referat - jammerbugt.dk · referat underudvalget børne- og kulturudvalget 13.11.2006 kl. 13:00...

Referat

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget

13.11.2006 kl. 13:00

Mødelokale 1.02, Fjerritslev Rådhus

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget 13.11.2006

Punkter på åbent møde:

88. Implementeringsplan for ”Organisering af pædagogisk støtte i dagtilbud” 189. Drøftelse af udmøntning rammebesparelser budget 2007 790. Ferieplan for skoleåret 2007/08 991. Definition af nærmiljø i forbindelse med dagpasning 1092. Sommerferielukning på dagområdet 1293. Organisationsplan for Tandpleje 1494. Aftale vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning 1695. Forvaltningen orienterer 2296. Meddelelser fra udvalgsmedlemmerne 23

Punkter på lukket møde:

Afbud:


88. Implementeringsplan for ”Organisering af pædagogisk støtte i dagtilbud”

1849-347/ Jytte Rosenlund

ResumeSammenlægningsudvalget godkender på møde d. 22.08.06 princippet vedr. ”Organisering af pædagogisk støtte i dagtilbud”, som indebærer flytning af ressourcer fra de traditionelle støtteordninger til daginstitutionerne i nærmiljøet. Sagen tilbagesendes til Underudvalget og på møde d. 18.09.06 besluttes, at der udarbejdes implementeringsplan til behandling i Underudvalget d. 13.11.06.

SagsfremstillingPrincippet vedr. ”Organisering af pædagogisk støtte i dagtilbud” indebærer en flytning af ressourcer fra de traditionelle støtteordninger til daginstitutionerne i nærmiljøet.Der tages afsæt i værdier, grundlagsforståelse og grundlæggende principper fra børne- og kulturchefernes overordnede betragtninger i forbindelse med planlægningsrapporterne fra december 2005.Det pædagogiske personale i nærmiljøet er, i denne forståelse, de centrale aktører i opgaven med det enkelte barn. Rådgivernes rolle er primært at understøtte nærmiljøets nære professionelle i deres varetagelse af opgaven.

Organiseringen af støtteindsatsen har udviklet sig over de sidste år. Tidligere havde alle 4 kommuner støttekorps, men såvel Brovst som Fjerritslev Kommune fravalgte denne organiseringsform og etablerede i 2003 støtteenheder, hvortil børnene kom.De faglige perspektiver i organisationsformen kan naturligvis gøres til genstand for drøftelser. Erfaringerne med centrale tilbud viser dog tydeligt, at forældre er meget tøvende ved, at deres børn skal væk fra børnehaven i nærmiljøet. Aktuelt er der kun 5 børn tilbage i de to støtteenheder (3 børn i Halvrimmen Bh og 2 børn i Anemonen, Fjerritslev).Den oprindelige normering i støtteenheden ved Halvrimmen Børnehave var 8 børn ved starten i august 2003.Den oprindelige normering i støtteenheden Anemonen ved Børnehaven Grøftekanten var 12 børn ved starten i marts 2003.Den fagligt begrundede konklusion er, at indsatsen, i videst mulige omfang, bør ske i nærmiljøet. Dette forstærkes af, at de centrale tilbud ikke anvendes, som det blev forventet ved etableringen.

Børn med særlige behov skal støttes, det er alle enige om. Diskussionen drejer sig mere om hvordan, og om de nære professionelle kan løfte den


opgave, som hidtil har været udført af eksterne støttepædagoger.Forudsætningen herfor er,

at der arbejdes med en udvidet forståelse af, at kontakten mellem den •nære voksne og barnet er den absolutte forudsætning for målrettet udvikling. at daginstitutionen organiserer sig med henblik på den nye •opgaveforståelse, bl.a. ved etablering og udvikling af det konsultative forum. Det konsultative forum består af daginstitutionens leder, personalerepræsentant(er) og PPR. Her planlægges, koordineres og evalueres daginstitutionens samlede indsats af specialpædagogisk karakter.at den kompetence, som aktuelt rummes i de nuværende støtteordninger, •bringes ind i daginstitutionerne i form af konsultative bistand.at de konsultative pædagoger bliver opkvalificeret med efteruddannelse, •specielt i forhold til ressource- og relationsorienteret arbejde.at det pædagogiske personale bliver opkvalificeret med efteruddannelse, •specielt i forhold til ressource- og relationsorienteret arbejde.at daginstitutionen modtager intensiv og vedvarende konsultativ bistand.•at daginstitutionen får tillagt tid til opgaven.•

Dagtilbudenes kompetenceudvikling – en vigtig forudsætning for at understøtte den gode løsning i barnets nærmiljøMange medarbejdere i dagtilbudene – dagplejen, børnehaver, LBO`er og SFO`er udfører allerede et godt pædagogisk arbejde – også i relation til børn med behov for særlig støtte og hensyntagen.Set i lyset af det projekt, som Familiestyrelsen over 3 år har bevilliget 4,9 millioner kr. til i Jammerbugt Kommune – ”Forbedring af kvaliteten i dagtilbudene” – er der al mulig grund til at forvente at virkeliggørelsen af intentionerne og forståelsen af at det er de nære professionelle, der er de vigtigste i børnenes dagligdag har et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne lykkes.

Der er ved at blive tilrettelagt kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere i dagtilbud i den nye Jammerbugt Kommune, hvor fokus netop er den nære professionelles relationer til barnet. I foråret 2007 er der planlagt uddannelse for 75-80 medarbejdere i den nye Jammerbugt Kommune pådagtilbudsområdet. På baggrund af dette omfattende kompetenceudviklingsforløb forventes det, at der I de efterfølgende år 2008 og 2009 at samtlige medarbejdere i dagtilbudene har gennemgået et 72 timers uddannelsesforløb i relations- og ressourceorienteret pædagogik. Dette afsæt for virkeliggørelsen af intentionerne i grundlagsforståelsen er enestående, al den stund at kommuner (bl.a. Sindal Kommune) der allerede har udlagt støtten målrettet børn med særlige behov på institutionsniveau ikke har haft de samme forudsætninger.

En af forudsætningerne for, at den ressource- og relationsorienterede pædagogik får stor gennemslagskraft er, at rådgiverne og de nære professionelle har fælles opgaveforståelse. Dette indebærer, at PPR’s fagpersoner også deltager i forløbet.


Alle PPR’s tale/hørelærere og 3 psykologer har gennemført den pågældende efteruddannelse. De konsultative pædagoger samt de resterende psykologer vil gennemføre uddannelsen i løbet af de 3 år, kompetenceudviklingsforløbet varer.

At den professionelle voksne – dvs. pædagogen, pædagogmedhjælperen –har et særligt ansvar for den gode relation til barnet er ikke noget nyt. Det der imidlertid er vigtigt er blive bevidst om, er hvor betydningsfuld denne kompetence hos den professionelle voksne er. Dette forhold kan ikke vægtlægges nok. De gode relationer til barnet har en afgørende betydning for, hvorledes barnet trives og udvikles i institutionerne og dagplejen. Derfor er fokus i projektet udvikling af bevidstheden hos den professionelle om egen relationskompetence og ansvaret for denne i relation til barnet.

Udlægningen af støtten på institutionsniveauHensigten er, at den overvejende del af støtten i løbet af en to årig periode overgår til daginstitutionerne på objektive parametre. Fra starten vil opgaven med tilhørende ressourcer i forbindelse med ”forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” (Serviceloven § 21 stk. 1) foregå på 3 niveauer.Der er endvidere en indsats, som ligger uden for denne beskrivelse. Det drejer sig om Specialgruppen ved Anlægsvejens Børnehave i Aabybro, som løser opgaven i forbindelse i forhold til børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne.På hvert af de 3 niveauer koordineres daginstitutionens indsatsen i det konsultative forum.

Niveau 1.Hver daginstitution tillægges en ressource på objektive kriterier (pr. barn), som giver mulighed for at arbejde målrettet med enkeltbørn og grupper. Niveau 2. Der etableres en støttepulje ved det centrale visitationsudvalg. Daginstitutioner kan søge ekstra ressourcer herfra på baggrund af pædagogisk-psykologisk vurdering. Den bevilgede støtte anvendes til at muliggøre en ekstra indsats fra barnets primære voksne i daginstitutionen.Niveau 3. Flytning til anden institution. Den modtagende institution modtager en ressource, dels fra afgivende institution og dels fra central støttepulje.

Der vil, i forbindelse med implementeringen, være forhold til overvejelse og udførelse i forskellige sammenhænge:

I. Forhold i forbindelse med organisering af Børne- og KulturforvaltningEtablering af centralt visitationsudvalg.•Etablering af tværfaglige teams.•Afklaring af, om støtteopgaven i SFO overgår til skolernes specialcentre og •tilhørende kompetenceforhold.

II. Forhold af personalemæssig karakter

Støttetimer iht.Budget 2007

Det pædagogiske område Det familiemæssige område

Ugentlige støttetimer

Koordinering og supervision

Ugentlige støttetimer

Koordinering og supervision

Brovst 87 67Fjerritslev 200 104Pandrup 208,5*) 18,5 timer er indeholdt 55,5 18,5 timer er indeholdtAabybro 99*) 40% af psykolog 125 60% af psykologI alt 594,5*) 351,5*)Incl. støtte i SFO


Der vil være opgaver ved Familiegruppen, ved PPR, i ”almindelige”•daginstitutioner og ved SFO’er. De berørte fagpersoner blev orienteret herom i slutningen af juni 06. Der meddeles placering af de nuværende støttepædagoger snarest efter, •at implementeringsplanen er godkendt politisk. Placeringen sker bl.a. påbaggrund af kompetenceafklaringsskemaer og samtaler.Selve overflytningen til nye arbejdsfunktioner og -steder sker snarest •muligt under hensyntagen til formelle krav som overenskomstmæssige og ansættelsesmæssige vilkår.

III. Forhold af opgavemæssig karakterBørn i Brovst og Fjerritslev, som aktuelt har tilbud ved central støtteenhed, •får mulighed for at fortsætte i den tilhørende børnehave (Grøftekanten og Halvrimmen Børnehave), hvis forældrene ønsker det.Støtten til disse børn ydes som tid til institutionen, hvorved de nære professionelle gives mulighed for at løse opgaven i forhold til det enkelte barn, jf. ”niveau 2”.Børn, som aktuelt modtager støtte, fortsætter den planlagte støtte. •Støtten ydes som tid til institutionen, hvorved de nære professionelle gives mulighed for at løse opgaven i forhold til det enkelte barn, jf. ”niveau 2”.Støtten i SFO ydes som hidtil. Her afventes beskrivelsen vedr. den særlige •indsats i folkeskolen. Støtten ydes som tid til institutionen, hvorved de nære professionelle gives mulighed for at løse opgaven i forhold til det enkelte barn, jf. ”niveau 2”.

Ressourcer

Fordeling af ressourcer i 2007:Konsultative pædagoger ved PPR• 4 x 37 timer = 148 timerStøttetimer på objektive kriterier til •daginstitutioner

189,5 timer

Støttetimer fra central pulje til daginstitutioner •og SFO

257 timer

Fordeling af ressourcer pr. 01.08.08Konsultative pædagoger ved PPR• 4 x 37 timer = 148 timerStøttetimer på objektive kriterier til •daginstitutioner

219,5 timer



227 timer

Fordeling af ressourcer pr. 01.08.09Konsultative pædagoger ved PPR• 4 x 37 timer = 148 timerStøttetimer på objektive kriterier til •daginstitutioner

259,5 timer


187 timer

EvalueringMed henblik på at kvalificere hele udviklingsprocessen med et særligt fokus på kompetenceudvikling i den pædagogiske og rådgivningsmæssige praksis jævnfør grundlagsforståelsen foretages evaluering to gange i implementeringsforløbet.

RetsgrundlagServicelovenFolkeskoleloven

Økonomiske konsekvenserIngen. Det forudsættes, at omlægningen sker inden for Budget 2007.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender

at implementeringsplanen får virkning fra 1. januar 2007 eller snarest •derefter.at Familieafdelingens normering udgør 351,5 ugentlige timer, svarende til •9,5 årsværk, til støtteopgaver i familieområdet.at PPR tillægges 148 ugentlige timer, svarende til 4 årsværk, til •konsultative opgaver i det pædagogiske område.at 446,5 ugentlige timer, svarende til 12,07 årsværk, anvendes af •daginstitutioners og SFO’ers nære professionelle til forebyggende og støttende indsats.at støtteopgaver i SFO’er visiteres fra den centrale pulje.•at det pædagogiske personale, som hidtil har haft støtteopgaven i de 446,5 •ugentlige timer, indgår i den samlede planlægning af det almenpædagogiske område.at der sker en omfordeling af de 446,5 ugentlige timer pr. 01.08.08 og •01.08.09, jf. ovenstående beskrivelse af forholdet mellem objektive og visiterede ressourcer.at Familiegruppen tilknyttes 0,60 årsværk til psykologfunktion ifm. •støtteopgaver i familieområdet.at PPR tilknyttes 0,40 årsværk til psykologfunktion i forbindelse med •supervision mm. i det pædagogiske område.at der efter implementeringsforløbet foretages en evaluering med henblik •


på at sætte retning for den videre udvikling af støtteområdet

- Leder af PPR Jesper Lykke Christensen deltager i punktets behandling.

Bilag:

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 13.11.2006Udvalget anbefaler Børne- og Kulturdirektørens indstilling til Sammenlægningsudvalgets godkendelse.Morten Klessen tager forbehold for indstillingen.

Fraværende:

Tilbage til toppen


89. Drøftelse af udmøntning rammebesparelser budget 2007


ResumeI overensstemmelse med Budgetforlig 2007 skal der udmøntes visse rammebesparelser på Børne- og Kulturudvalgets område inden årsskiftet. Det indstilles heri, at der foretages en indledende drøftelse af denne udmøntning.

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2007 indgår, at visse rammebesparelser skal udmøntes nærmere. Dette skal ske tidsnok til, at Sammenlægningsudvalget kan tage stilling til udmøntningen inden udgangen af 2006.

Underudvalget traf 23.oktober 2006 følgende beslutninger i den anledning:

-Økonomiafdelingen udarbejder snarest opfølgende notat til underudvalget ang. beskrivelse af besparelser og rationaliseringer i budget 2007.-Børne- og kulturforvaltningen afklarer tidsrammerne for færdiggørelse af forslag til rammebesparelser.-Børne- og kulturforvaltningen fortsætter arbejdet med udmøntning af budgettet inkl. forslag til udmøntninger af besparelser.-Udvalgets medlemmer anmodes om at reservere 27.november til et eventuelt ekstraordinært udvalgsmøde om budget.

Børne- og Kulturforvaltningen ønsker på baggrund af dette og med udgangspunkt i vedlagte bilag samt i materiale, der fremsendes til udvalgets medlemmer senest fredag den 10.november at give en status samt at drøfte mulighederne for udmøntning.

Økonomiske konsekvenserJfr. bilag.

Indstilling

Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Underudvalget foretager en indledende drøftelse af mulighederne for udmøntning af rammebesparelser på udvalgets område med henblik på endelig stillingtagen fra udvalgets side den 27.november.


Bilag:BørnepasningForebyggelse og særlig indsatsKultur og fritidsområdetUdmøntning rammebesparelse Undervisning og fritid

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 13.11.2006Behandlingen af punktet udskydes til ekstraordinært møde i udvalget den 27. november 2006.

Fraværende:

Tilbage til toppen


90. Ferieplan for skoleåret 2007/08

1849-4491/ Birthe Jensen

ResumeFerieplan for skoleåret 2007/08

SagsfremstillingForslaget til ferieplan for skoleåret 2007/08 i Jammerbugt Kommune har været udsendt til høring i skolebestyrelserne i Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup Kommuner.

Ud fra de indkomne høringssvar kan hovedparten af skolebestyrelserne godkende forslaget til ferieplanen for 2007/08 med skolestart den 13. august 2007.To skolebestyrelser ønsker at forlænge juleferien med 2 dage så den slutter den 4. januar 2008 mod at inddrage grundlovsferien den 5. og 6. juni 2008 eller ved at fremrykke skoleårets start til den 9. august 2007.

RetsgrundlagFolkeskoleloven.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller at forslaget til ferieplan for skoleåret 2007/08 i Jammerbugt Kommune godkendes.

Bilag:Forslag til ferieplan 2007/2008

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 13.11.2006Udvalget anbefaler, at Børne- og Kulturdirektørens indstilling godkendes i Sammenlægningsudvalget

Fraværende:

Tilbage til toppen


91. Definition af nærmiljø i forbindelse med dagpasning

1849-4927/ Harriet Meisner

ResumeI forbindelse med vedtagelse af ”Det gode børneliv” i Jammerbugt kommune, blev besluttet at definere ”nærmiljø” inden udgangen af 2006

SagsfremstillingSammenlægningsudvalget har tidligere besluttet, at Jammerbugt kommune har pasningsgaranti fra dag til dag. Der tilbydes ikke geografisk pasningsgaranti, men det tilstræbes, at pasning tilbydes i nærmiljøet

Forslag til distriktsopdeling af Jammerbugt kommune er på vej til politisk behandling og pladsanvisningen afventer nærmere beskrivelse. Det kunne umiddelbart være nærliggende at beskrive distrikterne som værende nærmiljøet.

En midlertidig administrativ praksis i pladsanvisningen kan være:

at der tilbydes en plads i det skoledistrikt forældrene ønsker-

hvis dette ikke er muligt p.g.a. manglende kapacitet i distriktet – (ingen ledige dagplejepladser – ingen ledige børnehavepladser set i forhold til de fysiske rammer)

tilbydes den nærmest beliggende ledige plads i andet skoledistrikt-

Baggrunden for alligevel at fremsende midlertidig administrativ praksis til politisk behandling er en helt aktuel sag fra Aabybro.

Der er meget få ledige pladser/ingen pladser i børnehaverne i Aabybro set ud fra en vurdering af de fysiske rammer. Der er ledige pladser i omegnen ca. 4 – 5 kilometer fra Aabybro by.

Ovenstående definition vil betyde at børnehavebørn i Aabybro by visiteres til nærmeste ledige plads i andet skoledistrikt.

Alternativ til denne visitering er, at børnene forbliver i dagplejen indtil 1. august 2007 •at de enkelte børnehaver i Aabybro udarbejder alternative løsninger •herunder eventuelt udeløsninger, med et forventet ønske/krav om


økonomisk kompensation. Der er de to sidste år udbetaltkompensation til børnehaverne for at udarbejde alternative løsninger.

Indstilling

Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at den midlertidige administrative praksis er, at pladsanvisningen henviser til skoledistriktet eller nærmeste skoledistrikt.

Bilag:

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 13.11.2006Udvalget indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelse, at den midlertidige administrativ praksis godkendes, og at sagen tages op igen til drøftelse primo 2007, når børnetallet og antallet af pladser kendes.

Fraværende:

Tilbage til toppen


92. Sommerferielukning på dagområdet

1849-4933/ Harriet Meisner

ResumeI forbindelse med vedtagelse af ”Det gode børneliv” i Jammerbugt kommune, blev besluttet at udarbejde et forslag til model for delvis ferielukning i dagpleje, børnehave og skolefritidsordning.

SagsfremstillingFormålet med delvis at lukke de kommunale dagtilbud i særlige ferieperioder er at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse af personaleressourcerne.

I ferieperioder, hvor der erfaringsmæssigt er få børn i dagpleje, børnehave og skolefritidsordning tilbydes pasning i

udvalgte dagplejehjem i nærmiljøet•én børnehave i nærmiljøet•én skolefritidsordning i nærmiljøet•

Særlige ferieperioder3 uger i sommerferien – uge 29 + 30 + 31-mellem jul og nytår-dagen efter Kr. Himmelfartsdag-Grundlovsdag-

At lukke i særlige ferieperioder betyder, at kommunen kun vil holde det nødvendige antal pladser åbne, således at

der tilbydes plads i udvalgte dagplejehjem – evt. uden for •legestuegruppender tilbydes plads i en børnehave i ikke kendte rammer og undertiden •uden kendte voksneforældrene må forvente længere transporttid•der er tvungen ferieafvikling for en del af medarbejderne.•

Erfaringer fra bl.a. Pandrup Kommune og Fjerritslev Kommune er,at det er trygt for børnene, når den enkelte børnehave sender -personale med i forhold til antal tilmeldte børn. Dette tilgodeser især de udsatte børn, der har svært ved skift og ”nye voksne”at der i perioder (f.eks. mellem jul og nytår) er så få børn tilmeldt -feriepasning, at børnehavebørn og SFObørn tilbydes pasning i én institutionat institutionerne i nærmiljøet sammen koordinerer og planlægger -forud for ”lukkeperioden – f.eks. aktiviteter – ledelse – praktisk information til forældre etc.


at pladsanvisningen koordinerer centralt-

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Børne- og Kulturdirektøren indstiller,

at der holdes lukket i særlige ferieperioder jfr. sagsfremstillingen.at der i særlige ferieperioder tilbydes tilbydes pasning i én SFO, én

børnehave og i udvalg te dagplejehjem i nærmiljøet jfr. sagsfremstillingen.

Bilag:

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 13.11.2006Udvalget anbefaler, at Børne- og Kulturdirektørens indstilling godkendes i Sammenlægningsudvalget.

Fraværende:

Tilbage til toppen


93. Organisationsplan for Tandpleje

1849-4923/ Susanne Berke

Resume og sagsfremstilling

I forbindelse med kommunesammenlægningen skal der tages stilling til den fremtidige organisering af tandplejen og tandregulering i Jammerbugt kommune.

Der er i bilag beskrevet 2 organisatoriske modeller for henholdsvis tandreguleringsområdet og ligeledes 2 modeller for tandplejen.

I forhold til tandregulering kan det oplyses, at det på grund af Jammerbugt Kommunes geografiske beliggenhed er vanskeligt at rekruttere specialtandlæger til området. Derfor har tandlæger med tandreguleringserfaring, i samarbejde med en specialtandlægekonsulent i tandregulering, hidtil forestået denne behandling. Vælges den centrale model1, mister tandlægerne denne erfaring, og/eller der er risiko for, at de søger nye udfordringer. Ved den lokale model 2 udføres behandlingen af egne tandlæger og nærheden til brugerne bevares.

I forhold til tandplejen består model 1 af en organisering af området med 3 enheder. Dette medfører en højere grad af ledelsemæssig involvering og nuanceret beslutningsgrundlag tillige med mulighed for hurtigere og tættere dialog mellem ledelse og medarbejdere. I model 2 med 2 organisatoriske enheder får ledelsen af den samlede tandpleje et meget stort ansvarsområde, idet vedkommende også skal være leder af distrikt Øst med ca. 5500 patienter.

Retsgrundlag: Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24.juni 2005.Bekendtgørelse nr.285 af 4.april 2005. Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje, juni 2006

Økonomiske konsekvenser: Indeholdes i budget 2007.

Indstilling: Børne-og Kulturchef Jytte Rosenlund indstiller, at Børne- og Kulturudvalget indstiller at, sammenlægningsudvalget godkender:

- at tandreguleringen organiseres i henhold til model 2 - lokal model.


- at Tandplejen organiseres i henhold til model 1 med 3 organisatoriske enheder.

Bilag:Udkast til tandplejens rapport om organisering 2006

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 13.11.2006Udvalget anbefaler, at Børne- og Kulturdirektørens indstilling godkendes i Sammenlægningsudvalget

Fraværende:

Tilbage til toppen


94. Aftale vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning

1849-289/ Carina Budum Ertmann

Resume

Sagen behandles i fællesmøde med Beskæftigelsesudvalget kl. 16.30.

Underudvalget Økonomiudvalget behandlede sagen vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning i sit møde den 3. oktober 2006. Økonomiudvalget besluttede, at der udarbejdes et nyt fælles beslutningsgrundlag for uddannelsesvejledning til børn og unge fra 12-18 år og 18-25 årige samt at der indkaldes til fællesmøde.

Børne- og Kulturforvaltningen samt Social- Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen har nu i fællesskab udarbejdet et beslutningsgrundlag, der forelægges til behandling.

SagsfremstillingAnsvaret for vejledning om valg af uddannelse og erhverv af unge i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og mellem ungdomsuddannelserne er i henhold til lovgivningen tillagt kommunalbestyrelsen.

Sagen vedrørende valg af ungdommens uddannelsesvejledning er tidligere behandlet i Børne- og Kulturudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Økonomiudvalget har i sit møde den 3. oktober 2006 besluttet, at der skal udarbejdes et nyt fælles beslutningsgrundlag og indkaldes til fællesmøde.

Omdrejningspunktet for behandlingen af sagen er valg af Vejledningscenter Øst-Vest eller Vejledningscenter Aalborg til at varetage Ungdommens Uddannelsesvejledning for unge mellem 12-25 år i Jammerbugt Kommune.

BaggrundUngdommens uddannelsesvejledning (UU) er målrettet:

Elever i folkeskolens 6. - 9. klasse. •

Elever, der følger folkeskolens 10. klasse. •

Andre unge under 19 år med bopæl i kommunen, som har brug for •vejledning i forbindelse med uddannelse eller beskæftigelse.

Unge i alderen 19 - 25 år med bopæl i kommunen, som henvender sig •


på vejledningscentret.Undervisningsministeriet tilkendegiver tre væsentlige kriterier for UU: Nærhed, entydig ledelse samt et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag.

Nærhed indebærer for elever i folkeskolen, at vejledningen gives så den enkelte elev har mulighed for at få individuel vejledning på sin skole. UU skal i samarbejde med skolen tilrettelægge vejledningen.

I forhold til andre unge under 19 år og unge over 19 år skal vejledningen gives således, at den enkelte så vidt muligt kan få individuel vejledning på sin uddannelsesinstitution. Hvis den unge ikke er tilknyttet en uddannelsesinstitution gives vejledningen på centret.

Entydig ledelse indebærer, at UU skal have en klart defineret ledelse, som har ansvaret for vejledningen overfor kommunalbestyrelsen således

at målene i vejledningsloven opnås §at der leves op til de regler der fastsættes i medfør af loven§at der leves op til kommunalbestyrelsens mål.§

Kvalitetsmæssig og geografisk bæredygtigt grundlag indebærer, at den enkelte vejledningsenhed skal dække et geografisk område, der er hjemsted for uddannelsesinstitutioner, som tilsammen har et bred udbud af ungdomsuddannelser, dvs. almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Der lægges også vægt på, at det geografiske område dækker uddannelsesinstitutioner, der kan indgå i brobygningsforløb, dvs. fx landbrugsskoler og produktionsskoler.

Både UU Øst-Vest og UU Aalborg lever op til disse kriterier.

Formålet med vejledningenFormålet med vejledningen er bl.a., at kvalificere den unges ønsker og gøre det muligt for den unge selvstændigt at træffe uddannelses- og erhvervsvalg på et kvalificeret grundlag.

Formålet indeholder både hensynet til den enkeltes ønsker om uddannelse og fremtidigt erhverv og hensynet til samfundets behov for uddannet arbejdskraft.

Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige placering afpasses efter den enkeltes behov med vægt på unge, der på grund af personlige forudsætninger, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, etnisk baggrund eller andre forhold, har et særligt behov for vejledning.

Vejledningen skal:bidrage til at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn §for den enkelte og for samfundet


inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, §herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.bidrage til, at frafald fra uddannelserne begrænses mest muligt.§bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, §herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om valg af uddannelse, uddannelsesinstitution og fremtidig beskæftigelse.

Forvaltningens vurderingForvaltningen har udover Undervisningsministeriets kriterier følgende fokuspunkter, der bør tages i betragtning ved valg af vejledning:

Vejledningens kontekst§Den kvalitative opgaveløsning §Kommunalbestyrelsens mulighed for at have indflydelse på§vejledningsindsatsen Økonomi§løbende evaluering af vejledningsindsatsen i forhold til effekten og §udviklingen af vejledningsindsatsensammenhæng med Jobcentret for de 18-25 årige§

Vejledningens kontekstVejlednings kontekst refererer til vejledningsindsatsens samspil med den kontekst som den unge i øvrigt indgår i jf. bilag vedlagt sagen. Ved valg af UU må det forventes, at der etableres et tæt samspil med skolen/uddannelsesinstitution. Dette samspil skal være med til at udvikle de processer, hvor den unge gives mulighed for på baggrund af udfordringer, oplevelser og undervisning, at reflektere i forhold til sig selv med henblik påat opdage og finde anvendelse for egne potentialer og ressourcer. Vejledningsindsatsen skal være i stand til at antage et helhedssyn ift. hele den unges liv (kontekst).

Den kvalitative opgaveløsningDet er fra forvaltningens side ikke muligt at vurdere den kvalitative opgaveløsning varetaget af henholdsvis UU Aalborg og UU Øst-Vest.

Muligheden for kommunalbestyrelsens indflydelseUU-Øst-Vest er et kommunalt § 60 selskab, som gennem repræsentation i selskabets bestyrelse har indflydelse på den vejledningsmæssige indsats.

Ved UU-Aalborg er der etableret et centerråd, son er et repræsentations- og samarbejdsforum for interessenter i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der er repræsentation fra bl.a. folkeskolerne, AF-Nordjylland, arbejdsgiver- og arbejdstager organisationer og kommuner tilknyttet UU-Aalborg. Det er forum for principielle drøftelser af samarbejdet mellem UU og de eksterne parter, som er repræsenteret i rådet, om koordinering og gennemførsel af vejledningen inden for de rammer, der er fastlagt gennem lovgivningen og byrådsbeslutning. Centerrådet er tilsvarende forum for principielle drøftelser


vedrørende koordineringen med andre kommuner og andre vejledningscentre.

ØkonomiI forhold til budget for 2007 er der afsat 2.808.000 kr. til vejledningsopgaven.

Udgiften i forhold til en aftale med UU Øst-Vest er opgjort til 3.218.120 kr.Ved valg af UU Øst- Vest vil der således være tale om en merudgift på410.120 kr.

Udgiften i forhold til en aftale med UU Aalborg er opgjort til 2.875.025 kr.Ved valg af UU Aalborg vil der være tale om en merudgift på 67.025 kr.

Evaluering af vejledningsindsatsenUafhængigt af beslutningen om valg af UU-center anbefaler forvaltningen, at der foretages løbende evaluering og dokumentation af den vejledningsmæssige indsats, således at denne relateres i forhold til den beskrevne forståelse af vejledning i Jammerbugt Kommune.

Sammenhængen med Jobcentret for de 18-25 årigeIdet UU vejledningsforpligtigelsen i forhold til uddannelse og beskæftigelse er gældende udover det 18.år har det stor betydning for Jobcentret og dets indsatsområder, hvilken vejledning de unge modtager. Jobcentret har fokus på selvforsørgelse herunder job og uddannelse og har dermed en interesse i,at man får vejledt de unge således, man undgår at de kommer påkontanthjælp.

I lovgivningen er der i forhold til unge meget fokus på uddannelse, hvilket ses i og med, det kræves, at de unge som magter en uddannelse, skal tage en uddannelse. Når en ung henvender sig i Jobcentret for at ansøge om kontanthjælp, skal der udarbejdes en uddannelsesplan på baggrund af den uddannelses- og erhvervsvejledning som UU er forpligtiget til at tilbyde.

I Etableringsaftalen for Jobcentret mellem kommunen og Staten fremgår det at:

der i Jobcentret etableres et særskilt område som appellerer til de •ungeder er en fast vejleder som fysisk er placeret i Jobcentret i •åbningstiden ved henvendelse fra unge under 25 år om ansøgning af kontanthjælp •henvises alle til samtale på ungdomsvejledningen med henblik påudarbejdelse eller fornyelse af en uddannelsesplan.

Vejledningen i Jobcentret skal bidrage til at den unge kan foretage et valg mellem relevante uddannelser og jobs.

Man ønsker desuden, at UU-vejlederens kompetencer bør udnyttes i form af vidensdeling med beskæftigelsesmedarbejderne i jobcenteret. Det betyder, at


de i en eller anden udstrækning skal kunne inddrages i forskellige andre vejledningsforløb.

Opmærksomhedspunkter for valg af UU i forhold til beskæftigelsesområdet:

Jobcentret har fokus på job for at understøtte, at de unge •ikke kommer på kontanthjælp. Dette fordre en meget erhvervsrettet uddannelsesvejledning specifikt rettet mod virksomhedernes behov. Vejledningen i skole regi har i langt højere grad fokus på•vejledning i uddannelse. Det er vigtigt, at det er en fast vejleder, som er tilknyttet •Jobcentret i åbningstiden, således de unges behov for vejledning tilgodeses hurtigst muligt. Kommunalbestyrelsen kan – i samarbejde med de andre •kommuner omkring det lokale UU-center aftale, at placere en filial af UU-centret på den samme adresse som kommunens jobcenter. De to enheder deler lokaler, og filialen af UU-centeret referer tilbage til lederen af det lokale UU-center. Det giver mulighed for tæt samarbejde og koodinering af indsatsen for den fælles målgruppe, de unge mellem 18 og 25 år. Det er ikke nødvendigt at placere alle UU-Centrets opgaver •og tilbud i en sådan filial. Det er muligt at vælge udelukken at placere opgaver og tilbud, som vedrører den fælles målgruppe i Jobcentret. Såfremt der vælges et § 60 selskab skal der sikres •repræsentation fra beskæftigelsesområdet i bestyrelsenLBR har unge som indsatsområde•

RetsgrundlagFolkeskolelovenLov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Lov nr. 298 af 30/04 2003Bekendtgørelse om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Bekendtgørelse nr. 586 af 12/06 2006Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Økonomiske konsekvenser

IndstillingDirektøren for Børne- og Kulturområdet og Direktøren for Social-, Sundhed og Beskæftigelsesområdet indstiller, at Underudvalgene Børne- og Kulturudvalget og Beskæftigelsesudvalget på baggrund af følgende forhold:

den kommunale mulighed for indflydelse på vejledningsindsatsen§


et kommunalt krav om evaluering af vejledningsindsatsen i forhold til §effekten og udviklingen af vejledningsindsatsen

økonomi§

sammenhængen med Jobcentret for de 18-25 årige§

drøfter valg af UU og på baggrund af drøftelsen indstiller valg af UU til Sammenlægningsudvalget

- Punktet blev behandlet i fællesmøde med Beskæftigelsesudvalget, Mogens Gade, Henrik Hartmann Jensen og Jane Hvas deltager.

Bilag:Notat vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning påBeskæftigelsesområdet, Leif Sørensen & Karen Marianne Vraa Jensen af 31. oktober 2006Notat vedrørende Ungdommens Udddannelsesvejledning, Michael Stilling 13. oktober 2006

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 13.11.2006

Konklusionen på fællesmødet blev:

Af forvaltningerne udarbejder forslag til konkret kravspecifikation til udbud af ydelsen. Dette skal behandles i fagudvalgene forud for nyt fælles møde mellem Beskæftigelses- og Børne- og Kulturudvalgene inden udgangen af januar 2007. Herefter sendes opgaven i udbud. Når dette er sket holder der temamøde for kommunalbestyrelsen med henblik på stillingtagen til udbuddet. Der udarbejdes en tidsplan for dette.

Fraværende:Inge Pedersen (A)

Tilbage til toppen


95. Forvaltningen orienterer


Sagsfremstilling

Forvaltningen orienterer Møde for forældrebestyrelserne•

Svar på henvendelse fra halbestyrelserne•

Opfølgning på dialogmøde med musikskolerne - der forventes afholdt •fyraftens møde 27/11

Inviation til fremvisning af Ulveskov skole•

Invitation til møde med BUPL og PMF om harmonisering af •børneinstitutioner

Invitation vedr. konference om kultur- og oplevelsesøkonomi ( •kulturaftalen )

Indstilling

Bilag:Harmonisering - Brev til BUPL og PMF.docInvitation til fremvisning af Ulveskov skoleKultur- og oplevelsesøkonomien - indbydelseMøde med forældrebestyrelserneOpfølgning på dialogmøde med musikskolen 30. oktober 2006.docSvar på brev af 20. september 2006 fra de 4 idræstcentre1.doc

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 13.11.2006Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Fraværende:

Tilbage til toppen


96. Meddelelser fra udvalgsmedlemmerne


Meddelelser fra udvalgsmedlemmerne

Indstilling

Bilag:

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 13.11.2006Kim Bennike orienterede om status vedrørende valg til Folkeoplysningsudvalget.

Fraværende:

Tilbage til toppen


Underskrifter

Bøje Lundtoft (V)Inge Pedersen (A)Jens Chr. Golding (A)Kim Bennike (O)Kurt Mølgaard (V)Morten Klessen (A)Sonia Luther Nielsen (V)

POLITIKOMRÅDE 1. BØRNEPASNING

Beløb i 1.000 kr. i 2007-niveau - Drift 2006 2007 2008

Aktivitetsområdets budgetramme:5.10 Fælles formål 6.837 6.981 6.9815.11 Dagpleje 50.115 51.875 52.0845.13 Børnehaver 44.421 50.292 50.3745.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber -150 1.533 1.5385.19 Tilskud til puljeordninger, privatinstitutioner etc 6.161 7.014 7.014

Total bevilling 107.384 117.695 117.991

Budgetberegning:Udgangspunkt budget 2006 107.384 107.384 107.384Budget 2006 - 20010 i 2006-niveau 107.384 107.384 107.384Lønregulering til 2007-niveauPrisregulering til 2007-niveau 3.069 3.475

Budget 2006 - 2010 i 2007-niveau 107.384 110.453 110.859

Tekniske budgetkorrektioner:

Nye ressourcestyringsmodellerRegulering for "tomme" pladser i dagplejen og mængderegulering (3,75) 1.132 1.132

Ændrede opgaverOvertagelse af Specialgruppebørnehave 1.200 1.200

BefolkningsudviklingReg. tilsyn og børnerelaterede udgifter 295 29510 Færre børn i børnehave -340 -3404 Flere børn i private institutuioner 167 1671 barn yderl. i specialbørnehave 485 485

ByrådsbeslutningerNedlæggelse af privat lejestue i Pandrup -228 -228

Effektiviseringer og stordriftsfordeleDistriktsledelse -300 -300Udbud indkøbsaftaler -115 -225

Besparelser/serviceniveaublokkeAfskaffelse deltidspladser dagpleje, Brovst -390 -390"Tomme pladser" dagpleje (3,85) -800 -800Børn ud af dagplejen, Brovst -450 -450Ressourcemodel, børnehaverne -1.400 -1.400

Opdatering af overslagsår

Færre mellemkommunale børn i børnehave-støtteenhed 191 191Ændring i takst pga. overgang fra puljeordning til privat institution 335 335Takstændring inden for dagplejen fra 33 til 25 % 473 473Kompensation for 25 % forældrebetaling for puljeordninger 419 419Takstændring inden for børnehaven fra 33 til 25 % (bloktilskudsandel) 6.589 6.589Beregningsgrundlag / forældrebetaling vurderesDækningsafgift -21 -21

Basisbudget inkl. tekniske korrektioner 2006-2009 107.384 117.695 117.991

2009 2010

6.981 6.98152.084 52.08450.374 50.3741.538 1.5387.014 7.014

117.991 117.991

107.384 107.384107.384 107.384

3.475 3.475110.859 110.859

1.132 1.132

1.200 1.200

295 295-340 -340167 167485 485

-228 -228

-300 -300-225 -225

-415

-390 -390-800 -800-450 -450

-1.400 -1.400-3.040

191 191335 335473 473419 419

6.589 6.589

-21 -21

117.991 117.991

POLITIKOMRÅDE 3. FOREBYGGELSE, SUNDHED OG SÆRLIG INDSATS

Beløb i 1.000 kr. i 2007-niveau - Drift 2006 2007

Aktivitetsområdets budgetramme:

3.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 6.562 6.7194.89 Kommunal sundhedspleje 6.092 6.0394.85 Kommunal tandpleje 15.677 16.1245.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 3.087 1.3655.20 Plejefamilier og opholdssteder for b og u 15.639 23.9745.21 Forebyggende foranstaltninger 23.885 23.2235.23 Døgninstitutioner for børn og unge 6.816 10.9025.24 Sikrededøgninstitutioner for børn og unge 231 338

Pleje og omsorg af børn 0 05.72.04 Kontanthjælp: Udgifter vedr. samværsret mv med børn 106 565.72.09 Kontanthjælp: Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med 2.337 2.3865.72.15 Kontanthjælp:Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste 3.199 3.3426.51 Sekretariat og forvaltninger -250

Total bevilling 83.631 94.218

Budgetberegning:Udgangspunkt budget 2006 83.631 83.631Budget 2006 - 20010 i 2006-niveau 83.631 83.631Lønregulering til 2007-niveauPrisregulering til 2007-niveau 1.586

Budget 2006 - 2010 i 2007-niveau 83.631 85.217


Nye ressourcestyringsmodeller

Ændrede opgaverBortfald af betaling af takster til specialbørnehavegruppen i Aabybro -1.364Særlige dagtilbud, ændrede udgifter pga. bortfal af grundtakst 524Opholdssted, Ændrede udgifter pga bortfald af grundtakst 2.663Døgninstitutioner, Ændrede udgifter pga bortfald af grundtakst (+ lidt fra antal) 4.373Specialtandpleje, voksne (del af den samlede tandpleje) 350PPR: småbørnsvejledning og specialundervisningskonsulenter 284OBS.: Finansiering af opgaver fra taleinst. indgår i DUT midler under voksenområdetKonsulenter til nye amtsopgaver 750

Befolkningsudvikling5 børn færre i særligt dagtilbud -9698 børn mere på opholdssted 4.023Flere anbringelser i familiepleje m.v. 1.716

1 barn mindre på døgninstitution -430Forebyggende foranstaltninger 721Sikrede institutioner 100

Byrådsbeslutninger

Effektiviseringer og stordriftsfordeleKonsulenter til nye amtsopgaver - Familieafdelingen - annulleret -750Effektivisering, familieafd. -250Færre sekretærtimer, PPR -170PPR - ejendomsudgifter (leje, drift etc.) -140Sundheds- og tandplejen (SST = flex-job) -300

Besparelser/serviceniveaublokkeSamlet rammebesparelse, forebyggelse - sundhed og særlig indsats -2.000

Opdatering af overslagsårÆndrede udgifter i kontanthjælp vedr. samværsret 25Adm. bidrag vedr sundhedspleje og tandpleje flyttet til pol.område 13 -252Regulering løn, tandplejen 97Vagtordning, Familieafdelingen ** er flyttet til politikområde 13 (200)

Basisbudget inkl. tekniske korrektioner 2006-2009 83.631 94.218

0

POLITIKOMRÅDE 3. FOREBYGGELSE, SUNDHED OG SÆRLIG INDSATS

2008 2009 2010

6.759 6.759 6.7596.075 6.075 6.075

16.170 16.170 16.1701.374 1.374 1.374

24.399 24.399 24.39923.279 23.279 23.27910.902 10.902 10.902

338 338 3380 0 0

56 56 562.386 2.386 2.3863.342 3.342 3.342

-250 -250 -250

94.830 94.830 94.830

83.631 83.631 83.63183.631 83.631 83.631

2.298 2.298 2.29885.929 85.929 85.929

-1.364 -1.364 -1.364524 524 524

2.663 2.663 2.6634.373 4.373 4.373

350 350 350284 284 284

750 750 750 7.580

-969 -969 -9694.023 4.023 4.0231.716 1.716 1.716

-430 -430 -430721 721 721100 100 100

-750 -750 -750-250 -250 -250-170 -170 -170-140 -140 -140-400 -400 -400

-1.610

-2.000 -2.000 -2.000-2.000

25 25 25-252 -252 -252

97 97 97

94.830 94.830 94.830

POLITIKOMRÅDE 4. KULTUR OG FRITIDSOMRÅDET

Beløb i 1.000 kr. i 2007-niveau - Drift 2006 2007


0.28 Fritidsområder 2.519 2.5013.50 Folkebiblioteker 12.399 11.9063.60 Museer 207 2123.62 Teatre 44 453.63 Musikarrangementer (Musikskole) 4.620 4.6413.64 Andre kulturelle opgaver 1.888 1.6353.70 Folkeoplysning, fælles formål 132 1333.72 Folkeoplysende voksenundervisning 793 8153.73 Frivilligt folkeoplysende foreningarbejde 2.338 2.3983.74 Lokaletilskud 4.462 2.5773.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 62 643.76 Ungdomsskolevirksomhed 8.682 8.1540.31 Stadion og idrætsanlæg 14.470 14.791

Total bevilling 52.616 49.872

Budgetberegning:Udgangspunkt budget 2006 52.616 52.616Budget 2006 - 20010 i 2006-niveau 52.616 52.616Lønregulering til 2007-niveauPrisregulering til 2007-niveau 1.230

Budget 2006 - 2010 i 2007-niveau 52.616 53.846



Ændrede opgaver

Befolkningsudvikling

Byrådsbeslutninger

Effektiviseringer og stordriftsfordeleÆndret ledelse ungdomsskolen -535Ændret ledelse musikskolen -150Ændret ledelse Biblioteket -375

Sammenlægning administration, Biblioteket -200

Besparelser/serviceniveaublokkeRessourcetildeling, klubområdet -75Samlet rammebesparelse, kultur- og fritidsområdet -2.000Filiallukning, Biblioteksområdet -200Besparelse administration Ungdomsskolen -215

Opdatering af overslagsårProjektklasse, overenskomstmæssig lønregulering 50Kommunalisering af Musikskoler, IT + administration 30Afledt drift (aktivitetsudvidelser) nye multihus- og halbyggerierRegulering driftstilskud Han Herred Naturcenter -300Dækningsafgift -4

Basisbudget inkl. tekniske korrektioner 2006-2009 52.616 49.872

POLITIKOMRÅDE 4. KULTUR OG FRITIDSOMRÅDET

2008 2009 2010

2.533 2.533 2.533 Flyttet fra politikområde 911.985 11.985 11.985

212 212 21246 46 46

4.453 4.453 4.4531.635 1.635 1.635

135 135 135815 815 815

2.398 2.398 2.3982.577 2.577 2.577

64 64 648.196 8.196 8.196

14.817 14.817 14.817

49.866 49.866 49.866

52.616 52.616 52.61652.616 52.616 52.616

1.434 1.434 1.43454.050 54.050 54.050

-535 -535 -535-360 -360 -360-375 -375 -375

-200 -200 -200-1.260

-75 -75 -75-2.000 -2.000 -2.000

-200 -200 -200-215 -215 -215

-2.275

50 50 5030 30 30

-300 -300 -300-4 -4 -4

49.866 49.866 49.866

Side 1 af 2

24/10 2006/AMH

Udmøntning af rammebesparelser

Sammenlægningssekretariatets generelle udmelding er, at Underudvalget skal fremsende indstilling til Økonomiudvalg og Sammenlægningsudvalg til godkendelse i 2006. Det betyder, at forslag til udmøntning senest skal fremsendes til Økonomiudvalgets møde d. ?

På baggrund heraf og som opfølgning på Børne- og Kulturudvalgets møde d. 23/10 2006 skal der inden for Udvalgets område udmøntes følgende rammebesparelser – hele 1.000 kr.:

Dagtilbud:Distriktsinddeling – sammenlægning af ledelse og administration 300Serviceniveau klubområdet 75

Bemærkninger:forslag til udmøntning for rammebesparelse på ledelse m.v. afventer •direktionsmøde,forslag til udmøntning inden for klubområdet fremsendes med bemærkning om •mulighed for realisering pr. august 2007 – efter harmonisering og stillingtagen til det samlede område.

Undervisning:Distriktsinddeling – sammenlægning af ledelse og administration 250 (07) 600 (08)

Folkeskolens fælleskonto 500

Bemærkninger:forslag til udmøntning for rammebesparelse på ledelse m.v. afventer •direktionsmøde,rammebesparelse fælleskontoen: administrationen fremkommer med •prioriteringskatalog til politisk behandling.

Forebyggelse:Familieområdet – mål, skøn for effektivisering 1000Familieområdet – samlet rammebesparelse 2000

Bemærkninger:”effektiviseringsgevinst” på 1 mio. kr. effektueres administrativt – fremsendes •forinden til orientering i Underudvalget,rammebesparelse på 2 mio. kr. - administrationen fremkommer med •prioriteringskatalog til politisk behandling.

Side 2 af 2

Kultur og Fritid:Ungdomsskolen, omlægning af administrative opgaver 215Samlet rammebesparelse 1750

Bemærkninger:ungdomsskolen - effektueres administrativt – fremsendes forinden til orientering i •Underudvalget,samlet rammebesparelse – administrationen fremkommer med prioriteringskatalog •til politisk behandling.

De administrative forslag til udmøntning skal foreligge i foreløbige oplæg til Børne- og Kulturudvalgets møde den 13. november 2006.Der vil efterfølgende - på Underudvalgets ekstraordinære heldagsmøde den 27. november – ske politisk prioritering af de fremsatte forslag.Denne prioritering/indstilling fremsendes herefter til Økonomiudvalg ogSammenlægningsudvalg til endelig stillingtagen.

POLITIKOMRÅDE 2. UNDERVISNING OG FRITIDSTILBUD

Beløb i 1.000 kr. i 2007-niveau - Drift 2006 2007 2008


3.01 Folkeskoler 241.837 245.967 241.0403.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 1.478 1.506 1.5093.03 Syge-hjemmeundervisning 22 658 6583.05 Skolefritidsordninger 46.393 47.014 47.1743.06 Befordring af elever i grundskolen 5.873 7.058 6.8733.07 Specialundervisning i regionale tilbud 10.164 16.566 16.5963.08 Kommunale specialskoler 13.148 13.743 13.8943.10 Bidrag til statslige og private skoler 14.960 15.380 15.4233.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 6.217 7.292 7.3103.14 Ungdommens uddannelsesvejledning 2.140 2.793 2.800

Total bevilling 342.232 357.977 353.277

Budgetberegning:Udgangspunkt budget 2006 342.232 342.232 342.232Budget 2006 - 20010 i 2006-niveau 342.232 342.232 342.232Lønregulering til 2007-niveauPrisregulering til 2007-niveau 9.394 10.911

Budget 2006 - 2010 i 2007-niveau 342.232 351.626 353.143



Ændrede opgaverOvertalgelse af Vidtgående specialundervisning 5.616 5.616Øgede udgifter til sproglæseklasser 340 340Kørselsudgifter til børn i Vidtgående specialundervisning 1.350 1.350Sygehusundervisning 635 635Rammeaftale - bidrag til landsdækkende skoler 500 500

BefolkningsudviklingÆndret antal børn i SFO, tilgang 8 børn 160 160Ændret antal børn i Landsbyordninger - børnehave, tilgang 4 børn 136 136Ændret antal børn i DUS ordninger i tilknytning til specialskoletilbud -450 -450Ændret elevtal efterskoler - tilgang 30 elever 900 900Skoleårets planlægning - 2006/07 forudsat uændret elevtal

ByrådsbeslutningerAnalyse, lærernes tjenestetid 400

Effektiviseringer og stordriftsfordeleDistriktsledelse -250 -600Analyse, lærernes tjenestetid -1.600 -3.800Udbud indkøbsaftaler - kontorhold, underv.mat., skolebibl. -125 -250Udbud skolekørsel -200 -500

Besparelser/serviceniveaublokkeTakststigning - skolefritidsordninger -700 -700Ressourcemodel - folkeskolen, lærerløn -1.000 -2.400Ressourcetildeling - folkeskolen, specialundervisning -700 -1.680Rammebesparelse, fælleskonto - folkeskolen -500 -500Ressourcetildeling - serviceledere/medarb., folkeskolen -236 -567Ressourcetildeling - administration/sekretærtimer, folkeskolen -71 -172

Opdatering af overslagsårFlytning af ferie for lærere (5. ferieuge indregnes i ny ressourcemodel fra 1/8)Tilretning ungdommes uddannnelsesvejledning 591 591Tilretning af udgifter til tjenestemandspension 675 675Tilsagn til kursus i sprogstimulering - førskolebørn 30Tilsagn om rammeudvidelse ift. skønnet behov for støttetimer 200 200Afledte drifsudgifter i forbindelse med udbygning af Skoler 700 700Ændringer i Folkeskoleloven - dansk 010806, historie 010808Øgede lønudgifter pga. åremålsansættelse 130 130Nyt lejemål i forbindelse med udvidelse af dagtilbud i Trekroner (LBO) 165 165Dækningsafgift -344 -344

Basisbudget inkl. tekniske korrektioner 2006-2009 342.232 357.978 353.278

6.352

2009 2010

241.040 241.0401.509 1.509

658 65847.174 47.174

6.873 6.87316.596 16.59613.894 13.89415.423 15.423

7.310 7.3102.800 2.800

353.277 353.277

342.232 342.232342.232 342.232

10.911 10.911353.143 353.143

5.616 5.616340 340

1.350 1.350635 635500 500 8.441

160 160136 136

-450 -450900 900

-600 -600-3.800 -3.800

-250 -250-500 -500

-2.175

-700 -700-2.400 -2.400-1.680 -1.680

-500 -500-567 -567-172 -172

-3.207

591 591675 675

200 200700 700

130 130165 165

-344 -344

353.278 353.278

Organisationsplan for Tandplejen, Jammerbugt Kommune.

Tandregulering

Model 1-Central model :

1 fuldtidsansat specialtandlæge som arbejder på en central klinik med tilhørende behandler-team.Alle børn på en klinik.

Fordele Uændret UlempeFaglig optimalt. Forbrug af klinikassistenter og

tandplejere.Vanskeligt at rekruttere spec.tdl.

Kortere behandlings tid. Nogle brugere får lang transport og transportudgift.

Ensartet behandlingstilbud. Større tab af undervisningstid fornogle børn og unge.

Forbrug af tandlægetid mindre. Sårbarhed ved sygdom hos specialtandlæge og ved opsigelse.

Mindre matriale-lager. Tandlæger med erfaring i tandregulering mister erfaring eller søger nye udfordringer.Ingen sparring for specialtandlæge.

Rekrutteringsudgifter(faciliteter+løn)

Model 2-Lokal model :

Behandling udføres af egne tandlæger med tandreguleringserfaring under specialtandlæge- konsulent vejledning.

Fordele Uændret UlempeMindre sårbarhed ved sygdom hos tandlæger og ved opsigelse.

Forbrug af klinikassistenter og tandplejere.

Ikke specialister udfører specialistopgaver.

Fastholde egne tandlæger. Dyrere.Nærhed til brugerne.

Tandplejen.

Model 1:

3 Organisatoriske enheder

1 Leder af den samlede tandpleje.+ Leder af Kaas - Saltum.

1 Afdelingsleder

Fjerritslev. KlinikBrovst. Klinik.Skovsgård. Klinik

Lederteam: Leder af den samlede tandpleje og leder af Kås-Saltum distrikt. Afdelingsleder af Brovst-Fjerritslev distrikt. Afdelingsleder af Aabybro distrikt. En af afdelingslederne tillægges stedfortræderfunktion.

Patientgrundlag: Aabybro distrikt: ca. 3000 patienter. Fjerritslev-Brovst distrikt ca. 4200 patienter. Kaas-Saltum distrikt ca. 2500 patienter.

Fordele Uændret UlempeMindre udgift til lederløn pålængere sigt.

Kommunikation i lederteamet tager længere tid

Højere grad af ledelsesmæssig indvolvering.Beslutningerne når hurtigere ud i organisationen.

Mere nuanceret beslutningsgrundlag.

1 Afdelingsleder.

Aabybro. Klinik.

Indhold.

Børne-Ungetandpleje.Undersøgelse + øvrige behandlinger foregår lokalt på klinikkerne i Fjerritslev, Brovst, Skovsgaard, Aabybro, Kås og Saltum.Undersøgelsesrum på skolerne i Biersted, Nørhalne, Vedsted og Gjøl anvendes til forebyggende arbejde.

Omsorgstandpleje.Undersøgelsesrum på plejehjemmene i Kås, Pandrup og V. Hjermitslev til undesøgelse og lettere behandling.Omsorgspatienter undersøges og behandles lokalt (i hjemmet, klinikker eller undersøgelsesrum ).

Kommunal specialtandpleje.Psykiatriske patienter og udviklingshæmmet børn og voksne behandles i videst mulig omfang lokalt. Henvisningsmulighed til kommunal specialtandpleje i Aalborg.

Patienter med særlige behov.Henvises til Amtsspecialtandplejen, Aalborg Sygehus Syd, AarhusTandlægehøjskole, Aalborg Kommunes Tandpleje, Videncenteret i Aarhus

. Model 2.

2 Organisatoriske enheder.

Leder af Brovst og Fjerritslev.

Leder af den samlede tandpleje+ leder distrikt Øst.

Kaas Saltum

Aabybro

Distrikt Vest.

Lederteam: Leder af den samlede tandpleje + leder af Øst.Leder af Vest.

Med 2 organisatoriske enheder får ledelsen af den samlede tandpleje et stort ansvarsområde, når vedkommende udover at være leder af den samlede tandpleje også skal være leder af den store Øst afdeling.

Patientgrundlaget: Distrikt Øst : ca.5500 patienter. Distrikt Vest : ca. 4200 patienter.

:Fordele. Uændret. Ulemper.

Mindre udgift til lederløn pålængere sigt.

Nuværende leder kan søge andet job med nye udfordringer.

Enklere beslutningsproces i lederteamet.

Ikke alle ledere vil have ejerskab til beslutningerne.

Tættere sparring og klarere ansvarsfordeling.

Vanskeligere at få beslutningen ud i organisationen

Børne-Ungetandpleje.Undersøgelse + øvrige behandlinger foregår lokalt på klinikkerne i Fjerritslev, Brovst, Skovsgaard Aabybro, Kås og SaltumUndersøgelsesrum på skolerne i Biersted, Nørehalne, Vedsted, Gjøl anvendes til forebyggende tiltag.

Omsorgstandpleje.Undersøgelsesrum på plejehjemmene i Kås, Pandrup, V. Hjermitslev anvendes til undersøgelse og lettere behandlingUndersøgelse og behandling laves lokalt (i hjemmet, klinikker, undersøgelsesrum).

Kommunal specialtandpleje.Psykiatriske og udviklingshæmmede børn og voksne behandles i videst mulig omfang lokalt. Henvisning til kommunal special tandpleje i Aalborg Kommune

Patienter med særlige behov.Henvises til Amtsspecialtandplejen, Aalborg Sygehus Syd ,Aarhus Tandlægeskole, Aalborg Kommunes Tandpleje, Videncenteret i Aarhus og lign.

1

Ungdommens Uddannelsesvejledning på beskæftigelsesområdet.

- 1 -

1 Det bemærkes, at UUV har visitationsretten til produktionsskolerne.

2 Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er ikke kommet med på listen over opgaver, som kan

31. oktober 2006Leif Sørensen

Karen Marianne Vraa Jensen

Ungdommens Uddannelsesvejledning på Beskæftigelsesområdet

Vejledningens formål:Ungdommens Uddannelsesvejlednings formål for de 18-24 årige er, at de unge enten går i uddannelse eller starter i job og man derved undgår, at de unge kommer påkontanthjælp.

For beskæftigelsesområdet skal der i en aftale omkring UUV være taget højde for de krav der fremgår af lovgivningen, de politiske målsætninger og etableringsaftalen for Jobcentret samt de fastsatte kvalitetskrav til indsatsen på beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelse og lediges uddannelsesniveauI Jammerbugt kommune viser statistikken, at de personer, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen udgør kun 30 % af de beskæftigede, men de udgør godt 51 % af de ledige. Disse statistikker viser tydeligt vigtigheden i, at de unge får en uddannelse og man derved mindsker risikoen for ledighed.

Retsgrundlag for vejledningsindsatsen:Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv nr. 298 af 30/4 2003 og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Kap. 7b betyder, at kommunen er forpligtiget til at de unge tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning. Vejledningsforpligtigelsen påhviler UUV for unge under 19 år med bopæl i kommunen, hvis de ikke er i en tilfredsstillende vejlednings- uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Unge i alderen fra 19 til 25 år med bopæl i kommunen skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Samtidig er der i beskæftigelseslovgivning et krav om, at de unge, der kan, skal tage en uddannelse.

Disse krav kan ikke stå alene, idet der også stilles krav til UUV i de politiske målsætninger, etableringsaftalen for Jobcentret og de fastlagte kvalitetskrav.

De politiske målsætninger og resultatkravPå beskæftigelsesområdet er unge ledige mellem 18 og 25 år et højt prioritetsområde som man vil have fokus på i Jobcentret. På baggrund af de politiske målsætninger fremgår det, at man kræver følgende:

at unge mellem 16-24 år er afklarede i forhold til uddannelse og/eller erhverv•at alle unge ledige mellem 18 og 25 år skal tilbydes vejledning om uddannelse hos •UU hurtigst muligt efter tilmelding i Jobcentret – herunder udarbejdelse eller revurdering af uddannelsesplan. 1

at der indgås aftale med UUV om at varetage EGU – vejledningen2.•

2


- 2 -

varetages fra jobcentret. Derfor er det i princippet ikke tilladt at placere en egu-vejleder og forankre egu i jobcentret.

JobcentretIdet UU vejledningsforpligtigelsen i forhold til uddannelse og beskæftigelse er gældende udover det 18.år har det stor betydning for Jobcentret og dets indsatsområder, hvilken vejledning de unge modtager. Jobcentret har fokus på selvforsørgelse herunder job og uddannelse og har dermed en interesse i, at man får vejledt de unge således, man undgår at de kommer på kontanthjælp.

I lovgivningen er der i forhold til unge meget fokus på uddannelse, hvilket ses i og med,det kræves, at de unge som magter en uddannelse, skal tage en uddannelse. Når en ung henvender sig i Jobcentret for at ansøge om kontanthjælp, skal der udarbejdes en uddannelsesplan på baggrund af den uddannelses- og erhvervsvejledning som UUV er forpligtiget til at tilbyde

I Etableringsaftalen for Jobcentret mellem kommunen og Staten fremgår det at:

der i Jobcentret etableres et særskilt område som appellerer til de unge•der er en fast vejleder som fysisk er placeret i Jobcentret i åbningstiden•ved henvendelse fra unge under 25 år om ansøgning af kontanthjælp henvises alle •til samtale på ungdomsvejledningen med henblik på udarbejdelse eller fornyelse af en uddannelsesplan.

Vejledningen i Jobcentret skal bidrage til at den unge kan foretage et valg mellem relevante uddannelser og jobs.

Man ønsker desuden, at UU-vejlederens kompetencer bør udnyttes i form af vidensdeling med beskæftigelsesmedarbejderne i jobcenteret. Det betyder, at de i en eller anden udstrækning skal kunne inddrages i forskellige andre vejledningsforløb.

Opmærksomhedspunkter for valg af UUV:

Jobcentret har fokus på job for at understøtte, at de unge ikke kommer •på kontanthjælp. Dette fordre en meget erhvervsrettet uddannelsesvejledning specifikt rettet mod virksomhedernes behov. Vejledningen i skole regi har i langt højere grad fokus på vejledning i •uddannelse. Det er vigtigt, at det er en fast vejleder, som er tilknyttet Jobcentret i •åbningstiden, således de unges behov for vejledning tilgodeses hurtigst muligt. Kommunalbestyrelsen kan – i samarbejde med de andre kommuner •omkring det lokale UU-center aftale, at placere en filial af UU-centret påden samme adresse som kommunens jobcenter. De to enheder deler lokaler, og filialen af UU-centeret referer tilbage til lederen af det lokale

3


- 3 -

UU-center. Det giver mulighed for tæt samarbejde og koodinering af indsatsen for den fælles målgruppe, de unge mellem 18 og 25 år. Det er ikke nødvendigt at placere alle UU-Centrets opgaver og tilbud i en •sådan filial. Det er muligt at vælge udelukken at placere opgaver og tilbud, som vedrører den fælles målgruppe i Jobcentret. Såfremt der vælges et § 60 selskab skal der sikres repræsentation fra •beskæftigelsesområdet i bestyrelsenLBR har unge som indsatsområde•

Retsgrundlag Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv nr. 298 af 30/4 2003Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning§ 3. Vejledningen skal endvidere gives til andre unge under 19 år med bopæl i kommunen, når de ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Unge i alderen fra 19 til 25 år med bopæl i kommunen skal have vejledning, hvis de henvender sig herom.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Kap. 7 Pligt for unge under 25 år, som ikke har problemer ud over ledighed, til at tage uddannelse§ 21 b. Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.Stk. 2. Vurderer kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal kommunen pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.Stk. 3. Kommunen skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2.Stk. 4. Hvis personen optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.Stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse efter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.

1

Børne- og Kulturforvaltningen Ny Jammerbugt KommuneMøde fredag den 13. oktober 2006 vedr. Ungdommens UddannelsesvejledningMichael Stilling

Mødedeltagere: Jane HvassJytte RosenlundLeif SørensenMichael StillingCarina Budum Ertmann

Formål med mødet:

At drøfte kvalitetskriterier for en sagsfremstilling, derskal kunne danne baggrund for en politisk beslutning om valg af institution til varetagelse af vejledning af unge i forhold til erhverv og uddannelse.

At foretage en indstilling om valg af UUV

Indledende betragtninger

Den forestående situation med at sagsfremstille et grundlag for at der politisk kan træffes beslutning om valg af Ungdommens Uddannelsensvejledning:

• Vejledningscenter Øst-Vest

• Vejledningscenter Aalborg

må nødvendigvis fordre at der som noget primært anlægges en faglig og en økonomisk betragtning som grundlag for det politiske valg.

Det er imidlertid en faglig udfordring at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, der entydigt ud fra et fagligt perspektiv vil kunne begrunde valg af den ene vejledningsinstitution frem for den anden. Dette forhold begrundes nedenfor ved et tilbageblik på baggrunden for folketingets vedtagelse af L 104 – Vejledning om valg af uddannelse og erhverv med virkning pr. 1. august 2004.

Begrundelsen for det historiske tilbageblik skal ses i relation til de forhold som Undervisningsministeriets rapport om tværsektoriel vejledning fra 9. august 2001 peger påi en evaluering af den vejledningsindsats der hidtil er foregået i det danske uddannelsessystem med det formål at fremkomme med såvel forslag til strukturelle ændringer i vejledningsindsatsen som indholdsmæssige ændringer.

2


Baggrunden for rapporten var at folketingets uddannelsesudvalg i sin beretning af 20. september 2000 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en ny institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning (B 131) konstaterede (et flertal), ”at uddannelses- og erhvervsvejledning er blevet en stadig vigtigere faktor i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne og for de unges efterfølgende valg af uddannelse og erhverv. Vejledning er en vigtig forudsætning for at sikre sammenhæng i uddannelsessystemet.”

Et flertal i uddannelsesudvalget anførte endvidere, ”at flere undersøgelser i de senere år har påpeget, at der er tale om et fragmenteret system, som ikke i tilstrækkelig grad indeholder det nødvendige helhedssyn.”

På ovenstående baggrund opfordredes undervisningsministeren af uddannelsesudvalget til at iværksætte en analyse, der skulle komme til at bestå af følgende delelementer:

▪ Udarbejde en samlet, overordnet områdevis beskrivelse af den nuværende Vejledningsindsats – formelle rammer, formål, målgruppe, form, effekt, ressourcer m.v.

▪ Vurdere fordele og ulemper ved den nuværende strukturelle forankring af uddannelses- og erhvervsvejledningen

▪ Vurdere fordele og ulemper ved at sammenlægge èn eller flere af de eksisterende vejledningsordninger

▪ Opstille alternative modeller for organisering og finansiering af tværgående, institutionsafhængige uddannelses- og erhvervsvejledning

I rapportens kapitel 4 sammenfattes hovedtræk i analyser, betænkninger og rapporter om det danske vejledningssystem – herunder de unges erfaringer med vejledningssystemet og vejledningens betydning for de unges vej til og gennem uddannelsessystemet.

Rapportens kapitel 4I indledningen til rapportens kapitel 4 står skrevet:

”Som det fremgår af kapitel 3, er det danske vejledningssystem kendetegnet ved, at hvert uddannelsesområde oftest har sin egen vejledningsordning, der er forankret på den enkelte uddannelsesinstitution.

Styrken herved er, at nærhed og kendskabet til den enkeltes forudsætninger og interesser kan være med til at sikre en vejledning af høj kvalitet. Samtidigt er der mulighed for at integrere vejledning i undervisning.”

3


1 FA= Folkeskolens afgangsprøver, FAU= Folkeskolens udvidede afgangsprøver

”Svagheden ved institutionsforankringen kan være manglende helhedssyn og sammenhæng i vejledningen. Det kan også være vanskeligt for de uddannelsessøgende at få overblik over det nuværende system og dermed finde ud af, hvor de skal henvende sig.”

I rapporten analyseres vejledning i forbindelse med valg af uddannelse samt vejledning i forbindelse med afbrud af ungdomsuddannelse.

De unges uddannelsesvalgRapporten: ”Når de unge selv skal begrunde, hvilke forhold der har betydning for deres uddannelsesvalg, er de hyppigste begrundelser, at de vælger ud fra faglig interesse og ønsker et spændende arbejdsliv. Det som ser ud til at have mindst betydning for de unges valg, er ifølge de unges eget udsagn, familietradition. Kun 7 procent af de unge begrunder deres uddannelsesvalg med familietradition.”

Imidlertid er der andre undersøgelser, der viser, at netop familiebaggrund spiller en vigtig rolle i forbindelse med de unges uddannelsesforløb. En omfattende spørgeskema- og registerundersøgelse af ca. 6.500 personers vej gennem uddannelsessystemet viser, at unge, som har forældre med høje indkomster, har større sandsynlighed for at komme i gang med en ungdomsuddannelse.

I rapporten fremhæves, at farens og morens uddannelsesniveau ikke påvirker sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse – men påvirker sandsynligheden for, at den unge påbegynder en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsfaglig. Endvidere påvirker farens uddannelsesniveau den efterfølgende sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse.

Forhold der tillægges betydning og ikke tillægges betydning i relation til de unges vej gennem uddannelsessystemet beskrives i rapporten således:

Rapportens tabel 4.5:

Forhold, der forøger sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse

Forhold, der ikke påvirker sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse

• Højere familieindkomst • Fars og mors uddannelsesniveau• Gode boglige færdigheder • Modtaget vejledning• Flere prøver aflagt ved FA og FAU1 • Vurdering af modtaget vejledning• Bor i tættere befolket område • Ikke-boglige færdigheder

4


2 Undersøgelsen er fra før reformen af eud.

• Større tro på at uddannelse giver arbejdsmæssig afkast-ikke indebærer risiko for studiegæld-

• Køn

Forhold, der forøger sandsynligheden for at påbegynde en gymnasial uddannelse frem for erhvervsfaglig

Forhold, der ikke påvirker sandsynligheden for at påbegynde en gymnasial uddannelse frem for erhvervsfaglig

• Højere familieindkomst • Ikke-boglige skolefærdigheder• Faders og moders uddannelsesniveau • Tro på arbejdsmæssig afkast• Modtaget vejledning • Vurdering af modtaget vejledning• Gode boglige færdigheder • Køn• Flere prøver aflagt ved FA og FAU

Forhold, der forøger sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse

Forhold, der ikke påvirker sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse

• Faders uddannelse • Moders uddannelsesniveau• Gode boglige færdigheder • Familieindkomst• Har ikke gået i 10. klasse • Modtaget vejledning• Enebarn • Vurdering af modtaget vejledning• Dårlige almen social færdigheder • Køn

Undersøgelsen kan ikke dokumentere, at vejledning har betydning for om de unge påbegynder en uddannelse. De unge, som har modtaget uddannelses- og erhvervsvejledning, vælger ikke at påbegynde en uddannelse i større grad end dem, som ikke har fået vejledning.

Til gengæld har vejledningen en betydning for, om de unge vælger en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse. De, som har valgt en gymnasial uddannelse, tilkendegivere oftere, at de har modtaget vejledning end de unge, som har valgt en erhvervsfaglig uddannelse.

Umiddelbart står de, der vil i gang med en erhvervsuddannelse, overfor et mere kompliceret valg som følge af de mange forskellige indgange/specialer2. Det kan derfor undre, at de unge, der synes at have det største behov, i mindst omfang tilkendegiver, at de har modtaget vejledning.

En mulig forklaring kan være, at de, der vælger den gymnasiale vej, på det personlige plan er mere målrettet og som led i uddannelsesvalget selv har opsøgt vejledningen.

5


3 Unge i uddannelse, AKF1997, s. 138

Vejledningens ringe betydning for de unges uddannelsesvalg understøttes af en række undersøgelser af, hvilke personer der har indflydelse på de unges valg af uddannelse.

Elever i 9. klasse taler først og fremmest med deres forældre om deres fremtidsplaner –og især deres mor. Det er også forældrene, der har den største indflydelse på, hvad de vælger. Er der ældre søskende i familien, taler de unge ganske meget med dem om fremtiden – og med en vis indflydelse til følge.

Vejledning ved afbrud af ungdomsuddannelseDe unges hyppigste begrundelse for at afbryde en ungdomsuddannelse er, at de mister interessen for uddannelsen eller faget (ca. hver anden giver denne begrundelse). Andre hyppige begrundelser er, at lærerne er for dårlige, eller at de unge har fundet en anden uddannelse.

I en interviewundersøgelse3 af 32 unge uden uddannelse udtrykker flere unge, at de har savnet vejledning i forbindelse med frafald på en ungdomsuddannelse, og at dette måske kunne have betydet en forskel. Specielt de unge, der er stødt ind i et problem med at fåen praktikplads, har savnet vejledning.

En statistisk analyse af hvilke faktorer, der påvirker afbrud af en ungdomsuddannelse, kan imidlertid ikke dokumentere, at vejledning har betydning for, om de unge fuldfører eller afbryder deres ungdomsuddannelse.

I lighed med de unges valg af uddannelse er det først og fremmest den sociale arv (i form af familieindkomst) og de unges boglige færdigheder, der påvirker sandsynligheden for at afbryde en ungdomsuddannelse. Der er ingen forskel på de unge med hensyn til om de har modtaget vejledning eller ej og med hensyn til, hvor tilfredse de var med denne vejledning.

Rapportens tabel 4.6:

Forhold, der forøger sandsynligheden for at afbryde en erhvervsuddannelse

Forhold, der ikke påvirker sandsynligheden for at afbryde en erhvervsudannelse

• Lavere familieindkomst • Faders uddannelse• Moderens uddannelse • Modtaget vejledning• Dårlige boglige færdigheder • Vurdering af modtaget vejledning• Færre prøver aflagt ved FA og FAU • Har gået i 10. klasse• Får børn under uddannelse • Køn

En undersøgelse4 af frafald på de merkantile erhvervs-uddannelser understøtter, at

6


4 ”Hvorfor afbryder elever den merkantile erhvervsuddannelse”, Steen Elsborg, DPI 2000.

vejledningen ikke har den store indflydelse på hvem der afbryder uddannelsen.

Totalt set oplever knap halvdelen af eleverne på en merkantil erhvervsuddannelse ”i ringe grad” eller ”slet ikke” støtte fra deres studievejleder. Den anden halvdel fordeler sig med ca. 20 procent, der ”i høj eller i særdeles høj grad” oplever støtte fra studievejlederen og ca. 30 procent der ”i nogen grad” oplever støtte.

Når eleverne grupperes efter, om de har afbrudt uddannelsen eller ej, er der kun marginale forskelle i svarfordelingen. Det tyder således på, at studievejlederen generelt ikke har indflydelse på, om elever afbryder en merkantil erhvervsuddannelse.

Konklusion af diverse undersøgelser og rapporter i forhold til vejledningens betydning forinden reformen på vejledningsområdet blev iværksat

Der synes at være et behov for at styrke vejledningsindsatsen i forhold til grupper med særlige behov samt at en bedre koordination af vejledningsindsatsen kan bidrage til at begrænse frafald på uddannelserne.

Den konkrete vejledning og vejledningens fysiske placering vil fortsat foregå så tæt påden enkelte elev/studerende som muligt, nemlig på skolerne/institutionerne.

Flere undersøgelser har i de seneste år påpeget, at det nuværende vejledningssystem er kendetegnet ved kraftig sektorisering, utilstrækkelig koordinering og ved i for begrænset omfang at tage udgangspunkt i individuelle behov.

Undersøgelserne tyder på, at vejledningen ikke i tilstrækkeligt omfang er tilpasset den gruppe unge, der har størst vejledningsbehov. Omkring halvdelen af de unge i alderen 17-25 år giver udtryk for, at de aldrig har modtaget uddannelses- og erhvervsvejledning.

Ud fra de eksisterende undersøgelser kan det ikke dokumenteres, at vejledningen har betydning for, om de unge påbegynder en uddannelse. Unge, som giver udtryk for, at de har modtaget uddannelses- og erhvervsvejledning, har således ikke højere uddannelsesfrekvens end, dem som giver udtryk for, at de ikke har modtaget vejledning. Dette forhold undersøttes af en række undersøgelser, der viser, at eleverne i 9. klasse ifølge deres eget udsagn først og fremmest taler med deres forældre om deres fremtidsplaner (især moderen). Det er også forældrene, der har den største indflydelse på, hvad de vælger. Skolevejleders og klasselærers indflydelse på valget rangerer på linje med kammeraternes.

Fremtidens vejledning set i perspektivet af Lov 104 om Vejledning af uddannelse og erhverv.

7


5 Notatet er udfærdiget af Peter Plant på baggrund af møde med Michael Stilling i forhold til overvejelser i forbindelse med etableringen af UU i Thy. Der er tale om et internt arbejdspapir i denne sammenhæng.6 Lektor Ph.D. Danmarkslærerhøjskole. Forskning: Hovedområder: Uddannelses- og erhvervsvejledning; uddannelse af vejledere; udvikling af vejledning; forskning i og evaluering af uddannelses- og erhvervsvejledning.7 Notat udfærdiget af Peter Plant på baggrund af møde med Michael Stilling.

På baggrund af rapporten om tværsektoriel vejledning og de efterfølgende politiske beslutninger om at foretage strukturelle ændringer på vejledningsområdet, er der skabt forventninger om, at vejledningsindsatsen i en institutionsuafhængig sammenhæng vil komme til at spille en større rolle end tidligere (før 2004).

Hvis man vil anvende sig af den viden - forskning, undersøgelser samt teorier - der allerede eksisterer i forhold til vejledning på uddannelses- og erhvervsområdet og sammenholder det med politiske forventninger om, ”..at flest muligt unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, og at færrest muligt unge foretager omvalg i uddannelsessystemet”, så er det ikke nok med de strukturelle ændringer påvejledningsområdet.

Kvalitativt set må vejledningen forstås ind i den kontekst de unge leveres deres liv i bredeste forstand. Uddannelse er i dag mere end blot at få adgang til et bestemt arbejde. Uddannelses- og erhvervsvalg skal ses som en del af de unges strategi i forhold til at skabe sig en identitet. Uddannelse og erhverv skal forstås som de unges valg i forhold til hvem jeg vil være. Netop dette forhold gør, at unge i dag er langt mere usikre på deres valg af uddannelse og erhverv og der fordrer kvalitativt helt andre processer end det der kan udspille sig i en samtale mellem en vejleder og en ung. Når vejledningen skal forstås ind i den unges kontekst – livssituation, skole m.m. – så skal vejledningen være i et samspil med denne kontekst.

Uddrag fra Notat5: ”Uddannelses- og Erhvervsvejledning” 13.05.2003 Peter Plant6:

”På den enkelte skole skal UU-vejlederen indgå aktivt i klasseteam og støtte den enklte lærer i UEA undervisningen. I en radikal udgave af dette samarbejde er det ikke påforhånd givet hvordan vejledningsressourcerne skal fordeles imellem vejleder og (klasse/kontakt)lærer: resurserne skal følge opgaverne. Og endnu mere radikalt: eleverne vælger hvem de vil have som vejledere (og vise versa?). Så kan elever med særlige behov for vejledning få en særlig vejleder, som de selv har valgt.

Uddrag af Notat7: ”Et idealbillede af vejledning” 20.01.2002 Peter Plant:

”Efter folkeskolen er der nogle (mange?) uddannelsesmuligheder. Meget af skolens vejledning fokuserer på disse uddannelser, bl.a. via introduktionskurser & brobygningsforløb. Beskæftigelse, job, selvstændig virksomhed og denslaxs ligger længere ude i fremtiden og spiller ofte en mindre rolle i skolens vejledningsindsats.

Begrebet ”skolens vejledningsindsats” omfatter:

8


• Udd.- erhvervs- og arbejdsorientering• Arbejdskendskab• Klasselærerens (uformelle) samtaler med elever (og forældre) om valg af

uddannelse/arbejde• Skolevejlederens uformelle og formelle samtaler med elever (og forældre), bl.a. i

forbindelse med Uddannelsesbogen og Uddannelsesplanen• Orienterende arrangementer: praktik, uddannelsesmesser, introduktionskurser,

brobygning mv

Vægten i vejledningsindsatsen ligger ofte i det informative: mange OG-plancher om ungdomsuddannelsernes struktur er blevet fremvist for elever (og forældre) ved orienteringsaftener. Det kan være udmærket. Det er som regel spild af tid. Spørgsmålet som eleverne sidder tilbage med er ofte: hvad betyder alt dette for MIG? I nogle lykkelige tilfælde kan svaret komme ved personlige oplevelser fra praktik, introduktionskurser, brobygningsforløb. Men denslax oplevelser bliver sjældent bearbejdet. De kommer til at stå uformidlet og ureflekteret og kommer måske til at fylde (for) meget i beslutningsgrundlaget ift. Fx at vælge ungdomsuddannelse. I de fleste tilfælde vælger elever det kendte, sikre ufarlige: ligesom storebror og kammerater og forældre og fætre og kusiner og onkler og tanter.

En vejledningsindsats der gør en forskelDet spirer og gror i dansk vejledning – og noget af det følgende findes givetvis allerede i Sydthy Kommune. Men en vejledning der gør en forskel går tættere på elevens værdigrundlag end det er almindeligt i folkeskolen. Altså et stykke forbi den informative indsats (som jeg ikke underkender, men forudsætter_ opslagsbøger og computere og internet er opfundet). Dvs. ovenpå og ved siden af og bagved og nedenunder. Hvor vejledningen har været en-dimensionel (strukturel informativ), skal den være tre-dimensionel: strukturel, emotionel og værdibaseret. Det betyder fx at der udover rationelle beslutningsmodeller – 1) hvor er du?, 2) hvor vil du hen og 3) hvordan kommer du derhen? – også skal arbejdes med skift, værdier, intuition, roller og alternativer. Det betyder fx også at rollemodeller kobler elever og voksne sammen over længere perioder. Den unge følger den ældre i en jobskygge hvor job- og livsværdier kommer klart til udfoldelse: hvorfor er dette job vigtigt? Hvorfor vil du hellere leve som halmhusbygger end have et mere almindeligt arbejde? Bagved denne tilgang ligger den opfattelse af ”professionel vejledning” at den er professionel netop ved at have tilgang til og overblik ift. De mange ressourcer som skal inddrages i tilgift til og samspil med egne ressourcer. Megen vejledning ligger altså uden for skolen, men formidlet igennem skolens vejledningsindsats.

På skolen skal vægten lægges på værdier: hvordan kan jeg gøre en forskel? Hvad vil jeg med mit liv? Hvilke traditioner og forventninger spiller jeg op imod? Hvilke livsformer er jeg selv en del af? Hvor stammer mine interesser fra? Hvad er det jeg gerne vil kompensere for og rette op på? Hvor stammer mine interesser fra? Her er vi et godt stykke inde i ”Hvem er jeg-spørgsmål”. Vejledningsmetoderne i denne sammenhæng er øvelser, refleksioner, spil m.v.”

9


Klasselærer og/eller skolevejlederSkolens ressourcer på vejledningsfeltet omfatter bl.a. klasselærere og skolevejledere (og skolekonsulenten i mange kommuner endnu). Faglærere kan være en ofte upåagtet ressource (ligesom skolesundhedsplejerske og pedel!) Hvem der i praksis gør hvad fokuserer jeg i denne sammenhæng ikke særligt på: hele den kendte organisering bliver brudt op med Ungdommens Uddannelsesvejledning, på tværs af forvaltnings- og kommunegrænser fra 2004. Men det er vigtigt at se eleverne som en ressource sammen med forældrene, mentorerne, rollemodellerne. Skolens opgave er at få alle disse dele/aktører til at spille sammen: skolen skal orkestrere indsatsen, ikke påtage sig den påalle vegne som en ekstra byrde. Når skolens vejledning er bedst (og baseret på værdier og oplevelser som skitseret ovenfor) så giver den meget til skolen. Den trækker ikke fra.Den åbner skolen. Lukker skemaet. Og potentielt laver den skolen om.”

Et valg af institution til varetagelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Et krav til den institution der skal varetage vejledningsindsatsen må være, at den tænker vejledning som en proces, hvor den unge i mange forskellige sammenhænge bibringes mulighed for at afklares i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg. På baggrund af ovenstående må vejledningsindsatsen nødvendigvis forstås som mere end blot i en relation vejleder og den unge imellem. Vejledningsindsatsen er alt det der kan kvalificere den unges refleksioner over eget liv med henblik på at kunne træffe valg vedrørende uddannelse og erhverv.

Når vejledningen strukturelt institutionaliseres i et UU-center må ovenstående forhold være krav til UUèt om at medtænke i sin vejledningsmæssige indsats. Det betyder, at vejledningsindsatsen udgående fra UUèt har to fokuspunkter:

det der kan ske i samspillet med skolen og på skolen, hvor eleven/den unge har sin -daglige færden og gennem undervisningsmæssige aktiviteter som potentielt i sig har sådanne kvaliteter, at den unge i undervisningsprocessen og efterfølgende kan gøre sig refleksioner i forhold til sig selv – jævnfør hv-spørgsmålene

det der kan ske udenfor skolen i samspillet med eksterne processer, som potentielt i -sig har sådanne kvaliteter, at den unge i processen og efterfølgende kan gøre sig refleksioner i forhold til sig selv

Det vil sige, at UUèt må være i et tæt samspil med skolen/uddannelsesinstitutionen for i et samspil med denne at kunne bidrage med projekter og processer, hvor den unge bliver udfordret i forhold sig selv og sit liv.

UUèt har en didaktisk forpligtigelse i forhold til ovenstående. Denne forpligtigelse konkretiseres i samspillet med den enkelte elev og skolen, hvor aktiviteter som undervisning, brobygning m.m. samt efterbehandling indgår.

Ved valg af UU må det forventes, at der etableres et tæt samspil mellem UUèt og skolen. Dette samspil skal være med til at udvikle de processer, hvor eleven gives mulighed for at

10


på baggrund af udfordringer, oplevelser og undervisning at reflektere i forhold til sig selv med henblik på at opdage og finde anvendelse for egne potentialer og ressourcer.

Ved et valg af UU kan det altså ikke være antallet af samtaler mellem vejleder og elev, der afgør dette. Det må være UU`ets kompetence til ud fra ovenstående forståelse af vejledningsopgaven at valget af UU træffes.

Kvalitetssikring af vejledningsindsatsenUndervisningsministeriet har i sin håndbog til inspiration for Ungdommens Uddannelsesvejledning vedr. kvalitetssikring, - udvikling og måling af vejledningsindsatsen beskrevet nogle forhold, som vil kunne lægges til grund for en vurdering af indsatsen i vejledningen.

De to vejledningsinstitutioner – UU Aalborg og UU Øst Vest – er grundlæggende forskellig forankrede.

UU Aalborg udbyder en ydelse, der kan købes af den enkelte kommune. Der er altså tale om et ”take it”- eller ”leave it”- forhold.

UU Øst Vest er et kommunalt §60-selskab, som gennem repræsentation i selskabets bestyrelse har indflydelse på den vejledningsmæssige indsats.

I forhold til en kvalitetssikring i vejledningsindsatsen giver det ikke umiddelbart mening, at anlægge dette perspektiv ved et ”køb” af en vejledningsydelse i UU-Aalborg. Der vil alene kunne være tale om kvalitetsmåling i forhold til enten at fortsætte eller afbryde ”samarbejdet”, ud fra devisen, at hvis man ikke er tilfredse med ydelsen, så må man jo finde en anden købmand.

Kvalitetssikring af vejledningsindsatsen vil have en anden betydning i forhold til UU Øst Vest. Her vil den kommunale indflydelse kunne være afsætte for en dialog om at udvikle vejledningsindsatsen i forhold til en bestemt retning og forståelse i den kommune som frekventerer ”ydelsen”.

Indstilling og valg af institution til varetagelse af vejledningsindsatsen

Det er fra forvaltningens side ikke muligt at vurdere den kvalitative opgaveløsning varetaget af henholdsvis UU Aalborg og UU Øst Vest.

En indstilling om valg af UU-center vil således være begrundet i følgende forhold:

den kommunale mulighed for indflydelse på vejledningsindsatsen-

et kommunalt krav om evaluering af vejledningsindsatsen i forhold til -

11


effekten(summativ evaluering) og udviklingen af vejledningsindsatsen(formativ elavuering)

økonomi-

Uafhængig af beslutningen om valg af UU-center indstiller forvaltningen, at der foretages løbende evaluering og dokumentation af den vejledningsmæssige indsats, således at denne relateres i forhold til den beskrevne forståelse af vejledning i JammerbugtKommune.

Michael Stilling

Økonomiudvalget

Dato: 2. november 2006J.nr.:Sagsbeh.: bbLokaltlf.: 96501146Email : [email protected]

Ekspedition Mandag - Fredag 10.00 – 13.00 Tlf. ekspedition Mandag - Onsdag 8.00 – 15.30Torsdag tillige 13.00 – 17.00 Torsdag 8.00 – 17.00 Mulighed for individuel aftale udenfor disse tider Fredag 8.00 – 13.00

BUPL, AalborgPMF, Vendsyssel

Harmonisering

I forbindelse med etableringen af Jammerbugt Kommune, skal der ske en serviceharmonisering med tilhørende udligning af ressourcerne mellem institutionerne på børneområdet.

Det er besluttet, at det skal ske ud fra en udgiftsneutral ramme og at der i budget 2007 er indlagt en besparelse.

Udligningen betyder, at der i visse institutioner vil være overtalligt personale og i andre vil være undertalligt personale.

Vi vil derfor indbyde BUPL og PMF til en drøftelse af, hvorledesudligningen kan finde sted.

Drøftelsen finder sted torsdag den 9. november 2006, kl. 11,30 –13,00 på Rådhuset i Fjerritslev – Gæstekantinen.

Der vedlægges det materiale, der har indgået i arbejdet.

Vi håber, at I har mulighed for at deltage og vil gerne have en tilbagemelding på, hvor mange og hvem I kommer.Besked gives til undertegnede på tlf. 9650 1146 eller på mail [email protected].

Vi vil servere lidt mad under mødet.

Med venlig hilsen

Bjarne Bonderup

KOPI

KONFERENCEN ER ARRANGERET AF AALBORG KOMMUNE, KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN OG AALBORG UNIVERSITET I SAMARBEJDE MED KULTUR & KOMMUNIKATION

Kultur- og oplevelsesøkonomien

I REGION NORDJYLLANDS KOMMUNER

PRÆSENTATION

AF CASES

OG METODER,

SOM KAN INSPIRERE

AALBORG UNIVERSITET, AUDITORIET LOKALE 1. 104

KROGHSTRÆDE 3, 9220 AALBORG ØST

TIRSDAG D. 28. NOVEMBER 2006 KL. 10-16

EN KONFERENCE OM HVORDAN VI KAN GØRE KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI TIL ÉN AF DRIVKRÆFTERNE

I FREMTIDENS PLANLÆGNING OG UDVIKLING

»

PLANSTRATEGI

KOMMUNEPLAN

KULTURØKONOMI

INVITATION

HENRIK THOMSEN er rådmand (SF) for Teknisk Forvaltning, og fra 1. januar 2007 er han råd-mand for Skole- og Kulturforvaltningen i ny Aalborg Kommune. Han er medlem af den politis-ke ledelse for Kulturaftale Nordjylland (regional kulturaftale), hvis satsning indenfor oplevel-sesøkonomi i samarbejde med øvrige nordjyske aktører hidtil har resulteret i bl.a. SKANOK(Skandinavisk Oplevelseskonference, Aalborg 2005) og etablering af ApEx, Center for AppliedExperience Economy

LARS STENTOFT er Kulturchef Aalborg i Kommune og repræsentant for Kulturaftale Nord-jylland. Han er oprindeligt musikuddannet fra konservatoriet med udøvende musikkarriere.Han har senere gennemført en MPA-uddannelse i Public Management og har haft flere leder-stillinger indenfor kultur- og fritidssektoren.

JENS F. JENSEN er professor i interaktive multimedier på Institut for Kommunikation,Aalborg Universitet. Han er samtidig leder af forskningscentret InDiMedia, centerleder forAalborg Universitets tværfakultære center for oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign,ExCITe, samt det regionale teknologicenter for Anvendt Oplevelsesøkonomi, ApEx, der er eta-bleret af et privat-offentligt partnerskab af de vigtigste aktører inden for oplevelsesøkonomiog kreative industrier i Region Nordjylland.

STENER GLAMANN er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har arbejdetsom redaktionssekretær, egnsredaktør, redaktionschef og chefredaktør på Vendsyssel Ti-dende, samt været internetredaktør på Aalborg Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende.Siden 2000 har han været kommunikationsrådgiver, sælger og konsulent i Tankegang, og fra2005 partner i Tankegang og ansvarlig for salg.

MOGENS HEMMINGSEN har siden 2002 været Kulturchef i Albertslund Kommune. Han eruddannet inden for pædagogik, filosofi og ledelse og er tidligere højskoleforstander på Als ogi Viborg. Han er desuden medstifter af og næstformand i Kreative Byer.

HENRIK SPARRE- ULRICH er uddannet cand. scient. pol. og HD og har gennem de sidste 10år arbejdet med regional udvikling i de baltiske lande og siden januar 2005 som projektlederfor regionalt udviklingsprojekt om kulturplanlægning i Øresundsregionen. Foruden etableringaf ny masteruddannelse i kulturplanlægning gennemfører projektet ‘Kulturplan Øresund’pilotkortlægninger i partnerkommuner, samt kortlægning af de kreative erhverv i RegionHovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne.

BIRGITTE RASMUSSEN er uddannet civilingeniør og ph.d. (risikovurdering) og er nu senior-forsker på Forskningscenter Risø. Hun arbejder med teknologisk fremsyn og vidensamspilmellem forskning, industri og myndigheder. Har stor erfaring med samarbejde og procesfa-cilitering i tværfaglige projekter med danske virksomheder, myndigheder og organisationervedrørende risikovurdering og teknologisk fremsyn.

HANNE MARIE KNUDSEN har stor faglig viden og bred erfaring inden for fritids- og kultur-området, hvor hun bl.a. har arbejdet med fritids- og kulturplanlægning, kulturopgaver, sam-arbejds-projekter mellem kultur- og erhvervsliv, implementering af børnekulturpolitikker,foreningslivet og den frivillige sektor. Hun arbejder aktuelt bl.a. med organisationsudviklingog evalueringsopgaver. Hanne Marie driver i dag konsulentfirmaet Knudsen Syd.

LIA GHILARDI (UK) har gennem de sidste femten år arbejdet med kulturplanlægning og kul-turforskningsprojekter i England og resten af Europa. Hun har bl.a. arbejdet som rådgiver ogkulturekspert for Europa Kommissionen, the Council of Europe's Culture and EducationCommittee, samt for Malmø i forbindelse med implementering af en ti-årig kulturbyplan. Hunhar siden 1999 drevet Noema Research & Planning.

FLEMMING MADSEN har siden 1996 drevet konsulentvirksomheden Kultur & Kommu-nikation. Han har en baggrund som musiker, medlem af Statens Musikråd og Nordisk Mu-sikkomite. Han har været skoleleder inden for folkeoplysningen og drevet privat virksomhedinden for bogforlag, rejsebureau og rådgivning. I de seneste år har Flemming beskæftiget sigindgående med regional og lokal planlægning og udvikling, blandt andet som direktør forvækstmiljøet Musicon Valley.

HENRIK

THOMSEN

JENS F.

JENSEN

STENER

GLAMANN

MOGENS

HEMMINGSEN

HENRIK

SPARRE- ULRICH

BIRGITTE

RASMUSSEN

HANNE MARIE

KNUDSEN

LIA

GHILARDI

FLEMMING

MADSEN

»OPLÆGSHOLDERE

LARS

STENTOFT

T I R S D A G D . 2 8 . N O V E M B E R 2 0 0 6 PROGRAM

Kl. 09:30 VELKOMST OG INDLEDNINGKommunerne står pr. 1. januar 2007 med helt nye opgaver, udfordringer og mulighederindenfor kulturområdet. Er vi parate til at tackle - og gribe - disse?Nye samarbejdsrelationer kan øge gennemslagskraften og ruste kulturområdet til at spille en styrket rolle i forhold til vækststrategierne.Velkomst ved Kulturchef Lars Stentoft og Skole-og kulturrådmand Henrik Thomsen, Aalborg Kommune · www.aalborg.dk

Kl. 09:45 FRA KULTUR TIL OPLEVELSESØKONOMIVi har vænnet os selv og vore politikere til at se kunst og kultur som offentlige udgifter.Udfordringen er at få et andet mentalt billede frem: at se kultur og kreativt indhold som en økonomisk drivkraft i samfundet. Så vil investeringer i kultur også kunne øges.Flemming Madsen, Kultur & Kommunikation · www.kulkom.dk

Kl. 10:15 BIBLIOTEKET SOM DEL AF GLOBALISERINGSSTRATEGIDet globaliserede samfund er kendetegnet af at virksomhederne specialiserer sig for at overleve i konkurrencen. Man fokuserer og bliver god til én ting. Men innovation drives af en bred viden, som ofte går på tværs af det snævre fokus. Kan biblioteket få en ny rolle i det globaliserede vidensamfund? Hanne Marie Knudsen, Knudsen Syd · www.knudsensyd.dk

Kl. 10:45 PAUSE MED KAFFE

KL. 11:00 CULTURAL PLANNING SOM PLANSTRATEGISK METODEKommunerne skal i gang med en planstrategiproces 09 efter 1. januar 2007. Hør om metoden ’cultural planning’, som redskab til inddragelse af de kulturelle ressourcer i den fysiske planlægning og strategi. Lia Ghilardi, UK Noema Research & Planning · www.noema.org.uk

KL. 11:30 CULTURAL MAPPING Projektet ’Kulturplan Øresund’ har med støtte fra Interreg og i samarbejde med en række kommuner i Øresund, Danmarks Statistik og regionens universitet, RUC, Institutfor Geografi, indledt en systematisk kortlægning af de erhvervsmæssige, kreative og kulturelle styrkepunkter i udvalgte kommuner. Hør om metoden og uddannelsen ’Master i Kulturplanlægning’, som netop er startet på RUC. Projektleder Henrik Sparre- Ulrich, fra 1. januar: Afdeling for Regional Udvikling, Region Hovedstaden · www.kulturplan-oresund.dk

KL. 12:00 FROKOST

KL. 13:00 NORDJYLLAND: VIDEN- OG OPLEVELSESØKONOMINordjylland er i gang med at forvandle oplevelsesøkonomien til videnøkonomi og dermed til uddannelser, forskning og innovation, som om nogle år vil være med til at skabe vækst i regionen. De nye centre bliver vigtige distributører af viden og igangsættere i fremtidens udvikling. Centerleder Jens F. Jensen, Centrene InDiMedia, ExCITe og ApEx, Aalborg Universitet. www.indimedia.dk · www.excite.aau.dk · www.apex.aau.dk

KL. 13:30 FREMSYN SOM REDSKAB I PLANSTRATEGI OG KOMMUNEPLANK&K har sammen med Forskningscenter Risø udviklet en proces, som kan anvendes i planstrategier og kommunale udviklingsprocesser. Metoden kombinerer en borger-inddragende identitetsproces med databaserede fremsyn og anvendelse af fremtids scenarioer. Seniorforsker Birgitte Rasmussen, afd. for systemanalyse, Risø · www.risoe.dk & Flemming Madsen, K&K »FORTSÆTTER »

»KL. 14:00 BORGERINDRAGELSE OG KOMMUNIKATIONNår vi udvikler fremtidens strategier og planer, er det vigtigt at inddrage alle aktører, borgere, foreninger og erhvervsliv. Kommunikationen omkring en udviklings- eller planproces kan være afgørende for, om det lykkes at skabe et ejerskab og forankring. Hørom spændende cases indenfor kultur- og oplevelsesøkonomien. Stener Glamann · www.tankegang.dk

kl. 14:30 PAUSE MED KAFFE

KL. 14:45 KREATIVE BYER11 kommuner i det storkøbenhavnske område har dannet et netværk, som har som formålat få kultur- og oplevelsesøkonomien højere op på den kommunale dagsorden. Redskaberne er uddannelse, som går på tværs af forvaltningsområderne Kultur & Fritid, Turisme samt Plan & Udvikling. Endvidere har netværket en række temaer, som udvikles frem mod projekter, som retter sig mod EU’s støtteprogrammer, Vækstforum m.m. Kulturchef Mogens Hemmingsen, Albertslund Kommune · www.kreativebyer.dk

KL. 15:15 SUMMENVi samtaler i nogle mindre grupper om dagens indtryk, herunder også spørgsmålet om dannelsen af netværk er en vej frem i det nordjyske område.

KL. 15:45 OPSAMLING OG AFRUNDINGHvad er indtrykkene fra dagen og hvordan skal vi komme videre?Kulturchef Lars Stentoft, Aalborg Kommune

KL.16:00 AFSLUTNING MED ET LILLE GLAS

» MÅLET MED KONFERENCEN

Konferencens mål er, at kommunerne i Region Nordjylland får diskuteret, hvordan vi bedst udnytter vore ressourcer i de kommende kommunale og regionale strukturer.Oplevelsesøkonomien er voksende i betydning, og kulturområdet er en del af denne økonomi. Alligevel kandet være svært at omsætte kultur- og oplevelsesøkonomien til vækststrategier og erhvervsfremme. Konferencen giver en række af eksempler på nytænkning og good practice indenfor anvendelse af kultur- ogoplevelsesøkonomi i den kommunale og regionale udvikling, planstrategier med mere.Endvidere hører vi om et netværk af kommuner, som har taget udfordringen op på regionalt plan i hoved-stadsområdet. Hvad er det, der virker for dem, og kan vi lære noget?

» MÅLGRUPPERLedere, medarbejdere og politikere i Region Nordjyllands kommuner indenfor:

• Fritid og Kultur• Plan og udvikling• Biblioteker, Museer, Kulturhuse og lignende• Uddannelses- og forskningsinstitutioner • Private developers

» PRIS: 600 kr. inklusive frokost. Tre medarbejdere fra samme forvaltning, institution o.l.: 1.500 kr. OBS: gælder kun samme afdeling eller institution. Man kan ikke slå hele kommunen sammen i én forvaltning.

» TILMELDING SENEST D. 22. NOVEMBER: Lene Klitgaard, ApEx-sekretariatet, Niels Jernesvej 14, lokale 3-218, Aalborg Universitet, 9220 Aalborg Øst, tel.: 9635 9636, mail: [email protected]

KONFERENCEN ER ARRANGERET AF AALBORG KOMMUNE, KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN OG AALBORG UNIVERSITET I SAMARBEJDE MED KULTUR & KOMMUNIKATION

Side 1 af 2

INVITATION

Til skolebestyrelserne på skolerne i Jammerbugt Kommune Til forældrebestyrelserne i daginstitutionerne i Jammerbugt Kommune Til skoleledere, daginstitutionsledere, SFO-ledere og LBO-ledere Vi har i den politiske og administrative ledelse for den nye Jammerbugt Kommune be-sluttet, at invitere 3 forældrerepræsentanter fra hver skolebestyrelse og 3 forældrere-præsentanter fra hver forældrebestyrelse til et fælles informationsmøde om det vedtag-ne Budget 2007, herunder om konsekvenserne af den serviceharmonisering, der skal gennemføres som konsekvens af kommunesammenlægningen. Udover forældrerepræsentanterne er lederen fra institutionen også velkommen til at del-tage. Vi opfordrer skolebestyrelserne til at sikre at der blandt de 3 forældrerepræsentan-ter også er repræsentanter for eventuelle SFO- eller LBO-forældreråd eller lignende. Tidspunkt: Onsdag den 29. november 2006 kl. 19.00 – 21.30 Mødested: Nordjyllands Mediecenter, Søparken 2, Aabybro Baggrunden for mødet er dels at kunne give bestyrelsesrepræsentanterne en oriente-ring om det vedtagne budget og konsekvenserne heraf, og dels en erkendelse af at net-op dannelsen af den nye kommune medfører mange ændringer og dermed et stort be-hov for at informere herom. Mødet vil primært have karakter af en orientering om konse-kvenserne af det vedtagne Budget 2007 (nye fælles ressourcetildelingsmodeller) og serviceharmoniseringen, men der vil også deltage politikere – bl.a. den kommende borgmester og repræsentanter fra Børne- og kulturudvalget. Der vil således også blive lejlighed til at stille spørgsmål og få en dialog. Program: 19.00 Velkomst ved Jammerbugt Kommunes kommende borgmester Mogens Gade 19.10 Budget 2007 og serviceharmonisering ved kommunaldirektør Henrik Hartmann 19.30 Konsekvenser for ressourcetildelingen:

- Børnepasningsområdet - Folkeskoleområdet

19.50 Information om åbningstider, ferie, m.m. 20.10 Pause med forfriskninger 20.30 Spørgsmål og synspunkter fra bestyrelsesrepræsentanterne

Besvarelse af spørgsmål Dialog med medlemmer af Børne- og kulturudvalget

21.15 Opsamling 21.30 Forventet afslutningstidspunkt.

Side 2 af 2

Tilmelding Af praktiske hensyn vil vi gerne have en tilmelding fra hver børnehave og skole (inkl. SFO og LBO) på antal deltagere senest den 27. november 2006. Tilmeldingen til sam-menlægningssekretariatet ved Hanne Rasmussen på mail: [email protected] eller 9644 5768. Vi håber, at der er mulighed for repræsentation fra samtlige bestyrelser. Vi ser frem til et godt møde, hvor I kan få et tættere indblik i udfordringen med at få skabt et fælles og ensartet serviceniveau på tværs af den nye kommune, og vi kan få lejlighed til at høre jeres synspunkter.

Venlig hilsen

Mogens Gade Henrik Hartmann

Formand for Sammenlægningsudvalget Kommunaldirektør

Underudvalget Børne og KulturudvalgetJammerbugt Kommune

6. november 2006

Opfølgning på dialogmøde 30. oktober 2006 med Musikskolen

Tilstede: Lise-lotte Jensen, Dorte Krogh, Karsten Mentz, Carsten Bilde, Per Gregersen, Jens Hostrup, Mads Jensen, Kim Bennike, Morten Klessen, Jytte Rosenlund og Jacob Funder.Afbud: Connie Guldager.

På mødet var følgende hovedemner til drøftelse:

Målet med den nye musikskole•Indholdet i den nye musikskole•Valg til bestyrelsen•Musikskoles kerneydelser•Organisering af musikskolen, herunder ledelsestid•

Det blev på forespørgsel fra udvalgsformanden aftalt, at

De nuværende bestyrelser kommer med oplæg til definition af kerneydelserne i 1.Jammerbugt Musikskole.De nuværende bestyrelser, repræsenteret ved formændene, bliver følgegruppe for den 2.nye bestyrelse i en nærmere aftalt periode, evt. helt frem til 1. august 2007.De nuværende bestyrelser ser nærmere på fase 2 rapporten (planlægningsrapporten 3.Undervisning og Fritid´s afsnit vedr. musikskolen) i forhold til visioner, mål, delmål og servicemål med henblik på en fornyet indstilling herom til oplæg til politisk behandling.Der inviteres til nyt dialogmøde i nærværende forum, inkl. den nye bestyrelse, ultimo 4.november 2006. Forslag til mødedato udsendes fra forvaltningen.

Til orientering oplyses, at udvalgsformanden og forvaltningen efterfølgende har truffet beslutning om, at den planlagte sagsfremstilling vedr. musikskolen til Underudvalget Børne- og Kulturudvalgets møde den 13. november 2006 flyttes til Underudvalgets møde den 4. december 2006. Indholdet for dialogmødet ultimo november vil omhandle oplægget til denne politiske behandling af forslag til musikskolens organisering, visioner, mål, servicemål og kerneydelser.

Kim BennikeBørne- og Kulturudvalgsformand

/Jytte Rosenlund


Børne- og Kulturdirektør

1


6. november 2006

Formand Jørgen MikkelsenHan Herred Fritidscenter

Tak for modtagelsen af jeres brev af 20. september 2006.

Underudvalget Børne og Kulturudvalget har ved møde den 23. oktober 2006 drøftet jeres henvendelse.

På Folkeoplysningsområdet afholdes stormøde den 7. november 2006. I den forbindelse vil ad hoc Folkeoplysningsudvalgets forslag til det fremtidige regelsæt omkring lokaletilskud mv. blive præsenteret for foreningerne.

Lokaletilskudsreglerne på Folkeoplysningsområdet vil bl.a. have betydning for halområdet. Udvalget vil derfor gerne afvente afholdelsen af stormødet på Folkeoplysningsområdet, og snarest muligt herefter rette henvendelse til det samlede halområde med henblik på indbydelse til et dialogmøde omkring den fremtidige drift af halområdet.

Venlig hilsen

Kim BennikeBørne- og Kulturudvalgsformand

/Jytte RosenlundBørne- og Kulturdirektør

referat - jammerbugt.dk · referat underudvalget børne- og kulturudvalget 13.11.2006 kl. 13:00...

Documents