referat_2013

17
København den 13. marts 2012 Referat af Københavnerbestyrelsens generalforsamling fredag den 8. februar 2013, kl. 15,30 i HK Hovedstaden, Artillerivej 30, Rund mødesal. Generalforsamlingens dagsorden: 1. Valg af referent 2. Valg af dirigent 3. Beretning 4. Indkomne forslag 5. Regnskab, budget og honorarer til fællestillidsrepræsentant/formand og næstformand. 6. Valg af næstformand for 2 år. 7. Valg af max. 7 medlemmer til Aktivitetsudvalget 8. Valg af 2 interne revisorer og suppleanter. Velkomst ved formanden, herunder bl.a. oplysning om, at 406 har tilmeldt sig generalforsamlingen, heraf 387 til spisning, hvilket er en udfordring da der kun er plads til 361 i kantinen - Vi ser om det går, der plejer at være frafald på dagen. Særlig velkomst til Winnie Axelsen, John Sørensen, Niels Bo Pedersen, Birthe Ahn Axen og Susanne Løfberg. ad. 1. Valg af referent Flemming Holst, BIF, blev valgt 2. Valg af dirigent John Sørensen, Faglig konsulent HK/Kommunal Hovedstaden John konstaterede lovlig indvarslet generalforsamling – ingen indvendinger. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig. valgt et stemmeudvalg: Inge Rendtorff (TMF), Gitte Hansen (SUF), Betina Rasmussen (SUF), Marianne Christiansen (SUF), Lisbeth Christensen (SUF), Tina H Madsen (BIF), June Andersen (BUF), Anne Grete Bülow (BIF) samt Jonna Asbæk (BIF). ad. 3. Beretning Den skriftlige var lagt på hjemmesiden forud for generalforsamlingen – nemlig den 26.1.2013. Karla Kirkegaard indledte den mundtlige beretning: Indledning og den røde tråd

Upload: simon-billetorp

Post on 21-Mar-2016

218 views

Category:

Documents


6 download

DESCRIPTION

http://hkkbhbest.dk/media/23900/referat_2013.doc

TRANSCRIPT

Page 1: referat_2013

København den 13. marts 2012

Referat af Københavnerbestyrelsens generalforsamling fredag den 8. februar 2013, kl. 15,30 i HK Hovedstaden, Artillerivej 30, Rund mødesal.Generalforsamlingens dagsorden: 1. Valg af referent2. Valg af dirigent3. Beretning4. Indkomne forslag5. Regnskab, budget og honorarer til fællestillidsrepræsentant/formand og næstformand. 6. Valg af næstformand for 2 år. 7. Valg af max. 7 medlemmer til Aktivitetsudvalget8. Valg af 2 interne revisorer og suppleanter.

Velkomst ved formanden, herunder bl.a. oplysning om, at 406 har tilmeldt sig generalforsamlingen, heraf 387 til spisning, hvilket er en udfordring da der kun er plads til 361 i kantinen - Vi ser om det går, der plejer at være frafald på dagen. Særlig velkomst til Winnie Axelsen, John Sørensen, Niels Bo Pedersen, Birthe Ahn Axen og Susanne Løfberg.

ad. 1. Valg af referentFlemming Holst, BIF, blev valgt

2. Valg af dirigentJohn Sørensen, Faglig konsulent HK/Kommunal HovedstadenJohn konstaterede lovlig indvarslet generalforsamling – ingen indvendinger. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig. valgt et stemmeudvalg: Inge Rendtorff (TMF), Gitte Hansen (SUF), Betina Rasmussen (SUF), Marianne Christiansen (SUF), Lisbeth Christensen (SUF), Tina H Madsen (BIF), June Andersen (BUF), Anne Grete Bülow (BIF) samt Jonna Asbæk (BIF).

ad. 3. BeretningDen skriftlige var lagt på hjemmesiden forud for generalforsamlingen – nemlig den 26.1.2013.

Karla Kirkegaard indledte den mundtlige beretning:

Indledning og den røde trådFor ikke så længe siden afsluttede vi den skriftlige beretning og vanen tro vil vi i dag supplere og uddybe den på nogle udvalgte områder og selvfølgelig også komme ind på det kommende års aktiviteter.

På opfordring vil vi igen i år bruge lidt tid her først i beretningen på at fortælle hvordan Københavnerbestyrelsen hænger sammen med forvaltningsklubberne - altså hvordan vi er organiseret

Som det fremgår, består Københavnerbestyrelsen af formanden, Karla, de 7 klubformænd og yderligere en repræsentant fra hver klub.

Københavnerbestyrelsen tager sig af alt det tværgående i kommunens forvaltninger.

Page 2: referat_2013

København den 13. marts 2012

D.v.s. vi informerer og koordinerer når vi ser tendenser som gør sig gældende i flere eller alle forvaltninger – på den måde er det sværere for forvaltningsledelserne at løbe om hjørner med os hvad angår forhold som har indflydelse på vores løn- og ansættelsesforhold.

RØD TRÅD:Medlem => lokal TR => Klubbestyrelse/FTR => Københavnerbestyrelsen => HK/Kommunal Hovedstaden => HK/Kommunal => HK Danmark.

Nok om det for nu.

Ændringer i KBH:I sidste års mundtlige beretning fortalte vi om, hvordan Københavnerbestyrelsen forberedte sig på mulig ændret styreform i 2014.Det har vist sig ikke at blive så indgribende som der var lagt op til.

Det betyder ikke at der ikke vil ske ændringer.Politikerne arbejder p.t. på i alt 4 spor, hvoraf de to behandles før sommerferien.De 2 spor er:”Styrke decentral forvaltningsorganisering”, F.eks. større samlokalisering mellem de enkelte forvaltninger i forhold til borgertilbud og sagsbehandlingsenheder og mere gennemskuelig borgeradgang.”Placering af Kommunens tværgående enheder” – F.eks. I hvilken forvaltning skal Borgerservice ligge for at lave bedst mulig borgerservice.

Københavnerbestyrelsen fortsætter derfor sin arbejdsgruppe, populært kaldet ”2014 gruppen”, som bl.a. forbereder hvordan vi ka’ få den indflydelse som vi gerne vil ha’ i forbindelse med budget og diverse omorganiseringer.Arbejdsgruppen består af de 7 Klubformænd og mig.

Budgetterne for de kommende år vil fortsat byde på besparelser og effektiviseringer.Der vil være effektiviseringer som følge af øget digitalisering, centralisering, sammenlægning af institutioner, færre ledelseslag og formentlig også færre indgange for borgerne.

Vi må konkludere, at løbende ÆNDRINGER INDENFOR VORES ARBEJDSOMRÅDER ER KOMMET FOR AT BLIVE!!!

Samarbejde i KK I Københavnerbestyrelsen har vi fokus på medlemmerne og jeres arbejdsvilkår!Vi ser arbejdet i og omkring Samarbejdsudvalgene (det være MED som SU) som et omdrejningspunkt når vi til stadighed mødes med krav om omstruktureringer, besparelser og effektiviseringer.Det er meget vigtigt, at medarbejderne og deres repræsentanter får indflydelse gennem samarbejdsudvalgene, men vi oplever desværre, at udvalgene langt fra altid bliver brugt efter hensigten.Medarbejderne - med deres viden og erfaring - bliver ikke hørt før meget sent i processen, hvis overhovedet.Man ka’ sige at vi i organisationerne fortsat har en opgave i, at ”skole/opdrage” ledelserne i samarbejdets kunst og realiteter

Der er dog håb forude.

TillidsdagsordenSidste år fortalte vi, at Københavns Kommune, efter gentagne opfordringer fra organisationerne, planlagde at engagere sig i arbejdet med at indføre ”Tillidsdagsorden” i relationen medarbejder – ledelse – politikere.

Page 3: referat_2013

København den 13. marts 2012

Organisationerne ønskede at Kommunen involverede sig i dette fordi det har vist sig at den offentlige sektors foretrukne styringssystem de sidste 10-15 år, new public management, ikke længere gi’r mening!New public management kom til verden for at skabe større gennemsigtighed og effektivitet i de offentlige budgetter. Det er også sket, men de sidste år er styringen gået over gevind, og intet tyder på, at det vil stoppe, hvis der ikke kommer et alternativ.Der er flere åbenlyse problemer med styring efter New Public Management: - For det første flytter virkeligheden sig hurtigere end en række oversimplificerede målepunkter. - For det andet leder de til en ufleksibel offentlig administration, der ikke kan forandre sig, fordi den er båndlagt med kontrolforanstaltninger, der så at sige har fået fortrinsret. - For det tredje er styringsinstrumenterne blevet så mange og så omfangsrige, at det, der startede som en intention om mere effektivitet, er endt som et paradoks, for den voldsomme styring har ført til det stik modsatte, nemlig ineffektivitet.

Dokumentationen er blevet så bekostelig at den går udover kerneydelserne!

Vi ser frem til at indgå i arbejdet med indførelsen af mere tillidsbaseret ledelse og dialog!

Vi anser det som vores fornemste opgave at gøre arbejdet med tillidsdagsorden konkret og nærværende for HK’erne i Kommunen – alle arbejdspladser er forskellige, og den forskellighed skal der også fremover være plads til, så ”tillid leder og medarbejder imellem kan betyde noget forskelligt, alt afhængigt af arbejdet som udføres.

Vi går i hvert fald på med krum hals!

TR vilkårKommunens ”Projekt åben koordination” har som det primære formål at ensrette procedurer og politikker.

Vi ved, at der nu bl.a. kigges på tillidsrepræsentantvilkår.Der lægges op til forringede vilkår for både fællestillidsrepræsentanter og lokale tillidsrepræsentanter og det i en tid hvor langt de fleste tillidsrepræsentanter oplever at få flere og flere opgaver –Sådan er det når krybben er tom og der fattes penge lokalt.

Vi vil arbejde for, at arbejdet med at ensrette regler og procedurer i Kommunen - og så på dette område – ikke resulterer i, at laveste fællesnævner bli’r den gældende.

Det er vigtigt her at pointere:Hele det faglige system med tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne er fundamentet i det faglige arbejde.

Den tillidsvalgte er de ansattes talerør på arbejdspladsen og i forhold til HK.Med en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen har I altid en varm linje til jeres fagforening.Mange gange er det den tillidsvalgte som kollegaerne går til når noget brænder på, når de har problemer med at overskue arbejdet, eller hvis de bare har behov for en snak.

Derfor kan tillidsrepræsentanternes rolle i det daglige slet ikke overvurderes!

OK 13Desværre er Kommunens ”kig” på vores tillidsvalgte i tråd med Kommunernes Landsforenings tanker.

Page 4: referat_2013

København den 13. marts 2012

Seneste møde med KL om overenskomstfornyelsen, sluttede i fredags efter 35 minutter fordi KL som ultimativt krav har, at der skal være færre med Tillidsrepræsentantbeskyttelse – KL går efter TR suppleanterne.Af andre ting som der drøftes kan nævnes:Den 6. ferieuge – KL vil gerne ha’ at arbejdsgiver bestemmer hvor den ska’ ligge og at den ikke ska’ kunne udbetales.Reguleringsordningen – som vi ser ud til at beholde ligesom staten tidligere i dag.De ekstraordinære ansættelser – der er enighed om, at balancen er ved at tippe, og forhandlingerne ender formentlig med et udredningsarbejde.

Det som HK virkelig slås for, er oprettelsen af en kompetencefond med hånds- og halsret over midlerne og vi går efter, at midlerne kun gives til medlemmer - d.v.s. ikke-medlemmer skal ikke kunne komme i betragtning.Efter sigende, er KL interesserede, da vi jo så er med til at finansiere nødvendig uddannelse.

Ekstraordinært ansatteNu nævnte jeg lige ekstraordinært ansatte og at balancen er ved at tippe…

I den forbindelse kan jeg oplyse, at tallene for Københavns Kommunes andel af ekstraordinært ansatte er en udfordring!Kommunen ska’ – som de øvrige offentlige institutioner – tage sin andel.I 2013 får vi yderligere en udfordring i form af oprettelse af seniorjobs:Min. 300 seniorjobs forventes på nuværende tidspunkt oprettet i Kommunen i løbet af 2013. Dette tal vil blive justeret senest til sommer, hvor formodningen er, at der bliver tale om endnu flere.Vi har fulgt udviklingen af løntilskudsjob nøje, og det gør vi selvfølgelig også med seniorjobs.

Det er nemlig noget af et paradoks:Selvfølgelig ska’ vi tage os at de ledige og dagpengemodtagere, men da kommunen fattes løn midler, så er udfordringen, at ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår ikke sker på bekostning af ordinært ansatte!

Andre faggrupperVi har gennem flere år fået henvendelser fra nogle af jer om at I sidder sammen med kollegaer som udfører det samme arbejde som I gør, men som er organiseret i anden fagforening!

På baggrund af nogle af de henvendelser har vi for over et år siden - ja, ja, ting ta’r tid! - taget hul på drøftelser med FOA vedrørende den problemstilling.Vi har ikke kunnet blive enige lokalt, så nu har Afdelingen taget sagen et niveau op til Forbundsforhandling med FOA.Vi i HK Kommunal Hovedstaden mener, at når en stillingsbeskrivelse indeholder 50 % eller mere, administrativt arbejde, ja, så er stillingen en HK stilling!Vi skal nok holde jer orienterede om hvordan det går.

ArbejdsmiljøSom I kan se af arbejdsprogrammet, har Københavnerbestyrelsen indsat arbejdsmiljø som et indsatsområde i de kommende to år.Det er et indsatsområde som vi altid taler om at prioritere højere end vi synes at vi får gjort.Årsagen hertil er, at det trækker mange ressourcer, og vores arbejde - med primært psykisk arbejdsmiljø – ender oftest som brandslukning!

Men vi er heldige nu!

Page 5: referat_2013

København den 13. marts 2012

Det viser sig, at hele huset har arbejdsmiljø som fokusområde i den kommende periode.Og ikke nok med det!HK/Kommunal sætter nye initiativer i gang på området – bl.a. inddragelse af begrebet ”Tidsmiljø”.

Det vil sige, at vi er mange om at løfte denne vigtige opgave og forhåbentligt kan vi så bruge vores kræfter på mere forebyggelse frem for – som nu - brandslukning.

MedlemsorganiseringI HK/Kommunal har vi fortsat fokus på medlemsorganisering – og det ud fra en betragtning om at ”Fler’ ka’ mer’” – jo flere vi er der står sammen, jo svære er det for arbejdsgiver at komme udenom os!

Det er derfor med stor glæde at jeg kan konstatere, at vi i Københavns Kommune har haft medlemsfremgang siden sidste år, trods overflytning til Udbetaling Danmark og afskedigelser.

Sidste år ved denne tid var vi 3.421 HK medlemmer i kommunen, nu er vi 3.450 medlemmer!Der er fortsat stort potentiale, ca. 1.000 ansatte på vores overenskomst er ikke-medlemmer.

Men det går altså den rigtige vej og stor cadeau til tillidsrepræsentanter og jer medlemmer som har taget handsken op fra sidste generalforsamling, hvor vi bad jer ta’ en snak med kollegaer som ikke var/er medlemmer!

Og så vil jeg gi’ ordet til Merete!

KompetenceudviklingKarla har tidligere i beretningen talt om ændringer i arbejdet – i organiseringen af det og i indholdet.. Matcher dine og mine kvalifikationer så de krav som Københavns kommune stiller til fremtidens HK’er? Spørgsmålet får lov at hænge…

For det er jo unægtelig min kæphest at stå her på denne talerstol og tale om uddannelse uddannelse og uddannelse - for forhåbentligt at sætte gang i jeres lyst til meget mere og meget gerne - kompetencegivende uddannelse. I år vil jeg bruge et nyt ord employability. Employability kan forklares som at ha’ og bevare sin værdi på et arbejdsmarked i forandring – at blive udviklet så du hele livet igennem kan skabe værdi, og hele tiden tænker i, hvad der giver mening i forhold til det, du er, eller gerne vil være – dygtig til.

At være en attraktiv arbejdskraft. At have karrieremuligheder – også uden for den forvaltning du arbejder i lige nu, Københavns kommune eller i det hele taget det offentlige arbejdsmarked. Bodil Otto, HK Kommunals formand har på et møde sagt ”Kompetenceudvikling er den størst jobtryghed du kan ha.”

Uddannelse ruster dig nemlig til at håndtere forandringer og uddannelse giver dig mulighed for at ”designe” dit eget liv, når organisationsændring, digitalisering, effektivisering, fusion eller udlicitering er en realitet.

Hvor vil DU hen – hvad har DU lyst til? Tag ansvar for din fremtid!

Du står ikke alene. Overenskomsten giver dig ret til en skriftlig uddannelsesplan, du skal til MUS hvert år og vi vil hjælpe dig, din TR vil hjælpe dig og Afdeling og Forbund vil hjælpe dig. Der er fokus på faget og på ret og pligt til efteruddannelse.

Page 6: referat_2013

København den 13. marts 2012

Og på de gode arbejdspladser drøfter ledere og medarbejdere allerede nu fremtidens udfordringer og hvordan de mødes – også på det kompetencemæssige plan.

I løbet af 2013 – helt præcist den 13. maj vil du blive indbudt til at deltage i et temamøde om fagstrategi. Og husk at HK/Kommunal i samarbejde med HK/Stat siden januar tilbyder karrierevejledning eller coaching på telefonen

EleverSom nogle af jer vil vide, så forsøgte vi 2008 at få oprettet et elevnetværk på tværs af kommunen.Kun én elev meldte tilbage, at hun var interesseret i, at være med til at planlægge startskuddet… så vi droppede det.

Sidste år tog faglig konsulent Birthe Ahn Axen hul på en turné rundt i forvaltningerne og hun holdt sammen med de lokale tillidsrepræsentanter møder med eleverne.

Det var også sidste år, at Kommunen samlede al sin elevadministration centralt i GRUK, som står for ”Grunduddannelse København”. Vi har på nuværende tidspunkt oplevet nogle uhensigtsmæssigheder i konstruktionen, som vi agter at tage op med GRUK. Vi håber og tror, at der er tale om begyndervanskeligheder og at vi sammen kan finde fornuftige løsninger til gavn for alle.

Alt i alt har de ting tilsammen, styrket vores ønske om igen at forsøge på at oprette et elevnetværk på tværs:Vi mener, at det vil være til fordel for eleverne at få inspiration og viden om, hvordan elevuddannelse varetages andre steder end netop den forvaltning de er ansat i – dertil kommer, at de vil komme til at kende Københavns Kommune som helhed, få et netværk og måske netop derfor bedre kan se sig selv andet steds i Kommunen efter endt uddannelse.Vi mener tillige at det siger sig selv, at vi også i dette tilfælde står bedre når vi koordinerer forvaltningerne imellem, nu Kommunen har valgt at samle alt centralt.

Københavnerbestyrelsen har derfor nedsat en arbejdsgruppe som skal se på hvordan vi bedst får etableret et elevnetværk på tværs af forvaltningerne. Samarbejde - MSOOg før jeg giver ordet til Karla igen vil jeg – kort- komme ind på arbejdet i det midlertidige samarbejdsorgan, som vi har været med til at oprette i Koncernservice i forbindelse med samlingen af de administrative opgaver. …(MSO for SAO I KS med bl.a., diskussion af SLA Forkortelser er hotte i Økonomiforvaltningen) (SLA = service level agreement= aftale om serviceniveau)

Efter et første tumultarisk møde hvor hverken A- eller B-siden havde holdt formøde er MSO nu i gænge.

PÅ HK-siden holder vi egne formøder før det fælles formøde for alle personalerepræsentanter lige før selve mødet i MSO. Vi har haft og vil få udfordringer undervejs – vi kommer fra 7 forskellige forvaltninger med hver vores samarbejdskultur.Senest i forbindelse med behandling af et vilkårspapir for alle der skal overføres til KS er bølgerne gået højt. De faglige repræsentanter i MSO trak i nødbremsen og overlod forhandling af vilkår til vores faglige organisation. Faglig konsulent Søren Rex deltog i går sammen med DJØF og Dansk Magisterforening i et møde med KS for at nå til enighed om vilkårene i forbindelse med overflytningen. Efter forlydende forløb mødet tilfredsstillende og der er enighed om at overflytningen skal medføre mindst mulig ændring for de overførte medarbejdere. I de – få – tilfælde hvor der lægges op til ændringer skal dette selvfølgelig ske ved individuel forhandling.

Page 7: referat_2013

København den 13. marts 2012

Hvis der fra jer der skal i Koncernservice er behov for og ønske om at vi på et tidspunkt holder et fælles medlemsmøde for jer, så er det bare at sige til – så gør vi det.

Men I skal ikke være i tvivl om at vi som jeres repræsentanter i MSO gør vores alleryderste for at sikre jeres løn- og arbejdsvilkår i denne kæmpe centraliserings- og effektiviseringsøvelse i Københavns kommune

Så giver jeg ordet tilbage til Karla.

FremtidSå nåede vi frem til 2013. Hva’ kommer Københavnerbestyrelsen til at beskæftige sig med i 2013?Ja, I har fået udleveret et arbejdsprogram som vi skal behandle lige om lidt.Det indeholder de indsatsområder som vi vil prioritere i de næste to år.Derudover er der det sædvanlige som vi skal forholde os til:

Kommunens budget frem til 2015 med afsæt i administrationsanalysen og kanalstrategi

Effektiviseringer i Københavns kommune Overflytning af arbejdsopgaver mellem forvaltningerne Medlemsorganisering Kompetenceindsats i Københavns kommune Arbejdet i det centrale samarbejdsorgan Tilllidsrepræsentantvilkår

Dertil kommer at vi erfaringsmæssigt ved, at der hurtigt ka’ ske ”ting og sager” i Københavns Kommune som vi er nødsaget til at forholde os til...

Jeg er sikker på, at vi får nok at lave!

AfslutningFør Merete og jeg overlader beretningen til generalforsamlingen vil vi – på Københavnerbestyrelsens vegne – benytte lejligheden til at sige tak for godt samarbejde og go’ indsats i den forgangne periode til Forvaltningsklubberne og klubbernes tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Tak til de faglige konsulenter som arbejder indenfor vores område – Københavns Kommune – de lægger sig virkelig i selen for, at Københavns Kommune ikke kan komme udenom HK!

Der ska’ også lyde en tak for godt samarbejde til øvrige samarbejdspartnere – både internt i HK og andre organisationer samt i kommunen.

Vi vil også benytte lejligheden til at sige ”pænt farvel” til de af jer som overgår til Udbetaling Danmark – det er ikke med vores gode vilje, at I flyttes til h.h.v. TAT og HK Service.Vi vil ønske jer ”Go’ vind og alt godt fremover!”

Og så til allersidst:HUSK!HK/Kommunal Hovedstadens generalforsamling finder sted onsdag den 27. februar Mød op og gør jeres indflydelse gældende!

Debat

Page 8: referat_2013

København den 13. marts 2012

Merete Eriksen, SOF, takkede for det store arbejde bestyrelsen laver.Hvis KL går efter at den 6. ferieuge ikke skal kunne udbetales, så er jeg med på den – det kommer de til at mærke.

Beretningen blev herefter enstemmigt godkendt

ad. 4. Indkomne forslagDer er indkommet 3 forslag.

Forslag fra Daniel Bendix Nielsen, SUF:”Det vil være vores ambition, at alle ansatte i Københavns Kommune på HK-området skal være overenskomstdækkes hurtigst muligt – senest ved næste overenskomstforhandling”. Daniel motiverede uddybende sit forslag:En ensidigt arbejdsgiverfastsat løn betyder noget for feriepenge, pension mm. Gælder bl.a. studentermedhjælpere

Karla Kirkegaard: Københavnerbestyrelsen er indstillet på at bære forslaget videre ved næste overenskomstforhandling.

Alice Bosack, KFF: Stillede spørgsmålstegn ved konsekvenserne af forslaget. For hvilket administrativt arbejde skal egentlig dækkes af studentermedhjælpere. Er det ok at studentermedhjælpere overtager HK jobs?

Forslaget blev vedtaget med 10 stemmer imod

Forslag fra Københavnerbestyrelsen (forslaget udleveret ved indgangen og tillige lagt på hjemmesiden den 26.1.2013):

” Forslag om afholdelse af generalforsamling hvert 2. år.I henhold til HK’s vedtægter er der mulighed for at ansøge om tilladelse til at der afholdes generalforsamling hvert andet år.Københavnerbestyrelsen stiller forslag om, at der afholdes generalforsamling hvert andet år. Beslutningen omfatter generalforsamlingerne for Københavnerbestyrelsen samt forvaltningsklubberne, således at der i ulige år afholdes generalforsamling i Københavnerbestyrelsen og i lige år i Forvaltningsklubberne.

Motivation:Formålet med at afholde generalforsamling hvert andet år tager afsæt i dels Københavns Kommunes strukturelle forhold og dels i intentionerne bag ”fokusforløbet”, som blandt andet omfatter professionalisering af arbejdet i klubberne samt øget involvering af medlemmer og tillidsrepræsentanter (TR) lokalt.

I dag bindes mange ressourcer, økonomisk og tidsmæssigt i forberedelse og afholdelse af generalforsamlinger på såvel Københavnerbestyrelsesniveau som på Forvaltningsklubniveau.

Disse ressourcer ønsker vi at anvende mere hensigtsmæssigt ved at inddrage medlemmer mere hen over året i form af Fokuscaféer og andre faglige arrangementer samt afholde flere TR møder på tværs af forvaltningerne. Vi ønsker inspiration og input fra medlemmer til det daglige faglige arbejde på alle niveauer – ”hvad ønsker I vi skal vi prioritere?”.Med TR møder på tværs ønsker vi at give alle inspiration til at takle nuværende og fremtidige opgaver ligesom Københavnerbestyrelsen få udvidet det direkte kendskab til problemstillinger lokalt som der således bedre kan ageres på.

Page 9: referat_2013

København den 13. marts 2012

BaggrundsinformationKøbenhavnerbestyrelsen – Fællesklubben for HK ansatte i Københavns Kommune - er struktureret til at matche ledelseslagene i kommunen. Der er en klub i hver forvaltning, som omfatter ansatte på HK’s overenskomst og med Københavnerbestyrelsen som den samlende bestyrelse, hvor klubbernes Fællestillidsrepræsentant og en yderligere repræsentant har sæde.

Valg af tillidsrepræsentant sker på medlemsmøder lokalt på arbejdspladserne i forvaltningerne, mens valg af Fællestillidsrepræsentant sker på Forvaltningsklubbernes årlige generalforsamling, hvor medlemmerne vælger denne samt Forvaltningsklubbestyrelse. Der er pt. 85 lokalt valgte TR i Københavns Kommune udover de 7 forvaltnings FTR.

Valget af Københavnerbestyrelsens formandskab sker på Københavnerbestyrelsens årlige generalforsamling. Valgbare hertil er tillidsrepræsentanter. Derudover vælges medlemmer til Aktivitetsudvalget.

Såfremt det besluttes, at afholde generalforsamling hvert andet år, vil der ske følgende ændringer i Vedtægt for Københavnerbestyrelsen:

§ 4, stk. 2:Nuværende tekst: Københavnerbestyrelsen afholder generalforsamling, i perioden fra 15. januar til den 31. marts.

Ændret tekst: Københavnerbestyrelsen afholder generalforsamling, i perioden fra 15. januar til den 31. marts i ulige år.

Konsekvens: Der afholdes ikke generalforsamling i 2014. Valgene fra generalforsamlingen i 2013 sker for en 2-årig periode, således at næste valg foretages på generalforsamlingen i 2015.

§ 4, stk. 3:

Nuværende tekst: Forvaltningsklubberne afholder generalforsamling, i perioden fra 1. november til den 30. november, begge dage inklusiv.

Ændret tekst: Forvaltningsklubberne afholder generalforsamling, i perioden fra 1. november til den 30. november, begge dage inklusiv, i lige år.

Konsekvens: Der afholdes generalforsamling i 2013, alle valg fra generalforsamlingen i 2013 er etårige, således at alle vil være på valg i 2014.

§ 4, stk. 4:

Nuværende tekst:Dagsordenen til generalforsamlingen for Københavnerbestyrelsen skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af referent2. Valg af dirigent3. Beretning4. Regnskab, budget og eventuelle honorarer til Fællestillidsrepræsentant/formand og næstformand.5. Indkomne forslag.6. Valg af:

Fællestillidsrepræsentant/formand i lige år, Næstformand i ulige år,

Page 10: referat_2013

København den 13. marts 2012

7. Valg af maksimalt 7 medlemmer til Aktivitetsudvalget.8. Valg af 2 interne revisorer/suppleanter.

Ændret tekst

Dagsordenen til generalforsamlingen for Københavnerbestyrelsen skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af referent2. Valg af dirigent3. Beretning4. Regnskab for perioden siden sidste generalforsamling, budget for de 2 kommende foreningsår og eventuelle honorarer til Fællestillidsrepræsentant/formand og næstformand.5. Indkomne forslag.6. Valg af:

Fællestillidsrepræsentant/formand. Næstformand.

7. Valg af maksimalt 7 medlemmer til Aktivitetsudvalget samt makimalt 4 suppleanter.8. Valg af 2 interne revisorer/suppleanter.

Konsekvens: Der foretages valg af både Fællestillidsrepræsentant/formand og næstformand for en 2-årig periode på generalforsamlingen i 2013.

Københavnerbestyrelsen udarbejder selvstændigt budget for 2014.

§ 8:

Nuværende tekst:

Dagsordenen til generalforsamlingerne i forvaltningsklubberne skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af referent2. Valg af dirigent3. Beretning4. Indkomne forslag.5. Valg af:

Formand i lige år. Næstformand i ulige år

6. Valg af bestyrelse Der vælges for en 2-årig periode, således at halvdelen afgår på skift.

7. Indstilling af valg til Arbejdsmiljørepræsentanter.Ændret tekst:

Dagsordenen til generalforsamlingerne i forvaltningsklubberne skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af referent2. Valg af dirigent3. Beretning4. Indkomne forslag.5. Valg af:

Formand. Næstformand.

6. Valg af bestyrelse

Page 11: referat_2013

København den 13. marts 2012

7. Indstilling af valg til Arbejdsmiljørepræsentanter.

Konsekvens: Alle valg bliver for en 2-årig periode. ”

Karla Kirkegaard motiverede uddybende forslaget:Vi mener, at vores forslag ligger i tråd med HK/Kommunals fagstrategi om at tænke og handle i netværksopbygning – og i vores tilfælde; netværk og input på tværs af forvaltningerne.Det mener vi, er en fordel når vi skal ta’ indflydelse i nutidens og fremtidens København, hvor flere og flere opgaver samles centralt - for ikke at nævne de almindelige omorganiseringer som hele tiden finder sted.Vi mener netværksopbygning med uformelle møder med medlemmer og tillidsvalgte, giver mulighed for en løbende dialog med input og viden fra mange forskellige arbejdspladser.Det vil blive en dialog som ikke naturligt sker i et forum som en generalforsamling er.Vi anser det for mere givende at inddrage medlemmerne flere gange hen over året frem for at fange en stemning på en generalforsamling.Vi vil ta’ hul på at tænke fagforeningsarbejde anderledes!Vi håber at finde en måde, hvor vi kan engagere jer medlemmer mere i det fagpolitiske arbejde og hjælpe os med at sætte retning.Derfor fremsætter vi forslaget om afholdelse af generalforsamling hvert andet år.Så kan vi nemlig bruge de ressourcer som vi hvert år lægger i afholdelse af generalforsamlinger på klub- og Københavnerniveau på en bedre og mere nærværende måde.Forslaget betyder, at der afholdes generalforsamling hvert år: Ulige år afholder Københavnerbestyrelsen generalforsamling og i lige år holder Klubberne generalforsamling.Valgperioden er uændret 2 år.Der er altid mulighed for at indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Anne Vermehren, BIF: Godt forslag, men jeg mener ikke at det er kvalificeret i forhold til sidste år. Jeg havde håbet på et årsprogram der kunne ses – ikke kun hensigtserklæringer på aktiviteter.

Karla Kirkegaard henviste til det 2-årige arbejdsprogram som behandles efter behandlingen af forslaget om 2-årige generalforsamlingsperioder samt budgettet, hvor der er afsat midler til medlemsmøder.

Dirigenten indledte med afstemning ved håndsoprækning, men da det var uoverskueligt hvor mange der undlod at stemme, afgjorde dirigenten at der skulle være skriftlig afstemning.Pause til 17.00

Resultat af afstemning:I alt 331 indtjekkede stemmeberettigede, 314 stemmer afgivet.Ja stemmer: 241Nej stemmer: 44Blanke stemmer: 29Da Kvalificeret flertal udgør 221 stemmer er forslaget vedtaget.

Københavnerbestyrelsens 2-årige arbejdsprogram:Karla Kirkegaard: Som noget nyt har vi udarbejdet et arbejdsprogram som efterlyst på sidste års generalforsamling. Her fremgår vores prioriteringer og hvordan vi agter at arbejde med indsatsområderne.Bo Vollertsen, ØKF og medforslagsstiller, uddybede: Godt program, vi har forsøgt at finde de emner der vedkommer medlemmerne. Når vi siger vi afholder medlemsmøder

Page 12: referat_2013

København den 13. marts 2012

er det sådan i min optik at vi så også afholder møderne - og der er afsat penge til programmet. Håbet er så, at vi rammer noget der får Jer til at møde op og bidrage på møderne.Merete Eriksen, SOF: Godt med et skrift der viser hvad bestyrelsen arbejder med – godt med indsatsområdet ”Strategisk arbejde med løn” – godt hvis vi kan slippe for meget tidskrævende lønforhandlinger.Lillian Albeck, SOF: Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) glad for opprioritering af arbejdsmiljø indsatsen, herunder vores indsats om at arbejde for at øge muligheden for AMR’s deltagelse i HK’s kurser for AMR. Er også glad for at kompetenceudvikling fortsat er et indsatsområde.

Det 2-årige arbejdsprogram blev enstemmigt vedtaget.

ad. 5. Regnskab, budget og honorarer til fællestillidsrepræsentant/formand og næstformand. Regnskab 2012 samt budget 2013-2014 blev præsenteret af Bo Vollertsen, ØKF og Københavnerbestyrelsens kasserer

Else Jacobsen, BIF, opfordrede til at vi skifter bank, så vi ikke længere benytter Den Danske Bank.

Helle Andersen, SOF spurgte hvorfor vi vælger at ”æde” af formuen samt spurgte til Aktivitetsudvalgets store udgifter i 2012.

Bo Vollertsen: Vi har ikke noget specielt forhold til Danske Bank. Kontoen er historisk betinget og har medvirket til en nemmere kontrol med deltagernes indbetalinger til afholdte arrangementer.Vedrørende udgift til Aktivitetsudvalget i 2012 er der tale om akkumuleret mindre forbrug som Udvalget har kunnet overføre fra år til år, men det er slut fra og med 2013.Vi ”spiser” af formuen fordi vi har valgt at søge størst mulig indflydelse, bl.a. ved at have et betalt formandskab.

Der er ingen forslag til ændringer i honorar, udover almindelig lønfremgang i h.h.t. KTO forlig

Anne Kaspersen, ØKF, spurgte hvor udgift til juridisk hjælp fremgår i regnskab og budgetter – hun har hørt om kollega som forgæves har henvendt sig for at få hjælp.

Karla Kirkegaard beklagede at det er oplevet sådan og forklarede, suppleret af dirigenten, at udgift til juridisk hjælp ligger i HK/Hovedstaden samt i Forbundet. Fællesklubben ”Københavnerbestyrelsen” har ikke udgift til juridisk hjælp.

Regnskab og budgetter blev godkendt.

ad. 6. Valg af næstformand for 2 år. Som følge af vedtagelsen af forslaget om 2-årige generalforsamlingsperioder skulle der ske valg af både formand og næstformand:Karla Kirkegaard blev valgt som formand for 2 år og Merete Andersen blev valgt som næstformand for 2 år – begge uden modkandidater..

ad. 7. Valg af max. 7 medlemmer til AktivitetsudvalgetVed valgene til Aktivitetsudvalget vælges et medlem fra hver Forvaltningsklub. Såfremt der ikke er kandidater fra en eller flere Forvaltningsklubber, kan der vælges mere end en fra øvrige Forvaltningsklubber.

Susanne Nielsen, TMF

Page 13: referat_2013

København den 13. marts 2012

Gerda Brix Pedersen, KFF IngeLise Holmquist, BIFJeanette Lunau, BUFMaybritt Handest, SUFHanne Mehr, BUFAlle blev valgt

ad. 8. Valg af 2 interne revisorer og suppleanter.Tim Henriksen, ØKF, blev genvalgt for 2 år.Arne Lystrup, TMF, blev valgt for 2 år.

Asger Jansen, BIF, genopstillede ikke.

Som revisorsuppleant blev Jan Haagensen, ØKF, valgt for 2 år.

AfslutningKarla takkede på Meretes og egne vegne for valgene og for vedtagelsen af forslaget om 2-årige perioder.

Endelig takkede dirigenten for god ro og orden under generalforsamlingen.

Flemming Holst John Sørensen Karla KirkegaardReferent Dirigent Formand