PÆDAGOGISK TILSYN 2016-2017

Syddjurs kommunes dagtilbud

Rønde Frie Skovbørnehus

Tilsynsførende: Anette Fisker • FiskerAntropologi

Anette Fisker, cand. pæd. ant.

FiskerAntropologi

Kantorparken 15, 8240 Risskov

51963617 - anette@fiskerantropologi.dk

CVR:34139245

1

TILSYNSRAPPORT [7.2.2017]

INDHOLD

DATAOPLYSNINGER OM RØNDE FRIE SKOVBØRNEHUS

INSTIUTIONSBESKRIVELSE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER & BØRNEMILJØ, STATUS & FREMADRETTET ARBEJDE

BØRNS MEDBESTEMMELSE OG FORSTÅELSE FOR DEMOKRATI

ORGANISATION, LEDELSE OG SAMARBEJDE

FORÆLDRESAMARBEJDE

SYDDJURS KOMMUNES POLITIKKER- OG ARBEJDET MED DEM

BETRAGTNINGER OM KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE MILJØ

KIDS

SAMMENFATNING

2

DATAOPLYSNINGER:

Institutionens navn: Rønde Frie Skovbørnehus

Kontaktoplysninger: Grenåvej 18 A, 8410 Rønde

www.roendefrieskov.dk

Leder: Michael Jørgensen

Institutionstype: Privat børnehave, Integreret institution

Kapacitet: Plads til 70 børn

Aktuelle børnetal: pr. 1/2 2017: 51 børnehavebørn & 15 vuggestuebørn.

Tosprogede børn: 0

Personalets sammensætning: 5 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere, 2 voluntører, 1 køkkenpraktik, 1 administrativ flex, fast vikarbudget.

Dato tilsynsbesøg: 1/2 & 2/2 2017

Dato: tilsynsmøde: 6/2 2017

Tilsynsmødets deltagere: Michael Jørgensen(leder), Birgitte Jacobsen, (pædagog i børnehave, TR), Louise Rosenbaum (pædagog i vuggestue), Ole Nørgaard (pædagogmedhjælper), Danny Sannem (formand for bestyrelsen), Emilie Ingerslev (næstformand for bestyrelsen) Lene Fuglsang Buhl (skole-dagtilbudsforvaltningen), Anette Fisker (tilsynsførende)

3

INSTITUTIONSBESKRIVELSE:

Fysiske forhold:

Inde:

Huset er bygget i 2015. Husets nærmeste nabo er Kalø Gods, Aarhus Universitet afd. Kalø, Skov og naturstyrelsen og sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge. Huset er 300 m2 stort, med et godt indeklima og æstetisk indrettet til børnehus.

Der er indgang til husets garderobe fra grusstien, der slynger sig fra P-pladsen til huset, og udgang fra garderoben til legepladsen modsat indgangens ende. Garderoben er rummelig, med garderoberum til børnehavebørnene i nærheden af børnehavens 2 grupperum og børnebadeværelset. Garderoben er et T-kryds i huset. Børnehavens grupperum er i husets vestlige ende og vuggestuen i den østlige. Vuggestuens grupperum består af et stort rum, og et børnebadeværelse med pusleplads.

Alle grupperum har vinduer ud til, fra gulv til loft i de nord og syd vendte vægge.

Der er skabt aldersvarende legemiljøer i alle rum.

I vuggestuen er der en stor madras på gulvet og et lille udvalg af forskelligartet legetøj.

I det sydvestvendte børnehave- grupperum, er husets køkken og rummet er de yngste børnehavebørns. Her er i overensstemmelse med børnenes alder et større udvalg af forskelligartet legetøj, bøger mm. Der er bord og lave stole. Kontoret er i forlængelse af dette rum.

I det nordvestvendte børnehave-grupperum, er der legemiljøer, materialer, spil, læringsmaterialer mm. til de mellemste og de ældste børn. Der er et stort ovalt bord i almindelig højde med tabuetter. Personalestuen, som pt. er soverum for børnehavebørnene er i forlængelse af dette rum.

4

Børnene har og kan have lege og aktiviteter i huset. Rønde Frie Skovbørnehus er en skovbørnehave, hovedparten af tiden er børn og voksne ude.

Ude:

Legepladsen er i en tilblivelsesproces. Der er et mindre indhegnet areal, med et legehus, et lille aflukket område for vuggestuebørnene helt op ad vuggestuens sydvendte vindue. Umiddelbart uden for indhegningen er der krat. Der står en lavu med et bålsted i midten, lave bræddebænker rundt om og et udekøkken. Der er også en skurvogn til at opholde sig i, den står lidt tilbage på grunden mod nord, under nogle træer. En kratbevoksning med træer, adskiller mod syd børnehuset lejede grund fra en åbent græsareal. Her er shelters og et åbent rundt træhus, som børnehaven må benytte. Omkring legepladsen er der træer og bevoksning, der delvist skygger og giver læ.

Naturen i nærområdet er skovbørnehusets store rum. Her er mange forskellige steder børnene med deres faste voksne opdager og vender tilbage til i løbet af deres børnehavetid. Skoven, gravhøje, stendysser, vandløb, skrænter, overdrev, marker. Havet ved Kalø-vig og Rønde by, som begge kan nås på gåben af de ældste børn.

Skovbørnehaven har holdt til ved den Økologiske landbrugsskole ved Kalø Vig i en 5 årig- periode indtil 2015, hvor det her nye hus blev bygget. Medarbejderne kender derfor området godt og mange af de gode steder, af forskellig slags til forskelligt vejr, årstid…. De ved også hvor de må og kan færdes og hvem de kan samarbejde med.

Institutionens logik:

Børnehavebørnene hører til i aldersopdelte grupper. Der er en pædagog og en pædagogmedhjælper, som er et fast team, der er tilknyttet hver gruppe, fra de som 2,9 årig begynder i børnehaven til de går ud. Efterhånden som børnene bliver ældre bevæger grupperne sig længere og længere væk fra huset på deres daglige ture ud.

5

Alle børn møder ind i huset, enten i vuggestuen eller i børnehaven, afhængig af børn, personale og omstændigheder, som fx, brød der sættes til hævning i køkkenet, eller andre praktiske gøremål.

Efterhånden som der kommer flere børn i huset, foregår der leg og samvær rundtomkring i det. Efterhånden som flere af medarbejderne møder ind klokken 8, går vuggestuegruppen for sig selv og de 3 børnehavegrupper går i gang med hver deres hverdagsprogram enten i huset, i nærheden af huset, i skoven eller et andet sted ude i naturen.

De mindste børnehavebørn samles fx omkring en bog og dialogisk læsning. De mellemste børn spiser frugt ude ved et langt bord på legepladsen og går ned i skoven, et kvarters gang fra huset, hvor de er til klokken 14.30. De ældste børnehavebørn går fx ad landevejens cykelsti til bistaderne, skrænten, vandhullet og marken.

I alle grupper er der en vekslen mellem udforskning af natur og naturfænomener, (læring) leg, fortælling, fysisk aktivitet, madpakkespisning. Der er sociale, motoriske/fysiske, psykiske udfordringer for alle børn og forskelligartet indhold, der stimulerer børnenes nysgerrighed/undren og lyst til læring.

Indholdet er alsidigt og bliver blandt andet til i samarbejde med Skovbørnehusets naboinstitutioner og venner. Fx: Naturstyrelsen & Karlsladen, Rønde Højskole (kreativitet og kunst); tidligere leder og nuværende medarbejder i Skovbørnehuset (skrotkunst); skovens folk, elever på Den Økologiske Landbrugsskole og Kalø Jægerskole (formidling om natur og mennesker for børn)… osv.

Børnehusets medarbejdere er kreative, både i kreativ/musisk forstand og i forhold til formidling og præsentation af indhold til leg og læringssituationer. Fx Alle børn har musik om vinteren, fast en gang ugentligt.

Der synges, læses, fortælles, børnene kommer på biblioteket på museum…. Skovbørnehuset er en naturbørneinstitution og mere end det.

Vuggestuen har eksisteret siden januar 2016 og har et fast team med 2 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Vuggestuen er undervejs i

6

at definere sig selv som skovvuggestue. I vuggestuen er indholdet og dagsrytmen i overensstemmelse med børns alder, der gives tilpas med udfordringer. I vuggestuen er der en pædagog med særlige kompetencer og erfaring i forhold til aldersgruppen og viden og erfaring med relationsarbejde og forældrevejledning. Den anden pædagog er kulturbærer af skovbørnehave formen.

Det er hensigten at børn skal sove middagssøvn i shelters, når de økonomiske midler hertil er samlet. Vuggestuen har en ladcykel, børn kommer blandt andet i den, på tur til steder i nærområdet, børn kan opleve at sove middagssøvn i hængekøjer, der er taget med i ladcyklen, og bundet op i træer. Vuggestuebørn har musik, samling, og en fast dagsrytme. Vuggestuebørn også ude det meste af dagen.

I relationsarbejdet med børn bruges relationsmatrix rød, grøn, blå og sort, til temperaturmåling af den voksnes relationskompetence over for barnet.

Der bruges TRAS - tidlig registrering af sprogudvikling.

Der er tanker om at indføre relationsværktøjer i højere grad i fremtiden.

Ligesom der er tanker om at tage Fri For Mobberi, Red Barnet, i brug.

Det særlige ved stedet, kultur:

Rønde Frie Skovbørnehus har eksisteret siden 1992. Først som kommunal skovbørnehave i Rønde by. Siden 2010 som privat, i forskellige lejede lokaler. Og nu, siden 2015 i et nybygget hus af bæredygtige materialer, på en grund tilhørende Kalø Gods og Fussingø statsskovsdistrikt.

Rønde Frie Skovbørnehus har altid været en skovinstitution. Flere af medarbejderne har været med siden 1990´erne. Skovbørnehuset bærer på en tradition - værdibåret udelivspædagogik. Blandt andet har der været samarbejde med Nils Ejbye-Ernst, lektor,ph.d. Aarhus Universitet om udelivspædagogik. Skovbørnehusets naboer er statslige naturinstitutioner, der i det daglige et vævet ind i Skovbørnehuset.

7

Det er en skovinstitution, hvor det vægtes at gå i skoven/ud i naturen, den er ikke-reduktionistisk i sin form. Der er en mangfoldighed af aktiviteter af kulturel diversitet, som udspringer af udelivet i skoven og den omkringliggende natur.

Institutionens medarbejdere kan lide at være ude, og de kan finde ud at arbejde pædagogisk alsidigt ude. De fleste har mange års erfaring, de er fagligt godt klædt på, de ved hvad de vil. De nyankommne har valgt stedet netop fordi det er en naturinstitution.

Der gribes ideer og metoder fra eksterne samarbejdsparter omkring børn, der også deltager i andet regi end skovbørnehuset, fx mundmotorik/arbejde fonologigruppe. Ideerne omformes til aktiviteter som hele børne(alders)gruppen kan arbejde med i skoven, såvel som i huset. Der udvikles en sprogkuffert, der ligeså godt kan bruges ude som inde.

Projekter følges helt til dørs. Fx Julegaver til forældre:Hvert barn tager 3 fotos, 2 tematikker, med husets mobiltelefon, der saves en rille i en sten barnet har fundet. Foto i sten udstilles ved en udendørs fernisering ved det runde udhus på græsarealet, der er pressedækning. De øvrige fotos lamineres og bliver til gaver.

Der er gode beskrivelser af og anvisninger på hvordan medarbejdere giver børn et trygt og alsidigt børnehavehverdagsliv ude, og hvad forældrenes opgaver er i den forbindelse. Dokumenterne på www.roendefrieskov.dk formidler hvordan medarbejdere forholder sig til og i naturen og bruger den i hverdagen.

Rønde Frie Skovbørnehus bruger kommunikationsværktøjet Famly i den daglige overlevering af situationer, om begivenheder og til beskeder. Dette med brug af fotos og lidt tekst.

Vuggestuen er midt i en tilblivelsesproces omkring dens identitet, som skal lægge til grund for beskrivelser, anvisninger mm. til dens identifikation som skovvuggestue.

8

Der er et nært og samarbejdende forhold Skovbørnehus og forældre imellem. Og, en god stemning blandt medarbejderne og blandt forældrene omkring et godt fællesskab børnene.

Kendetegnende er, en stor grad af professionalisme, blandet med varme og humor.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER & BØRNEMILJØ, STATUS & FREMADRETTET ARBEJDE:

Status:

Den pædagogiske læreplan som findes på www.roendefrieskov. dk er sidst opdateret sommeren 2016. Alle dokumenter på hjemmesiden er opdateret i 2016. Den pædagogiske læreplan beskriver meget godt, hvordan der arbejdes med læreplanstemaerne i Rønde Frie Skovbørnehus. Den pædagogiske læreplan indeholder værdigrundlag, overordende pædagogiske principper, læringssyn, de 6 læreplanstemaer med hver deres mål, målbare mål, metoder, aktiviter og praksisfortællinger. Læreplanstemaerne evalueres med en udvidet SMTTE ( DCUM- model). Der er opmærksomhed på, at der er nye krav til de pædagogiske læreplaner på vej fra ministeriets hånd.

Den pædagogiske læreplan for vuggestuen:

Der er en tilblivelsesproces i gang omkring pædagogiske læreplaner for vuggestuen.

Børnemiljøet:

Hensynet til børnemiljøet er tænkt ind i de pædagogiske læreplaner. Det fremgår på www.roendefrieskov. dk hvordan voksne arbejder med børnemiljøet.

De voksne har et meget godt kendskab til børnene, som de følger som faste voksne i 3 år, hvorfor de hurtigt kan aflæse børnenes

9

forkellige udfordringer og behov. Fx har et barn ret og lov til at sakke bag ud på gåturen, hvis han eller hun har lyst til at gå lidt alene, hvis forholdene altså er til det.

Der er god og faglig normering af personale, i overensstemmelse med hverdagsformen og børnene aktivitetsniveau. Der er et nært samarbejde med forældrene, omkring formidling af børnens sammenhængende hverdag. Der er indrettet med børns forskellige aldre for øje, der er kommunikation med forældre omkring børns udvikling og behov for beklædning og udstyr mm. Børnemiljøet tænkes ind og ses i husets udsmykninger, æstisk flotte produkter og dekorationer.

Børnemiljøet skal også ses ud fra børns perspektiv. Dette kan fx gøres med brug af DCUM værktøjerne der findes: http://dcum.dk/dagtilbud.

Og i det daglige ved at indfange børns ytringer efter et projekt, på en tur i skoven eller i en anden situation fx med brug af videoptagelse med mobiltelefonen.

BØRNS MEDBESTEMMELSE OG FORSTÅELSE FOR DEMOKRATI:

Børnene lærer gennem hverdagslivets praksis fx ture ud af huset at indgå og begå sig i et fællesskab, hvor der er respekt for hinanden, andre og naturen. Børnene opfordres til at hjælpe hinanden som små og udøver medbestemmelse igennem retten til at hjælpe kammerater, hvor andre så må vente. Børn gives plads til at erfare rummelighed. Børn har medbestemmelse på detaljer i indhold, hvor ture skal gå hen, temaer og projekter. Hverdagenes rytmer, rammer og indhold er tydelige. Børn er optagede af det de er i, og får lov til at være det. Rønde Frie Børnehus har i en årerække deltaget i børnenes grundlovsdag, der skal måske sættes noget andet i stedet.

10

ORGANISATION, LEDELSE & SAMARBEJDE:

Organisering:

Lederen er daglig leder og ansat af bestyrelsen, nuværende leder er ansat i august 2016. Lederen deltager børnearbejdet og i grupperne i Skovbørnehuset. Der er en souschef som også er skovvuggefar. Der er i Skovbørnehuset en TR, en AMR og et FU.

Samarbejdskultur:

Der er en flad struktur. 1 Pædagog og 1 pædagogmedhjælper udgør et fast team, der følger de aldersinddelte grupper henover de 3 år i børnehaven. 2 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere i vuggestuen. Teamsene har gruppemøder. Gruppemøderne afholdes imens andre har opsyn med gruppens børn. Der holdes ikke pauser. Politik/orden af/omkring gruppemøders hyppighed er på vej.

Omgangsformen er rar, man hjælper hinanden. Fredagen er børnene mere sammen på tværs og personalets samarbejde er tættere på tværs. Om fredagen har medarbejdere på skift kortere dage, så der er færre medarbejdere i huset, dette for at få tidsnormeringen til at gå op. Kulturen er tillidsfuld, der er kort fra tanke/idé til handling. Opgaverne i Skovbørnehuset fordeles efter fælles samtale og overenskomst. Den interne kommunikation foregår over Famly, med info.bog, børnebog, mappe, kalendere og medarbejdermøder. Der videndeles over Famly, i hverdagens samtaler, på temamøder og i mappe.

Personaleledelse:

Leder er dagligt med i børnearbejdet og i grupperne. Der er medarbejdermøder 1 gang om måneden. Der er planlagt medarbejderweekend på Samsø.

MUS: En gang om året på basis af forberedende skema. Supplerende sparrings samtaler ect.

APV: jan/feb 2016

11

Sidste tilsyn var i 2014

Der er tiltag i FU i gang om, at finde en form for brugertilfredshedsundersøgelse.

Kompetenceudvikling:

Der har været få kurser, fordi fokus har været på det nye hus og etablering af vuggestue.

Der er ansat pædagog i vuggestue i forbindelse med opstarten af den, hun har blandt andet ICDP uddannelse, modul 1 og 2, ligesom leder har ICDP modul 1.

I gennem samarbejde med ekstern sprogskole/fonologi-gruppe omkring et barn, opnås viden om mundmotorik, som tænkes ind til gavn for hele den aldersopdelte børnegruppe.

Samarbejde med eksterne:

Med PPR

Ergoterapeuter

Sprogskole

BUC /privat

Naboer i naturstyrelsen og skoven

(Forældre)bestyrelses samarbejde:

Der er et nært samarbejde mellem forældrebestyrelse, FU og skovbørnehuset. Bestyrelsen er øverste ledelse. Der afholdes bestyrelsesmøder 4 -6 gange årligt og tilsvarende antal FU-møder. Bestyrelsen sætter og sikrer rammerne og fungerer også som sparring for ledelse og medarbejdere. Bestyrelsen er afgørende for institutionens drift og virke.

12

FORÆLDRESAMARBEJDE:

Forældre udtrykker at der er et nært og tillidsfuldt samarbejde med Skovbørnehusets professionelle medarbejdere. Der tages godt i mod anbefalinger fra medarbejderne. Der er stor deltagelse ved generalforsamling 2016, hvor temaet var ”Hvad vil det sige at være forældre til børn i Rønde Frie Skovbørnehave?” - ca. 40 forældre deltog. I det hele taget er der et godt samarbejde. Forældre deltager i at skabe god gruppedynamik i børnenes fællesskaber, fx ved at deres børn inviterer nye/ andre legekammerater med hjem. Børnegruppen er i det store hele homogen. Der er tanker om større mangfoldighed i børnegruppen.

SYDDJURS KOMMUNES POLITIKKER OG STATUS & FREMADRETTET ARBEJDE:

• Sprogvurdering: Alle 3 årige skal sprogvurderes i Syddjurs Kommune. Der skal være en person der er ansvarlig for at sprogvurderinger foretages. Der skal være kvalificeret personale til at foretage sprogvurderingerne. Alle 3-årige børn sprogvurderes. Der samarbejdes med PPR om børn med sproglige udfordringer. Der skal udarbejdes handleplan for børn i særlig og fokuseret indsats, så indsatsens virkning kan vurderes og evalueres. Der findes en skabelon i Rambøll systemet, og der en under udarbejdelse i forvaltningen. Handleplanen for sprog kan fx indgå som et bilag/dokumentation i forbindelse med ansøgning om fx skoleudsættelse.

13

• Overgange version 1.0.: Der samarbejdes med alle skoler der modtager børn fra Rønde Frie Børnehus om overlevering. Der er forskellige traditioner for samarbejdet. FX er der et samarbejde med Rønde Skoles SFO, om at komme på besøg i skoven og børnehavebørnene kommer i skolen. Leder nævner erfaring med (Thomas Nordahl), LP- modellens brugbarhed i forbindelse med barnets overgange fra 0-18 år.

• Vida: Deltager ikke i VIDA (Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – et forskningsprojekt.)

• ICDP: En pædagog har ICDP modul 1 og 2, leder har ICDP modul 1.

• Medieleg med i-pad: Deltager ikke. Offentlig arrangeret kursus. Børn i Skovbørnehuset bruger ikke I-pads.

• LMG: For offentlige institutioner.

14

BESTRAGTNINGER OM KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE MILJØ:

KIDS vurderingen, viser at det pædagogiske miljø er af høj kvalitet på alle de 9 undersøgte områder. Se kommentarer i rapporten. Rapporten findes i børnehaven.

KIDS:

Der er i institutionen foretaget et 2x4 timers antropologisk feltarbejde (8-12 &12-16) over 2 efter hinanden følgende dage, med brug af materialet KIDS. Feltarbejdets fokus er kvaliteten af det pædagogiske miljø i institutionen. Anette Fisker har på baggrund af feltarbejdet udfyldt og genereret en KIDS-online scoringsrapport1 med kommentarer. Det bemærkes at rapporten er en temperaturmåling på de, ifølge Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose2, 9 essentielle KIDS- kvalitetsvurderings-kriterier . De 9 områder er: Relationer; Leg & aktivitet; Fysiske omgivelser; Sprog & Kommunikation; Opmærksomhed; Socio-emotionel udvikling; Deltagelse & Indflydelse; Kritisk tænkning & Erfaringsdannelse; Selvudvikling.

Rapporten blev fremlagt af Anette Fisker og diskuteret af mødedeltagerne på tilsynsmødet.

Institutionen har mulighed for at bruge rapporten til kvalitetsudvikling af det pædagogiske miljø.

1 Onlineprogrammet KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner (DPF) 2 KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner (2014) Dansk Psykologisk Forlag af Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller

15

SAMMENFATNING:

Det pædagogiske miljø i Rønde Frie Skovbørnehus er af høj kvalitet.

Fagligheden i huset er høj hos pædagoger og pædagogmedhjælpere og der en god normering og faste vikarer. Det opleves at medarbejderne med deres forskellige kompetencer og personligheder supplerer hinanden godt, og holder meget af deres arbejde, dette har en afsmittende effekt på stemningen i institutionen og dermed på det miljø børnene er i.

Sprogvurdering: Der skal udarbejdes handleplan for børn i særlig og fokuseret indsats, så indsatsers virkning kan vurderes og evalueres.

Den pædagogiske læreplan for børnehaven er opdateret, den er velstruktureret og afspejler praksis og eksemplificerer med praksisfortællinger. Der er et godt evalueringsredskab.

Der skal tilføjes pædagogiske læreplaner for vuggestuebørn i alderen 0-2,9 år.

Børns perspektiv på børnemiljøet skal også inddrages og formidles i de pædagogiske læreplaner.