pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/48644838/udtale_af_spanske_lyd… · web view... ¿como te...

Udtale af spanske lyde Isabella Scharf Cand ling merc, spansk TT

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING.............................................................................................................................................1

2. PROBLEMFORMULERING..........................................................................................................................2

1.2. HISTORIE OG DIAKRON UDVIKLING AF CASTILIANSK I SPANIEN.......................................3

1.2 Hoveddialekter.......................................................................................................................................8

1.3 Afgrænsning...........................................................................................................................................9

3. SPANSK FONETIK OG FONOLOGI............................................................................................................10

3.1. Saussure...............................................................................................................................................12

4. SPROGTILEGNELSE......................................................................................................................................15

4.1. Lydlige færdigheder.............................................................................................................................15

4.2. Kommutationsprøven..........................................................................................................................16

4.2.1. Grafemet......................................................................................................................................16

4.2.2. Fonemet.......................................................................................................................................16

4.2.3. Varianten......................................................................................................................................17

5. ARTIKULATORISK BESKRIVELSE AF SPANSK FONETIK..............................................................................18

5.1 De øvre taleorganer..............................................................................................................................20

5.2. Artikulationsmåde...............................................................................................................................21

5.3 Artikulationssted..................................................................................................................................21

5.4 Stemthed/ustemthed..............................................................................................................................24

5.5 Assimilation..........................................................................................................................................25

6. De spanske konsonanter........................................................................................................................25

7. DE SPANSKE VOKALER............................................................................................................................30

7.1. Måling af udtale af de spanske vokaler...............................................................................................31

7.2 Semivokaler..........................................................................................................................................36

7.2.1 Diftong...........................................................................................................................................38

7.2.3 Triftong..........................................................................................................................................38

7.2.4 Hiat................................................................................................................................................39

7.2.5 Enlace............................................................................................................................................39

7.2.6 Sinalefa..........................................................................................................................................39

7.2.7 Sineresis.........................................................................................................................................40

8. BETONING I UDTALE AF SPANSKE ORD...................................................................................................40

1


8.1. Tryk på adverbialer..............................................................................................................................41

9. METODE.................................................................................................................................................41

10. ANALYSE AF DANSKER DER UDTALER SPANSKE LYDE.........................................................................43

10.1. Udtale af vokaler...............................................................................................................................43

10.2. ’Anders’ udtaler diftonger:................................................................................................................49

10.3. ’Anders’ udtaler klusiler:....................................................................................................................52

10.4 ’Anders’ udtaler minimumspar med ’c’ og ’g’:....................................................................................55

10.5 ’Anders’ udtaler lateraler:...................................................................................................................56

10.6 ’Anders’ udtaler affrikater:................................................................................................................56

10.7 ’Anders’ udtaler /h/:...........................................................................................................................57

11. Analyse og konklusion af ’Anders’......................................................................................................57

12. Analyse af 1.g. elever fra Århus..........................................................................................................58

11..1 Betoning og accent............................................................................................................................60

13. Curso de pronunciación......................................................................................................................62

14. Konklusion..........................................................................................................................................65

RESUMEN EN CASTELLANO............................................................................................................................66

Litteraturliste

Bilag 1: Liste over spanske fonemer og deres varianter

Bilag 2: Liste over fonemernes stemmestilling, åben stilling, artikulationsmåde og sted.

Bilag 3: Lydfiler med ’Anders’ der udtaler spanske lyde

Bilag 4: Lydfil med 1.g. elever der oplæser og taler spansk

Bilag 5: Curso de Pronunciación af Fant, L. og Lorenzo, P. 1 & 2

Bilag 1-5 findes på vedlagte CD

2


1. INDLEDNING

Fordi sproget er et middel til kommunikation, skulle det gerne kunne anvendes frit og forståeligt.

Som Ana Mª Fernández udtaler: Está claro que para lograr un buen resultado en la corrección de

la propia lengua, producción y percepción deben avanzar simultáneamente puesto que difícilmente

se podrá producir un sonido que no se percibe1. Denne afhandling er tænkt som en hjælp til danske

studerende, der gerne vil optimere deres udtale af spansk. Derfor gives lidt information om sprogets

oprindelse og der undersøges, hvilke væsentlige fonetiske udfordringer, spansk byder på for

dansktalende. Da vi intuitivt anvender den udtale som vi kender, hvilket i dette tilfælde er den

danske, er det afgørende at kende den spanske udtale. Man må kunne opfatte og producere lyde, for

at kunne kommunikere adækvat sprogligt, da formålet med kommunikationen er at overbringe et

budskab, som modtager skal forstå. Ellers hindres eller forvanskes kommunikationen mellem en

spansktalende dansker og en modtager med spansk som modersmål. Da det kan være svært at

tilegne sig lyde, som ikke hører til eget modersmål, tilbydes nogle øvelser i de lyde, der måtte vise

sig at være vanskelige for de danskere, hvis udtale bliver analyseret i opgaven.

2. PROBLEMFORMULERING

Dette speciale har til formål at analysere sig frem til væsentlige udtaleforskelle mellem de lyde, som

danskere udtaler, og dannet spansk. Den anvendte litteratur er udlånt fra bibliotek.dk og Syddansk

Universitetsbibliotek. De indsatte figurer er forklaret med udgangspunkt i de begreber og den

udtale, der bliver præsenteret i opgaven, for at understøtte den udtale og de målinger, der er fundet

for spansk fonetik. Fokus er de punkter, hvor spansk fonetik adskiller sig væsentligt fra de lyde,

som danskere udtaler. Derfor gennemgås udtale af spanske vokaler, diftonger, triftonger, hiater og

konsonanter. Gennemgangen af den spanske fonetik tager udgangspunkt i bøger af Antonio Quilis

(Morales), som gennem en længere årrække har arbejdet med spansk fonetik og regnes for en

1 http://www.onomazein.net/15/fonetica.pdf d.30.05.12 kl. 14.42

3

http://www.onomazein.net/15/fonetica.pdf


kapacitet på feltet. Desuden inddrages anden litteratur i en vis udstrækning, hvor der findes

forklaringer på lydproduktion og artikulation samt øvelser til forbedring af udtalen.

Metode: For at analysere udtale af spanske lyde, er der anvendt lydfiler. Den første er optaget på

SDU. En dansker (’Anders’) uden kendskab til spansk fonetik er blevet bedt om at udtale spanske

lyde2. Dette for at høre, hvordan ’Anders’ udtaler spansk, så de fejl der måtte opstå kan påpeges, og

der kan redegøres for, hvorfor fejlen opstår. Der henvises til dannet udtale på spansk med henblik

på selvrettelse af fejl for den studerende. Den anden anvendte lydfil, er optaget på ASB, hvor

danske 1.g. studerende udtaler spansk3. De studerende er optaget i midten af året, og har halvandet

eller to et halvt års spanskstudier bag sig. Deres udtale giver et billede af, hvordan danskere udtaler

spanske lyde, når de har kendskab til spansk.

1.2. HISTORIE OG DIAKRON UDVIKLING AF CASTILIANSK I SPANIENDen Iberiske Halvø var domineret af vestromere fra år 197 f.Kr., hvor de første romerske provinser

blev grundlagt og frem til 476 e.Kr. Bortset fra baskerne i nord var hele den hispanske befolkning

romersk. På dette tidspunkt resulterede en omfattende invasion af germanske barbarer i, at Spanien

ikke længere var en del af det vestromerske rige4. Visigoterne5 indtog i perioden 414-711, det

meste af den iberiske halvø. Vestromere og visigotere levede i Spanien frem til år 710. Visigoterne

brugte latin i officielle sammenhænge og bidrog kun til dannelsen af det spanske sprog med

ordforråd, men ændrede ikke på syntaksen6. I 711 udløste en magtkonflikt den borgerkrig, som

gjorde den arabiske invasion mulig gennem 7 år7. Fra år 720 var halvøen underlagt araberne, bortset

fra et mindre område i nord. De mange romere, der havde konverteret til islam, blev kaldt maurere,

og araberne kaldte det erobrede område for Al-Andalus. Nogle mener, at Andalusien siden har fået

sit navn efter det arabiske Al-Andalus, mens Spaulding8 fremhæver, at ’Andalucía’ kan betyde ’land

of the Vandals’ og ’Cataluña’ kan betyde ’the land of the Goths’, hvis vestgoterne har sat et lydligt

aftryk i disse tilfælde. Det mauriske rige begyndte at gå i opløsning på grund af interne magtkampe,

frem til midten af år 1200, hvor det kun var emiratet Granada, som forblev under arabisk styre indtil

1492. Før det Romerske Imperium faldt, blev der kommunikeret mellem germanske stammer og

romerske kolonister ved grænserne. Der er stadig over 300 ord af germansk oprindelse i det spanske

2 Lydkæderne er opgivet på skrift i bilag 3 3 Lydkæderne er angivet på skrift i bilag 4 4 Jensen, A. L.: Spanien ?Anderledes? s. 145 Togeby, K.: Spansk sproghistorie s. 126 Spaulding, R. K.: How Spanish grew p. 487 Togeby, K.: Spansk sproghistorie s. 128 How Spanish grew page 45

4


sprog på den Iberiske Halvø f.eks. ’aliso, aya, cundir og escanciar’9. Der findes flere eksempler på

arv af tidligere tiders sprog både fra visigotisk, f.eks. (cerveza der stammer fra det keltiske latin

cerevisĭa), der blev talt fra slutningen af 400 tallet, og fra arabisk. Alle ord der starter med

grafemerne ’al’ som f.eks. ’almohada, alberca, almendra og alfombra’10 har rødder i det sprog, som

den muslimske besættelse var med til at danne. Andre spanske ord med arabisk oprindelse kan

nævnes f.eks. ’el azúgar, la naranja, la berenjena’.

Det sprog som de romerske legionærer, handlende og kolonister tog med fra Rom, blev kendt som

vulgærlatin i modsætning til klassisk latin, som fandtes i antikke tekster. Vulgærlatin blev i de

respektive dele af det romerske imperium til: italiensk, fransk, provencalsk, catalansk, spansk

portugisisk og rætoromansk11. Vulgærlatin var altså det talte sprog på den Iberiske Halvø, men da

kontakten til Rom svækkedes, mindskedes også indflydelsen på sproget. En tidligere undersøgelse

bærer vidnesbyrd om fund af gamle dokumenter fra det niende århundrede. Fundet dokumenterer

tekster på castiliansk, hvor latin er ved at forsvinde og hvor ordstilling er meget lig det talte i dagens

Spanien12. Der bør i denne sammenhæng fokuseres på, at der først efter 1440 kunne trykkes med

print, så det talte sprog blev håndskrevet indtil da13. Men uden jævnlig kontakt til Rom blev der

formet nye lyde f.eks.: ’cīvitate’, der er blevet til ’ciudad’, og ’sēcūru’, der har formet lydkæden

’seguro’ samt ændringer fra konsonanter til vokaler: ’agustus’ til ’agosto’, ’agurium’ til ’agüero’14.

Hvis et ord startede med ’s’ + konsonant og det foregående ord endte på en konsonant, blev der

tendens til at give ’s’ et præfiks: ’cum scuto’› ’cum iscuto’ › ’con escudo’. Præfiks er blevet

karakteristisk for sproget, da spansk ikke kender ’s’ i ren forlyd. F.eks. er ’stephanum’ blevet til

’esteban’ og ’specimen’ blev til ’espécimen’15. Dette er sket som en form for assimilation, hvor en

svær udtale er ændret til en lettere, der også er nemmere at skrive. Selvom fonemet ændrer sig

(f.eks. fra ’cūpa’ til ’cuba’), ændres brugen og betydningen ikke, så udtryk og indhold er stadig

bevaret. Quilis16kalder det en ekstrafonologisk ændring, der f.eks. kan være dissimilation eller

assimilation. De ubetonede begyndelsesvokaler var underlagt hyppige ændringer17, af mange

fonetiske eller analogiske grunde. Hvis vokalen står initialt eller finalt bevares den ubetonede vokal 9 Spaulding, R.K.: How Spanish grew p. 4910 http://www.cervantes.es/bibliotecas_documentacion_espanol/situacion_espanol_mundo/presentacion.htm d. 24.04.12 kl. 11.0011 Spaulding, R.K.: How Spanish grew p. 112 http://www.elmundo.es/elmundo/2010/11/07/castillayleon/1289123856.html d. 4.3.12 kl.15.49 13http://inventors.about.com/od/gstartinventors/a/Gutenberg.htm 14 Quilis Morales, A. Fonética histórica y fonología diacrónica pág. 10115 Spaulding, R. K.: How Spanish grew p. 3716 Quilis Morales, A. Fonética histórica y fonología diacrónica pág. 4017 Quilis, A.M.: Fonética histórica y fonología diacrónica pág. 101

5

http://inventors.about.com/od/gstartinventors/a/Gutenberg.htm

http://www.elmundo.es/elmundo/2010/11/07/castillayleon/1289123856.html

http://www.cervantes.es/bibliotecas_documentacion_espanol/situacion_espanol_mundo/presentacion.htm


mere eller mindre, afhængigt af om vokalen danner stavelse med en konsonant eller alene. Hvis den

står initialt afhænger dens bevarelse af den fonetiske svaghed, altså om den har en funktionel

betydning, hvis ikke, er den ubetonede vokal i initial position i fare for at elimineres. Står den

derimod medialt, altså hverken initialt eller finalt, som er den mest ustabile position, vil den i

mange tilfælde falde ud. Eks: ’resecare’ › ’resgar’, og da ’a’ er betonet ’taber’ ’e’ til ’a’ og

lydkæden bliver til: ’rasgar’. Ligesådan bliver ’novacula’ til ’navaja’, da de ubetonede vokaler

’taber’ og det betonede ’a’ lettere tilpasser sig udtalen af konsonanterne. På samme vis har det

latinske /ŏ/ ændret sig til /ué/ mere brugt i León og Aragón end Castilien, men fra det 11.

århundrede blev det almindeligt også i denne region. Glimrende eksempler var det latinske ’nŏve’

som vi i dag kender som: ’nueve’ og ’ŏrphănu’, der i dag kendes som ordet: ’huérfano’18.

Quilis19beskriver blandt andet ændring i udtalen af klusiler, der stod mellem vokaler, så

dobbeltkonsonanter –pp-, -tt-, og –kk- blev til enkeltkonsonanter, og der opstod nye lyde20. Siden

blev /p/ til /b/ f.eks. i ’cūpa’› ’cuba’, ’sapere › ’saber’ og udtalt stemt, når det stod mellem vokaler

og siden kendtes også den frikative variant [Ҍ]. /t/ blev udtalt stemt og som [d], når det stod mellem

vokaler f.eks.: ’rūta’ › ’ruda’ og den frikative variant [ᵭ] opstod. /k/ blev også udtalt stemt, og

som /g/ når det var omgivet af vokaler f.eks. i ’pecūliu’ › ’peǥujo’ og fik varianten [ǥ].

I år 1492 blev den første castilianske grammatik udgivet21. I de år hvor den Iberiske Halvø var

under romersk dominans og indflydelse, kom den sproglige påvirkning hovedsageligt fra

vulgærlatin. Selvom romaniseringen af halvøen var langsom, var den så intens at tidligere

indflydelse og påvirkning fra andre sprog blev udvisket22. Ifølge Spaulding23 er rammen for 1800

tallets spansk skabt med minimum 60 % ordforråd fra vulgærlatin. Dette overslag er foretaget af

Benedictine Sarmiento.

Den fonetiske evolution har udviklet sig over århundreder. Et eksempel er en borg, som romerne

kaldte ’castĕllu’ og som gennem tiden blev til ’castiello’ og siden til det ord, vi kender i dag som

’castillo’24. Der skete også en reduktion af hidtil 10 vokaler fra det latinske alfabet, som blev til 5

vokaler, som vi kender fra det spanske alfabet i dag inden slutningen det 3. århundrede25. I Castilien

18 Quilis Morales, A. Fonética histórica y fonología diacrónica pág. 8319 Quilis Morales, A. Fonética histórica y fonología diacrónica pág. 4020 Togeby, K.: Spansk sproghistorie s. 2321 Jensen, A. L.: Spanien Anderledes?22 Lapesa, R.: Historía de la lengua Española pág. 2023 Spaulding, D. K.: How Spanish grew 196724 Togeby, K.: Spansk sproghistorie s. 1525 Togeby, K.: Spansk sproghistorie s. 14

6


er der i det 10. og 11. århundrede blevet fundet tekster, hvor formen ’castillo’ optræder. Siden det

15. århundrede kan der være forekommet mindre skift eller ubetydelig transition i stavemåde og

udtale, der ellers ikke siden har ændret sig væsentligt26. Santos beskriver,27at det skridt der har

betydet, at den labiodentale lyd [v] har undergået et skift til det bilabiale og frikative[β], der i højere

grad er blevet brugt end det bilabiale og klusile [b]28 og har bredt sig til hele halvøen29, skyldes

indflydelse fra det baskiske sproggrundlag, hvor en udvikling opstod i det gamle Kastilien. Der er

altså tale om en udelukkende fonetisk forskel. Og ifølge samme Santos ændres sproget, når

mennesker og samfund ændres.

De nævnte sprogs indflydelse bliver af Pachero30 kaldt ’code switching’. Ifølge hans definition er

det sandsynligt, at såvel latin, visigotisk som arabisk har påvirket de daværende borgere sprogligt i

forskellige grader. Når sprog har kontakt i kortere eller længere perioder kan sætninger eller

brudstykker ’byttes over’ til det andet eller de andre sprog, når flere sprog betragtes som lige eller

accepteres i lige høj grad i samfundet31. Hvilket mange vil kunne genkende i det danske sprog, der

har tydelige engelske/amerikanske aftryk og i nogle samfund også arabiske, tyrkiske eller andre.I

både nord- og sydamerika er Spanglish blevet til, som følge af århundreders ’code switching’.32

Efter det katolske kongepar også i 1492 havde udsendt Christoffer Columbus for at opdage en ny

søvej til Asien, og han fandt den del af verden, der senere blev navngivet Amerika, blev det spanske

sprog udbredt i en anden grad end tidligere. Denne udvikling førte bl.a. til at der blev talt spansk på

Filippinerne, i Afrika (Spansk Guinea 1778) og i Mellem og Sydamerika (bortset fra Brasilien).

Samme år blev ca. 165.000 jøder udvist af Spanien. De udviste jøder tog spansk med som ’sefardi’.

Spansk blev mest udbredt i Mellem og Sydamerika. Hvilket har medført at også ca. 26 % 33 af

amerikanere taler sproget og at spansk er det største andetsprog i USA. Efter mandarin og engelsk

26 Quilis Morales, A. Fonética histórica y fonología diacrónica pág. 3027 Santos, J. F. G.: Cambio fonético y Fonética acústica pág. 10128 siden slutningen af det 16. århundrede iflg. Santos29 Togeby, K.: Spansk sproghistorie s. 2230 Pachero, M.Á.Q: Sociedad y cultura en América Latina pág. 2731 Pachero, M.Á.Q: Sociedad y cultura en América Latina pág. 27 32 http://www.spainview.com/spanglish.html d. 26.09.12 kl. 10.57 33http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&tl=da&u=http%3A%2F%2Fwww.gallup.com%2Fpoll %2F1825%2Fabout-one-four-americans-can-hold-conversation-second-language.aspx&anno=2 d. 21.05.12 kl. 9.32

7

http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&tl=da&u=http%3A%2F%2Fwww.gallup.com%2Fpoll%2F1825%2Fabout-one-four-americans-can-hold-conversation-second-language.aspx&anno=2

http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&tl=da&u=http%3A%2F%2Fwww.gallup.com%2Fpoll%2F1825%2Fabout-one-four-americans-can-hold-conversation-second-language.aspx&anno=2

http://www.spainview.com/spanglish.html


er spansk det mest talte sprog i verden34. Det anslås, at ca. 450 mio. mennesker taler spansk, at ca.

40 mio. har det som andetsprog, og at det er det officielle sprog i 21 lande.35

Der har i nyere tid naturligvis været påvirkning fra de store befolkningsgrupper, der er flyttet fra

landregioner og har bosat sig i udkanten af storbyer, ligesom moderne medier har påvirket sproget

for de mennesker, der kom fra landregioner36. Ifølge Quilis37 er de sociale træk, der er med til at

udgøre individet også betydende for sprogbrugen såsom: alder, køn, uddannelse og grad af

uddannelse, indkomst osv. Jævnfør nedenstående skema, der viser en oversigt over faktorer, der har

indflydelse på menneskets sprog og brugen deraf:

Af de ca. 450 mio. mennesker med spansk som modersmål bor ca. 45.838 mio. i Spanien, selvom der

i landets 17 regioner tales flere forskellige selvstændige sprog. Spanien har fem officielle sprog39:

Castiliansk (spansk), catalansk, baskisk, galicisk og valenciansk, (der er en variant af catalansk) i de 34 http://www.universidad.es/estudiar_espanol d. 24.04.12 kl. 01.12

35 http://www.un.org/es/aboutun/languages.shtml d.08.06.12.kl.10.5836 Quilis, A.M.: Fonética histórica y y fonología diacrónica pág. 3537 Quilis, A.M.: Fonética histórica y fonología diacrónica pág. 3438 http://europa.eu/about-eu/countries/member-countries/spain/index_en.htm d.29.02.12. kl. 15.0839 http://spanien.um.dk/da/om-spanien/landefakta/ d. 16.04.12 kl. 10.45

8

http://spanien.um.dk/da/om-spanien/landefakta/

http://europa.eu/about-eu/countries/member-countries/spain/index_en.htm

http://www.un.org/es/aboutun/languages.shtml

http://www.universidad.es/estudiar_espanol


pågældende autonome regioner. Catalansk har siden 2005 været obligatorisk i forbindelse med

undervisning for cataloniere bosat i regionen40. Af de knap 46 mio. spaniere i landet taler ca. 74 %

Castiliansk, 17 % Catalansk, 7 % Galicisk og 2 % Baskisk.

Galicisk, baskisk og catalansk (der har afledt valenciansk og mallorquin41) er anerkendt som

officielle sprog i Spanien42, imens andalusisk, kanarisk, leonesisk og aragonsk er dialekter med

særskilte karakteristika både i form af udtale og ordforråd. Officielle sprog er anerkendt, når

regeringen har vedtaget, at undervisning, medier og kommunikation skal være tilgængeligt for

befolkningen i de givne regioner. For overblik over de spanske dialekter, se venligst nedenstående

skema43:

1.2 Hoveddialekter44

Spansk opdeles i fire hoveddialekter: castiliansk, som er det spanske rigssprog, leonesisk,

aragonsk og andalusisk; sydamerikansk spansk, der mest er baseret på andalusisk, omfatter bl.a.

pga. den store geografiske spredning mange udtalevarianter, men typiske fællestræk er bl.a.

udtalen af spansk c foran e og i samt [θ] som [s].

castiliansk leonesisk aragonsk Andalusisk latin Dansk

udviklingen af

latinsk f-

hacer facer Facer hacera facere ’gøre’

udviklingen af

latinsk pl-

lleno chenu plen(o) yenob plenum ’fuld’

40http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Romanske_sprog/Iberoromansk/ Catalonien_(Sprog) d. 30.03.12 kl. 11. 3441 http://www.mallorcawebsite.com/htmls/mallorquin.htm d. 04.03.12. kl.14.2542 http://www.universidad.es/estudiar_espanol/otras_lenguas_cooficiales d. 08.03.12 kl. 10.5343 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Romanske_sprog/Iberoromansk/spansk d. 29.03.12 kl. 13.2244 variant af et nationalsprog der tales på en bestemt egn; www.sproget.dk

9

http://www.sproget.dk/

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Romanske_sprog/Iberoromansk/spansk

http://www.universidad.es/estudiar_espanol/otras_lenguas_cooficiales%20d.%2008.03.12

http://www.mallorcawebsite.com/htmls/mallorquin.htm

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2C_jura_og_politik/Sprog/Romanske_sprog/Iberoromansk/Catalonien_(Sprog)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2C_jura_og_politik/Sprog/Romanske_sprog/Iberoromansk/Catalonien_(Sprog)


udviklingen af

latinsk [lj]

mujer muller mullé(r) muhera mulierem ’kvinde’

udviklingen af

latinsk

perfektum2. pers.

sg.

cantaste canteste cantés(-

ós)

Cantahte cantavisti ’du sang’

a. h udtales i dele af andalusisk i modsætning til i castiliansk aspireret

b. dette fænomen, som på spansk kaldes yeísmo, har også bredt sig til store dele af castiliansk

Ad. a. ’h’ udtales ikke på castiliansk. At udtale en lyd aspireret betegner den pusten, som lyden

bliver skabt med45. Udtalen af [s] kan yderligere varieres ved brug af [h], der udtales stumt, men har

en lydværdi, så vokalen forlænges, når ’s’ står stavelsesfinalt før konsonant og før pause f.eks.

’estas casas’ › [ehtahkasah] eller ’s’ kan være stumt [etakasa]. Hvis den talende anvender stumt ’s’

kan det være svært at høre forskel på singularis og pluralis, men den åbne variant af vokalen før ’s’

skal anvendes i f.eks. ’toros’ › [torǫ], så udtalen af ’o’ vil afsløre, at der er tale om pluralis.

Ad. b. ’Yeísmo’ er en betegnelse for brugen af [y], hvor den officielle spanske sprognorm anvender

[ʎ] for udtale af grafemet ’ll’. ’Seseo’ er brugen af [s], hvor den officielle spanske sprognorm

anvender [θ] kaldet ’ceceo’. Brug af de nævnte lyde ses tydeligt i transskription og ceceo vil blive

anvendt i opgaven. Disse fænomener stammer også fra Andalusien, men har ligesom yeísmo bredt

sig til castiliansk.

1.3 Afgrænsning

Da der som beskrevet er store regionale forskelle i Spanien, der indbefatter de spanske øer samt de

spanske kolonibyer Ceuta og Melilla i Nordafrika, afgrænses det castiliansk, som der refereres til i

denne afhandling. Ifølge RAE46 er castiliansk det spanske sprog som adskiller sig fra de øvrige

spanske sprog, og betragtes som det officielle sprog, der tales på den Iberiske halvø.

45 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/as-a%C3%A5/aspirat?highlight=aspirere d. 15.09.12 kl. 15.3246 www.rae.es d. 21.05.12 kl. 11.33

10

http://www.rae.es/

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/as-a%C3%A5/aspirat?highlight=aspirere

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/as-a%C3%A5/aspirat?highlight=aspirere


Det spanske kongerige består af 89 % af den iberiske halvø, der afgrænser den vestlige del af

Middelhavet fra Atlanterhavet og i nordøst når det op i Pyrenæerne47. De Kanariske Øer, der ligger

i Atlanterhavet samt La Isla del Perejil, og Balearerne (heriblandt Menorca, Mallorca og Ibiza), der

ligger i Middelhavet.

Denne afhandling vil beskæftige sig med fonetikken, der gengiver de grafemer, som danner

sproglyde på castiliansk, talt i det centrale og nordlige Spanien48. Disse sproglyde bør være renset

for dialekt og evt. sociale træk som f.eks. slang, da begge dele kan forvirre og forvanske

kommunikationen. Især hvis man tillægger sig en af delene i spansk tale, når man har dansk som

modersmål. Målet for at lære spansk, må være at lære at udtale en standard, som er genkendelig og

forståelig, så budskabet ikke går tabt i kommunikationen, og opmærksomheden udelukkende

tiltrækkes eller distraheres af udtalen.

3. SPANSK FONETIK OG FONOLOGI

Fonetik er den videnskab, der studerer produktion, altså hvordan lydene artikuleres samt den

akustiske transmission og den auditive perception49. Om øret og hjernens opfattelse af det ytrede er

ens eller forskellig, og hvad årsagerne kan skyldes. Det er læren om sproglyd, hvor funktionen er at

gøre rede for dets lyd50 I den spontane tale er der en uendelighed af forskellige lyde, som kan

dannes. Eftersom størstedelen af de forskelle er så små, at de ofte ikke bliver opfattet eller fortolket

af det lyttende øre, er det de lydlige forskelle eller opfattelsesmæssige forhold ved tale, som en

fonetiker studerer bl.a. ved at sammenligne lydforandringer51, så man opnår en beskrivende

synsvinkel af sprogligt materiale, Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af et palatogram. Ved hjælp af

dette kan man få et indtryk af hvilke dele af tungen og ganen der har været i kontakt med hinanden,

når en given lyd udtales. Eller ved måling af antal svingninger i forhold til tid, når en lyd udtales,

kan man i et oscilogram52, analysere hastighed, amplitude og frekvens. Denne opgave har en

47 http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Europa/Den_Iberiske_Halv%C3%B8 d. 04.03.12. kl. 17.12

48 Barrutia, R. og Schwegler, A.: Fonética y fonología españolas pág, 20749 Barrutia, R. og Schwegler, A.: Fonética y fonología españolas: teoría y práctica pág. 6950 Fischer-Jørgensen, E.: Almen fonetik s. 951 Fischer-Jørgensen, E.: Almen fonetik s. 952 Se side 27

11

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Europa/Den_Iberiske_Halv%C3%B8


deskriptiv tilgang til analysen og inddrager også enkelte grafiske figurer for at understøtte konkrete

eksempler på forskelle i udtale af lyde.

For at afdække forskelle i lydlig substans, som kan være meget varierede, og afgrænse konstante

elementer, skelnes der mellem fonologi; der studerer de abstrakte og funktionelle elementer og

hvordan lydene skal sættes sammen til stavelser og ord53. Fonetik; der beskæftiger sig med lydene

ud fra både et artikulatorisk og et perceptorisk aspekt, for at give dokumentation for de lydlige

fænomener i sproget. Fonemet er den mindste betydningsbærende enhed i sproget, der såvel

tilpasser sig og påvirker andre fonemer, for at gøre overgangene mere glidende. Derfor er der

opstået varianter af nogle fonemer.

I sproglyde skelnes mellem betydningen af en lyd i forhold til en anden. De basale begreber vil

blive præsenteret, så den læsende kan danne sig et overblik og anvende dem, når de forekommer i

forbindelse med forklaringer af fonetik og fonologi. Da de foniske forskelle kan medføre ændringer

i betydningen, bliver de kaldt fonologiske forskelle. Der er i opgaven anvendt tre former for

notation: situationstegn: ’g’ når et grafem bliver noteret, skråstreger: /f/ når et fonem bliver noteret

og ’hard brakes’ [v] når en variant bliver noteret54. Derudover er der anvendt følgende diakritiske

tegn:

under åben vokal: ['fiŋka] der markerer, at vokalen ’i’, står i bundet stavelse, fordi den ender på

konsonanten ’n’ og derfor bruges den åbne variant.

i under halvvokal i lydkæden ’venite’: ['beiinte] der markerer, at vokalen ’i’ i dette tilfælde bliver til

halvvokalen [i], der udtales som konsonanten ’j’ på dansk.

ᵕ under stemt konsonant i lydkæden ’desde’: ['desᵭe] markerer, at lyden skal stemmes. Det vil sige,

at den ellers ustemte konsonant ’s’ skal udtales med vibration i stemmebåndene.

l under vokaler i sinéresis f.eks. i lydkæden ’maestra’ › ['mal estra] som markerer, at vokalerne i

samme ord, trækkes sammen til én stavelse. Og i sinalefa i lydkæden ’ de oro’ ›['del oro] hvor det

markerer, at vokalerne i to ord trækkes sammen til én stavelse, som hedder ’sinalefa’.

~ over nasaliseret vokal: ['mina] markerer, at vokalen skal udtales nasalt, hvor en del af lyden

udtales gennem næsehulen.

53 http://schwa.dk/fonologi/ d. 08.03.12. kl. 12.01 54 Østergaard, A-G.: Spansk kompendium i fonetik s. 4

12


^ over konsonant: ['ĉiko] m arkerer, at lyden skal udtales ’ch’ som i det spanske ’chico’.

Det kræver ofte forståelse for eget modersmål, at kunne skelne lyde i et fremmedsprog. Når man

skal lære at producere nye lyde og efterhånden kunne udtale dannet, må man starte med at efterligne

og træne de spanske lyde. Det kan bl.a. gøres ved at iagttage taleorganerne og opøve muskelfølelse

for de forskellige organers stilling. Sammenholdt med en fonetisk viden, bør træning af øvelser gøre

det muligt at lære dannet udtale af spansk55.

Imens fonetikken beskriver det talte sprog og dets lydside, beskriver Quilis56, at fonologi studerer

hvordan lydene i det menneskelige sprog organiserer sig i systemer med kommunikative formål,

altså måden hvorpå en bestemt lyd bruges i et fonologisk system57. Fonologi beskriver de spanske

fonemer, både når de forekommer enkeltvis og når de er sat sammen i lydkæder, fordi man forsøger

at afdække lovmæssigheder for, hvordan sproglyde udtales og sættes sammen til stavelser og ord58.

Derfor er studiet af sproglyde en betragtning af abstrakte og funktionelle elementer, der kan ændres

og operere forskelligt alt efter sammenhæng59. Et meget brugt substantiv med ubestemt artikel kan

f.eks. være: ’una casa’. Fonetikken undersøger lydene artikulatorisk, akustisk sammen med

perceptionen, og hvordan grafemer skal omsættes til lyde, så de udtales til forståeligt og

genkendeligt spansk. Fonologien søger de konstante og velafgrænsede elementer, som ligger bag

fonetikken, så den lydlige substans giver samme mening for både afsender (den der udtaler lydene)

og modtager (den som hører lydene).

3.1. Saussure

Da det ortografiske tegn i dette tilfælde ’una casa’ hører sammen med en given lyd [unakaθa], for at

danne et system, der kan fungere som kommunikation, adskiller tegnet sig fra andre tegn ved at

have et akustisk billede samt et begreb, der forener det og gør det til et lingvistisk tegn ifølge

Saussure60. Lydene der udtales og grafemerne, der svarer til lydene er to forskellige begreber61 hhv.

[unakasa] og /una casa/. Saussure kalder ’indhold’ (den betydning som lyd og grafemer indeholder)

for ’signifié’ og ’udtryk’, både det grafiske og lydlige: /una casa/ og [unakasa] for ’signifiant’.

Begge begreber udgør den sproglige størrelse. Fonologien bruges til at skelne betydningen af et

55 Fischer-Jørgensen, E.: s. 956 Østergaard. A-G.: Spansk kompendium pág. 4 57 Barrutia, R. og Schwegler, A.: Fonética y fonología españolas pág. 7558 http://schwa.dk/fonologi/ d. 31.05.12 kl. 15.0759 Kilde!60 Quilis, A. Tratado de fonología y fonética españolas pág. 1561 FPA: Lengua Española pág. 155

13

http://schwa.dk/fonologi/


’udtryk’ i forhold til et andet62. Det betyder, at de syv bogstaver der danner den ubestemte artikel

samt substantivet er et ortografisk tegn, der omsættes til lyde, som både indeholder et begreb samt

et akustisk billede, der tolkes af modtager ifølge de sproglige konventioner i samfundet. For at de

samme tegn altid skal udtales, så modtager kan tolke samme besked af lydene, skal de fungere i

overensstemmelse med de udtaleregler, der er for sprogbrug i det givne samfund, i dette tilfælde

Spanien. Den sociale kommunikation defineres som sprog, imens det individuelle udtryk defineres

som tale63. Saussure64 strukturerer forklaringen sådan: ’Langue’ er sprogets lydlige udtryk, altså

talen, som fonologien studerer og parole er realiseringen af en given sprogbruger, altså sproget.

”Fra et sociolingvistisk synspunkt er det den proces, som den talende forbinder med lydene, som

modtageren forbinder med de selvsamme lyde65”. ”Parole”, betegner det skift en given lydkæde kan

tolkes med, alt efter den givne situation, hvori der bliver kommunikeret. Afsender kan vælge at

benytte et sprog, der er kendt i den givne sammenhæng. Der er forskellige samfundsgrupper/klasser,

der kan tillægge eller tolke forskellige værdier af et udsagn, afhængigt af, i hvilken sammenhæng

udsagnet bliver ytret, eller modtager vælger at fortolke.

Dette er siden blevet konkretiseret af den danske lingvist Louis Hjelmslev66, der kalder lydkæden

for ”udtryk” og den betydning eller det billede, som dette udtryk skal fremkalde hos modtageren for

”indhold”, hvor billedet/betydningen altså skal være det samme som indholdet. Dette forhold

mellem ”udtryk” og ”indhold” er jo en vurdering, der foretages ubevidst, hver gang der ytres et

udtryk. Denne vurdering er en del af det komplekse system af ord og deres forskellige

kombinationsmuligheder og bøjninger, som et sprog er, der gør det muligt for sprogbrugerne at

kommunikere. Den eksakte gren af lingvistikken der beskriver og klassificerer ”udtryk” og

bestemmer deres ”indhold” efter funktion ud fra de nuancer, der adskiller betydningen i

udtaleenheder, kaldes fonologi67. Ifølge Quilis studerer fonologien ’udtrykket’ i sproget, imens

fonetikken studerer ’indholdet’ i talen. Han uddyber: ”fonologien studerer de foniske elementer i et

sprog fra et funktionelt synspunkt i det lingvistiske kommunikationssystem”68.

Kommunikationsprocessen er illustreret i skemaet på næste side:

62 Barrutia, R. og Schwegler, A.: Fonética y fonología españolas pág. 6963 FPA, La Lengua Española pág. 864 Fiske, J.: Introduction to communication studies p. 5265 Quilis, A. Tratado de fonología y fonética españolas pág. 1166 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 567 http://sproget.dk/lookup?SearchableText=fonologi&submit=Start+s%C3%B8gning+ kl.11.22 d. 26.3.1268 Quilis, A. Principios de fonología y fonética españolas pág. 8

14

http://sproget.dk/lookup?SearchableText=fonologi&submit=Start+s%C3%B8gning


Fig. 1.1.69

Quilis70mener endvidere, at en af de mekanismer, der fører til justeringer i distributionen i den

fonologiske sfære er bevægelsen af den lingvistiske variant igennem det lingvistiske system.

Hvilket indikerer at brugen af de forskellige lyde i sproget medfører justeringer i brugen. Altså en

cyklus af lyde og brug, der provokerer og starter eller måske endog udvider en ny cyklus.

Dette kan forekomme i flerstavelsesord, da ændringen af udtalen af f.eks. konsonanter både kan

lette udtale og opfattelse af lydkæden. Et meget udbredt eksempel er udtalen af /r/ fra alveolært til

uvulært. Uanset om lyden udtales alveolært eller uvulært, om den er vibrant eller frikativ påvirker

det ikke strukturen i lydsystemet. Indholdet bliver studeret fonetisk på taleplan ifølge FPA71 og

fonologien studerer indholdet på sprogplan.

4. SPROGTILEGNELSE

4.1. Lydlige færdighederNår barnet i det spanske samfund skal lære at tale, begynder det at sige lyde, der indeholder en eller

to lydelige enheder. F.eks. ’a’ eller ’da’. Da et sprogs grundlæggende lydlige enheder er dets

69 Quilis, A.: Fonética acústica de la lengua española pág. 2270 Quilis, A.M.: Fonética histórica y y fonología diacrónica pág. 3871 FPA, La Lengua Española pág. 14

15


fonemer vil der være ganske mange kombinationsmuligheder72. Barnet efterligner de lyde det hører

og akkommoderer dem til egen begrebsverden og de omsorgspersoner, der lytter til barnet, vil også

genspejle dets forsøg på ord ved at gentage og korrigere. Denne dobbelte assimilation73 af lyde vil

gennem nogle års træning føre til et forståeligt sprog, der kan udbygges og afpudses, så det passer

til de givne normer i samfundet. I nogle regioner og samfundsgrupper i Spanien vil det være

normalt at sige: [nublaw]’, mens det i andre regioner eller samfundsgrupper vil blive betragtet som

sjusket eller bondsk udtale af adjektivet: ’nublado’.

Tjekkiske børn vil nok forholdsvis hurtigt lære at sige ’zmrzlina’, der betyder is74, imens det er en

konsonantkombination, der ligger langt fra hvad danske børn assimilerer deres tunge, mundhule og

luftindtag til at forme. Så den proces der gør barnet i stand til at forstå de fonemer, der udgør dets

eget sprog sætter det i stand til selv at producere lydene, er meget kompleks. Væsentlige faktorer er

det enkelte barns anatomi, og dets fysiske evner i forhold til at kunne producere pustede lyde eller

lyde, der f.eks. ligger langt tilbage i mundhulen. Det vil være afhængigt af barnets ganesejl.

Af nuværende sprog har mange det samme antal vokalfonemer, der er udtalt foran i munden og

bagest75. Det kan indikere at vores fysiologi har lige let eller svært ved at udtale foran som bagved i

munden. Peter Herriot mener ikke, at barnet bruger de distinktive træk (hvorvidt lydene er labiale,

stemte, orale osv.) til at skelne mellem lydene, men mener derimod at barnet bruger nogle egne

kendetegn for at skelne lydene og deres betydning som f.eks. længde, styrke og klang76. Ligesom

barnet lærer lydene og deres betydning ved at træne deres udtale og efterprøve deres betydning,

lærer det også den grammatiske opbygning af sproget. Det vil måske ligesom min yngste sige: ”av,

mine bene”. Og jeg spurgte: ”gør det ondt i dine ben?”. Så kunne den lille bekræfte, at det drejede

sig om begge ben ligesom, når det gør ondt i begge arme, og fik også sat et verballed med

præposition i forbindelse med smerten i ekstremiteterne. Så kunne hun formulere: ”det gør ondt i

armet”, og jeg spurgte: ”har du ondt i armen?” Blandt andet sådan akkommoderer barnet sin

begrebsverden af lyde og sammenhæng, så den med tiden bliver tilpasset den auditive

begrebsverden og den syntaks, der er vedtaget for det enkelte sprog og samfund. Det er altså et

samspil mellem at lære lyde, deres syntaks (grammatik, semantik og morfologi) samt betydning, og

tilpasse deres udtale så den enkeltes tale bliver forståelig som kommunikationsmiddel. Børns

72 Herriot, P.: Sprog, forståelse og undervisning s. 3273 Herriot, P.: Sprog, forståelse og undervisning s. 1774 http://www.youtube.com/watch?v=eXXqe0PtX-8 kl. 22.26, d. 17.3.201275 Quilis, A.M.: Fonética histórica y fonología diacrónica pág. 2776 Herriot, P.: Sprog, forståelse og undervisning s. 42

16

http://www.youtube.com/watch?v=eXXqe0PtX-8


perceptionsevne er bedre end voksnes. Den mindskes i takt med, at modersmålet konsolideres i

vaner med artikulation og perception.

4.2. Kommutationsprøven4.2.1. Grafemet er det skriftlige udtryk, som fonemet har, som kan læses, men ikke nødvendigvis

repræsenteres ved denne lyd. Når man studerer spanske fonemer, er det væsentligt at vide hvilken

relation, der er mellem fonemer og lyd. I fonetikken bliver bogstaver benævnt grafemer og de

svarer til den rette stavemåde for spansk (ortografi77).

Det ortografiske udtryk for en lyd kaldes et grafem og markeres ’grafem’. Det auditive udtryk for et

grafem kaldes et fonem. Fonemet markeres med /fonem/. Så grafemet svarer til fonemet i

henholdsvis skriftanalyse og lydlig analyse. Grafemer kan være både vokaler eller konsonanter. Det

spanske foneminventar består af 5 vokaler og 17 konsonanter78.

4.2.2. Fonemet gengiver et eller flere grafemer auditivt Det er samtidig det mindste element, der

kan ændre indholdet i sprogets lydsystem på spansk. Quilis79 nævner eksemplerne: /páso/ og /paso/.

Der repræsenteres ved de samme konsonanter og vokaler. Kun udtale og transskription vil afsløre,

at der er tale om to forskellige lydkæder, der har hver sin forskellige betydning. For at kende det

spanske foneminventar, skal der foretages en kommutationsprøve. Den udføres ved at udskifte en

lyd i lydkæden med en anden lyd, og hvis der sker ændring i indholdet, er de to lyde kommutable.

F.eks. ’boca’ og ’poca’, den første lyd i ordet skiftes ud (substitution), og ordet ændrer betydning.

/b/ og /p/ er derfor kommutable lyde og kaldes et minimalt par (par mínimo). Hver enkelt lyd skal

udskiftes, for at finde forskelle i betydningen. Hvis der ikke findes forskel i betydningen ved

udskiftning af en given lyd, er den udskiftede lyd altså ikke et fonem, men måske en direkte fejl i

udtale. Det forhold som opstår mellem de to lyde med forskellig betydning, kaldes opposition. I det

nævnte tilfælde er /b/ en klusil, der udtales bilabialt og er stemt. Selvom /p/ også er en klusil, der

udtales bilabialt er denne lyd ustemt. Det betyder, at disse to fonemer repræsenterer nogle

fællestræk, da de begge er klusiler og udtales bilabialt, men adskiller sig i stemt/ustemthed, hvilket

skaber oppositionen.

77 http://ordnea-t.dk/ddo/ordbog?query=ortografi&select=ortografi kl. 13.06 d. 19.04.1278 Østergaard, A-G.: Spansk kompemdium i fonetik s. 2579 Fernandez y Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 9

17

http://ordnea-t.dk/ddo/ordbog?query=ortografi&select=ortografi


På spansk kan det samme fonem repræsenteres ved forskellige varianter80. F.eks. repræsenteres

grafemerne ’z’ i ’zapato’ og ’c’ i ’cesta’ begge ved fonemet /θ/, fordi det er den lyd, der bliver

udtalt i begge tilfælde.

Grafemerne ’b’ i ’botella’ og ’v’ i ’vino’ repræsenteres begge ved fonemet /b/

’k’i ’kilo’, ’c’ i ’casa’ og ’qu’ i ’queso’ repræsenteres alle ved fonemet /k/

’g’ i ’gato’ og ’gu’ i ’guerra’ repreæsenteres begge ved fonemet /g/. Yderligere kan det samme

konsonantgrafem svare til to forskellige fonemer. I lydkæderne ’gerundio’ og ’gitano’ repræsenteres

’g’ ved fonemet /x/, hvorimod i lydkæderne ’gato’, gota’ og ’gusano’ repræsenteres de ved

fonemet /g/.

4.2.3. Varianten af det enkelte fonem forekommer i de tilfælde, hvor en lyd kan udtales på flere

måder afhængigt af de omgivende lyde. For eksempel har fonemet /n/ hele syv varianter, der udtales

forskelligt efter hvilke omgivelser det befinder sig i. Hvis det f.eks. bliver fulgt af en vokal forbliver

udtalen alveolær, men hvis det derimod følges af en dental konsonant, skifter udtalen til dental som

i ’donde’. Når /n/ bliver fulgt af en interdental lyd, bliver udtalen tilpasset som f.eks. i ’once’, tredje

eksempel. Og når /n/ står før bilabial, skal lyden tilpasses denne som i eksempel fire ’un vaso’.

Når /n/ står før frikativen /f/ som i ’enfermo’ bliver lyden tilpasset den labiodentale lyd. I eksempel

seks står nasalen før [ĉ] og skal udtales palatalt ligesom før [ʎ]. I sidste eksempel står /n/ før ’g’ og

skal udtales velært. Dette gælder også før ’c’ og ’g’.

Fonemet /p/ har to varianter. Den første anvendes, når ’p’ står i en stavelse som f.eks. i ’spetacular’

og udtales uaspireret. Den anden bruges når /p/ står absolut initialt og stavelsesinitialt som f.eks. i

’peninsula’ og ’empezar’. Denne variant skal aspireres. Dette vises af Fernandez og Quilis i

80 Fernandez y Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 9

18


nedenstående figur81:

Der kan også være forskellige realisationer af et givet fonem, selvom det har samme lydlige

omgivelser. Disse realisationer kaldes frie varianter, fordi de netop ikke er afhængige af de

omgivende lyde. Forskellige forhold som dialekt, social påvirkning, samfundsmæssig accept eller

individuelle faktorer kan påvirke de frie varianter sammen med kombinatoriske varianter82. Den

samme lyd rummer desuden forskellige varianter dels hos en og samme taler, dels fra taler til taler.

5. ARTIKULATORISK BESKRIVELSE AF SPANSK FONETIK

Når spansk fonetik skal defineres som videnskab, lægges der her vægt på det artikulatoriske aspekt,

hvor artikulatorisk skal forstås som det at udtale eller danne sproglyde. Sproglydene kan beskrives

ud fra forskellige faser i den mundtlige kommunikation. 1) artikulationsmåde, 2) artikulationssted

og 3) og om lyden er stemt eller ustemt (sordo o sonoro) se venligst skema83 samt ifølge Østergaard;

81 Fernandez y Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 1182 Fernandez y Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 1183 Barrutia, R., Schwegler, A.: Fonética y fonología españolas: teoría y práctica pág. 66

19


lydopfattelsen, der omfatter ørets reaktion, som sender nerveimpulser til hjernen, der videre bliver

bearbejdet i hjernen84.

Fra ordet bliver formet i mundhulen til det udstødes af samme eller næsehulen er der forskellige

aspekter at tage i betragtning. Sproglyden opstår, når den luft der udåndes, hvælver mellemgulvet

opad og presser luften ud af lungerne. Når luftstrømmen passerer indsnævringer på sin vej gennem

taleorganerne opstår der svingninger, der forplanter sig som lydbølger85med en hastighed på ca. 340

m/s86. Når der i et skema kan ses målinger af værdier, er det et udtryk for svingninghastigheden,

som er tonehøjden, der ifølge Fischer-Jørgensen87 afhænger af stemmelæbernes længde. Da mænd

oftest har længere stemmelæber end kvinder og børn, stiger disse svingninger langsommere og

hastigheden bliver dermed nedsat. De fleste er bevidste om, at mænds tonehøjde er lavere end

kvinders, uden at gøre sig klart at det er disse faktorer, der har indflydelse på forskellen. Derfor er

der også forskel mellem bas, tenor, alt og sopran, da den normale stemme kun spænder over ca. 2

oktaver. Man kan dog trænes til at spænde over op imod 4 oktaver, hvor taletonen varierer inden for

blot en enkelt lyd. Variationen af tonehøjde og omfanget af oktaver afhænger af stemmelæbernes

spænding. Forholdet afgøres af, hvor stærkt de er spændt, så spændingen er proportional med

antallet af svingninger.

Struben, der består af strubehoved og strubelåg, modificerer den luftstrøm, der kommer fra

lungerne. Strubehovedet består blandt andet af en bevægelig brusk øverst, der kaldes strubelåget.

Når man synker, vil denne brusk lukke og dette vil resultere i stemt lyd, fordi stemmebåndene bliver

presset af luftstrømmen og frembringer svingninger, og når man taler eller ånder, vil den stå åben så

luftstrømmen passerer uden hæmme igennem stemmeridsen (glottis) og skaber ustemt lyd ved ind-

og udånding. Når man udtaler nasaler skal ganesejlet sænkes, så der er passage mellem næsehule og

svælget. I strubehovedet findes også stemmebåndene, der består af to bundter muskler, der sidder

fast på bruske (muskelfibre). Disse bruske er bevægelige og stemmebåndene kan indtage forskellige

stillinger i forhold til hinanden.

De taleorganer der kan udtale eller danne sproglyde, omfatter åndedrætsorganer (lunger, bronkier,

luftrør og strubehoved) og svælget med stemmebånd samt øvre taleorganer i svælg, mund, og næse,

der som vel vides også har andre fysiologiske funktioner.

84 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 385 Fischer-Jørgensen, E. :Almen Fonetik s. 2086 Quilis, A. Pricipios de fonología y fonética españolas pág. 31 87 Fischer-Jørgensen, E.: Almen Fonetik s. 23

20


5.1 De øvre taleorganerDer opstår to bevægelser: den der skyldes lufttrykket, når man ånder ind og den der kommer af

luftfortynding, når man ånder ud88. Disse to bevægelser udvides sfærisk fra udgangspunktet af

lydproduktionen. Derfor overføres den vibrerende bevægelse gennem luften. Luftpartiklerne

bevæger sig fremad og bagud samt på langs, imens trykbølgerne bevæger sig progressivt fremad.

Sådan oplever hørelsen hos lytteren (modtager) øjeblikke med høj og lav spænding, der påvirker

trommehinden så oplevelsen af lyd opstår89. Det kan evt. illustreres ved lydsvingninger fra en

stemmegaffel90.

Ved den normale udånding som ikke er fremkaldt af kraftanstrengelser af nogen art, vil der opstå en

afspænding eller afslappet tilstand i muskulaturen, som skyldes den elasticitet der findes i

lungehindens væv og lungerne. De sidstnævnte har tendens til at trække sig sammen, når luften

udstødes91, hvilket jo er deres funktion, men som har en væsentlig betydning for artikulation af lyde.

88 Fischer-Jørgensen, E.: Almen fonetik, s. 2089 Quilis, A. Fonética acústica de la lengua española pág. 4090 Quilis, A. Fonética acústica de la lengua española pág. 40 91 (Nociones de fonética y fonología para la práctica educativa pág. 71

21


5.2. ArtikulationsmådeLyde kan artikuleres på forskellige måder. For at skelne hvordan disse måder adskiller sig, er det

spanske foneminventar delt op efter hvordan, hvor og på hvilken måde lydene udtales. Der skelnes

blandt fortunge, mellemtunge og bagtungevokaler. De kan derudover være lukkede eller åbne og

udtales stemt eller ustemt.

5.3 Artikulationssted ”Er et begreb som svarer til en tidligere fonologisk opfattelse af fonetikken, men som på den anden

side ikke afspejler den virkelige lyd, der bliver artikuleret ej heller den akustiske lydbølge”92. For at

producere en lyd skal de artikulatoriske organer udføre bestemte bevægelser. Når de har indtaget en

givet position begynder de straks at ændre sig til at forme lyden. Det kan ifølge Quilis93 kaldes en

indledende eller forberedende fase. Lingvistisk hedder det ’fase intensiva’ eller bare ’intensión’.

Når taleorganerne har indtaget og udført bevægelsen til at forme lyden, indtager de en for lyden

tilhørende position, der holdes en tid og kaldes ’la fase tensiva o la tensión’. Slutteligt, når lyden er

formet og udstødt forlader taleorganerne positionen, for at indtage en ’hvileposition’ eller for at

indtage position til at danne en ny lyd, når den foregående er helt afsluttet. Denne tredje fase kaldes

’la fase distensiva o distensión’. Den afgørende fase for enhver lyd er ’la tensiva’, da de to øvrige

faser mere er overgange mellem de karakteristiske positioner, som de omgivende lyde kræver.

De øvre artikulatoriske organer, hvor der er den største indsnævring, nærmer sig eller kommer i

kontakt, for at producere det lukke eller den åbning, som danner lyden i hulrummene, hvor der

dannes resonans for stemmeklangen. Disse hulrum danner den rettee lyd i et sammenspil af:

1) artikulationssted, 2) åbningsgrad og 3) runding94.

Ad. 1) Lyde der udtales med kontakt mellem alveolærranden og tungespids kaldes alveolære (s, n,

l, ɾ, r).

Når der er kontakt mellem over- og underlæbe ved udtale, kaldes lyden bilabial (p, b, m).

Ved kontakt mellem tungespids og tænder kaldes lyden dental (t, d)

Når lyden udtales med tungespidsen mellem tænder i over- og undermund, kaldes den interdental.

Når underlæben har kontakt med tænder i overmunden, kaldes lyden labiodental (f).92 Quilis, A. Principios de fonología y fonética españolas pág. 2693 Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 31-3294 Fischer-Jørgensen, E. Almen fonetik s. 48

22


Den hårde gane hedder palatum på latin, deraf den palatale udtale (y, ĉ, ļ, ñ)

Den bløde gane hedder velum på latin, deraf den velære udtale (g, j, k, x)

Drøblen hedder uvula på latin, deraf den uvulære udtale.

Den tykke del af tungen hedder dorsum, heraf dorsal udtale.

Lyde der udtales i svælget kaldes faryngale efter den latinske betegnelse pharynx.

Tungespidsen hedder apex på latin.

23


Ad 1) I forhold til artikulationssted skelnes der imellem fortungevokaler og bagtungevokaler, der

indikerer hvor de artikulatoriske organer mødes for at forme lyden ud fra et fysiologisk synspunkt.

Artikulation af fortungevokal kræver at hele tungen skubbes frem i munden og at fortungen løftes

mod den hårde gane, der befinder sig mellem alveolarrand og den bløde gane. Modsat skabes

24


bagtungevokaler ved, at tungemassen skydes tilbage og bagtungen hæves mod den bløde gane, der

ligger lige bag den hårde gane95. Derudover kan man tale om mellemtungevokaler, hvor tungen

hverken er skubbet frem eller skudt tilbage i munden, men derimod er den midterste del af tungen

hævet mod ganesejl (palatum) og presset ud mod tændernes inderside.

Ad 2) Åbningsgraden måles i den afstand som tungen flyttes fra ganen for at forme lyden. Vanligvis

er det underkæben, der hæves eller sænkes og tungen følger den. Der er tale om 3 åbningsgrader i

spansk fonetik: lukket, mellem og åben. /i/ og /u/ udtales med mindre afstand mellem tungen og

ganen end /e/ og /o/, der har mellem åbningsgrad og /a/ udtales med den største åbningsgrad.

Ad 3) /o/ og /u/ udtales med læberunding modsat /i/, /e/ og /a/ der udtales med urundede læber96.

Vokaler udtales i mundhulen, men alle de spanske vokaler kan nasaliseres (med luftudstrømning

gennem næsehulen), det vil sige de kan realiseres nasalt, når en vokal står mellem ’m’, ’n’ og ’ñ.

F.eks. [mãno] eller [nõna] og hvis vokalen befinder sig absolut initialt eller efter pause eller bliver

fulgt af en nasal konsonant. F.eks. [õmnibųs] eller [ãnimo].

5.4 Stemthed/ustemthed

Når taleorganerne bevæger sig opstår der lydsvingninger, som kan måles (det akustiske aspekt) og

giver vibration i stemmebåndene (fysisk aspekt), hvilket afgør om lyden er stemt eller ustemt. Ifølge

Hjelmslev er der tre måder at undersøge hvorvidt en lyd er stemt eller ikke. Hvis der kan ’synges’

på en lyd og skiftes tone, imens man holder lydpositionen, er lyden stemt. Hvis den derimod er

ustemt, kan dette eksempel ikke udføres. Hjelmslev bruger eksemplerne ’v’ og ’f’. Vælger man

anden metode, kan man mærke udvendigt på strubehovedet, hvis lyden er stemt vil man kunne

mærke vibrationerne i strubehovedet forplante sig udvendigt også. Ønsker man at afprøve den tredje

metode skal hænderne lægges tæt om ørerne, imens man udtaler lyden. Ens stemme vil kunne høres

som en tydelig summen, når lyden giver resonans, hvis lyden er stemt, og som en konstant, svag

susen, hvis den er ustemt 97.

95 FischerJørgensen, E. Almen fonetik s. 4996 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik97 Hjelmslev, L. og Andersen, P. Fonetik s. 243

25


5.5 Assimilation Et væsentligt aspekt i indlæring af et fremmedsprog, som i dette tilfælde er spansk, er at lære

fonetikken, det vil sige udtalen. Da alle sprog har hvert sit regelsæt for udtale, har man tendens til at

anvende det regelsæt, der hører til ens modersmål, hvilket er helt naturligt. Fonetikken har bl.a. vist,

at lydene gensidigt påvirker hinanden, således at overgangene mellem dem er glidende. Den samme

lyd rummer desuden forskellige varianter dels hos en og samme taler, dels fra taler til taler, da alle

mennesker og deres artikulation er forskellig.

Der er tale om en proces, i hvilken en lyd påvirker den lyd der følger eller kommer før, så der bliver

produceret en tilnærmelse i udtalen. Der kan skelnes mellem 4 typer assimilation ud fra den retning,

som den produceres98:

1. Progressiv assimilation: er en lyd der påvirker den følgende lyd. Vibrationen der

fremkommer, når [r] udtales i f.eks. [roma], så også /o/ bliver vibreret.

2. Regressiv assimilation: er en lyd der påvirker den foregående lyd f.eks. [ḁxo], hvor /a/ bliver

velært eller bagtungevokal på grund af kontakten med /x/

3. Dobbelt assimilation: er en lyd der påvirkes af to lyde f.eks. [mãno], hvor /a/ bliver påvirket

af såvel det foregående /m/ som det efterfølgende /n/.

4. Reciprok assimilation: er to lyde der påvirker hinanden f.eks. [taŋǥo], hvor den den nasale

udtale af /n/ bevirker klusil udtale af /g/, der ligeledes påvirker velær udtale af /n/.

I de følgende eksempler på udtale af fonemer og varianter er der lånt flittigt fra Østergaards

kompendium99 og Quilis100 samt i opdelingen skelet kraftigt til Barrutia101, da det ikke findes

væsentligt for forklaring af fonetikken, at der er andre, der har brugt de anvendte eksempler først.

6. De spanske konsonanter

Der er foretaget en opdeling af de spanske konsonanter i klusiler, frikativer, affrikater (der

kræver dobbelt udtale), nasaler og likvider (herunder lateraler og vibranter). Efter det indsatte

skema102 gennemgås konsonanterne i punkterne 1) – 6).

98 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 4699 Østergaard, A-G.: Kompendium i spansk fonetik s. 24 - 36100 Quilis, A og Fernandez. J. A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 75 - 133101 Barrutia, R. og Schwegler, A.: Fonética y fonología españolas: teoría y práctica pág. 66-67102 Østergaard, A-G.: Spansk kompendium i fonetik pág. 63

26


1) Klusiler. Lyden karakteriseres af et fuldstændigt lukke i de artikulatoriske organer og er

repræsenteret ved fonemerne /b, d, g, p, t, k/.

[b] der udtales bilabialt og stemt i f.eks. ’saber, lobo, rebato, cabeza, alabar’, hvor det står

stavelsesinitialt eller når det står absolut initialt f.eks. ¿Bailamos? › [baii'lamos] ¿Vienes? › ['bjenes].

Fonemet /b/ har en frikativ variant [ᵬ], der også udtales stemt, men uden det fuldstændige lukke, der

karakteriserer klusilen. Der dannes en smal passage, som hæmmer luftstrømmen, der presses ud

igennem passagen, og bruges i andre positioner end [b] og især imellem vokaler som i f.eks. ’hábįl’

› ['aᵬįl] ,’libros’ › ['liᵬros], ’la vida’ › [la'ᵬiᵭa].

[d] der udtales dentalt og stemt, når det står absolut initialt f.eks. i ’¡Dámelo! ['damelo] eller

stavelsesinitialt efter ’n’ som i ’ando’› ['ãndo], ’un diente’› ['ųñdjente] eller efter ’l’ f.eks. i ’caldo’ ›

['kaldo], ’al dueño’ › [al'dweɲo]. Ligesom [b] har [d] en frikativ variant, der udtales med hæmme

mellem tungespids og fortænder. [ᵭ] bruges stavelsesinitialt, når [d] ikke bruges som f.eks. når det

står mellem vokaler: ’pido’ › ['piᵭo], ’la duquesa’› [laᵭu'kesa].

[g] skal udtales velært og stemt, når det står absolut initialt i f.eks. ’¿Gana mucho?’ ›['ganãmuiĉo]

eller stavelsesinitialt efter ’n’ som i f.eks. ’tango’ › ['taŋgo] og ’en Granada’ › [ẽŋgranaᵭa]. Ligesom

[b] og [d] har [g] også en frikativ variant, der udtales med hæmme mellem bagtunge og den bløde

gane. Varianten [ǥ] bruges stavelsesinitialt i alle andre positioner end [g] f.eks. ’siguen’ › ['siǥen] og

’algo’ ['alǥo] eller ’la guitarra’› [laǥi'tara].

[p] udtales bilabialt og ustemt, når det står stavelsesinitialt som i f.eks. ’para’ › ['para] eller ’triple’ ›

['triple]. Det spanske [p] er uaspireret, det vil sige, at lyden ikke pustes.

[t] skal udtales dentalt og ustemt, når det står absolut initialt eller stavelsesinitialt som i f.eks.

’tanto’ › ['tanto].

[k] udtales ustemt og velært som ’k’ i ganske få ord, men repræsenteres ved ’c’ før bagtungevokaler

som f.eks. ’o og u’ i ’coacción’ og’cuota’, mellemtungevokalen ’a’ i f.eks. ’canarias’ og ’qu’ før

fortungevokalerne ’i og e’ som f.eks. i ’quiero’ og ’querer’.

2) Frikativer er karakteriseret ved at lyden flyder uden hæmme, og der formes en indsnævring i de

artikulatoriske organer, uden at disse mødes. Fonemerne /f, θ, s, x/ har fællestræk, da de udtales

ustemt, oralt og frikativt og adskiller sig ved deres artikulationssted.

27


/f/ udtales labiodentalt, hvor underlæben danner hæmme mod underkanten af fortænderne i

overmunden. Lyden bruges når /f/ står stavelsesinitialt som f.eks. ’fino’ › ['fino] og ’sufre’ ›[sufre]

eller stavelsesfinalt som i ’naftalina’ › [nafta'lina].

/ θ/ skal udtales interdentalt, hvor tungespidsen danner hæmme mellem fortænder i over- og

undermund. Lyden bruges når /θ/ står stavelsesinitialt som i f.eks. ’hizo’ › ['iθo] og [a' θeņto] eller

stavelsesfinalt som i f.eks. ’arroz’ › [aroθ],

/s/ udtales ustemt og alveolært, hvor tungespidsen nærmer sig alveolærranden idet luftstrømmen

siver ud gennem en smal passage, når det står stavelsesinitialt f.eks. i ’son’ › ['son], ’señor’›

['senʲor], ’saña’ › ['sanʲa] eller stavelsesfinalt som i ’vista’ › ['bįsta] eller ’extático’ › [es'tatiko].

Når /s/ står foran en stemt konsonant og ved almindelig hurtigt taletempo, overføres den stemte lyd

ofte til det ustemte /s/, da vibrationerne i stemmebåndene overføres og lyden bliver til [z].

Eksempler på denne overførsel er f.eks. ’muslo’ › [múzlo ], og ’mismo’ › [mízmo] eller ’desde’ ›

[dézᵭe].

Et udbredt fænomen (både i Spanien og Latinamerika) er ’aspiration’, hvor lyden bliver pustet.

Dette gælder dog ikke i den centrale del af Spanien, men nævnes for at den studerende ikke skal

være i tvivl, hvis fænomenet høres. Det sker når fonemet /s/ står efter kernen i stavelsen og bliver

så udtalt som en faryngal frikativ [h] som f.eks. i ’este’ › [éhte], ’pescado’ › [pehkáᵭo], også før

nævnte eksempel på overførsel kan i stedet udtales pustet ’mismo’ › [míhmo]. I tilfælde af at /s/ står

står før dobbeltvibrant /r/ stemmes lyden som nævnt eller forsvinder helt som i f.eks. ’los reyes’ ›

[lo'reyes] og ’las rejas’ › [laréxas].

/x/ skal udtales ustemt og velært, hvor der dannes hæmme mellem bagtungen og den bløde gane.

Lyden repræsenteres ved grafemerne ’j’ foran bagtunge- og mellemtungevokal samt stavelsesfinalt

’g’ foran fortungevokal103. Hvis /x/ står stavelsesinitialt som i f.eks. ’gente’ › ['xente] eller ’jamás’ ›

[xa'mas] tilpasser lyden sig efter både foregående og følgende vokal. Efter f.eks. fortungevokal /i, e/

udtales lyden længere fremme i munden end efter bagtungevokalerne /o, u/, så også i dette tilfælde

forekommer der en grad af assimilation.

3) Nasaler [m], [n], [ñ], som udtales med sænket ganesejl, så en del af luften kan passere igennem

næsehulen modsat alle andre lyde, der udtales oralt.

103 Østergaard, A-G.: Kompendium i spansk fonetik s. 31

28


1. /m/ udtales bilabialt og stemt med lukke mellem læberne. [m] bruges stavelsesinitialt som i

f.eks. ’milímetro’ › [mi'limetro], ’marzo’ ›[márθo] og ’loma’ › [lóma].

2. /n/ skal udtales alveolært og stemt med sænket ganesejl. Tungespidsen danner et lukke mod

alveolarranden og lukker også for den centrale del af mundhulen. Fonemet /n/ bruges, når

det står stavelsesinitialt som i f.eks. ’cana’ › [kána], og når det står efter stavelseskernen og

følges af en alveolar konsonant eller en vokal som i f.eks. ’insociable’ [insoθjáᵬle] og ’un

lado’ › [únláᵭo] og ’un eje’ [únéxe].

3. /ñ/ udtales udtales palatalt og stemt med sænket ganesejl, hvor tungen danner lukke mod den

hårde gane og luften lukkes ud af den nasale hule. /ñ/ bruges, når det står stavelsesinitialt og

forekommer aldrig stavelsesfinalt. Eksempler med /ñ/ kan være: ’caña’›[kánʲa] og ‘baño’ ›

[ba'nʲo].

4) Likvider, som besidder nogle særegne træk kan betragtes som en gruppe mellem konsonanter og

vokaler. De er delt op i a) lateraler og b) vibranter og er karakteriseret ved maksimal åbningsgrad

ved udtale af konsonantiske lyde samt et stort antal vibrationer per enhed i forhold til tid, det vil

sige høj frekvens (figur 6.20 s. 39 ).

/ l/ udtales stemt og alveolært ved at tungespidsen og siderne af tungen lægger sig til henholdsvis

alveolarrand og gummer bortset fra en smal passage ved tungens sider, hvor luften kan passere,

mens ganesejlet fortsat lægger sig mod væggen i svælget. Fonemet repræsenteres ved grafemet ’l’

som i f.eks. ’malaga’.

/ll/ [ʎ] skal udtales stemt og palatalt ved at tungespidsen og tungens kanter lægger sig til

henholdsvis alveolarrand og gummer, og den midterste del af tungen hvælves mod hårde gane,

imens luften siver ud gennem en smal passage ved siderne. Lyden repræsenteres ved grafemet ’ll’

som i f.eks. ’llave’ › [ʎaᵬe], ’calle’› [káʎe] og ’cepillo’ › [θepíʎo].104

5b) Det væsentlige træk for vibranter er naturligvis de karakteristiske afbrydelser i udåndingsluften,

der forplanter sig, når tungespidsen møder alveolarranden. Der er konstant vibration i

stemmebåndene, når disse lyde udstødes.

/ɾ/ er en enkeltvibrant, der udtales stemt og oralt med hævet ganesejl. Tungespidsen løftes hurtigt og

vibrerer kort, imens der dannes et kort lukke mod alveolarranden. /ɾ/ repræsenteres ved grafemet ’r’

og udtales sådan, når det står stavelsesinitialt mellem vokaler som i f.eks. ’pero’ › [péɾo] eller

104 Quilis, A. og Fernandez, J.A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 123

29


’camarero’ › [kamaɾéɾo] og altid efter /g, k, b, p, d, t, f/ som i f.eks. ’micrófono’ › [mi'kɾófono] og

’sufren’› ['sufren] eller stavelsesfinalt, når det ikke er før pause f.eks. ’tomar café’ › [tomaɾkafe].

/r/ er en dobbeltvibrant, der skal udtales stemt og oralt ved at danne et eller flere lukker med

tungespidsen mod alveolarranden. Denne lyd bruges når /r/ står ordinitialt f.eks. ’rabia’ › [raβja],

stavelsesinitialt mellem vokaler f.eks. ’torreón’ › [toreón], ’torrero’ › [toréro], stavelsesinitialt efter

’n’ f.eks. ’enrique’› [enrįke], ’l’ ’alrededor’ › [alreᵭeᵭór]. og ’s’ f.eks. ’israel’ › [įsral el]. Fonemet /r/

repræsenteres ved grafemet ’r’ eller ’rr’, når det befinder sig i midterposition som i f.eks. ’carro’

eller På dansk kan lyden udtales usnurret. Det vil sige uden vibration. Hvor det spanske /r/ udtales

med tungespidsen, bliver det danske /r/ udtalt med bagtungen. Som f.eks. i ’rejse’ eller ’kæreste’.

6) Affrikater, som også kaldes semiklusiler105, fordi de dannes ved at det lukke, der i

lukkelydsfasen blokerer luftstrømmen fra lungerne, opløses så relativt langsomt, at den ganske

kortvarige støjfase (eksplosionen)106, der altid optræder ved lukkets opløsning, bliver hørbart

forlænget. Både lukket og dets opløsning bør foretages på samme sted i mundhulen, hvor lyden

bliver produceret, hvilket kan kaldes en dobbelt udtale.107. Som for eksempel i ’muchacho’, hvor

’ch’, der altså er den ortografiske repræsentant for fonemet [ĉ]. Fonemet /ĉ/ er en palatal, ustemt

affrikat, der skal udtales først med lukke og siden med hæmme af tungen, der danner kontakt med

alveolarranden og siderne af den hårde gane. Fordi processen foregår i faser er dette fonem altså en

affrikat konsonant, selvom udtalen ikke varer længere, end når en klusil konsonant udtales108. [ĉ]

bruges stavelsesinitialt som f.eks i ’chicharro’ › [ĉiĉáro].

Den affrikate variant [ŷ] er en stemt, palatal konsonant, der udtales med kort afstand mellem tunge

og gane. Fonemet svarer til grafisk til ’y’ og ’hi’, når disse står stavelsesinitialt før vokal. [ŷ]bruges,

når det står absolut initialt som i f.eks. ’hierba’ ›[ŷerba] eller stavelsesinitialt efter /l og n/ som f.eks.

i ’el hielo’ › [elˬŷélo] og ’cónyuge’ › [kǫnŷuxe]109. Hvis man ønsker yderligere detaljer om

spektogrammer, kan der henvises til side 258-272 i ’Fonética acústica de la lengua española’ af

Antonio Quilis for at få et mere grafisk billede af forskelle i udtalen af det frikative og affrikate /y/ i

henholdsvis vokale og konsonante omgivelser.

Det er stadig væsentlig at have med i betragtning, at den enkeltes udtale afhænger af omgivende

faktorer, som nævnt i pkt. 2.4.3105 Quilis, A.: Tratado de fonología y fonética españolas pág. 287106 Quilis, A.: Principios de fonología y fonética españolas pág. 25107 Quilis, A.: Fonética acústica de la lengua española pág. 257108 Quilis, A. Principios de fonología y fonética españolas pág. 61109 Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 109

30


7. DE SPANSKE VOKALER

Det spanske vokalinventar består af fem vokaler ’i, e, a, u, o’.

/a, e, i/ kaldes de stærke vokaler. Den vokal som høres mest tydeligt i en lydkæde, betegnes som en

betonet vokal, de øvrige er ubetonede. Som f.eks. i ’pápa, habla, cama, tele, bésele, moto, todo,

cómodo’ er den første vokal den betonede og er samtidig markeret med accent, hvis der er nogen i

ordet. Det har ingen betydning for trykket, at disse eksempler har flere ens vokaler.

De spanske vokaler udgør ca. 40 % af lydfrekvenser og ca. 70 % af de spanske stavelser ender på en

vokallyd110. Vokalerne er stemte, så man kan registrere vibration af stemmebånd jf. pkt. 3.1. Ud fra

et fonetisk synspunkt er vokalerne de lyde, der repræsenterer den største åbning af de artikulatoriske

organer. Trykket vil altid følge den betonede vokal, der også kaldes kernestavelsen. Den har det

største antal vibrationer fra stemmebåndene i frekvens og de højeste overtoner samt svingninger i

disse. Derfor er der den største musikalitet i vokaler blandt alt fonetisk materiale i spansk111.

Ydermere er den spanske vokal, den eneste lyd der er i stand til at udgøre en kernestavelse alene112.

Vokalen vil altid være kernen i en stavelse og udtales med mindre indsnævring i taleorganerne end

konsonanterne. På spansk differentieres ikke mellem længden af udtale, når man udtaler vokaler

modsat dansk113. Det vil sige, at der ikke findes fonologisk opposition mellem lange og korte

vokaler. I tilfælde af, at man ønsker at lægge tryk på udsagnet (emfase) kan vokalen forlænges, men

dette vil ikke forårsage en ændring i betydning af lydkæden. Derimod kan der skelnes mellem åbne

og lukkede vokaler. I en bundet stavelse som f.eks. de første stavelser i ’can-ta’ eller ’mez-cla’ er

den første vokal åben, fordi den er bundet af hhv. ’n’ og ’z’ i ’can’ og ’mez’, hvorimod i f.eks.’ mi-

sa, te-re-sa eller co-sa’ udtales den betonede vokal lukket, fordi stavelsen er fri, når den ender på en

vokal. Endvidere kan stavelser opdeles i monofonemer (fonem, der kun består af én stavelse, som

kun kan være en vokal) f.eks. ’a, o, y’ eller polyfonemer (der består af mere end et fonem) f.eks.

’adentro’114, der består af et monofonem (’a’) og to polyfonemer (’den’) og (’tro’).

110 Barrutia., R. og Schwegler, A.: Fonética y fonología españolas: teoría y práctica pág. 155111 Fernandez y Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 47112 Thellefsen, T, et al.: Danske tegn s. 107113 http://www.cphling.dk/ng/publications.htm d. 29.03.12 kl. 14.41114 Sáez F. T.et al: Nociones de fonética y fonología para la prácitica educiativa pág. 96

31

http://www.cphling.dk/ng/publications.htm%20d.%2029.03.12


7.1. Måling af udtale af de spanske vokaler.

Som tidligere nævnt forplanter lyden sig via de trykbølger, der opstår i luften. Disse trykbølger

beskrives i forhold til antallet af bølger per tidsenhed (Hz). De fleste mennesker kan høre i

frekvensområdet fra 20 Hz til ca. 20.000 Hz. Trykbølgerne kan også beskrives ved deres

bølgelængde, altså afstanden fra bølgetop til næste bølgetop. Denne længde står i omvendt forhold

til frekvensen, da denne kan beregnes som lydens hastighed divideret med bølgelængden. Styrken

af lydbølgen beskrives i dB, som angiver amplituden. Lyden måles oftest gennem luft ved 20

grader.

Det væsentlige er, at de toner som vi modtager eller hører, har et logaritmisk115 forhold til

graderingen af lydbølgefrekvensen, som svarer til den kortere afstand mellem bølgens toppe og dale

som bliver stadigt mindre i forhold til den højere frekvens116. F.eks. har udtale af lyden /i/givet log

250=2519 Hz117. Det betyder at lyden er udtalt med 250 meter i sekundet (m/s), amplitude, samt at

lyden har forplantet sig via trykbølgerne med en hastighed på 2519 Hz. Så når man går ned til 250

på den vertikale akse118 (F1) og ud til ca.2500 på den horisontale akse119 (F2) finder man koordinatet

for udtalen af lyden /i/. Denne har som det vises, den mindste åbningsgrad af mundhulen og den

laveste lydbølgefrekvens i målingen. Modsat har udtale af lyden /a/ de højeste lydbølgefrekvenser

og den største åbningsgrad. Hvor /i/ udtales med 2519 Hz og /a/ med ca. 1250 Hz sætter udtalen

af /a/ kun halvt så mange lydbølgefrekvenser i sving. Klyngen af lyde er de enheder som bruges for

at angive mængden af toner. Herz-skalaen har et eksponentielt forhold til klyngen af lyde.120, hvilket

er grunden til, at værdierne ikke stiger proportionalt.

115 Hvilket vil sige at frekvensen stiger log 200=500, log 300=1000, log 400=2000 osv.116 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Database&subpage=visForloeb&id=16 d. 23.05.12 kl. 11.04117 Quilis, A.: Fonética acústica de la lengua española pág. 157118 Figur 6.20 på s. 39119 Figur 6.20 på s. 39 120 D’Introno, F. et al: Fonética y fonología actual del español pág. 69

32

http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Database&subpage=visForloeb&id=16


Ovenstående oscillogram viser målinger foretaget af en mands indtaling af de spanske vokaler121.

121 Quilis, A. Fonética acústica de la lengua española pág. 54

33


Hvis man selv udtaler lyden ud fra de måder, der er angivet i opgaven, kan man danne sig et indtryk

af hvilke lyde der giver mange svingninger og hvor tætte.

7.1.a. Fonemet /i/ er en stemt, oral, snæver fortungevokal med fire varianter, der repræsenteres ved

grafemerne: ’i og y’. [i] der er en lukket variant skal udtales med hævet ganesejl imens

tungespidsen har kontakt med fortænderne i undermunden. Fortungen skal hæves mod den hårde

gane, som samtidig har kontakt i siderne. I den smalle passage der opstår, skal lyden udtales med

urundede læber. [i] anvendes i åbne stavelser, men ikke før /x/ eller i kontakt med /r/. F.eks. i ['tila]

og ['piso].

5.1.b. I en bundet stavelse f.eks. i [sįmple], i kontakt med /r/ [rįko], [mįra] eller før /x/ [įxo] og

[dįxo] repræsenteres fonemet ved en åben variant [į], der udtales med mere afstand mellem tunge og

gane end ved udtale af /i/. Kontakten i overmunden flyttes til tungen og siderne af tænderne .

5.1.c. Halvvokalen [ᶖ] udtales med mere snæver åbning mellem tunge og gane end den lukkede

variant. Udtalen foregår i hurtig overgang fra den foregående vokal, så de to vokaler udtales i én

stavelse. [ᶖ] bruges som halvvokal i diftong. F.eks. ’veinte’ ›['beᶖnte].

5.1.d. Halvkonsonanten [j] udtales næsten som [i], dog med mindre afstand mellem gane og tunge.

Udtalen skal ske i hurtig overgang, så de to vokaler udtales i samme stavelse som f.eks. i ’pie’

›['pje]. Se venligst omtale og brug af grafemet ’y’ i afsnittet om diftong og konjunktionen ’y’.

Ad /i/. Når man ser på målingen af udtalen af fonemet /i/, er det tydeligt, at der er mange

svingninger, der ligger meget tæt. Det indikerer, at lyden udtales med mange svingninger, så der

opstår tætte lydbølger.

5.2.a. fonemet /e/ repræsenteres ved grafemet ’e’ og har to varianter [e], der udtales lukket og [ę],

der udtales åbent. Lyden er en stemt, oral, mellemlukket fortungevokal, der skal udtales med hævet

ganesejl, mens tungespidsen berører fortænderne i undermunden. Fortungen skal holdes hævet mod

ganen længere tilbage i munden end ved udtale af [i], hvor der også skal være større afstand.

Udtalen ligner det danske og /æ/ fra ’bedst’ og tælle’. [e] skal bruges i åbne stavelser, men ikke

før /x/ eller i kontakt med /r/. F.eks. ’quemó’ › [ke'mo] samt i lukkede stavelser, der ender på

fonemerne /d, m, n, s, θ/. F.eks i ’red’ › ['reᵭ], ’resto’ ›['resto], ’pez’ › [''peθ]. 5.2.b. Den åbne

variant [ę] skal udtales med hævet ganesejl, hvor tungespidsen berører fortænderne i undermunden

let. Tungen skal hæves mod ganen længere tilbage i munden end ved udtale af [e] og stadig med

34


urundede læber. Den åbne variant skal anvendes, når den lukkede variant ikke bruges. Det vil sige i

fri stavelse eller i kontakt med /r/, før /x/ og i diftongen [ęᶖ] f.eks. ’perro’ ›['pęro], ’lejos’ ›[lęxos] og

[rey] › ['ɾęᶖ] samt i bundne stavelser hvor /e/ er bundet mellem /p/ og /r/ eller i kontakt med /r/ som i

[re-ma] eller før /x/ som i [te-xa]122.

Ad. /e/Målingen af fonemet /e/ viser knapt så høje udsving, som udtalen af /i/ og der er flere fald i

svingningerne, der til gengæld ligger tættere.

5.3.a Fonemet /a/ skal udtales stemt, oralt og åbent som mellemtungevokal. Fonemet kan

repræsenteres ved to forskellige varianter. Når /a/ står før vokaler [o] som i ’ahora’[aora] og [u] som

i ’causa’ [kausa] eller er bundet af en konsonant [l] som i [alto] eller står før /x/ som i ’bajo’ [baxo]

udtales det velært med større åbning end /i/ og /e/, da det er en mellemtungevokal.

Ifølge Quilis123findes der også en tredje mellemvariant, der forekommer i de tilfælde der ikke

vedrører de to foregående, som udtales et sted i mundhulen mellem det palatale [a]og det velære [a],

så det kan betegnes som postpalatalt eller palatalovelær som i f.eks. ’caro’[káro], ’compás’

[kompás].

Ad. /a/. Målingen af fonemet /a/ viser mere jævne og færre svingninger end både /i/ og /e/. Man kan

nærmest læse af grafen, hvordan udtalen af lyden er blødere og mere dyb end de to foregående.

Bemærk også de noget dybere fald i udtalen, så der er tale om et lavere toneleje. Når /a/ følger en

palatal konsonant f.eks. [c] som i /facha/› [fáca] eller /ʎ/ som i /malla/ ›[ma ʎa] udtales /a/ også

palatalt eller neutralt i åbne og lukkede stavelser, hvor [a] ikke bruges124.

5.4.a. Fonemet /o/ kan repræsenteres ved to varianter og grafemet ’o’. Fonemet skal udtales stemt,

oralt som mellemlukket bagtungevokal, hvor bagtungen skal hvælves mod den bløde gane med

rundede læber. /o/ udtales lukket i fri stavelse /moda/ › [moᵭa] eller /como/ › [komo].

5.4.b. Hvis /o/ står i en bundet stavelse, bruges [o], der i udtale kan sammenlignes med udtale af

engelsk /u/ i ’sun’. Lyden artikuleres med større afstand mellem tunge og gane, hvilket indikerer

større åbningsgrad, og derfor er lyden en mellemåben vokal, hvor /o/ er en mellemlukket. Udtalen

af lyden [o] i bundet stavelse som f.eks. /sordo/ › [sordo] eller i kontakt med /r/ som i /gorra/ ›

[gora] eller før /x/ som i /hoja/ ›[ oxa] er med hvælvet bagtunge. Desuden forekommer [o] i fri

122 Fernandez y Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 48

123 Fernandez y Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 51124 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 18

35


trykstærk stavelse i kombinationerne /aor/ og /aol/ F.eks. som i ’ahora’ › ['al ora og ’la ola’ › ['lal ola]

samt diftongen [oᶖ] i f.eks. ’voy’ › ['boᶖ]. Lyden [o] kan indsættes i det følgende skema fig. 6.20. (s.

39) mellem /u/ og /o/.

Ad./o/. Målingen af /o/ viser en lyd, der er udtalt næsten som /a/ med hævet ganesejl og bagtungen

hvælvet mod den bløde gane samt rundede læber, men der er flere tætte svingninger i de høje toner,

hvilket indikerer en større åbningsgrad. Det stemmer overens med angivelserne af, hvordan [o] skal

udtales dannet125.

5.5.a Fonemet /u/ skal udtales stemt og oralt som lukket bagtungevokal med hævet ganesejl og

bagtungen hvælvet mod den bløde gane imens den er trukket tilbage i munden. Lyden skal udtales

længere tilbage og med mere rundede læber end lyden [o.] /u/ repræsenteres ved grafemet ’u’ og

har fire varianter. [u] skal anvendes i åbne stavelser, som ikke står før /x/ eller i kontakt med /r/.

Feks. ’luna’ › ['luna].

5.5.b. [ᶙ] skal udtales mindre hvælving mod den bløde gane og knapt så rundede læber som ved

udtalen af [u]. Varianten anvendes i bundet stavelse som f.eks. ’asunto’ › [a'sᶙnto], i fri stavelse

før /x/ som f.eks. i ’luxo’ › ['lᶙxo] samt i kontakt med /r/ f.eks. ’aburrido’ › [aβᶙriᵭo] eller ’rusa’ ›

['rᶙsa].

5.5.c. [ui] skal anvendes i halvdiftong som f.eks. ’europa’ › [eui'ropa] og udtales med hurtig overgang

fra den foregående vokal, så de to vokaler udtales i samme stavelse. Udtalen kan minde om udtalen

af ’v’ på dansk f.eks. i [hav].

5.5.d. Varianten [w] skal udtales med bagtungen hvælvet mod den bløde gane og rundede læber,

som skal ske i hurtig overgang til den efterfølgende vokal. Udtalen kan minde om dansk udtale af

’u’, når ’i’ følger efter og udtales hurtigt f.eks. i ’du interesserer’. [w] bruges som halvkonsonant i

diftong f.eks. ’puede’ › [pweᵭe].

I målingen af udtale af [u] viser grafen en større tæthed i svingninger både i de høje og lave toner.

Der er længere mellem højeste og laveste toner og lyden udtales længere tilbage i munden end i

udtale af [o]. Når man ser på figur 6.20 vil man opdage at artikulation af fonemet [i] og fonemet [u]

har næsten samme hastighed (ca. 250 Hz), men hvor [u] måler ca. 650 svingninger Hz har [i] ca.

2500 Hz, hvilket er udtryk for, at hastigheden af lydene er cirka den samme, men udtale af

fortungevokalen kræver større spænding i stemmelæberne, som resulterer i flere svingninger. 125 Quilis, A.: Curso de fonética y fonología pág. 56

36


Fig. 6.20126

7.2 SemivokalerVokalerne ’i, o og u’ har tendens til at omdannes til semivokaler. Dette afgøres af den fonetiske

kontekst som i de følgende eksempler:

Lyden [i] omdannes til semivokalen [j] ’y el’ › [yel] eller ’mi amigo’ › [mjamiǥo]. Eftersom /i/ i

disse tilfælde står foran en vokal trækkes vokalerne sammen og danner én stavelse. I andet

eksempel nasaleres /i/ på grund af /m/ der står stavelsesinitialt og sammentrækningen af lydene

danner en mere ensartet og flydende udtale.

Lyden [o] omdannes til semivokalen [u], f.eks. i ’hablo español’ › [áblwespãnʲol] og lyden [u] bliver

også til semivokalen [w] som i f.eks. ’su amigo › [swãmíǥo] eller ’su historia’ › [swistǫrʝa], hvilket

afhænger af, om vokalen står i en fri eller bundet stavelse.

126 Quilis, A. Fonética acústica de la lengua española pág. 175

37


Det samme kan ske for konjunktionerne ’y’ og ’u’. Afhængigt af den fonetiske kontekst vil udtalen

af ’y’ tilpasse sig følgende:

1. Hvis en konsonant følges af ’y’ og endnu en konsonant skal ’y’ udtales som [i]. f.eks. i

’martes y trece’ [martes i treθe], da ’s’ danner stavelse med ’y’.

2. Hvis en konsonant følges af ’y’ og en vokal, danner ’y’ diftong med den følgende vokal, så

’descansar y estudiar’ udtales [deskansar j estudiar].

3. Hvis en vokal følges af ’y’ og en konsonant, dannes der en faldende diftong i eksemplet

’julio y luis’ som skal udtales [xuljol ii lwis].

4. Hvis ’y’ optræder mellem to vokaler, så følger ’y’ den sidste vokal. Derfor skal ’julio y

edwardo’ udtales [xuljo j edwardo].

Hvis konjunktionen ’y’ ikke kan anvendes fordi der følger en [i] lyd som f.eks. i ’lisa y Isabel’

ændres konjunktionen til ’e’, så lydkæden skal udtales: [lisa e isabel]. Konjunktionen ’u’ i stedet

for konjunktionen ’o’ foran ord, der begynder med [o], så lydene kan skelnes og betydningen ikke

ændres, den repræsenteres altid ved [w]127. Så ’siete u ocho’ skal udtales [sjete w oĉo].

Det afhænger også af, hvilken rytme spansk udtales i, og om vokalerne kommer i kontakt, som vist

i eksemplerne. I dannet og langsom tale ville ’su amigo’ udtales [su-a-mi-go]. Men da talesprog og

ofte er hurtig og eller ligger til samfundsgrupper/regioner vil det være sjældent at høre en så tydelig

og dannet udtale. Den beskrevne proces forkorter stavelserne og ofte også endelser, som i eksemplet

’nublado’› [nublaw].

En spaniers måde at udtale lyde på, vil som nævnt afspejle hans omgivelser, historie og

tilhørsforhold. Om man vælger at adskille lyde eller trække dem sammen i tale afgør også, om man

skaber diftong (forbindelse af to vokallyde i samme stavelse), triftong (når tre vokaler i samme

stavelse forekommer128) eller hiat (vokalsammenstød).

7.2.1 Diftong Spansk har tendens til at reducere sammenstødende vokaler, så der sker en sammentrækning enten

til én lyd eller til én stavelse, der består af flere lyde. Når to sammenstødende vokaler i samme

stavelse indgår forbindelse som i de nævnte eksempler ovenfor, hvor en stavelse indeholder to

vokaler, kan der skabes en stigende eller faldende diftong, der udtales som én stavelse. Spansk har

seks faldende og otte stigende diftonger. 127 Østergaard. A-G.: Kompendium i spansk fonetik s. 19128 Quilis, A.: Curso de fonética y fonología españolas pág. 69

38


Betingelserne for at danne diftong eller triftong er, at vokalerne går fra mindre åbningsgrad til større

eller fra større åbningsgrad til mindre.

En diftong kan dog brydes, hvis der indgår en accent over den svage vokal som f.eks. i ’maría’,

’confío’ og ’flúor’ eller hvis grafemet /h/ er indføjet i ordet. F.eks. ’vehículo’ og ’búho’.

I eksemplet /su amigo/ produceres /u/ foran /a/ i mundhulen, så der forekommer en større

åbningsgrad, når lyden [a] skal produceres og derfor er der tale om en stigende diftong, der består af

en halvkonsonant enten [w] eller [ j] og en vokal.

Se venligst figur 3.43. på foregående side129.

7.2.3 Triftong er tre sammenstødende vokaler. Den første og tredje er enten /i/ eller /u/, som udtales

i én stavelse, der består af en halvkonsonant, en vokal og en halvvokal [i, u] som f.eks. i /paraguay/

› ['paraǥwaii] /buey/ ›[bwęii]. Da det er sjældent at der faktisk forekommer triftong i et enkelt ord, er

det kontakten mellem flere ord, der skaber størstedelen af triftonger på spansk. F.eks. ’fue una…’

›[fwéluna…] eller ‘antiguo uso’ › [aņtíǥwóluso]130. I tilfælde andre kombinationer af tre til fem

vokaler kan disse gå fra mindre åbningsgrad over større til mindre igen. F.eks. ’ nadie asiste’›

[naᵭjel asiste] og ‘se metió a estudiar’ › [semetjoal estuᵭjar] eller ‘odio a Eulalia’ › [oᵭjoaeu|lalja]131.

129 Celdrán, E. M. og Planas, A. M. F.: Manual de fonética española pág. 165130 Barrutia, R. og Schwegler, A.: Fonética y fonología esapñolas: teoría y práctica pág. 151131 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 41

39


7.2.4 HiatEn hiat er et vokalsammenstød, hvor vokaler udtales i enkelte stavelser. Igen afhænger forekomsten

af hiat, af den talendes taletempo og stilleje. I moderne talesprog er der iflg. Østergaard en stærk

tendens til at undgå hiat132. Hun opstiller følgende retningslinjer:

1. Når der er sammenstød af /i/ eller /u/ i et ord, og skriftsproget markerer med accent, at der er

tryk på en af vokalerne, så er der hiat. F.eks. /sabías/ › [sa-ᵬi-as] og /países/ › [pa-i-ses]. Der

høres tilfælde af hurtig tale, hvor hiaten ophæves, og der i stedet dannes en faldende diftong.

F.eks. /país/ og /baúl/, der begge kan udtales i samme stavelse [paiis] og [bauil].

eller i vokalkombinationer, hvor /i/ eller /u/ ikke indgår, kan der alligevel være en hiat, hvis det

f.eks. drejer sig om kombinationer som /museo/ › [mu-se-o] og /teatro/ › [te-at-ro].

7.2.5 Enlace’Enlace’ betyder at en konsonant mellem to vokaler i to ord, kan danne stavelse med den sidste

vokal, da spansk som nævnt har tendens til at danne åbne stavelser. Derfor kan samme lydkæde

give forskellig betydning ’has ido’ udtales som ’ha sido’ [asiᵭo]. Det gælder også for tendensen til

at sammentrække to ens konsonantfonemer til én lyd så ’el oro’ og ’el loro’ skal udtales [eloro],

eftersom begge eksempler får samme stavelsesdeling i udtale133.

7.2.6 SinalefaSinalefa er vokalsammenstød, der kommer fra to ord, men bliver udtalt som én stavelse. Den

fonetiske transkription angives med l under vokalerne. De følgende vokalkombinationer udtales i

én stavelse: /eo, ea, oe, oa, ae, ao/. F.eks. som i ’me ofreció’ › [mel ofreθjo] og ’lo hermoso’ ›

[lol ermoso] eller ’esto hace’ › [estoal θe].

Dette fænomen er ifølge Østergaard endnu mere karakteristisk for spanske sprogbrugere end

’sineresis’134.

7.2.7 SineresisSineresis er den spanske betegnelse for vokalsammentrækning, når vokalerne står i samme ord

modsat ’sinalefa’, De nævnte eksempler i 3.7.3.2. kan i hurtig tale trækkes sammen i to vokaler

[musel o] og [tel atro], hvor ordet ellers kan deles op i tre stavelser som ovenfor.

132 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 41 133 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 39134 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 41

40


8. BETONING I UDTALE AF SPANSKE ORD

Når man skal udtale ord, som man ikke har hørt udtalt før, kan det være en hjælp med nogle

retningslinjer for betoning af udtalen. Der vil f.eks. være danskere, som har svært ved at genkende

ordet ’begkedel’135, hvis trykket lægges på sidste stavelse og ikke på første, som er den vanlige

udtale. For at fremme en forståelse og genkendelse for, hvordan spaniere udtales deres sprog,

gengives her de spanske trykregler136:

1. Ord der har tryk på sidste stavelse og ender på vokal eller konsonanterne ’n eller s’ har

accent over den betonede vokal. F.eks. ’mamá, estudié, llegó, desdén, cortés’.

2. Ord der har tryk på andensidste stavelse og ender på konsonant undtaget ’n og s’ har

accent over den betonede vokal. F.eks. ’árbol, carácter, difícil’.

3. Alle ord der har tryk på tredjesidste stavelse har ortografisk accent over den betonede

vokal. F.eks. ’bárbaro, gramática, dígamelo’.

4. Hvis der ikke er sat ortografisk accent og ordet ender på konsonant med undtagelse af ’n’

og ’s’, ligger trykket på sidste stavelse137. F.eks. ’neutral, hablar, verdad’

5. Den ortografiske accent kan skelne mellem småord, der har forskellig betydning eller

funktion. F.eks. skelnes den bestemte artikel ’el’ fra det personlige pronomen ’él’, ’si’ i

betydningen hvis, om skelnes fra ’sí’ med betydningen ja.

Derudover har alle interrogative pronomier accent for at skelne dem fra enslydende ord med anden

betydning eller funktion samt i interjektion138. Grundlæggende er også, at dette tryk eller accent har

fulgt latin til spansk139. For at forstå formuleringen af disse punkter, må man undersøge forholdet

mellem den ortografiske accent og det naturlige tryk, som skal lægges på spanske ord. Hvis der ikke

er en accent i ordet og det ender på ’n’, ’s’ eller vokal ligger trykket på andensidste stavelse.

8.1. Tryk på adverbialerDe bøjede adverbier følger i dag følgende regler: Hvis det oprindelige adjektiv, som man tilføjer

’mente’ for at skabe den adverbielle form, har ortografisk accent bevares denne og suffikset ’mente’

135 http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Begkedel d. 20.09.12 kl. 10.23136 Barrutia, R. og Schwegler A.: Fonética y fonología españolas: teoría y práctica pág. 170-171137 Spaulding, R.: page 207138 http://www.sprog.asb.dk/ALLL/Ha-int/pdfs/faq/9_accenter.pdf d. 08.06.12 kl. 13.24139 Spaulding, R.: pages 33 and 139

41

http://www.sprog.asb.dk/ALLL/Ha-int/pdfs/faq/9_accenter.pdf

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Begkedel


tilføjes. Da adjektiverne ’común’ og ’hábil’ har ortografisk accent bliver adverbierne derfor

’comúnmente’ og ’hábilmente’. Derimod har adjektiverne ’seguro’, ’regular’ og ’simple’ ikke

ortografisk accent og den oprindelige form bevares. Et adjektiv antager feminin form, når det

omdannes til et adverbium på spansk f.eks. ’seguramente’ og ’cómodamente’. Udtale af adverbier

kan høres i lektion 4, (33.30), afsnit 3140.

9. METODE

I det følgende vil der blive analyseret nogle optagelse af en dansker ’Anders’, der indtaler spanske

lyde uden noget forudgående kendskab til spansk hverken mundtligt eller skriftligt. Optagelserne er

foretaget af lektor Teresa Cadierno ved SDU til brug i modulet ’Spansk Fonetik’. Først lyttes

optagelserne igennem. Dernæst analyseres de fejl der produceres og der undersøges, om der er

sammenfald mellem dansk og spansk udtale. Der gives en forklaring på hvorfor de fejl opstår og

anvisning på hvordan lydene skal udtales, så de lyder som dannet spansk. Målet er at finde de mest

markante forskelle mellem de lyde ’Anders’ udtaler og dannet spansk samt eventuelle sammenfald i

udtale. Lydene som ’Anders’ udtaler, kan ses på skrift i bilag 3,

Dernæst lyttes til 1.g. elever, der har modtaget spanskundervisning i ét eller to år, for at analysere

om de har tilpasset deres udtale af spanske lyde til den nævnte teori. Der analyseres for eventuelle

fejl, hvorfor de er opstået, og præciseres hvordan lydene bør udtales efter spansk fonetik.

Transskription af 1.g. elevernes udsagn kan ses i bilag 4.

For at lette overblikket er der nedenfor indsat et skema over de spanske vokaler fra Østergaards

spanske kompendium. ’Anterior’ kaldes fremover for fortungevokal, ’Central’ kaldes

mellemtungevokal og ’Posterior’ for bagtungevokal.

140 Fant, L. og Lorenzo, P.: Curso de pronunciación del 1 og 2

42


Det spanske vokalsystem141

De spanske betegnelser i venstre side angiver åbningsgraden ved udtale. Man skal prøve at forestille

sig, at man tegner en kurve med lyde i munden. Forsøg langsomt at udtale et ’i’, imens

opmærksomheden er på spændingen i fortungen. Åbn nu munden lidt mere og form et ’e’. Læg

mærke til, at udtalepunktet flytter sig lidt længere ind i munden. Spændingen skabes stadig med

fortungen, der nu er flyttet lidt længere ind i mundhulen. Åbn nu munden lidt mere og form et ’a’.

Læg mærke til, at spændingen har flyttet sig til mellemtungen. Mindsk åbningen og form nu et ’o’,

imens opmærksomheden samler sig i bagtunge. Bemærk også læberundingen. Flyt nu spændingen

helt tilbage i mundhulen og form et ’u’. Bevar læberundingen, imens afstanden mellem gane og

tunge er mindre end ved udtale af ’o’. Lyden skal gerne flytte sig ligesom på billedet af vokalerne,

hvis man forestiller sig at billedet er mundhulen set fra siden.

Artikulation af dannet spansk kan høres i bilag 5, hvor spansk udtale bliver gennemgået af Fant, L.

og Lorenzo, P142.

10. ANALYSE AF DANSKER DER UDTALER SPANSKE LYDE

Når man ser på det spanske vokalsystem, fremgår det at det spanske system har ’a’ som en åben

mellemtungevokal. Det er kun bagtungevokalerne /o og u/, der udtales med rundede læber på

spansk imens mellemtungevokalen /a/ og fortungevokalerne/ e, i/ udtales med urundede læber. I

nedenstående henvises til dannet udtale i Curso de Pronunciación af Fant, L. og Lorenzo, P. med

angivelse af lektion, tid og afsnit143.

10.1. Udtale af vokaler’Anders’ udtaler vokalen /a/ i ’casa’. Efter det velære ’k’ udtaler ’Anders’ ’a’ som åben

fortungevokal. Det er fejl. Lyden skal udtales lukket, da vokalen står i fri stavelse. Det ville på

dansk svare til den palatale udtale af ’a’ i f.eks. ’kan’, når ’a’ står efter ’k’ på dansk i en bundet

141 Østergaard, A-G.: Compendio en fonética española pág. 15142 Fant, L. og Lorenzo, P.: Curso de pronunciación del 1 og 2143 Fant, L. og Lorenzo, P.: Curso de Pronunciación

43


stavelse. Den rette udtale af lyden på spansk er en fortungevokal med tungen blødt udfladet i

undermunden med en let hvælving mod midten af ganen og berøring i overkanten af kindtænderne,

og tungespidsen skal let berøre overgangen mellem fortænder og tandkød i undermunden. Udtalen

kan høres i lektion 2, (12.20), afsnit 1.

’dinamarca’. ’Anders’ udtaler ’a’ som en åben fortungevokal som f.eks. i ’nina’. Fejlen opstår, fordi

vokaler på dansk ikke nasaliseres. ’Anders’ udtaler ’a’ ens i alle tre stavelser. På spansk ser man, at

det første ’a’ står mellem to nasaler ’n’ og ’m’ og skal derfor nasaliseres ›[dinãmaɾka]. Lyden

udtales med sænket ganesejl, så luften udstødes både gennem mund- og næsehule. Det andet ’a’ står

i bundet stavelse og skal udtales som en åben fortungevokal, samme sted som det danske ’a’ i mark.

Det tredje ’a’ står i fri stavelse og skal udtales som en lukket fortungevokal, ligesom ’a’ i dansk

udtale af ’karen’. Den rette udtale kan høres i lektion 2 (12.20) afsnit 1.

’caballero’. ’Anders’ udtaler det første ’a’ som en åben fortungevokal. Det andet ’a’ udtales som i

f.eks. ’balje’ på dansk, da munden formes til at udtale det alveolære ’l’. Det er fejl, da begge ’a’ står

i en fri stavelse [kaβa] og skal udtales som lukket fortungevokal som ’a’ i det danske ’kappe’ og

’bange’. Den følgende lyd [ʎe] er lateral og ’e’ åbner sig, da det står i en bundet stavelse før

fonemet /r/ › ['kaβaʎęɾo]. Den rette udtale af ’a’ kan høres i lektion 2, (12.20), afsnit 2.

’fácil’. Trods accent over ’a’ udtaler ’Anders’ lyden med tryk over ’i’ og forlænger denne lyd,

selvom der ikke er korte og lange vokaler på spansk. Han udtaler ’a’ som det første ’a’ i f.eks.

’facade’ med en åben fortungevokal. Det er fejl, da vokalen på spansk i disse omgivelser skal

udtales lukket, da ’a’ står i fri stavelse med tryk på grund af accent som en åben mellemtungevokal.

Lyden ligner mere udtalen af ’a’ i far på dansk. Den rette udtale [fáθil] kan høres i lektion 2,

(12.20), afsnit 2.

’dama’. ’Anders’ udtaler både det første og andet ’a’ som en åben fortungevokal, da ’d’ på dansk

kan udtales dentalt, men lyden er ikke stemt. Han udtaler første ’a’ lyd som i det danske ’da’. Det er

en fejl, da der på spansk er stavelsesdeling efter første vokal, når konsonanten står mellem to

vokaler. Derfor skal det første ’a’ udtales lukket og centralt, da det står i fri stavelse efter ’d’ der

udtales stemt med hævet ganesejl og fuldstændigt lukke mellem tunge og tænder i overmunden.

Lyden ligner mere udtalen af ’dart’ på dansk. Det andet ’a’ skal på spansk udtales efter nasalen ’m’

og assimileres, da ’m’ udtales med sænket ganesejl og lukke mellem læberne, derfor vil andet ’a’

44


også blive udtalt lukket og centralt › [dáma]. Lyden ligner mere udtalen af ’maren’ på dansk. Den

rette udtale på spansk kan høres i lektion 2, (12.20), afsnit 2 og 3.

’papa’ udtales med to åbne fortungevokaler af ’Anders’. Fejlen opstår, fordi ’a’ bliver påvirket af

udtalen af ’p’, der er udtalt aspireret. Den klusile udtale af ’p’ giver en nærmest stødvis udtale, hvor

der på spansk er en åben, central udtale af de to ’a’er som i det danske ’parat’. Så på spansk er den

rette udtale ['pápa], hvor vokalerne skal udtales lukket, fordi de står i fri stavelse. Lyden minder

mere om udtalen i ’pakke’ på dansk. Udtalen kan høres i lektion 2, (12.20), afsnit 1.

’havana’. ’Anders’ udtaler alle tre ’a’er som åben fortungevokaler som på dansk. Der kan

sammenlignes med lyden ’a’ i det danske ’har’, ’vare’ og ’nar’. Fejlene opstår, fordi ’Anders’

tilpasser lydene til de danske regler for udtale, men dansk har ikke har stemt b-lyd144. På spansk skal

det første ’a’ udtales med større åbning og mere centralt, da mundhulen tilpasser sig det

efterfølgende [β], der udtales stemt med hævet ganesejl. Det andet ’a’ bærer tryk [aβána]. Alle tre

’a’er står i fri stavelse og skal udtales centralt og lukket. Den rette udtale kan høres i lektion 2,

(12.20), afsnit 1.

’ana’ udtales som i danske lyde, hvor ’a’ står stavelsesinitialt som f.eks. i ’alt’ eller ’analog’.

Udtale, fejl og korrektion ligesom i ’havana’. Den rette udtale på spansk skal være lukket, da begge

vokaler står fri stavelse, og central. Da første ’a’ står før nasal, skal det nasaliseres, fordi det står

stavelsesinitialt [ãna]. Udtalen kan høres i lektion 2, (12.20), afsnit 1.

’zapato’ udtales også med åbne, fortungevokaler som i f.eks. ’salen’ eller ’panel’. Fejlen opstår, da

’Anders’ anvender de danske udtaleregler. På spansk skal både det første og andet ’a’ udtales mere

centralt og lukket, da de står i en fri stavelse. Lyden ligner mere udtalen i ’zar’ og ’parat’ på dansk.

Den rette udtale kan høres i lektion 2, (12.20), afsnit 3.

’Anders’ udtaler vokalen /i/ i ’música’ udtales med langt [i]selvom trykket ligger på ’ú’. Da der som

nævnt ikke skelnes mellem lange og korte vokaler på spansk, er dette en fejl, der opstår fordi

’Anders’ udtaler [i] som i dansk ’hvile’. Lyden ligner mere udtalen af ’cirka’ på dansk. På spansk

skal lyden udtales stemt som lukket fortungevokal. I dette tilfælde skal lyden udtales lukket, da det

står i en fri, ubetonet stavelse [músika]. Udtalen kan høres i lektion 2, (23.15), afsnit 9.

’vivir’ Det første ’i’ udtales kort og den andet ’i’ udtales langt, hvilket er en fejl. Det første ’i’

udtales dannet, da der er overensstemmelse mellem dansk og spansk udtale, når ’i’ står i en fri 144 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 24

45


stavelse som i første tilfælde. På spansk skal /i/ udtales som en lukket fortungevokal, men det andet

’i’ er i kontakt med /r/ og skal derfor åbnes [viβįɾ], ligesom i det danske ’ikke’, ’endnu og ’et’145.

Den rette udtalte kan høres i lektion 2, (23.15), afsnit 9.

’vino’ udtales dannet, når det står i en fri stavelse som her. Både på dansk og spansk bliver [i]

udtalt som en lukket fortungevokal i dette tilfælde. Ifølge Østergaard s. 16 ligner det, det danske ’i’

i ’musik’ og ’ville’. Udtale kan høres i lektion 2, (23.15), afsnit 9.

’pipa’ ’Anders’ udtaler lyden [į] som lukket fortungevokal. Det er også den rette udtale på spansk,

da ’i’ står i en fri stavelse og skal udtales lukket, imens fortungen hæves mod den hårde gane, som

berøres i siderne med kontakt længere fremme og mere snæver passage, end ved udtale af den åbne

variant [į]. Den rette udtale kan høres i lektion 2, (23.15), afsnit 9.

’simón’ udtales uden hensyntagen til accent over ’o’, hvilket er en fejl. På spansk er der

stavelsesdeling efter den første vokal, når den ikke er bundet af efterfølgende konsonant, så

stavelsen med ’i’ er fri og lyden skal udtales lukket. Konsonanterne ’m’ og ’n' følger

stavelseskernen [mṍn]. Derfor er udtalen af ’i’ på dansk og spansk sammenfaldende i disse

omgivelser. Udtalen kan høres i lektion 2, (23.15), afsnit 9.

’casino’ udtales med tryk på anden sidste stavelse, hvilket er korrekt. Vokalen ’i’ skal udtales

lukket, da den står i en fri stavelse og det gør ’Anders’.

’si’ bliver udtalt som det danske ord ’si’, verbum eller substantiv. Da ordet ender på vokal og står i

fri stavelse, skal det på spansk udtales lukket ['si]. Men ’Anders’ udtaler ’s’ med tungespidsen

nedad og lader luften strømme ud mellem alveolærranden og mellemtungen, hvilket er en fejl. Det

påvirker udtalen af lyden [i]. Lyden ligner mere udtalen i ’cigaret’ på dansk. Den rette udtale kan

høres i lektion 2, (23.15), afsnit 9.

’cima’ ’Anders’ udtaler [i] som lang, åben vokal, hvilket er fejl. Ifølge spanske udtaleregler skal

vokalen udtales lukket, da den står i en fri stavelse. Udtale kan høres i lektion 2 (23.15), afsnit 9.

’Anders udtaler vokalen /u/, der på spansk er en lukket bagtungevokal.

’suyo’ bliver udtalt med langt [u], hvilket er en fejl. På spansk skal lydkæden udtales [su'jo], da ’s’

skal udtales med hævet ganesejl, hvor bagtungen trækkes tilbage i munden og hvælves mod den

145 Østergaard, A-G. Kompendium i spansk fonetik s. 16

46


bløde gane. ’u’ står i fri stavelse, da lyden ender på vokal og skal udtales lukket. Lyden ligner

udtalen af ’sune’ på dansk. Udtalen kan høres i lektion 2, (24.24), afsnit 10.

’muro’ udtales med langt [u], som er en fejl. I fri stavelse før /ɾ/ skal den åbne variant anvendes og

lyden udtales med hævet ganesejl og bagtungen hvælvet mod den bløde gane med mindre åbning

end ved udtale af [u]. Så den rette udtale på spansk er åben bagtungevokal [mųɾo]. Lyden ligner

mere den danske lyd ’muh’, som når en ko efterlignes. Den rette udtale kan høres i lektion 2,

(24.24), afsnit 10.

’mucho’ ’Anders’ udtaler lyden med langt [u]. Det er en fejl, som hører til udtale af dansk. Da lyden

står i en fri stavelse, skal den udtales lukket, så den rette udtale bliver ['muĉo], der kan høres i

lektion 2, (24.24), afsnit 10.

’tuyo’ udtales med forlængelse af [u], hvilket er en fejl. Udtalen af /u/ bliver som i en bundet

stavelse [ų], men her står ’u’ i fri stavelse og skal udtales lukket. Den rette udtale kan høres i


’subir’ bliver udtalt med tryk på sidste stavelse og kort [u]. Da /u/ står i fri stavelse bruges lukket

variant på spansk og den rette udtale vil være [ˈsuβįɾ]. Der er sammenfald af udtale på dansk og

spansk af denne stavelse i disse omgivelser.

’gusta’ udtales af ’Anders’ med langt [u]. Fejlen opstår, fordi han deler stavelsen efter ’gu’. Den

rettee udtale og opdeling på spansk er [ˈgųs'ta], hvor lyden udtales med åbent [ų] efter den stemte,

velære konsonant /g/ med progressiv assimilation. Fonemet [u] er bundet i stavelsen med ’s’, derfor

bruges den åbne variant. Lyden ligner mere udtalen af ’gusten’ på dansk. Udtale på spansk kan


’curo’ udtales med kort, lukket [u], hvilket er en fejl. Den opstår fordi ’Anders’ udtaler efter danske

regler uden at tage hensyn til, at /u/ står i kontakt med /ɾ/, så der på spansk vil være regressiv

assimilation og vokalen åbnes. Lyden ligner mere udtalen i ’konkurrence’ på dansk. Så den rette

udtale på spansk er [ˈkųɾo], der kan høres i lektion 2, (24.24), afsnit 10.

’turco’ bliver udtalt med lukket [u]. Da vokalen /u/ står i bundet stavelse før varianten [ɾ]

assimileres lyden regressivt i lighed med ovenstående eksempel, så den rette udtale er [ˈtųɾko] med

anvendelse af den åbne variant, og kan høres i lektion 2, (24.24), afsnit 10.

47


’Anders’ udtaler /e/, der på spansk er en halvåben fortungevokal:

’pera’ udtales som en halvsnæver fortungevokal, hvilket er en fejl. På spansk skal /e/ udtales lukket,

når det står i fri stavelse som her, men da der er regressiv assimilation før fonemet /ɾ / bruges den

åbne variant [ę]. Lyden ligner mere udtalen af ’pære’ på dansk. Den rette udtale er [ˈpęɾa], og kan


’pepe’ udtales som en halvsnæver fortungevokal. /e/ står i begge tilfælde i fri stavelse og derfor skal

der på spansk, bruges den lukkede variant [e]. Da anden stavelse er ubetonet på spansk kan den rette

udtale høres i lektion 2, (15.40), afsnit 5.

’volver’ bliver af ’Anders’ udtalt med en halvsnæver fortungevokal. Da /o/ står i bundet stavelse før

fonemet /l/ skal den åbne variant anvendes, og /e/ står i bundet stavelse før /r/ er den rette udtale på

spansk ['bǫlbęɾ], som minder mere om det danske ’æ’. Den kan høres i lektion 2, (15.48), afsnit 4.

’mesa’ udtales som en halvåben fortungevokal. Da /e/ står i fri stavelse før /s/, skal den lukkede

variant anvendes. Lyden ligner den danske udtale af ’mæslinger’. Den rette udtale på spansk kan


’pena’ ’Anders’ udtaler [p] aspireret, og det påvirker udtalen af [e]. Den lukkede variant skal

anvendes, når ’e’ står i fri stavelse. Lyden ligner mere udtalen af ’penge’ på dansk. Den rette udtale


’queso’ bliver delt op af ’Anders’, så de to stavelser bliver til tre. ’qu-e-so’, hvilket er en fejl. På

spansk er der vokalsammenstød mellem [u og e]. Da /e/ står i anden position er denne vokal kernen

i stavelsen og /u/ bliver til semikonsonanten [w] i den stigende diftong. Lyden ligner udtalen af

’kælen’ på dansk. Den rette udtale på spansk er [kweso] og kan høres i lektion 2, (15.40), afsnit 4.

’beber’ udtales med tryk på første stavelse, hvilket giver en betonet udtale af den første vokal. Da

denne står i fri stavelse, skal den udtales lukket, hvorimod den anden vokal står i bundet stavelse og

skal udtales åbent. Lyden ligner mere udtalen af de første stavelser i ’bede’ og ’bære’ på dansk. Den

rette udtale på spansk er [bebęr] med tryk på anden stavelse. Kan høres i lektion 2, (15.40), afsnit 4.

’sale’ bliver udtalt af ’Anders’ ligesom pluralis af det danske substantiv ’sal’. Der er sammenfald i

udtalen af [e], da første stavelse er betonet på både dansk og spansk. På spansk skal den lukkede

48


variant anvendes, da vokalen står i fri stavelse. Lyden ligner mere udtalen af ’sang’. Den ubetonede

lyd kan høres i lektion 2, (15.40), afsnit 5.

’cabe’, da ’Anders’ udtaler [k] aspireret som på dansk i en betonet stavelse, hvilket påvirker udtalen

af ’a’, der står i fri stavelse og /e/ står i fri stavelse efter /b/, som står imellem vokaler. Derfor er den

rette udtale på spansk ['kaβe], der ligner udtalen af ’karpe’ på dansk. Den rette udtale kan høres i


’Anders’ udtaler lyden /o/, der på spansk skal udtales stemt som en halvåben, bagtungevokal:

’como’ bliver af ’Anders’ udtalt med aspireret [k] som på dansk, der åbner udtalen af [o], hvilket er

en fejl. Da både første og andet [o] står i en fri stavelse og trykket ligger på det første, skal både

første og andet [o] udtales lukket. Lyden ligner udtalen af ’komode’ på dansk. Den rette udtale kan

høres i lektion 2, (21.30), afsnit 7 og den ubetonede stavelse i afsnit 8.

’poncho’, begge vokaler [o] udtales åbent. Det er fejl, da det første [o] står i en bundet stavelse skal

det udtales åbent, hvorimod det andet [o] står i en fri stavelse og skal udtales lukket. Så den rette

udtale på spansk er ['pǫnĉo], som kan høres i lektion 2, (21.30), afsnit 7 og 8.

’donde’ udtales ustemt, hvilket er en fejl, da udtalen af [o], så bliver påvirket, og både [d] og [o]

skal udtales stemt på spansk. Da [o] står i en bundet stavelse åbner vokalen sig, så den rette udtale

bliver ['dǫnde], der ligner udtalen af ’don’ på dansk og kan høres i lektion 2, (21.30), afsnit 7.

’olor’ ’Anders’ udtaler både det første og andet [o] lukket, hvilket i første tilfælde falder sammen

med spansk udtale, da det står i en fri stavelse. Men det andet [o] står i en bundet stavelse med

kontakt med /ɾ/ og åbner sig derfor, så den rette udtale vil være [olǫr], der ligner udtalen af ’lord’ på

englesk og kan høres i lektion 2, (21.30), afsnit 6 og 7.

’oficina’ udtales som en halvlukket bagtungevokal med urundede læber af ’Anders’, hvilket er en

fejl, da vokalen på spansk skal udtales som en halvåben bagtungevokal med rundede læber.

Eftersom [o] står i en fri stavelse skal den lukkede variant anvendes. Udtalen af lyden ligner ’åh’ på

dansk. Den rette udtale kan høres i lektion 2, (21.30), afsnit 6.

’ola’ bliver udtalt med åbent [o] af ’Anders’. Det er en fejl, for dermed kan lyden forveksles med ’a’

af en spanier, da lyden står i en fri stavelse og skal udtales lukket på spansk. Lyden ligner mere

49


udtalen af ’ål’ på dansk og skal udtales med mindre spænding i læberne. Den rette udtale kan høres

i lektion 2, (21.30), afsnit 6

’cola’ bliver også udtalt med åbent [o]. Se venligst ovenfor. Lyden ligner mere udtalen af ’kål’ på

dansk. Den rette udtale kan høres i lektion 2, (21.30), afsnit 7.

’mano’ udtales åbent af ’Anders’, hvilket er en fejl. Da [o] står i fri stavelse, skal vokalen udtales

lukket, ligesom udtalen af ’nogle’ på dansk. Den rette udtale på spansk er ['mãno], der kan høres i


10.2. ’Anders’ udtaler diftonger:’alicia’ udtales i fire stavelser [a-li-ci-a], men da der er vokalsammenstød i sidste stavelse, bør der

reduceres til den lyd, så der kun udtales tre stavelser. Da /i/ skal udtales som halvvokal og går mod

højere åbningsgrad til /a/ er der tale om en stigende diftong. Den rette udtale på spansk er [aliθja].

’patricia’ bliver udtalt i fire stavelser [pa-tri-ci-a]. Ligesom i ovenstående tilfælde bliver der

reduktion, så der kun er tre stavelser, der skal udtales som en stigende diftong ['patriθja].

’diego’ bliver udtalt i tre stavelser. Da /i og e/ former diftong bliver der reduceret til to stavelser.

Fordi /e/ har en højere åbningsgrad end /i/ er der tale om en stigende diftong og den rette udtale på

spansk er ['djeǥo].

’siete’ udtaler ’Anders’ som tre stavelser. Ligesom ovenfor udtales der en reduktion, så den stigende

diftong skal udtales ['sjete] i to stavelser.

’adiós’ bliver udtalt i tre stavelser. Det er en fejl, da udtalen af [o] kræver en større åbningsgrad end

udtale af [i], er der igen tale om en stigende diftong, som endvidere har tryk over /ó/, så de to

vokaler ikke kan skilles, men bør udtales [aðjǫs] på spansk, da [o] står i bundet stavelse.

’radio’ udtales med sammentrækning, så her er der sammenfald mellem dansk og spansk udtale af

den stigende diftong /io/. Dog kan tilføjes, at lyden [a] stadig bliver udtalt efter danske udtaleregler

med åbent foranliggende [a] og ’d’ ikke udtales helt efter spanske udtaleregler, fordi det står

imellem vokaler, og skal udtales med blødt ´d´ [raðjo], derimod udtaler ’Anders’ med dentalt,

klusilt ’d’ som på dansk.

50


’triunfo’ bliver udtalt med tryk på [o] og i tre stavelser. Det er fejl, da /i og u/ danner stigende

diftong, og trykket derfor skal ligge på diftongen, så der kun skal udtales to stavelser. På spansk er

den rette udtale [trjúnfo].

’ciudad’ udtales i tre stavelser med tryk på sidste stavelse. Det er fejl, da /i og u/ danner stigende

diftong og vokalen /i/ bliver til semikonsonanten [j] og skaber en betonet stavelse, så ordet skal

udtales i to stavelser. Den spanske udtale er [θjuðað], når udtalereglerne følges.

’juanita’ bliver udtalt i fire stavelser. Da /u og a/ danner stigende diftong er det en fejl. Vokalen /u/

bliver til semikonsonanten [w] og den rette udtale på spansk er [xwanita] som kun har tre stavelser.

Udtalen af [xwa] kan ligne lyden, når der råbes hurtigt ’hurra’ på dansk.

’eduardo’ udtales også af ’Anders’ i fire stavelser. Det er en fejl, for /u og a/ danner stigende

diftong, og vokalen /u/ bliver til semikonsonanten [w], så navnet skal udtales [edwardo] i tre

stavelser.

’manuel’ udtales i tre stavelser med tryk på sidste vokal. Det er en fejl, da /u og e/ danner stigende

diftong og trykket skal ligge dér. /u/ bliver til semikonsonanten [w], og den rette udtale på spansk

vil være ['manwél].

’bueno’ bliver udtalt i tre stavelser med tryk på sidste, hvilket er en fejl, da /u og e/ danner stigende

diftong og trykket skal placeres på denne. /u/ omdannes i udtale til semikonsonanten [w] og skal på

spansk udtales ['bweno].

’luis’ udtales af ’Anders’ i to stavelser, som er en fejl, da der er vokalsammenstød og vokalerne /u

og i/ danner stigende diftong. /u/ ændres til semikonsonanten [w], så den rette udtale på spansk er

[lwis], der skal udtales i én stavelse.

’muy’ udtales i to stavelser og det er en fejl, da vokalen /u/ og fonemet /y/ danner

vokalsammenstød, så den rette udtale på spansk er ['mwii], hvor udtalen af vokalen skifter fra

bagtunge til fortunge med samme åbningsgrad i samme stavelse.

’cuota’ bliver udtalt i tre stavelser, hvilket er en fejl, da vokalerne /u og o/ danner stigende diftong.

Så den rette udtale er [kwota], der skal udtales i to stavelser på spansk.

’inocuo’ udtales af ’Anders’ i fire stavelser, og det er en fejl, da vokalerne /u og o/ danner stigende

diftong, så den rette udtale på spansk er [inokwo], der udtales i tre stavelser.

51


’aire’ bliver udtalt i tre stavelser, hvilket er en fejl, da vokalerne /a og i/ danner faldende diftong, så

den rette udtale på spansk er [aiire], der udtales i to stavelser. Den rette udtale ligner udtalen af ’ej’

på dansk.

’baile’ udtaler ’Anders’ i to stavelser i overensstemmelse med både danske og spanske udtaleregler

[ˈbaiile].

’paula’ udtales korrekt på spansk, da vokalerne /a og u/ danner faldende diftong og udtales i én

stavelse [pauila]

’aurora’ bliver udtalt i fire stavelser og det er en fejl, da vokalerne /a og u/ faldende danner diftong,

så den rette udtale på spansk er [auirǫra], der udtales i tre stavelser. Udtale af diftongen ligner udtale

af ’av’ på dansk.

’rey’ udtales i én stavelse med en faldende diftong, men i uoverensstemmelse med spanske regler

for udtale. Den rette er [ręii], da [e] åbner sig, fordi det står i en bundet stavelse. Udtalen af

diftongen ligner udtale af ’say’ på engelsk.

’reina’ udtales i to stavelser med en faldende diftong, men ikke efter spanske udtaleregler. Den rette

udtale er [ręiina], fordi [e] igen er åbent, da det står bundet i stavelsen.

’europa’ udtales korrekt i tre stavelser, da /e og u/ danner diftong [euiro'pa]. Den rette udtale kan


’deuda’ bliver udtalt i tre stavelser af ’Anders’, som er en fejl, da vokalerne /e og u/ danner faldende

diftong og skal udtales i to stavelser [deuida] på spansk. Udtale af diftongen ligner udtale af ’evne’

på dansk.

’soy’ udtales i to stavelser, hvilket er en fejl, da /o og y/ danner faldende diftong og skal udtales i én

stavelse [sǫii]. /o/ åbner sig, da det står i en bundet stavelse.

’estoico’ udtaler ’Anders’ i tre stavelser, men udtaler den faldende diftong /oi/ som et dansk ø,

hvilket er en fejl, da denne lyd ikke eksisterer på spansk. Det er væsentligt at fokusere udtalen på de

to lyde, der danner faldende diftong, så de udtales i én stavelse. Den rette udtale er [estǫiiko].

’fouce’ forekommer ikke på www.rae.es

52

http://www.rae.es/


10.3. ’Anders’ udtaler klusiler: ’Anders’ udtaler generelt /p/ aspireret. Den spanske lyd skal udtales uaspireret146 og uden vibration

af stemmebånd. På spansk skal lyden ikke pustes, men udtales mere som ’b’ i f.eks. ’bil’, og med

længere udtale end det danske ’p’, uanset om det står absolut initialt eller stavelsesinitialt. ’p’

udtales ikke i ord, der har oprindelse i græsk og starter med ’ps’ som f.eks. i ’psicólogo’ eller

psicosis’. Det skal heller ikke udtales, når det står i kombination med ’pt’ som f.eks. i

’septiembre’147. Den rette udtale kan høres i lektion 3, (33.50), afsnit 1 og 3.

’Anders’ udtaler klusilen /b/ ustemt, men på spansk skal den udtales stemt. Den rette udtale kan

høres i lektion 3, (33.50), afsnit 4 og 5.

’bote’ udtales af ’Anders’ med klusilt, ustemt [b], som ifølge spanske udtaleregler altid skal udtales

stemt og klusilt, når ’b’ står stavelsesinitialt som i f.eks. ’la Costa Brava’, absolut initialt som i

f.eks. ’ ’vino og vamos’, der bliver udtalt med spansk ’v, b’ lyd. På spansk repræsenteres grafemet

ved fonemet /b/. Så lydene bør udtales ['bino] og ['bamos] på spansk. Den rette udtale kan høres i


Den frikative variant af /b/ bruges i alle andre tilfælde end de tre ovennævnte samt når /b/ står

mellem vokaler og efter en konsonant, der ikke er nasal. Så den rette udtale af f.eks. ’cable, la

bomba, og lavar’ skal ifølge de spanske udtaleregler udtales: [kaβle, la βomba og laβaɾ]. Den rette

udtale kan høres i lektion 3, (33.50), afsnit 6 og 7.

’Anders’ udtaler minimumspar med ’p’ og ’b’:

’peso og beso’ udtales med kort, aspireret og ustemt [p og b], hvor de to konsonanter burde være

udtalt med forlængelse, uaspireret og stemt ifølge spanske udtaleregler. For begge gælder det, at når

de står stavelsesfinalt som i f.eks. ’apto’ og ’obtener’, neutraliseres de og ærkefonemet /B/ opstår.

Denne variant repræsenteres generelt ved lyden [β]. Nogle lyde hører op med at opponere

(neutraliseres), når de står stavelsesfinalt og lyden ikke ændrer betydningen af ordet. Så opstår der

et overbegreb kaldet ærkefonem, som repræsenterer de forskellige varianter. Eksempler: /B, D, G,

N, L, R/. Da fonetikken beskriver lyde på spansk giver det ikke længere mening at tale om

repræsentation af lyden, når den står stavelsesfinalt og varianten ikke ændrer på betydningen uanset

om grafemet f.eks. ’b’ repræsenteres ved [b eller β], ’d’ af [d eller ð], ’g’ af [g eller ǥ], ’n’ af [n, m,

ñ], ’l’ af [l eller ʎ] og [ɾ eller r], så derfor opstår de nævnte ærkefonemer.146 Østergaard, A-G.: kompendium i spansk fonetik s. 25147 Østergaard, A-G.: Spansk kompendium i fonetik pág.. 31

53


’capa og cava’ udtales med stemt og aspireret /p/ og stemt, labiodentalt /v/. Det er en fejl, da /p/ på

spansk er uaspireret og ustemt. /v/ bliver repræsenteret ved lyden [b], der er bilabial, hvis udtale og

brug er beskrevet ovenfor. Dette gælder også for minimumsparrene ’pelo og velo’ samt ’pino og

vino’, der bliver udtalt med aspireret /p/ og labiodentalt /v/, da de nævnte udtaleregler gælder, når

grafemet står stavelsesinitialt som i det andet par (capa og cava) og absolut initialt som i de første

par (pelo og velo samt pino og vino). Udtale af andre minimumspar kan høres i lektion 3, (33.50),

afsnit 5.

’Anders’ udtaler klusilen /t/:

Når /t/ står stavelsesinitialt eller absolut initialt skal lyden udtales ustemt, uaspireret og dentalt som i

f.eks. /te, tomar, cuanto, tomate, total, verte, tiro og catar/. ’Anders’ udtaler /t/ aspireret, og så kort,

så det kan forveksles med /d/ især foran ’e’ og efter nasaler. Det spanske /t/ skal udtales mere som

det danske ’d’ i f.eks ’døs’. Som nævnt neutraliseres /t og d/, når de står stavelsesfinalt og

ærkefonemet /D/ dannes, det realiseres generelt som den frikative variant [ð] som i f.eks.

‘atmosfera’ › [aðmosfera] eller ‘atlas’ › [aðlas].

‘Anders’ udtaler klusilen /d/:

Når /d/ står stavelsesinitialt eller efter ‘l eller n’ samt absolut initialt bruges [d], der skal udtales

stemt og dentalt på spansk, hvor det danske /d/ udtales ustemt som ‘Anders’ gør i f.eks. ‘dar, el

dátil, cuando, dos, cuadro, cada, verde og tienda’, hvilket er fejl. Men ifølge de spanske

udtaleregler skal den frikative variant bruges i alle andre tilfælde, så derfor skal ‘cada og verde’

udtales [kaða og verðe].

‘Anders’ udtaler minimumspar med ’t’ og ’d’:

‘te og de’ udtales med aspireret ‘t og d’, og den første lyd udtales stemt som på dansk Det er fejl,

ifølge udtalereglerne på spansk der er defineret ovenfor. I dette tilfælde opponerer de to lyde, da de

ændrer betydningen af ordet, når de udskiftes med hinanden og er derfor konmutable.

‘cata og cada’ bliver udtalt klusilt. Det er i overensstemmelse med spanske udtaleregler, når /t og d/

står stavelsesinitialt, men i ‘ cada’ står ‘d’ i mellem vokaler og skal derfor udtales frikativt › [kaða].

Dog udtaler ‘Anders’ ‘t og d’ aspireret, hvilket er en fejl, da begge lyde skal udtales uaspiret på

spansk.

54


‘cuatro og cuadro’ samt ‘toma og doma’ udtales aspireret af ‘Anders’ med fuldstændigt lukke. Det

er korrekt at udtale lydene klusilt, da /t og d/ står stavelsesinitialt i det første minimumspar og

absolut initialt i andet par. Dog skal de udtales uaspireret ifølge spanske udtaleregler.

’Anders’ udtaler /k/, der før bagtungevokal ’u og o’, mellemtungevokal og konsonant repræsenteres

ved ’c’, før fortungevokaler ’i og e’ repræsenteres ved ’qu’ og i ganske få ord ved ’k’148.

’cosa, cola, sacar, ocaso taco og meca’ udtales aspireret med stemt /k/, hvilket er fejl, da det spanske

/k/ skal udtales ustemt og uaspireret. I ubetonede stavelser før ’e’ som f.eks. ’queso’ er det

væsentligt, at [k] udtales med lidt længere lyd, for at lyden ikke skal forveksles med ’g’. Dette

gælder også efter nasal som f.eks. i ’manco’. Det spanske ’k’ ligner mere dansk udtale af ’g’ som

f.eks. i ’gris’ end det danske ’k’ i udtalen149.

’Anders’ udtaler /g/:

’gustar, goma, gato, con gusto og logro’ udtales ustemt med aspireret g-lyd. Det er en fejl, da det

spanske /g/ skal udtales uaspireret og stemt. Det repræsenteres ved grafemet ’g’ før bagtungevokal,

mellemtungevokal og konsonant, samt ved grafemerne ’gu’ før fortungevokal. Når /g/ står absolut

initialt, efter nasal eller stavelsesinitialt som i nævnte tilfælde skal det udtales klusilt. I øvrige

tilfælde skal den frikative variant anvendes, det gælder når ’g’ eller ’gu’ står i mellem vokaler eller

efter en konsonant, der ikke er nasal som i f.eks. ’haga, copenhague og mago’, der skal udtales uden

lukke/hæmme [aǥa, kopenaǥe, og maǥo]. Når ’k eller g’ befinder sig stavelsesfinalt, neutraliseres

det og der er ikke længere opposition, derfor opstår ærkefonemet /G/, der generelt repræsenteres

ved den frikative variant [ǥ] som i f.eks. ’acción, actor og digno’ der skal udtales [aǥθjón, aǥtór og

díǥno] med frikativt ’g’.150

Der er ikke et afsnit, hvor ’Anders’ udtaler frikativer. Der henvises til lektion 3, (40.20) afsnit 6,

hvor de frikative varianter af ’b, d, g’ kan høres samt afsnit 7 (42.20), hvor der udtales klusiler og

frikativer. Frikativer kan også høres udtalt på http://es.thefreedictionary.com/, hvor den enkelte

frikativ /f/ eller /θ/, der repræsenteres ved grafemerne ’c’ og ’z’, /s/ og /x/ kan indtastes og aflyttes.

148 Østergaard, A-G.: Kompendium i spansk fonetik s. 26149 Østergaard, A-G.: Spansk kompendium pág. 33150 Østergaard, A-G.: Spansk kompendium pág. 33

55


10.4 ’Anders’ udtaler minimumspar med ’c’ og ’g’:’coma og goma’, ’cota og gota’, ’cama og gasa’ samt ’casta og gasta’ bliver udtalt med aspireret /k

og g/, der også udtales ustemt. Det er fejl, da disse lyde ikke eksisterer på spansk. Ifølge spanske

udtaleregler bør fonemerne udtales stemt og uaspireret.

9.4. ’Anders’ udtaler minimumspar med vibranter: ’caro og carro’, coro og corro’, ’cero og cerro’,

og der er ingen forskel at høre i udtalen af ordparrene. En spanier vil således ikke kunne høre, om

’Anders’ siger ’coro eller corro’ osv. Det giver forvanskninger i kommunikationen, da der er

<forskel på betydningen. Kun i ordparrende: ’coral og corral’ samt ’curo og curro’ kan der høres en

forskel, da ’Anders’ forlænger udtalen af [a] i første ordpar og [o] i andet. Fejlen er, at ’Anders’

ikke udtaler en dobbeltvibrant, men en helt anden, usnurret lyd, da fonemet på dansk udtalesvelært

uden vibration. Dette gælder både når fonemet står absolut initialt, stavelsesinitialt og efter

konsonantlyd. På spansk skal vibranter udtales stemt, alveolært med én (enkeltvibrant) eller flere

(dobbeltvibrant) afbrydelser af luftstrømmen, som skabes af kontakten mellem tungespids og

alveolærranden, der skal vibrere for at frembringe den rette lyd. Udtale kan høres i lektion 3,

(14.40), afsnit 16 med tydelig forskel på enkelt- og dobbeltvibrant.

I ordene: ’roma, rosa, honrado, pardo, a ver, sabor, tortuga, alarma, hablar og prado’ udtaler

‘Anders’ på intet tidspunkt en vibrant, uanset dennes placering i lydkæden. Men udtaler gentagne

gange den stemte, uvulære frikativ, der repræsenterer /r/ på dansk. Fejlen er beskrevet oven for. Den

rette udtale kan høres i lektion 3, (03.05), afsnit 12

På spansk er fonemet /r/ repræsenteret ved enkeltvibranten [ɾ] og dobbeltvibranten [r]. Den

markante forskel i udtalen er, at artikulation af /ɾ/ kræver lukke mellem alveolarranden og kort

vibration, hvorimod udtale af /r/ ikke danner lukke men kun hæmme mod alveolarranden og udtales

med flere vibrationer end /ɾ/. For at træne de lyde, kan man forsøge at kurre som en due eller

bremse en hest med et ’prrrr’.

10.5 ’Anders’ udtaler lateraler:

I lydkæderne ’loco, lelo, lila, clamar, problema, planeta og flácido’ udtales /l/ ligesom på spansk;

stemt og alveolært. ’pillo, villa, llover mallorca’ udtales også stemt og alveolært, hvilket er fejl. De

skal udtales stemt og palatalt [ˈpiʎo, viʎa, ʎoβer, maʎorka] med en lyd, der ikke findes på dansk.

Yderligere har spansk en sekvens, der ligner meget i udtalen ’li’, hvor lateralen bliver fulgt af

semikonsonanten [j]. Der er f.eks. tydelig forskel i udtalen af f.eks. ’hallado og aliado’, der skal

56


udtales [aʎaðo] og [aljaðo] samt ’pollo og polio’ › [poʎo og poljo]. Når /l/ står stavelsesfinalt opstår

ærkefonemet /L/, fordi der ikke længere er opposition mellem lydene. Den rette udtale kan høres i


’Anders’ udtaler /s/ i ’castellano, buscar, siempre og poste’ med tungespidsen nedad i ustemt,

alveolær silibant151. Det er en fejl, da fonemet ifølge spanske udtaleregler skal udtales som ustemt,

alveolær frikativ med tungespidsen opad mod alveolærranden, når det står stavelsesinitialt,

stavelsesfinalt eller absolut finalt. Når det står stavelsesfinalt efter stemt konsonant bruges den

stemte variant [z]. Den rette udtale kan høres i lektion 3, (26.50), afsnit 21 og 22.

10.6 ’Anders’ udtaler affrikater: ’china, azabache, chispa, hechicero, chusma, percha, muchacho’ alle med [k]-lyd, hvor

fonemerne /ch/ optræder. Det er ukorrekt udtale. På spansk skal denne forbindelse udtales [ĉ] som

f.eks i ’chek og charter152’ med en ’tj’ lyd. Så den rette udtale er [ĉina, asaβaĉe, ĉįspa, eĉisero,

ĉųzma, pęrĉa, muĉaĉo]. I lydkæderne ’chocolate og chimpanse’ bliver /ch/ udtalt [sj], der er en

anden lyd, som i f.eks ’charme og chauffør’. Det er fejl, da affrikatet [ĉ], som er én lyd, bør

anvendes her, så den rette udtale bliver [ĉokolate og ĉįmpãnse] med ’tj’ lyd.

10.7 ’Anders’ udtaler /h/:

i ’cohete, alcohol, helado, inhumano, inherente og copenhague’ (der er en stavefejl i oplægget i

bilag 3). I alle tilfælde udtales /h/ aspireret og ustemt i struben. På spansk er /h/ stumt som før

nævnt, men har en lydværdi. Man kan næsten tale om, at lyden af den efterfølgende vokal forlænges

lidt eller vokalen åbnes. Det skyldes at den foregående konsonant danner enlace med vokalen, der

står efter /h/ som f.eks. i ’inhumano’ ›[inl umãno], ’inherente’ ›[inl ęreņte] og ’copenhague’›

['ko'pe'na'ke]. Hvis /h/ der står mellem vokaler dannes ’sinéresis’: ’cohete’ ›[kol ete],’alcohol’

›[alkol]. Der kan dannes sammenkædning mellem ord som i ’sinalefa’: el helado › [ell e'la'ðo] ’en el

auto’ › [enl ęlal uito]. Den rette udtale kan høres i lektion 3, (01.10), afsnit 10.

11. Analyse og konklusion af ’Anders’

151 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Ortografi/s_S?highlight=s d. 14.05.12 kl. 16.03

152 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Ortografi/C,c?highlight=c d. 15.05.12 kl. 12.16

57

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Ortografi/C,c?highlight=c

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Ortografi/s_S?highlight=s


Alle de lyde; vokaler og diftonger, klusiler, frikativer, affrikater, lateraler, vibranter og nasaler som

’Anders’ har udtalt ifølge bilag 3, er blevet kommenteret ud fra de regler, der er opsummeret for

dannet udtale af spansk i afsnit 5.1. – 5.7. I mange tilfælde kan der konstateres afvigelser fra

spanske udtaleregler til de lyde, som bliver udtalt af ’Anders’. Der er også gennemgået lyde, som

ændrer sig i forhold til omgivelserne, hvilket kaldes assimilation.

Det høres at ’Anders’ ikke tilpasser udtalen af lyde efter omgivelserne, som det kræves for at udtale

et dannet og forståeligt spansk. Der er afvigelser i ’Anders’s udtale i forhold til den udtale, som er

angivet og opsummeret fra det nævnte materiale. Særlig forskel i udtale af vokaler findes der, da det

danske foneminventar adskiller sig væsentligt fra det spanske. Det danske vokalinventar har ikke

mellemtungevokaler, hvilket det spanske har. Det danske vokalsystem er delt op i lukkede,

halvsnævre, åbne og halvåbne lyde, hvor det spanske kun er delt op i åbne, halvåbne og lukkede

lyde. ’Anders’ udtaler vokallydene, så de passer til de omgivelser, de er kendt i på dansk. F.eks. ’a’

med åben fortungevokal som i ’kasse’, som bliver brugt i udtale af ’casa’. Der skelnes ikke i udtalen

af vokaler, afhængigt af om de står i fri eller bundet stavelse. Vokallydene bliver ikke nasaliseret

som i f.eks. ’dinamarca’, hvor det det første ’a’ står mellem to nasaler ’n og m’. Lyde der har

kontakt med vibranterne /ɾ/ og /r/ bliver ikke vibreret, men udtalt usnurret med bagtungen. De

frikative varianter af /b, d, g/ bliver ikke anvendt, men udtalt klusilt. ’ch’ lyden bliver udtalt korrekt

i ’poncho’, men genkendes ikke i ’mucho’. Udtalen af ’c’ i ’cola’ bruges også i udtalen af ’oficina’,

der skal udtales med /θ/.

’Anders’ skelner ikke mellem ortografisk accent eller de regler, der er for tryk på stavelser på

spansk. Derimod udtales lange og korte vokaler, selvom der på spansk kun bruges forlængede

vokallyde, hvis der skal lægges tryk på et udsagn, emfase. ’Anders’ udtaler de velære klusiler ’g og

k’ meget kort, så der er risiko for at forveksle dem med hinanden på spansk.

’Anders’ udtaler i de fleste tilfælde ikke to lyde i samme stavelse, diftong. Kun i tilfældene ’radio’,

’paula’, ’rey’, reina’, europa’, estoico’ og ’baile’ udtaler ’Anders’ diftongen og trækker udtalen

sammen til én stavelse.

Når ’Anders’ udtaler klusiler har han tendens til at bruge dansk udtale. Dette sker når han udtaler

’p’, der udtales aspireret og kort ’b’, der bliver udtalt ustemt både når det står absolut initialt og

efter nasalkonsonant. ’t’, udtales aspireret og kort, ’Anders’ skelner ikke i udtalen mellem initial

eller final position. ’d’, bliver udtalt ustemt og ændrer ikke udtale, uanset om /d/ står absolut initialt,

58


stavelsesinitialt eller mellem vokaler. ’k’ udtales aspireret og stemt med kort varighed. Både før ’e’

og efter nasal. ’g’ udtales aspireret både når det står mellem vokaler og efter ikke nasal konsonant.

Han skelner ikke mellem klusil og frikativ udtale, og anvender ikke frikativ udtale i de tilfælde,

hvor fonemet har en frikativ variant, for at få en dannet og genkendelig udtale. Da ’Anders’ ikke

udtaler frikativer, vides det ikke hvorvidt hans udtale ville falde sammen med eller adskille sig fra

spansk udtale.

12. Analyse af 1.g. elever fra Århus

De 10 elever på lydfilen har modtaget spanskundervisning i 1-1½ år, og læser det følgende stykke

højt på spansk, som er transskriberet fra lydfil (bilag 6):

Me llamo xxx y tengo diecisiete años y soy danés. Estudio bachillerato en el instituto de mi

ciudad. Estudio inglés, história, geografía y también español. Me gusta mucho aprender idiomas

porque creo que es muy interesante comunicarse con gente de otras culturas. También me gusta

viajar, leer novelas y salir con mis amigos. Voy a contar lo que hago un día normal. Me levanto a

las siete de la mañana, más o menos. Me ducho y desayuno. Voy al instituto en bicicleta y llego a

las ocho menos cuarto. Hablo un poco con mis compañeros y entro en clase. Salimos a las quince.

Despues vuelvo a casa y hago los deberes. Un día a la semana hago yo la comida, normalmente

carne o pescado. Por la noche estudio o voy a la piscina.

El español es un idioma fácil para mi aunque siempre hay problemas con la gramática y la

pronunciación. Hay palabras algo difíciles como por ejemplo religión, ruido, cuando/cuanto, pájaro,

pero en generel no me parece muy complicado. He aprendido muchas expresiones nuevas como por

ejemplo: ¿Como te llamas? ¿Que desea? ¿Que quiere de primero? Vale, buen fin de semana y

algunas frases muy útiles que uso en clase con el profesor como: ¿que significa? ¿comprende?

Bagefter følger et kort interview på spansk med hver studerende, hvor den enkelte får mulighed for

at udtale de ord, der er brugt i oplæsningen. Det fremgår af dette interview, at de studerende selv

giver udtryk for vanskeligheder med udtalen, hvilket også kan høres. Både når de læser op og når de

taler frit. Otte ud af de 10 elever påpeger problemer med udtale. Følgende eksempler på anderledes

udtale er registreret:

59


’t’ i ‘tengo’ og también bliver udtalt som affrikeret ustemt alveolær lukkelyd153 og ikke uaspireret

og dentalt, som er den rette udtale på spansk, når lyden står stavelsesinitialt som i disse tilfælde.

’termino’ og ’estudio’ skal udtales med tryk på andensidste stavelse, da de ender på vokal, men

nogle elever lægger trykket på første stavelse og udtaler [término] eller [estudió], hvilket er fejl og

ændrer betydningen af ordene. På spansk bør trykket lægges på [termíno], da ordet ender på vokal

og [estúᵭjo], fordi ’io’ danner en stigende diftong. ’bachillerato’ bliver udtalt med forskelligt tryk

og forskellig udtale, men generelt udtaler elverne ikke ’ch’ med palatal affrikat eller ’ll’ som [ʎ]. [θ]

kan trænes ved at udtale ’tjene’ på dansk. Vær opmærksom på at slippe luften med et vip med

tungen, så friktionen ophører brat og lyden artikuleres. [ʎ] bliver i alle 10 tilfælde udtalt som [l]. En

enkelt udtaler [baselato]. Den rette udtale på spansk er [baĉiʎerato], hvor ’ll’ udtales som én lyd.

Lyden kan trænes ved at starte på at udtale ’yes’ på engelsk. Brems lyden inden udtale af ’s’. Skab

lidt mere friktion med tungen mod den hårde gane og lad luften strømme ud ved siderne.

’g’ i ‘generel’ udtales som en ustemt, velær klusil. Lyden skal udtales uaspireret og stemt med

kontakt med mellemtunge og overgangen mellem tænder og siderne af den hårde gane, når ’g’ som

i dette tilfælde står før fortungevokal › ['xeneral]. Dette gælder også i tilfældet ’gente’, der udtales

[jente] eller [sjente], men den rette udtale på spansk er [xente] med uvulær friktion. ’n’ er markeret,

da det følges af ’t’ i dette tilfælde, som det ses af opsummeringen i figuren på side 14. Denne regel

gælder også for ’contar’ og ’levanto’, der ligeledes bør udtales ['kontar] og [leβanto]. Harkelyd kan

være fremmed for den, der ikke taler tysk eller har trænet lyden. Som lyden ’ach’ i f.eks. ’bach’ på

tysk udtales en lyd, der produceres med bagtungen mod drøblen, imens luften presses igennem. For

at træne denne lyd, kan man starte med at lave lyden ’ha’, imens man gradvist mindsker

åbningsgraden og trækker bagtungen længere tilbage i munden mod drøblen og kan mærke

luftmodstand. For at finde den rette uvulære lyd, skal luften presses frem, imens bagtungen nærmest

giver modstand. Foran ’i’ og ’e’ produceres lyden længere fremme i munden.

Udtale af ‘j’ i f.eks. ’ejemplo’, der udtales ‘h’ [ehemplo], hvilket er en fejl, da den rette udtale på

spansk er [exémplo] og ’viajar’ udtales i nogle tilfælde [via'djar], men den rette udtale er [vjaxár]

med uvulær friktion.

Der udtales kun et ’e’ i ’leer’. Det lyder som om eleverne udtaler det danske substantiv eller verbum

’ler’, når de læser op. Verbet skal udtales med to forskellige vokallyde. Det første ’e’ står i fri

stavelse, så det skal udtales lukket, hvorimod det andet ’e’ står i bundet stavelse og åbnes, så den

153 http://schwa.dk/lydskrift/ d.31.05.12 kl. 15.43

60

http://schwa.dk/lydskrift/


rette udtale på spansk er [leęr], hvilket kan være svært at skelne i hurtigt dagligdags tale. Lyden kan

ligne dansk udtale af ’le’ og første stavelse i ’ærte’ trukket hurtigt sammen.

11..1 Betoning og accent. På trods af ortografisk accent udtaler eleverne ord og lyde, hvor trykket ligger et andet sted. F.eks.

fácil, udtales med tryk på sidste stavelse [facíl]. ’aprender’ udtales med tryk på stavelsen ’pren’.

’inglés’ udtales med tryk på første stavelse. ’geografía’, udtales med tryk på anden stavelse

[geográfia], hvilket er fejl, da der er tryk over ’i’, der danner hiatet [ía], som skal udtales i to

stavelser. Der er også ortografisk accent over det andet ’a’ i ’gramatica’, der skal udtales

['grãmátika], men eleverne lægger trykket over ’i’. Ordet ’danés’ udtaler eleverne [dánes] med tryk

på første stavelse. ’pájaro’ bliver udtalt med tryk på andensidste stavelse, selvom der er ortografisk

accent over det første ’a’. ’útiles’ udtales i nogle tilfælde med tryk på anden stavelse, hvor den

ortografiske accent bliver ignoreret. Det samme sker i ’difícil’, der udtales af eleverne med tryk

over både første og tredje ’i’, selvom der er ortografisk accent.

’idiomas’ bliver i nogle tilfælde udtalt med tryk på sidste stavelse, hvilket er en fejl, da ordet ender

på ’s’ og trykket derfor skal ligge på andensidste stavelse. ’instituto’ bliver i nogle tilfælde udtalt

med tryk på anden stavelse. Det er en fejl, da ordet slutter på vokal og trykket derfor skal ligge på

andensidste stavelse [ᶖnstitúto].

’ruido’ udtales i et enkelt tilfælde i tre stavelser, hvilket er fejl, da ’ui’ danner stigende diftong og

skal udtales [rwído] i én stavelse.

F.eks. ‘porque’, ‘salir’, ‘contar’og udtales med lydene med usnurret ’r’. Det vil sige når ’r’ står

stavelsesfinalt mangler der vibration af stemmebåndet i ærkefonemet /R/ Når ’r’ står

stavelsesinitialt som f.eks. i ‘ruido’ skal det udtales med flere vibrationer, hvor tungespidsen

vibrerer mod alveolarranden.

[ĉ] udtales ikke i f.eks. ‘bachillerato’, men derimod i lydkæderne ’ducho’, ’muchas’, ’ocho’ og

’noche’, som udtales med rette [ĉ] lyd: [duĉo], [muĉas], [oĉo] og [noĉe], hvilket kan indikere at

eleverne kender disse ord og deres udtale. Ligeledes udtales ’ñ’ korrekt i alle tilfælde.

Eleverne følger regler for spansk udtale med stumt h i ’hablo’ og ’hago’.

Både ’pronunciación’ og ’religión’ udtales i to tilfælde med fransk udtale, hvilket er fejl, da spansk

og fransk er to forskellige sprog med forskellige regler for udtale. Accenten over ’o’ betyder, at de

61


sidste to vokaler danner diftong, så den rette udtale er ['pronᶙnθjaθjón] og [relixjón], hvor diftongen

bliver udtalt i én stavelse.

Udtalen af ’c’ varierer meget hos eleverne. I nogle tilfælde bliver ’parece’ udtalt ['paretse], hvilket

er fejl. Den rette udtale på spansk er ['pareθe], da ‘c’ står før fortungevokal. ’piscina’ udtales

[pisjina] eller ['pitsina]. Det er fejl og den rette udtale på spansk er ['piθína]. Læspelyden kan trænes

ved at lade luftstrømmen presse tungen ud mellem fortænder i over- og undermund. Ved at øge

spændingen i tungens sider kan der dannes lyde. Læg tungespidsen mod tænderne i undermund og

form ’si’, ’se’, ’sa’ og ’su’ lyde.

Kombinationen af ’qui’ giver problemer i ’quince’, der udtales ['kvinse], selvom eleverne udtaler

samme kombination korrekt i f.eks. ’quiere’. Den rette udtale på spansk er ['kwinθe].

’v’ i ’vuelvo’ udtales som stemt labiodental frikativ, hvilket er en fejl. Fonemet /b/, der

repræsenterer grafemet ’v’, bør, når det står absolut initialt som i dette tilfælde, udtales [bwęlbo]

med tryk over ’e’ ifølge spanske udtaleregler. I tilfældet ’nuevas’ står /v/ stavelseinitialt mellem

vokaler og skal udtales [nwéβas], hvilken ingen af eleverne gør.

De nævnte udtalefejl indikerer, at eleverne udtaler de spanske ord, de kender korrekt. Når de skal

læse et ukendt ord op bruger de danske, franske eller engelske udtaleregler, hvilket giver forvirring

for modtageren. Det var nødvendigt at høre lydfilen et utal af gange, for at forstå den

transskriberede tekst. Da flere af eleverne udtaler spanske ord forskelligt, var det nødvendigt også at

høre den enkelte elev flere gange, for at kunne forstå udtalen og genkende de/t ord, der blev udtalt.

Disse opdagelser indikerer, at den mangelfulde udtale kan skabe hindringer i kommunikationen

med en spansktalende.

13. Curso de pronunciación

Det anbefales at have bogen med øvelserne på skrift, når der lyttes, da nogle øvelser kan være svære

at følge uden tekst. Afsnit 1 ’Ordtryk’ har fokus på udtale af netop ord, der staves ens og kun

udskilles i udtale af ortografisk eller tryk som f.eks. [kaʎe] og [kaʎé]. Afsnit 2 ’Tryk og

stavelseslængde’ (02.30) handler om udtale af accent og stavelsens varighed som f.eks. i bydeform,

udråb og gerundium. I afsnit 3 ’Lydord’ (05.30) udtales der stemte lyde, så man kan høre, hvor

trykket skal ligge, når der er flere vokaler i lydkæden, så man kan lytte til og træne

62


sammenkædning, ’enlace’ mellem ord. Til sammenligning udtales på lydfilen også ord på dansk

fulgt af den spanske udtale, så man har mulighed for straks at høre, hvordan de to lydkæder

adskiller sig i udtale. Der er også udtale af betonede vokaler, så man kan høre, hvordan de skal

udtales i forhold til de ikke betonede eller svage vokaler. Talen er langsom og tydelig, så man kan

træne den rette udtale af f.eks. initialt ’t’ og ’d’.

Afsnit 4 ’Intonationsgrupper’ (06.30) har fokus på ordgrupper, så man kan høre enlace, sinalefa og

sineresis i udtale. Der kan også trænes, hvor udtalen af de reducerede vokaler normalt forlænges154.

Afsnit 5 ’Konsonantbinding’ handler om sammenkædning af konsonantgrupper, så man kan træne

hvordan konsonanter danner stavelse med vokal i følgende lydkæde. I afsnit 6 ’Vokalbinding’

(07.50) kan man høre sammenkædningen, sinealfa af vokalgrupper mellem ord. Afsnit 6 (08.50)

giver eksempler på udtale af vokaler, hvor der dannes sinalefa og stavelsesreduktion mellem

vokalerne]. Afsnit 7 (10.30) indeholder ’Blandede øvelser tryk, intonation og sammenkædning’

samt øvelser.

Lektion 2 (12.20) handler om udtale af ’Vokaler og semivokaler’. Hvor man på lydfilen i bilag 3

kunne høre ’Anders’ udtale spanske vokaler forkert, kan man på denne lydfil høre og gentage

dannet spansk udtale. I afsnit 1-3 udtales ’a’ som ’variante central, anterior og posterior. Afsnit 4-5

(15.40) indeholder udtale af vokalen ’e’ som åben og lukket variant samt i ubetonede stavelser og

spørgende udsagn. Afsnit 6-8 (21.30) er udtale af vokalen ’o’ både som åben og lukket variant samt

ubetonede stavelser. Afsnit 9 (23.15) omhandler udtale af vokalen ’i’ i forskellige omgivelser med

øvelser. Afsnit 10 (24.24) er udtale af vokalen ’u’ med øvelser. Afsnit 11 (25.30) er om

semivokalerne ’i’ (j) og ’u’ (w) i stigende diftonger. Afsnit 12 (26.37) handler om semivokalen ’i’

(j) før ’t’ samt spørgende udsagn. I afsnit 13 (27.40) udtales semivokalen (y)’ før ’d’. I afsnit 14

28.36) udtales semivokaler i ubetonede stavelser. Afsnit 15 (29.40) omhandler diftongen ’eu’ i

forskellige omgivelser. I afsnit 16 (30.35) kan den studerende træne blandede øvelser og i sidste

afsnit (32.30) udtale af numeralierne ’17, 44’ og ’67’.

Lektion 3 afsnit 1-7 (33.50) starter med stemte klusiler (b, d, g) og sammenligner med udtale af de

ustemte klusiler (p, t, k), så man kan hæfte sig ved udtaleforskelle og de omgivelser, hvori lydene

optræder, derefter følger udtale af de frikative varianter [β, ᵭ, ǥ] sammenlignet med de klusile også i

spørgende og imperative udsagn. Herefter følger afsnit 8 (43.50) der omhandler stemte og ustemte

klusiler efter nasaler eller lateraler.

154 Østergaard, A-G.: Spansk kompendium i fonetik pág. 52

63


Så skiftes til ’Curso de pronunción 2, der fortsætter med afsnit 9 (00.20), hvor udtale og forskelle i

udtale af ’y’ kan høres. Afsnit 10 (01.10) omhandler konsonanten ’h’, der er stum på spansk, men

ændrer udtalen af omgivelserne, og derfor har lydværdi. I afsnit 11 (02.10) kan man høre

konsonanten ’r’ udtalt i mellem vokaler med enkeltvibrant, hvor det ses, hvordan vibranten påvirker

udtalen af de omgivende lyde. Afsnit 12 (03.05) handler om udtale af ’r’, når lyden står efter ’f’

eller klusil, hvor enkeltvibrant udtales efter klusilerne ’k, t, b’ og frikativen ’f’.

I afsnit 13 (06.30) udtales ’r’ mellem vokaler og det høres, at ’r’ skal udtales som enkeltvibrant, når

det står efter ’p’. Afsnit 14 (08.50) omhandler ’r’ når det står initialt og stavelsesinitialt. Der gives

eksempler, hvor man kan sammenligne udtalen af ’r’ og ’rr’. Afsnit 15 (11.10), hvor ’r’ eller ’’rr’

står i forskellige omgivelser. Det høres, at der skal udtales dobbeltvibrant, både når ’r’ står absolut

initialt og stavelsesinitialt. Afsnit 16 (14.40) starter utydeligt, men efter ca. 20 sekunder kan man

høre ’r’ udtalt, når det følges af anden konsonant. Der sammenlignes og høres tydelig forskel på

udtalen af enkelt- og dobbeltvibrant. Afsnit 17 (18.00) er en blandet øvelse med udtale af ’r’ og ’rr’

både med og uden tekstbog.I afsnit 18 (20.25) kan høres udtale af nasalen ’ñ’, hvor der er

eksempler, som adskiller sig ortografisk, men lyder ens i udtale, når retningslinjer for spansk udtale

følges.

Afsnit 19 (23.05) handler om udtale af det frikative ’ǥ’, der udtales mellem vokaler og initialt, hvor

man hører lyden udtalt forskelligt afhængigt af omgivelserne samt øvelser heri.

I afsnit 20 (25.00) udtales ’s’ og ’c’ med eksempler, hvor der høres forskel på, om man udtaler med

’s’ eller ’z’ lyd jf. seseo-ceceo.

Afsnit 21 (26.50) omhandler udtale af det frikative ’s’, hvor det høres, at [s] udtales en smule stemt,

når det står stavelsesfinalt før stemt konsonant samt udtaleøvelser uden tekstbog.

Afsnit 22 (30.55) handler om konsonantgrupperne ’sr’, nr’ og ’lr’, hvor der udtales dobbeltvibrant

samt øvelser uden tekstbog.

Herefter starter lektion 4 (33.30), hvor afsnit 1-2 omhandler udtale af betonede og ubetonede ord

samt konstaterende og interrogative udsagn. Afsnit 3 handler om udtale af adverbier.

I afsnit 4 (38.10) udtales betonede og ubetonede stavelser i numeralier.

Afsnit 5 (39.42) omhandler udtale af konstaterende udsagn og neutral betoning i disse.

64


I afsnit 6 (41.55) udtales neutral betoning i konstaterende udsagn, der indeholder to sammenkædede

lydgrupper.

Afsnit 7 (42.30) omhandler to konstaterende udsagn, udtalt i én lydkæde med faldende betoning,

der anvender reduktion af vokaler, der også kaldes simplifikation155. Herefter slutter optagelsen,

men i øvelseshæftet forsættes med yderligere afsnit, der omhandler konstaterende, opremsende,

kontrasterende, spørgende og bestemmende betoning af udsagn i flere lydkæder. Hæftet slutter med

tekst til højtlæsning og lytteøvelser, der kan forbedre bevidstheden om egen udtale og

udtaleforskelle.

For yderligere træningsøvelser i spanske lyde kan anbefales: http://www.reeduca.com/rincon-

logopedia.aspx?cat=395156

14. Konklusion

Der er lyttet til lydfiler med danskere, der udtaler spanske lyde, og de lyde er sammenholdt med de

retningslinjer, der er angivet for dannet og officiel sprognorm for udtale. I forlængelse deraf, findes

’Curso de pronunciación’ af Fant, L. og Lorenzo, P. meget anvendeligt. Det skyldes, at materialet

giver mulighed for at rette mange af de udtalefejl som ’Anders’ og 1.g. eleverne begår, og at der er

mulighed for at gentage øvelser, så udtalen kan trænes, imens man støtter sig til tekstmaterialet. Det

giver en øget bevidsthed om, hvilke lyde man udtale og hvor der er ortografisk accent, så man kan

placere trykket korrekt. Der er mulighed for at lytte til hele lydkæder, så man kan høre og iagttage

reduktion, sammenkædning og de øvrige sproglige fænomener, der er beskrevet i opgaven. Særligt

de mange øvelser med udtale af enkelt- eller dobbeltvibrant er væsentlige, da denne lyd synes at

udgøre en forhindring for dansktalende.

Processen med at lytte til ’Anders’ og gymnasieeleverne er gennemgået for at afdække, om der er

forskelle på udtale af danskere og normativt spansk. Det har krævet en forståelse for, hvordan

spansk er opstået og har udviklet sig. Endvidere hvordan forskellene mellem klusil, lateral, nasal,

frikativ og dobbelt udtale af affrikat, stemt og ustemt, aspireret og uaspireret, åben og lukket udtale

af vokaler med rundede eller urundede læber påvirker udtalen af lydene og hvor de udtales, så den

studerende selv har mulighed for at notere forskel og rette til dannet udtale. Når man bliver bevidst

155 Østergaard, A-G. pág. 52156 Hentet d. 08.04.12 kl. 10.11

65

http://www.reeduca.com/rincon-logopedia.aspx?cat=395

http://www.reeduca.com/rincon-logopedia.aspx?cat=395


om, hvor og hvordan man udtaler lyde, har man muligheden for ændring. Det ses af analysen af

både ’Anders’ og 1.g. eleverne, at de har tendens til at udtale lange og korte vokaler samt at aspirere

lyde, der skal udtales aspireret på dansk. Stemte lyde bliver udtalt ustemt og omvendt, og nogle

vokaler bliver ikke udtalt hhv. åbent eller lukket. ´r´ bliver udtalt uden vibration og der er derfor

anvist øvelser, så man kan lære at rulle på et ’r’. Der høres ingen eller få harke-lyde, så derfor er der

også oplyst om øvelser for at lære at producere den. Desuden høres, at der ikke tages hensyn til

fonemernes placering. Så den assimilation der bør ske ved udtale af spanske lyde, bliver ikke udtalt

af danskerne på lydfilerne. Det høres på lydfilerne, at en ortografisk accent ikke altid kan give

anledning til at lægge trykket på den rigtige stavelse, men det kan måske tilskrives, at de studerende

og ’Anders’ ikke kender brugen af denne eller lader sig forvirre af, at lydkæden som de skal udtale,

er ukendt.

Når der f.eks. udtales lange og korte vokaler i en lydkæde, er der ikke nogen ramme for

genkendelse på spansk, da denne differentiering som nævnt ikke findes på spansk. Hvis der ikke

dannes diftong i en lydkæde, hvor den findes, vil det måske være svært for en spanier at genkende

lydkæden. Det optimale resultat af sprogtilegnelse må være, når ’indholdet’ er lig med ’udtrykket’.

Det er jo selvsagt vanskeligt at producere en lyd, når man ikke hører den. Så det er væsentligt for

indlæringen, at man har en forståelse for, hvad man skal lære, altså hvori forskellen består, og

hvordan man kan lære at udtale lyde, der er forskellige fra eget modersmål eller andre kendte sprog.

RESUMEN EN CASTELLANO

La presente tesina analisa las diferencias entre sonidos emitidos por daneses y el castellano

normativo. Esto con el fin de concretar las diferencias y mejorar la pronunciación para evitarlas en

el futuro. Se recomiendan ejercicios para mejorar la pronunciación de los sonidos que destacan más

entre los que cuesten más pronunciar o los que no se sepan pronunciar.

La introducción trata del origin de la lengua española. Desde del año 197 antes de Cristo hasta el

año 1492 cuando se publicó la primera gramática castellana. Este año también se expulsaron los

judios de la Península Ibérica y Colón descubrió las Americas. Estos tres factores fueron

significante por la sujeción y divulgación del idioma castellano. La tesina se limita a tratar el

66


castellano normativo en la parte central y norte de España. Sin embargo el gallego, el vasco, y el

catalán son lenguas oficiales de España también. Se presentan los dialectos mayores del país que

son el castellano, el leonés, el aragonés y el andaluz que todos son lenguas romances descendiendo

del latin. También son mencionados los rasgo del yeísmo y el seseo.

Los conceptos clave de la fonética y fonología españolas se presentan y se define el objeto de la

comunicación oral entre hombres. Esta comunicación se facilita mediante la asimilación del idioma

nativo que da unas habilidades acústicas en cuanto a los sonidos que se perciben y como. La

emissión de los sonidos se puede grabar y luego medir las ondas de sonido en un oscilograma.

Se explica la prueba de conmutación y los conceptos del fonema que es presentado entre /f/, el

grafema que es presentado entre ‘g’ y el variante que es presentado entre [v]. Los fonemas se

pueden transcribir para realizar los sonidos que representan; ‘como por ejemplo’ ›

[komopǫɾęxemplo].

El análisi s se hace mediante unas grabaciones de daneses que emiten sonidos en castellano. Se

analisan las emisiones para compararlas con la fonética española. Para poder hacer el analisís se

presenta primeramente los órganos articulatorios que son hasta los pulmones, los bronquios, la

tráquea y la laringe que producen y facilitan el aire de emissión, que es la fuerza que hace posible

crear sonidos con las cuerdas vocales y la glotis. Se presentan los puntos de articulación en la

faringe, la úvula, el paladar anterior y posterior, el velo del paladar, dientes superiores e inferiores,

labios superior e inferior y el ápice de la lengua y el dorso. También se explica como producir

sonidos en los puntos distintos. Los modos diferentes de articular; sonoro (con vibración de las

cuerdas vocales) y sordo (sin vibración) son explicados además.

Siguientemente se presentan los consonantes españoles, divididos en sonidos oclusivos /p/

bilabial, /t/ dental, /k/velar que son sordos y /b/ bilabial, /d/ dental, /g/ velar que son sonoros,

fricativos /f, θ, s, x/ que son sordos y el fonema /y/ que es sonoro, vibrantes /ɾ/ vibrante simple

alveolar y /r/ vibrante múltiple alveolar que son sonoros, laterales /l/ lateral alveolar y /ʎ/ lateral

palatal que son sonoros, africado /θ/ que es sordo y nasales /m/ bilabial, /n/ alveolar, ñ/ palatal que

son sonoros.

Se introduce a más de esto el concepto de asimilación. La acción de asimilar un sonido al seguiente,

del anterior o en ambas direcciones. Las vocales españolas son divididas en abiertas, medias y

cerradas que refiere a el grado de abertura o cerrazón que adoptan los órganos articularios al modo

67


de articulación. Además se dividen en anteriores, centrales y posteriores al punto de articulación

que se refiere al lugar donde los órganos se aproximan o tocan al producir el sonido157. Entonces la

‘i’ y la ‘e’ son anteriores y cerradas, la ‘a’ es central y abierta, y la ‘u’ y la ‘o’ son posteriores y

medias entonces. Las vocales se muestran también en diptongos, triptongos, e hiatos. Pueden

formar enlace, sinalefa y sineresis puesto el entorno. La tesina enfoca en el acento gráfico y la

entonación en las cadenas de sonido españoles.

El análisis revela los sonidos emitidos que se distinguen del español normativo. Ellos son sobre

todo las vocales que el danés ‘Anders’ pronuncia con duración variante y este fenómeno no existe

en castellano tanto como la ‘a’ es consecuentemente pronunciada anterior. Las erres se pronuncian

sin vibración ni simple ni multiple. ‘Anders’ pronuncia la ‘h’ que es muda y su pronunciación de los

sonidos africados se distingue mucho del castellano normativo. Pronuncia los oclusivos /p/, /t/, /k/

aspirados y en castellano se deben pronunciar sin aspiración. No pronuncia la lateral palatal /ʎ/ sino

dos laterales alveolares y eso sonido no existe en español. Los diptongos no se pronuncian sin uno

que existe también en danés. No se asimilan los sonidos a su entorno entonces resulta un poco

staccato su pronunciación junto con el hecho de que pronuncia unos sonidos sordos que no lo son y

otros sonoros que tampoco lo son.

Los estudiantes del bachillerato pronuncian generalmente mejor que ‘Anders’ lo que da sentido

puesto que ellos han recibido enseñanza en castellano. Sin embargo indica el análisis que al

encontrar una palabra desconocida eligen sin darse cuenta pronunciar según el inglés o francés

normativo. La conclusión de ambos análisis da lugar a proponer unos ejercicios para saber el punto

de pronunciación, el modo y si es sordo o sonoro de un sonido dado.

157 Østergaard, A.-G.: Spansk kompendium i fonetik p. 14

68


Litteraturliste:

Kompendium i spansk fonetik af Østergaard, A-G.

Spansk kompendium i fonetik af Østergaard, A-G.

Barrutia, R. y Schwegler, A.: Fonética y fonología españolas: Teoría y práctica, Wiley 1994. Second edition. John Wiley & Sons, Inc. Printed in the United States of America.

Francesco D’Introno, Enrique Del Teso, Rosemary Weston: Fonética y fonología actual del español,Ediciones Cátedra,S. A.,1995. Impreso en Gráficas Rógar, S. A., Madrid I.S.B.N.: 84-376-1363-9

http://schwa.dk/ d. 31.01.12 kl. 23.44

http://videnskab.dk/kultur-samfund/sjusk-med-sproget-er-et-tegn-pa-overskud d. 21.05.12 kl. 14.33

69

http://videnskab.dk/kultur-samfund/sjusk-med-sproget-er-et-tegn-pa-overskud

http://schwa.dk/


Togeby,K.: Spansk sproghistorie. Universitetsforlaget i København 1972. Statens trykningskontor.

Pountain, Christopher: Exploring the Spanish language, Oxford University Press., Inc. New York 2003.

Herriot, P.: Sprog, forståelse og undervisning, Jørgen Paludans Forlag 1971,dansk udgave på Duplex trykkeriet 1. oplag, november 1971. Published by Methuen & Co., Ltd.

Quilis, Antonio: Tratado de fonología y fonética españolas, Biblioteca Románica Hispánica, Editorial Gredos, S. A., Sánchez Pacheco, 85, Madrid. Impreso en España por Gráficas Cóndor, S. A., Esteban Terradas, 12. Polígono Industrial. Leganés. Segunda edición 1999.

Quilis, Antonio: Fonética acústica de la lengua española, Biblioteca Románica Hispánica, Editorial Gredos, S. A., Impreso en España por Gráficas Cóndor, Sánchez Pacheco 81, Madrid, España.

ISBN: 84-249-0131-2. Rústica

Quilis, Antonio: Principios de fonología y fonética españolas, Arco Libros, S. L., 2003 5. Edición. Impreso por Lavel, S. A., Juan Bautista de Toledo, 28, E-28002 Madrid. ISBN: 84-7635-250-6

Hidalgo Navarro, Antonio: Aspectos de la entonación española : viejos y nuevos enfoques, Arco/Libros, S.L. 2006

Fiske, John: Introduction to communication studies. Routledge, 1990 Second edicion. NY 10016

Lapesa, R.: Historía de la lengua Española, 1942 por Talleres Escelicer, S. L. Canarias 24, Madrid

Spaulding, R. K.: How Spanish grew. University of California Press, Berkeley and Los Angeles 5th printing, 1967. Copyright 1943 by The Regents of the University of California.

Santos, Juan Felipe García : Cambio Fonético y Fonetica Acústica, Ediciones Universidad de Salamanca, 1. Edición 2002. Impreso por Kadmos.

Trujillo Saez, Fernando et al.: Nociones de Fonética y Fonología Para la Práctica Educativa. Grupo Editorial Universitario (Granada), 2002. Imprime: Lozano Impresores S.L.L. Nº Edición:1ª

Celdran Martinez, E.:Manual de Fonética Española, Articulaciones y sonidos del español. Impreso por Book Print Digital, Botánica, 176-187-08901 L’Hospitalet de Llobregar. 1. Edición 2007: Editorial Ariel, S. A. Avda. Diagonal, 662-664-08034 Barcelona. ISBN: 97884344827-2

Quilis Morales, Antonio: Fonética Histórica y Fonología Diacrónica, Universidad Nacional de Educación a Distancia. Impreso por Fernández Ciudad, S. L., Catalina Suarez, 19. 28007 Madrid. 2. Edición, 2005

Gonzalez Hermoso, Alfredo y Romero Dueñas, Carlos: Fonética, Entonación y Ortografía, Edelsa Grupo Didascalia, S. A. Impreso por Roógar, Plaza Ciudad de Salta, 3 – 28043 Madrid. Nº Edición:1ª. Año de edición: 2002.

70


Quilis, Anotonio: La Lengua Española en cuartro mundos. Editorial Mapfre América, Paseo de Recoletos, 25 – 28004 Madrid. Año de edición:1992. Impreso por Mateu Cromo Artes Gráficas, S. A. Carretera de Pinto a Fenlabrada, s/n, Madrid.

http://www.tufs.ac.jp/21coe/area/insatsu/pmg_seminar_021210.pdf hentet d. 31.01.12 kl. 12.57

http://www.cphling.dk/ng/publications.htm d. 29.03.12 kl. 14.41

Quilis, Antonio: Fonética y Fonología del español, Cuardernos Bibliograficos. Impreso en Madrid por RAYCAR, S.A., Matilde Hernández, 27. Año de edición: 1963.

Quilis, A y Fernandez, J. A.: Curso de fonética y fonología españolas para estudiantes angloamericanos. Consejo Superior de Investigaciones Científicas Instituto ‘Miguel de Cervantes’. Impreso por Gráficas Oviedo, de Madrid. Artes Gráficas y Editoriales S. A. Avda. Peã Prieta, 57. Madrid-18. 4. Edición 1975 ISBN: 84-00-04144-5.

http://neobabel.ohui.net/archivo/54 hentet d. 30.04.12 kl. 14.52

http://www.onomazein.net/15/fonetica.pdf d. 05.01.12 kl. 14.34

Jensen, A. L. et al.: Spanien, Anderledes? 1. udgave, 1. oplag, 2005 Gyldendal, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København. ISBN 87-02-02522-1

Danske tegn: redigeret af Thellefsen, T., Sørensen, B., Bundgård, P. forlaget Semiosis 2010, 1. udgave, 1. oplag, Books on Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland.

Eco, Umberto.: Kunsten at skrive speciale – hvordan man udarbejder skriftlige opgaver oversat af Harsting, P. og Rasmussen, L. G., Akademisk Folag 1997. Originaltitel: Come si fa una tesi laurea Milano, Gruppo Editoriale Fabbri, Bompiani, Sonzogna, Etas S.p.A.1995

http://sproget.dk/lookup?SearchableText=fonetik d. 30.01.12 kl. 10.34

http://ibog.gramaticabasica.systime.dk/index.php?id=117 d. 30.03.12 kl. 10.37

Formación Profesional Administrativa: Lengua Española, segundo grado, Primer Curso. Impreso por Mateu Cromo, S. A. Carretera de Pinto a Fuenlabrada, s/n. Pinto (Madrid) 1979.

Malmberg, Bertil: Spansk fonetik. Gleerups, Lund 1966. Berlinska Boktryckeriet

Fischer-Jørgensen, Eli: Almen Fonetik 3. udgave, 3. oplag, Akademisk Forlag, København 1974

Fischer-Jørgensen, Eli: Fonetik, studiet af sproglyde. Folkeuniversitetet i København 1981.

Andersen, P. og Hjelmslev, L.: Fonetik.

Levin, Poul: Dansk fonetik, Nyt Nordisk Forlag, København 1974, 1. udgave. Trykt af Nørhavens bogtrykkeri, Viborg.

71

http://ibog.gramaticabasica.systime.dk/index.php?id=117

http://sproget.dk/lookup?SearchableText=fonetik

http://www.onomazein.net/15/fonetica.pdf

http://neobabel.ohui.net/archivo/54

http://www.cphling.dk/ng/publications.htm

http://www.tufs.ac.jp/21coe/area/insatsu/pmg_seminar_021210.pdf


72

pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/48644838/udtale_af_spanske_lyd… · web view... ¿como te...

Documents