prioriterede arter-baggrundsnotat til …kommuneplan.syddjurs.dk/download/pdf/bilag_nkp2013...side 1...
TRANSCRIPT
Side 1
Prioriterede arter-baggrundsnotat til Naturkvalitetsplan 2013
Danmark har forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biodiversitet inden år 2020. Kommunerne skal medvirke til det gennem naturkvalitetsplanlægningen, og i denne plan er der derfor fremhævet en række arter, som har en væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune og derfor kunne kaldes kommunens ansvarsarter. De vil blive forsøgt tænkt ind i forvaltning, planlægning og naturpleje, og deres status fremover vil være et godt udtryk for, om Syddjurs Kommune bidrager til at sikre den danske artsrigdom.
I forhold til resten af landet skiller den sydlige del af Syddjurs sig ud med et tørt og solrigt kystklima og de mange
blomsterrige, sandede bakker med overdrev og sandmarker. Ved kysten findes rullestensstrande, klinter og
skrænter, stedvis med kalkrig jord. De skridende skrænter huser en flora og fauna af enårige pionerarter, der
koloniserer den bare sandjord, mens de stabile skråninger i flere tilfælde har været brugt som græsningsarealer i
mange år og er levested for arter, der kræver stabile forhold. Mod nord, i Fjeld Skov og Løvenholm Skov findes
resterne af et vidstrakt højmoseområde, der i dag er reduceret til mange små tørvemoser i skovlysninger.
Det vil være alt for omfattende her at gennemgå alle arternes udbredelse, levesteder, bestande m.v., men der
tegner sig et billede af, at arterne ikke er jævnt fordelt, men er koncentreret i område med store,
sammenhængende naturområder uden intensiv landbrugsdrift.
Kortet er lavet som en forsimplet oversigt over, hvor der i kommunen er en stor koncentration af sjældne arter
samtidig med, at der i de udpegede områder typisk er en høj koncentration af værdifulde, artsrige naturtyper af
høj naturkvalitet. Kortet er således et oversigtskort over de steder, hvor der er en høj koncentration af naturtyper
med høj værdisætning kombineret med udbredelse af flere-mange sjældne arter. De sjældne arter er fra de
artsgrupper, kommunen har adgang til data over (se nærmere forklaring nedenfor). Der ligger derfor ikke direkte
statistiske, videnskabelige metoder bag udpegningen, men områderne er udpeget på baggrund af en god, solid
felt-erfaring og mange besigtigelser samt alle tilgængelige naturdata.
Kort 1: Kort over ”biodiversitetshotspots”, altså områder, der
rummer særligt mange truede arter.
Disse naturmæssigt særdeles værdifulde
arealer er generelt godt beskyttet. De
fleste arealer er allerede beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3, fredede
områder og/eller Natura 2000 områder.
Udpegningen af disse områder sætter
derfor ingen begrænsninger eller
arealrestriktioner for ejerne, andet end det
den eksisterende lovgivning beskriver. Det
er blot en synliggørelse af nogle områder,
hvor kommunen i sin forvaltning ønsker at rette en særlig opmærksomhed på beskyttelsen af de sjældne arter.
Udpegningen af prioriterede arter i Naturkvalitetsplan 2013 er foretaget på det videngrundlag kommunen har til
rådighed, og inden for de artsgrupper, som kommunen vurderer, der i dag er tilstrækkelig viden om.
Side 2
Metoden bag udpegningen af arter
Der er taget udgangspunkt i artsgrupper, hvor kommunen har adgang til et rimeligt datagrundlag (planter, svampe,
insekter/smådyr og fugle.
Arterne er udvalgt efter følgende kriterier:
• Arten skal være sjælden eller sårbar, og have en væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune
• Arten skal være påvirket af forhold, kommunen kan regulere
• Vidensgrundlaget skal være tilstrækkelig (her er således fravalgt mange sjældne arter på baggrund af manglende viden om status eller behov)
• Arter der er globalt sjældne, og som Danmark har en væsentlig bestand af den samlede population af, opprioriteres.
• Arterne er herunder opført efter tilknytning til naturtype. Arter, hvor en særligt stor del af den danske bestand
findes i Syddjurs Kommune, står i kursiv. Det er hensigten, at der som udgangspunkt ikke dispenseres til
aktiviteter, der forringer forholdene for nogen af de prioriterede arter, og at naturplejen rettes mod at sikre disse
arter fremfor naturtyper og lokaliteter, der kun rummer mere almindelige arter.
Blåhatjordbi,
Okkergul
pletvinge og
Violetrandet
ildfugl er 3
karakteristiske
overdrevsarter.
Side 3
Overdrev
Smalbladet klokke, Hyldegøgeurt, Jensens vokshat
og Nikkende kobjælde er alle arter, der især findes
på ældre overdrev og som har en meget væsentlig
del af den danske bestand i Syddjurs Kommune.
Hyldegøgeurt vokser et enkelt sted på Mols og i
øvrigt kun på Bornholm og Nordvestsjælland. Foto
af Jensens vokshat: Rasmus Ejrnæs.
Gruppe Art Krav Hovedudbredelse
Fugle Rødrygget tornskade Insektrige lokaliteter, slåen Mols, Ebeltoft
Planter Glat Rottehale Græsning/slæt Sletterhage, kattegatkysten
Planter Knop-nellike Græsning/slæt Sletterhage, Isgård, Begtrup
Planter Kost-nellike Græsning/slæt Kattegatkysten, Begtrup
Planter Hylde-gøgeurt Græsning/slæt Bogens
Planter Lugtløs æblerose Græsning Mols, Jernhatten
Planter Opret kobjælde Græsning/slæt Mols Bjerge
Planter Bakke-gøgelilje Græsning/slæt Mols Bjerge, måske Skiffard
Planter Nikkende kobjælde Græsning/slæt Ebeltoft, Boeslum Strand
Planter Liden sneglebælg Skred Kattegatkysten
Planter Aks-ærenpris Skred Østkysten
Planter Smalbladet klokke Græsning/slæt Østkysten
Smådyr Kommabredpande Fåresvingel Mols Bjerge
Smådyr Okkergul pletvinge Lancetvejbred Sydlige del af kommunen
Smådyr Guldhale Slåenkrat på overdrev Sydlige del af kommunen
Smådyr Hvælvet løber Åben jord, også ler Kattegatkysten
Smådyr Humlerovbille Kogødning april-juli Mols Bjerge
Side 4
Smådyr Overdrevsskarnbasse Heste- eller kogødning Mols Bjerge
Smådyr Lille hårmøgbille Sydvendte overdrev Trehøje
Smådyr Lille lynggræshoppe Meget varmt mikroklima Mols Bjerge
Smådyr Grøn mølugle Mælkeurt, lav vegetation Øer
Smådyr Arctosa lutetiana Varme kalkoverdrev Jernhatten
Smådyr Smalrandet humlebisværmer Blåhat Mols Bjerge
Smådyr Nordlig fugleedderkop Varm skrænt uden græsning Lushage
Smådyr Junimørkvingemåler Tørgræsland m. visse Mols Bjerge
Smådyr Stor gødningsrovflue Kogødning på overdrev Mols Bjerge
Smådyr Snyltemøgbille Gødning Mols Bjerge
Smådyr Kejserrovbille Ådsler, kokasser, insekter Mols
Smådyr Sankthansorm Lune blomstermarker Mols Bjerge
Svampe Pseudombrophila ripensis Kokasser Stabelhøje, Agri Baunehøj
Svampe Elegant parasolhat Gammelt overdrev Begtrup Røn
Svampe Entoloma politoflavipes Gammelt overdrev Begtrup Røn
Svampe Gråbrun vokshat Leret overdrev Elbjerg
Svampe Røggrå køllesvamp Gamle overdrev Elbjerg
Svampe Conocybe watlingii Kokasser Strandkær
Svampe Rosenrød vokshat Leret overdrev Elbjerg
Svampe Entoloma rhynchocystidiatum Tørt kalkoverdrev Begtrup Røn
Svampe Vinter-stilkbovist Sandet kalkoverdrev Hoed
Svampe Mørkstribet vokshat Overdrev Strandkær
Svampe Navle-stjernebold Overdrev Strandkær
Svampe Lille bægertragthat Overdrev Jernhatten
Svampe Entoloma plebejum Kalkoverdrev Hoed
Svampe Røggrå køllesvamp Overdrev Elbjerg
Svampe Gråbrun vokshat Leret overdrev Elbjerg
Svampe Jensens vokshat Overdrev Elbjerg, Fandens Hul, Jernhatten
Svampe Rødmende vokshat Overdrev Elbjerg
Svampe Trævlet vokshat Overdrev Elbjerg
Svampe Grøngul vokshat Leret overdrev Elbjerg
Svampe Indigo-rødblad Leret overdrev Vrinners Hoved
Den imponerende smeltevandsdal
Hålen er en del af de store
overdrevsarealer i Mols Bjerge.
Side 5
Sandmarker
Klitperlemorsommerfugl er en af de sjældne sandmarksarter. Den kan som larve leve af enten alm. Stedmoderblomst eller Hundeviol. Stedmoderblomst er uhyre almindelig, mens hundeviol er sjælden og kun findes på gamle overdrev. Stedmoderblomsten er dog en dårligere foderplante, og de individer, der vokser op på den, er mindre levedygtige og er dårligere til at sprede sig til nye lokaliteter. I takt med at de gamle overdrev og hundeviolerne er forsvundet, er bestanden blevet mere og mere baseret på stedmoderblomster, og er derfor blevet ”fejlernæret” og yderligere følsom overfor opsplitning af bestanden. Klitperlemorsommerfugl er derfor stærkt truet og findes næsten kun ved den Jyske vestkyst. I Syddjurs Kommune findes små bestande på sandede heder, bramarker og overdrev ved Ebeltoft, Feldballe, i Mols Bjerge, ved Korup Sø, Thorsager og Pindstrup. De enkelte delbestande er afhængige af, at blive forbundet med hinanden gennem etablering af nye sandmarker, der både huser stedmoderblomster og nektarplanter. Fotos: Morten D. D. Hansen.
Gruppe Art Krav Hovedudbredelse
Fugle Agerhøne Sandet agerland Mols, Rønde
Planter Vår-ærenpris Skred Kobberhage
Planter Voldtimian Skred Østkysten
Planter Merian Skred Østkysten
Planter Trekløft Stenbræk Skred Kattegatkysten
Smådyr Evighedsblomstugle Sandmarker m. gul evighedsblomst Mols Bjerge
Smådyr Pimpinellekøllesværmer Alm. pimpinelle, blomsterflor Mols Bjerge
Smådyr Klitsandjæger Varme kystskrænter, grusgrave Kattegatkysten
Smådyr Overdrevsløber Sandmark Øer
Smådyr Blåhathvepsebi Blåhat og Blåhatjordbier Mols Bjerge
Smådyr Gråbåndet bredpande Sandmarker m. kællingetand Øer
Smådyr Engblåfugl Ærteblomstrede, højst let græsning Mols Bjerge
Smådyr Markperlemorsommerfugl Blomsterflor m. violer Mols Bjerge
Smådyr Toliniet perikonmåler Blomstermarker m. perikon Ebeltofthalvøen
Smådyr Blåhatjordbi Blomstermarker m. blåhat Mols, Ebeltoft
Smådyr Violetrandet ildfugl Blomstermarker m. syre Mols, Ebeltoft, Feldballe
Smådyr Hvidplettet voksedderkop Sand, helst på sydvendt skråning Kattegatkysten
Smådyr Pelochrista infidana Sandmarker m. markbynke Mols Bjerge
Smådyr Pyrausta porphyralis Sandmarker Lyngsbæk
Smådyr Spættet bredpande Sølvpotentil, højst let græsning Kattegatkysten
Smådyr Klitperlemorsommerfugl Violer, sandet jord Feldballe Bakker
Side 6
Enge
Engblomme har tidligere været en ganske almindelig plante i enge og moser, men er i drastisk tilbagegang over hele landet. I Syddjurs Kommune er der nu kun en enkelt lokalitet tilbage ved Mørke, hvor arten står meget fåtalligt, fordi græsningen er ophørt. Engblomme er meget dårlig til at komme tilbage, hvis den først er uddød på en lokalitet. Dette skyldes, at den kun sætter frø, hvis den bestøves af en særlig gruppe af fluer, Engblommefluer, der til gengæld kun bestøver Engblommer og lever af dens frø. Hvis blomsten bare en enkelt sommer ikke blomstrer, uddør fluen, og så kan Engblomme ikke længere formere sig på lokaliteten, men uddør efter et par år, når de sidste planter dør af alderdom. Mens mange andre arter kan forsvinde og dukke op igen, når forholdene bliver gode igen, uddør Engblommen altså permanent efter bare et enkelt dårligt år. Det er derfor vigtigt, at den sikres på lokaliteten, mens den stadig blomstrer. Foto: Jørgen Olesen.
Gruppe Art Krav Hovedudbredelse
Planter Vibefedt Græsning/slæt Bogens
Planter Engblomme Græsning/slæt Mørke
Planter Tvebo star Græsning/slæt Ahl Hage, Mols
Smådyr Isblåfugl Musevikke, ingen græsning Mols Bjerge
Smådyr Engkøllesværmer Enge med kællingetand Mols, Mørke
Heder
Mariehøneedderkoppen er en af vore smukkeste og mest sjældne edderkopper. Den er globalt sjælden og truet i hele sit udbredelsesområde, og Danmark har en væsentlig del af den samlede verdensbestand. I Danmark findes den kun i Jylland, primært i Midt- og Sydvestjylland, men i Syddjurs Kommune findes også 3 små bestande på heder på Mols og i Skramsø og Granskov Plantager ved Stubbe Sø. Den lever i et halvt nedgravet, rørformet spind, der strækker sig ud i vegetationen og er specielt designet til at fange store biller, især skarnbasser. Den tåler ikke græsning, da spindet så bliver trådt i stykker, men trives med græsning i nærheden af levestedet, da gødningen fra dyrene tiltrækker skarnbasser. Heder nær skove, hvor der er en god bestand af hjorte, er klassiske lokaliteter, men de er ofte under tilgroning med opvækst af de omgivende træer. Det er afgørende, at plejen her foregår ved f.eks. tørveskrælning eller optrækning af træerne i stedet for nedgræsning. Foto: Morten D. D. Hansen.
Gruppe Art Krav Hovedudbredelse
Planter Engelsk visse Sjældne forstyrrelser Mols
Smådyr Stor sandspringer Skovveje med fint sand Strandkær
Smådyr Nomada similis Sandede veje m. Panurgus banksianus Strandkær
Smådyr Stregtæge Sand, varme Mols Bjerge
Smådyr Mariehøneedderkop Sand, sydvendt skråning, gødning i nærheden Mols, Skramsø
Smådyr Hedemåler Sandmarker m. lyng og gyvel Mols
Smådyr Violetbrun barkmåler Sandmarker m. lyng og gyvel Mols
Smådyr Lyngløber Sandet jord Mols
Side 7
Moser
Brunlig perlemorsommerfugl er endnu ret udbredt, men er som så mange andre dagsommerfugle i rivende tilbagegang. Den lever som larve på engviol i moser, og tilgroning på grund af ophørt græsning eller høslæt er årsagen til, at den forsvinder fra flere og flere steder. I Syddjurs Kommune findes den stadig omkring Nimtofte, på Mols, i Mårup og omkring Feldballe og de store plantager. Det er derfor særligt vigtigt at sikre græsning eller høslæt på disse lokaliteter. Flere af stederne er dog sikret en god pleje, men kæret langs Mårup Å er ikke, og er også væsentligt at sikre pleje på af hensyn til den store bestand af plettet gøgeurt og andre moseplanter.
Gruppe Art Krav Hovedudbredelse
Planter Mygblomst Græsning/slæt Tvedkæret
Planter Sumphullæbe Græsning/slæt Tved, Ahl og Øer
Smådyr Stor rovedderkop Lysåbne, mosrige kær Skramsø Plantage
Smådyr Brunlig perlemorsommerfugl Enge og moser med engviol Skramsø Plantage
Smådyr Moseperlemorsommerfugl Tranebær og nektarplanter Langemosen
Smådyr Orangehjulspinder Birkemose med blåtop Fjeld Skov
Smådyr Bølleblåfugl Mosebølle, klokkelyng og tranebær Skramsø Plantage
Smådyr Moserandøje Kæruld, star, græsser Mårup og Thorsager
Næringsfattige og sure tørvemoser med
tuekæruld og smalbladet kæruld er
vigtige levesteder for de fleste af de
sjældne mosearter, især Moserandøje,
Bølleblåfugl, Stor rovedderkop og
Moseperlemorsommerfugl.
Skov/krat
Brun pletvinge lever som larve på alm. Kohvede i åbne egekrat og på heder. De voksne kræver derudover rigeligt med nektarplanter i nærheden af ynglestedet. Den er rødlistet og findes i dag kun i Midt- og Nordjylland og på Djursland, hvor den har en række små bestande i og omkring Fjeld Skov. Det ser ud til, at det, der begrænser artens forekomst er tilgængelige nektarplanter i nærheden af ynglestedet. Det er derfor vigtigt, at der sikres et rigt blomsterflor i vejkanter og skovlysninger i området og gerne en del opvækst af egetræer på heder og overdrev i området.
Side 8
Gruppe Art Krav Hovedudbredelse
Laver Lungelav Træstamme Ebeltoft
Planter Tætblomstret hullæbe Gammelskov Kaløskovene
Planter Ægbladet Fliglæbe Askeskov Havmølle Ådal
Planter Glat Hullæbe Gammel løvskov Kaløskovene
Planter Hulrodet lærkespore Gammel løvskov Rugård
Planter Kantet kohvede Græsning/slæt Strandkær, Skovbjerg
Planter Bjerg-perikon Gruset skov Rugaard
Planter Tyndakset gøgeurt Gammel løvskov Kaløskovene, Jernhatten
Smådyr Bøgeskovspinder Gammel løvskov Mols Bjerge, Kalø
Smådyr Brun pletvinge Skovlysninger med kohvede og nektarplanter Fjeld Skov
Smådyr Panzers træsaftsvirreflue Gammel, urørt løvskov Rugaard
Smådyr Fyrre-træsmuldsvirreflue Gammel fyrreskov Skramsø Plantage
Smådyr Stor kæmpejæger Lyse skove Lyngsbæk, Skramsø, Fjeld Skov
Svampe Pseudobaeospora paulochroma Enebærkrat Strandkær
Svampe Ramaria suecica Enebærkrat Strandkær
Svampe Bronze-parasolhat Rig muldbund i krat/skov Strandkær
Svampe Gulbladet tragtskørhat Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Rugaard
Svampe Knippe-ridderhat Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Hestehaven
Svampe Brungul vokshat Leret løvskov med ask og ahorn Rugaard
Svampe Punktstokket vokshat Leret løvskov med ask og ahorn Rugaard
Svampe Abrikos-koralsvamp Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Ringelmose
Svampe Cortinarius cisticola Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Hestehaven
Svampe Medusa-mørkhat Dødt ved af nåletræ Hvalskov
Svampe Skællet kødpigsvamp Næringsfattig, ikke sur, nåleskov Skramsø Plantage
Stor kæmpejæger er med et
benspænd på 3 cm en af vore
største edderkopper. Den er
knyttet til næringsfattige og
lyse skove og egekrat og findes
derfor kun i næringsfattige
egne i Midt- og Nordjylland og
på Djursland
Side 9
Strande
Strandtudse er knyttet til lavvandede, solbeskinnede vandhuller, der ofte
tørrer ud i løbet af sommeren. Det naturlige levesteder har været
oversvømmelser i græssede ådale eller strandenge, men i dag er
oversvømmelser på marker også væsentlige levesteder. Den er gået meget
stærkt tilbage på grund af dræning og ophør af græsning, og findes især
langs kysterne og i råstofgrave. I Syddjurs Kommune er der 4 bestande
tilbage ved hhv. Dejret Øhoved, Strands, Fejrup og Øer. Bestanden ved Øer
er muligvis uddød. Haletudserne lever helt inde i vankanten, og er meget
lette ofre for rovdyr som gravænder og andre fugle. Hvis den kun yngler i et
enkelt vandhul, vil et enkelt par gravænder kunne udrydde en hel
generation på få timer. Det er derfor meget vigtigt, at den har et stort antal
vandhuller at yngle i, så risikoen for at blive opdaget bliver mindre.
Gruppe Art Krav Hovedudbredelse
Padder Strandtudse Lave vandhuller Øer, Dejret, Strands, Fejrup
Planter Salep-gøgeurt Græsset strandoverdrev Fejrup
Planter Eng-ensian Græsset strandeng Begtrup
Planter Baltisk ensian Græsset strandeng Begtrup
Planter Spidshale Græsset strandeng Ahl Hage
Planter Skovvikke, var. Condensata Flintevolde Kattegatkysten
Planter Stinkende storkenæb var. rubricaule Flintevolde Sletterhage, kattegatkysten
Planter Hjorterod Tør skrænt Sletterhage
Planter Smalbladet hareøre Græsset strandeng Ebeltoft
Planter Stilket kilebæger Ydre strandeng Kalø
Smådyr Rødbenet ninja Flintevolde Kattegatkysten
Smådyr Flintespringer Flintevolde Kattegatkysten
De tørre og golde
stenvoldsstrande i
Syddjurs huser
flere sjældne arter
som den særlige
strandvoldsvariant
af Skovvikke,
condensata, og
den lille
springedderkop
Flintespringer, der
i resten af Europa
lever i bjerge men
her og på Samsø
har en isoleret og
unik bestand.
Side 10
Vandhuller
Løgfrø har tidligere været udbredt over hele landet, men er en
af de padder, der er gået allermest tilbage. Det vurderes, at
den er forsvundet fra omkring 98 % af dens kendte
ynglevandhuller. Årsagen er tilgroning, næringsbelastning og
udsætning af fisk eller ænder. Løgfrøen kræver rene,
solbeskinnede vandhuller uden fisk. Udenfor yngletiden lever
den nedgravet i jorden om dagen, og da den samtidig kvækker
meget diskret, er det en art, de færreste har set. Syddjurs
Kommune har med ca. 60 ynglevandhuller en af de få større
bestande i landet. Det er dog ikke alle forekomster, det er
realistisk at bevare. Der er 4 større delbestande ved Feldballe
og omkring Nimtofte, som er store nok til at kunne bevares
med en begrænset indsats. De små isolerede forekomster ved
bl.a. Øer, Dejret, Krakær og Lyngsbæk er så små, at det vil
kræve en uforholdsmæssigt stor indsats at ophjælpe dem, og
de vil derfor ikke blive omfattet af en indsats. For de store bestande gælder dog, at de vil blive søgt opretholdt gennem oprensning og
nyetablering af vandhuller.
Gruppe Art Krav Hovedudbredelse
Padder Løgfrø Rene vandhuller Især Nimtofte og Feldballe
Planter Liden Blærerod Næringsfattigt vand Tvedkæret, Skærsø Plantage
Planter Slank blærerod Næringsfattigt vand Helgenæs, Skærsø Plantage
Globalt sjældne arter
Udover de nævnte arter, er der en række plantearter, der er globalt sjældne, selvom de er ret
almindelige i Danmark. Det er kommunens opfattelse, at hver bestand af disse arter er væsentlige, og de
er derfor også medtaget, selvom de ikke er truede i kommunen eller i Danmark.
Gruppe Art Krav Hovedudbredelse
Planter Bleg fuglegræs Øvre strandeng Kalø, Fejrup
Planter Dansk kokleare Ydre strandeng Kalø, Fejrup
Planter Rødbrun kogleaks Strandeng Fejrup, Strands
Planter Strandrødtop Strandoverdrev Kattegatkysten
Planter Segl-sneglebælg Vejkanter, overdrev Ebeltoft, Jernhatten
Planter Vandærenpris Vandhuller, moser Mols