spørgsmål og svar om superliga udekort

5
Spørgsmål og svar om Superliga Udekort Hvorfor lave Superliga Udekort? Dels for nu og i fremtiden at sikre en god og tryg oplevelse for tilskuere og fans på stadion og dels for at forhindre karantæneramte personer i at få adgang til stadion. De danske erfaringer, som findes med kortet er gode. Det giver en tryghed for alle at vide, hvem der er på udebaneafsnittet. Skulle der forekomme uhensigtsmæssigheder vil det give bedre mulighed for at finde frem til de rette og beskytte øvrige tilskuere mod mistænkeliggørelse. Når det alene er op til medsendte kontrollørers hukommelse, er det ikke i dag muligt, at forhindre karantæneramte personer i at få adgang til stadion. Det bliver muligt med Superliga Udekortet og samtidigt bliver det mindre attraktivt ”at tage med på tur til byen”, hvor kampen spilles, når der ikke vil være chance for adgang til stadion. Er Superliga Udekortet det vigtigste initiativ for at sikre trygge og festlige rammer? Nej, langt fra. Klubberne investerer hver især og i fællesskab langt mere i det, der er allervigtigst: det gode værtskab, festlige rammer, stadig bedre faciliteter og dialog med fans hele vejen rundt på stadion. Herudover en række andre ting, hvoraf nogle fremgår af handlingsplanen. Hvem er omfattet? Det er alene de tilskuere som ønsker at komme ind på udebane afsnittet til en given kamp. Vi forventer ikke at børn skal registreres. Praktikken omkring den konkrete registrering arbejdes der stadig med. Hvornår træder det i kraft? Fra sæsonen 2015/2016. Vi forventer en blød implementering, så alle har mulighed for at lære systemet ordentlig at kende. Vi regner ikke med, at nogen bliver afvist i efterårssæsonen, men at man fx kan skrive sig op til et kort på stedet og så komme ind. Praktikken omkring det er endnu ved at blive fastlagt. Hvordan vil systemet konkret virke? Der er tre trin. De to første er kun ved erhvervelse af kortet. Kortet vil i udgangspunktet kunne bruges i flere sæsoner, medmindre det mistes, eller man ændrer udseende i væsentlig grad: Trin 1 - ansøgning Kortet bestilles via link på den enkelte klubs hjemmeside Herefter udfylder man bestillingsblanketten og trykker på indsend Følgende oplysninger skal angives elektronisk. - For- og efternavn (vil fremgå på kortet) - Adresse - Postnummer - By - Mobil telefonnummer (for eventuel kontakt ifm. levering) - Email (for eventuel kontakt ifm. levering) - Højde (cm) (vil fremgå på kortet) - Fødselsdato (vil fremgå på kortet) - Indsætte sit billede (vil fremgå på kortet) Trin 2 - afhentning Kortindehaveren skal afhente kortet i klubben eller ved udebaneafsnittet, mod fremvisning af ID Trin 3 – benyttelse af kort Ved ankomst til stadion scannes kortet via en mobil enhed Kortindehaveren fortsætter videre til indgangs visitation mod fremvisning af gyldig kampbillet

Upload: mitfyndk

Post on 08-Apr-2016

219 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Spørgsmål og svar om superliga udekort

Spørgsmål og svar om Superliga Udekort

Hvorfor lave Superliga Udekort? Dels for nu og i fremtiden at sikre en god og tryg oplevelse for tilskuere og

fans på stadion og dels for at forhindre karantæneramte personer i at få adgang til stadion. De danske

erfaringer, som findes med kortet er gode. Det giver en tryghed for alle at vide, hvem der er på

udebaneafsnittet. Skulle der forekomme uhensigtsmæssigheder vil det give bedre mulighed for at finde

frem til de rette og beskytte øvrige tilskuere mod mistænkeliggørelse. Når det alene er op til medsendte

kontrollørers hukommelse, er det ikke i dag muligt, at forhindre karantæneramte personer i at få adgang til

stadion. Det bliver muligt med Superliga Udekortet og samtidigt bliver det mindre attraktivt ”at tage med

på tur til byen”, hvor kampen spilles, når der ikke vil være chance for adgang til stadion.

Er Superliga Udekortet det vigtigste initiativ for at sikre trygge og festlige rammer? Nej, langt fra.

Klubberne investerer hver især og i fællesskab langt mere i det, der er allervigtigst: det gode værtskab,

festlige rammer, stadig bedre faciliteter og dialog med fans hele vejen rundt på stadion. Herudover en

række andre ting, hvoraf nogle fremgår af handlingsplanen.

Hvem er omfattet? Det er alene de tilskuere som ønsker at komme ind på udebane afsnittet til en given

kamp. Vi forventer ikke at børn skal registreres. Praktikken omkring den konkrete registrering arbejdes der

stadig med.

Hvornår træder det i kraft? Fra sæsonen 2015/2016. Vi forventer en blød implementering, så alle har

mulighed for at lære systemet ordentlig at kende. Vi regner ikke med, at nogen bliver afvist i

efterårssæsonen, men at man fx kan skrive sig op til et kort på stedet og så komme ind. Praktikken omkring

det er endnu ved at blive fastlagt.

Hvordan vil systemet konkret virke? Der er tre trin. De to første er kun ved erhvervelse af kortet. Kortet vil

i udgangspunktet kunne bruges i flere sæsoner, medmindre det mistes, eller man ændrer udseende i

væsentlig grad:

Trin 1 - ansøgning

• Kortet bestilles via link på den enkelte klubs hjemmeside

• Herefter udfylder man bestillingsblanketten og trykker på indsend

• Følgende oplysninger skal angives elektronisk.

- For- og efternavn (vil fremgå på kortet)

- Adresse

- Postnummer

- By

- Mobil telefonnummer (for eventuel kontakt ifm. levering)

- Email (for eventuel kontakt ifm. levering)

- Højde (cm) (vil fremgå på kortet)

- Fødselsdato (vil fremgå på kortet)

- Indsætte sit billede (vil fremgå på kortet)

Trin 2 - afhentning

• Kortindehaveren skal afhente kortet i klubben eller ved udebaneafsnittet, mod fremvisning af ID

Trin 3 – benyttelse af kort

• Ved ankomst til stadion scannes kortet via en mobil enhed

• Kortindehaveren fortsætter videre til indgangs visitation mod fremvisning af gyldig kampbillet

Page 2: Spørgsmål og svar om superliga udekort

Hvor lang tid før kampen skal jeg bestille og hente kortet? Vi arbejder på, at systemet kan håndtere, at det

kan bestilles så tæt op til en kamp som muligt. Derudover vil den enkelte klubs mulighed for administration

være en faktor. Vi forventer en blød implementering, så alle har mulighed for at lære systemet ordentlig at

kende. Vi regner ikke med, at nogen bliver afvist i efterårssæsonen, men at man fx kan skrive sig op til et

kort på stedet og så komme ind. Praktikken omkring dette er endnu ved at blive fastlagt.

Hvor tit skal kortet fornys? Det skal i udgangspunktet kun fornys, hvis personen ændrer sit udseende

væsentligt. Det vil altså i udgangspunktet kunne bruges i flere sæsoner.

Hvad kommer det til at koste? Det er ikke bestemt. Der er en omkostning ved kortet og håndteringen af

det. Hvordan den omkostning håndteres, besluttes af den enkelte klub. Det er ikke noget, der skal tjenes

penge på.

Hvis jeg følger flere klubber skal jeg så have et kort til hver klub? Vi er i gang med at se på den mest

smidige løsning for dem, som måtte ønske at følge flere klubber på udebane i udebaneafsnittet. Vi ved

endnu ikke, hvad løsningen i praksis kan være.

Mine familiemedlemmer følger to forskellige hold. Kan jeg så ikke ledsage dem til fodboldkampe? Vi er i

gang med at se på den mest smidige løsning for dem, som måtte ønske at følge flere klubber på udebane i

udebaneafsnittet. Vi ved endnu ikke, hvad løsningen i praksis kan være.

Kan jeg få et kort hvis jeg ikke bor i Danmark? Ja. Samme oplysninger kræves, som for alle andre.

Hvem har besluttet det? Beslutningen blev truffet for flere år siden i kølvandet på nogle dårlige episoder

på Superliga stadions. Det udmøntede sig i december 2012 i handlingsplanen ”Gode fodboldoplevelser for

alle” mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet, DBU, Danske Fodbold Fanklubber og Divisionsforeningen. Her

var implementering af et Superliga Udekort en del af planen og et af de elementer, klubberne gav tilsagn

om at etablere.

Hvorfor er systemet ikke kommet tidligere? Det er gået et stort arbejde forud forestået af en

arbejdsgruppe med klubberne. Vi har haft bistand af eksperter i IT teknologi, som har set på og identificeret

forskellige løsninger som var mulige teknologisk og juridisk og samtidigt tog højde for klubbernes

kommentarer i det omfang, som var muligt. I foråret 2014 blev der identificeret tre mulige veje at gå. Den

ene var på størrelse med rejsekortet og den anden var umulig at håndtere logistisk ved indgangen til

stadion. Vi valgte den tredje som var den mest enkle og håndterbare. Den er der så arbejdet med at finde

en helt konkret løsning og teknologileverandør til. Det var på plads i januar og arbejdet gik i gang. Vi har

orienteret Danske Fodbold Fanklubber om status på arbejdet gennem hele forløbet, som fik præsenteret

de tre mulige veje i foråret 2014 og den valgte løsning i februar i år. Vi har været åbne for alle input, men

det har været en forudsætning at systemet skulle etableres og derudover være et adgangssystem med

registrering af navn, adresse og billede. Den forudsætning har vi løbende meldt ud.

Hvad betyder det, når der i handlingsplanen står, at man skal undersøge muligheden for at etablere et

fælles adgangssystem for udebanefans? Det betyder, at der skulle findes en løsning, som var juridisk

holdbar. Det var bl.a. problematisk, hvis klubberne skulle udveksle oplysninger om klubkarantæner med

hinanden. Det problem er løst med det kommende system, som alene indeholder den gæstende klubs

oplysninger til den enkelte kamp og håndteres af personale fra den gæstende klub.

Page 3: Spørgsmål og svar om superliga udekort

Hvorfor skal nogle få episoder ramme alle fans? Danmark er heldigvis ikke hårdt ramt af tilskuer uro.

Sådan vil vi gerne have, at det bliver ved med at være. Men vi må også erkende, at selvom det ikke drejer

sig om flertallet, så er der altså fans, der ikke er trygge ved at gå til fodbold i Danmark. Vores Superliga

Survey (Superliga Survey er en undersøgelse, vi hvert år gennemfører med 6-7.000 tilskuere alle steder på

stadion) fra 2014 viser, at der er en stigning i antallet af tilskuere, der føler sig utrygge ved at komme på

stadion på grund af ubehagelig stemning. Det samme med børnefamilier. Her viser undersøgelsen, at færre

forældre er trygge ved at tage børn med på stadion. Den tendens må ikke udvikle sig. Vi er kede af, hvis

nogle fans føler sig generet af kortet, men vi skal turde tage de nødvendige beslutninger i tide. Manglende

sikkerhed er den enkelte ting som lettest ødelægger en liga som tilskuersport og får udviklingen først lov at

tage fat, er det utroligt svært at vende.

Der er kun 19 anholdte på en hel sæson, hvad er problemet? Grænsen for ordentlig opførsel på tribunerne

går ikke ved opførsel man bliver arresteret for.

Eksempler på truende adfærd over for andre eller kast med genstande til fare for andre på tribunen eller

banen er desværre forekommet og vil næppe føre til anholdelse, men ses som uønsket adfærd og vil give

karantæne. Antallet af anholdte har i princippet ikke noget med systemet at gøre. Systemet skal skabe

sikkerhed og sørge for at personer med karantæne til klubbens kampe ikke bryder karantænen.

Kommer der ikke færre tilskuere når der bliver krav om et udekort? Vi håber og tror på, at det ikke får

fans til at fravælge at følge deres hold på udebane. Skulle det give et mindre fald i tilskuertallet, så er det en

pris, vi er villige til at betale for at skabe større sikkerhed og tryghed på stadion. I vores Superliga Survey

(Superliga Survey er en undersøgelse, vi hvert år gennemfører med 6-7.000 tilskuere alle steder på stadion)

erklærede 77%, at de ”gerne lader sig registrere, hvis det kan forbedre sikkerheden.” Tallet er for øvrigt

over 80% for børnefamilier. Derudover siger 17%, at de ”accepterer det, hvis det er påkrævet”. Det vil sige,

at 94% af alle adspurgte ikke har tænkt sig at blive væk fra fodbold på grund af registrering.

Kommer der ikke færre tilskuere, når man ikke kan tage beslutningen om at i se en fodboldkamp fra en

plads i udebaneafsnittet på selve kampdagen? Vi ved fra vores Superliga Survey (Superliga Survey er en

undersøgelse, vi hvert år gennemfører med 6-7.000 tilskuere alle steder på stadion), at 4 % af tilskuerne

tager beslutningen om at gå til kamp på selve dagen. Det er på hele stadion, og selv om vi ikke ved det, så

forventer vi at den andel i hvert tilfælde ikke er højere, hvis vi tager udebaneafsnittet alene.

Endvidere vil kortet fungere i flere sæsoner. Har en fan først fået kortet, så kan personen sagtens tage

beslutningen samme dag. Vi forventer desuden en blød implementering, hvor alle har mulighed for at lære

systemet ordentlig at kende i forbindelse med lanceringen. Vi regner ikke med, at nogen bliver afvist i

efterårssæsonen, men at man fx kan skrive sig op til et kort på stedet og så komme ind. Praktikken omkring

dette er ved at blive fastlagt.

Jeg har læst at mine børn skal registreres – hvorfor er det nødvendigt? Vi forventer ikke at børn skal

registreres. Praktikken omkring den konkrete registrering arbejdes der stadig med.

Hvorfor skal vi, der opfører os ordentligt, registreres på grund af nogle få ballademagere, der ødelægger

det for os andre - det er krænkende at blive registeret til en fodboldkamp når man ikke har gjort noget?

Et afgørende element i den sikkerhed og tryghed kortet giver, er at klubberne ved, hvem der er til stede på

tribunerne. Skulle der forekomme uhensigtsmæssigheder vil det give bedre mulighed for at finde frem til

Page 4: Spørgsmål og svar om superliga udekort

de rette og beskytte øvrige tilskuere mod mistænkeliggørelse. Det er ikke muligt at lave et adgangssystem

som alene har en registrering af karantæneramte. Vi har valgt, at det er så få data som overhovedet muligt,

der skal afgives. Udover højde og billede, svarer kortets data til dem som afgives i forbindelse med køb af

en biografbillet på internettet. Billede afgives fx også i forbindelse med køb af et sæsonkort til Tivoli.

Risikerer jeg ikke at oplysningerne om mig bliver misbrugt? Nej, det bliver et lukket system – og data

bliver ikke offentligt tilgængeligt. Al data bliver krypteret og kodet. Det bliver ikke et centralt register for

alle danske fodboldfans, som klubberne kan dele imellem sig. Oplysningerne om den enkelte fan bliver kun

tilgængelig for den klub man har kort fra. Oplysningerne der registreres drejer sig om navn, adresse, alder

og højde – og så skal der være et billede på kortet.

Vil klubberne udnytte vores data kommercielt? Klubberne kan alene bruge data til det den enkelte giver

lov til – intet andet, det er ulovligt. Systemet er lavet, så det i udgangspunktet er ”stand alone” med den

ene funktion. Systemet/kortet rummer mulighed for at klubberne kan tilknytte fordelsprogrammer, hvis de

ønsker det, men den enkelte skal give lov til dette ifølge almindelig lovgivning.

Hvorfor er det kun udeholdet fans, der skal registreres – hvorfor ikke hjemmeholdets? Der er ikke

samme problemstilling med hjemmeholdets fans som udeholdets, hvor de fleste er sæsonkort holdere. Et

udekort kommer til at indeholde næsten de samme oplysninger som et sæsonkort.

Registrering af fans virker ikke i andre lande? Der er forskellige erfaringer i forskellige lande. I Holland

findes et velfungerende system, hvor alle på stadion skal være registreret og have et kort. Det afgørende er

den sammenhæng det indføres i, hvordan det håndteres, hvilken teknologi som anvendes, den generelle

infrastruktur, stadionfaciliteter, uddannelse af personale mv. Erfaringerne fra Danmark er gode. Det

betyder at personer med karantæne får vanskeligere ved at komme på stadion, det har en dæmpende

effekt på uhensigtsmæssig opførsel og forekommer der uhensigtsmæssigheder giver det bedre mulighed

for at finde frem til de rette og beskytte øvrige tilskuere mod mistænkeliggørelse.

Konkret er der nævnt flere lande, som vi ikke finder mulige at sammenligne med ift. Superliga Udekortet.

Belgien nævnes. Systemet i Belgien fungerede ikke teknologisk og sikkerhedsmæssigt. Det var fx muligt at

bytte kort med andre. Det bør ikke kunne ske med valgte system.

Italien nævnes. Her har man ved lov fået et ID kort til kampe. Tilskuertallet er gennem de sidste mange år

faldet markant i Italien, men det har intet med kortet at gøre. Den triste historie er, at man ikke tog vare på

sikkerheden og uroen fik frit løb sammen med dårlige gamle faciliteter, som ikke blev vedligeholdt. Man

havde ikke modet til at tage fat i tide. Da man endelig tog fat om problemet, var skaden sket. Hverken

kultur, fodboldkultur eller tradition for at håndtere smidige systemer, finder vi kan sammenlignes med

forskellige nævnte scenarier i Kroatien, Polen eller Tyrkiet, som også nævnes. Samtidig har vi i Danmark

erfaringer med at få denne type systemer til virke.

De karantæneramte går jo bare ind andre steder på stadion? Vores erfaringer viser, at det kun sker i

yderst begrænset omfang, og hvis det skulle ske vil problemet være væsentlig mindre, da det vil være få

personer sammen og uhensigtsmæssig adfærd kræver en mængde at gemme sig i.

Page 5: Spørgsmål og svar om superliga udekort

Registrering af fans kan være i strid med EU-lovgivningen? Systemet er i øjeblikket til godkendelse i

Datatilsynet, så vi sikrer, at det er i overensstemmelse med lovgivningen.

Det vil danne en flaskehals på stadion som forsinker og besværliggør indgang?

Vi har valgt den absolut mest smidige løsning, så der bør ikke være forsinkelser ud over den øvrige

adgangskontrol. Alle klubber vil i løbet af foråret have lejlighed til at følge systemet i praksis og blive klar til

selv at operere det. Vi har i det hele taget valgt den løsning, som vil give mindst muligt administrativt

besvær for fans.

Hvorfor er kortet ikke samtidigt et fordelskort? Det rummer systemet mulighed for at introducere, men

det er op til den enkelte klub, om de ønsker det. Mange foretrækker, at det står alene.

Hvorfor er kortet ikke samtidigt mit sæsonkort? Det rummer systemet mulighed for at introducere, men

det er op til den enkelte klub, om de ønsker det. Mange fortrækker, at det står alene. Det afhænger også af

det nuværende system, klubben har.

Kan kortet blive til et udebanesæsonkort for dem som ønsker det? Det rummer systemet mulighed for at

introducere, men det vil klubberne skulle lave en fælles aftale om, og så skal det afklares med

konkurrencemyndighederne, fordi det kan have karakter af en ulovlig prisaftale.