Folkesundhedsvidenskab, Aalborg Universitet

Institut for medicin og sundhedsteknologi

Specialeafhandling, 4. semester

Primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse med fokus

på social støtte og implementering på jobcentre

Specialegruppe 18gr10303

Maiken Holm Mæhlisen

Anna Friis Askegaard

Vejleder: Anna Marie Balling Høstgaard

Antal tegn med mellemrum: 235.809

Dato for aflevering: 07.06.2018

1 af 183

Forord Denne specialeafhandling er skrevet i forbindelse med kandidatuddannelsen på folkesundhedsvidenskab ved

Aalborg Universitet i perioden 02.02.2018-07.06.2018. Specialet har til formål at udarbejde et beslutnings-

grundlag for, hvordan et kommunalt stresstiltag med fokus på social støtte kan udvikles og implementeres

som primær forebyggelse af stress hos jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere på jobcentre.

I den forbindelse vil vi sige tak til Københavns Kommunes Center for Sundhed, som gennem tæt og engageret

samarbejde, har bidraget med indblik i den kommunale stressforebyggelse og faciliteret kontakt til informan-

ter. Vi vil ligeledes takke Christian Gaden Jensen fra Center for Psykisk Sundhedsfremme for at facilitere

denne kontakt. Yderligere vil vi rette en stor tak til de personer, som har ønsket at deltage i enten individuelle

interviews eller fokusgruppeinterview og dermed muliggjort specialets undersøgelser. Vi ønsker også at

takke vores specialevejleder Anna Marie Balling Høstgaard, som har været med til at gøre specialet til en

positiv udfordring gennem konstruktiv sparring. Endelig vil vi takke familiemedlemmer, venner, kærester og

potteplanter, som er blevet groft negligeret, men som alligevel har udvist utrættelig støtte gennem hele spe-

cialeperioden.

2 af 183

Resumé

Baggrund: Stress blandt arbejdsløse er et stigende problem både nationalt og internationalt, som er forbun-

det med somatiske, psykiske og samfundsmæssige omkostninger. Væsentlige årsager til stress blandt ar-

bejdsløse er stigma, kontrol fra jobcentre og mangel på social støtte under arbejdsløshed. Jobklare dagpenge-

og kontanthjælpsmodtagere udgør en væsentlig, men overset målgruppe inden for stressforebyggelse i Dan-

mark.

Formål: At udarbejde et beslutningsgrundlag for, hvordan et kommunalt stresstiltag med fokus på social

støtte kan udvikles og implementeres som primær forebyggelse af stress hos jobklare dagpenge- og kontant-

hjælpsmodtagere på jobcentre.

Design og metode: Medical Research Council-framework med fokus på udvikling og implementering udgør

den overordnede ramme. Design er kvalitativ interviewundersøgelse med en hermeneutisk videnskabsteo-

retisk position. Udvikling af forebyggelsestiltaget undersøges gennem litteraturstudie over eksisterende evi-

dens og analyse af individuelle interviews med fire arbejdsløse med brug af Aaron Antonovskys teori om

oplevelse af sammenhæng. Det udviklede forebyggelsestiltag præsenteres ved en programteori. Implemen-

teringsdelen undersøges gennem fokusgruppeinterview med to sagsbehandlere og en afdelingsleder på et

jobcenter for akademikere med brug af Jørgen Frode Bakka og Egil Fiveldsdals organisationsteori.

Resultater: Litteraturstudiet viste, at jobsøgningskurset ”JOBS II” havde statistisk signifikant effekt på distress

hos nyligt arbejdsløse (< tre måneder) gennem fokus på social støtte. Overordnet var der imidlertid begræn-

set evidens om stressforebyggelse hos arbejdsløse. De arbejdsløse informanter udtrykte et behov for øget

social støtte fra sagsbehandlere og socialt fællesskab med andre arbejdsløse samt forandring af beskæftigel-

sespolitik og samfundssyn på arbejdsløse. Sagsbehandlerne og afdelingslederen var generelt positive over

for et øget fokus på stress på jobcentrene. En vigtig barriere for implementering var imidlertid manglende

politisk villighed til prioritering og finansiering i forhold til øget fokus på mental sundhed på jobcentre for

målgruppen.

Konklusion: Primær stressforebyggelse med fokus på social støtte blandt arbejdsløse på jobcentre kan med

fordel udvikles og implementeres som 1) Jobsøgningskursus med fokus på social støtte, 2) Undervisnings- og

coachingforløb for jobcentrets sagsbehandlere og 3) Prioritering af mental sundhed på jobcentre.

3 af 183

Abstract

Background: In Denmark and internationally, stress among unemployed is an increasing problem associated

with somatic, psychological and societal consequences. Among unemployed, significant stress risk factors are

stigma, experienced control from job centres and lack of social support during unemployment. Unemployed,

who are available for work and receive voluntary unemployment insurance benefits or social security bene-

fits, are a significant but overlooked target group in the Danish stress prevention program.

Aim: To constitute a basis for decision makers concerning development of a stress intervention focusing on

social support to unemployed available for work and implementation in job centres as primary stress pre-

vention.

Design and method: The Medical Research Council’s framework constitutes the overall frame focusing on

development and implementation. Design is a qualitative interview study with a hermeneutic approach. De-

velopment of the intervention is based on an evidence-based literature study and analysis of individual in-

terviews with four unemployed using the theory of Aaron Antonovsky on sence of coherence. The developed

intervention is presented using a program theory. Implementation of the intervention is examined with focus

group interviews with two job consultants and a department manager from a job center for unemployed

academics using the organizational theory of Jørgen Frode Bakka og Egil Fiveldsdals.

Results: The literature study showed a statistically significant effect on distress in newly unemployed (< three

months) from a vocational intervention “JOBS II” focusing on social support. However, the overall evidence

base of stress prevention among unemployed was low. The unemployed expressed a need of increased social

support from job consultants, community with other unemployed and change of labor market policies and

in the societal perception of unemployed. The job consultants and department manager adapted a positive

attitude towards increased focus on stress in job centres. However, an important implementation barrier

was lack of political priority and funding concerning increased focus on mental health in job centres for the

target group.

Conclusion: Primary stress prevention focusing on social support among unemployed in job centers should

consist of 1) Vocational intervention on social support, 2) Education and coaching-training for job consultants

and 3) Priority of mental health in job centres.

4 af 183

Læsevejledning i Aalborg-modellen

Specialets opbygning er inspireret af Aalborg-modellen, og sammenhængen fremgår af nedenstående figur.

5 af 183

Indhold

1. Initierende problem ....................................................................................................................................... 7

2. Problemanalyse ............................................................................................................................................. 8

2.1 Stress hos arbejdsløse i et folkesundhedsperspektiv .............................................................................. 8

2.2 Forebyggelse af stress hos arbejdsløse i Danmark .................................................................................. 9

2.2.1 Tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af forebyggelsesindsatsen ................................................ 10

2.3 Årsager til stress hos arbejdsløse .......................................................................................................... 12

2.3.3 National politik og kultur: Stigmatisering og skam ......................................................................... 13

2.3.2 Det danske arbejdsløshedssystem: Overvågning og kontrol ......................................................... 14

2.3.1 Socioøkonomisk position: Økonomiske problemer........................................................................ 15

2.3.4 Social støtte .................................................................................................................................... 16

2.4 Implementering af stresstiltag på jobcentre ......................................................................................... 17

2.5 Afgrænsning ........................................................................................................................................... 19

2.6 Problemformulering .............................................................................................................................. 21

2.6.1 Forskningsspørgsmål ...................................................................................................................... 21

3. Metode ........................................................................................................................................................ 22

3.1 MRC-framework til udarbejdelse af beslutningsgrundlag ..................................................................... 22

3.1 Paradigme og forskningstype ................................................................................................................ 24

3.2 Videnskabsteoretisk position ................................................................................................................ 25

3.2.1 Fælles forforståelser ....................................................................................................................... 25

3.3 Design .................................................................................................................................................... 26

3.4 Litteraturstudie ...................................................................................................................................... 26

3.4.1 Indledende litteratursøgning .......................................................................................................... 26

3.4.2 Systematisk litteratursøgning ......................................................................................................... 27

3.5 Individuelle interviews........................................................................................................................... 29

3.5.1 Udvælgelse af informanter ............................................................................................................. 30

3.5.2 Udformning af interviewguide ....................................................................................................... 31

3.5.3 Udførsel af interview ...................................................................................................................... 32

3.5.4 Analyse ........................................................................................................................................... 33

3.5.5 Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng .............................................................. 34

3.5.6 Etik .................................................................................................................................................. 36

3.6 Fokusgruppeinterview ........................................................................................................................... 36

3.6.1 Udvælgelse af deltagere ................................................................................................................. 36

3.6.2 Udformning af interviewguide ....................................................................................................... 37

6 af 183

3.6.3 Moderatorens rolle og facilitering af fokusgruppeinterviewet ...................................................... 38

3.6.4 Analyse ........................................................................................................................................... 39

3.6.5 Bakka og Fivelsdals organisationsteori ........................................................................................... 39

3.6.6 Etik .................................................................................................................................................. 41

4. Udvikling af forebyggelsestiltag................................................................................................................... 42

4.1 Resultater og analyse ............................................................................................................................ 42

4.1.1 Litteraturstudie ............................................................................................................................... 42

4.1.2 Individuelle interviews.................................................................................................................... 55

4.2 Diskussion .............................................................................................................................................. 63

4.2.1 Metodediskussion .......................................................................................................................... 63

4.2.2 Resultatdiskussion .......................................................................................................................... 68

4.3 Modellering af forebyggelsesindsats mod stress hos arbejdsløse ........................................................ 71

4.3.1 Jobsøgningskursus med fokus på social støtte ............................................................................... 72

4.3.2 Undervisnings- og coachingforløb .................................................................................................. 72

4.3.3 Prioritering af mental sundhed ...................................................................................................... 73

4.3.4 Del- og slutmål ................................................................................................................................ 73

5. Pilottest og evaluering af forebyggelsestiltag ............................................................................................. 75

6. Implementering af forebyggelsestiltag ....................................................................................................... 78

6.1 Resultater og analyse - fokusgruppeinterview ...................................................................................... 78

6.1.1 Omgivelser ...................................................................................................................................... 78

6.1.2 Jobcentrets opgaver og teknologier ............................................................................................... 81

6.1.3 Sagsbehandlere som aktører .......................................................................................................... 83

6.2 Diskussion .............................................................................................................................................. 86

6.2.1 Metodediskussion .......................................................................................................................... 86

6.2.2 Resultatdiskussion .......................................................................................................................... 90

6.3 Revideret programteori ......................................................................................................................... 98

7. Konklusion – Beslutningsgrundlag for forebyggelsestiltag ........................................................................ 100

8. Referenceliste ............................................................................................................................................ 101

9. Bilag ........................................................................................................................................................... 110

7 af 183

1. Initierende problem Arbejdsløse oplever et højere niveau af stress sammenlignet med beskæftigede, viser flere internationale

tværsnitsstudier (Cohen & Janicki-Deverts 2012; Gallagher et al. 2016; Åslund et al. 2014; Kocalevent et al.

2011). Denne tendens ses også i Danmark, hvor 47 % af de jobklare arbejdsløse oplever et højt stressniveau

sammenlignet med 19 % hos beskæftigede (Jensen et al. 2018). En meta-analyse af follow-up studier viser,

at arbejdsløshed øger risikoen for stress i højere grad end den omvendte kausalitet (Paul & Moser 2009),

hvormed arbejdsløshed kan ses som årsag til stress.

Arbejdsløshed i sig selv øger desuden risikoen for hjertekarsygdomme (Lundin et al. 2014; Meneton et al.

2015), dårligt mentalt helbred (McKee-Ryan et al. 2005; Flint et al. 2013; Paul & Moser 2009) og dødelighed

(Roelfs et al. 2011; Meneton et al. 2015). Udvikling af stress vil oveni øge risikoen for depression (Hammen

2005; Pearlin et al. 1981), angst (McEwen et al. 2012) samt infektions- og hjertekarsygdomme (Kiecolt-Glaser

et al. 2002). Samtidig er der store samfundsomkostninger forbundet med både arbejdsløshed (Danmarks

Statistik 2017) og stress (Stressforeningen 2018; Eriksen et al. 2016). Da arbejdsløshed er et samfundsskabt

problem, som i varierende grad vil ramme store dele af befolkningen (Lind & Møller 2001; Hammarström &

Janlert 2005), er forebyggelse af stress hos arbejdsløse derfor et vigtigt indsatsområde.

Nationalt er stressforebyggelse et prioriteret område, men de nationale anbefalinger inden for kommunal

stressforebyggelse har imidlertid været præget af et fokus på den beskæftigede del af befolkningen

(Sundhedsstyrelsen 2012; Nielsen et al. 2007; Sundhedsstyrelsen 2018). Dog blev der fra 2009-12 bevilget

satspuljemidler til tidlig opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer herunder stress hos ar-

bejdsløse på jobcentrene (COWI 2017), hvilket også fremgår af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for

mental sundhed fra 2012 og 2018 (Sundhedsstyrelsen 2012; Sundhedsstyrelsen 2018). Der er dog en uover-

ensstemmelse mellem anbefalingerne og praksis på jobcentrene, og i 2015 har 59 % af kommunernes job-

centre fortsat ikke implementeret indsatser i forhold til at forebygge stress (Christiansen et al. 2015). Desu-

den er der mangel på evidensbaserede og evaluerede stressindsatser i Danmark (Jensen et al. 2017), og

stressforebyggelse hos arbejdsløse er inden for forskning generelt et nedprioriteret område (Hammarström

& Janlert 2005; Moore et al. 2017).

Forebyggelsesindsatsen heraf er således fortsat mangelfuld på trods af, at stress hos arbejdsløse er et sti-

gende problem forbundet med individuelle og samfundsmæssige konsekvenser. Der er derfor behov for vi-

den inden for udvikling af stressforebyggelsestiltag til arbejdsløse og inden for implementeringen heraf, hvil-

ket kan bidrage til et beslutningsgrundlag for forebyggelse af stress hos arbejdsløse på jobcentrene.

8 af 183

2. Problemanalyse I dette afsnit analyseres det initierende problem. Formålet med afsnittet er at fremanalysere udviklingspo-

tentialer for forebyggelsestiltag mod stress hos arbejdsløse på jobcentrene i forhold til udvikling og imple-

mentering. Indledningsvis beskrives stress i et folkesundhedsperspektiv i forhold til omfang, definition og

konsekvenser af stress hos arbejdsløse. Efterfølgende analyseres den kommunale og nationale stressindsats

samt årsagerne til stress blandt arbejdsløse for at identificere udviklingspotentialer i forhold til den eksiste-

rende kommunale stressforebyggelse. Afslutningsvis analyseres hvilke forhold omkring implementering, som

kan have betydning for forebyggelsesindsatser mod stress hos arbejdsløse. Analysen udmunder i specialets

problemformulering og forskningsspørgsmål, som skal bidrage til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for

forebyggelse af stress hos arbejdsløse på jobcentrene.

2.1 Stress hos arbejdsløse i et folkesundhedsperspektiv Arbejdsløse oplever et højere stressniveau end beskæftigede både internationalt (Cohen & Janicki-Deverts

2012; Gallagher et al. 2016; Åslund et al. 2014; Kocalevent et al. 2011) og i Danmark, hvor den nationale

sundhedsprofil fra 2017 viser, at 47 % af de jobsøgende arbejdsløse oplever et højt stressniveau sammenlig-

net med 19 % hos beskæftigede (Jensen et al. 2018). Prævalensen af stress blandt arbejdsløse ligger i 2018

på det højeste niveau siden 2010 (Christensen et al. 2010; Christensen et al. 2013), og afspejler en tendens

om stress som et stigende befolkningsproblem (Jensen et al. 2018) med arbejdsløse som en særligt udsat

gruppe.

Stress er et ofte anvendt begreb med forskellige definitioner og kan inden for forskning blandt andet forstås

ud fra et epidemiologisk, biologisk og psykologisk synspunkt (Goodnite 2014; Cohen et al. 1983). Richard S.

Lazarus, professor i psykologi, og Susan Folksman, professor i medicin, definerer psykisk stress som:

”a particular relationship between the person and the environment that is appraised by the person as taxing

or exceeding his or her resources and endangering his or her well-being” (Lazarus & Folkman 1984, s. 16).

Stress bestemmes således af forholdet mellem personens oplevelse af krav fra omgivelserne og personens

ressourcer til mestring. Den blotte tilstedeværelse af en begivenhed såsom arbejdsløshed medfører dermed

ikke stress, men det er derimod mængden af ressourcer til mestring, som er afgørende. Denne definition

bygger på lægperspektivet, som ifølge psykiater og professor i medicinsk antropologi Arthur Kleinman (1981)

er den subjektive oplevelse af sundhed og sygdom. Den subjektive oplevelse vil være defineret af menneskets

9 af 183

sociale kontekst, traditioner og erfaringer (Kleinman 1981). Lægperspektivet er nødvendigt inden for fore-

byggelse (Kleinman 1981; Timm 1997), da sundhedforståelse kan være individuelt bestemt (Wackerhausen

1995), og da inddragelse af borgeren kan bidrage med øget relevans og implementerbarhed af forebyggel-

sestiltag (Craig et al. 2008). Dette speciale anvender derfor denne tilgang til at forstå stress hos arbejdsløse.

Udover at øge risikoen for stress (Paul & Moser 2009) har arbejdsløshed negative konsekvenser for personens

sociale status (Swinburne 1981) og helbred generelt (Lundin et al. 2014; Meneton et al. 2015; McKee-Ryan

et al. 2005; Flint et al. 2013; Paul & Moser 2009; Roelfs et al. 2011). Udvikler de arbejdsløse stress, vil de

yderligere være i øget risiko for depression (Hammen 2005; Pearlin et al. 1981), angst (McEwen et al. 2012)

samt infektions- og hjertekarsygdomme (Kiecolt-Glaser et al. 2002). Et finsk kohortestudie har vist, at stress-

symptomer blandt arbejdsløse kan øge risikoen for langtidsarbejdsløshed og således mindske chancerne for

at blive genansat (Leino-Arjas et al. 1999). Dertil kommer de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet

med stress (Stressforeningen 2018; Eriksen et al. 2016).

I Danmark registreres arbejdsløse som netto- og bruttoledige, hvilket dækker over 16-64-årige jobklare dag-

penge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, mens de bruttoledige også omfatter arbejdsløse i

aktivering (Danmarks Statistik 2014). Samfundsøkonomisk er der udgifter i form af offentlig understøttelse

til arbejdsløse (Beskæftigelsesministeriet 2016a; Beskæftigelsesministeriet 2017), hvor understøttelse til

dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har udgjort den største økonomiske udgift på omkring 35 milliarder

kroner siden 2012 (Danmarks Statistik 2017). Jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere repræsenterer

en potentiel tabt samfundsressource, hvorfor der er incitament for at forebygge stress, da stress potentielt

kan forlænge arbejdsløshedsperioden blandt denne gruppe.

På baggrund af ovenstående ses et behov for forebyggelse af stress blandt arbejdsløse for at forebygge de

individuelle og samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med stress.

2.2 Forebyggelse af stress hos arbejdsløse i Danmark Følgende afsnit er en analyse af tiltag og politikker for stressforebyggelse i den nationale og kommunale

sektor. Kommunerne har ansvaret for forebyggelsesindsatsen til borgerne (Pedersen 2013), hvorfor analysen

skal bidrage med viden om udviklingspotentialer i forhold til forebyggelsestiltag mod stress til arbejdsløse i

kommunerne.

10 af 183

I forebyggelsespakken “Mental sundhed” fra 2018 og 2012 anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kommunerne

skal fokusere på håndtering af stress blandt beskæftigede og sygemeldte fra arbejdsmarkedet samt anvende

evidensbaserede og evaluerede kommunale forebyggelsestiltag (Sundhedsstyrelsen 2012;

Sundhedsstyrelsen 2018). En dansk undersøgelse af 33 kommuner fra 2017 viser, at kun 30 % af de under-

søgte kommuner har stresstilbud, og at de eksisterende stresstilbud generelt mangler evidens og evaluerin-

ger (Jensen et al. 2017).

For at få indblik i de eksisterende stresstilbud har specialegruppen lavet en struktureret gennemgang af de

fem største danske kommuners (Københavns, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg) hjemmesider, sundheds-

politikker, evalueringer og information på sundhed.dk (Bilag 1). Da kommunale stresstilbud overvejende bli-

ver udbudt i større byer (Nielsen et al. 2007) og grundet tidshensyn, er der ikke søgt i øvrige kommuner.

Gennemgangen viser, at samtlige fem kommuner har fokus på mental sundhed i deres sundhedspolitik og er

vidende om, at arbejdsmarkedstilknytning og sundhed hænger sammen (Bilag 1). Generelt er der dog en

tendens til, at stressforebyggelse prioriteres hos den beskæftigede del af befolkningen (Bilag 1), hvilket stem-

mer overens med den generelle tendens i Danmark (Nielsen et al. 2007). Ud af de fem undersøgte kommuner

er det kun Københavns, Aarhus og Aalborg Kommune, der tilbyder stresstiltag til kommunens borgere. Aar-

hus Kommune har et stresstilbud målrettet beskæftigede, som er sygemeldte eller i risiko for sygemelding,

men da det ikke fremgår, om tilbuddet er evidensbaseret eller evalueret (Bilag 1), kan effekt og kvalitet ikke

vurderes. Modsat udbyder Københavns og Aalborg Kommune et evidensbaseret og evalueret tiltag “Åben &

Rolig” (”Å&R”), som således er det eneste tilbud i de fem kommuner, som er evidensbaseret, evalueret og

samtidig inkluderer et fokus på arbejdsløse (Bilag 1).

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke ”Mental sundhed” fra 2012 og 2018 sætter også fokus på arbejds-

løse, hvor de anbefaler indsatser i forhold til tidlig opsporing af dårlig mental sundhed hos arbejdsløse på

jobcentre (Sundhedsstyrelsen 2018). I 2009-12 blev der afsat satspuljemidler til sundhedsindsatser omkring

tidlig opsporing af dårlig mental sundhed hos arbejdsløse på jobcentre (”Sundhedsindsats på jocentre”), som

blev implementeret i Hørsholm, Kolding, Norddjurs og Favrskov Kommune (COWI 2017). ”Å&R” og ”Sund-

hedsindsats på jobcentre” samt de nationale og kommunale sundhedspolitikker og anbefalinger vil blive ud-

dybet i næste afsnit.

2.2.1 Tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af forebyggelsesindsatsen Dette afsnit identificerer tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af forebyggelsesindsatsen i Danmark og bi-

drager dermed med viden om udviklingspotentialer i den kommunale stressforebyggelse hos arbejdsløse.

11 af 183

Både ”Sundhedsindsats på jobcentre” (COWI 2017) og ”Å&R” (Københavns Kommune 2016; Center for

Psykisk Sundhedsfremme 2018a) er gennem samarbejde med kommunale sundhedsafdelinger tilrettelagt

som stresshåndteringskurser i hold samt individuelle forløb. Målgruppen er henholdsvis aktivitets- og uddan-

nelsesparate arbejdsløse (COWI 2017) samt borgere uanset beskæftigelsesstatus med en allerede eksiste-

rende stressproblematik (Center for Psykisk Sundhedsfremme 2018a). Begge tiltag har til formål at øge del-

tagernes mentale sundhed gennem værktøjer til at øge robustheden over for stress (Center for psykisk

sundhedsfremme 2018; COWI 2017), og en tilsigtet konsekvens er derfor reduktion af deltagernes stressni-

veau gennem stresshåndteringsværktøjer.

Tiltagene kan karakteriseres som sekundære højrisiko-forebyggelsesstrategier, som har til hensigt at mini-

mere udviklingen og mulige konsekvenser af en allerede opstået sundhedsproblematik målrettet grupper

med specifikke sundhedsproblemer (Vallgårda et al. 2014; Rose 2001). Fordele ved denne forebyggelsesstra-

tegi er generelt, at deltagerne ofte vil være motiverede (Rose 2001), hvilket kan ses som en tilsigtet konse-

kvens. På trods af at både ”Sundhedsindsats på jobcentre” og ”Å&R” har vist gode effekter i forhold til stress-

reduktion (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2016; Center for Mental Sundhed 2017; Sundheds- og

Omsorgsforvaltningen 2017; Jensen et al. 2015; COWI 2017), er der imidlertid en række ulemper ved indsat-

sernes forebyggelsesstrategi. I højrisikostrategier bliver ansvaret for sundhed ofte tillagt personen selv (Niel-

sen et al. 2007). Som utilsigtet konsekvens kan det medføre øget social ulighed i sundhed, da personer med

lavt uddannelsesniveau i mindre grad deltager i forebyggelsestiltag end dem med højt uddannelsesniveau

(Vallgårda et al. 2014). Derimod vil et strukturelt tiltag, hvor ansvaret ligger på samfundsniveau være mere

effektivt til at reducere den sociale ulighed i sundhed (Vallgårda et al. 2014).

En utilsigtet konsekvens ved sekundære højrisiko-forebyggelsesstrategier er yderligere, at det ofte vil kræve

screening, som kan medvirke til stigmatisering og unødig sygeliggørelse (Vallgårda et al. 2014). Ved højrisi-

kostrategier fokuseres ikke på de bagvedliggende årsager til sundhedsproblemet (Rose 2001), hvormed øv-

rige arbejdsløse fortsat vil være i risiko for at opleve stress. Med en pligtetisk tilgang kan der argumenteres

for, at alle har ret til et godt liv (Andersen 2007), hvorfor også arbejdsløse uden høj risiko bør hjælpes. Over-

holser & Fisher (2009) argumenterer i et review for, at de bedste forebyggelseseffekter på stress ses, når der

fokuseres på både de individuelle og de bagvedliggende årsager i form af sociale og samfundsmæssige løs-

ninger, hvilket således også taler for et bredere fokus i stressforebyggelsen.

12 af 183

I forhold til målgruppen arbejdsløse er tidlige interventioner vigtige (Waller et al. 2016; Osipow & Fitzgerald

1993). Primær forebyggelse er karakteriseret ved indsatser, som skal forhindre specifikke sundhedsproble-

mer i at opstå hos individer, som endnu ikke viser tegn på sundhedsproblemet (Gullotta 1994). Fordele er, at

både de personlige og samfundsmæssige omkostninger forbundet med udvikling og behandling af helbreds-

problemer helt kan undgås (Gullotta 1994). De nationale anbefalinger samt både Københavns og Aalborg

Kommunes sundhedspolitik fokuserer generelt på tidlig forebyggelse og opsporing, hvilket imidlertid mod-

strider den sekundære forebyggelse i form af ”Å&R” og ”Sundhedsindsats på jobcentre”. Manglen på primær

forebyggelse af stress hos arbejdsløse understøttes af et studie, som viser, at forskning om tidlige interven-

tioner er sparsom i forhold til arbejdsløse og stress (Hammarström & Janlert 2005).

Ovenstående analyse viser behov for implementering af kommunale stresstilbud med bredt fokus på sociale

og samfundsmæssige årsager til stress. Derudover ses behov for viden om og udvikling af primær forebyg-

gelse af stress, således færre arbejdsløse oplever stress. Herunder er især jobklare dagpenge- og kontant-

hjælpsmodtagere en relevant målgruppe i forhold til primær stressforebyggelse, da de repræsenterer raske

arbejdsløse uden sygemelding. Specialets målgruppe afgrænses derfor til jobklare dagpenge- og kontant-

hjælpsmodtagere, som i det efterfølgende refereres til som arbejdsløse.

2.3 Årsager til stress hos arbejdsløse Stress hos arbejdsløse kan potentielt være opstået før og efter, arbejdløsheden er indtrådt. To metaanalyser

af follow-up studier viser dog, at arbejdsløshed kan medføre mentale problemer herunder stress (Paul &

Moser 2009; McKee-Ryan et al. 2005), mens den omvendte kausalitet er svag (Paul & Moser 2009). Formålet

med dette afsnit er derfor at fremanalysere, på hvilke områder arbejdsløshed er årsag til stress hos arbejds-

løse og dermed identificere potentielle fokusområder for primær stressforebyggelse.

Den socioøkologiske model for helbredsdeterminanter beskrevet af Dahlgren og Whitehead (2007) argumen-

terer for, at årsager til helbredsproblemer kan findes både hos det enkelte individ og i konteksten i form af

sociale relationer, strukturer og samfund. Den socioøkologiske model (Figur 1) skal ses som et hierarki af lag

med individets genetik, biologi og adfærd i centrum (Dahlgren & Whitehead 2007) karakteriseret som prok-

simale faktorer for sygdom og sundhed (Link & Phelan 1995). Derefter kommer individets sociale netværk,

levevilkår, herunder arbejdsløshed og SEP, samt makrostrukturelle forhold i form af lovgivning i modellens

øverste lag (Dahlgren & Whitehead 2007). Disse kan karakteriseres som distale faktorer for sygdom og sund-

hed (Link & Phelan 1995). Ifølge professor i epidemiologi og medicinsk sociologi, Bruce G. Link, og professor

i medicinsk sociologi, Jo Phelan bør forebyggelse have fokus er på ”what puts people at risk of risks” (Link &

13 af 183

Phelan 1995, s. 80), hvorfor årsager til udvikling af stress hos arbejdsløse bør identificeres blandt de distale

faktorer. Faktorerne i de forskellige lag interagerer (Dahlgren & Whitehead 2007), hvilket er karakteristisk

for en kompleks problemstilling, som kræver en kompleks intervention (Craig et al. 2008). Lagene i den so-

cioøkologiske model afspejler forskellige samfundsniveauer, hvor der kan interveneres (Dahlgren &

Whitehead 2007). Makrostrukturelle forhold og levevilkår i form af SEP kan karakteriseres som makroniveu.

Levevilkår i form af kommunale forhold herunder jobcentrene kan karaktriseres som mesoniveau, og adfærd

og individ kan placeres på mikroniveau. Den følgende analyse af årsager til stress vil blive opbygget efter den

socioøkologiske model samt analyseres i forhold til forebyggelsesindsatsen beskrevet i forrige afsnit for at

identificere udviklingspotentialet.

Figur 1: Socioøkologisk model for helbredsdeterminanter (Dahlgren & Whitehead 2007, s. 11) tilrettelagt specialets fo-

kus og inddelt på makro- meso- og mikroniveau.

2.3.3 National politik og kultur: Stigmatisering og skam Dansk politik er domineret af en liberalistisk tankegang med fokus på individets frihed og ansvar (Vallgårda

et al. 2014), hvilket afspejles i samfundsdiskursen (Pultz & Hviid 2016; Pultz 2016). Arbejdsløshed kan derfor

ses som et personligt ansvar, hvilket kan motivere til jobsøgning, men også bidrage til en følelse af skam

(Pultz 2016). I individuelle interviews med arbejdsløse fra Danmark (Pultz & Hviid 2016) og New Zealand

(Cullen & Hodgetts 2001) beskrives arbejdsløshed som en afvigelse fra normen. Herunder oplever danske

arbejdsløse, at de falder uden for det moderne samfunds forståelse af det normale voksenliv med arbejde,

14 af 183

ægteskab og børn (Pultz & Hviid 2016). Ligeledes viser et engelsk studie, at arbejdsløse oplever tab af social

status i samfundet og familien (Swinburne 1981). Ifølge Erving Goffman, canadisk-amerikansk sociolog, er

personer, der afviger fra normen i risiko for at blive stigmatiserede (Kristiansen & Jacobsen 2010). Et kvalita-

tivt studie fra New Zealand med 26 semistrukturerede interviews med arbejdsløse viser, at arbejdsløshed

opleves stigmatiserende (Cullen & Hodgetts 2001). Da Danmark generelt oplever lav ledighed i befolkningen

(OECD 2018b), vil arbejdsløse i højere grad opleve stigma, sammenlignet med lande, hvor ledigheden er mere

udbredt og dermed mere normal (Omori 1997; Fielden & Davidson 1999).

Stigmatisering er en væsentlig distal årsag til stress (Link & Phelan 2006), og et tværsnitsstudie fra Irland har

vist en association mellem stigma og psykiske problemer blandt arbejdsløse (O’Donnell et al. 2015). Det tyder

således på, at de makrostrukturelle forhold kan bidrage til følelse af skam og stigmatisering blandt arbejds-

løse og dermed være en medvirkende årsag til, at arbejdsløse oplever et højt stressniveau. Forebyggelse

heraf vil kræve en ændring af makroniveauet i form af international og national politik (Figur 1) og herigen-

nem samfundsdiskurs og liberalistiske tankegang, hvilket dog vurderes at ligge uden for udviklingspotentialet

for et forebyggelsestiltag mod stress.

2.3.2 Det danske arbejdsløshedssystem: Overvågning og kontrol I Danmark er det muligt for både arbejdsløse med en arbejdsløshedsforsikring (Dagpengekommissionen

2015; Beskæftigelsesministeriet 2017) og arbejdsløse uden arbejdsløshedsforsikring eller anden mulighed for

forsørgelse (Beskæftigelsesministeriet 2016a) at få offentlig økonomisk støtte. De arbejdsløse vil kun mod-

tage offentlig økonomisk støtte, såfremt de melder sig jobsøgende på kommunens jobcentre, hvor de skal

møde op til information og vejledning om jobmuligheder (Beskæftigelsesministeriet 2016b). Derudover skal

arbejdsløse registrere deres jobsøgningsaktiviteter og deltage i aktiviteter og tilbud for at fremme deres job-

muligheder (Beskæftigelsesministeriet 2016b). Der er således et økonomisk incitament til at følge reglerne. I

de første seks måneder af ledigheden skal der afholdes ét møde om måneden med en sagsbehandler på

jobcentret og efterfølgende hver tredje måned (Beskæftigelsesministeriet 2016b). Staten, jobcentret og ar-

bejdsløshedskassen (A-kassen) har adgang til de arbejdsløses jobsøgningsregistreringer

(Beskæftigelsesministeriet 2016b) og kan dermed overvåge og føre kontrol med de arbejdsløse.

Overvågning og kontrol af befolkningen er beskrevet af professor i filosofi, Michel Foucault, som panoptisme,

der kan bruges til at påtvinge udførsel af en bestemt opgave eller adfærd og dermed øge lydighed og nytte

af mennesker (Foucault 2003). Dette bakkes op af tre dybdegående individuelle interviews med unge danske

15 af 183

arbejdsløse, som føler at være under kontrol (Pultz & Hviid 2016). I beskæftigelsesindsatsen i Danmark foku-

seres på at få ledige tilbage i beskæftigelse hurtigst muligt (Beskæftigelsesministeriet 2016b). En undersø-

gelse blandt 40 OECD og/eller EU lande viser, at arbejdsløse i Danmark er underlagt nogle af de hårdeste

regler for at få offentlig støtte især i forhold til hyppighed og dokumentation af jobsøgning samt jobrådighed

(Langenbucher 2015). Ifølge Foucault er magtudøvelse som panoptisme ikke nødvendigvis negativt

(Pedersen 2010). Et dansk kvalitativt interviewstudie viser dog, at de arbejdsløse føler et pres grundet frygt

for ikke at leve op til kravene og dermed risiko for at miste den økonomiske støtte (Pultz 2016). Endvidere

viser et kohortestudie blandt arbejdsløse, at blandt andet frygt for ikke at komme i job kan skade den mentale

sundhed (Wanberg 1997). Ifølge professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky, kan stress ses som et

negativt resultat af ikke at kunne mestre en krævende situation også kaldet en stressor (Antonovsky 2000).

De arbejdsløse kan opleve de strukturelle rammer og krav som stressorer, og helbredsudfaldet vil således

afhænge af den arbejdsløses mestringsevne.

De strukturelle rammer for arbejdsløse kan samlet ses som en mulig årsag til udvikling af stress. Mens Sund-

hedsstyrelsen anbefaler øget fokus på mental sundhed hos arbejdsløse på jobcentrene, rummer forebyggel-

sespakken imidlertid fortsat et primært fokus på individrettede metoder (Sundhedsstyrelsen 2018). Forebyg-

gelse af stress bør derfor indtænke makroniveauet i form af beskæftigelseslovgivningen samt offentlige ak-

tører på jobcentre herunder sagsbehandlere, hvilket kan karakteriseres som mesoniveau.

2.3.1 Socioøkonomisk position: Økonomiske problemer Socioøkonomisk position (SEP) er et udtryk for et menneskes position i samfundet i forhold til sociale og

økonomiske faktorer og anvendes ofte til at beskrive en eventuel social gradient i forhold til helbredsproble-

mer (Galobardes et al. 2006). Beskæftigelsesstatus kan påvirke en persons SEP (Galobardes et al. 2006), hvor-

for arbejdsløshed således kan medvirke til lav SEP. Den franske sociolog Pierre Bourdieu beskriver, at men-

neskers position i samfundet er bestemt af deres kulturelle, økonomiske og sociale kapital, hvor mængden

af kapital vil påvirke personens helbred (Larsen 2010). Økonomisk kapital omfatter et menneskes økonomi-

ske ressourcer (Larsen 2010), og som arbejdsløs er der risiko for nedsat indkomst (Fielden 1999) og oplevelse

af økonomiske problemer (Ervasti & Venetoklis 2010; Frasquilho et al. 2016; Price et al. 2002), hvilket kan

øge risikoen for helbredsproblemer og stress hos arbejdsløse (Ervasti & Venetoklis 2010). Da de gratis kom-

munale stresstilbud fortsat er sparsomme ((Nielsen et al. 2007); Bilag 1), kan der yderligere opstå økonomi-

ske barrierer hos den arbejdsløse i forhold til at søge privat hjælp. Økonomiske problemer blandt arbejdsløse

16 af 183

kan således forårsage stress. Der er derfor udviklingspotentiale i forhold til at øge de gratis kommunale fore-

byggelsesindsatser, karakteriseret som mesoniveauet. En ændring af den offentlige understøttelse på ma-

kroniveau og privatøkonomien på mikroniveau rækker imidlertid ud over forebyggelsestiltagets muligheder.

Uddannelsesniveau er den hyppigst anvendte indikator for SEP, da det blandt andet ofte er bestemmende

for både indkomstniveau og arbejdsstatus (Galobardes et al. 2006). I forhold til uddannelsesniveau ses en

social gradient i stress både nationalt (Jensen et al. 2018) og internationalt (Cohen & Janicki-Deverts 2012;

Kocalevent et al. 2011; Aslam et al. 2013) dog uden mulighed for at bestemme kausalitet grundet tværsnits-

design (Juul 2012). Flere kohortestudier viser imidlertid, at lavt uddannelsesniveau øger risikoen for arbejds-

løshed (Robroek et al. 2015; Schuring et al. 2013), hvilket også ses i Danmark, hvor der er flest arbejdsløse

blandt personer med grundskole og erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau (Danmarks

Statistik 2016). Ifølge Bourdieu kan uddannelse karakteriseres som kulturel kapital (Larsen 2010). Sammen-

hængen mellem lavt uddannelsesniveau og stress kan derfor forklares teoretisk, idet det kan medføre en lav

position i samfundet og dermed øge risikoen for helbredsproblemer herunder stress, hvilket taler for fokus

på denne gruppe. Der mangler dog fortsat evidens for sammenhængen, og fokus på stressforebyggelses hos

arbejdsløse med lav SEP kan karakteriseres som højrisikostrategier, som jævnfør afsnit 2.2.1, vil betyde risiko

for sygeliggørelse og manglende ændring af distale faktorer. Specialets målgruppe vil derfor inkludere alle

arbejdsløse uanset SEP.

2.3.4 Social støtte Social støtte blandt arbejdsløse har en potentiel beskyttende effekt i forhold til stress (Milner et al. 2016;

Carter et al. 2015), og sociale aktiviteter i sociale netværk er fremmende for mental sundhed (Swinburne

1981; IEEP et al. 2016). Ifølge Antonovsky er social støtte en ydre modstandsressource, der kan øge perso-

nens mestringsevne, hvorved risikoen for at opleve stress mindskes (Antonovsky 2000).

I tråd med den socioøkologiske model (Figur 1) har Berkman et al. (2000) udviklet en konceptuel model, som

forbinder socialt netværk og helbred på makro-, meso- og mikroniveau. Makroniveauet vil påvirke rammerne

for individets sociale netværk på mesoniveau, som påvirker social støtte på mikroniveau (Berkman et al.

2000). Eksempelvis kan stigmatisering af arbejdsløse betyde, at den arbejdsløse isolerer sig (Letkemann

2002), da stigma kan medføre, at hjælp fra andre ikke opsøges eller modtages (Link & Phelan 2006). Mesoni-

veauet dækker over struktur, karakteristika og udformning af sociale netværk (Berkman et al. 2000), og ar-

bejdsløshed kan påvirke mesoniveauet gennem mangel på social kontakt uden for familien, hvilket kan øge

risikoen for stress (Ervasti & Venetoklis 2010). Endvidere betyder arbejdsløsheden hyppigere kontakt med

17 af 183

jobcentret (Beskæftigelsesministeriet 2016b), som således kommer til at udgøre en del af den arbejdsløses

netværk på mesoniveau.

Sociale aktiviteter vil ofte medføre modtagelse af social støtte (Kawachi & Berkman 2001), hvilket kan indi-

kere, at aktiviteter i sociale netværk vil styrke muligheden for at modtage social støtte blandt arbejdsløse.

Berkman et al. (2000) opstiller forskellige typer af social støtte på mikroniveau herunder praktisk støtte og

følelsesmæssig støtte, som dækker over henholdsvis støtte til opgaver og praktiske forhold samt en dybere

støtte, som yder følelsesmæssig hjælp. I specialet omtales social støtte som et overordnet begreb for begge

elementer. Ligeledes kan den sociale støtte ydes af uformelle relationer såsom fagprofessionelle eller for-

melle relationer såsom familie og venner (Due et al. 1999), og det kan derfor være relevant at undersøge

betydningen af støtte på jobcentre eksempelvis fra sagsbehandlere eller andre arbejdsløse.

Sociale netværk, som styrker sociale relationer og individets identitet, kan gennem tilhørsforhold styrke den

mentale sundhed og håndtering af stressorer (Donovan & Anwar-McHenry 2014). Dette indikerer, at socialt

tilhørsforhold kan være forebyggende for udvikling af stress gennem bedre evne til at håndtere stressorer.

Stigmatiseringen af at føle sig unormal, kan således potentielt reduceres i fællesskaber med andre arbejds-

løse. Både ”Å&R” og ”Sundhedsindsatser på jobcentre” indeholder gruppeforløb (Center for psykisk

sundhedsfremme 2018; COWI 2017), hvilket kan bidrage til mindsket stigma blandt de arbejdsløse i gruppen.

Forebyggelse af stress gennem social støtte og socialt fællesskab kan således med fordel indgå i stressfore-

byggende tiltag til arbejdsløse på jobcentre.

2.4 Implementering af stresstiltag på jobcentre Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forebyggelsestiltag mod stress hos arbejdsløse implementeres på jobcentre

(Sundhedsstyrelsen 2018; Sundhedsstyrelsen 2012). Dog er der uoverensstemmelse mellem anbefalingerne

og praksis på jobcentrene, og i 2015 mangler 59 % af kommunernes jobcentre fortsat at implementere fore-

byggelsestiltag mod stress hos arbejdsløse (Christiansen et al. 2015). Der er dog en uoverensstemmelse mel-

lem anbefalingerne og praksis på jobcentrene, og i 2015 har 59 % af kommunernes jobcentre fortsat ikke

implementeret tiltag for tidlig opsporing af stress (Christiansen et al. 2015). Formålet med dette afsnit er

derfor at undersøge jobcentret som kontekst for implementering (Figur 2), da implementering medfører for-

andring af konteksten (Bakka & Fivelsdal 2010), og da konteksten har betydning for, hvorvidt et forebyggel-

sestiltag kan fungere i praksis (Craig et al. 2008).

18 af 183

Figur 2: Oversigt over relevante politiske aktører og indsatser i forhold til stressforebyggelse blandt arbejdsløse indelt

under makro- meso- og mikroniveau. På mikroniveau ses desuden specialets målgruppe, som repræsenterer brugerne

af figurens øvrige elementer. Sundhedsafdelinger dækker over samarbejdspartnere fra sundhedssektoren ved ”Å&R”

(Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2017; Center for Mental Sundhed 2017).

Jobcentret er underlagt beskæftigelseslovgivningen, men er som kommunal institution også underlagt kom-

munale politikker (Beskæftigelsesministeriet 2014). Mens kommuner har ansvar for forebyggelse (Pedersen

2013), har jobcentrene pligt til at etablere samarbejder med eksterne aktører i forbindelse med varetagelse

af sundhedsopgaver for sygemeldte eller inden for rehabiliteringsområdet (Beskæftigelsesministeriet 2014).

Indsatser for personer, som allerede har helbredsproblemer kan karakteriseres sekundær eller tertiær fore-

byggelse (Vallgårda et al. 2014). I de nye nationale retningslinjer anbefales imidlertid tidlig opsporing og

sundhedsindsatser på jobcentre (Sundhedsstyrelsen 2018). Det kan således ses som jobcentrets ansvar, at

arbejdsløse ikke udvikler stress. Et dominerende fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på jobcentrene

kan dog medføre, at de arbejdsløses mentale sundhed negligeres (Audhoe et al. 2018). Forandringen og im-

plementeringen bør således tænkes ind i både national og kommunal politik (Makroniveau) samt inden for

jobcentrene (Mesoniveau) i forhold til forebyggelse af stress blandt arbejdsløse (Mikroniveau) (Figur 2).

Jørgen Frode Bakka og Egil Fivelsdal, fra henholdsvis Institut for Ledelse, Politik og Filosofi og Institut for

Organisation og Arbejdssociologi ved Copenhagen Business School, har videreudviklet, organisationsforsker

19 af 183

og psykolog, Harold J. Leavitts systemmodel (1965) for forandring (Bakka & Fivelsdal 2010). Modellen beskri-

ver, hvordan organisationers bestanddele gensidigt påvirker hinanden ved implementering af nye elementer

(Bakka & Fivelsdal 2010). Implementering af nye elementer vil ofte møde modstand i visse grupper i organi-

sationen (Jacobsen & Thorsvik 2015), hvilket er et eksempel på, at de ansatte og kulturen i organisationen

også skal inddrages i implementeringsprocessen, således der kan skabes opbakning og de rette kompetencer.

Evalueringen af sundhedstiltag på jobcentrene fandt i den forbindelse, at implementering forudsætter kom-

petente sagsbehandlere, som kan skabe tillid til den arbejdsløse (COWI 2017). Ligeledes kan implementerin-

gen af et stresstilbud i jobcentrene betyde en påvirkning af, hvilke mål jobcentret arbejder for. Jobcentrenes

nuværende mål er at få arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt (Beskæftigelsesministeriet

2014) og dermed ikke at styrke de arbejdsløses sundhedstilstand. Målsætningen i jobcentrene skal således

kunne understøtte en prioritering af sundhedsrettede tilbud, og implementeringen vil derfor bevæge sig på

flere politiske niveauer, da jobcentrene er underlagt flere politiske niveauer (Figur 2), hvilket ligeledes er i

overensstemmelse med den socioøkologisk model (Dahlgren & Whitehead 2007). Hammerström og Janlert

(2005) argumenterer for, at der nationalt og kommunalt bør etableres strukturer omkring de arbejdsløse,

som både har fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet og den mentale sundhed. Dette er i overensstem-

melse med, at World Health Organization (WHO) opfordrer til at integrere sundhedspolitik på tværs af et

samfunds øvrige politikker i erkendelsen af, at sundhed er et produkt af samfundsforhold som helhed (WHO

2016). Det understreger et behov for, at makroniveauet omkring jobcentrene i form af kommune og national

politik bakker op omkring et fokus på mental sundhed herunder stress. I forbindelse med en undersøgelse

af, hvorvidt et udviklet forebyggelsestiltag kan implementeres anbefaler Medical Research Council at identi-

ficere facilitatorer og barrierer for implementering for det sted, hvor forandring skal finde sted (Craig et al.

2008).

2.5 Afgrænsning Stress blandt arbejdsløse er et udbredt problem forbundet med både individuelle og samfundsmæssige kon-

sekvenser. På trods af at arbejdsløse er i øget risiko for at opleve negative helbredskonsekvenser herunder

stress, har kommunale stressforebyggelsestiltag primært været målrettet beskæftigede. Anbefalingerne fra

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke ”Mental sundhed” sætter imidlertid fokus på tidlig opsporing og

stressforebyggelse hos arbejdsløse på jobcentre. De eksisterende tilbud og indsatser til arbejdsløse har dog

karakter af sekundær højrisiko-forebyggelsesstrategi, hvilket ikke stemmer overens med det anbefalede fo-

kus på tidlig forebyggelse. Utilsigtede konsekvenser af den sekundære højrisiko-forebyggelsesstrategi er

blandt andet stigma ved screening samt det forebyggelsesetiske problem i, at de arbejdsløse skal have ud-

20 af 183

viklet stressproblemer, før de kan tilbydes forebyggende hjælp. Primær strukturel forebyggelse kan potenti-

elt imødekomme de utilsigtede konsekvenser, da samtlige raske arbejdsløse inkluderes, hvorved udvikling af

stress i højere grad kan undgås. Med behov for at inkludere en bredere gruppe arbejdsløse, afgrænses spe-

cialets målgruppe til nyligt jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, da disse vurderes endnu ikke at

have udviklet stress eller være i højrisikogruppen.

Behovet for strukturel forebyggelse nødvendiggør desuden inddragelse af distale årsager til stress på makro-

niveau i form af national politik, samfundsdiskurs, beskæftigelseslovgivning og SEP. De kan imidlertid være

vanskelige at forandre gennem et forebyggelsestiltag mod stress. Derimod er social støtte en distal faktor,

som på mikroniveau kan hjælpe til øget mestring og på makroniveau reducere stigma forbundet med ar-

bejdsløshed. Specialets fokus i forebyggelsestiltaget afgrænses derfor til social støtte. Årsagerne kan inter-

agere på forskellige niveauer, og stress blandt arbejdsløse kan derfor karakteriseres som en kompleks pro-

blemstilling med behov for en kompleks intervention.

Jobcentrene er konteksten på mesoniveau, hvor den arbejdsløse møder makroniveauets politiske lovgivning

og rammer, hvorfor jobcentrene gennem øget støtte potentielt kan medvirke til at hjælpe de arbejdsløse til

øget mestring af kravene. Samtidig har jobcentrene potentielt mulighed for at kunne etablere fællesskaber

for arbejdsløse, hvormed stigmaet ved arbejdsløshed kan reduceres. Specialets kontekst for implementering

afgrænses derfor til jobcentrene. Afgrænsningerne er illustreret i figur 3.

21 af 183

Figur 3: Illustration af specialets afgrænsning. Grønne linjer indikerer identificerede mangler i den nuværende forebyg-

gelsesstrategi, mens øvrige linjer indikerer karakteristika ved den eksisterende strategi. Afgrænsningen er markeret af

de orange prikker. Sundhedsafdelinger dækker over samarbejdspartnere fra sundhedssektoren ved ”Å&R” (Sundheds-

og Omsorgsforvaltningen 2017; Center for Mental Sundhed 2017) og ”Sundhedsindsats på jobcentre” (COWI 2017).

2.6 Problemformulering Hvordan kan et kommunalt stresstiltag med fokus på social støtte udvikles og implementeres som primær

forebyggelse af stress hos arbejdsløse på jobcentre?

2.6.1 Forskningsspørgsmål

På baggrund af problemformuleringen er nedenstående forskningsspørgsmål udviklet.

Forskningsspørgsmål 1: Hvilken evidens er der for forebyggelsestiltag mod stress med fokus på social støtte

blandt arbejdsløse?

Forskningsspørgsmål 2: Hvilken betydning tillægges jobcenter og social støtte i forhold til arbejdsløses ople-

velse af stress?

Forskningsspørgsmål 3: Hvilke facilitatorer og barrierer er der for jobcentres implementering af et tiltag mål-

rettet primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse?

22 af 183

3. Metode Den metodiske tilgang skal muliggøre besvarelse af specialets problemformulering og forskningsspørgsmål

og dermed udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for, hvordan et tiltag om primær forebyggelse af stress

hos arbejdsløse kan udvikles med fokus på social støtte og implementeres på kommunale jobcentre. Indled-

ningsvis præsenteres, hvorledes Medical Research Councils (MRC) framework kan anvendes til udarbejdelse

af beslutningsgrundlaget og danner således rammerne for opbygningen af specialet. Dernæst præsenteres

det bagvedliggende paradigme for problemformuleringen og forskningsspørgsmål samt specialets viden-

skabsteoretiske position. Derudover beskrives specialets design, dataindsamlingsmetoder og teori.

3.1 MRC-framework til udarbejdelse af beslutningsgrundlag MRC-frameworket bidrager med viden om, hvordan et beslutningsgrundlag for komplekse interventioner

kan opbygges (Craig et al. 2008). MRC-frameworket vurderes derfor anvendeligt, da stressforebyggelsestiltag

til arbejdsløse på jobcentre bør udformes som en kompleks intervention jævnfør problemanalysen. MRC-

frameworket er bygget op omkring faserne udvikling, pilottest, evaluering og implementering, som gensidigt

påvirker hinanden (Craig et al. 2008). Med problemformuleringens fokus på, hvordan social støtte kan ind-

drages i forebyggelsen af stress hos arbejdsløse, og hvordan forebyggelsestiltaget kan implementeres på job-

centre, tager specialet primært udgangspunkt i MRC-frameworkets faser om udvikling og implementering,

som således vil forme hinanden (Figur 4). Dog vil pilottest og evaluering kort blive beskrevet i afsnit 5 forud

for implementeringsdelen.

Figur 4: Model over MRC-frameworkets udviklings-, pilottest-, evaluerings- og implementeringsfase med markering af

udvikling og implementering som specialets særlige fokusområder.

23 af 183

MRC-frameworket kan bruges i forhold til at vælge passende metoder til de forskellige faser (Craig et al.

2008). Sammenspillet mellem MRC-frameworket og specialets problemformulering, forskningsspørgsmål og

metodevalg fremgår af figur 5.

Figur 5: Sammenspillet mellem specialets problemformulering, forskningsspørgsmål samt metodevalg (grønne bokse)

og MRC-frameworkets udviklings- og implementeringsfase (blå bokse).

Udviklingsdelen af specialets problemformulering søges besvaret ud fra undersøgelse af forskningsspørgsmål

1 og 2. Ifølge MRC-frameworket bør udvikling af en kompleks intervention baseres på identifikation af eksi-

sterende evidens herunder relevante interventioner samt reviews (Craig et al. 2008). Undersøgelsen af forsk-

ningsspørgsmål 1 har derfor til hensigt at identicere eksisterende evidens om interventioner til arbejdsløse

med fokus på social støtte på baggrund af et systematisk litteraturstudie. Desuden anbefales brug af teori og

involvering af brugere i udviklingsfasen for at øge relevans og implementerbarhed af interventionen (Craig

et al. 2008). Hensigten med undersøgelse af forskningsspørgsmål 2 er derfor at skabe en dybere forståelse

for de arbejdsløses synspunkt gennem individuelle interviews og analyse med teori.

Modelleringen, som er selve udviklingen af den komplekse intervention (Craig et al. 2008), bygger på resul-

tater fra henholdsvis litteraturstudie og individuelle interviews. Modellering kan med fordel tage udgangs-

punkt i en logisk programteori (Østergaard & Maindahl 2016), hvilket vil blive gjort i specialet. Formålet med

programteorien er at beskrive, hvorfor og hvordan en intervention virker (Dahler-Larsen 2009). En logisk

programteori er en simplificeret visualisering af kausale sammenhænge fra input til mål (W. K. Kellogg

Foundation 2004) (Figur 6). Input beskriver blandt andet humane og organisatoriske ressourcer, som er nød-

vendige for at udføre interventionens aktiviteter, som indbefatter interventionens værktøjer og teknikker

24 af 183

(W. K. Kellogg Foundation 2004). Mekanismer forbinder aktivitet og henholdsvis del- og slutmål gennem til-

stedeværelse af en moderator (Dahler-Larsen 2009).

Figur 6: Elementer i programteorien, som viser vejen fra input til slutmål.

Implementeringsdelen af problemformuleringen undersøges ved forskningsspørgsmål 3. I udviklingen af et

beslutningsgrundlag skal der arbejdes med implementering i forhold til barrierer og facilitatorer for foran-

dring i den organisation, hvor forandringen skal finde sted (Craig et al. 2008). Dette vil blive undersøgt gen-

nem fokusgruppeinterview med ansatte på et jobcenter. En logisk model over et udviklet tiltag kan bruges

som præsentation til interessenter (W. K. Kellogg Foundation 2004), hvorfor programteorien også vil bidrage

i specialets fokusgruppeinterview i implementeringsdelen. Samlet vil besvarelserne af forskningsspørgsmå-

lene og diskussion heraf bidrage med besvarelse af problemformuleringen, som vil udgøre specialets beslut-

ningsgrundlag. Argumentation for valg og uddybning af metoderne vil fremgå i efterfølgende afsnit.

3.1 Paradigme og forskningstype Det bagvedliggende paradigme og forskningstype bestemmes ud fra den type viden og erkendelse, der søges

opnået (Launsø et al. 2017). Komplekse interventioner kræver en flervidenskabelig tilgang (Craig et al. 2008),

hvorfor paradigme og forskningstype kan variere afhængig af problemformulering og forskningsspørgsmål.

Specialets problemformuleringen lyder “Hvordan kan et kommunalt stresstiltag med fokus på social støtte

udvikles og implementeres som primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse på jobcentre?”. Det fortolk-

ningsvidenskabelige paradigme har fokus på opnåelse af en dybere forståelse af et fænomen (Launsø et al.

2017). Det fortolkningsvidenskabelige paradigme afspejles i problemformuleringen, idet specialet søger at

skabe en dybere forståelse for fænomenet social støtte i forhold til stressforebyggelse, og hvordan et fore-

byggelsestiltag med fokus på social støtte kan implementeres på jobcentre.

Den dybere forståelse i det fortolkningsvidenskabelige paradigme skabes gennem identifikation og fortolk-

ning af individets meningstilskrivelse af et undersøgt fænomen (Launsø et al. 2017). Subjektive udsagn er

præget af subjektets perspektiv og kontekst, hvorfor indsamlet empiri allerede er fortolket. Når forståelse

søges på baggrund af allerede fortolkede udsagn, er der tale om den forstående forskningstype inden for det

25 af 183

fortolkningsvidenskabelige paradigme (Launsø et al. 2017). Dette afspejles i forskningsspørgsmål 2, hvorigen-

nem der søges en forståelse af, hvilken mening arbejdsløse tillægger henholdsvis social støtte og jobcentre i

forhold til oplevelse af stress. Ligeledes afspejles den forstående forskningstype i forskningsspørgsmål 3,

hvorigennem specialet søger at opnå en dybere forståelse gennem ansattes perspektiv på implementering

af et stressforebyggende tiltag på jobcentre.

Forskningsspørgsmål 1 har gennem litteraturstudiet til formål at undersøge evidensgrundlaget for effekten

af stressforebyggelsestiltag med fokus på social støtte. MRC anbefaler, at effekt afdækkes gennem randomi-

serede kontrollerede forsøg (RCT-studier) (Craig et al. 2008), som er egnede til at undersøge kausalitet

(Launsø et al. 2017). Det empirisk-analytiske paradigme har fokus på objektive og målbare fænomener i for-

hold til kausale sammenhænge, hvorunder den forklarende forskningstype dækker forskning, som undersø-

ger kausalitet (Launsø et al. 2017). Litteraturstudiet trækker således på det empirisk-analytiske paradigme

samt den forklarende forskningstype.

Specialet trækker således både på det fortolkningsvidenskabelige og det empirisk-analytiske paradigme, men

med trækker overvejende førstnævnte grundet problemformuleringens fokus under den forstående forsk-

ningstype.

3.2 Videnskabsteoretisk position

I specialet anlægges en hermeneutisk videnskabsteoretisk position, hvilket er i tråd med det fortolkningsvi-

denskabelige paradigme og den forstående forskningstype (Launsø et al. 2017). Med udgangspunkt i Ga-

damers filosofiske hermeneutik søges at skabe forståelse af et fænomen gennem en fortolkningsproces, som

erkender, at subjektet altid er præget af sin omverden (Dahlager & Fredslund 2008). I hermeneutikken er

individets forståelseshorisont gensidigt formet af forforståelsen, som er udtryk for individuelle anskuelser af

fænomener (Dahlager & Fredslund 2008). Under et interview er både interviewer og informant præget af

egne forforståelser, og i mødet mellem de to personers horisonter bliver forforståelserne sat i spil og kan

potentielt ændres. Det kaldes den hermeneutiske cirkel, som udmunder i en horisontsammensmeltning,

hvorved ny viden opstår (Dahlager & Fredslund 2008).

3.2.1 Fælles forforståelser Generelt bygger specialegruppens forforståelser på den indsamlede viden i problemanalysen. Det vil således

sige, at de fælles forforståelser for dette speciale er:

26 af 183

1) Der er manglende fokus på forebyggelse af stress blandt arbejdsløse på trods af, at prævalensen af

stress generelt er højere blandt arbejdsløse sammenlignet med beskæftigede. Arbejdsløse kan

blandt andet opleve stress grundet de strukturelle rammer inden for arbejdsløshedssystemet.

2) Social støtte er en potentiel distal faktor for udvikling af stress blandt arbejdsløse. Derfor kan det

med fordel undersøges, hvordan social støtte kan inddrages i forebyggende tiltag med formål at fo-

rebygge stress. Social støtte kan ses både i form af den arbejdsløses private netværk, andre arbejds-

løse og sagsbehandlerne.

3) Beskæftigelseslovgivningen påvirker jobcentrets syn på og forståelse af arbejdsløse, hvilket kan have

betydning for facilitatorer og barrierer for implementering af forebyggende tiltag mod stress hos

arbejdsløse på jobcentre.

3.3 Design Designet for specialet kan karakteriseres som en kvalitativ interviewundersøgelse, da metoden bygger på

forskellige interviewformer herunder individuelle interviews med arbejdsløse samt fokusgruppeinterviews

med ansatte på et jobcenter. Supplerende udføres et litteraturstudie for at afdække evidensgrundlaget for,

hvordan social støtte kan inddrages i primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse. Designets kerneelemen-

ter kan forklares ved, at målgruppen er arbejdsløse, fænomenet er social støttes betydning i forhold til pri-

mær forebyggelse af stress, og konteksten er jobcentre i Danmark.

3.4 Litteraturstudie Litteraturstudiet har til formål at besvare forskningsspørgsmål 1 ”Hvilken evidens er der for forebyggelsestil-

tag mod stress med fokus på social støtte blandt arbejdsløse?”. Dette afsnit uddyber den metodiske tilgang i

den indledende litteratursøgning og i den systematiske litteratursøgning, som danner fundamentet for litte-

raturstudiet. Litteraturstudiet har til formål at bidrage til problemformuleringens fokus på udvikling af et

stressforebyggelsestiltag til arbejsløse på jobcentre.

3.4.1 Indledende litteratursøgning De anvendte videnskabelige kilder i specialets problemanalyse er identificeret ved en indledende usystema-

tisk litteratursøgning. Formålet med den indledende søgning er at få en bred viden med mulighed for at

afdække problemet fra forskellige vinkler (Rienecker & Stray Jørgensen 2012). Søgninger er udført ved brug

af kontrollerede emneord, fritekstsøgning og kædesøgning i databaserne PubMed, PsycInfo, Sociological Ab-

stracts, Embase og Cinahl samt Google Scholar, for at få en bred og flervidenskabelig tilgang.

27 af 183

3.4.2 Systematisk litteratursøgning I udviklingen af et forebyggelsestiltag er det essentielt at afdække den eksisterende evidens (Craig et al.

2008), hvilket vil blive gjort gennem litteraturstudiet. Metoden vil blive beskrevet i dette afsnit samt i søge-

bilaget (Bilag 2).

Valg af databaser

Databaser har forskellige faglige fokusområder (Buus et al. 2008), hvorfor problemformuleringen afgør data-

basernes relevans for specialet. Da stress hos arbejdsløse er en kompleks problemstilling, er databaserne

yderligere valgt ud fra et behov for en flervidenskabelig tilgang. Embase er en stor biomedicinsk database

med en overvægt af europæisk litteratur (Jensen 2015), hvilket bidrager med viden inden for den medicinske

videnskab i forhold til forebyggelse af stress og til øget overførbarhed til en dansk kontekst. Tilsvarende er

PubMed en stor biomedicinsk database (Jensen 2015), som ligeledes kan bidrage med relevant litteratur in-

den for den biomedicinske tilgang. Sociological Abstract har fokus på sociologi og samfundsvidenskab

(Aalborg Universitetsbibliotek 2018b) og vurderes relevant, da specialet omhandler social støtte og samfun-

dets generelle betydning for sundhed og stress jævnfør den socioøkologiske model (Figur 1 og 3). Cinahl er

en sygeplejefaglig database (Buus et al. 2008) og forventes at bidrage med et natur- og humanvidenskabelig

fokus samt kvantitative og kvalitative studier. PsycInfo kan bidrage med et videnskabeligt perspektiv inden

for psykologi (Buus et al. 2008), som forventes at bidrage til specialets fokus på stress som et mentalt sund-

hedsproblem, med vægt på de indre psykologiske processer jævnfør specialets stressdefinition. Den sidste

database er Cochrane, som er en database med fokus på metaanalyser og evidensbaseret viden til beslut-

ningstagning inden for sundhedsvæsenet (Aalborg Universitetsbibliotek 2018a). Denne database anvendes,

da den potentielt kan bidrage med artikler af høj videnskabelig kvalitet.

Systematisk søgestrategi

Den systematiske søgning er udformet som en facetsøgning. I en facetsøgning udgør hver facet et kernebe-

greb i problemformuleringen og i den viden, som søgningen skal bidrage med (Buus et al. 2008). I dette spe-

ciale dækker facetterne over 1) Stress, 2) Social støtte, 3) Forebyggelse og 4) Arbejdsløse (Tabel 1).

Facet A Outcome

Facet B Eksponering

Facet C Intervention

Facet D Målgruppe

Stress Social støtte Forebyggelse Arbejdsløse

Tabel 1: Facetter i den systematiske litteratursøgning.

28 af 183

De specifikke ord til hver facet kan variere afhængig af databasernes fokus, definitioner af ord og grad af

indeksering (Buus et al. 2008). Den specifikke søgestrategi til hver database kan ses i bilag 2. Søgningen tager

udgangspunkt i relevante kontrollerede emneord i hver database. Emneordene kan potentielt udvides gen-

nem explode-funktionen, som medtager underliggende kategorier (Jensen 2015). Fritekstsøgning af det kon-

trollerede emneord kan bidrage med de nyeste artikler, som endnu ikke er blevet indekserede (Buus et al.

2008). Søgeord er desuden valgt efter inspiration fra den indledende usystematiske søgning. Søgeteknisk kan

anvendes citationstegn omkring fritekst for at låse rækkefølgen af ordene, og trunkering tillader alle endelser

på søgeord (Jensen 2015). Facetsøgningens endelige antal hits fremkommer ved at anvende den boolske

operatør OR inden for hver facet, hvilket udvider søgningen, mens operatøren AND anvendes på tværs af

facetterne, hvilket udvider søgningen (Buus et al. 2008).

Kædesøgning

Kædesøgning ud fra videnskabelige studiers referencer og citationer kan identificere relevant litteratur, som

ikke er fremkommet ved den systematiske søgning (Rienecker & Stray Jørgensen 2012). Kædesøgning er der-

for anvendt supplerende til den systematiske søgestrategi. Relevante artikler identificeret ved kædesøgning

behandles på samme vis som de øvrige artikler.

Udvælgelse og vurdering af litteratur

In- og eksklusionskriterier er et værktøj til systematisk at sortere og udvælge relevante artikler (Buus et al.

2008). Formålet med de valgte kriterier er at sikre, at artiklerne har en relevant målgruppe, outcome og

intervention med en social komponent. Yderligere ekskluderes artikler med fokus på sygemeldte arbejdsløse,

da de ligger uden for specialets målgruppe. Artikler fra databaser har ikke nødvendigvis høj videnskabelig

kvalitet (Buus et al. 2008). Overordnet fokuserer tjeklister på transparens af metode og analyse (The

EQUATOR Network 2018a), hvorfor de anvendes til at vurdere artiklernes videnskabelige kvalitet.

Inklusionskriterier Eksklusionskriterier

• Vestlige højindkomstlande

• Social støtte indgår som en del af interventi-

onen/eksponering

• Stress er outcome

• Primær forebyggelse

• Peer-reviewed artikler

• Jobsøgende arbejdsløse indgår som mål-

gruppe

• Mangel på intervention

• Minoritetsgrupper

• Sygemeldte arbejdsløse

• Ikke-vestlige højindkomstlandeStudier skrevet på

et andet sprog end engelsk, dansk, norsk eller

svensk

Tabel 2: In- og eksklusionskriterier for den systematiske søgestrategi.

29 af 183

Udvælgelse af artikler på baggrund af in- og eksklusionskriterier foregår gennem flere trin med løbende fra-

sortering ud fra 1) overskrifter, 2) abstracts, 3) hurtig gennemlæsning af artikler og 4) kritisk gennemlæsning

af artikler (Figur 7).

Figur 7: Flow chart for udvælgelse af artikler baseret på den systematiske litteratursøgning.

3.5 Individuelle interviews Forskningsspørgsmål 2 ”Hvilken betydning tillægges jobcenter og social støtte i forhold til arbejdsløses ople-

velse af stress?” besvares gennem individuelle interviews af arbejdsløse som dataindsamlingsmetode. Den

indsamlede empiri analyseres med Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng. Teorien beskrives nær-

mere i afsnit 3.5.5. I individuelle interviews tages udgangspunkt i menneskers synspunkter og oplevelser for

at få en dybere forståelse af deres livsverden (Kvale & Brinkmann 2015). Informanter får ved individuelle

interviews en aktiv rolle i forhold til at skabe mening og forståelse for et specifikt område (Kvale & Brinkmann

2015). Derfor anvendes denne dataindsamlingsmetode til besvarelse af forskningsspørgsmål 2, da den viden

som søges, bygger på de subjektive oplevelser og meninger hos de arbejdsløse. Den indsamlede empiri skal

30 af 183

bidrage til besvarelse af problemformuleringen med fokus på udvikling af stressforebyggelsestiltag til ar-

bejdsløse på jobcentre.

3.5.1 Udvælgelse af informanter Valg af informanter skal ske med flere overvejelser, da det har betydning for den empiri og viden, som inter-

viewene udmunder i (Tanggaard & Brinkmann 2016a). Antal informanter vurderes ud fra, hvor mange, der

skal til for at opnå datamætning inden for tidsrammen (Tanggaard & Brinkmann 2016a). Til studieprojekter

anbefales typisk tre til fem informanter (Tanggaard & Brinkmann 2016a), hvorfor fire til seks informanter

vurderes tilstrækkelig, når tid og ressourcer tages i betragtning.

Valg af informanter skal desuden baseres på kriterier, som sikrer, at informanterne er relevante for at kunne

besvare problemformuleringen (Tanggaard & Brinkmann 2016a). Alle informanter er rekrutteret gennem ga-

tekeeper og praksiskontakt Center for Sundhed (CFS) ved Københavns Kommune, som har kontakt til arbejds-

løse, som har deltaget i streskurset ”Å&R”. Informanterne har derfor erfaring med stress, jobcentre og stress-

forebyggelse og vurderes at kunne bidrage med viden om betydningen af social støtte i forhold til stress og

muligheder for forebyggelse heraf på jobcentre. Der søges rekruttering af både mænd og kvinder.

Gatekeeper CFS foretog den initierende rekruttering ved telefonopkald og udlevering af skriftlig (Bilag 3) og

mundtlig information. Såfremt de arbejdsløse sagde ja til deltagelse, tog et medlem af specialegruppen tele-

fonisk kontakt, med formål at fortælle om specialet, bekræfte interessen og aftale tid til interview. I alt blev

syv personer kontaktet, hvoraf fire personer takkede ja og blev interviewet. Af tabel 3 ses en deskriptiv over-

sigt over informanter fordelt på demografiske og personlige karakteristika.

I1 I2 I3 I4

Alder 60 32 52 38

Uddannelse Mellemlang videre-gående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Boligforhold Bor med voksent barn

Bor med mand Bor med to voksne børn

Bor med mand og to børn < 10 år

Ledighedstype og - længde

Jobklar Ledig i 1½ år

Ikke jobklar Ledig i ½ år

Ikke jobklar Ledig i 1 år

Ikke jobklar Ledig i 1 1/4 år

Stressproblem nu Nej Ja Ja Ja

Jobcentre Jobcenter for syge-meldte Jobcenter for ufag-lærte og faglærte

Jobcenter for syge-meldte

Jobcenter for syge-meldte Jobcenter for akade-mikere

Jobcenter for syge-meldte Jobcenter for akade-mikere

Tabel 3: Karakteristik af informanter til individuelle interviews.

31 af 183

3.5.2 Udformning af interviewguide Et interview kan beskrives som en struktureret samtale med et formål (Kvale & Brinkmann 2015). Ved an-

vendelse af det semistrukturerede interview bliver interviewet tilrettelagt med overordnede rammer samti-

dig med en mulighed for fleksibilitet afhængig af informantens svar (Christensen et al. 2008). Denne form

anvendes i specialet, da fleksibiliteten kan tillade, at uventede områder afdækkes samtidig med, at struktu-

ren kan hjælpe til at sikre relevant empiri i forhold til forskningsspørgsmål. Interviewguiden (Bilag 4) danner

strukturen for interviewet og vil indeholde overordnede emner samt spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2015).

Formuleringen af spørgsmål skal udspringe af den overordnede viden, som søges skabt i interviewet

(Tanggaard & Brinkmann 2016a). Der er anvendt visualisering af interviewguiden, hvor forskningsspørgsmål

2 står som udgangspunkt med forgreninger ud i operationaliserede forskningsspørgsmål og interviewspørgs-

mål med teori (Figur 8). Denne model bidrager med transparens og validitet i forhold til at vise relevans af

interviewspørgsmålene i forhold til forskningsspørgsmålet og anvendt teori (Launsø et al. 2017).

Forskningsspørgsmål er teoretisk funderet, mens interviewspørgsmål udformes i hverdagssprog for at øge

forståelsen for informanten (Kvale & Brinkmann 2015). Ledende spørgsmål kan medføre udsagn, som ikke

afspejler informantens subjektivitet og kan dermed reducere troværdigheden (Kvale & Brinkmann 2015).

Imidlertid kan ledende spørgsmål også bruges til at verificere informantens svar og fortolkninger (Kvale &

Brinkmann 2015). Denne type spørgsmål bruges derfor kun til afstemning i forhold til fortolkninger. Derud-

over er der anvendt indledende spørgsmål, som fungerer, som åbningsspørgsmål for et emne og kan med

fordel suppleres af opfølgende spørgsmål, hvor fokus igen snævres ind (Tanggaard & Brinkmann 2016a).

Strukturerende spørgsmål bruges til at hjælpe informanten gennem interviewet ved løbende at informere

om, hvad der skal ske (Tanggaard & Brinkmann 2016a), hvilket vil blive anvendt i specialet som hjælp til at

styre processen og holde informantens fokus i det semistrukturerede interview. For at forbedre interview-

guiden anbefales pilotundersøgelse (Gut et al. 2011), hvilket blev gennemført ved at interviewe en 29-årig

kvindelig akademiker, som har været arbejdsløs i otte måneder. Pilottesten foregik med løbende kommen-

tering af spørgsmål, som efterfølgende blev rettet til af specialegruppens medlemmer. Yderligere blev der

efter første interview redigeret i interviewguiden, således forståelsen blev øget, men uden at ændre indhold.

32 af 183

Figur 8: Visualisering af interviewguide med forskningsspørgsmål 2, operationalisering af forskningsspørgsmål og over-

ordnede interviewspørgsmål samt anvendelse af Antonovskys teori (Afnit 3.5.5) i parentes: S = Stressorer, B = Begribe-

lighed, H = Håndterbarhed, M = Meningsfuldhed.

3.5.3 Udførsel af interview Interviewene startes med en briefing med information omkring interviewets formål, informeret samtykke

underskrives, og der afsluttes med en debriefing, hvor informanten får mulighed for at stille spørgsmål eller

komme med tilføjelser (Kvale & Brinkmann 2015). Interaktionen mellem interviewer og informant er afgø-

rende for den viden, som skabes (Tanggaard & Brinkmann 2016a), og det er derfor vigtigt, at interviewer

forsøger at skabe et trygt og afslappet miljø (Kvale & Brinkmann 2015). Derfor vil der blive stillet forfrisknin-

ger til rådighed, lagt op til en uformel tone og interviewets tid og sted bestemmes af informanten. Speciale-

gruppens medlemmer vil begge være til stede under interviewene som henholdsvis interviewer og observa-

tør. Interviewerens personlighed og interview-kompetencer har betydning for kvaliteten af den viden, der

33 af 183

produceres (Kvale & Brinkmann 2015). For at højne kvaliteten vil der være fokus på læring gennem feed-back

og evaluering efter hvert interview i en debriefing internt i specialegruppen.

3.5.4 Analyse Ofte starter analysen af empiri allerede undervejs i interviewet, som del af at skabe forståelse, og fortsætter

ofte gennem transskriberingsprocessen (Tanggaard & Brinkmann 2016a). Empirien samles som transskribe-

ringer af interviewene, som bliver lydoptaget efter informeret samtykke.

Transskribering

Da lydfiler stedvist kan være svære at høre (Tanggaard & Brinkmann 2016a), er interviewene transskriberet

tidligt efter afslutning af interviewet, således hukommelsen er frisk i forhold til, hvad der er blevet sagt. For

at mindske ubevidst analyse under transskriberingen medtages pauser, lydord og der tilstræbes generelt en

ordret transskribering (Tanggaard & Brinkmann 2016a). For at sikre ensartethed kan der anvendes en trans-

skriberingsguide (Tanggaard & Brinkmann 2016a) (Bilag 5). Såfremt der er passager i interviewet, som ikke

kan bidrage til besvarelse af forskningsspørgsmål 2 eller problemformuleringen generelt, transskriberes det

ikke og angives med symbolet […].

Analysestrategi

Den indsamlede empiri blev analyseret med udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds (2008) hermeneutiske

analysestrategi, da det stemmer overens med specialets videnskabsteoretiske position. Analysestrategiens

første trin er en dekontekstualisering, hvor datamaterialet skal forstås uden for konteksten med fokus på de

direkte informationer i udsagnene (Dahlager & Fredslund 2008). Dekonteksualiseringen sker ud fra en initie-

rende læsning af den transskriberede tekst, hvor formålet er at fornemme helhedsindtrykket samt identifi-

cere og sortere de meningsbærende enheder, som baseres på enten direkte meningsindhold (Dahlager &

Fredslund 2008). Informantens horisont vil således træde frem med en minimal påvirkning af forforståelserne

hos specialegruppens medlemmer, og uforudsete perspektiver kan identificeres. Efterfølgende operationali-

seres de meningsbærende enheder gennem flere runder med kategorisering ud fra meningsindhold

(Dahlager & Fredslund 2008). Sidste trin er rekontekstualisering, hvor formålet er at identificere overordnede

temaer, som indikerer, hvordan datamaterialet skal forstås (Dahlager & Fredslund 2008). Den hermeneutiske

analyseproces er skitseret i figur 9. Specialegruppens forforståelse og den teoretiske referenceramme an-

vendes i rekontekstualiseringen for at skabe en dybere forståelse af fænomenet og fortolke empirien. An-

vendelse af teori kan styrke transparens og troværdighed af kvalitative undersøgelser, idet analyserne såle-

34 af 183

des bygger på valide og velafprøvede teorier (Tanggaard & Brinkmann 2016b). Analysen er derfor både em-

pirisk og teoretisk styret, hvilket karakteriseres som en abduktiv tilgang, der tillader en vekselvirkning mellem

induktion og deduktion (Launsø et al. 2017).

Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Operationalisering Overordnede temaer

Læsning af transskription Meningsindhold identifice-

res

Kodning og kategorisering af

meningsindhold

Centrale temaer gennem

fortolkning

Figur 9: Illustration over den hermeneutiske analysestrategi (Dahlager & Fredslund 2008).

For at styrke troværdigheden kan flere personer inddrages i analysen (Tanggaard & Brinkmann 2016b), og

begge medlemmer af specialegruppen vil derfor arbejde på alle trin i analyseprocessen.

3.5.5 Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng Professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky beskriver i sin teori om oplevelse af sammenhæng (OAS),

hvordan stress kan forstås som et menneskes mestring af livsbegivenheder eller stressorer (Antonovsky

2000). Anvendelsen af teorien til analyse af de individuelle interviews muliggør en dybere forståelse for ud-

vikling og forebyggelse af stress hos arbejdsløse i forhold til OAS. Yderligere er teorien i overensstemmelse

med specialets definition af stress som et individuelt oplevet fænomen. Teorien vil blive anvendt i udarbej-

delsen af interviewguiden og i analysen.

Oplevelse af sammenhæng

Den salutogenetiske tilgang danner udgangspunkt for Antonovskys (2000) teori. Inden for denne tilgang ad-

skilles sygdom og sundhed ikke, men mennesker befinder sig derimod på et kontinuum fra godt til dårligt

helbred, og fokus er på de faktorer, som kan fremme menneskers bevægelse mod godt helbred (Antonovsky

2000). Placeringen på kontinuet vil være bestemt af menneskets evne til at mestre stressorer. Antonovsky

(2000) definerer stressorer, herunder arbejdsløshed, som uundgåelige udfordringer, der kræver handling,

men som ikke nødvendigvis har negative konsekvenser for helbredet.

Mestringsevnen defineres ud fra personens OAS, som består af kernekomponenterne; begribelighed, hånd-

terbarhed og meningsfuldhed (Figur 10; (Antonovsky 2000)). Begribelighed skal forstås som personens grad

af kognitiv forståelse og forudsigelighed af stressorer (Antonovsky 2000). Uforudsigelige hændelser i livet er

uundgåelige, og det er afgørende for OAS og helbredsudfaldet, om der er en forståelse for de uforudsigelige

hændelser (Antonovsky 2000). Håndterbarhed relaterer sig til tilgængelige indre og ydre ressourcer i forhold

til de krav, personen stilles overfor, og mens personen selv har kontrol over de indre ressourcer, kan de ydre

35 af 183

ressourcer være tillidsfulde personer i individets liv (Antonovsky 2000). Meningsfuldhed anses som den mest

betydningsfulde for OAS og omhandler personens følelsesmæssige engagement og motivation i forhold til

stressorer (Antonovsky 2000). Det er således vigtigt, at det giver mening for personen at engagere sig i livets

udfordringer (Antonovsky 2000).

Figur 10: Illustration over sammenhængen mellem håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed i forhold til OAS

(Antonovsky 2000).

En OAS-svag person vil opleve verden som uretfærdig, kaotisk og overvældende. I analysen af det empiriske

materiale, vil de tre komponenter af OAS være relevante at identificere hos informanterne, da det kan give

en detaljeret forståelse for, hvorfor stress opstår under arbejdsløsheden. Samtidig kan det bidrage viden om,

hvordan OAS kan styrkes i forhold til at øge mestringen og forebygge stress hos arbejdsløse. Ifølge Anto-

novsky (2000) dannes personens OAS ud fra samfundets strukturer og kultur, og udviklingen af stress skal

derfor ses i en større kontekst. Dette giver mulighed for at forstå, hvordan begribelighed, meningsfuldhed og

håndterbarhed påvirkes hos de arbejdsløse som resultat af den samfundsmæssige kontekst. Konteksten kan

omfatte makroniveauets lovgivning og samfundets syn på arbejdsløse samt jobcentrenes betydning på me-

sonveauet i forhold til at påvirke den arbejdsløses OAS. Social støtte defineres af Antonovsky som en generel

modstandsressource (Antonovsky 2000), og med anvendelsen af Antonovskys teori undersøger specialet,

hvordan de tre delkomponenter af OAS, kan styrkes eller svækkes gennem social støtte.

36 af 183

Analysen af de individuelle interviews og besvarelse af forskningsspørgsmål 2 tager således afsæt i den sa-

lutogenetiske tankegang, idet fokus er på, hvordan social støtte og jobcentre kan styrke arbejdsløses OAS,

hvormed arbejdsløse kan bevæge sig mod godt helbred på kontinuet mellem godt og dårligt helbred.

3.5.6 Etik Foruden de overordnede etiske retningslinjer om god videnskabelig praksis, er der ved arbejdet med men-

nesker og personfølsomt materiale en række etiske overvejelser (Brinkmann 2016). Informanters deltagelse

skal foregå på baggrund af informeret samtykke (Bilag 6), hvor der gives mundtlig og skriftlig information om

formål, anonymitet, fortrolighed og frivillighed (Kvale & Brinkmann 2015). Det indebærer også, at lydopta-

gelser og transskriberinger vil blive opbevaret fortroligt, og at transskriberinger anonymiseres med det

samme.

Der kan opstå etiske problemer i interviewsituationen, idet interviewer ikke må udnytte sin empati til at

generere data i interviewet (Brinkmann 2016). Der skal derfor være en balance mellem empati og fagligt

fokus, hvilket potentielt kan sikres ved aktiv og synlig brug af en interviewguide (Brinkmann 2016). Der skal

være minimal risiko for at skade informanten (Brinkmann 2016), og da informanterne i dette speciale kan

opleve stress, søges at skabe en rolig og afslappet interviewsituation.

3.6 Fokusgruppeinterview Til at besvare forskningsspørgsmål 3 ”Hvilke facilitatorer og barrierer er der i forhold til implementering af et

stresstiltag på jobcentre som primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse?” anvendes fokusgruppeinter-

view som dataindsamlingsmetode. Et fokusgruppeinterview tillader indsamling af viden omkring den sociale

interaktion blandt deltagerne, hvorfor metoden er relevant at bruge, når den viden som søges ikke udeluk-

kende er deltagerens egne oplevelser, men også interaktionen i en social kontekst (Halkier 2015). Da forsk-

ningsspørgsmål 3 skal hjælpe til at besvare problemformuleringen i forhold til, hvordan et forebyggende til-

tag mod stress kan implementeres, er det essentielt at vide, hvordan jobcentrene fungerer som organisation.

Organisationer består ikke alene af forskellige ansatte i et hierarki, som hver har en udformet jobbeskrivelse,

men består også af uskrevne regler, kulturer og normer, som eksisterer i den sociale interaktion mellem an-

satte i en organisation (Bakka & Fivelsdal 2010). Fokusgruppeinterviewet kan derfor særligt hjælpe til at af-

dække, hvilken kultur og normer, der findes på jobcentrene i forhold til at arbejde med stress hos arbejdsløse.

3.6.1 Udvælgelse af deltagere Deltagere til fokusgruppeinterview skal udvælges med fokus på analytisk selektion, hvilket vil sige, at pro-

blemstillingen skal være repræsenteret gennem de personer, som indgår i interviewet, således empirien kan

37 af 183

anvendes til at besvare problemformuleringen (Halkier 2015). Sammensætningen af deltagerne skal ikke

være hverken for homogen eller heterogen, idet der kan være risiko for henholdsvis en mindsket empirige-

nerende interaktion og en forringet interaktion med for mange konflikter (Halkier 2015). Deltagerne til fo-

kusgruppeinterviewet er udvalgt med henblik på at få et bredt indblik i, hvordan jobcentrene fungerer i for-

hold til mødet med de arbejdsløse. Derfor vurderes det relevant at tale med sagsbehandlere, som er de fag-

personer, der har den hyppigste kontakt med de arbejdsløse. Yderligere vurderes det relevant at tale med

en afdelingsleder fra samme jobcenter, da implementering af tiltag i en organisation kræver inddragelse af

aktører, som har en bred viden om organisationens hierarki og opbygning. Der er således en homogenitet,

da alle aktører arbejder i samme jobcenter og derfor inden for den samme organisatoriske kultur og regler.

Derudover er der heterogenitet, idet der er forskel i jobbeskrivelsen mellem afdelingslederen og sagsbehand-

lerne.

Deltagerne til fokusgruppeinterviewet er fundet gennem mundtlig og skriftlig kontakt (Bilag 7) til et anony-

miseret jobcenter for arbejdsløse akademikere. Alle deltagere i fokusgruppeinterviewet er således informe-

ret om formålet med specialet og selve interviewet. Jobcentret har herefter været behjælpelig med rekritte-

ring af en afdelingsleder (L) og to beskæftigelseskonsulenter, som i det følgende vil benævnes sagsbehand-

lere (S1 og S2) (Tabel 4).

Jobtitel Uddannelse Ansættelse

S1 Beskæftigelseskonsulent Cand. pæd. antropolog 2 år

S2 Beskæftigelseskonsulent Kandidat i arbejds- og organisationspsykologi 8 måneder

L Afdelingsleder Økonom 5 år

Tabel 4: Oversigt over deltagere i fokusgruppeinterview med information om jobtitel, uddannelse og ansættelsesperi-

ode.

3.6.2 Udformning af interviewguide Udformningen af interviewguiden (Bilag 8) følger tragtmodellen, som rummer både en åben og en stram

model. Fordelen ved tragtmodellen er, at der kan trækkes på styrkerne fra både den åbne og stramme model

(Halkier 2015). De åbne spørgsmål tillader en fri interaktion, hvor informanterne kan lade deres synspunkter

komme til udtryk, og hvor den sociale interaktion også mere frit kan komme til syne (Halkier 2015). De åbne

spørgsmål går i tragtmodellen over i strammere styring, som giver mulighed for at styre interviewet ind på

de vigtigste emner og er derfor med til at sikre, at der fremkommer den ønskede empiri (Halkier 2015). Det

kan være fordelagtigt at anvende en stram model, når fokus ikke udelukkende er på den sociale interaktion,

men også på det konkrete vidensindhold blandt andet i tilfælde af en forudgående empiriindsamling (Halkier

38 af 183

2015). Dette er tilfældet for specialet, hvor de individuelle interviews først udføres med henblik på at under-

søge, hvordan et forebyggelsestiltag kan udvikles. Denne viden skal derfor præsenteres i fokusgruppeinter-

viewet, hvorfor en stram styring hjælper til at sikre, at der bliver talt om samtlige fokuspunkter fra udviklings-

delen af specialet. I udarbejdelsen af interviewguiden anvendes en visualisering fra forskningsspørgsmål 3 til

de endelige interviewspørgsmål (Figur 11), som hjælp til øget validitet og transparens ved at sikre, at spørgs-

mål er relevante i forhold til forskningsspørgsmålet (Launsø et al. 2017).

Figur 11: Visualisering over udarbejdelsen af interviewguide til fokusgruppeinterview fra forskningsspørgsmål 3 til ope-

rationalisering af forskningsspørgsmål og videre til endelige interviewspørgsmål.

3.6.3 Moderatorens rolle og facilitering af fokusgruppeinterviewet Moderatoren styrer fokusgruppeinterviewet og har til ansvar at skabe et opmærksomt og uformelt socialt

rum, hvor informanterne har mulighed for interaktion (Halkier 2015). Moderatoren skal således facilitere

interaktionen og diskussionen frem for at kontrollere samtalen (Halkier 2015). I introduktionen til fokusgrup-

peinterviewet forklares, hvordan fokusgruppeinterviews adskiller sig fra de mere velkendte individuelle in-

terviews, hvilket har til hensigt at gøre diskussionsformen nemmere for deltagerne. Ligeledes vægtes den

uformelle tone højt, idet det forventes at kunne bidrage til en mere fri interaktion. En måde at facilitere

fokusgruppeinterviewet er at fremlægge et konkret scenarie, som deltagerne skal forholde sig til, hvilket

39 af 183

kaldes vignetmetoden (Halkier 2015). Denne metode anvendes i dette speciale, idet en simplificeret visuali-

sering af forebyggelsestiltaget (Bilag 9) udleveres og vil fungere som omdrejningspunkt for diskussionen.

3.6.4 Analyse Analysen af den indsamlede empiri fra fokusgruppeinterviewet følger samme analysestrategi som de indivi-

duelle interviews i afsnit 3.5.4. Analysen af den sociale interaktion i fokusgruppeinterviewet kan bidrage med

viden om gruppens fælles kultur og normer (Halkier 2015) på jobcentret i forhold til arbejdsløse og stress.

3.6.5 Bakka og Fivelsdals organisationsteori Til analyse af den indsamlede empiri anvendes organisationsteori udviklet af Jørgen Frode Bakka og Egil Fi-

velsdal, fra henholdsvis Institut for Ledelse, Politik og Filosofi og Institut for Organisation og Arbejdssociologi

ved Copenhagen Business School (Bakka & Fivelsdal 2010). Formålet med at bruge organisationsteorien er at

få en forståelse for implementerbarheden af et tiltag på jobcentre målrettet primær forebyggelse af stress

hos arbejdsløse. Dette afsnit beskriver teorien og specialets anvendelse af den.

Bakka og Fivelsdal (2010) beskriver organisationer som sociale systemer. Et karakteristika for organisationer

er ”at de har en arbejdsdeling og et administrativt apparat, der på basis af regler og uformelle normer søger

at sikre koordinering, kontinuitet og målopfyldelse” (Bakka & Fivelsdal 2010, s. 20). Ud fra denne karakteristik

vil regler og uformelle normer have betydning for, om eksempelvis organisationens mål opfyldes. Det vil

således også gøre sig gældende for et jobcenter, som gennem forskellige opgaver og aktiviteter arbejder mod

målet at hjælpe arbejdsløse i job under rammerne af lovgivningen. Når nye tiltag skal implementeres, vil det

således kræve en forandring af organisationen som kontekst og af de delkomponenter, som organisationen

består af jævnfør definitionen.

I forhold til at forstå og analysere forandring i organisationer anvender Bakka og Fivelsdal (2010) en model

(Figur 12), som er videreudviklet efter Harold J. Leavitts systemmodel (1965). Modellen er bredt anvendt og

kan bruges som et redskab til at identificere muligheder og barrierer ved forandring af organisationer (Bakka

& Fivelsdal 2010), hvilket således også gør sig gældende for jobcentre. Teorien bag modellen bygger på, at

fire grundlæggende komponenter af organisationer: 1) struktur, 2) opgaver, 3) teknologi og 4) aktører, alle

skal medtænkes i implementering af nye tiltag og dermed ved forandring i en organisation (Bakka & Fivelsdal

2010).

40 af 183

Figur 12: Bakka og Fivelsdals (2010) systemmodel og organisationsteori for forandring.

Struktur er bestemt ud fra organisationens form og opbygning og kan inddeles i formelle og uformelle struk-

turer (Bakka & Fivelsdal 2010). De formelle strukturer handler om arbejdsfordeling, kommunikation og sam-

arbejde blandt andet mellem ansatte og leder, mens de uformelle strukturer dækker over dannelse af

subgrupper blandt de ansatte med tilhørende normer (Bakka & Fivelsdal 2010). Opgaver udgør organisatio-

nens mål, aktiviteter og arbejdsopgaver (Bakka & Fivelsdal 2010). Teknologi er de konkrete værktøjer, tek-

nikker og arbejdsprocesser, som de ansatte skal udføre (Bakka & Fivelsdal 2010). Aktører dækker over orga-

nisationens ansatte karakteriseret ud fra deres færdigheder, værdier, meninger og motivation (Bakka &

Fivelsdal 2010). Aktørerne kan ses som en del af organisationskulturen, som omfatter organisationens hold-

ninger, normer og værdier og kan også ses som de uformelle strukturer i form af subkulturer (Bakka &

Fivelsdal 2010).

Af modellen fremgår desuden komponenten omgivelser. Organisationer betragtes som åbne systemer, som

påvirkes af omgivelserne blandt andet i form af interessenter herunder kunder, samarbejdspartnere samt

offentlig støtte og krav (Bakka & Fivelsdal 2010). Jobcentrenes omgivelser kan således blandt andet karakte-

riseres som makroniveauets nationale og kommunale politikker. Den sidste komponent i modellen er foran-

dringsagenten, som er ansvarlig for, at forandringen gennemføres i organisationen og vil oftest være én eller

flere ledelsesansatte afhængig af organisationens hierarki og strukturer (Bakka & Fivelsdal 2010). Deltagelse

41 af 183

af afdelingslederen i fokusgruppeinterviewet vil derfor bidrage med viden, som repræsenterer forandrings-

agenten.

Komponenterne i systemmodellen påvirker hinanden gensidigt i et komplekst samspil (Figur 12; (Bakka &

Fivelsdal 2010)). Det betyder, at såfremt én komponent ændres, skal de øvrige også inkluderes i implemen-

teringsstrategien (Bakka & Fivelsdal 2010). Bakka og Fivelsdals (2010) organisationsteori bruges i dette spe-

ciale til at identificere potentielle facilitatorer og barrierer i forhold til implementering af et stresstiltag på

jobcentrene med inddragelse af samtlige komponenter i organisationsmodellen.

3.6.6 Etik Der gælder samme etiske retningslinjer for anonymisering, behandling af data og indhentning af informeret

samtykke som beskrevet for de individuelle interviews i afsnit 3.5.6. I udformningen af spørgsmålene til fo-

kusgruppeinterviewet skal der tages højde for, at der er en hierarkisk relation mellem sagsbehandlerne og

afdelingsleder. Relationen mellem informanter har betydning for karakteren af den sociale interaktion

(Halkier 2015), og spørgsmålene i interviewguiden er forsøgt formuleret, således de ikke giver anledning til

konflikt. Jobcentret er anonymiseret i forhold til by og navn, da deltagerne ellers vil kunne identificeres.

42 af 183

4. Udvikling af forebyggelsestiltag Dette afsnit skal bidrage til udviklingsdelen i MRC-frameworket og indeholder derfor resultater og analyse af

henholdsvis litteraturstudiet og de individuelle interviews med en efterfølgende diskussion af metode og

resultater. Resultatafsnit skal besvare forskningsspørgsmål 1 og 2, og diskussionen af resultater udmunder i

modelleringen af et evidensbaseret tiltag for primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse.

4.1 Resultater og analyse Af dette afsnit fremgår resultat og analyse af litteraturstudiet og de individuelle interviews.

4.1.1 Litteraturstudie Resultat og analyse af litteraturstudiet skal bidrage til besvarelse af forskningsspørgsmål 1 ”Hvilken evidens

er der for forebyggelsestiltag mod stress med fokus på social støtte blandt arbejdsløse?”. Indledningsvis præ-

senteres artiklernes design og anvendte tjeklister, hvorefter artiklerne beskrives enkeltvis i tabelform (Tabel

5a-g). Yderligere indeholder afsnittet en beskrivelse af artiklernes relevans og overførbarhed til specialet

samt en uddybende beskrivelse af interventionerne med fokus på social støtte. Afslutningsvis beskrives ar-

tiklernes fund med en kritisk vurdering af den videnskabelige kvalitet, som vil have betydning for fundenes

anvendelighed i specialet.

Litteraturstudiet består af syv artikler: Et review (Audhoe et al. 2010), et kohortestudie (Vastamäki et al.

2009), et quasi-eksperimentelt studie (Reynolds et al. 2010) og fire RCT-studier (Vinokur, Price, Caplan, et al.

1995; Caplan et al. 1989; Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995). Videnskabelige artikler bør altid

vurderes kritisk (Juul 2012), hvorfor artiklernes kvalitet blandt andet er vurderet med tjeklister. Til RCT-stu-

dierne, reviewet, kohortestudiet og det quasi-eksperimentelle studie er anvendt henholdsvis Consolidated

Standards of Reporting Trials (CONCORT) (Altman et al. 2017), Preferred Reporting Items for Systematic Re-

views and Meta-Analyses (PRISMA), The Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiol-

ogy (STROBE) (The EQUATOR Network 2018b) og Transparent Reporting of Evaluations with Nonrandomized

Designs (TREND) (Jarlais et al. 2004).

43 af 183

Titel forfatter, år) og land

Formål og studiepopula-tion

Design, metode og outcome

Interventionen Resultater Kvalitetsvurdering (Tjekliste)

How stable is sense of co-herence? Changes fol-lowing an in-tervention for unemployed individuals (Vastamäki et al. 2009) Finland

Undersøger i hvilken grad oplevelse af sammenhæng (OAS) kan forandres gen-nem en intervention mål-rettet tilbagevenden til ar-bejdsmarkedet. Arbejdsløse (gennemsnit-ligt 25 måneder), lav OAS, gennemsnitsalder = 35,5 år, 65 % mænd, 78 % ufag-lærte, n=74 (60 %).

Kohortestudie Spørgeskema: Base-line (100 %) og efter 6 måneder (62 %). Outcome: OAS: 13-item Orientation to Life-Scale

Gruppeforløb i to måneder og individuelt forløb i de efterfølgende fire måneder. Støtte til jobsøgning, erhvervsforberedende træ-ning, løntilskud, personlig guidning, networking med organisationer og sundhedsydelser. Undervisning i mestringsredskaber i gruppeforlø-bet. Social støtte ydes af jobkonsulent og af andre arbejdsløse.

OAS: Statistisk signifikant stig-ning fra 62,36 ved baseline til 66,19 ved follow-up. Håndgribelighed: Statistisk sig-nifikant stigning. Begribelighed: Statistisk signifi-kant stigning. Meningsfuldhed: Ingen stati-stisk signifikant ændring.

Styrker: Transparent beskrivelse af vari-able. Mindsket risiko for selekti-onsbias, idet frafaldsanalyse vi-ser repræsentativ stikprøve. Inddragelse af teori og andre studier i diskussion. Svagheder: Validering af Orientation to Life-Scale fremgår ikke. Ingen kontrolgruppe og studiet kan derfor ikke sige noget om effek-ten af interventionen. Lille n. Ikke tydeligt, hvad der er juste-ret for. (STROBE)

Tabel 5a: Oversigt over litteraturstudiets inkluderede artiklers titel, forfatter, år, land, formål, studiepopulation, metode, intervention, relevante resultater, anvendt tjekliste og viden-

skabelig kvalitet. (x %) = svarprocent. n = stikprøvestørrelse. Statistisk signifikans = p<0,05.

44 af 183

Titel forfatter, år) og land

Formål og studiepopula-tion

Design, metode og outcome Interventionen Resultater Kvalitetsvurdering (Tjekliste)

Job Seeking, Reemploy-ment, and Mental Health: A Ran-domized Field Experiment in Coping With Job Loss (Caplan et al. 1989) USA

Undersøger effekten af ”JOBS I” i forhold til for-bedring af mental sund-hed under arbejdsløshed og genansættelse med høj kvalitet gennem social støtte, øgning af jobsøg-ningsfærdigheder og håndtering af arbejdsløs-hed. Arbejdsløse (<4 måneder), gennemsnitsalder = 36 år, gennemsnitlig uddannel-seslængde = 12 år, 46 % mænd, n=928 (83 %).

RCT-studie Interventions- (n=606, 41% del-tog) og kontrolgruppe (n=322). Kontrolgruppen modtog skrift-ligt materiale med beskrivelse af generelle jobsøgningsstrate-gier. Spørgeskema: Før (100%), 1 (88 %) og 4 måneder (80 %) efter intervention. Outcomes: - Depression: 11-item Hopkins Symptom Tjekliste. - Social støtte: Positiv social støtte fra tillidsfuld person fx mængde af omsorg og social underminering. -Interventionsproces: 4-item index omkring instruktørens ad-færd, støtte og jobsøgningsfær-digheder.

Træningsprogram a otte 3-timers sessio-ner over to uger i grupper á 16-20 per-soner med fokus på at være i en gruppe, hvor deltagerne kan hjælpe hinanden. Instruktører: Tre-par (mand-kvinde), 80 timers oplæring med fokus på etablering af tillid, ekspertise og tiltro til opnåelse af mål blandt deltagere. Overordnet fokus: Træning i jobsøgning, læringsprocesser (gruppediskussioner), håndtering af tilbagegang og social støtte fra instruktør og andre deltagere. Interventionen er dannet ud fra en kon-ceptuel og teoretisk ramme omkring so-cial støtte, etablering af tillid til instruk-tør, håndtering af tilbagegang samt fær-digheder og motivation.

Intention-to-treat-analyser (in-tervention- versus kontrol-gruppe): - Depression: Statistisk ikke-sig-nifikant tendens til lavere de-pressionsscore efter 1 og 4 må-neder. Social støtte: Statistisk signifi-kant fald i social støtte i kon-trolgruppen fra 1 til 4 måneders follow-up, hvilket var signifikant forskelligt fra interventions-gruppen. Interventionsproces: Delta-gerne oplevede interventionen som positiv i forhold til social støtte og jobsøgning. Tværsnitsresultater efter 1 må-ned: Deltager-engagement var størst blandt kvinder og perso-ner med høj social støtte i in-terventionsgruppen og hang sammen med større motivation og lavere depressionsscore, men ikke flere ansættelser.

Styrker: Høj transparens. Øget intern validitet grundet repræsentativ studiepopulation. Høj sammen-lignelighed mellem responden-ter og ikke-respondenter i for-hold til eksponering (kontrol vs. intervention), demografi og de-pression, hvilket mindsker ri-siko for selektionsbias og con-founding. Intention-to-treat analyse, som mindsker risiko for confounding. Cronbach al-pha = 0,89 og 0,84 for social støtte, hvilket øger reliabilite-ten. Høj svarprocent. Teoretisk funderet intervention, hvilket øger generaliserbarheden. Svagheder: Ingen blinding, hvilket kan øge risikoen for informationsbias. Begrænset diskussion af meto-diske begrænsninger. (CONSORT)

Tabel 5b: Oversigt over litteraturstudiets inkluderede artiklers titel, forfatter, år, land, formål, studiepopulation, metode, intervention, relevante resultater, anvendt tjekliste og viden-

skabelig kvalitet. (x %) = svarprocent. n = stikprøvestørrelse. Statistisk signifikans = p<0,05.

45 af 183

Titel forfatter, år) og land

Formål og studiepopula-tion

Design, metode og outcome Interventionen Resultater Kvalitetsvurdering (Tjekliste)

The ”JOBS I” preventive in-tervention for unemployed individuals: Short- and long-term ef-fects on reemployment and mental health. (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995)a USA

Undersøger effekten af ”JOBS I”. Arbejdsløse (<4 måneder), n=1.087.

RCT-studie Kontrolgruppen modtog skrift-ligt materiale med generel be-skrivelse af jobsøgningsstrate-gier Spørgeskema: Før (100 %), 1 (88 %), 4 (80 %) og 32 (76 %) måneder efter intervention. Outcome: Se Caplan et al. (1989)

”JOBS I”: Se Caplan et al. (1989). Intensiv træning af instruktører forud for intervention og tæt monitorering af observatører under intervention.

Intention-to-treat (interventi-ons- versus kontrolgruppe): Depression: Statistisk signifi-kant færre symptomer og epi-soder af depression efter 32 måneder blandt personer med høj risiko for depression (de-pressionssymptomer, økonomi-ske problemer og lav social gen-nemslagskraft ved baseline).

Styrker: God beskrivelse af design og in-tervention. Repræsentativ stu-diepopulation sammenlignet med målpopulation, hvilket øger den interne validitet. In-gen forskel mellem responden-ter og ikke-respondenter i for-hold til eksponering (kontrol vs. intervention), demografi og outcome (mental sundhed og jobsøgning), hvilket mindsker risiko for selektionsbias og con-founding. 59 % af interventi-onsgruppen mødte ikke op, men non-ITT er foretaget. Svagheder: Ingen blinding, hvilket kan øge risikoen for informationsbias. Mangelfuld diskussion. (CONSORT)

Tabel 5c: Oversigt over litteraturstudiets inkluderede artiklers titel, forfatter, år, land, formål, studiepopulation, metode, intervention, relevante resultater, anvendt tjekliste og viden-

skabelig kvalitet. (x %) = svarprocent. n = stikprøvestørrelse. Statistisk signifikans = p<0,05. aArtiklen er publiceret i PsycBooks, som indeholder peer-reviewed bøger og publikationer fra

American Psychological Association (APA 2018). Artiklen præsenterer nogle af de samme resultater som Caplan et al. (1989) og er baseret på samme studiepopulation, men angiver

n=1.087.

46 af 183

Titel forfatter, år) og land

Formål og studiepopula-tion

Design, metode og outcome Interventionen Resultater Kvalitetsvurdering (Tjekliste)

Impact of the ”JOBS I”nter-vention on un-employed workers vary-ing in risk for depression (Vinokur, Price & Schul 1995) USA

Undersøger effekten af ”JOBS II” i forhold til gen-sættelse i høj-kvalitetsjob og forebyggelse af dårligt mentalt helbred samt be-tydningen af screening for at identficere personer med høj risiko for mentale problemer. Arbejdsløse (<13 uger), in-gen depression ved base-line, gennemsnitsalder = 36,2 år, 45 % mænd, n=1.801 (73%).

RCT-studie. Intervention- (n=1.249, 54% deltog) og kontrol-gruppe (n=552). Kontrolgruppe modtog skriftlig basal information omkring job-søgningsstrategier. Spørgeskema: Baseline (100 %), 2 (80 %) og 6 (87 %) måneder efter intervention. Screening: Høj-risiko var dem med symptomer på depression, finansielle problemer og lav so-cial gennemslagskraft. Outcome: - Psykisk distress: 18-item index eksempelvis rastløshed - Depression: 11 item Hopkins Symptom Tjekliste - Oplevelse af mestring: Self-effi-cacy i forbindelse med jobsøg-ning, self-esteem og intern kon-trol.

”JOBS II”: Udvidelse af ”JOBS I” (se Caplan et al. 1989): Øget fokus på øget oplevelse af me-string, personlig kontrol og jobsøg-nings-self-efficacy. Flere oplæringstimer for instruktører: 240 timers instruktion (før 80 timer). Kortere tid: 5 dage á 4-timers sessio-ner (20 timer, før 28 timer) i grupper á 12-22. Instruktører: Jobsøgende socialrådgi-vere, gymnasie-lærere og uddannel-seskonsulenter.

Intention-to-treat (interventi-ons- versus kontrolgruppe): - Oplevelse af mestring: Stati-stisk signifikant stigning for begge risiko-grupper efter 2 og 6 måneder. - Depression: Statistisk signifi-kant fald i depressionssympto-mer i høj-risikogruppen efter 2 og 6 måneder. Ingen forskel i lav-risikogruppen. - Psykisk distress: Statistisk sig-nifikant lavere niveau af psykisk distress efter 6 måneder i høj-risiko-gruppen. Ikke-intention-to-treat: Næsten to gange så store ef-fektstørrelser.

Styrker: God beskrivelse af metode. Re-præsentativ studiepopulation for målpopulation. Ingen for-skel mellem interventions- og kontrolgruppen, hvilket mind-sker risiko for confounding og selektionsbias. >80% svarpro-cent efter interventionsstart. Høj svarprocent. Svagheder: Større frafald af mænd, yngre og personer med økonomiske problemer, hvilket kan øge risi-koen for selektionsbias og ned-sætter generaliserbarhed for disse personer. (CONSORT)

Tabel 5d: Oversigt over litteraturstudiets inkluderede artiklers titel, forfatter, år, land, formål, studiepopulation, metode, intervention, relevante resultater, anvendt tjekliste og viden-

skabelig kvalitet. (x %) = svarprocent. n = stikprøvestørrelse. Statistisk signifikans = p<0,05.

47 af 183

Titel forfatter, år) og land

Formål og studiepopula-tion

Design, metode og outcome

Interventionen Resultater Kvalitetsvurdering (Tjekliste)

The Työhön job search program in Finland: bene-fits for the un-employed with risk of depression or discourage-ment. Journal of Occupa-tional Health Psychology (Vuori et al. 2002) Finland

Undersøger effekten af Työchön blandt langtidsar-bejdsløse i forhold til an-sættelse, depression og distress samt implikatio-ner heraf i forhold til for-skelle mellem interventio-nen i USA og Finland. Jobsøgende arbejdsløse (gennemsnitslængde = 10,7 måneder (median 5 måneder), gennesnitsal-der = 37 år, 77,8 % kvin-der, n=1.261 (89 %)

RCT-studie. Interven-tions- (n=629, 70,4 % deltog) og kontrol-gruppe (n=632). Kontrolgruppe mod-tog skriftlig informa-tion om basal josøg-ningsstrategi. Spørgeskema: 2 uger før (100 %), 2 uger (88 %) og 6 måneder (97 %) efter interven-tion. Outcome: - Psykisk distress: 12-item General Health Questionaire - Depressive symp-tomer: 10-item Hop-kins Symptoms Tjek-liste

Työhön: Finsk version af ”JOBS II” (se Vinokur, Price, & Schul, 1995) med få ændringer: Workshop: Grupper á 6-17 personer. 2 måneders oplæring af instruktører.

Intention-to-treat: (interventi-ons- versus kontrolgruppe) - Psykisk distress: Statistik signi-fikant større fald i psykisk di-stress efter 6 måneder. - Større fald i psykisk distress for personer med høj depressi-onsscore ved baseline sammen-lignet med lav (interaktion mel-lem intervention og depres-sion). - Nyligt arbejdsløse (< tre må-neder) havde større fald i di-stress sammenlignet med ikke-nyligt arbejdsløse (interaktion mellem intervention og nyligt arbejdsløse). - Depression: Ingen forskel ved follow-ups.

Styrker: God beskrivelse af metode. In-gen forskel mellem interventi-ons- og kontrolgruppe før inter-vention, hvilket mindsker risiko for confounding og selektions-problemer. Diskussion inklude-rer begrænsninger, generaliser-barhed og sammenligning med andre studier. Svagheder: Signifikant flere med høj ud-dannelse og funktionærer i stu-diepopulation sammenlignet med målpopulationen, hvilket mindsker generaliserbarheden lavere uddannede. 30 % mod-tog ikke intervention, men re-sultater er baseret på Intion-tion-to-treat for at mindske se-lektionsbias. (CONSORT)

Tabel 5e: Oversigt over litteraturstudiets inkluderede artiklers titel, forfatter, år, land, formål, studiepopulation, metode, intervention, relevante resultater, anvendt tjekliste og viden-

skabelig kvalitet. (x %) = svarprocent. n = stikprøvestørrelse. Statistisk signifikans = p<0,05.

48 af 183

Titel forfatter, år) og land

Formål og studiepopula-tion

Design, metode og outcome

Interventionen Resultater Kvalitetsvurdering (Tjekliste)

Evaluating the impact of the Winning New Jobs Pro-gramme on the re-em-ployment and mental health of a mixed profile of un-employed people (Reynolds et al. 2010) Irland

Evaluerer implementering af Winning New Jobs (WNJ) herunder effekten i forhold til mental sundhed og ansættelse efter 12 måneder. Arbejdsløse, som er jobpa-rate, 18-63 år, angiver ikke total svarprocent. Inter-ventionsgruppe: 70 % kvinder, gennemsnitlig ar-bejdsløshed = 5 år. Kon-trolgruppe: 49 % kvinder, gennemsnitlig arbejdsløs-hed = 3 år.

Design: Quasi ekspe-rimentielt studie med intervention- (n=162) og kontrol-gruppe (n=190). Kontrolgruppe havde standard jobtræ-ningsmuligheder. Spørgeskema ved baseline og efter 12 måneder. Outcome: - Symptomer på de-pression: 11-item Hopkins Symptom Checklist

WNJ: Samme som ”JOBS II” med få sproglige og kontekstuelle ændringer i manual. Bygger på samarbejde mellem bureauer fra aktive-ring, beskæftigelses- og sundhedssektor. Implementeret i to distrikter.

Depressionssymptomer: Ingen forskel mellem interventions- og kontrolgruppe efter 1 år.

Styrker: Udførlig beskrivelse af intro-duktion. Etisk godkendelse. God diskussion af metode og sammenligning med andre stu-dier. Svagheder: Signifikante forskelle i køn, ar-bejdsløshedslængde og jobsøg-ning i interventionsgruppe sam-menlignet med kontrol, hvilket øger risiko for confounding og selektionsbias. Ingen randomi-sering, hvorfor der er risiko for confounding og selektionsbias. (TREND)

Tabel 5f: Oversigt over litteraturstudiets inkluderede artiklers titel, forfatter, år, land, formål, studiepopulation, metode, intervention, relevante resultater, anvendt tjekliste og viden-

skabelig kvalitet. (x %) = svarprocent. n = stikprøvestørrelse. Statistisk signifikans = p<0,05.

49 af 183

Titel forfatter, år) og land

Formål og studiepopula-tion

Design, metode og outcome

Interventionen Resultater Kvalitetsvurdering (Tjekliste)

Vocational in-terventions for unem-ployed: effects on work par-ticipation and mental dis-tress. A sys-tematic re-view. (Audhoe et al. 2010) Finland

Undersøger effekten af beskæftigelsesorienterede interventioner for arbejds-løse målt på beskæftigelse og mentale problemer samt at undersøge karak-teristika for disse inter-ventioner. Inklusionskriterier: 1) RCT-studier, klinisk kontrolle-rede studier, kohortestu-dier eller casestudier, 2) målgruppe er arbejdsløse 18-65 år, 3) tilstedevæ-relse eller før- og eftermå-linger af mentale proble-mer, 4) interventioner med tilbagevenden til ar-bejdsmarkedet som for-mål.

Design: Review base-ret på seks artikler. Udvælgelse: Søgt på Medline, Embase og PsycInfo. Artikler fra 1990 til 2008. Søge-termer: unemploy-ment, mental di-stress og sick leave. Vurdering af meto-dologisk kvalitet: Ud fra valideret 27-item tjekliste, Downs and Black instrument, med inddeling; frem-ragende (score 26-28), god (20-25), no-genlunde (15-19) og dårlig (<14). Vurde-ring af evidens ud fra tjeklisten og antal studier med samme score. Outcome af studier: - Mental sundhed

De seks artikler bygger på 5 forskellige interventi-onsstudier fra Australien, USA og Finland: ”JOBS II” (2 interventioner): Se Vinokur, Price, & Schul (1995) og Vuori et al. (2002). Gruppebaserede jobsøgningsteknikker: To-tredje-del af teknikkerne er baseret på ”JOBS II”. 30 timer i gennemsnit. Skillshare: Undervisning i arbejdsmarkedskompe-tencer og personlig udvikling herunder kommuni-kation og forberedelse til interviews. Fuldtid i 4-7 uger. Gruppebaseret undervisning, diskussion, rol-lespil og undervisning. Arbejdsmarkedsinterventioner: Interventionen be-står af én eller flere af typerne vejledningskurser (fokus på kompetencer og jobsøgningsproces. 6-7 timer pr. dag i 10-15 dage), arbejdsmarkedstræ-ning (undervisning om arbejdsmarkedskompeten-cer i 6 måneder) og/eller løntilskud (6 måneder).

Ud af de fem interventionsstu-dier var det kun ”JOBS II”, der viste et statistisk signifikant fald i psykisk distress sammenlignet med kontrolgruppe. Blandet videnskabelig kvalitet fra god til dårlig. Begrænset evidens for forbed-ring af mentale problemer af beskæftigelsesorienterede in-terventioner for arbejdsløse.

Styrker: Anvendt valideret tjekliste til at vurdere videnskabelig kvalitet af valgte artikler. Vurdering fo-retaget individuelt af to review-ere. Generelt god og transpa-rent metodebeskrivelse og be-skrivelse af udvalgte studier. Svagheder: Angiver ikke mulige bias. Der er ikke anvendt stu-die-specifik tjekliste. (PRISMA)

Tabel 5g: Oversigt over litteraturstudiets inkluderede artiklers titel, forfatter, år, land, formål, studiepopulation, metode, intervention, relevante resultater, anvendt tjekliste og viden-

skabelig kvalitet. (x %) = svarprocent. n = stikprøvestørrelse. Statistisk signifikans = p<0,05.

50 af 183

Artiklernes relevans og overførbarhed

Seks ud af de syv artikler har til formål at undersøge effekten af beskæftigelsesorienterede interventioner på

forskellige outcome for mental sundhed (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995; Caplan et al. 1989; Reynolds et

al. 2010; Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995; Vastamäki et al. 2009). Reviewet (Audhoe et al. 2010)

har i modsætningen til de andre studier til formål at skabe overblik over interventioner, hvilket ifølge MRC

er en styrke under udviklingen af en kompleks intervention (Craig et al. 2008).

I RCT-studier randomiseres studiepopulationen til en interventions- og kontrolgruppe, hvilket mindsker risiko

for confounding og selektionsbias (Juul 2012). Anvendelse af en kontrolgruppe medfører desuden, at studiet

kan måle effekten af interventioner, hvorfor RCT-studier generelt vurderes højt på evidenshierarkiet (Juul

2012). RCT-studierne (Caplan et al. 1989; Vinokur, Price & Schul 1995; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995;

Vuori et al. 2002) har konsistens mellem formål og design, hvilket yderligere øger den interne validitet

(Launsø et al. 2017). Kohortestudier er velegnede til at undersøge ændringer af en tilstand over tid, men kan

ikke vurdere effekten af en intervention, da der ikke er en kontrolgruppe (Juul 2012). Således mindskes den

interne validitet i kohortestudiet af Vastamäki et al. (2009), da studiet har til formål at undersøge effekten af

en beskæftigelsesorienteret intervention på OAS. Kohortestudiet vurderes relevant, da specialet tager afsæt

i Antonoskys teori omkring OAS. Det quasi-eksperimentielle studie inkluderer interventions- og kontrol-

gruppe uden randomisering og kan derfor måle effekten af en intervention (Jarlais et al. 2004), men med

øget risiko for confounding og selektionsbias og dermed reduceret intern validitet (Juul 2012). Da artiklen

undersøger implementeringen af en amerikansk intervention i en europæisk kontekst (Reynolds et al. 2010),

vurderes den relevant, da MRC anbefaler overvejelser omkring implementering under udviklingsfasen (Craig

et al. 2008).

Studierne er fra USA (Vinokur, Price & Schul 1995; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995; Caplan et al. 1989),

Finland (Vuori et al. 2002; Vastamäki et al. 2009; Audhoe et al. 2010) og Irland (Reynolds et al. 2010) og er

publiceret fra 1989 (Caplan et al. 1989) til 2010 (Audhoe et al. 2010). En sammenligning af arbejdsløshedsra-

ten for publiceringsår og -land viser et spænd fra 5,3 % i USA 1989 til 14,5 % i Irland 2010 (OECD 2018a).

Siden 2010 har arbejdsløshedsraten i Danmark ligget omkring 7 % og i 2017 på 5,7 % (OECD 2018a). Risikoen

for helbredsmæssige konsekvenser af arbejdsløshed stiger med faldende arbejdsløshedsrate i samfundet

(Osler et al. 2003). Den danske kontekst ligger således i den lave ende af intervallet, hvorfor studiepopulati-

oner fra lande med højere arbejdsløshedsrate har mindre risiko for stress end danske arbejdsløse. En OECD

rapport fra 2015 viser, at Danmark til sammenligning med USA, Finland og Irland har de strengeste krav til

51 af 183

arbejdsløse i forhold til økonomisk understøttelse (Langenbucher 2015). Økonomisk usikkerhed blandt ar-

bejsløse kan øge risikoen for stress (Ervasti & Venetoklis 2010), og grundet de strenge krav i Danmark kan

danske arbejdsløse være i øget risiko for at opleve stress sammenlignet med litteraturstudiets studiepopula-

tioner. Disse forskelle kan potentielt have betydning for interventionernes effekt, som imidlertid er vanskelig

at vurdere, hvorfor artiklerne inkluderes i litteraturstudiet.

Studiepopulationen i artiklerne har en gennemsnitsalder fra 33 år (Reynolds et al. 2010) til 37 år (Vuori et al.

2002), en kønsfordeling med andel kvinder fra 35,1 % (Vastamäki et al. 2009) til 77,8 % (Vuori et al. 2002).

Studiepopulationen i artiklerne er således overførbare til specialet, da formålet er at udvikle et stressfore-

byggende tiltag til voksne arbejdsløse af begge køn. Generelt er alle uddannelsesniveauer repræsenteret i

studiepopulationerne, dog inkluderer fem af studierne en overvægt af enten lave eller mellemlange uddan-

nelser, hvormed højtuddannede er underrepræsenterede (Vastamäki et al. 2009; Reynolds et al. 2010;

Caplan et al. 1989; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995; Vinokur, Price & Schul 1995). I Danmark udgør er-

hvervsuddannede den største gruppe arbejdsløse (Danmarks Statistik 2016), hvorfor artiklernes studiepopu-

lationer vurderes relevante for specialet. Studiepopulationen i artiklerne er jobsøgende arbejdsløse (Vinokur,

Price, Caplan, et al. 1995; Caplan et al. 1989; Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995; Vastamäki et al.

2009; Reynolds et al. 2010; Audhoe et al. 2010), hvilket er overførbart til specialets målgruppe.

Data er indsamlet med spørgeskema før og efter interventionen i seks artikler, hvor outcome er henholdsvis

OAS (Vastamäki et al. 2009), symptomer på depression (Caplan et al. 1989; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995;

Reynolds et al. 2010; Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995) og psykisk distress (Vuori et al. 2002;

Vinokur, Price & Schul 1995). Da stress kan associeres med depression (Hammen 2005), psykisk distress

(Pearlin et al. 1981) og OAS (Antonovsky 2000), vurderes artiklernes outcome overførbare til specialet. Artik-

lernes validitet og reliabilitet afhænger blandt andet af, om spørgeskemaerne, herunder oversættelser, er

validerede (Thorsen 2005). Ud fra litteraturstudiet fremgår kun, at General Health Questionnaire-12 til måling

af psykisk distress er valideret. En validering kan være med til at styrke artiklernes fund gennem øget con-

struct validitet og test re-test reliabilitet af spørgeskemaerne (Thorsen 2005). En potentiel mangel på valide-

ring af spørgeskemaer kan derfor reducere artiklernes reliabilitet og validitet.

Interventioner med fokus på social støtte

Interventionerne i artiklerne har i varierende grad fokus på social støtte. Interventionen i kohortestudiet har

fokus på støtte fra henholdsvis jobkonsulent til jobsøgning, personlig vejledning og undervisning i mestrings-

redskaber samt fra andre arbejdsløse under gruppeforløb (Vastamäki et al. 2009). De resterende seks artikler

52 af 183

bygger på en amerikansk udviklet intervention ”JOBS I” for arbejdsløse (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995;

Caplan et al. 1989), videreudviklingen ”JOBS II” (Vinokur, Price & Schul 1995) samt to studier om ”JOBS II” i

Finland (Vuori et al. 2002) og Irland (Reynolds et al. 2010). I reviewet af Audhoe et al. (2010) inddrages blandt

andet ”JOBS II” og derudover andre beskæftigelsesorienterede interventioner, som ikke har fokus på social

støtte.

”JOBS I” består af et træningsprogram med otte sessioner à tre timer over to uger i grupper à 16-20 personer

(Caplan et al. 1989; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995). Interventionen består desuden af træning i jobsøg-

ning, læringsprocesser med gruppediskussion, styrkelse af motivation og håndtering af tilbagegang i jobsøg-

ningen (Caplan et al. 1989; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995). De arbejdsløse modtager støtte fra to instruk-

tører, blandt andet gennem opbygning af tillid, samt fra andre arbejdsløse (Caplan et al. 1989; Vinokur, Price,

Caplan, et al. 1995). Instruktørerne modtog 80 timers oplæring med fokus på etablering af tillid, ekspertise

og tiltro til opnåelse af mål blandt deltagerne (Caplan et al. 1989; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995). Inter-

ventionen er teoretisk funderet, hvilket øger generaliserbarheden (Antoft & Salomonsen 2012).

”JOBS II” består overordnet af samme elementer som ”JOBS I” dog med øget fokus på oplevelse af mestring,

personlig kontrol og self-efficacy i jobsøgningen samt 240 timers oplæring af instruktørerne (Vinokur, Price

& Schul 1995; Reynolds et al. 2010; Vuori et al. 2002). Specifikt for det amerikanske ”JOBS II” er, at det varer

fem dage à fire timer i grupper à 12-22, samt at instruktørerne er jobsøgende socialrådgivere, gymnasielæ-

rere og uddannelseskonsulenter (Vinokur, Price & Schul 1995). Det irske ”JOBS II” bygger desuden på et tæt

samarbejde mellem sundhedssektor, aktiveringsinstanser og beskæftigelsesafdelinger (Reynolds et al. 2010).

Den finske ”JOBS II” varierer, idet grupperne er på seks til 17 personer (Vuori et al. 2002).

Evidens for forebyggelse af stress hos arbejdsløse

To artikler måler på psykisk distress som outcome (Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995). Den finske

”JOBS II”-interventionsgruppe havde et statistisk signifikant fald i psykisk distress sammenlignet med

kontrolgruppen efter seks måneder. Desuden afhang effekten af ”JOBS II” på distress af længden af

arbejdsløshedsperioden, idet nyligt arbejdsløse (< tre måneder) havde større fald i distress sammenlignet

med ikke-nyligt arbejdsløse. Et signifikant fald i distress blev også fundet for de personer, der har flere

symptomer på depression sammenlignet med dem, der har færre (Vuori et al. 2002), hvilket også blev fundet

for det amerikanske ”JOBS II” efter seks måneder (Vinokur, Price & Schul 1995). Disse fund kan indikere, at

det amerikanske og finske ”JOBS II” kan have en effekt på stress hos arbejdsløse. Begge studier finder den

største effekt blandt højrisikogrupper for mentale problemer, men Vinokur, Price og Schul (1995)

53 af 183

understreger dog, at den positive effekt blandt højrisikogruppen kan være påvirket af inspiration og støtte

fra lavrisiko-gruppen. Yderligere finder de, at interventionsgruppen oplever en stigning i oplevelsen af me-

string for både høj- og lavrisiko-gruppen for depression (Vinokur, Price & Schul 1995). Derfor anbefaler

Vinokur, Price, and Schul (1995) ikke, at interventionen kun udbydes til højrisikogruppen, uden dette er

testet. Evidensen for interventionernes effekt vil dog afhænge af studiernes metodologiske kvalitet. Rando-

miseringen er lykkes i begge studier, hvilket mindsker risikoen for selektionsbias og confounding (Juul 2012).

Vuori et al. (2002) inkluderede flere personer med høj SEP, hvilket således øger generaliserbarheden til denne

gruppe. I RCT-studiet af Vinokur, Price og Schul (1995) faldt flere yngre, mænd og økonomisk belastede i

højere grad fra, hvilket øger risikoen for selektionsbias og mindsket generaliserbarhed af studiets resultater

for disse grupper. Grundet god metodisk transparens og en velykket randomisering vurderes fundene

anvendelige i udviklingen af et forebyggende tiltag mod stress hos arbejdsløse.

I forhold til depression er det kun den amerikanske ”JOBS II” (Vinokur, Price & Schul 1995) og den amerikan-

ske ”JOBS I” efter 32 måneder (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995), som har en statistisk signifikant effekt hos

arbejdsløse med høj risiko for depressionssymptomer. Effekten af den amerikanske ”JOBS I” efter en og fire

måneder (Caplan et al. 1989) og den finske (Vuori et al. 2002) samt irske (Reynolds et al. 2010) ”JOBS II” var

ikke statistisk signifikant. Grundet associationen mellem depression og stress, kan disse resultater indikere,

at de amerikanske ”JOBS I” på lang sigt og ”JOBS II” er virkningsfulde i forebyggelsen af stress hos de arbejds-

løse, som er i risiko for depression. Dog gælder fortsat den anbefalede inklusion af både høj- og lavrisiko-

grupper i interventioner til arbejdsløse (Vinokur, Price & Schul 1995), hvorfor fundende vurderes overførbare

på specialets målgruppe.

Kohortestudiet af Vastamäki et al. (2009) viser en statistisk signifikant stigning i OAS efter intervention med

multidimensional støtte. Det tyder således på, at interventionen samlet har en positiv effekt i forhold til de

arbejdsløses OAS. Denne stigning i OAS kan øge mestring af stressorer og mindske risikoen for udvikling af

stress (Antonovsky 2000). Yderligere skete en statistisk signifikant forbedring af håndterbarhed og begribe-

lighed, hvorimod meningsfuldhed ikke blev ændret (Vastamäki et al. 2009). Grundet studiets design og mang-

lende angivelse af justering af confoundere kan det dog ikke udelukkes, at effekten skyldes confoundere.

Effekten af interventionen vil således afhænge af, om den samme ændring ville ses blandt en sammenlignelig

kontrolgruppe. Studiets frafaldsanalyse viser, at deltagere sammenlignet med ikke-deltagere i højere grad

har helbredsproblemer, som er hæmmende for arbejdsevnen, men angiver ikke, om dette kan have medført

selektionsbias (Vastamäki et al. 2009). Frafaldsanalysen viser dog, at de to grupper er identiske på andre

54 af 183

relevante parametre, hvilket mindsker risikoen for selektionsbias. Kohortestudiet viser således, at interven-

tioner med multidimensional støtte potentielt kan styrke arbejdsløses håndterbarhed og begribelighed, hvil-

ket kan styrke OAS og dermed mindske risikoen for at opleve stress.

For ”JOBS I” finder Caplan et al. (1989) et statistisk signifikant større fald i social støtte i kontrolgruppen

sammenlignet med interventionsgruppen fra et til fire måneders follow-up. ”JOBS I” kan således potentelt

forebygge fald i social støtte hos arbejdløse. Oplevelsen af social støtte fra instruktører og andre deltagere

var generelt positiv i ”JOBS II” (Caplan et al. 1989). Ligeledes var deltagere i det finske ”JOBS II” positive i

forhold til instruktørernes ekspertise og hjælpsomhed samt de andre deltagere (Vuori et al. 2002). Højt del-

tager-engagement ved ”JOBS I” hang sammen med en lavere depressionsscore, og deltager-engagementet

var størst blandt kvinder og personer med høj grad af social støtte (Caplan et al. 1989). Resultatet er dog

baseret på et øjebliksbillede og kan derfor ikke sige noget om kausaliteten (Juul 2012), men det tyder på, at

høj grad af social støtte gennem engagement har betydning for effekten på depressionssymptomer, som er

associeret med stressniveau.

Reviewet af Audhoe et al. (2010) er baseret på seks artikler, hvoraf der er fem forskellige interventionsstu-

dier. Ud af de fem forskellige interventionsstudier er det kun ”JOBS II” (Vinokur, Price & Schul 1995; Vuori et

al. 2002), der fokuserer på social støtte og viser et statistisk signifikant fald i psykisk distress. Dette under-

støtter relevansen i at inddrage social støtte. På baggrund af en samlet vurdering af de inkluderede studiers

metodologiske kvalitet finder Audhoe et al. (2010) desuden, at der er begrænset evidens for forbedring af

mental sundhed ved beskæftigelsesorienterede interventioner til arbejdsløse. De anbefaler derfor fokus på

både mental sundhed og jobsøgning i interventioner for arbejdsløse.

Af dette resultatafsnit for litteraturstudiet er det muligt at svare på forskningsspørgsmål 1: ”Hvilken evidens

er der for forebyggelsestiltag mod stress med fokus på social støtte blandt arbejdsløse?”. Da ingen artikler

har stress som outcome vurderes evidensgrundlaget at være sparsomt, men dog fortsat overførbart idet

artiklerne anvender outcome, som kan associeres til stress. Herunder finder litteraturstudiet en effekt på

især psykisk distress ved ”JOBS I” og ”JOBS II”, som er jobsøgningskurser med fokus på social støtte. Disse

studier har generelt et højt kvalitetsniveau, hvorfor der samlet vurderes at være rimelig evidens for, at både

”JOBS I” og ”JOBS II” kan have en forebyggende effekt på stress hos arbejdsløse.

55 af 183

4.1.2 Individuelle interviews I dette afsnit præsenteres resultater og analyse af specialets fire individuelle interviews med arbejdsløse.

Formålet er at besvare forskningsspørgsmål 2 ”Hvilken betydning tillægges jobcenter og social støtte i forhold

til arbejdsløses oplevelse af stress?”, som skal bidrage til udvikling af et forebyggelsestiltag mod stress med

fokus på social støtte blandt arbejdsløse. Den indsamlede empiri er gennem en kodningsproces (Bilag 10)

inddelt i fire overordnede temaer 1) Arbejdsløshed som stressor, 2) Social støtte, 3) Sociale fællesskaber og

4) Kritik af arbejdsløshedssystemet, som danner udgangspunt for analyse og fortolkning ved brug af Anto-

novskys teori om OAS bestående af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Inddragede citater

refereres med identifikation ved enten I1, I2, I3 og I4 samt side- og linjetal for citatets placering i transskri-

beringen.

Arbejdsløshed som stressor

Formålet med dette afsnit er at opnå en forståelse for, hvilken betydning arbejdsløsheden generelt har haft

for informanternes oplevelse af stress, da det har grundlæggende betydning for, om informanterne oplever

et behov for forebyggelse af stress blandt arbejdsløse.

Alle informanter giver udtryk for, at der var flere faktorer, der havde betydning for deres udvikling af stress

såsom et presset job, fyring, skilsmisser eller dødsfald. Arbejdsløshed er en stressor (Antonovsky 2000), men

udviklingen af stress hos arbejdsløse kan ses som et komplekst samspil af flere stressorer fra både før og

under arbejdsløsheden.

Generelt blev sammenhængen mellem stress og arbejdsløshed beskrevet forskelligt. I2 oplever, at identitet

hænger sammen med beskæftigelse (Bilag 10). Arbejdsløses møde med beskæftigede mennesker kan derfor

være forbundet med skam, idet jobbet kan opleves som en forventning, som den arbejdsløse ikke kan leve

op til. Oplevelsen af, at der er udefrakommende forventninger, deles af I3, som beskriver, hvordan hun føler

sig set ned på grundet sin arbejdsløshed:

” […] det der med, at man nok er lidt doven […] Man fik altid at vide, der har været 100 ansøgninger ik. Og

så alligevel skal man høre på, at der er mangel på arbejdskraft. Jeg synes ikke det hænger helt sammen [...]

Så jeg synes, det ligger lidt i kortene, at det må være et eller andet. Hvad er det du ikke kan agtigt ik? Det er

faktisk rigtig hårdt”. (I3;2;45)

Informanten oplever, at samfundet opfatter arbejdsløse som dovne, hvilket I4 også giver udtryk for (Bilag

10). Citatet afspejler også en oplevelse af, at andre mennesker ser arbejdsløsheden som selvforskyldt, hvilket

56 af 183

igen er et emne, som I4 også kommer ind på (Bilag 10). I4 beskriver ligeledes, at oplevelsen af forventninger

er internaliseret i en selv (Bilag 10), hvilket vil sige, at de ydre forventninger bliver en del af ens egne indre

forventninger. Dette understøtter I2, som beskriver, at det sværeste ved arbejdsløsheden har været accepten

fra hende selv (Bilag 10). Oplevelsen af stress kan opstå, når OAS herunder begribelighed, håndterbarhed og

meningsfuldhed ikke er stærke nok til at modstå en stressor (Antonovsky 2000). Begribelighed omhandler

graden af forståelse (Antonovsky 2000). Informanterne giver udtryk for manglende forståelse for deres ar-

bejdsløshed, idet ingen af informanterne ønsker at være arbejdsløse, men ud fra de udefrakommende for-

ventninger kan de opleve, at arbejdsløsheden er deres egen skyld. Håndterbarhed er graden af indre og ydre

tilgængelige ressourcer (Antonovsky 2000). Den arbejdsløse kan således forsøge at håndtere arbejdsløshe-

den med sine tilgængelige indre og ydre ressourcer, hvilket I2 blandt andet forsøger ved at arbejde med

hendes accept af at være arbejdsløs (Bilag 10). Yderligere kan graden af meningsfuldhed tolkes som lav, idet

der er en oplevelse af, at arbejdsløshed er forkert og samtidig ens egen skyld. Ifølge Antonovsky vil samfun-

dets kultur og struktur have betydning for OAS (Antonovsky 2000). Informanternes oplevelse af arbejdsløs-

hed som en mulig kilde til stress vil således både afhænge af deres egen oplevelse, men vil også være påvirket

af samfundet, da det påvirker deres egen oplevelse og forventninger.

Ikke alle informanter oplever arbejdsløsheden som en udelukkende negativ livsbegivenhed. En stressor vil

ikke nødvendigvis have negative helbredskonsekvenser, men udfaldet vil afhænge af personens mestrings-

evne og hermed OAS (Antonovsky 2000). Tre af informanterne giver udtryk for, at arbejdsløsheden fungerede

som et pusterum efter et stressende arbejdsliv, hvor de har haft mulighed for at slappe af og mærke efter

(Bilag 10):

”Og så har jeg givet mig selv plads til at få den ro, som jeg synes, jeg havde behov for ik. […] Så lige pludse-

lig så gik det op for mig, at hold kæft du har bare været på morgen, middag og aften i 30 år ik. Så det kan

godt være, at du måske lige har lidt behov for at være dig selv ik. Så det er sådan en lille lommefilosofi, jeg

selv er kommet frem til.” (I1;6;211)

Samlet var informanterne dog enige om, at arbejdsløshed bidrager med oplevelser af stress og derfor kan

tolkes som en medvirkende årsag til stress. I3 beskriver især usikkerheden omkring at få et job igen som en

afgørende faktor for hendes oplevelse af stress under arbejdsløsheden (Bilag 10). Denne usikkerhed omkring

fremtiden afspejler en grad af uforudsigelighed i livet, som kan påvirke oplevelsen af begribelighed

(Antonovsky 2000). Ud over graden af forudsigelighed vil personens forståelse af en stressor påvirke begri-

beligheden, hvor en person med en stærk OAS typisk vil have en forståelse for uforudsigelige hændelser

57 af 183

(Antonovsky 2000) såsom at finde et job i fremtiden. Arbejdsløshedens stressende virkning handler desuden

om selve systemet, som møder de arbejdsløse i jobcentrene. To af informanterne beskriver et problem i

skiftende sagsbehandlere, som betyder manglende oplevelse af kontinuitet og opfølgning. Graden af me-

ningsfuldhed kan mindskes i situationer, hvor engagement og motivation er lave (Antonovsky 2000). Når in-

formanterne flere gange udtrykker, at møderne med sagsbehandlerne mangler formål og mening (Bilag 10),

kan det således være udtryk for situationer, hvor den arbejdsløse ikke bliver motiveret, hvilket indikerer en

lav meningsfuldhed. Derudover oplevede I2 og I3, at de ikke fik noget ud af de tilbud, der var på jobcentret,

da de var for korte og overfladiske (Bilag 10):

”Du kan komme på et forløb, som er på tre gange. Det får man ikke noget ud af. Tre gange det er bare til

stress.” (I2;12;442)

Korte forløb på jobcentret kan således bidrage med en oplevelse af stress. Der ses derfor et behov for et

længerevarende og mere dybdegående tilbud på jobcentrene. I relation til Antonovskys begreber omkring

begribelighed og meningsfuldhed (Antonovsky 2000) kan det tolkes, at de to informanter har manglende

forståelse og motivation for at deltage på jobcentrets tilbud, hvilket kan medføre lav OAS og dermed ople-

velse af stress.

Ud fra ovenstående analyse ses, at informanterne oplever arbejdsløshed som en årsag til stress grundet job-

centrets korte forløb, skiftende sagsbehandler og samfundsforventninger. Af analysen forklares det med, at

både håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed kan være lave i forhold til at mestre stressoren ar-

bejdsløshed. Yderligere underbygger informanterne samlet relevansen af at udvikle et forebyggelsestiltag

mod stress til arbejdsløse på jobcentre.

Social støtte

Informanterne blev spurgt ind til deres oplevelse af social støtte fra deres sociale netværk og sagsbehand-

lerne i jobcentret.

Alle informanter giver udtryk for, at de oplever samtalerne og aktiviteterne med sagsbehandleren på jobcen-

tret som en form for kontrol, hvor sagsbehandlerne tjekker, om den arbejdsløse overholder reglerne for at

modtage økonomisk støtte. Informanterne angiver, at denne kontrol har en negativ effekt på deres relation

til sagsbehandleren og bliver ikke opfattet som en hjælp til at komme bedst muligt igennem arbejdsløsheden

58 af 183

(Bilag 10). I2 beskriver, at hun føler sig som et nummer i rækken og oplever mangel på seriøsitet fra sagsbe-

handleren. I1 beskriver en lignende oplevelse:

”Jeg synes, det er enormt hårdt at sidde over for en, som slet ikke, altså som... som er er akademisk på en

helt anden måde og slet ikke har det der menneskelighed. Det føler jeg ikke, de har.” (I1;9;294)

Ud fra citatet kan tolkes, at informanten ikke oplever at få den hjælp, hun har behov for, da hun beskriver,

at møderne med sagsbehandlerne er hårde, og at sagsbehandleren er for akademisk og mangler menneske-

lighed. Yderligere udtrykker I1 mangel på faglige kompetencer hos sagsbehandlerne (Bilag 10). Det kan tol-

kes, at I1 har manglende forståelse og motivation for at møde op på jobcentret, da hun ikke oplever at få

nogen hjælp. Manglende forståelse og motivation kan mindske henholdvis begribelighed og meningsfuldhed,

som kan påvirke OAS (Antonovsky 2000). I2 fortæller, at sagsbehandlerne er venlige i forhold til at forklare

om eksempelvis dagpenge, men at der aldrig er blevet givet egentlig hjælp til at få det bedre og komme godt

igennem arbejdsløsheden. Håndterbarhed dækker ydre ressourcer i form af social støtte, som et menneske

kan trække på i mestringen af stressorer (Antonovsky 2000). Antonovsky (2000) beskriver social støtte som

en generel modstandsressource, som kan styrke personens OAS. Informanterne ønsker blandt andet spar-

ring, samtaleterapi og generel øget empati hos sagsbehandlerne (Bilag 10). Det indikerer, at informanterne

oplever at få utilstrækkelig eller ingen social støtte fra sagsbehandleren. Den manglende sociale støtte kan

betyde, at informanterne oplever en svag OAS og indikerer et behov for at øge de ydre ressourcer og dermed

håndterbarheden. I2 udtaler:

”Hvis der var noget […] i forhold til noget coaching, noget jobafklaring, noget et eller andet, så kunne jeg

godt komme oftere, end jeg gør. Hvis det var noget, som også havde en healende effekt, eller hvad man nu

kan sige, noget, der egentlig gav mening, så ville jeg ikke have noget imod, at jeg skulle møde op oftere.”

(I2;8;300)

Informanten giver udtryk for, at møderne med sagsbehandlerne ikke giver mening, og at en relation med

mere støtte, eksempelvis gennem coaching, kunne gøre det meningsfuldt og give større lyst til at deltage i

møderne. En øget social støtte kunne således potentielt styrke motivationen til at deltage og samtidig styrke

sagsbehandlerens funktion som en ydre ressource. Motivation og ydre ressourcer er udtryk for henholdsvis

meningsfuldhed og håndterbarhed (Antonovsky 2000), hvorfor øget social støtte i relationen til sagsbehand-

leren potentielt vil kunne bidrage til en styrket OAS hos den arbejdsløse og dermed reducere risikoen for at

opleve stress.

59 af 183

Det handler dog ikke kun om indholdet af møderne, men også rammerne omkring møderne. I1 beskriver det

som en krænkelse gang på gang at skulle åbne sig op for et nyt menneske, da sagsbehandlerne ofte skiftes

ud:

”Altså, jeg synes, det er vildt krænkende, at man skal sidde og vende sig selv ud til et nyt menneske, hver

gang man kommer ik” (I1;5;151)

Relationen til sagsbehandleren bliver således forværret, idet det kan være vanskeligt at opbygge en tæt og

fortrolig relation. Yderligere beskriver I1, at skiftende sagsbehandlere medfører en forringet opfølgning (Bilag

10). I relation til oplevelsen af meningsfuldhed (Antonovsky 2000), kan motivationen og meningen med mø-

derne blive udfordret, når de arbejdsløse ikke oplever kontinuitet i møderne blandt andet grundet skiftende

sagsbehandlere.

De ydre ressourcer, som kan bidrage til håndterbarhed, kan blandt andet også findes i familie og venner

(Antonovsky 2000). Generelt for informanterne er der dog en overvejende oplevelse af, at familie og venner

kan have vanskeligt ved at give støtte. Tre af informanterne nævner, at de kun i begrænset omfang har kun-

net trække på deres venner i forhold til social støtte til at håndtere deres oplevelse af stress og arbejdsløshed

(Bilag 10). En informant udtaler:

”Men alle mine venner er jo også drøn presset. […] Det er ikke fordi, der er nogen, der siger: ved du hvad, jeg

kan godt komme og passe dine børn eller, jeg kan tage dem med ud eller… Det har de ikke overskud til”

(I4;9;317)

I4 beskriver her, at venner ikke har tid grundet travlhed med børn og job, og generelt udtrykker informan-

terne, at venner ofte ikke byder ind med hjælp og støtte (Bilag 10). Informanterne udtrykker dette med både

ærgrelse og forståelse (Bilag 10). Ud fra informanternes beskrivelser kan det udledes, at de generelt oplever

mangel på social støtte fra venner. I forhold til social støtte fra familie angiver informanterne forskelligrettede

oplevelser. I4 fortæller, at ægtefællen har ydet praktisk støtte, men fortæller også, at denne ekstra støtte

kan være hård og stressende for ægtefællen (Bilag 10). En lignende oplevelse kommer fra I1, som fortæller,

at hendes datter har taget afstand, da det var svært for hende at håndtere morens arbejdsløshed og svære

periode (Bilag 10). Det kan betyde, at de sociale relationer i familien ikke udgør en tilstrækkelig ydre res-

source. Mangel på social støtte og ydre ressourcer kan betyde en svag oplevelse af håndterbarhed

60 af 183

(Antonovsky 2000). Samlet indikerer det en risiko for, at hverken venner eller familie kan yde social støtte i

den grad, som den arbejdsløse har behov for. Herved kan mestringen af arbejdsløsheden reduceres og øge

risikoen for oplevet stress.

Af ovenstående analyse ses, at der blandt de arbejdsløse er et behov for social støtte i forhold til at kunne

mestre arbejdsløsheden. Analysen viser dog også, at der er begrænset støtte fra venner og familie. De ar-

bejdsløse efterspørger støtte fra sagsbehandleren, men oplever denne som sparsom. Det medfører en be-

grænsning af de arbejdsløses ydre ressourcer, hvorved håndterbarheden svækkes. Analysen viser yderligere,

at kontakten til sagsbehandleren er præget af manglende motivation og forståelse, hvorfor også menings-

fuldhed og begribelighed kan reduceres. Samlet medfører det, at den arbejdsløses mestring og OAS kan svæk-

kes, hvorved risikoen for at opleve stress under arbejdsløsheden øges.

Sociale fællesskaber

Generelt er der enighed blandt informanterne om, at deltagelse i sociale fællesskaber har et potentiale i

forhold til at få støtte under arbejdsløsheden. Blandt andet udtrykker I4, at et fællesskab kan brede perspek-

tivet ud (Bilag 10). Herudfra kan tolkes, at et fællesskab kan fjerne fokus fra arbejdsløsheden og åbne den

arbejdsløses øjne op for andre betydningsfulde faktorer i livet. Til spørgsmålet om, hvad socialt samvær gør

i forhold til stress, svarer I3:

”Jamen det synes jeg er positivt. […] Sådan får afledt lidt og sådan bliver lidt mere afslappet.” (I3;8;257)

Hun beskriver her, at socialt fællesskab og samvær med andre kan aflede tankerne fra arbejdsløsheden og

have en afslappende virkning (Bilag 10). Socialt samvær kan således være med til at afstresse. I1 beskriver

desuden, at hun bruger meget tid alene, hvorfor der også er et behov for at komme ud blandt andre menne-

sker (Bilag 10). Informanterne understreger, at et fællesskab med andre arbejdsløse vil kunne bidrage til en

følelse af ikke at være alene:

”Jeg er sikker på, at man kan støtte hinanden i noget netværk. Fællesskab er jo en af de ting, der motiverer

rigtig mange mennesker, og også det der med ikke at være alene med sin situation” (I4;7;206)

Følelsen af ikke at være alene kan potentielt bidrage til, at den arbejdsløse ikke føler sig unormal eller forkert,

hvilket flere informanter har udtrykt er et problem (Bilag 10). Fællesskabet kan potentielt bidrage til en øget

forståelse for, at personen er arbejdsløs. Begribelighed dækker blandt andet over forståelse (Antonovsky

61 af 183

2000) og kan derfor styrkes i forbindelse med socialt fællesskab med andre arbejdsløse. Informanterne un-

derstreger imidlertid, at der ud over arbejdsløsheden bør være et andet fælles udgangspunkt for de arbejds-

løse såsom uddannelsesniveau for at skabe en følelse af fællesskab (Bilag 10). Et fællesskab kan bidrage med

social støtte som en ydre ressource, som muligvis kan styrke personens håndterbarhed (Antonovsky 2000). I

ovenstående citat fremgår, at fællesskaber kan bidrage med motivation gennem støtte. Motivation er en

komponent i meningsfuldhed (Antonovsky 2000), hvorfor de arbejdsløse potentielt kan styrke deres me-

ningsfuldhed foruden håndterbarhed og begribelighed.

Samlet vil de tre komponenter styrke OAS og mindske risikoen for, at de arbejdsløse oplever stress. De fleste

informanter har imidlertid kun oplevet få aktiviteter, som kunne facilitere skabelsen af et fællesskab med

andre arbejdsløse på jobcentret (Bilag 10), hvilket derfor med fordel kan styrkes.

Kritik af arbejdsløshedssystemet

Informanterne har forskellige oplevelser af jobcentrene og af det danske arbejdsløshedssystem. Informan-

terne er generelt kritiske og påpeger flere mangler med betydning for deres oplevelse af stress. De fire infor-

manter oplever, at administration, kontrol, mistillid samt firkantede rammer og procedurer er hæmmende

for deres mentale sundhed og tilbagevenden til arbejdsmarkedet:

”Mit indtryk er, at det er et temmelig kompakt system sådan administrativt ik. Sådan igen hvor man tænker,

bringer det mig videre? Nej det gør det ikke. Jamen hvad er det så, vi skal med det? Så nogle gange er jeg da

egentlig i tvivl [...] Er det for at hjælpe mig i job, eller er det for at stresse mig?” (I3;10;370)

Informanten har en forventning om, at jobcentret skal hjælpe hende i job, men forventningerne bliver ikke

opfyldt, og det kan derfor udledes, at informanten har manglende forståelse for systemet. Mangel på forstå-

else afspejler lav grad af begribelighed (Antonovsky 2000). Samtidig udtrykker informanten en frustration i

citatet, hvor hun stiller spørgsmålstegn ved formålet med systemet, hvilket kan betyde, at hun i mindre grad

engagerer sig i jobcentrets krav. Ifølge Antonovsky (2000) vil personer med lav OAS være mere tilbøjelige til

at se krav eller stressorer som byrder. Det kan indikere, at informanten grundet manglende motivation og

dermed meningsfuldhed kan have en reduceret OAS, hvorfor jobcentrets krav kan blive set som stressorer,

der ikke kan mestres med risiko for oplevet stress til følge. Samlet kan informantens citat tolkes som et udtryk

for en oplevelse af, at OAS ikke styrkes gennem kontakten til jobcentret.

62 af 183

Flere andre informanter udtrykker en frustration og forvirring over, at systemets ressourcer ikke bruges mere

effektivt. I2 og I3 udtrykker, at jobcentrene kunne bruge ressourcerne anderledes og dermed få flere arbejds-

løse i job og mindske risikoen for at opleve stress (Bilag 10). I4 beskriver systemet som ufleksibelt og som en

maskine (Bilag 10), og informanterne foreslår selv, at en øget individualisering som erstatning for de admini-

strative processer, vil kunne gøre en stor forskel i mødet mellem sagsbehandler og arbejdsløs (Bilag 10).

Yderligere efterspørger informanterne en villighed og et fokus på at hjælpe i forhold til den arbejdsløses

helbred (Bilag 10). I2 nævner, at det ville være en fordel, hvis sagsbehandlerne i højere grad var specialise-

rede i helbredsmæssige aspekter eksempelvis via en coachinguddannelse (Bilag 10). Informanterne giver så-

ledes udtryk for, at de ser et behov for at ændre det nuværende system.

I1 fortæller om en oplevelse, hvor sagsbehandleren selv erkendte, at reglerne for de arbejdsløse ikke gav

mening og ikke ville hjælpe den arbejdsløse videre (Bilag 10). Det er således et udtryk for en grundlæggende

enighed om, at rammerne omkring de arbejdsløse indeholder flere større problemer i forhold til at give den

arbejdsløse et godt forløb. To af informanterne understreger, at sagsbehandlerne er underlagt et regelsæt,

og de oplever, at sagsbehandlerne gør, hvad de kan for at hjælpe inden for de givne rammer (Bilag 10). I4

beskriver den gode sagsbehandler, som den, der er villig til at sno sig i systemet og på en måde omgå nogle

af reglerne (Bilag 10). Systemet for de arbejdsløse fungerer således som en barriere, idet de mennesker, som

skal hjælpe dem, også oplever en række barrierer for deres arbejde. Yderligere siger informanten:

”Den tankegang, der ligger til grund for hele det system og lovgivningen, det er altså ikke en tankegang,

som er kompatibel med, hvad kan man sige, altså psykologi og hvordan man udvikler mennesker […] og mo-

tiverer dem” (I4;7;241)

Ud fra citatet kan tolkes, at systemet ikke støtter de arbejdsløse, idet der ikke er mulighed for at udvikle og

motivere de arbejdsløse. I relation til Antonovskys begreb håndterbarhed (Antonovsky 2000), vil systemet

begrænse den arbejdsløses ydre ressourcer i form af støtte fra sagsbehandler, hvormed den arbejdsløses

håndterbarhed kan svækkes. Derudover vil en manglende motivation betyde en begrænset oplevelse af me-

ningsfuldhed (Antonovsky 2000). Personens OAS kan svækkes, og risikoen for oplevelse af stress vil således

øges (Antonovsky 2000). I1 og I4 oplevede, at lægeerklæringer og psykologvurderinger ikke blev taget i be-

tragtning i sagsbehandlerens vurdering (Bilag 10). Det viser et system, hvor de sundhedsfagliges vurderinger

bliver domineret af sagsbehandleren og de eksisterende regler for arbejdsløse blandt andet med hensyn til

sygemeldinger af stress.

63 af 183

De faktorer, som kan opleves stressende for den arbejdsløse skal derfor også findes i makroniveauet, hvor

de politiske rammer dannes:

”På en eller anden måde så skal det gerne endnu højere op end jobcentrene ik? Der hvor forandringen lige-

som skulle ske altså... fordi jobcentret ligesom handler inden for nogle meget snævre rammer, som er be-

stemt politisk ik?” (I4;10;369)

Analysen viser samlet, at de overordnede rammer for jobcentrene bidrager med mindsket oplevelse af både

håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed hos den arbejdsløse. Rammerne i jobcentrene og på et

politisk plan kan således være medvirkende til at reducere OAS og øge de arbejdsløses risiko for oplevelse af

stress under arbejdsløsheden.

Af ovenstående analyse er det muligt at svare på forskningsspørgsmål 2 ”Hvilken betydning tillægges jobcen-

ter og social støtte i forhold til arbejdsløses oplevelse af stress?”. I forhold til jobcentret øges stress grundet

kontrol, skiftende sagsbehandlere og manglende støtte fra sagsbehandlere. Sidstnævnte kan ifølge informan-

terne skyldes jobcentrets strukturelle rammer og sagsbehandlernes kvalifikationer. Fællesskaber med andre

arbejdsløse kan bidrage med social støtte, men der er kun få aktiviteter på jobcentrene, hvor dette fællesskab

faciliteres. Samlet viser analysen, at jobcentret og den manglende sociale støtte kan mindske de arbejdsløses

meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Dette kan medføre en reduceret OAS og dermed øget ri-

siko for oplevelse af stress.

4.2 Diskussion Dette afsnit har til hensigt at diskutere metode og resultater af litteraturstudiet og de individuelle interviews

med arbejdsløse. Diskussionen vil afslutningsvis udmunde i modelleringen af specialets forebyggelsestiltag.

4.2.1 Metodediskussion Litteraturstudie

I dette afsnit vil de metodiske valg og fremgangsmåder for litteraturstudiet blive diskuteret i forhold til be-

svarelse af forskningsspørgsmål 1 ”Hvilken evidens er der for forebyggelsestiltag mod stress med fokus på

social støtte blandt arbejdsløse?” og herigennem bidragelse til udvikling af specialets forebyggelsestiltag.

Facetsøgning og søgeord

I planlægningen af den systematiske søgning var specialegruppen forberedt på, at der formentlig var tale om

et emne med sparsom videnskabelig litteratur. Det skyldes problemanalysens fund om, at der generelt er

forsket minimalt inden for arbejdsløshed og forebyggelse af mentale sundhedsproblemer (Hammarström &

64 af 183

Janlert 2005; Moore et al. 2017). Søgningen skulle derfor have stærk recall, hvilket vil sige højt potentiale til

at finde alle relevante artikler i databasen (Buus et al. 2008). Stærk recall sker ofte på bekostning af præcisi-

onen, som dækker graden af støj i form af irrelevante hits i en søgning (Buus et al. 2008). Søgestrategien skal

derfor afbalancere recall og præcision. Ved gennemlæsningen af litteraturstudiets artikler fremkom søgeord,

som kunne have været anvendelige i søgestrategien. Recall kunne potentielt være styrket gennem inddra-

gelse af søgetermerne ”vocational intervention” og ”return to work intervention”, da flere relevante artikler

anvendte disse termer. Fritekstsøgning på ”intervention” vurderes imidlertid at være dækkende. Dog er der

ikke søgt fritekst på ”intervention” i Cinahl og Sociological Abstract. Søgninger med inklusion af de nævnte

søgeord er ikke efterprøvet grundet tidsrammen for specialet.

Ingen af litteraturstudiets artikler målte på stress som outcome (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995; Caplan

et al. 1989; Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995; Reynolds et al. 2010; Audhoe et al. 2010; Vastamäki

et al. 2009), hvilket vurderes at skyldes en generel mangel på litteratur. Outcome associeret med stress, her-

under depression, psykisk distress, OAS og mental sundhed, vurderes imidlertid relevant for specialet, hvor-

for de er inkluderet i litteraturstudiet. Anvendelse af disse søgeord kunne potentielt have medført øget recall

omend reduceret præcision. Kædesøgningen af de udvalgte artikler burde imidlertid have bidraget til at iden-

tificere andre relevante artikler med outcome associeret med stress.

Udvælgelse af artikler

Artikler er udvalgt blandt andet på baggrund af in- og eksklusionskriterier, og en justering af disse kunne

potentielt betyde en påvirkning af det identificerede evidensgrundlag i litteraturstudiet. Inklusionskriteriet

om primær forebyggelse havde til formål at sikre, at studiepopulationen ikke allerede havde oplevet stress

ved baseline, da primær forebyggelse er formålet i dette speciale. Studierne har dog varierede målgrupper,

som blandt inkluderer personer med høj risiko for eksempelvis depression (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995;

Vinokur, Price & Schul 1995; Vuori et al. 2002), hvilket kan indikere sekundær forebyggelse (Vallgårda et al.

2014). Det vurderes dog ikke, at den systematiske søgning kunne have haft større præcision i forhold til pri-

mær forebyggelse, da det kan være vanskeligt at definere en skarp grænse mellem primær og sekundær

forebyggelse.

MRC anbefaler inddragelse af reviews i forhold til at afdække evidensgrundlaget i udviklingsfasen (Craig et

al. 2008), hvilket stemmer overens med litteraturstudiets inklusion af reviewet af Audhoe et al. (2010). Re-

viewet blev vurderet med tjeklisten PRISMA, men reviewets inkluderede artikler blev ikke kritisk vurderet

65 af 183

med undtagelse af de artikler, som også fremgår i specialets litteraturstudie. Grundet reviewets høje trans-

parens af Audhoe et al.s (2010) egen kritiske gennemgang af artiklerne, vurderede specialegruppen, at dette

var tilstrækkeligt for at anvende reviewets fund.

Individuelle interviews

I dette afsnit vil de metodiske valg og fremgangsmåder for de individuelle interviews med arbejdsløse blive

diskuteret i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmål 2 ”Hvilken betydning tillægges jobcenter og social

støtte i forhold til arbejdsløses oplevelse af stress?” og herigennem bidragelse til udvikling af specialets fore-

byggelsestiltag.

Informanter

Rekruttering af informanter skete gennem specialets gatekeeper, CFS, som kunne skabe kontakt til stressede

arbejdsløse, som har været på stresskurset ”Å&R” (Center for Psykisk Sundhedsfremme 2018b). En enkelt

informant kunne ikke kategoriseres som jobklar og faldt derfor uden for specialets målgruppe. To informan-

ter oplevede stressproblematik før arbejdsløsheden, hvilket derfor kan modstride specialets fokus på primær

forebyggelse. Uoverensstemmelserne kunne potentielt være imødekommet ved øget skærpelse af udvæl-

gelseskriterierne. Uoverenstemmelsen kan påvirke kohærensen, hvilket er et udtryk for, om der er sammen-

hæng i et studie (Tanggaard & Brinkmann 2016b). Informanternes erfaringer med stress og ”Å&R” øgede

imidlertid deres muligheder for at trække på erfaringer, som var relevante i udformingen af specialets fore-

byggelsestiltag. Valg af informanter har betydning for generering af empiri og viden fra interviewet

(Tanggaard & Brinkmann 2016a), og det vil derfor også have været relevant med inklusion af nyligt ikke-

stressede arbejdsløse rekrutteret via jobcentre. Dette kunne formentlig have bidraget med relevante per-

spektiver i forhold til specialets målgruppe, men ville formentlig øge rekrutteringsperioden.

Informanterne bestod kun af kvinder, og mandelige perspektiver indgår derfor ikke i resultaterne af de indi-

viduelle interviews. Mænds mentale helbred kan i højere grad end kvinders være negativt påvirket af ar-

bejdsløshed (Paul & Moser 2009), hvilket således kan betyde, at arbejdsløse mænd vil opleve arbejdsløshe-

den anderledes. Information omkring køn vil derfor være relevant at inddrage i en pilottest for at se, om det

udviklede forebyggelsestiltag har forskellig effekt på mænd og kvinder. Informanterne havde enten et højt

eller mellemlangt uddannelsesniveau. Da forebyggelsestiltaget er tiltænkt implementering på flere jobcen-

tre, kan det have betydning for overførbarheden af tiltagets effekt på de jobcentre, som inkluderer lavtud-

dannede arbejdsløse.

66 af 183

Antal af informanter kan bestemmes ud fra en vurdering af datamætning, som beskriver et punkt, hvor der

ikke fremkommer nye informationer ved flere interviews (Tanggaard & Brinkmann 2016a). Til studieprojekter

anbefales typisk tre til fem informanter (Tanggaard & Brinkmann 2016a), og specialets fire informanter stem-

mer således overens med dette antal. Det er dog usikkert, hvorvidt datamætning er opnået. Specialegruppen

vurderede, at informanterne kom med tilstrækkeligt nuancerede perspektiver, idet både forskellige og ens

oplevelser af social støtte og jobcenter blev udtrykt. Ligeledes kom især én informant med nye perspektiver

omkring det strukturelle niveau. På denne baggrund og grundet tids- og ressourcehensyn blev der ikke re-

krutteret flere informanter.

Interviewets udarbejdelse og udførsel

Den semistrukturerede interviewguide blev bygget op omkring åbne og ikke-ledende spørgsmål, da ledende

spørgsmål kan mindske kvaliteten af interviewet (Kvale & Brinkmann 2015). Under de første interviews blev

det dog tydeligt, at der var behov for øget styring, da flere informanter havde behov for at udtrykke frustra-

tioner, som ikke nødvendigvis var relevante for specialet. Mindre justeringer af interviewguiden blev foreta-

get mellem interviewene for at tydeliggøre, hvilken retning spørgsmålene havde, herunder blev åbne spørgs-

mål som: ”Kan du beskrive, hvilken betydning det at blive arbejdsløs har haft på din hverdag?” taget ud i et

forsøg på at øge relevansen af informanternes svar.

Strukturerede interviews kunne som alternativ have øget kontrollen over interviewets forløb (Kvale &

Brinkmann 2015), og potentielt resultere i empiri med mere præcist indhold i forhold til besvarelse af forsk-

ningsspørgsmålet. Fordele ved det semistrukturerede interview er imidlertid åbenhed over for uforudsete

perspektiver (Tanggaard & Brinkmann 2016a), og denne form vurderes derfor mest anvendelig, da nye per-

spektiver kom frem under interviewene såsom positive sider af arbejdsløsheden.

Analysestrategi og overførbarhed

Den hermeneutiske analysestrategi betød, at specialegruppens forforståelse var en aktiv del af forståelsen

og fortolkningen af den indsamlede empiri. Forforståelsen vil løbende udvikle sig, og det kunne derfor have

været relevant at notere denne udvikling i en logbog for at øge transparensen af analysen (Dahlager &

Fredslund 2008). Det er således muligt, at der er manglende transparens i forhold til betydningen af specia-

legruppens forforståelse. For at øge transparensen er analysens forskellige trin dokumenteret i bilag 10, og

forforståelsen noteret ved starten af empiriindsamling.

67 af 183

En fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang kunne alternativt have bidraget med større indblik i infor-

manternes livsverden, da forforståelse sættes i parentes (Jacobsen et al. 2010). Gennem fortolkning og dy-

bere forståelse muliggjorde den hermenutiske analystrategi imidlertid, at uforudsete temaer kom frem. Det

kom blandt andet til udtryk, idet de arbejdsløse informanter også oplevede ro i forbindelse med deres ar-

bejdsløshed. Det betød, at arbejdsløshed kunne tolkes som en positiv ting, hvilket lå uden for specialegrup-

pens forforståelse.

Brug af teori i analysen medfører et andet perspektiv på informanternes oplevelser af jobcentre og social

støtte i forhold til stress. Ud fra den abduktive fænomenbestemmelse øger en teoretisk forståelse af et un-

dersøgt fænomen overførbarheden til andre kontekster (Karpatschof 2015), hvorved informanternes ople-

velse kan overføres til andre kontekster. Det er dog muligt, at inddragelse af yderligere teori i analysen kunne

have øget overførbarheden.

Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng

Antonovskys teori om OAS omhandler mestring af stressorer som resultat af forholdet mellem de tre kerne-

komponenter og har en salutogenetisk tilgang med fokus på, hvad der kan holde et menneske sundt

(Antonovsky 2000). Samlet var det derfor muligt at bruge teorien til at identificere, hvilke områder, der med

fordel kunne sættes ind over for i et forebyggelsestiltag. Antonovsky (2000) beskriver, at OAS påvirkes af

samfundets kultur og struktur, men har med udgangspunkt i den enkeltes OAS et dominerende fokus på

individets ansvar i form af mikroniveauet. Dette kan begrænse teoriens anvendelighed til belysning af meso-

og makroniveauet, hvilket derfor udfordrer specialets fokus på distale faktorer. Antonovsky (2000) beskriver

ikke dybdegående sammenhængen mellem samfund og OAS, hvorfor specialet har trukket på blandt andet

den socioøkologiske model og MRC-frameworkets generelle anbefalinger om inddragelse af meso- og ma-

kroniveau. Med dette supplement vurderes Antonovskys teori relevant i analysen af specialets udviklingsdel.

Som en del af OAS retter Antonovsky (2000) fokus på social støtte som en ydre ressource fra en tillidsfuld

person kategoriseret som håndterbarhed. Dette harmonerer med specialets fokus på social støtte. Anto-

novskys (2000) beskrivelse af social støtte er imidlertid overordnet, og der adskilles ikke mellem betydningen

af forskellige former for støtte, hvem der giver støtten eller hyppigheden af støtte. En mere detaljeret teori

om social støtte kunne i højere grad bidrage med at udspecificere sagsbehandlernes opgave i forhold til at

yde støtte samt formen for støtte. Specialets fokus på social støtte er således overvejende formet af de ar-

bejdsløses egne udsagn, hvorfor dette element i mindre grad er præget af specialegruppens teoribaserede

forforståelser.

68 af 183

Ifølge Antonovsky (2000) kan OAS som udgangspunkt ikke ændres i voksenlivet. Dette modstrider forebyg-

gelsestiltagets intension om, at øget social støtte kan forebygge stress gennem en styrket OAS. Flere studier

har dog påvist, at OAS kan ændres i forbindelse med en intervention (Vastamäki et al. 2009; Leino-Loison et

al. 2004; Valtonen et al. 2015), og fokus på ændring af OAS vurderes derfor fortsat relevant i forhold til spe-

cialets forebyggelsestiltag.

Etik

I udarbejdelsen af interviewguiden blev der desuden gjort overvejelser omkring etiske aspekter ved samtaler

med arbejdsløse med nuværende eller tidligere stressproblemer. Mens både stress og arbejdsløshed kan

være medvirkende til øget sårbarhed, blev informanterne ikke vurderet som værende meget psykisk sårbare,

da det er et eksklusionskriterie for deltagelse på stresskurset ”Å&R” (Center for Psykisk Sundhedsfremme

2018b). Under interviewene blev det dog tydeligt, at flere informanter blev følelsesmæssigt påvirket grundet

andre forhold i deres liv. I relation til Helsinki deklarationen skal der under udførsel af studier tages hensyn

til det enkelte menneske (Kyvik 2011). Under interviewet forsøgte specialegruppens medlemmer derfor at

imødekomme informanternes følelser blandt andet gennem aktiv lytning og ved at spørge ind. Derudover

havde informanterne underskrevet et informeret samtykke, hvormed de havde mulighed for at trække sig

når som helst.

4.2.2 Resultatdiskussion I dette afsnit vil resultater af de individuelle interviews, litteraturstudiet samt Antonovskys (2000) teori om

OAS sammenholdes i en diskussion med formål at identificere potentielle tilsigtede og utilsigtede konsekven-

ser og udmunde i en modellering af specialets forebyggelsestiltag.

Effekt, målgruppe og tidspunkt for interventionen

I litteraturstudiet tog seks ud af syv udvalgte artikler udgangspunkt i de amerikanske ”JOBS I” og ”JOBS II”

eller versioner heraf. Disse interventioner består af et jobsøgningskursus med fokus på social støtte mellem

arbejdsløse og mellem arbejdsløse og kursets instruktører (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995; Caplan et al.

1989; Reynolds et al. 2010; Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995; Audhoe et al. 2010). De amerikan-

ske studier om ”JOBS I” (Vinokur, Price & Schul 1995; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995) og ”JOBS II” (Vinokur,

Price & Schul 1995) viste en tendens eller en signifikant effekt på depression, mens den finske (Vuori et al.

2002) og irske (Reynolds et al. 2010) ”JOBS II” ikke viste en effekt på depression. I forhold til psykisk distress

blev der fundet en signifikant effekt i den amerikanske (Vinokur, Price & Schul 1995) og finske ”JOBS II” (Vuori

et al. 2002). Overordnet set havde især ”JOBS II” en positiv effekt på psykisk distress.

69 af 183

Studierne inkluderer alle arbejdsløse uanset risiko for mentale problemer, men effekten af den amerikanske

”JOBS I” og ”JOBS II” blev kun fundet blandt personer med høj risiko for mentale problemer (Vinokur, Price

& Schul 1995; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995). Den positive effekt af den finske ”JOBS II” blev fundet

blandt alle i interventionsgruppen, men med størst effekt i højrisikogruppen (Vuori et al. 2002). Det kan så-

ledes tyde på, at det vil være fordelagtigt at tilbyde interventionen til højrisikogrupper, men på baggrund af

studierne er der ingen evidens for effekten af ”JOBS I” eller ”JOBS II”, hvis interventionen kun blev tilbudt

højrisikogrupper, da studierne inkluderer alle arbejdsløse (Vinokur, Price & Schul 1995; Vinokur, Price,

Caplan, et al. 1995; Vuori et al. 2002). Den positive effekt blandt højrisikogruppen kan muligvis være påvirket

af inspiration og støtte fra lavrisiko-gruppen, hvorfor interventionen ikke kun bør udbydes til højrisikogrup-

pen, uden dette er undersøgt (Vinokur, Price & Schul 1995). Fokus på højrisikogrupper kan karakteriseres

som en højrisikostrategi (Vallgårda et al. 2014). En utilsigtet konsekvens af højrisikostrategier er, at de bag-

vedliggende årsager til problemet ikke bliver ændrede, hvilket betyder, at årsagen fortsat vil være til stede

og vil være et problem for andre mennesker (Rose 2001). Derudover vil der være omkostninger forbundet

med screening i forhold til at identificere højrisikogrupper (Rose 2001), hvilket ligeledes kan tolkes som en

utilsigtet konsekvens. Screening kan endvidere øge sygeliggørelse og stigmatisering af højrisikogrupperne

(Vallgårda et al. 2014), og samlet indikerer det, at interventionen fortsat bør tilbydes alle arbejdsløse. Yder-

ligere har en informant udvist en positiv holdning til obligatoriske kurser (Bilag 10). Et obligatorisk kursus vil

have karakter af et strukturelt tiltag, hvor det som udgangspunkt ikke er individets eget ansvar at få hjælp

(Vallgårda et al. 2014), og en tilsigtet konsekvens vil være, at alle uanset ressourcer og risiko vil få hjælp,

hvilket taler for, at kurset skal være obligatorisk.

Endvidere havde ”JOBS II” en større effekt blandt nyligt arbejdsløse (< tre måneder), hvilket taler for, at spe-

cialets intervention tilbydes i starten af arbejdsløshedsperioden. I tråd med de individuelle interviews giver

en arbejdsløs informant ligeledes udtryk for, at det kunne være positivt med et tiltag i starten af arbejdsløs-

heden (Bilag 10). På baggrund af litteraturstudiet og de individuelle interviews vil det derfor være en fordel

med et tiltag i starten af arbejdsløshedsperioden til alle arbejdsløse uanset risiko for mentale problemer. En

tilsigtet konsekvens er således at forebygge, at de arbejdsløse bliver stressede af faktorer forbundet med

arbejdsløsheden. Alle arbejdsløse i de individuelle interviews gav udtryk for, at arbejdsløsheden var en med-

virkende årsag til deres oplevelse af stress (Bilag 10) og herudfra kan det tolkes, at ændring af disse kilder til

stress under arbejdsløsheden potentielt vil kunne nedsætte informanternes stressniveau. Ifølge Antonovsky

vil en stressor som arbejdsløshed ikke nødvendigvis have negative helbredskonsekvenser, men udfaldet vil

afhænge af personens mestringsevne og hermed OAS (Antonovsky 2000). I forlængele heraf fandt Vinokur,

70 af 183

Price & Schul (1995) en positiv effekt af ”JOBS II” i forhold til oplevelse af mestring. ”JOBS II” vil således kunne

mindske oplevelsen af stress og konsekvenserne af arbejdsløshed.

Indhold i interventionen

Ud fra resultaterne af de individuelle interviews blev informanternes OAS generelt vurderet lav, idet de

blandt andet oplevede manglende forståelse og forudsigelighed og dermed begribelighed i forhold til deres

arbejdsløshed. De arbejdsløse informanter gav overordnet udtryk for mangel på social støtte både fra venner,

familie og sagsbehandlere (Bilag 10), hvilket kan mindske personens håndterbarhed (Antonovsky 2000). De

kunne alle se fordele ved sociale aktiviteter med andre arbejdsløse (Bilag 10). Interventionerne i litteratur-

studiet havde fokus på social støtte fra andre arbejdsløse blandt andet ved gruppediskussioner og udveksling

af erfaringer (Vastamäki et al. 2009; Caplan et al. 1989; Vinokur, Price & Schul 1995; Vuori et al. 2002;

Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995). Der er således overensstemmelse mellem informanternes positive ind-

stilling til social støtte fra andre arbejdsløse og interventionernes fokus på social støtte. I relation til Anto-

novskys (2000) teori kan den social støtte øge håndterbarheden, hvilket potentielt kan øge OAS og dermed

mindske risikoen for stress. Yderligere havde ”JOBS I” en positiv statistisk signifikant effekt på social støtte

(Caplan et al. 1989) samt langtidseffekter for depression (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995). Da ”JOBS II” er

en videreudvikling af ”JOBS I”, er det derfor også tænkeligt, at ”JOBS II” vil have samme positive effekt på

social støtte.

I litteraturstudiets interventioner indgår fokus på både mental sundhed og jobsøgning (Vuori et al. 2002;

Caplan et al. 1989; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995; Vinokur, Price & Schul 1995; Reynolds et al. 2010;

Vastamäki et al. 2009), hvilket også anbefales i reviewet (Audhoe et al. 2010). De arbejdsløse informanter

oplevede stress som resultat af jobusikkerheden og af et generelt manglende fokus på den mentale sundhed,

hvilket således understøtter behovet om brug af litteraturstudiets interventioner (Bilag 10). Samlet vil en

sådan indsats potentielt kunne styrke de arbejdsløses OAS, da der sættes ind på flere parametre. ”JOBS II”

har desuden vist en signifikant effekt på oplevelse af mestring (Vinokur, Price & Schul 1995), hvilket under-

bygger, at interventioner med begge elementer kan styrke mestringen og de arbejdsløses OAS.

Sagsbehandlernes rolle

De arbejdsløse informanter efterlyste personlige og faglige kompetencer blandt jobcentrets sagsbehandlere

(Bilag 10). ”JOBS I” og ”JOBS II” har fokus på social støtte gennem oplæring af instruktører i forhold til ek-

spertise, forståelse og engagement over for de arbejdsløse (Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995;

Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995). Indholdet af denne oplæring af instruktører tilsvarer informanternes be-

hov. De arbejdsløse informanter udtrykte, at sagsbehandlerne mangler forståelse og empati samt ønsker

71 af 183

højere grad af sparring og coaching (Bilag 10). Disse mangler og behov kan indikere, at oplæring i coaching-

teknikker og undervisning om arbejdsløshed og stress potentielt kan øge sagsbehandlernes forståelse og vej-

ledningsevner. Ud fra Antonovskys teori omkring meningsfuldhed (Antonovsky 2000) vil det også kræve, at

sagsbehandlerne kan se en mening med oplæringen. Det vil dog kræve et studie, som undersøger effekten

af sådanne forløb for sagsbehandlere.

De arbejdsløse informanter havde forståelse for, at sagsbehandlerne arbejder under en politisk styret orga-

nisation, men understreger samtidig et behov for, at disse overordnede rammer forandres, således der gives

plads til det hele menneske (Bilag 10). Som løsning på dette foreslår de arbejdsløse informanter øget konti-

nuitet ved at få den samme sagsbehandler gennem hele arbejdsløshedsperioden, opkvalificering af sagsbe-

handlere og mere fokus på mental sundhed (Bilag 10). Kontinuitet vil potentielt kunne øge arbejdsløses op-

levelse af social støtte fra sagsbehandlere. Litteraturstudiet understøtter, at aktiviteter på jobcentre bør have

fokus på mental sundhed og social støtte. De arbejdsløses forslag vil derfor potentielt have en stressforebyg-

gende effekt.

Betydningen af makroniveauet

Ifølge Antonovsky vil samfundets kultur og struktur have betydning for OAS og dermed oplevelse af stress

(Antonovsky 2000). De arbejdsløse informanter oplevede, at samfundsdiskursen bidrager til, at arbejdet op-

fattes som identitestskabende, og at arbejdsløshed er forbundet med skam (Bilag 10). Generelt viser analysen

af de individuelle interviews, at arbejdsløshedsystemet medførte reduceret meningsfuldheden hos de ar-

bejdsløse informanter. Kohortestudiet af Vastamäki et al. (2009) havde en intervention med både jobrettet

træning og social støtte i forhold til stresshåndtering, og fandt en statistisk signifikant stigning i både begri-

belighed og håndterbarhed, men ikke meningsfuldhed. På baggrund af kohortestudiet og interviewene kan

det samlet tyde på, at denne type interventioner ikke kan styrke meningsfuldheden, hvis ikke også struktu-

rerne på makroniveauet forandres.

4.3 Modellering af forebyggelsesindsats mod stress hos arbejdsløse På baggrund af resultaterne af litteraturstudiet og de fire individuelle interviews udvikles et stressforebyg-

gelsestiltag med fokus på social støtte til arbejdsløse. I dette afsnit vil tiltaget udformes gennem modellering

med en logisk programteori (Figur 13). Forebyggelsestiltaget består overordnet af tre elementer 1) Jobsøg-

ningskursus med fokus på social støtte, 2) Undervisnings- og coachingforløb og 3) Prioritering af mental sund-

hed. Argumentation for disse elementer fremgår af de følgende afsnit, som tager udgangspunkt i program-

72 af 183

teoriens input, aktiviteter, virkningsmekanismer og moderatorer. Afslutningsvis præsenteres forebyggelse-

stiltagets del- og slutmål. Programteorien vil i specialet danne udgangspunkt for fokusgruppeinterviewet med

afdelingsleder og sagbehandlere på et jobcenter, som præsenteres i afsnit 6.

4.3.1 Jobsøgningskursus med fokus på social støtte På baggrund af litteraturstudiet vil specialets forebyggelsestiltag indeholde et kursus til arbejdsløse, som ta-

ger udgangspunkt i ”JOBS II”, da det har vist bedst effekt i forhold til depression og distress for jobsøgende

arbejdsløse. Kursets humane input vil derfor indbefatte nyligt jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodta-

gere (< tre måneder). Fokus på nyligt arbejdsløse skyldes, at litteraturstudiet viser, at denne målgruppe har

en god effekt af interventionen i forhold til distress (Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995) og social

støtte (Caplan et al. 1989). Der vil ikke blive skelnet mellem høj- og lavrisikogrupper, da litteraturstudiets

studiepopulationen var begge grupper. Desuden kan fokus på udelukkende højrisikogrupper have negative

effekter i forhold til stigmatisering og modstrider specialets fokus på primær forebyggelse. Overordnet set

vil kurset vare fire timer over fem dage (20 timer) i grupper à 10-20 personer ligesom”JOBS II” (Vuori et al.

2002; Vinokur, Price & Schul 1995). Kurset vil være obligatorisk for bedre at sikre den primære forebyggelse.

Kursets aktiviteter vil bestå af undervisning og øvelser om håndtering af stress med fokus på mestring og

træning i jobsøgning. Virkningsmekanismerne for de to aktiviteter vil være, at de arbejdsløse deltagere opnår

redskaber til at håndtere stress og jobsøgning. Disse mekanismer vil være modereret af de arbejdsløses mo-

tivation. Derudover vil en aktivitet være gruppediskussioner blandt andet med udveksling af erfaringer. Me-

kanismen vil være social støtte fra andre arbejdsløse deltagere og reduceret oplevelse af stigma, da delta-

gerne kan se, at der er flere, der oplever det samme som dem. Mekanismen vil være påvirket af, hvorvidt

deltagerne har en god relation og forståelse for hinanden.

Et anden input for kurset er to fagprofessionelle instruktører til at facilitere og undervise på kurset. Aktivitet

for denne målgruppe er oplæring i forhold til at skulle varetage kurset. I overensstemmelse med litteratur-

studiet vil oplæringen strække sig over 240 timer og vil have fokus på etablering af tillid, ekspertise og tiltro

til opnåelse af mål blandt deltagere (Caplan et al. 1989; Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995). Akti-

viteten skal føre til målet ved, at instruktørerne yder social støtte til deltagerne, og deltagerne har tiltro til

personerne. Mekanismen vil afhænge af instruktørens ekspertise, forståelse og engagement.

4.3.2 Undervisnings- og coachingforløb Informanterne giver udtryk for manglende personlige og faglige kompetencer blandt sagsbehandlere og øn-

sker højere grad af sparring og coaching (Bilag 10), hvilket svarer til oplæringsforløbet fra ”JOBS I” og ”JOBS

73 af 183

II” (Vuori et al. 2002; Vinokur, Price & Schul 1995; Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995). Specialets forebyggel-

sestiltag vil derfor bestå af et undervisnings- og coachingforløb for sagsbehandlerne. Input vil således være

jobcentrets sagsbehandlere, og aktiviteter vil bestå af henholdsvis et coachingkursus og undervisning om

stress og arbejdsløshed. Moderator for sagsbehandlernes fremmøde er, at jobcentret bakker op. Virknings-

mekanismen for coachingkurset vil blandt andet være at øge sagsbehandlernes sociale støtte til de arbejds-

løse. For undervisningsforløbet er virkningsmekanismen øget forståelse for den arbejdsløshed og stress.

Begge mekanismer vil afhænge af sagsbehandlernes motivation, som således er moderatoren.

4.3.3 Prioritering af mental sundhed Informanterne efterspurgte mere kontinuitet i deres forløb på jobcentret herunder samme sagsbehandler

(Bilag 10). Der rettes derfor fokus på jobcentret som organisation, da forandringen skal ske her. Forandringen

vil overordnet bestå af aktiviteten prioritering af mental sundhed på jobcentret. Virkningsmekanismen til

dette er opbakning fra jobcenter på mesoniveau, og moderatoren er politisk opbakning på makroniveau. En

aktivitet vil desuden være samme sagsbehandler gennem hele arbejdsløshedsperioden. Den virksomme me-

kanisme vil være kontinuitet, hvilket vil kræve, at sagsbehandleren bakker op, samt at jobcentret kan facili-

tere det. Udover den overordnede prioritering af mental sundhed, skal en aktivitet også være et fokus på

mental sundhed gennem praktisk integration af dette i jobcentrenes arbejde med arbejdsløse. Ligeledes vil

aktiviteten om uddannelse af sagsbehandlere virke ved, at sagsbehandlerne opnår redskaber til at hjælpe

arbejdsløse modereret af jobcentrets opbakning.

4.3.4 Del- og slutmål Med disse input og aktiviteter søges at opnå to delmål. For det første skal de arbejdsløses OAS styrkes, såle-

des de bedre kan mestre stressorer herunder arbejdsløsheden, således et negativt udfald i form af stress kan

undgås. Dette delmål skal opnås via tiltagets to komponenter om jobsøgningskursus med fokus på social

støtte og coaching- og undervisningsforløb for jobcentrets sagsbehandlere. Forebyggelsen skal dog ikke kun

fokusere på øget mestring, hvorfor et delmål også er at reducere mængden af stressorer, som de arbejdsløse

oplever som stressende. Dette understøttes af, at informanternes ønsker (Bilag 10) og fordi forebyggelse ikke

kun er et individuelt ansvar (Dahlgren & Whitehead 2007; Vallgårda 2001; Link & Phelan 1995). Dette delmål

skal opnås gennem tiltagets tredje komponent om prioritering af mental sundhed. Disse to delmål skal samlet

udmunde i slutmålet om primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse.

74 af 183

Figur 13: Programteori over tiltag på jobcentre for primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse med fokus på social

støtte.

75 af 183

5. Pilottest og evaluering af forebyggelsestiltag Pilottest og evaluering er en del af at udarbejde et beslutningsgrundlag og bør foretages inden implemente-

ring af det udviklede tiltag i den ønskede kontekst (MRC 2000). Specialet har primært fokus på udvikling og

implementering, og i dette afsnit undersøges, de væsentligste forhold ved pilottest og evaluering forud for

implementeringen af specialets udviklede stressforebyggelsestiltag på jobcentre.

Formålet med pilottesten er at sikre og undersøge interventionens effekt samt praktiske anvendelighed og

gennemførbarhed (Craig et al. 2008). Efter pilottesten vil der være mulighed for at justere den udviklede

intervention (Craig et al. 2008). Pilottest og evaluering hænger sammen, idet tilrettelæggelsen af pilottesten

vil afhænge af valget af evalueringsmodel, som bestemmes ud fra formålet med evalueringen (Craig et al.

2008). Specialets litteraturstudie viser behov for øget evidens om stressforebyggelse hos arbejdsløse, og det

vurderes derfor relevant at undersøge effekten af tiltaget. Endvidere er komplekse interventioner i høj grad

formet af konteksten (Craig et al. 2008), og det vil derfor også være relevant at undersøge de mekanismer,

som er årsag til effekterne. Virkningsevalueringer har fokus på både proces og effekt af et tiltag (Dahler-

Larsen 2009), hvorfor denne evalueringsform vurderes relevant. Denne tilgang anbefales ligeledes af MRC,

da viden om processen kan hjælpe til at forklare kontekstens betydning for eventuelle forskelle mellem for-

ventede og faktiske resultater (Craig et al. 2008).

MRC anbefaler både kvalitative og kvantitative metoder til pilottest og evaluering (Craig et al. 2008). Den

kvantitative metode i form af et RCT-studie vurderes relevant til at måle effekten af tiltaget på de ønskede

effektmål. RCT-studier er højt i evidensniveau, og randomiseringen reducerer risikoen for confounding og

selektionsbias (Juul 2012). Valg af primære og sekundære outcome bør baseres på teori, litteratur og det

overordnede formål med evalueringen (Craig et al. 2008). Formålet med specialets forebyggelsestiltag er at

forebygge stress, og det primære outcome vil derfor være oplevet stress målt på Cohens Perceived Stress

Scale, som er et valideret og hyppigt anvendt mål for stress (Lee 2012), og som samtidig understøtter Lazarus’

stressdefinition (Lazarus & Folkman 1984) anvendt i specialet. Generelt fokuserer interventionsstudier for

arbejdsløse på beskæftigelsesparametre og ikke sundhedsparametre som effektmål (Hammarström & Janlert

2005), hvilket understøtter relevansen af at fokusere på stress som outcome. Derudover vil beskæftigelses-

status indgå som en del af det sekundære outcome, da forebyggelsestiltaget også indeholder jobsøgningse-

lementer og skal implementeres på et jobcenter. Da forebyggelsestiltaget har fokus på social støtte, vurderes

det som et relevant sekundært outcome. Af litteraturstudiets artikler fremgår ikke, i hvilken grad interventi-

onernes element af social støtte er forklarende for effekten (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995; Vinokur, Price

& Schul 1995; Reynolds et al. 2010; Vuori et al. 2002; Audhoe et al. 2010; Vastamäki et al. 2009; Caplan et al.

76 af 183

1989), men da øvrige studier har vist, at social støtte påvirker stress (Ervasti & Venetoklis 2010; Donovan &

Anwar-McHenry 2014), kan det bidrage med viden om effekten af social støtte på stress i den pågældende

intervention og kontekst. For at øge sammenlignelighed kan social støtte måles på samme måde som littera-

turstudiets artikel Caplan et al (1989), der anvender måleredskabet af Abbey, Abramis og Caplan (1985). Her

måles social støtte som graden af praktisk, følelsesmæssig og vejledende støtte fra personens netværk

(Abbey et al. 1985).

I overensstemmelse med litteraturstudiet vil data blive indsamlet ved brug af spørgeskema ved baseline og

efter interventionen. For at vurdere langtidseffekterne under arbejdsløshed vil data ligeledes blive indsamlet

6 måneder efter tiltagets ophør, såfremt personen stadig er arbejdsløs. Data vil yderligere blive indsamlet,

når personen er kommet i arbejde for at undersøge effekten af beskæftigelse på stress. Øvrige variable kan

inkluderes for at lave subgruppeanalyser (Craig et al. 2008), hvilket vurderes relevant i forhold til demografi-

ske variable som køn, civilstatus og uddannelsesniveau.

Nyligt arbejdsløse (< tre måneder) og udvalgte sagsbehandlere samples fra to jobcentre og randomiseres til

en interventions- og kontrolgruppe på hvert jobcenter. At randomiseringen finder sted på samme jobcenter

kan medføre risiko for bias, men kan omvendt styrke gruppernes sammenlignelighed, da konteksten i form

af jobcentret vil være det samme. I interventionsgruppen vil de arbejdsløse komme på forebyggelsestiltagets

kursus og have møder med én af de udvalgte sagsbehandlere, som har været på et undervisnings- og coa-

chingforløb, hvilket overordnet repræsenterer de tre delelementer af specialets forebyggelsestiltag (Figur

13). Kontrolgruppen vil komme på jobcentrets eksisterende jobsøgningskursus.

Målgruppen for forebyggelsestiltaget er alle jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Da kontant-

hjælpsmodtagere kan karakteriseres som en særligt udsat gruppe (Hølund et al. 2007), vil det være relevant

at undersøge, om forebyggelsestiltaget har forskellig effekt sammenlignet med arbejdsløse akademikere, og

derfor vil et jobcenter for henholdsvis akademikere og kontanthjælpsmodtagere blive valgt. En styrkebereg-

ning kan hjælpe til at afgøre størrelsen af studiepopulationen i forhold til de kvantitative undersøgelser (Juul

2012), hvilket vil være bestemmende for antallet af gruppeforløb på jobcentrene.

I tråd med MRC’s anbefaling om virkningsevaluering anbefales også kvalitative studier (Craig et al. 2008),

således der i pilottesten bliver tale om en mixed method tilgang (Frederiksen 2015). Dette vurderes relevant

i forhold til evaluering af processen, da det kan give et dybdegående indblik i, hvordan både de arbejdsløse

og de ansatte oplever forebyggelsestiltagets fordele og ulemper. Individuelle interviews med arbejdsløse i

77 af 183

interventionsgruppen vil i den forbindelse bidrage med deres oplevelse af, om forebyggelsestiltaget funge-

rer, og interviews med ansatte på jobcentret kan bidrage i forhold til, hvordan forebyggelsestiltaget påvirker

arbejdsstrukturer og organisationen som helhed.

Inklusion af en sundhedsøkonomisk analyse vil være en stor fordel i forhold til at styrke beslutningsgrundla-

get, da beslutningstagere ofte prioriterer ud fra økonomiske forhold (Craig et al. 2008). Med inspiration fra

én af artiklerne fra litteraturstudiet kunne den sundhedsøkonomiske analyse tilrettelægges, således benefit

er baseret på løn efter skat for individ og indbetalt skat for samfund, mens udgifter er oplæring af instruktører

og selve implementering (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995).

78 af 183

6. Implementering af forebyggelsestiltag Dette afsnit omhandler MRC-frameworkets sidste fase om implementering af specialets udviklede forebyg-

gelsestiltag (Figur 13) i forbindelse med udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for stressforebyggelse hos

arbejdsløse på jobcentre. Indledningsvis præsenteres resultater og analyse af fokusgruppeinterviewet, som

skal besvare forskningsspørgsmål 3. Derefter følger en diskussion af MRC-frameworket som overordnet

ramme for udarbejelse af et beslutningsgrundlag samt af fokusgruppeinterviewets metode og resultater. Re-

sultatdiskussionen vil inddrage resultater fra specialets udviklingsdel, som har til formål at revidere specialets

forebyggelsestiltag på baggrund af implementering i form af en revideret programteori.

6.1 Resultater og analyse - fokusgruppeinterview Følgende afsnit præsenterer analyse af den indsamlede empiri fra specialets fokusgruppeinterview med en

afdelingsleder (L) og to sagsbehandlere (S1 og S2) på et jobcenter for akademikere, hvilket har til formål at

besvare forskningsspørgsmål 3 ”Hvilke facilitatorer og barrierer er der for jobcentres implementering af et

tiltag målrettet primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse?”. Datamaterialet analyseres og fortolkes ved

brug af Bakka og Fiveldals (2010) organisationsteori omhandlende gensidig påvirkning af komponenterne

opgaver, teknologi, struktur, aktør og omgivelser ved forandring i en organisation. Ud fra kodningsprocessen

(Bilag 11) er der fremkommet følgende tre overordnede temaer 1) Omgivelser, 2) Jobcentrets opgaver og

teknologier og 3) Sagsbehandlere som aktører. Deltagerne kan identificeres ud fra L, S1 og S2, og citater

refereres med (identifikation; sidetal; linjenummer), hvor sidetal og linjenummer henviser til transskriberin-

gen af interviewet.

6.1.1 Omgivelser I fokusgruppeinterviewet blev organisationens omgivelser italesat i forhold til, hvilke udefrakommende hen-

syn jobcentret som organisation er underlagt. Bakka og Fivelsdals organisationsteori (2010) beskriver omgi-

velserne som udefrakommende påvirkninger, som har indflydelse på de øvrige komponenter struktur, opga-

ver, teknologi og aktører. Derfor indledes analysen af fokusgruppeinterviewet med denne overordnede ka-

tegori, da den er tonesættende for de øvrige overordnede temaer og vigtig i forhold til at forstå de grund-

læggende facilitatorer og barrierer for implementering i organisationer generelt.

Ved en diskussion af, hvordan specialets forebyggelsestiltag kan implementeres på jobcentrene, fortalte L

om processen:

79 af 183

”Det ville kræve, at man fik det igennem. Man kan sige det organisatoriske, [nævner kommunale aktører]

og op til det politiske niveau. Så der skulle være sådan en enighed den der vej rundt i forhold til, at det var

noget, man skulle prioritere.”(L;11;462)

Dette viser, at beslutningstagning på jobcentrene involverer aktører eller instanser, som ligger uden for selve

jobcentret. Det afspejler et behov for, at flere instanser når til enighed, før der kan træffes en beslutning om

implementering af et forebyggelsestiltag. L understreger nødvendigheden i, at politikkerne ser det positive i

forebyggelsestiltaget, såfremt det skal være muligt at implementere (Bilag 11). Af fokusgruppeinterviewet

fremkommer, at det dog kan være vanskeligt at få politikkernes opbakning. Deltagerne fortæller i den for-

bindelse, at de tidligere har haft et tilbud, hvor arbejdsløse efter behov kunne tale med sundhedsfaglige uden

for jobcentrene (Bilag 11). Dette tilbud fik dengang økonomisk støtte, men nu er der ikke længere politisk

opbakning til at finansiere det. L beskriver, at politisk opbakning typisk vil kræve, at tilbuddet viser en effekt

på tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og ofte vil effekten af sådanne tilbud kunne ses i forhold til virksom-

hedspraktik (Bilag 11). S1 tilføjer, at effekten snarere kunne ses som tilfredshed og en bedre følelse i maven:

”Der er jo en eller anden form for paradoks i det ik. Det der med, at man fra politisk hold ikke mener, at det

skal prioriteres. Det er i hvert ikke blevet bevilget igen i den her omgang. Men at vi samtidig oplever, at det

havde en enormt god effekt […] Det kan godt være, vi ikke kunne måle det på tal og praktikker og job, men

vi kunne måle det på tilfredshed og en bedre følelse i maven og på altså alt det der, som er så umålbart

ik.”(S1;5;232)

S1 beskriver her paradokset i, at jobcentret kunne se en meningsfuld effekt af tilbuddet, men at politikkerne

ikke længere vil bakke op om det. L beskriver, at disse holdningsskift skyldes forskelle i, hvad der er i fokus

inden for dansk politik:

”Vi er jo også en politisk styret organisation ik, så der kan være noget fokus inden for beskæftigelseslovgiv-

ningen på, hvad der er fokus på lige nu ik. Og det der er sådan det store fokus, sådan det landsdækkende,

og det er... du skal ind i systemet, og så skal du ud så hurtigt som muligt” (L;3;127)

Af citatet kan udledes, at succeskriteriet for jobcentrets tilbud er, at de arbejdsløse kommer i job så hurtigt

som muligt, og L tilføjer, at flere andre typer tiltag også er blevet nedlagt på baggrund af, at de ikke opfyldte

det politiske mål (Bilag 11). Endvidere beskriver L beskæftigelsespolitikken som en slagmark med forskellig-

80 af 183

rettede politiske holdninger i medierne (Bilag 11). Omgivelserne er blandt andet karakteriseret ved udefra-

kommende krav (Bakka & Fivelsdal 2010), hvorfor lovgivning og politik kan ses som omgivelserne. Yderligere

ses således, at omgivelserne er afgørende for, hvilke opgaver eller mål organisationen kan arbejde efter

(Bakka & Fivelsdal 2010). Ud fra omgivelserne i form af beskæftigelseslovgivningen er jobcentrets primære

mål hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for arbejdsløse. Sagsbehandlerne og afdelingsleder udtrykte

imidlertid en forståelse for, at de arbejdsløse også har andre behov end at komme i arbejde herunder virk-

somhedspraktik og helbredmæssig hjælp. Det viser således et modsætningsforhold, hvor lovgivning og politik

kan være en barriere for at implementere forebyggelsestiltaget, hvorimod jobcentrets kultur kan være frem-

mende.

Omgivelserne har ligeledes betydning for teknologier i form af arbejdsprocesser. Herunder mener L ikke, at

det vil være muligt at få bevilget timer til oplæring af instruktørerne som en del af specialets forebyggelses-

tiltag (Bilag 11). S2 forklarer, at det på nuværende tidspunkt kun er sygemeldte arbejdsløse, som kan tilbydes

ekstra hjælp relateret til sundhed, da det lovgivningsmæssigt er et krav (Bilag 11), hvilket kan være medvir-

kende til manglende politisk opbakning til specialets forebyggelsestiltag. Hermed vil manglende politisk op-

bakning og herunder offentlig finansiering være en mulig barriere for implementering.

Kulturen i samfundet kan ligeledes ses som en del af omgivelserne (Bakka & Fivelsdal 2010). S1, S2 og L op-

lever alle en problematisk samfundskultur, hvor jobbet, karrieren og præstationerne skaber identiteten (Bilag

11). S2 beskriver, at denne samfundsholdning kan stresse de arbejdsløse (Bilag 11). L tilføjer, at det kan være

mere stressende at være arbejdsløs i højkonjunkturtider, hvor arbejdsløsheden er lav (Bilag 11). Denne sam-

fundsholdning får betydning for opgaverne og teknologierne i organisationen, da det bliver et problem hos

de arbejdsløse, som sagsbehandlerne skal håndtere. Derfor understreger både L og S1 problemet i, at det

politiske fokus er snævert på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Endvidere er deltagernes oplevelse, at de

arbejdsløse ikke forventer at få hjælp på jobcentret, men derimod frygter at blive straffet i forhold til at miste

deres dagpenge (Bilag 11). Dette vidner ligeledes om en samfundskultur, hvor jobcentret opleves som en

kontrollerende instans. Der er således flere elementer, der er afgørende for, hvorvidt specialets forebyggel-

sestiltag kan implementeres, og i nedenstående citat opsummerer L:

”Så der ligger både noget teknisk, altså noget udbudsmæssigt, og så ligger der noget økonomi, altså det ko-

ster penge, og det skal være et godt forløb, og så skal der jo være et ønske om at gøre det sådan [...] politisk

[...]. I hvert fald tre områder, vi ligesom skal have taget i ed, for at vi kan kaste os ud i noget af det her ik.”

(L;5;206)

81 af 183

Omgivelserne bliver således beskrevet som beskæftigelseslovgivningen og nationale politiske holdninger. På

nuværende tidspunkt er den politiske retning en barriere for implementering af forebyggelsestiltaget, da

mental sundhed hos jobklare arbejdsløse ikke er et prioriteret område, hvorfor det er usandsynligt, at der

kan tildeles finansiering. Samtidig bliver omgivelserne karakteriseret af deltagerne som den samfundskultu-

relle holdning til, at jobbet skaber identiteten, og at arbejdsløshed derfor er stressende og medfører andre

behov i forhold til mental sundhed, som sagsbehandlerne skal forholde sig til. Det viser en kultur inden for

jobcentrene, som muliggør implementering af forebyggelsestaget, da de således umiddelbart er positive over

for at indarbejde dette i deres mål og arbejdsopgaver.

6.1.2 Jobcentrets opgaver og teknologier Opgaver og teknologier beskriver henholdsvis en organisations mål og arbejdsprocesser (Bakka & Fivelsdal

2010), og dette afsnit omhandler, hvordan sagsbehandlere og afdelingsleder i fokusgruppeinterviewet ser

facilitatorer og barrierer for implementering af specialets forebyggelsestiltag i forhold til jobcentrets nuvæ-

rende opgaver og teknologier.

I forhold til jobcentrets eksisterende tilbud fortæller S1, at jobcentret på nuværende tidspunkt har et jobsøg-

ningskursus til de arbejdsløse i den første del af arbejdsløshedsperioden, som typisk varer 30 timer (Bilag 11).

L og S1 beskriver i relation hertil en åbenhed i forhold til at integrere et fokus på stress i de eksisterende

jobsøgningsforløb (Bilag 11), som de således ser som en facilitator. L forklarer, at der på nuværende tidspunkt

ikke findes nogen tilbud til de arbejdsløse med specifikt fokus på stress (Bilag 11). S1 beskriver dog supple-

rende:

”En effektiv jobsøgningsstrategi det handler jo også om at systematisere din tid og lade være med at søge

jobs hele tiden. Hvor at man også taler ind i nogle stresshåndteringsproblematikker. Man kalder det bare

ikke stresshåndtering. Og det kan jeg rigtig godt lide, at man gør det på den måde, fordi at man kan komme

til at tale nogle symptomer op.” (S1;2;71)

S1 giver her udtryk for, at effektiv jobsøgningsstrategi også handler om at håndtere stress, og på den måde

mener S1, at jobcentret allerede har tilbud, som indirekte omhandler håndtering af stress. Herudfra kan ud-

ledes, at et af jobcentrets mål som udtryk for opgaverne er indirekte at hjælpe med håndtering af stress

gennem teknologien tidsadministration. Alle deltagere er dog tilbageholdende i forhold til et obligatorisk

82 af 183

stresskursus, da et specifikt fokus på stress kan være med til at sygeliggøre de arbejdsløse (Bilag 11). L be-

skriver, at tidligere forløb med høj grad af individualisering og fokus på at håndtere situationen som arbejds-

løs også kunne medføre en reaktion af fortørnelse hos de arbejdsløse (Bilag 11). Hertil siger S2:

”Vi kunne måske også rammesætte den effektive jobsøgningsstrategi, men den ville jeg hellere rammesætte

end jeg vil rammesætte stresshåndtering.” (S2;12;492)

Dette indikerer en holdning om, at det er bedre at indtænke den mentale sundhed igennem jobsøgningsstra-

tegien i stedet for at lave eksplicitte stresskurser. S2 tilføjer, at et sådant fokus på stress vil kunne medføre,

at de arbejdsløse føler det underligt, hvis ikke de bliver stressede, men siger samtidig, at det med den rette

retorik eller kommunikation er muligt at inddrage et fokus på stress uden, at det behøver at sygeliggøre de

arbejdsløse (Bilag 11). Baseret på deres erfaring med de arbejdsløse giver L og S2 udtryk for, at et forebyg-

gelsestiltag hellere skulle tilbydes personer med behov, da L blandt andet ikke ser akademikere som en typisk

udsat gruppe (Bilag 11). Den fælles holdning mellem deltagerne i fokusgruppeinterviewet er således, at et

obligatorisk stresskursus vil have negative effekter på de arbejdsløse, og at det i stedet enten bør være for

arbejdsløse i særlig risiko for stress eller ske implicit gennem de allerede eksisterende tiltag målrettet job-

søgning. Aktører eller ansattes holdninger kan ses som et udtryk for kulturen i organisationen (Bakka &

Fivelsdal 2010), hvorfor denne således vil være en barriere for at inddrage forebyggelsestiltaget i organisati-

onens opgaver og teknologier. Dette indikerer dog samtidig en facilitator, såfremt forebyggelsestiltaget æn-

dres ud fra de nævnte forbehold.

Som en del af specialets forebyggelsestiltag skal sagsbehandlerne klædes bedre på til at håndtere de arbejds-

løses mentale sundhed og kende til risikoen for stress. S2 er åben overfor dette, men beskriver, at der med

implementering af forebyggelsestiltaget ikke må ske en ”kasketforvirring” (Bilag 11):

”Og så kan man sige, at det må aldrig være vores rolle som beskæftigelseskonsulenter at skulle behandle

eller håndtere stressproblematikker. Det ligger uden for vores kompetencer. Og fordi vi er myndighed, så er

det rigtig vigtigt, at der ikke sker en rolleforvirring” (S2; 2;97)

Citatet viser her, at rollen som myndighed indebærer et afgrænset opgaveområde, som ikke kan udvides til

også at omfatte håndtering af stressproblemer, hvilket er defineret ud fra omgivelserne i form af beskæfti-

gelseslovgivningen. Idet opgaverne i jobcentret bygger på målsætningen om at bringe arbejdsløse tilbage i

arbejde, er strukturen i form arbejdsdelingen indrettet herefter. Der er imidlertid forskel på behandling og

83 af 183

forebyggelse, og mens det ikke kan forventes, at sagsbehandlere skal varetage sundhedsprofessionelles be-

handlende opgaver, kan forebyggelse i højere grad varetages af flere professioner. Både S2 og L nævner i den

forbindelse, at en del af sagsbehandlernes arbejdsområder er at sparre, guide og vejlede, også når de ar-

bejdsløse har helbredsrelaterede problemstillinger, hvori der således ses flere stressforebyggende elemen-

ter. L understreger, at det er vigtigt med myndighedsfrie rum, hvor de arbejdsløse ikke skal frygte, at der

bliver stillet spørgsmålstegn ved deres rådighed (Bilag 11). Dog er L åben for, at enkelte sagsbehandlere kan

varetage mere specialiserede opgaver i forhold til stresshåndtering hos de arbejdsløse, og at dette også kan

faciliteres som et gruppeforløb, hvor en ekstern aktør inviteres til at forestå den sundhedsfaglige opgave

(Bilag 11). L udtrykker således potentielle facilitatorer i forhold til ændring af jobcentrets nuværende struktur.

Visse opgaver inden for jobcentret bliver udliciteret til eksterne aktører, herunder jobsøgningskurser, og L

giver ligeledes udtryk for, at det er vigtigt, at nye tilbud ikke konkurrerer med nuværende udbud (Bilag 11).

Omgivelserne i form af eksterne aktører (Bakka & Fivelsdal 2010) vil således påvirke jobcentrets teknologier

og muligheder for forandring heraf. I forhold til jobcentrets nuværende samarbejde med eksterne aktører

udtaler L, at fokus på skabelse af netværk er en forventning til deres eksterne aktører, som udbyder jobcen-

trets jobsøgningskurser (Bilag 11). Jobcentret har således fokus på at facilitere netværk blandt arbejdsløse,

som derfor kan tolkes som en del af jobcentrets mål. S2 udtaler i forhold til jobsøgningskurserne:

”Altså det svarer nogle gange lidt til mødregrupper ik. [...] Det der med de der netværk af ligesindede. så

kan det også være, at der er et fagligt benefit af det i forhold til at: nå men min mosters et eller andet ken-

der faktisk nogen, der kunne være relevant for din profil.” (S2;3;106)

Det kan udledes, at S2 oplever, at de arbejdsløse både får et personligt og fagligt udbytte af jobcentrets

jobsøgningskurser. Det er således et udtryk for en kultur i jobcentret om, at fællesskaber er positivt for de

arbejdsløse, hvilket er fremmende for implementeringen af det element i specialets forebyggelsestiltag. Li-

geledes er det fremmende, at denne komponent allerede eksisterer i jobcentret, hvorved en ændring i orga-

nisationens opgaver og teknologier potentielt bliver nemmere.

6.1.3 Sagsbehandlere som aktører Sagsbehandleren har en særlig fremtrædende rolle, da det er den aktør, som den arbejdsløse møder i job-

centret. Aktører er ansatte karakteriseret ud fra færdigheder, værdier, holdninger og motivation (Bakka &

Fivelsdal 2010). De er desuden repræsentanter for selve organisationskulturen (Bakka & Fivelsdal 2010), og

84 af 183

ved forandringer af organisationer er det derfor vigtigt at forholde sig til, hvordan disse medarbejdere kan

indtænkes, således implementering muliggøres.

I specialets forebyggelsestiltag er et element, at de arbejdsløse skal have den samme sagsbehandler, således

der skabes kontinuitet og mulighed for at arbejde dybere i vejledningen af den arbejdsløse. I fokusgruppein-

terviewet blev det forklaret, at de arbejdsløse selv har ansvaret for at booke tider med sagsbehandlere, og

at det således er uden for jobcentrets ansvar. Det blev dog videre diskuteret:

”Jeg har en håndfuld kandidater, der bliver ved med at booke hos mig, og det gør jo også, at jeg i nogle af

mine sidste samtaler sådan har spurgt: må jeg godt være meget direkte i forhold til, at der er noget, jeg ser,

vi kunne skrue på her? [...] Altså det kan man ikke nødvendigvis lige sige efter 25 minutters samtale, hvor

man både skal forberede, og hvem er du, og hvem er jeg, og hvor er vi, og hvad er kemien, og hvad for et

forløb skal vi have sat i gang og alt mulig. Hvor jeg synes, at det kan være fordelen, at man kan gå et spade-

stik dybere” (S2; 9;408)

Citatet viser, at også sagsbehandleren mener, at kontinuiteten giver noget mere i forhold til at kunne guide

den arbejdsløse. Denne holdning er således et udtryk for en kultur om, at der er en stor værdi i at hjælpe den

arbejdsløse videre, og at rammerne i de relativt korte møder i nogle tilfælde kan være en barriere, da tiden

hurtigt går med de formelle emner. I diskussionen af skiftende sagsbehandlere versus kontinuitet siger L:

”Det der med samme sagsbehandler, der er vi nok lidt mere delte i holdningen til, hvor god en ide det er,

fordi vi har med en ressourcestærk målgruppe at gøre, men vi er jo enige så langt, at de ledige, som er ud-

fordret, og som måske har rigtig svært ved situationen, der kan det bestemt være en fordel.”

(L; 11;466)

Citatet henviser til holdningerne for og imod og opsummerer diskussionen i forhold til, at en stor del af de

ressourcestærke arbejdsløse, forstået som højtuddannede, vil kunne have gavn af nye input fra forskellige

sagsbehandlere, mens de ressourcesvage kan have brug for mere dybdegående vejledning og støtte (Bilag

11). Det er således også et udtryk for, at der er forskellige holdninger inden for organisationskulturen i forhold

til, hvorvidt arbejdsløse bør have samme sagsbehandler, men diskussionen ender med det faktum, at det er

den arbejdsløses eget ansvar at booke samme sagsbehandler.

85 af 183

Som en del af specialets forebyggelsestiltag skal sagsbehandlerne have undervisning om stress hos arbejds-

løse og oplæring i coaching-teknikker, hvilket skal øge sagsbehandlernes færdigheder og kompetencer. S1 og

S2 beskriver, at sagsbehandlerne generelt har en bred vifte af færdigheder, og at det afhænger af sagsbe-

handlerens faglige baggrund og generelle personlighed (Bilag 11). S2 beskriver i forlængelse, at der således

vil være nogle sagsbehandlere, som er bedre klædt på end andre til at varetage stressforebyggelse hos ar-

bejdsløse. Færdigheder og kompetencer definerer aktører, som gensidigt påvirker opgaver og teknologier

(Bakka & Fivelsdal 2010). L udtaler, at der internt kunne være mulighed for specialisering af sagsbehandlere,

hvormed den enkelte aktørs færdigheder og kompetencer vil definere personens teknologi i form af arbejds-

processer. Endvidere beskriver L, at det er forventet, at sagsbehandlerne kan håndtere de vanskelige situati-

oner med de arbejdsløse ud fra jobbeskrivelsen (Bilag 11). Det er dog usikkert, i hvilken grad stresshåndtering

på nuværende tidspunkt er i fokus i den generelle kompetenceudvikling af sagsbehandlerne (Bilag 11).

”Umiddelbart er der jo ikke noget i vejen for, at man havde nogle forløb eller et kompetenceudviklingsfor-

løb, hvor man sagde: vi vil gerne som en del af, at I er fagligt kompetente som medarbejdere, give jer nogle,

altså hvad er det for nogle ting, I skal være opmærksomme på. Hvad er det eventuelt, som I kan gøre, når I

sidder i en situation, hvor der er en kandidat, der giver udtryk for, at vedkommende er stresset, eller I får øje

på nogle lamper, der blinker.” (L;6;276)

Citatet viser en åbenhed for at øge fokus på stress hos arbejdsløse i kompetenceforløbene for sagsbehand-

lerne (Bilag 11). Således ses en mulighed for implementeringen af specialets forebyggelsestiltag med hensyn

til dels aktøren og dennes kompetencer, men således også i forhold til opgave og teknologi, da den tilegnede

viden også skal bruges i praksis.

Samlet set besvarer ovenstående analyse og fortolkning af specialets fokusgruppeinterview det tredje forsk-

ningsspørgsmål ”Hvilke facilitatorer og barrierer er der for jobcentres implementering af et tiltag målrettet

primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse?”. Herunder ses, at omgivelserne i form af beskæftigelsespoli-

tikkens fokus på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet kan være en barriere for den politiske opbakning

og offentlige finansiering af implementering af specialets forebyggelsestiltag. Det kan således have en indfly-

delse på, hvor omfangsrigt forandringen af jobcentrets opgaver og teknologier vil være. I forhold til jobcen-

trets organisationskultur og aktører ses facilitatorer, idet der er et ønske om at hjælpe de arbejdsløse og

åbenhed i forhold til at integrere fokus på stress i de nuværende tilbud og kompetenceforløb for sagsbehand-

lere. En mulig barriere er dog en kultur omkring, at det ikke er alle arbejdsløse, der har behov for hjælp i

forhold til det mentale og risiko for sygeliggørelse.

86 af 183

6.2 Diskussion I dette afsnit vil henholdsvis metode og resultater i forbindelse med specialets implementeringsdel blive dis-

kuteret.

6.2.1 Metodediskussion I dette afsnit vil de metodiske tilgange i fokusgruppeinterviewet blive diskuteret. Afsnittet vil imidlertid ind-

lede med en diskussion af MRC-frameworket som den overordnede ramme for udarbejdelse af et beslut-

ningsgrundlag i specialet.

MRC-frameworket til udarbejdelse af beslutningsgrundlag

MRC-frameworket kan anvendes til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for komplekse interventioner

(Craig et al. 2008), hvilket understøtter specialets formål og blev derfor valgt. Et beslutningsgrundlag bør

ifølge MRC-frameworket indddrage evidens, brugere og interessenter i en flervidenskabelig tilgang (Craig et

al. 2008). Derfor består specialets dataindsamlingsmetoder af henholdvis litteraturstudie med et kvantitativt

fokus, individuelle interviews med arbejdsløse samt fokusgruppeinterviews med sagsbehandlere og afde-

lingsleder på et jobcenter, hvorved flere videnskabelige paradigmer er repræsenteret.

MRC-frameworkets faser udvikling, pilottest, evaluering og implementering er gensidigt påvirkende (Craig et

al. 2008). Specialet har kun empiri i forhold til udvikling og implementering, og empiri til pilottest og evalue-

ring kunne potentielt have styrket beslutningsgrundlaget. Manglende fokus på disse faser kan forklares ud

fra et tids- og ressourcehensyn.

Ved udvikling og implementering kan anvendes en logisk programteori (Østergaard & Maindahl 2016). En

programteori er en simplificeret model, hvorfor det medfører en risiko for, at det udviklede tiltag kan fungere

anderledes i praksis. Anvendelse af en programteori øger dog muligheden for, at beslutningstagere kan over-

skue og prioritere mellem tiltagets delelementer (W. K. Kellogg Foundation 2004), hvilket vurderes som en

styrke, da der er tale om en kompleks problemstilling.

Fokusgruppeinterview

I dette afsnit vil de metodiske valg i forbindelse med fokusgruppeinterviewet blive diskuteret i forhold til

besvarelse af forskningsspørgsmål 3 ”Hvilke facilitatorer og barrierer er der for jobcentres implementering af

et tiltag målrettet primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse?”.

87 af 183

Valg og sammensætning af deltagere

Deltagerne til fokusgruppeinterviewet blev valgt på baggrund af analytisk selektion, således de repræsente-

rer den undersøgte problemstilling (Halkier 2015). Deltagerne bestod derfor af en afdelingsleder og to sags-

behandlere på et jobcenter, hvilket stemmer overens med specialets fokus på implementering på jobcentre.

Dominerende heterogenitet kan begrænse den sociale interaktion og herigennem den producerede viden

(Halkier 2015). Uskrevne regler om adfærd mellem ansat og leder (Bakka & Fivelsdal 2010), kan således have

medført tilbageholdelse af relevant information. Overordnet var der imidlertid en god og afslappet kemi mel-

lem deltagerne, hvorfor denne risiko vurderes begrænset. Implementerbarheden er påvirket af en organisa-

tions omgivelser såsom interessenter (Bakka & Fivelsdal 2010), hvilket for jobcentret udgør politikere fra

beskæftigelsesministeriet, -forvaltninger eller jobcentrets eksterne samarbejdspartnere. Inklusion af disse

interessenter kunne imidlertid have skabt for stor heterogenitet. Af fokusgruppeinterviewet kunne udledes

både tydelig enighed omkring visse holdninger og normer samt forskelligartede perspektiver (Bilag 11), og

der vurderes derfor at være en passende balance mellem homogenitet og heterogenitet.

Fokusgruppeinterviewets deltagere er ansatte fra et jobcenter for akademikere. Da specialets målgruppe er

jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, repræsenterer det valgte jobcenter, kun en del af målgrup-

pen. Da konteksten er vigtig i forbindelse med implementering af en kompleks intervention (Craig et al. 2008),

kunne en supplerende sampling af ansatte fra et jobcenter for kontanthjælpsmodtagere have styrket over-

førbarheden. Begge jobcentre er imidlertid underlagt samme lovgivning (Beskæftigelsesministeriet 2016b),

hvilket vil styke overførbarheden mellem jobcentrene. Dog vil det være et væsentligt punkt at undersøge

nærmere i en pilottest og evaluering af forebyggelsestiltaget.

Moderatorrolle og udførsel af fokusgruppeinterview

Moderatorens opgave er at præsentere diskussionsemner og facilitere diskussioner mellem deltagerne

(Kvale & Brinkmann 2015), og da specialegruppen er novicer i forhold til fokusgruppeinterviews, kan der have

været begrænsninger i forhold til styring. Initialt var deltagernes svar præget af et fokus på sekundær fore-

byggelse, hvilket indikerede en misforståelse omkring specialets fokus på primær forebyggelse. I den forbin-

delse forklarede deltagerne, at sagsbehandlere som myndighed ikke skal varetage sundhedsfagligt arbejde,

hvilket efter nærmere afklaring var med hensyn til sekundær og ikke primær forebyggelse. Misforståelsen

medførte øget tid på redegørelse og forklaring fra moderator og observatør. Lukkede spørgsmål kan bruges

til at sikre relevant empiri (Halkier 2015), og de åbne diskussionsspørgsmål blev derfor suppleret med mere

lukkede spørgsmål efter den initiale misforståelse.

88 af 183

Fokusgruppeinterviewet blev valgt, da det kan producere data omkring en gruppes holdninger og normer

(Halkier 2015), hvilket kan bidrage med information omkring organisationskultur af betydning for implemen-

tering (Bakka & Fivelsdal 2010). Alternativt kunne supplerende feltobservationer have bidraget med mere

information om den konkrete kontekst herunder gennem deltagende observation (Launsø et al. 2017) på

jobcentret. Modsat fokusgruppeinterview er data ved feltobservationer ukoncentrerede, og dataindsamlin-

gen er tidskrævende (Halkier 2015), og grundet specialets tidsramme blev fokusgruppeinterviewet som da-

taindsamlingsmetode derfor valgt.

Faktuel information om blandt andet formel struktur kan være relevant for implementering (Bakka &

Fivelsdal 2010) og kan indsamles ved faktuelle interviews (Kvale & Brinkmann 2015). Dette kunne være fore-

taget som et indledende møde med en relevant leder. Grundet specialets tidshorisont blev dette ikke gjort,

og relevant faktuel information fremkom desuden under fokusgruppeinterviewet og gennem andre tilgæn-

gelige datakilder.

Analysestrategi og overførbarhed

Analysen bygger på et udpluk af jobcentrets ansatte, som kan repræsentere en bestemt subkultur (Bakka &

Fivelsdal 2010), hvorfor besvarelsen af forskningsspørgsmålet ikke nødvendigvis repræsenterer hele organi-

sationen. Komplekse tiltag er formet af konteksten (Craig et al. 2008), hvorfor organisationskulturen kan va-

riere på tværs af jobcentre. Kulturen er påvirket af omgivelserne (Bakka & Fivelsdal 2010), og da jobcentre er

underlagt samme lovgivning (Beskæftigelsesministeriet 2016b), vil det øge resultaternes overførbarhed til

andre jobcentre. En abduktiv tilgang kan desuden styrke overførbarheden (Launsø et al. 2017), og da dette

er den anvendte tilgang i specialet, styrkes overførbarheden til hele jobcentret samt andre jobcentre. Even-

tuelle forskelle kan undersøges ved pilottest og evaluering.

Informationer fra et fokusgruppeinterview er præget af den sociale interaktion og kultur mellem deltagerne

(Halkier 2015). Dette syn på viden som en social konstruktion afspejles i den socialkonstruktivistiske viden-

skabsteoretiske position (Pedersen 2012). Valg af denne videnskabsteoretiske position kunne i så fald i højere

grad have tilladt analyse af de specifikke sociale mekanismer og forhandlinger gennem interaktion i jobcen-

tret. Den hermeneutiske tilgang vurderes imidlertid anvendelig, da specialets fokus på den sociale interakion

skulle bidrage med identifikation af organisationskulturen i højere grad end en dybdegående analyse af in-

teraktionsmekanismer.

89 af 183

Valg af teori

Den valgte organisationsteori af Bakka og Fivelsdal (2010) bygger på Leavitts systemmodel. Modeller er sim-

plificeringer af virkeligheden, og anvendelse af disse i analyser kan således medføre, at relevante nuancer

ikke identificeres. Organisationer er komplekst opbygget (Bakka & Fivelsdal 2010), hvorfor det er muligt, at

modellen ikke favner alle relevante aspekter. Dog anvendes en videreudvikling af modellen, således omgi-

velser og forandringsagenten er tilføjet (Bakka & Fivelsdal 2010). Det styrker detaljeniveauet og muligheden

for at gå dybere i en analyse af forandring i jobcentret som organisation, og dermed styrkes kvaliteten af det

udarbejdede beslutningsgrundlag i specialet.

Den anvendte organisationsteori bidrager med viden om, hvordan kerneelementer i en organisation påvirker

hinanden, og hvordan denne gensidige påvirkning influerer implementering og forandring i en organisation

(Bakka & Fivelsdal 2010). Teorien bidrager imidlertid kun sparsomt til undersøgelsen af, hvorledes de speci-

fikke forandringsmekanismer skal foregå i organisationen. Øget teori omkring dette læringselement ville

have styrket en mere dybdegående analyse af implementeringen af forebyggelsestiltaget og dermed givet et

mere detaljeret beslutningsgrundlag. En dyberegående analyse af de specifikke forandringsprocesser på et

jobcenter, vurderes imidlertid at reducere overførbarheden til andre jobcentre, da det således bliver mere

kontekstspecifikt. Teori skal vælges på baggrund af forskningsspørgsmål og problemformulering (Launsø et

al. 2017), og da formålet er at udvikle et forebyggelsestiltag på alle jobcentre for specialets målgruppe, vur-

deres den anvendte organisationsteori med dens brede tilgang til forandring at være relevant.

Etik

Da de individuelle interviews viste, at årsagen til stress hos arbejdsløse blandt andet er koblet op på jobcen-

tret og mødet med sagsbehandlerne (Bilag 10), var det vigtigt ikke at fremstå kritiserende over for afdelings-

leder og sagsbehandlernes arbejde. Derfor var spørgsmålene tilrettelagt, således deltagerne ikke skulle føle

sig angrebet på deres faglighed og personlighed, da det ikke var hensigten med hverken det udviklede fore-

byggelsestiltag eller fokusgruppeinterviewet. Det er i tråd med Helsinki deklarationen om at tage hensyn til

individet og ikke forårsage skade (Kyvik 2011). Dette etiske hensyn kom også i spil i forhold til sammensæt-

ningen af deltagerne. I en organisations formelle og uformelle strukturer findes regler for adfærd mellem

ansat og leder (Bakka & Fivelsdal 2010). Derfor var både spørgsmål og moderatorfunktionen blevet udført

med hensyn til, at ingen skulle komme i klemme eller føle sig udstillet over for henholdsvis leder eller ansat.

Endvidere kom hensynet til udtryk gennem anonymisering af jobcenter og deltagerne. Specialet omhandler

et politisk omdiskuteret emne, og da deltagerne er myndighedsudøvere, var det derfor vigtigt med anony-

misering, således deltagerne ikke skulle frygte offentlige reaktioner og kunne tale frit omkring positive og

negative sider af arbejdsløshedssystemet.

90 af 183

6.2.2 Resultatdiskussion Dette afsnit udgør diskussionen af resultater og analyse af specialets fokusgruppeinterview med sagsbehand-

lere og afdelingsleder på et jobcenter for akademikere. Formålet med diskussionen er at identificere tilsig-

tede og utilsigtede konsekvenser af implementering af det udviklede forebyggelsestiltag samt vurdere beho-

vet for at revidere tiltaget og programteorien (Figur 13). For at kunne udarbejde et beslutningsgrundlag er

det afgørende at sammenholde alle faser i MRC-frameworket, da de er interagerende og gensidigt påvir-

kende (Craig et al. 2008). Derfor vil der i diskussionen blive inddraget resultater fra specialets udviklingsdel

herunder individuelle interviews med arbejdsløse, litteraturstudie og Antonoyskys teori omkring OAS samt

relevante overvejelser om pilottest og evaluering. Diskussionen er inddelt efter de tre dele af specialets fo-

rebyggelsestiltag 1) Jobsøgningskursus med fokus på social støtte, 2) Coaching- og undervisningsforløb og 3)

Prioritering af mental sundhed (Figur 13), da det er disse elementer, der vil danne udgangspunktet for be-

slutningsgrundlaget. Det efterfølgende afsnit vil udmunde i en konklusion, som skal udgøre beslutnings-

grundlaget for udvikling og implementering af specialets endelige stressforebyggelsestiltag til arbejdsløse på

jobcentre.

Jobsøgningskursus med fokus på social støtte

Det første delelement i specialets forebyggelsestiltag består af et obligatorisk kursus med fokus på social

støtte. Målgruppen for kurset er alle nyligt jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som ligeledes

repræsenterer specialets målgruppe.

Målgruppe og social ulighed i stress

Sagsbehandlere og afdelingsleder mente, at der generelt er et behov at fokusere på kontanthjælpsmodta-

gere og andre ressourcesvage målgrupper (Bilag 11), og heraf er det således kun de jobklare kontanthjælps-

modtagere, som hører under specialets målgruppe. Målt på uddannelsesniveau ses en social gradient i stress

(Jensen et al. 2015; Kocalevent et al. 2011; Cohen & Janicki-Deverts 2012; Aslam et al. 2013; Paul & Moser

2009), hvilket kan skyldes, at lavtuddannede typisk vil have færre ressourcer end højtuddannede (Mulder et

al. 2011). Samtidig fortalte sagsbehandlere og afdelingslederen, at de generelt er positive over for et øget

fokus på mental sundhed også for deres målgruppe, arbejdsløse akademikere, og at der var god effekt af et

tidligere sundhedstiltag (Bilag 11). Dette understøttes af de individuelle interviews med mellem- og højtud-

dannede arbejdsløse, som også så et behov for stressforebyggelse (Bilag 10). Samlet vidner dette om, at der

også er et behov hos ressourcestærke arbejdsløse.

91 af 183

Hensigten er, at kurset skal implementeres på samtlige jobcentre uanset uddannelsesniveau i Danmark, og

implementering på jobcentre for mere ressourcesvage arbejdsløse vil derfor potentielt mindske den sociale

ulighed i stress. Reduceret social ulighed i sundhed er derfor også en tilsigtet konsekvens af kurset og vil

ligeledes være en tilsigtet konsekvens af hele forebyggelsestiltaget, da det er den samme målgruppe.

Tilrettelæggelse af obligatorisk tiltag og forebyggelsesetik

Forebyggelsestiltagets kursus er tilrettelagt som et obligatorisk kursus for alle arbejdsløse på jobcentret. Job-

centrets sagsbehandlere og afdelingsleder mente, at et obligatorisk kursus med fokus på stresshåndtering på

jobcentret vil øge risikoen for sygeliggørelse af arbejdsløse (Bilag 11), hvilket kan tolkes som en mulig utilsig-

tet konsekvens. Ansattes holdninger og meninger afspejler organisationskulturen og kan ses som en del af

aktører, der gensidigt vil påvirke opgaver, teknologier og omgivelser (Figur 12; (Bakka & Fivelsdal 2010)). Den

ovennævnte organisationskultur kan derfor indikere modstand mod implementering af et obligatorisk kur-

sus. Den gensidige påvirkning kan omvendt betyde, at implementering af et obligatorisk kursus vil påvirke

aktører i forhold til et positivt syn på forandringen. Ændringen af holdning, og dermed organisationskultur,

kan potentielt ske i takt med, at de ansatte får et større indblik i fordele ved kurset. Dette vil potentielt kunne

faciliteres ved forebyggelsestiltagets anden del om undervisnings- og coachingforløb (Figur 13). Ændring af

organisationskultur kan imidlertid være svært og vil ofte kræve lang tid (Bakka & Fivelsdal 2010). Det kræver

blandt andet, at formidlingen ud i organisationen er velovervejet, således forebyggelsestiltagets indhold, for-

mål og implikationer for arbejdsopgaver gøres tydeligt forståelige (Craig et al. 2008). Sagsbehandlerne og

afdelingslederens både faglige og personlige motivation for at hjælpe arbejdsløse samt den generelle åben-

hed for at integrere sundhed i de nuværende tilbud (Bilag 11), vurderes i den forbindelse som væsentlige

facilitatorer for forandring. Ligeledes vil ledelsesmæssig opbakning være en central facilitator (Bakka &

Fivelsdal 2010).

Overordnet vil tilrettelæggelse af forebyggelsestiltag være forbundet med en række forebyggelsesetiske per-

spektiver (Vallgårda et al. 2014), hvilket blandt andet afspejles ved den potentielle utilsigtede sygeliggørelse

ved et obligatorisk kursus. En anden utilsigtet konsekvens vil være reduktion af den arbejdsløses autonomi,

som beskriver et menneskes ret til selvbestemmelse (Vallgårda et al. 2014). For at imødekomme personens

autonomi kan der tages udgangspunkt i den liberalistiske paternalisme, hvor der både er fokus på autonomi

samt styring og kontrol af samfundsinstanser i forhold til sundhed (Vallgårda et al. 2014). I relation hertil vil

et alternativ til det obligatoriske kursus være screening. Mens screening i flere henseender er et nyttigt værk-

tøj til opsporing og forebyggelse, kan det også være årsag til sygeliggørelse og stigmatisering (Vallgårda et al.

2014). Sygeliggørelse vil derfor være en potentiel utilsigtet konsekvens af både screening og obligatoriske

92 af 183

forløb med fokus på stresshåndtering. Alternativt kan kurset gøres valgfrit i forsøg på at imødekomme indi-

videts autonomi. Generelt har personer med lav SEP lavere deltagelse i sundhedstilbud sammenlignet med

personer med høj SEP (Hoebel et al. 2014), og en utilsigtet konsekvens af et valgfrit kursus kan derfor være

fastholdelse af den sociale ulighed i stress og brug af sundhedstilbud. Endvidere kan der ud fra en pligtetisk

tilgang, hvor alle mennesker har ret til det gode liv (Andersen 2007), tales for et obligatorisk kursus, idet der

således vil være mulighed for at hjælpe alle arbejdsløse samt reducere den sociale ulighed i stress.

Et obligatorisk kursus og alternativer hertil vil således være forbundet med både fordele og ulemper. Evalu-

eringen af ”Sundhedsindsats på jobcentre”, som foregik på jobcentre i Kolding, Favrskov, Hørsholm og Nord-

djurs Kommune viste, at et obligatorisk kursus havde positive effekter hos de arbejdsløse på trods af initie-

rende modstand fra enkelte arbejdsløse (COWI 2017). Jobcentrets ansatte mente, at fokus på stress i fore-

byggelsestiltaget med fordel kunne gøres mere implicit for at mindske risikoen for sygeliggørelse af arbejds-

løse (Bilag 11). Ud fra et pligtetisk perspektiv vurderes det således mere risikabelt at udsætte alle nyligt ar-

bejdsløse for en stressscreening eller valgfrit kursus end at tilrettelægge et obligatorisk forløb for alle jobcen-

trets arbejdsløse, hvor fokus på stress gøres mindre eksplicit.

På baggrund af ovenstående vil specialets forebyggelsestiltagets nuværende aktivitet om øvelser om stress-

håndtering (Figur 13) blive ændret til øvelser om håndtering af arbejdsløshed (Figur 14). Skift af fokus fra

stress til arbejdsløshed fremgår ligeledes i revideringen af virkningsmekanismen (Figur 14). Ændringen kan

potentielt imødekomme risikoen for sygeliggørelse ved det obligatoriske kursus. Implementering af et obli-

gatorisk kursus på jobcentre kan potentielt tilpasses det nuværende jobsøgningskursus i starten af arbejds-

løshedsperioden ved at integrere elementer af håndtering af arbejdsløshed og social støtte. Denne integra-

tion vil kræve en nærmere undersøgelse af de specifikke komponenter i det eksisterende jobsøgningskursus

og specialets forebyggelsestiltag med hensyn til blandt andet specifikt indhold og længde af forløbet. Hertil

vil et pilotstudie være en oplagt mulighed.

Gruppeforløb og social støtte i fællesskab med arbejdsløse

Kurset udformes som et gruppeforløb à 10-20 arbejdsløse, hvor der blandt andet er fokus på social støtte

mellem de arbejdsløse. De arbejdsløse informanter udtrykte, at fællesskaber med andre arbejdsløse kan bi-

drage positivt til social støtte (Bilag 10). Der er imidlertid modsatrettede oplevelser af graden af fællesskaber

på jobcentrene. Sagsbehandlere og afdelingslederen udtrykte, at der allerede er fokus på at skabe støttende

fællesskaber på jobcentrene (Bilag 11), hvilket er faciliterende for implementeringen, da det således allerede

ligger inden for jobcentrets opgaver og teknologier. Modsat har flere af de arbejdsløse informanter dog en

93 af 183

oplevelse af, at fællesskabsfølelsen mangler, og der ses derfor fortsat et behov for at implementere et kursus

med fokus på social støtte og fællesskab. Denne komponent vil derfor fortsat være en del af det udviklede

forebyggelsestiltag (Figur 14).

De arbejdsløse gav endvidere udtryk for, at gruppesammensætningen bør overvejes, hvor en arbejdsløs in-

formant nævnte, at uddannelse kunne være en fællesnævner (Bilag 10). Det er vanskeligt at vurdere, hvor

meget de arbejdsløse skal have til fælles for at opnå en følelse af social støtte i et fællesskab. Gruppering i

subgrupper og dermed kategorisering kan medføre stigma, såfremt personer ikke identificerer sig med kate-

goriseringen (Kristiansen & Jacobsen 2010). Detaljerede sorteringer vil desuden forudsætte øget monitore-

ring og dokumentation i jobcentret. Både risikoen for stigma samt øget monitorering og dokumentation kan

ses som utilsigtede konsekvenser af at inddele efter specifikke kriterier. Dette taler for fællesskaber med et

bredere fundament, hvilket eksempelvis kan gøres på baggrund af de enkelte jobcentres målgrupper. Da

fokus er på, at arbejdsløse skal føle sig normale på trods af jobmangel, vurderes, at arbejdsløsheden er til-

strækkelig som fællesnævner. Det skal desuden være praktisk muligt for jobcentret, og en tilsigtet konse-

kvens af inddeling efter jobcenter, kan være færre ressourcer og logistiske udfordringer. Igen vil dette være

et vigtigt punkt at undersøge ved pilottest og procesevaluering.

Varetagelse af sundhedsfaglig indsats og generaliserbarhed

Kurset for de arbejdsløse skal varetages af to oplærte instruktører (Figur 13). Sagsbehandlere og afdelingsle-

der beskrev, at flere af jobcentrets nuværende tilbud til arbejdsløse faciliteres af eksterne udbydere (Bilag

11). Hermed skal der tages hensyn til omgivelserne i form af nuværende samarbejdspartnere (Bakka &

Fivelsdal 2010), da de således kan repræsentere både facilitatorer og barrierer for implementering. Selvom

kurset ikke tydeligt skal fokusere på stresshåndtering, vil sundhedsfaglige kompetencer fortsat være nødven-

dige, da formålet fortsat er primær forebyggelse af stress. Under fokusgruppeinterviewet blev det understre-

get, at sagsbehandlerne ikke må agere som sundhedsfaglige (Bilag 11), hvilket heller ikke er hensigten. Job-

centrenes nuværende tilbud har imidlertid allerede fokus på jobsøgningsdelen (Bilag 11), hvorfor implemen-

tering af forebyggelsestiltaget nødvendigvis skal etableres således, der ikke opstår konflikt mellem tilbud-

dene. Samarbejde med private aktører kan øge en indsats’ sammenhæng og effektivitet på kort og lang sigt

(Sundhedsstyrelsen 2018). Der kan således ses muligheder i forhold til at skabe et samarbejde med de nu-

værende eksterne aktører i forhold til at lave et udbud, hvor et supplerende fokus på stress og mental sund-

hed kan tilføjes.

94 af 183

Litteraturstudiets artikel af Reynolds et al. (2010) finder, at tværsektorielle samarbejder generelt er økono-

misk fordelagtige (Reynolds et al. 2010), hvilket taler for, at jobcentret laver aftaler med eksterne partnere.

I de danske kommuner har der været flere eksempler på samarbejder mellem jobcenter og kommunale sund-

hedsafdelinger herunder i forhold til ”Å&R” (Bilag 1) og ”Sundhedsindsats på jobcentre” (COWI 2017). Tvær-

fagligt samarbejde anbefales (Sundhedsstyrelsen 2018), men kan i praksis være vanskeligt (COWI 2017).

Ifølge MRC vil implementering afhænge af konteksten (Craig et al., 2008). I den forbindelse ses det som en

styrke, at ”JOBS II”, som primære fundament for specialets forebyggelsestiltag, er afprøvet i USA (Caplan et

al. 1989; Vinokur, Price & Schul 1995), Irland (Reynolds et al. 2010) og Finland (Vuori et al. 2002). Disse lande

er sammenlignelige med Danmark, hvorfor generaliserbarheden øges. Dog er det fortsat vigtigt, at pilottest

og evaluering undersøger den danske kontekst, da der kan være særlige forhold, som gør sig gældende sam-

menlignet med de øvrige lande. Endvidere kan der være forskelle på de forskellige jobcentre, som ligeledes

bør testes.

Baseret på ovenstående foretages en mindre revidering, således input i form af to fagprofessionelle instruk-

tører specificeres til to private eller kommunale fagprofessionelle instruktører (Figur 14).

Undervisnings- og coachingforløb

I det andet delelement i specialets forebyggelsestiltag skal sagsbehandlerne have styrket deres kompetencer

gennem oplæring i coaching-teknikker og undervises i sammenhængen mellem arbejdsløshed og stress (Figur

13). Sagsbehandlere og afdelingsleder udtrykte, at dette er i overensstemmelse med jobcentrets opgaver i

forhold til at hjælpe de arbejdsløse bedst muligt gennem arbejdsløsheden. Kompetencer hos aktører i en

organisation vil variere afhængig af individet (Bakka & Fivelsdal 2010), hvilket sagsbehandlerne også ople-

vede (Bilag 11). Dette er afspejlet i interviewene med de arbejdsløse, hvor en informant udtrykte mangel på

støtte fra sagsbehandleren (Bilag 10). Ligeledes udtrykte afdelingslederen, at social støtte er en forventet

kompetence hos sagsbehandlere, men at der samtidig er usikkerhed omkring omfanget af oplæringen af

denne kompetence (Bilag 11). Sagsbehandlernes ønske om at støtte de arbejdsløse kan ses som et udtryk for

organisationskulturen. Der kan imidlertid være forskellige subkulturer inden for samme organisation (Bakka

& Fivelsdal 2010) og mellem jobcentrene, hvilket kan betyde, at motivationen for at yde ekstra støtte til den

arbejdsløse kan variere. Motivationen hos aktørerne former også deres villighed til forandring (Bakka &

Fivelsdal 2010). Coaching og undervisning kan potentielt hjælpe til at ensarte kompetenceniveauet og øge

motivationen, således alle sagsbehandlere er klædt bedre på i mødet med den arbejdsløse.

95 af 183

Politisk er der med den nye forebyggelsespakke ”Mental sunhed” rettet fokus på, at medarbejdere, der ar-

bejder med arbejdsløse, skal have kompetencer inden for mental sundhed (Sundhedsstyrelsen 2018). Politi-

ske anbefalinger repræsenterer omgivelserne (Bakka & Fivelsdal 2010). Omgivelserne vil således være en

facilitator for implementering af oplæring af sagsbehandlere. Yderligere af andre tiltag vist god effekt af

denne type oplæring (COWI 2017), og sagsbehandlerne er generelt positive for øget oplæring (Bilag 11), hvil-

ket også facilitere forandringen.

Sagsbehandlere, afdelingsleder og arbejdsløse foreslog generelt, at udvalgte sagsbehandlere kunne speciali-

seres i stress (Bilag 10; Bilag 11). Dette vil være økonomisk fordelagtigt, såfremt det er billigere at specialud-

danne få medarbejdere i stedet for at supplere med enkelte kompetencer hos samtlige sagsbehandlere. Spe-

cialistfunktioner vil imidlertid kræve stillingtagen, og dermed screening, i forhold til hvilke arbejdsløse, som

skal have møder med de specialiserede sagsbehandlere. Utilsigtede konsekvenser vil derfor være stigma

samt sekundær frem for primær forebyggelse. En specialisering vil medføre, at enkelte sagsbehandlerne skal

varetage sundhedsfaglige opgaver. Sagsbehandlerne understregede, at de ikke må have opgaver af behand-

lende karakter (Bilag 11). Dette er imidlertid ikke hensigten, hvilket også taler for en generel opkvalificering

af sagsbehandlere. Sagsbehandlere kan henvise arbejdsløse til andre instanser herunder egen læge (Bilag

11), hvilket er i overensstemmelse med de arbejdløses egne forventninger (COWI 2017). Med en opkvalifice-

ring i forhold til social støtte og stress hos arbejdsløse er det muligt, at sagsbehandlerne vil kunne reagere

tidligere og dermed muliggøre den primære forebyggelse. Yderligere vil det have en positiv utilsigtet konse-

kvens, at også den sekundære forebyggelse kan styrkes, idet sagsbehandlerne klædes bedre på til at kunne

henvise til de rette instanser i tide.

I relation til Antonovskys teori om håndterbarhed og OAS (Antonovsky 2000) tilsigtes med denne del af fore-

byggelsestiltaget, at de arbejdsløse oplever social støtte fra sagsbehandlerne, som dermed vil kunne styrke

den arbejdsløses OAS og forebygge stress. Oplevelsen af social støtte vil dog afhænge af graden af tillid

(Antonovsky 2000), og det er derfor essentielt, at der skabes tillid mellem den arbejdsløse og sagsbehandle-

ren. En mulig barriere herfor vil være informanternes oplevelse af, at sagsbehandlerne kontrollerer og over-

våger de arbejdsløse (Bilag 10), og det er derfor nødvendigt, at forholdet mellem kontrol og tillid afbalance-

res.

Samlet viser ovenstående, at andet delelement i specialets forebyggelsestiltag har flere positive konsekven-

ser for aktørers kompetencer, opgaver og motivation, hvilket taler for bibeholdelse af dette delelement uden

yderligere revidering (Figur 14).

96 af 183

Prioritering af mental sundhed

Sidste delelement af forebyggelsestiltaget handler om de grundlæggende organisatoriske forandringer, som

jobcentret skal gennemføre for, at de øvrige delelementer kan finde sted. Dette indebærer samme sagsbe-

handler, overordnet fokus på mental sundhed og oplæring af sagsbehandleren (Figur 13).

Kontinuitet i mødet med sagsbehandleren

I de individuelle interviews med arbejdsløse blev der udtrykt behov for at have den samme sagsbehandler

gennem hele arbejdsløshedsforløbet for at opleve kontinuitet (Bilag 10). Sagsbehandlere og afdelingsleder

fortalte imidlertid, at det er de arbejdsløse selv, som skal booke mødetid og sagsbehandler (Bilag 11). Desu-

den fortalte de, at normeringen af sagsbehandlere er stor nok til, at det oftest vil være realistisk for den

arbejdsløse at finde en tid med samme sagsbehandler (Bilag 11). Udtalelserne er modstridende, men ud fra

empirien har det ikke været muligt at identificere årsagerne hertil. Yderligere fortalte sagsbehandlere og

afdelingsleder, at nogle arbejdsløse skifter sagsbehandler for at få forskellige input (Bilag 11). Forebyggelses-

tiltaget må derfor revideres, således aktiviteten om samme sagsbehandler ændres til en mulighed herfor.

Virkningsmekanisme og moderator til denne aktivitet ændres til henholdsvis normering af sagsbehandler og

information om bookingsystem (Figur 14).

Fokus på mental sundhed og oplæring af sagsbehandlere

Sagsbehandlere og afdelingsleder fortalte, at politisk opbakning og økonomisk finansiering er vigtige forhold

i forhold til implementering af forebyggelsestiltag på jobcentrene (Bilag 11). De arbejdsløse informanter,

sagsbehandlere og afdelingslederen beskrev, at arbejdsløse kan føle sig set ned på af samfundet og opleve

mangel på identitet (Bilag 10 og 11). Afdelingslederen gav desuden udtryk for, at samfundet er en refleksion

af de dominerende politiske retninger, og med den nuværende regering er det umiddelbart vanskeligt at

finde politisk opbakning til forebyggelsestiltaget (Bilag 11).

Omdrejningspunktet for den manglende politiske opbakning er, at der skal kunne påvises en effekt målt på

beskæftigelse og dermed økonomi. Flere artikler i litteraturstudiet har fundet statistisk signifikant flere gen-

ansættelser hos interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (Caplan et al. 1989; Vinokur, Price,

Caplan, et al. 1995; Vinokur, Price & Schul 1995; Reynolds et al. 2010), hvilket blandt andet medførte, at

interventionen ”JOBS I” var omkostningseffektiv (Vinokur, Price, Caplan, et al. 1995). Da specialets forebyg-

gelsestiltag bygger på en omkostningseffektiv intervention, kan det potentielt styrke sandsynligheden for

politisk opbakning. Dette underbygger relevansen af at supplere pilottest og evaluering med en sundheds-

økonomisk evaluering. I forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet viste litteraturstudiet en forbedring af

mental sundhed på lang sigt blandt interventionsdeltagere, som kom i beskæftigelse (Vinokur, Price, Caplan,

97 af 183

et al. 1995). Studiet af Vastamäki et al. (2009) fandt, at meningsfuldhed, blev statistisk signifikant forbedret

blandt personer, som kom i arbejde sammenlignet med personer under fortsat arbejdsløshed. Derimod op-

levede den samlede interventionsgruppe ingen ændring (Vastamäki et al. 2009). Da meningsfuldhed er en

afgørende komponent for OAS (Antonovsky 2000), kan beskæftigelse således potentielt øge personens me-

stringsevne og mindske stress. Denne sammenhæng understøttes i de individuelle interviews, hvor nogle

arbejdsløse informanter gav udtryk for, at det stressende element er usikkerheden om, hvornår de kommer

i job igen (Bilag 10). Dette kan indikere, at arbejdsløses oplevede stress vil reduceres, når de kommer ud af

arbejdsløsheden. Den potentielle reduktion af stress vil dog afhænge af stressniveauet forbundet med blandt

andet det nye job (Bilag 10). Disse fund skal imidlertid ikke ses som modsætning til vigtigheden i, at jobcentre

skal øge fokus på mental sundhed og stress. Litteraturstudiet herunder særligt reviewet viste i den forbin-

delse, at forebyggelsestiltag til arbejdsløse bør have et fokus på både mental sundhed og jobsøgning (Audhoe

et al. 2010). Begge komponenter skal således være til stede, hvilket understøtter, at programteoriens slutmål

revideres med inklusion af et mål om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det vigtigt at

understrege, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke skal være midlet til målet om stressforebyggelse. Det

skal snarere ses som et produkt af et arbejdsløshedssystem, som vægter den mentale sundhed højt.

Sagsbehandlere og afdelingsleder vurderer, at der generelt mangler politisk opbakning til forebyggelsestiltag

(Bilag 11), hvilket står i modsætning til de nationale (Sundhedsstyrelsen 2018) og kommunale (Bilag 1) anbe-

falinger om tidlig opsporing og forebyggelse af mentale problemer på jobcentrene. Der er yderligere natio-

nale (Sundhedsstyrelsen 2010) og internationale (WHO 2016) anbefalinger om at indtænke sundhed på tværs

af sektorer. ”Sundhedsindsats på jobcentre” bestod blandt andet i mestringskurser til arbejdsløse og styr-

kelse af kvalifikationer hos sagsbehandlere (COWI 2017), og denne indsats er således sammenlignelig med

specialets forebyggelsestiltag. Evalueringen af ”Sundhedsindsats på jobcentre” viste, at det kunne være gavn-

ligt med en bredere målgruppe for tiltaget end blot de aktivitets- og uddannelsesparate arbejdsløse for at

kunne tale om reel tidlig opsporing (COWI 2017). Samlet vidner det om en samfundsændring, som vil kunne

bane vejen for, at forebyggelsestiltaget kan implementeres.

Udover opbakning fra omgivelserne skal flere forhold være på plads i forhold til forandringen internt på job-

centeret som organisation. Generelt findes der sparsom evidens for effektiv implementering (Craig et al.

2008), og som nævnt i de forrige afsnit afhænger det blandt andet af modstandsgraden hos de ansatte. Im-

plementering handler dels om rigtig formidling og kommunikation om det implementerede tiltag (Craig et al.

2008), og herunder har ledelsen og forandringsagenten en afgørende rolle (Bakka & Fivelsdal 2010). I forhold

til afdelingslederen, som grundet sin lederfunktion kan betragtes som en forandringsagent, ses generelt en

98 af 183

positiv indstilling til øget fokus på mental sundhed og stress samt øget oplæring af sagsbehandlere. Struktu-

ren i en organisation bestemmer hierarkiet og dermed, hvilke aktører, som er ansvarlige for beslutningstag-

ning (Bakka & Fivelsdal 2010), og afdelingslederen kan således ikke stå alene som forandringsagent, da struk-

turen i jobcentret rummer et hierarkisk niveau over afdelingslederen. Aktører på disse højere ledelsesni-

veauer inden for jobcentret skal derfor også være motiverede for implementering af forebyggelsestiltaget.

Implementering handler ikke kun om, at et tiltag skal forplante sig i organisationens daglige gang. Implemen-

tering handler også om løbende monitorering med henblik på evaluering i forhold til, om de nye opgaver

bliver udført, og hvad effekter og langtidseffekterne er (Craig et al. 2008). Det kan gøre implementering mere

omfattende i forhold til tid og ressourcer og er derfor også en væsentlig komponent, som jobcentret, foran-

dringsagenten og omgivelserne skal prioritere. Dette ekstra forhold har ikke været omtalt i fokusgruppein-

terviewet og kan derfor potentielt være en barriere for implementering, såfremt ressourcerne ikke kan af-

sættes til det.

6.3 Revideret programteori Ud fra ovenstående diskussion af resultaterne fra litteraturstudiet, de individuelle interviews og fokusgrup-

peinterviewet er identificeret enkelte områder, som skal revideres i forebyggelsestiltaget. Dette illustreres

herunder i en revideret programteori, hvor ændringer er indikeret med grønt (Figur 14).

99 af 183

Figur 14: Revideret programteori over tiltag på jobcentre målrettet primær forebyggelse af stress hos arbejdsløse med

fokus på social støtte. Grønne markeringer indikerer de områder, som er forandret efter diskussion af udvikling, pilot-

test, evaluering og implementering.

100 af 183

7. Konklusion – Beslutningsgrundlag for forebyggelsestiltag

I dette afsnit fremlægges beslutningsgrundlaget for stressforebyggelse hos jobklare dagpenge- og kontant-

hjælpsmodtagere på jobcentre og herigennem besvares specialets problemformulering ”Hvordan kan et

kommunalt stresstiltag med fokus på social støtte udvikles og implementeres som primær forebyggelse af

stress hos arbejdsløse på jobcentre?”. Med afsæt i MRC-frameworket er beslutningsgrundlaget udarbejdet

på baggrund af analyse og diskussion af litteraturstudie af eksisterende evidens, individuelle interviews med

arbejdsløse og fokusgruppeinterview med sagsbehandlere og afdelingsleder på et jobcenter.

Et kommunalt stresstiltag kan med fordel bestå af et obligatorisk jobsøgningskursus til alle nyligt (< tre må-

neder) jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Kurset skal foregå i grupper à 10-20 personer og

varetages af to kommunale eller private fagprofessionelle instruktører og kan potentielt integreres i eksiste-

rende obligatoriske jobsøgningskurser. Udover fokus på jobsøgning, skal der være fokus på mestring af ar-

bejdsløshed generelt samt social støtte mellem de arbejdsløse og fra kursets instruktører. Ud fra eksisterende

evidens tyder det på, at jobsøgningskurser med fokus på social støtte vil have en primær stressforebyggende

effekt hos arbejdsløse. Kursets obligatoriske form imødekommer, at personer med lav SEP generelt ikke del-

tager i forebyggende tiltag, hvormed en tilsigtet konsekvens er mindsket social ulighed i stress. Alternativt

kan kurset målrettes højrisikogrupper, hvortil screening nødvendiggøres. Utilsigtede konsekvenser herved er

imidlertid risiko for sygeliggørelse samt et forebyggelsesetisk problem i, at arbejdsløse skal have udviklet

stressproblemer, før de kan tilbydes forebyggende hjælp.

Yderligere kan stresstiltaget med fordel bestå af et coaching- og undervisningsforløb om stress og arbejds-

løshed til sagsbehandlere. En tilsigtet konsekvens er, at arbejdsløse oplever øget social støtte fra sagsbe-

handlere, hvilket kan styrke deres håndterbarhed og mindske stress ved at styrke OAS. Alternativt vil specia-

lisering af udvalgte sagsbehandlere omkring stress potentielt være økonomisk fordelagtigt, men vil nødven-

diggøre en screening af de arbejdsløse og medføre sygeliggørelse som utilsigtet konsekvens.

Overordnet vil implementering af ovenstående stresstiltag kræve prioritering af mental sundhed på jobcen-

tre på mesoniveau gennem politisk opbakning på makroniveau. Prioriteringen er i tråd med nationale og

internationale anbefalinger om tidlig forebyggelse og tværsektorielt samarbejde. Tilsigtede konsekvenser er,

foruden stressforebyggelse, omkostningseffektivitet af jobsøgningskurset og hurtigere tilbagevenden til ar-

bejdsmarkedet. Ovenstående kan med fordel danne grundlag for en beslutning om at udvikle og implemen-

tere et kommunalt stresstiltag med fokus på social støtte på jobcentre, hvilket tilsigter, at færre arbejdsløse

bliver stressede.

101 af 183

8. Referenceliste

Aalborg Universitetsbibliotek, 2018a. Cochrane library. Available at: http://www.aub.aau.dk/find-

materiale/databaser/info?id=1890063 [Accessed April 9, 2018].

Aalborg Universitetsbibliotek, 2018b. Sociological Abstracts. Available at: http://www.aub.aau.dk/find-

materiale/databaser/info?id=1271905 [Accessed April 8, 2018].

Abbey, A., Abramis, D.J. & Caplan, R.D., 1985. Effects of different sources of social support and social

conflict on emotional well-being. Basic and Applied Social Psychology, 6(2), pp.111–129.

Altman, D.G. et al., 2017. CONSORT 2010 statement: extension checklist for reporting within person

randomised trials. BMJ: British Medical Journal, 357(2835).

Andersen, S., 2007. Etiske overvejelser. In F. B. Kristensen & H. Sigmund, eds. Metodehåndbog for

Medicinsk teknologivurdering. København S: Sundhedsstyrelsen, pp. 35–48.

Antoft, R. & Salomonsen, H.H., 2012. Det kvalitative casestudium - introduktion til en forskningsstratgi. In R.

Antoft et al., eds. Håndværk og horisonter, tradition og nytænkning i kvalitativ metode. Odense:

Syddansk Universitetsforlag, pp. 29–57.

Antonovsky, A., 2000. Helbredets mysterium, København: Hans Reitzels Forlag.

APA, 2018. PsycBOOKS. American Psychological Association. Available at:

http://www.apa.org/pubs/databases/psycbooks/index.aspx [Accessed May 12, 2018].

Aslam, H.M. et al., 2013. Association of socioeconomic classes with diet, stress and hypertension. JPMA.

The Journal of the Pakistan Medical Association, 63(2), pp.289–94.

Åslund, C., Starrin, B. & Nilsson, K.W., 2014. Psychosomatic symptoms and low psychological well-being in

relation to employment status: The influence of social capital in a large cross-sectional study in

Sweden. International Journal for Equity in Health, 13(1), pp.1–10.

Audhoe, S.S. et al., 2018. Perspectives of unemployed workers with mental health problems: barriers to

and solutions for return to work. Disability and Rehabilitation, 40(1), pp.28–34.

Audhoe, S.S. et al., 2010. Vocational interventions for unemployed: Effects on work participation and

mental distress. A systematic review. Journal of Occupational Rehabilitation, 20(1), pp.1–13.

Bakka, J.F. & Fivelsdal, E., 2010. Organisationsteori. Struktur, kultur, processer 5. J. F. Bakka & E. Fivelsdal,

eds., København Ø: Handelshøjskolens Forlag.

Berkman, L.F. et al., 2000. From social integration to health: Durkheim in the new millennium. Social

science & medicine, 51(6), pp.843–57.

Beskæftigelsesministeriet, 2016a. Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik, LBK nr 468 af 20/05/2016.

Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180043.

102 af 183

Beskæftigelsesministeriet, 2017. Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v, LBK nr 784 af

21/06/2017. Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=191962.

Beskæftigelsesministeriet, 2016b. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr 1342 af

21/11/2016. Available at:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184891#id27d60c5c-3730-4a24-abeb-

72ac20ff3d31.

Beskæftigelsesministeriet, 2014. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

København: LOV nr 1482. Available at:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167202.

Brinkmann, S., 2016. Etik i en kvalitativ verden. In S. Brinkmann & L. Tanggaard, eds. Kvalitative metoder -

En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 463–479.

Buus, N. et al., 2008. Litteratursøgning i praksis. SYGEPLEJERSKEN 2008, pp.1–8.

Caplan, R.D. et al., 1989. Job Seeking, Reemployment, and Mental-Health - a Randomized Field Experiment

in Coping with Job Loss. Journal of Applied Psychology, 74(5), pp.759–769.

Carter, J.S. et al., 2015. Predicting Depressive Symptoms and Weight from Adolescence to Adulthood:

Stressors and the Role of Protective Factors. Journal of Youth and Adolescence, 44(11), pp.2122–2140.

Center for Mental Sundhed, 2017. Evaluering af stresskurset Åben og Rolig 2016, Available at:

https://cfps.dk/aben-og-rolig/.

Center for psykisk sundhedsfremme, 2018. Uddannelsesordning Instruktøruddannelsen, København.

Available at: https://cfps.dk/wp-content/uploads/2018/02/CFPS-Uddannelsesordning-standard-2018-

version-1.0.pdf.

Center for Psykisk Sundhedsfremme, 2018a. Åben og Rolig. cfps.dk. Available at: https://cfps.dk/aben-og-

rolig/ [Accessed February 13, 2018].

Center for Psykisk Sundhedsfremme, 2018b. Åben og Rolig, Available at: https://cfps.dk/aben-og-rolig/.

Christensen, A.I. et al., 2013. Danskernes Sundhed, Available at:

http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?repo

rtName=Overvaegt&reportPath=/Danskernes_sundhed/.

Christensen, A.I. et al., 2010. Danskernes sundhed - Den nationale sundhedsprofil, København.

Christensen, U., Schmidt, L. & Dyhr, L., 2008. Det kvalitative forskningsinterview. In S. Vallgårda & L. Koch,

eds. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Damnark, pp. 61–86.

Christiansen, N.S. et al., 2015. Kortlægning: Kommernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens

forebyggelsespakker 2015. Udvikling i arbejdet fra 2013-2015, København.

Cohen, S. & Janicki-Deverts, D., 2012. Who’s Stressed? Distributions of Psychological Stress in the United

103 af 183

States in Probability Samples from 1983, 2006, and 2009. Journal of Applied Social Psychology, 42(6),

pp.1320–1334.

Cohen, S., Kamarck, T. & Mermelstein, R., 1983. A Global Measure of Perceived Stress. Journal of Health

and Social Behavior, 24(4), pp.385–396.

COWI, 2017. Afsluttende evaluering af styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper– tidlig

opsporing og indsatser i jobcentre, Kongens Lyngby.

Craig, P. et al., 2008. Developing and Evaluating Complex Interventions: New Guidance,

Cullen, A. & Hodgetts, D., 2001. Unemployment As Illness: An Exploration of Accounts Voiced by the

Unemployed in Aotearoa/New Zealand. Analyses of Social Issues and Public Policy, 1(1), pp.33–51.

Dagpengekommissionen, 2015. Nuværende finansieringskilder for dagpengesystemet,

Dahlager, L. & Fredslund, H., 2008. Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. In S. Vallgårda & L.

Koch, eds. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark, pp. 154–

178.

Dahler-Larsen, P., 2009. Opskrift på virkningsevaluering - programteori. In P. Dahler-Larsen & H. K.

Krogstrup, eds. Nye Veje i Evaluering. Academica, pp. 51–79.

Dahlgren, G. & Whitehead, M., 2007. Policies and strategies to promote social equity in health, Stockholm.

Danmarks Statistik, 2017. Ændret fordeling af arbejdsmarkedsoverførsler - Nationalregnskab og offentlige

finanser, Available at: www.dst.dk/nyt/25285.

Danmarks Statistik, 2014. Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber. , 2007(September), p.11.

Danmarks Statistik, 2016. Fuldtidsledige. Available at:

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&maintable=AUL08&p

xfile=201851518213220370734AUL08.px&gr_type=0&PLanguage=0 [Accessed May 15, 2018].

Donovan, R.J. & Anwar-McHenry, J., 2014. Act-Belong-Commit: Lifestyle Medicine for Keeping Mentally

Healthy. American Journal of Lifestyle Medicine, 10(3), pp.193–199.

Due, P. et al., 1999. Social relations: Network, support and relational strain. Social Science and Medicine,

48(5), pp.661–673.

Eriksen, L. et al., 2016. Sygdomsbyrden i danmark - risikofaktorer,

Ervasti, H. & Venetoklis, T., 2010. Unemployment and Subjective Well-being: An Empirical Test of

Deprivation Theory, Incentive Paradigm and Financial Strain Approach. Acta Sociologica, 53(2),

pp.119–139.

Fielden, S.L. & Davidson, M.J., 1999. Stress and Unemployment: A Comparative Review and Research

Model of Female and Male Managers. British Journal of Management, 10(1), pp.63–93.

Flint, E. et al., 2013. Do labour market status transitions predict changes in psychological well-being?

104 af 183

Journal of Epidemiology and Community Health, 67(9), pp.796–802.

Foucault, M., 2003. Panoptismen. In Overvågning og straf. Det lille Forlag, pp. 211–45.

Frasquilho, D. et al., 2016. Distress and unemployment: the related economic and noneconomic factors in a

sample of unemployed adults. International Journal of Public Health, 61(7), pp.821–828.

Frederiksen, M., 2015. Mixed methods-forskning. In S. Brinkman & L. Tanggaard, eds. Kvalitative metoder -

En grundbog. Hans Reitzel Forlag, pp. 197–213.

Gallagher, S. et al., 2016. Unemployment is associated with lower cortisol awakening and blunted

dehydroepiandrosterone responses. Psychoneuroendocrinology, 69, pp.41–49.

Galobardes, B. et al., 2006. Indicators of socioeconomic position (part 1). Journal of Epidemiology &

Community Health, 60(1), pp.7–12.

Goodnite, P.M., 2014. Stress : A Concept Analysis. Nursing Forum, 49(1), pp.71–74.

Gullotta, T.P., 1994. The What , Who , Why , Where , When , and How of Primary Prevention. The Journal of

Primary Prevention, 15(1), pp.5–14.

Gut, R., Fuglsang, M. & Rimdahl, B., 2011. Enheden for Brugerundersøgelser: Spørg brugerne - en guide til

kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet, Frederiksberg.

Halkier, B., 2015. Fokusgrupper. In S. Brinkmann & L. Tanggaard, eds. Kvalitative metoder - En grundbog.

København: Hans Reitzels Forlag, pp. 137–152.

Hammarström, A. & Janlert, U., 2005. An agenda for unemployment research: a challenge for public health.

International journal of health services : planning, administration, evaluation, 35(4), pp.765–777.

Hammen, C., 2005. Stress and Depression. Annual Review of Clinical Psychology, 1(1), pp.293–319.

Hoebel, J. et al., 2014. Determinants of health check attendance in adults: Findings from the cross-sectional

German Health Update (GEDA) study. BMC Public Health, 14(1), pp.1–12.

Hølund, U. et al., 2007. Sundhed og udsatte borgere – inspiration til kommunen, Available at:

https://www.sst.dk/~/media/F671B794FFA34C768F16A85D428AF60E.ashx.

IEEP et al., 2016. The Health and Social Benefits of Nature and Biodiversity Protection – background report

for a workshop by the European Commission, London/Brussels. Available at:

http://www.slu.se/globalassets/ny_struktur/org/centrb/cnv/naturvagledning/ekosystemtjanster/ieep

_2016_health_social_benefits_ecosystemservices_biodiversity.pdf.

Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2010. Fænomenologi. In S. Brinkmann & L. Tanggaard, eds.

Kvalitative Metoder - en grundbog. København: Hans Reitzel Forlag, pp. 185–205.

Jacobsen, D.I. & Thorsvik, J., 2015. Hvordan organisationer fungerer 3rd ed., Hans Reitzels Forlag.

Jarlais, D.C. Des et al., 2004. Improving the Reporting Quality of Nonrandomized Evaluations of Behavioral

and Public Health Interventions: The TREND Statement. American Journal of Public Health, 94(3),

105 af 183

pp.361–366.

Jensen, C.G. et al., 2015. Open and Calm – A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction

program in Denmark. BMC Public Health, 15(1), p.1245.

Jensen, C.G., Hansen, A.V. & Andersen, M.D., 2017. Har kommunale stressbehandlingstilbud udviklet sig de

sidste 10 år?, København.

Jensen, H.A.R. et al., 2018. Danskernes Sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2017, København.

Jensen, M.F., 2015. Litteratursøgning. In T. Jørgensen, E. Christensen, & J. P. Kampmann, eds. Klinisk

forskningsmetode - En grundbog. Denmark: Munksgaard, p. 229.

Juul, S., 2012. Epidemiologi og evidens 2nd edn., København: Munksgaard.

Karpatschof, B., 2015. Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter. In S. Brinkmann & L.

Tanggaard, eds. Kvalitative metoder: En grundbog. Hans Reitzels Forlag, pp. 443–462.

Kawachi, I. & Berkman, L.F., 2001. Social ties and mental health. J Urban Health, 78(3), pp.458–467.

Kiecolt-Glaser, J.K. et al., 2002. EMOTIONS, MORBIDITY, AND MORTALITY: New Perspectives from

Psychoneuroimmunology. Annu. Rev. Psychol, 53, pp.83–107.

Kleinman, A., 1981. Orientations 2: Culture, Health Care Systems, and Clinical Reality. In Patients and

healers in the context of culture. pp. 24–118.

Københavns Kommune, 2016. Føler du dig stresset?, København. Available at:

https://sundhed.kk.dk/sites/sundhed.kk.dk/files/uploaded-files/foeler_du_dig_stresset_pdfa.pdf.

Kocalevent, R.-D. et al., 2011. Regionale und individuelle Faktoren von Stresserleben in Deutschland:

Ergebnisse einer repräsentativen Befragung mit dem Perceived Stress Questionnaire (PSQ). Das

Gesundheitswesen, 73(12), pp.829–834.

Kristiansen, S. & Jacobsen, M.H., 2010. Erving Goffman. In P. T. Andersen & H. Timm, eds.

Sundhedssociologi - en grundbog. Hans Reitzels Forlag, p. 151.

Kvale, S. & Brinkmann, S., 2015. Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk 3. udgave,.,

København: Hans Reitzels Forlag.

Kyvik, K.O., 2011. Udvalgte love og regler for forskning med mennesker. In S. Vallgårda & L. Koch, eds.

Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark.

Langenbucher, K., 2015. How demanding are eligibility criteria for unemployment benefits, quantitative

indicators for OECD and EU countries, Paris.

Larsen, K., 2010. Pierre Bourdieu. In P. T. Andersen & H. Timm, eds. Sundhedssociologi - en grundbog. Hans

Reitzel Forlag, pp. 50–73.

Launsø, L., Rieper, O. & Olsen, L., 2017. Forskning om og med mennesker: forskningstyper og

forskningsmetoder i samfundsforskning 6th ed., København: Nyt Nordisk Forlag.

106 af 183

Lazarus, R.S. & Folkman, S., 1984. Stress, appraisal and coping, New York: Springer.

Lee, E.H., 2012. Review of the Psychometric Evidence of the Perceived Stress Scale. Asian Nursing Research,

6(4), pp.121–127.

Leino-Arjas, P. et al., 1999. Predictors and Consequences of Unemployment among Construction workers:

Prospective Cohort Study. BMJ (Clinical research ed.), 319(7210), pp.600–5.

Leino-Loison, K. et al., 2004. Sense of coherence among unemployed nurses. Journal of Advanced Nursing,

48(4), pp.413–422.

Letkemann, P., 2002. Unemployed professionals, stigma management and derivative stigmata. Work,

employment and society, 16(3), pp.511–522.

Lind, J. & Møller, H., 2001. Arbejdsmarkedspolitikken og aktivering af arbejdsløse. Tidskrift for Arbejdsliv,

3(1), pp.11–27.

Link, B.G. & Phelan, J., 1995. Social Conditions As Fundamental Causes of Disease Social Conditions as

Fundamental Causes of Disease. Journal of Health and Social Behavior, 35, pp.80–94.

Link, B.G. & Phelan, J.C., 2006. Stigma and its public health implications. Lancet, 367(9509), pp.528–9.

Lundin, A. et al., 2014. Unemployment and coronary heart disease among middle-aged men in Sweden: 39

243 men followed for 8 years. Occupational and Environmental Medicine, 71(3), pp.183–188.

McEwen, B.S. et al., 2012. Stress and anxiety: Structural plasticity and epigenetic regulation as a

consequence of stress. Neuropharmacology, 62(1), pp.3–12.

McKee-Ryan, F. et al., 2005. Psychological and Physical Well-Being During Unemployment: A Meta-Analytic

Study. Journal of Applied Psychology, 90(1), pp.53–76.

Meneton, P. et al., 2015. Unemployment is associated with high cardiovascular event rate and increased

all-cause mortality in middle-aged socially privileged individuals. International Archives of

Occupational and Environmental Health, 88(6), pp.707–716.

Milner, A. et al., 2016. The role of social support in protecting mental health when employed and

unemployed: A longitudinal fixed-effects analysis using 12 annual waves of the HILDA cohort. Social

Science and Medicine, 153, pp.20–26.

Moore, T.H.M. et al., 2017. Interventions to reduce the impact of unemployment and economic hardship

on mental health in the general population: a systematic review. Psychological Medicine, 47(06),

pp.1062–1084.

MRC, 2000. A framework for development and RCTs for complex interventions to improve health, Available

at: http://www.mrc.ac.uk/Utilities/Documentrecord/index.htm?d=MRC003372.

Mulder, B.C. et al., 2011. Stressors and resources mediate the association of socioeconomic position with

health behaviours. BMC Public Health, 11(1), p.798.

107 af 183

Nielsen, L. et al., 2007. Forebyggelse og behandling af stress i Danmark. , (April), p.19.

O’Donnell, A.T., Corrigan, F. & Gallagher, S., 2015. The impact of anticipated stigma on psychological and

physical health problems in the unemployed group. Frontiers in Psychology, 6(August), pp.1–8.

OECD, 2018a. Unemployment rate (Indicator). Available at: https://data.oecd.org/unemp/unemployment-

rate.htm [Accessed May 4, 2018].

OECD, 2018b. Unemployment rate 2017. Organisation for Economic Co-operation and Development.

Available at: https://data.oecd.org/unemp/unemployment-rate.htm [Accessed March 14, 2018].

Omori, Y., 1997. Stigma effects of nonemployment. Economic Inquiry, 35(2), pp.394–416.

Osipow, S.H. & Fitzgerald, L.F., 1993. Unemployment relationship and mental health: A neglected. Applied

& Preventive Psychology, 2, pp.59–3.

Osler, M. et al., 2003. High local unemployment and increased mortality in Danish adults; results from a

prospective multilevel study. Occupational and Environmental Medicine, 60(11), p.16e–16.

Østergaard, L.G. & Maindahl, H.T., 2016. Komplekse interventioner og rehabilitering. In M. Thomas & N.

Claus Vinther, eds. Rehablitering - en grundbog. Gads Forlag, pp. 199–208.

Paul, K.I. & Moser, K., 2009. Unemployment impairs mental health: Meta-analyses. Journal of Vocational

Behavior, 74(3), pp.264–282.

Pearlin, L.I. et al., 1981. The Stress Process. Journal of Health and Social Behavior, 22(4), pp.337–356.

Pedersen, I.K., 2010. Michel Foucault. In Sundhedssociologi - en grundbog. Hans Reitzels Forlag, pp. 29–47.

Pedersen, K.B., 2012. Socialkonstruktivisme. In S. Juul & K. B. Pedersen, eds. Samfundsvidenskabernes

videnskabsteori - en indføring. Hans Reitzels Forlag, pp. 187–230.

Pedersen, K.M., 2013. Sundhedsøkonomi, København: Munksgaard.

Price, R.H., Choi, J.N. & Vinokur, A.D., 2002. Links in the chain of adversity following job loss: How financial

strain and loss of personal control lead to depression, impaired functioning, and poor health. Journal

of Occupational Health Psychology, 7(4), pp.302–312.

Pultz, S., 2016. Governing homo economicus: risk management among young unemployed people in the

Danish welfare state. Health, Risk and Society, 18(3–4), pp.168–187.

Pultz, S. & Hviid, P., 2016. Imagining a better future: Young unemployed people and the polyphonic choir.

Culture & Psychology, 24(1), pp.3–25.

Reynolds, C., Barry, M.M. & Nic Gabhainn, S., 2010. Evaluating the Impact of the Winning New Jobs

Programme on the Re-employment and Mental Health of a Mixed Profile of Unemployed People.

International Journal of Mental Health Promotion, 12(2), pp.32–41.

Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P., 2012. Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående

uddannelser 4th ed., Frederiksberg: Samfundslitteratur.

108 af 183

Robroek, S.J.W. et al., 2015. Educational inequalities in exit from paid employment among Dutch workers:

The influence of health, lifestyle and work. PLoS ONE, 10(8), pp.1–12.

Roelfs, D.J. et al., 2011. Losing life and livelihood: A systematic review and meta-analysis of unemployment

and all-cause mortality. Social Science & Medicine, 72(6), pp.840–854.

Rose, G., 2001. Sick Individuals and Sick Populations. International Journal of Epidemiology, 14(1), pp.32–

38.

Schuring, M. et al., 2013. The effect of ill health and socioeconomic status on labor force exit and re-

employment: a prospective study with ten years follow-up in the Netherlands. Scandinavian Journal of

Work, Environment & Health, 39(2), pp.134–143.

Stressforeningen, 2018. Stress og statistik. Stressforeningen. Available at:

http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/ [Accessed May 15, 2018].

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2016. Evaluering af Københavns Kommunes Stressklinikker,

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2017. Evaluering af Københavns Kommunes Stressklinikker,

København.

Sundhedsstyrelsen, 2012. Forebyggelsespakke - Mental sundhed,

Sundhedsstyrelsen, 2018. Forebyggelsespakke - Mental Sundhed, København S.

Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhed På Tværs,

Swinburne, P., 1981. The psychological impact of unemployment on managers and professional staff.

Journal of Occupational Psychology, 54(1), pp.47–64.

Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2016a. Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. In S. Brinkmann & L.

Tanggaard, eds. Kvalitative metoder: En grundbog. Hans Reitzels Forlag, pp. 29–54.

Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2016b. Kvalitet i kvalitative studier. In S. Brinkmann & L. Tanggaard, eds.

Kvalitative metoder - En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 521–531.

The EQUATOR Network, 2018a. Enhancing the QUAlity and Transparency Of health Research. Available at:

http://www.equator-network.org/about-us/ [Accessed May 8, 2018].

The EQUATOR Network, 2018b. The EQUATOR Network. Available at: http://www.equator-network.org/

[Accessed May 1, 2018].

Thorsen, H., 2005. Spørgeskemaer i klinisk forskning - Fokus på oversættelse, tilpasning og afprøvning af

fremmedsprogede spørgeskemaer. Forskning i Fysioterapi, (2), pp.1–10.

Timm, H., 1997. At have en krop og at være en krop. , pp.24–36.

Vallgårda, S., 2001. Governing people’s lives. European Journal of Public Health, 11, pp.386–92.

Vallgårda, S., Diderichsen, F. & Jørgensen, T., 2014. Sygdomsforebyggelse, Kbh.: Munksgaard.

Valtonen, M. et al., 2015. Enhancing sense of coherence via early intervention among depressed

109 af 183

occupational health care clients. Nordic Journal of Psychiatry, 69(7), pp.515–522.

Vastamäki, J., Moser, K. & Paul, K.I., 2009. How stable is sense of coherence? Changes following an

intervention for unemployed individuals: Personality and Social Sciences. Scandinavian Journal of

Psychology, 50(2), pp.161–171.

Vinokur, A.D., Price, R.H., Caplan, R.D., et al., 1995. The Jobs I preventive intervention for unemployed

individuals: Short- and long-term effects om reemployment and mental health. In Job stress

interventions. Washington, DC, US: American Psychological Association, pp. 125–138.

Vinokur, A.D., Price, R.H. & Schul, Y., 1995. Impact of the JOBS intervention on unemployed workers varying

in risk for depression. American Journal of Community Psychology, 23(1), pp.39–74.

Vuori, J. et al., 2002. The Työhön Job search program in Finland: Benefits for the unemployed with risk of

depression or discouragement. Journal of Occupational Health Psychology, 7(1), pp.5–19.

W. K. Kellogg Foundation, 2004. W.K. Kellogg Foundation Logic Model Development Guide,

Wackerhausen, S., 1995. Et åbent sundhedsbegreb - mellem fundamentalisme og relativisme. In U. J.

Jensen & P. F. Andersen, eds. Sundhedsbegreber - filosofi og praksis. Aarhus: Philosophia, pp. 43–73.

Waller, M. et al., 2016. A primary care lifestyle programme suitable for socioeconomically vulnerable

groups–an observational study. Scandinavian Journal of Primary Health Care, 34(4), pp.352–359.

Wanberg, C.R., 1997. Antecedents and outcomes of coping behaviors among unemployed and reemployed

individuals. Journal of Applied Psychology, 82(5), pp.731–744.

WHO, 2016. Shanghai Declaration on promoting health in the 2030 Agenda for Sustainable Development,

Shanghai. Available at: http://www.who.int/healthpromotion/conferences/9gchp/shanghai-

declaration.pdf.

110 af 183

9. Bilag

Bilag 1 – Gennemgang af kommunale stresstilbud og sundhedspolitik .................................................... 111

Københavns Kommune .......................................................................................................................... 111

Aarhus Kommune .................................................................................................................................. 111

Aalborg Kommune ................................................................................................................................. 112

Odense Kommune ................................................................................................................................. 112

Esbjerg Kommune .................................................................................................................................. 112

Referenceliste til bilag 1 ........................................................................................................................ 115

Bilag 2 – Søgestrategi ................................................................................................................................ 116

Facetsøgning .......................................................................................................................................... 116

Valg af databaser ................................................................................................................................... 117

Databasesøgninger og hits .................................................................................................................... 118

Udvælgelse af relevant litteratur .......................................................................................................... 137

Referenceliste til bilag 2 ........................................................................................................................ 139

Bilag 3 – Skriftlig information om deltagelse i kvalitativt interview .......................................................... 140

Bilag 4 – Interviewguide (Individuelle interviews) .................................................................................... 141

Bilag 5 – Transskriberingsguide ................................................................................................................. 144

Bilag 6 – Informeret samtykkeerklæring ................................................................................................... 145

Bilag 7 – Skriftlig information om deltagelse i fokusgruppeinterview ...................................................... 146

Bilag 8 – Interviewguide (Fokusgruppeinterview) ..................................................................................... 147

Bilag 9 – Visualisering af forebyggelsestiltag (Vignetmodel) .................................................................... 151

Bilag 10 – Kodetræ (Individuelle interviews) ............................................................................................. 152

Bilag 11 – Kodetræ (Fokusgruppeinterview) ............................................................................................. 167

111 af 183

Bilag 1 – Gennemgang af kommunale stresstilbud og sundhedspolitik

Gennemgangen af stresstilbud og sundhedspolitik i de fem største danske kommuner (Københavns, Aarhus,

Aalborg, Odense og Esbjerg Kommune) er fortaget ved en søgning på kommunernes hjemmesider, Sund-

hed.dk, kommunernes sundhedspolitikker og eventuelle evalueringer af eksisterende stresstilbud. En samlet

oversigt fremgår af Tabel B1. Søgningen er foretaget fra d. 27. marts 2018 til 5. maj 2018.

Københavns Kommune

Af kommunens hjemmeside fremgår stresstilbuddet ”Åben og Rolig” som eneste kommunale tilbud

(Københavns Kommune 2018; Center for Mental Sundhed 2017), hvilket understøttes af listen over tilbud i

Region Hovedstaden på Sundhed.dk (Sundhed.dk 2018). Forløbet er et ni ugers gruppebaseret forløb, hvis

primære metode er meditation suppleret med skiftevis ugentligt fokus på krop, psyke og sociale relationer

(Københavns Kommune 2018). Målgruppen er borgere, som har en stressscore på minimum 17 i intervallet

0-40 målt på Cohens Perceived Stress Scale, er uden alvorlige psykiske elle fysiske sygdomme, er minimum

18 år og er motiverede for deltagelse (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2017). Yderligere er der fra 2017

bevilget midler til, at jobcentrene kan visitere ledige med stress til stresskurset i ønsket om at ramme mål-

gruppen ledige med stress (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2017). Stresskurset er evalueret i Køben-

havns Kommune (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2017) og bygger på en evidensbaseret metode (Center

for Mental Sundhed 2017; Jensen et al. 2015; Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2017).

I Københavns Kommunes sundhedspolitik bliver mental sundhed, herunder stress, fremhævet som et vigtigt

indsatsområde (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2015). Det fremgår desuden, at tilknytning til arbejds-

markedet har stor betydning for sundheden, men uden specifikt fokus på arbejdsløse (Sundheds- og

Omsorgsforvaltningen 2015). De ekspliciterer imidlertid, at de vil fokusere på sunde arbejdsmiljøer for be-

skæftigede (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2015). Yderligere ønsker de at prioritere tidlig forebyggelse

frem for behandling (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2015).

Aarhus Kommune

Fra Aarhus Kommunes hjemmeside og Sundhed.dk fremgår stresskurset ”Tag hånd om din stress” (Aarhus

Kommune 2016; Sundhed.dk 2018), som er et otte ugers gruppebaseret kursus for sygemeldte grundet stress

eller borgere, som er i risiko for sygemelding (Aarhus Kommune 2016). Kurset bygger på mindfulness, under-

visning om stress og stresshåndtering samt fokus på mad, søvn og fysisk aktivitet (Aarhus Kommune 2016).

Det fremgår ikke af hjemmesiden, at tilbuddet er evalueret eller bygger på evidensbaserede metoder (Aarhus

Kommune 2016). Af sundhedspolitikken i Aarhus Kommune fremgår et fokus på mental sundhed, samt at

112 af 183

tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for sundhed generelt (Aarhus Kommune 2015). Det fremgår

ikke eksplicit, hvorvidt dette er med fokus på arbejdsløse eller borgere i beskæftigelse, men det fremgår, at

borgernes stresshåndteringsevne skal styrkes (Aarhus Kommune 2015). Yderligere beskrives vigtigheden af

brug af tidlig forebyggelse (Aarhus Kommune 2015).

Aalborg Kommune

Af Aalborg Kommunes hjemmeside samt Sundhed.dk fremgår stresskurset ”Åben og Rolig” (Kommune 2018;

Sundhed.dk 2018). Målgruppe og indhold for kurset er beskrevet under Københavns Kommune, da de to

kommuner anvender samme stresskursus. Stresskurset er også evalueret i Aalborg Kommune (Center for

Mental Sundhed 2017). Sundhedspolitikken i Aalborg Kommune bygger på forebyggelsespakken ”Mental

Sundhed”. Det fremgår, at arbejdsløshed betragtes som en mulig risikofaktor for nedsat sundhed (Aalborg

Kommune 2015). Yderligere har Aalborg Kommune en strategi om at tænke sundhed ind på flere politiske

områder og dermed øge samarbejdet mellem sektorer og instanser (Aalborg Kommune 2015). Derudover

beskriver de i deres politik, at de ønsker en strategi for tidlig opsporing (Aalborg Kommune 2015).

Odense Kommune

Der fremgår intet kommunalt stresstilbud i Odense Kommune baseret på kommunens hjemmeside og over-

sigten over tilbud på sundhed.dk (Sundhedsstyrelsen 2018; Sundhed.dk 2018). I sundhedspolitikken har

Odense Kommune fokus på stress hos den beskæftigede del af befolkningen med formål at styrke tilhørsfor-

holdet til arbejdsmarkedet (Odense Kommune 2012). Generelt ønsker de at fremme sundhed gennem øget

samarbejde på tværs af politiske instanser, og de vil prioritere langsigtede investeringer (Odense Kommune

2012). I forhold til stress vil de bidrage med hjælp til de borgere, som allerede har stress og ønsker større

fokus på forebyggelse af stress (Odense Kommune 2012).

Esbjerg Kommune

Der er ingen specifikke stresstilbud i Esbjerg kommune ifølge kommunens hjemmeside og sundhed.dk

(Esbjerg Kommune 2018; Sundhed.dk 2018). I sundhedspolitikken for Esbjerg Kommune fremgår stress ikke

eksplicit, men derimod et generelt fokus på forbedring af mental sundhed med formål at reducere sygedage

på arbejdsmarkedet (Esbjerg Kommune 2015).

113 af 183

Kommune Stresstilbud Målgruppe og metode Sundhedspolitisk fokus relateret

til stress

Evidens-

baseret

Evaluering

København ”Åben og Ro-

lig”

Voksne med stress.

Særligt fokus på ar-

bejdsløse.

Gruppeforløb. Medi-

tationsbaseret samt

fokus på krop, psyke

og sociale relationer.

Mental sundhed herunder stress

som vigtigt indsatsområde.

Tidlig forebyggelse frem for be-

handling. Erkender at tilknytning

til arbejdsmarkedet har stor be-

tydning for sundhed. Fokus på

sunde arbejdsmiljøer.

Ja Ja

Aarhus ”Tag hånd

om din

stress”

Sygemeldte grundet

stress og borgere i ri-

siko for sygemelding

grundet stress.

Gruppeforløb.

Mindfulness, mad,

søvn og fysisk aktivi-

tet.

Fortalere for tidlig forebyggelse.

Erkender at tilknytning til arbejds-

markedet har stor betydning for

sundhed. Fokus på at borgeres

stresshåndteringsevner skal styr-

kes.

Fremgår

ikke.

Fremgår

ikke.

Aalborg Ӂben og Ro-

lig”

Voksne med stress.

Gruppeforløb.

Særligt fokus på ar-

bejdsløse. Meditati-

onsbaseret samt fokus

på krop, psyke og soci-

ale relationer.

Baseret på forebyggelsespakken

”Mental sundhed”. Ser arbejds-

løshed som risikofaktor for nedsat

sundhed. Sundhed skal tænkes

ind på politiske områder. Øget

samarbejde mellem sektorer og

instanser. Tidlig opsporing.

Ja Ja

Odense Ingen synlige

kommunale

tilbud.

- Beskriver stress som årsag til fra-

fald på arbejdsmarkedet. Samar-

bejde på tværs af kommunale in-

stanser og med private og frivil-

lige aktører. Borgere har ansvar

for egen sundhed. Ønsker langsig-

tede investeringer. Styrke tidlig

indsats for sygemeldte med fokus

på beskæftigede. Øget mental

sundhed skal bidrage til øget be-

skæftigelse. Strategi om at øge

- -

114 af 183

mental sundhed og forebygge

stress.

Esbjerg Ingen synlige

kommunale

tilbud.

- Stress fremgår ikke eksplicit, men

de ønsker at forbedre den men-

tale sundhed med formål at redu-

cere antal sygedage på arbejds-

markedet.

- -

Tabel B1: Sammenfattende oversigt over stresstilbud og sundhedspolitik fra Københavns, Aarhus, Aalborg, Odense og

Esbjerg Kommune. Streg (-) indikerer mangel på information.

115 af 183

Referenceliste til bilag 1

Aalborg Kommune, 2015. Sundhedspolitik, Aalborg.

Aarhus Kommune, 2015. Sammen om sundhed - mere af det der virker. Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018, Århus.

Aarhus Kommune, 2016. Stress. Available at: https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/folkesundhedaarhus/Home/Forloeb/Stress.aspx?sc_lang=da [Accessed March 27, 2018].

Center for Mental Sundhed, 2017. Evaluering af stresskurset Åben og Rolig 2016, Available at: https://cfps.dk/aben-og-rolig/.

Esbjerg Kommune, 2018. Stress. Available at: http://dinsundhed.esbjergkommune.dk/din-sundhed/stress.aspx [Accessed March 27, 2018].

Esbjerg Kommune, 2015. Sundhedspolitik Esbjerg Kommune 2015-2020 Et sammendrag Indhold, Esbjerg.

Jensen, C.G. et al., 2015. Open and Calm – A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Denmark. BMC Public Health, 15(1), p.1245.

Københavns Kommune, 2018. Stress-forløb. Available at: https://www.kk.dk/artikel/stress-forløb [Accessed May 5, 2018].

Kommune, A., 2018. Stressforebyggelse. Available at: https://sundhedscenter.aalborg.dk/livsstil/stressforebyggelse [Accessed March 27, 2018].

Odense Kommune, 2012. Sund Sammen - sådan, Odense.

Sundhed.dk, 2018. Sundhedstilbud. Available at: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/?SearchTerm=stress&searchType=searchTerm&Page=1&PageSize=10&Tilbudstype=-1&Region=-1&Udbyder=-1 [Accessed March 27, 2018].

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2017. Evaluering af Københavns Kommunes Stressklinikker, København.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2015. Københavns sundhedspolitik 2015-2025, København.

Sundhedsstyrelsen, 2018. Forebyggelsespakke - Mental Sundhed, København S.

116 af 183

Bilag 2 – Søgestrategi

Litteraturstudiet er udarbejdet ud fra en systematisk litteratursøgning baseret på forskningsspørgsmål 1

”Hvilken evidens er der for forebyggelsestiltag mod stress med fokus på social støtte blandt arbejdsløse?”.

Følgende afsnit beskriver søgestrategien, som ligger til grund for litteraturstudiet, og har til formål at

skabe transparens og øge reproducerbarheden.

Facetsøgning Søgestrategien er bygget op ved en facetsøgning. Denne deler søgningen op i relevante facetter (Buus et al.

2008). Facetterne består af følgende A) outcome, B) eksponering, C) intervention og D) målgruppe, som dæk-

ker henholdsvis stress, social støtte, forebyggelse og arbejdsløse jævnfør Tabel B2.

AND

OR

Facet A

Outcome

Facet B

Eksponering

Facet C

Intervention

Facet D

Målgruppe

Stress Social støtte Forebyggelse Arbejdsløse

Tabel B2: Facetter i den systematiske litteratursøgning.

Valg af termer i de forskellige databaser er bestemt ud fra databasernes fokusområder (Buus et al. 2008),

muligheden for at medtage underliggende kategorier med explodefunktion (Jensen 2015) og mængde af hits

fra både kontrollerede termer samt fritekstsøgning (Buus et al. 2008). Derfor fremgår det også af de efterføl-

gende tabeller over databasernes søgestrategi, at der kan være forskelle mellem databaserne. Ved gennem-

gangen af hver database vil de væsentligste karakteristika for søgningen kort blive beskrevet. Søgeteknisk

kan anvendes citationstegn omkring søgeord for at låse rækkefølgen af ordene, og trunkering tillader søgning

på alle endelser af ordet (Jensen 2015). Facetsøgningens endelige antal hits fremkommer ved at anvende

den boolske operatør OR inden for hver facet, mens operatøren AND anvendes på tværs af facetterne (Buus

et al. 2008). Søgetermerne er desuden valgt på baggrund af indledende søgninger. Tabel B3 viser et overord-

net udvalg af søgetermer inden for hver facet, som er blevet anvendt som udgangspunkt for de systematiske

søgninger.

117 af 183

Facet A

Stress

Facet B

Social støtte

Facet C

Forebyggelse

Facet D

Arbejdsløse

Stress

Psychological stress

Social Support

Interpersonal

Relations

Social Network

Social Relations

Primary prevention

Early intervention

Prevention

Intervention

Health promotion

Public Health Promotion

Unemployment

Unemploy*

Tabel B3: Relevante søgeord til inspiration i den systematiske litteratursøgning.

Valg af databaser

Stress hos arbejdsløse er en kompleks problemstilling, hvorfor valg af databaser skal imødekomme behovet

for en flervidenskabelig tilgang. Nedenstående Tabel B4 viser valg af databaser samt begrundelser herfor.

Relevans for anvendelse af databasen

Embase Embase er en stor biomedicinsk database med en overvægt af europæisk litteratur (Jensen 2015),

hvilket bidrager med viden inden for den medicinske videnskab i forhold til forebyggelse af stress og

øget overførbarhed til en dansk kontekst.

PubMed PubMed er en stor biomedicinsk database (Jensen 2015), som ligeledes kan bidrage med relevant

litteratur inden for den biomedicinske tilgang.

Cinahl Cinahl er en sygeplejerskefaglig database (Buus et al. 2008), hvorfor denne forventes at kunne bidrage

med både medicinsk og humant fokus samt både kvantitative og kvalitative metoder.

PsycInfo PsycInfo kan bidrage med videnskabeligt perspektiv inden for psykologi (Buus et al. 2008), som for-

ventes at kunne bidrage grundet speciales fokus på det mentale sundhedsproblem stress og den

valgte stressdefinition, som fokuserer på de indre psykologiske processer.

118 af 183

Sociological

abstract

Sociological Abstract anvendes grundet fokus på sociologi og samfundsvidenskab generelt (Aalborg

Universitetsbibliotek 2018b), hvilket vurderes relevant grundet speciales fokus på social støttes be-

tydning for udvikling af stress og generel viden om, at samfundet influerer sundhed jævnfør den so-

cioøkologiske model.

Cochrane

Cochrane er en database af høj videnskabelig kvalitet med særligt fokus på metaanalyser og evidens-

baseret viden til beslutningstagning inden for sundhedsvæsenet (Aalborg Universitetsbibliotek

2018a). Denne database anvendes, da den potentielt kan bidrage til artikler af høj videnskabelig kva-

litet og evidensniveau.

Tabel B4: Oversigt over valgte databaser med beskrivelse i forhold til relevans.

Databasesøgninger og hits

Den endelige søgning for hver database præsenteres i nedenstående. Tabellerne præsenterer facetterne og

hits, hvor der er søgt med den boolske operator OR inden for de enkelte facetter og den boolske operator

AND på tværs af facetterne. Inden for hver facet er der som udgangspunkt søgt på både kontrollerede søge-

termer og fritekst. Explode er angivet med ”+”. Derudover fremgår screenshot for hver database-søgning.

Afhængigt af den enkelte database blev der søgt med tre eller fire facetter. Når der blev søgt på alle fire

facetter, blev der som udgangspunkt søgt med explode og overordnede kontrollerede søgetermer. Dette

blev gjort for at indfange så mange hits som muligt, da facet D med arbejdsløse ofte var begrænsende i for-

hold til det samlede antal hits.

PubMed

Den endelige søgning i PubMed inkluderede alle fire facetter. Facet D om målgruppen blev medtaget for at

øge relevansen af de fundne hits. Der blev søgt bredt inden for de øvrige facetter, hvor blandt andet ”Stress”

blev medtaget som fritekst ved facet A og ”Intervention” og ”Prevention” inden for facet C. De kontrollerede

søgetermer blev søgt med explode, når det var muligt. Fritekstsøgning for arbejdsløse (facet D) blev baseret

på ”Unemployment” og ”Unemployed”, da det ikke er muligt at søge med trunkering i PubMed. Der blev

ligeledes foretaget søgninger baseret på facet A, B og C med indekserede søgetermer uden explode og færre

fritekstord, men disse søgninger resulterede i for mange irrelevante hits, hvilket kan skyldes databasens bio-

medicinske fokus.

Pubmed

(24/4/18)

Facet A

Stress

Facet B

Social støtte

Facet C

Forebyggelse

Facet D

Arbejdsløse

MeSH: MeSH: MeSH: MeSH:

119 af 183

Psychological stress+

Fritekst:

Stress

Social support+

Interpersonal Rela-

tions+

Social networking+

Fritekst:

“Social support”

“Interpersonal Rela-

tions”

“Social networking”

Health Promotion+

Primary Prevention+

Fritekst:

“Health Promotion”

“Primary Preven-

tion”

Intervention

Prevention

Unemployment

Fritekst:

Unemployment

Unemployed

793.179 386.443 8.080.828 17.699

AND ABC: 13.665

ABCD: 134

Tabel B5: Facetsøgning og hits i Pubmed.

120 af 183

Figur B1: Screenshot af søgning i PubMed med facet A, B, C og D. Afsluttet den 24/4/2018.

Embase

Alle facetter blev inkluderet. Embase har ligesom PubMed et biomedicinsk fokus, og facet D blev derfor in-

kluderet for at øge relevansen. Der blev søgt bredt inden for facet A, B og C for at finde så mange relevante

hits som muligt.

Embase

(24/4/2018)

Facet A

Stress

Facet B

Social støtte

Facet C

Forebyggelse

Facet D

Arbejdsløse

Emtree:

Stress+

Fritekst:

Stress

Emtree:

Social support+

Social network+

Social behavior+

Fritekst:

“Social support”

“Social network*”

“Social behavior”

Emtree:

Primary prevention+

Health promotion+

Early intervention+

Fritekst:

Prevention

“Health promotion”

Intervention

Emtree:

Unemployment

Fritekst:

Unemploy*

1.086.121 1.528.459 2.599.407 24.979

AND ABC: 23.747

121 af 183

ABCD: 224

Tabel B6: Facetsøgning og hits i Embase.

Figur B2: Screenshot af søgning i Embase. Afsluttet den 24/4/2018.

Cinahl

Der er foretaget to søgninger i Cinahl, da søgningen med alle facetter (ABCD) kun gav 38 irrelevante hits.

Søgningen blev derfor delt op, således den ene søgning bestod af facet A, C og D, hvor social støtte ikke blev

medtaget som facet, men derimod som inklusionskriterie. Ved denne søgning blev der søgt med brede og

flere søgetermer, og den vurderes relevant, da målgruppen var med. Søgningen resulterede i 143 hits. Der-

udover blev der foretaget en søgning uden målgruppen (facet D), hvor der blev søgt med færre søgetermer

og uden explode for at fokusere søgningen, hvilket resulterede i 260 hits.

Cinahl (Søgning 1)

(23/4/2018)

Facet A

Stress

Facet C

Forebyggelse

Facet D

Arbejdsløse

122 af 183

Cinahl Headings:

Stress+

Stress, Psychological+

Fritekst:

Stress

Cinahl Headings:

Health promotion+

Preventive Health Care+

Preventive Trials

Early Intervention+

Stress Management

Fritekst:

”Health promotion”

“Preventive Health Care”

“Preventive trial*”

“Stress management”

Prevention

Intervention

Cinahl Headings:

Unemployment

Fritekst:

”Unemploy*”

115.088 704.880 5.668

AND ABC: 143

Tabel B7: Facetsøgning 1 og hits i Cinahl.

123 af 183

Figur B3: Screenshot af søgning 1 i Cinahl med facet A, C og D den 23/4/2018

Cinahl (Søgning 2)

(23/4/2018)

Facet A

Stress

Facet B

Social støtte

Facet C

Forebyggelse

Cinahl Headings:

Stress, Psychological+

Fritekst:

”Psychological stress”

Cinahl Headings:

Support, Psychosocial

Interpersonal Relations

Fritekst:

"Support, psychosocial"

"Interpersonal relation*"

"Social Support"

Cinahl Headings:

Health promotion

Preventive Trials

Early Intervention

Stress Management

Fritekst:

”Health promotion”

“Preventive trial*”

“Early intervention”

“Stress management”

26.006 74.144 62.005

AND ABC: 260

Tabel B8: Facetsøgning 2 og hits i Cinahl.

124 af 183

Figur B4: Screenshot af søgning 2 i Cinahl med facet A, B og C den 23/4/2018

PsycInfo

Søgningen i Psycinfo blev foretaget af to omgange, da inklusion af facet D medførte en markant indsnævring

af hits. Der blev derfor udarbejdet en søgning med alle fire facetter (ABCD), hvor samtlige kontrollerede ter-

mer også blev søgt som fritekst, og hvor der generelt blev anvendt flere og bredere søgetermer. Dette resul-

terede i en endelig søgning med 53 hits, som vurderes relevante, da målgruppen er repræsenteret ved facet

D. Den kan dog ikke stå alene grundet det lille antal hits, hvorfor der laves en supplerende søgning uden facet

D og med en reduktion af fritekstsøgning, som resulterede i 229 hits. Generelt var der sparsom mulighed for

at anvende explodefunktionen på de indekserede ord, hvorfor dette ikke fremgår af søgestrategien.

PsycInfo (Søgning 1) Facet A Facet B Facet C Facet D

125 af 183

(23/04/2018) Stress Social støtte Forebyggelse Arbejdsløse

Thesaurus:

Psychological stress

Fritekst:

"Psychological

stress"

Stress

Thesaurus:

Social support

Help Seeking Behav-

ior

Social network

Fritekst:

“Social support”

“Help Seeking Be-

havior”

"Social network*"

Thesaurus:

Primary mental

health prevention

Prevention

Health promotion

Early intervention

Intervention

Fritekst:

“Primary mental

health prevention”

Prevention

"Health promotion"

"Early intervention"

Intervention

Thesaurus:

Unemployment

Fritekst:

Unemploy*

248888 104315 565823 14453

AND ABC: 5262

ABCD: 53

Tabel B9: Facetsøgning 1 og hits i PsycInfo.

126 af 183

127 af 183

128 af 183

129 af 183

Figur B5: Screenshot af søgning 1 i PsycInfo med facet A, B og C den 23/4/2018

PsycInfo (Søgning 2)

(23/04/2018)

Facet A

Stress

Facet B

Social støtte

Facet C

Forebyggelse

Thesaurus:

Psychological stress

Fritekst:

"Psychological

stress"

Thesaurus:

Social support

Social network

Fritekst:

“Social support”

"Social network*"

Thesaurus:

Primary mental

health prevention

Prevention

Health promotion

Early intervention

Intervention

Fritekst:

“Primary mental

health prevention”

Prevention

"Health promotion"

"Early intervention"

130 af 183

Intervention

12954 99324 565823

AND ABC: 229

Tabel B10: Facetsøgning 2 og hits i Cinahl.

131 af 183

132 af 183

133 af 183

Figur 6: Screenshot af søgning 2 i PsycInfo med facet A, B og C den 23/4/2018.

Sociological Abstracts

Søgningen i Sociological Abstracts har været præget af en generel mangel på relevant litteratur, hvorfor ad-

skillige versioner af den endelig søgestrategi har været afprøvet for at identificere den mest præcise søgning.

Der er søgt efter alternative termer, og der er forsøgt med både færre fritekstsøgninger og brug af indekse-

rede termer i hver facet. Gennemgang af hits i alternative søgestrategier viser dog samme udfald. Der er ikke

søgt fritekst på ”intervention” og ”prevention”, da det fik søgningen til at stige markant i antal hits. Det vur-

deres at være tilstrækkeligt med færre og mere specifikke fritekstord i facet C.

Sociological Abstract

(23/4/2018)

Facet A

Stress

Facet B

Social støtte

Facet C

Forebyggelse

Facet D

Arbejdsløse

Thesaurus:

Stress

Psychological stress

Fritekst:

"Psychological

stress"

Stress

Thesaurus:

Social support

Social networks

Social relations

Fritekst:

”Social network*”

"Social support"

"Social relations"

Thesaurus:

Intervention

Prevention

Fritekst:

"Primary preven-

tion"

"Early prevention"

"Health promotion"

Thesaurus:

Unemployment

Fritekst:

Unemploy*

69917 80353 30180 43856

AND ABC: 1511

ABCD: 378

Tabel B11: Facetsøgning og hits i Sociological Abstract.

134 af 183

Figur B7: Screenshot over søgning i Sociological Abstract d. 23/4/2018

135 af 183

Cochrane

I søgningen i Cochrane er termen ”social support” exploded, da den rummer ”psychosocial support systems”,

hvilket vurderes også at kunne bidrage med relevant litteratur. ”Peer group” ertil valgt for at brede søgning

ud under formodningen om, at databasen generelt indeholder begrænset litteratur af relevans for specialet.

”Peer group” er også exploded for at brede søgningen ud og medtager derfor termen ”peer influence”, som

potentielt kan bidrage med viden om, hvordan grupper af mennesker påvirker hinanden gennem social

støtte. Der er ikke søgt på et indekserede term ”intervention”, da den i Cochrane kun findes i variationer,

som ikke er relevante for specialet. Der er derfor kun søgt som fritekst på denne term. Det samme er gæl-

dende for termen ”stress”.

Cochrane

(24/04/2018)

Facet A

Stress

Facet B

Social støtte

Facet C

Forebyggelse

Facet D

Arbejdsløse

MeSH:

Psychological stress

Fritekst:

“Psychological

stress”

Stress

MeSH:

Social support+

Interpersonal rela-

tions

Social networking

Peer group+

Fritekst:

“Social support”

“Interpersonal rela-

tions”

“Social networking”

“Peer group”

MeSH:

Primary prevention

Health promotion

Fritekst:

“Primary preven-

tion”

“Health promotion”

Intervention

MeSH:

Unemployment

Fritekst:

Unemploy*

38137 9621 265185 1046

AND ABC: 1242

ABCD: 87

Tabel B12: Facetsøgning 1 og hits i Cochrane.

136 af 183

137 af 183

Figur 8: Screenshot af søgning i Cochrane d. 24/4/2018

Udvælgelse af relevant litteratur

Til udvælgelse af relevant litteratur anvendes in- og eksklussionskriterier (Tabel B13). Overskrifter på artikler

fra søgningernes hits gennemlæses, hvorefter abstracts på artikler med relevante overskrifter læses efter-

fulgt af gennemlæsning af artikler med relevante abstracts. Der føres dokumentation for alle trin, hvilket kan

ses af flow chartet (Figur B9). Artikler udvælges desuden ved kritisk vurdering gennem brug af tjeklister. Til

RCT-studier, reviews, kohortestudier og quasi-eksperimentelle studier anvendes henholdsvis Consolidated

Standards of Reporting Trials (CONCORT) (Altman et al. 2017), Preferred Reporting Items for Systematic Re-

views and Meta-Analyses (PRISMA), The Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiol-

ogy (STROBE) (The EQUATOR Network 2018) og Transparent Reporting of Evaluations with Nonrandomized

Designs (TREND) (Jarlais et al. 2004).

Inklusionskriterier Eksklusionskriterier

• Vestlige lande

• Social støtte indgår som en del af inter-

ventionen/eksponering

• Stress er outcome

• Primær forebyggelse

• Peer-reviewed artikler

• Jobsøgende arbejdsløse indgår som

målgruppe

• Mangel på intervention

• Minoritetsgrupper

• Sygemeldte arbejdsløse

• Ikke-vestlige højindkomstlande

• Studier skrevet på et andet sprog end engelsk,

dansk, norsk eller svensk

Tabel B13: In- og eksklusionskriterier for den systematiske søgestrategi.

138 af 183

Figur B9: Flow chart for udvælgelse af artikler i den systematiske litteratursøgning.

139 af 183

Referenceliste til bilag 2

Aalborg Universitetsbibliotek, 2018a. Cochrane library. Available at: http://www.aub.aau.dk/find-materiale/databaser/info?id=1890063 [Accessed April 9, 2018].

Aalborg Universitetsbibliotek, 2018b. Sociological Abstracts. Available at: http://www.aub.aau.dk/find-materiale/databaser/info?id=1271905 [Accessed April 8, 2018].

Altman, D.G. et al., 2017. CONSORT 2010 statement: extension checklist for reporting within person randomised trials. BMJ: British Medical Journal, 357(2835).

Buus, N. et al., 2008. Litteratursøgning i praksis. SYGEPLEJERSKEN 2008, pp.1–8.

Jarlais, D.C. Des et al., 2004. Improving the Reporting Quality of Nonrandomized Evaluations of Behavioral and Public Health Interventions: The TREND Statement. American Journal of Public Health, 94(3), pp.361–366.

Jensen, M.F., 2015. Litteratursøgning. In T. Jørgensen, E. Christensen, & J. P. Kampmann, eds. Klinisk forskningsmetode - En grundbog. Denmark: Munksgaard, p. 229.

The EQUATOR Network, 2018. The EQUATOR Network. Available at: http://www.equator-network.org/ [Accessed May 1, 2018].

140 af 183

Bilag 3 – Skriftlig information om deltagelse i kvalitativt interview

Deltagelse i projekt om arbejdsløshed og stress

Vi er to kandidatstuderende på Folkesundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet med baggrund

i henholdsvis sygepleje og medicin. Vi skriver speciale om stress og arbejdsløshed med fokus på

social støtte, og hvilken rolle jobcentrene kan udgøre i stressforebyggelsen.

Har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at deltage i et interview. Under interviewet

vil vi spørge ind til din oplevelse af at være arbejdsløs med stress. Vi vil desuden spørge ind til,

hvordan du oplever, at dine forskellige sociale relationer påvirker stress både positivt eller nega-

tivt, og yderligere vil vi spørge ind til dine oplevelser i forhold til jobcentrene. I den forbindelse er

vi interesserede i at undersøge dine erfaringer om social støtte på jobcentrene, og hvordan du

oplever, at de tager hånd om din stressproblematik.

Deltagelsen i interviewet er frivillig, og du har ret til at trække dig når som helst i forløbet. Dine

svar vil blive behandlet fortroligt og gives ikke videre til andre. Dine svar vil yderligere blive ano-

nymiseret i specialet, så ingen vil kunne se, at det er dine svar.

Hvis du ønsker at deltage, vil vi kontakte dig inden for den nærmeste fremtid og aftale nærmere.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information om deltagelse i inter-

viewet. Du kan skrive til os på 18gr10303@hst.aau.dk eller ringe på telefonnummer 21215886

eller 20946165.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Anna og Maiken

141 af 183

Bilag 4 – Interviewguide (Individuelle interviews)

Tema Interviewspørgsmål Supplerende

spørgsmål

Briefing

Velkommen og tak. Hvem er vi.

Formålet med specialet: Udvikle et tiltag, som skal forebygge stress hos arbejds-

løse med fokus på sociale relationer, og hvordan forebyggelsestiltaget potentielt

kan implementeres på jobcentrene.

Formålet med interviewet: Arbejdsløses perspektiv, som kan bruges til at udvikle

og implementere stresstiltaget.

Vi vil spørge ind til din oplevelse af at være arbejdsløs og stress. Vi vil også spørge

ind til, hvordan du oplever jobcentrene og dit sociale netværk. Afslutningsvis vil

vi komme ind på forebyggelse af stress.

Tid: ca. 45-60 min. Indbyrdes roller (observatør, interviewer)

Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar, vi arbejder ikke for nogen (hverken

jobcentrene eller Åben og Rolig), så du kan svare ærligt.

Anonymitet, fortrolighed og frivillighed. Er det ok, at vi optager interviewet?

Gennemgå og underskrive samtykkeerklæring.

Generelt:

Nik

Tavshed

Mmmh

Kan du komme

med nogle eksem-

pler?

Er det rigtig for-

stået at...?

Præsentation af informant: Først vil jeg stille nogle mere specifikke spørgsmål omkring dig.

Alder, civilstatus, bopæl, tidligere beskæftigelse, uddannelse

Har du afsluttet eller er i gang med Åben og Rolig?

- Henvisning fra læge eller jobcenter?

- Hvorfor tilmeldte du dig Å&R?

Hvor længe har du været arbejdsløs?

142 af 183

Hvad er navnene på de/det jobcentre du har været omkring?

Stress og arbejdsløshed: Jeg vil nu spørge mere ind til din oplevelse af stress. Først vil jeg høre:

S

B M H

Hvordan påvirker arbejdsløsheden dit stressniveau?

- Hvor længe har din stress varet/er det der stadig?

- Blev du først stresset efter du blev arbejdsløs?

Hvordan oplever du generelt at blive set på som arbejdsløs i

samfundet som helhed?

- Hvordan påvirker det din oplevelse af stress?

Uddyb

Jobcentret og sagsbehandlere: Det næste kommer til at handle om jobcentret og kontakten til sags-

behandler ift. oplevelsen af stress.

H

B M H

B M H

Hvordan oplever du, at jobcentret generelt har taget hånd om

din stressproblematik?

Hvilken betydning har din sagsbehandler haft i forhold til din op-

levelse af stress?

- Hvordan kan sagsbehandleren være med til at fore-

bygge stress?

Hvordan stemmer jobcentrets krav generelt overens med dine

egne forventninger til jobcentret?

Uddyb

Uddyb. Forståelse,

mening, motiva-

tion.

Uddyb krav og for-

ventninger

Andre arbejdsløse: Jeg vil nu spørge ind til din kontakt med andre arbejdsløse på jobcentret.

B H M

H M

Hvilke aktiviteter har der været i jobcentret sammen med andre

arbejdsløse?

Hvordan oplever du behovet for kontakt med andre arbejds-

løse?

Hvad tror du, at et øget fællesskab med andre arbejdsløse vil

kunne bidrage med (godt og skidt)?

Uddyb

Forståelse/motiva-

tion/støtte?

143 af 183

Socialt netværk: Nu vil jeg spørge ind til din kontakt med dit sociale netværk, og hvilken betydning de

har haft under din arbejdsløshed og ift. din oplevelse af stress.

H

B H

B M

Hvordan har dit sociale netværk håndteret din arbejdsløshed?

Hvordan har du brugt dit sociale netværk (venner/familie) til at

håndtere stress og arbejdsløsheden?

Hvordan lever det op til de forventninger, du har til dit netværk?

Kan du uddybe?

Hvem?

Støtte/belastning?

Forebyggelse på jobcentrene: Afslutningsvis vil jeg høre lidt om dine tanker omkring forebyggelse af

stress blandt arbejdsløse.

Hvis du kunne bestemme, hvad skulle jobcentrene så gøre an-

derledes i forhold til at forebygge stress hos arbejdsløse?

Hvordan oplever du behovet for, at jobcentrene fokuserer mere

på sundhed?

Tror du, at et tiltag mod stress tidligt i arbejdsløsheden vil kunne

forebygge stress hos arbejdsløse?

Tiltag/samta-

ler/regler/kultur

Uddyb

Hvorfor/ hvordan?

Debriefing

Vi har ikke flere spørgsmål - Har observatør noget opfølgende?

Tusinde tak for hjælpen.

Er der noget, som du vil sige, inden vi slutter? Noget du er kommet i tanke om, eller noget, du synes,

vi mangler at få at vide?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller noget som du går og tænker over efter

interviewet.

Du skal have stor tak - det har været en stor hjælp.

S = Stressorer, B=Begribelighed, H= Håndterbarhed, M=meningsfuldhed

144 af 183

Bilag 5 – Transskriberingsguide

Til at transskribere interviewene anvendes en standardiseret metode, som fremgår nedenfor:

Layout

Forbogstaver angiver, hvem der taler (S= Interviewer, I = Informant,

O= observatør).

Skift linjeafstand, når ny person begynder at tale.

Calibri størrelse 11

Transskribering

Pauser …

Utydelig tale (…)

Lyde, f.eks. grin (grin)

Observationer, f.eks. glæde [Glad]

Dele uden bidrag til besvarelse

af forskningsspørgsmål eller pro-

blemformulering

[…]

145 af 183

Bilag 6 – Informeret samtykkeerklæring

146 af 183

Bilag 7 – Skriftlig information om deltagelse i fokusgruppeinterview

Deltagelse i speciale om arbejdsløshed og stress

Vi er to kandidatstuderende på Folkesundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet med baggrund i henholdsvis sygepleje og medicin.

Vi skriver speciale om stress og arbejdsløshed, hvor vi undersøger, hvordan man kan tilrettelægge et forebyggende stresstiltag til

arbejdsløse med fokus på social støtte. Formålet med tiltaget er at forebygge stress hos arbejdsløse, hvilket potentielt kan medføre

hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Yderligere undersøger vi, hvordan et sådan tiltag kan implementeres på jobcentre for

at sætte tidligt ind mod stress hos arbejdsløse. I den forbindelse vil vi derfor gerne interviewe medarbejdere og afdelingsleder på

[Jobcenter anonymiseret].

I interviewet vil vi spørge ind til, hvordan I på jobcentret arbejder med arbejdsløses sundhed, opfattelsen af sammenhængen mellem

arbejdsløshed og stress samt erfaringer med stress blandt arbejdsløse. Yderligere er vi interesserede i at forstå, hvilke mål jobcentret

arbejder ud fra, samt hvordan et forebyggende tiltag potentielt kan implementeres på jobcentre med formål at forebygge stress.

Deltagelse i interviewet er frivillig, og deltagerne har ret til at trække sig når som helst i forløbet. Svar vil blive anonymiseret,

behandlet fortrolig og gives ikke videre til andre. Interviewet vil vare 45-60 min.

Har I yderligere spørgsmål, kan vi kontaktes på 18gr10303@hst.aau.dk eller på 20 94 61 65 eller 21 21 58 86.

Vi ser frem til at høre fra dig/jer.

Med venlig hilsen

Anna Friis Askegaard og Maiken Holm Mæhlisen

147 af 183

Bilag 8 – Interviewguide (Fokusgruppeinterview)

Tema Interviewspørgsmål Supplerende

Velkommen og tak

Hvem er vi: Specialestuderende fra Aalborg Universitet.

Formål med speciale: Udvikle og implementere stresstiltag til alle arbejdsløse på jobcentre med

jobparate dagpengemodtagere.

Formål med interview: Vi har udviklet et tiltag baseret på evidens og interviews med arbejdsløse,

som vi vil præsentere og høre, både hvilke muligheder og problemer, I ser ift. implementering af

tiltaget. Fokus er på implementeringen.

Vores indbyrdes rolle: Facilitator og observatør. Første gang vi gør det. Vi er her for at lære. I er

eksperterne.

Fokusgruppeinterviewets form:

- Ikke et almindeligt interview. Diskussion mellem jer. Høre så mange forskellige holdninger

og perspektiver som muligt. Spørgsmål er bare emnerne for jeres diskussion. Ingen rigtige

eller forkerte svar. Lad som om, at det er en uformel snak over en kop kaffe.

- Varierer om spørgsmål er mest til sagsbehandler eller leder, men vi vil gerne have alles

perspektiver med uanset.

- Starter med en præsentation af jer. Så præsenterer vi tiltaget, hvorefter vi dykker ned i

diskussioner om delelementer fra tiltaget.

Tid: Ca. 1 time

Interview optages. Slettes efterfølgende. Anonymiseret. Tavshedspligt. Ret til at trække jer, når I

vil. Informeret samtykke underskrives.

Præsentati-

onsrunde

Navn? Uddannelsesmæssige baggrund? Ansættelsestid?

Funktion på jobcentret?

148 af 183

Tiltaget Udviklet overordnet forebyggelsestiltag baseret på evidens på

området og interviews med arbejdsløse. Obs at det derfor

ikke er en færdig udvikling, men overordnede elementer. Det

skal ses som et udgangspunkt for interviewet. Fokus på imple-

mentering. Der indgår flere elementer i tiltaget:

1. Kursus for nyligt arbejdsløse

- 20 timer, to fagprofessionelle facilitato-

rer/trænere

- Emner: Håndtering af arbejdsløshed, jobsøg-

ning, udveksling af erfaringer

2. Coachingforløb og undervisning for sagsbehandlere

- Fokus på arbejdsløshed og stress. Hjælpe den

arbejdsløse inden for andre områder end job-

søgning

3. Strukturering af jobcentret

- Samme sagsbehandler for de arbejdsløse

Udlever ark.

Vi vil komme ind

på enkelte dele

efterfølgende.

(svar ikke nu)

Tiltagets del 1: Jobsøgningskursus med fokus på social støtte

Kursus Diskuter hvilke muligheder og problemer I ser ift., at nyligt ar-

bejdsløse skal deltage på et 20 timers obligatorisk kursus,

hvor der både er fokus på jobsøgning og håndtering af stress.

Diskuter hvilke erfaringer I har med tilbud omkring mental

sundhed til arbejdsløse.

Nuværende til-

bud/lov (Opga-

ver/omgivelser)

Relevans (Kul-

tur)

Økonomiske res-

sourcer (Struk-

tur)

Fagprofessio-

149 af 183

nelle (Omgivel-

ser)

Tiltaget del 2: Coaching- og undervisningsforløb for sagsbehandlere

Sagsbehand-

lere

Diskuter hvilke problemer og muligheder I ser ift. undervis-

ning omkring stress blandt arbejdsløse og oplæring i coa-

chingteknikker for sagsbehandlere.

Diskuter hvilke fordele og ulemper I ser i forhold til også at

skulle fokusere på stress og mental sundhed i møderne med

de arbejdsløse.

Daglig arbejds-

gang (Opgaver)

Relevans (Kul-

tur)

Økonomiske res-

sourcer (Struk-

tur)

Tiltagets del 3: Omstrukturering af jobcentret

Jobcentret Diskuter hvilke problemer og muligheder I ser ift., at den ar-

bejdsløse følges af én sagsbehandler.

Daglig arbejds-

gang (Opgaver)

Relevans (Kul-

tur)

Struktur

Implementering

Implemente-

ring af tiltaget

overordnet

Med udgangspunkt i diskussionerne, hvad tænker I overord-

net om tiltaget?

Diskuter, hvorfor I tror, at arbejdsløse bliver stressede, og

hvad I/jobcentret kan gøre? (kultur)

Største barrierer

Største mulighe-

der/potentialer

Debriefing Færdig med at stille spørgsmål. Har I yderligere spørgsmål el-

ler kommentarer ift. det, vi har snakket om?

150 af 183

Har observatør yderligere spørgsmål?

Hvis I kommer i tanke om noget, er I velkomne til at kontakte

os. Vi kan sende opgaven, hvis I ønsker det, når vi har forsva-

ret den. Tak for hjælpen

151 af 183

Bilag 9 – Visualisering af forebyggelsestiltag (Vignetmodel)

Udarbejdet i forbindelse med speciale

i folkesundhedsvidenskab, 2018

152 af 183

Bilag 10 – Kodetræ (Individuelle interviews)

Nr. Citat (sidetal; linjetal i transskriberin-

gen)

Meningsbærende Operationalisering Overordnede

temaer

4 ”Jeg er sikker på, at man kan støtte hin-

anden i noget netværk. Fællesskab er jo

en af de ting, der motiverer rigtig

mange mennesker, og også det der med

ikke at være alene med sin situation”

(7;206)

Behov for kontakt

med andre arbejds-

løse

Motivation og samhø-

righed med andre

Sociale fælles-

skaber

3 ”Jamen det [mere fællesskab med an-

dre arbejdsløse] ville jo have givet den

der følelse af, at det er ikke kun dig ik.

Og man møde nogle andre, som man

synes ser dygtige og kompetente ud ik,

og som er i samme situation som en al-

ligevel ik.” (7;209)

Fællesskab med andre

arbejdsløse kan gøre

at man ikke følte sig

alene om det

Samhørighed med an-

dre

2 ”Måske lidt terapeutisk men også bare

hyggeligt, og så kan man jo også se, at

der er andre der er i samme båd.”

(9;333)

Tanker om møde med

andre arbejdsløse på

jobcentre

1 ”Det kunne også være godt for mig at

komme ud mellem andre mennesker,

fordi jeg brugte rigtig meget tid helt

alene.” (1;24)

Sociale relationer som

grund til deltagelse i

Å&R

Støtte fra sociale net-

værk

3 ”Jamen det [socialt samværs effekt på

stress] synes jeg er positivt. […] Sådan

får afledt lidt og sådan bliver lidt mere

afslappet.” (8;257)

Sociale samvær mind-

sker stress

4 ”Så er det rart at have nogle, der kan

brede det der perspektiv ud og kan sige,

ja det er noget lort, nu er du stadigvæk

Støtte fra et fælles-

skab, kan udvide per-

spektiver

153 af 183

ledig eller syg eller et eller andet og det

er rigtig svært for dig [...] det kan et fæl-

lesskab hjælpe med.” (8;287)

1 I: I hvilken grad har der været aktivite-

ter og kontakt i jobcentret sammen

med andre arbejdsløse?

I1: Ikke noget (12;408)

Ingen kontakt med an-

dre arbejdsløse

Ingen støtte fra andre

arbejdsløse

2 ”Jeg kunne godt have ønsket, at der var

nogle, der havde mere tid til mig, men

der ved man også godt, at når man er

kommet i en alder, der er altså flere af

mine veninder, der har børn og familie

og ting og sager, som der ikke lige kan

hive to dage ud til at komme over til

mig” (10;375)

Forventninger til net-

værk

Samfundet som barri-

ere for social støtte

Social støtte

4 ”De er langt fra up to date ift. hvad der

er altså hvad der virker altså, det er

hele tiden altså sådan tre dråber af no-

get, som man skal bruge en dl af. altså

det er alt for kortsigtet, man ser alt for

kort frem i tiden og hele tiden i stedet

for at sige at altså ... ligesom give folk

udtryk for, at vi tager udgangspunkt i

dig, og ser hvor lang tid du skal bruge”

(6;206)

Der er behov for no-

get langsigtet

Dybdegående tiltag

2 ”Jeg ved også godt, at der skal overhol-

des nogle regler, det skal der også, men

den her med, at man møder et menne-

ske, som har forståelse og måske lige

tager sig de ekstra minutter, forklarer

lidt; det er her du går ind og booker mø-

det og ja...” (11;400)

Behov for at føle sig

velkommen og imøde-

kommet

Forståelse

154 af 183

2 ”Der er selvfølgelig hjælp og hente ift.

at man får dagpenge og han har været

venlig og flink omkring det, men hjælp

til sådan egentlig og få det bedre - det

har der ikke været meget af.” (7;251)

Oplevelse af jobcen-

tret

Ingen hjælp til at få

det bedre

2 ”Hvis der var noget man sådan fik noget

ud af, ift. noget coaching noget jobaf-

klaring noget et eller andet, så kunne

jeg godt komme oftere end jeg gør øh.

Hvis det var noget, som også havde en

healenede effekt, eller hvad man nu

kan sige, noget, der egentlig gav mening

så ville jeg ikke have noget imod, at jeg

skulle møde op oftere.” (8;300)

Giver ikke mening at

komme på jobcentret

Lav meningsfuldhed

ift. jobcentret

3 ”Jeg synes man må stole på, at det er

de færreste, der ønsker at være ar-

bejdsløse. Så derfor synes jeg, at den

kontrol og også kontrol over, om man

nu har søgt to tre job om uge, altså er-

stat den med noget andet. Med noget

reel sparring ik.” (12;385)

Forebyggelse er mulig

hvis systemet kan ind-

drage indiviet mere og

lave mere reel spar-

ring

Mistillid, sparring

1 ”[…] næste gang man kommer, hvis

man ikke er kommet videre, så er der

ikke nogen, der ligesom tager det op, vi

snakkede om sidste gang. Det er lige-

som om, at alt hvad de (sagsbehand-

lerne) skriver, eller gør, det forsvinder

ik.”

Manglende opfølgning

fra sagsbehandlernes

side

Mangel på kontinuitet

2 ”hvis man havde et forløb, hvor de lige-

som både var dem, der skulle tjekke om

man overholdte regler, men også, at de

var med til at forbedre en. om det var

Tanker til forbedring

af jobcenter

Sagsbehandler både

kontrollerer og arbej-

der med helbred

155 af 183

noget coaching eller det var noget sam-

taleterapi på en eller anden måde.”

(11;405)

2 ”Lidt mere seriøsitet omkring mig. jeg

føler det meget som om, jeg er et num-

mer i rækken, fordi han sidder og skri-

ver ... ”(8;299)

Oplevelse af jobcen-

tret

Seriøsitet

1 ”Alle tiltag, der kan gavne én, det skal

man jo deltage i ik. Altså og så er der så

nogle, man er tvunget til, og det synes

jeg er fint altså… hvad fanden vi får vo-

res løn hver dag, selvom vi går der ind,

så jeg kan ikke se noget forkert i det.”

(21;743)

Obligatorisk sund-

hedstiltag ok

Strukturelt tiltag

4 ”Hvordan hjælper man dem her i job ik,

det er et enormt kompleks spørgsmål

ik, men alligevel, hvis man skulle kigge

på, hvad en sagsbehandler kunne gøre,

så ville det selvfølgelig være at sørge

for, at man trives så godt som muligt

mens man er i den der rigtig svære po-

sition” (11;402)

Komplekst, hvordan

ledige hjælpes i job

igen. vigtigt med triv-

sel under ledighed

Ønsker kompetent

sagsbehandler

1 ”Nogen af dem har jeg følt, at det var

sådan nogen dum i arbejde faktisk, som

ikke engang vidste, hvad de selv skulle

sidde og spørge om ik.” (9;296)

Sagsbehandlere er in-

kompetente

1 ”Fordi jeg synes, det er enormt hårdt at

sidde over for en, som slet ikke, altså

som... som er er akademisk på en helt

anden måde og slet ikke har det der

menneskelighed. Det føler jeg ikke de

har.” (9;294)

Sagsbehandlere

mangler menneske-

lighed

156 af 183

2 ”Helt sikkert kunne det være positivt,

hvis der kunne være et special-forløb

for stresstramte. og nogle der var speci-

aliserede i at coache eller i hvert fald

tage hånd om det her, empatiske men-

nesker.” (8;284)

Specialisering og em-

pati

1 ”Så jeg har jo selvfølgelig haft nogen,

men det er ikke nogen, som jeg har

kunnet ringe til og sige, at nu har jeg

det pisse dårligt vel altså. (17;594)

Mangel på og svigt fra

sociale relationer

Mangel på social

støtte

1 Netop også, at jeg føler mig svigtet ift.

at jeg har været igennem alt det her,

jeg har været igennem, og der ikke er

nogen, der ligesom er budt ind.”

(18;614)

Mangel på og svigt fra

sociale relationer

4 ”Men alle mine venner er jo også drøn

presset. enten er de selv gået ned med

stress eller så hænger de med røven i

vandskorpen. det er ikke fordi der er

nogen, der siger; ved du hvad, jeg kan

godt komme og passe dine børn eller,

jeg kan tage dem med ud eller. Det har

de ikke overskud til [...]” (9;317)

Manglende støtte fra

netværk, da de lever

under samme pres fra

samfundet.

1 ”Nå men hun har ikke været der for

mig, fordi det har været enormt hårdt

for hende, at jeg har haft det så dårligt

ik. Så det altså så hun har jo gerne villet

væk fra mig ik, øh hvilket jeg udmærket

forstå ik.” (17;583)

Sociale relationer har

svært ved social støtte

4 ”Han har ikke rigtig de sårbarheder med

som jeg har med, så jeg kan læne mig

lidt op ad han ik, og så øh så har han jo

Støtte fra mand ift.

det praktiske og følel-

semæssige

Praktisk støtte kan

også være byrde for

pårørende

157 af 183

også taget over konkret rigtig meget og

taget fra herjemme med børnene og

det praktiske og han bliver ved at gå på

arbejde, men det er jo klart det er et

pres for ham at have at jeg har det dår-

ligt, han skal jo egentlig gøre mere end

en forælders arbejde samtidig med at

han bekymrer sig, han vil jo gerne have

at jeg har det godt, så på den måde.

han blev også ramt af stress, efter jeg

blev ramt af stress.” (10;354)

1 ”Altså jeg synes det er vildt krænkende

at man skal sidde og vende sig selv ud

til et nyt menneske hver gang, man

kommer ik.” (5;151)

Krænkende med skif-

tende sagsbehandlere

Ny person

3 ”Dem (det sociale netværk) har jeg ikke

rigtig brugt. […] jeg gider ikke og snakke

om nu er jeg ledig og nu er jeg syge-

meldt og nu er jeg stresset. Det. Ej jeg

synes at når man er sammen med an-

dre, så er der også brug for at snakke

om noget andet og have et andet fokus

ik.” (7;225)

Bruger ikke det sociale

netværk til at hånd-

tere stress og arbejds-

løshed. Ønsker andet

fokus med dem.

Netværk som afled-

ning.

4 ”Så er man jo ikke robust, meget det

handler om det der med, at man skal

være robust og omstillingsparat, og på

en eller anden måde, så hvis man ikke

kan passe ind i det der 37 timer, mindst,

arbejdsliv om ugen, så er der ligesom

noget i vejen med en og så er det ens

individuelle problem, at man ikke, at

det kan man ikke klare, eller sådan ikke.

Samfundets syn på ar-

bejdsløse

Krav generelt i livet

Arbejdsløshed

som stressor

158 af 183

og det er lidt svært altså det er svært at

formulere, hvad det er for noget, meget

af det er jo også internaliseret i en selv

som som forventninger til, hvad man

skal klare, altså hvordan man indopta-

ger jo også fra sine omgivelser nogle

altså nogle forventninger, som også bli-

ver omstillet til krav til, hvad man, hvor

godt man skal se ud, hvor sundt man

skal spise, hvor meget man skal lave en

karriere, og hvor god en forælder, man

også skal være for sine børn.” (4;116)

4 ”Samfundet lægger både pres på sags-

behandlerne og selvfølgelig også på de

ledige, og på den måde er der jo lidt de

der skjulte fordomme alligevel, fordi

det kommer jo fra politik. Men politi-

kerne de er jo ligesom blevet valgt af

folket [...] hvor er det filmen, den knæk-

ker, fordi altså i de nære relatoiner har

man jo forståelse for - tror da det er de

færreste, der tænker; altså den syge-

meldte, jeg kender er også en doven fis,

men man forestiller sig, der er nok en

gruppe herude i stedet for. Der er sik-

kert nogen, der er lidt dovne, men de

fleste vil jo gerne bidrage med til sam-

fundet (griner lidt) men hele den der

meget mistænksomme måde at bygge

et system op, som ikke en gang tror på

lægernes vurdering af, om man er sund

og rask...” (8;304)

Systemer presser

sagsbehandler og de

ledige

Modsigelser. Alle an-

dre er de dovne ar-

bejdsløse

159 af 183

3 ”Jeg opfatter det der med at... det er

lidt svært at sige, men det der med, at

man nok er lidt doven, eller det er nok

fordi og så videre ik. øh og så er det jo

det der altså... fordi... hver gang jeg har

været til jobsamtale, da jeg søgte job.

Man fik altid at vide, der har været 100

ansøgninger ik. Og så alligevel skal høre

på at der er mangel på arbejdskraft. Jeg

synes ikke det hænger helt sammen ik.

øhm [...] Så jeg synes det ligger lidt i

kortene, at det må være et eller andet.

Hvad er det du ikke kan agtigt ik. Det er

faktisk rigtig hårdt.” (2;45)

Fordom om doven-

skab øger stress.

Arbejdsløshed er ens

egen skyld.

1 ”Altså, men det sidste det var nok det

der med [...] de her afslag hele tiden ik.

Og så de der frustrerende mennesker,

man skulle sidde og forholde sig til hver

gang, man kom ud på det der skide job-

center. Og forklare det samme igen og

igen og igen. [...] Det hele det var en

kombination af alt muligt ik. Jeg tror

ikke det er noget man sådan bare kan

relatere til én ting. Det tror jeg ikke.”

(4;122)

Arbejdsløshed er år-

sag til stress

Arbejdsløshed som

medvirkende årsag til

stress

4 ”Altså det (arbejdsløsheden) har været

sådan en faktor, som har været en ud af

flere” (1; 31)

Arbejdsløshed som

delvis årsag til stress

1 ”Og så har jeg givet mig selv plads til at

få den ro, som jeg synes, jeg havde be-

hov for ik. […] Så lige pludselig så gik det

Ro som forebyggelse.

Travlt arbejdsliv.

Arbejdsløshed som

pause fra arbejdslivet

160 af 183

op for mig, at hold kæft du har bare væ-

ret på morgen, middag og aften i 30 år

ik. Så det kan godt være, at du måske

lige har lidt behov for at være dig selv

ik. Så det er sådan en lille lommefilo-

sofi, jeg selv er kommet frem til.”

(6;211)

2 ”Du kan komme på et forløb, som er på

tre gange. Det får man ikke noget ud af.

Tre gange det er bare til stress.”

(12;442)

Behov for et længere

forløb

Dybdegående tiltag

3 ”Det var nogle gode oplæg, men det

kradsede lidt i overfladen. Altså det var

ikke noget. Der var ikke sådan rigtig mu-

lighed for at arbejde i dybden med det.”

(3;91)

Overfladiske oplæg

2 ”Det er jo vores identitet vores job nu

om dage, det er det i hvert fald i min

vennekreds og blandt mine bekendte,

så det har selvfølgelig det er selvfølgelig

aldrig sjovt at skulle sige; jamen jeg ar-

bejder ikke lige nu. [...] Men jeg mener,

der er et rigtig stort pres ud ad fra, fordi

det er det man siger, hvis du kommer til

en fest, så er det jo; nå jamen hvad la-

ver du så? i stedet for; hvad er dine in-

teresser?” (4;130)

Jobbet som identitet Mangel på identitet

som arbejdsløs = svag

OAS

2 ”Jeg har egentlig ikke dårlige erfaringer

med at være arbejdsløs. Det har været

accepten fra mig selv, der har været

sværest. Lige pludselig ikke og lave no-

get ift., at jeg har kørt derudaf med 120

Oplevelse af at være

arbejdsløs

Arbejdsløshed som

pause fra arbejdslivet

161 af 183

i timen i mange år. [....] der har egentlig

bare været rigtig travlt i mange år også

lige pludselig går der ro på” (3;77)

3 ”Jeg synes det er meget stressende øh

fordi det er den der usikkerhed øhm.

Altså kommer der overhovedet noget

igen. Kommer der et job igen. Altså lo-

gisk set så gør der jo nok ik, men men

men man kan aldrig vide. Det er svært,

og jo længere tid der går øh så bliver

det... Det føles ligesom om det bliver

sværere og sværere ik.” (1;8)

Jo længere tid som ar-

bejdsløs, jo mindre at-

traktiv ift. job

Tid som en negativ

faktor

4 ”Jo længere tid man er væk fra arbejds-

markedet, om det så er pga. sygdom el-

ler at det er svært at få job jo.. altså jo

mere øhhh er det pres, en oplevelse af

at komme længere bagud i køen ift., at

man bliver mindre og mindre attraktiv

for arbejdsmarkedet.” (2;57)

Jo længere tid som ar-

bejdsløs, jo mindre at-

traktiv ift. job

3 ”Mit indtryk er, at det er et temmelig

kompakt system sådan administrativt

ik. Sådan igen hvor man tænker, bringer

det mig videre? Nej det gør det ikke. Ja-

men hvad er det så, vi skal med det? Så

nogle gange er jeg da egentlig i tvivl [...]

Er det for at hjælpe mig i job eller er det

for at stresse mig?” (10;370)

I tvivl om formålet

med systemet er

hjælp eller stress

Administration stress

eller hjælp?

Kritik af arbejds-

løsheds-syste-

met

162 af 183

3 ”Det er jo ikke individuelt. Det er som

om, der er en standardprocedure for,

hvad de skal gøre efter alt efter for lang

tid, der er gået. Altså først prøver du

det der, og så skal du prøve det der. [...]

Jeg er ikke blevet spurgt, om jeg synes

det var det mest optimale eller det

mindst optimale. Altså jeg får bare at

vide, at det er det, som jobcenteret kan

tilbyde.” (2;65)

Manglende individua-

litet i jobcentrene

Behov for individuali-

sering

4 ”På en eller anden måde så skal det

gerne endnu højere op end jobcentrene

ik? Der hvor forandringen ligesom

skulle ske altså... fordi jobcentret lige-

som handler inden for nogle meget

snævre rammer, som er bestemt poli-

tisk ik?” (10;369)

Forandring skal ske i

systemet og ikke job-

centrene

Forandring af arbejds-

løshedssystemet

4 ”Det er ligesom sådan nogle lidt ab-

surde krav at stille set til helheden. Det

bliver meget sådan isoleret. Nu kigger vi

på de arbejdsløse; du skal være fleksi-

bel, du skal være villig til det her. Ja,

men det kan man ikke som samfund

kræve, samtidig med at man også kræ-

ver, altså at folk er så bevidste omkring

at være gode forældre, være nærvæ-

rende... (…) det er et regnestykker, der

ikke går op ikk. altså sådan som jeg ser

det.” (5;167)

Absurde krav til ar-

bejdsløse, som ikke

harmonerer med sam-

fundets andre krav

Forældre, fleksibel

4 ”Altså, det der med, at øhmmm at altså

at ligesom at altså mærke et pres i sy-

stemet og mistænksomhed, altså det er

Oplevelse af arbejds-

løshedssystemet som

Kontinuitet i mistilli-

den, ufleksibilitet

163 af 183

alt lige fra, hvordan brevene bliver for-

muleret, øhmmmm altså til hvordan at

der sådan alle de der tjek, der hele ti-

den skal være, der er ikke særlig meget

tillid til, at den enkelte selv selvfølgelig

gerne vil i job eller sådan ik, så der er

sådan meget tjek og ... og meget uflek-

sibilitet ift., at altså man ligesom bare

skal igennem den samme maskine uan-

set, hvad for en person man er altså...”

(2;63)

en maskine med tjek

og mistænksomhed

4 ”Jeg oplever at de sagsbehandlere, der

kan noget, det er dem som ligesom

tænker, prøver virkelig og snørkle sig i

systemet for alligevel at tilpasse det til

den enkelte, men de gør også noget,

nogen gange de ikke må, kan man sige.

altså fordi det er simpelthen det der sy-

stem. den tankegang, der ligger til

grund for hele det system og lovgivnin-

gen, det er altså ikke en tankegang, som

ikke er kompatibel med .... hvad kan

man sige.... altså psykologi og hvordan

man udvikler mennesker og støtter

menneskers (…) og motiverer dem”

(7;239)

Lovgivning som barri-

ere for sagsbehand-

lere ift. forebyggelse

af stress

Kritik af arbejdsløs-

heds-systemet

3 ”For det er jo ikke hende, der har lavet

de regler der. Hun har jo været sød nok.

Det har intet med hende at gøre som

person” (4;114)

Sagsbehandlere er

uden skyld da de ikke

laver reglerne

1 ”Jeg synes ikke, de har stillet nogen krav

andet end, at du skal søge så og så

Stiller ingen krav og er

ikke interesserede

Ligegyldige aktivite-

ter/regler

164 af 183

mange job, og du skal møde op ude hos

os. Og øh ud over det, jamen så holder

vi os bare for ørene og lukker øjnene ik.

Og så kommer du til det, og så får du

udbetalt dine penge. Sådan føler jeg.”

(11;375)

1 ”Altså hun sagde, at det var hun fuld-

stændig ligeglad med, og hele systemet

det var noget lort, og jeg ville bare finde

mig selv øh siddende ovre i et hjørne,

og hun kørte løs simpelthen ik. [...] Ja-

men hun sagde at øh, at det her system

det hjælper dig aldrig, og det ender kun

med, at du vil sidde og hade hele syste-

met og øh og skylde systemet skylden

for, at du ikke er kommet videre med

din liv. Og hun havde selv prøvet at

være ledig, og altså alt muligt pis.”

(5;173)

Sagsbehandlere taler

selv ned om systemet

Sagsbehandler er selv

kritisk

1 ”Fordi jeg startede med at sige til

hende, til det der telefonmøde, ved du

hvad jeg har en side fra min læge og en

side fra min psykolog, og jeg vil gerne

have at du accepterer og søger om at

jeg kan tage på ferie. [...] Og så sagde

hun, det gider jeg slet ikke og høre på.

Det vil jeg slet ikke høre på. [...] Jeg vil

høre hvordan du har det.” (6;187)

Sagsbehandler tager

ikke hensyn til læge og

psykologs råd

Sagsbehandlers vurde-

ring dominerer læges

vurdering

4 ”Men han har jo prøvet og gøre det

bedste kan man sige inden for det sy-

stem ik, som han arbejder inden for ik,

altså hvor det er meget firkantet, og

Sagsbehandleren af-

gør, om den arbejds-

løse er rask eller ej

165 af 183

hvor at noget af det værste er de der

korte tidsfrister, og det der ligesom ,

altså den der fornemmelse af, at øhm

(tænker) at konstant øhhh pres og lige-

som vi skal kigge efter, at du ikke sny-

der os, at du ikke i virkeligheden er rask

og godt kunne tage et arbejde, vi skal

lige, og så det der med, at ligesom sy-

stemet med lovgivningen og sådan no-

get, ligesom faktisk overruler lægens af-

gørelse, altså at jobcentret har faktisk

har altså, jobcentret er dem, der faktisk

tager stilling til, om man er syg eller ej,

det er ikke lægen. og det er jo et stort

problem, at det er jo nogle mennesker,

der faktisk ikke er uddannet til det, der

vurderer det.” (6;192)

1 [Om jobcentrene har taget hånd om

stressen] ”Det har de jo slet ikke gjort”

(19;680)

Jobcenter har ikke ta-

get hånd om stress

Mangler i arbejdspro-

cedurer på jobcentre

3 ”Altså nu er det jo ikke for at sidde og

kræve ind, og nu er jeg arbejdsløs, og

nu skal jeg bare have en hel masse og

sådan noget, men når de nu alligevel

sætter ressourcer ind ik, så ville jeg sy-

nes, det var mere om at bruge dem rig-

tigt” (5;168)

Ressourcer på jobcen-

ter bliver ikke brugt

mest hensigtsmæssigt

Økonomisk fordel

2 ”Jeg vil intet have imod at skulle ind på

jobcentret oftere. Jeg ved godt det

kommer selvfølgelig til at koste nogle

ressourcer, men måske ville det være

Økonomisk fordel

166 af 183

billigere i den lange end, hvis man fik

folk hurtigere i arbejde igen.” (12;432)

4 der har været nogle, som regel, des-

værre ret dårlige aktiviteter, fordi man

sammensætter en masse mennesker,

der har forskellige uddannelser og for-

skellige behov og så taber man rigtig

mange på gulvet, for det er umuligt at

sammensætte et program, der taler til

så bred en målgruppe [...] det er noget

med at specialisere i langt højere grad,

som jeg ser det. (7;249)

Dårlige aktiviteter.

Specialisering

Behov for specialise-

ring

167 af 183

Bilag 11 – Kodetræ (Fokusgruppeinterview)

ID Citat (sidetal;linjetal i transskriberingen) Meningsbærende

enheder

Kategorier Overordnet

tema

L Men hvis I siger; har I nogle konkrete tilbud, hvor

der sådan står stresshåndtering på i dag? Så er

svaret nej.

(3;138)

Intet specifikt fo-

kus på stress

Eksisterende

forløb

Jobcentrets

opgaver og

teknologier

L Altså der kan godt være sådan nogen øh, kan

man sige øh tekniske problemer i det altså lige

nu, der har vi et udbud, der kører, hvor vi har tre

private aktører og leverer sådan nogle jobsøg-

ningsforløb. Og det vil sige, der har kørt sådan

nogle udbudsprocesser, og der har vi jo i den pro-

ces defineret, hvad er det for nogle behov, vi har

som [nævner jobcenter]. Så hvis vi skulle til at

have et tilbud, der kører ved siden af, så skal vi

være meget skarpe på, at det ikke er et tilbud,

der konkurrerer med udbud, vi har lavet.

(5;201)

Flere aktører/ud-

bud og der skal

ikke være konkur-

rence imellem

dem.

S1 Jeg mener faktisk, at nogle af de tidlige indsats-

forløb vi giver nu, der er det sådan at de typisk er

4 uger, 30 timer, og så er der en masse work-

shops, som de selv kan vælge øh imellem af-

hængig af, hvor de er. Og jeg mener faktisk, der

er nogen af vores udbydere, der har noget ala lav

en effektiv jobsøgningsstrategi. Og en effektiv

jobsøgningsstrategi det handler jo også om at sy-

stematisere din tid og lade være med at søge

jobs hele tiden. Hvor at man også taler ind i nogle

stresshåndteringsproblematikker. Man kalder det

bare ikke stresshåndtering øhm. Og det og det

kan jeg rigtig godt lide, at man gør det på den

Eksisterende kur-

ser trækker alle-

rede på stress-

håndteringsværk-

tøjer, men uden at

bruge det ord. Ses

som en positiv ting.

168 af 183

måde, fordi at man kan komme til at tale at tale

nogle symptomer op.

(2;68)

L Ja, altså ja det kunne man godt. [integrere men-

tal sundhed i eksisterende jobsøgningsforløb]

(1;35)

Muligt at koble

mental sundhed på

eksisterende job-

forløb

Forandring af

eksisterende

forløb

S1 Jamen ja jeg tænker jo også, vi har jo det her for-

løb nu, som er den her tidlige indsats i [nævner

kommune], hvor de skal ud på 15 eller 30 timers

forløb i starten af deres ledighed ik. Og der kunne

man jo godt tænke i, at det var en integreret del

af de her forløb. Altså som de alligevel skal ud på,

og som er hovedsagligt øhm jobsøgningsrettet,

men hvor der var nogle workshops eller noget

undervisning inden for stress og arbejdsløshed.

(1;29)

Muligt at koble

mental sundhed på

eksisterende job-

forløb

S2 Rigtig mange af de kandidater jeg taler med øhm

nævner det også som en meget meget positiv ef-

fekt af de jobsøgningsforløb, at de har mødt an-

dre ligesindede. Altså det svarer nogle gange lidt

til mødregrupper ik. Altså det der med at man ...

vi er samme sted. Det er pisse irriterende, at

mine venners børn, jeg skal være med til at flytte,

for jeg laver jo ikke noget, og jeg har aldrig haft

mere travlt ik, nu hvor jeg er jobsøgende. Det der

med de der netværk af ligesindede. Så kan der

også være, at der er et fagligt benefit af det ift.

at: nå men min mosters et eller andet kender fak-

tisk nogen, der kunne være relevant for din pro-

fil.

(3;102)

Netværk af ligesin-

dede er godt både

personligt og fag-

ligt

Fællesskaber

muligt

169 af 183

L Vi har jo lavet et udbud [ift. eksterne aktører] og

så har vi lavet en beskrivelse af, hvad det er vi

forventer, at de leverer, og der har det at skabe

netværk blandt ledige været en del af de ting,

som indgår.

(15;600)

Fokus på at skabe

netværk i tilbud

L Øh og det behøvede ikke være individuelt det

kunne godt være en gruppe. Altså jeg tror sag-

tens, vi kunne finde en gruppe, såå vi også kunne,

kan man sige, have en professionel aktør som va-

retog den del af indsatsen.

(2;53)

Muligt at lave

gruppe med eks-

tern professionel

aktør

L Man tænker ikke akademikere, når man snakker

forebyggelse af stress og sådan noget.

(15;620)

Akademikere er

ikke fokus for

stressforebyggelse

Målgruppe for

tiltaget

S2 Vi kunne måske også rammesætte den effektive

jobsøgningsstrategi, men den ville jeg hellere

rammesætte end jeg vil rammesætte stresshånd-

tering.

(12;492)

Vil hellere fokusere

på effektiv jobsøg-

ning end direkte

stresshåndtering

Fokus på job-

søgning priori-

teres

L Altså man kan sige, det er også noget forhistorie i

den måde vi giver den type forløb på. Øh man

kan sige italesættelsen af jobsøgningsforløbet har

svinget en del, og jeg tror nu, vi sådan er i efter-

fasen på det, vi kunne kalde pipfugle-forløbet ik

altså. [...] En del af forløbet det var, at man skulle

tale om lige præcis det der med at håndtere situ-

ationen, og hvilken persontype var du og sådan

noget. Og det var der jo nogen ledige, der blev

enormt fortørnede over. Altså skulle de nu på et

kursus, fordi de var arbejdsløse, hvor de fik at

vide, at de var sådan halvsyge og mærkelige ik. Så

Erfaringer med at

obligatorisk fokus

på stress kan for-

nærme og sygelig-

gøre

Barriere for

obligatorisk

kursus

170 af 183

så når der ligger et obligatorisk kursus, så skal

man i hvert fald være enormt opmærksom på,

hvornår man tilbyder noget med noget stressre-

lateret.

(1;35)

(S2 bakker op)

(1;45)

S1 Men jeg tænker, at man kan jo godt komme om-

kring noget af det der altså. Jeg tænker alt hand-

ler om retorik. Alt handler om måden, man får

kommunikeret det ud på. At man ikke behøver

sådan at allerede at sige, jamen du skal bare lige

være opmærksom på, at der er rigtig rigtig

mange, der bliver ramt. Altså sådan så man alle-

rede pålægger dem en eller anden følelse af, at

det må altså næsten være mærkeligt, hvis man

ikke føler sig stresset, når man er arbejdsløs eller

sådan. Jeg tænker bare at... Der kunne der kunne

være en ide i... at gøre det på et eller andet plan.

Så længe man har super meget hånd i hanke

med, hvordan det bliver gjort.

(2;59)

Med rigtig retorik

kan man godt lave

obligatorisk kursus

og komme omkring

sygeliggørelsen -

men det vil kræve

meget hånd i

hanke.

L Men hvis man skal gøre det obligatorisk, så er

man i hvert fald med til at sige: okay nu er du ar-

bejdsløs, så skal du bare være opmærksom, at nu

er fase to, at du bliver småstresset ik. Og det er jo

slet ikke det billede, vi ser.

(1;55)

(S1 bakker op)

(1;59)

Ser ikke behov for

obligatorisk stress-

kursus, da de ikke

oplever, at alle har

risikoen. Kan bi-

drage til sygeliggø-

relse.

171 af 183

L Fordi der vil være en relativt stor gruppe, som

overhovedet ikke vil kunne genkende sig selv i

det, som jo i virkeligheden manøvrer og agerer

meget godt i systemet. Så så jeg tænker, jeg vil

meget hellere have et obligatorisk kursus udskif-

tet med et kursus, man kunne tilbyde dem, som

havde behov for det.

(1;47)

(S2 bakker op)

(1;51)

Udskift obligatorisk

med tilpasning ef-

ter behov

S2 Det der med kasketforvirring, altså vi må ikke

sætte noget i gang vi ikke kan lukke inden for vo-

res egne rammer, og det er derfor den der hen-

visning til eksterne, om det så er læge eller frivil-

lige tilbud øhm, det kan vi jo godt supplere med

[...] at du [den ledige] ikke skal arbejde med job-

søgning mere end fem timer om dagen [...] men

også, at vi skal kende vores myndighedsbegræns-

ning i, hvilken målgruppe de er som forsikret le-

dig, og der er du per definition jobparat.

(8;342)

Arbejder som myn-

dighed. Henvis-

ning.

Barriere for

sagsbehandle-

res sundheds-

arbejde

S2 Og så kan man sige, at det det må aldrig være vo-

res rolle som beskæftigelseskonsulenter at skulle

behandle eller håndtere stressproblematikker.

Det ligger uden for vores kompetencer. Og fordi

vi er myndighed, så er det rigtig vigtigt, at der

ikke sker en rolleforvirring ift. hva skal vi snakke

job nu eller jeg sygemelde mig eller hvad. Der

lægger vi det jo altid over til kandidaten, og siger

jeg oplever sådan og sådan øhm. Jeg synes, det

Sagsbehandlere

skal ikke være psy-

kologer

172 af 183

er vigtigt, at du går videre, med den her proble-

matik i rette fora.

(2;97)

S2 Rigtig meget af vores samtaler er jo sparring på

arbejdsliv og jobsøgningsstrategi. Altså jeg har da

hørt så mange kandidater sige; Nå, ej gud nå men

tak for en god eller sådan helt sådan... Helt over-

rasket over, at det at det, jeg ikke sidder og altså

flueknepper et eller andet med altså det har vi

også A-kasser til altså.

(7;332)

(S1 bakker op)

(8;336)

Samtaler som spar-

ring. Overraskelse

hos arbejdsløse

Sagsbehand-

lernes opgaver

L Og det er jo heller ikke altså. Det vi gør i dag som

udgangspunkt, det er jo, at vi har den antagelse,

at de konsulenter, som vi har i [jobcentret], de er

fagligt klædt på til, at de kan håndtere den her

tvivls-situation. Det vil sige, hvis der kommer en

øh kandidat ind, som er tydeligt stresset og har

det dårligt med den situation, så har man nogle

øh redskaber, man har nogle metoder, som

guider den person igennem. Og det kan jo være

alt fra, at man bliver sådan meget konkret, og så-

dan som S2 siger, så går hun ind og planlægger

tid og kommer med gode ideer og vejledning.

Men det kan jo også være man nogle gange siger;

det her det har så stort et omfang at det er mit

bedste råd til dig det er at du tager kontakt til din

egen læge.

(2;79)

Sagsbehandlere er

fagligt klædt på til

at håndtere ar-

bejdsløse som kan

være i risiko for at

udvikle stress

173 af 183

S1 Men da [nævner sundhedstilbud] stoppede, der

fik vi sådan en oversigt over alle de frivillige til-

bud, som vi kan henvise til. Og man kan sige, det

er også en del af vores rolle at sige: jamen det

har ikke noget med os, det har noget med, der

skal du gå til... socialstyrelsen eller what ever.

(3;141)

Arbejde med sund-

hed er at henvise

videre - ikke en del

af sagsbehandler-

nes rolle

L Man kunne fx have en i hvert team, der ligesom

havde en lille specialistopgave også hvis man

havde samtaler, hvor man tænkte; hov, der var

virkelig en, der sådan kunne have brug for lidt

mestring af stresssymptomer, jamen så kunne

man flytte

(6;292)

Specialisering i te-

ams og samarbejde

Forandring af

teknologi

L Det kunne godt være, at man altså i en forebyg-

gelsesstrategi skulle se; er der andre måder og få

det ind også i sådan nogle myndighedssystemer.

Altså inkorporeres i systemet. Der er hele tiden

det der dilemma med, at der er nogle, der vil

møde os med den der bekymring eller overve-

jelse; alt det jeg sidder og siger nu, det kan jeg ri-

sikere, at jeg mister mine dagpenge, hvis jeg

kommer til at sige: jeg er for stresset eller syg.

Stiller de så dybest set spørgsmålstegn ved min

rådighed? Så derfor så får vi nogle gange sådan

små flig af det, de har lyst til at sige. Det er også

der de der myndighedsfrie zoner kan være gavn-

lige, fordi der kan man så åbne op for posen.

(12;499)

Myndighedsrum

versus myndig-

hedsfrie zoner

Jobcentret

som myndig-

hed

L Vi er jo også en politisk styret organisation ik, så

der kan være noget fokus inden for beskæftigel-

seslovgivningen på hvad hvad, der er fokus på

Politiske vinde og

lovgivning styrer

Politik afgør

prioritering

Omgivelser

174 af 183

lige nu ik. Og det der er sådan det store fokus, så-

dan det landsdækkende, og det er... du skal ind i

systemet, og så skal du ud så hurtigt som muligt.

Øhm så så så der har været en sådan en bevæ-

gelse, en tragt kan man sige ik, hvor mange af de

der tilbud der sådan lå lidt ude i kanten der, de er

sådan blevet filet væk

(3;127)

jobcentrets ram-

mer for at lave til-

bud

L Beskæftigelsespolitikken er også en slagmark på

den måde [ift. diskursen]

(12;528)

Beskæftigelsespoli-

tik bidrager med

diskurs

L Og så skal vi i øvrigt være sikre på, at det er noget

som politikkerne synes, det er en god ide

(4;205)

Politisk opbakning

før man kan imple-

mentere

L Så der ligger både noget teknisk, altså noget ud-

budsmæssigt, og så ligger der noget økonomi,

altså det koster penge, og det skal være et godt

forløb øhm, og så skal der jo være et ønske om at

gøre det sådan [...] politisk [...]. I hvert fald tre

områder, vi ligesom skal have taget i ed, for at vi

kan kaste os ud i noget af det her ik.

(5;206)

Udbud, økonomi,

evidens og politik

skal afgøre om de

kan implementere

noget

L Det ville kræve, at man fik det igennem. Man kan

sige det organisatoriske [nævner kommunale ak-

tører] og op til det politiske niveau. Så der skulle

være sådan en enighed den der vej rundt ift., at

det var noget, man skulle prioritere.

(11;462)

Kræver politisk op-

bakning

L Det der kunne være en typisk vej for en, der har

noget ledighedsstress, det er jo at jamen så får

du styr på den situation, du er i, og så bliver du

Evidens måles på

job, men det er

ikke nødvendigvis

succeskriteriet for

Prioritering af

målbare resul-

tater

175 af 183

måske ikke ligefrem klar til at gå i job, men du bli-

ver måske klar til at gå i virksomhedspraktik. Og

det kunne man måske så måle, at der var flere,

der kunne gå i virksomhedspraktik, men du får

ikke jobeffekten, fordi jobeffekten ville så komme

fra praktikken i stedet for. [...] Så så det der er

problemet med det man kunne kalde sådan lidt

bløde forløb, det er, at de har typisk en meget

dårlig effekt, og så kan man jo bare tage til Libe-

ral Alliances årsmøde og så spørge, om de synes,

det er en god ide.

(5;220)

alle tilbud (ex. virk-

somhedspraktik)

S1 Der er jo en eller anden form for paradoks i det

ik. Det der med at man fra politisk hold ikke me-

ner, at det skal prioriteres. Det er i hvert ikke ble-

vet bevilget igen i den her omgang. Men at vi

samtidig oplever, at det havde en enormt god ef-

fekt, og at øh at øh... Det kan godt være, vi ikke

kunne måle det på tal og praktikker og job, men

vi kunne måle det på tilfredshed og en bedre fø-

lelse i maven og på øh altså alt det der, som er så

så umålbart ik.

(5;232)

Bløde outcome pri-

oriteres ikke

L Vi kommer fra en situation, hvor ledigheden er

relativt høj, og det betyder, at i de situationer,

der er det måske lidt nemmere og ikke mærke

det der pres. Altså hvis du kommer i en konjunk-

tursituation, hvor der er en lav ledighed, så vil

kandidaterne inddrage det her pres; der er for-

ventninger til, hvor hurtigt de skal komme i job

og sådan noget. Hvis de så er ledige i lang tid, så

kunne man godt have en forventning om, at der

Høj- og lavkonjunk-

tur har betydning

for relevansen af

tiltag

Ledighedsrate

bestemmer

Behov for til-

bud

176 af 183

er flere, der måske bliver stressramte [...] Så jeg

tror også godt, at der kan være noget konjunktur-

bestemt. De her tilbud, det er måske sådan nogle

tilbud, man giver i situationer, hvor man har en

relativt lav ledighed, for der skal man også kunne

håndtere andre ting end bare og skulle vejlede

ift. at komme hurtigst muligt tilbage i job.

(3;443)

S2 Ja, men det [om jobcenter kan trække på eks-

terne aktører ex. psykologer] er først hvis du er

blevet sygemeldt, så har sygedagpenge en lang

vifte af tilbud øh inden for stress og afklaring,

men det kræver at du skifter målgruppe, som det

hedder. Går fra at være ledig til at være sygedag-

penge.

(3;115)

Lovgivning sætter

rammer for hvilke

aktører og faglige

kompetencer, der

kan trækkes på

Lovgivning for-

mer struktu-

ren

S1 Økonomien i det første [kursus til arbejdsløse].

Jeg tænker det her med at få bevilliget 20 timer

og to faglærte. Det tror jeg ikke kommer til at

ske. Ikke ift. vores målgruppe

(11;455)

S2: ikke hvis fokus er på mestring og håndtering

af at være ledig.

(11;458)

Økonomien som

den største barri-

ere for et kursus til

arbejdsløse

Barriere for

økonomi

S2 Jeg synes helt generelt, så bliver arbejdet tillagt

en identitetsskabende betydning helt ude af pro-

portioner. Jeg hader, når folk siger god dag jeg

hedder et eller andet, jeg er projektleder i et eller

andet. Gu er du ej. Du arbejder som projektleder.

Der er verden til forskel på hvordan vi også bare

sådan taler om det (L er enig) og have et arbejde.

Diskurs omkring

jobbet som identi-

tet som en del af

sagsbehandlers ar-

bejde

Diskurs om-

kring arbejde

som identitet

177 af 183

Øhm det er i hvert fald en af min kæphest og

prøve og sige til kandidater også; du er her, du

har mange roller, lige nu spiller det ikke på job-

kontoen, men altså .. det betyder ikke at dit værd

som menneske sænkes altså. Hele den der med,

at man skal udleve sit fulde potentiale på ar-

bejdsmarkedet, det er simpelthen, det værste

gang stressfremkaldende crap.

(12;512)

S2 Jeg var til housewarming for lidt siden, og jeg har

aldrig prøvet noget lignende; så blev vi linet op

agtigt i en cirkel og så stod de to værter [nævner

navne] og sagde velkommen [..] og så blev vi el-

lers præsenteret alle sammen med titler (L: gri-

ner. S2: chokeret) altså til en social hyggelig sam-

menhæng [..] og så var der jo netop nogle [...],

som ikke havde noget job og det var jo bare tyde-

ligt og se, hvordan [navn på værten] for det før-

ste havde et problem med at finde ud af, hvor-

dan skulle [navn på værten] så definere dem og

hvordan, og så stod de [arbejdsløse] tilbage og

følte sig lidt; er jeg så bare et navn eller hvad, og

det var så kikset. (S2: ejjj) så vi drak os fulde i ste-

det for (Alle griner)

L: Det var den eneste måde at redde den på.

(griner igen)

S2: Det er lige præcis det der, at der er så ækelt.

S1: Ej, hvor virkelig kikset, nå ja ja.

Jobbet som identi-

tet ved social ar-

rangementer

178 af 183

(13;543)

L Det er jo både pres udefra og det er pres indefra

med den der identitet om, at jeg skal være det

perfekte menneske og jeg har fået 12-taller igen-

nem hele min kandidat (griner lidt), og så når jeg

er kommet ud og jeg troede, at jeg skulle redde

hele verden, så er der ikke nogen, der vil have

mig.

(13;538)

Pres udefra og in-

defra

S1 Der var rigtig mange der havde rigtig god nytte af

det her tilbud. Øhh jeg tror det var 6-700, som

nåede på de her to år at komme igennem øh de

her samtaler. Og langt langt den overvejende del

var positive tilbagemeldinger over, at man også

valgte at bruge ressourcer på det i beskæftigel-

sesregi. At det, at det var der faktisk rigtig posi-

tive tilbagemeldinger omkring den prioritering.

Så det føltes som en eller anden form for samlet

helhed, at det gik ofte hånd i hånd det der med

at være arbejdsløs og og føle en eller anden form

for stress, øh identitetskrise, og alt det andet,

som kan følge med det der at være ledig.

(4;177)

Fokus på både job

og sundhed giver

gode tilbagemel-

dinger og følelse af

samlet helhed i sy-

stemet

Tidligere sam-

arbejdspart-

ner

S2 Det [tidligere tilbud] fik nogle rigtig gode evalue-

ringer, både fordi at vi som konsulenter havde

glæde af, at der var et konkret tilbud, hvor man

kunne tale om det. Tale om hvad sker der, hvis

du sygemelder dig. Hvad for nogen coping-strate-

gier er gode som ledig bababab. Og at der var et

myndighedsfrit rum.

(4;160)

Myndighedsfrie

rum hjælper de ar-

bejdsløse

179 af 183

S1,

S2,

L

S1: [...] rigtig mange op til sådan et møde kan

have ondt i maven i flere dage, det har jeg ofte

mødt, de er sådan helt sådan og kan slet ikke og

med papirerne, de er sådan. Hvor jeg tænker; jeg

bliver bare stresset af at se på dem, når de kom-

mer ind til den der samtale, og jeg bliver sådan

helt, men altså, hvis det er deres forventning, at

vi sidder med en eller anden myndighedskasket

og bare banker dem i hovedet hvis ikke de har

søgt nok jobs.

L: og så stjæler deres dagpenge

(S1 og S2 bakker begge op, griner sammen og

indforstået)

S2: og giver dem en lussing, hvis de...

S1: Det gør vi jo aldrig.

(griner lidt sammen)

S1: Så kan jeg altså godt forstå, at vi i gåseøjne, at

systemet er en stor faktor i hele den her, i hele

det her område, som handler om stress og ar-

bejdsløshed.

(7;312)

Mødet med de ar-

bejdsløse, som har

negative forestillin-

ger om jobcentret.

Sagsbehand-

lere ønsker at

hjælpe

Arbejdsløses

forventninger

L Jae... (griner) det jo det gode spørgsmål. Altså vi

øh generelt, så har vi jo noget kompetenceudvik-

ling, hvor vi har noget samtaleteknik. Det er så-

dan. Det kan man sige [navn på kommune] har

faktisk sådan en en en uddannelses-række, som

Usikkert hvor me-

get oplæring speci-

fikt i stresshåndte-

ring, der er for

sagsbehandlere

Mulighed for

forandring af

færdigheder

Sagsbehandler

som aktører

180 af 183

som har med det at gøre. Hvor meget stress-

håndtering der er i det, det kan man altid disku-

tere. Du kan godt tone det lidt i den måde, du

selv tilrettelægger det på øh... men det er sådan

en basisuddannelse i det at sidde og rådgive og

vejlede.

(2;91)

L Så så man kan sige det der med og blive klædt på

til at kunne håndtere forskellige ting, der kan op-

stå i en samtale. Altså det ligger som en del af

den faglighed, som vi skal repræsentere, så det

her [oplæring af sagsbehandlere] det kunne da

sagtens være en af de ting, vi havde på hylden.

(6;288)

Tiltag til at øge fag-

lighed blandt sags-

behandlere

L Umiddelbart er der jo ikke noget i vejen for at

man havde nogle forløb eller et kompetenceud-

viklingsforløb, hvor man sagde øhm vi vil gerne

som en del af, at I er fagligt kompetente som

medarbejdere, øhhh give jer nogle, altså hvad er

det for nogle ting, I skal være opmærksomme på.

Hvad er det evt. som I kan gøre når I sidder i en

situation, hvor der er en kandidat, der giver ud-

tryk for, at vedkommende er stresset, eller I får

øje på nogle lamper, der blinker.

(6;276)

Kompetenceudvik-

lingsforløb som en

del af sagsbehand-

lernes faglige kom-

petence

L Lave nogle specialer på en eller anden måde. Det

kunne man godt overveje.

(10;442)

Sagsbehandler som

specialist

Specialisering

S1 Altså viden er altid godt. det skal man aldrig sige

nej til og gode værktøjer er altid gode og have

ekstra, men ja altså jeg er også af den meget

stærke overbevisning, at det handler rigtig meget

Viden og gode

værktøjer er godt,

men sagsbehandler

Myndigheds-

udøvelse ver-

sus sundheds-

fokus

181 af 183

om, hvilken persontype man er ift., hvordan man

møder kandidaten og så handler det meget om,

hvordan man forvalter sin myndighedskasket

altså hvordan man møder kandidaten.

(7;305)

som person er vig-

tigere. Myndig-

hedskasket

S2 Vi er medarbejdere med alle mulige forskellige

baggrunde, og der vil være nogle, der er bedre til

at varetage, altså der er nogle symptomer på no-

get, der måske kan udvikle sig til noget stressrela-

teret, at de så kommer over i deres sagsramme,

så det mere er dem, der tager de samtaler med

dem. Men vi skal stadigvæk huske, at vi er en

myndighed, og vi skal ikke tage den slags samta-

ler, men altså, at nogle kan være bedre til den

slags end andre.

(10;436)

Intern specialise-

ring

L Det der med samme sagsbehandler, der er vi nok

lidt mere delte i holdningen til, hvor god en ide

det er, fordi vi har med en ressourcestærk mål-

gruppe at gøre, men vi er jo enige så langt, at de

ledige, som er udfordret, og som måske har rigtig

svært ved situationen, der kan det bestemt være

en fordel.

(11;466)

Delte holdninger

omkring samme

sagsbehandler

Ressource-

stærke uden

behov for

samme sags-

behandler

L Altså vi møder jo tit kandidater, som faktisk øhh

kender lovgivningen mindst lige så godt som vi

gør, og måske har de en coach-uddannelse oveni

og sådan noget, så øh altså, de kan hurtigt, for at

sige det sådan lidt, spise en konsulent op og så

sige; lille De, nu kan De da vist ikke lære mig no-

get mere, og der kan det jo være sindssygt gavn-

ligt og sige; ved du hvad, nu kommer du lige over

Godt med sagsbe-

handler -skifte

182 af 183

og snakker med min kollega. Han har siddet som

HR chef i en international virksomhed og alt så-

dan noget, så bliver de som regel sådan lidt stille.

(8;363)

S2 Jeg har en håndfuld kandidater, der bliver ved

med at booke hos mig, og det gør jo også, at jeg i

nogle af mine sidste samtaler sådan har spurgt;

må jeg godt være meget direkte ift., at der er no-

get, jeg ser vi kunne skrue på her? [...] Altså det

kan man ikke nødvendigvis lige sige efter 25 mi-

nutters samtale, hvor man både skal forberede,

og hvem er du, og hvem er jeg, og hvor er vi, og

hvad er kemien, og hvad for et forløb skal vi have

sat i gang og alt mulig. Hvor jeg synes, at det kan

være fordelen, at man kan gå et spadestik dy-

bere.

(9;408)

Mere dybde ved

samme sagsbe-

handler

Fordele ved

samme sags-

behandler

S2 Samme sagsbehandler gennem hele ledighedspe-

rioden er supervigtig for kontanthjælpsmodta-

gere fordi at der er så meget, der kan være andre

problemer end ledighed og der er der nogle kor-

tere frister før fælderne klapper og sådan nogle

ting.

(8;381)

Ressourcesvage

har andre behov

L Altså vi har da nogle, som også giver udtryk for

det der med, at det er anstrengende, at de, at de

skal fortælle den samme historie fem gange [...]

det kan også være med til at nedbringe, altså det

pres der, de har ikke, fordi så går de ind i en eller

anden form for progression. Så der er en mulig-

hed for det i og med, at man selv booker og der-

med kan booke hos den samme [...] Som ledige,

Progression ved

samme sagsbe-

handler. Selv-

booking. Høj faglig-

hed ved alle sags-

behandlere.

183 af 183

så er det lige meget, hvem du kommer til at

snakke med, du får en professionel farveliste, alle

de steder du kommer hen.

(9;390)

L Altså vi kører det her med, at hver uge, der ud-

stiller vi et antal tider, og vi kan godt i nogle uger

have så mange kandidater. der skal til samtale, at

vi ikke kan udstille tider nok.

Begrænsninger i

forhold til at booke

tider nok Selv-booking