HÅNDBOG TIL LOKALE LEDERE I SFU

2014-2015

INDLEDNINGTillykke! Du er meningsdanner, kulturbærer, samfundsforandrer og ansvarshavende i en organisation, der for alvor vil gøre en forskel. Du er lokal leder i SFU. Andre der har været leder før dig og dem, der er det i dag, har alle gjort en stor forskel for at trække Danmark i en mere venstreorienteret retning. Dette er en guide til dig og kan bruges som opslagsværk, når du støder ind i problemer. Fra SFUs side skal der lyde en stor tak for den indsats, du gør - om det er 1, 5 eller 20 timer, du bruger på det om ugen, så gør DU sammen med din afdeling en stor forskel!Dette er en håndbog til dig. Vi håber den kan være dig til gavn.

INDHOLDIndledning.........................................................................................2Lederskab.........................................................................................4

Lederskab og organisering i sfu.......................................................................4Sfu lederens 6 opgaver....................................................................................5Arketypiske lederroller.....................................................................................7Situationsbestemt ledelse................................................................................9

Det lokale arbejde...........................................................................10Det gode møde...............................................................................................10

Afdelingsmødet......................................................................................................10Intromøde..............................................................................................................11Forslag til andre intro-arrangementer....................................................................11

Planlægning af kampagner.............................................................................12Facebook, mail og kommunikation.................................................................13Aktivisme........................................................................................................14Aktioner og andre opsøgende aktiviteter.......................................................15

Aktioner.................................................................................................................15Skolebesøg.............................................................................................................15Kollegiebesøg:........................................................................................................17I parker, på stranden m.m.:...................................................................................17

Lokale kampagner..........................................................................................17Igangsættelse af kampagner.................................................................................17Research og forberedelse......................................................................................20

Afdelingsdokumentation.................................................................................22Generalforsamling..........................................................................................23

Frivillighåndtering...........................................................................25

2

Organisering af frivillige.................................................................................25Hvervning og håndtering af nye frivillige.......................................................27

Rekruttering: at skaffe (potentielle) medlemmer...................................................27Mobilisering: fra nyt medlem/sign-up til frivillig.....................................................28Tilknyt en tutur......................................................................................................29Din rolle ved nye selvindmeldte medlemmer.........................................................30

Fastholdelse af frivillige..................................................................................30Medier.............................................................................................32

Læserbrev......................................................................................................32Pressemeddelelse...........................................................................................34Facebook........................................................................................................36Register: kontakt og antal anslag ved en række aviser.................................37

Aviser..................................................................................................................... 37Fagblade................................................................................................................ 39

Sfus organisation............................................................................40Sfus strategi for forandring............................................................................40Sfus struktur...................................................................................................40Nationale begivenheder.................................................................................41Kalender 14-15...............................................................................................42

Økonomi og fundraising..................................................................43Sådan laver du et regnskab............................................................................43Få penge på kontoen......................................................................................45Foreningsanerkendelse..................................................................................45Fundraising.....................................................................................................46

Ord- og forkortelsesliste..................................................................49

3

LEDERSKABLEDERSKAB OG ORGANISERING I SFU At gå forrest og motivere flere

At lede og organisere i SFU handler om to ting: At gå forrest og vise vejen til handling og at motivere flere og flere til selv at påtage sig lederskab.Når man går forrest som leder i SFU, gør man det ud fra en bevidsthed om ens egen drivkraft for handling. Man kan ikke for alvor gå forrest i SFU, fordi man synes, det er hyggeligt, eller fordi politik er sjovt og spændende: Man skal kunne lede på baggrund af en dybfølt personlig motivation og kende forbindelsen mellem denne, værdierne i vores politiske bevægelse og vores fælles udfordring som bevægelse. Man skal turde smøge ærmerne op og gå foran med opgaverne, fordi man er dedikeret til at skabe konkret forandring og bevidst om, at det kun sker gennem handling – ikke fordi man føler sig bundet af en sur pligt eller dårlig samvittighed. At gå forrest betyder imidlertid ikke at gøre alting selv. Tværtimod er ens fremmeste opgave at motivere flere og flere ved at hjælpe dem til at finde deres egen drivkraft og koble den til vores bevægelse og fælles udfordring. At påtage sig lederskab indebærer at tage ansvar for at sætte andre i stand til at omsætte deres afmagt og frustration til håb og handling, og derved skabe konkret forandring. Dette gøres gennem lederens absolut vigtigste praksis: At lytte, spørge ind, være oprigtigt interesseret i andre mennesker og anerkende det stykke arbejde, de gør for sagen. På den måde har man som organizer i SFU ansvaret for at udvikle lederskab hos andre – gøre dem i stand til at rejse deres egne problemer – gøre dem i stand til at kæmpe deres egen og vores fælles sag.SFU er ikke en virksomhed

SFU er en bevægelse baseret på frivillighed, og vores virke hviler derfor helt og aldeles på menneskers personlige motivation for at bidrage. Frivillige kan ikke fyres, og derfor indebærer ledelse i SFU aldrig dominerende adfærd og kommando, men altid gensidig afhængighed, overtalelse og samarbejde. Lederskab og organisering er således hele vejen igennem arbejde, der udføres gennem relationer og fællesskab. Som en del af det, hviler lederskab og organisering også på en anerkendelse af, at man kun er med, så længe man føler glæde, ved det man gør. Det er derfor altid en opgave som leder i kampagner og projekter at sikre alles gejst og optimisme omkring arbejdet – men også sikre ens egen glæde, tilfredshed og stolthed – ellers avler det negativitet og modløshed blandt de andre. Hvem er ledere i SFU?

At lede er et udsagnsord- ledelse er ikke noget, vi er, men noget vi gør. Det er ikke en disciplin, der kræver medfødt talent. Tværtimod lærer vi at lede ved at forpligte os på

4

et mål, prøve os frem, lære af vores fejltagelser og prøve igen. Lederskab i SFU organiseres i struktur - nogle er valgt til en tillidspost med ansvar for en bestemt opgave i et bestemt område, andre påtager sig ansvar for et bestemt projekt. Fællesnævneren, der gælder for alle fra Landsformanden til den menige lokalaktive, er at de alle påtager sig ansvar for at motivere andre til politisk handling. F.eks. når en kontaktperson engagerer sin afdeling i en kampagne, eller når et menigt medlem tager ansvar for at hverve fem nye medlemmer på sit uddannelsessted.

SFU LEDERENS 6 OPGAVER

Skabe fælles fortælling Ledere i SFU motiverer aktivister ved at gøre dem bevidste om, hvem de er, hvad de vil, og hvorfor. De fremdrager følelser af vrede og håb og omsætter dem til fælles handling gennem en fælles fortælling om, hvem vi er og hvilke udfordringer, det er bydende nødvendigt, at vi handler på. De sikrer, at alle aktivister kender forbindelsen mellem deres historie, deres handlinger i kampagnen, vores fælles værdier og vores fælles politiske kamp både overordnet og specifikt ift. den enkelte kampagne.

Bygge relationer At organisere er at skabe den sociale kapital, der er “limen” til at fastholde frivilligt engagement. Denne “lim” består af relationer og stærke fællesskaber baseret på fælles mål. Relationer bygges ikke blot i forpligtelse over for en ide, en opgave eller en sag, men af personlige forpligtelser over for hinanden der skabes gennem f. eks. en-til-en-møder og små gruppemøder. Således skaber SFUs ledere fællesskaber, der er

5

stærke og sammentømrede, men samtidig åbne og inkluderende, så de kan udvide sig omkring mennesker, der ikke ligner dem selv.

Forme strukturLedere i SFU tror ikke på fejlslutningen om, “at hvis noget skal gøres ordentligt, skal jeg gøre det selv”. Tværtimod investerer de store mængder tid og energi i at motivere andre til at påtage sig ansvar og lederskab, forpligte dem på det, og coache dem til at løfte det. De leder og arbejder oftest i teams, fordi det afføder stabilitet, motivation, kreativitet og ansvarlighed over for opgaverne.

Lægge strategi To SFU’ere kan ikke lægge pres nok på de øverste magtmænd til at få dem til at tage de rigtige beslutninger - alene. Derfor lægger de kløgtige og kreative strategier, der samler flere og flere aktivister og ressourcer. Som ledere i SFU arbejder de gennem kampagner: Koncentrerede strømme af intensiv aktivitet med klare mål og deadlines. De tilpasser og evaluerer strategien løbende ud fra ny information, og de har fokus på

6

små sejre, der motiverer hen ad vejen.

Lave målbare handlinger Ledere i SFU organiserer deres kampagner og strategier omkring klare, målbare og specifikke mål. For eksempel: At få SF i regeringen, at stoppe gifttransporten, at mobilisere 20 nye potentielle aktive til intromødet eller at stemme 500 dørklokker i Odense. De forpligter sig på målene, evaluerer dem efterfølgende og fejrer deres sejre. Resultatevaluering er en rutine, der ses som en kilde til læring frem for negativ bedømmelse. Kun ved at risikere fiasko, kan vi forpligte os i en sådan grad, at succes bliver en mulighed.

Praktiske socialister Frontfigurer i SFU – såvel fra nationalt til lokalt niveau – er konstant på vagt og har ansvar for lede sin organisation og kampagne i en retning, der giver mening ift. den aktuelle politiske situation og SFUs rolle og muligheder. At lede handler altså i høj gad om at føre organisationen derhen, hvor det giver mest mulig mening. Derfor er ledere i SFU også dem, der samles om konkrete mål og formidler den distance, der er mellem forventning og realitet i medlemmers og sympatisørers hverdag, så der altid er en afstemning mellem idealer og visioner på den ene side og realiteter og fornuft på den anden side.

ARKETYPISKE LEDERROLLERDer er mange måder at være leder på. Her er en række arketypiske lederroller, som man kan kategorisere som aktivisten, kaptajnen, diplomaten, gartneren, diplomaten og talk-show-værten. Du er ikke kun en af dem, men en mismask af dem alle. Vær opmærksom på, at der er forskel på ledermetoder, så du kan gøre brug af forskellige karaktertræk fra dem i forskellige situationer.

1. Aktivisten

7

Aktivisten, der appellerer til folks sociale indignation og håb og drømme. Er innovativ, tænker nye tanker og sætter ting i værk, dvs. entreprenørskab er i højsædet. Inspirerer gennem at skabe forandring og gøre en forskel.Organiserer og deltager, og er aktiv i forandringskampagner, har overblik og får ting til at ske, kendetegner aktivisten, der populært sagt agerer lokalt, men tænker globalt.Aktivisten har masser af visioner og ser det længere perspektiv, men engagerer sig gerne i hverdagsnære dagsordener.Det primære kendetegn for den aktiviske leder er, at man leder ved at være et godt eksempel.

2. Kaptajnen Kaptajnen er en ledertype, som folk generelt har det meget blandet med. Nogen har svært ved at være klare i spyttet og sætte retning – andre finder det meget let og naturligt at være den mere ”klassiske” leder. Det, der kendetegner en kaptajn er at man billedligt talt sætter sejl og retning, dvs. arbejder målorienteret og har blik for, hvor vi skal hen og sørger for at gøre målet klart for dem, man leder.Kaptajnen opbygger og bruger autoritet og sørger for at uddelegere opgaver. Som leder er man i højere grad den, der styrer projektet overordnet, holder overblik og fokus.

3. Diplomaten Et andet aspekt af det at være leder, er nogle værktøjer, man kunne karaktere som tilhørende den diplomatiske leder. Diplomaten er fortaler for dialog, forståelse og tolerance. Derfor har diplomaten blik for spirende konflikter, analyserer disse og skrider til handling over for dem. Måden diplomaten håndterer konflikten er ved at involvere gruppen, men forsøger at tage styring med, hvad der foregår.

4. Gartneren Den lidt mere bløde lederrolle kan man kalde for gartneren. Gartneren sørger for at skabe et trygt rum, gruppens medlemmer kan arbejde inden for. Lederen har derfor en god forståelse for gruppedynamikker og for at opbygge og styrke gruppens fællesskab.Når man som leder bruger sine gartner-redskaber, er man også empatisk og sørger for at opbygge tillid både til en selv som leder og gruppemedlemmerne imellem. Gartneren læser deltagernes behov og forventninger og arbejder aktivt med, at folk har mulighed for deltagelse og får ejerskab.

5. Filosoffen En anden arketypisk leder er filosoffen. Den filosofiske ledertype reflekterer og lærer af erfaring, og har derfor meget vægt på evaluering af forløb og sikrer god vidensdeling og overlevering. Filosoffen er meget bevidst om både sine rettigheder og pligter som leder og forsøger at balancere dem i forhold til, at ens magtudøvelse også

8

bliver legitim. Endelig er filosoffen afklaret omkring sine egne styrker og svagheder, altså meget ærlig omkring både ens personlige begrænsninger, men også muligheder.

6. Talkshowværten Talkshowværten gør brug af nogle lidt andre redskaber som leder. Talkshowværten sørger for at tune ind, altså meget klart sætte rammerne for projektet/debatten, der skal ledes.Talkshowværten er en aktiv lytter. Det indebærer, at man gør brug af nogle helt konkrete metoder som øjenkontakt, uddybende spørgsmål, har et åbent kropssprog. Talkshowværten er en person, der taler og bliver hørt, altså en person der udnytter, at folk lytter til én. Denne type leder er god til at forme og levere sit budskab, men også det at mestre ikke-verbal kommunikation er en lederegenskab i denne kategori.

9

SITUATIONSBESTEMT LEDELSENår man er leder, skal man kunne acceptere at folk er forskellige og agerer på forskellige måder derefter. Til at hjælpe med det, kan man bruge situationsbestemt ledelse med stor fordel. Situationsbestemt ledelse er en ledelsesstil, som tilpasses alt efter situationen og den frivilliges behov. Alt efter hvor dygtig og erfaren den frivillige er, kan man lede på forskellige måder. I starten, når medlemmet er meget ny, skal man have en høj grad af instruerende adfærd som leder, så man kan hjælpe den nye, og vedkommende føler sig tryg. Efter noget tid når den frivillige er mere tryg i afdelingen og har fået flere kompetencer som frivillig, skal man ikke i samme grad instruere, men i højere grad overtale til at få vedkommende til at fortsætte som frivillig og gøre de ting han/hun gør godt. Jo, mere den frivillige bliver en del af afdelingen og også vedkommendes engagement stiger, behøver man ikke i ligeså høj grad overtale, men i højere grad blot deltage og hjælpe, hvor der er brug for det. Til sidst er vedkommende så erfaren i afdelingen, og dygtig til det han/hun gør, at man som leder kan uddelegere opgaverne og med tryghed vide, at de bliver gjort godt. Det er meget vigtigt at huske at uddelegere, når den frivillige er klar til ansvar, så vedkommende føler sig værdsat og nødvendig i afdelingen. Det er også vigtigt ikke at

Denne model viser situationsbestemt ledelse i 4 faser, med henholdsvis meget instruerende og støttende adfærd, alt efter hvilket fase den frivillige er i. OBS: S = lederens rolle.U = den frivilliges rolle. S2: coachende = overtalendeS3: støttende = deltagende

10

gøre det for hurtigt, da man kan risikere, at det kan resultere i, at den nye føler sig usikker og ubrugelig.

11

DET LOKALE ARBEJDEDET GODE MØDEAFDELINGSMØDETAktioner skal planlægges og forberedes, nuværende aktivister skal klædes på til at føre kampagne, og nye skal bydes velkommen og inddrages i kampagnearbejdet. Hold derfor jævnligt medlemsmøder, som bruges til netop det: at sikre fortsat aktivitet i afdelingen. Til afdelingsmøder er det vigtigt at skabe en mødekultur, hvor alle føler sig velkomne og hørt, når de snakker. Pas på med ikke at gøre afdelingen for indspist, f.eks. at tale for meget om gymnasiefesten forleden, hvor ikke alle var med. Henvend jer i stedet til alle og hør, hvad de mener om det her. Tilbyd alle arbejdsopgaver og lad dem vide, at der er brug for dem, og at de er værdsat, så de ikke forsvinder fra afdelingen. Derudover er det vigtigt, at man ikke holder møder uden et formål – hvorfor skulle folk så komme? Brug møder til at planlægge aktiviteter, som aktioner, skolebesøg eller andet. Husk at lave en dagsorden før mødet – både så folk kan se, hvad der skal ske, men det tvinger også dig som lokal leder til at overveje, om der vitterligt er et formål med mødet.Hold desuden en talerliste, så det ikke kun er dem, der råber højest, der bliver hørt. Husk derudover at skrive et referat af alle møder, så I kan huske, hvad I har vedtaget – hvis ikke det findes på skrift, så findes det ikke!Det kan være rigtigt hyggeligt med en eftermødeaktivitet, så I ikke bare mødes for at aftale ting, men enten får lavet noget hyggeligt eller lært noget politisk. En eftermødeaktivitet kan være alt fra et oplæg om marxismen til at drikke en øl eller sodavand over en film eller et spil kort. Hvis I vil have en oplægsholder ud, så tjek oplægskataloget ud eller skriv til jeres OKer. En lille huskeliste på til et medlemsmøde kan være:

- 1-2 uger før mødet: Send en indkaldelse ud pr. mail med dagsorden, tid og sted for mødet, opret en facebookbegivenhed, og slå det op på afdelingens facebookside.

- Når du skriver dagsordenen, så overvej: Hvorfor skulle folk komme til det her møde? Forsøg så vidt muligt både at have politiske, organisatoriske og sociale elementer i møderne.

- I ugen op til mødet: Send personlige remindere til folk, som du ved, har brug for det. Nævn mødet, når du møder SFU'erne på skolen osv.

- På dagen: Kom tidligt til mødet, så der er nogen, når de andre begynder at komme.

12

- Samme aften som mødet eller dagen efter: Send referatet ud, så alle kan se, hvad der skete på mødet, og opsummer det vigtigste fra referatet i selve mailen.

INTROMØDEHar I fået mange nye medlemmer? Så afhold et intromøde for dem og interesserede venner. På et intromøde introducerer man SFU, hvad vi laver, og hvad vi mener. Hvis man gerne vil afholde et intromøde, kan man få hjælp til dette ved at kontakte sin OKer. Vi har et nationalt hold af introvejledere, der hellere end gerne vil komme ud til afdelingen og holder et introoplæg, som I selv kan supplere med, hvad der sker lokalt. Intromødet kan også bruges som en måde at kickstarte afdelingen på, hvis aktivitetsniveauet har været lidt dødt, og der er brug for ny gejst og inspiration.Mødet tager ca. 1 time, og er kan være efter skole på den lokale ungdomsuddannelse i kantinen eller andet fællesområde, en aktivitet inden et medlemsmøde eller et selvstændigt møde. Det er meget basis og er tænkt til nye og kommende SFU’ere, så de kan få et indblik i organisationen og lokalafdelingen/distriktet. Mødet kan indeholde en udvidet navnerunde/leg, oplæg om SFUs politik, hvordan vi arbejder og den nuværende kampagne og til sidst 1-5 leg. To do:

1. Find et sted, der er lettilgængeligt - få evt. lov at holde det på et uddannelsessted enten efter skoletid eller i et frikvarter. Alternativt kan I leje et lokale på biblioteket el.lign. - har I brug for hjælp eller penge, så står landskontoret klar til at hjælpe.

2. Mobilisér! Gennemgå jeres eget netværk for, hvem der potentielt kunne være interesserede og kontakt dem. Ring også til de nye medlemmer, send mails ud til alle afdelingens medlemmer og sign-ups, og opfordr folk til at tage venner med. Læg vægt på, at det er helt uforpligtende og hyggeligt.

3. Opret en facebookbegivenhed og inviter jeres venner, i tror kunne være interesseret i at deltage.

4. Sørg for at bage kage eller købe noget lækkert til mødet. Fortæl folk, hvad I serverer for dem som “lokkemad”. Sørg også for at gemme bonnen for indkøbet, så det kan komme med i afdelingens regnskab.

FORSLAG TIL ANDRE INTRO-ARRANGEMENTERIntrofredagscafe

Konceptet er øl, sodavand og kage i en afbalanceret kombination med politik og socialt. Dette arrangement er tænkt til at vare en eftermiddag/aften. Arrangementet foregår en lille smule mere løst end de øvrige arrangementer. Det er mere uformelt, og målgruppen er i højere grad SFUeres venner, der måske kunne være interesserede i at

13

blive SFUere, eller bare gerne vil se, hvad SFU er for noget. Aftenen kan starte med at indeholde, hvad et almindeligt intromøde indeholder og derefter en times workshop om, hvad folk synes, der er problemer i deres hverdag, og hvad man kan gøre ved det med øl og lidt løs stemning. Til sidst kan man spise sammen (evt. kan afdelingen give mad) og drikke øl. Hvis der er tid og stemning for det, kan I lege nogle ryste sammen lege, som f.eks. politisk frugtsalat mm. Introdag

Dette arrangement kræver lidt flere deltagere end de to tidligere for at blive en succes. Det er tænkt som et arrangement til et distrikt – eller til en afdeling, der hurtigt får rigtig mange nye og potentielle medlemmer. Arrangementet er et heldagsarrangement på en lørdag fra kl. 12-18. Eventuelt med afsluttende aftensmad og en fest for alle distriktets/afdelingens medlemmer – så nye og gamle kan møde hinanden i mere uformelle omgivelser. Arrangementet indeholder både helt basis ”hvad er SFU”, men rummer også ideologisk oplæg og planlægningen af en konkret aktion, som afdelingen efter denne dag vil være klar til at afholde. Det skal inddrage nye medlemmer i den aktivistiske proces på baggrund af deres egne ideer og give et pust til afdelingen, der vil gøre det lettere at fastholde deltagerne i kommende aktiviteter.

PLANLÆGNING AF KAMPAGNERNår man starter en ny kampagne op, er det en god idé at lægge en plan med forventninger, målsætninger og en kalender. Her er nogle råd til, hvordan man får lagt en fornuftig og simpel kampagneplan.

Sørg for en god forventningsafstemning Når man planlægger en kampagne, er det vigtigt at tage udgangspunkt i de ressourcer, man har. I SFU er vores primære ressource de aktivister, der frivilligt lægger kræfter i vores organisation. Derfor skal du sørge for at få en god forventningsafstemning med de aktive medlemmer i distriktet eller lokalafdelingen. Prøv at få en fornemmelse af hvor meget ansvar, de kan tage, og hvor meget tid de har. Gør det gerne på et afdelingsmøde, men snak også gerne med seje aktivister på tomandshånd. På den måde kan man mere personligt få udtrykt sine forventninger til dem, og man kan få et ærligt indtryk af, hvor mange kræfter vedkommende har overskud til at lægge i kampagnen.

Skab ejerskab over kampagnen fra start Hvis du gerne vil have folk til at tage ansvar for noget, er det altid nemmere, hvis man føler et reelt ejerskab over det. Man føler ejerskab over et projekt, når man kan se sin egen indflydelse på det. Sørg derfor for, at alle får indflydelse på, hvad I kommer til at lave. Lav eventuelt fælles brainstorm over aktionsidéer og aktivitet generelt. Det er en selvstændig pointe, at folk får indflydelse, men det booster selvfølgelig også

14

kampagnen, at så mange idéer som muligt kommer på bordet. Herudover giver det også ejerskab, når folk får ansvar for opgaver. Gode råd til dette ses nedenfor.

Fordel ansvar, ikke arbejdsopgaver Det er trælst at ’arbejde’ frivilligt. Det er langt sjovere at have ansvar frivilligt. De fleste af os engagerer os, fordi det er sjovt, og fordi vi synes, det er fedt at tage ansvar for at gøre en forskel. Derfor er det vigtigt ikke at fordele arbejdsopgaver, men at fordele det reelle ansvar for opgaver. F.eks. kan man være ansvarlig for materialer, skolebesøg, en aktion eller presse.Skabelon for kampagneplan

Med disse råd in mente, så hold et afdelingsmøde, hvor I får lagt en god, ambitiøs og realistisk kampagneplan. Her er en skabelon for en kampagneplan: Forventninger:

- Alle er friske på at deltage i XX aktiviteter hver 14. dag.- Mie, Jens og Nikoline har særligt meget tid- Marc har ikke tid til at være ansvarlig for noget, men vil gerne dukke op

Målsætninger: Vi skal inden d. XX - Hverve X nye medlemmer-  Have en artikel i lokalavisen X gange- Have X læserbreve i avisen- Holde en fest- Lave X skolebesøg- Lave X aktioner

Plan- D. XX: Medlemsmøde med planlægning af denne plan- D. XX: Skolebesøg på Andeby Gymnasium- D. XX: Aktion- D. XX: Medlemsmøde med planlægning af kommende aktiviteter- D. XX: Skolebesøg på Andeby Teknisk Skole- D. XX: Skolebesøg på HHX og HTX- D. XX: Intromøde. Inden ringes til sign-ups og nye medlemmer, samt vi inviterer

vores venner der kunne være interesseret. Efter intromøde afholder vi medlemsmøde med læsebrevscafé

- D. XX: Aktion- D. XX: Medlemsmøde med planlægning af festen- D. XX: Fest

FACEBOOK, MAIL OG KOMMUNIKATIONSom lokal leder er en af dine vigtige opgaver at holde din afdeling opdateret, omkring hvad I foretager jer i afdelingen. Der skal komme information ud, når der f.eks. holdes

15

afdelingsmøde og aktioner, ligesom man efter et afdelingsmøde også skal huske at fortælle alle, hvad der blev diskuteret og vedtaget på mødet.Et af de bedste midler til at gøre dette er ved hjælp af mails, som nemt sendes til alle samtidig. Når man skriver en mail til sin afdeling, er det vigtigt at huske, at man skriver til alle sine SFU medlemmer – også dem, der ikke er aktive til daglig. Derfor er det godt at holde mails i et ikke internt sprog, ikke bruge en mystisk mailadresse og give så mange informationer, som muligt, så præcist som muligt. En lille huskeliste kan være:

- Dato, tid og sted for den aktivitet, som mailen omhandler.- Formål med mødet/aktionen – hvad skal der ske, hvorfor er der møde?- Afslut med en venlig opfordring til at komme (også til nye medlemmer)

Det er også vigtigt ikke at spamme sin afdeling med mails, så de ikke gider læse dem. Send i stedet en reminder som sms før mødet. Vi vil anbefale, at man sender mails gennem medlemssystemet, da det bliver opdateret jævnligt, så I ikke kommer til at sende mails til folk, der har meldt sig ud eller skrevet, at de ikke vil have mails. Kontakt ilfeldt@sfu.dk og få en introduktion til, hvordan medlemssystemet virker. Send også en mail til ilfeldt@sfu.dk, hvis du har mistet din adgangskode. Hvis der er andre fra afdelingen, der skal have adgang til medlemssystemet, er det også muligt. I skal blot skrive det til ilfeldt@sfu.dk, så bliver det ordnet. Facebook er naturligvis også et sted, hvor man kan få information ud til sine medlemmer. Alle afdelinger har en gruppe, hvor man kan sende en reminder ud, lave events og lignende. Husk altid at gøre dette i forbindelse med de e-mails, du sender ud, og sørg for, at så mange af dine medlemmer som muligt af dine medlemmer også er medlem af jeres gruppe. Når I har lavet en aktivitet, er det også en god idé at slå det op i gruppen, så de der ikke var med, også kan se, hvordan det er gået.

AKTIVISMEKILL THE MEETINGS START THE ACTION!

En af de ting der adskiller SFU fra de andre politiske ungdomsorganisationer er, hvor stor vægt vi ligger på aktivisme. I SFU tror vi ikke på, at socialisme er noget, der kommer vandrende af sig selv, hvis vi bare venter længe nok. Vi tror derimod, at hvis vi bare knokler hårdt nok, så kan vi også stå i spidsen for reelle forandringer. SFU skal kunne sætte ord på almindelige menneskers frustrationer og samtidig formulere løsninger på dem.For at blive i stand til det, kræver det også, at vi overvejer den måde, vi laver aktiviteter på. Det er vigtigt at huske, at vi ikke ændrer noget ved at holde møder, hvor vi sidder og brokker os. SFU er ikke en kaffeklub, der holder en masse møder uden reel aktivitet. Det er utroligt vigtigt at huske, at der skal være et formål med at holde møde. Der skal være et output, nemlig aktivitet og handling. Den tanke er, det

16

der gør, at der i SFU ikke er langt fra tanke til handling. Får vi en god idé, lever vi den ud i livet. Vi sidder ikke bare og snakker om, hvordan man kan gøre det, uden at det bliver til noget.

AKTIONER OG ANDRE OPSØGENDE AKTIVITETERAKTIONERNår I skal afholde aktioner i afdelingen, er det vigtigt, at planlægningen er i orden. Lav en tjekliste og uddeleger arbejdsopgaverne på et medlemsmøde, hvor I planlægger aktionen. Ting der skal være i orden, før en aktion er følgende:

- Kontakt pressen, skriv en pressemeddelelse, så I får en historie ud af det. Hvis pressen ikke dukker op, så tag selv billeder af aktionen, og send dem ind til lokalavisen sammen med historien, så er der god chance for, at de trykker det! Få flere tips og tricks til pressearbejdet i ”Medier”-afsnittet.

- Opreklamer aktionen/begivenheden, i hvert fald hvis det er en større en af slagsen, som f.eks. en demo. Dette kan gøres med flyeruddeling, facebook, opreklamering i pressen, på uddannelsessteder, kædesms’er og meget mere

- Hvem sørger for hvad? Lav en plan over, hvem der medbringer stole, laver bannere, bestiller eller printer materiale osv. Og vælg en tovholder som overordnet ansvarlig.

Derudover er det en god idé at lave et lille oplæg til de frivillige med de politiske argumenter, som du altid kan finde i kampagnekataloget. Hvis ikke det er muligt, så sæt lidt tid af til, at I hver især kan læse argumenterne i forbindelse med et afdelingsmøde. Så er I nemlig klar til at tage diskussionen på gaden med forbipasserende!

SKOLEBESØGNår vi gerne vil have fat i unge mennesker, er det en god idé at tage på skolebesøg. Det kan endda være den skole, I selv går på. Skolebesøg kan være flere forskellige ting:

- En morgenuddeling, hvor I deler flyers ud de 20 minutter, der er før det ringer ind. Her kan det være en fordel at have morgenboller eller kaffe med.

- En tur rundt i kantinen i en eller flere pauser i løbet af dagen. Gå fra bord til bord, ud til rygerne eller find det område, hvor folk sidder og hygger i. Fortæl om kampagnen, og giv dem en flyer med på vejen.

- Efter skole, hvor I deler flyers ud når folk får fri. Dette kan bare være en uddeling, men man kan også med fordel snakke med de folk, der sidder ved bordene og hænger ud.

Inden I tager af sted, så husk:

17

1. Undersøg, hvornår der er pause på uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen (især hvis det er en folkeskole) og få tilladelse til at komme. Hvis skolen ikke giver jer tilladelse, kan I altid henvise til DUF’s kodeks. Det kan I finde på: http://duf.dk/medlemstilbud/vaerktoejer/kodeks-for-ungdomsorganisationers-adgang-til-ungdomsuddannelserne/

2. Sørg for, at kampagnens argumenter enten er blevet præsenteret for aktivisterne, eller at de har haft tid til at læse det på et medlemsmøde, så alle er klar til at kunne argumentere godt for kampagnen.

3. Husk at have styr på flyers og plakater, og at I har nok af begge dele. Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvor meget man har brug for, men typisk er der plads til tre-seks plakater på en skole, og fire SFU’ere kan nå at snakke med 100 elever, som alle skal have en flyer. Hav hellere for mange end for få, så I ikke løber tør.

4. Sørg for, at der en aktuel aktivitet i kampagnen, interesserede på skolen kan deltage i. Hvis eleverne er interesseret, så opfordr dem til at melde sig ind. Hvis de ikke er for det, så nøjes med at få dem til at signe up, så du kan kontakte dem og fortælle om den kommende aktivitet.

5. Husk at udnytte besøget til at få hængt plakater op, og få lagt nogle materialer rundt omkring, så vi også er til stede, efter vi er gået.

Når I er af sted, så husk:

- I er der for at snakke med folk! Folk kommer ikke af sig selv – det er jer, der skal kaste jer ud i det og få kontakt. Det oplagte sted at være vil højst sandsynligt være kantinen, men gå gerne en tur på skolen og se, om der er andre steder, hvor der er mange. Ude hos rygerne kan også ofte være et godt sted at få en uformel snak.

- Hvis I er en del aktivister og har en bod/base, kan en eller to af jer passe den, mens resten går rundt til bordene og snakker med dem, der sidder der.

- Lad være med at være flere end to, der går hen til en gruppe elever sammen. Hvis man kun er én SFU’er, der snakker med en lille gruppe, der sidder og spiser frokost, er det nemmest at få gang i en samtale om vores kamp og deres potentielle engagement, men hvis I har det bedst med at følges to og to, skal I gøre det.

- Sørg for at nævne de(n) aktuelle aktivitet(er), interesserede kan være med til, så det er tydeligt, hvordan man kan være med.

- Husk, folk er forskellige – det er både en succes at få givet en flyer og få et nyt medlem til SFU.

- Lad være med at bruge unødig tid på folk, du er åbenlyst uenig med – LAU’eren. Ham overbeviser du alligevel aldrig. Til gengæld er der stor sandsynlighed for, at andre i gruppen, der spiser frokost sammen, melder sig ind, hvis først en anden har gjort det, så gå aldrig fra et bord, hvor én har meldt sig ind uden at opfordre alle de andre til også at gøre det.

18

Efter skolebesøget, så husk:

1. Husk at rose alle, der var med på skolebesøget og klart kommunikere resultater (f.eks. antallet af nye medlemmer, tilmeldte til et arrangement, antal samlede underskrifter eller uddelt materiale).

2. Efter besøget har I måske en masse sign-ups eller medlemmer, som I skal ringe til og byde velkommen og få dem med i kampagnen. Når I skal snakke med sign-ups eller medlemmer, der har meldt sig ind på et skolebesøg, er det en god idé at bruge følgende grundregler:

a. Sørg for, at det er den samme, der ringer sign-uperen/det nye medlem op, som snakkede med vedkommende i første omgang på skolen.

b. Inviter til en kommende aktivitet. c. Få vedkommende meldt ind i afdelingens facebookgrupped. Hør, om sign-uperen/medlemmet vil organisere en uddeling el.lign. på

egen skole. e. Herudover er det selvfølgelig vigtigt at være positiv og smile i telefonen!

Send efterfølgende listen over sign-ups i en Excel fil til ilfeldt@sfu.dk, så de kan blive skrevet ind i medlemssystemet.Læs mere om, hvordan man organiserer en velfungerende telefonbank på sfunet.dk under fanen “Lokal leder”, hvor du finder flere brugbare guides.

KOLLEGIEBESØG:Et andet sted, hvor der er mange unge mennesker er på kollegier. På mange måder er meget af det samme gældende, som er for skolebesøget. Gå fra køkken til køkken, snak med folk om, hvorfor vores kampagne er vigtig.

I PARKER, PÅ STRANDEN M.M.:I tilfælde af godt vejr er der også mange unge mennesker i parker og på strande. Mød dem der på samme måde, som I gør ved skole- og kollegiebesøg. I kan evt. kombinere det med social aktivitet i afdelingen. I mødes og går en runde, snakker med folk om kampagnen og får dem til at melde sig ind. Bagefter kan I hygge i parken sammen med afdelingen, og måske er der også nogle af dem, I har snakket med, som vil være med.

LOKALE KAMPAGNERIGANGSÆTTELSE AF KAMPAGNERDet er afgørende for en succesfuld kampagne, at den

19

har et klart formål, og at folk brænder for sagen. Der er derfor tre afgørende spørgsmål, I skal have afklaret:

1. Hvad er målgruppens problem?2. Hvordan kan problemet løses? 3. Er de villige til at være med til at løse det?

Tag udgangspunkt i målgruppenMålgruppen er de mennesker, I gerne vil skabe forandring for og sammen med. I skal derfor finde frem til, hvad der optager dem. Det kan være de unge i byen generelt, eller det kan være geografisk bestemt. F.eks. folk i et særligt boligområde/en bestemt bydel. Det kan være byens cyklister, eleverne på den tekniske skole, de arbejdsløse eller en anden bred såvel som smal gruppe. Husk, at I SFU’ere også selv kan være en del af målgruppen. Start derfor med at gøre jer strategiske overvejelser på et møde i afdelingen om hvilken målgruppe, I vil have for kampagnen. Bemærk, at en kampagne mod folkeskoleelever som målgruppe sagtens i son kommunikation kan rette sig mod andre grupper f.eks. politikerne, der skal være med til at løse målgruppens problem.

Hold f.eks. et åbent møde i jeres afdeling – start med at brainstorme på, hvad I godt kunne tænke jer at tage op – brug det til at udforme et bredt udvalg af idéer til områder, som I evt. kan undersøge nærmere. Lav desuden et godt stykke arbejde for, at flest muligt dukker op: opringning, mails, facebook mv. Find frem til problemet og bryd det ned til en sag

Nogle gange har man et klart indtryk af, hvad der er målgruppens problem, og hvad der skal gøres. Dette gælder især ”NEJ-KAMPAGNER”, hvor målgruppen er folk, der deler en modstand mod noget. Kampagnen har da til formål at organisere protesten og tydeliggøre modstanden, men samtidig levere en progressiv politisk retning og gerne en konstruktiv vinkel ved at promovere et attraktivt alternativ. Det er straks vanskeligere at vide, hvad der skal til for at løse mere komplekse problemer, hvor der skal søsættes nye tiltag. Kampagner for noget der slet ikke eksisterer endnu, er abstrakte –

20

derfor er det en fordel at gøre sagen så konkret som muligt. Frem for en kampagne for ”et bæredygtigt samfund”, kan man starte i det nære med ”en grønnere by”, og gerne med et helt konkret tiltag såsom flere cykelstier – ja foreslå gerne en helt specifik rute, hvor det er aktuelt, og inddrag ”målgruppen” så tidligt som muligt i processen med at konkretisere sagen. Tag temperaturen på forandringsviljenDet er vigtigt, at I finder ind til at reelt og dybfølt problem. Undersøg derfor, om målgruppen er villige til at engagere sig i og bakker op om jeres kampagne, f.eks. gennem metoder som:

Spørgeskema: dette er godt virkemiddel på flere punkter: o Let at dele ud på gymnasier/tekniske skoler/andre uddannelsessteder og

herefter indsamle i en stemmeboks. Alt efter ressourcer kan det være en fordel at vælge forskellige typer uddannelsesinstitutioner eller andre steder, hvor målgruppen befinder sig.

o En god metode til at gøre sympatisører til en del af projektet – de kan selv indsamle flere.

o Et godt virkemiddel til at indsnævret fokus til det, der optager målgruppen mest.

o En god måde at vurdere opbakningen til sagen og få presse. Ringe dørklokker: f.eks. på et kollegium, hvor I spørger ind til, hvad folk gerne

vil have ændret, og hvad de synes, man kan gøre for at løse deres problemer. Kan evt. gøres sammen med de lokale SF’ere i byrådet, den lokale folketingskandidat eller andre ”kendte” personer i lokalmiljøet. Sørg for at få folk til at ”signe-up”, hvis de gerne vil høre mere og være med.

Lokalforeninger og ildsjæle – Nogle steder findes der allerede en del foreninger eller lokale initiativer, som har et godt kendskab til, hvad det er der er brug for i lokalområdet. Vær opmærksom på disse potentielle

21

alliancepartnere. Selvom disse initiativer har stor viden om problematikken, kan de godt mangle arbejdskraft, erfaring, økonomi eller lignende. Her kan SFU træde til og levere løsningerne og sætte det ind i en større politisk ramme. Undersøg derfor, hvad der findes af ildsjæle og initiativer/foreninger i lokalområdet, som man kan støtte op om – tag f.eks. udgangspunkt i jeres eget netværk.

Tjek lokalavisen. Dette kan I gøre løbende for at have en fingrer på pulsen for, hvad der rører sig. Det er desuden smart at reagere med modsvar, når de borgerlige har læserbreve i etc.

Snak med de lokale SFere i byrådet. På den måde er det muligt at få et overblik over, hvad der er på dagsordenen i byrådet for den kommende tid.

Hvis alle eller nogle af de ovenstående værktøjer benyttes, burde der nu være inspiration til en eller flere gode problemområder, I kan få brudt ned til konkrete sager.

RESEARCH OG FORBEREDELSEDet er en god idé, men ikke en streng nødvendighed, at kampagnen forberedes grundigt, og nej-kampagner vil typisk være lettere at springe direkte ud i. Men til de konstruktive ja-kampagner er der også god hjælp at hente. F.eks. har SFU udviklet baggrundspolitik som inspiration til emner, som manglen på lærepladser, ungdomsboliger, jobs til unge, ungdoms- og byliv, kollektiv transport samt psykiatri og tryghed. Alligevel er man godt hjulpet ved at forberede disse områder: Research

Kontakt relevante personer og foreninger for at få mere viden om emnet. Det kunne for eksempel være de lokale SF’ere i byrådet eller måske tal og anden dokumentation fra byrådets udvalg.

Få et oplæg ud om emnet fra en ressourceperson eller fra SFU, enten landskontoret eller en fra landsledelsen. Man kan også altid tjekke vores oplægskatalog, om der skulle være et oplæg, som passer til jeres kommende kampagne.

Forberedelse

Indkald til et åbent medlemsmøde og lav en brainstorm på problemet. Efter dialog med målgruppen kan beslutninger om kampagnens sag, strategi samt planlægning af aktiviteter ske på åbne kampagnecaféer, hvor både SFUs medlemmer, men også sign-ups og medlemmer af de allierede organisationer kan møde op og være med.

Vær bevidst om frivilliges kræfter og sæt et realistisk ambitionsniveau. Men vær heller ikke pessimistiske. Har I en fed sag, kan I hurtigt blive flere, hvis I starter med mobiliserende aktiviteter, der peger frem mod større events.

Sæt mål og delmål for kampagnen, så det hele tiden er muligt at evaluere og forberede kampagnens form. Kvantitative målsætninger kan gøre en kampagne målbar. Det kan både være mål for antal aktioner og skolebesøg, men også

22

antal sign-ups, underskrifter, læserbreve og nye medlemmer. Eller målet kan være at få foretræde for byrådet, at få et møde med modstanderen; direktøren, rektor etc…

Overvej om kampagnens mål er den politiske forandring, en holdningsændring i befolkningen eller intern succes.

Budget: er der nogle af foreståede aktiviteter, der kræver faciliteter? Vil I gerne kunne tilbyde forfriskninger til de frivillige? Overvej at søge tilskud hos den lokale fagforening, SF-partiforening, SFUs aktivitetspulje. Se afsnittet om at få penge på kontoen.

Læg en kampagneplan med ansvarlige for de forskellige aktiviteter. Uddan og engager

Uddeleger arbejdsopgaverne. På den måde bliver flere aktive udfordrede og kan lettere fastholdes. Sørg altid for, at det er klart, hvem der er tovholder på en opgave. Kampagnegruppen skal sørge for at sætte tovholderen ind i, hvad der forventes, og holde denne op på, om opgaven løses – f.eks. ved at sætte løbende deadlines.

Hav også gerne en liste klar med lette opgaver, man kan sætte frivillige til at løse, når de kommer til kampagnecaféen, hvor man også kan have bannermaling, læserbrevsworkshop, kagebagning mv. foruden planlægningsmøder.

Uddan aktivisterne i det politiske emne: lav rollespil og paneldebat i lokalafdelingen og prøv argumenter af.

Uddan aktivisterne i de aktiviteter, der er valgt: er der dørklokke-stemninger, flyersuddelinger eller lignende, så træn folk i det forinden og giv dem nogle værktøjer til at mestre det.

Vind dagsordenen og skab forandring!

Pressearbejde : sørg for at gøre et ordentligt arbejde for at sætte fokus på jeres sag. Blandt andet ved at udsende pressemeddelelser, når I laver aktiviteter. Skriv læserbreve, der markerer overfor lokalbefolkningen, at I tager sagen op. Brug også facebook, blogs, mv. som redskaber til at formidle kampagnen og dele, når jeres læserbreve bringes i avisen.

Byrådet/de ansvarlige: tal med dem der bestemmer, og prøv at få deres opbakning. Hvad kan de gøre? Husk de lokale SFere – måske kan de stille et beslutningsforslag, der støtter jeres kamp, elevrådet kan stille forslag til skolebestyrelsen osv.

Kampagnekickoff: afhold et stormøde for målgruppen, hvor I debatterer, hvordan problemet løses – både politisk, men også hvordan I selv kan gøre noget ved det. En ungdomssamling/folkemøde skal ikke kun være for medlemmer af SFU, men skal skabe mulighed for at aktivere sympatisører til at bidrage til arbejdet. Målet er derfor ikke at hverve medlemmer, men derimod at alle, der har lyst, får muligheden for at biddrage. Dog er det vigtigt, at der på forhånd er udtænkt nogle idéer til aktiviteter mm., så arrangementet lykkes.

23

Vis forandringen! Synliggør jeres ønske gennem symbolske happenings – eller som en løsning over længere tid. Er problemet, at der er meget hærværk – så gå ud og reparer/sæt nye skraldespande op mm. Mangler der kulturliv for unge, så lav selv en række arrangementer. Er der for få legepladser – så byg selv en, eller start en indsamling for at få renoveret den nedslidte. Tænk kreativt og vis, at I vil mere end at brokke jer! Men brug det altid til at stille krav om politiske løsninger.

AFDELINGSDOKUMENTATIONVi skal kunne dokumentere, at der har været selvstændig aktivitet i hvert kvartal i alle de afdelinger, vi søger tilskud på d. 1. april:Selvstændig: Det skal være medlemmer af afdelingen, der udfører og planlægger aktiviteten.Aktivitet: Det kan både være internt og eksternt; parlamentarisk/aktivistisk/socialt, og det tolereres, at det i nogle kvartaler bliver ved snakken, så længe det kan dokumenteres, at der har været forsøgt.Kvartalerne hedder: 1. kvartal: 1. april – 30. juni. 2. kvartal: 1. juli – 30. september. 3. kvartal: 1. oktober – 31. december.4. kvartal: 1. januar – 31. marts.Som tommelfingerregel skal der for hvert kvartal være 3 af følgende 6 former:

1. Billede Fra en aktion/uddeling hvor medlemmer af afdelingen deltager. Afdelingens medlemmer skal være i fokus, og navngives i billedtitlen, men andre må gerne være med.

2. Referat Af et møde eller i det mindste en form for samtale mellem medlemmer af afdelingen, der viser en vis selvstændighed og viser, at afdelingen har planlagt den dokumenterede aktivitet og/eller, at der har været planer, der eventuelt måtte være gået i vasken.

3. Facebook Screenshot af kommunikation mellem medlemmer af afdelingen på facebook, gerne på en gruppe for afdelingen.Alternativt en beskedtråd.Kommentarer af planlæggende karakter el.lign.Facebookbegivenheder er super – oprettet af et medlem af afdelingen, flere fra afdelingen deltager/ kommenterer, at de ikke kan - meget gerne suppleret med billede af aktivitetens afholdelse.

24

4. Økonomi Ved årets udgang et regnskab for alle indtægter og udgifter siden sidst godkendte regnskab/siden 1. april.I det enkelte kvartal gerne en bon dvs. økonomisk aktivitet relateret til en af de andre aktiviteter f.eks. møde, social event eller aktion. Det kan være en busbillet, en kop kaffe på café eller en pose slik til uddeling er helt ok.

5. Presse Reportage fra aktion, typisk som følge af indsendt pressemeddelelseArtikel om afdelingen, typisk

- ”Nu starter SFU XX op, fordi…”- ”Ny formand valgt i SFU XXX – hun vil…”

Læserbrev skrevet af et medlem af afdelingen også helt ok og håndgribelig dokumentation.

6. Generalforsamling Skal ligge efter regnskabsårets afslutning.Skal overholde vedtægterne.Skal godkende regnskab og vælge formand og kasserer (eller hvad nu vedtægterne siger)OBS: Referat OG Regnskab skal underskrives af tre personer: kontaktperson, kasserer og referent. (Alternativt afgående, alternativt dirigent, alternativt deltager på GF)

GENERALFORSAMLINGFor at SFUs afdelinger ikke blot er aktivitetsfællesskaber, men også har mulighed for at søge tilskud fra bl.a. kommunen, skal de være oprettet som formelle foreninger. Generalforsamlingen er også et afgørende element for afdelingsdokumentation. Det vil sige, at afdelingen hvert år skal afholde en generalforsamling, evt. revidere vedtægter, godkende et regnskab for afdelingens økonomi, samt vælge folk til tillidsposterne. Vedtægter og regnskab for afdelingen skal sendes ind til SFUs landskontor én gang om året. Generalforsamlingen fungerer som SFUs nationale landsmøde – bare på afdelingsplan. Det er her man en gang om året vælger lokale ledere, kan revidere vedtægter, kigger tilbage på det forgangne år og forbereder det kommende.I vedtægterne står anført de punkter generalforsamlingen, som minimum skal behandle.Hvis du ikke kan finde eller ikke har afdelingens vedtægter, så skriv til din OKer, så hjælper hun dig. Som regel skal generalforsamlingen indkaldes ved at sende et brev eller en mail til samtlige af afdelingens medlemmer senest 7/14/21 dage før afholdelse, med

25

vedtægter, dagsorden og kontaktpersonens beretning for året som skal godkendes på generalforsamlingen. Kontaktpersonens beretning behøver ikke være meget detaljeret, men skal hurtigt opridse, hvad afdelingen har beskæftiget sig med i løbet af året. Her kan f.eks. nævnes at afdelingen har deltaget i SFUs nationale kampagner, holdt aktioner, holdt 1. maj, været sammen på kursus, lavet skolebesøg, holdt koncert, introcafe, filmaftner eller deltaget i valgkamp.Det beretningen tjener er at give et nogenlunde overblik over aktiviteter det forløbne år, så hele afdelingen kan følge med i, hvordan afdelingen har udviklet sig.Derudover er det en god idé at lave en arbejdsplan over det næste år. Det behøver ikke være så detaljeret, men det kan være nogle af de hovedmålsætninger, som afdelingen kunne tænke sig at opnå. Det skal naturligvis være realistiske målsætninger, men I må også gerne presse jer selv lidt.Eksempel for arbejdsplan for året:

- Skrive et læserbrev hver 2. Måned- Få 5 nye medlemmer- Alle nye medlemmer skal på introkursus- Afdelingen skal deltage i skolestartskampagnen og forårskampagnen

Målsætningerne kan bruges til at arbejde efter det kommende år, det giver kontaktpersonen og afdelingen noget at holde hinanden op på – og så er det jo super fedt, hvis målene året efter er opfyldt.Flere guides og dokumenter man kan tage udgangspunkt i findes på www.sfunet.dk. Her kan du også finde udførlige guides til generalforsamlingens afholdelse!

26

FRIVILLIGHÅNDTERINGORGANISERING AF FRIVILLIGEOrganisering af frivillige er udgangspunktet for dit arbejde med dine frivillige i afdelingen. Det har betydning for din afdeling hvilke slags frivillige, der er aktive i din afdeling. Ikke alle frivillige ønsker at være kerneaktive, men vil bare gerne give en hånd med en gang i mellem, mens andre kommer til alle aktiviteter og forventer derfor også kontinuerlig aktivitet i afdelingen. Derfor er det vigtigt at kunne se forskel på sine frivillige og behandle dem herefter. Fire frivilligroller

De fire frivilligroller adskiller sig fra hinanden ved, hvor lang tid den frivillige bruger på arbejdet, hvor meget ansvar den frivillige får og tager, hvilke områder den frivillige har indflydelse på, samt hvad du forventer af den frivillige.

1. De nysgerrige frivillige En frivillig som tager arbejde, der udføres på meget kort tid. Det kan være en frivillig, der vil være aktiv i en valgkamp eller i en bestemt kampagne vedkommende brænder for, men ikke udover det. Når vedkommende er med, skal man sørge for at give ansvar, men det skal ikke være ansvar, som strækker sig ud over den tidsperiode, vedkommende er med i, og det skal være ansvar, der ikke kræver meget arbejde eller specielle kompetencer.

2. De loyale frivillige En frivillig, som kommer jævnligt til møder, men som ikke bruger særlig lang tid på SFU af gangen. Vedkommende kommer ikke til alt, I laver i afdelingen, men har kompetencer, kender SFU godt og søger derfor indflydelse når de er der. Er ikke en stabil arbejdskraft, der kommer hver gang, men dukker op til større arrangementer og møder i perioder vedkommende har tid. Selvom den frivillige ikke er stabil, er vedkommende vigtig for afdelingen, og du skal sørge for at acceptere, at vedkommende ikke kommer til alting. Find ud af hvad der særligt interessere vedkommende og giv små ansvarsområder indenfor det emne.

3. Tovholderne En frivillig, som bruger mere tid end de loyale frivillige og er mere stabil. De er ofte tiltrukket af en bestemt opgave og har kompetencer inden for det. Det kan være at male et banner, afholde en fest eller arrangere en aktion. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på det, og giver tovholderen plads til at have ansvar for det, der er vigtigt for vedkommende. Det kan både være en bestemt årlig begivenhed eller en tilbagevende opgave. Du skal acceptere, at selvom den frivillige giver den gas med

27

det projekt, kan du ikke forvente, at vedkommende vil have ligeså meget ansvar på andre projekter, som måske ikke tænder dem i ligeså høj grad.

4. De kernefrivillige En frivillig, der ligger meget tid i SFU. Det er bl.a. dig og andre lokale ledere, men også almindelige aktive uden en tillidspost. Kerneaktive dukker op til (næsten) alle aktiviteter og forventer derfor også at få meget ansvar. De skal have indflydelse på deres ansvar og afdelingens drift og udvikling. Sørg for, at inddrage den frivillige i processer op til en aktivitet og holde vedkommende beskæftiget.

VIGTIGT: de fire frivilligroller skal ikke forveksles med at nogle frivillige er vigtigere end andre. Alle frivillige er lige vigtige for din afdeling. Hensigten med de fire

28

frivilligroller er, at du kan se forskel på dine frivillige og på den måde håndterer dem forskelligt, så det giver mening for dig og de frivillige. Det er vigtigt, at du som lokal leder er realistisk med den tid, du forventer, at den frivillige skal bruge på SFU. Du må gerne sætte høje forventninger og mål for din afdeling, men du skal være sikker på, at de frivillige er med på idéen, og det bliver du kun ved at forventningsafstemme med dem. Dette kan man både gøre fælles på et afdelingsmøde, men man kan også med fordel holde 1-til-1-møder med de frivillige, og snakke med dem om, hvad de godt kunne tænke sig at deres rolle i afdelingen er.

HVERVNING OG HÅNDTERING AF NYE FRIVILLIGEHvervning kan deles op i to dele. En rekrutteringsdel, hvor man identificerer og gør potentielle frivillige interesseret i SFU og en mobiliseringsdel, hvor den potentielle frivillige begynder at engagere sig i arbejdet. Forestil dig, at der er en dør ind til SFU. Rekrutteringsdelen handler det om, at få potentielle frivillige hen til den dør og gøre dem interesseret i arbejdet, og mobiliseringsdelen handler om, at få dem ind af døren og få dem engageret i arbejdet.

REKRUTTERING: AT SKAFFE (POTENTIELLE) MEDLEMMERDer er to væsentlige redskaber, der kan hjælpe dig med at rekruttere frivillige:

1. En rekrutteringsplanDet er nødvendigt, at overveje hvem du vil rekruttere, hvorfor du vil rekruttere, hvad det er du gerne vil rekruttere frivillige til og hvilke fremgangsmåder, du vil bruge, inden du begynder en hvervningsstrategi. Få lagt en plan på et medlemsmøde, så dine nuværende frivillige også er med på idéen. Et eksempel: vi vil gerne rekrutterer erhvervsskoleelever, fordi vi gerne vil have flere med faglig baggrund. Vi rekrutterer dem, fordi vi gerne vil lave en sej RESPEKT-kampagne, og for at det kan lade sig gøre, kunne det være fedt med flere frivillige, som er faglige. For at få dem rekrutteret vil vi arrangere et lyttemøde og tage på 2 skolebesøg på den lokale tekniske skole. Derefter arrangerer vi et intromøde for de nye medlemmer og sign-ups, hvor en national SFUer med faglig baggrund eller viden holder oplæg om SFU.

2. RekrutteringsplatformSkab situationer, hvor potentielle frivillige har mulighed for at møde SFU. Det gør vi allerede ved at lave aktioner, dele flyers ud, tage på skolebesøg og holde offentlige møder og andre arrangementer. Hvis I går målrettet efter at få flere frivillige til, må jeres aktiviteter gerne afspejle det. Når I deler flyers ud, kan I evt. have lavet labels til at sætte på, hvor det fremgår, at I har en lokal afdeling og en dato for et intromøde. I kan sætte ekstra fokus på at skaffe sign-ups og medlemmer ved at spørge direkte, når I snakker med interesserede. Vis desuden, hvorfor man skal være frivillig i jeres aktiviteter, og fortæl hvorfor I er frivillige til nysgerrige interesserede – både den

29

politiske og sociale del. Fortæl, hvad man som frivillig får ud af at være aktiv i SFU (se argumenter for at bliv medlem). Fortæl, hvad man helt konkret laver som frivillig i jeres afdeling. Disse ting er især relevante at sige, når I holder et intromøde, som i særdeleshed er velegnet som rekrutteringsplatform. Se afsnit om intromøder.Når du er på gaden og møder nogle, der er interesseret i SFU, er det vigtigt, du fastholder interessen hos vedkommende. Fortæl mere om kampagnen, og gør det nemt for personen at deltage aktivt. Første skridt er at få dem til at melde sig ind. Er de ikke villig til det, så tilbyd dem at signe up i stedet, og forklar dem at man godt kan komme til et par møder og se det an uden at være medlem. Argumenter for at blive medlem

- Vi er en bevægelse for forandring: Hvis vi vil have ændret noget i samfundet, er vi nødt til at komme med kritik af, hvad der er galt og bud på, hvordan det kan ændres. Derfor er det afgørende med en ung idealistisk organisation, der tror på, at en anden verden er mulig, og har viljen til at forandre skridt for skridt. Vi går efter løsningerne og råber ikke bare fra sidelinjen. Vi tror på, at vi skal lave noget om, mens vi alle sammen lever.

- Et stærkt SFU er med til at ændre magtbalancen i samfundet. Hvis du er med hos os, er du med til at styrke den solidariske side i dansk politik og svække de borgerlige. Kun ved at organisere os, kan vi vise, at vi er mange, der ønsker et samfund, som bygger på tillid, fælles løsninger og lige muligheder.

- Alle kan være med, man bidrager med det, man kan. I SFU bestemmer man selv, om man vil være aktiv – og hvor meget. Har man tid i en periode, er man mere end velkommen, har man ikke, er det også helt fint, bare det at være medlem gør en kæmpe forskel.

- Uddannelse og det sociale. SFU har et fantastisk sammenhold. Man bliver omgivet af mennesker, som har nogenlunde samme syn på verden og samfundet som en selv, og de kan blive nogle af ens bedste venner. Derudover er SFU et sted, hvor man dygtiggører sig og får et kritisk syn på sine omgivelser.

- Desuden får alle nye medlemmer tilsendt et eksemplar af det nye principprogram, og man får også en lækker sangbog, når man møder op første gang i afdelingen, som man kan bruge til fællessang i afdelingen og på træf.

MOBILISERING: FRA NYT MEDLEM/SIGN-UP TIL FRIVILLIGNu skal det nye medlem/sign-up engageres. Sørg for at tage kontakt til vedkommende, og fortæl hvor meget, der er brug for ham/hende. Første gang du ringer til et sign- up/nyt medlem, er det vigtigt, at I har en aktivitet klar i lokalafdelingen, som ikke kræver for meget af en sign-up at deltage i. Det er vigtigt, at vedkommende føler, at det betyder noget, at lige netop han/hun møder op. Gør derfor samtalen personlig, nævn en aktivitet i lokalafdelingen og spørg om vedkommende vil tage med. Tilbyd, at I kan mødes lidt før, så du kan introducere lidt til arbejdet i lokalafdelingen.

30

Bliv venner på facebook?

Er det for grænseoverskridende at blive venner på facebook med et sign-up, man ikke kender? Det er en personlig vurdering, men rigtigt smart når man skal kontakte vedkommende om kommende arrangementer. Aftal det evt. med vedkommende, når du snakker i telefon med dem, så I har en aftale om det. Hvis I ikke har lyst til at blive venner med folk, I ikke kender, har I altid mulighed for at skrive til facebookprofilen “SFU Medarbejder”, som kan ansøge nye om venskab og kontakte dem. Benyt jer af denne mulighed, hvis I ønsker det. Skriv blot til jeres OKer, de administrerer profilen. Når et nyt medlem deltager i sit første møde

Når du mødes med det nye medlem inden vedkommendes første afdelingsmøde eller når vedkommende dukker op til sig første møde, kan man bruge følgende dagsorden, så den nye føler sig velkommen:

- Modtag varmt: Start med at udtrykke hvor fedt det er, at vedkommende er kommet.

- Hjælp den nye med at finde sin motivation: Spørg hvorfor, at den nye er kommet, og hvorfor vedkommende er motiveret for at gøre en forskel. Arbejd evt. med noget konkret, som den nye har oplevet.

- Introducer til arbejdet: Forklar, hvad vi laver, og hvordan vi typisk gør.- Understreg at det er nemt: Forklar, at hele den her snak godt kan virke meget

formel, men det er meget rart at få en afklaring på. Desuden er det slet ikke så kompliceret at være med, som det kan virke.

- Afklar omfang: Spørg ind til, hvor meget man kan forvente, at den nye lægger af arbejde i kampagnen. Her er alle omfang naturligvis i orden. Det er også i orden, at vedkommende i første omgang bare gerne vil være med i dag.

TILKNYT EN TUTUR Når vedkommende er mødt op og vil være frivillig i lokalafdelingen, er det vigtigt at tilknytte personen til én af de aktive. Det kan være dig selv eller en anden i afdelingen, der har lyst til at tage imod den nye – en såkaldt tutor. Tutoren må gerne være på samme alder, er ven med den nye i forvejen eller på anden måde er et godt “match”. Som tutor skal du sørge for at snakke med vedkomne, fortæl evt. hvordan du selv startede i SFU, så det ikke virker så skræmmende for den nye, der kommer. Husk at følge op på personen løbende; kan han/hun lide at være der, forstår vedkomne, hvad der bliver snakket om og hvis ikke, så husk at fortæl, at det er okay at stille spørgsmål. Som tutor er det vigtigt, at du nu holder fast kontakt til den nye. Husk at aftale, hvornår den næste aktivitet er. Fortæl, hvad det er, hvor og hvornår og husk at fortælle hvem fra afdelingen, der også kommer, så vedkommende føler, der er nogen

31

at følges med. Bliv venner på facebook (se ”bliv venner på facebook?”) og følg op med beskeder i et passende omfang. Når tiden er moden, og vedkommende er faldet på plads i afdelingen, er tutorens opgave færdig.

DIN ROLLE VED NYE SELVINDMELDTE MEDLEMMERI SFU får vi hele tiden nye medlemmer, og det er vi rigtig glade for. Vi vil gerne arbejde for, at flere af vores nye medlemmer bliver aktive, og at de bliver mere tilfredse med deres medlemskab. Her har vi brug for, at du som lokal leder gør en indsats. Det er vigtigt, at nye medlemmer bliver taget rigtig godt imod. Her er en guide, du kan bruge, når du får et nyt medlem i din afdeling.En medlemsundersøgelse viser, at mange nye medlemmer ikke bliver aktive, fordi de ikke kender nogen. Derfor er det vigtigt, at nye medlemmer lærer dig eller deres tutor at kende, så de føler sig trygge ved at møde op til en aktivitet. Skab en personlig kontakt til medlemmet, vær åben og fortæl om din afdeling og hvad I laver.Når et nyt medlem melder sig ind, ringer din OKer til vedkommende og byder velkommen, medmindre andet er aftalt med dig. Vi tager en snak med vedkommende og hører, om de vil være aktive i deres lokal afdeling. Hvis det er tilfældet, skriver vi det til dig, og så er det din opgave at ringe til vedkommende og invitere ham/hende til arrangementer. Sørg for, at det nye medlem føler sig velkommen og tag hånd om vedkommende i starten. Selvom din OKer ringer til de nye, må du meget gerne holde dig opdateret i medlemssystemet og holde øje med, om der skulle være kommet nogle nye i din afdeling, du ikke har fået noget at vide om.

FASTHOLDELSE AF FRIVILLIGEFastholdelse af frivillige handler om at motivere de frivillige til at fortsætte med deres indsats. Det vil altså sige, at det handler om at arbejde med de grunde, de frivillige har for at lave det arbejde de gør. Dine frivilliges motivation er tit en sammensætning af både egoistiske grunde og en lyst til at gøre en forskel. Det er vigtigt at være opmærksom på og skelne imellem, når man vil fastholde sine frivillige. Man skal man være opmærksom på, at folk har mange forskellige grunde til, at de gik ind i SFU i første omgang. Alle vil gerne være med til at trække Danmark til venstre, men de fleste er også startet i SFU, pga. en særlig sag der var vigtig for dem, mens der er andre ting de ikke finder særlig interessante. Derfor er det vigtigt at skifte i mellem, hvilke sager I fører kampagne på i afdelingen, så alle føler deres sag bliver taget seriøst og gjort noget ved. Forestil dig f.eks. en afdeling der kun føre kampagne for bedre offentlig transport, fordi deres by har elendige busforbindelser. Det giver jo god mening at kæmpe for, men der kan sidde en i afdelingen, der ikke finder denne sag synderlig vigtig, men derimod synes, at et fokus på bedre uddannelse er sindssyg vigtig. Vedkommendes motivation for at være aktiv bliver derfor mindre, hvis der kun

32

bliver ført kampagne for bedre offentlig transport, og man kan risikere at miste ham/hende som frivillig. Sørg derfor for at høre de aktive, hvad de synes er vigtigt, og lad være med at føre kampagne for noget i afdelingen, som der ikke er stemning for. Udover motivationen for at gøre en forskel, har folk også tit egoistiske grunde til at være aktiv. De egoistiske grunde kan være:

At være en del af et stærkt fællesskab. At man kan dygtiggøre sig. At man kan få indflydelse/magt. At man har noget man kan skrive på CV’et.

Der er intet galt i også at have egoistiske grunde som motivation for at være aktiv, og du vil opleve, at de fleste SFU’ere kan nikke genkendende til en eller flere af disse. Det er derfor vigtigt at pleje disse grunde også. Sørg for jævnligt at lave noget socialt i afdelingen, at få et oplæg ud så medlemmerne lærer noget nyt, at give dine aktive indflydelse på, hvad I skal lave og opfordr dem til at stille op til nationale udvalg og arbejdsgrupper. Udover ovenstående motivationsgrunde, giver 4 følgende også motivation hos frivillige:

Ejerskab Giv dine frivillige ejerskab over et projekt. Det kan f.eks. være som tovholder for en aktion, fest, uddeling, skolebesøg eller møde. Vær opmærksom på, at du først giver fuldt ejerskab, når vedkommende selv må bestemme, hvordan projektet bliver kørt, uden at du blander dig unødigt.

Tillid og ansvar Vis, at du har tillid til dine aktive, ved at give dem ansvar for at løse en opgave på deres måde. Dette er tæt beslægtet med ejerskab, men handler især om at gøre opgaven vigtig. Italesæt ikke opgaven som ligegyldig, men fortæl altid, hvorfor det er vigtigt.

Resultatorientering Det er vigtigt at have synlige mål og resultater. Resultaterne skal kommunikeres til de frivillige, så de ved at deres arbejde bærer frugt.

Anerkendelse Det er vigtigt, at dine frivillige er klar over vigtigheden og kvaliteten i deres arbejde. Anderkendelse handler både om anderkendelse for netop det stykke arbejde, vedkommende har udført ved at rose og sige tak, men også anderkendelse af selve den frivillige, ved at have tid til, at fortælle hvor vigtig vedkommende er for SFU og for dig personlig at have i afdelingen. Husk at for meget anderkendelse kan give bagslag, fordi det kan miste sin værdi, hvis man gør det for meget. Overdriv ikke din taknemmelighed, for ellers kommer det til at runge hult.

33

Udover grundene til motivation, er det også vigtigt, at du understreger overfor den enkelte frivillige, at der er brug for lige netop ham/hende i afdelingen. Skriv eller ring til frivillige der ikke har været til møder i et stykke tid, og sig, at I savner vedkommende i afdelingen, og har brug for ham/hende.

34

MEDIERLÆSERBREVHvorfor læserbreve?

Læserbreve er nice, når vi skal udbrede vores politik af flere årsager. For det første er læserbreve undervurderede: Kun ved at skrive læserbreve kan vi komme i aviserne uden at en journalist fortolker vores ord. Derudover er det meget lettere at få et læserbrev i en avis, end det er at få en journalist til at skrive en artikel, og desuden når man ud til mange flere mennesker – udover forsiden er debat-sektionerne de mest læste sider i aviserne!Det smarte ved læserbreve er også, at mens vi har en tendens til at undervurdere deres effektivitet, så overvurderer mange også, hvor svært det er at skrive et læserbrev og efterfølgende få det i avisen. For det er vitterligt ikke særlig svært – eller tidskrævende!Det er læserbreve gode og dårlige til

I modsætning til artikler, så handler læserbreve om holdninger, da formålet med dem er, at man skal mene noget – at der skal være en form for debat.Læserbreve er altså gode til, at få jeres holdninger frem – og ikke så gode til at opreklamere en begivenhed. Det kan dog godt lade sig gøre, at få omtale af begivenhed i læserbrevssektionen, men typisk vil aviserne ikke bruge debatsektionen som reklameplads.Opbygning af læserbrevet

Hvis man skal dele et læserbrev op, vil man typisk gøre det i overskrift, indledning, budskab og pointe. Dette er dog kun en grundmodel, som man sagtens kan afvige lidt fra – man kan f.eks. indsætte nogle ekstra argumenter eller andet. Husk dog altid, at prøve at gøre det simpelt og kort.

- Overskriften Den skal være kort, skarp og catchy, men stadig relevant!Husk altid at skrive en overskrift – hvis ikke du gør det, så gør avisen det, og den overskrift avisen vil skrive på, vil altid være mere kedelig end din egen!Eksempler: ”Praktik eller kaos!” eller "Lyt til eleverne, Bertel!"

- Indledning Skriv, hvad dit læserbrev handler om – hvad er din sag/grund til at skrive læserbrevet? – Hvad er problemet?Det kan også være smart at vinkle indledningen, så dit budskab/din pointe også kommer frem i indledningen ”Fordi politikerne ikke tager ansvar, oplever vi nu…”.

35

Eksempel: ”Hvis uheldet er ude står Aabenraa for forfald. " eller ”50% af eleverne på teknisk skole falder fra”

- Budskab Her giver du udtryk for, hvad du mener, og hvorfor det du har skrevet i indledningen er vigtigt. Hvorfor er problemet et problem?Eksempel: "Dette vil gå ud over kvaliteten af uddannelse, og det er uretfærdigt for den enkelte og skadeligt for fremtidens samfund".

- Pointe Du har nu forklaret, hvad problemet er og hvorfor det er et problem. Du slutter derfor af med at skrive, hvad der skal gøres ved problemet.Eksempler: "Derfor skal der loft på klassekvotienten nu!", ” Invester i uddannelsen nu!” eller ”Praktikpladser til alle nu!”.

Gode tricks

- Tjek op på hvor mange ord et læserbrev må være for at komme i den avis, du vil sende det til. Hvis dit læserbrev er for langt, så korter redaktionen det ned – hvilket de er mindst lige så dårlige til, som til at finde på overskrifter.

- Aviser elsker, hvis man skriver et læserbrev som reaktion på en af deres artikler eller en af deres tidligere læserbreve, så nævn gerne avisens navn – men lad være med at nævne konkurrerende aviser.

- Hvilken afsender?Når man sender læserbreve af sted kan man – udover at man skriver sin adresse – også skrive sit erhverv eller sin titel. Skriv at du er fra SFU, det skræmmer ikke avisen for at trykke det, tværtimod. Man skal dog være meget bevidst om, at hvis man vælger at nævne SFU, så forpligter det! Man kan kun skrive ting, som er helt på linje med SFUs politik. Om man vælger at nævne, at man er SFUer er lidt afhængig af situationen – nogen gange er det en god ide at nævne, og andre gange er bedste ”bare” at være gymnasieelev eller lignende.

- Er dit læserbrev langt, så kan det være smart at sende et portræt med – nogle aviser kræver det ligefrem

- Send ikke det samme læserbrev til flere aviser – de vil have eksklusivitet, og hvis de opdager det, så trykker de måske ikke dit læserbrev en anden gang. Så sørg altid for at omformulere det!

Sådan sender du læserbrevet ud

TekstdokumentetDu skriver læserbrevet i et tekstdokument, som indeholder:

- Overskrift på læserbrevet- Selve læserbrevet- Afsender (både navn, titel, adresse og ved nogle aviser også telefonnummer –

skriv det for en sikkerhedsskyld)

36

MailenDu sender altid læserbrevet af sted med en mail, som indeholder:

- Tekstdokumentet, du lige har skrevet, som vedhæftet fil

- En besked øverst i mailen, som indeholder: o En besked om, at læserbrevet kun er

sendt til pågældende avis (ikke alle aviser kræver det, men skriv det for en god ordens skyld).

o Hvis du svarer på et andet indlæg, så skriv det i mailen: ”Dette læserbrev er et svar på læserbrevet ”SFU er kun lidt seje”, som blev bragt i Jydske Vestkysten den 10. august 2010”.

o Man kan også overveje at påpege, hvorfor læserbrevet er relevant, f.eks.: ”Læserbrevet spiller ind i den aktuelle debat om SFUs niceness”.

- Dit læserbrev igen (inklusiv overskrift og afsender)

PRESSEMEDDELELSENår I laver en aktion eller andet der kan have interesse for lokalpressen, så skriv en pressemeddelelse om det. Start med at sende den ind en uges-tid inden aktiviteten. Hvis du hører fra avisen, er det godt, men husk at de får rigtigt mange henvendelser hver dag. Hvis du ikke hører fra dem, så ring et par dage inden og spørg, om de kommer. Hvis de ikke dukker op, så send pressemeddelelsen igen efter aktiviteten, denne gang i datid og med et vedhæftet billede. Tit kan man være heldig at avisen trykker det. Hvorfor lave lokalpresse?

- Man når længere ud Det er ikke interessant for Jydske Vestkysten eller Sønderborg Ugeavis, at der er en eller anden formand i København, der melder noget ud – de vil have lokale historier om lokale mennesker. Derfor kan man ved at lave presse i sin afdeling komme ud til mange flere mennesker, da man kan komme i alle de lokalaviser, som rigtig mange læser.

- Det giver gejst Der er ikke noget mere gejstskabende for de aktive, end når de kan se, at den

37

aktion de har lavet kommer i pressen – sørg derfor også altid for, at de aktive ved, når de er i pressen!

- Man kan tage regionale sager o p En af de helt store er også, at man kan tage lokaler sager op – og lave en lokal vinkel på de nationale dagsordener. På den måde bliver det relevant og interessant for mange flere mennesker. Det rammer hårdere, når det er ens barn, der sidder i en klasse med 39 andre, end når det er en, man ikke kender i den anden ende af landet.

Hvad kan man få historier på?

Man kan ikke få presse på, at vi mener noget. Befolkningen ved godt, hvad SFU er for en størrelse, og det er der ikke nogen wauw-faktor i. Men når I laver aktiviteter, kan man nærmest få presse på alt. Vi vil anbefale, at I sender pressemeddelelser ind hver gang, I laver en aktion, men også når I afholder et intromøde, har fået ny formand eller har startet en afdeling op. Andre tips

- Hvis du bor i en lille by virker det nogle gange rigtig godt at troppe op på redaktionen og spørge, om man kan få lov til at snakke med en journalist om den pressemeddelelse, man har sendt af sted.

- Hvis der ikke har været nogen journalister, der dækkede jeres aktion, så send en ny pressemeddelelse ud om aftenen, hvor I også vedhæfter de bedste af de billeder, I tog.

- Skriv altid kontaktinfo ned på de journalister I snakker med. Så kan de bruges næste gang, I gerne vil have presse, de vil gerne have noget at dække og I kan opbygge et forhold til dem.

Sådan skriver man en pressemeddelelse

Når man skriver en pressemeddelelse er det en rigtig god ide, at bygge den lidt op som et Ritzau-diagram – og som mange artikler, især i gratisaviserne er det. Der skal være citater, og pressemeddelelsens enkelte afsnit skal kunne læses uafhængigt af det der kommer efter. Hvis man piller den nederste halvdel ud, skal historien altså fortsat give mening.OpbygningBaggrund (”Nye tal viser at ungdomsarbejdsløsheden stadigt er stigende…”)Hvad sker der (”Derfor afholder SF Ungdom i Sønderborg en aktion…)Citat (” Det er simpelthen for dårligt, at…”)Mere info (”Det er tydeligt, at den tidligere regerings passivitet har konsekvenser, da…”)Citat, som bygger videre på afsnittet ovenoverFakta-boks (Dette kan være fakta om SFU eller de tal, man bygger pressemeddelelsen på)Kontaktoplysninger (Dette er rigtig vigtigt at huske!)

38

Længde: Det er vigtigt, at pressemeddelelsen ikke er for lang – ikke længere end en A4-side, og gerne kortere.

Sådan sender du pressemeddelelsen ud

1. Skriv pressemeddelelsen i et tekstprogram og vedhæft den en mail.2. Kopier også pressemeddelelsen ind i selve mailen.3. Send gerne til en masse forskellige redaktioner, men husk at sætte

mailadresserne ind i BCC, så de ikke kan se, hvem der ellers har fået den.

FACEBOOKAlle SFU-afdelinger har nu en intern facebook-gruppe, og de virker med stor succes. Her kan man lave begivenheder forud for afdelingsmøder og aktioner, diskutere med hinanden og planlægge kommende aktivitet. Man kan uploade billeder fra aktioner og andre afdelingsaktiviteter. Det er en rigtigt god måde for afdelingens medlemmer at kommunikere med hinanden og aftale aktivitet, men husk, at facebook er et supplement til mails, ikke en erstatning!Hvis jeres afdeling også har facebook-side, er det vigtigt, at der er aktivitet på den. Det kan være billeder af aktioner, invitationer til åbne arrangementer og meningstilkendegivelser i forbindelse med politiske nyheder. Hvis jeres afdeling ikke har en facebook-side, er det en god idé at have jeres gruppe åben eller delvist åben, så interesserede kan finde den, hvis de gerne vil vide, hvad I laver den kommende tid. En god statusopdatering

Et billede siger mere end tusinde ord. Det er det vigtigste at huske, når man gerne vil være synlig på facebook og have mange folk til at se det, man lægger ud. Når I har lavet aktioner, haft mødeaktivitet, lavet uddannelsesbesøg eller lignende, så tag et billede og smid ud på facebook i stedet for at skrive en masse. Det er meget sjovere at se, og man kan tagge de folk, som er på billedet og via deres profiler sprede det ud til flere end blot dem, som synes godt om afdelingens side. Upload det også til gruppen: ”Lokale ledere i SF Ungdom”, som alle de lokale ledere i afdelingen bør blive medlem af.God disciplin på facebook

Husk altid, at selvom det kun er en enkelt person, som skriver en statusopdatering fra en facebookside, er det en udtalelse på hele lokalafdelingens vegne. Derfor skal man ikke skrive sine personlige meninger på lokalsiden, men den generelle linje for SFU og lokalafdelingen. Hvis man gerne vil poste et kontroversielt indlæg, kan man eventuelt skrive noget i retningen af: ”Et spændende indlæg i debatten om …”, så man ikke træder nogle lokalaktive over tæerne ved at skrive, at afdelingen er enig i indlægget.

39

REGISTER: KONTAKT OG ANTAL ANSLAG VED EN RÆKKE AVISER AVISERBerlingske Tidende:

Læserbrev debat@berlingske.dk Max 1.250 anslag

Opinion debat@berlingske.dk 2500-3000 anslag

Kommentar debat@berlingske.dk 5000-6000 anslag

Kronik debat@berlingske.dk 7000-8000 anslagBT btdebat@bt.dk max 1000 anslagBørsen opinion@borsen.dk max 3000 anslagDagbladenes Bureau red@dagbladene.dk 2000 anslagDagbladet dagbladet@db-faa.dk max. 400 ord(Køge, Ringsted og Roskilde) De Bergske Blade (Holstebro og Struer Dagblad)

Læserbrev debat@bergske.dk 250 ordSynspunkts-artikler debat@bergske.dk 800 ord

De Bergske Blade (Ringkøbing og Skjern Dagblad)Læserbreve debat-drs@bergske.dk 250 ordSynspunkts-artikler debat-drs@bergske.dk 800 ord

DR Online debat www.dr.dk/debatEkstrabladet

Læserbreve debat@ekstrabladet.dk 100 ordOnlinedebat ekstrabladet.dk/nationen

Erhvervsbladet debat@erhvervsbladet.dkFlensborg avis bl@flensborg-avis.de 3000 anslag

40

Fredericia Dagblad debat@jyskemedier.dk Ikke oplystFrederiksborg Amts Avis

Debatindlæg frederiksborg@db-faa.dk 450 ord

Kronik frederiksborg@db-faa.dk 8000 anslagFyens Stiftstidende

Læserbrev debat@fyens.dk 300 ord

Synspunkt debat@fyens.dk 500 ord

Kronik debat@fyens.dk 1200 ordHerning Folkeblad hf@herningfolkeblad.dk Ikke oplystHolbæk Amts Venstreblad red.hav@nordvest.dk Ikke oplyst (kort)Horsens Folkeblad debat@jyskemedier.dk ½ til 1 A4-sideHvidovre Avis redaktionen@hvidovreavis.dk Ikke oplystIkast Avis presse@ikastavis.dk Ikke oplystInformation

Kronik kronik@information.dk 7500 anslag

Kommentar debat@information.dk 4.700 anslag

Læserbrev debat@information.dk max. 1000 anslag

Langt læserbrev debat@information.dk 2200 anslagJyllandsposten

Læserbrev debat@jp.dk max. 175 ord

Debatindlæg debat@jp.dk max. 375 ord

Midtpunkt debat@jp.dk max. 500 ord

Kronik debat@jp.dk max. 1300 ord

Onlinedebat jp.dk/meninger/ordeterdit

41

Jyske VestkystenSynspunkt debat@jv.dk

250 ordDebatindlæg debat@jv.dk

max. 500 ordKalundborg Folkeblad debat.kf@nordvest.dk 300 ordKristeligt Dagblad

Kronik kronik@k.dk 7500 anslag

Kommentar debat@k.dkmax. 3500 anslagLæserbrev debat@k.dk

max. 900 anslagLolland-Falster Folketidende redaktion@folketindende.dk 1600 anslagMidtjyllands Avis debat@midtjyllandsavis.dk Ikke oplystMorsø Folkeblad redaktion@morsf.dk Ikke oplystNordjyske Stiftstidende

Synspunkt debat@nordjyske.dk ca. 3000 anslag

Læserbrev debat@nordjyske.dk max. 3000 anslagPolitiken

Læserbrev politiken.dk/senddebatindlæg max. 100 ord

Kort debatindlæg politiken.dk/senddebatindlæg max. 400 ord

Langt debatindlæg politiken.dk/senddebatindlæg max. 800 ord

Kronik politiken.dk/senddebatindlæg ca. 2200 ordRanders Amts Avis debat@amtsavisen.dk Ikke oplystSjællandske Medier red@sj-medier.dk 200 ordSkive Folkeblad redaktion@skivefolkeblad.dk Ikke oplystVejle Amts Folkeblad debat@jyskemedier.dk Ikke oplyst

42

Viborg Stift viborgnyt@bergske.dk Ikke oplyst

WeekendavisenDebatindlæg opinion@weekendavisen.dk 5000

anslagKronik opinion@weekendavisen.dk max. 8000

anslagÅrhus Stiftstidende debat@stiften.dk 200 ord

FAGBLADEBoligen bl@bl.dk Ikke angivetBørn&Unge bladdebat@bupl.dk 2400 anslagFolkeskolen folkeskolen@dlf.org 1750 anslagGymnasieskolen gymnasieskolen@gl.org 4000 anslag

43

SFUS ORGANISATIONSFUS STRATEGI FOR FORANDRINGI SFU ønsker vi en verden, med lige muligheder og magten til fællesskabet. Men vi ved også, at det kan være et lidt uoverskueligt projekt at forandre verden. Det ikke er så nemt, som man nogen gange kunne ønske. I SFU ved vi, at der er tusind ting i verden at tage sig af, men vi starter med at tage udgangspunkt i problemerne i vores egen og andre unges hverdag. Ved at starte med at forandre ting for ungdommen, viser vi de unge, at det virker at organisere sig og kæmpe for, det man tror på og mod uretfærdigheden. I SFU arbejder vi på flere platforme for at gøre vores hverdag bedre.

1. Vi kæmper på et nationalt plan gennem folketinget og regeringen. Her har vi en oplagt mulighed for at få vores politiske mærkesager igennem, og det gør vi ved fortsat at føre kampagner for vores mærkesager i offentligheden og sætte dagsordenen.

2. Vi kæmper lokalt for at forbedre vores nærområder med lokale kampagner, hvor man f.eks. sikre en ordentlig offentlig transport eller sikre et ungdomsråd for at forbedre unges muligheder i byen.

3. Vi er aktive i vores egen hverdag og kæmper derfor også via elevråd, fagforening etc. for at skabe forandring og forbedringer i vores hverdag.

Vi arbejder på denne måde, da vi ved at forandring ikke bare kommer gennem Christiansborg, men skabes af almindelige mennesker, der tager aktivt stilling til deres hverdag.

SFUS STRUKTURI SFU har vi flere forskellige led, fordi vi som organisation både er til stede og har forskellige led lokalt via afdelinger, regionalt via distrikter, samt nationalt i form af landsledelse og daglig ledelse. Afdelinger, som er funderet lokalt i en eller flere nærtliggende byer. Afdelingerne bestemmer selv hvilke kampagner, de fører, og hvordan de laver det. De kan vælge at føre de nationale kampagner eller at lave deres egne lokale kampagner. Afdelinger har en eller flere kontaktpersoner (forkortet KPer), en kassere og evt. en bestyrelse. Der er ca. 45 aktive afdelinger i SFU. En liste over alle KPere kan findes på sfu.dk/lokale-afdelinger.Distrikter er ligesom afdelinger lokalt funderet, men er det over et større område og indeholder flere afdelinger. Distrikterne skal fungere, som bindeled mellem det lokale arbejde og landsledelsen, og derfor har hvert distrikt en stemme i landsledelsen og vælger derfor mellem 1 og 3 distriktssekretærer. Udover at være bindeled mellem landsledelse og afdelinger er distrikterne også til for lokal støtte og erfaringsudveksling. Der er 16 distrikter i SFU.

44

Landsledelse er her, hvor man træffer de store politiske, organisatoriske og økonomiske beslutninger for SFU mellem landsmøderne. Dette kan f.eks. være at vedtage budget eller hvordan en kampagne konkret skal se ud. Landsledelsen nedsætter grupper til at varetage forskellige nicher inden for SFU f.eks. en gruppe til Aktivisten og et skolingsudvalg, som står for vores træf. Landsledelsen består af 14 landsmødevalgte medlemmer, 8 landsmødevalgte suppleanter, samt en eller flere repræsentanter fra hvert af de 16 distrikter. Der holdes landsledelsesmøde ca. hver anden måned. En liste over alle landsledelsesmedlemmer (inklusiv dagligledelse og distriktssekretærer) kan findes på http://sfu.dk/landsledelse. Forretningsudvalget er nedsat af landsledelsen til at hjælpe med at styre SFU mellem landsledelsesmøderne og varetage mindre økonomiske, organisatoriske og politiske tiltag. Forretningsudvalget består af daglig ledelse, samt 6 medlemmer af landsledelsen, der vælges af landsledelsen. Der holdes typisk forretningsudvalgsmøde hver 14. dag. Daglig ledelse består af landsformanden, landssekretæren og landskassereren, som alle tre er valgt af landsmødet. Daglig ledelse er dem, som står for den daglige drift i SFU. Landsformanden er den, som tegner SFU ud ad til, mens landssekretæren er ansvarlig for den organisatoriske drift og landskassereren for SFUs økonomi. Landskontoret er der hvor SF’s daglige ledelse, samt ansatte holder til. SFUs landsledelse laver hvert år et budget, som bestemmer hvor mange ansatte SFU har og SFUs daglige ledelse er ansvarlige for selve ansættelsen. SFUs ansatte står f.eks. for at hjælpe afdelinger/ distrikter, den praktiske del af træf (finde sted og oplægsholder mm.) samt den administrative del af SFU, som f.eks. indmeldelser og udmeldelser. På http://sfu.dk/kontakt-sfus-landskontor kan du se hvem der er ansat, en lille arbejdsbeskrivelse, og hvem du skal kontakte alt efter hvilken slags spørgsmål, du har. Vi vil altid meget gerne hjælpe. Landsmødet er den højeste myndighed I SFU. Det betyder at landledelsen, daglig ledelse og forretningsudvalg ikke kan vedtage politik eller træffe beslutninger i strid mod, hvad der er vedtaget på landsmødet og er underlagt at føre landsmødets beslutninger og prioriteter ud i livet.

NATIONALE BEGIVENHEDERSFUs landsmøde

Vores Landsmøde er organisationens øverste myndighed, hvor vi samler alle landets aktive medlemmer for at lægge retningen for det næste års indsatser i SFU. Landsmødet ligger altid i påskeferien. Landsmødet er fyldt med diskussioner, gode snakke med nye og gamle SFU-venner fra hele landet, samt den årlige fodboldturnering, hvor dit distrikt skal være kampklar og kæmpe mod andre distrikter. Vi vedtager hvert år et Perspektiv- og handlingsprogram, som slår fast, hvad vi vil handle på det kommende år, samt oftest et eller flere politikpapirer.

45

Landsmødet er også her, hvor vi vælger vores Landsformand, Landssekretær, Landskasserer og de landsmødevalgte landsledelsesmedlemmer. Efter Landsmødet tager man hjem med en rigtig dejlig følelse af sammenhold, fælles retning og bevægelse frem ad rettet. Fortæl allerede nu din familie og venner, at påskefrokosten skal holdes i den første del af påsken, fordi du er af sted med din afdeling til Landsmøde i den sidste del af påsken!SFUs politiske festival

Sommerferie er ikke ensbetydende med sommerferie fra SFU. Vi samles i en af de sidste uger af sommerferien til en hyggelig uge, hvor der udover at være politiske debatter og oplæg er meget større fokus på de sociale arrangementer, end på de øvrige aktiviteter i SFU. Vi hænger ud på græsplænen, spiller fodbold, holder et par fester og hygger.SFUs træf

To gange om året bliver din SFU værktøjskasse ekstra godt fyldt op med nye dele. Det gælder organisatoriske tricks, politisk viden og nye SFU venner!Vi mødes på en skole et sted i Danmark over 150 SFUere, hvor vi kan høre nye og udfordrende oplæg uanset, om man er ny eller gammel SFUer.På træf er der altid et introspor, for nye træfdeltagere og et lokale-ledere-spor, for nye lokale ledere og andre tillidsvalgte. SFUs Organisationsnetværk

Organisationsnetværket handler om dig. Det handler nemlig om at dygtiggøre os som ledere. Derfor er organisationsnetværket fyldt med workshops og oplæg, om hvordan man organiserer, værktøjer man kan bruge som leder og en masse erfaringsudveksling med andre seje SFUere, der, ligesom dig, er ledere i deres hverdag.

KALENDER 14-1524.-26. oktober Bæredygtighedstræf på Strib Skole på Fyn. 10.-11. januar Regionale træf. 29. januar Skolevalg for 8. og 9. klasser.6.-9. februar Februartræf.2.-5. april Landsmøde. 27. juli-2. august Politisk Festival.

46

ØKONOMI OG FUNDRAISINGHusk, at der kan findes meget mere info om dette emne i kassererhåndbogen som kan findes på www.sfunet.dk.

SÅDAN LAVER DU ET REGNSKABEt regnskab skal indeholde de samme elementer som et budget, men i stedet for at posterne er forventede, er pengene nu røget igennem regnskabet. For alle poster i regnskabet skal der være et bilag (eller en udspecificeret kvittering). Alt, hvad der ikke er bilag på, kan ikke indgå i regnskabet og er derfor et tab for afdelingen. Gem derfor altid alle kvitteringer!

Regnskab SFU Afdelingsnavn 2014-15Indtægter:

Afdelingstilskud SFU nationaltTilskud SFKommunalt tilskudIndtægter fra koncert (separat regnskab)Aktivitetsstøtte fra SFU til projektSalg i barIndtægter i alt 0

Udgifter:Aktiviteter:MødeforplejningGeneralforsamlingKampagnerInvesteringerDonation til Red BarnetRejserefusionStøtte til deltagelse i LMDrift:BankgebyrerRenteLokaleleje

Udgifter i alt 0

Resultat 0

Egenkapital dags dato

47

Indestående på konto d. (dato for regnskabsår start)Indestående på konto d. (dato for regnskabsår slut) 0

Husk, at der altid skal stå hvilken periode regnskabet gælder for!Som kasserer skal man til generalforsamlingen redegøre for regnskabet i forhold til budgettet. Hvorfor er nogen poster overskredet? Hvorfor er der kommet flere/færre penge ind?Det er forhold, som er særlige for jeres afdeling, der gør, at I måske har fået mere i støtte fra SF end beregnet, at I har brugt lidt ekstra på rejserefusion eller lignende – og det er kassererens ansvar at udrede. Disse skal beskrives i den økonomiske beretning på generalforsamlingen. Indtægter og tilskud

Da en afdeling skal bruge penge for at lave aktiviteter, betale husleje mv. er afdelingen nødt til at have nogle indtægter. Alle afdelinger får et tilskud fra Landsorganisationen på baggrund af deres medlemstal det forgangne år (tjek hvor meget, I får ved at skrive til Frederik Cornelius på frederik@sfu.dk). I får 25 kr. pr. betalende medlem. Udover det er der en masse andre muligheder for at få penge for kontoen, se afsnittet FÅ PENGE PÅ KONTOEN.Bogholderi

Den nemmeste måde at holde styr på økonomien er ved at oprette sit eget lille bogholderi. Princippet i et bogholderi er, at man løbende bogfører poster, dvs. at man skriver sin post ind i regnskabet, så snart pengene er brugt eller er kommet ind på kontoen. Du kan lave dit bogholderi på flere måder, og du bruger bare den metode/det program, der passer dig bedst. Vi anbefaler, at du bruger Excel, og at du hver gang, der er gået penge ud fra kontoen, skriver det ind, så du hele tiden har et opdateret overblik over økonomien i afdelingen. MEN bare fordi du har skrevet posten ind i bogholderiet, må du IKKE smide kvitteringerne ud! De skal bruges som bilag, når du laver og fremlægger regnskabet.Konto

For at din afdeling har en god forudsætning for at få en ordentlig lokal økonomi, skal du følge disse trin:

1. Vælg en kasserer for afdelingen. Denne bliver oftest valgt på den årlige generalforsamling, og samarbejder tæt med kontaktpersonen. Kassereren har ansvaret for afdelingens økonomi – dvs. han/hun løbende skal holde regnskab, have kontakt med organisationskonsulenterne om økonomi, kunne udbetale penge mm.

2. Opret en konto/skift kasserer Kassereren tegner en foreningskonto – gerne i Arbejdernes Landsbank. Hvis I allerede har en konto, men skifter kasserer, skal den gamle kasserer gå ned i

48

banken sammen med den nye kasserer. I nogle tilfælde kan banken godt nøjes med en fuldmagt fra den tidligere kasserer.

Når I går ned i banken og opretter en konto/skifter kasserer skal I huske: Referat fra den generalforsamling, hvor kassereren blev valgt Afdelingens vedtægter At sende oplysningerne om kontoen til frederik@sfu.dk, så I kan få

afdelingstilskud

FÅ PENGE PÅ KONTOENDu kan få penge til afdelingen via:

1. Afdelingstilskud fra SFU nationalt. Send kontooplysninger til frederik@sfu.dk , så udbetaler vi 25 kr. pr. betalende medlem.

2. Søg aktivitetspuljen fra SFU nationalt, til specifikke aktiviteter. I kan søge om optil 3000 kr. Skriv til frederik@sfu.dk.

3. Søg dit SFU-distrikt om tilskud til specifikke aktiviteter.4. Send en ansøgning til den lokale SF-afdeling om et vist støttebeløb, enten

udbetalt årligt eller løbende, når I har nogle specifikke udgifter (f.eks. til en særlig aktion, under en valgkamp el.lign.). Man kan også med fordel søge om tilskud til deltagergebyr på træf, med argumentet at I lærer en masse, som jeres lokale SF-afdeling også har en fordel i.

5. Opkræv lokalkontingent. Dette sker efter indstilling fra kassereren på en generalforsamling. Et lokalkontingent går ud på, at medlemmerne betaler nogle penge til afdelingen. Beløbet kan f.eks. bare være 25 kr. eller hvad der passer til afdelingens behov. Husk, at skitsere hvad medlemmernes kroner vil blive brugt på, så de ikke føler, det er penge ud af vinduet. Opkræv ikke lokalt kontingent medmindre det er absolut nødvendigt for afdelingens økonomi, eller det er nødvendigt for at få afdelingstilskud fra kommunen, da det kan være meget omstændeligt at opkræve.

6. Søg den lokale fagforening om støtte, især til konkrete aktiviteter. – SE FUNDRAISING-AFSNITTET.

7. Hold en fest, koncert eller fredagsbar, som giver lidt overskud.8. Bliv foreningsanerkendt – så kan I søge støtte hos kommunen. Se en guide til

foreningsanerkendelse herunder.

FORENINGSANERKENDELSEDette er en guide til, hvordan man får sin SFU-afdeling anerkendt som folkeoplysende forening. Når I bliver foreningsanerkendt kan I foreningstilskud og andre ydelser fra kommunen, så det kan klart anbefales at få gjort. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke ydelser man kan få, og hvad der skal til for at blive foreningsanerkendt, men dette er en overordnet guide.Hvorfor?

49

Fordi man som foreningsanerkendt forening har mulighed for at få en række kommunale tilskud til såvel aktiviteter som husleje og kursustilskud. Herudover er man berettiget til at få stillet mødelokaler til rådighed af kommunen, og man har muligheder for at låne kommunens udendørsfaciliteter til koncerter og/eller fester.Hvordan?

Det allerførste du skal gøre er at tage kontakt til din kommunes fritidsforvaltning. Er du i tvivl om, hvem der er ansvarlig for det, så ring til kommunens hovedkontor, og så kan de stille dig videre. Herefter vil de se jeres vedtægter i SFU-afdelingen, og det kan godt være, at de skal revideres en smule. Mange steder kræves det, at man har en bestyrelse. Det kan eksempelvis være kontaktperson, distriktskontaktperson, kassereren og SF-kontaktperson. Det er en bestyrelse på 4 mennesker, og det er i sig selv nok, men der kan også godt sidde flere, som er ordinære bestyrelsesmedlemmer. En bestyrelse kan som sådan også godt være mindre, det fremgår af jeres vedtægter, hvor mange og hvem jeres bestyrelse skal indeholde. Ligeledes kræves det også mange steder, at man har et lokalt kontingent. Det kan for så vidt være på 10 kroner årligt, men der er selvfølgelig også en pointe i at sætte det lidt højt, hvis kommunen støtter en procentdel af det, som medlemmerne har betalt i kontingent. Man kan forestille sig, at SFU XX har et medlemskontingent på 50 kroner per medlem, og at XX Kommune giver foreningstilskud på 50 %. Det vil så medføre, at for hver gang et medlem af SFU XX betaler 50 kroner i lokalkontingent, får afdelingen 25 kroner af kommunen. Det er således 75 kroners lokal aktivitet for kun 50 kroner. Hvornår?

Snarest muligt!Normalt har kommunerne frist i starten af foråret for ansøgninger, og så går der et år, før man kan søge igen, så det er om at komme ud af starthullerne og få det gjort.

FUNDRAISINGFundraising er, når man søger penge eller anden form for hjælp fra foreninger der har interesse i jeres SFU afdeling. Man kan fundraise i forbindelse med mange forskellige ting. Det kan være et løbende tilskud eller tilskud til en bestemt aktivitet eller kursusdeltagergebyr. Det kan også være en tilladelse til at printe en masse flyers på foreningens printer gratis eller lån af deres lokaler o.l. Forberedelser:

Inden man går i gang med at skrive selve ansøgningen, skal man gøre sig nogle overvejelser om potentielle støtter og interessesammenfaldet.

Hvad fundraiser du til?

50

Tag stilling til præcis hvad det er, du vil søge til. Er det et projekt, en kampagne, et løbende lokaletilskud, et deltagergebyr for et kursus? Er det en tilladelse til at bruge foreningens printer eller lokaler gratis?

Potentielle støtter Når du har styr på, hvad du fundraiser til, skal du have styr på, hvem der kan have interesse i at støtte det. Her handler det om sammenfaldende interesser. Hvem kunne så at sige have interesse i, at I f.eks. bliver dygtige lokale ledere? Det kan være en lokale SF-partiforening, lokale fagforeninger, et ungdomsråd eller andre aktører, hvor jeres kampagnes formål og indhold falder sammen med deres interesser.

Interessesammenfald Når man har fundet frem til mulige støtter, skal man gøre sig klart på hvilken måde, de har interesse i, at I bliver dygtige lokale ledere. Det skal I have frem I ansøgningen.Hvis I sender ansøgninger til flere, er det ikke nødvendigvis sikkert, at interessesammenfaldet er helt det samme. F.eks. kan det være, at man skal fremhæve lidt forskellige ting til den lokale partiforening og til fagforeningen. Skriv af ansøgning

Her nogle gode tips til selve når I skal skrive ansøgningen: Formelt og tjekket

I skal ikke bruge uanede mængder af tid på at sætte ansøgningen op, men ligesom når man skriver jobansøgninger eller lignende, betyder helhedsindtrykket noget. Ansøgningen skal gerne udtrykke ”Det betyder meget for mig, at jeg får denne støtte”. Sørg for, at der ikke er nogle stavefejl, at sætningerne giver mening, og at der er sat komma, som der skal.

Husk de briller, der skal læse… Ofte, når man har fingrene dybt nede i et projekt/kampagne/en organisation (f.eks. udvidet-leder-kurset i SFU), glemmer man, at projektet/kampagnen m.m. har en anden betydning for andre, der ikke lige er med. Derfor skal I være opmærksomme på jeres formuleringer. Er det noget, som udefrakommende forstår, eller er det interne SFU-betegnelser f.eks. kontaktperson eller distrikt? Hvis der er interne SFU-betegnelser, så brug et andet ord som udefrakommende også kan forstå. I skal også hele tiden have in mente, hvilke dele, der er interessante for andre end SFU. Det er det, som skal fremhæves. Alt andet skal bare cuttes væk!

Personligt Såfremt I sender jeres ansøgning til flere, så prioritér, at gøre ansøgningen personlig/målrettet. Herved gør I igen opmærksom på, at I rent faktisk har været opsøgende, viser reel interesse og at projektet betyder noget for jer. I kan ikke bare sende den samme ansøgning til de forskellige foreninger, da de har forskellige interesser.

51

Kortfattet I sender med stor sandsynlighed ansøgningen til travle mennesker, som ikke har tid til at læse lange romaner af ansøgninger, så fat jer i korthed. En god tommelfingerregel er max en side, men gerne kortere.Opfølgning

Efter I har sendt ansøgningen af sted på mail, er det en rigtig god idé at ringe til foreningen 3-4 dage efter for at høre, hvorvidt mailen er modtaget, og hvordan de forholder til den.

52

ORD- OG FORKORTELSESLISTEUngdomspartier

SUF Socialistisk Ungdoms FrontSFU SF UngdomDSU Danmarks Socialdemokratiske UngdomVU Venstres UngdomKU Konservativ UngdomDFU Dansk Folkepartis UngdomLAU Liberal Alliance UngdomBrugt i SFU

LL LandsledelseLK LandskontoretLM LandsmødeOK’er SFUs organisationskonsulenterFU ForretningsudvalgetIU Internationalt udvalgSKU SkolingsudvalgetKP KontaktpersonDis. sek. DistriktssekretærDS DistriktssekretærRSE Røde Skole Elever. Underafdeling i SFU for grundskoleelever. Lige nu er

der kun én afdeling (RSE København). UL Udvidet Leder. Uddannelse for lokale ledere, som består af 3 sektioner.

Afholdes hvert år. ÆF Ændringsforslag. Elev- og studenterbevægelsen

DGS Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, STX-, HF- og IB-elevers organisation.

DSE Danske Skoleelever, grundskoleelevernes organisation.DSF Danske Studerende Fællesråd, universitetsstuderendes organisation.

53

EEO Erhvervsskolernes ElevOrganisation, tekniskskole- og HTX-elevers organisation.

LH Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. HG- og HHX-elevers organisation.

LL Lærerstuderendes Landskreds, de lærerstuderendes organisation.PLS Pædagogstuderendes LandsSammenslutningSDS Sammenslutningen af Danske SocialrådgiverstuderendeSLS Sygeplejestuderendes LandsSammenslutningFagforeninger

3F Fagligt Fælles ForbundDansk El-forbundFOA Fag Og ArbejdeHK Handels- og Kontorfunktionærernes ForbundDansk MetalNNF Fødevareforbundet NNFSocialpædagogerneDLF Danmarks LærerforeningDSR Dansk SygeplejerådBUPL Børne- og Ungdomspædagogernes LandsforbundDS Dansk SocialrådgiverforeningGL Gymnasieskolernes Lærerforening AC Akademikernes Centralorganisation (sammenslutning af akademikernes

fagforeninger)FTF Hovedorganisation for ca. 90 fagforeninger, repræsenterer ca. 450.000

lønmodtagere.LO LandsOrganisationen – hovedorganisation for 18 fagforeninger,

repræsenterer over 1 mio. LønmodtagereAndre organisationer

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, dem som bl.a. uddeler tipsmidler.OD Operation Dagsværk

54