Gudum Gudumholm Lillevorde

SognebladetJUL. - AUG. - SEP. - OKT. - NOV. 2011

LOVE, REGLER, TRO OG TANKERside 2

ENSOMHEDside 3

DA JEG VAR LILLEVAR GUDUM STORside 4

HVAD ER TRO? side 5

AT STÅ FADDERside 6

SE FOLDER OM LUTHERTUR

PÅ MIDTERSIDEN - tag den ud og ta’ med på en

spændende rejse, oktober 2012!

Årets konfi rmander- En festlig Bededag i Gudumholm Kirke

2

I vores samfund fi ndes en mængde love og regler, som borgerne skal overholde. Det er love, der er vedtaget i Folketinget.Grundloven er vores overordnede lov. Heraf udspringer næsten alle andre love og det samfundssyn, som de bygger på. Grundloven udspringer i vidt omfang af De Ti Bud. Ergo bygges vort lands love på et kristent samfunds- og menneskesyn.Noget helt andet er de mere uskrevne regler, som vi alle møder i forskellige sammenhænge. Det kan være på arbejdspladsen, i skolen, i familien eller i vennekredsen.”I gamle dage” var reglerne fra den ene familie ikke stort forskellig fra reglerne i den anden familie. Dengang var udgangspunktet nok mere ensrettet. Det er selvfølgelig en generali-sering, men udefra set og med tidens afstand, var regelsættet nok knap så forskelligt, som det er i dag. Det ene er ikke bedre eller mere rigtigt end det andet. Jeg har i al min naivitet overvejet, hvorfor nogle har så svært ved at tilpasse sig, hvorfor helt almindelige regler er så svære at forstå og holde.Men hvad nu hvis man ikke har lært regler, - hverken de skrevne eller uskrevne? Hvad nu hvis man ikke har haft nogen til at fortælle og lære én det? Hvem skal tilpasse sig hvad og hvornår? Hvad er almindelige regler? Hvad er almindelig?I vores samfund bliver vi på mange områder mere og mere individualister.Bliver vi så forskellige, at vi ikke længere kan begå os i og fi nde hinanden i fællesskaber, hvor vi kan mødes på trods af vores forskel-lighed? Fællesskab har altid været vigtigt for menne-sket. Livet bliver fattigt, hvis vi ikke har det.Vi skal ikke ensrettes, men vi har hver især en forpligtelse og et ansvar i forhold til vores medmennesker. Det gør ikke noget, at vi er forskellige, - det kan kun berige os og vores samfund, - hvis vi vil, tør og kan det!

Mine grundlæggende og indlærte regler for god opførsel, er nok ikke de samme som dine. Det behøver ikke betyde, at vi skal tage afstand fra hinanden, - og det behøver slet ikke betyde, at vi ikke kan mødes i et fællesskab.Da jeg lærte at spise med kniv og gaffel, sad du måske i dit barndomshjem og længtes efter, at nogen gad, ville eller kunne lave mad til dig…………….Der er altid en grund til, vi er, som vi er. Der hvor vi er.Når vi fralægger os ansvar, så fralægger vi ansvaret for os selv.Hvis vi ikke tager ansvar, kan vi heller ikke forsvare os selv. Omvendt mener jeg heller ikke, at vi skal tvinge os selv eller hinanden ind i fællesskaber eller samvær, som byder os så meget imod, at vi skal undvige eller fravige det, vi oprigtig og dybest tror, mener og tænker. Hvis vi gør det, fralægger vi os nemlig også ansvaret for os selv som individ og selvstændigt menneske.Lydhørhed og eftertanke har dog sjældent ført til misforståelser.Der er altid en grund og en mening med en anden ”måde” at gøre, sige, tænke eller tro. Det kan være svært at forstå, men sådan ser det jo også ud på den modsatte banehalvdel. Det vil vi kunne tale om og diskutere i en uen-delighed, - og det synes jeg, vi skal, - for ellers lytter vi ikke, vi forholder os ikke til hinanden. Det kan handle om nationalitet, men det behøver det ikke gøre, for indfødte dansker kan være lige så forskellige som mennesker fra hver sit verdenshjørne.”Da missionærerne kom til Afrika, havde de biblen med, vi havde jorden. De sagde: Lad os bede, og vi slog øjnene ned. Da vi kiggede op, var det os, der havde biblen, og dem, der havde jorden.” Desmond Tuto

Anne-Marie Kristiansen

Love, regler, tro og tanker

3

Jeg elsker at sidde alene, og drømme og fantasere, men har jeg været længe nok alene, vil jeg ikke være alene mere, så er det godt at ha’ en rigtig ven, og ha’ nogen at snakke med igen. En man kan dele sine drømme med, lege eller danse eller svømme med, det er rart at være alene - men det er bedst at ha’ en ven. (Benny Andersen)

Ensomhed er et emne, der er meget fokus på i øjeblikket.I nogle kommuner har man ligefrem oprettet grupper, hvor unge, der føler sig ensomme, kan mødes og få hjælp til at takle deres ensomhed.For nylig hørte jeg en udsendelse i radioen med en ældre dame. Hun boede alene, havde ikke meget familie og mange af hendes be-kendte og venner var døde. Hendes største frygt var, at hun skulle blive syg og ligge alene i sin lejlighed uden at nogen besøgte hende.Ensomhed er ikke aldersbestemt. Ensomhed er tabu.Det er tabu, selvom medierne lige nu sætter fokus på det. For hvor mange ”tør” sige: Jeg føler mig ensom!?Jeg får ondt i maven og dårlig samvittighed, når jeg hører de historier i medierne.Hvorfor er der så mange, der føler sig ensom-me? Ung eller gammel, - det er ikke i orden!At være alene eller ensom er ikke det samme. Ikke altid i hvert fald.Man kan godt være alene, uden at føle sig en-som. Det kan man, når man ved, at der findes mennesker, som godt gider én. Når man ved, at nogle andre er en del af ens liv, selvom de ikke i øjeblikket er fysisk tilstede. Omvendt kan man være i selskab med mange mennesker og alligevel føle sig ensom. Det er den følelse, som er den værste.Desværre er der tilsyneladende flere og flere unge, der har det sådan.Det er frygteligt. Det er forkert. Synes jeg.Hvorfor?

Hvis et ungt menneske hver dag befinder sig i en ”social” sammenhæng, som f.eks. en skole-klasse, så burde ingen føle sig ensomme, vel? Men det gør en større og større procentdel!Hvorfor?Jeg har hverken de vises sten eller de gyldne ord.Jeg tror, det handler meget om, hvad der for-ventes og forlanges af de unge.I skolen skal de præstere, være sociale og dyg-tige. I fritiden skal de præstere, være dygtige, aktive, hjælpsomme og sociale.Får de nogensinde lov til og mulighed for at være ALENE? Til at tænke tanker - uden Face-book, SMS´er, krav, forventninger og pligter?Hvis man aldrig får lov eller mulighed for ”ale-nehed”, - så må den jo blive skræmmende en dag, - og så opleves den som ensomhed.Unge skal og må ikke føle sig ensomme. Måske giver vi voksne for let efter og tænker: ”Han/hun har ikke brug for at tale/være sam-men med mig lige nu. Han/hun har ”samtaler” med venner på Facebook, SMS ….”.Det er fint, men det er bare ikke nok!Jeg tror, at mange unge mennesker helt grundlæggende savner accept, mest af alt fra deres nære voksne. Ikke accept af hvad de kan, og hvor fantastiske de ser ud. Men helt, helt grundlæggende accept af og respekt for, HVEM de er.For hvis ikke de har det, hvad har de så?

Hvis et ældre eller gammelt menneske er bange for at være alene eller for at blive syg og ikke selv være i stand til at deltage i sociale aktiviteter, så har vi som medmennesker og samfund en stor udfordring.De unge skal opleve accept og respekt for at ”vokse”. De ældre og gamle skal opleve accept og respekt for det, de har været og gjort.Ensomhed er en følelse, som alle kommer til at opleve før eller siden. Der er situationer og perioder i et menneskes liv, hvor ensomhed er en følge, - og den kan være en ven. Men en grundlæggende og kontinuerlig følelse må den aldrig blive. Vi må aldrig blive så meget individualister, at vi ikke har brug for, plads til og tid til hinanden, - uanset alder.Anne-Marie Kristiansen

Ensomhed

4

1.marts 1944 flyttede familien, der på det tidspunkt bestod af henholdsvis min mor og far og 4 børn. Vi kom fra Aalborg, hvor far havde været præst ved Budolfi kirke. Det er yderst lidt, jeg husker fra den tid, men en enkelt episode har brændt sig fast. Det var da Højskolehjemmet, som lå tæt ved Danmarks-gade 5, hvor vi boede, blev sprængt i luften. Det flød med papir på gaden og fra et vindue i stuen fulgte min far med i begivenhederne og lille mig kiggede med.Vel ankommet til Gudum gik min lidt yngre søster Birgitte og jeg på opdagelse. Vi endte på Karl Lunds ajlebeholder, og vi vrælede om kap, vi kunne ikke finde hjem. Da var Gudum STOR! De første 2 år, fra jeg var 4 til jeg blev 6, kunne dagene godt blive lidt lange. Mine legekammerater var alle ældre og gik i skole, så hurtigt fandt jeg ud af at følges med dem ind til timerne både formiddag, hvor det var ”stur`” klasse og om eftermiddagen, hvor det var ”bette” klasse. Vi spillede jo alligevel fod-bold i frikvartererne, og på den måde blev jeg

uden store armbevægelser ”skoleparat”.

1.april 1946 startede jeg så i 1.klasse sammen med Inger fra Bødkersholm og ”Wæver- Han-ses” Jytte. Takket være min ”førskolestart”, blev det som sagt ikke noget kulturchok. Det kom senere, da jeg skiftede til Klostermarks-skolen i Aalborg. Men det er en helt anden historie!Uden for skoletiden blev der leget meget, ofte i præstegårdshaven: Om sommeren var det fodbold (2 af 3 plæner var særdeles velegnede som baner), forskellige former for gemmelege og det blev meget hurtigt helt naturligt for byens børn, piger såvel som drenge, at komme og bruge ”Præjstens hav”. Det havde været noget anderledes tidligere. Det var først og fremmest ”Post-Peters” Kaj og Holger, Ellen Larsens Erling og Holgers Jørgen, som jeg le-gede med. Tit foregik det i trætoppene og min mor har senere fortalt, at hun ind imellem var lidt nervøs, og det gik da også galt for mig. En rådden gren brød sig ikke om mine ”øvelser”, så det kostede en brækket næse. Efterhånden som familien voksede, mine 3 yngste søskende er født i Gudum (nr.5 Martha i øvrigt samme dag, som jeg begyndte i sko-len), fulgte der også pligter med. Bl.a. skulle jeg hente 5 l. nymalket, ikke ”pastoriseret” mælk hver dag ovre i stalden hos Peter Hjelm. Og så var der tørvene. De første år skulle jeg bære tørv ind til adskillige kakkelovne og komfuret, senere fik vi centralfyr, så kunne jeg ”nøjes” med at smide dem i fyrkælderen via en udendørs sliske. Midt i halvtredserne kom der så oliefyr. Til præstegården hørte der tørveskær, der lå ovre på den anden side af den for længst ned-lagte jernbane mellem Aalborg og Hadsund. I min erindring var tørvedagene altid varme og solrige. Det var lidt spændende hvert år, hvem der skulle ”stikke” tørvene. Det bedste for mig var, når det var Post- Peter, for så fulgte enten Holger eller Kaj med. Vores job var at få slæbt tørvene ud på tørrepladsen. Det foregik ved hjælp af en sidefjæl fra en stiv arbejdsvogn, med en hestesko sømmet fast i den ene ende, og så gik det ellers så hurtigt, hesten ville!Arbejdet med at fjerne græstørven var især min fars. Siden fulgte 2 eller 3 gange tørve-

Da jeg var lille var Gudum stor

Lilleskolen i Gudum med Fritz Syberg re-produktion i baggrunden, der i dag hænger i Gudum Forsamlingshus. Originalen kan beses på Johannes Larsen-museet: To børn begraver en fugl, 1925, Olie på lærred – JB.

5

Lilleskolen i Gudum

vending. Det var udelukkende et familieanlig-gende. Rekorden på årets ”høst” var 100.000 vendt på én og samme dag. Vi stod tidligt op! Senere skulle tørvene stakkes og køres hjem.

Det var Peter Hjelms job: Tørvene fordeles, asken bæres ud; jo, de gav varmen mange gange, de tørv.Jens Schepelern.

KIRKEBIL:

tlf. 98 10 10 10

Tro er vel for mange af os, det vi tager med os i tilværelsen, - altså det vi dybest set bygger vores dagligdag på.Men hvad BETYDER det egentlig?Begrebet ”tro” betyder, at man vedkender sig en religiøs retning. Det modsatte begreb ”van-tro” betyder, at man ikke vedkender sig nogen form for religiøsitet eller overbevisning. Jeg kan nu bedre lide udtrykket ”ateist”.I dag taler vi ofte om SKÆBNE. ”Det blev hans/hendes skæbne….” ”Det er nok min skæbne, at….”Ordet ”skæbne” betyder, at en højere magt tænkes ind i og styrer menneskets liv. Begre-bet er afl edt af ”Forsyn”, som i sin oprindelige betydning var det samme som ”Guds forsyn”.Tro er det et samfund dybest set bygger på. I Danmark er Grundloven i stort omfang

bygget op omkring ”De Ti Bud”. Det er vores ”regelsæt”, uanset om vi vedkender os den kristne tro.Om en tro er bedre eller klogere (!) end en anden, tja det er vel det, som ingen mennesker ved, eller bør vide, - endsige gøre sig klog på.Jeg har min tro, jeg er kristen, og jeg er glad for at være det, - ellers var jeg det vel ikke?

Det at jeg er meget tryg ved det, jeg selv tror på, gør ikke at jeg ”ser ned på” andres tro. Det synes jeg ikke man skal. Jeg kan være uenig, men det er ikke min ret at nedgøre.Tro er en del af den kultur, man kommer fra og er opvokset i.Holdninger kan diskuteres, men tro er så meget mere end holdninger.Den ”bro” vi går på er vores tro. Din og min. Min og din.Anne-Marie Kristiansen

Hvad er tro?

6

”Og sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at barnet oplæres i den kristne tro.”Sådan lyder opgaven til de mange, der hvert år bliver udvalgt til at stå fadder. Det er en dejligt opgave at få, og valget af faddere, er som oftest noget, der bliver lagt mange over-vejelser i. Selv om det heldigvis er sjældent, at begge forældre dør, før barnet bliver voksent, er det en ubærlig tanke ikke at skulle se bar-net vokse op. Derfor kigger mange i kredsen af familie og venner og overvejer, hvem der i givet fald vil kunne drage omsorg for barnet. Det er en ære at blive udpeget til at stå fadder, og der er mange hensyn at tage.Som fadder er man ikke juridisk forpligtet, men i den grad moralsk forpligtet. Det er et signal om, at nogen regner med én – at man vil være der som et holdepunkt i både gode og svære tider.Mange faddere tænker måske: Kan jeg leve op til det ansvar? Er jeg god nok? Hvad forventer forældrene? Hvordan kan jeg gøre det, uden at forældrene synes man går dem i bedene?

For nogle år siden blev skuespilleren Bodil Jørgensen interviewet om det, og hun sagde bl. a.:”At have et gudbarn er at have et hjertebarn. Et menneske, man lægger mærke til gen-nem opvæksten. At være med til ”at opdrage et barn i den kristne tro” er for mig i første omgang et spørgsmål om at ville det barn noget særligt, at jeg lærer barnet at kende, så vi skaber en fælles historie, hvori Gud findes”.Man får et gudbarn, og den, der bærer barnet, kaldes gudmor/gudfar, selv om der i listen over de indskrevne faddere intet bliver anført om dette. Her er der ingen forskel på dem, der står på listen, så vi er altså lige forpligtet eller privilegerede.Hvordan kan vi så skabe en fælles historie? Det kræver tid sammen med barnet, en tid, hvor vi har omsorg for hinanden, trøster og opmuntrer, griner og græder, løber og leger, lytter og lærer. Børn har godt af at have en voksen, man kan være knyttet til, en, der vil dem det godt. Nogen, som i forskellige sam-menhænge har den helt rigtige afstand, tæt på. Tæt, og så alligevel ikke for tæt. Når man f. eks. er på nippet til at blive teenager, er der ting man gerne vil tale om, men som man måske ikke har lyst til at dele med forældrene.Som fadder kan man være der på afstand, og alligevel i tryg nærhed. Som Bodil Jørgensen sagde i interviewet: ”At have et gudsbarn betyder for mig, at min dør altid står åben”, og hendes gudsbarn har opdaget, at han kan gå ind uden at banke på.Jan Brogaard

At stå fadder

Tjek vores

aktivitetskalender på

www.gglsogn.dk

7

8

9

10

11

12

13

14

15

Vera Tøttrup Obenholt

16

Et par mini-kirkegængere i rampelyset

Thais Nattapong i hjemlige omgivelser

17

Døbte i pastoratet:Jonas Grønhøj Christensen, døbt den 19. februar 2011 i Gudumholm kirke. Søn

af Camilla Lindholm Christensen og Jesper Grønhøj.

Noah Tue Udklit Sørensen, døbt den 20. februar 2011 i Gudumholm kirke. Søn af Stephanie Tue Christensen og Nicko Udklit Sørensen.

Thais Nattapong Sermsuk Bjerg, døbt den 24. april 2011 i Gudumholm kirke. Søn af Sunisa Sermsuk Bjerg og Tim Bjerg.

Lizette Bach Juhl Jensen, døbt den 24. april 2011 i Gudumholm kirke. Datter af Camilla Bach Jensen og Casper Juhl Jensen.

Vera Tøttrup Obenholt, døbt den 29. maj 2011 i Gudumholm kirke. Datter af Julie Tøttrup Jensen og Kristian Obenholt.

Philip Bjerg Andersen, døbt den 11. juni 2011 i Gudumholm kirke. Søn af Louise Kastrup Hansen og Peter Hansen.

Anna Juul Østergaard, døbt den 12. juni 2011 i Gudumholm kirke. Datter af Tina Juul Nielsen og Henrik Østergaard.

Lizette Bach Juhl Jensen

Døbt i Gudumholm Kirke,

den 24. April, datter af

Camilla Bach Jensen og

Casper Juhl Jensen

Døde, bisatte og begravede i pastoratet:Elly Birgitte Højland, begravet den 11. februar.

Villy Gunnar Hansen, bisat den 23. april.

Bjarne Dragsgaard Nielsen, bisat den 25. maj

18

Vielser i pastoratet:Den 11. juni 2011 i Gudumholm kirke:

Louise Kastrup Andersen og Peter Hansen

Den 11. juni i Gudumholm kirke:Lilly Kirstine Madsen og Johannes Christian Jensen

Gudstjenesterpå Storvorde Plejecenter kl. 14.00 – med kaffebord og samvær

10. august: Niels Lassen i kirken

24. august: Jan Brogaard

7. september: Jan Brogaard

21. september: Niels Lassen i kirken

5. oktober: Niels Lassen

26. oktober: Jan Brogaard

9. november: Niels Lassen

23. november: Jan Brogaard

7. december: Niels Lassen

21. december: Jan Brogaard

19

Sognepræst Jan Brogaard: Gudum Bygade 6, Gudum, 9280 Storvorde.Tlf. 98 33 31 57. Træffes bedst på kontoret mandag til torsdag kl. 11-12.Lørdag efter aftale. Fredag er fridag.E-mail: jabr@km.dk

Dåb:Sognepræsten kontaktes for at aftale dåbs-dato og kirke og tid for en samtale ude hos jer. Ud over barnets navn skal præsten have navn og 2-6 faddere.

Navngivning/dåbkal ske inden 6 måneder efter fødslen.Se om den nye navnelov på www.personregi-strering. Her kan hentes alt om de nye regler samt blanketter til brug ved navngivelse eller navneændring.

Vielse:Aftal en dato med præsten. Inden vielsen skal der udstedes en prøvelsesattest på borgmester-kontoret. Denne attest kan tidligst udstedes 4 måneder før vielsen. Man medbringer fødsels- og dåbsattest m.m.

Begravelse/bisættelse: Dag og klokkeslet aftales først med den præst, der skal foretage handlingen.

Kirkebil:Ring til sognepræsten, som vil være Dem behjælpelig.

Ferie og fridage:Oplyses på telefonsvarer, hvor der henvises til Sognepræst Niels Chr. Scheel Lassen, Storvorde, tlf. 98 31 84 70

Ansvarshavende redaktør: Sognepræsten.

Graver i Gudum og Lillevorde: Erik Bloch, Gudum Bygade 15,9280 Storvorde. Tlf. 98 33 36 18.Mandag er fridag.

Graver i Gudumholm:Kjeld Nielsen, Romdrupvej 101, 9270 Klarup,tlf. 41 41 65 69 / 20 70 31 57.Mandag er fridag.

Organist:Lorenz Marinescu,Fyrkildevej 100, 1. th., 9220 Aalborg. 26 91 47 23. Mandag er fridag.

Kirkesanger: Marlene KramerTlf. 51 60 01 41

Gudum kirke:Fra 12. årh. 110 siddepladser.Kirkeværge Svend BendsenGudumholmvej 14Tlf. 98 31 68 18

Lillevorde kirke:Fra 12. årh. 80 siddepladser.Formand Rasmus Thomsen, Lillevorde Kær 11, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 65 32.Kirkeværge Jannie JønssonKøltoften 6Tlf. 98 31 64 15

Gudumholm kirke:Fra 1909. 200 siddepladser.Formand Anne Steenberg,Aagade 6, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 60 20.Kirkeværge Birgit BendsenGudumholmvej 14Tlf. 98 31 68 18

Kasserer forGudum-Lillevorde-Gudumholm: Berit Pedersen, Gadekærsvej 11, Sejlflod, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 66 51

Kirkelig vejledning

KIRKENS HJEMMESIDE: www.gglsogn.dk

20

ØST

HIM

MER

LAN

DS

FOLK

EBLA

D •

98

33 1

0 24

GudstjenestelisteFOR GUDUM - GUDUMHOLM - LILLEVORDE

Søndag den 3. juli, 2. søndag efter trinitatis. 9.00 Gudumholm*Søndag den 10. juli, 3. søndag efter trinitatis. 9.00 Lillevorde*Søndag den 17. juli, 4. søndag efter trinitatis.. 9.00 Gudum*Søndag den 24. juli, 5. søndag efter trinitatis. 10.30 GudumholmSøndag den 31. juli, 6. søndag efter trinitatis. 10.30 Lillevorde

Søndag den 7. august, 7. søndag efter trinitatis. 10.30 GudumholmSøndag den 14. august, 8. søndag efter trinitatis. 9.00 Lillevorde*Søndag den 21. august, 9. søndag efter trinitatis. 10.30 GudumholmSøndag den 28. august, 10. søndag efter trinitatis. 10.30 Gudum

Søndag den 4. september, 11. søndag efter trinitatis. 9.00 Lillevorde*Søndag den 11. september, 12. søndag efter trinitatis. 10.30 Gudum**Søndag den 18. september, 13. søndag efter trinitatis. 10.30 Gudumholm***Søndag den 25. september, 14. søndag efter trinitatis. 10.30 Lillevorde

Søndag den 2. oktober, 15. søndag efter trinitatis. 14.00 Gudumholm*Søndag den 9. oktober, 16. søndag efter trinitatis. 10.30 Lillevorde**Søndag den 16. oktober, 17. søndag efter trinitatis. 10.30 GudumSøndag den 23. oktober, 18. søndag efter trinitatis. 9.00 Gudumholm*Søndag den 30. oktober, 19. søndag efter trinitatis. 10.30 Lillevorde

Søndag den 6. november, Alle Helgen 10.30 Gudumholm****Søndag den 13. november, 21. søndag efter trinitatis. 10.30 GudumSøndag den 20. november, Sidste søndag i kirkeåret 9.00 Lillevorde*Søndag den 27. november, 1. søndag i advent 15.00 Gudumholm¤

Søndag den 4. december, 2. søndag i advent 9.00 Gudum*Søndag den 11. december, 3 søndag i advent 10.30 Lillevorde

* Niels Chr. Scheel Lassen.**lille traktement i våbenhus/velfærdsbygning i anl. af høstgudstj.***Indvielse af kirkens nye røde stola, 3. anonyme gave til stolaer. Der vil være et traktement i våbenhus/graver-bygning.****Alle Helgen. Vi mindes de døde og tænder lys i kirken.¤ Adventsfestligheder med Vejgaard kirkes spirekor, lystænding i samarb. med. Borgerforeningen og Amatørtea-terforeningen.