1

BRODERKREDSEN

3 Arbejdskollega, fællesskab, ligegyldighed

4 Jesus standsede op

6 Forlis forandrede livet for altid

9 Undervisning med udfordringer

De 10 fingre14

Redningsbåden & Duen Nr. 4 - maj 2013 - 110. årgang

2 3

Redningsbåden & DuenNr. 4 · maj 2013 · 110. årg.

Udgives af:Indenlandsk Sømandsmission og Den Danske Broderkreds på HavetRedaktør: Frede Ruby Østergård (ansvh.)Redaktionssekretær: Finn Løvlund Pedersen20 73 38 06flp@somandsmissionen.dkRedaktion i øvrigt: John Aaen, Kristen Broe,Anette Ingemansen Deadline: Den 15. i forudgående månedMånedligt oplag: 3.400Årsabonnement: 188,- kr.Layout: Graphic CareTryk: Øko-Tryk

Sømandsmissionens hovedkontor:Havnepladsen 1 · 7100 VejleTlf 33 93 25 43 (omstilling)Fax 33 93 25 41info@somandsmissionen.dkwww.somandsmissionen.dkKontorets medarbejdere træffes:Mandag-fredag 09.15-15.00Sømandsmissionens gavekonti:Giro 8003300 · Bank 9541 8003300Formand: Hans Peter Kristensen97 31 12 67 / hp@hssb.dkGeneralsekretær: Frede Ruby Østergård29 72 59 94 / fro@somandsmissionen.dkAdministrationschef: Jens Vindum61 33 83 92 / jv@somandsmissionen.dk

Den Danske Broderkreds på Havet www.broderkredsen.dkFormand: John Aaen 35 13 51 14 / 22 41 14 02 john.aaen@strandby.dkForretningsfører: Christian Langer97 83 45 51 /21 29 75 51i.c.langer@mail.tele.dkBroderkredsens kontingent- og gavekonto:Bank 7737 1303379

BRODERKREDSEN

Forsidebillede: Besøg på Bethel, Køge HavnFoto side 3 og 5 : ©stockxchnge.com

2

Work colleague, Community, Indifference

By John Aaen

There are good work colleagues, who help each other and stand together - but the opposite is also to be found. That was the case with a crew on a shrimp trawler that was to go on a free pas-sage. We sensed that they did not fully agree with each other while eating dinner. They were going to set off the next morning with a plane from Nuuk. When we returned the next morn-ing, half of the crew had gone to the airport, while the rest still remained. We sent them off, but when they reached the airport it was too late. Even though the plane had not taken off, they were not allowed to get in-flight. They had the tickets, but they were too late. They tried to persuade the staff to ignore the rules. They were willing to leave their luggage behind, as long as they could come along. It was friday and there would be no other flight before monday. There was nothing to do, so the fishermen returned, disappointed and down-hearted. The fact that they did not get in-flight was not the worst - the fact that their work colleagues had left them to their own devices was the worst part.

How am I towards the people I interact with? Should I leave them in the lurch?

A certain song goes like this: “I have a mes-sage, a greeting from Jesus, joyful message to sighing chest, sinners he seeks! Hurry, oh, hurry up, The Master is calling you, hear his voice”

and he will not leave you in the lurch.

2 3

Andagt

Arbejdskollega, fællesskab, ligegyldighed

Af John Aaen

Man kan have gode arbejdskollegaer, som hjæl-per og står sammen. Det modsatte kan også forekomme. Det så vi med en besætning, fra en rejetrawler, der skulle på fri rejse. Vi kunne godt fornemme, at de ikke var helt enige, da de sad og spiste deres aftensmad. De skulle rejse næ-ste morgen med fly fra Nuuk. Da vi kom ned næ-ste morgen, var halvdelen af besætningen kørt til lufthavnen, men de sidste var ikke kommet af sted. Vi fik dem af sted, men da de kom ud i lufthavnen, var det for sent. Selvom flyet ikke var klar til at flyve, kom de ikke med. De havde billetter, men var kommet for sent. De forsøgte at overtale personalet til at se bort fra reglerne.De ville efterlade deres bagage, bare de kunne komme med. Det var en fredag, og næste flyaf-gang var først om mandagen, men der var ikke noget at gøre, så det var nedslåede og skuffede fiskere der kom tilbage. Det værste var ikke, at de ikke kom af sted, men at deres arbejdskolle-gaer havde ladet dem sejle deres egen sø.

Hvordan er jeg over for dem jeg er i berøring med? Kan jeg bare lade dem i stikken?

Vi synger i en sang: ”Jeg har et budskab, en hilsen fra Jesus, frydefuldt budskab for suk-kende bryst: syndere søger han! Skynd dig o, skynd dig, Mesteren kalder dig, hør dog hans røst!”

Og han lader dig ikke i stikken.

3

"... xxxxxxxxxxxxxxxxx"

xxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxx

"Vi fik dem af sted, men da de kom ud i

lufthavnen, var det for sent."

"We sent them off, but when they reached

the airport it was too late..."

4 5

Af sømandsmissionær Jørgen Knudsen

Kvinden var ulykkelig… Først var hendes mand død, og nu var hendes eneste søn også død. Ef-ter hendes mands død, havde han taget sig af hende, som en søn skal gøre, men nu var han død. Hun vidste at hun nu var afhængig af an-dres nåde og barmhjertighed. Og de andre hav-de jo nok at se til med deres eget. Hun havde det som om hendes liv var slut. Fremtiden var uoverskuelig og frygtelig.Måske er du i samme situation som kvinden her? Det er ikke sikkert du har mistet én af dine nærmeste, men der kan være så meget andet der kan ”stoppe” vores liv. Det kan være syg-dom, ulykke, arbejdsløshed, skilsmisse, økono-miske problemer. Der kan hurtig ske noget som kan ændre på alt! Du er ulykkelig, hvad skal du gøre?De bar båren med den døde ud af byporten fra byen Nain. Kvinden og en stor skare fra byen fulgte bag efter. Sorgen var så stor, at den var ty-delig at mærke. Netop som de gik ud kom Jesus og hans disciple til byen. Da Jesus så hende, gik han ikke bare forbi. Det kunne han have gjort. Han så jo så meget nød og elendighed, han så meget sorg. Der er så mange der har det svært. Men Jesus så kvinden, så hendes sorg og han fik ondt af hende.Og han gik hen og rørte ved båren. Luk 7,14a

Jesus blandede sig i kvindens liv. Han gik ikke bare forbi, men stoppede op og brugte tid på hende. Han havde ellers nok at lave, der var så meget der skulle nås, men han tog sig alligevel tid til at hjælpe.Vi har så travlt. Arbejdet, familien, fritidsaktivite-terne, motion, dig selv. Du ser godt den anden, der har det svært, du ser smerte og sorgen, men du har nok at tænke på selv. Du lukker dit hjerte og går forbi!Eller det gør du måske ikke! Netop i dag stopper du op og ser din næste. Netop i dag hørte du at Gud hviskede: ”Stop op”, og du gik hen og blan-dede dig i den andens liv. Du tog tidligt hjem fra arbejde for at være sammen med familien, du gik over og drak en kop kaffe med naboen, som for 3 uger siden var blevet alene, du meldte dig som frivillig på det lokale plejehjem, du gik hen og snakkede med den kollega som i lang tid havde set så træt ud. Gud har en opgave til os alle sammen. Det kan kræve mod at gå i gang, men gør det nu! Det er i orden at blande sig i andres liv!Bærerne stod stille og han sagde: ”Unge mand, jeg siger dig: rejs dig op!” Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Luk 7,14-15. Der var en eneste grund til at Jesus gjorde den unge mand levende igen, og det var fordi hans mor havde brug for ham! Jeg tænker: Jesus,

Jesus standsede op!

4 55

hvorfor tog du ham ikke med rundt i landet for at fortælle om, at du kan opvække døde. Hvil-ken PR mulighed! Og den unge mand begyndte at tale! Hvad mon han har sagt? Hvorfor kom-mer det ikke frem? Han kan jo fortælle os om, hvordan det er at være død! Men det var ikke vigtigt for Jesus, at det kom frem. Han gjorde sønnen levende igen af ren og skær omsorg for enken. Han gjorde det for enkens skyld.Vi kan nogle gange få den tanke, at vi skal gøre godt mod andre, for på den måde at være gode nok. Vi gør det for at Gud skal være tilfreds med os. Men Gud er tilfreds med os, vi er gode nok til Gud. Ikke på grund af det vi gør, men på grund af det Jesus har gjort for os med sin død på kor-set. Ved tro på ham får vi livet givet tilbage, lige-som kvinden fik livet tilbage. Ved tro på Jesus er vi fri til at leve til gavn for vores medmennesker, ligesom Jesus gjorde.

Da skaren som fulgte kvinden så hvad Jesus gjorde, begyndte de at takke Gud. De var klar over at Jesus på en eller anden måde havde kontakt med Gud, for det er kun Gud, der kan gøre døde levende. Derfor takkede de Gud og spredte det rygte om Jesus, at Gud har besøgt sit folk. Folkene fortalte det fantastiske Jesus havde gjort videre. Det var simpelthen for godt til at de kunne holde det for sig selv. De var så fyldt af det, at det bare skulle fortælles videre. Vi kan høre om Jesus i dag, fordi nogen fortalte det videre, de selv havde set og hørt. Nu er det vores ansvar at det bliver fortalt videre. Jesus gør også fantastiske ting i dag, ligesom han gjorde da han gik her på jorden. Han griber ind i menneskers liv og forvandler sorg til glæde. Fortæl det videre, at Gud har sendt Jesus for at hjælpe og for at frelse os mennesker.

Jesus standsede op!

Det var simpelthen for godt til at dekunne holde det for sig selv. De var så

fyldt af det, at det bare skulle fortælles videre.

6 7

Forlis forandrede livet for altid

Af Finn Løvlund

”Det var en ufattelig svær tid, med mange tå-rer og vrede og smerte, men Gud har båret mig igennem og lært mig at stole på Ham selvom sådan en ulykke ramte mig”, fortæller 41 årige Sóleyg á Fríðriksmørk fra Stendur på Færøerne. For femten år siden mistede hun sin mand, sin far og sin bror i et forlis med en fiskekutter, som forandrede hendes liv for altid.

ForlisetDen 2. april 1998 sank kutteren "Sjóborgin" og

flere familiers liv i Stendur blev med et slag for-andret. En af dem var den dengang 26 årige mor til en tre årig dreng, en et årig pige og en nyfødt pige. ”Jeg havde talt med min far over ra-dioen om formiddagen, hvor alt var ok selvom det blæste kraftigt. Far spurgte om jeg ville tale med min mand Simon Pauli, men da de sad og spiste, sagde jeg at det kunne vente til de kom hjem”, fortæller Sóleyg.

Det chokerende budskab”Efter planen skulle de komme ind ved kl. 20.00 tiden, men da vi ikke havde set eller hørt fra

6 7

Forlis forandrede livet for altid

dem ringede min mor kl. 22.30 for at høre om jeg havde hørt fra dem," siger Sóleyg. "De skulle have landet fisk i Toftir, men ingen havde set no-get til dem. Jeg mente, at der nok skulle være en god grund til det, så jeg tænkte ikke videre over det, men gik i seng. Hele dagen efter gik på samme måde, men ved kl. 20.00, kom mange fra familien på besøg og jeg kunne se på dem at der var noget helt galt", fortæller Sóleyg. Der havde været en eftersøgning fra Toftir efter kut-teren uden held. Da præsten kom lidt senere gik det op for hende, at det var alvorligt. Det blev den længste aften og nat i hendes liv med kun lidt søvn. Den 12. april blev der holdt en minde-gudstjeneste for alle de forliste fra Stendur.

En mors sorg over tabetDen første tid efter gik roligt og med mange be-

søg. ”Det var ubeskriveligt hårdt”, fortæller hun. Alligevel havde hun affundet sig med, at det var gået som det var Guds vilje, og tænkte at det var sådan det skulle være og at det var i orden. Drengen som var 3 år savnede sin far meget og det var en svær tid for ham også. Han havde mange spørgsmål om det, der var sket. ”Tilsidst orkede jeg ikke at svare på alle hans spørgsmål og sagde til ham at han skulle stoppe”, siger Só-leyg. Hertil svarede han: ”Jeg går ned til havnen og hopper i for at finde far. Det er bedre at være hos ham end her”.Kort tid efter begyndte vrede i mit indre at bob-le frem”, siger Sóleyg. ”Jeg begyndte at skælde Gud ud og jeg bebrejdede ham for at han havde tilladt at Pauli var væk. Det var meningsløst og uretfærdig og jeg følte mig så magtesløs”, siger Sóleyg. ”Jeg var også meget træt i den tid. Det var en del af den sorgproces jeg gik igennem”.

"..flere familiers liv i Stendur blev

med et slag forandret."

8 9

Forlis forandrede livet for altid

"For Sóleyg var det alt sammen en naturlig og nød-

vendig proces i den sorg hun gennemgik, som hun ikke

fortryder og som har givet hende styrke til at leve."

For Sóleyg var det alt sammen en naturlig og nødvendig proces i den sorg hun gennemgik, som hun ikke fortryder og som har givet hende styrke til at leve.

Uforklarlig hjælp og trøstPå et tidspunkt fik hun to billeder af nogle ven-ner med en tekst på. På den ene stod der: ”Tab ikke modet, du kære, for så er det dyreste tabt! Gud har en lektie at lære hvert menneskebarn, han har skabt. Det kors der tynger din nakke, kan blive din rigeste sang og da kan det ske, at du takker for det, du led engang”. ”Det blev en stor trøst for mig midt i det, der var så svært”, fortæller hun. "Det er svært at forklare, men det fik mig til at begynde at bede Gud om at give mig mod til at fortsætte, selvom det var så svært. Jeg bad også om at Gud ville lære mig at acceptere at jeg ikke fik noget svar. Det tog lang tid for mig at acceptere det, flere år faktisk", siger Sóleyg.

Familie og venners omsorgNoget andet som blev en stor trøst var de man-ge familiemedlemmer og folk fra bygden der hjalp hende på alle mulige måder. I begyndel-sen kom de med mad og gjorde rent og hjalp med alt det praktiske. ”De var bare hos mig og de lyttede når jeg havde brug for at snakke om forliset”, fortæller Sóleyg. Hun fortæller at hun undervejs har haft et par stykker som hun har

kunnet dele alt med. Det har hun haft stor glæ-de af."På et tidspunkt kommer der en mand og siger at han vil bygge et hus til mig og børnene. Han er død i dag. Han døde som 49 årig, men han sørgede for at skaffe materialer. Han fik andre til at hjælpe sig og jeg skulle bare finansiere huset. Det var helt utroligt." fortsætter hun.”Midt i det svære oplevede jeg, at det var Guds godhed jeg modtog igennem billederne med ordene til trøst, og igennem dem der hjalp mig og ham der byggede huset”, siger Sóleyg. ”Det var ikke nogen tilfældighed, men det var Gud der viste mig, at jeg ikke var alene og at han har omsorg for mig. Det har betydet rigtig meget for mig”, slutter Sóleyg.

I dagSóleyg lever alene sammen med sine tre børn på henholdsvis 18, 16 og 15 år. De går i skole. Hun arbejder i dag i en lokal købmandsbutik. Ellers er hun aktiv i den lokale kirke og missi-onshus, hvor hun sammen med andre kvinder står for en årlig basar, hvis overskud går til Indre Missions arbejde i byen. Hun er ligeledes med i en loge, hvor man danser engelske danse.De taler stadig indimellem om det, der skete dengang. Hun fortæller at de minder hinanden om, at det er i orden at have det sjovt og godt i dag, på trods af det tragiske forlis.

8 9

Fra Svendborg Søfartsskole

Af forstander Jens Frederiksen

Foråret lader vente på sig. Det virker underligt at høre fuglene synge deres forårssang om mor-genen, når man samtidigt kan se et snedækket landskab gennem ruderne, og op til flere mi-nusgrader på termometeret. På trods af alt var vi heldige med vejret, da vores elever skulle sendes hjem på påskeferie i slutningen af marts. Forårssemesteret er præget af flere små ferier, helligdage og mellemdage, hvor der også hol-des fri. Ingen tvivl om, at vores elever ser frem til de mange fridage, men rent undervisnings-mæssigt set er de mange stop i løbet af seme-steret ikke optimale. Det tager altid lidt tid for såvel elever som lærere at komme i gang igen efter en ferie. Selv om flere af vores lærere er meget rutinerede og har været på skolen i man-ge år, sker det dog altid flere gange i løbet af forårssemesteret, at snakken på lærerværelset behandler frustrationen over, hvordan man skal nå alt stoffet på den korte tid, og ofte er flere af lærerne en del bagud med undervisningen,

selvom de fra starten var klar over problemet. På en eller anden måde lykkes det dog altid for dem at nå i mål på en fornuftig måde.

PåskeferieSelv brugte min familie og jeg påskeferien på at besøge min hjemegn Stevns, hvor Frøslev Kirke blev stedet, som vi valgte til påskeguds-tjenesten. Kirken havde netop fået ny præst, som tydeligvis ikke var så rutineret i sin nye stil-ling. Alligevel formidlede hun budskabet på en ganske glimrende måde. Prædikenen tog ud-gangspunkt i et foto taget af en russisk kunst-ner. Billedet forestiller den sidste nadver, hvor disciplene og Jesus indtager måltidet sammen. Helt specielt for fotoet er dog, at alle modeller-ne er personer med Downs Syndrom, hvilket for en russisk kunstner er et meget vovet, grænse-overskridende og risikabelt emne. Jeg har selv rejst en del i de sovjetiske republikker og kan huske, at jeg gennem længere tid undrede mig over, hvorfor jeg aldrig mødte handikappede personer. Det var først efter et længere ophold i

Travlhed på lærerværelset

Undervisning med udfordringer

10 11

Af inspektør Søren Pedersen

Her på søfartsskolen gik vi i mange år og øn-skede os noget moderne søredningsgrej til at vise vore elever. Der blev søgt fonde både her og der.Endelig, marts 2012 kunne et hyper moderne søredningsanlæg tages i brug på havnen. Det blev rost af mange, og enkelte modige broder-kredsmedlemmer var da også med ude og ”fly-ve” i fritfaldsbåden sidste sommer under som-merstævnet. Men. . .Under en demonstration 4. november 2012 gik der noget galt. Motoren gik i stå, og roret sad fast. Heldigvis fik vi fat i båden, og den blev trukket ind til kaj og op på plads. Bådens dyse-

ror med en midterfinne havde sat sig i klemme, skruen havde fanget finnen og sad uhjælpeligt fast.Da båden på dette tidspunkt kun var 8 måneder gammel (her hos os) var det en garantisag.

HåndvaskningSkolens ansvarlige for bådene, Jens Sommer, blev sat på sagen. Der blev mailet til UniSafe, der videresendte sagen til Alexander Murrey, der var indehaver af godkendelsen, og igen til Kina til producenten. Alle vaskede hænder. Efter adskillige mails frem og tilbage, blev der fra Kent i England sendt en specialist. Det var nu blevet 19. november, 15 dage efter uheldet, manden skulle hentes, bringes, og vi skulle nærmest selv lave arbejdet. 14 dage efter besøget af den ”klo-

Baltikum, at det gik op for mig, at disse personer nærmest var et tabu og at de af denne grund på brutal måde blev spæret inde på anstalter, hvor de ikke kunne høres eller ses.

Bekymrede forældreEfter påskeferien blev vi kontaktet af flere be-kymrede forældre, som ville høre, om Svend-borg Søfartsskole var ramt af lock out? Jeg kun-ne dog berolige dem med, at vi gennemførte undervisningen på skolen som normalt. Lidt anderledes var det dog for vores HF- Søfartsele-ver, som modtager en del af undervisningen på VUC-Svendborg. VUC ́ s lock out ramte såvel HF- Søfartseleverne som de af vores skibsassistent-elever, der modtager ordblindeundervisning på stedet. Uden at jeg vil kommentere den omtalte lock out yderligere, synes jeg, at det er en skam, at elever kort før deres eksamen skal rammes af den slags forhindringer.

Renoveringen fortsætterUdskiftningen af vinduer i hovedbygningen og renoveringen af kamrene på 1. sal fortsæt-ter. Arbejdsprocessen er ændret en smule i for-hold til det oprindeligt planlagte. Det har vist sig at være mere praktisk og hurtigere at gøre en gruppe af kamre helt færdig med såvel vin-duer som inventar, før der fortsættes til den næ-ste gruppe. Af denne grund forventer vi nu, at der vil være 10 kamre, som er helt færdige før sommerstævnet. Det er utroligt så meget lyse vinduer, vægge og inventar kan gøre ved de tid-ligere mørke kamre.Uanset det sene forår og uanset minusgrader på termometeret, så mærkes det, at dagene bliver længere. Lyset fortrænger mørket til glæde for store og små. Må Guds lys skinne på jer alle.

Tålmodighed

Fra Svendborg Søfartsskole

10 11

Fra Svendborg Søfartsskole

Jens Sommer besigtiger skruen på fritfaldsbåden.

ge” mand kom der en rapport. Den var tæt på at give os skylden for uheldet. En ”kliklyd” under drejninger, skulle have fortalt os, at noget var galt på deres ufejlbarlige fritfaldsbåd.Vi gav os til at vente igen, mails blev kastet frem og tilbage, gode ideer, og vi skal nok lave det. . . I midten af februar blev det mig for meget, jeg skrev, nu på dansk til UniSafe, tålmodigheden var brugt op. Nu skulle der ske noget, og helst i går.Atter begyndte krigen på mail. Der kom en stump som de mente ville afhjælpe fejlen, fin-nen, som var afmonteret og bøjet, var bestilt ved Beihai Kina, så nu ventede vi igen.

Fritfaldsbåd repareretMedio marts var der stadig ikke sket noget, alle var klar ved håndvasken. Så blev der sendt en mail, VI LAVER SELV BÅDEN MED LOKALE KRÆF-

TER, RETTER FINNEN OP, OG UNISAFE FÅR REG-NINGEN!Det skabte ikke ro i mail-krigen, men det fik la-vet båden.Den 2. april, 5 måneder efter skaden skete, duk-kede der en finne op fra Kina. Vi venter nu på en inspektør der skal godkende vores reparation, og give tilladelse til at afkorte skrueakslen, så det ikke sker igen. Men hvornår sådan en eks-pert dukker op er uvist.Så er det man sidder her, sikkert på landjorden, og tænker: Hvor mange skibe sejler rundt med en fritfaldbåd der ikke må dreje skarpt rundt, da det kan koste dem muligheden for videre ”flugt”?Nå. Men fritfaldsbåden her, er på plads, og vil blive skudt af, allerede i morgen, fredag den 5. april, præcis kun 5 måneder efter dens uheld.Men ellers går alt godt her. Og med hensyn til tålmodighed, så venter vi jo altså også på for-året!

1212 131212

Ny leder af Det lille Sømandshjem

Ruth Brik Christensen er ansat i stillingen som leder af Det lille Sø-mandshjem i Hvide Sande.Stillingen er en deltidsstilling på 20 timer, og Ruth tiltræder medio juni 2013.Ruth er uddannet diakon og er

p.t. ansat i KFUM’s Soldatermission, hvor hun med jævne mellemrum har været udsendt, til at lede soldaterhjemmet i Afghanistan. Hun har endnu en 5 ugers opgave i Afghanistan, og derfor tiltræder hun først medio juni.Caféen fortsætter i de nuværene lokaler.

Hvide Sande Sømandshjem er solgtTirsdag før skærtorsdag blev underskrifterne sat af både fonden og køber, og dermed er slutsedlen færdig.Køberen har dog givet menighedsrådet 4 måne-ders forkøbsret på menighedshuset (som er byg-get sammen med Sømandshjemmet). Det vil sige, at menighedsrådet har indtil 1. august 2013 til at sige, at de vil købe menighedshuset af ham til samme pris, som han købte af fonden.Dette har givet menighedsrådet mulighed for, at kunne bruge lidt længere tid på at finde en mulig konstruktion og de fornødne midler. Samtidig kan køber begynde at udleje værelserne, så det ikke går i stå.

Mærkedage30 år d. 3. maj Simon Skovgaard Ambrosen, Møllevejen 50, 5960 Marstal70 år d. 9. maj Simin Poulsen, Kviggjarvegur 7, 690 Oyndafjørö 50 år d. 18. maj Egil Olsen, Grannat’un 1, 600 Saltangar’a

Vi ønsker hjertelig tillykke med fødselsdagen og Guds velsignelse over fremtiden

InvitationFredag den 14. juni 2013 inviterer Sømandsmissio-nen til reception.Det gør vi i anledning af sømandsmissionær Jør-gen Erik Larsens 40 års jubilæum i Sømandsmis-sionen.Arrangementet vil foregå fra kl. 10.00-14.00. Her vil der blive mulighed for at sige et par ord til Jørgen Erik.Ca. kl. 12.00 vil der blive serveret et let traktement.Vi håber at mange af jer har lyst og mulighed for at komme forbi og fejre Jørgen Erik sammen med os.Sted for afholdelse meldes i næste nummer af bla-det

BedelisteSøfolk og fiskere •Om at de må stole på Guds hjælp og be-skyttelse Om at de må tage imod Guds frelse

Frivillige medarbejdere •At de må opleve glæden ved at give At Gud vil velsigne dem

Bethelskibet og Duen •At Gud vil velsigne sommeren togt At mange må besøge skibene

Storkredsstævner •At de må være til glæde og berigelse At de må være til inspiration i hverdagens arbejde

12 131313

Sejlplan for Bethel og Duen (Ret til ændringer forbeholdes)

Bethel DuenFra Til Havn Fra Til Havn

8/5 20/5 Aalborg 1/6 30/6 Skagen

21/5 25/5 Hobro 1/7 13/7 Hirtshals

26/5 8/6 Køge

10/6 22/6 København

22/6 5/7 Gilleleje

5/7 12/7 Hundested

13/7 27/7 Kalundborg

28/7 3/8 Gedser

4/8 11/8 Aabenraa

11/8 23/8 Vejle

23/8 28/8 Samsø

1/9 8/9 Skagen

8/9 14/9 Limfjorden rundt

Med Duen til årsmødetDuen sejler i år til årsmødet på Risøy Folkehøjskole i Norge.Broderkredsens medlemmer har dermed mulighed for at møde vore norske venner på deres søfarts-skole på Risøy.Turen bliver fra fredag d. 31. maj til søndag d. 2. juni. Tilmelding senest d. 29. maj.Yderlig info og tilmelding tilJohn Aaen på tlf. 3513 5114 /mobil: 2241 1402 eller Kristen Broe på tlf. 2516 8007

Nu går Bethel og Duen på togt igen. Ovenfor er en oversigt over hvor og hvornår vi anløber de danske havne. Første anløb for Bethel er d. 8. maj i Aalborg i forbindelse med kirkedagene fra d. 8. – 12. maj. Duen går på togt d. 31. maj hvor den går til Norge til Broderkredsens års-møde og efterfølgende til Skagen. Vi glæder os til at byde gæster om bord i Aalborg og hele sommeren. Om bord kan man nyde kaffe og kage, ligesom der altid er nogen parat til at tale med de besøgende. Skibene er fristeder hvor man kan komme som man er. Velkommen om bord!

1414 15

Af Arne Thomsen, Strandby Da min gamle moster døde, bad familien mig holde en andagt, inden vi sang min moster ud fra hendes hjem. De bad mig læse fra den andagtsbog, hun havde læst i det år. Da jeg tog andagtsbogen, faldt der en lille seddel ud. Jeg blev meget overrasket og glad, da jeg læste, hvad der stod skrevet. Jeg spurgte familien, om de kendte til den lille seddel, hvortil de svarede, at det gjorde de ikke. Det der stod, har jeg aldrig glemt, og jeg tæn-ker på det hver gang jeg går til alters. Sedlens ordlyd lyder sådan i sin enkelthed:De 10 fingre. De første 5 fingre: Gud vær mig synder nådig. De sidste 5 fingre: Dine synder er dig forladt. Min moster skrev nedenunder: Derfor folder jeg mine hænder hver dag og siger Gud tak. Vi har lige holdt påske, og vi har påny hørt

påskens evangelium: Det er fuldbragt, vi har hørt, at Jesus lever. Har vi husket at folde vore hænder og sagt tak?Lad os bryde ud i lovsang:

Jeg vil prise min genløser for hans store kærlighed. At min skyld han har udslettet, givet sjælen liv og fred. Syng, oh syng om min genløser! Med sit blod han købte mig, jeg blev fri, da han på korset tog min skyld og straf på sig.

De 10 fingre

Svendborg SøfartsskoleOvergade 6, 5700 Svendborg

Tlf. 62210484 - www.svesoef.dk

14 15

Kontakt

Sømandsmissionen SømandsmissionærerJørgen Erik Larsen, 88 17 40 55 / 23 43 05 68Udsigten 36, 4180 Sorøjel@somandsmissionen.dkFinn Løvlund Pedersen, 20 73 38 06Blomsterparken 6, Fovrfeld, 6710 Esbjerg Vflp@somandsmissionen.dkKeld Østergaard, 97 94 56 86 / 30 30 56 84Præstegårdsvænget 4, 7755 Bedstedko@somandsmissionen.dkSimon S. Ambrosen, 29 82 27 71Møllevejen 50, 5960 Marstalssa@somandsmissionen.dkTroels Rauff Larsen, 60 61 11 41Østergade 30, 9400 Nørresundbytrl@somandsmissionen.dkJørgen B. Knudsen, 28 65 52 77Præstegårdsvej 54, 8320 Mårsletjbk@somandsmissionen.dk

KontoretAne Margrethe Vrist, sekretæramv@somandsmissionen.dkKristian Mikkelsen, bogholderkm@somandsmissionen.dkDorte Schütt Larsen, regnskabsmedarbejderdsl@somandsmissionen.dkAnita R. Brødsgaard, regnskabsmedarbejderarb@somandsmissionen.dkMiriam Vibe Vibjerg, regnskabsmedarbejder mvv@somandsmissionen.dk

Kalundborg SømandsmissionJens Chr. og Editha SeebergSolbakken 9, 4400 KalundborgTlf. 59 50 13 32 - Fax 59 50 13 32jseeberg@post3.tele.dk

De sejlende kaffestuer ”Bethel” og "Duen"bethel@somandsmissionen.dkSkipper Keld Østergaard, 30 30 56 84

Esbjerg Sømandsmission – ArkenStrandbygade 40, 6700 EsbjergTlf 76 10 09 10 Finn Løvlund: 20 73 38 06

Svendborg Søfartsskole Overgade 6, 5700 SvendborgTlf 62 21 04 84 · Fax 62 22 05 84info@svesoef.dkFormand: Søren Assenholt Muff76 11 94 54 / 21 45 34 40assenholt.muff@mail.dkForstander:Jens FrederiksenGaver til Svendborg Søfartsskolebedes sendt til forstander Jens FrederiksenBank 0815 0000319988

FærøerneKlaksvik SømandshjemPostbox 59, Vikavegur 38, FO-700 KlaksvikTlf +298 455333 · Fax +298 45 72 33hotelklak@hotelklak.foAnn & Jógvan PetersenSømandsmissionær Torleif JohannesenNesvegur 93, FO-655 Nes · Tlf +298 44 90 24torleif@mission.fo

IslandHotel Sömandshjemmet ÖRKINBrautarholti 29, IS-105 ReykjavíkTlf +354 5680777 · Fax +354 5689747www.hotel-orkin.com · manager@hotel-orkin.comIngibjørn Eldevig

SømandshjemGrønlandAasiaat SømandshjemPostbox 216, 3950 AasiaatTlf +299 892711 · Fax +299 892910aasiaat@soemandshjem.glBestyrer Maria og Johannes JensenNuuk SømandshjemPostbox 1021, Marinevej 3, 3900 NuukTlf +299 321029 · Fax +299 322104nuuk@soemandshjem.glBestyrer Vera og Jesper KjeldmannSisimiut SømandshjemPostbox 1015, 3911 SisimiutTlf +299 864150 · Fax +299 865791sisimiut@soemandshjem.glBestyrer Nanna og Erik HansenQaqortoq SømandshjemPostbox 330, 3920 QaqortoqTlf +299 642239 · Fax +299 642678qaqortoq@soemandshjem.glBestyrer Aksel Lynge Nielsen

DanmarkFrederikshavn Sømandshjem og ****HotelTordenskjoldsgade 15B, 9900 FrederikshavnTlf 98 42 09 77 · Fax 98 43 18 99info@fshotel.dk · www.fshotel.dkBestyrer Lars RisagerAalborg Sømandshjem & HotelØsterbro 27, 9000 AalborgTlf 98 12 19 00 · Fax 98 11 76 97info@hotel-aalborg.com www.hotel-aalborg.comBestyrer Bo Kikkenborg LarsenFredericia SømandshjemGothersgade 40, 7000 FredericiaTlf 75 92 01 99 · Fax 75 93 25 90fsh@fsh.dk · www.fsh.dkBestyrer Egon MadsenHotel Bethel SømandshjemNyhavn 22, 1051 København KTlf 33 13 03 70 · Fax 33 15 85 70info@hotel-bethel.dk www.hotel-bethel.dkBestyrer Dorte og Poul Jensen

Det lille SømandshjemBredgade 5, 6960 Hvide SandeTlf 97 31 10 33 · Fax 97 31 36 76mail@hssh.dk · www.hssh.dkRuth Brik Christensen (fra medio juni)Aarhus SømandshjemSverigesgade 1, 8000 AarhusTlf 86 12 15 99 · Fax 86 13 16 52seamensclub.aarhus@mail.dkBestyrer Paw AnkjærHanstholm Sømandshjem og HotelKaj Lindbergs Gade 71, 7730 HanstholmTlf 97 96 11 45 · Fax 97 96 27 80info@hshh.dk · www.hshh.dk

Feriehjemmet »Aggershøj«Møllevejen 50, 5960 MarstalTlf 62 53 13 49 · Fax 62 53 13 41Bestyrer Margit og Simon Ambrosen

16

Østre Strandvej 2 DK9990 Skagen T: +45 98 44 25 88 - F: +45 98 44 30 28 info@skagenhjem.dk - www.skagenhjem.dkJannie Dalsgaard

Tordenskjoldsgade 15B DK9900 Frederikshavn T: +45 98 42 09 77 - F: +45 98 43 18 99 info@fshotel.dk - www.fshotel.dk Tina & Lars Risager

Østrebro 27 DK9000 Aalborg T: +45 98 12 19 00 - F: +45 98 11 76 97 info@hotel-aalborg.com - www.hotel-aalborg.com Kirsten & Jan Gottfred Jensen

Gothersgade 40 DK7000 Fredericia T: +45 75 92 01 99 - F: +45 75 93 25 90 fsh@fsh.dk - www.fsh.dk

Nyhavn 22 DK1056 København T: +45 33 13 03 70 - F: +45 33 15 85 70 info@hotel-bethel.dk - www.hotel-bethel.dk Hanna & Jon Olsen

Bredgade 5 DK6960 Hvide Sande T: +45 97 31 10 33 - F: +45 97 31 36 76 mail@hssh.dk - www.hssh.dk Martin og Henriette Faldt

Sverigesgade 1, 8000 AarhusT: +45 86 12 15 99 - F: +45 86 13 16 52seamensclub.aarhus@mail.dkPaw Ankjær

Kaj Lindbergs Gade 71 DK7730 Hanstholm T: +45 97 96 11 45 - F: +45 97 96 27 80 info@hshh.dk - www.hshh.dk

Møllevejen 50, 5960 Marstal T: +45 62 53 13 49 - F: +45 62 53 13 41

Postbox 216, 3950 Aasiaat T: 00299 892711 - F: 00299 892910 aasiaat@soemandshjem.glJan Hummelshøj

Postbox 1021, Marinevej 3, 3900 Nuuk T: 00299 321029 - F: 00299 322104 nuuk@soemandshjem.gl Vera & Jesper Kjeldman

Postbox 1015, 3911 Sisimiut T: 00299 864150 - F: 00299 865791 sisimiut@soemandshjem.gl Ruth og Peter Ellegaard

Postbox 330, 3920 Qaqortoq T: 00299 642239 - F: 00299 642678 qaqortoq@soemandshjem.glMaria og Aksel Lynge Nielsen

Sømandsmissionær Torleif Johannesen,Nesvegur 93, FO-655 Nes, Tlf. 00 298 44 90 24torleif@mission.fo

Postbox 59, Vikavegur 38, FO-700 Klaksvik T: 00298 455333 - F: 00298 457233 hotelklak@hotelklak.fo Ann & Jógvan Petersen

Heidavegur 6FO-620 RunavikTlf. 00298 77 88 77www.hotel-runavik.fo

Brautarholti 29, IS- 105 ReykjavíkT: 00354 5680777 – F: 00354 5689747www.hotel-orkin.com · manager@hotel-orkin.comAsbjörg og Jóan Karl Högnesen

Strandvej 99, 9970 StrandbyT: +45 35 13 51 14 - M: +45 22 41 14 02john.aaen@strandby.dk

Overgade 6, 5700 Svendborg T: +45 62 21 04 84 - F: +45 62 22 05 84 forstander@svesoef.dk Margit & Kurt Kølle

������������������������������

Editha og Jens Chr. Seeberg,Solbakken 9 · 4400 Kalundborg.Tlf. 59 50 13 32E-mail: jseeberg@post3.tele.dk

bethel@somandsmissionen.dkKeld: 30 30 56 84Jørgen Erik: 23 43 05 68

Forsidebillede: Island Patriot ved kaj i Esbjerg.

Returadresse:

Indenlandsk Sømandsm

issionH

avnepladsen 1 7100 Vejle

Duen

En stålklumps værdi

Af Finn LøvlundEn betonklods eller en stålklump. I sig selv har den ikke den store værdi. Det er dødt materiale. Den har ikke en smart og moderne form. Den eneste funktion den har, er at den står fast. Men netop det er hele dens funktion og værdi. Den holder mange 1000 tons fast. Man kan ikke forestille sig en havn uden. Den er en sikker forankring for skibe der ligger i havn, så de ikke driver til havs eller flyder ind i nærliggende søsterskibe. Sådan har den en afgørende funktion for et skibs sikkerhed i havn. Skibene med dets tove har fast forankring til land i pullerten.

I Zions kirke i Esbjerg står der ligeledes en granitkblok. Det specielle ved den er, at det er en døbefont formet som en pullert. Ved nær-mere eftersyn ser man, at der er et tov formet i granitten rundt om for oven. Døbefonten er i sig selv uden glans, mens dens funktion med dåbens vand i, der giver evigt liv, har en værdi, som overgår alt andet. Dåben med tre håndfulde vand og en præsts ord til, ser ikke ud af meget, men heri ligger selve grundlaget for menneskers vigtigste håb. Det er her Gud giver et menneske del i Hans tilgivelse og dermed håb om evigt liv. Pantet på at det gælder, følger med ved at Guds Ånd tager bolig i den døbte. Der findes ikke noget større og vigtigere i livet. Her er grundlaget for at vi ikke kommer ud for forlis med vort livs skib, når vi har troens tov rundt om dåben. Her har vi en sikker forankring hos Gud, som holder både til at leve på, men også til at dø på. For her er Guds tilgivelse for vore synder givet konkret til at tage imod. Har du forankret dit liv i dåben og det Gud giver i den? Har du troens tov bundet om den pullert, så du har et håb om evigt liv i Paradis som holder og som er sikkert?