resultater skabes gennem mennesker [ 1878- 2003 ]13 [1841-1916] victor schouw 1/21 12 victor simon...

[ 1 8 7 8 - 2 0 0 3 ]R E S U LTATE R S K AB E S G E N N E M M E N N E S K E R

R E S U LTATE R S K AB E S G E N N E M M E N N E S K E R

S C H O U W & C O. I 125 ÅR

Ti l vore akt ionærer, medarbe jdere , samarbe jdspar tnere og venner

Resultater skabes gennem mennesker er udgivet af

Aktieselskabet Schouw & Co.

Chr. Filtenborgs Plads 1

DK-8000 Århus C

i anledning af virksomhedens 125 års jubilæum

den 10. januar 2003.

Materialet er indsamlet og bearbejdet af

specialestuderende Dorte Christensen og Mikkel

Winther fra Institut for Historie og Områdestudier på

Aarhus Universitet samt af Kirsten Bardung og Peter

Kjær (ansv.) fra Aktieselskabet Schouw & Co.

Redaktionen er afsluttet i oktober 2002.

Datagraf Auning as. Bogen er sat med Imago Book.

© 2002 Aktieselskabet Schouw & Co.

O M B O G E N

TE KST O G R E DAKTI O N

D E S I G N, P R O D U KTI O N O G TRYK

En række af bogens oplysninger

hidrører fra isolerede kilder, hvor

det ikke har været muligt at veri-

ficere oplysningerne ved kontrol

af andre uafhængige kilder. Vi

har efter bedste evne vurderet

oplysningernes pålidelighed,

men vi undskylder på forhånd

for eventuelle fejl eller unøjagtig-

heder, som måtte være opstået.

For enkelte illustrationer i denne

bog har det ikke været muligt at

finde den retmæssige copyright-

indehaver. Såfremt vi på denne

måde har krænket ophavsretten,

er det sket ufrivilligt og utilsig-

tet. Retmæssige krav i den for-

bindelse vil naturligvis blive ho-

noreret, som havde vi indhentet

tilladelse i forvejen.

2/21Posefabrikken i vækst[1878-1927]8

Vic

tor

Sch

ou

w [

184

1-19

16]

12P

ose

fab

rikk

en i

væ

kst

[187

8-19

27]

18A

rbej

dsl

iv i

po

sefa

bri

kken

[18

78-1

927]

24H

ans

Ho

rnsy

ld [

186

6-19

27]

26P

apir

kart

elle

t [1

88

8-19

56]

32D

e fø

rste

dat

ters

elsk

aber

[19

30-

1945

]

38

Sve

nd

Ho

rnsy

ld [

1895

-19

61]

42S

ven

d H

orn

syld

og

FD

F [1

912

-19

61]

46

Fam

ilien

Ho

rnsy

lds

leg

ater

[19

42-2

003]

50

Ska

nd

inav

ien

s st

ørs

te p

apir

po

sefa

bri

k [1

927-

194

0]

58

Kri

gen

s ko

nse

kven

ser

[19

40-

195

0]

64

Øg

et k

on

kurr

ence

[19

50-

1983

]

70Jy

llan

ds

Pap

ir-V

ærk

[19

05-1

967

]

76P

apir

værk

ets

pro

du

ktio

n [

193

0-19

54]

82P

ure

-Pak

[19

54-

1967

]

88

Sch

ou

w P

acki

ng

[19

67-2

003]

94

Fra

jyd

er i

ve

st [

1915

-200

3]

98

Vig

go

Sch

uls

tad

s B

ager

ier

[18

80-

2003

]

102

Vin

dm

ølle

even

tyre

t [1

983

-200

3]

108

I p

ress

ens

søg

elys

[19

87-2

003]

112

Det

bø

rsn

ote

red

e in

du

stri

kon

glo

mer

at [

196

8-20

03]

116

Sch

ou

w &

Co

. i

det

21.

årh

un

dre

de

118

Ap

pen

dik

s I:

Ad

min

istr

eren

de

dir

ektø

rer

119

Ap

pen

dik

s II

: B

est

yrel

sesf

orm

æn

d

120

Ap

pen

dik

s II

I: B

est

yrel

sesm

edle

mm

er

123

Ap

pen

dik

s IV

: A

ktie

kap

ital

126

Ap

pen

dik

s V

: Ø

kon

om

isk

ove

rsig

t

131

Ap

pen

dik

s V

I: K

ildeh

envi

snin

ger

INDHOLD

Schouw & Co. blev grundlagt den 10. januar 1878 af Victor Simon

Schouw og hans kompagnon Peder Pedersen. Peder Pedersen

udtrådte imidlertid af firmaet allerede i 1892, hvorefter det alene

var Victor Schouw, der var toneangivende i virksomheden.

Formålet med den nystartede virksomhed var at producere pa-

pirposer, som i slutningen af 1800-tallet var den mest anvendte

form for emballage i detailhandlen.

Virksomheden tog sin spæde begyndelse under meget be-

skedne kår i det indre København. I et par små lokaler i bag-

gården til ejendommen på Nordvestvej 14, det nuværende

Rantzausgade, blev der ansat nogle damer til at klistre papirpo-

ser sammen ved håndkraft.

“Resultater skabes gennem mennesker” er historien om de

første 125 år i Schouw & Co. - 125 år, hvor virksomheden har

været tæt på danskernes hverdag. Fra den spæde start under

stor sparsommelighed over to verdenskrige til nutidens børsnote-

rede industrikonglomerat.

Undervejs har der været både medvind og modvind, og der er

truffet både gode og mindre gode beslutninger, men samlet set

er det historien om en succes i dansk erhvervsliv. Det er et vid-

nesbyrd om, hvordan gode resultater er skabt gennem engagere-

de mennesker, som med flid og handlekraft, solidt købmandskab

og vilje til lønsom vækst har drevet deres virke med et langsigtet

fokus og under stor ansvarlighed. Basale værdier, som vi også i

dag lægger stor vægt på i Schouw & Co.

Det er samtidig et vidnesbyrd om evnen og viljen til at tilpasse

sig en verden i stadig forandring. En omstillingsevne, der har

gjort, at vi i dag fremstår som en stærk virksomhed, der er klar til

at møde fremtidens udfordringer. Det er godt - for set i forhold til

historien får vi noget at leve op til.

God fornøjelse med læsningen af vor jubilæumsbog.

R E S U LTATE R S K AB E S G E N N E M M E N N E S K E R

Forord

13

1/21Victor Schouw [1841-1916]

12

Victor Simon Schouw blev født den 30. sep-

tember 1841 og døbt den 24. marts 1842 i

Skt. Olai Kirke i Helsingør. Han var søn af

Else Marie Bertine Schouw (født Meisling) og

Carl Edward Theodor Schouw. To år senere

fik ægteparret endnu en søn ved navn Adolph

E. P. Schouw. Faderen fungerede som konge-

lig fuldmægtig ved Øresunds Toldkammer i

Helsingør, hvor familien boede i Victor

Schouws barndom.

I sin ungdom fik Victor Schouw en grundig

uddannelse inden for papirindustrien. Som 15-

årig blev han ansat på papirfabrikken Strand-

møllen ved Skodsborg nord for København,

hvor han blev udlært på kontoret. Strand-

møllen, der var grundlagt i 1643, var Danmarks

ældste papirfabrik og blandt landets ældste

virksomheder overhovedet. Den havde været i

den driftige familie Drewsens eje siden begyn-

delsen af 1700-tallet og blev i Victor Schouws

læretid drevet af Christian Drewsen.

Tiden i København

I det for Danmark skæbnesvangre år 1864

flyttede Victor Schouw til hovedstaden, hvor

han efter endt læretid samlede erfaringer i en

række forskellige handelsselskaber. Moderen

var i mellemtiden blevet enke og var ligeledes

flyttet tilbage til sin fødeby København. Victor

Schouws lillebror var blevet handelsfuldmæg-

tig, og mens begge sønner endnu var ugifte,

residerede hele familien Schouw i stueetagen

i Kompagnistræde 25 i København. Familien

havde her selskab af en logerende ameri-

kansk journalist og deres unge svenske tje-

nestepige.

1870’erne blev på godt og ondt et drama-

tisk årti for den unge kontorist Victor

Schouw. Han blev gift med Maria Brøndum,

men mistede ulykkeligvis sin første kone og

barn i 1876. I samme periode vendte han til-

bage til papirbranchen og blev ansat hos

Nicolai Hansen, der var indehaver af Havre-

holm Papirfabriks Udsalg. Denne forretning

lå i Kompagnistræde, hvilket medførte, at

Victor Schouw havde rig mulighed for at be-

søge sin mor, der stadig boede i samme

gade.

Victor Schouw havde allerede på dette

tidspunkt erhvervet sig et grundigt kendskab

til den toneangivende del af den danske pa-

pirindustri. Havreholm Papirfabrik, der var

grundlagt i 1837, var ligesom Strandmøllen

blandt landets førende papirproducenter.

Både Strandmøllen og Havreholm var i øvrigt

Virksomheden Schouw & Co. tog

sin begyndelse i baghuset til ejen-

dommen Nordvestvej 14 i Køben-

havn. Billedet her er fra ca. 1880.

Victor Schouw, som grundlagde

Schouw & Co. den 10. januar 1878.

15

1/21Victor Schouw [1841-1916]

14

blandt de ni papirfabrikker, der i 1889 skulle

slå sig sammen til De Forenede Papirfabrik-

ker A/S, som blev dominerende på det dan-

ske marked.

Fabrikant Schouw

Da Victor Schouw havde været ansat en

årrække hos Nicolai Hansen, blev han tilbudt

en stilling på selve Havreholm Papirfabrik på

Nordsjælland. Han avancerede i denne for-

bindelse til prokurist og arbejdede et par

gode år på fabrikken ikke langt fra sin fødeby

Helsingør. Efter sin ansættelse på Havreholm

grundlagde han så sin egen virksomhed, der

med tiden skulle blive den største aftager af

De Forenede Papirfabrikkers råvarer.

Efter at Victor Schouw havde grundlagt sin

virksomhed - og dermed blev tituleret Fabri-

kant Schouw - giftede han sig på ny. Hans

nye frue var den 10 år yngre Caroline

Fugelsang, og deres ægteskab varede til

Victor Schouws død i 1916.

På fabrikken var Victor Schouw en streng

og pertentlig chef, der stillede store krav til

sine medarbejdere. Han var ligeledes en sær-

deles sparsommelig, flittig og dygtig forret-

ningsmand, og i takt med papirposefabrik-

kens tiltagende succes blev ægteparret

Schouw efterhånden ganske velhavende.

Ægteskabet var imidlertid barnløst, og i

forbindelse med sin 70 års fødselsdag i 1911

valgte Victor Schouw at omdanne sit firma til

et aktieselskab og testamentere store dele af

sin formue til godgørende formål.

Da han døde den 2. januar 1916, havde

han indstiftet en lang række legater til for-

skellige velgørende foreninger og organisati-

oner. Blandt legatmodtagerne var spejderbe-

vægelsen, faglige understøttelsesfonde,

Dyrenes Beskyttelse, kirkelige organisationer,

foreninger til understøttelse af enlige mødre,

m.fl. Den største sum blev afsat til et legat til

unge handelsmænds uddannelse, og Berling-

ske Tidende påpegede den 11. januar 1916,

at dette ville få stor betydning for “Uddan-

nelse af de mange i den Stand, som Schouw

og Hustru omfattede med saa megen

Interesse.”

Allerede fra de tidlige år etablerede

Schouw & Co. en tradition med

kunstfærdige nytårskort til virksom-

hedens forretningsforbindelser. Dette

kort fra den 1. januar 1894 er det

ældste i virksomhedens arkiv.

Victor Schouw var en meget

nøjsom og sparsommelig her-

re. Et af de få luksusgoder, han

tillod sig, var en cognac efter

aftensmaden - naturligvis pænt

spædet op med vand, så flas-

ken rakte længere.

På sine gamle dage, da

han var blevet en formuende

mand, anskaffede han sig

endvidere en lille hestevogn.

Denne vogn anvendte han til

søndagsudflugter med sin

hustru, som han konsekvent

titulerede Madammen. På dis-

se køreture holdt han af selv

at sidde på bukken sammen

med kusken, mens fruen og

en veninde befandt sig inde i

vognen. Ofte blev en af fabrik-

kens kontormedarbejdere in-

viteret med på turen for at un-

derholde de to damer. Ifølge

en af Schouw & Co.’s tidligere

ansatte var denne invitation -

eller snarere udkommandering

- ikke altid lige højt værdsat....

Med madammen på søndagsturBilleder af Victor Schouw

gennem livet, trykt i anled-

ning af hans 70 års fødsels-

dag den 30. september 1911.

17

Den maskinelle posefabrikation foregik i fa-

brikkens stueetage. Her blev store ruller af

papir kørt igennem de mange forskellige ma-

skiner og forvandlet til poser i alskens stør-

relser og modeller. På 1. sal var der indrettet

trykkeri, sætteri og stereotyperingsanstalt.

Her blev poserne forsynet med diverse rekla-

metryk i form af firmanavn, fotografier, teg-

ninger osv. I denne afdeling rådede fabrikken

over ikke færre end 21 bogtrykpresser inklu-

sive et par rotationspresser. På bygningens 2.

sal var der stentrykkeri og litografisk anstalt.

Der var endvidere opstillet flere maskiner til

fremstilling af papirposer. Den øverste etage

under loftet var helliget den form for pose-

fremstilling, der havde været Schouw & Co.’s

udgangspunkt, nemlig håndklistreriet. Denne

produktionsform havde stadig sin berettigel-

se, idet poser i specielle størrelser eller sær-

ligt fine papirkvaliteter endnu ikke kunne be-

arbejdes maskinelt.

De færdigproducerede varer blev pakket

og lagret på enten fabrikkens loft, i kælderen

under kontorbygningen eller på den ledige

plads omkring dampmaskinen i fabrikskælde-

ren. Herefter blev de daglige leverancer bragt

2/21Posefabrikken i vækst[1878-1927]

Nytårskortene fra Schouw & Co.

viste stor opfindsomhed. Dette nyt-

årskort fra den 1. januar 1897 viser

ejendommen i Slotsgade i Køben-

havn. En del af kortet kan åbnes, så

man i fine detaljer kan se aktivite-

terne inde i bygningen.

16

Da Schouw & Co. i 1878 tog sin begyndelse,

foregik det i et par små lokaler i baghuset til

ejendommen på Nordvestvej 14 i København.

Her havde Victor Schouw og hans kompagnon

Peder Pedersen ansat nogle damer og unge

piger til at klistre papir sammen til poser.

Den normale procedure var ellers, at bu-

tikkerne selv klistrede deres poser sammen,

når tiden tillod det, men Schouw & Co. satse-

de på, at tiden efterhånden var blevet moden

til en form for masseproduktion af denne type

emballage.

Efterspørgslen viste sig at være stor, og ef-

ter en årrække blev der behov for at udvide

forretningen. I 1892 forlod Peder Pedersen

virksomheden, og Schouw & Co. lejede sig

ind hos ingeniør- og entreprenørfirmaet

Ludvigsen og Hermann i langt større lokaler

beliggende i Slotsgade 3.

I Slotsgade fortsatte Schouw & Co. pro-

duktionen af papirposer, der blev klistret

sammen ved håndkraft. Fabrikationen blev

imidlertid moderniseret og effektiviseret bety-

deligt, idet Schouw & Co., som en af de første

virksomheder herhjemme, fik opstillet ma-

skiner til posefremstilling. Samtidig blev der

installeret et trykkeri, så kundernes krav om

reklametryk på papirposerne kunne imøde-

kommes.

I takt med virksomhedens vækst blev akti-

viteterne efterhånden udvidet til også at om-

fatte naboejendommen, Slotsgade 5. Schouw

& Co. rykkede først ind i sidehuset og baghu-

set, hvorefter firmaet overtog hele ejendom-

men. Forholdene var imidlertid meget trange,

og efter sigende var fabrikkens kombinerede

kontor- og direktionslokale så lille, at hvis

man skulle føre en personlig samtale med fa-

brikant Schouw, måtte det foregå på trappen

udenfor. Schouw & Co. måtte derfor endnu

en gang på udkig efter større lokaler.

Fabrikken i Rantzausgade

Ved denne lejlighed vendte Victor Schouw til-

bage til virksomhedens oprindelsessted. Han

opkøbte hele den adresse, hvor han i sin tid

havde opstartet poseproduktionen, nemlig

Nordvestvej 14, som få år senere ændrede

navn til Rantzausgade 14. Han erhvervede

endvidere naboejendommen nr. 16 samt den

tilstødende ejendom på Kapelvej 47. På gård-

arealet mellem disse adresser blev der opført

en splinterny fabrik til firmaet og en separat

kontorbygning. I 1903 flyttede Schouw & Co.

ind i sine nye og værdige omgivelser, hvor

virksomheden skulle komme til at drive pro-

duktion i de følgende godt 50 år.

Kontorforholdene i den nye fabrik udgjor-

de en markant forbedring sammenlignet med

tiden i Slotsgade. Den nye kontorbygning blev

opført præcis på det sted, hvor Schouw & Co.

havde taget sin begyndelse i ejendommens

baglokale. Alene på denne del af arbejds-

pladsen var der i de tidlige år efter fabrikkens

opførelse beskæftiget 14 ansatte. Det store

nye kontor rummede bogholderi samt inden-

bys og udenbys ekspedition, hvor ordrerne på

fabrikkens produkter blev modtaget.

Efter tidens standard var selve fabrikken

med sine fire etager samt kælder og loft af

imponerende dimensioner. Maskinparken fra

Slotsgade var blevet fornyet, udskiftet og sup-

pleret med den nyeste og mest effektive tekno-

logi. Hele herligheden blev drevet af en enorm

dampmaskine, der befandt sig i fabrikkens

kælder. Denne kælder rummede ligeledes dy-

namoen, mens selve dampkedlen var placeret i

en anden kælder under gårdspladsen.

Nytårskort fra den 1. januar 1904,

hvor virksomheden er flyttet til-

bage til den oprindelige adresse

på Nordvestvej 14 i København.

Nytårskort fra den 1. januar 1911,

hvor det bemærkes, at Nordvestvej

har skiftet navn til Rantzausgade.

19

Ved Victor Schouws død i 1916 blev der

foretaget en række ændringer i bestyrelsens

sammensætning. Direktør Christian Fabricius

indtrådte i bestyrelsen, Hans Frederik Helweg-

Larsen blev afløst af overretssagfører Albert

Helweg-Larsen, og Eigil Neergaard overtog

hvervet som formand for bestyrelsen, et hverv,

som han varetog helt frem til 1943, hvor det

blev overtaget af Albert Helweg-Larsen.

Aktieselskabet overtog firmaets hidtidige

virksomhed med tilbagevirkende kraft fra den

1. februar 1911. Blandt aktiverne i selskabets

åbningsbalance figurerer bl.a. fabrikkens ma-

skiner og inventar, der var ansat til en værdi

af 80.000 kr., varebeholdningen til 51.075 kr.

samt en post på 2.617 kr. for heste og vogne.

Den samlede balancesum beløb sig til

598.263 kr. Aktiekapitalen var på 300.000 kr.,

og aktierne blev, ved prospekt af 29. marts

1911, udbudt til offentlig tegning til parikurs

via Revisionsbanken i København. Der var

tale om 1000 kroners aktier, som var udstedt

til ihændehaver, men kunne noteres på navn.

I selskabets første år var den suverænt

største aktionær Victor Schouw. Familien

Hornsyld var også repræsenteret blandt de

store aktionærer, og det er interessant at be-

mærke, at der i 1911 i selskabets aktieproto-

kol var noteret aktier i Hans Hornsylds fars

navn. Tilsvarende var familiekredsene om-

kring bestyrelsesmedlemmerne Fabricius,

Helweg-Larsen og Neergaard betydningsfulde

aktionærer. Karakteristisk for de tidlige aktier

i Schouw & Co. er dog, at de var fordelt på en

relativt stor skare af investorer. I selskabets

første to årtier blev der nemlig noteret knap

50 forskellige aktionærer i Schouw & Co.

For de nybagte aktionærer skulle deres in-

vestering i Schouw & Co. vise sig at være en

god disposition. De første år efter aktiesel-

skabets stiftelse lå overskuddet gennemsnit-

ligt på godt og vel 50.000 kr. årligt, og aktio-


18

ud til virksomhedens kunder med hestevogn.

Til dette formål ejede Schouw & Co. en række

vogne samt tre heste, der var opstaldet i går-

den i Rantzausgade.

Med den nye fabrik blev Schouw & Co. en

af landets førende papirposeproducenter. Kun

få år efter fabrikkens opførelse blev der dagligt

produceret gennemsnitligt 350.000 poser, og til

fremstillingen blev der hver måned anvendt

ikke mindre end 600 kg flormel til klister.


Victor og Caroline Schouws ægteskab var

barnløst, og da fabrikanten nærmede sig sin

70-års fødselsdag, besluttede han at omdan-

ne Schouw & Co. til et aktieselskab.

Selskabet blev stiftet den 28. marts 1911

under navnet “Aktieselskabet Schouw & Co.

Papirforretning, Papirposefabrik, Bog- og

Stentrykkeri”, og Victor Schouw fungerede

selv som formand for bestyrelsen indtil sin

død i 1916. De øvrige bestyrelsesmedlemmer

var overretssagfører Hans Frederik Helweg-

Larsen og ingeniør Eigil Neergaard. Firmaets

mangeårige ansatte, prokurist Hans Carl

Marcus Hornsyld, blev ved omdannelsen ud-

nævnt til Schouw & Co.’s første administre-

rende direktør.

Bogtrykkeri og sætteri på 1. sal på

fabrikken i Rantzausgade.

Maskinposeproduktion i stueeta-

gen på fabrikken i Rantzausgade.

Stentrykkeriet, litografisk anstalt,

og maskinposeproduktion på 2.

sal på fabrikken i Rantzausgade.

21

øverste etage på fabrikken i Rantzausgade til

yderligere produktion. Man indlagde endvide-

re elektrisk lys på fabrikken og opførte en ek-

stra etage på kontorbygningen. I slutningen

af 1920’erne investerede Schouw & Co. tilmed

i to lastbiler. Dermed blev det muligt for fir-

maet at opretholde den daglige levering af

den stadig voksende mængde emballagevarer

til kunderne.

Foruden papirposer fremstillede Schouw &

Co. i 1920’erne en lang række andre forskelli-

ge papirvarer. Heraf var fødevareemballager

fremherskende, idet der blev fabrikeret så

vidt forskellige produkter som almindeligt

indpakningspapir, æsker, kagepap, mellem-

lægspapir, syltepergament og smørrebrødspa-

pir. Varesortimentet rummede endvidere di-

verse kontorartikler såsom konvolutter, skri-

veblokke, brevpapir, regningsbøger, kasse-

bøger, fakturabøger m.m. Firmaet var ligele-

des leveringsdygtigt i hyldepapir, bølgepap,

apotekeretiketter, omslag til hårnet, gulvpap,

servietter, rabatmærker, glanspapir, crepepa-

pir, spillekort osv. osv.

Papirposerne var dog stadig den absolut

dominerende varegruppe, og i 1927 fremstil-

lede Schouw & Co. ikke mindre end 179 milli-

oner poser.


20

nærerne modtog et udbytte på mellem 7 og

10% af aktiernes nominelle værdi. I perioden

1916-24 genererede selskabet imidlertid be-

tydelige overskud, der toppede i 1919 med

402.773 kr. Udbyttet til aktionærerne lå i den-

ne periode på ikke mindre end 25%. En en-

kelt undtagelse var dog 1921, hvor et dårligt

resultat medførte reduceret udbytte. I sidste

halvdel af 1920’erne var der store udsving i

resultatet, og udbyttet varierede fra 15 til 25%.

Fortsat ekspansion i 1920’erne

Som tallene røber, fortsatte ekspansionen i

det nyoprettede aktieselskab. Der blev løben-

de foretaget nyerhvervelser og udskiftninger i

fabrikkens maskinpark. Samme år, som sel-

skabet blev stiftet, blev der gennemført en

betydelig teknologisk fornyelse, idet man an-

skaffede en oliemotor med ikke færre end 42

hestekræfter. I 1914 opkøbte Schouw & Co.

en af sine største konkurrenter i København,

Københavns Maskinposefabrik, og erobrede

dermed et endnu større marked for sine pro-

dukter.

I begyndelsen af 1920’erne opførte selska-

bet en stor lagerbygning på den nyerhvervede

grund på hjørnet af Hejrevej og Ørnevej.

Dermed kunne man skille sig af med de leje-

de kælderrum på en række forskellige lokali-

teter i København og samtidig frigøre den

Aktieselskabet Schouw & Co. Papir-

forretning, Papirposefabrik, Bog- og

Stentrykkeri blev registreret i Handels-

registret for Staden København den 31.

marts 1911.

Fortrykt eksemplar af de oprindelige aktie-

breve fra 1911, hvor virksomheden blev

omdannet til et aktieselskab, underskrevet

af Victor Schouw og Eigil Neergaard.

Ved papirhandlernes besøg på Silke-

borg Papirfabrik den 25. juni 1926

blev der lavet en festavis med et lille

vittigt indslag om Schouw & Co., hvor

der henvises til selskabets dårlige re-

sultat i det foregående regnskabsår.

23

dige kontorist selv tilføjede det manglende.

Hele dokumentet skulle jo helst være udfær-

diget med den samme håndskrift!

Kontorchef og sangskriver

En af Schouw & Co.’s store personligheder i

den tidlige periode var Viggo August Jens

Zieseberg, der fungerede som kontorchef

frem til sin 75-års fødselsdag i 1937.

Zieseberg gjorde sig bl.a. bemærket som

sangskriver ved stort set alle Schouw & Co.’s

festlige lejligheder, lige fra jubilæer og fød-

selsdage til de årlige firmaskovture og gene-

ralforsamlinger. I anledning af hans 70-års

fødselsdag blev en række af hans vers trykt

og samlet i en lille læderindbundet udgivelse

med titlen A/S Schouw & Co.’s Sangbog. Der

er dog ikke meget, der tyder på, at Zieseberg

var en specielt festlig kontorchef. Han var

ikke altid lige feteret i sit daglige virke på

kontoret, hvilket antydes af følgende lille vers

fra hans egen hånd:

I dag I for Z. jo er glade,

en anden Dag gaar I hen

og ønsker: Gid Fanden ham ha’de;

- men Tanker er toldfri min Ven!

Zieseberg værnede på flere måder om den

strenge linie, der var blevet lagt i Victor

Schouws tid. Han var en temperamentsfuld

herre, der vogtede over, at kontorpersonalet

gjorde sig umage med håndskriften og spare-

de på lys og varme. Fra en af Schouw og Co.’s

tidligere bogholdere hedder det sig sågar, at

kontorchefen hver morgen tog opstilling i

3/21Arbejdsliv i posefabrikken[1878-1927]

Nogle af medarbejderne i Schouw

& Co. Billedet er fra ca. 1890.

22

I Schouw & Co.’s tidlige år i baggården på

Nordvestvej beskæftigede virksomheden kun

et beskedent antal damer. Mængden af an-

satte blev dog forøget betragteligt i forbindel-

se med flytningen til Slotsgade i 1892, hvor

virksomheden snart kom til at beskæftige ca.

50 ansatte, heraf 4 på kontoret. Efter opførel-

sen af den nye fabrik og kontorbygning på

Nordvestvej i 1903 blev Schouw & Co. for al-

vor en betydelig arbejdsplads, idet mængden

af ansatte hurtigt voksede til ca. 200, med et

kontorpersonale på 14.

I Victor Schouws tid blev der holdt et

vågent øje med kontorfolkene. Arbejdstiden

var fra kl. 7 til kl. 19 på hverdage, inklusive

lørdage. Selv søndag formiddag var det nor-

malt at møde på arbejde et par timer. Dog var

det muligt at sove længe om søndagen, da

mødetidspunktet her først var kl. 8. “Manden”,

som Victor Schouw blev kaldt af personalet,

indfandt sig hver morgen som den første på

kontoret. Skulle en af kontorets ansatte for-

maste sig til at dukke op senere end kl. 7,

ventede der ham en grundig opsang. Efter si-

gende var Victor Schouws foretrukne be-

mærkning i en sådan anledning: “Naar den

Herre ikke kan møde til samme Tid som vi

andre, kan han godt blive borte!”

Den gamle fabrikants ordenssans og

nøjagtighed bærer utvivlsomt en stor del af

æren for virksomhedens succes i de tidlige

år. For kontorpersonalet har det dog til tider

været noget af en prøvelse. Det fortælles ek-

sempelvis, at chefen personligt gennemgik

samtlige firmaets regninger og fakturaer.

Skulle det ved en sådan lejlighed vise sig, at

der f.eks. manglede et komma eller en prik

over i’et, lagde han stor vægt på, at den skyl-

Virksomhedens flittige sangskriver, kon-

torchef V. A. J. Zieseberg, her fotografe-

ret på sin 70 års fødselsdag i 1932.

25

med Hr. Schouws. Arbejderne truedes med at

blive ført paa Stationen, hvis de ikke øjeblik-

kelig forlod Stedet.”

Det har desværre ikke været muligt at do-

kumentere handlingsforløbet i kølvandet på

denne episode. Sikkert er det dog, at lock-

outen ophørte, eftersom håndklistringen for-

blev en integreret del af produktionen i re-

sten af posefabrikkens historie.

Danmarks ældste arbejder

Selv om sindene var i kog i slutningen af

1800-tallet, fandtes der dog også blandt fa-

briksarbejderne mere nuancerede opfattelser

af forholdet mellem Victor Schouw og hans

ansatte. Det var karakteristisk for Schouw &

Co., at en del af de medarbejdere, der blev an-

sat i firmaets opstartsfase, valgte at forblive på

denne arbejdsplads resten af deres erhvervs-

aktive liv.

Lagerarbejder Wilhelm Petersen, der blev

ansat hos Schouw & Co. i 1879, året efter

virksomhedens grundlæggelse, er et eksem-

pel på en sådan livshistorie. I 1936 blev sam-

me Wilhelm Petersen kåret som “Danmarks

ældste Arbejder” og blev i denne anledning

hædret med Dannebrogsmændenes Hæders-

tegn. Han var på dette tidspunkt 83 år og var

trods sin høje alder stadig i fuld vigør på sin

gamle arbejdsplads. Han havde sammenlagt


24

porten i Rantzausgade med sit lommeur og

uddelte røfler til de ansatte, der kom for sent

på arbejde.

Konflikter og lockout

1890’erne var en konfliktfyldt periode på ar-

bejdsmarkedet. Både arbejdstagere og ar-

bejdsgivere organiserede sig og prøvede

kræfter med hinanden. Stridighederne kulmi-

nerede med en storlockout og indgåelsen af

septemberforliget i 1899. Under Schouw &

Co.’s opstartsfase havde firmaet formentlig

nydt godt af den store arbejdsløshed i

1880’erne, der på mange måder favoriserede

arbejdsgiverne, men i det efterfølgende årti

gik bølgerne højt - også blandt arbejderne på

fabrikken i Slotsgade.

Arbejderne i håndklistreriet hos Schouw &

Co. i Slotsgade, der i overvejende grad be-

stod af kvinder, var akkordlønnede. I slutnin-

gen af 1890’erne tjente de 30 øre pr. 1.000

poser, de fremstillede, og da en flittig dame

var i stand til at producere 4-4.500 poser

dagligt, lå en god dagløn på ca. 1,20 til 1,35

kr. Arbejderne stillede imidlertid krav om en

lønforhøjelse på 3 øre pr. 1.000 poser. Dette

medførte, at Victor Schouw lockoutede 30-40

damer, der fik ordre på at forlade fabrikken

omgående. Lockouten udviklede sig til et

større optrin, da den opbragte chef valgte at

tilkalde politiet. Ifølge en af datidens socialis-

tiske aviser var denne konspiration mellem

den fæle fabrikant Schouw og ordensmagten

i høj grad forkastelig: “Politiet viste sig villig

til at være Hr. Schouw behjælpelig med at

kaste Arbejderne paa Gaden. Det kom til

Stede, just som Arbejderne var i Færd med at

forlade Fabrikken og viste ved denne Lejlig-

hed en Opførsel, der var fuldstændig i Smag

Schouw & Co.’s personale fotograferet i sommeren 1927.

Konflikterne på arbejdsmarkedet i

1890’erne berørte også Schouw & co.,

hvor et optrin fandt vej til den socialis-

tiske dagspresse den 20. marts 1898.

Nytårskort fra den 1. januar

1912 hvor Schouw & Co. nu

er blevet aktieselskab.

27

været på arbejdsmarkedet i 72 år og havde i

denne periode haft i alt seks sygedage!

I forbindelse med modtagelse af Hæders-

tegnet berettede Wilhelm Petersen om sin tid

på arbejdsmarkedet til en lang række dagblade.

Efter nogle år som bydreng kom han som 14-

årig i lære som møllersvend med en arbejdstid

på 18 timer i døgnet. Han blev aflønnet med

kost og logi samt en krone i lommepenge om

ugen. For Wilhelm Petersen var det derfor et

stort fremskridt, da han som 25-årig blev ansat

hos Schouw & Co. Her skulle han jo kun arbej-

de 12 timer dagligt og tjente oven i købet 14 kr.

om ugen!

Den gamle arbejder kunne i øvrigt fortælle,

at hans kolleger på fabrikken ikke anede, at

hans navn var Petersen, idet han hos Schouw &

Co. altid havde heddet Hansen. Det var Victor

Schouw, der havde vedtaget at kalde ham

Hansen, da han ikke kunne kende forskel på

ham og fabrikkens anden Wilhelm Petersen.

Om Victor Schouw som chef bemærkede den

gamle arbejder i øvrigt: “Den gamle Direktør

var forresten en brillant Mand, selv om han ha-

dede Socialisterne. Vi maatte ikke staa i Fagfor-

ening for ham.” Han påpegede i samme forbin-

delse, at det aldrig kunne falde fabrikanten ind

at afskedige folk, hvis der i en periode var for

lidt at lave. I Wilhelm Petersens tid som sjak-

formand hændte det til tider, at han måtte gå til

chefen og meddele ham, at der ikke var mere

at bestille for gruppen. Ifølge Petersen/Hansen

var den typiske reaktion fra Victor Schouw ved

sådanne lejligheder følgende: “Saa saa han paa

mig med saadanne gode Øjne og sagde: - De

ved jo nok Hansen, at jeg ikke kan lide at høre

noget saadant. Se nu ordentligt efter på

Lageret og ryd lidt op, eller hvad De ellers kan

finde paa.”


26

Den 11. maj 1878 blev Herr Anders

Petersen ansat i Schouw & Co.

Lønnen var 18 kr. pr. uge, og den

daglige arbejdstid var fra kl. 7 mor-

gen til kl. 7 aften ugens seks dage

samt søndag formiddag efter behov.

Frokostpauser og ølpropper

Det fortælles, at dagens

store lyspunkt for kon-

torpersonalet på det

trange kontor i Slots-

gade var, når Victor

Schouw gik hjem for at

indtage sin frokost. Så

var der pause - både fra

arbejdet og fra chefens

perfektionisme. Denne

halvanden time blev ofte

brugt på at hyggelæse.

En anden integreret del

af frokostpauserne var

personalets konkurren-

cer om “at slå propper

om øl”. Denne højt

værdsatte disciplin gik

ud på, at kontoristerne

kastede ølpropper ud af

vinduet. Det gjaldt så

om at få propperne til at

lande og, vel at mærke,

blive liggende på nabo-

ens tag i gården. Rul-

lede propperne ned,

skulle man give en øl.

Hertil må det indskydes,

at det pågældende tag

var et skråtag…

Den gamle arbejder Wilhelm Petersen

fra Schouw & Co. blev i 1936 dekoreret

med Dannebrogsmændenes Hæderstegn

og udtalte sig i den forbindelse til en

lang række dagblade. Her er det en arti-

kel fra Aftenbladet den 11. maj 1936.

29

Skandinaviens største papirposefabrik.

Firmaets succes og Hans Hornsylds høje stil-

ling smittede efterhånden af på familien, der

ad åre blev ganske velhavende. Efter udnæv-

nelsen til direktør flyttede Hans, Eva og Svend

Hornsyld til en standsmæssig bolig på H. C.

Ørsteds Vej 68, 3. sal, hvor de blev boende til

Hans Hornsylds død i 1927.

Foruden udøvelsen af sit utrættelige virke i

Schouw & Co. var Hans Hornsyld aktivt enga-

geret i en lang række faglige organisationer

inden for papirbranchen, hvor han nød stor

anseelse blandt fagfæller og kolleger. Han

fungerede som formand for Foreningen af

Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien

og for Papirordningsudvalget. Han sad endvi-

dere i bestyrelsen for Danske Papirfabrikan-

ters Sammenslutning og Dansk Papirhandler-

forening og var medlem af Arbejdsgiverfor-

eningens repræsentantskab. Desuden var han

gennem en årrække et dedikeret medlem af

frimurerlogen Nordstjernen, og da han i 1927

blev begravet, var det hans logebrødre, der

varetog det ærefulde hverv at bære hans ki-

ste ud af kirken.

Hans Hornsylds død

Hans Hornsyld afgik ved døden den 14. maj

1927 efter et halvt års sygdom. Han havde i

løbet af denne periode været fremsynet nok

til at sørge for sin arv til det firma, hvor han

havde haft sit virke - i bogstaveligste forstand

- en hel menneskealder. Hans søn, Svend

Hornsyld, var nemlig allerede i februar 1927

blevet udnævnt til meddirektør, og ved Hans

Hornsylds død tilfaldt hvervet som admini-

strerende direktør i Schouw & Co. ham. Det

blev ligeledes Svend Hornsyld, der gjorde sin

mor, enkefru Eva Hornsyld, følgeskab i hen-

des sidste leveår, hvor de sammen flyttede

ind i en statelig villa på C. F. Richsvej 9.

Hans Hornsyld var en meget afholdt og re-

spekteret mand. Begravelseshøjtideligheden

fandt sted fra Mariendalskirken på Frederiks-

berg, og han blev begravet på Vestre Kirke-

gård den 18. maj 1927.

Dagen efter bragte selveste National-

tidende en artikel med titlen “Direktør Hans

Hornsylds Jordefærd.” Under denne overskrift

kunne avisen berette om tilstedeværelsen ved

begravelsen af både bestyrelsesmedlemmer

og medarbejdere fra Schouw & Co. samt en

række forretningsforbindelser fra ind- og ud-

land. Præsten havde holdt en smuk tale, hvori

han havde fremhævet flid, trofasthed og in-

teresse for sit arbejde som Hans Hornsylds

mest fremtrædende karakteristika. Det taler

sit eget tydelige sprog, at den lille Marien-

dalskirke ved denne lejlighed langt fra for-

måede at rumme den store skare af menne-

sker, der var mødt frem for at tage afsked

med Hans Hornsyld.

4/21Hans Hornsyld[1866-1927]

Hans Hornsyld blev ansat i Schouw &

Co. i 1881 og arbejdede der til sin

død i 1927, de sidste 16 år som virk-

somhedens administrerende direktør.

28

Da Victor Schouw i 1911 besluttede at om-

danne sit firma til et aktieselskab, faldt valget

af direktør på firmaets prokurist Hans Carl

Marcus Hornsyld. For Schouw & Co. blev

denne udnævnelse begyndelsen på en 50-

årig periode med de toneangivende direktører

fra familien Hornsyld som ledere.

Familien hed oprindeligt Hansen og havde

til huse i landsbyen Hornsyld mellem Horsens

og Vejle. I forbindelse med militærtjeneste

sammen med en lang række andre indkaldte

Hansen’er måtte en af familiens stamfædre

imidlertid lyde navnet på sin hjemby og be-

sluttede derpå at beholde navnet Hornsyld for

eftertiden.

I anden halvdel af 1800-tallet flyttede en

gren af familien til Djursland, hvor de bosatte

sig i nærheden af Grenå. Det var her, Hans

Hornsyld blev født den 11. november 1866.

Han var søn af snedker Jens Carl Hansen

Hornsyld og hustruen Maren, og han fik fire

år senere en lillebror ved navn Anton Frederik

Hornsyld. Allerede som 14-årig søgte Hans

Hornsyld imidlertid lykken i København, hvor

han i 1881 blev ansat hos det nystartede

Schouw & Co. på Nordvestvej 14.

Hans Hornsylds unge år

I 1890 flyttede Hans Hornsyld imidlertid igen

sammen med sin familie, der samme år havde

valgt at begynde på en frisk og flytte til ho-

vedstaden. Hele familien bosatte sig dermed

på 3. sal i Vestervoldgade 37 sammen med en

logerende københavnsk student. Hans Horn-

sylds lillebror var på dette tidspunkt kommet i

lære som bogbinder, og faderen udøvede sit

håndværk.

Efter et par år i København opgav faderen

snedkergerningen til fordel for en stilling som

portner, og familien Hornsyld flyttede til

adressen Holmens Kanal 12. Her tilbragte fa-

miliens ældste generation resten af deres

dage i kælderetagen under Landmands-

banken.

Den unge Hans Hornsyld boede dog kun

en meget kort periode hos sine forældre un-

der Landmandsbanken. Den 30. maj 1891

blev han i en alder af 24 år gift med Eva

Danielsson. Tre år senere flyttede ægteparret

til Griffenfeldtsgade 47, 2. sal, hvor de næsten

blev genboer til Victor Schouw, der boede i

samme gade nr. 54. I 1895 fødte Eva deres

første og eneste barn, sønnen Svend Aage

Hornsyld.

Udnævnelsen til direktør

I mellemtiden var Hans Hornsyld, med flid,

dygtighed og engagement, begyndt at gøre

sig positivt bemærket hos Schouw & Co. Som

dreng havde han taget sig af diverse forefal-

dende arbejde og var senere kommet i lære

på firmaets kontor som bogholder.

I 1894 blev han efter endt læretid forfrem-

met til firmaets bogholder. Han havde efter-

hånden opbygget et grundigt kendskab til

Schouw & Co., og hans avancement fortsatte,

da han i 1906 fik tildelt prokura.

I 1911 havde han således gennemgået en

grundig uddannelse og havde et 30-årigt vir-

ke i virksomheden bag sig, hvor han i mange

år havde nydt den gamle fabrikant Schouws

tillid. Ved stiftelsen af Aktieselskabet Schouw

& Co. faldt valget af direktør derfor naturligt

på Hans Hornsyld.

Hans Hornsyld blev en kompetent og drif-

tig direktør for Schouw & Co. Virksomhedens

ekspansion fortsatte, og det var under hans

lederskab, at Schouw & Co. udviklede sig til

Det lader til, at Hans Hornsyld

både i sine ungkarleår og i sine

velmagtsdage som direktør satte

stor pris på tilværelsens mere

muntre sider og bordets glæder.

I anledning af hans 25-års jubi-

læum hos Schouw & Co. blev der

forfattet en sang til hans ære,

der bl.a. indeholdt følgende vers:

Tiden gik og Gagen steg

For et Sold han aldrig veg

Hver den første han fik Knapper

Gik en Del til hans Øltapper

Ved I og hvad H. han li’er

Når Papirforeningen gi’er

Høje Glas og lækre Retter

Han sig immer overmætter Eva og Hans Hornsyld, her foto-

graferet i anledning af deres

sølvbryllup den 30. maj 1916.

31

5/21Papirkartellet[1888-1956]

Dansk Papirhandlerforenings

Bestyrelse, her fotograferet i

anledning af foreningens 25 års

jubilæum den 14. juni 1913.

30

Et interessant kendetegn ved den periode,

hvor Schouw & Co. blev grundlagt og voksede

sig stort, var nogle markedsvilkår, der adskiller

sig markant fra, hvad der i nutiden er tilladt.

Rammen omkring Schouw & Co.’s vækst var

nemlig et velorganiseret kartel, der regulerede

samtidens priser i papirbranchen. Schouw &

Co. indtog en central position i dette kartel,

der ligeledes fik afgørende betydning for fir-

maets virke, i særdeleshed i forbindelse med

Schouw & Co.’s beslutning om at opkøbe en

række andre selskaber i branchen.

Grundlaget for kartellet - der i samtiden

var helt legalt - blev dannet i 1880’erne og

1890’erne, hvor en lang række forskellige er-

hvervsorganisationer så dagens lys. En af dis-

se var brancheforeningen Dansk Papirhand-

lerforening, der blev stiftet den 14. juni 1888

af en række københavnske papirhandlere.

I samme periode, hvor industrialiseringen

for alvor fik sit gennembrud i Danmark, blev

en række forskellige danske virksomheder in-

spireret af den nye amerikanske ide om trust-

dannelser. Denne tanke slog også an i papir-

industrien, der på dette tidspunkt fremstillede

papir til det danske hjemmemarked. Året ef-

ter stiftelsen af Dansk Papirhandlerforening

tog ni af landets største papirproducenter så-

ledes et skridt, der skulle få afgørende kon-

sekvenser for alle implicerede parter i papir-

branchen:

Den 1. marts 1889 slog fabrikkerne Magle-

mølle, Vingsted Mølle, Silkeborg Papirfabrik,

Dalum Papirfabrik, Nørrebro Papirfabrik,

Haraldskjær Papirfabrik, Ørholm/Nymølle,

samt Victor Schouws læreplads Strandmøllen

og hans gamle arbejdsplads Havreholm

Papirfabrik sig sammen til De Forenede

Papirfabrikker A/S. Aktieselskabet overtog de

eksisterende virksomheder og opnåede en

monopollignende position i branchen, idet De

Forenede Papirfabrikker dermed sad på langt

den overvejende del af den danske papirpro-

duktion.

Papirordningen af 1894

Dannelsen af giganten De Forenede Papirfa-

brikker vakte betydelig bekymring hos forbru-

gerne og ikke mindst hos Dansk Papirhand-

lerforening, hvis medlemmer var afhængige

af De Forenede Papirfabrikkers produkter.

Den udenlandske konkurrence var dog, trods

beskyttende toldbarrierer, langsomt begyndt

at gøre sig gældende inden for papirindustri-

en. Det var således i De Forenede Papirfa-

brikkers interesse at få en anstændig sam-

handelsordning med Dansk Papirhandler-

forening, der var aftager af ca. 50% af De

Forenede Papirfabrikkers produktion.

Det blev efterhånden tydeligt for de to

parter, at de havde en lang række fælles in-

teresser, der bedst kunne imødekommes via

et samarbejde. Efter intense forhandlinger

indgik De Forenede Papirfabrikker og Dansk

Papirhandlerforening den 1. september 1894

derfor en overenskomst, der i de følgende

mange år skulle gå under betegnelsen:

Papirordningen. En sådan ordning ville være

ganske utænkelig for nutidens marked, idet

den i al sin enkelhed indebar, at Dansk

Papirhandlerforenings medlemmer indvilgede

i at videresælge varerne fra De Forenede

Papirfabrikker til en fastsat mindstepris.

Kartellet var en realitet.

For medlemmerne af Dansk Papirhandler-

forening betød aftalen, at de ved køb hos De

Forenede Papirfabrikker opnåede en betyde-

lig kvantumsrabat. Afhængigt af hvor store

33

Han havde haft en uoverensstemmelse med

en kaffehandler, som på grund af en fejl i

trykningen havde forlangt refusion hos

Schouw & Co. for en leverance af kaffeposer.

Da Victor Schouw havde opponeret, havde

kaffehandleren overfuset ham med en svada

om, at hvis Schouw & Co. nægtede at give

ham afslag i prisen, blev han dagligt over-

rendt af papirhandlere, der tilbød en lang

række gratis ydelser, hvis blot de fik ordrer

på deres varer. Ifølge Victor Schouw kunne

der fortælles alt for mange tilsvarende histo-

rier, hvilket vidnede om behovet for en revi-

sion af Papirordningen.

Sindene kom for alvor i kog, da en anden

deltager tog ordet og gav Victor Schouw ret i

den skarpe kritik af Papirordningen. Han le-

verede tilmed en bredside til mødets øvrige

talere, idet han beklagede, at det altid var de

papirhandlere, der råbte højest om overens-

komstens fortræffeligheder, der ikke over-

holdt den i praksis. Han krævede derfor, at

papirhandlerne fik tilstrækkelige garantier for

Papirordningens overholdelse.

Papirhandlerne diskuterede således, hvilke

tvangsmidler der ville være de mest hensigts-

mæssige i forhold til en opstramning af ord-

ningens interne justits. Det blev bl.a. fore-

slået, at synderne skulle hænges ud blandt

Dansk Papirhandlerforenings medlemmer ved

navns nævnelse.

Papirordningsudvalget havde på forhånd

drøftet sagen med direktør H. Trolle fra De

Forenede Papirfabrikker, der havde lovet at

være behjælpelig. Derfor kunne udvalget fo-

reslå, at overtrædelser af Papirordningen

skulle medføre, at en overtræder blev midler-

tidigt slettet fra De Forenede Papirfabrikkers

rabatlister.

Dette forslag fandt Victor Schouw helt

uantageligt. Han anførte, at han i sin tid som

papirhandler allerede adskillige gange, af

navngivne medlemmer af Dansk Papirhand-

lerforenings bestyrelse, var blevet truet med

De Forenede Papirfabrikkers boykot. Dette

udløste en ophedet diskussion og benægtel-

ser fra de anklagede parter. Victor Schouw

fastholdt imidlertid, at han absolut ikke var

tilhænger af denne metode “thi det er jo at

behandle os som Drenge, hvem man truer

med en Bussemand. Vi ere dog voksne

Mænd, der allesammen have en forretning,

og vi maa kunne handle paa en ærlig og aa-

ben Maade. Men skulle vi have dette Trus-

selsvæsen, giver jeg ikke meget for denne

Forening, saa er jeg allerhelst fri for den.”

Dette var stærke ord i Dansk Papirhandler-

forenings regi. Victor Schouw var tydeligvis

yderst opbragt over tingenes tilstand, og det

var ikke den store forhandlingsvilje, der

prægede hans udtalelser på mødet. Han

fremførte ikke andre forslag til, hvordan

Papirordningen kunne revideres, og han øn-

skede ikke, trods direktør H. Trolles opfor-

dring, at modtage valg til det udvalg, der blev

nedsat til at behandle problemet. Som forven-

tet, vedtog man dog at bibeholde kartellet for

fremtiden. Afstemningsresultatet var enstem-

migt, men det var uden Victor Schouws direk-

te samtykke, idet han undlod at stemme.

Det kan i øvrigt undre, at Victor Schouw

var så opsat på at angribe papirhandlernes

ringe moral. Årsagen til, at han selv var blevet

truet med boykot fra De Forenede Papirfa-

brikker, var nemlig, at Schouw & Co. nægtede

at betale den bøde, firmaet selv var blevet

idømt - for overtrædelse af Papirordningens

bestemmelser.


32

mængder papir de købte, blev de placeret på

liste A, B eller C, som hver gav den pågæl-

dende virksomhed en fastsat procentdel i ra-

bat. Til administrationen af ordningen nedsat-

te man et udvalg under Dansk Papirhandler-

forening ved navn Papirordningsudvalget. Der

blev endvidere udpeget en mindre gruppe

med betegnelsen Kontrollen, der skulle føre

tilsyn med, at medlemmerne af Dansk Papir-

handlerforening ikke underbød de fastsatte

minimumspriser.

Manglende solidaritet

Fordelene for de involverede parter i Papir-

ordningen var åbenlyse, og overenskomsten

kom til at bestå i godt 50 år. En af de helt

store trusler mod ordningen gennem hele

dens levetid var imidlertid, at det kneb internt

med overholdelsen af den.

På grund af den hårde konkurrence blev

Papirhandlerforeningens medlemmer nemlig

ofte fristet til at underbyde deres kolleger og

sælge til under den aftalte pris for at bevare

eller erhverve kunder. Hvis en sådan overtræ-

delse af overenskomstens bestemmelser kom

Papirordningsudvalget for øre, var de bemyn-

diget til at idømme synderen en betydelig

bøde, der tilfaldt Papirhandlerforeningens

Understøttelsesfond.

I 1902 vaklede fundamentet under kartellet

betydeligt. Kontrollen havde observeret en

fordobling i antallet af overtrædelser af

Papirordningen, og det kneb gevaldigt med at

håndhæve indbetalingen af de idømte bøder.

Derfor indkaldte Papirordningsudvalget den

6. oktober 1902 til krisemøde blandt Papir-

handlerforeningens medlemmer. Ikke samtli-

ge medlemmer af Papirhandlerforeningen var

inviteret, men udelukkende de papirhandlere,

der fungerede som grossister, idet problemet

syntes at være størst i denne kreds. Der var

altså udelukkende tale om de største papir-

handlere, der alle befandt sig på De Forenede

Papirfabrikkers liste A.

På mødets dagsorden var spørgsmålet om,

hvorvidt man i lyset af papirordningens mis-

ligholdelse ønskede at bevare kartellet, eller

om overenskomsten skulle ophæves. Der var

fremmødt repræsentanter for godt 50 papir-

handlere fra både København og provinsen,

hvilket indikerede emnets store vigtighed.

Også Victor Schouw var mødt frem for at del-

tage i debatten. Det var imidlertid ikke blot

Papirhandlerforeningens medlemmer, der var

til stede. Kartellets anden part, De Forenede

Papirfabrikker, var repræsenteret ved selveste

direktøren for selskabet, H. Trolle.

Victor Schouw og kartellet

De fleste af talerne på mødet fremhævede

Papirordningens fortræffeligheder og frem-

malede et skrækscenarium af, hvordan mar-

kedet ville se ud, såfremt overenskomsten

blev ophævet. Piben fik imidlertid en anden

lyd, da Victor Schouw tog ordet og leverede

en skarp kritik af den højt besungne Papir-

ordning. Victor Schouw havde allerede ved

Papirhandlerforeningens generalforsamling

samme år kritiseret ordningen og sat spørgs-

målstegn ved dens fortsatte eksistens.

Victor Schouw var yderst fortørnet over

den manglende solidaritet blandt Papirhand-

lerforeningens medlemmer i forhold til over-

holdelsen af Papirordningen. Han kunne efter

eget udsagn berette en lang række skrækhi-

storier i den sammenhæng, men nøjedes med

at fremhæve en enkelt episode, der var ind-

truffet for ganske nylig hos Schouw & Co.

35

I 1920’erne var kartellet igen i vanskelighe-

der. De Forenede Papirfabrikker blev truet af

den store mængde udenlandsk papir, der blev

solgt på det danske marked til ekstremt lave

priser. Samarbejdet med Dansk Papirhandler-

forening knagede endnu en gang, og i årene

1923 til 1927 brød den særlige del af Papir-

ordningen, der vedrørte papirposer, helt sam-

men. Papirordningen kom også i offentlighe-

dens søgelys, idet avisen Socialdemokraten

anklagede overenskomsten for at være til ska-

de for både forbrugerne og arbejdsmarkedet.

Papirkartellets endeligt

I 1937 nedsatte regeringen Priskontrolrådet,

der skulle føre tilsyn med truster og karteller.

Papirordningen kom således endnu en gang i

myndighedernes søgelys. Året efter blev

papirimporten tilmed givet fri, hvilket betød,

at De Forenede Papirfabrikkers produktion,

der hidtil havde været beskyttet af toldbarrie-

rer, nu måtte konkurrere på lige fod med

udenlandsk papir. Dette var alvorlige anslag

mod kartellet, der dog først fik sit endelige

dødsstød knap 20 år senere.

Dette skete, da der i 1956 blev sat spørgs-

målstegn ved Papirordningens forenelighed

med monopollovens §10. Denne paragraf

krævede en speciel tilladelse til prisfastsættel-

ser i det såkaldte efterfølgende salgsled. I

lyset af samtidens skarpe afstandtagen fra

truster og prisaftaler i det hele taget undlod

Dansk Papirhandlerforening at indsende en

ansøgning om Papirordningens fortsatte eksi-

stens, men valgte i stedet at gøre priserne vej-

ledende. Papirordningen blev dermed baseret

på frivillighed, og uden foreningens tidligere

sanktionsmuligheder over for brud på over-

enskomsten var papirkartellets dage talte.

Dermed sluttede den æra, hvor papirbran-

chen selv dikterede udsalgspriserne på deres

produkter i mere eller mindre skøn forening

kollegerne imellem.


34

Truslen fra Ravnholm Papirfabrik

Spørgsmålet om, hvilke tvangsmidler der

skulle anvendes i forbindelse med overtræ-

delser af Papirordningen, forblev centralt for

kartellet. Trods Victor Schouws indædte mod-

stand blev det indført, at de papirhandlere,

der overtrådte ordningen, kunne slettes af De

Forenede Papirfabrikkers rabatlister. Det blev

sågar tilladt Dansk Papirhandlerforenings be-

styrelse at anlægge sag mod synderne ved

domstolene.

Papirhandlernes solidaritet over for både

hinanden og De Forenede Papirfabrikker blev

for alvor sat på prøve, da der i 1907 åbnede

en ny fabrik ved navn Ravnholm Papirfabrik.

Denne nye papirproducent blev etableret

uden forbindelse til De Forenede Papirfa-

brikker og solgte sine varer uden hensynta-

gen til det eksisterende kartel. Uenighed

imellem Dansk Papirhandlerforening og De

Forenede Papirfabrikker om, hvordan denne

situation skulle tackles, medførte, at Dansk

Papirhandlerforening i 1907 udsendte sin

egen prisliste. Papirordningen var alvorligt

truet, men De Forenede Papirfabrikker red-

dede deres monopol ved i 1908 at opkøbe

outsider-fabrikken. Driften på Ravnholm

Papirfabrik blev standset samme år og papir-

maskineriet overført til Dalum Papirfabrik.

Hans Hornsyld i kartellets centrum

I kartellets tidlige år havde Schouw & Co.

indtaget en kritisk position i forhold til

Papirordningens administration. Dette forhold

ændrede sig imidlertid, da Hans Hornsyld i

1911 overtog hvervet som administrerende di-

rektør i Schouw & Co. Hans Hornsyld blev

hurtigt valgt ind i Dansk Papirhandlerfor-

enings bestyrelse og blev tilmed medlem af

selve Papirordningsudvalget. Han var det

eneste medlem, der havde en post i både be-

styrelsen og Papirordningsudvalget, og byg-

gede således bro mellem de to instanser.

Schouw & Co. spillede på dette tidspunkt

en central rolle i kartellets administration,

hvilket bekræftes af, at Papirordningsud-

valgets adresse i Hans Hornsylds direktørtid

var Rantzausgade 14 - altså Schouw & Co.’s

fabrik. Hans Hornsyld tog sig sine pligter al-

vorligt og gjorde et stort arbejde i Papirord-

ningsudvalget. Det antydes af følgende vers

fra en festsang i anledningen af Dansk Papir-

handlerforenings 25 års jubilæum i 1913:

Nummer 4 på Bestyrelsen’ses liste er Hans Hornsyld!

- han er “Ordnings-Udvalgslem!”

Den Slags Tillidsposter hører til de triste,

evig, altid han til Møde er med dem.

Man på “Strøget”, - ja i Kulden som i Varmen

- sér ham styrte a’ med Mappen under Armen.

Maden hjemme tidt bli’r kold, han slud’rer videre!

- han er en af vores allerstørste Slidere.

I Hans Hornsylds tid som medlem af Papir-

ordningsudvalget løb kartellet ind i betydelige

vanskeligheder. Efter udbruddet af 1. Ver-

denskrig nedsatte indenrigsministeren Den

Overordentlige Kommission, der skulle regu-

lere prisdannelserne og forsyningen af det

danske marked i krigsårene. Papirordningen

kom således i myndighedernes søgelys, men

da det lykkedes Dansk Papirhandlerforening

at overbevise Den Overordentlige Kommission

om, at udsalgspriserne ikke alene var mini-

mumspriser, men også maksimumspriser -

hvilket jo kom forbrugerne til gode - blev

ordningen godkendt.

Papirordningen kom undervejs også i pressens

søgelys, her udtrykt i et mere muntert indslag

i Socialdemokraten den 21. november 1929.

37

des i en årrække deltaget i Papirordningen.

I 1922 var det imidlertid kommet til et

brud, idet Jyllands Papir-Værk ikke længere

ønskede at operere inden for kartellets ram-

mer og udtrådte af Papirordningen. Jyllands

Papir-Værk blev herefter en torn i øjet på

Dansk Papirhandlerforening, idet den århusi-

anske virksomhed i høj grad profiterede af

Poseordningen ved at sælge sine produkter til

en lidt lavere pris end kartellets øvrige med-

lemmer.

Fronterne trækkes op

Jyllands Papir-Værks grundlægger og direk-

tør, Arthur Hans Knudsen Hoppe, var ikke af-

visende over for et samarbejde inden for kar-

tellets rammer. Arthur Hoppe fandt imidlertid

den hidtidige Poseordning dybt forældet. Han

anførte, at ingen af samtidens posefabrikan-

ter var kapitalstærke nok til at følge med den

teknologiske udvikling, og at det derfor var

nødvendigt med et mere håndfast samarbejde

mellem producenterne. Derfor foreslog han i

1925 en sammenlægning af de eksisterende

posefabrikanter, inklusive Jyllands Papir-

Værk, i tre eller fire store fabrikker, der hver

specialiserede sig på forskellige felter.

Ikke overraskende var der absolut ikke

stemning for dette forslag blandt de veletab-

lerede posefabrikanter i Dansk Papirhandler-

forening, herunder Schouw & Co. De officielle

forhandlinger mellem Dansk Papirhandler-

forening og Jyllands Papir-Værk brød dermed

sammen. Arthur Hoppe kontaktede imidlertid

formanden for Dansk Papirhandlerforening

for at fortsætte forhandlingerne privat.

De to herrer korresponderede ivrigt i 1925.

Arthur Hoppe gjorde opmærksom på, at det

ikke ville nytte for Dansk Papirhandler-

forening at forsøge at tilintetgøre Jyllands

Papir-Værk. Han spåede, at så længe

Papirordningen hvilede på det hidtidige

grundlag, ville der altid dukke nye konkurren-

ter op for at underbyde kartellets priser. Han

fastholdt det synspunkt, at en større effektivi-

sering i papirbranchen var den eneste vej og

fremsatte i den forbindelse forslag om en lik-

vidation og deling af Jyllands Papir-Værk.

Dansk Papirhandlerforening reagerede

ikke på dette tilbud. Det var efterhånden gået

op for de etablerede posefabrikanter, at den

århusianske konkurrent ikke havde til hensigt

at føje dem, og i 1927 blev der indgået en ny

Poseordning uden Jyllands Papir-Værk. Tonen

mellem Århus og København blev efterhån-

den mere anstrengt, og Arthur Hoppe bragte

samme år følgende opfordring: “Stop den kol-

de Vind, som blot faar Manden til at knappe

Frakken tættere til, og prøv om lidt Solskin

ikke kan føre til det Maal, som Vinden ikke

naaede.” Formanden for Dansk Papirhandler-

forening replicerede til Arthur Hoppe at “her-

fra blæser ingen kold Vind, og der er ingen

Grund til at knappe Frakken tættere til, men

Direktøren holder, som saa mange andre

Jyder, maaske overhovedet ikke af Østenvind.”

Den jyske stråmand

Den hårde tone mellem Jylland og

København kan måske medvirke til at forklare

den videre udvikling i sagen. En af de andre

store jyske papirposeproducenter inden for

kartellet var Nordjyllands Papirposefabrik i

Aalborg, under ledelse af Niels Mouritsen.

Den nordjyske fabrikant stillede sig velvilligt

til rådighed i den gode sags tjeneste og be-

gyndte i 1929 at føre forhandlinger med

Arthur Hoppe om at købe Jyllands Papir-

6/21De første datterselskaber[1930-1945]

36

Den 1. februar 1927 blev Hans Hornsylds søn,

Svend Hornsyld, udnævnt til faderens meddi-

rektør i Schouw & Co. Ved Hans Hornsylds

død den 14. maj 1927 var arvefølgen således

sikret, og sønnen tiltrådte hvervet som admi-

nistrerende direktør i Schouw & Co.

Svend Hornsyld var en stor personlighed,

der med sit festlige og gavmilde væsen fik

stor betydning for sammenholdet og stem-

ningen blandt de ansatte hos Schouw & Co.

Han var ligeledes en dygtig og ambitiøs for-

retningsmand, under hvis ledelse væksten i

firmaet fortsatte.

Det var i Svend Hornsylds tid som direktør,

at Schouw & Co. indledte en ny strategi, der

medførte, at firmaet blev moderselskab for

ikke mindre end syv andre virksomheder i pa-

pirbranchen fordelt over hele landet. Denne

udvikling kan tilskrives Svend Hornsylds

energiske ambition om at udbygge Schouw &

Co.’s marked og gøre virksomheden til et

landsdækkende foretagende.

Et af Svend Hornsylds mange tillidshverv i

papirindustrien var posten som bestyrelses-

medlem i Dansk Papirhandlerforening, der i

samarbejde med De Forenede Papirfabrikker

regulerede papirmarkedets priser i et velor-

ganiseret kartel. Kigger man nærmere efter i

de gamle sagsakter, viser det sig da også, at

kartellet og dets Papirordning spillede en

væsentlig rolle i forbindelse med nogle af

Schouw & Co.’s opkøb i papirbranchen.

Jysk oprør mod kartellet

Papirkartellets fundament var den såkaldte

Papirordning, hvortil der var knyttet en Pose-

ordning. Til stor ærgrelse for de medvirkende

sprængtes Poseordningen i 1923. Årsagen til

dette sammenbrud skulle søges i Århus. Her

lå en af landets mest driftige virksomheder

inden for papirindustrien, Jyllands Papir-

Værk A/S.

Den århusianske virksomhed satsede bl.a.

på papirposeproduktion, hvor selskabet efter-

hånden havde erhvervet en betydelig mar-

kedsandel - i særdeleshed blandt de jyske

kunder. Jyllands Papir-Værk var medlem af

Dansk Papirhandlerforening og havde ligele-

Arthur Hoppe, som i 1905 grund-

lagde Jydsk Papirlager, der senere

blev til Jyllands Papir-Værk.

I krigens sidste år var Danmarks

største Papirvarefabrik efterhånden

blevet landsdækkende. I 1945 udvides

koncernen yderligere med Jens

Andersens Papirforretning i Fredericia.

39

Papirordningens usikre fremtid var gået i op-

fyldelse.

Opgør og opkøb

Niels Mouritsen ønskede for fremtiden ho-

vedsageligt at basere sin produktion på

udenlandsk papir. Dansk Papirhandlerfor-

ening og De Forenede Papirfabrikker nåede

frem til en ordning, hvor man fremover tilbød

Nordjyllands Papirposefabrik en rabat på

15%. Dette var dog under forudsætning af, at

Niels Mouritsen overholdt Papirordningens

bestemmelser vedrørende produkter, fremstil-

let af både dansk og udenlandsk papir. Niels

Mouritsen meddelte dertil, at han agtede at

overholde Papirordningens bestemmelser om

danske varer, men ikke ønskede at indgå for-

pligtelser, hvad angik udenlandsk papir.

Papirkartellet replicerede ved at stryge ham

af listen med de 15% i rabat.

Og hævnen var sød: I begyndelsen af 1933

måtte Niels Mouritsen anmode De Forenede

Papirfabrikker om en større ordre, da han

havde problemer med leverancerne af det

udenlandske papir. De Forenede Papirfabrik-

ker meddelte ham, at de gerne imødekom

hans bestilling - hvis han vel at mærke via

Dansk Papirhandlerforening kunne opnå en

forståelse angående Papirordningens priser.

Efter nordjydens gentagne forespørgsler og


38

Værk. Man lod Arthur Hoppe forstå, at Niels

Mouritsen selv var den interesserede køber,

men reelt var det Dansk Papirhandlerfor-

ening, der stod bag handlen.

Det var Dansk Papirhandlerforening magt-

påliggende, at Arthur Hoppe ikke fik kend-

skab til den egentlige køber. Det lykkedes

imidlertid ikke kartellet at føre århusianeren

bag lyset, og i løbet af marts 1929 begyndte

Svend Hornsyld selv at føre forhandlinger

med Arthur Hoppe. Svend Hornsyld og Dansk

Papirhandlerforenings sammenfaldende inter-

esser i denne sag var indlysende, og det var

med papirkartellets velsignelse, at Schouw &

Co. den 10. februar 1930 overtog Jyllands

Papir-Værk. Schouw & Co.’s køb af aktiekapi-

talen i det århusianske selskab blev i øvrigt

delvist finansieret via et lån på 400.000 kr. -

fra ingen ringere end De Forenede Papir-

fabrikker.

I forbindelse med overdragelsen indtrådte

Arthur Hoppe i Schouw & Co.’s bestyrelse.

Papirposefabrikationen overflyttedes herefter

gradvist fra Århus til København, og det var

én gang for alle lykkedes papirkartellet og

Schouw & Co. at lukke munden på den be-

sværlige jyde. Det blev imidlertid senere net-

op fraværet af poseproduktionen samt evnen

til nytænkning i Århus, der fik afgørende be-

tydning for Schouw & Co. koncernens fortsat-

te eksistens, hvilket er en helt anden historie.

Nordjysk kovending

Nordjyllands Papirposefabrik blev opstartet af

Niels Mouritsen den 4. oktober 1912 på

Boulevarden 26 i Aalborgs centrum. I 1918

opkøbte firmaet hele ejendommen og udleje-

de dele af den til andre formål, men efter-

hånden som produktionen voksede, tog

Nordjyllands Papirposefabrik gradvist selv

hele ejendommen i anvendelse. I 1924 er-

hvervede firmaet endvidere naboejendommen

med facade mod Christiansgade, som heref-

ter blev anvendt til lager. Som navnet antyder,

koncentrerede fabrikken sig om papirposer,

der fra 1927 blev fremstillet maskinelt.

Nordjyllands Papirposefabrik var medlem

af Papirordningen fra virksomhedens opstart i

1912 og befandt sig på De Forenede

Papirfabrikkers liste A med maksimal kvan-

tumsrabat.

Umiddelbart efter, at Niels Mouritsens nid-

kære indsats for bevarelsen af Papirordnin-

gen havde banet vejen for Schouw & Co.’s

opkøb af Jyllands Papir-Værk, tog begivenhe-

derne imidlertid en uventet drejning.

I slutningen af januar 1930 modtog Dansk

Papirhandlerforening en lang række klager

over Niels Mouritsens manglende overholdel-

se af kartellets priser. Papirordningsudvalget

undersøgte sagen og opnåede håndfaste be-

viser på, at Nordjyllands Papirposefabrik fak-

tisk underbød de fastsatte minimumspriser.

Man forsøgte at ordne sagen i mindelighed,

og der blev afholdt et møde med den nord-

jyske fabrikant, som idømtes en bøde for sine

forseelser.

Få dage senere modtog Dansk Papirhand-

lerforening et brev fra Niels Mouritsen, hvori

han udmeldte sig af Papirordningen! Det kom

som et chok for Dansk Papirhandlerforening.

Man henviste til Niels Mouritsens udtalelser

på det nyligt afholdte møde og sendte en un-

drende forespørgsel til fabrikanten om, hvad

grunden til udmeldelsen måtte være. Det har

ikke været muligt at klarlægge bevæggrunde-

ne for Niels Mouritsens kovending, men sik-

kert er det, at Arthur Hoppes spådom om

Niels Mouritsen, som grundlagde Nord-

jyllands Papirposefabrik i Aalborg i 1912.

Billede af fabrik og lager hos Nord-

jyllands Papirposefabrik i Aalborg.


40

forgæves forhandlinger med kartellet, måtte

De Forenede Papirfabrikker meddele Niels

Mouritsen, at kunne der ikke opnås enighed,

“vil De naturligvis kunne købe vore forskellige

Sorter hos d’Herrer Papirgrossister til de al-

mindelige Forbrugerpriser.” Niels Mouritsen

blev dermed henvist til at købe råvarer hos

sine konkurrenter.

Nordjyllands Papirposefabrik var imidlertid

en solid og blomstrende forretning og kunne

sikkert have voldt kartellet mange kvaler i

fremtiden. Det blev dog ikke tilfældet, idet

Niels Mouritsen i 1934 afgik ved døden, og

virksomheden blev solgt. Den nye ejer var

Schouw & Co.

Øvrige datterselskaber

Med købet af Jyllands Papir-Værk og Nord-

jyllands Papirposefabrik havde Schouw & Co.

påbegyndt en ny strategi som holdingselskab

for en række andre forskellige virksomheder i

papirbranchen. Ved overtagelsen af Jyllands

Papir-Værk fik Schouw & Co. det århusianske

firmas to datterselskaber med i købet. Det

drejede sig om A/S Ingeniørforretningen Jut-

landia Maskinfabrik og A/S Pergament Com-

pagniet, der var grundlagt i henholdsvis 1919

i Århus og 1912 i København.

I 1931 stiftede Schouw & Co. Sønderjyl-

lands Papirforretning A/S, der skulle drive

papirhandel i Haderslev. Aktiviteterne blev

yderligere udvidet, da Schouw & Co. i 1941

grundlagde A/S Nordsjællands Papirforret-

ning i Hillerød og Østjyllands Papirforretning i

Horsens. Året efter opkøbte Schouw & Co.

endvidere Slagelse Papir-Industri A/S.

Udvidelserne stoppede i denne omgang i

1945, hvor Schouw & Co. overtog papirhand-

ler Jens Andersens gamle forretning i

Jyllandsgade 27 i Fredericia og stiftede Jens

Andersens Papirforretning A/S.

Datterselskaberne blev i de følgende man-

ge år en vigtig del af Schouw & Co.’s virke.

De kom til at fungere som distributører og

forhandlere af de mange forskellige emballa-

ge- og papirvarer, der blev produceret hen-

holdsvis på Nordjyllands Papirposefabrik,

Jyllands Papir-Værk og hos moderselskabet

Schouw & Co. i København.

41

Kulørte tryksager var en speciali-

tet. Her illustreres Sønderjyllands

Papirforretning i Haderslev.

Varebil og budcykel hos Nordsjæl-

lands Papirforretning i Hillerød. Den

lille forretning blev i øvrigt kort efter

krigen centrum i et drama, da en ty-

vebande bevæbnet med en autogen-

skærebrænder åbnede forretningens

pengeskab. De skyldige blev dog kort

efter pågrebet, og i april 1946 blev

bandens hovedmand Hans Aage

Christiansen idømt 2 1/2 års fængsel.

Slagelse Papir-Industri, som

Schouw & Co. overtog i 1942.

Direktør Svend Hornsyld ved

sit skrivebord i Schouw & Co.

43

sammen indtil hendes tragiske død den 9.

oktober 1942, hvor hun omkom i hjemmet

ved et fald ned ad kældertrappen. Indtil da

vogtede hun over sin søn og sørgede for, at

han ikke lavede for mange svinkeærinder.

Levemanden

Til trods for at Svend Hornsyld levede sam-

men med sin strenge mor, var han kendt som

en levemand. Han elskede fester og omgav

sig altid med en masse glade gæster. I sin

store villa på C. F. Richsvej havde Svend

Hornsyld en af Danmarks største og mest

eksklusive private vinsamlinger. Ved opgørel-

sen af hans dødsbo udgjorde vinen da også

over 10% af boets værdi. Folk, der har kendt

Svend Hornsyld personligt, fremhæver, at der

blev holdt mange selskaber og gerne flere

gange om ugen. Følgende lille historie beskri-

ver meget godt Svend Hornsylds forhold til li-

vets glæder.

En dag, hvor Svend Hornsyld holdt selskab

hjemme i privaten, lod den bestilte mad vente

på sig. Svend Hornsyld ringede til Oscar

Davidsen, som var en af hans yndlingsrestau-

ranter, for at høre, hvor maden blev af. På re-

stauranten kunne de dog ikke se nogen be-

stilling fra Svend Hornsyld, men hvis han

kunne holde gæsterne lidt hen, skulle de hur-

tigt få bragt en bestilling ud. Det lykkedes da

også at få maden, og resten af aftenen forløb

som planlagt. Så en aften præcis en måned

efter det føromtalte gilde bankede det plud-

selig på Svend Hornsylds dør. Der stod folke-

7/21Svend Hornsyld[1895-1961]

Svend Hornsyld blev ansat i Schouw &

Co. i 1915 og arbejdede der til sin død

i 1961, de sidste 34 år som virksomhe-

dens administrerende direktør.

42

En efterårsdag, den 29. oktober 1895, blev

Svend Aage Hornsyld født. Den lidt triste og

mørke årstid var dog ikke et symbol på fami-

lien Hornsylds situation. Svend Hornsyld blev

født ind i en familie, der var på vej mod gode

tider. Faderen Hans Hornsylds livslange og

succesrige ansættelse hos Schouw & Co.

skabte grundlaget for, at Svend Hornsyld

kunne vokse op i et relativt velstillet hjem.

Denne velstand førte dog både fordele og

ulemper med sig for den unge Svend

Hornsyld. Blandt fordelene var især mulighe-

derne for en god uddannelse. Svend Hornsyld

fik efter endt skolegang på Slomanns Latin-

og Realskole en læreplads i Landmands-

banken, der i dag er bedre kendt som Danske

Bank. Da læretiden var veloverstået, begyndte

Svend Hornsyld at forberede sin ansættelse i

Schouw & Co. Han tog til Sverige og fik en

grundig faglig uddannelse, hvor han både var

ansat hos Oscarhamns Tryckeri AB og i

Norrköbing Lithografiska Aktiebolag. Fagligt

godt rustet efter denne rejse blev den 20-åri-

ge Svend Hornsyld i december 1915 ansat i

Schouw & Co., hvor han blev til sin død i

1961.

Den mindre positive side ved den velstand,

der var i Svend Hornsylds barndomshjem,

knyttede sig til hans mor, Eva Hornsyld. Hun

var en streng dame, der ville have orden i tin-

gene for sig og sine nærmeste. Dette indbe-

fattede også Svend Hornsyld og hans kærlig-

hedsliv.

En pige fra kontoret

Svend Hornsyld havde igennem årene nydt

godt af familiens velstand og var efterhånden

også selv blevet godt i stand. Desuden havde

han et svækket syn, hvilket gjorde, at han

blev nødt til at bære et par kraftige briller. En

personlig bekendt af Svend Hornsyld har ka-

rakteriseret ham på følgende måde: “Svend

Hornsyld var ikke typen, der vadede ind i det

modsatte køn med træsko på.”

På trods af disse ydre “skavanker” og den

manglende sans for romantikkens spil var det

i slutningen af 1920’erne lykkedes Svend

Hornsyld at blive ringforlovet med en pige fra

kontoret. Eva Hornsyld var dog ikke helt til-

freds med “en pige fra kontoret” til hendes

dreng. Så kort efter forlovelsen holdt den

unge pige op på kontoret. Hun blev i stedet

sendt på dannelsesskole i England for at lære

de rette manerer, når hun nu skulle til at

begå sig i de kredse, Svend Hornsyld tilhørte.

Denne rejse har måske været et tiltrængt

pusterum for pigen, der efter sigende skulle

være blevet træt af Svend Hornsylds måde at

forvalte deres romantiske stunder på. En

mangeårig medarbejder fortæller: “Når Svend

Hornsyld og pigen havde været ude om afte-

nen, og det var blevet tid til, at han skulle føl-

ge hende hjem, så satte han hende bare af

ved hendes gadedør. Det var ikke helt almin-

deligt at være forlovet og i byen til store mid-

dage, og så bare blive sat af ved sin gadedør

med et tak for i aften.”

Til sidst blev Svend Hornsylds manglende

sans for romantik og pigens dannelsesrejse

skæbnesvangert for deres forhold. Under

udenlandsopholdet gled de fra hinanden, og

forlovelsen blev hævet, da den unge pige

fandt en ny kæreste.

Siden den tid levede Svend Hornsyld som

ungkarl, og efter faderens død fortsatte han

med at bo sammen med sin mor, først på

H. C. Ørstedsvej og senere i en villa på C. F.

Richsvej nr. 9 på Frederiksberg. Der boede de

Svend Hornsyld er her fotograferet med blomster

og gaver i anledning af sit 25 års jubilæum i

Schouw & Co. Hans aktive virke og vedholdende

indsats gav ham også adskillige andre jubilæer

gennem livet, og da han i 1953 kunne fejre 25

års jubilæum som formand for Foreningen af

Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien, blev

han udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen.

45

Schouw & Co. Han var en dygtig direktør,

men i takt med, at arbejdsbyrden med årene

steg i diverse foreninger, blev mødetiden se-

nere, mens arbejdsdagens ophør blev tidlige-

re. En typisk dag for Svend Hornsyld begynd-

te med, at han blev afleveret på fabrikken af

sin privatchauffør et stykke efter kl. 9. Efter

dagens vigtige beslutninger afsluttede Svend

Hornsyld sine ærinder hos Schouw & Co. om-

kring kl. 15.30 lidt afhængigt af, hvad dagens

øvrige program bød på. Et af de faste pro-

grampunkter var hans daglige aftale med

barberen. En luksus, som var en rigtig direk-

tør værdig.

Onkel Svend

Svend Hornsyld var med årene blevet en me-

get velhavende mand. Han havde alle dage

også været en meget gavmild mand, der invi-

terede alle fra omgangskredsen ud på sin

regning. Hans selskabelige gemyt og gav-

mildhed gav ham en stor omgangskreds, men

af rigtigt nære og tætte venskaber knyttede

Svend Hornsyld kun få.

Mange var af den opfattelse, at Svend

Hornsyld i nogen grad omgav sig med de for-

kerte mennesker. Trods alle hans kvaliteter

manglede han af og til evnen til at sortere

blandt de mennesker, han omgav sig med.

Svend Hornsyld kunne bare godt lide at om-

give sig med glade folk og holde fester, hvor

der blev råbt hurra for onkel Svend, som var

et kaldenavn, mange brugte. Derfor har han

måske indimellem båret over med folk, og

måske netop derfor knyttede han kun sjæl-

dent rigtigt stærke bånd til nogen.

Derimod var han meget involveret i sogne-

arbejdet i Mariendals sogn, hvor han var

medlem af menighedsrådet og i FDF 5. kreds,

hvor han var kredsformand. Svend Hornsyld

deltog meget aktivt i sognet og var en stor

velgører.

7/21Svend Hornsyld[1895-1961]

Svend Hornsyld i begivenhedernes

centrum i anledning af sit 25 års

jubilæum i Schouw & Co. den 1.

december 1940. Festen blev holdt

hos Oscar Davidsen, som var en af

Svend Hornsylds yndlingsrestauranter.

44

ne fra restaurant Oscar Davidsen med en be-

stilling mad, der til forveksling mindede om

den, Svend Hornsyld havde bestilt til det sel-

skab, han havde holdt en måned tidligere!

Svend Hornsyld kunne nok uden proble-

mer have leveret maden tilbage, da man på

restaurant Oscar Davidsen efter sigende ofte

havde ekstra mandskab ansat netop på grund

af Svend Hornsylds hyppige besøg og bestil-

linger. For Svend Hornsyld var denne datofor-

virring dog ikke nogen katastrofe, men deri-

mod en kærkommen lejlighed til straks at få

inviteret en masse gæster til et nyt selskab.

Meget typisk for Svend Hornsyld kunne han

hurtigt få vendt en lidt negativ situation til

noget positivt.

Svend Hornsyld holdt meget af gode re-

stauranter, og hvert år når Tivoli åbnede,

gæstede han en af sine favoritter, Divan I.

Historien melder, at Svend Hornsyld på sine

5-6 yndlingsrestauranter havde sine egne

spiritusflasker stående med en sølvetiket,

hvorpå der stod Svend Hornsyld. Det vidner

lidt om Svend Hornsylds aktivitet i det køben-

havnske selskabsliv. Det måtte gerne være

stort og flot, når direktør Svend Hornsyld var i

byen og holdt selskab. Det gjaldt, både når

han kom som forretningsmand og som privat-

person.

Det billede, der tegner sig af Svend

Hornsyld som en rigtig levemand, bestyrkes,

når man kigger på hans engagement i

Som nævnt spillede Svend Hornsylds store

omgangskreds en vigtig rolle, når 5. kreds

samlede ind til gode formål. I kraft af sine

formands- og bestyrelsesposter i diverse for-

eninger fik Svend Hornsyld solgt massevis af

lodsedler. Bl.a. blev der ved arrangementer i

Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papir-

vareindustrien solgt lodsedler i stor stil, men

måske har Svend Hornsyld her trukket lidt

rigeligt på foreningsmedlemmernes goodwill.

Kort efter hans død inviterede foreningens

bestyrelse nemlig sig selv med på en af 5.

kreds’ lejrture. Efter en kort visit afleverede

de en pose penge til 5. kreds og markerede

dermed, at FDF’ernes salg af lodsedler hos

Foreningen af Arbejdsgivere inden for

Papirvareindustrien nu var forbi.

FDF og Schouw & Co.

Svend Hornsyld gik meget op i at vise sin

støtte til kredsen. En tidligere medarbejder

fortæller, hvordan folk lidt forbløffede stoppe-

de op på gaden, når 5. kreds marcherede ned

gennem Rantzausgade. For helt i front gik

Svend Hornsyld i kredsføreruniformen efter-

fulgt af et stort hornorkester og blafrende fa-

ner, og mere end én gang kunne man fra for-

bipasserende høre et overrasket: “det er da

direktør Hornsyld, der går der”. Svend

Hornsyld var stolt af at være FDF’er og var

ikke bange for at vise det.

Han var heller ikke bange for at bruge

Schouw & Co.’s faciliteter til fordel for FDF.

Alt, hvad man skulle bruge af lodsedler og

andre tryksager, blev leveret kvit og frit. Det

gjaldt både til basaren og andre arrangemen-

ter. Kredsen havde et stort lager til alt deres

udstyr i Schouw & Co.’s lokaler på Hejrevej,

og det flyttede senere ind i Rantzausgade.

Derfor var Hejrevej og Rantzausgade også

udgangspunkt for alle deres udflugter. Svend

Hornsyld fik personligt alle regninger fra

47

8/21Svend Hornsyld og FDF[1912-1961]

46

Således skriver Svend Hornsyld i et festskrift

til 50 års jubilæet for FDF 5. kreds i 1956.

Med egne ord formår han at tegne et meget

præcist og inderligt billede af sit livslange en-

gagement i FDF 5. kreds på Frederiksberg. Et

engagement, som mange mennesker har nydt

godt af i årenes løb.

Det hele begyndte i 1912, da Svend Horn-

syld blev meldt ind i FDF 5. kreds på

Frederiksberg. Efter at have vikarieret som

kredsfører et par gange blev Svend Hornsyld

fast kredsfører i 1920, og den post beholdt

han frem til 1947, hvor han trådte tilbage og i

stedet blev formand for kredsrådet. I hele

denne lange periode var FDF Svend

Hornsylds hjertebarn.

Økonomisk støtte

Svend Hornsylds engagement var den direkte

årsag til, at 5. kreds ofte blev kaldt for millio-

nærkredsen. Det skyldtes bl.a., at han udnyt-

tede sit store netværk fuldt ud til fordel for

kredsen, og hans kontakter gav mange penge

i kassen. Han bidrog også personligt, eksem-

pelvis hvis nogle af kredsens fattigste drenge

havde svært ved at skaffe midler til at komme

med på sommerlejr.

Dette særlige hensyn til de fattigste drenge

førte i 1945 til, at en kreds af hans venner op-

rettede Svend Hornsylds Fond i anledning af

hans 25 års jubilæum som kredsfører.

Fonden havde til formål at skaffe hjælp til

mindre bemidlede, således at ingen FDF’ere af

økonomiske årsager var forhindret i at deltage

i årets sommerlejr eller lignende arrangemen-

ter. Fonden består den dag i dag og har igen-

nem tiderne hjulpet mange til at få en stor

oplevelse med deres kammerater fra FDF.

Lodsedler til alle

Selv om Svend Hornsyld brugte mange penge

på fester og selskaber, var han på en og

samme tid både rundhåndet og sparsomme-

lig. På trods af hans åbenlyse gavmildhed

over for de fattigste drenge i kredsen blev der

ikke frådset, når det drejede sig om FDF. Det

var meget vigtigt for Svend Hornsyld, at ar-

rangementerne kunne hvile i sig selv, og at

der var et godt formål med dem. Når han gav

tilskud til mindre bemidlede, skete det efter

noget for noget princippet. Hver gang den

trængende selv havde skaffet en krone ved

salg af lodsedler eller lignende, så gav Svend

Hornsyld også en krone. På den måde lærte

drengene, at man skulle yde, før man kunne

nyde.

Kunstfærdige lodsedler blev trykt til

FDF 5. kreds. Her er det en lodseddel

fra april 1932. Prisen var 25 øre, og

hovedgevinsten blandt de 50 gevin-

ster var en herre- eller damecykel.

Kære F. 5!

Jeg skriver til dig som til en god ven, fordu har bestemt været den bedste ven, jeghar mødt her i livet. Du fylder 50 år,jeg er fyldt 60, men de 10 års alders-forskel har vi ikke mærket noget til i de44 år, vi har kendt hinanden. Jeg ønskerdig hjertelig til lykke på fødselsdagen,og jeg siger dig tak for, hvad du betyderfor mig i dag, tak, at du lærte mig Gudat kende, at bede til Ham, at rette ryg-gen og tale sandhed. Gud give dig mangegode leveår til gavn og glæde for dinemange venner, du har i dag, både gamleog unge og nye venner, du vil få fremo-ver. Jeg håber, du må få en god festdag.

D i n h e n g iv n e S v e n d Ho r n s y l d

49

påvirkede ham, fortsatte han heldigvis ufor-

trødent sit store arbejde for kredsen.

Fra FDF’er til lærling

I 5. kreds var Svend Hornsyld overordentligt

vellidt. Ud over hans store arbejde for kred-

sen kunne mange FDF’ere også takke ham

for deres levebrød. Mange af de ansatte hos

Schouw & Co. var folk fra FDF, heriblandt den

senere direktør Johannes Bitsch-Larsen.

Svend Hornsyld brugte også i denne sam-

menhæng sit store netværk og fik skaffet

FDF’ere ind på mange forskellige lære- og ar-

bejdspladser rundt om i byen. Derfor kom der

også en lind strøm af breve og hilsener til

Svend Hornsylds 40 års jubilæum i FDF i

1952. På trods af at han havde frabedt sig al

fest og opmærksomhed, var der mange, der

følte, at de havde meget at sige ham tak for.

Når Svend Hornsyld i det indledende ind-

læg skriver, at F. 5 er den bedste ven, han har

mødt her i livet, kan man vist uden tøven give

ham ret. Det var et livslangt venskab, hvor

begge parter fik stort udbytte. Et venskab, der

har været uvurderligt for både Svend

Hornsyld og for 5. kreds på Frederiksberg.

8/21Svend Hornsyld og FDF[1912-1961]

Svend Hornsyld fik gennem sin store

kontaktflade arrangeret mange ud-

landsture for FDF, her illustreret med

FDF 5. kreds’ Skotlandshold fra 1935.

Selv om Svend Hornsyld havde etable-

ret kontakterne, var han ikke officiel

arrangør på turene. Han deltog derimod

som præsident og var derfor fritaget for

en del af pligterne. På den måde kunne

han deltage på turene under lidt mere

magelige forhold, end det ellers ville

være krævet af en FDF’er.

48

Schouw & Co. vedrørende FDF, men 5. kreds

blev aldrig opkrævet noget fra ham.

Basar i kirken

Svend Hornsylds virke i Mariendals sogns

menighedsråd hang tæt sammen med hans

arbejde i FDF. Han havde en vis indflydelse

på præsterne i Mariendalskirken, og derfor

var det også naturligt for ham at inddrage

kirken i sine bestræbelser på at gøre det

bedste for drengene i 5. kreds. På den måde

gik det til, at han fik arrangeret en årlig FDF-

basar i Mariendalskirkens menighedshus.

Kirken lagde hus til basaren i tre dage, og

der blev pyntet overdådigt op med crepepapir

fra Schouw & Co. Svend Hornsyld havde i

forbindelse med disse basarer efter sigende

skaffet så meget crepepapir, at 5. kreds efter

hans død havde et lager af crepepapir til

flere årtiers forbrug. Selve basaren var fordelt

på tre etager, og der var bl.a. indrettet en

restaurant, hvor Svend Hornsyld sad og spil-

lede på flygel for gæsterne.

5. kreds får egen lejr

I 1928 tog Svend Hornsyld initiativ til indsam-

ling af midler til opførelsen af en permanent

lejr til 5. kreds. Før hans tiltag var man altid

taget på lidet luksuriøse teltlejre eller til den

fælles Frederiksberglejr Jomsborg, men nu

skulle 5. kreds have sin egen permanente lejr

med rigtige senge, og i 1935 kunne man så

indvie Høbjerglejren i Trørød.

Som initiativtager var Svend Hornsyld me-

get engageret i lejrens ve og vel, men hans

øjesten forblev dog Jomsborglejren ved

Isefjord. Her var det efterhånden blevet til en

fast tradition, at Svend Hornsyld hvert år ved

lejrens åbning gav jordbær til alle deltagerne.

Det var en bekostelig affære, da der efter en

lang dags strabadser sad op mod 120 sultne

FDF’ere bænket på rad og række og ventede

på deres jordbær.

Bambiklassen

På trods af alle sine gode stunder med FDF

havde Svend Hornsyld også sine problemer.

Han kunne godt lide at gøre tingene på sin

egen måde, og det gav ind i mellem et an-

strengt forhold til landsforbundet.

Lige før krigen var 5. kreds Danmarks

næststørste kreds med næsten 300 medlem-

mer, og kredsen ydede hvert år et anseligt bi-

drag til landsforbundet baseret på antallet af

medlemmer. Svend Hornsyld fandt det derfor

urimeligt, at 5. kreds skulle betale bidrag for

de mindste medlemmer. Landsforbundet afvi-

ste imidlertid blankt at fritage 5. kreds for

disse bidrag, og Svend Hornsyld tog den kon-

sekvens at udmelde alle de yngste af FDF. I

stedet oprettede han Bambiklassen, som fun-

gerede uafhængigt af FDF, men som reelt var

en fuldgod erstatning for FDF’s mindste klas-

se.

Svend Hornsylds velstand og kredsens

gode økonomi gav yderligere anledning til en

del misundelse. Så da Svend Hornsyld et par

gange havde arrangeret private ture for sine

yndlinge blandt drengene i 5. kreds sammen-

holdt med det faktum, at han hverken havde

kone eller kæreste, var der skabt grobund for

ondsindede rygter om et måske lidt for

kærligt forhold til drengene.

FDF’ere, som har kendt Svend Hornsyld

personligt, kan dog afvise rygterne som alde-

les grundløse, og selv om rygterne naturligvis

Svend Hornsyld illustreret i "Kredsføre-

ren som vi kender ham", et festskrift i

anledning af hans 30 års jubilæum i FDF.

51

9/21Familien Hornsylds legater[1942-2003]

50

Inden sin død i 1916 havde Victor Schouw te-

stamenteret store dele af sin formue til opret-

telsen af en række legater til velgørende for-

mål. Det var derfor helt i firmaets ånd, da

Svend Hornsyld på sin nyligt afdøde mors

fødselsdag den 16. november 1942 oprette-

de et legat til ære for sine forældre. Legatet

kom til at bære navnet Direktør Hans Horn-

syld og Hustru Eva Hornsylds Legat. I legatets

fundats § 4 hedder det: “Legatets Indtægter

skal anvendes til Bedste for Funktionærer og

Arbejdere - eller disses Enker og Børn - i

Aktieselskabet Schouw & Co., Papirforretning,

Papirposefabrik, Bog- og Stentrykkeri eller de

til dette Selskab knyttede Underselskaber,

fortrinsvis i Tilfælde af Sygdom eller lignen-

de.”

Hans Hornsyld og Hustrus Legat

I forbindelse med oprettelsen af legatet blev

Svend Hornsyld den 18. november 1942 in-

terviewet til Aftenbladet, som skriver følgen-

de kommentarer til baggrunden for oprettel-

sen af legatet: “Fader døde for 15 Aar siden i

1927, siger Direktør Hornsyld, og allerede han

syslede med Tanken om at oprette et saadant

Legat. Det lod sig blot vanskeligt gøre paa

den Tid, og jeg føler derfor, at jeg handler i

Faders Aand og efter hans Ønske, naar jeg

nu har indstiftet Legatet. Virksomheden be-

skæftiger her i Hovedstaden og Provinsen til-

sammen ca. 5-600 mand, og det er især

Tanken, at Legatet, som kan søges hele Aaret

rundt, skal være en Hjælp for Arbejderne i

pludselige Sygdomstilfælde - enten det dre-

jer sig om dem selv eller deres Familie. Jeg

antager, at de første Legatportioner vil kom-

me til Udbetaling lidt ind i det nye Aar, og

det er mit haab og min tro, at de Midler,

Legatet raader over, sidenhen fra Tid til an-

den vil blive forøget.”

Det var flotte tanker og ord fra Svend

Hornsyld. Men han havde også noget at have

de flotte ord i, for han havde ved oprettelsen

skænket for nominelt 40.000 kr. Schouw &

Co. aktier til en kursværdi af 100.000 kr. Dette

beløb skulle udgøre legatets startkapital. Men

allerede i 1945 ændrede man legatets kapi-

talform til nu at bestå af 100.000 kr. i Østif-

ternes Kreditforeningsobligationer 4%, hvilket

derefter udgjorde basis for det rådighedsbe-

løb, der var til udbetaling. Mange mennesker

har igennem årene haft glæde af legatet, og

selv med legatets, alt taget i betragtning, be-

skedne værdi i dag, er der stadig nogle, der

har glæde af den håndsrækning, en legatpor-

tion kan udgøre i trængte situationer.

Det første år udgjorde de uddelte legat-

portioner 3.125 kr., og de udbetalte beløb lå

på omkring 2-300 kr. til hver modtager.

Størrelsen af de udbetalte beløb afhang en

del af ansøgningsårsagen. Således blev der

udbetalt lige fra 25 kr. til 750 kr. de første år

af legatets levetid.

Dengang blev tildelingen af legatportio-

nerne samt størrelsen af disse ligesom i dag

fastsat af en legatbestyrelse bestående af

medlemmerne af Schouw & Co.’s bestyrelse

samt selskabets administrerende direktør.

Direktør Svend Hornsylds Legat

Da Svend Hornsyld døde den 7. januar 1961,

efterlod han sig en formue på over halvanden

mio. kr., men da han hverken havde kone el-

ler børn til at arve sig, havde han i sit testa-

mente oprettet et legat. Det var hans ønske,

at dette legat skulle tilgodese de foreninger

og mennesker, der havde haft så stor

Den 16. november 1942 oprettede Svend

Hornsyld Direktør Hans Hornsyld og Hustru

Eva Hornsylds Legat til minde om sine for-

ældre. Legatet skulle være til gavn for

medarbejderne i Schouw & Co. med tilslut-

tede selskaber. I påskønnelse heraf frem-

bragte funktionærer og arbejdere i decem-

ber 1942 en fornem håndlavet bog, hvori

hver eneste medarbejder i alle de involve-

rede selskaber har sat deres underskrift.

53

mål sigter på en anden gruppe og lyder som

følger: “at understøtte værdigt trængende

blandt sådanne uberygtede personer, der,

uden at være eller have været medlemmer af

Dansk Papirhandlerforening, har drevet papir-

forretning her i landet, enten som detaillist,

grossist, fabrikant eller direktør for et aktie-

selskab eller sådanne, der er eller har været

ansat som forretningsførere eller prokurister

hos en papirhandler samt disses enker eller

børn under 18 år.”

Begge ovenstående grupper udgør efter-

hånden et begrænset antal legatansøgere, så

efterhånden som legatportionen er steget, har

legatfonden besluttet at udvide antallet af

mulige ansøgere, så de nu også omfatter

medarbejdere inden for branchen. Dermed får

Svend Hornsylds Legat mulighed for at glæde

en bredere gruppe af værdigt trængende, end

det oprindeligt var tænkt.

Den sidste af de store legatportioner blev

tildelt Mariendals Sogns Menighedssamfund

til julegaver til trængende syge og gamle i

sognet. I dag er det i praksis sognets menig-

hedspleje, som sikrer, at legatets midler for-

deles på bedste vis.

9/21Familien Hornsylds legater[1942-2003]

I 1928 tog Svend Hornsyld initiativ til

indsamling af midler til opførelse af en

permanent lejr for FDF 5. kreds, og som

følge heraf kunne man i 1935 indvie

Høbjerglejren i Trørød.

52

betydning for hans liv, og som han følte sig

tæt knyttet til. Legatet blev stiftet den 1. sep-

tember 1961 og kom til at bære navnet

Direktør Svend Hornsylds Legat. Kapitalen i

legatet bestod af hele Svend Hornsylds for-

mue, hvoraf der bl.a. var for nominelt 538.000

kr. aktier i Schouw & Co. til en værdi af

1.269.680 kr.

Igennem årene er Svend Hornsylds legat

blevet et ganske velhavende legat. Grundet

placeringen i aktier i Schouw & Co. er værdi-

en steget betydeligt, og legatet er nu den

næststørste aktionær i Schouw & Co. med en

ejerandel på 15%.

Svend Hornsylds Legat havde som ud-

gangspunkt fire foreninger som de store mod-

tagere. Derudover var der en række navngivne

privatpersoner, som modtog mindre legatpor-

tioner. Den største legatmodtager var således

FDF sommerlejren Jomsborg, mens de øvrige

tre store legatmodtagere var FDF 5. kreds på

Frederiksberg, Dansk Papirhandlerforenings

Understøttelsesfond og Mariendals Sogns

Menighedssamfund. Herudover fordeltes lega-

tet mellem en række familiemedlemmer og

venner, ligesom legatet forestår vedligeholdel-

sen af Svend Hornsylds gravsted.

Således så den oprindelige fordeling af le-

gatets disponible midler ud, men denne for-

deling ændres i takt med, at familiemedlem-

mer og de andre små legatmodtagere afgår

ved døden. Herefter fordeles deres andele

proportionalt mellem de fire store modtagere,

som således bliver ekstra begunstiget. I fun-

datsen er det noteret, at hvis en af disse or-

ganisationer skulle blive ophævet, så skal an-

delen anvendes til lignende formål. Selve le-

gatet bestyres af den til enhver tid siddende

bestyrelse for Schouw & Co.

Legatets formål

Som man kan se på fordelingen af legatets

disponible midler, har Svend Hornsyld i høj

grad tilgodeset FDF. I fundatsen hedder det, at

sommerlejren Jomsborgs andel skal anvendes

til “hjælp til ubemidlede medlemmers som-

merlejrophold eller til driften af sommerlejren

Jomsborg eller den FDF sommerlejr, der måtte

træde i dennes sted.” Således er en væsentlig

del af driften af Frederiksbergkredsenes fælles

lejr sikret gennem legatets tilskud.

For 5. kreds gælder det, at “kredsrådet

træffer afgørelse om beløbets anvendelse til

den daglige drift eller til hjælp til ubemidlede

medlemmers deltagelse i sommerlejr.” For 5.

kreds har legatet haft den direkte konsekvens,

at den har været i stand til at drive to som-

merlejre. Den ene er Høbjerg ved Trørød nord

for København, og den anden er Hald Sø lej-

ren syd for Viborg. Lejren ved Hald Sø beteg-

nes som en af de bedste og smukkeste lejre i

Danmark. Og det er ikke kun 5. kreds, der har

glæde af lejren. Den lejes ud en stor del af

året til interesserede FDF kredse samt til an-

dre organisationer, der gør en indsats for børn

og unge i Danmark. På den baggrund er der

mange, der hvert år indirekte nyder godt af 5.

kreds’ andel i Direktør Svend Hornsylds Legat.

Dansk Papirhandlerforenings Understøt-

telsesfond ændrede i 2001 navn til Konpas

Legatfond. Legaterne bliver uddelt hvert år

omkring den 14. juni, som er Dansk Papir-

handlerforenings stiftelsesdag. Der er to for-

mål med Legatet. Det ene er “at understøtte

værdigt trængende blandt medlemmer - også

forhenværende - af Dansk Papirhandlerfor-

ening og fortrinsvis sådanne, som i længere

tid har bidraget til Legatfondet, samt disses

enker eller børn under 18 år.” Det andet for-

Hvert år på Svend Hornsylds

fødselsdag den 29. oktober

udbetales legatandelene. I

2001 var denne dato helt

speciel for alle modtagerne,

men især for FDF 5. kreds.

Kredsen havde siden 1999

foretaget en gennemgribende

modernisering af Høbjerg-

lejren. Da den gamle lejr ef-

terhånden var godt slidt, var

det en kostbar affære, og

kredsen havde været nødsa-

get til at gå i banken og få en

kassekredit på 650.000 kr.

For at få styr på den økono-

miske situation havde 5.

kreds i oktober aftalt et møde

med banken, hvor planen var,

at man ville konvertere kasse-

kreditten til et endeligt lån.

Dette møde skulle finde sted

den 30. oktober, men så kom

legatet.

Normalt indgår legatet di-

rekte i kredsens driftsregn-

skab, men grundet det ek-

straordinært store udbytte i

Schouw & Co. for år 2000 var

andelen denne gang betyde-

ligt større end normalt. Da

man i 5. kreds havde sundet

sig lidt over dette uventede

og ekstraordinært store til-

skud, tog man en rask be-

slutning. Der blev ringet til

banken, og næste dags møde

blev aflyst med den besked,

at man i stedet gerne ville

betale kontant. Man beslutte-

de at lade 650.000 kr. fra le-

gatet indgå i Høbjergs byg-

geregnskab og så lade de re-

sterende penge indgå i drifts-

regnskabet som normalt.

Endnu en gang havde Svend

Hornsyld fået medlemmerne i

5. kreds til at smile.

Høbjerglejren

Svend Hornsyld døde den 7. januar

1961, men inden da havde han testa-

menteret hele sin formue til Direktør

Svend Hornsylds Legat, som blev stif-

tet den 1. september 1961. Legatet

har siden stiftelsen været en bety-

dende aktionær i Schouw & Co.

55

om en markant forbedring af arbejdstiderne i

forhold til den periode, hvor Victor Schouw

var direktør.

På kontoret svingede lønnen fra kontorele-

vens på 50 kr. om måneden, til kontorchefens

på 765 kr. pr. måned. Derudover blev der

også uddelt gratialer til de øverste funktio-

nærer, hvor eksempelvis kontorchefen i 1928

fik 4.500 kr. Direktør Svend Hornsylds måned-

lige gage i 1928 androg 1.000 kr., men dertil

skal dog lægges et anseligt årligt gratiale

samt diverse andre indtægter. Blandt de øvri-

ge ansatte var det generelle lønniveau mel-

lem 100 kr. og 200 kr. om måneden.

50 års jubilæum

Den 10. januar 1928 havde Schouw & Co. 50

års jubilæum. I den forbindelse bragte aviser

fra stort set alle landsdele en artikel om

Schouw & Co. Det er dog påfaldende, at

næsten alle artiklerne er direkte kopier af det

jubilæumsskrift, Schouw & Co. havde fået la-

vet til lejligheden.

Noget af det, man fokuserede på her, var,

at nu producerede man på Schouw & Co. ca.

en million papirposer om dagen, hvilket var

endog meget imponerende. Det skelsættende

tal på en million poser om dagen - hver dag -

blev dog først nået et par år senere, men på

denne måde fik Schouw & Co. lidt gratis re-

klame og blev et kendt navn overalt i landet.

Medarbejderne blev også belønnet i forbin-

delse med jubilæet. Funktionærerne fik en

måneds ekstra gage, medens arbejderne kun-

ne hæve en ekstra ugeløn. Desuden blev der

i samme anledning holdt en stor fest for alle

de ansatte. Det var noget, der virkelig styrke-

de alle medarbejdernes tilknytningsforhold til

Schouw & Co.

10/21Skandinaviens største papirposefabrik [1927-1940]

54

Svend Hornsyld overtog posten som admini-

strerende direktør i Schouw & Co. efter sin

fars død i maj 1927. Det var på dette tids-

punkt en driftig og velfungerende virksom-

hed, som beskæftigede over 200 medarbejde-

re. Under den nye direktør kom der til at ske

mange forandringer og forbedringer for med-

arbejderne, dels på grund af direktørens en-

gagement, dels på grund af samfundets ge-

nerelle udvikling.

Den normale arbejdstid for de ansatte på

kontoret var fra kl. 8 til kl. 17 på hverdagene

og fra kl. 8 til kl. 15 om lørdagen. Arbejdet

blev afbrudt af en tre kvarters frokostpause

samt et kvarters eftermiddagskaffe sidst på

dagen. For nogle af de ansatte på kontoret

var arbejdsdagen dog ikke slut kl. 17. De

skulle møde på købmandsskole tre gange om

ugen fra kl. 18 til kl. ca. 21, så selv om forhol-

dene havde forbedret sig siden Victor

Schouws tid, var der stadig nogle, der havde

lange arbejdsdage.

For fabriksarbejderne var mødetiden fra kl.

7 til kl. 16 med en halv times frokost, og om

lørdagen var det fra kl. 7 til kl. 13. De danske

arbejderes langvarige kamp for bedre forhold

havde resulteret i indførelsen af en 48 timers

arbejdsuge i 1920, så her var der virkelig tale

Skandinaviens største posefabrik. Her

er det en tryksag fra Schouw & Co.

om udbringning af varer. Virksom-

heden har nu forøget vognmateriellet,

så der kan tilbydes levering med egne

vogne over det meste af Sjælland.

Ved Schouw & Co.’s 50 års jubilæum den

10. januar 1928 var der fest i Studenter-

foreningen. Aftenens underholdning bød på

noget helt specielt: Fremvisning af levende

Billeder ved kgl. Hoffotograf P. Elfelt.

Da hele herligheden på Kapelvej og i

Rantzausgade med inventar osv. stod færdigt

i 1934, havde det kostet 455.961 kr. Derud-

over var der senere på året en regning på

ombygningen af det tidligere kontor på 5. sal

på 30.000 kr. På den baggrund kan man godt

forstå, at bestyrelsesformand Eigil Neergaard

var bekymret for økonomien i projektet. Det

havde da også krævet lange diskussioner i

bestyrelsen, men til sidst havde Svend Horn-

syld fået overbevist formanden om, at udvi-

delsen var en god ide.

Da det meste af ombygningen var færdig,

kunne man se, at generatoren, der gav energi

til fabrikken, nok ikke i længden kunne levere

den mængde energi, der var påkrævet. Derfor

besluttede man at gå over til den kommunale

elektricitetsforsyning. Tilkoblingen kostede

15.000 kr. og var klar i 1935. Schouw & Co.

var blevet en meget moderne og tidssvarende

fabrik med store, lyse lokaler og gode forhold

for de ansatte.

Den kvindelige prokurist

På trods af de omfattende moderniseringer

var der stadig nok at gøre for personalet.

Eksempelvis var der indtil 1935 kun én regne-

maskine i hele firmaet, så derfor skulle alle

57


56

Modernisering

1928 var også året, hvor Schouw & Co. af-

skaffede brugen af heste i Rantzausgade. To

heste blev solgt, mens to andre blev opstal-

det i en lejet stald. En af årsagerne hertil var,

at man ønskede at skaffe sig af med den sto-

re rotteplage, der automatisk fulgte med det

at have en stald i gården. Derudover kunne

man også inddrage stalden til lagerbrug. I

1929 blev de sidste to heste solgt, og derefter

brugte man udelukkende biler som transport-

middel hos Schouw & Co.

Under 2. Verdenskrig var det dog igen på

tale at anskaffe sig heste til transport, men

Svend Hornsyld valgte i stedet at udstyre bi-

lerne med gasgeneratorer.

Det var i høj grad Svend Hornsylds ønske

og fortjeneste, at man moderniserede både

maskinpark og transportmidler. Det førte nog-

le gange til lange diskussioner på bestyrelses-

møderne, da ikke alle var helt enige om, hvor

omfattende denne modernisering skulle være.

Moderniseringen skulle dog fortsætte.

Efter at man havde fjernet stalden og var

sluppet af med de gener, den havde medført,

besluttede man sig for også at fjerne lokum-

merne i gården - så i 1929 installerede man

WC i gården i Rantzausgade.

Forholdene for arbejderne blev kontinuer-

ligt forbedret. Allerede to år efter købte man

naboejendommen i Rantzausgade 12 for den

nette sum af 71.751 kr. Derefter bestod

Schouw & Co.’s bygninger i de næste mange

år af Rantzausgade 12, 14 og 16, Kapelvej 47

samt lageret på hjørnet af Hejrevej og

Ørnevej. I forlængelse af købet af nr. 12 be-

gyndte man at planlægge nedrivningen af

den gamle bygning på Kapelvej. Man ville i

stedet opføre en ny kontorbygning og samti-

dig foretage en ombygning i Rantzausgade.

I adskillige farvestrålende reklamer gen-

nem årene har Schouw & Co. fortalt om

virksomhedens produktion. Her er det en

reklame, som viser, at produktionen i

1935 var steget til 310 mio. poser.

Poseproduktion på 2. sal på fa-

brikken i Rantzausgade i 1928.

Trykkeri på 1. sal på fabrik-

ken i Rantzausgade i 1928.

59


58

Økonomi

På trods af store investeringer i den løbende

modernisering af både bygninger, transport-

midler og maskinpark var der til stadighed

overskud i Schouw & Co. Det gennemsnitlige

årlige overskud i perioden 1928-1940 lå på

ca. 260.000 kr. med 1929 som det dårligste

regnskabsår med et overskud på 133.260 kr.

Det bedste regnskabsår i perioden var 1935

med et overskud på 404.377 kr. Udbyttet til

aktionærerne lå konstant på 20 til 25% af ak-

tiernes nominelle værdi undtagen for regn-

skabsårene 1932 og 1938, hvor det blev ned-

sat til 15%, og for 1940, hvor det blev nedsat

til 14%.

Ved generalforsamlingen i 1934 var der en

aktionær, der takkede for det gode resultat

og samtidig gjorde opmærksom på, at det var

godt, at man i de gode år nøjedes med at ud-

betale et beskedent udbytte, så man havde

noget at stå imod med. Det var der flere af

datidens aviser, der i deres referat af general-

forsamlingen fandt lidt pudsigt, da et sådant

udbytte også efter datidens normer måtte be-

tegnes som i den gode ende.

Lockouten i 1936

Den omfattende lockout i Danmark i 1936

kom også til at ramme Schouw & Co. Situa-

tionen havde, som alle andre steder, alvorlige

økonomiske konsekvenser for fabrikken, men

hos Schouw & Co. ønskede man ikke at sidde

med hænderne i skødet, og man forsøgte

derfor at komme uden om problemet. For-

søget på at opretholde produktionen blev dog

hurtigt forpurret, og man blev i stedet hængt

ud i Arbejderbladet i følgende artikel:

“I Rantzausgade nr. 14 ligger Schouws

Papirposefabrik, som ogsaa er inddraget i

Skovture var i mange år en fast tradition

i Schouw & Co. Her er det Aftenbladet,

som den 15. juni 1936 omtaler fabriks-

personalets skovtur til Nordsjælland.

medarbejdernes løn regnes ud i hovedet. Det

var et omfattende projekt, da der var mange

former for løn. Nogle fik månedsløn, andre

ugeløn, nogle fik fast løn, mens andre arbej-

dede på akkord eller var provisionslønnet. Alt

dette skulle en af de ansatte fra bogholderiet

holde styr på, så der en gang om ugen kunne

udbetales løn til de ansatte på fabrikken.

Lønudbetalingen foregik ved, at den ansatte

fra bogholderiet gik rundt på fabrikken og

uddelte alle lønningsposerne personligt til

medarbejderne.

Også blandt personalet fandt der under

Svend Hornsyld en vis fornyelse sted. Da kon-

torchef Zieseberg i 1937 trådte tilbage, og

prokurist Kristoffer Andersen trådte i hans

sted, skulle der udnævnes en ny prokurist.

Dora Nielsen havde i mange år været en per-

sonlighed på kontoret hos Schouw & Co. og

var meget respekteret. Hun havde godt styr

på regnskaberne og for den sags skyld også

på Svend Hornsylds forbrug. Derfor var det

helt naturligt, at netop hun blev udnævnt til

Schouw & Co.’s første kvindelige prokurist.

Udover at skabe gode fysiske rammer for de ansatte

ønskede Schouw & Co. også at bidrage til det sociale

fællesskab. Det skete bl.a. ved, at man hvert år arran-

gerede skovture for henholdsvis funktionærer og ar-

bejdere. Her er det fuktionærernes skovtur den 27.

juni 1931. Fra venstre er det Bitsch-Larsen, Søren

Jensen, Insp. Jørgensen, G. Olsen, Anker Olsen,

Svend Jensen, Frk. Havlykke, Preben Aabech, Frk.

Madsen, Andersen, Fru Nielsen, Frk. Frederiksen,

Landschultz, Frk. Carlsen, Frk. Mehl, Søgaard-Hansen,

Fru Andersen, Fru Michelsen, Aage Jørgensen, Frk.

Dora Nielsen, Ejner Nielsen, Svend Hornsyld, V.

Frederiksen, Jagd, Frk. Larsen, Johansen, Frk. Ella

Nielsen, Kaj Hansen, K. Larsen, Edmund Jensen,

Viggo Jørgensen, Zieseberg, Stampe, Kristoffer

Andersen, Hans Hansen, Dahlstrøm og Eliasen.

61


60

Skovture

I juni 1934 var der, som i flere

andre år, blevet optaget en film

af Schouw & Co.’s skovtur for

funktionærerne. Senere på året,

nærmere bestemt den 22. no-

vember, inviterede Schouw &

Co. alle deltagerne til filmaften

på den fine restaurant Wivex.

Aftenens program stod først på

fremvisning af filmen Skovturs-

dagen og dernæst på en god

middag. Til denne lejlighed var

der i bedste Schouw & Co. stil

fremstillet en meget speciel

sang i form af en filmrulle. Hver

gang personalet så sit snit til

det, udnyttede man de mulig-

heder, den forskelligartede pro-

duktion gav. Derfor var invita-

tioner, sange og andre festlige

indslag altid farverige og kunst-

færdige, når Schouw & Co.

holdt fest.

Under normale omstændig-

heder holdt Schouw & Co. en

hyldestmiddag, når en ansat

blev hædret for lang og tro tje-

neste, men under 2. Verdens-

krig blev disse middage skåret

væk. Man valgte dog at holde

fast i at gennemføre skovturene,

der efterhånden var blevet en

integreret del af livet i Schouw

& Co. På den måde sørgede fir-

maet for, at personalet kunne

glemme hverdagens rationerin-

ger for en stund og få nogle

glade minder, en tradition, som

blev fastholdt i mange år.

Kreativiteten var stor, når der var fest i

Schouw & Co. Her er det en filmrulle

med en festsang i anledning af en film-

aften på Wivex den 22. november 1934.

Lockouten, idet alle Medlemmerne af Bog-

binderforbundet som bekendt er smidt paa

Gaden. Ikke desto mindre begyndte Fabrikken

i Gaar Morges igen at arbejde med unge

Kvinder under 16 Aar!”

Formanden for Bogbindernes Fagforening

erklærede i samme artikel, “at det forsaavidt

ikke forbavsede ham, men det var jo des-

værre saadan, at Overenskomsten ikke omfat-

tede Ungarbejdere under 16 Aar, hvilket alt-

saa Firmaet i dette Tilfælde forsøgte at benyt-

te sig af. Men Fagforeningen vilde have sin

Opmærksomhed henvendt paa Forholdet og

sammen med Chaufførerne i hvert Fald for-

hindre Transporten fra og til den lockoutede

Virksomhed.”

Selv om Schouw & Co. ikke foretog et

egentligt brud på overenskomsten, blev man

alligevel forhindret i at holde fabrikken

kørende på fuld kraft. Det varede over en

måned, før konflikten med regeringens hjælp

blev ophævet, og fabrikken igen kunne køre

på normale omdrejninger.

Livet som repræsentant

Schouw & Co.’s mangfoldighed af produkter

krævede en god eksponering. Til dette formål

var der ansat repræsentanter, som primært

opererede omkring hovedstaden. Den tidlige-

re medarbejder Anker Olsen fortæller, hvor-

ledes arbejdet som repræsentant foregik:

“Den første besked, man fik, var at gå over

til Bjerregaard, som var cykelhandler på

Vodroffsvej. Der kunne man så købe en god

cykel på firmaets regning. Derefter var det

bare at komme i gang med arbejdet. Man fik

som regel en bestående kundekreds efter

den repræsentant, der var afgået. Det var så

op til en selv, hvorledes man ville forvalte og

eventuelt udvide den kundekreds. Arbejdet

bestod i at præsentere og sælge varesorti-

mentet. Det krævede et grundigt kendskab til

alle Schouw & Co.’s varer. For mit eget ved-

kommende fik jeg mange kunder i Dragør.

Det var en dejlig stor kundekreds. Den eneste

ulempe var, at der var lidt langt at cykle fra

hjemmet i Brønshøj til Dragør. Det var dog

værre om aftenen, når turen, efter en lang ar-

bejdsdag på cykel, gik den anden vej.

Senere blev jeg tilknyttet Jyllands Papir-

Værk, og her blev arbejdet mere opsøgende.

Nu var det nye produkter, jeg skulle præsen-

tere, og en helt ny kategori af kunder, der

skulle bygges op. Arbejdet foregik over hele

Sjælland samt dele af Fyn. I nogle perioder

foregik det således, at jeg tog af sted mandag

morgen og kom hjem fredag aften. Aftnerne

på diverse hoteller blev brugt til at skrive de

ordrer rent, som jeg havde modtaget i løbet

af dagen. Det blev ofte nogle lange arbejds-

dage.”

Skandinaviens største papirposefabrik

Hele perioden, fra Svend Hornsyld overtog di-

rektørposten og frem til krigens begyndelse,

var præget af ønsket om fremskridt. Den

løbende modernisering og opkøb af dattersel-

skaber var med til at konsolidere Schouw &

Co.’s position på markedet.

Den udvikling, der fandt sted under Svend

Hornsylds dygtige ledelse, resulterede i, at

Schouw & Co. allerede i 1930 kunne kalde sig

Skandinaviens største papirposefabrik. I nogle

sammenhænge blev den endda betegnet som

Nordeuropas største papirposefabrik.

63

11/21Krigens konsekvenser[1940-1950]

Blystøbning på fabrikken

i Rantzausgade.

62

Igennem 1920’erne og 30’erne var Schouw &

Co. et firma i vækst. Maskinpark, fabriksloka-

ler og sortiment blev til stadighed fornyet, og

magtpositionen i branchen blev konsolideret.

Svend Hornsyld var en aktiv direktør, der be-

stred flere vigtige bestyrelsesposter inden for

branchen. Det var på toppen af denne udvik-

ling, Schouw & Co. befandt sig, da 2. Ver-

denskrig brød ud.

Med krigens komme var det, som om van-

skelighederne også så småt kom til Schouw &

Co. Krigen og tiden derefter havde på mange

områder så stor indflydelse på virksomheden,

at produktionen i København aldrig rigtigt

kom ovenpå igen. En blandt mange ændrin-

ger var, at priskontrolrådet påbød avance-

begrænsninger.

Papirrestriktioner

På grund af krigen og folks frygt for knappe

ressourcer var man i efteråret 1940 begyndt

at agitere for at spare på emballagen. Flere

butikker havde forlangt, at kunderne selv

skulle medbringe kurve, brugte poser eller

anden emballage, når de afhentede deres va-

rer. Ifølge Svend Hornsyld var dette dog en

misforstået agitation, og han citeres for at

udtale: “Denne Agitation medførte en mindre

Beskæftigelse, ikke alene for vor Virksomhed,

men inden for hele Papirvareindustrien, og vi

har siden arbejdet med Arbejdsfordeling, saa-

ledes at der kun arbejdes 5 Dage om Ugen.

Det er et Samfunds-Spørgsmaal at spare -

ogsaa paa Emballage - men det skal gøres

paa den Maade, at den kasserede Emballage

afleveres til Spild-Indsamlingen, saaledes at

det kan anvendes til Fremstilling af nyt Papir.”

Svend Hornsyld var af flere grunde bekym-

ret for denne tendens til at spare på emballa-

gen. Det ville betyde større arbejdsløshed og

lavere indtjening i branchen, og det ville sam-

tidig betyde en forringelse af hygiejnen i for-

bindelse med madvarer. Det var derfor meget

vigtigt for Schouw & Co. at få udbredt bud-

skabet om at spare på den rigtige måde. Des-

uden var der i krigens første år heller ingen

mangel på papir, så kunderne kunne faktisk

roligt bruge emballage, som de plejede. Først i

slutningen af 1942 begyndte det at blive svært

at få de importerede papirkvaliteter. Det var

bl.a. fedttæt papir, som blev brugt til emballa-

ge af mange forskellige typer varer, lige fra

kaffeerstatning til diverse kødprodukter.

På trods af restriktioner fra papirfabrikker-

ne, en forhøjet statsafgift på papir, samt alle

de andre gener, krigen medførte, klarede

Schouw & Co. sig udmærket de første tre år

af krigen. Man tilpassede sig forholdene ved

at ændre lidt på arbejdstiden, sortimentet,

udbringningen osv.

Varemangel

Der var dog ingen, der på forhånd kunne

vide, at de første tre år ville gå nogenlunde.

Derfor var man af gode grunde også meget

usikker på fremtiden. Følgende udtalelse af

Svend Hornsyld på Schouw & Co.’s general-

forsamling i april 1941 siger meget om både

Schouw & Co.’s situation og det tidstypiske

billede på landets generelle situation:

“Manglen paa Varer, der skal emballeres, bli-

ver større Dag for Dag, og Forbruget af Em-

ballage derfor mindre. Alle vore Virksomheder

har i den forløbne Tid af det nye Forretnings-

aar haft en betydelig mindre Omsætning end

sidste Aar. Det er under de nuværende For-

hold umuligt at udtale sig om Udsigterne for

det nye Forretningsaar.”

Poseproduktion på fabrikken

i Rantzausgade.

65

dede han på kontoret til det sidste. Uden for-

udgående sygdom faldt han i 1941 om som

følge af et hjerteslag. I sit 61 år lange liv var

han ansat hos Schouw & Co. i 51 år.

Kristoffer Andersens historie var dog ikke

et enestående tilfælde hos Schouw & Co.

Allerede året efter hans død kunne endnu fire

ansatte fejre deres 50 års ansættelse. I for-

året 1942 blev først de to arbejdsformænd L.

Hartvigsen og Niels Christian Jensen og se-

nere de to arbejdere Anna Andersen og Ellen

Dahlmann tildelt den kongelige belønnings-

medalje af 2. klasse som anerkendelse for

lang og tro tjeneste. Igen i 1947 blev tre

funktionærer samt en arbejder hædret for 50

års ansættelse.


64

Den nervøsitet, der prægede markedet ved

krigens udbrud, var dog ikke kun en ulempe

for Schouw & Co. Priserne steg, og der op-

stod ængstelse hos kunderne for at komme til

at mangle emballage. Derfor var købelysten i

1940 meget god, og dermed også beskæfti-

gelsen i firmaet. Selv om der i de følgende år

blev mindre at lave, var det meget få, der blev

fyret. Schouw & Co. forsøgte i høj grad at

leve op til sit sociale ansvar og holde folk i

arbejde så længe som overhovedet muligt.

Noget af det, krigen ændrede, var måden,

lønnen blev udbetalt på. Det var meget svært

at få fat i småpenge, da tyskerne skulle bruge

alt metal. Derfor kunne man på posthuset

købe enøres frimærker pakket ind i cellofan.

De skulle så gøre det ud for enører. Det havde

den virkning, at lønningsposen godt kunne

være lidt lettere end normalt, da de mindste

beløb nu blev udbetalt i frimærker, men da fri-

mærkerne både blev brugt i firmaets kasse og

i byens forretninger, var der ingen, der klage-

de over lønningsposens manglende vægt.

Trods alle bekymringerne om fremtiden var

der dog stadig plads til fest i Schouw & Co.

Den 1. december 1940 havde Svend Hornsyld

været ansat i firmaet i 25 år. Det blev selv-

følgelig fejret på behørig vis med en stor fest

og middag for særligt indbudte.

Våbenlager hos Schouw & Co.

Hos Schouw & Co. sympatiserede man med

de mennesker, der var villige til at bringe sto-

re personlige ofre i kampen mod den tyske

besættelsesmagt. På fabrikken var der flere

ansatte, der deltog mere eller mindre aktivt i

modstandskampen. En af dem, der var meget

aktiv, måtte på et tidspunkt forlade sit arbej-

de og gå under jorden i et halvt år af frygt for

at blive taget af tyskerne. Sammen med flere

andre fik han efter krigen et flag på en sølv-

plade af Schouw & Co. som en anerkendelse

for hans heroiske arbejde under krigen med

bl.a. at hjælpe jøder til Sverige.

Om det kun var de få indviede, der vidste

det, er uklart, men under alle omstændighe-

der var der på et tidspunkt skjult et våbenla-

ger på fjerde sal på Kapelvej hos Schouw &

Co. Herudover blev Schouw & Co.’s biler også

af og til brugt til transport af forskellige ting,

der havde med modstandsarbejdet at gøre.

Modstandsfolkene blev nødt til at stjæle bi-

lerne i et stykke tid for så at levere dem tilba-

ge, når transporten var udført. Disse tyverier

og ulovligheder vendte man i firmaet stille og

roligt ryggen til.

50 års jubilarer

Schouw & Co. havde lige fra Victor Schouws

tid forsøgt at holde på medarbejderne i både

gode og dårlige tider. Denne holdning var

medvirkende til, at kontorchef Kristoffer

Andersen den 14. december 1939 som den

første kunne fejre 50 års jubilæum hos

Schouw & Co. Et 50 års jubilæum var også på

dette tidspunkt så usædvanligt, at det blev

omtalt i både Børsen, Politikken og Berling-

ske Tidende.

Kristoffer Andersen var 10 år, da han i

1889 startede som dreng hos Victor Schouw.

Han arbejdede sig stille og roligt op i grader-

ne, og efter at have været inkassator i nogle

år blev han ansat på kontoret. Hans flid og

dygtighed her førte til, at han i 1915 fik pro-

kura. Hans sidste forfremmelse kom i 1937,

hvor han blev udnævnt til kontorchef efter

den afgåede V. A. J. Zieseberg. Meget beteg-

nende for Kristoffer Andersens karriere arbej-

10 år gammel blev den se-

nere kontorchef Kristoffer

Andersen i 1889 ansat i

Schouw & Co. Den 14. de-

cember 1939 kunne han

derfor som den første fejre

50 års jubilæum i virksom-

heden, og som altid benyt-

tede kollegerne lejlighe-

den til at præstere et lille

muntert indslag.

Denne tradition med livslange ansættelser

og jubilarer hos Schouw & Co. fortsatte, indtil

virksomheden efterhånden afviklede aktivite-

terne på Sjælland. En af de sidste på skansen

var bogholder Preben Scharbau Aabech, som

var ansat i 54 år. Han begyndte hos Schouw

& Co. i 1927 - få måneder før Hans Hornsyld

døde, og han var blandt de sidste funktio-

nærer hos Schouw & Co. på Sjælland.

Krigen sætter sine spor

Efterhånden som krigen skred frem, blev det

meget vanskeligt for Schouw & Co. at opret-

holde leveringerne til kunderne. Det var ikke

længere muligt at forny produktionsapparatet

med udenlandsk materiel, så derfor var der

stor belastning på maskinerne. Udbringning

af varer var også vanskeligt, da der var krafti-

ge restriktioner på kørsel med biler.

På generalforsamlingen i 1945 taler Svend

Hornsylds beretning sit tydelige sprog om,

hvilken desperat situation man befandt sig i:

“Forretningsåret 1944-45 har været et van-

skeligt Aar for vor Koncern. Paa Grund af

Papirrationeringen har det ikke været os mu-

ligt tilnærmelsesvist at tilfredsstille Efter-

spørgslen efter Papir, Poser, Kartonnager og

andre Artikler inden for Papirvareindustriens

Omraade. Omsætningen har været betydelig

mindre, men alligevel har det ikke været mu-

67

ligt at hindre pCt.vis Stigning i Omkostnin-

gerne, blandt andet har vi selv maattet bære

Udgifterne ved flere Lønstigninger, idet vi

ikke har faaet Prisdirektoratets Tilladelse til at

indkalkulere disse i Priserne.

En avancebegrænsning i 1943 har ogsaa

haft sin Indflydelse paa den mindre Brutto-

Fortjeneste i det forløbne Forretningsaar.

Udsigterne for det nye Aar er særdeles

daarlige. Papirrationerne for 2. Kvartal er

yderligere nedskaaret, og det er et stort

Spørgsmål, om vi overhovedet kan holde

Produktionen i Gang ud over dette Kvartal.

Manglen paa elektrisk Strøm, Rensemidler til

Maskinerne, Smøreolie og Gummi er saa om-

fattende, at vi maa standse maskinerne og

ophøre med udbringning af Varer, saafremt

der ikke sker en Bedring i Situationen i Løbet

af kort Tid.

Det har ikke været os muligt at erstatte

brugte og kassable Maskiner med nye, men

vi har ved Reparationer vedligeholdt Maskiner

og Befordringstøj, saa at Driften har kunnet

gennemføres om end i stærkt begrænset

Omfang.”

Svend Hornsylds karakteristik af situatio-

nen var meget realistisk med hensyn til virk-

somhedens drift. Kort efter generalforsamlin-

gen blev man nemlig i flere måneder tvunget

til at nedsætte arbejdsugen til tre dage grun-

det elektricitetsrestriktioner og papirratione-

ringer, men allerede i slutningen af 1945 var

der gang i produktionen igen, og varesalget

steg da også betydeligt det følgende år.

Efterkrigstiden

Schouw & Co.’s trængsler var dog ikke forbi

med krigens slutning. I 1947 viste typografer-

ne deres styrke og gik i en fire måneder lang

strejke. Ud over problemer på arbejdspladsen

medførte det også, at Schouw & Co. dette år

producerede under halvdelen af det forrige

års poseproduktion. Dertil kom, at der stadig

var store problemer med at skaffe papir og

opfylde kundernes ønsker. Helt galt gik det i

1949, som var det hidtil vanskeligste driftsår i

firmaets historie. To gange var der prisfald på

papir, hvilket betød alvorlige tab på varelage-

ret, som var meget stort, da man ikke havde

turdet reducere det af frygt for manglende le-

verancer.

Desuden var forhandlingerne med Pris-

direktoratet gået i hårdknude. Siden 1948

havde direktoratet ønsket en lavere avance

på klistring af poser, men man kunne ikke

enes om et forlig. Til sidst havde Svend

Hornsyld fået bemyndigelse af bestyrelsen til

at lukke fabrikkerne i Aalborg og København

i protest, hvis prisdirektoratet holdt fast i de-

res udspil. Den hårde linie var fremtvunget af

omstændighederne. Det ville ikke være ren-

tabelt at køre produktionen videre, hvis man

fulgte direktoratets krav. Med truslen om

lukning blev der indgået et forlig, som

Schouw & Co. dog ikke var helt tilfreds med.

Grundet svære omstændigheder med højere

arbejdsløn og stigende omkostninger fik

Schouw & Co. senere på året godkendt en

midlertidig prisforhøjelse, der kunne dække

lidt af årets tab.

Det kunne dog ikke ændre ved, at firmaet

var ved at miste fodfæstet. Flere og flere

virksomheder gik væk fra poseemballage,

men Schouw & Co. klarede skærene - pri-

mært på grund af datterselskabernes gode

indtjening.


66

I slutningen af 1920’erne havde

Schouw & Co. afskaffet brugen af

heste, og de efterfølgende år brugte

man biler som transportmiddel.

Under krigen kom det igen på tale

at anskaffe heste, men Svend

Hornsyld valgte i stedet at udstyre

bilerne med gasgeneratorer.

Til kørsel med biler under krigen hørte

der også administrative besværlighe-

der. Her er det en ansøgning til den ty-

ske Standortskommandantur om tilla-

delse til kørsel med lastbiler uden for

København i 1944.

69

unoterede værdier i perioden fra marts 1946

frem til juni 1954.

I 1954 var der imidlertid et ønske om at få

flyttet Schouw & Co. fra efterbørsen til den

egentlige børs. Schouw & Co. stod ganske

vist ikke umiddelbart over for at lave store

kapitaludvidelser på det tidspunkt, men der

var også andre fordele ved at være børsnote-

ret. Den daglige fysiske opråbsnotering sikre-

de i højere grad en rigtig kursfastsættelse, og

i skattemæssig henseende kunne børskursen

umiddelbart anvendes, hvorimod unoterede

aktier blev værdisat individuelt af skattevæse-

net. Sidst, men ikke mindst, var der en vis

forretningsmæssig prestige i at være børsno-

teret. Et forhold, som nok især havde betyd-

ning, når man havde udenlandske kontakter,

og helt specielt, når man skulle lave aftaler

med USA, som det senere blev aktuelt.

En optagelse til notering skete på da-

værende tidspunkt ved, at man fremsatte en

anmodning til Fondsbørsen, en proces, som

efter nutidig standard var ret uformel. Den 28.

juni 1954 figurerede Schouw & Co. for første

gang i kurslisten under noterede papirer.

Fabrikken i Herlev

I årene efter krigen havde Schouw & Co.

gradvist flyttet en del af produktionen til

Hejrevej, bl.a. fordi fabrikken i Rantzausgade

efterhånden var ved at være slidt og forældet.

Derfor ønskede Svend Hornsyld i begyndel-

sen af 1951 at sælge ejendommene i Rant-

zausgade for at prøve noget nyt. Det var dog

ikke så ligetil, og da det ikke var lykkedes ef-

ter et år, besluttede man i stedet at foretage

en renovering.

Kort tid efter, at renoveringen var afsluttet,

tog man imidlertid en drastisk beslutning,

12/21Øget konkurrence[1950-1983]

Schouw & Co.’s kontorbyg-

ning havde facade på

Kapelvej 47, men var på

bagsiden sammenhængen-

de med den øvrige del af

fabrikken i Rantzausgade.

68

Efter 2. Verdenskrig var Schouw & Co. på

mange måder ramt af efterkrigsveer. Man

havde svært ved at skaffe råmaterialer, og

markedet var gradvist ved at ændre sig.

Under krigen var der udviklet mange nye pro-

dukter til militære formål, og de blev i efter-

krigstiden tilpasset og introduceret til den ci-

vile befolkning. Det europæiske marked bug-

nede af nye produkter, men Schouw & Co. var

ikke rigtig med på vognen. Man forsøgte i

stedet at holde fast i papirposeproduktionen

og så supplere med lidt luksusartikler, men i

starten af 1950’erne var papirposer ved at bli-

ve udkonkurreret af plasticemballage.

Schouw & Co.’s gamle maskiner kunne slet

ikke matche tidens krav om emballage i alle

mulige og umulige former og farver. Plastic

var den nye, praktiske, smarte og i mange

tilfælde også bedre form for emballage. Der

var ikke rigtig længere brug for det store ap-

parat, der hidtil havde kendetegnet Schouw &

Co.’s poseproduktion.

Inspiration fra udlandet

Samtidig blev konkurrencen større. Flere af

konkurrenterne oprustede ved at købe mo-

derne maskiner i USA, hvorfra langt største-

delen af de nye produkter også kom. Der var

også flere posefabrikanter, der ikke overholdt

poseordningens bestemmelser, hvilket pres-

sede markedet, da deres priser lå væsentligt

under det aftalte.

Den inspiration, der kom fra udlandet i

disse år, var også medvirkende til, at flere

virksomheder begyndte at emballere deres

produkter direkte på fabrikken, således at va-

rerne allerede var emballeret, når de nåede

købmanden. I denne tunge periode efter kri-

gen overlevede Schouw & Co. primært ved

hjælp af indtjeningen i Jyllands Papir-Værk.

Det var en givtig forretning, som havde satset

på kartonemballage i stedet for poser.

Jyllands Papir-Værk havde en dygtig ledelse,

som formåede at forny sig. Det skulle senere

vise sig at være guld værd i forbindelse med

erhvervelsen af rettighederne til Pure-Pak i

1956.

Schouw & Co. var stadig ledet af Svend

Hornsyld, som havde været en dygtig direktør,

men i de senere år var han begyndt at arbej-

de mindre på fabrikken. Det betød, at en del

af ansvaret blev flyttet over til andre ledende

medarbejdere, som ikke alle var deres opgave

voksen, hvilket var en medvirkende årsag til,

at udviklingen gik i stå. Det var som om, at jo

mindre Svend Hornsyld var på fabrikken, jo

dårligere gik det.

Børsnoteringen

Schouw & Co. blev børsnoteret i 1954, hvor

Københavns Fondsbørs stadig havde til huse i

Chr. IV’s gamle børsbygning i København. Her

blev de børsnoterede selskabers aktier hand-

let i et separat hjørnelokale med en daglig fy-

sisk opråbsnotering.

Ud over handlen med noterede aktier fo-

regik der i Børsens store sal handel med

unoterede papirer, ved opråb eller opslag,

når nogen ønskede at handle - den såkaldte

efterbørs. Her blev mange forskellige aktier

handlet, og de aktuelle aktier blev efterføl-

gende præsenteret i kurslisterne under uno-

terede værdier i det omfang, der var registre-

ret handel.

Schouw & Co. havde allerede fra de tidlige

år som aktieselskab haft en relativt bred ak-

tionærkreds, og selskabets aktier figurerede

derfor med mellemrum på kurslisterne under

71


70

som vel nærmest kan betragtes som et sidste

forsøg på at genskabe virksomhedens stor-

hedstid. Man besluttede således i 1955 at op-

føre en ny stor fabrik i Herlev. Købet af grun-

den og den efterfølgende opførelse af fabrik-

ken i 1959 var på en måde en besynderlig

disposition, da markedet for posefabrikation

allerede på det tidspunkt var stærkt nedad-

gående. Desuden var man økonomisk noget

trængt. Moderselskabet selv havde i flere år

kørt med underskud, og på grund af de dårli-

ge resultater havde bestyrelsen givet afkald

på deres honorar. Kun de gode bidrag fra

datterselskaberne sikrede Schouw & Co. et

samlet positivt resultat.

Der viste sig da også store problemer, da

byggeriet stod færdigt, og man begyndte ind-

flytningen i 1960. Produktionen var i begyn-

delsen meget lav på grund af stor mangel på

arbejdskraft. Man havde håbet, at de fleste

ansatte fra Rantzausgade ville flytte med, og

så ville man derudover supplere op med ar-

bejdere fra lokalområdet, men her havde man

gjort regning uden vært. Der var 81 arbejdere

og 8 funktionærer, som forlod Schouw & Co. i

forbindelse med udflytningen til Herlev, og

dem, der flyttede med, måtte man give et løn-

tillæg. Det var heller ikke så let at skaffe lokal

arbejdskraft i begyndelsen, men det blev dog

bedre i løbet af året.

Den svære start med meget urutineret ar-

bejdskraft gav mange klager over fejl og

langsom ekspedition. Herudover var der igen

uoverensstemmelser med prisdirektoratet om

priserne på poser, og dertil kom en stor for-

øgelse af omkostningerne på grund af flytnin-

gen og de mange tabte arbejdstimer. Det lyk-

kedes dog mod slutningen af året at få skabt

en ordentlig organisation på fabrikken og få

genskabt sit ry som en pålidelig leverandør,

men der var stadig et stort underskud på

årets drift.

Svend Hornsylds død

Da Svend Hornsyld døde den 7. januar 1961,

forsvandt også en meget væsentlig del af

Schouw & Co.’s historie. Med 34 år som di-

rektør og de sidste 9 år tillige som formand

for bestyrelsen satte han sit personlige præg

på firmaet.

Da Svend Hornsyld tiltrådte som direktør,

stod han for fornyelsen og udviklingen af fa-

brikken. Han var også bindeleddet mellem

traditionerne. Han videreførte både noget fra

sin fars tid og fra Victor Schouws tid samtidig

med, at han forbandt det med sin egen tid,

og hans engagement i diverse branchefore-

ninger skaffede Schouw & Co. mange fordele.

Ved sin død var Svend Hornsyld formand for

Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papir-

vareindustrien samt bestyrelsesmedlem i

Dansk Papirhandlerforening og i De Grafiske

Fags Sammenslutning. Disse mange forplig-

telser samt hans engagement som formand

for FDF’s 5. kreds og medlemskabet af

Mariendals Sogns menighedsråd var nogle af

årsagerne til, at arbejdet på selve fabrikken i

den sidste tid blev overladt til andre.

I en nekrolog i dagbladet Børsen er det

netop også Svend Hornsylds mange forskelli-

ge arbejdsområder samt hans alsidige inter-

esser, der bliver fremhævet. Navnlig det hu-

manitære arbejde bliver nævnt som en af

Svend Hornsylds store interesser. Derudover

beskrives han som en dygtig erhvervsmand,

som igennem årene var en fremtrædende

skikkelse i dansk papirvareindustri, og som li-

geledes var meget afholdt af sit personale.

Byggeriet af den nye fabrik i Herlev

forløb ikke uden dramatik. Den 11.

september 1959 kunne Berlingske

Tidende således berette om en væltet

kran, der havde kvæstet føreren.

Heldigvis var ulykken ikke helt så al-

vorlig, som først antaget, men allige-

vel et uheldigt indslag i byggeriet.

Opførelsen af den nye fabrik i Herlev i 1959.

73

synede sælgerne hos Jyllands Papir-Værk

med, hvad de behøvede af varer. Desuden

blev lageret også brugt som reservedelslager.

Sådan forsatte anvendelsen af fabrikken i

Herlev, indtil man lukkede serviceafdelingen

og ekspeditionen og derefter lejede halvdelen

af lokalerne ud. Tilbage var kun bogholderiet

og lageret, som kunne styres af et par enkelte

ansatte. Disse to afdelinger blev også grad-

vist afviklet i løbet af 1981 og 1982, og i janu-

ar 1983 solgte man bygningerne i Herlev og

flyttede moderselskabet til Århus, hvilket

markerede enden på Schouw & Co.’s historie

i København.

Det billede, der tegner sig af Schouw &

Co. efter krigen, var, at man ikke rigtig var

fulgt med tidens udvikling. Trods enkelte for-

søg lykkedes det heller ikke i løbet af 1950’-

erne at få vendt skuden. Den tidligere så

fremsynede virksomhed var gået i stå. Den

succesrige periode frem til 2. Verdenskrig,

hvor man var Skandinaviens største papir-

posefabrik, var blevet en sovepude, og på den

måde blev Schouw & Co. offer for sin egen

succes. Heldigvis kunne succesen dog føres

videre af Jyllands Papir-Værk.


72

Svend Hornsylds engagement i FDF havde

været med til at skabe en speciel ånd på fa-

brikken. Mange af de ansatte var FDF’ere,

som havde fået deres job ved at møde Svend

Hornsyld i FDF. Det var med til at give fabrik-

ken den styrke og det sammenhold, som var

kendetegnende helt frem til slutningen af

1940’erne. Den ånd forsvandt imidlertid lidt

efter lidt i takt med, at Svend Hornsyld blev

travlt beskæftiget til anden side, og andre

trådte i hans sted.

For Svend Hornsyld varede eventyret i

Herlev kun kort. Han oplevede opstartsvan-

skelighederne, men lige inden hans død så

det dog igen ud til, at firmaet nok skulle klare

sig. I 46 år ud af hans 65 år lange liv arbejde-

de han for firmaets bedste, og i hans barn-

dom havde hans far gjort ligeså. Derfor var

det af stor betydning for Svend Hornsyld, at

han fik vished om, at Schouw & Co. nok skul-

le klare sig i fremtiden.

Flytning til Århus

Da Svend Hornsyld døde, overtog advokat

Jørgen Meincke Helweg-Larsen hvervet som

bestyrelsesformand, mens Johannes Bitsch-

Larsen overtog direktørposten for hele kon-

cernen. Bitsch-Larsen var kommet til Jyllands

Papir-Værk fra Schouw & Co. i 1930 og havde

siden 1942 været direktør i Jyllands Papir-

Værk med stor succes. Tilfældet ville, at netop

da han overtog direktørposten i 1961, var

Jyllands Papir-Værk blevet større end Schouw

& Co. Det var formentlig en af årsagerne til, at

han blev i Århus og styrede koncernen derfra.

Noget af det første, Bitsch-Larsen og besty-

relsen foretog sig, var at skille sig af med nog-

le af de folk, Svend Hornsyld havde haft til at

hjælpe sig. Man var klar over, at nogle af

Schouw & Co.’s problemer lå her. Samtidig var

de forventninger, man havde haft til fabrikken i

Herlev, ikke blevet indfriet. Man besluttede

derfor at foretage en kraftig rationalisering,

der forenklede fabrikkens arbejdsområde og

samtidig koncentrerede en større del af virk-

somhedens aktiviteter i Århus.

Fabrikken i Herlev var ingen succes. Alle-

rede i 1962 besluttede man derfor at foretage

et mageskifte med naboen. Schouw & Co.

kunne ikke udnytte den store fabrik, man hav-

de, til den specialfabrikation, der efter ratio-

naliseringsplanen skulle forblive i Herlev, og

der var derfor store fordele i at bytte til en

mindre.

Afvikling på Sjælland

De efterfølgende år fortsatte man udviklingen

i Århus bl.a. ved et køb af en stor fabriks-

grund uden for byen. Samtidig blev endnu en

del af produktionsapparatet flyttet fra Herlev

til Århus.

I 1968 var rationaliseringen i Herlev tilen-

debragt, men i den mellemliggende periode

var Schouw & Co.’s andel af den samlede

koncernomsætning faldet til kun 6%. Da man

godt kunne se, hvilken vej vinden blæste, be-

sluttede man året efter at afvikle produktio-

nen i Herlev. For fremtiden skulle lokalerne i

Herlev fungere som lager og serviceafdeling,

og Schouw & Co. skulle være et holdingsel-

skab for Jyllands Papir-Værk.

Under afviklingen forsøgte man at tage

hensyn til medarbejderne. Nogle kunne træk-

ke sig tilbage, mens andre kunne fortsætte

på lageret eller i serviceafdelingen, men alli-

gevel var der mange, der blev sagt op. Ser-

viceafdelingen stod for at betjene kunderne i

København og på Sjælland, mens lageret for-

Johannes Bitsch-Larsen og Svend

Hornsyld på Danish Food Fair ud-

stillingen i Aalborg i juni 1960,

kort før Svend Hornsylds død.

75

Crepepapir

En af de første artikler, man udvidede produk-

tionen med, var papirposer. I det hele taget var

det i begyndelsen forskellige former for papir-

varer, man koncentrerede sig mest om. Senere

kom forskellige andre former for emballage til

fødevarer på produktionslisten. Det var især

vokspapir, der blev brugt til disse produkter.

Den helt store bedrift for Jyllands Papir-

Værk var imidlertid, at man i starten af

1920’erne, efter lang tids forarbejde, formåe-

de at fremstille crepepapir i en kvalitet, man

hidtil kun havde kunnet få i udlandet. På

Købestævnet i København i 1924 blev Jyllands

Papir-Værks stand meget rost for de fine ar-

tikler af crepepapir, man kunne præsentere.

Kvaliteten kunne ifølge flere dagblade måle

sig med de fineste engelske og amerikanske

sorter og overgik endda de lidt ringere tyske

og franske varer. Derudover blev flere af fa-

brikkens andre farvestrålende varer rost i

høje toner for deres fine kvalitet samt nyska-

bende former og formål.

Schouw & Co.’s overtagelse

Jyllands Papir-Værk var et velkonsolideret

firma med en bred vifte af produkter, da

Schouw & Co. købte det den 10. februar

1930. Fabrikslokalerne havde Arthur Hoppe

oprindeligt kun lejet af Otto Mønsted, men i

forbindelse med overtagelsen købte man hele

fabrikken. Jyllands Papir-Værks aktiekapital

lød på 375.000 kr., og det var aftalt, at

Schouw & Co. skulle overtage samtlige aktier

til kurs 200. Overdragelsessummen blev for-

delt således, at den ene halvdel blev betalt

kontant, og at der herudover blev overdraget

for 375.000 kr. partialobligationer i Schouw &

Co. For at kunne foretage dette køb, havde

Schouw & Co. lånt 400.000 kr. af De Forenede

Papirfabrikker. Umiddelbart efter at købet var

en realitet, udvidede Schouw & Co. sin egen

aktiekapital med 300.000 kr.

Investeringen i Jyllands Papir-Værk var et

led i Schouw & Co. og Dansk Papirhandler-

forenings strategi om at opkøbe mindre kon-

kurrenter, der ikke var med i papirkartellet,

hvorfor man i 1934 også købte Nordjyllands

Papirposefabrik. De øvrige opkøb, Schouw &

Co. foretog i denne periode, var papirforretnin-

ger, der ikke havde nogen egentlig fabrikation.

Produktudvikling

Traditionen med produktudvikling i Jyllands

Papir-Værk fortsatte efter overtagelsen og var

en medvirkende årsag til, at fabrikken fort-

13/21Jyllands Papir-Værk[1905-1967]

74

Kulørte kort fra Jydsk Papirlager, hvor

der dels reklameres for de lave priser,

som fabrikkens moderne produktions-

udstyr muliggør, dels agiteres for de

sparede omkostninger ved at købe di-

rekte på fabrikken, ca. 1920.

Medarbejderne på Jyllands

Papir-Værk i oktober 1928.

Den 14. februar 1905 løste Arthur Hans

Knudsen Hoppe borgerskab i Randers til al-

mindelig handel. Baggrunden for denne

handling var, at Arthur Hoppe ønskede at

etablere en engrospapirforretning under nav-

net Jydsk Papirlager. Der gik dog ikke lang

tid, før han udvidede virksomheden til også

at omfatte bogtryk.

Arthur Hoppe var en driftig mand, og ar-

bejdet med salg af papir gav ham mange ide-

er. Derfor så han muligheder for at udvide fa-

brikken, da han i 1909 indgik en aftale med

margarinekongen Otto Mønsted, som var

beslægtet med hans kone. Otto Mønsted hav-

de købt det gamle Trøjborg Bryggeris bygnin-

ger i Willemoesgade 15 i Århus for at bruge

dem til lager, men da der var meget plads,

besluttede man også at anlægge et trykkeri,

som skulle stå for trykningen af indpaknings-

papir til margarine. Aftalen bestod i, at Arthur

Hoppe skulle stå for opførelsen og den dagli-

ge drift af trykkeriet. Derudover kunne Jydsk

Papirlager sideløbende udvide deres egen

produktion. På baggrund af denne ordning

flyttede Arthur Hoppe sin fabrik til Århus i

1909. Udvidelserne gik hurtigt, og i 1910 om-

dannede man firmaet til et aktieselskab med

Arthur Hoppe og Frederik Carl Johansen

Stampe som direktører. Udvidelserne af pro-

duktionen fortsatte og krævede efterhånden

mere plads, og man lejede derfor en større

del af bygningerne af Otto Mønsted. Som føl-

ge af fabrikkens udvidede varesortiment

ændrede man den 29. april 1922 navn til

Jyllands Papir-Værk A/S (The Jutland Paper

Works Ltd.)

77


76

satte med at være en succes. Ved overtagel-

sen trådte Arthur Hoppe ud af direktionen og

blev i stedet bestyrelsesmedlem indtil sin død

i 1938. Frederik Stampe forblev administre-

rende direktør indtil 1932, hvorefter Svend

Hornsyld overtog posten. Sammen med en

række andre medarbejdere fra Schouw & Co.

blev Johannes Bitsch-Larsen i 1930 flyttet til

Jyllands Papir-Værk og udnævnt til prokurist -

en post han delte med Niels Pedersen, som

havde været i firmaet i en årrække.

Allerede fra første år viste investeringen i

Jyllands Papir-Værk sig at være meget fornuf-

tig. Hvert år blev Schouw & Co.’s resultat for-

bedret betragteligt som følge af overskud i

Jyllands Papir-Værk, og fra midten af

1950’erne var udbyttet fra Jyllands Papir-Værk

den direkte årsag til, at Schouw & Co. kunne

præsentere et positivt regnskabsresultat.

For nogle af de ansatte i Jyllands Papir-

Værk var det lidt svært, at man hvert år skulle

aflevere en stor del af årets overskud til mo-

derselskabet. Det gjaldt bl.a. Bitsch-Larsen,

der var blevet direktør sammen med Niels

Pedersen i 1942. Utilfredsheden kom eksem-

pelvis til udtryk, når Jyllands Papir-Værk

Reklametryksag fra Jyllands Papir-

Værk, hvor der fortælles om emballa-

gens betydning for salget af varer.

Jyllands Papir-Værk på Trøjborg i Århus

før den store udbygning i 1949-51,

hvor villaen i forgrunden blev fjernet

og erstattet af et moderne fabriksbyg-

geri. Ved udbygningen blev fabrikkens

kapacitet stort set fordoblet.

79

skulle have godkendt dyre projekter hos

Schouw & Co. Bitsch-Larsen ønskede ikke

selv at tage til København for at bede Svend

Hornsyld om at få nogle af de penge tilbage,

som Jyllands Papir-Værk havde afleveret af

årets overskud. I stedet blev det Niels

Pedersen, der tog af sted, når der skulle

snakkes økonomi med Schouw & Co. Bitsch-

Larsen havde i de første mange år hos

Jyllands Papir-Værk svært ved at forhandle

med Svend Hornsyld. Han havde startet sin

karriere hos Schouw & Co. og havde derfor

en naturlig respekt for direktør Svend Horn-

syld. I Svend Hornsylds sidste år blev dette

forhold dog udlignet lidt i takt med, at Svend

Hornsyld blev ældre, og Jyllands Papir-Værk

fik større succes.

Niels Pedersen

Niels Pedersen var i en årrække direktør for

Jyllands Papir-Værk sammen med Johannes

Bitsch-Larsen. I den periode nåede de i fæl-

lesskab at videreudvikle Jyllands Papir-Værk

til en blomstrende forretning. Niels Pedersen

beskrives både i samtidens avisartikler og af

tidligere medarbejdere som en meget tillids-

vækkende mand, der ikke fornægtede sit til-

hørsforhold til landet og landbruget.

Hele Niels Pedersens livshistorie vidner om

en arbejdsom og idealistisk mand. Han blev,

efter endt landmandsuddannelse og en stu-

dietur til USA, ansat hos Jyllands Papir-Værk i

1916. Han begyndte som almindelig arbejder,

men avancerede hurtigt som følge af sine ev-

ner. Senere blev han bogholder, og som di-

rektør fik han derfor ansvaret for den økono-

miske del af firmaet. Ud over at være Jyllands

Papir-Værk en dygtig mand var Niels

Pedersen meget engageret i både lokalsam-

fund og i politik på landsplan. Han var lokalt

valgt ind i sognerådet, medlem af skolekom-

missionen, kasserer i kirkekomiteen, formand

for Østjysk Hjemstavnsforening, og så var han

medlem af folketinget for Retsforbundet.

Alt, hvad han foretog sig, var præget af en

lyst og et engagement uden lige, hvilket var

til stor gavn for Jyllands Papir-Værk.

Desværre var det også det, der tog livet af

ham. Kort før hans død havde hans læge an-

befalet ham at drosle ned for aktiviteterne,

men det var for sent. Han fortsatte med at

arbejde til det sidste, og den 16. november

1952 døde Niels Pedersen, 66 år gammel.

Johannes Bitsch-Larsen

Den anden direktør i Jyllands Papir-Værk,

Johannes Bitsch-Larsen, var ligesom Niels

Pedersen en arbejdsom type, som satte en

ære i præcision og sparsommelighed. En tidli-

gere medarbejder fortæller, at denne spar-

sommelighed kom til udtryk på mange områ-

der, bl.a. under krigen, hvor den yngste på

kontoret skulle rende ud med breve til de

nærmeste kunder, så man på den måde kun-

ne spare på frimærkerne. Der blev set på

skillingerne i firmaet, og generelt var der en

lidt mere traditionel og højtidelig tone i

Jyllands Papir-Værk end i Schouw & Co. i

København.

Johannes Bitsch-Larsen fik efter endt han-

delsuddannelse sin brancheuddannelse i

Schouw & Co., hvor han blev ansat i 1918.

Efter 12 år i firmaet blev han med overtagel-

sen af Jyllands Papir-Værk i 1930 Schouw &

Co.’s udsendte medarbejder. Den efterfølgen-

de tid som prokurist var en stor succes, og

med tiden blev han en meget central figur i

både Jyllands Papir-Værk og i Schouw & Co.

Han havde bl.a. sin andel i, at rettighederne

og produktionen af Pure-Pak tilfaldt Jyllands

Papir-Værk.

Bitsch-Larsen var en dygtig og respekteret

direktør, der i de første år primært arbejdede

med det praktiske omkring produktionen,

men han var også en meget streng direktør.

Hans måde at tiltale og omgås de ansatte på

var reserveret og højtidelig, og han udstråle-

de stor autoritet. Derfor var der også stor af-

stand mellem direktøren og de ansatte.

Han fulgte nøje med i produktionen og

havde altid fuld kontrol med, hvad der skulle

leveres til hvem og på hvilke tidspunkter.

Hans store engagement i alle dele af produk-

tionen betød også, at han var klar over alle

fejl og mangler. Når der opstod en fejl, måtte

den ansvarlige stå skoleret på Bitsch-Larsens

kontor og modtage en reprimande.

Bitsch-Larsen var, ligesom Svend Hornsyld,

tilknyttet FDF i sin tid i København, og hans

interesse for kirkeligt arbejde fortsatte, da

han kom til Århus. Således var han med i den

komité, der stod bag opførelsen af Mølle-

vangskirken i Århus, der i folkemunde blev

kaldt FDF-kirken.

Bitsch-Larsens dygtighed førte til, at

Jyllands Papir-Værk vedblev at være en sund

forretning. Det var derfor også ganske natur-

ligt, at han skulle overtage posten som admi-

nistrerende direktør for hele koncernen, da

Svend Hornsyld døde i 1961. I den forbindelse

viste han også sine gode lederegenskaber

ved at lave nogle tiltrængte strukturændrin-

ger i koncernens opbygning, således at frem-

gang og fortsat vækst var mulig.

Under hans ledelse fortsatte Jyllands

Papir-Værk ekspansionen bl.a. med opførel-

sen af en ny fabrik i Lystrup, der kom til at

huse produktionen af Pure-Pak kartoner og

med tiden også resten af produktionen samt

hovedkvarteret for Schouw & Co. Bitsch-

Larsen gik af som direktør den 1. januar 1971,

men fortsatte indtil 1978 som medlem af be-

styrelsen. Efter at Bitsch-Larsen blev pensio-

neret, flyttede han til Fredericia, hvor han i

januar 1981 afgik ved døden.


78

Direktørerne Niels Pedersen og Johan-

nes Bitsch-Larsen ved rejsegildet under

den store udbygning af Jyllands Papir-

Værk på Trøjborg i Århus i 1949-51.

81

14/21Papirværkets produktion[1930-1954]

80

Udviklingen af produktionen og produktsorti-

mentet i Jyllands Papir-Værk fortsatte efter

Schouw & Co.’s overtagelse i 1930. Man blev

ved med at søge nye produkter og forfine

produktionsmetoderne. De nye produkter og

materialer, der blev lanceret, viser meget om,

hvad der rørte sig i samfundet i perioden.

Produkterne afspejler også samfundets

påvirkning fra udlandet, da mange af opfin-

delserne netop var inspireret af udenlandske

produkter.

Produktionen af crepepapir i Jyllands

Papir-Værk fortsatte og var en stor succes

specielt omkring juletid, hvor det private for-

brug nåede sit højdepunkt, men også andre

produkter kom til at udgøre en væsentlig del

af salget. Et vigtigt produkt var vokspapir til

indpakning af diverse fødevarer. Denne pro-

duktion var løbende blevet udviklet og for-

bedret igennem årene, og blev det igen, da

Arbejdernes Aktiebageri i Odense i slutnin-

gen af 1930 købte en maskine i Tyskland, der

kunne indpakke rugbrød. Brødet blev pakket

ind i importeret vokspapir, og derefter sendt

ud til forbrugerne. Jyllands Papir-Værk ønske-

de at følge med udviklingen, og allerede et

halvt år efter havde man selv udviklet en ny

type vokspapir. Typen fik navnet Dana voks-

papir og var i en kvalitet, der kunne konkur-

rere med de importerede kvaliteter, men man

var ikke den eneste på markedet, så konkur-

rencen var hård.

Bedre hygiejne

Hygiejnen var noget af det, som producenter-

ne af vokspapir til fødevarer slog på i deres

reklamer. Hvis forbrugerne anvendte indpak-

kede varer, var hygiejnen i top. Producenterne

gjorde meget ud af, at eksempelvis det ind-

pakkede rugbrød ikke blev rørt af fremmede

fingre, og derfor kunne holde sig friskt læn-

gere. Også over for fødevarefabrikanterne re-

klamerede man for de gode egenskaber ved

de forskellige typer af vokspapir. En af dati-

dens reklamer for vokspapir lyder således:

“Man kan ikke lave en Daarlig Vare God, men

Man kan forhindre, at en God Vare bliver

Daarlig.” Desuden kunne man levere vokspa-

piret med alskens reklamer for produktet og

firmaet påtrykt, og det var derfor meget far-

vestrålende og flotte kvaliteter, der blev frem-

stillet.

Ud over brødpapir var æsker til æg et vig-

tigt produkt for Jyllands Papir-Værk. I 1933

præsenterede Andersens og Bruuns Fabrikker

en patenteret ægæske, der revolutionerede

det danske marked. Allerede året efter var

Jyllands Papir-Værk i gang med en produk-

tion af deres egen ægæske. Trods den hårde

konkurrence var ægæskerne en stor succes,

især som emballage til eksportvarer til

England. I løbet af få år producerede man op

mod 50 millioner ægæsker årligt, og cirka

halvdelen af Danmarks ægeksport var beskyt-

tet af kartonnage fra Jyllands Papir-Værk.

Endnu en gang havde Jyllands Papir-Værk

formået at slå til, da et nyt produkt så dagens

lys.

Trods den rivende udvikling inden for em-

ballering var der også modstandere af frem-

skridtet. Købmændene og deres organisation

var meget imod den nye tendens med, at va-

rerne blev pakket ind direkte på fabrikken.

De var bange for at blive reduceret til vareau-

tomater, der bare skulle tage imod betaling

for de varer, folk valgte. Til godt købmand-

skab hørte jo også det at veje og afmåle va-

rerne. Hvis den funktion forsvandt, frygtede

Fra 1934 blev æsker til æg en stor arti-

kel for Jyllands Papir-Værk. I løbet af

få år steg produktionen til op imod 50

mio. ægæsker årligt, og ca. halvdelen

af Danmarks ægeksport blev beskyttet

af kartonnage fra Jyllands Papir-Værk.

83

I september 1939 blev Jyllands Papir-Værk

landskendt via de danske aviser. Man havde

nemlig opført et bombesikkert opholdsrum

for personalet. Det var der som sådan ikke

noget usædvanligt i. Det, man studsede over,

var de benyttede materialer. Man havde op-

stablet en mængde store papirpaller og over-

dækket dem med sandsække. Rummet var så

stort, at det kunne huse samtlige ansatte på

virksomheden, og ifølge ledelsen var papir-

paller det bedste værn, man kunne skaffe

mod et muligt bombardement. På den måde

sikrede Jyllands Papir-Værk sine ansatte mod

et eventuelt angreb og fik samtidig lidt re-

klame.

Efter krigen optrappede Jyllands Papir-

Værk langsomt sin produktion igen. I 1949

var produktionen så stor, at man besluttede

at udvide og modernisere fabrikken på Trøj-

borg i Århus. Sideløbende udskiftede man

også maskinparken, så den blev tidssvaren-

de. Tilbygningen og moderniseringen af fa-

brikken, der kostede 3,5 mio. kr., var færdig i

slutningen af 1951. Den gav mulighed for en

fordobling af kapaciteten. Desuden havde ar-

kitekten taget det hensyn, at hvis man even-

tuelt senere ønskede at udvide yderligere,

kunne man bare placere en ekstra etage

oven på det nye byggeri. I samtidens aviser

blev nybygningen omtalt som værende af

meget høj kvalitet, og noget der virkelig

bragte Jyllands Papir-Værks ydre rammer i

orden.

Mangfoldig produktion

I 1934 blev der i Haderslev holdt en udstilling

om Dansk Arbejde. I en artikel, der beskriver

Jyllands Papir-Værks stand på udstillingen,

skriver journalisten følgende: “Det er umuligt

at nævne den Rigdom af forskellige Varer, der


Crepepapir var i mange år en vigtig

artikel for Jyllands Papir-Værk. Her

er det en reklamefolder for Dansk

Anker Crepe med indlagt vareprøve.

82

mange købmænd at blive arbejdsløse, men

købmændene måtte med tiden sande, at ud-

viklingen ikke var til at standse.

Krigen medførte dog et intermezzo, hvor

mange af de nye emballageprodukter ikke

kunne fremstilles på grund af råvaremanglen.

I 1940 faldt eksempelvis salget af brødpapir

med 80% og forsvandt til sidst helt. På

Jyllands Papir-Værk kunne man dog i nogen

tid fortsætte arbejdet i den afdeling af fabrik-

ken med uformindsket kraft, da vokspapir

trådte i stedet for andre og dyrere emballager

som blik og aluminiumsfolie og andre lignen-

de varer, men råvarelageret holdt kun året ud.

Derefter måtte man ty til andre produkter.

Indpakning af rugbrød i vokspapir blev først

muligt igen fra den 1. september 1955 på

grund af de strenge rationeringer, der også

fortsatte efter krigen.

2. Verdenskrig

På trods af de mange begrænsninger medfør-

te krigen også mulighed for produktion af

nye varer. En af dem var mørklægningsgardi-

ner, som Jyllands Papir-Værk producerede i

stor stil under krigen. Samtidig opretholdt

man i begyndelsen af krigen en vis samhan-

del med Tyskland. Der blev importeret råvarer

fra Tyskland og eksporteret færdige produkter

til Tyskland, men som krigen skred frem, for-

svandt samhandlen.

Jyllands Papir-Værk var som alle andre

hårdt ramt af rationeringer under krigen, men

man havde dog været heldigere end de fleste

andre virksomheder. Lige inden krigen havde

Jyllands Papir-Værk nemlig modtaget en stor

skibsladning papir fra Finland. Derfor var

råvarelageret godt fyldt op, og man havde pa-

pir til mange måneder, da krigen brød ud.

Syltepapir var en af de

mange fødevareemballager

fra Jyllands Papir-Værk.Indpakningen af rugbrød blev lø-

bende debatteret. Fordelen var hy-

giejne og friskhed. Ulempen var

især omkostningen ved indpakning,

som fabrikkerne ikke kunne få dæk-

ket ind ved salget til forbrugerne.

Her er det en annonce fra Schulstad

i Nationaltidende den 2. april 1940.

Indpakningen af rugbrød i vokspapir

udviklede sig gennem 1930’erne,

og Jyllands Papir-Værk bragte ad-

skillige annoncer for Dana vokspa-

pir. Her er det en annonce med rug-

brød fra Schulstad & Ludvigsen i Vi

Husmødre den 5. december 1939.

85

erne havde man også egen fotoafdeling og

en litografisk afdeling.

Den store alsidighed var på det tidspunkt

en medvirkende årsag til, at Jyllands Papir-

Værk klarede sig så godt. En anden væsentlig

årsag var, at man fulgte med tidens udvikling.

Flere og flere produkter blev pakket på fa-

brikkerne. Her kunne Jyllands Papir-Værk så

gå ind og tilbyde disse fabrikker sin eksperti-

se med at levere alle mulige typer emballage

med tryk på. Til de rigtig store virksomheder

leverede man sågar også maskiner, der var

specialdesignede til at pakke produkterne i

den emballage, som Jyllands Papir-Værk leve-

rede. Denne fremsynethed var med til at sik-

re, at Jyllands Papir-Værk overlevede i en pe-

riode, der ellers var præget af voldsomme for-

andringer i befolkningens forbrugsvaner.


84

fremstilles hos Jyllands Papir-Værk A.S., men

Fabrikken bearbejder kort sagt alt, hvad der

har med Papir, Pap og Karton at gøre.”

Denne mangfoldige produktion fortsatte

på fuldt tryk frem til slutningen af 1960’erne,

men derefter blev den gradvist mindre i for-

bindelse med, at man satsede mere og mere

på produktionen af mælkekartoner.

I perioden fra Schouw & Co.’s overtagelse i

1930 og frem til, at mælkekartonerne blev det

førende produkt, satsede Jyllands Papir-Værk

bl.a. på emballage til fødevarer. Til dagligva-

rer producerede man eksempelvis æsker til

fiskekonserves og papir til slagtere, men også

folk med en sød tand stødte på produkter fra

Jyllands Papir-Værk, når de for eksempel

handlede marcipan, chokolade, is eller frugt,

der var pakket ind i svøbepapir. Man leverede

også så forskellige ting som kartonnage til

barberblade og elpærer samt poser til cigarer

og konvolutter med tryk på.

I 1950’erne blev en del af de specialvarer,

man producerede, solgt til eksport. Bl.a. var

der en mindre eksport af vokspapir til

Pakistan, hvor det blev brugt til at pakke flø-

dekarameller ind i. Derudover eksporterede

man også til Canada, Schweiz, Venezuela

samt flere andre lande. Til disse lande levere-

de man kartonnage til varer som lynfrosne fi-

skefileter, smøreoste, pakkesmør, frosne kyl-

linger og tøjklemmer. Alle var de forsynet

med flotte tryk, der skulle øge salget af varen.

For at kunne opretholde den høje kvalitet og

samtidig være nytænkende havde Jyllands

Papir-Værk med tiden fået ansat en hel stab

af tegnere og idémagere. I starten af 1950’-

Udstansning af emballager på

Jyllands Papir-Værk på Trøjborg i

Århus. Her er det emballage til KB

knækbrød fra Københavns Brød-

fabriker (Schulstad), der udstanses.

Jyllands Papir-Værk var aktiv med em-

ballage til ispinde. Her er det en rekla-

mefolder for virksomhedens paraffinere-

de omslag med reklametryk til ispinde.

I 1930’erne blev Ga-Jol pastillerne in-

troduceret i æskerne med det karakte-

ristiske navnetræk, og i de følgende år

blev de klassiske æsker produceret på

Jyllands Papir-Værk i flere varianter.

Den første Pure-Pak fyldemaskine til

kartoner med paraffinbelægning, som

blev leveret fra Jyllands Papir-Værk, kom

til Bov Sogns Andelsmejeri i 1962. I for-

grunden ses stadig de klare mælkeflas-

er, som kartonerne kom til at afløse.

87

en blandt mange bekymringer ved en eventu-

el produktion af kartoner.

På den tekniske side blev ingeniør Erik

Jørgen Jensen, som senere blev Andreas

Osterlands meddirektør, involveret, og efter

grundige forberedelser af både teknisk og

økonomisk art besluttede direktør Johannes

Bitsch-Larsen at sige god for investeringen.

I 1956 fik Jyllands Papir-Værk således ret-

tighederne til at producere Pure-Pak kartoner

i Danmark af det amerikanske selskab Ex-

Cell-O Corporation i Detroit. Faktisk ønskede

Ex-Cell-O at sælge licensen til Pure-Pak pro-

duktion i hele Europa, men Jyllands Papir-

Værk ønskede at koncentrere sig om det dan-

ske marked og takkede derfor nej til rettighe-

derne til resten af Europa.

Allerede en måned senere fik det norske

Elopak a.s. rettighederne til resten af Europa,

med en enkelt undtagelse. Jyllands Papir-

Værk havde nemlig også fået rettighederne til

det hollandske marked, men man benyttede

15/21Pure-Pak[1954-1967]

Danish Food Fair i Aalborg i juni 1960

var en stor satsning, hvor Jyllands Papir-

Værk for første gang havde opstillet et

stort Pure-Pak anlæg. Johannes Bitsch-

Larsen viser i den anledning, hvor lidt

500 Pure-Pak kartoner a 1 liter fylder.

86

Efter 2. Verdenskrig opretholdt de allierede

store militære styrker i Tyskland. Dette skulle

vise sig at blive startskuddet til den senere

indførelse af mælkekartoner i Danmark.

Baggrunden for, at mælkekartoner som pro-

dukt blev introduceret i Europa, var, at den

amerikanske hærledelse ønskede at mindske

soldaternes hjemve. Det gjorde man bl.a. ved

at forsyne de amerikanske styrker med varer i

emballage, som de kendte fra det amerikan-

ske marked, herunder mælk i kartoner.

Forbruget af mælkekartoner i Tyskland

steg gradvist, og i 1954 begyndte Mejeri-

brugets tappecentral i Tyrstrup i Sønder-

jylland på de såkaldte Amerikanerleverancer i

Pure-Pak kartoner. Man havde fået en ordre

på leverancer til de amerikanske styrker i

Tyskland, og med tiden blev dette engage-

ment udvidet til også at omfatte de engelske

og canadiske styrker. Hidtil havde man im-

porteret kartonerne fra USA, men efterhån-

den opstod behovet for en produktion af

kartoner i Europa, og i den forbindelse kom

Jyllands Papir-Værk ind i billedet.

Pure-Pak rettighederne

Den daværende salgschef og senere direktør

Andreas Heinrich Madsen Osterland var efter

sigende manden, der bragte ideen om pro-

duktion af kartoner på tale for ledelsen i

Jyllands Papir-Værk. Ideen var opstået, fordi

en af Osterlands gode venner arbejdede på

Mejerikontoret i Århus. Han vidste besked om

leverancerne til Tyskland og spurgte Oster-

land, om Jyllands Papir-Værk kunne være in-

teresseret i at påbegynde en produktion af

kartoner.

Osterland var med på ideen og forelagde

den for ledelsen, som også var interesseret,

men dog ikke uden betænkeligheder, da en

sådan produktion krævede nye maskiner og

teknikker. Desuden var der spørgsmålet om

distribueringen. I USA købte folk mælk i

kartoner i supermarkederne, mens man her-

hjemme var vant til at få mælken leveret til

døren af mælkemanden. Siden midten af

1880’erne havde mælk i flasker bredt sig fra

de københavnske mejerier til resten af landet.

Hvis man indførte de paraffinbelagte kartoner

i Danmark, skulle det ske med en forventning

om, at folks forbrugsvaner ville ændre sig i

retning af de amerikanske. Spørgsmålet om,

hvorvidt forbrugerne med tiden ville accepte-

re selv at skulle hente deres mælk frem for at

få den bragt til døren hver morgen, var blot

89

15/21Pure-Pak[1954-1967]

88

sig aldrig af muligheden. I stedet afhændede

man efter kort tid licensen til Elopak. På dette

tidspunkt kunne ingen forudsige, om satsnin-

gen ville blive en succes eller ej, så man øn-

skede kun at investere i et marked, man kun-

ne overskue.

Pure-Pak i Danmark

De første år efter, at Jyllands Papir-Værk hav-

de erhvervet sig rettighederne til at produce-

re Pure-Pak, blev kartonerne udelukkende

anvendt til det tyske marked. I denne periode

var produktionen af kartoner baseret på ark-

tryk og foregik på traditionelle maskiner, hvor

arkene blev stanset ud efter trykningen.

Satsningen på mælkekartonproduktionen

skulle dog hurtigt vise sig at bære frugt.

Allerede i 1957 havde mælkekartonerne med-

virket til en forøget omsætning, og produktio-

nen fortsatte med at stige. Det samme gjorde

investeringerne i maskiner for at forfine og

effektivisere produktionen.

I 1958 købte man den første maskine, der

var direkte møntet på produktionen af Pure-

Pak. Det var en limmaskine, der kostede

385.000 kr. Desuden planlagde man købet af

et dybtryksanlæg til 700.000 kr. Samme år la-

vede man en kontrakt med Ex-Cell-O om at

forhandle deres tappemaskiner til danske

mejerier, og efterhånden leverede Jyllands

Papir-Værk både kartoner og tappemaskiner

til mejerierne.

I 1960 leverede man ca. 35 millioner karto-

ner årligt til Tyrstrup mejeri, som sendte de

fyldte kartoner videre til amerikanerne i

Tyskland. Al fornyelse og teknologi omkring

Pure-Pak kom stadig fra USA. Det var også

med teknik og maskiner herfra, at man fra

1966 så småt begyndte at skifte paraffin-

kartonerne ud med plastbelagte kartoner, der

havde bedre egenskaber. Og således fortsatte

forbedringerne de følgende år med inspirati-

on fra USA.

Det var derfor stadig kartoner med paraf-

finbelægning, man brugte på Bov Sogns

Andelsmejeri, da man den 3. august 1962,

som det første mejeri i landet, kunne tilbyde

kunderne mælk i kartoner. De praktiske erfa-

ringer omkring produktionen havde man fra

Tyrstrup Mejeri, og fra Jyllands Papir-Værk

havde man fået leveret den automatiske

Pure-Pak fyldemaskine. Det var en paraffin-

maskine, og den blev først konverteret til

plastbelagte kartoner i 1972. Det var den

første Pure-Pak maskine, Jyllands Papir-Værk

leverede, men derefter steg salget af maski-

ner til mejerierne støt og roligt.

Kartonerne blev en succes for Bov Sogns

Andelsmejeri. Nyheden spredte sig, og i løbet

af 1963 begyndte andre mejerier også at for-

handle mælk i kartoner. Mange mejerier stod

dog i svære overvejelser. Det skyldtes, at man

i 1959 var begyndt at introducere en ny brun

mælkeflaske, der skulle afløse den klare fla-

ske, man hidtil havde anvendt. Overgangen til

den nye type flaske var både plads- og om-

kostningskrævende for mejerierne, da der

bl.a. skulle investeres i nye renseanlæg. På

den anden side var en satsning på kartoner

også en dyr investering og oven i købet i et

nyt, usikkert produkt. Derfor overvejede man-

ge mejerier, hvilken type emballage man

skulle satse på, og det endelige valg blev

trukket i langdrag.

Jyllands Papir-Værk havde dog heldet med

sig, for i samme periode begyndte mejerierne

Forbrugerne skulle først vænne sig til de

nye Pure-Pak kartoner. Her er det et ek-

sempel på en vejledning om brugen.

91

deres mælk i kartoner. Overgangen fra mæl-

keflasker til mælkekartoner var altså en

løbende proces, og tidspunktet afhang af,

hvor man boede i landet. Udskiftningen strak-

te sig fra 1962 og frem til 1971, hvor man li-

beraliserede konsumlovgivningen for mælke-

handelen. Det betød i praksis, at det ikke

længere kun var tilladt at sælge mælk fra is-

mejerierne, men at kunderne nu også kunne

købe deres mælkeprodukter hos købmanden

og i supermarkederne. Mælkeudvalgene sad

ikke længere og bremsede for den lidt dyrere

kartonmælk, som nu fik frit spil. Denne libe-

ralisering var med til at fjerne de sidste fla-

sker fra markedet, og derefter blev stort set

al mælk leveret i kartoner. I samme periode

dukkede der også en række nye mælkepro-

dukter op på markedet, som også skulle leve-

res i kartoner, deriblandt kakaomælk.

På baggrund af det voksende marked be-

gyndte Jyllands Papir-Værk for alvor at inve-

stere i produktionen af Pure-Pak. I 1965 blev

der taget initiativ til opførelsen af en ny fabrik

i Lystrup, og der blev investeret store summer

i specialmaskiner til fremstillingen af Pure-

Pak kartoner.

I 1967 investerede man i den første con-

verter, dvs. en specialmaskine, hvor produk-

tionen er baseret på kartonruller, der bliver

trykt og udstanset i en arbejdsgang. I anden

halvdel af samme år begyndte man for alvor

at sælge tappemaskiner til de nye plast-

belagte kartoner til mejerier i hele landet.

Erhvervelsen af rettighederne til Pure-Pak

produktion i Danmark viste sig således at

være en afgørende investering, som var med

til at fortsætte udviklingen i Jyllands Papir-

Værk og dermed også i Schouw & Co.

15/21Pure-Pak[1954-1967]

90

at homogenisere mælken. Den proces kræve-

de også voluminøse maskiner, og derfor valg-

te en del mejerier at undlade at anskaffe sig

de nye renseanlæg til flasker for i stedet at

satse på Pure-Pak. De, der allerede havde in-

vesteret i de nye flaskeanlæg, skilte sig efter-

hånden af med det store maskineri for i ste-

det at kunne få plads til de nye homogenise-

ringsapparater. Det betød, at markedsandelen

for mælkekartoner steg støt og roligt.

De øvrige produkter

I denne periode var det kun salget af brødpa-

pir, vokspapir samt Pure-Pak kartoner, der

øgede omsætningen. For andre produkter

som ægæsker, poser, margarinepapir osv. var

salget stagnerende.

I starten af 1960’erne forventede man sta-

dig, at dette ville ændre sig, hvilket det perio-

devis også gjorde, men tendensen var klar. Jo

mere man koncentrerede sig om Pure-Pak, jo

mere forsvandt den øvrige produktion ud af

billedet. Man fornyede løbende processen

omkring produktionen af Pure-Pak, mens man

for de andre produkters vedkommende ikke

fornyede sig i samme grad. Det medførte, at

man med tiden tabte terræn i forhold til kon-

kurrenterne på disse produkter, da man ikke

længere var den førende virksomhed med

hensyn til ny teknologi. Det var dog en pro-

ces der strakte sig over mange år, og det var

først i 1987, at man endegyldigt besluttede at

skille sig af med den øvrige produktion for

derefter kun at koncentrere sig om Pure-Pak.

Al mælk i kartoner

Mens Bov Sogns Andelsmejeris succes med

mælkekartonerne spredte sig som ringe i

vandet på mejerierne rundt omkring i land-

distrikterne, stod udviklingen i byerne stille.

Det skyldtes, ud over dilemmaet med hvilken

type emballage man skulle vælge, det fak-

tum, at købstæderne var omfattet af loven

om bybefolkningens forsyning med mælk og

fløde af 1958, der lagde visse restriktioner på

priserne og forhandlerne. De enkelte mælke-

udvalg i byerne skulle tage stilling til, hvor-

vidt de ville lade mælkeflaskerne vige for den

lidt dyrere kartonmælk, og hvad der var

bedst for kunderne. Samtidig havde loven

ifølge flere af datidens debattører den konse-

kvens, at den reelt ophævede konkurrencen

mejerierne imellem, og derfor medførte mo-

nopollignende tilstande. Det var efter sigen-

de årsagen til, at flere af byernes konsum-

mejerier nærmest var faldet i søvn. De støtte-

de sig bare til loven og fulgte ikke med ti-

dens produktudvikling.

I 1963 var Kolding forsøgsby i et etårigt

projekt, der skulle vise, om husmødre i byer-

ne foretrak kartoner frem for flasker. I den

forbindelse havde Jyllands Papir-Værk stillet

en fyldemaskine til rådighed. Forsøget var

ikke nogen udpræget succes, og man beslut-

tede faktisk at investere i de nye brune fla-

sker i stedet for at fortsætte med mælk i

kartoner. Det var dog ikke det generelle bille-

de, for de fleste andre steder var mælke-

kartonerne en succes, og i løbet af de næste

par år begyndte flere og flere bymejerier at

anvende mælkekartoner. Denne udvikling var

også baggrunden for, at ca. 70.000 indbyg-

gere i Århus mandag den 16. oktober 1967

vågnede op til synet af den nye mælkeembal-

lage. De fleste havde gradvist vænnet sig til

kartonerne, men i løbet af weekenden var de

sidste gamle brune mælkeflasker blevet ind-

draget, så nu kunne kunderne kun få leveret

Der er forskel! – I forsøget på at vænne forbruger-

ne til tanken om mælk i kartoner kørte mejerier-

ne og Jyllands Papir-Værk massive reklamekam-

pagner. Ligesom ved andre fødevareemballager

slog man på den forbedrede hygiejne og det min-

dre besvær, husmoderen ville have i hverdagen.

93

strerende direktør for hele koncernen var

Osterland og Jensen blevet forfremmet til un-

derdirektører. De havde dermed både ledel-

seserfaring og stor anciennitet på Jyllands

Papir-Værk, da de i 1971 blev udnævnt til

sideordnede administrerende direktører for

koncernen. De beklædte denne post sammen

frem til 1985 og inddelte deres lederopgaver

således, at Andreas Osterland var ansvarlig

for salgs- og økonomiopgaverne, mens Erik

Jørgen Jensen varetog de tekniske og pro-

duktionsmæssige forhold. Begge besad en

stor faglig kompetence og et engagement,

der kom Schouw & Co. til gode i den meget

omskiftelige periode for koncernen.

Oprydning i koncernen

I Osterland og Jensens direktørtid blev der

foretaget en omfattende oprydning og om-

strukturering af koncernens forskellige aktivi-

teter. Dette indebar bl.a. afviklingen af

Schouw & Co.’s forskellige datterselskaber i

papirbranchen. Denne udvikling var påbe-

gyndt allerede i 1960’erne, hvor Slagelse

Papir-Industri og Østjyllands Papirforretning

var blevet overdraget til deres respektive for-

retningsførere. I 1976-77 blev aktiviteterne i

samtlige Schouw & Co.’s øvrige papirforret-

ninger landet over afviklet. De tilbageværen-

de tomme aktieselskaber blev fusioneret ind i

enten Jyllands Papir-Værk eller Ingeniør-

forretningen Jutlandia Maskinfabrik, som i

1988 ændrede navn til Schouw Engineering.

I Johannes Bitsch-Larsens sidste år var

produktionen i Ålborg og Herlev blevet ned-

lagt og overflyttet til Jyllands Papir-Værk. De

få aktiviteter, der siden hen var blevet opret-

holdt i Herlev, blev i 1982 lukket endegyldigt

ned, og ejendommen blev solgt året efter.

På selve fabrikken i Lystrup blev der i

Osterland og Jensens tid gennemført lignen-

de omstruktureringer, herunder afhændelsen

af Jyllands Papir-Værks engrosafdeling i 1972.

Den traditionelle mangeartede emballage-

fremstilling fortsatte, men fokus blev i stigen-

de grad rettet mod produktionen af Pure-Pak

kartoner, og som konsekvens heraf rettede

investeringerne og de tekniske nyerhvervelser

sig i stigende grad også mod dette forret-

ningsområde.

Virksomhedens eksistens truet

Energikrisen i 1973 medførte i de følgende år

stigende fokus på miljø og energi i Danmark.

På den baggrund nedsatte Miljøministeriet i

midten af 1970’erne et mælkeemballageud-

valg, der skulle undersøge ressourcespild og

energiforbrug ved produktion af mælkeem-

ballage. På det tidspunkt var mælkekartoner

den altdominerende emballage, men de fleste

kunne stadig huske de gode gamle dage med

mælkeflasker. Udvalget skulle i forbindelse

med undersøgelserne bl.a. vurdere, om man

skulle genindføre returemballage på bekost-

ning af engangsemballage. En sådan beslut-

ning ville få katastrofale følger for Jyllands

Papir-Værk.

Den offentlige debat var følelsesladet, og

situationen var alvorlig. Mange foretrak at få

genindført flaskerne, dels af hensyn til mil-

jøet, dels fordi man troede, at flaskerne var

billigere i det lange løb. Kritikkerne mente

også, at affaldsmængden ved brug af mælke-

kartoner var enorm, men faktisk var kartoner-

ne velkomne på forbrændingsanlæggene,

hvor deres høje brændværdi gav besparelser

på den dyre olie. Det oprindelige lovforslag

om genanvendelse af papir og drikkevareem-

16/21Schouw Packing[1967-2003]

92

Pure-Pak kartonernes indførelse i Danmark

medførte et akut behov for udvidelser og tek-

niske fornyelser hos Jyllands Papir-Værk.

Efter talrige udbygninger af fabrikken rådede

papirværket i 1965 over 17.000 m2 på Trøjborg

i Århus. I lyset af den nye udvikling var dette

imidlertid ikke længere tilstrækkeligt, og

samme år blev der købt en byggegrund på

ikke mindre end 100.000 m2 i Lystrup nord for

Århus med henblik på opførelsen af en helt

ny fabrik. Året efter blev der holdt rejsegilde

på første del af det omfattende byggeri og

bestilt nye maskiner fra USA, specielt bereg-

net til Pure-Pak produktion.

I 1967 var Jyllands Papir-Værk således godt

rustet til den omfattende produktion af Pure-

Pak kartoner, der påbegyndtes samme år i

den nye fabrik i Lystrup. Allerede det følgende

år blev udvidelsen fortsat med så omfattende

byggerier, at både arealet og produktionska-

paciteten på fabrikken blev fordoblet. Fornyel-

serne af både maskiner og bygninger fortsat-

te, og i 1971 forelå der planer om en fuld-

stændig udflytning af hele virksomheden fra

Trøjborg til Lystrup. Samme år blev bygninger-

ne på Trøjborg solgt til Undervisningsmini-

steriet til brug for Århus Universitet. Der blev

endvidere investeret yderligere 6 mio. kr. i nye

maskiner, der skulle supplere og erstatte den

gamle maskinpark fra papirværket. I 1973

fuldførtes hele udflytningen, og resten af virk-

somheden flyttede ind i den moderne fabrik i

Lystrup, hvor produktionen af Pure-Pak karto-

ner fortsætter den dag i dag.

Osterland og Jensen

Ved opstarten af Pure-Pak produktionen i

Lystrup rundede administrerende direktør

Johannes Bitsch-Larsen sin 50-års ansættelse

hos Schouw & Co. Med sin livslange karriere i

koncernen byggede han bro mellem papirpo-

sefabrikken i det indre København og begyn-

delsen på de nye tider med Pure-Pak og fa-

brikken i Lystrup. Den 1. januar 1971 valgte

han imidlertid i en alder af 70 år at trække sig

tilbage fra posten som administrerende direk-

tør i Jyllands Papir-Værk og Schouw & Co.

Som hans efterfølgere udpegede bestyrel-

sen to sideordnede administrerende direk-

tører: Andreas Heinrich Madsen Osterland og

Erik Jørgen Jensen. Andreas Osterland kom

fra Sindal i Nordjylland og var handelsuddan-

net med bl.a. HD-studiet i udenrigshandel.

Han blev i 1949 ansat som salgschef hos

Jyllands Papir-Værk og var i 1955 avanceret

til prokurist. Erik Jørgen Jensen var ingeniør

og havde været ansat hos Jyllands Papir-Værk

i sin fødeby Århus siden 1946.

Ved Svend Hornsylds død i 1961 og Johan-

nes Bitsch-Larsens udnævnelse til admini-

På Jyllands Papir-Værk var man stands-

mæssigt kørende. Her er det chauffør

Hans Peter Petersen foran den ameri-

kanske International Seven Seater, som

blev anvendt af direktionen, og når der

var gæster i virksomheden. I perioder

blev vognen også brugt til befordring

mellem den gamle fabrik på Trøjborg

i Århus og den nye fabrik i Lystrup.

95

bred ledelseserfaring fra virksomheder som

BM Controls, Uni-Bolt, Lego og Danfoss, men

for første gang i virksomhedens historie faldt

valget af direktør på en person uden hidtidig

erfaring i emballagebranchen.

Erling Lindahl indledte sin karriere hos

Schouw & Co. og Jyllands Papir-Værk med en

studietur til USA sammen med Osterland og

Jensen, hvor han blev introduceret til bran-

chen og de nyeste landvindinger inden for

kartonnageindustrien. Osterland og Jensen

kendte branchen og de amerikanske samar-

bejdspartnere ud og ind efter talrige besøg i

Staterne. Da Erling Lindahl - efter eget ud-

sagn - havde plaget dem under det meste af

turen med sine forslag til omstruktureringer

på Jyllands Papir-Værk, modtog han en ven-

lig, men bestemt henstilling om at slappe lidt

af, tie stille og følge med hjem til Lystrup for

at stikke en finger i jorden.

Efter hjemkomsten fik piben dog gradvist

en anden lyd. Osterland og Jensen havde selv

insisteret på nødvendigheden af forandringer

på Jyllands Papir-Værk samt ansættelsen af en

ny direktør. Erling Lindahl præsenterede sine

nye idéer og initiativer med en vedholdenhed

og overbevisning, der efterhånden fik de to

hidtidige direktører til at trække sig lidt tilbage

og overlade styringen til den nye mand.

Den 31. marts 1986 udtrådte Erik Jørgen

Jensen af direktionen, og da Andreas

Osterland den 30. juni samme år ligeledes

trak sig tilbage, blev Erling Lindahl alene ad-

ministrerende direktør i Schouw & Co. og

Jyllands Papir-Værk.

I 1986 blev det besluttet at give fabrikken i

Lystrup et nyt navn. Med sine godt 60 år på

bagen var tiden ved at være løbet fra navnet

Jyllands Papir-Værk, som derfor blev omdøbt

til Schouw Packing. Det nye navn refererede

mere til moderselskabet Schouw & Co., og det

var mere i tråd med virksomhedens produk-

tion, der i højere grad end tidligere koncen-

trerede sig om emballage. Denne navneforan-

dring kom til at indvarsle de gennemgribende

ændringer, der skulle komme til at præge

virksomhedens historie i de følgende år.

Rationaliseringer og ny struktur

Første skridt på vejen mod opbygningen af en


94

ballage samt begrænsning af affald fra 1977

ville medføre voldsomme ændringer for dele

af emballageindustrien. Derfor blev der forud

for lovens vedtagelse iværksat en miljømæs-

sig og samfundsøkonomisk undersøgelse af

alternative mælkeemballager. Undersøgelsen

mundede ud i to rapporter. En fra Miljø-

styrelsen, og en fra De Danske Mejeriers

Fællesorganisation, som også havde meget

på spil for deres medlemmer. Rapporterne

byggede på en såkaldt vugge til grav under-

søgelse, og konsekvensberegningerne viste,

at en tilbagevenden til returemballage ville

være dyrt for alle involverede. Mejerierne

skulle lave nye investeringer, købmændene

skulle udvide deres lagerplads, og i sidste

ende ville forbrugerne komme til at betale

mere for mælken. Selv muligheden for brug

af billige østtyske flasker blev undersøgt, men

også de ville betyde en fordyrelse af mælken.

Den 8. juni 1978 trådte lov nr. 297 om gen-

anvendelse af papir og drikkevareemballage

samt begrænsning af affald så i kraft, men på

baggrund af de to rapporter var loven blevet

moderat i sin udformning. Debatten fortsatte

de følgende år, men i sommeren 1980 beslut-

tede miljøministeren at sætte spørgsmålet om

alternativ mælkeemballage i bero. Miljøde-

batten om mælkekartonernes bæredygtighed

blev med jævne mellemrum taget op igen,

men aldrig med samme kraft. Dermed var en

af de værste kriser i Jyllands Papir-Værks hi-

storie overstået.

Den nye aktionær

I 1982 fratrådte direktør Børge Ries, på

grund af alder, som formand for bestyrelsen i

Schouw & Co., det hverv, som han i 1977

havde overtaget efter Jørgen Meincke Hel-

weg-Larsen. Han blev efterfulgt af konsul

Thorkild Bjerglund Andersen, som siden 1970

havde været medlem af selskabets bestyrel-

se, og som således blev den formand, der

skulle føre Schouw & Co. sikkert over skiftet

fra den rene emballagevirksomhed til det

moderne industrikonglomerat. Samme år blev

advokat Jørn Ankær Thomsen indvalgt i be-

styrelsen på vegne af Provinsbanken, som på

daværende tidspunkt var en stor aktionær i

selskabet.

I 1984 valgte Erling Hessellund Eskildsen

at afhænde sin familievirksomhed Dan Cake i

Give. De midler, som fremkom ved salget,

blev placeret i Givesco A/S, der senere blev

helejet af Direktør Jens Eskildsen og Hustru

Mary Antonie Eskildsens Mindefond.

I forbindelse med salget af Dan Cake kom

Erling Eskildsen i kontakt med Jørn Ankær

Thomsen, som blev medlem af bestyrelsen i

Givesco, og gennem ham fattede Erling

Eskildsen interesse for Schouw & Co.

I den efterfølgende periode opkøbte Erling

Eskildsen således gennem Givesco gradvist

flere og flere aktier i Schouw & Co., og i 1985

passerede Givesco en ejerandel på 10%, som

på daværende tidspunkt var grænsen for an-

meldelsespligt.

Den nye storaktionær kom nok i nogen

grad som en overraskelse for den øvrige be-

styrelse, men Givesco fortsatte opkøbet af

aktier og blev med tiden den dominerende

aktionær i Schouw & Co.

Erling Lindahl og den nye strategi

Den 1. oktober 1985 indtrådte Erling Søren-

sen Lindahl i direktionen i Schouw & Co. og

Jyllands Papir-Værk. Den 40-årige Erling

Lindahl havde på dette tidspunkt allerede

Procestrykning af kartoner på flexotryk-

maskine med 10 farveværker, hvor tryk-

opgaven kan skiftes, mens maskinen er

i drift. Flexotrykmaskinen indgår i en

komplet converterlinie på fabrikken i

Lystrup ved Århus, hvor råmaterialet fra

store ruller forsynes med tryk og ud-

stanses til kartoner, som automatisk

palleteres med robot. Linien er opstillet

i 1998 og har en kapacitet svarende til

ca. 500 mio. 1 liter kartoner pr. år.

97

danske marked. Da norske Elopak a.s. i mel-

lemtiden havde opkøbt licensgiveren Ex-Cell-

O, og dermed var blevet indehaver af licens-

rettighederne til resten af verden, besluttede

Schouw & Co. at sælge halvdelen af aktierne

i Schouw Packing til Elopak. Den 18. april

1988 blev aftalen indgået, og handlen var en

realitet.

For Schouw Packing har samarbejdet med

Elopak givet mulighed for etablering i Polen

og for produktion til et langt større marked

end det danske samt adgang til de nyeste

produkter, maskiner og knowhow.

For moderselskabet Schouw & Co. gav

provenuet fra aktiesalget mulighed for inve-

stering på ganske andre områder end den

emballageindustri, som havde udgjort virk-

somhedens fundament siden 1878. Stigningen

i andre aktiviteter hos Schouw & Co. fik såle-

des den konsekvens, at Erling Lindahl den 1.

april 1996 overlod posten som administreren-

de direktør i Schouw Packing til sin meddi-

rektør Jørgen Iversen for derefter at koncen-

trere sig om opgaven som administrerende

direktør i Schouw & Co.

At alliancen med Elopak var vellykket, blev

understreget 13 år efter aftalens indgåelse.

En stigende konsolidering af mejeriindustrien

i Norden nødvendiggjorde en øget koordine-

ring på tværs af landegrænserne. Først og

fremmest var der behov for et udvidet samar-

bejde mellem Danmark og Sverige. På bag-

grund af Schouw Packings mangeårige gode

samarbejde med Elopak blev løsningen, at

Schouw & Co. den 30. marts 2001 opkøbte

halvdelen af aktierne i Elopaks svenske dat-

terselskab, Elopak AB, som derved kom under

samme ejerskab som Schouw Packing.

I løbet af 2001 blev driften af de to virk-

somheder samordnet, og produktionen blev

samlet hos Schouw Packing i Lystrup, hvor

Pure-Pak produktionen steg til et årligt ni-

veau på 1 mia. kartoner. Som en markering af

det udvidede samarbejde ændrede Schouw

Packing den 1. oktober 2002 navn til Elopak

Denmark A/S.


96

ny produktionsstruktur hos Schouw Packing

blev taget i 1987. Der blev foretaget en kon-

sekvent inddeling af fabrikkens aktiviteter i

tre divisioner, svarende til hovedgrupperne i

produktionen: Pure-Pak, Emballage og Repro.

Hver enkelt division fik egen ledelse og eget

regnskab, hvorved det økonomiske forhold

mellem de enkelte dele af produktionen blev

mere overskueligt.

Pure-Pak divisionen var den absolut domi-

nerende enhed, idet 85% af produktionen

henhørte under dette område. På grund af

den stigende konkurrence på det danske

marked fra især svenske Tetra Pak var der

imidlertid behov for betydelige rationaliserin-

ger i hele produktionsprocessen. Derfor blev

der i denne division satset på større effektivi-

tet i produktionen, hvilket primært betød au-

tomatisering af en lang række arbejdsproces-

ser. Eksempelvis blev arbejdet med ilægning

og fratagning af materialer ved mange maski-

ner fuldt automatiseret, ligesom der blev in-

vesteret i et nyt, automatisk palleteringsan-

læg, der erstattede den manuelle palletering.

Emballagedivisionens endeligt

Ved opdelingen af de forskellige dele af pro-

duktionens regnskaber blev det klart, at

Emballagedivisionen efterhånden var blevet

en dårlig forretning for Schouw Packing. Den

ensidige satsning på Pure-Pak produktionen

havde medført, at virksomheden på de andre

områder var kommet bagud i forhold til dens

mange konkurrenter. Man forsøgte derfor

med betydelige investeringer og initiativer at

puste nyt liv i denne del af produktionen for

igen at forøge markedsandelen. Som i Pure-

Pak divisionen blev der forsøgt med omfat-

tende rationaliseringer i produktionen, sup-

pleret med forslag om massive lønreduktio-

ner. De stærke faggrupper hos Schouw

Packing fandt imidlertid et sådant krav uanta-

geligt, og situationen spidsede efterhånden til

på fabrikken med strejker, stormøder og mas-

siv medieomtale.

I lyset af den anspændte situation og de

samtidige omfattende investeringer og kapa-

citetsudvidelser hos flere konkurrenter blev

der i 1987 taget et drastisk skridt, der gjorde

op med Schouw & Co.’s nu godt 100-årige hi-

storie. I september blev det vedtaget at fra-

sælge hele den traditionelle emballagevirk-

somhed, hvilket blev gennemført i årets tre

sidste måneder. Salget af Emballagedivi-

sionen medførte afskedigelse af en lang ræk-

ke medarbejdere, hvoraf mange havde lange

ansættelser bag sig. Schouw Packing søgte

dog via gunstige fratrædelsesordninger at re-

ducere de økonomiske konsekvenser for de

berørte medarbejdere.

Den tredje del af produktionen, Reprodivi-

sionen, mistede ved salget af Emballagedivi-

sionen en stor kunde. Den viste sig dog fort-

sat at være rentabel og videreførte sin virk-

somhed, dels som leverandør til Pure-Pak di-

visionen, dels med ordrer fra eksterne kunder.

Samarbejdet med Elopak

Året 1987 blev således et vendepunkt i

Schouw Packings historie, idet virksomheden

fra dette tidspunkt var en ren Pure-Pak fabrik.

Samme år blev der imidlertid taget endnu et

banebrydende skridt på vejen mod skabelsen

af den koncern, som Schouw & Co. har ud-

viklet sig til ved sit 125-års jubilæum.

Pure-Pak licensen, som Jyllands Papir-

Værk havde erhvervet fra det amerikanske

Ex-Cell-O i 1956, gav kun rettighederne til det

Forskellige teknologier finder anven-

delse ved produktion af mælkeembal-

lage. Fra venstre ses tre eksempler på

kartoner med offsettryk, to eksempler

på kartoner med flexotryk, en 2 liter

HDPE plastdunk, som blev sat i pro-

duktion på fabrikken i Lystrup ved

Århus i 1996, samt tre HDPE plast-

flasker, som blev introduceret i 2002.

Produktion af 2 liter plastdunke til

mælk på fabrikken i Lystrup ved Århus.

Maskinen fremstiller otte dunke ad

gangen af et råmateriale bestående af

HDPE granulat. De færdige dunke em-

balleres og palleteres automatisk med

robot. Maskinen er opstillet i 1995 og

har en kapacitet i størrelsesordenen 20

mio. dunke pr. år.

99

død i 1964. Hun var godheden selv og havde

en kolossal humoristisk sans. Hun var imid-

lertid ikke ret høj, så det fortælles, at hun i

mange år sad med Kraks vejviser oven på

stolen for at komme lidt højere op.

Ester Grene tog sig af kassebogen, og i

det hele taget af pengene i foretningen. Hun

var på mange måder helt anderledes end

søsteren, og hvis der var nogen, der forstod

at holde på pengene, så var det hende. De to

søstre blev aldrig gift, og de boede sammen

hele livet.

Aktieselskabet Chr. C. Grene

Der var således nu ansat to brødre og to

søstre i forretningen, som fra 1920 og frem

til krigens slutning udviklede sig jævnt og

stille. Hele tiden med en flid og sparsomme-

lighed, som man i dag kun vanskeligt kan

forestille sig. Den 4. april 1945 blev forretnin-

gen omdannet til et aktieselskab med en ak-

tiekapital på 400.000 kr., hvor Christian Grene

og Peder Grene hver ejede 50%. Da krigen

umiddelbart efter sluttede, troede man, at det

hurtigt igen ville gå fremad i Danmark. Der

gik imidlertid mange år, før varemanglen let-

tede, og der var derfor meget få forandringer

fra krigens slutning og indtil 1950.

I august 1950 kom Poul Grene, søn af

Peder Grene, hjem efter et 4-årigt ophold i

Tyskland, England og USA. Den inspiration og

viden, som Poul Grene bragte med hjem og

ikke mindst de kontakter og sprogkundska-

ber, som han havde erhvervet under opholdet,

skulle senere vise sig at blive af stor betyd-

ning for virksomheden.

Poul Grene fik tilført mange nye aktiviteter

til virksomheden. Først reservedele til trakto-

17/21Fra jyder i vest[1915-2003]

98

Chr. C. Grene

På sin 25 års fødselsdag, den 8. marts 1915,

etablerede Christian Christensen Grene sin

forretning i Jernbanegade i Skjern. Her havde

hans far i en årrække drevet en forretning,

som handlede med trævarer til landbruget,

træsko, cykler og andre mindre ting.

Omkring år 1900 blev de første slåmaski-

ner importeret til Danmark, og faderens for-

retning blev udvidet betydeligt med salg af

disse maskiner.

Den unge Christian Grene var uddannet på

Købmandsskolen i København, hvilket på det

tidspunkt var ret usædvanligt for en ung

mand fra Vestjylland. Efter hjemkomsten fra

København begyndte han at hjælpe til i sin

fars forretning, og han fik hurtigt øje for, at

reservedelene til de importerede slåmaskiner

var meget dyre. Grundlaget for hans egen

forretning blev derfor selv at fremstille uorigi-

nale reservedele samt at købe disse hos al-

ternative leverandører i udlandet.

I sommeren 1916 kom Christian Grenes

bror, Peder Martin Grene, hjem på sommer-

ferie fra ingeniørstudiet i København for at

hjælpe til med at ekspedere reservedele, men

på grund af travlhed kom han aldrig tilbage

til skolen i København.

Slåmaskindele var det, det hele startede

med, men det varede ikke mange år, før man

også beskæftigede sig med dele til plove,

radsåmaskiner, harver, radrensere og trævarer

til landbrugsmaskiner som f.eks. svingler,

hamler og kørestænger.

For at udvide forretningen begyndte man

at opsøge nye kunder. I de første år brugte

man tog, hestevogn og cykel. Senere, i star-

ten af 1920’erne, anskaffede man sig Harley

Davidson motorcykler med sidevogn, og en-

delig omkring 1925 gik man over til biler.

Lokalerne i Jernbanegade blev hurtigt for

små, og i 1917 flyttede forretningen til Finde-

rupsvej, hvor lokalerne gradvist blev udvidet.

I 1920 var omsætningen steget betydeligt,

og da kontorarbejdet som følge deraf var ta-

get til, blev søstrene Ane og Ester Grene an-

sat i forretningen. Ane Grene tog sig af bog-

holderiet og passede det med omhu til sin

I Skjern sidder en mand og tænker. Det er

forår 1988. Hans navn er Poul Grene, han er

63 år, og han er anden generation i familie-

virksomheden Grene.

Det står klart for ham, at ingen af hans tre

børn ønsker at overtage virksomheden. Nøg-

ternt har han erkendt, at han bedst varetager

familiens værdier ved selv at tilrettelægge frem-

tiden for virksomheden. Der er tænkt mange

tanker om børsnotering eller salg af virksomhe-

den. Gode venner og kolleger har bidraget her-

til, men et er jura og pris, noget helt andet er de

følelser, der knytter sig til at sælge en familie-

virksomhed. De kan være svære at få hold på.

En god bekendt foreslår derfor Poul Grene at

tage en samtale med Erling Eskildsen i Give,

som selv har prøvet at sælge en familievirksom-

hed, og som derfor ved, hvad det handler om.

Poul Grene kontakter Erling Eskildsen, og de

mødes. De taler sammen en 2-3 timer om følel-

ser, holdninger og værdier. På vejen ud fra mø-

det får Erling Eskildsen på en eller anden måde

sagt, at “det er da ikke utænkeligt, at Schouw &

Co. kunne være interesseret.”

Den 10. august 1988 er alle tanker om børs-

notering skrinlagt. Grene er solgt til Schouw &

Co., og det første skridt til industrikonglomera-

tet er taget.

Mon et’ di er best, fræ jyder i

west - stod der om dele til høst-

maskiner på Chr. C. Grenes lastbil,

som her ses ved byfesten i 1958,

hvor Skjern fik status af købstad.

101

17/21Fra jyder i vest[1915-2003]

Grene koncernens faciliteter i Skjern i

efteråret 2002. Den store gule bygning

i forgrunden rummer Chr. C. Grene og

koncernens centrallager på landbrugs-

området. Den røde og hvide bygning

bagest til venstre rummer hovedkon-

toret for Hydra-Grene, som blev opført

efter branden i 1996. Den hvide byg-

ning i baggrunden til højre rummer

dels produktion for Hydra-Grene, dels

fjernlager for Grene koncernen.

100

rer, senere mange andre produkter fra uden-

landske producenter. Det gik godt, og da

Christian Grene døde i august 1959, var det

derfor naturligt, at Poul Grene videreførte

virksomheden sammen med sin far Peder

Grene.

I samme periode var der et helt andet for-

hold, der ændrede forretningen betydeligt:

man fik automatiske telefoner. Tidligere måtte

man bestille en samtale, f.eks. mellem Skjern

og Horsens, hos den lokale central og måske

vente 2-3 timer på, at linierne blev fri. Det er

derfor let at forstå, at de automatiske telefo-

ner var en mindre revolution, og den hurtig-

hed, hvormed mennesker nu overalt inden for

landets grænser kunne komme i kontakt med

hinanden, gjorde i et nu Danmark langt min-

dre.

Hydraulik

I midten af 1960’erne blev Grene opmærksom

på anvendelsen af hydraulik i landbruget, og

gradvist fik man etableret salg af hydrau-

likslanger og lynkoblinger.

De næste år steg salget af hydraulikdele i

et tempo, som var helt overvældende, og i

1973 blev man klar over, at det ikke var mu-

ligt at fortsætte i de eksisterende bygninger.

Man valgte derfor at gøre hydraulikafde-

lingen til en selvstændig virksomhed, og den

4. marts 1974 blev Hydra-Grene A/S etableret

på Bækgårdsvej i Skjern med Bent Nielsen

som direktør.

Efter etableringen af Hydra-Grene kunne

Poul Grene i højere grad hellige sig den vide-

re udvikling af Chr. C. Grene, som han efter

Peder Grenes død i 1977 stod alene om ledel-

sen af. Den gamle familievirksomhed klarede

sig godt, man havde det bedste katalogmate-

riale i branchen, og man var langt fremme i

EDB-udviklingen. Efterhånden blev pladsfor-

holdene i de eksisterende bygninger helt

umulige, og i slutningen af 1986 flyttede man

derfor til den nybyggede ejendom på Kobber-

vej i Skjern, som umiddelbar nabo til Hydra-

Grene.

Schouw & Co.’s overtagelse

Det var en god og sund virksomhed, som

Schouw & Co. overtog i 1988. En virksomhed,

som havde mange gode grundlæggende

holdninger til fælles med Schouw & Co. Den

samlede Grene koncern omsatte på daværen-

de tidspunkt for ca. 170 mio. kr. årligt og be-

skæftigede ca. 112 medarbejdere.

Ved overtagelsen fratrådte Poul Grene, og

Mads P. Iversen blev udnævnt til direktør i

Chr. C. Grene, hvor direktionen senere blev

suppleret med Per Frank som administreren-

de direktør. Ledelsen af Hydra-Grene blev

fortsat varetaget af Bent Nielsen.

Efter overtagelsen fortsatte udviklingen af

Grene koncernen med fornyet kraft. Aktivi-

tets- og produktområderne blev udvidet bety-

deligt, og den geografiske ekspansion blev

iværksat med opkøb og etablering af egne

virksomheder i Norden og Østersøregionen,

og for en kortere periode også i England.

Grene koncernen har dog undervejs også

haft sine udfordringer. En af de værste kom

natten mellem den 17. og 18. juli 1996, da

Hydra-Grenes hovedkontor i Skjern blev hær-

get af en voldsom brand, hvor hele admini-

strationsbygningen på ca. 1.200 m2 og en la-

gerhal på ca. 1.100 m2 udbrændte totalt. Med

i branden røg også det centrale EDB-anlæg,

som betjente størstedelen af Grene koncer-

nen. Heldigvis var virksomhedens katastrofe-

beredskab i orden, og ved en kraftanstren-

gelse fra medarbejdere og leverandører

lykkedes det på få dage at reetablere drif-

ten i nogle midlertidige rammer.

Efterfølgende kunne det gøres op, at bran-

den ikke havde påført virksomheden næv-

neværdige tab.

Overtagelsen af Grene koncernen har

været en god forretning for Schouw & Co.,

og det har samtidig været en glæde for

Poul Grene at se den gamle familievirksom-

hed fortsætte sin fremgang, så den i dag

står som en stor og moderne virksomhed.

Ventilblokke i alumini-

um fremstillet af Hydra-

Grene A/S i Skjern ind-

går ofte i de hydraulik-

løsninger, som virksom-

heden leverer, her i form

af en specialfremstillet

ventilblok monteret

med ventiler og fittings.

103

To generationer Ludvigsen

En artikel af kemikeren Christian Ludvigsen i

Berlingske Tidende om en ny metode til brød-

bagning blev anledningen til et samarbejde

mellem Viggo Schulstad og Christian

Ludvigsen.

Christian Ludvigsen havde blik for sam-

menhængen mellem naturvidenskab og pro-

duktudvikling, og han indrettede sammen

med sønnen Edvard Harald Ludvigsen et la-

boratorium, hvor de eksperimenterede og af-

prøvede deres ideer. Edvard Ludvigsen fandt

frem til en brødtype, der både var maltet og

syrnet. Det syrnede brød faldt bedre i dan-

skernes smag end det usyrnede, og fra juli

1897 blev “Schulstads Maltsyrnede Rugbrød”

produceret på fabrikken på Blegdamsvej ved

Sct. Hans Torv. Det maltede og maltsyrnede

brød fra Schulstad blev et begreb og en me-

get efterspurgt vare i københavnernes dagli-

ge husholdning. Det stillede krav til distribu-

tionen, og i år 1900 havde Viggo Schulstads

Bagerier 10 vogne og 20 heste.

Schulstad & Ludvigsen

Efter faderens død i 1900 opførte Edvard

Ludvigsen en ny fabrik i Ryesgade, hvor han

fortsatte sin forsøgsvirksomhed. Ryesgade-

fabrikken, der stod færdig i december 1900,

fik i 1902 navnet Schulstad & Ludvigsen. Den

blev indrettet efter “System Ludvigsen”, der

ikke alene rummede kemiske principper for

brødbagning, men også hygiejniske og filoso-

fiske forskrifter.

Produktionen blev så vidt muligt mekani-

seret, medarbejderne fik indskærpet hygiejni-

ske forholdsregler, og Schulstad & Ludvig-

sens brødfabrik blev toneangivende i den

tekniske udvikling fra håndværk til industri.

Københavns Brødfabriker

Allerede i 1895 havde tre københavnske ba-

gerier slået sig sammen under navnet De tre

Rugbrødsfabriker, der senere fik navnet

Ceres. Den 27. februar 1917 besluttede ejerne

af fire virksomheder, heriblandt Ceres og

Schulstad & Ludvigsen, at gennemføre endnu

en fusion. Det førte til det børsnoterede

Aktieselskabet Københavns Brødfabriker.

Schulstads og Ludvigsens tekniske for-

spring gav dem overskud til også at tage te-

ten i denne sammenslutning. Det betød, at

navnet Schulstad & Ludvigsen i en årrække

blev brugt sideløbende med det egentlige

navn KB, Københavns Brødfabriker.

Fusionen i 1917 var vellykket, og 1920’erne

var år, hvor omsætningen hos Schulstad steg,

tempoet gik i vejret, og kuskene blev chauf-

18/21Viggo Schulstads Bagerier[1880-2003]

Fra juli 1897 blev Schulstads Maltsyr-

nede Rugbrød produceret på fabrikken

på Blegdamsvej i København. "Schul-

stads maltede" blev hurtigt et begreb i

Københavnernes daglige husholdning

og et begreb, som holdt i mange årtier.

102

I 1872 blev De forenede Dampmøllers Rug-

brødsbageri i Store Kongensgade i Køben-

havn moderniseret efter alle kunstens regler.

Fem ovne af jern erstattede de gamle stenov-

ne. I de nye ovne blev der anvendt gasfyring i

stedet for brænde, men brødet fra de nye

ovne faldt ikke i publikums smag, og ejerne

var derfor nærmest lettede, da en gaseksplo-

sion ødelagde bageriet den 27. februar 1880.

Ironisk nok stod kun de fem jernovne tilbage!

Den nedbrændte fabrik blev overtaget af

grosserer Viggo Schulstad og melhandler

Vilhelm Irgens, og allerede i juli samme år

kunne ovnene tændes på ny i de genopførte

bygninger i Store Kongensgade.

Det var således i 1880, at navnet Schul-

stad for første gang dukkede op i forbindelse

med brødfabrikation, og dermed navnet på

den virksomhed, som 109 år senere blev det

tredje aktivitetsområde i Schouw & Co.

Viggo Schulstad, som var født i 1848, var

uddannet inden for handel og rejste som han-

delsmand i årene 1873-1880, inden han etab-

lerede sig som brødfabrikant. Under hans kom-

petente ledelse voksede Store Kongensgades

Brødfabrik & Meelforretning støt og roligt.

I 1890 flyttede virksomheden til nye lokaler

ved Sct. Hans Torv. Samtidig overtog Viggo

Schulstad fabrikken helt, og navnet blev

ændret til Viggo Schulstads Bagerier.

Det dampende, nybagte rugbrød er

læsset på vognene, og Schulstad &

Ludvigsens brødkuske er klar til at

køre ud fra fabrikken i Ryesgade i

København i starten af 1900 tallet.

105

blev samordnet, og Magdalene ophørte i 1987

som produktnavn.

I 1988 skiftede Brødfabrikken Danmark så

navn til Schulstad Gruppen, og dermed var

grundlaget skabt for den fortsættende

Schulstad koncern, hvor opbygningen af det

nye Schulstad brand blev sat i fokus, og hvor

også From og Pandrup navnene efterhånden

blev faset ud.

Investering i Schulstad

I årene op til 1974 havde Faxe Bryggeri op-

købt store aktieposter i Schulstad, og i 1977

blev Schulstad, eller rettere Aktieselskabet

Københavns Brødfabriker, afnoteret fra Kø-

benhavns Fondsbørs. Bryggeriet vedblev at

være den dominerende aktionær indtil en ka-

pitaludvidelse i 1982, hvor aktionærkredsen

blev udvidet, og bryggeriet spillede en vigtig

rolle i den daglige ledelse af Schulstad indtil

1985, hvor Karsten Egelund tiltrådte som ad-

ministrerende direktør.

På generalforsamlingen den 17. maj 1989

besluttede Schulstad igen at foretage en ka-

pitaludvidelse. Karsten Egelund var på det

tidspunkt kommet i kontakt med Erling

Eskildsen, som var en stor aktionær i Schouw

& Co., og som selv havde baggrund i bageri-

virksomhed. Den gode kontakt og Schulstads

interesse i Erling Eskildsens viden om bageri-

virksomhed medførte, at Schouw & Co. blev

inviteret ind i aktionærkredsen med nyteg-

ning af nominelt 20 mio. kr. aktier, svarende

til knap 17% af aktiekapitalen i Schulstad.

De følgende år øgede Schouw & Co. grad-

vist ejerandelen i Schulstad, dels ved opkøb

af aktier, dels ved nytegning, og i marts 2002

fik Schouw & Co. så mulighed for, gennem et

større opkøb, at erhverve aktiemajoriteten i

Schulstad med en ejerandel på knap 62%.

18/21Viggo Schulstads Bagerier[1880-2003]

Schulstads mission er at lave brød

med karakter. Det stiller krav til in-

novativ produktudvikling. Her er det

italienske boller i Panetti serien, som

blev lanceret i 2002. De italienske

boller, der fremstilles i en særlig tek-

nik med flydende fordej og koldhæv-

ning, bages i en stenpladeovn.

104

fører. Det var en stor omvæltning - især for

dem, der skulle til at tage kørekort i en for-

holdsvis sen alder.

Centraliseringen fortsatte i 1930’erne. Flere

virksomheder kom med i fællesskabet, de

dårligste fabrikker blev nedlagt, og produktio-

nen blev koncentreret på færre enheder. Den

øgede koncentration medførte transport over

længere afstande, og det blev nødvendigt at

opbevare brødet under særlige forhold, så det

ikke var tørt, når det kom frem til kunderne.

Løsningen blev indpakning i papir, der beva-

rede brødets friskhed, og af samtidige avis-

annoncer kunne man se, at Schulstads rug-

brød blev leveret i Dana vokspapir fra Jyl-

lands Papir-Værk. Udviklingen fortsatte, indtil

2. Verdenskrig kuldkastede planerne om nye

fremstød, og papirmanglen for en tid forhin-

drede indpakningen af brød.

En moderne brødfabrik

Først i 1950’erne blev forsyningsforholdene i

Danmark atter normaliseret efter krigen, og

Schulstad & Ludvigsen kunne endeligt ud-

nytte den produktionsomlægning, der havde

fundet sted i slutningen af 1930’erne, til stor-

drift.

I slutningen af 1950’erne blev det klart, at

tiden var løbet fra de gamle fabrikker i Kø-

benhavn. Schulstad & Ludvigsen erkendte ti-

dens krav og købte i 1963 en grund på

30.000 kvadratmeter i Glostrup uden for

København. Der opførte man Danmarks

største og mest moderne brødfabrik, som

stod færdig i 1967.

1970’erne blev et turbulent årti i Schul-

stads udvikling. Udflytningen og ekspansio-

nen var ikke foregået uden problemer. Sam-

tidig steg produktionskapaciteten i rugbrøds-

industrien, men forbruget fulgte ikke med.

Dette førte til en skærpet konkurrence, der

især gik ud over de mindre brødfabrikker.

Antallet af rugbrødsfabrikker i Danmark

blev reduceret fra 78 til 18. Øst for Storebælt

havde der været 38 fabrikker - først i 80’erne

var der kun otte tilbage. På landsplan dække-

de fire store virksomheder - med Schulstad

og Magdalene som de største - tilsammen ca.

70% af rugbrødsmarkedet.

Brødfabrikken Danmark

Schulstad fortsatte med at opkøbe brødfa-

brikker på Sjælland, men havde svært ved at

få fodfæste i Jylland. Distributionen forhin-

drede, at brødet var frisk, når det nåede frem

til forbrugerne, og Schulstad måtte derfor

etablere egen produktion i Jylland.

Schulstads entre på det jyske marked

medførte en hård priskonkurrence og gav an-

ledning til, at der i 1981 blev indgået en afta-

le med Magdalene Brød i Århus, hvor Mag-

dalene overtog Schulstads virksomhed i Jyl-

land mod, at Schulstad erhvervede 25% af

aktierne i Magdalene.

I midten af 1980’erne erkendte bestyrelser-

ne i Schulstad og Magdalene Brød behovet

for øget samarbejde i dansk rugbrødsindustri

med henblik på rationalisering, markedsføring

og teknologisk udvikling. Derfor blev Brød-

fabrikken Danmark etableret i 1985 som et

fælles holdingselskab for Schulstad og

Magdalene.

I de følgende år foretog Brødfabrikken

Danmark yderligere opkøb, herunder bl.a.

From Brød i Holstebro og Pandrup Brød. Åre-

ne blev også brugt til omfattende rationalise-

ringer og en fornyelse af produktsortimentet.

Schulstads og Magdalenes produktsortiment

I 1995 introducerede Schulstad "Det

Gode" konceptet som et paraplymærke

over flere produkttyper. Brødene i "Det

Gode" serien fører Schulstads hånd-

værkstraditioner videre og er bagt ude-

lukkende med de bedste råvarer og

uden brug af konserveringsmidler. "Det

Gode" konceptet kombinerede innova-

tiv produktudvikling med spændende

emballage og branding, og konceptet

satte helt nye standarder i branchen.

I 2001 introducerede Schulstad som

den første producent et koncept, der

fokuserer på fedtet i brød. Levebrød er

en produktserie, hvor brødene er fælles

om at have et højt indhold af kostfibre

og et lavt indhold af fedt. Serien hen-

vender sig til de bevidste forbrugere,

som ikke går på kompromis med hver-

ken smagen eller den sunde og fedt-

fattige livsstil.

107

Den gamle villa, som var opført af arkitek-

ten Sophus Frederik Kühnel, var ganske med-

taget ved overtagelsen, men den blev ført til-

bage til stort set den oprindelige stand gen-

nem en omfattende renovering, forestået af

Exners Tegnestue i Århus. Renoveringen af

den iøjnefaldende bygning blev da også

påskønnet af Århus kommune, som velvilligt

behandlede ønsket fra Schouw & Co. om at

ændre adressen fra det lidt anonyme Strand-

vejen 86 til det noget mere præsentable Chr.

Filtenborgs Plads 1.

Senere fik også Aarhus Kunstmuseum øje

for bygningen, og i 1999 udlånte museet velvil-

ligt en del af Otto Mønsteds malerisamling til

ophængning i villaen mod, at museet til gen-

gæld fik adgang til regelmæssige forevisninger.

Hvorom alting er, så flyttede Schouw & Co.

den 1. august 1995 ind i den smukke bygning

med gode kontorer, flotte repræsentative lo-

kaler og ikke mindst store, gode mødelokaler,

som med deres diskrete beliggenhed senere

skulle vise sig at blive af overordentlig stor

betydning i relation til Micon.

Vindmøllefabrikken Micon

Micon blev grundlagt i 1983. Den ene, og i

denne sammenhæng væsentligste, af virk-

somhedens to grundlæggere var Peder Høj-

gaard Mørup, som kom fra konkurrenten

Nordtank, hvor han havde deltaget i udviklin-

gen af deres første vindmølle.

Virksomheden kom godt fra start, voksede

dramatisk de første år og solgte mange vind-

møller, specielt til Californien. Sammen med

den øvrige vindmøllebranche løb virksomhe-

den imidlertid ind i vanskeligheder, og det

endte med en ganske vanskelig situation i

perioden 1987-88.

I 1989 blev virksomheden rekonstrueret

ved en akkord med kreditorerne. Den rekon-

struerede virksomhed kom godt i gang, salget

voksede støt, og i 1993 var omsætningen ste-

get til 197 mio. kr.

I 1993 stod Micon imidlertid over for et ti-

gerspring i udvikling. Den nye, meget lovende

600 kW mølle var på vej, og de eksisterende

bygninger, som var en nedlagt landbrugsejen-

dom i Helstrup ved Randers, ville blive helt

utilstrækkelige. Peder Mørup besluttede, at

det for ham personligt nu var blevet tid til at

19/21Vindmølleeventyret[1983-2003]

Chr. Filtenborgs gamle villa i Århus,

som nu rummer hovedkontoret for

Schouw & Co. samt mødelokaler m.m.

til brug for koncernens virksomheder.

106

Grene og Schulstad var ikke de eneste aktivi-

teter, som blev taget op i Schouw & Co. efter

salget af 50% af Schouw Packing. Flere andre

aktiviteter blev afprøvet i mindre skala og

med varierende held.

En del af aktiviteterne, omfattende grafisk

produktion, grafiske EDB-systemer og et hu-

mørkortforlag, var placeret under Incuba A/S,

som vel bedst kan beskrives som en tidlig

form for et ventureselskab, mens andre tekni-

ske aktiviteter var placeret under Schouw

Engineering A/S.

I løbet af 1990’erne blev alle disse mindre

aktiviteter afhændet eller afviklet. Det oprin-

delige Incuba blev i 1994 fusioneret ind i

Schouw & Co., og Schouw Engineering blev i

1999 fusioneret ind i Chr. C. Grene. Incuba-

navnet har dog overlevet og er blevet gen-

brugt i det nye ventureselskab, som blev stif-

tet i februar 2001 med Schouw & Co. som

medejer.

I 1990 overtog Jørn Ankær Thomsen po-

sten som bestyrelsesformand i Schouw & Co.

efter Thorkild Bjerglund Andersen, der fort-

satte som næstformand i bestyrelsen indtil

1998. I årene efter 1990 blev der gradvist op-

bygget en beskeden medarbejderstab i

Schouw & Co., og i 1996 blev Peter Kjær op-

taget i direktionen sammen med administre-

rende direktør Erling Lindahl.

Starten af 1990’erne blev også tidspunktet,

hvor man tog selskabets formelle navn

“Aktieselskabet Schouw & Co. Papirforretning,

Papirposefabrik, Bog- og Stentrykkeri” op til

revision, og på generalforsamlingen den 4.

maj 1993 blev navnet forkortet til slet og ret


Det næste egentlige skridt til en væsentlig

aktivitetsudvidelse blev taget i foråret 1994,

da Schouw & Co. fik mulighed for at investere

i vindmølleindustrien ved køb af 25% af akti-

erne i Micon A/S.

Chr. Filtenborgs Plads

1994 blev også året, hvor Schouw & Co. tog

skridt til igen at markere sig med en mere

selvstændig profil. Efter en årrække med et

anonymt kontorhold i et hjørne af emballage-

fabrikken i Lystrup besluttede bestyrelsen at

flytte selskabet til en separat ejendom.

Efter vurdering af en lang række mulighe-

der faldt valget i sommeren 1994 på etatsråd

Christian Gøtche Filtenborgs gamle villa fra

1906 på Strandvejen i Århus, som grundet

særlige omstændigheder kunne købes på

fornuftige vilkår.

Indgangsparti fra NEG Micons hoved-

kontor i Randers. Den oprindelige fabrik

blev indviet i 1995, men er efterfølgen-

de blevet udvidet i 1997, 1999 og se-

nest med en større tilbygning i 2002.

109


108

forlade virksomheden, og hans aktiepost blev

derved disponibel.

Den 1. januar 1994 tiltrådte Ole Bøgelund

Nielsen som ny administrerende direktør, og

de to øvrige aktionærer i Micon, Dansk

Kapitalanlæg A/S og Ib Andreasen Industri

A/S, begyndte at se sig om efter en ny med-

aktionær. Da formanden for Schouw & Co.,

Jørn Ankær Thomsen, også havde været

medlem af bestyrelsen i Micon siden starten,

og da Schouw & Co. på mange måder opfyld-

te de øvrige aktionærers ønsker til den nye

aktionær, blev kontakten knyttet.

På bestyrelsesmødet i Schouw & Co. den

24. marts 1994 var emnet på dagsordenen.

Af principielle årsager deltog Jørn Ankær

Thomsen ikke i den konkluderende behand-

ling, og beslutningen om investering blev truf-

fet under forsæde af næstformand Thorkild

Bjerglund Andersen. En beslutning som sene-

re skulle vise sig at blive en af de vigtigste

beslutninger i Schouw & Co.’s historie.

NEG Micon fusionen

De følgende år gik det stærkt i Micon. Den

nye 600 kW vindmølle var overordentlig kon-

kurrencedygtig, og omsætningen steg drama-

tisk. Den nye fabrik i Randers blev opført og

taget i brug i foråret 1995, og en omfattende

organisationsudvikling blev sat i gang.

I løbet af 1996 kom de første spæde kon-

takter mellem Schouw & Co. og den børsno-

terede konkurrent til Micon, Nordtank Energy

Group A/S, og i foråret 1997 tog det for alvor

fart.

De to virksomheder var nogenlunde lige

store, de var placeret geografisk tæt på hin-

anden, og deres grundlæggende produktkon-

cepter var, grundet den oprindelige kobling

med Peder Mørup, stadig relativt ensartede.

På andre områder var deres situation imidler-

tid forskellig. Nordtank havde satset hårdt på

udviklingen af en stor 1,5 MW vindmølle, og

manglede derfor en konkurrencedygtig mølle

i mellemstørrelsen. Samtidig havde de hårdt

brug for et nyt fabriksanlæg til produktion af

de store møller. Micon havde derimod satset

hårdt på udvikling af vindmøller i mellem-

størrelsen, hvor de var meget konkurrence-

dygtige, men derfor manglede de så til

gengæld en stor vindmølle. Samtidig var

Micons nye fabrik ganske velegnet til pro-

duktion af store møller.

Det stod hurtigt klart, at der ville være et

stort potentiale i en fusion af de to virksom-

heder. Den følgende tid blev der afholdt en

lang række møder med ledergrupperne fra

de to virksomheder, hvor alle detaljer, som

f.eks. produkter, organisation, fabriksanlæg,

infrastruktur, navn, logo osv., blev gennem-

gået og planlagt - alt under kodenavnet

Sedaka. Alle møderne blev holdt i dybeste

fortrolighed på loftet af Schouw & Co.’s ejen-

dom på Chr. Filtenborgs Plads i Århus, og det

lykkedes at holde sagen fuldstændig vandtæt

indtil offentliggørelsen på Schouw & Co.’s

generalforsamling den 7. maj 1997. De to

virksomheder blev i processen vurderet som

helt ligeværdige. Fusionen blev vedtaget med

værdiforholdet 1:1 og med det børsnoterede

Nordtank Energy Group som det fortsætten-

de selskab. Schouw & Co., som i den mel-

lemliggende periode havde øget sin ejeran-

del i Micon fra 25% til 92%, fik således en

ejerandel på 46% i det fusionerede selskab

NEG Micon A/S.

750 kW vindmøller af typen NM48/750

opstillet ved Tebbestrup i Østjylland.

Egenkapitalen tabt

I løbet af sommeren og efteråret 1997 blev

den velplanlagte fusion gennemført med stor

succes, og den 1. september 1997 tiltrådte

Jens-Erik Kristensen som administrerende di-

rektør for det fusionerede selskab, mens de

hidtidige administrerende direktører fra de to

tidligere selskaber en tid fortsatte med hvert

sit betydelige ansvarsområde i den fusionere-

de virksomhed.

NEG Micon kom godt fra start. Salget steg

nærmest eksplosivt og kulminerede i 1999

med en omsætning på 4,7 mia. kr. Den vold-

somme vækst var imidlertid ikke problemfri.

Det var en hård belastning for den unge or-

ganisation, specielt i 1. halvår af 1999, hvor

markedet i USA var præget af en overordent-

lig hård tidstermin. Uheldigvis fik NEG Micon

netop på dette tidspunkt et alvorligt teknisk

problem med et stort antal gearkasser, som

ellers i øvrigt var indkøbt hos en af verdens

førende leverandører.

Den 19. august 1999 fratrådte NEG Micons

administrerende direktør. Han blev straks er-

111


110

stattet af Erling Lindahl fra Schouw & Co.,

som for en tid måtte overlade sine forpligtel-

ser i Schouw & Co. til Jørn Ankær Thomsen

og Peter Kjær.

Efter grundige undersøgelser konkludere-

de Erling Lindahl sammen med den netop til-

trådte viceadministrerende direktør Torben

Bjerre-Madsen, at man, for at sikre tilstræk-

kelige midler til en kommercielt forsvarlig

løsning på problemerne, burde foretage en

hensættelse af et beløb i samme størrelsesor-

den som selskabets egenkapital. Torsdag ef-

termiddag den 30. september 1999 blev den

ubehagelige meddelelse sendt til Københavns

Fondsbørs, og virkningen på aktiekursen kom

øjeblikkeligt.

Efter et kort samråd i Schouw & Co. kunne

Peter Kjær fredag morgen meddele pressen,

at Schouw & Co., som den største aktionær i

NEG Micon, troede på, at der kunne findes

en løsning, og at Schouw & Co. var indstillet

på at komme med sin forholdsmæssige del af

pengene - svarende til ca. 250 mio. kr.

Redningsplanen

Schouw & Co. var dog ikke alene om at støtte

NEG Micon i den vanskelige situation. Både

medarbejdere, leverandører, finansielle part-

nere og de fire andre store aktionærer udvi-

ste stor velvilje. De efterfølgende døgn arbej-

dede Schouw & Co. sammen med de fire an-

dre store aktionærer og NEG Micons finansi-

elle kreditorer intenst på at etablere en red-

ningsplan for virksomheden.

Den 11. oktober 1999 kunne NEG Micon

så endelig meddele Københavns Fondsbørs,

at der var fundet en løsning i form af en to-

delt plan. Den første del af planen var en øje-

blikkelig etablering af et ansvarligt lån på 500

mio. kr. og en aftale med de finansielle kredi-

torer om opretholdelse af NEG Micons hidti-

dige kreditfaciliteter. Den anden del af planen

var at erstatte det ansvarlige lån med en ka-

pitaltilførsel på ca. 700 mio. kr. ved nytegning

af aktier med fortegningsret for de eksiste-

rende aktionærer. De fem største aktionærer

havde da på forhånd tilkendegivet, at de hav-

de til hensigt at tegne deres respektive ande-

le af kapitalforhøjelsen.

Ved udgangen af 1999 var redningsplanen

gennemført, og Torben Bjerre-Madsen havde

overtaget posten som administrerende direk-

tør. Det viste sig hurtigt, at substansen i virk-

somheden var bedre, end nogen måske hav-

de frygtet i efteråret 1999, og seks måneder

senere blev NEG Micon optaget i KFX indek-

set på Københavns Fondsbørs.

Foran stod nu det store arbejde med at

genvinde markedets fulde tillid og med i

praksis at løse de opgaver, som man havde

hensat store beløb til.

Da Schouw & Co. i 1994 gik ind i Micon,

var det fuldt erkendt, at vindmølleindustrien

ikke er så stabil en branche som de traditio-

nelle forretningsområder. Til gengæld er der

ingen af de traditionelle forretningsområder,

der kan præstere de vækstrater, som ses i

vindmølleindustrien.

Der er ingen tvivl om, at NEG Micon har

været en god investering for Schouw & Co.

For det første har NEG Micon langt mere end

nogen anden af koncernens virksomheder

skabt interesse om Schouw & Co. aktien. For

det andet har Schouw & Co. alene gennem

salget af en andel af NEG Micon aktierne i

1999 og 2000 allerede fået langt flere penge

tilbage, end der er tilført gennem aktiekøb og

kapitaltilførsel over årene.

2 MW vindmøller af typen

NM72/2000 opstillet ved

Wulfshagen i Tyskland.

113

mod Martin Gruppen som helt uanstændige.

Meddelelsen blev få dage senere fulgt op af

en udtalelse fra selskabets to revisorer, hvor

de ligeledes afviste artiklernes påstande.

Episoden satte imidlertid sine spor, og da

Martin Gruppen den 27. november 1997 måtte

nedjustere forventningerne til årets resultat,

spredte den dårlige stemning sig. Derefter

fulgte en periode med negativ presseomtale,

uro i organisationen og desværre betydelige

fald i aktiekursen.

Den nye ledelse

Den 19. januar 1998 fratrådte Peter Johansen

som administrerende direktør i Martin

Gruppen. For en tid blev ledelsen varetaget af

Lars Dige og Torben Johansen som sideord-

nede koncerndirektører, indtil direktionen i

20/21I pressens søgelys[1987-2003]

Martin Gruppens hovedkontor i Århus

er et stykke spændende arkitektur op-

ført i 1999. Bygningen rummer admini-

stration, salg og produktudvikling samt

fremragende faciliteter til demonstra-

tion af virksomhedens produkter.

112

Ved købet af aktierne i Micon i perioden fra

1994 til 1997 havde Schouw & Co. vovet sig

ganske langt væk fra de mere traditionelle og

ret stabile forretningsområder, som hidtil hav-

de dannet grundlag for virksomheden.

Det var gået godt, og fusionen af Micon

og Nordtank Energy Group til NEG Micon i

1997 så ud til at være vel overstået. Schouw

& Co. var derved blevet ejer af en betydelig

post børsnoterede aktier, som var efterspurgt

i aktiemarkedet, og som derfor kunne danne

basis for en ny investering. Den kom med er-

hvervelsen af aktiemajoriteten i Martin

Gruppen i foråret 1999. En erhvervelse, som

væsentligst blev finansieret ved salg af NEG

Micon aktier, og som på mange måder var

lige så langt væk fra de traditionelle forret-

ningsområder, som Micon i sin tid havde

været.

Martin Gruppen

Forhistorien var, at den driftige radiomekani-

ker Peter Johansen i midten af 1980’erne var

begyndt at fremstille røgmaskiner til under-

holdningsindustrien. I starten foregik produk-

tionen under beskedne forhold, og virksom-

heden blev formelt etableret som et anparts-

selskab den 1. juli 1987.

Som den dygtige forretningsmand han var,

fik Peter Johansen dog hurtigt øje for det sto-

re potentiale, der ville være ved også at leve-

re lysudstyr sammen med røgmaskiner, og i

slutningen af 80’erne påbegyndtes produktio-

nen af intelligent lysudstyr.

I november 1988 fik virksomheden navnet

Martin Professional ApS, men kort efter blev

den omdannet til et aktieselskab, og den 1.

juli 1991 fik den endelig navnet Martin

Gruppen A/S.

Virksomheden kom godt i gang. Peter

Johansen havde øje både for at udvikle de

rigtige produkter og for at få dem solgt.

Martin Gruppen blev på mange måder den

toneangivende inden for lysudstyr til under-

holdningsindustrien, og den som satte stan-

darden inden for intelligent lys.

Børsnoteringen

I 1994 indtrådte forhenværende statsminister

Poul Schlüter i Martin Gruppens bestyrelse,

og med en fortsat positiv udvikling i forret-

ningen var kursen sat mod den børsnotering,

som blev gennemført i 1995 med Poul

Schlüter som formand.

Ved børsnoteringen i 1995 blev der tegnet

aktier i Martin Gruppen til en pris på 235 kr.

pr. aktie. I perioden efter børsnoteringen gik

forretningen godt. Man iværksatte en betyde-

lig ekspansion af virksomheden, og udsigter-

ne var lovende. I 1996 blev der foretaget end-

nu en kapitaludvidelse i Martin Gruppen.

Denne gang med tegning af aktier til en pris

på 310 kr. pr. stk.

Koblingen til Schouw & Co. kom, da Erling

Lindahl, på den ordinære generalforsamling i

Martin Gruppen den 22. august 1997, blev

valgt ind i bestyrelsen i den spændende

børsnoterede Århus-virksomhed. Den skulle

dog umiddelbart vise sig at være mere

spændende, end han nok havde forestillet sig.

Presseomtalen

Den 22. august 1997 bragte dagbladet Børsen

og Børsens Nyhedsmagasin nemlig to stærkt

kritiske artikler om Martin Gruppens regn-

skabsprincipper. Artiklerne var så kritiske, at

en vred Poul Schlüter samme dag i en fonds-

børsmeddelelse afviste avisbeskyldningerne

115

Overtagelsen

Undervejs havde Schouw & Co. gradvist øget

sin ejerandel i Martin Gruppen til godt 70%,

og den 22. marts 2001 afgav Schouw & Co.

så det endelige købstilbud til Martin Grup-

pens aktionærer. Købstilbuddet blev denne

gang til en pris på 350 kr. pr. aktie, og tilbud-

det blev afgivet med henblik på opnåelse af

fuldt ejerskab og efterfølgende afnotering af

aktien. Købstilbuddet blev denne gang mod-

taget godt i markedet, og Schouw & Co. op-

nåede tilstrækkelig ejerandel til, at de reste-

rende aktionærer kunne indløses, således at

Schouw & Co. kunne opnå fuldt ejerskab.

Indløsningen blev effektueret den 4. juli

2001, som også blev Martin aktiens sidste no-

teringsdag på Københavns Fondsbørs. Indløs-

ningen blev dog samtidig starten på en

spændende periode med nye, store investerin-

ger og kraftig ekspansion i Martin Gruppen.

20/21I pressens søgelys[1987-2003]

Det var lamper fra Martin Gruppens

Moving Head familie, som udgjorde

den væsentligste bestanddel i verdens

hidtil største lysshow. Ikke færre end

850 Martin lamper var involveret i af-

viklingen af det Europæiske Melodi

Grand Prix 2001 i København. I over-

værelse af 38.000 tilskuere og mere

end 100 mio. tv-seere verden over sat-

te et stort, spektakulært lysshow en ny

standard i industrien.

114

MAC 2000 serien er Martin Grupppens

teknologiske flagskib. Serien består af

Moving Head lamper, som er målrettet

til det professionelle marked inden for

touring, teater og studier. Det første

produkt i serien var MAC 2000 Profile,

som blev introduceret i 2000, senere

fulgt af MAC 2000 Performance fra

2001 og MAC 2000 Wash fra 2002.

sommeren 1998 blev udvidet med Kristian

Kolding som administrerende direktør.

Det blev starten på en periode med en god

og solid forretningsudvikling i Martin Grup-

pen. Perioden bød dog stadig på sine udford-

ninger, og den 25. februar 1999 måtte Martin

Gruppen advare om et muligt sagsanlæg ved-

rørende en patentstrid med en amerikansk

konkurrent. Selv om Martin Gruppen på man-

ge måder var inde i en god udvikling, kneb

det således alligevel alvorligt med at gen-

etablere aktiemarkedets tillid, og selskabets

aktier blev dagligt noteret langt under den

oprindelige introduktionspris.

Købstilbuddet

Hos Schouw & Co. var der tillid til, at de op-

lysninger, som Martin Gruppen havde offent-

liggjort, var både korrekte og troværdige, og

at udsigterne for virksomheden var lovende.

Det var imidlertid ikke opfattelsen alle steder

i aktiemarkedet. Den urolige situation gjorde

det muligt for Schouw & Co. at erhverve godt

48% af aktierne i Martin Gruppen fra de tre

største aktionærer, og den 3. maj 1999 kunne

købet offentliggøres på den ordinære gene-

ralforsamling i Schouw & Co.

I forlængelse af købet afgav Schouw & Co.

den 10. maj 1999 lovpligtigt købstilbud til alle

de øvrige aktionærer i Martin Gruppen til en

pris på 175 kr. pr. aktie. Interessen fra de

mindre aktionærer for at sælge aktier var mo-

derat, men ved tilbudsperiodens udløb, den 1.

juli 1999, havde Schouw & Co. dog erhvervet

godt 60% af aktierne i Martin Gruppen.

Schouw & Co.’s overtagelse af aktiemajori-

teten skabte ro omkring Martin Gruppen. Den

negative presseomtale stilnede gradvist af,

der var ro i organisationen, den ubehagelige

patentstrid med den amerikanske konkurrent

blev bilagt ved et forlig i august 2000, og for-

retningen udviklede sig godt.

117

Den 22. marts 2001 afgav Schouw & Co.

det købstilbud til de resterende aktionærer i

Martin Gruppen, som medførte indløsning af

alle øvrige aktionærer i sommeren 2001, og

den 30. marts 2001 erhvervede Schouw & Co.

50% af aktierne i den svenske emballagevirk-

somhed Elopak AB.

Sideløbende blev der i hele perioden inve-

steret i fortsat ekspansion i de enkelte sel-

skaber, dels i form af organisk vækst, dels i

form af opkøb. De største samlede investerin-

ger fandt sted i marts 2002, hvor der åbnede

sig mulighed for erhvervelse af aktiemajorite-

ten i Schulstad, og hvor Schouw & Co. er-

hvervede hele aktiekapitalen i Fibertex A/S.

Fibertex nonwovens

Fibertex blev etableret af ØK i 1968. Virksom-

heden, der fik hovedkontor i Aalborg, blev

oprindeligt etableret på basis af en ameri-

kansk nålefiltteknologi, som Fibertex fik li-

cens til at producere til markeder uden for

USA. Gamle rettigheder, som nu imidlertid for

længst er udløbet.

Den første produktionslinie til nålefilt blev

opstillet i Aalborg i 1968, hvor produktionen

21/21Det børsnoterede industrikonglomerat[1968-2003]

116

Da støvet efter problemerne i NEG Micon i

1999 havde lagt sig, blev det mere normal

hverdag igen, og ved årsskiftet 1999-2000

vendte Erling Lindahl tilbage til sine opgaver

som administrerende direktør i Schouw & Co.

Han besluttede dog hurtigt at gøre alvor af sit

ønske om at reducere sin indsats i erhvervsli-

vet for at få mere tid til familien og andre pri-

vate gøremål. På generalforsamlingen i

Schouw & Co. den 2. maj 2000 blev det såle-

des offentliggjort, at Erling Lindahl ønskede

at fratræde som administrerende direktør i

Schouw & Co. I stedet blev han på samme

generalforsamling indvalgt i selskabets besty-

relse.

Den 23. juni 2000 kunne bestyrelsen så

meddele, at Jens Bjerg Sørensen den 1. sep-

tember 2000 ville tiltræde som ny administre-

rende direktør i Schouw & Co. Jens Bjerg

Sørensen var 43 år, akademiøkonom og HD’er,

og kom fra en stilling som koncerndirektør i

BioMar A/S. Han havde på det tidspunkt alle-

rede et godt kendskab til koncernen, idet han

siden 1993 havde været medlem af bestyrel-

sen i Schouw & Co. og derigennem været med

i udviklingen af koncernen.

Da Erling Lindahl den 1. september 2000

blev afløst, kunne han se tilbage på næsten

15 år som administrerende direktør i Schouw

& Co. I tæt samarbejde med periodens to be-

styrelsesformænd, Thorkild Bjerglund

Andersen og Jørn Ankær Thomsen samt de

øvrige bestyrelsesmedlemmer, havde han ud-

viklet Schouw & Co. koncernen fra alene at

være en emballagevirksomhed med en del

problemer, til at være det nye og betydeligt

større industrikonglomerat.

Samlet blev de 15 år den periode i virk-

somhedens hidtidige histore, hvor der er sket

den største udvikling. Det var således efter en

10-dobling af selskabets markedsværdi, at

Erling Lindahl kunne aflevere posten som ad-

ministrerende direktør til sin efterfølger.

Milliardinvestering

I efteråret 2000 valgte Schouw & Co. ad to

omgange at afhænde 1.800.000 stk. NEG

Micon aktier. Salget af aktierne, som på én

gang mere end fordoblede egenkapitalen i

Schouw & Co., gav således mulighed for en

fortsat udbygning af koncernen.

Den efterfølgende periode blev præget af

kraftig ekspansion, og på godt et år investe-

rede Schouw & Co. ca. 1,3 mia. kr. i porte-

føljevirksomhederne. I februar 2001 deltog

Schouw & Co. således i etableringen af ven-

tureselskabet Incuba, som senere fik Torben

Vilsgaard som administrerende direktør, lige-

som der blev indgået aftale om erhvervelse af

50% af aktierne i Dansk Biogas fra virksom-

hedens ejer og grundlægger George

Aboagye-Mathiesen.

Hovedkontoret for Fibertex er belig-

gende i umiddelbar tilknytning til

virksomhedens fabrikker i Aalborg. Råmaterialet til fremstillingen af fibre

er et kuglegranulat af polypropylene.

119

ningsområder i ØK. Det var samtidig ØK’s

vurdering, at Fibertex ville udvikles bedst un-

der en dedikeret ejer med strategisk interesse

i virksomheden og dens fortsatte udvikling.

Produktion i Malaysia

Aktionærgruppen i Fibertex nåede efterhån-

den til enighed om, at man med fordel kunne

søge efter en ny aktionær med en langsigtet

strategisk interesse i virksomheden. Da

Schouw & Co. og Fibertex på mange måder

passede godt sammen, blev kontakten hurtigt

knyttet.

Den 18. marts 2002 overtog Schouw & Co.

den samlede aktiekapital i Fibertex, og den

15. april 2002 kunne selskabet meddele, at

man påbegyndte etablering af en ny produk-

tionsenhed i Malaysia i samarbejde med

Industrialiseringsfonden for Udviklings-

landene.

Den nye linie

Jens Bjerg Sørensens tiltræden som admini-

strerende direktør blev et vendepunkt i

Schouw & Co.’s historie. Virksomheden havde

traditionelt levet en noget tilbagetrukket til-

værelse, lidt anonymt og uden den store of-

fentlige opmærksomhed.

De seneste års investeringer i specielt NEG

Micon og Martin Gruppen havde imidlertid

bragt Schouw & Co. mere i søgelyset samtidig

med, at aktiemarkedets forventninger om in-

formation generelt var steget betydeligt.

Jens Bjerg Sørensen kom til at stå som

eksponent for en ny og langt mere udadvendt

linie i Schouw & Co. En linie, hvor virksomhe-

dens strategi, værdier og mål i højere grad

blev offentliggjort, og hvor der kom yderligere

fokus på værdiskabelsen for aktionærerne.

Også bestyrelsen i Schouw & Co. var gan-

ske opmærksomme på de strømninger, som

bevægede sig i aktiemarkedet. Som konse-

kvens heraf foretog selskabet i 2001 en fonds-

aktieemission i forholdet 1:1, som fordoblede

selskabets aktiekapital fra 61 mio. kr. til 122

mio. kr., og den 24. juni 2002 blev selskabets

to aktieklasser sammenlagt til én. To meget

håndgribelige udtryk for en dynamisk og ak-

tionærvenlig linie, som blev vel modtaget i ak-

tiemarkedet, og som medvirkede væsentligt til

en fortsat positiv udvikling i antallet af nav-

nenoterede aktionærer i Schouw & Co.

21/21Det børsnoterede industrikonglomerat[1968-2003]

Det traditionelle produkt hos Fibertex

er nålefilt, dvs. ikke-vævede tekstiler

som f.eks. tæppebagsider, geotekstiler

og produkter til andre industrielle an-

vendelser.

118

først og fremmest var beregnet på tæppebag-

sider. Op igennem 1970’erne og 1980’erne

blev produktionskapaciteten løbende udbyg-

get og produktsortimentet udvidet til også at

omfatte geotekstiler og andre nonwovens,

dvs. ikke-vævede tekstiler til bl.a. møbler, ma-

drasser og biler.

I 1995 tiltrådte Knud Wæde Hansen som

administrerende direktør i virksomheden, og i

1996 blev et omfattende investeringsprogram

iværksat. Ved samme lejlighed blev Dansk

Kapitalanlæg A/S, Kommunernes Pensions-

forsikring A/S og en gruppe ledende medar-

bejdere optaget i aktionærkredsen.

Det omfattende investeringsprogram inde-

bar etablering af en ny spunbond-teknologi

til fremstilling af fine ikke-vævede tekstiler,

hovedsageligt til anvendelse inden for hygiej-

neindustrien. Den første spunbond-produk-

tionslinie blev opstillet i 1998 og suppleret af

yderligere en produktionslinie i 2001.

Den succesfulde etablering af spunbond-

produktion i Aalborg gav i 2001 Fibertex mod

på at fortsætte ekspansionen med etablering

af spunbond-produktion på det lovende mar-

ked i Fjernøsten.

Den største aktionær i Fibertex, ØK, var

imidlertid ikke umiddelbart ivrig efter at

iværksætte et stort investeringsprogram i

Fjernøsten. ØK havde selv annonceret en klar

strategi om at strømline gruppen og fokusere

alle ressourcer på de fire centrale forret-

Fibre til nålefiltproduktionen fremstil-

les på fabrikken i Aalborg ved extrude-

ring af råmaterialet polypropylene.

121

Schouw & Co. i det 21. århundrede

Bestyrelsen og direktionen i Aktie-

selskabet Schouw & Co. i efteråret

2002. I forreste række fra venstre er

det administrerende direktør Jens Bjerg

Sørensen, bestyrelsesformand Jørn

Ankær Thomsen og næstformand Erling

Eskildsen. I bageste række fra venstre

er det bestyrelsesmedlem Erling

Lindahl, direktør Peter Kjær og besty-

relsesmedlem Niels Kristian Agner.

120

Det var historien om de første 125 år i

Schouw & Co. - eller rettere noget af den -

for ingen enkelt bog kan yde fuld retfærdig-

hed for den indsats, som tusinder af menne-

sker har gjort i koncernen gennem årene.

Det gamle Schouw & Co. er historie. Meget

af det gamle eksisterer i dag kun i erindrin-

gen, men gode holdninger og værdier har

overlevet og danner nu grundlaget for det nye

Schouw & Co. Vi tror stadig fuldt og fast på,

at resultater skabes gennem mennesker med

respekt for den enkelte, via tillid og frihed.

Vi har undladt at afslutte bogen med en

aktuel status over omsætning, bygningsarea-

ler eller medarbejderantal, for det er et øje-

bliksbillede, og det øjeblik, som er fremtid,

når trykningen af jubilæumsbogen starter, er

historie, inden bogbinderen er færdig.

Det nye Schouw & Co. er en dynamisk

koncern i stadig forandring. De nuværende

virksomheder vil udvikle sig, nye vil komme

til, og nogle vil en dag finde en mere hen-

sigtsmæssig placering uden for koncernen.

Kun ét ved vi med sikkerhed - det Schouw &

Co., vi ser i morgen, vil være anderledes end

det, vi så i går. Sådan har det været i histori-

en, og sådan vil det være i fremtiden.

Det nye Schouw & Co. er beredt til at mø-

de en verden, hvor forandringerne kommer til

os hurtigere end nogensinde før. Koncernen

består af en række gode virksomheder og

mange dygtige og engagerede ledere og

medarbejdere. Vi har det solide købmandskab

og viljen til lønsom vækst. Vi har handlekraft,

risikovillighed og omstillingsevne, og vi driver

ansvarlig forretning.

Som børsnoteret industrikonglomerat ar-

bejder Schouw & Co. med fokus på værdiska-

belse for aktionærerne. Vi udøver aktivt og

dynamisk ejerskab i de enkelte virksomheder

og udvikler dem i tæt samarbejde med stærke

ledelser. Vi investerer i virksomheder med et

solidt udviklingspotentiale og foretager vore

investeringer med et langsigtet fokus, da det

bedst skaber holdbar værdi.

Bestyrelsen og direktionen i Schouw & Co.

ser frem til nye store udfordringer. Vi vil gøre

vort yderste for at leve op til forventningerne,

vel vidende at – resultater skabes gennem

mennesker.

123

BestyrelsesformændOversigt over bestyrelsesformændene i Aktieselskabet Schouw & Co.

gennem tiden med angivelse af de aktuelle formandsperioder.

Appendiks II

FabrikantVictor Simon Schouw

1911-1916

Ingeniør Eigil Neergaard

1916-1943

Overretssagfører Albert Helweg-Larsen

1943-1952

Direktør Svend Aage Hornsyld

1952-1961

AdvokatJørgen Meincke Helweg-Larsen

1961-1977

Direktør Børge Ries 1977-1982

Konsul Thorkild Bjerglund Andersen

1982-1990

Advokat Jørn Ankær Thomsen

1990-

122

Administrerende direktørerOversigt over administrerende direktører i Aktieselskabet Schouw & Co. gennem tiden med angivelse

af de aktuelle tjenesteperioder samt virksomhedens ledelse inden aktieselskabsetableringen i 1911.

Appendiks I

FabrikantVictor Simon Schouw

1878-1911

Direktør Hans Carl Marcus Hornsyld

1911-1927


1927-1961

Direktør Johannes Bitsch-Larsen

1961-1971

DirektørAndreas Heinrich Madsen Osterland

1971-1985

Direktør Erik Jørgen Jensen

1971-1985

Direktør Erling Sørensen Lindahl

1985-2000

Direktør Jens Bjerg Sørensen

2000-

125

AdvokatJørgen Meincke Helweg-Larsen

1952-1977

Direktør Johannes Bitsch-Larsen

1954-1978

Direktør Bjarne Finn Ellegaard Senn

1961-1978

Konsul Thorkild Bjerglund Andersen

1970-1998

Direktør Børge Ries 1974-1982

Direktør Mogens Hermann Osterhammel

1977-1989

Direktør Poul Johannes Jensen

1978-2002

Advokat Jørn Ankær Thomsen

1982-

124

BestyrelsesmedlemmerSamlet oversigt over bestyrelsesmedlemmerne i Aktieselskabet Schouw & Co.

gennem tiden med angivelse af de aktuelle medlemsperioder.

Appendiks III

Fabrikant Victor Simon Schouw

1911-1916

Overretssagfører Hans Frederik Helweg-Larsen

1911-1916

Ingeniør Eigil Neergaard

1911-1943

Direktør Christian Fabricius

1916-1940

Overretssagfører Albert Helweg-Larsen

1916-1952

Direktør Arthur Hans Knudsen Hoppe

1930-1938


1941-1961

Direktør Hans Hansen

1943-1954

127126

Kartonnagearbejder Knud Erik Jespersen

1982-1988 (Medarbejdervalgt)

Faktor Erik Bargsten


Reprokopist Jørgen Møller


Typograf Freddy Mogensen


Direktør Erling Hessellund Eskildsen

1988-

Direktør Jens Bjerg Sørensen

1993-2001

Direktør Niels Kristian Agner

1998-

Direktør Erling Sørensen Lindahl

2000-

I perioden fra 1982 til 1988 omfattede bestyrelsen medarbejdervalgte medlemmer med til-

knytning til emballagevirksomheden. Ved salget af halvparten af aktierne i Schouw Packing

A/S til det norske Elopak a.s. i 1988 udtrådte de medarbejdervalgte medlemmer af bestyrel-

sen i Aktieselskabet Schouw & Co. og indtrådte i stedet i bestyrelsen i Schouw Packing A/S.

Aktieselskabet Schouw & Co. blev stiftet den

28. marts 1911. Aktiekapitalen var på 300.000

kr., og aktierne blev, ved prospekt af 29.

marts 1911, udbudt til offentlig tegning til pa-

rikurs via Revisionsbanken i København. Der

var tale om 1.000 kroners aktier, som var ud-

stedt til ihændehaver, men kunne noteres på

navn. Efterfølgende er der gennemført en

række udvidelser af aktiekapitalen, og i 1954

blev aktierne optaget til notering på

Københavns Fondsbørs.

I 1987 blev aktiekapitalen opdelt i to aktie-

klasser, hvor en A-aktie havde ti gange så

mange stemmer som en B-aktie. Opdelingen i

to aktieklasser blev fastholdt indtil 2002, hvor

de to aktieklasser blev sammenlagt til en. Ved

den lejlighed fik A-aktionærerne tildelt en

kompensation på 5% i form af fondsaktier for

at opgive den særlige stemmeret. Den 24. juni

2002 blev den nye samlede aktieklasses

første noteringsdag på Københavns

Fondsbørs.

Hvis man i 1911 havde købt en aktie a

1.000 kr., og hvis man gennem årene havde

brugt de modtagne udbytter til at udnytte alle

sine fortegningsretter, så ville man i efteråret

2002 have 36.900 stk. aktier a 10 kr. Opgjort

på markedsværdi ville den oprindelige inve-

stering på 1.000 kr. således have givet et af-

kast før skat i størrelsesordenen 100 gange

den samtidige udvikling i forbrugerprisindek-

set. Denne betragtning forudsætter dog, at

man har kunnet placere sine udbytter nogen-

lunde inflationssikret i perioden fra udbeta-

lingstidspunktet til udnyttelsen af forteg-

ningsretten.

Appendiks IVAktiekapital

129

Fortegningsemission

Nye aktier som udstedes og sælges, men hvor

de eksisterende aktionærer har førsteret til at

købe de nye aktier til den kurs, som er fastsat.

Retten til fortegning af de nye aktier gæl-

der i forhold til den eksisterende aktiebesid-

delse, f.eks. i forholdet 1:1, dvs. at en eksiste-

rende aktie giver ret til køb af en ny aktie, el-

ler 2:1, dvs. at to eksisterende aktier giver ret

til køb af en ny aktie.

Rettet emission

Nye aktier som udstedes og sælges til en eller

flere på forhånd udvalgte parter til den kurs,

som er fastsat.

Hvis de nye aktier ikke betales med kon-

tanter, men derimod med andre værdier, f.eks.

aktier i et andet selskab, taler man om en ret-

tet emission med apportindskud.

Fondsaktieemission

Nye aktier som udstedes, og som gives gratis

til de eksisterende aktionærer. Den forhøjede

aktiekapital tilføres ved at overføre penge fra

selskabets egne opsparede reserver.

Tildelingen af fondsaktier sker normalt til

alle aktionærerne i forhold til den eksisterende

aktiebesiddelse. Sker tildelingen ikke ligeligt

til alle aktionærer, men f.eks. kun til en ud af

flere aktieklasser, taler man om en rettet

fondsaktieemission.

Kurs

Da aktiernes stykstørrelse gennem tiden har

ændret sig, anføres kursen i denne sammen-

hæng som prisen i kr. for en 100 kroners aktie.

128

År Aktiekapital Aktiestørrelse Ændring

(kr.) (kr.)

1911 300.000 1.000 Aktieselskabet stiftet, offentlig tegning (kurs 100)

1930 600.000 1.000 Fortegningsemission i forholdet 1:1 (kurs 110)

1937 1.200.000 1.000 Fortegningsemission i forholdet 1:1 (kurs 105)

1947 2.400.000 1.000 Fortegningsemission i forholdet 1:1 (kurs 102,5)

1972 6.000.000 1.000 Fondsaktieemission i forholdet 1:1 (2,4 mio. kr.)

og fortegningsemission i forholdet 2:1

(1,2 mio. kr.) (kurs 105)

1976 12.000.000 1.000 Fondsaktieemission i forholdet 1:1

1981 18.000.000 1.000 Fondsaktieemission i forholdet 2:1

1983 27.000.000 500 Fondsaktieemission i forholdet 2:1


De nye aktier var B-aktier, hvorved

aktiekapitalen blev opdelt i to aktieklasser

1991 54.000.000 100 Fortegningsemission i forholdet 2:1 (kurs 500)

De nye aktier var B-aktier

1993 56.000.000 100 Rettet emission (kurs 780)


1996 58.500.000 20 Rettet emission med apportindskud (kurs 2.100)


1996 61.000.000 20 Rettet emission med apportindskud (kurs 2.290)



De nye aktier var A- og B-aktier i samme

forhold som den eksisterende aktiekapital

2002 124.700.000 10 Rettet fondsaktieemission til A-aktionærerne

i forholdet 20:1 i forbindelse med sammen-

lægningen af selskabets to aktieklasser

Ordforklaring

Oversigt over ændringer i aktiekapitalen i Schouw & Co.

130 131131131131

1921-1930I 1920’erne var der store udsving i overskuddet,

og i 1925 blev overskuddet kun opnået ved

overførsel af midler fra dispositionsfondet. I

1930 blev den første kapitalforhøjelse gennem-

ført, og udbytte fra tilknyttede selskaber be-

gyndte at indgå i overskuddet.

Udbyttet til aktionærerne blev for regnskabs-

årene 1921 og 1925 reduceret til henholdsvis

10% og 15%, men var ellers i perioden på 20 til

25%. En enkelt undtagelse var udbyttet for regn-

skabsåret 1927, hvor der ud over 20% udbytte

blev udbetalt yderligere 10% jubilæumsbonus.

1931-1940I 1930’erne var det gennemsnitlige, årlige over-

skud ca. 285 tkr., men med et vist udsving fra år

til år. De første år blev overskuddet stadig op-

gjort før afskrivninger, henlæggelser, tantieme

og udbytter, men fra og med 1937 blev over-

skuddet opgjort efter afskrivninger.

Udbyttet til aktionærerne lå i perioden typisk

på 20%, lidt lavere for regnskabsårene 1932,

1938 og 1940 og lidt højere for 1935. I 1937 blev

aktiekapitalen forhøjet til 1.200 tkr., og for regn-

skabsåret 1937 blev der udbetalt halvt udbytte

for de nye aktier.

1941-1950I 1940’erne var det gennemsnitlige, årlige over-

skud ca. 320 tkr., med lidt afmatning under kri-

gen og med store udsving i periodens sidste del.

I periodens første del blev overskuddet opgjort

før henlæggelser, tantieme og udbytter. Fra og

med regnskabsåret 1944 udgik tantieme, men til

gengæld blev der fra og med regnskabsåret 1948

afholdt honorar til bestyrelsen af overskuddet.

Udbyttet til aktionærerne lå for de fleste

regnskabsår på 15 til 17%, men for 1944 og

1949 var det dog reduceret til 8% og for 1945

og 1950 til 12%.

1911-1920Efter en jævn start de første år begyndte aktieselska-

bets overskud at stige indtil de sidste år af 1.

Verdenskrig, som for en periode dæmpede udviklingen.

De gode resultater vendte dog tilbage, og 1919 blev pe-

riodens bedste år med et overskud på 402.772,93 kr.

Overskuddet blev på daværende tidspunkt opgjort før

afskrivninger, henlæggelser, tantieme og udbytter, en

praksis der fastholdes til hen i 1930’erne.

Udbyttet til aktionærerne steg fra 7% for regnskabs-

året 1911 til 10% for 1915 og derefter til 25% af aktier-

nes nominelle værdi i resten af perioden.0

100

200

300

400

500

1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920

0

50

100

150

200

250

1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 1930

Forbrugerprisindekset var

109 i 1911 og 315 i 1920.


268 i 1921 og 189 i 1930.

tkr.

Overskud

tkr.

Overskud

Appendiks VØkonomisk oversigt

Schouw & Co. blev fra grundlæggelsen i 1878 og indtil

aktieselskabsetableringen i 1911 drevet i privat regi.

De formelle regnskabsmæssige oplysninger fra denne

periode er derfor uhyre sparsomme.

Den ældste opgørelse, man har fra den private virk-

somhed, er statusopgørelsen pr. 1. februar 1910, hvor

den samlede aktivmasse udgør 615.388,19 kr. På pas-

sivsiden udgjorde prioritetsgæld samt diverse kre-

ditorer og hensættelser i alt 292.868,81 kr., således at

der som kapitalkonto henstod 322.519,38 kr.

Året efter overtog det nyetablerede aktieselskab ak-

tiviteterne med virkning pr. 1. februar 1911 og dermed

størstedelen af aktivmassen fra den private virksomhed.

I aktieselskabets etableringsstatus pr. 1. februar 1911

udgjorde den samlede aktivmasse 598.262,98 kr.

Fra tidspunktet for aktieselskabets etablering og

fremefter foreligger der reviderede årsregnskaber. De

første mange år var informationsniveauet i regnskaber-

ne dog beskedent. Det var eksempelvis først i midten

af 1960’erne, at selskabet begyndte at offentliggøre

omsætningstal.

Aktieselskabets første regnskabsår, 1911, forløber

fra den 1. februar 1911 til den 31. januar 1912.

Princippet med det forskudte regnskabsår fastholdes

indtil 1961, hvor der omlægges til kalenderår.

Efterfølgende beskrives udviklingen i de enkelte år-

tier. Det skal dog bemærkes, at overskudsopgørelserne

år for år ikke umiddelbart er helt sammenlignelige grun-

det ændret regnskabspraksis gennem tiden.

I 2001 blev der yderligere foretaget et par væsentli-

ge ændringer af koncernens regnskabspraksis, som

medførte, at koncernens regnskabstal for 2001 ikke er

umiddelbart sammenlignelige med tidligere år. Den

ene ændring var, at 50% ejede selskaber fra den 1. ja-

nuar 2001 blev pro-rata konsolideret, hvilket reducerer

koncernomsætningen. Den anden ændring var, at ud-

viklingsomkostninger nu aktiveres og afskrives, hvilket

forbedrede resultatet for 2001.

Opgjort efter den nye praksis blev koncernens kon-

soliderede omsætning i 2001 på 2.190 mio. kr. med et

resultat efter skat på 130 mio. kr. Det bemærkes i den

forbindelse, at Schulstad og NEG Micon ikke indregnes

i omsætningen, hverken i 2001 eller i tidligere år.

Som historisk reference er udviklingen i forbruger-

prisindekset anført under de enkelte årtier som årsgen-

nemsnit med år 1900 som indeks 100.

Udbytte

0

100

200

300

400

500

1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 1940

0

150

300

450

600

750

1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950


178 i 1931 og 266 i 1940.


305 i 1941 og 384 i 1950.

tkr.

Overskud

tkr.

Overskud

Udbytte

132 133133

1971-1980I 1970’erne begyndte man at se de første om-

lægninger i retning af et koncernregnskab. I

regnskaberne for 1971 og 1972 indtægtsførte

man stadig udbytte fra datterselskaber, og over-

skuddet blev opgjort før skat, henlæggelser,

tantieme til bestyrelse og udbytter. Fra og med

regnskabet for 1973 begyndte man imidlertid for

første gang at opgive koncernens samlede års-

resultat efter skat, og for de følgende år er det

denne opgørelse, som anvendes.

De første år i perioden lå overskuddet på

et stabilt niveau omkring ca. 1 mio. kr., men fra

1975 og perioden ud steg overskuddet til et nyt

og væsentligt højere niveau.

Udbyttet til aktionærerne udgjorde de første

to år i perioden henholdsvis 22 og 24%. Efter ak-

tiekapitalforhøjelsen i 1972 blev udbytteprocen-

ten de følgende år reduceret først til 16%, senere

til 12%. Ved aktiekapitalforhøjelsen i 1976 blev

udbyttet yderligere reduceret til 10%. For regn-

skabsåret 1977 blev det dog igen hævet til 12%,

og for resten af perioden blev det hævet til 14%.

Koncernens omsætning udviklede sig tilsva-

rende positivt i perioden, fra en omsætning i

1971 på 72,9 mio. kr. til en omsætning i 1980 på

164,3 mio. kr., en udvikling som helt og holdent

kan henføres til Jyllands Papir-Værk.

1981-1990I 1982 valgte bestyrelsen at udstyre regnskabet

med en egentlig koncernresultatopgørelse.

Perioden begyndte med en positiv udvikling

i koncernens resultat efter skat, og for årene

1982-1984 lå resultatet på niveauet 15 mio kr.

Derefter fulgte tre kritiske år med en betydelig

tilbagegang i resultatet, indtil periodens tre sid-

ste år, hvor resultaterne igen blev betydeligt for-

bedret. De sidste tre år bemærkes det, at resul-

tatet er fratrukket Elopaks andel af resultatet i

Schouw Packing, mens der til gengæld er tillagt

132132132

1951-1960I starten af 1950’erne præsterede Schouw & Co.

pæne overskud, men fra og med 1953 begyndte

det at gå noget tilbage. I regnskabsåret 1956 var

moderselskabets resultat blevet så dårligt, at det

samlede overskud blev mindre end udbyttet fra

datterselskaberne, og udviklingen blev yderlige-

re forstærket de følgende år. Fra og med 1956

afholdtes der ikke længere honorar til bestyrel-

sen af overskuddet.

Udbyttet til aktionærerne fulgte udviklingen

i overskuddet. De første to år var udbyttet 15 og

17%, de næste tre år var det 12%, og for resten

af perioden var det 9 til 10%.

1961-1970I 1960’erne begyndte udbyttet fra Jyllands Papir-

Værk for alvor at blive udslagsgivende for over-

skuddet i Schouw & Co., specielt i periodens

sidste del. I 1961 blev regnskabsåret omlagt til

kalenderåret, og regnskabsåret 1961 var derfor

kun på 11 måneder. Fra og med regnskabsåret

1962 afholdtes der igen tantieme til bestyrelsen

af overskuddet.

Udbyttet til aktionærerne udgjorde de første

år ca. 12%, derefter steg det til 13%, og de tre

sidste år i perioden steg det yderligere til hen-

holdsvis 14, 18 og 22%.

I regnskabet for 1965 begyndte Schouw &

Co. for første gang at offentliggøre den samlede

omsætning i koncernen, og da regnskabet inde-

holder sammenligningstal for det foregående år,

kendes således også niveauet for 1964.

I periodens sidste år udviklede omsætningen

i Jyllands Papir-Værk sig betydeligt. Af den

samlede koncernomsætning på 72,4 mio. kr. i

1970 udgjorde omsætningen i Jyllands Papir-

Værk således 60,7 mio. kr. Det bemærkes dog,

at man på daværende tidspunkt ikke eliminere-

de for den koncerninterne handel, som i 1970

udgjorde 2,4 mio. kr.

Udbytte Udbytte0

15

30

45

60

75

1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970

0

150

300

450

600

750

1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970


555 i 1961 og 937 i 1970.

tkr.

Overskud

Koncernomsætning

0

150

300

450

600

750

1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960


429 i 1951 og 531 i 1960.

tkr.

Overskud

mio. kr.

0

1500

3000

4500

6000

7500

1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980

tkr.

Overskud


992 i 1971 og 2.396 i 1980.

0

50

100

150

200

250

1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980

0

5

10

15

20

25

1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990

mio. kr.

Koncernomsætning

mio. kr.

Koncernresultat


2.677 i 1981 og 4.251 i 1990.

135134 135135134

resultatandele fra Grene og Schulstad fra hen-

holdsvis 1988 og 1989 og fremefter.

Udbyttet til aktionærerne var for de første to

år henholdsvis 10 og 12%. Efter kapitalforhøjel-

sen i 1983 blev udbytteprocenten reduceret til

10% med halvt udbytte til de nye aktier for 1983.

Efter kapitalforhøjelsen i 1987 blev udbyttepro-

centen yderligere reduceret til 8%.

Koncernens konsoliderede omsætning steg

jævnt de første år i perioden, men fik derefter

en afmatning i nogle år, indtil den i periodens

sidste del fik en betydelig stigning, bl.a. foran-

lediget af købet af Grene i 1988.

1991-2000I 1990’erne blev koncernens regnskaber løbende

videreudviklet, og informationsniveauet blev øget

i takt med omverdenens stigende forventninger.

Koncernens resultat efter skat udviklede sig

godt de første syv år indtil 1998, hvor øgede

renteudgifter og begyndende goodwillafskriv-

ninger gav en mindre afmatning. Derefter fulgte

to meget turbulente år. Først 1999, hvor det ka-

tastrofale resultat i NEG Micon foranledigede

en så stor negativ resultatandel til Schouw &

Co., at årets resultat blev et underskud på 33

mio. kr. Dernæst 2000, hvor billedet så helt an-

derledes ud, da salget af 1.800.000 stk. NEG

Micon aktier gav så store ekstraordinære ind-

tægter, at koncernens samlede resultat blev et

overskud på 670 mio. kr.

Udbyttet til aktionærerne var for de første tre

år på 8%, derefter stigende til 10 og 12%. For

regnskabsårene 1996-1999 blev udbyttet hævet

til 15%, og endelig blev der for 2000 udbetalt et

ekstraordinært højt udbytte på 100% af aktier-

nes nominelle værdi på baggrund af årets gode

resultat.

Koncernens konsoliderede omsætning steg

jævnt og godt gennem hele perioden fra 596

mio. kr. i 1991 til 2.091 mio. kr. i 2000.

Jubilæumsbogens indhold er baseret på tekst og billedmateriale fra:

Schouw & Co.’s arkiv (virksomhedens varetægt)

Elopak Denmarks arkiv (virksomhedens varetægt)

Grene koncernens arkiv (virksomhedens varetægt)

Schulstad koncernens arkiv (virksomhedens varetægt)

NEG Micon koncernens arkiv (virksomhedens varetægt)

Martin Gruppens arkiv (virksomhedens varetægt)

Fibertex’ arkiv (virksomhedens varetægt)

Dansk Papirhandlerforenings arkiv (Erhvervsarkivet i Århus)

De Forenede Papirfabrikkers arkiv (Erhvervsarkivet i Århus)

Overretssagfører H. F. Helweg-Larsen og Eftf.’s arkiv (Erhvervsarkivet i Århus)

FDF F5 Mariendal kreds’ arkiv (privat varetægt)

Folketællingslister 1870, 1880 og 1890 (Rigsarkivet)

Sct. Olai Sogns kirkebog, Helsingør, 1841 (Landsarkivet for Sjælland)

Vejvisere over København 1864-1961

Dansk Papirhandlerforenings Jubilæumsskrift 1988

Schulstad Gruppens Jubilæumsskrift 1992

Ved jubilæumsbogens udarbejdelse har der endvidere specifikt

været gennemført personlige interviews med følgende personer:

Erik Bargsteen

Valdemar Christensen

Jørgen Friis

Poul Grene

Kai Hornsyld

Henning Jørgensen

Ib Laier

Erling Lindahl

Freddy Mogensen

Anker Olsen

Bent Petersen

Preben Aabech

Herudover har en lang række nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, direk-

tører og medarbejdere samt forretningsforbindelser og venner bidraget med nyttige

oplysninger, gode råd og korrekturlæsning.

Aktieselskabet Schouw & Co. og redaktionsholdet takker for den store velvilje, som

vi har mødt fra alle sider under udarbejdelsen af jubilæumsbogen.

Appendiks VIKildehenvisninger

Udbytte


4.353 i 1991 og 5.253 i 2000.

-50

0

50

100

150

200

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

0

500

1000

1500

2000

2500

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

mio. kr.

Koncernresultat

mio. kr.

Koncernomsætning

0

150

300

450

600

750

1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990

mio. kr.

Koncernomsætning

670


140

schouw & co i 125 årSchouw & co i 125 år

AKTIESELSKABET SCHOUW & CO. • Chr. Filtenborgs Plads 1 • DK-8000 Århus C

resultater skabes gennem mennesker [ 1878- 2003 ]13 [1841-1916] victor schouw 1/21 12 victor simon...

Documents