ressourceatlas

RESSOURCEATLAS FORSUNDHOLMSVEJKVARTERETUdarbejdet af Hausenberg for Det Centrale OmrådeløftsekretariatKøbenhavns Kommune 2008

2

Det Centrale Områdeløftsekretariat, Center for Bydesign, Københavns Kommune 2008.

Tekst og grafi sk bearbejdning: Hausenberg ApS.

Fotos: Jesper Laursen: s.103. Hausenberg: s.66, s.94, 96, s.97, s.99, s.100 s.102 og s.105. Øvrige fotos: Andrea Have.

Portrætterne eller dele heraf må kun gengives med tilladelse fra Det Centrale Om-rådeløftsekretariat.Atlasset kan downloades fra www.kk.dk/sundholmsvej eller rekvireres ved henvendelse til Områdeløft Sundholmsvej, tlf. 28 10 06 43.

En stor tak til alle jer, som har medvirket og hjulpet undervejs. Vi ønsker jer alt mulig held og lykke med områdeløftet.

Birgitte Mazanti & Marie Toft-Jensen, Hausenberg

3

INDHOLD

FORORD

PORTRÆT AF ET KVARTER Indhold og metode Atlasset er bygget op i tre dele

DEL 1: OVERBLIK Overblik over kvarterets ressourcer Eksisterende ressourcer i Sundholmsvejkvarteret Profi l af et kvarter Nuværende kvaliteter og ønsker for fremtiden

DEL 2: PORTRÆTTER Kort over ressourcernes lokalisering i kvarteret Socialt Udsatte Ældre Tværkulturelle aktiviteter Sport & Fritid Børn & Unge Kunst, Kultur & Formidling Bomiljø Erhverv

DEL 3: ANBEFALINGER

4

667

8891112

13141543505969768693

103

4

Københavns Kommune har besluttet at Sundholmsvejskvarteret fra 2008 og de næste seks år skal gennemgå et helhedsorienteret områdeløft. Staten og Københavns Kom-munen har sammenlagt bevilget 60 mio. kroner til en bred vifte af fysiske, sociale, kul-turelle og miljømæssige projekter.Vi ønsker, at indsatsen skal bygge på et stærkt lokalt engagement og tage udgangspunkt i områdets borgere og deres dagligdag i kvarteret. Men det forudsætter, at vi kender dem.Som et første skridt i områdeløftindsatsen, har vi derfor udarbejdet dette Ressourceatlas, hvor vi kortlægger og præsenterer et udsnit af bydelens mange engagerede borgere. Vi får et indblik i, hvordan området opfattes af de lokale, og hvordan det er at bo og arbejde i. Vi hører om deres ønsker til fremtiden og vi får en fornemmelse af, hvordan vi i de kom-mende år bedst kan inddrage dem i arbejdet med at løfte og forbedre kvarteret.Atlasset tegner et portræt af Sundholmsvejkvarteret, og viser, at nok har kvarteret en hel del udfordringer at tage fat på, men også at der allerede er masser af lokale ild-sjæle, som hver dag yder en stor indsats i kvarteret, hvad enten det er i klubben, kunst-nerkollektivet eller skolen. Arbejdet med atlasset giver os stor optimisme og en forventning om et godt samarbejde med kvarterets mange engagerede beboere, institutioner og erhverv. Både dem som er nævnt her og dem som vi kommer til at kende undervejs.

God læselyst.

Dan Mogensen Øystein LeonardsenOmrådechef Projektchef

FORORD

5

Z

Z

J

J

J

J

J

J

J

JJ

J

JJ

JJ

J

J

J

J J

J

J

JJ

SUNDHO

LMSVEJ

UNDER ELMENE

WITTENBERGGADE

HOLMBLADSGADE

AM

AG

ER

BR

OG

AD

E

BØHMENSGADE

LYN

EB

OR

GG

AD

E

SUNDHOLMSVEJ

LYONG

ADE

HOLLÆNDERDYBET

SIG

BR

ITS

ALLÉ

AM

AG

ER

BR

OG

AD

E

GU

LLAN

DSG

AD

E

DY

VE

KE

S A

LLÉ

AM

AG

ER

BR

OG

AD

E

PEDER LYKKES VEJ

PEDER LYKKES VEJ

NJALSGADE

BELGIE

NSGADE

DAG

ØG

ADE

LIFLA

NDSG

ADE

BRIGADEVEJ

LER

FO

SG

AD

E

BYG

LANDSG

ADE

FEMKLØ

VERVEJ

KORNBLO

MSTVEJ

LYO

NG

AD

E

SPANIE

NSG

ADE

EBERTSGADE

SVERRIGSGADE

HALLANDSGADE

LYB

ÆK

GA

DE

FRANKRIGSHUSENE

FRANKRIG

SGADE

BRYSSELGADE

PRAGS BOULEVARD

ØLA

ND

SG

AD

EG

EIS

LE

RS

GA

DE

ØLA

ND

SG

AD

E

BRIGADEGÅRDEN

ØSELS

GAD

E

ØLA

NDSG

ADE

RØ

SÅ

GA

DE

RØ

SÅG

AD

E

DO

VREG

ADE

TELEMAR

KSGAD

E

RO

MS

DA

LS

GA

DE HEM

SEDALSGADE

LÆRDALS

GADE

TIN

GV

EJ

SHETLA

NDSG

ADE

KU

RLA

ND

SG

AD

E

SUNDHO

LMSVEJ

AM

AG

ER

FÆ

LLE

DV

EJ

NORGESGADE

KO

NG

ED

YB

ET

SVERRIGSGADE

FIN

LA

ND

SG

AD

E

OLIEBLADSGADE

FRAN

KRIG

SGAD

E

REBERBANEGADE

SALT

HO

LMSVE

J

FINLANDSGADE

BRYD

ES ALL

E

TIN

GV

EJ

BIRKETINGET

HØRHUSVEJ

MJØSENSGADE

LYSEFJORDSGADE

SOGNEFJORDSGADE

Ø*STERDALSGADE

GLO

MM

EN

SG

AD

E

BR

YD

ES

ALLÉ

DA

LFØ

RE

T

DRONNING ELISABETHS ALLÉ

OT

TO

RU

DS

VE

J

AM

AG

ER

FÆ

LLE

DV

EJ A

ND

ER

S H

EN

RIK

SE

NS

GA

DE

ØR

ES

UN

DS

VE

J

TYRO

LSGAD

E

SKIPPER CLEMENTS ALLÉ

SKOTLANDS

PLADS

SKOTLANDSGADE

ENG

LANDSVEJ

TYGE KRABBES VEJ

OVE BILLES VEJ

EN

GLA

ND

SV

EJ

PE

DE

R L

YK

KE

S V

EJ

TINGGÅRDEN

SÆTERSDALGADE

GRØNJORDS-KOLLEGIET

LANGGAARDS VEJ

SY

VE

NS

ALLÉ

S VEJ

AM

AG

ER

FÆ

LLE

DV

EJ

AMAGERBROTORV

SUNDHOLMSVEJ

NJORDSVEJ

SUNDHOLM

PEDER LYKKE CENTRET

AMAGERHOSPITAL

AMAGERHOSPITAL

CSV-CENTER FOR SPECIALUNDERVISNING

FOR VOKSNE

UNGEHUSET

FORBRUGERNES HUS

STITUT

SØNDERBRO SKOLE

KØBNERKIRKEN

AMAGERFÆLLEDSKOLE

SUNDBY KIRKE

PEDER LYKKE SKOLEN SANKT ANNÆKIRKE

SANKT ANNÆSKOLE

BETHELKIRKEN

DANMARKSBIBLIOTEKSSKOLE

NATHANAELSKIRKE

AMAGER CENTRET

PLEJECENTRETØSELSGÅRDEN

PLEJECENTRETHØRGÅRDEN

AMAGERKULTURPUNKT

RASMUSNIELSENS

KOLLEGIUM

OBSERVATIONSHJEMMETSØNDERBRO

SANKT ANNÆHJEM

FRANKRIGSGADESVØMMEHAL

AMAGERBROFRIKIRKE

Sundholmsvejkvarteret afgrænses af Amager Fælledvej, Hollænderdybet, Amagerbrogade, Eng-landsvej og Peder Lykkes Vej. Kvarterets omfatter cirka 12.000 beboere og 7.000 boliger.

Med områdeløftet ønsker Københavns Kommune at skabe fl ere byfunktioner i kvarteret og forbedre kvaliteten af bymiljøet. Indsatsen vil, ud over at have fokus på kvarterets boligsociale problemstill-inger og integration, have et gennemgående fokus på miljømæssig bæredygtighed.

Målene skal nås gennem en helhedsorienteret og tværsektoriel indsats, der er skræddersyet til netop dette kvarters problemer, og ved at borgerne deltager aktivt i processen både med problem-defi nering og problemløsning.

6

Sundholmsvejkvarteret er et nyt kvarter. Bygninger og veje har ligget der længe, men alligevel er det først nu, hvor Københavns Kommune har udpeget området til at gennemgå et områdeløft, at der er blevet slået en ring på kortet, og kvarteret har fået sit eget navn.

Et områdeløft betyder, at der i en 6-årig periode iværk-sættes en bred vifte af initiativer og projekter, som samlet skal tage hånd om nogle af kvarterets problemer, styrke de eksisterende kvaliteter og udfolde nogle af kvarterets mange potentialer.

For at sikre at indsatsen giver mest mulig mening for de mennesker, som bor og arbejder i kvarteret, er det af-gørende, at de lokale er med til både at defi nere, hvad der skal gøres noget ved, og hvordan det skal gøres. Der skal derfor fra starten etableres en tæt dialog mellem borgere og kommune.

Når den formelle projektperiode udløber efter seks år skal den positive udvikling så vidt muligt fortsætte og nye initiativer og sociale netværk, som er opstået undervejs, skal leve videre. Derfor er det afgørende at områdeløftet er forankret lokalt og bygger på de lokales eget engagement.

Dette er baggrunden for, at Københavns Kommune har valgt at få udarbejdet nærværende ressourceatlas. Det er

et redskab til at involvere bydelens mange engagerede borgere i områdeløft-indsatsen helt fra starten, og til at målrette aktiviteter og kommunikation til andre grupper end dem, der vanligvis engagerer sig via de traditionelle inddragelsesmetoder.

Mere specifi kt er formålet med atlasset at give indsigt i og overblik over

• Eksempler på sociale ressourcer i Sundholmvejkvarteret• Hvordan ressourcepersonerne oplever kvarteret på godt og ondt • Hvilke ønsker til områdeløftet, der fi ndes blandt ressourcepersonerne og viden om hvordan de kan inddrages i områdeløft

Sidst, men ikke mindst kan atlasset indgå i en evaluering af områdeløftindsatsen, når projektet afsluttes omkring 2014. Hvordan oplever interviewpersonerne til den tid kvar-teret? Blev potentialerne understøttet og udviklet? Blev der taget hånd om områdets udfordringer og problemstillinger?

PORTRÆT AF ET KVARTER

Indhold og metode

Når vi kalder vores portræt af kvarteret for et ’ressourceatlas’ og når vi kalder de men-nesker, som vi har interviewet for ressourcepersoner er det fordi vi gennem mødet med dem har set, at de alle på forskellig vis er engageret i kvarteret og bidrager til kvarteret på hver deres måde. Uanset om de er beboere, arbejder med nogle af kvarterets ud-fordringer eller har en forretning i kvarteret, har de alle markante holdninger og ideer til, hvordan Sundholmsvejkvarteret kan blive et endnu bedre sted at leve, bo og arbejde.

7

Et andet fællestræk ved de interviewede er at de alle på forskellige niveauer har kontakter og netværksrelationer til andre i kvarteret. På den måde kan de spille en vigtig rolle i den lokale dialog om områdeløftet, og medvirke til at indsatsen når ud i alle hjørner og kanter af kvarteret.

Inspirationen til atlassets fokus på ressourcer og deres betydning for udviklingen af områdeløftet i Sundholms-vejkvarteret tager udgangspunkt i det som kaldes for ressourcebaseret udvikling af lokalområder. Grundideen i tilgangen er, at udviklingen i et område skal tage ud-gangspunkt i de mennesker, som bor og arbejder i om-rådet. De har alle forskellige holdninger til det sted de bor og arbejder; holdninger, der hver især kan bidrage til en positiv udvikling af lokalområdet.

Første del af atlasset giver overblik over, hvem vi har talt med, hvilke temaer og be-boergrupper, der samlet set præger bydelen og en beskrivelse af interviewpersonernes generelle oplevelse af kvarterets potentialer og udfordringer.

Atlassets anden del giver gennem 26 små portrætter af områdets engagerede borgere, institutionsansatte eller erhvervsdrivende indblik i, hvordan de forskellige ressourceper-soner oplever bydelen på forskellig vis. Portrætterne er inddelt i otte kategorier, og hver kategori indledes med en kort introduktion.

Afslutningsvist i del tre, fremhæver vi nogle af de analytiske pointer og overvejelser, som vi har gjort undervejs i arbejdet med materialet. Overvejelserne er formuleret som en række sammenfatninger og anbefalinger i forhold til det fremtidige arbejde med om-rådeløftet i Sundholmsvejkvarteret.

Hvor del 1 og 3 i høj grad er henvendt til de direkte involverede i områdeløftet, så hen-vender portrætterne sig til alle med interesse for kvarteret.

De tre dele er atlasset skal ikke nødvendigvis læses fra den ene ende til den anden. Det er tanken, at man kan bladre det igennem og kigge nærmere på dét, der fanger ens interesse. Måske for at lede efter noget særligt, måske bare for at blive inspireret.

Socialministeriet udgav i 2006 publikationen: Res-sourcebaseret udvikling af lokalområder – en guide til kortlægning og mobilisering af ressourcer i udsatte bo-ligområder. Her er defi nitionen på en ressource: ”Med ressourcer tænker vi på alle former for ressourcer, der kan bidrage til udviklingen. Det kan være personer, netværk, institutioner og foreninger” (s.15).

Atlasset er bygget op omkring tre dele

8

Vi har spurgt efter folk, som enten bor eller arbejder i området, som er engagerede, har et godt netværk og/eller som på anden vis bidrager til livet i bydelen. Der er repræsentanter fra det frivillige foreningsliv, fra områdets mange institutioner, fra nogle af de befolkningsgrupper som kendetegner kvarteret og fra det lokale erhvervsliv.

Det er en vigtig målsætning for Kommunen, at om-rådeløftet når helt ud i krogene af kvarteret og også

involverer de grupper, som ikke normalt engagerer sig i borgermøder og lignende. Derfor har det været afgørende at have blik for andre ressourcepersoner, end dem der traditio-nelt er meget synlige og tilgængelige i kraft af deres arbejde på offentlige institutioner.

De personer, som fremgår af undersøgelsen er derfor ud over repræsentanter fra formelt organiserede institutioner, også repræsentanter for mere løst organiserede sociale net-værk og enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis er tilknyttet en institution eller et netværk.

DEL 1: OVERBLIK

Overblik over kvarterets ressourcer

INSTITUTIONER

Fx en lærer på en skole Fx en initiativtager til et netværk for kvinder

Fx enkeltpersoner derrepræsenterer en størregruppe unge studerende

FORMEL UFORMELNETVÆRK ENKELTPERSONER

9

EnkeltpersonerEnkeltpersoner er i denne undersøgelse personer, der ikke er tilknyttet en institution eller netværk. De er enten repræsentanter for nogle af de grupper, som ikke er organiserede i institutioner eller netværk – eksempelvis kvarterets studerende, eller de er enkeltper-soner, der gør en forskel i kvarteret som forretningsdrivende eller lignende.

InstitutionerInstitutioner er formelt organiserede med en veldefi neret målgruppe, for eksempel offentlige institutioner som skoler eller ungdomsklubber. Disse institutioner vil man som kommune typiske have et godt kendskab til, uden dog nød-vendigvis at vide, hvordan de arbejder, hvilke samarbejds-relationer de har i kvarteret, og hvordan de kan bidrage til kvarterets udvikling.

NetværkOmrådets netværk spænder fra traditionelle foreninger med vedtægter og hjemmeside, som eksempelvis frivillige foreningsguider, til mere uformelle netværk, som en gruppe drenge, der altid hænger ud sammen eller en kvindeklub. Særligt de løst organiserede netværk kan være vanskelige at blive bekendt med; samtidigt med, at de naturligvis kan være af stor betydning for kvarterets sociale sammen-hængskraft. Ofte vil netværkene kunne fungere som repræsentanter eller talerør for bestemte gruppers ønsker og behov, herunder grupper, som traditionelt ikke er enga-gerede eller bliver hørt i lokale beslutninger.

Eksisterende ressourcer i Sundholmsvejkvarteret

Som det fremgår af diagrammet på næste side, så har vi i arbejdet med atlasset fået kendskab til mange andre personer, netværk og institutioner end de 26, som er por-trætteret i dette atlas. Vi har benyttet en simpel sneboldmetode, hvor princippet er, at kontakten til én aktør leder videre til den næste, som igen fører videre til nye kontakter og så fremdeles. Første runde bestod i en workshop med en række af områdets cen-trale aktører fra lokaludvalg og institutioner. Aktørerne blev bedt om, at opremse alle de ressourcepersoner, de har kendskab til i og uden for kvarteret. Næste runde bestod i at udvælge en række interviewpersoner. Via interviewene fi k vi kendskab til endnu fl ere res-sourcepersoner, som vi i en tredje runde interviewede.

I kortlægningen af ressourcer indgår også enkelte ressourcer, som ikke er fysisk loka-liserede i Sundholmvejkvarteret, men i stedet i eksempelvis Urbanplanen og i Holmblads-gadekvarteret. At atlasset således også rækker ud over kvarteret, skyldes at folk i områ-det naturligvis indgår i sociale relationer og aktiviteter ganske uafhængigt af kommunens formelle afgrænsning af områdeløftkvarteret.

10

Camilla Nørgård - leder, Fabrikken for Kunst & Design

Yasar Cakmak - skoleinspektør, Amager Fælled Skole

John Knudsen - Natteravnene i Urbanplanen / Netvirket

Steffen Pedersen - Kriminalpræventivt kontor

Mikkel Josephsen - BASIS 37 / VIBO Amager I.F. fodboldklubNiels Balling - Lokaludvalget / beboerrådigiver i Partnerskabet

Birgitte Kortegård - formand, DAB Gullandsgården

Helmer Støvlbæk – Netvirket / styregruppe i Øresundsvejkvarterets områdeløft

Lennert Kjellerup - skoleleder, Peder Lykke Skolen

June Baasch - Sundholm Aktivitetscenter

Hanne Sørensen - Sundholm Bocenter

Rasmus Schmidt - Ungehuset / Team Amager

Bibbe Jakobsen - Sundby Bibliotek Gertrud Sørensen - Sundholm Herberg

Arne Bertram - Socialcentret, Amager

Bente Vedel Larsen - Solvang Bibliotek

Hans-Henrik Mønsted - skolebestyrelsesformand, Amager Fælled Skole

Bruger Rådet, Sundholm

Pernielle Schel - skolebestyrelsesmedlem, Peder Lykke skolen

Ole Petersen - lærer, Peder Lykke Skolen

Anette Bülow - SSP Sekretariatet

Kirsten Hansen – lærer, Peder Lykke Skolen

Voksenteam for psykisk syge misbrugere, Social centret Amager

IT-universitetet

Allan Ulrich - jobkoordinator, 'Ung i Job’ / SSP

Carina Saur Larsen - Team Amager / Ungdomsklubben Jokeren

Bo Møller Nielsen - leder, Sundholm aktivitetscenter

Lasse Schelde - Sundby Agenda 21 center

Danmarks biblioteksskole

Mitzi Tofte - leder, Peder Lykkes Vejs Børnehave

Stig Berg - Håndboldklubben Amager Sportsklub af 1991

Jesper "Gotter" Gottschalck - Sundby Boldklub (herunder Fremad Amager Boldklub)

Tina Buchhave - Amager foreningsguider

Nis Rømer - lokal kunstner med kvarterløftserfaringer

Ole B. Petersen - formand, Hørgården AB

Lasse Rossen – formand, Agendaforeningen for Sundby

Ole Pedersen – FFIH / Foreningen til fremme af Idræt i Holmbladsgadekvarteret

Jesper Schaumburg-Müller – leder, KFUM (spejdere)

Bjørka Schandorff - formand, Liv i Sundbyerne / lærer, Sønderbroskole

Lars Kurt - medarbejder, Ungdomsskolen, Kvarterhuset Jentelandsgade

Ove Nilsen - leder, Ungdomsklubben Brydes Allé / Team Amager

Karen Boyd - engageret forælder, Amager Fælled Skole

Ralf Jensen - lærer, Amager Fælled Skole

Charlotte Rønnov - leder, Idrætshuset Prismen

Anna Skou - redaktør, Lokalavisen

Jan Jeppesen - redaktør, Amagerbladet

Jan Jeppesen - redaktør, Amagerbladet

Søren Lund – formand Boldklubben B1908

Amira Hammad - Sundby bibliotek

Jesper Nordahl – leder, Amager Bio

Erik Truelsen – Fremad Amager Boldklub

Joan Holm - leder, Netvirket

Steen Christensen - leder, Kvarterhuset i Jemtelandsgade

Rejaa Al-Shtari - initiativtager til kvindeklub i telemarkgadekvarteret

Jeanne Christoffersen - Daghøjskolen, Peder Lykke Centret

Lars Rimfalk Jensen, Lokaludvalget / bestyrelsesformand, Amager Kulturpunkt

Arne Mikkelsen - Sundbyvester Ældreråd

Hanne Baumann – vejleder, ’Ung i job’ / SSP

Sandra Maria Sørensen - beboer Rasmus Nielsen KollegietKim Skalborg – centerleder S.A.T.S fitnesscenter

Kirsten Wahl - leder, Dagcentret Peder Lykke Centret

Nild Regout - leder, Børnekulturhuset Ama'r

Copenhagen Living Lab

Kæmperne Idræt

Kenneth Philipsen – leder, DDS Normannerne (Filip Gruppe)

Mikkel Pedersen Projektleder i Partnerskabet / Urbanplan-sekretariatet

Jette Bautrup – socialrådgiver / medlem af borgerrepræsentationen

Tomas & Zilla - Musikforeningen Rusk

Preben Koch - afdelingsbestyrelsesformand, Tingvej VIBO

René Rasmussen - træner, Fremad Amager Boldklub / ejendomsinspektor i FSB boligafdeling 1-34 Præstevænget

Tom Fuglevig – næstformand, Ama’r Butikkerne

Lars Albrecht - bestyrelsesformand, Ama’r Butikkerne (tidl. Sundbyernes Handelsforening)

Birthe Arp - indehaver, Café Sundbyvester

Ricky Jørgensen - indehaver, Sundby Dyrehandel

Hanne Tomazos - ansat, Bandagist

Personer, institutioner og netværk, som deltog i den indledende workshop

Diagrammet viser de ressourcer, som vi har fået kendskab til i Sundholmsvej- kvarteret. Det skal understreges, at listen ikke er udtømmende. De forskelligt farvede zoner illustrerer selve kortlægningsprocessen som en snebold der triller og vokser sig større og større. De navne der er fremhævet med fed, har vi por- trætteret i atlassets del 2.

Personer, institutioner og netværk, som vi fik kendskab til gennem den indledende workshop

Personer, institutioner og netværk, som vi fik kendskab til i første runde af interviews

Majad Al-Shamy -

ansat, Tingmarkedet

Per Berentzen - indehaver, Smedje og maskinværksted

Mahmoud Al-Taoukji - indehaver, Tripoli Salon

Hugo Andersen - formand, Amager Erhvervsråd

Toke & Anja Kyed Amlund - studerende der hhv. bor og har boet i kvarteret

Breakdance-/Basket- gruppen i Ungehuset

Anja Puggaard - Agendacenter Sundby Øster

Asad Naqvi – medarbejder, BASIS´s 37 værested

Iman Ahmed - Integrationskonsulent, Partnerskabet i Urbanplanen

Ghufran Abo Salem - engageret beboer

Peter Jensen - Trampolinspringer (OL-deltager), laver klubarbejde for ’mindre velfungerende unge rødder’ på Amager

Danny - engageret

træner i B1908

Drenge fra BASIS 37’s værested

Jenny Nørgaard & John Mortensen - engagerede ældre beboere i FSB boligafdeling

Masoud, medarbejder i Ungehuset – kontakt til breakdance-gruppe

Amina Qortol - formand, Multikulturel Kvindeklub

Malika Agkrib - Projektbasen

Ella Ramsdal Pedersen - leder, Værestedet Drys Ind

Trine Sonne & Merete Wegger - Skole-socialrådgivere på fem Amager-skoler

Det Maritime

Ungdomshus

11

Nogle er engageret i sports- og fritidsaktiviteter, andre la-ver kunst og en hel del er involveret i arbejdet med socialt udsatte grupper i kvarteret. Samlet set tegner denne viden en form for profi l af kvarteret.

For i første omgang at sikre, at atlasset repræsenterer så mange som i muligt i kvarteret, har vi løbende interesseret os for, hvad ressourcepersonerne arbejder med eller hvilke grupper, de repræsenterer. Det har resulteret i en inddeling af ressourcepersonerne i otte nedenstående kategorier eller temaer. Inddelingen kan anvendes som et redskab i arbej-det med at kommunikere eller målrette aktiviteter til forskellige grupper.

• Socialt udsatte• Ældre• Tværkulturelle aktiviteter • Sport & Fritid• Børn & Unge• Kunst, Kultur & Formidling • Bomiljø• Erhverv

Ressourcepersonernes fortællinger afspejler både kvarterets potentialer og dets pro-blemstillinger. Det er tydeligt, at socialt udsatte er en problemstilling, som kendetegner kvarteret. At det fylder en del i dette ressourceatlas vidner dels om, at der åbenlyst er en række udfordringer at tage fat på, men også, at der allerede er mange engagerede ild-sjæle med fokus på netop dét område. Det handler både om socialt udsatte voksne, men også om kvarterets børn og unge. Selv om vi kan konstatere, at der er relativt mange tilbud til børn og unge, så fylder problematikken omkring børn og unge, som hænger ud i kvarteret og skaber utryghed og konfl ikter også en del i de interviewedes karakteristik af kvarteret.Samtidig afspejler interviewene, at der en række klare potentialer i kvarteret, som det er muligt at bygge videre på, blandt andet et spirende kunstmiljø og kulturliv, et aktivt socialt miljø i fl ere af kvarterets boligafdelinger og et potentiale for butikker og småerhverv.

Sport & Fritid

Tværkulturelle

aktiviteter

Kunst,

Kultur &

Formidling

Ældre

Bomiljø

Erhverv

Børn & Unge

Socialt udsatte

Profi l af et kvarter

12

Hvad er godt og hvad trænger der til at blive gjort noget ved i Sundholmsvejkvarteret? Interviewene giver samlet set et billede af, hvad folk generelt sætter pris på i kvar-teret, og hvilke ønsker de har til et kommende områdeløft.

Ingen af de interviewede oplever kvarteret som et sammenhængende kvarter med en fælles identitet. Tværtimod opleves kvarteret af mange som meget opdelt og struktureret i forskellige boligenklaver. Langt de fl este siger, at de bor eller arbejder på Amager. Hvis de skal specifi cere det nærmere er det gaden eller boligafdelingen/boligkarréen, de nævner. Om de i fremtiden kommer til at sige, at de bor eller arbejder i Sundholms-vejkvarteret, ved de af gode grunde ikke endnu; men der er forskellige holdninger til om kvarteret har behov for en samlet identitet. Nogle fremhæver, at der er tilstrækkeligt socialt sammenhold og fælles identitet i de enkelte boligafdelinger. Mens andre mener, at det vil være godt for kvarteret, hvis der bliver skabt noget sammenhæng på tværs af kvarteret, blandt andet gennem nye fælles grønne områder.

Nuværende kvaliteter og ønsker for fremtiden

Ønsker for fremtiden

Forskønnelse og renovering

Flere og forskellige aktiviteter for børn og unge

Flere integrationsfremmende aktiviteter

Flere aktiviteter og indsatser over for ældre

Nuværende kvaliteter

Plads til alleLandsbystemning

Ø-mentalitet

Tæt på centrum

Blandede ejerformer

Billige ejerlejligheder

Socialt sammenhold i de enkelte boligkarréer

Ligger tæt på Amager Fælled og Amager Strandpark

Blandet beboersammensætning

13

På de næste sider zoomer vi ind og møder en række af de engagerede mennesker, som lever eller arbejder i Sundholmsvejskvarteret. Vi har blandt andet spurgt om deres liv eller arbejde i kvarteret, deres opfattelse af området og deres ønsker til fremtiden.

Portrætterne er inddelt i 8 temaer.

• Socialt udsatte• Ældre• Tværkulturelle aktiviteter • Sport & Fritid• Børn & Unge• Kunst, Kultur & Formidling • Bomiljø• Erhverv

Nogle af personernes engagement falder ind under fl ere end et tema. Det har vi illustre-ret ved at indlede hvert tema med en fi gur, som viser ressourcepersonernes overlap mellem de forskellige temaer. Herudover har vi oplistet samtlige ressourcepersoner vi har fået kendskab til indenfor det pågældende tema.

Tanken med portrætterne er dels at give læseren et mere nuanceret indblik i forskellige opfattelser af kvarteret, men også helt konkret at give ideer til mulige samarbejds-partnere, hvis man for eksempel skal lave et projekt for ældre, have fat i ’de unge rødder’ eller lave et arrangement om kunst og bomiljø.

DEL 2: PORTRÆTTER

Portrætter

14

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Ressourcernes lokalisering i kvarteret

15

Sport & Fritid

Tværkulturelle

aktiviteter

Kunst,

Kultur &

Formidling

Ældre

BomiljøErhverv

Børn & Unge

Socialt udsatteBo Møller Nielsen

Ella Ramsdal Pedersen

Hanne Baumann Ralf Jensen

Mikkel Josephsen

Asad Naqvi

Ove Nielsen

Rasmus Schmidt

Trine Sonne &

Merete Wegger

Drengene fra BASIS 37’s værested

I Sundholmsvejkvarteret er der forholdsvis mange, der arbejder med - og er engageret i socialt udsatte grupper. Det skyldes ikke mindst institutionen Sundholm, der er beliggen-de i området og som rummer en lang række tilbud til misbrugere, hjemløse og psykisk syge. De ressourcepersoner, der arbejder med socialt udsatte voksne pointerer, at kvarteret godt kunne trænge til et eller fl ere sociale samlingspunkter. Især lægges der vægt på, at et sådanne samlingspunkter kan være med til at styrke kvarterets sociale og kulturelle mangfoldighed, en mangfoldighed, som de ser som et af kvarterets potentialer. Det han-dler for dem om, at der skabes muligheder for at integrere deres brugere med kvarterets andre beboere. De ressourcepersoner, der arbejder med socialt udsatte børn og unge efterlyser fl ere differentierede tilbud til gruppen, især fl ere og forskellige typer af væresteder og klubber. Mange af de nuværende tilbud er rettet mod børn og unge med en anden etnisk baggr-und end dansk, men der er også danske børn i området, som har brug for en særlig og kærlig hånd. De unge selv efterlyser også fl ere klubtilbud, ligesom bedre sportsfaciliteter og mulighed for at komme på udfl ugter er noget, de mener, de og kvarteret kunne trænge til.

SOCIALT UDSATTE

Socialt udsatte

Andre ressourcer inden for ’Socialt udsatte’

June Baasch - Stedfortræder på Sundholm, Sundholm Aktivitetscenter.

Brugerrådet på Sundholm Voksenteam - For psykisk syge misbrugere

Arne Bertram - Socialcentret, Amager

Lars Kurt – Medarbejder, ungdomsskolen Kvarterhuset i Jemtelandsgade

Carina Saur Larsen – Medarbejder, ungdomsklubben ’Jokeren’ / Team Amager.

Anette Bülow - SSP sekretariat

Steffen Pedersen - Kriminalpræventivt kontor

Allan Ulrich - Jobkoordinator i ’Ung i job’ under SSP

Jette Bautrup - Socialrådgiver / Medlem af borgerrepræsentationen.

John Knudsen – Netvirket / Natteravnene i Urbanplanen

16

Bo Møller Nielsen

17

Bo Møller Nielsen – leder af Sundholms Aktivitetscenter

Ro, glæde og håbBo er leder af Sundholms Aktivitetscenter for hjemløse. Han startede som vikar på Ko-foeds Skole tilbage i 1985 og blev senere ansat som leder af Aktivitetscentret. Ifølge ham selv er det lidt tilfældigt, at han havnede på Sundholm. Han har ikke nogen socialpæda-gogisk baggrund, men en ”lyst til at få det bedst mulige ud af, hvad jeg laver, lige meget hvor jeg er”, og så er det, som Bo understreger, vigtigt, at man kan lide at arbejde med mennesker. Det skinner tydeligt igennem, at Bos tilgang til arbejdet ikke handler om at omforme brugerne af Aktivitetscentret, men derimod om at møde brugerne der, hvor de er. Som Bo siger: ”Vores mål er ikke at ændre deres liv fundamentalt og få dem til at fungere som almindelige samfundsborgere”, men derimod ”give folk nogle positive oplev-elser, skabe ro, glæde og håb”. Aktivitetscentrets målgruppe er brugere med et alkohol- og/eller narkomisbrug. fra 18 år og opefter. 80 procent af Aktivitetscentrets brugere er mænd.

Meningsfulde aktiviteter til gavn for alle Aktivitetscentret har blandt andet en lang række værkstedsfunktioner, som udfører for-skellige typer at opgaver både på Sundholm og for Københavns Kommune. For eksem-pel et cykelværksted, som leverer cykler til blandt andet til hjemmeplejen og sygeplejer-sker. Desuden har de et projekt, hvor brugerne sørger for vedligeholdelse af Sundholms udearealer. Bo fortæller, at brugerne også står for legepladsen i Vermlandsgade.:”Vi har et elektrisk tog med en kilometers skinner, der kører rundt på den gamle genbrugsplads dernede. Det er et tilbud til områdets institutioner og beboere”. “Som udgangspunkt stiller vi ikke krav til Aktivitetscentrets brugere”, fortæller Bo, “men vurderer, hvorvidt brugerne har overskud til at lave forpligtigende arbejde: ”På nogle af værkstederne er det helt i orden, at folk blot kommer for at drikke kaffe, hygge sig og lave hvad de har lyst til, mens vi andre steder stiller større krav om en regulær arbejdsmæssig indsats, for eksempel cykelværkstedet - her har vi kontrakter, vi skal overholde”.

SOCIALT UDSATTE

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

18

Derudover har Aktivitetscenteret i et år kørt et succesfuldt projekt - dag-til-dag projektet ’Grundlæggerne’. Det er et projekt, ”hvor vi med kort varsel kan påtage os hvad som helst: Håndværksopgaver, renoveringsopgaver og grønne opgaver”. Bo understreger, at noget af det gode ved pro-jektet er, at brugerne bliver synlige i området, og at de gen-nem arbejdet viser, at de giver noget positivt til området. I forhold til afl ønning forklarer Bo: ”Vi passer på, at vi ikke er konkurrenceforvridende, vi ligger på gennemsnitspriser alt efter, hvilke opgaver vi udfører. Det gælder også de opgaver vi har i cykelværkstedet”. De brugere, der er med i projektet, får ikke almindelig løn for deres arbejde, men derimod en såkaldt dusørbetaling, der svarer til, hvad man maksimalt må tjene ved siden af kontanthjælpen. For noget af indtjeningen ”har vi købt en fi skekutter, som vi skal bruge til turistsejlads og fi ske-/hyggeture for brugere og institutioner, og ellers sørger vi for, at brugerne får mad, kaffe og smøger med mere”. Bos håb er, at dag-til-dag projektet kan spredes ud over hele byen og også bruges mere i lokalområdet:”Hvis de almennyttige boligforeninger i området skal have løst nogle opgaver, vil vi meget gerne tilbyde vores hjælp via dag-til-dag projektet”.

Integration i kvarteretBo kunne godt tænke sig, at områdeløftet kunne være med til at få integreret Sundholm mere i kvarteret. Han er bevidst om de fordomme, der eksisterer i kvarteret i forhold til Sundholms brugere samt hvilke konfl ikter en åbning af Sundholm kan give, men tilføjer samtidig: ”Jeg ser det meget som en udviklingsmulighed. Jeg synes, det er sundt, at vores brugere også får mødt folk, som fungerer på helt almindelig vis. Og også vise folk, at vores brugere eksisterer. Det går begge veje”. En større integration af Sundholm i kvarteret kunne ifølge Bo for eksempel ske gennem dag-til-dag projektet:”Egentlig kan projektet betegnes som et socialt entreprenørskab. Det ser jeg som en fremragende idé. Man etablerer et fi rma, og den gevinst, der kommer hjem, er noget fælles”. Af andre ideer nævner Bo tanker om at skabe et større fl ow af mennesker på Sundholms’ område:”Jeg kunne også godt forestille mig et kulturhus - uden det blæses op og formaliseres, det be-høver ikke være et ikon- eller prestigebyggeri”. I den forbindelse nævner Bo Sundholms gamle kirkesal, hvor der kunne etableres en foredragssal eller muligheder for at spille og lave musik.

Kvarteret i fremtiden

”Hvis de almennyttige boligforeninger i området skal have løst nogle opgaver, vil vi meget gerne tilbyde vores hjælp via dag-til-dag projektet”.

SOCIALT UDSATTE

19

Ella Ramsdal Pedersen

20

Ella Ramsdal Pedersen – leder af værestedet Drys Ind

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Alle har ressourcerElla er daglig leder af værestedet Drys Ind, som er et selvejende værested for dem, som hun kalder for psykisk skrøbelige voksne. Her har Ella arbejdet i 12 år. Drivkraften for Ellas engagement i Drys Ind er, at fi nde og understøtte de ressourcer, brugerne har. ”Det er jo alle mulige mennesker, der kommer her. Mennesker, som måske ved første øjekast virker ressourcesvage, men folk indeholder ofte noget stærkt, som vi prøver at give dem mulighed for at vise”.

Et alternativ til værtshuset Målgruppen er voksne over 20 år, brugergruppen består dog hovedsagelig af mænd i 60erne, som befi nder sig i en livskrise og som ikke har andre steder at gå hen. Brugerne kommer fra hele København, men størstedelen bor på Amager. Værestedet, som har eksisteret i 24 år, blev i sin tid stiftet af to diakoner, der mente, ”at der var behov for et sted på Amager, hvor folk kunne mødes uden alkohol, og hvor folk holdt øje med hinan-den – ligesom på de gamle værtshuse”, forklarer Ella. Det primære formål med være-stedet er ifølge Ella at være netværksskabende, og at være et sted ”hvor den personlige samtale og nærvær er det vigtigste”.

Plads til alle Værestedets værdigrundlag er baseret på folkekirkens, som Ella forklarer ”et kristent menneskesyn, der hviler på næstekærlighed”, dog uden – som Ella understreger – nogen form for missionering, ”fordi der her er plads til alle uanset religion”. Værestedet har åbent hver dag alle årets dage - altså også helligdage. Sidste år var brugertallet på 10.500 besøgene.

SOCIALT UDSATTE

21

Støtte og hjælp i hverdagenI Drys Ind arbejder foruden Ella en anden lønnet medarbe-jder samt 32 frivillige. Værestedets selvejende status gør, at de stort set selv kan bestemme hvilke aktiviteter, der igangsættes. Aktiviteterne spænder lige fra kreativt værkst-ed, hvor man kan male og sy, til diskussionsklub, sangaft-ner, heldagsudfl ugter og ferieophold i ind- og udland. Bru-gerne af værestedet bliver hverken visiteret eller registeret, men ”vi har telefonnumre og adresser på de brugere, der ønsker det”. Ud over aktiviteterne hjælper medarbejderne de brugere, der ønsker det med mere personlige ting. Det kan for eksempel være at deltage i møder med offentlige myndigheder: ”vi har en bisidderfunktion. Min kollega er uddannet socialrådgiver, og mange brugere har en dårlig oplevelse med systemet, så min kollega hjælper med at forstå breve og er også med til møder med systemet”. Drys Inds medarbejdere laver også opsøgende arbejde i forhold til de brugere, der kommer meget. ”Hvis de ikke viser sig i en periode, så kontakter vi dem eller opsøger dem for at fi nde ud af, hvad der er sket”, fortæller Ella. Værestedet har også en besøgsordning, ”som iværksættes, når vi for eksempel får en henvendelse fra hjemmeplejen, vi laver fødselsdage og ordner bisættelser, hvis folk har brug for det”.

Kvarterets mangfoldighed skal styrkesDet er Ellas håb, at områdeløftet blandt andet kan bidrage med et bredere samarbejde med andre i kvarteret. Førhen havde Drys Ind et samarbejde med Amager Dagklubber for ældre og Daghøjskolen i Peder Lykke Centret, som primært er målrettet de mere ressourcestærke ældre, men samarbejdet eksisterer ikke længere. Ella mener, det er fordi deres brugergruppe falder uden for dagklubbernes og daghøjskolens målgruppe. Af andre ønsker til områdeløftet fremhæver Ella, at der især er brug for et fysisk mødested. Det kan være et forsamlingshus, ”hvor folk kan mødes på tværs af alder, køn og etnici-tet. Et sted, hvor kvarterets mangfoldighed kan komme til udtryk”. Derudover efterlyser hun forskønnelse af kvarterets udearealer, der kan give mulighed for, at beboere med en anden etnisk baggrund end dansk og danske beboere mødes. Sidst men ikke mindst ønsker hun sig en kvarterbus, som beboere og foreninger kan leje billigt til udfl ugter med mere.

SOCIALT UDSATTE


“Der er brug for et forsamlingshus hvor folk kan mødes på tværs af alder, køn og etnicitet. Et sted, hvor kvarterets mangfoldighed kan komme til udtryk”.

22

Hanne Baumann

23

SOCIALT UDSATTE

Hanne Baumann - Ungdoms- og uddannelsesvejleder / Ung i job

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Beskæftigelse løfter selvværdetHanne har været opsøgende ungdoms- og uddannelsesvejleder på Amager i tre år. De to sidste år har hun haft base på Dyvekeskolen, som ligger i Urbanplanen. Som vejleder i projektet ’Ung i job’ er Hanne med til at skaffe unge, som ikke er i uddannelse, et job og derigennem få dem tilbage i uddannelsessystemet. ”Det er ofte unge uden noget netværk eller unge, som klarer sig dårligt i skolen, og her kan beskæftigelse ofte løfte selvværdet og udvide netværket”, fortæller Hanne

Opsøgende arbejde på cykelHanne tror på det positive udbytte af opsøgende arbejde: ”Det er vigtigt, at man får inddraget de unge og deres familier, det er rigtig værdifuldt at ringe og spørge, om man må komme forbi og drikke en kop te”. Familierne ser ikke Hanne som et system: ”Jeg er et frivilligt tilbud – det står bøjet i neon omkring mig”. Gennem en årrække har Hanne opbygget et kendskab til de unge ved blandt andet at tage ud i skoleklasserne, skrive nyhedsbreve til forældrene og invitere dem til informationsmøder. Men hun anvender også mere alternative metoder til at komme i kontakt med de unge - eksempelvis tager hun hen, hvor de unge er. Det kan være, hun fi nder dem ved bageren eller på McDon-alds. Hanne har også taget cyklen rundt til de forskellige ungdomsklubber i kvarteret for at snakke med de unge. ”Jeg kan også fi nde på at spørge min frisør, hvordan hun har fået en læreplads, og så lærer jeg på den måde af hendes erfaringer. Det handler om at navigere lidt smooth. Mange gange skal der ikke så meget til”, fortæller Hanne.

Nødvendigt med et bredere fokusHanne understreger, at man bør koncentrere sig om alle typer af familier:”Der er mange tilbud og meget fokus på etniske unge og familier, men jeg er blevet opmærksom på, at der ikke er så mange tilbud eller kaospilotagtige-projekter til almindelige unge med dårlig

24

social baggrund”. Hanne mener, det er ved at vende, det er en ny tid. Det er alle typer, der har brug for hjælp. Et emne, som hun blandt andet diskuterer med sine kollegaer. Hanne sparrer jævnligt med andre vejledere, som også ar-bejder med unge. Hun understreger vigtigheden i at mødes i nogle fora og få kendskab til hinandens arbej-de – både løst og i fast etableret form som eksempelvis via SSP-sa-marbejdet. Hun samarbejder også meget med lærerne på de forskellige skoler på Amager, særligt AKT-lærerne, der fungerer som kontakt mellem hjem og klasselærer til børn med sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder.

Forældrefora og alternative værksteder

Det er vigtigt at skabe grønne områder, der kan give ro og tryghed for beboerne, så de kan færdes frit – det er et fundamentalt grundvilkår, mener Hanne. Trygheden kan styrkes ved at etablere nogle frivillige forældrefora, der kan tage sig af de unge og sørge for, der ikke sker hærværk. Det vil samtidig give de unge en kontakt og en nærhed til voksne – noget de ofte mangler. Hanne mener desuden, det er vigtigt at skabe et miljø for de unge, der hvor de bor. Det kan være alternativer til den traditionelle ungdomsklub i form af nogle små specialiserede væresteder, der henvender sig til forskellige alders-grupper og køn. Hanne afslutter: ”Det vigtigste i fremtiden er, at vi alle føler en glæde og et ansvar ved at handle og sætte noget i gang”.


”Jeg kan også fi nde på at spørge min frisør, hvordan hun har fået en læreplads, og så lærer jeg på den måde af hendes erfaringer. Det handler om at navigere lidt smooth. Mange gange skal der ikke så meget til”.

SOCIALT UDSATTE

25

Mikkel Josephsen

26

Mikkel Josephsen – beboerrådgiver BASIS 37

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Afveksling og selvstændighedDet er lidt tilfældigt, at Mikkel blev beboerrådigiver i BASIS 37 - et byudvalgsprojekt, der har eksisteret siden 1998. Han har læst erhvervsøkonomi (Århus) og geografi (RUC). Efter endt uddannelse arbejdede han først hos Dansk Røde Kors og siden hos Dansk Flygtningehjælp. Mikkel forklarer, at grunden til, han er blevet så længe i jobbet som beboerrådgiver, er ”jobbets muligheder for afveksling og selvstændighed – det er ligesom at være selvstændig med fast løn”, griner Mikkel.

En bred og en målrettet indsatsBASIS 37 dækker i alt fi re af VIBO’s boligafdelinger, i første periode (1998-2003) var det Lifl andsgade og Kurlandsgade, i projektets nuværende periode er det afdelinger i Tele-marksgade, Tingvej og Dagøgade. Projektets formål favner både en bred og en målrettet boligsocial indsats. Det brede formål er blandt andet rettet mod netværksskabelse og øget beboeransvars- og ejerskabsopfattelse for området. Det målrettede formål inde-holder blandt andet en kriminalpræventiv indsats i forhold til afdelingernes børn og unge og deres forældre, som primært er familier med en anden etnisk baggrund end dansk. I den forbindelse er der blandt andet blevet oprettet et familiekursus og et værested for børn og unge. Men der er også etableret en mere bred indsats for at styrke ansvars- og ejerskabsopfattelsen gennem opgangsmøder og fysiske forskønnelsesprojekter. Indsat-sen er primært centreret om afdelingerne i Telemarksgade, der af Mikkel beskrives som et område, der har brug for en social indsats.

FamilieprojektetFormålet med familieprojektet er at give forældrene nogle redskaber og kompetencer til, at håndtere de problemstillinger, der er relateret til børn og unge med anden etnisk bag-grund; ”sådan så lillebror ikke ender som storebror”, forklarer Mikkel. Problemstillingerne handler især om, at de unge hænger ud i området’og skaber utryghed, hærværk og det

SOCIALT UDSATTE

27

SOCIALT UDSATTE

handler om pjækkeri fra skolen. Problemet er, mener Mik-kel, at mange af afdelingens børn og unge ingen fritids-interesser har. De går ikke til sport og er ikke medlemmer af klubber. Mikkel fremhæver også etablering af socialt netværk mellem familierne som et vigtigt formål. Desuden er en vigtig del af kurset at skabe kendskab og kontakt til lokalsamfundets forskellige tilbud og institutioner: Skoler, sports- og fritidstilbud samt politi. I forbindelse med Fami-liekurset samarbejder Mikkel med SSP lokaludvalg Amager Nord-vest, blandt andet Ralf Jensen fra Amager Fælled Skole, Rie Andersen fra Brydes Allés Fritidscenter og Steffen Pedersen fra Station Amager.

BASIS 37s værestedVærestedets formål er, som Mikkel fortæller ”social regu-lering, hvor medarbejderne prøver at guide de unge over i diverse fritidsforeninger”. Foreningsguide Tina Buckhave er tilknyttet værestedet. Afdelingens børn og unge var i sin tid med til at bygge værestedet, og en af succeserne er, at nogle af de mere velfungerende, eller som Mikkel siger, fornuftige unge, bl.a. Asad, blev ansat som medarbejdere. Værestedet er ikke kun for børn og unge. Det benyttes også til for eksempel at afholde opgangsmøderne, hvor be-boerne lærer hinanden at kende og diskuterer, hvordan det går i opgangene. Desuden kan beboerne låne lokalerne til forskellige aktiviteter. I forbindelse med værestedet er det især Team-Amager, Mikkel samarbejder med i forhold til forskellige problemstillinger relateret til de unge. Desuden har han også et samarbejde med Ungerådgivningen Vest (i Pamagade).

Flere værestederQua Mikkels fokus på børn og unge med en anden etnisk baggrund mener han, at der især er behov for fl ere væresteder i Sundholmvejskvarteret: ” Det, der er behov for, er steder, hvor udsatte og eventuelt adfærdsvanskelige unge fra 10 år kan rummes, og hvor de har lyst til komme. Garagen ved Brydes Allés Fritidscenter og vores eget værested er gode eksempler. Det optimale ville være, hvis denne gruppe unge havde lyst til at komme og kunne rummes i de almindelige fritids- og ungdomsklubber og blive mikset med unge med en anden profi l. Nogle unge vil i kortere eller længere perioder have brug for særlige steder - væresteder -, hvor de kan mødes med hinanden og få positiv voksen-kontakt”. Desuden peger Mikkel på, at der generelt mangler aktiviteter og tilbud målrettet de etniske piger. De bliver ofte glemt, for ”hvem er det, som gør området utrygt? Det er de etniske drenge, når de hænger ud og har en udad reagerende adfærd”. Mere generelt mener Mikkel, at et samlingspunkt for kvarteret vil være godt, for eksempel et kulturhus, der også kan tiltrække folk udefra og fl ere grønne områder.


”Det, der er behov for, er steder, hvor udsatte og eventuelt adfærdsvanskelige unge fra 10 år kan rummes, og hvor de har lyst til komme. Garagen ved Brydes Allés Fritidscenter og vores eget værested er gode eksempler. Det optimale ville være, hvis denne gruppe unge havde lyst til at komme og kunne rummes i de almindelige fritids- og ungdomsklubber og blive mikset med unge med en anden profi l. Nogle unge vil i kortere eller længere perioder have brug for særlige steder - væresteder -, hvor de kan mødes med hinanden og få positiv voksenkontakt”.

28

Asad Naqvi

29

SOCIALT UDSATTE

Asad Naqvi – medarbejder i BASIS 37’s værested

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

At gøre en forskelAsad har før arbejdet som frivillig og arbejder nu som lønnet medarbejder i BASIS 37s værested. Han er opvokset i Telemarksgade, og som yngre brugte han selv værestedet. Asad beskriver sig selv som en, der godt kunne være blevet en rod, men blandt andet fordi hans forældre kraftigt opfordrede ham og hans storebror til at uddanne sig, har han aldrig lavet andet end drengestreger. Asad læser pt. til lærer. Inspirationen til studiet kom-mer fra Asads arbejde både i værestedet og i Brydes Allé ungdomsklub/Garagen. Asads motivation for at arbejde i værestedet udspringer af hans ønske om at gøre en forskel for værestedets drenge ligesom pædagogerne i Brydes Allé ungdomsklub/Garagen gjorde for ham i sin tid: ”Pædagogerne ændrede vores tilværelse. De var på mange måder som forældre for os, hjalp os med de konfl ikter, vi havde. Det gik op for mig, at jeg gerne ville gøre det samme over for andre drenge”. Som Asad siger, så tror han ikke på, at han kan redde alle de drenge, han er i kontakt med, men bare han kan gøre en forskel for én dreng, har det været en god dag for ham.

Jeg åbner, når de keder sigI BASIS 37s værested kommer der primært børn og unge med en anden etnisk bag-grund, og langt de fl este er drenge. Værestedet har offi cielt åbent mandag og onsdag fra kl. 17-20, hvor både børn og unge kommer. Derudover har værestedet også en mere fl ydende åbningstid fredag aften og i weekenderne. De drenge, der kommer i være-stedet, har Asads telefonnummer og ved, at de altid kan ringe til ham, hvis de har brug for ham - og det gør de ofte. Mange gange spørger de, om han ikke vil åbne værestedet for dem uden for den offi cielle åbningstid, og det gør Asad indimellem, især hvis han ved, at drengene har fri fra skole, keder sig og hænger ud i området: ”Hellere det end de render rundt og ter sig tosset – der skal ikke meget til, før de kommer i konfl ikt med kliker fra de andre områder”. Ud over at give drengene et sted at være, hjælpe dem med problemer og så videre, er formålet også at sluse dem over i områdets institutioner og

30

”Pædagogerne ændrede vores tilværelse. De var på mange måder som forældre for os, hjalp os med de konfl ikter, vi havde. Det gik op for mig, at jeg gerne ville gøre det samme over for andre drenge”


sportsforeninger. Asad fortæller, at de unge kommer i ung-domsklubber som Garagen, Ungehuset og Jokeren, men at deres brug er afhængig af, hvilke konfl ikter, der eksis-terer mellem de forskellige kliker.

Splittet mellem to kulturerDe problemer drengene kommer med favner bredt, men især problemer relateret til familien, kærester og krimina-litet dukker ofte op. Asad mener, at årsagen til drengenes problemer kan udspringe af en form for identitetskrise. En krise, der handler om, at drengene føler sig splittede mellem en dansk og en anden etnisk identitet: ”De oplever ikke, at de er fuldt accepterede i det danske samfund og samtidig føler de sig som fremmede, når de besøger de lande, hvor de har deres kulturelle rødder”. Denne splittethed udmønter sig i et spørgsmål om, hvorvidt de skal være ballademagere - en del af ballade-kliken - eller om de skal være outsidere? Desuden oplever Asad, at drengene mangler selvsikkerhed og tryghed, hvilket ofte skyldes manglende voksenopbakning og forståelse for drengenes identitetsmæssige splittelse: ”Derhjemme gør man, hvad forældrene beder om, og så er man en engel. De ser kun den søde dreng. Men drengene skifter identitet, når de er ude på gaden - så er de lige pludselig gang-stere”.

Egne erfaringer og netværk som fundamentAsad bruger sin egen kulturelle baggrund og erfaring, når han skal forstå og hjælpe de unge drenge i forhold til

de problemer, de slås med, og drengene har respekt for ham. Desuden forsøger han gennem samtale, samvær og konkret hjælp og støtte give drengene den opbakning og forståelse, som de mangler. Asad bruger også sine mere erfarne kollegaer i BASIS 37 og sit eget mere uformelle netværk. Et netværk, som består af andre unge medarbejdere i Jokeren, Garagen og Ungehuset, men som også rækker helt ud til Brønshøj og Nør-rebro. Dette netværk bruger han, når der hurtigt skal løses konfl ikter mellem forskellige kliker: ”For os handler det om at have små kontakter. Derigennem kan vi ofte på under fem minutter løse konfl ikten”.

Et livligt og godt kvarterAsad oplever kvarteret som livligt og godt:”Her er en masse mennesker, og vi ligger cen-tralt. Vi har Amager Centret, Amager Strand, metroen og Fisketorvet tæt på”. Men efter hans mening kan det blive endnu bedre: ”Ligesom i Holmbladsgade - det er blevet fl ot. Det kunne være fedt, hvis det samme kunne ske her”. I forhold til de unge mener han, at der er behov for nogle forskellige aktiviteter, som kan være med til at bryde klikerne op: ”Man skal prøve at lave noget mere fælles rent socialt, for eksempel tage på udfl ug-ter sammen. Det kan også være fl ere væresteder, eller bedre muligheder for udendørs fodbold og fl ere grønne områder, hvor drengene kan grille og møde andre beboere”. I forhold til at inddrage de unge i områdeløftet, mener Asad, at det er meget vigtigt, at de kan se en direkte gevinst ved at være med, for eksempel være med til at bygge et nyt værested.

SOCIALT UDSATTE

31

Drengene i BASIS 37’s værested

32

Drengene i BASIS 37’s værested

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Vi vil gerne have en rigtig klubDrengene i BASIS 37s værested er glade for at have et sted, hvor de kan mødes. Et sted, der er varmt, og ”hvor vi har tag over hovedet”, som de siger, og hvor ”der er nogle ansatte, så det hele ikke ender i kaos og ballade”. Men de er ikke helt tilfredse med værestedet størrelse. Det er alt for lille. ”Vi er 50 børn og unge, og vi gider ikke være sammen med de små, vi vil have et sted, der er vores”, konstaterer en af drengene, og en anden supplerer: ”Vi vil gerne have, at det bliver til en rigtig klub ligesom Garagen og Jokeren – de to steder er meget større. Der er sofaer, og der kommer ikke små børn”. Selvom de bruger Garagen og Jokeren, understreger de samtidig, at det er vigtigt for dem at have et mødested, der ligger i Telemarksgade. Et sted tæt på hvor de bor, hvor de kan mødes med deres venner, og hvor de kender de voksne godt. For eksempel sæt-ter de pris på, at nogle af værestedets medarbejdere, blandt andet Asad, har hjulpet dem med at skrive jobansøgninger.

Hænger ud forskellige steder Når drengene ikke er i skole eller på arbejde i eftermiddags- og aftentimerne (mange af drengene har fuldtidsarbejde eller er ungearbejdere i Føtex), hænger de ud i kvarteret blandt andet på pladsen ude foran værestedet, på Amager Fælled skole og ved Amarger-bro Station. ”Vi snakker sammen. Det er vigtigt for os at være sammen, og vi er mange, måske 15-16 stykker, og vi kan ikke bare tage hjem til hinanden, når vi er så mange”, fortæller en af drengene. Nogle gange mødes de for at tage sammen hen i for eks-empel Garagen. Lige nu er det populært at ryge vandpibe og derfor tager drengene også til Nørrebro og Frederiksberg for at mødes på de lokale vandpibecafeer. Om sommeren tager de på stranden for blandt andet at grille og ryge vandpibe.

SOCIALT UDSATTE

33


KlikerDrengene fortæller, at de ikke er med i nogen kliker som sådan, men er sammen på kryds og tværs, både med unge fra Urbanplanen og Holmbladsgade. De yn-gre drenge på 10-14 år er mere orienterede mod kliker fortæller drengene: ”De går og skriver UP [for Urban-planen] og TMG [for Telemarksgade] og tror, de er gang-stere. Det gør vi ikke, men vi gjorde det, da vi var mindre”

Et godt sted at bo, men…Selv om drengene synes, det er et godt sted, de bor, fordi det ligger tæt på mange ting, for eksempel indkøbsmuligheder, og fordi de kender hinanden, synes de, kvarteret er kedeligt: ”Der ikke er noget at lave”. Igen understreger de, at det vil være et meget bedre sted at bo, hvis der var en ’rigtig’ klub i Telemarksgade, hvor de kunne betale klubkontin-gent og få mulighed for at lave forskellige aktiviteter og tage på udfl ugter. Drengene oplever også, at ”der er for meget ballade, og huslejen er for høj fordi her er kriminalitet og hærværk. Vores forældre har snart ikke råd til at betale huslejen, fordi den stiger hele tiden”, forklarer en af drengene. I den forbindelse fortæller en anden dreng, at han har valgt at tage på efterskole, ”fordi jeg gerne vil væk fra miljøet. Her er for meget kriminal-itet, jeg tænker på min fremtid”. Flere grønne områder kunne være godt for hele kvarter-et, mener de. Og nogle fl ere boldbaner, som deres mindre søskende og de selv kunne få glæde af, ville også være godt. I forbindelse med områdeløftet ” vil vi godt være med til at lave nogle konkrete aktiviteter for vores mindre søskende”, kommer det samstemmende fra drengene.

SOCIALT UDSATTE

”det er vigtigt for os at være sammen, og vi er mange, måske 15-16 stykker, og vi kan ikke bare tage hjem til hinanden når vi er så mange”.

”Vi vil gerne have, at det bliver til en rigtig klub ligesom Garagen og Jokeren – de to steder er meget større. Der er sofaer, og der komme ikke små børn”

34

Rasmus Schmidt

35

SOCIALT UDSATTE

Rasmus Schmidt – Ungehuset / Team Amager

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

NetværksmagiRasmus, som har været leder af Ungehuset siden 2001, har, inden han kom til Unge-huset, arbejdet med unge på blandt andet Nørrebro, Sundby Syd og Østerbro. Etablering af netværk er noget af det, Rasmus lægger vægt på i sit arbejde: ”Jeg interesserer mig meget for netværk. Der skal være en magi, for at netværket virker: Vilje og tværfaglighed. Man skal starte med at give i stedet for at fokusere på, hvad man kan få. Man skal have gode intentioner og en åbenhed, og man skal kunne se forskellighed som en styrke”. Et af de steder, hvor Rasmus oplever et godt netværk er blandt andet i SSP’s lokale leder-gruppe, hvor Rasmus er engageret.

Team AmagerEt andet sted, hvor netværket fungerer, er Team Amager. Et team, der udover Ungehuset består af medarbejdere fra Jokeren (Urbanplanen) og Garagen (Brydes Allé). Rasmus fortæller, at, ”teamet blev dannet som led i en strategi for mere opsøgende arbejde blandt Amagers børn og unge, og da vi ved, at unge er meget mobile, synes vi, det var en rigtig god ide at gå sammen”. Team Amagers målgruppe er unge på gaden, som hænger ud i kvarteret om eftermiddagen og om aftenen. ”Det er typisk unge drenge mellem 14-17 år med en anden etnisk baggrund end dansk, de har typisk ikke kendskab til det danske foreningsliv, de ved ikke lige, hvor de skal henvende sig, og så har de mange sammen-satte problemer: Kriminalitet, familiemæssige problemer og måske svært ved at komme i gang med en uddannelse og få jobs”, forklarer Rasmus. Udover at få de unge sluset over i kvarterets klubber og fritidsaktiviteter, laver Team Amager også forskellige aktiviteter for de unge, for eksempel en ”sommerindsats i Strandparken. Der samler vi de unge, vi kender, og giver dem en oplevelse af at være på stranden uden at de kommer i konfl ikt, for eksempel med politiet”.

Basisfærdigheder er vigtigeI Ungehuset holder både en juniorklub og en ungdomsklub med en stor break dance-/basketaktivitet til. Juniorklubben er for de 12-14-årige, og ungdomsklubben er for de

36

12-20-årige – det er primært drenge, der kommer i de to klubber. Rasmus fortæller, at nogle af de ting, de laver med juniorklubbens drenge blandt andet er at lære dem nogle basisfærdigheder: ”Sidde ved bordet og spise, køre i bus, spise på restaurant. Hvis man ikke kan sådanne ting, får man også svært ved at begå sig i andre sociale sam-menhænge – det fremmer ikke integrationen. Vi kan se, at efter 2 år så har de basisfærdighederne i orden, i stedet for gangsterattituden”. Lige nu er Juniorklubben i fare for at blive lukket, hvilket ifølge Rasmus skyldes, at kontingentet er steget kraftigt, og det, synes Rasmus, er rigtigt ærger-ligt: ”Vi er kede af, at de drenge, som går i juniorklubben igen skal ud på gaden, fordi vi mener, vi har påvirket dem i en rigtig god retning”.

Breakdance som en ressourceRødderne, der går i Ungdomsklubben og de unge, der deltager i break dance-/basketaktiviteten er ret forskel-lige, fortæller Ramsus. Ungdomsklubbens unge ”er igen primært drenge med anden etnisk baggrund, der ikke har så mange ressourcer, og de samme typer af problem-stillinger, som drengene i juniorklubben”. I den forbind-else samarbejder Rasmus/Ungehuset med blandt andet Ungerådgivningen i Woltersgade og projektbasen i Jemte-landsgade. Break dance-/basketaktivitetens unge karak-teriserer Rasmus som en ressourcegruppe. ”De kan noget. Når de holder fest her, kommer der mellem 200 og 300 unge. Vores rødder [ungdomsklubbens unge] kan ikke så-dan noget. Vi mener, det er vigtigt at have begge dele: De velfungerende skal se, at der er nogle, der ikke har det så

nemt, og rødderne skal se, at det kan lade sig gøre”. Rasmus er i øvrigt med i et projekt ”Modning” sammen med Ungerådgivningen i Woltersgade og projektbasen i Jemtelands-gade, som beskæftiger sig med at modne udsatte unge i Holmbladsgadekvarteret til at kunne bruge klub- og foreningstilbud.

Start med de ungeRasmus mener, at det er det er vigtigt at tage de unge med på råd, når kvarteret skal udvikles. Han refererer her til erfaringer fra renoveringen af Prags Boulevard, hvor de unge via et ungeråd satte et synligt fi ngeraftryk på boulevarden. I forhold til spørgsmålet om, hvordan man bedst får de unge inddraget, mener Rasmus, at ”man skal have fat i nogen, der arbejder med eller har kontakt til nogle ressourcestærke unge, for eksempel break dance-/basketklubben”. Og så er det, fortsætter Rasmus, ”meget vigtigt at man ikke lover noget, man ikke kan holde [i forhold til at inddrage de unge] eller noget, som ikke kan realiseres, så mister de tiltroen til, at det nytter noget at være med. Man skal ikke skabe forventninger, man ikke kan holde”. Desuden mener Rasmus, at det er vigtigt, at områdeløftet bygger videre på de tværfaglige netværk, der eksisterer.”Giv dem for eks-empel mødesteder og muligheder for at give dem succeser sammen via nogle projekter – det sikrer også den langsigtede forankring af indsatsen”, pointerer han. Et alternativt netværksbaseret mødested kunne være et lydstudie, som Rasmus netop har søgt og til dels fået midler til at udvikle. Det skal ikke kun være til fordel for Ungehuset, men måske også noget for skoleklasser og ungdomsskolebands.

”Jeg interesserer mig meget for netværk. Der skal være en magi for at netværket virker: Vilje og tværfaglighed. Man skal starte med at give i stedet for at fokusere på, hvad man kan få. Man skal have gode intentioner og en åbenhed, og man skal kunne se forskellighed som en styrke”.


SOCIALT UDSATTE

37

Ove Nielsen

38

Ove Nielsen – Leder af Brydes Allé Fritidscenter / Team Amager

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Med i mange tingOve er, ligesom Rasmus Schmidt, med i Team Amager og sidder også med i SSP’s lokale ledergruppe (SSP lokaludvalg Amager Nordvest). Selvom Ove nogle gange synes, det kan være lige lovligt meget at være med i, udover at have lederfunktion i en stor insti-tution, mener han, at tiden er givet godt ud: ”Når man kender så mange unge og når man kender området så godt, er det godt at kunne henvise de unge til de forskellige tilbud og steder, der er i kvarteret”, forklarer han om sit engagement.

Pigerne komme ogsåI Brydes Allé Fritidscenter er der både et fritidshjem og en fritids- og ungdomsklub. Værestedet Garagen blev for seks år siden oprettet i tilknytning til stedet. ”Åbningstiden er fra kl. 13-18. At vi åbner kl. 13 skyldes, at de store klasser typisk får fri ved 13-14 tiden, og dem, som kommer i Garagen ikke lige er typerne, der går hjem og laver lektier”. Ove beskriver de unge, der kommer i Garagen, som unge med en anden etnisk bag-grund, primært drenge, men der kommer også piger. Grunden til, at der kommer piger i Garagen, er, som Ove fortæller, at de er ”vokset op i fritidsklubben, og kan lide miljøet, og de er sammen med de drenge, som de kender, og som de også er sammen med om aftenen”. Ove mener også, at en af grundene til, at pigerne kommer, er at en af hans med-arbejdere, Rie Andersen, er med i styregruppen for BASIS 37s familieprojekt, hun fortæller blandt andet forældrene om Fritidscenterets tilbud til børn og unge.

Mange af de unge er rigtig dygtigeDe problemstillinger, Ove oplever, de unge har, er ofte i forbindelse med skolen - blandt andet det at få lavet lektier og tage i mod skolens lektiehjælp. Institutionens med-arbejdere kontakter de unges skoler og fortæller om problemerne. Desuden tilbyder ”vi også lektiehjælp, og de kan hjælpe hinanden. Der er rigtig mange af dem, som er

SOCIALT UDSATTE

39


dygtige”, fortæller Ove. Garagens medarbejdere hjælper også de unge med at fi nde fritids- og fuldtidsjobs ved at bruge ’ung i job’ projektet. Også unge, der er kommet ud i kriminalitet, hjælpes:” Vi gør meget ud af at fortælle dem, at det er noget skidt, de har lavet, og hvordan de i frem-tiden skal undgå at komme ud i noget lignende”.

Det opsøgendes arbejde er vigtigtI kraft af Fritidscentrets og Oves involvering i Team Amager og det lokale SSP-samarbejde, laver Ove og hans med-arbejdere også opsøgende arbejde i kvarteret. Ove vægter det opsøgende arbejde højt, ”fordi selvom de unge er meget mobile, er det i deres egne boligkarréer de hænger ud, og det gør folk utrygge, forklarer Ove. Team Amager kontakter de unge og prøver at fi nde aktiviteter til dem. Enten får de dem ind i Brydes Allés ungdomsklub, Unge-huset i Norgesgade eller Jokeren i Urbanplanen, som har åbent om aftenen. Ellers kontakter de for eksempel skoler og får lov til at låne deres idrætsfaciliteter. Blandt andet har de gennem Ralf Jensen, lærer på Amager Fælled skolen,fået arrangeret pigefodbold.

Flere værestederOve mener, at der er ”behov for fl ere væresteder til de unge i stedet for ungdomsklubber. Det skal være steder, hvor man kan komme og gå, og hvor man ikke skal betale, og hvor man har indfl ydelse på de fysiske rammer og aktiviteterne. Det kan gøres billigt, fordi de unge selv kan sætte det i stand. Værestederne skal være tilknyttet ungeinstitutioner og være placeret rundt om i området”. Mere generelt i forhold til kvarteret, mener Ove, at opdelingen af kvarteret i et ’Sundholmsvejkvarter’ er en meget administrativ opdeling. ”Jeg tror ikke, der er nogen, der mener, de bor i Sundholmsvejkvarteret. De unge vil sige, at de bor i Urbanplanen eller i Gullandsgården – det er de unges identitet, de skriver jo UP [Urbanplanen] TGM [Telemarksgade]”.

SOCIALT UDSATTE

”Der er behov for fl ere væresteder til de unge i stedet for ungdomsklubber. Det skal være steder, hvor man kan komme og gå, og hvor man ikke skal betale”.

40

Trine Sonne & Merete Wegger

41

SOCIALT UDSATTE

Trine Sonne & Merete Wegger - Socialrådgivere på Amager Fælled Skole, Lergravsparken Skole,

Sønderbro Skole, Peder Lykke Skole og Dyveke Skolen

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Børn i gråzonenMeretes og Trines arbejde som skolesocialrådgivere består, som de siger, ”i at få lærere, elever og forældre til at bruge os i forhold til forskellige sociale problemstillinger, for eks-empel for meget fravær”. Mere konkret er deres arbejde rettet mod at fi nde ud af, hvilke problemer eleverne har og så sende dem videre i systemet, så de kan få den hjælp, de har brug for. Som Merete forklarer: ”Vi er sat ind som forebyggende indsats – vi koncen-trerer os om de elever, der befi nder sig i gråzonen. Det vil sige, vi prøver at knække den sociale kurve, eleverne er inde i og få gjort noget, inden tingene ender helt galt”. Meretes og Trines indsats er ikke rettet mod børn og unge, som allerede er inde i krimi-nalitet, men er rettet mod børn, der er ensomme. Børn, der bliver mobbet, som oplever vold i hjemmet eller børn, der har svært ved at håndtere forældrenes skilsmisse.

Hænger ud om eftermiddagenTrine forklarer videre om børnenes problemer: ”Jeg havde forestillet mig, at jeg fortrins-vis havde unge med anden etnisk baggrund, men det har jeg ikke – der er rigtig mange danske børn. Rigtig mange med problemer afl edt af skilsmisse. Fravær er også en stor problematik, som dækker over mange forskellige problemer”. Merete supplerer: ”Der er rigtig mange af de børn, vi har kontakt med fra 4. klasse og opefter, der ikke går i klubber, og de har ingen fritidsinteresser. Så der er rigtig mange, der hænger ud enten derhjemme eller på gaden. Det er problematisk, for de er jo ikke særlig gamle og styrer i virkeligheden selv fra kl. 13-14 om eftermiddagen”. De mener, at det er blevet en trend på Amager, at børnene ikke går i klub, og at forældrene heller ikke gør noget for at få dem i klub.

42


Behov for aktiviteter for pigerBegge deltager i unge-tema-dage, som Ungerådgivningen i Voltersgade og Ungerådgivningen i Parmagade organi-serer. På temadagene mødes de folk, der arbejder med børn og unge og diskuterer, hvilke behov der er for aktivi-teter og indsatser over for børn og unge. Her er de begge blevet opmærksomme på, at der mangler aktiviteter og overblik over eksisterende aktiviteter for piger. ”Vi mangler noget viden om, hvad de etnisk danske piger – og selvføl-gelig også de piger med anden etnisk baggrund – godt kunne tænke sig af tilbud, hvad er det for eksempel, der gør, at de ikke gider komme i klubberne? Er det økono-mien?”, spørger Merete.

Der skal gøres mere for kvarterets børnMerete og Trine mener generelt, at der skal gøres mere for kvarterets børn og unge. De nævner SSP-samarbejdet som et godt netværk. ”Men det er jo kun for de kriminalites-truede børn, hvad med alle de børn, der ikke er kriminalitetstruede? Der er også alle de stille piger, som vi ikke er i kontakt med, fordi de ikke umiddelbart har problemer. Eller de drenge, som ikke laver andet end at spille computer, når de kommer hjem, og som lever et trist liv”. Og så skal der gøres noget ved, at børnene ikke kommer i klubberne eller har fritidsinteresser. De mener, at områdeløftet i samarbejde med Team Amager skal gøre en indsats for at få børnene sluset ind i kvarterets klubber. De har også selv tænkt sig at informere om klubberne i skolernes 3. klasser, ”og klubberne skal komme ud og fortælle til forældremøderne”. Også en nedsættelse af klubkontingentet, mener de, kan have en positiv effekt. Mere generelt for kvarterets fremtid efterlyser de fl ere ”grønne aktivitets-øer eller oaser for børn og unge, men også for alle andre. Det ville gøre området mere lev-ende”. At gøre området mere mere tiltrækkende mener de, der er et stort behov for. ”Man kommer ikke i området, hvis man ikke lige bor eller arbejder her, kvarteret skal have et kulturhus, som folk kommer for at bruge, og som kan skabe en lokal stolthed”.

SOCIALT UDSATTE

”Flere grønne aktivitets-øer eller -oaser for børn og unge, men også for alle andre. Det ville gøre områ-det mere levende”.

43

Sport & Fritid

Tværkulturelle

aktiviteter

Kunst,

Kultur &

Formidling

BomiljøErhverv

Socialt udsatte

Børn & Unge

Ældre

Jenny Nørgaard &

John Mortensen

Ella Ramsdal

Pedersen

Arne MikkelsenJoan Holm

ÆLDRE

Ældre

Andre ressourcer inden for ’Ældre’

Kirsten Wahl – Leder, Dagcentret Peder Lykke Centret

Jeanne Christoffersen – Daghøjskolen, Peder Lykke Centret

Hanne Sørensen - Sundholm Bocenter

Gertrud Sørensen - Sundholm Herberg

De ældre i Sundholmsvejkvarteret lever ifølge de interviewede ofte en lidt ensom til-værelse. Der er ikke mange offentlige mødesteder eller arrangementer, der henvender sig til de ældre i kvarteret. De udtrykker et behov for, at der bliver gjort noget, så de ældre trods sygdom og gangbesvær kommer mere ud af lejlighederne. Det skal være aktiviteter, som øger de ældres livskvalitet. Det kan blandt andet være mødesteder, hvor de ældre har mulighed for at spise (sund) mad, og bedre muligheder for gymnastik og udfl ugter ud af kvarteret.

44

Arne Mikkelsen

45

Arne Mikkelsen – formand for Sundbyvester Ældreråd

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

En vagthund på de ældres vegneArne Mikkelsen har været formand for Sundbyvester Ældreråd i 11 år. ”Ældrerådet tager sig af de sager, der dukker op rundt omkring i lokalområdet”, fortæller Arne. Det kan være alt fra mere generelle trafi kale forhold, fremføring af offentlige høringer, der vedrører lokale ældreforhold, til behandling af de forskellige plejehjem og dagcentres tilsynsrap-porter, hvor man gennemgår kvalitetsstandarden i forhold til de normer, som kommunen har sat. Derudover varetager ældrerådet også enkeltsager, hvor rådet ofte involveres i form af en bisidderrolle: ”Vi fungerer lidt som en vagthund på de ældres vegne. Vi går meget ind i, hvordan de bliver serviceret”, tilføjer Arne.

De ressourcesvage tættest påÆldrerådet henvender sig til alle, der kan kategoriseres som 60+, ”men det er klart, at du altid har de ressourcesvage tættest på. De ressourcestærke fi nder jo ofte selv ud af det. De ved også, hvor de skal gå hen”. I den forbindelse har ældrerådet blandt andet været med til at arrangere ’Mændenes Dag’ i samarbejde med Netvirket og Pension- og Om-sorgskontoret, Amager. ”Der er jo en tendens til, at især ældre mænd ikke kommer nogen steder. De har den vane, at de går ned og henter to gratisaviser, og går op og sætter sig og tænder for fjernsynet”, fortæller Arne. Af andre aktiviteter nævner Arne en ugentlig bustur til Amager Centret: ”Ældre damer kan godt lide selv at køre rundt og kigge og føle på varen frem for at få det bragt hjem”.

Tilgængelighed er væsentligI det hele taget er tilgængelighed vigtigt, hvilket også har været et af argumenterne bag initiativet til de nyligt indviede servicebusser. Det er busser, som er særligt henvendt til ældre med gangbesvær, men alle må i princippet bruge dem. Forskellen fra almindelige busser er – ud over ruten - at chaufføren skal hjælpe, hvis der er nogle, som har svært ved at komme ind og ud af bussen.

ÆLDRE

46


Gymnastik som et socialt netværkArne understreger desuden, hvor vigtigt det er for de ældre at komme ud til forskellige aktiviteter – for eksempel gym-nastik: ”Man kan spørge sig selv, hvor meget kan de lave? Og måske er det ikke meget. Men det er vigtigt, fordi de får snakket, man tager tøjet af og på sammen og ender måske med at drikke en kop kaffe sammen bagefter”. Det skaber også et stort netværk blandt de ældre, forklarer Arne og uddyber: ”Det er jo sådan, at hvis en af dem har været væk nogle gange, så siger man: Er der nogen, der ved noget om, hvor Gerda, Jytte eller Ruth er henne?”. “Man holder lidt øje med hinanden på en anden måde – der er kortklubberne ikke altid nok som et socialt samlingspunkt”, konstaterer Arne.

Organiseret fællesspisning og fl ere idrætsfaciliteterI stedet for at mange ældre sidder alene derhjemme og får bragt maden til døren via Multitrans, foreslår Arne, at man kunne etablere mere organiserede mødesteder eller caféer, hvor de ældre kunne mødes, købe billig og sund mad og spise sammen, ”det gør man også nu i cafeen i Peder Lykke Centret. Og de sidder virkelig og hygger sig. De er ikke til at jage ud”. Arne forestiller sig, man måske kunne lave caféer i nogle lokaler på Sundholm, så man også fi k det integreret mere i lokalområdet.Kvarteret mangler desuden gode idrætsfaciliteter: ”De siger, vi kan bruge skolerne, men der er ingen pensionister, der har lyst til at lave for eksempel gymnastik kl. 14-15 om eftermiddagen, når eleverne har fri. Det skal foregå om morgenen eller formiddagen. Her er Peder Lykke Centret lidt et kraftcenter, men det kunne være fi nt med alternativer. ”Hvis du tænker dig rigtig om, så er der faktisk slet ikke spor af idrætsfaciliteter i Sundholms-vejkvarteret”.

”Det er vigtigt for de ældre at komme ud til forskellige aktiviteter – for eksempel gymnastik. Man kan spørge sig selv, hvor meget kan de lave? Og måske er det ikke meget. Men det er vigtigt, for de får snakket, man tager tøjet af og på sammen og ender måske med at drikke en kop kaffe sammen bagefter”.

ÆLDRE

47

Jenny Nørgaard & John Mortensen

48

Jenny Nørgaard & John Mortensen - engagerede ældre og bestyrelsesmedlemmer i

FSB Boligafdeling Præstevænget

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Fra loppemarked til BankoklubJenny fl yttede til afdelingen i 1965 og John for cirka 20 år siden – begge fra indre Nørrebro. Jenny og John er medlemmer af bestyrelsen og er begge engagerede i af-delingens beboer-, fi ske-, fredags- og ikke mindst bankoklub. Klubber, der alle har base i afdelingens kælderlokaler. Klubberne er startet på initiativ og køres af forskellige beboere i ejendommen, men Jenny og John er involveret i dem alle. Det var Jenny, der for 10 år siden fi k den idé at bruge overskuddet fra et loppemarked til at starte bankoklubben. ”Jeg havde bagt pandekager, som jeg havde stået og solgt sammen med noget gam-melt ragelse oppe i gården, og så sagde jeg til bestyrelsesformanden, at jeg ville bruge pengene på banko. Det havde jeg lyst til”, fortæller Jenny. Og klubben må siges at være en succes. Der kommer både beboere fra selve afdelingen, men den trækker også folk fra Tåstrup og Nørrebro. ”Det spredes fra mund-til-mund”, forklarer John.

Med trillevogn på tilbudsjagtDer lægges mange timer i især Bankoklubben: ”Vi bruger den tid, der skal til – og lidt mere”, siger John. Det er Jenny og John, der står for alle forberedelserne der i blandt at købe gevinster. ”Vi handler ind alle steder, hvor der er tilbud. Vi har en trillevogn, vi slæber varer i – om det er ude fra Bilka, i Fields eller Ishøj, så er det på den måde. Vi har ingen bil”. Men det er ikke en sur tjans. ”Vi synes det er sjovt. Jeg kan godt lide at gøre folk glade. Hvis du ser de gamle mennesker, der kommer her - de er simpelthen så glade”, siger Jenny, og John tilføjer:”Nogle gange kommer de endda med blomster”.

Alle kender Jenny & John Alle kender Jenny og John: ”Vi kan dårligt gå over i Kvickly for at købe en lille ting, så møder vi folk, vi kender, og så får vi en lille sludder”, fortæller John. De ses ikke privat. Det er kun gennem klubberne, man mødes. Men her har Jenny arrangeret fællesspisning

ÆLDRE

49


– eksempelvis Mortens Aften - for alle. Det kniber dog med at tiltrække beboerne med anden etnisk baggrund: ”Det er lidt synd, de holder sig for sig selv, vi kunne lave noget af deres mad, så kunne vi måske få fat i dem”, tænker Jenny. Men planerne må vente, da køkkenet skal renoveres efter en voldsom vandskade her i sensommeren, som har ødelagt det meste af kælderen. Fastelavn og julestuen er til gengæld noget, som appellerer bredt – her deltager både unge og gamle, og såvel danskere som folk med anden etnisk baggrund.

Nyder at bo på Amager Jenny og John nyder at bo på Amager og kunne ikke forestille sig at fl ytte tilbage til Nørrebro. ”Man føler sig mere tryg her, selvom der er ligeså meget ballade her. De unge mennesker er ikke bedre her, end på Nørrebro”, konstaterer John. Ellers nyder John også at sidde ovre på Skotlands Plads eller i det lille grønne stykke over mod Kvickly: ”Jeg elsker at sidde på bænken og kigge, men vi får også mere kontakt, når vi sidder derude. Folk kommer til og fra Kvickly og så får vi en sludder med dem”, fortæller John. Selv kommer de ikke i Peder Lykke Centret, men det ved de, at mange af de ældre i afdelingen gør. Desuden er Bondegården/Remiseparken – en offentlig legeplads med blandt andet levende dyr – også et stort trækplaster for børnefamilierne i afdelingen, siger Jenny.

En fællestur og pænere kælderlokalerKælderlokalerne er med andre ord samlingspunkt for mange aktiviteter og arrangement-er, men inventaret er slidt, og det meste er noget, som beboerne har klunset sig til. Der er mange beboere, der ønsker at bruge lokalerne til private arrangementer som fødsels-dage eller gravøl. Men rummene er ikke isoleret godt, så der er meget lyt, og Jenny synes ikke, de er præsentable: ”Vi maler selv og sætter i stand”, men vandskaden har ødelagt meget, og hvis tanken er at omdanne det til fælleslokaler for alle – deriblandt også andels- og ejerforeningen, som de deler gård med, er det nødvendigt med en øko-nomisk indsprøjtning, mener Jenny og John.”Vores drøm er desuden at give de ældre en skovtur, men så mange penge har vi ikke”, siger John. Der er mange ældre i afdelingen, hvoraf fl ere sidder alene oppe i lejlighed-erne, da de er dårligt gående, fortæller Jenny og forklarer, at der ofte ikke skal så meget til: ”En enkelt tur ud – det kan de ofte leve længe på”.

”Jeg havde bagt pandekager, som jeg havde stået og solgt sam-men med noget gammelt ragelse oppe i gården, og så sagde jeg til bestyrelsesformanden, at jeg ville bruge pengene på banko. Det havde jeg lyst til”

ÆLDRE

50

Andre ressourcer inden for ’Tværkulturelle aktiviteter”

Amina Qortol – Formand, Multikulturel Kvindeklub

Malika Aghrib – Projektbasen (boligsocialt arbejde omkring Holmbladsgade)

Kategorien af ressourcepersoner, som er engageret i kvarterets tværkulturelle aktiviteter omfatter både dem, der arbejder professionelt med integration i det daglige, og lokale beboere, som på forskellig vis er engageret i tværkulturelle aktiviteter i kvarteret. Det er især børnene og de unge med en anden etnisk baggrund, der bliver fremhævet som et område, der trænger til et løft. Her spiller mødrene til børnene en væsentlig rolle, fordi det i høj grad er dem, der står for børneopdragelsen. I portrætterne møder vi tre kvinder, som på forskellig vis har forslag og ideer til, hvordan kvarteret kan gøres bedre via for-skellige tværkulturelle aktiviteter, hvor kvinderne står som primus motor.

Tværkulturelle aktiviteter

Sport & Fritid

Kunst,

Kultur &

Formidling

Ældre

BomiljøErhverv

Socialt udsatte

Børn & Unge

Tværkulturelle

aktiviteter

Iman Ahmed

Redja Al-Harbi

Gufran Abo Salem

TVÆRKULTURELLE AKTIVITETER

51


Rejaa Al-Shtari - initiativtager til kvindeklub i Telemarksgade

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Jeg vil gøre noget for kvarteretRejaa kom til Danmark fra Irak i 1997. Hun er gift og har fi re børn: Tre sønner på hen-holdsvis 18, 17 og 13 år og en datter på 7 år. Rejaa er initiativtager til og står for en kvindeklub for arabisktalende kvinder af forskellig nationalitet og deres børn (6-12 år). Kvinderne (og deres børn) kommer fra hele Amager. Ideen til klubben fi k Rejaa gennem BASIS 37s familieprojekt: ”Jeg var med i familieprojektet, og igennem projektet kom jeg i kontakt med rigtig mange kvinder og deres børn. Telemarksgade har været præget af rigtig meget hærværk og har et dårlig ry. Jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg kunne gøre noget for at hjælpe kvarteret”, fortæller Rejaa. Kvindeklubben kører Rejaa på frivillig basis med tilskud fra BASIS 37.

Hærværk har konsekvenserI kvindeklubben snakker kvinderne blandt andet om sundhed, og om hvordan de kan opdrage deres børn, så de opfører sig ordentligt:”De store problemer i kvarteret skyldes de unge, men de vil ikke have hjælp. De er færdige med at få hjælp. Så det er vigtigt at opdrage de mindre børn”. Børnene har svært ved at fi nde ud af, hvad de må og ikke må, når de henholdsvis er derhjemme, på gaden og i skole. Som Rejaa forklarer: ”Der-hjemme får de en streng opdragelse og må ikke ret meget. I skolen lærer de, at de må bestemme selv, og det tror børnene betyder, at de kan gøre, hvad de vil uden for hjem-met”. Rejaa gør meget ud af at fortælle kvinderne, at de ikke må presse børnene for meget derhjemme, og at de skal forklare deres børn, hvorfor de ikke må lave hærværk: ”De skal ikke kun sige, at de ikke må, men også forklare hvorfor de ikke må - at det har nogle konsekvenser”. Samtidig forklarer hun børnene, at de ikke kan bestemme alting selv, når de er ude på gaden: ”Jeg fortæller dem, at hvis de ødelægger en dør for eksem-pel, så skal forældrene betale for den, og så er der ikke penge til at købe tøj til dem”.

52


RollemodellerRejaa taler også med kvinderne om, hvor vigtigt det er, at de får et arbejde, ”så de kan være gode rollemodeller for deres børn”. Rejaa selv arbejder som farmaceut, og hun fortæller kvinderne om, hvor vigtigt det er at tage ansvar for eget liv: ”Jeg prøver at lære dem at tage ansvar og siger til dem, at vores [borgere med en anden etnisk bag-grund] ry er, at vi ikke gider lave noget – det skal laves om. I skal lave noget, siger jeg til dem”. Rejaa oplever også, at Telemarksgade har et dårligt ry og fortæller kvinderne, at det kan de være med til at ændre, ”hvis de lærer, hvordan de skal opdrage deres børn, og hvis de selv er gode rol-lemodeller for deres børn: Tager ansvar og får et arbejde”.

Glad for at bo i kvarteret

Rejaa er rigtig glad for at bo i Telemarksgade, men hun kunne godt tænke sig, at kvinde-klubben fi k nogle bedre lokaler og for eksempel redskaber til gymnastik for at tiltrække fl ere kvinder til klubben. Rejaa kunne godt tænke sig at få et større økonomisk tilskud: ”Jeg ønsker fl ere penge til for eksempel en computer, som er klubbens, og til at få oprettet en hjemmeside, og også penge til at kunne tage på udfl ugt med kvinderne og børnene”. Ellers mener Rejaa, at der er behov for at lære beboerne at tænke på kvarterets fremtid, at tage ansvar for det og ”at opdrage børnene, så de opfører sig or-dentligt.”

”Jeg var med i familieprojektet igennem projektet kom jeg i kontakt med rigtig mange kvinder og deres børn. Telemarksgade har været præget af rigtig meget hærværk og har et dårlig ry. Jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg kunne gøre noget for at hjælpe kvarteret”


53

Iman Ahmed

54

Iman Ahmed - integrationskonsulent, Partnerskabet/Urbanplanen

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Jeg er en foreningskvindeIman har arbejdet som integrationskonsulent i Urbanplanen siden 2004. Hun kom til Danmark fra Irak i 1987 og er egentlig uddannet civilingeniør. En uddannelse, hun tog i Tyrkiet. Fra 1990 og indtil hun tog en uddannelse som multikulturel kulturformidler arbejdede Iman blandt andet som frivillig i Dansk Flygtningehjælp. Baggrunden for Imans frivillige arbejde, hendes valg af uddannelse som kulturformidler og hendes arbejde som integrationskonsulent skal, som Iman siger, ses i forhold til: ”at jeg er en foreningskvinde. Jeg har arbejdet frivilligt siden jeg var 14-15 år i Irak, jeg arrangerede kulturfester og byggede bro mellem byer og landsbyer”.

Projekt SundhedsambassadørerNoget af det første, Iman arrangerede som integrationskonsulent i Partnerskabet, var at uddanne de første miljøambassadører. Projektet gik ud på at lære kvinder om blandt andet affaldssortering, og om hvordan man kan spare på energien. Nu viderefører Iman projektet, men med fokus på sundhed: ”Jeg har lavet et projekt, der hedder Sund-hedsambassadører på dit eget sprog, hvor jeg har uddannet omkring 70 kvinder til at være sundhedsambassadører på tyrkisk, urdu og somalisk”, fortæller Iman. Kvinderne får for eksempel en T-shirt, hvor de 8 kostråd er påtrykt, og hvor der står, at de dyrker motion. De får også et gratis sundhedstjek og konditest hver fjerde måned, ”og det be-tyder”, forklarer Iman, ”at de laver sund mad til deres familier. Når vi uddanner 100 sund-hedsambassadører, betyder det, at der er 100 familier og familiernes netværk, der lever sundere”.

Få fat på kvinderneGrunden til, at det er kvinderne, Iman fokuserer på, er, at det er ”kvinderne, der er fami-liernes hovedpersoner. Det er kvinderne, der står for børneopdragelse, går til forældre-


55


møder og står for økonomien”. Derfor er det kvinderne, der skal støttes, mener Iman - ”for eksempel med motions-projekter, fordi motion reducerer depression, motion giver energi til at tage sig af familien”. I den forbindelse anbefaler Iman, at områdeløftet i Sundholmsvejkvarteret starter med at få fat på kvinderne og laver et sundhedsambassadør-projekt.

Metoder til at engagere kvinderneMen hvordan får man fat på kvinderne? Iman fortæller, at det ikke er så nemt. Hun bruger metoder, som hun selv har udviklet: ”Siden 2004 har jeg samlet data på beboerne. Jeg undersøger adresser på alle beboere i alle opgange i området på internettet, og så sorterer jeg efter nationalitet. Jeg ringer til dem, hvis jeg er i tvivl om deres nationalitet”. På den måde har Iman et godt overblik over beboere med en anden etnisk baggrund, som hun bruger, når hun skal kontakte dem: ”Så sender jeg materiale ud til dem om projekterne på dansk og deres eget sprog”. Hun gør også meget ud af, at gøre de kvinder, der arbejder frivilligt i forbindelse med forskellige arrangementer, synlige. ”Jeg tager billeder af dem for at fremhæve deres deltagelse og for at vise omverdenen, at etniske beboere laver andet end at være på kontanthjælp. Hvis kvinderne ikke vil have taget billeder, siger jeg til dem, at de ikke har noget at skjule. Tværtimod. De skal være stolte af det, de gør. De gør nogle gode ting for området”.

Mød beboerne i øjenhøjdeIman anbefaler stærkt, at man i forbindelse med områdeløftet ansætter en medarbejder med en anden etnisk baggrund end dansk: ”Det er vigtigt, at personen er neutral’[ikke repræsenterer Københavns Kommune], og det er vigtigt, at personen kan dække alle nationaliteter og har forståelse for forskellige kulturer”. Og så er det også vigtigt, at man møder beboere med anden etnisk baggrund i øjenhøjde. Det vil sige, at man lytter til de behov, de har, og ikke sætter for mange projekter i gang på én gang. Desuden anbefaler Iman, at man ikke sender lange skrivelser ud til beboerne, men i stedet laver opsøgende arbejde for at fortælle om projekterne. Det kan, som Iman siger, foregå alle steder, for eksempel i Brugsen og på gaden. Af mere konkrete tiltag mener Iman, at der er behov for noget mere for unge, især for pigerne: ”De mangler et sted. Det må ikke være et kælder-rum. Pigerne må ikke gemmes væk”. Iman efterlyser også fl ere mødesteder for alle beboere og noget mere grønt i kvarteret.

”Jeg har lavet et projekt, der hedder Sundhedsam-bassadører på dit eget sprog, hvor jeg har uddannet omkring 70 kvinder til at være sundhedsambassadører på tyrkisk, urdu og somalisk”


56

Ghufran Abo Salem

57

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Ghufran Abo Salem – ildsjæl og beboer i kvarteret

Leder af en multikulturel børnehaveGhufran er uddannet socialpædagog og arbejdede i otte år med multihandicappede børn i sit hjemland Syrien, inden hun kom til Danmark i 1993, hvor hun efter en sprog-aften-skole gik et år på socialpædagogisk seminarium. Ghufran har været på forskellige skoler, inden hun i 1997 fi k tilbudt arbejde i en privat multikulturel børnehave på Nørrebro. En børnehave hun i 2004 blev leder af. Siden har Ghufran også taget en ekstra uddannelse i psykologi.

Tager hensyn til kultur – men religion er en privat sag “De fl este af børnehavens børn har anden etnisk baggrund, og det er derfor en fordel, at jeg kan to sprog”, understreger Ghufran: ”Jeg kender begge kulturer, og det er vigtigt i forhold til forældresamarbejdet”. Børnehavens tilgang er, at ”vi fokuserer meget på, hvad vi har til fælles som mennesker. Hvad ønsker du af mig som pædagog, og hvad ønsker jeg af dig som forælder? Og så har vi også en fælles interesse - en fælles opgave, der består i, hvordan vi begge (pædagog og forælder) kan gøre vores bedste for at under-støtte barnets udvikling”. Denne tilgang betyder, at spørgsmålet om forskellig religion ikke får en fremtrædende rolle: “det er en privat sag”, mener Ghufran “ men vi tager hensyn til kulturen, børnenes mad og påklædning for eksempel”.

Mange forældre mangler videnI børnehaven arbejder Ghufran og hendes ansatte med konkrete læreplaner, sprog-stimulering og integration via blandt andet mødrecaféer og hjemmebesøg: ”Her hjælper vi forældrene med at lave en handleplan for, hvordan tingene skal fungere”. Ghufran fortæller, at de for eksempel diskuterer, hvordan man takler konfl ikter med børnene, eller hvordan man får børnene til at blive hjemme i stedet for at hænge ud på gaden og lave ballade, og hun uddyber: ”Der er mange tosprogede forældre, der tror, at hvis de skælder deres børn ud, og de begynder at græde, så kommer politiet og tvangsfjerner dem”.


58


Forældrene kender ikke til det danske system eller mis-forstår det. De mangler viden, fortæller Ghufran, og ”her er det vigtigt at komme med simple eksempler fra hver-dagen, i stedet for at bruge fagsprog og komplicerede udtryk”, forklarer Ghufran.

Kvarteret udvikler sig negativtGhufran bor i kvarteret sammen med sin mand, Dawoud og deres 15-årige datter, Tamara, som går i 9. klasse på Amager Fælled Skole. Ghufran beskriver, hvordan kvar-teret har ændret sig: ”Det startede for omkring fem-seks år siden, og det er bare blevet værre og værre. Det er blevet et mere kriminelt område”. Ghufran er meget berørt over udviklingen: ”Jeg er skuffet og bliver meget trist. Det burde ikke være sådan her!” Ghufran tror, den negative udvikling skyldes, at ”kvarteret er blevet et lukket område for en bestemt befolkningsgruppe. Der er mange belastede familier”. Hun forklarer, hvordan beboersammensætnin-gen i hendes egen opgang har ændret sig markant, siden hun fl yttede ind i 1993: ”Folk føler ikke det samme ansvar mere. Der ligger skrald alle steder, og børnene får lov til at passe sig selv”. Ghufran fortæller, at hendes datter ikke kun er utryg ved at bo her, ”hun er også fl ov, fordi folk straks stempler en, når man fortæller, at man bor her”. Men Ghufran er generelt glad for at bo på Amager, og selvom de leder efter anden bolig, så ønsker de ikke at fl ytter væk fra Amager, som hun beskriver som et meget livligt om-råde: ”Det er ligesom et mellemklasse-område. Jeg ved godt, at der også bor fi ne og rige mennesker, men her er alligevel plads til alle”.

Nødvendigt med et fælles perspektivGhufran foreslår, at man laver såkaldte dialogaftener eller aktiviteter for forældrene: ”Det er vigtigt med direkte dialog og eksempler på, hvordan man kan handle. Man skal ikke bare stå og fortælle, men derimod vise, hvordan det skal gøres, og hvilke resultater det giver”. I øjeblikket oplever Ghufran, at indsatsen er meget spredt: ”Boligforeningen står for noget, vi står for noget andet og forældrene for noget tredje. Der fi ndes ikke én fælles forståelse eller et fælles mål. Vi prøver ikke at se tingene fra hinandens perspektiv. I stedet for at hver part fokuserer på sit eget, burde vi måske gå sammen om et fælles projekt og skabe en fælles handleplan, som kan løfte området”, foreslår Ghufran og tilføjer: ”Du løfter ikke kun området gennem bygninger. Det dur ikke, at boligforeningen gør noget for sig selv uden at samarbejde og involvere Socialcentret, SSP, socialrådgiverne, lærerne og pædago-gerne”. Ghufran mener, man bør starte med at inddrage beboerne og fokusere på deres behov. I den forbindelse understreger hun også, at det er vigtigt at fi nde et godt værested for de unge som alternativ til at hænge ud på gaderne og lave ballade: ”Det kunne være aktiviteter, hvor de større drenge skulle stå for noget sammen med de mindre, så de store drenge på den måde føler, at de har et ansvar. Så de store drenge oplever, at de har be-tydning og bliver anerkendt for de ressourcer, de har”.Med hensyn til kvinderne tænker Ghufran, at gymnastik kunne være en måde at få dem ud af lejlighederne: ”Der er mange kvinder, der ikke laver noget og som bare sidder der-hjemme. Man kunne måske også samle kvarteret ved at lave en område-festival med forskellige udstillinger. Der kunne være boder med forskelligt hånd-arbejde/kreativt arbejde eller fotoudstillinger med billeder fra folks hjemlande og måske billeder fra Danmark”.

”Boligforeningen står for noget, vi står for noget andet og forældrene for noget tredje. Der fi ndes ikke fælles én forståelse eller et fælles mål. Vi prøver ikke at se tingene fra hinandens perspektiv. I stedet for at hver part fokuserer på sit eget, burde vi måske gå sammen om et fælles projekt og skabe en fælles handleplan, som kan løfte området”.


59

SPORT & FRITID

Tværkulturelle

aktiviteter

Kunst,

Kultur &

Formidling

Ældre

BomiljøErhverv

Socialt udsatte

Børn & Unge

Sport & Fritid

Breakdance-/

Basketgruppe

René

Rasmussen

Ralf Jensen

Tina Buchhave

Sport & Fritid

I Sundholmsvejskvarteret er der en del sports- og fritidstilbud til børn og unge. Det er især fodboldklubben Fremad Amager Boldklub, der er populær blandt kvarterets børn og unge. Alligevel er der mange børn, der hænger ud i kvarteret i eftermiddags- og aften-timerne. De ressourcepersoner, der er engagerede i sports- og fritidsaktiviteter mener, at en af grundene til, at børnene og de unge ikke deltager i de eksisterende sports- og fritidsaktiviteter er, at aktiviteterne ikke formår at appellere til gruppen. De peger i den forbindelse på, at der er behov for fl ere differentierede tilbud til kvarterets børn og unge især aktiviteter, der henvender sig til piger. For nogle børn (og forældre) handler det også om, at de ikke ved, hvilke tilbud der eksisterer i kvarteret, og at der ikke er økonomi til at melde børnene ind i diverse klubber og fritidsaktiviteter. Nogle unge synes dog, at der eksisterer nok tilbud, for eksempel muligheder for at træne basketball og breakdance, men efterlyser forbedringer af de eksisterende faciliteter.

Andre ressourcer inden for “ Sport & Fritid”Det maritime ungdomshus

Charlotte Rønnov – Leder, Idrætshuset Prismen

Jesper Schaumburg-Müller – Gruppeleder, KFUM (Filip Gruppe)

Kenneth Philipsen – Bestyrelsesmedlem & spejderleder, DDS Normannerne

Danny – Frivillig træner, B1908

Peter Jensen - Trampolinspringer, klubarbejde for socialt udsatte unge

Ole Pedersen - FFIH (Foreningen til fremme af Idræt i Holmbladsgadekvarteret)

Stig Berg – Formand, Håndboldklubben Amager Sportsklub af 1991

Jesper “Gotter” Gottschalck – Formand, Sundby Boldklub

Søren Lund – Formand, Boldklubben B1908

Erik Truelsen – Formand, Fremad Amager Boldklub

Tomas & Zilla - Musikforeningen Rusk

Kim Skalborg – Centerleder, SATS fi tnesscenter

60

Tina Buchhave

61

Tina Buchhave - leder af Foreningsguiderne på Amager

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Et alternativ til lektiehjælpenTina er studerende og har været foreningsguide i to år, først som frivillig og nu som afl ønnet medarbejder. Tina står for de mere administrative opgaver i frivillighedsgrup-pen og koordineringen af frivillige guider, som primært er universitetsstuderende. ”Da jeg startede i sin tid, synes jeg, det lød fedt, at det var idræt - en anden form for integra-tionsfremmende arbejde end lektiehjælp (…), jeg synes det var fedt, at det var lidt mere udfordrende”.

Vi bryder bare isenProjekt Foreningsguiderne er et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og Projekt-rådgivningen i Københavns Kommune. Projektet er fi nansieret af Velfærdsministeriet, Integrationsministeriet og Brobygningspuljen i Københavns Kommune. Forenings-guiderne er på Amager tilknyttet beboerrådgivningen i Telemarksgade, BASIS 37, og fokus er derfor rettet mod børn og unge omkring Telemarksgade – mere specifi kt børn med anden etnisk baggrund i 6-12 års alderen. Formålet med frivillighedsgruppen er at integrere børn via foreningslivet, give børnene en sund fritidsinteresse og mulighed for møde andre børn og unge, som måske ikke kom-mer fra deres nærområde. Guiderne tager sammen med børnene til første træningsgang og sætter dem ind i de uskrevne regler som for eksempel, at man nogle gange skal køre til og fra kamp, hvis forældrene har bil eller, at man skiftes til at vaske træningstøjet. ”Efter første træningsgang fungerer det som regel. Vi etablerer kontakten, men det er meningen, at de selv skal kunne klare det. En form for hjælp til selvhjælp. Vi bryder bare isen”

Fyldte klubberHele foreningsguidernes grundlag er bygget op omkring samarbejdet med de forskel-lige klubber rundt om på Amager, særligt Fremad Amager Boldklub er populær, fortæller

SPORT & FRITID

62


Tina: ”Fremad Amager [Boldklub] er den sejeste, ifølge drenge. Der vil de virkelig gerne gå, men der helt fyldt op og 30 på venteliste til hvert hold”. Derudover samarbejder de med sundhedsplejerskerne, lærerne og idrætskoor-dinatorene på de forskellige Amager skoler. “Kender man et barns interesser, undersøger foreningsguiderne oftest træningsmulighederne på forhånd”, siger Tina og tilføjer ”som regel vil børnene gerne, at klubben er meget tæt på. Men der er så det problem, at for eksempel alle fodbold-klubberne på Amager stort set er fyldt op. Så nogle af børnene går lidt i stampe, fordi man ikke rigtig kan hjælpe dem”. Som alternativ til de fyldte klubber prøver guiderne at introducere børnene til andre typer af sportsgrene som fl oorball og hiphop-dans, eller arrangerer udfl ugter til en rugbyklub, ”for de får ikke så mange oplevelser mange af disse børn”.

Mere fokus på pigerneDet er særligt de børn, der render rundt udenfor, som frivillighedsguiderne har kontakt med. Og da det især er drengene, der dominerer gadebilledet, har tilbuddene også indtil videre overvejende været rettet mod drengene. ”Men det er ikke fordi, pigerne ikke vil guides, de gemmer sig bare mere”, tilføjer Tina. I den forbindelse er Tina blandt andet begyndt at interviewe børnene og deres forældre i boligområdet: ”Jeg går rundt og stemmer dørklokker, for at fi nde ud af om børnene har nogle fritidsinteresser, om de

går til noget – om det er nødvendigt, at vi er der, kan man sige”. Det har betydet, at frivil-lighedsguiderne nu har fået et større fokus på pigernes behov.

Aktivitetshus og hyggelige grønne områderBørnene skal have noget mere at rive i, mener Tina og hentyder til det lille værested, der er tilknyttet BASIS 37. ”Min store drøm er noget aktivitetshusagtigt, hvor der kunne være forskellige værksteder”. Her forslår Tina blandt andet et syrum for pigerne eller et musikrum med instrumenter til rådighed, så de lidt større børn og unge kan lave deres egen musik, ”for mange af dem er faktisk rigtig dygtige”. Tina foreslår, at man etablerer en stor fælles café i midten, så der også er et sted, hvor de voksne kan mødes, hyg-gesnakke og købe en kop kaffe. Tina håber også at den mere midlertidige idrætscontain-er, de har fået stillet til rådighed, får en mere permanent status – eventuelt tilknyttet et aktivitetshus.Mange af de børn og forældre, Tina har kontakt til efterspørger også fl ere hyggelige grønne områder: ”Et sted med grillpladser, hvor man kan holde picnic uden at være bange for at sidde i en hundelort”. Men det må ikke blive for afl ukket, understreger Tina, så risikerer man, at de unge drenge indtager det som hæng-ud-sted, ”så kommer der ikke andre, fordi drengene terroriserer: De råber, så folk ikke føler sig tilpasse, men det skal selvfølgelig heller ikke være en åben mark, så er det jo heller ikke hyggeligt”.

”Efter første træningsgang fungerer det som regel. Vi etablerer kontakten, men det er meningen, at de selv skal kunne klare det. En form for hjælp til selvhjælp. Vi bryder bare isen”

SPORT & FRITID

63

Ralf Jensen

64

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Ralf Jensen – lærer og idrætskoordinator på Amager Fælled Skole

Vi er ressourcepersoner i børnenes livUdover at have været lærer på Amager Fælled Skole gennem 39 år, er Ralf også med i det lokale SSP-samarbejde. Med sine mange år på skolen og i kvarteret har han et stort kendskab til alle de forskellige tilbud, der eksisterer i området. Det er en viden, han træk-ker på, når han som idrætskoordinator skal fi nde idræts- og fritidstilbud til børn og unge i kvarteret. Hans mangeårige erfaring som lærer og med kvarteret gør også, at Ralf har mange netværkskontakter til andre i kvarteret, der arbejder med børn og unge – blandt andet BASIS 37. Desuden er Ralf opvokset i kvarteret og er selv aktiv idrætsudøver. Når man spørger Ralf, hvorfor han har valgt at være både idrætskoordinator og være med i det lokale SSP-samarbejde, svarer han: ”Jeg synes, det er skægt, og når man nu sam-tidig arbejder med børn, har jeg lidt den holdning, at vi kan ikke bare stå og undervise. Vi er nogle ressourcepersoner i de børns liv, alene fordi vi er på den skole. Børnene ved også godt, at der os, der har forbindelser, og hvis jeg ikke har, så er der en af de andre lærere, der har.”

Der er ingen forældre, der ikke gider passe deres børnDe problemer børnene og de unge har, er ofte kædet sammen med manglende socialt netværk og en tilsyneladende manglende opdragelse. ”Mange af drengene, med anden etnisk baggrund, fortæller, at de ikke ser meget til deres far. Enten er han der slet ikke, eller også arbejder han altid”. Ralf understreger, at det ikke er fordi forældrene ikke gider opdrage deres børn: ”De vil virkelig gerne. Det der med, at de ikke gider, det tror jeg ikke på. Der er ingen forældre, der ikke gider passe deres børn. De har bare ikke værktøjerne. De kan ikke styre deres børn ind på, hvordan man klarer sig i en kompliceret tilværelse, som den der er i København”. I den forbindelse nævner han BASIS 37s familieprojekt som et projekt, der efter hans mening er vigtigt og relevant og netop giver forældrene værktøjer og kompetencer til at opdrage deres børn.

SPORT & FRITID

65


Drengene er hvidløg, pigerne er løgHelt konkret forsøger Ralf at fi nde sports- og fritidsaktiv-iteter til de børn og unge, han dser hænger ud i kvarteret i eftermiddags- og aftentimerne. Nogle gange kontakter han fritidsklubberne i kvarteret og spørger: ”Kan I ikke give ham en billig plads , så klarer de den med Socialfor-valtningen: Socialforvaltningen giver ham en plads ovre i fritidsklubben, og så ødelægger han ikke for en formue hver eftermiddag. Eller også tager vi ham i hånden og spørger: Hvad vil du gerne?. Vi har i øjeblikket en, der er helt vild med noget motorcross, og så prøver vi igennem politiets ungdomsklub – PUK-klubberne - at se, om der er noget. Det koordinerer vi gennem SSP lokaludvalget”. En del af drengene vil gerne spille i kvarterets fodboldklubber, mens andre gerne vil ind i en basketball-klub. Problemet er, som Ralf fortæller, at fodboldklubberne er fyldte og den nærmeste basketball-klub ligger i Kastrup. Men hvad med pigerne - hvad vil de? På det spørgsmål svarer Ralf: ”Det er dreng-ene, der er problemet. Det er den gamle historie med løg og hvidløg. Altså drengene de er hvidløg – det går ud over alle os andre. Pigerne de græder bare – de er løg. Men pigerne har lige så meget brug for hjælp. Men det er drengene, som er udad reagerende og støjende. Og det er dem, som beboerne lægger mærke til”.

Socialisering gennem idrætRalf mener især, at der mangler idrætsfaciliteter for kvarterets børn og unge: ”Der sker en fantastisk socialiseringsproces, når ungerne dyrker idræt – også på frivilligt plan. For de ender med at lave regelsæt og overholde det – ellers kan man ikke deltage, der er en opdragende funktion i, at de går der og leger”. Han mener også, at man skal lave en rådgivnings- og koordinatorfunktion, som både kan tage sig af børn og voksne. Det skal være et sted, hvor de voksne kan komme og få hjælp uden ”at skulle oplyse personnum-mer, et sted, hvor man kan gå ned og få hjælp til at forny sit pas for eksempel eller andre ting, som du og jeg vil sige er bagateller”.

”Jeg synes det er skægt, og når man nu samtidig arbejder med børn, har jeg lidt den holdning, at vi kan ikke bare stå og undervise. Vi er nogle ressourcepersoner i de børns liv, alene fordi vi er på den skole. Børnene ved også godt, at der os, der har forbindelser og hvis jeg ikke har, så er der en af de andre lærere, der har”.

SPORT & FRITID

66

Breakdance- / Basketgruppe

67

Breakdance-/Basketgruppen i Ungehuset

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Ligeså meget et get-together som et træningsstedPå 2. sal i Ungehuset i Norgesgade holder en fl ok unge drenge til. De danser break-dance og spiller basket. ”Jeg kommer her for at være sammen med vennerne og for at breake”, fortæller Huy. Det er overvejende drenge, som bruger stedet, selvom der også er mange piger, der breaker. Emil tror det skyldes, at Ungehuset er et fri-træningssted: ”De fl este piger danser i organiserede klubber, hvor der er trænere tilknyttet. Her er der ingen instruktører, men de fl este af os har allerede trænet i danseklubber, så vi kan alle grundtrinene, og så kommer vi bare her og træner videre. Resten er bare ren ’impro’. Vi mødes og lærer af hinanden og hører musik. Det er ligeså meget et get-to-gether-sted som et træningssted”, fortæller Emil, og Ricardo, der overvejende spiller basket, tilføjer: ”Mange af dem, som kommer her, ville jeg slet ikke se, som jeg nu gør, hvis der ikke havde været det her sted”.

Kommer fra hele byenDet er ikke kun unge fra Amager, som kommer i breakdance- og basketklubben. Huy, der er kommet i klubben i cirka to år, bor i Rødovre, men tager alligevel turen til Amager et par gange om ugen: ”Jeg hørte om klubben gennem venner. Dem, jeg hænger ud med, går her, så det betyder meget. Det er et godt sted - det er meget hyggeligt, man kan breake, man kan købe mad, der er musikrum og man kan spille basket”. Ricardo, Joshua og Emil, der alle bor på Amager i øjeblikket, ingen af dem i selve Sundholmsvej-kvarteret, har det på samme måde og kender også til stedet igennem vennerne.

Delte meninger om kvarteret Drengene er ikke helt enige om, hvad de synes om kvarteret. Ricardo mener, at der er mange muligheder på Amager: ”Jeg synes, det er fi nt nok, der er altid noget at lave – der er for eksempel mange boldbaner og i stort set alle gårde er der muligheder for at

SPORT & FRITID

• Huy (19 år)

• Ricardo (18 år)

• Emil (17 år)

• Joshua (19 år)

• Asinne (16 år)

68


spille. Jeg er altid på Amager næsten, jeg bor jo herude, og hvis jeg ikke er her, så er jeg på boldbanerne rundt omkring”. Emil derimod er knap så begejstret: ”Kvarteret er meget dødt efter min mening. Det er også derfor, at jeg kun kommer her, der er ikke rigtig andet at lave for mit vedkommende. Bortset fra Amagerbrogade, sker der ikke så meget”. Det betyder også, at Emil ikke på samme måde som Joshua og Ricardo forestiller sig en fremtid på Am-ager. Alle drengene oplever, at ’Sundholmsvejkvarteret’ er en unaturlig inddeling af kvarteret. ”Jeg siger bare, at jeg er fra Amager eller 2300”, pointerer Ricardo, og Joshua tilføjer: ”Det med forkortelserne TMG [for Telemarksgade], HBG [for Holmbladsgade] eller UP [for Urbanplanen] det er også bare forkortelser. Det er ikke ’gang-related’, hvis det er det, folk tænker. Det er bare en måde at forklare, hvor man er fra. Det er ikke sådan, at hvis du er fra Urbanplanen, så kan du ikke gå ned i Holmbladsgade - sådan nogle prob-lemer er der ikke”.

Forbedring af klublokale og en rystesammen-tur.Drengene er alle enige om, at det kunne være skønt at få breakdance-/basketlokalet piftet op: ”Det trænger til nogle nye kurve”, siger Ricardo. Huy giver ham, ret og Emil fore-slår: ”Ja, lige nu deler vi bane med basketspillerne, så der er ikke så meget plads. Vores bane er for lille, da der som regel bliver danset på den ene halvdel. Man kunne eventuelt slå en væg ned deroppe, så rummet blev større.”Ellers drømmer drengene om en større idrætshal til basket, da de udendørs basketball-baner ikke kan bruges i vinterhalvåret. ”Nørrebrohallen er lige nu den, der er tættest på, men det er langt væk, ellers er der Prismen, men der skal man betale per time”, fortæller Emil. Emil kunne desuden godt tænke sig, at der blev tilknyttet en mere professionel lyd-tekniker til musikrummene samt et par computere med gode lydprogrammer, hvor man selv kan lære, at lave musikken. Asinne, der mest kommer i Ungehuset for at spille billard, playstation og se fodbold, synes, at det kunne være rigtig godt med en ryste-sam-men-tur, hvor de unge fra ungdomsklubben og de unge, der danser og spiller basket kan lære hinanden bedre at kende. En sådan tur mener Ricardo også, at der er brug for, selvom han understreger: ”Det er ikke fordi, vi hader hinanden, vi har bare forskellige interesser, de sidder derinde, de spiller måske billard, bordfodbold, playstation og ser fodbold, mens vi er ovenpå og spiller basket”.

”Her er der ingen instruktører, men de fl este af os har allerede trænet i danseklubber, så vi kan alle grundtrinene, og så kommer vi bare her og træner videre. Resten er bare ren ’impro’. Vi mødes og lærer af hinanden og hører musik. Det er ligeså meget et get-together-sted som et træningssted”

SPORT & FRITID

69

BØRN & UNGE

Andre ressourcer inden for ’’ Børn & Unge”

Yasar Cakmak – Skoleinspektør, Amager Fælled Skole

Bjørka Schandorff – Lærer, Sønderbro Skole / formand, ’Liv i Sundbyerne’

Karen Boyd – Engageret forælder, Amager Fælled Skole

Hans-Henrik Mønsted – Skolebestyrelsesformand, Amager Fælled Skole

Lennert Kjellerup – Skoleleder, Peder Lykke Skolen

Ole Petersen - Lærer, Peder Lykke Skolen. (Idræt, børn & unge).

Pernielle Schel – Skolebestyrelsesmedlem, Peder Lykke skolen. Igangsætter

Kirsten Hansen – Lærer, Peder Lykke Skolen. Igangsætter

Lars Kurt – medarbejder, Ungdomsskolen Kvarterhuset i Jentelandsgade.

Sport & Fritid

Tværkulturelle

aktiviteter

Kunst,

Kultur &

Formidling

Ældre

BomiljøErhverv

Socialt udsatte

Børn & Unge

Nild Regout

Breakdance-/

Basketgruppe

Mitzi Tofte

Toke & Anja Kyed Amlund

Børn & Unge

Når man ser på henholdsvis børns og unges bevægelsesmønstre i kvarteret er det typisk sådan, at børnenes bevægelsesradius er centreret omring kvarteret, mens de unge har en større bevægelsesradius, der ofte rækker ud over kvarteret. De ressourcepersoner, som arbejder med børn mener, at det er vigtigt, at der er nogle inspirerende uderum i nærmiljøet med forskellige typer af aktiviteter, der appellerer til såvel børn som voksne, for eksempel en større have og steder med dyr. Bedre og mere interessante uderum er noget nogle unge også peger på. Hvis de ikke kun skal bruge kvarteret som en bo-base, men også aktivt bruge kvarteret, så er parker og grønne områder, hvor der for eksem-pel kan afholdes mindre musikarrangementer noget, der kan tiltrække og fastholde især unge studerende.

70

Mitzi Tofte

71

Glad for institutionenMitzi har arbejdet på forskellige institutioner, siden hun blev færdiguddannet som pæda-gog. Hun søgte og fi k for 16 år siden lederstillingen i børnehaven på Peder Lykkes Vej 77. En stilling, hun søgte bl.a, fordi ”jeg gerne ville i en mindre institution. Jeg kom fra en et stort sted, hvor jeg synes, der var noget kommunikation, der missede, når man var så mange, her er vi syv ansatte”. Mitzi er, som hun siger, ”smadder glad” for, at hun valgte børnehaven, fordi hun oplever, at hun har fået mere tid til pædagogisk vejledning af sine medarbejdere.

Pædagogisk vinkelMitzi fortæller, at børnehaven er med i et pædagogisk netværk Det danske Reggio Emilia netværk, et internationalt netværk af institutioner, der i alt omfatter 110 lande, som er inspireret af et fælles barnesyn. Et syn, som oprindeligt blev formuleret i området Reg-gio Emilia i Norditalien. Det syn på børn, som denne fi losofi bygger på, er ”et barnesyn, hvor vi tror på, at børn har lyst til at lære noget nyt sammen hele tiden, de har lyst til at eksperimentere. Vi tror på, at børnene kan magte at fi nde løsninger, træffe valg, langt før man kulturelt ellers har set på børns kompetencer i dansk pædagogik”.

Overvægt af ressourcestærke familierDe børn, der er i børnehaven på Peder Lykkes Vej 77, karakteriserer Mitzi som meget blandede, men mener at overvægten af børn kommer fra ressourcestærke familier ”med gode uddannelser. Og så har vi ufaglærte og tosprogede, som både er veluddannede og ikke-veluddannede. Jeg kan mærke, at tilgangen af forældre med anden etnisk baggrund bliver mindre år for år, og det er jeg faktisk rigtig ked af”. Mitzi tror, at grunden til det er, ”at de ressourcestærke familier er meget bevidste om at vælge os og vil gerne komme uanset transporttid. Nogle af familierne med en anden etnisk baggrund siger ofte: Jeg skal have en børnehaveplads og helst tæt på hjemmet”.

Mitzi Tofte – leder af børnehaven Peder Lykkes Vej 77

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

BØRN & UNGE

72


Bondegården i RemisevængetBørnehaven bruger Bondegården i Remisevænget, som er en del af Urbanplanen, meget: ”Det er en original bonde-gård, som lå her før noget som helst andet. Bondegården er en meget vigtig faktor for enhver børnefamilie herude. Der er dyr, og den er en del af det, der kaldes for en bemandet legeplads”. Mitzi fortæller, at de også besøger fritidshjem og skoler i området for at introducere børnene til og gøre dem trygge i forhold til tiden efter børnehaven. Ellers bruger børnehaven de aktiviteter, der fi ndes i om-rådet ”vi færdes her og tager imod de tilbud, der er her i området. Vi vil gerne mødes på kryds og tværs, så bliver det lidt mere landsbyagtigt, når man kenderhinanden”, forklarer Mitzi.

Børnene skal i fritidshjemMitzi mener, at der skal gøres en indsats for at få børn med anden etnisk baggrund i fritidshjem: ”Det er især drengene, som ikke kommer på fritidshjem, fordi deres forældre er hjemme. Og vi har virkelig prøvet meget. Vi har simpelthen taget forældrene med på besøg på fritidshjem med tolk. Men kun få børn kommer på fritidshjem”. Problemet er, som Mitzi siger, at drengene færdes meget alene i området, og Mitzi hører historier fra nogle søskende, som hun har i børnehaven, om ”hærværk, slagsmål og rapserier som noget fantastisk – at være gangster kalder de det”. Mitzi kunne også godt tænke sig, at der blev lavet en stor have, der appellerer til alle beboere uanset alder.

”Bondegården er en meget vigtig faktor for enhver børnefamilie herude. Der er dyr, og den er en del af det, der kaldes for en bemandet legeplads”.

BØRN & UNGE

73

Toke & Anja Kyed Amlund

74

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Toke Kyed Amlund - studerende og beboer i kvarteret &

Anja Kyed Amlund - tidligere studerende ved Biblioteksskolen og tidligere beboer i kvarteret

Kvarteret som en baseToke og Anja har tilsammen boet i kvarteret i to et halvt år. Anja er uddannet fra Biblio-teksskolen og fl yttede i sin tid til kvarteret på grund af lejlighedens tætte beliggenhed til skolen. I dag har Toke overtaget lejligheden, og beskriver dens placering i kvarteret som mindre afgørende. Han betragter mere sin bopæl som en base - et til-og-fra-sted. ”Hvis jeg går ud, så er det altid fordi, at jeg er på vej et sted hen; på arbejde, ind i byen til et arrangement eller ud for at løbe. Det er ikke sådan, at man bare trisser rundt”, fortæller Toke og fortsætter, ”hvis jeg endelig går en tur, så er det ud på Fælleden eller gennem villakvarteret og ud til stranden”. Anja understreger lige som Toke tætheden til byen som afgørende: ”Afstandene i København er heller ikke så store”. Hun pointerer ”at man altid i løbet af 10 minutter kan komme hen til et sted, hvor der sker noget spændende – så bliver det måske heller ikke ligeså vigtigt, at det ’sjove’ ligger lige rundt om hjørnet”.

Naturen tæt påSelvom der er langt mellem de grønne områder, og man fl ere steder i kvarteret kun ”føler, at man ser bagsiden af alting”, kunne især Toke godt fi nde på at bosætte sig mere permanent i kvarteret. Han fremhæver blandt andet naturen og de større rekreative om-råder – Fælleden og Amager Strandpark - som en central kvalitet ved området: ”Naturen betyder meget. At den kun er 10-15 minutter væk er afgørende: Hvis jeg eksempelvis skulle ud at løbe og boede inde i byen, skulle jeg igennem fyrre lyskryds og stå stille hele tiden. Her skal jeg kun gennem ét, før jeg er ude på Fælleden”.

Flere grønne områder og caféer

BØRN & UNGE

75


Selv om begge orienterer sig væk fra kvarteret, når de skal på arbejde, på café med mere, fremhæver de, at hvis der var fl ere tilbud ville de helt sikkert bruge dem. Det kunne, som Anja siger, være noget grønt hvis man har lyst til, at sidde og læse ude. Måske handler det bare om at få oplyst, hvad der er af faciliteter og steder, der kan bruges, foreslår de. For eksempel Skotlands Plads: ”Jeg troede ikke, det var offentligt. Jeg tænkte, det var for beboerne i de omkringliggende bygninger”, siger Anja, og Toke tilføjer, ”når jeg ser området, så synes jeg, det er slående, hvor få parker der er. Hvis jeg skal i en park, så tager jeg ind til Kongens Have, Nørrebro Park eller Østre Anlæg. Det er jo også fordi her ikke umiddelbart er noget”. Musikarrangementer og udendørskoncerter er oplagte eller noget lignende SOUP (Sol Over Urbanplanen, et kunstprojekt i Urban-planen) fra Urbanplanen, som samler kvarteret. ”Kvarteret har også masser af værtshuse rundt omkring, men de er lidt af den gamle skole. Hvis der var fl ere rigtige caféer, hvor man kunne tage ned og spise sin frokost, ville man måske også blive hængende”.

”Hvis jeg går ud, så er det altid fordi, at jeg er på vej et sted hen; på arbejde, ind i byen til et arrangement eller ud for at løbe. Det er ikke sådan, at man bare trisser rundt. Hvis jeg endelig går en tur, så er det ud på Fæll-eden eller gennem villakvarteret og ud til stranden”.

BØRN & UNGE

76

Andre ressourcer inden for ’’ Kunst, Kultur & Formidling”

Nis Rømer - Kunstner, har erfaring med kvarterløft

Bente Vedel Larsen - Biblioteket i Solvang Centret

Bibbe Jacobsen - Sundby Bibliotek

Jan Jeppesen – Redaktør, Amagerbladet

Anna Skou – Redaktør, Lokalavisen

Jesper Norddahl – Leder, Amager Bio

Steen Christensen – Leder, Kvarterhuset, i Jemtelandsgade

Fra nogle af kvarterets kunstnere lyder et ønske om at afprøve nye kombinationer af kunst og byplanlægning. Det kunne være i forbindelse med etablering af inspirerende legepladser og gaderum. De portrætterede kunstnere vurderer, at kvarteret trænger til byrum, som er for alle med forskellige typer af aktiviteter. De mener, at nye og bedre byrum vil kunne skabe et mere sammenhængende kvarter og tiltrække folk udefra. Dog understreger de, at det er vigtigt at fastholde noget af kvarterets særegenhed – tingene må ikke blive så ’fancy’, at de bliver kedelige og ensartede.

Kunst, Kultur & Formidling

Sport & Fritid

Tværkulturelle

aktiviteterÆldre

BomiljøErhverv

Socialt udsatte

Børn & Unge

Kunst,

Kultur &

Formidling

Joan Holm

Nild Regout

Camilla Nørgård

Karin LorentzenInge Ellegaard

Kurt Ole Petersen

Mille WintherStine Hebert

Peter Callesen

KUNST, KULTUR & FORMIDLING

77

Nild Regout

78

Nild Regout - leder af Børnekulturhuset Ama’r

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Børnekulturhuset som et kraftcenterNild er leder af Børnekulturhuset Am’ar, der hører under Amager Kulturpunkt. Børnekul-turhuset startede for 13 år siden som en lille forening med base i en skurvogn. I dag er kulturhuset rykket til mere permanente rammer på Øresundsvej 6. Børnekulturhuset er hverken en billedkunst- eller musikskole: ”Vi går ud fra børnenes behov og lyst til at lave ting”, fortæller Nild og “i stedet for pædagoger er det professionelle kunstnere, som laver aktiviteter med børnene. Kunstnerne skal med andre ord inspirere børnene, ikke følge bestemte programmer eller læreplaner. Vores ideal for Børnekulturhuset er, at det skal fungere som kraftcenter – hjertet af børnekultur på Amager”, forklarer Nild.

Blandet baggrundNild er uddannet industriel-/produktdesigner, men har også en kunstnerisk baggrund. Hun beskriver sin tværfaglige baggrund som en styrke: ”Jeg er uddannet til at udvikle produkter eller projekter, men jeg har også en kunstnerisk faglighed. Kunstnere er heldig-vis tit meget kreative og aktive, men har det svært med rammer og kører ofte død i det administrative. Jeg har kunstnerisk indsigt, men jeg er samtidig god til at planlægge”. Og der er mange ting at holde styr på. Børnekulturhuset har både faste hold for børn og åbne værksteder, hvor forældre og børn kan komme i weekenden, samt diverse aktiv-iteter for hele skoleklasser – for eksempel det årlige sommerprojekt på stranden, som inden sommerferien er rettet mod skolerne og over sommeren henvender sig til børn generelt. ”Her har vi op til 200 deltagere hver dag, og vi kunne have 400-500, men har ikke ressourcer til det”, fortæller Nild. Til hverdag deltager cirka 300 børn om ugen i deres fritid og cirka 250 børn via skoler og institutioner ugentligt.

Kun for børn - næstenKriteriet for at komme i Børnekulturhuset er, at man er barn. ”Alt, hvad vi laver, er kun med børn”, fortæller Nild og modifi cerer straks aldersgrænsen ved smilende at pointere,


79

at ”oprindeligt sagde vi, at man højest måtte være 13 år, men nu har vi nogle på 19-20 år, som laver rollespil. De er ikke til at stoppe”. Børnene (og de unge) kommer overvej-ende fra Amager og hører om aktiviteterne via internettet, en brochure, som sendes ud til 10.000 børn på Amager og selvfølgelig via ’mund-til-mund’: ”Det er tydeligt, når en pige fra en skole har opdaget det, så kommer hele klassen pludselig”.

Rollespil og billedværksted Det er forskellige aktiviteter, der appellerer til henholdsvis drenge og piger: ”Drengene laver overvejende rollespil, musik, tegneserier/animation og breakdance, mens piger-ne mere går op i showdance og billedværksted”, siger Nild. For de tosprogede børn har Nild erkendt, at gratis tilbud er nødvendige - ellers kommer de ikke: ”De tosprogede børns forældre forventer ikke at skulle betale for kultur, og de har måske heller ikke råd”.

Heltetræning Ud over de mere almindelige hold har Børnekulturhuset også superhold eller heltetræning. Her arbejder man meget med ro, koncentration og selvværd, fortæller Nild. Underviseren er skuespiller, kampsportsmand eller profes-sionel danser og bruger sin baggrund til at aktivere børn-ene i forhold til et bestemt emne som for eksempel James Bond: ”Her kan man for eksempel få 13-årige drenge til at

danse med piger. Noget, som ellers er helt umuligt, men de gør det bare, fordi de lever sig så meget ind i rollerne”. Heltetræning bruges også til skolehold ”for børn med særlige handicap – med eller uden diagnose, som vi kalder det”, forklarer Nild, ”netop for at være med til at skabe den ro, som de normalt ikke har i hverdagen”.

Rumlige voksne og udfordrende ’legepladser’ Nild understreger vigtigheden i at få etableret nogle klubber eller områder for børn og unge, hvor der er tilknyttet såkaldte rumlige voksne. Det skal være steder, som er på børnenes og de unges præmisser: ”Steder, hvor de kan være og føler sig velkommne, og hvor de voksne er der for dem, men ikke bestemmer over dem. Måske også et sted, hvor de unge får et ansvar, så de har noget at give sig til”, siger Nild. Derudover ser Nild også et behov for spændende og udfordrende legepladser for børn, men tilføjer også: ”Proble-met med legepladser er, at hvis man laver det specielt for børn, så må man ikke noget som helst. Hvis man i stedet laver et torv eller lignende med kunst, så vil det både kunne appellere til voksne og fungere som en stimulerende ’legeplads’ for børn”, forklarer Nild.Mere overordnet peger Nild på muligheden for et fremtidigt samarbejde mellem Børnekulturhuset og det fremtidige områdeløft: ”Hvis rammerne bliver skabt, kan jeg sagtens se en mulighed i et samarbejde – så længe det ikke udkonkurrerer os. Det giver ikke mening at etablere et helt nyt børnekulturhus”.

”Vores ideal for Børnekulturhuset er, at det skal fungere som kraftcenter – hjertet af børnekultur på Amager”.



80

Fabrikken for Kunst & Design

81

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Fra industrivaskeri til 50 kunstværkstederFabrikken for Kunst & Design ligger inden for murerne af Sundholm i et nedlagt vaskeri, og er organiseret som en selvstændig fond. Fabrikken består af 50 mindre værksteder og en stor hal med plads til større kunstneriske projekter. Der er mulighed for at leje hallen til større produktioner og arrangementer. 80 professionelle udøvende kunstnere – foto-grafer, kunstnere, arkitekter og designere - er fast tilknyttet og har værksteder på fabrik-ken.

Stedsspecifi k kunstUd over værkstedsaktiviteterne arrangerer Fabrikken større events og udstillinger, som dels tiltrækker mange mennesker ude fra, dels forsøger at integrere Fabrikken i Sund-holm og kvarteret som sådan. Fabrikken har blandt andet lavet et kunstprojekt, hvor en af præmisserne var udstilling i det offentlige rum (i lokalområdet): ”Der blev lavet nogle værker ret direkte i og til området. For eksempel en mindebænk, som står her [på Sund-holm] permanent”. Erfaringerne med at lave det, som kaldes stedsspecifi k kunst i om-rådet er lidt blandede, specielt når man har inddraget kunstnere, der ikke har kendskab til områdets særegenhed: ”Der var for eksempel en lysinstallation ude i en af indgang-sportene til Sundholm, som var med blå neonlys, som fremhæver hvide farver. Og jeg hørte fra nogle af alkoholikerne, som holder til herude, at de opfattede det som en klar manøvre mod narkomanerne for, at de ikke kunne fi nde deres åre”, fortæller Fabrikkens vicevært Kurt Ole.

Mere integration i kvarteretAlle giver samstemmende udtryk for, at de godt kunne tænke sig, at Fabrikken blev endnu mere integreret i kvarteret og Sundholm. Med henvisning til erfaringer med det stedsspecifkke kunstprojekt er de godt klar over, at det kræver noget ekstra i forhold til

Fabrikken for Kunst & Design


• Camilla Nørgård - Kunstner og daglig leder • Stine Hebert - Kunsthistoriker, koordinator for Artist in Residence programmet FAIR

• Karin Lorentzen - Kunstner • Mille Winther - Kunsthistoriker, koordinator for Artist in Residence programmet Cph Air

• Peter Callesen - Kunstner • Kurt Ole Petersen - Vicevært

• Inge Ellegaard - Kunstner

82


Sundholm. I forhold til at integrere Fabrikken i kvarteret har de alle mange forskellige ideer: ”Der er en masse mulig-heder. Hvis man tænker større -internationalt – så kunne man godt have en årlig tilbagevendende begivenhed, som Fabrikken kunne stå for og kuratere. Der er også ideer til, hvordan Fabrikken kan samarbejde med institutionerne i området, ”man kan blive hus-kunstner i en af institution-erne, for eksempel en af skolerne, og lave nogle aktiviteter med børnene. Man kunne også arrangere åbent hus for kvarterets børn og unge. Det vil være en måde at intro-ducere børnene for alle de forskellige måder, der bliver arbejdet på”, foreslår Peter.

Ikke frivillige aktivitetsledereMen det kræver noget før, at Fabrikken kan gå ind i så-danne projekter og aktiviteter. Det skal koordineres og det skal tilpasses Fabrikkens hovedformål, som er at være en arbejdsplads for udøvende kunstnere. Karin siger: ”Jeg har ikke tid til at gå ind og være en frivillig aktivitetsleder”, og Camilla fortsætter: ”Det er et spørgsmål om, at man beslut-ter sig for at have et uddannelsesprogram, det er noget med at sætte sig ned og fi nde ud af, hvad det skal inde-holde, og hvad vi kan tilbyde. Det kan for eksempel være at gå ud og se andre steder, der har sådanne programmer og fi nde ud af, hvad der er sjovt og hvad, der fungerer”.

Større synlighed uden hypeDe ser alle frem til det kommende områdeløft, blandt andet håber de på, at det kan være med til at Fabrikken får et større kendskab til kvarterets institutioner og mulige sam-arbejdspartnere. De synes også, at det kunne være godt, hvis områdeløftet kunne gøre kvarteret mere synligt for udefrakommende, gøre noget så man oplever det som et kvarter: ”Det er meget et gennemkørsels-kvarte”, mener Camilla, og Mille forsætter: ”Der mangler nogle mødesteder, nogle små grønne pladser og samlingspunkter”. De lufter også nogle bekymringer, som går på frygt for, at kvarteret bliver for pænt. ”Jeg synes, det er ret skønt, at der er nogle åndehuller, som ikke er blevet hypet. Jeg synes, det er så ærgerligt, hvis man gennemdesigner et område fuldstændigt . Jo mere et kvarter afspejler de beboere, der bor der, jo bedre. For eksempel nyder jeg at gå forbi graffi tiskiltet her i Sundholm, hvor der står ’Plads til forskellighed’”, fortæller Karin. Også kvarterets og Amagers landsbystemning fremhæves som et særkende, som områdeløftet skal bruge konstruktivt. Alle vil gerne bidrage til områdeløftet, og som Camilla siger: ”Vil det være oplagt at inddrage kunstnere fra Fabrikken via samarbejde og konkrete projekter. Der er et enormt potentiale her [på Fabrikken]. Her er rigtig mange folk, der arbejder med byplanlægning og udsmykning og har gjort det i årevis. Så det vil være åndssvagt ikke at bruge de erfaringer”.

”Det vil være oplagt at inddrage kunstnere fra Fabrikken via samarbejde og konkrete projekter. Der er et enormt potentiale her [på Fabrikken]. Her er rigtig mange folk, der arbejder med byplanlægning og udsmykning og har gjort det i årevis. Så det vil være åndssvagt ikke at bruge de erfaringer”.


83

Joan Holm

84

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

GejstJoan er ansat som leder af Nevirket, her har hun været i et år. Joans personlige motiva-tion for at arbejde i Netvirket er ”den gejst, der præger frivillighedsarbejdet”. En gejst, som hun selv har oplevet i samarbejdsrelationer med blandt andet Settlementet på Vesterbro og i sit tidligere arbejde som leder af Børns voksenvenner. Hele Joans tilgang til arbejdet i Netvirket vidner om hendes store ønske om at understøtte det frivillige arbe-jde.

Støtte til og udvikling af det frivillige arbejdeNetvirket blev etableret i forbindelse med kvarterløftindsatsen i Holmbladsgade, ”hvor der var et behov for koordinering af det frivillige arbejde i kvarteret”, fortæller Joan. Netvirkets formål er da også at være en samlende koordinerende base for det frivillige arbejde, hvor hovedformålet er at ”støtte, udvikle og synliggøre det frivillige arbejde og skabe rammerne for, at borgerne på Amager kan være med til at sikre den lokale ’elf-ærd. Sekundært at formidle kontakt til relevante foreninger, når personer henvender sig med problemer, og sidst men ikke mindst at guide folk, der ønsker at være frivillige til relevante foreninger”, forklarer Joan. Målgruppen er ”først og fremmest foreninger, som vi tilbyder støtte, for eksempel når en ny forening skal dannes”. Selv om Netvirket blev igangsat under kvartløftprojektet i Holmbladsgade, fungerer Netvirket som frivilligheds-center for hele Amager.

Få ældre op af sofaenJoans arbejde i Netvirket består i at yde støtte til foreninger og afholde kurser, tema-dage og netværksaftener for de frivillige foreninger. Netvirket forsøger også generelt at styrke og informere om frivilligt arbejde på Amager. Desuden udvikler og igangsætter Netvirket projekter, blandt andet det nye projekt ‘Nyt tilbud / inspiration til seniorer på Amager - et godt skridt på vejen til en bedre hverdag’. Projektet karakteriserer Joan som

Joan Holm – Leder af Frivillighedscentret Netvirket


85


forebyggende og primært rettet mod ældre mænd over 60 år, som ”efter de har forladt arbejdsmarkedet ’let kan falde ned i sofaen’ og bliver inaktive. Vi har hørt, at mange af de pensionerede mænd går på værtshus om dagen, ikke fordi de har et behov for at drikke øl, men fordi det er her, de fi nder et fællesskab med andre mænd”. Formålet med projektet er ”at åbne mændenes horisont og få dem ud af ensomheden”, fortæller Joan.

Frivilligt arbejde giver kompetencerEn anden vigtig indsats, som Nevirket pt. arbejder med, er hvervning af ældre og unge som frivillige, ”det er to store grupper her på Amager, og vi ved fra tidligere kampagner, at folk gerne vil være frivillige, hvis de bliver spurgt direk-te”. Joan har en ide om at lave en fi lm om frivilligt arbejde, som kan ”dokumentere og synliggøre det store arbejde”. Som støtte til det frivillige arbejde, og som en gulerod til de frivillige, afholder Netvirket coaching-kurser for frivillige. På kurserne – og selvfølgelig gennem det frivillige arbejde, understreger Joan – opnår de frivillige en række kom-petencer blandt andet organisationserfaring og udvikling af sociale kompetencer, ”som de senere kan bruge, når de søger jobs, fordi mange arbejdsgivere kan bruge erfaringerne og kompetencerne og se kvaliteten i, at folk har arbejdet frivilligt”.

SamarbejdspartnereNetvirket samarbejder både med lokale og regionale samarbejdspartnere, fortæller Joan. Af lokale sam-

arbejdspartnere nævner Joan Partnerskabet i Urbanplanen, Områdeløftet i Øresunds-vejkvarteret, Ungenetværket samt Det Sociale Partnerskab (Holmbladsgade/Kvarterhu-set). De regionale samarbejdspartnere omfatter blandt andet Center for frivilligt socialt arbejde, Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark og Frivilligt Forum.

Understøt kvarterets sociale mangfoldighed Joan mener, at der er behov for en indsats målrettet ældre og ensomme mennesker samt unge på hele Amager. Konkret i forhold til det kommende områdeløft i kvarteret synes Joan, man skal understøtte kvarterets sociale mangfoldighed: ”Man skal være bedre til at indrette gaderummet, så folk har lyst til at være der, det skal være rum, som appellerer til aktivitet, og til at man bare kan sidde og nyde omgivelserne. Det er vigtigt, at forskellige folk møder hinanden, og det er der mulighed for i gaderummet, i stedet for eksempelvis væresteder, som er inddelt efter, hvilken kategori man tilhører: Ung, ældre, psykisk syg og så videre”. Joan mener også, at kvarteret kunne trænge til et mødested - det kan være en café eller butik ”på Amagerbrogade, hvor Netvirket kan synliggøre sine aktiviteter og hvor, der samtidig er udstillinger og diskussionsaftener”, det kan også være et mindre alternativt kulturhus, ”men det må ikke blive for kommunaliseret, det skal vokse nedefra, det skal være områdets, og der skal være plads til eksperimenterende aktiviteter og plads til alle”.


”Hovedformålet med Netvirket er, at støtte, udvikle og synliggøre det frivil-lige arbejde og skabe rammerne for, at borgerne på Amager kan være med til at sikre den lokale velfærd. Sekundært at formidle kontakt til relevante foreninger, når personer henvender sig med problemer, og sidst men ikke mindst at guide folk, der ønsker at være frivillige til relevante foreninger”.

86

Andre ressourcer inden for ’’ Bomiljø”

Birgitte Kortegaard - Formand for DAB, Gullandsgården.

Niels Balling – Beboerrådgiver. Partnerskabet, (Urbanplanen).

Mikkel Pedersen – Projektleder, Partnerskabet (Urbanplan)

Sandra Maria Sørensen – Beboer, Rasmus Nielsens Kollegiet

Ole B. Petersen – Formand, Hørgården AB

Sundholmsvejkvarteret er kendetegnet ved, at have en del almennyttige boligafdelinger. Helt præcist 22 forskellige boligafdelinger, store som små. Mange af disse afdelinger fungerer som små selvstændige enklaver i kvarteret, med deres eget sociale miljø og sammenhold. I en del af disse afdelinger foregår der forskellige beboerinitierede aktiv-iteter, hvor blandt andet afdelingernes bestyrelser og ejendomsinspektører spiller en central rolle. Nogle mener, at det kunne styrke kvarteret, hvis der blev skabt større sam-menhæng på tværs af boligenklaverne. Andre fi nder, at det stærke tilhørsforhold til bolig-afdelingerne er en særlig kvalitet, som tyder på, at der ikke er behov for en ny identitet som kvarter.

Bomiljø

Sport & Fritid

Tværkulturelle

aktiviteter

Kunst,

Kultur &

Formidling

Ældre

Erhverv

Socialt udsatte

Børn & Unge

Bomiljø

René Rasmussen

Mikkel Josephsen

Preben Koch

BOMILJØ

87

Preben Koch

88

Jeg kan li’ at være aktivPreben har været engageret i afdelingens sociale miljø, siden han fl yttede ind i 1987, og blev i 1994 valgt som formand for afdelingsbestyrelsen. Preben er desuden også formand for boligselskabet VIBO. ”Jeg kan godt lide at være aktiv. Jeg har det sådan, at hvis jeg ikke kan tilbyde noget nyt så stiller jeg ikke op igen. Men som årene er gået, har der hele tiden være nogle problemer, som skulle løses, og man skal have en interesse for sit boligområde, man skal gide gøre noget, for eksempel gøre rent i vaskeriet, hvis der er beskidt”, forklarer Preben om sit engagement i afdelingen. Nogle af de udfor-dringer Preben tog fat på, da han startede som formand, var at opbygge et godt socialt miljø i afdelingen: ”Da vi startede i 1994, måtte vi bygge det hele op - alt det sociale”. Det handler blandt andet om at arrangere fælles udfl ugter for beboerne og diverse jule-, fastelavns- og sommerfester. Men det handler også om at få det, som Preben selv kalder for traditioner for at handle hurtigt, når der er problemer. Preben karakteriserer afdeling-ens beboersammensætning som meget blandet; lige fra unge singles til børnefamilier og pensionister.

Mange aktiviteterUd over at afholde beboerudfl ugter og fester arrangerer bestyrelsen også oprydnings- og forskønnelsesdage, hvor de fælles udearealer sættes i stand og fornys. Preben fortæller, at det mest er de samme 20 danske beboere, som deltager i forskønnelsesdagene, hvorimod det er svært at få beboere med en anden etnisk baggrund til at være aktive. Når det gælder udfl ugter og fester, er der en mere ligelig fordeling af danske og beboere med anden etnisk baggrund. Afdelingsbestyrelsen har været primusmotor i forhold til at få etableret en ungdomsklub i afdelingen, hvor Preben selv, hans kone og to fædre med anden etnisk baggrund arbejder frivilligt. Derudover har afdelingen et træningscenter og et cykel- og træværksted: ”Det kræver selvfølgelig noget økonomi at lave det, vi gør, men

Preben Koch - Afdelingsbestyrelsesformand i VIBO’s adeling på Tingvej 45-75

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

BOMILJØ

89


det er beboerne villige til at betale for”. Preben under-streger, at det ikke kun er økonomien, der er vigtig i forhold til alle de ting, der sker i afdelingen. Hans aktive bestyrelse på syv beboere samt et meget aktivt gårdlav er også en vigtig drivkraft.

Bemandede legepladserI sit daglige arbejde som afdelingsbestyrelsesformand er det samarbejdet med bestyr-elsen, som er det vigtigste. Når det handler om problemer relateret til børn og unge for eksempel hærværk, fortæller Preben, at han godt kender til det lokale SSP-samarbejde samt Team-Amager, men det er ikke dem, han primært bruger, når der opstår problemer med nogle af afdelingens børn og unge. Han udpeger lederen – Jeppe Madsen - af den fritids- og ungdomsklub, der ligger på hjørnet af Glommensgade og Sættersdalgade: ”Her går mange af vores unge. Jeppe kommer i afdelingen, og så taler jeg med ham og fortæller, hvis jeg har oplevet et eller andet med en af de unge fra afdelingen, så taler Jeppe med ham. Det har virket godt”. I forhold til det kommende områdeløft mener Preben, at der især er behov for fl ere og forskelligartede tilbud til børn og unge, og det skal være tilbud, der er åbent i dagtimerne. Som konkrete forslag til sådanne tilbud nævner Preben bemandede legepladser og mindre aktivitetspladser placeret rundt om i kvarteret, hvor man for eksempel kan låne diverse legeredskaber. Preben mener de-suden, at Sundholmsvejkvarteret’dækker et meget stort og usammenhængende område: ”Mine beboere vil sige, at de bor i afdeling 33, og så vil de sige Amager, men de vil ikke sige, at de bor i Sundholmsvej-kvarteret. Det er ikke en opdeling som folk tænker i”. Preben mener ikke, at kvarteret har brug for at bliver mere sammenhængende eller få en fælles identitet, det fungerer fi nt som det er: ”Der fi ndes usynlige skillelinjer både mellem de enkelte enklaver [bolig-afdelinger] og så er området delt op af Sundholmsvej. Folk føler de hører til i deres egne kvarterer”.

”Jeg kan godt lide at være aktiv. Jeg har det sådan, at hvis jeg ikke kan tilbyde noget nyt så stiller jeg ikke op igen. Men som årene er gået, har der hele tiden være nogle problemer, som skulle løses (…)”.

BOMILJØ

90

Rene RasmussenRene Rasmussen

91

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

Jeg holder øje med beboerneRene har arbejdet som ejendomsinspektør i FSB boligafdeling Præstevænget (nr. 1-34) i 9 år og er samtidig også frivillig fodboldtræner i Fremad Amager boldklub. Rene bor ikke i selve Sundholmsvejkvarteret, men meget tæt på, så han kender området godt. Ud over at stå for det administrative og praktiske arbejde i boligafdelingen, har han også påtaget sig et socialt ansvar for afdelingens beboere: ”Hvis der er nogen, som lige pludselig træder lidt ved siden af, hvor livet ikke er så godt mere, så har jeg mulighed for at spotte, at der er nogen, der har brug for hjælp. Det er primært enlige, jeg holder øje med. Så kontakter jeg Socialcentret, hvis det ikke ser så godt ud, og nogle gange kan de henvise til en læge, hvis det drejer sig om, at de ikke tager deres medicin eller lignende”, fortæller Rene.

En god beboerklubRene karakteriserer de beboere, der bor i afdelingen som blandede. Der er ældre be-boere, en del familier, en mindre andel af beboere med en anden etnisk baggrund og yngre, primært enlige mødre og studerende. Rene oplever, at de yngre i afdelingen isole-rer sig lidt. De deltager kun i noget, der falder inden for deres interessefelt. ”De ældre er bedre til at komme ud af lejlighederne og deltage. De går ned i gården og soler sig, de kommer til loppemarked og bankospil, som vores beboerklub arrangerer. Vi har en god beboerklub, som afholder forskellige arrangementer”, fortæller Rene. Afdelingen har også arrangeret fælles udfl ugter til blandt andet Polen og Tyskland.

Drengene vil gerne hjælpeI afdelingens gård ligger en fritidsklub for børn op til 14 år. Rene fortæller, at afdelingens børn førhen kom meget i klubben, men at der i dag kun er et barn fra afdelingen, der går i klubben. ”Den er meget populær, og der kommer lige mange drenge og piger”, forklarer Rene. En del af klubbens drenge med en

Rene Rasmussen – Ejendomsinspektør og frivillig fodboldtræner i Fremad Amager Boldklub

BOMILJØ

92


anden etnisk baggrund træner Rene også i fodbold, så han kender dem godt, og i et forsøg på, at integrere drengene i afdelingen så ”de får en forståelse for det område, de kom-mer i, og ikke går og sviner eller laver graffi ti , har vi [Rene og fritidsklubbens leder, ’Madsen’] fået dem til at dele nogle sedler rundt, så de er kommet til at kende beboerne”. Re-sultatet har ifølge Rene været godt. Drengene og de ældre i afdelingen har lært hinanden at kende, og ”de [drengene] vil gerne gøre noget mere, de vil gerne feje eller male. Så foreslog jeg, at vi måske kunne få dem til at gøre indkøb for nogle af de ældre, som ikke går så godt, men det er stadig på idéplan”.

Fodbold og integrationIntegration af drenge med en anden etnisk baggrund er også noget Rene bruger tid på i forhold til hans trænerjob. Det handler blandt andet om at gøre forældrene mere engagerede i drengens fritidsliv, ”fordi mange af de unge render rundt selv, og efter at have snakket med fritidsklub-bens leder, så er der åbenbart mange af dem, som de-cideret bestemmer i familierne, og det kan godt give nogle problemer som træner. Nogle af drengene laver et hierarki, og det kan skabe så meget uro på holdene, at man fak-tisk ikke kan træne dem. Nu har vi skilt dem lidt ad og det hjælper – nu er de utrolig eksemplariske”, fortæller Rene.Det er børnene, der tegner kvarteretRene mener, at Amager har det hele: ”Men vi har

selvfølgelig ikke det liv, der er inde omkring Strøget, men vi har standen, vi har villaom-råder, vi har grønne områder, vi har masser af boldbaner og svømmehaller”. Det betyder dog ikke, at han ikke har mange forslag til, hvordan områdeløftet kan gøre kvarteret endnu bedre.Aktiviteter for børn og unge er en af de ting Rene peger på, fordi de, som han siger, teg-ner kvarteret. Det kan blandt andet være pladser og parker, som er inddelt efter alders-gruppe: Noget for de mindre børn og noget for de ældre børn, for eksempel en bold- og skaterbane. Han pointerer, at pladserne skal være ”nogle, der indbyder til, at man kan gå derind. Det skal virke offentligt, pladserne skal heller ikke være så fancy, det skal ikke være sådan, at folk skal tænke over, hvad de skal bruge tingene til. Måske skal der bare være en gynge og rutsjebane og nogle bænke, folk kan sidde på, og grillplads”, fi losoferer Rene. Også et bedre kendskab til, det, der foregår i de enkelte boligblokke er noget, som Rene peger på ”for eksempel et nyhedsbrev, som kan skaber en fælles iden-titet. Det er vigtigt med en fælles identitet. En fællesnævner, der markerer at vi bevæger os i Sundholmsvejkvarteret”.

”Det kunne være godt med fl ere pladser eller parker, der indbyder til at man kan gå derind. Det skal virke offentligt, pladserne skal heller ikke være så fancy, det skal ikke være sådan, at folk skal tænke over, hvad de skal bruge tingene til”

BOMILJØ

93

ERHVERV

Andre ressourcer inden for ’’Erhverv’’ Hanne Tomazos – Ansat, Ortopædisk Bandageri

Majad Al Shamy – Ansat, Tingmarked

Mahmoud Al Taoukji – Indehaver, Tripoli Salon

Hugo Andersen – Formand, Amager Erhvervsråd

Lars Albrecht – Bestyrelsesformand, Ama’r Butikkerne

Tom Fuglevig – Næstformand, Ama’r Butikkerne

IT-universitetet

Copenhagen Living Lab

Danmarks Biblioteksskole

Selv om det meste af kvarterets erhverv er koncentreret omkring Amagerbrogade, fi ndes der en del mindre forretninger og erhverv omkring Sundholmsvej lige fra en bandagist, et smedje- og maskinværksted, en tankstation, en dyrehandel til et par værtshuse og bodegaer. Grunden til, at de forskellige typer af erhvervsdrivende har valgt at placere sig i området omkring Sundholmsvej er primært den billige husleje set i forhold til Amager-brogade. Som ejeren af herrefrisøren Tripoli Salon på Tingvej, Mahmoud Al-Taoukje, forklarer: ”Tingvej er en god forretningsgade. Her kommer mange kunder – alle steder fra. Og huslejen er billig”. Noget af det som de erhvervsdrivende godt kunne tænke sig blev forbedret i fremtiden, er parkeringsforholdene, især er de utilfredse med parkerings-reglerne. Men også lidt mere liv på Sundholmsvej efterlyses. Som Bandagist Hanne Tomazos siger: ”Sundholmsvej er ikke en vej, hvor man går ned for at snuse rundt. Den er lidt kedelig. Der mangler lidt liv i form af små lokale butikker: Små grønthandlere, små sjove fødevarebutikker. Der hænger en masse unge ud her på gaden, det kunne måske også være godt for dem, hvis der kom lidt mere liv”.

Erhverv

Sport & Fritid

Tværkulturelle

aktiviteter

Kunst,

Kultur &

Formidling

Ældre

Bomiljø

Socialt udsatte

Børn & Unge

Mahmoud Al-Taoukji

Majad Al-Shamy

& Adam Salman

Per Berentzen

Birthe Arp

Ricky Jørgensen

Hanne Tomazos

Erhverv

94

Per Berentzen

95

Fra marmeladefabrik til værkstedPers smedje- og maskinværksted ligger i baggården på Sundholmsvej 85. Her har den ligget siden 1969, og inden da var det en marmeladefabrik, fortæller Per. Smedjen og maskinværkstedet er familieejet med Per som primusmotor. Han er samtidig også næst-formand i den andelsboligforening, hvor værkstedet ligger.

En blandet landhandelPå værkstedet laves der mange forskellige ting, som Per forklarer: ”Området er mine kunder. Der fi ndes ikke sådan nogen forretninger, som denne her mere. Vi laver sådan noget løsarbejde, som består i at reparere for eksempel en lysestage for folk. Det er en blandet landhandel. Alt hvad der har med små-svejseri at gøre. Vi har ikke nogen produk-tion som sådan, men familien kan leve af det”.

Per Berentzen – indehaver af Berentzens Smedje- & Maskinværksted

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

ERHVERV

96


Flere baggårdserhvervPer synes, at der skal være fl ere baggårdserhverv rundt omkring: ”Beboerne i ejendommen er glade for os [værk-stedet], fordi vi laver ting for dem”. Han kunne også godt tænke sig, at gården kunne blive gjort lidt pænere, dog understreger han, at han ikke ønsker sammenlægninger af gårdrum. Beboerne har allerede selv gjort en hel del ved gårdrummet. De har blandt andet lavet en hygge- og solkrog i et af gårdens hjørner.

”Området er mine kunder. Der fi ndes ikke sådan no-gen forretninger, som denne her mere. Vi laver sådan noget løsarbejde, som består i at reparere for eksem-pel en lysestage for folk. Det er en blandet landhandel. Alt hvad der har med små-svejseri at gøre. Vi har ikke nogen produktion som sådan, men familien kan leve af det”.

ERHVERV

97

Ricky Jørgensen

98

Godt potentiale for butikkerRicky har været dyrehandler i seks år ”Jeg kan godt lide dyr, fortrinsvis krybdyr og slanger, og det er også dem, vi er specialiseret i her”. Dyrehandlen har kun ligget på Tingvej i to måneder. Før lå den på Amagerbrogade, men som Ricky forklarer, er hus-lejen alt for dyr på Amagerbrogade: ”Det ser man også på alle de butikker, der lukker deroppe [på Amagerbrogade]. Der er mere potentiale her, fordi huslejen i sidegaderne til Amagerbrogade er en tredjedel af, hvad man skal betale på Amagerbrogade”. Ricky fortæller, at ”der er rift om de gode, billige erhvervslokaler. Men jeg var heldig - det var lidt som at vinde i lotteriet”.

Tager forholdsreglerSelv om Ricky er glad for, at han fi k sin forretning på Tingvej, er han ikke så tilfreds med selve kvarteret: ”Jeg har taget mine forholdsregler i butikken, fordi det er et lidt beskidt kvarter. Der er mange kriminelle unge, som ikke kan se forskel på dit og mit.”

Ricky Jørgensen – indehaver af Sundby Dyrehandel

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

ERHVERV

99


Væk med parkeringsreglerneRicky mener, at områdeløftet skal være med til, at gøre noget ved parkeringsafgifterne. De er alt for høje, mener han, og er med til at gøre det besværligt for hans kunder: ”Jeg havde for eksempel en kunde i sidste uge, som bare skulle ind og hente en sæk hundemad. Hun havde været væk i fem minutter – man må ikke parkere herude men kun standse i tre minutter – og så sad der en regning på ruden på 510 kroner. Det er simpelthen for ringe. Hvis hun skal parkere sin bil, skal hun helt ned for enden af Tingvej, og hun kan altså ikke slæbe en sæk hundemad på 15-20 kilo de 200 meter ned af vejen”. Også parkeringslicensen for fi rmabiler er Ricky meget utilfreds med, som han siger: ”De parkeringsregler og licenser, der er her, gør, at der er for-retninger, der simpelthen må lukke. Der ser vi jo oppe på Amagerbrogade”.

”Der er rift om de gode, billige erhvervslokaler. Men jeg var heldig - det var lidt som at vinde i lotteriet”.

ERHVERV

100

Birthe Arp

101

Jeg vil ikke væk fra AmagerCafé Sundbyvester ligger i Skotlandsgade og har været værtshus i næsten 100 år. Birthe har været indehaver at det i de sidst syv år. Egentlig er Birthe uddannet pædagog, ”men så fi k jeg tilbuddet om at købe værtshuset, og så tænkte jeg, ”jeg hopper ud i det, og det er gået fi nt nok. Jeg bliver ikke millionær, men det går”. Birthe har tidligere boet i Urban-planen og havde egentlig kig på et værtshus der, men det var ikke ledigt - det var caféen i Skotlandsgade til gengæld. Birthe bor tæt på værtshuset og har endda boet oven på det. ”Nu bor jeg i en andelslejlighed på Sundholmsvej. Jeg havde aldrig fred, da jeg boede oven på værtshuset, men jeg ville ikke væk fra Amager. Jeg er opvokset i Valby og har boet på Amager i 40 år. Her er hyggeligt. Man kender hinanden rundt omkring i området. Her er meget socialt”.

Socialt samlingsstedUdover at være værtshus fungerer stedet også som et socialt samlingssted. Birthe fortæller, at hun afholder forskellige arrangementer, blandt andet loppemarked, som hun reklamerer for i nærmiljøet: ”Folk har en bod hver og her er stillet en pølsebod op, vi holder også billardturneringer mellem værtshusene på Amager, og nogle gange har jeg også band her til vores sommerfest. Jeg har også holdt juleaften for de folk, som sidder alene”.

Sammenhold mellem værtshuseneBirthe fortæller, at der mellem værtshusene, som der er en del af på Sundholmsvej, er et godt sammenhold: ”Hvis du går ned ad Sundholmsvej ligger der næsten et værtshus på hvert hjørne, og vi har et godt sammenhold. Har jeg et problem, så går jeg over til de andre og spørger, om de oplever det samme”.

Birthe Arp – indehaver af Café Sundbyvester

Amagerbrogade

Engl

ands

vej

Peder Lykkes Vej

Bryd

es A

llé

Amag

erfæ

lledv

ej

Sundholmsvej

ERHVERV

102


Reklame for de små værtshuseBirthe fi k lov til at lukke den del af Skotlandsgade, som støder op til værtshuset, hvilket hun blandt andet har gjort ved at stille blomsterkasser op: ”Jeg fi k lavet en lille ter-rasse her, før var der rigtig meget gennemkørsel. Det har givet fl ere kunder, fordi man om sommeren kan sidde ude i det gode vejr”. Hun kunne godt tænke sig, at der med områdeløftet bliver gjort lidt mere ved de udearealer, der støder op til værtshuset. Også noget mere reklame for de små værtshuse er et ønske: ”De små værtshuse er ved at blive populære igen blandt de unge, man kunne sætte skilte op, der reklamerede for dem”.

” Jeg ville ikke væk fra Amager. Jeg er opvokset i Valby og har boet på Amager i 40 år. Her er hyggeligt. Man kender hinanden rundt omkring i området. Her er meget socialt”.

ERHVERV

103

DEL 3: ANBEFALINGER

Efter portrætternes mangfoldige sammensurium af person-lige erfaringer og synspunkter vil vi for en stund se bort fra nuancerne for at trække nogle overordnede linjer mellem ressourcepersonernes fortællinger. Disse linjer danner udgangspunktet for en række sammenfattende vurderinger og anbefalinger.

Bedre og forskellige byrum

Bedre og forskellige uderum og samlingspunkter i Sundholmsvejkvarteret, er et gennemgående tema i ressourcepersonernes ønsker til den fremtidige udvikling af kvarteret. Ud over forskønnelse af kvarteret skal uderum og samlingspunkter ifølge res-sourcepersonerne bruges til at styrke kvarterets mangfoldighed, og de skal appellere til alle grupper, både folk i kvarteret, men også gerne folk udefra uanset alder, social og kul-turel baggrund. Det kan både være torve, pladser og grønne områder, hvor der foregår forskellige typer af aktiviteter: Leg, musik, grill med videre. Det kan også være et egent-ligt kulturhus, hvor folk kan mødes, og hvor der foregår forskellige typer af aktiviteter.

Sundholmsvejkvarteret er i udgangspunktet et meget sammensat og mangfoldigt kvarter. Men så længe der ikke er tilstrækkeligt med steder i kvarteret, hvor folk kan mødes, så opleves det ikke altid sådan. Med et relativt lavt huslejeniveau og en beliggenhed tæt på centrum har bydelen et potentiale for, at udvikle sig som et farverigt og lidt skævt kvarter, hvor de traditionelle beboergrupper i stigende grad blandes med studerende, kunstnere og iværksættere. Men grupperne skal kunne mødes og interagere for at sikre den sociale bæredygtighed, og her spiller byrummene en vigtig rolle.

104

Et af formålene med dette ressourceatlas er, at få et godt udgangspunkt for at inddrage en bred vifte af de lokale borgere i det kommende områdeløft. Det er kommunens erfaring, at områdeløftindsatsens traditionelle organisering og projektstruktur ikke altid formår at appellere bredt nok i lokalsamfundet. Der er ganske enkelt et behov for at vide mere om, hvad der kan engagere de forskellige grupper, således at områdeløftsekretariatet og styregruppen kan målrette initiativer og kommunikationsformerne efter det.

I interviewene har vi også forsøgt at spørge direkte til, hvordan de forskellige grupper kunne tænke sig at blive involveret i et kommende områdeløft, vel vidende at det er relativt abstrakt at forholde sig til, så længe ingen har konkrete erfaringer at basere deres overvejelser på. De fl este er dog meget positive i deres udmeldinger og udtryk-ker ønske om at blive involveret, men fl ere tilføjer, at de samtidigt ikke ønsker at binde sig til noget på nuværende tidspunkt.

Når det gælder inddragelse af børn og unge lød anbefalin-gerne, at projekterne skal være meget nærværende. Det vil sige helt konkrete projekter, som nøje er målrettet gruppen, for eksempel indretning af et værested. Et andet råd var at

Inddragelse

tage kontakt til ressourcestærke unge, og lade dem fungere som primus motor. Et tredje råd lød at ’man skal love hvad man holder’ – det gælder naturligvis al borgerinddragelse: Det er vigtigt at kende præmisserne og få afstemt forventningerne på forhånd: Kan de for eksempel være med til at bestemme det hele? Er der penge til det? Eller er der andre restriktioner?

I forhold til beboere med en anden etnisk baggrund kan man med fordel være opmærk-som på kommunikationsformerne. Der er store kulturelle forskelle, når det drejer som om at tillægge budskaber værdi. I Danmark er vi vant til at kunne tage en annonce fra myndighederne i en avis alvorligt, mens man i andre kulturer tillægger budskaber større værdi, hvis de kommer fra ens sociale netværk; fra en man kender og respekterer. Derfor handler det om at tage alternative kommunikationsformer i brug, såsom personlige hen-vendelser til sociale netværk og sms, hvis man forventer, at nå ud blandt beboere med en anden etnisk baggrund end dansk.

105

I Sundholmsvejkvarteret er der et velfungerende og ud-bygget formaliseret netværk mellem de institutioner, der arbejder med kvarterets udsatte børn og unge. Det gælder især det lokale SSP samarbejde og det samarbejde, der eksisterer mellem tre markante ungeinstitutioner: Jokeren i Urbanplanen, Ungehuset i Norgesgade og Brydes Allé Fritidscenter, der tilsammen udgør Team Amager. Det er et netværk, som vil kunne spille en stor og central rolle for områdeløftindsatsen.

De mere uformelle netværk mellem beboere, der er samlet om en bestemt interesse eller et bestemt formål, er deri-mod ikke så udbygget i kvarteret. Men som ressource-atlasset viser, er der mange engagerede beboere i kvar-teret, som eksempelvis den meget engagerede afdelings-bestyrelsesformand, de engagerede ældre, der har lavet en bankoklub og de to etniske kvinder, som gerne vil være med til at gøre en forskel. Disse ressourcepersoner udgør et stort potentiale, som på sigt vil kunne danne grobund for dannelsen af netværk i forbindelse med de projekter, der bliver igangsat med områdeløftet.

Det er naturligvis også afgørende at både de eksisterende og nye netværk udbygges og styrkes i løbet af områdeløft-indsatsen, da de bliver vigtige aktører i forhold til den fremtidige forankring af områdeløftindsatsen.

Bygge videre på og styrke eksisterende netværk

106

Børn & unge

En større indsats over for især socialt udsatte børn og unge er et ønske, der bliver nævnt af stort set alle vi har talt med i kvarteret. På trods af SSP samarbejdet, Team Amager og kvarterets ungeinstitutioner og væresteder er der stadig et behov for, at etablere fl ere og andre tilbud til kvarterets børn og unge. Der bliver især peget på, at de unge hænger ud i kvarteret, og det skaber utryghed og konfl ikter. Der skal også gøres noget for de børn, som ikke går i fritidshjem eller til sport om eftermiddagen. Dem, der i det daglige arbejder med kvarterets udsatte børn og unge, peger på, at der er et særligt behov for tilbud til kvarterets piger - såvel danske som piger med en anden etnisk bag-grund end dansk.

Som de unge selv giver udtryk for, så mangler kvarteret steder, hvor de unge kan samles. Det kan både være i form af fl ere væresteder placeret rundt om i kvarteret, bedre boldbaner eller byrum, der er udformet med respekt for de unges ønsker om at hænge ud, men hvor de ikke skaber utryghed.

Københavns Kommune ønsker, at områdeløftet skal have et særligt fokus på miljømæs-sig bæredygtighed. Miljømæssig bæredygtighed og herunder spørgsmål om miljø, klima og sundhed er dog ikke temaer, som indgår i ressourcepersonernes egne fortællinger. Det er derfor nærliggende at konkludere, at fremtidige initiativer skal formå at tjene andre formål end det miljømæssige aspekt alene. De skal eksempelvis samtidigt være et bidrag til bedre byrum, en måde at styrke nogle lokale fællesskaber eller give mening for kvar-terets børn og unge.

I forhold til at arbejde med grøn bæredygtighed kan der også være inspiration at hente i Partnerskabets Projekt Miljøambassadører (se portræt af integrationskonsulent Iman Ahmed). Her er etniske kvinder blevet uddannet til at fungere som miljøambassadører, blandt andet ved at gennemgå et kursus i energisparende husholdning, komme på studietur på genbrugsstationer med mere. Ud over at kurserne var netværksskabende, så bredte energiråd sig som ringe i vandet ud til mange etniske familier.

Bæredygtighed

ressourceatlas

Documents