Esbjerg 5. nov 03 / TC

1

Reform af de gymnasiale uddannelser

2

Den videre proces for reformen

• 1. behandling i Folketinget 31. oktober 2003• Forventet vedtagelse af lovene marts-april 2004• Bekendtgørelser til høring august-september 2004

• Uddannelsesbekendtgørelser med bl.a. fagrække og timetal

• Læreplaner for de enkelte fag og niveauer

• Eksamensbekendtgørelse

• Optagelsesbekendtgørelse

• Meritbekendtgørelse

• Reformen har virkning fra 1. august 2005

3

Et samlet gymnasialt system - 1

Hf Stx Hhx Htx

2. hf

1. hf

Studie- retnings-

forløb 2½ år

Studie- retnings-

forløb 2½ år

Studie- retnings-

forløb 2½ år

Grundforløb ½ år Grundforløb ½ år Grundforløb ½ år

Grundskole

4

Et samlet gymnasialt system - 2

• Fælles formålsbestemmelser - næsten• Fælles fagligt indgangsniveau• Fælles vilkår for adgang til videregående

uddannelser• Fælles struktur for de 3-årige uddannelser• Klare profiler for de enkelte uddannelser

5

Fælles indgangsniveau

Faglige adgangskrav

Folkeskolens afgangsprøve i • Dansk

• Matematik

• Fysik/kemi/biologi

• Engelsk

• 2. fremmedsprog

eller tilsvarende 10. klasse-prøver

6

Optagelse

• I direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse• Elever, der har været ude af skole i et eller

flere år, og elever, der ikke opfylder de faglige adgangskrav, kan kun optages efter en konkret vurdering, fx på grundlag af en optagelsesprøve

7

Ansøgeren i dag

Valg af• Uddannelse (stx / hhx / htx / hf)• Alment gymnasium: Sproglig / Matematisk

Ønske om• Skole• 2. fremmedsprog

8

Ansøgeren efter reformen

Valg af• Uddannelse (stx / hhx / htx / hf)

For de 3-årige uddannelser interesse-tilkendegivelse vedrørende

• Skole• Studieretning• 2. fremmedsprog• Kunstnerisk fag (kun stx)

9

Studieretningsforløbeti de 3-årige uddannelser

Stx: Almen studieforberedelse

Hhtx:

Studieområdet

2-3 studieretningsfag

Obligatoriske fag Valgfag

10

Studieretninger i Stx - 1

Fag på A-niveau Fag på mindst B-niveau

Fag på mindst C-niveau

Dansk A Engelsk B Oldtidskundskab C Historie A Fortsættersprog B Religion C Fag på A-niveau Fag på B-niveau Idræt C Fag på A-niveau Matematik C Fysik C Samfundsfag C Kunstnerisk fag C Mindst 2 af fagene Biologi C Kemi C Naturgeografi C

11

Studieretninger i Stx - 2

En studieretning består som hovedregel af 3 fag på mindst ABC-niveau Gennem studieretningsfag og valgfag skal der udfyldes (mindst) 8 blok-

ke, hvor - 3 blokke anvendes til 1 fag på mindst B-niveau og mindst 2 af fagene

biologi, kemi eller naturgeografi på mindst C-niveau - 3 blokke anvendes til at løfte 3 fag fra C-niveau til B-niveau - 2 blokke anvendes til at løfte 2 fag fra B-niveau til A-niveau.

B A Blok 7 Blok 8 C B Blok 4 Blok 5 Blok 6 C Blok 1 Blok 2 Blok 3

12

Studieretninger i Stx - 3Studieretningsfag 1 A-niveau

Studieretningsfag 2 mindst B-niveau

Studieretningsfag 3 mindst C-niveau

Biologi A Fysik A Kemi A Samfundsfag A

Matematik Vælges af skolen

Matematik A Biologi Fysik Kemi Samfundsfag

Vælges af skolen

Engelsk A Samfundsfag Fortsættersprog A Musik A

Vælges af skolen

Fortsættersprog A Begyndersprog A

Hvis begyndersprog er 3. fremmed-sprog er der ikke et 3. fag. Ellers vælges det af skolen.

Begyndersprog A Klassiske sprog A

Begyndersprog A Engelsk A Fortsættersprog A Klassiske sprog A Musik A

Hvis begyndersprog er 3. fremmed-sprog er der ikke et 3. fag. Ellers vælges det af skolen

Musik A Kunstnerisk fag Engelsk A Fortsættersprog A Begyndersprog A Fysik Matematik

Hvis begyndersprog er 3. fremmed-sprog er der ikke et 3. fag. Ellers vælges det af skolen.

13

Studieretninger i Stx - 4

B A Frit valg C B Matematik B C

Biologi A Kemi B

Frit valg B A Frit valg C B

Samfundsfag A Matematik B Valg: Naturvidenskab B

C Erhvervsøkonomi C Naturgeografi C Biologi C B A Engelsk A C B

Samfundsfag A Matematik B Naturvidenskab B

C Frit valg Kemi C Biologi C B A Tysk fortsætter A C B Frit valg Naturvidenskab B C

Spansk begynder A

Kemi C Naturgeografi C

14

Amtslig koordinering

• Amtsrådet godkender og koordinerer de enkelte skolers udbud af studieretninger

• Profilering og diversitet• Alle offentlige skoler skal udbyde mindst 4

studieretninger og oprette mindst 2• Antallet af studieretningshold skal være

mindst lige så stort som antallet af hold i grundforløbet

15

Studieretninger i hhx

Studieretningsfag 1

A-niveau

Studieretningsfag 2

Mindst B-niveau

Studieretningsfag 3

Mindst C-niveau

Virksomhedsøkonomi A Afsætning A

Matematik B/A

It B/A

Vælges af skolen

Afsætning A Virksomhedsøkonomi A

International økonomi A

Fremmedsprog B/A

It B/A

Vælges af skolen

International økonomi A Afsætning A

Fremmedsprog B/A

Matematik B/A

Vælges af skolen

Tysk fortsætter A

Fransk fortsætter A

Begyndersprog A Intet 3. fag

16

Fleksibilitet

• Elevens valg af studieretning sker ved afslutningen af grundforløbet, dvs. efter ½ år

• Indtil afslutningen af grundforløbet kan eleven skifte til en anden 3-årig gymnasial uddannelse uden tab af tid

• Men …..

17

Uddannelsesskift kræver særlig indsats Grundforløbet i det almene gymnasium

Almen Stud.forb. Dansk Engelsk

2. fremmed

sprog Historie Samfundsfag Naturv.

fag Naturv. grundf. Mat Kunst Idræt

Grundforløbet i htx

Studieområde

Dansk Engelsk Matematik

18

Kunsten at sige nej

• Eleverne har ikke krav på at blive optaget på den skole, de ønsker, og de har ikke krav på at få den studieretning, det kunstneriske fag eller det fremmedsprog, de ønsker – men deres ønsker skal tilgodeses i videst muligt omfang

19

Fokuspunkter fra høringen

• Strukturen• Økonomien, herunder små og store skolers

vilkår• Kompetencefordelingen mellem skole og amt• Studieretningsprojektet• Uddannelsesskift efter grundforløbet

20

- men reformen er meget andet

• De nye formålsbestemmelser• Samspil: Muligheder og forpligtelser• Almen studieforberedelse• Læreplanernes udformning• Strukturering af det 3-årige forløb• Evaluering, prøver og eksamen• Samspil med andre gymnasiale uddannelser

21

Formål - fælles

• Forberedelse til videregående uddannelseAlmendannelse, viden og kompetencer gennem kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspil mellem fagene

• Faglig og pædagogisk progressionForskellige arbejdsformer; miljø præget af krav til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden

• DannelsesperspektivUdvikling af personlig myndighed; refleksion og ansvarlighed; kreative og innovative evner; kritisk sans

• Eleven som medborgerMedbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter; forståelse af nære, europæiske og globale perspektiver

22

Formål – specifikt for stx

• Fokus på det almendannende og studieforberedende

• Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene

• Sigte mod videregående uddannelse

23

Styringsprincipper

FRA regelstyring / indholdsstyring TIL målstyring / outputstyring Undervisningens indhold Mål for læreprocessen Pensum: Antal sider og antal opgaver Viden – Færdigheder – Kompetencer Faste (lærer-)timetal til de enkelte fag Elevernes uddannelsestid Eksamen: Kontrol af pensumbeherskelse Beherske viden, færdigheder og kompetencer Forbud mod offentliggørelse af karakterer Åbenhed og gennemsigtighed - Resultater Centralt pædagogisk tilsyn Lokal kvalitetssikring og resultatvurdering Mødepligt Deltagelses- og aktivitetspligt Arbejdsform: Klasseundervisning Arbejdsformer: Varierede og måltilpassede Den privatpraktiserende lærer Lærerteam – Lærersamarbejde Metodefrihed Fælles ansvar Ledelse: Administration Ledelse: Strategisk ledelse - Skoleudvikling

24

En ny lærerrolle

• Fra privatpraktiserende lærer til lærerteam• Fra metodefrihed til fælles ansvar

25

Samspil mellem fagene - 1

• Studieretningsfag: Inden for en studieretning skal de 2 studieretningsfag på højeste niveau have naturlige berøringsflader

• Obligatoriske fag i studieretningsforløbet• Almen studieforberedelse: En ramme for

fagenes samarbejde• Naturvidenskabeligt grundforløb• Almen sprogforståelse• Studieretningsprojektet

26

Samspil mellem fagene - 2

• Et hovedformål med reformen af de gymna-siale uddannelser er at styrke fagligheden

• Det betyder ikke bare ”mere af samme slags”!• Fagene indgår med hver deres faglighed i et

samspil, som sætter eleverne i stand til at anvende faglig viden fra flere fag på en given problemstilling, og som giver eleverne overblik og sammenhæng

27

Samspil mellem fagene - 3

AS 10%

Studieretningsforløb

AS 20% Grundforløb

28

Almen Studieforberedelse - 1

Almen Stud.forb. Dansk Engelsk

2. fremmed

sprog Historie Samfundsfag Naturv.

fag Naturv. grundf. Mat Kunst Idræt

Almen Studieforberedelse i grundforløbet: Fra folkeskoleelev til gymnasieelev Eleverne skal opnå indsigt i, at der er

sammenhænge på tværs af de opdelinger, som den enkeltfaglige tilgang til verden ellers består af

Rektor fordeler uddannelsestiden på de enkelte fag

29

Almen Studieforberedelse - 2

Almen Studieforberedelse

Obligatoriske fag

Studieretningsfag Valgfag

Almen Studieforberedelse i studieretnings-forløbet:

Fra gymnasieelev til studerende Sikre koordineret progression i arbejdsformer Afsluttes med prøve med medtællende

karakter Rektor fordeler uddannelsestiden på fag og år

30

Almen studieforberedelse - 3

• Almen studieforberedelse er et organiseret samarbejde mellem de gymnasiale fag med en fælles forpligtelse til at give eleverne et sammenhængende overblik over de europæiske ideers historie med hensyn til natur-, menneske- og samfundsopfattelse

31

Læreplaner

• Fra læseplan til læreplan• Profilfag og valgfag• Revision af niveaubetegnelserne: A, B og C

32

Læreplanernes udformning

• Identitet og formål• Hvad faget bidrager med i forhold til uddannelsens målsætning

• Fagligt indhold og faglige mål• Præcise mål, der klart markerer undervisningens niveau (A,B,C)• Vægt på beskrivelse af kernestoffet• Fokus på elevernes kompetencer

• Tilrettelæggelse

• Evaluering• Øgede krav til formaliseret, løbende intern evaluering• Præcise vurderingskriterier

33

Uddannelsestid - 1

• Fra Lektioner, Lærerskematimer og Undervisningstimetal til Uddannelsestid

• Uddannelsestid: Det tidsmæssige omfang af elevens beskæftigelse med faget gennem lærerstyrede aktiviteter (pånær skriftligt arbejde, forberedelse mv.)

• Rektor fordeler uddannelsestiden i fagene og i almen studieforberedelse på de enkelte år i studieretningsforløbet

34

Uddannelsestid - 2

• Samlet uddannelsestid: Mindst 2470 timer• Skolen kan afsætte en ramme på 7% til

fællestimer, terminsprøver, interne evalue-ringer, tværgående undervisningsaktiviteter mm.

• Rektor fastsætter omfang og placering af elevernes skriftlige arbejde inden for nærmere angivne rammer

35

Udbud og oprettelse af studieretninger og valgfag - 1

Hvad? Hvornår? Hvem? Fastsættelse af den enkelte skoles kapacitet (antal hold i grundforløbet)

August år 0 Amtet

Fastsættelse af rammer for udbud af studie-retninger og valgfag på den enkelte skole

August år 0 Amtet

Forslag til udbud af studieretninger og valgfag September år 0 Skolen Koordinering af studieretninger og valgfag, godkendelse af skolens udbud samt udmelding om skolens samlede ramme for oprettelse af studieretninger og valghold

Oktober år 0 Amtet

Orienteringsmøder for nye elever Januar år 0 Skolen Elevansøgninger med skoleønske og interesse-tilkendegivelse ift. studieretninger mv.

Marts år 0 Ansøgerne

36

Udbud og oprettelse af studieretninger og valgfag - 2

Hvad? Hvornår? Hvem? Fordeling af elever på skolerne April år 0 Fordelings

udvalget Planlægning af elevernes uddannelsestid April år 0 Skolen Time- og fagfordeling Maj år 0 Skolen Skema Maj-juni år 0 Skolen Start på 1.g August år 1 Orientering om studieretninger November år 1 Skolen Elevernes valg af studieretninger og valgfag December år 1 Eleverne Oprettelse og start af studieretninger Januar år 1 Skolen Beslutning om oprettelse af valgfag (til start i år 2) Januar år 1 Skolen Evt. justering af time- og fagfordeling samt skema Januar år 1 Skolen Uddannelsesplan for hver studieretning Januar år 1 Skolen

37

Reform af hf

• Samlet uddannelsestid for det 2-årige forløb: 1625 timer

• To faggrupper: Kultur- og samfundsgruppen og den naturvidenskabelige gruppe

• En faggruppe får en samlet læreplan med fælles mål og en samlet uddannelsestid

• Mulighed for lokal toning (sammenbinding af valgfag i grupper)

38

Pædagogisk ledelse

Lovens §2, stk.1: Gymnasieuddannelsen udgør en helhed. Skolens samlede opgavevare-tagelse skal derfor ses i et helhedsperspektiv.

Balancen mellem fagene, fakulteterne, almen-dannelsen og studieforberedelsen skal sikres.

Baner for samspil: Bl.a. Almen studie-forberedelse, det naturvidenskabelige grund-forløb og almen sprogforståelse

Fagteam, klasseteam, lærerteam

Kvalitetssikring gennem løbende evaluering