sådan ligger landet 2014: tal om grundvand og drikkevand
DESCRIPTION
Publikationen giver et øjebliksbillede af, hvordan det står til med det danske grundvand og drikkevand. Med Danmarks Naturfredningsforenings serie "Sådan ligger landet" får du klar besked om, hvordan det står til med vores natur og miljø. Publikationerne er baseret på tal og fakta fra offentlige kilder.TRANSCRIPT
SÅDAN LIGGER LANDET...– tal om grundvand og drikkevand 2015
SÅDAN LIGGER LANDET 1
Forord: Gå ikke over åen efter vand
Et gammelt dansk ordsprog siger, at man ikke skal gå over åen
efter vand. Konkret betyder det, at man skal løse en opgave på
den letteste måde.
I Danmark har vi de bedste muligheder for at være selvfor
synende med rent drikkevand på den letteste måde. Rigelig
nedbør og ideelle jordbundsforhold betyder, at stort set alt
vores drikkevand kommer fra grundvandet. Vandet pumpes op,
iltes og filtreres, før det sendes videre til vores vandhaner. Det
er en enkel og billig måde at skaffe drikkevand på. Men rent
drikke vand kan blive en mangelvare i Danmark, fordi det trues
af forurening fra sprøjtegift, gødning, gamle lossepladser, jord
forureninger og overudnyttelse.
Skal vi bevare det rene drikkevand nu og i fremtiden på den
mest enkle og billige måde, skal vi passe på det, vi har – både
mængden og kvaliteten. Så enkelt kan det siges.
2 SÅDAN LIGGER LANDET
Indhold
Forord: Gå ikke over åen efter vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
1. Rent grundvand er en af Danmarks mest dyrebare
ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
1.1 Vandets kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
1.2 Vi bruger mest grundvand, hvor der dannes mindst . . . . . . . . . . . 7
1.3 Den del af grundvandsressourcen, som vi kan udnytte,
er næsten halveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
1.4 I Danmark drikker vi grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
1.5 Op til 50 % af den samlede vandindvinding i Danmark bliver
brugt til markvanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
1.6 Vi bruger hver 107 liter vand om dagen i husholdningerne . . . . 11
1.7 Fremtidige klimaændringer påvirker grundvandsressourcen . . . . 11
2. Forbrugerne betaler for beskyttelse af grundvand og
rensning af spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
2.1 Rent drikkevand for under 14 kr. om dagen . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
2.2 Kun en meget lille del af vandprisen går til beskyttelse af
grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
3. Dansk grundvandspolitik er baseret på forebyggelse frem
for rensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
3.1 Vi bor, arbejder og dyrker jorden lige oven på vores drikkevand 17
3.2 Det er forbudt at sprøjte, gøde og dyrke jorden inden for en
radius på 25 m fra drikkevandsboringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
3.3 Kommunerne kan øge beskyttelseszonen om
drikkevandsboringer med BNBO’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
3.4 Omkring 15 % af Danmarks areal er udlagt som nitratfølsomt
indvindingsområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
3.5 Omkring 1,7 % af Danmarks areal er udpeget som
sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjord . . . . . . . . . . . . . . . . 19
3.6 Vi overvåger grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
3.7 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret . . 21
SÅDAN LIGGER LANDET 3
4. Vi påvirker grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
4.1 Grundvandet påvirkes af flade, punkt og linjeforurening . . . . . 23
4.2 Der blev lukket 116 drikkevandsboringer i 2013 . . . . . . . . . . . . . 23
4.2.1 I perioden 19882009 er der i gennemsnit lukket flere end
100 drikkevandsboringer om året . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
5. Sprøjtegift i grundvand og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
5.1 Kun dansk godkendte sprøjtegifte må bruges i Danmark . . . . . . 26
5.2 Af ’menneskeskabt forurening’ er sprøjtegift den
hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i
perioden 19882009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
5.3 Også i 2013 er sprøjtegift den hyppigste af de ’menneskeskabte’
årsager til lukning af drikkevandsboringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
5.4 Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet . . 29
5.5 Der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring . . . . . . . . . . . . . 31
5.6 Omkring 50.000 små private vandforsyninger undersøges ikke
for sprøjtegift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
5.7 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede
miljøbelastning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
5.7.1 Salget af sprøjtegift til private er næsten uændret over fem år . 34
5.7.2 Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med 91 %
siden 1995 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
5.7.3 Hver femte golfbane brugte slet ikke sprøjtegift i 2013 . . . . . . . 35
5.8 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i
pesticidhandlingsplanerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
5.9 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000 . . . . . . 37
5.10 Fra 2011 til 2013 er sprøjtegiftenes belastning steget
med 18 % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
6. Nitrat i grundvand og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
6.1 Nitrat i drikkevand er sundhedsskadeligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
6.2 Naturen tåler mindre nitrat end mennesket . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
6.3 Nitrat findes typisk i de øvre grundvandsmagasiner . . . . . . . . . . . 43
6.4 Grænseværdien for nitrat er overskredet i 20 %
af grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
6.5 Færre indtag fra det iltede grundvand overskrider
grænseværdien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
4 SÅDAN LIGGER LANDET
6.6 Højere nitratindhold i grundvand under sandjord end lerjord . . 44
6.7 Faldet i det øverste grundvands nitratindhold spejler udviklingen
i kvælstofoverskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
6.8 Vandmiljøplanerne har virket, men problemerne er ikke løst . . . 46
6.9 Nitratudvaskning fra gammel skov er væsentlig mindre end
fra landbrugsjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
7. Miljøfremmede stoffer ender i drikkevandet . . . . . . . . . . . . 48
8. Vandindvinding kan medføre forurening med
uorganiske stoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
9. Vandindvinding påvirker den våde natur . . . . . . . . . . . . . . . . 50
9.1 Vandindvinding påvirker vandføringen i vandløbene samt deres
plante og dyreliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
9.2 Ny viden om, hvordan vandindvinding påvirker vandløbene . . . 51
10. Flere end 30.000 forurenede eller muligt
forurenede grunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
10.1 Jordforureninger, der truer overfladevand og natur,
skal kortlægges . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
10.2 Der er kendskab til 130 store jordforureninger . . . . . . . . . . . . . . 54
10.3 Godt en halv milliard kr. til den offentlige indsats på
jordforureningsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
10.4 Kun et fåtal af de forurenede grunde renses . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
10.5 Klorerede opløsningsmidler står bag nogle af de værste
grundvandsforureninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
10.6 Punktforureninger med sprøjtegifte er et problem af
ukendt omfang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
10.7 Skifergas – ny trussel mod grundvandet ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
11. EU’s medlemsstater skal beskytte grundvand
og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
12. Vandforsyningernes økonomi reguleres af
vandsektorloven og vandforsyningsloven . . . . . . . . . . . . . . . 60
13. Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
SÅDAN LIGGER LANDET 5
Foto
: Col
ourb
ox
6 SÅDAN LIGGER LANDET
1. RENT GRUNDVAND ER EN AF DANMARKS MEST DYREBARE RESSOURCER
Rigelig nedbør og ideelle jordbundsforhold betyder, at vi i
Danmark, som et af de få lande i verden, kan basere vores drikke
vandsforsyning på rent grundvand. Dansk grundvands politik
bygger på forebyggelse frem for rensning. Det betyder, at vi skal
beskytte grundvandet mod forurening frem for at rense det. Både
fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og fordi grundvandet
påvirker vandkvaliteten i vandløb og søer, som er levested for
dyr og planter. Drikkevand og vand, der skal bruges i hushold
ningen eller fødevareindustrien, skal overholde de kvalitetskrav,
som fremgår af ’Bekendtgørelse om vand kvalitet og tilsyn med
vandforsyningsanlæg’, som bygger på EU’s Drikkevandsdirektiv.
Drikke vandets kvalitet kontrolleres af vandforsyningsselskaberne,
og det er kommunerne, som fører tilsyn med, om vandforsynin
gerne lever op til kravene til drikkevandets kvalitet.
Referencer: Naturstyrelsen (2014), Miljøministeriet (2014a) og EU (1998)
1.1 Vandets kredsløbVandet, vi bruger til drikkevand i Danmark, indvindes fra
grundvandet, som kan ligge lige under overfladen og ned
til 200300 m dybde. De øverste jordlag kan være tørre
om sommeren og våde om vinteren, og der er luft mellem
jordpartiklerne. Dette kaldes den ’umættede’ zone. Dybere
nede findes der vand mellem jordpartiklerne. Det kaldes den
(vand)’mættede’ zone, og det er her, vi henter grundvandet
fra. Vandets naturlige kredsløb sikrer, at der hele tiden dannes
nyt grundvand. Nedbør enten fordamper, siver ned i jorden
eller strømmer ud i søer, vandløb og hav. På sin vej ned mod
den mættede zone renses vandet af de forskellige jordlag, som
vandet bevæger sig gennem. Det gør, at grundvand næsten
altid er renere end overfladevand.
SÅDAN LIGGER LANDET 7
Model af vandets naturlige kredsløb. Tallene angiver, hvor lang tid vand befinder sig i de enkelte stadier.
Referencer: Thorling et al. (2013) og GEUS (2014)
1.2 Vi bruger mest grundvand, hvor der dannes mindstMængden af grundvand, der dannes, afhænger af, hvor meget
nedbør der falder, og hvad jordbunden består af. Der dannes
mest grundvand i Jylland, hvor det regner mest, og hvor van
det let siver gennem sandjord. Der dannes mindst grundvand
på øerne, hvor det regner mindre, fordampningen er større,
og hvor vandet siver langsommere gennem lerjord eller løber
direkte ud i vandløb og søer.
Overvejende sandjord i Jylland og lerjord på øerne.
Jordarter
Flyvesand Ferskvandsdannelse Marskaflejring Havaflejring Strandvold Morænesand og -grus Moræneler Smeltevandssand og -grus Smeltevandsler Extramarginal aflejring Ældre havaflejring Prækvartær Sø
8 SÅDAN LIGGER LANDET
Nettonedbør = nedbør – fordampning
Forbruget af vand er imidlertid omvendt, fordi der bor flere
menne sker i den østlige del af landet end den vestlige. På store
dele af Sjælland påvirker grundvandsforbruget ikke natur og våd
områder negativt. Men i københavnsområdet bruger vi væsent
ligt mere vand, end hvad der er bæredygtigt for naturen. Det har
medført, at grundvandsspejlet i Nordsjælland og Københavns
området er sunket flere meter (op til 1015 m) i nogle områder,
og mange vandløb tørlægges i sommerperioden. København må
derfor også hente vand fra andre dele af Sjælland.
Referencer: Thorling et al. (2013) og GEUS (2014)
•
•
•
Der falder mest nedbør i Jylland
Nettonedbør < 150 mm 150 - 200 200 - 250 250 - 300 300 - 350 350 - 400 > 400 mm
Udnyttelsesgrad af grundvands magasinerne
<30 30-50 50-75 75-90 90-110 110-150 150-250 >250
3020100
Bæredygtig ressourceVandindvindig
Oplandsgrænser
SÅDAN LIGGER LANDET 9
1.3 Den del af grundvandsressourcen, som vi kan udnytte, er næsten halveretMængden af grundvand ændrer sig ikke meget over tid. Men
den mængde, vi kan udnytte, ændrer sig, fordi vi har skærpet
kriterierne for, i hvor høj grad grundvandsmagasiner, vandløb og
natur må påvirkes. Ifølge den seneste landsdækkende opgørelse
af grundvandsressourcen (2003) kan der indvindes ca. 1 mia. m3
rent grundvand om året, når målsætninger for overfladevand og
grundvandskvalitet skal overholdes. Det er næsten en halvering
i forhold til den landsdækkende opgørelse i 1992, der opgør
grundvandsressourcen til 1,8 mia. m3 om året. Den væsentligste
årsag til nedskrivningen er ifølge GEUS, at 2003opgørelsen
tager hele ferskvandskredsløbet med og regner mere detaljeret
på det. Hensynet til vandløb og natur sætter således grænser
for, hvor meget der kan indvindes. Ifølge Thorling et al. og
Miljøstyrelsen er forureningen med bl.a. sprøjtegift, nikkel og
kvælstof i det øvre grundvand medvirkende årsag til, at GEUS i
2003 nedskrev grundvandsressourcen. De vurderer, ’at der kan
komme en yderligere nedskrivning af grundvandsressourcen
bl.a. som følge af, at pesticidforureningen med tiden udbredes
til det dybere grundvand’.
GEUS påpeger, at vi ikke har tilstrækkelig viden om bære
dygtig vandindvinding og om, hvordan klimaændringer,
areal anvendelse, dræning og vandindvinding påvirker den
grundvandsressource, der kan udnyttes. De indbefattede faktorer
er grundvandskvalitet, vegetation, smådyrsfauna, fisk i vandløb
og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer (moser, kilde
væld mv.). Ifølge seniorkonsulent Hans Jørgen Henriksen i GEUS
er grundvandsressourcen ’som sådan rimelig konstant, men
vores viden om og kriterier for acceptabel på virk ning af grund
vandsmagasin og vandløb mv. kan ændre sig. Størrelsen af den
udnyttelige ressource vil afhænge af disse kriterier’.
Referencer: GEUS (2014), Miljøstyrelsen (2007), Thorling et al. (2013) og Henriksen (2013)
10 SÅDAN LIGGER LANDET
1.4 I Danmark drikker vi grundvandDrikkevandsforsyningen i Danmark er udelukkende baseret på
oppumpning af grundvand, som leveres af godt 2.600 aktive
almene vandværker over hele landet og ca. 50.000 ikkealmene
vandforsyninger, der forsyner færre end 10 ejendomme. Efter
kommunalreformen er det kommunerne, der indberetter data
om vandværker og indvinding. Alle relevante data om grund
vand og drikkevand skal være tilgængelige i den fælles offent
lige database Jupiter.
Referencer: Thorling et al. (2015) og Naturstyrelsen (2015)
1.5 Op til 50 % af den samlede vandindvinding i Danmark bliver brugt til markvandingSiden 1990 har den samlede mængde oppumpet vand været
faldende i Danmark fra omkring 700 mio. m3 om året til et
niveau omkring 500 mio. m3 om året, når man ser bort fra
markvanding. Indvinding til markvanding varierer mellem 25
og 30 % af den samlede indvinding afhængigt af nedbørsvaria
tioner. I tørre år (2011 og 2013) udgør indvinding til markvan
ding hhv. 48 % og 52 % af vandværkernes indvinding. Lokalt
kan indvindingen af grundvand have stor betydning for vand
balancen og påvirke vådområder og vandføring i vandløb.
Total årlig grundvandsindvinding med og uden markvanding (19892013) – ikke korrigerede data. Data fra 2013 vurderes ukomplet. Tallene er baseret på den tilgængelige viden (se 1.4)
Reference: Thorling et al. (2015)
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
20
00
2001
20
0220
0320
0420
0520
0620
0720
0820
0920
1020
1120
1220
13
0
200
400
600
800
1.000 Total årlig grund-vandsindvinding1989-2013 (mio. m3)
Total årlig grund-vandsindvinding uden markvanding
Total årlig grund-vandsindvinding
SÅDAN LIGGER LANDET 11
1.6 Vi bruger hver 107 liter vand om dagen i husholdningerneDet samlede vandforbrug i 2013 målt på husholdninger, erhverv,
institutioner og vandtab er i gennemsnit 63,1 m3 pr. person om
året. Det er et fald på 2 % i forhold til 2012. Husholdningerne
tegner sig for 67 % af den samlede solgte vandmængde. En
person bruger i gennemsnit 38,9 m3 om året i husholdningen,
svarende til 107 liter pr. dag. Det er et fald på 38,5 % siden
1989, hvor det daglige vandforbrug i husholdningerne var på
174 liter pr. person. Vandmålere, vandsparekampagner, vand
besparende installationer, miljøbevidsthed og vandprisen er
nogle af årsagerne til faldet i vandforbruget.
Opgjort på baggrund af DANVA’s Benchmarking, som omfatter 55 % af forbruget i Danmark.
Reference: DANVA (2014)
1.7 Fremtidige klimaændringer påvirker grundvandsressourcenGEUS har regnet på klimaændringernes effekt på grundvands
ressourcen ud fra tre forskellige klimamodeller: En våd, en medi
an og en tør model. Beregningerne ud fra alle tre modeller viser,
at grundvandsdannelsen i en stor del af landet falder i tørre
år, men de geografiske variationer er store. Ændringerne er
generelt størst, hvor der i dag dannes mest grundvand, bl.a. på
grund af den højere fordampning i et varmere klima. Den tørre
model forudser fald i grundvandsstanden på op til en meter for
en stor del af landet, undtagen på Bornholm og i kystnære dele
af Nordvestjylland.
0
20
40
60
80
100
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Udviklingen i vand-forbrug, 1997-2013 (m3/ person/ år)
Tab
Institutioner
Erhverv
Husholdning
12 SÅDAN LIGGER LANDET
Medianmodellen og den våde model forudsiger, at grundvands
standen vil stige de fleste steder. Stigningerne er størst, hvor der
i dag er længst ned til grundvandet, men også områder, hvor
grundvandet i dag står tæt på terræn, vil opleve stigninger. Det
kan give oversvømmelser på lavbundsarealer i våde perioder.
Reference: Henriksen et al. (2012)
Foto
: Col
ourb
ox
SÅDAN LIGGER LANDET 13
2. FORBRUGERNE BETALER FOR BESKYTTELSE AF GRUNDVAND OG RENSNING AF SPILDEVAND
En gennemsnitsfamilie betaler i gennemsnit 62,66 kr. pr. m3
vand, inkl. moms og afgifter. Prisen dækker udgifter til grund
vandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution af
drikkevand til forbrugeren (21,46 kr.) og udgifter til håndtering
af spildevand (41,19 kr.), drift og vedligehold, renovering og
udbygning af kloakker samt drift og kontrol af rensningsanlæg.
Derved går 52 % af prisen til håndtering af spildevand, 31 %
går til staten i form af moms og afgifter, og 17 % går til drikke
vandsselskabet. Spildevandets andel af prisen er øget fra 46 %
(2010) til 52 % (2013) især på grund af stigende udgifter til
klimatilpasning af afløbssystemerne. 1. oktober 2014 hævede
regeringen spildevandsafgiften med 50 %, hvilket vil påvirke
prisen fra 2015.
En dansk gennemsnitsfamilie består af 2,15 personer med et vandforbrug på 83,60 m3/år. Gennemsnitspris er beregnet på grundlag af takster i 215 drikkevandsselskaber og 97 spildevandsselskaber. Opgjort på baggrund af DANVA’s Benchmarking, som omfatter 55 % af forbruget i Danmark.
Reference: DANVA (2014)
17%
7%
10%
52%
13%
1%
Vandprisens sammensætning 2013
Drikkevandsselskabets andel
Moms (drikkevand)
Afgifter (drikkevand)
Spildevandsselskabets andel
Moms (spildevand)
Afgifter (spildevand)
14 SÅDAN LIGGER LANDET
2.1 Rent drikkevand for under 14 kr. om dagenFor under 5.000 kr. om året eller under 14 kr. om dagen kan en
gennemsnitsfamilie på 2,15 personer i Danmark få rent og frisk
drikkevand ud af hanen og komme af med sit spildevand.
En gennemsnitsfamilie består af 2,15 personer med et vandforbrug på 83,60 m3/år. Opgjort på baggrund af DANVA’s Benchmarking 2014, som omfatter 55 % af forbruget i Danmark.
*2010 til 2013 er ikke direkte sammenlignelig med årene før, fordi opgørelsesmetoden for den gennemsnitlige vandpris er ændret.
Reference: DANVA (2014)
2.2 Kun en meget lille del af vandprisen går til beskyttelse af grundvandetI Danmark er der et politisk ønske om at spare på vandet og
om at lade prisen på vand afspejle belastningen på miljøet.
Konkret betyder det, at forbrugerne via vandregningen betaler
for beskyttelse af grundvand og rensning af spildevand. Vand
afgiften til staten på 5,46 kr. pr. m3 (2014) skal få os til at spare
på vandet, men afgiften er ikke øremærket til vandbesparende
foranstaltninger. Statsafgiften på 0,67 kr. pr. m3 (2014) er øre
mærket til den statslige grundvandskortlægning og den kom
munale indsatsplanlægning, men ikke til direkte beskyttelse.
Ifølge Naturstyrelsen udgør det ca. 185 mio. kr. pr. år. Heraf går
ca. 70 % til finansiering af den statslige grundvandskortlægning
og ca. 30 % til den kommunale indsatsplanlægning (se 3.1).
En gennemsnitlig hustands vandudgift, 2004-2013 (kr./år, 2013 priser)
Stat
Spildevand
Drikkevand
0
1.000
2.000
3.000
4.000
6.000
5.000
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
*
2011
*
2012
*
2013
*
SÅDAN LIGGER LANDET 15
Nogle vandforsyningsselskaber har indført en afgift på 0,501
kr. pr. m3 til en særlig indsats for at beskytte grundvandet som
f.eks. skovrejsning eller aftaler om miljøvenlig drift af landbrugs
arealer. Afgiften må kun opkræves, hvis myndighederne stiller
krav om grundvandsbeskyttelse.
Eksemplet er hentet fra HOFOR, Københavns kommune. Prisen på vand pr. 1. januar 2014 er 36,68 kr. pr. m3. Prisen er sammensat af en række elementer, som f.eks. levering og afledning af vand, statsafgifter og moms. Desuden betales der for at have en vandmåler.
Referencer: DANVA (2014), Naturstyrelsen (2014), HOFOR (2014) og SKAT (2012)
6,477,34
5,46
0,67
16,74
Vandprisens sammensætning, København 2014 (kr./m3)
Vand (variabel)
Vandafgift (staten, adfærdsregulerende)
Vandafgift (staten, kortlægning og planlægning)
Vandafledningsbidrag
Moms
Foto
: Col
ourb
ox
16 SÅDAN LIGGER LANDET
3. DANSK GRUNDVANDSPOLITIK ER BASERET PÅ FOREBYGGELSE FREM FOR RENSNING
Ifølge Naturstyrelsen betyder det, ’at vi beskytter vores grund
vand mod forurening, fordi vi bruger grundvandet til drikke
vand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra
renest muligt grundvand. Vi beskytter også grundvandet, fordi
det leverer vand til vores åer og søer, som vi ønsker skal have
god vandkvalitet og være levested for dyr og planter’.
Den generelle beskyttelse af grundvandet gælder over hele
landet. Den omfatter blandt andet: • den nationale godkendelsesordning for pesticider, der
indbefatter, at pesticider anvendt i Danmark skal være
godkendt af Miljøstyrelsen• harmonikrav for udspredning af husdyrgødning mv.• tilladelses og godkendelsesordninger for en række aktiviteter
og for placering og drift af anlæg (listevirksomheder,
etablering af olietanke, jordvarmeanlæg m.m.) samt regler for
spildevandsslam, restprodukter, forurenet jord osv.)
Den supplerende beskyttelse sker i områder med særlige drik
kevandsinteresser og vandværkernes indvindingsoplande. Den
omfatter blandt andet: • kortlægning af grundvandets naturlige beskyttelse• indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse• den offentlige indsats mod jordforurening• beskyttelse omkring vandværksboringer• skovrejsning
Reference: Naturstyrelsen (2014)
SÅDAN LIGGER LANDET 17
3.1 Vi bor, arbejder og dyrker jorden lige oven på vores drikkevandDer er drikkevandsressourcer under 87 % af Danmarks areal. For
at beskytte grundvand og drikkevand er Naturstyrelsen i disse
år i gang med at kortlægge, hvor god den naturlige beskyttelse
er og udpege de områder, hvor det er nødvendigt at gøre en
ekstra indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne.
Områderne falder i to kategorier: ’Områder med særlige
drikke vandsinteresser’ (OSD) rummer de vigtigste grundvands
magasiner, mens ’Områder med drikkevandsinteresser’ (OD)
angiver områder, hvor der også kan indvindes drikkevand fra.
Den landsdækkende grundvandskortlægning udgør det
vidensmæssige grundlag for planlægningen og indsatsen.
Staten kortlægger de geologiske forhold, vandets kredsløb og
forureningskilderne. Kortlægningen skal være afsluttet med
udgangen af 2015 og er finansieret gennem en vandafgift (se
2.2). Når Naturstyrelsen har kortlagt et område, bliver kortlæg
ningen overdraget til de berørte kommuner, som skal udarbejde
indsats planer. På landsplan skal udarbejdelsen af indsatsplaner
være færdig i 2017.
Den Nationale Grundvandskortlægning dækker ’Områder med Særlige Drikkevandsinteresser’ (OSD), ’Områder med drikkevandsinteresser’ (OD) samt indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. OSD udgør 35 % af Danmarks areal, OD udgør 52 %, mens der kun på omkring 13 % af Danmarks areal ikke er drikkevandsinteresser.
Referencer: Naturstyrelsen (2014), GEUS (2014a), Thorling et al. (2012) og Danmarks Miljøportal (2014)
Danmarks drikkevandsinteresser
Områder med særlige drikkevandsinteresser
Områder med drikkevands interesser
18 SÅDAN LIGGER LANDET
3.2 Det er forbudt at sprøjte, gøde og dyrke jorden inden for en radius på 25 m fra drikkevandsboringerAlle boringer, der indvinder vand til den almene vandforsyning,
skal have en beskyttelseszone med en radius på 25 m, hvor jor
den hverken må sprøjtes, gødes eller dyrkes. Beskyttelseszonen
er indført for at beskytte grundvand og drikkevand mod forure
ning med sprøjtegift og nitrat. Rundt om en indvindingsboring
kan der opstå en tragteffekt, så sprøjtegift eller gødning kan
blive suget ned mod grundvandet, der pumpes op. Der er ikke
tilsvarende krav om beskyttelseszoner omkring markvandingsbo
ringer eller de ca. 50.000 små vandforsyninger, der hver forsy
ner færre end 10 ejendomme.
Det er NaturErhvervstyrelsen, der fører tilsyn med 25meters
beskyttelseszonen. Hvis der er udlagt fysiske sikringszoner i de
inderste 10 m af beskyttelseszonen, er det kommunen, der har
tilsynet med dette areal, og NaturErhvervstyrelsen, der har tilsy
net med de yderste 15 m. Fysiske sikringszoner er afmærkede
områder omkring boringer, hvor der ikke må opbevares eller
bruges sprøjtegift og andre kemikalier.
Reference: Miljøministeriet (2013d)
3.3 Kommunerne kan øge beskyttelseszonen om drikkevandsboringer med BNBO’erBoringsnære beskyttelsesområder (BNBO) udlægges rundt om
vandforsyningsboringer på baggrund af en konkret vurdering af
forureningstrusler mod vandforsyningen. Områderne kan have
varierende størrelse, afhængigt af indvindingens størrelse og de
geologiske og hydrogeologiske forhold. I finansloven for 2012
blev der afsat 40 mio. kr. over to år til kommunernes arbejde
med at udlægge BNBO. I denne forbindelse har et rejsehold fra
Naturstyrelsen frem til 2014 besøgt kommuner, vandforsynin
ger og andre interessenter for at informere om lovgivningen på
området. I alt er 87 kommuner besøgt og 37 kommuner har
iværksat BNBOudredningsprojekter. Projektområderne rummer
ca. 40 % af al vandindvinding på almene vandværker i hele
SÅDAN LIGGER LANDET 19
Danmark, svarende til ca. 150 mio. m3 vand. Naturstyrelsen
forventer at have modtaget alle afsluttende projektrapporter
ved udgangen af 2014. I februar 2015 har Miljøministeriet afsat
26 mio.kr. til kortlægning af BNBO’er i de resterende kommuner.
Reference: Naturstyrelsen (2014)
3.4 Omkring 15 % af Danmarks areal er udlagt som nitratfølsomt indvindingsområdeNitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor grundvan
det er sårbart over for nitrat. De bliver udpeget inden for OSD
og i indvindingsoplande til almene vandværker, der ligger uden
for OSD (se 3.1). Grundvand og drikkevand beskyttes i disse
områder af krav om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Men der
er ikke tilsvarende krav til de landmænd, som udelukkende har
planteavl, fordi de ikke skal miljøgodkendes. Når grundvands
kortlægningen er afsluttet, udarbejder kommunen en indsats
plan, der beskriver, hvad der skal til af supplerende beskyttelse,
f.eks. i form af dyrkningsaftaler med landmænd.
Referencer: Danmarks Miljøportal (2014), Hansen (2011), Miljøministeriet (2011) og Miljøstyrelsen (2000b)
3.5 Omkring 1,7 % af Danmarks areal er udpeget som sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjordI februar 2015 har Naturstyrelsen offentliggjort en udpegning af
sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjord. Bekendtgørelsen,
der udpeger arealerne, forventes i høring i forsommeren 2015.
Danmarks drikkevandsinteresser
Nitratfølsomme områder
Områder med særlige drikkevands-interesser (OSD)
Områder med drikkevands-interesser (OD)
20 SÅDAN LIGGER LANDET
Herefter skal kommunerne lave indsatsplaner for områderne.
De sprøjtemiddelfølsomme områder udgør 1,7 % af Danmarks
areal, eller 3,3 % af de undersøgte arealer. Disse områder er mere
følsomme over for pesticider end de VAPmarker, som bruges i
godkendelsesordningen for pesticider. Der er endnu ikke tilstræk
kelig viden til at udpege pesticidfølsomme områder på lerjord.
Reference: Naturstyrelsen (2015b)
3.6 Vi overvåger grundvandetGrundvandsovervågningen (GRUMO) i Danmark er en del af det
nationale overvågningsprogram for vand og natur, NOVANA.
Overvågningen blev oprindeligt iværksat som en konsekvens
af Vandmiljøplanen i 1987 og havde to hovedformål. For det
første skulle overvågningen måle effekten af Vandmiljøplanerne
og de generelle landbrugsreguleringer i forhold til landbrugets
belastning med kvælstof og fosfor. For det andet skulle den
følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og størrelse
for også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning
drikke vand af god kvalitet. I den nuværende programperiode
(20112015) er formålet og overvågningsdesignet tilpasset
Vandramme direktivets og Grundvandsdirektivets krav til
grundvandsovervågning.
Indsatsområder på sandjord ift. sprøjte gift inden for OSD og indvindings oplande til almene vandforsyninger uden for OSD
SÅDAN LIGGER LANDET 21
Ifølge Thorling et al. er forudsætningen for at lave overvågning
og dermed tidsserier af høj kvalitet, at der er et stabilt overvåg
ningsnetværk. Men grundvandsovervågningens strategi for prøve
tagning har været ændret flere gange, senest i forhold til EU’s
Vandrammedirektiv. Ifølge Thorling et al. medfører ændringerne,
at ’den tidsmæssige udvikling i vandkvaliteten bedst beskrives
enten på indtagsniveau eller samlet set for hver programperiode’.
Den nuværende prøvetagningsstrategi fokuserer på ’boringer,
hvor tidligere målinger har vist, at der er stor sandsynlighed for at
finde samfundsmæssig påvirkning’. Det betyder, at der ikke tages
prøver fra boringer med lav påvirkning fra sprøjtegift og nedbryd
ningsprodukter lige så ofte som fra boringer med høj påvirkning.
Denne nedprioritering af landsdækkende data kan måske for
klares ved den faldende økonomi til grundvandsovervågningen
(se 3.7). Alt i alt kan det give problemer i forhold til datahåndte
ring, rapportering og grundvandsovervågningens registrering af
kvalitet og kvantitet af det vand, der bruges til vandforsyning.
Reference: Thorling et al. (2012), (2015)
3.7 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveretI 2001 var der afsat 42 mio. kr. (2011priser) til overvågning af
Danmarks grundvand. I 2011 er beløbet faldet til 21,8 mio. kr.
og i 2014 yderligere til 19,5 mio.kr. Det er uklart, om det nuvæ
rende budget også skal dække opdatering af den hydrologiske
model NOVANA, der opgør grundvandsressourcen, og driften af
fagdatacenter for grundvand.
Reference: Folketinget (2011)
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Grundvandsover-vågning, budget 2001-2014 (mio.kr., 2011-priser)
Budget for grundvands-overvågningen (NOVANA 2001-2010)
Budget for grund-vandsovervågnin-gen (nyt program 2011-2014)
22 SÅDAN LIGGER LANDET
Foto
: Col
ourb
ox
SÅDAN LIGGER LANDET 23
4. VI PÅVIRKER GRUNDVANDET
I Danmark betragter vi rent drikkevand som en selvfølge. Men
selv om vi i dag umiddelbart har nok af det og tilmed i en rela
tivt god kvalitet, så er grundvand og rent drikkevand ikke en
ubegrænset ressource. Vi påvirker både mængden og kvaliteten
af grundvand og drikkevand. Det sker, både når vi pumper det
op, og når vi forurener jorden, hvor grundvandet dannes og
indvindes, med miljøfremmede stoffer fra landbrug, industri,
transport, lossepladser, industrigrunde og private husholdninger.
4.1 Grundvandet påvirkes af flade-, punkt- og linjeforureningDanmark er et intensivt dyrket landbrugsland, hvor mere end
halvdelen af landarealet gødes og sprøjtes. Langt det meste
grundvand dannes under den dyrkede flade. Der er derfor risiko
for, at nitrat og sprøjtegift ender i grundvandet, hvis ikke det
omdannes af planterne eller nedbrydes undervejs til grundvan
det. Ifølge GEUS er ’den almindelige landbrugs og gartneridrift,
hvor store arealer sprøjtes, en af årsagerne til pesticider i grund
vandet’, mens sprøjtning i skove, parker og på fortove ’også
formodes at have resulteret i en betydelig forurening af vores
grundvand’. Punktforurening stammer fra forurenede grunde,
f.eks. opfyldte råstofgrave, gamle industrigrunde, utætte tanke
på tankstationer, kemikaliedepoter eller utætte, private olie
tanke. Linjeforurening stammer fra de linjer, vi skærer gennem
landskaber. Det kan være veje, kloakker, jernbaner mv.
Reference: GEUS (2014)
4.2 Der blev lukket 116 drikkevandsboringer i 2013Fra 1. januar 2013 skal Danmarks almene vandforsyninger én
gang om året indberette til den fælles database Jupiter hvor
mange boringer, de har lukket, og af hvilken årsag. Vandvær
kerne har i 2013 indberettet data for 8.675 af i alt 12.709 borin
ger, svarende til 68 %. Naturstyrelsens opgørelse viser, at 116
vandforsyningsboringer var lukket i 2013, heraf 20 på grund af
24 SÅDAN LIGGER LANDET
sprøjtegift (se 5.3).19 af disse boringer var også lukket i 2012.
Naturskabte vandkvalitetsproblemer var årsag til 14 lukninger,
nitrat og miljøfremmede stoffer var årsag til henholdsvis 3 og 1
lukninger, én boring er lukket som følge af mikro biologisk forure
ning, og endelig skyldtes 20 lukninger tekniske årsager. For 57
boringer, næsten halvdelen, er årsagen ’andet’ eller ’ukendt’. Når
en boring lukkes, stopper vandværket indvinding af drikkevand,
men kan vælge at åbne igen, når man igen kan levere rent vand.
Reference: Naturstyrelsen (2014c), (2015a)
4.2.1 I perioden 1988-2009 er der i gennemsnit lukket flere
end 100 drikkevandsboringer om året
Fra 1998 til 2009 har kommunerne som led i den årlige indbe
retning om jordforurening indberettet oplysninger om lukkede
drikkevandsboringer i den almene vandforsyning. Ved udgangen
af 2009 var der indberettet oplysninger om 2.372 lukkede borin
ger i perioden 19882009. Ifølge Miljøstyrelsen er ’naturskabte
kvalitetsproblemer’ (f.eks. saltvand, arsen eller nikkel i boringerne)
og ’tekniske årsager’ årsag til lukning i 36 % af tilfældene, mens
’menneskeskabt forurening’ (sprøjtegift, nitrat og andre miljø
fremmede stoffer) er årsag til 37 % af lukningerne. De resterende
27 % er lukket på grund af ’anden årsag eller ukendt’. Ifølge Mil
jøstyrelsen er landbrug, skovbrug, gartneri og plantager kilder til
247 af 2.178 lukninger, mens 147 lukninger skyldes punktkilder
som industrigrunde og utætte kloakledninger. På grund af den
store andel ukendte kilder er det svært at sige noget præcist om
fordelingen mellem punkt og fladekilder. Ifølge DANVA koster
det samfundet 25 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring.
02012 2013
10
20
30
40
50
60 Årsag til lukkede boringer 2012 og 2013 (antal)
Naturskabte vandkvalitetsproblemer
Tekniske årsager
Miljøfremmede stoffer
Nitrat
Sprøjtegift
Anden årsag eller ukendt
Mikrobiologisk forurening
SÅDAN LIGGER LANDET 25
Referencer: DANVA (2010), Miljøstyrelsen (1997), (1998), (1998a), (2000), (2000a), (2002), (2002a), (2003), (2005), (2005a), (2006), (2008), (2009), (2010a), (2011), (2012b) og Miljøministeriet (2012b)
27%
37%
36%
Årsager til lukkede boringer ved almene vandværker 1988-2009 (%)
Naturskabte kvalitetsproblemer og tekniske årsager
Menneskeskabte forureninger (sprøjtegifte, andre miljøfremmede stoffer, nitrat)
Anden årsag eller ukendt
Foto
: Col
ourb
ox
26 SÅDAN LIGGER LANDET
5. SPRØJTEGIFT I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND
Sprøjtegift er beregnet til at slå uønskede planter, svampe eller
insekter ihjel. Men sprøjtegifte og deres nedbrydningsproduk
ter kan sive ned i jorden og ende i grundvand og drikkevand.
Sprøjtegifte bruges i landbruget, gartnerier, planteskoler, jule
træsplantager, private haver, boligområder, på golfbaner og
idrætsanlæg og ved veje og jernbaner. Landbruget aftager 96 %
af den totale solgte mængde aktivstof.
Reference: Miljøstyrelsen (2014c)
5.1 Kun dansk godkendte sprøjtegifte må bruges i DanmarkKun sprøjtegifte godkendt af Miljøstyrelsen må importeres,
sælges og bruges i Danmark. Det er således strafbart at sælge,
bruge eller besidde sprøjtegifte uden dansk etiket og brugsan
visning, som er forbrugernes eneste garanti for, at et produkt
lever op til de danske godkendelseskrav. Landmanden skal have
et sprøjtecertifikat for at kunne bruge sprøjtegift. Det gælder
ikke private.
Ny viden kan betyde, at en godkendelse skal revurderes. I ’Vars
lingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (VAP)
er der siden 1999 undersøgt, om godkendte sprøjtemidler og
deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet, når
de anvendes i almindelig landbrugsdrift med godkendte doser.
De fleste af de testede sprøjtegifte har ikke givet anledning til
ændringer i godkendelsen, men Miljøstyrelsen har forbudt stof
ferne metribuzin, terbuthylazin, rimsulfuron, metalaxylM og
bifenox.
I monitoreringsperioden juli 2011 juni 2013 er der i VAP under
søgt 19 pesticider og 22 nedbrydningsprodukter, i alt 41 stoffer,
blandt andet glyphosat og bentazon. Resultater fra VAP viser,
at glyphosat, som er det mest anvendte pesticid i Danmark,
sjældent findes i grundvand. Til gengæld findes glyphosat og
SÅDAN LIGGER LANDET 27
nedbrydningsproduktet AMPA hyppigt i drænvand, der løber fra
de to testmarker til de nærliggende vandløb. Fundene i dræn
vandet kan forklare, hvorfor de to stoffer findes i næsten alle
analyserede vandprøver fra åer i drænede og lerede oplande.
Glyphosat og AMPA findes også sjældent i dybereliggende
grundvand i Grundvandsovervågningen. Rapporten konkluderer,
at ’der derfor ikke har været grund til at regulere anvendelsen af
glyphosat af hensyn til grundvandet’.
Bentazon er i monitoreringsperioden fundet hyppigt i både
drænvand og vand fra den umættede zone udtaget ca. en
meter under terræn, mens bentazon ikke er fundet særlig hyp
pigt i grundvand og sjældent over grænseværdien på 0,1µg/l
for drikke og grundvand. Udvaskningen af bentazon fra tre af
VAPmarkerne følges fortsat efter sprøjtning af hvidkløver og
ærter i 2013.
Referencer: Brüsch et al. (2015), Miljøministeriet (2012c)
5.2 Af ’menneskeskabt forurening’ er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden 1988-2009Den ’menneskeskabte forurening’ (sprøjtegift, nitrat og andre
miljøfremmede stoffer) er årsag til 37 % af de 2.372 lukkede
drikkevandsboringer i perioden 19882009 (se 4.2.1). Af ’den
menneskeskabte forurening’ er sprøjtegift den hyppigste årsag
til lukning med i alt 553 boringer, svarende til 63 %. Nitrat er
årsag til 181 lukninger (20 %), mens ’andre miljøfremmede
stoffer’ er årsag til 151 lukninger (17 %). Sprøjtegift er årsag til
23 % af alle de lukkede boringer i perioden.
28 SÅDAN LIGGER LANDET
Tallene er baseret på kommunernes indberetninger og Miljøstyrelsens opgørelse (1998) over årsager til lukning af vandværksboringer, herunder også jordforurening fra punktkilder. Indberetningerne har været mangelfulde gennem årene og giver derfor ikke et helt retvisende billede af, hvor mange drikkevandsboringer der er lukkede. I 2006 blev der kun indberettet oplysninger om 9 lukkede boringer, hvilket ifølge Miljøstyrelsen (2009) sandsynligvis skyldtes omstrukturering pga. kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007. Og der er stadig et efterslæb i forhold til indberetningerne fra 2006 og 2007.
Referencer: Miljøstyrelsen (1997), (1998), (1998a), (2000), (2000a), (2002), (2002a), (2003), (2005), (2005a), (2006), (2008), (2009), (2010a), (2011), (2012b)
5.3 Også i 2013 er sprøjtegift den hyppigste af de ’menneskeskabte’ årsager til lukning af drikkevandsboringerIfølge Naturstyrelsen (se 4.2) er 20 vandværksboringer i 2013
lukket, fordi der er fundet rester af sprøjtegift i vandet. Det sva
rer til 17 % af alle lukkede boringer. Den ’menneskeskabte for
urening’ (sprøjtegift, nitrat og andre miljøfremmede stoffer) er
samlet set årsag til 21 % af lukningerne af drikkevandsboringer
i 2013. Af ’den menneskeskabte forurening’ er sprøjtegift årsag
til 83 % af lukningerne. Nitrat og ’andre miljøfremmede stoffer’
er årsag til henholdsvis 13 % og 4 % af lukningerne.
20%
17%63%
50%
29%21%
Indberettede årsager til lukkede boringer ved almene vandværker 1988-2009 (%)
Sprøjtegift
Andre miljøfremmede stoffer
Nitrat
Årsag til lukkede boringer ved almene vandværker 2013 (%)
Naturskabte kvalitetsproblemer eller tekniske årsager
Menneskeskabt forurening
Anden årsag eller ukendt
SÅDAN LIGGER LANDET 29
Referencer: Naturstyrelsen (2014c), (2015a)
5.4 Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandetDer er stadig en stor udbredelse af sprøjtegift i grundvandet. I
2013 blev der fundet sprøjtegift i 37 % af de undersøgte indtag
i grundvandsovervågningen (GRUMO), heraf 10 % over græn
seværdien på 0,1 µg. Det er især de øvre grundvandsmagasiner,
som er påvirket af sprøjtegift eller deres nedbrydningsprodukter.
De ældre og mere dybtliggende magasiner er mindre påvirkede.
I perioden 19902013 er der i grundvandsovervågningen fundet
sprøjtegift en eller flere gange i halvdelen af de 1.763 undersøg
te indtag, og i hvert femte af indtagene var grænseværdien en
eller flere gange overskredet. Ifølge Thorling et al. viser denne
opgørelse, hvor stor en del af det overvågede grundvand, der er
påvirket af sprøjtegift.
83%
13%
4% ’Menneskeskabte’ årsager til lukkede boringer ved almene vandværker 2013 (%)
Sprøjtegift
Miljøfremmede stoffer
Nitrat
0
10090
80
70
60
50
40
30
20
10
1990
-201
3
2011
-201
3
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Indtag med fund af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen 1990-2013 (%)
Uden fund
0,01-0,1 µg/l
0,1 µg/l
30 SÅDAN LIGGER LANDET
I grundvandsovervågningen analyseres der i programperioden
20112015 for 31 forskellige sprøjtegifte og nedbrydnings pro
duk ter heraf, fordelt på 11 aktivstoffer og 20 nedbrydnings pro
dukter. Af de 31 stoffer er 5 stoffer godkendt uden restrik tioner,
5 stoffer er godkendt med restriktioner (det vil sige, at brugen er
yderligere begrænset efter den oprindelige godkendelse), mens
de resterende stoffer er forbudte. I 2013 blev der fundet god
kendte stoffer i 1,6 % af indtagene, stoffer pålagt restriktioner
blev fundet i 4,5 % og forbudte stoffer i 34 %.
Siden 2011 er der analyseret for ti stoffer, som ikke tidligere er
indgået i grundvandsovervågningen. I 2013 blev der fundet ni
af disse stoffer, heraf to med fund over grænseværdien. De tre
hyppigst fundne af disse stoffer er nedbrydningsprodukter fra i
dag forbudte triaziner. Af de ti stoffer er tre godkendte sprøjte
gifte, som blev påvist én til to gange i koncentrationer under
grænseværdien.
Glyphosat, som er Danmarks mest anvendte sprøjtegift, og dets
nedbrydningsprodukt AMPA er to af fem godkendte stoffer, der
indgår i analyseprogrammet. I 2013 blev der fundet glyphosat
og AMPA i hhv. 1 % og 0,8 % af de undersøgte indtag i grund
vandsovervågningen. Heraf for glyphosat 0,2 % over grænse
værdien. Thorling et al. understreger, at tidsserien ikke giver et
repræsentativt og dækkende billede af grundvandets tilstand,
dels fordi det ikke er de samme indtag, der tages prøver af hvert
år, og dels fordi antallet af analyser med fund er lavt.
SÅDAN LIGGER LANDET 31
Siden 1997, hvor glyphosat og AMPA blev analyseret for første gang i grundvandsovervågningen, og frem til 2010 har andelen af fund været stigende. I 2009 blev der fundet glyphosat og AMPA i hhv. 28 og 25 af i alt 635 grundvandsprøver, heraf 9 over grænseværdien. Fundene udløste en ny analyse af det samlede antal indtag. ’Fundene tyder på, at der ikke permanent er glyphosat og/eller AMPA i de grundvandsmagasiner, boringerne overvåger, og at fundene i 2009 er enkeltstående’, konkluderer Naturstyrelsen i notat i januar 2012. ’De høje fundandele i 2009 er næppe typiske for grundvandets tilstand. Årsagen til de relativt mange fund i 2009 kendes ikke’, skriver Thorling et al. (2012).
Referencer: Naturstyrelsen (2012), Thorling et al. (2011), (2012), (2015)
5.5 Der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboringI 2013 blev der fundet sprøjtegift i 25 % af de undersøgte aktive
vandværksboringer, heraf 3,5 % over grænseværdien. Andelen
af aktive drikkevandsvandboringer, hvor vandværkerne finder
sprøjtegift, er faldet siden 2000, men de seneste år har andelen
af sprøjtegiftpåvirkede drikkevandsboringer ligget stabilt på
2025 %. Tallet omfatter ikke de omkring 50.000 private borin
ger (enkeltindvindinger), der kun undersøges for sprøjtegift, hvis
ejeren selv beslutter det (se 5.6).
Som oftest er det forbudte stoffer eller stoffer pålagt restriktio
ner, der findes i drikkevandsboringerne. Men da vandet, som
vandværkerne pumper op, ofte er mere end 15 år gammelt, kan
det ifølge Thorling et al. forventes, at sprøjtegiftene ’fremover
vil kunne påvirke grundvandet i vandværksboringerne og der
med drikkevandet i mange år’.
Fra 1. januar 2012 skal vandværkerne analysere drikkevandet
for en række nye stoffer, herunder blandt andre glyphosat og
AMPA. I 2013 er glyphosat og AMPA analyseret i henholdsvis
3.373 og 3.378 boringer og med fund i 0,4 % og 0,2 %.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
00,5
11,5
22,5
33,5
44,5 Udvikling i fund af to
godkendte stoffer , glyphosat og AMPA. Grundvandsovervåg-ning 2000-2013 (% af antal analyser)
Glyphosat
AMPA
32 SÅDAN LIGGER LANDET
Opgørelsen viser den andel af vandværkernes indvindingsboringer, der det pågældende år har indeholdt sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter. Opgørelsen er baseret på vandprøver fra aktive offentlige og private almene vandværker, hvorfra der er boringskontrolanalysedata inden for de sidste fem år. Opgørelsen indeholder ikke de samme boringer fra år til år, da boringerne analyseres i en turnus på op til fem år. Da vandværkerne løbende nedlægger eller etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men vandværkernes evne til at håndtere problemerne med sprøjtegift i de boringer, hvorfra der indvindes grundvand. Få fund i de første år skyldes, at analyseprogrammet ikke var så omfattende, som det er i dag.
Kortet viser, at der er flest sprøjtegifte i aktive vandværksboringer på lerjord og omkring de større byer. Der er ikke oplysninger om koordinater for alle boringer. Kortene viser derfor ikke alle analyserede boringer. Der er få fund på de sandede jyske hedesletter, hvor vandværkerne generelt henter vandet fra større dybder end i resten af landet bl.a. på grund af nitrat i det øverste grundvand. I større dybder er der færre sprøjtegifte, og i Vestjylland er der større afstand mellem boringerne, fordi der bor færre mennesker her.
100
80
60
40
20
0
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Sprøjtegift i aktive vandværksboringer 1993-2013 (%)
uden fund
0,01- 0,1 µg/l
0,1 µg/l
Vandværksboringer 1992-2013
� Uden fund
� 0,1- 0,1 µg
� 0,1 µg/l
SÅDAN LIGGER LANDET 33
Kortet viser den geografiske fordeling af 10.822 boringer med kendte koordinater fra gruppen ’Andre boringer’ (alle andre boringer end aktive indvindingsboringer og overvågningsboringer). Der er fundet sprøjtegift i 4.148, heraf 1.989 boringer, som en eller flere gange har overskredet grænseværdien. Kortet viser i hovedtræk samme fordeling som vandværksboringerne, men i denne type boringer, som bl.a. omfatter nedlagte vandværksboringer, er der en større udbredelse af sprøjtegift i grundvandet i Vestjylland. Referencer: Thorling et al. (2015), (2012) og Miljøministeriet (2011a)
5.6 Omkring 50.000 små private vandforsyninger undersøges ikke for sprøjtegiftKommunen skal føre tilsyn med vandindvindingerne og kon
trollere, at tilladelser og drikkevandskvalitet er overholdt. I den
regelmæssige kontrol skal indgå ’en forenklet kontrol af vand
til husholdningsbrug fra ikkealmene vandforsyningsanlæg,
som producerer mindre end 3.000 m3 pr. år’. Det omfatter de
omkring 50.000 små private vandboringer, som hver forsy
ner færre end 10 husstande med vand. I bekendtgørelsen er
der ikke fastsat krav til, hvor ofte den forenklede kontrol skal
ud føres, men Miljøstyrelsens vejledning anbefaler, at kontrollen
som minimum udføres hvert femte år. En ’forenklet test’ omfat
ter en subjektiv vurdering af vandets udseende og lugt samt
kontrol af indhold af bakterier, nitrat og fosfor. En undersøgelse
viste i 2004, at der var sprøjtegift i 58 % af de 628 små private
vandforsyninger, som blev prøvetaget. I 35,5 % af anlæggene
var grænseværdien for sprøjtegift i drikkevand overskredet.
Referencer: Miljøstyrelsen (2005b), Miljøministeriet (2011) og Brüsch et al. (2004)
Pesticider i andre boringer 1992-2013
� Uden fund
� 0,1- 0,1 µg
� 0,1 µg/l
34 SÅDAN LIGGER LANDET
5.7 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbrugets relative andel af det samlede sprøjtegiftforbrug er
steget markant siden 1981. Det samlede salg af sprøjtegifte i
Danmark udgjorde 4.323 tons aktivstoffer i 2013. Heraf teg
nede landbruget sig for 4.001 tons. Sprøjtegift (inkl. bejdse
midler) solgt til landbruget udgør i 2013 ifølge Miljøstyrelsen
96 % af den samlede aktivstofmængde og 96 % af den samlede
miljøbelastning.
Referencer: Miljøstyrelsen (2004), (2007a), (2010), (2012), (2013c), (2014c)
5.7.1 Salget af sprøjtegift til private er næsten uændret
over fem år
Salget af sprøjtegifte til private husholdninger udgjorde 43,6
tons aktivstof i 2013. Det svarer til 1 % af det samlede salg
(se 5.7). Ukrudtsmidlerne udgør 32 tons, mosmidlerne 10,3
tons, mens insekt og svampemidler tilsammen udgør 1,2 tons.
Ser man bort fra mosmidlerne, der udgør en meget lav belast
ning af miljøet, er salget i 2013 (33,3 tons) højere end gennem
snittet for de 5 foregående år (29,7 tons). I 2013 er der i forhold
til 2012 solgt mere af de ’mest belastende stoffer’ og ’mindst
belastende stoffer’ og mindre af de ’middel belastende stoffer’.
Ukrudtsmidler med glyphosat, som er det aktive stof i bl.a
RoundUp, er i 2013 de mest solgte midler målt i kilo aktivstof.
Glyphosat udgør over halvdelen (18.065 kilo) af den samlede
mængde solgte aktivstof, når man ser bort fra mosmidlerne
(33.282 kilo). Størstedelen (godt 17.000 kilo) er solgt som kon
centrerede midler. Reference: Miljøstyrelsen (2015a)
Samlet salg af sprøjtegift i Danmark 1981-2013(tons aktivstof)
Salg af sprøjtegift til andre formål
Salg af sprøjtegift til brug i landbruget
1981
1983
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
SÅDAN LIGGER LANDET 35
5.7.2 Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med
91 % siden 1995
Forbruget af sprøjtegift på de offentlige arealer var i 2013 på
2,3 tons aktivstof og udgør 0,1 % af det årlige salg af sprøjtegift
i Danmark. Siden 1998 har der været en aftale mellem miljø
ministeren og de offentlige myndigheder om at udfase brug af
sprøjtegift på offentlige arealer. Det har medført, at det samlede
offentlige forbrug er faldet med 91 % siden 1995, hvor forbru
get lå på 25,7 tons.
Siden sidste opgørelse (2010) er det offentlige forbrug faldet
med 25 %. Kommunerne har reduceret deres forbrug med
10 % fra 1.438 kg til 1.290 kg aktivstof. Regionerne har reduce
ret forbruget med 76 % fra 68 kg til 16 kg aktivstof. Og statens
forbrug er faldet med 37 % fra 1.586 kg til 1.007 kg aktivstof.
Reference: Miljøstyrelsen (2015)
5.7.3 Hver femte golfbane brugte slet ikke sprøjtegift
i 2013
192 af 195 registrerede golfbaner i Danmark har indberettet
deres forbrug af sprøjtegift for 2013. Indberetningerne viser, at
151 har brugt sprøjtegift, mens 41 baner slet ikke bruger det.
164 golfbaner, svarende til 85 %, har overholdt belastningsloftet
for brug af sprøjtegift, mens 28 golfbaner har overskredet det.
Heraf har tre overskredet loftet for to forskellige grupper af
sprøjtegift, og én har overskredet belastningsloftet for tre typer
af gift (ukrudt, svampe og insektgift).
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
02007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Salg af sprøjtegift til private 2007-2013 (kg aktivstof)
Mosmidler
Ukrudtsmidler
Svampemidler
Skadedyrmidler
36 SÅDAN LIGGER LANDET
I 2011 indgik V, K, DF, S, SF og RV en aftale om at indføre
bindende regler med et langsigtet mål om at udfase forbruget
af sprøjtegift på danske golfbaner. På mellemlangt sigt var
formålet med reglerne at minimere forbruget af sprøjtegift og
sikre, at kun de sprøjtegifte, der udgjorde en lav risiko, bruges
på golfbaner. Dog skulle reglerne ikke være så skrappe, at det
blev umuligt at drive en golfbane. Aftalens mål blev udmøntet
i en bekendtgørelse, der trådte i kraft i vinteren 2013. I stedet
for at se på mængden af sprøjtegift, der bliver udbragt på golf
banerne, fastsætter bekendtgørelsen et loft for den beregnede
miljø og sundhedsmæssige belastning, som sprøjtegift forbruget
udgør på golfbanen.
Sprøjte-middeltype
Antal golfbaner, der har brugt sprøjtegift
Antal golfbaner, der har overskredet belastningsloftet
Andel af golfbaner, der har overskredet belastningsloftet (%)
Ukrudtsmiddel 120 13 6,8
Svampemiddel 128 14 7,3
Insektmiddel 53 6 3,1
Sneglemiddel 0 - -
Vækstregule-ringsmiddel
0 - -
Referencer: Miljøministeriet (2012), (2013) og Miljøstyrelsen (2012a), (2014d)
5.8 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerneMed den solgte mængde sprøjtegift i 2013 kunne landmanden
i gennemsnit sprøjte 3,66 gange mod 3,96 gange i 2012. Det
er et fald på 5 %. Målsætningen i Pesticidplan 20042009 var,
at der fra 2009 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt
(opgjort efter gammel metode).
På tolv år er behandlingshyppigheden steget med 82 % fra 2,07
i 2000 til 3,76 i 2012. Miljøstyrelsen tolker stigningen i 2008
som en følge af kraftigt stigende kornpriser midt/sidst i 2007 og
forventninger om en forestående mangel på sprøjtegift i 2008.
SÅDAN LIGGER LANDET 37
En fortsat kraftig stigning i 20102012 og det stadig høje salg
i 2013 tolkes som ’lageropbygning’ op til ændring i pesticid
afgiften 1. juli 2013. Miljøstyrelsen forventer et fald i salget af
de mest belastende midler i 20142015, når lagrene af indkøbte
midler med gammel afgift forbruges.
Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange det konventionelt dyrkede landbrugsareal kan sprøjtes med den solgte mængde sprøjtegift udbragt i standarddoser. Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter en ny metode. Men da målsætningen er beregnet efter gammel metode, er behandlingshyppigheden efter gammel metode også medtaget her. Fra og med 2010 opgøres behandlingshyppigheden kun efter ny metode.
Referencer: Miljøstyrelsen (2012), (2013c), (2014c)
5.9 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år,
som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske
forhold, opgøres behandlingshyppigheden også som et
løbende gennem snit over tre år. Opgjort på den måde ligger
behandlings hyppigheden nu på det højeste niveau siden 2000.
På basis af salgstal kunne landmanden i perioden 20002002
sprøjte sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år. I perioden
20112013 steg tallet til 3,65 gange pr. år.
Behandlingshyppighed 1993-2013 (antal gange/år)
Behandlings-hyppighed, ny metode
Behandlings-hyppighed, gammel metode
Målsætning
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
38 SÅDAN LIGGER LANDET
Referencer: Miljøstyrelsen (2004), (2007a), (2010), (2012), (2013c), (2014c) og egne beregninger
5.10 Fra 2011 til 2013 er sprøjtegiftenes belastning steget med 18 % Miljøministeriets bekæmpelsesmiddelstatistik for 2011 opgjorde
for første gang, hvor meget de solgte sprøjtegifte belaster
vores sundhed og miljø. Den såkaldte PesticidBelastningsIn
dikator (PBI) viser graden af giftighed i de midler, der sprøjtes
med. På baggrund af salgstal for kalenderåret er PBI beregnet
til 3,6 (2013), 5,00 (2012) og 3,02 (2011). Det er en stigning
i belastningen af miljø og sundhed på 18 % fra 2011 til 2013.
I ’Sprøjtemiddelstrategi 20132015’ er målet en PBI på 1,96 i
2015. Miljøstyrelsen vurderer, at salget og dermed også behand
lingshyppigheden (se 5.8) og belastningen i 2013 i høj grad er
et resultat af, hvilke midler det bedst har kunnet betale sig at
købe til lager, inden ændringen af pesticidafgiften trådte i kraft
1. juli 2013.
Sprøjtejournaldata, som landmændene har indberettet for høst
året 1. august 2012 til 31. juli 2013, viser, at forbrugstallene
ligger lavere end salgstallene. Forbrugsdata giver en PBI på 2,27,
en fladebelastning på 2,24 og en behandlingshyppighed på
2,49. Dette er en anelse højere end 2012tallet, der lå på 2,47.
Udviklingen i behand-lingshyppigheden som 3-års gennemsnit 2000-2013 (antal gange/år ny metode)
2000
-200
2
2001
-200
3
2002
-200
4
2003
-200
5
2004
-200
6
2005
-200
7
2006
-200
8
2007
-200
9
2008
-201
0
2009
-201
1
2010
-201
2
2011
-201
3
43,5
32,5
21,5
10,5
0
SÅDAN LIGGER LANDET 39
I forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift i juli 2013 er salgsdata og oplysninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber, koncentrationer, anvendelse og fordeling på afgrøder opdateret. Det betyder, at behandlingshyppighed og belastning er genberegnet for hvert af årene 20072011. Behandlingshyppigheden er et udtryk for, hvor mange gange landmanden i gennemsnit kan sprøjte med normal dosis det pågældende år. Fladebelastningen er belastningen pr. ha beregnet ud fra landbrugsarealet, der er dyrket konventionelt det pågældende år. PesticidBelastningsIndikatoren (PBI) beregnes som fladebelastningen ved, at den samlede belastning det pågældende år divideres med størrelsen af det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i referenceåret 2007. Man bruger arealstørrelsen i et fast referenceår i stedet for arealet det konkrete opgørelsesår. Derfor kan PBI blive misvisende. Hvis f.eks. det økologiske areal stiger, vil PBI – alt andet lige – falde, selv om der reelt ikke bruges færre eller mindre giftige sprøjtegifte på de arealer, der sprøjtes.
Referencer: Miljøstyrelsen (2012), (2013c), (2014c) og Miljøministeriet (2013b), (2013c)
Udviklingen i behandlings hyppighed, flade belastning og pesticidbelastnings-indikator beregnet på salgsdata 2007-2013 og sprøjtejournaldata 2011-2013
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
5,0
4,0
3,0
2,0
PesticidBelastnings-Indikator, salg
PesticidBelastnings-Indikator, sprøjte-journal data
Behandlings hyppighed, salg
Behandlingshyppighed, sprøjtejournaldata
Fladebelastning, salg
Fladebelastning, sprøjtejournaldata
Foto
: Thy
ge N
ygaa
rd
40 SÅDAN LIGGER LANDET
6. NITRAT I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND
Grundvandets indhold af nitrat stammer i overvejende grad fra
udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealerne. For at øge plan
ternes vækst gøder landmanden jorden med kvælstof i form af
kunstgødning eller husdyrgødning. Planterne optager relativt hur
tigt kunstgødningen, men bakterier i jorden skal først omdanne
kvælstof fra husdyrgødningen til nitrat, før planterne kan optage
det. Så længe temperaturen er over firefem grader, danner bak
terierne nitrat. Et lunt efterår og en mild vinter betyder derfor, at
der kan dannes nitrat længe efter høst, hvor der ikke er planter til
at optage det, hvorfor det siver med regnvandet ned i jorden og
kan ende i grundvandet, hvis ikke det nedbrydes af bakterier.
Reference: GEUS (2014)
6.1 Nitrat i drikkevand er sundhedsskadeligtNitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt, fordi det
omsættes til nitrit i kroppen, der kan hæmme kroppens evne til
at optage ilt. Ifølge EU’s drikkevandsdirektiv må der maksimalt
være 50 mg/l nitrat i drikkevandet. I 2013 har knap 1 % af
samtlige indtag i aktive vandværksboringer et gennemsnitligt
nitratindhold over grænseværdien på 50 mg/l. Til sammenlig
ning gælder det 20 % af indtagene i grundvandsovervågningen
(GRUMO), 17 % af indtagene i landovervågningsoplandene
(LOOP) og 4 % af andre boringer.
Når generelt kun få vandværksboringer har et nitratindhold over
grænseværdien for drikkevand, hænger det sammen med, at
den forurenede del af grundvandet mange steder kan fravæl
ges ved, at man erstatter boringer med højt nitratindhold med
dybere boringer.
Grundvandet betragtes som nitratholdigt, når nitratindholdet er
>1 mg/l. I 2013 er der fundet nitratholdigt grundvand i 75 % af
indtagene i LOOP, 53 % af indtagene i GRUMO, 21 % af indtagene
i vandværksboringerne og i 29 % af indtagene i andre boringer.
SÅDAN LIGGER LANDET 41
I 20092013 blev kvalitetskravet for grundvand og drikkevand
overskredet i kortere og længere tid i 33 vandværksboringer.
Den højeste målte værdi i perioden var 115 mg/l. De højeste
nitratkoncentrationer i drikkevandsboringer optræder især
i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland. I perioden
19882009 er nitrat årsag til 181 lukkede drikkevandsboringer
(se 5.2).
19,7%
14,8%
18,7%
46,9%
17% 24,5%
27,7% 30,9%
4,4%0,9%
79%
15,7%
17,8%
4,3%
71,3%
6,6%
Fordeling af det gennem-snitlige nitratindhold i alle typer boringer 2013 (% af alle indtag)
GRUMO 2013
LOOP 2013
Andre boringer 2013
Vandværksboringer 2013
1mg/l
1-25 mg/l
25-50 mg/l
>50 mg/l
42 SÅDAN LIGGER LANDET
Geografisk fordeling af nitratindhold i vandværksboringer hos aktive vandværker 20092013. Der kan indgå boringer, som ikke anvendes til drikkevandsforsyning.
Referencer: Thorling et al. (2015), GEUS (2014), EU (1998) og Miljøministeriet (2011)
6.2 Naturen tåler mindre nitrat end mennesketI Rødlisten over forsvundne og truede arter angives næringsstof
belastningen som en af de fem væsentligste trusler mod
naturen. Nitrat i grundvandet kan bidrage til næringsstofforure
ning af især de indre farvande, vandløb og våde naturtyper som
enge og moser, når det strømmer til overfladen. Det betyder, at
den naturlige balance forrykkes, således at arter, der tåler høje
kvælstofkoncentrationer (f.eks. brændenælder og gederams),
får bedre vilkår og udkonkurrerer de mere kvælstofsårbare arter.
Grænseværdierne for nitrat i drikkevand og grundvand (50 mg
nitrat pr. liter svarende til 12 mg kvælstof pr. liter) er fastsat
af hensyn til menneskers sundhed. Men 12 mg kvælstof pr.
liter ligger langt over, hvad naturen vurderes at kunne tåle. For
kvælstof begrænsede søer, som f.eks. Esrum Sø, er tålegrænsen
0,2 mg kvælstof pr. liter. For brakke fjorde, som f.eks. Lim
fjorden, Randers Fjord og Isefjord, er tålegrænsen 0,30,5 mg
kvælstof pr. liter. For Kattegat, Vadehavet og Øresund er tåle
grænserne hhv. 0,0560,07, 0,09 og 0,3 mg kvælstof pr. liter.
Referencer: GEUS (2014), Agger et al. (2002) og Stolze et al. (1998)
Nitrat i aktive vandværksboringer 2009-2013
indhold i mg/l <1
1-25
25-50
>50
SÅDAN LIGGER LANDET 43
6.3 Nitrat findes typisk i de øvre grundvandsmagasinerHvor meget nitrat, der udvaskes fra dyrkede arealer til grund
vand, afhænger af dyrkningen og af naturgivne forhold. Ved
dyrkning af jorden bliver kvælstof tilført som gødning og fjernet
med afgrøderne, når de høstes. Kvælstofoverskuddet, der er
tilbage i jorden efter høst, bliver udvasket som nitrat fra rod
zonen, hvis ikke der er voksende planter, der kan optage det.
Udvaskningen fra rodzonen afhænger også af nedbør og tem
peratur i løbet af efterår og vinter.
Det nitratholdige vand fra rodzonen kan strømme af – ofte
gennem dræn – til vandløb, søer og fjorde, eller det kan sive
ned til grundvandet. Hvis jorden består af tykke lerlag, eller ind
holdet af organisk stof er højt, sker der en omsætning af nitrat
til frit kvælstof, så nitrat fjernes fra vandet, og grundvandet
bliver nitratfrit. Hvis dæklagene består af sand, eller hvis ler
lagene er tynde, fortsætter nitraten ned til grundvandet.
Ved redoxgrænsen, som er grænsen mellem de iltholdige og
iltfrie jordlag, er nitraten nedbrudt. De øverste iltholdige jordlag
indeholder typisk nitrat i koncentrationer svarende til udvask
ningen fra markerne/rodzonen. I sårbare områder kan tilførsel
af ilt og nitratholdigt vand fra jordoverfladen få redoxgrænsen
til at bevæge sig nedad, efterhånden som de stoffer, der ind
går i omsætningen af nitrat, er brugt op. Efter en årrække når
nitraten grundvandet.
Referencer: Thorling et al. (2015) og GEUS (2014)
0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-1010-2020-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 80-90
90-100>100
Dybdemæssig for deling af det gennemsnitlige nitratindhold, alle typer data 2013 (%, meter under terræn)
<1 mg/l
1-25 mg/l
25-50 mg/l
>50 mg/l
44 SÅDAN LIGGER LANDET
6.4 Grænseværdien for nitrat er overskredet i 20 % af grundvandetIfølge EU’s vandrammedirektiv må der ikke være mere end 50
mg/l nitrat i grundvandet. I 2013 har 20 % af samtlige indtag i
grundvandsovervågningen et gennemsnitligt nitratindhold over
grænseværdien på 50 mg/l. I vandforsyningen er det tilsvarende
tal knap 1 % (se 6.1).
Referencer: Thorling et al. (2015), Miljøministeriet (2011) og EU (2006)
6.5 Færre indtag fra det iltede grundvand overskrider grænseværdienI perioden 19932002 overskred over halvdelen af indtagene
fra det iltede grundvand grænseværdien på 50 mg/l nitrat. De
senere år gælder det 3040 % af indtagene. Det iltede grund
vand ligger over nitratfronten og er den del af grundvandet,
hvor der er nitrat i alle prøver. Under nitratfronten er der ikke
nitrat i grundvandet.
Reference: Thorling et al. (2015)
6.6 Højere nitratindhold i grundvand under sandjord end lerjordGenerelt er der et højere nitratindhold i grundvandet under
sandjord end under lerjord. Men Thorling et al. (2012) konstate
rer, at der under sandjord i perioden 19902011 er sket et fald
fra ca. 95 til 55 mg/l i det øverste grundvands gennemsnitlige
nitratindhold. En tilsvarende tydelig tendens kan ikke registreres
under de lerjord, hvor det gennemsnitlige nitratindhold ligger
på 3050 mg/l i hele perioden. Nitratbæltet, som er Danmarks
mest nitratforurenede grundvandsmagasiner, ligger i et område
01020
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
30405060708090
100 Fordeling af alle nitratanalyser fra det iltede grundvand i grundvandovervågningen, 1990-2013 (%)
1-25 mg/l
25-50 mg/l
>50mg/l
SÅDAN LIGGER LANDET 45
mellem Grenå, Silkeborg, Viborg, Nykøbing Mors, Løgstør og
Aalborg. Forureningen skyldes ifølge GEUS, at egnens jordlag
mest består af sand og grus, der dækker et sprækket kalklag,
hvilket gør det muligt for vand med nitrat at bevæge sig hurtigt
ned mod grundvandet.
Referencer: GEUS (2014) og Thorling et al. (2012)
6.7 Faldet i det øverste grundvands nitratindhold spejler udviklingen i kvælstofoverskud Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgi
velserne. Derfor bruges forskellen i kvælstofoverskud mellem
til og fraførsel af kvælstof som indikator for kvælstoftabet fra
markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler
for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe
kvælstofoverskuddet. Det faldende nitratindhold i det yngste
iltede grundvand stemmer godt overens med udviklingen i land
brugets kvælstofoverskud (se 6.8).
Kvælstofoverskud opgjort pr. driftsår og som gennemsnit af tre år. Faldet i 2008/09 skyldes, at arealet steg som følge af opdyrkning af brakmarker.
Reference: Vinther & Olsen (2014)
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1991
/92
1992
/93
1993
/94
1994
/95
1995
/96
1996
/97
1997
/98
1998
/99
1999
/00
2000
/01
2001
/02
2002
/03
2003
/04
2004
/05
2005
/06
2006
/07
2007
/08
2008
/09
2009
/10
2010
/11
2011
/12
2012
/13
Kvælstofoverskud 1991-2013 (kg/ha)
Årlig
Gns. 3 år
46 SÅDAN LIGGER LANDET
6.8 Vandmiljøplanerne har virket, men problemerne er ikke løstFormålet med vandmiljøplanerne var blandt andet at begrænse
udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og grund
vand. Ifølge Thorling et al. er det generelt lykkedes at reducere
nitratindholdet i det yngste iltede grundvand, som er den del
af grundvandet, hvor man kan måle eventuelle effekter af
vandmiljøplanerne. Den generelle tendens med et faldende
nitrat indhold i iltet grundvand stemmer overens med den over
ordnede tendens for udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk
landbrug (se 6.7).
Overordnet ser det ud til at gå den rigtige vej, men flere steder
kan man stadig konstatere stigninger, ’herunder også i det helt
unge grundvand, dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræ
den’. Thorling et al. konstaterer således, at resultaterne fra 152
indtag med iltet CFCdateret grundvand viser, at omkring 44 %
af det yngste iltede grundvand har et signifikant faldende nitra
tindhold, mens kun omkring 9 % af det ældre iltede grundvand
viser en tilsvarende signifikant faldende tendens. Der er dog
stadig mange indtag med et stigende nitratindhold. Ca. 18 % af
det yngste iltede grundvand og 64 % af det ældre iltede grund
vand har et signifikant stigende nitratindhold.
Andel af statistisk signifikant stigende og faldende nitratindhold i grundvandet inddelt i 3 aldersgrupper
Reference: Thorling et al. (2015)
0
10
20
30
40
50
60
70
Ældst 25-50 år
Medium 15-25 år
Yngst 0-15 år
44
18
27 30
9
64 Nitratindhold i iltet grundvand, Grund-vandsovervågningen 1989-2008 (% af indtag)
Faldende nitrat-indhold
Stigende nitratind-hold
SÅDAN LIGGER LANDET 47
6.9 Nitratudvaskning fra gammel skov er væsentlig mindre end fra landbrugsjordEn landsdækkende undersøgelse på over 100 lokaliteter har
over flerårige perioder omkring henholdsvis 1990 og 2008 målt
nitratindholdet i vand, der siver ud fra rodzonen under skov.
Både i 19861993 og i 20072009 havde over 60 % af punk
terne koncentrationer under 10 mg/l nitrat. Til sammenligning
er koncentrationerne under landbrugsjord ifølge Jensen et al. i
gennemsnit over 50 mg/l.
Fordelingen af punkter i kvadratnetundersøgelsen efter nitratkoncentrationen målt i 75100 cm dybde omkring 1990 og i 20072009. Der indgår over 100 punkter i undersøgelsen, udvalgt i et 7x7 km net over landet.
Referencer: NordLarsen et al. (2014) og Jensen et al. (2012)
<10 10-25 25-500
10
20
35
40
50
60
70
>50
Nitrat i jordvand under skov. Antal fund i koncentrationer mellem <10 og >50 mg/l nitrat.
1986-1993
2007-2009
48 SÅDAN LIGGER LANDET
7. MILJØFREMMEDE STOFFER ENDER I DRIKKEVANDET
Grundvandsovervågningen og vandværkernes boringskontrol
rummer mange fund af organiske punktforureninger med
miljøfremmede stoffer, der anvendes bredt i det moderne
industrialiserede samfund. Stofferne omfatter blandt andet
hormonforstyrrende stoffer, vaskeaktive stoffer, olie og benzin
stoffer, tjærestoffer, klorerede opløsningsmidler, klorfenoler og
alkoholer.
Klorerede opløsningsmidler stammer ofte fra renserier, affedt
ning på metalvirksomheder og garverier. Olieforurening kan
stamme fra tankstationer og bilindustrien. Mange olier er ikke
særligt mobile, og de kan ofte nedbrydes af jordbakterier.
Samlet set er data præget af lave koncentrationer, få genfund
eller genfund over en kortere årrække. Omvendt viser lang
varige overskridelser af drikkevandskvalitetskravene i nogle
boringer, at de forurenende stoffer kan trænge dybt ned i
grundvandet, og at når en massiv forurening først er etableret,
varer det meget længe, inden den er forsvundet igen.
I grundvandsovervågningen (2012) er der fundet overskridel
ser af drikkevandskvalitetskravene i 11 indtag, svarende til ca.
2 %. Overvågningsboringerne er overvejende placeret i det
åbne land, hvor der ikke er nogen særlige forureningskilder.
I indvindingsboringer er der taget prøver af organiske stof
fer fra 1.745 boringer. Heraf havde 26 organiske stoffer over
grænseværdien for drikkevand, og i 131 var niveauet tre gange
detektions grænsen. Dette svarer til hhv. 1,5 % og 8 % af de
målte boringer.
Reference: Thorling et al. (2012)
SÅDAN LIGGER LANDET 49
8. VANDINDVINDING KAN MEDFØRE FORURENING MED UORGANISKE STOFFER
En række uorganiske grundstoffer optræder i dansk grundvand i
koncentrationer over drikkevandskvalitetskravene. Nogle af stof
ferne skyldes forurening i et område. Andre er naturligt fore
kommende, men kan frigøres og dermed blive et problem, når
jordlagenes iltindhold ændres. Det kan eksempelvis ske, når der
gennem en længere periode indvindes meget vand, og grund
vandsspejlet sænkes. De jordlag, der før var iltfrie, bliver iltede,
hvilket sætter gang i kemiske processer, der frigør uorganiske
stoffer. F.eks. er mineralet pyrit stabilt i iltfrie kalk magasiner,
men nedbrydes og frigiver nikkel, når det iltes. Et andet eksem
pel er, at saltvand kan blive trukket op ved vandindvinding i
kystnære områder. I perioden 19932013 er i alt 24 uorganiske
stoffer overvåget i kortere eller længere perioder. Der er fastsat
drikkevandskvalitetskrav for 21 af dem. I 2013 er der samlet
set fundet overskridelser af drikkevandskvalitetskravet for et
eller flere stoffer i 40 % af indtagene i GRUMO og i 16 % i
vandværksboringerne.
Referencer: Thorling et al. (2015) og GEUS (2014)
50 SÅDAN LIGGER LANDET
9. VANDINDVINDING PÅVIRKER DEN VÅDE NATUR
Når vi indvinder grundvand, fjerner vi vand fra det naturlige
vandkredsløb. Vand til vandforsyning bruges, renses og udledes
et andet sted, mens vand til vanding optages af planterne og
fordamper.
Påvirkningen af den våde natur afhænger af, hvor indvindingen
placeres, hvor meget der indvindes og hvornår. Vandindvinding
påvirker et vandløb eller vådområde særligt voldsomt, hvis den
sker tæt ved vandløbet eller vådområdet, og hvis den sker fra et
grundvandsmagasin, der står i direkte kontakt med vådområdet.
Mange vandværksboringer er placeret tæt ved vandløb, fordi
grundvandets trykniveau ligger højt. Det har derfor været det
sted, hvor det har været lettest at indvinde vand.
Naturpåvirkningen afhænger også af, om indvindingen sker
fordelt over hele året, eller om den sker i en tørkeperiode, hvor
vandløb og vådområder i forvejen naturligt mangler vand.
Indvinding til markvanding påvirker særligt meget, da vandind
vindingen sker i den periode af året, hvor grundvandsstanden
og vandløbenes vandføring naturligt er lavest, samtidig med at
indvindingen er størst i de tørreste år.
Reference: GEUS (2014)
9.1 Vandindvinding påvirker vandføringen i vandløbene samt deres plante- og dyrelivNår det ikke har regnet længe, kommer næsten alt vandet i
vandløbene fra grundvandet. Forbindelsen mellem grundvand
og overfladevand har derfor stor betydning for hele det danske
vandmiljø. Gennem de sidste hundrede år er de fleste søer,
moser, enge og mindre vandløb forsvundet pga. afvanding,
opdyrkning og rørlægning. De tilbageværende vådområder er
stærkt påvirket af afvanding (dræning og grøftning), vandind
vinding, befæstelse af arealer, grødeskæring og udretning af
vandløb.
SÅDAN LIGGER LANDET 51
En stor del af regnvandet siver ikke længere ned i jorden, men
bliver via dræn, grøfter og kloakker hastigt ledt til vandløb, søer
eller havet. Derfor sænkes grundvandsstanden i vådområderne
hurtigt om foråret, og dermed forsvinder de vandmængder, som
ellers ville strømme langsomt ud i vandløbene sommeren igen
nem. Det betyder også, at vandet strømmer så hurtigt væk, at
vandløbene stort set ikke længere går over deres bredder om
vinteren.
Sammen med disse indgreb kan selv en beskeden vandindvin
ding sænke grundvandsstanden lokalt, nedsætte vandføringen i
vandløbene og påvirke strømningshastighed, vanddybde, iltind
hold og temperatur. Disse forhold er af afgørende betydning for
vandløbets naturlige plante og dyreliv. Det gælder for eksempel
i naturtypen rigkær, hvor en stadig tilførsel af køligt, kalkrigt,
iltfattigt og næringsfattigt grundvand er en afgørende forud
sætning for planter og dyr. Rigkær har tidligere været blandt de
dominerende mosetyper, men er i dag sjældne.
Referencer: GEUS (2014) og Ejrnæs et al. (2010)
9.2 Ny viden om, hvordan vandindvinding påvirker vandløbeneDet er kommunen, der giver tilladelse til vandindvinding og
fastsætter vilkårene. Indtil nu har der manglet viden om, hvad
vandføringen betyder for plante og dyrelivet i vandløbene, og
de gamle metoder, der er brugt i vurderingerne, har været util
strækkelige. Det har en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet i
2014 nu bidraget til at råde bod på.
Aarhus Universitet har undersøgt sammenhængen mellem
vandløbenes fysiske forhold og den biologiske tilstand ved 165
vandløbsstationer i hele landet. Undersøgelsen har vist, at der
er mange forskellige parametre, der har betydning for vandlø
bets økologiske tilstand. Vandløbets slyngningsgrad har vist sig
at være vigtig for både smådyr, planter og fisk. Undersøgelsen
viser også, at meget lave minimumsvandføringer har negativ
effekt for vandløbets smådyr, mens hyppigheden og varigheden
52 SÅDAN LIGGER LANDET
af både høje og lave vandføringer har betydning for fisk og
planter. Undersøgelsen omfatter ikke data fra små vandløb, og
andre parametre som f.eks. okker og ådalens forhold indgår
ikke. De nye metoder vil blive brugt i de vandområdeplaner, som
skal vedtages i slutningen af 2015.
Reference: Gräber et al. (2014)
Foto
: Col
ourb
ox
SÅDAN LIGGER LANDET 53
10. FLERE END 30.000 FORURENEDE ELLER MULIGT FORURENEDE GRUNDE
1. januar 2013 havde regionerne registreret næsten 16.000
forurenede grunde i Danmark og næsten 14.600 muligt forure
nede grunde. Omkring halvdelen af de forurenede grunde er
omfattet af den offentlige indsats for at beskytte drikkevand og
menneskers sundhed (se 10.1). Næsten to tredjedele (10.015)
af de forurenede grunde ligger inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplande.
Tallet er ikke nødvendigvis udtryk for, at der kommer flere forurenede grunde, men for at man finder og registrerer flere.
Referencer: Miljøstyrelsen (2009), (2010a), (2011), (2012b), (2013a), (2014), (2014a)
10.1 Jordforureninger, der truer overfladevand og natur, skal kortlæggesRegionerne står for den offentlige indsats med at kortlægge,
undersøge og oprense jordforureninger, som kan true natur,
overfladevand, drikkevand og menneskers sundhed. Hidtil har
fokus kun været på menneskers sundhed og drikkevand. Fra 1.
januar 2014 skal nye regler sikre, at regionerne inden 1. januar
2019 også har kortlagt jordforureninger, der kan true natur og
overfladevand (vandløb, søer, fjorde og kystvande). Ifølge Miljø
ministeriet er der omkring 43 store* jordforureninger rundt om
i landet, der mistænkes for at forurene natur og overfladevand,
men det er uvist, hvilke der udgør en reel trussel.
2007 2008 2009 2010 2011 20120
5.000
1.0000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000 Forurenede og muligt forurenede grunde 2007-2012 (antal)
Muligt forurenede grunde
Forurenede grunde
54 SÅDAN LIGGER LANDET
Med ændringen af ’Lov om jordforurening’ fra 2013 skal regionerne nu også sætte systematisk ind over for de jordforureninger, som truer Danmarks vandmiljø og internationale naturbeskyttelsesområder. 43 store jordforureninger rundt om i landet mistænkes for at forurene natur og overfladevand.
* Store jordforureninger er forureninger, som vil koste mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op.
Referencer: Miljøstyrelsen (2012b), (2013b), (2014b) og Miljøministeriet (2012a), (2013a)
10.2 Der er kendskab til 130 store jordforureninger I alt har man kendskab til 130 store jordforureninger i Danmark.
98 af de store jordforureninger vurderes at true drikkevand eller
menneskers sundhed og er dermed omfattet af en offentlig
indsats. Dertil kommer de store forureninger, der truer natur
og overfladevand (se 10.1). Hvis en virksomhed går konkurs,
overgår ansvaret for oprydningen af en forurening til regionen,
og regningen betales således af skatteborgerne. Region Syddan
marks undersøgelse af Kærgård Plantage fra 2006 viser, at det
vil koste omkring 400 mio. kr. at rense grunden helt op.
SÅDAN LIGGER LANDET 55
De store forureninger ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser (blå) og i områder med drikkevandsinteresse (grønne).
Referencer: Miljøstyrelsen (2014a) og COWI (2006)
10.3 Godt en halv milliard kr. til den offentlige indsats på jordforureningsområdetI 2012 var der afsat 584 mio. kr. til den offentlige indsats på
jordforureningsområdet. Regionernes bloktilskud var på 427
mio. kr., mens kommunernes bloktilskud var på 52 mio. kr. Til
de statsfinansierede tilskudsordninger ’Værditabsordningen’ og
’Teknologipuljen’ var der afsat hhv. 61 mio. kr. og 6,5 mio. kr.
Og endelig var der afsat 37,4 mio. kr. til forsvarets indsats. De
årlige midler er i kr. stort set på samme niveau som dengang,
indsatsen startede i 1994. Her vurderede man, at 2224 mia. kr.
skulle bruges over en 50årig periode, svarende til ca. 0,5 mia.
kr. om året, beregnet til ca. 5.000 forurenede grunde. Imidlertid
findes der flere end 30.000 forurenede eller muligt forurenede
grunde, og ifølge Videncenter for Jordforurening og de fem
regioner vil det tage 52 år at nå gennem grundene med det
nuværende bevillingsniveau.
56 SÅDAN LIGGER LANDET
Referencer: Miljøstyrelsen (2014a), Folketinget (2011a), Ingeniøren.dk (1994) og Videncenter for Jordforurening (2012)
10.4 Kun et fåtal af de forurenede grunde rensesRegionerne skal vurdere og prioritere, om en jordforurening er
så belastende for drikkevand, menneskers sundhed, natur eller
vandmiljø, at grunden skal renses. Er det ikke tilfældet, slut
ter den offentlige indsats efter de indledende undersøgelser.
’Oprensninger er væsentligt dyrere end undersøgelser. Oprens
ninger i forhold til drikkevandet er endog meget dyre’. I 2012
arbejdede regionerne på 98 oprensninger ud af næsten 16.000
registrerede forurenede grunde.
Reference: Miljøstyrelsen (2014a)
10.5 Klorerede opløsningsmidler står bag nogle af de værste grundvandsforureningerEn stor del af regionernes oprensninger i forhold til drikkevand
er relateret til forurening med klorerede opløsningsmidler,
som bl.a. har været brugt til rensning af tøj og rengøring af
metal. Oprensningen er kompliceret og dyr, og ofte er det
umuligt at fjerne en forurening med klorerede opløsningsmidler
fuldstændigt.
Reference: Miljøstyrelsen (2012b)
10.6 Punktforureninger med sprøjtegifte er et problem af ukendt omfangDer findes mange ukendte kilder til forurening af grund vandet
på landejendomme. Dels fordi myndighederne før i tiden
anbefalede, at rester af sprøjtegifte blev gravet ned, dels fordi
427
52
61
6,5
37,4Jordforurening – økonomisk ramme for det offentlige ressourceforbrug 2012 (mio.kr.)
Regionerne
Kommunerne
Statens værditabsordning
Statens teknologipulje
Forsvaret
SÅDAN LIGGER LANDET 57
håndteringen af sprøjtegifte, herunder påfyldning og vask af
marksprøjter, mange steder har givet anledning til forurening.
Antallet af forureninger skønnes til 50.000100.000. Men da det
er et problem, som regionerne først er begyndt at undersøge de
seneste år, er det reelle omfang ukendt. Resultaterne af en under
søgelse fra DTU m.fl. tyder på, at punktforureninger kan være
årsag til sprøjtegifte over grænseværdien i grundvandet.
Referencer: Dansk Miljøteknologi (2012) og Miljøstyrelsen (2013d)
10.7 Skifergas – ny trussel mod grundvandet ?Energiselskabet Total har i 2009 fået licens til at efterforske
skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. De skiferlag, hvor der
måske findes gas, ligger i ca. 4 km dybde. Indvindingen af
skifergas sker ved såkaldt hydraulisk frakturering (fracking).
Hydraulisk frakturering sker fra vandrette boringer i skifer laget,
hvor en blanding af vand, sand og kemikalier under højt tryk
presses ud i aflejringen for at skabe transportveje for gassen.
Til processen bruges store vandmængder og mange tons
kemikalier, herunder miljøgifte som biocider (giftstoffer) og
korrosionshæmmere.
I Nordjylland har Frederikshavn Kommune i 2014 godkendt en
VVM for den første prøve boring. I løbet af sommeren 2015
vil den første prøveboring finde sted. Den skal vise, om der er
gas, og om det kan betale sig at udvinde skifergassen. Energi
selskabet Total forventer, at en eventuel udvinding af skifergas i
Nordjylland skal ske fra 15 borepladser med i alt 260 boringer.
Efterforskning i Nordsjælland afventer resultaterne af geofysiske
undersøgelser.
I 2014 besluttede miljøministeren at flytte det miljømæssige
ansvar i forbindelse med efterforskning af skifergas fra kom
munen til Miljøministeriet. I USA er der indvundet skifergas
i flere stater i en længere årrække. Her viser erfaringer, at
gasboringerne ofte er utætte, og at skifergasudvinding er årsag
til adskillige tilfælde af grundvandsforurening.
Referencer: Fontenot et al. (2013), Holm (2013), Nicolaisen (2014), Ingraffea (2014) og Miljøministeriet (2014b)
58 SÅDAN LIGGER LANDET
11. EU’S MEDLEMSSTATER SKAL BESKYTTE GRUNDVAND OG DRIKKEVAND
Drikkevandsdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirek
tivet, nitratdirektivet og pesticidrammedirektivet pålægger EU’s
medlemsstater at beskytte drikkevand og grundvand.
Drikkevandsdirektivet skal beskytte menneskers sundhed
mod de skadelige virkninger af enhver forurening. Direktivet
fastsætter fælles EUgrænseværdier for en lang række forskel
lige stoffer. Grænseværdien for sprøjtegift i drikkevand er 0,1
µg/l for enkeltstoffer og 0,5 µg/l for summen af sprøjtegifte og
for nitrat i drikkevand på 50 mg/l. Direktivets krav er indført i
vandforsyningsloven og bekendtgørelse om vandkvalitet og til
syn med vandforsyningsanlæg.
Vandrammedirektivet pålægger medlemsstaterne at beskytte
grundvand og overfladevand mod forurening og overindvinding
m.m. Direktivet fastsætter også en grænseværdi for nitrat i
grundvand på 50 mg/l og for sprøjtegift i grundvand på 0,1 µg/l
for enkeltstoffer og 0,5 µg/l for summen af stoffer. Vandram
medirektivet er omsat i danske vandplaner. Hverken førstegene
ra tions vandplaner eller de vandområdeplaner, der er sendt i
høring i december 2014, har fokus på grundvandet.
Grundvandsdirektivet støtter op om vandrammedirektivet
og skal forebygge, at den kemiske tilstand af alle grundvands
forekomster forringes. Grundvandsdirektivet fastsætter rammer
for en række stoffer og angiver, hvordan udviklingen i grund
vandskemien skal vurderes. Kravene indgår i vandplanerne.
Nitratdirektivet har til formål at forebygge nitratforurening i
vandmiljøet, herunder det vand, der anvendes til drikkevand.
Direktivet fastsætter regler for tilførslen af kvælstof i landbruget.
I Danmark er nitratdirektivet gennemført i vandmiljøplanerne.
Grundvandskortlægningen og udarbejdelsen af indsatsplaner
for grundvandsbeskyttelse er et led i den danske gennemførelse
af nitratdirektivet.
SÅDAN LIGGER LANDET 59
Pesticidrammedirektivet eller ’direktiv om bæredygtig anven
delse af pesticider’, har til formål at mindske risici og virkninger
for menneskers sundhed og miljøet, at fremme anvendelsen
af integreret bekæmpelse af skadegørere (dvs. forebyggelse
og andre metoder, der kan reducere brugen af sprøjtegift)
samt alternative metoder eller teknikker så som ikkekemiske
alternativer til sprøjtegift. Direktivet pålægger medlemslan
dene at udarbejde handlingsplaner for at nå målene. Direktivet
pålægger blandt andet medlemsstaterne at etablere beskyt
telseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til
drikkevandsindvinding. I Danmark er der etableret 25 m beskyt
telseszoner omkring indvindingsboringer, og fra november 2015
strammes reglerne for salg af sprøjtegift til private.
Godkendelsesordningen for pesticider er en dansk ordning,
som skyldes behovet for at beskytte grundvandet mod sprøjte
gift, så vandværkerne kan indvinde rent grundvand. ’Varslings
systemet for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (VAP)
bruges til at kontrollere, at de godkendte stoffer ikke udvaskes
til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Pesticid
planerne tilbage fra 1986 har alle haft som formål at reducere
landbrugets forbrug af sprøjtegift og behandlingshyppigheden.
I december 2011 rettede Statsrevisorerne en skarp kritik mod
statens indsats for at beskytte grundvandet mod nedsivning af
sprøjtegift. I november 2014 angiver Rigsrevisionen, at beskyt
telsen endnu ikke er gennemført for så vidt angår udpegning og
beskyttelse af pesticidfølsomme arealer.
Referencer: EU (1991), (1998), (2000), (2006), (2009) og Rigsrevisionen (2011), (2014)
60 SÅDAN LIGGER LANDET
12. VANDFORSYNINGERNES ØKONOMI REGULERES AF VANDSEKTORLOVEN OG VANDFORSYNINGSLOVEN
Vandsektorloven fastsætter de økonomiske rammer for
kommunalt ejede vandforsynings og spildevandsforsynings
selskaber samt private vandværker, der afsætter mere end
200.000 m3 vand pr. år og forsyner flere end 10 ejendomme.
Loven skal medvirke til at sikre en vand og spildevandsforsyning
af høj sundheds og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn
til forsyningssikkerhed og natur, og som drives på en effektiv
måde. Forsyningsselskaberne skal finansiere investeringer,
renoveringer og lignende med lån og prisforhøjelser.
Vandforsyningsloven fastsætter det såkaldte ’hvileisigselv
princip’, dvs. at almene vandværker ikke må have over eller
underskud. Prisen på drikkevand dækker udgifter til grund
vandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution samt
administration.
Referencer: Miljøministeriet (2009), (2010) og Naturstyrelsen (2011)
Foto
: Col
ourb
ox
SÅDAN LIGGER LANDET 61
13. REFERENCER
Agger, P., Christensen, P., Reenberg, A. & Aaby, B. (2002): Det fede landskab – landbrugets næringsstoffer og naturens tålegrænser. Vismandsrapport 2002. Naturrådet.
Brüsch, W., Stockmarr, J., Kelstrup, N., von Platen-Hallermund, F. & Rosenberg, P. (2004): Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger. GEUS rapport 2004/9.
Brüsch, W., Rosenbom, A. E., Badawi, N., Gudmundsson, L., von Platen-Hallermund, F. , Nielsen, C. B., Plauborg,F., Laier, T., og Olsen, P. (2015): Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring Results May 1999 June 2013. (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand VAP), GEUS 2015.
COWI (2006): Samlerapport Undersøgelser 2005/2006. Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage. November 2006.
Danmarks Miljøportal (2014): Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark. http://internet.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx
Dansk Miljøteknologi (2012): Op mod 100.000 pesticidpunktkilder i undergrunden truer vores grundvand. Artikel i Dansk Miljøteknologi – et rent miljø kræver handling. Dansk Miljøteknologi, november 2012, s. 46.
DANVA (2010): Debatten om 25 meter zonen omkring vandboringer handler også om penge. Dansk Vand, nr. 5, 2010, s. 7 og 5455.
DANVA (2014): Vand i tal, DANVA benchmarking 2014 – procesbenchmarking og statistik, DANVA november 2014.
Ejrnæs, R., Andersen, D. K., Baattrup-Pedersen, A., Damgaard, C., Nygaard,B., Dybkær, J. B., Christensen, B. S., Nilsson, B. & Johansen, O. M. (2010): Hydrologiske og vandkemiske forudsætninger for en god naturtilstand i grundvandsafhængige terrestriske økosystemer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
EU (1991): Nitratdirektiv: 91/676/EØF, Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.
EU (1998): RÅDETS DIREKTIV 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand.
EU (2000): EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, Vandrammedirektivet.
EU (2006): EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12.december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, Grundvandsdirektivet.
EU (2009): EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.
Folketinget (2011): Miljø og Planlægningsudvalget 201011. Miljøministeriets Departement svar 11. april 2011. MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 497.
Folketinget (2011a): Folketinget – Spm. nr. US 64 – besvaret 27. marts 2001. Udskrift fra folketingsdebat fra 2001, Miljø og Energiminister Svend Auken, Søren Kolstrup (EL) og Kirsten Touborg (SF).
Fontenot, B.E., Hunt, L.R., Hildenbrand, Z. L., Carlton Jr., D.D., Oka, H., Walton, J.L., Hopkins, D., Osorio, A., Bjorndal, B. , Hu, Q. H. & Schug, K.A. (2013): An Evaluation of Water Quality in Private Drinking Water Wells Near Natural Gas Extraction Sites in the Barnett Shale Formation. Environmental Science & Technology, 2013, 47 (17); 10032–10040.
GEUS (2014): Vandets kredsløb – Viden om grundvand. http://www.geus.dk/DK/populargeology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02dk.aspx
GEUS (2014a): Kortlægning af grundvandsmagasinerne – Viden om grundvand. http://www.geus.dk/DK/populargeology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv03dk.aspx
Hansen, B. (2011): Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. GEUS, november 2011. Note til workshops, 4. november og 13. december 2011. Videncenter for Landbrug.
Gräber, D., Wiberg-Larsen, P., Bøgestrand, J. & Baattrup-Pedersen, A. (2014): Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand. Implementering af retningslinjer for effekten af vandindvinding i forbindelse med vandplanlægning og administration af vandforsyningsloven. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
62 SÅDAN LIGGER LANDET
Henriksen, H. J., Højberg, A. L., Olsen, M., Seaby L. P., van der Keur, P., Stisen, S., Troldborg, L., Sonnenborg, T. O. & Refsgaard, J. C. (2012): Klimaeffekter på hydrologi og grundvand – Klimagrundvandskort. GEUS, 2012. Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning. Juni 2012. Aarhus Universitet.
Henriksen, H. J. (2013): Personlig kontakt, seniorkonsulent Hans Jørgen Henriksen, GEUS, 10. oktober 2013.
HOFOR (2014): Priser på vand i København, 2014. http://www.hofor.dk/vand/priserpavand2014/priserpavand2014ikobenhavn/
Holm, E. (2013): Drikkevandsboringer nær skifergasbrønde er smækfyldt med tungmetaller, Artikel i Ingeniøren, 5. august 2013.
Ingeniøren.dk (1994): Magtkamp og penge lammer jordrens. Artikel i Ingeniøren, 18. december 1994.
Ingraffea, Anthony R., Wells, Martin T., Santoro, Renee L. & Shonkoff, B. C. (2014): Assessment and risk analysis of casing and cement impairment in oil and gas wells in Pennsylvania, 2000–2012. PNAS 29. Juli 2014, vol. 111 no. 30; 1095510960.
Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Nielsen, K.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. (2012): Vandmiljø og Natur 2011. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 36. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Miljøministeriet (2009): Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, Vandsektorloven, LOV nr. 469 af 12/06/2009.
Miljøministeriet (2010): Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v., LBK nr. 635 af 07/06/2010, Vandforsyningsloven.
Miljøministeriet (2011): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 1024 af 31/10/2011.
Miljøministeriet (2011a): Miljøminister skærper krav til drikkevandet. Pressemeddelelse 24. januar 2011. http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110124_drikkevand.htm
Miljøministeriet (2012): Skrappere krav til sprøjtemidler på golfbaner. Pressemeddelelse 18. september 2012.
Miljøministeriet (2012a): Jordforureninger skal under lup. Pressemeddelelse 10. december 2012.
Miljøministeriet (2012b): Øget kontrol med lukning af vandboringer. Pressemeddelelse 18. december 2012.
Miljøministeriet (2012c): Private henter stadig ulovlig gift i Tyskland. Pressemeddelelse 11. juli 2012. http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/kontrol280612.htm
Miljøministeriet (2013): Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner, BEK nr. 245 af 28.februar 2013. Miljøministeriet 14. marts 2013.
Miljøministeriet (2013a): Lov om ændring af lov om forurenet jord, LOV nr. 490 af 21/05/2013, 22. maj 2013.
Miljøministeriet (2013b): Bred aftale om rent vand til alle. Pressemeddelelse 8. februar 2013.
Miljøministeriet (2013c): Beskyt vand, natur og sundhed – sprøjtemiddelstrategi 20132015. Februar2013.
Miljøministeriet (2013d): Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b, jf. § 64 c.
Miljøministeriet (2014a): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 292 af 26/03/2014.
Miljøministeriet (2014b): Kirsten Brosbøl overtager ansvar for efterforskning af skifergas. Nyhed 28. september 2014.
Miljøstyrelsen (1997): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1996. Redegørelse nr. 2, 1997.
Miljøstyrelsen (1998): Status for lukkede boringer ved almene vandværker. Miljøprojekt nr. 380.
Miljøstyrelsen (1998a): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1997. Redegørelse nr. 1, 1998.
SÅDAN LIGGER LANDET 63
Miljøstyrelsen (2000): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998. Redegørelse nr. 2, 2000.
Miljøstyrelsen (2000a): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1999. Redegørelse nr. 5, 2000.
Miljøstyrelsen (2000b): Vejledning nr. 3/2000, Zonering, VEJ nr. 11764 af 01/09/2000. 3. december 2002, Miljøministeriet.
Miljøstyrelsen (2002): Redegørelse om jordforurening 2000. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2002.
Miljøstyrelsen (2002a): Redegørelse om jordforurening 2001. Depotrådet, Redegørelse nr. 2, 2002.
Miljøstyrelsen (2003): Redegørelse om jordforurening 2002. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2003.
Miljøstyrelsen (2004): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003. Orientering nr. 9, 2004.
Miljøstyrelsen (2005): Redegørelse om jordforurening 2003. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2005.
Miljøstyrelsen (2005a): Redegørelse om jordforurening 2004. Depotrådet, Redegørelse nr. 4, 2005.
Miljøstyrelsen (2005b): Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005.
Miljøstyrelsen (2006): Redegørelse om jordforurening 2005. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2006.
Miljøstyrelsen (2007): Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – forprojekt, Miljøprojekt nr. 1159, 2007.
Miljøstyrelsen (2007a): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2006. Orientering nr. 5, 2007.
Miljøstyrelsen (2008): Redegørelse om jordforurening 2006. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2008.
Miljøstyrelsen (2009): Redegørelse om jordforurening 2007. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2009.
Miljøstyrelsen (2010): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009, Orientering nr. 8.
Miljøstyrelsen (2010a): Redegørelse om jordforurening 2008. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2010.
Miljøstyrelsen (2011): Redegørelse om jordforurening 2009. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2011.
Miljøstyrelsen (2012): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011, Behandlingshyppighed og belastning, orientering nr. 5, 2012.
Miljøstyrelsen (2012a): Miljøprojekt nr. 1426, 2012, Pesticidforbrug og pesticidbelastning på golfbaner.
Miljøstyrelsen (2012b): Redegørelse om jordforurening 2010. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2012.
Miljøstyrelsen (2013a): Personlig kontakt, mail pr. 19. august 2013, Katrine Smith.
Miljøstyrelsen (2013b): Personlig kontakt, mail pr. 12. september 2013, Katrine Smith.
Miljøstyrelsen (2013c): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012 Behandlingshyppighed og pesticidbelastning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata. Orientering nr. 4, 2013.
Miljøstyrelsen (2013d): Skelnen mellem pesticidkilder, Miljøprojekt nr. 1502, 2013.
Miljøstyrelsen (2014): Redegørelse om Jordforurening 2011. Depotrådet, Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 1, 21.3.2014 samt bilag til redegørelsen.
Miljøstyrelsen (2014a): Redegørelse om jordforurening 2012. Depotrådet, Miljøstyrelsen, Nr. 2, 20.6.2014 samt bilag til redegørelsen.
Miljøstyrelsen (2014b): Jordforurening: Sådan passer vi på vores overfladevand. Nyhed 11. september 2014.
Miljøstyrelsen (2014c): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013 Behandlingshyppighed og pesticidbelastning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata. Orientering nr. 6, 2014.
Miljøstyrelsen (2014d): Golfklubbernes forbrug af sprøjtemidler i 2013. Nyhed 22. december 2014
64 SÅDAN LIGGER LANDET
Miljøstyrelsen (2015): Undersøgelse af forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer i 2013 Miljøprojekt nr. 1641, 2015.
Miljøstyrelsen (2015a): Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2013, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2015.
Naturstyrelsen (2011): Vandsektoren – regulering og organisering. http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandihverdagen/Vandsektoren/
Naturstyrelsen (2012): Opfølgning på analyse af vandprøver fra 42 boringsindtag, hvor der i 2009 blev fundet glyphosat og/eller AMPA. Notat J.nr. NST484200059, 31. januar 2012.
Naturstyrelsen (2014): Grundvand. Hjemmeside med underoverskrifter. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandihverdagen/grundvand/
Naturstyrelsen (2014a): Drikkevand. Hjemmeside med underoverskrifter. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandihverdagen/drikkevand/
Naturstyrelsen (2014c): Status for drikkevandsboringer. Notat 7. marts 2014.
Naturstyrelsen (2015): Vandsektoren regulering og organisering. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandihverdagen/vandsektoren/
Naturstyrelsen (2015a): Status for drikkevandsboringer pr. 31/12 2013. Notat 23. april 2015.
Naturstyrelsen (2015b): Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder februar 2015. http://naturstyrelsen.dk/media/133632/indsatsomraaderforsproejtemiddelfoelsommeindvindingsomraader.pdf
Nicolaisen (2014): Indlæg ved Henrik Nicolaisen, Total. IDA møde om Skifergas, 4. december 2014, H.C. Ørsted Instituttet, København.
Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Larsen, K. & Jørgensen, B. B. (2014): Skove og plantager 2013, Skov & Landskab, Københavns Universitet.
Rigsrevisionen (2011): Beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. Beretning nr. 4, 2011.
Rigsrevisionen (2014): Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. 4. november 2014.
SKAT (2012): Afgiftstigning på ledningsført vand. 2. november 2012. http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2067490&vId=0
Stoltze, M. & Pihl, S. (red.) 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov og Naturstyrelsen. http://www.sns.dk/1pdf/rodlis.pdf
Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. & Højberg, A.L. (2011): Grundvand. Status og udvikling 19892010. Teknisk rapport, GEUS 2011.
Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., & Mielby, S. (2012): Grundvand. Status og udvikling 19892011. Teknisk rapport, GEUS 2012.
Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, C.L., Mielby, S., Troldborg, L. & Sørensen, B. L., (2013): Grundvand. Status og udvikling 19892012. Teknisk rapport, GEUS 2013.
Thorling, L., Brüsch, W., Ernstsen, V., Hansen, B., Laier, T., Larsen, F., B., Mielby, S og Sørensen, B. L. (2015): Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2013. Teknisk rapport, GEUS 2015.
Videncenter for Jordforurening (2012): Jordforurening – status 2012 – opgørelse over opgaver og ressourceforbrug.
Vinther, P.F. & Olsen, P. (2014): Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1992/932012/13. DCA rapport, nr. 046, 2014.
Foto
: Col
ourb
ox
Sådan ligger landet ...– tal om grundvand og drikkevand 2015
Formålet med denne publikation er at give et øjebliksbillede af det danske grundvand og hvad, vi ved om det. Tal og tekst er baseret på offentligt tilgængelige kilder.Titel: SÅDAN LIGGER LANDET – tal om grundvand og drikkevand 2015Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening, juni 2015Redaktion: Bente Villumsen, Nina Astrid Fenger og Gitte HolmstrupForside: stocksy.comLayout og produktion: westring-kbh.dkTryk: Hillerød Grafisk
Publikationen kan fås ved henvendelse til:Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf.: 3917 [email protected] kan også downloades fra www.dn.dk