reformbogen personale

0

2014

Per

son

aleu

dga

ven

2014-2

015

Sk

ole

refo

rme

n p

å

Hø

jva

ng

sko

len

I dette hæfte findes resultaterne af arbejdsgruppernes arbejde koblet med ledelsens

kommentarer. Hæftet indeholder også de beslutninger, der efterfølgende er blevet truffet i

ledelsen og i skolebestyrelsen på Højvangskolen.

Side 1

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse ...................................................................................................... 1

2 Forord ........................................................................................................................... 3

3 Læringsmiljøer .............................................................................................................. 4

3.1 Ledelsesafsnit ......................................................................................................... 4

3.2 Det inkluderende klasserum ................................................................................... 5

3.3 Idebank til indretning af klasselokaler ..................................................................... 7

3.4 Hvad kan vi tage højde for i udformningen af det fysiske læringsmiljø på

Højvangskolen? ............................................................................................................... 9

3.5 Afsluttende note ...................................................................................................... 9

3.5.1 Indskoling ....................................................................................................... 11

3.5.2 Mellemtrinnet klasselokalerne B1 – B6 (de er alle ens) ................................. 12

3.5.3 Udkast 1. Mellemtrinnet fælleslokale .............................................................. 13

3.5.4 Input fra rundbordssamtalerne ved reformdagen d. 7. april (uge 15) 2014 .... 22

3.5.5 Udskoling ....................................................................................................... 23

3.5.6 Ude- og nærmiljø ........................................................................................... 25

3.5.7 Idékatalog for klubben .................................................................................... 26

3.5.8 Gangarealer og kantine .................................................................................. 27

4 Understøttende undervisning ...................................................................................... 29

4.1 Ledelsesafsnit ....................................................................................................... 29

4.2 Indledning ............................................................................................................. 29

4.3 Database .............................................................................................................. 30

4.4 Minifag .................................................................................................................. 31

4.5 Fagene i anvendelse ............................................................................................ 32

4.6 Miljødifferentierede pauser ................................................................................... 33

5 Principper for organisering af elev- og forældrekontakt .............................................. 34

5.1 Ledelsesafsnit ....................................................................................................... 34

5.2 Bestyrelsens vedtagne principper ......................................................................... 34

5.3 Konkret arbejdsbeskrivelse ................................................................................... 35

5.4 Anbefalinger ......................................................................................................... 36

5.5 Overvejelser:......................................................................................................... 37

6 Principper for en sammenhængende skoledag på Højvangskolen ............................. 38

Side 2

6.1 Ledelsesafsnit ....................................................................................................... 38

6.2 Bestyrelsens vedtagne principper ......................................................................... 38

6.2.1 Fordybelse skaber sammenhæng .................................................................. 38

6.2.2 Vi har alle et ansvar ....................................................................................... 39

6.2.3 Elevernes oplevelse af flow med omverdenen ............................................... 40

6.2.4 Trivsel som forudsætning for læring ............................................................... 40

7 Dag- og ugestrukturen ................................................................................................ 42

7.1 Ledelsesafsnit ....................................................................................................... 42

7.2 Årgangenes dagog ugestrukturer ....................................................................... 43

8 Indretning af personalearbejdsfaciliteter ..................................................................... 49

8.1 Ledelsesafsnit ....................................................................................................... 49

8.2 Foreløbige oversigtsplaner og produktindtryk ....................................................... 49

9 Motion og bevægelse ................................................................................................. 55

9.1 Ledelsesafsnit ....................................................................................................... 55

9.2 Definition af ordet ”motion” ................................................................................... 55

9.3 Definition af ordet ”bevægelse” ............................................................................. 55

9.3.1 Organisering af motion og bevægelse: .......................................................... 56

9.3.2 Ansvarsfordeling: ........................................................................................... 56

Side 3

2 Forord Kære alle kolleger

I sidder nu med det foreløbige resultat af vores fælles reformproces i hænderne. Vi har

samlet den digitale del af alle jeres produkter i dette hæfte, og efterfølgende er nogle af

vores kommentarer og beslutninger tilføjet. Formålet med hæftet er at give jer mulighed for

at få et samlet overblik over det udgangspunkt, vi går ind i den nye fremtid med. Vi skal

huske på, at der netop er tale om et udgangspunkt, og at hæftet først får krop og sjæl, når

vi kommer i gang med det egentlige arbejde, og når vi sammen med eleverne skal til at

finde os selv i en ny hverdag. I må ikke betragte hæftet som et statisk produkt. Det er mere

udtryk for en milepæl i arbejdet, som vi finder grund til at fejre. Når vi kommer i gang med

arbejdet vil tingene tage yderligere form, og nye udfordringer vil opstå under vejs.

Det er et fantastisk arbejde, der ligger bag alle de tanker, idéer og forandringsforslag, som

findes i dette hæftet. Som vi har sagt mange gange, så er vi utroligt glade for jeres

engagement og over den kvalitet, der har været i arbejdet under vejs. Vi er ikke i tvivl om,

at vi har fået taget nogle store skridt i den rigtige retning. Større skridt end hver enkelt af

os kunne tage alene og større skridt, end vi som ledelse havde

magtet og formået at tage alene. Det er fællesskab, når det

fungerer bedst. Der er arbejdet videre med flere af produkterne

efter arbejdsgruppernes aflevering. Produkter har været til

fremlæggelse og beslutning i skolebestyrelsen, møbler og IT

er indkøbt til de nye personalefaciliteter, og I ledelsen har vi

arbejdet meget intenst videre for at omsætte alle jeres tanker

og idéer til det bedst mulige konkrete planlægningsfundament

for det næste skoleår.

I ledelsen har vi hele vejen igennem denne sidste fase forsøgt at holde de store linjer i

produkterne for øje. Vi har truffet nogle ledelsesbeslutninger, dér hvor der var lagt op til det

fra jer. Vi har overtaget nogle produkter og ført dem ud i livet, og endelig har vi forsøgt at

undgå, at tiltag og opgaver falder ned imellem to stole næste skoleår. Vi har også lyttet til

nogle af de kritikpunkter, der er i forhold til vores nuværende struktur. Vi har ikke besluttet

en ny struktur for skolen, men vi har tilrettet og opblødt den eksisterende på en måde, så

den passer bedre til de udfordringer, vi står med, og til de forandringsønsker hæftet her

lægger op til.

Vi er nået et godt stykke vej, og den korte reformprocestid taget i betragtning, så er vi nu

helt på højde med andre skoler. Vi håber, I må blive lige så inspirerede og

forventningsfulde til fremtiden af at læse hæftet, som vi er blevet.

Kærlig hilsen

Ole, Kristian, Jannie, Susan, Helle og Kjeld

Side 4

3 Læringsmiljøer

3.1 Ledelsesafsnit

Produktet omkring læringsmiljøer kan bedst karakteriseres som et fantastisk

inspirationsmateriale og med konkrete anbefalinger til, hvad vi kan gøre, for at få et bedre

læringsmiljø på skolen. Der er anvisninger på, hvad der kan gøres umiddelbart, og hvad

der kan gøres for henholdsvis en lille økonomi og for en større økonomi. Arbejdsgruppen

har ud over det produktmateriale, I finder her i hæftet, også afleveret et gennemarbejdet

billedmateriale, som vi har liggende på kontoret.

Efter arbejdsgruppens aflevering af produkterne, har et par medlemmer af gruppen

arbejdet videre med konkrete idéer til, hvad vi nu gør, så tingene ikke bare lander i dette

hæfte, uden der sker mere end det. Gruppen fortæller, at de ikke er i tvivl om, at alle på

skolen er interesserede i, at der sker forandringer af vores læringsmiljøer. På den

baggrund har vi i ledelsen truffet nogle beslutninger for at befordre, at vi kan komme videre

med at udvikle læringsmiljøerne på Højvangskolen.

Næste skoleår vil vi derfor nedsætte et udvalg, som

skal arbejde videre ud fra materialet for at sikre, at vi

får gjort noget helt konkret vi læringsmiljøerne

næste år. Udvalget skal arbejde med følgende

områder:

Forskønnelsesdag

Generel oprydning

Brug af kantinearealet

Udnyttelse af fællesarealerne på skolen

Vi har truffet en beslutning omkring de nære fællesarealer i nærheden af klasselokalerne i

de tre huse. Målet med beslutningen er at opnå entydighed og fælles pædagogisk sigte for

elever, lærere og pædagoger i arealanvendelsen indenfor. Derfor har vi besluttet, at

fællesarealer i tilknytning til klasselokalerne fremover skal betragtes som læringsrum på

lige fod med klasselokalerne, så grænsen mellem ”inde” og ”ude” af klasselokalet

udviskes. Fysisk aktivitet foregår fremover udenfor i undervisningstiden. Hvis der i

fritidsdelen igangsættes midlertidige fysiske aktiviteter indendørs pga. f.eks. dårligt vejr,

foregår det inde i et klasselokale eller i hallen, så alle på gange og i fællesarealer ikke

involveres i det, og så eleverne har en mulighed for at melde sig ind i aktiviteten og ud

igen. I forlængelse af det arbejder vi pt. meget hårdt på at få hallen stillet til vores rådighed

mandag, onsdag og fredag mellem kl. 15 og 16. Tirsdag og torsdag benyttes hallen til

valgfag om eftermiddagen.

Side 5

3.2 Det inkluderende klasserum

Her er nogle tanker omkring klasserummets indretning:

• Gode lys- og lydforhold. Skal der tilbydes elever høreværn?

• Det skal være nemt at rydde op og holde orden. Formål er overskuelighed.

• Tilgængelighed af undervisningsmaterialer.

• Stikkontakter så opladning af diverse maskiner er let.

• Der skal indrettes, så der kan laves fællesundervisning, og der skal være individuelle arbejdspladser, der tilgodeser elevernes behov. Ligeledes skal det være let at inddele klassen til gruppearbejde. U-borde. Læreren skal kunne overskue alle arbejdspladser fra “kommandocentralen”. Se link. Tyskland som har mere end ti års erfaring med, at inkludere børn med specielle behov i den almindelige undervisning, har bruget rigtig mange penge på de fysiske omgivelser. Se link.

• Flere klasserum – rum i rummet – og mange voksne. Det er hemmeligheden bag en god

inklusion. I hvert fald hvis man spørger Schule Auf Der Rude i Flensborg.

• For at kunne skabe og styrke inklusion, skal vi være mere bevidste omkring indretning af vores læringsmiljøer, så de først og fremmest bliver afgrænsede, så der skabes rum i rummet.

• Der kan tages arealer i brug på gange og fællesrum.

• Reoler, skabe og opslagstavler som rumdelere. Pas på det ikke bliver fængsler, men lyttezoner, hvor eleverne kan se læreren, men alligevel være beskyttet mod for mange indtryk.

• Et sofahjørne.

• Smartboard eller projektor i hvert klasselokale.

• It-tilgængelighed

• Aflåselige skabe til både lærere og elever. I princippet behøver eleverne vel ikke at slæbe materialer frem og tilbage mellem hjem og skole, så der skal være plads til alt.

• Hver elev skal vide, hvor han/hun hører hjemme.

• Køleskab.

Side 6

• “Hjemlighed”.

• Time-timere og andre visuelle støttesystemer.

• Rengøringsvenligt.

Hvis der ikke er penge til at købe nyt, må man være kreativ ud fra det møblement, der allerede findes her. Det virker godt i e-klasserne, at der er flere forskellige arbejdspladser i lokalet.

Fleksibilitet i strukturerede rammer.

Eftersom eleverne skal tilbringe en stor del af deres dag i skolen, skal rummet indbyde til både arbejde og pauser. Taler vi om de yngre elever, skal der være et hjørne til leg. Skal nogle rum indrettes til faglokaler, motorikrum eller andet, og er der plads til det?? Når man taler om indretning af klasserummet, er det jo vigtigt, at hvert enkelt lærerteam afdækker de aktuelle behov i lige netop den klasse, der skal bruge lokalet.

Inspiration:

http://www.folkeskolen.dk/543121/2b-har-et-inkluderende-klassevaerelse http://www.jan-soelberg.dk/Modeller.htm http://lonelings.dk/inklusion-hitter-i-tyskland http://www.odense.dk/subsites4/inklusion/topmenu/de%20professionelle/vaerktoejer%20til%20praksis/boern%20og%20unge%20har%20ressourcer Her er et klip fra Odense kommune: Fleksibelt læringsrum Møblerne har stor betydning for, om læringsrummet kan indrettes fleksibelt og tilpasses forskellige grupper og situationer. Eksempler på dette kan være: møbler på hjul, der hurtigt kan flyttes og give plads til leg læringsrum af tape, der eksempelvis indikerer hvor der leges med hvad skydedøre i stedet for vægge, så rummene kan ændre struktur møbler med dobbeltfunktion, eksempelvis helt simpelt i form af taburetter, der også kan fungere som tunnel. Endelig kan man med små ting, som eksempelvis at sikre at børnenes skuffer er fordelt over hele klassen og ikke på et sted, mindske risikoen for, at der opstår konflikter. Det er altid godt at træffe bevidste valg, når stuen eller klasselokalet skal indrettes. Både når der skal bygges om og købes nye møbler, men også i det daglige.

http://www.folkeskolen.dk/543121/2b-har-et-inkluderende-klassevaerelse

http://www.jan-soelberg.dk/Modeller.htm

http://lonelings.dk/inklusion-hitter-i-tyskland

http://www.odense.dk/subsites4/inklusion/topmenu/de%20professionelle/vaerktoejer%20til%20praksis/boern%20og%20unge%20har%20ressourcer

http://www.odense.dk/subsites4/inklusion/topmenu/de%20professionelle/vaerktoejer%20til%20praksis/boern%20og%20unge%20har%20ressourcer

Side 7

NB: Vær opmærksom på, at klasserum, SFO’en, klublokalet eller børnehavestuen ikke skal være for dynamisk. Mange børn og unge har brug for struktur, også omkring de fysiske rammer. Så sæt fleksibiliteten i system, så alle ved og er forberedte på, hvad de træder ind i.

3.3 Idebank til indretning af klasselokaler

Hvordan kan vi indrette de fysiske læringsmiljøer på en optimalt, med henblik på at

tilgodese alle elevers behov?

Visuelt - Belysning

Lysstofrørene som vi har på skolen, er en meget uhensigtsmæssig lyskilde. Det er et

faktum at denne form for elektrisk lys ikke er læringsfremmende. Eleverne udtrættes og i

værste fald får hovedpine. De elever, som er særligt sensitive ift. lys og lyd, kan opleve

lysstofrør som flimrende og larmende. I fremtiden burde vi overveje at få installeret bedre

og mere hensigtsmæssig belysning.

Stærkt sollys, særligt i vintermånederne, hvor solen

står lavt på himlen, kan for mange være en

forstyrrende faktor. For nogle elever er stærk sollys

så forstyrrende og uudholdeligt, at det hæmmer dem

i at få fuldt udbytte af undervisningen. På baggrund

af denne viden, er det en god ide at have en

mulighed for at lukke meget stærkt sollys ude. For

særligt lys-sensitive elever, vil det være en god ide

at arrangere deres pladser i klassen, Således at

disse elever fx sidder med ryggen til vinduerne og

dermed ikke får direkte sollys i øjnene.

Forstyrrende synsindtryk

Nogle elever bliver i højere grad end andre, forstyrret og afledt af synsindtryk. Det kan

være klassepynt som hænger på vægge og loft, klassekammerater som går rundt, fugle

som flyver forbi ruden, træer som bevæger sig i vinden og meget andet. Man kan

selvfølgeligt ikke stoppe al bevægelse eller helt undlade at hænge pynt op i klassen. Det

ville også være urealistisk at bede fuglende om at lade være med at flyve forbi ruden, eller

sige til vinden at den ikke må blæse. Spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre for at mindske

visuelle forstyrrelser og afledninger, for de elever som er særligt sensitive ift. dette. Et

Side 8

forslag kunne være, at de elever der er udfordret af visuelle indtryk, sidder med ryggen til

vinduerne.

Farver og nuancer

Det kan være en god ide at undgå mange forskellige og stærke farver i klasselokalet. Det

er godt med udsmykning, ophængning af plakater og elevernes kreationer. Dog bør man

være bevidst om at mange blandede stærke farver, kan være årsag til for mange

forstyrrende synsindtryk.

Lysstofrørene som vi har på skolen, er en meget dårlig lyskilde. Det er et faktum at denne

form for elektrisk lys ikke er læringsfremmende. Eleverne udtrættes og i værste fald får

hovedpine. De elever, som er særligt sensitive ift. lys og lyd, kan opleve lysstofrør som

flimrende og larmende. I fremtiden burde vi overveje at få installeret bedre og mere

hensigtsmæssigt belysning.

Auditivt - Lydniveau

Stole larmer når de rykkes rundt. Man kan påsætte et materiale på undersiden af

stolebenene, så de ikke larmer så meget.

Lyddæmpende skoleborde og stole er gode (men dyre at købe).

Mobile skillevæge kan dæmpe lydniveauet.

Forstyrrende lydindtryk

De fleste mennesker oplever at lyd kan være forstyrrende og afledende. Nogle er dog

særligt sensitive overfor lyd, hvilket kan gøre det stort set umuligt at samle sig om

skolearbejde. Visse elever oplever endda at være forstyrrede af lyde, som de fleste

mennesker ikke registrerer. Eller lyde som andre blot registrerer som frasorteret

baggrundslyd. For nogle elever er det ikke muligt at frasortere baggrundslyde eller

irrelevante lydkilder. For nogle vil alle lyde ryge ind på samme frekvens og med samme

styrke. Der foregår ingen op eller nedprioritering i hjernen, og derfor kan det opleves som

en umulig opgave at skulle høre på hvad læreren formidler. Piben eller summen fra

lysstofrør, højtalere, monitorer, radiatorer osv. kan opleves ekstremt forstyrrende.

Idéer:

Høreværn kan være en mulighed for de meget sensitive elever.

Højtalere som ikke er i brug, men bare tændte kan slukkes.

Monitorer som står tændt men ikke er i brug kan slukkes.

Radiatorer som hyler, kan vi nok ikke gøre så meget ved.

Side 9

Lysstofrør som summer… Lad os investerer i en bedre belysning på Højvangskolen.

Larm og snakken udenfor døren kan i nogen grad dæmpes ved at lukke døren.

Møbler og andet inventar

Møbler og andet inventar

Stolene (særligt dem med skrånende sæder) kunne godt trænge til at blive skiftet ud. Ikke

på grund af slid. Men simpelthen fordi de er så dårlige at sidde på. Det er vigtigt at

eleverne sidder godt. Allervigtigst er det at eleverne bevæger sig, flytter sig rundt og ikke

sidder for længe i den samme stilling og ikke falder for meget sammen i ryggen.

Mobile skillevægge kan med fordel anvendes til afskærmning og inddeling af

klasseværelset.

3.4 Hvad kan vi tage højde for i udformningen af det

fysiske læringsmiljø på Højvangskolen?

Forståelse for elevernes forudsætninger kan hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, som

er for alle elever. Både de der er særligt udfordrede og de som ikke er. Her er en liste over

nogle af de hyppigste årsager til, at det kan være svært at trives i større

klassesammenhænge. Faktorer som kan gøre det svært for nogle elever at honorere

faglige og sociale krav. Det er en vigtigt baggrundsviden at have for at skabe

læringsmiljøer for alle elever på Højvangskolen.,

Vestibuler sans (balance)

Proprioceptive sans (kroppens i relation til rum/retning)

Sansemæssig hyper-sensitivitet

Sansemæssig hypo-sensitivitet

Sansemæssig integration og perception

Kognitiv perception

De eksekutive funktioner

Forestillingsevnen

Central kohærens

Opmærksomhed

Samtidig opmærksomhed

Impulsivitet

Afledelighed

3.5 Afsluttende note

Hidtil, har et stort antal børn og unge i Danmark haft deres skolegang i specialklasser og

specialskoler. Disse skoletilbud tilbyder særligt tilrettelagte undervisning i mindre

Side 10

klasseenheder, varetaget af lærere og pædagoger, som regel, med specifik erfaring/viden

omkring det at undervise børn og unge med særlige forudsætninger. Det drejer sig især

om børn og unge med diagnoserne ADHD, ASF (autisme spektrum forstyrrelse), Tourette

Syndrom m.m.

Ved udgangen af 2015 vil der være sluset, i alt, 10.000 børn og unge fra landets

specialklasser/skoler ind i de almene klasser på landets folkeskoler. ’Øget inklusion’, er

regeringens argument for dette landsdækkende tiltag. Derfor vil vi på Højvangskolen,

ligesom på resten af landets folkeskoler, opleve et stigende antal elever med særlige

forudsætninger.

Som personale, har vi et fælles ansvar for at tilbyde læringsmiljøer som skaber tryghed,

accept, motivation, inspiration og der igennem mulighed for udvikling af faglige og

personlige kompetencer.

Vi ved alle hvor vigtigt det er at lære hver elev at kende. En vigtig opgave, ift. de af vores

elever som har et handicap er, at vi sætter os ind i/tager højde for elevens kognitive profil,

eksekutive udfordringer, indlæringsmæssige vanskeligheder. Det er desuden yderst vigtigt

at vi husker på at støtte op omkring udviklingen af særlige styrker/interesseområder.

Ligesom alle andre elever på Højvangskolen, bestræber vi os på at skabe en skole for

alle. Uanset om man er særligt udfordret (ASF, ADHD, Tourette syndrom m.m.) eller ej.

Det er en stor udfordring. Et stort ansvar. Og det fordrer at vi, som personale, søger ny

viden, nye veje og bestræber os på at kunne tilbyde læringsmiljøer som alle elever på

Højvangskolen kan være trygge i. Læringsmiljøer som motiverer til læring. Læringsmiljøer

som alle elever, handicap eller ej, oplever sig trygge i. Læringsmiljøer hvor alle elever,

uanset udfordringer, oplever sig set og respekteret, som dem de er.

Side 11

3.5.1 Indskoling

Hvad kan lade sig gøre her og nu/fra næste skoleår?

Multirummet

- Multirummet kan med stor fordel opdeles i flere og mindre læringsmiljøer, med

læsekrog, arbejdsborde, computerplads og forhæng, der deler rummet i 2. Se

tegning!

Fliseareal

- Alfabet og tal males på fliser.

- Halvmuren males -inspirerende

- Siddepladser af paller

Torvet

- Lave et læsehjørne

- Fjerne bordtennisbord og billardbord

- Forhæng ved scenen

- Illustrationer på de hvide vægge

Vindfange

- Arbejdspladser ved bord eller ”kasser”/”trappetrin”

Dette er vigtigt, såfremt det kan lade sig gøre:

Torvet

- Torvet skal opdeles i flere små rum -mobilt

- Flere arbejdspladser, små borde kasser, trappetrin, scenen, sofaer, sækkestol m.m.

Fliseareal

- Sandkasse/sandtavle

- Flere borde/bænke

- Redskaber til at lege med ord og tal på muren

Dette ønskes på længere sigt:

Torvet

- Halvmur eller skydedør ud mod gangen

- Overdækket mellem torvet og lokale A9 + bordebænke = brugbar lærings rum

Gangene

- Ændring af garderober - måske en indskoling uden sko?

- Rykke indgangen/vindfang så der blev mere plads til at aflevere elever

- Læselund i mellemgang, fjerne skabe og indrette med behagelig siddeplads og lys

Side 12

Udeareal

- Hele legepladsen renoveres og fornyes med henblik på flere små læringsmiljøer

3.5.2 Mellemtrinnet klasselokalerne B1 – B6 (de er alle ens)

Lille skrabet budget: Skoleåret 2014/2015 Ting der kan lade sig gøre for et lille skrabet budget.

Udgifter Her er pedellerne i spil evt. med lærere, forældre og elever

Lille budget: Ønsker til skoleåret 2014/2015 Ting der kan lade sig gøre for et lille budget.

Udgifter Her er pedellerne I spil evt. med lærere, forældre og elever

Ønsker på længere sigt (Om nogle år, når økonomien er bedre)

Udgifter Her er der også hånd-værkere i spil

Vindueskarm sættes min. 10 cm op, så den kan bruger som arbejdsplads Eller lav ny vindueskarm Nye materialer; træ + beslag

0,- Pedellerne 1000,-pedellerne

Nyt stof på opslagstavler

Ca. 300,- Se skitse for 5.a. Fælles trappe + afmontering af faste reoler samt ny linoleum under reolerne

Ca. 10.000,- Inkl. håndværker

Afmontering af El der er skjult i vindueskarmen (flere stik duer ikke)

0,- Pedellerne 1000,- Håndværker

Nyt stof på samtale- anlæg

Ca. 100,- På montering af El der er skjult i vindueskarmen/ arbejdspladserne, så alle har mulighed for at får strøm til computere

2500,-

Afskærmning af arbejdspladser Materialer; træ + beslag

500,- Pedellerne

Afskærmning af arbejdspladser Materialer; træ + beslag

500,- Pedellerne

Sækkepuder 1500,-

Ny vindueskarm Nye materialer; træ + beslag

1000,- Pedellerne

Skamler 800,-

Sækkepuder 1500,- Kasser til hver elev 26 x 50,- 1100,-

Planter 500,- Holder til skriveredskaber + limstift + saks m.m.

26 x 15,- 330,-

Små lamper til de individuelle arbejdspladser

20 x 50 1000,-

Rullegardiner el. nye gardiner

5000,-

Hvid maling

1500,-

Grønne planter 600,-

Side 13

I alt 0 - 2000,-

I alt 3000 – 5000,-

I alt 22.000 – 27.000

3.5.3 Udkast 1. Mellemtrinnet fælleslokale Lille skrabet budget: Skoleåret 2014/2015 Ting der kan lade sig gøre for et lille skrabet budget.

Udgifter Her er pedellerne i spil evt. med lærere, forældre og elever

Lille budget: Ønsker til skoleåret 2014/2015 Ting der kan lade sig gøre for et lille budget.

Udgifter Her er pedellerne I spil evt. med lærere, forældre og elever

Ønsker på længere sigt (Om nogle år, når økonomien er bedre)

Udgifter Her er der også hånd-værkere i spil

Bordtennisbordet, det hvide halve hus Skal væk

0,- Pedellerne

Reoler som afskærmning (med hjul underneden, så de kan flyttes efter hvor meget plads, der er brug for) med plads til kasser til undervisningsmaterialer Indkøb af nye lækre reoler

0,- De gule reoler som står forskellige steder 2000 - 3000,-

Indkøb af nye lækre reoler med opslagstavler bag på

2000 – 3000,-

Indkøb af nye lækre reoler med opslagstavler bagpå

5000 – 10.000

Legehuse på paller (så de også kan flyttes, så rummet kan blive stører) kan bruges som læsehuler.

Se skitse 1800,- pr. stk. Min. 1 stk.

Legehuse på paller (så de også kan flyttes, så rummet kan blive stører) kan bruges som læsehuler.

Se skitse 1800,- pr. stk. Min 2 – 3 stk.

Læsetårn se bilag 30.000

Slå op og ned borde Organiseres anderledes

0,- Pedellerne

Rundt arbejdsbord + 4 stole

2000,- Runde arbejdsborde + skamler

6000,-

Sækkepuder

1000,- Sækkepuder 1000 - 2000

Kasser til hver elev 26 x 50,- 1100,-

Plakater

0 – 500,- Plakater 500 – 1000,-

Holder til skriveredskaber + limstift + saks m.m.

26 x 15,- 330,-

Planter

0 – 500,- Alle tager med hjemmefra

Planter store

500 – 2000,-

Planter store og små Jungle landskab

2000 – 5000,-

Små lamper til de individuelle arbejdspladser

15 x 50 750,-

Maling til figurer m.m. 500 – 1000,-

Hvid maling 5000,- Hvid maling + pudsning af vægge

12.000,- Håndværkere

Scenekasser på hjul

10.000,-

I alt 0 - 7000,-

I alt 8000 – 15000,-

I alt 15.000 – 75.000

Side 14

*Hente inspiration hos Ikast Nordreskole – få dem til at sende billeder af deres rum.

Billede inspiration IKEA m.m.

KILBY

Reol, birketræsmønstret

149.- / stk.

inkl. moms

Artikelnummer:

400.681.54

Hylderne er flytbare, så du kan tilpasse din opbevaringsløsning efter behov.

Størrelse

67x194 cm

Side 15

KASSETT

Kasse med låg, sort

29.- / 2 stk.

Artikelnummer:

002.243.16

Velegnet til opbevaring af cd'er, spil, opladere eller skrivebordstilbehør.

Størrelse:

16x26x15 cm

Side 16

KASSETT

Tidsskriftsamler, sort

39.- / 2 stk.

Prisen afspejler de valgte muligheder

inkl. moms

Artikelnummer:

302.144.29

De medfølgende etiketholdere med papir hjælper dig med at organisere og finde dine ting.

Produktmål

Bredde: 10 cm

Dybde: 25 cm

Højde: 32 cm

http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/30214429/

Side 17

DOKUMENT

Penneholder, sølvfarvet

19.- / 2 stk.

Prisen afspejler de valgte muligheder

inkl. moms

Artikelnummer:

401.909.32

Gummifødder under bunden beskytter bordpladen mod ridser og får penneholderen til at

stå stabilt.

Side 18

MOPPE

Minikommode, birketræsfiner

149.- / stk.

inkl. moms

Artikelnummer:

402.163.57

Ubehandlet træ. Kan behandles med olie eller bejdse, så det får et personligt udseende og

holdbarheden forbedres.

Størrelse:

42x18x32 cm

Side 19

SILVAN

Anna Legehus - Ubehandlet

Pris:

DKK: 1.895,00 pr. STK

Varenummer: 1436131

Mål: B. 120, L:140x160 cm. 15 mm beklædning. Leveres ubehandlet i færdigsamlede

sektioner. Ekskl. gulv og tagbeklædning. Med baldakin over dør samt "disk" ved vindue.

FSC-certificeret træ.

Side 20

Coop

2.795,00 kr.

Andrea legehus

Fremstillet i uimprægneret/ubehandlet nåletræ.

Tag og gulv leveres samlet i 2 dele

Leveres ubehandlet

Leveres usamlet

Udvendige grundmål 134 x 134 cm.

Udvendige mål H 161.

Indvendige grundmål 117 x 117 cm.

Inkl. gulv og underpap.

Beklædning: 19 mm

CE mærket til privat brug og FSC certificeret.

Side 21

149,95 kr.

Verdenskort

Flot lamineret verdenskort med engelsk tekst, som vil passe godt ind på kontoret.

Kortet bliver leveret med write on/wipe off funktion og bliver leveret rullet i et plastrør.

Mål: 137 x 89 cm.

Side 22

3.5.4 Input fra rundbordssamtalerne ved reformdagen d. 7. april (uge 15) 2014

Rundbordssamtale nr. 2: Sofie og Tina

Fokus: ”Hvordan skaber vi et inspirerende læringsmiljø i fællesarealet og i

klasselokalerne, som opfordrer til læring?”

- Skolen er ikke særligt indbydende!

- Rul – indretningshjælp

- Klasser og gange = kedelige

- Gangene = indretningen bliver nød til at vise det samme som skiltene. Regler om

hvad der må stå på gangene

- Der skal ikke lukkes af ved mellemtrinnet, da det bliver mere spændende at se,

hvad der er bagved afskærmningen

- Dele fællesarealet op ved mellemtrinnet, så der er forskellige muligheder

- Læreskabe ude på den store gang – (lærerindretningspladser anden gruppe)

- Alle børn burde have skabe

- Lyset fra vinduerne skal bruges bedre!

- ”Der er ingen penge til indretning de næste 3 år”! Ole Morgenstjerne.


Fokus: ”Hvordan kan vi gøre brug af klubben, som et inspirerende læringsmiljø?”

- Hvad laver drengene når de er i klubben: spiller fodbold, computerrum, ude og inde

aktiviteter.

- Hvad kan klubben bruges til: Anderledes læringsmiljø, andre rammer, anden form

for læring.

- Klubben er lukket om formiddagen, da der er andre grupper, som også bruger den

(kan muligvis ændre sig efter aktuelt behov fra skolen).

- Klatrevægen kan bruges i timerne – hentediktat m.m.

- Stauern og klubben kan bruges som stillerum.

- Gangene og klasserne er deprimerende.

- A-gangen = en stor motorvej.

- Find en ny vej til biblioteket og kantinen til indskolingen, da de larmer, når de går

igennem på A-gangen.

- Vi skal værne, om det vi har.

Side 23


Fokus: ”Hvad kan lade sig gøre her og nu – en idé liste/prioriteringsliste til

fællesarealet”

- Bordtennisboret skal ud, da det er fristende, og meget forstyrrende for dem der

prøver på at undervise.

- Al leg og bevægelse skal foregå udendørs.

- Reoler (med hjul underneden så de kan flyttes efter hvor meget plads, der er brug

for) med undervisningsmateriale i fællesrummet.

- Lejehuse på paller (så de også kan flyttes, så rummet kan blive stører) kan bruges

som læsehuler.

- Scenekasser på hjul.

- Afskærmning af fællesrummet – vil skabe et hyggeligere huleagtigt. Væggene kan

også bruges som opslagstavler.

- Ikast Nordreskole – få dem til at sende billeder af deres rum.

- Flere møbler (IKEA).

-

3.5.5 Udskoling

Læringsmiljøer - udskoling

Vores arbejdsopgave:

Arbejdsgruppens opgave er at komme med konkrete bud på, hvordan vi får et endnu

bedre undervisningsmiljø, mere trivsel, mere ro, mere orden og dannelse af den enkelte

elev og eleven i fælleskabet på Højvangskolen.

Den centrale opgave i arbejdet med fysiske læringsmiljøer.

Vi skal udfordre tanken om, at al undervisning skal foregå i et klasselokale.

Inddrage andre rum/områder til læring

Alle skolens rum kan benyttes til læringsrum

Forslag til udskolingen (6.-9.årg. ) - Fællesarealet ( Hus C ) :

Skolens fællesareal i hus C er forsynet med en alternativ scene i klare lyse farver samt et

antal arbejdsborde på de to tilstødende gange og i selve fællesrummet. Rummet er

temmelig mørkt, grundet de bare, røde murstensvægge.

Side 24

Vi forslår derfor:

1. Væggene pudses op og males hvide 2. Flere arbejdsborde anskaffes 3. Alle arbejdspladser i fællesrummet skal forsynes med afskærmninger/lyddæmpere

samt etablering af bedre belysning ved arbejdsbordene, såfremt dette ikke strider mod brandreglementet

Af hensyn til skolens økonomi kan pkt. 1 og pkt. 3. evt. udskydes til næste budgetår,

medens pkt. 2 er en HER OG NU - opgave

Klasselokaler:

Klasselokalerne i Hus C er af forskellig størrelse. Kun C9 og C10 er forsynet med

Smartboard, resten af lokalerne er udstyret med tavle. I de fleste lokaler er der en

køkkenniche ( køkkenvask med rindende vand samt 3-4 køkkenskabe) som sjældent

bruges. Alle lokaler er udstyret med opslagstavler og skabe samt reoler til elevernes

materialekasser. Der er gule murstensvægge.

Vi foreslår derfor:

1. Klasselokaler indrettes til faglokaler for fag der ikke traditionelt har faglokaler (dansk, matematik, sproglokale osv.)

2. Ved af fjerne køkkensektionen skabes der plads til fx at etablere afskærmede arbejdspladser til gruppearbejde og/eller til elever med specielle behov.

Vi er godt klar over, at vi med forslaget om at omdanne traditionelle klasselokaler til faglokaler udfordrer hjemklasseprincippet, men det vil efter vores mening passe fint med de overordnede tanker om en øget faglighed i timerne i den kommende skolereform. Når vi alligevel ikke synes det skal gennemføres HER og NU skyldes det primært en stor mangel på pausearealer for de ældste elever på skolen. En anden grund er, at vi alligevel ikke kan sikre at alle får den fagopdelte undervisning i dertil indrettede faglokaler. Pkt. 2 er derimod en opgave, der skal løses hurtigst muligt!

Udearealer

Udearealerne i tilknytning til Hus C er først og fremmest et flisebelagt areal umiddelbart

udenfor de to udgange fra huset samt et større stykke græsareal, som imidlertid er fyldt op

med fastmonterede legeredskaber i et aktivitetsområde, som flittigt bruges af

mellemtrinnets elever. Om vinteren og om sommeren kan græsarealet bag hallen også

benyttes til henholdsvis sneaktiviteter om vinteren og boldspil om sommeren.

Vi foreslår derfor:

1. Et antal bord-bænke - sæt indkøbes og læskærme etableres 2. Udendørs motionsredskaber monteres fast (evt. som i Mindeparken eller ved

campingpladsen ved Moesgård)

Side 25

3. Der investeres i vedligeholdelse og udbygning af den asfalterede boldbane bag ved hallen. Hegnet repareres, mål i håndboldstørrelse monteres og basketkurvene repareres og males. Ny opstregning foretages.

Pkt. 1 er en HER og NU - opgave, medens pkt. 2 og 3 evt. kan udskydes til senere.

3.5.6 Ude- og nærmiljø

Prioriteringsliste for nærmiljøet/uderummet:

1. Mulighedskatalog for udeundervisning eller brug af nærområdet (inkl.

Vidensdeling?)

2. Skovskole i klokkeskoven (skurvogn og bordebænke)

3. Bordebænk eller andet spændende møbel som arbejdsplads omkring skolen

4. Overdækket områder med arbejdspladser (værkstedsområder med vask o.l.)

5. Tænke legepladsen ind (særlig udskolingen)

6. en særlig uderumskontaktperson

7. Naturvogne (RULL, JB)

8. Bus (giver mulighed for oftere at lave ude af huset aktiviteter)

9. Fælles udeskole ved fugletårnet for hele kommunen

10. Klokkeskoven med shelter og bålsted

Prioriteringsliste for fællesarealer:

1. Kantinen (computerø, lydafskærmning, grupperum(afskærmet)

2. Asfalteret og indhegnet areal bag hallen (fodboldbaner, bænke, afdelinger,

bogstaver på fliser..)

3. Computerrummet (udluftning..

4. Udearealer v. kantinen eller mellem hjemmekunstskab og personalerum m.m.

Mulighedskatalog for eksisterende områder:

1. Klokkeskoven

2. Fugletårnet ved søen

3. Spejderhus (nøgle?)

4. Skovauditoriet (JH)

5. Center Sølyst

6. Klubben (se notat om hvilke tilbud de har)

7. Skovskole ved tennisbanen (4. årgang CT)

8. Åen mellem de to søer (toiletter ved parkeringsplads) (4. årgang CT)

Side 26

9. Samarbejde med børnehaven (børn underviser børn)

10. Naturbase i Århus kommune?

Vi skal huske at tænke i længere moduler =Tid, vedligeholdelse, book områderne m.m.

Forberedelse:

1. Skoveniskolen.dk

2. Læhegnspædagogik (JB)

3. De humanistiske fag?

4. Udeskolingen hvordan?

Husk:

1. Skriveunderlag

2. Toiletfaciliteter

3.5.7 Idékatalog for klubben

Miljøskifte kan til tider være en fordel for en klasse.

Vi har gode ude- og indearealer, hvor der er mulighed for mange slags aktiviteter.

Udendørs har vi:

En stor mark som bruges til bl.a. smartphones og bevægelse, cykelløb, BM

Bålhytte: med udstyr til at bål mad

Multibane – diverse spil, fodbold, basket, hockey etc.

Indendørsklubben har vi:

Kreaværksted: Kreativ fremstilling med Cernit, formclay, batikfarve, perler, stof

garn, maling i alle afskygninger.

Mange andre aktiviteter

2 pigecomputere

En afskærmet sofa med mulighed for læsning, fordybelse og alentid.

Køkken: Bruges bl.a. onsdag aften hvor et par medlemmerne sammen med en

voksen laver mad ca. 20 børn.

Der er borde og stole i køkkenområde med mulighed for brætspil og lektielæsning.

Stort fællesrum med projekter og storskærm

Bordtennis

Bordfodbold

Klatrevæg

Storskærm bruges bl.a. til Just Dance.

Computerrum: 9 computer - Meget populær.

Side 27

Musikrum: Alle nye instrumenter

Pigerum: Voksenfri område, med spejlvæg og musikanlæg.

7.klasserum: Et chillout rum med sofa tv. 7 klasserne har selv ansvar for at holde

det.

Fifarum: Meget populært.

NB: Alle vores værksteder har de remedier, som er nødvendige for at fungere.

I værkstederne tager vi udgangspunkt i det medlemmerne gerne vil lave.

Dette er et forsøg på at give jer et lilleindtryk af hvad klubben er.

Det bedste vil være hvis I, fik tid til at komme ned i klubben.

3.5.8 Gangarealer og kantine

Gangarealer:

Der er generelt et behov for flere fleksible arbejdsstationer og muligheder for

udstilling/udsmykning, der signalerer liv og læring.

Evt. fleksible opslagstavler der kan slås ud fra vægge og fungere som afskærmning

mellem ”fold ned” bordene.

Der skal udformes og håndhæves ”trafikregler”. Evt. i form af skilte og symboler, der

indikerer at man nu befinder sig i et læringsmiljø.

Gangarealet ned til PLC. hvor alle skolens elever kommer i løbet af en uge, giver støj

gener for de elever der skal arbejde fællesområde B.

Der forslås en rød løber og evt. en afskærmning til gangforløb.

Generelt OBS på gældende regler i henhold til brandmyndigheder.

Kantinen:

Der skal skabes et miljø, der i højere grad inviterer til, at dette er skolens centrale

fællesareal og signalerer velkommen til Højvangskolen via dens placering ved

hovedindgangen.

Derfor forslår vi:

Vægge pudses og males hvide, yderligere ovenlys etableres, lyddæmpning. Elektroniske

infotavler. Mulighed for at udstille skoleprojekter.

Ide 1:

Side 28

Nedbrydning af halvmure mellem søjler. Der etableres ”brede” trin til kantineniveau, der

danner amfipladser med sidehynder. Borde og stole der er fleksibelt kan flyttes alt efter

hvorvidt, der skal spises, arbejdes eller være et fælles arrangement.

Der skal skabes en bedre sammenhæng til ude rummet ved kantinen evt. ved at udnytte

den plads der benyttes til kantinens køle og fryseskabe.

Ude: Forbedret flisebelægning, med læskærme og bordbænke.

Ide 2:

Kantineområdet kan være et støjfyldt ”trafikknudepunkt” for Højvangskolen, derfor skal

kantinen skærmes af, ved at sætte vinduer op mellem søjlerne.

Side 29

4 Understøttende undervisning

4.1 Ledelsesafsnit

Gruppen, der har arbejdet med understøttende undervisning, har gjort sig nogle meget

spændende tanker om, hvordan vi kan bruge den understøttende undervisning. Lige nu

skal store dele af den understøttende undervisning dog ligge sidst på dagen i form af

lektiehjælp eller studietid, fordi den er frivillig for eleverne af deltage i fra dag til dag. Dette

vil ændre sig efter næste folketingsvalg, hvor den nuværende lektiedel af den

understøttende undervisning bliver obligatorisk og derfor kan placeres mere

hensigtsmæssigt i vores dagog ugestruktur.

Gruppen har lavet et meget gennemtænkt arbejde,

som de bar så langt som at udarbejde et helt

konkret forslag til en dagog ugestruktur i

indskolingen, mens gruppen for dagog

ugestruktur så udelukkende arbejdede fra 4.

klasse og opefter. Da vi som ledelse skulle

omsætte disse to strukturforslag til konkret

planlægning, stødte vi på konkrete forhindringer,

der gjorde, at vi var nødt til at gå på kompromis

med nogle af de strukturforslag, der ligger i denne arbejdsgruppes arbejde i forhold til

indskolingen. Vi kunne ikke få to så forskellige strukturer til at gå hånd i hånd. Vi har derfor

i ledelsen i respekt for arbejdsgruppens grundlæggende tanker smeltet de to forslag

sammen til en gennemgående dagog ugestruktur for hele skolen. De grundlæggende

idéer er således medtaget, mens et par af idéerne skal omtænkes ind i den fælles struktur,

men det er også umiddelbart muligt. Det beregningsmæssige grundlag for de to

strukturforslag var ikke helt korrekte i forhold til de ministerielle krav, og dette var også en

medvirkende årsag til, at vi måtte lave ændringer.

4.2 Indledning

I arbejdet med at lave en konkret beskrivelse af struktur og indhold af den understøttende

undervisning, har vi løbende haft de fem punkter for øje, som blev skitseret i vores

opgavebeskrivelse:

Eleverne skal møde endnu flere forskellige måder at lære på.

Eleverne skal have tid til fordybelse.

Eleverne skal have mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og

interesser.

Side 30

Vi skal sikre højt fagligt niveau.

Vi skal sikre elevernes læringsparathed og sociale udvikling.

Det er ambitiøse mål, der er sat op for den understøttende undervisning, og det har været

vigtigt for os, at foreslå en struktur og et indhold, der lever op til disse ambitioner. Samtidig

skal det være en struktur og form, der hjælper til at undgå, at det bliver forberedelsestungt

for de lærere og pædagoger, der skal forestå undervisningen. For at løse dette skisma,

har vi valgt at oprette en form for database, hvor forløb til den understøttende undervisning

kan deles. Vi har i første omgang valgt at databasen fungerer som et dokumentarkiv i

intra. Men vi tror og håber, at andre har kendskab til et bedre forum til denne videndeling.

Vi har fremstillet en dokumentskabelon, som skal bruges i planlægningen og evalueringen

af forløbene. I dette dokument er indskrevet principper for brugen.

For at imødekomme målene for den understøttende undervisning, har vi valgt at beskrive

to forskellige indholdsområder, som man kan sætte som ramme for den understøttende

undervisning: ”Minifag” og ”Fagene i anvendelse”. Databasen er derfor også inddelt i disse

to områder.

Desuden er vi gennem vores drøftelser i gruppen blevet opmærksomme på, at der er et

behov for et anderledes pausetilbud til vores børn, end det vi tilbyder i dag. Vi har på et

tidspunkt arbejdet med en titel, der hed ”Understøttende pauser”. Vi er imidlertid blevet i

usikre på, om tiden til afvikling af disse pausemiljøer skal ’finansieres’ med timer til den

understøttende undervisning. Det vil vi lade være op til andre at afgøre, men da vi synes,

det er en vigtig opgave for skolen at løse, har vi valgt at lave en beskrivelse af vores ide til

det vi nu kalder ”Miljødifferentierede pauser”.

Der er stor forskel på, hvor mange ugentlige timer der er til understøttende undervisning

på de forskellige årgange. Men uanset årgang, har vi I vores forslag til strukturen lagt vægt

på, at samle dele af timerne til den understøttende undervisning i blokke på

fordybelsesdagen. Andre dele af timerne går til at finansiere læsebånd og

bevægelsesbånd sammen med de andre fag.

4.3 Database

Som skrevet i indledningen, har vi valgt at oprette en database til deling af understøttende

undervisningsforløb. Formålet med databasen er:

1) At sikre videndeling og inspiration på tværs af årgange og fag.

2) At lette forberedelsen til den understøttende undervisning.

Tanken bag databasen er, at alle bidrager med de forløb, der gennemføres i

understøttende undervisning. Efterhånden vil vi få et spændende, inspirerende og alsidigt

arkiv, hvor der kan hentes ideer og inspiration til den understøttende undervisning.

Side 31

For at sikre, at arkivet bliver overskueligt og anvendeligt, har vi udarbejdet en

dokumentskabelon (Bilag 1), som skal anvendes til planlægningen, beskrivelsen og

evalueringen af undervisningsforløbene. Den didaktiske model i dokumentet er SMTTE.

Og øverst i dokumentet er principperne for brugen af dokumentet beskrevet.

4.4 Minifag

a. Beskrivelse

Planlægges til en hel årgang eller afdeling.

Faglig fordybelse er i centrum.

Eleverne har differentierede læringsmål, dvs. ikke alle elever på en årgang,

arbejder med samme mål.

Det pædagogiske personale, der varetager den understøttende undervisning på

årgangen/afdelingen planlægger udbuddet af minifag i samarbejde med de øvrige lærere

og pædagoger på årgangen. Således kan lærere og pædagoger komme med forslag til,

hvilke områder eleverne på årgangen har behov for/er motiverede for at fordybe sig i på

det aktuelle tidspunkt. Holddelingen planlægges også i et samarbejde med alle lærere og

pædagoger på årgangen/afdelingen. Det pædagogiske personale, der varetager den

understøttende undervisningen, står for planlægningen og gennemførelsen af

undervisningen.

b. Idekatalog

Udvidet matematik

Faglig læsning

Genrelæsning

Kompenserende IT

Elevintra

Motorisk træning

Samarbejdsøvelser

Konflikthåndtering

Formalia i skriftlige afleveringer

Udvidet naturfag

Alfabettræning

Ordforrådsarbejde

Social træning (herunder fx kropssprog)

Mindfulness og Yoga

Osv.

c. Konkrete eksempler

Side 32

Bilag 2: Mindfulness og yoga

Bilag 3: Kammeratskab - pigefællesskab

Bilag 4: Faglige læsestrategier

4.5 Fagene i anvendelse

a. Beskrivelse

Planlægges til en klasse eller en samlet årgang.

Alle elever i klassen/på årgangen arbejder med et fælles emne og fælles

læringsmål.

Fagfagene sættes i spil i praktiske forløb, på ekskursioner eller i tværfaglige

emneorienterede forløb.

Emner og læringsmål for forløbene planlægges i samarbejde med klassen/årgangens

lærere og pædagoger. Planlægning af indhold og form samt gennemførelse af forløbene

varetages af de lærere og pædagoger der har den understøttende undervisning i

klassen/på årgangen.

b. Idekatalog

Feltbiologi

Middelalderen

Høsttema

Virksomhedsdrift

Finans i praksis (aktiespil)

Restaurantdrift

Byen

Fra jord til bord

Medier/Netavis

Byg et hus

Producere reklamefilm

Producere animationsfilm

c. Konkrete eksempler

Bilag 5: Middelalderen

Bilag 6: Vind dit hus

Side 33

4.6 Miljødifferentierede pauser

a. Beskrivelse

Med indføring af miljødifferentierede pauser, vil der blive etableret en pausestruktur, der

tager hensyn til forskellige pausebehov. En pausekultur, hvor tilsyn bliver erstattet af

samvær/aktivitetstilbud ud fra frivillighedsprincippet.

Endvidere en pausekultur, hvor vi som pædagogiske personale, har aktivt fokus på børnenes sociale læring og udvikling, hvorved en reducering af konfliktløsning i undervisningstid kan finde sted. Målet med miljødifferentierede pauser er:

At skabe differentierede miljøer, der tilgodeser forskellige behov.

At eleverne oplever en tryg og varieret pausekultur.

At minimere behovet for konfliktløsning i undervisningstiden.

At øge fokus på, at børns udvikling også finder sted i pauser Eksempler på differentierede miljøer kunne være, et miljø for de sensitive børn, der har mest brug for ro og overskuelige sociale rammer, for at lade op. Eller et pausemiljø præget af høj fysisk aktivitet, enten med mulighed for en voksenstyret aktivitet, eller en aktivitet man selv forvalter, dog under opsyn. Øvrige miljøer kunne være en spille-cafe, spisemiljø, wellness, udendørslounge -mulighederne er mange.

Fælles for de forskellige pausemiljøer vil være, at der opereres med en stærk tydelighed, omkring hvordan man bør/skal forholde sig (voksenstyring). Det skal med andre ord være overskueligt for børnene, at kende forskel på de forskellige pausetilbud, hvilket kan bidrage til, at børnene får en skærpet bevidsthed omkring deres egne pausebehov. Vores forslag er, at de differentierede pauser

tilbydes på alle årgange i middagspausen. Hvilket personale, der står for afviklingen, har vi ikke taget stilling til. Men da tanken er, at pauserne ikke skal være forberedelsestunge, forestiller vi os, at de differentierede pauser kan indgå i inspirationsdatabasen til understøttende undervisning eller i et lignende arkiv.

Side 34

5 Principper for organisering af elev- og

forældrekontakt

5.1 Ledelsesafsnit

Produktet fra denne arbejdsgruppe er blevet fremlagt til drøftelse og beslutning i skolens

bestyrelse. Nedenfor finder i de besluttede principper for elev- og forældrekontakt på

Højvangskolen. Som I kan se indfører vi nu en elevkontaktordning, hvor lærere og

pædagoger ligestilles i forhold til denne opgave. Det bliver meget nyt for os, og noget vi

helt sikker skal udvikle videre på, når vi kommer i gang. Det er kun punkt 5.2, som er

vedtaget i bestyrelsen. Vi har besluttet at vi år et

læner os op af den arbejdsbeskrivelse, som

gruppen har lavet. Så må vi evaluere den i løbet af

skoleåret og evt. rette den til.

Arbejdsgruppen slutter af med at komme med nogle

anbefalinger. Vi har ikke forholdt os til dem alle, men

det vil vi gøre i løbet af det næste skoleår sammen

med jer.

Vi har en bekymring for at elementer af vores gamle klasselærerordning falder ned

imellem to stole med den nye kontaktlærerordning, derfor har vi besluttet at lave nogle

opgaver som klassekontaktpersoner. Disse personer kan også både være lærere og

pædagoger. Klassekontaktpersonerne skal vi sammen udvikle en fælles forståelse af, men

de opgaver vi umiddelbart mener kontaktpersonerne skal have for øje i samarbejdet med

kollegerne er følgende:

Klassens samlede trivsel

Sikre at de timeløse fag bliver varetaget af en af klassens lærere

Sikre at man får aftalt nogle rammer for forældremøder

Sikre at der holdes styr på elevfravær i klassen

5.2 Bestyrelsens vedtagne principper

Alle lærere og pædagoger skal have en primær tilknytning til én årgang og kan

derudover have sekundære tilknytninger til andre årgange.

Det tilstræbes, at man som lærer/pædagog kun er kontaktperson på en enkelt

årgang (den årgang man primært er tilknyttet) af hensyn til koordinering - både i

Side 35

relation til undervisning, mens også i forhold til den samlede faglige og sociale

udvikling for den enkelte elev og for klassen som helhed.

Hver enkelt pædagog/lærer tilknyttes et antal elever på en årgang, som de fungerer

som kontaktperson for.

I fordelingen af lærere/pædagoger i forhold til årgangens elever, tages der

udgangspunkt i:

- Lærernes/pædagogernes kompetencer

- Køn

- tilknytning til eleven

- øvrige hensyn (f.eks. faglig tilknytning)

Antallet af elever justeres under hensynstagen til differentiering i skole/hjem-

samarbejdet og sammenhænge i øvrigt.

Et evt. skifte af kontaktperson skal ske i samråd mellem lærer/pædagog, forældre,

eleven samt evt. den pædagogiske leder.

5.3 Konkret arbejdsbeskrivelse

Det er kontaktpersonens opgave at afholde løbende EUS-samtaler i løbet af

skoleåret (minimum 6 stk.)

Det er kontaktpersonens opgave at sørge for den løbende dialog mellem skole og

hjem (mundtlig/skriftlig).

Det er kontaktpersonens ansvar at sørge for koordineringen i forbindelse med

afholdelse af skole/hjem-samtaler.

Det er kontaktpersonens opgave at støtte eleven i arbejdet med den enkelte elevs

portefølje.

Det er kontaktpersonens opgave at gøre brug af klasseloggen, der skal fungere

som et koordinerende værktøj.

Det er kontaktpersonens opgave, at sørge for og sikre kontakten til eksterne

samarbejdsparter i forhold til den enkelte elev.

Det er kontaktpersonens opgave at koordinere samarbejdet omkring

interne/eksterne faglige støtteforanstaltninger i samarbejde med faglæreren (f.eks.

UU-vejledning).

Side 36

Det er kontaktpersonens opgave at koordinere arbejdet med trivsel, integration og

inklusion med de øvrige kontaktpersoner (kontaktpersongruppen) på årgangen og

på de enkelte stamhold/klasser.

Det er kontaktpersonens opgave at sørge for udgivelsen af elevplanen (faglærerne

er ansvarlige for at lave de faglige status- og målbeskrivelser i elevplanen mens

kontaktpersonen er ansvarlig for den sociale status- og målbeskrivelse i

samarbejde med de øvrige kontaktpersoner på årgangen).

Det er kontaktpersongruppen på de enkelte årgange, der er ansvarlig for

koordinering omkring og afholdelse af forældremøder.

Det er kontaktpersongruppens opgave at sørge for den skriftlige kommunikation i

form af forældrebreve til stamholdet/årgangen.

Det er kontaktpersonens ansvar at skabe et socialt sammenhold i gruppen af

kontaktelever.

5.4 Anbefalinger

Det anbefales, at der oprettes legepatruljer, som kan være med til at sikre trivslen på

legepladsen (evt. i samarbejde med de pædagoger, der skal varetage og støtte op om

aktiviteter på legepladsen). Der har tidligere været legepatruljer på Højvangskolen, men

strukturen omkring dem var for løs, vurderer de elever, der har siddet med i

arbejdsgruppen (Selma og Maria). De vurderer, at det kunne være en god idé at sikre

legepatruljerne samme status som skolepatruljerne.

Det anbefales at det arbejde vi i arbejdsgruppen har påbegyndt omkring tiltag i forhold til at

åbne skolen færdiggøres. Indtil videre er en række principper beskrevet - evt. kan SB

overtage arbejdet med færdiggørelsen. Det er herunder vigtigt at få besluttet, hvem der er

ansvarlig for, at de enkelte tiltag føres ud i livet.

Det anbefales også, at man sikrer, at forventningsfolderen bæres med ind i det nye

skoleår, og her danner den værdimæssige ramme omkring skole/hjem-samarbejdet. Den

skal evt. justeres.

Det anbefales, at man sørger for etablering af stærke forældreråd/trivselsgrupper, der kan

være med til at sikre klassens trivsel uafhængig af lærer-/pædagogskift omkring klassen.

Side 37

Vi foreslår, at den pædagogiske leder skal være ansvarlig for, at sikre trivselsgruppernes

virke.

Det anbefales at afsætte 4 årlige fordybelsesdage til arbejde med trivsel på stamholdene

(som afløser for klassens tid).

5.5 Overvejelser:

Det bør måske overvejes, om de enkelte årgange skal tildeles faste opgaver - f.eks. kunne

6. årgang fast være den årgang, der har skolepatruljeopgaven.

Skal venskabsklassestrukturen bestå - hvis ikke, hvordan sikrer vi så den synergieffekt der

kan være for eleverne ved at samarbejde uafhængig af alder (et af elevernes

opmærksomhedspunkter)?

Vil der være en kendt teammødestruktur til næste år? Har årgangene koordinatorer? Kan

de i givet fald være ansvarlige for koordinering omkring fordybelsesdage, fælles forløb

omkring f.eks. cyklistprøve og andre timeløse fag? Kan det også være koordinatorerne,

der kan stå for koordinering omkring skoles traditioner?

Fravær - vi skal være opmærksomme på, hvordan vi bedst holder øje med elevfravær -

her skal vi især have fokus på udskolingen. Hvem er ansvarlig for registreringen af

elevfravær?

Skal kontaktgrupperne mødes? Skal der laves trivselsfremmende tiltag i

kontaktgrupperne?

Side 38

6 Principper for en sammenhængende

skoledag på Højvangskolen

6.1 Ledelsesafsnit

Denne arbejdsgruppes arbejde er også blevet fremlagt i skolens bestyrelse til drøftelse og

vedtagelse som 4 helt overordnede principper. Nedenfor finder I de vedtagne principper i

bestyrelsesudgaven. Der er også lavet en personaleudgave af de fire principper, som går

lidt mere i detaljen end de overordnede principper. Denne længere beskrivelse vil vi

udlevere senere.

6.2 Bestyrelsens vedtagne principper

6.2.1 Fordybelse skaber sammenhæng

Fordybelse er et af kodeordene, som

gennemsyrer skoledagen på Højvangskolen.

Derfor har vi valgt, at alle har en ugentlig

fordybelsesdag, hvor klassens fag på skift

indgår i undervisningen en hel dag. Endvidere

tilstræbes det, at opdele ugens resterende 4

dage i længere fagblokke. Vi opdeler

skoleugen således, for at skabe længere

sammenhængende perioder i undervisningen.

Specifikke tiltag vil være:

- Dagligt læsebånd

- Minifag

- Samarbejde med ressourcepersoner på og udenfor skolen

Skoleåret vil på Højvangskolen også indeholde et fast antal temauger, hvor fagene

arbejder sammen om intensive flerfaglige forløb. Ligeledes vil vi prioritere projektorienteret

arbejde.

Som et led i undervisningsdifferentieringen, vil vi have fokus på at inddrage elevernes

forskellige kompetencer i undervisningsforløbene.

Side 39

Fordybelse kræver motivation og energi. Vi mener at dette understøttes via. motion og

bevægelse, som vi gør til et fast element af alles hverdag, ved at indføre et motionsbånd

og bevægelse i fagene.

6.2.2 Vi har alle et ansvar

På Højvangskolen mener vi, at aktiv deltagelse

og involvering, er det bedste fundament for en

spændende, motiverende og lærerig

skolegang. Derfor stræber vi efter, at skabe en

sammenhængende skoledag med individuelle

behov.

Vi har et fælles ansvar, for at gøre

Højvangskolen til et udbytterigt sted at færdes,

derfor vil eleverne opleve at blive inddraget i

undervisningen såvel som i drifts- og trivselsarbejde på skolen.

Specifikke tiltag kunne være:

- Oprettelse af et elevkontor, som bl.a. skal står for driften af

o Elev IT-patruljer

o Elev trivselspatruljer

o Elevdrevet Elevintra

- Drift af Højvangsbladet

Vi vil forsøge at inddrage de kompetencer, der ligger i forældregruppen, og bruge dem i

faglige og sociale sammenhænge. Virksomhedsbesøg, inddragelse af nærmiljøet,

samarbejde med klub- og fritidstilbuddene vil være hjørnestenene, i en kontinuerlig

udveksling af viden, erfaringer og perspektiver.

Relationerne mellem eleverne, store og små, vil vi styrke gennem øget fokus på

venskabsklasser, for derved at gøre elevrelationen til en kulturbærende relation.

Side 40

6.2.3 Elevernes oplevelse af flow med omverdenen

Det er vigtigt, at eleverne på Højvangskolen

oplever sig selv som en del af en større

sammenhæng; at de både ser sig selv som en

del det lokale nærmiljø, og tillige har blik for

deres rolle og ansvar i et større perspektiv.

Vi tilstræber på Højvangskolen at skabe

sammenhæng mellem skolen og omgivelserne.

Både geografisk og relationelt.

Derfor vil vi bl.a.

- Have fokus på at invitere elevers familiemedlemmer og andre gæster af relevans

for undervisningen ind på skolen som ressourcepersoner, oplægsholdere,

inspiratorer m.m.

- Skabe mulighed for at gøre feltarbejde til en større del af undervisningen.

- Fokusere på i udskolingen at skabe et udvidet samarbejde med

ungdomsuddannelserne.

Lokale arbejdspladser, kulturinstitutioner og fagfolk skal indgå som fagligt supplement og

inspirere til nye perspektiver, udsyn og udvikling.

6.2.4 Trivsel som forudsætning for læring

Hvor man trives, lærer man. Det er vi på

Højvangskolen meget bevidste om. Derfor er

et helt ubestridt fokusområde for skolen, at

eleverne trives og arbejder godt – både

sammen og hver for sig.

Eleverne skal lære af hinanden, være bevidste

om deres medansvar for hinandens trivsel og

faglige og sociale udvikling. Dette opstår ikke

af sig selv.

Specifikke tiltag kan derfor være:

- Konflikthåndteringsværktøjer til alle; både elever og personale.

- En miljødifferentieret pause. Her vil eleverne opleve synlige og engagerede voksne,

som faciliterer et miljø for gode aktiviteter og lege.

Side 41

- Vi tilstræber at udvikle en god-start-på-dagen-oplevelse for både elever, personale

og forældre. Dette indebærer personalestyrede – primært rolige - aktiviteter i

morgen-SFO´en.

- Fællessamlinger skal prioriteres på skolen.

- Venskabsklasser. Vi tilstræber at skabe en høj grad af social sammenhængskraft

på Højvangskolen. Alle elever skal i større eller mindre grad kende hinanden og

være trygge ved at færdes sammen i skolens fælles rammer.

- At prioritere trivselsbærende traditioner

En høj grad af samarbejde med forældrene er vigtig for at trivsel og læring har de bedste

vilkår.

- Vi vægter struktureret og åben dialog med forældrene om deres barns trivsel og

udvikling og ser forældrene som konstruktive medspillere.

Kontakten og samarbejdet mellem eleven og skolens personale er vigtigt for at barnet føler

sig set, hørt og anerkendt.

- Igennem samtaler indgår personale og elev i en tæt dialog omkring nuværende

fagligt ståsted, faglige mål samt elevens trivsel.

- Møde-for-sent-politik i udskolingen

Side 42

7 Dag- og ugestrukturen

7.1 Ledelsesafsnit

Som tidligere nævnt er dagog ugestrukturen et resultat af en fusion af produkterne fra to

arbejdsgrupper – henholdsvis arbejdsgruppen for dagog ugestruktur og arbejdsgruppen

for understøttende undervisning. Da vi kom i gang med at skulle omsætte strukturerne til

konkret planlægning, viste det sig som sagt, at de to strukturer ikke var forenelige. Vi

havde bla. den udfordring, at arbejdsgrupperne

opererede med flere forskellige lektionslængder.

Strukturgruppen ønskede lektionslængder på en time,

men det blev et problem i forhold til de fag, som kun har

45 min. i timefordelingsplanen. Derfor har vi nu lavet ½

times moduler. Meningen er så, at fagmoduler kobles

sammen i skemalægningen efter jeres ønsker, så vi

opnår moduler på 1 og 1½ time.

Hovedpunkterne i den nye struktur er følgende:

Fælles læsebånd i alle klasser fra dagens start som varetages af alle dansklærere

og fyldes op med andre faglærere. Læsebåndet er finansieret af udvalgte fag ud fra

en læsefaglig vurdering foretaget af ledelsen og læsevejlederen.

Pauser kobles med understøttende undervisning så vidt det er muligt.

Bevægelsesbånd fælles i Indskolingen.

Fælles bevægelsesmoduler på Mellemtrinnet.

Fælles bevægelsesmoduler i Overbygningen.

Fordybelsesdage for alle klasser om onsdagen finansieret af fagene. Det fremgår af

TRIO hvor mange fordybelsesdage hver faglærer skal have.

Lektiecafé og studietid ligger sidst på dagen.

Valgfag onsdag og fredag.

Lærere og pædagoger har fælles fleksibel mødetid onsdag mellem kl. 14 og 16.

Side 43

7.2 Årgangenes dagog ugestrukturer

Side 44

Side 45

Side 46

Side 47

Side 48

Side 49

8 Indretning af personalearbejdsfaciliteter

8.1 Ledelsesafsnit

Arbejdsgruppen som har arbejdet med personalearbejdsfaciliteterne gjorde sig nogle

tanker om hvor hvilke typer arbejdspladser kunne placeres og efterfølgende er der

udarbejdet udbudsmateriale, som blev sendt ud til fire obligatoriske firmaer. På dette

tidspunkt overtog ledelsen så opgaven. Vi har gennemgået de indkomne tilbud i forhold til

budgettet og har været ude og se på kvaliteten af de forskellige produkter. Alle bestillinger

er afgivet, og vi forventer at arbejdspladserne kan være klar til skolestart, hvis firmaerne

kan overholde deres leveringsgaranti. Nedenfor finder I tilbudsmaterialet fra det firma, som

vi har valgt at benytte.

Det fremgår af oversigtstegningerne hvor de forskellige typer arbejdspladser er tænkt

indrettet. I kan ikke helt regne med billederne, da enkelte produkter er taget ud af tilbuddet,

fordi vi selv havde møbler, der kunne anvendes. Alle vil ligeledes få et personaleskab, som

bliver placeret på gangen i nærheden af arbejdspladserne.

8.2 Foreløbige oversigtsplaner og produktindtryk

Oversigtsplan, bygning 02 og 05

Side 50

Individuel fordybelse02.S.05

Bygning 02, personalefaciliteterIndividuel fordybelse til 11 personer i lokale 02.S.05, samt yderligere 3 pladser i lokale 02.S.03. Der er fokuserer på arbejdsro, ved at placerer de enkelte arbejdspladser med så stor afstand som muligt. Derudover er der indrettet teamsamarbejde og Fly-inn i lokale 02.S.13 til i alt 14 personer. Der er valgt et højt bord til korttidsarbejde med plads til en bærbar-computer eller et kort uformelt møde. Der er suppleret med sofaer i grupper af to eller fire personer, og med mulighed for placering af bærbar-computer på lille sidebord. Endelig er der indrette med cafèmøbler i uderummet, som kan benyttes til pause og med mulighed for teamsamarbejde.


Atrium / uderum

Fly-inn / teamsamarbejde02.S.13

Bygning 02, personalefaciliteterIndividuel fordybelse til 11 personer i lokale 02.S.05, samt yderligere 3 pladser i lokale 02.S.03. Der er fokuserer på arbejdsro, ved at placerer de enkelte arbejdspladser med så stor afstand som muligt.



Duba-B8 1000-bordet. 14 stk. Hæve/sænke borde med bordplade i hvid laminat. Alu. farvet stel med fod 4. LxD: 1400x800Duba-B8 Sola 110. 14 stk. kontorstole, polstret med Oxygen fra Camira. BA012(petroleum), BA007(mellemblå), BA056(mørkblå)Abstracta. Softline table screen på tre sider af bordet, monteret med Event screen 60004 (lys grå) fra Gabriel. 14 skærmvægge i målene LxHxB: 1200x450x30 samt 28 stk. på siderne LxHxB: 800x450x30Ovelo. 14 stk. aluminiumsfarvet LED arbejdsbordlampe med bordfod fra Luxo .

Side 51

Bygning 02, personalefaciliteterIndividuel fordybelse til 11 personer i lokale 02.S.05.

Bygning 02, personalefaciliteterFly-inn / teamsamarbejde til 14 personer i lokale 02.S.03 Der er valgt et højt bord til korttidsarbejde med plads til en bærbar-computer eller et kort uformelt møde. Der er suppleret med sofaer i grupper af to eller fire personer, og med mulighed for placering af bærbar-computer på lille sidebord.

Fly-inn / teamsamarbejde

02.S.13

Ponte. Højt bord i hvid laminat. LxDxH: 2000x600x1050Molo. 6 stk. barstole. Blankt krom og skal i sort ABS. BxDxSH: 400x365x790

Elect. Loungemøbler bestående af loungestol + 2 pers. sofa. Høj lydabsorberende ryg beklædt med stof fra Gabriel.4 stk. loungestole i målene LxDxH: 750x810x1155, SH: 415. Korpus, Fame 67069 (støvet grøn). Sæde og ryg, Fame 67132 (mørkviolet)2 stk. 2 pers. Sofaer LxDxH: 1550x810x1155, SH:415. Korpus, Fame 67132 (mørkviolet). Sæde og ryg, Fame 67069 (støvet grøn). Host. 3 sideborde/laptopbord med en kompakt bordplade i hvid PU (polyurethan) og stel i hvid aluminium. HxBxD: 599x347x347

Side 52

Bygning 05, personalefaciliteterPersonlig opbevaring til 60 lærer og 25 pædagoger placeres i gangarealet omkring personalerummet.

.

Expect, 43 skabe til personlig opbevaring til 86 personer.Skabene på sokkel, består af 2RH + 3 RH nederst i bredden 800 mm. Korpus og hylde i antracit melamin og med låge i alu. grå melamin.LxDxH: 800x400x1870 mm

Expect, lokale 05.S.04 kopilokalet ved personalerummet.6 stk. åbne reoler på sokkel 5 RH i bredden 800 mm. Korpus og hylder i hvid melamin.LxDxH: 800x400x1866 mm

Bygning 05, personalefaciliteter6 arbejdspladser til individuel fordybelse i lokale 05.S.02, samt kombineret pædagogisk værksted og Fly-inn til 12 personer i lokale 05.S.03

Pædagogisk værksted / Fly-inn05.S.03

Duba-B8 1000-bordet. 6 stk. Hæve/sænke borde med bordplade i hvid laminat. Alu. farvet stel med fod 4. LxD: 1400x800Duba-B8 Sola 110. 6 stk. kontorstole, polstret med Oxygen fra Camira. BA012(petroleum), BA007(mellemblå), BA056(mørkblå)Abstracta. Softline table screen på tre sider af bordet, monteret med Event screen 60004 (lys grå) fra Gabriel. 14 skærmvægge i målene LxHxB: 1200x450x30 samt 28 stk. på siderne LxHxB: 800x450x30Ovelo. 6 stk. aluminiumsfarvede LED arbejdsbordlamper med bordfod fra Luxo.

Individuel forberedelse 05.S.02

Side 53

Bygning 05, personalefaciliteterLokale 05.S.03 kombineret pædagogisk værksted og Fly-inn til 12 personer.

Ponte. 2 stk. høje bord i hvid laminat. LxDxH: 2000x600x1050Molo.12 stk. barstole. Blankt krom og skal i sort ABS. BxDxSH: 400x365x790Chat boards . Glastavler, forslag til dimensioner og farver.2 stk. 800x500mm i farverne lavender og mint. 2 stk. 400x500mm i light blue og turquoise. 1 stk. 1200x1200mm i grey.

Expect. 4 stk. skabe på sokkel, består af 3 RH, og har en bredde på 800 mm. Korpus og hylde i antracit melamin og med låge i alu. grå melamin. LxDxH: 800x400x1162 mmNinety. Arbejdsbord med hvid laminat med sort ABS kantliste og sort stel. LxD: 800x1200. Expect. 3 stk. væghængte reoler med hver 1 rum. Korpus i hvid melamin. LxDxH: 800x400x371

Derudover fremstilles specialbordplade i grå laminat, som opmåles og tilpasses rummet. Ca. mål er 2800 x 600 mm.

Bygning 05, personalefaciliteter”Slusen” er indrettet med eksisterende højborde og dueslag. Der er suppleret med lounge miljø og væghængt arbejdsstation som også er velegnet til korte telefonsamtaler.

”Slusen”Fly-inn / pause

05.S.31

Eksis. højborde

Eksis. dueslag

Side 54

Bygning 05, personalefaciliteter”Slusen” er indrettet med eksisterende højborde og dueslag. Der er suppleret med lounge miljø og væghængt arbejdsstation som også er velegnet til korte telefonsamtaler.

Abstracta, Wall in One, væghængt arbejdstation. Hvidlakeret hylde monteret på filtbeklædt MDF-plade med hvidlakeret ramme.For at få en lydabsorberende effekt dækkes MDF-pladen med filtstof Europost 2, 67066 (støvet grøn) fra Gabriel.Molo, barstol. Blankt krom og skal i hvid ABS. BxDxSH: 400x365x790

Elect. Loungemøbler bestående af 2 stk. 2 pers. sofa. Høj lydabsorberende ryg beklædt med stof fra Gabriel.Sofaer LxDxH: 1550x810x1155, SH:415. Korpus, Fame 67132 (mørkviolet). Sæde og ryg, Fame 67069 (støvet grøn). Luna open. Lavt cafèbord i hvid laminat med hvid firpasfod. Ø700 og med en højde på 348 mm.

Side 55

9 Motion og bevægelse

9.1 Ledelsesafsnit

9.2 Definition af ordet ”motion”

Motion er et begreb, der bredt dækker alle former for bevægelse og fysisk aktivitet.

Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen.

Motion bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet,

regelmæssig træning. Træning er planlagt og struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres

jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre fysisk form og velbefindende.

9.3 Definition af ordet ”bevægelse”

Ordet bevægelse forstås meget bredt. Vi forstår bevægelse, som alle aktiviteter hvor

eleverne kommer op fra deres stol, og det er derfor ikke et krav til en aktivitet, at eleverne

skal bevæge sig med høj intensitet, eller at der er en direkte sammenhæng mellem

bevægelsen og den læring, der foregår.

Man kan tænke bevægelse ind i undervisningen på 2 måder:

Det faglige indhold bliver indlært gennem fysisk aktivitet og bevægelse i undervisningen

som:

bevægelse, hvor man med udgangspunkt i materialer, som tager udgangspunkt i et

fagområde og hvor man via brug af sine hænder eller krop tilegner sig dette

fagområde. Fx dertil egnede læringsstilsmaterialer, CL aktiviteter, hentediktater,

spil …

bevægelse i en konkret, handlepræget undervisning, som skovskole, ekskursioner,

samarbejde med nærområdet, besøg på arbejdspladser, temaer, hvor man opbygger

”en som om verden”, rollespil, drama…

en aktiv pause i undervisningen, hvor eleven for strakt kroppen eller rørt sig. Man

giver hjernen en lille pause – Brain Break

Side 56

Bevægelse i sig selv er ikke et mål for undervisningen, det er stadig det faglige indhold, der

har første prioritet. Men netop ved at bevæge sig vil nogle elever have meget nemmere ved

at tilegne sig det faglige stof.

En pause i undervisningen, hvor eleverne bevæger sig, er med til at stimulere elevernes

koncentration og giver derfor en bedre forudsætning

for den efterfølgende læring. Bevægelse skal

integreres, hvor det er naturligt og giver mening. Det

er i årsplanlægningen at bevægelse skal medtænkes

som en naturlig del af undervisningen.

Motion og bevægelse er brobygger mellem skole- og

fritidsliv. Både med henblik på at skabe

sammenhæng og en rød tråd i det enkelte barns

hverdag, men også for at højne og udvikle et givende

samarbejde mellem skole, SFO og klub.

På mødet i arbejdsgruppen kom vi frem til følgende mål for motion og bevægelse på

Højvangskolen:

Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed, sociale kompetencer samt

understøtte og motivere til læring i skolens fag.

9.3.1 Organisering af motion og bevægelse:

”Stor” og ”lille” løberute indtegnes på kort og beskrives

Eleverne skal have skiftetøj og sko - ingen bad

9.3.2 Ansvarsfordeling:

Motion: Der skal være en ansvarlig fra hver årgang (en der brænder for indsatsen) og til

udførelsen en lærer/pædagog pr. klasse. Gerne flere i opstarten.

Bevægelse: Ud fra motionsdelen skal der bygges ovenpå med x antal minutter i

undervisningen. Dette aftales på årgangene og beskrives i årsplanen.

Idekatalog/links til inspiration findes på intra: Arkiv - samlemapper - afdelinger -

indskolingstemaer/mellemtrinstemaer/udskolingstemaer - links til motion og bevægelse.

Side 57

Herudover oprettes en fysisk hylde samt opslagstavle med materialer til indsatsområdet.

Oprettelse af en køkkenhave i området mellem D-fløjen og kontoret kan understøtte

indsatsområdet.

Evaluering - eleverne inddrages

Sammenhæng: Definitionen af motion og bevægelse.

Tiltag: Løbebaner + links + hylde og opslagstavle.

Evaluering: Ansvarsfordelingen i forhold til indsatsområdet.

Tegn: Indsatsen er i gang og alle løber, ”den sidste” løber med flokken i mål samt

beskrivelse af bevægelse i undervisningen i årsplanerne.

Mål: Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed, sociale kompetencer samt

understøtte og motivere til læring i skolens fag.

En tilsvarende model laves, når indsatsområdet sættes i gang med eleverne.

reformbogen personale

Documents