rejsen, adventnyt, 10-04

TROSPUNKTSabbatten er en af søjlerne i adventisternes tro. Men hvad siger den os i dag? Læs om, hvad sabbatten betyder for Robert Fisher, og hvorfor han synes, at den er et bæredygtigt koncept.

MÜNCHEN-ERKLÆRINGENI sommeren 2009 var unge fra hele Europa sam-let i München, hvor der bl.a. fandt nogle sam-taler sted mellem kirkens ledere og de unge. Læs konklusionerne og se, hvad det betyder for kirken i dag.

ÅRSMØDE I PINSENSå er programmet for Generalforsamlingen og Årsmødet klar for både det store telt og ung-domsteltet. Husk, at det i år foregår i pinsen!

s.04 s.07 s.19

MED ØNSKET OM EN GOD PÅSKE!

adventnytSYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

04APRIL 2010

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

TRYK: Øko-Tryk

OPLAG: 2.250 stk.

REDAKTIONSRÅD: Daniel Birch / Jane Harlund / Pieter Lijkendijk / Inger Mortensen / Line Nielsen

EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 /

[email protected]

ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit)

LAYOUT: Bente Skov-Hansen & Brian Rytman Rasmussen

FORSIDE FOTO: ”Forår på vej“ / FOTO: SXC.HU

DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 6. april 2010

YDMYG AF HJERTET??Jeg ved ikke, hvordan du har det, men ydmyghed er bare ikke en af

min stærkeste sider. Jo – jeg kan godt ligge under for janteloven og

ikke tro jeg er noget – men det er jo ikke ægte ydmyghed. Jeg kan

også godt holde mig tilbage for ikke at virke alt for dominerende –

men det er jo ikke ægte ydmyghed. Jeg kan også godt vælge ikke at

stå op for min ret, fordi jeg ikke har modet til at kæmpe – men det

er jo ikke ægte ydmyghed. Jeg kan også godt nedgøre min egen ind-

sats, når den anerkendes – men det er jo heller ikke ægte ydmyghed.

BIBELEN OM YDMYGHED

Ydmyghed er et af de emner, som vi har studeret i bibelstudietimen

i min menighed for nylig, og det blev en interessant diskussion. For

hvordan bliver man ydmyg? Kan man stræbe efter ydmyghed – eller

har man, ved at gøre det, allerede forbrudt sig mod den? Kan man

nogensinde få ros for at være ydmyg og svare med et ”tak“? Og er

ydmyghed lidt for opreklameret til at kunne slå igennem i vores selv-

ekshibitionistiske tidsalder, hvor man hele tiden skal bevise, at man

er til, ved at skrive sms’er, statusbeskeder, blogge, twitte, eller være

med i et talent-show?

Samtalen om ydmyghed havde naturligvis sit udspring i Bibelen,

som har en del tanker om ydmyghed. Og der er ydmyghed ikke

noget at skamme sig over, eller noget kunstigt. Der er ydmyghed

en gave fra Gud, og noget, som absolut er positivt. Hør bare her:

”Lønnen for at være ydmyg og frygte Herren er rigdom, ære og liv“

(Ordsp 22,10). Så lønnen for ydmyghed er bl.a. ære, hvilket kan lyde

lidt selvmodsigende, men i Guds perspektiv er det måske ikke så

mærkeligt endda, for han har det jo med at se tingene lidt fra oven.

NÅR YDMYGHED BLIVER KOBLET PÅ

I Det Nye Testamente er der to tekster, som for mig har fået ny

betydning efter at de blev kædet sammen med ydmyghed: ”Tag mit

åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så

skal I finde hvile for jeres sjæle“ (Matt 11,29). Den tekst har jeg læst

til trøst og opmuntring mange gange, men har først nu fået aspektet

med ydmyghed med ind. For det vi kan få, er ikke blot hvile, men vi

skal lære ydmyghed i hjertet, som Gud selv er ydmyg af hjertet, og

først da finder vi den ægte hvile i ham.

Og selv min yndlingstekst kom til at stå i nyt lys, da ydmygheden

blev koblet på: ”Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han

ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for

han har omsorg for jer“ (1 Pet 5,6-7). Når vi ydmyger os og erken-

der, at vi står under Guds stærke hånd, så har vi intet at frygte eller

bekymre os for. Men vi skal ydmyge os for hans mægtige kraft først.

Men har vi så intet at vise frem? At være stolte af? At prale med?

Jo, det har vi i aller højeste grad. Paulus siger det på denne måde:

”Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor

Herre Jesu Kristi kors“ (Gal 6,14). Se, det giver mig det bedste per-

spektiv på ydmyghed og stolthed: Jeg er stolt af, at jeg i påsken kan

mindes Guds totale ydmygelse og ydmyge sind, som i ydmygheden

netop blev til hele universets stolthed. For kun i døden, forsoningen,

opstandelsen findes det, som giver basis for både ærefrygt, ydmyg-

hed og stolthed.

God påske!

REDAKTØR:Anne-May MüllerPostboks 15Concordiavej 162850 Nærum+45 4558 7754

[email protected]

Anne-May er redaktør for Adventnyt, leder for familie-

afdelingen, hustru og mor. Hun kan lide at skrive, in-

teresserer sig for parforhold og familieliv, og så elsker

hun at være sammen med familien. Drømmer som så

mange andre om mere tid til de væsentlige ting her i

livet, og en hårdere prioritering.

2 adventnyt 04 – april 2010

INDHOLD4 Trospunkt: Sabbatten

7 Drop In

8 Rundt omkring

12 Det er fuldbragt

14 På mission i Afghanistan

16 Jerslev-Østervrå Friskole

18 Orientering

19 Generalforsamling

20 Annoncer

22 Tillykke

23 Nekrologer

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf 4558 7777 · Fax 4558 7778 · Giro: 540 1852Bank: Den Danske Bank 4260 4450 210455www.adventist.dk · [email protected]

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

FormandBjørn Ottesen Tlf. 4558 7771

Næstformand / SekretærThomas Müller Tlf. 4558 7772

ØkonomichefDaniel Birch Tlf. 4558 7773

AfdelingsledereAnne-May Müller Tlf. 4558 7754Borghild Rasmussen Tlf. 5753 3075Kamilla Lindquist Capion Tlf. 6169 8572Peter Bo Bohsen Tlf. 4558 7788Richard Müller Tlf. 7589 5893Sven Hagen Jensen Tlf. 4636 1836Thomas Rasmussen Tlf. 5120 6990Tue Westing Tlf. 7581 6768

ADRA DANMARKConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf. 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk

GeneralsekretærLehnart Falk Tlf. 4558 7702

DANSK BOGFORLAGConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumEkspedition: Tlf. 4558 7758 · Fax 4558 7778www.danskbogforlag.dkLeder: Daniel Birch Tlf. 4558 7773

KORRESPONDANCESKOLENConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf. 4558 7770 · Fax 4558 7778

Giro: 902 5669www.korrespondanceskolen.dk

Forstander: Sven Hagen Jensen Tlf. 4636 1836

VEJLEFJORDSKOLEN8721 Daugård

Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204www.vejlefjordskolen.dkRektor: Holger Daugård Tlf. 7641 3132

HASDAVejlefjordskolen · 8721 Daugård Tlf. 2386 6514

www.hasda.dk

HIMMERLANDSGÅRDENAls Oddevej 71 · Helberskov9560 Hadsund Tlf. 9858 1121

www.himmerlandsgaarden.dk

PLEJECENTER SOLBAKKENFrederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NVTlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301www.solbakken-randers.dk

Leder: Kristine Voncina

PLEJECENTER SØNDERVANGRådhusvej 1 · 4640 FaxeTlf. 5671 3400 · Fax 5676 1610Leder: Lennart Christiansen

s. 14

s. 12

s. 8

s. 11

3adventnyt 04 – april 2010


En videnskabsmand gik hen til Gud, fortæl-

ler forfatteren John Ortberg, og sagde ”Gud,

vi har besluttet, at vi ikke længere har brug

for dig. Vi kan klare det hele selv. Vi ved,

hvordan livet begyndte. Vi kender hemme-

ligheden. Vi ved, hvordan man kloner det.

Vi ved, hvordan man kopierer det, og vi kan

gøre det uden dig“.

Gud lyttede tålmodigt og venligt, og

efter videnskabsmanden havde talt færdigt,

sagde Gud: ”Det er alt sammen meget godt,

men hvad siger du til en lille konkurrence“

”Ok, super!“ svarede videnskabsmanden,

”lad os gøre det“. ”Nu skal vi gøre det,

ligesom jeg gjorde tilbage i de gamle dage

med Adam“ sagde Gud. ”Selvfølgelig,“ sva-

rede Videnskabsmanden, ”ingen problem“.

Videnskabsmanden bøjede sig ned og tog

sig en håndfuld jord, men Gud sagde: ”Nej,

nej, nej. Du skal altså skaffe din egen jord!“

Lad mig skynde mig at tilføje, at vores

holdning til livets oprindelse ikke behø-

ver tage udgangspunkt i noget opgør med

videnskabsfolk på den en side og den tro-

ende på den anden. Der er i virkelighed

mange, der har et langt mere nuancerede

syn på emnet end blot en konflikt eller et

valg mellem videnskab og tro. Pointen med

den foregående lille historie er blot, at ingen

af os har patent på jorden. Den fandtes før

vi kom til og vil være til, efter vi er gået bort.

MYSTERIUM ELLER MIRAKEL

Oxford-teolog Richard Swinbourne skriver at

”det er mærkværdigt, at der skulle eksistere

noget som helst. Den mest naturlige tilstand

er simpelthen intet: intet univers, ingen Gud,

intet. Men der er noget. Begreber som ”big

bang“ ”naturlig udvælgelse“ og ”evolution“

forklarer, hvordan den mekanisme af foran-

dringer finder sted, men de forklarer ikke,

hvordan eksistensen udspringer af ingen-

ting. … Eksistens forekommer mig nu den

mest bemærkelsesværdige ting, man nogen-

sinde kunne forestille sig.“ John Ortberg til-

føjer selv, at ”Den virkelige kunst er ikke at

ændre én ting til en anden ting. Den virke-

lige kunst er at skabe noget ud af absolut

ingenting.“

Mønsteret i skabelsesberetningen er en

bevægelse fra intethed (1 Mos 1,1-2) til fuld-

kommenhed, hvor den syvende dag fungere

som en kulmination af et mesterværk for-

met ud fra en tilstand af kaos. Beretningen

(1 Mos 1 og 2) er i høj grad et utryk for,

at magten bag jordens eksistens i hvert fald

ikke er en menneskelig magt, og vores aller-

første møde med hviledagen i Bibelen findes

netop i denne sammenhæng. Hviledagen

fungerer her som en påmindelse om, at jor-

den som udgangspunkt, ikke er vores, og at

dens eksistens ikke skyldes nogen som helst

præstation fra vores side. Det flotte stykke

arbejde er fremhævet meget bevidst i tek-

sten som ”det arbejde, han havde udført“

(1 Mos 2,2) og som om det ikke var nok,

bliver begrebet gentaget i de kommende lin-

jer med ”arbejde, han havde udført“ (1 Mos

2,3). Gentagelse fremmer jo forståelsen på

hebræisk såvel som dansk!

I disse vers er det skaberen selv, der står

frem som modellen for, hvordan menneske-

heden bør forhold sig til jorden, nemlig ved

at han formede jorden, fyldte den og så hvi-

TEKSTER:

· 1 Mos 2,1-3· 2 Mos 20,8-11· Luk 4,16· Es 56,4-7. Es 58,13-14· Matt 12,1-12· 2 Mos 31,13-17· Ez 20,12.20· 5 Mos 5,12-14

SABBATTEN, ET STORT KONCEPT

TROSPUNK TER TEKST: ROBERT F ISHER / FOTO: SXC .HU

Bæredygtig, forebyggende, åndelig og befriende.


TIL VIDERE LÆSNING

· Den Syvende Dag er titlen på et DVD sæt med et fascinerende og grafisk kig på sabbatten. Kan købes hos Dansk

Bogforlag.

· Clifford Goldstein: Den glemte velsignelse, Dansk Bogforlag, 1995

· Det tror vi s. 216-231, Dansk Bogforlag, 1992

lede. Menneskeheden er ligeledes inviteret

til at herske over jorden, fylde den (1 Mos

1,28) og så hvile.

ET KONCEPT, DER GIVER GOD MENING

Overbelastning af miljøet og finanskriser er

i vidt omfang forbundet med vores nuvæ-

rende attitude og forhold til jorden, og i sti-

gende grad har disse emner domineret den

globale dagsorden i de seneste tider. Vi er

kommet mere og mere til den erkendelse,

at Jorden og miljøet aldrig var beregnet til

grænseløs udnyttelse og hvis ikke

andet, kan vi mere end nogen-

sinde fornemme, at brugen af

jordens resurser var heller aldrig

ment som et mål i sig selv. Bruge

(eller forbruge) er kun en side af,

hvad det vil sige at sameksistere

harmonisk med jorden. Hvile er

derfor den naturlige og nødven-

dige modpart. Mens vi fortsat

diskuterer og kæmper for løsnin-

ger til adskillige menneskeskabte

problemer, vil vi absolut ikke tage

skade af at se hviledagskonceptet

som noget, der, ikke mindst i disse

dage, giver virkelig god mening.

Sabbatten var ment netop som

en del af menneskets livsrytme og som et

middel til en balanceret sameksistens med

planeten. I disse skiftende og ofte stres-

sende tider bør der vær fornyet interesse i

sabbatten og hviledagen. Den er absolut et

bæredygtigt koncept.

FRIHED OG MEDMENNESKELIGHED

Længere henne i Bibelen, nemlig ved hebræ-

ernes udvandring fra Egypten, kan det stadig

ses, at sabbatten er et slags paradigme for

det specielle forhold mellem mennesker, jor-

den og skaberen (2 Mos 20,9-10). I denne

nye situation er hensynet til vores næste

nu også fremhævet som et lige så vigtigt

aspekt i hviledagen. Det fjerde bud i 2 Mos

20,8-11 (se også 5 Mos 5,12-15) mener Jon

Dybdal ”taler om at holde sabbatten hellig

for at mindes Gud som skaber og udfrier fra

Ægyptens slaveri. Det sætter tid til side til at

mindes ham. Kærlighed har brug for mulig-

heder til at mindes.“

Formaningen i sabbatsbudet angående

søn, datter, fremmede tjenere, dyr osv. kan

på overfladen virke som en slags facitliste

over alle dem, der ikke må arbejde på den

syvende dag. I virkelighed er den også en

opfordring til et befriet folk om at behandle

livet og hinanden humant, som David Myers

og Malcolm Jeeves påpeger: ”Alle menne-

sker, lige meget hvor uafhængige de synes,

de selv er, er håbløst forgældede til alle og

alting.“ Sabbatten skulle derfor også bruges

til at skåne ikke alene jorden, men i lige så

høj grad vores medmennesker fra udnyt-

telse, stress og overlast.

MESTEREN OG SABBATTEN

Nogle af Jesu væsentligste konfrontationer

med sine modstandere havde udgangspunkt

i hans holdning til sabbatten. På baggrund

af hans bestemte, men humanitære tilgang

til omverdenen må det havde været foruroli-

gende for ham at opleve, hvordan sabbatten

for nogle var blevet gjort til en menneskelig

byrde. For mange i hans samfund måtte sab-

batten have været den meste ensomme og

smertefulde oplevelse i hele ugen. Til trods

for alt det harmoniske og smukke, som sab-

batten skulle betyde, mødte Jesus

alligevel mennesker på sabbatten,

på et tidspunkt og i en tilstand,

hvor de må havde følt sig aller-

mest forladt og isoleret. Den søde

duft af friske sabbats brød og fæl-

lesskab, som nogle nød godt af,

forstærkede bare kontrasten til

den elendighed, som spedalske,

lamme og andre svage i samfun-

det erfarede – også på sabbatten.

At Jesus så valgte at helbrede

nogle på sabbatten og lede hans

discipel gennem kornmarken, hvor

de endda spiste af kornet, kan

betragtes som en demonstration

og en erklæring om, at det oprin-

delige sabbatskoncept var blevet væk, og at

han var kommet for at præsentere den på

ny (Matt 12,8). Ud over harm og forargelse

måtte Jesu ”sabbats-reform-handlinger“ og

udtalelser også havde vækket friske, nye

følelser og tanker om det oprindelige sab-

batsideal. De var også en advarsel om, at

selv de ting, der begynder som beskyttende,

smukke og åndelige, kan ødelægges og ven-

des til byrder og belastninger.

Der findes ikke nogen minut for minut

journal over, hvad Jesus lavede hver ene-

”Sabbatten var ment netop som en del af menneskets livsrytme og som et middel til en balanceret sameksi-stens med planeten. I disse skiftende og ofte stressende tider bør der vær fornyet interesse i sabbatten og hvi-ledagen. Den er absolut et bæredygtigt koncept.“


ste sabbat, men der er nok i Det Nye

Testamente til, at vi kan danne os et godt

billede af, hvordan han så på dagen og

ønskede, at hans efterfølgere skulle forstå

og opleve den. På sabbatten læste han inte-

ressant nok fra Esajas’ radikale profeti om

den kommende Messias (Luk 4,16) Om sab-

batten ser vi ham i naturen (Matt 12,1) Om

sabbatten var Jesus opmærksom på de sva-

geste og mest sårbare omkring ham (Mark

3,1-5). I disse instanser får vi et temmelig

godt indtryk af, at Jesus forsøgte at demon-

strere, hvad det vil sige at fejre sabbatten

som en hellig dag og en helhedsdag frem for

blot en tilfældig feriedag.

SABBATTEN I DEN KREATIVE ÅND

Mens adventister er ganske afklarede om, at

sabbatten er den syvende dag (og at den

syvende er sabbatten) spekulere de nogle

gange over, hvad den optimale måde at

holde sabbat på så kan være. Det er derfor

godt fra gang til gang at se på, hvad meste-

ren selv sagde og gjorde om sabbatten, og

være opmærksom på, at Jesus illustrerede,

men ikke detaljerede, den optimale sab-

batsoplevelse. Derved er vi også inviteret til

at bruge vores fantasi og praktisere sabbat-

ten i en kreativ, livgivende ånd. Det har altid

været formålet med dagen. Jeg har spurgte

mine børn om, hvad de bedst kan lide ved

sabbatten, og de fortæller, at noget af det

bedste ved sabbatten er at være sammen

med venner. Jeg kan huske, at det var det

samme for mig som barn. Vi har derfor så

vidt muligt forsøgte at tilbring eller begynde

sabbatten sammen med andre familier. For

andre vil der selvfølelig være andre ting, der

gør sabbatten meningsfuld.

Jeg voksede op i en stor by og var for det

meste indendørs om sabbatten (i kirken) i en

social og kirkelig sammenhæng eller andet.

Nu sætter jeg også pris på tættere adgang

til naturen, som giver en anden oplevelse af

hviledagen. Jeg er også klar over, at bedre

planlægning ofte giver rigere sabbatsople-

velser. Når det kommer til stykket, kan sab-

batten mest betyde noget for vores venner

og naboer, når den betyder noget for os.

Tim Keel, forfatter og menighedsplanter, gør

opmærksom på, at mennesker i dag først vil

se budskabets frugt, før de forholder sig til

dens doktrin. Som så meget andet i dag

er sabbatten mest attraktiv, når man oplever

den som noget, der gør en praktisk og ånde-

lig forskel i ens liv.

Bør den være traditionsrig og højtidelig,

eller bør den være arrangerede og aktiv?

Bør sabbatten holdes rolig og meditativ? Bør

den holdes med duft, farver og festlighed?

Svaret er vel ja! Sabbatten er ment som en

helligdag – Guds hellige dag, der kan erfares

på mangfoldige måder og på mange steder.

Grundlæggende blev den ikke givet til os som

en loyalitets test, men først og fremmest som

en lindrende gave, indbygget i den dimension

af livet, vi kender som tid. En kærlig opfor-

dring til hvile. I en ufuldkommen verden er vi

nødt til at søge sabbattens ånd, som Jesus

forsøgte at illustrere for os i sit liv. Det er

først, når denne jord en dag bliver genskabt,

at menneskeheden igen vil opleve sabbatten

i sin smukkeste form. Indtil den dag må du

opleve sabbatten som en god anledning til

at forny og forbedre dit forhold til andre, til

miljøet og til din skaber.

Robert Fisher [email protected]

Robert Fisher er her sam-men med sin ældste søn, Lukas, på en dejlig, solrig sabbat. Robert er præst for Århus Cafékirke og Silkeborg Adventistkirke.

Efter de seks skabelsesdage hvilede

Skaberen på den syvende dag og

indstiftede sabbatten for alle men-

nesker som et minde om skabelsen.

Det fjerde bud i Guds uforanderlige lov

kræver helligholdelse af den syvende

dag, sabbatten, som en dag til hvile,

tilbedelse og tjeneste i overensstem-

melse med Kristi lære og det eksem-

pel, Jesus, sabbattens Herre, gav os.

Sabbatten er en dag, som vi skal til-

bringe i lykkeligt samfund med Gud

og hinanden. Den er et symbol på vor

genløsning i Kristus, et tegn på vor

helliggørelse, en tilkendegivelse af vor

troskab og en forsmag på vor evige

fremtid i Guds rige. Sabbatten er Guds

vedvarende tegn på hans evige pagt

mellem ham og hans folk. Når vi med

glæde iagttager disse hellige timer fra

aften til aften, fra solnedgang til sol-

nedgang, mindes vi Guds gerninger i

skabelsen og forløsningen.

TROSPUNKT:


TEKST: AN ITA OT TESEN OG CEC IL IE KUHR MÜNCHEN-ERKL ÆRINGEN

Anita [email protected]

Anita Ottesen er 22 år og kommer i Cafékirken hvor hun bl.a. engagerer sig i lov-sangen. Til dagligt læser hun medicin, og så er hun rigtig glad for kage og Gud.

Cecilie [email protected]

Cecilie Kuhr er 25 år, bor i København, er aktiv i Plug-in på Nørrebro og studerer antropologi.

”Gå ikke de unge forbi. Lad dem få del i

arbejdet og ansvaret. Lad dem få forståel-

sen af, at de skal være med til at hjælpe og

velsigne andre.“ (Ellen G. White, vidnesbyrd

for menigheden 6, side 435).

I sommers blev der i München afholdt en

stor ungdoms kongres for alle de unge i TED

og EUD. Der var cirka 3.500 deltagere, der

samledes for at bygge fællesskab, inspirere

og lære noget af hinanden. En af begivenhe-

derne, der blev arrangeret, var en workshop,

hvor der blev åbnet for diskussion mellem

vores unge og lederne i vores division. Der

blev talt om alt fra administration til mis-

sion, og så fik man respons fra lederne i en

åben paneldebat. Hovedtankerne, der kom

ud af dette, kan opsummeres i ”München

Erklæringen“:

”Vi, de unge, vil Syvende Dags Adventist-

kirken og er villige til at bidrage og blive aktivt

involveret. Vi opfordrer derfor stærkt kirkens

ledere i Europa til at bevæge sig mod et nyt

ledelsesparadigme, baseret på åben dialog,

fælles forståelse og et fælles mål. Vi tror, at

dette nye paradigme vil motivere de unge til

en større følelse af ejerskab og ansvarlighed,

til Guds riges fremme i Europa.“

En gruppe arbejdede herefter videre med det

materiale, som kom ud af diskussionerne.

Deres arbejde er blevet sendt videre til divi-

sionen, som i en officiel erklæring har for-

pligtet sig til at involvere flere unge på både

unions og divisions plan. Samtidig er der

blevet udarbejdet en strategi for, hvordan

dette i praksis skal gennemføres i Danmark.

Vi er de første i TED, der handler på denne

erklæring og går foran i det samarbejde, der

skal udruste kirkens ungdom til ansvar og

ejerskab.

Planen er, at der til generalforsamlingen

skal laves en omrokering inden for ung-

domsafdelingen. Ungdomsrådet vil i den for-

bindelse blive erstattet af en ungdomsbesty-

relse. Flere af opgaverne kommer til at vide-

regives, men som noget nyt skal den være

med til at arrangere det, der kaldes DropIN.

Det skal være et diskussionsforum, der vil

blive afholdt hvor unge samles, diskuterer

og har dialog med ledelsen om vores kirke.

Dette skal være et gensidigt samarbejde,

som begge grupper kan drage fordel af.

Det er vigtigt med bred opbakning fra

menighederne, så de unge ikke føler, at det

er et projekt, som de laver ved siden af kir-

ken, men at dette bliver noget, som findes i

kernen af kirken. Sørg derfor for at opmuntre

jeres unge til at tage del i dette og vis dem,

at I støtter dem. Lad os alle sammen arbejde

hen imod det fællesskab, Gud vil, at vi skal

have.

For mere information se adventist.dk

Da jordskælvet ramte Haiti den 12. januar

i år, var der ikke nogen, der havde fantasi

til at forestille sig, hvor stor en naturkata-

strofe, der var tale om. Der er stadigvæk

ikke nogen, der ved, hvor mange der blev

dræbt under jordskælvet, men det kan i

sidste ende være flere, end der var efter

Tsunami katastrofen i 2004.

Når katastrofer som jordskælvet rammer,

er der nogle mennesker som begynder at

tænke kreativt for at indsamle penge til

ofrene. Dette var selvfølgelig også tilfældet

efter katastrofen på Haiti.

En gruppe gospelsangere med Julie

Lindell i spidsen gik sammen og indspil-

lede en sang, hvor pen-

gene fra salget går til Haiti. En af sangerne

i dette projekt er Susanne Wiik Kalvåg fra

Cafékirken i København.

Susanne fortæller om projektet: ”For

nogle uger siden var jeg med min gospel-

gruppe på en turné rundt på Sjælland, hvor

vi holdt 20 koncerter på 2 uger. Under tur-

néen blev en af gruppens medlemmer, Julie

Lindell, fantastisk inspireret af et interview

hun så på TV.“

”Der var en journalist, der interviewede

en person, der var fastklemt imellem nogle

murbrokker på Haiti. Journalisten spørger:

‘Hvordan hart du det nu, når du ikke ved,

om redningsarbejderne vil være i stand til

at befri dig, så du kan overleve?’ Han sva-

rede med den største ro: ‘Jeg har fred i min

sjæl, da jeg ved hvor jeg skal hen.’ Han var

kristen og havde fred med at han, skulle

til himlen. Dette gjorde et meget stort ind-

tryk på Julie, som blev inspireret til at lave

en støttesang til Haiti – sammen med alle

gospelfolk i Danmark.“

Susanne, som er 44 år, gift og har to

børn på 21 og 18 år, er det ene af tre

medlemmer i gruppen

Gospel Sisters, og alle medlemmer i grup-

pen var med i Haiti projektet. Susanne for-

tæller videre om projektet:

”Det store arbejde med gospelsangen

lykkedes, og vi fik blandt andet lov til at

synge den i TV2 på Go’ Aften Danmark den

27. januar – hvilket var et meget bevæ-

gende øjeblik, da vi alle følte, at vi gjorde

en forskel for Haiti. Sangen er blevet rig-

Gospel Sisters: Anette Wiik Vestager,

Julie Lindell og Susanne Wiik Kalvåg


RUNDT OMKRING

TEKST OG FOTO: B JØRN KRØLL

Målet var ét hus, men det endte med hele

tre huse, da børnene i SFO’en på Ny Holte

Skole samlede ind til genhusning af hjem-

løse i det lille østafrikanske land Burundi.

SFO’en på Ny Holte Skole har i en måned

haft tema om Afrika, og hovedformålet

med temaperioden var at samle 3.450 kro-

ner ind til et helt hus til en hjemvendt flygt-

ningefamilie i Burundi i Afrika.

STOR ENTUSIASME OG KREATIVITET

I løbet af temamåneden har børnene lært

meget om forholdene i Afrika og deltaget

ivrigt i de forskellige aktiviteter, som blandt

andet har fundet sted i et dyreværksted, et

smykkeværksted, et legetøjsværksted og et

musikværksted, hvor børnene på afrikansk

vis har lavet smykker, trommer, fodbolde og

små cykler. Forældrene har også deltaget

med foredrag fra rejser i Afrika, og der blev

serveret afrikansk mad, og de fleste af bør-

nene fik smagt både ristede græshopper og

majsgrød.

”Det har været sjovt og spændende at

se den entusiasme, som både børn og

forældre har udvist, og kreativiteten har

været rigtig stor“, fortæller SFO-leder Sune

Rasmussen, og fortsætter: ”Desuden har

det været en rigtig god ting at kunne samle

ind til noget så konkret som et hus. Det

gør det meget synligt, og vi glæder os til at

BØRN I HOLTE KØBER TRE HUSE I AFRIKA

FAKTA:Se musikvideoen til Every Little Prayer

Counts på youtube.com

Læs mere om projektet på:

gospelcommunity.dk

Læs sidste nyt om ADRA’s indsats på

Haiti, og om hvordan du kan støtte

deres arbejde på Haiti på adra.dk

EVERY LITTLE PRAYER COUNTSTEKST: ADVENT IST.DK /DENNIS MØLLER / FOTO: DAN KNUDSEN OG ANE T TE FELDBÆK

- Gospel for Haiti

Inger Falk og SFO leder Sune Rasmussen med de

indsamlede penge.

tig god og kan stadig downloades på

www.gospelforhaiti.dk for 20 kr.“

Samme weekend, som sangen blev

indsunget, fandt medlemmerne af Haiti

projektet faktisk tid til at holde en kon-

cert i Skt. Andreaskirken og fik her ind-

samlet 97.000 kr. til Haiti.


få de billeder, som ADRA Danmark sender

til os af de færdige huse med familierne

foran. Så kan børnene rigtigt se resultatet

af deres anstrengelser“.

DEN STORE OPTÆLLING

Optællingen foregik sidst på dagen, hvor

mange forældre og børn var samlet om

tælleapparatet, og resultatet blev lidt over

11.700 kroner – altså nok til hele tre huse.

”Det er helt vildt! Mange af børnene har

givet af deres lomme-og slikpenge til pro-

jektet, og vi har været meget spændte på,

hvor meget der er blevet samlet ind. ADRA

leverede nogle sparebøsser formet som

små modelpapirhuse, som alle børnene

har fået med hjem og sparet op i gennem

temaperioden“, fortæller Sune Rasmussen.

Man kan læse mere om projektet på ADRAs

hjemmeside adra.dk

TEKST OG FOTO: INGEL IS & SVEN HAGEN JENSEN

NYE VENSKABER I Viborg er vi kommet i kontakt med

flere udlændinge, som er kommet til

Danmark som kvoteflygtninge. De

står og mangler venner og hjælp til

mange praktiske ting. Ingelis har

brugt en del tid på at hjælpe et par

familier fra Bhutan med at finde møb-

ler, købe forskellige brugsgenstande

og tøj, lære at lave dansk vegeta-

risk mad, etc. Noget af det, de sæt-

ter stor pris på, er at få hjælp med

danskundervisningen. Foruden at

øve lektier med dem fra sprogskolen,

giver Ingelis danskundervisning fra

Bibelen. Den ene familie har hindui-

stisk baggrund og den anden er bud-

dhister. Samtidig med, at de udvider

deres danske ordforråd, lærer de nu

om skabelsen, syndefaldet og frelsen

gennem Jesus Kristus. Hver uge kom-

mer Ingelis i deres hjem og underviser

dem.

Vi har den glæde, at en af familierne

kommer regelmæssigt i kirken, har

været med på bibelstævne og til års-

møde. Vi har fundet, at både disse og

andre flygtninge har et stort netværk,

og gennem dem er vi kommet i kon-

takt med andre familiemedlemmer og

bhutanesiske venner i Viborg-området

og i Thisted. Vi kan varmt anbefale at

gøre sig til venner med de nye, der

kommer til Danmark, og bruge Bibelen

som tekstbog i danskundervisning.

Blandt dem, der var med til at ind-

spille sangen, var bl.a.: Linda Andrews,

Laura, Ceest og James Sampson – alle

4 kendte fra X Factor, Nelly fra ”Vild

med dans“, Maria Carmen Koppel og

broderen Benjamin, og Gospel Sisters,

som består af Anette Wiik Vestager,

Susanne Wiik Kalvåg og Julie Lindell, –

samt mange andre kunstnere ...

Hvor meget er der – tælleapparatet aktiveres. Else Marie Roug og Inger Falk overrækker ADRA repræsentant Bjørn Krøll pengene til de tre huse.


Højtideligheden med overrækkelsen af bogen

til Jan Paulsen fandt sted sabbatten den 23.

januar 2010 i Loma Linda Universitetskirken.

Der var to gudstjenester med i alt 3.000 til-

hørere i selve kirken. Til disse må det anslås

at 75.000 fulgte programmet på fjernsyn og

internettet. Paulsens hustru Kari og sønnen

Rein Andre stod ved hans side denne sabbat.

Ved samme anledning fik Jan Paulsen

overrakt Loma Linda Universitetets guldme-

dalje af præsidenten, Richard Hart.

Reinder Bruinsma og Børge Schantz var

redaktører af bogen, som har seks danske

og tre norske kapitelforfattere. En af de

verdenskendte forfattere er dr. Peter P.J.

Beyerhaus, professor i missionsvidenskab

ved Tübingen Universitet i Tyskland og Jan

Paulsens ”doktorvater“. I sin hyldest skrev

han bl.a: ”At dr. Paulsens karriere 27 år

senere skulle ende med, at han blev leder

af den verdensomfattende Syvende Dags

Adventistkirke, havde vi ikke forestillet os.

Nu hans høje stilling og den kendsgerning,

at Tübingen Universitet også kan liste præ-

sident Paulsen blandt de fremragende dok-

torer i teologi som pave Benedikt den XVl,

Dietrich Bonhoeffer og Hans Küng, fylder os

med en tilgivelig stolthed.“

Præsidenten for Loma Linda, dr. Richard

Hart, betegnede ved medaljeoverrækkelsen

i kirken, at Jan Paulsen ”er en sand akade-

miker. Han har været leder af to akademi-

ske institutioner: Adventistseminariet i West

Afrika, som i dag hedder Babcoch University

og Newbold College, England“.

FLERE SKANDINAVER MED TIL

FESTLIGHEDERNE

Reinder Bruinsma konkluderede: ”Jeg har

altid personligt respekteret Jan Paulsen og

set på ham som et forbillede. Han er en

leder, som er ærlig og altid går lige til sagen,

mens du samtidig føler dig tryg i hans nær-

hed. Bogen er et symbol fra os som redak-

tører, forfattere, prædikanter og venner for

stor hengivenhed og for, hvad Jan Paulsen

står for, hvad han er, og hvad han har gjort.“

Redaktørerne var også initiativtagere til et

arrangement, der afrundede dagen ved en

festlig og selskabelig sammenkomst for 70

specielt indbudte.

Ved alle anledninger var Skandinavien

godt repræsenteret. Blandt nordmændene

så man Grethe, f. Reichelt og hendes mand

Leif Bakland, Geir Frivold, Jan Mildred Nilsen,

gift med Svein, og Sigve K. Tonstad og der-

til Lars Gustavsson, der repræsenterede

Sverige.

Danmark var repræsenteret ved Niels-Erik

Andreasen, Andrews University, der ledte

”Ordet frit“ under selskabeligheden. Dertil

Ingeborg, f. Hallquist, og hendes mand Bent

Christiansen, Anita Nørskov-Olsen, der holdt

en fin tale for jubilaren. Desuden arrangø-

ren Børge Schantz og denne hustrus Iris og

undertegnede.

LOMA LINDA UNIVERSITY CHURCH VAR RAMMEN OM EN SPECIEL TAK TIL JAN PAULSEN

TEKST: HANS JØRGEN SCHANT Z / FOTO: T IM AR AK AWA .COM

Kan man bruge Internettet til venskab-

sevangelisme? Omkring 15 personer

var mødt op i København søndag den

28. februar med en formodning om, at

ja, det må man da kunne. I takt med, at

nettet ikke længere blot er et sted, hvor

man finder oplysninger og ressourcer,

men også for mange er det foretrukne

sted at vedligeholde sit sociale netværk,

er det oplagt at tænke mission også i

denne sammenhæng. Det er baggrun-

den for projektet LIFEconnect, et initia-

tiv fra divisionen, som Adventistkirken i

Danmark også satser på.

Projektet handler ikke primært om

at have en hjemmeside, hvor vi udba-

sunerer sandheden til masserne. Det

handler i stedet om at udruste ”digitale

missionærer“ til at dele tanker om livet

og deres personlige troserfaring med

deres online kontakter. For deltagerne i

træningsdagen i København blev det en

god og udbytterig oplevelse, og der blev

delt mange spændende tanker. Både fra

dem selv, og især fra Matthew Vincent

fra TED, der underviste og inspirerede,

og som også talte ved gudstjenesten i

Cafékirken om sabbatten.

Der er plads til flere digitale missio-

nærer i dette specifikke projekt. Men vi

har alle et vidnesbyrd at dele med vores

venner og kontakter, og uanset om vi

gør det på nettet eller andre steder, er

det altid godt at blive inspireret til at

række ud med evangeliet til den tid og

den kultur, vi lever i.

DIGITALE MISSIONÆRER

TEKST: KENNE TH B IRCH / FOTO: THOM AS MÜLLER

RUNDT OMKRING


Tre uger med fantastiske oplevelser er

slut! Og dog – når opgaven er Guds, slut-

ter det aldrig!

I løbet af de tre uger havde vi god

hjælp af Andreas Müller – studerende

på Newbold College, Richard Elofer fra

Jerusalem, David og Nancy Bárzola fra

Argentina, samt Rachel Hyman fra USA.

Rachel, Richard og David er jøder med en

speciel erfaring og et stærkt vidnesbyrd

at fortælle.

TABERNAKEL-UDSTILLING

Andreas Müller kom og viste rundt i en

model af tabernaklet. Det var evangeliet

visualiseret gennem tabernakeltjenesten

i ørkenen. Guds metoder er altid fascine-

rende! Vi har set frem til det i flere år.

Oven i dette kom et projekt om at nå

jøder i Danmark. Vi var på bar bund –

totalt afhængige af, at Gud viste os vejen.

Det gjorde han, og vi er med disse tre

uger kun lige begyndt. Det blev en per-

lerække af velsignelser blandt andet med

de smukkeste fredags solnedgangsand-

agter, jeg længe har oplevet, med Guds

nærhed i stilheden, tre fredage i træk! Alle

havde vi bare lyst til, at dette skulle fort-

sætte sådan hver eneste fredag.

Der deltog fra 36-49 personer hver

gang. Smuk musik og tekst på hebraisk

– med dansk oversættelse. Rachel Hyman

fra USA, der ledede og inspirerede os i

sangen, David, der sang for af de smuk-

keste lovprisninger fra sanghæftet, en

såkaldt jødisk Siddur. Vi fik del i brødet

og vinen (ikke nadver). To snoede brød

som minde om, at Gud gav sit folk i ørke-

nen dobbelt portion manna om fredagen,

fordi der intet kom om sabbatten, Guds

helligdag.

De tre jødisk-adventistiske sabbatter

gav mange oplevelser og mulighed for

at tænke anderledes, men også anledning

til refleksioner om at fremholde budska-

bet med andre metoder end de benyt-

tede.

Her deltog fra 75-86. Vi er meget glade

for den opbakning og interesse, som vi

mødte fra menighedsmedlemmer fra hele

landet.

Vi har haft besøg af 13 forskellige

jøder samt Sarah på 3 år. Sarah kom-

mer nu hver anden sabbat med sin mor-

mor til Børnebibelklub og gudstjeneste.

David Bárzola, som er en af de mest

fremgangsrige jødisk-adventistpræster i

Adventistkirken med to adventistsynago-

ger i Buenos Aires samt syv andre menig-

heder, fortæller, at han aldrig har haft så

mange jøder ved de første møder som

her.

BESØG PÅ VEJLEFJORDSKOLEN

Vores tur til Vejlefjordskolen var interes-

sant, idet eleverne både fik to morgen-

andagter og undervisning i nogle af klas-

serne. Vi håber også, at mødet om afte-

nen i kirken med David Bárzola gav en

yderligere forståelse for, at da de kristne

omkring år 321 e. Kr. fravalgte den jødi-

ske sabbat, fravalgte de det budskab, det

evangelium, som det jødiske folk havde

fået fra Gud.

Med andre ord er det de kristne, der

skal omvende sig til det sande budskab fra

Gud, et budskab, som det jødiske folk ikke

er gået bort fra. I protest valgte jøderne

dengang at fravælge Jesus som Messias.

Her har vi som adventister en enestående

mulighed for at lære af jøderne og hjælpe

dem til at forstå, at Jesus er den Messias,

som er nævnt i Mosebøgerne. Tilbage i

København gav Rachel koncert med sit

stærke vidnesbyrd. De mange gæster var

berørt af hendes sang og stærke overbe-

visning i sin tro.

DET BLIVER VED

Vi takker Gud for, at vi fik opgaven, at

Unionen støttede med midler og positiv

holdning. Vi trænger til fortsat forbøn for

de kommende fredagsandagter den 26.

marts og 23. april, temasabbatter den 27.

marts (”Israels mobile tempel“) og den

10. april, alle fire gange med Kai Busk,

samt causeri og koncert den 21. april kl.

19.00 ved den jødiske forfatter og san-

gerinde Sofia Kuperman.

TEKST: EL IN HESSELB JERG / FOTO: NANC Y BÁRZOL A

TABERNAKEL-UDSTILLING I ADVENTISTKIRKEN KØBENHAVN


Ifølge evangelierne henviste Jesus selv gen-

tagne gange til, at han ville komme til at

dø en voldsom død, og han sagde endda,

at det skulle være sådan (Matt 16,22, Joh

3,14). ”Så begyndte han at lære dem, at

Menneskesønnen skulle lide meget … og slås

ihjel“ (Mark 8,31; Luk 9,22). Jesus så dette

som opfyldelsen af gamle bibelske profetier

(Luk 18,31; 22,37; 24,25) og anså hele sit

liv som virkeliggørelsen af en guddommelig

plan (Luk 2,49; 4,43; Joh 9,4; 10,16). Da

han hang på korset, råbte han: ”Det er fuld-

bragt!“ (Joh 19.30). Opgaven var fuldført, og

missionen var lykkedes.

Men hvad var lige den mission, han havde

fuldført?

HVAD HANS DØD BETYDER FOR OS

Meningen med Jesu død har forundret

kristne tænkere til alle tider, ja ligefrem for-

uroliget dem. Talrige bøger er blevet skrevet

om dette, og mange hylder fyldt med værker

har forsøgt at forklare den dybere mening

med Jesu død. De forsøger alle at fortolke de

afsnit i Det Nye Testamente, der kaster lys

over, hvordan Jesus forstod sig selv, og hvor-

dan disciplene forstod ham. Uanset hvordan

man forsøger at beskrive den bibelske lære

om frelse gennem Kristus, kan man ikke

komme uden om visse udtryk som forso-

ning, forligelse, retfærdighed, synd og tilgi-

velse. De hører med til bibelens betydnings-

fulde ordforråd, og er tæt knyttet til kernen

i den kristne tro.

De tidlige kristne forstod Jesu død på kor-

set som Guds ”mening med sonofferet“, ved

hvilket Gud selv havde fjernet vores skyld

(Rom 3,25), fordi deres forståelse var base-

ret på ofringssystemet i den gamle pagt.

Offeret på Golgata – den fuldstændige over-

givelse af hans liv – var nødvendig for at

”kunne sone folkets synder [Israels synder]“

(Heb 2,17), men ikke kun for dem, ”men for

hele verdens synder“ (1 Joh 2,2).

EN GUD PÅ VORES SIDE

Jesu sande mission var derfor ”at give sit

liv som løsesum for mange“ (Mark 10,45; 1

Tim 2,5). Hans fuldkomne lydighed og sted-

fortrædende offer frier os fra vores skyld. Vi

modtager tilgivelse og et nyt liv (Ef 1,7; 5,2).

Profeten Esajas havde allerede profeteret, at

”Guds tjener“ ville give sit liv som et offer

for vores skyld. ”Men han blev gennembo-

ret for vore overtrædelser og knust for vore

synder. Han blev straffet, for at vi kunne få

fred, ved hans sår blev vi helbredt“ (Es 53,5;

Dan 9,24).

Men det betyder ikke, at Jesus prøvede på

at formilde en vred Gud og påvirke ham til at

have medlidenhed med os. Når alt kommer

til alt, så var det Faderen selv, der sendte sin

Søn til verden, ”for at vi skal leve ved ham“

(1 Joh 4,9). Det var ikke nødvendigt at lokke

Gud over på vores side. Han var allerede på

vores side. Gud elsker os ikke, fordi Jesus

døde for os. Jesus døde, fordi Gud elsker os.

Guds kærlighed er grunden og kilden, ikke

resultatet eller effekten af forsoningen.

Men hvad var det så, der gjorde forso-

ning og forligelse – og dermed Jesu død

– nødvendig? Er det den dybe afsky, som

den fuldkomne og hellige Gud føler for al

uretfærdighed? Er det tilsidesættelsen af

hans retfærdige og hellige lov (Rom 7,12) –

DET ER FULDBRAGTHVORFOR VAR JESUS NØDT TIL AT DØ?

PÅSKE TEKST: ROLF PÖHLER / FOTO: SXC .HU

I påsken beskæftiger vi os med endnu et af kristendommens mysterier: hvorfor skulle Jesus dø, hvad skete der ved opstan-delsen, og hvilken betydning har det for mig i dag? Få her en forklaring med solid bibelsk begrundelse for, at vi kan fejre, at Jesus fuldbragte værket.

Rolf Pöhler

Rolf Pöhler er teologisk rådgiver for Den Nordtyske Union af Syvende dag Adventister. Denne er artikel er et sammen-drag af hans bog om Adventistkirkens grundlæg-gende trospunkter.

genspejlingen af hans karakter – der skulle

straffes? Føler vi noget af den samme forar-

gelse – den ”retfærdige vrede“ – som Gud

føler, i lyset af den konstante tilstedeværelse

af synd og utrolig uretfærdighed (Joh 3,36;

Rom 1,18)?

KRISTI TRIUMF

Da Jesus døde på korset glædede hans mod-

standere sig. At blive korsfæstet var at være

forbandet af Gud (Gal 3,13). I offentlighe-

dens øjne var Jesus fortid. Ingen ville nogen-

sinde vove at hævde, at han var Messias.

Havde han ikke selv, kort før sin død, ind-

rømmet, at Gud havde forladt ham? Dette

var uden tvivl det mest bitre øjeblik i hans liv

og formentlig grunden til hans hurtige død

(Mark 15,34.37.44).

Men det, der gav hans fjender grund til at

gnide sig i hænderne af tilfredsstillelse, viste

sig at blive et knusende nederlag for dem

selv. Da han kort tid senere brød gravens

lænker og åbenbarede sig for sine disciple,

som den levende og herliggjorte Kristus, blev

det klart, at han på den anden side af disse

forfærdelige begivenheder, kom ud, ikke som

taber, men som vinder: Kristus har sejret!

Lige så svært det er videnskabeligt at

bevise hans opstandelse, ligeså bemærkel-

sesværdig er de mange menneskers vidne-

udsagn, der så ham med deres egne øjne

(Matt 28; Mark 16; Luk 24; Joh 20-21; 1 Kor

15). Og den tomme grav kan dårligt forklares

på anden måde, end at noget meget usæd-

vanligt var sket (Matt 27,62-28,15). Selv

tvivlerne blandt hans disciple blev til sidst

overbevist (Matt 28,17; Mark 16,11; Luk

24,11).

Kristi fysiske opstandelse er tegnet på,

at hans offer ikke var forgæves men havde

opfyldt dets formål (Rom 4,25; 5,10; 1 Kor

15,17). Gennem dette blev Jesus, den for-

dømte kriminelle, retfærdiggjort af Gud

selv (ApG 2,22 ff). Derudover er det også

grundlaget for det kristne håb om de dødes

opstandelse (1 Kor 15,12). Hvis dødens kraft

er brudt, så er den brudt for evigt og for

alle. I denne forbindelse er Jesu opstandelse

”en begivenhed, der skete i fortiden, men

ikke en begivenhed, der er overstået (B.

Klappert)“. Derfor indtager den sin retmæs-

sige plads i kernen af det kristne budskab.

Johannes, et øjenvidne, fortolkede begi-

venheden sådan: ”Derfor blev Guds søn

åbenbaret: for at tilintetgøre Djævlens ger-

ninger“ (1 Joh 3,8). En anden nytestament-

lig skribent kommenterer på denne måde:

Kristus blev menneske, ”for at han med sin

død skulle gøre ham magtesløs, som har

dødens magt, nemlig Djævelen“ (Heb 2,14).

Det, som de troende allerede ved i dag, vil

en dag blive erkendt af alle: Kristus har sej-

ret! (Fil 2,5).

NEDERLAG BLEV SUCCES

Tidspunktet for hans største nederlag er ble-

vet øjeblikket for hans største triumf. Sejren

over synd, død og djævlen er vundet.

Forsoningen for vores skyld forligede også

menneskeslægten med Gud. Gud var altid

på vores side, men vi havde adskilt os fra

ham, vendt ryggen til Herren vores frelser

og oprørsk forkastet ham. I Kristus har Gud

overvundet adskillelsen, genoprettet fred og

vundet vores tillid. Vi er forliget med Gud!

Mænd og kvinder, som hører og forstår dette

evangelium, kan ikke forblive passive. ”Hvad

er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan

da være imod os?“ (Rom 8.31).


INDKALDELSE TIL REPRÆSENTANTSKABSMØDE SØNDAG DEN 6. JUNI

ADRA Danmark indkalder til repræsentantskabsmøde søndag den 6. juni 2010 klokken 11-17 på Vejlefjordskolen, 8721 Daugård.

Dagsordenen for repræsentantskabsmødet sker ifølge vedtægterne for ADRA Danmark.

Alle er meget velkomne til at deltage til det varierede og spændende program.

Meld dig til arrangementet på tlf: 4558 7700.

Artiklen er taget fra månedsbladet Adventist World, januar 2009. Adventist World fås ved henvendelse til din præst, eller kan læses på adventistworld.org.

”Det var ikke nødvendigt at lokke Gud over på vores side. Han var allerede på vores side. Gud elsker os ikke, fordi Jesus døde for os. Jesus døde, fordi Gud elsker os.“

Jeg møder Kenneth Hilt en mørk aften

hjemme i parcelhuset i Nordsjælland. I

gangen står den store camouflagefarvede

taske og er halv-fuld. Pakningen er så småt

begyndt til endnu 6 ugers tjeneste i Camp

Price i Afghanistan med afrejse om to dage.

Noget af det, der skal være plads til i tasken,

er bøger – mange bøger. For der er meget

fritid at slå ihjel, selvom Kenneth har enga-

geret sig i mange af de andre ting i lejren.

”Mange af de andre udsendte har også

bøger med, så de bytter ofte med hinanden,

men der er sjældent nogen, der vil bytte med

mig,“ griner Kenneth. ”En dag tog en kol-

lega min bog op, kiggede på den og sagde:

‘læser du virkelig det der?!’ Det var en dok-

torafhandling fra 1930’erne om jøderne,“

og endnu mere varm latter strømmer mig i

møde. Ingen tvivl om, at Kenneths interesser

er mange, og han besidder en utrolig viden

om et væld af emner, som sabbatsskolen i

Lyngby menighed ofte nyder godt af. Men

i aften skal vi tale om, hvorfor i al verden

han har valgt et job, der sender ham væk

fra familien og det trygge Danmark til det

krigshærgede og usikre Afghanistan.

”Jeg er jo en nysgerrig sjæl, så jeg ville gerne

prøve, hvordan det er at arbejde sådan et

sted, og så er det fagligt udfordrende for

mig.“ Kenneth er uddannet fysioterapeut

for Skodsborg, men er nu ansat i Forsvaret

med ansvaret for soldaterne i Afghanistan.

Han blev ansat i sommeren 2009, og ugen

efter var han i Afghanistan. ”Det var en helt

nyoprettet projektstilling, så de har ikke

været vant til fysioterapeuter dernede. Så

jeg har virkelig skullet bevise, at det vi gjorde

også havde en værdi. Jeg begyndte allerne-

derst i hierarkiet, men har da fået vist dem,

hvem jeg er, og hvad jeg kan bidrage med i

campen.“ Fodsoldater, der går rundt på ste-

net, ujævnt terræn med 30 kg udstyr på i

op til 50 graders varme, de kan godt bruge

en fysioterapeut! Så Kenneths arbejdsdage

går meget med at behandle knæ-, ankel- og

rygskader. Og når de 8 timer så er gået, så

tager han som regel en tur hen i trænings-

centeret og hjælper dem, der træner. Og

dertil er han frivillig akutbehandler, når der

kommer skadede ind. Og det er både solda-

ter og lokale, der kommer på skadestuen.

”Mange af de lokale, der kommer, er enten

gået på en mine, ramt af vådeskud eller har

været i trafikulykker. Hvis en kugle ikke ram-

mer målet, ja så fortsætter den i 6 km. Det

er klart, at der er sårede civile!“

Og som om det ikke er nok, så hjælper

Kenneth også i englændernes sundhedskli-

nik for de lokale, der har åbent tre dage om

ugen.

Men hvorfor bliver du ved med at tage der-

ned? Har du ikke stillet nysgerrigheden og

fået faglig udfordring nok? ”Jamen drengene

dernede har brug for mig. Derfor!“ De fle-

ste soldater er teenagere eller i begyndelsen

af tyverne, der er på en umulig mission. De

er langt væk fra alt, der indtil nu har været

deres liv og dagligdag, og pludselig mærker

de meningsløsheden. ”Når man rører ved

mennesker åbner de sig. Jeg er en slags ventil

for de her unge fyre. Så jeg lytter rigtig, rigtig,

rigtig meget, når jeg behandler. Jeg hjælper

dem selvfølgelig også med nogle fysiske pro-

blemer. Derfor kan jeg ikke bare sige, det var

det, og så slutte med at tage herned.“

MED LUKAS I KRIG

Første gang Kenneth var udsendt, gik han i

”kirke“ den første søndag. Det blev begyn-

delsen til et godt samarbejde med feltpræ-

sten. ”Han spurgte mig, om jeg ville læse

Soldatens Bøn som afslutning på gudstjene-

sten. Så det gjorde jeg. Næste uge skulle jeg

også læse indgangsbønnen. Og inden længe

stod jeg oppe ved alteret og sagde: ”Dette er

Jesu Kristi legeme“, mens jeg delte brød ud til

altergangen. Jeg har sågar hjulpet som for-

sanger“ griner Kenneth lunt, mens han siger

med smut i de brune øjne: ”Godt min kone

ikke hørte det“.

Da Kenneth skulle af sted næste gang,

havde han også taget nogle eksemplarer

af Lukasmagasinet med, som feltpræsten

kunne bruge til dem, der havde interesse for

det. Desværre var han på orlov, og vikaren

var absolut ikke venligt stemt over uautorise-

rede oversættelser, der nærmede sig noget

forståeligt. Men efter et par uger kom han

tilbage og bruger nu Lukasmagasinet i sit

arbejde i Camp Price.

JEG TROR PÅ LIVET

Hvordan forholder man sig som personlig kri-

sten til krig? Et spørgsmål, som vi i Danmark

PROF IL TEKST: ANNE-M AY MÜLLER / FOTO: KENNE TH H ILT


PÅ MISSION I AFGHANISTAN

@@ofte har løst med en pacifistisk eller våbenfri

holdning, hvor man andre steder i verden

har et helt andet svar på det spørgsmål. For

Kenneth er det meget enkelt: ”Jeg tror på

livet! Jeg tror ikke på krigen! Jeg vil kæmpe

for mit liv med alt, hvad jeg har, for jeg tror,

at livet er en Guds gave. Og jeg tror også at

jeg ville kunne dræbe i selvforsvar. Men jeg

ville ALDRIG kunne slå ihjel på kommando.

Jeg vil aldrig tillade, at en anden skal sige,

hvem og hvornår, jeg skal slå et andet men-

neske ihjel.“

Hvad mener du så om krigen? ”Den er

meningsløs. Vi kommer aldrig til at vinde

den. Jeg er nogle gange ude i en anden

camp, men for at komme dertil skal vi på

en ti timers lang tur i ørkenen. Jeg har kørt

den flere gange og er forundret over ørke-

nens ejendommelige skønhed og fascineret

over de beduiner, vi ofte møder på turen.

De lever flere dagsrejser væk fra vand og

føde med deres dromedarer, men dermed

også fra krigen. Det er, som om de har deres

egen verden derude, den er hård og slidsom,

men dog tryg. Og så sidder jeg og tænker:

”demokrati, oplysning, læse, interesse i hvad

der foregår i Kabul på regeringsplan, skat,

skoler“ og må så konstatere, at der virkelig

er store kontraster i dette land, og hvor arro-

gant det er, at vi påstår, at vi har opfundet

en national styreform, der er bedre end den,

de kender og at de bør implementere den

som fundament for deres regering. Jeg fore-

stiller mig, at de høfligt vil svare: ”Det lyder

interessant, du skulle vel ikke have noget

vand?“

FAMILIEN DERHJEMME

Hvad siger familien til, at du tager af sted?

Her bryder konen Mai-britt ind: ”Det er for-

færdeligt! Den der uvished jeg sidder med

hver eneste dag! Det er så hårdt, og afte-

nerne er rigtig slemme. Det eneste der bærer

mig igennem det her, er Gud. Jeg beder til

ham hver dag, og det giver mig styrke.“

Kenneth er i kontakt med

dem derhjemme hver dag. Der er internet i

lejren hele tiden – dog lukkes det ned, hvis

der er tilskadekomne eller dræbte danskere,

indtil de pårørende er underrettet.

Kenneth tilføjer: ”Jeg er jo i sikkerhed inde

i campen. Nogle gange besøger jeg de andre

lejre, men det foregår altid i pansrede vogn-

tog. Så det er kun på transporten dertil og

hjem, at der kan ske noget. Men der sker jo

også ting herhjemme, så jeg føler ikke, det

er slemt“ Men konen kan alligevel huske to

episoder, hvor det ikke var så trygt. En gang

blev kortegen beskudt med håndvåben, men

inde i de pansrede køretøjer lød det bare

som nogle slag mod metallet. En anden

gang var der en bil i kortegen, der kørte på

en vejside bombe. Rejsen til Camp Price fore-

går i et chartret civilt fly til Tyrkiet. Der fyldes

tankene op, så flyet kan nå til Kabul – og til-

bage, hvis der er urolighder eller dårligt vejr.

Derfra i herculesfly til Camp Bastion, og det

sidste stykke enten i helikopter eller køres i

kortege (logtrain) iklædt skudsikker vest og

hjelm.

Den ældste datter, Simone kommer på

besøg med sin kæreste, og også en af søn-

nerne, Marcus, dukker op i stuen. ”Jeg er

helt tryg ved, at han er derude. Jeg synes

det er sejt, at han gør det,“ lyder det fra dat-

teren. Marcus har ikke så meget at sige, men

det er tydeligt, at hans bekymring ikke ligger

hos hans far, der er langt væk, men mere

hos hans mor, der er herhjemme. Og det er

klart, at mange af de praktiske ting i hjem-

met falder tilbage på ham og hans bror nu.

Vores samtale slutter. Jeg får sagt farvel

til familien og ønsker Kenneth god tur. Når

du læser dette er han stadig i Camp Price

for at yde sit bidrag til, at de unge danske

udsendte bliver taget godt hånd om og har

en at tale med om meningsløsheden i krigen

og om savnet af de kammerater, som ikke

længere er her.

KLIP FRA KENNETH HILTS

FACEBOOK PROFIL:

Så fik vi regn her i den Afghanske ørken.

Vand blandet med støv, der er lige så fin-

kornet som cement, giver en helt særlig

klæbrig kvalitet

9. december 2009

Så fik jeg rystet hånden på både Thor

Pedersen, Søren Gade og Kronprinsesse

Mary, og lyttet til en masse velmenende

sludder

1. december 2009

Så starter turen hjem til DK efter en

måned i den Afghanske Ørken. Den sidste

uge har været trist, vi har haft sandstorm

i to dage og i lørdags blev en amerika-

ner, jeg har lavet frivilligt arbejde sammen

med på lægeklinikken for de lokale, skudt

af taliban. Det har naturligvis påvirket

stemningen her på MED. Center...

24. august 2009

Det var så en uge, hvor vi ikke kom under

50 grader i skyggen. Til gengæld ingen

sårede danske soldater, men desværre 6

dræbte briter, hvoraf to kom i 16 forskel-

lige poser, makabert samlesæt! Heldigvis

hører det ikke til mine arbejdsopgaver!

10. august 2009

Er tilbage i Afghanistan og i god behold.

Send min efterladte kone et par opmun-

tringer, det fortjener hun, når jeg sådan

skrider fra det hele.

1. august 2009

Jeg bliver aldrig positivt indstillet over for

krig, de menneskelige omkostninger er

helt urimelige og vi står overfor en gene-

ration af unge danskere med store sår i

sjælen.

12. juli 2009



Så kort og enkelt kan det siges som her fra

Missionsefterretninger 1916 (HASDA)

Tirsdag den 29. december var der ind-

kaldt til en ekstraordinær generalforsamling

på Jerslev-Østervrå Friskole. Eneste punkt på

dagsorden var: Lukning af skolen pr 30. juni

2010. Årsag: Økonomien, der gør, at skolen

ikke økonomisk kan føres videre som den

kører p.t. (Her tænktes især på elevtime- og

lærertimetal)

En kreds af adventister i området stillede

imidlertid med et redningsforslag til at fort-

sætte skolen.

Det viste sig på generalforsamlingen,

at der trods en stor skepsis var villighed i

menighed og skolekreds til at forsøge at køre

skolen videre. Der blev derfor indkaldt til en

ny generalforsamling, hvor der skulle vælges

ny bestyrelse, og hvor dette redningsforslag

skulle fremlægges i detaljer.

Den 21. januar blev forslaget endelig ved-

taget.

ET NYT SKOLEFORSLAG

Hvad er så idéen bag forslaget? Joh, med

ovenstående citat fra indledningen i tanke,

så tror vi, at der stadig er grundlag for en

menighedsskole i Østervrå. Vi tror, den er

Gud villet, og det ville set, med vore øjne,

være en stor fejl, om vi ikke gav vore pione-

rers værk en ekstra chance.

Måske en lille skole i begyndelsen. Men

Jerslev-Østervrå Friskole er begunstiget af, at

den er så gammel, som den er. Den er den

ældste eksisterende menighedsskole uden

for USA og oprettet i oktober 1890. Den

behøver derfor kun 10 elever for at opret-

holde statstilskud i en periode, og det mente

vi helt sikkert ville kunne findes. Vi ville så

begynde skolen fra scratch, som det hedder,

og bygge en menighedsskole efter vores

kirkes egne principper. Det har vi naturligvis

også gjort hidtil, men måske er der begået

mange kompromisser i skolesagen i histori-

ens lys. Måske har vi ad uransagelige grunde

pillet ved og forladt nogle af de idéer, kirken

byggede sin skolefilosofi på.

Måske har vi bare ikke taget rådene til

efterretning og har derfor ansat flere og

flere lærere uden baggrund i adventistkir-

ken. Misforstå det ikke: De kan være ganske

udmærkede og fuldt loyale overfor skolefilo-

sofien, men gejsten og troen på netop vores

skolesystem kan vi vel ikke forlange, at de

besidder. Det kunne vi nu lave om på, fordi

skolebestyrelsen i forbindelse med forslaget

om lukning havde sendt opsigelsesvarsler til

hovedparten af personalet.

Vi vil, som det ser ud nu, begynde en lille

skole med ca. 20 elever og to lærere. De

skal så køre skolen efter principper, som er

i overensstemmelse med vores skolefilosofi,

det nye skoleoplæg og også helt moderne

pædagogiske tanker.

Således har ph.d. lektor ved Danmarks

Pædagogiske Universitet Charlotte Ringmose

for nylig slået til lyd for en anderledes orga-

nisering af skolen end den traditionelle:

”Skolen og undervisningen er traditionelt

organiseret omkring alder. Denne organi-

sering kan siges at afspejle opfattelsen af

en »normal« udvikling. At børn på samme

alderstrin udvikler sig ens…“

Hun spørger derfor videre: ”Kan vi bruge

resurserne på nye måder, der også er mere

konstruktive og opbyggelige for børnene?“,

og svarer: ” Man kan sige, at nye ideologier

og tankegange fordrer nye organisationsfor-

mer, der i højere grad imødekommer mulig-

heder for differentiering og rummelighed.

Hvis flere børn skal rummes i den alminde-

lige undervisning, kan det være, at klasse-

begrebet må afskaffes. Man kan sige, at en

uniform, ensartet skolekultur med traditionel

opdeling i aldersdelte klasser og traditionel

indretning giver undervisningsdifferentierin-

gen og rummeligheden trange kår. Hvis vi

ideologisk skifter til fokus på evner og rum-

melighed, så må organisering, indretning og

undervisningsplanlægning følge med…. Med

henblik på at rumme variationen foreslår

jeg, at vi i stedet for at tale om niveaudelt

undervisning taler om aldersintegration.

Aldersintegration betyder. at børnene ikke

kun undervises sammen med børn på deres

egen alder, men på tværs af alder og klasser,

hvor barnets behov og en pædagogisk vur-

dering af, hvad der vil befordre indlæringen

EN SKOLE FOR VORES BØRN

EN SKOLE FOR VORES BØRN TEKST: ANN ZENAS / FOTO: M ARIANN JENSEN

”Børnene er Menighedens værdifuldeste Ejendom. I dem ser den sine Løfter og sine Forhåbninger. Naar de faar den rette Opdragelse og omgives af de rigtige Indflydelser, vokser de op for at optage de Byrder, som de ældre må lægge fra sig. Det Kirkesamfund, der forsømmer at holde fast ved sine Børn, må til sidst gå til Grunde, selv om det sætter Himmel og Jord i bevægelse for at vinde Medlemmer udefra.“


bedst, styrer organiseringen.“ (Undervisere/

debat.dk, februar 2007)

Herudover opleves skolen generelt som

”kedelig“ af næsten alle elever i det danske

skolesystem, og i dag råber man derfor bl.a.

på mere praktisk indhold i undervisningen i

skoledebatten.

EN ”MENIGHEDSSKOLE“

– ET SAMARBEJDSPROJEKT

Skolen skal derfor bygge på netop disse idéer

og egentlig udgøre en ”familieskole“ eller

en ”menighedsskole“, hvor elever, lærere

og forældre arbejder sammen om undervis-

ningen og det praktiske i skolehverdagen.

Vi forestiller os en skole, hvor det praktiske

indhold udgør ca. halvdelen af skolehverda-

gen, og at den boglige del er koblet sammen

med den praktiske del.

Derudover vil vi forsøge at tiltrække ”stu-

dentermissionærer“ fra fx Tyskland, som

et incitament i sprogundervisningen. Der

arbejdes også allerede med planer om at få

et netværk af andre små menighedsskoler i

bl.a. Norge, England og Tyskland.

ØKONOMI

Hvordan ser så økonomien ud? Som nævnt

i indledningen, så har den det ikke så godt.

Derfor også forslaget om nedlæggelse.

Imidlertid har vi opstillet et budget, der

balancerer med 20 elever og 2 lærere for det

første skoleår.

Det giver visse problemer i overgangsord-

ningen. Vi er i færd med at løse disse pro-

blemer. Herunder kan det nævnes, at skolen

har en del afrikanske elever, hvis forældre

ikke har råd til det fulde beløb af skole-

penge. Hertil ønsker vi at søge sponsorer.

Hvis du mener, at det var en idé for dig at

hjælpe et af disse børn med skolegangen

her i Danmark, kan du henvende dig til sko-

len allerede nu. (tlf. 9895 1311)

Et skoleår koster 6.000 kr., men du kan

støtte disse elever med alt fra en måneds

skolegang (kr. 600,-) til et år.

HVAD ER PLANEN SÅ FRA NU AF?

Vi er glade for, at der nu tegner sig en løs-

ning til en fortsættelse af skolen. Der er et

beskedent elevtal til det første år. Der er

lærere, der er villige til at indgå i projektet.

Der er fundet en ny bestyrelse, der tror på

sagen, og der er en løsning på det økono-

miske via flere private lån til skolen. Det ville

også have været katastrofalt for menighe-

den i Østervrå, om vi skulle lukke skolen. Vi

behøver dog fortsat forbøn for projektet og

alle gode idéer er hjerteligt velkommen.

Vi tror, det bliver en rigtig god skole, der

vil vokse sig større med årene.

Der er en meget positiv ånd omkring pro-

jektet og en stor vilje og iver til at gøre alt,

for at projektet skal lykkes. Der skal også

laves en del lokalt PR for skolen. Vi er yderst

taknemmelige for, at Øko-tryk beredvilligt og

gratis har stillet sig til rådighed.

Vi tror, det vil lykkes at lave en rigtig god

skole, faktisk en drømmeskole. Bed for sko-

len.

ORIENTER ING TEKST: DANIEL B IRCH


BIBELWEEKEND PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN23.-25. APRIL 2010

TEMA: DE SIDSTE TIDER OG DET KRISTNE HÅB

Gennem alle årene har Adventistkirken sør-

get for pension til sine medarbejdere. Det

er sket på flere forskellige måder. For en

del ældre medarbejdere har Adventistkirken

hver måned udbetalt pensionen. Dette har

været en almindelig måde at etablere pen-

sionsordninger på, særligt i USA, men også

i Danmark.

I de senere år har der fra myndighedernes

side været fokus på denne type pensions-

ordning. Det skyldes flere uheldige tilfælde,

hvor virksomheden er gået konkurs, og hvor

der pludselig ikke længere har været penge

til at betale pensionerne. Denne risiko har

man ønsket at begrænse, og der er der-

for indført lovgivning, som medfører, at

alle pensionstilsagn skal administreres i en

godkendt pensionskasse, som er underlagt

myndighedernes tilsyn.

Dette er fornuftigt, men det betyder, at

vores nuværende måde at administrere pen-

sionerne på, ikke lever op til lovens krav.

Adventistkirken har derfor undersøgt,

hvordan vi kan indrette os, så vi lever op

til lovens krav, samtidig med at vores pen-

sionister og deres ægtefæller

også fremadrettet vil få det, som de er blevet

lovet.

NYE PENSIONSAFTALER

Vi har modtaget flere tilbud på at løse denne

opgave, og har herefter valgt Nordea Liv &

Pension som fremtidig leverandør på vores

pensionsordning. Det har været meget afgø-

rende for os, at dette ikke stiller pensioni-

sterne ringere end hidtil. Vi har haft flere

uafhængige advokater og pensionseksperter

til at vurdere den gamle og den nye ordning

for at forsikre os om, at vi handler rigtigt.

Aftalen med Nordea Liv & Pension bety-

der, at vi skal afregne et engangsbeløb på

ca. 87 mio. kr. Selv om det er mange penge,

er det samlet set ikke dyrere, end hvis vi

havde fortsat som hidtil. Udfordringen har

været at finansiere beløbet, da vi ikke har

den fornødne likviditet.

BEDRE FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETTET

Som nævnt i marts-nummeret af

Adventnyt

har vi nu finansieringen på plads i samar-

bejde med Handelsbanken. Mere væsentligt

betyder det også, at den fremtidige ”pris“

for pensionsordningen er kendt, og at vi kan

sætte en slutdato på lånet, hvilket er en stor

lettelse.

Låneydelserne er højere end den pension,

vi hidtil har betalt. Men i den nuværende

ordning ville udgifterne også stige de kom-

mende år, idet flere går på pension. Nu er

tallene kendt, og det betyder, at vi har kun-

net tage budgettet for 2010 og fremover op

til fornyet behandling.

Det vil være nødvendigt for os at skære

ned på udgifterne, og det vil også være nød-

vendigt at øge indtægterne. Begge dele vil

vi orientere mere om, når bestyrelsen har

været samlet i midten af april. Målet er inden

for rækkevidde.

Bed gerne for, at disse ting må fortsætte

med at falde på plads til kirkens bedste.

ØKONOMI OG PENSIONER

En bibelweekend med kirkens venner

og kursister fra Korrespondanceskolen.

Vores hovedtalere er Allan Falk og Robert

Svendsen, som vil zoome ind på de tre

englebudskaber i Johannes Åbenbaring

14 og udlægge dem på baggrund af den

tid, vi lever i. Tag dine venner med til et

givende fællesskab omkring disse aktuelle

og spændende budskaber, som også er

fyldt med håb. Og så vil der være sang, ture

i naturen, pauser og tid til socialt samvær.

Specielt program for børn, alt efter tilmel-

ding og behov.

Pris kr. 350 pr. person på to-mandsvæ-

relser. Børn (4-14 år) kr. 200. Sengetøj

inkl. håndklæde kan evt. lejes. Pris kr. 50.

Yderligere oplysninger og tilmelding på

4558 7770 eller på adventist.dk/tilmelding

senest 19. april.

Programmet begynder fredag aften den

23. april med ankomst fra kl. 16.00 og

aftensmad kl. 18.00 og slutter søndag med

middag kl. 12.00. Detaljeret program kan

rekvireres ved henvendelse på 4558 7770

eller ses på adventist.dk


2010himmerlandsgården· ad

vent

istk

irken

·

ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLINGI PINSEN – MAJ 2010

Fredag

15.00 Det store udvalg mødes

18.00 Aftensmad

19.00 Rapportering fra det Store Udvalg

20:00 Aftenmøde

21:41 Solnedgang

Lørdag

8.30 Bøn

9.30 Sangprogram

9.45 Bibelstudium

11.00 Gudstjeneste

12.30 Frokost

14.30 Musikprogram

16.00 Eftermiddagsmøde

18.00 Aftensmad

19.30 Ungdomsaften

21.43 Solnedgang

Søndag

8.30 Bøn

9.00 Morgenmøde

10.00 Forhandlingsmøde, formandens rapport

11.15 Forhandlingsmøde

12.30 Frokost


14.00 Gåtur rundt om Himmerlandsgården


15.30 Foredrag med Erik Marcussen


18.00 Aftensmad

19.30 Forhandlingsmøde – ”Samtale med unge“

20.30 Aftenmøde

Mandag

8.30 Bøn og tilbedelse

9.00 Morgenmøde



11.15 Foredrag med Erik Marcussen

12.30 Frokost


15.30 Forhandlingsmøde (om nødvendigt)

16.30 Afslutningsmøde (måske tidligere)

17.00 Hjemrejse

18.00 Aftensmad

19.00 Nedpakning

Program for ungdomsteltet

Fredag

21.30 Andagt v. Dejan Stojkovic

Lovsangsaften v. Vejlefjords lovsangsband

22.30 Hygge og café

Lørdag

9.45 Sabbatsskole v. Dejan Stojkovic

16.00 Workshop – ”Parallel Service

– inspiration til din gudstjeneste“

19.30 Ungdomsaften (store telt)

21.30 dropIN – valg af ungdomsbestyrelse

23.00 Andagt v. Dejan Stojkovic

Søndag

10.00 Morgenmøde v. Dejan Stojkovic

19.30 Store mødetelt: Forhandlingsmøde – ”Samtale med

unge“

22.00 Open Mic

23.00 Hygge og café

Mandag

10.00 Morgenmøde v. Dejan Stojkovic

17.00 Hjemrejse

Bobby Bovell, præst i Cafékirken, er dette års gæstetaler. Bobby har en lang erfaring med menighedsarbejde i England og er igen-

nem de sidste to år blevet meget glad for Danmark. Vi tror, at også dette årsmøde vil blive et åndeligt højdepunkt, selvom vi sam-

tidig har generalforsamling.

Da vi i år mødes i pinsen, bliver det et stramt program. Det betyder, at vi allerede begynder fredag aften kl. 19.00 med en rap-

port fra det store udvalg, som fremlægger navneforslag til de forskellige udvalg. Vi forventer at være færdige i løbet af mandag

eftermiddag, men forbered dig på, at det kan blive sent, inden generalforsamlingen lukker. Vi vil være meget taknemmelige, om

nogen har mulighed for at blive tilbage mandag aften eller tirsdag formiddag og hjælpe med at pakke samme. Kontakt Peter Bo

Jensen (tlf 6060 7788), hvis du kan hjælpe. Se adventist.dk for flere informationer.


ANNONCER

BORNHOLMFerielejlighed i Tejn udlejesTlf: 5648 0607

MELKERSENS TØMRER- & SNEDKER-FORRETNING APS Tlf: 2182 3883

VEGETARISK MADVegetariske produkter sælges: frost, køl og tørvarer. Bestillingsliste kan rekvireres på tlf. 75681254 / 42242893

eller [email protected] – Wilco v/Kenneth Lund

Gå ikke glip af teologisk weekend – for alle! Underviserne er

Radisa Antic og Mike Pearson, og emnet bliver ‘Black or White?’.

Det bliver spændende og udfordrende – talerne er nemlig ikke

enige med hinanden om alt. Du skal tage med, uanset om du

er ung, knap så ung, halvgammel eller meget gammel. Der vil

være børneprogram og mulighed for oversættelse.

Emnerne er bl.a.:

· Ellen Whites relevans i dag?

· Åbenbaring og inspiration

· Hvordan læser man hendes

tekster?

· Helligdommen

· Skilsmisse

· Q & A – Radisa Antic og

Mike Pearson

TEOLOGISK WEEKEND – FOR ALLE16.-18. APRIL – HIMMERLANDSGÅRDEN

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere

Be

tali

ng

sa

nn

on

ce

r

Pris: 300 kr.

(studierabat: 100,-)

Mere info og priser for

familier, samt tilmelding

på ungadventist.dk eller

5120 6990

Bøgerne bestilles på Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, Nærum, tlf. 4558 7758. www.danskbogforlag.dk (Husk, at bogklubmedlemmer får 10% rabat på Dansk Bogforlags egne bøger samt på bibler)

NYE BØGER

FESTSCHRIFTEt interessant 446 s iders

”Festschrift“ udgivet i anledning

af, at Jan Paulsen fylder 75 år. 28

artikler skrevet af personer, som på

et eller andet tidspunkt er kommet

til at kende Jan Paulsen personligt – som lærer, som elev

eller som kollega. Blandt disse er der fem danskere. Et særligt

kendetegn for bogen er dens afsluttende del med en lang lyk-

ønskningsliste med næsten 1.000 personer (mest arbejdere i

kirken) fra hele verden, som ønsker at lykønske Jan Paulsen

med endnu en milepæl i hans liv og samtidig takke ham

for hans livslange og dedikerede arbejde for Adventistkirken.

Bogen er på engelsk.

199,-

GODT NYT FRA OVENDavid MarshallGodt nyt fra oven. Nu i ny revideret

udgave. Godt nyt fra oven beskæf-

tiger sig med Guds svar på menne-

skers mange spørgsmål, og den præ-

senterer Guds løsning på moderne

menneskers problemer.

VEJEN TIL KRISTUSEllen G. White

I ny hardcover udgave. Vejen til Kristus er

sådan en bog, man vender tilbage til. Vejen

til Kristus fører læseren på en vandring ind i

den kristne tros kernebegreber, og præsente-

rer kristendommens centrum: Jesus Kristus.

Letforståeligt, men alligevel dybsindigt,

forklarer bogen, hvordan man kan finde

mening og indhold i et liv med Jesus.

100,- 75,-(VED 10 STK. 50,- PR. STK.) (VED 25 STK. 30,- PR. STK.)


Hold ferie i Uganda til sommer – 3 uger i juli – og oplev

livet i Afrika helt tæt på!

Vær med til at bygge et lærerværelse, et kontor og en lege-

plads på adventisternes skole i Kahunge i Uganda. Udover

at bygge vil du også få mulighed for at undervise på skolen

og besøge lokale farmere. En safaritur i Queen Elisabeth

Nartional Park eller ved Murchinson Falls er også blandt

mulighederne. Og hvis der er nok tilmeldte, er det også

muligt at komme på en river rafting tur på den Hvide Nil. Er

du frisk på at opleve noget ud over det sædvanlige, og sam-

tidig hjælpe med dine evner – er dette et helt unikt tilbud

for dig! – uanset alder.

TUREN KOSTER KUN 15.000 KR.- LEV DRØMMEN UD!

Basisprisen for turen er 15.000 kr. som dækker rejsen der-

ned, samt kost og logi. Der vil være et tillæg for safaritur og

river rafting, som vil være i omegnen af 2-3.000 kr. pr. del.

Rejseleder på turen derned og de to første uger er skolein-

spektør Erling Andersen fra Vejlefjordskolen. Mange har en

drøm om at opleve Afrika tæt på, og nu har du muligheden!

For første gang i lang tid er der nu sammensat et spændende

program, som giver dig mulighed for at opfylde drømmen om

at se og opleve Afrika. Turen foregår i samarbejde med ADRA

Danmark og ADRA Uganda. Der vil blive afholdt en informa-

tionsdag før turen.

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkom-

men til at henvende dig til ADRA til [email protected] eller tlf:

4558 7700, og vi vil være behjælpelig med informationer. Vi

skal have din tilmelding i hænde senest i slutningen af april.

UDFORDRING OG OPLEVELSE!ROSKILDE PRIVATE SKOLE SØGER LÆRER OG SFO-LEDER PR. 1. AUGUST 2010Roskilde Private Skole er en kristen friskole beliggende centralt

i Roskilde. Skolen blev grundlagt af Adventistkirken i 1968 og

har i dag 6 lærere og 55-60 elever fra bh.kl. til 9. kl. Skolen

lægger vægt på, at eleverne får en god faglig undervisning,

og at eleverne udvikler personlige egenskaber, der gør dem i

stand til at leve i en foranderlig verden.

Lærerstillingen:

En af vore trofaste lærere gennem mange år går på pension

ved udgangen af indeværende skoleår, og vi søger derfor en

lærer, som kan undervise på fuld tid i nogle af flg. fag: fysik,

historie, idræt, sløjd, samfundsfag, dansk, engelsk og kristen-

domskundskab.

Vi forventer, at du

• er lærer eller har en anden relevant uddannelse

• er engageret og udviser initiativ for skolens udvikling

• brænder for en kristen skole i udvikling

• er fleksibel og kan indgå i tværkollegialt samarbejde

• er afklaret i forhold til din egen lærerrolle

SFO-leder:

Vores dygtige SFO-leder har desværre valgt at søge nye udfor-

dringer, og vi søger derfor en person, der er uddannet pæda-

gog eller har anden relevant baggrund til at lede vores lille og

overskuelige SFO med omkring 20 elever. Stillingen er norme-

ret til omkring halv tid.

Vi forventer, at du

• er kreativ og initiativrig

• er tålmodig og omsorgsfuld i omgangen med børn

• er fleksibel og kan indgå i samarbejde med forældre og sko-

lens øvrige ansatte

Hvis ovenstående passer på dig, har Roskilde Private Skole

lærere og en gruppe elever med tilhørende forældre, der vil

tage godt imod dig.

Ansøgningsfrist: fredag d. 16. april 2010

Yderligere oplysninger kan fås ved at henvende sig direkte til sko-

leleder Lone Mayntzhusen på tlf. 4635 8612 eller [email protected]

Man kan også danne sig et godt indtryk af skolen ved at

besøge vores hjemmeside på: www.rps.dk

Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem

Finansministeriet og LC.

Skoleleder, Lone Mayntzhusen

Roskilde Private Skole

Dronning Sofies Vej 42

4000 Roskilde

KONCERT/CAUSERIVED SOFIA KUPERMAN

Onsdag den 21. april 2010 kl. 19.00

Sofia er jødisk sangerinde og forfatter. Kom og hør Sofias

sang og hendes stærke og uforglemmelige vidnesbyrd.

Enkelte signerede bøger ”Sofias historie“

kan købes.

Adventistkirken København

Suomisvej 5, Frederiksberg C


90 år

11. april Ella Møldrup Henriksen

Randersvej 47, 2.tv.

8200 Århus N

26. april Mary Sofie Højersø-Jensen

Rådhusvej 39

4640 Faxe

85 år

14. april Frede Nielsen

Klostervænget 7, 1.tv.

8800 Viborg

19. april Hallgerd Pauline K. Sivertsen

Lützenstrød 5

FO-100 Tórshavn

80 år

19. april Gerda Magnussen

Sverige

20. april Inge Rita Nielsen

Nærumgårdsvej 114

2850 Nærum

75 år

18. april Jørgen Jørgensen

H.C. Andersensvej 2

8620 Kjellerup

27. april Erling Mogens Berg

Møllevangs Allé 50, st.tv.

8210 Århus V

70 år

1. april Inge Andersen

Dalstrøget 8

4140 Borup

10. april Finn Moos-Nielsen

Hobrovej 73

8920 Randers NV

14. april Erling Niels Johannes Lindberg

Timotiveien 17

NOR-4017 Stavanger

Norge

17. april Ernst Hilt

Magnoliavej 8

4800 Nykøbing F

18. april Inger E. Kongebro Mortensen

Vemmetoftevej 6

4640 Faxe

20. april Åsla Borch

Hedetoften 37, st.th.

2640 Hedehusene

29. april Ester Koch

Gribskovvænget 23

3400 Hillerød

Dåb i Silkeborg Fredag aften den 5. marts 2010 var

der fest i himlen og i Adventkirken

i Silkeborg, da familien og menig-

heden var vidner til, at Erik Roland

Leander gav sit liv til Jesus og blev

døbt. Robert Fisher og Erik har haft

mange gode samtaler inden dåben,

og Roland Laibjørn fik den store

ære at døbe sit barnebarn, Erik. Fra

menigheden ønsker vi dig Guds vel-

signelse.

Caroline Lundquist

T ILLYKKE

Knud Peter NielsenKnud Peter Nielsen, Nyborg menighed, sov stille

ind i dødens søvn onsdag den 17. februar efter en

kort indlæggelse på sygehuset.

Peter Nielsen blev født den 2. oktober 1923 i

Refsvindinge ved Nyborg og blev 86 år gammel.

Peter var den yngste af fire søskende, og over-

leves af sin søster Gudrun på Solbakken i Randers,

og sin søster Vera, som bor i Bend, Oregon, U.S.A.

Peter fandt sin livsledsager i Inge f. Haugård

– de kunne fejre deres diamantbryllup i efteråret

2009 og fik således mere end 60 gode og lykkelige

år sammen. Tre sønner Keld, Finn og Glenn blev en

frugt af deres gode og lykkelige år.

Som ganske ung kom Peter ind i sin fars entre-

prenørfirma med vognmandsforretning og salg af

byggematerialer fra egen grusgrav. Peters foræl-

dre var blandt de første adventister i Nyborg, da

menigheden blev stiftet i tyverne, og Peter fik

Adventbudskabet og troen ind med modermæl-

ken. Han havde sin trofaste gang i menigheden til

det sidste.

Ved Peters begravelse fra Adventkirken fyldte

en stor skare af familie, menighed og gode venner

kirken. Et væld af blomster vidnede om Peters store

bekendtskabskreds udover menigheden. Således

en buket fra U.S.A. med røde og hvide blomster

med teksten ”Tak for mange års godt venskab“

Arne Wasli og hustru.

På trods af en kold vinterdag fulgte et stort følge

Peters båre til hans sidste hvilested, hvor han nu

venter til Kristus vækker ham op til evigt liv.

Vi lyser fred over Peters minde.

Kay Støtt

Alice Svarre JensenMin mor sov stille ind omgivet af sine kære den 25.

januar 2010. Hun blev født den 31. marts 1920 i

Lemvig. Min mor tog eksamen fra Vejlefjord, hvor

NyfødtEdith Steensen Bygvraa blev født

den 8. februar 2010 på Herning

Sygehus. Hun var 52 cm lang og

vejede 2.850 g. Edith er opkaldt

efter sin oldemor Edith Froberg og

forældrene er Claudia Steensen og

Tommy Bygvraa.


hun også tilsluttede sig adventtroen

og mødte min far. Herfra tog hendes

liv en ny retning. Omdrejningspunktet

i min mors liv blev troen på Gud,

sagen og familien. Og igennem livets

omskifteligheder var hun med sin

aldrig svigtende loyalitet og klarsynet-

hed en stærk støtte for os.

I 1947 rejste mine forældre til

Etiopien for at udføre missionsar-

bejde. Det blev lykkelige år i det

smukke, men fattige land. Både alene

og samme med andre missionærers

koner hjalp min mor befolkningen,

og i årene efter var hendes tanker

og handlinger ofte rettet mod dem.

Min fars arbejde bragte ham ofte på

risikofyldte ture; men hun var stærk,

fordi hun vidste, at Gud vender alting

til det bedste.

Tilbage i Danmark fik min mor en

opgave sammen med min far i for-

lagsarbejdet, idet hun hjemme ved

skrivebordet oversatte og læste kor-

rektur på mange bøger, ligesom hun

i en periode genoptog det lærer-

arbejde, som hun tidligere havde

haft på meningsskolen i Århus, nu i

Ringsted og Roskilde.

Nøjsomhed har gjort enkelte men-

nesker til personer, om hvem det kan

siges, at det var en rigdom at kende

dem. Et sådant menneske var min

mor for os. Når vi besøgte hende på

Søndervang, sagde hun altid ”Jeg ser

frem til, at vi mødes igen!“ I dette

udsagn lå der både glæden ved at

mødes igen i dette liv og sidenhen.

Ikke underligt, at hendes yndlings-

sang var ”Hver dag er en sjælden

gave, en skinnende mulighed.“

Min mor blev begravet den 1.

februar fra Adventkirken i Faxe, hvor

Carl-David Andreassen holdt en smuk

mindetale. Min mor efterlader sig

mine søskende Birthe og Rudolf samt

undertegnede med familier.

Æret være hendes minde.

Lene Svarre Jensen

Lilly MortensenNetop som Vejlefjordkirkens medlem-

mer, sabbatten den 6. februar, forlod

kirken efter at have lyttet til et bud-

skab om dødens vished og troen på

et evigt liv, sov Lilly Mortensen ind på

regionshospitalet i Vejle.

Lilly Adelheid Mortensen blev født

i Ullern, Norge, den 26. januar 1911,

men som 17-årig dukkede hun op i

Hornbæk og fik 75 år i Danmark. I

Hornbæk blev hun ansat hos familien

Aune, der drev kuranstalt der. Her

lærte alle, der kom under indflydelse

af Lillys lyse sind, at sætte pris på

hendes trofaste indsats. Hun måtte

bare gøre noget for sine medmenne-

sker – og dette karaktertræk udvikle-

des, da hun flyttede til Nærum for at

arbejde på ældrecenteret Aftenhvile.

I Skodsborg-Nærum området

boede den unge Frede Mortensen. De

forelskede sig i hinanden, og 1. april

1939 giftede de sig og holdt sammen

indtil 25. november 2000, hvor han

døde – kort tid efter, at de var flyttet

fra Vipperød til Løsning.

Ægteparret fik tre børn, Gertie,

Benny, Bjarne og Per, der nu må

undvære deres mors kærlige medle-

ven og omsorg. Lilly var glad for sine

børn – og for hele familien, der talte

både svigerbørn, børnebørn og olde-

børn. Hun havde også glædet sig til at

blive tipoldemor, men følte sig midt i

vinterens kulde og mørke så svag og

afkræftet, at hun blot ønskede at få

lov til at sove ind.

Vejlefjordkirken blev hendes ånde-

lige hjem i Jylland. Her kom hun så ofte,

som helbredet tillod det – de sidste

år i selskab med datteren Gertie. Når

hun var sammen med andre seniorer

i menigheden, foreslog hun ofte san-

gen: ”Jeg så ham som barn…“ Denne

sang, følte hun, var en beskrivelse af

hele hendes livserfaring – og derfor

blev den også sunget, da familie, ven-

ner og menighed sagde farvel ved en

højtidelighed i Vejlefjordkirken den

12. februar.

Nu hviler Lilly Mortensen ved sin

mands side på Daugård Kirkegård

– for øvrigt lige ved siden af deres

gamle naboer fra Nærum, Borghild og

Helge Jalving. Til det sidste vidnede

hun om sin tro på Jesus Kristus, hvis

røst vil byde hende velkommen til det

evige liv, når tiden er inde.

Indtil da udtrykkes et: æret være

Lilly Mortensens minde.

Walder Hartmann

Maren Kristine VestergårdThisted menighed har mistet sit æld-

ste medlem, 96 år gammel. Maren

Vestergård blev født den 8. septem-

ber 1913 i Frøslev på Mors. Hendes

hjems grundvold var troen på Gud

og frelsen i Kristus, og det kom til at

præge hendes lange liv.

Maren fik sin læreruddannelse på

Nr. Nissum seminarium i 1936 og vir-

kede i denne gerning indtil 1980, hvor

hun gik på pension.

Maren blev aldrig gift, men kastede

sin kærlighed på sine nevøer og niecer

og deres børn igen. Hun var en rigtig

god moster, hvilket klart blev tilken-

degivet ved mindesammenkomsten.

Maren var et aktivt, glad og posi-

tivt menneske, som man blev i godt

humør af at være sammen med.

Maren har fra sin ungdom haft sin

gang i Indre Mission, hvor hun sta-

dig havde mange gode venner. På et

tidspunkt (for 32 år siden) begyndte

Maren som organist i adventkirken, og

en af de første ting, der fangede hen-

des interesse, var sabbatskolen, hvor

hun ivrigt deltog. Senere begyndte

hun at se hviledagen og Jesu dåb i

Bibelens lys, og det gav hende nogle

åndelige kampe, så i 2004 bad Maren

om at blive døbt med Jesu dåb, hvil-

ket naturligvis blev efterkommet af

undertegnede.Det blev en stor ånde-

lig oplevelse for hende, og noget var

faldet på plads i hendes liv.

Maren sov stille ind i sit hjem.

Et hjerte af ”guld“ er holdt op med

at slå, en vandring i tro på Jesu gen-

komst er slut, og Maren hviler til hen-

des frelser kalder hende frem. Æret

være Maren Vestergårds minde.

Roland Laibjørn

† ÆRET VÆRE…

KENDT AF GUD

APRIL:9.-11. Teenstævne, Aulum

16.-18. Teologisk Weekend,

Himmerlandsgården

25. Ledertræning, Køge

Menighedens arbejde består af mange

forskellige aktiviteter inden for mange

forskellige områder. Et af de områder er

arbejdet med familier. Det er ikke den ene-

ste måde, vi skal arbejde på, og det er ikke

det eneste rigtige at gøre, men det er en

del af det store billede.

TO SIDER AF SAMME SAG

Når vi tænker på familiearbejde, tænker

vi ofte i to retninger: Parforhold og bør-

nefamilier. Der er ingen tvivl om, at fami-

lien er et stabiliserende grundlag for hele

vores samfund. Hvis familien altså er vel-

fungerende. Men hvis familien lider, vakler

grundlaget. Som kristne og som adven-

tister har vi nogle gode værdier omkring

familielivet. Vi har en forståelse af, at fami-

lien er indstiftet af Gud, og at det helt fra

skabelsen – og før syndefaldet – var hans

tanke, at vi skulle finde os en livsledsager,

en hjælper, en partner, og at vi skulle stifte

familie.

Det var også Guds tanke, at det var i

familien, at børnenes gudsforståelse og

gudsforhold skulle få sin grund. Det var

Guds plan, at børnenes åndelige opdra-

gelse var forældrenes ansvar.

FAMILIEN UNDER PRES

Men vi ved også, at det er udfordrende at

være familie i dag. Det kan være svært at få

parforholdet til at fungere, og småbørns-

familier er hårdt pressede på mange fron-

ter, og børnene får impulser fra så mange

andre steder end hjemmefra.

Adventistkirken har et familiearbejde,

der ønsker at være en ressource for fami-

lier, præster og menigheder, og som arran-

gerer weekender, temadage og kurser,

som kan hjælpe med at styrke både parfor-

hold og familiesammenholdet, men også

hjælpe familien til at varetage den åndelige

oplæring af deres børn.

Tak for din forbøn for vores børn og

familier. Og tak for din gave den 3. april,

der gør det muligt at fortsætte arbejdet i

Adventistkirkens Familieafdelingen. KO

LL

EK

T

TEKST: ANNE-M AY MÜLLER / FOTO: THOM AS MÜLLER

MAJ:7.-9. Rovertur, Sjælland

17.-20. Arbejdslejr,

Himmerlandsgården

21.-24. Generalforsamling og

Årsmøde, Himmerlandsgården

KOLLEKT TIL FAMILIEAFDELINGEN

3. APRIL 2010

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

rejsen, adventnyt, 10-04

Documents