projektarbejde til bloggen

PROJEKTARBEJDSFORMEN

1

INDHOLD: EMNEARBEJDE: ................................................................................................................................... 1 PROJEKTARBEJDE: ............................................................................................................................. 2 PROJEKTOPGAVEN: ........................................................................................................................... 8 OM PROJEKTOPGAVEN I 9. KLASSE ........................................................................................... 9

FRA ANSØGNINGEN ”Fra ord til billede, transformation af faglig viden ved hjælp af visuelle arbejdsmetoder” vil afprøve funktionalitet og potentiale i brug af visuelle digitale værktøjer med fokus på begrebsdannelse og organisering af operationel faglig viden for elever fra 3. -‐9. klasse. Projektet tager afsæt i vidensprocesser som transformation og ikke transport for at udfordre eleverne på deres evne til at genere egen viden ved faglig læsning, specifikt i forbindelse med projektarbejdsformen”.

VISION Det er projekt “Ord til Billede”s overordnede vision, at:

• brugen af visuelle, digitale værktøjer fremmer elevers faglige læsning,

• det kan projektarbejdet understøtte, • det udfordrer skolen som organisation

Udfordringerne i projektarbejdsformen er ofte at elever har svært ved at få styr på den viden, de erhverver under informationsindsamlingen og siden vil formidle og kommunikere i forbindelse med fremlæggelser. Intentionen er at revitalisere projektarbejdsformen i projektfaserne med nye arbejdsgange – især non-‐lineære. Meget viden er blot transporteret og ikke bearbejdet. Det vil sige at den indhentede viden skal transformeres til elevernes egen viden bl.a. ved at udforske og anvende nogle analyse -‐ og informationsøgningsværktøjer som MindMeister og Wordlenet.


2

EMNEARBEJDE: Ved emnearbejde belyser eleven rundt om emnet f.eks. ræven i en lineær, beskrivende, reproducerende form. Man kan nærmest kalde det en redegørelse og transport af indsamlet viden. Der siges at emnearbejde er dødt pga. Web 2.0 hvor fokus er på skaberelementet som er stærkt knyttet til projektarbejdsformen.

PROJEKTARBEJDE: Projektarbejde er en arbejdsform – en form for undersøgelse – af et problem eleven er optaget af. Det er således mere og anderledes end emnearbejde.

Projektarbejde tager afsæt i forundring og elevønsker. Der er spørgsmål, fordybelse, vinkling, metarefleksivitet, undersøgelser, analyse, transformation, argumenter, perspektivering, konklusioner, procesbetragtning og evaluering.

Elevens rolle ifm. projektarbejde • undersøger forhold i sin omverden, samfundet eller hverdagen • tænker over sammenhænge • finder forklaringer, løsninger (gerne nye) • formidler det bearbejdede stof til andre • bruger viden fra forskellige fag og dimensioner Desuden træffer eleven valg og bruger • arbejds-‐ og undersøgelsesformer • indhold og metoder • kilder og materialer • udtryks-‐ og formidlingsform • fremstilling af product • tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelse


3

ORD TIL BILLEDE OG PROJEKTARBEJDSFORMEN Først og fremmest har OTB-‐konceptet via valget af værktøjer og arbejdsmetoder gjort op med den lineære tænkning så eleverne i processen kan arbejde ala mediestokkens pile: frem og tilbage eftersom processen skrider frem. Behovet for en fastlåst problemformulering er afløst af Mindmeister som styrepind og organiseringsværktøj.

Arbejdet med dynamiske, ikke-‐didaktiserede læringsværktøjer sætter en ny dagsorden i skolens læringskultur – og projektarbejdet får ny betydning og form.

I ”Ord til billede” ser vi projektarbejdsformen som en mulighed for alle elever fra 0. – 9. klasse.

Vi er i den forbindelse optaget af tankegangen i Mediestokken; især af den refleksion og metarefleksion, de mellemrum og overgange, der via embedding gives rum til.


4

Først og fremmest har ”Ord til billede”-‐konceptet via valget af værktøjer og arbejdsmetoder gjort op med den lineære tænkning, så eleverne i processen kan arbejde som mediestokkens pile: frem og tilbage eftersom processen skrider frem.

Det gør, efter vores erfaring, arbejdsprocesserne mere fleksible og dynamiske.

”Ord til billede”-‐konceptet, med fokus på de udvalgte digitale værktøjer, har revurderet og nytænkt – og dermed revitaliseret projektarbejdsformen, så det stive, lineære system med arbejdsgange fra problemformulering til portfoliearbejde er blevet brudt.

Spørgsmålet er om Ordtilbillede-‐konceptet med fokus på de udvalgte digitale værktøjer kan tilføje og dermed revitalisere projektarbejdsformen så det stive, lineære system med arbejdsgange fra problemformulering, der er svært for mange…til portfoliearbejde, kan revurderes og nytænkes.


5

HVAD ER PROJEKTFAGLIGE KOMPETENCER?

Før$–$under$og$e,er$$$

Start%Ufuldstændig$og$sporadisk$viden$om$emnet$

Arbejdsprocessen% Slut:%%%Produkt,$opnået$viden$og$indsigt$–$læring?$

$Hvad$ved$vi?$$Hvad$tror$vi?$Mindmap$

Brainstorm$–inspira@onAfælles$viden?$

ProblemformuAlering$OpgavebevidstAhed$

MaterialeindAsamling$$

Bearbejdning$ Fremlæggelse$Evaluering$

Videnssøgning$Bøger,$net,$interviews$mm$

Eksperimenter$Dataopsamling$Bearbejdning$$$

Drø,else$Tolkning$Konklusioner$

Form$og$indhold$Formidling$Aprodukt$

Før$–$under$og$e,er$$$

Start%Ufuldstændig$og$sporadisk$viden$om$emnet$

Arbejdsprocessen% Slut:%%%Produkt,$opnået$viden$og$indsigt$–$læring?$

$Hvad$ved$vi?$$Hvad$tror$vi?$Mindmap$

Brainstorm$–inspira@onAfælles$viden?$

ProblemformuAlering$OpgavebevidstAhed$

MaterialeindAsamling$$

Bearbejdning$ Fremlæggelse$Evaluering$

Videnssøgning$Bøger,$net,$interviews$mm$

Eksperimenter$Dataopsamling$Bearbejdning$$$

Drø,else$Tolkning$Konklusioner$

Form$og$indhold$Formidling$Aprodukt$


6

HVORDAN KAN VI DIGITALT UDFORDRE DE FORSKELLEIGE FASER I PROJEKTTÆNKNINGEN? Vi ser på processer, men hvordan med produkterne? Hvilke faktorer var fremmende for opfyldelse af visionen ? (at visuelle, digitale værktøjer fremmer faglig læsning og at det ses i projektarbejdet) Først og fremmest at vi som lærere blev bevidste om mulighederne og deres egenskaber. Herefter at den visuelle tilgang er fremmende for at eleverne nemmere kan få øje på, hvad de skal lære. Det betyder, at eleven hurtigere bliver bevidst inkompetent, -‐ og efter min mening,-‐ er det her, at virkelig læring kan ske. At søgning, fragmentlæsning og overvågning i forhold til, hvad der skal findes af info, er alt afgørende for kommende elevers udbytte – både fagligt, men også som kritiske medborgere.

Mod, muligheder og mening


7

VÆRKTØJERNE OG PROJEKTFASERNE

Værktøjerne er kategoriseret efter projektfaserne og søjlerne i Faghæfte 48:


8

Ved fyraftensmødet d. 27.11.13 drøftedes emnearbejde vs. projektarbejde med følgende input:

• Det med projektarbejdet er svært for børnene og overgangen fra emnearbejde til projektarbejde er svær. Vi skyder os i foden ved at lave så meget emnearbejde.

• Det handler vist mere om spørgsmål, om at stille gode åbne spørgsmål. • Elisabeth Arnbak arbejder med spørgsmål på 3 niveauer, det åbner op for

det undrende, undersøgende, spændende. • Undersøgelser der kan bruges til noget. Hvordan man arbejder

problemorienteret. • Projektarbejdsformen, et spørgsmål om differentiering • Den naturvidenskabelige metode, træner i andet end hvorfor. Her kan

eleverne godt finde ud af at undre sig over spørgsmål. • Eleverne hopper frem og tilbage i processerne • De fortsætter ofte emnearbejde, måske er det overgangen fra

emnearbejde til projektarbejde der er problemet. Måske skal man ikke arbejde med emnearbejde…

• Den refleksive tænkning er svær. • Man skal arbejde sig ind i emnet, i gymnasiet er det lærerne der laver

problemformuleringen, når eleverne har valgt hvad de vil arbejde med (hvad der undrer dem).

• Alt er måske projektarbejde, se et spadestik dybere, • Sammenligne værktøjerne, den samme tankegang • Kan de digitale værktøjer hjælpe…de svære tekster behøver ikke længere

blokere hos elever der skal have særlig udfordringer og hjælp • De digitale værktøjer og hjælpemidler kan løfte det faglige udbytte for alle

elever og lette vejen fra emnearbejde over i projektarbejde • De digitale værktøjer viser nogle andre veje ind i stoffet.


9

PROJEKTOPGAVEN: Specielt om projektopgaven i 9. Klasse: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Projektopgaver.aspx

OM PROJEKTOPGAVEN I 9. KLASSE Hvordan kvalificeres eleverne i 9.årgang til at udføre den obligatoriske projektopgave med OTB-‐værktøjer og arbejdsmetoder? Erfaringer fra 2011 viste at over 90% af præsentationerne foregik vha. Power Points. Dette afhang især af dansklærerens mediekompetencer hvorvidt eleverne havde en større palet end ovenfor angivet. I projektopgaveforløbet på 9. årgang på en 0.-‐9.klasses skole, i februar 2013, viste en optælling at de 62 elever havde valgt præsentationsværktøjerne Prezi, Wix og Power Point. Præsentationsværktøjer:

Lærerne havde i oplægget pointeret at præsentation og produkt IKKE måtte være det samme, derfor havde flere elever valgt Prezi som præsentationsværktøj. Adspurgt fortale eleverne at det var intuitivt at arbejde med, både som brainstormingsværktøj, når de forskellige modaler skulle embeddes, samt at værktøjet gav et overblik og en helhedsfornemmelse som ikke var tilgængelig i Power Points.


10

Produktværktøjer:

Èn af udfordringerne i forbindelse med aflevering af produktet er at blogs er dynamiske og at eleverne sagtens kan arbejde videre efter deadline (5 dage). Her må lærerne nytænke i forhold til at se hvornår der sidst har været arbejde med produktet, eller at sætte en spærre på ved at degradere brugerne (eleverne) til abonnenter i stedet for ejere? En anden udfordring er, at nogle værktøjers embedfunktionalitet beror på at produktet bliver offentliggjort inden embedning. Derfor er de fleste videoer embedded gennem skoletube i stedet for YouTube. Man kan sagtens bruge YouTube på en privat kanal, men når det drejer sig om at embedde ind i f.eks. Prezi eller MindMeister skal det være public først, -‐ det er en begrænsning for eleverne hvis de har lovet de interviewede at det ikke vises ”ude i verden”. Undervejs i processen brugte flere af elever nogle fil-‐delingsværktøjer som Googledocs, Facebook (deling af fotos) og Mindmeister (brainstorm/organisering). Prezi fungerede på samme måde, også for elever, der arbejdede hjemmefra i projektugen. De har stadig kontakt til gruppearbejdet gennem fildeling. Når det drejer sig om film, anvender mange elever deres smartphone til at optage interview på, mens et digitalt videokamera og adgang til mere professionelle videoredigeringsværktøjer blev brugt når produktet


11

skulle finpudses. Her udnytter elever de ressourcer, skolen råder over, efter formål for produktet. Det faglige indhold tager afsæt i gennemgang af de fire niveauer af spørgsmål:

1. Videns-‐ og dataspørgsmål fakta/data/basisviden 2. Forklarings-‐ og forståelsesspørgsmål problemstillinger/sammenhænge 3. Holdnings-‐og vurderingsspørgsmål holdninger/vurderinger 4. Handle-‐ og løsningsspørgsmål perspektivering, handling/løsninger

9.klasses elev redigerer en videooptagelse om medieetik inden det lægges i Prezi

projektarbejde til bloggen

Documents