selskabsretlige transaktioner - selskabsretligt og skatteretligt (1) (revision &...

56 Revision & Regnskabsvæsen nr. 7 · 2016Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (1)

Selskabsretlige transaktioner

– selskabsretligt og skatteretligt

1

57Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (1)

1. Indledning

Denne artikel er første artikel i en mindre artikelserie om selskabsretlige trans-aktioner og indeholder bl.a. en oversigt over sådanne transaktioner – sel-skabsretligt og skatteretligt.

Denne oversigt, der er vist i tabel 1 senere i artiklen, tager i de vandrette rækker udgangspunkt i de vigtigste selskabsretlige transaktioner, der er om-fattet af SL, og viser i de lodrette kolonner den overordnede skattemæssige behandling af disse transaktioner.

SL indeholder en lang række selskabsretlige transaktioner (stiftelse, kapital-forhøjelse, fusion osv.) og beskriver, hvordan disse transaktioner skal behand-les selskabsretligt. Skattelovgivningen beskriver også – i forskellige love – en lang række skatteretlige ”modeller” (skattefri virksomhedsomdannelse, tilfør-sel af aktiver, aktieombytning osv.), og det kan i praksis være en udfordring at få SL og skattelovgivningen til at ”passe sammen”. Dette er imidlertid en særdeles vigtig udfordring, idet enhver selskabsretlig transaktion ikke blot skal overholde SL, men naturligvis også de relevante regler i skattelovgivningen. Oversigten er udarbejdet for at hjælpe revisorer, advokater og andre, der be-skæftiger sig med selskabsretlige transaktioner, med dette.

Formålet med artiklerne er således ikke at behandle de enkelte selskabs-retlige transaktioner uddybende, men derimod dels at give et overblik over, hvilke regler der finder anvendelse, dels at angive de overordnede betingelser og konsekvenser – henholdsvis selskabsretligt og skatteretligt. Kort sagt: at forene selskabsretten og skatteretten.

Der findes en mængde anden litteratur om selskabsretlige transaktioner.2 Fælles for det meste af denne litteratur er imidlertid, at den ikke giver et samlet overblik over de selskabsretlige transaktioner – både selskabsretligt og skatteretligt.3 Formålet med artiklerne er netop at give et sådant overblik.

Artiklerne omhandler kun aktieselskaber og anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, der alle er omfattet af SL, jf. § 1, stk. 1. Selskabsretligt er iværksætterselskaber – med ganske få undtagelser – underlagt de samme regler som ”almindelige” anpartsselskaber, jf. SL § 357 a, stk. 1, idet et iværksætterselskab i realiteten er et anpartsselskab, jf. SL § 4, nr. 14 – blot en særlig form for anpartsselskab. Skatteretligt er iværksætterselskaber underlagt helt de samme regler som ”almindelige” anpartsselskaber.

Artiklerne omhandler derimod som udgangspunkt ikke partnerselskaber, selv om sådanne selskaber også er omfattet af SL, jf. § 358, hvorefter reg-lerne om aktieselskaber med de fornødne tilpasninger også finder anvendelse på partnerselskaber. Dette skyldes, at partnerselskaber ikke er selvstændige skattesubjekter og derfor er skatteretligt transparente. Artiklerne omhandler dog omdannelse af aktieselskaber til partnerselskaber og omvendt. Artiklerne omhandler desuden som udgangspunkt ikke andre selskaber, herunder f.eks. interessentskaber og kommanditselskaber, idet sådanne selskaber ikke er om-fattet af SL. Artiklerne omhandler dog også omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber.

Af partner, statsaut. revisor, Asger Lehmann Høj, Skatteafdelingen, Beierholm og medlem af FSR – danske reviso-rers Skatteudvalg samt seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen, Fag-lig udviklingsafdeling, Beierholm, ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juridisk Institut, Aalborg Universitet og medlem af FSR – dan-ske revisorers selskabs-retsgruppe1


• Erhvervelse af egne kapitalandele• Lovlig selvfinansiering.4

De fleste af disse selskabsretlige transaktioner giver ofte – men ikke altid – anledning til afgivelse af selskabsretlige erklæringer.5 Dette gælder dog ikke erhvervelse af egne kapitalandele og lovlig selvfi-nansiering, der aldrig giver anledning til afgivelse af selskabsretlige erklæringer.

De selskabsretlige transaktioner kan overordnet opdeles på følgende måde – svarende til den typiske livscyklus for et selskab:• Etablering• Kapitaltilførsel• Kapitalafgang• Omstrukturering• Afvikling.

Stiftelse er naturligvis udtryk for etablering.Kapitalforhøjelse er udtryk for kapitaltilførsel. Det samme kan i prin-

cippet siges om stiftelse, hvor der dog i sagens natur ikke er tale om kapitaltilførsel til et eksisterende selskab, men derimod kapitaltilførsel til et selskab, som stiftes i samme forbindelse.

Udlodning af udbytte og kapitalnedsættelse er derimod udtryk for kapitalafgang. Det samme gælder i princippet erhvervelse af egne kapitalandele, selv om SL ikke behandler erhvervelse af egne kapitalandele under overskriften ”Kapitalafgang”, jf. kapitel 11, §§ 179-195, men derimod under sin egen overskrift, jf. kapitel 12, §§ 196-205.

Efterfølgende erhvervelse – også kaldet ”efterstiftelse” – er i princip-pet også udtryk for kapitalafgang, idet selskabet her betaler for en modydelse. SL behandler dog efterfølgende erhvervelse under over-skriften ”Stiftelse”, jf. kapitel 3, §§ 24-44, idet efterfølgende erhver-velse selskabsretligt på flere punkter behandles som stiftelse – deraf betegnelsen ”efterstiftelse”.

Opløsning er naturligvis udtryk for afvikling, men under overskriften ”Kapitalselskabers opløsning”, jf. kapitel 14, §§ 216-235, behandler SL også genoptagelse, der netop ikke er udtryk for afvikling, men derimod ”standsning” af en igangværende afvikling. Selskabsretligt sidestilles genoptagelse derfor på flere punkter med stiftelse.

Fusion og spaltning samt omdannelse og omregistrering er udtryk for forskellige former for omstrukturering.

Lovlig selvfinansiering er i princippet også udtryk for kapitalafgang, men der er her – i modsætning til udlodning af udbytte og kapital-nedsættelse (samt efterfølgende erhvervelse og erhvervelse af egne kapitalandele) – som udgangspunkt ikke udtryk for endelig kapitalaf-gang. Lovlig selvfinansiering har typisk form af lån eller sikkerhedsstil-lelse, og i begge tilfælde er der som udgangspunkt ikke tale om ende-lig kapitalafgang. Hvis der er tale om et lån, fordi et lån pr. definition skal tilbagebetales – hvis der er tale om sikkerhedsstillelse, fordi en

Artiklerne omhandler kun danske, men ikke grænseoverskridende transaktioner og forhold. Dette har særligt betydning i forhold til den skatteretlige gennemgang, idet der særligt i forhold til grænseover-skridende transaktioner og forhold findes en række regler, herunder værnsregler, som skal iagttages.

Denne artikel er opbygget på følgende måde: I afsnit 2 knyttes der nogle generelle bemærkninger til selskabsretlige transaktioner. I afsnit 3 præsenteres oversigten over selskabsretlige transaktioner – selskabs-retligt og skatteretligt. I afsnit 4 omtales nogle af de selskabsretlige transaktioner. De øvrige selskabsretlige transaktioner omtales i den opfølgende artikel, der bringes i næste nummer af Revision & Regn-skabsvæsen.

Forinden skal dog knyttes en bemærkning til den terminologi, der anvendes i artiklerne. SL anvender begrebet ”kapitalandele” som sam-lebegreb for aktier og anparter, jf. § 5, nr. 15, ligesom begrebet ”kapi-talejer” anvendes som samlebegreb for aktionærer og anpartshavere, jf. § 5, nr. 5, nr. 16. Afledt heraf taler SL f.eks. om:• Selskabskapital og ikke aktie- eller anpartskapital• En kapitalpost og ikke en aktie- eller anpartspost• Kapitalklasser og ikke aktie- eller anpartsklasser• Fondsandele og ikke fondsaktier eller -anparter• Egne kapitalandele og ikke egne aktier eller anparter.

Skattelovgivningen anvender derimod som hovedregel begreberne ”aktier” og ”aktionær” og ikke begreberne ”kapitalandele” og ”ka-pitalejer” – uanset om der er tale om et aktieselskab eller f.eks. et anpartsselskab. I artiklerne anvendes SL’s terminologi i de selskabsret-lige afsnit og skattelovgivningens terminologi i de skatteretlige afsnit. Fordelen ved dette er, at de enkelte afsnit er tro mod den terminologi, der normalt anvendes inden for henholdsvis selskabs- og skatteretten. Ulempen er til gengæld, at der i de selskabs- og skatteretlige afsnit anvendes en lidt forskellig terminologi.

2. Generelt om selskabsretlige transaktioner

Artiklerne omhandler følgende selskabsretlige transaktioner, der alle er omfattet af SL:• Stiftelse• Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)• Kapitalforhøjelse• Kapitalafgang:

• Udlodning af udbytte• Kapitalnedsættelse

• Opløsning• Fusion• Spaltning• Omdannelse• Omregistrering

De fleste af de selskabsretlige transaktioner giver ofte – men ikke altid – anled-ning til afgivelse af selskabsretlige erklæringer. Dette gælder dog ikke erhver-velse af egne kapitalandele og lovlig selvfinansiering, der aldrig giver anledning til afgivelse af selskabsretlige erklæringer.

”

59Revision & Regnskabsvæsen nr. 7 · 2016 Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (1)

sikkerhedsstillelse – hvis den aktualiseres – medfører, at sikkerhedsstiller får et regreskrav mod låntager. Noget andet er, at låntager ikke nød-vendigvis har tilbagebetalingsevne, hvorved der ultimativt kan blive tale om endelig kapitalafgang.

Hverken erhvervelse af egne kapitalandele, efterfølgende erhvervelse eller lovlig finansiering er dog udtryk for kapitalafgang i SL’s forstand, idet SL alene definerer udlodning af udbytte, udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen og udlodning i forbindelse med opløsning af selskabet som kapitalafgang, jf. § 179, stk. 1. Dette ud-dybes i afsnit 4.4 nedenfor.

3. Oversigt over selskabsretlige transaktioner – selskabs-retligt og skatteretligt

Tabel 1 indeholder oversigten over selskabsretlige transaktioner – sel-skabsretligt og skatteretligt.

Som tidligere nævnt tager denne oversigt i de vandrette rækker ud-gangspunkt i de selskabsretlige transaktioner, der er omfattet af SL, og viser i de lodrette kolonner den overordnede skattemæssige behand-ling af disse transaktioner.

Oversigten skal som udgangspunkt læses med afsæt i en af de vandrette rækker. Derved bliver det muligt at se, hvordan den på-gældende selskabsretlige transaktion overordnet skal behandles skat-temæssigt. Det fremgår f.eks. af oversigten, at en stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed skatteretligt kan være udtryk for:• En skattepligtig virksomhedsoverdragelse,• En skattefri virksomhedsomdannelse eller • En skattefri tilførsel af aktiver.

Tilsvarende fremgår det af oversigten, at en stiftelse ved indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, skatteretligt kan være udtryk for:• En skattepligtig overdragelse af aktiver eller • En skattefri aktieombytning.

Oversigten kan dog også læses med afsæt i en af de lodrette kolon-ner. Derved bliver det muligt at se, hvilken eller hvilke selskabsretlige transaktioner der skattemæssigt skal behandles på en bestemt måde. Det fremgår f.eks. af oversigten, at en skattefri virksomhedsomdan-nelse ikke blot kan gennemføres i forbindelse med en stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed, men også i forbindelse med en kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed, hvilket vil være tilfældet, hvis der er tale om skattefri virksomhedsomdannelse til et eksisterende selskab.

Tilsvarende fremgår det af oversigten, at en skattefri tilførsel af aktiver eller en skattefri aktieombytning ikke blot kan gennemføres i forbindelse med en stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed, men også i

forbindelse med en kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virk-somhed, hvilket vil være tilfældet, hvis der er tale om en skattefri tilførsel af aktiver eller en skattefri aktieombytning til et eksisterende selskab.

De selskabsretlige transaktioner er i oversigten vist i samme ræk-kefølge, som er angivet i foregående afsnit. Dette svarer til rækkeføl-gen af de selskabsretlige transaktioner i SL – bortset fra erhvervelse af egne kapitalandele og lovlig selvfinansiering, der i oversigten er placeret anderledes end i SL. Dette skyldes, at disse selskabsretlige transaktioner som tidligere nævnt aldrig giver anledning til afgivelse af selskabsretlige erklæringer – i modsætning til de øvrige selskabsretlige transaktioner, der ofte – men ikke altid – giver anledning til afgivelse af selskabsretlige erklæringer.

Artiklerne omhandler som tidligere nævnt kun danske, men ikke grænseoverskridende transaktioner og forhold. Oversigten omfatter derfor også kun danske transaktioner.

4. De enkelte selskabsretlige transaktioner

I de følgende afsnit omtales følgende de selskabsretlige transaktioner• Stiftelse (afsnit 4.1)• Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (afsnit 4.2)• Kapitalforhøjelse (afsnit 4.3)• Kapitalafgang (afsnit 4.4):

• Udlodning af udbytte (afsnit 4.4.1)• Kapitalnedsættelse (afsnit 4.4.2).

De øvrige selskabsretlige transaktioner omtales i den opfølgende arti-kel i næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen.

De selskabsretlige transaktioner omtales i samme rækkefølge, som de er vist i oversigten. Hvert afsnit indeholder henholdsvis et selskabsret-ligt og et skatteretligt underafsnit.

4.1. Stiftelse

4.1.1. Selskabsretligt

De selskabsretlige regler om stiftelse findes i SL §§ 24-41.6 7

Selskabsretligt kan et selskab stiftes på følgende måder:

• Kontant stiftelse• Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter:

• Indskud af enkeltstående aktiver• Indskud af en bestående virksomhed• Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virk-

somhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

• Stiftelse ved fusion• Stiftelse ved spaltning.


Skatteretligt

Ude

n sk

atte

mæs

sige

kons

ekve

nser

Skat

tepl

igtig

ov

erdr

agel

se a

f akt

iver

Skat

tepl

igtig

vi

rkso

mhe

ds-

over

drag

else

Skat

tefr

i virk

som

heds

- om

dann

else

Skat

tefr

i tilf

ørse

l af

aktiv

er

Skat

tefr

i ak

tieom

bytn

ing

Udl

odni

ng a

f udb

ytte

Likv

idat

ion

Skat

tefr

i fus

ion

elle

r sp

altn

ing

Skat

tepl

igtig

fusio

n

elle

r spa

ltnin

g

Særli

ge s

katte

retli

ge

regl

er

Selskabsretligt Stiftelse § Kontant § Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) § Indskud af en bestående virksomhed 1) 1) § Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) § Erhvervelse af enkeltstående aktiver § Erhvervelse af en bestående virksomhed § Erhvervelse af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab Kapitalforhøjelse § Kontant § Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 2) § Indskud af en bestående virksomhed 1) 1) § Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab § Konvertering af gæld 3) § Udstedelse af fondsandele (fondsforhøjelse) 4) § Konvertible gældsbreve eller ”warrants” (tegningsoptioner) 5) § Udbyttegivende gældsbreve 6) Kapitalafgang – udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) § Kontant § Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 7) § Udlodning af en bestående virksomhed 7) § Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab 8) Kapitalafgang – kapitalnedsættelse § Dækning af underskud § Kontant udlodning 9) § Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 9) 7) § Udlodning af en bestående virksomhed 9) 7) § Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab 9) 8) § Henlæggelse til en særlig reserve Opløsning § Opløsning ved betalingserklæring § Likvidation § Genoptagelse Fusion § Uegentlig fusion (fusion til et eksisterende selskab) § Egentlig fusion (fusion til et nyt selskab, der stiftes i forbindelse med fusionen) (stiftelsesfusion) Spaltning § Fuldstændig spaltning (ophørsspaltning) § Delvis spaltning (grenspaltning) Omdannelse § Fra anpartsselskab til aktieselskab § Fra aktieselskab til anpartsselskab § Fra aktieselskab til partnerselskab § Fra partnerselskab til aktieselskab § Fra andelsselskab til aktieselskab 10) Omregistrering § Fra iværksætterselskab til almindeligt anpartsselskab Erhvervelse af egne kapitalandele § Erhvervelse af egne kapitalandele 11) Lovlig selvfinansiering § Lovlig selvfinansiering 1. En ejendom betragtes skatteretligt som en virksomhed. Normalt betragtes en ejendom også selskabsretligt som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvist forekomme situationer, hvor en ejendom selskabsretligt ikke betragtes som en virksomhed, men som et enkeltstående aktiv. 2. En skattefri aktieombytning kan ikke blot gennemføres ved, at der indskydes en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men også ved, at der efterfølgende indskydes yderligere kapitalandele i det samme selskab. Selskabsretligt betragtes dette imidlertid ikke som indskud af en bestemmende kapitalpost i

et andet selskab, men som indskud af enkeltstående aktiver. 3. Det skal vurderes, om der foreligger gældseftergivelse. 4. Det skal vurderes, hvorledes kapitalejere påvirkes af fondsforhøjelse, hvis det ikke sker ligeligt. 5. Konvertible gældsbreve skal vurderes dels ved udstedelse og dels ved udnyttelse i forhold til gældseftergivelse og kapitalejernes forhold. 6. Udbyttegivende gældsbreve skal skattemæssigt vurderes konkret i forhold til afledte konsekvenser. Normalt frarådes anvendelse af dette instrument. 7. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. 8. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. Hertil kan der være konsekvenser i forhold til sambeskatning m.v. 9. Der kan være mulighed for at opnå dispensation, således at kapitalnedsættelsen anses som afståelse af kapitalandele 10. Der gælder særlige regler for omdannelse af et andelsbeskattet selskab, idet ikke udloddede overskud skal efterbeskattes. 11. Anses som udbytte, hvis der sker udbetalinger i kontanter eller anden form i forbindelse med opkøbet. Der kan i særlige tilfælde være dispensation, således at beskatning sker som aktieindkomst.

TABEL 1: OVERSIGT OVER SELSKABSRETLIGE TRANSAKTIONER – SELSKABSRETLIGT OG SKATTERETLIGT

1. En ejendom betragtes skatteretligt som en virksomhed. Normalt betragtes en ejendom også selskabsretligt som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvist fore-

komme situationer, hvor en ejendom selskabsretligt ikke betragtes som en virksomhed, men som et enkeltstående aktiv.

2. En skattefri aktieombytning kan ikke blot gennemføres ved, at der indskydes en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men også ved, at der efterfølgende indsky-

des yderligere kapitalandele i det samme selskab. Selskabsretligt betragtes dette imidlertid ikke som indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men som

indskud af enkeltstående aktiver.

3. Det skal vurderes, om der foreligger gældseftergivelse.

4. Det skal vurderes, hvorledes kapitalejere påvirkes af fondsforhøjelse, hvis det ikke sker ligeligt.

5. Konvertible gældsbreve skal vurderes dels ved udstedelse og dels ved udnyttelse i forhold til gældseftergivelse og kapitalejernes forhold.


Skatteretligt

Ude

n sk

atte

mæs

sige

kons

ekve

nser

Skat

tepl

igtig

ov

erdr

agel

se a

f akt

iver

Skat

tepl

igtig

vi

rkso

mhe

ds-

over

drag

else

Skat

tefr

i virk

som

heds

- om

dann

else

Skat

tefr

i tilf

ørse

l af

aktiv

er

Skat

tefr

i ak

tieom

bytn

ing

Udl

odni

ng a

f udb

ytte

Likv

idat

ion

Skat

tefr

i fus

ion

elle

r sp

altn

ing

Skat

tepl

igtig

fusio

n

elle

r spa

ltnin

g

Særli

ge s

katte

retli

ge

regl

er

Selskabsretligt Stiftelse § Kontant § Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) § Indskud af en bestående virksomhed 1) 1) § Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) § Erhvervelse af enkeltstående aktiver § Erhvervelse af en bestående virksomhed § Erhvervelse af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab Kapitalforhøjelse § Kontant § Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 2) § Indskud af en bestående virksomhed 1) 1) § Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab § Konvertering af gæld 3) § Udstedelse af fondsandele (fondsforhøjelse) 4) § Konvertible gældsbreve eller ”warrants” (tegningsoptioner) 5) § Udbyttegivende gældsbreve 6) Kapitalafgang – udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) § Kontant § Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 7) § Udlodning af en bestående virksomhed 7) § Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab 8) Kapitalafgang – kapitalnedsættelse § Dækning af underskud § Kontant udlodning 9) § Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 9) 7) § Udlodning af en bestående virksomhed 9) 7) § Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab 9) 8) § Henlæggelse til en særlig reserve Opløsning § Opløsning ved betalingserklæring § Likvidation § Genoptagelse Fusion § Uegentlig fusion (fusion til et eksisterende selskab) § Egentlig fusion (fusion til et nyt selskab, der stiftes i forbindelse med fusionen) (stiftelsesfusion) Spaltning § Fuldstændig spaltning (ophørsspaltning) § Delvis spaltning (grenspaltning) Omdannelse § Fra anpartsselskab til aktieselskab § Fra aktieselskab til anpartsselskab § Fra aktieselskab til partnerselskab § Fra partnerselskab til aktieselskab § Fra andelsselskab til aktieselskab 10) Omregistrering § Fra iværksætterselskab til almindeligt anpartsselskab Erhvervelse af egne kapitalandele § Erhvervelse af egne kapitalandele 11) Lovlig selvfinansiering § Lovlig selvfinansiering 1. En ejendom betragtes skatteretligt som en virksomhed. Normalt betragtes en ejendom også selskabsretligt som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvist forekomme situationer, hvor en ejendom selskabsretligt ikke betragtes som en virksomhed, men som et enkeltstående aktiv. 2. En skattefri aktieombytning kan ikke blot gennemføres ved, at der indskydes en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men også ved, at der efterfølgende indskydes yderligere kapitalandele i det samme selskab. Selskabsretligt betragtes dette imidlertid ikke som indskud af en bestemmende kapitalpost i

et andet selskab, men som indskud af enkeltstående aktiver. 3. Det skal vurderes, om der foreligger gældseftergivelse. 4. Det skal vurderes, hvorledes kapitalejere påvirkes af fondsforhøjelse, hvis det ikke sker ligeligt. 5. Konvertible gældsbreve skal vurderes dels ved udstedelse og dels ved udnyttelse i forhold til gældseftergivelse og kapitalejernes forhold. 6. Udbyttegivende gældsbreve skal skattemæssigt vurderes konkret i forhold til afledte konsekvenser. Normalt frarådes anvendelse af dette instrument. 7. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. 8. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. Hertil kan der være konsekvenser i forhold til sambeskatning m.v. 9. Der kan være mulighed for at opnå dispensation, således at kapitalnedsættelsen anses som afståelse af kapitalandele 10. Der gælder særlige regler for omdannelse af et andelsbeskattet selskab, idet ikke udloddede overskud skal efterbeskattes. 11. Anses som udbytte, hvis der sker udbetalinger i kontanter eller anden form i forbindelse med opkøbet. Der kan i særlige tilfælde være dispensation, således at beskatning sker som aktieindkomst.

6. Udbyttegivende gældsbreve skal skattemæssigt vurderes konkret i forhold til afledte konsekvenser. Normalt frarådes anvendelse af dette instrument.

7. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold.

8. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. Hertil kan

der være konsekvenser i forhold til sambeskatning m.v.

9. Der kan være mulighed for at opnå dispensation, således at kapitalnedsættelsen anses som afståelse af kapitalandele.

10. Der gælder særlige regler for omdannelse af et andelsbeskattet selskab, idet ikke udloddede overskud skal efterbeskattes.

11. Anses som udbytte, hvis der sker udbetalinger i kontanter eller anden form i forbindelse med opkøbet. Der kan i særlige tilfælde være dispensation, således at beskatning

sker som aktieindkomst.


Stiftelse ved fusion eller spaltning følger ikke reglerne om stiftelse, men derimod reglerne om fusion eller spaltning. Dette skyldes, at stiftelsen ikke er den primære selskabsretlige transaktion, men blot en konsekvens af fusionen eller spaltningen. Det fremgår således af SL § 250, stk. 5 og § 268, stk. 5, at reglerne om stiftelse ikke finder anvendelse ved fusion eller spaltning, medmindre andet fremgår af reglerne om fusion eller spaltning. Stiftelse ved fusion eller spaltning er derfor ikke medtaget i oversigten over selskabsretlige transaktio-ner.

Fusion og spaltning omtales i den opfølgende artikel i næste num-mer af Revision & Regnskabsvæsen.

Selskabskapitalen i et iværksætterselskab kan kun indskydes i kon-tanter, jf. SL § 357 a, stk. 2. Det er således kun muligt at stifte et iværksætterselskab kontant. Det er derimod ikke muligt at stifte et iværksætterselskab ved indskud i andre værdier end kontanter. Efter Er-hvervsstyrelsens opfattelse er der imidlertid ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab stiftes i forbindelse med en fusion eller spaltning. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er der med andre ord ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab deltager i en fusion som fortsæt-tende selskab, herunder at et iværksætterselskab deltager i en egentlig fusion som fortsættende selskab, der stiftes i forbindelse med fusionen, ligesom der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke er noget til hinder for, at et iværksætterselskab deltager i en spaltning som modtagende selskab, herunder at et iværksætterselskab deltager i en spaltning som et modtagende selskab, der stiftes i forbindelse med spaltningen.8 9

Hverken SL eller lovbemærkningerne indeholder retningslinjer for sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestående virksom-hed.10 Der må således foretages en konkret vurdering.

Skatteretligt betragtes f.eks. en ejendom som en virksomhed. Sel-skabsretligt betragtes en ejendom normalt også som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvist forekomme situationer, hvor en ejendom ikke selskabsretligt betragtes som en virksomhed, men som et enkeltstående aktiv.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestående virksom-hed er bl.a. vigtig, idet der i forbindelse med stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed skal udarbejdes en åbningsbalance, som skal revideres (eller forsynes med en erklæring om udvidet gennem-gang), hvis selskabet er underlagt revisionspligt, jf. SL § 36, stk. 3. Dette er derimod ikke tilfældet i forbindelse med stiftelse ved indskud af enkeltstående aktiver.

Denne sondring er desuden vigtig, idet en stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed kan gennemføres med regnskabsmæssig virk-ning tilbage i tid, jf. SL § 40, stk. 6. En stiftelse ved indskud af enkelt-stående aktiver kan derimod ikke gennemføres med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapital-post i et andet selskab, følger den normale definition af bestemmende

indflydelse, jf. SL § 7. Det afgørende er således som udgangspunkt, hvorvidt den post ejerandele eller kapitalpost, der indskydes, repræ-senterer mere end halvdelen af stemmerettighederne i virksomheden eller selskabet.

Denne sondring er bl.a. vigtig, idet en stiftelse ved indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – ligesom en stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed, men i modsætning til en stiftelse ved indskud af enkeltstående aktiver – kan gennemføres med regn-skabsmæssig virkning tilbage i tid, jf. som nævnt SL § 40, stk. 6.

Ved en bestemmende kapitalpost i et andet selskab forstås en bestemmende kapitalpost i et andet selskab omfattet af SL. Ved en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed forstås en bestemmende post ejerandele i en virksomhed eller et selskab, der ikke er omfattet af SL, f.eks. et interessentskab eller et komman-ditselskab. SL anvender alene betegnelsen ”en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed”, men ikke længere betegnelsen ”en bestemmende kapitalpost i et andet selskab”. Dette skyldes, at betegnelsen ”en bestemmende post ejerandele i en anden virk-somhed” ifølge SL også omfatter en bestemmende kapitalpost i et andet selskab.

4.1.2. Skatteretligt

Skatteretligt er det nødvendigt at tage stilling til dels de direkte konse-kvenser af en stiftelse og dels de afledte konsekvenser af en stiftelse.

De direkte konsekvenser vedrører naturligvis selve dispositionen, og har betydning for skattebetalinger og dermed likviditetseffekten.

Ved en kontant stiftelse vil der i sagens natur ikke være skattemæs-sige konsekvenser. Dispositionen gennemføres skattemæssigt på stif-telsestidspunktet. Vær dog opmærksom på værnsregler ved kontant kapitalforhøjelse med samtidig indfrielse af en fordring. Reglen gælder ved opgørelse af gevinst og tab på alle aktieafståelser, der er omfattet af ABL, jf. SEL § 12 C.

Ved stiftelse med enkeltstående aktiver, herunder stiftelse ved skat-tepligtigt indskud af en bestående virksomhed, vil der være direkte skattemæssige konsekvenser for overdrager/indskyder. Overdrager skal sikre, at aktivernes værdi er opgjort til markedsværdier (dokumen-tation for kontrolleret transaktion, jf. LL § 2, jf. SKL § 3 B), således at gevinst/tab og genvundne afskrivninger kan indregnes i afståelsesåret/stiftelsesåret. Skatteretligt vil en lang række beskatningsbestemmelser kunne komme i anvendelse, eksempelvis aktieavance, kursgevinst, ejendomsavance etc. Det gælder såvel for personer som for selskaber, at der skal ske en vurdering af skattemæssige konsekvenser. Disposi-tionen gennemføres skattemæssigt på stiftelsestidspunktet. Erhververs skattemæssige status er identisk med beskatningsværdier/handelsvær-dier anvendt hos overdrager, dvs., at eventuelt afskrivningsgrundlag fastsættes herudfra.11

Oversigten tager i de vandrette rækker udgangspunkt i de selskabsretlige transaktioner, der er omfattet af SL, og viser i de lodrette kolonner den overordnede skattemæssige behandling af disse transaktioner.”


* Ser

vice

abon

nem

ent k

oste

r fra

10

9 k

r.

om m

åned

en a

lt ef

ter s

amle

t ant

al m

edar

bejd

ere.

Vil du med i biffen?Hvis du håndterer løn for dine kunder – og ikke allerede er Lønpartner hos Bluegarden, gi’r vi en tur i biografen.

Bluegardens Lønpartnerkoncept er til dig, der administrerer løn for andreUdover at invitere dig i biografen vil vi også gerne tilbyde dig Danmarks mest anvendte lønsystem, når du laver løn for dine kunder. Nemlig DataLøn.

Kom godt i gang – og få løbende support Vi hjælper dig naturligvis med at oprette dine kunder og deres medarbejdere. Herefter ringer du bare til VIP Hotline, hvis du har brug for hjælp. Og har dine kunder spørgsmål om f.eks. barsel, ferie eller fratrædelse – får du straks svar hos vores personalejurister eller online med PersonaleGuide.

Få to biografbilletter! Se hvordan på bluegarden.dk/revision

– eller ring 72 27 91 11 og hør mere om dine fordele.Lønpartnerkoncept

DataLøn

Nemog gra

tis

opstart

VIPhotline

Personale-juridisk rådgivning

20 kr.pr. lønseddel+ serviceabonnement*

99

90

9990_ann_Revision og regnskab_185x131.indd 1 13/04/2016 17.01

Stiftelse med enkeltstående aktiver kan ske ved overdragelse af en bestemmende aktiepost i et andet selskab. Skatteretligt kan overdra-gelsen ske skattepligtigt eller med skattemæssig succession (skattefri aktieombytning, jf. ABL § 36) – valget har reelt kun betydning for personers overdragelser, idet selskaber generelt er skattefrie af dat-terselskabsaktier og derfor vælger at gennemføre overdragelsen skat-tepligtigt.

En skattefri aktieombytning kan gennemføres med tilladelse og uden tilladelse, jf. ABL § 36. Ved en skattefri overdragelse anses den ind-skydende aktionær ikke for at have afstået aktierne, men for at have erhvervet de modtagne aktier på samme tid og til samme anskaffel-sessum (succession).

Indhentelse af tilladelse forudsætter, at der på tilfredsstillende vis kan redegøres for den forretningsmæssige motivering af ombytningen. Dette kan i praksis vise sig vanskeligt og benyttes derfor oftest i til-fælde, hvor der kan være andre forhold, der gør sig gældende, eksem-pelvis en flerhed af aktionærer.

Ved en skattefri aktieombytning uden tilladelse skal overdrager sikre, at aktiernes værdi er opgjort til markedsværdier (dokumentation for kontrolleret transaktion, jf. LL § 2, jf. SKL § 3 B), jf. også ABL § 36, stk. 6, 2. pkt. Korrekt værdiansættelse er således et af vilkårene for opnå-else af skattefriheden, dog anerkendes i praksis, at en eneaktionær kan ombytte aktier uden dokumentation for handelsværdien, jf. SKM 2013.763 SR.


Endvidere er det et vilkår ved skattefri aktieombytning uden tilladel-se, at det nystiftede holdingselskab ikke afstår nogen af de erhvervede aktier i en periode på tre år efter ombytningsdagen. Det er muligt at foretage skattefrie omstruktureringer straks efter aktieombytningen (vilkåret fastholdes dog fortsat), ligesom det er muligt at lade en eks-tern investor tegne ny kapital (også selvom kontrollen derved måtte tabes, dog må det ikke være aftalt på forhånd, da det vil konflikte med betingelsen om bestemmende indflydelse).

Endelig er det et vilkår, at det nystiftede holdingselskab senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, giver told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning, jf. ABL § 36, stk. 7. Endvidere er der krav om indberetning til DIAS inden for en måned efter gennemførelse, således at sambeskatningsforhold er ajour.

Ofte gennemføres skattefrie aktieombytninger uden tilladelse, idet det oftest er enkelt at sikre, at betingelserne herfor er opfyldt, og det derved er tidsmæssigt hurtigere at gennemføre (der kan være lang sagsbehandling hos SKAT).

Mere kompliceret er stiftelse ved indskud af en eksisterende virksom-hed. Overdragelsen kan gennemføres skattefrit (med succession for personer efter regler for skattefri virksomhedsomdannelse eller med succession for selskaber efter FUL’s regler om tilførsel af aktiver), hvis betingelserne er opfyldt, jf. nedenfor, eller må gennemføres skatteplig-tigt.

En skattepligtig overdragelse skal gennemføres til markedsværdier (dokumentation for kontrolleret transaktion, jf. LL § 2, jf. SKL § 3 B), således at gevinst/tab og genvundne afskrivninger kan indregnes i afståelsesåret/stiftelsesåret, herunder værdi af goodwill (cirkulære 2000-9 er vejledende for beregningen, men aktuelt kendte handler skal anvendes). Skatteretligt vil en lang række beskatningsbestemmel-ser kunne komme i anvendelse, eksempelvis aktieavance, kursgevinst, ejendomsavance etc. Det gælder såvel for personer som for selskaber, at der skal ske en vurdering af skattemæssige konsekvenser. Dispositio-nen gennemføres skattemæssigt på stiftelsestidspunktet.12 Erhververs skattemæssige status er identisk med beskatningsværdier/handelsvær-dier anvendt hos overdrager, dvs., at eventuelt afskrivningsgrundlag fastsættes herudfra.13

Ved en skattefri omdannelse af en personligt drevet virksomhed skal reglerne i VOL iagttages. Skæringsdatoen er første regnskabsdag i det personlige regnskab, sædvanligvis 1. januar. Det er en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssig tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest seks måneder efter den valgte skærings-dato, og at ejeren senest en måned efter stiftelsen indsender:• Genpart til SKAT af de dokumenter, der ifølge selskabslovgivningen

skal udarbejdes i forbindelse hermed, og• Dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Er-

hvervsstyrelsen.

Skattepligten for selskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdra-gelsen tillægges virkning.

Der opstår erfaringsmæssigt en række fejl i forbindelse med de skat-tefrie virksomhedsomdannelser, eksempelvis manglende medtagelse af alle virksomheder eller virksomhedsaktiver, manglende udligning af negativ anskaffelsessum eller indskudskonto m.v. Det er vigtigt, at re-visionsfirmaet har udarbejdet en praktisk standard og tjekliste til brug for disse omdannelser, således at de kan forventes godkendt af SKAT (ofte er SKAT sen til at ligne disse omdannelser, og dermed bliver det i praksis kompliceret at udbedre fejl).

Ved selskabers skattefrie overdragelse af en virksomhed til et eksiste-rende selskab skal FUL’s regler iagttages, jf. § 15 c om tilførsel af akti-ver. Her er det helt afgørende, at den overdragne virksomhed opfylder kravene til at udgøre en ”virksomhedsgren”:

”Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passi-ver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisations-mæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.”

Denne definition giver i praksis anledning til vanskeligheder, og det anbefales derfor generelt at indhente en tilladelse (kræver forret-ningsmæssig begrundelse) eller et bindende svar, hvis det er mere hensigtsmæssigt, fra SKAT, inden tilførslen gennemføres. Herved kan usikkerheder blive afklaret.

Det er muligt at gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver uden til-ladelse, jf. FUL § 15 c, og det er i givet fald et yderligere vilkår, at det indskydende selskab ikke afstår nogen af de erhvervede aktier fra til-førslen og tre år frem. Det er muligt at gennemføre skattefrie omstruk-tureringer, blot vil vilkåret følge de erlagte aktier i treårs-perioden.

Der er krav om indberetning til DIAS inden for en måned efter gennemførelse, således at sambeskatningsforhold er ajour, dog an-erkender SKAT en senere registrering, hvis det skyldes forsinkelse hos Erhvervsstyrelsen. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en tilførsel af aktiver er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en tilførsel af aktiver uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Afledte skatteretlige konsekvenser

Ud over de ovenfor anførte konsekvenser ved at gennemføre en stiftelse efter de respektive regler, vil der være en række afledte konse-kvenser, som det er væsentligt at være opmærksom på.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestående virksomhed er bl.a. vigtig, idet der i forbindelse med stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed skal udar-bejdes en åbningsbalance, som skal revideres (eller forsynes med en erklæring om ud-videt gennemgang), hvis selskabet er underlagt revisionspligt, jf. SL § 36, stk. 3. Dette er derimod ikke tilfældet i forbindelse med stiftelse ved indskud af enkeltstående aktiver.

”


Tegningskurs

Tegningskursen skal være baseret på markedsværdier, således at der ikke sker en forrykkelse af værdier mellem aktionærer. Hvis der kun er én aktionær, har det mindre betydning, hvorimod der kan indtræde gavebeskatning m.v., hvis der er flere aktionærer (ændring af selskabs-kapital kan have betydning for anskaffelsessum, ejertidsnedslag m.v.).

Ved skattefrie omstruktureringer vil udgangspunktet være, at æn-dringer/udvidelser skal ske til markedspriser.

Sambeskatning

Ved selskabers stiftelse af datterselskab, eller overtagelse af majoritet i eksisterende selskab, skal regler om sambeskatning iagttages, herun-der evt. krav om periodeopgørelse ved koncernændringer m.v.

Der gælder dog særlige regler for nystiftede selskaber, jf. SEL § 31, stk. 5:

Skattelovgivningen anvender som hovedregel begreberne ”aktier” og ”aktionær” og ikke begreberne ”kapi-talandele” og ”kapitalejer” – uanset om der er tale om et aktieselskab eller f.eks. et anpartsselskab. I artiklerne anvendes SL’s terminologi i de selskabsretlige afsnit og skattelovgivningens terminologi i de skatteretlige afsnit. Fordelen ved dette er, at de enkelte afsnit er tro mod den terminologi, der normalt anvendes inden for henholds-vis selskabs- og skatteretten. Ulempen er til gengæld, at der i de selskabs- og skatteretlige afsnit anvendes en lidt forskellig terminologi.


”Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selska-bets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernfor-bindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. … [T]ilsvarende [finder] anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stif-telsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen.”

Denne regel er indsat for at undgå kravet om periodeopgørelse, som ellers er kravet, når der etableres sambeskatning inde i et indkomstår.

Hvis et nystiftet selskab etablerer koncernforbindelse med et andet selskab i sin første indkomstperiode, og denne indkomstperiode ved-rører et indkomstår, der endnu ikke er påbegyndt af det andet selskab (typisk det følgende indkomstår), indtræder sambeskatningen dog først med virkning for det nystiftede selskabs første indkomstår.

Endvidere er der som anført krav om indberetning til DIAS inden for en måned efter etablering, således at sambeskatningsforhold er ajour.

Krav om samme indkomstår

Alle selskaber i en sambeskatning, der er omfattet af SEL §§ 31 eller 31 A, skal have samme indkomstår som det selskab, der er administrati-onsselskab efter SEL § 31, stk. 6. Se SEL § 10, stk. 5.

Alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler efter SEL § 10, stk. 5. Se SEL § 31, stk. 7.

Hvis et selskab ved etablering af koncernforbindelsen har et ind-komstår, der afviger fra administrationsselskabets indkomstår, skal selskabets indkomstår omlægges efter reglerne i SEL § 10, stk. 1-4, så det udløber samtidig med administrationsselskabets indkomstår. Der er tale om en obligatorisk omlægning af indkomståret. Se SEL § 10, stk. 5.

Styresignal om omlægning af indkomstår (SKM 2015.532 SKAT) er indarbejdet i Juridisk Vejledning, C.D.2.1.2.

Skattemæssige underskud

Ved skattepligtige etableringer af et datterselskab indtræder sambe-

skatning, jf. ovenfor. Det vil have betydning for fremførsel af under-skud, hvis det eksisterende selskab har skattemæssige underskud fra tidligere år, idet disse underskud bliver særunderskud i sambeskatnin-gen og dermed ikke kan udnyttes qua overskud i det nystiftede dat-terselskab.

SKAT har indsat særregler om fordeling af skattemæssige under-skud i Juridisk Vejledning, jf. styresignal om underskudsrækkefølgen i sambeskatning (SKM 2015.765 SKAT), som nu er indarbejdet i C.D.3.1.4.3.2, mens styresignal om subsambeskatningskredse (SKM 2015.535 SKAT) er tilsvarende indarbejdet i C.D.3.1.4.3.3.

Ved omstrukturering – herunder tilførsel af aktiver – anføres således i Juridisk Vejledning:

”Ligeledes gælder reglerne i FUL § 8, stk. 6, fuldt ud. Ho-vedreglen i FUL § 8, stk. 6, er, at hvis der ved fusion i et af selskaberne er underskud fra tidligere år, kan dette under-skud ikke fradrages ved det modtagende selskabs indkomst-opgørelse. Der gøres en undtagelse herfra, når der sker til-førsel mellem sambeskattede selskaber, da underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, kan trækkes fra.

Det er SKATs opfattelse, at underskud ved skattefri tilførsel af aktiver skal fordeles efter en konkret vurdering, som tager hensyn til, hvordan aktiviteterne fordeles mellem de modtagende selskaber. Se også C.D.6.1.6.3 om under-skudsfremførsel ved skattefri spaltning.

Er der underskud fra tidligere år ved tilførsel af aktiver enten i det indskydende selskab eller i det modtagende selskab, kan disse underskud ikke fradrages ved det modta-gende selskabs indkomstopgørelse. Underskud fra tidligere år i det indskydende selskab, der forbliver i det indsky-dende selskab, kan derimod fremføres i det indskydende selskab efter reglerne i SEL § 12. Også reglen i FUL § 8, stk. 8, om uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere ind-komstår finder anvendelse. Disse tab kan ikke fremføres til fradrag i det modtagende selskab. Se FUL § 8, stk. 8.”

Det er forventningen, at denne bestemmelse justeres i forbindelse med udsendelse af det bebudede styresignal om underskudsfremførsel ved skattefrie omstruktureringer.14

Ud over de anførte konsekvenser ved at gennemføre en stiftelse efter de respektive regler, vil der være en række afledte konsekvenser, som det er væsentligt at være opmærksom på.

”


4.2. Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)


De selskabsretlige regler om efterfølgende erhvervelse findes i SL §§ 42-44.

Disse regler finder anvendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:• Der er tale om erhvervelse af aktiver fra en stifter. Det er uden be-

tydning, om stifteren er en fysisk eller juridisk person• Der er tale om et aktieselskab (eller et partnerselskab)• Erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets un-

derskrift og indtil to år efter, at selskabet er registreret hos Erhvervs-styrelsen

• Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen, jf. SL § 42 a, stk. 1

• Der er ikke tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. SL § 44, stk. 2.15

Reglerne om efterfølgende erhvervelse finder tilsvarende anvendelse, hvis et aktieselskab (eller et partnerselskab), der opstår som led i en fusion eller spaltning, erhverver aktiver fra en kapitalejer, der er sel-skabet bekendt, i tiden indtil to år efter, at selskabet er registreret hos Erhvervsstyrelsen, jf. SL § 251, stk. 4 og § 288, stk. 4.

Disse regler finder desuden tilsvarende anvendelse ved omdannelse af et anpartsselskab (eller et partner- eller andelsselskab) til et aktiesel-skab, hvis det omdannede selskab erhverver aktiver fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt, i tiden indtil to år efter, at omdannelsen er registreret hos Erhvervsstyrelsen, jf. SL § 319, stk. 1 (samt § 324, stk. 1 og § 337, stk. 7).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ved efterfølgende erhvervelse er tale om erhvervelse uden kapitalforhøjelse. Hvis der på grundlag af en erhvervelse af aktiver sker en kapitalforhøjelse, er der selskabsretligt tale om en kapitalforhøjelse – ikke en efterfølgende er-hvervelse. Dette gælder også, selv om betingelserne for, at der er tale om en efterfølgende erhvervelse, i øvrigt er opfyldt.

Der kan sondres mellem følgende former for efterfølgende erhver-velse:• Erhvervelse af enkeltstående aktiver• Erhvervelse af en bestående virksomhed• Erhvervelse af en bestemmende post ejerandele i en anden virk-

somhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab.

Hverken SL eller lovbemærkningerne indeholder som tidligere nævnt retningslinjer for sondringen mellem enkeltstående aktiver og en be-stående virksomhed. Dette gælder ikke blot i relation til stiftelse, men generelt og dermed også i relation til f.eks. efterfølgende erhvervelse.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestående virksom-hed er bl.a. vigtig, idet der i forbindelse med erhvervelse af en bestå-ende virksomhed skal udarbejdes en overtagelsesbalance, som skal

revideres (eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang), hvis selskabet er underlagt revisionspligt, jf. SL § 43, stk. 2, jf. § 36, stk. 3. Dette er derimod ikke tilfældet i forbindelse med erhvervelse af enkeltstående aktiver.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapi-talpost i et andet selskab, følger som tidligere nævnt den normale de-finition af bestemmende indflydelse, jf. SL § 7. Dette gælder ikke blot i relation til stiftelse, men generelt og dermed også i relation til f.eks. efterfølgende erhvervelse.


Skattemæssigt er det tilsvarende regler m.v. som beskrevet i afsnit 4.1 ovenfor, som er gældende for efterstiftelse. Der henvises derfor til dette afsnit.

Det er dog væsentligt at bemærke, at regler om skattefri virksom-hedsomdannelse ikke kan finde anvendelse, idet der skal være tale om et nystiftet selskab eller et skuffeselskab, jf. VOL § 1.

Endvidere bemærkes, at der i fortsættelse af en skattefri aktieombyt-ning kan ske erhvervelse af yderligere andele, jf. ABL § 36, stk. 2: ”… hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum”. Det er således muligt at inddrage yderligere aktionærer i en allerede gennemført skattefri aktieombytning.

4.3. Kapitalforhøjelse


De selskabsretlige regler om kapitalforhøjelse findes i SL kapitel 10, §§ 153-178.

Selskabskapitalen kan forhøjes på følgende måder:• Kontant kapitalforhøjelse• Kapitalforhøjelse ved indskud i andre værdier end kontanter:

• Indskud af enkeltstående aktiver• Indskud af en bestående virksomhed• Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virk-

somhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

• Kapitalforhøjelse ved konvertering af gæld• Kapitalforhøjelse ved udstedelse af fondsandele (fondsforhøjelse)• Kapitalforhøjelse ved udstedelse af konvertible gældsbreve eller

”warrants” (tegningsoptioner).

Det fremgår således af SL § 153, stk. 1, at forhøjelse af selskabets kapi-tal, dvs. kapitalforhøjelse, kan ske ved:


• Tegning af nye kapitalandele, hvilket også omfatter kapitalforhøjelse ved konvertering af gæld.

• Overførsel af selskabets reserver til selskabskapitalen ved fondsfor-højelse eller

• Udstedelse af konvertible gældsbreve eller ”warrants”.

Ud over disse former for kapitalforhøjelse omhandler SL kapitel 10 også udstedelse af udbyttegivende gældsbreve, dvs. gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvist er afhængig af det udbytte, som selskabets kapitalandele afkaster, eller årets overskud, jf. SL § 178, stk. 1. Udstedelse af udbyttegivende gældsbreve er imidlertid ikke ud-tryk for en kapitalforhøjelse.

Der kan også ske kapitalforhøjelse i forbindelse med en fusion eller spaltning. En sådan kapitalforhøjelse følger imidlertid ikke reglerne om kapitalforhøjelse, men derimod reglerne om fusion eller spaltning. Dette skyldes, at kapitalforhøjelsen ikke er den primære selskabsretlige transaktion, men blot en konsekvens af fusionen eller spaltningen. Det fremgår således af SL § 250, stk. 5 og § 268, stk. 5, at reglerne om kapitalforhøjelse ikke finder anvendelse ved fusion eller spaltning, medmindre andet fremgår af reglerne om fusion eller spaltning. Kapi-talforhøjelse i forbindelse med en fusion eller spaltning er derfor ikke medtaget i oversigten over selskabsretlige transaktioner.16

Fusion og spaltning omtales i den opfølgende artikel i næste num-mer af Revision & Regnskabsvæsen.

Selskabskapitalen i et iværksætterselskab kan som tidligere nævnt kun indskydes i kontanter, jf. SL § 357 a, stk. 2. Dette gælder ikke blot i forbindelse med stiftelsen, men også i forbindelse med en eventuel senere kapitalforhøjelse. Det er således ikke muligt at fore-tage en kapitalforhøjelse i et iværksætterselskab ved indskud i andre værdier end kontanter. Dette indebærer også, at det ikke er muligt at foretage en kapitalforhøjelse i et iværksætterselskab ved konverte-ring af gæld, udstedelse af konvertible gældsbreve eller udstedelse af ”warrants”. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er der derimod ikke noget til hinder for, at der i et iværksætterselskab foretages en kapi-talforhøjelse ved udstedelse af fondsandele, dvs. en fondsforhøjelse. Bunch og Rosenberg (2014) anfører således, at der efter Erhvervssty-relsens opfattelse ikke er noget til hinder for, at der i et iværksætter-selskab foretages en fondsforhøjelse, idet en sådan kapitalforhøjelse ikke sker ved indskud, men derimod ved overførsel af selskabets midler til selskabskapitalen.17

Hverken SL eller lovbemærkningerne indeholder som tidligere nævnt retningslinjer for sondringen mellem enkeltstående aktiver og en be-stående virksomhed. Dette gælder ikke blot i relation til stiftelse, men generelt og dermed også i relation til f.eks. kapitalforhøjelse.

Som tidligere nævnt betragtes f.eks. en ejendom skatteretligt som en virksomhed. Selskabsretligt betragtes en ejendom normalt også som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvist forekomme situationer, hvor en ejendom ikke selskabsretligt betragtes som en virksomhed,

men som et enkeltstående aktiv. Dette gælder ikke blot i relation til stif-telse, men generelt og dermed også i relation til f.eks. kapitalforhøjelse.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestående virksom-hed er bl.a. vigtig, idet der i forbindelse med kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed skal udarbejdes en overtagelses-balance, som skal revideres (eller forsynes med en erklæring om ud-videt gennemgang), hvis selskabet er underlagt revisionspligt, jf. SL § 160, jf. § 36, stk. 3. Dette er derimod ikke tilfældet i forbindelse med stiftelse ved indskud af enkeltstående aktiver.

Denne sondring er desuden vigtig, idet en kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed kan gennemføres med regn-skabsmæssig virkning tilbage i tid, jf. SL § 40, stk. 6 analogt. En ka-pitalforhøjelse ved indskud af enkeltstående aktiver kan derimod ikke gennemføres med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapi-talpost i et andet selskab, følger som tidligere nævnt den normale de-finition af bestemmende indflydelse, jf. SL § 7. Dette gælder ikke blot i relation til stiftelse, men generelt og dermed også i relation til f.eks. kapitalforhøjelse.

Denne sondring er bl.a. vigtig, idet en kapitalforhøjelse ved indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – ligesom en kapital-forhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed, men i modsæt-ning til en kapitalforhøjelse ved indskud af enkeltstående aktiver – kan gennemføres med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, jf. som nævnt SL § 40, stk. 6 analogt.

For så vidt angår kapitalforhøjelse ved udstedelse af fondsandele, sker en sådan kapitalforhøjelse ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapitalen ved fondsforhøjelse. Følgende beløb kan anvendes hertil:• Beløb, der i selskabets seneste godkendte årsrapport er opført som:

• Overført overskud eller• Reserver med undtagelse af:

• Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse, jf. ÅRL § 35 a og• Reserve for ikke indbetalt selskabskapital og overkurs, jf. ÅRL

§ 35 b• Overskud i det indeværende regnskabsår, hvis beløbet ikke er ud-

delt, forbrugt eller bundet• Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende

regnskabsår, jf. SL § 165, stk. 1 og 2.

For så vidt angår kapitalforhøjelse ved udstede af konvertible gælds-breve, indeholder lovbemærkningerne følgende ”definition” af kon-vertible gældsbreve:18

Der kan også ske kapitalforhøjelse i forbindelse med en fusion eller spaltning. En sådan kapitalforhøjelse følger imidlertid ikke reglerne om kapitalforhøjelse, men derimod reglerne om fusion eller spaltning. Dette skyldes, at kapitalforhøjelsen ikke er den primære selskabsretlige transaktion, men blot en konsekvens af fusionen eller spaltningen.

”


”Konvertible gældsbreve er kendetegnet ved, at långiveren ved lånets ydelse har stilling som kreditor i selskabet, og som sådan skal dækkes forud for kapitalejerne ved selska-bets ophør. Herudover har långiveren, når betingelserne herfor er til stede, ret, men ikke pligt, til at blive kapitalejer i selskabet. Den pågældende opnår herved at kunne sikre sig mod forringelse af pengeværdien af sin gældsbrevsfor-dring enten gennem den stigning i kapitalselskabets even-tuelle værdi, eller gennem et eventuelt likvidationsprovenu. Det kan endvidere aftales, at kun en del af lånebeløbet skal kunne konverteres til kapitalandele.”

For så vidt angår kapitalforhøjelse ved udstedelse af ”warrants”, inde-holder lovbemærkningerne følgende definition af en ”warrant”:19

”Ved en warrant forstås en særlig ret, men ikke pligt, til på et senere tidspunkt til en fastsat kurs at tegne kapitalandele ved en senere kapitalforhøjelse.”


Skattemæssigt er det tilsvarende regler m.v. som beskrevet i afsnit 4.1 ovenfor, som er gældende for kapitalforhøjelse. Der henvises derfor til dette afsnit, for så vidt angår kontant kapitalforhøjelse samt kapitalforhøjelse ved indskud af enkeltstående aktiver, ved indskud af en bestående virksomhed, og ved indskud af en bestemmende aktiepost.

De skattemæssige forhold ved en kapitalforhøjelse er generelt relativt ukomplicerede for selskabet, idet tegningen af ny kapital er skattefri for selskabet (inkl. overkurs).

Der kan dog indtræffe underskudsbegrænsning ved gældskonverte-ring eller ved en kapitaludvidelse, der medfører, at mere end 50 % af aktionærkredsen er ændret (målt fra begyndelsen af underskudsåret og ved udgangen af udnyttelsesåret). Herved kan der enten indtræde begrænsninger i adgang til at fremføre underskud generelt (bortfald hvis pengetank), eller begrænsninger i form af, at der alene kan ske modregning i erhvervsmæssig indkomst (aktivt selskab).

Konvertering af gæld

Når aktier erhverves ved konvertering af en fordring på selskabet til aktier, er anskaffelsessummen for aktierne fordringens kursværdi.

Konvertering af gæld har derfor som udgangspunkt ikke andre kon-sekvenser end ved en tilsvarende kontant kapitalforhøjelse. For indsky-der skal eventuel kursproblematik dog vurderes.

Når der i forbindelse med nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller i forbindelse med sikkerhedsstillelse for en fordring foretages et kapitalindskud til selskabet, så aktiekapitalen i selskabet forhøjes (gældskonvertering), anerkendes kapitalindskuddet som anskaffelses-sum for aktierne.

Anskaffelsessummen for aktierne skal dog i visse tilfælde nedsættes med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende værdi overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, jf. ABL § 28. Hvis selskabets egenkapital er negativ, vil der som udgangspunkt blive tale om enten kursgevinst på gæld eller underskudsbegrænsning.

Bestemmelsen blev indsat samtidig med, at der blev indført visse begrænsninger i retten til fremførsel af underskud i selskabet, jf. SEL §§ 12, 12 A og 12 B (nugældende). Baggrunden var, at begræns-ning af retten til fremførsel af underskud i selskabet ellers i visse tilfælde kunne undgås ved, at kreditor i stedet for at eftergive sel-skabet gælden konverterede sin nødlidende fordring på selskabet til aktier til overkurs.

Vær også opmærksom på værnsregler ved kontant kapitalforhøjelse med samtidig indfrielse af en fordring. Reglen gælder ved opgørelse af gevinst og tab på alle aktieafståelser, der er omfattet af ABL, jf. SEL 12 C.

Fondsaktier

Udstedelse af fondsaktier til aktionærerne i samme forhold som eksi-sterende ejerfordeling har ingen skattemæssige konsekvenser. Hvis der sker en skævdeling ved udstedelse af fondsaktier, vil det som udgangs-punkt have skattemæssige konsekvenser, der må vurderes konkret.

Konvertible gældsbreve

Udstedelse af tegningsretter har som udgangspunkt ingen skattemæs-sige konsekvenser for selskabet, idet vilkårene for tegningsretterne naturligvis skal være på markedsvilkår. Det er afgørende, at de konver-tible obligationer er vedtægtsbaserede, ellers er det et finansielt instru-ment, der må vurderes konkret.

For ejeren af det konvertible gældsbrev eller tegningsretten må de skattemæssige konsekvenser ved udnyttelse eller indfrielse vurderes konkret. Generelt er det afgørende, at afviklingen af et konvertibelt gældsbrev følger vilkårene, idet det modsat vil være en skattepligtig udlodning fra selskabet.

For personer vil udgangspunktet være, at fordringen enten afvikles ved udløb qua kontant betaling, eller ejer udnytter retten til at kon-vertere til aktier til den aftalte kurs. Dispositionerne har ikke skatte-mæssige konsekvenser, idet indfrielse normalt sker til kurs pari (ingen


kursgevinst), og konverteringen anses for erhvervelse af aktier til den aftalte tegningskurs (beskatning indtræder derfor først ved salg af aktierne).

Afstår en aktionær konvertible obligationer til det selskab, der har udstedt dem, og sker det før det fastsatte indløsningstidspunkt, be-skattes hele indløsningssummen som udbytte. Det gælder også, hvis indfrielse sker til en anden kurs end den aftalte. Sker der derimod kon-tant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt og til den aftalte indfrielseskurs, anses beløbet ikke for udbytte.

Konvertible gældsbreve er for selskaber generelt skattepligtige på linje med skattepligtige porteføljeaktier, jf. ABL §4 C, stk. 5 m.fl. og vil derfor medføre beskatning af gevinst frem til konverteringsdagens markedsværdi af de erhvervede aktier.

Derfor ses konvertible obligationer sjældent anvendt som finansie-ringsinstrument for selskabsinvestorer, men ofte for personaktionærer, der fortsat kan opnå fordele ved dette hybride instrument.

Udbyttegivende gældsbreve

Den skattemæssige behandling af udbyttegivende gældsbreve er kom-pliceret og forudsætter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det er dels fastsættelse af vilkår (mellem muligt nærtstående) og dels beskatning som muligt finansielt instrument, der giver udfordringer i praksis, der ikke er klar.20

En særlig afart har været sporadisk omtalt i forbindelse med forskel-lige aktieklasser med individuelle vilkår, herunder udbytteregler. Det ser dog ikke ud til at være udbredt i praksis21.

4.4. Kapitalafgang

De selskabsretlige regler om kapitalafgang findes i SL kapitel 11, §§ 179-195:• § 179 indeholder generelle regler om kapitalafgang• §§ 180-184 omhandler udlodning af udbytte• §§ 185-193 omhandler kapitalnedsættelse• § 194 omhandler tilbagebetaling• § 195 omhandler almennyttige gaver.

Udlodning af udbytte omtales i næste afsnit, og kapitalnedsættelse omtales i det efterfølgende afsnit. Tilbagebetaling og almennyttige gaver omtales ikke nærmere.

Det fremgår af SL § 179, stk. 1, at uddeling af selskabets midler til kapitalejerne kun kan finde sted på følgende måder:• Som udbytte på grundlag af den seneste godkendte årsrapport,

dvs. ordinært udbytte• Som ekstraordinært udbytte• Som udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen• Som udlodning i forbindelse med selskabets opløsning.

Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at beta-linger til kapitalejerne i forbindelse med almindelige forretnings-mæssige dispositioner ikke hører ind under selskabslovgivningens bestemmelser om udbetaling af midler til kapitalejerne. Sådanne dispositioner indebærer ydelse og modydelse, hvorimod bestemmel-sen dækker den situation, hvor selskabet overdrager kontanter eller (andre) aktiver til sine ejere uden en modydelse, der modsvarer den markedsmæssige værdi heraf. Ud over de i bestemmelsen nævnte former for kapitalafgang kan der også overføres midler fra selskabet til andre ved køb af egne kapitalandele og lån m.v. Disse situationer betragtes imidlertid ikke som kapitalafgang og er i visse tilfælde sær-skilt reguleret i reglerne om egne kapitalandele, ”kapitalejerlån” og selvfinansiering.22

Bunch og Rosenberg (2014) anfører desuden, at bestemmelsen udtømmende regulerer, hvorledes selskabets midler kan overføres til selskabets kapitalejere. Der kan derfor ikke ske overførsel af midler på andre måder, medmindre dette er udtrykkeligt hjemlet i SL. Dette medfører bl.a., at der ikke kan udbetales aconto-udbytte, dvs. forlods udbytte, til kapitalejerne.23

Der kan derimod sagtens udloddes ekstraordinært udbytte, men sådant udbytte er – ligesom ordinært udbytte – endeligt, ikke forlods, udbytte.

Opløsning omtales i den opfølgende artikel i næste nummer af Revi-sion & Regnskabsvæsen.

4.4.1. Udlodning af udbytte

4.4.1.1. Selskabsretligt

De selskabsretlige regler om udlodning af udbytte findes som tidligere nævnt i SL §§ 180-184:• §§ 180 og 181 omhandler udlodning af ordinært udbytte• §§ 182 og 183 omhandler udlodning af ekstraordinært udbytte• § 184 indeholder særlige oplysningsforpligtelser ved udlodning af

udbytte i børsnoterede virksomheder m.v.24

Der findes særlige regler for udlodning af udbytte – enten ordinært eller ekstraordinært – i iværksætterselskaber, idet et iværksætterselskab ikke kan udlodde udbytte, før reserven til opbygning af selskabets ka-pitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør 50.000 kr., jf. SL § 357 b, stk. 2.25 Disse regler omtales ikke nærmere.

Der kan sondres mellem følgende former for udlodning af udbytte – enten ordinært eller ekstraordinært:• Udlodning af kontanter• Udlodning af andre værdier end kontanter:

• Udlodning af enkeltstående aktiver• Indskud af en bestående virksomhed• Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virk-

Der findes særlige regler for udlodning af udbytte – enten ordinært eller ekstraordinært – i iværksætterselskaber, idet et iværksætterselskab ikke kan udlodde udbytte, før reserven til opbygning af selskabets kapitalgrund-lag sammen med selskabskapitalen udgør 50.000 kr., jf. SL § 357 b, stk. 2.

”


somhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab.

Hverken SL eller lovbemærkningerne indeholder som tidligere nævnt retningslinjer for sondringen mellem enkeltstående aktiver og en be-stående virksomhed. Dette gælder ikke blot i relation til stiftelse, men generelt og dermed også i relation til f.eks. udlodning af udbytte.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestående virksom-hed er bl.a. vigtig, idet der i forbindelse med udlodning af udbytte i form af en bestående virksomhed skal udarbejdes en overdragelsesba-lance, som skal revideres (eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang), hvis selskabet er underlagt revisionspligt, jf. SL § 181 og § 183, stk. 5, jf. § 36, stk. 3. Dette er derimod ikke tilfældet i for-bindelse med udlodning af udbytte i form af enkeltstående aktiver.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapi-talpost i et andet selskab, følger som tidligere nævnt den normale de-finition af bestemmende indflydelse, jf. SL § 7. Dette gælder ikke blot i relation til stiftelse, men generelt og dermed også i relation til f.eks. udlodning af udbytte.

4.4.1.2. Skatteretligt

Skattemæssigt sondres der ikke mellem former for udlodning, dvs., om det er i form af en kontant udlodning eller udlodning i andre vær-dier, herunder ordinært eller ekstraordinært udbytte. Det er vedtagel-sesdatoen, der er afgørende for den skattemæssige indregning.

Det er usædvanligt, at der udloddes aktiver, hvorpå der ligger en skattebyrde. Men reglerne er naturligvis generelt således, at det udloddende selskab skal opgøre eventuel gevinst/tab, herunder genvundne afskrivninger m.v., på det udloddede aktiv og medregne gevinst/tab til den skattepligtige indkomst i udlodningsåret. Der skal handles på markedsvilkår.

Udlodningen skal naturligvis følge vedtægtsbestemmelser og SL’s regler. Det er ikke muligt uden skattemæssige konsekvenser at fravige disse regler. Hvis udlodning sker uden for de vedtægtsbestemte regler respektive SL’s regler, vil der være tale om en gavedisposition, der kan medføre dobbeltbeskatning.

Indberetning af udbytte kan kun ske digitalt, jf. indberetning af ud-byttemodtagere i TastSelv Erhverv.

Personer beskattes af udbytte og aktiegevinster/-tab, jf. aktieind-komst på selvangivelsen. Denne aktieindkomst indeholder også even-tuel statueret maskeret udlodning (som ikke formelt er sket selskabs-retligt) og skattepligtige aktionærlån.

Selskaber, der modtager udbytte, må afgøre beskatning ud fra aktie-posten:• Udbytte fra egne aktier, koncernaktier og datterselskabsaktier er

skattefrie

• Udbytte fra porteføljeaktier er skattepligtige, dog kun 70% for uno-terede porteføljeaktier.

Der kan være særregler, eksempelvis næringsaktier m.v. Det må afgø-res konkret.

4.4.2. Kapitalnedsættelse

4.4.2.1. Selskabsretligt

De selskabsretlige regler om kapitalnedsættelse findes som tidligere nævnt i SL §§ 185-193.26

Selskabskapitalen kan nedsættelse på følgende måder:• Kapitalnedsættelse til dækning af underskud• Kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere:

• Udlodning af kontanter• Udlodning af andre værdier end kontanter:

• Udlodning af enkeltstående aktiver• Udlodning af en bestående virksomhed• Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden

virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et an-det selskab

• Kapitalnedsættelse til henlæggelse til en særlig reserve• Kapitalnedsættelse i forbindelse med amortisation.

Det fremgår således af SL § 188, stk. 1, at beslutningen om kapital-nedsættelse skal angive det beløb, hvormed selskabskapitalen nedsæt-tes, og til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes:• Dækning af underskud• Udbetaling til kapitalejere• Henlæggelse til en særlig reserve.

Bunch og Rosenberg (2014) anfører, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at visse dele af nedsættelsesbeløbet besluttes anvendt til visse af de angivne formål, mens andre dele af nedsættelsesbeløbet anvendes til andre af de opregnede formål. Bestemmelsen angiver dog udtømmende, til hvilke kategorier af formål nedsættelsesbeløbet vil kunne besluttes anvendt. Bestemmelsen vil således være til hinder for, at selskabskapitalen nedsættes f.eks. alene med det formål at fore-tage udbetaling af selskabets midler til andre end kapitalejere.27

Der kan også ske kapitalnedsættelse i forbindelse med en spaltning. En sådan kapitalnedsættelse følger imidlertid ikke reglerne om kapi-talnedsættelse, men derimod reglerne om spaltning. Dette skyldes, at kapitalnedsættelsen ikke er den primære selskabsretlige transaktion, men blot en konsekvens af spaltningen. Det fremgår således af SL § 268, stk. 5, at reglerne om kapitalnedsættelse ikke finder anvendelse ved spaltning, medmindre andet fremgår af reglerne om spaltning.28

Spaltning omtales i den opfølgende artikel i næste nummer af Revi-sion & Regnskabsvæsen.


For så vidt angår kapitalnedsættelse til dækning af underskud, an-fører Bunch og Rosenberg (2014), at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) – til dokumentation for, at kapitalnedsættelsen alene sker til dækning af underskud – tidligere har stillet krav om en erklæring fra en revisor om, at underskuddet på datoen for kapi-talnedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Dette krav er ikke videreført i SL. Afskaffelsen af revisorerklæringen har imidlertid ikke betydet, at kravet om, at underskuddet på datoen for kapital-nedsættelsen mindst skal svare til nedsættelsesbeløbet, er afskaffet. Det er det centrale ledelsesorgan, der er ansvarlig herfor. Hertil kom-mer, at Erhvervsstyrelsen konkret kan anmode om dokumentation for, at underskuddet på datoen for kapitalnedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet, hvis Erhvervsstyrelsen finder grundlag her-for.29

En annullation af en post egne kapitalandele betragtes som en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere. Annullation af egne kapitalandele er derfor ikke vist særskilt i oversigten over selskabsret-lige transaktioner. Erhvervelsen af kapitalandele skal således overholde regler om erhvervelse af egne kapitalandele, og den efterfølgende an-nullation af kapitalandelene skal overholde reglerne om kapitalnedsæt-telse til udbetaling til kapitalejere ved udlodning af kontanter. Dette gælder, uanset hvor længe der går mellem erhvervelsen af kapitalan-delene og den efterfølgende annullation. Der vil normalt være tale om en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere ved udlodning af kontanter, men det må antages, at der ikke er noget til hinder for, at betalingen for kapitalandelene sker i andre værdier end kontanter, og der er i så fald tale om en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapital-ejere ved udlodning af andre værdier end kontanter.

Erhvervelse af egne kapitalandele omtales i den opfølgende artikel i næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen.

Hverken SL eller lovbemærkningerne indeholder som tidligere nævnt retningslinjer for sondringen mellem enkeltstående aktiver og en be-stående virksomhed. Dette gælder ikke blot i relation til stiftelse, men generelt og dermed også i relation til f.eks. kapitalnedsættelse.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestående virksom-hed er bl.a. vigtig, idet der i forbindelse med kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere ved udlodning af en bestående virksomhed skal udarbejdes en overdragelsesbalance, som skal revideres (eller for-synes med en erklæring om udvidet gennemgang), hvis selskabet er underlagt revisionspligt, jf. SL § 190, jf. § 36, stk. 3. Dette er derimod ikke tilfældet i forbindelse med kapitalnedsættelse til udbetaling til ka-pitalejere ved udlodning af enkeltstående aktiver.

Sondringen mellem enkeltstående aktiver og en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapi-talpost i et andet selskab, følger som tidligere nævnt den normale de-finition af bestemmende indflydelse, jf. SL § 7. Dette gælder ikke blot i relation til stiftelse, men generelt og dermed også i relation til f.eks. kapitalnedsættelse.

For så vidt angår kapitalnedsættelse til henlæggelse til en særlig reserve, anfører Bunch og Rosenberg (2014), at henlæggelse til en særlig reserve er ensbetydende med, at nedsættelsesbeløbet stilles til senere fri disposition. En kapitalnedsættelse til henlæggelse til en særlig reserve er en særlig udlodningsmetode. Den efterfølgende an-vendelse af reserven skal derfor ikke opfylde de almindelige regler om udlodning af f.eks. ordinært eller ekstraordinært udbytte.30

Kapitalnedsættelse i forbindelse med amortisation, dvs. kapitalned-sættelse ved indløsning af kapitalandele, jf. SL § 74, anvendes meget sjældent i praksis. Kapitalnedsættelse i forbindelse med amortisation er derfor ikke medtaget i oversigten over selskabsretlige transaktioner og omtales ikke nærmere.

4.4.2.2. Skatteretligt

Kapitalnedsættelse med samtidig udlodning af værdier til aktionæ-rerne anses som udgangspunkt for at være udbytte, jf. LL § 16 A.

Det er usædvanligt, at der udloddes aktiver, hvorpå der ligger en skattebyrde. Men reglerne er naturligvis generelt således, at det udloddende selskab skal opgøre eventuel gevinst/tab, herunder genvundne afskrivninger m.v., på det udloddede aktiv og medregne gevinst/tab til den skattepligtige indkomst i udlodningsåret. Der skal handles på markedsvilkår.

Udlodningen skal naturligvis følge vedtægtsbestemmelser og SL’s regler. Det er ikke muligt uden skattemæssige konsekvenser at fravige disse regler. Hvis udlodning sker uden for de vedtægtsbestemte regler respektive SL’s regler, vil der være tale om en gavedisposition, der vil medføre dobbeltbeskatning.

Indberetning af udbytte kan kun ske digitalt, jf. indberetning af ud-byttemodtagere i TastSelv Erhverv.

Selskabet berøres ikke skattemæssigt af en kapitalnedsættelse, med-mindre der sker udlodning af skatterelevante aktiver i forbindelse med nedsættelsen. Nedsættelse til dækning af tab eller som led i henlæg-gelse til en særlig reserve har således ingen konsekvenser skattemæs-sigt.

Aktier, der nedskrives ved en kapitalnedsættelse, anses for afstået på tidspunktet for nedsættelsen af aktiekapitalen. Aktionærer, der skal be-nytte gennemsnitsmetode, bevarer den historiske anskaffelsessum.

Reglen gælder uanset en samtidig kapitaludvidelse, dvs., at der skat-temæssigt sker en vurdering af den enkeltstående disposition. Det gælder også, hvis kapitalnedsættelsen sker samtidig med en kapital-udvidelse, hvor en gæld konverteres til aktieselskabskapital. Se SKM 2003.486 HR. Tilsvarende ved kapitalnedsættelse til dækning af tab, dvs. uden udbetaling.

Vær opmærksom på, at nedskrivning sker generelt for alle aktier i en aktieklasse. Det er ikke muligt kun at nedskrive en enkelt aktionær ud af flere aktionærer. Dette kan derfor kun løses ved tilbagesalg til det udstedende selskab, jf. LL § 16 B.

Vær opmærksom på, at nedskrivning sker generelt for alle aktier i en aktieklasse. Det er ikke muligt kun at nedskrive en enkelt aktionær ud af flere aktionærer. Dette kan derfor kun løses ved tilbagesalg til det udstedende selskab, jf. LL § 16 B.”


Personer beskattes af udbytte og aktiegevinster/-tab, jf. aktieind-komst på selvangivelsen.

Det er generelt vigtigt at være opmærksom på de generelle regler for datterselskabs- og koncernaktier samt egne aktier, hvor en nedsæt-telse i sig selv ikke har betydning (eventuel udlodning er skattefri, og der er ingen afståelsesbeskatning). Der kan dog være afledte konse-kvenser, hvis kapitalnedsættelsen ikke sker ligeligt for alle aktionærer, således at aktierne ændrer status fra/til porteføljeaktier (sidestilles med afståelse). Selskaber, der modtager udbytte, må afgøre beskatning ud fra aktieposten:• Udbytte fra egne aktier, koncernaktier og datterselskabsaktier er

skattefrie• Udbytte fra porteføljeaktier er skattepligtige, dog kun 70 % for

unoterede porteføljeaktier.

Der kan være særregler, eksempelvis næringsaktier m.v. Det må afgø-res konkret.

Hvis der ikke er indhentet dispensation for udbyttebeskatning, skal de sædvanlige regler for indeholdelse af udbytteskat overholdes. Dette kan derfor i sig selv være afgørende for, at der indhentes dispensation.

Dispensation

Der er mulighed for at anmode om dispensation for udlodningsbe-skatning, således at dispositionen anses for en sædvanlig aktieafstå-else, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 2.

Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at kapitalnedskriv-ningen kun er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Det vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskriv-ningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, så den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter. Dvs., at det er en forudsætning, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke bare et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler eller lignende.

Ved vurderingen af, om aktiviteten er indskrænket, vil der blive henset til koncernens og aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.

Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstæn-digheder, hvor der også henses til, om:• Kapitalnedsættelsen sker kort tid efter aktivitetssalget (inden for ca.

1½ år)• Udlodningen nogenlunde svarer til de midler, der er indkommet

ved salget• Der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).

Det er en ubetinget forudsætning for at opnå dispensation, at ned-skrivningen berører aktionærerne forholdsmæssigt lige meget, så ak-tionærernes indflydelse i selskabet ikke forrykkes.

Sker der ikke udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen, men nedsættelsen – f.eks. ved samtidig nytegning af kapital – finder sted for at fjerne en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer, der efter nedsættelsen fortsat ejer aktier i selskabet, da dispensations-adgangen ikke bør anvendes som alternativ til likvidation. Kunne der opnås dispensation i denne situation, ville det betyde, at aktionæren opnår fradrag for aktiernes anskaffelsessum efter reglerne i ABL.

Når der gives dispensation, anses en til nedskrivningen svarende del af aktionærens aktier for afstået. Det betyder, at det udloddede beløb skal reduceres med en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for at finde gevinst/tab. FIFO-reglen gælder også her, og gevinst og tab skal opgøres efter de regler, som i øvrigt ville gælde, hvis aktionæren havde solgt aktierne.

De udloddede beløb anses som afståelsessum for den del af aktieka-pitalen, der annulleres.

Når der gives dispensation, er afståelsestidspunktet det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om kapitalnedsættelsen.

5. Afslutning

Denne artikel er første artikel i en mindre artikelserie om selskabsret-lige kapitaltransaktioner og har bl.a. indeholdt en oversigt over så-danne transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt. Den opfølgende artikel bringes i næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen.

Formålet med artiklerne er som tidligere nævnt ikke at behandle de enkelte selskabsretlige kapitaltransaktioner uddybende, men derimod dels at give et overblik over, hvilke regler der finder anvendelse, dels at angive de overordnede betingelser og konsekvenser – henholdsvis selskabsretligt og skatteretligt. Kort sagt: at forene selskabsretten og skatteretten i en samlet fremstilling.

Det er en særdeles vigtig udfordring for revisorer, advokater og an-dre, der beskæftiger sig med selskabsretlige transaktioner, at få SL og skattelovgivningen til at ”passe sammen”, idet enhver selskabsretlig transaktion ikke blot skal overholde SL, men naturligvis også over-holde de relevante regler i skattelovgivningen.

Hvis dette ikke opnås, kan der opstå væsentlige utilsigtede konse-kvenser for det eller de selskaber, som er involveret i den pågældende selskabsretlige transaktion. Og afledt heraf væsentlige negative konse-kvenser for den eller de revisorer og/eller advokater, der har assisteret med og rådgivet om den pågældende selskabsretlige transaktion, her-under i form af et evt. erstatnings- og/eller disciplinæransvar.


Forkortelser

ABL aktieavancebeskatningsloven, bekendtgørelse nr. 1082 af 8. september 2015 af lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v.

AL afskrivningsloven, bekendtgørelse nr. 948 af 17. august 2015 af lov om skattemæssige afskrivninger med senere ændringer

FUL fusionsskatteloven, bekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015 af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

HR HøjesteretLL ligningsloven, bekendtgørelse nr. 1081 af 7. september

2015 af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. med senere ændringer

SEL selskabsskatteloven, bekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015 af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. med senere ændringer

SKL skattekontrolloven, bekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 af skattekontrolloven med senere ændringer

SKM Skatteministeriets offentliggørelse af domme, afgørelser m.v.SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 1089 af 14. september

2015 af lov om aktie- og anpartsselskaberSR SkatterådetVOL virksomhedsomdannelsesloven, bekendtgørelse nr. 934 af 4.

august 2015 af lov om skattefri virksomhedsomdannelseÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 1580 af 10. december

2015 af årsregnskabsloven

Litteratur

Bisgaard, Anders, Eskild Nørregaard Jakobsen, Jens Steen Jensen, Jes-per Seehausen og Kim Tang Lassen (2013): Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner, København: FSR – danske revisorer

Bunch, Lars og Ida Rosenberg (2014): Selskabsloven med kommenta-rer, 2. udgave, København: Karnov Group

Bundgaard, Jakob (2009): Overskudsafhængige lån – om udformning, økonomiske rationaler og den mangelfulde skatteretlige regulering, TfS, pp. 480-481

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2010): Vejledning om kapitalforhøjelse og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning, København: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2011a): Vejledning om kapitalnedsæt-telse, København: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2011b): Vejledning om stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og et an-partsselskab, København: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen (2013): Vejledning om udbytte i kapitalselskaber, Kø-benhavn: Erhvervsstyrelsen

Gimsing, Bjarne og Signe Sparsø Koch (2016): Skattefri omstrukture-ring – uholdbar praksis for fordeling af underskud – fradrag for fysiske personers tab på finansielle kontrakter, SR Skat, pp. 75-82

Lilja, Troels Michael (2015): Iværksætterselskaber, København: Karnov Group

Seehausen, Jesper (2014a): Revisor og revision m.v. – i selskabsretligt perspektiv, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Seehausen, Jesper (2014b): Selskabsretlige erklæringer – beslutnings-træer, RevisionsOrientering, indeks A 7.12

Steffensen, Henrik, Lars Bunch, Jan-Christian Nilsen og Thomas Booker (2014): Transaktioner i selskaber – selskabsret, regnskab og skat, Kø-benhavn: Karnov Group

Det er en særdeles vigtig udfordring for revisorer, advokater og andre, der beskæftiger sig med selskabs-retlige transaktioner, at få SL og skattelovgivningen til at ”passe sammen”, idet enhver selskabsretlig trans-aktion ikke blot skal overholde SL, men naturligvis også overholde de relevante regler i skattelovgivningen.”


Noter1 Artiklen er udtryk for forfatternes personlige holdninger og er ikke nødvendigvis

udtryk for holdningerne i hverken FSR – danske revisorers Skatteudvalg eller for-

eningens selskabsretsgruppe.

2 Der kan f.eks. henvises til fremstillingerne hos henholdsvis Bisgaard m.fl. (2013),

Seehausen (2014a) og Steffensen m.fl. (2014). Der kan desuden henvises til

fremstillingen hos Seehausen (2014b), der omhandler selskabsretlige erklærin-

ger. Hertil kommer en lang række gængse selskabsretlige og skatteretlige frem-

stillinger og lovkommentarer.

3 Nærmest kommer fremstillingen hos Steffensen m.fl. (2014), idet denne frem-

stilling ikke blot inddrager selskabsretten, men også skatteretten.

4 Da artiklerne kun omhandler danske, men ikke grænseoverskridende transaktio-

ner og forhold, omhandler artiklerne kun national fusion og spaltning, men ikke

grænseoverskridende fusion og spaltning. Artiklerne omhandler desuden ikke

grænseoverskridende flytning af hjemsted.

5 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Seehausen (2014b), jf.

også note 2 ovenfor.

6 SL kapitel 3 med overskriften ”Stiftelse” omfatter ikke blot §§ 24-41, men også

§§ 42-44. Disse bestemmelser omhandler efterfølgende erhvervelse, der omtales

i næste afsnit.

7 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) har udarbejdet vejledning

om stiftelse (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2011b).

8 Bunch og Rosenberg (2014) anfører tilsyneladende intet herom, men Erhvervs-

styrelsen har på forespørgsel oplyst dette over for forfatteren.

9 Det skal for god ordens skyld nævnes, at der ikke er enighed om, hvorvidt

denne fortolkning er i overensstemmelse med SL. Se f.eks. Lilja (2015, kapitel

10, afsnit 4.2, p. 227 og afsnit 5.2.2, pp. 228-230).

10 Bunch og Rosenberg (2014) anfører tilsyneladende heller intet herom.

11 Der gælder dog værnsregler for aktionærer, hvis der har været delvis skattefri

afståelse, eksempelvis gældende for goodwill, jf. AL § 40, stk. 5.

12 Der er en særregel for skattepligtig etablering med tilbagevirkende kraft, jf. SEL

§ 4, stk. 4.

13 Der gælder dog værnsregler for aktionærer, hvis der har været delvis skattefri

afståelse, eksempelvis gældende for goodwill, jf. AL § 40, stk. 5.

14 Problemstillingen er behandlet i kritisk artikel af Gimsing og Koch (2016) med

følgende afsluttende bemærkning: ”Ud fra Højesteretsdommens præmisser og

ovenstående gennemgang af hjemmelsgrundlaget følger, at den af SKAT ud-

meldte praksisændring i Den juridiske vejledning om underskudsfordeling i for-

bindelse med skattefrie spaltninger og skattefri tilførsel af aktiver synes at være

uden lovhjemmel, og at den derfor må ændres”.

15 Herudover gælder der – også i anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber –

en generel – og indlysende – regel om, at det centrale ledelsesorgan er ansvarlig

for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere og medlemmer af ledelsen

ikke er til skade for selskabet, dets kapitalejere eller kreditorer, jf. SL § 42.

16 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om kapitalforhøjelse

og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning (Erhvervs- og Selskabssty-

relsen, 2010).

17 Bunch og Rosenberg (2014, p. 1446)

18 Bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 af 25. marts 2009 til SL ad § 167.

19 Jf. ovenstående note.

20 Se eksempelvis udmærket artikel af Bundgaard (2009).

21 Se eksempelvis SKM 2012.235 SR.

22 Bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 af 25. marts 2009 til SL ad § 179.

23 Bunch og Rosenberg (2014, p. 626).

24 Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om udlodning af udbytte (Er-

hvervsstyrelsen, 2013b).

25 Det fremgår egentlig af SL § 357 b, stk. 2, at reserven til opbygning af selska-

bets kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen skal udgøre mindst 50.000

kr., men disse to poster kan efter forfatterens opfattelse ikke udgøre mere end

50.000 kr., idet reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag efter forfat-

terens opfattelse højst kan udgøre 49.999 kr., hvilket kan være tilfældet, hvis

selskabskapitalen udgør 1 kr.

26 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om kapitalnedsæt-

telse (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2011a).

27 Bunch og Rosenberg (2014, pp. 687 og 688).

28 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som tidligere nævnt udarbejdet en vejledning

om kapitalforhøjelse og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning (Er-

hvervs- og Selskabsstyrelsen, 2010), jf. note 16 ovenfor.



selskabsretlige transaktioner - selskabsretligt og skatteretligt (1) (revision &...

Business