pulsen, august 2012

brød

Tekst Xime lam corempe rnatusc | Foto iminvellum quas

01_40ptindledning

Der er kun én vej gennem de konstante krav om forandringer

Vi står igen overfor nye udfordringer om omstilling. Vi har lige været igennem Region Midtjyllands spare- og omstillingsplan med fusioner, sengelukninger og besparelser. Fra 2013 skal vi igen spare. Det skal vi bl.a. at skaffe penge til nød-vendige udviklingsprojekter og til ny medicin. Frem mod, at vi flytter sammen under fælles tag, skal vi finde nye måder at gøre tingene på for at leve op til de krav om effektivisering, der er fulgt med pengene til byggeriet.

Det er efterhånden blevet en kliche at sige, at vi lever i en uforudsigelig virke-lighed, hvor forandring er det stabile element. Økonomipres, besparelser og krav om rationaliseringer vil være et vilkår på hospitalerne de næste mange år. Politikere fra de fleste partier er optaget af finanskrisen, konkurrenceevnen og af, at vi får flere ældre. Derfor er der desværre ikke udsigter til flere penge til sundhedsvæsenet.

Selv i Hospitalsledelsen kan vi – i et kort øjeblik – gå i kollektivt selvsving og tænke, at alting var meget bedre før. Men det nytter ikke at gå i flyverskjul og håbe på, at pengene begynder at komme af sig selv. I stedet kommer vi til at kæmpe os gennem en tid med knappe resurser til drift af hospitalet, hvor vi kun har en realistisk mulighed; og det er konstant fornyelse, udvikling og innova-tion.

Samtidig skal vi holde fast ved kerneopgaven: At sikre vores patienter den bed-ste behandling; at udvikle og varetage specialiseret behandling, forskning og ud-dannelse på internationalt niveau, som det hedder i vores mission. Hvis vi giver køb på det, risikerer vi stagnation og at ryge ind i en nedadgående spiral, hvor vi fx må opgive højt specialiserede funktioner, som i stedet vil blive centraliseret andre steder.

Vi appellerer derfor til, at vi står sammen om at gennemføre de krav om omstil-linger og effektiviseringer, som vi bliver stiller overfor, selv om de kan opleves som tilbageskridt. Kun effektiviseringer og fokus på kerneopgaven kan sikre os den handlefrihed og manøvredygtighed, som bliver afgørende i de kommende år.

Venlig hilsen

Claus Thomsen Gert Sørensen Vibeke KrøllCheflæge Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske

Redaktion: Claus Sixtus, specialeansvarlig sygeplejerske, Børneafdeling A • Birgit Nielsen, sekretær for afdelingsledelsen/AC-fuldmægtig, Billeddiagnostisk Afdeling • Lene Hardt Sanchez Toscano, speciallæge i almen medicin, Forsknings-klinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosoma-tik • Charlotte Thaarup, fællestillidsrepræsentant • Christel Højberg, rehabiliteringskoordinator, Onkologisk Afdeling D • kommunikationsrådgiver Eva Bundegaard • journalist Anne Westh • journa-list Randi Rehmeier • journalist Kasper D. Borch • fotograf Tonny Foghmar • fotograf Michael Harder • grafiker Anne Birgitte Andersen • grafiker Gitte Skovgård, mediegrafikerelev Louise Langberg

Ansvarshavende: Hospitalsdirektør Gert Sørensen

Layout og foto: Kommunikation

Forsidefoto: Tonny Foghmar

Pulsen udkommer 6 gange årligt i et oplag på 4000.

Indlæg til Pulsen skrives i word og mailes til [email protected]æg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indlæggene.

Spørgsmål om bladet kan stilles til Kommunikation, [email protected]

Deadline for indlæg og materiale til næste nummer er 15. oktober.Næste nummer udkommer omkring 5. november. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

TEM

A

indhold

Hvordan bliver fælles akutmodtagelse sexet?– kom med dine input side 12

8 skarpe til Kristjar Skajaa– Interview med ny leder af Institut for Klinisk Medicin side 14

Ny stue skåner patienterne– Lys og lyd hjælper med rehabilitering side 16

Samarbejde på tværs– Når patient bliver til borger side 18

Det er er winwin WINsituation– Ny banebrydende database side 22

De unges café – Ingen adgang for læger, sygeplejersker og forældre side 24

Min puls – Mangel på begejstring smitter mere end begejstring side 28

Ude, hvor shuttlebussen ikke kan nå side 5Altmuligmænd side 8„De synes, jeg er modig“ side 10Ene kvinde på nattevagt side 11Tilbageblik side 11

Læs om hospitalet på Samsø

TEM

A

Pulsen er i dette nummer taget en tur til Samsø. Her møder vi blandt andet Janne

som netop er skiftet fra den hektiske in-

tensiv afdeling til Samsø, men vi møder også den garvede Ka-

ren som har knap 30 års erfaring på syge-

huset på den lille ø.

Tekst Randi Rehmeier | Foto Tonny Foghmar

4 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012

Ude, hvor shuttlebussen ikke kan nå

Vi har ramt en stille dag. Afdelingssygeple-jersken kan uforstyrret vise os rundt på den fjerneste og mest isolerede matrikel på Aar-hus Universitetshospital. Pulsens udsendte er i øvrigt ikke de eneste med en uoriginal timing for et visit på Samsø.

„Om sommeren er der ingen grænser for, hvem der vil besøge os. Fra maj og godt ind i juli er det ikke svært at få gæster, men om vinteren kan vi få lov at passe os selv,“ lyder det fra Karen Bendtsen.

Hendes stemme er ikke farvet af bitterhed, men af den sikkerhed, 30 års statistisk grundlag fører med sig. Samsø er for de fleste mest attraktiv, når solen viser sig, og bugten er lun.

Vi møder Karen i den såkaldte ‚mindestue‘. Fotos i sort/hvid og malerier fra fordums tid hænger på væggene sammen med et kæmpe skilt, der nu er gået på pension: ‚Samsø Sygehus‘.

„Der er nogen forvirring om, at det ikke længere er et rigtigt sygehus. For nogen har

det været svært at kapere, at vi har fjernet så mange funktioner,“ siger Karen med et forklarende nik i retning af det to meter lange skilt i den lille stue.

Husk, at der er vand imellem osSamsø Syge- og Sundhedshus har ikke egentlige sengepladser. Der findes fire kommunale korttidspladser og fire akut-pladser, hvorfra patienten bliver behandlet og udskrevet eller sendt videre til fastlandet indenfor et døgn. I dag fungerer stedet altså primært som en mellemlanding for sam-singe, der har brug for lægehjælp.

„Overflytninger er en stor del af vores hverdag. Derfor er det frustrerende, at AMK ikke fungerer for os. Det er blevet for stort,“ mener Karen.

Den akutte medicinske koordinationsenhed sender ambulancer til færgen i Hou, hvor patienterne kommer i land fra Samsø. Det kan være en kompliceret affære.

Afdelingssygeplejersken gennem snart 30 år, Karen Bendtsen, viser Pulsen rundt på Samsø Syge- og Sundhedshus. I hendes tid er stadigt flere funktioner blevet specialiseret og flyttet til fastlandet. Det gule hus er dog fortsat en vigtig brik på øen.

TEMA

Fortsættes næste side >

Karen Bendtsen har været afdelingssygeplejerske på Samsø i snart 30 år.

Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 5

„Vi har sågar været ude for, at personen i den anden ende ikke vidste, der var vand imellem os, og at patienten skulle med fær-gen,“ udbryder afdelingssygeplejersken.

„Vi kunne ønske os, at de havde forståelse for, at Samsø er anderledes. Det skal gå planmæssigt, fordi det i forvejen tager tre timer for patienten at komme frem.“

Videoopkobling til AarhusDe afdelinger på fastlandet, som Karen og de øvrige 30 ansatte samarbejder med, har efterhånden forstået, at Samsø er et særligt sted. Nedlæggelsen af funktioner på øen er sket på grund af – og i takt med – teknolo-giske landvindinger.

På rundturen kommer vi til traume- og røntgenstuen. Under et hvidt klæde gem-mes en skærm med direkte videoopkobling til skadestuen i Aarhus. I nærheden ligger samtalerummet, hvor Gerontopsykiatrisk Afdeling har sørget for en konference-skærm.„Her har vi en bøn til folk i Aarhus: Vi vil så gerne være med, når der er fyraftensmøder og generel information i auditorierne. Vi har også brug for at lytte med,“ siger Karen.

Vi går videre og kommer til akutmodtagel-sen. Den bruges også som konsultations-rum for en gynækolog og en øjenlæge, som lægger vejen forbi Samsø en gang om måneden. En privat ørelæge kører samme ordning.

300 procent flere patienter på en dagI dag står der et lille bord med efterladte kaffekopper i det nedlagte røntgenarkiv. Den tidligere operationsstue fungerer som linnedrum, laboratoriet står ubenyttet hen, og køkkendriften er overgivet til kommu-nen. Noget er dog ved det gamle: Kaffe-stuen.

Stort set hele personaleflokken bor fast på øen, mens enkelte stadig har deltidsbolig på fastlandet. De kender hinanden særdeles godt – de fleste har arbejdet på det tidligere sygehus i 15 år eller mere. Flere steder i huset hænger fotos fra tidligere personalefe-ster. Omkring 20 glade, solbrændte ansigter stimler sammen. To-tre mænd, resten kvinder.

Her til formiddag er der ro til at nyde kaffen, men:

„Der kan hurtigt komme 300 procent flere patienter her,“ bemærker bioanalytikeren Else Lysgaard muntert.

Særligt på denne tid af året kan der være store udsving, når turisterne indfinder sig – med alt hvad det indebærer af uheld og dårligdomme. Det er selvfølgelig trist for patienten, men forfriskende for huset, mener sygeplejerske Anette Thomsen:„De er ikke spor besværlige at have med at gøre. Turister er mange gange mere tak-nemmelige over at få hjælp og imponerede over, hvor hurtigt det går. Der er samsinge mere krævende.“

Svært at skaffe tingI kælderen støder vi pludselig på det, Samsø-personalet kalder ‚Minnas Museum‘.

Minna Vastrup har været sygehjælper på ste-det siden 1966 – næsten præcis halvdelen af husets historie. Den strækker sig tilbage til 1919. I løbet af så mange år er det næsten umuligt IKKE at samle ting og sager.

Nye ting er dog straks sværere at få fingrene i, fortæller Karen Bendtsen.

Fakta om Samsø • Ligger i Kattegat og breder sig

over 114,26 km2

• Har cirka 3.800 indbyggere

• Den største by er Tranebjerg, hvor Syge- og Sundhedshuset også ligger

• Turen Samsø-Aarhus tager 20 minutter i luften – 180 minutter med færge og ambulance

• I 2011 blev akuthelikopteren tilkaldt 70 gange

• Landingspladsen ligger 1,8 kilometer fra Samsø Syge- og Sundhedshus

• Cirka hver 4. samsing er fyldt 66 år

Akutmodtagelsen har ikke ændret sig meget de seneste årtier. Øre- og øjenlæge samt en gynækolog bruger også stuen til konsultation.

> Fortsat fra side 5


„Det nemmeste er det, vi selv kan købe i Brugsen. Med ILM er det enormt tidskræ-vende at skaffe ting herover. Problemet er, at vi ikke har en anden afdeling, vi lige kan gå op og låne hos.“Alt, hvad der hedder fremskaffelse af tekstil og steriliseret udstyr kører dog upåklageligt, siger afdelingssygeplejersken

Regionalt OG kommunaltAlt i alt bliver der unægtelig mere og mere stille på Samsø Syge- og Sundhedshus. I kraft af, at man sender akutpatienter til Aarhus, er patientbestanden denne dag begrænset til tre geriatriske patienter på korttidspladser.

Her kan man give de ældre en blid over-gang fra hospitalet på fastlandet til deres hjem på Samsø.

Sengepladserne hører under Samsø Kom-mune, og på den måde arbejder man på Samsø både under regionen og kommunen.

Karen Bendtsen havde gerne beholdt flere hospitalsfunktioner på Samsø, men roen generer hende ikke som sådan. For 37 år siden flygtede hun fra Københavns travlhed og støj.

„Her er så overskueligt og fredeligt. Det er dejligt at komme i København og Aarhus, men sikke et liv. Nej, jeg vil hel-lere bo her og tage på tur derover, end det omvendte.“

TEMA

Praktiserende læger fra 1/9

Øen har én sygehuslæge og to prak-tiserende læger i funktion. Regionen arbejder på en aftale med de prak-tiserende læger om, at de overtager akutvagten per 1. september 2012.

„Det er meget svært for os at rekrutte-re læger, fordi man uddanner dem på en anden måde i dag, end man gjorde førhen. De er ikke brede nok, så det er faktisk de praktiserende læger, der passer bedst til Samsø,“ fortæller afde-lingssygeplejerske Karen Bendtsen.

De praktiserende læger holder allerede til i bygningen. Foreløbigt dækker man lægemanglen ind med et korps af unge læger, som via vikarbureauet MedFlex arbejder på øen i to-tre dage.

„Jeg tænker nogle gange, at de er yngre end mine børn. Men de er dyg-tige, og de siger, at de lærer meget af at være her, fordi vi aldrig ved, hvem vi får ind ad døren,“ siger afdelingssy-geplejersken.

I dag ånder alt fred på Samsø ved 10-tiden, så stemningen i kaf-festuen er afslappet og munter. Det meste af personalet på vagt kan sidde omkring det samme bord, hvis man rykker lidt sammen.


Erik og Gregers bliver af og til kaldt ‚Ole og Nick‘ efter de to gartnere i Morten Korchs Næsbygård-serie. Gregers cykler ofte ned i Brugsen efter fornødenheder – dog ikke med Erik på ladet.


„Det er meget rart lige at komme herud,“ bekender Erik Schou spøgefuldt.

Samsø Syge- og Sundhedshus er en arbejds-plads domineret af kvinder. Han og med-portøren Gregers Kristensen har deres egen hule bag varelageret, hvor de kan søge ud, hvis det bliver for hønset oppe på gangene. Portørarbejdet foregår i øvrigt mange andre steder udover lige der. „Vi har helt sikkert det mest afvekslende portørarbejde i hele Danmark. Vi ordner haven, passer kapellet, skruer skruer i, sørger for it, bestiller varer hjem og flytter patienter,“ opremser Erik Schou.

Gregers og Erik er muligvis de sidste men-nesker i Danmark, der stadig får en lønsed-del hver måned, hvor ordet ‚sygehusportør‘ fremgår. Sammenlægningen af funktioner og den nye titel ‚serviceassistent‘ tager man ikke så højtidelig på Samsø, lader Erik forstå:

„Hende der gør rent i dag vil da ikke have med de døde at gøre eller skovle sne om vinteren. Så vi fortsætter, som vi plejer.“

En ferie, der trak udFor nogen kan det måske lyde idylisk og befriende simpelt. Det er det på sin vis også, men Erik savner alligevel de gamle dage, da Samsø havde et ‚rigtigt sygehus‘.

„Det har været sjovere engang. Der var mere flow, da vi havde tre operationsdage om ugen. Jeg kan bedst lide de travle dage, selvom man selvfølgelig altid kan finde noget at lave,“ siger han.

I sin tid blev han lært op af den daværende portør. Erik er tilflytter og kan ikke løbe fra dialekten. Han er født og opvokset i Køben-havn, men har slået sig permanent ned på den lille ø.

„I påsken 1992 var vi på gennemrejse. Så tænkte vi, at her var nu meget dejligt, her kunne man godt bo. Så det gjorde vi tre måneder senere.“

Det er ikke patienthåndtering, der tager portørernes arbejder på Samsø. Til gengæld overflødiggør de gartneren, pedellen, kapelbetjenten, it-supporteren, lagerchefen og mange andre.

TEMA

Altmuligmænd


Kontrasten er til at tage og føle på. Afde ling I i Skejby opgør deres patienter i tusinder, mens Samsø Syge- og Sundhedshus opgør dem i hundreder på årsbasis. Janne Vium takkede altså ja til lidt af et karriereskift, da hun underskrev sin ansættelseskontrakt på Samsø denne sommer.Hendes kæreste blev medejer af en restau-rant på øen, og hun valgte at flytte med.

„Afdelingen i Skejby var åben overfor, at jeg kunne pendle, men det kunne ikke lade sig gøre at være på hospitalet klokken syv om morgenen. Så jeg var heldig at få et job her,“ fortæller hun.

Hendes primære bekymring ved at arbejde i et lille samfund med knap 4000 mennesker, var at møde patienter, hun kendte privat.„Jeg spurgte til ansættelsessamtalen, hvor-dan det var og fik at vide, at man vænner

sig til det. Jeg kender selvfølgelig ikke så mange, fordi jeg lige er kommet hertil, men det gør mine kolleger,“ siger Janne.

Så langt er der ikke til AarhusHun har end ikke været på afdelingen i 14 dage, da Pulsen er på besøg. Alt er stadig meget nyt, men umiddelbart frygter Janne bestemt ikke den berygtede økuller.

„Jeg er vokset op i Vestjylland, så jeg synes ikke, at der er så langt til Aarhus. Måske bliver det noget andet til vinter. Foreløbigt har jeg allerede kalenderen fyldt op med gæster, der vil på besøg,“ siger hun.

Jannes veninder og tidligere kolleger fra Skejby finder hendes skift lettere eksotisk og en smule vovet.

Efter fem år på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling i Skejby har Janne Vium taget et stort spring. Og en færgetur. Den 31-årige sygeplejerske er blevet øbo og er den første nye kollega på Samsø Syge- og Sundhedshus i to år.

De synes,

„De synes, jeg er modig. En tur til Samsø virker måske som en længere rejse, hvis man ikke er vant til at tage turen,“ bemær-ker hun.

Bliver en bredere klinikerVi har ramt en stille dag på Samsø. Tre geriatriske patienter trisser rundt, og ellers er der kun personalet at se og høre. Andre dage er mere hektiske, men forandringen er under alle omstændigheder stor for Janne. Ikke bare i forhold til tempo, men også fordi, hun skal favne meget bredt.

„Patienterne er ikke forvisiterede og kan fejle alt muligt. Så jeg kan allerede mærke, at jeg bliver en bredere kliniker, fordi jeg står mere selvstændigt med mange ting. På intensiv er man mere ‚forkælet‘ forstået på den måde, at man altid har en speciallæge i ryggen,“ forklarer hun.

Når patienter kræver indgående undersøgel-ser eller specialiseret behandling, overføres de til fastlandets afdelinger. Den proces er interessant i sig selv, synes Janne Vium:

„Det er svært at stå i Aarhus og forestille sig, hvordan her er, og hvor omstændig pa-tienttransporten er i praksis. Jeg synes, det er spændende at finde ud af, hvad patien-terne fejler, og hvor vi skal sende dem hen.“

Janne var respirator-superbruger på Afde-ling I. Hun er vant til at arbejde under pres, og det er godt, for ø-livet kræver af og til is i maven.

„I går havde vi tre akutpatienter, og en af dem skulle køres til helikopteren. På vejen blev han meget dårlig, og så vil man virke-lig gerne over til fastlandet i en fart,“ lyder det fra sygeplejersken.

Det gør hende ikke noget, at der opstår akutsituationer, som rokker ved det afslap-pede Samsø-gear. Bliver det for stille i de kolde måneder, må hun tage den dér fra:

„Det er jo ikke en endegyldig beslutning at flytte til Samsø – man kan også rejse den anden vej.”

jeg er modig

Anæstesisygeplejerske Jesper Vatore intro-ducerer Janne Vium til akutudstyret på Samsø. Efter fem år på Afdeling I, er den 31-årige sygeplejerske nu blevet øbo.


Samsø SygehusOperationsstuen på Samsø Sygehus. Øverst af-

fotograferet omkring 1970, sandsynligvis midt i

en brok- eller blindtarmsoperation. På nederste

foto står anæstesisygeplejerske Jette Mortens-

en i samme stue cirka 15 år senere. Hun arbejder

i dag som basissygeplejerske på stedet efter en

længere periode på fastlandet. Jette er ægte

samsing og har hele tiden boet på øen. I dag

udfører Samsø ikke operationer, og stuen bliver i

stedet brugt til linnedopbevaring.

Tilbage- blik

Ene kvinde på nattevagt

I 2011 indførte man en nattevagtsordning på Samsø, hvor kun én sygeplejerske holdt fortet frem til de tidlige morgentimer.

„Det har virkelig været en udfordring. Der var en del protester i starten,“ siger sygeplejerske og tillidsmand Ellen Holm.

„Der er meget utryghed forbundet med at være alene. Hvad hvis der kommer noget akut, og man ikke kan nå at blive klar, hvad med vores egen sikkerhed?“

„Nu kører ordningen dog fint“, indskyder hun. Der er kom-met lås på alle yderdøre på personalets opfordring og de har fået et tv sat op til de stille nætter. Dog mangler man stadig en decideret overfaldsalarm, som arbejdstilsynet har anbefalet. Det direkte telefonnummer til den lokale betjent er dog kodet ind i vagttelefonen.

Under geriatriske vingerSamsø Syge- og Sundhedshus er en selvstændig enhed med eget budget. De sidste otte år har oversygeplejerske Ketty Bager fra Reumatologisk Afdeling haft ledelsesansvaret, men 1. juli 2012 overgik ledelsen til Geriatrisk Afdeling.

„Det er helt fantastisk. Vi samarbejder i forvejen meget med dem, og de kender os,“ siger afdelingssygeplejerske Karen Bendtsen

Ledende overlæge på Geriatrisk Afdeling, Else Marie Dams-gaard, peger på det logiske i, at Samsø med sin overrepræ-sentation af ældre borgere opererer under geriatriske vinger. Afstanden mellem personale og ledelse er ikke usædvanlig – man oplever den også på fastlandet.

„Vi skal ganske vist ikke sejle fra sted til sted, men Geriatrisk Afdeling er også en afdeling på to matrikler. Samsøs enhed er for lille til at have selvstændig ledelse, og jeg ser ikke det store problem i den geografiske afstand.“


Illustration Gitte Skovgård

Fælles akutmodtagelser er allerede etableret flere steder i landet. Vores foreløbige erfa-ringer efter en række interviews og besøg i marken tyder på, at de fælles akutmodtagel-ser har et imageproblem. Mange i klinikken føler, at etableringen er blevet trukket ned over hovedet på stamafdelingerne, som skal afgive midler uden at de føler, at de får nok igen. Flere giver også udtryk for, at det bli-ver en sej kamp, når der skal tages stilling til, hvilke læger, der skal bemande akutaf-delingerne, bl.a. fordi akut medicin ikke er et anerkendt speciale i Danmark. Mens det blandt sygeplejerskerne ser ud som om, der er stor prestige og anerkendelse forbundet med at arbejde i akutafdelingerne, ser det umiddelbart ud til, at det modsatte gør sig gældende for lægerne.

Men fælles akutmodtagelser (FAM) er kom-met for at blive, da det er et krav fra politisk side. Der er derfor behov for at se nærmere på, hvordan den fælles akutmodtagelse bliver en attraktiv arbejdsplads præget af godt samarbejde i og mellem faggrupper.

Samtidig er det vigtigt, at der er gensidig respekt og en klar ansvarsfordeling mellem stamafdelingerne og den fælles akutafde-ling.

Fysiske begrænsningerHen over efteråret vil vi forsøge at afdække, hvad der skal til for at gøre den fælles akutmodtagelse attraktiv at arbejde i. Og vi vil indbyde dig til at komme med forslag til, hvordan vi sikrer, at vi i 2016 i forbindelse med etableringen af den ny fælles akut-afdeling samtidig også har et godt funda-ment for at gøre det til den mest attraktive arbejdsplads.

Arbejdet i gruppen er noget bundet af, at der i planlægningen allerede er fastlagt fy-siske rammer for FAM. Afdelingen skal have ca. 75 senge, og alle afdelinger skal kunne modtage patienter i FAM. Det er ikke fast-lagt, hvordan afdelingen skal være beman-det. Skal der kun være akutlæger, skal der kun være speciallæger fra stamafdelingerne,

eller skal det være en blanding, hvor der skal være såvel akutlæger som specialister?

Fællesskab fra bundenVi er i fokusgruppeinterviews blevet spurgt om, hvorfor der ikke er høj prestige i at være specialist i første del af patientens ind-læggelsesforløb, og hvordan man kan gøre akutmodtagelsen mere sexet for lægerne.

For at kunne gøre FAM attraktiv, må man jo først have gjort op, hvad fordelene ved FAM er. På Aarhus Universitetshospital forventes FAM at være en form for Golden Gate, dvs det skal være den primære indgang for alle akutte patienter til sygehuset. FAM skal også kombinere skadestuen og modtagelser-ne, der vil ske en triagering (bedømmelse af hvor akut syg en patient er). I samarbejdet mellem sygeplejersker og læger fra forskelli-ge specialer vil patienterne hurtigere kunne få en diagnose, få igangsat en behandling og ofte også udskrives, uden at de skal indlægges stationært, hvilket jo er meget

Kom med dine forslag til, hvordan vi sikrer, at vi i 2016 i forbindelse med etableringen af den ny fælles akutmodtagelse også har et godt fundament for at gøre den til den mest attraktive arbejdsplads.

Den fælles akutmodtagelse

– hvordan bliver den sexet?

Af Erik Lerkevang Grove, Frank Schmidt, Anne Grete Hansen, Inge Hove Bjerregaard, Rikke Højbjerg og Daniel Arni Stefansson


Sådan gjorde viVi har bl.a. besøgt fælles akutafdelinger på Odense Universitetshospital, Regionshospitalet i Randers og Regionshospitalet i Herning. Vi har interviewet ledere af AUH´s akutmodtagelse, Hospitalsen-heden Vests akutmodtagelse, Regions-hospitalets Randers’ Akutmodtagelse og OUH’s fælles akutmodtagelse. Vi har talt med personale på såvel akutafdelingerne samt på de afdelinger, der modtager patienter fra akutafdelingerne. Vi har talt med en arbejdsmarkedspsykolog og ledere fra nogle af de afdelinger, som har skullet eller skal afgive ressourcer og mandskab til den nye fælles akutmod-tagelse. Vi har sammensat fokusgrupper med både sundhedspersonale og person-er, som ikke er ansat i sundhedsvæsenet, og som derfor primært kender det som enten patient eller pårørende.

vigtigt, idet vi kun vil få ca. 800 sengeplad-ser mod i dag 1.100. Men det vigtigste er naturligvis, at patienterne oplever, at hospi-talet virker som en velsmurt maskine, og at de hurtigt får den rigtige behandling.Men for at FAM kan blive attraktiv, skal der skabes et fællesskab fra bunden. Og det er her, at der er en særlig vigtig opgave at tage fat på allerede nu. Det er derfor, at det er vigtigt at forstå og lære af erfaringerne fra de andre sygehuse, der allerede har etab-leret fælles akutmodtagelser. Selvom man er kommet godt i gang med at informere om, hvad FAM er, og om hvilke fordele der ligger i en FAM afdeling, er det med de reaktioner vi hidtil har fået essentielt at få skabt en fælles ånd hos os alle, og at få forberedt især lægerne – hvad enten det bliver akutlæger, speciallæger eller begge – til arbejdet i FAM.

Billedligt talt kan man sige, at vi skal skabe en FAMilie, som består af mange medlem-mer, som måske ikke altid er (fagligt) enige, men som må holde sammen, samarbejde og

se på, hvad opgaven for FAMilien er, nemlig at give patienterne, som jo er gæster i FAMi-lien, en optimal behandling. Der skal skabes nye relationer og samarbejder, og vi skal sikre, at FAMilien fungerer godt indadtil, så vi udadtil i forhold til vores ”gæster” – pa-tienterne – kan levere diagnostik, behand-ling, pleje og service i verdensklasse.

Vi er slet ikke færdige med vores arbejde. Vi kender (stadig) ikke opskriften på, hvordan vi bedst gør FAM ‚sexet‘, hvordan vi gør akutarbejdet mere prestigefyldt, og hvordan vi får den problemfyldte FAMilie til at fungere. Vi synes, at arbejdet er spæn-dende og sjovt, men også udfordrende. Vi griber chancen for at medvirke til, at den nye akutmodtagelse skal blive et godt sted at arbejde og være patient fra første dag, dørene bliver åbnet.

Hvis DU har input, idéer eller kom-mentarer, så send os en mail på [email protected]

Frem mod etableringen af Det Nye Uni-versitetshospital (DNU) har hospitals, center og afdelingsledelser udvalgt en række kandidater til at indgå i et talen-tudviklingsprogram, som bl.a. har som mål at udtænke nye innovative forslag til, hvordan DNU skal ledes og organiseres.Gruppen bag denne artikel er en af i alt 6 grupper i talentudviklingsprogrammet, og vi har valgt at arbejde med noget af det første, der bliver en realitet efter byggeprocessen, nemlig etableringen af den fælles akutmodtagelse (FAM). Vi er en tværfagligt sammensat gruppe, idet der er deltagere fra lægegruppen, syge-plejerskerne og administrationen – og vi kommer fra såvel AUH som Hospitalsenheden Vest.

Læger vil tilsyneladende langt hellere jagte karriere i de anerkendte specialer end at arbejde i en fælles akutmodtagelse, som de anser som uinteressant og uden prestige.


1. juli overtog Kristjar Skajaa stillingen som leder af Insti-tut for Klinisk Medicin. Og dermed er han også manden, der skal løfte arven efter Jens Christian Djurhuus, der i 26 år har bestridt posten som institutleder – og opbyg-get Institut for Klinisk Medicin til at være et internationalt anerkendt forsknings miljø. Pulsen stillede otte skarpe spørgsmål til Kristjar Skajaa kort tid efter, at han var begyndt i den nye stilling:

Hvorfor søgte du jobbet som institutleder?„Jeg tænkte, at det kunne være spændende med en ny udfordring. Og jobbet som insti-tutleder er jo fantastisk interessant – masser af udfordringer, masser at lave, masser af udvikling, masser af indflydelse, og så er det lige i øjet i snitfladen mellem hospita-lerne og Aarhus Universitet.“

Hvordan har du det med at skulle udfylde rollen som institutleder efter Jens Christian Djurhuus?„Først tænkte jeg: Hold da op, det er umuligt at skulle efterfølge Djurhuus, de vil garanteret have en højt estimeret professor. Men da jeg så opslaget, kunne jeg se, at de søgte en person med bred ledelseserfaring, og her har jeg noget at byde ind med. Og det der med at efterfølge Djurhuus, er der jo ingen mennesker i verden, der kan. Så det kunne lige så godt være mig som alle mulige andre.“

Tekst Anne Westh | Foto Tonny Foghmar

8 skarpe til Kristjar Skajaa

Hvad er Institut for Klinisk Medicin?• Al den forskning, der foregår rundt omkring på afdelingerne på Aarhus Universitetshos-

pital, er samlet organisatorisk under Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. • Instituttet har til formål at give forskningen på hospitalet endnu bedre vilkår og skabe

tæt samarbejde mellem grundforskning, klinisk forskning og den kliniske udvikling.


Hvilke udfordringer ser du som de største for Institut for Klinisk Medi-cin?„Lige nu arbejder jeg ihærdigt på at få skabt en lidt mere formel struktur for arbejdet i Institut for Klinisk Medicin. Instituttet er blevet stort, og det er umuligt at holde styr på, med mindre man får etableret en synlig beslutningsstruktur og nogle fora, så de relevante folk kan blive inddraget i arbejdet og beslutningerne. Det skal ikke forstås som en kritik, men Djurhuus havde i kraft af sin enorme viden om instituttets forhold og de interne relationer en anden mulighed end mig for i højere grad at kunne rumme det hos sig selv.“

Hvilke opgaver er de vigtigste lige nu?„Samarbejdet om forskningen mellem universitetshospitalerne og universitetet bliver nu udvidet til også at omfatte regi-onshospitalerne. Der skal opbygges såkaldte universitetsklinikker på regions-hospitalerne. Nogle steder har de allerede forskningsmiljøer, andre steder skal vi starte helt fra bunden og fylde nogle res-sourcer i de steder, hvor vi gerne vil have forsknings-miljøer. Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver lige nu at få inddraget regionshospitalerne og i øvrigt også præ-hospitalet i samme system som universi-tetshospitalet.“

I dag hører den psykiatriske forsk-ning organisatorisk hjemme under regionen. Men der er nu planer om, at psykiatrien også skal indlemmes i Institut for Klinisk Medicin. Hvorfor det?„Forslaget er endnu i høring, men planen er, at psykiatrien får samme struktur som resten af universitetshospitalet med en koordinerende klinisk professor, der skal dække psykiatrien og børne- og ungdoms-psykiatrien. Ideen er, at man vil skabe synergi mellem forskningen i somatikken på Aarhus Universitetshospital og i psykiatrien. Desuden er det i led i bestræbelserne på i det hele taget at få somatik og psykiatri integreret.“

Har du nogen nye idéer med, som du gerne vil have afprøvet som institut-leder?„Der er allerede sat mange nye spændende initiativer i gang, så min opgave bliver i første omgang at sikre en fornuftig opfølg-ning på og implementering af initiativerne og skabe en struktur for dem. Jeg tror også meget på, at initiativer skal komme nedefra,

og det er jeg sikker på, at de nok skal gøre. Det er ikke mig, der

skal skabe dem.“

Hvis du ser 5-10 år frem, hvilke mål vil du så gerne have nået som insti-tutleder?„Jeg håber meget på, at den fantastiske samarbejdskonstruktion, der er skabt mel-lem regionens hospitalsvæsen og univer-sitetet fastholdes. Og så håber jeg, at alle parter – forskere, studerende, hospitalsle-delser, centerledelser, professorer, lektorer o.s.v. – fortsat vil betragte instituttet som det helt afgørende omdrejningspunkt i det samarbejde – et institut, der hele tiden ser muligheder og ikke begrænsninger.–Jeg vil også håbe, at jeg har bidraget til at få skabt et frugtbart og godt klima i ledelsessystemet på og omkring instituttet, så rammerne for forskning, uddannelse og talentudvikling forbliver så optimale som muligt.“

Du har fået mulighed for at tage din sekretær med over i dit nye job. Hvad betyder det for dig?„Min sekretær Marianne har fulgt mig, siden jeg blev ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y i 2002. Det er en gave med en rigtig god sekretær. Det er afsindig vigtigt at have en, der kan hjælpe med at organisere opgaverne. Og det er godt at have en sekretær, der kender en.“

Hvem er Kristjar Skajaa?Den 58årige Kristjar Skajaa er uddannet læge i 1983 fra Aarhus Uni-versitet og tog senere en ph.d.grad samme sted. Han har de seneste mange år bestridt forskellige lederstillinger på det tidligere Skejby Sygehus. Fra 20022005 som ledende overlæge på GynækologiskObstetrisk Afdeling Y, fra 20052011 som cheflæge og siden 2011 som centerchef på Hjertecentret under det fusionerede Aarhus Universitetshospital. 1. juli i år blev han leder af Institut for Klinisk Medicin under Aarhus Universitet.


En nyindrettet innovativ stue skal hjælpe patienter med akut hjerneskade hurtigere tilbage til livet. Efter en akut opstået hjer-neskade befinder mange patienter sig i en forvirringstilstand, hvor de har tabt orien-teringsevne og hukommelse, og patienterne er som oftest urolige, konfuse og halluci-nerede i opvågningsforløbet. Forskning har vist, at jo hurtigere patienterne kommer gennem denne tilstand i deres sygdomsfor-løb, jo bedre er udfaldet og dermed deres muligheder for at vende tilbage til livet.

For at kunne tilbyde en systematisk, målret-tet og dokumenteret indsats og imødekom-me de forskellige behov, patienter har i for-bindelse med opvågning og rehabilitering, er der indsamlet viden både nationalt og internationalt omkring den nyeste forskning på området. Det har resulteret i indretnin-gen af en ny, innovativ stue på NIA 1. Neurokirurgisk Afdeling har via et offentligt-privat innovations projekt – OPI – udviklet et skærmet og samtidig et behand-lende miljø for patienter med akut opstået hjerneskader.

I den tidlige rehabilitering har patienterne brug for ro, tryghed og hjælp til at orientere sig i tid og sted, hvis de skal restitueres bedst muligt. Fælles for patienter med akut-te og alvorlige hjerneskader er desuden, at de har vanskeligt ved at kapere de mange syns, lyd og sanseindtryk, de udsættes for i forbindelse med opvågning.

Det behandlende miljø på NIA 1 består af døgnrytmebelysning, systematisk informa-tion, afspilning af musik og afskærmning af den enkelte patient på en neurointensiv tre-sengs stue.

Lys, lyd og afskærmningFor at skabe en så naturlig døgnrytme som muligt for de indlagte patienter, er der installeret døgnrytme belysning, som reguleres naturligt i løbet af døgnet. Lyset dæmpes om natten, hvor personalet overvå-ger patienterne via infrarøde kameraer, som hænger i loftet over hver seng.

Hvis der opstår et specifikt behov for en speciel farve i belysningen i forbindelse med pleje, terapi og besøg af pårørende, kan det aktiveres via et kontrolpanel, som samler alle funktioner med lys og lyd på stuen. For at skabe ro omkring den enkelte patient er der opsat en fysisk afskærmning, som forhindrer patienten i at opfange de mange forstyrrende syns, lyde og sanseindtryk, der normalt er på en højteknologisk intensiv stue.

I akutte situationer kan retningsbestemte højtalere over patientens seng udsende ‚lyserød støj‘ for at skåne patienten for unø-dige lyde fra nabosengen. For at berolige patienterne i forbindelse med opvågning kan der afspilles særlig komponeret musik med en halv times intervaller i løbet af dagen.

Infokærm hjælper hukommelsenPatienterne har brug for sanseorientering, så mulighederne for at øge orienterings-evne og hukommelse skabes hurtigst mu-ligt. Over hver seng hænger en infoskærm med navn, ur og forskellige basisoplysnin-ger. Infoskærmen informerer patienterne om, hvem de er, hvad de hedder, hvor de er indlagt, og de kan følge deres døgnryt-meplan, som viser aktiviteter og hvile-perioder for døgnets 24 timer. Pårørende kan medbringe billeder, som lægges ind på skærmen via et USB stik. Billeder af nære pårørende eller et kæledyr kan have betydning for patienten, der skal forsøge at genvinde hukommelse og evne til at placere sig selv i en sammenhæng igen.

Et ph.d. studie i Neurokirurgisk Afdeling har desuden vist tendens til lavere grad af handicap og afhængighed hos de pa-tienter, der modtog tidlig og systematisk orientering under deres indlæggelse på det neurointensive afsnit.

FormåletFormålet med at udvikle et samlet koncept med døgnrytmebelysning, kontrol af lyd og styrede informationer er at optimere den tidligere rehabilitering og minimere virkningen af de skader, der er opstået efter en akut opstået hjerneskade.

Af klinisk sygeplejespecialist sygeplejerske Leanne Langhorn

og oversygeplejerske Anne Hougaard

Foto Michael Harder

Ny stue skåner patienter for den voldsomme virkelighedNeurokirurgisk Afdeling har indrettet en ny behandlingsstue til patienter med akut opstået hjerneskade. Afsnit NIA 1 tilbyder patienterne afskærmning og varsom rehabilitering med lys og lyd.


Med teknologiske hjælpemidler er det hensigten at skabe et patientmiljø med fleksible og multifunktionelle muligheder for individuelle hensyn, der giver patienten de optimale muligheder for en vellykket rehabilitering. Samtidig ser vi en mulighed for at kunne udnytte det højt kvalificerede personales ressourcer på en mere hensigts-mæssig måde.

Vi har en forventning om, at brugen af tek-nologiske muligheder, der dæmper patien-ternes reaktionsmønstre og orienterer deres sanser, kan bringe dem hurtigere gennem opvågningsperioden med færrest mulige mén.

Vi har allerede nu erfaret, at andre pa-tienter på det neurointensive afsnit, samt personalet også kan drage fordele af døgn-rytmebelysningen, musikken og informati-onsskærmen.

Videre forskningDer er udviklet et behandlende miljø, som er installeret på en tre-sengs stue på den ene neurointensive stue på NIA 1. Videre forskning skal nu vise, om der er effekt af de forskellige tiltag, der er installeret på den neurointensive stue.

Den nye innovative stue giver unikke muligheder for at bruge lys og lyd i rehabiliteringen. Højtalere over patientens seng kan udsende ‚lyserød støj‘ for at skåne patienten for unødige lyde. Og lyset kan reguleres i specielle farver efter behov.


I Aarhus har man fat på noget: Dødelig-heden for patienter med apopleksi ligger under landsgennemsnittet. Derudover har man effektiviseret og opnået en betydelig reduktion i sengeforbruget. Derfor har Region Midtjylland besluttet, at den aarhusianske model skal rulles ud til resten af regionen.Og hvad er det så, de gør i Aarhus?

Når fru Jensen på 82 år har fået et slagtil-fælde, møder hun en af Aarhus Universitets-hospitals fysioterapeuter fra det udgåen-de team på Geriatrisk Afdeling, Birgitte Lorenzen.

Det er Birgitte og hendes kolleger på blandt andet det neurologiske afsnit F2, der sørger for, at fru Jensen kan udskrives igen, så snart det er hensigtsmæssigt. Det udadgå-ende apopleksiteam følger patienten hjem og følger op på behandling hjemme hos fru Jensen, terapeutisk såvel som medicinsk.

Birgitte samarbejder med sundhedspersonalet fra den kommunale sektor, som overtager den videre pleje og genoptræning af fru Jensen.

Det hedder ‚tværsektorielt samarbejde‘, og Pulsen har i denne udgave sat Birgitte Lo-renzen og hendes kollega hos Aarhus Kom-mune stævne for at høre mere om, hvordan det fungerer i hverdagen.

To forskellige verdenerRikke Mølgaard Jørgensen er uddannet ergoterapeut og ansat på Visitationslinjen under Aarhus Kommune. Hun møder ikke Birgitte direkte, men er iblandt de medar-bejdere, der administrativt skal gribe fru Jensen på den anden side af sektorgrænsen - når ‚patient‘ bliver til ‚borger‘.

„Jeg koordinerer over telefonen, det er vi 10, der gør. Derudover har borgerkonsulen-terne – som før hed visitatorer – mulighed

for at mødes med patienter og hospitalets personale,“ forklarer Rikke.

Ansatte fra kommunen og hospitalet er sammen om at skabe et trygt forløb for patienten i hele forløbet. Det kræver både respekt for og indsigt i sine fagfællers måde at arbejde på, fortæller de to.

„Det er i hvert fald en ny verden, der har åbnet sig for mig. Man kunne ønske sig, at alle kunne prøve at være begge steder eller i hvert fald vidste mere om de andres ar-bejdsgang,“ siger Birgitte fra det geriatriske apoteam, og Rikke er helt enig.

„Når man er på et hospital kan det være meget svært at forestille sig, hvordan et plejeforløb kan fungere i et privat hjem. Omvendt kan det være svært for hospitals-personalet at se, hvilke informationer vi har brug for i overdragelsen,“ siger hun.

Tekst Randi Rehmeier og Kasper D. Borch | Foto Tonny Foghmar

Når

borgerpatient

bliver til

Apopleksiens udadgående team samar-bejder tæt med plejepersonalet i Aarhus Kommune for at give patienterne et sam-menhængende forløb. Modellen skal nu bredes ud til hele regionen.


„Grib Hverdagen“

For at sikre det bedst mulige sammenhængende patientforløb er det vigtigt, at man i forbindelse med udskrivelse af patienterne er opmærksom på, at patienter skal fortsætte forløbet i eget hjem. Det er derfor vigtigt, at tænke på, hvad det er for et tilbud patienten får hos kommunen.Aarhus Kommune arbejder med at gøre borgerne mere selvhjulpne og har derfor iværksat „Grib Hverdagen“.

Grib Hverdagen er et kommunalt rehabiliter-ingstilbud til patienter i eget hjem. Projektet fokuserer på træning i dagligdagsfunktioner, så patienten bliver så selvhjulpen som muligt.

Når patienten er udskrevet, kan han eller hun visiteres til Grib Hverdagen gennem Aarhus Kom-munes borgerkonsulenter eller Visitationslinjen.

Træningen varetages af hjemmesygeplejersker, hjemmetrænere, ergo og fysioterapeuter.

Borgeren oplæres så vidt muligt i selv at kunne håndtere sin medicin, selv at tage kompressions-strømper på, selv at dryppe øjne – eller opgaven kan løses i samarbejde med pårørende eller øvrigt netværk.

Grib Hverdagen bliver endeligt implementeret i slutningen af august.

Viden skal følge patienten

„Det er fint, at man nytænker på hospitalet, men vi skal også være der på den anden side til at gribe boldene. Ofte får vi bare besked om, at patienten skal udskrives lige nu, og så er vi nødt til at give dem akuthjælp via lokal-centret, fordi vi ikke kan nå at forberede os. Det trygge forløb, hvor vi mødes med patient og pårørende og hører, hvad DE gerne vil, er efterhånden en sjælden luksus.“

Under de afkortede hospitalsforløb er det afgørende, at viden bliver knyttet til patien-ten og følger med fra hospital til kommune og hjem, mener Birgitte fra apoteamet.

„Specialiseringen er høj på hospitalet, mens den sosu-hjælper fra lokalcentret, der

møder patienten derhjemme, ikke har den samme erfaring. Det giver udfordringer, fordi de måske ikke observerer det samme, som vi ville have gjort på hospitalet. Da er det i hvert fald meget vigtigt, at vi over-leverer mest muligt information til kom-munen.“

Hvordan gik det med fru Jensen?Ambitionerne med det tværsektorielle samarbejde er store: bedre og mere sammenhængende forløb for patienten, besparelser på hospitalsdriften og større arbejdsglæde. Det sidste hænger i høj grad sammen med, at arbejdet i det daglige giver mening. Og det gør det, fortæller Birgitte:

„Jeg synes, der er en stor tilfredsstillelse ved at følge patienten helt til dørs og se, at de kommer til at fungere i deres vante rammer. Man kan altid ønske sig flere ressourcer hele vejen rundt, men der ligger bestemt en arbejdsglæde i det.“

Rikke fremhæver, at der i dialogen mellem personale også ligger en unik mulighed for at evaluere sit arbejde. Det kan Birgitte også genkende:

„Jeg kan da godt finde på at spørge, når vi ses igen: Hvordan gik det lige med fru Jen-sen efter at vi overdragede? Det giver også en god følelse af fællesskab,“ siger hun.

IT-muren må nedbrydesNok ser Rikke og Birgitte mange fordele og en dybere mening i at samarbejde om

Fysioterapeut Birgitte Lorenzen fra det udgående team på Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Rikke Mølgaard Jørgensen på Visitationslinjen under Aarhus Kommune.

Fortsættes næste side >


„Genoptræningsplanerne kommer ind i vores system og har en masse gode oplys-ninger med, men også ved udskrivelsen har I en masse viden, som ikke altid når med fra afdelingen og ud i hjemmet. Der kunne man måske lave en smart, elektronisk løsning.“

Birgitte påpeger, at den manglende it-samkøring også forplumrer noget så simpelt

patientforløb, men der er stadig ting at tage fat på.

„Det ville være en stor hjælp, hvis vi fik ad-gang til hinandens elektroniske systemer,“ lyder det prompte fra Birgitte.

„Ja, det tænker jeg også,“ siger Rikke og fortsætter:

som at få fat i den relevante person under kommunens paraply.

It-problemerne er der fuldt fokus på, og der arbejdes på at finde de rigtige løsnin-ger. Ingen tør dog sætte en tidshorisont på, hvornår det er på plads.

Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kom-mune har gennem længere tid arbejdet sam-men om patienternes overgang fra den ene sektor til den anden, for det er et skrøbeligt punkt i det sammenhængende patientforløb.

For at sikre gennemslagskraft har man æn-dret på organiseringen i samarbejdet. Man har nu lavet et direktørforum med deltagere fra både kommunen og hospitalet. Direktø-rerne skal tænke strategisk og ikke kun fra dag-til-dag, og de har også nok stjerner på skuldrene til at være beslutningsdygtige og sikre at beslutningerne bliver ført ud i livet.Internt på AUH er der nedsat et tværfagligt råd med deltagere fra en række afdelinger og personalegrupper som skal give input til direktørerne.

Det tværsektorielle samarbejde er et højt prioriteret område for AUH. Dels fordi der ønskes gode sammenhængende patientfor-løb, og dels fordi der også er fokus på, at be-handlingen og pleje i stigende grad kan løses i borgerens eget hjem evt. i samarbejde med kommunerne og almen praktiserende læger.Derudover skal AUH de kommende år tilpasse kapaciteten, så den passer til AUH under fælles tag.

Hospitalsledelsen og centercheferne har sammen udpeget en række områder som har særlig prioritet. Centerchef Eva Sejers-dal Knudsen, der har kommunesamarbejdet som fokusområde, uddyber:

Akutområdet”Vi får en ny akutafdeling. Her indtænker vi fra starten, hvordan vi bedst muligt kan tilrettelægge samarbejdet med kommunen.”

Omlægning af patientforløb”Helt overordnet drejer det sig om at om-lægge fra indlæggelse til ambulant behand-ling. Så vidt muligt skal patienten kun kort ind på hospitalet og derefter hjem og leve sit eget liv igen.”

Telemedicin”Vi forventer, at vi ved hjælp af telemedicin i højere grad kan behandle i patientens eget hjem. Især kronikere, som bliver forstyrret i hverdagen af kontroller på hospitalet kan have glæde af at blive mere selvkørende.” Opgaveoverdragelse”Det er en del af sundhedsaftalen at noget af det, vi laver i dag, skal overtages af kom-munen i fremtiden. Tidligere har vi måske ikke været fantastiske til at overdrage vores viden og kompetencer, men det er der blevet ændret på. Når vi nu overdrager en opgaver beskriver vi meget præcist vores viden om opgaven, hvad der skal til for at løse den og i samarbejde med kommunen aftaler vi, hvornår de kan være klar til at modtage patienter.”

Om apopleksiteamet

• Kaldes også ”apoteamet”• En tværfaglig gruppe på seks: To ergot-

erapeuter, to fysioterapeuter, en læge og i de senere år også en sygeplejerske

• Er en del af Geriatrisk Afdeling på AUH• Samarbejder tæt med det neurologiske

afsnit F2 og sengeafsnittet G2• Følger patienter hjem fra F2 og følger op

på behandlingen i patientens eget hjem• Samarbejder med – og overdrager pa-

tienter til – de kommunale partnere og praktiserende læger

• Apopleksi er blodpropper i hjernen og hjerneblødninger

Tværsektorielt samarbejde

> Fortsat fra side 20


mere

Hvordan skal rengøring, forflytning af patienter og andre vigtige serviceopgaver løses, når Aarhus Universitetshospital om nogle år bliver samlet i Skejby?

For at kunne træffe den beslutning på det bedst mulige grundlag har hospitalsledel-sen bedt Servicecentret om bl.a. at samle viden ind om de erfaringer vi allerede har. Derfor drager et par medarbejdere fra et nyt projekt - Serviceprojektet - i september og oktober på besøg i flere afdelinger på hospitalet. Her følger de nogle medarbej-dere på jobbet og interviewer både medar-bejdere og ledere med det formål høre om erfaringer og ideer på tværs af faggrupper, afdelinger og fysiske adresser. Processen er tilrettelagt, så alle centrale holdninger bliver taget i betragtning.

Serviceprojektet ser også nærmere på de forhold, der venter med samlingen af hele Aarhus Universitetshospital i Skejby. Projektet skal endvidere undersøge, hvordan man gør på andre hospitaler og vurdere, hvordan fremtidens behov for faglige kompetencer vil være.

Debat på AUH-intraAUH-intra har åbnet et debatforum om Serviceprojektet. Her er alle meget velkomne til at bidrage med ideer. Undervejs i projektet holdes også to konferencer, hvor repræsen-tanter for hospitalets medarbejdere og le-dere og andre med interesse i projektet får lejlighed til at høre om de input, projektet har fået, og drøfte det videre forløb.

Serviceafdelin-gen skal afleve-

re en rapport og en anbefaling til hospitalsledelsen i foråret 2013.

Serviceopgaverne — Fremtiden forberedes nu

Rift om arbejdet på smukfest i Skanderborg

Den danske sommer er kort, og tre ugers ferie ligeså, men ansatte på Aarhus Universitetshospital er ivrige efter at spendere et par feriedage på at arbejde – hvis det vel at mærke foregår i Skovska-destuen på Smukfest i Skanderborg.

– Det er klart, at vi ikke kan drikke os i hegnet som så mange andre. Vi er nødt til at være helt ædru, når vi er på vagt, og det dur heller ikke med tømmermænd.

Ordene kommer fra Connie Uldal. Hun arbejder som sygeplejerske på den lille skadestue, der i øjeblikket er bygget op i bøgeskoven ved Skanderborg. Til daglig er hun sygeplejerske på Hæma-tologisk Ambulatorium i Tage Hansens-Gade. Det er tredje gang, hun hjælper til på festivalen.

– Det er en god måde at være på festival på. Man kan bruge sine kompetencer, høre musik og have en base til sin familie samtidigt, fortæller hun.

– I begyndelsen var det personale fra Odder Sygehus, der startede det op. I dag kommer vi mange steder fra, og der er en venteliste. Vi er mange, der gerne vil herned og arbejde, siger Connie.

– Vi kommer med forskellige kompeten-cer. Nogen arbejder på en skadestue til dagligt, og det gør jeg jo ikke. Men vi er alle uddannede og hjælper hinanden.

Cirka halvdelen af de 34 sygeplejer-sker på skadestuen kommer fra Aarhus Universitetshospital, og dertil kommer to lægesekretærer samt et ukendt antal frivillige i sceneberedskabet.

Connie Uldal fra Hæmatologisk Ambula-

torium bruger nogle af sine feriedage på

at tage vagter på skadestuen ved Smuk-fest i Skanderborg

Læs mere om Serviceprojektet på AUH-intra. Klik på ‚Personale‘ i topbjælken. Her finder du Service-projektet i kolonnen til venstre.

Serviceprojektet

TIDSPLANEN 2012 - 2013

Hospitalsledelsen træffer beslutning

om fremtidig organisering af service-

opgaverne på AUH

Følg projektet på AUH-intraDu kan læse mere om Serviceprojektet på AUH-intra.

Her kan du følge med i processen, se hvad vi interesse-

rer os for og, hvordan vi bliver klogere. På intranettet

fi nder du også hele projektbeskrivelsen, referater af

styregruppemøder og du kan se, hvem der repræsen-

terer dig i styregruppen m.m.Desuden kan alle medarbejdere bidrage med forslag

og gode ideer til Serviceprojektet via AUH-intra.Klik på logoet på forsiden af AUH-intra eller klik på

”Personale” i topbjælken. Så fi nder du Serviceprojek-

tet i kolonnen til venstre. Dine spørgsmål og kommentarer

Din nærmeste leder er orienteret om Serviceprojektet,

og vi har opfordret afdelingerne til at sætte Service-

projektet på dagsordenen i den kommende tid. Så tal

med kolleger og ledelse om jeres erfaringer og ideer. Du er også velkommen til at kontakte projektleder Kim

Skettrup med spørgsmål og kommentarer.KontaktProjektleder Kim SkettrupServicecentretTlf. 2037 4786e-mail: [email protected]



om fremtidig organisering af service-

opgaverne på AUH

Aug. – sep.2012

Fremtidens

serviceopgaver

på det samlede

hospital

5. okt.

Okt. – apr.

11. marts

AprilMaj

Interview med medarbejdere og ledere i afdelingerne

Hvordan gør man andre steder? – Indsamling af erfaringer fra

danske hospitalerHvad betyder det nye byggeri, færre

senge, anden logistik, ny teknologi

m.v. for serviceopgaverne?Vi ser på behov for kompetencer og uddannelse og får overblik over

overenskomsterVi leger med fremtiden – fl ere

senarier

Første konference

Anden konference

Afsluttende rapport

Nørrebrogade 44DK-8000 Aarhus Tlf. 7845 0000www.auh.dk Aarhus UniversitetshospitalServicecentret

Lay

ou

t: K

om

mu

nik

atio

n, A

arh

us

Un

iver

site

tsh

osp

ital

• K

S08

12L

B

Tekst Randi Rehmeier og Eva Bundegaard | Foto Tonny Foghmar


Det er en win-win-WIN- situation

Afdelingslæge Peter Leutscher på Infektions-medicinsk Afdeling har brugt hundredevis af timer på at sidde foran skærmen efter arbejdstid. De sidste to år har han haft en faglig elskerinde. Hendes navn er InfCare Hepatitis, en ny og bane-brydende kvalitetssikringsdatabase.

Tekst Randi Rehmeier | Foto Tonny Foghmar


For patienter med kronisk leverbetændelse er store ringbindsjournaler en saga blot i Region Midtjylland. I stedet sidder de sammen med lægen foran en skærm, som giver et visuelt overblik over for eksempel behandlingstiltag og levertal over tid.

Sådan har det været i nu et år, og den digi-tale landevinding blev iværksat på Aarhus Universitetshospitals Afdeling Q.

Der er selvsagt en pædagogiske gevinst i konsultationen, men for Peter Leutscher, som er afdelingslæge og initiativtager til projektet, er der langt mere vidtrækkende fordele at se.

„Det er en win-win-WIN-situation,“ udbry-der han begejstret.

„Du gør det bedre for patienten og persona-let, du kan konstant holde øje med kvalite-ten af behandlingen, og det er et rigtig godt forskningsredskab.“

Men vi har jo EPJ?Hele humlen i InfCare Hepatitis ligger i direkte dataoverførsel fra laboratoriet til den søgbare database i ambulatoriet. Andre databaser, eksempelvis Danhep, baserer sig på manuel indtastning af måleresultater med videre, og det kan tage op til et år, før patientens oplysninger er ført ind. Afdeling Qs projekt importerer data indenfor 24 timer.Men hvad er der nu i vejen med den elek-troniske patientjournal, hvor de samme oplysninger også havner?

„Vi kan bruge InfCare Hepatitis til at ana-lysere på data og se, om patienten opfylder kriterierne for en vellykket behandling.

Systemet går selv ind og krydsmatcher og fanger dem, vi skal være opmærksomme på, mens EPJ til sammenligning er et data-lager,“ forklarer Peter Leutscher.

Samarbejde mellem faggrupper og afdelingerDer ligger en lille solstrålehistorie i tilblivel-sen af denne kvalitetssikringsdatabase, som i øvrigt omfatter cirka 1000 patienter på regionsplan.

„Projektet er i virkeligheden et godt eksem-pel på samarbejde mellem sygeplejersker, læger og ikke mindst lægesekretærer, som har gjort det fantastisk godt i udviklingsfa-sen,“ siger Peter Leutscher.

Sidstnævnte faggruppe har fået ekstra arbejde ud af databasen, selvom den samlet set giver en stor tidsbesparelse.

„Som det er lige nu, har vi fået flere arbejdsopgaver. Men sådan er det i en opstartsfase, og selvfølgelig vil vi gerne være en del af det her. Som faggruppe har vi nok lidt med, at vi gerne vil have orden i tingene, så det passer godt til os,“ siger lægesekretær Jane Møller Kristensen på afdelingen.

Hun ser på sigt en spændende opgave i, at Qs lægesekretærer på opfordring kan dele erfaringer og supervise andre afdelingers eventuelle opstart af InfCares databasemo-del.

Systemet er udtænkt til, at flere afdelinger kan få adgang til de samme oplysninger. „Nu er det muligt for os at samarbejde med afdeling V i at se på de samme patient-

data. Det er en fælles database og meget tværfaglig, må man sige,“ bemærker Peter Leutscher.

Ideelt til kronikere og forskningDen nye kvalitetssikringsdatabase har været i brug i et år, og projektgruppen har udgivet sin første årsrapport ud fra InfCare Hepa-titis. Den viser, at området har trængt til et kvalitetsløft.

„Førhen kunne vi risikere, at vi tilfældigvis opdagede, at en patient for længst skulle have været til undersøgelse. Vi har faktisk ikke gjort det godt nok hidtil,“ erkender Peter Leutscher.

Databasen er udviklet i samarbejde med det svenske it-firma Health Solutions. Projektet har beløbet sig til cirka 600.000 kroner, og Infektionsmedicinsk Afdeling har udviklet en lignende database for HIV-patienter.

Peter Leutscher ser mange videre perspekti-ver i teknologien. For eksempel at man som patient kan logge ind og se sine data hjem-mefra, og at samme digitale kvalitetskontrol kan overføres på andre grupper af kroniske patienter.

En anden fordel er, at sundhedsvidenska-ben får mere viden om hepatitis. Allerede nu foreligger der et solidt datamateriale til forskning:

„Du kan gå ind og søge i de millioner af data, vi har på vores hepatitispatienter. Det betyder, at du uden videre kan producere en publikation hver eneste måned,“ siger lægen.

For patienter med kronisk leverbetænd else er store ringbinds-journaler en saga blot i Region Midtjylland. I stedet sidder de sam-men med lægen foran en skærm


Café Nexus er AUH’s nye ungdomscafé i Skejby, hvor fokus er på ungdom frem for sygdom. Her kan unge patienter mellem 12 og 22 år hygge sig med venner og måske glemme sygdom for en stund med hjælp fra frivillige fra Ungdommens Røde Kors. Fra 1. oktober 2012 udvider caféen til fire åbningsaftner om ugen.

Her er der fokus på ungdom frem

for sygdom

Foto Tonny Foghmar

Af Maria Thomsen, frivillig projektleder


Det er mandag, og klokken er 19.00. Nor-malt har Børneafsnit A3 lukket ned på dette tidspunkt, men i aften er lyset stadig tændt, og musik strømmer ud fra dagligstuen. For mandag og torsdag aften tilhører dag-ligstuen de unge patienter mellem 12 og 22 år, som mødes i Café Nexus.

„Formålet med Café Nexus er at give de unge patienter et fristed på hospitalet. Et sted, hvor unge mødes med andre unge, og hvor det primære ikke er sygdom, men ungdom“, fortæller leder af projektet, forsk-ningssygeplejerske, ph.d. Vibeke Bregnballe, Børneafdelingen, og hun uddyber:

„Undersøgelser har vist, at unge patienter fø-ler sig ensomme og savner at være sammen med andre unge, når de er indlagt på hospi-tal. Café Nexus skaber et rum for de unge, hvor de netop får mulighed for at møde

andre unge, få besøg af vennerne hjemmefra og hygge sig med de unge frivillige.“

En ung café, som ikke ligner et hospitalCafé Nexus ligner ikke resten af hospitalet. Her er glade farver på væggene, barstole, sækkestole og en sofa, der indbyder til filmhygge foran det store fladskærms-fjernsyn. I caféen er der hver aften tre frivillige fra Ungdommens Røde Kors på arbejde, og de hjælper med at skabe hyggelige rammer og står for sjove aktiviteter:

„Ofte bliver der bagt kage, lavet popcorn eller smoothies. Der er altid nogle at snakke med eller spille et spil med, eller man kan gå på Facebook på en af caféens iPads. Der er altid noget at give sig til og en god stemning. De unge frivillige vil desuden ar-rangere events cirka en gang om måneden – det kan fx være en bordfodbold-turnering eller en filmaften,“ siger Vibeke Bregnballe.

Dedikerede frivilligeDe frivillige i Café Nexus er alle mellem 23 og 35 år og er i gennemsnit to aftner om måneden i caféen. Alle de frivillige skal igennem en uddannelsesdag, et første-hjælpskursus samt hygiejne- og brandkur-sus. Derudover superviseres de løbende af Børneafdelingens psykolog, og de uddannes løbende gennem diverse oplæg og work-shops med fagpersoner.

Susanne Dalmer, projektleder i caféen for Ungdommens Røde Kors, oplever, at de frivillige hygger sig lige så meget som pa-tienterne, når de er på vagt:

„De frivillige finder det meget meningsfuldt at være i caféen, da de unge tydeligvis nyder at tilbringe aftenen i de frivilliges sel-skab. Nogle af de unge patienter har endda frabedt sig at få gæster de dage, hvor caféen holder åbent – andre har fortalt, at de næ-sten er ærgerlige over at skulle udskrives, fordi de hygger sig så meget i caféen. Det er tydeligvis lige så hyggeligt for de frivillige som for de unge at være i caféen, og det er nok netop derfor, at Café Nexus er et fedt sted at være for de unge patienter.“

Adgang forbudt for forældre, læger og sygeplejersker

Caféen er et sjældent sted på et sygehus, hvor der ikke bare er adgang forbudt for forældre og andre pårørende over 22 år, men også for læger og sygeplejersker. „Læger og sygeplejersker repræsenterer syg-dom, men i caféen er ungdom i fokus frem for sygdom. I caféen hører man høj musik, som unge kan lide og ser film og spiller spil, som er for unge mennesker. Forældre og andre pårørende over 22 år er velkomne til at kaste et blik på caféen, men ellers er Café Nexus et sted, hvor unge hygger sig med unge“, forklarer Vibeke Bregnballe.

Fremtiden for Café NexusMed sit nye navn og et fuldt istandsat cafélokale er Café Nexus godt på vej til at blive en etableret del af Aarhus Universi-tetshospital i Skejby og i løbet af efteråret vil endnu flere unge komme til at nyde godt af caféens muligheder:

„Vi åbnede i april 2012 for unge patienter på Børneafdelingen, og det har været en stor succes. Fra d. 1. oktober 2012 åbner vi derfor for alle unge patienter på Aarhus Universitetshospital i Skejby. De unge skal blot være mellem 12 og 22 år, og deres venner og søskende i samme aldersgruppe er også meget velkomne i caféen. Vi vil også gerne give unge fra resten af Aarhus Universitetshospital mulighed for at komme i caféen, men afstanden til Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade og P. P. Ørums Gade giver nogle problemer, som vi endnu ikke har løst,“ siger Vibeke Bregnballe.

Åbningstider: 1. august til 30. september:

Mandag og torsdag kl. 18.3021.00

Fra 1. Oktober: Mandag, tirsdag, onsdag

og torsdag kl. 18.3021.00

Hvor: Børneafsnit A3’s dagligstue

Hvem: Unge patienter og deres

venner/søskende i aldersgruppen

12 til 22 år. Fra 1. oktober 2012 for unge fra alle

afdelinger på AUH, SkejbyHvordan: For spørgsmål ang. caféen

kontakt Vibeke Bregnballe,

[email protected]


Tekst Anne Westh og Randi Rehmeyer

mereFind en co-driver på AUH

Alle ansatte på Aarhus Universi-tetshospital har nu mulighed for at finde kolleger til samkørsel gennem hospitalets egen lukke-de samkørselsportal, Co-Driver. Systemet matcher selv tilmeldte kolleger ud fra bopælsadresse og arbejdsplads og præsente-rer på en overskuelig måde et udvalg af kolleger, som du kan drage fordel af at køre sammen med til arbejde.

Ansatte på Regionshospitalet Ran-ders, Vestas Randers samt Arla Foods har allerede gode erfaringer med at anvende det aarhusiansk udviklede Co-Driver til intern samkørsel. I en tid med høje benzinpriser, et højt CO2-udslip og store trafikale udfordrin-ger i byområderne, er der rigtig god ræson i, at vi går nye veje. Hospitalsledelsen beslut-tede derfor i juni måned, at vi frem til årets udgang tester systemet her på AUH.

Co-Driver finder dine samkørsels kolleger Ved oprettelse i Co-Driver er der mulighed for at vælge, om man søger chauffør, passa-gerer eller begge dele samt om man ønsker samkørsel indenfor hele AUH eller blot indenfor egen matrikel. Ud fra den indta-stede data genererer Co-Driver en liste samt et geografisk overblikskort over kolleger med højeste match. Her fra kan brugere via systemet selv udvælge de rette kolleger og aftale tid og sted for afhentning. Der er altså ikke tale om, at man som bruger skal ind og vedligeholde en annonce eller søge aktivt efter kolleger som bor og arbejder i nærheden, som vi kender det fra andre samkørselsportaler.

Opsparing af grønne kilometer Når turen er kørt, kan den frivilligt registre-res i Co-driver, som er udviklet til at kunne håndtere både egne udeståender og opkræv-ning af tilgodehavender hos kolleger. Ved at registrere samkørsel i Co-Driver, opspares de såkaldte Grønne kilometer, som udgør summen af chauffør og passagerers afstand til arbejdspladsen.

Det er endnu ikke afgjort hvad optjeningen af højst antal Grønne kilometer kan udløse, men indtil videre vil månedens topscorer blive offentliggjort her på AUH Intra.

Du kan tilmelde dig Co-Driver via adressen http://auh.codriverhq.com.

Invitationskoden er auh, og du kan frit vælge e-mailadresse og password.

Co-Driver kontoen kan til enhver tid inakti-veres ved et enkelt klik således, at den ikke længere er synlig for andre end dig selv.

Hvis du har spørgsmål til Co-Driver, så kontakt Lina Gotfredsen fra Sundheds-it på [email protected] eller tlf. 78 45 88 32


På Aarhus Universitetshospital har der været hospitalsklovne i snart seks år. Klovnene kan blandt andet findes på Skade-stuen, på E1, Dag Kir. Afd., Øjenafdelingen og i kælderen. Dog er det ikke alle på AUH, der rent faktisk ved, at klovnene eksisterer.

Derfor vil AUH’s hospitalsklovne gerne invitere til Åbent Hus på klovnekontoret på Aarhus Universitetshospital, tirsdag d. 11. september 2012 mellem kl. 10.00 -16.00. Klovnekonto-ret ligger i kælderen under bygning 5 på Nørrebrogade 44, Hospitalsklovnevej.

Hospitalsklovnene ser meget frem til at møde Jer og vil først og fremmest fortælle om, hvem de er, og hvad de kan. Derud-over byder klovnene på en ægte klovneforfriskning.

Du kan desuden deltage i konkurrencen om en klovnehop-timist eller filmen: ‚Klovn for Livet‘ ved at svare på følgende spørgsmål: Hvilke instrumenter spiller hhv. Trudi, Prinsesse Plaster og Petunia? Send dit svar i en cirkulationskuvert adresseret til ‚Klovnekontoret‘. Husk at skrive dit navn, dit mobilnummer og afdeling. Vinderne udtrækkes ved Åbent Hus arrangementet d. 11. september.

Besøg hospitalets klovne

Her er endnu et mystisk fund fra loftet over Administration-ens lokaler. Den iøjefaldende røde dims på det hvide stykke klæde ligner mest af alt en gammel klud med et rødt mærke i midten.

Hvad er det her for et mærke? Og hvad signalerer den røde figur mon? Det rigtige svar eller det mest originale bud belønnes med en god flaske rødvin.

Send dit svar til [email protected]

Metalklemmerne fra sidste nummer har affødt en stribe bud. Næsten alle kredser om det samme, men der skulle jo trækkes en vinder:

”Jeg er uddannet radiograf anno 1980 på Nørrebrogade. Uh, ha denne kasse kan jeg bestemt godt kende. Den brugte vi på røntgenstuerne når vi tomografere-de. F.eks når vi lavede urografi og var på jagt efter sten i ny-erne, lavede vi ofte på lægeordination nogle snit af nyrerne og satte f.eks. et HØ og snit 8 på filmen, så kom det med på billedet. Vi brugte også kassen når vi lavede tomografi af lungerne i forfra planet og måske også i sideplanet. Det er i dag helt overtaget af ctscanneren”.

Tak og rødvin er på vej til Susanne Ena SalbergBak

Sidste nummer

Privat foto

Foto Tonny Foghmar


Hvad giver dig puls i dit arbejde?

Det giver mig puls at arbejde med de hjertesyge børn, deres komplekse problem-stillinger og deres familier. Det giver mig arbejdsglæde at være med i et inspirerende og engageret tværfagligt team – dels internt i børneafdelingen og dels med samarbejds-partnerne fra afdelingerne T, I, B, Y og Bil-leddiagnostisk Afdeling. Der er stor glæde ved at opleve at dette samarbejde fungerer og bærer frugt og at der rent faktisk gøres en stor forskel for disse børn og familier.

Hvordan ser Aarhus Universi-tetshospital ud fra din pind?Det er uden tvivl en stor fordel for patien-terne at ekspertisen nu er ‚samlet‘ på et sted. Det giver et bedre og mere dynamisk

patientforløb. Nærhedsprincippet specia-lerne imellem bør lette forretningsgange med hurtigere og bedre løsninger for patienterne.Frygten er selvfølgelig at dette store ap-parat har så stor fokus på produktion at den menige medarbejder glemmes i denne store symbiose. Det er altafgørende – også for produktionen – at medarbejderne trives i deres dagligdag og at gode og acceptable arbejdsforhold prioriteres højt.

Hvad kan afdelingerne gøre for at få samarbejdet på tværs af afdelingerne til at fungere bedst muligt?For det første er det vigtigt at de personer der ansættes i de enkelte afdelinger – kan og vil samarbejde.

„Min puls“ er en stafet mellem medarbejderne. Vi har stillet to spørgsmål på forhånd. Det sidste stiller den, der sender stafetten videre. Denne gang har vi talt med Læge Jesper Bjerre, Børneafdeling A i Skejby.

Foto Tonny Foghmar

Illustration Ken Kragsfeldt

min

For det andet er det vigtigt at have indsigt i samarbejdspartnernes daglige rutiner og arbejdsgange. Hvilke krav stilles de over for, hvad er deres ressourcer og hvad skal de præstere. Hvorledes er dynamikken i afdelingen og hvad er deres begrænsninger. Alt sammen – i sagens natur – vanskelige forhold at have og få kendskab til i en i forvejen travl hverdag.

Vi skal lære hinanden bedre at kende, forstå hinanden og opbygge og dyrke den gode tone. Det letter forretningsgangene markant og det er i sidste ende godt for os selv og vores humør – og som følge heraf – for patienten.

„Der er som bekendt kun en ting, der smit-ter mere end begejstring – og det er mangel på begejstring“

Jesper Bjerre vil gerne give stafetten videre til Billeddiagnostisk Afdeling og spørge, hvorledes man her sikrer uddan-nelse og rekruttering af dygtige og nye medarbejdere?

pulsen, august 2012

Documents