Klint 97 Mors -87 Røsnæs 08 Røsnæs - Per Smed 04 Møns Klint Søndagsaktiviteter Minik Rossing 09

24. årgang nr. 2 – september 2011

BESTYRELSE: Formand: Da ingen ønskede at lade sig vælge som formand, fortsættes arbejdet uden formand. Næstformand: Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde � 46 37 07 68 � admoha@vip.cybercity.dk Mogens Hansen modtager som klubbens næst-formand andre klubbers medlemsblade. Kasserer: Asbjørn Grarup, Strandmøllevej 80, 4300 Holbæk, � 59 43 72 30 � h-agrarup@dlgtele.dk Sekretær: Ingrid Mols, Cikorievej 11, 4300 Holbæk. � 59 43 45 85 � ingridmols@gmail.com

Svend Pedersen, Kærsangervej 31, 4300 Holbæk. � svend_p@mail.tele.dk � 59 43 40 27 Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mørkøv. � 59 27 55 27 � quistjensen@mail.tele.dk Lizzie Jespersen, Birkeengen 38, 4040 Jyllinge. � 46 76 00 85 � lizzij@live.dk Suppleant: Thorsten Christensen, Lærkevej 1C, 4300 Holbæk. � 59 43 43 48 � act@post11.tele.dk

Redaktør: Lotte Pradel, Lærkevej 10, 4450 Jyderup, � 79 37 02 90 � steen-pradel@turbopost.dk Indlæg til næste nummer af Spadejen bedes mailet til Lotte Pradel på ovenstående adresse inden den 1. februar 2012. Alle indlæg skal være til at kopiere ordret og direkte, d.v.s.:

• Teksten i indlæggene skal være skrevet i den endelige form (teksten skal ikke renskrives) o Word dokument o Skriftstørrelse 12 o Ingen tvungne linjeskift

• Billedmateriale skal være indsat de rette steder i teksten. Hvis disse forhold ikke er på plads, når deadline udløber, vil bladet få det antal sider, der er indlæg til. Jeg rykker ikke for indlæg. Lotte.

Har du fået ny adresse, telefonnummer eller mail adresse, så send disse til: Asbjørn Grarup � h-agrarup@dlgtele.dk Klubbens girokonto: 246 5388 Klubbens bankkonto: 1551 246 5388 (Danske Bank, Holbæk) Klubbens Hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk

2

Jane Larsen er afgået ved døden den 12. juli 2011

Selvom vi vidste, at Jane var alvorligt syg, kom meddelelsen om hendes død som en overraskelse.

Jane blev bisat den 20. juli fra Margrethe-kapellet i Holbæk ved

en bevægende højtidelighed, arrangeret af familien.

Jane har været medlem af klubben siden 2005 og var de seneste år medlem af bestyrelsen. Her deltog hun frisk og engageret og med

et godt humør.

Vi vil savne Jane – æret være hendes minde.

Bestyrelsen

Klubaftener – vinterens foredrag og møder 2011 - 2012. Hvor intet andet er nævnt, afholdes foredrag / møder kl. 19.30 på Kildebjergskolen, som ligger på Skamstrupvej 18, 4440 Mørkøv. Man kan parkere på skolens legeplads syd for skolen, hvor man også går ind i skolen. 06. oktober Sommerens fund.

Lige som tidligere indleder vi møderækken med at tage vore bedste fund med og vise dem til de øvrige medlemmer. Tag også de fund med, som du ikke har kunnet bestemme, så nogle af de øvrige deltagere måske kan navngive dem. Der udover vil vi gerne se hvad Stensliberne/smykkefolkene har lavet i det forløbne år, så mød op og tag jeres emner med til mødet.

27. oktober Generalforsamling.

I anledning af klubbens 25 års jubilæum mødes vi allerede kl. 18, og der vil i denne anledning være et særligt arrangement. Se andet sted i bladet.

10. november Rav Hans–Walter Kreisel, galleriejer ved Danmarks Smykkemuseum Hans har lovet at komme denne aften og fortælle om rav og fremstilling af smykker af dette spændende materiale Danmarks Smykkemuseum er et spændende sted at besøge. Her ses sjældne unikastykker lavet af de bedste smykkekunstnere. Adressen er: Hjørnet 6A Damme 4792 Askeby.

8. december Julekomsammen.

Vi hygger os med glögg og æbleskiver som sædvanligt. Alle deltagere bedes medbringe en gave til ca. 25 kr.

2012 12. januar Sjællandske Landskabsformer – istiden og meget andet. Erling Bondesen, pensioneret professor i geologi ved RUC og æresmedlem af klubben.

Vi har før haft besøg af Erling og været på ture sammen med ham. Foredraget vil hjælpe os til bedre at forstå, hvordan de landskaber, vi ser omkring os på Sjælland, er opstået og formet.

9. februar Besøg hos David Leadbetter. David vil gerne have os på besøg og vise os sin samling af mineraler fra hele verden. Vi kan regne med både kaffe / te og kager ved mødet. David bor på Anemonevej 20 i Holbæk. Af hensyn til besøget bedes I give Svend besked om jeres deltagelse senest 2. feb. 2012 8. marts Beretning fra 2 geologiske yderpunkter: Grønland og Australien. Jakob Walløe Hansen, BSc. Stud.scient.

Jakob vil i sit foredrag kort komme ind på feltarbejdet i Australien og vil kun overfladisk komme ind på diverse resultater, da man endnu ikke har fået kigget på prøverne i tilstrækkeligt omfang. Sluttelig vil foredraget omhandle den seneste ekspediti-on, som palæontologigruppen fra Geologisk Museum har været på, nemlig en tur til Sirius Passet i 2011 og hvad der er kommet ud af den ekspedition.

12. april Kæmpeblæksprutter, en udvikling gennem 500 mill. år. Jan Audun Rasmussen, Lektor med særligt henblik på forskning og udvikling.

Jan vil i sit foredrag fortælle om kæmpeblæksprutter, der er skræmmende rovdyr. Dyrene blev længe opfattet som fabeldyr, men vi har i dag fundet sikre tegn på deres eksistens. Dyret kan blive helt op til 18 meter langt og have en vægt på op til 900 kg.

3

KLUBBENS FELTTURE 2011

Deltagerne bedes/kan tilmelde sig til turlederen senest 2 dage før. Hvis transport/samkørsel ønskes, be-des turlederen underrettet. Han/hun vil da forsøge at arrangere dette, men transport kan ikke garante-res. Turene begynder præcist. Hvis deltagere er forsinket, bedes man snarest underrette turlederen på den-nes mobiltelefon. En turs varighed vil normalt være til kl. 16. Enhver deltager kan dog afslutte turen, når det ønskes. Del-tagelse i turene er på eget ansvar.

Søndag den 4. september 2011 kl. 1000: Store Abildvig/Hestehoved (Korselitzeskoven). Vi mødes ved Næsgården ca. 4 km. øst for Stubbekøbing. Turleder: Mogens Hansen, �. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Vi regner med at kunne finde kalksten og fossiler.

Søndag den 2. oktober2011 kl. 1000: Røsnæs Nord, øst for Røsnæs havn. Vi mødes ved Røsnæs havn. Turleder: Jørgen Sørensen, �. 59 66 00 85, mob. 50 41 46 05. Atter et nyt og ukendt sted. Vi håber, at stedet er ligeså godt som Vollerup Strand, d.v.s. kalkstensblokke med orthoceratitter og trilobitter.

Søndagsaktiviteter:

Der er åbent for sten- og sølvarbejde i klublokalet i kælderen på Kildebjergskolen. Den 11. september, den 9. oktober, den 13. november, den 11. december, den 8. januar, den 12. februar, den 11. marts og den.1. april fra kl.10 - til ca.15. Deltagelse i smykkeværkstedet koster Kr. 20 pr. gang. Samme dage er klublokalet åbent for med-lemmer og andre som er velkomne til at bese udstillingerne og for de medlemmer der evt. vil låne bøger fra klubbens bibliotek. Der er altid kaffe/ te og lejlighed for lidt hyggesnak. For yderligere oplysninger: Ring Lisbeth tlf. 29 43 60 84

Nye danekræ - to fantastiske skildpaddefossiler. To exceptionelle fossiler fra Danmarks fortid er den 15. december 2008 blevet erklæret danekræ. Det drejer sig om to skildpadder fra de 54 millioner år gamle Moler-aflejringer på Mors i Limfjorden. Fos-silerne er fundet i samme aflejringer som tidligere beskrevne fossile rester af verdens ældste papegøje og velbevarede fuglefjer. Skildpadderne er på Moler Museet på Mors. 4

Babyskildpadden "Luffe"

Det ene af de nye danekræ er en ca. 11 cm lang babyskildpadde, helt enestående i bevaringstilstanden. Den har, foruden sit officielle danekrænummer 567, også fået kælenavnet 'Luffe'.

Den absolut mest velbevarede fossile skildpadde i Danmark. 10, 5 cm. i længden. Fotograf: Bent Lindow

Hele stenen med lidt af fossilet af babyskildpadden frempræpareret. Fotograf: Henrik Madsen

5

Den lille skildpadde er et fund i verdensklasse. Der er aldrig tidligere fundet et komplet skelet af en hav-skildpaddeunge, hvor der også er rester af de bløde dele. For det særlige ved dette fossil er, at det ikke kun er de hårde knogler, der er bevaret. Der er også bevaret aftryk af bløde dele af huden på lufferne og hornkanten af skildpaddens skjold. Det er ekstremt sjældent at finde dette hos fossiler, for de bløde dele rådner normalt bort inden de kan nå at for-stene.

Det er lederen af Moler Museet, Henrik Madsen, der i starten af året fandt den sten der senere skulle vise sig at indeholde den lille skildpadde. Stenen stammer fra Molergraven ved Ejerslev på Mors. Henrik Mad-sen havde den liggende nogle måneder før han gik i gang med at frilægge det fossil han kunne skimte i ste-nens brudflade.

Det tog ham omkring ca. 150 timer, samt en god portion tålmodighed, forsigtigt at grave fossilet ud af ste-nen med sin gravørpen. Et fantastisk arbejde, der kun kunne lade sig gøre for en professionel præparator med en sikker hånd.

Voksen skildpadde

Den anden fossile skildpadde har fået danekrænummer 568, og er ligeledes fundet af Henrik Madsen. Dette fossil er ikke komplet, men de bevarede dele er helt exceptionelle.

Fossil af voksen skildpadde. Fotograf: Bent Lindow

Fossilet består af kranie, hals, og forreste del af skjoldet af en voksen havskildpadde. Foreløbige undersø-gelser lavet af palæontolog Bent Lindow, Statens Naturhistoriske Museum tyder på, at den tilhører slægten 6

Puppigerus. Rester af denne uddøde slægt kendes blandt andet også i samtidige aflejringer fra det sydøstli-ge England. Fossilet fra Moleret er usædvanlig velbevaret. Kraniet er komplet; selv underkæben og de spinkle knogler i ganen, der normalt forsvinder, er bevaret på deres oprindelige plads.

Mere skildpadder: Fossil skildpadde på Mors – nyt fund i moleret Af Henrik Madsen Der er tale om en 55 mio. år gammel skildpadde på 17 cm. Bevaringskvaliteten er ikke set magen til i Danmark, og skildpadden vil uden tvivl blive erklæret for Danekræ. I slutningen af maj 2010 blev der i Ejerslev molergrav fundet 4 cementstensskærver med askelag +28, som indeholdt knogler fra den samme skildpadde. Det var Moler Museets leder Henrik Madsen, som fandt skærverne med disse knogler, som kun var synlige i de naturlige brudflader, der opstod under den tektoniske foldning af lagene under istiden. Fossiljagten på tippen Laget med skildpadden er opgravet under industriel brydning af moler til produktion af absorberende gra-nulat. Lagene med cementsten er dog affald i produktionen og bliver kørt på tippen, som på dette tidspunkt var en skråning i den nedlagte del af molergraven. Den forholdsvis stejle skråning var 30 meter lang og 25 meter bred. Det var dog ikke hele skjoldet der blev fundet i første omgang, så derfor blev der gjort et forsøg på at finde den resterende del og måske endda kraniet. Det var frivillige fra Vestjysk Stenklub, der har medlemmer i hele landet, som hånd-sorterede de omkring 100 tons materiale i forsøget på at finde den manglende del. Selvom der blev sorteret meget materiale af de 20 ivrige fossilsamlere, lykkedes det ikke at finde den manglende del.

Langt om længe Efter to en halv måned og sortering af i alt 200 tons materiale lykkedes det så endelig at finde det manglen-de stykke, der målte 6 cm i længden, 20 cm i bredden og 5 cm i højden. I brudfladen på dette stykke var ryg- og bugskjold synligt og passede helt perfekt til det tidligere fundne stykke. Skærverne blev limet sammen og frempræpareret af konservator Frank Osbæck på Museernes Bevaringscenter i Skive. Cirka 700 timers præparationsarbejde tog det at blotlægge skjoldet, dyrets kranium, underkæben, hals-hvirvler samt lemmeknogler. Præparationen har gjort det muligt at få fastslået skildpaddens slægtskab. Skildpaddeekspert France de Lapparent, Naturhistorisk Museum i Paris har foreløbig bestemt familien til Testudinidae, det vil sige ferskvandsskildpadder. En nærmere bestemmelse af slægt eller art vil efter France de Lapparents mening kræve præparation af skildpaddens plastron, som er bugskjoldet. Inden det første præparationsarbejde begyndte, kunne plastron ses i snit i brudfladen, så det er helt sikkert at den er bevaret.

Danmarks bedste sumpskildpadde Dette fund er Danmarks bedst bevarede fossile ferskvandsskildpadde og er det eneste Tidlige Eocæn ek-semplar i Vesteuropa, hvor kranium, underkæbe og postkraniale knogler er bevaret. Sjældenheden og beva-ringskvaliteten på fossilet vil afgjort betyde, at det bliver erklæret for Danekræ og dermed indgår i den na-tionale Danekræsamling på Geologisk Museum i København. Hvordan er det gået til ? Det er dog lidt paradoksalt at finde en ferskvandsskildpadde i en aflejring, som var et hav med saltvand. Hvordan er den havnet så langt fra datidens landområder? At skildpadden er død i slutningen af et kraftigt vulkanudbrud er beviseligt, for knoglerne ligger op til 7 mm nede i askelaget. Man kan se på kornstørrelsen i asken, at det ikke er under laget, fossilet ligger, for kornstørrelsen aftager mod toppen af et askelag. Sumpskildpadder vil gerne have varme og derfor ligger de tit og soler sig på sten og træstammer i vådom-

7

råder, men hvis nu en eventuel træstamme river sig løs og begiver sig ud på havet, transporteres skildpad-den på dette drivtømmer. Med lidt fantasi kan man forestille sig, at vulkanudbruddet har sendt enorme mængder af aske 8 -10 km i vejret og i nogle dage sløret for solen. Dette kunne medføre en sænkning af temperaturen, så skildpadden ikke var aktiv,

og dermed er den havnet i det område, der 55 millioner år senere skulle blive til øen Mors. Skildpadde nr. 10 Det nye fund er nr. 10 i rækken af fossile skildpadder fra molerlagene. Der er fundet skildpadder eller re-ster heraf ved Svaleklit, Ejerslev, Hanklit, Sundby og Fur. Alle fundene stammer fra forskellige askelag. Hvad gemmer der sig mon mere i alle de andre lag...? Sakset fra ”Lapidomanen” (Geologisk Nyt 1- 2011) Gammel nyhed: Danmarks største bakke Møllehøj er Danmarks største bakke og den er 170 meter og 86 centimeter høj. Så kort kan det siges, men det er faktisk en del mere til den historie. Hvor Danmarks højeste punkt ligger, er i virkeligheden et spørgsmål om, hvad Danmarks højeste punkt er. I 1941 fandt man ud af, at Yding Skovhøj er højere end Ejer Baunehøj, som ellers havde stået som Dan-marks største bakke siden århundredet før. Men det var gravhøjen på toppen af Yding Skovhøj, som gjorde udslaget. Derfor definerede professor N.E. Nørlund Danmarks højeste punkt som det højeste naturlige punkt. Altså ikke noget med gravhøje og andre jordbunker, og så vandt Ejer Baunehøj titlen tilbage med seks centimeter. Et spadestik dybere. Men i februar 2005 flyttede titlen som Danmarks højeste bakke atter. En ny undersøgelse viser nemlig, at de øverste 60 centimeter af Ejer Baunehøjs top ikke er naturlig. Toppen af Yding Skovhøj viste sig desuden at være nedskredne rester af en gravhøj, så den blive også barberet ned. Så nu overgår titlen som Danmarks højeste punkt til Møllehøj, som er ni centimeter højere. Dermed bliver ranglisten over Danmarks højeste bakker: 1. Møllehøj på 170.86 meter 2. Yding Skov på 170.77 på meter 3. Ejer Baunehøj på 170.35 på meter 4. Lindbjerg 170.08 på meter 5. Margretelyst SØ på 169.78 på meter 6. Vistofte på 169.44 på meter Margrethelyst SØ er en bakketop lige nord for Ejer Baunehøj

Toppen af Møllehøj. Tårnet i baggrunden står på Ejer Bavnehøj. Foto: Kristian Dalsgaard

Geologi: Alle de konkurrerende bakker er en del af det Midtjyske Søhøjland, som er et af de mest imponerende landskaber i Danmark. Det strækker sig over et mere end 1000 kvadratkilometer stort område syd for Sil- 8

keborg. Her veksler høje bakketoppe og dybe dale med åer og søer.

Bakkernes kærne består af materialer fra Tertiær perioden før istiderne. Det blev presset op i et højland uder den sidste istid, da isen banede sig vej frem til hovedopholdslinien vest for området. Et andet ifremstød, Den Ungbaltiske Is, har også formet på bakkerne. Derfor består deres kærne i dag af en blanding af de gamle, tertiære lag og af sedimenter fra ide den et hullet tæppe af moræne henover det hele. Mod øst er området afsluttet af den yngre østjyske irandslinie. Før isen formede området, havde bevægelser nede i skorpen allerede hævet områdetMange af dalene i området er tilsyneladende også opstået allerede på den tid. Efter isen er en del søer desden opstået i dødishuller og i de sidste kolde perioder af istiden har vand gravet erosionskløfter i siderne af bakkerne.

Af Steen Laursen, GeologiskNyt, 21/3/2005

Grønlands nordboer blev presset af havisenNordboerne på Grønland ændrede levevis i takt med at mængden af havis ud for deres bygder steg. Det vser et nyt studie af dinoflagellater i sedimenterne i Disko Bugten af Steen Laursen, GeologiskNyt, 30/6/2011

Da Erik den Røde gik i land på Grønlands kyst kort før år 1000, var klmaet under forandring til det bedre - set med en bondes øjne. I de fogangne århundreder havde Europa og Nordatlanten generelt oplevet en varm, landbrugsvenlig periode, men et nyt studie af dinoflagellater i sdimenterne ud for Grønlands vestkyst viser noget andet. Hkoldt og tilfrosset en væsentlig del af året. Omkring Eriks komme svandt isen imidlertid, og det var vigtigt for nordboernes kolonisering. De var nemlig bønder, og derfor søgte de god landbrugsjord med et passende klima og Studie af middelalderens dinoflagellater.Det er Sofia Ribeiro fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersgelse, som har undersøgt isforhold ud for nordboernes Vestbygden. Hun har bestemt arter og antal af de encellede dyr dinoflagelater i Diskobugt området på Grønlands vestkyst. Dyrene er nemlig følsomme over for havtemperaturen, så når den ændrer sig, er det andre arter af dinoflagelater, der trives i havet. Idækket udgør især en vigtig faktor for, hvilke arter der dominerer. nummer af Boreas.

Dinoflagellater fra sedimentprøverne fra Disko Bugten. Den grå barre er 20

Vestgrønland i modfase med NordatlantenResultatet af undersøgelsen adskiller vestgrønlandAndre undersøgelser viser nemlig, at der steg temperaturen generelt fra år 750 og frem efter. Men i Disko Bugten blev havisen stadig mere dominerende frem til omkring år 1000. Derefter steg temperaturenher.

keborg. Her veksler høje bakketoppe og dybe dale med åer og søer.

Bakkernes kærne består af materialer fra Tertiær perioden før istiderne. Det blev presset op i et højland uder den sidste istid, da isen banede sig vej frem til hovedopholdslinien vest for området. Et andet ifremstød, Den Ungbaltiske Is, har også formet på bakkerne. Derfor består deres kærne i dag af en blanding af de gamle, tertiære lag og af sedimenter fra isens smeltevand. Før isen endelig forsvandt fra området lade den et hullet tæppe af moræne henover det hele. Mod øst er området afsluttet af den yngre østjyske i

Før isen formede området, havde bevægelser nede i skorpen allerede hævet området Mange af dalene i området er tilsyneladende også opstået allerede på den tid. Efter isen er en del søer desden opstået i dødishuller og i de sidste kolde perioder af istiden har vand gravet erosionskløfter i siderne af

Steen Laursen, GeologiskNyt, 21/3/2005

Grønlands nordboer blev presset af havisen. Nordboerne på Grønland ændrede levevis i takt med at mængden af havis ud for deres bygder steg. Det vser et nyt studie af dinoflagellater i sedimenterne i Disko Bugten på Vestgrønland. af Steen Laursen, GeologiskNyt, 30/6/2011

Da Erik den Røde gik i land på Grønlands kyst kort før år 1000, var kli-set med en bondes øjne. I de for-

gangne århundreder havde Europa og Nordatlanten generelt oplevet en varm, landbrugsvenlig periode, men et nyt studie af dinoflagellater i se-dimenterne ud for Grønlands vestkyst viser noget andet. Her var havet koldt og tilfrosset en væsentlig del af året. Omkring Eriks komme svandt isen imidlertid, og det var vigtigt for nordboernes kolonisering. De var nemlig bønder, og derfor søgte de god landbrugsjord med et passende klima og god forbindelse til hjemlandet.

. Det er Sofia Ribeiro fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersø-gelse, som har undersøgt isforhold ud for nordboernes Vestbygden. Hun har bestemt arter og antal af de encellede dyr dinoflagelater i havbunden i Diskobugt området på Grønlands vestkyst. Dyrene er nemlig følsomme over for havtemperaturen, så når den ændrer sig, er det andre arter af dinoflagelater, der trives i havet. Idækket udgør især en vigtig faktor for, hvilke arter der dominerer. Resultaterne er publiceret i seneste

Dinoflagellater fra sedimentprøverne fra Disko Bugten. Den grå barre er 20

my. Vestgrønland i modfase med Nordatlanten. Resultatet af undersøgelsen adskiller vestgrønland fra resten af Grønland og det Nordatlantiske område. Andre undersøgelser viser nemlig, at der steg temperaturen generelt fra år 750 og frem efter. Men i Disko Bugten blev havisen stadig mere dominerende frem til omkring år 1000. Derefter steg temperaturen

Kortet viser området omkring Disko Bugten samt de herskede havstrømme omkring Grø

Bakkernes kærne består af materialer fra Tertiær perioden før istiderne. Det blev presset op i et højland un-der den sidste istid, da isen banede sig vej frem til hovedopholdslinien vest for området. Et andet is-fremstød, Den Ungbaltiske Is, har også formet på bakkerne. Derfor består deres kærne i dag af en blanding

sens smeltevand. Før isen endelig forsvandt fra området lag-de den et hullet tæppe af moræne henover det hele. Mod øst er området afsluttet af den yngre østjyske is-

i Tertiær perioden. Mange af dalene i området er tilsyneladende også opstået allerede på den tid. Efter isen er en del søer desu-den opstået i dødishuller og i de sidste kolde perioder af istiden har vand gravet erosionskløfter i siderne af

Nordboerne på Grønland ændrede levevis i takt med at mængden af havis ud for deres bygder steg. Det vi-

over for havtemperaturen, så når den ændrer sig, er det andre arter af dinoflagelater, der trives i havet. Is-Resultaterne er publiceret i seneste

Dinoflagellater fra sedimentprøverne fra Disko Bugten. Den grå barre er 20

fra resten af Grønland og det Nordatlantiske område. Andre undersøgelser viser nemlig, at der steg temperaturen generelt fra år 750 og frem efter. Men i Disko Bugten blev havisen stadig mere dominerende frem til omkring år 1000. Derefter steg temperaturen også

Kortet viser området omkring

Disko Bugten samt de hersken-de havstrømme omkring Grøn-

land.

Bønder bliver jægere. Men fra omkring år 1250 bredte havisen sig atter ved vestkysten. Det faldt sammen med at nordboerne æn-drede levevis, for de slog sig ned som bønder, men i takt med at havisen gjorde sit indtog, skaffede de sta-dig mere af deres føde ved jagt af især sæler. Det er i tråd med, hvad studier ved nordboernes Østbygden længere imod syd har dokumenteret. Omkring år 1350 forsvandt nordboerne fra Vesterbygden på Grøn-lands vestkyst og det faldt sammen med, at Disko Bugt området atter var domineret at havisen. Havstrømmene bestemmer. At dømme havisen definitivt for at have fordrevet nordboerne tør Sofia Ribeiro dog ikke: ”Hvad vore data viser, er en vigtig stigning i havis og et skift imod koldere og mere hårde og ustabile forhold omkring det tidspunkt, hvor den vestlige bosættelse kollapsede”. Hun er ikke i tvivl om at havisen undergravede nord-boernes livsgrundlag, men hvad der satte prikken over i'et, tør hun ikke sige. Kilder: Interview med Sofia Ribeiro Boreas online

Hornfels

Hornfels er en metamorf bjergart som er skabt af flere omgange. Den første proces består i, at meget finkornede partikler, både mineralske og organiske, aflejres i stillestående vand hvor det med tiden presses sammen og bliver til bjergarten lerskifer, ikke at forveksle med kulskifer, som er rent organisk. Lerskifer ligger i tykke lag og kan i sjældne tilfælde inde-holde fossiler.

Den anden del af processen består af kontakmetamorfose. Hvor lerskiferen kommer i nærheden af magna eller plutonitter fra et vulkansk udbrud. Det kan være direkte i siden af en magna-gang eller tæt på et magnakammer. I denne proces varmes lerskiferen op til ca. 900 grader celcius, og smelter sammen til Hornfels. Hornfels består derfor af både mineralske og organiske stoffer. I smelteprocessen bliver stri-berne i aflejringen lidt slørede og får en ”blød” overgang. Den grønne farve

skyldes nydanet augit som er dannet under ”bagningen” Der kan også findes pletter og striber af kalifeltspat og plagioglas, det er dog ikke almindeligt. Man kan i sjældne tilfælde finde rød Hornfels, men den grønne er dog den mest almindelige. Hornfels er meget hård og tæt og den er der-for velegnet til slibning. Den får en meget blank og glasagtig overflade. Hornfels kendes på dens overflade som føles glat som flint, der er sandslebet. Den er yderligere hård som flint og har muslet brud. Farven er for det meste grønlig mørk med lyse striber hvor kanterne er lidt udflydende. 10

Kornene er så små, at man ikke kan se dem, selv i lup. Man kan kende den kan ridse i den med en kniv.

HØJERUPLUND

Den gamle kirke i Højerup og dens omgivelser forvaltes og vedligeholdes af den selvejede institution Selskabet Højeruplund

Det økonomiske grundlag herfor er baseret på hvilke det ikke ville være muligt at varetage de mange arbejdsopgaver, der er nødvendige for at holde området i en præsentabel stand hele året igennem. Bestyrelsen for selskabet takker derfor alle, der ved erlæggelsstående naturområde.

Stedet har en unik beliggenhed -spændende side af Danmarks geologi, dels en dramatisk hændelse i dansk kirkehistorie.

Vi håber, disse hjemmesider vil give Dem lyst til et besøg.

I en gammel brochure fra 1923 fra Selskabet Højeruplund

Varsom vær i lund og mark

skån de unge træers bark

Riv ej birkens blanke stamme

skrål ej lundens fred til skamme.

Bort med alle måltidsrester

Når I siddet har som gæster

om naturens skønne bord.

Træd ej lundens blomsterflor,

tænd ej ild – men om du tænder,

sluk den mindste gnist der brænder.

Hold dig selv for højt i ære

til i træ og sten at skære,

skån alt det som andres er,

fred hver plet, som minder bær.

Carlsstenen

I 1908 blev Carlsstenen udvalgt til at være hovedmotivet på den nye danske femkroneseddel, som Natinalbanken udstedte. Kunstneren bag pengesedlen var Gerhard Heilmann, somflotte design til Nationalbankens nye pengesedler. Siden er mange andre stendysser blevet udråbt som mtivet på pengesedlen, men ved Frederiksværk holder man fast i, at det er deres stendysse, som blev landkendt. Først i den store seddelombytning i 1945 forsvandt Carlstenen fra femkronesedlen.

nene er så små, at man ikke kan se dem, selv i lup. Man kan kende den

(Sakset fra

Den gamle kirke i Højerup og dens omgivelser forvaltes og vedligeholdes af den selvejeSelskabet Højeruplund.

Det økonomiske grundlag herfor er baseret på indtægterne fra parkeringsafgiften, uden hvilke det ikke ville være muligt at varetage de mange arbejdsopgaver, der er nødvendige for at holde området i en præsentabel stand hele året igennem. Bestyrelsen for selskabet takker derfor alle, der ved erlæggelse af en P-afgift på 30 kr. er med til at bevare dette en

- direkte ud til Stevns Klint – og anskueliggør dels en spændende side af Danmarks geologi, dels en dramatisk hændelse i dansk kirkehistorie.

håber, disse hjemmesider vil give Dem lyst til et besøg.

Hjertelig velkommen!

I en gammel brochure fra 1923 fra Selskabet Højeruplund er fundet følgende vers:

I 1908 blev Carlsstenen udvalgt til at være hovedmotivet på den nye danske femkroneseddel, som Natinalbanken udstedte. Kunstneren bag pengesedlen var Gerhard Heilmann, som havde deltaget i at lave det flotte design til Nationalbankens nye pengesedler. Siden er mange andre stendysser blevet udråbt som mtivet på pengesedlen, men ved Frederiksværk holder man fast i, at det er deres stendysse, som blev land

store seddelombytning i 1945 forsvandt Carlstenen fra femkronesedlen.

nene er så små, at man ikke kan se dem, selv i lup. Man kan kende den på at man ikke

(Sakset fra ”Petros” 2007/2)

Den gamle kirke i Højerup og dens omgivelser forvaltes og vedligeholdes af den selvejen-

indtægterne fra parkeringsafgiften, uden hvilke det ikke ville være muligt at varetage de mange arbejdsopgaver, der er nødvendige for at holde området i en præsentabel stand hele året igennem. Bestyrelsen for selskabet

afgift på 30 kr. er med til at bevare dette ene-

og anskueliggør dels en spændende side af Danmarks geologi, dels en dramatisk hændelse i dansk kirkehistorie.

følgende vers:

I 1908 blev Carlsstenen udvalgt til at være hovedmotivet på den nye danske femkroneseddel, som Natio-havde deltaget i at lave det

flotte design til Nationalbankens nye pengesedler. Siden er mange andre stendysser blevet udråbt som mo-tivet på pengesedlen, men ved Frederiksværk holder man fast i, at det er deres stendysse, som blev lands-

store seddelombytning i 1945 forsvandt Carlstenen fra femkronesedlen.

En femmer for en dysse Stendyssen Carlsstenen ved Frederiksværk er opført i bondestenalderen for omkring 5000 år siden. Stendyssen var gravsted for en enkelt eller et par personer og er i dag det tydeligste spor efter den markante religiøse omvæltning som skete, da man gik fra at være jæger til at blive bønder.

Tekst ved arkæolog Lars Bjarke Christensen

Stedet er offentligt tilgængeligt Nærmeste adresse Amtsvejen 280D, 3390 Hundested. Fundet på nettet under www.kulturarv.dk gqj

Generalforsamling

Torsdag den 27. oktober 2011 på Kildebjergskolen

Skamstrupvej 18, Mørkøv

Dagsorden:

1. Valg af dirigent 2. Næstformandens beretning 3 Aflæggelse af regnskab og fastlæggelse af kontingent 4 Valg af formand 5 Valg af tre bestyrelsesmedlemmer. På valg er:

• Svend Pedersen

• Asbjørn Grarup.

• En suppleant, da 1. suppleanten er indtrådt i bestyrelsen efter Janes død.

6 Valg af revisorer og revisorsuppleanten udgår i år, da de først er på valg næste år. På valg er:

• Egon Hansen

• Jørgen Sørensen

• suppleant Ole Steen

7 Valg af udvalg.

• Nyt medlem skal vælges til festudvalg, Knud ønsker ikke genvalg

• Nyt medlem skal vælges til værkstedsudvalget efter Janes død. 8 Indkomne forslag. Forslag skal være næstformanden i hænde senest 8 dage før general forsamlingen. 9 Eventuelt. Spisning: Inden generalforsamlingen er der spisning kl. 18.00 for de deltagere, der har lyst til det. Tilmelding senest d. 20. oktober til Margaretha: i dagtimerne � 59 43 23 53 og i aftentimerne � 59 43 99 90 eller. �: margareta@holbmus.dk.

Du kan også tilmelde dig til Lotte: �. 79 37 02 90 eller �:steen-pradel@turbopost.dk Pris ca. 70 kr. Som sædvanligt medtager man selv bestik, tallerkener og drikkevarer.

13

Fotos til klubbens album: Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter i årets løb, vil jeg være meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag på hvert billede: dato og sted.

Hanna Grarup.Hanna Grarup.Hanna Grarup.Hanna Grarup.

Nyt fra bibliotekaren Anmeldelse: ”Fossiler fra Stevns Klint, Møn og Nordjylland” af Alice Rasmussen, Leif Rasmussen og Thomas Hansen.

Klubben har til biblioteket anskaffet ovennævnte. Bogen – knap 90 sider – er kort og præcis i sin tekst. Til gengæld indeholder den en masse fotos – formentlig af alle de fossiler, som til dato er fundet i områderne. Hertil kommer et fint fossilnavneregister. Den vil være rigtig god at have ved hånden ved fossilbestemmel-se påture i disse områder. Også fiskeleret er omtalt. Undertegnede har hældt meget til meteor(asteroide)-teorien, men efter lektor Hans Jørgen Hansens fremragende, entusiastiske og hylende morsomme foredrag i klubben den 3. marts i år, er jeg nu overbevist vulkanteoritilhænger. Pudsigt – eller typisk - nok er bogen ikke afklaret på dette punkt. I forordet omtales begge teorier og uenigheden om årsagen til katastrofen, me-dens forfatteren til fiskelersafsnittet ikke er i tvivl om, at det var en asteroide, som var årsag. Sådan kan det vel gå, når et værk har flere forfattere, og det afspejler vel netop uenigheden. Læs/anskaf bogen pris 95 kr. Udgivet af Østsjællands Museum. /Asbjørn

Regler for udlån af bøger fra klubbens bibliotek:

• Det lånte skal registreres i ”Den røde Bog”, der ligger i reolen. • Om efteråret skal de bøger, der lånes, afleveres senest den sidste klubaften inden jul. • Om foråret skal de bøger, der lånes, afleveres senest den sidste klubaften in-den feltturene begynder. • Bøger eller genstande markeret med ”IKKE TIL HJEMLÅN” kan selvfølgelig ikke lånes.

14

Udvalg:

Turudvalg: Asbjørn, Mogens, Jørgen. Mødeudvalg: Svend, Inger, Mogens. Lokaleudvalg: Ole, Lizzie, Birger. Festudvalg: Knud, ønsker ikke genvalg, Lotte, Margaretha. Værkstedssudvalg: Lisbeth, Knud, nyt medlem skal vælges. Udstillingsudvalg: Mogens, Gerda, Jens. Kaffe/kageudvalg: Karin, Addy, Hanna, Elli. Redaktionsudvalg: Asbjørn, Svend, Lotte. Bibliotekar: Karin. Pressemeddeler: Lotte. Hjemmesideansvarlig: Gerda Quist Jensen quistjensen@mail.tele.dk Frida Quist Rasmussen webmaster@nordvestsj-stenklub.dk

Velkommen til nye medlemmer:

Andre klubbers blade bedes sendt til klubbens næstformand: Mogens Hansen, Klosterengen 149, 4000 Roskilde, � admoha@vip.cybercity.dk

15

KA’ DU LI’ STEN ?

- kan du li’ at færdes i naturen?

- har du efter en strandtur lommerne fuld af sten eller fossiler? - vil du gerne dele glæden over fundne sten og fossiler med andre &

- vil du gerne skære/slibe sten og lave smykker?

så er Nordvestsjællands Stenklub

lige noget for dig !

Hvad er Nordvestsjællands Stenklub ?

- ca 80 sten- og naturinteresserede mennesker - 6-8 feltture på søndage i sommerhalvåret til

strand, grus- og kalkgrave m.m. - 6-8 klubaftener i vinterhalvåret med foredrag

ved geologer og andre

- 6-8 søndage i vinterhalvåret med stenskæring og – slibning samt isætning i smykker

- medlemsblad i marts hhv. september med bl.a. sommer - hhv. vinterprogram

- kontingent kun 170kr. årligt

www.nordvestsj-stenklub.dk

Ring eller mail til vores kasserer: Asbjørn Grarup tlf.5943 7230 mail:h-agrarup@dlgtele.dk

- og meld dig ind !