rapport til dansk kiropraktor forening og nordisk institut for … · 2017-12-14 · resume dansk...

i

Rapport til Dansk Kiropraktor Forening og

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter

Oktober 2013

Gisela Hostenkamp

Bjørn Sætterstrøm

Marianne Sandvei

Jan Sørensen

Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning J.B. Winsløws Vej 9B, 1. DK-5000 Odense C Denmark Ph. +45 6550 3842 Mail [email protected] www.cast.sdu.dk

mailto:[email protected]

http://www.cast.sdu.dk/

ii

Kolofon

Titel Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter

Forfattere Gisela Hostenkamp Bjørn Sætterstrøm Marianne Sandvei Jan Sørensen

Institut CAST – Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Forlag Syddansk Universitet

Udgivelsesdato

Oktober 2013

ISBN nummer 978-87-92699-14-5

iii

Indholdsfortegnelse

Forord............................................................................................................................................................ 1

Resume ......................................................................................................................................................... 2

Indledning ..................................................................................................................................................... 5

Forskningsspørgsmål ................................................................................................................................. 5

Metode.......................................................................................................................................................... 5

Materialer ................................................................................................................................................. 5

Anvendte klassifikationer.......................................................................................................................... 7

Analyser .................................................................................................................................................... 7

Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid ..................................................................................... 7

Karakteristik af kiropraktorpatienter .................................................................................................... 7

Karakteristika hos børn der bruger kiropraktor .................................................................................... 8

Forskelle i kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring ............................................ 8

Forskelle i kiropraktorpatienter før og efter 2002 ................................................................................ 8

Resultater ...................................................................................................................................................... 9

Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid ......................................................................................... 9

Karakteristik af voksne kiropraktorpatienter .......................................................................................... 11

Karakteristik af børn, som er kiropraktorpatienter ................................................................................ 16

Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter med og uden private sundhedsforsikringer ............... 17

Sammenligning af kiropraktorpatienter før og efter indførelse af fradragsret for private

sundhedsforsikringer .............................................................................................................................. 19

Diskussion og konklusion ............................................................................................................................ 22

Referencer ................................................................................................................................................... 24

Bilag ............................................................................................................................................................. 25

iv

Tabeloversigt

Tabel 1: Udvikling af kiropraktorpatienter over tid ...................................................................................... 9

Tabel 2: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter (18 år+) med kontrolpopulationen i 2009......... 14

Tabel 3: Sammenligning af børn og unge kiropraktorpatienter med kontrolpopulationen af børn og unge

i 2009........................................................................................................................................................... 16

Tabel 4: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter med og uden private sundhedsforsikringer i 2009

.................................................................................................................................................................... 17

Tabel 5: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter før (2001) og efter (2003) fradragsberettigelsen

af private sundhedsforsikringer .................................................................................................................. 20

Figuroversigt

Figur 1: Regionale variationer i brug af kiropraktor per 1000 borgere (antal borgere, antal ydelser og

sygesikringsydelser) .................................................................................................................................... 10

Figur 2: Aldersfordeling for kiropraktorpatienter i sammenligning med ikke-kiropraktorpatienter (2009)

.................................................................................................................................................................... 11

Figur 3: Antal kiropraktorpatienter per 1000 borgere i køns- og aldersgrupper (2009) ............................ 12

Figur 4: Fordeling af kiropraktorpatienter og ikke-kiropraktorpatienter efter indkomstkvintil (2009) ..... 13

v

Anvendte fagudtryk

Charlson Index

Charlson Index er en metode til at sætte mål på forventet

restlevetid. Scoren varierer fra 0 til 6. En høj Charlson score er et

udtryk for en kort forventet restlevetid, mens en lav score

udtrykker en lang forventet restlevetid.

Chi2-test Statistisk test til at afgøre om et observeret datasæt følger den

forventede fordeling.

Logistisk regression Statistisk analyse af associationen mellem en dikotom afhængig

variable (0/1-variabel) og en eller flere uafhængige variable.

Odds ratio (OR) Sandsynligheden for at en begivenhed optræder i én gruppe

divideret med sandsynligheden for, at begivenheden optræder i

en anden gruppe. Hvis 1/10 kvinder går til kiropraktor, mens

1/20 mænd modtager kiropraktisk behandling er OR 2; dvs. at

sandsynligheden for at gå til kiropraktor er dobbelt så stor hos

kvinder i forhold til mænd.

p-værdi En statistisk teststørrelse, som udtrykker sandsynligheden for at

den observerede forskel er korrekt (og ikke blot tilfældig).

Sædvanligvis opfattes en p-værdi ˂ 0,05 som værende statistisk

signifikant.

t-test Statistisk test til at undersøge, hvorvidt middelværdierne i to

populationer kan antages at være identiske.

1

Forord

Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) indgik

i april 2012 en samarbejdsaftale med CAST om en analyse, der havde til formål at give en karakteristik af

personer, som har benyttet sig af kiropraktorer. Denne rapport er resultatet af dette samarbejde.

Samarbejdsaftalen og de overordnede rammer for projektet blev udformet af konsulent Bjørn

Sætterstrøm og centerleder Jens Olsen, CAST. Bjørn Sætterstrøm har stået for aftaler om

dataindhentning til Danmarks Statistiks forskermaskine og har deltaget i de indledende statistiske

analyser. De statistiske analyser er gennemført af ph.d., konsulent Gisela Hostenkamp. Konsulent

Marianne Sandvei har samlet, udformet og redigeret rapporten. Jan Sørensen har deltaget i drøftelser

omkring analyse og har bidraget til den afsluttende rapportering.

Tidligere udgaver af rapporten har været drøftet med direktør Jakob Bjerre, DKF og direktør Henrik

Wulff Christensen, NIKKB.

Projektet har opnået adgang til registerdata via Danmarks Statistiks forskermaskiner efter at der er givet

tilladelse fra Datatilsynet (J.nr. 2012-41-0804). Desuden er der indhentet en særskilt tilladelse til at

anvende oplysninger fra Forsikring & Pension vedrørende personer med private sundhedsforsikringer.

Forfatterne, oktober 2013

2

Resume

Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) indgik

i foråret 2012 en samarbejdsaftale med Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST) om at

gennemføre analyser af danskere, der har modtaget behandling hos kiropraktor med tilskud fra den

offentlige sygesikring.

Som grundlag for analysen er data fra de nationale sundhedsregistre udtrukket af Danmarks Statistiks

forskerservice. Data blev udtrukket for alle danskere, som har benyttet kiropraktor og for et

repræsentativt 30 % udsnit af personer, som ikke har benyttet kiropraktorer (kontrolgruppe).

Analysens hovedresultater er sammenfattet i dette resume.

Udvikling i antal danskere der benytter kiropraktorer

Antallet af kiropraktorpatienter (unikke cpr. nr.) blev identificeret ud fra specialekode 53 og 64 i

sygesikringsregisteret. For 2001 blev der identificeret omkring 266.000 danskere, der havde mindst én

kiropraktorkonsultation, der var tilskudsberettiget. I 2009 var dette tal steget med 25% til 332.000

personer. Der var en markant stigning i børn under 18 år, hvor antallet steg med omkring 73% fra

omkring 16.000 i 2001 til 28.000 i 2009. Også i antallet af tilskudsberettigede kiropraktorydelser har der

været en markant vækst. I 2001 var der omkring 1 mio. ydelser. I 2009 var dette tal fordoblet til 2 mio.

Disse tal dækker over et øget gennemsnitligt antal tilskudsberettigede ydelser per patient per år. I 2001

havde hver patient i gennemsnit 4,1 ydelser, mens det gennemsnitlige antal ydelser i 2009 var 6,2. En

væsentlig forklaring på væksten i antal ydelser er, at der i 2004 indførtes en tilskudsomlægning, som

ophævede den hidtidige begrænsning på maksimalt fem tilskudsberettigede ydelser per år. Det

gennemsnitlige tilskudsbeløb per ydelse var nogenlunde fastholdt i perioden, men det øgede antal

ydelser betød, at det gennemsnitlige tilskud per patient steg fra 228 kr. i 2001 til 323 kr. i 2009.

Sygesikringens udgifter til kiropraktorbehandling voksede således fra 61 mio. kr. i 2001 til 107 mio. kr. i

2009. Sygesikringens tilskud har i hele perioden udgjort omkring 20% af behandlingsudgifterne. Den

samlede tilskudsberettigede omsætning hos kiropraktorerne kan ud fra de tilgængelige data anslås til

303 mio. kr. i 2001 og 537 mio. kr. i 2009. Hertil kommer ydelser, som finansieres uden tilskud fra

sygesikringen, fx fuld finansieret af virksomheder eller sundhedsforsikringer, men også konsultationer

som i 2001 blev givet ud over begrænsningen på fem tilskudsberettigede konsultationer.

Karakteristik af voksne kiropraktorpatienter

Denne beskrivende analyse var tilrettelagt som en sammenligning af karakteristika hos de voksne

personer, som i 2009 var i behandling hos kiropraktor (n=304.200) og personer i kontrolgruppen

(n=1.167.100), som ikke benyttede kiropraktisk behandling. Hver enkelt person blev beskrevet i forhold

til demografiske forhold (køn, alder, civilstand, geografisk bopælsforhold), socioøkonomiske forhold

(socioøkonomisk status, uddannelse, skattepligtig indkomst), samt sundhedsrelaterede forhold

(oplysning om privat sundhedsforsikring i 2009, hospitalsindlæggelser og ambulante kontakter med M-

diagnoser, forbrug af lægemidler).

3

Sammenfattende viste analysen, at 2009 kiropraktorpatienterne var lidt yngre, bedre uddannede, havde

en højere gennemsnitlig indkomst og en højere socioøkonomisk status end kontrolpopulationen.

Endvidere var der et beskedent flertal af kvinder, flere gifte og færre med indvandrerbaggrund.

De konkrete resultater viste at:

Gennemsnitsalderen for den voksne kiropraktorpopulation var 48,1 år, mens den var 48,7 år i

kontrolpopulationen. Aldersspredningen var mindre i kiropraktorpopulationen end i

kontrolpopulationen, og der var især færre særligt gamle, der benyttede sig af kiropraktisk

behandling.

48,6 % af alle kiropraktorpatienter var mænd, og mænd havde ca. 2 % mindre sandsynlighed

end kvinder for at benytte kiropraktor.

Mens 29,5 % af kiropraktorpopulationen var ufaglærte, var andelen af ufaglærte 41,3 % i

kontrolpopulationen. De ufaglærte var generelt mindre tilbøjelige til at gå til kiropraktor end de

faglærte og de højtuddannede.

Brugen af kiropraktor var mest udbredt blandt selvstændige og topledere og mindst udbredt

blandt arbejdssøgende, studerende og pensionister.

27 % af kiropraktorpopulationen havde en privat sundhedsforsikring sammenlignet med 17,6 %

af kontrolpopulationen. Generelt set var personer med en privat sundhedsforsikring mere

tilbøjelige til at gå til kiropraktor end personer uden en privat forsikring.

Karakterisering af børnepatienter

Blandt de knap 28.000 børn som i 2009 blev behandlet hos kiropraktor var der en beskeden overvægt af

drenge. Omkring 30 % af børnene var under 1 år, og der var markant færre med indvandrebaggrund. I

sammenligning med Region Syddanmark havde de øvrige regioner færre kiropraktorpatienter blandt

børn. Der var færrest kiropraktorpatienter blandt børn i Region Hovedstaden.

Betydning af privat sundhedsforsikring

Analysen af voksne kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring i 2009 viste, at ca. 62 %

af kiropraktorpatienterne med en privat sundhedsforsikring var mænd. Mænd med privat

sundhedsforsikring havde dobbelt så stor sandsynlighed for at benytte kiropraktorbehandling som

kvinder med privat sundhedsforsikringer. Kiropraktorpatienter med privat sundhedsforsikring var

generelt bedre uddannede, ligesom de også havde en højere skattepligtig indkomst end

kiropraktorpatienter uden privat sundhedsforsikring. Der var ikke forskel i antal tilskudsberettigede

ydelser hos henholdsvis sundhedsforsikrede og ikke sundhedsforsikrede kiropraktorpatienter.

Betydning af fradragsberettiget sundhedsforsikring

I 2002 blev der indført en fradragsret for privattegnede sundhedsforsikringer. Da en stor del af

udgifterne ved kiropraktorbehandling er egenbetaling (evt. dækning af sygeforsikring) kan det forventes,

at fradragsretten har fået flere til at tegne sundhedsforsikringer og dermed reduceret den direkte

egenbetaling for kiropraktorbehandling. Analysen heraf var tilrettelagt som en sammenligning af

4

situation året før fradragsretten blev indført (2001) med situationen året efter fradragsretten blev

indført (2003).

Den sammenlignende analyse af de to år viste en beskeden effekt. Antallet af danskere, der benyttede

kiropraktorbehandling, steg med beskedne 3.200 personer (2,3%). Halvdelen af stigningen var børn

(1.600), således at der var omkring 10% flere børnepatienter i 2003 i forhold til 2001. Der var en 7,3%

vækst i det samlede antal kontakter og sygesikringens tilskud til kiropraktorbehandling steg med 8,6%.

I forhold til de øvrige demografiske, sociale og helbredsmæssige karakteristika hos kiropraktorpatienter i

2001 og 2003 var der ikke væsentlige (observerbare) ændringer udover væksten i børnegruppen.

Diskussion og konklusion

Der er i løbet af de seneste 10 år lavet flere beskrivelser af danske kiropraktorpatienter og

undersøgelser om danskernes brug af kiropraktorer. Disse undersøgelser er gennemført ved hjælp af

spørgeskemaer til kiropraktorer og patienter. Denne analyse har anvendt administrative

registeroplysninger på befolkningsniveau. Dette giver et væsentligt større datamateriale, men også en

begrænsning i forhold til de variable, som findes i de nationale registre.

I 2009 benyttede mere end 330.000 danskere kiropraktisk behandling (svarende til omkring 6% af

befolkningen). Kiropraktorpatienter var lidt yngre, bedre uddannede og havde en højere indkomst og

socioøkonomisk status end personer, som ikke benyttede kiropraktor. Opgørelsen af

kiropraktorpatienter er muligvis undervurderet, idet kun tilskudsberettiget behandling indgår i

datamaterialet. Behandling af personer, som har benyttet en klinik uden overenskomst (ca. 10 % af

klinikerne), har en privat sundhedsforsikring eller en arbejdsplads, der tilbyder kiropraktisk behandling

uden om den offentlige sygesikring, indgår ikke i analysen.

Analysen identificerede, at der er betydelige forskelle i brugen af kiropraktorer i forskellige

befolkningsgrupper. Det er tydeligt, at der er store sociale forskelle, og det kan være relevant at belyse, i

hvor stor udstrækning de observerede sociale forbrugsforskelle er relaterede til den relativt høje

egenbetaling (i forhold til mange andre sundhedsindsatser), samt personlig viden og erfaring med

kiropraktorbehandling.

I forhold til den eksisterende viden om danskernes brug af kiropraktorbehandling repræsenterer denne

analyse et vigtigt bidrag med ny viden og indsigt i forhold til brugerne af kiropraktorbehandling.

5

Indledning

Kiropraktisk behandling er en forholdsvis ny indsats i det autoriserede danske sundhedsvæsen, og der

eksisterer ikke megen viden omkring, hvilke personer, der benytter sig af kiropraktisk behandling i

Danmark.

Med ønsket om at få disse aspekter belyst, indgik Dansk Kiropraktor Forening og Nordisk Institut for

Kiropraktik og Biomekanik i foråret 2012 en samarbejdsaftale med CAST, Center for Anvendt

Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, om at gennemføre en registerbaseret analyse af

personer, der modtager behandling hos kiropraktor med tilskud fra den offentlige sygesikring.

Der er oparbejdet et omfattende datamateriale om personer, som har benyttet kiropraktisk behandling.

Datamaterialet giver mange muligheder for analyser med forskellige vinkler. For at fokusere

analysearbejdet er der formuleret følgende forskningsspørgsmål, som søges belyst i denne rapport.

Forskningsspørgsmål Hvordan har antallet af danskere, der har benyttet kiropraktorer med tilskud fra sygesikringen

udviklet sig fra 2001 til 2009?

Hvordan karakteriseres voksne kiropraktorpatienter (over 18 år) i forhold til demografi,

socioøkonomi og sundhedsrelaterede forhold i sammenligning med andre voksne?

Hvordan karakteriseres populationen af børnepatienter (under 18 år)?

Er der forskel mellem kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring?

Kan der observeres en forskel i brugen af kiropraktorer før og efter indførelse af fradrag for

private sundhedsforsikringer i 2002?

Metode

Materialer Danmarks Statistisk har stillet data til rådighed for denne analyse.

Der er identificeret en population af personer, som i Sygesikringsregisteret er registreret med benyttelse

af kiropraktorbehandling for 2001, 2003, 2008 og 2009. Desuden er der identificeret en

kontrolpopulation som et 30% tilfældigt udsnit af befolkningen, der ikke har benyttet sig af

kiropraktorbehandling i 2007-2009.

Til at identificere kiropraktorpopulationen, dvs. de personer, der har modtaget kiropraktisk behandling

med offentligt tilskud, er specialekoderne 53 og 64 i Sygesikringsregisteret anvendt. Teknisk set

anvendes specialekode 53 til behandling af ikke-kroniske patienter og specialekode 64 til behandling af

kroniske patienter, men da kroniske patienter altid vil starte med kode 53 vil denne gruppe også

indeholde personer, som senere overgår til kronisk behandling. Da det ikke har været relevant for denne

analyse at skelne mellem kronikere og ikke-kronikere, anvendes denne opdeling ikke.

6

Det bemærkes, at nogle kiropraktorbehandlinger ikke er registrerede i sygesikringsregistret, herunder

behandlinger fra de ca. 10% af klinikkerne, der ikke er omfattet af overenskomsten, samt behandlinger

der er fuldt finansierede af arbejdsgiver eller sundhedsforsikringer. Dette medfører en risiko for at nogle

kiropraktorpatienter er blevet identificerede som ikke-kiropraktorpatienter.

Herudover er der fra Forsikring og Pension leveret identifikation af 82.163 personer, som i 2009 har haft

en privat sundhedsforsikring hos et forsikringsselskab, som har medlemskab af Forsikring & Pension. Det

betyder, at personer som alene har et medlemskab af Sygesikringen Danmark eller hos

forsikringsselskabet Mølholm ikke indgår i populationen af individer, som har en privat

sundhedsforsikring.

For disse tre populationer er der indhentet data fra følgende registre:

Sygesikringsregisteret

Landspatientregisteret

Lægemiddelregisteret

Befolkningsregistret, indkomstregistret og uddannelsesregistret

Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen)

Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om alle kontakter til behandlere og terapeuter, hvortil der

er ydet tilskud fra den offentlige sygesikring, dvs. ydelser til praktiserende læger, speciallæger,

kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, psykologer og andre.

Landspatientregistret indeholder oplysninger om alle indlæggelser, ambulante besøg og besøg på

skadestue i det private og offentlige danske sygehusvæsen.

Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysninger om salg af receptpligtige lægemidler i den

primære sektor, dvs. lægemidler, som udleveres udenfor sygehusene og er registrerede på cpr-nummer.

Registeret indeholder ikke data om forbrug af håndkøbsmedicin og andre lægemidler (fx

naturlægemidler).

Data om demografiske forhold vedligeholdes i befolkningsregistret og omfatter køn, alder, civilstand,

etnicitet og bopælskommune. Socioøkonomiske data blev indhentet fra IDA-databasen og omfatter

information om den højest gennemførte uddannelse, og årlig skattepligtig indkomst samt information

om personens bopælskommune og branche. Desuden indgår en variabel, som klassificerer individers

socioøkonomiske status på stillingstype og funktion (SOCIO2).

7

Anvendte klassifikationer Populationen af voksne personer (dvs. over 18 år) klassificeres i forhold til:

Demografiske forhold: køn, alder, civilstand, geografisk bopælsforhold, etnicitet

Socioøkonomiske forhold: socioøkonomisk status, uddannelse, skattepligtig indkomst efter

fradrag (hvor de væsentligste fradrag er lønmodtagerfradrag (befordring,

arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent), forfaldne renteudgifter og indbetalinger til

privattegnede pensioner)

Sundhedsrelaterede forhold: oplysning om privat sundhedsforsikring i 2009,

hospitalsindlæggelser og ambulante kontakter med M-diagnoser (ICD-10 diagnosekoder for

lidelser i bevægeapparatet), geografisk fordeling af personer med en M-diagnose, oplysning om

forbrug af lægemidler i hovedgrupperne M (bevægeapparatet) og N (nervesystemet) samt ko-

morbiditet i form af Charlson Index (en score for forventet restlevetid) [1]

Analyser Der er udarbejdet en variabelfortegnelse, der beskriver de enkelte variable, der er tilgængelige for

analysen (Bilag 1).

Nedenstående beskriver analysen af de enkelte forskningsspørgsmål.

Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid

Der er optalt det årlige antal personer (unikke cpr. nr.), som i 2001, 2003 og 2009 har benyttet

kiropraktorbehandling og deres totale, årlige antal konsultationer (besøg). Den enkelte konsultation kan

have flere ydelser. Ydelsesantallet er opgjort som det gennemsnitlige årlige antal ydelser per

kiropraktorpatient og er altså større end antal konsultationer.

Sygesikringens udbetalte tilskud til kiropraktorer er desuden opgjort som et årligt gennemsnit per

patient og per ydelse, samt det totale, årlige tilskud til kiropraktorbehandling. Med forudsætning om, at

den offentlige tilskudsprocent udgør 20% af kiropraktorens honorarer, anslås den totale, årlige

omsætning (eksklusiv behandling, som ikke modtager tilskud fra sygesikringen).

I grafiske analyser er regionale udviklinger i rater per 1000 borgere beregnet i forhold til antal unikke

brugere, antal konsultationer og sygesikringens tilskud.

Karakteristik af kiropraktorpatienter

Demografiske, sociale og helbredsmæssige forhold hos personer, der har benyttet

kiropraktorbehandling i 2009 sammenlignes med kontrolpopulationen af personer, der ikke har benyttet

kiropraktorbehandling i perioden 2001-2009.

Der gennemføres separate analyser for voksne over 18 år og i et mindre omfang for børn under 18 år.

Analysen er tilrettelagt som en sammenligning af personer, der har benyttet kiropraktorbehandling,

med personer, som ikke har benyttet kiropraktorbehandling. Populationen af individer som ikke har

8

benyttet kiropraktor udgør et repræsentativt tilfældigt 30 % udsnit af de danskere, som ikke har

benyttet kiropraktor med sygesikringstilskud i perioden 2001-2009.

Der anvendes to typer af datavariabler: binære og kontinuerte. Alder, skattepligtig indkomst og

Charlson-score opfattes som kontinuerte variable. For disse variable beregnes aritmetisk gennemsnit (fx

gns. indkomst=∑indkomst / n) for de to grupper. De øvrige variable indgår som binære variable (dvs.

variable, der antager værdien 0 eller 1). For disse variable repræsenterer gennemsnittet den andel af

populationen, der har det givne karakteristikum.

For at sammenligne om der er forskel i andele mellem de to populationer (kiropraktorpatienter og

kontrolgruppe) er der beregnet odds ratioer for de binære variable. Odds ratio udtrykker

sandsynligheden for at være i kiropraktorpopulationen i sammenligning med kontrolpopulationen, givet

at den tilhører en specifik kategori. Værdien ”ref.kat” indikerer hvilken kategori, der er anvendt som

reference. En odds ratio (OR) på 1 indikerer, at gruppen har samme sandsynlighed som

referencekategorien. En OR>1 indikerer en højere sandsynlighed end kontrolgruppen.

Karakteristika hos børn der bruger kiropraktor

For børn og unge (dvs. yngre end 18 år) gennemføres en mere simpel og separat analyse af de børn, som

har været i kiropraktorbehandling. Denne analyse beskriver aldersfordelingen blandt disse børn, køn,

familieækvivalent indkomst, etnicitet og geografisk bopælsforhold.

Forskelle i kiropraktorpatienter med og uden privat sundhedsforsikring

Med udgangspunkt i den voksne population, der i 2009 har benyttet kiropraktor, er det undersøgt, om

der er forskelle i demografiske, sociale og helbredsmæssige variable i forhold til om de har en privat

sundhedsforsikring.

Forskelle i kiropraktorpatienter før og efter 2002

For året før private sygeforsikringer blev fradragsberettigede (2001) og året efter (2003) anvendes alle

de personer, der i Sygesikringsregisteret er registrerede med én eller flere kontakter, hvor

specialekoden var 53 eller 64. Kiropraktorpopulationen er altså patienter, som i de to givne år (2001 og

2003) har haft mindst én kontakt til en kiropraktor, som har udløst tilskud fra Sygesikringen. Herudover

kan der være personer, som udelukkende har været behandlet af kiropraktor via en privat

sundhedsforsikringsordning og som derfor ikke optræder i Sygesikringsregisteret. Derfor må det

formodes, at den definerede casepopulation er antalsmæssigt undervurderet i forhold til det samlede

antal personer med kontakt til en kiropraktor. Tilsvarende kan kontrolpopulationen være ”forurenet” af

personer, som har været i kiropraktisk behandling, men hvor behandlingen er betalt via en privat

sundhedsforsikring eller fuld egenbetaling.

Der er et databrud i 2002, hvor variablen, som anvendes til socioøkonomisk status har fået en ny

opbygning. Det kan have en betydning for den socioøkonomiske fordeling af populationerne.

9

Resultater

Udvikling i antal kiropraktorpatienter over tid Tabel 1 sammenligner antallet af personer, som har benyttet kiropraktor i 2001, 2003 og 2009.

Tabel 1: Udvikling af kiropraktorpatienter over tid

Variabel 2001 2003 2009

Antal unikke patienter

265.676 268.912 332.086

- heraf børn (under 18 år) 16.113 17.710 27.892

Årligt antal ydelser (1000)

1.091 1.150 2.033

Gennemsnitligt antal ydelser per patient per år

4,1 4,4 6,2

Gennemsnitligt tilskud per patient per år i DKK

228 245 323

Gennemsnitligt tilskud per ydelse i DKK

56 57 52

Totalt tilskud per år i DKK (mio.)

60,6

65,8

107,3

Total omsætning per år i DKK (mio.)1 302,9

329,0

536,6

1 Den årlige samlede omsætning er anslået under forudsætning af at tilskuddet udgør 20% af

omsætningen

Det fremgår, at antallet kiropraktorpatienter steg fra 265.676 i 2001 til 332.086 i 2009, hvilket svarer til

en stigning på omkring 25 %. Antallet af børn, der benyttede kiropraktor, steg i perioden fra 16.113 i

2001 til 27.892 i 2009 svarende til en stigning på omkring 73 %. Det bemærkes, at der kun indgår

personer, som har modtaget tilskudsberettiget behandling hos kiropraktor.

Endvidere viser tabellen, at antallet af tilskudsberettigede ydelser per patient var større i 2009 end i

2001, mens det gennemsnitlige tilskud per ydelse blev reduceret.

I 2001 udgjorde det offentlige tilskud til kiropraktorbehandling 60,6 mio. DKK, mens tilskuddet i 2009 var

steget til 107,3 mio. DKK svarende til en stigning i perioden på 77 %. Denne udvikling skal ses i lyset af, at

der i årene 2001 og 2003 gjaldt en begrænsning, så hver borger maksimalt kunne modtage 5 årlige

tilskudsberettigede kiropraktorydelser. Denne begrænsning blev ophævet i 2004.

Under antagelse af at tilskuddet udgør 20 % af omsætningen kan årlige omsætning anslås til 302,9 mio.

DKK i 2001 og 536,6 mio. DKK i 2009.

10

Figur 1: Regionale variationer i brug af kiropraktor per 1000 borgere (antal

borgere, antal ydelser og sygesikringsydelser)

Note: baseret på data for 2001, 2003 og 2009

Figur 1 viser den regionale udvikling i antallet af personer, der har benyttet kiropraktor i 2001, 2003 og

2009, antal ydelser og sygesikringens tilskud per 1000 borgere i regionen. Det fremgår, at der er en

beskeden regional variation i andelen af borgere, der har benyttet kiropraktor. I Region Hovedstanden

benyttede 45 ud af 1000 borgere kiropraktor i 2001 og 62 ud af 1000 borgere i Region Midtjylland. I

2009 var andelen af brugere steget til 51 per 1000 borgere i Region Hovedstaden og 72 per 1000

borgere i Region Nordjylland.

I 2001 var der mellem 190 og 250 ydelser per 1000 borgere. Disse tal steg i 2009 til mellem 300 og 450

per 1000 borgere.

I 2001 ydede sygesikringen tilskud til kiropraktorbehandling svarende til mellem 10-14.000 kr. per 1000

borgere og i 2009 var disse tal steget til mellem 15-25.000 kr. per 1000 borgere (opgjort i årets priser).

Tallene skal ses i lyset af, at der i 2004 kom en ny tilskudsomlægning, som ophævede den hidtidige

begrænsning på maksimalt fem tilskud per år.

010

2030

4050

6070

80

Bru

ge

rra

te p

er

10

00

bo

rge

re

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009År

Region hovedstad Sjælland

Syddanmark Midtjylland

Nordjylland

Kiropraktorbrugere per 1000 borgere i danske regioner

0

100

200

300

400

500

Yd

els

esra

te p

er

10

00

bo

rge

re

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009År



Nordjylland

Kiropraktorydelser per 1000 borgere i danske regioner

0

5000

10000

15000

20000

25000

Ud

gifte

r (k

r.)

pe

r 1

00

0 b

org

ere

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009År



Nordjylland

Kiropraktorudgifter per 1000 borgere i danske regioner

11

Karakteristik af voksne kiropraktorpatienter Af Tabel 2 fremgår det, at gennemsnitsalderen for den voksne kiropraktorpopulation i 2009 var 48,1 år

og at kiropraktorpopulationen var lidt yngre (0,6 år) end kontrolpopulationen. 48,6 % af alle

kiropraktorpatienter var mænd. Der var ca. 2 % mindre sandsynlighed for at gå til kiropraktor, hvis man

var mand sammenlignet med hvis man var kvinde.

Figur 2: Aldersfordeling for kiropraktorpatienter i sammenligning med ikke-

kiropraktorpatienter (2009)

Figur 2 viser forskelle i aldersfordelingen blandt kiropraktor og ikke-kiropraktorpatienter. Andelen er

større for kiropraktorpatienter for voksne i alderen 30-69 år end for kontrolpopulationen af ikke-

kiropraktorpatienter.

0

5

10

15

20

25

Pro

ce

nt a

f sam

let b

efo

lkn

ing (

20

09

)

0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90-99 100+

Kiropraktorpatienter Ikke-kiropraktorpatienter

12

Figur 3: Antal kiropraktorpatienter per 1000 borgere i køns- og

aldersgrupper (2009)

Figur 3 viser antal kiropraktorpatienter per 1000 borgere i køns- og aldersgrupper. Det fremgår, at

mellem 10-15 ud af 1000 børn i alderen 0-9 år havde været i behandling hos kiropraktor. Ca. hver tiende

i de voksne aldersgrupper havde været i kiropraktisk behandling i 2009.

Kiropraktorpopulationen var generelt bedre uddannet end kontrolpopulationen. Fx var 29,5 % af dem,

der benyttede sig af kiropraktor i 2009 ufaglærte sammenlignet med 41,3 % i kontrolgruppen. Ufaglærte

har ca. 37 % mindre sandsynlighed for at gå til kiropraktor sammenlignet med personer med en lang

videregående uddannelse.

Kiropraktorpopulationen havde en signifikant højere skattepligtig indkomst end kontrolpopulationen

(30.000 DKK). Dette er i overensstemmelse med de socioøkonomiske variable, som viser, at

kiropraktorpatienterne har en højere socioøkonomisk status. Analysen viser også, at personer i de

højeste socioøkonomiske kategorier (selvstændig og topleder) i større udstrækning benytter sig af

kiropraktor end referencen (lønmodtager med mellem færdighedsniveau).

0

20

40

60

80

100

Anta

l kir

op

rakto

rpatie

nte

r p

er

10

00

0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90-99 100+

Mænd Kvinder

13

Figur 4: Fordeling af kiropraktorpatienter og ikke-kiropraktorpatienter efter

indkomstkvintil (2009)

Figur 4 viser andelen af kiropraktorpatienter og ikke-kiropraktorpatienter i fem indkomstgrupper. Det

fremgår, at der er flere ikke-kiropraktorpatienter i de lave kvintiler og flere kiropraktorpatienter i de

høje indkomstkvintiler.

Region Hovedstaden og Syddanmark har flest kiropraktorpatienter ud af den samlede casepopulation,

men set i forhold til regionernes respektive størrelse er der størst sandsynlighed for, at man bruger

kiropraktor i Region Syddanmark efterfulgt af Region Sjælland. Bor man i Region Hovedstaden, så er

sandsynligheden for at gå til kiropraktor 28 % lavere, end hvis man bor i Region Syddanmark.

I 2009 havde 27,0 % af kiropraktorpopulationen en sundhedsforsikring, hvilket kun var gældende for

17,6 % af kontrolpopulationen. Personer med en privat sundhedsforsikring har 73 % større

sandsynlighed for at gå til kiropraktor (med offentligt tilskud) i sammenligning med personer uden privat

sundhedsforsikring.

I Region Syddanmark var der ca. 83 % højere sandsynlighed for at gå til kiropraktor, hvis man havde fået

en M-diagnose sammenlignet med hvis man ikke havde fået en M-diagnose. Det hænger formentlig

sammen med at kiropraktorer i Syddanmark har henvisningsret til Rygcenter Syddanmark, en

specialenhed som varetager udredning og behandling af rygsygdomme for hele regionen.

Målt på Charlson Indexet har kiropraktorpopulationen en signifikant lavere komorbiditet end

kontrolpopulationen, om end begge grupper har en lav gennemsnitlig Charlson score.

0

10

20

30

Pro

ce

nt a

f sam

let b

efo

lkn

ing

Laveste kvintil Anden laveste Middel Anden højeste Højeste kvintil

Kiropraktorpatienter Ikke-kiropraktorpatienter

14

Tabel 2: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter (18 år+) med

kontrolpopulationen i 2009 Variabel Kiropraktorpatienter

N=304.193

Ikke Kiropraktorpatienter

N=1.167.075

Gennemsnit Gennemsnit Odds Ratio P-værdi

Alder 48,1 48,7 < 0,001*

Mænd 48,6 49,1 .9783 < 0,001

Ufaglært 29,5 41,3 .6251 < 0,001

Faglært 42,0 33,7 1.089 < 0,001

Videregående udd. 28,5 25,0 Ref. kat

Skattepligtig indkomst (kr.) 231.530 201.608 < 0,001*

Selvst. med ansatte 1,6 0,9 1.212 < 0,001

Selvst. uden ansatte 4,7 3,2 1.008 0,496

Topleder 2,9 2,0 1,045 0,001

Lønmodt. højt færdighedsniveau 9,5 8,5 0,777 < 0,001

Lønmodt. mellem færdighedsniv. 16,7 11,7 Ref.kat

Lønmodt. lavt færdighedsniveau 26,5 22,2 0,833 < 0,001

Lønmodt. stillingsniv. ikke oplyst 12,2 10,7 0,792 < 0,001

Ikke i arbejde 2,9 5,1 0,393 < 0,001

Under uddannelse 1,3 3,3 0,278 < 0,001

Efterlønmodtager 3,3 3,1 0,728 < 0,001

Førtidspensionist 3,2 5,8 0,384 < 0,001

Pensionist 13,6 19,7 0,482 < 0,001

Andet 1,7 3,8 0,324 < 0,001

Region Hovedstaden 25,9 31,1 0,716 < 0,001

Region Sjælland 16,3 14,7 0,954 < 0,001

Region Syddanmark 26,5 22,8 Ref. kat

15

Region Midtjylland 19,2 18,3 0,902 < 0,001

Region Nordjylland 12,0 13,2 0,786 < 0,001

Bopæl i større by 23,3 31,1 0,672 < 0,001

Gift 61,1 49,2 1,629 < 0,001

Indvandrer 3,9 10,0 0,360 < 0,001

% priv, forsikring 2009a

27,0 17,6 1,732 < 0,001

M-diagnose forudgående år 7,0 5,8 1,219 < 0,001

M-diagnose 9,2 6,3 1,518 < 0,001

M-diagnose * Hovedstaden 2,2 1,9 1,188 < 0,001

M-diagnose *Sjælland 1,1 0,7 1,583 < 0,001

M-diagnose *Syddanmark 3,1 1,7 1,829 < 0,001

M-diagnose *Midtjylland 1,9 1,2 1,676 < 0,001

M-diagnose * Nordjylland 0,9 0,7 1,323 < 0,001

Medicin ATC M 31,5 20,9 1,746 < 0,001

Medicin ATC N 30,1 27,0 1,164 < 0,001

Charlson Index ,023 ,036 < 0,001*

a som er medlem af Forsikring og Pension

* t-test

16

Karakteristik af børn, som er kiropraktorpatienter Tabel 3 viser en deskriptiv analyse for den del af kiropraktorpopulationen, der er under 18 år. Analysen

viser, at børn under 1 år er hyppige patienter hos kiropraktorer, idet 30 % af kiropraktorpopulationen af

børn og unge er under 1 år. Her afspejler den familieækvivalente indkomst, at det er børn af de mere

ressourcestærke familier, der går til kiropraktor.

Der er en lille overvægt af drengebørn i kiropraktorpopulationen og markant få med

indvandrerbaggrund. Endelig er der også geografiske forskelle blandt børn. Der er størst sandsynlighed

for at gå til kiropraktor, hvis man bor i Region Syddanmark, dernæst Region Nordjylland.

Tabel 3: Sammenligning af børn og unge kiropraktorpatienter med

kontrolpopulationen af børn og unge i 2009

Kiropraktor

-patienter

(N=27.892)

Ikke

Kiropraktor-

patienter

(N=343.628)

Gennemsnit Odds Ratio P-værdi Gennemsnit

Alder (%)

0 30,0 2,6 18,434 < 0,001

1 - 6 12,2 27,9 0,692 < 0,001

6 - 12 19,0 34,7 1,750 < 0,001

12 - 18 32,6 29,6 Ref.kat

Drengebørn 52,3 51,2 1,047 < 0,001

Familieækvivalent indkomst (kr.) 224.865 205.970 < 0,001*

Indvandrer 1,2 10,2 0,104 < 0,001

MSA 18,4 26,9 0,610 < 0,001

Region

Hovedstaden 22,1 28,8 0,615 < 0,001

Sjælland 14,8 15,3 0,777 < 0,001

Syddanmark 29,4 23,6 Ref.kat

Midtjylland 18,6 19,2 0,776 < 0,001

Nordjylland 15,2 13,2 0,923 < 0,001

17

Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter med og uden private

sundhedsforsikringer I 2009 havde 82.163 (27 %) ud af de 304.193 personer, som benyttede kiropraktorbehandling, en privat

sundhedsforsikring. I Tabel 4 sammenlignes disse to grupper af kiropraktorpatienter. Den

gennemsnitlige voksne kiropraktorpatient med privat sundhedsforsikring var 42,7 år, mens den

gennemsnitlige voksne kiropraktorpatient uden privat sundhedsforsikring var noget ældre (50 år).

62,2 % af kiropraktorpatienter med en privat sundhedsforsikring var mænd. Mænd med privat

sundhedsforsikring havde dobbelt så stor sandsynlighed for at benytte kiropraktor som kvinder med

sundhedsforsikring.

Kiropraktorpatienter med privat sundhedsforsikring var generelt bedre uddannede end patienter uden

privat sundhedsforsikring, ligesom de også havde en signifikant højere skattepligtig indkomst (73.000).

Af tabellen fremgår det endvidere, at brugen af kiropraktor blandt patienter med privat

sundhedsforsikring var mest udbredt blandt topledere. Således var der ca. 40 % større sandsynlighed

for, at topledere med en privat sundhedsforsikring gik til kiropraktor sammenlignet med referencen

(lønmodtagere med mellem færdighedsniveau). Der var ikke forskel i det årlige gennemsnitlige antal

tilskudsberettigede ydelser hos henholdsvis sundhedsforsikrede og ikke sundhedsforsikrede

kiropraktorpatienter.

Der var geografiske forskelle i brugen af kiropraktor blandt de privat sundhedsforsikrede. Set i forhold til

regionernes størrelse var brugen af kiropraktor mest udbredt i Region Hovedstaden og mindst i Region

Nordjylland.

Endelig havde kiropraktorpatienter med en privat sundhedsforsikring en signifikant lavere komorbiditet

end de ikke privat forsikrede, om end begge grupper scorede lavt på Charlsons Indexet.

Tabel 4: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter med og uden private

sundhedsforsikringer i 2009 Med priv.

forsikring

Uden privat

forsikring

N=82.163 N= 222.030

Variabel Gennemsnit Gennemsnit Odds Ratio P-værdi

Alder 42,7 50,0 < 0,001*

Mænd 62,2 43,5 2,131 < 0,001

Ufaglært 23,7 39,3 0,800 < 0,001

Faglært 49,2 39,3 1,343 < 0,001

Videregående udd. 27,1 29,1 Ref. kat

Skattepligtig indkomst (kr.) 284.851 211.796 < 0,001*

18

Med priv.

forsikring

Uden privat

forsikring

N=82.163 N= 222.030


Socio økonomisk status

Selvst. med ansatte 1,9 1,4 0,770 < 0,001

Selvst. uden ansatte 3,4 5,1 0,384 < 0,001

Topleder 5,1 2,1 1,406 < 0,001

Lønmodt. højt færdighedsniveau 10,4 9,1 0,665 < 0,001

Lønmodt. mellem færdighedsniv. 23,9 14,0 Ref. kat

Lønmodt. lavt færdighedsniveau 36,0 22,9 0,918 < 0,001

Lønmodt. stillingsniv. ikke oplyst 16,4 10,5 0,908 < 0,001

Ikke i arbejde 1,2 34,7 0,207 < 0,001

Under uddannelse 0,4 1,7 0,124 < 0,001

Efterlønmodtager 0,3 4,4 0,038 < 0,001

Førtidspensionist 0,2 4,3 0,033 < 0,001

Pensionist 0,2 18,5 0,006 < 0,001

Andet 0,6 2,1 0,182 < 0,001

Region Hovedstaden 27,8 25,3 1,190 < 0,001

Region Sjælland 16,6 16,2 1,109 < 0,001

Region Syddanmark 25,0 27,1 Ref.kat

Region Midtjylland 19,7 19,1 1.121 < 0,001

Region Nordjylland 10,9 12,5 0,946 < 0,001

Bopæl i større by 23,6 23,2 1,022 0,035

Gift 63,1 60,3 1,113 < 0,001

Indvandrer 3,3 4,1 0,802 < 0,001

M-diagnose forudgående år 4,9 7,7 0,618 < 0,001

M-diagnose 6,2 10,3 0,573 < 0,001

M-diagnose * Hovedstaden 1,5 2,4 0,605 < 0,001

19

Med priv.

forsikring

Uden privat

forsikring

N=82.163 N= 222.030


M-diagnose *Sjælland 0,8 1,2 0,593 < 0,001

M-diagnose *Syddanmark 1,9 3,5 0,531 < 0,001

M-diagnose *Midtjylland 1,4 2,1 0,612 < 0,001

M-diagnose * Nordjylland 0,6 1,0 0,534 < 0,001

Medicin ATC M 26,7 33,3 0,731 < 0,001

Medicin ATC N 21,0 33,4 0,530 < 0,001

Charlson Index ,015 ,027 < 0,001*

Kiropraktor tilskud 329,6 335,0 0,021*

Gennemsnitligt antal ydelser 6,3 6,5 0,001*

* t-test

Sammenligning af kiropraktorpatienter før og efter indførelse af fradragsret

for private sundhedsforsikringer Antallet af danskere, der benyttede kiropraktorbehandling steg med beskedne 3.200 personer (2,3 %)

fra 2001 til 2003, jf. tabel 1. Halvdelen af stigningen var børn (1600), således der var omkring 10 % flere

børnepatienter i 2003 i forhold til 2001. Som det fremgår af tabel 1, var der var en 7,3 % vækst i det

samlede antal kontakter, men kun en lille stigning i det gennemsnitlige antal ydelser per patient i

perioden (4,1 i 2001 og 4,4 i 2003). Sygesikringens tilskud til kiropraktorbehandling steg med 8,6 % og

den samlede omsætning steg fra 303 mio. DKK i 2001 til 329 mio. DKK. i 2003.

Tabel 5 sammenligner voksne kiropraktorpatienter før (2001) og efter (2003) indførelse af

fradragsberettigelse af private sundhedsforsikringer. Af tabellen fremgår det, at der ikke skete

væsentlige forskydninger i patienternes demografiske, socioøkonomiske eller helbredsrelaterede

karakteristika i perioden.

Kiropraktorpatienter var i såvel 2001 som 2003 i gennemsnit yngre end kontrolgruppen, ligesom der var

lidt flere kvinder. De var lidt mere tilbøjelige til at være gift og mindre tilbøjelige til at være indvandrere.

Uddannelsesniveauet var generelt højere hos kiropraktorpatienter end i kontrolpopulationen, og brugen

af kiropraktor var mest udbredt blandt de faglærte og højtuddannede og mindst udbredt blandt de

ufaglærte. Kiropraktorpatienter havde endvidere en signifikant højere skattepligtig indkomst end

kontrolpopulationen. Sandsynligheden for at benytte sig af kiropraktor var højest blandt selvstændige

og topledere og lavest blandt pensionister, studerende og arbejdssøgende.

20

Tabel 5: Sammenligning af voksne kiropraktorpatienter før (2001) og efter (2003) fradragsberettigelsen af

private sundhedsforsikringer

2001 2003

Kiropraktor

-patienter

Ikke

kiropraktor-

patienter

Kiropraktor

-patienter

Ikke

kiropraktor-

patienter

N=249.531 N=1.152.207 N=251.173 N=1.153.561

Variabel Gennemsnit Gennemsnit OR Gennemsnit Gennemsnit OR

Alder 46,8 47,6 47,4 47,9

Mænd 48,7 49,0 0,990 48,7 48,9 0,991

Ufaglært 35,7 45,2 0,737 33,8 43,7 0,711

Faglært 42,1 34,1 1,151 42,3 34,4 1,132

Videregående udd. 22,2 20,6 Ref. kat 23,8 21,9 Ref.kat

Skatteplig. indkomst (kr.) 193.930 168.515 206.913 177.655

Selvst. med ansatte 2,7 1,5 1,493 2,3 1,4 1.351

Selvst. uden ansatte 5,1 3,4 1,199 4,8 3,6 1,128

Topleder 2,2 1,5 1,219 2,2 1,4 1,155

Lønmodt. højt færdighedsniveau 8,3 7,7 0,856 8,2 7,4 0,812

Lønmodt. mellem færdighedsniveau 12,6 9,7 Ref. kat 13,5 10,0 Ref. kat

Lønmodt. lavt færdighedsniveau 29,9 25,0 0,946 26,8 22,5 0,892

Lønmodt. stillingsniv. ikke oplyst 6,4 5,9 0,856 14,6 12,7 0,855

Ikke i arbejde 1,8 2,0 0,708 5,0 7,4 0,496

Under uddannelse 1,9 3,8 0,401 1,5 3,5 0,319

Efterlønmodtager 4,9 4,1 0,945 5,1 4,2 0,894

21

Førtidspensionist 3,8 6,1 0,492 3,7 6,1 0,457

Pensionist 10,2 17,4 0,464 10,6 17,4 0,457

Andet 3,2 6,1 0,417 1,6 2,7 0,433

Region Hovedstaden 26,6 31,2 0,769 26,4 31,2 0,756

Region Sjælland 17,6 14,5 1,091 17,5 14,5 1,075

Region Syddanmark 26,4 23,8 Ref. kat 26,6 23,8 Ref.kat

Region Midtjylland 18,0 17,9 0,905 18,0 18,0 0,895

Region Nordjylland 11,3 12,6 0,810 11,4 12,6 0,811

Bopæl i større by 23,5 31,1 0,683 23,5 31,1 0,682

Gift 61,2 50,3 1,561 61,4 50,2 1,578

Indvandrer 3,1 7,2 0,411 3,3 7,8 0,395

% priv, forsikring 2009a

20,9 16,5 1,340 22,1 17,0 1,386

M-diagnose 6,0 3,6 1,735 6,4 3,8 1,708

M-diagnose * Hovedstaden 1,6 1,1 1,487 1,6 1,2 1,441

M-diagnose *Sjælland 0,9 0,5 1,846 0,9 0,4 1,871

M-diagnose *Syddanmark 1,7 0,9 2,018 1,9 1,0 1,936

M-diagnose *Midtjylland 1,2 0,7 1,764 1,2 0,7 1,793

M-diagnose * Nordjylland 0,6 0,4 1,613 0,6 0,4 1,570

Medicin ATC M 29.8 18,8 1,832 31,3 19,9 1,832

Medicin ATC N 27,4 24,2 1,183 28,4 25,1 1,177

Charlson Index 0,008 0,015 0,008 0,014 a som er medlem af Forsikring og Pension

* t-test

22

Diskussion og konklusion Der er i løbet af de seneste 10 år lavet flere undersøgelser om danskernes brug af kiropraktik og

beskrivelser af danske kiropraktorpatienter. Undersøgelser fra 1999 og 2002 har belyst udvalgte forhold

hos danske kiropraktorpatienter [2,3], mens en undersøgelse fra 2009 beskriver børn og unges brug af

kiropraktorbehandling [4]. Et studie fra 2003 har sammenlignet undersøgelser fra 1962 og 1999 med

henblik på at beskrive ændringer i den danske kiropraktorpopulation i perioden [5]. Disse undersøgelser

er gennemført med udgangspunkt i relativt gode dataindsamlinger blandt danske kiropraktorer, der

administrerede spørgeskemaer til deres patienter. Analysen fra 2002 blev eksempelvis baseret på knap

1600 spørgeskemaer, som blev returneret fra 182 klinikker.

Denne analyse har anvendt en anden analysestrategi, hvormed der ud fra administrative

registeroplysninger er lavet analyser på befolkningsniveau. Dette giver et væsentligt større

datamateriale, men er også begrænset til de variable, som findes i de nationale registre.

På grundlag af det nationale datamateriale kan det således konstateres, at der i 2009 var over 330.000

danskere (svarende til omkring 6% af befolkningen), der benyttede kiropraktisk behandling.

Kiropraktorpatienter var lidt yngre, bedre uddannede og havde en højere indkomst og socioøkonomisk

status end personer, som ikke benyttede kiropraktor. Opgørelsen af kiropraktorpatienter er muligvis

undervurderet, idet kun tilskudsberettiget behandling indgår i datamaterialet. Behandling af personer,

som har benyttet kiropraktor uden overenskomst (ca. 10 % af klinikerne), har en privat

sundhedsforsikring eller en arbejdsplads, der tilbyder kiropraktisk behandling uden om den offentlige

sygesikring, indgår ikke i analysen.

Analysen har desuden opgjort antallet af tilskudsberettigede kontakter og ydelser leveret af

kiropraktorer. I 2009 var der således godt 2 mio. tilskudsberettigede patientkontakter med kiropraktor

og den offentlige sygesikring udbetalte tilskud svarende til 107 mio. kr. for behandling hos kiropraktor.

Vi har anvendt standardmetoder til at analysere forskelle mellem forskellige grupper. Da datamaterialet

omfatter rigtig mange personer, er udfaldet af de statistiske tests af forskelle i gennemsnit eller andele

ofte statistisk signifikante med et p-niveau, der er lavere end det, der sædvanligvis anvendes i

stikprøvestudier (p=0.05). Der er en metodemæssig diskussion om, hvorvidt der på populationsstudier

skal testes for statistiske forskelle (der er jo tale om faktisk observerbare forskelle, som ikke er

forbundet med stikprøveusikkerhed), og i givet fald hvilket p-niveau, der er relevant. I dette studie har vi

på trods heraf valgt at anvende metoder til analyse af stikprøver, fordi disse metoder giver nogle klare

kriterier for at vurdere, om der er forskelle i to populationer.

Analysen har identificeret, at der er betydelige forskelle i brugen af kiropraktorer i forskellige

befolkningsgrupper. Det er tydeligt, at der er store sociale forskelle, og det kan være relevant at belyse, i

hvor stor udstrækning de observerede sociale forbrugsforskelle, er relaterede til den relativt høje

egenbetaling (i forhold til mange andre sundhedsindsatser), samt personlig viden og erfaring med

kiropraktorbehandling.

23

I forhold til den eksisterende viden om danskernes brug af kiropraktorbehandling repræsenterer denne

analyse et vigtigt bidrag med ny viden i forhold til brugerne af kiropraktorbehandling og konsekvenser

for sundhedsvæsen og arbejdsmarked. Det er vores forhåbning, at denne rapport vil kunne bidrage til

identifikation af særligt relevante problemstillinger, som vil kunne tages op i efterfølgende analyser.

24

Referencer 1. Charlson ME et al. A new method of classifying prognostic comorbidity in longitudinal studies:

development and validation. J Chronic Dis. 1987; 40(5): p. 373-83.

2. Hartgivsen J, Sorensen LB, Graesborg K, Grunnet-Nilsson N. Chiropractic patients in Denmark: a short description of basic characteristics. J Manipulative Physiol Ther. 2002;25:162-7

3. Sorensen LP, Stochkendahl MJ, Hartvigsen J, Grunnet-Nilsson N. Chiropractic patients in Denmark 2002: An expanded description and comparison with 1999 survey. J Manipulative Physiol Ther. 2006 Jul-Aug;29(6):419-24.

4. Hestbaek L, Jørgensen A, Hartvigsen J. A description of children and adolescents in Danish chiropractic practice: Results from a nationwide survey. J Manipulative Physiol Ther. 2009 Oct;32(8):607-15.

5. Hartvigsen J, Bolding-Jensen O, Hviid H, Grunnet-Nilsson N. Danish chiropractic patients then and now—a comparison between 1962 and 1999. J Manipulative Physiol Ther. 2003 Feb;26(2):65-69.

25

Bilag

Bilag 1. Variabelfortegnelse

Variabel Beskrivelse Definition

age Alder per 30. juni Baseret på variablen

fødselsdato

køn Dummy variable som er 1 for

mænd of 0 for kvinder

Baseret på variablen køn

Uddannelse

novoc Dummy variable som er 1 for

personer som har ingen

erhvervsfaglig uddannelse

Baseret på variablen HFAUDD

Højest fuldførte uddannelse og

H1<=20

voc Dummy variable som er 1 for

personer som har en erhvervsfaglig

uddannelse



H1>20 men H1<40

hiter Dummy variable som er 1 for

personer som har en videregående

uddannelse



H1>=40

Socioøkonomisk status

qsplindk Skattepligtig indkomst efter fradrag Baseret på variablen

QSPLINDK

selfwe Dummy variable som er 1 hvis

selvstændig med ansatte

Baseret på variablen SOCIO og

SOCIO02(=111- 113)

selfwoe Dummy variable som er 1 hvis

selvstændig uden ansatte og

medarbejd ægtefælle

Baseret på variablen SOCIO(11,

12, 114) og SOCIO02(= 114 &

120)

Topl Topleder i virksomheder,

organisationer og den offentlige

sektor


SOCIO02(=131)

emplhn Lønmodtager i arbejde der

forudsætter færdigheder på højeste

niveau


SOCIO02(=132)

26

emplmn Lønmodtager i arbejde der

forudsætter færdigheder på

mellemniveau


SOCIO02(=133)

emplln Lønmodtager i arbejde der

forudsætter færdigheder på

grundniveau


SOCIO02(=134)

oempl Lønmodtager uden

stillingsoplysninger

Baseret på variablen SOCIO

(=13& 135)og SOCIO02(=135

& 139)

No_work Alle som er arbejdsløse, dagpenge

eller kontanthjælpsmodtager


SOCIO02(=210, 220, 330)

In_edu Elever over 15 år Baseret på variablen

SOCIO(=31 og SOCIO02(=310)

early_ret Føretidspensionist Baseret på SOCIO02(=321)

efterl Efterlønmodtager Baseret på SOCIO og

SICIO02(=323)

pens Folkepensionist Baseret på SOCIO02=322

married Dummy variable som er 1 for alle

som er gift og 0 for alle andre

Baseret på variablen CIVIST

immig Dummy variable som er 1 for alle

indvandrer og efterkommer

Baseret på variablen IE_TYPE

(=2, 3)

Region

MSA (metropolitan

statistical area)

Dummy variable som er 1 for

personer som bor i KBH, ÅRH eller

ODN kommune

Baseret på variablen KOM

region Kategorisk variable som er

1 for Hovedstaden

2 for Sjælland

3 for Syddanmark

4 for Midtjylland

5 for Nordjylland

Baseret på variablen KOM

27

Medicinske informationer

phi Dummy variable som er 1 for

personer som er medlem af

Forsikring og Pension i 2009

Baseret på oplysninger fra

forsikring og pension

mdiag Dummy variabel som er 1 for

personer som havde en M-diagnose

i den pårørende år

Baseret på variablen ADIAG1

fra LPR

latc Dummy variabel som er 1 hvis

personen har indløst en recept i

ATC hovedgruppe L

Baseret på ATC i LMDB

matc Dummy variabel som er 1 hvis


ATC hovedgruppe M


natc Dummy variabel som er 1 hvis


ATC hovedgruppe N


charlson Charlson Komorbiditetsindex Baseret på variablen ADIAG1

fra LPR

bruhon_kiro Årligt kiropraktor brutto honorar

betalt af sygesikring per patient

Summen af variablen BRUHON

per patient per år

Antal patienter Antal kiropraktor patienter Baseret på antal observationer

i SYSI/SSSY med spec2=64

eller 53

popa Dummy variabel som er 1 hvis

personen havde en kiropraktor

besøg i den pårørende år

Cpr nummer i population a

control Dummy variabel som er 1 hvis cpr

har

Kontrol gruppe (merge popa &

control==2)

sydelser Antal ydelser per patient og år Baseret på summen af YDLANT

per år

Gpris_kiro Gennemsnitligt bruttohonorar per

ydelsen

Baseret på BRUHON/YDLANT

rapport til dansk kiropraktor forening og nordisk institut for … · 2017-12-14 · resume dansk...

Documents