III antagelig vil være iltfattigt og raac!-

1940 SPORTS-FISKEREN 5

dent, maa der paaregnes en Efterrensning af Vandet under Passagen gennem Bredmo­se Bæk og· Siverslet Bæk samt ved Opblan­ding med Vandet i Voer Aa. Det har derfor Betydning, . at Afløbsvandet kan udledes i Voer Aa paa Tider, hvor VandfØringen i denne er stor og Vandet ikke for varmt, hvorfor det fastsættes, at Afledningen af Afløbsvandet fra Kartoffelmelsfabriken ikke maa paabegyndes fØr hvert Aars 1. Okto­ber og skal ophØre inden hvert Aars 1. April, og efter Overlandvæsenskommissio­nens SkØn vil der herefter være tilvejebragt den til Fiskeriets Sikring i Voer Aa fornØd­ne Uskadeliggørelse af Fabrikens Afløb.

Driften af Rensningsanlæget forestaas af Karto!\felmelsfabriken. Fabriken giver Fiskeridirektoratet Adgang til at foretage Eftersyn af Rensningsanlæget og dettes Virkning og betaler aarligt 200 Kr. til delvis Dækning af de dermed forbundne Udgifter. Beløbet indbetales til Direktoratet inden hvert Aars 1. April fØrste Gang inden 1. April 1941. finder Fiskeridirektoratet ved de af dette foretagne Eftersyn, at der er Mangler ved Driften, Pasningen og Vedli­geholdelsen af Rensningsanlæget, paataler Fiskeridirektoratet Manglerne overfor Fa­briken, som derefter er pligtig at afhjælpe dem saa vidt muligt straks eller i hvert Fald inden 14 Dage efter Paatalen.

Samtlige forannævnte Foranstaltninger vil være at bekoste af Kartoffelmelsfabriken og de skal være fuldfØrt inden l. September 1940.

Vedligeholdelsen af Anlæget foranstal­tes og bekostes ligeledes af Kartoffelmels­fabriken, der ligeledes foranstalter og be­koster de nødvendige Oprensninger af Bas­sinerne.

Det bemærkes, at Overlandvæsenskom­missionen ikke har fundet Anledning til af naturfredningsmæssige Grunde at foretage videre.

Med Hensyn til Udredelsen af Sagens

Omkostninger vil Landvæsenskommissio­nens Kendelse, forsaavidt angaar Omkost­ningerne ved Behandlingen for Landvæ­senslfommissionen, være at stadfæste. Om­kostningerne ved Sagens Behandling for Overlandvæsenskommissionen findes Kar­toffelmelsfabriken efter alt foreliggende at maatte udrede, saaledes at Overlandvæ- ,,, senskommissionens direkte Udgifter, der senere vil blive opgjort, indbetales til den­ne. Det findes iØvrigt at maatte paalægges Fabriken at godtgøre Kaptajn Hjorth et Be­lØb af 500 Kr. til Dækning af hatte Udlæg. Disse Beløb udredes inden 15 Dage efter denne Kendelses lovlige Forkyndelse.

Thi eragtes:

"Andelsselskabet Kartoffelmelsfabriken Vendsyssel" vil have inden 3. Februar 1940 til Overlandvæsenskommissionens Godken­delse at fremsende Forslag til et Anlæg til Rensning af det fra Fabriken udledede Spil­devand i Overensstemmelse med foran giv-

. ne Anvisninger.

Fabriken vil dernæst have, naar Forsla­get er godkendt af Overlandvæsenskommis- . sionen, at bringe det godkendte Forslag til Udførelse, saaledes at det er færdigt inden I . September 1940. Anlæget vedligeholdes forsvarligt under det foran omhandlede Til­syn fra Fiskeridirektoratet. Spildevandet · fra Fabr_iken udledes kontinuerligt, og Fa­brikens Kampagne maa ikke begynde fØr hvert Aars 1. Oktober og skal være afsluttet inden hvert Aars 1. April.

Angaaende Udredelsen af Sagens Om­kostninger henvises til, hvad foran er be­stemt. M. Wulff. H. Blegvad. J. A. C. Rastrup.

Chr. Petersen. Chr. Ugilt. Chr. HØjbjerg.

Møller Jensen.

Udskriftens Rigtighed bekræftes.

HjØrring Amt, den 7. December 1939. M. Wulff.

G ,S:PORTS.-FISKEREN 1940

······························································ Boganmeldelser

······························································ Fiskeri i Siams . Jungler.

Boganmeldelse. 0. A. As ca ni u s:

11Min Flod min Verden". C. A. Reitzels For­

lag. 1938. Forfatteren skildrer sine Oplevelser i de

7 Aar, han mestendels levede paa en af Si­ams Floder i en Husbaad. Bl. a. · berette,· han en Del om Siamesernes Maade at fiske ;,aa. Den mest almindelige er ganske sportsmæssig med en lille Blink paa Snf'.lre fastbundet til lange Bambusstænger, som (ler vokser nok af i den frodige Jungle. Ud­byttet er i Reglen 11 en rØd aborrelignende Fisk" som Forfatteren udtrykker sig. For­mentlig er her Tale om Ambassis, en i alle Indiens ferske Vande almindelig rØd Abor­refisk, med temmelig store, !Øse Skæl, o,:; ingen Afstand mellem de to Rygfinner. Den forreste begynder med en Pig, der kan læg · ges fremefter. Fisken er lidet sky, for de glade Siamesere ler og raaber op, baad ~ naar en selv lander en Fisk og naar Nabo­en mi,ster en.

En anden Fisk kaldet Blahtiaan (Blah betyder Fisk) er større, kan blive 50-80 ctm. lang og er efter Beskrivelsen nærmest l'n Suder med staalblaa Ryg. Dens Fangst foregaar ikke fuldt saa sportsmæssig, idet der under Oversvømmelser dannes lavvan­dede Damme inde i Junglen - her søger Blahtjaan om i Mængde. Naar saa den tfjr­re Tid kommer, gaar de ned i Dyndet, men Mændene opsøger dem, vadende ud til Li­vet, mudrer Fisken frem og spidder dem paa smækre Spyd. Konerne skærer dem op, fjerner Indvolde og Rygben, salter dem og breder dem ud til SoltØrring. Heller ikke om Natten faar Blahtjaan Fred. Lange Me­destænger med Sættekroge, ægnede med Fiskenes egne Indvolde, anbringes rundt om Dammene og røgtes Natten igennem, at ingen skal berige sig paa Naboens Bekost­ning. Saltet og tørret Blahtjaan er en vigtig

Handelsvare i Siam. Naar Dammene er helt udtØrrede og

dækket af en sprækket Lerskorpe, fanger man Aal med en spinkel flergrenet Lyster. hvormed man systematisk gennems~ige:· Bunden, Der skal naturligvis Øvelse til at fØle, naar man støder paa en Aal, men del skal være fænomenalt, saa mange Aal man kan faa op fra saadan en Dam. Den saltes c1g tørres ligesom Blahtjaan, men maa fØr~· gaa nogen Tid i Damme med klart Vand tilsat lidt Salt, for at fjern e Muddersmagen.

Kæmpen blandt Fiskene kaldes Blah­taak, efter Beskrivelsen en stor Malle mec.l staalblaa Ryg og lysere Bug. Den kan blive \1/z Meter lang, og en Forfatteren tog, vej­ede 60 Kilo. Dens Fangst maa ogsaa kal­des sportsmæssig og giver Fisken lige Chancer med Fiskeren. Om Dagen holder den sig stille ude paa Dybet, kun i Aften­og Morgentimerne gaar den paa Rov og det gælder da fØrst og fre111111est at lokaliser '.'. -den, naar den "slaar" paa det dybe Vand i Flodens Bugter. En lan g Bambusstang sæt­tes et Par Meter ind i Lerbrinken. Sn9Jren er stærk og Maddingen skal være en leven­de Fisk, f. Eks. en af de førnævnte rØde Aborrer. Fighten er voldsom og afsluttes fØrst, naar det lykkes at faa Kæmpen sc1a. nær ind til Kanoen, at man kan plante et Spyd i Nakken paa den . Ofte splintrer fi­sken Grejerne eller vælter den spinkle Ka­no - i et af Forfatteren oplent Tilfælde faldt to Mand ud af Baaden.

Den velskrevne Bog fortæller om meget andet fra Siams Jungle, men alene for de muntre Beskrivelser af Fiskeriet fortjener den en Plads paa Lystfiskerens Bogreol.

Axel Holm.

Fra Dagspressen. Spildevandet fra Kartoffelmelsfa­

briken i Dybvad skal renses. Ved en Kendelse afsagt af Overlaindvæ­

senskommissionen er det blevet paalagt Kar­toffelmel.ifabriken Vendsyssel i Dybvad at

1940 .3PORTS-FISKEREN 7 ------·-('--. -------

træffe omfattende Foranstaltninger for at I.indre, at yandet i Voersaa, f,o•ru1renes af Frugtvandet fra FaJbriken.

De,t vil erindres, at Sagen i sin Tid rejstes af Kaptajn G. Hjorth, Voersaa Kro. Der blev nedsat en LmdvæsSenskommission, der imid­lertid fandt det betænJkieligt at paa1ægge Fa­briken at udfø,re nogle foreslaaede store Rensrning.sanlæg, ictet man ikke fandt, at Be­kostningen kom til at staa i rimeligt Forhold til Fiskeriets Værdi i Aaen. Denne Kendelse blev indanket f.or Overlandvæsenskommissio­nen, som derefter har foretaget en Række indigalaende Undersøgelser af Sagen. Fra Fa­briken.':1 ,Side blev der i sin Tid til Rensnin5 l:'tf Spildevandet anlagt nogle Bas,siner til BundfæLdning af torskellige ,Stoffer. men man foretog sig intet til Sagens Forelæggelse for Vandløbsmyndighederne. Det hedder derefter bl. a . i Konklusionen til den Kendelse, som Kommis1sionen nu har afsagt:

Overlandvæsenskommissionen skønner ik·­ke rettere end at d.e omtalte Bassiner er util­strækkelige til Rsnsning af Fabrikens Spilde­vand, og da Afløbet fra 81.agterie,t i Dybvad og denne Bys Kloak i stig selv fulds,tændig har forurenet Bredmose og Siversle1t Bække, har det været særlig uheldigt, at en yderlt­ge,re FOlrurO:nin.g fr1a1 Ka;rrtof'felm1eltsfabriken tilførtes Bækkene og derigennem Voersaa

Slagteriets Standsning har forbedret

Forholdene.

Dybvad Slagteri har standset Driften 1. Juli 1939, saa1edes at Kartoffelmelsfabriken »Vendsyssel« og Dyibvad By nu er ene om 1',orureningen af Vandløbene. Skønt Over­landvæsenskommisstiooen maa anse stands­ningen af Slagteriet for at være af væsentlig Betydning for Forbedring alf F1orholdene, maa Kommissionen finde det nødvendigt til behø­rig Rensning af Vandet, der ledes til Voersaa gennem Bredmose Bæk og Siverslet Bæk, at det paalægges Fabriken at foretage forskelli­ge Forbedringer og Udvidelser af det eksiste­rende Rensningsanlæg. Sættes Slagteriet paa­r,.y i Drift, maa der forinden bygges et selv·­stændigt Rensningsanlæg for Afløbsvandet fra Slagteriet. Hvad an.gaar Afløbet fra Klo.a­ken fra Dybvad By, maa det formodes, at, Foru1reningen herfra eir saa forholds,vis ringe, at særlige Foralnstaltninger i denne Anled­ning ikke for Tiden vil være paakrævede.

Andelskartoffelmelsfabriken » Vendsyssel<<

maa tilvejebringe For.slag til Udbygning af Rensningsanlæget for Fabriken og forelægge dette Forslag fio•r Overlandvæsenskommissio­nen til Godkendelse og derefter foranstalte Forslaget gennemført.

Kendelslen afgivier deref'ter et detai!Ueret F'orslag udarbejdet af Kommissionens sag­kyndige Medlem, Kommuneingeniør Rastrup.

Naar Rlens.ningsanlæget er ombygget, skal Afløbsvandet fra Kartoffeimelsfabriken ledes .,,, kontinuerligt gennem Rensningsanlæget og ud i BredmotSe Bæk. Detailprojektet til Rens­ningsanlæget udføres ved Kalrtoffelmelsfa.­trtkens Foranstalt,ning og forelægges Over­landvæsenskommissionen til Godkendelse in­den Udførelsen. Fors1laget skal væ11e Over­landvæsenslkommissionens Formand i Hænde senest den 1. Februar 1940.

Intet Spildevand i Aaen om Sommeren. Da det skitserede Rensningsanlæg ikke vil

kunne rense Afløbsvandet fuldstændigt, idet Vandet ved Udledningen fra Bassin III anta­gelig vil være iltfattigt og raaddent, maa der paaregne.s en Eftern:nsning af Vandet under Passagen genem Bredmose Bæk og Siverslet Bæk samt ved Opblanding med Vandet i Vo­ersa.a. Det har derfor stocr Betydning, a.t Af·­lØbsvandet kan ledes ud i Voersaa paa Tider, naar VandfØringen i denne er stor og Vandet ikke for varmt, hvorfor det fastsættes·, at Af­ledningen af AflØbsvandet fra Kartoffelmels­faJbriken ikke maa paabegyndes fØr hvert Aars 1. Oktober og skal ophøre inden hvert Aars 1. April, og efter Overlandvæsenskom­missionens Skøn vil der herefter være tilveje­bragt den til Fiskeriets Sikring i Voeirsaa for­nødne Uskadeliggørelse af Fabrikens AflØb.

Driften af Rensningsanlæget forestaas af Kartoffelmelsfabriken. FaJbriken giver Fiske­ridirektoraitet Adgang til at roreta,ge EfJter­:,yn af Rensningsanlæget og dettes Virkning og betaler aarlig 200 Kr. til delvis Dækning af de dermed forbundne Udgifter.

.SamtUge F1ornnstaltninger vil være a.t be­koste af Kairtoffelmelsfabriken og skal være fuldført inden 1. September 1940. Vedligehol­delsen af Anlæget foranstaltes og bekostes ligeledes af Kartoffelmelsfabriken. Omkost­ningerne ved Sagens Behandling for Over­land væsenskommissionen findes Kartoffel­melsfabriken efter alt fo,religgende at maatte uidrede. Der findes iØvrigt at maatte paalæg­ges Fabrik.en at godtgøre Kaptajn Hjorth et Beløb af 500 Kr. til Dækning af hafte Udlæg.

8 SPORTS-FISKEREN 1940 /

Appel til Højesteret? Formanden for Fabriken, tidl. Amtsraads­

medlem And. Hedegaard, Højstrup, erklærer, at man ikke fra Fatbrikens S.ide ønsker at kommentere Kendelsen, da man overvejer en Appel til Højesteret.

? )

(Efter Aalborg Stiftstidende.l

fMT~( ~JJ. - ........................

Fra Redaktøren, Lænestol

Inter armes musae tacent - under Kam­pen tier Muserne, siger et gammelt Ord, men Klio - Historieskrivningens Muse - har el­lers i disse Dage Stof nok - og har altid haft det. Naar vi i vor Lænestol søger Trøst ved a,t fordybe os i Fortidens Historie, læser vi om det gamle Ægypten - i Aartusinder Kultu­rens Højborg, og hvad er Ægypten nu?

Men de gode gamle Ægyptere medede med Stang og Snøre, som Lystfiskernes Flertal gør den Dag i Dag. Macedonerne brugte for 2000 Aar siden Kunstflue; Macedoneren Alex­ander erobrede hele den da kendte Kultur­verden, lige til Floden Indus; hurtigt sank hans Rige i Grus, men endnu bruger de mest ivrige Sportsfiskere Kunstfluen.

Laindegrænser flyttes, Samfundsformer ændres, men Fiskeri med stang, Snøre og Flue 'Ophører ikke, saa længe der gaar en Fisk i Vandet og en Fisker paa Bredden. Vor Sport overlever alle Krige og Revolutioner, derfor kan Redaktionen ønske alle gæve Sportsfæller et Glædeligt Nytaar!

Til den vestjydske Presse.

Med støtte af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri udsætter HJoistebro og Omegns Fi­skerifor.ening hvert Aar et stort Antal Yngel af Laks og Havørred i Storaaen og dens Til­løb.

Foreningen lader - med Ministeriets Til­ladelse - hvert Aar indfaJnge størst muligt Antal Moderfisk af de ovennævnte Arter. Disse blive,r indfanget i Fredningstiden, og

uaar de er »modne« bliver de afstrøget paa FrØjk Fiskepark, hvorefter de afstrøgne Fisk atter udsættes i Aaen, mærket med en SØlv­naal med Nummer. Den indvundne Riogn bliver derefter udklækket og den væsentlig­ste Del bliver udsalt i Fiskeparkens Damme, hvor de gaar til Efteraaret, hvorefteT ogsaa disse Sættefisk udsættes i Storaaens Tilløb.

Man har ment, at man ved at opdrætte Fiskene til Sættefisk - 8 a 10 cm lan.ge -inden de bliver udsat i frit Vand, vilde kun· ne beva:re en betydelig større Procentdel af YngeLen, end ved at udsætte · ,Spædyngel, der er et meget le,t Bytte for andr·e Fisk.

Paa Ministeriets og Biologisk Statiom; Opfordring gjoa:,de Holstebro og Omegns Fi­skeriforening i 1936 og 1937 Forsøg med at mærke Laksesættefiskene, inden de ble,v ud­sat. Denne Mærkning blev det første Aar fo­retaget under mag. scient C. V. Otterstrøms Ledelse, og den bestod i, at man afbrændte Fiskens Fedtfinne - den lille Finne, de,r sid­der mellem Rygfinnen og Halefinnen.

Disse Mærknin@'lfors~g var ret .stort an­lagte og ret .enestaaende i Verden, idet man vistnok kun i Amerika og Schweiz har fore­t,aget lignende Forsøg. Ved et meget stort og uegennyttigt Arbejde naaede vi i de to Aar a.t mærke ca. 8500 Laks,e,sættefisk. Mærknin­gen blev foretaget af 5 a 6 af Foreningens interesserede Medlemmer - uden en Øres Udgift for Foreningen.

Hensigt.en med Mærkningen er denne, at Videnskaben herigennem skulde have en Lejlighed til at fØlge Laksens Vandringer og bl. a. faa konstateret, om den gamle TeoTi om, at Laks.en efter sit Ophold i Havet, som udvokset Fisk atter søgte op i det Vand, hvori den er udklækket, for at gyde, var rigtig.

DsJ Fiskeriforeningen netop i disse Dage har indfanget en Moderlaks af de mærkede, l:2:-. nY n :c-.~kkert. regne med, at Opgangen af Aargang 1936 er begyndt. Den indfangede Fisk vejede nu 3,6 kg. Afbrændingsmærket · var re,t tydeligt, idet Fisken, foruden at mangle Fedtfinnen, havde et mørkt Ar, der h\'or Finnen skulde være.

For at Sagen kan faa praktisk Betydning, er det jo nødv:endigt, at Fangst af disse mær­kede Fisk bliver meddelt rette Vedkommen­de. Man henstiller derfor til Erhvervsfisker- · ne i Fjordene og til Lystfiskerne ved de vest­jydske Aaer, hvori Laksene gaar op, at de nøje undersøger hver fanget Laks for at kon"

1940 SPORTS-FISKEREN g

statere, om den hører til de mærkede. Gør den det, tjener man en god S,ag ved at an­melde Fangsten, foruden at Fiskeren erhol­der en Ducør af Biolog'isk Station. Fisken skal forevises. Den bliver da maalt og vejet og senere registreret hos Biologisk Station, lig.esom der bliver taget Skæl(PrØver til nær-mere Undersøgelse. .

Meddelelse om saadanne indfangede, mær­kede Laiks bedes for Fjordenes Vedkommende givet til Fiskerikontrollen og for Aaerne til de respektive Fiskeriforeninger, ligesom Holste­bro og Omegns Fiskeriforening ved dets For­mand, Direktør I. Fejerskov, Holstebro meget gerne modtager Op,lysninger om Fangst.

Ved at have Opmærksomheden henvendt paa denne Sag støtter man Videnskaben i dens Arbejde med Undersøgelse af Laksens Vandringer - og ikke mindst støtter man de Bestræbelser, der bliver gjort for a.t for­bedre Bestanden ad' denne pragtfulde Fisk i de vestjydske Fjorde og Aaer. Derfor ligger det i enhver Erhvervs- og Lystfiskers egen Interesse, at han anmelder Fangst af disse mærkede Laks.

Hioilstebro og Omegns Fiskeriforening vilde være den ves1tjydske Pr.esse forbunden, saa­fremt den ved Lejlighed vilde optage en No­tits an,gaaende disse mærkede Laks, saaledes aJt denne Sag kunde komme Offentligheden og specielt Fiskerne til Kundskab. Der er gjort et meget start Arbejde, og den eneste Maade, hvorpaa man kan faa dette frugtbar­gjort, er ved at rette Vedkommende faar Op­lysning om Indfangning - men en Be­tingelse er jo, at Fiskerne ved Besked.

Maaiske skulde man have Anmeldelsesste­derne mere præcist anført - f. E'ks. med Vedk:ommendes Navn, men vi ser os desværre ikke i Stand til at opgive disse, men de kan jo i hvert Fald let konstateres ved en Op­ringning paa hver lokal Plads til den stedlige Fiskeriforening. Man tillader sig at henstille .til Bladene - specielt de som har Forbindel­se med Fjordfiskerne - ved Lejlighed og med passende Mellemrum at bringe Sagen i Erindring.

Vi haaber paa en velvillig · Behandling af Sag.en, og vilde være Dem forbunden, om De vilde tilstille os et Eksemplar af det Num­mer, hvc,ri De behandler Sagen.

Med Højagtelse Holstebro og Omegns Fiskeriforening

I. Fejerskov, p. t. Fm.

• I • • I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I~ I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I . . . . ; Foreningsmeddelelser : ................................................................ Odense og Omegns Sportsfiskerforening

holdt den 27. November sit sædvanlige Gilde paa Hotel Bristol. Bestyrelsens Frygt for, at Krigssituationen skulde have foraar­saget ringere Tilslutning, gjordes grundigt til Skamme. 80 Medlemmer incl. Gæster fra Svendborg og Dalum Foreningerne, samledes om de gule Ærter og Andespillet. I Salens Udsmykning bemærkedes flere TI'ophæer fra SØbo SØ, ligefra Hovedet af en 22 Kilos Ged­de (Fynsk Record) til - en Shagpibe fanget for nylig paa Spinner.

Efter Fe,sten besaa flere af Deltageirne den paa Odense Korkvarefabrik oprettede Afde­ling fair Danske Fisllæstænger, der ha.ir stor Export til Sveirig og Norge; andre samledes om Spillebrnrdene og Fiskehistorierne:

Foreningen "Sportsfiskeren", Aarhus. Onsdag den 22. November afholdt Fare­

ningen ekstraordinær Generalforsamling i Kvindernes Hur,, hvor Paragraf 4 i Lovene enstemm~gt blev strøget, da Foreningen nu er i Besiddelse af saa meget Fiskevand, ait den -ne Paragraf var til stor Gene for Fmeningens

· videre Udvikling. De Persone1r, der stod paa Expectancelisten blev saa optaget som Med­lemmer.

Bestyrelsen fik Bemyndigelse til at arran­gere Foreningens Stiftelsesfest, efter det Pro­gram, som blev forelagtJ Generalforsamlin-gen. P. M.

Foreningen "Sportsfiskeren", Aarhus. søndag den 3. December afhioildt Forenin­

gen sin aarlige Stiftelsesfest i Kvindernes Hus. Programmet bØd paa Fællesspisning Kl. 18,30. Derefter underholdt et 22 Mands Orke­ster fra Aarhus Mandolinklub med Musik og Solosang i en Times Tid, saa blev der spillet op til Dans, og· da main havde danset sig træt var der fælles Kaffebord, herved biev der sunget et Par Sange, der var forfattet i Da­gens Anledning, ligesom en Avis, der var re­digeret af et af Medlemmerne og udkom un­der Navnet »Flyvefisken«, blev oplæst.

Aarets Sportspræmier blev tildelt Køb­mand Christiansen og Helge Petersen, hen­holdsvis for en Havørred paia 4 kg og en Ged­de ligeledes paa 4 kg.

I Festsalen var ophængt nogle farvelagte

10 SPORTS-FLSKEREN 1940

Tegninger, der forestillede nogle af Medlem­merne i de mer~ eller mindre heldige Situa­tioner, de havde væreit ude for paa de for­skellige Fisketure i Aarets Løb. Billederne blev overladt dem til den Pris, Fo['eningen havde givet for disse.

Efter at nogle Gevins,te,r fra et Lotteri var­udtrukne fortsatte Dansen, og først ved 1-Ti­den sluttede den vellykkede og godt besøgte i'est.

P. M .

Kolding Sportfiskerforening afholdt Fredag den 8. December General­

forsamling i Kolding·, hvor BankfuLdmægtig C. Jensen, Kolding, blev valgt til Formand i Stedet for den hidtidige Formand, Linieme­ster W. Olesen, der ønskede at nedlægge sit Mandat.

Sportsfiskerforeningen Vidaa for TØnder og Omegn har holdt Generalforsamling. Efter at Lo­

komotivfører Boysen vair valgt til Ordstyrer, aflagde Formanden, Opsynsmand Harck, Be­retning. J<--im· kort Tio siden var der udsat 6000 Sættefisk, der havde kostet 342 Kroner. -- Det vedtoges at holde Vinterfest i Febru­&r.

Derefter førtes en længere Drøftelse om Udsætning af Yngel. Et af Kæmner Schmidt stillet Forslag om Udsætnin.5 af for 150 Kro­ner BækØrred-Sætt.efisk og for 200 Kroner Havørred-Sættefisk vedtoges.

Lejemaalet af Vandløbet ved Hajstrup fornyedes for en 5-aarig Periode. Afgiften er 100 Kroner aarlig. Samtidig vedtoges det a t foirbyde Fiskeri fra 1. Juni til 1. August.

Det blev overdraget Arbejdsmand Kurt Petersen, Storegade, at fremskaffe en Over­sigt over fang1ede Fisk for 15 Kroner. I For -bindelse hermed vedtoges det at udsætte en Præmie paai 10 Kroner til det Medlem, der inden næste Foreningsfe1St fanger den største Fisk med Medestang.

Vejle Sportsfiskerforening. Under stor Tilslutning holdt Vejle Sports­

fiskerfor.ening i November Generalforsamling paa Grand Hotel.

Formanden, IngeniØr Brincker, der nu bor i København, var kommet til Stede. Siden hans Fraflytning har Maskinmester Lang­kilde Jens·en vikarieret, og han aflagde der-

for Bere,tning. Af denne fremgik, at Medlems­tallet atter i Aar er steget ret betydeligt. For­eningen har udvidet sin Fiskeret med 3 ·km fra Vingsted MØiles Have til Haraldskær paa den nordlige og en Del af den sydlige Del af Vejleaaen. Der er udsat 3000 Ynge,l, men der ma.la ikke paa den udvidede Strækning fiskes rør 1941.

Kassereren, Disponent N. Fr. Petersen, op­læste Regnskabet, der godkendtes.

Til Bestyrelsen genvalgtes Lang·kilde Jen­sen, der overtog Formandsposten. I Stedet for Direktør A. Olsen, Læderhandler Schmidt og Ingeniør Brincker valgtes som Bestyre,lses­medle:mm.er Repræsentant Greger.sen , Ma­skinm. Marsch og Kommis Petersen.

Efter Generalforsamlingen vistes den af Formanden for Danmarks Sportsfiskerfore­ning optagne Film fra• Island. Denne gav et lldmærket Indtryk af de mange Elve, og de­res Rigdom paa Laks, ret et Sted for en Spodsfisker a.t holde Ferie paa.

Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn afholdt midt i November sin sædvanlige

Efteraarsfest, hvormed man afslutter Sæso­nen. Der var god Tilslutning o,g Festen fik et udmærket Forløb.

Efter at man havde afholdt en lille Gene­ralforsamling, hvorved der ikke skete nag.et af Betydning, mmledes man om et festligt dækket Bord, og der blev serveret Torsk. Stemningen ved Bordet var den allerbedste, og Foreningsvært Jacobsen fik mange rosen­de Ord for den gode Serverin,g og den vel­~m 2gende Mad. Der blev holdt en Mængde Taler, og man sang »Lystfiskernes .Slagsang<<.

Aftenens store Begivenhed vat Udnævnel­se af »Storfanger« for 1939. Det blev, som man kunde vente , Købmand Plejdrup, Skive, der fang·ede Aarets stø,rs1te Fisk, nemlig den store Havørred, der blev taget ved Hagebro. Hr. Plejdrup blev overrakt sølvpladen til Fi­skestangen og fik et dundrende Leve.

En vellykket og morsom Aften med Lyst­fiskervid og Humør.

Nordjysk Lystfiskeriforening har afholdt Generalforsamling paa: Hotel

Kong Frederik. Formanden, Fabriksinspektør K. W. Galle, aflagde Beretning·, hvoraf frem­gik, at den vigtigste Begivenhed i det forløb­ne Aar var Oprettelsen af Regulativet for Lindenborg Aa.

1940 SPORTS-FISKEREN 11

CvstCiskert. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELSEN.

Landsretssagf. Rolff-Petersen udnævntes t.il Æresmedlem som Tak for hans mangeaa.­rige Virksomhed som Bestyrelsesmedlem.

Til Formand valgtes Bogholder Aug. Han -sen i Stedet for Fabriksinspe'kitØr Galle, der ikke ønskede Genvalg. Til Medlemmer af Be­styrelsen genvalgtes Apoteker Lanning og ny­valgtes Direktør Nyborg.

Generalforsamlingen sluttede med selska­belig Sammenkicimst og Fremvisning af Film om Lystfiskeri i Norge.

Sydvestjydsk Sportsfiskerforening. Det er 10 Aar såden Sportsfiskerne i Es­

bjerg samledes til stiftende Generalforsam­ling paa ' Hotel Spangsberg. Der var mødt ik­ke saa faa., der h~vde Interesse for Sporten. Det 1~ev vedtaget at starte Foreningen med det Formaal at skaffe Medlemmerne Fiske­vand i nogle af de ve.stjydske Aaer, hvilket ogsaa lykkedes, da man til at begynde med erhvervede Fiskerettighederne i Kongeaaen, fra Jedsted MØlle til Havet. Disse Rettigheder indehaves endnu af Foreningen. Nogle Aar senere erhvervede den sig ogsaa Fiskeretten i Karlsgaarde SØ, dog i For.ening med Varde Fiskeriforening, hvilket stadig staar ved Magt. Dertil kom, at man og.saa fik Ret til at udøve Sporten i ,Sneum Aa fra Endrup Kirke til Hruvet paa nær en enkelt Parcel, og man kan heraf skønne, at Foreningen har gjort sit bedste for at skaffe de bedst muHge For­hold til sine Medlemmer, som bor i Esbjerg og mang.e andre Byer, f. Eks. Ribe, Brammin­ge, Holsted, Aarhus, Odense, ja endog Køben­havnere besøger Kongeaaen.

"Lystfiskeriforeningen til Lands og til Vands." · Indbudt som Repræsentant for »Danmarks

Sportsfiskerforbund« haivde jeg den 29. No­vember den store Ære og Glæde at ove,rvære Premieren paa Filmen »Lystfiskeriforeningen til Lands og til Vands«, som Lystfiskerifore­ningen i København havde ladet optage i det

................................................................ Elimar Schmidt Aalborg

Limfjord Sardineri - Aalborg Konservesfabrik. Grund!. 1899.

»Limfjord« Hummer - Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk

Makrelfile etc. ···························•••1;11111111••••····················· forløbne Aar. For at sige det strruks, blev det en virkelig Sukces, og det var med voldsomt ,,., og spontant Bifald de 500 Medlemmer med Damer hilste den smukke Film. Der var yn­dige og stemningsfyldte Billeder fra de man-ge søer, navnlig Furesøen, der var mor:som­me Billeder af muntert, kammeratligt Sam­vær, der var friske Billeder af Konkurrence­;t'iskning;er i storm og SØ (under hvilke den , trods sine 83 Aar, evigt ungdommelige Kam­merherre Krag endnu ikke har svigtet sin Dommerpligt) . Navnlig Billeder af denne Foreningens elskede Formand fremkaldte re-ne Orkaner af Bifald. Med ikke mindre Bifald takkede Forsamlingen Filmens Skaber, Pro­kurist Vald. Haugaard, der med :Rette kunde fØle sig stolt af sit store ,ag smukke Aribejde. Lige saa stor Lykke gjorde den Film, som Vald. Haugaatd og Fabrikant J. Johansen havde optaget af deres Laksef.angst ved nor­ske Elve. Efter Filmen var der hyggeligt og muntert Samvær, med Taler og Sang, ved smørrebrØdsbordene. Blandt Talerne var det mig en sæ,rlig Glæde at høre Departements­chef Wilcke (frru Landbrugsministeriet), der indstændigt op:liordredie os til i Lighed med Jagttegnet, at skabe en Fond ved Hjælp af et Fisketegn. Jeg kunde dertil svare, at Arbejdet allere,dJe .var i Gang. Derefter gik Dansen til Kl. 1. En meget smuk l<,est, som altid hvor Lystfiskeriforeningen i København er Vært.

Paa Forbundets og egne Vegne hjertelig Tak.

Chr. Lottrup Andersen.

"Danmarks Sportsfiskerforbund 11 s · Bestyrelse:

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand og Sekretær: IngeniØr Hal­lin, Dalum.

Kassereren: Elektricitetsværksbest. Høegh­Petersen, Skive.

Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. NØrrevænget 18, Telefon 3176.

12 SPORTS-FISKEREN 1940

--Ih ,J)= ... 11.-.. ~~ ~

~~':21

~ -=----=::::=::--

-_c,

~-

·-. --­__, -~

Idyl ved den gamle Mølle, eller Fiskeri med "fast Spole".

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsrets­sagf Ører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

,,Dansk Sportsfiskerforening" . . Formand: Dr. med. Lottrup Andersen, Kø­

benhavn.

Næstformand og Kasserer: BØdkermester Carl Christensen, Skjern.

,,SPORTS-FISKEREN". Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl.

Annonceafdelingen: Annonceprisen er 121/2

Øre pr. mim Enkeltspalte. Ved 12 Gange ...;-25 pCt. Rabat og ved 6 Gange ...;- 15 pct. Ra­bat. Annoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemm~r og tilsendes Forbundskassere­ren, C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladekspedition: Forbundskasserer C. HØ!gh-Petersen, Skive. ·

Sverige. Svenska Sportfiskaraforbrundet:

· Ordf.: Ingeniør Albert Hockenstrom, Li-. dingo, Brevik.

Sekr.: Advokat Lennart Killander.

Norge. Norges Sportsfiskerforbund:

Formand: Ingeniør Arne Baggerud, Molkte Moes Vej 11, Oslo.

Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. Oslo.

Finland. Finlands . Sportsfiskarforbund:

Ordf.: Professor Ernst Ehrnroot, Hamnga­ten 2, Helsingfors.

................................................................ . . : ............ ~:':':~~.~-~~~~.~~-~~!:':':~~~~ ............. :

Ved Aarsskiftet. - Dybvaidssagen. - Fra Red. Lænes tol. - Til den vestjydske Presse. - Foreningsmeddelelser. - Boganmelde~ser. - Fra Dagspr.essen. '